Økonomisk Ugebrev Formue nr. 25

Transcription

Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Vokser træerne ind i himlen?
De første syv måneder af 2015 har været helt forrygende for aktionærerne med en gennemsnitlig
kursstigning på mere end 30 %. Set over en længere
årrække kalkulerer man med en stigning i aktiekurserne på 7-10 % p.a., så 30 % inden august er ekstremt.
Og så måske alligevel ikke. Hvis vi ser tilbage på
de seneste tre år har aktiekurserne nemlig ikke fulgt
den historiske tradition. Copenhagen Benchmark er
således steget med 170 % siden starten af 2012, og
det giver et gennemsnitligt afkast på 31,7 % p.a. de
seneste 3½ år. Det står i skærende kontrast til de traditionelle 7-10 % p.a., som aktiemarkedet historisk har
leveret, og forskellen kan skyldes flere ting:
En oplagt forklaring kunne være at det p.t. går så
godt for både samfundsøkonomien og selskaberne,
at det stort set er uden historisk sidestykke. Den forklaring holder næppe vand.
En anden forklaring kunne være forventning om
en massiv fremgang i selskabernes indtjening de
kommende år, og at investorerne bare er på forkant
med udviklingen. Aktiehandel baseres primært på
forventninger om fremtiden, så denne forklaring kan
godt begrunde kursstigninger, uden at der endnu ligger en tilsvarende stigning i indtjeningen bag.
Men dels er det vanskeligt at se begrundelsen for en
sådan forventning, og dels tilpasser aktiemarkedet
sig normalt til fremtiden 6-9 måneder forud, og ikke
4-5 år forud med kursstigninger på 20, 30 eller 40 %
år efter år.
En tredje forklaring kunne være at aktiemarkedet
overreagerede i forbindelse med finanskrisen i 2008,
og nu er i gang med at finde et mere naturligt leje. Eftersom aktiemarkedet notorisk overreagerer på både
positive og negative nyheder er det ikke en unaturlig
forklaring.
Problemet er blot at aktiekurserne p.t. ligger tårnhøjt over niveauet før kollapset i 2008. Faktisk passerede Copenhagen Benchmark allerede for to år siden
den top som blev sat i efteråret 2007, og som man
efterfølgende har kaldt en aktieboble baseret på en
overophedet samfundsøkonomi, et ekstremt lånefinansieret forbrug og et oppustet ejendomsmarked. I
dag ligger Copenhagen Benchmark 81 % højere end
dengang, og alligevel fortsætter kurserne opad.
Men træerne vokser ikke ind i himlen, og denne
uges voldsomme kursfald efter Novozymes’ halvårsregnskab var måske et signal om at elastikken nu er
spændt til bristepunktet for aktiekurserne.
Bruno Japp
LÆS I AKTIEUGEBREVET NR. 25/2015
DANSKE AKTIER
Vokser træerne ind i himlen?
1
Nyt bud på Mols-Linien fra Polaris stadig for lavt 2
Usikkerheden bider sig fast i Novozymes
4
DSV er stadig et godt køb
5
Overraskende kursfald hos IC Group
6
Atlantic Petroleum sat til salg
7
Analytikere ser højere udlånstab i Danske Bank 8
Stilstand i priskrig vil være til fordel for TDC
9
Forholdsvis begrænset risiko i Novo Nordisk
10
MODELPORTEFØLJER
Zealand Pharma runder et afkast på 35 %
12
Pensionsporteføljen præget af urolige markeder13
MARKEDSKOMMENTAR
Hjemlige investorer bag sommerens stigning
Stærkt skuffende udvikling i dansk økonomi
Udlandet i gigantisk storudsalg af danske aktier
Kapitalismekritik med gode intentioner
14
15
16
17
TABELLER
Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg
10 største shortpositioner
10 største aktietilbagekøb
Styrketabel - 50 mest omsatte aktier
Uddrag fra ØU Flash News!
18
19
19
20
21
Side 2
Nyt bud på Mols-Linien fra Polaris stadig for lavt
Kapitalfonden Polaris udsendte fredag aften efter
børsens lukketid et nyt bud på Mols-Linien, hvor den
tidligere tilbudspris på 34 kr. blev løftet til 40 kr. Den
øgede pris sikrer Polaris et uigenkaldeligt køb af aktieposterne fra Nykredit og Finansiel Stabilitet, der
ellers var usikre ved højere konkurrerende bud fra
andre, eksempelvis den århusianske rigmand Henrik Lind. Indholdet i det nye tilbud er indeholdt i en
børsmeddelelse, udsendt fredag aften. Polaris gentager i meddelelsen, at man vil søge at afnotere MolsLinien, selvom man ikke opnår de krævede 90 % for
at gennemføre en tvangsindløsning. Vi ser det som et
smart træk af Polaris, der hermed undgår en eventuel
budkrig med andre bydere.
Vil Henrik Lind eller andre så komme med et tilbud
på mere end 40 kr? Måske, men sikkert ikke. Til gengæld ser vi det som sandsynligt, at mindretalsaktionærerne, som ikke accepterer tilbuddet, vil overstige
10 %, hvorved en tvangsindløsning ikke er mulig. Vi
forventer ikke, at mindretalsaktionærerne vil sige ja
til 40 kr., for hvis man gik efter denne salgspris, kunne
man blot have solgt i det frie marked.
Vil Polaris få held med at få afnoteret Mols-linien
fra børsen? Næppe, da det vil betyde et markant
værditab for aktionærerne, og det vil undergrave tilliden til børsmarkedet, hvis dette kan ske på denne
måde. Som det fremgår af nedenstående analyse
(som er udarbejdet før Polaris kom med fredagens
meddelelse), kan man udmærket argumenterer for
kurs 68 som en fair pris. Vi forventer, at Mols-Linien
forbliver på børsen, og at kursen over det kommende
år kan stige med mindst 50 %. Risikoen er, at der sker
en afnotering, hvor de unoterede aktier vil blive søgt
samlet op af Polaris til kurs 40. Altså synes der ikke
nogen umiddelbar risiko på at spille på en sandsynlig
upside i aktien.
Analyse, udarbejdet før nyt købstilbud
Kapitalfonden Polaris er tæt på at overtage børsnoterede Mols-Linien til en pris, der svarer til fem gange
det skønnede overskud i 2016. Mols-Liniens ledelse
har allerede udmeldt et forventet 2016-overskud på
92 mio. kr. – mindst 30 mio. kr. mere end i år, baseret
på sikre oliegevinster i første og andet halvår 2016 – i
forhold til tilbudsprisen på ca. 480 mio. kr. Det svarer
til en købspris på godt fem gange overskud efter skat.
I forhold til sammenlignelige børsnoterede selskaber
er det under halv pris, eksempelvis handles DFDS
til 12 gange overskuddet. Uafhængige analytikere,
Økonomisk Ugebrev har talt med, kalder tilbudsprisen uhørt lav og et ”skambud,” ikke mindst efter den
seneste stærke turn around, hvor rederiet alene i 2.
halvår 2015 øger antallet af daglige afgange med
15 %, ifølge de seneste offentlige sejlplaner, antageligt på grund af trafikvækst.
Men kapitalfonden Polaris mener, at der skal tages
højde for andre forhold ved en fastsættelse af en fair
tilbudskurs. For det første gælden i form af leasingforpligtelser. For det andet, at fonden anlægger en
mere langsigtet vurdering end den typisk kortsigtede
værdiansættelse på aktiemarkedet. For det tredje ses
den lave oliepris som forbigående og ikke varig. Og
for det fjerde ses behov for investering i en ny færge
til ca. 750 mio. kr., hvilket ikke har været nævnt af
Mols-Liniens egen ledelse.
Økonomisk Ugebrev har søgt at udrede holdbarheden i Polaris´ argumenter for, at det fremsatte købstilbud er fair, altså en pris på 34 kr. pr. aktie mod den
aktuelle børskurs på 40 kr. For det første er det rigtigt, at Mols-Linien er højt gearet med de fremtidige
leasing-forpligtelser bogført som langfristet gæld. I
seneste årsrapport er den langsigtede forpligtelse på
759 mio. kr. og egenkapitalen kun 40 mio. kr.
Til gengæld kan der ses frem til et frit cash flow
fra driften i år på ca. 160 mio. kr. og næste år på ca.
200 mio. kr., baseret på de forventede 90 mio. kr. efter skat plus afskrivninger ca. 50 mio. kr. og finansielle
udgifter på 55 mio. kr. Med det stærke cash flow de
kommende år kan den meget dyre leasinggæld sandsynligvis afløses af langt billigere bank- eller obligationsfinansiering. Alene herfra kan ligge en besparelse
på yderligere 30-40 mio. kr. Hertil skal lægges en
eventuel trafikvækst, som indikeres i det øgede antal
færgeafgange det seneste halvår.
For det andet er det korrekt, at værdiansættelsen
på børsmarkedet kan blive styret af kortsigtede forhold, som ikke afspejler den langsigtede værdi. Men
dette er vel næppe minoritetsaktionærernes problem? Tværtimod ses det som et argument fra Polaris,
som har kunnet anvendes overfor Finansiel Stabilitet
og især Nykredit, som efter det oplyste har haft et
presserende behov for at komme af med aktieposten
Fortsættes næste side...
Side 2
Side 3
Nyt bud på Mols-Linien fra Polaris stadig for lavt
...fortsat fra forrige side
i Mols-Linien, som har ligget i et konkursbo, og som
Nykredit kunne risikere at skulle tage på egne bøger.
For det tredje er det korrekt, at overskuddet næste
år på 90 mio. kr. (mod ca. 60 mio. kr. i år) især skyldes
hedging af de lave oliepriser. Vil den langsigtede oliepris ligge højere end i dag? Måske. Realiteten er dog,
at futurepriserne på olie (eksempelvis til levering i
2018 de seneste måneder er dykket dramatisk, hvilket indikerer en stigende forventning om langsigtede
lave oliepriser). I dag tyder intet på markant højere
oliepriser de kommende år, snarere tværtimod.
For det fjerde er der spørgsmålet om presserende
nyinvesteringer i en ny færge. Med de kommende
års forventede betydelige frie cash flow fra driften,
kan selskabet muligvis løfte denne opgave selv. Men
spørgsmålet er i virkeligheden mere, om behovet for
en ny færge, til at afløse den ældre færge Max Mols,
er presserende, eller om det er et belejligt salgsargument for Polaris? Den siddende ledelse i Mols-Linien
har hverken i den seneste årsrapport, på generalforsamlingen eller i redegørelsen om købstilbuddet til
aktionærerne nævnt noget som helt om nødvendige
eller presserende investeringer. Indmaden i færgen er
totalrenoveret for ét år siden, og færgens motor og
elektronik skulle være tiptop.
Til Økonomisk Ugebrev siger Frantz Paludan, at
Mols-Linien ikke har udmeldt noget om nødvendige
investeringer: ”Men med fortsat trafikvækst vil der
være behov for en tonnageplanlægning, som på sigt
kan give behov for mere kapacitet.” Han siger også,
at Mols-Linien ser det som positivt med nye varige
storaktionærer. Men han mener ikke, at bestyrelsen i
redegørelsen til aktionærerne tager stilling til tilbudsprisen.
Managing Partner i Polaris Jan Johan Kühl mener
altså ikke, at det er retvisende at anvende en almindelig P/E-multipel baseret på 2015 eller 2016 resultatet
ved en værdiansættelse af Mols-Linien, da det giver
en skævhed i forhold til den historisk lave oliepris, og
det tager heller ikke højde for den høje gældsgearing.
Med andre ord vægter det tungt i kapitalfondens vurdering af Mols-Linien, at man langt fra kan være sikker på, at olieprisen holder sig på ”det særdeles lave
niveau” i hele fondens investeringshorisont på 5-7 år,
samtidig med, at fonden mener, at der er behov for
investering i en ny færge til 600-700 mio. kr.
”Vi prisfastsætter på en anden måde end børsmarkedet, fordi vi har en længere tidshorisont. Vores overvejelser i forhold til multipler er baseret på, hvordan
vi ser virksomheden udvikle sig over en periode, samt
de tilhørende risici. Vi ser på fremtiden, med respekt
for forhistorien. Men vi låser ikke den kortsigtede
oliepris fast på det aktuelle niveau, da det ville være
useriøst. Samtidig ser vi et stort investeringsbehov, i
form af en ny færge. Vores oplevelse er også, at ledelsen ser behov for en ny færge. Omkring ledelsens nye
forventning for 2016 kan jeg sige, at vi ikke har haft
denne oplysning, før vi fremsatte vores bud. Men vi
har lavet vores egne skøn over den midlertidige effekt
af de faldende oliepriser samt forskellige scenarier,
hvor vi går ud fra en normalisering af olieprisen.”
Jan Johan Kühl mener, at værdiansættelsen skal
ske ud fra en EV/EBITDA model. Aktuelt ser det sådan
ud: Med et forventet EBITDA de næste år på op mod
200 mio. kr. og et multipel på 9, svarer det til en enterprise value på 1,8 mia. kr. Fratrækkes gælden ved
udgangen af 2015 på ca. 650 mio. kr. svarer det til en
markedsværdi på 1,1 mia. kr. Det skal sammenholdes
med budprisen på knap 500 mio. kr. Med de kommende års frie cash flow vil gælden kunne reduceres, hvorved markedsværdien stiger tilsvarende efter
denne beregningsmodel.
Meget tyder på, at bundlinjen er, at hele sagen
er udløst af, at Polaris har fået mulighed for at købe
nogle aktier billigt af storaktionærerne Clipper, Nykredit og Finansiel Stabilitet. Med en aktiepost på
76 % er der ikke langt til magiske 90 % ejerandel, hvor
Polaris kan tvangsindløse de resterende aktionærer.
Midlerne til at ”presse” de resterende aktionærer er
blandt andet en trussel om afnotering af selskabet,
som uden tvivl vil indebære kurstab. Bestyrelsen skriver da også i sin redegørelse, at ”endelig bemærker
Bestyrelsen, at der er en risiko for, at Aktionærerne vil
kunne opleve et betydeligt kursfald, såfremt Tilbuddet ikke bliver gennemført, og de aktionærer, der nu
støtter købstilbuddet, måtte påbegynde en afhændelse af de pågældende aktieposter eller blot dele
heraf over markedet.”
Morten W. Langer
Side 3
Side 4
Usikkerheden bider sig fast i Novozymes
Novozymes sluttede torsdagens handel næsten
13 % nede i kurs 315,80 efter tidligere på ugen at
have flirtet med ”all-time-high” kurser over 360. Et så
stort kursfald blandt en af de helt store C20-aktier er
sjældne, men ikke desto mindre var det tilfældet for
Novozymes, der torsdag morgen aflagde regnskab
for 1. halvår.
Halvårsregnskabet var ikke katastrofalt, men indeholdt en nedjustering af den organiske omsætningsvækst fra 7-9 % til 4-7 %. Til gengæld blev
forventningen til årets resultat fastholdt, fordi overskudsgraden blev løftet marginalt fra 27-28 % til 28 %.
Det er grundlæggende en øget markedsusikkerhed og en fortsat intens priskrig i USA indenfor det
største forretningsområde ”vaskemiddelenzymer”,
der rammer Novozymes. Endvidere er bioethanolforretningen i USA også under pres, som følge af de
faldende råvarepriser. Det får de mange producenter
til at skære i omkostningerne for at holde bioethanolen konkurrencedygtig, og det går i første omgang
udover Novozymes’ lidt dyrere produkter.
Usikkerheden blev første gang luftet af selskabet
i forbindelse med regnskabet for 1. kvartal. Nu viser
det sig, at den blev til virkelighed og er begyndt at
materialisere sig i omsætningen. Selskabet vil skrue
op for innovationen og lancere en række nye produkter hurtigere og allerede i 2. halvår. Det skal hjælpe til
at få væksten tilbage på sporet, men vil dog næppe
kunne nå at få stor betydning på 2015-omsætningen.
Dermed ser resten af 2015 lidt kedelig ud for aktien,
men til gengæld bør omsætningen igen i 2016 være
tilbage på sporet og dermed også pirre markedets
interesse for aktien.
tydede noget på at markedet henover sommeren
allerede havde glemt regnskabet for 1. kvartal og
den usikkerhed der blev luftet dengang, som fik
aktien til at falde mere end 5 % i de efterfølgende
dage ned mod kurs 300.
2. Novozymes er blandt de dyreste af børsens største
aktier, når man måler på P/E. Blandt så dyre aktier
er der ikke råd til selv små skuffelser på væksten,
fordi størstedelen af værdien netop ligger i denne
fremtidige vækst. Novozymes langsigtede vækstmål for omsætningen er på 10 %, og det er klart, at
man nu ligger et godt stykke fra at opfylde denne
målsætning på kort sigt, hvis man kun lander på
eks. 5 % i år.
Vi så stort set det samme gøre sig gældende for Coloplast som også fik store kursklø efter, at de i juni måtte
skære i salgsforventningen med stor kursreaktion til
følge. Se AktieUgebrevet nr. 23/2015.
Vi forventer at markedet skal bruge noget tid på
at fordøje nyheden og til at indprise de nye forventninger. Det bør føre til en række nedjusteringer af
estimaterne rundt omkring, og vi forventer derfor et
rimeligt pres på aktien det næste stykke tid. Vi forventer at man igen snart vil kunne samle aktien op
til en attraktiv kurs omkring 300.
Det er fortsat ikke en billig aktie, men en kvalitetsaktie som Novozymes bør kunne komme tilbage igen,
så længe alle fortsat anser den som en kvalitetsaktie.
Og lige præcis det sidste mener vi ikke, at der er bragt
tvivl om, trods de udfordringer aktien står overfor på
kort sigt. Eksempelvis handler aktien fortsat til en høj
P/E omkring 30 for 2016.
Steen Albrechtsen
Overreaktion?
Novozymes - 50 dages gennemsnit
At en aktie som Novozymes falder så kraftigt på en
ellers lille nedjustering af omsætningen kan tilsyneladende virke som en overreaktion, men i bagklogskabens lys er der særligt to forhold der springer i øjnene.
1. Aktien er steget markant siden vi anbefalede at
samle den op efter et regnskab for 1. kvartal, der
skuffede markedet. Vi anbefalede et købsniveau
omkring 300 i AktieUgebrevet nr. 15/2015 og ser
vi på kursen i dagene op til halvårsregnskabet
var den faktisk oppe over 360 efter en flot stigning på næsten 10 % den seneste måned. Altså
360
340
320
300
280
260
240
09-2014
11-2014 01-2015 03-2015 05-2015 07-2015
BCVIEW
Side 4
Side 5
DSV er stadig et godt køb
DSV’s halvårsregnskab gjorde i den forløbne uge aktien til den mest stigende i C20-indekset. Som det
fremgår af tabellen nederst på siden var der da også
tale om et særdeles flot regnskab. Omsætningen
steg således med 8 % i 2. kvartal i forhold til samme
kvartal i fjor, og resultatet af den primære drift (EBIT)
steg med 15 %.
Hvis vi ser nærmere på hvordan udviklingen har
været i DSV’s tre divisioner i første halvår af 2015, så
dukker der nogle interessante tal op. De to dominerende divisioner, DSV Air & Sea og DSV Road, har begge
haft en god start på 2015, men DSV Air & Sea skiller sig
massivt ud med en omsætningsstigning på 6 % og en
bundlinjefremgang på ikke mindre end 26 %.
DSV - Halvårsregnskab 2015
(mio. kr.)
DSV Air & Sea
Omsætning
Bruttofortjeneste
Resultat af primær drift (EBIT)
2015
2014
+/- (%)
10.925
2.578
890
10.051
2.204
708
8,7
17,0
25,7
DSV Road
Omsætning
Bruttofortjeneste
11.903
2.315
479
11.106
2.195
441
7,2
5,5
8,6
DSV Solutions
Omsætning
2.940
2.745
Bruttofortjeneste
688
676
104
113
Note: Omsætningstal er korrigeret for intern omsætning
7,1
1,8
-8,0
I praksis er virkeligheden dog ikke så rosenrød, som
regnskabstallene umiddelbart giver indtrykket af.
Omsætningsstigningen er nemlig summen af ændringen i transportmængder, valutakurser og fragtrater, og mens transportmængderne er højere end i
fjor, så er de gennemsnitlige fragtrater til gengæld
lavere. Den afgørende faktor for stigningen har derfor været valutakurserne, som i 1. halvår har påvirket
omsætningen positivt. Det samme gør sig gældende
for bruttofortjenesten, hvor den organiske vækst i 1.
halvår var 6,7 %. Det ændrer dog ikke ved at DSV har
haft et rigtig godt 1. halvår, og det medfører en opjustering af helårsforventningerne.
For 2015 forventes nu en bruttofortjeneste i niveauet 10.900-11.200 mio. kr. (tidligere 10.500-10.900
mio. kr.) og et primært driftsresultat før særlige poster
i niveauet 2.850-3.000 mio. kr. (tidligere 2.700-2.900
mio. kr.).
Grundlag for yderligere kursstigninger?
Spørgsmålet så om det gode regnskab og opjusteringerne giver grundlag for yderligere kursstigninger?
Det mener en række finanshuse, som opjusterede
deres kursmål for DSV efter halvårsregnskabet.
I AktieUgebrevet nr. 17/2015 anbefalede vi DSV
som et godt køb pga. et efterslæb til aktiemarkedet
i almindelighed, og siden da er DSV steget 6 %. Den
samme stigning har aktiemarkedet i almindelighed
leveret, så det nævnte efterslæb er altså ikke udlignet.
I samme analyse konstaterede vi at DSV også blev
handlet med en rabat på både forventet Price/Earning
og forventet EV/EBITDA i forhold til den betydende
konkurrent Kuehne+Nagel, og dette forhold gør sig
også stadig gældende. Den forventede P/E-2016 for
DSV er i øjeblikket 18,3 mod 22,4 for Kuehne+Nagel,
mens forventet EV/EBITDA-2016 for DSV er 12,7 mod
14,4 for Kuehne+Nagel.
DSV’s nøgletal er ganske vist højere end branchemedianen, men det anser vi for at være velbegrundet i den leverede indtjeningsvækst. Opjusteringen
tillægger vi ikke større betydning, da DSV’s oprindelige udmelding om 2015-regnskabet var så defensiv,
at den næsten åbnede mulighed for en nulvækst.
Vi lægger større vægt på at DSV stadig handles
med en rabat i forhold til en væsentlig konkurrent, et
efterslæb i forhold til aktiemarkedets kursudvikling,
og kun med en beskeden overpris i forhold til branchen i almindelighed. På den baggrund fastholder vi
vores vurdering af DSV som et godt køb.
Bruno Japp
Seneste kvartal og regnskabsåret indtil nu
(mio. kr.)
Omsætning
Bruttofortjeneste
Primær drift (EBIT)
Resultat før skat
Periodens resultat
2015
13.127
2.887
809
710
533
2. kvartal
2014
12.162
2.608
701
626
464
+/- (%)
7,9
10,7
15,4
13,4
14,9
2015
25.728
5.569
1.450
1.279
960
År til dato
2014
23.764
5.073
1.247
787
583
+/- (%)
8,3
9,8
16,3
62,5
64,7
Side 5
Side 6
Overraskende kursfald hos IC Group
Den 20. januar nåede IC Group bunden efter et længere kursfald. Kursen lukkede denne dag i 135, og de
næste fire måneder gik det støt og roligt opad indtil den foreløbige top i 195,50 blev nået i slutningen
af maj. Baggrunden for denne kursstigning på 43 %
var dels den generelle styrke på aktiemarkedet, som
rigtig mange aktier er blevet begunstiget af i år, men
også en øget tillid til den fremtidige indtjening i IC
Group. Selskabet har de seneste år været gennem
en slankekur, hvor man bl.a. har skilt sig af med MidMarket divisionen, og selvom regnskabstallene fra
det seneste kvartalsregnskab ikke så særligt pæne
ud, så skyldes det i høj grad netop disse omstillinger
i koncernen.
IC Group blev også efter den nævnte stigning frem
til slutningen af maj handlet med en pæn rabat i forhold til konkurrenterne. IC Groups forventede Price/
Earning (P/E) i 2015 var således 14,2 mod branchemedianen på 19,4, og for 2016 var den forventede P/E
for IC Group 12,8 mod en branchemedian på 15,9. På
den baggrund forventede vi at IC Groups aktiekurs
ville fortsætte opad efter en kortvarig pause med en
sidelæns bevægelse.
Det er ganske naturligt at en markant kursstigning
på et tidspunkt når et punkt, hvor de kortsigtede spekulanters ønske om at hjemtage gevinsten matcher
eller overgår de lidt mere langsigtede investorers
efterspørgsel efter aktien, og dette punkt nåede IC
Group i maj.
Fundamentale forhold er afgørende
På lidt længere sigt er det imidlertid de fundamentale
forhold omkring selskabet som er afgørende for aktiekursen, og her står IC Group efter vores vurdering
stærkt. Dette blev underbygget af den nævnte rabat
på nøgletal i forhold til konkurrenterne.
Det handlede derfor bare om at være tålmodig og
afvente det tidspunkt, hvor udbuddet af aktier fra de
kortsigtede spekulanter ebbede ud, og efterspørgslen
fra de langsigtede investorer igen overtog kursdannelsen. Købssignalet ville være IC Groups stigning
ud af det klart definerede kursinterval 187-196, som
kursen holdt sig indenfor fra midten af maj og de følgende måneder.
Men der kom ikke noget købssignal. Tværtimod
oplevede vi i sidste uge at IC Group lukkede i kurs
185, som dels var den laveste kurs siden den 18. maj,
og dels lå under nederste grænse i intervallet 187-196.
Faldet fortsatte de følgende dage, og efter den netop
afsluttede uge er der ikke længere nogen tvivl om at
IC Group har forladt sit trygge sidelæns kursinterval
og i stedet er på vej nedad.
Det er en overraskende udvikling, og den blev ikke
mindre overraskende af at aktiemarkedet i almindelighed samtidig er steget. Der lå heller ikke nogen
specifikke nyheder fra selskabet bag retningsændringen, og dermed er det altså op til investorerne selv
at regne ud, hvad der er foregået.
Svækkede forventninger?
En mulighed kan være svækkede forventninger til det
kommende årsregnskab 2014/15, som offentliggøres
i begyndelsen af september. Eftersom IC Group har
indledt sin ”Quiet Period” op til årsregnskabet kan
disse forventninger ikke være baseret på information
fra selskabet. Og eftersom aktiemarkedets kurser i
almindelighed er stigende, er det også vanskeligt at
se en sådan svækkelse af forventninger begrundet i
ændrede markedsvilkår.
At kursfaldet næppe skyldes en betydelig aktionærs ændrede vurdering af IC Groups fremtidige indtjening indikeres også af sammensætningen af købere
og sælgere i IC Groups-aktien henover månedsskiftet
juli/august, hvor faldet blev indledt.
Omsætningen i IC Groups udviste ikke nævneværdige udsving i denne periode, hvor Nordnet Bank topper listen over nettosalg med 51 % af nettosalget. De
næststørste nettosælgere var Skandinaviska Enskilda
Bank og Danske Bank. På købersiden topper Nordea
Bank Finland, Banque Internationale á Luxembourg
og Credit Suisse First Boston.
NordNet Bank er en af de private investorers foretrukne handelsplatforme, og sammenholdt med de
øvrige nævnte forhold forklarer vi IC Groups kursfald
med et udsalg fra danske mæglere, som ikke helt har
kunnet opsluges af de udenlandske mægleres opkøb.
Indtil det modsatte muligvis bliver bevist i det kommende årsregnskab, anser vi derfor kursfaldet i IC
Group for at være midlertidigt.
Et positivt årsregnskab kan få en meget positiv effekt på IC Groups aktiekurs, så man bør holde godt
øje med aktien, når årsregnskabet 2014/15 offentliggøres den 2. september.
Bruno Japp
Side 6
Side 7
Atlantic Petroleum sat til salg
Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum, som er
presset af den lave oliepris og bestemt har manglet
at indfri sit potentiale, har i den forgangne uge sat sig
selv til salg. Man har igangsat et såkaldt ”Review of
strategic alternatives” og det betyder på godt dansk,
at selskabet reelt er sat helt eller delvist til salg, hvis
en passende pris/køber skulle melde sig. Man nævner
konkret, hvad de strategiske undersøgelse bl.a. skal
afdække, og det er mulighederne for:
• Et salg eller fusion af selskabet
• Et salg, Joint Venture eller partnerskab for selskabets aktiviteter i UK og/eller Norge.
• At fortsætte som selvstændigt selskab med ny finansiering via gæld, frasalg og/eller aktiekapital
Funding gap på 200 mio. kr.
Årsagen til salgsprocessen skal findes i, at selskabet
mangler 200 mio. kr. for at fuldføre 2016-planerne,
som i al væsentlighed går på at bringe oliefeltet Orlando frem til first oil i 4. kvartal 2016. Fra Orlandos
operatør ”Iona Energy” ved vi, at der er sket forbedringer i budgettet, og at man har fået en bedre deal
med flere af leverandørerne.
Iona Energy er selv i krise og Iona’s restrukturering har medført en gældskonvertering, hvor de eksisterende aktionærer kun sidder tilbage med 13 %
af selskabet. Så slemt forventer vi bestemt ikke at det
kommer til at gå i Atlantics tilfælde, da den rentebærende gæld p.t. er meget moderat.
Købers marked
Det er købers marked i Nordsøen i øjeblikket, hvor
mange både store og små olieselskaber har sat aktiver til salg, og vi ser igen en trykket oliepris. Det er
derfor et meget uheldigt tidspunkt at sætte aktiver til
salg, og som sådan forventer vi ikke, at selskabet kan
opdyrke et bud på hele butikken, der er stort nok til
at tilfredsstille de mange aktionærer, som har været
meget tålmodige gennem tiden, og nu kun er lidt
mere end et år fra first oil på Orlando.
Og at dømme ud fra aktiekursens udvikling er der
heller ikke i markedet nogen stor tiltro til et samlet
salg til en god pris. Aktiekursen er faldet markant efter annonceringen, hvilket indikerer at markedet har
størst tiltro til en udvanding af aktionærerne.
Muligheden for en fusion eller partnerskab i en eller anden form vurderer vi bestemt er tilstede. Proble-
met er her, at der næppe vil blive skabt megen værdi
for Atlantics aktionærer på kort sigt. Man vil ved en
fusion sandsynligvis blot bytte en presset Atlanticaktie med en presset aktie i selskab X.
Det store spørgsmål er om virksomhedens aktiver
er mere værd end den nuværende markedsværdi,
som beløber sig til lige over 100 mio. kr. ved kurs 28.
Vi så i årsregnskabet 2014, at man valgte at nedskrive
aktiverne med 350 mio. kr., hvilket nedbragte egenkapitalen til ca. 453 mio. kr. ultimo 1. kvartal 2015. Altså
er der stadig mere end 350 mio. kr. at tære på førend
vi lander omkring den nuværende markedsværdi.
Kombiløsning mest oplagt
Vi vurderer, at der fortsat er værdier i selskabet efter
de mange nedskrivninger i årsrapporten, hvis man
har tålmodigheden til at modstå et brandudsalg. Problemet er - udover olieprisen – at der må forventes at
skulle spædes til med egenkapital, hvis ikke man kan
sælge hele butikken til en god pris.
Markedsværdien er ca. 100 mio. kr., og det vil betyde, at selv 50 mio. kr. i ny kapital vil give nye aktionærer i bedste fald 1/3 af selskabet. I værste fald
endnu mere. Med udgangspunkt i et kapitalbehov
på 200 mio. kr. ser vi størst sandsynlighed for en
kombination af både emission, frasalg og ny gæld.
Det vil i grove træk kunne fordele sig med 50 mio. kr.
i aktiekapital, hvilket betyder, at hver aktionær skal
komme med rundt regnet 50 % af deres nuværende
beholdnings værdi. De sidste 150 mio. kr. forventer vi
bliver et split imellem gæld og frasalg med overvægt
til gældssiden.
Alt i alt gør det en investering i Atlantic Petroleum
på nuværende tidspunkt særdeles risikofyldt, uagtet
at man i forhold til selskabets underliggende værdier
kunne gøre en god handel. Man skal som investor
være forberedt på at skulle lægge flere penge i en
emission, og kun den meget spekulative investor køber aktien nu i håb om en snarlig vending i olieprisen
og/eller at der i løbet af processen de kommende måneder bringes rygter eller nye informationer til torvs
om f.eks. mulige bud eller frasalg. Den forsigtige investor afventer udfaldet af processen og en mulig
emission.
Steen Albrechtsen
Steen Albrechtsen og/eller dennes nærtstående ejer aktier i Atlantic Petroleum
Side 7
Side 8
Analytikere ser højere udlånstab i Danske Bank
Den positive overraskelse omkring tabshensættelser
med et direkte plus i Danske Banks 2. kvartalsregnskab ser ud til at blive en enlig svale, selvom tendensen med lave tabshensættelser med stor sikkerhed
vil fortsætte. Baggrunden for, at banken i det seneste
kvartal kunne bogføre indtægter fra tabshensættelser skyldes både fald i helt nye tabshensættelser på
svage udlån, men i høj grad også tilbageførsel af tidligere hensættelser.
Analytikerne skød således fuldstændig galt på
tabshensættelserne i 2. kvartal: De havde forventet
et minus på 533 mio. kr. Men Danske Bank kunne i
seneste kvartal indtægtsføre 219 mio. kr. i resultatopgørelsen, hvilket altså var over 700 mio. kr. bedre
end forventet. Meget tyder dog på, at der var tale om
en engangsforestilling, og at banken de kommende
kvartaler kommer tilbage i en mere normal gænge
med tabshensættelser, som belaster bundlinjeresultat negativt.
For det første var der tilbageførsler af tidligere hensættelser i kvartalet, som næppe vil kunne gentages
de kommende kvartaler, men som har engangskarakter. Inden for erhverv blev der netto tilbageført
indtægter fra tidligere udlånstab på 194 mio. kr. mod
et udgift på 91 mio. kr. i kvartalet før. For private faldt
bankens bogførte udlånshensættelser fra 245 mio. kr.
til 130 mio. kr. Skal der hentes flere hensættelser fra
ejendomspanter vil det kræve, at opsvinget i ejendomspriserne spreder sig til en større del af landet.
Regnskabet for Danske Bank-datterselskabet Realkredit Danmark viser, at nye tabshensættelser og realiserede tab i første halvår faktisk samlet har været højere
end i første halvår af 2014.
For det andet viser nye konsensusestimater fra
analytikerne, at de ser betydelige bogførte tabshensættelser i resten af 2015, nemlig omkring 800 mio.
kr. Efter netto tabshensættelser på knap 300 mio.
kr. i første halvår, ses altså næsten en tredobling af
tabshensættelserne i 2. halvår. Analytikerne venter
bogførte tabshensættelser i 3. kvartal på 317 mio. kr.
og altså ca. 500 mio. kr. i 4. kvartal. Samlet set venter
analytikerne nu bogførte tabshensættelser i Danske
Bank på 1.083 mio. kr. for hele 2015, hvilket er markant
lavere end sidste års hensættelser på 2.788 mio. kr.
At den svage danske økonomi fortsat påvirker boniteten i bankernes udlån negativt indikeres også af,
at bankernes akkumulerede tabshensættelser generelt
fortsat stiger, eller der er andre svaghedstegn i udlånsporteføljen. Eksempelvis Danske Bank har i kvartalet
noteret øgede eksponeringer på default-udlån, både
før og efter hensættelser, inden for både privatudlån
og SMV-erhvervsudlån (side 22 i Factbook). Også
BankNordik og Ringkøbing Landbobank har i seneste
kvartal øget de akkumulerede hensættelser. Først når
dansk økonomi viser solid fremgang kan der forventes
vedvarende og systematiske tilbageførsler af tidligere
tabshensættelser som større indtægter i bankregnskaberne. Der er vi endnu ikke nået til.
Økonomisk Ugebrev har stillet økonomidirektør
Henrik Ramlau-Hansen følgende spørgsmål:
ØU: Hvordan vurderes tabsudviklingen, hvis der ses
bort fra effekter af C&I og stigende boligpriser i Q2?
HRH: ”Generelt bærer udviklingen i vores nedskrivninger præg af, at vi dels har arbejdet meget grundigt
med at styrke kreditkvaliteten, dels at samfundsøkonomien er blevet styrket. Det smitter af på vores kunder, det smitter af på ejendomspriserne – og det giver
os samlet set netto tilbageførsler i andet kvartal. Der
er ingen tvivl om, at vores kunder har fået det bedre,
og der er færre nye nedskrivninger, ligesom vi er begyndt at se tilbageførsler. Hvordan niveauet vil være
i de kommende kvartaler, kan vi ikke sige noget om.
Men samlet set venter vi for året væsentligt lavere
nedskrivninger på vores kerneaktiviteter sammenlignet med 2014.”
Kan den stigende eksponering mod default udlån for
privatudlån og business (s. 22 i factbook) opfattes som
en konsekvens af fortsat svaghed i dansk økonomi?
”Det er rigtigt, at vores eksponering mod kunder
som har det meget svært er steget en smule, men
overordnet set ændrer det ikke ved, at vores samlede
nedskrivninger falder. Vi ser fortsat et begyndende
opsving i dansk økonomi, som udvikler sig i den rigtige retning. Det er ikke noget stærkt opsving, hvilket
også understreges af, at der fortsat er visse kunder og
sektorer, som har det svært.”
Analytikernes forventning om uændret basisindtjening for hele 2015 efter Q2 regnskab, men højere
tabshensættelser i 2. halvår end 1. halvår, sammenholdt med en svag udvikling i dansk økonomi, gør
at vi anbefaler en forsigtig afventende holdning til
danske bankaktier.
Morten W. Langer
Side 8
Side 9
Stilstand i priskrig vil være til fordel for TDC
Fredagens halvårsregnskab fra TDC resulterede i et
fald fra morgenstunden, og kursen faldt yderligere
efter selskabets telefonkonference sidst på eftermiddagen. Aktien lukkede med et fald på henved 5 %,
som sandsynligvis kan begrundes med, at der fortsat er betydelig omsætnings- og resultattilbagegang
mange steder i forretningen. Meget symptomatisk for
udviklingen ses det også på slide 20 i præsentationen,
at der i kvartalet har været flere negative faktorer end
positive, når det kommer til ”key learning points”.
Forretningen i TDC er stadig under massivt pres,
og der synes at være et mønster i at ligeså snart et
blødende sår i forretningen er lukket, bliver der åbnet
for massiv konkurrence på en anden front. Det har
været tendensen de seneste år, og vi ser ikke tegn på,
at den bliver ændret indenfor den nærmeste fremtid.
I dette kvartalsregnskab var det hullet i den private
mobilforretning, der blev lukket, mens der opstod et
nyt i business-to-business området. TDC har iværksat
en række tiltag, men det er ikke noget ”quick fix” som
CEO Carsten Dilling sagde på telefonkonferencen. Det
er tiltag som først for alvor viser resultater i løbet af
18-24 måneder.
CEO Carsten Dilling gentog på telefonkonferencen
sine synspunkter omkring den generelle konkurrencesituationen og de store netaktørers ansvar og interesse i at opretholde og forbedre kommercialiteten i
markedet – dvs. indtjening. Lakonisk tilføjede han, at
de andre store aktører (3, TeliaSonera, Telenor, etc.) i
hvert fald på deres egne hjemmemarkeder ved hvordan man gør...
Sammenlægningen af Telenor og TeliaSonera i
Danmark er fortsat til behandling i EU-kommisionen
og selskaberne har den 23. juni afleveret et svarskrift
til kommisionen. Telenor skriver i deres halvårsregnskab, at de forventer en EU-godkendelse og closing
af fusionen i 2015. Det vil efter al forventning med
tiden føre til en forbedret konkurrencesituation.
GET og Mobile skaber succes
Vores fokus i TDC’s mobilforretning er fortsat på effekten af det nye 4G net, som for alvor kom i brug i 2.
kvartal, hvor de eksisterende kunder fik gratis adgang
til at prøve den høje hastighed og dækning. Det har
tilsyneladende været en succes, idet man for første
kvartal i lang tid har kunnet fremvise en nettotilgang
på 13.000 kunder i kvartalet og en vækst på 80 % i
datatrafikken på privatkundesiden. En nettotilgang
der i høj grad er båret af en lavere churn rate – dvs.
en lavere afgang af eksisterende kunder.
I de kommende kvartaler vil vi fortsat holde øje
med om det nye net giver adgang til at hæve priserne.
Vi vurderer ikke, at det p.t. er sandsynligt, og man behøver blot at skimme de aktuelle priser hos konkurrenterne for at se, at priskonkurrencen på det private
mobilmarked fortsat er intens. TDC’s 2. kvartal viste
også en nedgang i ARPU (gennemsnitlig omsætning
per unit per måned) til 114 kr. fra 116 kr. i 1. kvartal
2015 og 120 kr. i 2. kvartal 2014.
Det norske milliardopkøb GET leverer fortsat pænt
og ifølge den lagte forretningsplan. Selskabet oplever
i modsætning til resten af koncernen fortsat organisk
vækst og kunne i 2. kvartal fremvise en vækst på 9 %
i EBITDA, drevet af en nettotilgang af både bredbånd
og tv-kunder. GET udgør fortsat kun 10 % af koncernens omsætning og 13 % af EBITDA, så det er ikke en
forretning der på kort sigt kan gøre nogen væsentlig
forskel i TDC.
Af nyhedstriggere i den nære fremtid venter vi en
afklaring af den strategiske gennemgang af TDC Hosting, som fortsat er igang på 4. måned, og dermed
meget snart må forventes at finde sin afslutning. Det
kan føre til et frasalg, som måske kan medføre lidt
positiv interesse for TDC-aktien. Af telefonkonference
fremgik det, at man er i prisforhandlinger – sandsynligvis med flere forskellige industrielle købere.
På bundlinjen står fortsat, at TDC ikke er en attraktiv aktie i vores øjne. P/E er fortsat omkring 13,
og det er meget for en forretning, som ikke kan præstere synderlig vækst og er hårdt presset på mange
fronter. Begynder vi at se optakten til en flerårig stilstand i priskrigen, som vi eksempelvis har set i forsikringsbranchen, vil aktien igen blive attraktiv. Indtil da
er der ikke meget at påskønne udover det løbende
udbytte. TDC udbetaler 1 kr. i halvårsudbytte i den
kommende uge, som jvf. selskabets finanskalender
er fragået, når aktien starter handel mandag.
Steen Albrechtsen
Side 9
Side 10
Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang
er at give læserne et overblik over den aktuelle status
hos de vigtige C20-aktier.
For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom
på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer
med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående
selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.
Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier
må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.
Coloplast - Hold
Aktuel kurs: 478,70
Coloplast har indtil videre ikke været i stand til at
komme tilbage på den rigtige side af modstanden
ved 495, og indtil det sker er det for tidligt at lægge
aktien i porteføljen.
Danske Bank - Køb
Aktuel kurs: 210,90
Danske Bank stiger stille og roligt under en stabil omsætning, og det begrunder en købsanbefaling.
A. P. Møller - Mærsk A - Sælg
Aktuel kurs: 11.630,00
A. P. Møller - Mærsk A følger stort set selskabets Baktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.
DSV - Køb
Aktuel kurs: 252,50
DSV leverede et flot halvårsregnskab i den forløbne
uge, og kursen er efterfølgende steget under en høj
omsætning. Vi ser stadig et potentiale i DSV, men det
bedste købstidspunkt vil højst sandsynligt være efter
et kursfald i den kommende uge ned mod 240-245.
A. P. Møller - Mærsk B - Sælg
Aktuel kurs: 11.990,00
APM’s kursbunde ligger lavere og lavere, og kursen
har endnu ikke formået at komme tilbage på den rigtige side af 50 dages glidende gennemsnit i 12.167.
Selvom styrken i aktien har været stigende de seneste par uger, er det endnu for tidligt at ændre APM’s
salgsanbefaling.
FLSmidth & Co - Hold
Aktuel kurs: 300,60
FLSmidth blev afvist tre gange ved forsøget på at
komme forbi 342, og konsekvensen var at investorerne mistede tilliden til aktien og sendte den tilbage
mod 300. Et fald under 300 vil være et salgssignal,
men så længe kursen holder sig over denne grænse
kan den holdes.
Carlsberg B - Hold
Aktuel kurs: 602,00
Carlsberg kæmper for at holde sig på den rigtige side
af støttelinjen ved 600, og så længe det lykkes vil det
være berettiget at holde aktien. Men det kræver betydeligt mere at hæve anbefalingen til køb.
Genmab - Køb
Aktuel kurs: 626,00
Genmab er sivet tilbage fra kurstoppen i 685, men
det er helt naturligt efter den forudgående lodrette
stigning fra 571. Faldet kan benyttes som en købsmulighed.
Chr. Hansen - Hold
Aktuel kurs: 365,20
Chr. Hansen møder en modstand ved 380, og en
stigning forbi den psykologiske grænse ved 400 vil
være et købssignal. Indtil da bør Chr. Hansen følges
fra sidelinjen.
GN Store Nord - Hold
Aktuel kurs: 140,80
GN Store Nord svinger som et pendul indenfor rammerne af det vandrette kursinterval 138-147. Afvent
en stigning/fald ud af dette interval før et køb eller
salg overvejes.
Hvad er 50 dages glidende gennemsnit?
50 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 50 dage. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og
giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt
investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.
Side 10
Side 11
ISS - Hold
Aktuel kurs: 232,90
ISS har etableret en bund ved 218, men vi ser endnu
ikke tilstrækkelig styrke i aktien til at begrunde et køb.
Jyske Bank - Køb
Aktuel kurs: 359,40
Jyske Bank har nu endelig rykket sig fri fra modstandslinjen ved 323 og iværksat den stigning, som
vi ventede på.
Nordea - Hold
Aktuel kurs: 83,65
Nordea svinger omkring kurs 86, og det lægger op til
en mindre stigning herfra. Det er dog kun interessant
for den kortsigtede spekulant. For alle andre bør Nordea følges fra sidelinjen et stykke tid endnu.
Novo Nordisk B - Hold
Aktuel kurs: 388,50
Novo forsøger at komme afgørende forbi modstandslinjen ved 394, men det er ikke lykkedes endnu. Novo
har en støttelinje ved 365, så risikoen i aktien er p.t.
forholdsvis begrænset.
Novozymes B - Sælg
Aktuel kurs: 310,20
Novozymes’ kursfald skete under den højeste omsætning i syv år! Nu rammer aktien en støttelinje ved
310, og vi forventer en kortvarig stigning herfra i den
kommende uge. Her kan man overveje et salg.
Pandora - Køb
Aktuel kurs: 783,50
Pandora stiger nu igen, og finanshusene hæver på
stribe kursmålene til 900-1.000. Eftersom både omsætning og styrke i aktien er nogenlunde konstant,
ligner det en fortsat stigning et stykke tid endnu.
TDC - Hold
Aktuel kurs: 48,21
TDC faldt tilbage på fredagens halvårsregnskab, og
aktien tester nu bunden i det vandrette interval 48,5-
52,5. Et fald herunder vil vi betragte som et salgssignal. Der udbetales udbytte på 1 kr/aktie på tirsdag.
Tryg - Hold
Aktuel kurs: 137,20
Tryg forsøger at komme forbi 50 dages glidende gennemsnit i 139, men det er endnu ikke lykkedes at etablere et afgørende gennembrud. Kursen har dannet en
bund ved 137, så et køb på nuværende tidspunkt vil
være en mulighed, men den forsigtige investor afventer dog en stigning forbi 145 før et køb overvejes.
Vestas Wind Systems - Køb
Aktuel kurs: 376,30
Vestas fortsætter stigningen, og et tilbagefald mod
370-375 kan benyttes som en købsmulighed.
William Demant Holding - Køb
Aktuel kurs: 536,50
WDH’s stigning fredag sendte kursen forbi modstanden ved 530, og dermed er der fri bane til næste
modstand ved 575. Hvis vi nærmer os det punkt hvor
investorerne søger tilbage mod de sikre papirer, kan
WDH være en interessant aktie.
Bruno Japp
Ugens stigninger og fald
1. DSV
2. William Demant Holding
3. A. P. Møller - Mærsk A
4. A. P. Møller - Mærsk B
5. Pandora
6. GN Store Nord
7. Carlsberg B
8. Vestas Wind Systems
9. Jyske Bank
10. Tryg A/S
11. ISS
12. Danske Bank
13. Nordea Bank
14. FLSmidth & Co.
15. Genmab
16. Coloplast B
17. Novo Nordisk B
18. Chr. Hansen Holding
19. TDC
20. Novozymes B
%
8,7
3,7
3,7
3,6
2,6
2,0
1,7
1,5
1,3
0,2
-0,5
-0,6
-1,0
-1,1
-2,1
-2,3
-2,5
-2,6
-5,9
-12,5
Hvad er RSI14?
RSI er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie og udtrykker den i et
tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og
det er den, vi anvender.
Side 11
Side 12
Zealand Pharma runder et afkast på 35 %
Basisporteføljen
Køb
Navn
Antal
Kurs
Købskurs
Udbytte
+/-
+/-
290515
Zealand Pharma
3.342
147,00
108,50
0
128.472
35,4%
180515
SimCorp
1.435
283,00
245,00
0
54.354
15,5%
030715
Jeudan
517
787,00
709,00
0
40.147
11,0%
200515
Jyske Bank
1.055
359,40
333,20
0
27.471
7,8%
130715
Lundbeck
2.426
160,00
151,20
0
21.174
5,8%
040815
Ambu International B
1.824
195,50
189,00
0
11.692
3,4%
240615
BankNordik P/F
2.897
128,50
126,50
0
5.622
1,5%
130715
ISS
1.578
232,90
232,70
0
145
0,0%
130715
Topdanmark
1.908
191,10
191,40
0
-742
-0,2%
080615
TDC
7.259
48,21
51,90
0
-26.955
-7,2%
323
1.100,00
1.168,00
8.584
-13.550
-3,6%
Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier
100615
United Int. Enterprises Ltd.
160615
DSV
1.578
221,00
172,60
2.525
78.752
28,9%
170615
H+H International
8.215
54,00
40,40
0
111.545
33,6%
170615
Harboes Bryggeri B
3.350
101,00
86,50
0
48.425
16,7%
040815
IC Group
1.871
181,50
182,00
0
-1.096
-0,3%
Porteføljeresultat
Startkapital pr. 10. august 2003
+ realiseret gevinst
+ urealiseret gevinst
= kapital d.d.
500.000
3.125.186
261.380
3.886.566
Sommerferieperioden har været positiv for Basisporteføljen, som har øget afkastet i år fra 18,7 % til
24,5 %. Altså en stigning på 5,8 procentpoint. Eftersom Copenhagen Benchmark i samme periode kun
er steget med 3,7 procentpoint, har Basisporteføljen
dermed tjent flere penge i sommerferien end markedets gennemsnit.
Vi ligger dog stadig en lille håndfuld procentpoint
efter Copenhagen Benchmark, men i betragtning
af Basisporteføljens defensive karakter er forskellen
mellem vores afkast i år og aktiemarkedets generelle
stigning overraskende lille.
Det gode sommerresultat skyldes dog ikke geniale
dispositioner i sommerferien. Ganske vist foretog vi
fire køb i juli (Jeudan, Lundbeck, ISS og Topdanmark),
men det er de ”gamle” aktier i porteføljen, som for
alvor har trukket læsset. Selvom både SimCorp og
Siden start
2015
Porteføljen
677,3%
24,5%
Cph Benchmark
491,1%
29,2%
C20-indeks
348,2%
34,0%
Jyske Bank har leveret en flot stigning i juli, så overskygges de helt af Zealand Pharma, som nu har startet den kursstigning, som var baggrunden for købet
i slutningen af maj.
Der gik et stykke tid før der for alvor kom bevægelse i aktien, men med en stigning på 35 % i løbet
af mindre end tre måneder blev vi belønnet for ventetiden.
Så kraftig en stigning giver nogle kursudsving,
når der tages kortsigtede gevinster hjem, men vi har
holdt fast i aktien. Det skyldes dels at kursfaldene ud
fra en teknisk vurdering ikke har været salgssignaler,
og dels at AktieUgebrevets biotekekspert Peter Aabo
i AktieUgebrevet nr. 11/2015 satte et 12 måneders
kursmål på 190. Dermed er der altså stadig et pænt
potentiale i Zealand Pharma de kommende måneder.
Bruno Japp
Hvad er Basisporteføljen?
Basisporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont
på 1-3 måneder for sine handler. Porteføljen har en forsigtig tilgang til aktiemarkedet, og målet er at opnå et højere afkast end markedets
gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Side 12
Side 13
Pensionsporteføljen præget af urolige markeder
Pensionsporteføljen
Køb
Navn
301213
Novo Nordisk B
Antal
Kurs
Købskurs
Udbytte
+/-
+/-
305
388,50
199,10
2.898
60.605
99,8%
070515
Genmab
152
626,00
509,00
0
17.725
22,9%
070515
Pandora
117
783,50
664,00
0
13.924
17,9%
270715
Bull Guld x2
11.530
12,24
12,20
0
381
0,3%
160615
Carlsberg B
270715
Bear DAX x2
124
602,00
602,00
0
-54
-0,1%
6.350
20,70
22,14
0
-9.222
-
-6,6%
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
6
11.610,00
11.900,00
0
-1.792
-2,5%
Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier
080715
A.P. Møller – Mærsk B
080715
FLSmidth
243
309,90
289,30
0
4.953
7,0%
080715
D/S Norden
430
164,30
172,10
0
-3.407
-4,6%
363
191,00
203,80
0
-4.699
-6,4%
5.765
23,80
25,74
0
-11.265
-7,6%
Siden start
2015
080715
Danske Bank
080715
Bull DAX 2
Porteføljeresultat
Startkapital pr. 22. oktober 2012
500.000
+ realiseret gevinst
210.592
+ urealiseret gevinst
= kapital d.d.
83.358
793.950
Efter en meget urolig sommer på aktiemarkederne,
kan vi konkludere, at vi skulle have fulgt vores eget
råd, som vi gav for tre måneder siden: Luk øjnene og
håb på, at aktiemarkederne fortsat kører op. En strategi, der er gunstig, så længe det går godt, men som
også er skæbnesvanger, når det begynder at gå galt.
Overordnet er aktierne kommet meget stærkt
tilbage, efter at den græske statsgældskrise er blevet skudt til hjørne. De strukturelle problemer med
Grækenland er langt fra løst. Og det bliver de sikkert
heller ikke. Men problemerne er skudt til hjørne, og
så kører aktierne op.
I Pensionsporteføljen har vi fastholdt den defensive strategi, og det har selvfølgelig kostet afkast. Vi
har kørt med lav risiko, og lav risiko koster på afkastet.
Sådan er det. Vi føler os aktuelt komfortable med at
Porteføljen
Cph Benchmark
C20-indeks
58,8%
9,4%
110,0%
29,2%
97,6%
34,0%
have 40 % af kapitalen som afdækningspositioner,
dels i Bear DAX x2, og dels Bull Guld x2.
Aktuel har vi altså 20 % af kapitalen placeret i Bull
Guld x2, og den placering forventer vi os meget af på
3-6 måneder sigt. Indtil videre har der hverken været
plus eller minusafkast, men guldpriserne er helt klart
ved at danne en bundformation, som det fremgår af
kursgrafikken. Posten i Bear DAX x2 har p.t. et lille
minusafkast, men det kan hurtigt vende til plus efter
fredagens negative vending.
Posterne i Novo Nordisk, Pandora og Genmab har
gennem en lang periode været stærke. Men det er en
klar bekymring hos os, at de udenlandske finanshuse
er store nettosælgere i alle tre aktier. Vi fastsætter nu
et stop loss på alle tre poster.
Morten W. Langer
Hvad er Pensionsporteføljen?
Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Side 13
Side 14
Hjemlige investorer bag sommerens stigning
I juli måned steg Copenhagen Benchmark (CB) med
5,4 %, og midt i måneden var stigningen endda helt
oppe på 8,6 %. Som det fremgår af øverste figur i
venstre spalte nedenfor, så brød CB samtidig modstanden ved 1.193, og dermed fik vi endnu et bevis
på at det danske aktiemarked nu har rettet blikket
mod nye højder.
Der er bare et enkelt forhold som ikke rigtig stemmer med disse signaler: Hvis vi ser på hvem som købt
og solgt aktier i juli måned, så viser det nemlig at de
udenlandske investorer har benyttet sommeren til at
sælge ganske massivt ud af deres danske aktier.
Den suverænt største mægler på Københavns
Fondsbørs, Anonymous, øgede i juli engagementet i 13 danske aktier hvoraf de fem største køb var
Vestas, Genmab, Nordea, Chr. Hansen og TDC med
et samlet nettokøb i disse aktier på 665 mio. kr. Men
samtidig reducerede Anonymous engagementet i en
lang række aktier, hvoraf de fem største nettosalg var
Novo Nordisk, Pandora, Coloplast, A.P. Møller-Mærsk
og Danske Bank på sammenlagt 3.329 mio. kr. Det er
fire gange så meget som det samlede nettokøb i alle
de 13 aktier, hvori engagementet blev øget i juli.
Budskabet er altså ganske klart: Udlandet benyttede sommeren til at sælge ud, og når CB alligevel
steg må det skyldes danske investorers tro på en fortsættelse af aktiemarkedets meget stærke 1. halvår.
Som vi ser af øverste figur i højre spalte testes udbruddet fra det vandrette interval 1.143-1.193 nu, og
udfaldet af denne test vil vise os, om det bliver de
udenlandske eller indenlandske investorer som kommer til at bestemme retningen på de danske aktier.
I det mindste på kort sigt, for på lidt længere sigt er
det er de udenlandske investorers beslutninger man
skal tillægge størst betydning.
Bruno Japp
Copenhagen Benchmark, MA(20)
1240
1200
1150
1100
1050
1000
950
1220
1200
1180
1160
1140
900
1120
850
1100
05-2015
06-2015
07-2015
09-2014
BCVIEW
11-2014 01-2015 03-2015 05-2015 07-2015
BCVIEW
1200
1100
1000
900
800
700
Copenhagen Benchmark, RSI(14)
100
80
60
40
600
20
500
0
2011
2012
2013
BCVIEW
2014
2015
09-2014
11-2014 01-2015 03-2015 05-2015 07-2015
BCVIEW
Hvad er Copenhagen Benchmark?
Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40 - 50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic
(”Københavns Fondsbørs”). Det illustrerer udviklingen på det danske marked, som p.g.a. det danske markeds defensive karakter kan
afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3 - 4 uger.
Side 14
Side 15
Stærkt skuffende udvikling i dansk økonomi
Allerede før valgkampen til det seneste folketingsvalg,
viste dansk økonomi betydelige svaghedstegn, som
beskrevet i Økonomisk Ugebrev før sommerferien. Allerede i valgkampen i de landsdækkende medier, blev
det fremført som en entydig sandhed, at opsvinget i
dansk økonomi var på skinner. Nøgletallene fra de seneste måneder bekræfter, at det begynder at se rigtig
skidt ud for dansk økonomi.
Indtil videre er det ret beset kun to forhold, som
trækker i den rigtige retning: For det første pæne prisstigninger på ejerboliger, hvor Home Husprisindeks for
2. kvartal dog melder om en vis mathed. For det andet
signalerer beskæftigelsesdata fra Danmarks Statistik
fortsat øget beskæftigelse, især omkring lønmodtagere, men AKU opgørelsen viser en flad udvikling i
første halvår. Da beskæftigelsen er en lagging indikator, behøver det ikke at sige meget om den aktuelle
udvikling i økonomien.
Vi lægger vægt på to vigtige drivkræfter i dansk
økonomi, nemlig dels udviklingen i privatforbruget, og
dels udviklingen i serviceindustrien, som de seneste år
har været den alt overvejende trækkraft i erhvervslivet.
Begge komponenter ser nu ud til at tage til i styrke. De
seneste 3-4 måneders data for detailsalget fra Danmarks Statistik, bakket op af Dankortomsætningen
(excl. betalingsoverførsler) viser, at danskerne nu for
alvor begynder at holde på pengene.
Indtil starten af sommerferien tyder meget på, at
privatforbruget har ligget nogenlunde stabilt. Men de
seneste data for Dankortforbruget, som normalt er en
god indikator for privatforbruget (excl. bilsalg) viser nu
direkte faldende forbrug. Seneste Dankort data viser
uændrede data i forhold til samme måned sidste år,
når man renser for rene betalingsoverførsler. Korrigeres
også for Dankortets øgede markedsandel af danskerne
betalinger ved indkøb, ses nu faldende privatforbrug
på 2-3 % i juni.
DS’ konjunkturbarometer for serviceindustri
viser i den samlede månedsopdatering stort set sammen overordnede score som de foregående måneder i
2015. Men tallene viser underliggende en stor ændring
i mønsteret. ”Af indikatorens tre komponenter er det
vurderingerne af den faktiske omsætning med nettotallet 5 og den faktiske forretningssituation med
nettotallet nul, der trækker indikatoren ned, mens
forventningerne til omsætningen med nettotallet
12 holder indikatoren oppe,” skriver Danmarks Statistik. Med andre ord er den faktiske omsætning på
det seneste faldet markant, og den samlede indikator
holdes alene oppe af (optimistiske?) forventninger til
fremtidig afsætning.
DS’ Konjunkturbarometer for industri ligger for
seneste måned nogenlunde uændret underdrejet.
Til gengæld sås der nu også tvivl om styrken i de seneste stigning i huspriserne: ”Prisniveauet i 2. kvartal i år var dermed 5,1 % højere sammenlignet med
2. kvartal sidste år. Den pæne kvartalsstigningstakt
skyldes dog primært teknik, idet huspriserne tog et
kraftigt nøk opad i marts måned, hvorefter huspriserne er forblevet på det nye højere niveau i løbet af
2. kvartal. Således var huspriserne faktisk 1,1 % lavere
ved udgangen af 2. kvartal end ved udgangen af 1.
kvartal, når man betragter de rene månedstal. Der er
altså sket et niveauskift i priserne i marts, men den
kraftige prisvækst er altså ikke fortsat igennem 2.
kvartal, snarere tværtimod,” skriver Home i den seneste husprisstatistik.
Morten W. Langer
Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer
Senest Forrige
Data for
Score Ændring
Link
OECDs Ledende Indikator for Danmark
100,3
100,3
maj
0
-1
oecd.org
Est. privatforbrug 2mdr.14/2mdr.13
-2
-1
jun
-2
-1
nets.eu
DS Konjunkturbarometer Byggeri
-13
-14
jul
-2
0
statistikbanken.dk
DS Konjunkturbarometer Industri
-11
-8
jul
-1
0
statistikbanken.dk
Beskæftigelse AKU - mdr. sæsonkorrigeret
4
4
maj
1
0
dst.dk
DK Konjunkturbarometer Service
6
7
jul
1
0
statistikbanken.dk
Annonceoms., alle medier ændring %
0
-5
1. kvartal
0
0
kreativitetogkommunikation.dk
Boligpriser (%-ændring seneste 12 mdr)
5,1
4,4
jun
2
0
home.dk
Ledige kontorer i hovedstanden (mio. kvm)
1,15
1,06
1. kvartal
-1
0
de.dk
Udvikling i selsk. banklån (mia. kr.)
344
345
jun
0
-1
nationalbanken.dk
Samlet konjunkturbarometer
-0,2
-0,3
Note: 1) Vækst i Dankortomsætning skal korrigeres for Dankortets øgede markedsandel med minus ca. 3-4 %-point
Kilde: AktieUgebrevet Research
Forklaring
OECD leading indicator
PBS Dankortomsætning
Danmarks Statistik - økonomisk indikator
DS Arbejdskraftsundersøgelse
K&K Mediaindeks over dagblade
Ejerboligpriser fra HOME/DS
Online Lokalebørs-stat. for hovedstandsomr.
Nationalbankens Balancestatistik
Side 15
Side 16
Udlandet i gigantisk storudsalg af danske aktier
Udenlandske finanshuse har den seneste måned
foretaget et gigantisk storudsalg af danske aktier.
Alene den seneste uge har udenlandske investorer
nettosolgt for 1,1 mia. kr. danske aktier. Og over den
seneste måned har nettosalget været 3,6 mia. kr. Tallene fremgår fra opgørelser fra informationsplatformen theonlinetrader.com, som får sine handelsdata
fra Københavns Fondsbørs. Nettosalget er på mange
måder opsigtsvækkende:
• For det første er det sket relativt ubemærket, dels
fordi udsalget er sket i ganske få danske storaktier med hovedvægt på Novo Nordisk, Pandora,
A.P. Møller-Mærsk og Coloplast, dels er tyngden i
nettosalget for det meste sket på plusdage, hvor
der har været mange private købere i markedet,
og dels har den udbredte brug af algoritmer begrænset nettosalgets kurspåvirkning for de enkelte aktier.
• For det andet afløser den seneste måneds nettosalg flere års nettokøb fra udenlandske finanshuse.
I juni udgjorde de udenlandske finanshuses nettosalg 1.054 mio. kr., hvorved der over de seneste
to måneder er nettosolgt for næsten fem mia. kr.
danske aktier. En ny opgørelse fra Værdipapircentralen bekræfter tallene: ”Private investorer købte
OMXC20 aktier for 362 mio. kr. og indenlandske
virksomheder købte OMXC20 aktier for 4.612 mio.
kr. Udlandet solgte i juli for 4.973 mio. kr. i OMXC20
aktier.” Så sent som i maj var billedet helt modsat
positivt, og det samme var tilfældet de tidligere
måneder.
• For det tredje har de udenlandske finanshuse over
de seneste mange år øget deres ejerandel i danske aktier. Ifølge Værdipapircentralens statistik
ejede udenlandske investorer ved udgangen af
juli danske aktier for 1.462 mia. kr. danske aktier
svarende til knap 57 % af den samlede børsværdi
på det danske aktiemarked. Udenlandske investorer har i ét stræk siden starten af 2010 øget den
samlede ejerandel på det danske aktiemarked fra
knap 42 %. En eventuel ny trend med vedvarende
udenlandske udsalg kan lægge et betydeligt udbudspres på det danske aktiemarked, ikke mindst
fordi danske pensionskasser fortsat risikospreder
deres aktieporteføljer geografisk med en begrænset andel i danske aktier.
De udenlandske finanshuses dominans på det danske
aktiemarked afspejles også af omsætningstallene fra
Værdipapircentralen, som viser, at udlandet står bag
ca. 87 % af den samlede aktieomsætning på det danske aktiemarked. Markedsandelen er overvældende,
og dominansen betyder også, at de udenlandske finanshuse har styrken til at styre kursdannelsen i de
store aktier fuldstændig. Tallene er ikke helt konsistente med omsætningsdata fra Fondsbørsen, hvis
statistik over markedsandele viser, at Danske Bank
og Nordea i juli tilsammen havde en markedsandel
på ca. 15 %.
Model for vending på aktiemarkederne
De udenlandske investorers nettoudsalg af danske
aktier svarer til en international tendens, som dog kun
i begrænset omfang har påvirket aktiemarkederne
kursmæssigt. Ved større vendinger i aktiemarkederne
er det set flere gange tidligere, at de professionelle
stille og roligt trækker sig ud, mens de private ubekymret fortsætter med at købe ind. Det danske C20
indeks ligger tæt på toppen og heller ikke det amerikanske S&P 500 indeks er faldet nævneværdigt tilbage.
Aktiemarkederne har holdt sig, selvom den amerikanske centralbank i månedsvis nu har forberedt
markedsaktørerne på en snarlig forhøjelse af de korte
renter, som typisk vil lægge et pres på aktiemarkederne. Underliggende har det amerikanske aktiemarked således i flere måneder vist svaghedstegn, og det
har også fået de udenlandske investorer til i al ubemærkethed at reducere beholdningen af danske aktier.
Svaghedstegnene på det amerikanske aktiemarked
har vist sig ved, at stadig færre store aktier holder det
generelle markedsindeks oppe. Hele 47 % af S&P 500
aktierne ligger aktuelt under 200 dages glidende gennemsnit. Det retningsgivende vigtige amerikanske
halvleder indeks (sox.x) har nu i fire uger ligget under
200 dages glidende gennemsnit, for første gang i tre år. Morten W. Langer
Side 16
Side 17
Kapitalismekritik med gode intentioner
Øje for forandringer har været Klaus Riskær Pedersens
særlige kompetence gennem en efterhånden lang og
mangefarvet erhvervskarriere. Det samme blik forsøger han i bogen ”Socialkapitalisme – Vær forberedt på
forandringer” at benytte til at udfolde en systemkritik
af den frie markedsøkonomi, som han mener står på
kanten af et paradigmeskifte.
Og han lykkedes på sin vis med sit ærinde ved at
påpege en lang række problemstillinger og skævheder i den frie markedsøkonomi, som de fleste af os
intuitivt kan genkende. Men i sit vanlige høje tempo
mister Riskjær flere steder også grebet om missionen, ganske enkelt fordi han er for løssluppen med
argumentationen. Riskærs socialkapitalisme mangler
derfor at gro sine egne rødder som et seriøst bud på
fremtidens nye ”samfundskonstruktion”. Den ellers til
tider visionære bog kommer ikke helt i mål, fordi den
flere steder visner i gentagelser af noget, vi ved på
forhånd, eller i påstande, som rejser flere spørgsmål
end de bygger fundament.
Bogens udgangspunkt hviler på en kritik af den frie
markedsøkonomi, som ikke længere er tilstrækkelig
til at løse vigtige samfundsopgaver. Riskær mener, at
der ikke er ”sync” mellem kapitalismens logik og den
generelt stigende bevidsthed om samfundsmoral i
befolkningen. Han eksemplificerer pointen ved at
beskrive, hvordan patentlovgivningen sikrer medicinalvirksomhedernes intellektuelle rettigheder, men
samtidig også medfører, at millioner af mennesker
ikke har adgang til medicin og behandling. Og han
peger på, at overeguleringen i den finansielle sektor
tydeligt viser slagsiden af markedsøkonomiens manglende evner til selvregulering.
Begge er områder, hvor Riskær fortæller læseren,
at den demokratiske stats holistiske mission er umulig at kombinere med markedsøkonomiens fokus på
ressourceoptimering og økonomisk vækst. Det, der
ifølge Riskær mangler, er en forbindelse mellem på
den ene side det kollektive – befolkningens ønsker
og forventninger – og på den anden side det private
og den enkeltes velstand.
Riskær synes, hvor besynderligt det end måtte lyde
fra en højreorienteret finansmand, at have opdaget,
at virksomheder kan drives uden hensyntagen til det
omliggende samfund, uden et moralsk ansvar for helheden. Han ser for sig, at befolkningerne nu er ved at
opdage det, og at den nuværende samfundsmæssige
konstruktion, hvor kapitalismen er alt dominerende,
ikke længere er langtidsholdbar.
Den gode nyhed fra Riskær – og bogens stærke
side – er imidlertid, at den såkaldte digitale netværksøkonomi automatisk vil sikre en bedre balance
mellem velstand og velfærd, fordi befolkningerne i stigende grad organiserer sig i netværk, der definerer sig
selv uden om markedstransaktioner og rettigheder. I
stedet orienterer netværksøkonomien sig mod moralske værdier, interessefællesskaber og bytteøkonomi.
Disse netværk, påstår Riskær, vil få stigende magt og
indflydelse på politikere såvel som erhvervsledere.
Dermed anviser Riskær også sit bud på en løsning.
For erhvervslivet betyder det af Riskær påståede
kommende paradigmeskifte, at virksomhederne tvinges til at disponere økonomisk overskud og ledelsesmagt mod velstandsskabelse frem for værdiskabelse.
Årsagen er, at befolkningens rolle som forbruger, vælger, pensionsopsparer og netværksdeltager smelter
sammen og udgør en aktiv og stærk stemme, der
efter Riskærs opfattelse vil kunne udøve sin økonomiske og politiske indflydelse via pensionsselskabers
ejerskab af de allerstørste virksomheder. Riskær forudser nemlig, at den stigende bevidsthed om velstand,
ansvar og livskvalitet, kombineret med kraften i netværksøkonomien, kan flytte aktionærindflydelsen i
de største virksomheder fra pensionsselskaberne til
pensionsopsparende selv.
Men netop her synes argumentationen at bære
præg af hypotetisk gætværk konstrueret på baggrund
af åbenlyse samfundstendenser, der hver især lyder
rimelige, men ikke nødvendigvis vil føre til ”socialkapitalisme”.
For det første er det kun relativt få virksomheder,
der har pensionsselskaber som investorer. Det er kun
eliten af børsnoterede selskaber og som regel uden
majoritetsandele.
For det andet er flere af de største selskaber delvist
ejet af familiefonde, der har sikret sig over halvdelen af
de stemmeberettigede aktier. Disse fonde bliver stadig rigere, og hvorfor så overdrage magten?
For det tredje er det svært at forestille sig, hvordan
befolkningen, i givet fald via pensionsselskaberne vil
være i stand til at mobilisere sig globalt og gennemtvinge magtafgivelsen.
Joachim Kattrup
Side 17
Side 18
Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg
UDENLANDSKE MÆGLERES 15 STØRSTE NETTOKØB OG NETTOSALG
1 UGE
NETTOKØB
Chr. Hansen Holding A/S
Coloplast B A/S
Royal UNIBREW A/S
Carlsberg B A/S
Topdanmark A/S
Rockwool International B A/S
D/S Norden
Nordea Bank AB
ISS A/S
DSV A/S
G4S plc
H. Lundbeck A/S
Jyske Bank A/S
William Demant Holding A/S
Genmab A/S
89.052.608
82.447.046
81.761.021
49.606.071
23.631.142
22.023.653
13.662.906
13.544.318
9.050.471
8.700.226
8.452.134
7.149.389
3.991.453
1.457.799
1.083.163
NETTOSALG
Novo Nordisk B A/S
Novozymes B A/S
Pandora A/S
TORM A/S A
A.P. Møller - Mærsk B A/S
Vestas Wind Systems A/S
A.P. Møller - Mærsk A A/S
FLSmidth & Co. A/S
GN Store Nord A/S
Danske Bank A/S
Sydbank A/S
TDC A/S
Tryg A/S
NKT Holding A/S
Rockwool International A A/S
-979.602.755
-496.740.710
-334.474.952
-216.952.722
-126.623.390
-97.289.983
-83.529.870
-60.101.568
-39.263.278
-32.627.398
-30.461.855
-29.199.457
-13.028.238
-1.684.067
-188.465
NETTOSALG
Novo Nordisk B A/S
Pandora A/S
Novozymes B A/S
A.P. Møller - Mærsk B A/S
Coloplast B A/S
TORM A/S A
GN Store Nord A/S
Danske Bank A/S
Sydbank A/S
Tryg A/S
Carlsberg B A/S
Vestas Wind Systems A/S
William Demant Holding A/S
NKT Holding A/S
A.P. Møller - Mærsk A A/S
-1.764.984.465
-911.380.470
-639.652.574
-573.559.085
-556.057.800
-298.527.617
-139.256.956
-119.661.420
-110.117.547
-88.828.375
-63.478.712
-60.865.595
-48.638.093
-40.768.950
-30.621.960
1 MÅNED
NETTOKØB
Chr. Hansen Holding A/S
Nordea Bank AB
Royal UNIBREW A/S
Genmab A/S
TDC A/S
ISS A/S
DSV A/S
D/S Norden
Jyske Bank A/S
H. Lundbeck A/S
Rockwool International B A/S
G4S plc
FLSmidth & Co. A/S
186.900.484
131.889.390
97.259.256
75.569.745
59.944.885
45.806.488
29.323.463
28.121.073
18.325.867
14.440.895
12.139.605
6.592.781
5.627.233
Hvad er Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg?
De danske mægleres handel på Københavns Fondsbørs udgør i dag kun en begrænset del af den samlede handel, og specielt i de store
selskabers aktier er det de udenlandske mæglere, som dominerer handlen. Udenlandske finanshuses systematiske store nettosalg eller
nettokøb angiver derfor næsten altid retningen på aktien i en længere periode.
Tidligere kunne man følge de enkelte mægleres handler, men efter at de store udenlandske mæglere i stadig højere grad handler under
den anonyme fællesbetegnelse ”Anonymous” giver det ikke længere mening at fokusere på de offentliggjorte handler hos de enkelte
mæglere.
Det er således i dag ikke ualmindeligt, at ”Anonymous” står for 60 % af den samlede omsætning på børsen, og at ”Anonymous” er 7 gange
så stor som den næststørste mægler og 15-16 gange så stor som den tredjestørste mægler.
Dermed giver mønsteret i ”Anonymous”-handlerne et godt indblik i de udenlandske handleres mening om, hvilke aktier som skal op, og
hvilke aktier som skal ned. Dette mønster viser vi i overstående tabel, som fortæller om ”Anonymous”-handlerne på både kort sigt (1 uge)
og på lidt længere sigt (1 måned).
Side 18
Side 19
10 største shortpositioner
Største shortpositioner
Ændring i shortpositioner siden AU 23/2015
Selskab
% af aktiekapital
Selskab
Ændring (procentpoint)
FLSmidth
9,27
GN Store Nord
0,97
Bang & Olufsen
2,92
Carlsberg
0,59
Bavarian Nordic
2,70
Coloplast
0,50
GN Store Nord
2,08
Matas
0,50
Vestas Wind Systems
1,08
Bavarian Nordic
0,08
Auriga
0,89
Genmab
0,08
Genmab
0,69
Ambu
-0,59
Carlsberg
0,59
Vestas Wind Systems
-0,69
Coloplast
0,50
Zealand Pharma
-0,69
Matas
0,50
FLSmidth
-0,72
Note: Tabellen omfatter kun shortpositioner på mindst 0,5 % af aktiekapitalen, da positioner herunder ikke skal indberettes.
Hvad er shorthandel?
Shorthandel er et forholdsvis nyt begreb i Danmark, og det dækker over at man sælger aktier man ikke ejer, men har lånt. Lånte aktier skal
i sagens natur leveres tilbage på et tidspunkt, og hvis man har solgt dem bliver man nødt til at købe dem tilbage igen, når de skal leveres
tilbage til den rette ejermand. Hvis kursen i mellemtiden er faldet skal man ikke betale så meget for genkøbet som man i sin tid fik ved
salget, og dermed har man i praksis tjent penge på et kursfald. En stigende shorthandel i en aktie kan derfor være et signal om at store
investorer forventer kursfald i en aktie og derfor gør sig klar til at købe op til en lavere kurs end den aktuelle. Shorthandleren understøtter
selv et sådant kursfald ved sit salg af de lånte aktier, som forøger udbuddet af aktien.
10 største aktietilbagekøb
Aktietilbagekøb
Novo Nordisk
Danske Bank
Pandora
Coloplast
Novozymes
Sydbank
GN Store Nord
DFDS
Tryg
Royal Unibrew
Startdato
30 apr 2015
30 mar 2015
17 feb 2015
23 feb 2015
2 feb 2015
13 apr 2015
20 mar 2015
22 apr 2015
2 jan 2015
11 mar 2015
Beløb
9.300.000.000
5.000.000.000
3.900.000.000
500.000.000
2.000.000.000
500.000.000
500.000.000
300.000.000
1.000.000.000
350.000.000
Slutdato
27 okt 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
24 aug 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
29 okt 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
1 mar 2016
Køb seneste uge
Beløb Procent *)
376.136.933
153,5%
164.622.200
59,4%
148.843.175
83,6%
138.114.849
151,4%
54.965.673
45,1%
22.349.520
22,7%
18.721.075
44,6%
10.890.597
99,0%
7.000.000
14,9%
6.818.503
42,6%
Akk. køb
4.675.387.896
2.612.091.212
2.195.341.330
499.980.024
1.200.191.460
304.249.197
271.190.382
117.636.076
609.000.000
135.045.546
Restbeløb
4.624.612.104
2.387.908.788
1.704.658.670
19.976
799.808.540
195.750.803
228.809.618
182.363.924
391.000.000
214.954.454
*) Den seneste uges tilbagekøb set i forhold til de fem største nettokøberes køb i samme periode
Note: Topdanmark foretager også aktietilbagekøb, men oplyser ikke herom ugentligt
Hvad er aktietilbagekøb?
Aktietilbagekøb er en form for udbyttebetaling, hvor selskabet ikke udbetaler et kontant beløb til aktionærerne, men i stedet opkøber en
portion af sine egne aktier, som derefter annulleres. Derved reduceres aktiekapitalen, og der bliver dermed færre ejere til at dele det fremtidige overskud i selskabet. Eftersom selskabet på kort sigt bliver fattigere ved at købe aktier tilbage (ligesom ved en kontant udbyttebetaling) burde der teoretisk set ikke ske en kursstigning ved aktietilbagekøb. Men eftersom aktiemarkedet fokuserer mere på fremtiden end
på fortiden vil et aktietilbagekøbsprogram ofte blive positivt modtaget af investorerne og dermed have en positiv effekt på aktiekursen.
Side 19
Side 20
Styrketabel - 50 mest omsatte aktier
STYRKETABEL - C20
DSV
Pandora
Danske Bank
Jyske Bank
Chr. Hansen Holding
Vestas Wind Systems
William Demant Holding
Genmab
Novo Nordisk B
A. P. Møller - Mærsk B
ISS
Carlsberg B
Coloplast B
Nordea Bank
A. P. Møller - Mærsk A
FLSmidth & Co.
Novozymes B
GN Store Nord
TDC
Tryg A/S
Score
10
10
9
9
8
8
8
7
7
6
6
4
4
4
3
3
3
2
2
2
Sidste uge
4
9
10
9
5
9
3
7
4
2
4
6
1
9
2
8
8
7
4
6
Ændring
6
1
-1
0
3
-1
5
0
3
4
2
-2
3
-5
1
-5
-5
-5
-2
-4
30 STÆRKESTE AKTIER UDENFOR C20
Ambu International B
BankNordik P/F
Jeudan
Spar Nord Bank
Sydbank
Bang & Olufsen
D/S Norden
DFDS
Kobenhavns Lufthavne
Lundbeck
Nordjyske Bank
Rella Holding
Ringkjøbing Landbobank
RTX Telecom
Solar B
TK Development
Zealand Pharma
ALK-Abello B
H+H International
SimCorp
Alm. Brand
Harboes Bryggeri B
Per Aarsleff B
SAS AB
United Int. Enterprises Ltd.
Össur hf.
Matas
Schouw & Co.
Topdanmark
Veloxis Pharmaceuticals A/S
Score
10
10
10
10
10
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
8
8
8
7
7
7
7
7
7
6
6
6
6
Sidste uge
5
10
8
10
9
6
9
10
6
2
9
9
5
3
7
2
9
4
8
9
4
6
9
5
5
7
3
7
3
1
Ændring
5
0
2
0
1
3
0
-1
3
7
0
0
4
6
2
7
0
4
0
-1
3
1
-2
2
2
0
3
-1
3
5
Hvad er Styrketabellen?
Styrketabellen er baseret på aktiekursens udvikling på både kort, mellemlang og lang sigt, men med hovedvægt på bevægelsen indenfor
de seneste tre måneder. Tabellens score går fra 0 til 10.
Side 20
Side 21
Uddrag fra ØU Flash News!
Seneste ØU Business Guides:
Færre tvangsauktioner alene trukket af
Hovedstad og Sjælland
CRS og Bæredygtighed (68 sider)
Oversigt: her er landene med størst default
risiko
Update: DAX Future fortsat svaghed
– europæiske aktier ned
Guldpriser gør anslag til brud opad
Amerikanske biotek-aktier dykker 4 procent
USA: Atlanta FED ser BNP vækst på 1 % i Q3
Amerikansk halvleder indeks (sox.x)
fortsætter nedturen
Profil af den nye direktør (43 sider)
Selskabsskat i den nye virkelighed
– Moral eller Jura? (32 sider)
Mangfoldighed i de 100 største selskaber
Rating af CSR rapportering i 100 selskaber
Det skærpede bestyrelsesansvar (55 sider)
Medarbejdervalgt Bestyrelsesmedlem (49 s)
Ejerlederens bestyrelse (56 sider)
DSV starter nyt aktietilbagekøbsprogram
Oliepriser på vej mod nye årslavpunkter
>vil stimulere økonomi?
De kommende temaer i:
Tegn abonnement på ØU Nordic Biotech
& Pharma nu og få 30% rabat
Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO:
ADP beskæftigelsesrapport viser lavere
jobskabelse i USA
Nr. 24:Top 20 Kapitalfondenes bedste Fonde
Globalt PMI: Økonomisk vækst moderat
frem i juli
Markit: PMI for amerikansk sericesektor
frem efter måneders mathed
ISM: Ekstrem stærk vækst i amerikansk
servicesektor
Nr. 25:Top 40 Ledelseskonsulenter
Nr. 26:Top 25 Kommunikationsrådgivere
Nr. 27: Top 10 Kapitalforvaltere
Nr. 28:Top 20 Rating Pantebrevsselskaber
Hedgefonde i historisk nettoshort i guld
– optræk til short covering?
Økonomisk Ugebrev Ledelse:
Q2-regnskaber: 4 af 10 brancher i Stoxx600
har fald i overskud
Nr. 14:Top 100 Investor Relations Rating
Kinas økonomiske vækst i realiteten kun 3 %
Blog: FED er bagefter kurven med
renteforhøjelser
Gross advarer: Lavrenter ikke løsningen,
men en del af problemet
Nr. 15:Top 100 Rating af Governance i Fonde
Nr. 16:Top 30 Governance i
Investeringsforeninger
Nr. 17:Top 100 Profil af det Nye
Bestyrelsesmedlem
Nr. 18:Guide: Valg af Ekstern revisor +
Revisionsudvalgets Dagsorden
Side 21
Side 22
ØKONOMISK UGEBREV FORMUE UDGIVES AF:
Økonomisk Ugebrev A/S
Pilestræde 34
1147 København K
Telefon 70 23 40 10
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.aktieugebrevet.dk
ADM. DIREKTØR
Per Pedersen
ANSVARSH. CHEFREDAKTØR
Morten W. Langer, [email protected]
REDAKTØR
Bruno Japp
JOURNALISTER
Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo, Bruno
Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomasen, Peder Bjerge,
Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild
ABONNEMENT
12 måneder 1.645 kr. incl. moms (44 numre)
6 måneder 950 kr incl. moms (22 numre)
3 måneder 595 kr incl. moms (11 numre)
www.aktieugebrevet.dk/tilmelding
FORBEHOLD
Informationerne i Økonomisk Ugebrev Formue
stammer fra kilder, som anses for at være pålidelige.
Vi påtager os intet ansvar for materialets fuldkommenhed eller for rigtigheden af informationerne.
Vi opfordrer ikke til at købe eller sælge værdipapirer, og vi påtager os intet ansvar for eventuelle
følgevirkninger af beslutninger, der træffes med
udgangspunkt i informationerne i AktieUgebrevet. Læserne opfordres til at søge supplerende
og uddybende information vedr. udstederne af
værdipapirerne og den seneste udvikling på børsmarkederne.
EGET TRYK - ISSN 0909-1165
KOPIERING/VIDERESENDELSE IKKE TILLADT
ANNONCER OG BANNER
Nichehuset 35 35 10 10
Side 22

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 25

Transcription

Similar documents

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 36

konomisk Ugebrev Formue

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 37 (31/10/2015)

Ny type aktiefond ser dagens lys

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 27 (22/08/2015)

Læs hele artiklen

Bang & Olufsen a/s – Tildeling af optioner og medarbejderaktier

Aktiekonto – Nordeuropæiske aktier