Gruppedynamik – Interaktion mellem mennesker

BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI
Gruppedynamik –
Interaktion mellem mennesker
En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik
i en gruppetræning for voksne borgere med
erhvervet hjerneskade
2015
VIA University College
Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro
”Gruppedynamik – Interaktion mellem mennesker”
En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik i en
gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade
Bachelorprojektet er udarbejdet af:
Camilla Kristensen
Katrine Christensen
Ina Lilbæk Vestergaard
Vejleder:
Vita Hagelskjær
Adjunkt, ergoterapeut og kandidat i socialt arbejde
Metodevejleder:
Conny Geisler Rosenkilde
Lektor, cand. mag i filosofi og kommunikation
Afleveringsdato:
7. januar 2015
Antal tegn eksklusiv mellemrum:
83.526
”Denne opgave er udarbejdet af studerende ved
Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College,
i 7. semester, som led i et uddannelsesforløb.
Den foreligger urettet og ukommenteret fra
skolens side og er således udtryk for den
studerendes egne synspunkter.”
”Denne opgave, eller dele
deraf, må kun offentliggøres
med den studerendes
tilladelse, jf. lov om
ophavsret.”
Læsevejledning
Alle tre medlemmer af bachelorgruppen er medansvarlige for udformningen og
indholdet af bachelorprojektet, og fordelingen af forfatteransvaret ses på bilag 1.
Indholdsfortegnelsen giver et overblik over projektets indhold og de tilhørende bilag findes bagerst i projektet.
De ergoterapeuter, der varetager gruppetræning, som indgår i bachelorprojektet,
vil udover ergoterapeuter også benævnes som informanter, og når de anvendes
som kilder, betegnes de A, B, C og D, for at anonymisere dem. I projektet omtales de steder, hvor vores informanter er ansat, som praksisstederne.
De voksne borgere med erhvervet hjerneskade, der deltager i ergoterapeuternes
gruppetræning, vil benævnes som borgergruppen, borgerne eller deltagerne.
Gruppetræningen omtales også som træningen. Når vi nævner gruppen, er det et
udtryk for deltagerne samlet som en gruppe, og ikke nødvendigvis selve gruppetræningen.
De faktorer og handlinger vi beskriver, vil i vores projekt omtales som faktorerne.
I afsnittet med begrebsafklaring gives en beskrivelse af de begreber, som vi benytter i vores problemformulering. De begreber, hvor det er relevant, uddyber vi i
afsnittet den teoretiske referenceramme.
Forord
”Gruppedynamik – Interaktion mellem mennesker” er vores afsluttende projekt
på ergoterapeutuddannelsen, VIA University College i Holstebro. Vi har valgt titlen på projektet, da vi finder det interessant, hvordan borgergruppen kan drage
fordel af de interaktioner, der opstår imellem dem, og derved styrke hinanden i
en gruppetræning.
I projektet undersøges, hvordan ergoterapeuter oplever gruppedynamikken i en
gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning gruppedynamikken tillægges i forhold til at fremme læring og dermed forandring.
Vi håber herved, at projektet kan bidrage med ny viden og inspirere ergoterapeuter og andre faggrupper, som varetager gruppetræning.
Vi vil gerne takke vores informanter, for at deltage i vores interviews, og derved
deres bidrag til vores projekt. Derudover vil vi gerne takke Anette Enemark og
Birgitte Møller Stamp, som på modul 13 gav os inspiration til vores bachelorprojekt. Samt en tak til vores projektvejleder Vita Hagelskjær, som har bidraget med
konstruktiv vejledning til projektet.
Resumé
Titel
”Gruppedynamik – Interaktion mellem mennesker”
Problembaggrund
Gruppetræning kan være velegnet som en del af et hjerneskaderehabiliteringsforløb, da der er mulighed for at arbejde med borgernes sociale funktionsevne. Vi
har erfaret, at der er mangel på viden om det sociale, der opstår mellem deltagerne under en gruppetræning, for voksne borgere med erhvervet hjerneskade.
Gruppedynamik påvirker det sociale, der opstår mellem deltagerne i gruppen, og
er med til at skabe et miljø, som kan have positiv indvirkning på deltagerne i
gruppen.
Problemformulering
Hvordan oplever ergoterapeuter gruppedynamikken, i en ergoterapeutisk gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning tillægges gruppedynamikken i forhold til at fremme læring, og dermed forandring?
Formål
Formålet med vores bachelorprojekt er at undersøge, hvordan ergoterapeuterne
oplever gruppedynamikken i deres gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, samt undersøge hvilken betydning gruppedynamikken har i
forhold til at fremme læring og dermed forandring hos borgergruppen.
Teoretisk referenceramme
Vi har valgt at benytte Coles (2012) kapitel ”Understanding Group Dynamics” fra
bogen ”Group Dynamics in Occupational Therapy”. Derudover har vi også valgt
at benytte Schwartzbergs (2008) model for den funktionelle gruppe, herunder de
adaptationsfremmende handlinger. Ud fra teorierne har vi fået kendskab til de
faktorer vi undersøger.
Metode
Vores bachelorprojekt bygger på fire stramt strukturerede interviews af ergoterapeuter, der varetager gruppetræning som en del af et kommunalt rehabiliterings-
tilbud. I de fire interviews bliver der spurgt ind til ergoterapeuternes oplevelser
og erfaringer med gruppetræning. Spørgsmålene tager afsæt i fem teoretiske
temaer med fokus på gruppedynamik.
Konklusion
Ud fra vores undersøgelse konkluderer vi, at faktorerne og dermed gruppedynamikken, opleves i interaktionen mellem de deltagere, som deltager i en gruppetræning for voksne med erhvervet hjerneskade. Gruppedynamikken påvirkes af
de individuelle deltageres adfærd og af gruppetræningens struktur og indhold.
Det tyder på, at interaktionen og derved gruppedynamikken, er med til at skabe
gode muligheder for læring og dermed også forandring hos deltagerne.
Søgeord
Gruppetræning, gruppedynamik, interaktion, ergoterapi, erhvervet hjerneskade,
læring, forandring.
Antal anslag: 2.388
Abstract
Title
“Group dynamics - human interaction”
Background
Group intervention can be suitable as part of rehabilitation of brain injury as it is
possible to work with the social capacity of the clients. We have learned that
there is a lack of knowledge concerning the social aspect of group intervention
when it comes to adults with acquired brain injury. Group dynamics influence social interaction within the group and helps creating an environment with a positive effect on the members of the group.
Problem
How do occupational therapists view the group dynamics displayed in group intervention for adults with acquired brain injury and to what extent are group dynamics considered to promote learning and thus change?
Purpose
The purpose of this thesis is to examine how occupational therapists view group
dynamics in their group intervention for adults with acquired brain injury, and
examine the influence of group dynamics on learning and thereby change within
the members of the group.
Theoretical framework
We have chosen to use Cole’s chapter “Understanding Group Dynamics” from her
book “Group Dynamics in Occupational Therapy” (2012). In addition to that we
use Schwartzberg’s “The Functional Group Model” (2008) including action in four
different forms. From the theories we have gained knowledge about the factors
we examine.
Method
This dissertation is founded on four strictly organised interviews with occupational
therapists who use group intervention as part of rehabilitation. The four inter-
views explore the experiences of each therapist concerning group dynamics. The
questions are based in five theoretical subjects focusing on group dynamics.
Conclusion
On our study we conclude that the factors and thus the group dynamics occur in
the interaction in groups of adults with acquired brain injury doing group intervention. Group dynamics are influenced by the behaviour of individual members
and of the structure of the group intervention. This indicates that interaction and
thereby group dynamics, helps create good opportunities for learning and thus
change among the members.
Keywords
Group intervention, group dynamics, interaction, occupational therapy, acquired
brain injury, learning, change.
Number of characters: 2.205
Indholdsfortegnelse
1. Problembaggrund .................................................................................. 11
2. Problemformulering ............................................................................... 15
2.1 Begrebsafklaring ............................................................................... 15
2.1.1 Gruppedynamik .......................................................................... 15
2.1.2 Voksne borgere med erhvervet hjerneskade ................................... 16
2.1.3 Ergoterapeutisk gruppetræning ..................................................... 16
2.2 Formål............................................................................................. 16
3. Teoretisk referenceramme ...................................................................... 17
3.1 Den funktionelle gruppe..................................................................... 17
3.2 Gruppedynamik ................................................................................ 18
3.2.1 Gruppekultur og normer ............................................................... 19
3.2.2 Grupperoller ............................................................................... 19
3.2.3 Gruppeprocesser ......................................................................... 20
3.2.4 Yaloms 12 terapeutiske faktorer i gruppeprocessen ......................... 20
4. Metode................................................................................................. 22
4.1 Vidensøgning ................................................................................... 22
4.2 Videnskabsteoretisk baggrund ............................................................ 23
4.3 Design ............................................................................................. 24
4.4 Dataindsamling ................................................................................ 25
4.4.1 Valg af informanter...................................................................... 25
4.4.2 Kontakt til informanter ................................................................. 26
4.4.3 Præsentation af informanter ......................................................... 27
4.4.4 Udarbejdelse af interviewguide ..................................................... 27
4.4.5 Interviewform ............................................................................. 28
4.4.6 Interviewsituationen .................................................................... 29
4.5 Databearbejdning ............................................................................. 29
4.5.1 Transskribering ........................................................................... 29
4.5.2 Bearbejdning af empiri ................................................................. 30
4.5.3 Kvalitet, validitet og reliabilitet ...................................................... 30
5. Analyse ................................................................................................ 31
5.1 Adaptationsfremmende handlinger ...................................................... 31
5.1.1 Teoretisk diskussion af adaptationsfremmende handlinger ................ 33
5.2 Gruppekultur, normer og grupperoller ................................................. 37
5.2.1 Teoretisk diskussion af gruppekultur, normer og grupperoller ........... 39
5.3 Gruppeprocesser .............................................................................. 42
5.3.1 Teoretisk diskussion af gruppeprocesser......................................... 43
5.4 Terapeutiske faktorer i gruppeprocessen.............................................. 44
5.4.1 Teoretisk diskussion af terapeutiske faktorer i gruppeprocessen ........ 47
6. Konklusion............................................................................................ 52
7. Metodekritik ......................................................................................... 56
8. Perspektivering ..................................................................................... 59
9. Referenceliste ....................................................................................... 60
10. Bilagsoversigt ..................................................................................... 64
Bilag 1: Forfatteransvar .......................................................................... 65
Bilag 2: Vidensøgning ............................................................................. 67
2a: Patient, Intervention and Outcome (PIO) .......................................... 67
2b: Checkliste 2: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser ................. 68
Bilag 3: Interviewguide ........................................................................... 72
Bilag 4: Lydfiler og transskribering på USB ................................................ 76
Bilag 5: Kategorisering af ergoterapeuternes citater fra temaet de terapeutiske
faktorer i gruppeprocessen ...................................................................... 77
1. Problembaggrund
I Danmark er der en stigende interesse for rehabiliteringsbegrebet, og hvordan
det anvendes i praksis, fra både borgere, fagfolk og politikere. Interessen er opstået, fordi der igennem forskning og udviklingsprojekter er fundet resultater,
som viser både menneskelige og samfundsmæssige fordele, når der arbejdes ud
fra rehabiliteringsprincipper (Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark, 2004).
I hvidbogen om rehabilitering (2004 s. 16) defineres rehabilitering på følgende
måde:
”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at
få betydelige begrænsninger i sin fysiske/psykiske og/eller sociale funktionsevne,
opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens
hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og
vidensbaseret indsats.”
Definitionen ser på rehabilitering som en proces, der har en række vigtige fokuspunkter, som skaber en sammenhængende rehabiliteringsproces. I rehabiliteringsprocessen arbejdes der klientcenteret med fokus på, at inddrage borgerens
aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og borgerens samlede livssituation. Processen kræver en koordinering af både de involverede offentlige sektorer og specialistydelser. Derudover kræver rehabiliteringsprocessen en tværfaglig og en tværsektoriel indsats, som foregår i teams, der samarbejder tæt med borgeren og pårørende. I dette samarbejde er der nogle fastlagte mål og tidsrammer, som er
med til at sikre en sammenhæng, i rehabiliteringsprocessen. Det vægtes højt, at
man arbejder med indsatser, som er vidensbaseret og er af høj kvalitet (Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark, 2004, s. 15).
Hjerneskaderehabilitering er én type rehabilitering. Sundhedsstyrelsen har udgivet en medicinsk teknologivurdering for hjerneskaderehabilitering (MTV), som
skaber rammerne for hjerneskaderehabilitering. Formålet med den medicinske
Side 11 af 84
teknologivurdering er at samle og vurdere den viden, som foreligger omkring
hjerneskaderehabilitering. Denne viden bidrager til de beslutninger, som tages på
sundhedsområdet og derudover bidrager den til planlægningen af hjerneskaderehabilitering (Sundhedsstyrelsen, 2011b s. 8).
I den medicinske teknologivurdering er der i begrænset omfang dokumenteret erfaringer, som beskriver, hvordan personer med hjerneskade indgår i rehabilitering i gruppesammenhænge. Det er begrænset, hvad der er identificeret af litteratur på området, der er derfor behov for mere forskning (Sundhedsstyrelsen,
2011b s. 26).
Forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskade beskriver vigtigheden,
af at tage hensyn til de individuelle og ofte komplekse symptomkombinationer
hos borgeren i tilrettelæggelsen af deres rehabiliteringsforløb (Sundhedsstyrelsen, 2011a s. 42). Hjerneskaderehabilitering involverer mange aktører og faggrupper i både sygehusvæsenet, almen praksis og kommunen. Med forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskade ønsker Sundhedsstyrelsen, at
beskrive en samlet tværfaglig, tværsektoriel og koordineret rehabiliteringsindsats
for personer med erhvervet hjerneskade – fra hjerneskaden opstår, til rehabiliteringsforløbet afsluttes (Sundhedsstyrelsen, 2011a s. 3).
I 2007 trådte en ny kommunalreform i kraft i Danmark. Målet med den nye reform var at skabe et nyt Danmark, med mere klarhed omkring ansvarsfordelingen, hvor kommunerne skulle løse opgaverne med høj kvalitet så tæt på borgeren som muligt (Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2005).
I hver region i Danmark er der udformet sundhedsaftaler (Sundhedsstyrelsen,
2014a). Hver region og de tilhørende kommuner, har i 2011-2014, udarbejdet
sundhedsaftaler på seks obligatoriske indsatsområder: Indlæggelses- og udskrivningsforløb; træningsområdet; behandlingsredskaber og hjælpemidler; forebyggelse og sundhedsfremme; indsatsen for mennesker med sindslidelser og opfølgning på utilsigtede hændelser. Formålet med sundhedsaftalerne er, at bidrage til
at sikre koordinerede og sammenhængende indsatser i et patientforløb, der går
på tværs af almen praksis, kommuner og sygehuse. Der sigtes efter, at den en-
Side 12 af 84
kelte patient og borger modtager en indsats af høj kvalitet (Sundhedsstyrelsen,
2014b).
Hver region har udarbejdet lokalaftaler med hver af deres kommuner. I Region
Midtjylland, har de blandt andet udover de obligatoriske indsatsområder, valgt
også at have fokus på en række andre felter. Region Midtjylland har dermed en
generel sundhedsaftale, lokale sundhedsaftaler i hver enkelt kommune, samt
nogle frivillige sundhedsaftaler for udvalgte patientgrupper (Region Midtjylland,
2013b). Blandt de frivillige sundhedsaftaler er der i Region Midtjylland udarbejdet
en politisk sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade (Region Midtjylland, 2012; Region Midtjylland, 2013a). Formålet med sundhedsaftalen er, at sikre sammenhængende forløb på tværs af sektorgrænserne, for patienter med erhvervet hjerneskade (Hjerneskadesamrådet, 2012).
Ifølge Sundhedsstyrelsen indlægges der hvert år omkring 20.000 voksne, med et
akut hjernetraume eller apopleksi. Over 120.000 mennesker i Danmark lever
med en hjerneskade, heraf 75.000 efter apopleksi og 47.000 på grund af anden
erhvervet hjerneskade (Hjerneskadeforeningen, u.å.b).
Der kan være mange årsager til en erhvervet hjerneskade, her i blandt apopleksi,
hjernesvulster og kranietraumer (Hjerneskadeforeningen, u.å.a). Alt afhængig af
hjerneskadens placering og omfang, kan man opleve både motoriske og kognitive
udfald. Disse udfald kan komme til udtryk ved psykosociale, psykiske og personlighedsmæssige forandringer. Over tid oplever mange borgere, at udfordringer
inden for det psykosociale område, er en langt større udfordring end de motoriske problematikker. Problematikker inden for det psykosociale område kan medføre, at det er svært at indgå i og opretholde sociale relationer (Kristensen & Nielsen, 2011 s. 236; Socialstyrelsen, u.å.). Livet igennem har vi brug for social
støtte. Det sociale i livet har stor betydning for livskvaliteten og de aktiviteter
man udfører. Sociale relationer bliver især vigtige, hvis man får problemer med
helbredet, eller hvis der opstår andre større udfordringer i livet (Renolen, 2011 s.
154). Den sociale støtte kan opnås på forskellige måder, både i og udenfor det
Side 13 af 84
private. Man kan også få støtte af andre, der sidder i samme situation og har relevant viden og erfaring de kan dele ud af (Renolen, 2011).
En gruppetræning er velegnet for borgere, der har behov for at erhverve sociale
færdigheder, eller forbedre helbred, velvære og livskvalitet og for borgere, som
har behov for at udvikle interaktionsevner (Kielhofner, 2010a s. 123).
Grupper er en naturlig kontekst, hvor det er oplagt at arbejde med borgeres interpersonelle funktionsevne i, og grupper kan være en kilde til social støtte og
feedback (Kielhofner, 2010a s. 122; Schwartzberg, 2008 s. 39).
Vi har igennem vidensøgning erfaret, at der findes mange videnskabelige artikler,
som omhandler undersøgelser foretaget i grupper. I disse har der været fokus på
den træning de modtager, og ikke på selve gruppetræningen som intervention,
og hvilken effekt det har på borgerne, der deltager i gruppen. Igennem vores vidensøgning har vi fundet en artikel, som undersøger forskellen på effekten af individuel træning, gruppetræning og en kombination af de to. Artiklen konkluderer, at gruppetræning har en positiv påvirkning på borgernes egen tilfredshed
med deres udførelse af aktiviteter. Desuden konkluderer artiklen også, at effekten af de forskellige træningsformer, skal undersøges yderligere hvis der skal
skabes evidens på området (Ownsworth, Fleming, Shum, Kuipers, & Strong,
2008).
Birgitte Møller Stamp, autoriseret ergoterapeut, varetager gruppetræning i hendes daglige arbejde. Hun fortæller, at terapeuterne i deres praksis oplever, at der
i gruppetræning opstår en god kemi og socialt samvær mellem gruppens deltagere. Birgitte påpeger, at de hverken arbejder systematisk med den gode kemi, det
sociale samvær mellem gruppens deltagere eller med årsagerne til at kemien og
det sociale opstår, fordi hun erfarer, at de på hendes arbejdsplads mangler viden
indenfor området.
Grupper skaber en dynamik, som påvirker adfærden i gruppen som helhed (Kielhofner, 2010a s. 126). Deltagelse i en gruppe kan skabe positive forandringer
hos borgeren, dette sker igennem interaktion og relationer mellem deltagerne
(Cole, 2012 s. 52). Derudover kan en gruppetræning fremme den enkelte borgers
Side 14 af 84
self-efficacy, som har en positiv indvirkning på de andre deltagere og det bidrager til at forme det sociale miljø i gruppen (Bandura, 2001). Blandt andet derfor
mener, Marilyn B. Cole, professor i ergoterapi, at det er vigtigt, at undersøge og
forstå gruppedynamikken (Cole, 2012). Gruppedynamikken kan ifølge Cole blandt
andet være faktorerne gruppeprocesser, gruppeudvikling, gruppekultur, normer,
roller og deltagernes adfærd. Disse faktorer kan være vigtige at forstå i en praksis, hvor der arbejdes med ergoterapeutisk gruppetræning, da en forståelse vil
være med til at skabe den mest hensigtsmæssige træning for gruppens deltagere
(Cole, 2012 s. 29).
2. Problemformulering
Hvordan oplever ergoterapeuter gruppedynamikken, i en ergoterapeutisk
gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning tillægges gruppedynamikken i forhold til at fremme læring, og dermed
forandring?

På hvilken måde opleves de adaptationsfremmende handlinger? Og tillader gruppens indhold og struktur disse handlinger?

Hvordan opleves kulturen og normerne i gruppen, og hvordan observeres deltagernes roller?

Hvordan opleves relationerne mellem gruppens deltagere, og bliver deltagerne opfordret til at reflektere over det, der sker i gruppetræningen?

Hvordan opleves Yaloms terapeutiske faktorer?
2.1 Begrebsafklaring
2.1.1 Gruppedynamik: Gruppedynamik kan defineres, som de omstændigheder, der har indflydelse på relationerne imellem deltagerne i gruppen og i sidste
ende påvirker gruppens udfald. Gruppedynamik kan i en ergoterapeutisk gruppetræning ifølge Cole blandt andet være faktorerne, gruppekultur, normer, roller og
Side 15 af 84
gruppeprocesser, og herunder de terapeutiske faktorer, som er tilstede i gruppeprocessen (Cole, 2012 s. 29+31).
I følge Schwartzberg er en interaktion mellem deltagerne en del af gruppedynamikken (Schwartzberg, 2008 s. 85), og igennem handling i interaktionen kan der
skabes positive forandringer hos deltagerne. Handlingerne kan være formålsrettet, selvinitieret, spontan eller gruppecentreret (Kielhofner, 2010a s. 126). De
omtalte faktorer og handlinger bliver uddybet nærmere i den teoretiske referenceramme og bliver i projektet omtalt som faktorerne.
2.1.2 Voksne borgere med erhvervet hjerneskade: Borgere på 18 år eller
derover, som på et tidspunkt i deres liv har fået en erhvervet hjerneskade, herunder voksne, som har været ramt af apopleksi, hjernesvulst eller kranietraume.
De vil igennem projektet blive benævnt borgergruppen eller deltagerne.
2.1.3 Ergoterapeutisk gruppetræning: En samling af mennesker som deler et
fælles formål, som kan blive opfyldt ved at gruppens deltagere interagerer med
hinanden (Schwartzberg, 2008 s. 6).
I projektet er vores krav, at det er en gruppetræning, som er ledet af mindst én
ergoterapeut og gruppetræningen indgår i et kommunalt rehabiliteringsforløb.
Det er en åben gruppetræning, hvor gruppen har løbende indtag af deltagere, det
vil sige, at de kan modtage nye deltagere over tid. Gruppetræningens indhold er
overvejende aktivitetsbaseret træning og/eller funktionsevnetræning, herunder
også kognitiv træning.
2.2 Formål
Vi finder det interessant at undersøge, hvordan ergoterapeuter oplever gruppedynamikken i en gruppetræning for borgergruppen. Vi har igennem vidensøgning
erfaret, at der er manglende viden omkring emnet, dette har vi også oplevet i
praksis. Blandt andet udtaler ergoterapeut Birgitte Møller Stamp, at der opstår interaktioner imellem deltagerne, men at der er manglende viden om, hvordan det
kan benyttes konstruktivt i gruppetræningen. Vi kender derudover til bachelorprojektet ”Er du i fokus”, som har fokuseret på hvordan ergoterapeuter kan sikre
klientcentrering i en gruppetræning for borgere med en neurologisk lidelse (BräuSide 16 af 84
ner, Kristensen, Madsen, Rahbek, & Troelsen, 2014). På baggrund af det, finder
vi det spændende at undersøge, hvordan deltagerne kan drage fordel af de interaktioner, der opstår imellem dem, og derved styrke hinanden i en gruppetræning.
Vi arbejder ud fra en antagelse om, at faktorerne adaptationsfremmende handlinger, gruppekultur og normer, grupperoller, gruppeprocesser og terapeutiske
faktorer i gruppeprocessen påvirker gruppedynamikken i en ergoterapeutisk
gruppetræning. Derudover har vi også en antagelse om, at gruppedynamikken er
med til at skabe et miljø, som fremmer positive forandringer hos deltagerne
(Kielhofner, 2010a s. 126). Vi ser derfor gruppetræning som et betydningsfuldt
bidrag til rehabiliteringen.
Formålet med vores projekt, er at få et nuanceret billede af, hvordan ergoterapeuterne oplever gruppedynamikken i deres gruppetræning. Ved at afdække ergoterapeuternes subjektive oplevelser og erfaringer indenfor faktorerne opnår vi
viden omkring, hvilken betydning gruppedynamikken har i forhold til at fremme
læring og dermed forandring hos borgergruppen.
Projektet henvender sig primært til ergoterapeuter, som varetager gruppetræning
af borgergruppen. Vores hensigt er, at projektet kan medvirke til, at ergoterapeuterne kan opnå større viden om gruppedynamikkens virkning i gruppetræningen og dermed skabe fokus på det, i deres arbejde.
3. Teoretisk referenceramme
Den teoretiske referenceramme har den funktion, at den er grundlag for vores
metode (Rienecker & Jørgensen, 2012 s. 269). Derfor redegør og begrunder vi i
det følgende afsnit for vores valg af de teorier, som vi har fundet relevante at tage afsæt i til udformning af vores interviewguide.
3.1 Den funktionelle gruppe
Vi har taget udgangspunkt i Schwartzbergs bog ”Groups – Applying the Functional Group Model” (2008) og i Kielhofners kapitel ”Modellen for den funktionelle
gruppe” i ”Ergoterapi i praksis” (2010).
Side 17 af 84
Vi har valgt at anvende modellen for den funktionelle gruppe, da den er udviklet
med henblik på meningsfuld aktivitet og gruppedynamikken (Schwartzberg, 2008
s. 84). Den funktionelle gruppe er handlingsorienteret og ifølge Schwartzberg er
der defineret fire typer handling, som fremmer tilpasning (Schwartzberg, 2008 s.
91-92). Kielhofner mener, at der igennem handling i interaktionen mellem deltagerne kan skabes forandringer hos deltagerne, og det kan påvirke den enkelte til
at deltage positivt i gruppetræningen (Kielhofner, 2010a s. 126), derfor finder vi
det relevant at benytte teorien om de adaptationsfremmende handlinger.
Der kan forekomme fire adaptationsfremmende handlinger:
-
Formålsrettet handling er, når deltageren oplever gruppeaktiviteten som
værende i overensstemmelse med deltagerens behov og mål. Når denne
overensstemmelse opstår, kan deltagerne opnå læring.
-
Selvinitieret handling er når deltageren på eget initiativ bestræber sig på at
blive en del af gruppen. Det kan ske når gruppens mål stemmer overens
med deltagerens egne mål.
-
Spontan handling er adfærd, der spontant udspringer af gruppeprocessen,
og bidrager til deltagernes erfaringslæring. Denne adfærd giver mulighed
for at træne og forbedre perception, dømmekraft og beslutningstagning.
Det bør den funktionelle gruppe støtte op om, ved at skabe en tryg og
støttende kontekst.
-
Gruppecentreret handling tager hensyn til deltagernes behov og bidrager
til en fælles opgave og et fælles mål. Det kræver, at deltagerne fungerer
som deltager af en gruppe, og ikke som individuelle agerende.
Det er lederens rolle at fremme handlingerne (Kielhofner, 2010a s. 125-126;
Schwartzberg, 2008 s. 93-95).
3.2 Gruppedynamik
Modellen for den funktionelle gruppe er blandt andet baseret på begrebet gruppedynamik (Kielhofner, 2010a s. 124; Schwartzberg, 2008 s. 84). Vi har valgt at
benytte os af Coles (2012) kapitel ”Understanding Group Dynamics” fra bogen
Side 18 af 84
”Group Dynamics in Occupational Therapy”, for at få en større forståelse af begrebet gruppedynamik.
De faktorer Cole blandt andet sætter i sammenhæng med gruppedynamik er
gruppeudvikling, gruppekultur, normer, roller, deltagernes adfærd og gruppeprocesser, og herunder de terapeutiske faktorer, som er tilstede i gruppeprocessen
(Cole, 2012 s. 29+31).
Teorierne (Cole, 2012 s. 29; Kielhofner, 2010a s. 124) beskriver, at gruppeudviklingen har stor indflydelse på gruppedynamikken. Vi vælger ikke at fokusere på
gruppeudviklingen (Cole, 2012 s. 34), da vi tager udgangspunkt i en åben gruppetræning, hvor gruppeudviklingen ofte bliver usammenhængende af nye deltageres indtræden i gruppen. Derudover vælger vi at se bort fra Coles afsnit om
deltagernes adfærd, da dette primært henvender sig til grupper med specifikt fokus på deltagernes adfærdsproblemer (Cole, 2012 s. 45).
3.2.1 Gruppekultur og normer
Kultur definerer den måde gruppen interagerer på, og hvordan de får opfyldt
gruppens formål. I en gruppe bliver kulturen tydelig i de normer og roller, der
opstår i gruppen. Både lederen og deltagerne påvirker gruppekulturen.
Normer er til stede i enhver gruppe, og de indeholder bestemte holdninger og
standarter for adfærd, der er acceptable i gruppen (Cole, 2012 s. 40).
Normer udvikler og ændrer sig afhængigt af gruppens udvikling eller som deltagere kommer og går. De udvikles i alle slags grupper, og de er en del af kulturen
i enhver social eller terapeutisk gruppe (Cole, 2012 s. 40).
3.2.2 Grupperoller
Ifølge Cole (2012) er en grupperolle et adfærdsmønster eller en struktureret måde at opføre sig på i gruppen, som kan være både bevidst eller ubevidst. I en
gruppe er der en række forskellige roller. Rollerne og deres funktioner vil altid
være den samme, men deltagerne kan indtage og skifte roller som de vil.
Der findes tre overordnede rolletyper. Den ene overordnede type er gruppeopbyggende og vedligeholdelsesroller, som er støttende roller, der er med til at få
gruppen til at fungere sammen. Der er syv gruppeopbyggende og vedligeholdel-
Side 19 af 84
sesroller: Den opmuntrende; den harmoniske; den der går på kompromis; den
kommunikerende; observatør og kommentator; standardsætteren og medfølgeren (Cole, 2012 s. 44).
3.2.3 Gruppeprocesser
Gruppeprocessen omhandler relationerne imellem deltagerne i gruppen. Det er
det der sker i gruppen, men det skal ikke forveksles med gruppens indhold.
Gruppeprocessen ligger i det, der sker imellem og iblandt deltagerne (Cole, 2012
s. 30). Vi har valgt at tage udgangspunkt i to centrale begreber indenfor gruppeprocessen, relationer og refleksion. Vi finder begreberne relevante for den ergoterapeutiske gruppetræning, da det er to begreber, der er vigtige at få i spil, for at
få et billede af, hvordan borgergruppen, drager fordel af at være i en gruppe.
Ifølge Cole er der to dele i gruppeprocessen, den første del er en oplevelse af, at
man modtager respons på noget man har gjort. Den anden del er en refleksion
over, hvad der skete og hvorfor det skete. Det er en fordel, hvis miljøet i gruppen
tillader refleksion, og det kan ofte være nødvendigt, at lederen af gruppen opfordrer til at reflektere (Cole, 2012 s. 30).
3.2.4 Yaloms 12 terapeutiske faktorer i gruppeprocessen
Irvin D. Yaloms 12 terapeutiske faktorer er tilstede i gruppeprocessen, og de kan
forklare, hvordan interaktion i gruppeprocessen bliver fremmende for forandring
(Cole, 2012 s. 31).
-
Interpersonel læring (input) opnås igennem deltagelse i gruppen, og ved at
modtage feedback fra gruppen. Det opstår igennem interaktion med de
andre deltagere i aktivitetsudførelsen.
-
Interpersonel læring (output) er, når deltagere lærer at udtrykke deres
tanker og følelser, lærer at løse eventuelle uoverensstemmelser med andre
og lærer at opbygge sociale færdigheder.
-
Gruppens sammenhængskraft er summen af den interaktion og de relationer, som er med til at forbinde deltagerne og terapeuten. Sammenhængskraft er en vigtig faktor, som har stor indflydelse på de øvrige faktorer.
Side 20 af 84
-
Selvforståelse beskriver en indsigt som er med til at give klarhed over sin
egen livssituation. Selvforståelse kan beskrives som, at opdage og acceptere tidligere ukendte og ikke accepterede dele af en selv (Yalom & Leszcz,
2005 s. 92).
-
Universalitet omfatter følelsen af ikke at være alene i den givne situation
man sidder i. Det er en vigtig følelse, da den er med til at skabe lettelse
hos deltagerne.
-
Installation af håb beskriver, at deltagerne kommer ind i gruppen med et
håb om at få den hjælp de har brug for, og det er terapeutens rolle at vedligeholde det håb.
-
Altruisme er, hvis deltagere hjælper hinanden i gruppen, og det skaber
velvære hos den enkelte. Grupper er unikke på den måde, at de giver deltagerne en mulighed for, at hjælpe andre, og derved ikke føle sig som en
byrde.
-
Informationsformidling er, når deltagere i en gruppe giver hinanden råd og
forslag. Den ledende terapeut, skal være opmærksom på, hvordan det
modtages, da deltagerne i nogle tilfælde kan opfatte det som manglende
forståelse for deres situation.
-
Identifikation er, når deltagerne opnår læring igennem observation af andre ligestilledes deltagelse i sociale situationer, dette sker ofte ubevidst.
-
Korrigerende følelsesmæssige oplevelser er, når deltagere, med problemer
i det private, udtrykker deres problematikker igennem den rolle, som de
indtager i gruppen.
-
Eksistentielle faktorer hænger sammen med den enkelte deltagers menneskelige tilstand. Det omhandler en accept af deres livssituation og en forståelse af, at de selv har en rolle i hvordan deres liv er blevet.
-
Katarsis er, når en deltager reagerer på grund af nogle ophobede følelser.
(Cole, 2012 s. 33)
Vi fravælger faktorerne korrigerende følelsesmæssige oplevelser, eksistentielle
faktorer og katarsis, fordi vi ser dem som faktorer, der er udfordrende for ergote-
Side 21 af 84
rapeuterne at observere i den type gruppetræning de varetager, vi finder dem
derfor ikke relevante for vores undersøgelse.
4. Metode
I vores metodeafsnit beskriver vi vores vidensøgningsproces. Derefter beskriver
vi projektets videnskabsteoretiske baggrund, design, dataindsamling herunder
valg af og kontakt til informanter. Derudover beskriver vi undersøgelsesmetoden
og databearbejdningen herunder projektets kvalitet, validitet og reliabilitet.
4.1 Vidensøgning
I dette afsnit beskriver vi, hvilken fremgangsmetode vi har anvendt for at finde
relevant litteratur til vores emne.
Vi har valgt at udarbejde en PIO, da vi derved kan inddele vores søgeord struktureret (se bilag 2a). Søgeordene er delt op under P, som er patient/problem, I
som er Intervention og O som er resultat og effekt. Vi har fravalgt C, som er
sammenligning eller alternativer til interventionen (Brandt, Madsen, & Peoples,
2013 s. 430), da vi ikke finder sammenligning nødvendig for vores projekt, og
det perspektiv vi arbejder ud fra.
Igennem vores vidensøgning, har vi erfaret, at det er udfordrende at finde relevant viden på området. Vi har primært anvendt databaserne Cinahl Plus og PubMed, men vi har også været bevidste om at orientere os i andre databaser,
blandt andet PsycINFO. Igennem en fritekst søgning på PubMed med søgeordene
”stroke” OR ”apoplexy” AND ”group-based intervention” har vi fundet en relevant
artikel med titlen; “Comparison of individual, group and combined intervention
formats in a randomized controlled trial for facilitating goal attainment and improving psychosocial functions following acquired brain injury” (Ownsworth et al.,
2008). Vi har foretaget en kritisk vurdering af artiklen (se bilag 2b), ud fra
Checkliste 2, (Sundhedsstyrelsen, 2010) og derefter har vi benyttet os af artiklens resultater i vores problembaggrund.
Igennem en systematisk søgning i Cinahl Plus, med søgeordene ”group dynamics” og ”occupational therapy” har vi fundet frem til bogen ”Group Dynamics in
Side 22 af 84
Occupational Therapy” (2012) af Marilyn B. Cole. Vi anvender bogen igennem vores projekt, da den belyser relevante elementer med henblik på gruppedynamikken.
4.2 Videnskabsteoretisk baggrund
I opstarten af projektet var vores mål en kvantitativ undersøgelse, da det ville give os mulighed for at lave en generalisering, og et øjebliksbillede af den viden,
der er om gruppedynamik i en ergoterapeutisk gruppetræning for borgergruppen.
Det kan vi gøre på baggrund af, at den kvantitative metode blandt andet giver os
data, som kan opgøres i tal, og derfor er kvantificerbare og giver os mulighed for
at konkludere mere generelt (Rienecker & Jørgensen, 2012 s. 208). Den viden
ville vi indsamle ved at udsende et spørgeskema til ergoterapeuter, der varetager
gruppetræning af borgergruppen. Derved ville vi indsamle en viden, som afdækker, hvordan virkeligheden ser ud, ud fra vores teoretiske referenceramme. Ved
udelukkende at arbejde kvantitativ, og derved arbejde ud fra, at vores teorier beskriver, hvordan verden faktisk er, udelukker vi svar, der giver os et nyt perspektiv på gruppedynamik og er med til at skabe en bredere forståelse af emnet.
Vi vælger at benytte os af den kvalitative metode, som giver os en højere validitet i vores projekt, fordi den giver os en bredere og mere gyldig besvarelse på
vores problemformulering. Vores projekt opnår en højere validitet, fordi vi med
den kvalitative tilgang undersøger ergoterapeuters subjektive oplevelser og erfaringer. For at undersøge deres oplevelser og erfaringer bedst muligt benytter vi
os af interview. Det giver os mulighed for at få en viden, der strækker sig ud over
den teoretiske referenceramme, og dermed giver os et nuanceret billede af hvordan gruppedynamikken opleves af ergoterapeuterne.
Vores projekt har udgangspunkt i naturvidenskaben, men vi kombinerer det med
humanvidenskaben, fordi vi ikke udelukker, at der er flere sandheder. Vi arbejder
ud fra hermeneutikken og den kritiske realisme.
Vi arbejder ud fra den hermeneutiske cirkel. Da den påpeger, at man kun forstår,
på baggrund af det man allerede har en forståelse af. Vi har en forforståelse ud
Side 23 af 84
fra vores teoretiske referenceramme, den viden vi har fra litteraturen og viden fra
det vi selv tidligere har oplevet i praksis. Der opstår et cirkulært forhold, mellem
helhedsforståelse og delforståelse, hvor vi kun kan forstå delene, hvis vi inddrager helheden og omvendt (Holm, 2011 s. 86).
Vi arbejder ud fra en række antagelser om, at der kan opstå noget positivt, når
mennesker interagerer med hinanden, gruppetræning giver noget andet end individuel træning i rehabiliteringssammenhæng, og at gruppedynamikken påvirkes
af de faktorer vi har kendskab til ud fra vores teoretiske referenceramme. Disse
antagelser medvirker, at vi igennem projektet arbejder med en kraftig forforståelse. Igennem vores projekt bygger vi ovenpå den forforståelse vi har og
opnår viden, der giver os en ny helhedsforståelse (Holm, 2011 s. 86).
Ifølge den kritiske realisme er samfundet under konstant forandring og derfor er
den sociale verden foranderlig. Der er ikke kun én rigtig fremgangsmåde, til at
opnå ny viden (Fuglsang & Olsen, 2013 s. 171-172). Derudover anerkender den
kritiske realisme, at den hermeneutiske tilgang og fortolkning er en nødvendighed, når man frembringer viden (Buch-Hansen & Nielsen, 2005 s. 36; Fuglsang &
Olsen, 2013 s. 40).
Vi henter i vores projekt inspiration fra en kritisk realistisk tilgang, da vi forsøger
at være tro mod informanternes subjektive oplevelser, men samtidigt er vi opmærksomme på, at deres udtalelser er påvirket af den kontekst de er i.
Indenfor kritisk realisme kan man kombinere dele af induktion og deduktion
(Fuglsang & Olsen, 2013 s. 181), denne kombination er relevant for os at anvende. Vi arbejder deduktivt, fordi vi er teoriafhængige ved at udarbejde vores interviewguide efter vores teoretiske referenceramme. Den induktive tilgang benytter
vi i vores bearbejdning af empirien, hvor vi åbner op for ny viden, der strækker
sig ud over den teoretiske referenceramme.
4.3 Design
Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan ergoterapeuter oplever
gruppedynamikken i en ergoterapeutisk gruppetræning for borgergruppen. Hertil
anvender vi den kvalitative tilgang, for at få ergoterapeuternes subjektive ople-
Side 24 af 84
velser og erfaringer inden for emnet (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 48). Vi indsamler vores empiri igennem kvalitative stramt strukturerede interviews.
4.4 Dataindsamling
Igennem projektets dataindsamling arbejder vi ud fra de syv faser af en interviewundersøgelse, som er præsenteret i Kvale og Brinkmanns bog om Interview
(Kvale & Brinkmann, 2009 s. 122). De syv faser sikrer os en struktur og en vis
kvalitet i vores dataindsamling.
4.4.1 Valg af informanter
Vi vælger, at anvende ergoterapeuter som projektets informanter, da de er uddannet i at observere og være bevidste om, hvad der sker under deres gruppetræning. Vi har en antagelse om, at de på grund af deres faglige baggrund, til
dels har en forståelse for de begreber vi anvender som grundlag for de spørgsmål, vi stiller dem i interviewet.
Til udvælgelse af informanter til projektet, opstiller vi en række inklusionskriterier
til de praksissteder, hvor informanterne er ansat. På den måde sikrer vi os, at de
opfylder de krav, som vi opstiller i vores projekt, og dermed stemmer praksisstederne overens med projektets formål.
Inklusionskriterier
1. Tilbyder gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade,
som en del af deres rehabiliteringsforløb
2. Kommunalt rehabiliteringstilbud
3. Det skal være en ergoterapeut som enten monofagligt eller tværfagligt
varetager en åben gruppetræning
4. Gruppetræningens indhold skal overvejende være aktivitetstræning og/eller
funktionsevnetræning
Tabel 1: Præsentation af inklusionskriterier
Side 25 af 84
Vi vælger at fokusere på kommunale rehabiliteringstilbud, det vil sige rehabilitering efter udskrivelse. Hver enkelt kommune står selv for at strukturere deres
behandlingstilbud til deres borgere. Det kan derfor være interessant at se, om
ergoterapeuterne oplever det samme angående gruppedynamikken.
Vi vælger, at det er voksne borgere, da voksenlivet er den længste periode i livet,
som strækker sig fra ungdommen til en erhvervsaktiv periode og til ikke at være
erhvervsaktiv mere. Voksne med erhvervet hjerneskade er en interessant målgruppe, da de kan have motoriske og kognitive udfald, som kan komme til udtryk
ved psykosociale, psykiske og personlighedsmæssige forandringer. Disse former
for udfald kan medføre et komplekst rehabiliteringsforløb for borgergruppen
(Sundhedsstyrelsen, 2011a s. 42).
Vi vælger bevidst at arbejde ud fra, at gruppetræningen er overvejende aktivitetstræning og/eller funktionsevnetræning, da vi i praksis har oplevet, at det er
de mest anvendte typer træning i et ergoterapeutisk gruppeforløb. Derudover har
vi ligeledes i praksis mødt flest eksempler på åben gruppetræning for borgergruppen, og vi udelukker derfor lukket gruppetræning fra vores undersøgelse.
Vi er af den opfattelse, at træningens indhold er præget af ergoterapi, selvom ergoterapeuten leder en gruppetræning i et tværfagligt samarbejde. Vi antager derfor, at en gruppe, som er ledet tværfagligt ikke har indflydelse på ergoterapeutens svar i interviewet, og fravælger derfor ikke ergoterapeuter, som leder en
gruppetræning i et tværfagligt samarbejde.
4.4.2 Kontakt til informanter
Kontakten til vores informanter, foregår over mail til 19 praksissteder. Da vi kontakter praksisstederne, gør vi det med henblik på at lave en spørgeskemaundersøgelse. Vi præsenterer heri vores projekt, dets formål og inklusionskriterierne.
Det er i denne periode, vi ændrer metode, og derfor kontakter vi efterfølgende
tre relevante praksissteder, herunder fire relevante informanter fra Region Midtjylland, som opfylder vores inklusionskriterier. Vi kontakter dem telefonisk med
en forespørgsel om interview. Det resulterer i, at de fire informanter, gerne vil
Side 26 af 84
deltage. Under telefonsamtalen aftaler vi tidsrammen og de praktiske informationer.
4.4.3 Præsentation af informanter
For at give et overblik over vores informanter, præsenterer vi dem i nedenstående tabel.
Har arbejdet
som
ergoterapeut
Erfaring med
gruppetræning
på nuværende
sted
Gruppetræningens indhold
Informant A
Informant B
Informant C
Informant D
Siden april 2004
Siden 2008, med
et års ledighed
Siden 1985
3 måneder
3 år
7 år
Siden 2002, med
et halvt års
ledighed
5 år
Primært funktionsevnetræning
Funktionsevnetræning –
kognitiv træning
Funktionsevnetræning –
kognitiv træning
Kombination af
aktivitetstræning
og funktionsevnetræning –
kognitiv træning
Tabel 2: Præsentation af informanter
4.4.4 Udarbejdelse af interviewguide
Vi anvender vores interviewguide til de stramt strukturerede interviews (se bilag
3).
Det er stramt strukturerede interviews med standardiserede spørgsmål, fordi vi
som udgangspunkt anvender den deduktive tilgang. Vi opbygger vores interviewguide omkring vores teoretiske begreber fra den teoretiske referenceramme herunder fem temaer:
-
Adaptationsfremmende handlinger
-
Gruppekultur og normer
-
Grupperoller
-
Gruppeprocesser
-
Terapeutiske faktorer i gruppeprocessen
Vi mener, at det er vigtigt at komme omkring alle disse temaer, for at vi kan besvare vores problemformulering, da vi antager, at de alle har en indflydelse på
gruppedynamikken i en gruppetræning. Til hvert tema opstiller vi standard
Side 27 af 84
spørgsmål, som har til formål at belyse ergoterapeuternes erfaringer og oplevelser inden for disse.
Under udarbejdelsen af interviewguiden formulerer vi først nogle forskningsspørgsmål ud fra vores teoretiske begreber, herudfra formulerer vi vores strukturerede interviewspørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009).
Interviewguiden indeholder en bevidst rækkefølge af spørgsmål, da vi til hvert
tema formulerer nogle hovedspørgsmål, og herunder nogle underspørgsmål med
henblik på yderligere uddybning.
Vores kvalitative undersøgelse har elementer, der ligger på grænsen til den kvantitative undersøgelsesmetode, da vi lader os inspirere af nogle metodeovervejelser derfra. Vi opstiller spørgsmålene i en bestemt rækkefølge, for at give informanterne den rette forståelse af vores temaer. Derudover overvejer vi, hvor der
er brug for begrebsdefinitioner og hjælpende forklaringer, for at få informanten til
at tænke fokuseret på spørgsmålet.
I fem af spørgsmålene i interviewguiden anvender vi Likert-skalaen med seks
svarkategorier (Andersen, Hansen, & Klemmensen, 2012), da vi vurderer, at vi
har brug for konkrete svar, til at give os et indblik i gruppetræningens indhold og
opbygning, men vi er i disse spørgsmål også bevidste om at give plads til, at informanten kan uddybe sine svar.
4.4.5 Interviewform
Vi vælger at udføre individuelle interviews, da vi under vores interviews benytter
vores interviewguide, der er bygget op efter vores teoretiske begreber, og derved
har interviewet en stram struktur. Derudover kan denne interviewform give os
viden om ergoterapeuternes subjektive oplevelser og erfaringer med at varetage
gruppetræning for borgergruppen.
Vi fravælger fokusgruppeinterview, da vores interviews er stramt strukturerede.
Fokusgruppeinterview har en ikke-styrende interviewstil (Kvale & Brinkmann,
2009 s. 170), derfor giver fokusgruppeinterview ikke plads til interviews med en
stram struktur og en interviewer, der er så styrende, som vi ønsker.
Side 28 af 84
4.4.6 Interviewsituationen
Interviewet finder sted ude på praksisstederne, dette vælger vi, for at det kan
passe ind i informanternes daglige arbejdsgang og for, at informanterne kan føle
sig trygge i deres vante omgivelser. Vi er opmærksomme på at være i et lokale,
hvor vi kan sidde i ro uden forstyrrelser.
Under hvert interview er der én informant, én interviewer, én observatør og én
referent tilstede. Vi vælger, at vi alle tre har en rolle under vores interviews, og
inden interviewet, uddelegerer vi rollerne i mellem os, så vi skiftevis er interviewer, observatør og referent. Grunden til dette valg er, at det kan være med til at
sikre, at vi får den nødvendige viden.
Intervieweren informerer i den indledende samtale om projektets formål, referenten, observatøren og interviewerens rolle under interviewet og sikre underskrift
af samtykkeerklæring. Vi gør derudover informanterne opmærksomme på, at vi
anonymiserer dem i projektet og sletter optagelserne efter endt eksamen (Kvale
& Brinkmann, 2009 s. 89).
Interviewene bliver optaget på smartphones, for at vi gentagende gange kan lytte til interviewet, og for at sikre, at vigtige informationer ikke går tabt, derfor er
det heller ikke alt referenten noterer. Dette valg giver os mulighed for at fokusere
på informantens udtalelser og derved være aktivt lyttende (Kvale & Brinkmann,
2009 s. 201).
4.5 Databearbejdning
I det følgende afsnit beskriver vi vores overvejelser om transskribering og vores
videre bearbejdning af den empiri, vi indsamler i vores fire interviews. I vores
bearbejdning gør vi os overvejelser omkring etik, kvalitet, validitet og reliabilitet i
vores undersøgelse.
4.5.1 Transskribering
Vi transskriberer vores interviews med det formål at skabe struktur og omforme
de mundtlige udtalelser til skriftligt materiale. Vi vælger, at det er intervieweren,
der foretager transskriberingen (se bilag 4). Vi lytter alle til vores optagelser gentagende gange, på den måde undgår vi bias i vores transskriberinger. Transskri-
Side 29 af 84
beringen giver os mulighed for at tage citater og benytte dem direkte i vores analyse. Vi foretager en analyse med fokus på mening, vi vælger derfor at foretage
transskribering, hvor vi omformer det til en mere formel og skriftsproglig stil
(Kvale & Brinkmann, 2009 s. 202-203).
4.5.2 Bearbejdning af empiri
Vi vælger at foretage en analyse med fokus på mening, fordi vi gerne vil have ergoterapeuternes subjektive oplevelser og erfaringer om gruppedynamik i deres
gruppetræning. Vi foretager en kategorisering af vores empiri (se bilag 5). Det
gør vi ved, at vi laver en systematisk opdeling af vores empiri ud fra vores teoretiske temaer. Kategoriseringen er med til at reducere og strukturere vores interviewtekster ud fra det kvalitative perspektiv. Vi er opmærksomme på, at vi i vores kategorisering påbegynder en tolkning af vores empiri, da vi udvælger, det vi
finder væsentligt for vores projekt (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 225).
I vores bearbejdning af empirien, lytter vi alle til vores optagelser af interviewene, på den måde opnår vi alle en forståelse af de fire interviews. Under kategoriseringen vælger vi at holde udtalelserne fra de fire informanter adskilt, for at
skabe overblik og samtidig kunne identificere forskelle i deres udtalelser.
Efterfølgende anvender vi meningskondensering af de udtalelser vi har kategoriseret. Vi benytter meningskondensering på følgende måde; de erfaringer og oplevelser ergoterapeuterne udtrykker, formuleres i en kortere form og lange udtalelser sammenfattes til kortere udtalelser, så den centrale betydning formuleres
med få ord. Vi benytter citater for at underbygge, hovedbetydningen inden for de
temaer vi opstiller (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 227-228). Ved at foretage en
meningskondensering tolker vi igen på empirien, men vi er opmærksomme på at
være tro over for ergoterapeuternes udtalelser.
4.5.3 Kvalitet, validitet og reliabilitet
Vi har i igennem projektet en bevidsthed om at sikre validitet, reliabilitet og kvalitet.
Reliabilitet vedrører om undersøgelsen kan reproduceres på andre tidspunkter og
Side 30 af 84
af andre personer. Vi har overvejelser om reliabilitet med i vores interview, da vi
er bevidste om, at der er mulighed for, at informanten vil udtale noget andet,
hvis det er en anden, der foretager interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009 s.
271). Vi laver en kvalitativ undersøgelse, og derfor har vores projekt en lav reliabilitet. Vores empiri er afhængig af, hvem der interviewer og hvem der er informant.
I vores metodevalg gør vi os overvejelser om validiteten, og om vores metode er
den, der bedst muligt undersøger det vi gerne vil undersøge (Brandt et al., 2013
s. 170; Kvale & Brinkmann, 2009 s. 272). Vores valg af informanter tager vi ud
fra nogle inklusionskriterier, derfor antager vi, at deres udtalelser er relevante for
vores projekt, det er med til at sikre validiteten og dermed kvaliteten af vores
indsamlede empiri. Vi sikrer derudover projektets indholdsvaliditet ved at opbygge interviewguiden ud fra relevante teoretiske begreber, som er med til at afdække det vi ønsker at undersøge (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 171).
5. Analyse
I vores analyse anvender vi meningskondensering og ergoterapeuternes citater,
for at fremhæve deres oplevelser og erfaringer. Vi vælger at sammenkoble nogle
af de fem temaer fra interviewguiden, så vi i det videre arbejde har følgende fire
temaer:

Adaptationsfremmende handlinger

Gruppekultur, normer og grupperoller

Gruppeprocesser

Terapeutiske faktorer i gruppeprocessen
I vores analyse præsenterer vi først empirien af ét tema og efterfølgende laver vi
en teoretisk diskussion, hvor vi benytter teoretiske begreber.
5.1 Adaptationsfremmende handlinger
I vores interview spørger vi ind til, hvordan ergoterapeuten tager højde for at
strukturere gruppetræningen efter deltagernes mål.
Side 31 af 84
Ergoterapeuterne kender alle til deres deltageres mål i starten af deres gruppeforløb, men de har alle forskellige måder, hvorpå de strukturer gruppetræningen
med henblik på deltagernes mål. Nogle af ergoterapeuterne udtaler, at de graduerer gruppetræningen efter hvilke deltagere, der er i gruppen og hvilke behov
deltagerne har.
”For jeg synes det er vigtigt, at de hver især får trænet det de har behov
for. Og at det ikke bare er, kom og vær med.” (C)
B fortæller, at det kan være svært for deltagerne at se deres problematikker, og
derfor kan det være svært for deltagerne at sætte mål. Derfor er lederne af deres
gruppetræning nødt til at italesætte målene løbende under gruppetræningen, når
de ser, at problemerne opstår, og derved tilpasse træningen derefter.
Ergoterapeuterne fortæller alle, at indholdet af deres gruppetræning er varierende, og derfor er det forskelligt, om deltagerne arbejder med en opgave hver især,
eller om de arbejder sammen om en fælles opgave. Variationen af indholdet har
betydning for, om de arbejder med et fælles mål for hele gruppen, eller om de
arbejder med deltagernes individuelle mål. A udtaler, at gruppetræningens indhold afhænger af hvem gruppen består af, og hvor tæt de er på hinanden funktionsevnemæssigt.
Vi spørger ind til, hvordan ergoterapeuterne oplever spontane handlinger, som
ikke er opfordret af gruppelederen eller af de andre deltagere. D udtaler, at det
er rammerne ikke til, fordi gruppen i høj grad er struktureret. A og B oplever, at
der i gruppetræningen skal være plads til, at de kan følge op på noget impulsivt,
hvis der er brug for det, og på den måde møde deltagerne hvor de er.
Nogle af ergoterapeuterne oplever, at der til tider opstår noget impulsivt. For eksempel har A erfaret, at en deltager har følt, at nogle andre deltagere har underkendt hende.
”Jeg stiller nogle refleksive spørgsmål, så hun kommer til at tænke over
hvilken andel hun kunne have i, at det blev oplevet på den måde.” (A)
Side 32 af 84
Men B fortæller også, at deltagerne i gruppen kan have brug for, at der i gruppetræningen er en struktureret tilgang og genkendelighed i gruppetræningens indhold. C har også en struktureret tilgang til gruppetræningen, da det er hende, der
bestemmer om deltagerne skal lave enkelte opgaver eller gruppeopgaver.
A fortæller, at deltagerne i en vis grad har indflydelse på gruppetræningen og
dens indhold.
”På den måde er det ikke sådan, at jeg laver en stram plan, men jeg laver
en skabelon, og så en plan A og B og C, men det er rigtig meget dem som
kommer med input.” (A)
Derudover fortæller A, at der er en tryghed i gruppen, som har betydning for i
hvilken grad deltagerne handler og udtrykker sig spontant i gruppen, og at denne
tryghed kan påvirkes negativt, hvis deltagerne føler sig i undertal i forhold til antal fagpersoner.
Ergoterapeuterne oplever primært, at det er personbestemt, hvem der selv tager
initiativ til at blive en del af gruppen under gruppetræningen. Deltagerne er selv
en del af beslutningen om at benytte sig af gruppetilbuddet, derfor oplever ergoterapeuterne, at deltagerne er motiveret og engageret i gruppetræningen.
”Det er frivilligt, at de kommer her. De har selv sagt ja til at deltage i træningen, og de ved selv, at de har de problemer de har, og dem er de interesserede i at få løst. Så ja de er engagerede i det.” (C)
5.1.1 Teoretisk diskussion af adaptationsfremmende handlinger
Vi belyser dette tema, ved at referere til følgende teorier.
Schwartzbergs model for den funktionelle gruppe og herunder teorien om de
adaptationsfremmende handlinger, som er uddybet i vores teoretiske referenceramme. Derudover benytter vi Vygotskijs teori om nærmeste udviklingszone,
som beskriver hvordan en person kan lære at udvikle sig igennem interaktion og
kommunikation med andre, som kan eller ved mere end personen selv (Renolen,
2011 s. 36).
Side 33 af 84
Desuden benytter vi Kielhofners begreb om vilje, fra bogen ”Modellen for menneskelig aktivitet” (Kielhofner, 2010b s. 43-61), da vilje blandt andet er overbevisninger, og en stærk tilbøjelighed til at handle efter dem. Viljen til en aktivitet er
drevet af individuelle tanker og følelser om, hvad der er vigtigt.
Ergoterapeuterne kender alle til deltagernes mål, og da der gradueres i gruppetræningen undervejs, bliver der taget højde for at træningen stemmer overens
med deltagernes behov. Man kan dermed argumentere for, at ergoterapeuterne
tager højde for at udfordringerne ikke bliver for store eller små for deltagerne.
Hvis udfordringerne er for store, bliver deltagerne afskrækket og holder sig tilbage, fordi aktiviteterne er for svære, og hvis udfordringerne er for små, bliver aktiviteterne kedelige for deltagerne, og dermed opnår de ikke læring. Ved at ergoterapeuterne tager højde for deltagernes mål, skaber de gode muligheder for, at
deltagerne befinder sig i deres nærmeste udviklingszone, og netop det kan medføre læring og udvikling hos deltagerne (Renolen, 2011 s. 36).
Ergoterapeuterne er også med til at skabe gode muligheder for formålsrettet
handling, fordi deltagernes funktionsevne stemmer overens med gruppetrænings
indhold. Derved skaber de også gode forudsætninger for, at deltagerne opnår positive forandringer (Kielhofner, 2010a s. 126). Herudfra tolker vi, at ergoterapeuterne styrker deres faglighed, da formålsrettet handling er med til at gøre gruppetræningen til en meningsfuld aktivitet for deltagerne (Brandt et al., 2013 s.
126; Kielhofner, 2010a s. 128).
Som en del af rehabiliteringsbegrebet, fremhæves det, at borgeren har medindflydelse på egen rehabilitering (Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark, 2004 s. 16). Deltagerne er selv en del af beslutningen om at benytte sig af
gruppetilbuddet, derved er de aktivt medvirkende, hvilket ses som en forudsætning for en god rehabiliteringsproces (Petersen & Møller, 2012 s. 29). Deltagerne
er derved også naturligt engageret i gruppen, og de bestræber sig på at blive en
del af gruppen, det vil sige, at der kan opstå selvinitieret handling.
Selvom deltagerne finder gruppetræningen relevant at deltage i, kan det ifølge B
være svært for deltagerne at sætte mål, for det er ikke sikkert, at deres mål er
Side 34 af 84
noget de selv har for øje, når de siger ja til at deltage i gruppetræningen. Derfor
kan man argumentere for, at det giver god mening, at ergoterapeuten italesætter
det undervejs, og derved strukturerer gruppetræningen ud fra de observerede
problematikker. Ud fra Kielhofners begreb om vilje (Kielhofner, 2010b s. 43-61),
kan man tolke, at deltagerne arbejder ud fra deres vilje, da beslutningen om at
deltage, må indebære tanker og en overbevisning om, at det er noget de vil kunne bruge i deres rehabiliteringsforløb.
Ergoterapeuterne oplever primært, at det er personbestemt, hvem der selv tager
initiativ til at blive en del af gruppen. Hvilket stemmer overens med, at det er
forskelligt i hvilket omfang deltagerne er i stand til selvinitieret handling (Kielhofner, 2010a s. 126). Derudfra kan man antage, at ergoterapeuten, som lederen af
gruppen, har en vigtig rolle i at observere deltagerne og vurdere, i hvilken grad
de forskellige behøver motivation for at udføre selvinitieret handling.
Vores empiri viser, at det er forskelligt hvor meget indflydelse, deltagerne har på
gruppetræningen. A udtaler, at deltagerne i en vis grad har indflydelse på indholdet i gruppetræningen, fordi hun ikke har en stram plan. Når gruppetræningen
ikke har en fuldstændig stram struktur, giver det plads til spontane handlinger,
som udspringer her og nu af gruppeprocessen. Når der bliver fulgt op på de spontane handlinger, kan det bidrage til erfaringslæring. Som A udtaler, bruger de refleksion som metode, refleksion kan hjælpe deltagerne til at opdage, hvilken adfærd, der resulterer i ønsket udfald (Kielhofner, 2010a s. 126).
Spontan handling giver deltagerne mulighed for at træne og forbedre dømmekraft, perception og beslutningstagning, og når gruppen skaber en tryg og støttende kontekst, kan deltagerne fungere spontant. Ifølge A påvirkes trygheden,
hvis der er flere fagpersoner end deltagere tilstede i gruppen. Det kan betyde, at
deltagerne fungerer mindre spontant i disse situationer, og dermed hæmmes deltagernes erfaringslæring (Kielhofner, 2010a s. 126). En mulig overvejelse i planlægningen af gruppetræningen, kan derfor være om det er hensigtsmæssigt, at
der deltager et overtal af fagpersoner. Vi er dog opmærksomme på, at de organisatoriske rammer ikke altid tillader, at ergoterapeuten kan være ene om en be-
Side 35 af 84
slutning som denne.
På den anden side, kan en gruppetræning, være stramt struktureret, derved er
der ikke plads til spontane handlinger. Som D udtaler, er det ergoterapeuten, der
præsenterer dagsordenen og sætter en fast struktur på gruppetræningen. Argumentet for at opbygge gruppetræningen med en stram struktur kan være, at det
ikke er alle deltagere, som tager initiativ, og derfor har de brug for at blive sat i
gang og have en struktur at følge. Dette kan med god sandsynlighed være noget,
man oplever i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade,
da nedsat initiativ kan være et symptom hos denne borgergruppe (Kristensen &
Nielsen, 2011 s. 78).
Ergoterapeuterne udtaler, at deres gruppetræning er varierende, eftersom det
kun er nogle gange, at de arbejder om én fælles opgave eller mod ét fælles mål.
Gruppetræningen kan muligvis i dette tilfælde være varierende, fordi det, som
forløbsprogrammet beskriver, er en borgergruppe, der kan have forskellige symptomkombinationer og derved have forskellige behov (Sundhedsstyrelsen, 2011a
s. 42). Grupperne fremmer derfor til dels gruppecentreret handling, da deltagerne til tider arbejder sammen, som en gruppe og ikke som individuelle agerende,
hvilket kan være med til at påvirke gruppedynamikken i en positiv retning (Kielhofner, 2010a s. 126). På den anden side kan det løbende indtag i gruppen, gøre
det udfordrende for ergoterapeuten at tilrettelægge gruppetræningen, så den
fremmer gruppecenteret handling, da deltagernes funktionsevne kan være forskellig. Når der arbejdes mod en fællesopgave og et fælles mål, og deltagerne er
langt fra hinanden funktionsevnemæssigt, kan det være svært at tilgodese alle
deltagernes behov, og derfor kan individuelle opgaver og mål være nødvendige at
prioritere i gruppetræningen.
Opsamling på diskussion
Det har en betydning for deltagernes udbytte af gruppetræningen, om udfordringerne passer til dem og deres mål. Hvis det stemmer overens, kan gruppetræningen give deltagerne mulighed for at arbejde i deres nærmeste udviklingszone.
Derudover dannes der ramme for en gruppetræning, hvor der kan forekomme
Side 36 af 84
formålsrettet handling, da deltagernes funktionsevne stemmer overens med
gruppens indhold.
Det er personbestemt, hvor meget deltagerne udfører selvinitieret handling, det
kan hænge sammen med deltagernes individuelle vilje. Der er dog gode rammer
for selvinitieret handling, da ergoterapeuterne giver udtryk for, at deltagerne selv
har valgt at være der og er engageret i gruppetræningen. Ergoterapeuten kan
have en vigtig rolle i at vurdere, hvor godt deltagerne er i stand til at udføre selvinitieret handling.
Gruppetræningens struktur afhænger af deltagernes mål, men også af deres problematikker og behov. Det kan være forskelligt, hvor stram strukturen er i en
gruppetræning. En stram struktureret gruppetræning gør det udfordrende at give
plads til spontan handling. Det kan tyde på, at der er gode muligheder for spontan handling, hvis deltagerne har indflydelse på gruppetræning, og hvis der er en
vis tryghed i gruppen.
Gruppetræningens struktur kan påvirke gruppedynamikken i en positiv retning og
fremme gruppecentreret handling, hvis den tillader og opfordrer deltagerne til at
arbejde sammen som en gruppe.
5.2 Gruppekultur, normer og grupperoller
Vi spørger i vores interview ind til, hvad der kræves af ergoterapeuten, og af deltagerne for at gruppens formål kan blive opfyldt. På den måde opnår vi viden om
gruppernes kultur.
C udtaler, at det er nødvendigt, at ergoterapeuten ved hvilke problematikker deltagerne har, for dermed at finde passende udfordringer til dem i gruppetræningen.
Derudover er det vigtigt, at det er gruppelederen, som styrer strukturen og sætter dagsordenen, for det kan deltagerne have brug for. B siger for eksempel, at
det er vigtigt at forklare, hvorfor de anvender øvelserne, da deltagernes forståelse er vigtig for, at de kan overføre det til hverdagssituationer.
”Og forståelsen af hvad de skal er vigtig, de skal forstå hvorfor vi sætter
dem til en øvelse – det kan vi godt opleve nogle gange at hvis de siger ”det
Side 37 af 84
kan jeg ikke”, så fortæller vi dem, hvorfor det er en god idé at ”du” kan det
her, så bliver de mere motiveret og forstående over, hvorfor de skal lave det
her.” (B)
Derudover nævner A også, at hun indimellem øver sig i, at trække sig fra gruppen, for hun fortæller, at deltagerne påvirkes på en god måde, når hun forlader
gruppen, og de sidder alene og løser noget sammen, for her træder deltagerne et
skridt frem.
”Løse problemer sammen uden at jeg blander mig, det gør noget godt. Jeg
øver mig faktisk i at trække mig nogle gange.” (A)
Af gruppedeltagerne kræver det, at de er motiveret og engageret i gruppetræningen. Derudover nævner D, at det er vigtigt, at deltagerne kan modtage en
kollektiv besked, og de skal kunne koncentrere sig, selvom der er andre der foretager sig noget omkring dem.
Ergoterapeuterne har under interviewet svært ved at genkalde de normer, de har
i gruppen. A og C udtrykker, at normerne under gruppetræningen ofte opleves
som almene gyldige regler, man har i relation til andre.
”Jeg ville forvente af dem, at de taler pænt til hinanden. … Så på den måde
ville jeg forvente, at der var en god omgangstone. Jeg forventer også, at de
ikke går rundt ude i byen og fortæller alt. … Det er også noget vi har snakket med dem om.” (C)
Generelt er normerne med til at skabe nogle behagelige rammer, hvor der er
plads til alle deltagerne, men A udtaler, at normerne er afhængige af hvem der
deltager i gruppen.
Alle ergoterapeuterne oplever, at deltagerne påtager sig roller under deres gruppetræning. De oplever alle sammen, at de har nogle deltagere som påtager sig
den opmuntrende rolle og medfølger rollen, og flere af dem oplever, at der er en
deltager som påtager sig den kommunikerende rolle.
Side 38 af 84
C oplever også, at nogle af hendes deltagere påtager sig andre roller, end dem vi
har kendskab til fra teorien, når deltagerne skal arbejde sammen om en opgave i
grupper.
”Så er det ret nemt at se, hvem der tager førerskabet i opgaven, og hvem
der ikke gør helt så meget. Så på den måde er der nok nogle ledere, og
nogle lidt mere passive i gruppen.” (C)
A nævner, at deltagerne i gruppen kan have rollen som den nye i gruppen, eller
rollen som den garvede i gruppen. Derudover oplever hun også at, hendes deltagere indtager roller efter, hvem de er sammen med.
D oplever, at der er nogle deltagere, der siger, at de ikke kan finde ud af det, og
det mener hun er typisk for borgergruppen, da de kan have fået indprentet tanken om, at de ikke kan finde ud af noget efter hjerneskaden.
5.2.1 Teoretisk diskussion af gruppekultur, normer og grupperoller
Vi vælger at koble temaet gruppekultur og normer sammen med temaet grupperoller, da vi synes, at temaerne er tæt forbundet, og det giver derfor god mening
at diskutere dem i samme afsnit.
I dette afsnit refererer vi til følgende teorier. Coles kapitel om gruppelederskab herunder hendes teori om at opmuntre til interaktion (Cole, 2012 s. 11). Derudover benytter vi kort teorien om; inklusionsstadiet i gruppeudviklingen (Cole,
2012 s. 35). Vi benytter også Coles teori om normer og grupperoller (Cole, 2012
s. 40+44), som vi har uddybet i vores teoretiske referenceramme.
Vi benytter Kielhofners teori om internaliserede roller, herunder udfordringerne
ved mulige rolletab i forbindelse med funktionsnedsættelse (Kielhofner, 2010b s.
74).
Deltagerne kan have brug for en styrende dagsorden og genkendelighed i gruppetræningen. Gruppens kultur er derfor præget af, at de er ledet af en eller flere
terapeuter og ikke af en af de ligestillede deltagere. Ifølge Cole, har lederen en
vigtig rolle i at opmuntre til interaktion i gruppen, fordi når deltagerne interagerer
så deltager de ikke kun, men tager også ansvar for gruppen (Cole, 2012 s. 11).
Side 39 af 84
Lederen kan også vælge, at være mindre styrende, som A udtaler, kan hun som
leder vælge at træde tilbage for en stund i gruppetræningen, derved tillader hun
at gruppens deltagere kan dele lederskabet, med den forudsætning, at deltagerne er i stand til det. Forudsat at deltagerne støtter og udveksler erfaringer, kan
de lære mere, end hvis lederen gør alle tingene for dem (Cole, 2012 s. 11). Derved kan det have en betydning for gruppedynamikken, hvordan ergoterapeuterne
vælger at strukturere gruppetræningen.
Normer kan ændres som deltagerne kommer og går, hvilket kan ske i ergoterapeuternes gruppetræning på grund af det løbende indtag.
Det kan være nødvendigt, at den ledende terapeut er opmærksom på de normer,
der er i gruppen, da de bliver sværere at forandre over tid. Det kan være en fordel at italesætte fortrolighed i gruppen, som C gør, på den måde stoler deltagerne ikke kun på terapeuten, men også på de andre deltagere i gruppen, og det er
med til at skabe en større åbenhed (Cole, 2012 s. 40). Vi vurderer, at det kan
være vigtigt, for ergoterapeuter, som arbejder med gruppetræning med løbende
indtag, at italesætte fortroligheden, fordi det kan være med til at fremme tilliden i
gruppen. Tilliden opstår ikke nødvendigvis af sig selv i åbne grupper, hvor deltagerne sandsynligvis ikke kommer til at være i gruppe med de samme mennesker
igennem en længere periode.
Normerne kan ændre sig alt efter, hvilke deltagere der er i gruppen (Cole, 2012
s. 40), og rollerne påvirkes også af hvem, der deltager i gruppen. Blandt andet
udtaler A, som tidligere nævnt, at deltagerne indtager roller, alt efter hvem de er
sammen med.
Ud fra det ergoterapeuterne fortæller, tyder det på, at deltagerne ikke er bevidste om egne og andre deltageres roller under gruppetræningen. Kielhofner nævner i sin teori om internaliserede roller, at en funktionsnedsættelse kan betyde, at
man oplever udfordringer med at udføre rollefunktioner, og derfor kan man opleve rolletab (Kielhofner, 2010b s. 74). På den anden side tyder det på, at borgergruppen i en gruppetræning indtager roller i en social situation, men det har nødvendigvis ikke noget at gøre med de roller, de indtager i det daglige.
Side 40 af 84
Ergoterapeuterne nævner, at de alle oplever rollen som den opmuntrende, som
er en deltager, der accepterer og er enig i andres forslag og rollen som medfølgeren, der passivt accepterer og følger med i det, der sker i gruppen. Grunden til,
at det netop er de to roller ergoterapeuterne oplever, kan være at grupperne har
løbende indtag, og derfor befinder en del af gruppen sig i et tidligt stadie, i gruppeudviklingen. I det tidlige stadie er deltageren bekymret for om de vil passe ind
i gruppen og blive accepteret (Cole, 2012 s. 35).
Ud fra vores empiri tyder det også på, at deltagerne indtager nogle andre roller
under gruppetræningen. A beskriver netop, at når en deltager i gruppen er den
garvede, som kender til gruppetrænings indhold, kan de opnå læring ved at dele
deres erfaringer med nogle nyere deltagere i gruppen. Ifølge Cole, er det ofte ved
at indtage forskellige roller, at der sker læring under gruppetræning (Cole, 2012
s. 44). Der sker noget positivt når man indtager rollen som den garvede, fordi
man også indtager rollen som den der lærer fra sig.
Rollerne er ikke bevidste fra deltagernes side, men man kan overveje om det kan
have en positiv effekt, at bevidstgøre rollerne overfor deltagerne. Derigennem
kan deltagerne opnå klarhed over, at de indtager roller i sociale sammenhænge,
og at de ikke kun oplever rolletab under deres sygdomsforløb.
Opsamling på diskussion
Den måde ergoterapeuten leder og strukturerer gruppen på, kan have en betydning for, hvordan og i hvilken grad deltagerne interagerer under gruppetræningen. Fortrolighed blandt deltagerne er en norm, der kan være vigtig, at italesætte, fordi det kan skabe større åbenhed under gruppetræningen. Normerne i gruppen kan ændres alt efter hvilke deltagere, der er i gruppen.
Gruppetræning giver mulighed for, at deltagerne kan indtage roller i samspil med
andre. Ergoterapeuterne oplever forskellige roller under deres gruppetræning,
både nogle af dem, som nævnes i den teoretiske referenceramme, men de oplever også, at deltagerne indtager andre roller. Rollerne er afhængige af den enkelte deltager og hvem, der deltager i gruppetræningen.
Side 41 af 84
5.3 Gruppeprocesser
Vi spørger ind til relationer mellem deltagerne og refleksion i gruppen, for at opnå
viden omkring gruppeprocessen i ergoterapeuternes gruppetræning. Ergoterapeuterne oplever, at deltagerne følger med i hinandens liv og viser interesse for
hinandens udvikling og forløb. Generelt opleves det, at deltagerne spørger ind til
hinanden. Flere af ergoterapeuterne oplever, at der er humor i gruppen, og at
deltagerne benytter det i deres kommunikation med hinanden. Ifølge B og D kan
der også opstå noget socialt på baggrund af, at deltagerne kender hinanden fra
tidligere eller hvis de har været i behandling de samme steder.
”Der er for eksempel en på holdet som ikke har noget sprog, men hun forstår det man siger, hun forsøger, for hun har en relation til den ene på holdet, fordi de kommer fra samme område…” (B)
Nogle af ergoterapeuterne oplever, at deltagerne giver udtryk for, at gruppen betyder noget for dem, blandt andet udtaler C at gruppen er blevet en form for netværk, for deltagerne i hendes gruppetræning.
Gruppen kan have en stor betydning for deltagerne, og nogle af ergoterapeuterne
prøver at være bevidste om, hvilke deltagere der er i gruppen i forvejen og om
nye deltagere passer ind. A har oplevet en deltager i gruppen, som var forskellig i
forhold til de andre deltagere, ved at være mere frembrusende.
”Jeg havde på et tidspunkt en kvinde, som bare sagde hvad hun tænkte,
hun var meget rationel, og det var vist også hendes personlighed fra tidligere der skinnede igennem.” (A)
Det er forskelligt, hvordan ergoterapeuterne anvender refleksion i deres gruppetræning. A og B fortæller, at de opfordrer deltagerne til at reflektere undervejs i
gruppetræningen, ofte med henblik på, at de kan overføre det til hverdagen. B
udtaler, at det giver god mening, at gøre det undervejs, for på den måde kan
deltagerne bedre huske det. Derudover har de en opsamling i starten af deres
gruppetræning, omkring hvad der er sket siden sidst.
Side 42 af 84
A udtaler, at de bruger refleksion som metode, og udtrykker en stor bevidsthed
om at benytte refleksion hos deltagerne under gruppetræningen.
”Den der refleksionsdel kan komme til at fylde rigtig meget, afhængig af
hvor åbne de er og hvor meget de har på hjerte. Nogle gange fylder det næsten mest. Den der aktivitet, eller funktionstræningsdel, som ligger i det også, den kan der godt, nogle gange, være brug for at afkorte.” (A)
A fortæller, at hun har benyttet refleksion, i en situation, hvor der var opstået en
uoverensstemmelse mellem nogle deltagere.
”Hvad gør det ved dig, at der bliver sagt sådan, altså jeg stiller nogle refleksive spørgsmål, så hun kommer til at tænke over hvilken andel hun kunne
have i at det blev oplevet på den måde. Det var ikke på den måde konfliktløsende, men jeg var katalysator for, at de selv kunne få noget læring ud af
det.”
5.3.1 Teoretisk diskussion af gruppeprocesser
Vi belyser dette tema, ved at referere til Coles teori om gruppelederskab – herunder hendes teori om forarbejdning, som omhandler hvordan deltagerne udtrykker, hvad de føler om en given situation, lederen og hinanden (Cole, 2012 s.
8).
Vores empiri tyder på, at relationerne imellem deltagerne er gode, og at de føler
sig godt tilpas i deres gruppe. Det peger i retning af, at det har en betydning,
hvilke deltagere gruppen er sammensat af, dette kan muligvis være en fordel for
ergoterapeuterne at være bevidste om. Nogle af ergoterapeuterne udtaler, at de
prøver at være bevidste om, om en ny deltager passer ind i gruppen. Som tidligere nævnt, har A et eksempel med en kvinde, som var forskellig fra de andre
personer, og det skabte en konflikt. Ud fra det eksempel kan man få en opfattelse af, at det er negativt at have en deltager i gruppen, som er forskellig fra de
andre deltagere, da det tyder på, at det er med til at skabe konflikter i gruppen.
En anden vigtig oplysning A giver er, at hun hjælper deltagerne igennem konflikten, ved at stille refleksive spørgsmål over, hvad der er sket. Dette er ifølge Cole
Side 43 af 84
en betydningsfuld egenskab hos lederen, da det kan være svært for deltageren at
udtrykke negative tanker og følelser (Cole, 2012 s. 8).
Ved at opfordre til refleksion fremmer ergoterapeuten læring hos deltagerne, ved
at de kommer til at reflektere over situationen. En gruppe kan bestå af deltagere,
som er forskellige fra hinanden, og deres forskellighed kan muligvis være med til
at sætte nogle tanker i gang hos den enkelte deltager og dermed danne grundlag
for refleksion. Denne refleksion kan være med til at fremme forandring hos deltagerne ved at give dem mulighed for at se sig selv ud fra et andet perspektiv.
Opsamling på diskussion
Det tyder på, at deltagerne føler sig godt tilpas og derfor opnår gode relationer i
gruppen. Derved kan det have betydning for gruppetræningen, hvilke deltagere
gruppen er sammensat af. Forskellighed blandt gruppens deltagere kan danne
grundlag for refleksion, og refleksion kan opfordres af ergoterapeuten ved, at hun
stiller refleksive spørgsmål om, hvad der er sket i gruppen. Refleksioner er med
til at fremme læring hos deltagerne og skaber dermed et grundlag for forandring.
5.4 Terapeutiske faktorer i gruppeprocessen
Ergoterapeuterne A og C, får ved deltagerens opstart i gruppen et kendskab til
deltagernes forventninger til gruppetræningen. Her får ergoterapeuterne et indtryk af om deltagerne passer ind i gruppen.
”Det gør jeg igennem de interviews, og den viden jeg har fået fra dem inden
de starter i gruppen. … Som minimum så har jeg altid mødt dem en gang eller to først.” (C)
D overvejer, hvilke problematikker deltagerne har behov for at træne og tager
derved udgangspunkt i dem. Hun tager nødvendigvis ikke alle deres problematikker op, men fokuserer på, det de har behov for at træne, for at undgå at vise deltagerne alle de problematikker hun observerer de har.
Ergoterapeuterne oplever forskellige eksempler på, hvordan feedback anvendes i
deres gruppetræning. B og C oplever, at der er meget humor i deltagernes feedback til hinanden. Nogle af ergoterapeuterne oplever dog, at nogle af deltagerne
Side 44 af 84
har svært ved at give hinanden feedback, og derfor gør det i mindre grad eller
slet ikke.
”Der er også nogen, som er mere flade og som jo qua deres skade ikke kan
se så langt ud over egen næsetip. Så kan man sige, at så har jeg som rolle
at det så er mig, der agerer den anerkendende.” (A)
Ergoterapeuterne er bevidst motiverende og anerkendende i deres feedback til
deltagerne for eksempel ved at fortælle dem, at de gør det godt.
”Jamen det gør vi ved at fortælle dem, at de gør det godt og kom nu, lige
det sidste og hints hen af vejen. Sidste runde tog du ti, kan du tage tolv
denne gang osv. Så det er ved at forsøge at motivere dem.” (B)
Hvis der har været en situation, hvor en deltager har udvist uhensigtsmæssig adfærd i gruppen, vælger nogle af ergoterapeuterne at give feedback til den pågældende deltager.
”Der har været en som var lidt for frembrusende overfor andre, som jeg har
taget en stille snak med bagefter … så var vedkommende meget forfærdet.
Og jeg har ikke observeret det igen, så det hjælper at sige noget.” (D)
Deltagerne har mulighed for at observere hinanden under gruppetræningen, da
alle fire ergoterapeuters gruppetræning oftest foregår i et rum, hvor alle deltagerne er samlet.
Ergoterapeuterne oplever, at deres grupper har et godt fællesskab. Et fællestræk
i ergoterapeuternes oplevelser er, at deltagerne har et godt fællesskab, når de er
samlet til gruppetræning, men at udover gruppetræningen eksisterer fællesskabet ikke på samme måde.
A og B mener, at deltagernes fællesskab udspringer af, at de er i samme situation og har samme udgangspunkt.
Alle fire ergoterapeuter oplever på hver deres måde, at deres deltagere hjælper
hinanden. De oplever også alle fire, at det er forskelligt fra deltager til deltager,
hvor meget de hjælper de andre i gruppen.
Side 45 af 84
A udtaler, at hun benytter, at der er nogen, som har været længere tid i gruppen
end andre. Det gør hun ved at bruge det som læringselement og få dem, der har
været der i længere tid, til at hjælpe de andre.
Alle fire ergoterapeuter oplever, at gruppetræningen giver deltagerne en følelse
af at de ikke er alene i deres situation.
”Jeg oplever rigtig mange borgere der har fået en hjerneskade, som kommer i vores regi, som føler sig alene i verden om at være ramt af det her, så
den der lettelse over at der er andre der har prøvet det samme og har det
på samme måde. … Det der med, at det er fra et andet virkeligt levende
menneske, som sidder med en lignende problematik, som formulerer det,
det har en helt anden effekt.” (A)
A og D oplever god effekt ved, at det er en gruppe med løbende indtag, på den
måde har de nye deltagere mulighed for at se udviklingen hos de andre deltagere, derudover kan de garvede se på de nye deltagere og derved se deres egen
udvikling. A nævner for eksempel, at det ikke er en fordel, hvis alle deltagerne er
opstartet i gruppen på samme tid. D oplever, at det er vigtigt for de deltagere,
som har et kort behandlingsforløb, at de kan se en udvikling hos de andre deltagere i gruppetræningen.
”For hvis man træner med en enkeltvis, så har man ikke nogen at sammenligne med, og det er det med vores gruppe, hvor der er løbende indtag, så
kan der komme en ind som er rigtig dårlig, og inden han når at blive færdig,
så er han en af de bedste på holdet. Og det er også godt, for dem at finde
ud af. Så kan de se, at der kommer nye ind, så kan de se, at der var jeg
før.” (D)
A og C oplever, at nogle deltagere kan komme ind i gruppen med en lav erkendelse af deres problematikker. A og B fortæller, at i gruppetræningen møder deltagerne andre, der har de samme problematikker, og A erfarer, at på den måde
Side 46 af 84
har deltagerne nogle de kan spejle sig i, og de kan derigennem opnå større indsigt i deres egen situation.
”Hvis man er på et hold og man observerer, at der sidder en derovre og
bøvler med et eller andet, så kan det være med til at give en indsigt i, at det
måske også er sådan ”jeg” har det.” (A)
Generelt oplever ergoterapeuterne, at deltagerne kommer med råd og forslag til
hinanden under gruppetræningen, men også her er det meget personbestemt
hvor ofte det sker. Ergoterapeuterne oplever generelt ikke, at der opstår misforståelser mellem deltagerne i deres gruppetræning. A nævner, at det kan have en
betydning, hvordan deltagerne kommer med råd og forslag til hinanden.
”Det kan være svært hvis jeg konfronterer dem, men jeg oplever ikke det er
hverken mere eller mindre svært, end når det er en medborger, som siger
det. Det kommer an på hvordan man får det sagt.” (A)
Ergoterapeuterne oplever generelt ingen uoverensstemmelser mellem deltagerne.
A udtaler, at deltagerne i højt grad udtrykker tanker og følelser under gruppetræningen. Det er vigtigt for hende at give plads til det og tillade det i gruppen.
Ergoterapeuterne giver alle udtryk for, at de vil tage hånd om de følelser og tanker som deltagerne udtrykker, hvis der er brug for det. Ingen af ergoterapeuterne oplever, at deltagerne udtrykker voldsomme følelser og for eksempel sidder
og græder under gruppetræningen. C oplever, at det er meget individuelt hvem
af deltagerne, der udtrykker tanker og følelser.
”Det er også meget individuelt, fordi nogen siger lige hvad de tænker, næsten inden de har tænkt det. Og andre siger ikke rigtig noget om, hvad de
lige tænker og føler i situationen.” (C)
5.4.1 Teoretisk diskussion af terapeutiske faktorer i gruppeprocessen
I dette afsnit henviser vi til Banduras teori om social kognitiv teori, herunder begrebet self-efficacy. Det er ifølge Bandura noget, der kan læres og udvikles på
forskellige måder, blandt andet igennem succesoplevelser, vikarierende erfarin-
Side 47 af 84
ger og igennem overtalelse (Hørdam & Pedersen, 2006 s. 125).
Derudover henviser vi til Canadian Model of Clientcentred Enablement (CMCE),
der beskriver, hvordan ergoterapeuten arbejder med ti muliggørende nøglefærdigheder, hvor vi gør brug af den engagerende nøglefærdighed (Townsend & Polatajko, 2008 s. 174). Endvidere vil vi referere til Coles beskrivelse af Yaloms terapeutiske faktorer, herunder interpersonel læring (input), identifikation, altruisme, selvforståelse og informationsformidling (Cole, 2012 s. 33). Disse er også
uddybet i vores teoretiske referenceramme.
Vi henviser også til Kielhofners model for tilsigtet samspil, herunder teorien om
den terapeutiske relation (Kielhofner, 2010a s. 133). Vi refererer ligeledes til Eide
og Eides bog ”Kommunikation i praksis” (2007).
Nogle af ergoterapeuterne oplever, at deltagerne kommer til gruppetræningen
med nogle forventninger om, at det kan give dem relevant hjælp til deres problematikker. D overvejer, hvilke problematikker hendes deltagere har behov for
at træne og derudfra tolker vi, at hun gerne vil undgå, at hendes deltagere føler,
at de har mange begrænsninger. På den måde træner hun også det, der er nødvendigt, men samtidigt udfordrer deltagerne. Derved er der en sandsynlighed for,
at de igennem gruppetræningen opnår succesoplevelser, som også kan bidrage til
at udvikle deres self-efficacy, der indebærer deltagernes tro på sin egen formåen
(Hørdam & Pedersen, 2006 s. 125).
For nogle deltagere kan det være udfordrende at give feedback til deres meddeltagere. Det kan derfor være terapeutens rolle at give feedback, men også opfordre deltagerne til at give hinanden feedback. Som A også nævner, vil ergoterapeuten her være den anerkendende, og eventuelt benytte sig af den engagerende
terapeut rolle, hvor terapeuten udvikler selvsikkerhed, skaber engagement hos
deltageren og igangsætter muligheder og håb (Townsend & Polatajko, 2008 s.
181). Feedback er vigtigt, da det giver deltagerne mulighed for at opnå læring
omkring andres syn på dem, og få bevidstgjort om de har en uhensigtsmæssig
social adfærd. Det kan være væsentligt for dem at blive bevidste om, da den type
adfærd kan påvirke deres relationer både i og udenfor gruppen (Cole, 2012 s.
Side 48 af 84
33). Man kan derudfra argumentere for, at gruppetræningen danner en kontekst,
hvor deltagerne har mulighed for at udvikle sociale færdigheder.
På den anden side kan det også have en effekt, hvis deltagerne modtager andre
typer feedback, udover den de modtager på deres adfærd. Ifølge Banduras teori
om self-efficacy er det også vigtigt for deltagerne at få feedback på det, de har
gjort godt, for at styrke deres selvtillid. Det kan ske ved, at ergoterapeuten for
eksempel siger ”du kan godt”, og opmuntrer deltagerne med, at de gør fremskridt, på den måde styrker ergoterapeuten deltagernes selvtillid igennem overtalelse (Hørdam & Pedersen, 2006 s. 125).
Alle fire ergoterapeuters gruppetræning foregår oftest i samme lokale, derved har
deltagerne mulighed for at observere hinanden. Derudfra tolker vi, at deltagerne
kan observere hinanden i sociale situationer, og ifølge Cole, opstår der ubevidst
meget social læring der igennem (Cole, 2012 s. 33). Derudover vil det også give
deltagerne mulighed for, at observere andre udføre opgaver og aktiviteter, hvilket kan give anledning til, at de bliver inspireret til nye udførelsesmetoder, der
eventuelt kan give dem en bedre udnyttelse, af deres ressourcer.
Ergoterapeuterne oplever, at deltagerne har et godt fællesskab til gruppetræningen. Det er hovedsageligt deltagerne, der har et fællesskab, lederen er nødvendigvis ikke en del af det fællesskab på samme måde som deltagerne. Det er deltagerne, der er bundet sammen, fordi de har det samme formål med at være i
gruppen. Borgergruppen har det til fælles, at de deltager i gruppetræningen for
at opnå læring, hvorimod man kan sige, at lederens del i fællesskabet kan være
den relation, lederen har til deltagerne. Ifølge Taylor er den terapeutiske relation
sammensat af deltageren, de interpersonelle hændelser under terapien, terapeuten og aktiviteten (Kielhofner, 2010a s. 143). Vi antager, at denne relation også
må opstå i gruppetræningen, fordi vi ud fra vores empiri ved, at de tre elementer
som den terapeutiske relation er sammensat af, også er til stede under gruppetræningen. Ud fra vores empiri kan man tolke, at fællesskabet ikke nødvendigvis
opstår, da deltagerne har været i gruppen i lang tid, men ifølge nogle af ergote-
Side 49 af 84
rapeuterne, fordi deltagerne har samme udgangspunkt og står i samme situation
- det er det, der skaber sammenhængskraften hos deltagerne.
Ergoterapeuterne oplever på hver deres måde, at deltagerne hjælper hinanden
under gruppetræningen, nogle gange på opfordring af lederen. I MTV rapporten
beskrives det, at borgergruppen kan komme til at føle sig usikre, hjælpeløse og
afhængige af andre i det daglige efter deres hjerneskade (Sundhedsstyrelsen,
2011b s. 130). Man kan derudfra argumentere for, at ved at opfordre deltagerne
i gruppen til at hjælpe hinanden, kan det skabe velvære hos den enkelte, og få
dem til at føle sig som en hjælp og ikke som en byrde, hvilket de eventuelt kan
have følelsen af i det daglige (Cole, 2012 s. 33).
I ergoterapeuternes gruppetræning, kan man argumentere for, at deltagerne
hjælper hinanden til en større selvforståelse, ved at de kan spejle sig i hinanden
og dermed opnå erkendelse af de problematikker de har. På den måde opdager
og accepterer deltagerne nye sider af sig selv på grund af gruppetræningen (Cole, 2012 s. 33).
Den gruppetræning ergoterapeuterne varetager giver deltagerne mulighed, for at
møde nogle i samme situation og dermed giver det dem en følelse af, at de ikke
er alene i deres situation og skaber lettelse over, at der er andre, der har det på
samme måde. To af ergoterapeuterne oplever, at der er god effekt ved løbende
indtag, for så har deltagerne mulighed for at se udvikling hos de andre deltagere.
Det stemmer godt overens med Banduras teori om, at man kan styrke sin selfefficacy igennem vikarierende erfaringer. Disse erfaringer kan deltagerne få ved
samvær med de andre deltagere, og ved at observere de andres måde at overvinde problematikker på under gruppetræningen. De andre deltagere er på den
måde rollemodeller, eftersom de er i samme situation og giver mulighed for at
meddeltagere kan spejle sig i dem (Hørdam & Pedersen, 2006 s. 125).
Ergoterapeuterne oplever generelt, at deltagerne kommer med råd og forslag til
hinanden, men de oplever generelt ikke, at der opstår misforståelser blandt dem,
når de modtager råd og forslag. Ifølge Cole er det dog vigtigt at være opmærk-
Side 50 af 84
som på om misforståelserne opstår (Cole, 2012 s. 33). En grund til at misforståelserne ikke opstår, kan som A nævner være, at det kan have en betydning,
hvordan deltagerne udtrykker råd og forslag overfor hinanden under gruppetræningen. Derudover nævner hun, at det ikke gør en forskel om det er hende eller
deltagerne der gør det. Det kan dog ifølge Eide og Eide være vanskeligt for deltagerne at være direkte i deres hjælp uden samtidig at udtrykke sig kritisk. For så
vidt muligt at undgå at virke kritisk skal deltagerne være direkte på en konkret
og beskrivende måde med udgangspunkt i, hvordan de selv oplever situationen
og have en hjælpende indstilling uden at vurdere eller moralisere over den anden
(Eide & Eide, 2007 s. 247-248).
Ergoterapeuterne oplever generelt ikke uoverensstemmelser mellem deltagerne,
det kan også hænge sammen med, at grupperne har nogle normer som handler
om at gøre gruppetræningen til et sted, hvor der er behageligt for alle at være.
Derudover oplever få ergoterapeuter også, at deltagerne udtrykker deres tanker
og følelser under deres gruppetræning. Derimod udtaler A, at hun giver plads til
at deltagerne kan udtrykke deres tanker og følelser. Og ifølge Cole kan det være
fordelagtigt, at lederen involverer deltagerne i at udtrykke, hvordan de føler om
en oplevelse for eksempel. Cole mener, at det er vigtigt fordi følelser i høj grad
påvirker deltagernes adfærd i ergoterapeutiske grupper. Når der er en åbenhed
omkring følelser og tanker i gruppen, kan det påvirke gruppens udfald positivt og
skabe gode forudsætninger for forandringer (Cole, 2012 s. 11).
Opsamling på diskussion
Deltagerne kan komme til gruppetræningen med nogle forventninger og håb, og
ved at træne det deltagerne har behov for, kan man igennem succesoplevelser
udvikle deltagernes self-efficacy. Det kan være svært for deltagerne at give hinanden feedback, derfor kan det være terapeutens rolle at give deltagerne feedback. Det er vigtigt at give feedback, da deltagerne derigennem kan opnå læring
om deres adfærd, og det kan styrke deres selvtillid.
Deltagerne har mulighed for at observere hinanden under gruppetræningen og
derigennem opnå social læring. Deltagerne har et godt fællesskab, som kan opstå
Side 51 af 84
på baggrund af at de er i samme situation. Lederens del i fællesskabet er i den
relation hun har til deltagerne under gruppetræningen.
Deltagerne hjælper hinanden under gruppetræningen, og ved at de kan spejle sig
i hinanden, kan de opnå større selvforståelse og erkendelse af de problematikker
de har.
Deltagerne kan opnå vikarierende erfaringer ved samvær med de andre deltagere, som kan fungere som rollemodeller.
Gruppen kan give deltagerne en følelse af, at de ikke er alene i deres givne situation. Ergoterapeuterne oplever generelt ikke misforståelser mellem deltagerne.
Hvilket kan have en sammenhæng med deltagernes måde at kommunikere med
hinanden i gruppen. Det kan være en god idé at lederen opfordrer deltagerne til
at udtrykke deres tanker og følelser, da det kan skabe gode forudsætninger for
forandringer.
6. Konklusion
Igennem vores projekt har vi arbejdet ud fra vores problemformulering:
Hvordan oplever ergoterapeuter gruppedynamikken, i en ergoterapeutisk
gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning tillægges gruppedynamikken i forhold til at fremme læring, og dermed
forandring?

På hvilken måde opleves de adaptationsfremmende handlinger? Og tillader gruppens indhold og struktur disse handlinger?

Hvordan opleves kulturen og normerne i gruppen, og hvordan observeres deltagernes roller?

Hvordan opleves relationerne mellem gruppens deltagere, og bliver deltagerne opfordret til at reflektere over det, der sker i gruppetræningen?

Hvordan opleves Yaloms terapeutiske faktorer?
Side 52 af 84
Vi har arbejdet ud fra en antagelse om, at faktorerne adaptationsfremmende
handlinger, gruppekultur og normer, grupperoller, gruppeprocesser og terapeutiske faktorer i gruppeprocessen påvirker gruppedynamikken i en ergoterapeutisk
gruppetræning.
Ergoterapeuterne kender til deltagernes mål og behov, og det skaber gode muligheder for at deltagerens funktionsevne stemmer overens med gruppetræningens indhold, dermed skaber det også gode muligheder for formålsrettet handling.
Deltagerne er selv med til at beslutte om de vil benytte sig af gruppetilbuddet, og
er derved aktivt medvirkende i at blive en del af gruppen. Det er med til at skabe
en kontekst, hvor der kan opstå selvinitieret handling. Men ergoterapeuterne oplever primært, at det er personbestemt hvem af deltagerne, der selv tager initiativ til at blive en del af gruppen.
Ergoterapeuternes udtalelser viser, at det er forskelligt, hvor meget indflydelse,
deltagerne har på deres gruppetræning. Gruppetræningen kan have en stram
struktur, hvor der ikke er plads til spontane handlinger, men der kan også være
en mindre stram struktur, hvor der er plads til, at deltagerne kan udføre spontane handlinger. De spontane handlinger påvirkes af den tryghed, der er i gruppen,
og det kan tyde på, at den tryghed kan påvirkes, hvis der er flere fagpersoner
end deltagere tilstede under gruppetræningen. Deltagerne vil derfor fungere mindre spontant i disse situationer.
Ergoterapeuternes gruppetræning har varierende indhold, da deltagerne har forskellige behov. Deltagerne arbejder, derfor til tider sammen som en gruppe om
den samme opgave, og ikke som individuelle agerende omkring hver deres opgave. Når de arbejder sammen som en gruppe under gruppetræningen, fremmer de
gruppecentreret handling.
Vi kan konkludere, at når ergoterapeuternes gruppetræning skaber gode muligheder for de adaptationsfremmende handlinger, fremmer gruppetræningen for-
Side 53 af 84
andring hos deltagerne, og deltagerne påvirkes til at deltage positivt i træningen,
derved påvirker de adaptationsfremmende handlinger også gruppedynamikken.
Kulturen i gruppetræningen, kan være præget af, at deltagerne kan have brug for
en styrende dagsorden og genkendelighed i træningen. Nogle af deltagerne er i
stand til, at ergoterapeuten træder tilbage, og deltagerne kan derfor træde et
skridt frem. Derved kan det have en betydning for gruppedynamikken, hvordan
ergoterapeuterne vælger at strukturere gruppetræningen.
Ergoterapeuterne har svært ved at genkalde de normer, de har i gruppen. Normerne i gruppetræningen kan ændres, på grund af at de har løbende indtag, og
ergoterapeuten kan vælge at italesætte normerne.
Ud fra vores empiri viser det sig, at der er nogle roller som går igen i ergoterapeuternes gruppetræning. Rollen som medfølgeren og rollen som den opmuntrende er de roller som alle ergoterapeuterne oplever, at nogle af deres deltagere
indtager. Det tyder på, at deltagerne ikke er bevidste om deres egne og de andre
deltagers roller under gruppetræningen, og at deltagerne indtager roller afhængigt af hvem der er i gruppen. Ergoterapeuterne oplever også nogle roller, udover
dem vi kender fra vores teoretiske referenceramme. De bliver beskrevet som den
garvede, den nye, den som tager førerskabet og den mere passive. Rollerne er
med til at skabe gruppedynamikken og de kan til en vis grad være med til at
fremme læring hos deltagerne.
Vi kan konkludere, at relationerne imellem deltagerne i ergoterapeuternes gruppetræning er gode, og deltagerne føler sig godt tilpas. Nogle af ergoterapeuterne
forsøger også at være bevidste om, om nye deltagere passer ind i gruppen.
Det er forskelligt, hvordan ergoterapeuterne anvender refleksion under deres
gruppetræning. Nogle ergoterapeuter opfordrer deltagerne til at reflektere undervejs, da de oplever, at det giver god mening. Ergoterapeuterne benytter både refleksion under aktivitetsudførelse og ved interaktion mellem deltagerne. Refleksion giver deltagerne mulighed for at se dem selv fra andres perspektiv, og kan
derfor være med til at fremme forandring hos deltagerne.
Side 54 af 84
Ud fra vores empiri ved vi, at nogle af ergoterapeuterne har kendskab til de forventninger som deltagerne kommer med til gruppetræningen. En af ergoterapeuterne træner ikke nødvendigvis alle de problematikker som hver enkelt deltager
har, men det deltagerne har behov for, og på den måde undgår hun at vise deltagerne alle de problematikker hun observerer, at de har.
Det kan være udfordrende for nogle deltagere at give feedback, og nogle af ergoterapeuterne påtager sig derfor den rolle, der giver feedback eller opfordrer deltagerne til at give hinanden feedback.
Ergoterapeuterne oplever, at deltagerne i deres gruppetræning, har et godt fællesskab til gruppetræningen, da deltagerne har samme udgangspunkt, og står i
samme situation, og det er med til at skabe sammenhængskraften hos deltagerne.
Deltagerne hjælper hinanden på forskellig måde under gruppetræningen, og derudover hjælper deltagerne hinanden til en større selvforståelse, ved at de kan
spejle sig i hinanden, og derved opnå en større erkendelse af de problematikker
de har.
Gruppetræningen giver deltagerne en følelse af, at de ikke er alene i deres situation. Nogle af ergoterapeuterne oplever god effekt ved at have løbende indtag,
for så har deltagerne mulighed for at se udvikling hos de andre deltagere, og
derved opnå bevidsthed om deres egen udvikling.
Ergoterapeuterne oplever generelt, at deltagerne kommer med råd og forslag til
hinanden, men ikke, at det er årsag til misforståelser imellem dem. Det kan have
en sammenhæng med måden deltagerne kommunikerer med hinanden på, derudover oplever ergoterapeuterne generelt ikke uoverensstemmelser mellem deltagerne.
Få ergoterapeuter oplever, at deltagerne udtrykker deres tanker og følelser. En af
ergoterapeuterne er bevidst om at give deltagerne plads til at udtrykke deres
tanker og følelser under deres gruppetræning.
Side 55 af 84
Ud fra vores undersøgelse kan vi konkludere, at faktorerne adaptationsfremmende handlinger, gruppekultur og normer, grupperoller, gruppeprocesser og terapeutiske faktorer i gruppeprocessen, opleves i interaktionen mellem de deltagere,
som deltager i en ergoterapeutisk gruppetræning for voksne med erhvervet hjerneskade. Dermed tyder det på, at gruppedynamikken opleves i den interaktion,
der foregår mellem deltagerne under gruppetræningen. Derudover kan vi også
konkludere, at der er nogle andre omstændigheder, som har indflydelse på gruppedynamikken, fordi gruppedynamikken påvirkes af de individuelle deltageres adfærd i gruppen og af gruppetræningens struktur og indhold.
Vores empiri peger i retning af at interaktionen, er med til at skabe gode muligheder for læring, og dermed også forandring hos deltagerne, derfor kan gruppedynamikken også have en væsentlig betydning i forhold til at fremme læring og
dermed forandring hos deltagerne.
7. Metodekritik
Vi anvender kvalitativ metode i vores undersøgelse, men da vi fra start havde et
mål om, at lave en kvantitativ undersøgelse, har vores projekt muligvis været
præget af dette, og derfor har vi eventuelt ikke været kvalitative nok i vores tankegang igennem projektet.
Vi vælger at benytte Coles begreb gruppeprocessen, som et af vores temaer i
projektet. Vi anvender derunder, de to begreber relationer og refleksioner, som
to separate begreber i vores interviewguide. Vi har overvejelser om vi skulle have
behandlet dem som sammenhængende begreber og på den måde være fuldt ud
trofaste mod Coles teori (Cole, 2012 s. 29-30). Derudover har vi overvejet om vi
skulle have medtaget teorien om gruppeudvikling, da de åbne grupper, stadigvæk udvikler sig, men blot befinder sig i de tidlige faser af gruppeviklingen.
Vi benytter Coles beskrivelse af Yaloms terapeutiske faktorer. Nogle af disse faktorer fravælger vi og andre er ikke relevante at benytte i forhold til vores empiri.
Vi har overvejelser om, at det kan hænge sammen med, at disse faktorer er me-
Side 56 af 84
re relevante i en gruppesammenhæng for borgere med psykiatriske lidelser eller i
lukkede grupper uden løbende indtag.
Vi opbygger vores interviewguide med standardiserede spørgsmål, og derudfra
har vi en forventning om standardiserede svar, men vi er blevet bevidste om, at
samme spørgsmål kan betyde noget forskelligt for forskellige mennesker (Kvale &
Brinkmann, 2009 s. 155). Forventningen om et standardiseret svar, kan have påvirket vores måde at interviewe på, eftersom vi vælger at følge vores interviewguide stringent, med få opfølgende spørgsmål. For at højne vores validitet kunne
vi, have valgt at stille flere opfølgende og uddybende spørgsmål og således i højere grad sikre, at vi har forstået deres svar korrekt (Kvale & Brinkmann, 2009 s.
159).
En anden overvejelse vi har er, om vi skulle have afprøvet vores interviewguide
på en person som ikke optræder som informant i vores projekt, det vil give os
mulighed for at graduere i vores interviewguide inden vores interviews. Vi kunne
derfor have valgt, at graduere i interviewguiden efter vores første foretaget interview, og på den måde sikre højere kvalitet i de sidste tre interviews (Kvale &
Brinkmann, 2009 s. 133). Da vi under første interview bliver opmærksomme på,
at det er udfordrende for ergoterapeuten at angive sine svar på Likert-skalaen.
Vores debriefing er kort og enkel, og vi vælger ikke, at spørge ind til mulige tilføjelser og spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 149). En mere uddybende
debriefing kunne have givet os yderligere relevant empiri, men vi vælger ikke at
gøre dette, for at holde os indenfor den aftalte tidsramme på 30 minutter og derved respektere den tid informanterne har afsat til os.
Det har været udfordrende at skaffe informanter, men det lykkedes at finde nogle
som opfyldte vores inklusionskriterier. To af vores informanter kommer fra samme praksissted, der er en mulighed for, at det kan påvirke kvaliteten i projektet,
da de er underlagt de samme rammer fra arbejdspladsens side. Vi vurderer, at vi
godt kan bruge begge ergoterapeuter, som informanter, da det ikke er den samme gruppetræning de varetager. En anden grund til, at det har været udfordren-
Side 57 af 84
de at finde informanter, kan være at vores inklusionskriterier er for konkrete. Vi
vælger at ville undersøge åbne grupper, men det er muligvis ikke den type gruppetræning, der er mest aktuel for borgergruppen i kommunalt regi. Det kan være, at de i højere grad har behov for lukkede grupper, hvor der ikke er forstyrrelser undervejs i forløbet.
Vi kunne have overvejet om der indenfor rehabilitering af borgergruppen er mere
fokus på de individuelt tilrettelagte forløb, da det er en stor borgergruppe med
forskellige symptomkombinationer og dermed forskellige behov.
Side 58 af 84
8. Perspektivering
I dette afsnit beskriver vi forslag til eventuelt videre undersøgelse indenfor området og forslag til, hvordan vores projekt kan anvendes.
Vores undersøgelse er baseret på en gruppetræning, hvor alle deltagerne har en
erhvervet hjerneskade, og vores resultater tyder på, at det har en betydning for
gruppedynamikken, at deltagerne har samme udgangspunkt og står i samme situation. På baggrund af det resultat, synes vi det kan være interessant, at undersøge om det er nogle af de samme faktorer, som opstår og påvirker gruppedynamikken i en gruppetræning for borgere med forskellige diagnoser.
Vores empiri viser, at der er forskellige måder at strukturere gruppetræning på
og vi synes, at det kan være relevant, at foretage en kvantitativ undersøgelse,
eventuelt med udgangspunkt i en af landets regioner. På den måde kan man få et
overblik over ligheder og forskelle i ergoterapeuternes gruppetræning, og få resultater med en større argumentationsværdi end i en kvalitativ undersøgelse af
gruppedynamik i en ergoterapeutisk gruppetræning for borgergruppen. Foretager
man en kvantitativ undersøgelse på baggrund af vores projekt, vil man endvidere
få klarhed over om, vores viden er gældende i et større omfang end det vi afdækker.
Desuden mener vi, på baggrund af vores bachelorprojekt, at det er relevant at
praksissteder, som varetager gruppetræning, bliver mere fokuserede på gruppedynamikken i gruppetræningen. Vi vurderer derudover, at ergoterapeuterne, og
de faggrupper, som i øvrigt leder gruppetræningen, kan benytte, at de har flere
borgere samlet. Det kan de benytte ved at være bevidste, om hvilket udbytte den
enkelte kan få ved at interagere med andre i rehabiliteringssammenhæng.
Side 59 af 84
9. Referenceliste
Andersen, L. B., Hansen, K. M., & Klemmensen, R. (2012). Metoder i statskundskab (2nd ed.). Kbh.: Hans Reitzel.
Bandura, A. (2001). Social cognitive theory: An agentic perspective. Annual Review of Psychology, 52, 1-26.
Brandt, Å., Madsen, A. J., & Peoples, H. (2013). Basisbog i ergoterapi: Aktivitet
og deltagelse i hverdagslivet (3rd ed.). Kbh.: Munksgaard.
Bräuner, T., Kristensen, K. S., Madsen, C., Rahbek, S., & Troelsen, C. B. (2014).
Er du i fokus? - en kvalitativ undersøgelse af klientcentrering i holdtræning
med borgere der har en neurologisk lidelse. Holstebro: Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College. Bachelorprojekt.
Buch-Hansen, H., & Nielsen, P. (2005). Kritisk realisme. Frederiksberg: Roskilde
Universitetsforlag.
Cole, M. B. (2012). Group dynamics in occupational therapy: The theoretical basis and practice application of group intervention (4th ed.). Thorofare, NJ:
SLACK Inc.
Eide, T., & Eide, H. (2007). Kommunikation i praksis: Relationer, samspil og etik i
socialfagligt arbejde. Århus: Klim.
Fuglsang, L., & Olsen, P. B. (2013). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: På
tværs af fagkulturer og paradigmer (3rd ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Hjerneskadeforeningen. (u.å.a). Årsager til hjerneskader. Lokaliseret d. 4. januar
2015. Retrieved from http://hjerneskadet.dk/om-hjerneskader/aarsager/
Hjerneskadeforeningen. (u.å.b). Hjerneskader i tal. Lokaliseret d. 4. januar 2015.
Retrieved from http://hjerneskadet.dk/om-hjerneskader/tal-og-fakta-omhjerneskader/
Hjerneskadesamrådet. (2012). Politisk sundhedsaftale om voksne med erhvervet
hjerneskade Region Midtjylland.
Side 60 af 84
Holm, A. B. (2011). Videnskab i virkeligheden: En grundbog i videnskabsteori.
Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Hørdam, B., & Pedersen, C. (2006). Vidensformer, pædagogik, sundhed. Kbh.:
Gad.
Indenrigs- og sundhedsministeriet. (2005). Kommunalreformen - kort fortalt.
Kbh.: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Kielhofner, G. (2010a). Ergoterapi i praksis: Det begrebsmæssige grundlag (3rd
ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark.
Kielhofner, G. (2010b). MOHO-modellen: Modellen for menneskelig aktivitet : Ergoterapi til uddannelse og praksis (2nd ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark.
Kristensen, H. K., & Nielsen, G. E. (2011). Ergoterapi og hjerneskade: Aktivitetsbaseret ergoterapi til patienter med kognitive udfald (4th ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark.
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk (2nd
ed.). Kbh.: Hans Reitzel.
Marselisborgcentret, & Rehabiliteringsforum Danmark. (2004). Rehabilitering i
danmark : Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Marselisborgcentret.
Ownsworth, T., Fleming, J., Shum, D., Kuipers, P., & Strong, J. (2008). Comparison of individual, group and combined intervention formats in a randomized
controlled trial for facilitating goal attainment and improving psychosocial
function following acquired brain injury. Journal of Rehabilitation Medicine,
40(2), 81-88.
Petersen, L., & Møller, T. T. (2012). Neurorehabilitering i praksis. Kbh.: Gad.
Region Midtjylland. (2012). Aftale vedr. voksne med erhvervet hjerneskade - region midtjylland. Lokaliseret d. 4. januar 2015. Retrieved from
http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/samarbejde+med+kommunerne/sundhed
saftalen+20112014/frivillige+sundhedsaftaler+for+udvalgte+patientgrupper/aftale+vedrc8-+voksne+med+erhvervet+hjerneskade
Side 61 af 84
Region Midtjylland. (2013a). Frivillige sundhedsaftaler for udvalgte patientgrupper - region midtjylland. Lokaliseret d. 4. januar 2015. Retrieved from
http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/samarbejde+med+kommunerne/sundhed
saftalen+2011-2014/frivillige+sundhedsaftaler+for+udvalgte+patientgrupper
Region Midtjylland. (2013b). Sundhedsaftalen 2011-2014 - region midtjylland.
Lokaliseret d. 4. januar 2015. Retrieved from
http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/samarbejde+med+kommunerne/sundhed
saftalen+2011-2014
Renolen, Å. (2011). Psykologi - for sundhedsprofessionelle. Kbh.: Gad.
Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2012). Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (4th ed.). Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
Schwartzberg, S. L. (2008). Groups: Applying the functional group model. Philadelphia, PA: F.A. Davis Co.
Socialstyrelsen. (u.å.). Voksne med erhvervet hjerneskade. Lokaliseret d. 4. januar 2015. Retrieved from
http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/hjerneskade/omhjerneskade/traumatisk-hjerneskade
Sundhedsstyrelsen. (2010). Litteraturvurdering: Checkliste 2 – randomiserede
kontrollerede undersøgelser. Lokaliseret d. 19. september 2014. Retrieved
from https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-ogretningslinjer/medicinsk-teknologivurderingmtv/litteraturvurdering/checkliste-2-randomiserede-kontrolleredeundersoegelser
Sundhedsstyrelsen. (2011a). Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen. (2011b). Hjerneskaderebabilitering - en medicinsk teknologivurdering; hovedrapport. Kbh: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation.
Side 62 af 84
Sundhedsstyrelsen. (2014a). Godkendte sundhedsaftaler for 2011-2014. lokaliseret d. 4. januar 2015. Retrieved from
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/planlaegning-ogberedskab/sundhedsaftaler/sundhedsaftaler-2011-2014/godkendtesundhedsaftaler-for-2011-2014.aspx
Sundhedsstyrelsen. (2014b). Sundhedsaftaler 2011-2014. Lokaliseret d. 4. januar 2015. Retrieved from
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/planlaegning-ogberedskab/sundhedsaftaler/sundhedsaftaler-2011-2014
Townsend, E., & Polatajko, H. J. (2008). Menneskelig aktivitet II: En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. Kbh.: Munksgaard Danmark.
Yalom, I. D., & Leszcz, M. (2005). The theory and practice of group psychotherapy (5th ed.). New York: Basic Books.
Side 63 af 84
10. Bilagsoversigt
Bilag 1: Forfatteransvar
Bilag 2: Vidensøgning
2a: Patient, Intervention and Outcome (PIO)
2b: Checkliste 2: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser
Bilag 3: Interviewguide
Bilag 4: Lydfiler og transskribering på USB
Bilag 5: Kategorisering af ergoterapeuternes citater fra temaet de terapeutiske
faktorer i gruppeprocessen
Side 64 af 84
Bilag 1: Forfatteransvar
Læsevejledning
Camilla
Forord
Katrine
Resumé
Katrine
Abstract
Ina
Problembaggrund
Alle
Problemformulering
Alle

Begrebsafklaring
Ina

Formål
Katrine
Teoretisk referenceramme
Camilla

Den funktionelle gruppe
Katrine

Gruppedynamik
Katrine

Gruppekultur og normer
Ina

Grupperoller
Ina

Gruppeprocesser
Camilla

Yaloms 12 terapeutiske faktorer i gruppeprocessen
Camilla
Metode
Ina

Vidensøgning
Ina

Videnskabsteoretisk baggrund
Camilla

Design
Katrine

Dataindsamling
Katrine

Valg af informanter
Ina

Kontakt til informanter
Katrine

Præsentation af informanter
Ina

Udarbejdelse af interviewguide
Ina

Interviewform
Katrine

Interviewsituationen
Katrine

Databearbejdning
Ina
Side 65 af 84

Transskribering
Camilla

Bearbejdning af empiri
Camilla

Kvalitet, validitet og reliabilitet
Camilla
Analyse
Katrine

Adaptationsfremmende handlinger
Katrine

Teoretisk diskussion af adaptationsfremmende handlinger
Katrine

Gruppekultur, normer og grupperoller
Ina

Teoretisk diskussion af gruppekultur, normer og grupperoller
Ina

Gruppeprocesser
Ina

Teoretisk diskussion af gruppeprocesser
Ina

De terapeutiske faktorer i gruppeprocessen
Camilla

Teoretisk diskussion af de terapeutiske faktorer i
gruppeprocessen
Camilla
Konklusion
Alle
Metodekritik
Katrine
Perspektivering
Alle
Side 66 af 84
Bilag 2: Vidensøgning
2a: Patient, Intervention and Outcome (PIO)
P Patient/Problem
1. Voksne
2. Erhvervet
hjerneskade
3. Apopleksi
4. Neurologi
DANSKE SØGEORD
I Intervention
O Resultat/effekt
5. Ergoterapeutisk
14. Motivation
intervention
6. Rehabilitering
15. Deltagelse
7. Neurorehabilitering
8. Gruppetræning
9. Gruppebaseret
intervention
10. Holdtræning
11. Feedback
12. Aktivitet
13. Gruppe(r)
16. Social deltagelse
17. Engagement
18. Meningsfuldhed
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
Meningsfuld aktivitet
Socialt samspil
Interaktion
Social interaktion
Sociale relationer
Gruppedynamik
Sociale omgivelser
Fællesskab
Tabel 3: PIO Danske søgeord
P Patient/Problem
1. Adult
2. Brain injuries
3. Acquired brain
injuries
4. Apoplexy
5. Stroke
6. Neurology
ENGELSKE SØGEORD
I Intervention
7. Occupational therapy intervention
8. Occupational therapy
9. Rehabilitation
O Outcome
19. Motivation
20. Participation
21. Social participation
10.
11.
12.
13.
14.
15.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
Neurorehabilitation
Group training
Group exercise
Group intervention
Group-based intervention
Team training
16. Feedback
17. Activity
18. Group(s)
Engagement
Meaningfulness
Social interaction
Interaction
Social relations
Interpersonal
relations
28. Group dynamic(s)
29. Social environment
30. Community
Tabel 4: PIO Engelske søgeord
Side 67 af 84
2b: Checkliste 2: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser
Checkliste 2: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser
Forfatter, titel: Tamara Ownsworth, Jennifer Fleming, David Shum, Pim Kuipers and Jenny
Strong.
COMPARISON OF INDIVIDUAL, GROUP AND COMBINED INTERVENTION FORMATS IN A
RANDOMIZED CONTROLLED TRIAL FOR FACILITATING GOAL ATTAINMENT AND IMPROVING
PSYCHOSOCIAL FUNCTION FOLLOWING ACQUIRED BRAIN INJURY
Tidsskrift, år: 2008 – TIDSKRIFT: Rehabil Med 2008; 40: 81–88
Checkliste udfyldt af: Camilla Kristensen, Katrine Christensen og Ina Lilbæk Vestergaard
1. Intern pålidelighed
Evalueringskriterier
1.1
Er der en velafgrænset og relevant klinisk
problemstilling?
1.2
Blev forsøgspersonerne randomiseret?
1.3
Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved
undersøgelsens start?
1.4
Var blindingsmetoden tilstrækkelig?
1.5
Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet mht. randomiseringen?
I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?
Graduering 1: I høj grad opfyldt.
De har opstillet formål og hypoteser,
men ikke en konkret problemstilling.
Graduering 2: Tilstrækkelig opfyldt.
Ja det blev de. De har benyttet en block
randomiserings metode.
Graduering 1: I høj grad opfyldt.
Ja det er de. Fordi de bliver alle sammen randomiseret og delt ud i grupper.
Graduering 2: Tilstrækkelig opfyldt.
Fordi de har en henvisning til en tidligere
undersøgelse, som viser, at det er svært
at blinde i forhold til denne type undersøgelse som de foretager.
Graduering 5: Ikke oplyst.
De anvender Single blinding. Det er kun
borgerne, der er uvidende om behandlingen. Personen som foretager undersøgelsen er også blindet. Vi mangler at få
af vide hvem der har lavet analyserne.
Side 68 af 84
1.6
Er alle relevante slutresultater målt standardiseret, troværdigt og pålideligt?
1.7
Bortset fra den undersøgte behandling, blev
grupperne så behandlet ens?
1.8
Hvor stor en del af personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt
medtaget i analyserne?
1.9
Blev alle de undersøgte personer analyseret
i henhold til randomiseringen?
1.10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)?
Graduering 1: I høj grad opfyldt.
Ja det er de. De anvender COPM, alle
resultater er vist i tabeller/figurer – tabel
1.
Pårørendes vurdering er også taget med.
Graduering 5: Ikke oplyst.
Vi ved ikke om de har modtaget anden
behandling ved siden af.
Graduering 1: I høj grad opfyldt.
Det er ikke angivet præcis hvor mange
der mangler en pårørende, men det er
angivet hvor mange der udgår fra timerne (4 stk).
Graduering 1: I høj grad opfyldt.
Ja det gør de, da de er analyseret ud fra
”intention to treat” princippet.
Graduering 6: Ikke anvendeligt på den
aktuelle randomiserede undersøgelse.
2. Overordnet bedømmelse af undersøgelsen
2.1
I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at
minimere bias?
Anfør ++, + eller .
2.2
Hvis bedømt som + eller , i hvilken grad
kan bias påvirke undersøgelsesresultatet?
2.3
Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten
skyldes undersøgelsens ”intervention”?
2.4
Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på MTV’ens patientmålgruppe?
++
Ved at fravælge nogle patienter i deres
udvælgelsesproces, se figur 1.
Har ikke angivet hvor mange personer
der ikke har pårørende.
Ikke i så høj grad, da det formentlig ikke
drejer sig om så mange personer. Det er
svært at vurdere, da vi ikke ved hvor
mange personer det drejer sig om.
+/
De har ikke skrevet noget om styrkeberegning.
Den lille deltagermængde, kan ikke sige
så meget.
Ja sluteffekten skyldes undersøgelsens
intervention.
+
Ja det er det. Men med meget lav evidensgrad. Derfor er overførbarheden ik-
Side 69 af 84
ke så stor.
3. Beskrivelse af undersøgelsen
3.1
Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen?
Individuel intervention, gruppeintervention og kombineret intervention.
3.2
Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome)
COPM, BICRO-39 (Skala ift. det psykologiske, sociale og ens effektivitet), PCRS
(Vurdere egne kompetencer).
3.3
Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen?
(total og i behandlings- hhv. kontrolgruppen).
35 patienter i alt.
En interventionsgruppe og en waitinglistgruppe, til hver intervention dvs. i alt 6
grupper.
3.4
Hvorledes er effekten målt?
Der var ingen der blev dårligere. Alle
forbedrede sig eller havde vedligeholdt
deres funktionsevne. Effekten kan ses i
tabel 1+2+3.
Effekten er målt ud fra de tre måleparametre ovenfor.
Der er angivet p-værdier i tabel 2 og 3.
Og i hvilken retning gik den målte effekt?
3.5
Er der statistiske usikkerhedsberegninger?
(p-værdier eller sikkerhedsintervaller).
3.6
Hvad karakteriserer befolkningstypen
(=populationen)?
(køn, alder, sygdomsprævalens).
Mænd og kvinder
21-62år
De har haft deres slagtilfælde, mellem 218 år siden.
De skulle være medicinsk stabile, og vide
om de havde en psykiatrisk diagnose eller et misbrug. Hvis det var tilfældet
skulle de modtage en passende behandling udenfor den intervention som de giver dem. De skulle derudover kunne udtrykke sig verbalt, og kunne snakke engelsk.
3.7
Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret?
(fx by, land, hospital, ambulatorier, almen
praksis, amt).
Nogen som tidligere har deltaget i et
longitudinal studie. De er rekrutteret fra
kommune rehabilitering. De er blevet
rekrutteret over en periode på 12 måne-
Side 70 af 84
der.
3.8
Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen?
3.9
Er der rejst nogen specifikke spørgsmål ved
denne undersøgelse?
(Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse).
Ikke relevant.
Hvis de havde haft et større antal af deltagere, så havde deres resultater haft
større styrke, og ville kunne anvendes i
videre forskning.
Side 71 af 84
Bilag 3: Interviewguide
Baggrundsspørgsmål:

Hvor lang tid har du arbejdet som ergoterapeut?

Hvor lang tid har du arbejdet med gruppetræning af voksne borgere med
erhvervet hjerneskade?

Er indholdet af din gruppetræning overvejende aktivitetsbaseret træning
eller funktionsevne træning?
Funktionsevne træning er både motoriske funktionsevner og kognitive
funktionsevner.
Adaptationsfremmende handlinger:
Adaptationsfremmende handlinger er handlinger som er med til at fremme tilpasning af omgivelserne.
1. Hvordan bliver der taget højde for at strukturere gruppetræningen efter
deltagernes mål?
2. I hvilken grad samarbejder deltagerne, under jeres gruppetræning, om én
opgave?
I meget
høj grad
I høj grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
3. I hvilken grad arbejder deltagerne, under jeres gruppetræning, med hver
deres opgave?
I meget
høj grad
I høj grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
4. I hvilken grad samarbejder deltagerne, under jeres gruppetræning, om at
nå et fælles mål?
I meget
høj grad
I høj grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Side 72 af 84
5. I hvilken grad arbejder deltagerne, under jeres gruppetræning, med deres
individuelle mål?
I meget
høj grad
I høj grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
6. Hvordan oplever du, at deltagerne på eget initiativ gør noget for at blive en
del af gruppen?
F. eks at deltagerne udviser engagement, melder sig frivilligt på aktiviteter
mm.
I det næste spørgsmål, vil jeg spørge ind til spontane handlinger, det er handlinger, som ikke er opfordret af lederen af gruppen eller andre deltagere.
7. Kan du beskrive hvordan du oplever at deltagerne udfører spontane handlinger under jeres gruppetræning?
 Sker det ofte i gruppen?
 I hvilken sammenhæng oplever du det?
Gruppekultur og normer:
8. Kan du beskrive hvad der kræves for at gruppens formål bliver opfyldt?
 Hvad kræves der af dig som terapeut?
 Hvad kræves der af deltagerne?
Normer er tilstede i enhver gruppe, og de indeholder bestemte holdninger og
standarder for adfærd, der er acceptable i gruppen.
9. Hvilke normer er jeres gruppetræning præget af?
Grupperoller:
En grupperolle er et adfærdsmønster eller en struktureret måde at opføre sig på i
gruppen.
10. Hvilke af disse roller optræder i jeres gruppetræning?
 Den opmuntrende – Er enig med, støtter og accepterer andres bidrag.
 Den harmoniske – Forsøger at udligne forskellene mellem andre deltagere.
 Den der går på kompromis – Tilpasser sin egen position i gruppen
for at kunne forbedre gruppedynamikken.
 Den kommunikerende – Sørger for at holde kommunikationen i
gang, og opmuntre andre til at deltage i kommunikationen.
Side 73 af 84



Standardsætteren – Udtrykker de standarder, som kan virke ideelle
for gruppen at følge.
Observatør og kommentator – Kommenterer det gruppen foretager
sig, og hvordan arbejdsprocessen skrider fremad.
Medfølgeren – Er passiv og accepterer ideer fra de andre deltagere.
11. Optræder der andre roller under jeres gruppetræning?
 Hvis ja, hvilke?
 Har deltagerne den samme rolle til hver gruppetræning?
Gruppeprocesser:
12. Hvordan oplever du relationer imellem deltagerne?
Hvad sker der imellem og iblandt deltagerne; det sociale og ikke indholdet.
13. Bliver deltagerne opfordret til at reflektere over deres handlinger?
 Under jeres gruppetræning?
 Efter jeres gruppetræning?
Evaluering f. eks hvad er der sket i dag og hvorfor skete det?
Terapeutiske faktorer i gruppeprocessen:
14. Kender du til deltagernes forventninger til jeres gruppetræning?
 Hvis ja, tager du højde for deres forventninger i jeres gruppetræning
og hvordan?
15. Hvordan har deltagerne mulighed for at observere hinanden under jeres
gruppetræning?
16. Hvordan giver du deltagerne feedback under jeres gruppetræning?
 Giver deltagerne hinanden feedback?
17. Hvordan oplever du at deltagerne er en støtte for hinanden under jeres
gruppetræning?
18. Oplever du at jeres gruppetræning giver deltagerne en følelse af at de ikke er alene i den situation de sidder i?
Side 74 af 84
19. I hvilken grad udtrykker deltagerne deres tanker og følelser under jeres
gruppetræning?
I meget
høj grad

I høj grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Hvordan håndterer du og deltagerne de følelser der bliver udtrykt
under jeres gruppetræning?
F. eks hvordan bliver der reageret på følelserne, og er følelserne noget der bliver taget op på gruppen?
20. Hvordan oplever du at deltagerne hjælper hinanden under jeres gruppetræning?
 Oplever du at deltagerne i gruppen kommer med forslag og råd til
hinanden?
 Oplever du, at deltageren, som modtager råd og forslag, i nogle tilfælde kan forstå det som manglende forståelse af sin situation?
21. Har du oplevet at der opstår uoverensstemmelser under jeres gruppetræning?
 Hvis ja, hvem har så løst uoverensstemmelserne, dig eller deltagerne?
22. Hvordan vil du beskrive gruppens fællesskab?
F. eks meget godt, ikke godt osv.
 Oplever du at gruppen har et tæt fællesskab?
Side 75 af 84
Bilag 4: Lydfiler og transskribering på USB
Optagelserne og transskriberingerne findes på vedlagte USB.
Optagelse af informant A
Optagelse af informant B
Optagelse af informant C
Optagelse af informant D
Transskribering af interview – Informant A
Transskribering af interview – Informant B
Transskribering af interview – Informant C
Transskribering af interview – Informant D
Side 76 af 84
Bilag 5: Kategorisering af ergoterapeuternes citater fra temaet de terapeutiske faktorer i
gruppeprocessen
Dette skema er vores kategorisering af de terapeutiske faktorer i gruppeprocessen. Vi har vedlagt det som bilag, for at give et eksempel på hvordan vi har foretaget vores kategorisering.
Interviewspørgsmål
fra temaet:
De terapeutiske
faktorer i
gruppeprocessen
14. Kender du til deltagernes forventninger til
jeres gruppetræning?

Hvis ja, tager du højde for deres forventninger i jeres gruppetræning, og hvordan?
Informant A
Informant B
Informant C
Informant D
00:25:48 ”En del af
det der ark jeg beskrev til at starte med
er at skrive, der er der
også sådan et, hvad er
det jeg forventer at få
ud af det her hold,
hvad gør jeg mig af
tanker om at være en
del af den her gruppe.
Det kan der være nogle der har nemmere
ved at forholde sig til
og have tanker om
end andre.”
00:23:10 ”Nej det tror
jeg ikke, for dem tæller
det sociale rigtig meget, så den forventning
har de selvfølgelig,
uden at de siger det.
De siger ikke nogen
forventninger, men de
har også svært ved at
opstille et mål, for hvad
de gerne vil have ud af
det, af at komme her.
De kommer ikke på den
måde og fortæller om
deres forventninger
nej.”
00:15:00 ”Ja det gør jeg
igennem de interviews,
og den viden jeg har fået
fra dem inden de starter
i gruppen. Det er rigtig
rigtig sjældent at jeg
sætter nogen til at starte
i gruppen som jeg ikke
har mødt først.”
00:20:05 ”Det er også
det man skal tænke på,
når man kommer i gang
med kognitiv udredning,
og finder ud af at de kan
ikke det, og de kan ikke
den anden ting, man skal
også tænke på hvad har
de behov for. Det kan ikke betale sig, og teste og
teste, og vise at de kan
ikke det, og de kan ikke
det” … ” Så skal man
passe på med ikke og vise dem, at der er 117
ting de ikke kan. Man
skal tænke på, hvad har
de behov for, og så kun
gå ind og hjælpe dem
Side 77 af 84
med det.”
15. Hvordan har deltagerne mulighed for at observere hinanden under jeres
gruppetræning?
16. Hvordan giver du deltagerne feedback under
jeres gruppetræning?

Giver deltagerne hinanden feedback?
00:26:46 ”Ja, når det
er aktivitetstræning er
det altid fælles, så skal
de f. eks arrangere en
frokost, så har de måske aftalt hvem der
står for hvad, men de
er sammen i træningskøkkenet, så kan de
finde på at kigge hinanden over skulderen
eller spørge hinanden
om hjælp. Det er i
mindre grad når de
sidder med computerbaseret træning når de
sidder med noget individuelt.”
00:23:45 ”Vi er jo i det
samme lokale som regel, så de bruger det
der med at spejle sig i
hinanden.”
00:27:35 ”Ja det oplever jeg også at de gør.
Jeg opfordrer dem til
at give hinanden feedback.”
00:24:58 ”Jamen det
gør vi ved at fortælle
dem at de gør det godt
og kom nu, der er kun
lidt tilbage og lige det
sidste. Sådan nogle
hints hen af vejen. Det
kan også være - Sidste
runde tog du ti, kan du
tage tolv denne gang
osv. Så det er ved at
forsøge at motivere
dem.”
00:24:14 ”Ja, men altså de siger det ikke.
Det tror jeg de er for
dårlige til. De siger ikke
”kom nu, du kan godt”.
Det er mere os som har
holdet (et personale fra
aktivitetscenteret), som
står og motiverer folk.”
00:25:35 ”Nej, kun i
sjov, med at drille hinanden. De gør det ikke
00:15:45”Vi sidder rundt
om det her bord, så hvis
vi skulle sidde og løse en
opgave, og du havde rigtig rigtig svært ved at løse den, så ville jeg kunne se det. Så på den
måde, så er de jo skarpe
nok, til egentlig at vide
hvor hinanden står henne i forhold til de opgaver de skal lave.”
00:02:44 ”Om mandagen plejer vi at have tre
kvarter, hvor det mest er
skrivebordsopgaver. Så
sidder vi herinde.”
00:16:47 ”Hvis der er
noget de har rigtig svært
ved, så hjælper jeg dem.
… Og hvis de gør noget
godt så, vil jeg selvfølgelig sige at ”det var godt
gået” eller ”hold da op.””
00:21:29 ”Jamen det gør
jeg ved at sige, at det
var godt, eller hvordan
tingene er. Det er tit de
selv kan se feedbacken.
… Der er næsten altid
nogen som har forbedret
sig.”
00:17:19 ”Ja, det gør
de. Og nogen gange på
den humoristiske måde.
… Så på den måde, så
kan de sagtens give hinanden noget tilbagemelding, som er positivt”
00:17:46 ”Der har været
en som var lidt for frembrusende overfor andre,
som jeg har taget en stille snak med bagefter. …
Så var vedkommende
Side 78 af 84
meget forfærdet. Og jeg
har ikke observeret det
igen, så det hjælper at
sige noget.”
i sådan mere alvorlig
forstand.”
17. Hvordan oplever du at
deltagerne er en støtte
for hinanden under jeres
gruppetræning?
18. Oplever du at jeres
gruppetræning giver deltagerne en følelse af at de
ikke er alene i den situation de sidder i?
00:28:36 ”Der er også
nogen som er mere
flade og som jo qua
deres skade ikke kan
se så langt ud over
egen næsetip. Så kan
man sige at så har jeg
som rolle at det så er
mig der agerer den
anerkendende.”
00:26:32 ”Ja og det er
jo lidt det altså, de siger det jo nok ikke
højt, men det fornemmer jeg – bare det med
at spørge til andre.”
00:18:01 ”Hvis der nu er
nogen der har løbet panden mod en mur og har
fundet løsningen på det,
så vil vedkommende give det videre til de andre. … Nogen gange tit,
så giver det dem bedre,
virkning hvis det er nogen som har de samme
problemer som dem
selv, der giver dem nogle gode råd, som hvis
det er mig der giver dem
nogle gode råd. … Så på
den måde så synes jeg,
generelt at de er gode til
at hjælpe hinanden. Nogen mere end andre.”
00:23:21 ”Det synes jeg
de er, det er meget med
at ”det har jeg også haft
det svært med” De er
meget støttende for hinanden.”
00:29:00 ”Meget, rigtig meget.”
00:25:59 ”Ja det syntes jeg, altså jeg syntes
helt klart at jeg fornemmer det der fællesskab, som de har med
at de sidder i samme
situation.”
00:18:58 ”Helt sikkert
ja. Og det er der rigtig
mange der sætter ord
på. Og siger ”ej det har
været rigtig godt og være i gruppen, jeg har fået
rigtig meget ud af det”.
Der er også nogen der
siger at de har fået meget mere erkendelse af
00:23:40 ”Ja det gør de,
og det er også formålet
med gruppe. For hvis
man træner med en enkeltvis, så har man ikke
nogen at sammenligne
med, og det er det med
vores gruppe, hvor der
er løbende indtag, så kan
der komme en ind som
00:21:02 ”Jeg oplever
rigtig mange borgere
der har fået en hjerneskade, som kommer i
vores regi, som føler
sig alene i verden om
at være ramt af det
Side 79 af 84
her, så den der lettelse
over at der er andre
der har prøvet det
samme og har det på
samme måde …”
00:22:18 ”Det der
med at det er fra et
andet virkeligt levende
menneske, som sidder
med en lignende problematik, som formulerer det, det har en
helt anden effekt.”
19. I hvilken grad udtrykker deltagerne deres tanker og følelser under jeres gruppetræning?
 Hvordan håndterer du
og deltagerne de følelser der bliver udtrykt under jeres
gruppetræning?
00:29:06 ”Det gør de i
meget høj grad. Jeg
har også rigtig meget
fokus på, at det er der
rum til.”
00:30:14 ”Det er igen
meget forskelligt, men
i og med at jeg skaber
rum for at det er okay,
så har jeg egentlig et
indtryk af at der er
nogle som er mere
empatiske og medfølende, mens andre læner sig tilbage og bare
er i det …”
00:27:31 ”Altså selvfølgelig spørger vi ind
til det, det er ikke noget vi bare lader gå hen
over hovedet på os.
Hvis vi fornemmer at
det ikke lige er noget
man kan tage i situationen, så fanger vi dem
bagefter.”
deres egen situation, af
at være i gruppen. Hvor
at de måske i starten har
tænkt, at det ikke kan
passe at jeg har svært
ved det her. Men i og
med at de så egentlig
finder ud af det i samspil
med nogle andre at ”jeg
har måske nok lidt svært
ved det her, men det er
der også nogle andre der
har”, så giver det dem
egentlig en bedre erkendelse, af de problemer
de har.”
er rigtig dårlig, og inden
han når at blive færdig,
så er han en af de bedste på holdet. Og det er
også godt, for dem at
finde ud af. Så kan de se
at der kommer nye ind,
så kan de se, at der var
jeg før.”
00: 19:50 ”Jamen det er
også meget individuelt,
fordi nogen siger lige
hvad de tænker, næsten
inden de har tænkt det.
Og andre siger ikke rigtig noget om, hvad de lige tænker og føler i situationen.”
00:25:13 ”Der tror jeg at
jeg vil sige i mindre
grad. … Men følelser, vi
har ikke haft nogle der
sidder og græder. Det
har man tit ved enkelt
mands træning, men ikke i gruppe.”
00:20:24 ”Dem der siger
noget om det, dem vil
jeg selvfølgelig altid
snakke med om det.
Dem vil jeg have nogle
individuelle kontakter
med i løbet af ugen eller
hver anden uge.”
Side 80 af 84
20. Hvordan oplever du at
deltagerne hjælper hinanden under jeres gruppetræning?

Oplever du at deltagerne i gruppen
kommer med forslag
og råd til hinanden?

Oplever du, at deltagerne, som modtager
råd og forslag, i nogle
tilfælde kan forstår
det som manglende
forståelse af sin situation?
00:31:10 ”Ja, altså der
er jo rigtig mange af
de her borgere som
mangler optimal indsigt i hvad der er
svært. Det er altid
meget nemmere at se
problematikken ovre
hos de andre end hos
en selv. Det kan være
svært hvis jeg konfrontere dem, men jeg
oplever ikke det er
hverken mere eller
mindre svært end når
det er en medborger,
som siger det. Det
kommer an på hvordan man får det sagt.
Jeg synes at noget af
det som er en god effekt ved gruppetræning, det er faktisk
indsigt, der er jo også
teorier, der siger noget
med, at når man spejler sig, at man kan
spejle sine egne udfordringer og problematikker, dem ser
man nemmere når
man ser dem gennem
andre, hvis man er på
et hold og man observerer at der sidder en
00:28:01 ”Det er forskelligt hvilke ressourcer de har, en kan ikke
gå og en kan godt, hvis
han så kan se at der er
en ballon som er fløjet
ned på gulvet bag hende og hun ikke kan nå
den, så rejser han sig
op. Det forsøger vi
egentlig også, at det
ikke bare er os som
springer op og gør tingene, men så dem som
har ressourcerne til
det.”
00:29:02 ”Nej, nej det
syntes jeg ikke.”
00:21:14 ” Ja, det gør
jeg … Jeg har gjort sådan og sådan og sådan”,
”Nå kan man også det”
og så videre. Så på den
måde, får de egentlig
udvekslet rigtig meget
erfaringer på den konto
der.”
00:21:55 ”Nej det tror
jeg ikke, for jeg synes
egentlig at langt de fleste af dem, og der er
kun en enkelt jeg tænker
på, når jeg ikke siger alle. Langt de fleste af
dem, har den der fornemmelse af, ”jamen de
andre har det næsten ligesom mig”, de ved godt
hvad de taler om.”
00:26:00 ”Det gør de,
der er nogen der har det
der hjælpegen, andre
sidder for sig selv og
koncentrere sig om sin
egen ting. Men når man
har en 4, 5, 6 stykker på
holdet, så er der næsten
altid en der vil hjælpe de
andre.”
00:26:25 ”Nej det synes
jeg ikke. Når folk kommer her til os, så har de
været igennem en ret
lang proces. Især dem
som fx har været i X,
som har siddet i kørestol
og nu kan de gå. Så det
er en længere proces, og
så har de vendt sig til at
der er nogle ting som de
ikke kan, og de har set
mange andre, som enten
har værre eller andre
skader. De har forståelse
for at det går ud over
folk på forskellige måder.
Så det er måske svære
for dem der har et kort
forløb, for dem er det
virkelig vigtigt at komme
i gruppesammenhæng.
Så de kan se at der er
andre der har samme
Side 81 af 84
derovre og bøvler med
et eller andet, så kan
det være med til at give en indsigt i at det
måske også er sådan
”jeg” har det. Hvis
borgeren har lidt
svært ved det, kan det
godt være svært for
nogen at modtage
hjælp og blive kommenteret på af andre.
Men jeg oplever også
at hvis det bliver gjort
på en blid måde, så er
det nemmere at modtage for mange.”
problemer.”
00:19:26 ”Ja, altså vi
har lige haft en gang
nu her, hvor alle var
nye, og vi havde faktisk troet at det ville
være nemmere, at
starte et nyt hold op,
men det viser sig faktisk at det er nemmere
at holde gang i dynamikken når det er sådan at der er en der er
den garvede og nogle
nye der kommer ind.
På den måde kan man
bruge det som læringselement, at så
kan den gamle garvede være med til at introducere, hvad det er
Side 82 af 84
det her går ud på. Altså jeg synes måske
det er nemmere at
spotte hvis det er man
har dem i længere perioder.”
21. Har du oplevet at der
opstår overensstemmelser under jeres gruppetræning?
 Hvis ja, hvem har så
løst uoverensstemmelserne, dig eller
deltagerne?
22. Hvordan vil du beskrive gruppens fællesskab?

Oplever du at gruppen har et tæt fællesskab?
00:33:07
”Jo det har jeg, en
gang.”
00:33:36 ”Jeg havde
en kæmpe rolle i det,
men jeg gjorde mig
meget umage for at
det ikke var mig der
skulle komme og løse
en konflikt. Men sådan, hvad gør det ved
dig at der bliver sagt
sådan, altså jeg stiller
nogle refleksive
spørgsmål, så hun
kommer til at tænke
over hvilken andel hun
kunne have i at det
blev oplevet på den
måde. Det var ikke på
den måde konfliktløsende, men jeg var
katalysator for, at de
selv kunne få noget
læring ud af det.”
00:34:52 ”Det der udgør det primære fællesskab er at de alle er
der fordi de har en
hjerneskade. Og de
00:29:12 ”Ikke hvor
det er noget alvorligt,
men kun hvor det er
sagt i sjov. Der er ikke
nogle konflikter på holdet.”
00:22:35 ”Nej, ikke
uoverensstemmelser,
men den ene som jeg
tænker på, som har skilt
sig lidt ud fra de andre …
”
00:27:56 ”Næ, det tror
jeg ikke.”
00:22:58 ”Jeg gik ind og
gav ham en anden opgave. Jeg synes ikke jeg
ville tage den diskussion
op med ham, mens vi
sad der i gruppen.”
00:29:31 ”Jamen det
syntes jeg lidt er det
samme, bare den fornemmelse af at de har
samme udgangspunkt,
00:23:33 ”I hvert fald
tæt imens de er her. Jeg
har nok ikke, helt oplevet at jeg sådan har set i
fritiden. Om det så skyl-
00:28:10 ”Jamen det er
da hyggeligt, de vil gerne
være her.”
00:28:40 ”De mødes her
og har et fællesskab her
Side 83 af 84
har nogle skjulte handicaps, nogle kognitive
hjerneskader, som det
kan være rigtig svært
for folk uden for den
her arena at forstå og
sætte ord på. Så det
med at blive mødt
med en forståelse indirekte, og de har sådan
en indforståethed med
hinanden, en følelse af
at være tryg og ikke
være alene. En tro på
at vi kan ændre på situationen ved at gøre
noget sammen eller
gøre noget hver for
sig, eller gøre noget
træningsmæssigt
sammen og individuelt.”
og den samme sygdom,
alle har en arm som ikke vil noget, jeg syntes
at de holder sammen
på en eller anden måde.”
des at det ikke er så tæt
endda, eller om det
skyldes, de problemer de
har med at de ikke kan
rumme at putte mere ind
i deres liv.”
00:30:37 ”De holder
sammen når de er her,
og de ved at de er den
der gruppe som har lidt
det samme fællesskab
her, men ikke sådan
udover det.”
00:24:01 ”I situationen
her, der har de et godt
fællesskab.”
og så tager de hjem hver
til sit, medmindre de
kendte hinanden i forvejen.”
Side 84 af 84