Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner

Transcription

Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
Momsvejledning
for regulerede uddannelsesinstitutioner
November 2015
Indhold
Indledning3
Momslovens § 9
4
Moms på indtægter
6
Omvendt betalingspligt på mobiltelefoner
12
Fradragsret hos SKAT
14
Handel med udlandet
22
Energiafgifter24
Momskompensationsordningen27
Kontakt35
2 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
Indledning
Vi oplever ofte, at moms på uddannelsesinstitutioner er et relativt nyt og
ukendt fænomen, som mange steder
betragtes som et onde – sådan behøver
det dog ikke at være.
Tidligere var uddannelsesinstitutioner
med de aktiviteter og den praksis, der
var på institutionerne, i det store hele
fritaget for betaling af moms på deres
indtægter og levede derfor en relativt
ukompliceret tilværelse. En tilværelse,
hvor de fleste regulerede uddannelsesinstitutioner tilmed får og fik udgifter
til moms kompenseret hos Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Der er dog de senere år sket et skifte,
hvor både aktiviteter og indtægter på
institutionerne er blevet flere og mere
forskelligartede, men også skifte i
retning af, at SKAT har fået et stadigt
større fokus på uddannelsessektoren,
hvor praksis udvikler sig hastigt i
øjeblikket.
Tilmed har SKAT gennem deres kontrol
af offentlige virksomheders regelefterlevelse været på besøg hos en række
institutioner, som ikke har haft kontrolbesøg i en menneskealder.
Momsen er så at sige kommet på
skoleskemaet. Vi tror, at den er
kommet for at blive.
Ud over SKATs øgede fokus har en
række institutioner – bl.a. i samarbejde
med os – fået øjnene op for, at momskompensationsordningen ikke kompen-
serer for afgifter på el og vand, hvilket
mange steder udgør betragtelige beløb.
Retten til refusion af disse afgifter
afhænger af størrelsen af de momspligtige indtægter, og derfor er det meget
relevant og interessant at sikre, at der
bliver afregnet moms af de indtægter,
der nu engang skal afregnes moms af.
I dag er uddannelsesinstitutioner som
altovervejende hovedregel fritaget for
moms på hovedparten af deres indtægter – fx taxametertilskud, deltagerbetalinger mv. – hvilket skyldes et politisk
ønske om at gøre uddannelse så
prisbilligt for forbrugeren som muligt.
Ud over disse indtægter har institutioner i dag ofte en række andre indtægter, som skal håndteres og vurderes
momsmæssigt. Det kan være salg af
kopier til elever, kantinedrift, udlån
af personale til andre institutioner,
udlejning af antennepositioner til
teleselskaber, udlejning af fast ejendom, fester og en masse andre ting.
Ud over at den enkelte leverance skal
kvalificeres i en momsmæssig sammenhæng, gælder der dog også særlige
regler for salg mellem statslige institutioner inden for samme ministerområde, som betyder, at leverancer kan
være momspligtige ved salg til én
institution, hvorimod der ikke skal
opkræves moms ved salg til en anden
institution.
Vejledningens opbygning
Denne vejledning vil først behandle og
beskrive, hvordan moms skal håndteres
på en række forskellige indtægter,
startende med leverancer mellem
statslige selvejende institutioner inden
for samme ministerområde. Derefter vil
den beskrive de nye regler om omvendt
betalingspligt på mobiltelefoner og
videre beskrive fradragsret for momsen
og de regler, der gælder, når momsen
søges retur på momsangivelsen hos
SKAT, som har forrang for kompensationsordningen.
Derefter bevæger vi os til fradrag for
energiafgifter, inden vejledningens
sidste afsnit omfatter Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestillings
momskompensationsordning.
Vejledningen indeholder en række af de
mest almindelige problemstillinger, men
for de fleste institutioner kan og vil der
opstå situationer, der ikke er beskrevet i
denne vejledning eller noget andet sted.
PwC har stor erfaring med uddannelsesinstitutioner fra privat- og efterskoler
til de forskellige ungdomsuddannelser
og sidst men ikke mindst institutioner
for videregående uddannelse. Vi har
med andre ord oplevet det meste før og
har derfor en stor paratviden, når det
kommer til uddannelsesinstitutioners
momsforhold og de udfordringer og
muligheder, der er.
Hvis I har et større behov for viden om
moms, end denne vejledning kan
dække, vil vi derfor hellere end gerne
vise jer, hvad vi kan.
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
3
Momslovens § 9
Momsloven indeholder i § 9 en bestemmelse, som placerer leverancer mellem
offentlige institutioner inden for samme
ministerområde helt uden for moms­
systemet. Leverancer mellem sådanne to
institutioner eksisterer altså ikke moms­
mæssigt, og det har den konsekvens, at
der ikke skal betales moms af disse
leverancer, ligesom der heller ikke er
momsfradrag (toldmoms) for omkostninger, der direkte kan henføres til disse salg.
For fællesomkostninger – omkostninger
der både vedrører leverancer uden for
momsloven og omkostninger inden for
momsloven – skal der beregnes en delvis
fradragsret. På side 16 beskrives
nærmere, hvordan denne delvise
fradragsret skal beregnes.
En institution skal, for at være omfattet
af bestemmelsen i § 9, være fuldt ud
omfattet af forvaltnings- og offentlighedsloven, hvilket primært omfatter
gymnasier, VUC’er, professionshøjskoler,
univer-siteter, social- og sundhedsskoler
samt erhvervsakademier. Nogle institutioner, ud over de nævnte, har dog aktivt
tilvalgt at være en del af den offentlige
forvaltning, og der er også tilfælde, hvor
en teknisk skole eller en handelsskole er
omfattet af moms­lovens § 9.
§9
Fællesudgifter
(kan ikke allokeres)
Momspligtige
aktiviteter
Momsfritagne
aktiviteter
Aktiviteter uden
for momsloven
Fuldt
momsfradrag
Intet
momsfradrag
Intet
momsfradrag
Eventuel
momskompensation
Hvem er typisk omfattet af § 9? Ministeriet for
Børn, Undervisning
og Ligestilling
§9
Intet
momsfradrag
Eventuel
kompensation
Uddannelsesog Forsknings
ministeriet
Tekniske skoler
Nej *
Handelsskoler
Nej *
AMU-centre
Nej *
Social- og sundhedsskoler
Ja
Kombinationsskoler
Nej *
Almene gymnasier
Ja
HF
Ja
VUC
Ja
ProfessionshøjskolerJa
ErhvervsakademierJa
Medie- og journalisthøjskolen
Produktionsskoler
Nej *
Efterskoler
Nej *
Private gymnasier
Nej *
Ja
* Disse skoler kan være omfattet af § 9, såfremt de aktivt har tilvalgt at være fuldt ud
omfattet af forvaltnings- og offentlighedsloven, og det fremgår af institutionens
vedtægter, eller hvis institutionen er omfattet af forvaltnings- og offentlighedsloven
gennem fusion med andre institutioner.
4 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
Uddannelsesog Forskningsministeriet
Uddannelsesministeriet
Uddannelsesministeriet
(Uddannelsesministeriet)
Ministeriet
for Børn, Undervisning
Undervisningsministeriet
Undervisningsministeriet
og
Ligestilling (Undervisningsministeriet)
Erhvervsakademi
Erhvervs-
Teknisk
skole
Teknisk
Handelsskole
Handels-
akademi
skole
skole
Professionshøjskole
Professions-
VUC
højskole
VUC
Erhvervsakademi
Erhvervsakademi
Professionshøjskole
Professions-
Momsfri § 9
Momspligtig
Momspligtig
VUC
Gymnasium
VUC
Gymnasium
højskole
Momsfri § 9
Gymnasium
Gymnasium
Statslig
selvejende
Statslig
institutioner
selvejende
omfattet
af offentinstitutioner
lighedsloven
og
omfattet
af offentforvaltnings-og
lighedsloven
loven
forvaltningsloven
Selvejende
institution
Selvejende
uden for
institution
offentlighedsloven
uden for
og forvaltningsoffentlighedsloven
loven
og forvaltningsloven
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
5
Moms på indtægter
Kantiner
Størstedelen af alle uddannelses­
institutioner har en kantine, som
sælger mad og drikke til elever,
personale og gæster.
Når en institution har salg fra en
kantine, skal salget i udgangspunktet
behandles som et almindeligt salg,
uanset om der sælges til elever,
personale eller gæster. Det vil sige, at
institutionen skal betale moms af det
beløb, der modtages som betaling.
Der er dog enkelte situationer, hvor
dette udgangspunkt ikke gælder.
Disse situationer gennemgås i de
følgende to afsnit.
Skolehjem
Hvis institutionen har tilskudsberettigede ”kostelever” – det vil sige elever,
som også bor på institutionen – er salg
af mad momsfrit, hvis betalingen for
maden er en del af den samlede betaling
for undervisning, ophold og mad.
Hvis kosteleven køber mad på
­institutionen, og det ikke er en del af
den samlede pakke, og eleven derfor
betaler særskilt for dette, er salget
momspligtigt.
Salg til personale til under
kostpris
Institutioner, som sælger mad til
personale til en lavere pris end kost­
prisen, er omfattet af kantinemoms­
reglerne. Dette gælder dog ikke, hvis
6 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
maden også overvejende sælges til
andre – fx elever – til samme pris.
Konsulent- og rådgivningsydelser
Institutioners salg af konsulent- og
rådgivningsydelser er momspligtige.
Kantinemomsreglerne medfører, at
institutionen ikke skal afregne
salgsmoms af den betaling, der rent
faktisk modtages fra personalet.
Salgsmomsen beregnes i stedet for af
produktionsprisen, eller alternativt –
hvis maden også sælges til andre end
personalet – den pris andre skal betale
for maden.
Det er muligt at anvende en forenklet
beregning af kantinemoms. Beregningen foretages på følgende måde:
Kantinemoms =
(Indkøbspris af råvarer + 5 %) + (ekstern
arbejdskraft anvendt til indkøb, tilberedning
mm. + lønninger til eget personale
beskæftiget i kantinen) - 25 % * 25 %
I beregningen skal kun råvarer, ekstern
arbejdskraft og lønninger, der vedrører
levering af mad til personale, indgå.
Der skal således ske en fordeling af
disse mellem hhv. personalesalg samt
andre salg.
Eksempel:
Råvarer: Ekstern arbejdskraft: Lønninger til eget personale
beskæftiget i kantinen: Kantinemoms = ((100 + 5 )
+ (50 + 200) - 62,5) * 25 % = 100
50
200
73,125
Konsulent og rådgivningsydelser er
kendetegnet ved, at de primært er
rettet mod en enkelt eller en mindre
kreds af virksomheder og indeholder
ofte en analyse og løsningsmodel af en
given situation. Dette adskiller sig fra
undervisning og kurser, som typisk
retter sig mod en bredere kreds af
virksomheder eller personer, og som er
på et mere overordnet niveau.
Salg af konsulent- og rådgivningsydelser til institutioner inden for samme
ministerområde kan være fritaget efter
momslovens § 9.
Undervisning og kurser
– deltagerbetaling
Kompetencegivende undervisning er
altid momsfritaget, uanset hvordan det
udbydes, og hvem det rettes mod.
Deltagerbetaling til en kompetence­
givende uddannelse er derfor moms­
fritaget.
Anden undervisning- og kursusvirksomhed – som foregår på uddannelsesinstitutionerne – er i udgangspunktet
også fritaget for moms.
Momsfritagelsen gælder dog ikke for
faglige kurser, der afholdes med
gevinst for øje, og primært er rettet
mod virksomheder eller andre institutioner. Disse kurser er momspligtige.
Udlejning af lokaler
Lokaleudlejning og øvrig udlejning af
fast ejendom er ”født” momsfritaget.
Institutionen kan under visse betingelser ansøge om en frivillig registrering
for udlejning af fast ejendom, hvorefter
udlejningen bliver momspligtig.
Udlejning til institutioner inden for
samme ministerområde kan være
fritaget efter momslovens § 9.
Herunder følger en gennemgang af
visse typer af udlejning af fast ejendom.
Udlejning af værelser
Hvis der udlejes værelser til institutionens egne elever, er udlejningen altid
momsfritaget uanset ud­lejningens
længde.
Udlejer institutionen også værelser til
andre, er udlejning med varighed over
én måned momsfritaget, mens udlej­
ning med varighed under én måned
er momspligtig.
Udlejning af lokaler
Udlejning af kursus- og undervisningslokaler er momsfritaget, medmindre
institutionen også leverer mad og/eller
drikkevarer, og servering sker i
lokalerne. Er det tilfældet, er hele
udlejningen momspligtig.
Ofte vil udlejningen af et lokale
omfatte forskellige former for udstyr.
Udlejes udstyret særskilt, er det
momspligtigt.
momsfri udlejning af et lokale, kan det
i praksis være vanskeligt at vurdere,
om det, der primært udlejes, er et
lokale eller udstyr.
Af praksis fremgår, at hvis der sammen
med lokalet udlejes ”almindeligt”
udstyr, som fx en projektor, er udlejningen momsfri.
Udlejes der et lokale med ”specielt”
udstyr, er vurderingen mere vanskelig,
og praksis er ikke entydig. Således er
udlejning af et fuldt udstyret EDB­
lokale momsfrit, mens udlejning af
et fuldt udstyret motionslokale er
momspligtigt.
Vi vil derfor altid anbefale at foretage
en konkret vurdering, når der udlejes
mere end blot et lokale.
Udlejning af fast ejendom
Hvis udlejningen retter sig mod
virksomheder eller andre, som kan
fradrage moms, kan det være en fordel
at ansøge om en frivillig registrering
for udlejning af lokalet. Lejen skal da
tillægges moms, og der er ret til
fradrag – helt eller delvist – via
momsangivelsen.
Udlejning af parkeringspladser
Udlejning af parkeringspladser på
uddannelsesinstitutioner er moms­
pligtigt.
Udlejning af anden fast ejendom
Udlejning af anden fast ejendom – fx et
landareal – er fritaget for moms, med
mindre der ansøges om en frivillig
registrering.
Momspligtigt
Momsfritaget
Værelser til elever
X
Værelser til andre over én måneds varighed
X
Værelser til andre under én måneds varighed
X
Udlejning af ”alm.” udstyrede undervisningslokaler
X (mulighed for
frivillig registrering)
Udlejning af undervisningslokaler med servering
X
Udlejning af ”specielt” udstyrede lokaler
X
Udlejning af anden fast ejendom
X (mulighed for
frivillig registrering)
ParkeringspladserX
Da udlejning kan omfatte både
momspligtig udlejning af udstyr og
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
7
Bøger, print, kopier og
undervisningsmateriale
Institutioners salg af bøger, print,
kopier, undervisningsmateriale mm.
er momspligtigt bortset fra de enkelte
situationer, som fremgår herunder.
Undervisningsmaterialer
Salg af undervisningsmaterialer, der er
uomgængeligt nødvendige for undervisningen, er momsfritaget. Et typisk
eksempel er materialesamlinger
udarbejdet af institutionen til brug for
undervisningen. Salget må derudover
8 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
ikke være i direkte konkurrence med
private leverandører, som skal afregne
moms af deres salg, hvorfor salg af mere
generelle undervisningsmaterialer som
lærebøger, lommeregnere mv. er
moms­pligtige, på trods af at de er
direkte nødvendige for undervisningen.
Erstatningsbøger
De fleste institutioner udlåner lærebøger til elever til brug i under­v isningen.
Bortkommer bøgerne, bliver eleverne
ofte pålagt at betale et beløb svarende
til den bortkomne bogs værdi. Denne
type af erstatninger skal institutionen
ikke afregne moms af, da de falder helt
uden for momsloven.
Udlejning af mobilmaster/
antennepositioner
Institutioners udlejning af mobilmaster
og antennepositioner er momspligtigt.
Udlejning af personale
Udlejning af personale – herunder
lærere – er momspligtigt.
Udlejningen kan momsfritages som en
selvstændig levering af under­v isning.
Det kræver dog, at der leveres mere end
udlejning af ”arme og ben”, og der skal
nærmere være tale om en samlet
undervisningspakke.
Hvis en institution har givet en ansat
tjenestefri – fx til faglige aktiviteter
– og modtager godtgørelse af den
ansattes løn, i eksemplet fra en fagforening – falder betalingen helt uden for
momsloven, og godtgørelsen skal ikke
tillægges moms.
Hvis personaleudlejning sker til visse
institutioner inden for samme ministerområde, kan udlejningen dog være
fritaget efter momslovens § 9.
Udlagt undervisning og andre
underleverandørydelser
SKAT har i ny praksis slået fast, at de
anser udlagt undervisning som
værende momsfritaget, når betaling
opkræves efter 1. september 2015.
Indtil dette tidspunkt var alle underleverandørydelser – dvs. ydelser som
blev leveret af en anden end den, der
havde det direkte forhold til eleven
(der hvor eleven er indskrevet) –
momspligtige. Fremadrettet skal der
foretages en vurdering af hver enkelt
levering, hvor man tidligere som
underleverandør blot kunne og skulle
fakturere med moms.
Fester og andre arrangementer
Afholdelse af fester – uanset om det er
skolen eller en elevforening, der
afholder dem – er momspligtigt. Uanset
om festerne afholdes af institutionen
eller af en elevforening, er der, såfremt
foreningen eller institutionen ikke er
momsregistreret i forvejen, en omsætningsgrænse på 50.000 kr. Hvis den
totale momspligtige omsætning i løbet
af en 12 måneders periode holder sig
under denne, er der ikke pligt til
momsregistrering
Der kan opnås særskilt momsfritagelse
for denne type arrangementer, hvis
hele overskuddet anvendes til almennyttige formål (fx uddeling til ulands­
bistand). Der skal ansøges forud om
momsfritagelse ved SKAT for hvert
enkelt arrangement.
Salg af egenproducerede
varer og ydelser
Salg af varer og ydelser, som er
pro­duceret af elever som et led i
under­v isningen, er momspligtigt.
Dette kan fx være træskure, legehuse,
frisørydelser mv.
Dog er institutioners salg af materialer,
der indgår i et svendestykke, til den
elev der har udført svendeprøven,
momsfritaget.
Salg af udstyr mv.
Om salg af udstyr er momspligtigt
afhænger af, om institutionen har haft
ret til fradrag via momsangivelsen
– enten helt eller delvist – ved indkøbet.
Hvis institutionen har haft ret til
fradrag (også selvom man ikke har
taget fradraget), er salg af udstyr
momspligtigt, også selvom der kun er
taget delvist fradrag ved SKAT.
Hvis udstyret kun har været anvendt til
momsfritagne aktiviteter og derfor ikke
har givet ret til fradrag via momsangivelsen, er salget derimod momsfrit.
Salg af udstyr skal holdes uden for
beregningen af momsfradragsretten,
hvis salgsprisen pr. enhed ekskl. moms
overstiger 100.000 kr.
Udlejning af computere
Institutioners udlejning af computere og
andre løsøregenstande til elever er
momspligtigt. Betaler eleven et depositum ved lejeperiodens begyndelse, skal
der betales moms af dette depositum.
Institutionen kan – når depositummet
tilbagebetales – regulere momsen for
den del af depositummet, der er betalt
tilbage til eleven.
Salg af computere, der har været
udlejet med moms, er momspligtigt.
Tilskud
Tilskud kan, afhængigt af omstændighederne, være både momspligtige,
momsfrie og falde helt uden for
momssystemet. Tilskud, der falder
uden for momssystemet, skal der ikke
afregnes moms af, da det sidestilles
med en gave.
Det afgørende for vurderingen af et
tilskud er, om den, der yder tilskuddet,
stiller krav om en modydelse, enten i
form af en konkret modydelse (rapport,
analyse mv.) eller i form af nedsættelse
af prisen på et produkt (skolemælk,
deltagerbetaling mv.).
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
9
Er der krav om en modydelse, er
tilskuddet som udgangspunkt momspligtigt. Er tilskuddet givet til under­
visnings­formål, kan det dog være
momsfrit.
I praksis falder størstedelen af tilskud
fra stat, regioner, kommuner m.fl. – fx
taxametertilskud – uden for momssystemet, da der ikke stilles krav om en
konkret modydelse. Dette har SKAT dog
ændret fra 1. januar 2016, hvorfra
taxametertilskud skal anses som
betaling for konkret undervisning og
dermed påvirker fradragsretten.
Derudover falder størstedelen af
diverse projekttilskud uden for momslovens anvendelsesområde.
I nogle tilfælde vil et tilskud også blive
givet til flere institutioner i forening.
I praksis vil momsfriheden være sikret,
hvis alle institutioner står på tilsagns­
skrivelsen.
Ekskursioner og studieture
SKAT har i nyere praksis slået fast, at
deltagerbetaling til ekskursioner og
studieture skal anses som momsfritaget
betaling til undervisning.
Rykkergebyrer
Rykkergebyrer falder uden for momssystemet. Der skal derfor ikke beregnes
moms af rykkergebyrer, ligesom de ikke
medgår ved beregning af fradragsretten.
Psykologordninger og
andre sundhedsydelser
Ved vurderingen af psykologordninger
og andre sundhedsydelser, som en
10 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
institution leverer til elever på andre
institutioner mod betaling, er to ting
afgørende for, om leveringen er
momsfritaget.
Behandlingskrav
Før en psykologordning eller en anden
sundhedsydelse er momsfritaget, er det
et krav, at ydelsen leveres som led i
behandlingen af en sygdom. Der kan fx
være tale om behandling af depression,
angst eller andre sygdomme. Sundhedsydelser, der ikke leveres som led i
en behandling, fx coachingsamtaler og
anden personlig rådgivning, er
momspligtige ydelser.
Uddannelseskrav
Ud over behandlingskravet skal
sundhedsydelsen udføres af en tilstrækkeligt uddannet person. Psykologer
opfylder uddannelses­k ravet sammen
med blandt andet ergoterapeuter,
fysioterapeuter og andre faggrupper
omfattet af autorisationsloven.
Er både behandlings- og uddannelseskravet opfyldt, er ydelsen momsfritaget, alternativt er ydelsen momspligtig.
Viderefakturering/udlæg
Momsmæssigt skal udlæg og videre­
fakturering behandles forskelligt.
Efter­som begreberne oftest bruges i
flæng, kommer her en kort beskrivelse
af de momsmæssige konsekvenser ved
brug af henholdsvis udlæg og viderefakturering. Udlæg er reguleret i
momslovens § 27, mens viderefakturering følger de almindelige momsregler.
Udlæg
Momsmæssigt er der tale om et udlæg,
når en virksomhed ”midlertidigt”
afholder udgiften i den endelige kundes
navn og for dennes regning. Det betyder,
at den originale faktura for udgifterne
skal overdrages til kunden, der i sidste
ende skal afholde udgiften og således
kan fradrage et eventuelt momsbeløb.
Ved at anvende reglerne for udlæg, er
det muligt at holde visse beløb uden for
momsgrundlaget, når de ”videresæl­g­es”
til vedkommende, på hvis vegne
udgiften er afholdt. Det betyder, at der
ikke skal beregnes moms af udlægget,
og der kan ske overdragelse uden moms.
For at bruge udlægsreglerne skal
følgende betingelser være opfyldt:
• Udgiften skal være afholdt i købers
navn. I praksis kan det være til­
strækkeligt, at købers navn blot
fremgår af bilaget
• Udgiften skal være afholdt for købers
regning
• Fakturaen skal registreres på en
udlægskonto (balancekonto).
Udgifter i forbindelse med salget, som
sælgeren er forpligtet til at afholde, fx
kilometergodtgørelse eller time-/
dagpenge, kan ikke holdes uden for
momsberegningen som udlæg, da
udbetalingen af godtgørelsen ikke
opfylder ovennævnte betingelser.
Hvis betingelserne for at anvende
udlægsreglerne ikke er opfyldt, skal der
beregnes moms af den leverance, som
udlægget knytter sig til.
Viderefakturering
Når en momspligtig leverance videre­
faktureres, gælder momslovens
almindelige regler, medmindre
udgiften behandles efter særlige regler
om udlæg:
a) Viderefakturering af en momspligtig
vare eller ydelse, fx hotel:
• Der skal moms på salget
• Fuldt momsfradrag.
b) Viderefakturering af momsfri vare
eller ydelse, fx flybillet/taxi/
psykologbehandling (forudsat den
eksakte udgift viderefaktureres):
• Ingen moms på salget
• Intet momsfradrag.
Arbejde på bygninger udført
af egne ansatte (byggemoms)
Institutioner, der for egen regning og
ved hjælp af egne ansatte opfører,
ombygger og/eller moderniserer
bygninger, skal betale moms af det
arbejde, institutionens ansatte udfører.
Statsligt selvejende institutioner er dog
ikke omfattet af reglerne om bygge­
moms.
Reparation og vedligeholdelse på
bygninger for mere end 100.000 kr.
ekskl. moms årligt sidestilles med
om­bygning- og moderniseringsarbejde.
Grænsen på 100.000 kr. er samlet for
institutionen og ikke pr. bygning.
Momspligten gælder dog kun for
bygninger. Andet arbejde på fast
ejendom – fx opførelse af et hegn –
skal der ikke beregnes moms af.
Momsen beregnes på baggrund af en
fiktiv salgspris, som skal omfatte
omkostninger til løn, materialer,
indirekte omkostninger samt normal
avance. Momsbeløbet beregnes altså
af et grundlag, der svarer til en
uaf­­hængig leverandørs pris.
Beregningen kan foretages på en række
forskellige måder. I praksis er den
enkleste løsning dog at anvende en
uafhængig håndværkers timesats, da
denne indeholder timeløn, indirekte
omkostninger og avance. Dertil
kommer materialernes pris tillagt
”normal” avance – i praksis accepteres
mellem 5 % og 10 %.
Eksempel – ombygning af
undervisningslokale af egne ansatte
Timer anvendt: Uafhængig håndværkers timesats: 100
500 kr.
Indkøbte materialer til ombygning: 75.000 kr.
Normal avance på materialer: 10 %
Byggemoms =
(100 * 500 + 75.000 * 1,1) * 25 % =33.125 kr.
Solceller
Salg af el er en momspligtig aktivitet.
Et eventuelt salg af overskydende
produktion af el til elnettet skal der
således afregnes moms af.
Byggemoms skal angives som salgs­
moms på momsangivelsen og tæller
med som momspligtig omsætning ved
beregning af den delvise fradragsret.
Byggemoms er derfor positivt for
institutioners ret til fradrag for energiafgifter, ligesom institutionen ofte kan
få den betalte moms refunderet via
momskompensationsordningen eller
hos SKAT.
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
11
Omvendt betalingspligt
på mobiltelefoner
Fra og med 1. juli 2014 indførte man i
Danmark en omvendt betalingspligt på
mobiltelefoner, tablets mv. for at
imødegå momssvindel med disse
produkter. Med reglen er det blevet
købers ansvar at afregne momsen –
hvor det tidligere var sælgers ansvar.
Hvilke varer
Den omvendte betalingspligt omfatter
følgende varegrupper:
•Mobiltelefoner
•Tablets
•Spillekonsoller
• Bærbare computere
• Integrerede kredsløbsanordninger.
Reglerne omfatter også tilbehør – fx en
mus – såfremt den sælges sammen med
et af ovenstående produkter og i
samme antal.
I tabellen på næste side har vi forsøgt
at give et overblik over hvilke produkter, der er omfattet af reglerne, og
hvilke der ikke er.
12 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
Hvilke købere
Den omvendte betalingspligt kommer i
spil, når varerne købes af en ”afgiftspligtig person”. Den omfatter almindelige
momspligtige virksomheder, men også
institutioner mv., hvor indkøbet sker til
en aktivitet inden for momslovens
anvendelsesområde, hvad enten denne
er momspligtig eller moms­fritaget.
Afgiftspligtige personer er således også
en række momsfritagne virksomheder
herunder bl.a. også uddannelsesinstitutioner, såfremt institutionen har en
deltagerbetaling til undervisningsaktiviteten.
Frem til og med 2015 er institutioner,
der udelukkende er finansieret af
taxametertilskud, ikke registreringspligtige, da institutioner, der udelukkende finansieres af taxametertilskud,
ikke er afgiftspligtige personer, men
med den praksisændring, der er varslet
af SKAT omkring taxametertilskud, vil
samtlige institutioner fra og med 1.
januar 2016 være afgiftspligtige
personer og dermed være forpligtede
til at lade sig registrere, når der købes
denne type it-udstyr fra andre end
detailleddet.
Hvilke sælgere
Reglerne gælder for alle sælgere af
førnævnte produkter med den undtagelse, at detailledet – forstået som
sælgere, der sælger mere end 50 % af de
førnævnte produkter til private – ikke er
omfattet, uanset hvem de sælger til.
Vi vil generelt anbefale, at hvis man
modtager en faktura inkl. moms, retter
man henvendelse til sælger og beder
om en nærmere forklaring på opkrævning af momsen. Hvis sælger angiver,
at vedkommende overvejende sælger
til private, gemmes dette som dokumentation for, at momsen er opkrævet
med rette. Hvis man ikke foretager sig
noget, risikerer man at blive nægtet
fradrag for den opkrævede moms.
Angivelse
Når der købes med omvendt betalingspligt, skal der beregnes 25 % moms af
de relevant varelinjer. Denne moms
skal indberettes i rubrikken ”salgs­
moms” sammen med institutionens
øvrige salgsmoms.
Hvilke produkter er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt?
Hvad
Mobil­
telefoner
Definition
Mobile telefonapparater, der er fremstillet eller tilpasset til
an­vendelse i forbindelse med et net med licens og benyttet på
specifikke frekvenser, uanset om de har anden anvendelse eller
ej.
Omfatter især alle apparater, der kan benyttes til formidling af
telekommunikationsydelser i form af transmission af tale via
trådløse mobilnetværk.
Eksempler
Hvad er omfattet
Eksempler
Hvad er ikke omfattet
• Mobiltelefoner
• Mobiltelefoner
med abonnement
• Mobiltelefoner leveret med
tilbehør (oplader, batteri mv.)
• Smartphones
• Blackberry
• Satellittelefoner
•
•
•
•
•
•
Walkie-talkies
Navigationsudstyr
Stationære telefoner
Kortbølgeradioer
Router med SIM-kort i
USB-modem med SIM-kort i
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
E-bogslæsere
Regnemaskiner
iPod
Cykelcomputere
GPS-enheder
Mp3-afspillere
Omfatter ikke udstyr, der transmitterer data uden at omsætte
disse til akustiske signaler.
Tablets
Omfatter små computere, der består af en trykfølsom skærm,
der bruger en digital pen eller brugerens finger, som det
primære inputredskab.
Tablets har endvidere batteri som primær strømforsyning.
Bærbare
pc’er
Omfatter personlige computere, der består af mindst en central
processorenhed, en skærm og et tastatur, og som på grund af
sin størrelse og vægt let kan transporteres.
iPad
Android tablets
Windows tablets
iPod touch
Tablets leveret med tilbehør,
fx strømkabel
• Bærbare pc’er leveret med
tilbehør, fx strømkabel
• Notebooks
• Macbooks
En bærbar pc har endvidere et batteri som primær
strømforsyning.
Spille­
konsoller
Omfatter maskiner, hvis objektive karakteristika og primære
funktion viser, at de er bestemt til underholdningsformål (spil).
Maskiner, som aktiveres af mønter, pengesedler, bankkort,
spillemærker o. lign. er dog ikke omfattet.
•
•
•
•
•
•
Playstation
Playstation Portable
X-box
Nintendo
Spillekonsoller, der leveres
med tilbehør, fx strømkabel
og inputenheder
Integrerede
kredsløbs­
anordninger
Omfatter integrerede kreds­løbs­anordninger i den tilstand de er i,
inden de integreres i et slutbrugerprodukt.
•
•
•
•
CPU-enheder
GPU-enheder
RAM-enheder
Med enhed menes selve
chippen
Indbygges en integreret kreds­løbs­anordning i en anden
genstand, er det ikke længere en integreret kreds­løbs­anordning.
Ved integrerede kredsløbsanordninger skal forstås
computerchips i form af elektroniske kredsløb, der er pro­du­
ceret på et stykke halvledende materiale.
Til integrerede kredsløbsanordninger henregnes især
monolitiske og hybride elektronisk integrerede kredsløb med
passive og aktive komponenter, der er monteret med høj
pakningstæthed, og som falder ind under toldtariffens
underposition 8542 31 90.
• Stationære computere
• Computerskærme
• Mus, keyboards mv. der
købes separat
• Software
• Elektriske filer
• Passive elektriske eller
elektroniske komponenter
med fast eller indstillelig
induktans
• Kondensatorer
• Sensorer
• Memory cards
• Flash memory cards
• Lydkort
• Grafikkort
• RAM-moduler/ RAM-blokke
• USB-memory nøgler
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
13
Fradragsret hos SKAT
Momsregistrerede institutioner har ret
til at fradrage momsen på udgifter, der
vedrører institutionens momspligtige
aktiviteter. Der skelnes i momssyste­­­­
met mellem tre forskellige former for
fradrag:
• Fuld fradragsret
• Delvis fradragsret
• Ingen fradragsret.
Fuld fradragsret
Moms på udgifter, som udelukkende
vedrører institutionens momspligtige
aktiviteter, kan fradrages fuldt ud.
14 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
Retten til momsfradrag opstår, når
udgiften er afholdt – i praksis når
fakturaen modtages – uanset hvornår
og hvor den momspligtige aktivitet
finder sted.
For en række udgifter er der dog en
begrænsning i retten til fradrag efter
momsloven, som gælder på trods af, at
udgifter kun vedrører momspligtige
aktiviteter. Dette gælder fx restaurationsregninger mv. Disse udgifter er
listet i nedenstående skema. Bemærk,
at hvis udgiften vedrører en momspligtig aktivitet, kan skemaet anvendes
direkte. Vedrører udgiften både
momspligtige og momsfritagne
aktiviteter, skal procenten ganges med
den delvise fradragsret. Vedrører
udgiften en momsfri aktivitet, er der
ingen fradragsret.
Fradragsbegrænsningerne gælder
udelukkende i forhold til momsfradrag
via momsangivelsen. Undervisnings­
ministeriets kompensationsordning
indeholder ikke disse begrænsninger jf.
side 29.
Fradragsbegrænsningerne
0 %
Underholdning, ophold og bespisning mv.
Delvis
Ophold på hotel, motel, vandrehjem o.lign.
Mad mv. på hotel, restaurant, cafeteria, bistro, grillbar o.lign.
25 %
Mad serveret ved møder fra kantine til forretningsforbindelser og personale
Anden mad i institutionens lokaler, herunder frugtordninger og morgenmad (bortset fra indkøb til kantinen)
X
Underholdning
X
Opstilling af borde, bænke, scene o.lign. til arrangementer
Blomster, vin og øvrige gaver
Blomster og kunst til udsmykning af lokaler mv.
100 %
X
X
X
X
X
Kaffe, te, vand o.lign. til forretningsforbindelser og personale under møder
X
Indkøb og drift af kaffe- og sodavandsautomater
X
Kantineindkøb (forudsætter afregning af kantinemoms)
X
X
Reklameartikler med institutionens navn under 100 kr. pr. stk. ekskl. moms
X
Sportsbeklædning med logo udlånt til personale
X
Tøj udleveret til medarbejdere ifm. sportsaktiviteter eller kampagner (reklame)
X
Annoncer, skilte, brochurer o.lign.
X
Arbejdstøj og uniformer ejet af institutionen
X
Civilbeklædning med institutionens logo, forbud mod privat anvendelse
X
Medarbejdertelefoner, fastnet, regning stilet til institutionen
50 %
Mobiltelefoner, der ikke anvendes privat
X
Hjemme-pc og bærbare computere, der ikke anvendes privat
X
Kaffe, te, vand o.lign. til personale
X
Reklameudgifter
Reklameartikler over 100 kr. pr. stk. ekskl. moms
Arbejdstøj
IT og telekommunikation
Mobiltelefoner, der også anvendes privat
Fastsættes ved skøn
ADSL-linjer
Fastsættes ved skøn
Hjemme-pc og bærbare computere til arbejdsrelateret og privat anvendelse
Fastsættes ved skøn
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
15
Delvis fradragsret
Institutioner, som har både momsfritagne
og momspligtige leverancer, har ret til
delvist fradrag for de omkostninger, der
ikke kan henføres direkte til enten de
momsfritagne eller de momspligtige
aktiviteter. Dette gælder fx for revisor­
regninger.
Hvordan den delvise fradragsret skal
beregnes afhænger af, om institutionens
undervisningsaktiviteter også genererer
momspligtige eller momsfritagne ind­
tægter – fx deltagerbetaling for undervisning fra elever.
Beregning af fradragsret, hvis
undervisningsaktiviteter også
genererer andre indtægter
Den delvise fradragsret beregnes som det
procentvise forhold mellem momsfritagne
og momspligtige indtægter.
Fællesudgifter
(kan ikke allokeres)
Momspligtige
aktiviteter
Momsfritagne
aktiviteter
Aktiviteter uden
for momsloven
Fuldt
momsfradrag
Intet
momsfradrag
Intet
momsfradrag
Eventuel
momskompensation
Delvis fradragsret =
§9
Intet
momsfradrag
Eventuel
kompensation
(Momspligtig omsætning (eksk. moms))
(Momspligtig omsætning (ekskl.moms) + momsfritaget omsætning)
* 100
Den beregnede delvise fradragsret skal
altid oprundes til nærmeste hele tal.
Eksempel: En institution har følgende indtægter
Bemærk, at taxametertilskud til og med
2015 ikke skal med i beregningen, men fra
og med 1. januar 2016 skal taxameter­
tilskud med i beregningen.
I løbet af et regnskabsår anvendes den
delvise fradragsprocent fra det foregående
år. Efter regnskabsårets udløb beregnes
fradragsprocenten endeligt, og der
foretages regulering af det fradrag, der er
taget i løbet af regnskabsåret.
16 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
Momsfritaget omsætning – deltagerbetalinger fra elever = Momspligtig omsætning – salg af kopier, lommeregnere mm. = 400
100
Tilskud til undervisning (taxametertilskud) = 4.000
Delvis fradragsret (til og med 2015) = 100 / (100+400) * 100 % =
20 %
Delvis fradragsret (fra og med 2016) = 100 / (100+400+4.000) * 100 % =
3%
Beregning af fradragsret, hvis
­undervisningsaktiviteten ikke genererer
indtægter omfattet af momsloven
Den delvise fradragsret skal i dette tilfælde
opgøres som et skøn over de momspligtige
aktiviteters andel af udgifterne. Praktisk
kan det beregnes som det procentvise
forhold mellem momspligtige og momsfritagne indtægter samt de indtægter, som
falder helt uden for momsloven (taxametertilskud til og med 2015 samt andre
tilskud fremadrettet).
Delvis fradragsret =
(Momspligtig omsætning (eksk. moms))
(Momsfritaget omsætning + momspligtig omsætning
(ekskl.moms) + tilskud samlede omsætning (ekskl.moms))
* 100
Eksempel: En institution har følgende indtægter
Momsfritaget omsætning – deltagerbetalinger fra elever = Momspligtig omsætning – salg af kopier, lommeregnere mm. = Tilskud til undervisning (taxametertilskud) = Delvis fradragsret = 100 / (100 + 400 + 4.000) * 100 % = 400
100
4.000
2,22 %
I løbet af et regnskabsår anvendes den
delvise fradragsprocent fra det foregående
år. Efter regnskabsårets udløb beregnes
fradragsprocenten endeligt, og der
foretages regulering af det fradrag, der er
taget i løbet af regnskabsåret.
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
17
Hvordan påvirker § 9-salg
fradragsretten
Salg til andre institutioner inden for
samme ministerområde skal ikke
tillægges moms, hvis de falder helt
uden for momssystemet efter momslovens § 9.
Det betyder, at der ikke er momsfradrag for omkostninger, der direkte kan
18 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
henføres til disse aktiviteter via
momsangivelsen. Disse omkostninger
skal derimod vurderes efter
kompensations­ordningen.
For fællesudgifter – dvs. udgifter som
både vedrører momsfrie og moms­
pligtige aktiviteter samt de aktiviteter,
der falder helt uden for momssystemet
– skal der fastsættes en fælles moms­-
fradragsprocent. Denne opgøres som et
skøn over § 9-aktivitetens forbrug af de
samlede ressourcer.
Ingen fradragsret
Udgifter, som alene vedrører momsfrie
aktiviteter eller aktiviteter, der falder
helt uden for momsloven, kan ikke
fradrages på momsangivelsen, men
skal i stedet vurderes efter
kompensations­ordningen.
Fradrag for bygninger
Bygninger – både opførelse og ombyg­
ning, reparation og vedligeholdelse
– er omfattet af specielle regler, når de
ikke alene anvendes til momsfritagne
eller momspligtige formål. I det
omfang det er muligt at henføre
omkostningen til enten momsfritaget
eller momspligtig aktivitet, er der
stadig hhv. ingen eller fuld fradrags­ret.
Det er et krav, at leverandøren på
fakturaen foretager en opsplitning, så
det er muligt at skelne mellem
­udgifterne.
Momsfradrag på bygninger er om­fattet
af særlige reguleringsregler for
in­ves­teringsgoder. Læs mere herom på
side 20.
Opførelse af bygninger
Moms på opførelse af bygninger, som
skal anvendes både til momsfritagne
og momspligtige formål, skal ikke
fradrages efter en omsætningsfordeling som ”almindelige” omkostninger.
Fradragsretten på dette område
fastsættes derimod ved hjælp af et skøn
over den momspligtige anvendelse af
lokalerne. Der er intet formkrav til,
hvordan skønnet skal udøves. I praksis
anvendes dog en areal- eller omsætningsfordeling.
fritagne formål, og lokaler som
udelukkende anvendes til moms­
pligtige formål, skal momsen for
ombygninger mv., som vedrører begge
typer af lokaler (fx nyt tag), fradrages
efter en arealfordeling.
Arealbestemt =
fradrag
(m² der udelukkede anvendes til momspligtig aktivitet)
(Samlede m² for ombygning, reparation eller vedligeholdelse)
* 100
Bemærk, at denne fradragsberegning
kun anvendes, når de berørte lokaler
udelukkende anvendes til enten
momsfritagne eller momspligtige
formål.
Ombygning, reparation og
vedligeholdelse – lokaler der både
anvendes til momsfritaget og
momspligtig aktivitet
For ombygning mv. af lokaler, der
anvendes til både momsfritaget og
momspligtig virksomhed – hvilket
omfatter de fleste lokaler på uddan­
nelsesinstitutioner – skal fradragspro­
centen opgøres efter et skøn, som det
er tilfældet ved opførelse af bygninger.
Der er heller ikke i denne kategori et
formkrav til, hvordan skønnet skal
udøves. Det anbefales, at skønnet tager
udgangspunkt i en omsætnings­
fordeling.
Ombygning, reparation og
vedligeholdelse – lokaler der
udelukkende anvendes til momspligtige eller momsfritagne formål
Hvis institutionen både har lokaler,
som udelukkende anvendes til moms-
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
19
Fradrag for biler
Momsloven indeholder en række
bestemmelser omkring fradragsret på
indkøb og drift af forskellige typer af
biler og varevogne.
Bemærk, anvendes bilen kun til
momsfritagne aktiviteter, er der ingen
fradragsret. Anvendes bilen udeluk­
kende til momspligtige formål, kan
fradragsretten efter skemaet anvendes
direkte. Anvendes bilen til både
momsfritaget og momspligtigt formål,
skal fradragsretten ganges med den
delvise fradragsret beregnet efter
principperne på side 16.
Investeringsgoder
I momsloven fradrages momsen på
indkøb af goder på anskaffelses­­tids­
punktet, og det er institutionens
fradragsret på dette tidspunkt, der
afgør momsfradraget.
For visse større aktiver betragtes det
fradragne momsbeløb som et ”aconto­
fradrag” og reguleres over en årrække,
hvis institutionens fradragsret eller
anvendelse af godet ændrer sig. Denne
gruppe af aktiver kaldes investerings­
goder.
Følgende aktiver er omfattet af
reglerne om investeringsgoder:
• Maskiner, inventar og andre
driftsmidler, hvis anskaffelsesværdi
ekskl. moms overstiger 100.000 kr.
Værdien på aktivet skal forringes
over tid
20 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
Motorkøretøjets
art
Personbiler (hvide plader)
Fradrag FradragFradrag
Moms
køb
leje
drift
ved salg
Intet
delvist
intet
ingen
a) bruges kun fuldt ud til
momspligtige aktiviteter
fuldt
fuldt
fuldt
af den fulde
salgspris
b) bruges både til momspligtige
og momsfritagne aktiviteter
intet
1/3
fuldt
ingen
fuldt
fuldt
fuldt
af den fulde
salgspris
delvist
delvist
delvist
af den fulde
salgspris
1. Varevogne med tilladt
totalvægt ikke over 3 tons
2. Vare- og lastvogne med
tilladt totalvægt over 3 tons
a) bruges kun fuldt ud til
momspligtige aktiviteter
b) bruges både til momspligtige
og momsfritagne aktiviteter
• Fast ejendom, herunder til- og
ombygninger (ingen beløbsgrænse)
• Reparation og vedligeholdelse af
fast ejendom til en samlet værdi på
mere end 100.000 kr. årligt pr.
ejendom
• Ydelser, der har samme egenskaber
som materielle investeringsgoder,
herunder software og rettigheder til
mere end 100.000 kr. ekskl. moms.
Reguleringsperioden for nyopførelse
og forbedring af fast ejendom er 10 år.
For reparation og vedligeholdelse af
fast ejendom og anskaffelse af
investeringsgoder (driftsmidler) er
reguleringsperioden 5 år.
Regulering af momsfradraget skal ske i
følgende situationer:
• Når et investeringsgode overgår til
anvendelse, som berettiger til
mindre momsfradrag end på
anskaffelsestidspunktet
• Når et investeringsgode overgår til
anvendelse, som berettiger til højere
momsfradrag end på ­
anskaffelsestidspunktet
• Når et investeringsgode sælges
• Når et investeringsgode overdrages i
forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Institutionen er forpligtet til at regulere, hvis fradragsprocenten har
ændret sig med 10 % point eller mere.
Hvis fradragsprocenten har ændret sig
mindre end 10 % point, er det valgfrit
for institutionen, om man ønsker at
regulere.
En eventuel regulering udføres ved
regnskabsårets afslutning.
Beregningseksempel
Indkøb af gulpladebil der anvendes blandet i 2015 = 250.000 kr. heraf moms 50.000 kr.
Delvis fradragsret i 2015 = 20 %
Fradrag på købstidspunktet = 10.000 kr. / 2.000 kr. pr. år
Regnskabsår
2015
2016
2017
2018
2019
Årets andel
Årets fradragsprocent
Reguleringsbeløb
10.00020
0
10.00025 500
10.000 402.000
10.000 5-1.500
10.000
15
0*
* ingen regulering da mindre end 10 % points udsving
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
21
Handel med udlandet
Når der handles over landegrænser, har
det betydning, om der handles med
varer eller ydelser. Det har ligeledes
betydning, om der handles inden for
EU, eller om køber eller sælger er
bosiddende uden for EU, og om varen/
ydelsen krydser EU’s ydre grænse.
Endelig har det betydning, om parterne
er momspligtige personer (virksomheder, institutioner mv.) eller private.
22 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
Hvordan handel med udlandet momsmæssigt skal behandles er beskrevet i
skemaet på næste side. Der tages alene
udgangspunkt i handel mellem momspligtige personer.
Institutioner, der indkøber ydelser i
andre EU-lande, skal momsregistreres
for at beregne moms efter principperne
efter omvendt betalingspligt fra første
krone.
Registreringspligt for
indkøb i andre EU-lande
Institutioner, der indkøber varer i
andre EU-lande, skal momsregistreres
for erhvervelse af varer, når institutionen har indkøbt for over 80.000 kr.
ekskl. moms i løbet af et kalenderår.
Momsregistrering i disse tilfælde
medfører dog ikke, at institutionen
skal beregne salgsmoms, hvis omsætningsgrænsen på 50.000 kr. ekskl.
moms årligt ikke er nået.
Momspligtig
dansk person
Inden for EU
Varer
Ydelser
Køb af varer
• Der skal beregnes moms i Danmark (erhvervelsesmoms)
Køb af ydelser
• Der skal beregnes moms i Danmark
(omvendt betalingspligt)
Krav til køber:
• Skal oplyse momsnummer til sælger i et andet EU-land
• Skal beregne erhvervelsesmoms i Danmark
• Hvis levering ikke sker i Danmark, vil moms skulle
behandles efter det respektive lands regler
Uden for EU
Køb af varer
• Der skal beregnes moms i Danmark (importmoms)
Krav til køber:
• Ved indførsel skal momsnummer oplyses
Inden for EU
Salg af varer
• Fakturering skal ske uden moms
Betinget af, at
• køber har opgivet et gyldigt momsnummer
• der foreligger gyldig transportdokumentation
for transport ud af Danmark
Krav til køber:
• Skal oplyse momsnummer til sælger i et andet EU-land
• Visse ydelser medfører, at moms skal afregnes i
sælgers land. Så kan der evt. søges momsrefusion*
Køb af ydelser
• Der skal beregnes moms i Danmark
(omvendt betalingspligt)
• Hvis faktura er udstedt med moms, er der eventuelt
mulighed for at søge denne refunderet. Der foreligger
en række ydelser**, hvor køber ikke skal beregne
dansk moms af købet, når udnyttelse sker uden for EU
Salg af ydelser
• Salg skal ske momsfrit
• Køber skal selv foretage momsafregning
Betinget af, at
• momsnummeret oplyses
Der gælder særregler for visse ydelser*, hvor der
sker fakturering med moms
Uden for EU
Salg af varer
• Salg kan ske momsfrit
Betinget af, at
• der foreligger gyldig transportdokumentation for transport
ud af Danmark. Udførsel skal angives til de danske
myndigheder, hvilket sker ved enhedsdokumentet, som
skal følge varen ud af EU (sælger skal efterfølgende
opbevare dette)
Salg af ydelser
• Salg skal ske momsfrit
• Køber skal selv foretage momsafregning
• Der foreligger en række ydelser**, hvor sælger skal
afregne moms i Danmark, hvis ydelsen u
­ dnyttes i
Danmark
* Dette gælder blandt andet for udgifter til hotel og restauration i andre EU-lande. Der er evt. mulighed for at søge momsen refunderet fra
skattemyndighederne i det pågældende land. Refusionsanmodningen foretages fra Tastselv på skat.dk
** Følgende ydelser er omfattet af udnyttelseskriteriet:
- Overdragelse af rettigheder, varemærker, fællesmærker og mønstre samt andre lignende rettigheder
- Reklameydelser
- Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger
- Påtagelse af forpligtelse til helt eller delvist at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af én af de rettigheder, der er nævnt i
dette afsnit
- Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed bortset fra udlejning af bankbokse
- Levering af arbejdskraft
- Udlejning af løsøregenstande bortset fra transportmidler
- Adgang til naturgas- og elektricitetsdistributionssystemer samt transport eller transmission gennem sådanne systemer og andre direkte forbundne tjenester
- Teleydelser
- Radio- og tv-spredningstjenester.
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
23
Energiafgifter
Uddannelsesinstitutioner betaler
afgifter af energi, der bruges til fx
computere, lys, rumvarme eller drift af
kantinen. Der kan være tale om alle
typer af energi fra elektricitet og
naturgas til olie og fjernvarme.
Afgifterne betales via den faktura, som
uddannelsesinstitutionen modtager
ved køb af energi. Da der ofte er tale
om et stort energiforbrug, kan afgifterne udgøre en stor udgift.
Der er imidlertid mulighed for at få
godtgjort en del af de betalte afgifter.
24 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
Godtgørelse af energiafgifter
Godtgørelse af energiafgift
afhænger af momsfradragsprocenten (told-moms)
Uddannelsesinstitutioner kan som
udgangspunkt få godtgjort en del af
afgifterne i samme omfang, som
institutionerne har fradrag for moms
via momsangivelsen. Dette gælder
uanset, om institutionerne lejer eller
ejer bygninger.
Eksempel
En institution kan efter de almindelige regler
få godtgjort 100 kr. i elafgift. Institutionen
har imidlertid delvist fradrag på fx 20 %,
jf. side 31.
Godtgørelse til udbetaling:
20 % af 100 kr. = 20 kr.
Procesformål (belysning, it-udstyr,
gas til gaskomfur og lign.)
Rumvarme, opvarmning af
vand og komfortkøling
Elafgift
Hele elafgiften er undtaget 0,4 øre pr. kWh
I 2015 godtgøres 87,4 øre pr. kWh
49,8 øre pr. kWh
Energiafgift på olie, naturgas mv.
I 2015 godtgøres 91,74 %
Godtgøres ikke
CO2­-afgift på olie, naturgas mv.
Godtgøres som udgangspunkt ikke
Godtgøres ikke
institutionen har fradrag for moms
(told-moms).
uanset anvendelse. Afgifterne godtgøres i samme omfang, som institutionen
har fradrag for moms (told-moms).
Der gælder dog forskellige regler for
elektricitet og brændsler, som fx
naturgas.
Muligheden for godtgørelse
Af skemaet ovenfor fremgår mulighederne for at få godtgjort afgifter af
elektricitet samt brændsler som fx
naturgas. Reglerne er gældende
i perioden 1. januar – 31. december
2015.
Eksempel
For en institution med en momsfradragsprocent på 30 % vil det betyde en
godtgørelse af elafgift for elektricitet
anvendt til fx lys på ca. 26 øre pr.
kWh i 2015.
Forbrug af elektricitet
Det er anvendelsen af elektriciteten,
der er afgørende for, hvor stor en andel
af afgifterne, institutionen kan få
godtgjort. Institutioner, der anvender
elektricitet til belysning, it-udstyr og
lignende, kan få godtgjort en stor andel
af afgiften af elektricitet. Afgiften
godtgøres i samme omfang, som
Anvendes elektriciteten i stedet til
rumvarme, opvarmning af vand eller
komfortkøling (aircondition), gælder
særlige afgiftsregler, og institutionen
kan kun få godtgjort en mindre andel
af afgifterne.
Forbrug af brændsler,
som fx naturgas
I de fleste tilfælde kan uddannelsesinstitutioner ikke få godtgjort afgift af
brændsler som fx naturgas, da dette
oftest bruges til rumopvarmning. En
del uddannelsesinstitutioner benytter
dog også brændsler til såkaldt procesforbrug, fx i kantinen, i laboratorier
osv. En andel af afgifterne af et sådant
energiforbrug kan godtgøres.
Forbrug af vand
Alle institutioner vil i større eller
mindre omfang have et forbrug af vand
til fx rengøring, toiletter, kaffemaskiner mv.
Forbruget af vand er pålagt afgifter,
som institutionen kan få godtgjort
Motorbrændstof
Der er i udgangspunktet ingen mulighed for at få godtgjort afgifter af olie
og gas, der anvendes som motor­
brændstof.
Energi anvendt i
forbindelse med byggeri
Det er som hovedregel den virksomhed, der forbruger energien, der kan få
godtgjort energiafgifter i samme
omfang, som virksomheden har
fradrag for moms. Der kan dog
forekomme undtagelser til denne
hovedregel, når energien anvendes på
fx byggepladser.
På fx byggepladser vil der dog ofte
være to forbrugere af energien:
bygherren og entreprenøren.
Hvis det er en uddannelsesinstitution,
der ejer bygningen/byggepladsen, kan
det være en fordel for uddannelsesinstitutionen, at entreprenøren betaler
omkostningerne til den anvendte
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
25
energi, idet entreprenøren oftest – i
modsætning til uddannelsesinstitutionen – har fuldt fradrag for moms og
dermed også ret til fuld godtgørelse af
energiafgifter efter de almindelige gældende regler for godtgørelse af energiafgifter.
Ovenstående gælder, uanset om der
er tale om forbrug af elektricitet, vand,
naturgas mm.
Etablering af solcelleanlæg
Elektricitet, der produceres på et
solcelleanlæg, er ikke belastet med
afgift, hvis elektriciteten forbruges
26 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
direkte af producenten. Institutioner,
der har eget solcelleanlæg, skal derfor
ikke betale afgift af den elektricitet,
som de selv producerer og selv
anvender.
Elektricitet, der købes fra el-nettet, vil
blive pålagt afgifter, og de ovenfor
beskrevne regler er gældende ved
godtgørelse af afgifter.
Momskompensationsordningen
Momskompensationsordningen har
været indført siden 1. januar 2003, og
der er løbende sket enkelte justeringer
af reglerne.
Nedenfor beskrives de gældende regler
i momskompensationsordningen,
herunder vores fortolkning af de
nuværende regler, hvorfor ministeriet
kan have en anden fortolkning heraf.
Der kan være helt specifikke og
specielle problemstillinger, som denne
vejledning ikke omfatter. Skulle det
være tilfældet, er du meget velkommen
til at rette henvendelse til os for
drøftelse og afklaring af problemstillingen.
Hvem er omfattet af moms­
kompensationsordningen?
Følgende institutionstyper er i skrivende stund (2015) omfattet af
reglerne om momskompensation:
På Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestillings område:
• Institutioner for erhvervsrettede
uddannelser
• Institutioner for almengymnasiale
uddannelser
• Institutioner for almen voksenuddannelse.
På Uddannelses- og Forskningsministeriets område:
•Erhvervsakademier
•Professionshøjskoler
• Medie- og Journalisthøjskolen.
Der kan ske refusion af momsen på de
omkostninger, som direkte eller
indirekte kan henføres til de i tabellen
på næste side anførte tilskud på de
enkelte typer af uddannelsesinstitutioner (ikke udtømmende).
Hovedtrækkene i momskompensationsordningen
Momskompensationsordningen er en
ordning, hvor den enkelte institution
bliver kompenseret for udgifterne til
moms.
Der kan ske kompensation af moms på
de omkostninger, som i institutio­nens
regnskab direkte eller indirekte kan
henføres til en række tilskud fra
ministerierne. Kan omkostningen ikke
henføres til disse tilskud, kan der ikke
ske kompensation af udgiften til moms
efter reglerne i momskompensationsordningen, men der kan være mulighed for fradrag i henhold til momsloven, jf. side 14-21 i denne vejledning.
Hvilke tilskud er så omfattet af
reglerne og giver mulighed for refusion
af udgifterne til moms i momskompensationsordningen?
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
27
Tilskud
Grundtilskud og grundtilskud til kostafdelinger
Uddannelsesinstitution
Erhvervsskoler
Gymnasier
og VUC’er
Erhvervsakademier
Ja
Ja
Ja
Professionshøjskoler
Ja
Medie- og
Journalisthøjskolen
Ja
Undervisningstaxametre
JaJaJaJa
Ja
Tilskud til særlige studieretninger
Ikke relevant
Ja
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Færdiggørelsestaxameter JaJaJaJa
Ja
og taxameter til A-niveau fag Fællesudgiftstilskud JaJaJaJa
Ja
Bygningstaxameter og tilskud til indvendig vedligeholdelse og
tillægstaxametre i tilknytning hertil
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Taxametre til kostafdelinger (kost, logi, forplejning og tilsyn)
Ja
Ja
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Tilskud til skolepraktikelever
Kun i det omfang Ikke relevant
Ikke relevant
AUB ikke dækker
momsomkostningen
Ikke relevant
Ikke relevant
Socialt taxameter
Ja
Ja
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Tilskud til udvekslingsstudenter
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Tilskud til forsøgs- og udviklingsmidler (FoU-midler)
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Tilskud til uddannelse af pædagogikumkandidater
Ja
Ja
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Tilskud til AMU-aktiviteter inkl. tillægstaxametre
Ja
Ja
Ikke relevant
Ja
Ikke relevant
Tilskud til åben uddannelse
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Kvalitets- og kompetence-
udviklingsmidler
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Udlagt tilskudsberettiget aktivitet (afholdende institution)
Ja
Ikke relevant
Ja
Ja
Ikke releveant
Betaling for rekvireret aktivitet, og selvbetalere med for høj
uddannelse
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
28 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
Hvilke tilskud giver ikke
mulighed for refusion under
momskompensationsordningen?
Moms på omkostninger, der direkte eller
indirekte kan henføres til følgende
indtægter, kan ikke refunderes under
momskompensationsordningen:
• Momspligtige aktiviteter efter momsloven, jf. side 6-11 i denne
vejledning. Her sker der fradrag af
momsen efter momslovens regler.
• Momsfrie aktiviteter. Momsen bliver
en udgift for institutionen.
Ordinære undervisningsaktiviteter med tilskud
jf. skema side 28
Direkte
omkostninger
Indirekte
omkostninger
Fuld refusion under momskompensationsordningen
• Tilskud til projekter mv. fra eksterne
parter, fx regioner, EU, kommuner,
andre ministerier end institutionens
eget, private virksom- heder mv.
Momsen bliver en udgift for institutionen, medmindre det specifikt er
anført, at tilskuddet også dækker
udgifter til moms.
Hvilke omkostninger til
moms kan kompenseres via
momskompensationsordningen?
Alle omkostninger til moms, der direkte
eller indirekte kan henføres til indtægterne, som beskrevet i nedenstående tabel,
er omfattet af momskompensationsordningen. Opdelingen kan skitseres således:
Andre
tilskud
Momsfritaget
indtægtsdækket
virksomhed
Momspligtig
indtægtsdækket
virksomhed
Ingen refusion under momskompensationsordningen
eller fra SKAT
Ingen refusion under momskompensationsordningen
Forholdsmæssig refusion
efter fordelingsnøgler
Forholdsmæssig refusion
efter fordelingsnøgler
Forholdsmæssig refusion efter fordelingsnøgler
Fuld refusion under
momskompensationsordningen
Ingen refusion under
momskompensationsordningen eller fra SKAT
Ingen refusion under momskompensationsordningen
Fradragsret hos SKAT efter momslovens regler
Fradragsret hos SKAT efter momslovens regler
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
29
Direkte omkostninger
Direkte omkostninger er de omkostninger, der direkte kan relateres til den
specifikke aktivitet, hvorimod dette
ikke er muligt ved de indirekte
omkostninger.
Som eksempel på direkte omkostninger kan nævnes (ikke udtømmende):
• Køb af undervisningsmaterialer til
gennemførelsen af den tilskuds­
finansierede undervisning
• Køb af gæstelærere til forelæsning i
den tilskudsfinansierede under­
visning
• Køb af undervisningsudstyr og
mindre nyanskaffelser, der ude­
lukkende er købt til brug for den
tilskudsfinansierede undervisning.
Momsen af de direkte omkostninger
kompenseres 100 % under momskompensationsordningen.
Indirekte omkostninger
Indirekte omkostninger er karakteriseret ved at være omkostninger, der
anvendes både til de aktiviteter, der er
omfattet af momskompensations­
ordningen, momslovens regler og
endelig de aktiviteter, som ikke er
omfattet af nogen af dem.
Eksempler på sådanne omkostninger
kan være (ikke udtømmende):
•Rengøring
•Husleje
•Telefon
• El, vand og varme
•Revisor
30 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
• Andre administrative omkostninger
• Vedligeholdelse af bygninger.
Da de indirekte omkostninger er
indirekte og vedrører flere typer af
aktiviteter på institutionen, skal
momsen af disse omkostninger delvist
dækkes via momskompensations­
ordningen, via momslovens regler, evt.
via projektfinansiering og delvist
behandles som en udgift for
­institutionen.
Den samme momsudgift kan ikke
dækkes efter flere regler, hvorfor
summen af ovenstående muligheder
altid vil være 100 %.
Fordeling af indirekte
omkostninger
For at kunne få dækket momsen af de
indirekte omkostninger efter en af
ovenstående beskrevne muligheder,
skal institutionen først foretage en
fordeling af omkostningerne.
Denne fordeling sker efter en fordelingsnøgle, som fastlægges af institutionen.
Det er dog også fastlagt, at institutionen først skal søge momsen fradraget
hos SKAT, inden der kan ske refusion
under momskompensations­ordningen.
Derfor laves første fordeling med
udgangspunkt i om­sætningen.
Det er ikke muligt at lave en fuldstændig korrekt og entydig fordeling af de
resterende indirekte omkostninger.
Institutionen skal derfor selv vælge den
fordelingsnøgle, der – ud fra den
konkrete situation – vurderes at give
den mest retvisende fordeling af
omkostningerne.
Som mulige enheder, der kan bruges
som grundlag, kan tænkes (listen er
ikke udtømmende):
•Omsætning
• Antal årselever
•Arealfordeling.
Som det fremgår, skal der først søges
om momsfradrag på de indirekte
omkostninger hos SKAT, hvorefter der
kan ske refusion under momskompensationsordningen.
Fradraget hos SKAT er desuden
afhængig af, om institutionens
undervisnings- aktiviteter generer
andre indtægter, jf. side 14-21.
I eksemplet på næste side skitserer vi
forskellen på de to beregningsmetoder,
hvor institutionens omsætning vælges
som fordelingsnøgle både hos SKAT og
hos ministeriet. Det er dog muligt for
institutionen at anvende en anden
fordelingsnøgle på den del af moms­
udgifterne, der ikke kan henføres til
refusion hos SKAT.
Forudsætninger:
Kr. %
Taxameterfinansieret undervisning inkl. betaling for aktiverede
1.000.000
74,1
Momspligtig omsætning
100.000
7,4
Momsfri IDV
50.000
3,7
Projektomsætning
200.00014,8
Institutionens samlede omsætning
1.350.000
100
Eksempel 1: Institutionens undervisningsaktivitet genererer anden omsætning
Andel, der kan henføres til SKAT
(Momspligtig omsætning) (Samlet omsætning ekskl. tilskud og projekter) 100.000 kr.
150.000 kr.
= 67 %
Institutionen har samlede momsbelagte fællesomkostninger på 500.000 kr. inkl. moms svarende til en momsudgift på 100.000 kr.
Derfor skal institutionen søge 67.000 kr. refunderet hos SKAT.
Derefter resterer 33.000 kr. i momsudgifter, som kan refunderes hos UVM under de givne forudsætninger.
100.000 kr. x 74,1 % = 71.400 kr., dog maks. 33.000 kr., som er den resterende momsudgift.
Eksempel 2: Institutionens undervisningsaktivitet genererer ikke anden omsætning
Andel, der kan henføres til SKAT
(Momspligtig omsætning) (Samlet omsætning) 100.000 kr. 1.350.000 kr.
= 7,4 %
Institutionen har samlede momsbelagte fællesomkostninger på 500.000 kr. inkl. moms svarende til en momsudgift på 100.000 kr.
Derfor skal institutionen søge 7.400 kr. refunderet hos SKAT.
100.000 kr. i momsudgifter, hvoraf 74,1 % svarende til 74.100 kr. kan refunderes hos UVM under de givne forudsætninger.
De resterende momsudgifter på 18.500 kr. er en udgift for institutionen, der påvirker driftsresultatet.
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
31
Specielle problemstillinger
Nettoprincippet
Det er vores vurdering, at det kun er
momsen af nettoudgiften for institutionen, der kan kompenseres under
moms- kompensationsordningen, når
institu- tionen beslutter, at eleverne
skal betale en del af omkostningen til
arrange- mentet.
Et eksempel herpå er, at en institution
indkøber 100 biografbilletter til en pris
á 100 kr. pr. stk., da alle eleverne på en
årgang skal ind og se en film som led i
undervisningen. Institutionen har dog
besluttet, at eleverne hver især skal
betale 50 kr. for at deltage.
Institutionen får dermed en netto­
udgift på 100 billetter á 50 kr. pr. stk.
svarende til 5.000 kr. Momsen af
denne udgift udgør 1.000 kr., som kan
refunderes under momskompensationsordningen.
Af andre eksempler kan nævnes
studierejser, ekskursioner mv.
Egenfinansieringsandel af projekter
Hvis institutionen deltager i projekter,
hvor der er en egenfinansiering, kan
institutionen opnå refusion på den del
af momsen, som kan henføres til
egenfinansieringsandelen. Det betyder,
at hvis egenfinansieringen udgør 30 %,
kan institutionen få refunderet 30 %
af momsen på de omkostninger, som
indgår i projektet. De resterende 70 %
kan institutionen ikke få godtgjort
hverken via SKAT eller ministeriet.
32 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
Byggemoms
Uddannelsesinstitutioner, der opfører,
ombygger og/eller moderniserer
bygninger med henblik på salg,
udlejning eller eget brug, skal betale
moms af det arbejde, institutionens
ansatte udfører ved projekteringen og
selve byggearbejdet, jf. en mere
detaljeret beskrivelse på side 11.
Den moms, som institutionen afregner
til SKAT efter disse regler, kan kompenseres under momskompensationsordningen i det omfang, arbejdet kan
henføres til tilskudsberettigede
aktiviteter i ejendommen.
Køb af varer fra udlandet
Hvis en momsregistreret institution
køber varer eller tjenesteydelser hos
momsregistrerede virksomheder i
udlandet, skal den momsregistrerede
virksomhed i udlandet ikke opkræve
moms på sin faktura.
Til gengæld skal den momsregistrerede
institution betale et momsbeløb til
SKAT svarende til 25 % af købet fra
udlandet enten via momsafregningen
(køb inden for EU) eller som importmoms (køb uden for EU). Se også side
22-23 for en nærmere beskrivelse af
momsreglerne på dette område.
I det omfang den købte vare eller
tjenesteydelse vedrører tilskudsberettigede aktiviteter, kan der opnås fuld
refusion for den beregnede moms
under momskompensationsordningen.
Vedrører varen eller tjenesteydelsen
hverken en momspligtig eller en
tilskudsberettiget aktivitet, kan
beløbet ikke refunderes hverken i
momskompensationsordningen eller
fradrages efter momsloven.
Er institutionen ikke momsregistreret,
skal den registreres, når den køber
ydelser i andre EU-lande, jf. side 22.
Institutionen skal også registreres, hvis
den køber varer for over 80.000 kr.
årligt. For køb af varer for under
80.000 kr. årligt vil den udenlandske
leverandør lægge moms på regningen,
og dette beløb kan ikke refunderes
under momskompensationsordningen.
Huslejedepositum
Hvis en institution i forbindelse med
indgåelse af et lejemål skal betale
huslejedepositum inkl. moms, kan
institutionen ikke få denne moms
kompenseret under momskompensations- ordningen. Dette betyder, at det
aktiv, institutionen har i sin balance,
skal opgøres inkl. moms svarende til
den faktiske betaling til udlejer.
Forskel i refusion af moms
i momskompensationsordningen og momsloven
Momskompensationsordningen
kompenserer alle momsudgifter
uafhængig af, hvilken omkostningstype momsen vedrører. Reglerne i
momsloven kan således ikke overføres
til reglerne for kompensation efter
denne ordning.
Forskellen mellem de to regelsæt kan skitseres således (ikke udtømmende):
Omkostningstype
Fradragsprocent i momskompensationsordningen
Fradragsprocent
efter momsloven
Personaleomkostninger
100 %
0%
Repræsentationsudgifter
100 %
0%
Driftsudgifter på biler
100 %
0 %/100 %/delvist fradrag
Køb af hvidpladebiler
100 %
0%
Medarbejdertelefoner
100 %
50 %
Øvrige telefon- og ADSL-udgifter
100 %
Efter skøn
Hjemme-pc’ere
100 %
Efter skøn/100 %
Ophold på hotel, motel, vandrehjem o.lign. 100 %
100 %
Underholding
100 %
0%
Kaffe, the, vand o.lign. til personale
100 %
0%
Indberetning og refusion
af købsmoms i momskompensationsordningen
Kvartalsvis indberetning
Institutionen skal kvartalsvis indberette den købsmoms, som ønskes
kompenseret under momskompensationsordningen.
Institutionens udgifter til købsmoms for kvartalet
xx.xxx
Moms vedrørende anden tilskudsfinansieret aktivitet opgjort ved hjælp af fordelingsnøgler
-xx.xxx
Moms på fællesudgiftsområdet som ikke kan refunderes opgjort ved hjælp af fordelingsnøgler
-xx.xxx
Moms fra taxametertilskud fra Cirius til stipendier til visse
udenlandske studerende ved korte og mellemlange
videregående uddannelser
-xx.xxx
Moms der kompenseres under momskompensationsordningen
xx.xxx
På baggrund af bogføringen opgøres
beløbet til indberetning efter modellen
vist til højre.
Skemaet forudsætter, at momsen på
direkte omkostninger vedrørende
indtægtsdækket virksomhed ikke
påvirker momskompensationsopgørelsen, da momsen på disse omkostninger
ikke kan kompenseres. Dette hænger
sammen med, at den løbende bogføring af indtægtsdækket virksomhed
skal være bogført særskilt fra den
øvrige drift på institutionen.
lave en eksakt beregning i forhold til de
faktiske realiserede tal.
I forbindelse med kvartalsindberetningerne kan institutionen vælge at
anvende standardiserede fordelingsnøgler, der fx tager udgangspunkt i
historiske erfaringer eller budgettet, og
så først i forbindelse med årsopgørelsen
På Undervisningsministeriets hjemmeside findes de skemaer, som institutionerne skal anvende til hjemsøgning af
momsen.
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
33
Årlig indberetning
I forbindelse med institutionens
regnskabsaflæggelse opgøres årets
samlede momsomkostninger i forhold
til årets samlede anvisninger.
Ved årsopgørelsen er der desuden
mulighed for at lave korrektioner til
tidligere perioder, hvis det er relevant.
Disse korrektioner kan fx være korrektioner som følge af, at der nu er anvendt
de eksakte fordelingsnøgler, hvor der i
løbet af året er anvendt standardfordelingsnøgler som bedste skøn.
Årsopgørelsen skal attesteres af
institutionens revisor og være indsendt
inden 1. april året efter det regnskabsår,
opgørelsen vedrører.
Summarisk afstemning
Vi anbefaler, at der løbende sker en
summarisk afstemning af den beregnede momskompensation.
Afstemningen er med til at sandsynliggøre, at den løbende momsbogføring er
foretaget korrekt, og dermed at institutionen ikke mister momskompensation.
Denne summariske afstemning kan
med fordel udarbejdes med udgangspunkt i momsspecifikationen under
Navision Stat.
Likviditet i momskompensationsordningen
Institutionerne modtager i december,
januar og februar måned et acontobeløb
fra ministeriet til dækning af den
likviditet, institutionen har som udlæg
på momsen, indtil denne kompenseres.
34 Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
I løbet af regnskabsåret bliver institutionen kompenseret den kvartalsvise
moms i den anden måned efter kvartalets udløb.
Ministeriet har således ved udbetalingen af acontobeløbene sikret, at
institutionen løbende i et vist omfang er
likviditetsmæssigt dækket til betaling af
momsen ved en stabil aktivitet.
Såfremt en institution forventer en
væsentlig stigning, vil der være
mulighed for at søge om et ekstra
acontobeløb til dækning af dette
likviditetsudlæg.
Momskompensationsordningen
og bogføring heraf
Det anbefales, at institutionen løbende
tager stilling til momskonteringen og
bogfører i forhold hertil, da det vil lette
udarbejdelsen af opgørelserne ved
afslutningen af hvert kvartal, hvor der
så ”kun” skal ske en fordeling af moms
på de indirekte omkostninger, jf.
ovenfor side 30.
For at lette arbejdet med opgørelsen og
fordelingen af momsen på de indirekte
omkostninger anbefales det, at man
anvender en formålskontering på
balancekontiene, som afspejler omkostningens art. Det vil lette arbejdet med at
finde de momsomkostninger, der skal
fordeles efter fordelingsnøgler.
Alternativt kan man vælge at opbygge
sin kontoplan med flere underkonti til
konto 6121xx og konto 6122xx.
Alle omkostninger, hvorpå der er sket
kompensation af momsen under
momskompensationsordningen, skal
bogføres på den enkelte finans- og
formålskonto ekskl. moms.
Tilsvarende gælder for anlægsinvesteringer, hvor tilgangen på statuskontiene
skal være inkl. den momsandel, som
ikke er refunderet under momskompensationen eller fra SKAT. Det betyder, at
der ved beregning af afskrivningerne på
anlægsaktiverne også skal ske afskrivning på ikke-refunderet moms.
Den refusionsberettigede momsandel
bogføres i balancen på konto 6122xx for
driftsomkostninger og på konto 6122xx
for moms af anlægsinvesteringer.
Udbetalinger af moms under momskompensationsordningen skal bogføres på
konto 6123xx.
Summen af konto 6121xx, 6122x og
6123xx skal ved årsafslutningen have
en saldo svarende til indberetningen for
4. kvartal for regnskabsåret korrigeret
for modtagne acontobetalinger, hvis
institutionen bogfører beløbene på
konto 6123xx. Er det ikke tilfældet, skal
der enten ske omkontering af fejlagtige
bogføringer på kontiene, eller der skal
ske en tilretning af angivelsen for 4.
kvartal i regnskabsåret.
I årsregnskabet skal det samlede
tilgodehavende/den samlede gæld
vedrørende momskompensationsordningen indgå på regnskabslinjen
”Mellemregning med ministeriet”.
Kontakt
Kim Vorret
Holstebro
T: 9611 1854
E: [email protected]
Jesper HildebrandtMortensen
Aarhus
T: 8932 5665
E: [email protected]
Carsten Nielsen
København
T: 3945 3436
E: [email protected]
Jacob Holme
Aarhus
T: 8932 5674
E: [email protected]
Sandra Erichsen
Aarhus
T: 8932 5654
E: [email protected]
Henriette Nielsen
Skive
T: 9615 4949
E: [email protected]
Momsvejledning for regulerede uddannelsesinstitutioner
35
0390-15
www.pwc.dk
Succes skaber vi sammen ...
Revision. Skat. Rådgivning.