Beretning 2015 - Dansk Sygeplejeråd

NR. 3 | 2015
OMKREDS H
03 | 15
Beretning 2015
Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
OmKreds H – NR. 3/2015
8. årgang
Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR’s største lokale kreds. Vi organiserer cirka 22.000 sygeplejersker i
København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for
at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse.
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:
Kredsformand Vibeke Westh
JOURNALISTISK REDAKTION:
Vibeke Hvas og Anne G Poulsen, Team Politik og Kommunikation
OPLAG:
22.200 eksemplarer
DESIGN OG PRODUKTION:
vahle+nikolaisen, Aarhus
FORSIDEILLUSTRATION:
Niels Poulsen
ADRESSE
Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
INDHOLD
DINE LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
4-7
DIN KREDS FOR DIG 8-11
DIT ARBEJDSLIV
12-15
DIN ORGANISATION – VORES SAMFUND
16-20
DIT FAG
21-23
Frederiksborggade 15, 4
1360 København K
www.dsr.dk/hovedstaden
ÅBNINGSTIDER
Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse.
Man-tirs, tors-fre 9-14. Onsdag 13-16
Andre tidspunkter for personligt møde eller
telefondrøftelse kan aftales.
KONTAKT TIL TEAMS
Sekretariat og formandskab: [email protected]
FORMANDSKABETS ARBEJDSOMRÅDER
Team Hospital, Psykiatri og Stat: [email protected]
Team Kommune og Privat: [email protected]
Team Politik og Kommunikation: [email protected]
Bogholderi: [email protected]
Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde,
hvis du er ansat i basisstilling.
VIBEKE WESTH
Kredsformand og overordnet politisk ansvarlig, medlem af DSRs hoved­bestyrelse,
økonomiudvalg og velfærdsudvalg.
Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på
Øvrige ansvarsområder: Kommunika-
www.dsr.dk/hovedstaden
tion, presse, strategisk-politisk indsats,
KONTAKT TIL LEDELSESCENTRET
Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter, tlf. 4695 3900, e-mail [email protected], hvis
du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit
ansættelsesområde
kredsens Meningsdanner-uddannelse.
Udvalgte tillidshverv: Næstformand
RMU og FTF Region Hovedstaden,
formand Sundhedskartellet i Hovedstaden, bestyrelsesmedlem i DSA,
KFF og Unicef Danmark samt delegeret i PKA og Kvinfo mentor.
KREDSLEDELSE
Kredschef Anne Tovborg
Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet)
Teamleder Birthe Hellqvist Dahl (primærteamet)
KREDSFORMANDSKAB
Kredsformand Vibeke Westh
1. kredsnæstformand Vibeke Schaltz
2. kredsnæstformand Charlotte Engell
Kredsnæstformand Kristina Robins
Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen
Kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich
Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt
kredsnæstformand
SATELLITKONTOR BORNHOLM:
Haslevej 50, 3900 Rønne
Tlf.: 7021 1662
Fax: 5695 3812
Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er
VIBEKE SCHALTZ
1. kredsnæstformand, politisk ansvarlig for
virksom­heder i arbejdsgiverområdet Region
Hovedstaden, og for staten (herunder socialog sundhedsassistent-skolerne og professionshøjskolerne) medlem af DSRs hovedbestyrelse, uddannelsesudvalg og Forskningsfondens
bestyrelse, suppleant til PKA’s bestyrelse og FTF
Region Hovedstaden. Øvrige ansvarsområder:
Professionsudvikling, uddannelse, medlemsfokus (nyuddannede), arbejdstidsaftalen, OK15, Fagdag 2015. Udvalgte tillidshverv: Medlem af RMU,
åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl. 9-12.
næstformand for Professionshøjskolens Metropols bestyrelse og medlem af
Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan
uddannelsesudvalget samt Uddannelsesfagligt Råd i Region Hovedstaden.
aftales.
OMKREDS H
03 | 15
3
KREDS HOVEDSTADENS ÅRSBERETNING 2015
Op mod den årlige generalforsamling kan Dansk Sygeplejeråd
billede af, hvordan kredsen arbejder for at varetage vores godt
Kreds Hovedstaden igen se tilbage på et år præget af stor
22.000 medlemmers interesser lokalt.
faglig og politisk aktivitet og bred kontakt med medlemmer,
Følg med på www.dsr.dk/hovedstaden og i kredsbladet Om-
samarbejdspartnere, beslutningstagere og offentlighed. Den
Kreds H, hvis du vil vide mere om kredsens indsats, tilbud og op-
beretning, du nu sidder med i hånden, har til formål at give et
gaver. Måske ses vi til generalforsamling i DGI-Byen 27. oktober?
CHARLOTTE ENGELL
KRISTINA ROBINS
2. kredsnæstformand, politisk
Kredsnæstformand, politisk an-
ansvarlig for virksomheder i
svarlig for virksomheder i arbejds-
arbejdsgiverområdet Region
giverområdet Region Hovedstaden
Hovedstaden samt hospices og
samt 9 kommuner herunder
privathospitaler, HB-suppleant,
Frederiksberg, HB-suppleant,
medlem af DSRs Tværgående
medlem af DSRs Tværgående
forum for TR samt RKU Region
forum for Arbejdsmiljø. Øvrige
ansvarsområder: Arbejdsmiljø-
Hovedstaden. Øvrige ansvarsområder: Medlemsfokus (samarbejdet med SLS / sygeplejer-
indsats og samarbejde med AMiR, alt vedr. Bornholm (herunder
skestuderende, dimittender), seniorer, konsultationssygeple-
FTF-samarbejdet), formandskabets kommunale indsats, 1.
jersker og andre privatansatte samt faglige selskaber, OK15,
maj i kredsen, Netværk for sygeplejersker med varigt nedsat
aktiviteter i forbindelse med Grundlovsdag og Copenhagen
arbejdsevne. Udvalgte tillidshverv: Medlem af bestyrelse og
Pride i kredsen samt Netværk for nyuddannede sygeplejersker.
studiebestyrelse på Bornholms Sundheds- og sygeplejeskole.
SIGNE HAGEL ANDERSEN
METTE SOFIE HAULRICH
Kredsnæstformand, politisk ansvarlig
Kredsnæstformand, politisk
for 12 kommuner, herunder København.
ansvarlig for Psykiatrivirksomhe-
Øvrige ansvarsområder: Formand-
den i arbejdsgiverområdet Region
skabets samarbejde om den politiske
Hovedstaden, 8 kommuner samt
indsats på det kommunale område,
det socialpsykiatriske område,
Medlemsfokus (studerende og nyud-
medlem af DSRs Tværgående
dannede, SLS), kredsens Meningsdan-
forum for TR. Øvrige ansvars-
ner-uddannelse, Sundhedsplejerske-
områder: Ansvarlig for TR-om-
fagdagen april 2015. Udvalgte tillidshverv: Uddannelsesudvalget
rådet, formandskabets kommunale indsats og aktiviteterne
UCC Hillerød, suppleant Københavns Fællesrepræsentation.
Copenhagen Pride og Psykiatri-fagdagen maj 2015.
Find oversigten over hvem, der er politisk ansvarlig for hvilke hospitaler,
virksomheder og kommuner på www.dsr.dk/hovedstaden
4
KAPITEL 1: DINE LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Dansk Sygeplejeråd arbejder centralt og lokalt for at sikre,
at sygeplejersker får den løn, de er berettiget til i forhold til
funktion og kompetence og har vilkår for deres ansættelse,
som understøtter et godt arbejdsliv i alle livets faser. Vi
har forhandlingsretten og er den eneste organisation på
området, der har ret til at indgå overenskomster og (lokale)
aftaler om sygeplejerskers løn og ansættelse.
Kredsen varetager den direkte medlemskontakt med kredsens godt 22.000 medlemmer. Pejlemærkerne er professionel vejledning, rådgivning og sagsbehandling og varetagelse af medlemmernes interesser i tæt samarbejde med
tillidsvalgte. Formålet er at sikre en troværdig og slagkraftig
organisation, som både samarbejder med arbejdsgiver om at
finde løsninger og yder modspil og siger fra. DSR støtter op
om det enkelte medlem, faget og arbejdspladsen, når pres på
faglighed, krav om øget effektivitet og forringelser i arbejdsmiljøet underminerer medlemmernes vilkår.
Flere henvender sig om stress
Kredsens faglige konsulenter oplever,
En anden tendens i sagsbehand-
Endelig henvender flere privatan-
at flere henvendelser end tidligere
lingen er, at flere undervisere end
satte end tidligere sig med spørgsmål i
handler om stress, også hos nyud-
tidligere henvender sig til kredsen på
forhold til løn og vilkår.
dannede sygeplejersker. Det er en
grund af stort arbejdspres og lange
bekymrende udvikling.
arbejdsdage.
Sagsbehandlingen i kredsen – udpluk
Afsluttede sager fordelt på emner
Det spørger medlemmerne om,
når de henvender sig:
1547
EMNEANTAL
Ansættelse herunder arbejdstid
981
Løn883
Ferie224
Diverse
Opsigelse190
Socialt kapitel
Arbejdsmiljø60
Arbejdsmiljø
Social kapitel
Lokal løndannelse
Sygdom525
16
Ansættelse
Opsigelse
Samlet løndannelse
132
131
129
Samlet antal afsluttede sager* i beretningsperioden: 2.021
Stigning i antallet af afsluttede sager* siden sidste år: 35%
*sag = længere forløb, hvor DSR handler på medlemmets vegne
30
36
306
Tjenstlig samtale
92
Diverse888
HENVENDELSER I ALT
4.149
Samlet antal henvendelser til kredsen
i beretningsperioden: 4.149
OMKREDS H
03 | 15
Lønmodellen ER UDFORDRET
Lønstrukturen på det offentlige arbejdsmarked er under
de lokalaftaler. Arbejdsgiver prioriterer individuelle lønaftaler
pres. De seneste års økonomiske krise har betydet, at den
og forhandling om beløb helt ned til 2-300 kr. om måneden.
nuværende lønmodel fra 1997 (Ny Løn) med få løntrin bliver
Stram budgetstyring betyder mindre villighed hos arbejds-
uhensigtsmæssig for sygeplejerskerne. Lønudvikling i Ny
giver til overhovedet at forhandle tillæg ud over grundløn-
Løn afhænger af muligheden for at opnå resultater gennem
sindplaceringen. Samtidig oplever kredsen, at det kan være
forhandlinger af tillæg og indgå lokale lønaftaler. Men når der
vanskeligt at sikre lønnen på bundlinjen, når erfarne sygeple-
ikke har været penge og vilje til lokal løn, står kredsens og de
jersker skifter fra regional til kommunal ansættelse. Kom-
tillidsvalgtes vedvarende indsats ikke mål med udbyttet på
munerne efterspørger sygeplejerskerne, fordi deres faglighed
bundlinjen for den enkelte.
spænder vidt og stadig flere sundhedsrelaterede opgaver skal
På den baggrund er det kredsens opfattelse, at der er brug
for, at Dansk Sygeplejeråd nytænker lønmodellen. Alternati-
løses af kommunerne. Det er et paradoks, at kommunerne
samtidig er uvillige til at betale for de samme kompetencer.
vet vil på sigt være, at sygeplejersker som samlet faggruppe
oplever en stagnerende lønudvikling.
KREDSEN OG DE PRIVATANSATTE
For at modgå udviklingen har kredsen styrket den lokale
Kredsen har den største andel af privatansatte sygeplejersker
strategiske indsats for at gøre medlemmerne opmærksomme
i DSR og har gennem nogle år arbejdet for at få bedre kontakt
på deres egen rolle i at sikre løn som fortjent. Læs om indsat-
med målgruppen, som er præget af stor variation. Kredsen har
sen på de følgende sider.
haft forskellige arrangementer med både sygeplejefaglige og
ansættelsesretslige temaer.
LØN – GENERELLE TENDENSER I REGION OG KOMMUNER
Den største gruppe af privatansatte sygeplejersker er
Både på det kommunale og det regionale område ser kreds
konsultationssygeplejerskerne. Alle privatansatte sygeple-
og tillidsrepræsentanter tendens til stadigt større forskel i
jersker ansættes på kontrakter, som de selv forhandler med
lønudviklingen mellem sygeplejersker i basisstillinger på den
arbejdsgiverne. Kontrakterne følger reglerne i de overenskom-
ene side og sygeplejersker med specialistfunktioner eller
ster, som DSR forhandler på et overordnet plan. Der er meget
særlige stillinger på den anden. Det er vanskeligt og langsom-
få tillidsrepræsentanter på de private arbejdspladser, og
meligt at sikre sygeplejersker i basisstillinger en lønudvikling ud
heldigvis er medlemmerne herfra blevet bedre til at anvende
over den, der er forhandlet i overenskomsten. Kredsen opnår til
kredsen som sparringspartner i forhold til lønforhandling,
sammenligning ofte gode forhandlingsresultater for medlem-
forhandling af kontrakt, sygdom mm. I forhold til aftaler om
mer ansat i administrative enheder som f.eks. HR eller IT.
arbejdstid oplever kredsen lige som i det offentlige, at de
Det er kredsens og tillidsrepræsentanternes erfaring, at der
private arbejdsgivere i stigende grad forholder sig meget snæ-
er pres på løndannelsen generelt. Arbejdsgiver forholder sig
vert til de juridiske formuleringer ved uenighed og ikke til den
snævert til den juridiske ramme og ikke som tidligere til inten-
oprindelige intention med aftalen.
tionen i aftalen. Som en konsekvens er der heller ikke ønske om
I september 2015 mødtes konsultationssygeplejerskerne
at indgå generelle lokalaftaler for en arbejdsplads eller gruppe
for at give input til de forestående overenskomstforhandlin-
som tidligere, ligesom nogle kommuner helt opsiger eksisteren-
ger og diskutere deres fremtidige rolle.
5
6
KAPITEL 1: DINE LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Medlemmernes
fordeling på sektorer
Ny stillingsstruktur i regionen
Kredsen er i gang med et længerevarende arbejde med at
forhandle løn, der matcher regionens ønske om en mere
1,8%
ensartet stillingsstruktur på tværs af arbejdspladser.
Regionens nye struktur omfatter fire retninger: Ledelse,
klinisk sygepleje, uddannelse og forskning. Den tager
afsæt i klinisk praksis og skaber mere tydelige karriereveje
for sygeplejersker. Kredsen bakker op om en udvikling, der
24,5%
styrker sygeplejens rolle og sætter fokus på kompetenceudvikling og karrieremuligheder.
Pr. august 2015 er forhandlingerne om løn og indplacering i den ny stillingsstruktur stort set afsluttet på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital. Kredsen forventer, at aftalen
fra Bispebjerg/Frederiksberg Hospital vil danne præcedens.
5,2%
Forhandlingen omfatter sygeplejersker med specialfunktion, kliniske sygeplejespecialister (blandt andet kliniske
oversygeplejersker), samt kliniske vejledere og undervisere,
mens forskere og undervisere stadig udestår. Fremadrettet
vil kun ledende sygeplejersker med personaleansvar blive
68,5%
ansat på lederoverenskomst. Det har i forløbet betydet, at
nogle medlemmer mod deres ønske er blevet omplaceret.
Deres nuværende lønniveau fastholdes.
Det er aftalt mellem kreds og region, at forhandlingerne skal være afsluttet for regionens hospitaler inklusiv
Psykiatrivirksomheden til årsskiftet.
Kommune
Region
Privat
Stat
Id
fø it ny
rd e
u a job
cce sk
pt al lø
ere n
r e ne
ts np
kif
t å sk
Med afsæt i dette tema har en af i alt fem arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen med kredsnæstformand Vibeke Schaltz som tovholder
udviklet og søsat en kampagne med fokus på løn ved jobskifte.
Jobskifte er det bedste tidspunkt at opnå lønstigninger på.
Derfor tager ser kredsen med alvor på, at medlemmerne
ikke får deres personlige kvalifikationstillæg med sig ved
jobskifte, som det tidligere har været kutyme.
I forbindelse med generalforsamlingen 2014 lancerede arbejdsgruppen en håndfuld gode råd for at skærpe
medlemmernes opmærksomhed på deres egen rolle
i at få den rette løn. Det indebærer blandt andet at
sørge for at få lønnen på plads i det nye
job, før man siger det gamle op.
Kampagnen har indtil videre omfattet et temanummer i OmKreds H 4-2014 med spot på løn og arbejdstid
og et medlemsarrangement med brunch i august 2015
samt en teaterforestilling i september. Mens de øvrige
arbejdsgruppers indsats afsluttes ved generalforsamlingen
2015, fortsætter denne indsats som et selvstændigt projekt.
rif
”Hvordan kan kredsen styrke medlemmernes løn og arbejdsvilkår”
t,
KB-indsats om løn ved jobskifte
b,
e jo
d
en
m
kom
dit op!
i
løn le
ltid t gam
a
l
e
d
d
d,
me
han ger
æg
For du si
l
l
i
-t
før
eK
din ned!
å
f
r
at ke gå
k
r på
sté vsløn i
i
s
n
I
i
l
n
i
r,
så d
rstå
er fo
v
i
g
jds
arbe
, så
e
n
er
enc
pet får
m
o
på k vinst de
ord
e
Sæt n stor g
dling
e
k
l
i
v
rhan
h
o
f
n
ø
til l
ant
g
sent rvandlin
æ
r
p
o
f
e
r
e
s
b
tillid rt at ska
din
æ
Brug er det sv
e
Alen
OMKREDS H
03 | 15
Synliggørelse af
Arbejdstidsaftalen
Lønaftaler om
nye funktioner
Som udløber af en tidligere indsats i kredsbestyrelsen fra
Kredsen har i det forgange år prioriteret at forhandle aftaler om løn og
2012 har en arbejdsgruppe bestående af kredsnæstfor-
vilkår i forhold til nye funktioner og udviklingsområder for sygeplejersker.
mændene Vibeke Schaltz og Charlotte Engell samt fæl-
7
Det gælder f.eks. IT-projektet Sundhedsplatformen, sygeplejersker i Den
lestillidsrepræsentanter og faglige konsulenter gennemført
Præhospitale Virksomhed, som står for akuttelefonen 1813 og 112 (se kap.
en kampagne med det formål at skærpe medlemmernes
4), sygeplejersker tilknyttet akutbilen på Bornholm, lokalløn i forhold til
kendskab til Arbejdstidsaftalen. Aftalen er kredsens og
den nye stillingsstruktur i regionen (dette kapitel) osv.
medlemmernes bedste redskab til at sætte grænser for,
hvor meget du skal være til rådighed for arbejdspladsen.
Kampagnen har i denne periode bestået af en række
små opmærksomhedsspots på kredsens hjemmeside og i
kredsbladet, et temanummer i OmKreds H 2-2014 med spot
på løn og arbejdstid, samt en række små oplysende videoer
Medlemsmøder
om løn og økonomi
og en medlemsevent i form af en biograftur med filmen Nat-
Kredsen har holdt flere typer medlemsmøder i år med høj deltagelse, hvor
tergalen i marts 2015 og en teaterforestilling på Bådteatret
temaet har været løn og økonomi for medlemmer i forskellige livsfaser.
i september. Kredsen tilbyder også kurser for nyuddannede
med fokus på rettigheder ifølge Arbejdstidsaftalen.
Nyuddannede
starter på deltid
For nyuddannede medlemmer er der jævnlige møder ved dimissionstidspunkterne med fokus på, hvordan man læser og tjekker sin lønseddel. I februar inviterede kredsen alle medlemmer til møde om, hvordan
sygeplejerskers lønmodel er skruet sammen, og i november og august har
kredsen holdt meget velbesøgte møder sammen med pensionskassen PKA
om sygeplejerskers pensionsforhold.
Kredsens initiativ med at ringe til de nyuddannede
sygeplejersker (se kap. 2) har blandt andet sikret ny viden
om deres ansættelsesforhold. Det er blevet udbredt, at
nyuddannede sygeplejersker tilbydes job på nedsat tid,
typisk 30 eller 32 timer. Arbejdslivet som sygeplejerske er
krævende, og mange fortsætter på deltidsansættelse og
vælger at supplere med ekstravagter ved behov.
Deltid som nyuddannet har store konsekvenser for pensionen, som skal grundlægges tidligt i arbejdslivet. Derfor opfordrer kredsen nyuddannede til at søge stillinger på fuld tid og
ønsker samtidig at sikre sygeplejersker et arbejdsliv i balance,
hvor fuldtidsarbejde ikke betyder risiko for nedslidning og
stress. Kredsen er i tæt dialog med regionen om udfordringer
forbundet med, at mange ledere udbyder deltidsstillinger.
OK15
Forhandlingerne om en ny overenskomst for sygeplejersker foregik hen over vinter og forår 2015.
Kredsen gav væsentlige politiske og faglige indspark i forberedelsesfasen og under forhandlingerne ved at problematisere livsløns-udfordringer, der hidtil kun var synlige i Hovedstaden og
sikrede, at de blev adresseret i forhandlingerne, f.eks. kvalifikationstillæg ved jobskifte.
Kredsen inviterede til optaktsmøde om OK15 med DSR-formand Grete Christensen i december 2014
og til medlemsmøder igen i marts i forbindelse med urafstemningen. Som tidligere udarbejdede
kredsen overbliks-plakater, som de tillidsvalgte kunne bruge i dialogen med medlemmerne om
temaer og senere resultatet af OK15, som trådte i kraft 1. april 2015.
Læs om de væsentligste ændringer, næste lønstigning mv. på www.dsr.dk/ok15
8
KAPITEL 2: DIN KREDS FOR DIG
Din kreds for dig
Selvom kredsens medlemmer har meget til fælles i kraft af
uddannelsen, er sygepleje mange ting, og medlemmerne
er beskæftiget i mange hjørner af sundhedsvæsnet. Kreds
Hovedstaden arbejder bevidst med at målrette tilbuddene til
og kommunikationen med medlemmerne, så organisationen
bliver nærværende og medlemsskabet meningsfuldt for
mange forskellige typer af sygeplejersker.
Lokalerne på Frederiksborggade 15 er næsten hver dag året
rundt fyldt af medlemmer, som mødes omkring fag, fagpolitik,
arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår, jubilæer, politiske møder osv.
Det er en synlig konsekvens af, at kredsbestyrelsen i de
seneste år har prioriteret budgetkronerne, så de understøtter
en vifte af tilbud og nye måder at møde medlemmerne på ud
over den vigtige sagsbehandling og de politiske indsatser.
Se budgetudviklingen for de faglige tilbud i kredsen
(videnscafeer, kurser mv.) i grafen til højre.
MEDLEMSTILBUD
Kr.
1.400.000
1.200.000
1.000.000
800.000
600.000
400.000
200.000
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Årstal
Faglige aktiviteter
Fagdag
Kredsens tilbud
Kredsen bestræber sig på både at have
differ­entierede arrang­ementerne til særlige
grupper af medlemmer, men også at have brede
aktiviteter, som favner alle sygeplejersker. Det er
vigtigt for kredsen løbende at udvikle nye måder
at mødes med medlemmerne på. Se en fyldestgørende liste over årets medlems­arrangementer
på www.dsr.dk/hovedstaden.
Seniorliv i kredsen
Kontaktudvalgene i Seniorsammenslutningen har holdt
fire velbesøgte fællesmøder i årets løb.
Den årlige udflugt gik til Sygeplejemuseet i Kolding og
havde 55 deltagere. Kredsen gav tilskud til transporten. Et
oplæg ved Peter Brandt om arbejdet med udsatte grupper
var tema for et andet velbesøgt møde, ligesom en temaeftermiddag om ”De sidste år på arbejdsmarkedet” trak
mange til. Mødet var tilrettelagt i samarbejde med Hovedstadens ansvarlige kredsnæstformand for seniorområdet,
Charlotte Engell og viste sig at imødekomme et stort behov.
Kontaktudvalgene har også arbejdet med at forberede
Gensyn med de gamle elevkammerater
Sygeplejersker i Kreds Hovedstaden får lejlighed til at gense
den kommende markering af FNs Internationale Ældredag 1.
gamle elev­kammerater, når de har 25, 40, 50, 60 eller 70
oktober. En del seniorer fra Hovedstaden deltog i årets høj-
års jubilæum. Alle jubilarer bliver inviteret til et traktement i
skoleophold på Falster, og 80 deltog i generalforsamlingen.
kredsens lokaler. Det er populært, og snakken går livligt på de
Kontaktudvalgene har konstateret, at der er behov for
to årlige runder af jubilæer. Du får en personlig indbydelse,
at tydeliggøre, hvordan man bliver medlem af Seniorsam-
når dit jubilæum skal fejres. Se billederne
menslutningen.
af jubilarerne på www.dsr.dk/hovedstaden/ditjubilaeum
OMKREDS H
03 | 15
Medlemsundersøgelse
– fag og arbejdsmiljø
DSR gennemfører ca. hvert andet år en medlemstilfredshedsundersøgelse. Den seneste fra 2014 viser, at medlemmerne
– også i Kreds Hovedstaden – ønsker mere fra organisationen,
når det gælder om at forbedre arbejdsmiljøet og faglige
udviklingsmuligheder (se kap. 5) på arbejdspladsen. Som
det fremgår af kap. 3, er netop faglighed, arbejdsmiljø og
deres indbyrdes sammenhæng udgangspunkt for kredsens
arbejdsmiljøstrategi.
Arbejdsmiljøstrategien lægger også op til at undersøge,
hvordan samarbejdet mellem medlemmer, tillidsvalgte og
organisation kan blive bedre, så alle kræfter kan forenes omkring faglig udvikling og bedre arbejdsmiljø (se hele strategien
på www.dsr.dk/hovedstaden).
Medlemmerne ønsker også flere faglige tilbud fra organisationen, hvilket kredsen gennem nogle år har arbejdet intenst
Medlemsudvikling
i kredsen
Der er pr. 1.8. 2015 i alt 22.196 medlemmer af
Kreds Hovedstaden. Det er en stigning på 1,8 pct.
på et år, som er meget glædelig og et udtryk for,
at der både uddannes flere sygeplejersker end
tidligere, og at der er flere sygeplejerske-jobs i
kredsens område.
Dansk Sygeplejeråd har en samlet organisationsprocent på 85,9* i 2014, hvilket er lavere end
for 10 år siden. I kreds Hovedstaden er organisationsprocenten 81 pct. Procenten er stigende
for unge under 30, og i forhold til at rekruttere
nye medlemmer i kredsen er potentialet størst
i aldersgruppen 30-49 år og hos de stats- og
privatansatte sygeplejersker.
med. Derfor er det glædeligt, at medlemsundersøgelsen viser,
* tallet dækker over sygeplejersker beskæftiget
at medlemmernes loyalitet over for organisationen er steget i
inden for faget
forhold til seneste undersøgelse. Kredsbestyrelsen fortsætter
arbejdet med at målrette tilbud til medlemmerne.
KREDSENS MEDLEMMER FORDELT PÅ ALDER
KB-gruppe:
En nærværende
organisation
En af fem særlige arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen
med kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich som tovholder
4,013
4,257
4,183
5,147
har arbejdet med temaet ”Hvordan kan organisationen Dansk
Sygeplejeråd blive mere nærværende for medlemmerne?”.
Gruppen har gennemført en kampagne med postkort, som er
4,596
delt ud på medlemsarrangementer og på enkelte arbejdspladser. På baggrund af tilbagemeldinger er gruppen nu optaget af,
hvordan tillidsrepræsentanterne kan få hjælp til at introducere
nye kolleger til DSR og tillidsrepræsentanternes rolle.
Antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er steget med over fire
pct. siden sidste år. Stigningen gælder
også Hovedstaden, hvor i alt 1.928 har
søgt Metropol og UCC som 1. prioritet.
Kredsformandskabet prioriterer at
være til stede på skolerne ved dimissionerne og overrække DSR-emblemer
til de nyuddannede sygeplejersker. Her
får en glad dimittend fra Metropols
årgang januar 2015 sit emblem af
kredsformand Vibeke Westh
Under 30 år
30-39 år
50-59 år
40-49 år
Over 60 år
9
10
KAPITEL 2: DIN KREDS FOR DIG
Kontakt med de unge
Mange melder sig ind i DSR, men især unge under 30 melder sig ud igen eller undlader
helt at melde sig ind. Det ses i alle fagforeninger, og DSR har iværksat en særlig indsats
over for yngre sygeplejersker.
Kredsbestyrelsen ønsker tættere kontakt med de nyuddannede sygeplejersker i
Hovedstaden, så organisationen bedre kan forstå deres behov og samtidig præsentere
unge sygeplejersker for, hvad organisationen har at byde på.
Derfor har kredsens formandskab siden 2014 systematisk ringet til halvdelen af de
nyuddannede sygeplejersker ca. et halvt år efter, de blev færdige. Formandsskabet kontakter de unge for at tale med dem om aspekter af det at være ny i faget. Det er lærerigt
for organisationen, og statistisk er der dokumentation for, at udmeldelsesraten for de
Formandsskabet kontakter nyuddannede syge­plejer­
nyuddannede falder markant for den gruppe, der bliver ringet til. Kredsen har besluttet
sker i kredsen for bedre at forstå deres behov og
at fortsætte og udvide projektet, så alle nyuddannede medlemmer får et opkald. Flere
give dem indsigt i kredsens mange tilbud.
kredse har efterfølgende taget initiativet til sig. Næste ringerunde er ultimo september.
Tillidsrepræsentanterne fik et energiboost til deres
rolle, da de i efteråret 2014 var inviteret til et anderledes
arrangement i Akademiet For Utæmmet Kreativitet
(AFUK), hvor det at udfordre sig selv og sin grænse var et
gennemgående tema for en både faglig og festlig dag.
Det vigtige samarbejde:
Medlemmer, tillidsvalgte, kreds
Arbejdslivet som sygeplejerske samler medlemmerne og dermed organisationen. Derfor skal der være et godt samarbejde mellem de tillidsvalgte (tillids- og
arbejdsmiljørepræsentanter), medlemmerne og kredsen.
En vigtig og stor opgave for kredsen er at ajourføre de tillidsvalgtes viden og
inspirere til udvikling af rollen som tillidsvalgt på arbejdspladsen. Det foregår til
dagligt i samarbejde med konsulenterne en til en om konkrete sager, i tillidsrepræsentanternes kollegier på de enkelte arbejdspladser, men også på større
møder gennem året.
Fællestillidsrepræsentanterne mødes månedligt med kredsens formandskab
og drøfter overordnede tendenser og problemer relateret til sygeplejerskerne
på hospitalerne og i kommunerne. For hospitalerne har det især været de store
fusioner og de tilbagevendende besparelser og genåbningen af budgettet for
2015, der har været på dagsordenen (se kap 4). I kommunerne har etableringen
af akutfunktioner, budgetpåvirkning, sygeplejersker på plejecentre og betingelser for sygeplejen og kvalitet været gennemgående temaer (se kap 4).
Tillids­repræsen­tanter
Fokus for møderne med tillidsrepræsentanterne har
i 2014-15 været konflikthåndtering, forandringer,
mobning og chikane. Møderne har haft oplæg fra
specialister på området, men en vigtig del har også
været at undersøge, hvordan tillidsrepræsentanternes
samarbejdet med ledere og arbejdsmiljørepræsentanter kan bedres i forhold til at forebygge konflikter,
mobning og chikane.
Et velbesøgt møde for tillidsvalgte i maj 2015 satte
særlig fokus på DSR’s strategiske kommunikation og
pressehåndtering med afsæt i en række konkrete sager.
Kredsen hjælper nyvalgte tillidsrepræsentanter i
gang ved introduktionsmøder og er også dybt involveret i den grunduddannelse, som alle tillidsrepræsentanter skal gennemgå.
Kredsens tillidsvalgte – i alt 862
Arbejdsmiljørepræsentanter, der er sygeplejersker
Primærsektoren 103
Sekundærsektoren 303
I alt 406
Tillidsrepræsentanter i sekundærsektoren
Tillidsrepræsentanter 228
Suppleanter 47
I alt 285
Tillidsrepræsentanter i primærsektoren
Tillidsrepræsentanter 138
Suppleanter 33
I alt 171
OMKREDS H
03 | 15
Kredsbestyrelsen
I DSR kan medlemmerne stemme direkte på dem, de ønsker
skal sidde i kredsbestyrelsen. Den består af i alt 43 medlemmer,
heraf en kredsformand og fem kredsnæstformænd.
Kredsbestyrelsen vælges for to år ad gangen og har kompetence i alle lokale spørgsmål. Den vedtager blandt andet
kredsens budget og er med til at sætte retning for kredsens
politik. Beretningen her afspejler i høj grad kredsbestyrelsens
prioriteringer og resultater.
Medlemmerne af kredsbestyrelsen har alle plads i kongressen, som er DSR’s allerøverste myndighed. I år er der valg til
Hvordan kan vi styrke medlemmernes løn – og arbejdsvilkår?
(kap. 1)
Hvordan kan vi gøre DSR nærværende for medlemmerne?
(kap. 2)
Hvordan kan vi sikre et godt sygeplejerskeliv – hele livet?
(kap. 3)
Hvordan bliver sygeplejerskers rolle og placering i samfundet i fremtiden? (kap. 4)
Hvordan kan vi påvirke de samfundsskabte rammer for god
sygepleje og faglighed? (kap. 2, 4)
kredsbestyrelsen. Læs mere på www.kredsvalg.dsr.dk.
Den siddende kredsbestyrelse har siden sidste beretning
Kredsbestyrelsen blev indkaldt til ekstraordinær kongres i
arbejdet med opfølgningen på DSR’s kongres og med fem
marts 2015 for at stemme om resultatet af overenskomstfor-
indsatsområder:
handlingerne før urafstemningen (kap 3).
Kredsbestyrelsen i perioden 2013–2015. Bestyrelsen holder
ca. otte heldagsmøder om året. Her drøfter bestyrelsen
blandt andet materialet til DSR’s hovedbestyrelsesmøder.
Det er dog de lokale sager, der fylder mest. Det drejer sig om
lokale strategier og indsatsområder, ansættelser i kredsen,
kredsens økonomi mm. Traditionelt er 30-40 pct.
af medlemmerne nyvalgte.
Arbejdsmiljø­
repræsentanter
Ligesom tillidsrepræsentanterne bruger arbejdsmiljørepræsentanterne muligheden for at sparre med kredsens
konsulenter og formandskab omkring arbejdspladsens
arbejdsmiljøudfordringer. Mange oplever stressede medlemmer og en mindre rummelighed på arbejdspladsen overfor
sygemeldte medlemmer (se kap 3) I år har sparringen også
Bornholmske medlemmer på kursus
drejet sig om at følge op på de påbud, som Arbejdstilsynet har
De bornholmske medlemmer, tillids– og arbejdsmiljørepræsen-
givet på flere arbejdspladser i regionen (se kap 3).
tanter mødes i medlemshuset på Bornholm, hvorfra der også
Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter inviteres til introduktion i kredsen om arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant.
transmitteres live til og fra kredsens generalforsamling.
For at medlemmerne på Bornholm også kan få gavn af
DSR har et uddannelsestilbud til arbejdsmiljørepræsentanter
kredsens faglige kurser og videnscaféer, har kredsbestyrelsen
med særligt fokus på sundhedsvæsnets udfordringer og
vedtaget, at medlemmer fra Bornholm i begrænset omfang
mulige løsninger omkring arbejdsmiljø. Desværre er der en del
får mulighed for at få dækket rejseudgifter, når de deltager i
arbejdsmiljørepræsentanter, som ikke har anmeldt til kredsen,
kredsens faglige kurser, videnscaféer og fagdage.
at de er valgt og derfor slet ikke modtager tilbuddet.
Se www.dsr.dk/hovedstaden for de nærmere regler.
Møderne for arbejdsmiljørepræsentanter har i år blandt
andet drejet sig om forandringer, og hvordan det kan påvirke
det psykiske arbejdsmiljø. I den forbindelse var sygeplejerker, der også er ledere af sikkerhedsorganisationen inviteret
med. En særlig udgave af dette møde blev holdt for tillids- og
arbejdsmiljørepræsentanter og ledere på Bornholm. Andre
emner på årets møder har været arbejdstid og natarbejde,
konflikthåndtering, mobning og fysisk arbejdsmiljø.
FÅ KREDSENS NYHEDSMAIL direkte i din
indbakke og vær blandt de første, der får mulighed
for at tilmelde sig de mange arrangementer. Følg
anvisningen på www.dsr.dk/hovedstaden.
11
12
KAPITEL 3: DIT ARBEJDSLIV
Dit arbejdsliv
Pres på arbejdslivet
Visionen i DSR Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøstrategi
Den største udfordring for sygeplejerskers arbejdsliv
er, at sygeplejersker kan levere faglig kvalitet og arbejde
er, at effektiviseringer, besparelser, omstruktureringer
professionelt med faget/kerneopgaven i et sikkert, sundt og
m.m. gennem flere år har medført et stort pres på mange
udviklende arbejdsmiljø hele arbejdslivet.
sygeplejerskers tid og mulighed for at udøve sygepleje med
Der er evidens1 for, at muligheden for at udøve sygepleje
en ordentlig kvalitet. Kravene hænger ikke sammen med de
af høj faglig kvalitet og arbejdsmiljøet på en arbejdsplads
ressourcer – tid, penge og kompetencer – der er nødvendige
hænger meget tæt sammen. Gode vilkår for fagligheden
for at kunne opfylde kravene.
giver et godt arbejdsmiljø og omvendt. Den sammenhæng
På DSR’s kongres i maj 2014 stillede Hovedstadens kreds-
er et af de styrende parametre for kredsens arbejde med
bestyrelse forslag om, at arbejdsgiverne forpligtes til at sikre
arbejdsmiljø og arbejdsliv (Se hele strategien og tilhørende
overensstemmelse mellem sygeplejerskernes opgaver og de
handleplan på www.dsr.dk/hovedstaden).
personalemæssige ressourcer og kompetencer på den enkel-
Kredsbestyrelsen har i den seneste periode arbejdet
te arbejdsplads. Hovedbestyrelsen arbejder videre med dette
med fem indsatser, som alle relaterer sig til arbejdslivet som
forslag. Samtidig har Kreds Hovedstadens kredsbestyrelse og
sygeplejerske. En gruppe har arbejdet med rummelighed på
formandskab igangsat et lokalt arbejde med problemstillin-
arbejdsmarkedet, se andetsteds i kapitlet.
gen. Det kan du læse om flere steder i denne beretning.
Professor Tage Søndergaard Kristensen: Sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø.
1
Teamarbejdsliv: Kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren. Dokumentationsrapport 2.
Indsats på det medicinske område
I juli 2015 har DSR på landsplan i samarbejde med Danske
Patienter, Ældresagen, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd
og FOA fremsat seks tiltag, som skal mindske overbelægningen på i sær de medicinske afdelinger (se hele udspillet på
www.dsr.dk/hovedstaden.)
Kredsen følger op på udspillet over for politikere i Region
Hovedstaden. Kredens repræsentanter i det Regionale
Medarbejderudvalg (RMU), Vibeke Westh og Vibeke Schaltz
har sat gang i et lokalt samarbejde med Yngre Læger for at
lægge yderligere pres på regionens politikere og ansvarlige
embedsmænd. Alt for mange medicinske sengepladser er
blevet lukket, og kommunernes opfølgende tilbud til den
ældre medicinske patient er ikke fulgt med behovet.
DSR ønsker, at det medicinske speciale skal prioriteres højt,
og der skal satses på, at personalet får rammer og kompetencer til at udøve behandling og pleje med høj kvalitet. Det omfatter også bedre mulighed for at have et kvalificeret samarbejde
på tværs af og i hospitalerne og over sektorgrænserne.
Foråret 2015 bød som mange gange før på massiv
overbelægning på både de medicinske afdelinger og på
akutafdelinger i Region Hovedstaden. Både patienter, til-
”Vi kan naturligvis ikke stiltiende se på, at vores medlemmer
lidsrepræsentanter og DSR, herunder kreds Hovedstaden,
arbejder under vilkår, som hver dag kan bringe deres auto-
var synlige i medierne for at advare om patientsikkerhe-
risation i fare, fordi de ikke har mulighed for at udføre deres
den, som blev udfordret af det høje arbejdspres og den
arbejde ordentligt. Naturligvis går det massive arbejdspres
massive overbelægning.
ud over patientsikkerheden. Alt andet er blot en omskrivning
Kredsen har også bragt problematikken omkring det me-
af den virkelighed, der møder vores medlemmer hver dag i
dicinske område, arbejdspres, overbelægning osv. ind i den
øjeblikket”, sagde kredsnæstformand Vibeke Schaltz i TV 2
politiske debat om ressourcer til sundhedsvæsenet i forhold
Lorry 17. marts 2015 i forbindelse med overbelægning på
til økonomiaftaler, folketingsvalg og finanslov. Se kap. 4.
regionens medicinske afdelinger
OMKREDS H
03 | 15
Påbud fra Arbejdstilsynet
For første gang har Arbejdstilsynet i 2014 gennemført en
undersøgelse på en enkelt faggruppes – nemlig sygeplejerskernes - psykiske arbejdsmiljø. De har interviewet ledere,
medarbejdere og tillidsvalgte sygeplejersker på hospitaler
og psykiatriske afdelinger over hele landet. I foråret 2015
kom resultatet: 60% af de undersøgte arbejdspladser fik en
eller anden form for påbud af tilsynet. Massivt arbejdspres
dag ud og dag ind, dobbeltvagter, mange afbrydelser, dårlig
samvittighed og frygt for at overse livsvigtige parametre og
symptomer hos patienterne er nogle af de forhold, Arbejdstilsynet har fundet også på Region Hovedstadens hospitaler.
Ledelserne på afdelinger, der har fået påbud, har skullet
udarbejde handleplaner for, hvordan man vil forbedre det
psykiske arbejdsmiljø. Her har de lokale tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter været involveret, og kredsen har
støttet op om det arbejde. Desuden har DSR med Sundhedskartellet, FOA og Yngre Læger inviteret sig selv til
Efter en længere periode med dårligt psykisk arbejdsmiljø i
møde med beskæftigelsesministeren, fordi Arbejdstilsynets
Bevillingsenheden i Rudersdal kommune fik ledelsen et påbud
undersøgelse viser, at presset på sundhedsvæsnet ikke kun
fra Arbejdstilsynet, som ledelsen imidlertid ikke ønskede at an-
kan løses lokalt. Det er et samfundsproblem, som politikere i
erkende. Efter mange drøftelser mellem ledelse, medarbejdere
regioner og Folketing skal tage sig af.
og DSR Kreds Hovedstaden nåede sagen forsiden af den lokale
Kredsen har fortsat opmærksomhed på at følge op på
Arbejdstilsynets påbud.
avis i Rudersdal. Sagen endte med, at ledelsen accepterede
Arbejdstilsynets påbud og fik sat en handleplan i værk.
Mindre fleksibilitet
og overskud
Arbejdspladsernes rummelighed er under stort pres i både
primær- og sekundærsektoren. Det mærker tillidsrepræsentanter og kredsens faglige konsulenter dagligt. Stramme
økonomiske rammer og krav til effektivitet betyder, at
medarbejdere hurtigere og hyppigere fyres ved sygdom.
Tendensen er kun forstærket i det seneste år.
Stadigt flere medlemshenvendelser handler om stress, og
henvendelserne kommer nu også fra nyuddannede. Det er
en bekymrende udvikling. Den nye fleks- og førtidsreform,
der trådte i kraft i 2013, har ikke haft den ønskede effekt. Det
er kredsens konklusion, at reformens intentioner om større
arbejdsgiveransvar for bedre inklusion af ramte medarbejdere
ikke fungerer. Sygdom, udbrændthed, stress mv. bliver i stigende
grad gjort til den enkelte medarbejders ansvar, ikke et kollektivt
ansvar, som arbejdspladsen skal bidrage til at løse.
Antallet af fleksjob er konstant eller for nedadgående. Som
hidtil opretter Københavns kommune flest fleksjob (fem aftaler
forhandlet i 2015), mens Region Hovedstaden stort set ikke
opretter fleksjob, men derimod nedlægger eksisterende jobs,
når ressourcerne presses.
Kreds gik ind i fyringssag
En kræftramt sygeplejerske ansat i Frederikssund kommune
blev omkring årsskiftet fyret efter kun seks ugers sygemelding, uden at kommunen gjorde en indsats for at få kvinden
tilbage på arbejde, som hun selv ønskede. Kredsen gik aktivt
ind i sagen ved kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich
(foto), som kritiserede kommunen for brud for på egne lokale
MED-aftaler. Sagens håndtering og principielle karakter
skabte stor medieomtale lokalt og mundede efter kredsens
vedholdende indsats ud i et forlig i foråret 2015.
13
14
KAPITEL 3: DIT ARBEJDSLIV
KB-indsats: Fokus på rummelighed
En gruppe i kredsbestyrelsen med kredsnæstformand Char-
for at understrege, at rummelighed ikke kun er et spørgsmål
lotte Engell som tovholder har arbejdet med temaet ”Hvordan
om ledelsens ansvar for at overholde reglerne, men skal tage
kan vi sikre et godt sygeplejerskeliv – hele livet?” Gruppen
afsæt i en fælles dialog om gensidig respekt og den ønskede
har fokuseret på rummeligheden på arbejdspladserne og har
kultur på arbejdspladsen.
udarbejdet dilemmakort, som lægger op til at tage fat om
nogle af tabuerne på arbejdspladserne: Er det muligt at skabe
Gruppen inviterede primo juni 2015 til et medlemsmøde
om de sidste år på arbejdsmarkedet, hvor ca. 30 medlemmer
plads til individuelle og livsfaseafhængige ønsker og behov i
inspirerede hinanden og drøftede ideer til, hvordan sygeple-
hverdagen – eksempelvis i vagtplanlægningen? Det har været
jersker kan håndtere den højere pensionsalder kombineret
gruppens ønske at løfte diskussionen ud på arbejdspladserne
med et højt arbejdstempo.
Strategi for bedre
psykiatrisk sygepleje
Kredsbestyrelsen har vedtaget en strategi for forbedringer af den psykiatriske
sygepleje, se www.dsr.dk/hovedstaden under kredsbestyrelsens arbejde. Den
er udarbejdet i et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne på området. I
forlængelse af Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøstrategi bygger strategien for
psykiatrien på at forbedre mulighederne for læring, faglig udvikling, god faglig
kvalitet og forskning inden for psykiatrisk sygepleje.
I en undersøgelse af sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø fra 2013 har forsker Tage Søndergård vist, at rolleuklarhed i forhold til opgaver og faggrænser er psykiatriens største arbejdsmiljøproblem. Derfor har Kreds Hovedstaden tilbudt et særligt forløb i kredsens Koncept Fagidentitet for psykiatriske
sygeplejersker. Forløbet starter i efteråret 2015.
Kerneopgaven i fokus
Fokus på kerneopgaven
på en arbejdsplads
bidrager til at skabe
bedre trivsel på arbejdspladsen. Medarbejderne
skal ikke lave det samme,
men de skal lykkes
med det samme. Det
budskab, som ligger
helt i tråd med kredsens
arbejdsmiljøstrategi,
kom fra oplægsholder og
forfatter Anders Seneca,
da ca. 200 arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
og ledere var til stormøde
i juni 2015. Temaet for
mødet var kerneopgaven
og selvledelse.
OMKREDS H
03 | 15
Medicinske afdelinger,
akutområdet og psykiatrien
Forløb for
stressramte
I kredsens arbejdsmiljøstrategi er der fokus på tre områder
Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøstrategi understreger,
af sygeplejen som både forskning og medlemmer har
at arbejdsmiljøproblemer ikke skal individualiseres, men
peget på som særligt udfordrede i forhold til arbejdsmil-
betragtes som et kollektivt ansvar for arbejdspladsen. Det
jøet og muligheden for at udøve sygepleje af høj kvalitet.
er den enkelte, der rammes af et dårligt arbejdsmiljø, men
Det drejer sig om:
løsningerne skal blandt andet også findes på arbejdspladsen.
Det medicinske område, hvor kredsen fortsætter og
Kredsbestyrelsen har prioriteret budgetmidler til at
intensiverer arbejdet for at forbedre balancen mellem
gennemføre et gruppeforløb for medlemmer, der er blevet
krav og ressourcer (se s. 12)
ramt af stress. Otte medlemmer har mødtes fem gange
Akutområdet, hvor mange store omstruktureringer og ny
over et par måneder. Med kredsens arbejdsmiljøkonsulent
arbejdsdeling mellem kommuner og regioner i de sidste
som facilitator har de fået støtte til at blive opmærk-
år, har belastet arbejdsmiljøet (se kap 4)
somme på stresssignaler, og hvordan man kan forebygge
Psykiatrien, hvor især rolleuklarhed og manglende faglig-
stress. Der vil blive gennemført endnu to gruppeforløb i
hed i arbejdet giver problemer for arbejdsmiljøet blandt
efteråret 2015. Herefter beslutter kredsbestyrelsen, om
sygeplejersker (se foregående side)
forløbene skal fortsætte.
Styring med faglighed
I OmKredsH 1-2015 er temaet styring af sundhedsvæsenet. Temaet illustrerer, hvordan meningsløs
dokumentation tager fokus væk fra kerneopgaven.
En af vejene til et bedre arbejdsmiljø er muligheder
for at bruge sin faglighed i et tæt samarbejde med
I OmKreds H 1-2015 var
patienter/borgere, skabe arbejdsgange og menings-
fokus på styring i sundheds-
fuld dokumentation, der understøtter målene.
væsenet. Årets øvrige numre
I forhold til at skabe politisk forandring er kred-
af kred­sens kvartalsblad
sens argument derfor, at styringen af sundheds-
OmKreds H har haft temaer
væsnet skal tage udgangspunkt i resultaterne
om løn og arbejdstid, stress
for patienterne – ikke i måling af processer og
og inddragelse af borgere
skemaer ved hjælp af antallet af forkerte eller
og patienter. Se alle blade
rigtige flueben. Det sidste udhuler fagligheden
og sygeplejerskernes motivation.
på www.dsr.dk/hovedstaden
under Kredsbladet OmKreds H.
Når arbejdsevnen
er nedsat
Koncept
Fagidentitet
Kreds Hovedstaden har et velfungerende netværk
Kredsen afholder hvert år et forløb for arbejdsplad-
for sygeplejersker med varig nedsat arbejdsevne.
ser, der ønsker at styrke sygeplejerskernes faglige
Netværket mødes jævnligt i kredsens lokaler og støt-
identitet. Fra marts 2016 kan alle interesserede
ter hinanden socialt og i forhold til den livssituation,
arbejdspladser komme med i et nyt forløb. Se mere
deltagerne befinder sig i. Se www.dsr.dk/hovedstaden
på www.dsr.dk/hovedstaden/fagidentitet.
under Netværk og klubber.
15
16
KAPITEL 4: DIN ORGANISATION – VORES SAMFUND
Din organisation – vores samfund
For Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er det en væsent-
I det forgange år har kredsens formandskab og mange sy-
lig opgave at søge indflydelse på politiske og administrative
geplejersker optrådt hyppigt i medierne, ligesom kredsen har
beslutninger, som påvirker sundhedsvæsenet og dermed
haft stort fokus på den politiske dialog med beslutningstagere
medlemmernes fag og arbejdsliv.
og på at blive inviteret inden for i netværk og samarbejder.
Det gør vi i form af konstant arbejde på mange niveauer for at
To arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen har sat særligt
forbedre løn og arbejdsvilkår og sikre sygeplejersker attraktive
fokus på faget og sygeplejerskers funktioner i relation til det
jobmuligheder nu og i fremtiden. Denne beretningsperiode er
omgivende samfund og udviklingen i sundhedsvæsenet.
ingen undtagelse. Stadig flere beslutningstagere får særligt øje
Deres opgave har handlet om at dykke ned i henholdsvis syge-
på sygeplejerskers brede og dybe sundhedsfaglige kompetencer
plejerskers roller i fremtidens sundhedsvæsen og påvirkning
i en tid, hvor stram økonomi og ændrede opgaver stiller krav til
af de samfundsskabte rammer for god sygepleje og faglighed.
både kvalifikationer og fleksibilitet, ikke mindst i kommunerne.
Læs mere om deres konkrete indsats her i kapitlet.
Kredsen og kommunerne
På den kommunale DSR-dagsorden er det tydeligt, at stadig
centre, som er blevet til i samarbejde med sygeplejersker ansat
flere beslutningstagere retter fokus mod sygeplejerskers brede
på lokale plejecentre. Den er sendt til beslutningstagere i alle
sundhedsfaglige kompetencer. Kredsen udsendte i efteråret
29 kommuner i kredsen. Pjecen har vakt stor og bred interesse
2014 et budgetkatalog til alle 29 byråd og andre relevante
siden lanceringen på et velbesøgt debatmøde i juni 2015.
beslutningstagere i kommunerne med en række konkrete forslag
til forbedrede sundhedsydelser, øget fokus på forebyggelse og
Læs om sundhedsplejerskernes rolle og tiltag for sundhedsplejersker i kap. 5
bedre udnyttelse af kommunens budget til sundhed, syge- og
ældrepleje. Kataloget er tænkt som inspiration til budgetforhandlingerne og er også udsendt i år med fokus på budget 2016.
Kredsen har i årets løb arbejdet målrettet på at sprede budskabet om at sikre bedre kvalitet på plejecentre, herunder at det
er en god investering at få flere sygeplejersker ansat. Kredsens
indsats var i forvejen påbegyndt og indgår derfor som et af de
drivende elementer i DSR’s kongresbeslutning fra 2014 om at
styrke indsatsen på området. Indsatsen har udmøntet sig i et
katalog med 10 konkrete anbefalinger til bedre kvalitet på pleje-
Flere sygeplejerske-jobs
Der er blevet flere stillinger for sygeplejersker i regioner og kommuner i de
seneste år, ikke mindst i Hovedstadsområdet, hvor stigningen er markant.
Tal fra DSR Analyse viser f.eks. en vækst i antallet af stillinger (basis- og
specialsygeplejersker) på 21% i Region Hovedstaden i perioden 2008-2015.
I 2014 var antallet af beskæftigede sygeplejersker på landsplan 66.666,
33.602
Regionerne,
hele landet,
januar 2015
Kommunerne,
hele landet,
januar 2015
hvilket er en stigning på godt 15% siden 2002.
I tabellen herunder ses udviklingen i antal stillinger (ledere undtaget) i
kredsens område i perioden 2010-15:
Region Hovedstaden
Kommuner i Region
Hovedstaden i alt
Januar 2010
Januar 2014
Januar 2015
10037
10597
10802
1876
2415
2554
9.146
OMKREDS H
03 | 15
Kredsen og Region Hovedstaden
Det seneste år har kredsen gjort sin politiske stemme kraftigt
Som en direkte udløber af diskussionen om krav og ressour-
gældende i forbindelse med forhandlingerne om regioner
cer har kredsen også været meget synlig i forhold til de store
og kommuners økonomi 2016 og genåbningen af region
udfordringer omkring overbelægning og massivt pres på de
Hovedstadens budget 2015 med store millionbesparelser til
medicinske afdelinger (se kap 3 og www.dsr.dk/hovedstaden).
følge: 190 mio. i indeværende år og forventet 225 mio. i 2016.
Kredsen benytter mange lejligheder til at markere holdninger
Kredsformand Vibeke Westh (foto herover) stod i starten
og handlinger. Det har i år blandt andet være ved valgkampen
af maj i sin egenskab af næstformand for det regionale sam-
op til folketingsvalget i juni 2015, Folkemødet på Bornholm
arbejdsudvalg RMU bag et fælles landsdækkende opråb op til
i juni og mærkedage som 1. maj, markeringen af kvindernes
de årlige økonomiforhandlinger. De fem RMU-næstformænd
100-års valgret og Copenhagen Pride paraden i august.
sendte et klart budskab til regionsråd og regering om, at
Kredsen har også været aktiv med faglig og politisk indsats i
politikerne gambler med sundhedsvæsenet, fordi de snævre
forhold til de overordnede dagsordener omkring det fællesre-
økonomiske rammer, medicinprisernes himmelflugt og de
gionale IT-projekt Sundhedsplatformen (se omtale andetsteds
fortsatte krav om effektivisering går ud over kvaliteten og
i kapitlet), den fortsatte udvikling i akutberedskabet og i re-
presser medarbejderne urimeligt. De allernyeste tal fra regio-
gionens Hospitals- og Psykiatriplan HOPP 2020. Det medfører
nerne viser, at aktiviteten i sundhedsvæsenet steg med 6,2%
store forandringer for specialeplanlægning og hospitalsstruktur
fra 2013 til 2014, hvilket er rekord. Stigningen skyldes både
i regionen og dermed berører sygeplejerskernes arbejdspladser.
hurtigere henvisninger og flere screeninger.
Hverdagen på hospitalerne er under konstant forandring med
Kredsen har også henvendt sig til udvalgte politikere i det
større enheder og deraf følgende fusioner mellem store hospi-
nye Folketing for at skabe opmærksomhed på den mangel på
taler, kortere liggetider, flere udefunktioner og de konstante
sammenhæng mellem krav og ressourcer, sundhedsvæsenet
krav om effektivisering. Forandringshastigheden er fremhævet
oplever. Som abonnent på kredsens nyhedsmail bliver du holdt
i kredsens arbejdsmiljøstrategi, og kredsen bestræber sig på i
løbende informeret om kredsens politiske indsats og handlin-
samarbejde med de tillidsvalgte at være på forkant, når foran-
ger. Tilmeld dig på www.dsr.dk/hovedstaden.
dringerne berører sygeplejerskernes arbejdsliv.
17
18
KAPITEL 4: DIN ORGANISATION – VORES SAMFUND
KB-arbejdsgruppe: Kommunale akutfunktioner
En gruppe på seks kredsbestyrelsesmedlemmer med kreds-
Gruppen har også haft tæt dialog med tre udvalgte kom-
næstformand Kristina Robins som tovholder har i perioden
muner om deres håndtering af borgere med behov for akut
arbejdet med temaet ”Sygeplejerskens rolle og funktioner i
hjælp uden for hospitalets regi, herunder fokus på at undgå
fremtiden”. I lyset af den hastige udvikling på akutområdet
unødige indlæggelser. Indsatsen blev foreløbig afsluttet med
i regionen valgte gruppen at se nærmere på kommunale
en videnscafe i kredsen om kommunale akutfunktioner i april
akutfunktioner. Deltagerne gennemførte derfor en spørge-
2015 i kredsen, hvor over 60 medlemmer deltog og hørte på
skemaundersøgelse med lærerige resultater for at skaffe et
erfaringer fra spørgeskemaundersøgelsen og oplæg fra to
bedre overblik over et område med stor uensartethed, men
kommuner med vidt forskellig tilgang til opgaveløsningen.
også stor faglig og politisk opmærksomhed.
KB-arbejdsgruppe:
Sygeplejerskers hverdag
En af de i alt fem politiske arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen har arbejdet med temaet
”Hvordan kan vi påvirke de samfundsskabte rammer for god sygepleje og faglighed?” med
kredsnæstformand Signe Hagel Andersen som tovholder. Formålet var at give politikere og
andre indsigt i sygeplejerskers hverdag og synliggøre konsekvensen af beslutninger på området.
Indsatsen understøtter tillige kongresbeslutningen fra 2014 om at synliggøre ubalancen mellem
de krav, der stilles til ydelserne i sundhedsvæsenet på den ene side og på den anden side de
ressourcer, der afsættes politisk og administrativt til at løse disse opgaver.
Resultatet af KB-gruppens arbejde blev en dagbog med en række beretninger fra sygeplejersker med forskellige funktioner i sundhedsvæsenet. Beretningerne blev understøttet med
fakta, tal og analyser til at belyse netop gabet mellem krav og ressourcer. Dagbogen blev klar til
offentliggørelse på Folkemødet på Bornholm i juni 2015. Den er desuden blevet delt flittigt på de
sociale medier. Den er også sendt til en lang række beslutningstagere i region og kommuner med
opfordring til politikerne om at lade sig inspirere til efterårets kommende budgetforhandlinger.
Folketingsvalget og DSR
Op til Folketingsvalget i juni lancerede DSR kampagnen
diskutere sundhedspolitiske holdninger med lokale kandidater.
#TidTilKvalitet – en stor kampagne med fokus på kvalitet i
Desværre måtte flere fortrinsvis ”blå” kandidater melde fra med
sundhedsvæsenet. Sygeplejerskers egne fortællinger om kon-
kort varsel, så især rød blok blev repræsenteret på mødet.
sekvenser af den travle hverdag på især hospitalerne fik stort
Også 10. juni kunne sygeplejerskerne møde kandidater
pressegennemslag og skabte som ønsket opmærksomhed på
fra de ni opstillingsberettigede partier ved et valgmøde på
vilkårene i sundhedsvæsenet. Også sygeplejersker, tillidsvalgte
Rigshospitalet, arrangeret af RKU, som er medarbejderrepræ-
og DSR’s lokale formandskab deltog aktivt i kampagnen.
sentanternes fælles forum i Region Hovedstaden. Omkring
26. maj, dagen før valgets udskrivelse, afholdt kredsen et vellykket valgmøde, hvor engagerede medlemmer fik lejlighed til at
60 deltagere hørte kandidaterne debattere under ledelse af
kredsformand Vibeke Westh og en ordstyrer.
19
OMKREDS H
03 | 15
DSR-synlighed på Folkemødet
Kredsens formandskab og en række kredsbestyrelsesmedlemmer
deltog igen i år på Folkemødet på Bornholm, som i år bar præg af det
forestående Folketingsvalg.
DSRs repræsentanter var meget synlige på Folkemødet og deltog
ivrigt i debatter i eget og andres telte, delte budskaber ud fra en
ladcykel på pladsen (foto herover) og lavede happenings. Kredsen
var vært ved et arrangement i DSR-teltet, hvor speed-debatter
om manglen på sammenhæng mellem krav og ressourcer mellem
forskellige aktører trak mange tilhørere til.
Kredsen har tovholderfunktion på to beslutninger fra kongressen i maj
2014, nemlig Ulighed i sundhed (se kap. 5) og Flere sygeplejersker på
plejecentre (dette kapitel). Kredsen er desuden involveret i opfølgningen på yderligere to beslutninger. Den ene handler om at arbejde for,
at flere mænd vælger at uddanne sig til sygeplejerske – en indsats,
som blandt andet mundede ud i en større happening på Folkemødet
2015 (foto). Den anden beslutning retter sig mod at sætte fokus på den
manglende sammenhæng mellem krav og ressourcer i sundhedsvæsenet, som bl.a. kampagnen #TidTilKvalitet er udtryk for.
Kredsen uddanner Meningsdannere
Kredsbestyrelsen besluttede i 2013 at
en lang række debatindlæg i medier, radio
afsættes økonomi til at uddanne flere
bruge budgetkroner på at uddanne et
og tv, ligesom de debatterer flittigt på det
Meningsdannere i de kommende år.
hold faglige Meningsdannere – sygeple-
sociale medie Twitter under #SplIndefra
jersker, som har noget på hjerte og lyst til
og står bag bloggen Sygeplejen Indefra.
desuden i årets løb deltaget på FTFs
at stå offentligt frem med deres holdnin-
Læs mere på www.dsr.dk/hovedstaden
særlige politiske Talentuddannelse
ger, Formålet var at sætte sygeplejerskers
under ”Sygeplejen indefra”. I efteråret
sammen med medlemmer fra andre
hverdag og viden på den offentlige
2015 afgør kredsbestyrelsen, om der skal
FTF-faggrupper.
To kredsbestyrelsesmedlemmer har
dagsorden om sundhedsområdet, som
ofte tegnes af andre interessenter.
Kredsen tilrettelagde sammen med
tænketanken Cevea et forløb bestående
af et seminar og syv undervisningsdage
10 I Ekstra Bladet
re, der gennemførte forløbet, blev udvalgt
på baggrund af en motiveret ansøgning.
De repræsenterer faget bredt og har haft
REDIGERET AF BJARNE KRISTENSEN
Ekstra
EkstraBladet
BladetI 11
I 11
MANDAG
MANDAG
13.13.
JULI
JULI
2015
2015... ...
REDIGERET
REDIGERET
AF BJARNE
AF BJARNE
KRISTENSEN
KRISTENSEN
Stress koster på patienternes sikkerhed
MÅ PRIORITERE VIGTIG PATIENTPLEJE FRA: Jonas Ørting er en af de sygeplejersker,
sygeplejersker,der
deroplever
opleveren
enhverdag
hverdagmed
medfor
forhøjt
højttempo
tempo
Hospitalerne
Hospitalerne
må
måtage
tageansvar
ansvar
fra januar til juni 2015 for sygeplejersker,
der er medlem af kredsen. De 23 deltage-
MANDAG 13. JULI 2015
Dagens tema:
Stressede
sygeplejersker
Sygeplejersker slider sig
ned og laver fejl, fordi
presset er for stort.
Hospitalsafdelinger taler ikke sammen og
misser livsnødvendig information. Svage patienter køres over af systemet.
De rædselshistorier,
som brugerne dagligt
kontakter Ekstra Bladet
med, er forskellige, men
pointen er den samme:
Du skal være stærk for
at være syg i Danmark.
Over de næste uger
sætter Ekstra Bladet
fokus på de største
også
rigtig
glad
for,
jegjeg
også
rigtig
glad
for,
at at
detdet
indgår
i forårets
aftale
med
indgår
i forårets
aftale
med
faglige
organisationer,
dede
faglige
organisationer,
at at
skallave
laveenenstørre
størrear-arvi viskal
– Vi
– Vi
erer
godt
godt
klar,
klar,
at at
der
der
erer bejdsindsats
bejdsindsats omkring
omkring ar-artravlt
travltpåpåsygehusene,
sygehusene,detdet bejdsmiljøet.
bejdsmiljøet.
tror
tror
jegjeg
såmænd,
såmænd,
der
der
erer
påpå ViVi
skal
tilbyde
arbejdsmilskal
tilbyde
arbejdsmilrigtig
rigtig
mange
mange
arbejdspladser.
arbejdspladser. jø-bistand
jø-bistand
forskellige
tiltil
dede
forskellige
Derfor
Derfor
erer
detdet
også
også
vigtigt,
vigtigt,
at at regionale
regionale arbejdspladser,
arbejdspladser,
sygehusene
sygehusenetager
tagerhånd
håndomom som
som
ønsker
det.
sætter
ønsker
det.
OgOg
vi vi
sætter
dedeudfordringer,
udfordringer,der
derer,er,ogog også
også
større
projekt
i gang,
et et
større
projekt
i gang,
især
især
tager
tager
hånd
hånd
omom
dede
afdeafde- der
der
skal
afdække,
hvad
der
skal
afdække,
hvad
der
linger,
linger,
der
der
føler
føler
sigsig
presset,
presset, giver
giver
stresset
arbejdsdag,
enen
stresset
arbejdsdag,
siger
siger
Danske
Danske
Regioners
Regioners
forfor- ogog
hvordan
kommet
hvordan
vi vi
kommet
detdet
tiltil
mand
mand
forfor
sundhedsudvalget,
sundhedsudvalget, livs.
livs.
kan
komme
med
SåSå
kan
vi vi
komme
med
Ulla
Ulla
Astman,
Astman,
tiltil
Ekstra
Ekstra
BlaBla- nogle
noglelangt
langtflere
flerekonkrete
konkrete
det.
det.
redskaber
arbejdsredskaber
tiltil
dede
dede
arbejds– Vi
– Vi
harhar
fulgt
fulgt
enen
sygeplejerske,
sygeplejerske, pladser,
pladser,
som
oplever
stress.
som
oplever
stress.
Jonas
Jonas
Ørting,
Ørting,
som
som
siger
siger
’at’at
derder
bliver
bliver
kortere
kortere
ogog
kortere
kortere
melmellem
lem
dede
dage,
dage,
hvor
hvor
han
han
mener,
mener,
han
han
udfører
udfører
et et
godt
godt
stykke
stykke
ar-arbejde,
bejde,
fordi
fordi
han
han
bliver
bliver
presset
presset
systemet’.
Kan
være
af af
systemet’.
Kan
detdet
være
rig-rigtigt?
tigt?
– Jamen
her
svaret
– Jamen
her
erer
svaret
jo,jo,
at at
man
skal
ind
som
ledelse
man
skal
gågå
ind
som
ledelse
– Jonas
Ørting
siger,
han
tage
hånd
udfor- – Jonas
ogog
tage
hånd
omom
dede
udforØrting
siger,
at at
han
fårfår
mindre
mindre
tale
dringer
være
med
dringer
ogog
være
med
tiltil
at at
ta-ta- mindre
ogog
mindre
tidtid
til til
at at
tale
medpatienterne
patienterneogoghjælpe
hjælpe
drøftelsen
med
personalet med
gege
drøftelsen
med
personalet
dem
igennem
deres
sygdomsi forhold
hvad
skal
i forhold
til,til,
hvad
vi vi
skal
nå,nå, dem
igennem
deres
sygdomsforløb.
Det
jeres
ansvar,
hvad
kan
når
der forløb.
ogog
hvad
vi vi
kan
nå,nå,
når
der
Det
er er
velvel
jeres
ansvar,
patienterne,
eksempel
overbelæg- at at
forfor
eksempel
erer
overbelægderder
er er
tidtid
til til
patienterne,
nårnår
bliver
indlagt
hospitalerning
afdeling,
man dede
ning
påpå
enen
afdeling,
såså
man
bliver
indlagt
påpå
hospitalerne?
som sygeplejersker
sygeplejersker ikke
ikke ne?
som
– Jo
bestemt,
hvert
bliskal
tro,
man
skal
hele – Jo
skal
tro,
at at
man
skal
nånå
hele
bestemt,
ogog
hvert
årår
bliver
der
indlagt
mere
end
paletten
skal
lave ver
paletten
ogog
skal
ståstå
ogog
lave
der
indlagt
mere
end
enen
millionpatienter
patienterpåpåvores
vores
sværeprioriteringer
prioriteringeri ienen million
svære
Vores
Vores
medarbejdere
medarbejdere
påpåsygehusene
sygehusene
udfører
udførerenenenorm
enorm
høj
højkvalitet.
kvalitet.
20
KAPITEL 4: DIN ORGANISATION – VORES SAMFUND
1813 og akutområdet under lup
Primo 2015 udkom den samlede evalueringsrapport om Region
Hovedstadens præhospitale akutberedskab, udarbejdet af
analyseinstituttet KORA. Rapporten konkluderer, at strukturen
grundlæggende er fornuftig og hensigtsmæssig. Brugertilfredsheden med 1813 er meget høj og borgernes samlede
ventetid er faldet. Der er fortsat udfordringer med strukturen og
især rekruttering af almenmedicinske speciallæger og erfarne
sygeplejersker med relevant kompetence. Samtidig er antallet af
ambulancekørsler over hele landet steget markant i 2015.
I foråret 2015 afsluttede Region Hovedstaden og PLO
forhandlinger om en ny samarbejdsstruktur i akutberedskabet. Forhandlingerne havde til formål at få flere praktiserende
læger ind i opgavevaretagelsen i vagttid i regi af regionens
Præhospitale Virksomhed, men sluttede uden resultat.
Der er dermed åbnet for et fornyet fokus på rekrutteringen
af langt flere sygeplejersker end de aktuelle godt 50 fuldtidsstillinger. Et notat fra foråret 2015 peger på, at akuttelefonen
vil fungere optimalt, såfremt der ansættes yderligere 35
sygeplejersker. Kredsformand Vibeke Westh pointerede i den
forbindelse, at dette bl.a. vil kræve en lønmodel med flere
penge til sygeplejerskerne, politisk genovervejelse af de
eksisterende servicemål om en svartid på tre minutter og ikke
mindst en målrettet indsats for at forbedre arbejdsmiljø og –
vilkår for medarbejderne på akuttelefonen.
Politisk fokus: Medicinsk og akut
Kredsens formandskab mødes jævnligt med regionsrådsformand Sophie Hæstorp og andre politiske og faglige interessenter
i en referencegruppe, som skal se på særlige udfordringer med struktur, organisering og rekruttering/fastholdelse særligt på
det medicinske og det akutte område. Ikke mindst akutmodtagelserne er berørt af løbende omorganisering og udvikling.
Kredsen bidrager til den politiske referencegruppe med input og forskelligt understøttende materiale for at pege
præcist på udfordringer og foreslå holdbare løsninger, der skal sikre attraktive arbejdspladser. I forhold til medlemmerne holder kredsen løbende møder med de tillidsvalgte og med de ledende oversygeplejersker om indsats og DSRs
påvirkningsmuligheder. I efteråret 2015 afholder kredsen også medlemsmøder særligt henvendt til sygeplejersker,
der bliver berørt af forandringerne på det medicinske og akutte område.
Sundhedsplatformen på vej
I årets løb har et meget omfattende tværregionalt IT-projekt
Udrulningen af Sundhedsplatformen påbegyndes i maj på
til fælles journalisering og dokumentation af patientdata
Herlev-Gentofte hospital og fortsætter på de øvrige hospita-
taget fart og form. Region Hovedstaden og Region Sjælland
ler efter tur. Seks uger før lokal lancering sættes et påkrævet
samarbejder om udvikling og implementering af en stor fælles
uddannelsesforløb i gang, og det er en ledelsesmæssig
Sundhedsplatform. Læs mere i OmKreds H 2-2015 og 4-2015.
beslutning, at der ikke bliver mulighed for at afholde restferie
Ca. 55 sygeplejersker i kredsens område er udlånt til projektet
fra 1. april 2016 på Herlev-Gentofte Hospital. Udrulningen vil
i en treårig periode med særlig fokus på klinisk tilretning og ud-
påvirke ferieafvikling og øvrige uddannelsestilbud og –forløb
vikling af platformen. I forsommeren 2015 afsluttede kredsen
på hospitalerne generelt, men kredsen har betinget sig, at al-
lokallønsforhandlinger for sygeplejerskerne tilknyttet projektet.
lerede påbegyndte uddannelsesforløb afvikles som planlagt.
KAPITEL 5: DIT FAG
OMKREDS H
03 | 15
Dit fag
21
Kvaliteten af den kliniske undervisning er meget afhængig
af de kliniske vejlederes rammer og uddannelse. Bedre sammenhæng mellem klinik og teori er en mærkesag for kredsen.
Sygeplejerskers kompetencer er efterspurgte i sundhedsvæsnet, også i det sundhedsvæsen, der tegner sig i fremtiden.
Fotograf: Lena Rønsholdt
Flere ældre og flere, der lever længere med kronisk sygdom
taler direkte ind i sygeplejens kerne: Patientens levede liv med
sygdom og konsekvenserne af sygdom og behandling.
Uddannelse på alle niveauer står højt på kredsens dagsorden, fordi uddannelse hænger uløseligt sammen med
mulighederne for, at sygeplejersker kan udvikle kvaliteten
af sygeplejen og være rustet til at være nøglespillere i det
fremtidige sundhedsvæsen.
Centralt er DSR direkte involveret i udvalg og kommissioner i ministerier og styrelser, der har at gøre med udvikling
og ændringer af professionsuddannelserne. Lokalt er Kreds
Hovedstaden repræsenteret med formand og 1. næstformand i Region Hovedstadens Uddannelsesfaglige Råd, som
vedbestyrelsens uddannelsesudvalg. En råskitse til revision af
vejleder regionsrådet i forbindelse med beslutninger på
professionsbachelor-uddannelserne skulle ligge klar efteråret
uddannelsesområdet i regionen.
2015 og have effekt fra studiestart sommeren 2016. Kredsen
Kredsen arbejder med at påvirke region og kommuner til at
vil fortsat inddrage både vejledere og undervisere i processen.
skabe nye muligheder og jobs for sygeplejersker og udvikle
kvaliteten, der hvor sygeplejersker allerede er til stede. Sam-
UDDANNELSE AF KLINISKE VEJLEDERE
tidig ser kredsen det som en opgave at involvere sygeplejer-
DSR’s kongres i maj 2014 arbejdede også med fremsynsrappor-
sker i at diskutere og komme med input til udviklingsmulig-
ten og den forestående revision af professionsuddannelserne.
hederne for sygeplejens mange forskellige grene og dermed
Et særligt fokus i den anledning er de kliniske vejlederes rammer
være med til at påvirke politikere.
for at udføre deres vigtige arbejde med at skabe læring i klinikken. Der er brug for, at uddannelse af fremtidens sygeplejersker
FREMSYN PÅ UDDANNELSE
bliver prioriteret som en del af kernopgaven i sundhedsvæsnets
I november 2014 udgav Uddannelses- og Forskningsministe-
kliniske hverdag. Det kræver, at de kliniske vejledere har den
riet en rapport om uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet.
fornødne tid, og selv har mulighed for at udvikle og uddanne sig.
Den belyser de fremtidige kompetencebehov på tværs af
sundhedsområdet med særlig fokus på professionsbachelor-
KARRIERE OG FAGLIG UDVIKLING
niveauet. Sideløbende med ministeriets fremsyn stod Sund-
Faglig udvikling er en afgørende faktor for sygeplejerskers
hedskartellet bag en anden rapport for at sikre et bredere
arbejdstilfredshed, og sygeplejerskers viden og kompetence
grundlag for arbejdet med at fremtidssikre uddannelserne.
er afgørende for patientsikkerheden.
DSR er tæt involveret i arbejdet på ministerielt plan.
Det er kredsens holdning, at arbejdsgiverne har pligt til at
Kredsen inviterede såvel de kliniske vejledere som de un-
ajourføre og udvikle sygeplejerkernes faglige viden og at op-
dervisende sygeplejersker fra UCC og Metropol til møder, da
dyrke en kultur med læring i hverdagen. Det bringer kredsen
begge rapporter forelå. Kredsnæstformand Vibeke Schaltz
på dagsordenen i kontakterne med arbejdsgivere og politikere.
tog gruppernes input til resultaterne og den videre
proces medvidere til ho-
Når kredsen byder ind med faglige kurser for sygeplejersker,
er niveauet lagt sådan at deltagerne får et kig ind i best
practice og evidens på området og dermed kan gå tilbage til
arbejdspladsen og argumentere for udvikling og ajourføring af
sygeplejerskernes viden.
KARRIEREUNIVERS
DSR’s karriereunivers, som tilbyder alle medlemmer karriereværktøjer på web, gik i luften sommeren 2015. Kredsen
har været med til at afprøve kurser for sygeplejersker med
kandidat/master-eksamen, som skal indgå i tilbuddet.
Medlemmer kan booke tre typer af individuelle samtaler:
Jobsøgning og karriereafklaring i DSA og uddannelsessamtaler
med særligt uddannede lokale konsulenter i Kreds Hovedstaden. Se mere på www.dsr.dk/karriereunivers .
22
KAPITEL 5: DIT FAG
Forskning
Kredsen har i årets løb fortsat arbejdet for at øge forskning i
struktur i regionen, som er under forhandling i forhold til løn
sygepleje i Region Hovedstaden i samarbejde med forsker-
og skal være implementeret ved udgangen af 2016, bidrager
sygeplejersker og regionens Enhed for Forskning og Innova-
til at sikre en tydelig karrierevej for forskere (se kap. 1 om
tion. Fokus er på at få etableret og udviklet forskningsmiljøer
stillingsstruktur). Den udvikling bakker kredsen op.
for sygeplejersker og at sikre finansiering. Den nye stillings-
Sundhedsplejerskernes
rolle i fremtidens sundhedsvæsen
På DSR’s kongres i maj 2014 var syge- og sundhedsplejerskers
indsats mod social ulighed i sundhed, som handler om at
rolle i at mindske social ulighed i sundhed på dagsordenen, og
øge medlemmernes viden om social ulighed og egne roller i
i marts 2015 udgav DSR et udspil om fremtidens sundhedspleje.
forhold til ulighed i sundhed. Kredsen har lavet et idékatalog,
Kreds Hovedstaden er ved kredsnæstformand Kristina
Robins tovholder for den del af kongresbeslutningens
som er vedtaget i hovedbestyrelsen og som dermed bredes
ud til hele Dansk Sygeplejeråd.
Sundhedsplejen virker
Sundhedspleje virker! Så klart var budskabet fra oplægsholder
sundhed. På fagdagen diskuterede sundhedsplejerskerne,
og professor Bjørn Holstein på kredsens fagdag målrettet
hvor deres efterspurgte kompetencer kan og skal anvendes
sundhedsplejersker i april 2015. 180 kredsmedlemmer deltog,
nu og fremover, f.eks. i forhold til unge omkring seksualitet og
svarende til 1/3 af alle sundhedsplejersker i kredsen.
forebyggelse af misbrug.
Det generelle tilbud til alle familier om en sundhedsplejer-
I forlængelse af fagdagen for sundhedsplejersker afholdt
ske i de første år i barnets liv er en kerneopgave, som styrker
kredsen i september 2015 to dage med fremtidsværksteder,
alle – ikke mindst de sårbare familier. Derfor spiller sund-
hvor fokus var på at styrke indsatsen for at nedbringe social
hedsplejersker en rolle i forhold til at nedbringe uligheden i
ulighed. Læs mere på www.dsr.dk/hovedstaden.
OMKREDS H
03 | 15
Faglighed og roller i psykiatrien
Næsten 200 psykiatriske sygeplejersker
deltog, da kredsen i
Et registreringstyranni i den ambulante
patientens netværk og forskellige samarbejds-
maj 2015 holdt fagdag
psykiatri fik sidst i 2014 fællestillidsrepræsen-
partnere bliver nedprioriteret, fordi det ikke
målrettet medlems-
tanter på tværs af faggrupperne til at reagere
kommer til at figurere nogen steder, og dermed
gruppen. Dagen lagde
både i samarbejdssystemet og i pressen. På
ikke er med til at opfylde kvoten af patienter,
op til refleksion over
grund af en behandlingsgaranti for udredning
der skal ses.
opgaver og roller
af psykiatriske patienter blev der behov for en
DSR har haft foretræde for daværende sund-
i psykiatrien og et
indsats for at forkorte ventelisterne. Midlet
hedsminister Nick Hækkerup og arbejder videre
kritisk blik på, hvad
blev et registreringssystem, som fokuserede
med problematikken. Læs mere om, hvordan
det egentlig vil sige at
ensidigt på kvantitet og ikke på kvalitet: Kun
tillidsrepræsentanter og DSR har arbejdet med
inddrage patienter og
patientens fremmøde i ambulatoriet registre-
sagen i OmKreds H 1-2015, som du kan finde på
pårørende i pleje og
res som en ydelse. Det vigtige arbejde med
www.dsr.dk/hovedstaden.
behandling.
Studerende og karrieren
4. marts 2015 holdt SLS i Hovedstaden for tredje
gang en velbesøgt karrieredag for studerende
og nyuddannede sygeplejersker, hvor 24 erfarne
sygeplejersker fra lige så mange grene af
sygeplejen inspirerede de unge til at udforske
fagets muligheder. En aktiv SLS-bestyrelse i
samarbejde med kredsen stod bag dagen.
Samarbejdet mellem kreds og SLS’ lokale
bestyrelse bliver hele tiden styrket. Kredsen
møder de studerende både ved studiestart, lige
før afslutningen af studiet og ved overrækkelse
af DSR-emblemet, når de studerende dimitterer
som nyuddannede sygeplejersker.
Hospicesygeplejen under forandring
Sygeplejersker på hospices i Kreds Hovedstaden har været
Sygeplejerskerne på hospice inviterede i maj 2015 regions-
samlet for at drøfte de seneste års udvikling på området.
og kommunalpolitikere til en drøftelse af kompetenceudvikling
Mange (kræft)patienter fortsætter aktiv behandling til den
og etiske problemstillinger som følge af udviklingen. Desværre
sidste dag i livet, og et ændret palliationsbegreb betyder, at
blev Folketingsvalget udskrevet samtidig med mødet, og
palliation skal tænkes ind i kroniske forløb på tidligt tidspunkt
politikerne meldte afbud. Mødet blev gennemført alligevel og
(se OmKredsH 2-2015).
planlægges gentaget i efteråret 2015 med politikere.
23
INDKALDELSE TIL
Meet
in Art
Meet
in Art
rs
le
vs
ga
Alle medlemmer af DSR Kreds Hovedstaden er meget velkomne i
Lounge
de
The Gym
GENERALFORSAMLING 2015
Ticket Office
The Swim Centre
& Spa
DGI-byen’s Hotel
INDGANG
MEET IN ART
DGI-BYENS HOTEL
Terrace
DGI-Byens konferencecenter
Tietgensgade 65 (bag Hovedbanegården)
Tirsdag den 27. oktober kl. 17:00-21:30
MAIN ENTRANCE
INDGANG
Shooting Alley (Basement)
Gymnastics Hall
& BUS
Outdoor
16:00 – 17:00 FROM TRAIN
Indtjekning.
Der vil væreClimbing
kaffe
Tower
BUS
17:00 – 19:00
CPH Bowling & Lounge
og sandwich i forhallen.
Stairs to platforms
& Central Station
Dagsorden ifølge lovene.
Den fulde dagsorden kan hentes på
www.dsr.dk/hovedstaden/generalforsamling.
19:00 – 20:00
Middag i restauranten
20:00 – 21:15
Debattema 1: Arbejdsmiljø
Debattema 2: Kompetenceudvikling
21:15 – 21:30
Arbejdspladsprisen 2015 uddeles
Lodtrækning om diverse gavekort.
Bemærk, at vinderne skal være til stede i salen.
21:30
Tak for i dag
Der var ikke indkommet forslag til generalforsamlingen
ved fristens udløb 1. september
Såfremt du ønsker at deltage i spisning og lodtrækning,
skal du tilmelde dig senest tirsdag 20. oktober via www.dsr.dk/
hovedstaden/generalforsamling
Bornholmske medlemmer kan deltage i generalforsamlingen
fra kredskontoret i Rønne via interaktiv videotransmission
på storskærm
Fra uge 42 vil relevante bilag ligge tilgængelige på
www.dsr.dk/hovedstaden/generalforsamling. Vi opfordrer
dig til at medbringe denne beretning til generalforsamlingen.
Dagsorden, regnskab og budget ligger fremme til uddeling.
CPH Conference
Sports Hall
Tietgensg
ade
Spisehuset
io
n
ROUTE TO
CAR PARK
Re
ce
pt
P
To Halmtorvet
1704 København V
Meeting Hall
Changing Rooms
(Basement)
DOORWAY
CAR PARK
Hotelreception
Indoor
Climbing Wall
In
ge
P
Car Park
The Swim Centre