Referat fra generalforsamling den 20. februar 2014

Transcription

Referat fra generalforsamling den 20. februar 2014
FOUAT Københavnskreds – Referat fra generalforsamling den 20. februar 2014.
Efter velkomsten gik formanden over til valg af dirigent. Benny Chr. Hansen
blev valgt til dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt
indvarslet og erindrede om FOUAT afstemningsregler, skulle situationer kalde
på det.
1.
Formandens beretning om virksomheden i det forløbne år indledtes med 1
minuts tavshed til erindring om og til ære for de syv medlemmer, der siden
sidste generalforsamling er afgået ved døden:
Leif Fovig,
Felix Clausen,
Per Amby,
Erik Valdemar Olsen,
Søren Louis Thomsen (LUI),
Jens Olaf Skov-Madsen og
E.O.A. Hedegaard.
For så vidt angår Ole Hedegaard føjede formanden til, at om end denne havde
meldt sig ud af foreningen med udgangen af 2013 på grund af svagelighed,
havde bestyrelsen bestemt, at man sendte en buket til Hedegaards enke. Man
havde ikke kunnet nå at deltage på nogen måde i hans bisættelse. Grunden til
at man valgte at gøre sådan var, at Ole Hedegaard over tid havde holdt rigtig
mange glimrende foredrag for kredsen og ved andre lejligheder havde han
støttet op omkring den med gode og relevante indslag.
a. Den normale drift har gået på:
i. På foredragssiden havde man haft 8 gode foredrag: Det drejede
sig om:
1. KC Lars Bærentzen om ”Det britiske efterretningsgrundlag
under den anden verdenskrig. ”
2. GL Per Pugholm Olsen om ”Forsvarets materielle situation. ”
3. Lektor Anders Henriksen om ”Dronerne er her. ”
4. GN Jesper Helsø om ”11. september 2001 – og hvad det førte med sig. ”
5. KD Bent Fabricius, formand HOD om ”Forsvarets personelsituation set i HOD’s optik. ”
6. BA Claus Christoffersen om ”Centrale træk af Prøjsens historie – Soldaterkongen Frederik Vilhelm 1. af Prøjsen. ”
7. GLG Knud Jessen om ”Flymedicin som jeg har oplevet den. ”
8. Professor Katherine Richardson om ”Kulstofprojektet. ”
ii. Sommerudflugten til Ejbybunkeren var blevet en fin og underholdende oplevelse ikke mindst på grund af medlemmerne Hans A.
Schrøder og Flemming Holmgreen, som dels havde foredraget om
aktiviteterne på stedet, da det var operativt, delt i øvrigt havde
virket som ciceroner.
iii. De to øvrige arrangementer (klipfiskfrokost og Stiftelsesfest) havde kvalitetsmæssigt været mindre spændende, hovedsageligt på
grund af den manglende servicering fra Forenede Service – og
Side 1 af 7
måtte af den grund tildeles prædikatet ”mindre tilfredsstillende.”
(Mere om problemerne med Forenede Service A/S i det følgende).
iv. DING-DONG-klokke til adgang i Kastellet blev nævnt. Kommandanten har indskærpet, at døre og porte ikke længere må stå åben
efter normal lukketid. Det er derfor ikke tilladt at holde porten
åben ved at lægge noget i klemme i portåbningen. Det har så vist
sig, at det arrangement, kredsen har arrangeret med en klokke
ved porten, virker ganske udmærket og efter hensigten.
v. Kredsen har taget de elektroniske medier i brug både på det sociale niveau, nemlig med en Facebook-konto, som endnu benyttes
meget sparsomt. Endvidere har FOUAT også fået en QR-kode, som
blot virker som en genvej til FOUAT hjemmeside.
vi. Siden MJ Søren Louis Thomsens bortgang har kredsen gjort brug
af at sætte et portrætbillede ind af afdøde medlemmer, når disse
omtales i FOUAT medier. Dette er tænkt som et forbedret informationsindslag til øvrige medlemmer. De tre seneste medlemmer, der
er afgået ved døden, er således dels blevet omtalt på Københavnskredsen afsnit på FOUAT hjemmeside med noget, der ligner en nekrolog, dels har de været/vil de blive omtalt i MEDDELELSER med
det sædvanlige korte mindeord. Til det brug, skal kredsen skaffe
sig billeder af alle medlemmer.
b. Om genvordighederne med Forenede Service nævnte formanden, at
kredsen over de seneste 1½ år har haft gentagne problemer med Forenede Service. Den manglende servicering er løbende blevet foreholdt
kantinebestyreren, uden at der er sket mærkbare ændringer til det bedre. Senest har formanden den 12. februar holdt et møde med den nye
kantinebestyrer om problemerne. Sidstnævnte har lovet, at der fremover
vil blive vist nye toner, hvorfor kredsen kan have forhåbning om at tingene vil arte sig. Der er bl.a. aftalt, at kantinebestyrer, kredsens forretningsfører og formand FOUAT skal holde et møde kort tid inden klipfiskfrokosten, der er berammet til den 20. i næste måned. Der er fremskaffet opskrift på denne ret til kantinebestyreren, hvorfor vi håber, at der
denne gang bliver anrettet og serveret ordentligt og velsmagende mad.
Også Stiftelsesfesten og kvaliteten af de gule ærter, der blev serveret
den 5. december 2014, har været på agendaen. Ligeledes her vil den nye
kantinebestyrer træde til og sikre os en god og velsmagende ret mad.
Der har været flere tilfælde af efterladenhed fra Forenede Service side
mht. faktureringer. Dette er især et irritationsmoment for kassereren.
c. Formanden kom ind på, at der havde været visse genvordigheder med
Kastellets Booking. Driftsområde Kastellet (ny betegnelse på enheden efter at det nye forsvarsforlig er trådt i kraft den 1. januar 2014) er hårdt
presset på personelsiden. Herudover mangler man midler, hvilket blandt
andet har givet sig udslag i, at det tog mange uger at få fremskaffet en
ny pære til projektoren i gamle varmecentral.
d. Skydeudvalgsformanden, Ole Raae Andersen, berettede om de skydninger, der har været afviklet siden sidste generalforsamling. Han indledte
med at nævne, at forslagene om at lukke kasernen i Høvelte og dermed
også sløjfe skydebanerne ved Sjælsø heldigvis ikke blev til noget, hvorfor
vi kunne gennemføre alle skydninger i 2013 som planlagt. Han takkede
kredsen som sådan, fordi man støtter skydeaktiviteterne generelt med
Side 2 af 7
økonomiske tilskud. Hen over årets skydninger havde der i gennemsnit
været 11 skytter, men der er sagtens plads til 1 eller 2 skytter mere. Af
årets skydninger havde særlig kredsskydningerne interesse, men de blev
i 2013 igen vundet af Fyns kredsen. I den disciplin havde OL Birger Hoff
blandt Københavnskredsens skytter udmærket sig ved at blive 3. bedste
skytte på landsplan. Bedst besøgte skydedag havde der været 15 skytter
til deltagelse i skydningerne. Ole Raae Andersen nævnte, at traditionelt
var sidste skydedag velbesøgt; det er også den dag, hvor man slutter af
med en frokost i Jægerhytten og hvor der er præmieuddeling i forbindelse med kaffen efter frokosten.
Dirigenten anmodede om bemærkninger eller spørgsmål til beretningerne. De blev
godkendt med akklamation.
2. Omkring virksomheden i det kommende år nævnte formanden, at det er bestyrelsens agt at fortsætte aktivitetsmønsteret som hidtil. Det vil sige 8. foredrag,
tre særarrangementer og generalforsamling.
a. Bestyrelsen bringer derfor i forslag, at man fortsætter foredragene som
hidtil med to foredragssæsoner:
i. I foredragssæson 2014-II lægges der op til en gennemgang af emnerne året 1814 og Norges løsrivelse fra kongeriget som tema, men
hvor foredragsholder endnu ikke er fundet; 1864, hvor et af kredsens medlemmer, major Knud Rasmussen har lovet at tage ordet;
1914, hvor brigadegeneral Michael Clemmesen foredrager og 2014,
hvor major Lars Cramer-Larsen fra FAK foredrager om et aktuelt
tema fra 2014.
ii. Foredragssæson 2015-I er endnu kun på planlægningsstadien. Der
tænkes i flere baner, men en idé kunne være at sæsonen kunne
drejes over årstal med 15 som sluttal. Bestyrelsen arbejder med
dette. Formanden lagde op til, at man fra generalforsamlingen tilkendegav, om man fandt, at idéen med at følge årstallet ville være
værd at forfølge?
b. De øvrige arrangementer vil i tråd med ovennævnte derfor som hidtil blive:
i. Klipfiskfrokost, der er berammet til den 20. marts 2014.
ii. Forårs-/sommerudflugt, som denne gang går til Vordingborg, hvor
mange nye udgravninger har afdækket ukendte forhold omkring
fæstningsbyen i middelalderen. Kredsen har en aftale med major
Palle Bjørn Jensen fra Vordingborg om at han guider os under besøget på stedet. Kredsens forretningsfører vil undersøge de nærmere
forhold med hensyn til adgang, forplejning m.v.
iii. Arrangementet omkring stiftelsesfest tror formanden vil blive sat så
meget i fokus hos Forenede Service, at det vil komme til at løbe af
stablen på upåklagelig vis.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse ved kassereren Keld
Meier Olsen. Kassereren kunne fremlægge tallene for en sund økonomi for afvikling af året 2013.
a. Han nævnte, at kredsen ikke havde bidraget til FOUAT landsorganisation, hvilket var 3. år i træk.
Side 3 af 7
b. Kredsen havde haft et overskud på omkring 6.000 kr. som reelt var lidt
mindre end vist på regnskabet fordi de regninger, der indkom fra Forenede Service var lidt højere end først antaget.
c. Med den økonomi kredsen har, er det bestyrelsens holdning, at prisen
på arrangementer (foredrag 150.- kr., særarrangementer ca. 200,- kr.)
ikke skal forhøjes indtil næste generalforsamling.
Dirigenten bad om bemærkninger til regnskabet. Der var få afklarende spørgsmål,
hvorefter generalforsamlingen godkendte regnskabet med akklamation.
4. Vedrørende fastsættelse af medlemskontingentet for det efterfølgende år oplyste kassereren, at der med udgangspunkt i kredsens økonomi ikke ses at være
grundlag for at forhøje kontingentet for næste periode. Bestyrelsen lægger derfor op til at fastholde årskontingentet for 2015 på 150,- kr.
Dirigenten bad om bemærkninger til kontingentfastsættelsen. Der var ikke bemærkninger og kontingentforslaget blev vedtaget med akklamation.
5. Inden man gik over til valg af bestyrelse bad dirigenten formanden om at nævne navnene på de bestyrelsesmedlemmer, som ikke var på valg. Det drejede
sig om Ingrid Daege, Jørgen Dam, Ove Nordly, Jørgen Houlberg Nielsen og Bo
Madsen. Formanden var heller ikke på valg i 2014.
a. Et antal kredsbestyrelsesmedlemmer skulle vælges for de kommende to
år. Næstformand Hans A. Schrøder havde oplyst, at han ikke ønskede
genvalg. Bestyrelsen foreslog Henning Mortensen som nyt bestyrelsesmedlem. Han var ikke personligt til stede på generalforsamlingen, men
havde givet formanden prokura til at lancere ham som kandidat.
Øvrige bestyrelsesmedlemmer, der var på valg var:
- Per Brix Knudsen, forretningsfører;
- Jørgen Houlberg Nielsen, webredaktør og
- Ole Raae Andersen, formand for skydeudvalget. De tre sidstnævnte
havde alle oplyst, at de var villig til genvalg.
Dirigenten nævnte, at kredsen ikke vælger suppleanter ej heller revisorsuppleant.
Valg af revisor var ej heller relevant i 2014. På det grundlag satte dirigenten valg
af bestyrelse under afstemning. Der var ingen andre kandidater, der meldte sig,
hvorfor bestyrelsen med de nævnte medlemmer derfor blev valgt med akklamation.
6. Formanden omtalte kort en række forslag, der forventes at blive behandlet under repræsentantskabsmødet i april:
a. Et sæt nye vedtægter var blevet lagt op på repræsentantskabsmøder
sidste år, men ifølge vedtægterne kan sådanne ikke vedtages førend de
har været behandlet i samtlige kredse. De nye vedtægter har været til
behandling i alle kredsene og der er ikke kommet ændringsforslag ind.
Bestyrelsen foreslår, at der gives tilslutning til de nye vedtægter.
b. Om FOUAT og partipolitik nævnte formanden, at landsformanden sidste
år på repræsentantskabsmødet havde understreget, at partipolitiske emner ikke må behandles ved FOUAT og FOUAT lokalafdelinger. Denne linje
Side 4 af 7
c.
d.
e.
f.
ønskes fremdeles fastholdt. Københavnskredsens bestyrelse slutter op
om dette og der anmodedes om tilslutning til dette.
Et forslag om at kunne bringe reklamer i FOUAT MEDDELELSER havde
været oppe som emne på repræsentantskabsmødet i 2013. Et nyt notat i
sagen er begået af formandskabet og sendt til kredsene. Oplægget er
fremdeles at man ikke ønsker dette. Bestyrelsen er af den opfattelse, at
reklamer ikke bør optages i MEDDELELSER og anmoder om tilslutning til
denne linje.
Formanden nævnte, at der lægges op til valg af ny landsformand. GM
Jørgen Sverker Nilsson har valgt at trække sig, selvom det er uden for
tur, idet han blev valgt for en fireårig periode i 2013. Formandens bevæggrund er helbredsmæssige problemer. Medlemmerne er oplyst om
dette gennem et indlæg i MEDDELELSER nr. 194. Formandskabet har i
den forbindelse drøftet sagen om afløsning med GM (pens.) Jens Erik
Frandsen, som har indvilget i at overtage formandskabet. Jens Erik
Frandsen er medlem i Københavnskredsen. Bestyrelsen slutter op om
hans kandidatur og bad om generalforsamlingens tilslutning.
FOUAT revisor (på landsplan) ønsker ikke genvalg. Formandskabet foreslår Ove Møller Kristensen som afløser. Ove Møller Kristensen er medlem
af Københavnskredsen og er i forvejen revisor for denne kreds. Der vil
ikke være nogen form for interessekonflikt, hvorfor bestyrelsen beder om
generalforsamlingens samtykke til at foreslå ham som ny revisor for
FOUAT.
Markering af foreningens kongelige protektors 80 års fødselsdag. FOUAT
forventes at sende en hilsen i form af en festblanket med lykønskninger
på dagen. Københavnskredsen foreslås at slutte om dette.
Dirigenten konstaterede, at ovennævnte punkter ikke var sager som reelt sorterer
under kredsens generalforsamling, men han bad om tilkendegivelse af, om man
ville støtte oplægget. Der var kun afklarende spørgsmål til emnet vedrørene partipolitik og FOUAT. Formanden oplyste, at man i en kreds havde haft politikere på
banen, som havde agiteret for eget partis politiske program. Landsformanden
havde påpeget over for kredsen og senere ved repræsentantskabsmødet over for
alle kredsene, at noget sådant ikke må finde sted, idet det strider mod FOUAT’s
vedtægter. Et enkelt medlem mente, at tidligere forsvarsministres optræden i københavnskredsen måske kunne sammenlignes med slig aktivitet, hvilket ikke var
blevet påtalt. Dirigenten konstaterede, at bestyrelsen kunne arbejde videre som
anført ovenfor.
7. Behandling af forslag fra kredsbestyrelsen.
a. Formanden pegede på, at lokalet Gamle Varmecentral, som danner
rammen omkring kredsens foredragsaftener ikke er et ideelt rum rent
akustisk. Der er behov for en mikrofon til foredragsholderen. Driftsområde Kastellet råder over en bærbar mikrofon, og kredsen har lånt denne
ved en enkelt lejlighed, hvor det viste sig, at systemet (mikrofon – højtalere) ikke virkede. Kredsen har foreslået Driftsområde Kastellet, at man
anskaffer en tidssvarende mikrofon. Dette overvejes. Subsidiært kunne
københavnskredsen (eventuelt sammen med Læseselskabet Rendsborg)
overveje at betale anskaffelsen af en sådan?
Side 5 af 7
b. Formanden nævnte, at kredsen muligvis med fordel kunne flytte nogle af
foredragene til tidligere på dagen, kl. 17 eksempelvis. Kastellets booking
har uforbindende oplyst, at noget sådant formentlig vil kunne lade sig
gøre. Rationalet med den tidsmæssige flytning er at lokke flere ældre
medlemmer til at deltage i arrangementerne, idet man ved at tidligere
mødetidspunkt vil kunne ankomme og næsten også komme hjem uden
at det bliver helt mørkt. Dette fordrer naturligvis, at foredragsholdere vil
være villige til at møde tidligt også. Formanden bad om en tilkendegivelse om hvorvidt bestyrelsen skal arbejde videre med forslaget?
c. Formanden nævnte, at alle medlemmer, der overværer et foredrag gennem deres betaling for foredrag og traktement i Hestestalden, hver især
er med til at betale til vingave til foredragsholderen. De (ganske enkelte
medlemmer), der kun ønsker at overvære selve foredraget, bidrager efter den hidtidige ordning ikke til denne fælles udgift til vingave. Er det
fair. Formanden tænkte sig, at foredragsdeltagere bidrog med et beløb
på 30 kr.
Dirigenten bad om tilkendegivelser. Der blev givet tilslutning til at bestyrelsen arbejder videre med idéen om at få anskaffet en mikrofon på den ene eller anden
måde med henblik på at få forbedret de lydmæssige forhold under foredragene.
Dirigenten bad om at man ved håndsoprækning tilkendegav, om man var interesseret i at der bliver arbejdet videre med at lave forsøg med flytning mødetiderne
for visse af foredragsaftenerne. Der var 10 medlemmer, som mente, at starttidspunktet kl. 17 var værd at forfølge. Der var 18 medlemmer, der mente, at kl. 19
bør have sin forbliven. Der var 4 medlemmer, der ikke tilkendegav nogen præference. Dirigenten konkluderede ud fra denne pejling, at det er op til bestyrelsen,
om man vil arbejde videre med forslaget.
Med hensyn til bidrag fra foredragslyttere, kunne dirigenten konstatere, at der var
tilslutning til at man fremover opkræver et deltagerbidrag på 30,- kr.
8. Med hensyn til andre forslag havde formanden lagt ind, at kredsen overvejer fra
tid til anden at ændre den højtidelige skål ved starten af 2. halvleg i Hestestalden til også at gå til FOUAT’s kongelige protektor, Prinsgemalen i stedet for
som nu, hvor den altid udbringes til Hendes Majestæt Dronningen.
Dirigenten udbad sig holdninger til forslaget. Der var mange tilkendegivelser. Fra
at det skulle man ikke til at det kunne man godt til at der skulle udbringes en skål
for såvel Monarken som Prinsgemalen. Dirigenten konkluderede, at det måtte være op til formanden at afgøre. *)
9. Eventuelt.
a. Til orientering kunne formanden oplyse, at der i hvervemæssig henseende er udarbejdet en lille brochure til omdeling på Forsvarets Seniorseminarer [Eksempel herpå blev vist på generalforsamlingen]. Brochuren har til formål at orientere kommende pensionister om FOUAT
med henblik på at få hvervet nye medlemmer. Brochuren blev ikke omdelt på det kursus, der blev afviklet i begyndelsen af februar, men den
kommer med på næste kursus, den 11.-12. marts har OK Klaus Nannestad, der er kursusleder på seminaret, oplyst.
Side 6 af 7
b. Formanden takkede bestyrelsen for deres store indsats i årets løb.
c. Formanden takkede på bestyrelsens og medlemmernes vegne den afgående næstformand Hans A. Schrøder for den store indsats han over tid
på bedste vis har udført for kredsen. Han takkede også Edel Schrøder
for hendes stedse trofaste støtte især under 2. og tidligere også 3. halvleg. Kredsen kvitterede med en vingave.
d. Tid og sted for næste generalforsamling. Torsdag den 19. februar 2015
kl. 19:00.
Dirigenten takkede forsamlingen for god ro og orden samt erklærede generalforsamlingen for afsluttet og gav ordet tilbage til formanden. Formanden kvitterede
med at takke Benny Chr. Hansen for særdeles vel udført styring af generalforsamlingen.
Arrangementet sluttede med et underholdende indslag i form af en video, der blev
vist, og som i sin tid var blevet udarbejdet af et hold VUT-I elever på Flyvevåbnets
Officersskole. Titlen var ”Livet på FLOS 2005.”
*) PS: Formanden valgte under seancen i Hestestalden at udbringe en skål for
foreningens protektor og bad medlemmerne om at blive siddende under skålen – af hensyn til alle ældre medlemmer.
2.844 ord
Side 7 af 7