Arbejdet med fysisk aktivitet i socialpsykiatrien
Transcription
Arbejdet med fysisk aktivitet i socialpsykiatrien
Side 0 af 64 Motivation og fysisk aktivitet i socialpsykiatrien - Sundhedsprofessionelles arbejde med motivation til fysisk aktivitet i socialpsykiatrien Motivation and Physical Activity in the Social Psychiatry - Health Professionals Work with Motivation for Physical Activity in the Social Psychiatry Bacheloropgave d. 08.01.2015 Navne: Stina Abramsen – ES11148 & Malene Skovgaard Hansen – ES11145 Uddannelsen: Ernæring og sundhedsuddannelsen Uddannelsessted: University College Syddanmark, Haderslev Side 1 af 64 Vejleder: Margrete Meldgaard Anslag: 83.942 Resume I denne bacheloropgave i Ernæring og Sundhed, arbejdes der med problemstillingen om psykiske sårbares tidligere død, med fokus på livsstilsinventionen fysisk aktivitet i Sønderborg kommune, hvor der undersøges, de sundhedsprofessionelles sundhedsfremmende arbejde, med at øge motivationen. Problemformulering: ”Hvordan arbejder de sundhedsprofessionelle, i projektet ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” i Sønderborg kommune, med at øge motivationen for den fysiske aktivitet hos borgerne, i aldersgruppen 35-45 år, og hvorledes oplever borgerne dette?” Metode: Der er indsamlet empiri ud fra kvalitative metoder, feltstudie gennem observationer, og interview med en sundhedsprofessionel og to borgere. Dette har dannet grundlag for analysen. Der analyseres gennem hovedteorien, Ryan og Deci’s (2000) teori om Indre og ydre motivation, og herunder selvbestemmelsesteorien. Derudover inddrages Self-efficacy af Bandura og Oplevelsen af sammenhæng af Antonovsky. Konklusion: Det konkluderes at motivation er en vigtig faktor for en aktiv livsstil i socialpsykiatrien. Den sundhedsprofessionelles arbejde med motivation er tilpasset borgernes individuelle behov, og ud fra hovedteorien arbejdes der med den ydre motivation hvor borgerne støttes, får styrket deres selvtillid og self-efficacy og får viden omkring årsager og effekter af den fysiske aktivitet. Disse faktorer kan være med til at øge borgernes selvbestemmelse og indre motivation, hvilket er den højeste grad af motivation. Dette stemmer overens med borgernes opfattelse af den sundhedsprofessionelles arbejde med at øge motivationen til den fysiske aktivitet. Abstract In this Bachelor in Nutrition and Health, we have been working with the issue of mental vulnerability and the prospect of the earlier deaths these people faces. We have focused on lifestyle inventions of physical activity in Sønderborg municipality, where it is investigated how the health professionals work with health promotion, and increase the motivation. The research question: "How do health professionals in the project "Active living in the social psychiatry" in Sønderborg municipality, work to increase motivation for physical activity, of individuals in the age group 35-45 years, and how are these citizens experiencing this?". Method: There is collected empirical data from qualitative methods, field studies through observations and interviews with a health professional and two citizens. This has formed the basis for the analysis, which has been analyzed using the main theory, Ryan and Deci's (2000) Theory of Intrinsic and Extrinsic motivation, and including self-determination theory. Self-efficacy by Bandura and Sense of Coherence by Antonovsky are included. Conclusion: It is concluded that motivation is an important factor for an active lifestyle in the social psychiatry. The health professional’s work with motivation are customized to people's individual needs and from the main theory they are working with the extrinsic motivation, which included supporting the citizens , strengthening their self-confidence and self-efficacy, giving them knowledge about the causes and effects of physical activity. These factors may help to increase citizens' self-determination and intrinsic motivation, which is the highest level of motivation. This is consistent with the citizens’ perception of the health professional’s work to increase motivation for physical activity. Side 2 af 64 Indhold Indledning ................................................................................................................................................ 5 Afgrænsning og formål......................................................................................................................... 7 Problemformulering ................................................................................................................................. 8 Begrebsafklaring .................................................................................................................................. 8 Opgavens struktur.................................................................................................................................. 10 Del 1 ....................................................................................................................................................... 11 1.0 Metode ......................................................................................................................................... 11 1.1 Videnskabsteoretisk tilgang ..................................................................................................... 11 1.1.1 Forforståelse ..................................................................................................................... 12 1.2 Kvalitative metoder .................................................................................................................. 12 1.2.1 Observation ....................................................................................................................... 12 1.2.2 Interview ........................................................................................................................... 14 1.3 Analysemetode ........................................................................................................................ 16 1.4 Litteratursøgning ...................................................................................................................... 17 Del 2 ....................................................................................................................................................... 19 2.0 Bearbejdning ................................................................................................................................ 19 2.1 Teorier ...................................................................................................................................... 19 2.1.1 Motivation ......................................................................................................................... 19 2.1.2 Indre og ydre motivation .................................................................................................. 19 2.1.3 Selvbestemmelsesteorien ................................................................................................. 21 2.1.4 Self-efficacy ....................................................................................................................... 21 2.1.5 Oplevelse af sammenhæng ............................................................................................... 22 2.1.6 Sammenhæng ................................................................................................................... 22 2.2 Analyse ..................................................................................................................................... 23 2.2.1 Beskrivelse af den Sundhedsprofessionelle ...................................................................... 23 2.2.2 Beskrivelse af Borger 1 ...................................................................................................... 23 2.2.3 Beskrivelse af Borger 2 ...................................................................................................... 23 2.3 Sundhedsprofessionelles arbejde med motivation og borgernes opfattelse .......................... 23 2.3.1 Ydre regulering .................................................................................................................. 24 2.3.2 Introjektion........................................................................................................................ 24 2.3.3 Identificering ..................................................................................................................... 26 2.3.4 Integrering ......................................................................................................................... 26 2.3.5 Indre motivation ............................................................................................................... 27 2.4 Barrierer for deltagelse ............................................................................................................ 29 2.5 Sammenfatning af resultaterne ............................................................................................... 31 Side 3 af 64 Del 3 ....................................................................................................................................................... 33 3.0 Diskussion..................................................................................................................................... 33 3.1 Kritisk vurdering af resultaterne .............................................................................................. 33 3.2 Intern validitet .......................................................................................................................... 34 3.2.1 Observation ....................................................................................................................... 35 3.2.2 Interview ........................................................................................................................... 35 3.2.3 Analysemetode ................................................................................................................. 36 3.2.4 Teori .................................................................................................................................. 37 3.3 Ekstern validitet ....................................................................................................................... 37 3.3.1 Litteratur ........................................................................................................................... 38 3.4 Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed .............................................................................. 39 4.0 Konklusion .................................................................................................................................... 40 5.0 Perspektivering ............................................................................................................................ 41 Litteraturliste ......................................................................................................................................... 42 Bilag 1 Projektbeskrivelse ...................................................................................................................... 46 Bilag 2 - Observationsstrategi ................................................................................................................ 53 Bilag 3 Samtykkeerklæring - Observation .............................................................................................. 54 Bilag 4 Interviewguide............................................................................................................................ 55 Bilag 5 Eksempel på transskription og meningskondensering ............................................................... 59 Bilag 6 Samtykkeerklæring til interview................................................................................................. 60 Bilag 7 Søgeprofil og søgehistorik .......................................................................................................... 62 Bilag 8 Vurdering af litteratur ................................................................................................................ 63 Side 4 af 64 Indledning I dette indledende afsnit præsenteres baggrund for emnevalg og problemstillinger der leder frem til problemformuleringen, der vil undersøges i bacheloropgaven. I forbindelse med emnevalget til bacheloropgaven, var ønsket at finde et emne som vi ikke havde meget kendskab til, men fandt relevant i forhold til vores studieretning, Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Mennesker med psykiske lidelser, er en målgruppe vi ikke har arbejdet med i praksis og finder området interessant. Mennesker med psykiske lidelser dør i gennemsnit 15-20år tidligere end den almene befolkning. Der ses en tendens til usundere livsstil i form af inaktivitet og usund mad, som kan være del af forklaringen på den tidlige død(Nordentoft, M., 2012). Oftest skyldes den afkortede levetid somatiske sygdomme, som er forårsaget af dårlig livsstil. I Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 angiver 20,9% af de personer som har vedvarende psykiske lidelser, at de har et usundt kostmønster i forhold til 12,9% hos den almene befolkning. Samme tendens ses ved stillesiddende adfærd, hvor 34,7% af de personer med psykiske lidelser har en stillesiddende adfærd i forhold til den almene befolkning på 14,5%(Nordentoft, M., 2012). Den generelle livsenergi kan oftest være lav eller ude af balance hos psykiske sårbare. Ofte får disse ramte mennesker medicin til at dæmpe svære symptomer, samt medicin til at mindske bivirkninger. Denne medicin kan give negative symptomer, som bl.a. kan gøre denne gruppe inaktive, ved at medicinen mindsker lysten til bevægelse. Medicinen kan også give patienten en større sultfølelse end normalt, og det kan medføre bivirkninger som vægtstigning, idet sulten gør at de indtager større mængder energi end de forbrænder(Petersson, B., et al. 2013). For at forebygge den tidlige død hos borgere med psykiske lidelser, kan fysisk aktivitet være en medvirkende faktor. Hjertekarsygdomme er de sygdomme, som er skyld i at størstedelen af personer med psykiske lidelser dør for tidligt(Socialstyrelsen, 2013). Hvis man overholder sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, mindst 30 min om dagen ved moderat intensitet og mindst 2 gange om ugen af mindst 20 minutters varighed ved høj intensitet(Pedersen, B. K. og Andersen, L. B. 2011), kan den fysiske aktivitet være med til at forebygge kredsløbssygdomme, herunder bl.a. hjertekarsygdomme. Fysisk aktivitet kan også være med til at forebygge stress og psykiske lidelser, såsom depression og angst(Sst., 2006). Side 5 af 64 Den forebyggende effekt har givet os lysten til at arbejde med den fysiske aktivitet i forbindelse med borgere der har psykiske lidelser. Ved arbejde med fysisk aktivitet, er der to vigtige faktorer man skal være opmærksomme på – demotiverende faktorer som barrierer, og motiverende faktorer. Barrierer der kan forekomme af den fysisk aktivitet er prioriteringsbarrierer, irrelevansbarrierer praktisk barrierer og kropslige barrierer. Barrieren der påvirker inaktive mest er prioriteringsbarrieren, i form af manglende tid til andre interesser, venner og familie. Den næst største barriere der spiller en rolle er irrelevansbarrieren i form at manglende viden og interesse for fysisk aktivitet. Praktisk barriere kan dække over begrænsninger ift. geografi – hvor man bor henne i landet, struktur og økonomi. Og til sidst kropslig barriere der bl.a. dækker over manglende færdigheder, blufærdighed og helbred. Motivationsformer kan bl.a. være social dimension som støtte fra netværket, helbredsmæssig dimension hvor fysisk aktivitet er vigtig for helbredet, blufærdighedsdimension der tager hensyn til den individuelle, og organisatorisk motivationsdimension som tilbyder fleksibilitet både i form af tidspunkter, struktur og økonomi(Sst., 2006). Livsstilsændringer kræver motivation og især hos personer med psykiske lidelser kan det være svært at ændre de dårlige vaner, og det kan også være svært at fastholde nye vaner(Nordentoft, M. et al., 2012). Motivation er drivkraften for livstilsændringen, og der kan undervejs opstå ambivalens i ændringsprocessen. Denne ambivalens kan udforskes ved at sætte ulemper og fordele op imod hinanden for livstilsændringen, som kan være med til at klargøre motivationen fremadrettet(Renolen, Å., 2011). Regeringen har i Maj 2014 fremlagt en ny langsigtet plan; ”Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser”. Denne plan er tænkt for at skabe en fremtid og et samfund med ligeværd for psykiske borgere. Forløbet strækker sig over de næste 4 år, hvor der er blevet afsat 1,6 mia. til psykiatrien, hvor der allerede nu er igangsat økonomiske aftaler i regioner og kommuner med fokus på og prioritering af området(Regeringen, 2014). De seneste år er der sket en stigmatisering i psykiatrien, særligt på børne- og ungeområdet. Den psykiske lidelse kan have store omkostninger for den enkelte, men også for samfundet i form af sygefravær og førtidspension mv.(ibid., 2014). Regeringen vil sætte tidligt ind og forebygge, så borgerne får de bedste muligheder for at skabe sig et ligeværdigt liv og kan bidrage til samfundet. Regeringens langsigtede plan for psykiatriområdet har seks hovedtemaer: Forebyggelse og tidlig indsats, En ligeværdig behandling, Mindre tvang og Side 6 af 64 magtanvendelse, Bedre rehabilitering og sammenhæng, Viden, forskning og faglige kompetencer, Bedre styring og opfølgning. I kommunernes indsats vil der være fokus på rehabilitering, dvs. at der vil være fokus på at den enkelte, skal kunne deltage på lige fod med alle andre i samfundet, ved at leve et aktivt og selvstændigt liv med uddannelse, beskæftigelse, netværk og familie(ibid., 2014). Efter vores praktik på Sundhedscentret i Sønderborg Kommune, har vi valgt at se på indsatserne i netop denne kommune. I Sønderborg Kommune har de bl.a. udarbejdet en rehabiliteringsstrategi, hvor ønsket er at den enkelte borger skal have mulighed for, at få et selvstændigt og meningsfuldt liv. Ud fra rehabiliteringsstrategien har kommunen udarbejdet en handleplan for hverdagsrehabiliteringen i socialpsykiatrien, som retter sig mod borgere med sindslidelser, hvor de ønsker at borgerne gennem handlinger, aktiviteter og indsatser på lang eller kort sigt kan forsørge sig selv(Sønderborg kommune, 2013). I socialpsykiatrien arbejdes der med fire områder: Hverdagsrehabilitering og hverdagsliv, Recovery – at komme sig, Sundhed og sundhedsfremme og Funktions- og mestringsevne. Disse områder påvirker hinanden, men vi vil have fokus på sundhed og sundhedsfremme, hvilket er en del af vores studieretning. I Sønderborg Kommune køres et projekt kaldet ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” hvor formålet er at skabe sunde rammer, samt at der på bo- og væresteder er øget mulighed for at få integreret fysisk aktivitet i hverdagen. I projektbeskrivelsen er der bl.a. fokus på, at der kan komme udfordringer i forbindelse med den fysiske aktivitet, og at borgerene har behov for støtte fra fagpersoner. I projektet arbejder de sundhedsprofessionelle sundhedsfremmende, for at fremkalde borgernes motivation for forandring til aktiv livsstil, herunder mere fysisk aktivitet(Bilag 1). Afgrænsning og formål Bacheloropgaven er afgrænset fra flere aspekter og områder, der ellers kunne have været relevant ift. emnevalget. Det første der afgrænses fra, er ernæring ift. borgerne, selvom vi ved dette er en vigtig faktor for livsstilsinterventionen, sund livsstil. Der vælges at fokusere på fysisk aktivitet, som er en anden vigtig faktor, for at ændre livsstil, hvor der tages udgangspunkt i projektet, Aktiv livsstil i socialpsykiatrien i Sønderborg kommune. Målgruppen afgrænses til aldersgruppen 35-45 år, selvom der ses en stigmatisering på børne- og ungdomsområdet. Til sidst vælges der ikke at begrænse de enkelte psykiske lidelser, idet vi ønsker at have en bredere fokus i socialpsykiatrien. Side 7 af 64 Formålet med dette bacheloropgaven er, at følge op på den sundhedsfremmende metode, der arbejdes med i projektet ”Aktiv livstil i socialpsykiatrien” i Sønderborg kommune. Vi vil gerne skabe viden omkring hvordan man som Sundhedsprofessionel, kan arbejde med at øge motivationen i socialpsykiatrien, med henblik på den fysiske aktivitet. Dette vil vi gøre for at finde ud af om metoden motivation er en vigtig faktor i forbindelse med en livsstilsændring i socialpsykiatrien. Baggrunden for opgaven er, at vi vil undersøge om vi som prof.bach i Ernæring og Sundhed, med studieretningen Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, kan bidrage og bruges i socialpsykiatrien. I bacheloropgaven undersøges hvordan de sundhedsprofessionelle arbejder med motivationen, med henblik på at øge den fysiske aktivitet og derefter se på hvordan borgerne oplever dette. Tidligere undersøgelser har ført os frem til vores problemformulering. Problemformulering Hvordan arbejder de sundhedsprofessionelle, i projektet ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” i Sønderborg kommune, med at øge motivationen for den fysiske aktivitet hos borgerne, i aldersgruppen 35-45 år, og hvorledes oplever borgerne dette? Begrebsafklaring I dette afsnit afklares begreberne der bliver brugt i problemformuleringen samt i opgaven, for at give læseren en klar definition af hvordan vi bruger begreberne. Dette kan være med til at give samme forforståelse inden påbegyndelsen af opgaven. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der får energiomsætningen i kroppen til at stige, og har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt(Sst., 2006). Fysisk aktivitet er et bredt begreb, men når der i opgaven nævnes fysisk aktivitet er det ift. projektet ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” og deres definition: fysisk aktivitet er planlagt og struktureret fysisk aktivitet, der gennemføres jævnligt for at vedligeholde og/eller forbedre fysisk form og velbefindende(Sst., 2012). Øge Når ”øge” nævnes i problemformuleringen og opgaven bruges den danske ordbogs Side 8 af 64 betydning: gøre større eller mere omfangsrig ved at føje noget til; forstærke eller intensivere graden eller styrken af noget(Den danske ordbog, 2014). Borgerne Når vi nævner borger/borgerne er det de psykiske sårbare, som er tilknyttet Sønderborg Kommune. Dette vælger vi at gøre, idet borgerne også bliver nævnt således i projektbeskrivelsen ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” og fordi der er et ønske om, at de psykiske sårbare skal behandles og forstås på lige fod, med den almene befolkning trods deres sygdom. Motivation Når der nævnes motivation, tager vi udgangspunkt i Kaufmanns definition: En proces, som igangsætter, giver retning til, opretholder og bestemmer intensitet i adfærd. Ordet motivation kommer fra det latinske ord at movere og det betyder at bevæge(Renolen, Å, 2011). Sundhedsprofessionelle I opgaven vil vi bruge betegnelsen de/den sundhedsprofessionelle(SP) om de personer af personalet, der har en sundhedsfaglig baggrund. I forhold til professionsbegrebet har vi derfor valgt, at det dækker over en generel erhvervsbeskrivelse(Højholdt, A, 2013). I ”Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis” anvender A. Højholdt professionsbegrebet, når der er tale om en uddannelse på minimum bachelorniveau, men dette har vi valgt at se bort fra. Når vi i opgaven nævner personalet, henvises der til hele personalet, pædagoger, SOSU arbejdere mm., omkring borgerne i socialpsykiatrien. Socialpsykiatri Vi definerer socialpsykiatri ud fra Socialstyrelsens definition af socialpsykiatriens målgruppe, som er mennesker med et handicap, der gør det svært for dem, at deltage på lige fod med andre i samfundet. Målgruppen afgrænses ikke nødvendigvis efter deres diagnose, men af graden af de konkrete problemstillinger, eller specifikke støttebehov der kan være brug for. Målgruppen er borgere, som ikke er indlagt på et psykiatrisk hospital, og som bor i egen bolig eller på botilbud. Målrettet udøver socialpsykiatrien støtte til personlig mestring af hverdagslivet(Socialstyrelsen, 2014 (1)). Støtten fra de professionelle kan fx være, til at genskabe kontrollen over eget liv, få kontakt med familie og venner, få et arbejde, hjælp til uddannelse eller deltage i andre meningsfulde fællesskaber(Socialstyrelsen, 2014 (2)). Side 9 af 64 Opgavens struktur Opgaven består af 3 dele, således at der er gennemsigtighed for læseren. Den første del omhandler opgavens videnskabsteoretiske tilgang, samt de anvendte metoder. Anden del af opgaven, er en bearbejdning af opgavens problemformulering. Her vil der blive redegjort for teori, som interviews og observationer analyseres og fortolkes på baggrund af. I opgavens tredje og sidste del diskuteres opgavens analyse og metode, som til sidst konkluderes og sættes i nye perspektiver. Side 10 af 64 Del 1 1.0 Metode I de kommende afsnit, vil der beskrives og argumenteres for fremgangsmåden for at besvare problemformuleringen, herunder den videnskabsteoretiske tilgang, metode, valg for indsamling af empiri og etiske overvejelser. Derudover klargøres hvilken analysemetode, der anvendes til at bearbejde empirien og desuden fremhæve hvilke teorier, der bruges til at analysere med. Afslutningsvis vil litteratursøgningen beskrives. 1.1 Videnskabsteoretisk tilgang Problemformuleringen lægger op til, at skabe en forståelse for, hvordan de sundhedsprofessionelle arbejder med at øge motivationen hos borgeren, til den fysiske aktivitet og hvorledes borgerne oplever dette. Til dette formål anvendes en hermeneutisk tilgang og der bruges kvalitative metoder. Hermeneutik betyder ”læren om forståelse og fortolkningskunst”, og den hermeneutiske tilgang, er en del af den humanvidenskabelige tradition, hvor der anvendes en fortolkende tilgang til det som undersøges, hvilket bachelorprojektet vil bære præg af(Birkler, J., 2011). Et af de vigtigste begreber ved hermeneutikken, er forforståelse. Ordet forforståelse betyder, at mennesker altid har en forståelse, forud for det man skal prøve at forstå. Ifølge Gadamer, vil forforståelsen skabe en meningshorisont, og det er ud fra denne horisont der fortolkes fra(Thisted, J., 2012 (1)). Meningshorisonten indeholder nogle af vores fordomme, som er forhåndsantagelser, disse skal og kan ikke undgås. Derimod er de nødvendige, for at vi kan få en forståelse af bl.a. det vi vil undersøge. Vi ønsker at udvide vores meningshorisont, dette kan ske i en horisontsammensmeltning, til at se andres meningshorisont, dvs. at horisonterne har nærmet sig hinanden, og måske er de gledet over i hinanden. Det betyder dog ikke, at meningshorisonterne bliver ens, men at de kan skabe en ens forståelse. I projektet skærpes opmærksomheden ikke blot på vores egen forforståelse, men også respondenternes forforståelse, idet de handler ud fra deres egen forståelse af virkeligheden, deres forståelseshorisonter(ibid., 2012). Et andet vigtigt begreb ved den klassiske hermeneutik, er den hermeneutiske cirkel eller spiral, hvor grundtanken er, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelser(Dahlager, L og Fredslund, H, 2012). For at få en forståelse for helheden, er man nødt til, at se de enkelte dele, men samtidig også at se helheden, for at kunne forstå de Side 11 af 64 enkelte dele. Hvor Gadamers begreb omkring forforståelse er med til, at danne en ny forståelse af den hermeneutiske cirkel, da man starter med at have en forforståelse, derefter søger en ny forståelse, og derved kommer frem til en efterforståelse, og denne efterforståelse vil dermed blive vores nye forforståelse(Thisted, J., 2012(1)). Den hermeneutiske cirkel bliver en del af måden, hvorpå der arbejdes med opgaven, eftersom der startes med en forforståelse, søger ny forståelse og dermed udarbejder en efterforståelse. For at udvide forståelseshorisonten og afdække problemformuleringen vælges to kvalitative metoder, observation og interview, hvoraf interview vil blive hovedmetoden. 1.1.1 Forforståelse Vores forforståelse inden opgavens start var, at målgruppen psykisk sårbare har nogle vanskeligheder, som kan være med til at påvirke deres motivation og engagement, i forskellige fysiske aktiviteter. Disse vanskeligheder kan være barrierer, som kan være med til at mindske borgernes motivation. Ved arbejdet med fysisk aktivitet, ved vi, at det kan være med til at forebygge livsstilssygdomme, og samtidig også have psykologiske og sociale effekter. På forhånd vides, at det kan være svært for den almene befolkning, at motivere sig til fysisk aktivitet og der kan være barrierer, som demotiverer. Målgruppen i socialpsykiatrien, har vi gennem vores uddannelse ikke arbejdet med, derfor præges vores forforståelse af personlige oplevelser og teori. 1.2 Kvalitative metoder For at kunne besvare problemformuleringen, vil der gøres brug af den kvalitative metode, hvor der først vælges at lave en observation, som vil blive efterfulgt af interviews. Observation vil blive en del at vores forforståelse, og en guideline til interviewguidenes temaer som efterfølgende skal bearbejdes, men vil også indgå som en del af vores bearbejdning vha. feltnotater. 1.2.1 Observation Som en del af empirien, vælges der at lave feltarbejde, herunder observation i to dage, inden interviewene. Deltagerobservation fravælges, for ikke at påvirke resultatet positivt eller negativt. Til forskel fra andre forskningsmetoder, vil vi under feltarbejdet få førstehåndserfaringer i felten og møde dem der undersøges i deres kultur og sted. Jo Side 12 af 64 længere tid observatøren er i feltet, jo mindre vil menneskerne der undersøges, lægge mærke til tilstedeværelsen og agere normalt(Tjørnhøj-Thomsen, T. og Whyte, S. R., 2012). Formålet med feltarbejdet er at komme ud i den verden der skal undersøges, og placere sig som en del af det der skal undersøges. Feltarbejde er godt eftersom vi vil se på forholdet mellem mennesker indbyrdes i det sociale liv(Ibid., 2012). Det empiriske materiale, ved feltarbejde, vil opstå gennem involvering og erfaringer, idet vi bliver en del af undersøgelsesfeltet. Formålet med observation er at udvide vores forforståelse, hvorigennem observationerne kan være en guideline ift. interviewguidene. Viden om de fysiske og sociale rum, vil være forberedelser til interviewene, idet det kan give en fornemmelse af, hvad der er relevant at spørge respondenterne om(Ibid., 2012). Empiriske og analytiske objekter Inden observationen, har vi som en del af forarbejdet og designet for feltarbejdet, haft overvejelser omkring empiriske og analytiske objekter. De empiriske objekter, den del af ”verden” der undersøges, den sundhedsprofessionelles arbejde med at øge motivationen for fysisk aktivitet hos borgerne, samt deres oplevelse af dette. Vi er på forhånd opmærksomme på, at feltarbejdet kan blive påvirket af vores tilstedeværelse, hvilket igen kan påvirke den empiri der vil blive skabt, derfor er der inden feltarbejdet gjort kritiske overvejelser omkring valg af lokalitet, teori og metoder, samt positioneringen og relationer til borgerne(Tjørnhøj-Thomsen, T. og Whyte, S. R., 2012). Observationen udspiller sig i XX hallen, som er en del af Sønderborg kommune, og i borgernes vante lokalitet og er nøje valgt, eftersom det er borgernes vante, trygge rammer til den fysiske aktivitet. Undervejs vil der bl.a. ses efter, hvordan den sundhedsprofessionelle agerer og siger, for at få borgerne til at deltage i den fysiske aktivitet, samt borgernes reaktioner af dette. Det forventes at skabe en social relation, idet borgerne skal være trygge ved os til interviewene. Det analytiske objekt er rammesætningen, hvor der sættes grænser for hvad der vil vides noget om, og hvad interessevidenen retter sig imod(Ibid., 2012). Inden feltarbejdet har vi lavet en observationsstrategi, hvor der reflekteres over, hvorfra man ser, hvordan man ser, og hvad der ses efter(Bilag 2). Under observationen ses fra sidelinjen, hvor vi ikke er deltagende, men kun observerende. Dette vælges for ikke at være en positiv eller negativ motivationsfaktor, idet det kan påvirke resultaterne. Der vil bl.a. ses efter alt hvad der foregår, både borgernes aktivitet og indbyrdes relationer, samt den fysiske og materielle Side 13 af 64 verden og dernæst ses efter hvad borgerne motiveres af, samt hvilke barrierer der kan forekomme. Under observationen skærpes opmærksomheden på vores forforståelses indflydelse, på det vi observerer, idet det kan påvirke den indsamlede empiri. Der vil undervejs blive skrevet notater, og vi er opmærksomme på, at beskrive det mennesker gør og ikke kun det de siger(Ibid., 2012). Der er ikke mulighed for at observerer over længere tid, derfor diskuteres den tidsmæssige konteksts betydning for dataindsamlingen i diskussionen. For at undgå etiske dilemmaer, har vi inden observationen, informeret borgerne og den sundhedsprofessionelle om, hvad formålet med vores arbejde og tilstedeværelse er, samt indhentet informeret samtykke og sikring af anonymitet og tavshedspligt(Bilag 3). 1.2.2 Interview Interview betegnes som metoden, hvor der er fokus på dybden af enkelte respondenters informationer, frem for kvantiteten i den brede befolkning, hvilket ligger op af problemformuleringen. Interviewet er blevet valgt som en del af metoden, idet det giver muligheden for at undersøge, hvordan den sundhedsprofessionelle arbejder med, at øge motivationen for den fysiske aktivitet hos borgerne, samt deres oplevelse af dette. Der ønskes interview med to forskellige borgere der deltager, eller tidligere har deltaget i den fysiske aktivitet. Dernæst ønskes at interviewe en sundhedsprofessionel, som er en af de ansvarlige, der arrangerer den fysiske aktivitet. Disse tre interviews har til formål at give et billede af, hvordan den sundhedsprofessionelle arbejder med, at øge motivationen hos borgene. For at kunne arbejde i dybden med interviewene, samt begrænse mængden af data grundet den korte tid, begrænses interviewene til tre. Interviewene er teoribaseret, idet der tilstræbes, at have fokus på motivation. Det vælges at interviewene skal være individuelle, eftersom vi vurderer at denne metode giver de bedste svar fra interviewdeltagerne. En fordel ved individuelle interviews kan være, at der fortælles om ting og emner, som ellers ikke vil blive omtalt. Ulempen kan være, at man ikke kan se interaktionen mellem mennesker(Christensen, U., Nielsen, A. og Schmidt, L., 2012). Dette vil give plads til interviewdeltagerne, så de kan tale åbent omkring emnerne uden at andre hører det. Som forberedelse har vi som tidligere beskrevet, lavet observation før interviewene. Ud fra observationerne findes temaer til interviewene, samt interviewguidene udarbejdes til borgerne og den sundhedsprofessionelle. Designet til interviewene er semistruktureret, hvor Side 14 af 64 der opstilles forskningsspørgsmål, hvorfra der laves interviewspørgsmål i interviewguiden(Bilag 4). Begrundelsen for at lave semistrukturerede interviews er, at der ønskes at undersøge vores emner, men samtidig få en åben dialog, der evt. kan give nye indblik og perspektiver. Eftersom interviewene er individuelle, kan der være mulighed for, at borgerne taler åbent ud fra egne erfaringer, uden at blive påvirket af andre. Interviewene finder sted i XX hallen, hvor det vurderes at borgerne er trygge, idet de kender rammerne på forhånd. For ikke at tolke med vores egen forforståelse, vil vi under interviewene være opmærksomme på forforståelserne og fordommene, ved at gøre brug af fortolkende spørgsmål(Kvale, S. og Brinkmann, S., 2011). Dette kan derved bidrage til en horisontsammensmeltning mellem vores forståelse, og respondenternes oplevelse og forståelse. Udvælgelse af respondenter Gennem kontakten til kommunen, er vi blevet tilbudt at indsamle empiri, på et af kommunens socialpsykiatriske projekter, hvor målgruppen er voksne borgere, der deltager i den fysiske aktivitet, som kommunen tilbyder. Det ønskes, at respondenterne var indenfor samme generation. Idet vi ikke kender borgerne, deres ressourcer og sårbarhed, er det vores kontaktperson der har udvalgt respondenterne, da personen bedst kan vurdere hvem af borgerne, der kunne være egnet. Udover borgerne ønskede vi et interview med en sundhedsprofessionel, som har en stor rolle i projektet, og som er med til at motivere borgerne. Bearbejdning af interviewene Interviewene dokumenteres ved hjælp af lydoptagelser, og forud for analysen vil dette blive transskriberet, hvor man går fra talesprog til skrift, og dataene gøres tilgængelige og håndterbare. Inden påbegyndelsen af transskriberingen, fastsættes retningslinjer for hvordan pauser, påbegyndte og ufuldstændige sætninger skal bearbejdes, for at undgå en reduktion og en tolkning af dataene, idet vi begge transskriberer empirien. For at få de mest præcise transskriberinger, blev der på forhånd aftalt at alt skrives ned, også udbrud som ”Øh”, ”Hmm”. Efter transskriptionen af interviewene, laves der meningskondenseringer ud fra de temaer og forskningsspørgsmål, der på forhånd var lavet i interviewguidene. Ved meningskondensering gives en kortere formulering af interviewpersonernes meninger, hvor hovedbetydningen bliver mere klargjort(Kvale, S. og Brinkmann, S., 2011). Som Side 15 af 64 dokumentation af transskribering og meningskondensering, er der i bilaget vedlagt en sides dokument, hvor der vises hvordan vi er gået fra transskribering til meningskondensering, og fra naturlige enheder til centrale temaer af vores empiri(Bilag 5). Efter transskriberingen og meningskondenseringen, er lydoptagelserne igen blevet gennemlyttet for at undgå tabte meninger. Etiske overvejelser Etiske overvejelser har været mange i forbindelse med interviewmetoden. Det første som sikres, var at respondenterne er trygge ved at deltage i interviewet gennem det informerede samtykke. Informeret samtykke er med til at sikre formelle krav, og vil indeholde beskrivelser af formålet med interviewet, frivilligheden, fortroligheden, anonymitet, tavshedspligt samt vores kontaktoplysninger ved spørgsmål eller lignende(Kvale, S. og Brinkmann, S., 2011). Idet interviewene optages, vil respondenterne også blive informeret omkring, hvordan optagelserne bliver opbevaret og behandlet, samt hvor længe de gemmes. En kopi af informeret samtykke, er vedlagt som bilag(Bilag 6). 1.3 Analysemetode Som en del af analysen og fortolkningen af det indsamlede empiri, vælges en teoristyret analyse, hvor der på forhånd var valgt en teori om motivation, som er i overensstemmelse med problemformuleringen. Ved teoristyret analyse, er der på forhånd fastsat kategorier, og disse vil gennem dataindsamlingen og analysen være styrende. I analysen søges der efter elementer, som kan være med til, at understøtte de valgte kategorier. Derefter skabes sammenhæng, ved at inddele empirien ud fra de valgte kategorier. Ved præsentation af resultaterne, belyses sammenhængene ved hjælp af datamaterialet, herunder citater og feltnotater(Thisted, J., 2012 (2)). For at belyse resultaterne bedst muligt, vælges at gøre brug af teorierne: Indre og ydre motivation, herunder selvbestemmelsesteorien, af Ryan og Deci som vil udgøre hovedteorien i analysen. Derudover inddrages Self-efficacy af Bandura og oplevelsen af sammenhæng af Antonovsky, til at analysere og fortolke den indsamlede empiri. Begrundelsen for valget af flere teorier og begreber er, at vi ud fra vores forforståelse ved, at motivation er et meget komplekst begreb, hvor der findes mange forskellige teorier, som forsøger at beskrive og forklare motivation. Det er vanskeligt at måle en persons motivation, men der kan ses udslag eller kriterier igennem en række træk i adfærd, handlinger og prioriteringer(Lillemyr, O., 2007). Ud fra tidligere praksiserfaringer erfares, at enkelte teorier ikke står stærkt alene, Side 16 af 64 men bedre i sammenhæng, derfor vælger vi at understøtte hovedteorien, med nævnte teorier. Inden analysen, vil teorierne kort blive beskrevet, for at sikre at læseren har samme forståelse som os, hvor det belyses hvordan teorier kan påvirke hinanden. I analysen vil der blive brugt begreber, som kort beskrives, i den sammenhæng de er anvendt. Empirien relateres til den nuværende eksisterende evidens for fysisk aktivitet, der nævnes i indledningen. Efter analysen vil vi i diskussionen, kritisk vurdere og diskutere vores resultater, metoder, teorier samt litteratur, for at besvare problemformuleringen. Der vurderes på den interne validitet af de valgte metoder, samt den eksterne validitet, hvor der sammenlignes med andre undersøgelser. Til vurdering bruges to videnskabelige artikler: “Motivation Does not Come with Ending – It´s the Beginning of Something New: Experience of Motivating Persons with Psychiatric to Activity” og “Barriers and facilitators of physical Activity among persons with schizophrenia: a survey of physical therapists” til at sætte op imod og diskutere vores resultater, med det undersøgelsen har konkluderet. Derudover vurderes de anvendte artikler, på deres metode og databearbejdning. Afslutningsvis ses der på reliabiliteten, samt generaliserbarheden. Som afslutning på opgaven vil perspektiveringen blive set i et metaperspektiv, hvor der sættes fokus på, hvad den viden vi er kommet frem til kan bruges til, og bør skærpe opmærksomheden på fremadrettet. 1.4 Litteratursøgning Under litteratursøgningen startes med en bred baggrundssøgning, for at finde ud af hvad der tidligere er undersøgt om emnet, og om der var baggrund nok til problemformuleringen. Der blev bl.a. søgt på sundhedsstyrelsens, socialstyrelsens og Sønderborg kommunes hjemmeside. Igennem de relevante dokumenter og artikler er der lavet kædesøgning på litteraturlisterne, hvilket førte til flere dokumenter. Den systematiske litteratursøgning, er bl.a. blevet foretaget i samarbejde med en bibliotekar, på UC Syddanmark i Haderslev. PsycINFO og Cinahl blev brugt i forbindelse med søgningen. Søgeprofil og historik er vedlagt som bilag(Bilag 7). Anvendte søgeord som MeSH termer: "Community Psychiatry", "Physical Activity" og ”Health promotion”. Det var dog ikke alle termer der var anvendelige, så derfor blev de søgt som fritekst. Side 17 af 64 Dernæst anvendtes der også det booleske term ”AND”, for at kombinere søgeordene, som førte til en indskrænkning og dermed færre resultater, som var relevante for søgningen. Under udvælgelsen af artikler, blev der set på deres relevans ift. målgruppe, geografisk placering, samt alder på materialet. Efter dette blev der læst abstract på artiklerne, dette førte til fravælgelse af flere artikler, som ikke blev fundet relevant til problemformuleringen. Side 18 af 64 Del 2 2.0 Bearbejdning Dette afsnit vil indeholde en teoripræsentation, og en sammenhæng mellem teorierne og udvalgte begreber. Derefter vil empirien analyseres ved brug af citater. Der anvendes sammenligninger af de forskellige svar fra respondenterne, for at finde ud af hvad der motiverer, samt hvilke barrierer den sundhedsprofessionelle og borgerne, oplever ved den fysiske aktivitet. Der gøres brug af små sammenligninger undervejs, for til sidst at lave en sammenfatning af resultaterne. 2.1 Teorier 2.1.1 Motivation Ordet motivation kommer fra det latinske ord at movere og det betyder ”at bevæge”. Ifølge Kaufmann kan motivation defineres som: En proces, som igangsætter, giver retning til, opretholder og bestemmer intensitet i adfærd(Renolen, Å., 2011). Ved at studere motivation, kan man sige noget omkring baggrunden for menneskers handlinger. Både indre og ydre tilstande kan begrunde handlinger. Der skelnes mellem drifter og behov, som igangsætter og vedligeholder motivationen for handlinger. Dette er energikomponenten i motivationen. Indre motivation kan defineres som en aktivitet, der udføres for at opnå en indre tilfredsstillelse, men kan også defineres som det der eksisterer i relationen mellem individet og aktiviteten. Ved indre motivation udføres en handling for dens egen skyld, idet den er interessant eller sjov i sig selv, og ved ydre motivation udføres aktiviteten idet man gerne vil opnå en belønning eller undgå en straf, der ligger udenfor aktiviteten selv. En drift er noget vi mærker i kroppen ved mangel på eksempelvis mad, og er en fysiologisk tilstand i kroppen. Behov er en mangeltilstand på noget der ikke er fysiologisk, dette kunne eksempelvis være ros. Da mennesker har forskellige måder, at afdække deres behov og drifter på, ser man på retningskomponenten, hvor der ses på årsager til at en person vælger en bestemt handling, frem for en anden(ibid., 2011). 2.1.2 Indre og ydre motivation En af de grundlæggende opdelinger af motivation, er indre og ydre motivation, hvor der ses på om motivationen er styret inde fra en selv eller ude fra. Mennesker er ikke lige indre og ydre motiverede for alle aktiviteter vi engagerer os i, det afhænger bl.a. af vores interesser, behov og målsætninger. Indre motivation betegnes for, at have større drivkraft end ydre motivation. Indre motivation betegnes som naturlig motivation, da den kommer inde fra os Side 19 af 64 selv, hvor ydre motivation betegnes som kunstig motivation, da der er noget ude fra der påvirker os. Egen udarbejdelse efter figuren af Ryan, R. og Deci, E., 2000, s.61 Ryan og Deci(2000) har opdelt motivation i fem typer, en indre motivation og fire ydre motivationer(Ryan, R og Deci, E., 2000). Disse afhænger af graden af selvbestemmelse, hvor den mest udefra styrede kaldes external regulation, som vi har oversat til ydre regulering. De næste grader hedder introjected regulation - introjektion, identification- identificering og integrated regulation - integrering. Efter disse fire er indre motivation nævnt. Før den første af de ydre motivationsgrader, er amotivation - demotivation, hvor man ikke er motiveret, eller ikke oplever at have kompetence til aktiviteten. Ydre regulering er hvor handlinger sker på baggrund af kræfter uden for os selv. Dette kan eksempelvis være at opnå en belønning eller en trussel om straf. Denne motivationstype er den mest udefra styrende, hvor der er lavest grad af selvbestemmelse. Opleves denne form for motivation, kan der handles for at tilfredsstille en udefrakommende kommando. Næste motivationsform er Introjektion. Det sker hvis en handling eksempelvis udføres for at undgå dårlig samvittighed, skyld eller skamfølelse. Her opleves ydre krav om handling og samtidig en form for indre pres, for evt. at bevise noget overfor sig selv eller andre. Identificering er den tredje type ydre motivation. Her opfattes regler og normer som vigtige, og handlingen opleves som en lav grad af selvbestemmelse, eftersom der ikke er en modvilje mod handlingen. Endvidere ses Side 20 af 64 meningen med handlingen, og den accepteres. Ved den sidste type af ydre motivation, integrering opleves handlingen som selvbestemt, idet at handlingen er i tråd med behov og værdier. Reglerne undersøges selvstændigt og der ønskes at forstå disse, for at bringe dem i overensstemmelse med ens egne behov og værdier. Da integrering opleves som selvbestemt, er der dog stadig ikke tale om indre motivation, fordi integreret motivationen ikke kommer ud fra egne behov og interesser. Den sidste type af motivation er indre motivation, hvor man er engageret for aktivitetens skyld, og ikke forsøger at opnå noget uafhængigt af selve aktiviteten. Der kan opleves tilfredsstillelse ved en aktivitet og den udføres af egen fri vilje, hvilket er den højeste grad af selvbestemmelse(Ibid., 2000). Det kan være svært at placere en handling i en af de ovennævnte kategorier, fordi handlinger ofte er styret af både indre og ydre motivationer. 2.1.3 Selvbestemmelsesteorien Deci og Ryan har uddybet indre motivation i selvbestemmelsesteorien, også kaldet SelfDetermination Theory(SDT). Teorien lægger vægt på om adfærden er selvbestemt, og adskiller sig fra mange andre teorier ved at være fokuseret på energikomponenten, og ikke retningskomponenten. Energikomponenten er som tidligere nævnt, det som igangsætter og vedligeholder aktiviteter(Renolen, Å., 2011). Ifølge Deci og Ryan har mennesker tre medfødte psykologiske behov, behov for kompetence, autonomi og tilhørsforhold(Ryan, R. og Deci, E., 2000). Behovet for kompetence, er beskrevet som hvordan man opfatter sig selv, i interaktion med sociale og fysiske omgivelser. Autonomibehovet handler om at man skal være selvigangsættende og selvregulerende ved handlinger. Det sidste behov omkring tilhørsforhold handler om, at man kan skabe nære relationer, og indgå i grupper med andre. Hvis disse behov er dækket, vil det være med til at øge den indre motivation(Ibid., 2011 (1)). 2.1.4 Self-efficacy Self-efficacy begrebet, er et af de mest anvendte inden for sundhedsfremme i dag, og vi har valgt at dette begreb, skal indgå som en del af bearbejdningen af analysen. Begrebet sætter fokus på individers evner til, at kunne lave en korrekt selvvurdering af egne handleevner, og knytter sig til begreber som selvværd, selvvurdering, tillid til egne evner, selvkontrol, mestring og evnen til at tage hånd om sig selv. Albert Bandura står bag self-efficacy begrebet, og definerer det som den proces, der sætter mennesker i stand til at handle på den måde, som er påkrævet for at håndtere en bestemt situation(Carlsson, M., 2012). Han hævder at betydningen for læring hos mennesker, inkluderer de miljømæssig faktorer og de Side 21 af 64 kognitive evner, samt man kan lære af andres erfaringer. Vicarious experiences er et begreb Bandura bruger til at refererer de erfaringer, man kan få ved at iagttage rollemodeller. Dette kan være når andre mennesker, rollemodeller, der ligner en selv, lykkes med noget og vi sammenligner os med dem(Ibid., 2012). 2.1.5 Oplevelse af sammenhæng Antonovskys kernebegreb Sense of Coherence – Oplevelse af sammenhæng(OAS), består af tre begreber, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed(Renolen, Å., 2011). Ved begribelighed er der elementer af forudsigelighed i aktiviteten, og det betyder at personer opfatter aktiviteten som forståelig og forklarlig. Håndterbarhed handler om balancen mellem udfordringer og kompetencer, hvor udfordringerne ikke opleves for store til ressourcerne. Meningsfuldhed sker når der opleves at have indflydelse på aktiviteterne, samt at se formålet. Antonovsky hævder at meningsfuldhed, er det mest betydningsfulde begreb af de tre. Disse tre begreber hænger sammen, og påvirker hinanden. Hvis der opleves høj meningsfuldhed og begribelighed, gør dette at ens motivation øges, til at finde ens mestringsressourcer(ibid., 2011). Mange kvalitative studier har vist at en høj OAS er et udtryk for sundhed, der mangler stadig kvantitative undersøgelser der understøtter dette(Fredens, K., Johnsen, T. J. og Thybo, P., 2012). 2.1.6 Sammenhæng Når der begrundes for teorierne og begrebernes sammenhæng, ses der at de hver især påvirker hinanden, hvilket kort redegøres og der vil i analysen komme eksempler på disse påvirkninger. Ud fra hovedteorien indre og ydre motivation, kan der drages paralleller til de andre begreber. Selvbestemmelsesteorien er en del af den indre motivation, og kan være med til at øge menneskers OAS, samt self-efficacy. Self-efficacy kan øges af indre motivation, hvor der skabes bevidsthed om at udføre handlinger, da det gøres for ens egen eller handlingens skyld, men ros, som er en ydre regulering, kan også være med til at øge self-efficacy, idet man igennem ros kan øge troen på sig selv. OAS kan bl.a. øges af den ydre motivation, integrering, eftersom meningen ses med aktiviteten, hvilket giver meningsfuldhed. Derudover øger OAS også self-efficacy, hvilket Antonovsky også siger i forbindelse med mestringsressourcer, hvor man ved en høj OAS kan øge sine mestringsressourcer. Disse mestringsressourcer kan øge self-efficacy. Side 22 af 64 2.2 Analyse I det følgende afsnit, vil den sundhedsprofessionelle(SP) og respondenterne(B1 og B2) kort blive beskrevet. Derefter vil vi med udgangspunkt i Ryan og Decis teori om indre og ydre motivation, analysere den indsamlede empiri. I analysen vil der blive inddraget de tidligere nævnte og ovenstående teorier og begreber. Vi vil undervejs i analysen understøtte vores fortolkninger med citater og feltnotater fra interviewene og observationer. Citater og vigtige begreber fra teorierne, vil i analysen fremgå i kursiv, og der vil i hvert afsnit afsluttes med en sammenligning af SP og borgerne besvarelser. Afslutningsvis vil der være en sammenfatning af vores resultater. 2.2.1 Beskrivelse af den Sundhedsprofessionelle SP har arbejdet i psykiatrien som uddannet plejer siden 1972. SP har senere uddannet sig som instruktør, i idræt for sindslidende på Vejle idrætshøjskole. Derudover har SP været leder af et aktivitetscenter før kommunesammenlægningen, hvor SP var i psykiatrien halvdelen af tiden, og leder i den anden halvdel. SP var med til at starte fysisk aktivitet op på aktivitetscenteret, både med psykisk sårbare og ældre. Efter kommunesammenlægningen valgte SP at arbejde i psykiatrien, og fravalgte dermed lederjobbet. SP har altid beskæftiget sig i psykiatrien, med fysisk aktivitet og sundhed. SP har været med fra start i projekt ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien”, og er ansvarlig for den fysiske aktivitet, boldspil om tirsdagen og badminton om onsdagen, men deltager også i aktiviteterne fredag. 2.2.2 Beskrivelse af Borger 1 B1 er 32 år og har været med til at spille badminton om onsdagen siden sommer 2014. B1 er alene med to børn, og bor til leje i en lejlighed og har egen bil. B1 er med til at starte et nyt håndboldhold op, ifm. projektet. B1 lider af personlighedsforstyrrelser. 2.2.3 Beskrivelse af Borger 2 B2 er 41 år og deltager ugentligt i badminton om onsdagen, og dette har B2 gjort i cirka et år. Tidligere har B2 deltaget i aerobic, men grundet nedskæring i kommunen, er holdet nedlagt. B2 bor med sine to børn i egen lejlighed og har egen bil. B2 lider af angst. 2.3 Sundhedsprofessionelles arbejde med motivation og borgernes opfattelse Vi har i analysen af SP’s arbejde med motivation, af psykisk sårbare borgere, for at øge den fysiske aktivitet, valgt at se på de fem grader af ydre og indre motivation som Ryan og Deci beskriver i deres teori, samt sammenligne med borgernes oplevelse af dette. Side 23 af 64 2.3.1 Ydre regulering Den første grad er ydre regulering, hvor man handler for at tilfredsstille andre og det kan være på baggrund af et ønske om belønning eller for at undgå straf. Under observationerne oplevede vi at borgerne fik ros, og blev opmuntret af SP. Opmuntringen kom i form af støttende kommentarer, og der blev klappet ved gode præstationer. Dette analyseres som en ydre regulering, da ros og opmuntring er en form for belønning for borgernes deltagelse. Denne form for belønning kan være med til at øge borgernes self-efficacy, idet ros og accept kan styrke borgernes selvtillid(Mach-Zagal, R., 2010). Dette bliver understøttet af en udtalelse fra B1: Det motiverer da også det at der er nogen med i det, og hepper på en. B2 fortalte om ydre regulering: (…)nogle gange hvor jeg ikke gider, så tænker jeg, at det må jeg hellere. Førhen var det også for SPs skyld. Denne udtalelse fortolkes som ydre regulering da B2 fortæller, at borgeren førhen gjorde det for SP’s skyld. Der er her tale om at deltage i den fysiske aktivitet, for at tilfredsstille andre, og der opleves ingen grad af selvbestemmelse. Ved sammenligningen af SP’s udtalelser med borgernes, ses der arbejde med ydre regulering, som kan styrke borgernes selvtillid og deres tro på dem selv, self-efficacy. Borgerne fortæller at SP’s deltagelse samt ros, øger deres motivation for at deltage i den fysiske aktivitet. 2.3.2 Introjektion Ved introjektion handles der for at undgå dårlig samvittighed, skyld eller skamfølelse. SP laver aftaler med nogle borgere før den fysiske aktivitet. Dette tolker vi som introjektion, for borgerne ved at hvis de ikke kommer, kan de opleve at få dårlig samvittighed over for SP. Under observationen af badminton, fik vi et indblik i hvordan gruppen fungerede som en samlet helhed, med faste deltagere der støtter hinanden og giver tryghed. Borgerne ønsker måske ikke kun at undgå den dårlige samvittighed overfor SP, men måske også overfor gruppen. Borgerne oplever ikke nogen grad selvbestemmelse, da de ikke handler for deres egen skyld. B1 udtaler: Side 24 af 64 (…)jeg har svært ved at komme afsted, så SP skriver en SMS en time før vi skal være her(…)og da jeg altid holder mine aftaler, kommer jeg, men jeg skal nogle gange lige have et skub. Her analyseres at der er tale om Introjektion da borgeren altid holder sine aftaler, men kan opleve skyldfølelse hvis aftalen ikke bliver holdt. B2 deltager i fysisk aktivitet for at undgå skyldfølelse, idet B2 fortæller om hvad der gør at man kommer afsted, selvom man måske har en dårlig dag. B2: Nu har jeg lovet SP det. Skyldfølelsen kan være med til at motivere B2 til at komme afsted, og B2 vil muligvis bevise overfor sig selv eller overfor SP at B2 godt kan. SMS’en støtter borgeren til at kommer afsted, dette betragtes som professionel støtte(Renolen, Å., 2011). Eftersom støtten kommer fra SP, kan SP’s faglige kompetence være med til, at give borgeren tryghed. Ved denne støtte er det borgernes individuelle behov som støttes, her opleves det som hjælp til, at komme afsted til den fysiske aktivitet. Udover professionel støtte, har vi under interviewene også hørt om privat støtte, fra borgernes familie og venner i form af omsorg og opbakning, samt ligemandsstøtte, hvor borgerne oplever og giver udtryk for, at når de kommer til den fysiske aktivitet, så er alle lige, hvor støtten gives af andre som også er psykisk sårbare. Støtten fra familie, venner, SP, og de andre psykisk sårbare, kan være med til at motivere borgerne, i form af den sociale dimension(Sst., 2006), idet forståelse og opmærksomheden kan være afgørende for borgernes mestring og self-efficacy(Renolen, Å., 2011). Den sociale dimension er støtten fra netværket, og indgår som en af fire dimensionsformer for motivation, beskrevet i Fysisk aktivitet og evidens fra Sundhedsstyrelsen(Sst., 2006). En sammenligning af SP’s arbejde med Introjektion, og hvordan borgerne oplever dette, vurderer vi at borgerne bliver motiverede af, at lave aftaler med SP, og samtidig at støtten fra SP med SMS, har stor indvirkning på motivationen, idet borgerne oplever at der er fokus på dem, og deres individuelle behov, hvor blufærdighedsdimensionen(ibid., 2006) spiller en vigtig rolle for motivationen til den fysiske aktivitet. Blufærdighedsdimensionen er hvor der tages hensyn til den individuelles behov, hvilket kan øge motivationen. Side 25 af 64 2.3.3 Identificering Identificering er den type motivation hvor man oplever en lille grad af selvbestemmelse, her er regler og normer vigtige. Under interviewet med SP spørges til hvordan der opleves barrierer til den fysiske aktivitet, hvortil der bliver svaret: SP: Når de mærker dem selv og bliver forpustet, kan de lige pludselig sige: ”Puha… vi får angsttilfælde”, ”Jamen det er ikke angst du får, det er normalt at dit hjerte banker fordi din puls kommer op”(…) SP giver borgerne en årsagsforklaring ift. borgernes oplevelser og det er dermed identificering. Borgerne får viden omkring hvilke effekter den fysiske aktivitet har på kroppen og det kan gøre at borgerne ikke er modvillige i forhold til at være fysisk aktive. Den viden borgerne får, kan gøre at de bliver motiverede, føler en smule selvbestemmelse og kan være med til at give borgerne handlekompetence, ift. at tage vare på deres egen sundhed(Jensen, B. B., 2011, s. 233-234). I interviewet lagde SP meget vægt på ligeværdighed. SP: (…)Det er også vigtigt at borgeren er på lige fod med os, personale. Vi er alle ens i hallen og det er en vigtighed(…). At det er vigtigt at alle er ligeværdige til de fysiske aktiviteter, er også en identificering, ved at borgerne kan opleve at de er på lige fod med personalet, samt med de andre borgere. Dette analyseres ud fra følgende citat. B2: (…)man føler ikke at de er højere end os, altså vi er ligeværdige. Ift. Identificering fortæller SP at borgerne motiveres af viden, og ved at alle er ligeværdige i hallen. Viden kan være med til at give borgerne handlekompetence, hvor viden er en enkelt del af handlekompetence begrebet(Jensen, B. B., 2011). SP lægger meget vægt på ligeværd og i den forbindelse oplever borgerne det som noget der motiverer dem. 2.3.4 Integrering Spørgsmålet omkring at motivere borgerne til at deltage i den fysiske aktivitet, svarede SP: Jeg opfordrer til at de kommer ned i hallen og kigger(…). Derefter kan jeg prøve at få dem med i aktiviteterne ved at sige at vi mangler en ekstra mand i dag(…). Når SP først opfordrer borgerne til at komme med i hallen, og når borgerne derefter kommer med, forsøger SP at få dem til at deltage, tolkes det som integrering. Idet dette kan være Side 26 af 64 med til at give borgerne en stor følelse af selvbestemmelse, hvis de ser meningen med at deltage, men samtidig også oplever, at det er i overensstemmelse med deres behov og værdier. Når borgerne kan se formålet med at deltage i aktiviteten, og dermed meningen, kan det være med til at øge borgerens OAS. Dette eksempel kan også tolkes som ydre regulering, hvis borgeren oplever at deltage i aktiviteten for andres skyld. Hvis der er mangel på en deltager, kan borgeren være med i den fysiske aktivitet, for at tilfredsstille de andre deltagere på holdet. Under observationen observeres, at SP gav ansvaret for at lave hold, videre til en borger. Det analyserer vi som integrering, da borgeren fik selvbestemmelse, men ikke handlede for sin egen skyld. Dette kan tolkes som at være i overensstemmelse med borgerens værdier og behov, idet borgeren blev udfordret med at have autonomi. Borgerens ansvar til at stille hold, relateres til begrebet self-efficacy, idet SP udfordrer borgeren, men samtidig også viser stor tillid til, at borgeren kan klare dette, og får troen på at kunne klare den stillede opgave. SP’s handlinger og kompetencer har indflydelse på borgernes motivation for at deltage i aktiviteterne. Det fortolker vi som integrering ud fra følgende udtalelser: B1: (…)de er meget søde og imødekommende, smilende og man kan kun komme i godt humør af at se på dem og være en del af det. Dette analyseres som integrering, eftersom borgerne oplever deres deltagelse i aktiviteterne som selvbestemt, og i overensstemmelse med deres behov og værdier. Ud fra denne udtalelse vurderes at borgerne oplever, at SP kan være rollemodeller for borgerne, idet at SP’s adfærd kan smitte borgerne. Borgerne kan igennem disse rollemodeller opleve motivation til deltagelse og self-efficacy(Carlsson, M., 2012). Ved SP’s arbejde med integrering arbejdes der med, at borgerne oplever en højere grad af selvbestemmelse. Der lægges vægt på at være rollemodeller, samt at udfordre borgerne som kan være med til, at give borgerne self-efficacy. SP er rollemodeller for borgerne, ved at gå foran som et godt eksempel, men der lægges vægt på ligeværdighed, som tidligere nævnt. Der arbejdes med at give borgerne OAS, i form af at de skal kunne se meningen med aktiviteterne. 2.3.5 Indre motivation SP fortæller hvordan borgernes indre motivation kan bliver påvirket. SP: Side 27 af 64 (…)på den måde kommer de til at mærke dem selv, at de får det bedre, der skal ikke meget til. Langsomt mærker de, at det gør en forskel, men ting tager tid. Denne udtalelse tolkes som borgerne langsomt kommer til at mærke og genkende effekten, fysiologisk, psykologisk og socialt, af den fysiske aktivitet, og det gør at de vil forsætte med at deltage, både for aktivitetens skyld, men også for deres egen skyld. Den helbredsmæssige dimension(Sst., 2006) ved motivation til fysisk aktivitet har fokus på at det er vigtigt for helbredet, og som SP fortæller, oplever borgerne at fysisk aktivitet gør en forskel. B1: (…)jeg har det sådan at der er noget at stå op til og jeg bliver glad (…)den dag bliver bedre end de andre dage. Her fortæller B1 omkring sin oplevelse af effekterne af den fysiske aktivitet, hvilket er en indre motivation for B1. Borgerne forsøger ikke at opnå noget uafhængigt af aktiviteten, og de gør det for dem selv, idet de kan mærke at det gør en forskel. Dette vil betyde at de også får en indre motivation, selvom det ifølge SP kan tage tid. Her kan borgerne opleve den højeste grad af selvbestemmelse, hvilket kan øge borgernes self-efficacy, samt OAS. Selfefficacy bliver øget af, at borgerne deltager for deres egen skyld, samt at de oplever effekterne. Når borgerne kan mærke effekterne af den fysiske aktivitet, kan det være med til at øge deres OAS, eftersom aktiviteten giver mening og der opleves en grad af forudsigelighed. Et andet eksempel der analyseres som indre motivation, er at B1 skal være med til at starte et nyt aktivitetshold op. SP har givet B1 ansvar for at skulle hjælpe med træningen, og B1 fortæller hvad dette gør. B1: Det giver mig succes og troen på at jeg stadigvæk kan, selvom jeg er syg(…) Her fortæller B1, at det kan være med til at øge troen på sig selv, og vi tolker det også som self-efficacy, idet SP giver B1 ansvar, og SP viser og tror på at B1 kan klare den givne opgave, eftersom SP vurderer at B1 kan klare udfordringen ved hjælp af støtte, det kan bidrage til egen læring omkring sig selv og udvikle troen på sig selv. Derudover har B1 høj selvbestemmelse, hvilket ifølge selvbestemmelsesteorien, er et af de medfødte psykologiske behov, behovet for autonomi. Behovet for autonomi kan dækkes i form af at være selvigangsættende og regulerende. Ved at holde SP og borgernes udtalelser op imod hinanden, tolkes at SP forsøger at påvirke borgernes self-efficacy, og derigennem den indre motivation. Borgernes indre motivation går Side 28 af 64 på at opnå en tilfredsstillelse for deres egen skyld, og denne tilfredsstillelse opnår de ved at se, mærke og opleve effekterne af den fysiske aktivitet. Borgerne oplever høj grad af selvbestemmelse i forhold til deltagelsen i de fysiske aktiviteter. 2.4 Barrierer for deltagelse Ved arbejdet med motivation, er det også nødvendigt at have viden omkring demotivation, herunder hvilke barrierer borgerne kan opleve, derfor vil der i opgaven også være fokus på hvordan SP og borgerne oplever eventuelle barrierer. SP fortæller at borgerne kan have manglende motivation, fordi der fra personalets side ikke bakkes op omkring den fysiske aktivitet. SP: Vores kollegaer kan være grund til manglende motivation hos borgerne. Hvis man ikke har interessen. Det er ikke negativt sagt, men man skal også have interessen for det eller se at der er noget der virker. SP’s kollegaer, det andet personale, er ikke altid rollemodeller til den fysiske aktivitet. SP påpeger at det kan være mangel på interesse eller viden og indsigt, i de effekter fysisk aktivitet kan have. Ifølge Fysisk aktivitet og evidens(Sst., 2006) kaldes denne barrierer irrelevansbarrieren, og er den næst største barriere til den fysiske aktivitet. Irrelevansbarrieren opstår ved manglende viden og interesse for den fysiske aktivitet, som analyseres af ovenstående citat. Dette kan problematisere, at nogen blandt personalet, ikke kan se meningen med den fysiske aktivitet, og derfor kan mangle OAS. Når personalet ikke kan se meningen, kan det måske også være svært for borgerne at se meningen. For at personalet kan få OAS, skal den fysiske aktivitet for borgerne, give mening, det skal være håndterbart og begribeligt. SP fortæller om sin egen motivation, SP: (…)det er fordi at jeg kan se og har oplevet hvordan mennesker forandre sig når de er fysisk aktive. (…)bare ved at gå en tur, walk and talk det er nok til at jeg ser forandringen, og hvor man mærker, jeg har haft så mange som har været i det her, som er afsluttet(…) fordi de er fysisk aktive, fordi nogen af dem er kommet af med deres medicin(…). Fysisk aktivitet giver dem en lykke stimulans og når de først mærker det, så sker der ændringer for borgeren. SP har gennem tidligere erfaringer, set resultater og udvikling hos borgerne, hvor de eksempelvis er gået fra at få medicin, til ingen medicin. Disse tidligere erfaringer gør, at SP har OAS, og derigennem indre motivation, for at arbejde med fysisk aktivitet hos borgerne, Side 29 af 64 idet SP kan se meningen og sammenhængen med den fysiske aktivitet, samt effekterne af dette. Vi tolker den indre motivation, ved at SP arbejder med dette for sin egen skyld, og for aktivitetens skyld. Borgerne fortæller at de ikke oplever, at SP kan have en negativ effekt på deres motivation. De fortæller om barrierer ved dem selv og deres psykiske lidelser, der gør at de mister motivationen eller er demotiverede. B1: Det er rigtig svært, når man er rigtig træt og har mere lyst til at sove. Jeg vender og drejer den derhjemme, jeg ved jo at jeg får det godt(…)det er meget mig selv, jeg diskutere med. Man finder ud af hvad der er godt og hvad der er mindre godt for en. I denne udtalelse analyseres, at der er en tydelig ambivalens ved den fysiske aktivitet. Ambivalens er når et menneske som regel oplever modstridende følelser, tanker og holdninger, når der skal ændres vaner eller uvaner(Renolen, Å., 2011). Dette vurderes ved at borgeren diskuterer med sig selv, eftersom borgeren er træt og har mere lyst at sove, men konfronterer sig selv med, at man får det bedre efter den fysiske aktivitet. Idet motivationen er drivkraften for borgeren til den fysiske aktivitet, kan ambivalensen udgøre en barriere og tvivl. Når der opleves ambivalens er det vigtigt, at sætte ulemper og fordele op imod hinanden til den fysiske aktivitet, for at kunne se meningen og OAS med den fysiske aktivitet. B1 prøver på den måde, at finde sin indre motivation, ved at klargøre de positive effekter, der er ved at komme afsted til den fysiske aktivitet. En anden barrierer borgerne nævner, er utryghed og det ukendte. B1: Jeg tror det ville blive for meget for mig med stor udskiftning af personale og borgere. Man kommer fordi man er tryg(…) Tryghed er en vigtig faktor, for at B1 deltager i den fysiske aktivitet. Ud fra OAS, hvor begribelighed fortæller omkring forudsigeligheden i aktiviteten, kan det være med til at give borgerne tryghed. Denne barriere kaldes kropslig barriere(Sst., 2006), idet borgerne oplever en utryghed i deres egne kroppe ved den fysiske aktivitet. I tidligere citat nævnte borgeren at de selv og deres sygdom kan være en barriere, dette betegnes også som en Kropslig barriere(Ibid., 2006)hvor helbredet kan have en demotiverende effekt. SP fortæller at kollegaer kan være en barriere, for at borgerne deltager i den fysiske aktivitet, i form af manglende støtte og interesse, men borgerne oplever ikke personalet som en barriere for deres deltagelse. Den væsentligste barriere borgerne oplever, er deres Side 30 af 64 sygdom, men derudover kan ambivalens også begrænse dem. Hvis borgerne ikke føler sig trygge, kan det også være en barriere. Udover de udvalgte fokus af barrierer i analysen, nævner SP og borgerne også, at tiden som kaldes prioriteringsbarrierer(Ibid., 2006), er den største barrierer til den fysiske aktivitet, og økonomi og transporten, som er de praktiske barrierer kan være med til, at den fysiske aktivitet kan gøre borgerne demotiveret. 2.5 Sammenfatning af resultaterne For at besvare problemformuleringen, analyseres SP’s arbejde med at øge motivationen, for den fysiske aktivitet hos borgerne. SP’s udtalelser sammenlignes med borgernes, for at se ligheder og uligheder. SP kan ikke direkte give borgerne indre motivation, derfor arbejdes der med OAS og self-efficacy i den ydre motivation, som på sigt kan være med til, at øge borgernes indre motivation. Når handlinger skal deles op i de udvalgte grader af motivation, kan det være svært at placere en handling i en bestemt kategori, da der kan være flere grader af motivation bag en handling. Motivation og handling til den fysiske aktivitet, er afhængig af borgernes tror på deres egne evner, og deres styrke af self-efficacy. Hvis vi mennesker ikke besidder self-efficacy, troen på os selv og vores evner, kan man risikere ikke at kunne løse den givne opgave eller handling. Ud fra Deci og Ryans teori analyseres, at SP arbejder med alle fire former for ydre motivation, og derigennem kan være med til, at påvirke borgernes indre motivation. Ved ydre regulering arbejder SP med at styrke borgernes selvtillid, dette sker igennem egen deltagelse, samt belønning i form af ros til borgerne. Ved at styrke borgernes selvtillid, kan man øge deres self-efficacy. Under introjektion, arbejder SP med borgernes individuelle behov, i form af aftaler med dem, fx SMS’er, som har en stor indvirkning på borgernes motivation. Her spiller blufærdigheds dimension en vigtig rolle, for motivationen til den fysiske aktivitet, idet der tages hensyn til individuelle behov. Borgerne oplever desuden støtte, igennem de tre forskellige støttetyper, professionel støtte, privat støtte og ligemandsstøtte, hvilket stemmer overens med den sociale dimension, beskrevet af Sundhedsstyrelsen. Identificering kommer til udtryk ved, at SP giver borgerne viden, omkring fx kroppens reaktion på den fysiske aktivitet, hvilket kan være med til, at øge borgernes handlekompetencer. En vigtig ting som både borgere og SP nævner, er ligeværd, hvor alle skal opfattes som ligeværdige i aktiviteten, og borgerne får oplevelsen af en lille grad af selvbestemmelse. Ved integrering lægges der bl.a. vægt på rollemodeller, samt at SP Side 31 af 64 udfordrer borgerne til at styrke deres self-efficacy. Derudover arbejdes der med at give borgerne OAS, for at de kan se sammenhængen og meningen, med den fysiske aktivitet. Eftersom indre motivation går på, at opnå en tilfredsstillelse for ens egen skyld, samt en høj grad af selvbestemmelse, vil denne tilfredsstillelse opnås ved, at borgerne oplever positive effekter, fysiologiske, psykologiske og sociale, af den fysiske aktivitet. Den helbredmæssige dimension, har fokus på vigtigheden af fysisk aktivitet ift. helbredet, og dette oplever borgerne ved deres deltagelse. Derudover kan indre motivation også opnås gennem SP’s arbejde, med den ydre motivation. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport Fysisk aktivitet og evidens, er der fire forskellige slags barrierer, prioriteringsbarrierer, praktiske barrierer, kropslig barrierer og irrelevansbarrierer. Den væsentligste barriere borgerne oplever, er deres sygdom, som er en kropslig barriere. Derudover nævner borgerne også ambivalens og utryghed som barrierer. SP fortæller at kollegaer kan være en barriere for borgernes deltagelse i den fysiske aktivitet, i form af manglende støtte og interesse, dette kan opleves som irrelevansbarrieren hos kollegaerne, idet ikke alle finder fysisk aktivitet relevant. Udover de udvalgte fokus af barrierer i analysen, nævner SP og borgerne også at tiden, økonomien og transporten, som barrierer der kan gøre borgerne demotiverede. Side 32 af 64 Del 3 3.0 Diskussion I diskussionsafsnittet vil vi kritisk vurdere og diskutere resultaterne, metoderne, teorierne og litteraturen, for at besvare problemformuleringen. Der vurderes på den interne validitet ift. de valgte metoder, samt den eksterne validitet, hvor der relateres til andre undersøgelsers resultater. Afslutningsvis vurderes der samlet på validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. 3.1 Kritisk vurdering af resultaterne For at besvare problemformuleringen, analysere SP’s arbejde, med at øge motivationen for den fysiske aktivitet hos borgerne, og hvordan borgerne oplever dette. Borgernes besvarelser sammenlignes med SP’s besvarelser. SP arbejder med at øge motivationen på forskellige måder, hvilket borgernes besvarelser understøtter. Disse resultater, har givet os svaret på vores problemformulering, men skal ses ud fra en sammenhæng til den valgte metode. I sammenligningene analyseres at det SP gør, har en positiv effekt på borgernes motivation og borgerne får mere indre motivation, oplevelsen af sammenhæng og self-efficacy. I analysen deles den indsamlede empiri ind i grader af motivation(Ryan, R. og Deci, E., 2000), og det kan være svært at placere en handling, ud fra en bestemt grad af motivation, idet handlinger kan være styret af flere forskellige grader. Dette gør at resultaterne bliver sat firkantet op, hvilket ikke altid giver et nuanceret billede. Ved fysisk aktivitet, er der to vigtige faktorer at være opmærksomme på, demotiverende faktorer som barrierer, og motiverende faktorer. Gennem analysen af empiren, stødte vi på de fire barrierer (prioriteringsbarrierer, irrelevansbarrierer praktisk barrierer og kropslige barrierer) og motivations dimensioner (helbredsmæssig dimension, blufærdighedsdimension, organisatorisk dimension)sundhedsstyrelsens rapport, Fysisk aktivitet og evidens fra 2006, beskriver. Ifølge rapporten dokumenteres i undersøgelsen, at prioriteringsbarrieren er den der påvirker den almene borger mest, og den kropslige barriere betød mindst af de fire barrierer for fysisk aktivitet(Sst., 2006). Vi oplevede dog det modsatte i vores undersøgelse. Den væsentligste barriere hos borgerne med psykiske lidelser, er dem selv og deres sygdom, som er en kropslig barriere. Dette kan skyldes borgernes lidelser, idet de måske har andre problemer at slås med end den almene borger. Side 33 af 64 Vi stiller spørgsmål ved om vores respondenters diagnose, kan være med til at give undersøgelsen mindre validitet og reliabilitet. Respondenternes diagnose kan være med til at give et forvrænget billede af det som opgaven undersøger, idet de på forhånd kan have svært ved at snakke om følsomme emner, og kan have nogle psykiske vanskeligheder. For at få et mere nuanceret svar på problemformuleringen, kunne der have været udvalgt flere respondenter blandt det sundhedsfaglige personale, men også have valgt personale, uden en sundhedsfaglig baggrund, f.eks. pædagoger. Pædagogernes fokus er bl.a. på relation og strukturarbejde, der indirekte kan give energi, som også kan have betydning for borgernes sundhed. Dette kunne have givet et større indblik i, hvordan hele personalet arbejder med motivation, og ikke kun hvordan de sundhedsprofessionelle, arbejder med motivation i relation til den fysiske aktivitet og sundhed generelt. Ved at udvælge flere personalegrupper, ville der også kunne ses forskelle på personale, der er motiveret, for at øge borgernes motivation, og personale der ikke er motiveret. Derved kan der stilles nye spørgsmål til hvordan, personalet kan motivere til fysisk aktivitet, hvis de ikke selv er motiveret. I den sammenhæng kan der tages udgangspunkt i OAS, eftersom det er en vigtig faktor i arbejdet med motivation. Motivationen skal gerne føre til en selvstændig handling hos borgerne fremover, hvilket kan gøre dem i stand til, selv at tage vare på deres egen sundhed. Det er derfor vigtigt at der fremadrettet bliver arbejdet med at borgerne føler sig motiverede til forskellige handlinger. 3.2 Intern validitet Her diskuteres undersøgelsens begrænsninger og bias ved metoden, og der diskuteres hvilken indvirkning disse har haft, på undersøgelsens resultater og validitet. Metoderne til dataindsamling var udvalgt, for at støtte og krydstjekke de indsamlede data. Der kan sås tvivl om observationen har bidraget til resultaterne, eftersom den ikke gennembearbejdes i analysen. På den anden side har observationen været med til at, øge vores forforståelse, samt været brugt til at krydstjekke de indsamlede data fra interviewene(Tjørnhøj-Thomsen, T. og Whyte, S.R, 2012). Derudover har observationerne også dannet grundlag for den udarbejdede interviewguide, og bidraget med forståelse og viden om det sociale og fysiske rum, hvori undersøgelsen fandt sted. Det vurderes, at en ønsket horisontsammensmeltning med borgerne og den sundhedsprofessionelle blev opnået, hvilket udvider vores forståelseshorisont. Side 34 af 64 3.2.1 Observation Inden observationen, og i metoden, havde vi en forventning om at observerer fra sidelinjen, og ikke være deltagende. Dette vælges, for ikke at påvirke resultaterne, idet vi kunne blive en positiv eller negativ motivationsfaktor for borgerne, men også fordi målgruppen er sårbar, og vi ikke kendte til deres sårbarhed. Forforståelsen inden observationen var at folkedans indeholder meget kropskontakt, og for ikke at gøre borgerne utrygge, ville der kun observeres. Omstændighederne ændrede sig, og forforståelsen omkring de sårbar holdt ikke, eftersom det modsatte oplevedes. Borgerne ville gerne have os med til aktiviteten, så undervejs i processen, gik vi fra observerende til deltagende i observationen, ”være i det”, og mærke det på egen krop. Det kan diskuteres om vi, som deltagerobserverende, har været med til at påvirke resultaterne. Ved deltagelsen i aktiviteten er det ikke sikkert, at borgernes og den sundhedsprofessionelles ageren er den normale, eftersom der er ”gæster på besøg”. På den måde kan vi have været en motiverende faktor eller barrierer for dem. Det at få lov til at stå inde i aktiviteten og være med, kan gøre at andre ting er blevet observeret, som måske ikke ville blive registreret fra sidelinjen. Det at være midt i aktiviteten og tage del i, på tæt hold og mærke det på egen krop, var med til at give os en forståelse, og erfare hvordan verden måske kunne se ud for borgerne og de sundhedsprofessionelle. Deltagende observation skabte en større relation og tryghed ved tilstedeværelsen, og vi vurderer, at denne relation ikke ville have været opnået, ved kun at have været observerende, som nævnes i metoden. Denne tryghed og relation opleves også under interviewet, som var en del af formålet med observationen. Vi er opmærksomme på at denne ændring fra observation til deltagende observation, kan være med til at påvirke empiri og resultaterne. Observationen forløb over to gange, i to forskellige aktiviteter. Grundet tiden, var der ikke mulighed for at observere over en længere periode, som måske kunne havde givet et mere præcist virkelighedsbillede. Jo længere tidsperiode der bliver observeret, jo mindre ville de måske ligge mærke til vores tilstedeværelse, og agere i det normale. 3.2.2 Interview Tidligere nævnt i metoden, blev respondenterne udvalgt af vores kontaktperson og hvilket måske kan opleves som et pres for borgerne. For at klarlægge dette, blev der under interviewet spurgt til borgernes valg af deltagelse, idet denne faktor kunne være med til at Side 35 af 64 påvirke resultaterne. Eftersom de ville hjælpe os og at det var rart for dem at blive hørt, anses det som frivillig deltagelse. Rækkefølgen af interviewene, var ønsket at SP blev interviewet før borgerne, for at kunne besvare problemformuleringen. Omstændighederne gjorde at rækkefølgen blev omvendt, hvilket var med til at påvirke at interviewene med borgerne, der blev derfor fokuseret mere på observationerne, end ønsket. Fokus ville have været anderledes hvis SP’s interview var først, for at sammenligne med borgernes svar. Under transskriberingen af interviewene, skærpes opmærksomheden på vores egen rolle som forsker, eftersom der var flere ledende spørgsmål, samt tabte tråde. Den manglende interviewerfaring, samt interviewguidene, kan være skyld i at vi ikke kom i dybden med nogen områder. Dette kunne have været undgået ved, at have været bedre til, at gøre brug af opfølgende spørgsmål, hvor der nysgerrigt spørges ind til det givne svar. Ved en større erfaring og havde interviewguidene været mere åbne, kunne vi måske have fået andre vigtige elementer med i undersøgelsen. Under bearbejdningen, var interviewene delt op imellem os, transskriberet og lyttet egne dele af interviewene igennem. For at få et mere præcist resultat, kunne andre have lyttet interviewene igennem, samt læst transskriberinger. Forforståelsen inden observationen, var baseret på personlige erfaringer, samt baggrundsviden omkring målgruppen, hvilket efter observationen blev udvidet, med henblik på hvordan målgruppen fungerede under den fysiske aktivitet, og hvordan SP arbejdede med borgerne. Formålet med observationen, var at få udvidet vores forforståelse, for senere under interviewene, at få en horisontsammensmeltning med borgerne og SP. Dette vurderes at lykkedes, eftersom vi under interviewene fik en forståelse for SP’s arbejde, samt hvordan borgerne fungerede under den fysiske aktivitet. 3.2.3 Analysemetode Undersøgelsens analyse er teoristyret, idet der på forhånd var udvalgt teorier, som der skulle tages udgangspunkt i. Den teoristyrede metode kan diskuteres, om den har begrænset resultaterne, ved at der er taget bevidste fravalg, ved dataindsamlingen og bearbejdningen, hvor vi på forhånd var styret af teorierne. Fortolkningerne af dataene er personlige og ud fra vores forståelseshorisont, hvilket ses i de citater der udvælges, til at belyse problemformuleringens svar. Fravalgene kan have været med til, at give et mere nuanceret svar på problemformuleringen, hvor der ikke var blevet fravalgt nogle svar, i Side 36 af 64 interviewbearbejdningen. Dette kan være en ulempe ved den teoristyrede analyse, ift. den datastyrede analyse, hvor alle svar tillægges betydning. 3.2.4 Teori Ift. projektbeskrivelsen, hvor de sundhedsprofessionelle skal arbejde sundhedsfremmende, ved at øge borgernes motivation til fysisk aktivitet, sætter vi spørgsmålstegn ved dette. Der er ikke en definition eller beskrivelse af, hvordan de sundhedsprofessionelle skal arbejde med motivationen, og hvilke(n) teori(er) der tages udgangspunkt i. Dette gør det svært at samle op på denne del af projektet, idet der ikke er noget at tage udgangspunkt i. Ryan & Deci’s motivations teori, ”ydre og indre motivation”, blev valgt til at analysere den indsamlede empiri, hvor vi har forsøgt at belyse problemformuleringen, og finde ud af hvordan de sundhedsprofessionelle arbejder med, at øge motivationen hos borgerne. Teorien har belyst SP og borgernes udsagn, og givet bud på hvilke motivationsformer der arbejdes ud fra. For at få en bredere mening med motivation kunne vi have valgt at bruge Karen Albertsens bearbejdning af motivation, ”Motivation for forandring af sundhedsvaner”(Albertsen, K, 2002), idet de begge bevæger sig inden for den naturlige og menneskelige adfærd. Ved kun at vælge Ryan & Deci’s teori kan gøre, at opgaven har fået en mere indskrænket mening med motivation, end hvis vi havde valgt at bruge to teorier. Undervejs i udarbejdelsen af analysen, har det til tider været svært, at skelne mellem graderne i Ryan og Deci´s motivationsteori, og det kan være svært at placere de enkelte handlinger og udsagn rigtigt. 3.3 Ekstern validitet Ved ekstern validitet undersøges der om der findes andre undersøgelser, der bakker op omkring vores undersøgelse og resultater, samt se på ligheder, som kan være med til at øge validiteten. Under litteratursøgningen findes en videnskabelig artikel fra Sverige, omkring sundhedsarbejdere i psykiatrien, og deres arbejde med motivation til fysisk aktivitet, ”Motivation Does not Come with Ending – It´s the Beginning of Something New: Experience of Motivating Persons with Psychiatric to Activity”(Lassenius, O et al., 2014). Der kan relateres til en sammenhæng mellem vores resultater i opgaven og artiklens henvisninger og resultater, og artiklen påpeger tidligere studier bl.a. omkring at personalet ikke har nok viden omkring sammenhængen mellem fysisk aktivitet, og de effekter det kan have. Når opgaven er kommet frem til, at nogle blandt det andet personale i socialpsykiatrien, ikke har Side 37 af 64 samme interesse for den fysiske aktivitet som SP, og artiklen beskriver det samme, kan der være tale om et generelt problem, hvor ikke hele personalet har høj begribelighed og meningsfuldhed, som kan føre til en lav grad af OAS. Artiklen kommer frem til, at for at sundhedspersonalet kan øge den fysiske aktivitet, er det nødvendigt at kende borgernes individuelle behov, være rollemodeller, tro på at borgerne kan og vise tillid. Igennem den fysiske aktivitet kan de skabe en fælles historie, som også kan være med til at øge motivationen hos borgerne. I artiklen nævnes at nogle blandt personalet mener, at det er borgernes eget ansvar at tage initiativ til den fysiske aktivitet, dette opleves ikke i vores undersøgelse, men det kan være et vigtigt aspekt ift. målgruppen, som har nogle vanskeligheder, der kan gøre det svært at tage initiativ til aktiviteten. SP hjælper borgerne til at tage initiativ til den fysiske aktivitet, gennem støtte og hensyn til deres individuelle behov. Ud fra vores resultater ses der er en sammenhæng, og dette kan være med til at øge den eksterne validitet for opgaven. En anden videnskabelig artikel, ”Barriers to and Facilitators of Physical Activity Among Persons With Schizophrenia: A Survey of Physical Therapist” (Soundy, A et al., 2014) beskriver barrierer og hvilke aspekter, der øger den fysiske aktivitet hos personer, der lider af skizofreni. Artiklen er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om barrierer, og er kommet frem til, at den største barriere er manglen på motivation, men derudover spiller personalets tilgang til den fysiske aktivitet en stor rolle. Den fysiske aktivitet bliver ikke prioriteret højt hos andet personale, hvilket også bakker vores undersøgelse op, hvor ikke alle har interesse i fysisk aktivitet. Derudover beskriver artiklen også at støtte fra sundhedspersonalet, self-efficacy og det at fremme nydelsen, samt selvstændigheden kan være med til, at øge den fysiske aktivitet. Disse aspekter ses også i vores undersøgelse, derfor kan denne artikel også være med til at øge den eksterne validitet. 3.3.1 Litteratur Artiklerne der sammenlignes med vores resultater i ekstern validitet, er vurderet ved at se på deres metode for dataindsamling, samt deres bearbejdning af data og publikationssted. De videnskabelige artikler er trykt i sundhedsfaglige fagtidsskrifter, omhandlende psykiatri og psykiske lidelser, og udgives 12 gange i året. Den ene artikel gør brug af interview, og den anden gør brug af spørgeskema som metode. Den ene artikel retter sig kun mod skizofrene, men det vurderes, at borgerne i projektets målgruppe også kan lide af skizofreni, så derfor har vi fundet den relevant(Bilag 8). Side 38 af 64 3.4 Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Ved kvalitative undersøgelser, ses validitet som forskningsmetodens egnethed og gyldighed(Christensen, U. et al, 2012). Den kvalitative metode betragter validitet som en egnethed, hvor der vurderes om der undersøges, det som er ønsket undersøgt(Kvale, S. og Brinkmann, S., 2011). Eftersom undersøgelsen er kvalitativ, og bygger på fortolkning og analyse, vurderes det at undersøgelsen belyser problemformuleringen. Dernæst forsøges at sikre validiteten, ved at beskrive vores forforståelse, samt undervejs i opgaven at have argumenteret for de forskellige trin i processen. Undersøgelsen har en lavere grad af validitet, eftersom opgaven bygger på tre respondenter. Ses der på reliabiliteten, laves en vurdering af i hvilken grad, der forsøges at undgå usystematiske fejl. Ved kvantitative undersøgelser ses om undersøgelsen kan gentages, men er ikke gældende ved kvalitative undersøgelser(Christensen, U. et al, 2012), idet interviewene ikke havde fastlagt spørgsmålene på forhånd, og derfor kan en anden interviewer ikke gentage processen, eftersom man har sin egen forforståelse og forståelseshorisont. Derudover kan den samme proces ikke gentages med samme resultater. Fortolkninger i analysen kan tolkes anderledes ved en anden forforståelse, derfor er vores fortolkning kun et resultat, blandt mange andre. Ved generaliserbarheden ses der på, om undersøgelsen kan sige noget generelt om det der undersøges. Resultaterne kan ikke siges at være generelle, eftersom det der undersøges afhænger af vores og respondenternes forståelseshorisont. Endvidere er der brugt tre respondenter, hvilket ikke kan gøre resultaterne generaliserbare. Et eksempel på dette, SP sender SMS som er støttende og som motiverer borgeren til fysisk aktivitet. Det kan ikke siges at støtten er generaliserbar hos andre sundhedsprofessionelle, og at borgernes motivation af dette. Ud fra den eksterne validitet, relateres at andre har fået samme resultat, hvilket kan gøre at nogle af resultaterne muligvis kan generaliseres. Ud fra disse tre kvalitetskriterier, konkluderes at undersøgelsen har validitet, en lavere grad af reliabilitet, samt at undersøgelsens resultater ikke kan generaliseres. Side 39 af 64 4.0 Konklusion For at besvare problemformuleringen ”Hvordan arbejder de sundhedsprofessionelle, i projektet ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” i Sønderborg kommune, med at øge motivationen for fysisk aktivitet hos borgerne, i aldersgruppen 35-45 år, og hvorledes oplever borgerne dette?”, arbejdes med en hermeneutisk tilgang og hvor der blev valgt kvalitative forskningsmetoder, observation og semistrukturerede individuelle interviews. Denne bacheloropgaves formål er, at afdække den sundhedsfremmende metode der arbejdes med i projektet, herunder hvordan sundhedsprofessionel kan arbejde med at øge motivationen for fysisk aktivitet, og hvordan borgerne har oplevet dette. Ud fra undersøgelsen konkluderes, at motivation er en vigtig faktor til en aktiv livsstil i socialpsykiatrien. Den sundhedsprofessionelles arbejde med at øge borgernes motivation, er tilpasset borgernes individuelle behov. Ifølge Ryan og Deci’s teori om indre og ydre motivation, arbejdes der med borgernes ydre motivation bl.a. ved at støtte borgerne, styrke deres selvtillid og self-efficacy, og give dem viden omkring årsager og effekter af den fysiske aktivitet. Disse faktorer kan være med til, at øge borgernes selvbestemmelse og indre motivation, hvilket er den højeste grad af motivation. Borgerne oplever at den sundhedsprofessionelles arbejde øger deres motivation, og det væsentligste for dem, er det ligeværd de oplever i den fysiske aktivitet. Derudover konkluderes, at borgerne oplever forskellige barrierer til den fysiske aktivitet, men med støtte fra SP og deres netværk, kan påvirke at barriererne opleves som håndterbare. Det skal pointeres, at resultaterne kun er en del ud af mange, og der er behov for yderligere undersøgelser, for at konstatere at resultaterne er generelle. Resultaterne kan understøttes af en videnskabelig artikel, der ligeledes fandt frem til at sundhedspersonalet kan være med til at øge den fysiske aktivitet ved at kende borgernes individuelle behov, være rollemodeller, tro på at borgerne kan og vise dem tillid. Side 40 af 64 5.0 Perspektivering Gennem undersøgelsen har vi fundet frem til resultater, der kan give et indblik i hvordan den sundhedsprofessionelle arbejder med, at øge motivationen hos borgerne for den fysiske aktivitet i projektet ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” i Sønderborg kommune. Vi er nået til den erkendelse at selvom der arbejdes med motivation, er der stadig visse barrierer, som påvirker motivationen negativt, men også påvirker arbejdet med motivationen negativt, og dermed kan blive hæmmende faktorer. Der er således stadig behov for at undersøge flere faktorer, til hvad der hæmmer arbejdet med motivation, og selve motivationen hos den enkelte borger, for at de sundhedsprofessionelle fremover, i højere grad, kan hjælpe borgerne i socialpsykiatrien til at øge deres generelle sundhed, og forbygge livstilssygdomme. En faktor der hæmmer den sundhedsprofessionelles arbejde med motivationen, er det tværprofessionelle samarbejde, hvor ikke alle blandt personalet støttede op om projektet. Vi vurderer at denne samarbejdsproces, er et af de områder, der med fordel kan implementere og arbejdes videre med fremadrettet. I arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, kan fysiske aktivitet blot, være et af stederne at sætte ind. Kost spiller også en vigtig rolle i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, og ifølge rapporten fra Vidensråd for forebyggelse(Nordentoft, M et al.,2012) konkluderes, at livsstilsinterventioner hvor fokus er på kosten, har effekt. Som Prof.bach. i Ernæring og Sundhed med studieretningen, Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling(SFF), vurderes at vi, SFF´er, kan være med til at påvirke de psykiske sårbares sundhed, med både den fysiske aktivitet og kosten, samt have opmærksomheden på det brede, positive sundhedsbegreb(Jensen, B. B., 2011). Dette begrundes eftersom nogle af vores mange kompetencer, er at kunne analysere, planlægge, igangsætte, gennemføre, dokumentere og evaluere undervisning, formidling og informationsmateriale om ernæring og sundhed for en givende målgruppe, samt sundhedsfremmende initiativer, med udgangspunkt i fysisk aktivitet for specifikke målgrupper(Rasmussen og Skovbjerg, J, 2010). Derudover har vi igennem uddannelsen, arbejdet med ernæring og sundhed i relation til livscyklus, fysisk aktivitet, samt vejledning af forskellige målgrupper. Opgaven har givet os, som fremtidige SFF’er, en viden omkring målgruppen som helhed, arbejdet med motivation i praksis, anvendelse, samt muligheder og udfordringer ved kvalitative metoder. Side 41 af 64 Litteraturliste Albertsen, K., (2002) – Motivation for forandring og forandring af sundhedsvaner, I: Stokkebæk, A Psykologi 2 - Sundhedspsykologi, 1. udgave 2002, Nyt Nordisk Forlag, ISBN 8717-06858-4 (s. 192-206) Birkler, J., (2011) – Forståelse, I: Birkler, J. – Videnskabsteori, 1. udgave, 2. oplag, 2011, Munksgaard, ISBN-13: 978-87-628-0530-9, ISBN-10: 87-628-0530-4 (s. 93-116) Carlsson, M., (2012) – Sundhedspædagogiske perspektiver på læring og undervisning, I: Simovska, V. og Jensen, J., 2012 - SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme, 1. udgave, 1 oplag, Gads forlag, ISBN: 978-87-12-04618-9 (s. 69-84) Christensen, U., Nielsen, A. og Schmidt, L., (2012) – Det kvalitative forskningsinterview, I: Vallgårda, S. og Koch, L.- Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 2. oplag 2012, Munksgaard, ISBN: 978-87-628-1028-0 (s. 61- 89) Dahlager, L. og Fredslund, H., (2012) - Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse, I: Vallgårda, S. og Koch, L., 2012 – Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 2. oplag 2012, Munksgaard Danmark, ISBN: 978-87-628-1028-0 (s. 157-181) Den danske ordbog, (2014) – Søgeord: Øge, Lokaliseret på: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=%C3%B8ge d. 24.11.2014 Fredens, K., Johnsen, T. J. og Thybo, P., (2012) (1) – Sundhedsfremme i hverdagen, I: Fredens, K., Johnsen, T. J. og Thybo, P., Sundhedsfremme i hverdagen – få mennesker du møder til at vokse, 1. udgave, 2. oplag, 2012, Munksgaard, ISBN: 978-87-628-0977-2 (s. 223281) Fredens, K., Johnsen, T. J. og Thybo, P., (2012) (2) – Indledning- hvad er sundhedsfremme?, I: Fredens, K., Johnsen, T. J. og Thybo, P., Sundhedsfremme i hverdagen – få mennesker du møder til at vokse, 1. udgave, 2. oplag, 2012, Munksgaard, ISBN: 978-87-628-0977-2 (s. 1733) Side 42 af 64 Højholdt, A., (2013) – Tværprofessionalitet, I: Højholdt, A., - Tværprofessionelt samarbejde – I teori og praksis, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels forlag, ISBN: 978-87-412-5661-0 Professionsbegrebet (s. 47-60) Jensen, B. B., (2011) – Sundhedspædagogiske kernebegreber, I: Kamper-Jørgensen, F., Almind, G. og Jensen, B. B. - Forebyggende sundhedsarbejde, 5. udgave, 4. oplag, Munksgaard, ISBN: 978-87-628-0604-7 (s. 220-238) Kvale, S. og Brinkmann, S., (2011) - InterView – Introduktion til et håndværk, 2. udgave, 4. oplag, København 2009, Hans Reitzels forlag. ISBN: 978-87-412-5198-1 Lassenius, O. et al., (2014) - Motivation Does not Come with an Ending-It’s the Beginning of Something New: Experiences of Motivating Person with Psychiatric Disabilities to Physical Activity – Issues in Mental Health Nursing, 35:713-720, 2014, Informa Healthcare USA, Inc, ISSN: 0161-2840 (s. 713-720) Lillemyr, O., (2007) – Hva er motivasjon? I: Lillemyr, O. - Motivasjon og selvforståelse: hva ligger bak det vi gjør? Universitetsforlaget, Oslo. ISBN: 978-82-15-01078-6 (s. 15-29) Mach-Zagal, R., (2010) - Ungdom, senmodernitet og sundhedsarbejderen I: Mach-Zagal, R og Saugstad, Sundhedspædagogik for praktikere, 3. udgave, 2. oplag, Munksgaard, ISBN: 97887-628-0898-0 (s. 127- 139) Nordentoft, M. et al.,(2012) - Psykisk sygdom og ændringer i livsstil, Vidensråd for forebyggelse 2012 (s. 7-104) Pedersen, B. K. og Andersen, L. B. (2011) - Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen, version: 3.1, revideret d. 22. december 2011, Elektronisk ISBN: 978-87-7104-330-3 Petersson, B., et al., (2013) - Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2, 1. udgave 2013, ISBN: 978-87-12-04752-0 Gads Forlag, ekstra materialet: Kost og psykiatri. Lokaliseret d. 23.10.14 på http://gad.dk/psykiatrisksygdomslaereogfarmakologi2 (s. 1-4) Rasmussen, T. K. og Skovbjerg, J., (2010) – Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed, Uddannelses- og Forskningsministeriet, j.nr. Side 43 af 64 095.704.021, Lokaliseret d. 09.12.14 på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=131780 Regeringen, (2014) - Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan, Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Elektronisk udgave ISBN: 978788-93214-05-7 (s. 7-52) Renolen, Å., 2011– Psykologi for sundhedsprofessionelle, 1. udgave, 1. oplag, Gads forlag, ISBN: 978-87-12-04610-3, Motivation(s. 43-57), Læring og virksomhed(s. 27-41), Helse, stress og mestring(s. 129-161), Kriser og krisehåndtering i det psykodynamiske perspektiv(s. 163192) Ryan, R. og Deci, E., (2000) - Intrinsic and extensic motivations: Classic Definitions and New Directions- Contemporary Educational Psychology, Pdf lokaliseret d. 25.11.14 på: http://www.selfdeterminationtheory.org/SDT/documents/2000_RyanDeci_IntExtDefs.pdf (s. 54-67) Socialstyrelsen, (2013) - Det gør en forskel – om livsstilsændringer i socialpsykiatrien – 1. udgave. Elektronisk udgave ISBN: 978-788-93052-09-3 (s. 4-51) Socialstyrelsen, (2014) (1) – Brugergrupper, lokaliseret d. 10.12.14 på: http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/brugergrupper Socialstyrelsen, (2014) (2) – Om socialpsykiatrien, lokaliseret d. 09.12.14 på: http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/om-socialpsykiatri Soundy, A. et al.,( 2014) - Barriers to and Facilitators of Physical Activity Among Persons With Schizophrenia: A Survey of Physical Therapists, Psychiatric services, Maj 2014, Vol. 65 Nr. 5, ISSN 1557-9700 (s. 693-696) Sst., (2006) - Fysisk aktivitet og evidens – livsstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer mv. Elektronisk udgave ISBN: 87-7676-350-1 (s. 1-26) Sst., (2012) - Fakta om fysisk aktivitet, lokaliseret d. 12.12.14 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/fakta Fra 23. februar 2009, Opdateret 10. december 2012 Side 44 af 64 Sønderborg Kommune, (2013) - Handleplan for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien, lokaliseret d. 27.10.14 på: http://sonderborgkommune.dk/hverdagsrehabilitering-hjaelp-til-selvhjaelp-et-faelles-ansvar Thisted, J., (2012) (1)- Den humanvidenskabelige tradition, I: Forskningsmetode i PRAKSIS – Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 1. udgave, 3. oplag, Munksgaard Danmark. ISBN: 978-87-628-0933-8 (s. 48-64) Thisted, J., (2012) (2)- Den kvalitative forskningsmetode, I: Forskningsmetode i PRAKSIS – Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 1. udgave, 3. oplag, 2012, Munksgaard Danmark. ISBN: 978-87-628-0933-8 (s. 168-193) Tjørnhøj-Thomsen, T. og Whyte, S. R., (2012) – Feltarbejde og deltagerobservation, I: Vallgårda, S. og Koch, L., 2012 - Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 2. oplag, Munksgaard, ISBN: 978-87-628-1028-0 (s. 90- 118) Side 45 af 64 Bilag 1 Projektbeskrivelse ”Aktiv livsstil i socialpsykiatrien” 1. 2. Projektets titel: Baggrund: Aktiv livsstil i socialpsykiatrien I Sønderborg kommune formodes det, at der bor ca. 7000 mennesker med sindslidelser, heraf en del med kortvarige sindslidelser som depression og angst. Borgere på de socialpsykiatriske bo – og væresteder udgør ca. 2 % Fælles for sindslidelserne er, at de kan være så invaliderende for den enkelte, at det medfører isolation og fysisk inaktivitet med deraf øget risiko for livsstilssygdomme som type 2 – diabetes, kredsløbssygdomme samt svær overvægt. Dertil kommer at den uhensigtsmæssige inaktivitet ofte suppleres med et overforbrug af fed mad. Den gavnlige effekt af fysisk aktivitet som led i genoptræning af mennesker med kroniske sygdomme har længe været kendt. I de senere år har man fået mere dokumentation for, at fysisk aktivitet også kan bruges målrettet i mange specifikke sygdomme. Her kan fysisk træning med fordel gå i samspil med medicinsk behandling. Hertil kommer de mere generelle gevinster som alment velvære, bedre humør og søvn, øget selvværd, bedre appetitregulering, højere livskvalitet og intellektuel formåen samt styrkelse af det sociale netværk. Erfaringer fra Sundhedsstyrelsens modelprojekt 2005 – 2006 om at fremme fysisk aktivitet for indlagte psykiatriske patienter, og erfaringer fra implementering af fysisk aktivitet 2007 samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger, danner et væsentligt afsæt og inspiration for projektets planlægning og gennemførelse. Desuden har vi gjort erfaringer fra et tidligere lignende projekt, som organisatorisk ikke opnåede succes; årsagen hertil skyldtes primært kommunikative vanskeligheder/ barrierer i organisationen. Det overordnede formål med projektet er at skabe sunde rammer og øge muligheder for at integrere fysisk aktivitet i hverdagen på socialpsykiatriske bo – og væresteder Projektet anses for et udviklingsprojekt, hvor der er Side 46 af 64 plads til afprøvning og udvikling af fysisk aktivitetsformer, og finde frem til relevante modeller og metoder. Derudover skal man i bo- og værestederne udvikle en kultur, hvor man tænker og handler sundhedsfremmende. Organisatorisk er indsatsen støttet både ledelsesmæssigt og i tildeling af ressourcer til bo- og værestederne. Derudover er tilgangen overvejende præget af medinddragelse, - både af borgere og personale. Filosofien er, at når borgere og personale er drivkræfterne i projektet, tager de ejerskab, hvilket indebærer at projektets resultater lettere implementeres. Projektet bygger på ideen om ”småt er godt”, dvs. at små ændringer er et succeskriterium; det betyder at borgere og personale har rum og overskud til at arbejde projektorienteret for at forbedre og kvalificere kulturforandringen og den daglige drift. 3. Tema der søges til (sæt kun 1 kryds): □ Sundhedsfremmeindsatser målrettet beboere på asylcentre x Sundhedsfremmeindsatser målrettet beboere på socialpsykiatriske botilbud □ Etablering af lokale fritids/idrætsaktiviteter i overgangen til egen bolig fra behandlings- eller socialpsykiatrien 4. Overordnet mål – Formålet med projektet er at skabe sunde rammer og herunder øge muligheder for at integrere fysisk aktivitet i sundhedsfremmeperspektiv: hverdagen i socialpsykiatrisk bo – og væresteder i Sønderborg Kommune Delmål: - At afdække fysiske aktivitetsniveauer hos borgere på bo – og væresteder i det socialpsykiatriske felt. Der forventes, at borgerne øger mængden af daglig fysisk aktivitet, og at 60 % opnår bedre kondital og/eller bedre BMI. - At 80 % af bo og værestederne tilbyder 2 ugentlige fastlagte bevægelsesaktiviteter, mindst 30 minutter ad gangen. - At 20 % af bo og værestederne tilbyder fysisk aktivitet i alle hverdage, mindst 30 minutter pr. dag. Side 47 af 64 5. Målgruppe(r), inklusiv forventet antal deltagere: - At ledelse og personale videreudvikler kompetencer i forhold til fysisk aktivitet i et sundhedsfremmende perspektiv, herunder fokus på sundhedsbegrebet, læring/empowerment og strukturel forebyggelse. - At alle bo og væresteder udpeger ildsjæle i de enkelte bo- og væresteder, som er interesseret i fysisk aktivitet. De er nøglepersoner i projektforløbet, der fastholder at tænke sundhedsfremmende og arbejde aktivt med fysisk bevægelser. - At der er en tydelig ledelsesbeslutning og – opbakning i projektforløbet. - At der udvikles idrætstilbud for borgerne i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Der forventes, at 5 % af borgerne får afprøvet konkrete aktiviteter i de lokale idrætsforeninger. - At 5 % af borgerne deltager i visiterede sundhedsforløb i Sundhedscentret, opstart 1. kvartal 2014. Målgruppen er borgere med et psykosocialt handicap, som benytter bo – væresteder i Sønderborg kommune. Det er mænd og kvinder i alderen 18 – 67 år, i alt 150 borgere fordelt på 10 bo – og væresteder. Der forventes at 75 % af borgerne deltager i projektet. Der er en klar erkendelse hos mange af borgerne, at fysisk aktivitet er sund. Samtidig udtrykker borgerne et behov for støtte fra fagpersoner, for at sikre gennemførelse af fysisk aktivitet. Samtidigt er det et ønske at borgere og ansatte gennem deltagelse i fysiske aktiviteter, opnår en reel egen vurdering af trivsel og almene sundhedsstilstand. Sekundært indgår personale og ledelse som målgrupper, hvor det forventes at alle deltager, i alt 85 ansatte. 6. Rekruttering og Der er en række udfordringer forbundet med at Side 48 af 64 fastholdelse: rekruttere og fastholde deltagerne: Indre barrierer: individuelt mange forskelle fx ambivalens, manglende kropsbevidsthed, manglende motivation, ingen overskud. Ydre barrierer kan være fx være ulyst, manglende interesse, utryghed, manglende positiv støtte fra omgivelserne. Udfordringerne imødekommes især ved at personalet kompetent udfører motivationsarbejde. I det situationsbestemte samspil mellem borger og personale er det afgørende, at den fysiske aktivitet er en positiv oplevelse og at den er meningsfuld for den enkelte borger. Desuden kan det handle om manglende udstyr, transportproblemer o. lign. De praktiske udfordringer er indtænkt i projektet. Rekruttering og fastholdelse af faglig kvalificeret personale sker via kompetenceudvikling. 7. Arenaer og risikofaktorer/risikoadfærd: 8. Metoder for sundhedsfremme: Hvordan forventes indsatsen at styrke målgruppens sundhed? Borgerne møder den sundhedsfremmende indsats primært i bo – og væresteder. Desuden inddrages jobservice og de værksteder borgerne benytter. Den risikoadfærd, der forventes forandret med projektet, er at borgerne oplever en forandring i hverdagen, som bl.a. kan vise sig gennem bedre humør, bedre nattesøvn, øget selvværd, bedre appetitregulering, udbygget socialt netværk, evt. reduktion af medicin samt øget selvstændighed og uafhængighed gennem mestring af hverdagslivet. Personale og ledelse udvikler personlige, faglige og pædagogiske kompetencer, som kvalificerer den til en række metodevalg i en sundhedsfremmende tankegang, som samtidigt er situationsbestemt. Behovet, og dermed valg af metoder kan være meget varieret; det centrale er at personalet tager ejerskab i projektet og bidrager til at fremkalde borgerens motivation for forandring til aktiv livsstil. Det indebærer samtidigt at personalet er bevidste om at udvikle en læringskultur, hvor der er et naturligt rum for refleksion. Samtale og samarbejde, med en anerkendende og positiv tilgang, arbejde med afsæt i borgerens ressourcer før belastninger, og konkret lave handleplaner sammen med den enkelte borger, som er styringsredskabet, der retter sig mod borgerens sundhed og trivsel. Vægt - BMI målinger samt fysiologiske målinger på muskelstyrke og balance af deltagerne i projektets opstart samt ved afslutning. Side 49 af 64 Tilbyder en række aktivitetsmuligheder, hvor moderat bevægelse er tilgængelig i bo – og væresteder, og hvor borgerne og personale er aktive sammen. Det kan være gå – cykelture, husarbejde, havearbejde, sang, dans og lege. Andre motionstilbud forventes udviklet i samarbejde med lokale foreninger fx gymnastik, svømning og fitness. De udvalgte nøglepersoner støtter og bakker kollegaer op i at tænke sundhedsfremmende og arbejde fokuseret på fysisk aktivitet 9. Hvordan forventes indsatsen at styrke samspil og koordination mellem forskellige aktører/sektorer? Det forventes at projektet bidrager til, at de involverede aktører kvalificerer samspillet og koordineringen fremadrettet til borgernes sundhed og trivsel. At samarbejde, øget kendskab til hinandens ressourcer og dannelse af netværk er handlemuligheder, der medvirker til at ændre vaner i den praktiske virkelighed fremadrettet 10. Forventede resultater og effekter af indsatsen At projektets deltagere opnår en aktiv livsstil, som viser sig ved en bedre fysisk form, øget livskvalitet i form af fx bedre humør, nattesøvn, øget selvværd, bedre appetitregulering og mestring af hverdagens udfordringer. For at opnå den langsigtede effekt af indsatsen, er det afgørende at personalet implementerer de gode forandringer i borgernes hverdag og fastholder den aktive livsstil. Det forventes at indsatsens resultater fremkommer på baggrund personalets kompetenceudvikling samt metodevalg, jvnf. pkt. 8 11. Dokumentation og afrapportering af indsatsen Dokumentationen af indsatsen sker fortløbende i projektforløbet, og undervejs udvikles relevante indikatorer. I første del af projektperioden er afdækket borgers fysiske aktivitetsniveau gennem samtaler og interviews. Nogle borgere har udført fysiske test. Behov for kompetenceudvikling er afdækket via repræsentanter fra personalegrupper og lederne. Kompetenceudviklingsplan er beskrevet, og uddannelsesforløb sker 2013 og 2014. Bevægelsesforløb opstartes juni 2013. Erfaringerne og dokumentation af dette sker løbende. Evaluering og slutrapport udarbejdes. Side 50 af 64 12. Projektets forankring Det forventes at borgernes og personalets samarbejde resulterer i relevante og forbedrede måder/metoder at kunne fastholde hinanden i sundhed og trivsel på og som en naturlig del af hverdagen/driften, uden yderligere finansiering. Det er afgørende hvad borgere og personale finder meningsfuldt, det forventes dog at projektets evaluering og anbefalinger medfører forbedringer på det individuelle og kollektive niveau samt det strukturelle niveau. 13. Projektets organisering og bemanding 14. Tidsplan: Projektet Aktiv livsstil i Socialpsykiatrien har et overordnet fokus på sundhedsfremme og fysisk aktivitet. Styregruppen er bestående af 3 ledelsesrepræsentanter; Psykiatri og Misbrugs Chef, Områdeleder og Centerleder. Projektlederen sparrer med Styregruppen, der er beslutningsdygtig. Projektet har nedsat en arbejdsgruppe bestående af udvalgte nøglepersoner, så hvert bo og værested er repræsenteret. Disse nøglepersoner har en koordinerende funktion i forhold til deres kollegaer, og det enkelte bo og værested. Projektet er igangsat: 1. september 2011 og afsluttet: 30. juni 2015 Fase 1(1.september 2011 – 1. marts 2013): planlægningen indledes med et styregruppemøde, hvor der er enighed om projektet overordnet. Styregruppen identificerer væsentlige interessenter, og håndtering af disse drøftes og planlægges. Interessentanalysen bruges til at udpege deltagerne i projektgrupperne samt evt. til udpegning af ad hoc deltagere/ fag personer. De konkrete initiativer i planlægningsfasen udarbejdes i projektgruppen til Aktiv livsstil i socialpsykiatrien med afsæt i de indledende projektbeskrivelser Fase 2 (1. juni 2013 – 31.12.2014) er initieringsfasen, hvor der er 2 primære områder; 1) Kompetenceudvikling, målrettet medarbejderne 2) Sundhedstiltag, målrettet borgerne Kompetenceudviklingen vil bestå af; Kursusforløb med DGI, Område Nord starter op d. 18. juni 2013. Område Syd starter januar Side 51 af 64 2014. Kursusdage i sep. – dec. 2013, hvor emnerne er Sundhedsfremme/Forebyggelse, Motivation/ Forandringsklar, Rehabilitering som arbejdsform, Tværfagligt samarbejde, § 141 handleplan. Workshop, 2. kvartal 2014 & 1. kvartal 2015. Sundhedstiltag, målrettet borgerne vil være: 2 aktivitetsdage i 2013 & 2 aktivitetsdage i 2014 6 ugers forløb – med opfølgning efter 6 og 12 uger, initieret af Sundhedscentret. Opstart maj 2013. Lær at leve med angst og depression, opstart 1. kvartal 2014, initieret af Sundhedscentret. Styregruppen mødes 1 gang månedligt. Arbejdsgruppen mødes 1 gang månedligt, men har hjemmeopgaver på bo- og værestederne. Projektlederen har tæt kontakt til arbejdsgruppen, og afvikler selv nogle metodeforløb samt støtter processerne decentralt. Fase 3 (Februar 2015 – juni 2015) er beregnet til evaluering og projektafslutning. Der indsamles yderligere datamateriale, som indgår som en del af grundlaget for den afsluttende rapport. Der udarbejdes konkrete anbefalinger, der anvendes til stillingtagen til videreførelse af projektets initiativer og evt. nye initiativer afledt af projektet. Samlet evalueringsrapport udarbejdes til Sundhedsstyrelsen ved projektafslutning. 15. Udfyldes kun ved ansøgning om driftsstøtte: Beskrivelse af organisation/funktion Side 52 af 64 Bilag 2 - Observationsstrategi For at afklare forskningsdesignet for observationen er der nogle empiriske og analytiske objekter der er overvejet. Empiriske objekter Kritiske overvejelser omkring valg af: - - Emne: Fysisk aktivitet i socialpsykiatrien med fokus på motivation Lokalitet: Sønderborg kommune, XX hallen o Trygge ramme, Borgerne kender o Komme ud og møde dem, der hvor borgerne er Teori/ metoder: Indre og ydre motivation (Deci & Ryan) Vores positionering og relationer til borgerne o Forberedelse til interview - genkendelighed o Vi ønsker at skabe en social relation idet at borgerne skal være trygge ved os. Analytiske objekter - - - Hvorfra man ser o Vi ser det fra siden af, hvor vi ikke er deltagene, men kun observerende. o (Blev ændret undervejs til - vi er deltagende og ser fra selve aktiviteten) Hvordan man ser o Vi vil observere alt hvad der foregår ikke kun hvad vi hører men også hvad vi ser. Hvad der ses efter o Der ses efter den sundhedsprofessionelles arbejde for at motivere borgerne for at øge den fysiske aktivitet. o Der ses efter hvad borgerne motiveres af samt hvilke barrier der kan forekomme. Hvad skal vi være opmærksomme på/ registrere? o Være opmærksom på den professionelles agenda med den fysiske aktivitet, motivation og barrier. Borgernes motivation og barirrer for FA. o Lægge op af problemformulering? o Noget der give anledning til uddybes i interview Side 53 af 64 Bilag 3 Samtykkeerklæring - Observation University College Syddanmark - Ernæring og sundhedsuddannelsen Bachelorprojekt af: Stina Abramsen og Malene S. Hansen (ES11) kan kontaktes på mail ved spørgsmål: [email protected] Formål med observationerne: I forbindelse med vores bachelorprojekt vil vi studerende, på ernæring og sundhedsuddannelsen, som baggrund for vores projekt ud og se hvordan der arbejdes med fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. Dette skal give os studerende viden og forståelse omkring fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. Erklæring: Jeg har modtaget information omkring projektet og kender til formålet med observationerne. Jeg giver tilladelse til at de studerende må observere den 7. november 2014 og den 12. november 2014 med henblik på indsamling af data til bachelorprojektet. Jeg er klar over, at jeg optræder frivilligt og anonymt i projektet og at jeg til enhver tid kan trække mig. Jeg giver samtykke til at deltage, og at jeg har fået en kopi af denne samtykkeerklæring. Dato: _________Underskrift:_________________________________________________ Vi studerende har tavshedspligt i forbindelse med vores undersøgelse, og det der vil bliver gjort og sagt vil ikke kunne vise tilbage til bestemte personer. Derudover er alle deltagere anonyme. Dato:____________Underskrift:_________________________________________________ Side 54 af 64 Bilag 4 Interviewguide Sundhedsprofessionel: Forskningsspørgsmål Indledende spørgsmål Hvilken sundhedsprofessionel sidder vi overfor? (Skal ikke transskriberes, men bruges til kort præsentation af sundhedsprofessionel) Spørgsmål til motivation Hvordan har I Sundhedsprofessionelle arbejdet, med at øge den ydre motivation hos borgerne, med henblik på at øge den fysiske aktivitet? (Taler du for stedet og de sundhedsprofessionelle eller kun for dig selv?) Interviewspørgsmål Jobfunktion? Uddannelse? Baggrund? Deltagelse i projektet? Hvor længe? (fra start) Uddannelse/kursus ifm. projektet? (inden) Hvilke former for FA er du med til?(Arrangere, deltager) Hvad gør I for at få borgerne med til den FA? Hvordan motiverer I borgerne til at være FA? (før, under, efter) Hvilke teorier og metoder arbejder I ud fra for at motivere borgerne? (Strategier) Hvad oplever I der motivere borgerne til FA? Gerne eksempler Hvad gør du selv for at motivere? (Både til at tage af sted og i situationen) Hvilken betydning tror du at FA har for borgerne? Gerne konkrete eksempler (F.eks. ift. Psykisk, socialt og fysisk) Hvad er din motivationsfaktor for at øge motivationen hos borgerne? Oplever du at din egen rolle kan være med til at øge motivationen hos borgerne? Hvis ja, hvordan? Gerne eksempler Har du oplevet en situation hvor personalet har været med til at demotivere borgerne? Hvordan? (passe på med?) Hvad vil vi gerne vide? Områder vi skal omkring: Hvad gør personalet for at motivere til FA, Hvad mener de at der motiverer borgerne. Side 55 af 64 Spørgsmål til barrierer Hvordan arbejder I, Sundhedsprofessionelle, med at øge motivation hos borgerne, med henblik på at bearbejde borgernes oplevede barrierer? Oplever I at der kan opstå barrierer hos borgerne ifm. at FA? Hvilke? Hvorhenne/ hvornår opstår disse?(Før, under, efter) Hvordan oplever I at barriererne hæmmer borgerne i at være FA? Hvad gør I for bearbejde de nævnte barrierer? Oplever I at det gør en forskel for borgerne at I bearbejder barriererne? Hvordan/hvilken forskel gør det? Hvilke andre ting/ personer kan hjælpe borgerne med at bearbejde barriererne? Hvad vil vi gerne vide? Områder vi skal omkring: Borgernes barrierer ift. FA, erfaringer ved forhindringer og indsatser for at overkomme dem(personalets indsatser og egen indsats) PAUSE HVOR DE STUDERENDE SNAKKER SAMMEN Spørgsmål til opretholdelse af motivationen - Fremover Hvordan kan man fremadrettet opretholde motivationen hos borgeren? Er der sket en forskel fra før projekt start til nu? Hvordan? (Måden at arbejde med motivation på) Hvad har I lært gennem projektet? Hvad er I blevet klogere på? Hvad har lykkes/ fungeret? Hvad har ikke? (Metoder/ fremgangsmåder) Afslutning (Fortælle at vi skal til at slutte af) (Kan bruges til analysen og forståelse) Emner der ikke er blevet berørt? Andet vigtigt? Hvad var dine forventninger til dette interview? Hvordan oplevede du interviewet? Hvad gjorde at du gerne ville deltage i interviewet? Hvad vil vi gerne vide? Områder vi skal omkring: Forventninger og oplevelse af interview, hvorfor deltage i interview. Side 56 af 64 Interviewguide – Borgerne Forskningsspørgsmål Indledende spørgsmål Hvilken borger sidder vi overfor? (Skal ikke transskriberes, men bruges til kort præsentation af borger) Spørgsmål til motivation Hvad motiverer borgerne til at være fysisk aktiv? Interviewspørgsmål Alder? Bopæl? Egen lejlighed, hus el. lign.? Alene eller sammen med andre? Familie? Deltagelse i fysisk aktivitet? Hvor ofte deltager du? Hvor længe? Hvordan er du startet med den fysiske aktivitet? Hvilken form for FA kan du bedst lide? Hvorfor? Hvorfor vil du gerne være FA? Og hvad motiverer dig til at blive endnu mere aktiv?(Glad, socialt, sundhed) Hvilken betydning har FA for dig? Gerne konkrete eksempler(F.eks. ift. Psykisk, socialt og fysisk) Hvad har størst betydning for din motivation? Hvad gør personalet for at du får lyst til at deltage? Gerne eksempler Kan personalet mindske din lyst til at være FA?(Oplever) Hvordan har dit netværk betydning for FA? Hvad vil vi gerne vide? Områder vi skal omkring: Interesser(Værdier), Hvad motiverer, personalets betydning, netværkets betydning Hvad oplever du som den/de største forhindringer ift. Spørgsmål til barrierer Hvilke barrierer kan borgerne opleve ved fysisk aktivitet? at være FA? (Kom evt. med eksempler) Hvordan påvirker disse ting dig? Gerne eksempler Får du hjælp til at overkomme de forhindringer der er ved FA? Hvordan? (Både at komme afsted og i situationen) Hvem hjælper?(Personale, familie, andre?) Hvad gør de ansatte personale(Sundhedsprofessionelle)? Gerne eksempler Hvad gør du selv? Gerne eksempler Side 57 af 64 Hvad vil vi gerne vide? Områder vi skal omkring: Borgernes barrierer ift. FA, erfaringer ved forhindringer og indsatser for at overkomme dem(personalets indsatser og egen indsats) PAUSE HVOR DE STUDERENDE SNAKKER SAMMEN Spørgsmål til opretholdelse af motivationen - Fremover Hvordan kan man fremadrettet opretholde motivationen hos borgeren? Er FA blevet en del af din livsstil/vane for dig? Hvordan? Hvad skal/skulle der til for at det bliver/blev en vane? Gerne eksempler(faktorer) Hvilken indflydelse har din motivation haft? personalet? Gerne eksempler(faktorer) Er du blevet mere motiveret til at være FA fremover? Hvordan? Hvad vil vi gerne vide? Områder vi skal omkring: Hvad har haft betydning for om det er blevet en vane/livsstil eller ej.(Hvilken rolle personalet har haft) Hvad så fremadrettet? Afslutning (Fortælle at vi skal til at slutte af) Emner der ikke er blevet berørt? Andet vigtigt? Hvad var dine forventninger til dette interview? Hvordan oplevede du interviewet? Hvad gjorde at du gerne ville deltage i interviewet? Hvad vil vi gerne vide? Områder vi skal omkring: Forventninger og oplevelse af interview, hvorfor deltage i interview.(Kan bruges til analysen og forståelse) Side 58 af 64 Bilag 5 Eksempel på transskription og meningskondensering Sundhedsprofessionelle Virkelighedsnært (Direkte fra transskription) Naturlig enhed (Meningskondensering, ændret til kort og præcist) Centralt tema(er) (Begreber/teorier) I: Så kunne jeg godt tænke mig at høre noget om sådan, hvad gør I for at få borgerne til at være fysisk aktive? Altså få dem fra psykiatrien og med herud. SP: Det er vigtigt hvad vi gør, fordi vi er rollemodeller, overfor borgeren og viser og fortæller hvad der er godt. Motivation Motivation – SP Rollemodel SP: Når de mærker dem selv, de bliver forpustet. De kan pludselig sige: ”Puha… vi får angsttilfælde”. ”Jamen det er ikke angst du får, det er normalt at dit hjerte det banker fordi din puls kommer op”. Men det er den eneste måde jeg ser det på. Jeg kan selvfølgelig også se når de bliver dårlige, så reagere vi. Barrierer SP: Det der er vigtigt hvad vi gør, det er at vi er rollemodeller, overfor borgeren og viser og fortæller hvad der er godt. Og og at det er borgeren er på lige fod med os, altså hvis jeg øhh, gerne vil gå en tur, øhh, fordi det er sundt, så kan de jo se om, selvom de har ondt og.. Vi øh, vi skal være rollemodeller for en sund livsstil for borgeren. I: Oplever du så barrier når de så er her? Kan der ske et eller andet, til nu har de ikke lyst til at være her og med til den fysiske aktivitet? SP: Ja, sagtens! Når de mærker dem selv… de bliver forpustet, de kan pludselig sige: Puha… vi får angsttilfælde. Jamen det er ikke angst du får… det er normalt at dit hjerte det banker fordi din puls kommer op. Men det er den enesten måde jeg sådan ser… eller jeg kan selvfølgelig også se når de bliver dårlige så reagere vi jo…. Men det som der også er vigtig for at få dem herud, og lige få dem i gang, så man ikke med det samme siger, du drikker cola… altså jeg blander mig slet ikke i det før jeg har dem så tæt indtil livet… at nu tænker de jeg tabte tre kilo… Okay hvad kan du gøre mere ved det andet som den fysiske aktivitet? Jaa… måske skulle jeg ikke æde alle de chips… måske… tage nogen gulerødder med i stedet for.. altså på den måde… hele tiden den positive måde at… ikke også? Men det som der også er vigtig for at få dem herud, og få dem i gang, er at jeg ikke blander mig før jeg har dem så tæt indtil livet. Barrierer i den FA – De mærker dem selv, hjertet banker. Motiverende samtale- Får borgene selv til at sige hvad det næste skridt kunne være. Får dem til at tage ansvar. Små skridt metoden Side 59 af 64 Bilag 6 Samtykkeerklæring til interview Den sundhedsprofessionelle: University College Syddanmark - Ernæring og sundhedsuddannelsen Bachelorprojekt af: Stina Abramsen og Malene S. Hansen (ES11) kan kontaktes på mail ved spørgsmål: [email protected] Formål Vi er to studerende fra ernæring og sundhedsuddannelsen i Haderslev, som skal skrive bachelorprojekt omkring fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. I forbindelse med projektet vil vi studerende gerne interviewe dig for at finde ud af hvordan I, sundhedsprofessionelle, arbejder med fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. Varigheden af interviewet vil være mellem 45 og 60 minutter og vil blive optaget på diktafon. Der vil undervejs i interviewet være en kort pause hvor de studerende snakker sammen. Erklæring fra den interviewede: Jeg har modtaget information omkring projektet og interviewet, og kender derfor til formålet med interviewet. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage i interviewet, og jeg kan til enhver tid afbryde og trække mig ud af interviewet. Jeg er klar over, at jeg under interviewet bliver optaget og at jeg optræder anonymt i bachelorprojektet. Optagelserne vil blive opbevaret af de studerende indtil overstået eksamen(Uge 5 2015) og derefter vil optagelsen blive destrueret. Jeg giver samtykke til at deltage i projektet, og jeg har fået en kopi af denne samtykkeerklæring. Dato: ____________Underskrift:_________________________________________________ Vi studerende har tavshedspligt i forbindelse med vores projekt, og det der vil blive gjort og sagt vil ikke kunne vise tilbage til den interviewede. Dato:__________ Underskrift:_________________________________________________ Side 60 af 64 Samtykkeerklæring til interview – Borgerne: University College Syddanmark - Ernæring og sundhedsuddannelsen Bachelorprojekt af: Stina Abramsen og Malene S. Hansen (ES11) kan kontaktes på mail ved spørgsmål: [email protected] Formål Vi er to studerende fra ernæring og sundhedsuddannelsen i Haderslev, som skal skrive bachelorprojekt omkring fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. I forbindelse med projektet vil vi studerende gerne ud og tale med dig for at finde ud af hvad du synes om den fysiske aktivitet kommunen/bostedet tilbyder. Varigheden af interviewet vil være mellem 45 og 60 minutter og vil blive optaget på diktafon. Der vil undervejs i interviewet være en kort pause. Erklæring fra den interviewede: Jeg har modtaget information omkring projektet og interviewet, og kender derfor til formålet med interviewet. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage i interviewet, og jeg kan til enhver tid afbryde og trække mig ud af interviewet. Jeg er klar over, at jeg under interviewet bliver optaget og at jeg optræder anonymt i bachelorprojektet. Optagelserne vil blive opbevaret af de studerende indtil overstået eksamen(Uge 5 2015) og derefter vil optagelsen blive slettet. Jeg giver samtykke til at deltage i projektet, og jeg har fået en kopi af denne samtykkeerklæring. Dato: ____________Underskrift:_________________________________________________ Vi studerende har tavshedspligt i forbindelse med vores projekt, og det der vil blive gjort og sagt vil ikke kunne vise tilbage til den interviewede. Dato:___________Underskrift:_________________________________________________ Side 61 af 64 Bilag 7 Søgeprofil og søgehistorik Databaser: Cinahl og PsycINFO Sprog: Dansk, Engelsk – evt. Norsk og svensk Alder: Nyere end år 2000 – Fokus på det nyeste først Geografisk: Danmark, Norden, Europa, hele verden(Lande vi kan sammenligne os med) Søgeord: Socialpsykiatri, fysisk aktivitet, sundhedsfremme, forebyggelse, psykiske lidelser, mentale lidelser (Derudover har vi søgt på ordene på engelsk) Søgehistorik fra Cinahl Søgehistorik fra PsycINFO Side 62 af 64 Bilag 8 Vurdering af litteratur Barriers to and Facilitators of Physical Activity Among Persons With Schizophrenia: A Survey of Physical Therapists Forfattere A. Soundy, Ph.D. B. Stubbs, M.Sc. M. Probst, Ph.D. L. Hemmings, B.Sc. D. Vancampfort, Ph.D. Udgivet i Metode Bearbejdning Samlet vurdering Ph.D. er akademisk forskeruddannelse M.Sc er Master of science B.Sc er Bachelor of science Psychiatric Services Et fagtidsskrift, der udkommer hver måned Maj 2014 Online spørgeskemaundersøgelse hvor I alt 151 har svaret, hvoraf disse er fra 31 forskellige lande. Der er anvendt kvantitativ datastyret analyse ud fra svarene. Vi vurderer at artiklen kan anvendes, eftersom den har bearbejdet hvad der kan øge den fysiske aktivitet og hvilke barrierer der opleves hos diverse personale. Artiklen handler om Skizofreni og dette kan give et lidt skævt billede, men vi vurderer at artiklen godt kan bruges til sammenligning. Motivation Does not Come with an Ending-It’s the Beginning of Something New: Experiences of Motivating Person with Psychiatric Disabilities to Physical Activity Forfattere O. Lassenius, RN, Ph.D. M. Armann, RN, Ph.D. A. Söderlund, RPT, Ph.D. L. Wiklund-Gustin, RN, Ph.D Udgivet i Ph.D. er akademisk forskeruddannelse Informa healthcare Issues in Mental Health Nursing Et fagtidsskrift der udkommer hver måned Metode Bearbejdning 2014 Interview 14 deltagere udvalgt i Sverige Der er anvendt en fænomenologisk – hermeneutisk tilgang til analysen. Ud fra interviewene kom de via. Meningskondensering og omfattende fortolkning frem til 3 temaer: En tilgang af bevidste handlinger, kammeratskab som Side 63 af 64 Samlet vurdering en fælles skabelse og forståelse som en måde at skabe mening på. Vi vurderer at denne artikel kan belyse vores resultater i ekstern validitet, idet at artiklen er en fortolkning af interviews, kan resultaterne være få af mange resultater. Dog kan resultaterne bruges til sammenligning med vores resultater. Side 64 af 64