docKredsløbet nr. 1 - 2015
download 
Report Transcription
Kredsløbet nr. 1 - 2015
DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARKWWW.DSR.DK/SYDDANMARK KREDSLØBET Marts ÅRGANG 9 Nr. 01 2015 TEMA Psykiatri i kommunerne 8 Psykiatriens tværfaglige håndværkere 10 Hjemmesygepleje i sjælens kroge 12 Den insisterende omsorg savnes INDHOLD Hjemmesygeplejersker på overarbejde Åbnings- og telefontid Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 08.30 – 13.00 Torsdag fra kl. 13.00 – 16.00 – samt efter aftale KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen Kredsbestyrelsesmedlemmer: Rita Lund Hansen OUH Svendborg Sygehus Kirsten Hessellund Jensen, Sygehus Lillebælt, Fredericia Sygehus Lisbeth Hammer Andersen Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Line Gessø Hansen 1. kredsnæstformand KREDSLØBET Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon 70 21 16 68 www.dsr.dk/syddanmark E-mail: [email protected] 4 stort set ikke sender medarbejdere på den etårige specialuddannelse i psykiatri. Men mindre kan også gøre det i hjemmeplejen. Fire kommuner om psykiatri i hjemmeplejen 6 partnere i socialpsykiatrien, mener Maria Grønnebæk, Vejle Kommune. Hjemmesygepleje i sjælens kroge 10 Produktion Rosendahls · Esbjerg · www.rosendahls.dk Anne-Mette Tornhøj og hendes kollega må ofte løse opgaver, der ligger lidt uden for faget, for at give psykisk syge stabilitet og ro i hovederne. Det virker. Den insisterende omsorg savnes 12 Metoderne til at gøre det muligt for borgere med psykiatriske lidelser at leve et liv så normalt som muligt findes. De bliver bare ikke brugt i tilstrækkelig grad i kommunerne, og årsagerne er både manglende viden og økonomi. Sind ser svagt lys for enden af tunnelen 13 Hvis formanden for Landsforeningen Sind, Knud Kristensen, tager de positive briller på, er kommunerne på vej op af den bølgedal, de har befundet sig i siden strukturreformen i 2007, når de gælder behandlingen af borgere med psykiatriske lidelser. Det går blot for langsomt. Kreds Syddanmark tager teten i psykiatriindsats 14 Kreds Nordjylland satte det hele i gang, og i 2015 satser den syddanske kreds på at udmønte konkrete initiativer til at løfte Forsidefoto Colourbox. Næste nummer Deadline for forslag til kommende blad – den 12. marts 2015 Kommende blads tema – Børns sundhed og trivsel Sygeplejersker har en vigtig rolle at spille med deres særlige sundhedsfaglige indsigt og i rollen som tovholdere og sparrings- Frede Madsen, Journalist Fotograf Stig Vognæs m.fl. Udgivelser/oplag Udgives fire gange om året i cirka 16.000 eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR Kreds Syddanmark Kolding · Svendborg · Vejle · Varde Psykiatriens tværfaglige håndværkere 8 Hanne Damgaard Chefkonsulent, DSR Kreds Syddanmark Ansvarshavende redaktør John Christiansen Kredsformand, DSR Kreds Syddanmark Oversygeplejerske Isabel Gindeberg undrer sig over, at kommuner kompetenceniveauet i kommunernes hjemmepleje. OK 15 er lige ved målstregen 15 Når du læser denne udgave af Kredsløbet, kulminerer forhandlingerne om vores overenskomst for de kommende år, og formentlig er der et resultat på både statens, regionernes og kommunernes område. normperiode og mødeplanperiode 16 Uanset om du arbejder på et sygehus eller i en kommune, er din arbejdstid tilrettelagt inden for en periode, og ved periodens udløb skal din timebalance gå i nul. Har du arbejdet flere timer, skal du have dem udbetalt ved den næste lønudbetaling. Vi kan gøre det bedre for de sårbare Kære medlemmer Et af de områder, hvor følgerne af patientforløb, der går galt, er meget smertelige, er inden for psykiatrien. Vi har i denne udgave af Kredsløbet valgt at fokusere på den psykiatriske sygepleje i kommunerne, som der af flere grunde kan være behov for at kaste et kritisk og konstruktivt lys på. LEDEREN Borgere med psykiatriske diagnoser er blandt de patientgrupper, der oplever mest ulighed i sundhedsvæsenet og med mange års lavere levetid til følge. De er også blandt de patienter, der ofte oplever stigmatisering, fordi deres behandling skubbes i baggrunden af økonomiske hensyn og af stærkere patienter. På sidelinjen står magtesløse pårørende. Med de forandringer, der ligesom i det øvrige sundhedsvæsen foregår i psykiatrien med færre indlæggelser og hurtigere patientforløb, er der behov for, at kommunerne lever op til deres ansvar for området. De kan forbedre disse sårbare borgeres livssituation på i hvert fald to måder: • Der er behov for at ansætte flere sygeplejersker i psykiatrien i bred forstand. • Der er behov for, at flere kommuner selv tager initiativ til at videreuddanne medarbejdere inden for psykiatri. I samme ombæring skal vi ligeledes have kigget på, om specialuddannelsen i psykiatri for sygeplejersker i tilstrækkelig grad henvender sig til sygeplejersker, der arbejder i det primærkommunale område. Mit indtryk er, at der er plads til forbedringer. Der er også behov for at sætte fart i efter- og videreuddannelsen af de sygeplejersker, der i forvejen yder pleje og omsorg for borgere med psykiatriske diagnoser. Kredsens formandskab besøgte i efteråret 2014 de 22 kommuner i Syddanmark, og kun få af dem varetager i realiteten opgaven med disse borgere. Vi har naturligvis mødt det indlysende svar, at det handler om økonomi. For os handler det om professionalisme og faglighed, så kommunerne kan drage omsorg for borgere med særlige sygdomme og særlige behov. Hvis de ikke afsætter flere ressourcer til psykiatriområdet, er det sammenhængende patientforløb ikke bare truet. Det hænger ikke sammen. I Kredsløbet kan du under det faglige tema læse sundhedschefer, sygeplejersker på flere niveauer, landsforeninger for patienter og pårørende samt fire kommuner give deres bud på, i hvilken retning de ønsker at udviklingen skal gå. Jeg håber, det kan være til inspiration for de af jer, der kunne se sig selv vælge en karrierevej inden for den kommunale psykiatri. Der er brug for dig. Jeg håber ligeledes, at arrangements kalenderen for det næste halve år vil inspirere dig. Programmet er spændende, og det er også dynamisk. Har du spændende ideer til nye kursustemaer, eller tænker du på selv at arrangere kompetenceudvikling for dig og dine kolleger lokalt, så tøv ikke med at henvende dig til kredskontoret. John Christiansen Kredsformand Kreds Syddanmark DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3 Psykiatri i kommunerne Hjemmesygelejersker på overarbejde Oversygeplejerske Isabel Gindeberg undrer sig over, at kommuner stort set ikke sender medarbejdere på den etårige specialuddannelse i psykiatri. Men mindre kan også gøre det i hjemmeplejen. Hjemmesygeplejersker er fantastiske generalister. De har stor erfaring i at arbejde med borgere inden for et meget bredt spektrum af somatiske sygdomme, men når det kommer til psykiatriske lidelser, føler mange sig for dårligt klædt på. Oversygeplejerske Isabel Gindeberg, Psykiatrisk Afdeling Middelfart, har 26 års erfaring inden for psykiatrien og arbejder sammen med tre vestfynske kommuner inden for almenpsykiatri. Derudover følger hun godt med i, hvor meget kommuner arbejder med kompetenceudvikling inden for det psykiatriske område. Hovedindtrykket er, at de har haft svært ved at opruste i takt med de opgaver, der er fulgt med strukturreformen siden 2007. – Det undrer mig, at kommuner ikke i højere grad sender medarbejdere på den etårige specialuddannelse i psykiatri. I de 16-17 år, uddannelsen er blevet udbudt i Region Syddanmark, har jeg kun kendskab til en deltager, der kom fra det kommunale område. Syv-otte andre har forespurgt, men opgav af flere årsager at tage uddannelsen, siger Isabel Gindeberg. Få kursusdage med stor effekt Isabel Gindeberg er helt på den rene med, at kommuner kan have svært ved at afse en medarbejder et helt år til et fuldtidsstudium, der veksler mellem teori og klinik, og hvor de kun i begrænset omfang kan regne med den pågældendes arbejdskraft. Men mindre kan også gøre det. 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK – Jeg kunne ønske mig, at sygeplejersker i hjemmeplejen havde et par års erfaring fra psykiatrien, men jeg ved, at det er svært at få opfyldt. Man kan i nogen grad kompensere ved at give dem et kursus i for eksempel konflikthåndtering, hvor man kan nå meget på to-tre dage. Her findes en række udbydere af varierende kvalitet. Jeg så også gerne, at hjemmesygeplejersker blev undervist i psykopatologi og adfærd, for eksempel for at få viden om, hvordan man kommunikerer med en person med skizofreni. Også det kan man få på kursusniveau eller ved temadage, hvor man kan få enkle, effektive metoder til at håndtere kommunikationen med borgere, der har en psykisk sygdom, siger Isabel Gindeberg. Udskrivning til kritisk fase Udviklingen i retning af kortere indlæggelser har været i gang i psykiatrien i de seneste 10 år, og den gennemsnitlige indlæggelsestid i Middelfart er på to-tre uger, inden patienterne udskrives til lokalpsykiatrien (tidligere distriktspsykiatrien), som regionen står for. - Når de udskrives til eget hjem, får de i gennemsnit besøg af lokalpsykiatrien ugentlig eller hver 14. dag – de mest syge oftere – og også hjemmesygeplejersken kommer på besøg, typisk i forbindelse med medicingivning. Ofte er hun ikke rustet ordentligt til opgaven, for eksempel hvornår man skal bakke ud af en konflikt, og hvordan foretager man en deeskalering af en konflikt, siger Isabel Gindeberg. Hun har samarbejdet om konflikthåndtering med Middelfart Kommune, der som hjemkommune for flere institutioner har en mangeårig psykiatrisk tradition, men alligevel kun har ganske få sygeplejersker med psykiatrisk erfaring i hjemmeplejen. Både Middelfart og en række andre kommuner har taget fat på at øge kompetencerne. Ofte vælger kommunerne de brede minimumsløsninger, typisk kortere kursusforløb og temadage, og det skal man ikke kimse ad, for det hæver det grundlæggende niveau – især hvis der er indbygget træning i undervisningen. Flere psykiatriske borgere Isabel Gindebergs råd til sygeplejersker i kommunale hjemmeplejer, som føler, at de mangler redskaber til at håndtere psykiatriske borgere er: Snak med dine kolleger i fællesskab og med din leder om, hvad I mangler. – Jeg ved, at der er mange andre typer af opgaver, og psykiatri ofte anses som noget lidt mystisk. Men antallet af borgere med psykiatriske diagnoser, som hjemmesygeplejersker hjælper, er i vækst. Så behovet for at gøre det nødvendige minimum vokser. Du kan også vælge at søge et vikariat på en psykiatrisk afdeling og få noget erfaring, siger Isabel Gindeberg. Flere fagligheder en fordel Kommuner er ikke ensartede, og med strukturreformen blev de mere komplekse i deres måde at organisere sig på. Nogle Oversygeplejerske Isabel Gindeberg: Det undrer mig, at kommuner ikke i højere grad sender medarbejdere på den etårige specialuddannelse i psykiatri. kommuner har ansat både sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter i den kommunale psykiatri, andre undlader at have sygeplejersker. Det afhænger af, om der anlægges et rent socialfagligt fokus eller et fokus, hvor det sundhedsfaglige kan få plads. – Jeg foretrækker, at der er en vis portion sundhedsfagligt indblik, som typisk sygeplejersker har. Hvis jeg selv skulle indrette noget nyt, ville jeg have så mange forskellige fagligheder som muligt. Når borgere har så ringe funktion, at de skal være på et bosted, er det en fordel at have sygeplejersker med psykiatrisk erfaring og viden om psykopatologi, så de ved noget om de sygdomme, borgerne lider af. Sosu-assistenter kan have det på et andet niveau, afhængigt af deres erfaring, siger Isabel Gindeberg. På Psykiatrisk Afdeling Middelfart har hun lige taget et retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit i brug, hvor en tredjedel af medarbejderne er pædagoger. Det er nyt, og det er sket for at sikre helheden og kombinationen af fagligheder. DSR: kommuner må rykke nu De syddanske kommuners tilgang til at ansætte sygeplejersker med specialuddannelse inden for psykiatri, og hvilke arbejdsopgaver de skal påtage sig, er meget forskellig. Som ansvarlig for psykiatriområdet i DSR, Kreds Syddanmark bakker 1. kredsnæstformand Line Gessø Hansen varmt op om oversygeplejerske Isabel Gindebergs opfordring til kommunerne om selv at sende deres sygeplejersker på videreuddannelse i psykiatri. – Der er to sider af sagen: Kommunerne skal investere i at uddanne deres sygplejersker inden for psykiatri, og uddannelsen skal favne bredere, så den også er målrettet sygeplejersker ansat på det kommunale område. Vi ser syddanske kommuner gå foran og ansætte specialuddannede sygeplejersker, men ingen af dem tager selv initiativ til at uddanne deres medarbejdere, siger Line Gessø Hansen. Hun tilføjer, at når kommuner ansætter specialister på psykiatriområdet, kan disse have en forventning om, at de kommer til at beskæftige sig med det på fuld tid. – Vi vil få et mere sammenhængende sundhedsvæsen og patientforløb for disse kronisk syge borgere, såfremt kommunerne ansætter og uddanner sygeplejersker med kendskab til psykiatrien i begge sektorer, siger Line Gessø Hansen. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5 Psykiatri i kommunerne Fire kommuner om psykiatri i hjemmeplejen Varde tager fat på opkvalificering De 83 sygeplejersker i Varde Kommune arbejder tæt sammen med kommunens socialpsykiatri, regionens lokalpsykiatri og neurogeronto psykiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Desuden er der store samarbejdsflader til Jobcenter Varde om de patienter, der er på kontanthjælp. Rigmor Jensen er leder af sygepleje i kommunen, der opererer med begrebet patienter i eget hjem: – Psykiatriske patienter behandles ligesom alle andre ud fra de 13 hovedindsatser i KL’s indsatskatalog, og de gennemgår en sygeplejefaglig vurdering, der giver et helhedsbillede af deres situation. Men psykiske diagnoser kalder på noget andet end somatiske sygdomme, når det gælder pleje og omsorg. Som sygeplejersker er vores opgave typisk at dosere medicin og følge eventuelle bivirkninger af den. Det hænger meget sammen med patientens livsstil, så vi inddrager elementer som ernæring, motion, rygning og alkohol. – Som led i opgaveglidningen afslutter regionens lokalpsykiatri patienter tidligere, færre indlægges, og de har færre sengedage. Specialisterne er i lokalpsykiatrien, men kommunens sygeplejersker har også behov for at opgradere deres kompetencer. Vi forventer til efteråret at indlede kompetenceudviklingen med fokus på viden inden for psykiatrien, rehabilitering og brugerinddragelse, siger Rigmor Jensen. Kolding har psykiatriklinik Kolding Kommune etablerede 1. marts 2014 en ny Senior- og Socialforvaltning, hvorunder psykiatrien hører. Sygeplejen har det seneste år etableret sygeplejeklinikker, og af de otte klinikker fordelt i kommunen er den ene bemandet med to sygeplejersker med specialkompetencer inden for psykiatrien. Psykiatriklinikken ligger i tilknytning til Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter. De øvrige syv klinikker varetager som udgangspunkt borgere med somatiske lidelser. Kirsten Grøndahl Carlsen er funktionsleder i kommunens sygepleje og hjemmepleje: – Tidligere følte sygeplejerskerne sig ikke altid klædt på til at håndtere borgere med både somatiske og psykiske lidelser. I den nye struktur foretager hjemmeplejen individuelle vurderinger i konkrete situationer, og de mest komplekse borgere arbejder vi sammen med socialforvaltningens psykiatrifolk om. Ved andre vurderer vi, om de er mobile nok til at komme på psykiatriklinikken, eller en psykiatrisygeplejerske eventuelt skal komme på besøg i borgerens hjem. – Sygeplejerskerne i hjemmeplejen kan nu mærke, at de kan henvise til en specialistfunktion, og at de kan få faglig sparring, når det er nødvendigt, siger Kirsten Carlsen. 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Vejles sårbare borgere følges Social- og psykiatriafdelingen i Vejle Kommune har ikke deciderede opgaver i forhold til hjemmeplejen, men samarbejder med alle kommunens sygeplejersker, der kan rette henvendelse til praktiserende læge eller myndighedsafdelingen, hvis borgere viser tegn på psykiatriske lidelser. Kommunen har ligeledes udkørende teams for sårbare borgere. Social- og psykiatrichef Birthe Vorsum: – Hvis bestemte grupper af borgere har behov, som vi ikke løser godt nok, sætter vi os sammen på tværs af velfærdsforvaltningen for at finde en løsning. I hjemmesygeplejen er der flere grupper, som tager sig af borgere, der ikke hører hjemme i socialpsykiatrien, men som har behov, der rækker ud over almindelig hjemmesygepleje. I socialpsykiatrien har vi sygeplejersker med enten en specialuddannelse i psykiatri, eller som er tillærte inden for området. – Fra 1. januar har vi af Voksenudvalget fået bevilget 2,7 mio. kr. af sundhedsmidlerne til opsporing af somatiske sygdomme hos borgere, der er tilknyttet socialpsykiatrien, handicapområdet eller misbrugsbehandlingen. Borgerne tilbydes en screeningssamtale med en sygeplejerske, hvor vi kan afdække uopdagede symptomer på kroniske sygdomme, bivirkninger af medicin og så videre. Vi sikrer os derefter, at borgeren kommer til sin egen læge og bliver udredt, siger Birthe Vorsum. Svendborg satser på tæt samspil I Svendborg Kommune hører områderne psykiatri, misbrug og handicap under Socialafdelingen, hvor der er ansat sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatri. Hjemmeplejen har ikke psykiatrisygeplejersker, men sygeplejersker med erfaring fra psykiatriske afdelinger. Lisbet Dahl er afdelingschef i Hjemmepleje Vest: – Vi har et tæt samarbejde med Socialafdelingen om borgere med psykiske lidelser. I hjemmeplejen er vores rolle både af praktisk karakter, for eksempel ved medicinudlevering, og støttende i forhold til psykiatriske borgere, som vi eksempelvis hjælper med at komme op, få et bad, spise og komme ud af hjemmet. Vi har ligeledes en støttende funktion i forhold til den parallelle behandling, nogle borgere får i Socialafdelingen. Kommunen har også en gadesygeplejerske, der arbejder ude i miljøer med borgere, der kan være anonyme. – Vi får endvidere henvendelser fra boligforeninger, naboer og pårørende om borgere, der ikke er i stand til selv at henvende sig til os. I sådanne tilfælde sender vi typisk en hjemmesygeplejerske ud, og ofte gælder det helt banalt om at få skabt en kontakt, siger Lisbet Dahl. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 7 Socialpsykiatri Psykiatriens tværfaglige håndværkere Sygeplejersker har en vigtig rolle at spille med deres særlige sundhedsfaglige indsigt og i rollen som tovholdere og sparringspartnere i socialpsykiatrien, mener Maria Grønnebæk, Vejle Kommune. Den pædagogiske tilgang til at hjælpe borgere med sociale problemer har været fremherskende i mange år – og er det fortsat i vid udstrækning. Socialpsykiatrien har mange medarbejdere med en pædagogisk baggrund, og social- og sundhedsassistenter er ligeledes en stor medarbejdergruppe. Sådan er det også blandt de 37 medarbejdere i socialpsykiatrien i Vejle Kommune. Her blander de to faggrupper sig med plejere, ergoterapeuter, socialrådgivere – og fem sygeplejersker, hvor af den ene har en specialuddannelse i psykiatri og de øvrige mange års erfaring fra området. – Det sidste er en kæmpekvalitet, og jeg synes, der burde være langt flere sygeplejersker i socialpsykiatrien. Pædagogerne har mange gode redskaber inden for deres felt, og sygeplejersker har en helt anden viden om symptomer, medicin og bivirkninger. Vi er sundhedsfaglige med andre metoder og redskaber end de øvrige faggrupper. Vi er tovholdere og sparringspartnere i borgernes liv og i forhold til behandlingssystemet, og vi er jeg-støttende og jeg-styrkende, når de har svært ved at foretage sig simple ting som at gå i bad, på toilet og få noget at spise. Det er nødvendigt hele tiden at vedligeholde sårbare borgeres funktioner med kognitive redskaber, siger sygeplejerske Maria Grønnebæk. Sygeplejerske Maria Grønnebæk: Vi er som sygeplejersker tovholdere og sparringspartnere i borgernes liv. 8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Alle har samme kerneopgave Hun taler varmt for sygeplejersker som en del af teamet omkring de cirka 400 borgere i Vejle Kommune, som er knyttet til socialpsykiatrien. Men i dagligdagen udviskes faggrænserne. De 37 medarbejdere arbejder ikke bare tværfagligt, men flerfagligt, om den fælles kerneopgave: At opretholde og videreudvikle den enkelte borgers funktionsniveau. Det gælder regionens lokalpsykiatri med dagsbehandling hver 14. dag eller månedligt og udkørende psykoseteams, retspsykiatri ved borgere med behandlingsdomme og hjemmeplejen. Borgere tilknyttet socialpsykiatrien bor i eget hjem, nogle efter at være udskrevet fra en institution. De modtager moderat, omfattende eller massiv støtte afhængigt af, hvor ofte de skønnes at have behov for besøg hver uge. Sagsbehandlerne i kommunens social- og psykiatriafdeling udarbejder en funktionsbeskrivelse og fastsætter indsatsmål, inden borgeren bliver henvist til specialisterne i socialpsykiatrien. Her får borgerne ikke et behandlingstilbud, men et dagtilbud. Kun i særlige tilfælde varetager socialpsykiatrien medicinering, som normalt klares af hjemmeplejen. I stedet observerer de. – En indbygget svaghed ved systemet er, at vi er et tilbud, og at vi ikke kan tvinge borgere i behandling. Vi kan lave en bekymringsanmodning til borgerens praktiserende læge, men vi er også ude for, at nogle borgere vælger at afslutte livet - hurtigt eller langsomt, siger Maria Grønnebæk. Det psykiatriske netværk Når man har med en sårbar gruppe borgere at gøre, som kan lide af alt fra personlighedsforstyrrelser, skizofreni, depressioner, maniodepressive diagnoser, PTSD og til misbrug, involverer det alle grene af det psykiatriske system. Vejle går foran med grupper Vejle Kommune har i ni år arbejdet med borgere i grupper – eksempelvis misbrugsgrupper, angstgrupper og stemmehøregrupper med seks-otte personer i hver – hvor deltagerne har gavn af at fortælle deres livshistorier og lytte til ligestilledes erfaringer med at håndtere deres livssituation. Socialpsykiatriens medarbejdere lytter med Ca. 400 borgere i Vejle Kommune er tilknyttet socialpsykiatrien, og sygeplejerske Maria Grønnebæk tilhører det team på 37 medarbejdere, der arbejder flerfagligt med dem. og giver dem metoder til at mestre deres liv, misbrug eller hallucinationer. Maria Grønnebæk blev færdiguddannet som sygeplejerske i 2001 og arbejdede den første tid i hjemmeplejen, inden hun fik job på Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. Siden har hun arbejdet med psykiatri og de seneste ni år i sit nuværende job i socialpsykiatrien. Det siger serviceloven § 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9 HVERDAGSLIV Hjemmesygepleje i sjælens kroge Anne-Mette Tornhøj og hendes kollega må ofte løse opgaver, der ligger lidt uden for faget, for at give psykisk syge stabilitet og ro i hovederne. Det virker. Hjemmesygeplejerske Anne-Mette Tornhøj og hendes kollega løser ofte opgaver, der ligger ud over det normale, hvis det kan give ro i hverdagen for borgere med psykiske problemer. I den lille by, Korinth, nordøst for Faaborg på Fyn ligger Solskrænten, et botilbud til psykisk syge indrettet i et tidligere amtsplejehjem. De beboere, der får det bedre, får mulighed for at flytte ud, hvor de klarer sig selv – og så alligevel ikke. De er ustabile og har ofte behov for at få reguleret deres medicin. Hjemmesygeplejerske Anne-Mette Tornhøj og kollegaen Susanne Angelo har arbejdet i Korinth-distriktet i mange år, og borgere med psykiatriske lidelser fylder pænt i deres dagligdag. – Disse borgere har brug for stabilitet, ro og tryghed, og vores opgave er at give dem et mere stabilt forløb. Susanne og jeg gør nok også nogle ting, som sygeplejersker ikke normalt udfører. Vi tager os for eksempel af enkelte praktiske opgaver samt bankpapirer og digital post, fordi det giver ro i hovedet på skizofrene, så de kan fungere så tæt på en normal hverdag som muligt. Det er ofte de bittesmå ting, der betyder noget. Jeg kan se, at det lykkes, hvad vi gør, uden at vi føler os udnyttet af borgeren, siger Anne-Mette Tornhøj. Idyllen med de urolige sjæle De to hjemmesygeplejersker er faste holdepunkter for mange borgere med en psykiatrisk diagnose og ofte et misbrugsproblem oveni. Hvor rolige omgivelserne nær de fynske alper, Svanninge Bakker, og Arreskov Sø end er, lever mange beboere med daglig uro i sjælen. 10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Anne-Mette Tornhøj klarer sig med sin basisuddannelse og masser af erfaring, men kunne godt tænke sig en opgradering. Selv om psykisk syge er dækket ind af opsøgende teams fra regionen, lokalpsykiatri og socialpsykiatri, herunder værestedet Den Blå Ambassade i Faaborg, oplever de sygeplejersker, der er tættest på dem, ikke altid, at det rækker. – Psykisk syge får nogle gange lov til at sejle deres egen sø. Sygeplejersker kan jo det hele, synes man at vurdere i det kommunale system. Det rammer nok især skizofrene, hvor andre bestemmer, hvad de må. De hører stemmer. Vi ser, at nogle af dem kommer til at leve miserabelt, siger Anne-Mette Tornhøj. Den forsømte efteruddannelse Da Anne-Mette Tornhøj selv uddannede sig til sygeplejerske sidst i 80’erne, havde hun en dårlig oplevelse med et praktiksted i psykiatrien. Dengang lå det ikke til, at hun i sit senere liv skulle få med den gruppe af borgere at gøre. Hun har klaret sig med sin basisuddannelse, og når bølgerne har gået højt, og hun og kolleger har været udsat for trusler, har de fået supervision. Jævnligt har Anne-Mette Tornhøj gennem årene stået i situationer, som hun har manglet redskaber til at håndtere. Hvordan ser jeg ind bag det menneske, jeg befinder mig overfor, og hvad skal jeg gøre? Hvilke signaler skal jeg holde øje med? – Der har ikke været så meget fokus på efteruddannelse inden for det psykiatriske område som på de gængse sygdomme som diabetes, KOL samt kræft- og hjerterehabili- tering. Jeg kunne godt tænke mig en form for opgradering med mulighed for at udveksle erfaringer med andre, der har de samme arbejdsopgaver, siger Anne-Mette Tornhøj. Fagperson i borgernes hjem Korinth-området har været hendes faste distrikt siden 2000, da hun flyttede fra Nyborg, hvor hun havde arbejdet på sygehuset indtil 1996 og derefter i kommunens hjemmepleje. Hun nyder friheden i jobbet og at møde vidt forskellige mennesker, hvor de bor og lever deres liv. Hjemmesygeplejen foregår på borgernes præmisser, uden at hun nogensinde glemmer, at hun er på besøg i deres hjem som fagperson. – Jeg er ved siden af klinisk vejleder for studerende, og jeg oplever flere og flere, som siger, at de er rigtig glade for at være i hjemmesygeplejen som afslutning på deres uddannelse. De får et indtryk af, at vi har rigtig mange samarbejdspartnere og udfører mange specialer inden for faget. Enkelte vender også tilbage som færdiguddannede sygeplejersker, siger Anne-Mette Tornhøj. Et nyt liv begynder Hun har været alene i fire år og flytter i disse dage fra færgelejet Bøjden til en kæreste i Glamsbjerg 25 kilometer derfra. Af hendes to voksne døtre på 24 og 21 år er den ældste sygeplejerskestuderende. Også i fritiden fylder faget. Hun er formand for sygeplejerskeklubben, der tæller cirka 40 medlemmer fra Område Vest i den tidligere Faaborg Kommune, som mødes fire til seks gange årligt til sociale arrangementer. Hun er også aktiv i bestyrelsen i forsamlingshuset i Horne og med i fodboldudvalget i den lokale klub. Fakta Titel og navn: Sygeplejerske og klinisk vejleder Anne-Mette Tornhøj Arbejdssted: Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11 Patient- og pårørendeforeninger Den insisterende omsorg savnes Metoderne til at gøre det muligt for borgere med psykiatriske lidelser at leve et liv så normalt som muligt findes. De bliver bare ikke brugt i tilstrækkelig grad i kommunerne, og årsagerne er både manglende viden og økonomi. Kirsten Barslev er sønderjysk lokalformand i Bedre Psykiatri, der er en landsforening for pårørende til sindslidende, og hun er helt bevidst om, at det er frivilligt for en borger at tage imod et kommunalt tilbud. Men det forhindrer ikke kommunen i at tage ansvar. – Der mangler, hvad jeg vil betegne som insisterende omsorg. Jeg så gerne, at den enkelte medarbejder havde et redskab, der virker mere insisterende, så man kunne tage det ansvar, som borgeren på grund af sin psykiatriske lidelse ikke kan tage. Der er behov for faglighed, og de bløde værdier, som medmenneskelighed, siger Kirsten Barslev. Hendes erfaring med kommunernes ageren på psykiatriområdet er, at forløbene varierer meget, ikke på grund af en progressiv, individuel tilgang til den enkelte patient eller borger, men på grund af afhængigheden af medarbejdere, der ønsker at arbejde aktivt med at gavne deres livssituation. - Engagerede mennesker kan gøre en enorm positiv forskel, hvad enten det er i lokal-, distrikts- eller socialpsykiatrien. Modsat kan en passiv og tilbagelænet medarbejder gøre ubodelig skade, og når tingene ikke bliver gjort ordentligt, lander følgerne hos de pårørende. De står tilbage, magtesløse og ofte mistænkeliggjorte, siger Kirsten Barslev. Medicin fylder for meget Hun har været lokalformand for Sønderjylland siden 2004 og oplever en støt tilgang af nye medlemmer til nu 350. Den uddannede talepædagog har talt de pårørendes sag med udgangspunkt i den mislykkede behandling, hendes egen søn på nu 43 år har været igennem i snart 20 år i det psykiatriske behandlingssystem. Tilgangen til at behandle borgere med psykiatriske diagnoser er oftest medicinsk. Ifølge Kirsten Barslev er kommunerne for fastlåste og forbeholdne over for andre metoder til at give disse borgere et bedre liv. Motion er en af de velkendte, og i den alternative ende er der også muligheder i hypnoterapi. Forskning viser, at de fleste metoder har en effekt. 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK – Jeg så gerne, at kommunerne brugte de ressourcer, de har til rådighed, mere aktivt. Her vil videreuddannelse af personalet og lidt anderledes tænkning nok være et godt udgangspunkt for at nå videre. Der findes gode behandlingsforløb, som kunne bredes ud til inspiration for medarbejdere i psykiatrien, så hele området løftes mod bedre livskvalitet for psykisk sårbare, siger Kirsten Barslev. Gode intentioner – og virkeligheden Hun vurderer, at psykiatrien overordnet fortsat er et stedbarn i sundhedsvæsenet, og at psykiatriske diagnoser er langt mere stigmatiserende end de fleste somatiske. Konsekvenserne af dårlig behandling trækker for patienter og pårørende lange, ofte skæbnesvangre spor. – Jeg så gerne, at Bedre Psykiatri var overflødig, men oplever overordnet det modsatte. Psykiaterne har fortsat magten, og man kan ikke værdsætte en god, lyttende psykiater med respekt for patienten nok, siger Kirsten Barslev. I en alder af 70 år trækker hun sig til maj tilbage som lokalformand i Bedre Psykiatri med håbet om, at de gode syddanske intentioner inden for psykiatrien en dag også må blive til virkelighed. Patient- og pårørendeforeninger Sind ser svagt lys for enden af tunnelen Hvis formanden for Landsforeningen Sind, Knud Kristensen, tager de positive briller på, er kommunerne på vej op af den bølgedal, de har befundet sig i siden strukturreformen i 2007, når de gælder behandlingen af borgere med psykiatriske lidelser. Det går blot for langsomt. Mens amterne endnu eksisterede, kunne en kommune overgive en borger til behandling på en amtslig institution, når ressourcerne ikke rakte til selv at give den pågældende et kvalificeret tilbud. Dengang var der både internt i det enkelte amt og overordnet mellem amter en arbejdsdeling mellem institutioner, når forskellige patientgrupper inden for autisme, spiseforstyrrelser, ADHD og andre psykiatriske lidelser modtog behandling. - Siden skete der en afspecialisering, og den enkelte kommune kunne tilsyneladende pludselig det hele selv. Nu har kommunerne selv det økonomiske ansvar for alle borgere, og så forfalder mange af dem til at gøre, hvad der er billigst. Vi har i Danmark 98 kommuner, der anvender 98 forskellige måder at gøre det på, og de sender en broget skare af medarbejdere ud til borgere med psykiatriske diagnoser, siger Knud Kristensen. Sundhedsaftaler et fremskridt Foruden kassetænkning – også mellem forskellige kasser i de enkelte kommuner – vurderer Knud Kristensen, at kulturer og uvaner har spillet ind på tilgangen til borgere med psykiatriske lidelser. Nu vurderer han, at der er en svag lysning i holdningen til området i kommunerne. - Regionerne har indgået fælles sundhedsaftaler med alle kommuner i deres område, og kommunerne er begyndt at tale sammen på flere niveauer om, hvordan de løser opgaverne. De famler fortsat, men de udveksler erfaringer, viden og metodeudvikling, og man kan sige, at de er på vej ind i en respecialisering inden for det psykiatriske område, siger Knud Kristensen. Han hylder principperne om den nære psykiatri i KL’s socialpolitiske udspil fra foråret 2013, ”Investér før det sker”, men siger i samme åndedrag, at der fortsat er langt fra gode hensigter til virkelighedens verden. Et dyrt sted at spare Når en patient udskrives fra en psykiatrisk afdeling, sker det for eksempel til et døgndækket bofællesskab. Næste skridt kan være en opgang med daglig dækning af psykiatrisk uddannet personale, og forløber det godt, kan det komme på tale at bo i eget hjem. - Borgere skal have den hjælp, der er brug for, og på den mindst indgribende måde. Nogle kan sagtens bo i egen bolig, mens andre har behov for besøg af specialuddannet personale dagligt. Der er tale om forebyggelse, og der kan for kommunerne være mange penge at hente ved at hindre tilbagefald. Men ofte bliver der sparet de forkerte steder, og risikoen er, at borgeren i egen bolig får det dårligt, uden at det bliver opdaget, og må indlægges igen. Så begynder det hele forfra, siger Knud Kristensen. Han taler ikke om drømmescenariet med specialuddannede sygeplejersker til at komme regelmæssigt hos borgeren, men om tværfaglige team, der kan kalde folk med psykiatriske kompetencer til, hvis det er nødvendigt. Landsforeningen SINDs formand Knud Kristensen. Foto: Niels Åge Skovbo Hvis en borger med en psykiatrisk diagnose gerne vil have lov til at passe sig selv, og et besøg blot er et værn mod ensomhed, kan de fleste klare opgaven. Men hvis uddannelsesniveauet er for lavt, har man ikke redskaber til at spørge ind og opdage, hvis tilstanden forværres – med risiko for ulykkelige følger. Knud Kristensen, uddannet cand.scient.pol., og hans hustru, juristen Ellen Margrethe Basse, har to sønner med psykiatriske diagnoser, og parret har sammen skrevet en håndbog om patienters rettigheder. I de seneste 10 år har han været aktiv forkæmper for sindslidendes vilkår, siden 2009 som landsformand for Sind, der har ca. 6.200 medlemmer. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13 Kredsbestyrelsens holdning Kreds Syddanmark tager teten i psykiatriindsats Kreds Nordjylland satte det hele i gang, og i 2015 satser den syddanske kreds på at udmønte konkrete initiativer til at løfte kompetenceniveauet i kommunernes hjemmepleje. Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, har i samarbejde med den centrale ledelse i Kvæsthuset taget førertrøjen i forhold til at klæde sygeplejersker i kommunernes hjemmepleje bedre på til at tage vare på borgere med psykiatriske lidelser. – Vi har besluttet at vægte det højt i kredsbestyrelsen (KB), fordi det imødekommer, hvad vi hører fra hjemmesygeplejersker i kredsens kommuner. De føler, at de ikke har de fornødne kompetencer til at tage sig af disse borgere. Som organisation har vi ikke et samlet overblik over, hvor stort behovet er på landsplan, og derfor forestår en afdækning og et analysearbejde, inden vi ved, hvor vi skal sætte ind, siger kredsnæstformand Morten Hartvig Petersen. Tættere samarbejde med regionen Kredsens formandskab besøgte i efteråret 2014 samtlige 22 kommuner og topfolk fra Region Syddanmark, og her var et løft af kompetencerne i psykiatrien i bred forstand et af temaerne. KB har to gange behandlet emnet, og der er udarbejdet et idekatalog til en handlingsplan, som kredsformandskabet nu bruger til at konkretisere indsatsen. – Essensen er, at vi ønsker at motivere kommunerne til at hæve deres psykiatrikompetencer, og det kan foregå på flere måder. Det kan dels ske ved at ansætte sygeplejersker med specialuddannelse inden for området, hvad langt fra alle har, og dels ved et mere formaliseret samarbejde med regionens lokalpsykiatri. Nogle kommuner har taget initiativ til et tættere samarbejde uden at nå helt i mål, og som organisation vil vi gerne medvirke til, at det lykkes, siger Morten Hartvig Petersen. De første initiativer i 2015 Oprindelig tog kredsbestyrelsen i Kreds Nordjylland med et forslag til Dansk Sygeplejeråds kongres i maj 2014 initiativ til at styrke psykiatriindsatsen på det primærkommunale område og få specialuddannelsen til også at rette sig mod sygeplejersker ansat i hjemmeplejen. DSR gjorde det til et højt prioriteret indsatsområde, og Kreds Syddanmark satser på at nå langt med at gøre intentionerne til virkelighed i løbet af 2015. Kredsnæstformand Morten Hartvig Petersen: Vi ønsker at motivere kommunerne til at hæve deres psykiatrikompetencer. 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK OK status OK 15 er lige ved målstregen Når du læser denne udgave af Kredsløbet, kulminerer forhandlingerne om vores overenskomst for de kommende år, og formentlig er der et resultat på både statens, regionernes og kommunernes område. – Jeg kan af gode grunde ikke sige noget om indholdet af OK 15 og beklager, at jeg kan lyde lidt upræcis i mine meldinger, lige før forhandlingerne mellem Forhandlingsfællesskabet, Sundhedskartellet og arbejdsgiverne er afsluttet. Men spændingsfeltet i forløbet har været, at arbejdsgiverne på de tre offentlige områder forsøger at begrænse deres udgifter, og at vores lønstigninger følgelig er under pres. Det kommer på tværs af særligt de syddanske krav om at udvikle reallønnen og øge købekraften, siger kredsformand John Christiansen. Han håber inden for få dage at kunne præsentere hovedlinjerne i en samlet aftale, som alle sygeplejersker skal tage stilling til. Du kan selv følge forløbet af forhandlingerne på www.dsr.dk/OK15, og når der foreligger et resultat, vil tillidsrepræsentanterne på kredsens arbejdspladser få en grundig orientering, som de vi formidle videre. Du vil desuden i kredsens elektroniske nyhedsbrev, Nyt i Syd, kunne læse om detaljerne og kredsformandens vurdering af OK 15. – Om få dage er vi alle klogere på, i hvilken retning vores løn- og arbejdsvilkår vil udvikle sig, herunder også, om vi lykkes med at opnå forbedringer i arbejdstidsaftalen, siger John Christiansen. FÅ DET HELE FOR DET HALVE Har du lyst til at vide noget mere om: Coaching · Markante Kvinder · Nudging · Lykken · Positiv Psykologi, Mindfulness · Social Intelligens · Demens · Alzheimers eller noget helt tredje? Igen i år kan Kreds Syddanmark tilbyde dig kurser på Folkeuniversitetet til halv pris i Odense, Kolding og Esbjerg. Se alle kurserne på http://fuodense.dk og klik på ’Specialaftaler for DSR’. Sådan tilmelder du dig Gå ind på www.dsr.dk/syddanmark og klik på Medlemstilbud DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15 arbejdstid normperiode og mødeplanperiode Uanset om du arbejder på et sygehus eller i en kommune, er din arbejdstid tilrettelagt inden for en periode, og ved periodens udløb skal din timebalance gå i nul. Har du arbejdet flere timer, skal du have dem udbetalt ved den næste lønudbetaling. Af Chefkonsulent Gerda Dam Hansen I arbejdstidsaftalerne for henholdsvis det regionale og det kommunale område er der beskrevet forskellige regelsæt under planlægning af arbejdstiden. Det regionale område Det kommunale område For begge områder Normperiode: Inden for det regionale område arbejdes der med normperiode, hvis længde skal aftales lokalt mellem ledelsen og lokal repræsentant for DSR. En normperiode kan ikke være kortere end fire uger. Mødeplanperiode: Inden for det kommunale område arbejdes der med mødeplanperiode. Her skal længden ligeledes aftales mellem ledelsen og lokal repræsentant for DSR. For begge områder gælder omkring søgnehelligdag: • Timetallet nedskrives, før mødeplanens arbejdstimer skemalægges Såfremt der ikke kan opnås enighed om normperiodens længde, så er den 14 uger. TR i kreds Syddanmark kan indgå aftale om normperiode i op til 16 uger Ved normperiodens afslutning SKAL timebalancen gå i nul. Er der timeunderskud, er det ærgerligt og arbejdsgiver bærer ansvaret. Er der timeoverskud, så SKAL der ske udbetaling med førstkommende lønudbetaling. Deltidsansatte med merarbejdsbetaling op til fuldtidsnormen og herefter overarbejdsbetaling. Fuldtidsansatte får overarbejdsbetaling for samtlige timer. Når der forekommer en søgnehelligdag: • Nedsættelse af timer skal ske i den normperiode, hvor søgnehelligdagen falder. Ved mødeplanperiodens afslutning SKAL timebalancen gå i nul. Er der timeunderskud, er det ærgerligt og arbejdsgiver bærer ansvaret. Er der timeoverskud, så SKAL der ske udbetaling med førstkommende lønudbetaling. Deltidsansatte med merarbejdsbetaling op til fuldtidsnormen, og herefter overarbejdsbetaling. Fuldtidsansatte får overarbejdsbetaling for samtlige timer. Mødeplan skal: •S kal angive møde- og sluttidspunkt •S kal indeholde oplysning om fridøgn, feriedage, søgnehelligdagsfrihed og afspadsering •S kal drøftes med de ansatte, inden den udleveres senest fire uger før ikrafttræden Når der forekommer en søgnehelligdag: •N edsættelse af timer kan ske i mødeplanen, hvor helligdagen findes, eller senest tre måneder efter. 16 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK • Når det nedskrevne timetal er beregnet, placeres fridøgn og SH-frihedsperiode. • Derefter placeres de nedskrevne arbejdstimer på periodens arbejdsdage med de(n) daglige timenorm(er).
