ÉN PATIENT - TO LIDELSER ONE PATIENT - TWO

Transcription

ÉN PATIENT - TO LIDELSER ONE PATIENT - TWO
VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg
Hold: F12
Modul 14 - 5. eksterne prøve
Professionsbachelor i sygepleje
Bachelor of science in nursing
Opgaveløsere:
Højbjerg, Trine - 203563
Iversen, Mia Lau - 172852
Vejleder: Vivi Friis Søgaard
Afleveringsdato: 1. juni 2015
ÉN PATIENT - TO LIDELSER
Hvorledes den psykiatriske sygeplejerske støtter
patienten med dobbeltdiagnose under indlæggelse
på psykiatrisk afdeling
ONE PATIENT - TWO DISORDERS
How the psychiatric nurse supports the patient with
dual diagnosis during psychiatric inpatient care
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Resumé
I litteraturstudiet anvendes Gardermers hermeneutik som analysens referenceramme
til undersøgelse af, hvordan den psykiatriske sygeplejerske skaber en god relation til
patienten med dobbeltdiagnose, således at denne støttes under indlæggelse. Foruden
misbrug og psykisk lidelse er patienten præget af massive udfordringer, der stiller krav
til sygeplejersken.
Fund: Ved anvendelse af Martinsens teori om det faglige skøn skabes grundlaget for
en god relation, idet dette fordrer kompetencerne hertil. Den gode relation ud fra
Travelbees teori om menneske-til-menneske-forholdet, tilrettelæggelse af sygeplejen
ud fra Orems egenomsorgsteori samt besiddelse af kompetencer er delelementer i det
faglige skøn. Barrierer for udførelsen er stigmatisering, manglende kompetencer hos
den psykiatriske sygeplejerske mv. Disse må nedbrydes før den gode relation kan
skabes, og sygeplejersken kan støtte patienten med dobbeltdiagnose under
indlæggelse.
Søgeord: Diagnosis, Dual (Psychiatry), Psychiatric Nursing
Antal anslag i alt: 1000
Abstract
This literature study is based on the scientific approach of Gadamer’s hermeneutics
and aim to reveal how the psychiatric nurse creates a good relationship with the patient
with dual diagnosis, enabling the nurse to support them during inpatient psychiatric
care. Besides drug abuse and mental disorder, the patient faces great challenges,
which requires competent caregiving.
Findings: By using the theory of Martinsen’s professional judgment, basis of a good
relationship is founded since this requires skilled caregiving. The results revealed that a
relationship
based
on
Travelbee's
theory
of
Human-To-Human-Relationship,
organization based on Orem's Self-Care Nursing Theory and competent skills are
elements of professional judgment. Implementation barriers are stigma, the psychiatric
nurse’s lack of competence etc. These must decompose to benefit a good relationship
enabling
the
nurse
to
support
the
patient
during
inpatient
care.
Keywords: Diagnosis, Dual (Psychiatry), Psychiatric Nursing
Antal anslag i alt: 999
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Indhold
1. Indledning ...................................................................................................................... 1
1.1 Problemstilling....................................................................................................... 1
Patienten med dobbeltdiagnose i behandlingssystemet ....................................... 1
To diagnoser - ét menneske................................................................................. 2
Sygeplejersken og patienten med dobbeltdiagnose ............................................. 3
1.2 Afgrænsning af klinisk sygeplejefaglig problemstilling ........................................... 5
1.3 Problemformulering ............................................................................................... 5
1.4 Begrebsafklaring ................................................................................................... 5
2. Metode........................................................................................................................... 6
2.1 Grundlag for videnskabsteoretisk tilgang............................................................... 6
2.2 Fremgangsmåde ................................................................................................... 8
2.3 Litteratursøgning ................................................................................................... 9
2.3.1 Litteratursøgningsprocessen ....................................................................... 9
2.4 Valg af materiale ................................................................................................. 12
2.5 Valg af teori......................................................................................................... 13
3. Analyse ........................................................................................................................ 14
3.1 Den gode relation ................................................................................................ 15
3.2 Patientcentreret praksis ...................................................................................... 19
3.3 Den psykiatriske sygeplejerskes kompetencer .................................................... 24
4. Diskussion ................................................................................................................... 29
4.1 Diskussion af resultater ....................................................................................... 29
4.2 Diskussion af metode .......................................................................................... 31
5. Konklusion ................................................................................................................... 32
6. Perspektivering ............................................................................................................ 33
7. Litteratur- og referenceliste .......................................................................................... 35
8. Bilagsoversigt .............................................................................................................. 41
Bilag 1: Emnesøgeordenes betydning....................................................................... 42
Bilag 2: Eksempel på litteratursøgningen i søgebaserne PubMed og CHINAL .......... 43
Bilag 3: In - og eksklusionskriterier i udvælgelsesprocessen ..................................... 44
Bilag 4: Udvalgte forskningsartikler til gennemlæsning ............................................. 45
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
1. Indledning
Dette litteraturstudie omhandler sygeplejen til patienten med dobbeltdiagnose, altså
den psykiatriske patient, der ud over sin sindslidelse lider af et rusmiddelmisbrug.
Denne patientgruppe har vi mødt på forskellige psykiatriske afdelinger i tidligere
kliniske uddannelsesperioder, det er derfor vores erfaring, at denne i høj grad er til
stede i psykiatrien. Det er desuden vores erfaring, at sygeplejen til denne patient er
kompleks og ressourcekrævende. Litteraturstudiet har til formål at belyse, hvorledes
den
psykiatriske
sygeplejerske
skaber
en
god
relation
til
patienten
med
dobbeltdiagnose og hvordan sygeplejersken derved støtter denne under indlæggelse
på psykiatrisk afdeling.
1.1 Problemstilling
Patienten med dobbeltdiagnose i behandlingssystemet
Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer i 1995 dobbeltdiagnose som:
“Samtidig forekomst hos den samme person af forstyrrelser forårsaget af
brug
af
et
psykoaktivt
stof
og
andre
psykiske
forstyrrelser”
(Christensen&Hagensen 2009:7)
Generelt har patienten med dobbeltdiagnose ringere prognose end patienten med
enten rusmiddelmisbrug eller psykisk lidelse. Dette skyldes, at lidelserne synes at
forstærke hinanden, og at behandlingssystemet ikke er rustet til at rumme og behandle
patientgruppen (Johansen 2009:22). Dette stiller store krav til de faglige og personlige
kompetencer hos de sundhedsprofessionelle i arbejdet med dobbeltdiagnose
(Christensen&Hagensen
2009:5).
En
undersøgelse fra
2011
konkluderer,
at
patientgruppen udgør omkring 22.000 individer i Danmark, dog er prævalensen
sandsynligvis reelt højere (Hagesen et al. 2011:8). Studier peger endvidere på, at
forekomsten af dobbeltdiagnose ved adskillige psykiske lidelser nærmer sig 50%
(Merinder 2009:6).
I Danmark er behandlingen af patienten med dobbeltdiagnose ofte placeret i to
separate sektorer, henholdsvis det psykiatriske - og det misbrugsbehandlende system
(Johansen, 2009:22). Regionen har ansvaret for misbrugsbehandlingen af psykiatriske
1
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
patienter under indlæggelse, mens misbrugsbehandling af udskrevne patienter, der er i
ambulant psykiatrisk behandling, er et kommunalt ansvar. Denne opdeling er
uhensigtsmæssig for patienten med dobbeltdiagnose, da denne skal forholde sig til to
myndigheder og behandlingssteder samt den tilhørende koordinering (Hansen&Holst
2012:5). Det at navigere rundt i de forskellige behandlingstilbud kan medføre store
vanskeligheder, da patienten med dobbeltdiagnose ofte kæmper med lidelser, der
medfører negative personlige konsekvenser (Kavanagh&Connolly 2009:841-842).
Endvidere tillader nogle behandlingstilbud ikke, at rusmiddelmisbrug finder sted.
Ligeledes tager ikke alle misbrugstilbud hensyn til sindslidelse og kræver denne
færdigbehandlet, før der tages hånd om rusmiddelmisbruget. Dette giver langt fra en
helhedsorienteret behandling (Hagensen et al. 2011:52-54). Patientgruppen har behov
for et behandlingstilbud som er let tilgængeligt, enkelt, sammenhængende samt
opmærksom på patientens individuelle behov og det beskrives, hvorledes integreret
behandling er skabt som et forsøg på at tilgodese dette (Kavanagh&Connolly
2009:841-842). Dette bekræftes i forskningsoversigten ‘Integrerede indsatser for
mennesker med psykiske lidelser’. Her findes evidens for, at patienten med
dobbeltdiagnose bør have behandlet rusmiddelmisbruget og sin psykiske lidelse som
en samlet pakke for, at behandlingen vil være succesfuld (Bengtsson&Gregersen
2013:58-59). Forskningsoversigten beskriver endvidere, hvordan integrerede forløb
udviklet i andre lande kun er lykkedes at implementere i Danmark i amputeret form
(ibid:8). En undersøgelse fra 2011 viser, at kun 6% af individerne med dobbeltdiagnose
i Danmark modtager et integreret tilbud med målrettet behandling. Det skønnes
desuden, at 28% ikke modtager behandling for den psykiske lidelse, og at 33% ikke
modtager behandling for rusmiddelmisbruget (Hagensen et al. 2011:9-11). Det er altså
langt fra alle patienter med dobbeltdiagnose, der modtager behandling for begge
lidelser som anbefalet.
To diagnoser - ét menneske
Ubehandlet dobbeltdiagnose er en svær byrde både for individet, pårørende, netværket
og for samfundet (Merinder 2009:6). Det er ikke ualmindeligt, at individer udvikler
afhængighed i forsøget på at dulme symptomer på psykisk lidelse med rusmidler, eller
at rusmiddelafhængighed har fremprovokeret psykisk lidelse. Det er eksempelvis ikke
ukendt, at hashmisbrug kan føre til psykose og alkoholmisbrug til angst og/eller
2
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
depression (Behandlingscenter Tjele). En undersøgelse viser, at den hyppigste
sindslidelse ved dobbeltdiagnose er psykose, da mere end 40% lider heraf, mens 10%
af patientgruppen lider af personlighedsforstyrrelse. Endvidere lider 50% af
alkoholmisbrug, mens hver tredje har et blandingsmisbrug bestående af alkohol
og/eller euforiserende stoffer, hvor cannabis er særligt udbredt. To ud af tre individer
med dobbeltdiagnose er mænd, og aldersmæssigt domineres gruppen af individer
mellem 30-59 år. Forsøger man på baggrund af undersøgelsens resultater at tegne
billedet af patienten med dobbeltdiagnose, ses altså en mand på cirka 45 år af etnisk
dansk herkomst, som lider af psykose og alkoholmisbrug (Christensen&Hagensen
2009:10-11). Patientgruppen er dog langt fra homogen og er præget af yderst
komplekse psykiske, misbrugsrelaterede og sociale problemstillinger. Foruden
rusmiddelmisbrug og psykisk lidelse er gruppen præget af omsorgssvigt, hjemløshed,
kriminalitet, arbejdsløshed, ensomhed samt kampen for at få hverdagen til at hænge
sammen (Brasch et al. 2011:7, Hagensen, Henriksen & Christensen 2010:5). En
diskussion der går igen, når der tales om patienten med dobbeltdiagnose, er om det
reelt er sindslidelsen eller rusmiddelmisbruget, der kom først. Diskussionen er
væsentlig, idet den belyser, hvordan patienten ofte bliver kastebold mellem psykiatri og
misbrugsbehandling (Brasch et al. 2011:16), hvilket resulterer i, at patienten, til trods
for et stort behov for behandling, ikke modtager denne. Her henvises ofte til metaforen,
at patienten med dobbeltdiagnose “falder mellem to stole” (Johansen 2009:22). Et
studie beskriver, hvorledes mange patienter med dobbeltdiagnose oplever følelsen af
manglende kontrol over deres liv, og at de ofte handler på impulser. Endvidere
beskrives det, at patientgruppen i høj grad føler sig alene og isoleret fra omverdenen.
Desuden fremhæves patienternes frustration over den modstridende vejledning de
modtager grundet den opdelte behandling (Edwards&Robins 2012:551-555).
Sygeplejersken og patienten med dobbeltdiagnose
De psykiatriske sygeplejersker har sammen med andre faggrupper og behandlere, en
vigtig rolle i arbejdet med dobbeltdiagnose. Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken har
kompetencerne, den nødvendige viden samt den rette holdning for at kunne arbejde
med patientgruppen (Munro, Watson & McFadyen 2006:1437). I relationen til patienten
med dobbeltdiagnose kan sygeplejersken møde forskellige barrierer. Kombinationen af
rusmiddelmisbrug og psykisk lidelse kan have negative konsekvenser for udførelsen af
3
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
effektiv behandling. Endvidere er patientgruppen i høj risiko for at droppe
behandlingen, dårligt motiveret til forandring, vanskelig at engagere i behandling og gør
langsomme fremskridt (Borge, Angel & Røssberg 2013:230). Det er veldokumenteret,
at sygeplejerskens holdning til patienten med dobbeltdiagnose er afgørende for,
hvorvidt behandlingen er succesfuld (Howard&Holmshaw 2010:862, Ralley, Allott, Hare
& Wittkowski 2009:149). Sygeplejersken kan have en negativ holdning til patienten
alene baseret på, at denne er en patient med dobbeltdiagnose (Ralley, Allott, Hare &
Wittkowski, 2009:149). Sociolog Erving Goffman definerer stigmatisering som et
stempel, et menneske får på baggrund af træk, der er dybt miskrediterende og som
reducerer bæreren af stemplet fra et helt og normalt menneske til et mærket og
nedvurderet menneske (Goffman 2009:44). Stigmatisering kan dermed påvirke
relationen mellem sygeplejerske og patienten med dobbeltdiagnose negativt (Ralley,
Allott, Hare & Wittkowski 2009:149).
I sundhedsloven beskrives det, at det er sygeplejerskens opgave at støtte og undervise
patienten i at tænke sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende, herunder også
gældende patienten med dobbeltdiagnose (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
2014). I arbejdet med patienten med dobbeltdiagnose kan sygeplejersken møde
manglende egenomsorg, manglende interesse i at varetage egen sundhed samt
manglende vilje til at indgå i et samarbejde for at fremme egen sundhed
(Brünes&Siiger 2011:447). Et centralt sundhedsfremmende tiltag for patienten med
dobbeltdiagnose er at støtte denne til at mestre sin psykiske lidelse uden rusmidler.
Flere ønsker dog ikke at afslutte rusmiddelmisbruget, da dette medfører en øjeblikkelig
positiv effekt
i forhold
til
den
psykiske
lidelse
og
lindring
af
eventuelle
abstinenssymptomer (Kavanagh&Connolly 2009:842). I værste fald kan ubehandlede
abstinenssymptomer føre til, at patienten med dobbeltdiagnose har et ønske om at
afslutte behandlingen. Sygeplejersken skal derfor medvirke til, at abstinensbehandling
opstartes sådan, at patienten kan samarbejde om behandlingen. Sygeplejersken skal
desuden være opmærksom på sandsynligheden for, at denne vil forsøge at bringe
rusmidler ind i afdelingen (Brünes&Siiger 2011:457). En undersøgelse peger på, at
patienter, der misbruger under indlæggelse og samtidig bringer rusmidler med ind i
afdelingen og derefter leverer rusmidler til medpatienter, er særligt frustrerende for den
psykiatriske sygeplejerske. Studiet peger dog på, at sygeplejersken ikke må være
4
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
fordømmende, men i stedet skal støtte patienten med dobbeltdiagnose til trods for at
denne ikke ønsker at opgive rusmiddelmisbruget (Howard&Holmshaw 2010:867).
1.2 Afgrænsning af klinisk sygeplejefaglig problemstilling
I arbejdet med problemstillingen er vi stødt på en lang række problematikker,
sygeplejersken møder i arbejdet med dobbeltdiagnose. Denne patientgruppe er særligt
belastet grundet høj kompleksitet som belyst i problemstillingen. Både psykisk lidelse
samt rusmiddelmisbrug er lidelser, der hver især kræver, at sygeplejersken har stærke
faglige og personlige kompetencer. Sygeplejersken skal desuden være i stand til at
danne en god relation til patienten med dobbeltdiagnose og derved støtte denne under
indlæggelse. I litteraturen omkring dobbeltdiagnose findes en stor mængde forskning i
forhold til behandlingen af patientgruppen. Vi har dog ikke, på trods af grundig
litteratursøgning, fundet frem til en mere fyldestgørende beskrivelse af sygeplejerskens
rolle i arbejdet med patienten med dobbeltdiagnose under indlæggelse. Vi vil derfor i
dette litteraturstudie søge at opnå en forståelse af, hvorledes den psykiatriske
sygeplejerske danner en god relation til patienten med dobbeltdiagnose, således at
denne kan støtte patienten under indlæggelse.
1.3 Problemformulering
Hvordan skaber den psykiatriske sygeplejerske en god relation til patienten med
dobbeltdiagnose, således at sygeplejersken kan støtte patienten under indlæggelse på
psykiatrisk afdeling?
1.4 Begrebsafklaring
I følgende afsnit defineres kort anvendte begreber i problemformuleringen;
Den psykiatriske sygeplejerske: Sygeplejerske af begge køn, ansat på psykiatrisk
afdeling.
Patienten med dobbeltdiagnose: Patient af begge køn med psykisk lidelse eksempelvis
affektiv sindslidelse eller psykose med samtidig rusmiddelmisbrug.
Rusmiddelmisbrug: Alkohol- og/eller stofmisbrugslidelse.
Støtte: Vi forstår begrebet ud fra sygeplejeteoretiker Dorothea Orem, der beskriver
støtte som henholdsvis fysiske og psykiske handlinger sygeplejersken udfører, som
5
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
forebygger at patienten udsættes for en ubehagelig situation eller forhindrer denne i at
træffe uhensigtsmæssige beslutninger. Støtte medfører, at patienten undgår
unødvendig belastning. Gennem støtte er sygeplejersken i stand til at motivere og
engagere patienten (Orem 2001:57-58).
En god relation: Det nære, tillidsfulde forhold den psykiatriske sygeplejerske indgår til
patienten under indlæggelse på baggrund af sygeplejeteoretiker Joyce Travelbees teori
om sygeplejens mellemmenneskelige aspekter (Travelbee 2010:155-198).
2. Metode
På baggrund af, at der i forvejen foreligger tilstrækkeligt materiale på området, har vi
valgt, at denne undersøgelse skal bestå af et litteraturstudie (Frederiksen&Beedholm
2013:47). Heri vil vi anvende Hans-Georg Gadamers hermeneutiske metode som
teoretisk referenceramme til besvarelse af problemformuleringen. I følgende vil vi
begrunde valg af videnskabsteoretisk tilgang, redegøre for informations- og
litteratursøgningsprocessen samt argumentere for valg af materiale og teori til
anvendelse i analysen.
2.1 Grundlag for videnskabsteoretisk tilgang
I
arbejdet
med
litteraturstudiet
har
vi
anvendt
humanvidenskab.
Den
humanvidenskabelige tradition er kendetegnet ved at have en fortolkende tilgang til
det, som ønskes undersøgt. I humanvidenskaben findes hermeneutikken, der som
metodisk tilgang kan benyttes i alle sammenhænge, hvor menneskelivet indgår og ofte
sættes i forbindelse med fortolkning af litteratur (Thisted 2011:48-49,57). Vi har valgt
hermeneutikken som metodisk tilgang, da vi gennem fortolkning af litteratur søger at
opnå en forståelse af, hvorledes den psykiatriske sygeplejerske skaber en god relation
til patienten med dobbeltdiagnose således, at sygeplejersken kan støtte denne under
indlæggelse.
Ifølge Gadamer er det nødvendigt, at man er sin forforståelse bevidst, før man kan
opnå en ny forståelse (Thisted 2010:59). Begrebet forforståelse henviser til noget, som
går forud for selve forståelsen, det vil sige, at der altid vil være en forventning, mening
eller fordom omkring det, der undersøges. Ifølge Gadamer, vil man altid ubevidst
opstille en hypotese, der vil blive be- eller afkræftet, og det er igennem denne proces,
6
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
en ny forståelse opstår (Birkler 2007:96). Verden ses gennem en personlig
forståelseshorisont,
hvilket
danner
baggrund
for
fortolkningen
(ibid:98).
I
litteraturstudiet arbejder vi ud fra Gadamers forståelse af den hermeneutiske cirkel,
hvor tekster ikke kan fortolkes uafhængigt af den fortolkende person. Vi er i henhold til
Gardamer bevidste om vores forforståelse og må ikke forkaste den, da den har
indflydelse på, hvad vi søger af materiale. Vores forforståelse er, at den psykiatriske
sygeplejerske
møder
adskillige
barrierer
i
arbejdet
med
patienten
med
dobbeltdiagnose, da patientgruppen er meget kompleks, hvilket stiller høje krav til
sygeplejerskens kompetencer. Vi er af den opfattelse, at disse barrierer blandt andet
omfatter stigmatisering af patienten både fra de sundhedsprofessionelle og samfundet,
på baggrund af den psykiske lidelse såvel rusmiddelmisbruget. Endvidere er det vores
forforståelse, at det kan være yderst vanskeligt at skabe en relation til patienten med
dobbeltdiagnose grundet dennes psykiske lidelse og det, at patienten kan føle mistillid
til hele behandlingssystemet efter tidligere svigt. Vores forforståelse er baseret på
tidligere erfaringer med patientgruppen, og den blev bekræftet i arbejdet med
problemstillingen. Med forforståelsen læser vi forskelligt teoretisk, forsknings- samt
evidensbaseret materiale, der belyser, hvorledes sygeplejen til patienten med
dobbeltdiagnose bør være. I litteraturstudiet vil vi søge at forstå, hvordan den
psykiatriske sygeplejerske skaber en god relation til patienten med dobbeltdiagnose,
således at sygeplejersken kan støtte denne under indlæggelse. Fordelen ved arbejdet
med den hermeneutiske cirkel er, at man bevæger sig frem og tilbage mellem en
forståelse af de enkelte dele og en forståelse af materialet som helhed i forhold til at
finde frem til en besvarelse af problemformuleringen. Dette medfører, at man som
læser bliver ved med at fortolke, indtil man opnår en dækkende og modsigelsesfri
udlægning af materialet (Mathar 2009:49-50). Dette betyder, at arbejdet med den
hermeneutiske cirkel vil fortsætte, indtil der opnås svar på de forskellige delelementer i
problemformuleringen. Vi finder desuden metoden anvendelig, da den åbner
muligheden for dialog, hvor man som forsker bidrager med egen horisont. Dette
muliggør, at man kan se mere end det, der umiddelbart fremtræder. Der opstår en ny
forståelse, der ikke er en reproduktion af en andens forforståelse, men et møde, hvor
noget tredje opstår, også kaldet horisontsammensmeltning (Dahlager&Fredslund
2011:175).
7
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
2.2 Fremgangsmåde
I arbejdet med problemformuleringen søger vi at forstå, hvordan den psykiatriske
sygeplejerske skaber en god relation til patienten med dobbeltdiagnose, således at
denne støttes under indlæggelse. Vi er bevidste om, at der findes adskillige aspekter i
sygeplejen til denne patientgruppe eksempelvis stigmatisering samt organisatoriske
vanskeligheder på baggrund af det delte behandlingsansvar. Vi har dog i dette
litteraturstudie valgt at beskrive den nære relation mellem den psykiatriske
sygeplejerske og patienten med dobbeltdiagnose, og hvad der udspiller sig i denne.
For os er vigtige delelementer heri relationsdannelse, en patientcentreret tilgang samt
høj faglighed hos sygeplejersken. Det er disse delelementer vi vil undersøge og
dermed søge at opnå en ny forståelse af gennem analysen. For at sikre, at analysen
holder sig inden for problemformuleringen og ikke udleder svar, der falder uden for den
teoretiske forklaringsramme, der er opstillet, tydeliggøres analyseredskabet i følgende.
Analyseredskabets funktion er, at være bindeled mellem problemformuleringens
antagelser og svarene på disse antagelser i diskussionen (Bjerrum 2005:74-75).
Analysen kan defineres som en de- og rekontekstualisering. I dekontekstualisering
tages dele af materialet ud af helheden og der ses nærmere på disse. Ved
rekontekstualisering sammensættes materialet på en ny måde. Analysen består af fire
trin. I første trin dannes et helhedsindtryk af materialets indhold på baggrund af grundig
gennemlæsning. I andet trin identificeres meningsbærende enheder, hvor der
fokuseres på, hvad materialet fortæller. Her udvælges de relevante temaer, der viser
sig. Temaerne struktureres sådan, at de har betydning for besvarelse af
problemformuleringen. I tredje trin sker en operationalisering, hvor der dannes et større
overblik over temaerne for at komme frem til, hvad der skal analyseres. Fjerde og
sidste trin består af rekontekstualisering samt hermeneutisk fortolkning. Her findes frem
til,
hvorledes
materialet
kan
besvare
problemformuleringen
gennem
rekontekstualisering, hvor man går fra del til helhed. Ved anvendelse af udvalgt teori
skabes
muligheden
for
nye
fortolkninger
og
dermed
muligheden
for
rekontekstualisering inden for en bredere teoretisk ramme. Teorierne skal på den ene
eller anden måde indfange fænomenerne, der undersøges (Dahlager&Fredslund
2011:175-177).
8
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
2.3 Litteratursøgning
Til baggrund for dette litteraturstudie ligger en grundig litteratursøgning og
bearbejdning af litteratur. Dette er en af forudsætningerne for at kunne skrive en
videnskabelig funderet opgave, da problemet skal bygge videre på eksisterende viden
om det problemkompleks, problemet indgår i (Bjerrum 2005:31). For at tydeliggøre
processen, redegøres i kommende afsnit for de mest anvendte databaser i
litteratursøgningen samt anvendelse af kildekritik. Dernæst beskrives søgestrategien
og afslutningsvis begrundes det udvalgte materiale og teori til anvendelse i analysen.
2.3.1 Litteratursøgningsprocessen
Litteratursøgningsprocessen er en forudsætning for forståelse af arbejdet i et
litteraturstudie. Vi har anvendt en systematisk metode til litteratursøgning (Hørmann
2013:37). Formålet med en systematisk metode til litteratursøgning er at rette
søgningen specifikt mod besvarelse af problemformuleringen (Bjerrum 2005:37).
Litteratursøgningen foregik i perioden fra den 20.-27. april 2015 og blev foretaget i
forskellige lokale, nationale og internationale elektroniske databaser. Vi begyndte
søgningen ved at afdække relevant materiale på henholdsvis Bibliotek.dk og
Sygeplejersken, samt de videnskabelige databaser PubMed, CHINAL, SweMed+ og
PsycINFO. Disse videnskabelige databaser optager udelukkende videnskabelige
artikler emneafgrænset til sundhedsområdet (Bjerrum 2005:37). I litteratursøgningen
har vi primært valgt, at anvende databaserne PubMed og CHINAL da vi finder disse er
af høj validitet på baggrund af følgende:
PubMed er en del af MEDLINE verdens største medicinske database. Databasen
opdateres dagligt og har referencer til over 20 millioner artikler. Emneområdet er
primært medicin, dog dækkes andre områder herunder sygepleje. Samtlige artikler heri
er peer-reviewed, hvilket er en formel procedure udviklet til nationale og internationale
forskningsorienterede tidsskrifter, hvor artiklerne bedømmes af et videnskabeligt panel.
CINAHL er en sundhedsfaglig database, der primært indeholder tidsskrifter relateret til
sygepleje. Der stilles høje krav til kvaliteten af artiklerne publiceret heri, da disse
bedømmes i forhold til faglig relevans samt niveau. Disse er ligeledes peer-reviewed
(Hørmann 2013:41-42).
9
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
I litteratursøgningen blev der foretaget fritekstsøgning såvel emnesøgning. Første
søgning bestod af en bred fritekstsøgning. Her søgte vi på forskellige kombinationer af
søgeordene; dual diagnosis, nursing, mental health nursing, mentally ill, substanse
misuse, dobbeltdiagnose, sygepleje samt psykiatrisk sygepleje. Søgeordene blev
anvendt enkeltvis eller i kombination med hinanden, ved hjælp af de booleske
søgeoperatorer OR og AND. Dette udbredte den systematiske søgning, og vi fandt
dermed materiale, der både omfattede søgeordene hver for sig og kombineret
(Willman, Stoltz & Bahtsevani 2007:82-84). Søgningen gav adskillige resultater, men
var ligeledes upræcis, da en minimal del af materialet omhandlede den psykiatriske
sygeplejerskes rolle i arbejdet med patienten med dobbeltdiagnose. Derfor valgte vi at
udføre endnu en litteratursøgning, hvor vi benyttede emnesøgeord for at opnå en mere
præciseret søgning. Emnesøgeordene er slået op i CHINALHeadings, CHINALs
tesaurus, der er en form for ordbog, som angiver den præcise betydning af et bestemt
begreb (Hørmann 2012:38). Vi valgte at benytte emnesøgeordene Diagnosis, Dual
(Psychiatry) og Psychiatric Nursing, da disse dækkede over den rette betydning
relateret til vores problemområde. Emnesøgeordenes betydning ses i bilag 1.
Ved kombinationen af de angivne emnesøgeord benyttede vi den boolske
søgeoperator AND for at opnå en fællesmængde, hvor samtlige emnesøgeord
repræsenteres i materialet (Willman, Stoltz & Bahtsevani 2007:82-84). På denne måde
fandt vi udelukkende materiale, der omhandlede dobbeltdiagnose og psykiatrisk
sygepleje, da det er kombinationen af disse to emner, der er relevant til besvarelse af
problemformuleringen. Et eksempel på søgningen ses i bilag 2. Søgningen er blandt
andet afgrænset med inklusionskriterierne; engelske og skandinaviske artikler samt
litteratur publiceret fra 2005 til i dag. De fulde inklusionskriterier ses i bilag 3. Dette
valgte vi, da disse er sprog, vi behersker og for at sikre materiale baseret på nyeste
evidens (ibid:87). Udvælgelse af materialet til anvendelse i analysen er en proces i
flere led (Hørmann 2013:46). For at tydeliggøre udvælgelsesprocessen, udarbejdede vi
et Flowchart, der ses i figur 1, hvori resultatet af litteratursøgningen med emnesøgeord
i de forskellige databaser endvidere fremgår.
10
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Figur 1 - Flowchart over udvælgelsesprocessen i litteratursøgningen.
I flowchartet illustreres de forskellige led i udvælgelsesprocessen. Først det maskinelle
led, hvor vi på baggrund af søgestrategien beskrevet i ovenstående har udvalgt
relevant materiale. Dernæst andet og tredje led bestående af en vurdering og sortering
af materialet ud fra titel, abstract samt opstillede eksklusionskriterier. Eksempelvis er
materiale specifikt omhandlende retspsykiatri eller unge ekskluderet. De fulde
eksklusionskriterier ses i bilag 3. Fjerde og sidste led i processen er grundig
gennemlæsning af det udvalgte materiale. Som det fremgår af flowchartet, blev 13
artikler udvalgt til gennemlæsning, disse ses i bilag 4. Idet litteraturstudiet er baseret på
i forvejen eksisterende materiale, er validiteten af dette højt prioriteret, da
litteraturstudiets troværdighed beror herpå (Frederiksen&Beedholm 2011:48). Validitet
og reliabilitet i det udvalgte materiale skal sikre, at litteraturstudiet i sidste ende svarer
på det,
vi i problemformuleringen
tilkendegiver at ville
undersøge,
og
at
litteraturstudiets resultater har hold i det virkelige liv (Bjerrum 2005:72). For at sikre høj
validitet og reliabilitet i litteraturstudiet har vi holdt os kildekritisk til materialet.
Materialets validitet samt brugbarhed er vurderet på baggrund af, hvilken type
materiale det drejer sig om, dets funktion samt indholdet med henblik på besvarelse af
problemformuleringen. Svarer materialet ikke på problemformuleringens spørgsmål,
kan det ikke anvendes som gyldig dokumentation for litteraturstudiets fund (ibid:73). På
11
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
baggrund af dette, har vi ekskluderet materiale efter grundig gennemlæsning og er
kommet frem til følgende materiale til anvendelse i analysen:
1. Promoting dual diagnosis awareness in everyday clinical practice (Cleary, M.
Walter, G., Hunt G.E., Clancy R. & Horsfall J. 2008)
2. Nurses' experiences of caring for patients with a dual diagnosis of depression and
alcohol abuse in a general psychiatric setting (Wadell, K. & Skärsäter, I. 2007)
2.4 Valg af materiale
Gennem systematisk litteratursøgning har vi fundet frem til to forskningsartikler til
anvendelse i analysen, valget begrundes i følgende;
’Promoting dual diagnosis awareness in everyday clinical practice’ er udgivet i 2008 i
tidsskriftet; Journal of Psychosocial Nursing and Mental health Services, et månedligt
peer-reviewed tidsskrift omhandlende psykiatrisk sygepleje. Fire ud af de fem forfattere
har en doktorgrad inden for forskellige psykiatriske specialer. Den femte er klinisk
konsulent for psykiatriske sygeplejersker med speciale i dobbeltdiagnose. Artiklen
baseres på en række litteraturreviews omhandlende psykosociale interventioner i
behandlingen af patienten med dobbeltdiagnose. Den fremstiller en række punkter, den
psykiatriske sygeplejerske bør inddrage i arbejdet med denne. Formålet med artiklen er
at øge kvaliteten i arbejdet med patientgruppen ved hjælp af en række
evidensbaserede principper og tiltag. Det er forfatternes forforståelse, at nye
forskningsbaserede tiltag ofte ikke inddrages i praksis, da den evidensbaserede viden
kan virke uoverskuelig og tidskrævende for de psykiatriske sygeplejersker at sætte sig
ind i, i en travl hverdag. Artiklen er udarbejdet i forsøget på at imødegå denne
problematik. Artiklen er anvendelig til besvarelse af problemformuleringen, da den
beskriver hvilke tiltag, den psykiatriske sygeplejerske skal medtænke i sygeplejen til
patienten med dobbeltdiagnose.
Vi har desuden valgt forskningsartiklen ‘Nurses' experiences of caring for patients with
a dual diagnosis of depression and alcohol abuse in a general psychiatric setting’.
Artiklen er udgivet i 2007 i tidsskriftet Issues in Mental Health Nursing, publiceret af
forlaget Informa Healthcare. Forlaget udgiver sundhedsfaglig forskning af høj validitet
af nyeste evidens. Artiklens forfattere er autoriserede sygeplejersker. Katheleen Wadell
12
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
har en Master i sygepleje, mens Ingela Skärsäter har en PhD i sygepleje. Til baggrund
for artiklen foreligger et kvalitativt studie med formålet at beskrive psykiatriske
sygeplejerskers personlige erfaringer med patienten med dobbeltdiagnose her med
fokus på patienten med svær depression samt alkoholmisbrug. Studiet baseres på
kvalitative interviews udarbejdet i 2003 på tre psykiatriske afdelinger på to hospitaler i
Sverige. Informanterne består af 11 autoriserede sygeplejersker alle med erfaring i
arbejdet med dobbeltdiagnose. Studiet er godkendt af en etisk komite, hvilket vi mener,
er med til at øge artiklens validitet. Artiklen er anvendelig til besvarelse af
problemformuleringen, da den fremstiller elementer, den psykiatriske sygeplejerske bør
inddrage i arbejdet med patienten med dobbeltdiagnose under indlæggelse,
udelukkende fra sygeplejerskens perspektiv. Vi har udvalgt artiklen på trods af, at den
omhandler depression og alkoholmisbrug og ikke patienter med dobbeltdiagnose
generelt, da alkohol som beskrevet i problemstillingen, er det mest udbredte
rusmiddelmisbrug ved dobbeltdiagnose (Christensen&Hagensen 2009:10). Endvidere
mener vi, at der kan drages paralleller til det danske sundhedssystem, da studiet er
udført på svenske hospitaler.
På baggrund af grundig gennemlæsning af de to udvalgte artikler har vi opstillet
følgende temaer, som vi finder centrale til besvarelse af problemformuleringen: Den
gode relation, Patientcentreret praksis
samt Den psykiatriske sygeplejerskes
kompetencer (Frederiksen&Beedholm 2013:52).
2.5 Valg af teori
Som beskrevet i grundlag for videnskabsteoretisk tilgang vil analysen have en
hermeneutisk referenceramme. I det valgte materiale er der udskilt centrale og
bæredygtige elementer, der danner baggrund for de valgte temaer. Ud fra disse temaer
rekonstrueres materialet samt teori i relevans for problemformuleringen, hvilket
sammenfattes i konklusionen (Dahlager&Fredslund 2007:172-174). I analysen har vi
valgt at tage udgangspunkt i følgende tre teorier til belysning af temaerne, da teorierne
kan bidrage til en dybere og bredere forståelse heraf;
Vi anvender sygeplejeteoretiker Joyce Travelbees teori ’Mellemmenneskelige aspekter
i sygeplejen’ til bearbejdning af temaet Den gode relation. Det gør vi på baggrund af, at
denne beskriver, hvorledes sygeplejersken skaber en god, tillidsfuld relation til
13
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
patienten gennem fem faser til skabelsen af et menneske-til-menneske-forhold.
Teorien bygger på et eksistentialistisk menneskesyn, samt fokuserer på samspillet i
den mellemmenneskelige dimension af sygeplejefaget (Kirkevold 2012:122-138).
For
at
belyse
temaet
Patientcentret
praksis
har
vi
valgt
at
anvende
sygeplejeteoretikeren Dorothea Orems egenomsorgsteori, som består af tre delteorier;
teorien om egenomsorg, egenomsorgssvigt samt sygeplejesystemer. (Kirkevold
2012:140). Teorien er anvendelig til at belyse temaet Patientcentret praksis, da det i
sygeplejen til patienten med dobbeltdiagnose er centralt at tage udgangspunkt i
patientens egenomsorgskapacitet til vurdering af, hvor megen støtte patienten har
behov for, og hvor meget denne evner selv. Teorien kan endvidere anvendes til at
belyse,
hvorledes
sygeplejen
skal
tilrettelægges
ud
fra
Orems
teori
om
sygeplejesystemer. Her tages der udgangspunkt i patientens individuelle behov for
sygepleje og hvorledes sygeplejersken tilgodeser disse (ibid:145). I analysen anvender
vi Orems værk Nursing Concepts of Practice. Da værket ikke er oversat til dansk, vil vi
benytte os af de danske betegnelser beskrevet af Marit Kirkevold i værket
Sygeplejeteorier.
Afslutningsvis har vi valgt at anvende sygeplejeteoretiker Kari Martinsens omsorgsteori
til at belyse temaet Den psykiatriske sygeplejerskes kompetencer. Omsorgsteorien er
blandt andet inspireret af den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup. Omsorg er ifølge
Martinsen et tredimensionelt begreb, der indeholder både den moralske, den praktiske
og den relationelle dimension (Martinsen 2006:148). Omsorg som konkret handling
kræver
ifølge
Martinsen
en
konkret
begrundelse.
Begrundelsen
bygger
på
sygeplejerskens faglige og etiske vurdering af situationen betegnet som det faglige
skøn (Kirkevold 2012:191). Teorien er anvendelig til belysning af temaet, da det faglige
skøn fordrer, at den psykiatriske sygeplejerske besidder faglige og personlige
kompetencer.
3. Analyse
I analysen vil vi lade os styre af de tre identificerede temaer og inddrage relevante fund
fra forskningsartiklerne samt udvalgt teori, der tilsammen vil danne baggrund for
besvarelse af problemformuleringen. I første tema vil vi med udgangspunkt i
14
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Travelbees teori om sygeplejens mellemmenneskelige aspekter undersøge, hvorledes
den gode relation skabes.
3.1 Den gode relation
I mødet mellem den psykiatriske sygeplejerske og patienten med dobbeltdiagnose er
det vigtigt at skabe en god relation (Cleary et al. 2008:45). I studiet udført af Wadell og
Skärsäter peger sygeplejerskerne på, at en tillidsfuld relation til patienten med
dobbeltdiagnose samt at sikre, at denne tror på behandlingen denne modtager, er de
vigtigste aspekter i sygeplejen til patientgruppen (Wadell&Skärsäter 2007:1130). Vi er
af den opfattelse, at før patienten med dobbeltdiagnose kan have en oprigtig tiltro til
behandlingen, bør der skabes en tillidsfuld relation mellem patient og sygeplejerske. Vi
har forforståelsen, at det kan være vanskeligt, at skabe denne tiltro til behandlingen, da
patienten kan have en mistillid grundet tidligere svigt. Travelbees teori om sygeplejens
mellemmenneskelige aspekter er skrevet på baggrund af overbevisningen om, at det er
vigtigere at fokusere på, hvad der sker med mennesker i sygeplejen frem for at
fastholde en professionel afstand mellem patient og sygeplejerske (Travelbee 2010:9).
Det er ifølge Travelbee den professionelle kliniske sygeplejerskes opgave at etablere
et menneske-til-menneske-forhold. En egenskab heri er, at både sygeplejersken og
patienten opfatter og forholder sig til hinanden som unikke individer frem for
“sygeplejerske” og “patient”. I relationen mellem den psykiatriske sygeplejerske og
patienten med dobbeltdiagnose er det altså vigtigt, at de to ser hinanden som unikke
individer og ikke blot som en sygeplejerske og en patient. Ifølge Travelbee må
individernes facader gennembrydes således, at der nås frem til det menneskelige i
hvert individ. Det er først når begge parter opfatter den anden som et menneske, at
menneske-til-menneske-forholdet
muliggøres.
Travelbee
beskriver
menneske-til-
menneske-forholdet som et middel, hvormed formålet med sygeplejen opfyldes i
sygeplejesituationer (ibid:155). Wadell og Skärsäter samt Cleary et al. understreger
hver især, at en succesfuld behandling og pleje til patienten med dobbeltdiagnose
afhænger af en tillidsfuld relation mellem patienten og sygeplejersken (Cleary et al.
2008:45, Wadell&Skärsäter 2007:1138). Menneske-til-menneske-forholdet er dog
ifølge Travelbee ikke noget, der kommer af sig selv, det kræver, at sygeplejersken ved
hver kontakt bevidst stræber efter at komme til at kende modtageren af sin pleje
(Travelbee 2010:155). Menneske-til-menneske-forholdet etableres gennem fem
15
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
sammenhængende faser; Det indledende møde, Fremvækst af identiteter, Empati,
Sympati og endelig kulminerer de fire faser i en femte og sidste fase Gensidig
forståelse samt etablering af menneske-til-menneske-forholdet (ibid:169-198).
Det indledende møde er ifølge Travelbee præget af stereotyper, da patient og
sygeplejerske ikke på forhånd kender hinanden. Stereotyperne forkastes, når
individerne hver især opfatter den anden som værende unik, hvormed stereotyperne
erstattes af ny indsigt i det andet individ. Det er sygeplejerskens opgave at erkende
måden, hvorpå denne opfatter patienten. Denne barriere skal nedbrydes for at kunne
sanse mennesket i patienten. Travelbee understreger, at sygeplejersken skal
respondere på det menneskelige hos samtlige patienter og ikke blot hos de, som
appellerer til denne, da det ofte er de “frastødende” individer, der har det største behov
for anerkendelse og for at blive behandlet som et menneske af sygeplejersken
(ibid:170-171). Dette er særligt relevant i arbejdet med patienten med dobbeltdiagnose,
idet denne generelt opfattes som vanskelig at engagere og samarbejde med.
Derudover er patientgruppen, som tidligere beskrevet, i høj grad stigmatiseret af
samfundet på baggrund af både dennes psykiske lidelse såvel rusmiddelmisbrug,
hvilket kan påvirke måden, hvorpå sygeplejersken opfatter patienten. Cleary et al.
understreger i denne sammenhæng, at det er vigtigt, at den psykiatriske sygeplejerske
har en ikke-dømmende, motiverende, støttende, forstående samt positiv tilgang til
patienten med dobbeltdiagnose (Cleary et al. 2008:45). Ifølge Travelbee er det, når
sygeplejersken formår at se det unikke i patienten, og denne begynder at respondere,
at anden fase er nået; Fremvækst af identiteter (Travelbee 2010:171). Fasen
karakteriseres af evnen til at værdsætte det unikke hos den anden. Sygeplejersken
begynder at forstå det unikke ved patientens situation, og patienten begynder at se
sygeplejersken som forskellig fra andre sygeplejersker. Travelbee definerer Fremvækst
af identiteter som en mellemfase, der lægger fundamentet for tredje fase Empati og
bidrager til uddybelse af processen hen mod at forstå den anden. Samtidig sker en
adskillelsesproces, idet de individuelle identiteter viser sig. Der vil i henhold til
Travelbee opstå en barriere for den nære relation, hvis sygeplejersken ikke evner at se
det unikke i patienten (ibid:172). Vi tolker heraf, at det er den psykiatriske
sygeplejerskes opgave at se det unikke i patienten med dobbeltdiagnose og derved
etablere et bånd mellem de to. Wadell og Skärsäter beskriver vigtigheden i, at den
16
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
psykiatriske sygeplejerske lytter til patienten med dobbeltdiagnose og herved opnår en
forståelse for dennes situation (Wadell&Skärsäter 2007:1130). Endvidere beskriver
Cleary et al., at tilgangen til patienten bør være anerkendende og respektfuld for, at
den nære relation kan opstå (Cleary et al. 2008:45). Sygeplejersken skal i fasen
Fremvækst af identiteter ifølge Travelbee desuden kunne bedømme ligheder og
forskelle mellem sig selv og patienten for at hjælpe til udviklingen af den efterfølgende
fase Empati. Fasen Fremvækst af identiteter fortsætter, indtil en nær relation er opnået,
da denne er kilden til Empati (Travelbee 2010:175).
I fasen Empati tager individet del i den andens psykiske tilstand, men ikke i en sådan
grad, at denne tænker og føler som den anden (ibid:175). Det vil sige, at den
psykiatriske sygeplejerske tager del i og forstår meningen i tankerne og følelserne hos
patienten med dobbeltdiagnose samtidig med, at hun holder sit eget ‘jeg’ adskilt herfra.
Travelbee beskriver, hvorledes de to individer deler noget sammen, men stadig
forholder sig adskilt, sådan at de føler tilknytning og nærhed uden at blive opslugt.
Ifølge Travelbee er slutresultatet af empatiprocessen evnen til at forudsige adfærden
hos et individ, denne har følt empati for. Empati er ikke en kontinuerlig proces, det vil
sige, at denne ikke nødvendigvis opstår i hvert møde, men kan opstå nu og da. Når
empati opstår mellem to individer, er forholdet mellem dem forandret, de har knyttet en
kontakt, hvilket ikke skal tages let på af sygeplejersken (ibid:176-177). En sådan
kontakt til patienten med dobbeltdiagnose forpligter dermed den psykiatriske
sygeplejerske på en særlig måde. Vi er af den forståelse, at oplever patienten nærhed,
vil det gøre denne mere sårbar og udsat end tidligere, særligt hvis denne føler, at have
udleveret noget af sig selv til sygeplejersken. Det er hermed essentielt, at den
psykiatriske
sygeplejerske
har
med
i
sine
overvejelser,
at
patienten
med
dobbeltdiagnose kan have en mistillid til hele sundhedssystemet, som før beskrevet,
grundet tidligere svigt. Patienten med dobbeltdiagnose kan blive skuffet, hvis den
psykiatriske sygeplejerske svigter dennes tillid, som er skabt, efter at denne har været
åben og personlig. Vi tolker heraf, at konsekvensen af dette kan være, at den nære
relation ikke opbygges. Ifølge Travelbee bygger empati på ligheder mellem to individer
samt på deres erfaringsgrundlag (Travelbee 2010:178). Det at opnå empati vil sige at
forstå hinanden på baggrund af ligheder samt at opnå nogen forståelse af en andens
mentale verden. Det at forstå og forudsige adfærd er ikke tilstrækkeligt for den nære
17
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
relation. Sygeplejersken må bevæge sig ind i det handlingsområde, hvor hun ønsker at
støtte patienten på grund af dette individ, og ikke blot fordi det forventes af hende.
Travelbee understreger, at der kræves sympati for at kunne dette (ibid:182).
Ifølge Travelbee er fasen sympati skridtet videre empati, da fasen indebærer en ægte
deltagelse i den andens ulykke kombineret med ønsket om at hjælpe. Sympati er ikke
som sympati en fase i processen at lære den anden at kende. Tankegangen og
følelserne her er ifølge Travelbee kendetegnet ved dyb personlig deltagelse og
interesse. Sympati er en kommunikationsmåde, som udtrykker varme, venlighed og
omsorg. Sygeplejersken har her ønsket om at støtte patienten og dermed påtage sig
en del af dennes byrde (Travelbee 2010:183). Vi tolker, at patienten med
dobbeltdiagnose og dennes problematikker i høj grad vedkommer den psykiatriske
sygeplejerske i fasen. På baggrund af dette igangsætter sygeplejersken handlinger for
at støtte patienten under indlæggelse. Ifølge Travelbee bør sygeplejersken ikke være
bange for at engagere sig følelsesmæssigt, da dette er baggrund for et hjælpende
forhold (ibid:186). Som resultat af oplevelsen af sympati begynder patienten at stole på
sygeplejersken. Fuldstændig tillid opstår, når patienten oplever at kunne stole på
sygeplejersken uden at blive svigtet. Relationen udvikler sig efterfølgende mellem de
to individer til gensidig forståelse (ibid:190-191).
Gensidig forståelse og etablering af et menneske-til-menneske-forhold er ifølge
Travelbee det overordnede mål for al sygepleje. I fasen etableres en tæt og gensidig
kontakt, som gradvist opbygges via det samspil, der har fundet sted gennem de
tidligere faser (Travelbee 2010:192). Ifølge Travelbee er sygeplejersken i stand til at
etablere gensidig forståelse, når denne har den nødvendige viden og de nødvendige
færdigheder til at hjælpe patienten samt er i stand til at opfatte, besvare og værdsætte
det unikke i individet. Evnen til virkelig at bryde sig om en anden, tage sig af denne og
at omsætte dette til handling i sygeplejesituationer er kernen i gensidig forståelse og
etablering af menneske-til-menneske-forholdet (ibid:198). Cleary et al. beskriver
vigtigheden i, at den psykiatriske sygeplejerske skaber en nær relation, hvorved
patienten med dobbeltdiagnose engageres i behandlingen. Denne nære relation
opbygges ifølge Cleary et al. ved, at sygeplejersken udtrykker empati omkring
patientens situation og diskuterer alle de bekymringer denne måtte have omkring
behandlingen og behandlingssystemet (Cleary et al. 2008:45).
18
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Gennem arbejdet med Travelbees fem faser til etablering af et menneske-tilmenneske-forhold har vi søgt at undersøge, hvorledes den psykiatriske sygeplejerske
skaber den gode relation til patienten med dobbeltdiagnose. Vi har fundet, at
sygeplejersken skal have ønsket om at støtte patienten baseret på det unikke i denne.
Dette ønske opstår på baggrund af de fem faser beskrevet ovenfor. I denne forbindelse
er det vigtigt, at sygeplejersken er bevidst omkring sine handlinger, således at den
gode relation, hvoraf den succesfulde behandling afhænger, kan opbygges og bestå. I
de følgende afsnit vil vi undersøge, hvorledes den psykiatriske sygeplejerske støtter
patienten med dobbeltdiagnose under indlæggelse på baggrund af den gode relation.
3.2 Patientcentreret praksis
I følgende tema undersøges på baggrund af Orems egenomsorgsteori, hvordan
sygeplejen tilrettelægges af den psykiatriske sygeplejerske, således at patienten med
dobbeltdiagnose støttes under indlæggelse. Vi er af den opfattelse, at dette muliggøres
på baggrund af den gode relation skabt ud fra Travelbees teori beskrevet i
ovenstående tema.
Cleary et al. beskriver vigtigheden i, at behandlingen og plejen til patienten med
dobbeltdiagnose er patientcentreret, hvori den psykiatriske sygeplejerske inddrager
patienten i samtlige dele af behandlingen (Cleary et al. 2008:45). Både Cleary et al. og
Wadell og Skärsäter understreger at for at kunne støtte patienten, skal sygeplejersken
danne et billede af ressourcerne hos denne ved at inddrage samtlige dele af dennes
netværk, heriblandt familie, venner samt andre sundhedsprofessionelle på tværs af
sektorer (ibid, Wadell&Skärsäter 2007:1130). Wadell og Skärsäter vurderer, at det i
denne forbindelse er essentielt, at sygeplejersken lytter til patientens individuelle
oplevelse af sin situation for at finde frem til hvilken hjælp, der er mest nødvendig for
den enkelte (Wadell&Skärsäter 2007:1130). Som beskrevet i problemstillingen ses
adskillige problematikker hos patienten med dobbeltdiagnose. Vi vurderer, at dette kan
medføre, at denne i høj grad kan have behovet for støtte til at varetage selv de mest
basale behov. Vi er af den opfattelse, at dette kan ske på baggrund af den gode
relation.
Orem definerer egenomsorg som de aktiviteter, individet tager initiativ til og udfører på
egne vegne med formålet at opretholde liv, velvære og sundhed (Orem 2001:42-47),
19
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
herunder sufficient indtagelse af ernæring, opretholdelse af balancen mellem aktivitet
og hvile, forebyggelse mod farer der truer menneskets funktion og velvære, sikre
medicinsk compliance samt accept af at befinde sig i en bestemt sundhedstilstand
(ibid:225,235). Ifølge Orem handler egenomsorg om, at individet imødekommer sine
egenomsorgskrav på baggrund af sin egenomsorgskapacitet, hvilket er en kompleks
tillært evne. Egenomsorgskapaciteten består ifølge Orem af viden, motivation samt
intellektuelle og praktiske færdigheder, som er nødvendige for tolkning af egne
egenomsorgskrav samt planlægning af, hvilken egenomsorg der skal iværksættes for
at opfylde disse (Orem 2001:253-257). Ifølge Orem kan der opstå egenomsorgssvigt
hos
individet,
når
dennes
egenomsorgskapacitet
er
mindre
end
dennes
egenomsorgskrav. Her opstår behovet for sygepleje, hvor patienten har brug for
sygeplejerskens hjælp til at dække sine egenomsorgskrav (ibid:346). Vi vurderer, at der
hos den indlagte patient med dobbeltdiagnose i høj grad er uligevægt mellem dennes
egenomsorgskrav og egenomsorgskapacitet. Indlægges denne på psykiatrisk afdeling,
vil patienten ofte have haft et omfangsrigt rusmiddelmisbrug, hvilket kan medvirke til, at
denne ikke er i stand til varetage egne egenomsorgskrav. Dette kan eksempelvis
komme til udtryk ved selvskadende adfærd, manglende sufficient personlig hygiejne,
manglende indtagelse af sufficient ernæring, benægtelse i forhold til dennes aktuelle
situation samt sociale problematikker. Patienten med dobbeltdiagnose kan ifølge
Wadell og Skärsäter være så forpint, at denne er til fare for sig selv og i højrisiko for at
suicidere eller forsøge herpå (Wadell&Skärsäter 2007:1126). Patienten kan desuden
være psykotisk grundet rusmidler og/eller psykisk lidelse, hvilket ligeså kan bidrage til
uligevægten mellem egenomsorgskrav og egenomsorgskapacitet, hvormed behovet for
sygepleje opstår. Orem beskriver, at sygepleje er handlinger, sygeplejersken udfører til
fordel for andre individer for at opnå specifikke sundhedsmål. Det er ifølge Orem af stor
betydning, hvordan sygeplejersken tilrettelægger sygeplejen til patienten. Måden og
konteksten for, hvordan interaktionen mellem sygeplejersken og patienten udspiller sig,
beskriver Orem som et sygeplejesystem (Orem 2001:348). Ved uligevægt mellem
egenomsorgskrav og egenomsorgskapacitet hos patienten skal sygeplejersken ifølge
Orem vurdere, hvilket sygeplejesystem der er mest anvendeligt for den enkelte.
Sygeplejersken bør indsamle information om patienten og dennes ressourcer, inden
sygeplejen udføres, således at denne tilrettelægges efter den enkelte (ibid:355). Ifølge
Orem
findes
følgende
tre
sygeplejesystemer;
helt
kompenserende,
delvist
20
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
kompenserende samt støttende/undervisende. I det enkelte sygeplejesystem tages
udgangspunkt i patientens individuelle behov, og hvordan sygeplejersken bedst
tilgodeser disse. Behovet for det helt kompenserende sygeplejesystem opstår, når
sygeplejersken må påtage sig en større kompenserende rolle og dække patientens
behov på dennes vegne. Patienten er her ude af stand til at varetage egne
egenomsorgskrav, og sygeplejersken må varetage disse, indtil patienten kan drage
omsorg for sig selv (ibid 350-353). Vi tolker, at der typisk kun er tale om anvendelse af
det helt kompenserende sygeplejesystem i arbejdet med dobbeltdiagnose i tilfælde af
udførelse af tvang som en del af behandlingen.
Det
delvist
kompenserende
sygeplejersken
griber
ind
i
sygeplejesystem
samme
grad
kræver
som
i
ikke
det
ifølge
helt
Orem,
at
kompenserende
sygeplejesystem. Her udføres også kompenserende handlinger, men patienten er i
langt højere grad involveret i plejen både i forhold til at træffe beslutninger og i
udførelsen (Orem 2001:354). Vi vurderer, at i arbejdet med patienten med
dobbeltdiagnose vil sygeplejersken ofte anvende det
delvist kompenserende
sygeplejesystem. Særligt i indlæggelsens start vil patienten have et stort behov for
støtte til at varetage sine egenomsorgskrav. Cleary et al. understreger, at det ultimative
mål for sygeplejen til patienten med dobbeltdiagnose er uafhængighed. Indtil dette
opnås, må sygeplejersken kompensere. Det er her vigtigt, at sygeplejersken
medtænker, at der er flere mål for behandlingen og sygeplejen til patienten med
dobbeltdiagnose, og at denne samt dennes netværk inddrages i opstillingen af disse
mål. Et overordnet mål er at minimere skader forbundet med livsstilsvalg herunder
rusmiddelmisbrug og behandlingscompliance (Cleary et al. 2008:45). Her skal
sygeplejersken støtte patienten i at dække dennes egenomsorgskrav ved at motivere
denne til ikke at misbruge samt til at indtage psykofarmaka. Ifølge Wadell og Skärsäter
bør sygeplejen først og fremmest bestå i, at sygeplejersken skal lindre patientens
lidelse og øge dennes trivsel (Wadell&Skärsäter 2007:1136). Vi vurderer, at dette
opnås ved, at sygeplejersken støtter patienten i at varetage dennes egenomsorgskrav
på baggrund af den gode relation baseret på Travelbees menneske-til-menneskeforhold.
Det støttende/undervisende sygeplejesystem skal ifølge Orem anvendes, når patienten
selv er i stand til at varetage sin egenomsorg, men aktuelt har behov for
21
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
sygeplejerskens støtte hertil. Almindeligvis vil sygeplejerskens rolle her være
begrænset til at hjælpe med at træffe beslutninger og kommunikere viden og
færdigheder. Sygeplejen i det støttende/undervisende sygeplejesystem omfatter først
og fremmest en regulering af patientens egenomsorgskapacitet, mens det er patienten
selv, der udfører de nødvendige handlinger for at varetage sine egenomsorgskrav
(Orem 2001:354). Vi vurderer, at dette sygeplejesystem er særligt gældende i
sygeplejen til patienten med dobbeltdiagnose under indlæggelse, da denne i høj grad
har behov for støtte i form af råd og vejledning for at kunne varetage sin egenomsorg.
Cleary et al. understreger ligeledes, at den psykiatriske sygeplejerske må undervise i
aspekterne ved psykisk lidelse, medicinsk compliance, de misbrugte rusmidler samt
konsekvenserne ved fortsat anvendelse af disse (Cleary et al. 2008:45). I studiet udført
af Wadell og Skärsäter udtrykker sygeplejerskerne vigtigheden i, at de støtter patienten
til at opnå indsigt i dennes rusmiddelmisbrug, motiverer denne til at mindske misbruget
samt opmuntrer denne til fortsat behandling (Wadell&Skärsäter 2007:1132). De
psykiatriske sygeplejersker er af den mening, at patienten typisk mangler viden
omkring psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug. En sygeplejerske fortæller følgende;
“Jeg mener, det er meget vigtigt at give patienten indsigt, særligt fordi flere
ikke forstår hovedårsagerne til deres problemer” (Wadell&Skärsäter
2007:1132).
I ovenstående citat tydeliggøres det, hvorledes den psykiatriske sygeplejerske søger at
øge viden og forståelse hos patienten med dobbeltdiagnose. Vores opfattelse er, at
dette bidrager til en forøgelse af egenomsorgskapaciteten. Vi vurderer dette på
baggrund af Orems egenomsorgsteori, da egenomsorgskapaciteten, som tidligere
beskrevet, består af viden og motivation. Ved at øge patientens viden og selvindsigt vil
egenomsorgskapaciteten stige og komme mere i balance med egenomsorgskravene.
Dette resulterer i, at behovet for sygeplejerskens støtte gradvist mindskes. Cleary et al.
beskriver, at den psykiatriske sygeplejerske desuden bør undervise patienten med
dobbeltdiagnose i, hvordan sundhedssystemet er opbygget, da denne kan være ukendt
med systemet og med hvilke sundhedsprofessionelle, der varetager, hvilke opgaver
heri (Cleary et al. 2008:45). Vi vurderer, at et højt informationsniveau kan medvirke til,
at den mistillid til sundhedssystemet patienten måtte have vil reduceres, hvorved
22
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
tilliden i relationen styrkes. Det er vores opfattelse, at undervisningen af patienten med
dobbeltdiagnose hører under det undervisende/støttende sygeplejesystem.
Orem beskriver, hvorledes de tre sygeplejesystemer kan overlappe hinanden og skal
opfattes som dynamiske og ikke som en klassifikation af patienterne. Patientens
tilstand kan ændre sig, og dette vil medføre, at det nødvendige sygeplejesystem
ligeledes ændrer sig (Orem 2001:354-355). Cleary et al. beskriver, at samtlige behov
som patienten med dobbeltdiagnose måtte have, skal dækkes med udgangspunkt i
patientens eksisterende tilgængelige ressourcer tilpasset dennes alder, køn og kultur.
Ifølge Cleary et al. er det essentielt for støtten til patienten med dobbeltdiagnose, at der
er et godt samarbejde på tværs af behandlingssektorerne. Derfor bør både det
psykiatriske behandlingssystem, sagsbehandlere, misbrugsbehandlingssystemet og
eventuelt retssystemet indgå i tilrettelæggelsen af behandlingen til patienten. Cleary et
al. beskriver endvidere, hvordan tilrettelæggelsen af sygeplejen bør være en aktiv
proces. I processen skal sygeplejersken søge
udgangspunkt
i patientens aktuelle
situation.
at tilpasse sygeplejen med
Sygeplejersken
skal endvidere
medtænke, hvordan patientens miljø påvirker dennes adfærd, og hvorledes en ændring
i miljøet kan foretages (Cleary et al. 2008:46-47). Vi tolker heraf, at den psykiatriske
sygeplejerske bør overveje samtlige aspekter af
patientens liv
samt være
omstillingsparat i tilrettelæggelsen af sygeplejen i tilfælde af, at situationen eller
egenomsorgskravene ændrer sig. Wadell og Skärsäter beskriver, hvorledes de
psykiatriske sygeplejersker søger at imødekomme patienten med dobbeltdiagnose på
en individualistisk måde. Her tillader de denne selv at beslutte, hvad der for denne er
vigtigst i behandlingen (Wadell&Skärsäter 2007:1135-1136). Cleary et al. understreger
det essentielle i, at den psykiatriske sygeplejerske forstår, at patienten med
dobbeltdiagnose tilhører en heterogen patientgruppe. Dette medfører, at behandlingen
og sygeplejen tilpasses den enkelte patient med målet at støtte denne på bedste vis
(Cleary et al. 2008:47). Vi tolker da, at den psykiatriske sygeplejerske her ikke har en
stereotyp opfattelse af patienten med dobbeltdiagnose, men ser denne som et unikt
individ på baggrund af skabelsen af den gode relation, som beskrevet i ovenstående
tema.
I arbejdet med temaet Patientcentreret praksis er vi gennem anvendelse af Orems
egenomsorgsteori kommet frem til det essentielle i, at den psykiatriske sygeplejerske
23
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
tilrettelægger sygeplejen efter den enkelte patient med dobbeltdiagnoses situation,
egenomsorgskrav samt egenomsorgskapacitet. Målet her er at støtte patienten under
indlæggelse på baggrund af en tillidsfuld relation. Her er det vigtigt, at sygeplejersken
inddrager patientens netværk både i form af nærmeste pårørende samt eventuelle
fagpersoner på tværs af sektorer, for at opnå en patientcentreret praksis.
3.3 Den psykiatriske sygeplejerskes kompetencer
På baggrund af grundig gennemlæsning af de udvalgte forskningsartikler fandt vi, at før
den psykiatriske sygeplejerske kan støtte den indlagte patient med dobbeltdiagnose
under indlæggelse, kræver det foruden den gode relation samt en patientcentreret
praksis, at sygeplejersken har de rette kompetencer, både fagligt såvel personligt.
Dette har vi valgt at belyse ud fra Martinsens omsorgsteori i dette tredje og sidste
tema.
Sygepleje til patienten med dobbeltdiagnose består ifølge Wadell og Skärsäter først og
fremmest
i
at
identificere
patientens
lidelse
og
beskytte
dennes
velfærd
(Wadell&Skärsäter 2007:1136). I studiet beskriver en psykiatrisk sygeplejerske,
hvorledes hun benytter en “syvende sans” i arbejdet med patienten med
dobbeltdiagnose (ibid:1130). Til at opnå forståelse af denne “syvende sans” anvendes
Martinsens faglige skøn. Ifølge Martinsen er omsorg det at indgå i relationer til andre.
Individet er afhængig af andre individer, og det er igennem dette afhængighedsforhold,
selvstændighed udvikles. Afhængighedsforholdet indebærer, at man ikke er noget
igennem sig selv alene. Da vi er afhængige af hinanden, vil der ifølge Martinsen i
ethvert møde mellem individer være en fordring om at tage vare på den andens liv
(Martinsen 2007:145-146). Martinsen beskriver, hvordan livsytringer er forudsætningen
for, at individets liv ikke går til grunde, og at samværet kan bestå og udfolde sig.
Livsytringerne er med andre ord det at vise næstekærlighed (Martinsen 2005:66). De
danner dermed baggrund for sygeplejerskens omsorg til patienten. Ifølge Martinsen,
medfører livsytringerne en moralsk adfærd, hvis der handles i forhold til dem. Alle
handlinger kræver derfor overvejelse og skønsmæssig vurdering for at vide, hvordan
der i den enkelte situation bedst handles (Martinsen 2007:146-147). I studiet udført af
Wadell og Skärsäter viser det sig, at de psykiatriske sygeplejersker har forskellige
måder at opføre sig på i arbejdet med patienten med dobbeltdiagnose samt forskellige
24
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
opfattelser af, hvilken behandling der er mest passende. Da der desuden ikke er
fastlagte retningslinjer for sygeplejen til patienten med dobbeltdiagnose i afdelingerne,
er det dermed op til den enkelte sygeplejerske (Wadell&Skärsäter 2007:1131). Ifølge
Martinsen udfører sygeplejersken her en skønsmæssig vurdering af, hvordan der i den
enkelte situation bør handles. Sygeplejersken skal ifølge Martinsen vise en oprigtig
interesse i patienten og i, hvad denne bedst er hjulpet med. Hun skal have en
sensitivitet, en oprigtighed samt en emotionel involvering, der er en nødvendighed for
at kunne sætte sig ind i patientens situation (Martinsen 2007:153). Vi tolker, at der her
kan drages paralleller til Travelbees dannelse af menneske-til-menneske-forholdet, da
dette ligeledes bygger på en oprigtig interesse i patientens situation samt ønsket om at
støtte patienten baseret på det unikke i denne.
Martinsen beskriver, hvorledes sygeplejersken i relationen kan begå overgreb i flere
retninger. Omsorgen kan blive sentimental eller parternalistisk. Hverken i den
sentimentale eller i den parternalistiske omsorg vil sygeplejersken kunne vise den
sårbarhed, sensitivitet og oprigtighed i relationen, som er nødvendig for at blive
patientens tillid værdig. Ifølge Martinsen er det sygeplejerskens opgave og ønske at
indgå i en relation for at gavne den enkelte patient mest muligt, herunder hindre at
denne skader sig selv (Martinsen 2007:154). Det er sygeplejerskens faglige skøn, der
afgør, hvordan der bedst handles på vegne af patienten. Dette forudsætter ifølge
Martinsen, at sygeplejersken er villig til at sætte sig i patientens sted, hvor
sygeplejersken her møder patienten ud fra, hvordan denne selv ville have handlet i
situationen. Det faglige skøn bidrager her til, at sygeplejersken kan balancere mellem
sentimental og paternalistisk omsorg, da det faglige skøn fordrer situationsanalyser
med villighed til at sætte sig ind i den andens situation og lære af dennes erfaringer
(ibid:155). Ifølge Martinsen består det faglige skøn af to hovedkomponenter. Det at
sygeplejersken formår at sætte sig i patientens sted og forstå dennes lidelse ud fra
sansning, sensitivitet og åbenhed, samt at sygeplejersken bruger sin faglighed til at
forstå patienten og handle på bedste vis for denne (Martinsen 2005:146). Af
ovenstående tolker vi, at Martinsens faglige skøn indeholder henholdsvis dele af
Travelbees teori om sygeplejens mellemmenneskelige aspekter samt Orems
egenomsorgsteori. Det gør vi på baggrund af, at den psykiatriske sygeplejerske også i
henhold til Martinsens omsorgsteori skal være i stand til at danne en tillidsfuld relation
25
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
til patienten med dobbeltdiagnose som beskrevet i temaet Den gode relation samt at
sætte sig i dennes sted for på bedste vis at støtte patienten med dobbeltdiagnose, som
beskrevet i temaet Patientcentreret praksis. Hermed er evnen til at skabe en god
relation samt det at yde en patientcentreret praksis begge aspekter i det faglige skøn.
I studiet udført af Wadell og Skärsäter beskrives det, at den psykiatriske sygeplejerske
anvender sin “syvende sans” til vurdering af patienten med dobbeltdiagnose under
indlæggelse, her særligt i forhold til vurdering af dennes rusmiddelmisbrug
(Wadell&Skärsäter 2007:1130). Vi tolker her, at sygeplejersken benytter sit faglige
skøn til vurdering af patienten. Cleary et al. beskriver ligeledes vigtigheden i
kontinuerlig vurdering af patienten med dobbeltdiagnose under indlæggelse. Denne
skal bestå af en vurdering af patientens mentale tilstand, hvorvidt patienten er påvirket
samt risikovurderinger i forhold til sikkerhed, her både patientens og andres. Det
beskrives, hvordan vurderingen af rusmiddelmisbruget kan indebære urinscreening
eller andre undersøgelser, hvis der er indikation for dette. Cleary et al. beskriver
endvidere, at vurderingen bør foregå løbende gennem hele kontakten (Cleary et al.
2008:45) og ikke bare bestå af en enkeltstående vurdering eksempelvis ved
indlæggelsens start. Dette stemmer overens med Martinsens beskrivelse af det faglige
skøn. Ifølge Cleary et al. er det væsentligt for reducering af rusmiddelmisbrug, at den
psykiatriske sygeplejerske kan identificere og tage hånd om højrisikosituationer, der
kan føre til, at patienten med dobbeltdiagnose misbruger, gennem omstrukturering af
patientens daglige aktiviteter, herunder mindske kedsomhed, øve mestringsstrategier
samt at identificere tegn på, at patientens psykiske tilstand forværres (ibid:47).
Ifølge Martinsen skal relationen mellem sygeplejersken og patienten bygge på svag
paternalisme. En autoritetsstruktur som bygger på svag paternalisme forudsætter, at
sygeplejersken har en faglig kunnen, som patienten ikke har, samt at sygeplejersken i
vanskelige situationer kan handle, så det gavner den enkelte patient bedst muligt.
Denne interesse og sensitivitet over for den anden kræver en skønsmæssig vurdering
af situationen og hindrer paternalistisk magtudøvelse. På baggrund af sygeplejerskens
faglige dygtighed bliver denne patientens tillid værdig. Denne faglige dygtighed er en
kombination af fagkundskab og menneskekundskab omsat til praktiske handlinger
(Martinsen 2007:155-156). En sådan praktisk handling beskrives af Cleary et al. som
det,
at
den
psykiatriske
sygeplejerske
formår
at
motivere
patienten
med
26
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
dobbeltdiagnose eksempelvis gennem den motiverende samtale og understreger, at
dette er et vigtigt redskab i arbejdet med patientgruppen. Her skal sygeplejersken
engagere patienten eller øge et allerede eksisterende engagement for, at denne
foretager
positive
ændringer
i
sit
liv.
Ændringerne
kan
være
tilknyttet
rusmiddelmisbruget, compliance til medicinskbehandling for den psykiske lidelse,
mestring samt andre aspekter i patientens liv (Cleary et al. 2008:46).
Wadell og Skärsäter understreger, at de psykiatriske sygeplejersker har behov for
videreuddannelse og tværfaglig viden for at kunne imødekomme de særlige
sygeplejefaglige krav, der findes i arbejdet med patienten med dobbeltdiagnose
(Wadell&Skärsäter 2007:1336). Kravene består i, at sygeplejersken skal være i stand
til både at varetage den psykiske lidelse såvel rusmiddelmisbruget på samme tid. I
studiet af Wadell og Skärsäter giver sygeplejerskerne udtryk for, at de mangler den
nødvendige viden og faglighed for at kunne udføre dette (Wadell & Skärsäter
2007:1126). Cleary et al. understreger, at sygeplejersken har en vigtig rolle i
koordineringen af hverdagen for den indlagte patient med dobbeltdiagnose samt i at
støtte denne (Cleary et al. 2008:47-48). Vi vurderer heraf, at den psykiatriske
sygeplejerske skal besidde den nødvendige viden om henholdsvis psykisk lidelse,
rusmiddelmisbrug samt eventuelle barrierer i relationen, således at dennes
kompetencer lever op til kravene. Wadell og Skärsäter fastslår, at en åben dialog
omkring rusmiddelmisbruget endvidere er en forudsætning for omsorg og behandling til
patienten med dobbeltdiagnose (Wadell&Skärsäter 2007:1132). Studiet viser dog, at
sygeplejerskerne sjældent spørger ind til dette i frygt for, at sådanne spørgsmål kan
virke anklagende og stødende. De giver udtryk for at opleve et etisk dilemma i
italesættelse af rusmiddelmisbruget, idet de føler, at patienten med dobbeltdiagnose er
skrøbelig, sårbar samt i risiko for selvskade. Endvidere frygter de, at dette vil ødelægge
relationen baseret på tillid og dermed sætte omsorgen og behandlingen i fare
(ibid:1136). Her tolker vi på baggrund af Martinsens omsorgsteori, at de psykiatriske
sygeplejersker udøver sentimental omsorg. Den svage paternalisme skal ifølge
Martinsen overordnes princippet om patientens autonomi, da det etiske princip om
patientens autonomi kan føre til, at patienten ikke vedkommer sygeplejersken.
Martinsen beskriver dette som en undladelsessynd, der bunder i ligegyldighed fra
sygeplejerskens side og resulterer i, at denne ikke støtter patienten. Sygeplejersken
27
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
skal basere sine handlinger på, hvad der er bedst for patienten på baggrund af sit
faglige skøn, der som beskrevet ovenfor indeholder en faglig vurdering af situationen
(Martinsen 2007:154). Der er altså tale om sentimental omsorg, når den psykiatriske
sygeplejerske fravælger at italesætte rusmiddelmisbruget til trods for viden om, at
åbenhed omkring dette er gavnligt for behandlingen. Wadell og Skärsäter peger
desuden på, at flere patienter med dobbeltdiagnose reagerer positivt på spørgsmål
vedrørende deres rusmiddelmisbrugsvaner, da de føler, at dette er relevant. Den
positive
reaktion
afhænger
af
måden,
hvorpå
spørgsmålene
formuleres.
Sygeplejersken skal dog være opmærksom på, at flere patienter kan være i
benægtelse
og
derfor
ikke
opgiver
de
rette
informationer
omkring
deres
rusmiddelmisbrug. Formår sygeplejersken ikke at stille de rette spørgsmål kan dette
ufrivilligt styrke benægtelsen og medvirke til, at patienten ikke får en helhedsorienteret
behandling, hvilket kan resultere i, at dennes lidelse forværres (Wadell&Skärsäter
2007:1135). Her tydeliggøres atter de høje krav, der stilles til den psykiatriske
sygeplejerskes faglige og personlige kompetencer i arbejdet med dobbeltdiagnose. Vi
tolker her, at sygeplejersken endvidere støtter patienten til at mindske benægtelsen i
forhold til dennes livssituation, hvorved patientens selvindsigt øges. Vi vurderer, at der
her kan drages paralleller til Orems egenomsorgsteori, da den psykiatriske
sygeplejerske
herved
styrker
egenomsorgskapaciteten
hos
patienten
med
dobbeltdiagnose som uddybet i temaet Patientcentreret praksis.
På baggrund af arbejdet med temaet Den psykiatriske sygeplejerskes kompetencer,
har vi gennem Martinsens omsorgsteori med udgangspunkt i det faglige skøn fundet
frem til følgende kompetencer, den psykiatriske sygeplejerske skal besidde for at
kunne støtte patienten med dobbeltdiagnose under indlæggelse: En bred faglig viden
om de individuelle lidelser ved dobbeltdiagnose, en sensitiv og sansende tilgang til
patientens situation samt praktiske færdigheder. Vi vurderer, at formår den psykiatriske
sygeplejerske på baggrund af Martinsens faglige skøn at danne en god relation ud fra
Travelbees teori om sygeplejens mellemmenneskelige aspekter, at tilrettelægge
sygeplejen
efter
patientens
individuelle
behov
på
baggrund
af
Orems
egenomsorgsteori samt at besidde samtlige ovenstående faglige kompetencer, vil den
psykiatriske sygeplejerske være i stand til at støtte patienten med dobbeltdiagnose
under indlæggelse. På baggrund af analysen fandt vi, at evnen til at skabe en god
28
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
relation samt det at yde en patientcentreret praksis, begge er aspekter i det faglige
skøn.
4. Diskussion
4.1 Diskussion af resultater
I analysen fandt vi, at den psykiatriske sygeplejerske støtter patienten med
dobbeltdiagnose under indlæggelse ved anvendelse af det faglige skøn. Vi fandt
endvidere, at skabelsen af den gode relation, udførelsen af en patientcentreret praksis
samt besiddelse af stærke faglige og personlige kompetencer er aspekter i det faglige
skøn. Dette fandt vi på baggrund af rekontekstualisering af bæredygtige delelementer
fra de to udvalgte forskningsartikler sammenholdt med udvalgte dele af Travelbees
teori om sygeplejens mellemmenneskelige aspekter, Orems egenomsorgsteori samt
Martinsens omsorgsteori.
I analysen fandt vi endvidere, at det er essentielt, at den psykiatriske sygeplejerske ser
mennesket bag lidelserne for at kunne skabe den gode relation til patienten med
dobbeltdiagnose, hvilket i vores opfattelse er en forudsætning for anvendelse af det
faglige skøn. Vi stiller dog spørgsmålstegn ved, om dette reelt kan udspille sig i
praksis, idet den psykiatriske sygeplejerske er et menneske som alle andre og derfor
kan have samme fordomme til patienten med dobbeltdiagnose som resten af
samfundet.
Vi er af den opfattelse, at sygeplejersken til trods for erfaring og
uddannelse kan have vanskeligheder ved at danne en relation til en patient med
selvdestruktiv adfærd, samt at tidligere erfaringer med patientgruppen endvidere kan
have en betydning for relationsdannelsen. Den psykiatriske sygeplejerskes tillid kan
være blevet brudt eksempelvis ved, at tidligere patienter har fortsat samme
selvdestruktive adfærd til trods for sygeplejerskens interventioner. Studier viser, at
selvdestruktiv adfærd som eksempelvis rusmiddelmisbrug ofte fremprovokerer en
moralsk og stereotypificerende attitude hos de psykiatriske sundhedsprofessionelle,
hvilket resulterer i en afvisende adfærd til patienten og en interaktion, der er
karakteriseret ved mistænkelighed og mistillid hos begge parter (Richmond&Foster
2003:394). I analysen fandt vi, at før den gode relation kan dannes, skal den
psykiatriske sygeplejerske være opmærksom på sin opfattelse af patienten, således at
denne barriere kan forkastes. Vi er dog af den overbevisning, at en fuldstændig
29
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
afstigmatisering i relationen er vanskelig, grundet det ulige magtforhold mellem
parterne. Bruce Link og Jo Phelan beskriver, hvordan stigmatisering opstår som noget
relationelt mellem mennesker. De definerer stigmatisering som et fænomen, der
opstår, når elementerne stempling, stereotypificering, adskillelse, statustab samt
diskrimination er til stede samtidig med den relationelle og situationelle magt. I følge
Link og Phelan er det relationelle magtforhold ofte ikke italesat, da dette tages for givet
(Link & Phelan 2001:363-376). Stigmatisering er dermed ofte til stede i relationen
mellem patienten med dobbeltdiagnose og den psykiatriske sygeplejerske i kraft af det
særlige magtforhold, der ligger i den asymmetriske behandler-patient relation.
Endvidere
er
magtforholdet
tydeligere
i
psykiatrien
end
i
andre
dele
af
sundhedssektoren, da behandlerne her må udføre tvang (Lindhardt 2011:155-156).
Denne asymmetriske relation kombineret med stereotype opfattelser af patienten med
dobbeltdiagnose kan altså danne grobund for stigmatisering. Det fremgår hermed,
hvorledes stigmatisering i relationen mellem den psykiatriske sygeplejerske og
patienten med dobbeltdiagnose udspiller sig til trods for, at vi i analysen fandt, at
sygeplejersken skal se det unikke i individet. Vi er derfor af den overbevisning, at den
psykiatriske sygeplejerske skal være særligt opmærksom på stigmatisering i arbejdet
med patienten med dobbeltdiagnose, sådan at dette ikke bliver en barriere for
skabelsen af den gode relation og dermed det at kunne støtte patienten under
indlæggelse.
Vi vælger endvidere at fremhæve problematikken i, at vi i analysen fandt, at den
psykiatriske sygeplejerske efterspørger mere viden omkring de enkelte lidelser ved
dobbeltdiagnose. Vi tolker her, at sygeplejersken mangler passende kompetencer til at
varetage sygeplejen tiI patientgruppen. I analysen fandt vi på baggrund af Martinsens
omsorgsteori, at det fordrer, at den psykiatriske sygeplejerske har en bred faglig viden
omkring dobbeltdiagnose for at kunne anvende det faglige skøn. Disse manglende
kompetencer får os derfor til at overveje, om der overhovedet kan være tale om
anvendelse af det faglige skøn, når de psykiatriske sygeplejersker efterspørger mere
viden for at kunne varetage sygeplejen til patienten med dobbeltdiagnose? Er det
overhovedet realistisk at anvende det faglige skøn ved samtidig manglende
kompetencer?
30
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Foruden stigmatisering af patienten og manglende sygeplejefaglige kompetencer, ser
vi endvidere andre udfordringer i arbejdet med patienten med dobbeltdiagnose,
herunder nedskæringer, tidspres samt et stigende antal indlæggelser. Disse
udfordringer truer ydermere skabelsen af den gode relation, da denne er en
tidskrævende proces gennem flere stadier. Relationsdannelsen må derfor være højt
prioriteret af sygeplejersken, da relationen danner baggrund for, at den psykiatriske
sygeplejerske er i stand til at støtte patienten med dobbeltdiagnose under indlæggelse.
4.2 Diskussion af metode
Vi har valgt at anvende Gardermers hermeneutiske metode til besvarelse af
problemformuleringen. En kritik af denne metode er, at dette litteraturstudie
repræsenterer en fortolkning og ikke en endelig forståelse, da der her altid vil være
mulighed for videre fortolkning. En fortolkning vil desuden altid være en ud af flere
mulige,
da
denne
er
baseret
på
individets
individuelle
forforståelse
(Dahlager&Fredslund 2011:175). Vi har valgt at tydeliggøre vores forforståelse. Herved
får læseren mulighed for at vurdere, hvorledes vores individuelle forforståelse kan have
påvirket forskningsprocessen. Der gives her et indblik i forudsætningerne for
litteraturstudiets tilblivelse, fortolkning samt konklusion. Dette har vi valgt på baggrund
af,
at
en
sådan
åbenhed
i
fremgangsmåden
fremmer
muligheden
for
horisontsammensmeltning, når læserens horisont møder vores (ibid:176). Vi er dog
bevidste om, at havde vi valgt en anden analysemetode til besvarelse af
problemformuleringen, havde vores fund sandsynligvis været anderledes.
Til baggrund for litteraturstudiet ligger en grundig litteratursøgning. Da vi har udarbejdet
et litteraturstudie, har vi været særligt opmærksomme på det anvendte materiales
validitet og indhold. Vi har været grundige og gennemsigtige i fremlægningen af
litteratursøgningsprocessen samt beskrivelsen af den valgte analysemetode for derved
at tydeliggøre, hvorledes vi er kommet frem til analysens fund. Dermed har vi øget
litteraturstudiets validitet og kvalitet (Dahlager&Fredslund 2011:175). Det udvalgte
materiale indeholder engelsksproget litteratur, som vi løbende har oversat til dansk i
arbejdet med problemformuleringen. Da engelsk ikke er vores modersmål, er vi
bevidste om, at dette kan være af betydning for fortolkningen af materialets indhold og
dermed vores fund.
31
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Til besvarelse af problemformuleringen har det været vanskeligt at finde litteratur
omkring den psykiatriske sygeplejerskes rolle i arbejdet med dobbeltdiagnose. På
baggrund af dette har vi udvalgt tre teorier til at belyse temaerne dannet ud fra
forskningsartiklerne. Vi valgte tre velkendte og omfangsrige sygeplejeteorier, hvorfra vi
udskilte
de
delelementer,
som
vi
kunne
anvende
til
besvarelse
af
problemformuleringen. Vi er bevidste om, at havde vi i stedet valgt andre
sygeplejeteorier i analysen, ville vi sandsynligvis være kommet frem til andre fund.
Dette
indebærer,
at
litteraturstudiets
konklusion
beror
på
dets
teoretiske
referenceramme, hvilket har betydning for generaliserbarheden af vores fund
(Dahlager&Fredslund 2011:176).
Vi har i analysen valgt at benytte en forskningsartikel omhandlende psykiatriske
sygeplejerskers
arbejde
med
individer
med
depressiv
lidelse
og
samtidig
alkoholmisbrug under indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Det har vi valgt på trods af,
at vi i litteraturstudiet ikke ønsker at fastholde os til én specifik psykisk lidelse og/eller
rusmiddelmisbrug. Det kan derfor diskuteres, om der kan generaliseres ud fra
materiale omhandlende en specifik patientgruppe. Vi har dog i valg af materiale
argumenteret for valget og dermed søgt at øge litteraturstudiets validitet. Den anden
anvendte forskningsartikel omhandler patienten med dobbeltdiagnose generelt, hvilket
vi finder medvirkende til, at validiteten og generaliserbarheden i litteraturstudiet øges.
5. Konklusion
På baggrund af analysens og diskussionens fund konkluderer vi følgende:
Hvis den psykiatriske sygeplejerske, på baggrund af Martinsens faglige skøn, formår at
danne en god relation ud fra Travelbees teori om sygeplejens mellemmenneskelige
aspekter og at tilrettelægge sygeplejen efter patientens individuelle behov på baggrund
af Orems egenomsorgsteori samt besidder en bred faglig viden om de individuelle
lidelser ved dobbeltdiagnose, en sensitiv og sansende tilgang til patientens situation
samt praktiske færdigheder, altså er i besiddelse af stærke faglige og personlige
kompetencer, vil den psykiatriske sygeplejerske være i stand til at støtte patienten med
dobbeltdiagnose under indlæggelse. På baggrund af analysen konkluderer vi, at evnen
til at skabe en god relation samt det at yde en patientcentreret praksis, begge er
32
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
aspekter i det faglige skøn, idet det faglige skøn fordrer, at sygeplejersken besidder
kompetencerne hertil.
Det tydeliggøres dog i diskussionen, at der findes barrierer for, at dette kan udføres i
praksis, herunder stigmatisering af patienten med dobbeltdiagnose samt manglende
kompetencer hos den psykiatriske sygeplejerske. Det kan dermed konkluderes, at den
psykiatriske sygeplejerske skal nedbryde disse barrierer, førend hun er i stand til at
skabe den gode relation til patienten med dobbeltdiagnose og derved støtte denne
under indlæggelse.
6. Perspektivering
I
følgende
perspektiveres
litteraturstudiets
fund
i
forhold
til
relevans
for
sygeplejeprofessionen og sundhedsfaglig praksis.
Fundene peger på, at det er af stor betydning for behandlingen til patienten med
dobbeltdiagnose, at den psykiatriske sygeplejerske formår at skabe en god relation til
denne og derved støtte denne under indlæggelse. Litteraturstudiet viser dog, at en stor
barriere for dette er manglende faglige kompetencer hos den psykiatriske
sygeplejerske samt en negativ holdning til patientgruppen. Internationale studier viser,
at øget fokus på problematikken og mere uddannelse omkring patientgruppen har en
gavnlig effekt på disse barrierer (Munro, Watson & McFadyen 2006:1437). Vi finder det
derfor relevant for sygeplejefaglig praksis fremadrettet at undersøge sygeplejerskens
rolle i sygeplejen til patientgruppen nærmere.
I et fremtidsperspektiv ser vi flere centrale områder til forbedring af forholdene for
patienten med dobbeltdiagnose under indlæggelse. Fundene i dette litteraturstudie
viser, at kompetenceudvikling hos den psykiatriske sygeplejerske vil ruste denne til at
varetage sygeplejen til patienten med dobbeltdiagnose herunder at tage hånd om
begge lidelser samtidigt. I den nuværende forskning på området oplever vi et stort
fokus på, hvorledes sundhedssystemet organisatorisk er opbygget og barriererne i kraft
af dette, da patienten med dobbeltdiagnose endnu “falder mellem to stole” (Johansen
2009:22). Vi vurderer, at øget fokus på den aktuelle tilgang til patientgruppen i de
eksisterende tilbud, vil være af stor betydning for behandlingens succes, og at det
herved gøres muligt at indrette behandlingssystemet efter patientens behov, frem for at
33
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
patienten skal tilpasse sig de eksisterende tilbud. Vi vurderer, at litteraturstudiets fund i
høj
grad
argumenterer
for
vigtigheden
i
videreuddannelse
af
de
sundhedsprofessionelle i psykiatrien. Vi ser derfor gerne, at der fremadrettet sker
ændringer på området, således at uddannelse prioriteres højt frem for at være et
område, der gentagende gange skæres ned på grundet manglede midler (Clancy
2009:310).
34
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
7. Litteratur- og referenceliste
Adams, M.W. (2008). Comorbidity of mental health and substance misuse problems: a
review of workers’ reported attitudes and perceptions I: Journal of Psychiatric and
Mental Health Nursing, 15, 101-108.
Behandlingscenter Tjele. Lokaliseret 30/3-2015 på:
http://www.tjele.com/Dobbeltdiagnose-1985.aspx
Bengtsson, S. & Gregerson, S.Ø. (2013). Integrerede indsatser for mennesker med
psykiske lidelser - En forskningsoversigt. Kbh.; SFI – Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd.
Birkler, J. (2007). Forståelse I: Videnskabsteori - en grundbog. (1.st ed., s. 93-116).
Kbh.: Munksgaard Danmark.
Birkler, J. (2007). Videnskab og etik I: Videnskabsteori - en grundbog. (1. st ed., s. 131139). Kbh.: Munksgaard Danmark.
Bjerrum, M. (2005). Litteratursøgning I: Fra problem til færdig opgave. (1.st ed., s. 3149). Kbh.: Akademisk Forlag.
Bjerrum, M. (2005). Undersøgelsen planlægges I: Fra problem til færdig opgave. (1.st
ed., s. 65-82). Kbh.: Akademisk Forlag.
Bjerrum, M. (2005). Problemet undersøges I: Fra problem til færdig opgave. (1.st ed.,
s. 83-103). Kbh.: Akademisk Forlag.
Blinkenberg, S & Vendsborg, P (2011). Oplevelsen af fordomme og diskriminering I:
Vendsborg et al. (red): Dømt på forhånd - om stigmatisering af mennesker med psykisk
sygdom. (1.st., ed., s. 47-66). Kbh.: Psykiatrifondens Forlag.
Borge, L., Angel, O.H. & Røssberg, J.I. (2013). Learning through Cognitive Milieu
Therapy among Inpatients with Dual Diagnosis: A Qualitative Study of Interdisciplinary
Collaboration. I: Issues in Mental Health Nursing, 34, 229-239.
Brasch, B.B, et al (2011). Vidensbase - Indsatsen for mennesker med sindslidelse og
misbrug. Kbh.: Socialt Udviklingscenter SUS.
Brems, C., Johnson, M.E., Burns, R. & Kletti, N. (2006). Dual Diagnosis: Variations
Across Differing Comorbid Diagnoses I: Journal of Dual Diagnosis, 2(3), 109-129.
Brünes, N. & Siiger, C. (2011). Sygepleje til stofmisbrugere I: Nielsen, B.K. (red)
Sygeplejebogen 3 - Teori og metode. (3.th. ed., s. 445-467). Kbh:, Gads Forlag.
Capplen, T.P. (2004). Dobbeltdiagnosepasienter - en interessant målgruppe for
sykepleiere. I: Sykepleien, 1, 34-38.
35
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Christensen, I. & Hagensen, P. (2009). Hvad sker der nu? - En forundersøgelse af
indsatsen for mennesker med dobbeltdiagnose. Kbh.: Socialt Udviklingscenter SUS.
Clancy, C. (2009). Educational needs and interventions in dual diagnosis services I:
Pallesen, J., Løkke, K., Schriwer, T. & Merinder, L. (red) Dobbeltdiagnose -håb afklaring -handling -En antologi. (1st ed., 310-325). Århus: Team for misbrugspsykiatri
Århus Universitetshospital.
Cleary, M. et al. (2008). Promoting Dual Diagnosis Awareness in Everyday Clinical
Practice. I: Journal of Psychosocial Nursing and Mental health Services, 46, 43-49.
Cleary, M., Hunt, G. E., Matheson, S., Walter, G. (2009). Psychosocial treatments for
people with co-occurring severe mental illness and substance misuse: systematic
review I: Journal of advanced nursing, 65 (2), 238-258.
Cleary, M., Hunt, G. E., Matheson, S., Walter, G. (2008). The association between
substance use and the needs of patients with psychiatry disorder, levels of anxiety and
caregiving burden. I: Archives of Psychiatric nursing, 22 (6), 375-385.
Dahlager, L. & Fredslund, H. (2011). Hermeneutisk analyse In: Vallgårda, S. & Kock, L.
(red). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. (4th ed., 3.th., s. 157-181.). Kbh:.
Forlaget Munksgaard.
Edward, K-L. & Munro, I. (2009). Nursing considerations for dual diagnosis in mental
health I: International Journal of Nursing Practice, 15, 74–79.
Edward, K-L. & Robins, A. (2012). Dual diagnosis, as described by those who
experience the disorder: Using the internet as a source of data. I: International Journal
of Mental Health Nursing, 12 (21), 550-559.
Friberg, F & Öhlén, J. (2014). Fænomenologi og hermeneutik I: Henricson, M. (red):
Videnskabelig teori og metode - Fra idé til eksamination. (1st I-bog ed., s. 333-360).
Kbh.; Forlaget Munksgaard.
Frederiksen, K. & Beedholm, K. (2013). Litteraturreview I: Glasdam, S. (red).
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i forskellige
videnskabelige metoder, (1st ed., 47-53). Kbh.; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck i
samarbejde med Dansk Sygeplejeråd.
Frederiksen, K. & Beedholm, K. (2013). Analyse af forskellige former for tekstmateriale
I: Glasdam, S. (red). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i
forskellige videnskabelige metoder, (1st ed., 71-82). Kbh.; Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd.
Gerlach, J. (2011). Misbrug og psykoser - dobbeltdiagnoser I: Skizofreni og andre
psykoser. (1st ed., s. 84-98). Kbh.: Psykiatrifondens Forlag.
Glasdam, S. (2013). Indledning: At komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)
bachelorprojekt. I: Glasdam, S. (red). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige
36
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
område - indblik i forskellige videnskabelige metoder. (1st ed., s. 17-23). Kbh.; Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd.
Glasdam, S. (2013). Jura og etik. I: Glasdam, S. (red). Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område - indblik i forskellige videnskabelige metoder, (1st ed., s. 2434). Kbh.; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd.
Goffmann, E. (2009). Stigma og social identitet. I: Stigma - om afvigerens sociale
identitet. (2th. ed., s. 43-82). Kbh.; Samfundslitteratur.
Hagensen, P., Henriksen, J. & Christensen, I. (2010). Mennesker med dobbeltdiagnose
kræver ikke dobbelt behandling. Kbh.: Socialt Udviklingscenter SUS.
Hagensen, P, et al. (2011). En tværfaglig udfordring - Undersøgelse af kommunernes
indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. Kbh.; Socialt Udviklingscenter.
Hansen, B. & Holst, C. (2012). To diagnoser - ét menneske. En faglig og effektiv
misbrugsbehandling. Kbh.: Danske Regioner.
Hamilton, I (2010). Ensuring integrated treatment for people with mental health and
substance use problems I: Nursing Times, 106(11), 12-15.
Hoffmann, E. (2011). Alkohol fra forbrug til afhængighed I: Nielsen, B.K. (red)
Sygeplejebogen 3 - Teori og metode. (3th ed.,1 s. 471-498). Kbh.: Gads Forlag.
Howard, V. & Holmshaw, J. (2010). Inpatient staff perceptions in providing care to
individuals with co-occurring mental health problems and illicit substance use. I:
Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing, 17, 862-872.
Hørmann, E. (2013). Litteratursøgning, I: Glasdam, S. (red). Bachelorprojekter inden
for det sundhedsfaglige område - indblik i forskellige videnskabelige metoder, (1st ed.,
36-46). Kbh.; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd.
Johansen, K.S. (2009). Dobbelt diagnose - dobbelt behandling, Kbh.: KABS viden.
(s.17-23.).
Johansen, K.S. (2012). Fra psykiatri til stofmisbrug – og tilbage igen. En forsker ser
tilbage på sin vej gennem misbrugsfeltet, hvor psykiatrien fylder mere og mere. I:
STOF, 19, 92-98).
Karlsson, E.K. (2014). Informationssøgning I: Henricson, M. (red): Videnskabelig teori
og metode - Fra idé til eksamination. (1st I-bog ed., s. 97-114). Kbh.; Forlaget
Munksgaard.
Kavanagh, D.J. & Connolly, J.M. (2009). Interventions for co-occurring addictive and
other mental disorders (AMDs). I: Addictive Behaviors, 34, 838-845.
Kelly, T.M. & Daley D.C. (2013). Integrated Treatment of Substance Use and
Psychiatric Disorders I: Social Work in Public Health, 28, 388-406.
37
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Kirkevold, M. (2012). Joyce Travelbees teori om sygeplejens mellemmenneskelige
aspekter. I: Sygeplejeteorier - analyse og evaluering. (3th. ed., s. 122-139). Kbh.:
Forlaget Munksgaard.
Kirkevold, M. (2012). Dorothea Orems egenomsorgsteori. I: Sygeplejeteorier - analyse
og evaluering. (3th ed., s. 139-156). Kbh.: Forlaget Munksgaard.
Kirkevold, M. (2012). Kari Martinsens omsorgsteori. I: Sygeplejeteorier - analyse og
evaluering. (3th ed., s. 184-200). Kbh.: Forlaget Munksgaard.
Kistrup, K. & Kistrup, M. (2011). Fordomme og diskriminering, på arbejdsmarkedet og i
psykiatrien I: Vendsborg et al. (red): Dømt på forhånd - om stigmatisering af
mennesker med psykisk sygdom. (1st ed., s. 67-84). Kbh.: Psykiatrifondens Forlag.
Kjellström, S. (2014). Forskningsetik I: Henricson, M. (red): Videnskabelig teori og
metode - Fra idé til eksamination. (1st I-bog ed., s. 71-96). Kbh.; Forlaget Munksgaard.
Lindhardt, A., (2011). Professionsetik og de professionelle i psykiatrien I: Etik og
værdier i psykiatrien. (1.st ed., s.155-167). Kbh.: Psykiatrifondens Forlag.
Link, B.G. & Phelan, J.C. (2001). Conceptualizing stigma I: Annual Reviews. Sociol, 27,
363–385.
Nordentoft, M. (2011). Faglighed og stigmatisering I: Vendsborg et al. (red): Dømt på
forhånd - om stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom (1st ed., 85-90). Kbh.:
Psykiatrifondensforlag.
Martinsen, K. (2005). Fra Marx til Løgstrup - om etik og sanselighed i sygeplejen. (1st
ed., s. 61-71, s. 143-166). Kbh.: Forlaget Munksgaard.
Martinsen, K. (2007). Omsorg i sygeplejen - en moralsk udfordring. I: Samtalen,
skønnet og evidensen (1st ed., 143-174). Kbh.: Gads Forlag.
Mathar, H. (2009). Videnskabsteori og pædagogik In: Vedtofte, D. I. Pædagogik for
sundhedsprofessionelle. (1st ed., 37-59). Kbh.: Gads Forlag.
Merinder, L. (2009). Forord I: Pallesen, J., Løkke, K., Schriwer, T. & Merinder, L. (red)
Dobbeltdiagnose -håb -afklaring -handling -En antologi. (1st ed., s. 5-6). Århus: Team
for misbrugspsykiatri Århus Universitetshospital.
Merinder, L. (2009). Dobbeltdiagnose i Danmark I: Pallesen, J., Løkke, K., Schriwer, T.
& Merinder, L. (red) Dobbeltdiagnose -håb -afklaring -handling -En antologi. (1st ed., s.
81-91). Århus: Team for misbrugspsykiatri Århus Universitetshospital.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. (2014). Sundhedsloven Kapitel 1 §1.
Lokaliseret 22/5-2015 på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710#Kap1
38
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Munro, A., Watson, H.E. & McFadyen, A. (2006). Assessing the impact of training on
mental health nurses’ therapeutic attitudes and knowledge about co-morbidity: A
randomised controlled trial I: International Journal of Nursing Studies, 44, 1430-1438.
Orem, D.E. (2001). Nursing Concepts of Practice, (6th ed., 43-67, 221-237, 346-358).
St. Louis, Missouri: Mosby. Inc.
Ralley, C., Allott, C., Hare, D.J. & Wittkowski, A (2009). The Use of the Repertory Grid
Technique to Examine Staff Beliefs about Clients with Dual Diagnosis I: Clinical
Psychology and Psychotherapy, 16, 148-158.
Richmond, I.C. & Foster, J.H (2003). Negative attitudes towards people with co-morbid
mental health and substance misuse problems: An investigation of mental health
professionals I: Journal of Mental Health, 12(4), 393-403.
Swinden, D. & Barrett, M. (2008). Developing a dual diagnosis role within mental
health. I: Nursing Times, 104 (19), 26-27.
Sælør, K.T. & Biong, S. (2011). Endringer i sykepleieres arbeid etter rusreformen I:
Forskning, 2(6),170-176.
Sønderby, L. (2011). Dobbeltdiagnose – dobbelt belastning? I: STOF, 17, 32-41.
Thisted, J. (2011). Den humanvidenskabelige tradition I: Thisted, J. Forskningsmetode
i praksis - projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. (1st ed., s. 48-64).
Kbh.: Forlaget Munksgaard.
Thisted, J. (2011). Den kvalitative forskningsmetode I: Thisted, J. Forskningsmetode i
praksis - projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. (1st ed., s. 168-173).
Kbh.: Forlaget Munksgaard.
Tiet, Q.Q. & Schutte K.K (2012). Treatment Setting and Outcomes of Patients with CoOccurring Disorders I: Journal of Groups in Addiction & Recovery, 7, 53-76.
Travelbee, J. (2010). Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. (2th ed., s. 9-16, 155198). Kbh.: Forlaget Munksgaard.
Van Sant, J.E. & Patterson, B.J. (2013). Getting in and getting out whole: nurse-patient
connections in the psychiatric setting I: Issues Mental Health Nursing, 34(1), 36-45.
Videbech, P. et al. (2014) Den psykiatriske samtale og undersøgelse I: Videbech, P.,
Kjølbye, M., Sørensen, T. & Vestergaard, P. (red), Psykiatri - en lærebog om voksnes
sygdomme. (5th ed., s. 40-55). Kbh.: Fadl’s Forlag.
Videbech, P. et al. (2014). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af psykoaktive stoffer. I: Videbech, P., Kjølbye, M., Sørensen, T. &
Vestergaard, P. (red), Psykiatri - en lærebog om voksnes sygdomme. (5th ed., s. 87111). Kbh.: Fadl’s Forlag.
39
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Videbech, P. et al. (2014). Skizofreni og andre psykoser I: Videbech, P., Kjølbye, M.,
Sørensen, T. & Vestergaard, P. (red), Psykiatri - en lærebog om voksnes sygdomme.
(5th ed., s. 112-152). Kbh.: Fadl’s Forlag.
Videbech, P. et al. (2014). Affektive sindslidelser I: Videbech, P., Kjølbye, M.,
Sørensen, T. & Vestergaard, P. (red), Psykiatri - en lærebog om voksnes sygdomme.
(5th ed., s. 153-182). Kbh.: Fadl’s Forlag.
Videbech, P. et al. (2014). Psykiatriske behandlingsmetoder I: Videbech, P., Kjølbye,
M., Sørensen, T. & Vestergaard, P. (red), Psykiatri - en lærebog om voksnes
sygdomme. (5th ed., s. 317-358). Kbh.: Fadl’s Forlag.
Videbech, P. et al. (2014). De psykisk syge og samfundet I: Videbech, P., Kjølbye, M.,
Sørensen, T. & Vestergaard, P. (red), Psykiatri - en lærebog om voksnes sygdomme.
(5th ed., s. 396-404). Kbh.: Fadl’s Forlag.
Wadell, K. & Skärsäter, I. (2007). Nurses' experiences of caring for patients with a dual
diagnosis of depression and alcohol abuse in a general psychiatric setting. I: Issues in
Mental Health Nursing, 28, 1125-1140.
Watts, M (2007). High expressed emotion, severe mental illness and substance use
disorder. I: British Journal of Nursing, 16(20), 1259-1262.
Watts, M (2007). Management of severe mental illness and substance misuse. I:
Nursing Times, 103(14), 28-29.
Wallengren, C. & Henricsson, M. (2014). Videnskabelig kvalitetssikring af
litteraturbasserede eksamensopgaver I: Henricson, M. (red): Videnskabelig teori og
metode - Fra idé til eksamination. (1st I-bog ed., s. 497-514). Kbh.; Forlaget
Munksgaard.
Willman, A., Stoltz, P. & Bahtsevani, C. (2007). Litteratursøgning In: Willman, A., Stoltz,
P. & Bahtsevani, C. Evidensbaseret sygepleje - en bro mellem forskning og den
kliniske virksomhed, (2th ed., s. 77-102). Kbh.: Gads Forlag.
I alt 1.513 sider
40
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
8. Bilagsoversigt
Bilag 1: Emnesøgeordenes betydning……………………………………….………42
Bilag 2: Eksempel på litteratursøgningen i søgebaserne PubMed og CHINAL ...43
Bilag 3: In - og eksklusionskriterier i udvælgelsesprocessen……………………...44
Bilag 4: Udvalgte forskningsartikler til gennemlæsning…………………………….45
41
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Bilag 1: Emnesøgeordenes betydning
Emnesøgeord
Betydning
Diagnosis, Dual
(Psychiatry)
Restrict to substance abuse with mental disorders. Use
COMORBIDITY for other coexisting conditions/diseases.
Psychiatric Nursing
A nursing specialty in which registered nurses work with
individuals, families, groups, and communities in assessing
and promoting mental health, and in the intervention,
management, rehabilitation, and prevention of
psychiatric/mental health disorders
42
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Bilag 2: Eksempel på litteratursøgningen i søgebaserne PubMed og CHINAL
Søgested
Emnesøgeord
Inklusionskriterier
Antal
fundne
artikler
PubMed
Diagnosis, dual (psychiatry)
AND Psychiatric Nursing
Søgeperiode: 10 år
Sprog: Engelsk, norsk,
svensk, dansk
38
CHINAL
Diagnosis, dual (psychiatry)
AND Psychiatric Nursing
Søgeperiode: 10 år
Sprog: Engelsk, norsk,
svensk, dansk
24
43
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Bilag 3: In - og eksklusionskriterier i udvælgelsesprocessen
Inklusionskriterier
 Materiale omhandlende
sygepleje til patienter med
dobbeltdiagnose.
 Materiale vurderet til at være
validt.
 Materiale omhandlende den
indlagte.
dobbeltdiagnosepatient.
 Materiale publiceret fra 2005 til i
dag.
 Materiale på engelsk, dansk,
norsk og svensk.
 Materiale fra vestlige lande, da
vi mener, at kulturen her er
sammenlignelig med den
danske, og at der derfor kan
drages paralleller hertil.
Eksklusionskriterier







Materiale omhandlende det
retspsykiatriske speciale.
Materiale omhandlende børn og
unge.
Materiale omhandlende
socialsygepleje.
Materiale der ikke blev vurderet
validt.
Materiale publiceret før 2005.
Materiale på andre sprog end
engelsk, dansk, norsk og svensk.
Materiale fra ikke vestlige lande, da
vi ikke mener, at kulturen er
sammenlignelig med den danske,
og at der derfor ikke kan drages
paralleller hertil.
44
Højbjerg, Trine - 203563 & Iversen, Mia Lau - 172852
VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg, F12
Bilag 4: Udvalgte forskningsartikler til gennemlæsning
Udvalgte forskningsartikler til gennemlæsning efter litteratursøgning
Adams, M.W. (2008) Comorbidity of mental health and substance misuse problems: a
review of workers’ reported attitudes and perceptions I: Journal of Psychiatric and Mental
Health Nursing, 2008, 15, s. 101-108
Cleary, M. et al. (2008) Promoting Dual Diagnosis Awareness in Everyday Clinical
Practice.
Cleary, M., Hunt, G. E., Matheson, S., Walter, G. (2008) The association between
substance use and the needs of patients with psychiatric disorder, levels of anxiety, and
caregiving burden.
Cleary, M., Hunt, G. E., Matheson, S., Walter, G. (2009) Psychosocial treatments for
people with co-occurring severe mental illness and substance misuse: systematic
review.
Edward, K-L. & Munro, I. (2009) Nursing considerations for dual diagnosis in mental
health.
Hamilton, I (2010) Ensuring integrated treatment for people with mental health and
substance use problems
Munro, A., Watson, H.E. & McFadyen, A. (2006) Assessing the impact of training on
mental health nurses’ therapeutic attitudes and knowledge about co-morbidity: A
randomised controlled trial
Swinden, D. & Barrett, M. (2008) Developing a dual diagnosis role within mental health.
Sælør, K.T. & Biong, S. (2011) Endringer i sykepleieres arbeid etter rusreformen.
Van Sant, J.E. & Patterson, B.J. (2013) Getting in and getting out whole: nurse-patient
connections in the psychiatric setting
Wadell, K. & Skärsäter, I. (2007) Nurses' experiences of caring for patients with a dual
diagnosis of depression and alcohol abuse in a general psychiatric setting.
Watts, M. (2007) High expressed emotion, severe mental illness and substance use
disorder.
Watts, M. (2007) Management of severe mental illness and substance misuse.
45