Kvalitetsrapport 2013-14

Transcription

Kvalitetsrapport 2013-14
Holbæk Kommune - skoledel
Skoleåret 2013/2014
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Katrinedalskolen......................................................................................................................................... 5
Rammebetingelser .................................................................................................................................... 6
Resultater .................................................................................................................................................. 7
Specialpædagogisk bistand ....................................................................................................................... 7
Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand ......................................... 8
Dansk som andet sprog ............................................................................................................................. 8
Pædagogiske processer ............................................................................................................................. 8
Løbende evaluering ................................................................................................................................. 11
Samarbejde mellem skole og hjem ......................................................................................................... 11
Handleplan/udviklingsaktiviteter ............................................................................................................ 12
Skolebestyrelsens udtalelse .................................................................................................................... 13
Skolen ved Tuse Næs ............................................................................................................................... 14
Rammebetingelser .................................................................................................................................. 15
Resultater ................................................................................................................................................ 16
Specialpædagogisk bistand ..................................................................................................................... 16
Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand ....................................... 17
Dansk som andet sprog ........................................................................................................................... 17
Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog ............................................. 18
Pædagogiske processer ........................................................................................................................... 18
Engskovskolen........................................................................................................................................... 21
Resultater ................................................................................................................................................ 23
Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel
1
Kildevangens skole ................................................................................................................................... 30
Resultater ................................................................................................................................................ 32
Elverdamsskolen....................................................................................................................................... 36
Resultater ................................................................................................................................................ 38
Tornvedskolen .......................................................................................................................................... 47
Resultater ................................................................................................................................................ 49
2
Sofielundskolen ........................................................................................................................................ 57
Resultater ................................................................................................................................................ 59
Isefjordskolen ........................................................................................................................................... 69
Resultater ................................................................................................................................................ 71
3
Holbæk ungdomscenter (10. klasse) ..................................................................................................... 79
Resultater ................................................................................................................................................ 81
4
Katrinedalskolen
Skoleleder: Lars H. Hansson
Afdeling Gislinge
Skolevej 4
4532 Gislinge
Daglig leder: Tina Berg
Afdeling Kundby
Trønningevej 13
4520 Svinninge
Konstitueret Daglig leder: Mikkel Kirkegaard
Afdeling Svinninge
Hovedgaden 76F
4520 Svinninge
Daglig leder: Annette Bluhme
5
Rammebetingelser
afd.
Gislinge
Katrinedalskolen
Antal klassetrin
10
Antal specialklassetrin
8
Antal spor
afd.
afd. Kundby Svinninge
7
7
10
0
0
8
1 til 2
1
2 til 3
160
100
464
Antal elever
724

heraf i specialklasser
25

heraf tosprogede
22
1
6
15
38
8
7
23
18,4
20
14,3
19,1
Antal elever pr. lærer
7,3
8,9
5,8
7,3
Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit)
6,9
10,4
8,7
5,4
Normalklasser i alt
Antal elever pr. normalklasse
25

heraf sygefravær
3,4
5,4
3,4
2,6

heraf lederbevilget fravær
2,4
4,3
3,0
1,8

heraf ulovligt fravær
1,1
0,7
2,3
1,0
Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt
75
19
13
43
Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter
40
3
11
26
216
63
46
107
890
2018
2127
Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse)
Regnskab 2013
kr.
30.982.964
Udgift pr. elev
kr.
44.325
Udgifter til undervisningsmidler pr. elev
kr.
2.287
Antal elever pr. nyere pc
3,5
Ressource til specialpædagogisk bistand (timer)
5035
Ressource til dansk som andetsprog (timer)
390,6
390,6
6710,6
6710,6
Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer)
Antal lærerårsværk
54,2
11,8
9,1
33,3
Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent)
35,1
35
34,5
35,7
Aflyste timers procentandel af planlagte timer
0,31
Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent)
6,33
8,28
3,56
6,45
Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer
93,8
100
90
91,4
Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer
92,7
100
85
93,2
0
0
0
0
19,6
18,3
32,7
16,5
Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer
Timer pr. lærer til efteruddannelse
0,31
6
Resultater
Holbæk
Katrinedalskolen Katrinedalskolen kommune
Fag
2012/13
2013/14
2013/14
Dansk, læsning
5,9
6,3
6,0
Dansk, retskrivning
5,3
6,1
5,5
Dansk, skriftlig
4,7
7,1
6,6
Dansk, mundtlig
6,7
8,2
7,3
Engelsk, mundtlig
Matematik,
Færdighedsregning
Matematik,
Problemløsning
Fysik/kemi,
Praktisk/mundtlig
7,5
7,2
7,4
6,2
5,4
5,7
5,2
4,6
5,2
5,7
4,8
6,4
Gennemsnit
5,9
6,2
6,2
Specialpædagogisk bistand
På Katrinedalskolen benytter vi ikke længere betegnelsen specialundervisning til den almindelige
inklusionsindsats. Inklusionsresurserne benyttes dels til individuel undervisning i og uden for
klassen, dels til kursusforløb for mindre hold. Ledelsens mål om, at inklusionslærerne skal
understøtte elevernes læring mest muligt inde i klasserne er stort set indfaset, dog vil vi stadig
satse på faglige kurser på hold f.eks. læseløft og VAKS-hold. Læsevejlederne har i dette år
udarbejdet en læsehandleplan for Katrinedalskolen. Denne implementeres løbende.
Læsehandleplanen indeholder bl.a. en oversigt over, hvilke evalueringsmetoder vi fremover vil
anvende.
Vi har mange elever, der har fået IT-rygsæk. Disse elever (samt lærerne) bliver særligt superviseret
af LæseTeks konsulenter i samarbejde med såvel læsevejledere som IT-vejledere.
Der er afsat timer til AKT-indsats (adfærd, kontakt og trivsel). På alle tre afdelinger er der
uddannede AKT-vejledere – både lærere og pædagoger. AKT-vejledernes arbejde med den enkelte
elevs sociale kompetencer er i høj grad i fokus, og det er en nødvendighed i forhold til
inklusionsindsatsen. Udover denne indsats arbejder AKT-vejlederne også som
aktionslæringsvejledere.
I vores I-klasse har vi 24 elever. Vi arbejder bl.a. efter det mål, at eleverne i højere grad skal
7
tilknyttes almenklasserne. I dette skoleår er mange af eleverne blevet undervist i almenklasse i et
antal lektioner – der følger altid en I-klasse medarbejder med.
TUF-møder har i dette skoleår ændret sig, så der er blevet plads til temadrøftelser udover
ekspeditionssager. Den tværfaglige sammensætning af TUF er berigende og udviklende i forhold til
kerneopgaven.
KF-møder afholdes kontinuerligt med deltagelse af BKC’s proceskonsulenter samt andre relevante
fagfolk. KF-møderne sikrer, at personalet kan få hjælp og sparring i forhold til de faglige
udfordringer.
En enkelt personalegruppe har i samarbejde med BKC afprøvet en gruppesupervisionsform i
forhold til de særlige udfordringer, der har været omkring såvel klasser som enkelte elever. Det
blev en succes og vil være et tilbud, vi meget gerne vil understøtte fremadrettet.
Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk
bistand
Helt generelt er det min vurdering, at eleverne har haft stort udbytte af den specialpædagogiske
bistand, der er givet. Både ledere, pædagoger og lærere er meget engagerede i, at få børn med
særlige behov og børn med særlige forudsætninger til at trives og udvikle sig fagligt. Jeg kan se
mange gode udviklingsforløb der har givet et stort udbytte for eleverne.
Vores udviklingsmøder (UM-møder) fungere godt.
Dansk som andet sprog
Vi har ingen elever med dansk som andet sprog.
Pædagogiske processer
Katrinedalskolen har udarbejdet en overordnet strategiplan for de kommende år. Strategiplanen
indeholder fire hovedpunkter, projekt fremtidens folkeskole er selvfølgelig indarbejdet i de fire
nedenstående strategifelter:
1. At styrke en kultur hvor videndeling er en central del af hverdagens arbejde
2. At alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet
3. At have et særligt fokus på fagligheden
4. At skabe en fælles skole med 3 stærke afdelinger
5. Implementering af ”udlægning af specialundervisningsmidlerne”
1. At styrke en kultur hvor videndeling er en central del af hverdagens arbejde har følgende
underpunkter:
•Aktionslæring og klasserumsledelse (CL-kurser for både pædagoger og lærere)
•Jobswop – vidensdeling. Har været udviklende for alle parter (SFO’en)
8
•Kompetenceløft af medarbejdere og ledere (CL kurser for både lærere og pæd.)
•Pædagogisk ledelse - ”Walk through” (ledelsen kommer på ”besøg” i klasserne)
•Fastholdelse og udbredelse af viden
2. At alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet indeholder følgende underpunkter:
•AKT samarbejdet på hele skolen
•I-klassen – de ældste I-klasse elever er rykket tættere på alm. Skolen. Den øvrige
har fået gavn af I-klassemedarbejdernes kompetencer.
•Udlægning af specialundervisningsmidlerne
•Sorg og krise, børnegrupper – oprettelse af børnegrupper og individuelle samtaler
•Særlige forudsætninger
•Specialundervisningen ind i klasserummet
Uddybende punkter vedr. : I-klassen og Inklusion
For vores I-klasse (inklusionsklasse) har vi lavet et kommissorium. Målet er:
• at normalklasserne i et omfang op til fuld til har inkluderet børnene, som bruger tilbuddet.
• at inklusionens omfang gradvis øges og effektiviseres.
Tilbuddet rummer 25 børn. Af dem er foreløbig 5-7 børn blevet inkluderet i større eller mindre
omfang. Det er rigtig vigtigt at det foregår i et tempo, som de inkluderede børn kan magte, og som
de modtagende lærere og elever også kan kapere. Vi sikrer altid, at personale fra I-klassen følger
med i starten af inklusionen. Tilstedeværelsen nedtrappes gradvist.
I vores SFO har det givet nogle udfordringer, da I-klassens børn, når de skal i SFO, går fra at være
en del af 20 børn til at skulle være en del af op til 150 børn. To pædagoger har den særlige opgave
at være tovholde i forhold til børn fra I-klassen.
I skoleåret 2014-15 vil der blive inkluderet flere børn. De er ved at være parate.
Vi har inklusion på dagsordenen ved fællesmøder og afdelingsmøder.
Vores AKT-folk arbejder med både enkeltelevers trivsel og gruppedynamikker i klasserne. Mange
enkeltelever har haft stor gavn af individuelle samtaler med AKT-lærer/pæd. I skoleåret har vi i
flere omgange oprettet nogle samtalegrupper for børn der i særlig grad er skilsmisseramt.
Vi bruger vores særligt uddannede personale fra I-klassen til sparring med det øvrige pædagogiske
personale.
3. At have et særligt fokus på fagligheden har følgende underpunkter:
•Læsepolitik og testpolitik
9
•Ny udskoling (ny profil, uddannelsesparathed, e-protokol, nye lokaler, linjer)
•IT-pilotprojektet og IT-projekt udrulning (Google doc)
•Styrke læringsledelse bla. ansættelse af en afdelingsleder
*Vi har haft fokus på samlæsning/undervisningsdifferentiering
•Bevægelsespolitik – DGI certificering af SFO’en
4. At skabe en fælles skole med 3 stærke afdelinger indeholder følgende
underpunkter:
•Skabe fælles traditioner
•Samarbejde på tværs af afdelingerne – hvert klassetrin skal planlægge en aktivitet,
der er fælles.
•Styrke overgangen fra mellemtrin til udskoling – fælles lejrskole for 6. kl.
•Faciliteterne innovation og optimere arbejdsgange
•Fortsætte udviklingen af lederteamet
5. Implementering af ”udlægning af specialundervisningsmidlerne” (Samarbejde med Helena
Elsass Center og UCSJ )
Det overordnede formål med dette projekt er, at styrke børns lyst til læring og deres
læringsmuligheder i skolehverdagen. Der tages udgangspunkt i viden om hjernens neuroplastiske
udvikling og sundhedspædagogiske metoder til at støtte inklusion af børn fra specialområdet med
læringsvanskeligheder i folkeskolen. Der vil være fokus på, hvordan inklusion og lysten til læring
kan styrkes gennem en fokuseret tværprofessionel og tværfaglig pædagogisk indsats i forhold til at
støtte det enkelte barns udvikling af selvtillid, trivsel og samspil mellem hjerne, krop og
omgivelser. Målene i dette projekt er således, at implementere og udvikle en helhedsorienteret og
tværprofessionel pædagogisk indsats indenfor folkeskolens nye rammer med baggrund i nyere
hjerneforskning og sundhedspædagogisk ekspertise til gavn for børnenes udvikling, kompetencer,
selvtillid og lyst til at lære.
Selvstyrende teams
På Gislinge og Kundby afdeling har vi igennem flere år arbejdet med en eller anden grad af
selvstyrende teams. Kundby er nok den afdeling, der er kommet længst hvad angår fleksible
skemaer og vikardækning indenfor teamet.
På Svinninge afdeling er vi i gang med selvstyrende teams. Starten er gået godt, men det tager nok
flere år at indarbejde en ny kultur og nye vaner.
10
Løbende evaluering
På Katrinedalskolen har vi endnu ikke udarbejdet fælles retningslinjer for hele skolens løbende
evaluering. Vi har således besluttet, at vi skal have udarbejdet fælles retningslinjer for hele skolen.
Der arbejdes systematisk med evaluering på alle afdelinger på hele skolen.
Herunder oplistes de nævnte fora og metoder til evaluering:
 Skole-hjemsamtaler.
 Elevsamtaler.
 Teamsamtaler.
 Ledelsen deltager i teammøder og drøfter indhold og arbejde med årsplaner.
 Diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Evaluering og opfølgning fortsættes i
samarbejde med læsevejledere og matematikvejleder på klasse- og fagkonferencer i dansk og
matematik.
 De frivillige og de obligatoriske nationale test
 Der udarbejdes elevplaner – UPV og Vokal
 Der udarbejdes udviklingsplaner for elever med enkeltintegreret støtte (2 * årligt).
 Der gives standpunkts- og årskarakterer
 Der afholdes terminsprøver og afgangsprøver
 klasse testes fra skoleårets start med ”Sprogvurdering” fra Dansk Psykologisk.
 DVO gruppeprøve (ordblindescreening) og elever med særlige behov bliver testet individuelt af
STU koordinator, med henblik på evt. indstilling til it-rygsæk
Samarbejde mellem skole og hjem
Fælles retningslinjer for hele skolen udarbejdes i skoleåret 2014-15
Der forventes et tæt og tillidsfuld samarbejde gennem hele skoleforløbet, hvor både skole og
forældre har ansvar for at tage kontakt, når det skønnes nødvendigt.
Lærerne og pædagogerne inviterer hvert år til forældremøder, skole/hjemsamtaler og andre
arrangementer – både med og uden børn.
Nogle af afdelingerne benytter sig også af hjemmebesøg i indskolingen. Dette er til stor glæde for
børnene, idet de bliver stolte af at vise deres værelse for de voksne.
Der er sociale arrangementer på alle afdelinger, hvor klasserådene som oftest spiller en stor rolle.
Elevplaner laves 1-2 gange årligt og sendes til forældrene inden skole/hjem samtale.
Der er elektronisk kommunikation mellem ansatte og forældre i både skoledelen og SFO-delen.
Den formelle, daglige kontakt foregår gennem elevens kontaktbog.
11
Handleplan/udviklingsaktiviteter
Synlig Læring
Ledelsen skaber rum for evaluering og samtale
om undervisningen, dvs:
Vi deltager i projekt ”synlig læring” (Mikkel
Kirkegård har det ledelsesmæssige ansvar for
dette projekt)
Vores aktionslæringsvejledere får jævnlig
sparring på deres rolle og opgave (Lars Hansson
har det ledelsesmæssige ansvar)
Alle ledere er på skolevandring/walk through
mindst en gang om ugen
Alle ledere er på Observation i klasser mindst en
gang om ugen og giver efterfølgende feedback.
Vi bruger Lene Heckmanns skemaer om
”observation og feedback”.
Lederne deltager ofte på møder med teams, trin
og afdelinger.
Vi understøtter kompetenceudviklingen via
kurser som ICDP og CL. Som ledere deltager vi i
nogle af kurserne, når det er muligt.
Ledelsen på Katrinedalskolen arbejder som et
lærende og udviklende team, dvs:
Digitalisering
Vi sørger for at alle elever, pædagoger og
lærere bruger start.skolen.nu. Ledelsen vil i
samarbejde med vores vejledere sørge for, at
alle kommer i gang med denne opgave.
Vi sørger for, at der er PC’er eller cromebooks
tæt på eleverne. De skal være tilgængelige på
en hurtig og let måde.
En af vores lærere (Jakob Fensholm) har som en
del af sine arbejdsopgaver, at understøtte
brugen af IT i hverdagen. Han understøtter:
elevproduktioner, underviser lærere og elever i
brugen af IT i hverdagen via elevproduktioner
(lyd, billeder, musik m.m.)
Tina Berg og Lars Hansson har det
ledelsesmæssige ansvar for dette projekt.
Vores Heads skal styrke brugen af læringsmidler
i hverdagen. De daglige ledere har ansvaret for
dette.
Vi har oprettet et linjefag (Medie) der skal
understøtte elevernes læring og brug af digitale
læremidler i og udenfor skolen.
Ledelsen tager på observation hos hinanden og
giver efterfølgende feedback
Ledelsen afholder strategimøder – hvor vi bruger
diverse værktøjer, der understøtter ledelsen
som et lærende team. (f.eks. reflekterende
teams)
Al kompetenceudvikling drøftes i ledelsen
12
Skolebestyrelsens udtalelse
Bestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning
13
Skolen ved Tuse Næs
Skoleleder: Ib René Krogh
Afdeling Hagested
Damvej 14
4300 Holbæk
Daglig leder: Jens Peter Jensen
Afdeling Tuse
Tuse Byvej 2
4300 Holbæk
Daglig leder: Kirsten Staxen og Jens Peter Jensen
Afdeling Udby
Udbyvej 42
4300 Holbæk
Daglig leder: Dorthe Kold
14
Rammebetingelser
Antal klassetrin
afd. Tuse/ afd.
Skolen ved Tuse Næs Hagested
afd. Udby
10
10
7
4
0
4
1 til 4
1 til 4
1
Antal elever
831
668
163

30

heraf tosprogede
21
15
6
39
32
7
20,5
20,9
19,0
10,7
9,6
8,9
8,1
7,1
12
Antal spor
Normalklasser i alt
30

heraf sygefravær
5,0
4,6
7

2,6
2,1
4,3

0,5
0,4
0,7
74
54
20
186
154
32
309
221
88
5
6
4
2.400
1500
900
Regnskab 2013
kr.
32.202.923
Udgift pr. elev
kr.
40.153
kr.
2.501
0
4.543
4543
74,7
46,3
28,4
36,5
33,7
39,3
0,1
0,1
0,1
3,67
2,74
3,36
90
100
0
31,24
15
Resultater
Skolen ved
Tuse Næs
Skolen ved
Tuse Næs
Holbæk
kommune
Fag
2012/13
2013/14
2013/14
Dansk, læsning
7
5,5
6,0
Dansk, retskrivning
6,4
5,3
5,5
Dansk, skriftlig
5,6
5,3
6,6
Dansk, mundtlig
7,9
6,9
7,3
Engelsk, mundtlig
Matematik,
Færdighedsregning
Matematik,
Problemløsning
Fysik/kemi,
Praktisk/mundtlig
7,2
6,8
7,4
6,9
5,4
5,7
6,6
4,8
5,2
6,6
6
6,4
Gennemsnit
6,8
5,8
6,2
Iværksættelse af specialundervisning sker blandt andet som følge af testresultater og
klassekonferencer på alle årgange i dansk og matematik, hvor behov og særlige tiltag drøftes og
aftales med skolens læsevejledere. Undervisningen kan endvidere aftales individuelt med
specialundervisningslærerne – også med mulighed for udgangspunkt i individuelle test.
Der ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, til børn hvis udvikling kræver
en særlig hensyntagen eller støtte. Skolens mål er, at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af
undervisningen, uanset om støtten gives inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i
form af særlige undervisningstilbud.
Halvdelen af specialundervisningen organiseres i klasserne i samarbejde mellem klassens lærere
og lærere med specialundervisnings kompetencer. Der afvikles systematisk kursusforløb for
udvalgte elever samt for hele klasser, herunder faglige kurser. Endvidere deltager udvalgte elever i
forløb i særligt samarbejde med LÆSETEK.
Læsebånd med faglig læsning og systematisk styrkelse af læselyst er fast del i alle klasser på alle
årgange.
16
Der tilbydes læsekurser i form af korte intensive forløb med fokus på læsning og stavning i skolens
specialcenter. Der testes før forløbene og evalueres efterfølgende.
På skolens afdeling i Udby tilbydes særlig undervisning for elever med sproglige vanskeligheder.
Eleverne er placeret i sproggrupper/klasser og i sammenhæng med- og i samarbejde med almen
skolen. Eleverne i sprogklasserne modtager særlig tilrettelagt undervisning i klasserne samt
individuel sprogundervisning af talepædagoger.
Specialundervisning understøttes endvidere af konsultativt forum (FK) og BKC.
Det er en vedvarende ambition, at så stor en del som muligt af specialundervisningen gives som
støtte i almenklassen som led i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer.
bistand
Mange elever profiterer absolut af den tidlige indsats. Flere elever har kun ét forløb på Læsehold,
hvorefter de igen er på niveau med de øvrige elever i deres klasse.
Evalueringer efter undervisningsforløb på læseholdene viser at hovedparten af eleverne har
forbedret sig.
Styrket indsats i forhold til børn med dysleksiproblematik, herunder indkøb/udlevering af Itrygsæk, har været til stor gavn for flere elever, der måske tidligere først fik hjælp senere i
skoleforløbet.
Samlet vurderer jeg, at eleverne har stort udbytte af den ydet specialpædagogiske bistand. Det
skal løbende overvejes, om fordelingen af den specialpædagogiske bistand mellem afdelinger og
elever, er optimal.
I skoleåret 2013/14 har der på været indskrevet 16 elever med anden etnisk baggrund end dansk
ud af skolens samlede elevtal på 831 elever.
Det vurderes, at elevernes sproglige niveau ikke har nødvendiggjort en særlig indsats. Der vil dog
løbende være opmærksomhed på, om enkelte børn måtte have behov for undervisning i dansk
som andet sprog. Ved indskrivning af elever fra kommunens sprogklasse fra Isefjordsskolen
aftales eventuelle særlige opmærksomhedspunkter og behov mellem skoleafdelingerne.
Der er således ikke for nuværende skønnet behov for yderligere tiltag til særlige funktioner eller
foranstaltninger i forhold til undervisning i dansk som andetsprog.
17
Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog
Det er vurderingen, at elevernes behov for- og udbytte af dansk som andetsprogsundervisningen,
bliver mødt på tilfredsstillende vis. Elevtal og eventuelle behov vurderes løbende/årligt.
Der har i skoleåret været særlig fokus på inkluderende læringsmiljøer. Skolen har afsluttet tredje
år af implementeringen af LP (Læringsmiljø og pædagogisk analyse). Dette har absolut medvirket
som understøttelse til øget inklusion generelt.
Systematisk arbejde med denne metode er en del af skolens pædagogiske kultur. Alle nye
medarbejdere uddannes løbende og LP-møder er systematiseret samt udvikles fortsat, bl.a. i
samarbejde med BKC.
Skolen har endvidere haft pædagogiske arrangementer omkring temaet inklusion, herunder i
samarbejde med udviklingskonsulent fra Holbæk kommune.
Skolen er på tredje år i gang med et udviklings- og uddannelsesforløb i CL (Cooperative Learning)
for alle lærere og pædagoger. Det systematiske arbejde med undervisning ved brug af CL, er
efterhånden en del skolens kultur. Metoden skal medtænkes i flest mulige undervisningsforløb i
alle klasser og alle fag, blandt andet som understøttelse af øget inklusion. Dette arbejde tænkes
styrket kommende år.
Såkaldte ”Heads” (lærere med særlig indsigt/kendskab til IT og digitale læringsprogrammer og
platforme) understøtter skolens lærere i øget anvendelse af It i undervisningen. På Skolen ved
Tuse Næs er denne funktion endvidere sammentænkt med aktionlæring. Det er forventningen, at
dette samarbejde mellem lærerne vil styrke både det faglig udbytte og elevernes motivation for i
læringsprocesserne.
Den vedvarende opmærksomhed på anvendelse af relevante faglige test i både dansk og
matematik, vurderes at have positiv effekt på styrkelse af faglighed generelt.
Den linjeopdelte udskoling har afsluttet sit andet år med stor tilfredshed blandt børn, forældre og
lærere. Denne form for opdeling i udvalgte fag og emner har styrket børnenes motivation i flere
læringsforløb. Det drøftes løbende hvorledes de forskellige linjer kan medtænkes i endnu større
grad flest mulige fag og i endnu større grad.
Fra skoleåret 2013/14 arbejder lærere og pædagoger i selvstyrende team med fleksibelt skema.
Dette betyder blandt andet, at lærere og pædagog i endnu højere grad kan sammentænke mål for
undervisningen i med planlægning af aktiviteter og skema for børn og voksne.
18
Skolebestyrelse og forældrebestyrelse for dagtilbud i distrikt 2 har via
arbejdsgruppe/sundhedsudvalg besluttet fælles sammenhængende kostpolitik, herunder fast
frugt ordning for alle tilmeldte børn.
AKT-funktion og AKT- medarbejdere har aftalt videreudvikling af trivselsråd i alle afdelinger.
Arbejdet tilstræbes i højere grad være forebyggende og mindre individorienteret. Der er bl.a.
besluttet konkrete aktiviteter til styrkelse af store og små fællesskaber på alle afdelinger.
Løbende evaluering
Den løbende evaluering sker med henblik på at følge den enkelte elevs læringsudvikling og
udbytte.
På skolen ved Tuse Næs anvendes dels systematiserede testforløb i form af standardiserede
diagnostiske test og dels efterfølgende klassekonferencer for alle lærere.
Her udover benyttes elevsamtaler, elevplaner og skolehjemsamtaler, ligesom lærernes individuelle
vurderinger og teamevalueringer i fagteam, klasseteam og løbende samarbejde, er en del af den
løbende evaluering.
For elever i Skolens sprogklasser og for elever med enkeltintegrerede støttetildelinger udarbejdes
særlige udviklingsplaner, der evalueres løbende.
Der afholdes termins- og afgangsprøver og der afgives årligt standpunktskarakter i 8. og 9.kl.
Alle klasser afholder årligt 2 forældremøder samt mindst ét socialt arrangement for de enkelte
klasser på alle afdelinger. Ved behov aftales yderligere møde(r) eller anden form for samarbejde.
Der afholdes skolehjemsamtaler to gange årligt hvor der forud herfor hjemsendes elevplaner.
Forældre til elever med enkeltintegreret støtte og elever i sprogklasser indgår ofte, med
udgangspunkt i udviklingsark, i et tættere samarbejde med personale og skoleledelse.
For forældre på afd. Hagested(3.kl.) og Udby (6.kl.)afholdes informationsmøder med henblik på et
styrket samarbejde omkring overgangen til afd. Tuse.
På intromøder i januar og maj afholdes møde for forældre til kommende elever i 0.kl. på alle 3
afdelinger, hvor blandt andet forventninger til skolestart og SFO drøftes.
Mellem skole og forældre er skoleintra den aftalte anvendte kommunikationsplatform. Ved mere
akutte behov tages telefonisk kontakt.
19
Synlig Læring
Digitalisering
Alle lærere, pædagoger og ledere gennemfører
grundkursus i CL
Alle lærere og pædagoger deltager i kursusforløb
med kommunale konsulenter
CL er fast punkt på alle lærere- og
pædagogteammøder, hvor teammedlemmer på
skift fortæller om egne erfaringer om
anvendelsen af forskellige strukturer.
Skolens Head understøtter øvrige lærere og
pædagoger i alle afdelinger i forhold til brug af
fælleskommunale digitale abonnementer.
Læringsledere (skolens daglige ledere) giver
løbende feedback og feedforward omkring CL til
alle medarbejdere.
Skolens resursepersoner i form af vejledere,
Heads, bibliotekarer m.fl. understøtter skolens
læringsmål i fagteam og øvrige relevante fora.
Skolens ledelse benytter og understøtter
Alle lærere og pædagoger modtager coaching fra ligeledes brugen af start.skolen.nu i flest mulige
ekstern konsulent efter endt grundforløb
sammenhænge.
Et eller flere af skolens fælles temamøder
omhandler implementering og udvikling af CL.
Skolens ledelse prioriterer indkøb af
PC/Chromebooks i alle afdelinger.
Skolen uddanner 7 coach/vejledere i skoleåret
Skoleledelse følger i dialog med medarbejdere
2014-2015 med henblik på opstart af coaching af løbende op på mål og udvikling.
lærere og pædagoger fra august 2015.
På vegne af skolebestyrelsen vil jeg fremhæve den målrettede og konstruktive tilgang, såvel
skoleledelse og medarbejdere har udvist i forbindelse med skolens udvikling, herunder ikke
mindst implementeringen af skolereform og nye arbejdstidsregler.
Morten Olesen, skolebestyrelsens formand
20
Engskovskolen
Skoleleder: Bo Pedersen
Afdeling Jernløse
Gl. Skovvej 150B
4420 Regstrup
Daglig leder: Jannie Bækgaard Olsen
Afdeling Undløse
Øvej 3
4340 Tølløse
Daglig leder: Vibeke Laursen
Afdeling Knabstrup
Skolevej 4
4440 Mørkøv
Daglig leder: Vibeke Larsen
21
Rammebetingelser
afd.
Jernløse
Engskovskolen
Antal klassetrin


heraf tosprogede
afd.
Knabstrup
10
10
7
7
0
0
0
0
1 til 3
1
1
447
143
110
13
9
2
2
33
20
7
6
21,2
22,4
20,4
18,3
8,0
7,3
10,8
8,5
13,7
12,5
12,9
14,7
Antal spor
Antal elever
afd.
Undløse
700
0
Normalklasser i alt

heraf sygefravær
5,9
5,6
6,9
5,8

4,0
3,7
3,8
5,7

3,0
3,2
2,1
3,1
89
45
24
20
45
22
10
13
233
121
70
43
2,2
2
2,5
2
2.500
1000
750
750
Regnskab 2013
kr.
29.682.296
Udgift pr. elev
kr.
42.403
kr.
2.387
0
0
46,8
29,6
9,7
7,5
33,1
34,9
32,5
31,9
0,3
3
4,99
2,3
8,52
98
98
99
98
100
100
100
100
0
0
0
0
30
22
Resultater
Engskovskolen
Engskovskolen
Holbæk
kommune
Fag
2012/13
2013/14
2013/14
Dansk, læsning
5,8
5,4
6,0
Dansk, retskrivning
5,9
5,1
5,5
Dansk, skriftlig
6,5
6,8
6,6
Dansk, mundtlig
7,1
9,3
7,3
Engelsk, mundtlig
Matematik,
Færdighedsregning
Matematik,
Problemløsning
Fysik/kemi,
Praktisk/mundtlig
7,4
6,7
7,4
6,2
4,3
5,7
5,5
4,3
5,2
6,5
6,2
6,4
Gennemsnit
6,4
6,0
6,2
LP-tilgangen er det fælles fundament for den specialpædagogiske indsats som koordineres
gennem skolens kompetencecenter,
Der er afsat en pulje timer til AKT samt timer til ”særlig tilrettelagt undervisning” til brug i
klasserne for støtte af faglig og social inklusion samt sparring med lærerteamet. I indskolingen
differentieres mellem klasserne, i forhold til tildelingen af pædagogtimer.



Forældre inddrages i alle indsatser, og rigtig gode erfaringer med hyppige statusmøder
med lærere og forældre.
Konsultativt forum bruges flittigt, således at afklaring og udredning af eleverne er blevet
styrket, og evt. indsatser koordineret og bakket op fra hjemmene.
Så vidt muligt tilrettelægges særlige indsatser, så de kan gennemføres i
normalundervisning – dette sker gennem et tæt samarbejde mellem klassens
normallærere og ressourcepersoner (AKT, vejledere, STUV, ledelse).
23
bistand
Vurderingen er at udbyttet for de elever der modtager specialpædagogisk bistand er forbedret
væsentligt, - særligt socialt, hvilket gerne skulle have fagligt afsmitning på alle elever.
Særligt fokus på differentieret tildeling af ressourcer til klasser og årgange forventes at give effekt
på både kort og lang sigt.
Ikke aktuelt
Inklusion
Mål

At Engskovskolen opbygger ”kulturkompetencer” hvor det bliver naturligt at rumme en
større del af de skolepligtige elever i normalskolen.
 En stadig udvikling og kvalificering af inklusions-kompetencerne hos lærere og pædagoger
 Konstant fokus på forebyggelse, således at flest mulige ressourcer anvendes til at støtte
eleverne i almenmiljøet
Aktiviteter
 Tæt samarbejde med børnekonsulentcentret og skolens kompetencecenter i og omkring
arbejdet.
 Fælles tilgang til inklusionsproblematikker, et fælles sprog og fælles forståelse for vores
egen rolle i arbejdet med børnene (LP fokus)
 AKT – samlet indsats på tværs af matriklerne på Engskovskolen.
 Uddannelse af ICDP lærere og ledere.
 Kurser i Cooperativ Learning
 Aldersintegrerede klasser på afd. Knabstrup
Faglighed
Mål



At Engskovskolens karaktergennemsnit stiger til et niveau med landsgennemsnittet
At læringsvejlederne for digitale læremidler, Matematik, sprog, dansk/læsning,
læringscenter etc. står i spidsen for fagudvalgene, der skal medvirke til at sætte en faglig
dagsorden for skolen.
At alle elever mødes og udfordres på deres faglige niveau.
24


At der holdes fokus på progressionen for den enkeltes læring
En afklaring af pædagogernes personlige og faglige kompetencer, så de kan indgå i
undervisning og fritid med faglighed der kan medvirke til at løfte elevernes læring. SFO
Aktiviteter
 Uddannelse af læringsvejledere og læsevejleder
 Læringscentermedarbejderne sætter faglige projekter i gang i undervisningen
(læsemaraton, digitale læremidler, kortfilm, forfatterskaber…)
 Implementering af læsepolitik samt fælles testplan for dansk og matematik
 Fagudvalgssamarbejde på tværs af matrikler, med læringsvejledere som tovholdere
 OS+ opdagende skrivning på 2. årgang
 SFO - Kompetenceafklaring af pædagogerne.
 SFO samarbejder på tværs af matrikler omkring aktiviteter, ture, personale.
Understøttende - IT
Vi har i skoleåret 13-14 satset både centralt via indsatserne i fremtidens folkeskole og internt på
skolen, for at få vores udstyr op på niveau, så der i de fleste klasser er digitale projektorer eller
tavler, og selve maskinparken nærmer sig et niveau med 2 elever pr. pc.
Det betyder, at undervisningen nu kan understøttes af digitale læremidler og vi derfor også via
fremtidens folkeskole samt lokalt kan satse på digitale løsninger og undervisningsprogrammer.
Trivsel
Mål:
At alle elever får gode personlige, sociale og faglige kompetencer med fra folkeskolen.
At alle elever ser tilbage på folkeskolen som et trygt læringssted, med muligheder for udvikling
gennem dialog og anerkendelse
Aktiviteter:
 LP skole hvor LP koordinator sikrer sammenhæng i LP arbejdet for hele skolen.
 Inklusionsvejleder, AKT eller STU medarbejder inviteres med i klassen.
 Samarbejdet på tværs af skoleafdelingerne både i skole og SFO – større fællesskab
 Samarbejder med musikskolen om projekter i skoletiden
 Fælles trivselsdage på årsplanen, efterfulgt af trivselsmåling, skal bruges aktivt ved GRUS
og i teamsamarbejdet.
 Fortsat tæt samarbejde med BKC, sundhedsplejersken og SSP. Igennem de 7 netværk at
styrke ungeindsatsen, samt spotte opmærksomhedsområder, som vi kan kaste lys på inden
de bliver unge, opdage eksisterende tilbud og muligheder.
25
Sundhedsfremmende aktiviteter – der støtter op om inklusion, trivsel og faglighed






ATK – aldersrelateret træning – alle elever 4 timers idræt om ugen
Samarbejde med Holbæk Kommunes sundhedscenter med fokus primært på kost og
rygning. -Opstart på skolefrugtordning blev støttet, så vi i 3 mdr. kunne tilbyde alle elever
et stykke gratis frugt i 10-pausen, hvor eleverne blev præsenteret for forskellig frugt, en
positiv oplevelse hvor elever i fællesskabet fik lyst til at smage frugt de ikke før havde spist.
Medarbejdere fra vores tre SFO afdelinger var med i et samarbejde med Madkulturen,
hvor en kok uddannede personalet i det at inddrage børnene i højere grad i det at lave
eftermiddagsmaden, med fokus på sund kost, og det at få en fælles positiv oplevelse i at
røre, smage og lave maden.
Fokus interview med den lille gruppe elever fra overbygningen som er rygere. Hensigten
var at kortlægge baggrunden for at eleverne er blevet rygere, finde ud af hvad de vidste
om konsekvenserne af rygning, men vigtigst af alt, at blive klogere på hvad der kan stilles i
stedet for, for at få dem til at holde op med at ryge. Arbejdet blev ikke færdigt og
fortsætter i skoleåret 2014/2015
Samarbejde mellem konsulent fra sundhedsstyrelsen og afd. Jernløse skolens kantine
forpagter, med hensigt på at få et sundere udbud af mad i kantinen. Et par elever blev
inddraget og var med til at pege på mad som blev tilbudt i to smagsevents, dette var en
succes. Oplægningen til et sundere udbud er fortsat i proces.
Hele Engskovskolen tilmeldte sig TV2 Øst ”Skolekampen” hvor vi i 3 mdr. registrerede hvor
meget klasserne bevægede sig i løbet af dagen. Der var på hver afd. Indkøbt en
vandrepokal, som hver uge gik til den klasse der samlet havde bevæget sig mest. Vi
oplevede hvordan bevægelsesaktiviteterne udviklede sig, og smittede af fra klasse til
klasse, og at eleverne var med til at tænke i kreative måder til hvordan der kunne blive
mere bevægelse. Samlet fik vi en flot top 10 placering.
Forløbet blev afsluttet med, at hver klasse fik en kurv med legeredskaber; sjippetorve,
bolde, kegler mm som bliver brugt i stor stil.
Fokus på trivsel i elevpauserne:
På afd. Jernløse etblerede en overbygningslærer en legepatrulje af 7.klasses elev, som
sammen med læreren planlagde lege aktiviteter, som blev brugt sammen med vores
indskolingselever 2 gange om ugen. Dette fortsætter i skoleåret 2014/2015
På afd. Knabstrup var flere voksne sammen med eleverne i pauserne, og der blev sat
aktiviteter i gang, dette gav færre konflikter blandt eleverne. Der arbejdes videre med
dette i skoleåret 2014/2015.
SFO har arbejdet med sund kost via madværksteder. I samarbejde med
sundhedsafdelingen og madkulturen er personalet blevet uddannet til at lave sund og
bæredygtig mad sammen med børnene. Formålet har været at skabe fokus på råvarer og
bæredygtighed ved at inddrage børnene i indkøb, tilberedning og valg af menu.
SFO er DGI certificeret og arrangerer bevægelses aktiviteter hver dag.
26
Uddannelsesparathed
Mål






At 95 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.
At eleverne får og tager større ansvar for egen uddannelsesplan.
At elevsamtalerne styrker relationerne mellem lærer, elev og forældre
Øget kendskab til ungdomsuddannelserne og de tilbud og muligheder der er for alle der
ønsker en ungdomsuddannelse
At elever og ansatte får og tager større ansvar for den enkeltes uddannelsesplan.
At den positivt kritiske målfastsættelse giver sig udslag på bedre karakterer, trivsel og
parathed
Aktiviteter




Særlig indsats for at fremme undervisningsmiljø samt uddannelsesparathed ved
implementering af UPV(undervisningsparathedsvurdering) i overbygningen.
Samarbejde med EUC, hvor fire 8.klasses elever har deltaget i projektet.
Udnytte E-protokol for at styrke indsatsen mod fravær generelt og for at fastholde
frafaldstruede elever.
Tæt samarbejde med forældre, elever og UU.
Løbende evaluering

UPV i overbygningen, hvor der sættes mål og vurderes både af lærere og elever og
benyttes så dels i samtaler med eleverne og mellem kontaktlæreren og forældrene.
 Der testes på alle klassetrin i dansk og matematik, med fokus på at finde egnede måder,
hvorpå nationale test kan inddrages i den løbende evaluering.
 Elevplaner i alle fag, som er en del af evalueringen sammen med forældre på
skolehjemsamtaler.
 LP kortlægningen følges op med teammøde sammen med LP koordinator og daglig leder,
der aftales ud fra kortlægningen mål for det kommende arbejde, LP indgår ligeledes som et
punkt i den årlige MUS samtale for både lærere og pædagoger.
Løbende vurdering af:
 Karaktergennemsnittet, Læsetest-resultater
 Læsekonferencer med deltagelse af daglig leder – resultater – nye mål




Der afholdes løbende udviklingsmøder med deltagelse af forældre omkring alle elever med
særlige behov.
Der arbejdes med elektroniske elevplaner i alle fag – der benyttes i forældresamtalerne.
I overbygningen arbejdes med UPV samt kontaktlærerordning.
Skolehjemsamtaler gennemføres minimum to gange årligt.
27


Der er fokus på at udvikle fleksible former for skolehjemsamarbejde, og det har medført
bl.a. morgenmøder, caféarrangementer og flere sociale arrangementer.
SFO og skole holder særlige introduktionsmøder for kommende børnehaveklasse forud for
elevernes skolestart, møder i forbindelse med overgange til overbygningen, samt
årgangsmøder efter behov.
Synlig Læring
Digitalisering
Kompetenceudvikling skole året 14-15
Lærere og pædagoger:
Synlig læringsforløb (4 kursusgange på
skoleåret).
Skal dele faglig og pædagogisk viden med i
hinanden i netværk på tværs af skole og
kommune gennem start.skolen.nu.
Vejledningsgange – både i klasse- og fagteams.
Ansat vejleder i ”synlig læring” skoleåret 14-15
Skal benytte digitale læremidler i den daglige
undervisning samt kommunikere med eleverne
omkring opgaver og give feedback og
feedforward gennem start.skolen.nu
Vejleder i synlig læring gennemfører
observationer og vejledning i klasser og til
pædagogisk personale
Benytter Vokal løbende både som
elevplansværktøj samt til målstyring og i
samarbejde med elev og hjem.
Pædagogisk ledelse gennemfører observationer i
klasser med henblik på læringsforløb der
inddrager målfastsættelse samt gennemfører
GRUS samtaler med alle team (foråret 15) med
fokus på det professionelle teamsamarbejde,
feedback etc.
Ledelsen: (iværksættes fra februar 2015)
Fagudvalgsmøder:
Alle klasser samt enkelte faglokaler monteres
med digitale projektorer senest januar 2015
Observation i klasser samt vejledning omkring
målfastsættelse skoleåret 14-15
følger op på brugen af digitale læremidler i
undervisningen igennem struktureret
observation af undervisningen samt i GRUS.
Indkøb: 2015
Øget samarbejde om synlig læring: Lærerne øver
sig i at lave tydelige læringsmål.
Antallet af devices øges i skoleåret 14-15 med
ca. 100 stk.
I forhold til niveauet i skoleåret 13-14:
Løbende udskiftninger
Indkøb af IPADS til projekt for at understøtte
læring for fagligt udfordrede elever
28
IT rygsække til ordblinde elever
Eleverne:
Klasserne benytter chromebooks, Ipads samt
bærbare pc’er i undervisningen.
Enkeltelever tilbydes differentieret undervisning
på særlig udlånt hardware til fx. læseindlæring,
sprogindlæring samt skriveprocesser.
Læsetek benyttes i udvalgte klasser for at styrke
læseindlæringen samt støtte elever med særlige
læseudfordringer.
I SFO kan eleverne danne netværk på tværs af
matriklerne ved hjælp af spil, billedbehandling.
PLC og vejledere/heads:
Tilbyder løbende kurser i klasser og til
medarbejdere i brugen af digitale læremidler
herunder start.skolen.nu, vokal og UPV
Afsøger konstant muligheden for at benytte og
erhverve nye digitale programmer og Apps til
brug i undervisningen.
Bestyrelsen ser med tilfredshed på de tiltag, som skolens ledelse og medarbejdere har sat i værk
for at øge trivsel og faglighed på Engskovskolen. Særligt ser bestyrelsen meget positivt på
indsatserne omkring synlig læring og digitalisering, der generelt vil udvide mulighederne og
udviklingen for personalet i forberedelsen af elevernes undervisning samt øge elevernes
muligheder for at dygtiggøre sig.
Bestyrelsen ser positivt på diverse investeringer og optimistisk på de øgede læringsmuligheder.
Bestyrelsen er inddraget i, at der er taget forskellige initiativer til at forbedre det faglige niveau og
har stor tillid til, at ledelsen kan løfte den udfordrende opgave det er, at udvikle på den gruppe af
børn, som falder under karakteren 2, og samtidig sætte fokus på ALLE børns progression og
læringsmuligheder, men er også bevidste om, at arbejdet med det faglige niveau er et langt ”sejt”
træk.
Generelt er bestyrelsen bekymret over hele kommunens afgangsgennemsnit, men ser med
tilfredshed på både de kommunale og lokale tiltag, der kan medvirke til at hele Holbæk kommune
kan løfte fagligheden, og endnu flere bliver parate til en ungdomsuddannelse.
29
Kildevangens skole
Skoleleder: Kathy Mikkelsen
Afdeling Vipperød
Rensdyrvej 2
4390 Vipperød
Daglig leder: Lis Thrane Hansen
Afdeling Ågerup
Krogvejen 4
4390 Vipperød
Daglig leder: Ole Danielsen
30
Rammebetingelser
Antal klassetrin
Kildevangens skole
afd. Vipperød afd. Ågerup
10
10
7
0
Antal spor
Antal elever
536
0
0
2 til 3
1
442
94

0

heraf tosprogede
5
4
1
26
21
5
20,8
21,0
19,3
9,1
10,0
6,1
7
6,2
10,8
Normalklasser i alt

heraf sygefravær
4,3
3,8
7

2,3
2,0
3,7

0,4
0,5
0
38
34
4
132
100
32
202
149
52
0
4
Regnskab 2013
kr.
23.758.960
Udgift pr. elev
kr.
44.326
kr.
2.591
0
2.780
0
0
36,9
31,4
0
6,9
94
100
0
13
31
Resultater
Kildevangens
skole
Kildevangens
skole
Holbæk
kommune
Fag
2012/13
2013/14
2013/14
Dansk, læsning
6,2
6,3
6,0
Dansk, retskrivning
5,6
5,7
5,5
Dansk, skriftlig
6
5,7
6,6
Dansk, mundtlig
6,3
6,9
7,3
Engelsk, mundtlig
Matematik,
Færdighedsregning
Matematik,
Problemløsning
Fysik/kemi,
Praktisk/mundtlig
6,4
8,1
7,4
6,4
6,7
5,7
5,3
6,6
5,2
4,7
6,5
6,4
Gennemsnit
5,9
6,6
6,2
På skolen arbejdes der med faglig og social inklusion. Der er en koordinator på hvert område med
særlig uddannelse for begge afdelinger, der sammen udgør et team. Organiseringen skal
understøtte en sammenhængende indsats for den enkelte elev. Ressourcerne til faglig og social
inklusion ligger som puljer, og tilrettelægges ud fra behov året igennem- det sker både som indsats
for enkelte elever og som holddannelse. Der lægges vægt på tidlig indsats. Ressourcepersonerne
inden for området arbejder konsultativt for at styrke egenindsatsen i klassen på baggrund af
handlebeskrivelser. Der kan af teamet anmodes om særlig bistand.
bistand
For skoleåret 13-14 har der været særlig indsats for elevers anvendelse af it-kompenserende
redskaber. Der har for disse elever været en fremgang, der kan måle sig med de øvrige elevers
udbytte. Generelt opleves det, at elever, der er helt særligt udfordret, opnår progression ved en
fokuseret indsats, men ikke i samme grad som de øvrige elever.
32
Ikke aktuelt på Kildevangens Skole
Inklusion
Vi har i skoleåret haft fortsat fokus på inklusion. Målet har blandt andet været at øge
medarbejdernes kompetencer til at arbejde relations- og ressourceorienteret. Hertil hører også en
styrkelse af ressourcecenteret og en systematisering af arbejdsgange. Til understøttelse i det
daglige arbejde, er der i løbet af året uddannet et team af lærere og pædagoger som vejledere i
ICDP. Medarbejdere har været på CL kursus, og vi har blandt andet haft fælles pædagogiske dage,
der skulle styrke sammenhængen mellem skole og SFO. Vores overordnede målsætning er, at alle
elever oplever og profiterer af at være en del af fællesskabet.
Faglighed
Den ene del af vores indsatser i skoleåret peger ind i inklusion. Målsætningen er her at give alle
elever det bedste fundament for faglig udvikling, som den enkelte kan opnå. For nogle elever med
dyslektiske vanskeligheder, er der en stor udfordring i at få udbytte af undervisningen. Vi har i året
derfor haft et tilbud til et antal elever i samarbejde med LæseTek. Der har dels været særlig
opmærksomhed i klassen, og i to gange en uge, har eleverne sammen med e-lærer været på
intensivt forløb hos LæseTek. Udbyttet af de to uger har været godt, mens vi har været udfordret
af dårligt netværk på skolen i den daglige undervisning.
I samarbejde med LæseTek har vi også haft et pilotprojekt i en 2.klasse. Her er det overordnede
mål at medarbejderne er i stand til at anvende læseteknologien som redskab i
undervisningsdifferentieringen, og dermed øge inklusion af børn med læsevanskeligheder.
Forløbet havde fokus på skriveprocessen samt læseforståelse i 2 aktionsperioder.
Heads i dansk, matematik, sprog, naturfag og it har deltaget i fælles kommunal indsats, samt
aktionsvejlederkursus. Skolen er først kommet på netværk i juni måned, og der er derfor ikke lavet
forløb for medarbejdere og elever i dette skoleår.
Trivsel
Skolen gennemførte i efteråret trivselsundersøgelsen- Termometeret. Efterfølgende er der lavet
handleplan for klasserne. Generelt er der god trivsel, men det er et område, der til stadighed er
fokus på, og som indgår som fast punkt hos teamet.
33
Løbende evaluering
Der arbejdes med målrelaterede årsplaner, som grundlag for den løbende evaluering. Elevplaner
skrives 2 gange årligt. 3 klasser har brugt værktøjet Vokal, som forsøg.
I udskolingen bruges UPV, der danner grundlag for den løbende evaluering, samt erstatter
elevplanerne. Forud for samtalerne med elev/hjem afholdes samtaler med eleverne.
Der afholdes klassekonferencer fra 0. – 4. klasse med deltagelse af klassens lærere, pædagog,
læsevejleder/testlærer og i nogle sammenhænge ledelse.
Der er fra både bestyrelse og skole stort fokus på skole-hjemsamarbejdet. Der afholdes to årlige
forældremøder i samarbejde med klasserådet. Der er udarbejdet idékatalog til vigtige emner, der
kan drøftes i forældregruppen. Det er hensigten, at mødet har karakter af at være forældrenes og
personalets møde i fællesskab. Derudover er der to årlige samtaler mellem skole og hjem, og i
nogle tilfælde flere. Diverse sociale arrangementer på skolen har stor forældreopbakning. Det
kniber med deltagelse i tiltag, der er mere overordnede, og som har med fællesskabet at gøre.
Som eksempel har der været inviteret til møder, hvor der har været lejlighed til at drøfte og få
indflydelse på udmøntning af skolereformen i samarbejde med bestyrelsen, men det har der stort
set ikke været deltagelse i.
Der arbejdes med målrelaterede årsplaner, der danner grundlag for elevplanen. Elevplan sendes til
forældrene forud for samtalen. Som forsøg har 3 klasser arbejdet med Vokal, og her har der været
mulighed for at sende elevplanen ud via Vokal.
Skolebestyrelsen har vedtaget principper for elektronisk kommunikation, og en del
kommunikation mellem skole og hjem går gennem forældreintra.
Synlig Læring
Digitalisering
34
Vejlederteam bestående af lærere og
pædagoger med vejlederuddannelse i ICDP
kommer aktivt ud i klasserne og arbejder med
enkeltelever, grupper af elever eller kolleger.
Indsatser drøftes med skolens ledelse
Udbrede brugen af google- startskolen.nu Lokale kurser og Mindre læringsnetværk
Udbredelse af pilotprojekt i indskolingenlæseteknologi for alle
Brug af læseteknologi for alle elever fra 1.2.klasse. En videreførelse af pilotprojekt fra
skoleåret 13-14 i samarbejde med LæseTek
Teamudviklingsforløb med henblik på styrkelse
af det fælles fundament, der peger i retning af
det højtydende team. Fokus på opgaver, ansvar,
videndeling og udnyttelse af teamets
kompetencer
Brug af digitalt værktøj Vokal, der er et
kortlægningsværktøj, til understøttelse af
arbejdet med målfastsættelse (færdigheds- og
vidensmål) og elevplan. Vokal afløser skolens
målrelaterede årsplaner. De nye forenklede
fælles mål fra UVM bruges
Styrkelse af fagteam: Dansk, matematik, sprog
og naturfag. Fastlagte møder hvor fokus er på
videndeling, udvikling
Udarbejde digitaliseringsstrategi i SFO
Udbrede brugen af digitale læremidler
Heads kommer ud i alle klasser og understøtter
et læringsforløb
I fagteamet arbejdes med praktisk afprøvning af
relevante programmer/apps mv
Forsøg med tablets i stedet for it-rygsæk
Projekt i samarbejde med dagtilbudsdistriktet og
LæseTek om sproglig udvikling, læsning og it.
Fokus: Læring gennem teknologi
Synlig læringsforløb, der sætter fokus på tydelige
mål, evaluering og feedback. Teamvejledning
mellem kursusgangene (aktionslæringsprincip) 2
gange for årgangsteam og 1 gang i fagteam for
dansk og matematik.
Uddannelse af vejledere i synlig læring
Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med, at der på nuværende tidspunkt er ændret på
antallet af elever pr. nyere pc, og at der på skolen er et velfungerende netværk. Yderligere er
der tilfredshed med den øgede faglige fremgang, som det ses i afgangsprøverne.
Det bemærkes, at sygefraværet er lavt hos både elever og ansatte.
35
Elverdamsskolen
Skoleleder: Anders Bo Hansen
Afdeling Stestrup
Stestrupvej 49
4360 Kirke Eskilstrup
Daglig leder: Henning M. Jørgensen
Afdeling St. Merløse
Holbækvej 30 B-D
4370 St. Merløse
Daglig leder: Pia Engel Pedersen
Afdeling Tølløse
Sportsvej 3
4340 Tølløse
Daglig leder: Yvonne Pedersen
Afdeling Ugerløse
Hovedgaden 42
4350 Ugerløse
Daglig leder: Jannik Walentin
36
Rammebetingelser
Antal klassetrin
afd.
afd.
afd.
afd. St
Elverdamsskolen Tølløse
Stestrup Ugerløse Merløse
10
10
7
9
7
12
Antal spor
6
2 til 3
0
6
0
1
1
1
129
164
147
Antal elever
936
496

77
36

heraf tosprogede
24
17
0
4
3
42
22
7
6
7
20,5
20,9
18,4
20,5
21,0
9,0
8,6
8,4
9,3
11,1
10,1
8,4
10,5
14,4
11,0
Normalklasser i alt
41

heraf sygefravær
5,2
4,4
5,9
6,0
6,2

3,5
2,8
4,0
5,2
3,4

1,5
1,2
0,7
3,1
1,4
100
35
16
24
25
68
33
0
33
2
387
171
79
71
67
3,6
3,6
3,5
5,1
5,3
5.700
2610
1230
360
1500
150
150
15.300
9960
76,1
42,7
9,4
14,4
9,6
34,3
35,6
34,5
34,4
32,6
0,4
0
0
1,65
0
3,42
3,01
4,6
4,29
1,78
92,9
98,9
85
94
93,9
96,3
100
100
85
100
30
30
30
30
Regnskab 2013
kr.
36.726.220
Udgift pr. elev
kr.
42.755
kr.
2.877
5.340
0
30
37
Resultater
Holbæk
Elverdamsskolen Elverdamsskolen kommune
Fag
2012/13
2013/14
2013/14
Dansk, læsning
4,5
6,7
6,0
Dansk, retskrivning
4,1
5,7
5,5
Dansk, skriftlig
5,3
7
6,6
Dansk, mundtlig
7,3
7,2
7,3
Engelsk, mundtlig
Matematik,
Færdighedsregning
Matematik,
Problemløsning
Fysik/kemi,
Praktisk/mundtlig
6,4
7,4
7,4
4,8
5,7
5,7
4,7
5,3
5,2
5,6
6,8
6,4
Gennemsnit
5,3
6,5
6,2
Specialpædagogisk bistand foregår så vidt muligt i det normale klassemiljø, hvor evt. ekstra ressourcer
anvendes til at understøtte et inkluderende undervisningsmiljø, der understøtter den enkelte elevs sociale
og faglige udvikling. Opgaven løses derved enten af teamets lærere eller særligt kvalificerede undervisere.
Særlige specialundervisningsopgaver, som f.eks. dysleksiundervisning organiseres på hold med særligt
kvalificerede undervisere, og der er på afdelingen etableret samarbejde med audiologopæder fra LÆSETEK
for at styrke læsesvage elevers faglige udbytte.
Enkelte afdelinger har arbejdet med trivselsteam til understøttelse af elevers sociale udvikling.
Eleverne, der løbende får støtte i en eller anden sammenhæng, får løbende vurderet udbyttet, således at
flest mulige elever støttes i løbet af skoleåret. Der tilbydes forskellige former for holddannelse til at
understøtte det faglige udbytte.
Afdelingerne arbejder med læsebånd både klassevis og på tværs af årgange.
Derudover tilrettelægges læseløft efter behov med særligt fokus på eleverne på de yngste klassetrin.
Der gives desuden almindelig hold-specialundervisning til et mindre antal børn, mens andre hjælpes i
38
klasserne.
Indsatserne spænder over flere former for specialpædagogisk bistand, fra fagfaglig indsats til enkeltelever,
til trivselsindsats for hele mindre grupper og klasser. Fx har vi et tilbud til skilsmissebørn, hvor de mødes
med andre i sammen situation, og fx er der et hold elever i indskolingen, der har modtager ekstra
undervisning i matematik.
Før der laves en indsats på det faglige, udarbejdes der en handleplan af lærerne i samarbejde med
læsevejlederen. Der følges løbende op på indsatserne, og der sker løbende tilpasninger.
Der er en række lektioner afsat til specialundervisning samt trivselstimer. En afdeling har holddannelser ud
fra, at alle børn skal udfordres i nærmeste udviklingszone. Holddannelserne er henholdsvis 1.-2. kl., 3.-4. kl.
og 5.6. klasse. Holddannelser på tværs af klasser og alder tilgodeser det enkelte barn. Der planlægges
løbende og holdene veksler i forhold til fag og indhold.
Der arbejdes med Vaks(afkodningsstrategi) og testning med henblik på at understøtte elevens faglige
læseudvikling
Frikvartersprojekt for børn, som har det svært udenfor undervisningen.
bistand
Alle afdelinger arbejder med LP, hvilket har betydet, at færre elever ekskluderes fra det almene fællesskab.
På en afdeling arbejdes med et trivselsteam, hvilket har hjulpet flere børn både fagligt og trivselsmæssigt.
Samarbejdet med proceskonsulenterne er betydningsfuld for indsatsen, og det opleves, at kvaliteten i
tilbuddet hele tiden forbedres, da der sker en løbende evaluering med forældre og proceskonsulent.
Den socialpædagogiske bistand er samlet på få fagpersoner, hvilket har givet et løft i kvaliteten og i
elevernes udbytte.
Skoleafdelingerne er optaget af at udbygge samarbejdet omkring elever med behov for en særlig indsats,
med henblik på at videndele indsatser, der virker, og dermed mindske segregering af elever.
Der er positive tilbagemeldinger fra elever og forældre på vores arbejde med at højne trivslen for alle og for
de elever, der modtager særlig indsats.
Det betyder, at eleverne i vid udstrækning kan følge undervisningen i deres egen klasse.
Arbejde med LP har effekt, så der i mindre grad tales om eksklusion og mere om inklusion, og hvordan der
arbejdes med det overfor den enkelte elev.
Der er på en afdeling udviklet en holddannelsesstruktur med ressourcer fra den traditionelle
specialundervisning. Der er mange muligheder for at øge kvaliteten af denne struktur. Fra udviklingsmøder
og samtaler med elever og forældre fremgår det, at holddannelser på tværs af alder og klasser øger
39
muligheden for faglig og social inklusion.
Den ekstra støtteundervisning medvirker til at eleven kan følge klassens generelle faglige niveau. Udbyttet
af frikvartersprojektet er, at børnene får skabt holdbare relationer til andre børn.
Ressourcen anvendes som støtte i klassen og holdundervisning.
Der tilbydes en lektion ugtl. til vores børn, som har behov for DSA undervisning. Undervisningen varetages
af en lærer med ugekursus og erfaring fra modtageklasse.
Ovenstående gælder kun for to af skolens afdelinger, da der på de øvrige afdelinger ikke er behov for
undervisning i dansk som andet sprog.
Oplevelse af faglig progression gennem øget inklusion.
Fremadrettet ønskes undervisningen integreret i alle fag fremfor for isoleret undervisning.
Den største udfordring er, om eleverne udvikler sig tilstrækkeligt begrebsmæssigt, hvis de ikke har
dansktalende forældre.
Alle skoleafdelinger har fortsat fokuseret på efteruddannelse af hele personalegruppen samt nøglepersoner
indenfor udvalgte områder, der understøtter inklusion, elevernes faglige udbytte og trivsel.
Der er udarbejdet handleplaner for trivels- og sundhedsfremmende initiativer ud fra vedtagne principper i
skolebestyrelsen
Inklusion er blevet understøttet ved, at der har været efteruddannelse af personalet indenfor CL
(cooperativ learning) ICDP og LP år 2 og 5, ligesom nøglepersoner er blevet uddannet indenfor ICDP.
I forhold til at kunne optimere elevernes faglige læringsudbytte er der uddannet 16 aktionsvejledere med
det formål at kunne vejlede kolleger til at udvikle god undervisningspraksis, der understøtter elevernes
læring. Alle lærere og pædagoger er præsenteret for aktionslæringsmodellen, der fremover skal udvikle
god undervisningspraksis
Vokal(elevplanskoncept) er afprøvet fra Børnehaveklasse til og 6 klassetrin, hvilket har understøttet fokus
på, hvad elevernes skal lære indenfor de forskellige fag. Det har givet alle aktører både elever, lærere,
pædagoger og forældre et brugbart dialogværktøj. Det understreges, at Vokal ikke er færdigudviklet og der
40
arbejdes på at forbedre konceptet, således at det i højere grad fokuserer på elevernes læringsprogression.
Skolebiblioteket er udviklet til læringscenter med egen leder, hvor læsevejledere, It-heads (dansk,
matematik, sprog og naturfag samt andre fagpersoner) er tilknyttet.
Der er ud fra kommunens læsepolitik udarbejdet en handleplan for læsning, der understøtter elevernes
læseindlæring gennem hele skoleforløbet. Læsevejledere har i samarbejde med Læsetek arbejdet med
lokale indsatser m.h.t. at understøtte elevernes læsefærdigheder.
En skoleafdeling har Internationalt samarbejde, der udmøntes i Comenius Projektet: The Power of
Feedback og i NordPlus. Projekterne giver således mulighed for at udvikle elevernes interkulturelle
kompetence, idet eleverne åbner deres øjne for verden, mødes med elever fra andre lande såvel virtuelt
som reelt og sammen skabe et fælles læringsmiljø i bl.a. onlinebaseret projekt, der kan have forskelligt
fokus i forhold til fag og læringsmål.
Uddannelsesparathedsvurderingsredskabet har medvirket til at øge fokus på indsatsen mod fravær og
fastholdelse af frafaldstruede elever. Det har betydet, at eleverne i højere grad oplever at have værdi og
føler sig anerkendt i fællesskabet. Det har mindsket fraværet for aldersgruppen samt at eleverne oplever,
at de har fået større indflydelse og medansvar for egen uddannelsesplan. Næste skridt er at arbejde
målrettet med elevforventninger (Hattie)
Legepatrulje kører på 3. år.
I en skoleafdeling styrkes faglighed af, at medarbejderne i stor udstrækning er både i almen og i
specialskolen. Det giver øget læring og styrker inklusionen i begge skoletilbud. Der er også på denne
afdeling legepatruljer, hvor de store elever fra specialeklasserækken er de ansvarlige for at aktivere
eleverne fra hele skolen.
På skoleafdelingen med trivselsteam arbejdes for at klasserummet er et læringsrum. Læreren/pædagogen
kan få hjælp til at skabe et godt undervisningsmiljø, og børnene skal opleve, at de voksne har tid til
individuelle behov. Trivselsteamet er koordinator på indsats og synliggørelse af de interne kompetencer i
huset.
Indsatser: Individuelle samtaler, gruppesamtaler, forældrecoaching, Kognitiv-affektiv træning med
børnegrupper, kollegial sparring omkring trivselsaktiviteter, klasseledelse og undervisnings-strukturer.
Desuden er der en akuttelefon som kan anvendes, hvis klassen som læringsrum er truet – eller et barn har
et særligt behov for voksentid.
Der er fokus på elevinddragelsen gennem elevråd og frikvartersaktiviteter, hvor børnene er tovholdere.
Der arbejdes med læreplan for rettigheder og pligter.
SFO
Derudover arbejdes med frikvartersprojekt for børn, som har det svært uden for undervisningen.
Legepatrulje, AKT indsats ad hoc – f.eks. i pigegrupper. Projekt for førskolebørn ift. inklusion, trivsel og
skoleparathed, DGI certificeret uddannede pædagoger betyder mere bevægelse i skole og SFO.
En SFO-afdeling styrkes i inklusionen ved bl.a. at SFO 2 af børnene går ned i børnehaven hver uge og leger
med de kommende førskolebørn. I SFO´en arbejdes generelt med forpligtende fællesskaber, hvilket vil sige,
at børnene skal have oplevelsen af at kunne bidrage og føle sig vigtig i dette og samtidig kunne nyde af
41
fællesskabet.
Der er aktiviteter, som styrker børnenes læring indenfor sociale færdigheder, indenfor bevægelse og faglige
temaer bl.a. med naturen som læringsrum, konkret inddrager vi børnene i planlægning af aktiviteter. Der
evalueres ved hjælp af fx feed-forward og feed-back til det enkelte barn og til gruppen som helhed.
En SFO-afdeling arbejder i SFO-regi med inddragelse af lokalsamfundet via samarbejde med
idrætsforeninger og billedskole. Igennem dette samarbejde styrkes kendskabet til foreningslivet, og der
udvikles kompetencer både hos børn og personale, som kan videreføres og medinddrages i skoledagen og
SFO.
SFO deltager også i turneringer og større arrangementer f.eks. fodboldturnerringer og rollespil med andre
institutioner og foreninger i omegnen. Gennem dette styrkes børnenes interne fællesskab og oplevelse af
betydning i egen gruppe. Derudover dannes relationer til det omkringliggende samfund.
I en SFO-afdeling kommer de kommende skolebørn på besøg en gang om ugen fra august måned og frem til
maj, hvor de starter i førskole. Børnehaven deltager også til morgensang en gang om ugen.
Derved får de kommende elever kendskab til SFO og skole og lærer både børn og voksne at kende, og
derved lettes overgang fra børnehave til skole.
Derudover sættes forskellige aktiviteter i gang på tværs af årgange, bl.a. DGI, lege, kreative processer
omkring malerprojekter og andet. Hallen, multibanen og udendørs område er hver dag områder, hvor børn
fra 0.kl til 6. kl. har fælles aktiviteter.
I en SFO-afdeling arbejdes der med en tidlig kontakt i forhold til at sikre en god overgang fra børnehave til
SFO/Skole. Processen er opdelt i 6 faser. 1. Kontakt på ledelsesplan i forhold til planlægning af processen. 2.
kontakt på medarbejderplan i forhold til detailplanlægning. 3. Informationsfasen, hvor relevante
informationer i forhold til overgangen planlægges, sådan at den viden, der er, i børnehaven omkring
børnegruppen og det enkelte barn, bliver givet videre til SFO. Her aftales møder og samtaler med
forældrene. 4. Besøgsfasen, hvor de aftalte besøg i hhv. børnehave og SFO gennemføres. Formål er at øge
børnenes kendskab til SFO og medarbejdernes kendskab til børnene. 5. Før-SFO opstart, hvor børnene
opstarter i SFO pr. 1. maj og frem til sommerferien. Her er der en medarbejder fra børnehaven, som
midlertidigt overflyttes til SFO i 3 mdr. for at sikre bedst mulig overgang. 6. Medarbejder, der er udlånt fra
børnehaven til SFO, tager sin viden med sig hjem til børnehaven. Derved styrkes kendskabet ti,l hvilke
kompetencer børnene skal have med sig fra børnehave til SFO. Processen evalueres løbende.
Derudover samarbejdes der med den lokale idrætsforening i forhold til særlige aktiviteter i SFO tiden. F.eks.
at en SFO deltager i samtlige fælles arrangementer for SFOere i Holbæk kommune. Her kan nævnes
Floorball turnering for SFOere, Børnestafetten i forbindelse med Træskibsfestival 2013, og SFO-cuppen
2014 i Vipperød. Børnene i SFO 2 tager stor del i planlægningen af aktiviteterne i SFO 2 gennem deres
medbestemmelse.
42
Løbende evaluering
Det overordnede sigte er at kunne følge den enkelte elevs læringsprogression og udbytte.
Der anvendes som minimum standardiserede diagnostiske test i dansk og i matematik samt nationale tests.
Testene benyttes til at konstatere elevens faglige udbytte og læringsprogression
Testene bruges i lærerens fortsatte tilrettelæggelse af undervisningen med henblik på yderligere
undervisningsdifferentiering og styrker lærerens mulighed for dokumentation i forhold til elever og
forældre med henblik på udarbejdelse af handleplaner.
Den løbende evaluering foregår i øvrigt gennem dialog:
•
Lærerens/pædagogens dialog med eleven
•
Lærerens/pædagogens dialog med forældre
•
Teammøder, lærer – lærer - pædagog
•
Ledelsens dialog med teamet med fokus på skolens/teamets evalueringskultur.
Der er udarbejdet standardskemaer i forbindelse med socialpædagogisk bistand. Disse skemaer udfyldes og
evalueres i samarbejde mellem skole og hjem.
Vokal anvendes som evalueringsværktøj til team og til dialog med elev og forældre. VOKAL er et
elevplansværktøj, der kan følge den enkelte elevs faglige og sociale udvikling ud fra de centrale
målsætninger.
I en SFO-afdeling evalueres ved børnemøder, ved individuelle samtaler, fx ved brug af billeder, tegninger
m.m.
I en SFO-afdeling evalueres projekter og aktiviteter internt og eksternt løbende på personalemøder.
Evalueringerne er skriftlige og bruges i fremadrettede projekter.
To SFO-afdelinger evaluerer aktiviteterne på personalemøder, børnemøder og med det enkelte barn.
Der afholdes 1-2 forældremøder og 2 årlige skole/hjemsamtaler suppleret med samtaler efter behov.
Elevplanen er udgangspunkt for den årlige samtale.
Det er vigtigt, at forældre:

Oplever sig anerkendt som ligeværdige samarbejdspartnere.

Er med til at fastsætte sociale mål sammen med barnet, læreren og evt. pædagogen.

Bakker op om de fastsatte mål.

Påtager sig forældrerollen.
43
Der er i år brugt VOKAL til at udarbejde elevplaner. Det har givet nogle udfordringer, da værktøjet i nogle
tilfælde ikke har været så brugbart, som det kunne ønskes.
Der er en god tradition for et tæt forældresamarbejde. Der er løbende dialog både via Skoleintra, telefon
og ved personlig kontakt, når vi møder forældrene.
En afdeling har arbejdet med det inkluderende forældrefællesskab. Arbejdet fortsættes gennem strukturen
med klasse-forældreråd og repræsentanter for disse i afdelingsforældreråd. Trivselsteam er ligeledes en del
af dette forældreråd, med henblik på at udvikle klassernes forældreråd. Skoleåret startes med et fælles
forældremøde den første aften og herefter et kursus for forældrerødderne. Der er noteret 100 %
tilstedeværelse til forældremøder i de to yngste klasser. Her startede forældresamarbejdet allerede i
børnehaven, hvor skole inviterede til forældremøder og klasseråd dannedes inden skolestarten. Der er
desuden noteret en fremgang i fremmøde i enkelte andre klasser.
Sociale arrangementer, forældremøder og samtaler afvikles efter behov. I samtalen er der fokus på
dialogen! I 1. klasse tager lærerne på hjemmebesøg.
I en SFO-afdeling er man dagligt i kontakt med forældrene, enten telefonisk, eller fysisk når de afhenter
børn. Forældrene inddrages ved konflikter mellem børnene, for at skabe tryghed hos børnene, ved at de
ser, at personale og forældre samarbejder om at skabe optimale betingelser, for at børnene kan udvikle
ansvarsfølelse for egen handling og adfærd, og dermed opnå inklusion i sociale sammenhænge. Positive
fortællinger om børnene som det bærende i dialogen, både i dagligdagen og til møder m.m.
I en SFO vægtes det daglige møde med forældre, da det har stor betydning for barnets trivsel. Forældrene
inddrages i det enkelte barns trivsel. Det gode samarbejde med forældrene opleves af børnene og viser, at
vi inkluderer både forældre og børn.
I en SFO vægtes samarbejdet med forældrene højt. Der er jævnlige samtaler med forældrene omkring det
enkelte barns trivsel. Derved sikres et godt fundament for samarbejde. Vi holder samtaler med forældrene i
forhold til der, hvor det er vigtigt for barnets trivsel.
Synlig Læring
Digitalisering
44
Fælles uddannelse af lærere og pædagoger,
vejledere og ledere, der fokuserer på følgende
temaer:
● Hvad viser de nyeste forskning
● Effektive teammøder og samarbejde
● Tydelige mål, evaluering og feedback
● Den gode undervisning
● Opsamling og perspektivering
Fælles metode/system til opsætning af mål for
både underviser og elever:
● Feedforward, feedback
● Evaluering
● Tydelighed og struktur i undervisningen
● Tydelige mål
● Evaluering som en del af
undervisningen - praksisværktøjer.
● Involvere eleven i egen praksis
● Fokus på progression
● Udvikling af VOKAL
Kommunikationsstrategi omkring effekten og
metoden til ”synlig læring” på
Elverdamsskolen:
● Til ansatte
● Til elever
● Til forældre
Understøttelse af implementeringen af synlig
læring:
● Ledelsen via fastlagt spørgeskema til
MUS, TUS, skolevandring
● Alle vejlederne (HEADS) via særlig fokus
i observationsskema
● Til alle afdelinger købes der et antal
bøger ”Den gode vurderingspraksis”.
● IT-head laver oplæg på alle afdelinger
omkring forskellige redskaber, der
fremmer synlig læring, herunder flipped
Classroom.
●
Vi bruger start.skolen.nu, digitale læremidler,
spørgeskemaet formular gennem Google drev, og
Flipped Classroom. Hensigten er at:
● Der bliver udarbejdet en fælles handleplan
for lærere og pædagogerne på
Elverdamsskolen. Handleplanen udarbejdes
af Læringscentret.
● Start.skolen.nu benyttes af ledelse,
personale og elever til kommunikation og i
læringsregi.
● IT-Heads holder oplæg for personalet om
digitale læremidler og Flipped Classroom
● IT-Heads bliver tovholder for
Mediepatruljen
● Ledelsen informerer forældrene via infobrev om digitaliseringsstrategien.
● Lærere og pædagoger får en fælles
indføring i, hvordan der kan arbejdes med
Flipped Classroom
● Spørgeskemaet-formular knyttes til Synlig
Læring og benyttes til understøttelse af
lærernes og pædagogernes
undervisningsplanlægning
● der sker en videndeling på fagmøder,
afdelingsmøder, i teams og til forældrene
via eleverne
● At eleverne har mulighed for BOYD* m.h.p.
at flest mulige kan arbejde med
digitalisering
Kommunikationsstrategi omkring metoden til
”digitalisering” på Elverdamsskolen. Hvordan sikrer
vi den? Hensigten er at:
● Orientere om strategien og praksistiltag på
første forældremøder i det nye skoleår.
● Orientere om strategien og vise
praksistiltag for forældrene, der vil blive
indbudt til forældreeftermiddag i
temaugerne 41 og 44 i anledning af
Folkeskolens 200 års jubilæum
● der bliver oprettet en videokanal, hvor der
ugentligt vises nyt fra skolen
● Hvordan kommer det ud til forældrene?
Understøttelse af implementeringen af
digitaliseringen. Hensigten er at:
● It-heads får til opgave at understøtte
lærere, pædagoger og elever i opfyldelse af
de opstillede mål
45
●
●
Følge op med spørgeskemaer til personalet
med det formål at justere indsats og tiltag
Følge op ved på MUS og TUS samt
skolevandring
BOYD* : betyder at eleverne kan medbringe deres
egen pc eller tablet.
Skolebestyrelsen sætter stor pris på den gensidige tillid og stemning mellem børn, forældre
og personale. Det giver en god trivsel. Det glæder os ligeledes at se det forholdsvis lave
sygefravær blandt lærere.
Vi bemærker, at der er store forskelle afdelingerne imellem, hvor ikke alle kan tilskrives de
lokale og kulturelle omgivelser. Bl.a. ses en stor forskel på fordelingen af elev pc'er samt
registreringen af elevfravær. Det ses at især SFO afdelingerne er stærke og stabile enheder,
dog med meget stor forskellighed. Bestyrelsen er optaget af videndeling og ensartethed, hvor
det giver mening.
Det glæder bestyrelsen at se det store fremskridt i karaktergennemsnittet.
Tanja Lange
formand
46
Tornvedskolen
Skoleleder: Finn Martensen
Afdeling Jyderup
Holbækvej 108
4450 Jyderup
Daglig leder: Per Gjerrild
Afdeling Kildebjerg
Skamstrupvej 18
4440 Mørkøv
Daglig leder: Jacob Plambeck
47
Rammebetingelser
afd.
Jyderup
Tornvedskolen
Antal klassetrin
10
0
afd.
Kildebjerg
10
10
0
0
2 til 3
1 til 2
468
403
31
21
10
40
21
19
21,8
22,3
21,2
11,9
11,7
12,2
6,2
6,8
5,5
Antal spor
Antal elever


heraf tosprogede
871
0
Normalklasser i alt

heraf sygefravær
4,0
4,0
4,0

1,4
1,4
1,3

0,8
1,4
0,1
84
44
40
82
16
66
244
144
100
Regnskab 2013
kr.
36.268.601
Udgift pr. elev
kr.
43.126
kr.
2.270
5,30
6.541
0
0
60,1
29,1
31
35,9
34,8
36,9
0,04
4,99
5,67
4,38
100
100
100
100
100
100
100
100
20
20
20
48
Resultater
Tornvedskolen
Holbæk
Tornvedskolen kommune
Fag
2012/13
2013/14
2013/14
Dansk, læsning
6,3
6
6,0
Dansk, retskrivning
5,8
5,2
5,5
Dansk, skriftlig
6,5
7
6,6
Dansk, mundtlig
7,1
6,6
7,3
Engelsk, mundtlig
Matematik,
Færdighedsregning
Matematik,
Problemløsning
Fysik/kemi,
Praktisk/mundtlig
7,5
7,8
7,4
6,3
5,8
5,7
5,5
4,8
5,2
6,2
6
6,4
Gennemsnit
6,4
6,2
6,2
Følgende funktioner varetages af kompetencecentret I forhold til det aktuelle behov:
• Fagspecifik specialpædagogisk bistand og rådgivningen gennem ansat socialrådgiver til elever og
forældre
• Faglige kurser med holddannelse, herunder forebyggende specialpædagogisk bistand i læsning
• AKT. Der udføres projekter i klasserne samt rådgivning af forældre ved hjemmebesøg
• Dansk som andetsprog
• Konsultativ bistand i forhold til lærerteams
Tornvedskolen har oprettet inklusionsprojekterne ”Tanken og X klassen”, som en del af den
specialpædagogiske bistand samt inklusionen
49
Formål:
At støtte elevens klasseteam i at inkludere elever med behov for specialpædagogisk bistand i det
lokale skoletilbud. Det bærende princip i den pædagogiske bistand er hurtig afklaring gennem
netværksmøder i skolens kompetencecenter, hvor relevante personer mødes (psykolog,
socialrådgiver, SSP, AKT personer, lærere, pædagoger )
Målgruppe:
Elever fra 1. – 9. klasse
Organisering inklusionsprojekterne
Tilbuddene gives i varierende længde i både daglig tid og periode.
De første uger er eleven til stede dagligt, således at lærere, pædagoger og elever har mulighed for
at danne en god relation. Eleverne er efterfølgende fortsat tilknyttet stamklassen, hvor eleven har
”samtimer” i det omfang, det er muligt. I inklusionsprojekterne inddeles fortrinsvis i grupper efter
alder og klassetrin.
Tilbuddene har en særlig bemanding med både lærere og pædagoger.
Principperne for den specialpædagogiske bistand er i skoleåret 13.14 forsøgt afstemt mellem
Kildebjerg – og Jyderup afdelingerne på Tornvedskolen.
Der arbejdes med anerkendende pædagogik og relations pædagogik. Der arbejdes på at bibringe
eleverne selvværd samt at give dem individuelle faglige færdigheder. Der arbejdes konstant for at
eleverne kan vende tilbage til deres hjemklasse på fuld tid.
bistand
Teamet fastsætter individuelle faglige og sociale mål for elever, der ydes specialpædagogisk
bistand. Målene tilstræbes at svare til det potentiale, som eleverne vurderes til at have på det
aktuelle tidspunkt.
Det tilstræbes at yde en bistand således, at eleverne når de Fælles mål i fagene. Det er dog ikke
alle elever, der har potentiale til det.
Der arbejdes på, at eleverne benytter IT som redskab i den daglige undervisning, men det er ikke
alle, der profiterer af denne mulighed. For nogle af eleverne gælder det, at de føler sig anderledes,
når de skal bruge IT som dagligt redskab til læsning. Med fokus på IT i undervisningen håber vi, at
det for alle elever bliver mere naturligt og dermed giver bedre mulighede for læring, uanset faglig
formåen.
Vi skal – i samarbejde med forældrene – forsøge at motivere elever til at bruge IT støttet læsning
50
samt i øvrigt anvende IT i undervisningen
Det er nødvendigt fortsat at arbejde for at udvikle og effektivisere området – specielt med henblik
på inklusion i det daglige fællesskab. Med omlægningen af specialundervisningsindsatsen og
udlægningen af de økonomiske midler til elever med særlige behov, er der et skærpet fokus på
anvendelsen af IT samt behov for en højere grad af undervisningsdifferentiering
Gennemføres både som hold – og som individuel undervisning. Med vægt på den tidlige indsats.
I Helhedsskolen varetager pædagogerne sproglig træning af tosprogede elever på mindre hold.
Her trænes også udtale.
Det kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er tale om undervisning i dansk 2 eller
specialpædagogisk bistand, da nogle af elevernes sproglige beredskab og fundament er en
barriere for den videre faglige udvikling.
Mange af vores tosprogede elever klarer sig på lige fod med etnisk danske elever. Ved forrige
afgangsprøve klarede flere af eleverne afgangsprøveresultater i top. Flere af vore elever har dog
væsentlige problemstillinger. Fælles for eleverne er, at de kommer fra få familier, hvor det
sproglige beredskab i familien ikke er tilstrækkeligt til at stimulere og udvikle børnenes sproglige
kompetencer. Ligeledes udvises sociale problemstillinger. Den faglige udvikling vanskeliggøres af,
at familiens – og dermed også elevens sproglige fundament er utilstrækkeligt.
Vi samarbejder med SSP-konsulent, UU-vejleder, socialrådgiver og medarbejdere fra Familiecenter
Holbæk om en koordineret indsats på området, idet de sproglige og sociale problemstillinger har
sammenhæng.
Området bør have særlig opmærksomhed.
Projekt fremtidens Folkeskole har i indeværende skoleår sat sit præg på Tornvedskolens
pædagogiske processer. En total udskiftning i lederteamet har nødvendiggjort en ”ny begyndelse”,
hvor de pædagogiske processer, principper og aftaler har været sat under ”lup” og løbende blevet
drøftet. Det har derfor i høj grad været det fremadskuende i Tornvedskolens udviklingsplan, der
har sat dagsordenen. Udviklingsplanen og de fire indsatsområder har dog i væsentlig grad sat
retning for den pædagogiske udvikling. I samarbejde med skolebestyrelsen er iværksat og
revideret aftaler, principper og besluttet et værdisæt ”hvorunder” Tornvedskolens pædagogiske
51
processer foregår. Et værdigrundlag er udformet. ”Glæde, ansvar og faglighed i fællesskab, er
grundstenen i Tornvedskolens pædagogiske arbejde.
I indeværende år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser,
konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor Tornvedskolen selv har defineret, hvilke indsatser
der bedst understøtter de 4 centrale målsætninger. Der er således en naturlig forbindelse mellem
lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret 13/14 har Tornvedskolens udvalgte aktiviteter og
initiativer været:
Inklusion
- Fælles møde om Holbæks inklusionsgrundlag
- Reorganisering af brug af resurser
- Reorganisering af udslusningsforløb
- Årsplaner, mål, veje og løbende evaluering
- Arbejde med klasserumsledelse
- 2 refleksive teamsamtaler
- kursusdeltagelse
Faglighed
- Fælles møde om Holbæks læsepolitik –og strategiplan
- Gennemførelse af faglig læsning i alle fag
- Læsebånd på 4. – og 5. årgang med rådgivning fra Læse-Tek
Trivsel
- Fælles møde om trivsel og inklusion
- Udarbejdelse af fælles trivselspolitik for Tornvedskolen
- Gennemførelse af elevkurser, aktiviteter med fokus på leg og bevægelse
- Videndeling
- Styrkelse af elevrådsarbejde
Uddannelsesparathed
-
Styrkelse af arbejdet med uddannelsesparat.dk
Samarbejde på tværs om elever i problemer
Øget læseindsats
Inddragelse af IT som dagligt redskab
Hvad er gennemført?
Inklusionsområdet:
 Der er igangsat inklusionsprojekter
 Der er udlagt midler på specialundervisningsområdet
52


Der er oprettet et kompetencecenter der understøtter lærere og pædagoger i
inklusionsarbejdet
Der arbejdes med klasseledelse med igangsætning af projekter og observationer i klasserne
Faglighed:
 Der er udformet en læsepolitik
 Der er påbegyndt faglig læsning i fagene
 Der er uddannet læsevejleder
 Der har været igangsat Læseprojekter på mellemtrinnet
 Der har været IT baseret forsøgsundervisning i flere fag
Trivsel:
 Der er udarbejdet en trivselspolitik
 Der er igangsat legepatruljer
 Der er igangsat trivselsfremmende aktiviteter i klasserne for at imødegå mobning
 Der er udført trivselsmålinger i klasserne
Uddannelsesparathed:
 Der er sket en styrkelse af netværkssamarbejdet lokalt vedr. elever i problemer
 Indførelse af Vokal og uddannelsesparathed.dk
 Styrkelse af IT understøttet undervisning.
Løbende evaluering
Tornvedskolens to afdelinger har fra tiden som selvstændige skoler haft forskellige værktøjer til
evaluering. I lærer/pæd. samarbejdet har været anvendt forskellige værktøjer, bl.a. SMITTE
modellen.
Den enkelte lærer i fagene udarbejder årsplaner, hvoraf fremgår periodiske mål. Målene er udtryk
for progression frem mod Fælles mål for fagene.
Der gennemføres lokale test i henhold til testplan og plan for afholdelse af nationale test.
Der afholdes klassekonferencer efter hver test med henblik på afdækning af samt udarbejdelse af
individuel mål- og handleplan for de elever, der har behov for det. Ledelsen indkalder til - og
deltager i en konference årligt på årgangene.
Teamet evaluerer løbende elevens udbytte af skolegangen i henhold til målene i årsplanen og
resultater af lokale - og Nationale test. Forskelligt materiale anvendes bl.a. Dafolos
elevprofilberegner. Der afholdes løbende elevsamtaler for målfastsætning og evaluering af
undervisningen især fra 6.klassetrin.
53
Lærere og pædagoger afholder planlægnings- og evalueringsmøder i henhold til nedenstående:
0.-5. klasse – et ugentligt møde a 1 time. Lærere og pædagoger (i Helhedsskolen) fastsætter
individuelle faglige og sociale mål for de elever, der er aktuelle.
6.-9. klasse – typisk 1 månedligt møde a 1,5 timer
SFO1 og – 2 har udarbejdet pædagogiske læreplaner. Disse understøttes af forløb og aktiviteter.
Som afslutning på hvert forløb evalueres om målene i læreplanen er opfyldt for børnene
På baggrund af den nye skolereform er der taget ”tilløb til”, at samarbejdet ml. skole og hjem kan
antage en anderledes karakter.
Tornvedskolen to afdelinger har fra tiden som selvstændige skoler haft forskellige vedtagne
principper for forældresamarbejde. Nedenstående udmøntning af principper har i skoleåret 13/14
været de bærende elemeter i forældresamarbejdet. Med den nye skolebestyrelses tiltræden vil
samarbejdet mellem hjem og skole være det første område, der medgives opmærksomhed.
Udmøntning af principperne for skole/hjem samarbejdet:








Der afholdes to forældremøder pr. år pr. klasse. I forældremøderne deltager foruden
klasselæreren en eller flere lærere, der er tilknyttet klassen.
For at give lærerne den bedste indsigt i barnets hverdag kan den første forældresamtale i
1. klasse tilbydes som hjemmebesøg. Forældrene kan fravælge hjemmebesøget og i stedet
afholdes samtalen på skolen.
Skoleledelsen deltager i det første forældremøde i børnehaveklassen. Her orienterer
skoleledelsen om de regler og normer, man ønsker skal være kendetegnende for skolens
daglige virke.
For at sikre medindflydelse på forældremødet og andre sociale arrangementer i klassen
vælges et klasseforældreråd for et år ad gangen, med bl.a. den opgave at støtte det sociale
arbejde i klassen.
Alle tilbydes mindst 2 individuelle samtaler pr. barn/pr. år. I samtalerne deltager ud over
klasselæreren en eller to andre lærere fra klassen. Lærerne aftaler indbyrdes hvilke lærere,
der skal deltage i samtalerne.
Sammen med indbydelsen til forældresamtalen sendes et forberedelsesskema til hjemmet.
Skemaet skal sikre, at elever og forældre får mulighed for at gennemtænke hele elevens
øjeblikkelige skolesituation. Skemaet udarbejdes af klassens lærere
På baggrund af forberedelsesskemaet har klasselæreren en samtale med eleven inden
forældresamtalen. Under denne samtale formuleres mål for elevens videre skolegang.
Disse mål drøftes til forældresamtalerne.
Alle elever i overbygningen modtager 3 gange årligt et meddelelsesblad, hvori deres
standpunkt i de forskellige fag er bedømt efter 12 skalaen.
54
Herudover har nedenstående ”iagttagelser” været anvendt:
• Holder forældrene orienteret om klassens mål i de enkelte fag
• Orienterer forældrene om elevens faglige og sociale udbytte af skolegangen
• Inddrager elever og forældre i fastsættelse af individuelle mål for de elever, der har
behov for det
• Holder forældrene løbende orienteret om skolens/klassens samværsregler og andre
aftaler
• Orienterer forældrene om episoder og begivenheder, der har betydning for elevens
trivsel og om ændring i elevens adfærd, som giver anledning til anerkendelse eller
bekymring
• Inddrager elever og forældre i drøftelser, hvis samværsreglerne overtrædes
(individuelt/ klassevis)
• Giver muligheder for at klassens forældre kan lære hinanden og klassens nærmeste
medarbejdere at kende
• Giver muligheder for pædagogiske og sociale drøftelser mellem forældre og
medarbejdere og mellem forældrene indbyrdes
• Giver muligheder for uformelt samvær mellem elever, forældre og medarbejdere
Værdierne i skole/hjemsamarbejdet kommer til udtryk ved at forældrene:
• Løbende følger op på skriftlige og mundtlige informationer
• Holder de aftaler, som de aftaler med skolens medarbejdere
• Deltager aktivt i skolens/klassens arrangementer
• Løbende holder klasselæreren orienteret om forhold, der har betydning for eleven, og
som klassens medarbejdere bør have kendskab til
• Går direkte til klasselærer/faglærer, når de har spørgsmål omkring undervisningen eller elevens
trivsel.
Elevplan 1 gang årligt.
På 0. – 5. årgang er der udleveret elevplan i tilknytning til 1. samtale
På 6.-9. årgang er der i skoleåret arbejdet med uddannelsesplan i tilknytning til projekt
uddannelsesparat.dk.
Synlig Læring
Digitalisering
55
Generelt på skolen opleves en "boblen" og
nysgerrig tilgang til Synlig Læring. Klassernes
tavler viser tydeligt at der er fokus på
målsætninger og forbruget af "Post it" er steget
væsentligt. Alle team på skolen er i gang med
deres egne opstillede tiltag (udarbejdet i
samarbejde med konsulent Thomas Nybo) i
forhold til at implementere Synlig Læring i
undervisningen. Der opleves at teams er ved at
begynde at tænke "Hvad skal eleverne lære?",
fremfor kun at tænke "Hvad skal eleverne lave?"
Hovedvægten af de tiltag, som 0. - 9. årgang
arbejder med i øjeblikket har fokus på
læringsmål og synliggørelse af disse for såvel
team som elever.
Hvem gør det? Alle teams arbejder med deres
egne selvvalgte fokusområde.
Afholder lokale headsmøder, hvor vi i
fællesskab arbejder på integreringen af IT i
undervisningen, IT Superkids (mediepatruljer),
caféeftermiddage for lærere, book en head,
blog med alle informationer om digitale
læremidler og andet guf, daglige ledere
informerer og opfordrer på afdelingsmøder til
brugen af de digitale platforme.
Hvem gør det? Læringscenterlederen i tæt
samarbejde med IT head samt fagheads.
Hvornår sker det? Månedlige lokale
headsmøder, IT Superkids hver uge, ca. fire
caféeftermiddage pr. halvår samt informationer
fra de daglige ledere jævnligt til
onsdagsmeddelelserne.
Hvornår sker det? Det kører i øjeblikket mellem
de to perioder, hvor der er vejledning fra
konsulenter.
Udviklingsplanen og de fire indsatsområder har i væsentlig grad sat retning for den pædagogiske
udvikling. I skolebestyrelsen er iværksat og revideret aftaler, principper og besluttet et værdisæt
”hvorunder” Tornvedskolens pædagogiske processer foregår. Et værdigrundlag er udformet. ”Glæde,
ansvar og faglighed i fællesskab”, er grundstenen i Tornvedskolens pædagogiske arbejde.
Skolebestyrelsen har gennem de udlagte midler til udviklingsarbejder i de 8 skoledistrikter,
understøttet udviklingstiltag på Tornvedskolen, som har tilgodeset både underhuset (0-5.kl) og
overhuset (6.-9.kl). Særligt kan nævnes tiltag på inklusionsområdet samt fælles valgfagstiltag i
overhuset. Skolebestyrelsen betragter Tornvedskolen som en fire sporet skole med fleksible
muligheder for samarbejde mellem afdelingerne. Det, at afdelingerne er ligeværdige gør, at
samarbejdet mellem ledelse, lærere og pædagoger på tværs af afdelingerne bærer frugt, således at
Tornvedskolen fremstår som en udviklingsorienteret skole.
Generelt på skolen oplever skolebestyrelsen en "boblen" og nysgerrig tilgang til udviklingen af
Tornvedskolen. Igangsætningen af forløbet ”Synlig Læring” samt fælleskabet mellem afdelingerne har
lagt fundamentet til en skole i go udvikling på kerneopgaven, til gavn for vore elever.
Fremadrettet sættes fokus på indsatser omkring styrket faglighed- Alle elever vil blive testet i læsning,
stavning og matematik gennem nationale test eller egne skoletest.
56
Sofielundskolen
Skoleleder: Jørgen Schandorff
Afdeling Bjergmarken
Bispehøjen 2
4300 Holbæk
Daglig leder: Henrik Hansen
SFO-leder: Anne G. Hansen
Afdeling Østre
Tidemandsvej 1
4300 Holbæk
Daglig leder: Henrik Hansen
SFO-leder: Anne G. Hansen
57
Rammebetingelser
Sofielundskolen
Antal klassetrin
afd.
Bjergmark afd. Østre
10
10
7
8
8
0
3 til 5
1 til 2
1241
964
277
47
47
315
266
49
52
40
12
23,0
22,9
23,1
8,8
9,6
6,8
10
9,1
13,2
Antal spor
Antal elever


heraf tosprogede
Normalklasser i alt

heraf sygefravær
4,6
4,0
6,6

2,8
2,6
3,4

2,6
2,4
3,3
108
86
22
197
129
68
431
307
125
11.933
8.134
3.800
94,7
69,7
25
33,6
34,3
32,9
0,1
0,19
0
5,62
5,85
5,17
95,9
97,9
87,8
95
85
23,9
94
Regnskab 2013
kr.
52.184.424
Udgift pr. elev
kr.
43.706
kr.
3.037
4
3450
1750
42,4
58
Resultater
Holbæk
Sofielundskolen Sofielundskolen kommune
Fag
2012/13
2013/14
2013/14
Dansk, læsning
6,1
6
6,0
Dansk, retskrivning
5,4
5,2
5,5
Dansk, skriftlig
5,8
7,3
6,6
Dansk, mundtlig
7,7
7
7,3
Engelsk, mundtlig
Matematik,
Færdighedsregning
Matematik,
Problemløsning
Fysik/kemi,
Praktisk/mundtlig
6,8
7,8
7,4
5,7
6,5
5,7
5,2
5,5
5,2
5,9
8,1
6,4
Gennemsnit
6,1
6,7
6,2
Den specialpædagogiske bistand ydes i videst muligt omfang i elevernes normale klassemiljø og
planlægningen heraf indgår som en del af skoleårets planlægning.
Elever der får specielpædagogisk støtte får løbende vurderet deres udbytte at tilbuddet, derved
forsøges sikret, at flest muligt elever kan tilbydes optimal støtte.
Den specialpædagogiske indsats på Sofielundskolen sker efter aftale med psykolog fra
Børnekonsulentcentret, lærere, ledelse og forældre og udmøntes indenfor følgende områder:





Læsning
AKT
Familieklassen
Specialklasser
Stjerneskuddet (S-klassen)
Indsatsen indenfor læsning sker indenfor følgende områder:
- Daglig læsning i læsebånd
- Faglig læsning – aktionsforløb
59
- Læsekonferencer
- Opdagende skrivning (med eller uden it-støtte)
- Læseteknologi for alle
Indsatsen indenfor AKT:
AKT-lærere og vejlederne giver sparring til kollegaer og støtter indsatsen i klasserne i
tidsafgrænsede forløb.
Indsatsen i Familieklassen:
Forældre og elever tilbydes hjælp og støtte via ”kurser” på 2x3 timer ugentligt i mindst 6
sammenhængende uger. Der arbejdes med konkret mål og scoreskemaer i samarbejde med
teamet omkring eleven.
Indsatsen indenfor specialklasserækken:
Det overordnede formål er at knytte flest mulige børn med generelle indlæringsvanskeligheder til
den almindelige folkeskole.
Formålet med specialklasserne er, at der via individuelt tilrettelagt undervisning og et tæt
samarbejde mellem hjem, skole og fritidstilbud gives et helhedstilbud, der sikrer optimal udvikling
fagligt, personligt og socialt.
Målgruppen er børn med generelle indlæringsvanskeligheder, som ikke i tilstrækkelig grad
profiterer af at modtage undervisning i et alment tilbud.
Specialklasserne er placeret i hhv. indskolings-, mellemtrins- og udskolingsafdeling, og de
undervises af personale, som også underviser elever i det almene område, og som indgår i
teamsamarbejdet med det øvrige personale på skolen.
Specialklasserne deltager i fællesskabet i afdelingen/årgangen i det omfang det giver mening,
ligesom der er samarbejde mellem klasser om temaer og/eller elever.
Indsatsen inden for Stjerneskuddet:
Elever med behov for særligt tilrettelagt undervisning inkluderes i den almindelige folkeskole
gennem gradvis udslusning til stamklassen i så stort omfang, som det er muligt for den enkelte.
Målgruppen er normalt begavede børn med ADHD eller ADHD-lignende udfordringer. Børn der har
svært ved at skabe strukturer og aflæse de sociale koder; der har brug for et miljø, hvor læreren
skaber struktur og forudsigelighed, sætter tydelige rammer og regler. Gennem særlig tilrettelagt
træning og undervisning indlæres social adfærd, og der skabes tilpas faglig udfordring for den
enkelte elev.
Dagligdagen er struktureret med genkendelige rutiner i undervisningen i alle skolens fag.
Forældresamarbejdet sker i samarbejde mellem teamet i Stjerneskuddet, stamklassens team og
skolens ledelse. Der arbejdes med læringsmål for det enkelte elev.
Elevgruppen råder over egne lokaler, hvor holddelingen sker i relevante, mindre fællesskaber.
60
bistand
Vi arbejder fortsat ud fra konteksten: Vi gør det, vi ved virker.
Vi arbejder strategisk og systematisk med udfordringer i barnets kontekst. Det pædagogiske
personale indgår i team, hvor fokus er på samarbejdende refleksioner og diskussioner om
læringsmål og effekten af egne undervisningsstrategier som forudsætninger for et inkluderende
læringsmiljø.
At den socialpædagogiske indsats er samlet på få fagpersoner understøtter udviklingen af
kompetencer og medvirker til at sikre kvaliteten og elevernes udbytte.
Der har gennem hele skoleåret været, og der er fortsat fokus på den specialpædagogiske indsats
indenfor læsning på Sofielundskolen.
Skolens læsehandleplan er således færdiggjort i skoleåret 2013/2014 og danner nu platform for
arbejdet med læseindsatsen. Indsatsen omfatter bl.a. intensive læsekurser, test, læsekonferencer
og læsevejledernes funktion og opgaver er præcis beskrevet i forhold til læsehandleplanen og
årgangsbestemte indsats. Læsehandleplanen kan findes på skolens hjemmeside.
Det vurderes at indsatsen med udarbejdelsen af læsehandleplanen er af stor værdi for elevernes
udbytte af den specialpædagogiske indsats med fokus på læsning.
På Sofielundskolen sætter vi fokus på, at udvikling af sproget spiller en central rolle i forhold til
elevernes muligheder for at klare sig godt i uddannelsessystemet.
Vi ser sprog som en dynamisk størrelse, der udvikles i den sammenhæng man er i, som en naturlig
del af faglig læring i alle fag.
Elever udvikler sproglige kompetencer ved at bruge det og ved at italesætte egen læring
(refleksion).
Indsatsen i Dansk som andet sprog tilrettelægges og udføres i sammenhæng med undervisningen i
de øvrige fag.
På Sofielundskolen, afdeling Bjergmarken vil der i skoleåret 14-15 fortsat være et team af lærere,
som understøtter at få sproget i faget ind i undervisningen.
Der vil i 2 perioder komme en fra “Sproget i Faget” ud i hver klasse. I samarbejde skal der
planlægges og udføres et forløb, hvor der er særlig fokus på sproget i fagene.
Vi benytter aktionslæring som metode til at målsætte, planlægge og evaluere.
61
Indsatsen i Dansk som andet sprog tilrettelægges og udføres i sammenhæng med undervisningen i
de øvrige fag.
Det vurderes at den systematiske brug af dialogisk læsning i børnehaveklassen og i første halvdel
af 1. kl. øger de tosprogede elevers aktive ordforråd og deres danskfaglige kompetencer i forhold
til at kunne anvende længere og mere beskrivende sætninger.
Det vurderes endvidere at Sproget i faget:
-
Fremmer et bedre læringsmiljø, så eleverne får nemmere ved at nå læringsmålene
Motiverer vores elever til selv at gå i gang med deres arbejdsopgaver
Får eleverne til at fastholde fokus i undervisningen
Får eleverne til selv at sætte ord på deres læring
Eksempler på redskaber i sproget i faget: Cooperative learning, forforståelse/stilladsering af viden,
læsestrategier, fagsprog, opbygning af ordforråd.
De pædagogiske processer tager udgangspunkt i Fremtidens Folkeskole og Sofielundskolens
udviklingsplan for 2012-2013.
Indsatsen for mere inklusion
I forhold til udviklingsplanen for 2012-2013 er der fortaget initiativer indenfor flg. områder:
-
Pædagogisk ledelse tæt på.
Den pædagogiske ledelse tæt på er udmøntet gennem øget fokus på samtale med den
enkelte medarbejder, samtaler med teamet samt pædagogisk observation med fokus på
klasseledelse og relationskompetencer herefter feedback til den enkelte lærer.
-
Aktionslæring og faglig vejledning fra skolens vejledere.
Aktionslæring og faglig vejledning fra skolens vejledere er ”sat i system” bl.a. gennem
deltagelse i uddannelsesforløb via Fremtidens Folkeskole og vedholden fokusering på
metoden fra ledelsen.
-
Aktionslæring og faglig vejledning fra eksterne konsulenter, fx fra LæseTek og
BørneSpecialCenter 2
Aktionslæring og faglig vejledning fra eksterne konsulenter er primært foregået i
62
samarbejdet med LæseTek, men der har ligeledes været gjort brug af konsulenter fra
BørneSpecialCenter 2. Udarbejdelsen af skolens læsehandleplan er foretaget med
konsulentbistand fra LæseTek.
Udover indsatser beskrevet i udviklingsplanen har vi haft fokus på output fra E-protokol.
Programmet kan give indsigt i og overblik over elevernes fremmøde – og fravær. En mere
systematisk bearbejdning af data for fremmøde vil understøtte fastholdelsen af fraværstruede
elever.
Derudover afholdes 2 årlige udskolingskonferencer med deltagelse af UU-vejleder, AKT-vejledere
og skolens ledelse.
Der er gennem året uddannet et antal ICDP-vejledere blandt skolens lærere og pædagoger.
Samarbejde mellem undervisning og SFO:
Alle klasser i helhedsskolen har tilknyttet en primærpædagog, der sammen med klassens lærere
sikrer sammenhæng mellem skole og SFO. Pædagoger støtter og deltager i undervisningen, bl.a.
ved holddeling. Dette medvirker til øgede muligheder for differentiering samt styrkede muligheder
for kontakt ml. børn og voksne.
Der er fælles teamsamarbejde omkring klasserne. Teamsamarbejdet sikrer et pædagogisk forum
for videndeling og kollegavejledning vedr. undervisning, læring og pædagogisk udvikling samt et
forum for udvikling af nye organisationsformer på tværs af klasserne.
Indsatsen for styrket faglighed
-
Vi gør det, vi ved virker.
John Hatties metaanalyse har dannet baggrund for årets skoleudviklingsaktiviteter.
Kursusaktivitet med Lene Heckmann for alle lærere og pædagoger understøtter ”vi gør det,
vi ved virker”.
-
Vi tester for at synliggøre læring. Alle elever testes i læsning, stavning og matematik
(nationale test eller skoletest). Ved klassekonferencer, med deltagelse af ledelse, lærere og
vejledere, udarbejdes individuelle handleplaner for elever med særlige udfordringer.
Forældre inddrages efterfølgende – forventningsafstemning.
-
Lærere og ledelse indgår i samskabende reflektionsrum med henblik på udviklings af
relevante undervisningsstrategier målrettet den enkelte elev.
Dette understøttes bl.a. gennem Den Kollegiale årsplan som på afd. Bjergmarken opstiller
årgangsteamets målsætning og således understøtter teamsamarbejdet.
63
-
Heads skal understøtter udvikling af tværgående fagteam bl.a. i relation til udvikling af
digitale læringsplatforme.
Beskrivelse af og forventningerne til Heads-funktionen har ikke været tydelig nok. Det har
således været svært for såvel Heads som den enkelte medarbejderne, at indtænke Headsfunktionen i det daglige arbejde. Fremadrette sikres retning på funktionen bl.a. gennem
øget tilknytning til Læringscentret.
-
Lektiehjælp til alle.
Der er tilbudt elever deltagelse i lektiecafe i SFO og Åben skole.
Udover indsatser beskrevet i udviklingsplanen skal alle skolens lærere og en stor del af
pædagogerne gennemfører et længerevarende uddannelsesforløb i ”Cooperative learning”.
Forløbet forventes afsluttet i 2014-2015.
Indsatsen for bedre trivsel
-
Skole-hjemvejlederen deltager i forældremøder/-samtaler omkring: De to-kulturelle
forældre til skolebegyndere og alle elever i socialt udsatte positioner.
-
Skole-hjemvejlederen deltager i forskellige trivselsprojekter for socialt udsatte børn, unge
og familier i Holbæk Øst-by-område (fx projekt 4300).
-
Skole-hjemvejlederen samarbejder med kollega fra Isefjordsskolen om tværgående
udfordringer i Holbæk by.
Udover indsatser beskrevet i udviklingsplanen har skolen indenfor sundhedsfremmende aktiviteter
deltaget i Sund Skole Nettet hvis formål er at fremme sundhed i folkeskolen.
Indsatsen for højere Uddannelsesparathed
-
Kontaktlæreren skal sammen med UU-vejlederen kvalificere UPV´en med henblik på
rådgivning af elev og forældre.
Uddannelsesparat.dk er benyttet som dialogværktøj ved skolehjemsamtaler og mellem
lærere og UU-vejleder.
64
Løbende evaluering
På Sofielundskolen arbejder vi strategisk og systematisk med evaluering. I praksis betyder det, at vi
har en testpolitik, der lægger vægt på, at de prøver, eleverne deltager i, bliver fulgt op af tilbud om
målrettede kurser for de elever, der har brug for særlig tilrettelagt undervisning med henblik på et
fagligt løft.
Dansk med fokus på Læsning.
I børnehaveklassen testes eleverne i august/september. Eleverne testes igen i slutningen af
skoleåret. I børnehaveklassen påbegyndes prøvesættet IL- basis. Dette fortsættes i 1. klasse.
Prøveresultater bliver efterfulgt af målrettede kurser for de elever, der har behov. I maj bliver der
ligeledes taget en ordlæsningsprøve, som vil ligge til grund for kurser i læsestrategier i 2. klasse.
I efteråret tages samme prøve i 2. klasse, hvorefter man kan iagttage, om eleverne har haft en
tilfredsstillende udvikling i læseprocessen. Eleverne testes ligeledes i efteråret med staveprøve
samt en individuel læseprøve og resultaterne drøftes på klassekonferencer. I maj testes 2.
klasserne med en ordlæsningsprøve. I juni testes 2. klasse testes med non-ord-stavning fra DVO
(Dansk Viden Center for Ordblindhed). Testens formål er at identificere de elever, som er i risiko
for dysleksi.
I efteråret 3. klasse testes alle elever igen med læsetest for at iagttage, om eleverne har haft en
god læseudvikling. I maj 3. klasse bliver eleverne testet med en klasseprøve, en
sætningslæseprøve. I slutningen af 3. klasse testes eleverne, som var i risiko for at have dysleksi
igen.
I maj 4. klasse bliver eleverne testet med en klasseprøve, en sætningslæseprøve.
I 7. klasse testes eleverne med en prøve i læsning af forskellige teksttyper.
Alle elever som modtager undervisning på mindre hold i dansk, testes individuelt en gang årligt i
læsning og/eller stavning
Matematik:
I matematik tester afdeling Bjergmarken med testen ”Mat- prøve” på 1.- 2.-5- og 7.klassetrin, i
afdeling Østre testes alle klasser med MG-prøven.
Klassekonferencer:
Evaluering og opfølgning fortsættes i samarbejde med læsevejleder på klasse- og fagkonferencer i
dansk. Resultater af de nationale test inddrages ligeledes i disse konferencer.
Individuelle elev- og udviklingsplaner:
Der udarbejdes Elevplaner for alle elever to gange årligt. På Sofielundskolen benyttes
elevplansprogrammet Uddannelsesparat.dk for elever i 7.-9. klassetrin og programmet Vokal er
65
benyttes som pilotprojekt på 4. klassetrin.
Der udarbejdes udviklingsplaner for elever i specialtilbud (Stjerneskud samt specialklasserækken)
med enkeltintegreret støtte samt afholdes statusmøder med personale og forældre. Ledelsen
deltager i teammøder og drøfter indhold og arbejde med årsplaner.
Skole/hjemsamarbejdet sker i forlængelse af principper på området.
Elevplaner indgår i skolehjemsamtaler to gange årligt og hjemsendes til forældre før samtalen.
Der afholdes 2 forældremøder årligt. Det sikres ved planlægningen, at alle klassens lærere bliver
præsenteret for forældrene. Klasselærere og pædagoger deltager normalt ved begge
forældremøder.
Elevplanen eller uddannelsesplanen er udgangspunkt for forældresamtaler. Klassens lærere og
pædagoger indkalder 2 gange årligt barn og forældre til personlig samtale, og i øvrigt efter behov.
Samtalerne organiseres, så alle klassens lærere får mulighed for at komme med deres bidrag. (ex.
ved deltagelse, åbent hus, skriftligt eller via elevplanen). På udvalgte klassetrin i overbygningen
deltager UU vejlederen. Øvrige samtaler tilbydes efter behov. Forældre til børn med særlige behov
tilbydes et udvidet skole-hjemsamarbejde.
Alle klasser benytter ugeplaner. Af ugeplanerne fremgår det, hvad klassen arbejder med i den
pågældende uge/periode. Ugeplanerne lægges på forældreintra og udleveres i papirudgave til de
forældre der ønsker det.
Der afholdes 1-2 sociale arrangementer årligt, hvor lærere og pædagoger deltager.
Arrangementerne planlægges af lærere og pædagoger evt. i samarbejde med klasserådene.
Der afholdes normalt 4 klasserådsmøder om året. Klasselæreren og primærpædagogen er fødte
medlemmer af klasserådet.
Når eleverne kommer i 7. klasse benyttes protokolprogrammet E-protokol. Herved sikres såvel
skolens overblik over elevernes fremmøde som forældrene mulighed for løbende at følge med i
elevens fremmøde.
Synlig Læring
Digitalisering
66
Synlig Læringsvejledere:
Ansættelse af IT- supporter
Der nedsættes en gruppe af interne Synlig
læringsvejleder, der er ansvarlige for at yde
sparring og vejledning af team og medarbejdere
enkeltvis. Disse er tilknyttet læringscenteret.
Opgradering af materiel
Uddannelse:
Foregår gennem IT-supporter, Head, fagudvalg,
teammøder, læringscenter, mediepatrulje og
Synlig Læringsvejledere.
Fælles kursus/aktionslæringsforløb for alle
medarbejdere
Uddannelsesforløb for alle interne Synlig
Læringsvejledere
Vejledning og sparring af team:
Alle team tilknyttes en intern Synlig
læringsvejleder der yder sparring og vejledning
til teamet
Alle team vil modtage vejledning og sparring af
en ekstern Synlig læringsvejleder
Understøttelse af implementeringen af
digitalisering:
Digitalisering i fagene:
Der sættes fokus på digitalisering gennem
udvalgte indsatsområder.
Start.skolen.nu benyttes af lærere, pædagoger
og elever i læringsregi.
VOKAL anvendes til at målfastsætte og give
feedback fra 0.-6.årgang.
Uddannelsesparat.dk anvendes som
elvplansværktøj fra 7.-9.årgang.
Ledelsen deltager løbende på teammøder med
fokus på at understøtte teamet i deres arbejde
med Synlig Læring
Digitalisering i fagene understøttes af Head og
fagudvalg
Klasserumsobservationer og sparring enkelte
medarbejdere:
Forsøg med virtuel undervisning for udvalgte
elever
Synlig Læringsvejledere foretager
klasserumsobservationer og yder kollegial
sparring.
Digital dannelse:
Ledelsen foretager klasserumsobservationer
med fokus på ”klasseledelse”,
”relationskompetence” eller ”Fagdidaktisk
læringskompetence” ud fra medarbejderens
eget valg. Efterfølgende gives sparring på
observationen.
Digital dannelse som et fast punkt på
forældremøderne i 3. og 5. årgang. SSP inviteres
til at holde et oplæg for forældrene.
Handleplan:
Kommunikationsstrategi:
Hvert team udarbejder handleplaner for deres
arbejde med Synlig Læring.
Start.skolen.nu benyttes af alle medarbejdere
til kommunikation.
Udarbejdelse af skabelon for årsplaner:
Der etableres et rum for formidling af skolens
Teamet er ansvarlig for at arbejde med elevens
digitale dannelse.
SFO er ansvarlig for at arbejde med elevens
digitale dannelse.
67
Skole-hjem-samtalerne tager som
udgangspunkt afsæt i VOKAL og UPV
Understøttelse af implementeringen:
Foregår gennem Synlig Læringsvejledere,
fagudvalg, teammøder, læringscenter og
ledelse
ugentlige læringsaktiviteter til forældrene.
IT/medieværksted i SFO
Handleplan:
Der udarbejdes en fælles handleplan for
digitalisering som beskriver tiltagene detaljeret.
Indkøb af bøger ”Den gode
undervisningspraksis” og ”Den gode time”
Digital understøttelse:
VOKAL
Upv.dk
ffm.emu.dk
Kvalitetsrapporten er drøftet og taget til efterretning.
Skolebestyrelsen kan med glæde konstatere, at karaktergennemsnittet ligger væsentlig over
gennemsnittet for Holbæk kommune. Skolebestyrelsen anerkender det store arbejde, som ledelse
og personale har ydet. Især bemærkes den øget indsats for fremadrettet at styrke
det danskfaglige, med implementering af læsehandleplan og fokus på ’sproget i faget’.
68
Isefjordskolen
Skoleleder: Mette Hunsdahl
Afdeling Holbæk
Vandtårnsvej 3
4300 Holbæk
Daglig leder: Michael Larsen
Afdeling Orø
Bygaden 50
Orø
4300 Holbæk
Daglig leder: Mai-Britt Just
69
Rammebetingelser
Isefjordskolen
Antal klassetrin
afd. Holbæk afd. Orø
10
10
7
0
0
0
2 til 4
1
600
31
174
173
1
31
28
3
20,4
21,4
10,3
9,7
10,1
5,3
7,1
7,0
7,3
Antal spor
Antal elever


heraf tosprogede
631
0
Normalklasser i alt

heraf sygefravær
3,2
3,1
3,8

2,1
2,0
3,4

1,8
1,9
0,1
56
46
10
132
131
1
202
190
12
6,7
6,9
4,7
4.849
4800
49
4.480
4480
0
Regnskab 2013
kr.
31.152.182
Udgift pr. elev
kr.
49.370
kr.
2.160
0
53,9
50,5
3,4
37,1
36,8
37,3
0,04
0,04
0
8,61
97
97
99
52
52
0
45
45
0
24
24
22
70
Resultater
Isefjordskolen
Isefjordskolen
Holbæk
kommune
Fag
2012/13
2013/14
2013/14
Dansk, læsning
5,4
5,4
6,0
Dansk, retskrivning
5,1
5,3
5,5
Dansk, skriftlig
5,7
6,6
6,6
Dansk, mundtlig
6,4
6,5
7,3
Engelsk, mundtlig
Matematik,
Færdighedsregning
Matematik,
Problemløsning
Fysik/kemi,
Praktisk/mundtlig
6,3
7,2
7,4
6,4
5,8
5,7
4,8
5,6
5,2
6,1
6,7
6,4
Gennemsnit
5,8
6,1
6,2
Den specialpædagogiske bistand gives næsten udelukkende i det almene klassemiljø, hvor evt.
ekstra ressourcer anvendes til udvikling af et inkluderende undervisningsmiljø, der understøtter
den enkelte elevs sociale og faglige udvikling så tæt på nærmiljøet som muligt. Det indebærer, at
opgaven løses enten af teamets lærere og pædagoger, eller af en af skolens fastansatte
ressourcepersoner, der tilknyttes teamet i en periode. Der tilbydes derudover særlige faglige
forløb udenfor undervisningstiden, det kan f.eks. være dysleksiundervisning, koncentrerede
kursusforløb eller strukturerede og målrettede lektiecaféer.
AKT teamet understøtter aktivt teamets arbejde med trivsel i klassen, herunder med tilbud til alle
klasser om forløb omkring ”bedre trivsel”. AKT-projektet har fokus på at understøtte børn i deres
normale kontekst.
Skolens lærings- og inklusionscenter har tilknyttet medarbejdere med særlige kompetencer
indenfor det specialpædagogiske område, og disse understøtter teamene i indsatsen. Der arbejdes
målrettet og fleksibelt med en inklusionsindsats, der fokuserer på udvikling af læringsmiljøer,
tydelige strukturer, viden om børn med særlige behov, fastholdelse af elever i skolen m.m. AKT-
71
teamet er gearet til fleksibel, hurtig, effektiv og forebyggende indsats.
Isefjordskolen har LP-tilgangen og som fælles afsæt. LP-tilgangen indebærer bl.a., at der er et
fælles fokus på arbejdet med udvikling af læringsfællesskaber og kontekst frem for fokus på
individ. Derudover understøtter den fælles CL-tilgang arbejdet, ligesom det begyndende fokus på
læringsmål og synlig læring er en fælles forståelse. Disse fælles tilgange er i løbet af året blevet
suppleret med ICDP kompetencer, som nu for alvor sættes i spil.
Der er hele året blevet arbejdet i et projekt omkring udvikling af samarbejdet med børnedistrikt
Isefjord om overgange. Her er der særligt fokus på forberedelse af og indslusning af elever med
særlige behov. Der arbejdes især med udvikling af læringsfællesskaber, der modsvarer de konkrete
børns udviklingsbehov. Der er desuden i skoleåret sat fokus på udvikling af fælles pædagogiske
tilgange i skole og dagtilbud.
Undervisningen på Isefjordskolen er struktureret i selvstyrende årgangsteam. Her tilrettelægges
undervisningen fleksibelt efter læringsbehov hos den konkrete børnegruppe. Der arbejdes på
tværs af klasser på årgangen, og her er holddeling et udbredt værktøj i arbejdet. Der arbejdes med
mange kriterier for holddeling, men i denne sammenhæng er holddelingen organiseringsformen,
også når der skal tilrettelægges specialpædagogisk indsats.
Åben skole tilbyder særlig tilrettelagt opbakning til lektier eller mindre kurser til elever med behov
for dette. Skolens øvrige lektiecafeer arbejder med målrettet indsats i samarbejde med forældre.
Skolen er i tæt samarbejde med Børnekonsulentcentret om indsatser i klasser og årgange, ligesom
der er et tæt samarbejde med skolens tilknyttede socialrådgiver om at understøtte børn og
familier bedst muligt.
bistand
Den fælles kontekstbaserede tilgang sikrer sammen med det tætte samarbejde med forældre, at
der konstant er fokus på tilpasning af kontekst og indsats, så udbyttet af indsatsen bliver optimalt.
Målet er, at vi løbende får afprøvet, om indsatsen virker – og hvis den ikke virker gør vi noget
andet.
Det fælles fokus på en inkluderende undervisningspraksis skal sikre, at færre elever ekskluderes
fra fællesskabet.
Holddelingen som organisationsform er bredt implementeret, og det giver god mulighed for at
målrette faglige forløb så alle elever udfordres på rette niveau og mødes med den rette
pædagogik.
Der er arbejdet med en meget struktureret indsats omkring læseresultater i især indskoling, og det
72
er tydeligt, at det medfører, at færre elever falder fra fagligt. Den nye læsehandleplan
implementeres nu, og det indebærer bl.a. øget fokus læsning i alle fag på alle klassetrin.
Skolen varetager dansk som andetsprog dels modtagelsesklasser og dels i almenundervisningen.
Der har i skoleåret været etableret 4 modtagelsesklasser, som et samlet kommunalt tilbud. Der
arbejdes målrettet med udvikling af sprog, faglighed og kultur. Undervisningen i modtageklasser
sker i et tæt samspil med almenklasser, og eleverne integreres hurtigst muligt i relevante
aktiviteter og undervisning på skolen.
I almenklasserne tilrettelægges indsatsen omkring dansk som andet sprog som en integreret del af
det samlede undervisningsforløb. Teamene er tillagt ressourcer til løsning af opgaven, og de
særlige indsatser kan således tilrettelægges som en del af den daglige undervisning.
Alle lærere har over en treårig periode indgået i et kompetenceløft indenfor arbejdet med
sprogudvikling i fagene. Kompetenceløftet var en del af Holbæk Kommunes integrationsstrategi.
Der er fokuseret på pædagogernes rolle i sprogarbejdet i indskoling.
Skolens skolehjemvejleder har nu i tre år arbejdet målrettet med at understøtte familier med
anden etnisk baggrund en dansk, så de familier der har behov, kan blive understøttet i hvordan de
bakker deres børn op i skolearbejde og sprogudvikling. Der har i skoleåret været særligt fokus her i
samarbejde med familiecenter.
Vi ser en fremgang indenfor denne gruppes faglige resultater, men vi har stadig en udfordring med
at sikre et høj fagligt niveau og uddannelsesparathed for en mindre del af den gruppe af elever,
som har anden etnisk baggrund end dansk. Vi ser fortsat, at især drenge i denne gruppe klarer sig
dårligere fagligt end de etnisk danske elever.
Inklusion:
Det er vores mål at udskille færre elever, og det skal ske gennem fortsat udvikling af det almene
område.
De selvstyrende team tilrettelægger inklusionsindsatsen, og i det arbejde trækker de dels på de
særlige kompetencer i skolens og lærings- og inklusionscenter, dels samarbejdes tæt med
konsulenter fra Børnekonsulentcenter. Indsatserne evalueres løbende. Vi arbejder konstant på
optimeringer af indsats og kontekst, så alle elever trives og lærer mest muligt i almenområdet. Det
fælles teamfokus på en inkluderende pædagogik, klasseledelse, relationsarbejde og
implementering af CL-strukturer understøtter ligeledes udviklingen af det inkluderende
73
læringsmiljø.
LP-modellens tilgang er fortsat det fælles afsæt for inklusionsarbejdet. Alle lærere og pædagoger
er opkvalificeret indenfor området, og LP-arbejdsformen fastholder fokus på at finde tilgange, der
virker. Der er et bredt og tværfagligt samarbejde omkring indsatser, og dette skolårs mulighed for
at have en socialrådgiver på skolen, har vist sig at være med til at kvalificere indsatsen yderligere.
Skoleårets fælles fokus på arbejde med afsæt i læringsmål understøtter inklusionsindsatsen.
Vi tilstræber altid et tæt samarbejde med forældre. Vi kan se, at dette har stor betydning for, at
især socialt svage elever trives bedre og fastholdes i almenundervisningen.
Vi oplever et behov for løbende supervision ift. Indsats omkring enkeltintegrerede elever. Dette
imødekommes til dels via vores eget AKT-team, dels i samarbejde med Børnekonsulentcenter. Ved
skolestart iværksættes forebyggende AKT-indsats i børnehaveklasser, så vi sikrer, at alle kommer
godt i gang.
Der er hele året blevet arbejdet i et projekt omkring udvikling af samarbejdet med børnedistrikt
Isefjord om overgange fra institution til skole. Her er der særligt fokus på forberedelse af og
indslusning af elever med særlige behov. Der arbejdes især med udvikling af læringsfællesskaber,
der modsvarer de konkrete børns udviklingsbehov.
Faglighed:
Målet er, at alle elever lærer mest muligt.
Der har i skoleåret året været sat fokus på ”synlig læring”, herunder arbejdet med at gøre
læringsmålene til det styrende for alle undervisningsaktiviteter.
Skolens faglige vejledere udgør tilsammen skolens læringscenterteam. I den faglige vejledning
sættes fokus på elevernes læring i alle fag, og der ydes vejledning i forhold til tilrettelæggelse af
læringsforløb. Denne indsats styrkes nu gennem implementeringen af læsehandleplanen.
Aktionslæring inddrages i disse forløb
Der er fokus på brugen af digitale undervisningsmaterialer. Vores aktuelle tekniske IT-niveau har
hidtil sat visse grænser for udfoldelsen, men skolen er nu på plads med nye lT-løsninger.
I ”Åben skole” for de ældste elever er der blevet arbejdet med faglig opbakning til alle
elevgrupper, og der arbejdes med relationsarbejdet som forudsætning for elevernes læring og
motivation.
Der har i skoleåret været engelskundervisning fra 1. klasse. Det er andet år projektet løber, og det
er tydeligt, at børnene er motiverede for faget og opnår gode resultater.
74
Trivsel:
Vi arbejder med trivsel jfr. undervisningsmiljøvurdering fra DCUM. Der iværksættes handleplaner
på baggrund af resultater af denne. Der er ikke gennemført klassescreeninger i dette skoleår, men
der arbejdes videre med handleplan.
AKT-teamet tilbyder alle klasser et forløb med ”bedre trivsel” – og de understøtter desuden andre
specifikke klasseindsatser omkring enkeltelevers eller gruppers trivsel. I dette arbejde arbejdes
med mere specifikke klassescreeninger, der afdækker problematikker, som teamet kan handle på.
Der arbejdes også her med at inddrage forældre i indsatsen for klassernes trivsel.
Uddannelsesparathed:
Vi arbejder med uddannelsesparathed med afsæt i det kommunale projekt om
uddannelsesparathedsvurdering (UPV).
Vores vurdering ar, at det efter indkøringsproblematikker fungerer tilfredsstillende og giver et
brugbart billede af elevens udvikling og motivation.
Løbende evaluering
Arbejdet med ”Synlig læring”/læringsmål indebærer nye tilgange til løbende evaluering af
undervisningen. Det netop gennemførte uddannelsesforløb for alle medarbejdere har sat fokus på
dette, og implementering af nye tilgange fortsættes i kommende skoleår.
Skolens ledelse følger sammen med de faglige vejledere klassernes resultater ved gennemførte
test. Disse følges på hovedområderne op af enten klassekonferencer eller af sparringssamtaler
med teamet, og her kan indsatser aftales.
Læsetest følges op af konferencer og opfølgende indsats fra læsevejleder og/eller læselærere.
Ledelsen deltager på klassekonferencer.
Teamene udarbejder på alle årgange årsplaner, og heraf fremgår læringsmål, aktiviteter og
evalueringsformer på klassetrinnet.
LP-modellens tilgang til evaluering anvendes løbende i bl.a. inklusionsprojekter og projekter med
fokus på udvikling af læringsmiljø.
Der arbejdes med en fleksibel tilrettelæggelse af samarbejdet mellem skole og hjem. Dette skal
give mulighed for at udvikle meningsfulde samarbejdsformer for alle grupper af forældre. Det
betyder, at det principielt er lærere, pædagoger og forældre, der i fællesskab udvikler arbejdet og
løbende afprøver nye former. Der gennemføres forskellige former for arrangementer, hvor
75
forældre informeres og inddrages i klassernes trivsel.
Vi arbejder fortsat med afdelingsråd(storklasseråd) i alle afdelinger. Her inddrages forældre fra alle
klasser i de ”nære” beslutninger om udviklingen i deres barns skole, f.eks. tilrettelæggelse af skolehjemsamarbejde, sundhed, inde/ude aftaler, kontakt ved elevfravær, aftaler om rygning,
elevplaner for aldersgruppen m.m.
På Orø er etableret et forældreråd fælles for hele enhedsinstitutionen.
Skolebestyrelsen har udarbejdet en model for samarbejdet med forældre organiseret i afdelingsråd:
Bestyrelsen ønsker at etablere et dialogforum, hvor skolens parter i fællesskab kan finde frem til de bedste
løsninger, og hvor vi finder fælles løsninger på fælles problemer. Hvor vi lytter til hinanden og deler vores
ideer. Jo flere der arbejder sammen om finde de bedste veje, jo bedre løsninger vil vi nå frem til.
Afdelingsrådene er uformelle fora, hvor det væsentligste er at sikre dialog og udvikling af ideer, der kan
forbedre hverdagen på skolen. Formålet med drøftelserne er at finde de bedste veje til løsning af vores
udfordringer, og samtidig finde ud af, hvad vi hver især kan gøre for at hjælpe til.
Kontaktpersoner fra skolebestyrelsen vil så vidt muligt deltage i møderne, og de kan derfor også ses som
sparring og inspiration til skolebestyrelsen. Der har i skoleåret været etableret 4 afdelingsråd på
Isefjordskolen.
Fra 7- til 9. klasse arbejdes med elevplaner i forlængelse af arbejdet med UPV (projekt vedr.
uddannelsesparathedsvurdering). Dette er et udviklingsprojekt, og endnu ikke evalueret.
Fra 0. til 6. klasse arbejdes med elektroniske elevplaner. Disse laves som minimum én gang årligt.
To årgange har i skoleåret arbejdet med elevplanssystemet Vokal. Som fra august 2014
implementeres fuldt ud fra 0. til 6. klasse.
Der har i skoleåret været gennemført fælles aktiviteter under overskriften ”forældre som
ressource”. Vores intention er at inddrage forældreressourcer i større omfang, og vi arbejder på at
finde veje til dette. Arbejdet fortsætter i kommende skoleår.
Synlig Læring
Digitalisering
76
Der er afholdt 1 pædagogisk arrangement med
vægt på de 6 nøglestrategier.
Hvert team har udvalgt 2-3 fokusområder, som
der arbejdes med i november, december og
januar måned.
Der er planlagt yderligere 2 arrangementer i
februar og maj måned for hele det pædagogiske
personale.
Kurser i forenklede fælles mål. Der deltager 10
lærere, der er på kursus/workshop inden for
deres fagområde. Denne viden deles ved
fagmøder.
Skolens vejledere og aktionslærere har fået
observation og sparring med udgangspunkt i
egen undervisning inden for de 6
nøglestrategier. De gennemfører efterfølgende
observation og sparring i hver 2 team.
Ledelsen overværer undervisning og deltager i
udviklingssamtaler i teamene.
I MUS samtaler drøftes synlig læring som et
særskilt punkt.
Trods den korte tid start.skolen.nu har været i
gang på skolen bruges redskabet med stor
succes og med stadig stigende brug af
dokumentdelingsmulighederne. Det opleves
både som en god måde at deltage i processer på
og som tidsbesparende.
IT inddrages til at indsamle information fra såvel
portaler som søgemaskiner. Information
systematiseres og præsenteres såvel som
skriftlige opgaver som præsentationer med
inddragelse af lyd, billeder og tekst. I mindre
sammenhænge arbejdes med programmering fx
via animationsprogrammer og robotteknologi.
Produktion af lommefilm er en integreret del af
undervisningen på de fleste årgange. IT bruges
til at understøtte oplæsning og skriftlige arbejde
med ordbogsforslagsprogrammer.
I forbindelse med budget 2015 arbejdes der med
at prioritere økonomi til indkøb af hardware.
Dette sker i samarbejde mellem ledelse og
skolebestyrelse.
Vejledere og ledelse arbejdet med observationer
IT heads har en afgørende rolle for udviklingen
og sparring regelmæssigt hen over skoleåret.
af de didaktiske tiltag. I egne team understøtter
I forhold til skoleåret 15/16 vil der efter sidste
de udviklingen, og med konkrete projekter inden
fælles arrangement d. 6/5 blive planlagt tiltag,
for deres fagområder understøtter de tiltag i
der skal understøtte implementeringen og
andre team. Dette sker løbende gennem året.
forankringen af synlig læring.
Skolen fokuserer økonomi til anskaffelse af
materialer, hvor elever i grupper kan arbejde
med programmering af enheder fx
robotteknologi.
I løbet af det næste halve år aftales rammer
for/ideer til at understøtte samarbejdet blandt
det pædagogiske personale om inddragelse af IT.
Vi indhenter statistik på brugen af
77
start.skolen.nu
Ledelsesmæssige kvalitative interview med
personaler om brugen af IT.
Ledelsesmæssige observationer af brug af IT i
læringssituationer og efterfølgende dialog.
En foreløbig evaluering af brugen af IT viser stor
tilfredshed med trådløst netværk og bærbare
elevpc’er. Pc’erne er stort set i brug hele tiden.
Bestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning.
78
Holbæk ungdomscenter (10. klasse)
Konstitueret skoleleder: Søren Moses
Gl. Ringstedvej 32
4300 Holbæk
Daglig leder: Mette Christiansen
79
Rammebetingelser
Holbæk Ungdomscenter
Antal klassetrin
2
2
Antal spor
Antal elever
283
41
heraf tosprogede
38
Normalklasser i alt
4
10,4
20
heraf sygefravær
11,8
3,6
4,6
Regnskab 2013
kr.
10.616.313
Udgift pr. elev
kr.
43.869
kr.
2.933
2
0
13.440
25,2
30,6
0
3,37
100
100
100
102
80
Resultater
Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver.
For at opnå større sammenlignelighed, og dermed en kvalificeret vurdering af elevernes faglige
kompetenceudvikling i 10.klasse, er følgende vurdering foretaget :
Karakterudvikling ved afgangsprøverne, 9. - 10. kl., 2013-14
Afgangsprøver i 10.klasse
9.klasse 10.klasse
Elevtal
Skriftlig fremstilling FSA
<5
4,4
5,5
Skriftlig fremstilling FS10
166
5,7
5,8
Mundtlig dansk FSA
8
6,1
7,1
Mundtlig dansk FS10
158
1,8
2,0
Matematiske færdigheder FSA
25
2,0
1,0
Problemløsning FSA
25
4,2
5,0
Skriftlig matematik FS10
142
5,0
5,9
Mundtlig matematik FS10
40
5,1
4,9
Engelsk skriftlig FS10
16
1,9
2,6
Engelsk mundtlig FSA
15
5,9
7,5
Engelsk mundtlig FS10
143
Tysk skriftlig FS10
<5
Tysk mundtlig FS10
<5
Fysik/kemi FSA
<5
Fysik/kemi FS10
6,1
5,4
34
Vægtet - alle prøver i 10.kl.
Alle
Ændring elever
9.kl.=100 10.klasse
1,2
125
5,5
102
6,3
116
7,1
111
2,2
50
1,2
119
5,1
118
5,2
96
6,2
137
2,5
127
7,3
4,3
3,6
4,8
89
5,1
117
Beregningerne i tabellen er foretaget med udgangspunkt i karakterstatistikken i
Uddannelsespart-dk. Alle beregninger er foretaget mellem sammenlignelige elevgrupper.
Karaktersammenligninger er ikke foretaget ved vurderingsgrundlag på under 5 elever.
Med udgangspunkt i tabellen, kan følgende tendenser iagttages:





Året i 10.klasse øger generelt set elevernes faglige kompetencegrundlag. Der er
tale om en væsentlig forbedring på 17 %.
I dansk forbedrer eleverne sig generelt – især i skriftlig fremstilling FS10, hvor
kompetenceforbedringen er på 25 %.
I matematik forbedrer FS10- eleverne både deres skriftlige- og mundtlige
kompetencer. FSA- elever opnår en pæn forbedring i matematiske færdigheder,
men klarer sig, i 10.klasse, væsentligt dårligere i problemløsning.
I mundtlig engelsk forbedrer både FS10- og FSA-eleverne sig markant
(henholdsvis 37% og 27%). I skriftlig engelsk fastholder FS10-eleverne stort set
deres faglige standpunkt ift. 9.klasse. Her er elevgrundlaget dog beskedent.
I fysik/kemi indikerer karakterudviklingen, med et fald på 11%, ikke en målbar
kompetenceudvikling for FS10-eleverne.
81


Det har ikke været muligt at foretage en statistisk kvalificeret sammenligning af
kompetenceudviklingen i skriftlig fremstilling FSA, skriftlig- og mundtlig tysk FS10
samt fysik/kemi FSA.
Karaktersammenligningen viser en tilfredsstillende udvikling af elevernes
kompetencegrundlag i løbet af 10.klasse. Udviklingen i henholdsvis matematik på
FSA- niveau og fysik/kemi FS10 kræver dog en særlig opmærksomhed i det
kommende skoleår, f. ex ift. udvikling af mere relevante undervisningsmetoder.
Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser
2013
Skole
Klasse
Uddannelsesønske
Holbæk Ungdomscenter
10. klasse
10. klasse
Total
2014
Total
Pct.
Total
Pct.
Erhvervsuddannelser
84
42,0 %
90
41,9 %
Gymnasiale
uddannelser
98
49,0 %
115
53,5 %
Individuelle
uddannelser
0
0,0 %
0
0%
Andet
18
9,0 %
10
4,6 %
200
215
På 10. klassecentret er den specialpædagogiske bistand integreret i den profilopdelte undervisning
og det individuelle undervisningstilbud, herunder vejledningen fra læsefunktionslærer og
funktionslærer for 2-kulturelle.
Ydermere har kontaktlærerfunktionen en central rolle i elevens personlige, sociale og faglige
udvikling.
bistand
Vores elevundersøgelse viser, at kontaktlærerfunktionen er en væsentlig faktor for elevernes
trivsel samt personlige og sociale udvikling.
82
På 10. klassecentret tilbydes faget ”2 sprog - en udfordring” – et fag som støtter op om elevernes
10. klasseforløb og uddannelsesvalg. Derudover har vi en Funktionslærer for 2-kulturelle.
I Ungdomsklassen indgår dansk som andet sprog individuelt efter behov, når den enkelte elevs
forløb i Ungdomsklassen tilrettelægges.
Især de uledsagede unge har profiteret af undervisningen, da den har klædt dem bedre på til at
fuldføre deres 10. klasse.
Læringsmiljøet på 10. klassecentret muliggør inklusion af samtlige elever. Den individuelle
skemalægning, brugen af profilopdelt undervisning samt brugen af individuelle ordninger (i blok I)
til elever med særlige udfordringer understøtter inklusionsprocessen.
Forbedringen af karaktersnittene for eleverne i 10.klasse dokumenterer, at den benyttede måde
at organisere undervisningen på generelt set understøtter elevernes faglige kompetenceudvikling.
Størrelsen af elevfraværet udgør en vigtig indikation på, hvor godt eleverne inkluderes. Ikke
mindst trivslen blandt de frafaldstruede elever, en elevgruppe der gennem de seneste skoleår har
været voksende, kræver en yderligere kvalificering og målretning af indsatsen.
Elevfraværet 10. klasse
2013/2014
Fraværstal for 10.klasse
19,9
Elevfraværsdage (gennemsnit pr. elev)
11,7
Heraf sygefravær
3,5
Heraf ulovligt fravær
4,7
Heraf lederbevilget fravær
Fraværstal er beregnet med udgangspunkt i fraværsstatistikken, efter aktuel
opgørelsesmetode, i E-protokol.
2012/2013
18,1
11,1
3,0
4,0
Sammenlignet med 2013/14 har fraværsniveauet været stigende. Det samlede fravær på 10.
klassecentret er nu på 13,5 % mod 12,3 % i 2012/13.
Opgørelsen af elevfraværet viser at der, til trods for det øgede fokus på elevernes fremmøde, ikke
er opnået den forventede effekt af indsatsen. Der bliver kontinuerligt flere elever med et større
behov for udvikling af fremmødekompetencer i 10.klasse.
Udviklingen af elevernes fremmødekompetencer vil fortsat udgøre et centralt indsatsområde i
skoleåret 2014/15.
83
Udfordringen ift. udviklingen af et bedre fremmøde er voksende. Erfaringerne fra de seneste års
indsats har vist, at et større fokus - med en tidligere, mere systematisk og vedholdende indsats –
vil blive nødvendigt for at opnå en positiv udvikling i det kommende skoleår.
Undervisningsmiljøet og elevernes trivsel
Blandt eleverne på 10. klassecentret udarbejdes årligt en større elevtilfredshedsundersøgelse som
bl.a. danner baggrund for næste skoleårs planlægning. Eleverne udrykker en stor, generel
tilfredshed med året i 10. klasse, ikke mindst mht. den profilopdelte undervisning samt
kontaktlærerfunktionen.
Eleverne i Ungdomsklassen er fordelt i syv grupper med hver deres kontaktlærer. Kontaktlæreren
varetager det tætte forældresamarbejde, og det daglige arbejde med at skabe god trivsel for alle
elever. De ansatte i Ungdomsklassen har hele tiden for øje, at de skal være inkluderende og skabe
et miljø, hvor hver enkelt elev føler sig godt tilpas og fagligt udfordret.
Der er stor fokus på sundhedsfremmende initiativer, bl.a. er der lagt 3 timers motion om ugen i
skemaet, og derudover kan eleverne vælge idræt som valgfag.
For både 10. klassecenteret og Ungdomsklassen gælder, at kontaktlærerordningen er central i
bestræbelserne for at understøtte elevernes personlige, sociale og faglige udvikling.
Uddannelsesparathed
Udviklingen af elevernes uddannelsesparathed sker med udgangspunkt i den dialogbaserede
elevplan: Uddannelsesparat. Med afsæt i elevernes uddannelsesmål arbejdes der frem til
udskolingstidspunktet på at udvikle de nødvendige faglige-, sociale- og personlige kompetencer.
Ved den sidste evaluering (EIU 2) foretager lærergruppen og UU-vejlederne en slutvurdering af
uddannelsesparatheden.
UDDANNELSESPARATHED I FORHOLD TIL ELEVENS UDDANNELSESØNSKE
Sådan blev eleverne vurderet i forhold til den, først
ønskede, ungdomsuddannelse.
Eleven blev erklæret uddannelsesparat
Eleven blev erklæret ikke-uddannelsesparat
Elevens uddannelsesparathed uafklaret
I ALT
Antal
2012/13
2013/14
178
176
41
45
1
0
220
221
2012/13
81
19
0
100
Procent
2013/14
80
20
0
100
Ændring
-1
+1
0
Tallene er hentet fra databanken i Uddannelsesparat. Uddannelsesparathedsvurderingen er
foretaget i forhold til elevens 1. ønske. En elev der bliver erklæret ikke-uddannelsesparat til en
gymnasial uddannelse, kan efterfølgende blive erklæret uddannelsesparat til en anden,
erhvervsrettet uddannelse.
Andelen af elever der bliver erklæret uddannelsesparate i forhold til deres primære
uddannelsesønske har ikke ændret sig i indeværende skoleår – 8 ud af 10 elever er
84
uddannelsesparate ift. til uddannelsesønsket.
Det er dog forsat hver 5. elev, der ikke bliver erklæret uddannelsesparat til den først ønskede
ungdomsuddannelse. Dette nødvendiggør en forbedret brug af Uddannelsesparat ikke mindst i
vejledningsprocesserne.
Løbende evaluering
På 10. klassecentret vælger eleverne selv fag ud over dansk, matematik og engelsk. Skemavalgene
er et kernepunkt i elevens ”individuelle 10. klasseprojekt” og retter sig mod udviklingen af de
kompetencer, der kræves på den ungdomsuddannelse eleven ønsker sig.
Skoleåret begynder med 45 minutters ”mål- og introsamtale” med kontaktlæreren. Her aftales mål
ift. udviklingen af elevens faglige-, personlige- og sociale kompetencer.
Eleverne deltager i mindst 5 udviklingssamtaler i løbet af skoleåret, hvor deres ”10. klasseprojekt”
vurderes og eventuelt justeres.
I Ungdomsklassen tilrettelægges undervisningen, så eleverne har mulighed for at vælge deres
valgfag i en løbende proces året igennem.
Der afholdes løbende ”velfærdssamtaler” mellem elev og kontaktlærer, hvor opfølgning, justering
og aftaler om nye mål udgør kernepunktet.
På 10. klassecentret afholdes fælles opstartsmøde og minimum 3 årlige skole/hjem samtaler.
 Første samtale, ”målsamtalen”, afholdes efter 14 dage, hvor forældrene inddrages i de
aftaler elev og kontaktlærer har indgået ved mål- og introsamtalen.
 Anden samtale, ”evalueringssamtalen”, afholdes sidst på efteråret. Her indgår elev og
forældre i en dialog med kontaktlæreren om elevens kompetenceudvikling siden
skolestart. Samtalen indeholder også en foreløbig vurdering af elevens
uddannelsesparathed i forhold til den ønskede ungdomsuddannelse.
 Tredje samtale, ”udskolingssamtalen”, afholdes i slutningen af februar. Samtalens
omdrejningspunkt er den endelige vurdering af elevens uddannelsesparathed i forhold til
den valgte ungdomsuddannelse.
Uddannelsesparat.dk, der er et produkt af 10. klassecentrets udviklingsarbejde indenfor webbaserede elevplaner, er omdrejningspunktet i kontaktlærernes arbejde og benyttes derfor
kontinuerligt i forhold til udviklings- og skole/hjemsamtaler.
Ungdomsklassen afholder minimum 2 årlige skole/hjem samtaler. Derudover aftales yderligere
samtaler individuelt mellem kontaktlærer og hjemmet. Elevplanerne er arbejdsredskabet for
kontaktlærerne og bruges kontinuerligt i forhold til udviklingssamtalerne.
UU-vejleder er en meget tæt samarbejdspartner omkring hver enkelt elev i Ungdomsklassen også
vedrørende skole/hjem samarbejdet.
85
Synlig Læring
Alle fagteams har senest februar 2015
udarbejdet en foreløbig oversigt over, hvordan
de konkret kan benytte Synlig Læring.
Alle lærere har senest marts 2015
implementeret Synlig Læring i deres
undervisning. Herunder opstilling af læringsmål
og evaluering af dem. De forskellige fagteams
sætter tid af til at udarbejde en oversigt over,
hvordan de konkret kan benytte Synlig læring.
Digitalisering
Alle lærere benytter start.skolen.nu
Alle lærere har kendskab til og benytter de
portaler, som indeholder materialer, der er
relevant for 10. kl.
Der eksperimenteres med brug af egne
instruktionsvideoer
Ledelsen følger op på, at oversigten bliver
udarbejdet.
På vegne af bestyrelsen for UngHolbæk skal undertegnede herved udtale følgende, da bestyrelsen
ikke har haft lejlighed til samlet at drøfte kvalitetsrapporten for Holbæk Ungdomscenter:
Der er overordnet stor tilfredshed med de resultater, der er opnået i skoleåret 2013-14.
Eleverne er fagligt blevet løftet betydeligt, hvilket er væsentligt for deres mulighed for at
gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere kan det glædelige konstateres, at andelen af
elever, som har brug for yderligere opkvalificering efter 10. klasse med henblik på at blive helt klar
til en ungdomsuddannelse, er halveret og kun udgør et meget lille antal.
Ikke mindst er der blandt eleverne fortsat stor tilfredshed med deres udbytte af undervisningen i
10. klasse.
Bestyrelsen er optaget af, at fraværet i 10. klasse er steget en anelse i forhold til sidste skoleår og
har med tilfredshed konstateret, at der sættes ind med yderligere tiltag.
Endelig er bestyrelsen meget tilfreds med det brede samarbejde både internt og eksternt, som
Holbæk Ungdomscenter og UngHolbæk som helhed indgår i og opfordrer til, at denne praksis også
fortsættes i den nye organisering i Holbæk Kommune.
P.b.v. Dorte Mogensen, formand for UngHolbæks bestyrelse.
86

Kvalitetsrapport 2013-14

Transcription

Similar documents

Se her - Agerskov Kristne Friskole

Nyhedsbrev juni 2010 - Haldum

Ryes Møllevej 19, 6100 Haderslev, Dänemark www.dshadersleben

Resultater Landsskuet 2014.pdf

FAMILIEKLUBBEN m - KFUM og KFUK i Thisted

Kanon pris på sæsonkort

Hent indstillingsskemaet som pdf

Børnehaveklasse - Søndermarksskolen

SKOLEBESTYRELSESMØDE, Gjøl skole Onsdag den 04-02