Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Transcription

Kvalitetsstandarder
2015
Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning
Indhold
1 Forord ..................................................................................................................................................... 1
2. Værdigrundlag og målsætning................................................................................................................ 2
2.1 Her ser vi dig ................................................................................................................................... 2
2.2 Her tør vi gå nye veje ...................................................................................................................... 2
3. Generel information ............................................................................................................................... 3
3.1 Læsevejledning ............................................................................................................................... 3
3.2 Kontaktoplysninger ......................................................................................................................... 3
3.3 Servicemål for tidsfrister ................................................................................................................. 3
3.4 Kvalitetsmål og opfølgning .............................................................................................................. 4
3.5 Udfører af hjælpen.......................................................................................................................... 4
3.6 Tavshedspligt .................................................................................................................................. 4
4. Kvalitetsstandard for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning ................................................. 5
4.1 Lovgrundlag..................................................................................................................................... 5
4.2 Hjælpemidler .................................................................................................................................. 6
4.3 Forbrugsgoder................................................................................................................................. 6
4.4 Boligindretning ................................................................................................................................ 6
4.5 APV-hjælpemidler ........................................................................................................................... 7
4.6 Sagsgang i forbindelse med ansøgninger ........................................................................................ 7
4.7 Afgørelse og mulighed for at klage ................................................................................................. 7
4.8 Udlevering af hjælpemidler............................................................................................................. 8
4.9 Reparation og vedligeholdelse af bevilget hjælpemiddel ............................................................... 8
5. Gældende lovgivning .............................................................................................................................. 9
5.1 Lov om Social Service (Serviceloven)............................................................................................... 9
5.2 Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven) ...................................................................................... 10
6. BILAG 1 - Indsatskatalog for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning..................................... 12
6.2 Baderedskaber .............................................................................................................................. 13
6.2.1 Badetaburet og brusestol ................................................................................................... 13
6.2.2 Badekarsæde/badekarbræt ................................................................................................ 13
6.3 Gangredskaber .............................................................................................................................. 14
6.3.1 Håndstok............................................................................................................................. 14
6.3.2 Albuestok ............................................................................................................................ 14
6.3.3 Gangstativ ........................................................................................................................... 14
6.3.4 Rollator ............................................................................................................................... 14
6.4 Kørestole ....................................................................................................................................... 15
6.4.1 Transportkørestol ............................................................................................................... 15
6.4.2 Standard kørestol ............................................................................................................... 15
6.4.3 Aktiv kørestol ...................................................................................................................... 16
6.4.4 Komfort kørestol ................................................................................................................. 16
6.4.5 El-kørestol indendørs .......................................................................................................... 17
6.4.6 El-kørestol udendørs........................................................................................................... 18
6.4.7 El-kørestol kombineret model ............................................................................................ 19
6.4.8 El-kørestol manuel styring (el-scooter) ............................................................................... 20
6.5 Hvilestole og arbejdsstole ............................................................................................................. 21
2
6.5.1 Arbejdsstol (kontorstol) ...................................................................................................... 21
6.5.2 Arbejdsstol (taburet/ståstøttestol) ..................................................................................... 21
6.5.3 Hvilestol .............................................................................................................................. 22
6.6 Sidde- og rygpuder til kørestole og hvilestole ............................................................................... 22
6.7 Cykler ............................................................................................................................................ 23
6.7.1 2 hjulet cykel med hjælpemotor ......................................................................................... 23
6.7.2 3 hjulet cykel ....................................................................................................................... 24
6.8 Senge og madrasser ...................................................................................................................... 25
6.8.1 Senge med el-funktion........................................................................................................ 25
6.8.2 Madrasser ........................................................................................................................... 26
6.9 Forflytningsredskaber ................................................................................................................... 27
6.9.1 Glidebræt............................................................................................................................ 27
6.9.2 Stålift/Gulvlift...................................................................................................................... 27
6.9.3 Stationær lift - Loftlift ......................................................................................................... 27
6.10 Trappekører .................................................................................................................................. 29
6.11 Båndoptager ................................................................................................................................. 30
6.12 Syns-, høre- og IT hjælpemidler .................................................................................................... 31
6.13 Transportable ramper ................................................................................................................... 31
6.14 Boligindretninger .......................................................................................................................... 32
6.14.1 Greb .................................................................................................................................... 32
6.14.2 Gelænder ............................................................................................................................ 32
6.14.3 Dørtrin ................................................................................................................................ 33
6.14.4 Faste ramper....................................................................................................................... 33
6.14.5 Stolelift ............................................................................................................................... 34
6.14.6 Platformslift i boligen.......................................................................................................... 34
6.14.7 Platformslift ved adgangsforhold........................................................................................ 35
6.14.8 Elevator............................................................................................................................... 36
6.14.9 Badekar ............................................................................................................................... 36
6.14.10 Døråbner/lukker .......................................................................................................... 37
6.14.11 Vinduesåbner/lukker ................................................................................................... 37
3
1 Forord
Velkommen til kvalitetsstandarderne for Sundhed og Omsorg i Hørsholm Kommune.
Hørsholm Kommune vedtager kvalitetsstandarder for personlig pleje, praktisk bistand, kommunal
genoptræning og vedligeholdelsestræning en gang årligt. Derudover vedtages kvalitetsstandarderne
for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning.
Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som er vedtaget i kommunalbestyrelsen.
Det er vigtigt, at du som borger ved, hvilken hjælp du kan forvente, hvis der bliver behov for hjælp til
personlig pleje, praktisk bistand, træning, hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger og hvor
hurtigt du kan regne med at få hjælpen. Kvalitetsstandarderne skal gøre det let at få overblik over
disse tilbud.
Ved at beskrive kommunens serviceniveau, sikres gennemsigtighed og fleksibilitet for alle parter, og
det danner et godt grundlag for at tilbyde service af ensartet og høj kvalitet, hvor der sættes fokus på
borgernes behov og retssikkerhed.
Skulle du som borger alligevel være utilfreds med kommunens hjælp, står der i det følgende
beskrevet, hvordan du kan klage. Der står ligeledes en række nyttige adresser og telefonnumre, du
kan få brug for, hvis du vil have flere oplysninger. Du er altid velkommen til at kontakte kommunen,
hvis der er noget, du er i tvivl om eller søger yderligere oplysninger om kommunens serviceniveau.
Vi håber, at du som borger i Hørsholm Kommune vil finde den information du søger i
kvalitetsstandarderne.
Med venlig hilsen
Thorkild Gruelund
Formand for Social og Seniorudvalget
Januar 2015
1
Værdigrundlag og målsætning
Medarbejderne i Hørsholm Kommunes Center for Sundhed og Omsorg arbejder ud fra kommunens
overordnede værdier.
I Hørsholm Kommune er den overordnede vision, at alle, som har et behov, og opfylder kriterierne for
de politisk vedtagne kvalitetsstandarder, skal have behandling, pleje og omsorg, hvor beboernes
medansvar, medindflydelse og selvbestemmelse er i højsædet.
Hørsholm Kommunes værdigrundlag beskrives i det følgende. Værdigrundlaget gør sig gældende for
alt samarbejde mellem dig og kommunens medarbejdere, og andre samarbejdspartnere. Hørsholm
Kommunes værdier lyder ”Her ser vi dig” og ”Her tør vi gå nye veje”.
2.1 Her ser vi dig
Denne værdi udtrykker lederes og medarbejderes tilgang til mennesker og forventninger til hinanden.
Der bliver lagt vægt på at se hinandens styrker og vise sine egne styrker. Den største opgave for ledere
og medarbejdere er at skabe plads og mulighed for at styrkerne kommer frem. Gennem respekt for
hinandens bidrag, opnås en arbejdsplads, hvor der skabes trivsel og resultater. De fælles styrker giver
resultater, der er større end summen af de enkelte dele.
2.2 Her tør vi gå nye veje
Denne værdi udtrykker lysten til altid at finde de bedste løsninger. Ledere og medarbejdere forfølger
en ambitiøs forbedringskultur, hvor du som beboer bliver involveret. Ledere og medarbejdere ser
ideerne og udvælger de bedste. Der er højt til loftet med plads til at lade sig inspirere af alles ideer.
Ledere og medarbejdere støtter op om de valg, der træffes.
2
3. Generel information
3.1 Læsevejledning
I de følgende afsnit beskrives henholdsvis kvalitetsstandarder og indsatskatalog for hjælpemidler,
forbrugsgoder og boligindretning.
Kvalitetsstandarderne indeholder en generel beskrivelse af området, og her vil du helt overordnet
kunne finde informationer om lovgrundlaget bag indsatserne, hvem der kan modtage indsatserne,
formålet med indsatserne, hvilke aktiviteter indsatserne indeholder og ligeledes hvilket serviceniveau
indsatserne tilbydes ud fra.
I forlængelse af kvalitetsstandarderne finder du som bilag 1 indsatskatalog. Indsatskataloget
indeholder en specifik beskrivelse af hver enkelt indsats, som vedrører hjælpemidler, forbrugsgoder
og boligindretning. Indsatserne er beskrevet ud fra hvilke kriterier, du skal opfylde, for at få bevilget
hjælpemidlet, forbrugsgodet eller boligindretningen, samt eventuelle bemærkninger.
3.2 Kontaktoplysninger
Hvis du kommer i en situation, hvor du får brug for en form for hjælpemiddel, forbrugsgode eller
boligindretning, skal du henvende dig til de sagsbehandlende terapeuter.
Sagsbehandlende terapeuter
Alle hverdage 9.00-13.00 på telefon 48 49 36 12
E-mail: [email protected]
3.3 Servicemål for tidsfrister
Hjælpemidler, forbrugsgoder og
boligindretning
3
Iværksættes hurtigst muligt og senest 10 dage efter at
henvendelsen er modtaget.
3.4 Kvalitetsmål og opfølgning
Hørsholm Kommunes overordnede kvalitetsmål er følgende:
 At borgerne er tilfredse med de indsatser, de modtager
 At borgerne er tilfredse med de medarbejdere, der leverer indsatserne
 At indsatserne bliver iværksat inden for de givne tidsfrister
3.5 Udfører af hjælpen
Du kan både modtage hjælp fra den kommunale hjemmepleje og en godkendt privatleverandør.
Medarbejdere har en relevant faglig uddannelse, der sikrer, at hjælpen ydes på kompetent vis.
Medarbejderen medbringer ID-kort med billede, som du kan få fremvist på forespørgsel.
Du må ikke forære medarbejderen gaver eller låne medarbejderen penge eller genstande. Du må
heller ikke købe noget af eller sælge noget til medarbejderen.
Hvis en medarbejder kommer til at ødelægge ting i dit hjem, yder leverandøren erstatning. Der gives
ikke erstatning, hvis skaden kan henføres til almindelig slidtage.
Uanset køn, kultur og religion, forventes det, at der er gensidig respekt mellem dig og medarbejderen i
samarbejdet.
3.6 Tavshedspligt
Ansatte i Hørsholm Kommune har tavshedspligt med hensyn til alle de oplysninger, som de bliver
bekendt med via ansættelsen. Tavshedspligten fremgår af straffeloven, forvaltningsloven eller en
speciallovgivning. Der kan i lovgivningen være dispensation for tavshedspligten.
Brud på tavshedspligten er lovstridig og kan medføre afskedigelse. Når man er fratrådt, har man
stadig tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som man har fået, mens man var ansat.
4
4. Kvalitetsstandard for hjælpemidler, forbrugsgoder og
boligindretning
4.1 Lovgrundlag
Bevilling af hjælpemiddel, forbrugsgode og boligindretning foretages altid ud fra en konkret og
individuel vurdering i henhold til Servicelovens § 112, § 113 og § 116.
Se i øvrigt afsnit 5 for mere detaljeret lovgrundlag.
Serviceloven § 112
Kriterier for bevilling af hjælpemidler:
De grundlæggende betingelser for støtte efter § 112 skal være opfyldt:

at funktionsevnen er varigt nedsat

at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne

at hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

at hjælpemidlet er nødvendigt for at borgeren kan udøve erhverv
Serviceloven § 113
Kriterier for bevilling af forbrugsgoder:
De grundlæggende betingelser for støtte efter § 113 skal være opfyldt, det vil sige når betingelserne i
§ 112, stk. 1 er opfyldt:


at forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte
funktionsevne

at forbrugsgodet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

at forbrugsgodet er nødvendigt for at borgeren kan udøve erhverv
Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over kr. 500.
Hjælpen udgør 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
Hvis der på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere
end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlige
indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, de nødvendige merudgifter.
Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte
funktionsevne, betaler kommunen, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som et udlån.
Der ydes ikke støtte til drift af forbrugsgodet, og der ydes som udgangspunkt heller ikke støtte til
udskiftning eller reparation af forbrugsgodet.
5
Serviceloven § 116
Kriterier for bevilling af boligindretninger:
De grundlæggende betingelser for støtte efter § 116 skal være opfyldt:


at indretning er nødvendig, for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for ansøgeren.
4.2 Hjælpemidler
Inden for hvert hjælpemiddel findes der flere forskellige modeller. Der vil altid blive taget
udgangspunkt i kommunens valgte standard, kommunens indkøbsaftaler, hvad der er af
hjælpemidler på hjælpemiddeldepotet samt de politiske vedtagne kvalitetsstandarder.
Jævnfør lov om Social Service er der mulighed for at benytte sig af frit valg og dermed selv vælge
leverandør.
Der er også mulighed for at vælge et dyrere hjælpemiddel end det, som er bevilget af Hørsholm
Kommune. Hvis man som borger benytter sig af adgangen til frit valg, får man støtte fra kommunen
med et beløb svarende til det beløb, Hørsholm Kommune har indgået aftale med en leverandør om.
Det er Hørsholm Kommune, der ejer hjælpemidlet.
Adgang til frit at vælge leverandør gælder ikke, hvis Hørsholm Kommune kan stille et hjælpemiddel til
rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, borgeren ønsker at anskaffe.
Hjælpemiddelkontoret orienterer borgere om frit valgs ordningen.
Som borger kan man ikke forvente at få bevilget et nyindkøbt hjælpemiddel. Indkøbte hjælpemidler
indgår i et genbrugssystem via Hjælpemiddeldepotet. Det vil sige, at et returneret hjælpemiddel
bliver genudlånt, efter rengøring og serviceeftersyn.
4.3 Forbrugsgoder
Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt
forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Borgeren kan ved bevilling efter eget valg
købe det produkt, han eller hun ønsker. Borgeren kan også købe et dyrere produkt mod selv at
betale ekstraudgifterne. Kommunen kan have fastsat et maksimumsbeløb.
4.4 Boligindretning
Boligindretninger omfatter mur- og nagelfaste genstande. Det kan både dreje sig om mindre eller
større boligindretninger. Mindre er f.eks. greb og fjernelse af dørtrin. Større er f.eks. elevator,
trappelift, loftlift, toiletstøtter, større rampesystemer samt dør- og vinduesautomatik. Ved større
boligindretninger vil der blive foretaget en samlet vurdering af ansøgerens behov, og der foretages
en helhedsvurdering af sagen.
Ved boligindretninger i lejebolig skal der søges om tilladelse hos udlejer. Udlejer kan nægte tilladelse
til boligindretning. Ved boligindretning i fællesarealer i andelsbolig eller ejerbolig skal der søges om
tilladelse hos foreningerne. Foreningerne kan nægte tilladelse til indretning.
Kommunen bevilger ikke dækning af udgifter til retablering af ejerbolig. I lejebolig bevilger
kommunen retablering i det omfang, udlejer ønsker det.
Der bevilges kun retablering, hvis den fastgjorte genstand ved fjernelse vil efterlade synlige og
usædvanlige spor, der ikke er sammenlignelige med sædvanligvis forekommende reparationer i en
bolig.
6
Ved bevilling af boligindretning har borgeren mulighed for at benytte en anden håndværker, end
den, som Hørsholm kommune har valgt. Borgeren kan selv vælge, at lade den bevilgede
boligindretning blive udført og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til
den pris, kommunen kunne have udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen
har valgt.
Det er en betingelse for, at der ved valg af en anden håndværker end den kommunen har valgt, at
den pågældende håndværker er faglært og momsregistreret. Det er ansøgerens ansvar at sikre sig
dette. På samme måde kan man som borger vælge andre materialer end dem, som kommunen har
anvist.
Hjælpemiddelkontoret orienterer borgere om frit valgs ordningen.
Som udgangspunkt er ydelsen gratis, men ved større boligindretninger i ejerboliger kan der
fastsættes tilbagebetaling, hvis boligindretningen har medført værdiforøgelse. Dette sikres ved pant i
boligen.
4.5 APV-hjælpemidler
Lov om arbejdsmiljø – Arbejdsmiljøloven – jvf. Lovbekendtgørelse nr. 268 af 18.03.05
(Se i øvrigt afsnit 5 for mere detaljeret lovgrundlag).
APV er forkortelse for arbejdspladsvurdering.
Ved bevilling af indsatser til personlig pleje kan det forventes at medarbejderen efter en konkret og
individuel vurdering har brug for hjælpemidler der gør det mere hensigtsmæssigt og skånsomt for
hjælperen at udføre de bevilgede indsatser. Dette sker også ud fra Arbejdstilsynets krav til korrekte
og hensigtsmæssige arbejdsstillinger
Som modtager af bevilgede indsatser må man som borger derfor acceptere, når der er behov for
brug af APV-hjælpemidler i form af plejeseng med el-funktion, badestol, lift eller andre
forflytningshjælpemidler.
4.6 Sagsgang i forbindelse med ansøgninger
Alle ansøgninger bliver registreret i en elektronisk journal.
Ved ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger vil der oftest inden afgørelse
om bevilling eller afslag blive foretaget et besøg hos ansøger. I særlige tilfælde inddrages specialister
i forbindelse med afprøvning og tilpasning af hjælpemidler.
4.7 Afgørelse og mulighed for at klage
Bevilling efter § 112 og § 116 inklusiv begrundelse meddeles mundtligt til borgeren af den
sagsbehandlende terapeut.
Bevilling efter § 113 meddeles skriftligt med hvilke betingelser forbrugsgodet er bevilget.
Såfremt der gives afslag på bevilling af et hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligindretning orienteres
borgeren mundtligt. Kommunen sender et skriftligt afslag med anke-vejledning, hvis borgeren ønsker
det.
Afslaget indeholder:
7

grundlaget for afslaget, hvilke oplysninger der indgår i afgørelsen

vægtning af oplysninger

klagevejledning

eventuelt forslag til anden løsning
Afslaget kan ankes. Anken skal gives til Hjælpemiddelkontoret inden 4 uger i forhold til dateringen på
afgørelsen. Anken kan ske mundtligt eller skriftligt. Anken bliver derefter revurderet. Fastholder
Hjælpemiddelkontoret afslaget, bliver anken med sagsakter sendt til afgørelse i Ankestyrelsen.
4.8 Udlevering af hjælpemidler
Borgere eller deres pårørende, der selv kan transportere hjælpemidlet, skal selv hente og aflevere det
bevilgede hjælpemiddel på kommunens hjælpemiddeldepot Ådalsvej 52 2970 Hørsholm efter aftale
med hjælpemiddelkontoret.
Dette gælder også indlevering og afhentning af hjælpemidler til reparation.
Hjælpemiddelkontoret kan oplyse om depotets åbningstider. Åbningstiderne fremgår ligeledes af
kommunens hjemmeside www.horsholm.dk
4.9 Reparation og vedligeholdelse af bevilget hjælpemiddel
Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter
behov og i henhold Hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4.

Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet for eksempel til drift,
rengøring eller vedligeholdelse.

Dog ydes der efter Servicelovens § 112 hjælp til batterier til hjælpemidler, som ikke kan købes i
almindelig handel eller ikke kan udskiftes af borgeren.

Der ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end en
årlig udskiftning. Borgeren betaler selv for udgifterne til den første årlige udskiftning.
Borgeren skal selv betale udgiften til lapning af dæk og slanger på manuel kørestol og joystickstyret
el-kørestol. Lapning kan foretages af den lokale cykelsmed eller anden leverandør.
Er der problemer med at få transporteret kørestolen til cykelsmed, kan Hjælpemiddeldepotet efter
en konkret vurdering af sagsbehandlende terapeut varetage opgaven. Kommunen sender
efterfølgende en regning til borgeren.
Angående lapning af dæk og slanger på el-scootere henvises til pjecen som udleveres ved bevilling af
el-scooter. Borgeren skal selv afholde udgiften til lapning af dæk og slanger og selv sørge for
transport af el-scooter til cykelsmed eller brug af anden leverandør.
8
5. Gældende lovgivning
5.1 Lov om Social Service (Serviceloven)
Jævnfør bekendtgørelse LBK nr 1023 af 23/09/2014
Hjælpemidler
§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte
leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages
repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.
Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen
har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som
kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og
får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have
erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået
leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et
beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis
kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det
hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse
fastsætte regler om
1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,
2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af
et hjælpemiddel,
3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse,
4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder
muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og
5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud.
§ 112 a. Ansøgning om støtte til hjælpemidler, jf. § 112, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved
anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade
at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for kommunalbestyrelsen ved at modtage ansøgningen på
anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
kommunalbestyrelsen.
Forbrugsgoder
9
§ 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk.
1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr.
Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er
dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør
særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter.
Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte
funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som
udlån.
Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse
fastsætte nærmere regler om
1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og
2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et
forbrugsgode.
Boligindretning
§ 116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som
opholdssted for den pågældende.
Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en
anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade
boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den
pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen
har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som
kommunalbestyrelsen har anvist.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler
om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp
til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om
tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor.
Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen
egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af
anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en
betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.
Stk. 5. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer
sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 96.
Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en
bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales,
herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.
5.2 Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven)
Jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 07/09/2010
§ 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af
sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.
10
Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens
ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen. En
arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og
arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet,
dog senest hvert tredje år.
Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er
angivet i arbejdsmiljølovgivningen. Vurderingen skal indeholde følgende elementer:
1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer.
4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i planlægningen,
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og
2.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 13.
11
6. BILAG 1 - Indsatskatalog for hjælpemidler, forbrugsgoder og
boligindretning
I dette indsatskatalog beskrives indsatserne for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning.
Indsatskataloget er inddelt i følgende kategorier:
Afsnit 6.1
Baderedskaber
Afsnit 6.2
Gangredskaber
Afsnit 6.3
Kørestole
Afsnit 6.4
Hvilestole og arbejdsstole
Afsnit 6.5
Cykler
Afsnit 6.6
Senge og madrasser
Afsnit 6.7
Forflytningsredskaber
Afsnit 6.8
Trappekører
Afsnit 6.9
Båndoptager
Afsnit 6.10
Syns-, høre- og IT-hjælpemidler
Afsnit 6.11
Boligindretninger
12
6.2 Baderedskaber
6.2.1
Badetaburet og brusestol
Hjælpemiddel
Badetaburet og brusestol.
Kriterier for bevilling
De generelle betingelser jævnfør Lov om social service skal være opfyldt.
Desuden gælder følgende kriterier:
 At borgeren har nedsat balance

Bemærkninger
6.2.2
At borgeren ikke kan klare at stå op i længere tid ad gangen
Badebænke/badetaburetter produceres i forskellige sædehøjder og
sædestørrelser.
Som ekstra udstyr kan der bevilges ryglæn til nogle af modellerne.
Brusestole kan leveres som kombineret bruse-toiletstol.
Badekarsæde/badekarbræt
Hjælpemiddel
Badekarsæde/badekarbræt til montering på almindeligt badekar.
Desuden skal følgende kriterier være opfyldt:

At borgeren ikke er i stand til at komme ind og ud af badekar på
forsvarlig vis, men er i stand til siddende at svinge benene op i
karret

At borgeren er i stand til at komme op i badekarret, men på grund
af nedsat standfunktion og/eller balanceproblemer ikke kan tage
et stående bad
Bemærkninger
13
Badekarsæde produceres også med drejefunktion.
Borgeren skal selv sørge for skridsikker måtte.
6.3 Gangredskaber
6.3.1
Håndstok
Hjælpemiddel
Håndstok.
 At borgeren har nedsat gangfunktion og / eller balance
Bemærkninger
Stokken er indstillelig i højden og leveres enten med almindeligt greb eller
anatomisk udformet greb til henholdsvis højre og venstre hånd.
6.3.2
Albuestok
Hjælpemiddel
Albuestok.
Bemærkninger
Der kan bevilges en eller to stokke afhængigt af behov.
Stokken er indstillelig i højden og leveres enten med almindeligt greb eller
anatomisk udformet greb til henholdsvis højre og venstre hånd.
6.3.3
Gangstativ
Hjælpemiddel
Gangstativ.
 At borgeren har nedsat gangfunktion, hvor brug af stokke ikke kan
dække behovet for sikkerhed under gang
Bemærkninger
Er boligen i flere planer kan der, hvis borgeren har et væsentligt behov for
at færdes på flere at boligens planer, bevilges et ekstra gangstativ.
6.3.4
Rollator
Hjælpemiddel
Rollator til brug med begge hænder eller med enhåndsbetjening.

14
At borgeren har behov for aflastning grundet udløste smerter
under gang

At borgeren på grund af nedsat vejrtrækning og / eller smerter har
behov for et siddende hvil
Bemærkninger
Der findes flere forskellige modeller. Håndgrebshøjden skal indstilles til den
enkelte.
Rollatoren leveres som standard med kurv.
Af tilbehør til rollator kan man montere: stokkeholder, slæbebremser,
underarmsstøtte og bakke.
Hvis borgeren pga. niveauforskel har vanskeligt med at få rollator med ind
og ud af bolig og har et væsentligt behov for at bruge rollator inden og
udendørs kan der bevilges en ekstra rollator.
Der kan ikke bevilges rollator udelukkende med det formål af få bevilget
Movia handicapkørsel.
6.4 Kørestole
6.4.1
Transportkørestol
Hjælpemiddel
Transportkørestole med få eller ingen indstillingsmuligheder.
 At borgeren har nedsat gangfunktion
 At borgeren jævnligt har behov for at færdes udendørs med hjælp.
 Jævnligt behov defineres som minimum et par gange månedligt.
Transportkørestole bevilges som regel til færden uden for boligen, f.eks. i
forbindelse med transport fra bolig til dagcenter, indkøbscenter, læge eller
lignende.
En transportkørestol forhandles med forskellige sædebredder og
sædedybder. Leveres i standard højde og som standard med faste
fodstøtter.
Bemærkninger
6.4.2
Standard kørestol
Hjælpemiddel
Standard kørestol med tilpasningsmuligheder.
 At borgeren har nedsat gangfunktion og / eller balanceproblemer
 At borgeren er afhængig af en kørestol til mobilitet inden og
udendørs
Bemærkninger
Kørestolen skal tilpasses til - og afprøves med den enkelte borger. Der skal
tages hensyn til, om borgeren er i stand til at manøvrere kørestolen, og at
borgeren i videst mulig omfang bliver selvhjulpen. Der skal som minimum
tages stilling til følgende inden afprøvning:
 Sædebredde
 Sædedybde
 Siddepude
15




6.4.3
Sædehøjde
Udformning af og højde på armlæn
Valg af fodstøtter: standard eller eleverbar
Ekstraudstyr: Bremseforlænger, bord, stokkeholder
Aktiv kørestol
Hjælpemiddel
Aktiv kørestol er individuelt tilpasset.

at borgeren har nedsat gangfunktion

at borgeren er aktiv og har et stort mobilitetsbehov, som skal
dækkes ved brug af manuel kørestol
Bemærkninger
6.4.4
En aktiv kørestol kræver individuel tilpasning og afprøvning. En aktiv
kørestol stiller krav til borgeren om en god kropsbalance.
Komfort kørestol
Hjælpemiddel
En komfort kørestol er individuelt tilpasset.

At borgeren ikke har nogen gangfunktion eller har betydelig nedsat
gangfunktion

At borgeren har behov for korrektion af siddestillingen eller særlig
komfort, som ikke kan tilgodeses i standard kørestol med
tilpasninger

At borgeren ikke selv er i stand til, at skifte stilling i kørestolen og at
borgeren har et væsentligt behov for tip og kip funktioner
Bemærkninger
16
En komfort kørestol kræver tilpasning til den enkelte borger.
Ved bevilling af en komfortkørestol skal der inden afprøvning tages stilling
til:
 Sædedybde

Sædebredde

Ryg

Siddepude

Nakkestøtte

Ekstra udstyr: Bord, Kropstøtter
En komfortkørestol gør som regel borgeren afhængig af hjælp til at
manøvrere kørestolen og indstilling af tilt- og kipfunktionen.
6.4.5
El-kørestol indendørs
Hjælpemiddel
El-kørestol til indendørs brug, joystickstyret.

At borgeren ikke har nogen gangfunktion eller har betydelig nedsat
gangfunktion med gangredskab

At borgeren har nedsat funktion i arme og hænder, således at
borgeren ikke selvstændigt kan manøvrere en manuel kørestol

At borgeren er i stand til på forsvarlig vis at manøvrere en elkørestol
Bemærkninger
Ved bevilling af en indendørs el-kørestol skal der foretages afprøvning og
tilpasning af el-kørestolen.
Inden afprøvning tages der stilling til:
17

Sædedybde

Sædebredde

Ryg

Siddepude

Styreform

Joystickets placering

Særlige krav til kørestolens ydre mål

Behov for særlig tilpasning og udstyr
6.4.6
El-kørestol udendørs
Hjælpemiddel
El-kørestol til udendørs brug, joystickstyret.

At borgeren har en meget begrænset gangfunktion udendørs

At borgeren har et væsentligt behov for at transportere sig over
længere afstande

At borgeren ved bevilling af el-kørestol kan fastholde
hverdagsaktiviteter uden for hjemmet

At borgeren ikke kan få dækket sit behov for transport og
selvstændig færden på anden vis for eksempel med en 3 hjulet
cykel, el-scooter, ved at benytte egen bil eventuelt kombineret
med gangredskab eller manuel kørestol, offentlige transportmidler
eller øvrige kørselsordninger.

Bemærkninger
18
Inden bevilling af en udendørs el-kørestol vil der blive vurderet om der er
helbredsmæssige forhold der taler imod at ansøger færdes i trafikken. I
vurderingen indgår der eventuelle medicin- og misbrugsproblematikker.
Oftest indhentes der, efter tilladelse fra ansøger, oplysninger hos ansøgers
læge.
Ved bevilling af en udendørs el-kørestol skal der foretages afprøvning og
tilpasning af el-kørestolen.
 Sædedybde
 Sædebredde
 Ryg
 Siddepude
 Styreform
 Joystickets placering
 Behov for særlig tilpasning og udstyr
 Affjedring og rækkevidde
6.4.7
El-kørestol kombineret model
Hjælpemiddel
El-kørestol til kombineret brug – inden og udendørs færden, joystickstyret

At borgeren har en meget begrænset gangfunktion inden og
udendørs

At borgeren har et væsentligt behov for at transportere sig over
længere afstande

At borgeren ved bevilling af el-kørestol kan fastholde
hverdagsaktiviteter inden og uden for hjemmet

Bemærkninger
19
Inden bevilling af en el-kørestol vil der blive vurderet om der er
læge.
Ved bevilling af en el-kørestol skal der foretages afprøvning og tilpasning af
el-kørestolen.
 Sædedybde
 Sædebredde
 Ryg
 Siddepude
 Styreform
 Joystickets placering
 Rækkevidde og hastighed
 Affjedring
6.4.8
El-kørestol manuel styring (el-scooter)
Hjælpemiddel
El-scooter til udendørs brug, manuel styring.

At borgeren har en meget begrænset gangfunktion

At borgeren har et behov for at transportere sig i forbindelse med
væsentlige dagligdags gøremål. Behovet skal være relateret til nødvendige
daglige gøremål, som en ægtefælle/samlevende ikke kan udføre. Det kan for
eksempel være indkøb

At borgeren er i stand til på forsvarlig vis at manøvrere en elscooter

At borgeren har et behov for transport og selvstændig færden, som
ikke kan dækkes på anden vis for eksempel ved brug af offentlig
transport, anden kørsel bevilget af kommunen eller ved transport i
egen bil

Hvis ansøgningen alene er forbundet med et ønske om
forebyggelse af nedsat funktionsniveau og opretholdelse af
livskvalitet er der ikke hjemmel i lovgivningen til bevillig af elscooter
Bemærkninger
Inden bevilling af en el-scooter vil der blive vurderet om der er
læge.
Inden bevilling af en el-scooter skal der foretages afprøvning.
Inden bevilling tages der stilling til:
 Rækkevidde og hastighed
 Affjedring
El-scooter bevilges som et forbrugsgode efter Servicelovens § 113. Ved
bevilling af el-scooter efter § 113, stk. 3 og 4 ydes der økonomisk støtte til
køb af el-scooter. Tilskuddet udgør 50 % af anskaffelsesprisen på en
almindelig standard el-scooter.
El-scooteren bliver borgerens ejendom og borgeren skal derfor
fremadrettet selv betale reparationer, drift og vedligeholdelse af elscooteren. Desuden ydes der som udgangspunkt ikke udskiftning af bevilget
forbrugsgode.
Ved bevilling af el-scooter som forbrugsgode efter § 113 stk.5, bliver der
vurderet om el-scooteren udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.
20
Bevilling vil i disse tilfælde gives som et udlån, hvor kommunen ejer elscooteren. Kommunen betaler også for eventuelle reparationsudgifter.
6.5 Hvilestole og arbejdsstole
6.5.1
Arbejdsstol (kontorstol)
Hjælpemiddel
Kontorstol med særlige funktioner eller udformning, for eksempel
centralbremse, fodstøtte, el-funktion og specialsæde.

At borgeren ikke har standfunktion over længere tid på grund af
nedsat balance, udtrætning, skånehensyn eller smerter

At borgeren er afhængig af en arbejdsstol i forbindelse med
varetagelse af de daglige gøremål under køkkenarbejde

At borgeren ikke kan anvises andre siddemuligheder til
køkkenarbejde
Undtagelsesvis kan der bevilges arbejdsstol med centralbremse som
erstatning af spisestuestol når:

borgeren på grund af nedsat funktionsevne ikke er i stand til at
trække en almindelig stol ind til bord
Bemærkninger
Standard kontorstole er omfattet af sædvanligt indbo og kan hverken
bevilges efter Servicelovens § 112 eller § 113.
I særlige tilfælde kan der bevilges avancerede kontorstole.
6.5.2
Arbejdsstol (taburet/ståstøttestol)
Hjælpemiddel
Taburetter og ståstøttestole.
 At borgeren ikke har standfunktion over længere tid på grund af
nedsat balance, udtrætning, skånehensyn eller smerter
 At borgeren er afhængig af en arbejdsstol i forbindelse med
varetagelse af de daglige gøremål under køkkenarbejde
 At borgeren ikke kan anvises andre siddemuligheder til
køkkenarbejde
Bemærkninger
En ståstøttestol giver støtte og aflastning i ben og lænd ved delvist stående
arbejde.
21
6.5.3
Hvilestol
Hjælpemiddel
Hvilestole med individuelt tilpasset polstring og / eller stole med særlige
funktioner, herunder el-funktioner.
Desuden skal følgende kriterier være opfyldt:Hvilestol med el-funktioner

At borgeren har betydelig nedsat funktionsevne

At borgeren ikke er i stand til at sætte sig eller rejse sig fra en
hvilestol, som er maksimalt forhøjet med klodser

At borgeren bliver selvhjulpen med hensyn til at rejse sig fra eller
sætte sig på hvilestol

At borgeren ved bevilling af en hvilestol opnår den eneste
relevante alternativ til at ligge i sengen
Speciel polstring bevilges:

Når borgeren har fejlstillinger eller deformiteter

Når borgeren ikke kan bruge en hvilestol med almindelig polstring
og / eller tilpasninger ved brug af puder
Bemærkninger
Der kan ikke ydes hjælp til almindelig hvilestol efter Servicelovens § 112
eller § 113, da den betragtes som sædvanligt indbo. Det betyder blandt
andet, at der ikke kan bevilges en hvilestol med baggrund i at borgeren ikke
kan rejse sig fra den nuværende hvilestol på grund af højden, at dybden i
hvilestolen ikke passer og at hvilestolen er ustabil for eksempel på grund af
drejefod.
6.6 Sidde- og rygpuder til kørestole og hvilestole
Hjælpemiddel
Sidde- og rygpuder til kørestole og hvilestole.
 At borgeren har behov for korrektion af siddestilling i kørestol
 At borgeren har behov for korrektion af siddestilling i hvilestole
Bemærkninger
Ved særlige behov i forbindelse med forebyggelse af tryksår vil der inden
bevilling blive foretaget en vurdering. Dette for at finde frem til den
pudetype, der dækker borgerens behov.
Som udgangspunkt bliver der ved bevilling af kørestole bevilget en
standard skumpude.
22
6.7 Cykler
6.7.1
2 hjulet cykel med hjælpemotor
Hjælpemiddel
2 hjulet cykel med hjælpemotor.
 at borgeren har nedsat gangfunktion

at borgeren har et fysisk handicap med nedsat funktionsniveau og
hurtig udtrætning

eksempel være indkøb.

at borgeren på forsvarlig vis er i stand til at manøvrere en cykel
med hjælpemotor og klare færden i trafikken

at borgeren har et behov for transport og selvstændig færden, som
transport, anden kørselsordning bevilget af kommunen eller ved
transport i egen bil

livskvalitet er der ikke hjemmel i lovgivningen til bevillig af 2 hjulet
cykel med hjælpemotor
Bemærkninger
2 hjulet cykel med hjælpemotor bevilges som et forbrugsgode efter
Servicelovens § 113.
Som hovedregel udgør tilskuddet 50 % af anskaffelsesprisen på en
almindelig standard 2 hjulet cykel med hjælpemotor.
Den 2 hjulet cykel med hjælpemotor bliver borgerens ejendom og borgeren
skal derfor fremadrettet selv betale reparationer, drift og vedligeholdelse.
Desuden ydes der som udgangspunkt ikke udskiftning af bevilget
forbrugsgode.
Ved bevilling af 2 hjulet cykel med hjælpemotor som forbrugsgode efter §
113 stk. 5, bliver der vurderet om den 2 hjulet cykel med hjælpemotor
udelukkende fungerer som et hjælpemiddel. Bevilling vil i disse tilfælde
gives som et udlån, hvor kommunen ejer cyklen. Kommunen betaler også
for eventuelle reparationsudgifter.
23
6.7.2
3 hjulet cykel
Hjælpemiddel
3 hjulet cykel.

At borgeren har nedsat gangfunktion

At borgeren har et fysisk handicap og / eller balanceproblemer,
som betyder, at borgeren ikke er i stand til at benytte 2 hjulet cykel

eksempel være indkøb.

At borgeren har et behov for transport og selvstændig færden, som
transport, anden kørselsordning bevilget af kommunen eller ved
transport i egen bil

At borgeren på forsvarlig vis er i stand til at manøvrere en 3 hjulet
cykel og klare færden i trafikken

livskvalitet er der ikke hjemmel i lovgivningen til bevillig af en 3
hjulet cykel
Bemærkninger
Som ekstra udstyr kan der blandt andet bevilges tå-clips, special-udformet
sæde, rygstøtte og stokkeholder.
Der findes flere modeller:
 Cykler med 2 hjul foran
 Cykler med 2 hjul bagved
 Cykler med hjælpemotor
Enkelte cykelmodeller betragtes som forbrugsgode, idet cyklerne er
fremstillet og forhandles bredt med den almindelige befolkning som
målgruppe.
24
6.8 Senge og madrasser
6.8.1
Senge med el-funktion
Hjælpemiddel
Seng med el-funktion.

At borgeren har betydelig indskrænket bevægelighed

At borgeren har betydelig almen svækkelse

At borgeren ikke er i stand til at rejse sig fra liggende til siddende
stilling i sengen ved brug af hjælpemidler som sengebånd,
sengerebstige, løst eleverbart hovedgærde i borgerens egen seng

At borgeren ikke kan sætte sig på og rejse sig fra sengen med
maksimal forhøjelse af sengen med sengeklodser

At borgeren bliver selvhjulpen ved hjælp af el-funktionerne i
sengen

At sengen er et arbejdsredskab – APV hjælpemiddel, for
kommunens ansatte.
Bemærkninger
25
Senge med el-funktion leveres som standard med sengeheste og
skummadras.
Som ekstraudstyr kan der monteres sengegalge, sengeforlænger og betræk
til sengeheste.
Senge med el-funktion bevilges også som APV hjælpemiddel/teknisk
hjælpemiddel af hensyn til hjælpernes arbejdsmiljø.
Ved bevilling af seng med el-funktion som APV seng, skal borgeren være
opmærksom på at APV sengen skal returneres, hvis hjælperne ikke længere
har brug for sengen som teknisk hjælpemiddel. Det er derfor vigtigt at
borgeren orienteres om ovenstående og at borgeren er indstillet på at
kunne komme til at bruge sin egen seng igen.
En gang årligt foretages der et serviceeftersyn på alle senge med elfunktion.
6.8.2
Madrasser
Hjælpemiddel
Bemærkninger
Madrasser til brug i senge med el-funktion og til tryksårsforebyggelse.
 At borgeren har betydelig indskrænket bevægelighed

At borgeren har betydelig almen svækkelse

At borgeren er tryksårstruet/ har trykmærker/ har tryksår
Ved særlige behov i forbindelse med forebyggelse af tryksår bliver der
inden bevilling af en tryksårsforebyggende madras udfyldt et
trykssårsskema. Dette for at finde frem til den madrastype, der dækker
borgerens behov.
Som udgangspunkt bliver der ved bevilling af en seng med el-funktion
bevilget en skummadras af god kvalitet.
26
6.9 Forflytningsredskaber
6.9.1
Glidebræt
Hjælpemiddel
Glidebræt.
 At borgeren ikke har nogen eller en meget ringe stand funktion

At borgeren selvstændigt eller med let personhjælp bliver i stand til
at forflytte sig mellem for eksempel seng og kørestol
Bemærkninger
6.9.2
Det forudsættes af borgeren ved bevilling af glidebræt er den aktive udøver
ved forflytninger.
Stålift/Gulvlift
Hjælpemiddel
Stålift
Gulvlift
Stålift:
 At borgeren har en begrænset standfunktion

At borgeren ikke er i stand til at forflytte sig på anden vis

At borgeren er i stand til at medvirke i/samarbejde om
forflytningen
Gulvlift:
Bemærkninger
6.9.3

At borgeren ikke har stand- eller gangfunktion

At borgeren ikke kan medvirke til forflytning på anden vis
Stå- og gulvlifte bevilges som regel som APV hjælpemidler af hensyn til
hjælperens arbejdsmiljø.
Der er forskellige sejl til liftene.
Stationær lift - Loftlift
Hjælpemiddel
Stationær lift – loftlift.
 At borgeren har ringe eller ingen stand- eller gangfunktion

At borgeren eventuelt kan blive selvhjulpen med hensyn til
forflytninger

At der på grund af pladsforhold ikke er plads til en gulvlift. Det
indgår i vurderingen af pladsforholdene om der eventuelt kan
27
skaffes plads ved om rokering og / eller flytning af møbler.
Bemærkninger
28

At der er tale om særligt tunge løft

At der er uhensigtsmæssig gulvbelægning /niveauforskelle
Loftslifte bevilges som oftest som APV hjælpemiddel af hensyn til
hjælperens arbejdsmiljø.
Ved opsætning af loftslift i lejebolig skal der søges om tilladelse til dette hos
boligudlejer. Hjælpemiddelkontoret er forpligtet til at betale for
retableringsudgifter ved lejerens fraflytning, hvis udlejer i forbindelse med
underretningen om boligindretningen har fremsat krav om retablering.
I det omfang Hjælpemiddelkontoret yder hjælp til boligindretning i form af
mur- og nagelfaste genstande, der fastmonteres, vil ansøgeren få
ejendomsretten til boligindretningen. Hjælpemiddelkontoret kan derfor
ikke, med mindre der er indgået særlig aftale herom, have krav på at få den
mur- og nagelfaste genstand returneret efter endt brug. I betragtning af at
borgeren typisk ikke vil have glæde af den opsatte genstand efter endt brug
og at hjælpemiddelkontoret ofte vil kunne genbruge genstanden vil alle
parter som regel være interesserede i at indgå aftale om tilbagelevering. En
sådan aftale skal indgås skriftligt med borgeren inden opsætning.
Der er forskellige typer sejl til liften.
6.10
Hjælpemiddel
Trappekører
Trappekører.
 At borgeren er permanent kørestolsbruger

At der ved adgangsforhold eller i bolig er trapper

At der på grund af de fysiske rammer ikke kan opsættes rampe

At borgeren har samlever/ægtefælle/ansat personale som er i
stand til at betjene trappekøreren på sikkerhedsmæssig og
forsvarlig vis
Bemærkninger
29
Inden bevilling af trappekører vil Hjælpemiddelkontoret vurdere, om bolig
og adgangsforhold generelt er egnet i forhold til borgerens
funktionsnedsættelse og helbredsmæssige forhold.
Inden bevilling af trappekører skal der foretages en afprøvning i brug af
trappekøreren sammen med den person som skal betjene den.
Afprøvningen foretages som regel sammen med konsulent, der forhandler
trappekøreren.
Der skal indgås aftale om eftersyn og service med det firma der leverer
trappekøreren.
6.11
Båndoptager
Hjælpemiddel
Daisy-afspiller og notatbåndoptager.
 Hørsholm kommune har indgået aftale med
Kommunikationscentret i Hillerød om afprøvning af og vejledning i
brug af Daisy-afspiller.
 Kommunikationscentret sender efter endt afprøvning forslag til
hjælpemidler til Hørsholm Kommune.
Daisy-afspiller:
 At borgeren har en lægedokumenteret væsentlig synsnedsættelse

At borgeren er afhængig af afspillere til at læse bøger, tidsskrifter
og lignende.

At læsning er en væsentlig aktivitet for borgeren
Notatbåndoptager:

At borgeren har en lægedokumenteret væsentlig synsnedsættelse

At borgeren i det daglige varetager indkøb

At borgeren er afhængig af notatbåndoptageren som
indkøbsliste/huskeseddel
Bemærkninger
30
Vejledning i brug af hjælpemidlerne kan enten varetages af den
sagsbehandlende terapeut eller af synskonsulent.
6.12
Syns-, høre- og IT hjælpemidler
Hjælpemiddel
Syns-, høre- og IT hjælpemidler.
Bemærkninger
Hørsholm kommune har indgået aftale med Kommunikationscentret i
Hillerød om afprøvning af og vejledning i brug af særlige syns-, høre- og IT
hjælpemidler. Kommunikationscentret sender efter endt afprøvning
anbefaling til hjælpemidler til Hørsholm kommune.
Nogle synshjælpemidler og IT hjælpemidler betragtes som sædvanligt
indbo eller forbrugsgode. Kommunen kan ikke yde tilskud til sædvanligt
indbo, og ved bevilling af forbrugsgode kan der være en egenbetaling.
6.13
Transportable ramper
Hjælpemiddel
Transportable ramper.

At borgeren i forbindelse med færden uden for eget boligområde,
ved besøg, fritidsaktiviteter, ferie og lignende har behov for
ramper for at kunne passere mindre niveauforskelle
Bemærkninger
31
Som regel vil borgeren være afhængig af hjælp fra andre for at kunne
lægge ramperne.
6.14
Boligindretninger
6.14.1 Greb
Boligindretning
Greb.

At borgeren af sikkerhedsmæssige grunde har behov for støttegreb
ved for eksempel niveauforskelle, ved bad og / eller forflytninger

At borgeren på grund af trange pladsforhold ikke kan medtage
gangredskab gennem døråbning, og at håndgreb derfor er den
eneste løsning til at kunne komme ind i/ud af rummet.
Bemærkninger
Det forsøges i videst muligt omfang at undgå opsætning af greb i vådrum
med vandspærre for ikke at beskadige denne.
Ved opsætning af greb i lejebolig retableres der ved fraflytning, hvis udlejer
ønsker det.
Ved opsætning af greb i ejerbolig retableres der ikke ved fraflytning.
6.14.2 Gelænder
Boligindretning
Gelænder.

at borgeren ikke er i stand til at gå op/ned af trappen uden støtte
af gelænder i den ene side af trappen eller i begge sider af trappen
Bemærkninger
32
Der kan kun opsættes gelænder i det område, der er omfattet af
boligbegrebet.
Inden opsætning af gelænder i lejebolig skal der indhentes tilladelse fra
boligudlejer.
Ved opsætning af gelænder i ejerbolig skal borgeren orienteres om, at
kommunen ikke retablerer ved fraflytning.
6.14.3 Dørtrin
Boligindretning
Fjernelse af dørtrin.

At borgeren er afhængig af et gangredskab til indendørs brug

At borgeren ikke er i stand til at passere dørtrin med brug af
gangredskab eller kørestol

Bemærkninger
At der er behov for transport af borgeren i badestol/kørestol
Ved fjernelse af dørtrin skal man være opmærksom på at der kan opstå
træk.
I stedet for at fjerne dørtrin kan der monteres dørtrinsplade eller kiler.
6.14.4 Faste ramper
Boligindretning
Faste ramper.
 At borgeren er afhængig af mobilitetshjælpemiddel inden og
udendørs
Bemærkninger
33

At borgeren har niveauforskel ved adgangsforholdene til boligen

At borgeren ikke er i stand til at passere niveauforskellen
Ifølge Bygningsreglementet om tilgængelighedskravene på offentlige
områder må faste ramper ikke have større hældning end 1:20. Det betyder,
at en rampe på 1 m. højst må stige 5 cm. pr. løbende meter.
Ved foden af – og oven for rampen skal der være en vandret repos på
minimum 1,5x1,5 m. Afhængig af niveauforskellen stilles der krav om repos
i rampens forløb.
Rampen skal på offentligt tilgængelige områder være minimum 1,2 m. bred
Hvis rampen er længere end 1,20 m. skal rampen sikres med værn eller
håndlister.
I private boliger er der ikke lignende lovkrav til hældningsgrad.
6.14.5 Stolelift
Boligindretning
Stolelift.
 At borgeren er afhængig af mobilitetsredskaber indendørs

At borgeren på grund af nedsat kraft og bevægelighed ikke er i
stand til at klare færden på trapper

At borgeren bor i bolig i flere etager, og at borgeren er afhængig af
at kunne færdes på alle etagerne i boligen. Der skal tages stilling til
om borgeren kan indrette sig på en etage med de kompromisser,
det kan indebære
Bemærkninger
Inden bevilling på en stolelift vil Hjælpemiddelkontoret vurdere, om bolig
og adgangsforhold generelt er egnet i forhold til borgerens
Ved opsætning af stolelift i lejebolig skal der søges om tilladelse til dette
hos boligudlejer. Hjælpemiddelkontoret er forpligtet til at betale for
Hvis borgeren benytter sig af muligheden for frit valg, tager kommunen
ikke stoleliften retur, og varetager ikke opgaven med lovpligtigt eftersyn.
6.14.6 Platformslift i boligen
Boligindretning
Platformslift i boligen.

At borgeren bor i bolig i flere niveauer/etager og at borgeren er
afhængig af at kunne færdes på alle niveauer/etager. Der skal tages
stilling til om borgeren kan indrette sig på en etage med de
kompromisser, det kan indebære
Bemærkninger
34
Inden bevilling på en platformslift vil Hjælpemiddelkontoret vurdere, om
bolig og adgangsforhold generelt er egnet i forhold til borgerens
Ved opsætning af platformslift i lejebolig skal der søges om tilladelse til
dette hos boligudlejer. Hjælpemiddelkontoret er forpligtet til at betale for
underretningen om boligindretnigen har fremsat krav om retablering.
ikke platformsliften retur, og varetager ikke opgaven med lovpligtigt
eftersyn.
6.14.7 Platformslift ved adgangsforhold
Boligindretning
Platformslift ved adgangsforhold.

At der ved adgangsforholdene til boligen er niveauforskelle der ikke
kan løses på anden vis

Bemærkninger
35
At der ikke er alternative adgangsmuligheder
Inden bevilling på en platformslift vil Hjælpemiddelkontoret vurdere, om
bolig og adgangsforhold generelt er egnet i forhold til borgerens
For nogle boligtyper gælder, at brandmyndighederne skal give tilladelse til
opsætning af platformslift.
Ved opsætning af platformslift ved lejebolig skal der søges om tilladelse til
dette hos boligudlejer. Hjælpemiddelkontoret er forpligtet til at betale for
ikke platformsliften retur, og varetager ikke opgaven med lovpligtigt
eftersyn.
6.14.8 Elevator
Boligindretning
Elevator.

At boligen er vurderet som egnet i forhold til borgerens
funktionsnedsættelse og helbredsmæssige forhold

At borgeren bor i bolig i flere etager, og at borgeren er afhængig af
at kunne færdes på alle etager. Der skal tages stilling til om der er
mulighed for at borgeren kan indrette sig på en etage med de
kompromisser dette kan indebære

At der ikke er alternative muligheder som eksempelvis at flytte
bolig

At udgifterne anses for rimelige i forhold til de opnåede
brugsmæssige fordele
Bemærkninger
Ved opsætning af elevator i lejebolig skal der søges om tilladelse til dette
hos boligudlejer. Hjælpemiddelkontoret er forpligtet til at betale for
6.14.9 Badekar
Boligindretning
Fjernelse af badekar.
 At der ikke er mulighed for at klare badning med bruser ved siden
af badekar

At borgeren ikke kan klare badning ved badekar med brug af enten
badekarbræt eller drejeligt badekarsæde
Bemærkninger
36
Inden bevilling på fjernelse af badekar vil Hjælpemiddelkontoret vurdere,
om bolig og adgangsforhold generelt er egnet i forhold til borgeren
6.14.10 Døråbner/lukker
Boligindretning
Døråbner, omfatter elektrisk dørautomatik og dørtelefon.
Dørautomatik:
 At borgeren på grund af betydeligt nedsat kraft i armene ikke er i
stand til at åbne døren

At borgeren bliver selvstændig i at lukke/åbne døre til nødvendige
rum. Oftest drejer det sig om hoved- eller opgangsdør.
Hvis borgeren er samlevende eller har hjælperordning kan der som
udgangspunkt ikke bevilges døråbner.
Dørtelefon:
 At borgeren har betydelig nedsat funktionsevne

At borgeren er ude af stand til at komme til døren, for
eksempel er borgeren sengeliggende permanent eller i
længere perioder

At borgeren har et væsentligt behov for at åbne døren for
personer, som er udenfor kredsen af personer, man normalt
udleverer sin nøgle til
Bemærkninger
Fjernbetjening til dørautomatik kan indbygges i el-kørestol.
6.14.11 Vinduesåbner/lukker
Boligindretning
Elektrisk vinduesbetjening.

At borgeren har betydelig nedsat bevægelighed, kraft og
rækkevidde

At borgeren er ude af stand til at åbne og lukke vinduer

At det ikke er muligt at løse problemet med andre
foranstaltninger for eksempel grebsforlængere

At der ikke er andre muligheder for udluftning i samme eller
tilstødende rum
Bemærkninger
37
Borger der er samlevende med ægtefælle/samlever eller børn, der er i
stand til at åbne og lukke vinduer, kan ikke få bevilget vinduesåbner.
En bevilling omfatter opsætning af 1 styk vinduesåbner i boligen.

Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Transcription

Similar documents

TINGLØKKESKOLENS BESTYRELSE

Hurtig Hjælpemiddel Service

DANSK STIGEKONTROL

Principafgørelse fastslår, at scootere er et forbrugsgode

Receptorprofiler for atypiske antipsykotika

Katalog Hjælpemiddelcentret

Årsplan for fag: Matematik 10. årgang 2015/2016

2014.12.17 PU referat.pdf

Hent Mie Birkebæks oplæg om merudgifter

Kognitive hjælpemidler

Landzonetilladelse til maskinhal på Østkystvejen 16, 6440