Myndighedsanalyse - Digitaliseringsstyrelsen
Transcription
Myndighedsanalyse - Digitaliseringsstyrelsen
DIGITALISERINGSSTYRELSEN Foranalyse af myndighedernes kommunikative behov i forhold til fremtidens løsning for Digital Post (DP3) 30. oktober 2015 PA Regional Office: PA Consulting Group Göteborg Plads 1 DK 2150 Nordhavn www.paconsulting.com Version: 1.0 LEDELSESSAMMENDRAG Nærværende kvalitative foranalyse har fokus på de offentlige myndigheders kommunikative forretningsbehov, som en fremtidig Digital Post-løsning med fordel kan løfte. Gennem workshops med 14 myndigheder på tværs af Stat, Region og Kommune er myndighedernes kommunikative behov blevet kortlagt og struktureret i en række af de væsentligste og gennemgående behov. Samtidig har dialogen med de deltagende myndigheder givet input til en vision for fremtidens digitale kommunikation set fra en myndigheds perspektiv. Gennem denne dialog med de deltagende myndigheder, blev det dog hurtigt klart, at myndighedernes behov for kommunikation med borgere, virksomheder og øvrige myndigheder rakte langt ud over 1 Digital Post. Fremadrettet vil der ikke være behov for et decideret ”Post”-begreb , men i stedet i stigende grad behov for et bredere begreb for ”Digital Kommunikation”. De adspurgte myndigheder efterspørger således en sikker løsning, der understøtter et gnidningsfrit samarbejde mellem myndigheder og mellem myndigheder og samarbejdsparter. Samtidig skal en fremtidig løsning skabe overblik og transparens i kommunikationen mellem myndigheder og de interne brugere (sagsbehandlere mv.) såvel som samarbejdsparter, borgere og virksomheder. Der er tre centrale temaer, der går igen i de identificerede kommunikative behov og visionen for fremtidig digital kommunikation. Disse er: Effektiv deling af data Fleksible kanaler Overblik og styring. Disse tre temaer er udtryk for, at det er det, som myndighederne efterspørger og finder vigtigt at få adresseret. Hertil kommer en række øvrige elementer i visionen, som det er fundet væsentligt også at fremhæve i nærværende rapport, da de afspejler større eller mindre behov, som myndighederne efterspørger at få adresseret. Vi vurderer dog, at ovenstående tre områder er der, hvor det vil have størst effekt at gøre en indsats. Overblik og styring vurderes som et område, hvor myndighederne selv kan drive udviklingen med vejledning og retningslinjer fra fællesoffentlig side. Derved er det et område, som myndighederne kan gå i gang med at arbejde med allerede i dag med støtte fra Digitaliseringsstyrelsen, KL og de danske regioner. Efterspørgslen på fleksible kanaler er oplagt at tænke ind i den næste version af Digital Post. Dette kan eksempelvis være ved at stille en teknologi til rådighed, der er mere fleksibel og åbner op for flere muligheder med hensyn til kanaler, filformater og typer. Således vil Digital Post udgøre en infrastruktur, som myndighederne kan arbejde imod, at deres systemer skal integrere til. Det vil igen være myndighederne selv, der skal drive denne udvikling via deres kanalstrategier mv. Deling af data er en væsentlig problemstilling for myndighederne, der kan synes svær at komme i gang med, da data ligger i forskellige formater i forskellige systemer hos alle myndighederne. Samtidig 1 ”Post” opfattes som en meget én-sporet form for kommunikation, der ikke understøtter dialog og interaktion mellem afsender og modtager. På samme måde opfattes ”Post-kassen” som en beholder eller et passivt arkiv. Med de nye muligheder digitaliseringen tilbyder – herunder mulighed for at samarbejde og interagere digitalt i et virtuelt rum, bliver ”Digital Post” således et lidt ambivalent begreb at arbejde med. 1 er mange myndigheder på forskelligt modenhedsniveau. Nogle er allerede i gang med at se på, hvordan de lettest kan udveksle data med deres største samarbejdspartnere, andre sender stadig papir frem og tilbage. Dog kan de fællesoffentlige instanser så som Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske regioner lave nogle fælles principper og retningslinjer for datadeling, så man med tiden arbejder sig frem imod fælles standarder. Slutteligt har vi identificeret et yderligere gevinstområde, kapacitetsstyring, der afspejler myndighedernes behov for at få vished for, hvorvidt borgere forstår budskaber og reagerer som tilsigtet på dem. Vil man kunne adressere disse behov, vil man samtidig bedre kunne styre kapacitetsog ressourceplanlægning. Nedenfor ses en oversigt over de foreløbigt identificerede gevinstområder. Disse bør analyseres nærmere i forbindelse med en nærmere vurdering af en businesscase. Oversigt over foreløbigt identificerede mulige gevinstområder: Gevinst Potentiale, volumen Potentiale, effekt Samlet gevinst Beskrivelse Fleksibelt kanalvalg Mulighed for at vælge kanal efter kommunikationssituation og behov for at spare tid, ressourcer og give smidigere arbejdsgange Effektiv deling af data Fælles datastandarder og mulighed for at udstille og dele data fra centralt ”sted” for at lette datadeling myndigheder imellem og mellem myndigheder og samarbejdsparter Overblik og styring Bedre overblik over sags- eller patient/klient-forløb på tværs af kanaler vil højne kvaliteten og give smidigere arbejdsgange Kapacitetsstyring Mødebooking og kalenderfunktionalitet til styring af mødedata og øget brug af påmindelser til bedre ressourcestyring på et oplyst grundlag 2 INDHOLD LEDELSESSAMMENDRAG 1 1 FORANALYSENS FORMÅL OG DESIGN 4 2 VISIONSBILLEDE FOR FREMTIDIG DIGITAL KOMMUNIKATION – HERUNDER DIGITAL POST 3.0 6 2.1 Visionsbillede fremtidens digitale kommunikation 7 2.2 Forudsætninger og opmærksomhedspunkter 9 3 BESKRIVELSE AF KOMMUNIKATIVE FORRETNINGSBEHOV 11 3.1 Deling af data 11 3.2 Fleksibelt kanalvalg 14 3.3 Overblik og styring af kommunikation 15 3.4 Vished om, hvorvidt meddelelse (budskab) er modtaget 16 3.5 Servicemeddelelser 19 3.6 Juridisk validering 21 4 FORELØBIGE MULIGE GEVINSTOMRÅDER 22 4.1 Mulige gevinstområder 22 BILAG 29 A OVERORDNEDE KOMMUNIKATIONSKATEGORIER 30 B MYNDIGHEDER I ANALYSE 32 C WORKSHOPDESIGN 34 3 1 FORANALYSENS FORMÅL OG DESIGN Formålet med denne kvalitative foranalyse er at afklare offentlige myndigheders kommunikative forretningsbehov i forhold til fremtidig digital kommunikation med borgere, virksomheder og andre myndigheder – navnlig i forhold til en fremtidig løsning for Digital Post. Baggrund for analysen Digitaliseringsstyrelsen underskrev i februar 2015 en ny aftale for Digital Post 2, der sikrer stabilitet og kontinuitet i forhold til den eksisterende Digital Post løsning. Som afløser for Digital Post 2 er der igangsat et projekt, som skal udforme den næste generation Digital Post. Fokus i projektet er at sikre nem, effektiv og sikker digital kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder, hvor potentialet i det digitale medie udnyttes fuldt ud. Den løsning, der tilvejebringes, skal være gentænkt i relation til strategi, funktionalitet, brugergrupper, komponenter og ejerskab, således at fordelene ved at kommunikere på en digital platform udnyttes og tilpasses interessenternes behov. For at komme hele vejen rundt om den fremtidige løsning, har Digitaliseringsstyrelsen igangsat en række analyser, som skal afdække borgernes, virksomhedernes og ikke mindst myndighedernes behov. Foranalysens formål Nærværende analyse skal betragtes som en kvalitativ foranalyse med fokus på de offentlige myndigheder med det formål at afklare, hvilke kommunikative forretningsbehov en fremtidig Digital Post-løsning skal løfte. Analysen skal både afdække kommunikation mellem myndigheder på tværs af Stat, Kommune og Regioner og borgere og/eller virksomheder samt myndigheder imellem. Herudover har analysen til formål at udvikle en vision for digital kommunikation i fremtiden og digital posts rolle set fra myndighedernes perspektiv. Slutteligt vil analysen pege på en række opmærksomhedspunkter og mulige gevinstområder for en nærmere analyse. Analysedesign Analysen er tilvejebragt ud fra en workshop-baseret tilgang med udgangspunkt i en kortlægning af nogle overordnede kommunikationskategorier. Disse overordnede kommunikationskategorier er kortlagt ud fra en række centrale dimensioner så som forsendelsestype, afsender-modtagerforhold mv. Dimensionerne er: Afsender-modtagerforhold: – Myndighed til myndighed – Myndighed til borger/virksomhed – Borger/virksomhed til Borger/virksomhed (er dog ikke relevant for nærværende analyse). Information (én-vejs) eller Dialog (to-vejs) kommunikation Kompleksitet og volumen Forsendelsestype: 4 – Enkeltforsendelse – Masseforsendelse. Ud fra disse dimensioner er der således defineret nogle overordnede kommunikationskategorier. Ligeledes er der kigget på, i hvilken form for sags-set-up en given kommunikationskategori indgår, samt om en kommunikationskategori kræver høj grad af subjektiv vurdering fra en sagsbehandler, eller om den kan initieres på baggrund af objektive kriterier. Se beskrivelse af de overordnede kommunikationskategorier i bilag A. Disse overordnede typer udgjorde udgangspunktet for udvælgelse af 14 myndigheder til analysen, samt afdækning af disses kommunikative forretningsbehov. Gennem workshops med de 14 myndigheder blev de kommunikative forretningsbehov afdækket og senere grupperet og analyseret på tværs af de 14 myndigheder. Samtidig begyndte der, ud fra disse workshops, at tegne sig et billede af, hvilke ønsker myndighederne havde til en fremtidig løsning samt, hvilke kanaler, de gerne så, at en vision for fremtidig digital kommunikation skulle understøtte. Baseret på dette input tilrettelagde vi en tværgående workshop for at få yderligere kvalificeret denne vision af udvalgte myndigheder. På baggrund af denne visionsworkshop har PA tegnet et billede af, hvordan en vision for fremtidig digital kommunikation – og herunder digital post – kunne se ud set fra myndighedernes perspektiv. Se yderligere beskrivelse af workshops i bilag C. Myndigheder i analysen De inddragne myndigheder i analysen er udvalgt ud fra PA’s kendskab til forskellige myndigheders arbejde med digitalisering og digital post samt en overordnet segmentering ud fra kortlægningen af de overordnede kommunikationskategorier. Således er de repræsenterede myndigheder udvalgt, så de tilsammen dækker både Kommune, Region og Stat, samt hver især repræsenterer én eller flere overordnede kommunikationskategorier. Samtidig er regioner og kommuner udvalgt med henblik på at opnå geografisk spredning. Se en oversigt over myndigheder i analyse i bilag B. Afgrænsning Grundet analysens omfang og tidshorisont, har det ikke været muligt at inddrage samtlige danske offentlige myndigheder. Ligeledes er organisationer, der opererer i spændingsfeltet mellem offentlig og privat såsom forsyningsselskaber og praktiserende læger, ikke taget med i nærværende analyse, da disse delvist bliver behandlet af virksomhedsanalysen. Udbetaling Danmark (ATP) er dog medtaget, da de sender store mængder digital post på vegne af kommunerne. Omfanget af nærværende analyse er begrænset til kommunikative forretningsbehov og en vision for fremtidig digital kommunikation set fra myndighedernes perspektiv. Således er alle diskussioner om den nuværende løsning samt tekniske muligheder og begrænsninger ikke blevet behandlet, og vil ikke blive analyseret i denne rapport, da Digitaliseringsstyrelsen senere vil igangsætte en række analyser med fokus på dette. På samme måde har den kommende Digital Post 2 ikke været kendt af PA, herunder hvilke nye funktioner Digital Post 2 vil indeholde. Der kan således være indsigter, som vil være mere relevante for Digital Post 2, eller som er irrelevante, idet de allerede er imødekommet Digital Post 2. 5 2 VISIONSBILLEDE FOR FREMTIDIG DIGITAL KOMMUNIKATION – HERUNDER DIGITAL POST 3.0 De i analysen adspurgte myndigheder ønsker en sikker løsning, der understøtter et gnidningsfrit samarbejde mellem myndigheder, samarbejdsparter, borgere og virksomheder. Den fremtidige løsning skal give en sikker og sømløs brugeroplevelse på tværs af kanaler, der skaber overblik og transparens og sikrer hurtig og let udveksling af data på tværs af kommunikationskanaler. Dette afsnit beskriver et visionsbillede for fremtidig digital kommunikation generelt set fra myndighedernes perspektiv. Denne vision er baseret på de identificerede behov og udstikker retningen for de identificerede gevinster ved en fremtidig løsning (se kapitel 4). Samtidig kan den være med til at guide det endelige design af en fremtidig løsning. Efter workshops med de enkelte adspurgte myndigheder tegner der sig et visionsbillede af, hvordan de ser digital kommunikation i fremtiden. Dette billede er blevet yderligere kvalificeret i en workshop med udvalgte deltagere fra de inddragne myndigheder. (Se illustration nedenfor). Vi har valgt at kalde det overordnede visionsbillede for ”Nem Kommunikation”, da det helt centrale ved visionen er, at det skal være en ”nem”, officiel og sikker måde at kommunikere digitalt med borgere, virksomheder og andre myndigheder. Så på samme måde, som man kan tilmelde sin konto til Nemkonto, så man nemt og sikkert kan modtage penge fra det offentlige, skal man kunne tilmelde sin e-mailadresse og sit mobilnummer til ”Nem kommunikation”, så man har en officiel kanal, hvor man nemt og sikkert kan kommunikere digitalt med borgere og virksomheder. Der er tre centrale temaer i visionsbilledet, som alle afspejler de tre mest udtrykte behov blandt de adspurgte myndigheder: Tema 1: At kunne dele data Tema 2: Fleksible kanaler Tema 3: Overblik og styring. Derudover er der en række øvrige elementer i visionen, som ikke er ligeså omsiggribende som de tre centrale temaer, men som er nævnt, da de understøtter de tre centrale temaer. De tre temaer samt de øvrige understøttende elementer er nærmere beskrevet i nedenstående afsnit. Det er gældende for alle disse temaer, at de peger ud over, hvad der bør løses i fremtidens digitale post. Eksempelvis griber visionen om at kunne dele data ind i grunddataprogrammet og den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. På samme måde rækker visionen om fleksibelt kanalvalg ind i det arbejde, der pågår med en fælles kanalstrategi. Der er dog stadig dele af visionsbilledet, som kan løses indenfor rammerne af digital post, såfremt man finder det ønskværdigt. Dette kan eksempelvis være at etablere en sikker infrastruktur, der kan understøtte et fleksibelt kanalvalg eller, at man senere kan tilføje forskelige fællesoffentlige moduler så som en blanketmotor eller kalenderfunktion. Således er der behov for at analysere nærmere, hvor snitfladerne skal være mellem de dele af visionen, som Digital Post skal støtte op omkring og de dele, som myndighederne selv skal realisere og endelig, hvilke dele, der hører til under andre pågående tiltag i digitaliseringsagendaen. Samtidig er der en række opmærksomhedspunkter og forudsætninger, som vil have betydning for realiseringen af denne vision. Disse er overordnet beskrevet i afsnit 2.2, men vil også skulle underlægges yderligere analyse, når man har et klart defineret billede af, hvordan løsningen for fremtidens Digital Post vil komme til at se ud. 6 Visionsbillede for fremtidens digitale kommunikation 2.1 Visionsbillede fremtidens digitale kommunikation De deltagende myndigheder i analysen har et meget enslydende billede af, hvad de ønsker en fremtidig digital postløsning skal kunne. Under workshops med de enkelte myndigheder var der mange gengangere så som: Mulighed for at dele data i ét fælles rum, kigge-adgang og tilgang fremfor ejerskab og silo’er og en fleksibel løsning, som muliggør, at kommunikation kan tilbydes på den kanal, som modtager foretrækker. Tema 1: At kunne dele data nemt og effektivt med andre myndigheder, borgere og virksomheder: De inddragne myndigheder nævner alle, at de forestiller sig, at man i fremtiden kan kommunikere og dele data med andre myndigheder, borgere og virksomheder gennem ét fælles digitalt ”rum” for kommunikation, hvor man kan kommunikere sikkert på alle kanaler. I denne vision ligger der en række aspekter: Al data følger en standardiseret (meta)datamodel således, at der er mulighed for at dele data med forskellige parter (inden- og udenfor organisationen) på en struktureret måde gennem det digitale rum Bruger kan selv give bemyndigelse/samtykke til at dele sine sager og/eller akter i disse dokumenter gennem det digitale rum på en måde, hvorpå deling tager afsæt i en hændelse, og der kan åbnes og lukkes for adgang hos dokument-/sagsejer Der skal kunne gives differentieret adgang til data i begrænset klart defineret periode Data kan godt ligge hos den enkelte, men med de rette rettigheder skal man kunne genfinde dokumenter og kommunikationsforløb. Tema 2: Fleksible kanaler De adspurgte myndigheder har alle givet udtryk for, at de har behov for at kunne vælge fleksibelt mellem forskellige kanaler for at kunne ramme deres målgruppe på de kanaler, målgruppen foretrækker. Det ligger derfor også i visionsbilledet, at man fremadrettet kan være ”uafhængig af kanaler” forstået på den måde, at der skal være mulighed for at bruge den foretrukne kanal, og man skal kunne skifte mellem kanaler alt afhængig af kommunikationssituation. Visionen handler om at skabe en sømløs brugeroplevelse og understøtte, at man som myndighed kan vælge imellem forskellige ”officielle” digitale kanaler ved, at brugerne eksempelvis selv er ansvarlige for at tilslutte en 7 e-mail (Nem email) og et mobilnummer (Nem mobil) til en fællesoffentlig løsning (Nem kommunikation). Samtidig skal løsningen kunne håndtere forskellige typer filer og formater (eks. video, billede, lyd) og der skal være mulighed for både synkron (eks. videokonference) og asynkron kommunikation. Det er dog stadig et krav, at man, selvom man tilbyder en mere fleksibel løsning, fastholder digital post som en sikker kommunikationskanal, som giver mulighed for at gemme kommunikation som dokumentation og journalisere den på en sag. Således, hvis man eksempelvis forestillede sig, at man afholdt et videomøde med en borger, skulle dette møde stadig ske gennem en sikker kanal og man skulle kunne gemme en videofil med mødet som dokumentation på borgerens sag. Tema 3: Overblik og styring Ligesom de adspurgte myndigheder udtrykte et stort behov for at have overblik over et kommunikationsforløb for bedre at kunne styre dialogen med borger eller virksomhed, er dette også en del af den fremtidige vision. Som en del af den fremtidige digitale kommunikation, kunne man således forestille sig, at der var mulighed for at følge et kommunikationsforløb, dvs. at al kommunikation i det ”digitale rum” samles i forløb, hvor man også har mulighed for at se historik, samle metadata mv. På samme måde skal der være mulighed for at have en dialog med borger/virksomhed eller anden myndighed i dette ”rum”. På samme måde skal løsningen give overblik over alle ”mellemværender” mellem borger/virksomhed/myndighed og myndighed. Borgeren/virksomheden skal have adgang til et ”offentligt spejl”, hvorfra vedkommende kan danne sig et overblik over relevant historik på borger og/eller andre relevante forløb og/eller meddelelser i forbindelse med sagsbehandling (eks. lægeerklæring). For at bevare dette overblik er visionen, at en fremtidig løsning skal være hændelsesorienteret og behovsdrevet, hvilket vil sige, at den konkrete hændelse/sag/ aktivitet er omdrejningspunkt for informationer og data. At løsningen er behovsdrevet vil sige, at visning af information skal være prioriteret, således at man som borger eller virksomhed ser det, der er relevant i given kontekst. Samtidig skal der være mulighed for at skelne mellem ”al kommunikation” eller mere generisk kommunikation så som servicemeddelelser og ”sikker, blivende og uafviselig” kommunikation så som afgørelse på en sag. Som eksempel kan nævnes netbanksløsninger, som har forskellige niveauer af sikkerhed alt efter, om man skal se sin saldo eller overføre penge. Øvrige elementer Ud over de tre centrale temaer, som også er afspejlet i de adspurgte myndigheders udtrykte behov, er der en række elementer i visionen for fremtidens digitale kommunikation set fra myndighedernes perspektiv, som understøtter de centrale temaer. Et helt centralt element er brugervenlighed. En fremtidig løsning skal først og fremmest være brugervenlig. Dette kan eksempelvis ske ved, at man udvikler efter mere agile metoder og inddrager brugere tidligt i design og test af nye moduler og elementer, så det sikres, at løsningen let kan tilpasses ændrede behov. Herudover er det en del af visionen, at en fremtidig løsning skal kunne håndtere flere ”roller” og arkiver. Det vil sige, at man skal kunne vælge en brugerprofil alt efter, om man logger på som privat person eller som repræsentant for en virksomhed, men i princippet er det det samme sted, man logger ind. På samme måde kunne man forestille sig, at man har forskellige ”faner”, hvorunder modtaget post blev fordelt alt efter, hvor det kom fra eller hvilken sag, det var relevant i forhold til. 8 2.2 Forudsætninger og opmærksomhedspunkter Ovenstående vision er meget vidtgående i forhold til den nuværende digitale post løsning. Den meget vidtgående vision kræver dog en skærpet opmærksomhed på en række centrale forudsætninger, som man skal være opmærksom på - ikke mindst i de videre analyser af gevinster og tekniske behov, men også i samspil med de øvrige projekter i Digitaliseringsstyrelsen så som Digitaliseringsstrategien for 2016-2020. Følgende er eksempler på forudsætninger for at kunne implementere den fulde opstillede vision på tværs af alle de offentlige myndigheder (listen er ikke udtømmende, da der bør foreligge yderligere analyse af forudsætninger og opmærksomhedspunkter, når man har et klarere billede af den ønskede løsning): Kontaktregister og kontakthierarki – Der bør være et fælles kontaktregister, så både virksomheders, myndigheders og borgeres kontaktoplysninger kun behøver at blive opdateres ét sted – Der bør ligeledes være et kontakthierarki, som gør det lettere at fremfinde og anvende kontaktoplysninger på underafdelinger og enheder hos både myndigheder og virksomheder. Strukturerede data og fælles datastandarder – Der bør være en fælles tilgang til at strukturere data og fælles retningslinjer for datamodeller – Samtidig bør man have fælles datastandarder og grunddata, så det bliver lettere at udveksle data mellem forskellige systemer og på tværs af kanaler. Sikkerhed – Dette vil vedblive at være et ufravigeligt krav fra myndighederne også i en fremtidig løsning. Et meget centralt aspekt af sikkerheden i den fremtidige løsning er, at det ikke skal være bøvlet for brugerne at bruge, og at en fremtidig løsning skal dække flere kanaler eksempelvis chat og video. Rammearkitektur – En kommende løsning skal være fleksibel og skalérbar, og den skal være kompatibel med nye løsninger, som kommer fra det private marked. For at understøtte dette, bør der være en defineret rammearkitektur for digital post, som de forskellige leverandører og myndigheder kan arbejde kommende løsninger og integrationer op imod. Jura – Lovgivningen skal tilpasses, så den så vidt muligt understøtter digitalisering. Flere myndigheder peger i dag på, at der er dele af lovgivningen, som ikke er lavet med digital kommunikation for øje. Til eksempel kan nævnes, at en myndighed i analysen printer, stempler og underskriver materiale og breve, som skal sendes videre, da det tolkes, at dette er nødvendigt ifølge lovgivningen – Der er også usikkerhed/uvidenhed om, hvordan man skal forholde sig til jura – det kan have den konsekvens, at man bliver ”unødvendigt” restriktiv i lovgivningen (Citat fra Region), og lovgivningen kan på nogle områder gøre, at det er svært for myndighederne at dele data. Som eksempel kan nævnes, at man i nogle af de adspurgte myndigheder sender breve med anbefalet post, for at have ”juridisk gyldig” dokumentation for, at brevet er afleveret, mens man i andre myndigheder påpegede, at en registrering af, at brevet var afsendt med Digital Post fra deres system, var tilstrækkelig som ”juridisk gyldig dokumentation” – Citat fra Kommune: Jeg forstår ikke, hvorfor borgeren skal give lov hver gang – borgeren burde have fuld interesse i, at kommunen kan se på tværs af forvaltningsområderne. Borgerne efterspørger faktisk, at kommunerne kan se alt, hvad der er i gang – de forstår ikke, hvorfor de skal give samtykke gang på gang og aflevere de samme oplysninger igen og igen. Organisatorisk forankring 9 – Dette gælder både i forhold til myndigheder, borgere og virksomheder, men en væsentlig interessentgruppe, som ofte bliver overset, er i denne sammenhæng også alle de eksterne parter, der opererer i spændingsfeltet mellem privat og offentlig. Dette kan være advokater, private bosteder, læger eller andre former for organisationer, der varetager en offentlig service på vegne af en myndighed – I design og implementering af en ny løsning skal man huske at indtænke, hvilken værdi de enkelte aktører får ud af at ibrugtage en ny løsning. Personlige gevinster, det der populært kaldes ”What’s in it for me eller WIIIFM”, for alle parter skal således adresseres. Dette kan gøres med mere brugerinddragelse. Modenhed i markedet (når man tænker agilitet og fleksibilitet) – Løsningen skal ikke være mere futuristisk, end at markedet kan følge med og understøtte den. Dette gælder eksempelvis for governance, forretningsmodellen og infrastruktur. Support og vedligehold – Der skal tages stilling til, hvordan support af løsningen skal være sat op, og flere myndigheder påpeger, at supportbehovet både for borgere og virksomheder, men også for brugere inden for myndighederne, ikke må undervurderes – Citat fra Region: Det ville være rart, hvis Digitaliseringsstyrelsen tog mere supportbehov til sig, så de kunne forstå de support problemstillinger, som myndighederne møder (især hvis man åbner for en masse andre tredje- og fjerdeparts systemer) – På samme måde skal der være en strategi og retningslinjer for, hvordan løsningen skal vedligeholdes. Et væsentligt aspekt, som blev nævnt herunder, er tilsandingsproblematikken, som betyder, at der bliver et større behov for at rydde op i og slette data. Enighed om arbejdsfordeling og scope – Myndighederne ser ikke nødvendigvis, at Digital Post overtager ønskede funktioner så som en kalenderløsning eller et mødebookingmodul. Der skal derfor fastsættes et snit for, hvilke opgaver det skal være Digitaliseringsstyrelsens opgave at varetage – herunder hvilke funktioner, der skal være inden for scope af den fremtidige Digitale Post-løsning, og hvilke myndighederne selv skal varetage – På samme måde skal der sættes en strategi for, hvilke funktioner man vil prioritere at understøtte, og hvilke man ikke vil – Citat Region: Der er behov for diskussion af, hvad man VIL understøtte – eks. skal folk kunne flytte operationstider efter forgodtbefindende? 10 3 BESKRIVELSE AF KOMMUNIKATIVE FORRETNINGSBEHOV De adspurgte myndigheder udtrykker behov for let og sikkert at kunne dele data, at have vished for at kommunikation modtages, indarbejde nogle simple flow i kommunikation og kunne verificere data. Visionen for fremtidig digital kommunikation (som beskrevet i ovenstående kapitel) beskriver tre centrale temaer: datadeling, kanaler og overblik og styring. At visionen peger på disse tre centrale temaer er udtryk for, at det er det, som myndighederne efterspørger og det, som de finder vigtigt at understøtte i en fremtidig løsning. Det er altså indenfor disse tre områder, størstedelen af de adspurgte myndigheders behov falder. Samtidig er det disse områder, som alle de adspurgte myndigheder finder vigtigt at få adresseret. Det er dog ikke sikkert, at alle disse behov skal adresseres i regi af Digital Post 3. I dette afsnit beskrives overordnet de kommunikative behov, som de udvalgte myndigheder har givet udtryk for på workshops. For at sikre en produktiv dialog under workshops, har fokus været på fremtidig digital kommunikation generelt og herunder Digital Post. De udtrykte behov er blevet analyseret ud fra, hvilke overordnede kategorier de falder indenfor, i hvor høj grad denne kategori er noget, som myndighederne efterspurgte på flere workshops og i hvor høj grad, deltagerne under workshops lagde vægt på, at dette var et behov, man prioriterede højt at få adresseret. De behov, som er fremhævet i nærværende analyse er således udtryk for et kondenseret billede af bruttolisten af behov, som vi har samlet ind fra myndighederne gennem workshops. Samtidig er der stor varians imellem karakteren af disse behov. De tre helt centrale behovsgrupper er således: Behov for deling af data Behov for fleksible kanalvalg Behov for overblik og styring. Disse behovsgrupper er karakteriseret ved, at de rækker langt ind i øvrige tiltag i det fællesoffentlige digitaliseringsarbejde så som den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, kanalstrategi og grunddataprogrammet. Hertil kommer en række behov, som har en mindre omfattende karakter, men som ikke desto mindre kom stærkt til udtryk i vores dialog med myndighederne. Disse er: Behov for vished om, hvorvidt en meddelelse er nået frem Behov for at kunne sende servicemeddelelser Behov for juridisk validering. Disse behov er karakteriseret ved, at de vil kunne imødekommes med mindre forbedringer til eksisterende løsning. Alle ovenstående behov er nærmere beskrevet i det følgende afsnit. 3.1 Deling af data Alle de inddragne myndigheder i analysen nævner behovet for at kunne dele data, dvs. behov for at kunne dele eller sende data fra sagsakter sikkert med både borgere/virksomheder, eksterne parter og andre myndigheder. Der kan være flere årsager til dette behov. De største - og mest omsiggribende områder er: 11 Samkørsel af data Særlige behov i forhold til kommunikation myndigheder imellem Fortsættelse af forløb med borger eller patient i anden myndighed. Disse tre områder griber ind i en række problemstillinger, som rækker langt ud over digital post og digital kommunikation. Eksempelvis er man med Grunddataprogrammet allerede ved at se på, hvordan man kan standardisere data, så det bliver lettere at dele (eksportere og importere) på tværs af myndighedsområder og systemer. Samtidig griber det ind i de enkelte myndigheders egne digitaliseringsstrategier, idet data i dag ofte ligger i de enkelte myndigheders egne fag- og ESDH systemer. Det er således ikke en helt enkel øvelse at ensrette datastandarder og blive enige om governance og placering, således at man ville kunne dele disse på tværs af myndigheder. Ikke desto mindre er der et stort erkendt behov herfor blandt alle de adspurgte myndigheder. Det er dog heller ikke urealistisk at adressere disse behov. Der findes eksempelvis allerede i dag leverandører, som leverer agile cloud-baserede løsninger til deling af data, hvor centrale aspekter i forhold til sikkerhedsmæssige og juridiske aspekter synes at være på plads. Udover de tre ovenfor nævnte store områder, er der en række mindre områder, hvor behovet for deling af data også kommer til udtryk. Disse er: Verifikation af data som udgangspunkt til en bevilling eller afgørelse Sagsforløb med mange aktører Verifikation af data/sagsakter. Kendetegnende for disse områder er, at der kræves mindre justeringer til den eksisterende løsning for at få stillet disse behov, som myndighederne ikke desto mindre alle har peget på var centrale at få løst. De forskellige områder er nærmere beskrevet nedenfor: Samkørsel af data At den samme data på en virksomhed eller borger kræves af flere myndigheder skaber et behov for at dele eller samkøre data mellem myndighederne. Alle de adspurgte myndigheder nævnte til eksempel, at det ville være en stor fordel, hvis kontaktoplysninger så som e-mailadresse og mobiltelefonnummer til borger kun skulle registreres ét sted, som var tilgængeligt for alle myndigheder. Samtidig kom enkelte kommuner med eksempler, hvor der er behov for at indhente data – eks. indkomstoplysninger, som man ved allerede findes hos andre myndigheder. Det kan eksempelvis være, hvis man skal ansøge om boligstøtte. Ikke alene beder man således borgeren om at give de samme oplysninger flere gange, det er heller ikke altid, at borgeren kan finde ud af at give de rette oplysninger, hvilket skaber tilbageløb i sagsbehandlingen. Afledte behov af behovet for at kunne dele data er: Behov for at borger kan give differentieret fuldmagt til pårørende (eks. hvis borger er indlagt eller indsat uden adgang til internet eller invalideret i en grad, at vedkommende ikke kan bruge digitale muligheder). Behov for at borger giver samtykke til deling af data (eks. hvis en advokat eller anden myndighed med fordel kan modtage kopi af afgørelse). Behov for at modtage, afsende og udveksle data på en struktureret måde – og efter fælles standarder. Behov for at kunne samle overblik over, hvem der kan se hvilke data (eksempelvis hvis en indsat har givet pårørende fuldmagt til at modtage kommunikation fra SKAT, er det ikke sikkert, at pårørende også skal kunne se sundhedsdata, eller at en læge, der skal foretage en vurdering af en fodoperation, får adgang til at se data fra psykiatrien). Behov for brugerrettighedsstyring og beskyttelse af data. Behov for at kunne dele forskellige fil-typer og dataformater så som billeder, kort, video eller lyd. 12 Særlige behov i forhold til kommunikation mellem myndigheder En række behov gør sig særligt gældende, når myndighederne skal kommunikere med hinanden, hvilket ofte resulterer i, at forsendelser imellem myndigheder bliver sendt med e-mail eller – hvor det ikke er muligt – fysisk post. Dette gælder eksempelvis: – Forsendelser med store datamængder eller særlige fil-typer, hvilket der eksempelvis kan være behov for ved udveksling af sagsdata og oversendelse af sager fra én myndighed til en anden. Mange myndigheder vælger i dag at imødekomme dette behov ved at sende materialet fysisk, Dette kan eksempelvis være, når der skal sendes materiale i en aktindsigt eller i klagemyndigheder, som Patientklagenævnet, hvor hele sagens materiale ofte skal indhentes fra en anden myndighed, når klagebehandlingen påbegyndes. Hertil kommer, at materialet på denne type klagesager ofte er meget omfattende og indeholder filer som røntgenbilleder og MR skanninger, der kan være svære at sende digitalt. – Behov for at ramme rette modtager inden for anden myndighed. Til eksempel oplever regionerne, at de modtager en del post til sygehusene, som de har svært ved at sende digitalt videre, da der ikke er mulighed for at sende digitalt til en specifik afdeling. Ydermere nævner alle myndighederne, at de bruger enormt mange ressourcer på at læse og fordele Digital Post, som hos de fleste myndigheder modtages i en hovedpostkasse. Mange myndigheder har i dag alternative kanaler så som tunnelmail eller sikker mail, men det fremgik også på de afholdte workshops, at der blandt deltagerne var uklarhed over, hvilke andre myndigheder der brugte hvilke løsninger. Disse to behov er eksempler på behov hos myndighederne, som forholdsvis enkelt kan blive adresseret eksempelvis ved at udvide volumen af data, der kan sendes igennem Digital Post eller ved, at de enkelte myndighederne arbejder målrettet med at aftale kanaler så som sikker mail mv. med deres nærmeste samarbejdspartnere. Omvendt tolker vi disse behov som udtryk for, at der netop i dag er nogle begrænsninger ved den eksisterende løsning, som man kunne komme udenom ved eksempelvis at tænke en fremtidig løsning helt anderledes med mere fokus på ”kommunikation” og mindre fokus på ”post” jf. visionen for fremtidig digital kommunikation. Fortsættelse af sags-, patient- eller patientforløb andetsteds Når et forløb skal fortsætte i en anden myndighed, kan der være behov for at dele data med flere parter. Dette kan eksempelvis være pårørende, eksterne parter så som advokater eller andre involverede myndigheder. Som eksempel kan nævnes, når en borger bliver indsat i fængsel el. lign. I forbindelse hermed er der behov for at underrette diverse myndigheder om, at borger har ny adresse, SKAT skal underrettes om, at der er nye skatteforhold, der gør sig gældende, og den tidligere bopælskommune skal underrettes 2 om, at borger ikke længere skal modtage diverse ydelser, såfremt det er aktuelt . I dag er man afhængig af, at borger samarbejder og ærligt fortæller om, hvilke ydelser vedkommende modtager mv. Et andet eksempel kan være et afsluttet patientforløb med behov for handikapmidler fra kommunen til følge. I en sådan situation har kommunen behov for at indhente data eks. lægeattest eller patient historik for at kunne verificere, at borger har ret til hjælpemiddel. Igen er dette behov, som alle de deltagende myndigheder nævner og i mere eller mindre grad oplever som vigtigt at få adresseret i en fremtidig løsning. Omvendt er også disse behov udtryk for, at man i dag ikke kan dele data mellem myndigheder på den måde, som efterspørges i visionen. Sagsforløb med mange aktører Behovet for at kunne dele information mellem flere parter kommer også til udtryk i sager, hvor der er mange parter (aktører). Eksempelvis når en dom er afsagt og skal overføres fra Domstolene til 2 Ifølge Kriminalforsorgen vurderes potentialet ved at undgå at udbetale ydelser til indsatte alene i Københavns kommune til at være DKK 40 mio. årligt. 13 Kriminalforsorgen. I dette tilfælde kan der være behov for at dele disse oplysninger med diverse parter så som borger, Kriminalforsorgen, politiet, advokat mv. I dette eksempel kompliceres delingen af, at der er mange aktører (parter), der skal have besked og potentielt kunne dele data samt at der kan være tale om potentielt meget store datamængder. Dette gælder også i eksempelvis patientklagesager, hvor der kan være behov for at dele sagsdata mellem eksterne sagkyndige (andre læger) og nævnsmedlemmer. I disse tilfælde er der ikke alene behov for at dele den samme data til flere personer, der er også behov for at styre og dokumentere, hvem der har adgang til hvilket materiale samt give mulighed for de sagkyndige for at kommentere påog tilføje data til sagens akter. Andre eksempler på kommunikation med behov for deling mellem mange aktører er: Værgemålssager (Statsforvaltningen) Skilsmissesager (Statsforvaltningen) Adoptionssager (Statsforvaltningen) Konkurssager (Udbetaling Danmark) Patientforløb (Regionerne) Klientforløb (Kriminalforsorgen). Se beskrivelser i bruttoliste. Verifikation af data/sagsakter Der nævnes flere konkrete eksempler, hvor behovet for at dele data for at verificere sagsakter kommer til udtryk. Eksempelvis har man som kommune behov for at indhente lægeerklæring ved tildeling af hjælpemiddel til en handikappet borger som dokumentation for, at borger er berettiget til dette hjælpemiddel. I dag sender sagsbehandler forespørgsel til læge hver gang på trods af, at disse data allerede findes andetsteds i kommunens systemer – de er bare ikke tilgængelige for pågældende sagsbehandler. På samme måde er der behov for at sikre, at et dokument kommer fra den rette myndighed og ikke er en forfalskning. I den analoge verden sker dette ofte ved, at myndigheden sætter et stempel med en analog signatur ovenpå el. lign. Til eksempel er der, i forbindelse med ansættelser, der kræver sikkerhedsgodkendelse, som eksempelvis hos Udenrigsministeriet, behov for at indhente straffeattest og eksamensdokumenter mv. for ansøger. I dag foregår dette ved, at Udenrigsministeriet sender borger til Politiet, hvor borger får en straffeattest med stempel og underskrift. Borger skanner herefter dette dokument ind (eller sender fysisk) og sender til Udenrigsministeriet, som samler alle dokumenter i ansøgning og sender samlet ansøgning til Efterretningstjenesten. På samme måde indhentes eksamensbeviser mm. Den enkle løsning på dette behov ville være at finde en digital måde, hvorpå man kan validere et dokuments gyldighed; et slags digitalt stempel. Omvendt ville man kunne eliminere dette behov for at sende dokumenter rundt med officielle stempler mellem myndighederne ved at gøre disse akter og dokumenter tilgængelige for andre myndigheder. 3.2 Fleksibelt kanalvalg Myndighederne nævner et behov for mere fleksibilitet i kanalvalg. Det vil sige et behov for at kunne anvende den kanal, som brugerne foretrækker. Samtidig kan der være fordele og ulemper ved forskellige kanaler. Der er således nogle kanaler så som chat, video og telefonsamtaler, som foretrækkes, når der er et spørgsmål, som kan afklares straks, hvorimod de fleste myndigheder foretrækker Digital Post, hvis der er behov for en officiel dokumentation af kommunikationen i forbindelse med et sagsforløb. Myndighederne er samtidig meget åbne overfor muligheden for at kunne bruge flere forskellige medier eller platforme og ser et behov for ikke at være begrænset til Digital Post eller e-boks. Som en workshopdeltager udtrykker det: 14 Folk skal have den information, de har brug for, når de har brug for den og i den kanal, de har brug for (Citat fra Kommune). Herudover, er der et behov for myndighederne for at vide, hvilke kanaler de kan bruge i deres kommunikation med andre myndigheder og eksterne samarbejdsparter. Eksempelvis nævner en statslig myndighed, at de har aftaler med nogle myndigheder om at anvende tunnelmail, med andre om sikker mail forbindelse, mens kommunerne insisterer på at bruge Digital Post. For at kunne imødekomme dette behov for fleksibelt kanalvalg er man dog også nødt til at inddrage myndighedernes egne kanalstrategier, og det rækker ind i det arbejde, der allerede pågår med den fællesoffentlige kanalstrategi. Samtidig vil det være en forudsætning, at man begynder at sende data i mere fleksible formater. I dag sender man mange budskaber ud til borgere og virksomheder i pdfformat, hvilket begrænser muligheden for at kunne bruge forskellige platforme så som video, chat eller sociale medier. 3.3 Overblik og styring af kommunikation Flere myndigheder efterspørger et bedre overblik over et kommunikativt forløb og bedre mulighed for at indarbejde et flow eller en simpel arbejdsgang til at styre den digitale kommunikation. Dette kommer til udtryk som: Dialog og følge en korrespondance Modtage og videresende data i struktureret forløb Status i egen sag. Dette behov griber ind i myndighedernes egne digitaliseringsstrategier og –tiltag, idet muligheden for at imødekomme disse behov også afhænger af modenheden i myndighedernes egne selvbetjeningsløsninger. Eksempelvis, indeholder modne selvbetjeningsløsninger mulighed for at få feltvalidering og integration til ESDH systemet, så data kan modtages og videresendes i et struktureret forløb. Samtidig kræver det, at der er indarbejdet arbejdsgange eller styringsreol i ESDH systemerne, så der er mulighed for at dele oplysninger så som status i egen sag med borgere og virksomheder. Hvorvidt disse behov gælder for alle myndigheder afhænger ligeledes af, hvordan myndighederne har valgt at sætte deres egen Digital post løsning op og integrere denne med deres ESDH systemer, hvorfor disse behov vil være meget stærkt udtrykt hos nogen, og mindre væsentlige hos andre. Slutteligt indgår disse behov også i analysen af en fællesoffentlig kanalstrategi, hvorfor man er nødt til at afstemme arbejdet med at imødekomme disse behov i en fremtidig løsning for digital kommunikation – og herunder digital post – med denne. De tre ovenstående områder er nærmere beskrevet nedenfor: Dialog og korrespondance Flere myndigheder nævner, at de har problemer med noget så simpelt som at svare en borger, som henvender sig via Digital Post, hvis vedkommende ikke skriver direkte i meddelelsen, hvad deres navn og CPR-nummer er. Dette skyldes, at de i deres opsætning af Digital Post ikke modtager metadata så som afsender ID. I vores dialog med myndighederne kom det dog også til udtryk, at myndighederne har forskelligt kendskab til de muligheder, der er i den eksisterende løsning for at svare på en henvendelse i digital post og de har alle valgt forskellige måder at implementere digital post på. Der er således ikke de store teknologiske barrierer for at imødekomme dette behov, men snarere behov for mere uddannelse og vejledning i den eksisterende løsnings muligheder. Alle de adspurgte myndigheder nævner dog, at de har behov for at kunne føre dialog med modtager eller have tråd i en korrespondance med borger eller virksomhed. Dette gælder også for kommunikation myndighed og myndighed imellem. 15 Alt efter, hvor vidt man vil imødekomme dette behov, kan det at følge historikken i en dialog – også myndigheder imellem – kræve en større ændring af digital post løsningen, da den i dag ikke fungerer som et mailsystem, men snarere som en digital postkasse – altså en beholder for digital post. Modtage og videresende data i struktureret forløb Der efterspørges dog også lidt mere end blot mulighed for dialog og korrespondance. Dette gælder især situationer, hvor man skal bruge mere end én underskrift. Når man har en skilsmissesag, har man eksempelvis brug for, at den ene part, som udfylder ansøgning om skilsmisse, kan videresende denne til den anden part, som så kan give sine oplysninger og underskrive. Samtidig er der i dette eksempel behov for at have og kunne validere relevant information for at kunne påbegynde sagsforløb eller patientforløb. Det kan eksempelvis forsinke processen, hvis den ene part anfører en forkert emailadresse på den anden part, og i værste fald må man starte forfra på ansøgningen. Behovet for at kunne følge en korrespondance eller et flow i kommunikationen bliver også udtrykt i forbindelse med forsendelser, hvor der er flere parter, som skal have mulighed for at kommentere på en meddelelse. Til eksempel kan Statsforvaltningen have behov for input fra både skole, skolepsykolog, mv. i en forældremyndighedssag, hvor der kan være behov for, at sagsbehandler modtager input i en struktureret form for at lette det videre arbejde med sagen. At imødekomme dette behov griber ind i myndighedernes eget arbejde med digitalisering og berører eksempelvis myndighedernes selvbetjeningsløsninger og ESDH systemer. Det er således ikke helt enkelt at komme med en løsning på dette behov fra centralt hold. I stedet kunne man kigge på muligheden for at definere nogle fælles standarder for, i hvilke formater man modtager og udveksler data, så det bliver lettere at dele data på tværs af forskellige systemer. (Se i øvrigt også afsnit 2.1). Status i egen sag Myndighederne modtager en del henvendelser fra borgere og virksomheder, som gerne vil vide, hvad status i deres sag er. De udtrykker derfor et behov for at kunne give både borger og sagsbehandler et overblik over en sags forløb – herunder et overblik over, hvad der er blevet kommunikeret hvornår og af/til hvem undervejs i forløbet, samt at kunne give borger eller virksomhed løbende besked, når forholdene i en sag ændrer sig. Igen griber dette behov ind i myndighedernes arbejdsgange og den måde, hvorpå der opsamles data om styringsfaser, tilstande eller arbejdsgange i ESDH systemer og andre systemer. Det vil således kræve, at myndighederne selv ville kunne levere denne information om status i sagen, før man ville kunne udstille den og stille den til rådighed for borgere og virksomheder. Nogle myndigheder er langt med dette arbejde, mens andre kun er ved at komme i gang. Igen vil det fra centralt hold være svært at diktere, hvorledes myndighederne skal løse dette behov, men man kunne forestille sig, at man kunne komme med nogle retningslinjer for, hvad man som myndighed som minimum skal kunne give status på – hvilke faser eller tilstande, der skal udløse en notifikation eller lignende. 3.4 Vished om, hvorvidt meddelelse (budskab) er modtaget Alle de medvirkende myndigheder peger på, at der er behov for vished om, hvorvidt en meddelelse er modtaget og forstået. Dette kommer til udtryk på flere måder: Behov for at vide om borger eller virksomhed kan forventes at dukke op til aftale eller indkaldelse. Dette gælder for alle fysiske møder, som aftales med borger eller virksomhed eller indkaldelser – eksempelvis til operation, kontrol eller afsoning Behov for bekræftelse/ kvittering for afsendelse eller modtagelse. Dette gælder eksempelvis for dokumenter med frister og forkyndelser 16 Behov for at modtager forstår meddelelse og budskab. Til eksempel kan der være borgere, som ikke forstår dansk eller som generelt har svært ved at forstå formuleringer i forsendelser. Alt efter, hvor omfattende man vil lave en løsning, der kan imødekomme disse behov, så griber disse behov ind i jura og logistiske udfordringer. Erfaringer fra myndighederne viser, at det at sende digitale meddelelser og påmindelser på mail eller eksempelvis SMS, kan have en stor pædagogisk effekt. Ovenstående behov er nærmere beskrevet nedenfor: Behov for at borger eller virksomhed dukker op til aftalte møde I mange tilfælde sender de offentlige myndigheder en indkaldelse ud til møde, kontrol, operation eller lignende, hvor der er behov for, at borgeren rent faktisk dukker op det rigtige sted til aftalte tid. Disse møder afspejler et underliggende behov for enten at kunne møde en borger ansigt til ansigt og have en dialog og samtale med vedkommende, behov for at kunne se borgers fysiske tilstand eller behov for at samle flere aktører i et rum til fælles drøftelse af en sag. Eksempler på møder kan være: Skole-hjem samtale med familie, skole, kommunal fagperson og evt. skolepsykolog mv. Besøg hos borger for opsætning af hjælpemidler Nævnsmøder med eksterne fagpersoner i forbindelse med patientklagesag eller adaptionssag Operation af patient Regelmæssig kontrol af kronisk patient Afsoning af dom Tilsynsmøder Skilsmissemøder med Statsforvaltningen, begge parter samt disses advokater Etc. I alle ovennævnte tilfælde har myndighederne nogle særlige behov, som specifikt melder sig i forbindelse med planlægning, forberedelse og afholdelse af disse møder: – Behov for at kunne dele og styre logistik, så som tid, sted, deltagere mv.: Eksempelvis mulighed for at dele ruteanvisning eller have samlet overblik over, hvem der kan deltage i møde – Behov for at deltagere møder forberedt op til aftalte møde: Til eksempel kan et hospital være nødt til at aflyse en operation, hvis patienten ikke har gjort den tilstrækkelige forberedelse så som at møde op fastende, eller SKAT må aftale et nyt møde, hvis en borger dukker op uden aftalte bilag – Behov for at dele mødemateriale så som dagsorden og sagsakter: Dette gælder eksempelvis til nævnsmøder, hvor hvert nævnsmedlem skal kunne tilgå sagsmateriale på alle de sager, vedkommende skal vurdere. Et nævnsmedlem har dog ikke nødvendigvis kompetence i alle sager og skal derfor måske kun have adgang til dele af det samlede mødemateriale, hvilket komplicerer behovet yderligere – Behov for at kunne give mulighed for at ændre mødetidspunkt eller sted: Dette gælder eksempelvis for Statsforvaltningen, som tilbyder skilsmissemøder flere steder i landet – Behov for at kunne styre kapacitet og ressourcer: Eksempelvis i et fængsel, hvor man beregner belægning og planlægger efter, at en klient møder op på aftalte dato for at afsone sin dom, eller på hospitaler og sygehuse, hvor man planlægger belægning på operationsstuerne og 3 bemanding ud fra de aftalte kontroller og operationer 3 Der er dog tvivl hos de deltagende Regioner om, hvorvidt der er nogle gevinster at hente på dette område på hospitalerne, da man i forvejen overbooker operationsstuer mv. ud fra en antagelse om, at en del af patienterne ikke dukker op. 17 – Behov for at kunne sende løbende påmindelser for at sikre, at deltagere husker mødet og har haft mulighed for at melde afbud eller ændre mødet, hvis de bliver forhindret i at deltage. At imødekomme alle disse behov kan gøres på forskellige måder og med forskellige ambitionsniveauer. Eksempelvis findes der i dag forskellige løsninger, der tilbyder deling af mødedokumenter og kan understøtte planlægning og gennemførelse af nævnsmøder mv. Af disse løsninger er der dog ikke nogen, der kan gå på tværs af forskellige systemer, så en forudsætning for at kunne bruge dem er, at de implementeres i den enkelte myndighed med en klart defineret brugergruppe. Ofte vil disse også skulle integrere til ESDH eller andre systemer. Samtidig er det ikke helt enkelt at styre forskellige parters kalendere eller se ind i de forskellige parters kalendere på tværs af myndigheder og/eller afdelinger. Man kunne i stedet kigge på at kunne eksportere data til eksterne kalendere og udvikle simple moduler, hvori de enkelte parter selv kan gå ind og taste, hvornår det ville passe dem godt at mødes (eller ændre møde til). Kan man først eksportere data til en kalender, vil det omvendt være mere enkelt at indarbejde påmindelser. Det bør dog også overvejes, i hvilket omfang øget viden hos myndigheden om sandsynligheden for, at modtageren møder op, kan gøre myndigheden i stand til ombooke/overbooke eller fx lade patienter længere nede i køen komme hurtigere til. Eksempelvis hvis den fremtidige løsning kunne gøre det nemt for modtageren at svare bekræftende tilbage til myndigheden, at vedkommende har tænkt sig at møde op eller lignende, sådan at myndigheden evt. kan henvende sig på anden vis til de modtagere, der ikke har svaret – og hvor der må forventes at være væsentlig risiko for, at vedkommende ikke møder op. Behov for bekræftelse/ kvittering Alle myndigheder nævner eksempler, hvor de har et særligt behov for at få bekræftet, om en meddelelse er blevet afsendt eller modtaget. Det kan være i situationer, hvor dokumentation for afsendelse eller modtagelse kan have retslig virkning i forhold til sagen. Eksempler på dette er forkyndelser: Når SKAT sender en inddrivelse eller, når Kriminalforsorgen indkalder en klient til afsoning. Det kan også være i forhold til alle forsendelser, der sendes ud med frist. Et eksempel på dette kan være Odense kommune, som sender en afgørelse til en borger, som så har en frist på 2 uger til at klage over afgørelsen eller i patientklagesager, hvor eksterne fagkonsulenter har en frist på 7 dage til at vurdere en sag. Myndighederne har forskellige løsninger til at imødekomme dette behov i dag: Nogen sender et anbefalet brev med posten, hvor modtager skal kvittere for modtagelse. Dette kan koste op til 80 kr. pr. forsendelse, andre sender brev med posten og får en såkaldt afleveringsattest efterfølgende som dokumentation for, at brevet er afleveret på adressen. I Kriminalforsorgens tilfælde kan den yderste konsekvens være, at man sender Politiet til at aflevere brevet på adressen. Dette behov kunne imødekommes med et simpelt bekræftelsesmodul, eller et modul, hvor modtager kunne svare på et simpelt spørgsmål, der så ville sendes tilbage til sagsbehandleren. Der kan dog være nogle juridiske implikationer, som man er nødt til at håndtere. Behov for at modtager forstår Flere myndigheder nævner, at det kan være en udfordring at vide, om en modtager ikke reagerer på afsendte meddelelse, fordi modtager simpelthen ikke forstår, hvad der bliver bedt om. Til eksempel nævner kommunerne, at de kan have mange borgere, som ikke forstår dansk. Dette er også gældende for Udbetaling Danmark, som eksempelvis i forbindelse med Boligstøtteordningen modtager mange henvendelser fra udenlandske studerende. Et andet eksempel kan være, at meddelelsen er skrevet i et sådant sprog, at modtager ikke forstår hensigten eller budskabet i forsendelsen. Dette er dog en problemstilling, som myndighederne selv er meget opmærksomme på, og de arbejder løbende på at forbedre kommunikationen i deres meddelelser. 18 I mange tilfælde ville man kunne imødekomme dette behov hos myndighederne selv ved at have en højere grad af brugerinddragelse og arbejde mere med øjeblikkelig feedback på meddelelser fra borgere og virksomheder. En løsning kunne være at have et ”feedback-modul” med et hurtigt spørgsmål indarbejdet i kommunikationsforsendelser à la ”Var denne meddelelse let forståelig? ja/nej?” eller lign.. 3.5 Servicemeddelelser Især kommunerne og SKAT benytter sig af, hvad vi i denne analyse har defineret som servicemeddelelser. I forbindelse med disse nævner de dog et behov for at kunne bruge data mere proaktivt og basere disse meddelelser på kendskab til borger eller virksomhed. Det gælder i forhold til: Målrettede forsendelser til udvalgte segmenter Skræddersyet brugeroplevelse Rettidighed (timing af meddelelse). For disse områder gælder det, at der i høj grad er behov, som myndighederne selv kan imødekomme ved at arbejde mere med tidlig brugerinddragelse og test af eksempelvis selvbetjeningsløsninger og hjemmesider. Samtidig kan man fra centralt hold støtte op om dette ved at give vejledning og retningslinjer for, hvordan man ønsker, at man i fællesoffentlig regi skal arbejde med dette. Målrettede forsendelser Myndighederne har behov for at kunne give målrettede oplysninger til rette modtager (uden at disse nødvendigvis er efterspurgt). Dette kan eksempelvis være, når en kommune sender et nyhedsbrev ud, så vil de gerne kunne være i stand til at give målrettet besked til borgere og virksomheder i et bestemt område om, at der er vejarbejde, og trafikken derfor omlægges. Eller hvis man har en borgerhøring i forbindelse med et nyt byggeri i Kommunen, vil man gerne kunne sende denne ud specifikt til de borgere, der bor i nærheden. De kanaler, som kommunerne benytter i dag, er typisk annoncer i lokalaviser og dagblade, opslag samt kommunens hjemmeside, hvilket ikke imødekommer behovet for at kunne ramme en bestemt målgruppe. Et andet eksempel er på handikapområdet: Hvis et hjælpemiddel har en produktionsfejl, og man har behov for at tilbagekalde et helt batch. Skræddersyet brugeroplevelse Flere myndigheder nævnte i visse workshops, at de gerne ville kunne bruge data mere proaktivt til at skræddersy kommunikation – eksempelvis hjemmesider og vejledninger – til modtagerne på samme måde, som mange private virksomheder benytter sig af kundedata til at skræddersy brugeroplevelsen 4 for deres kunder på e-handelsplatforme etc. – populært kaldet nudging . Behovet for at kunne nudge borgere og virksomheder hænger uløseligt sammen med behovet for at kunne give rettidig information. Som en workshopdeltager fra en kommune udtrykte det: Folk skal have den information, de har brug for, når de har brug for den og i den kanal, de har brug for (Citat fra Kommune). 4 Nudging er et begreb, som er blevet populært især i det private erhvervsliv. Begrebet bygger på bl.a. antropolog adfærdsøkonomi og kognitiv psykologi og antagelsen om at man kan påvirke folks adfærd ved brug af en række virkemidler, som ikke burde betyde noget i princippet, men gør det i praksis. Det kan , eksempelvis være at stille frugtskålen i øjenhøjde for at få flere til at tage et stykke frugt. I denne sammenhæng er begrebet brugt for at henvise til myndighedernes behov for proaktivt at kunne bruge data til at give borgere og virksomheder den information, de har brug for, når de har brug for den, i det format, de har brug for den – og dermed give en bedre kundeoplevelse. 19 Som eksempel nævnte en region, at det at navigere i de offentlige hjemmesider og selvbetjeningsløsninger skulle være ligeså let og brugervenligt som at handle på nettet. Rettidighed Navnlig regionerne nævner et behov for at kunne sende rettidig information til borger eller virksomhed. De har et behov for at kunne give information om at vide, at denne bliver givet på et præcist tidspunkt. Som eksempel nævner de et behov for at kunne give en patient besked om, hvor lang ventetiden er i et ambulatorium eller til et hospital. På samme måde nævner alle myndigheder et behov for at kunne give korte påmindelser på bestemte tidspunkter à la ”Husk dit møde med Statsforvaltningen i eftermiddag” eller ”Om tre dage er tidsfristen for indbetaling af restskat”. 20 3.6 Juridisk validering Flere myndigheder peger på, at de savner flere muligheder for at validere eksempelvis, at en person er, hvem vedkommende hævder at være. Dette behov er på den ene side relativt enkelt at løse, da der findes teknologier, som alternativer til Nem-ID, der kan verificere en person. Omvendt peger det imod en langt mere omsiggribende problemstilling, hvis man ser på behovet for folk, der enten ikke er danske statsborgere eller, danskere som bor i udlandet. Vi har i nærværende analyse afgrænset os til ikke at behandle problemstillinger, der vedrører udlændinge, da der i EU regi pågår et arbejde med at finde en løsning på et fælleseuropæisk ID. Den gængse måde at validere, at en person eller en virksomhed er den, de påstår, er ved brug af signatur – borgers underskrift eller underskrift fra en repræsentant for virksomheden. I den digitale verden er den tilsvarende løsning på underskriften Nem-ID, og både virksomheder og borgere har Nem-ID til at logge på Digital Post og derved bekræfte, at de er, hvem de påstår. I enkelte tilfælde er det dog ikke muligt at anvende Nem-ID, og det afføder et yderligere behov for at validere en person. Det kan eksempelvis være en pensioneret dansker i udlandet, som skal udfylde leveattest for at bekræfte, at vedkommende stadig skal modtage pension. I forbindelse hermed, er der behov for, at et vidne skriver under på, at attesten er udfyldt af rette vedkommende. Der findes teknologier, hvor man kan validere sig med eks. sin finger eller irisgenkendelse, som ville kunne imødekomme dette behov. Det ville dog være svært at implementere disse løsninger, når man taler danske borgere i udlandet. Udfordringen med de digitale identitetsløsninger, der er baseret på, at brugeren selv skal stille hardware mv. til rådighed er, at man grundet det kommercielle afsæt har svært ved at sikre validering af den enkelte standard på tværs af mobile enheder. Da det er markedsbestemt, er der også mange bud på sådanne standarder, og det vil således være en stor udfordring for den enkelte myndighed at kunne favne dette brede og til tider uigennemsigtige udbud af løsninger. Et andet eksempel er, at der i flere tilfælde stadig efterspørges en analog signatur – dvs. en krusedulle som juridisk validering af, at man er den, man hævder. Dette er eksempelvis ved udstedelse af pas og kørekort eller udenlandske diplomaters opholdskort. Der findes i dag andre tekniske løsninger på dette behov. Eksempelvis giver nogle ESDH systemer mulighed for, at man kan installere et lille modul med ens underskrift, så man kan sætte sin underskrift elektronisk på et dokument. 21 4 FORELØBIGE MULIGE GEVINSTOMRÅDER På bagrund af de indsamlede behov fra myndighederne og det billede, der tegner sig for fremtidens digitale kommunikation set fra et myndighedsperspektiv, har det været muligt at identificere en række gevinstområder, der med fordel kan undersøges nærmere som input til en business case for fremtidens løsning for digital post. De overordnede kommunikative behov, som de adspurgte myndighederne har givet udtryk for under de gennemførte workshops, og som har givet input til visionen for fremtidens digitale kommunikation, er også afspejlet i de områder, hvor vi har vurderet, at der vil være gevinster at hente. De store mulige gevinstområder er ikke én til én med de udtrykte behov, da myndighederne godt kan have udtrykt et behov, som vi ikke nødvendigvis ser de største gevinster i at adressere. Dog er de tre helt centrale behovsområder, som også er de tre helt centrale temaer i visionen, også de tre største gevinstområder. De største mulige gevinstområder er således: Effektiv deling af data Fleksible kanalvalg Overblik og styring – herunder kapacitetsstyring. Hertil kommer kapacitetsstyring, som er en afledt effekt af at kunne imødekomme eksempelvis behovet for at vide, om en borger dukker op til et møde, der peger på et særligt gevinstområde omkring ressource- og kapacitetsplanlægning. I det følgende afsnit er hvert af disse gevinstområder nærmere beskrevet, herunder hvilke mulige funktioner og teknologier, man kunne forestille sig kunne bidrage til at realisere disse gevinster. Det skal bemærkes, at dette kun er en overordnet gennemgang af foreløbigt identificerede gevinstområder. De identificerede områder bør således blive yderligere analyseret og kvalificeret forud for arbejdet med at lave en decideret business case for fremtidens digitale kommunikation. Samtidig skal disse områder tænkes sammen med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og kanalstrategi, da der er overlap til det arbejde, der pågår her. 4.1 Mulige gevinstområder De gevinstområder, som vi har valgt at fremhæve i nærværende analyse, er udtryk for, at rammerne for ”Digital Post” er blevet udvidet i en grad, hvor vi har valgt at kalde det digital kommunikation. Forudsætningerne for de identificerede gevinstområder er således, at man tænker bredere end en ”digital postkasse” og følger visionen for ”Nem Kommunikation”. Gevinstområderne afspejler ligeledes de behov, som de adspurgte myndigheder har givet udtryk for. Fleksibelt kanalvalg: I visionen for fremtidig digital kommunikation er et centralt tema, at man kan udveksle data på flere kanaler afhængig af, hvilken kanal man vælger, skal afspejle brugernes behov og ikke de teknologiske muligheder. Denne vision ligger i forlængelse af de behov, som de adspurgte myndigheder giver udtryk for i kapitel 3; nemlig behovet for at kunne møde brugeren i den kanal, som brugeren finder anvendelig og at kunne sende data i det format, der passer til opgaven. Derved ser vi et muligt 22 gevinstområde i at kunne understøtte fleksible kanalvalg, da det vil give både tids- og ressourcebesparelser. – Eksempel: I en kommune skal et jobcenter gennemføre jævnlige ”Rådighedssamtaler”. Dette er for at sikre, at den ledige fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet og foregår i dag ved fysisk fremmøde. Med en sikker videoforbindelse ville man kunne afholde samtalen virtuelt og spare tid for både myndighed og ledige. Samtidig ville man kunne tage andre kanaler i brug så som SMS til at sende påmindelser til ledige om samtalen og evt. bruge telefonen som medie, så det øger chancen for, at ledige dukker op til samtale. Samtidig er der behov for at ensrette og give bedre vejledning om de forskellige digitaliseringsmuligheder, som myndighederne har i forhold til at kommunikere digitalt myndighederne imellem. Disse muligheder kan være sikker e-mail, tunnelmail, digital post mv. I dag oplever flere myndigheder, at det er svært at finde ud af, hvilke myndigheder der anvender hvilke af disse nævnte muligheder, så default bliver et fysisk brev. Der er således også et potentiale i at gøre de digitale muligheder enkle for de enkelte medarbejdere at anvende hos myndighederne. Fleksibelt kanalvalg er således noget, de adspurgte myndigheder ikke alene efterspørger og finder vigtigt. Det er også et område, hvor vi ser mulige gevinster. Måden, man ville kunne understøtte disse behov på, kunne eksempelvis være ved at ”opløse” det traditionelle pdf. format og i stedet opmærke meddelelser på budskabsniveau, så man lettere og mere fleksibelt kan dele disse informationer jf. visionsbilledet. De funktioner, som ville kunne understøtte realisering på dette område, kunne være: ”Skype for business”: Mulighed for at holde virtuelle møder på en sikker måde ”Nem-mail”: Mulighed for at gøre sin personlige e-mail til den mail, man også modtager Digital Post til ”Nem mobil”: Mulighed for at tilknytte sit mobilnummer et centralt register, så man kan modtage officielle beskeder fra offentlige myndigheder på sin mobil (lidt som ”Nem SMS” i dag) Mulighed for at printe fra mobil og tablet ”Myndighedsmailsystem”: Én defineret kanal for sikker udveksling af emails mellem myndigheder, alternativt klart definerede principper for valg af e-mail-løsning mellem myndigheder. Forudsætningerne for at kunne realisere gevinster indenfor dette område vil være, at myndighederne har klart definerede kanalstrategier, ligesom nærmere potentiale bør undersøges nærmere indenfor regi af den fællesoffentlige kanalstrategi. Samtidig ville det være muligt allerede i den nye version af digital post at lægge infrastrukturen for, at man ville kunne anvende flere forskellige filtyper og formater og tilbyde flere muligheder for kanalvalg eks. SMS, video og apps. Effektiv deling af data: Som nævnt i kapitel 2 er det en del af visionen for fremtidens digitale kommunikation set fra et myndighedsperspektiv at kunne dele data på en effektiv måde. Dette kommer eksempelvis til udtryk i de i kapitel 3 nævnte behov for at kunne samkøre data på tværs af myndigheder og systemer, for at kunne dele data i forløb med mange aktører og ikke mindst at kunne udveksle data mellem myndigheder (se afsnit 3.1). Især i forhold til myndighedernes kommunikation myndighed til myndighed og udveksling af dokumenter mv. imellem myndigheder er dette da også det område, hvor der stadig er et stort potentiale for yderligere digitalisering. Vi ser derved en række mulige gevinster i at kunne understøtte behovet for effektiv deling af data eks. ved at have ét fælles ”rum” til deling af data mellem myndigheder og/eller anvende fælles standarder, så det bliver lettere at dele data mellem forskelige systemer (herunder, at kunne undgå utallige kopier af sagsakter liggende diverse steder). De gevinster, det ville medføre er bl.a. tidsbesparelse og mere strømlinede arbejdsgange. 23 – Eksempel: Der kan i forbindelse med socialsager, som går på tværs af myndighedsområder, være behov for at dele dokumenter imellem de respektive myndigheder. I dag er den en omstændelig proces, hvor der oftest sendes store papirmængder mellem myndighederne og laves dobbelt arkivering. Kan man dele dette i et digitalt fællesrum (blivende eller midlertidigt) vil det spare store ressourcer og understøtte hurtige afklaringer. Herunder ligger også en øget mulighed for automatisering, idet man ikke længere vil være afhængig af at sende borger rundt mellem myndigheder for at fremskaffe data, som nævnt i kapitel 2 i eksemplet med straffeattest til sikkerhedsgodkendelse. På samme måde vil borgere og virksomheder opleve en højere kvalitet, idet det ikke vil være nødvendigt at bede borger om den samme information flere gange (jf. eksempel fra afsnit 3.1 med lægeerklæring). Et aspekt af effektiv deling af data, hvor der kan ligge et stort potentiale, er i modtagelsen og journaliseringen af henvendelser, hvad det er fra borgere, virksomheder eller andre myndigheder. Ved at gøre det lettere at sortere, fordele og journalisere henvendelser eller hændelser automatisk i myndighedernes ESDH- eller fag systemer, ville man kunne spare medarbejderne i de enkelte myndigheder for meget af den tid, de i dag bruger på manuelt at læse og fordele posten fra hovedpostkassen til rette vedkommende. Samtidig vil man også kunne automatisere en række tilbagemeldinger til borgere så som kvittering for modtagelse, eller en tilbagemelding fra en borger kan udløse en bestemt hændelse i et fagsystem. – Eksempel: En enlig forsørger skal én gang om året erklære, at de stadig er enlige. I dag modtager vedkommende et brev med en påmindelse om, at det er tid til at bekræfte, hvorvidt vedkommende stadig er enlig. Hvis dette brev i stedet fremadrettet indeholdt en simpel funktion, hvor man kunne besvare dette brev med ja/nej. Denne strukturerede tilbagemelding fra borger kunne herefter automatisk blive journaliseret på vedkommendes sag. Dette ville ikke alene spare myndigheden for en del detektivarbejde i at fremfinde og matche henvendelser i hovepostkassen med pågældende sag, det ville også gøre det lettere at oprette en automatisk proces på baggrund af dette svar. Hvis svaret eksempelvis var ”nej”, ville dette automatisk kunne medføre, at det enlige forsørgertillæg blev sat i bero. Der er ligeledes et stort behov blandt de adspurgte myndigheder for præcis adressering. Dette gælder både i forsendelser og kommunikation mellem myndigheder, men også mellem myndigheder og borgere og virksomheder. Der kan være yderligere gevinster at høste ved at kunne understøtte, at meddelelser og informationer kan adresseres mere specifikt til en modtager i en virksomhed eller myndighed. - Eksempel: En kommune kan have behov for at sende materiale i en sag om en psykisk sårbar borger til en psykiatrisk afdeling i en region. I dag sendes digital post ofte til regionens hovedpostkasse, og der ligger således en del arbejde i at sortere og videresende disse til rette vedkommende. Fremadrettet kunne man forestille sig, at de enkelte sygehuse og deres afdelinger har deres egne ”postkasser”, hvor de sikkert kunne modtage information, der er specifikt rettet mod dem. Det samme gælder for myndigheder, der skal sende beskeder til store virksomheder med flere afdelinger med forskellige adresser. Her kunne en anden idé, som også blev nævnt af flere myndigheder, være, at man som borger eller virksomhed selv kunne ”tilmelde sin e-mailadresse” til digital post, lige som ”Nem Konto”, hvor man tilmelder sin egen konto. Således er der ikke alene en efterspørgsel på effektiv deling af data. Det er også et område, som de adspurgte myndigheder finder vigtigt, og hvor der ligger nogle mulige gevinster. Måden, disse behov ville kunne understøttes, kunne eksempelvis være ved, at data, der skal kommunikeres, samles ét sted, hvorfra det kan deles og hvortil man kunne få kigge-adgang jf. visionsbilledet. Samtidig kan digitaliseringsstyrelsen, KL og danske regioner i fællesoffentligt regi arbejde målrettet med at definere og sikre anvendelsen af fælles metadatastandarder således, at det bliver lettere for myndighederne (og leverandører) at indarbejde automatisk journalisering mv. i deres selvbetjeningsløsninger med integration til ESDH- eller fagsystemer. 24 De funktioner, som ville kunne understøtte realisering på dette område kunne være: En Drop-box-lignende funktion, hvor man kunne dele dokumenter mellem flere parter Central opmærkning af meta-data: Central opmærkning af meta-data og fælles datastandarder, så data lettere kan deles på tværs af forskellige systemer Samtykke: Borger skal selv kunne give samtykke til at dele data med myndigheder og definere, hvor længe denne gælder og for hvem Flere system til system integrationer, hvilket dog forudsætter en central opmærkning af data og fælles datastandarder og vil være svært at gennemføre fra centralt hold, da det vil afhænge af myndighedernes digitale myndighed og strategi Bedre kontakthierarki for myndigheder: Gøre det lettere at sende og modtage post mellem myndigheder ved at have en ”opdateret adressebog” med kontakter til myndigheder helt ned på afdelingsniveau eller rolle, så man fjerner eller i det mindste begrænser brug af postfordeling som mellemled Kiggeadgang: En bruger kan give en anden bruger adgang til at se data i et begrænset omfang og i en begrænset periode Central opmærkning af meta-data: Central opmærkning af meta-data og fælles datastandarder, så data lettere kan deles på tværs af forskellige systemer Ét centralt register for kontaktoplysninger: Kontaktdata på en bruger, så som e-mailadresse og mobiltelefonnummer gemmes og holdes opdateret ét centralt sted, hvorfra øvrige myndigheder kan ”hente dem” Fuldmagt: Mulighed for let og enkelt at give andre fuldmagt til at kunne agere på egne vegne Stempel/signatur-funktion: Mulighed for at sætte sin analoge signatur digitalt og sende den videre med et dokument eller mulighed for at sætte en form for digitalt stempel på et dokument. Forudsætningerne for at kunne realisere gevinster på dette område vil som før nævnt være, at alle myndighederne bruger samme standarder for data og følger samme principper for datastruktur og datadeling. Samtidig skal det afklares, hvem der skal eje hvilke data, og hvordan data holdes ved lige og eventuelt slettes. En nærmere analyse på dette område vil således skulle tænkes sammen med grunddataprogrammet og den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Det er dog muligt allerede i dag at gå i gang med at formulere nogle fælles principper for datadeling, en rammearkitektur og nogle valgte datastandarder, som alle myndigheder skal arbejde op imod, således at man på længere sigt vil have de fornødne byggeklodser til en fælles løsning. Samtidig vil man med fordel i fællesoffentligt regi kunne kigge på, hvilke juridiske forudsætninger, der skal ændres på for at støtte op om denne vision samt hvordan den fællesoffentlige governance skal struktureres. Det helt centrale for at kunne realisere gevinster i forhold til en så kompleks og ambitiøs vision er, at man bevarer fleksibilitet og agilitet. Derfor skal denne udvikling drives i fællesoffentligt regi, men det skal være op til den enkelte myndighed at definere, hvordan den skal implementeres lokalt. Overblik og styring: Et centralt tema i visionen for fremtidig digital kommunikation er, at både myndigheder, virksomheder og borgere har overblik over hele sags- og patient/klient forløb, kan følge historikken i en sag samt have et overblik over alle mellemværender mellem to parter. Dette afspejles i, at ét af de stærkest udtrykte behovsområder var behovet for overblik og styring (jf. afsnit 3.3). Det er således et område, som der er stor efterspørgsel på hos de adspurgte myndigheder og som de alle finder vigtigt. Samtidig vil det at kunne imødekomme disse behov kunne fungere som løftestang for gevinster så som højnet kvalitet og smidigere sagsgange. Her er det igen centralt at nævne, at myndighederne i analysen nævner, at de i dag bruger en del ressourcer på at sortere og fordele henvendelser fra borgere, virksomheder og andre myndigheder. Ville man i stedet kunne modtage disse på en struktureret måde, der muliggjorde en automatisk fordeling og journalisering, ville dette også være med til at lette de interne arbejdsgange betydeligt og frigive ressourcer til andre opgaver. 25 Samtidig ville myndighederne undgå henvendelser fra borgere og virksomheder, som ønsker information om status i egen sag, ved at borger eller virksomhed selv kan finde dette overblik. – Eksempel: En borger kan i et sagsforløb, hvor der skal søges tilskud til eksempelvis hjælpemidler, give de involverede myndigheder adgang til relevante data (i dette tilfælde kan det være sygejournaler, indtægtsforhold mm.). Såfremt borger let vil kunne give relevant myndighed adgang til data (ved samtykke til deling eller udstilling af data), ville sagsbehandler hurtigt kunne få et overblik og træffe en effektiv afgørelse på et oplyst grundlag. De funktioner, som ville kunne bidrage til realisering af gevinster på dette område, kunne være: Mulighed for dialog mellem afsender og modtager samt korrespondance med historik, så det er let at få overblik over en sag eller mellemværende med borger/virksomhed Understøttelse af workflows eks. ved korrespondance, der kræver flere parters underskrift, så man får et lettere overblik over status og sparer ressourcer på at sende materiale frem og tilbage Track and trace: Mulighed for at følge forløb og få løbende besked, når der sker ændringer Ét centralt register for kontaktoplysninger: Kontaktdata på en bruger, så som e-mailadresse og mobiltelefonnummer gemmes og holdes opdateret ét centralt sted, hvorfra øvrige myndigheder kan ”hente dem” Samtykke: Mulighed for let og enkelt at give samtykke til at andre kan se data, samt overblik over, hvem der har adgang til hvad ”Abonnement”: Give borger eller virksomhed mulighed for at abonnere på kommunikation indenfor bestemte interesseområder. Forudsætningerne for at kunne realisere gevinster på dette område er dog, at myndighedernes selv arbejder med at definere deres egne arbejdsgange, hvilke data, der skal til for at kunne give denne status (eks. i egen sag) og hvordan de kan få disse data ud af deres respektive sags- og ESDH systemer. Opgaven for Digitaliseringsstyrelsen vil således bestå i at kunne rådgive og vejlede om bedste praksis i forhold til dette. Samtidig vil det, at man arbejder med nogle fælles principper for datadeling, kunne støtte op om denne vision. Det vil således være myndighederne selv, som skal drive udviklingen og implementere løsninger lokalt – et arbejde, som mange myndigheder allerede er i gang med i dag, men hvor modenhedsniveauet både teknologisk og organisatorisk er meget forskelligt. Kapacitetsstyring: Gevinster ved bedre at kunne planlægge og styre ressourcer og kapacitet vil være en afledt effekt af at kunne imødekomme en række af de tilkendegivne behov omkring vished, overblik og styring. Dette kan eksempelvis være behovet for at vide, om en borger dukker op til et møde. Gevinsterne ved at kunne adressere disse behov vil være tidsbesparelse, bedre kapacitetsstyring og mere strømlinede arbejdsgange. – Eksempel: En indkaldelse til operation kunne blive understøttet af muligheden for at dele denne data i en kalender, hvorfra borger så ville have adgang til data som tid, sted mv. Samtidig kunne denne kalenderbesked give påmindelse, når der var 24 timer til operationen, om at borger var pålagt at faste. En fælles standard for påmindelser og ikke mindst kalenderfunktioner vil gøre det enkelt for den enkelte myndighed at sikre, at borger eller virksomhed er klar på aftalte tidspunkt på den valgte kanal. Man ville også kunne se, om en kontakt er tilgængelig og evt. have mulighed for at ændre sit mødetidspunkt eller varsle myndighed om, at man er forhindret i at møde op og derved give myndighed et bedre oplyst grundlag for ressourceplanlægning og kapacitetsstyring. Der er flere måder, hvorpå man ville kunne adressere disse behov, og nogle af de funktioner, der kunne bidrage til realisering af gevinster, kunne være: 26 Kalender: Mulighed for enten at eksportere kalenderdata til sin egen private kalender eller have en decideret ”offentlig” kalender, hvor alle aftaler med det offentlige vises. Funktionen skal også kunne sende timelige påmindelser Kvittering: Mulighed for at få kvittering på afsendt/modtaget post, samt give kvittering på modtaget information gennem selvbetjeningsløsning Mødebooking: Mulighed for at kunne aftale og ændre møder i et elektronisk system Tilbagemelding: Mulighed for at melde tilbage på meddelelse – eks. bekræfte møde eller modtagelse af forsendelse Oversættelse: Mulighed for at bruger kan få oversat tekst i meddelelse til andet sprog – a là Google translate ”Doodle-funktion”: Giver mulighed for at flere parter kan svare på, hvornår et tidspunkt for møde vil passe dem og derefter finde de tidspunkter, som passer flest. I forhold til nogle af disse funktioner nævner flere af de adspurgte myndigheder, at man gerne så nogle fællesoffentlige moduler så som en ”integrer til kalender”-funktion eller bekræftelsesmodul, som myndighederne så selv kunne implementere lokalt. Forudsætningen for at kunne gøre dette vil således være, at man kan lave fælles kravspecifikationer eventuelt på et par forskellige variationer. Man kunne også overveje at stille udviklingen på sådanne moduler frem gennem nogle åbne standarder. En anden forudsætning er, at support på disse moduler stilles entydigt til rådighed, hvilket kræver en klar og aftalt governance-struktur. Overblik over gevinstområder Nedenstående tabel er udtryk for en foreløbig kvalitativ vurdering af potentialer og samlet gevinst. Vurdering er foretaget med udgangspunkt myndighedernes udsagn kombineret med en foreløbig vurdering af PA Consulting Group. Foreløbig vurdering af potentiale og gevinster Gevinst Potentiale, volumen Potentiale, effekt Samlet mulig gevinst Fleksibelt kanalvalg Kommentar Dækker et behov som vi hører hos alle myndigheder – eks. at kunne erstatte fysiske møder med videomøder eller erstatte Digital Post og telefon med chat. Mere smidighed og kvalitetsløft i at kunne anvende brugers foretrukne kanal. Samtidig vil det give mere smidige arbejdsgange eks. ved mulighed for at få straksafklaret simple spørgsmål eller sende alle typer formater mv. Ligeledes kan der være økonomiske gevinster ved frit at kunne vælge den mest økonomisk fordelagtige kanal. Effektiv deling af data Alle typer data, indenfor alle typer sager og myndigheder. Gælder især for deling af data myndighederne imellem for alle de offentlige myndigheder. Dog ser alle 27 myndigheder også et stort potentiale i forhold til deling af data med eksterne samarbejdsparter. Der findes mange steder alternative løsninger så som tunnelmail etc. og behov kunne løses ved et overblik over, hvilke myndigheder der kan bruge hvilke kanaler. Der efterspørges dog en fælles løsning på tværs af alle myndigheder. Der vil dog ligge et stort arbejde i at implementere og forankre en fælles løsning og fælles standarder på tværs af alle offentlige myndigheder. Det anbefales, at der tænkes i en simpel løsning med en kernefunktionalitet, der imødekommer kernebehovet (minimum viable product). Gælder for alle ”møder” med det offentlige så som kontrol hos sygehus eller møde om skilsmisse, jobcenter mv. Kapacitetsstyring Dog har visse sektorer allerede arbejdet en del med dette område , så f.eks. hos regionerne er man usikker på, hvor stor effekt, det reelt vil have. Overblik Mange myndigheder nævner, at der bruges meget tid på at genfinde information, samle information i sag og besvare henvendelser fra borgere vedr. information i egen sag. I dag nævnes sundhed.dk eller skattemappen som gode eksempler på, at man har forsøgt at skabe dette overblik – dog uden at dette gælder på tværs af hele det offentlige. Effekten vil primært blive oplevet for borgere og virksomheder som et kvalitetsløft i ”den offentlige service”. For myndighederne vil effekten primært være i forhold til smidigere arbejdsgange, og der vil ligge et stort implementeringsarbejde. 28 BILAG A OVERORDNEDE KOMMUNIKATIONSKATEGORIER ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. B MYNDIGHEDER I ANALYSE ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. C WORKSHOPDESIGN ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. 29 A OVERORDNEDE KOMMUNIKATIONSKATEGORIER Nedenstående tabel opridser de identificerede overordnede kommunikationskategorier, som dannede udgangspunkt for en diskussion med de udvalgte myndigheder om deres kommunikative behov. Oversigt over overordnede kommunikationskategorier Overordnet kategori Beskrivelse Eksempler Myndigheder, som især benytter denne kategori Servicemeddelelser Én-vejs kommunikation. Julekort til virksomheder i kommunen. Kommuner. Én til mange. SKAT. Besked om at det er tid til at indberette selvangivelse. Kan have høj volumen. Lav kompleksitet. Nyhedsbreve eks. med information om byggeri, trafikomlægning mv. i kommunen. Fra myndighed til flere afsendere. Ingen behov for subjektiv vurdering af sag. Myndighed i omdrejningspunkt. Automatiske hændelser Én-vejs kommunikation og én til mange, men med forventet reaktion fra modtager (eks. via selvbetjeningsmodul el. lign.). Indkaldelse af bil til syn. Udbetaling Danmark. Årsopgørelse. SKAT. Oplysning om at man nærmer sig pensionsalder. Enlig-erklæring. Kan have høj volumen. Lav kompleksitet. Kommunikation initieret på baggrund af ændring i data sat ud fra nogle objektive kriterier, så som dato, alder, interval mv. Enkel sagsgang med lille grad af behov for subjektiv vurdering fra sagsbehandler. Sag i omdrejningspunkt. Selvbetjening To-vejs kommunikation. Èn til én (eks. fra borger til sagsbehandler). Mellemhøj volumen og kompleksitet. Borger/virksomhedsinitieret typisk gennem en selvbetjeningsløsning eller blanket. Enkel sagsgang med lille grad af behov for subjektiv vurdering fra 30 Bestilling af pas eller kørekort. Kommuner. Indskrivning på skole/institution/uddannelse mv. SKAT. Udbetaling Danmark. sagsbehandler. Sag i omdrejningspunkt. Komplekse sager To-vejs kommunikation. Værgemål. Én til én kommunikation men med mange aktører. Samværssag. Statsforvaltningen. Patientklagesag. Lav til mellem volumen. Høj kompleksitet Høj grad af subjektiv vurdering fra sagsbehandler kræves. Ofte langt og komplekst forløb med risiko for tilbageløb. Indeholder ofte kommunikation både med andre myndigheder og eksterne parter i forskellige formater. Sag i omdrejningspunkt. Patientforløb / Klientforløb Borgeren i omdrejningspunkt for kommunikation. Kræftsygforløb. Regioner. Epilepsipatienter. Kriminalforsorgen. Indsat i fængsel. Indeholder ofte også en del kommunikation med andre myndigheder og eksterne parter (både personer og virksomheder). Ofte en del kommunikation med pårørende og eksterne parter. Udveksling mellem myndigheder Er ofte en del af/eller afledt af én af de andre overordnede kommunikationskategorier. Ofte høj volumen. Andet Er ofte en del af eller afledt af én af de andre overordnede kommunikationskategorier. Overdragelse af sag. Kommunikation mellem Kommune og Statsforvaltningen om familie. Aftale om møde. Underskrift af dokument. ”Udfører”-opgaver. Aktindsigt. EU-udbud. Interne korrespondancer. Supporthenvendelser. 31 Alle. B MYNDIGHEDER I ANALYSE Følgende myndigheder har givet input til analysen: Myndighed Beskrivelse / kommentar Type Gentofte Kommune til at repræsentere Nordsjælland Kommune Greve Repræsenterer forstadskommune samt øvrige Sjælland Kommune Guldborgsund Repræsenterer Lolland og Falster Kommune Jammerbugt Repræsenterer jyske kommuner Kommune København Repræsenterer Hovedstaden Kommune Odense Repræsenterer de fynske kommuner samt Syddanmark Kommune Region Midtjylland Repræsenterer sundhedsområdet – herunder hospitaler, sygehuse mv. Region Region Sjælland Repræsenterer sundhedsområdet – herunder hospitaler, sygehuse mv. Region Kriminalforsorgen Kriminalretslige områder. Varetager bl.a. alle afsoninger af straffe. Stat Samarbejde med andre myndigheder så som Politiet, Domstolene, SKAT, Kommuner mv. SKAT Inddrivelse af SKAT fra både borgere og virksomheder. Stat Samarbejde med andre myndigheder så som politiet Statsforvaltningen Primært familieretslige områder så som børn, adaption, ægteskab, skilsmisse mv. Stat Samarbejde med øvrige myndigheder – navnlig sociale myndigheder i kommuner samt eksterne parter så som faglige konsulenter og advokater mv. Kontakt til en bred borgergruppe. Repræsentanter fra Skilsmisse, Værgemål, Patientklagenævnet. Sundhedsstyrelsen Godkender alle lægemidler og det udøvende sundhedspersonale. Dækker samarbejde på tværs af sundhedsområdet og med virksomheder. Herunder workshop med 32 Stat repræsentanter navnlig fra: Sektor for national sundhedsdokumentation og it (NSI). Udenrigsministeriet Varetager et område, der dækker bl.a. kontakt til repræsentationer i udlandet og udenlandske diplomater i DK, samt danske interesser i udlandet herunder bistandsprojekter og eksport. Stat Repræsenterer departement samt danske repræsentationer i udlandet. Udbetaling Danmark Privat organisation (ATP), som varetager en stor del af de offentlige udbetalinger så som pension, boligstøtte, enlig forsørgerbidrag mv. Dækker både kommunikation med borgere, virksomheder og øvrige myndigheder – navnlig kommuner. 33 Øvrige C WORKSHOPDESIGN Der er afholdt i alt 14 workshops med myndigheder på tværs af Kommune, Region og Stat. Formålet med disse workshops er at afdække de forskellige kommunikationsbehov, en myndighed kan have på baggrund af konkrete eksempler og sagsforløb og således kortlægge deres kommunikative behov. Udgangspunktet for den enkelte workshop har været et generelt sagsforløb, hvortil deltagerne har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer og/eller ændringer. Det har været hensigten at designe disse workshops således, at deltagerne blev ansporet til at komme med så konkrete eksempler som muligt. På denne måde sikres, at Digitaliseringsstyrelsen har tilstrækkelig forståelse for myndighedens konkrete behov for at kunne stille krav til et fremtidigt design. Illustration af generisk sagsforløb med kommunikationseksempler i de forskellige faser. For hvert konkret kommunikationseksempel er det forsøgt – i samarbejde med deltagerne – at dykke et niveau dybere og se på: Hvad er afsenders BEHOV? Hvad er HOVEDBUDSKABET i kommunikationen? Hvilke KANALER? Hvad er NÆSTE SKRIDT? (Hvad skal modtager ”gøre”/”tænke” på baggrund af kommunikation?) Hvordan kunne I godt tænke jer at modtage SVAR fra modtager? Hvad sker der, hvis modtager ikke reagerer efter hensigten? F.eks. ikke gør hvad de bliver bedt om? Slutteligt har deltagerne kommenteret på, hvor de ser de største gevinster ved en fremtidig løsning. Resultatet af disse workshops er en bruttoliste over kommunikationseksempler og kommunikative forretningsbehov, som er afleveret til Digitaliseringsstyrelsen sammen med nærværende rapport. Deltagerne i hver workshop er blevet udvalgt med hjælp fra kontaktpersoner i myndighederne og har i store træk haft følgene roller: Projektleder for implementering af digital post Sagsbehandler Arbejdsgruppedeltagere fra projekt vedr. implementering af digital post Medarbejder med ledelsesansvar for kommunikation og/eller digitalisering. Deltagerne er ligeledes udvalgt ud fra en antagelse om, at de har haft tilstrækkeligt indblik i myndighedens kommunikationsbehov og -typer. 34 Slutteligt blev der afholdt en visionsworkshop på tværs af myndighederne med det formål at tegne myndighedernes visionsbillede for fremtidens digitale kommunikation – navnlig Digital Post samt samle input til opmærksomhedspunkter og forventede gevinster. Det er forsøgt at holde visionsbillede på abstrakt niveau og ikke gå for langt ned i tekniske detaljer ved ønskede funktioner, da dette vil blive afklaret i en senere analyse. De opgaver, som man skal løse i fællesoffentligt regi, men som ikke ligger under digital post eller digital kommunikation vil være: Jura Principper for datadeling Standarder for snitflader Rammearkitektur Vejledning og støtte til forandringsledelse og gevinstrealisering Slutteligt kunne man måske forestille sig at man åbner op for private aktører så som banker og ejendomsmæglere mv. og giver dem en rolle i at udvikle moduler til løsningen, som kan understøtte virksomhed til virksomhed kommunikation eller borger til borger kommunikation indenfor digital post infrastrukturen og dermed sikkerhedsgarantien. Corporate headquarters 123 Buckingham Palace Road London SW1W 9SR United Kingdom Tel: +44 20 7730 9000 paconsulting.com This document has been prepared by PA on the basis of information supplied by the client and that which is available in the public domain. No representation or warranty is given as to the achievement or reasonableness of future projections or the assumptions underlying them, management targets, valuation, opinions, prospects or returns, if any. Except where otherwise indicated, the document speaks as at the date hereof. © PA Knowledge Limited 2014. All rights reserved. We are an employee-owned firm of over 2,500 people, operating globally from offices across North America, Europe, the Nordics, the Gulf and Asia Pacific. We are experts in energy, financial services, life sciences and healthcare, manufacturing, government and public services, defence and security, telecommunications, transport and logistics. Our deep industry knowledge together with skills in management consulting, technology and innovation allows us to challenge conventional thinking and deliver exceptional results with lasting impact. 35 This document is confidential to the organisation named herein and may not be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying or otherwise without the written permission of PA Consulting Group. In the event that you receive this document in error, you should return it to PA Consulting Group, 123 Buckingham Palace Road, London SW1W 9SR. PA accepts no liability whatsoever should an unauthorised recipient of this document act on its contents.