doc567 22-05-15 - Økologisk Landsforening
download 
Report Transcription
567 22-05-15 - Økologisk Landsforening
Forordning udskudt igen Succes med afgræsning Urtekram vil til Holland Landbrugsministeren i EU har igen udskudt afstemningen om revidering af reglerne for økologi. Mælkeproducent har mange års gode erfaringer med rationsgræsning - en metode, der måske er på vej til at få ny renæssance. Den økologiske producent og grossist Urtekram kom ud af 2014 med et resultat på 4,7 mio. kr. Den fremtidige vækst ligger uden for landets grænser, og netop nu er Urtekram ved at prikke hul til det hollandske marked. 4 AKTUELT 9 MARK OG STALD ØKOLOGI 14 MAD OG MARKED ERHVERV 22. maj 2015 nr. 567 35. årgang Samarbejde med stort potentiale §ϐǦ byrden ved at etablere sig i et samarbejde med mere erfaren landmand GENERATIONSSKIFTE AF KAJ LUND SØRENSEN En etableret økologisk svineproducent hjælper en ung landmand i gang med 550 søer i en samarbejdsmodel, der både udvikler driftsformen og sikrer et generationsskifte. Sammen med svineproducent Bertel Hestbjerg ved Holstebro købte Rene Nielsen for godt tre år siden en tom ejendom med 115 ha ved Haderup, og for godt to år siden blev besætningen etableret. Rene Nielsen ejer 25 procent af deres fælles selskab, Gråstensminde Økologi A/S, mens Bertel Hestbjerg ejer 75 procent. Driftsresultatet bliver delt efter ejerandele i forholdet 25/75. En økologisk skilteskov Med en skilteskov af talebobler forsøger en nyindrettet SuperBrugsen i Silkeborg at guide kunderne til at købe mere økologi. Læs side 14 God samarbejdsform Rene Nielsen anbefaler kraftigt samarbejdsformen som model til at komme i gang og til generationsskifte. Han er begejstret for at have Bertel Hestbjerg med som kompagnon. 'HWHULNNHNXQLIRUKROGWLOÀQDQ sieringen, at jeg har opnået en del goodwill. - Det giver desuden god ro, at have én at lave sparring med. Vi hol- der hinanden skarpe. Det er godt at kunne snakke med én, som kender forholdene rigtig godt, pointerer han. Mads Sejersen Winther, som er Grøn Vækst-konsulent i ØL, kalder modellen genial. - Det er en god ide. Den unge landmand får adgang til både erfaring og viden. Og han får mulighed for at eje noget fra starten uden at stifte kæmpegæld, siger han. Mads Sejersen Winther mener, at det er en oplagt model for generationsskifte. Han peger samtidig på, at den HWDEOHUHGHODQGPDQGVNDOY UHÁHN sibel i hovedet og ville noget mere end sædvanlig drift, når man går ind i denne slags samarbejder. Stine Jørgensen, strategisk økonomikonsulent i ØL, vurderer ligeledes, at det er en forudsætning, at parterne kender hinanden. Hun nævner desuden, at det er afgørende, at den etablerede landmand kan bære en vis økonomisk risiko i sin egen virksomhed. - Muligheden for benchmarking er også vigtig. Her har parterne gensidig interesse og fordele ved at sammenligne resultaterne, sige hun. §ͳͲǦͳͳ Is fra Skarø trodser normal banklogik Mens landbruget skriger ¤ϐǡ Skarø lånt penge til en Ǧ¤Þ kun seks beboere i den erhvervsaktive alder 1RUPDO EDQNORJLN YLOOH In GH ÁHVWH bankrådgivere til at smække pen- gekassen i, hvis et iværksætterpar tropper op med ønsket om at låne penge til at etablere en økologisk isfabrik på en lille ø med 26 beboere, hvoraf kun seks personer er i den erhvervsaktive alder. Men Sydbank i Svendborg reagerede anderledes, da Britta Tarp og Martin Jørgensen troppede op med en gennemarbejdet forretningsplan for en ny isfabrik på Skarø, hvor de i 2007 etablerede en lille håndholdt produktionen. 6LGHQKDUÁHUHInHWVPDJIRUGH res is, og de var tvunget til at investere i mere effektivt isenkram, hvis virksomheden skulle fortsætte sin udvikling. Finansieringen var den største udfordring, men hvis man har en god ide, forbereder sig grundigt og viser at man brænder for sagen, er de et bevis på, at det er muligt at rejse pengene. Den nye isfabrik åbner i uge 22, og hvis man regner ejernes egen arbejdsindsats med, løber fabrikken formentlig op i en samlet investering på over syv mio. kroner, og isproducenterne fra Det Sydfynske Øhav mener, at deres historie kan anspore andre i udkantsdanmark til at forfølge egne drømme. [email protected] ͳǦͳ 2 ØKOLOGI & ERHVERV 22. maj 2015 nr. 567 0(11(6.(5 0(1,1*(5 6.5(9(7 20.2/2*, I nationens interesse Økologi til de velbjergede ” Det politiske mantra er udelukkende økologi. Økologi er den del af landbruget, der modtager meget mere støtte end andet ODQGEUXJIRUDWYHOEMHUJHGHSROLtisk korrekte kan spise økologisk. NRORJLVNODQGEUXJHURJVnGHW landbrug, der modtager 70 kg NY OVWRISUKHNWDUIUDNRQYHQWLRnelle danske svineproducenter KYHUWnU.Y OVWRIGHULK¡M JUDGVWDPPHUIUDVR\DVNUnIUD 6\GDPHULNDRJKYRUDOWIRUPHJHW VR\DVNUnHUVHMOHWKHUWLOIRUGLYL SROLWLVNKDUHQXGXHOLJODQGEUXJVIDJOLJIRUVWnHOVHLGHGDQVNH ministerier. NIELS CHRISTIAN BORUP, ULSTEDVEJ 57, 9330 DRONNINGLUND. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE. 12. MAJ 2015. LEDER $)3(5./67(5 Landbruget skal levere mad til millioner, netto-samfundsgoder og en anstændig landmandsindkomst. I spillet mellem de mange forskellige interesser forsøger vi som økologer DWÀQGHGHQI OOHVQ YQHUKYRUGHW KHOHEHGVWPXOLJWJnURS9LPHQHU LDOEHVNHGHQKHGDWYLEnGHNDQ OHYHUHQnUGHWKDQGOHURPHWVXQGW HUKYHUYHWJRGWPLOM¡RJUHHOOHJRGHU til samfundet. Den tredobbelte EXQGOLQMH Politisk handling ” 0LVPDWFKHWPHOOHPHIWHUVS¡UJVOHQSn¡NRORJLRJGHW danskproducerede udbud bør I¡UHWLOSROLWLVNKDQGOLQJ'DQPDUN KDUDOOHUHGHHWIRUVSULQJPHGHW internationalt brand som pionerland inden for økologien Der er brug for en national strategi, der ELQGHUODQGRJE\SURGXFHQWHURJ forbrugere, udbud og efterspørgsel bedre sammen. METTE TOUBORG, BORGMESTER I LEJRE KOMMUNE, SF, OG TRINE TORP, BYRÅDSMEDLEM I HALSNÆS KOMMUNE OG FOLKETINGSKANDIDAT I NORDSJÆLLAND, SF. POLITIKEN. 11. MAJ 2015. Skal – skal ikke ” NRORJLKDQGOHURPDW PDQLNNHVNDOVSU¡MWHRJEUXJH KDQGHOVJ¡GQLQJDOWVnKYDG PDQLNNHVNDO%LRG\QDPLVN ODQGEUXJKDQGOHURPKYDGPDQ VNDODOWVnNRPSRVWHULQJMRUGHQV IUXJWEDUKHGPHUHURWDWLRQRJRP at skabe balancer. JØRGEN BONDE, INDEHAVER AF SKÆRTOFT MØLLE PÅ ALS. LANDBRUGSAVISEN. 8. MAJ 2015. Gennem de sidste mere end 25 år har økologi haft politisk medvind - uanset regeringsfarven. Per Kølster håber, at politikerne i den kommende valgkamp bruger økologi som pejlemærket for forandring og tro på fremtiden. Foto: Colourbox *HQQHPGHVLGVWHPHUHHQGnU KDUYLY UHWYLGQHUWLODW¡NRORJLHQ KDUKDIWSROLWLVNPHGYLQGXDQVHW UHJHULQJVIDUYH6nPHJHWGHVWR PHUHDEVXUGYLUNHUGHWQnUQRJHQ KDUWUDYOWPHGDWVNRVH¡NRORJLHQ Sagen er for væsentlig til fnidder. 'HUHUKnUGWEUXJIRUQ\HYHMHRJO¡Vninger i dansk landbrug. Antallet af EHGULIWHURJOHYHG\JWLJHYLUNVRPKHder rasler ned i takt med strukturudviklingen. Gældsætningen er formiGDEHORJXKROGEDU%RUJHUQHNDOGHU SnVXQGHSURGXNWHUHWRUGHQWOLJW PLOM¡RJG\UHYHOI UG/RNDOVDPIXQG W¡UVWHUHIWHUHUKYHUYVXGYLNOLQJRJ incitamenter til at skabe lokale udYLNOLQJVYHMHRJPXOLJKHGHUIRUXQJH /¡VQLQJHQHULNNHKRYHGO¡VWPHUHDI det samme, dvs. større produktionsHQKHGHUPHGI UUHDQVDWWHRJÁHUH UHJOHURJEXUHDXNUDWL1HMO¡VQLQJHQ HUPHUHDOVLGLJKHGRJYHMHWLODWJHQUHMVHGHY UGLHUVRPODQGEUXJHW lever af. Mindre men bedre og ikke mere og billigere. Her ligger der en ZLQZLQPXOLJKHGRJOXUHU9LQGHUQH er alle, der deltager - inklusive alle dem uden stemmeret: vores børn, KXVG\UHQHRJQDWXUHQ0HGDQGUH “ Der er hårdt brug for nye veje og løsninger i dansk landbrug. Antallet af bedrifter og levedygtige virksomheder rasler ned i takt med strukturudviklingen. Gældsætningen er formidabel og uholdbar. Borgerne kalder på sunde produkter, et ordentligt miljø og dyrevelfærd. Lokalsamfund tørster efter erhvervsudvikling og incitamenter til at skabe lokale udviklingsveje og muligheder for unge. RUGVnHUGHUEHKRYIRUDWVNDEH endnu bedre rammer for endnu mere økologi. Dagens konventionelle landmand er PRUJHQGDJHQV¡NRORJ5LJWLJWGHMOLJW Udgiver Økologisk Landsforening 6LONHERUJYHM cE\K¡M 7OI ZZZ¡NRORJLRJHUKYHUYGN ØKOLOGI Redaktør (ansv.) ,UHQH%UDQGW LE#RNRORJLGN 87 32 27 29 Journalist -DNRE%UDQGW ME#RNRORJLGN 87 32 27 27 Udkommer XGJLYHOVHUnUOLJW Oplag 4.000 ,661 Redigerende/annoncer $UQH%MHUUH DE#RNRORJLGN 87 32 27 23 Journalist .DM/XQG6¡UHQVHQ NOV#RNRORJLGN 87 32 27 28 ERHVERV DWW QNHSnRJPHJHWEHGUHHQG at dagens landmand er morgendagens lukkede eller fusionerede ODQGEUXJ'HWHUVnEHWU\JJHQGHDW GHUHUHWPDUNHGGDQVNVnYHOVRP internationalt - som er en afgørende medspiller. 'HWWHODQGKDUPHJHWJO GHDI DWVnYHOGHQIRUULJHERUJHUOLJH9. regering som den nuværende regeULQJKDUVDWVLJGHWPnODWIRUGREOH ¡NRORJLHQ0nOHWNDQIRUI¡OJHVLGHW RPIDQJHUKYHUYHWRJGHWVÀQDQsielle medspillere tør tage springet i tillid til, at det ikke er en politisk YLQGE¡MWHORJHWOXQHGHUEDUHVNDO RYHUVWnV,QWHWW\GHUSnGHWWH$OOH WHQGHQVHURJVnLQWHUQDWLRQDOWRJ globalt - peger i samme retning. Det HUGHUIRUDIJ¡UHQGHDW¡NRORJLPnOHW RJLQGVDWVHQIDVWKROGHVXDQVHWVNLItende politiske vinde. Skulle emnet blive kastet ind i den kommende YDOJNDPSVnODGGHWLNNHEOLYHYHG UHWRULNNHQ1HMGHUHUEUXJIRUDW turde endnu mere. 2JKYLVQRJHWODQGRJGHWVODQGEUXJ PHGGHWVK¡MHXGGDQQHOVHVRJYLdensniveau skulle være i stand til at IRUI¡OJHPnOHWVnHUGHWYRUHV/DG økologien forene os, lad den være HWSHMOHP UNHIRUIRUDQGULQJRJWUR SnIUHPWLGHQHWI\UWnUQIRUDWW QNH SnWY UVRJVNDEHPDQJIROGLJH O¡VQLQJHUVRPKDUYLQGHUHRJLQJHQ WDEHUH-RGHUHUPnVNHWDEHUH Ligesom i sin tid automekanikeren tog over efter karetmageren, da ELOHQIRUWU QJWHKHVWHYRJQHQVn HUGHURJVnHUKYHUYVRPUnGHUVRP PnVHVLQHGDJHWDOWH0HQVRPMHJ K¡UHUGHWSnYDQGU¡UHQHVnHUGHU HQNODURPVWLOOLQJVSDUDWKHGEODQGW leverandørerne af de konventionelle løsninger. Og da det tager sin tid PHGVnGDQHQRPVWLOOLQJVnHUGHW bare med at vende blikket mod de Q\HKRULVRQWHU Det er en folkesag. Det er i nationens interesse. Abonnement Økologi & Erhverv Avisen koster 34,95 i løssalg. 5HGLJHUHVXDIK QJLJWDISROLWLVNH¡NRQRPLVNH (W nUVDERQQHPHQW NRVWHU og organisatoriske interesser. NU HNVNO PRPV %HVWLO SnPDLO KPR#RNRORJLGN Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Tryk 6HQGGLWLQGO JWLOLE#RNRORJLGN Skive Folkeblad Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum. MENNESKER & MENINGER 22. maj 2015 nr. 567 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT 7 4 Økologi-forordningen er blevet udsat igen Landbrugsministeren i EU har igen udskudt afstemningen om revidering af reglerne for økologi. 4 Et kompromis er ikke løsningen Optimisme i EU vækker ikke glæde i Økologisk Landsforening. 5 Regelændring kan øge kødsalget I løbet af det næste halve år skal EU godkende to nye, danske bekendtgørelser, som gør det lovligt at sælge op til 500 styk slagtede og parterede fjerkræ, kaniner og vildt samt skaldyr direkte til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter . 6 Faglig indsats skal fremme svineproduktion NaturErhvervstyrelsen er gået sammen med erhvervet og forskningsverdenen og har nedsat et nyt udvalg, som skal være med til både at fremme og udvikle økologisk svineproduktion. Et skridt ad gangen Lars Pehrson er konservatorieudGDQQHWÁ¡MWHQLVWPHQKDUVLGHQ 1985 været direktør i Merkur Andelskasse. Og når han taler om samfundsøkonomi, taler han ikke om penge men om at holde hus med Jordens ressourcer. 6 Rekordstor interesse for omlægning Friland mangler slagtesvin, og økologitillæggene har i år slået alle tidligere rekorder. Derfor er der også stor interesse for omlægning. Lempede regler baner vej for nye afgrøder på de danskle marker. Frøregler lempes Det er ikke længere ulovligt at dele frø med naboen eller at sælge frø til ikke-kommerciel anvendelse 6 Sofari for sjette gang MARK OG STALD 8 Begejstret for Google Glass Ny computerbrille giver mulighed for at lægge data direkte ind i databasen, mens der arbejdes i stalden. Begge hænder er frie til andre gøremål, og man slipper man for at skulle huske oplysninger eller lave notater på papir. 10 9 Succes med stribeafgræsning Mælkeproducent har mange års gode erfaringer med afgræsningsmetode, der måske er på vej til at få ny renæssance 9 Udlæg etableres i ærter Når grønærter snittes tidligt primo juli, bliver der adgang til en ny tidlig afgræsningsmark 10 Meget tilfreds nyetableret økologisk svibeproducent Siden første faring i december 2012 er det næsten kun gået én vej. 9LODYHUÁHUHJULVHHQGYLEXGJHWWHUHGHPHGRJSULVHUQHHUK¡MHUHQX end vi havde turdet tro, siger svineproducent 11 Nedbringe gæld eller investere i større besætning? Samarbejdet fungerer godt 11 For få er interesserede i at passe frilandsgrise Veletableret økologisk svineproducent har hjulpet ung landmand i gang med 550 søer på bar mark i en samarbejdsmodel, der både udvikler driftsformen og sikrer et generationsskifte. 12 Dækningsbidraget halveres Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at produktion af økologiske ikke-kastrerede hangrise giver markant ringere økonomisk resultat end produktion af økologiske grise, der er kastrerede. MAD OG MARKED 13 Super økologisk brugs Skilteskov og attraktiv placering af de økologiske varer skal få kunGHUQHLQ\6LONHERUJEXWLNWLODWN¡EHÁHUHP UNHGHYDUHU 16 14 Urtekram oplever fremgang i Norden I begyndelsen af ugen faldt de sidste brikker på plads i Dialogforum om EU sortslovgivning. Resultatet betyder, at foreninger som Frøsamlerne med et pennestrøg ikke længere agerer på den forkerte side af lovgivningen, når de samler og deler frø med hinanden. Samtidig er det blevet lovligt at handle med frø, der ikke er på sortslisten, så længe aftageren af frøene ikke anvender disse kommercielt. - Det bliver nu muligt at dyrke materiale under rammerne for forsøg og udvikling. Det imødekommer de små møllere, så de kan få nyt udsæd og fremmede sorter med nye kvaliteter, der ikke er på sortslisten eller er FHUWLÀFHUHGHLQGLGHUHVV\VWHPKYRU de derefter selv kan arbejde videre med afgrøden og lave deres egen udsæd, siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed, der har deltaget på dialogmøderne på vegne af Økologisk Landsforening. Lukkede systemer Den nye regel er rettet mod de producenter, der selv vil arbejde med en afgrøde i en eller anden form for lukket system. De får nu mulighed for at dyrke materiale, der ikke er på sortsOLVWHQKYLVGHWÀQGHUVWHGLHWVnNDOGW lukket netværk. - Hvilke krav, der skal opfyldes, for at det kan betragtes som et luk- ket netværk, skal udredes, men der lægges op til, at den, der udbyder såsæden, ikke mister ejerskab over den, og at der foreligger en kontrakt mellem udbyder og den, der dyrker såsæden for udbyderen/møllen. Det er altså ikke såsæden, der handles, men en serviceydelse, hvor ydelsen er at dyrke såsæden. Lykkes det godt, så kan de tage sig bedre betalt for ydelsen, end hvis det ikke lykkes så godt. Det er en løsning, der - så vidt vi ved - anvendes i andre EU lande, og som vi forventer vi kan håndtere. Og under alle omstændigheder er denne regelændring en løsning for blandt andet Ølandshveden, siger Sybille Kyed. Lettere adgang til sortslisten Det er kostbart at få nye afgrøder ind på sortslisten – ikke mindst fordi at den nye afgrøde skal afprøves i en række forskellige dyrkningssystemer; men også her er der gode nyheder. - NaturErhvervstyrelsen forekommer lydhøre over for, at vi kan nå en løsning, hvor såsæd, der kun forudses interessant for økologiske producenter, alene skal afprøves under økologiske forhold, det vil være en stor økonomisk besparelse, oplyser Sybille Kyed. [email protected] Udgifter til opbygningen af salgsorganisationer i Norden og lavere indtjening på hjemmemarkedet har næsten halveret årets resultat 15 3-stjernet har overtaget Aalbæk Specialiteter 'HQM\VNHSnO JVSURGXFHQWEOLYHUHQGHODIGHQÀQVNH$WULDNRQFHUQ med en samlet omsætning på over 10 mia. kr. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening 15 Hæder til sodavand og unik råmælk Ørbæk Bryggeri og Arla-leverandør får Det Danske Gastronomiske Akademis æresdiplom for henholdsvis økologiske sodavand og mælken til råmælksosten Unika Kry ͳϐ§§ Tilfør dit produkt øget værdi og gå efter utraditionelle salgskanaler, lyder opfordringen fra Organic Monitor til de danske producenter Is fra Skarø indvier fabrik Andre banker sagde nej til Is fra Skarø, men Sydbank er ikke bange for at investere i udkantsdanmark, så længe ideen er god nok 4 ØKOLOGI & ERHVERV Skiltet skal op ved Økologisk Arealtilskud TILSKUD: Bedrifter, der har søgt Økologisk Arealtilskud med virkning fra 1. september 2014, skal have sat skilt op inden en eventuel kontrol, som kan begynde efter den 11. maj. Skabelon til skiltet og vejledning om opsætQLQJÀQGHVSnZZZQDWXUHUKYHUY dk/tilskudsguide. Økologi-forordningen er blevet udsat igen Landbrugsministeren i EU har igen udskudt afstemningen om revidering af reglerne for økologi økologiske varer fra lande uden for EU. Kommissionen ønsker, at tredje lande skal leve op til de samme økologi-regler, som de europæiske lande er underlagt, hvis de ønsker at eksportere økologi-mærkede produkter til EU. ØKOLOGIFORORDNING Nul-tolerance 1XOWROHUDQFHQ RYHUIRU ¡NRORJLIUHPmede sprøjtegifte i økologiske produkter støttes primært af en række Sydeuropæiske lande. Den danske UHJHULQJHUSnOLQMHPHGEnGH/RJ /)VDPWEnGHGHQHXURS LVNH¡NRlogiorganisation IFOAM EU og COPA COCEGA, som alle ønsker at opretholde de regler, der er gældende i dag. - Økologiske landmænd skal belønnes for deres tjenester til samfundet og miljøet, og ikke straffes, hvis deres afgrøder forurenes med sprøjtegift, de ikke selv bruger, siger Albena Simeonova, der er bestyrelsesmedlem i IFOAM EU. Hun frygter, at en vedtagelse af kommissionens forslag vil true økologien, fordi de økologiske landmænd ikke kan bære den økonomiske risiko, de løber, hvis GHUHVDIJU¡GHUNDQQHGNODVVLÀFHUHV - Det vil true den fredelige sameksistens mellem økologiske og konventionelle landmænd, siger Albena Simeonova. AF IRENE BRANDT Økologisk landbrug kan give bedre fødevareforsyning FØDEVARESIKKERHED: Økologisk landbrug kan forbedre fødevaresituationen og nedbringe gælden ved omlægning af driften hos InGLHQVVPnE¡QGHU Det skriver ICROFS Centerleder, Niels Halberg i et blogindlæg, som ÀQGHV Sn $JULFXOWXUH DQG (FRV\stems blog. Mange landmænd oplever, at XGE\WWHW IDOGHU QnU GH RPO JJHU til økologisk produktion. Det var RJVn WLOI OGHW PHG NRUQXGE\WWHW Sn Q\OLJW RPODJWH ¡NRORJLVNH landbrug i Madhya Pradesh og Tamil Nadu. Ikke desto mindre YLVWH FDVHVWXGLHU L 7DPLO 1DGX 0DGK\D 3UDGHVK RJ 8WWDUDQFKDO at landbofamilierne forbedrede GHUHV HJHQ VLNNHUKHG IRU DW In mad, fordi de øgede produktionen af andre fødevarer, ofte til selvforsyning. Deres gæld blev mindsket Sn JUXQG DI PLQGUH EHKRY IRU DW OnQHSHQJHWLONXQVWJ¡GQLQJRJSHVWLFLGHU'HUYDUGHVXGHQHQ¡JHW selvforsyning med proteinrige fødevarer ved omstilling i økologisk retning, særligt med bælgplanter brugt som mellemafgrøde. Økonomiske analyser har vist, at det økonomiske overskud sandV\QOLJYLVYLO¡JHVPHGSURFHQW IRUVPnODQGEUXJHIWHURPO JQLQJ til økologisk landbrug. §ϐ GØDNING: Hvis du har tilsagn til ordningen Økologisk Arealtilskud, og din bedrift er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal din EHGULIWRYHUKROGHNY OVWRÁRIWHW SnPD[NJXGQ\WWHW1SUKD i gennemsnit for alle bedriftens harmoniarealer. NaturErhvervstyrelsen oplyser, DWNY OVWRÁRIWHWJ OGHUIRUKHOH bedriften, herunder arealer, som man ikke søger Økologisk $UHDOWLOVNXGWLO'HWJ OGHURJVn for bedrifter, hvor kun en del af bedriften er omlagt til økologisk jordbrug, og hvor det ikke er muligt at søge Økologisk Arealtilskud til den konventionelle del af bedriften. .Y OVWRÁRIWHWVNDORJVnRYHUKROdes af bedrifter, der har tilladelse til samtidig drift, dvs. der er en økologisk og en konventionel enhed, der drives i samme CVRnummer. AKTUELT 22. maj 2015 nr. 567 0LGW L PDM PnWWH (8·V ODQGEUXJVPLnister nok en gang udskyde en beslutning om at vedtage eller forkaste EU Kommissionens forslag til en ny økologiforordning. I Økologisk Landsforening, ØL, udtrykker fagpolitisk FKHINRQVXOHQW 6\ELOOH .\HG OHWWHOVH over, at kommissionens forslag til en økologi-forordning heller ikke blev godkendt denne gang. - Der er ingen fremskridt for den økologiske produktion i det forslag, der er fremlagt. Derfor ser vi aller helst, at man starter helt forfra, siger Sybille Kyed. Tre hovedpunkter 'HW HU LV U Sn WUH SXQNWHU DW PLQLstrene ikke kan blive enige. Kommissionens forslag lægger op til, at økologiske produkter skal nedklasVLÀFHUHV KYLV GH IRUXUHQHV PHG sprøjtegift fra det konventionelle landbrug. Dernæst har kommissionen lagt op til, at ændre kontrollen fra kontrol af produktionen til kontrol af slutproduktet. 'HW WUHGMH VWRUH NRQÁLNWRPUnGH handler om reglerne for importerede Sagen kort 24. marts 2014 fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til en kommende forordning for økologisk produktion for EU-Parlamentet. Arbejdet med IRUVODJHWL(8·VPHGOHPVODQGH og i formandskaberne viste imidlertid, at det ville blive YDQVNHOLJWDWQnWLOHQLJKHG RPIRUVODJHW,GHFHPEHU NRPIRUVODJHWGHUIRUSn dødslisten over forslag, som anses for at være strandet i lovgivningssystemet, og som vil blive trukket tilbage og erstattet med et nyt forslag, hvis LNNHGHUNDQLQGJnVHQDIWDOH LQGHQIRUVHNVPnQHGHU Samtidig fremlagde det italienske formandskab et komproPLVIRUVODJ2JLIHEUXDULnU føjede det nuværende lettiske formandskab yderligere kompromisforslag til forslaget til en ny økologiforordning. 11. maj behandlede landbrugsministrene igen forslaget. Inden udgangen af juni 2015 skal der ligge en endelig aftale. Økologisk Landsforening mener, at disse punkter bør indgå i en revideret Økologiforordning, der styrker økologien i EU: ɻ ɻ ɻ Bevar tilliden NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ ÀQGHU GHW YLJWLJW DW SULQFLSSHW RP SURFHVNRQtrol opretholdes og ikke erstattes af et system, der har karakter af proGXNWNRQWURO 3n GHWWH SXQNW HU GHU RJVnGDQVNHQLJKHG2JGHQGDQVNH modstand til en ændring af økologikontrollen bakkes op af IFOAM EU: - Årlige inspektioner er vigtige for DWVLNUHWLOOLGHQWLOGHQ¡NRORJLVNHFHUWLÀFHULQJVLJHU,)2$0(8·VYLFHSU sident, Thomas Fertl. Bilaterale aftaler Det tredje hovedpunkt, som handler ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ Krav om miljøstyringssystemer. %HVWHPPHOVHU GHU VLNUHU XGP¡QWQLQJ DI NOLPD RJ QDWXUNUDY Sn primærbedrifter. 0XOLJKHG IRU DW JHQQHPI¡UH DQYHQGW IRUVNQLQJ RJ IRUV¡J Sn SULmærbedrifter og forsøgsstationer uden at produkterne mister økologisk status. Det er vigtigt for at styrke udviklingsmulighederne for økologi. 5HJOHUIRUWUDQVSRUWDIG\UWLOVODJWQLQJRJRSKROGSnVODJWHULHW Mulighed for at forbyde visse indholdsstoffer i emballage til økologiske produkter. 0XOLJKHGIRUDWInHQKXUWLJJRGNHQGHOVHDIVLPSOHSURGXNWHUVRP umiddelbart forekommer at være i fuld overensstemmelse med de ¡NRORJLVNHPnORJSULQFLSSHU Sikre medlemsstater adgang til at anmode om en længere overJDQJVRUGQLQJQnUGHUYHGWDJHVQ\H¡NRORJLUHJOHUKYLVGHUHUWDOH om en medlemsstat med en meget ubetydelig økologisk produktion. .UDYRPDWGHUOLJHVRPPHGVnV GVNDORSUHWWHVHQGDWDEDVHIRU ÀVNH\QJHO Udpegning af visse typer af veterinærprodukter, der kan anvendes forebyggende, f.eks. orbesealer som kun virker fysisk samt diætiske fodermidler som aktivt kul. )RUEXGPRGI UGLJIHGQLQJDIG\USnVWDOG 6WUDPPH RS Sn NUDYHQH WLO PRWLRQ WLO NY J GHU KROGHV L ELQGHVWDOGVnGHInUPRWLRQGDJOLJWRJLNNHEORWWRJDQJHRPXJHQ Styrkelse af kravet til selvforsyning med foder. Introduktion af absolut forbud mod halekupering af grise og næbtrimning af høns. Regler for væksthusproduktion og justerede regler for fjerkræ. om, hvilke krav økologiske varer fra lande uden for EU skal leve op til, for at kunne sælges som økologiske i EU InUKHOOHULNNHGDQVNVW¡WWH ØL forudser, at udviklingslande ikke vil have mulighed for at overKROGHDOOHUHJOHUL(8·V¡NRORJLIRURUGning, da landenes klima og struktur er helt forskelligt i forhold til Europas. Derudover anser ØL det for urealistisk, at EU inden for en rimelig WLGVKRULVRQW IRUPnU DW HWDEOHUH ELODterale ækvivalensaftaler med alle de ODQGH KYRUIUD GHU L GDJ IRUHJnU LPport. Foreningen forventer derfor, at en vedtagelse af forslaget samlet vil føre til en betydelig reduktion af det økologiske vareudbud i EU. ,QFLWDPHQWHWIRUDWYLGHUHXGYLNOH kravene i det økologiske regelsæt svækkes, da introduktion af nye krav i EU, direkte vil kunne ramme muligheden for at fortsætte en import etableret, inden de nye krav blev indført, siger Sybille Kyed og fortsætter: - Økologisk Landsforening foreVOnU DW GHU L VWHGHW JRGNHQGHV HQ standard for hvert land, med hvilket der handles, og at kontrolorganerne godkendes til at kontrollere bedrifter i forhold til den standard. Det vil øge gennemsigtigheden og muligKHGHUQH IRU DW RYHUYnJH NRQWUROOHQ betydeligt. Et kompromis er ikke løsningen Optimisme i EU vækker ikke glæde i Økologisk Landsforening Endnu et kuldsejlet møde om forslaget til en ny økologiforordning i EU KDULNNHVNU PW(8·VODQGEUXJVNRPPLVV U3KLO+RJDQ3nSUHVVHP¡GHW efter mødet gav han udtryk for, at der YDU VNHW IUHPVNULGW Sn P¡GHW DJ DW han var optimistisk og forventede, at I¡GHYDUHPLQLVWUHQH YLOOH Qn WLO HQLJKHGSnGHWQ VWHP¡GHGHUIRUHJnU LMXQLPnQHG Men kommissærens optimisme bekymrer Sybille Kyed, der er fagpoliWLVNFKHINRQVXOHQWLNRORJLVN/DQGVforening, ØL. - Ved det seneste møde er der tre punkter fra forslaget til en ny ¡NRORJLIRURUGQLQJGHUKDUInHWDORSmærksomheden. Det er selvfølgelig glædeligt, hvis denne fokus resul- Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i ØL er bekymret. WHUHU L DW GLVVH SXQNWHU QGUHV Vn GH EOLYHU DFFHSWDEOH IRU GH ¡NRORJLske landmænd; men jeg frygter, at andre punkter i forslaget til en ny IRURUGQLQJ VRP YL L / RJVn ÀQGHU meget problematiske, derefter bliver vedtaget uden debat, siger Sybille Kyed. Der er tale om mange detaljer. Nogle er utilsigtede fejl, nogle er bevidste ændringer, men tilsigtede eller HMVnHUGHWIRUKROGVRPNDQInHQ væsentlig betydning. Det kan være GnUOLJHUH PXOLJKHG IRU DW DIJU VVH økologiske arealer med ikke økoloJLVNH G\U 'HW HU QRJHW GHU NDQ Snvirke økologernes hverdag og deres relation til naboer negativt. [email protected] AKTUELT 22. maj 2015 nr. 567 Familien Palmberg har været igennem et eksperiment for at belyse, hvad effekten er ved at skifte til 100 procent økologisk mad. Det er Coop Sverige, der står bag forsøget, hvor familiens fem medlemmer først spiste helt u-økologisk i en uge. Hver dag afleverede de urinprøver, som blev analyseret af Svenske Miljöinstitutet, som fandt 12 forskellige slags sprøjtegift i familiens urin. Efterfølgende spiste familien Palmberg 100 procent økologisk LWRXJHURJLJHQDÁHYHUHGHGH hver dag urinprøver. Allerede efter få dage var indholdet af sprøjtegiftrester faldet dramatisk, og en del af midlerne helt forsvundet. Regelændringer kan øge kødsalget LOKALT SALG AF IRENE BRANDT - Der er nu regelændringer på vej, som gør det muligt for landmanden at sælge for eksempel parterede kyllinger og kaniner direkte til forbrugerne eller til detailhandlen og restauranter i lokalområdet, ligesom reglerne for salg af æg ved stalddøren også lempes. Disse ændringer er rigtig gode for de små producenter, som hidtil ikke har haft denne mulighed, fordi det er helt urealistisk at en lille producent skal kunne leve op til alle de regler, som gælder for de store producenter, siger Else Torp Christensen fra Økologiske Landsforenings afdeling for Projektservice og Forretningsudvikling. Af fødevaresikkerhedsmæssige årsager har leveringen af animalske fødevarer samt produkter heraf direkte til forbrugere og til lokale detailvirksomheder hidtil været restriktiv I Danmark. I dag er det tilladt at sælge primærprodukter som æg og mælk. Og med visse begrænsninger er salg af kød fra fjerkræ, kaniner og opdrættet vildt fra bedriften også tilladt som 5 Coop har målt rester af Þ kernefamilie Upasteuriseret mælk - også kaldet råmælk - er populært hos forbrugerne, og sidste efterår blev reglerne for salg af den upasteuriserede mælk lempet, så gårdene i dag også må sælge råmælk direkte til restauranterne. Nu er der yderligere regelændringer på vej, som skal bane vejen for det direkte salg af kød til forbrugere, butikker og restauranter. I løbet af det næste halve år skal EU godkende to nye, danske bekendtgørelser, som gør det lovligt at sælge op til 500 styk slagtede og parteϐ§ǡ og vildt samt skaldyr direkte til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter ØKOLOGI & ERHVERV stalddørssalg, ligesom det med beJU QVQLQJHU HU WLOODGW DI V OJH ÀVN fra båden som salg over rælingen til endelige forbrugere. Det betyder, at landmændene i dag kun må sælge uparterede dyr fra stalddøren, forbrugeren skal altså selv fjerne indvolde og skære dyret op; men lovændringen, som nu er i høring, og som senere på året skal godkendes i EU, lægger op til, at landmanden må sælge op til 500 parterede fjerkræ, kaniner eller vildt uden at skulle underlægges de VNUDSSHUHJOHUGHUÀQGHVIRUSURIHVsionelle producenter. Lovændringen omfatter også regler for salg til butikker og restauranter. Fremover vil det derfor være lovligt at landmanden sælger for eksempel parterede kyllinger direkte til detailbutikker eller restauranter, som ligger inden for en radius af 50 km. To bekendtgørelser I første omgang er der tale om to bekendtgørelser, der skal ændres. Dels bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder, der sætter rammerne for det direkte salg til forbrugerne og lokale butikker og restauranter. Dels Hygiejnebekendtgørelsen, der fastsætter bestemmelser for håndteringen af de produkter, der sælges gennem stalddøren eller til lokale forretninger og restauranter. I bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder åbnes der mulighed for, at landmanden kan fjerne organer fra slagtet fjerkræ, kaniner og opdrættet vildt og sælge fersk kød heraf ved stalddøren. Dette har længe været et stort ønske hos producenterne, og Fødevarestyrelsen vurderer på baggrund af informationer fra DTU, at en sådan behandling hos producenterne ikke ses at kompromittere fødevaresikkerheden. ”DTU har påpeget, at der er betydelig risiko for forurening af fjerkræ såvel som af køkken, når utrænede forbrugere selv foretager udtagning af organer. Forureningen kan således reduceres, hvis udtagningen foregår allerede på salgsstedet.” Sådan lyder teksten i høringsmaterialet, som Fødevarestyrelsen har udsendt. Heri foreslår Fødevarestyrelsen også, at der indsætte nye bestemmelser i hygiejnebekendtgørelsen om de hygiejnemæssige forudsætninger for, at udtagning af organer kan foretages fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt. - Forbrugerne skal fortsat kunne have tillid til fødevaresikkerheden, og det kommer de nye bekendtgørelser også til at understøtte. Derudover er jeg overbevist om, at forbrugere, der køber ind ved stalddøren, ved, hvad de gør. Den tillid, der oparbejdes mellem kunderne og landmanden er mindst lige så vigtig som den offentlige kontrol, siger Else Torp Christensen. Som noget nyt åbnes mulighed for omsætning af levende muslinger m.m. over rælingen (stalddørssalg) til den endelige forbruger. Der ændres ikke ved muligheden for at sælJHÀVNNUHEVG\UIUDDNYDNXOWXUEUXJ æg og mælk ved stalddøren. Endelig er der indsat nye bestemmelser, der præciserer, at jægeres salg af vildt ved stalddøren og til lokale detailvirksomheder skal være nedlagt ved jagt. Derved udelukkes jægeres salg WLONRQVXPDIWUDÀNVNDGHWYLOGW Yderligere ændringer Som følge af ændringerne om stalddørssalg i autorisationsbekendtgørelsen foretages der som nævnt også ændringer i Hygiejnebekendtgørelsen. Der vil herudover ske ændringer af bekendtgørelse om salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ mm. samt bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil. Det sker for at tilpasse salmonellakontrollen til de nye afsætningsmuligheder. Høring af disse bekendtgørelsesændringer forventes udsendt i løbet af sommeren med henblik på, at ændringerne kan træde i kraft samtidig med autorisations- og hygiejnebekendtgørelserne. ¤ Gårdbutiksudvalget i Økologisk Landsforening er også meget glade for de to nye bekendtgørelser. Udvalget samarbejder i øjeblikket med Tine Fallesen fra virksomheden COMIDA, som er ved at udarbejde en guide, der skal kaste lys over de - ofte komplicerede - regler, der gælder for fødevarehåndtering i små virksomheder. - Samtidig arbejder vi på at afdække de steder i regelsættene, hvor reglerne bremser mulighederne for de små producenter. Vi ønsker, at vareudbudet lokalt skal udvides dels efterspørger forbrugerne, butikker og restauranter dette, og dels er der mange nicheprodukter, som på grund af stramme regler, slet ikke SURGXFHUHV RJ ÀQGHU YHM WLO PDUNHdet i dag, siger Niels Ebbe, formand for Gårdbutiksudvalget I Økologisk Landsforening. - Børn som bønder Elever fra Ans og Højen Skole deltager i et pilotprojekt, hvor dele af børnenes undervisning foregår på økologiske landbrug. Egen urtehave, dyrepasning og lange cykelture. Det er blevet en del af skoledagene for to fjerdeklasser på Ans Skole i Midtjylland. Hver torsdag cykler de og deres lærer otte kilometer til Hinge, hvor undervisningen denne ugentlige formiddag er Á\WWHWWLO(YDOGRJ(UHQH9HVWHUgaards økologiske landbrug og mejeri. Ans Skoles fjerdeklasser deltager i pilotprojektet ’Børn som bønder’, som Økologisk Landsforening står i spidsen for. - Formålet med pilotprojektet er at udvikle et oplevelsesbaseret undervisningsforløb, hvor læringsmiljøet er økologiske gårde. Børnene skal dyrke deres egne økologiske grøntsager, lære om dyrkningsmetoder og om dyrenes trivsel, siger Louise Kragskov, projektleder, Økologisk Landsforening. Evald Vestergaard har lagt mærke til elevernes begejstring for at arbejde med dyr - især kalvene. - Jeg tror, det er vigtigt, at det handler om andet end at dyrke grøntsager. Børnene står på tæerne af hinanden for at få lov, når vi arbejder med dyrene, og især kalvene får meget kærlighed. Forleden kom en af drengene en halv time før de andre for at få lov at klappe sin yndlingskalv, fortæller Evald Vestergaard. Pilotprojektet kører frem til september, hvor eleverne slutter af til de Økologiske Høstmarkeder med at tilberede og servere den mad, de har dyrket, for familierne. Efterfølgende er det målet at udbrede projektet og erfaringerQHWLOÁHUHVNROHURJ¡NRORJLVNH landmænd rundt i landet. 6 ØKOLOGI & ERHVERV AKTUELT 22. maj 2015 nr. 567 Faglig indsats skal fremme økologisk svineproduktion Radrenseren er bedre end striglen UKRUDT: Ukrudtsharvning har hidtil været den almindelige metode til ukrudtsbekæmpelse i korn, men meget tyder på, at striglen vil vige for radrenseren i de kommende år. Det vurderer Bo Melander, Aarhus Universitet. - Ukrudtsharvning er en kunst, VRPLNNHDOOHÀQGHUOHW5HVXOtatet bliver ofte, at ukrudtsarter med pælerødder og strækningsvækst bekæmpes for dårligt, og/eller at afgrøden skades, forklarer han i ICROFSNyt. I tidligere forsøg er der typisk opnået 70-80 pct. bekæmpelseseffekt, hvor effektens størrelse mest afhænger af, hvor tæt der kan renses på afgrøderækken. Da radrenserskær i modsætning til strigletænder ikke rammer afgrødeplanterne direkte, er risikoen for afgrødeskader langt mindre ved radrensning. NaturErhvervstyrelsen er gået sammen med erhvervet og forskningsverdenen og har nedsat et nyt udvalg, som skal være med til både at fremme og udvikle økologisk svineproduktion. Udvalget er en indsats i Økologiplan Danmark Økologisk svineproduktion er godt for grisen, men også dyrere for landmanden end den konventionelle svineproduktion. En mere effektiv produktion skal både gøre det mere rentabelt for landmanden og give ÁHUHJULVHHQGQXEHGUHIRUKROG Derfor har NaturErhvervstyrelsen sammen med erhvervet og forskerne nedsat et udvalg, der har til opgave DW LGHQWLÀFHUH XGIRUGULQJHUQH IRU økologisk svineproduktion. Udvalget skal for eksempel se på avlsarbejdet PHGIRNXVSnLGHQWLÀFHULQJDIHJQHde racer og udvikling af produktionssystemer, særligt staldsystemer, ma- nagement og udearealer. Derudover skal udvalget komme med forslag WLO KYRUGDQ GHU NDQ WLOWU NNHV ÁHUH producenter og se på udfordringerne med produktudvikling og afsætningsfremme. Udvalget består af repræsentanter fra erhvervet, forskningsverden, interesseorganisationer og myndigheder. Udvalget er et initiativ under Økologiplan Danmark, som regeringen præsenterede i januar 2015. 8GYDOJHW IRUYHQWHU DW DÁ JJH UDSport til Det Økologiske Fødevareråd i december 2015. Regeringen understøtter den Udvalget er en del af Økologiplan Danmark og består af repræsentanter fra både erhvervet selv, forskningsverdenen, interesseorganisationer og myndighederne, der tæller: ɻ Randi Vinfeldt, formand for svineudvalget i Økologisk Landsforening ɻ Sybille Kyed, fagpolitisk konsulent i Økologisk Landsforening ɻ Simme Eriksen, projektleder hos Udviklingscenter for Husdyr på Friland ɻ Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening ɻ Tove Serup, Landskonsulent inden for økologi og svineproduktion i SEGES ɻ Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet ɻ Heidi Mai-Lis Andersen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet ɻ Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer ɻ Lars Holdensen fra Team Veterinær & Økologi i Landbrug & Fødevarer ɻ Heidi Ravnborg fra Miljøstyrelsen ɻ Dorte Lene Schrøder Petersen fra Fødevarestyrelsen ɻ Hanne Bjerre Jensen fra NaturErhvervstyrelsen ɻ Monique Hes fra NaturErhvervstyrelsen økologiske svineproduktion i 2015 med 4 mio. kr., som administreres af Fonden for Økologisk Landbrug, FØL; men udvalgets anbefalinger er med til at pege på, hvilke projekter der kan få midler fra en del af denne pulje. [email protected] Rekordstor interesse for omlægning Ny forskning sår tvivl om risikovurderinger GMO: Nye forskningsresultater fra norske og schweiziske forskere har vist en uventet reaktion hos gm-majsen MON810, når planterne bliver udsat for miljømæssig stress som varme, kulde, tørke, fugt. Den pågældende gmmajs har fået indsat et gen, der gør planten giftig for en bestemt insekttype. Forskerne dyrkede majsen i kontrollerede klima-kamre og udsatte dem for forskellige forhold blandt andet kulde/fugt og varmt/tørt. Resultaterne viste, at det indsatte gens egenskaber alt efter miljø - kommer til udtryk på forskellig vis. Det, at gm-planterne kan udtrykke det indsplejsede gen vidt forskelligt alt efter miljø, sår tvivl om principperne for nuværende godkendelsesprocedurer af nye gmo’er. Forskningsresultaterne viser, at stress kan få planterne til at afvige fra det, som er undersøgt, og som danner grundlag for godkendelsen. Planterne kan under nogle forhold reagere forudsigeligt, og under andre uforudsigeligt. Forskerne bag forsøget foreslår på baggrund af disse resultater, at alle yderligere tilladelser til gensplejsede planter, der producerer insektdræbende toksiner, suspenderes. Udvalgets sammensætning: Friland mangler slagtesvin, og økologitillæggene har i år slået alle tidligere rekorder. Derfor er der også stor interesse for omlægning Sofari for sjette gang Søndag den 31. maj får interesserede danskere muligheden for at komme helt tæt på økologisk svineproduktion, når 11 økologiske svineproducenter inviterer danskerne en tur i marken En af de landmænd, der viser sine økologiske grise frem, og som er med til at koordinere Sofari, er Randi Vinfeldt, der ikke er i tvivl om, hvorfor hun har valgt økologien. - Jeg har økologiske grise, fordi jeg elsker at arbejde med dem. At se grisene spurte rundt og lege og se soen nyde livet fra sit mudderhul - dét er bare et herligt job, som gør mig glad, siger Randi Vinfeldt. Viden gør en forskel Det er sjette gang, der afholdes Sofari, og ifølge Randi Vinfeldt, er der stadig god grund til at holde åbent hus for de økologiske svineproducenter. - Økologisk svinekød koster mere end almindeligt svinekød, og det er der en god grund til. Den økologiske gris opdrættes under helt andre forhold end en almindelig gris, og det vil vi rigtig gerne vise forbrugerne, siger Randi Vinfeldt. Også for virksomheden Friland, der afsætter langt hovedparten af det økologiske svinekød, der produceres i Danmark, er det vigtigt, at forbrugerne får mulighed for at komme helt tæt på økologien. 'HÁHVWHDIGHVS¡UJVPnOYLInU handler om, hvad der adskiller økologi fra andre typer af produktion, og hvordan dyrene lever. Derfor er det rigtig dejligt, at de økologiske svineproducenter åbner dørene, så folk kan kigge indenfor, siger Maria Bast, der er afdelingschef i Friland. Læs mere om Randi Vindfeldt og de andre gårde, som holder åbent til Sofari, på www.sofari.dk Sofari foregår på 11 økologiske gårde i landet fra klokken 11.00 til klokken 15.00. [email protected] “ duktion, og de, Hvert år holder Vi glæder os der overvejer Friland inspiover den inat omlægge til rationsdag for teresse, vi ser økologi, bedt landmænd, der for at producere de grise, om at række er interesserede hånden op. Der i at omlægge til vi oplever så stor en efterblev sendt dejligt økologisk pro- spørgsel på. mange hænder duktion. Normalt HENRIETTE GULDAGER , FRILAND. op i luften, hviltrækker det mellem 20 og 30 gæster, men i år var ket bekræfter os i vores opfattelse af, interessen rekordhøj med 65 tilmeld- at der er gang i mange projekter ude WHGHUÀNLQVSLUDWLRQWLOKYRUGDQGH i landet lige nu. Det er positivt, og vi kunne realisere drømmen om økolo- glæder os over den interesse, vi ser for at producere de grise, vi oplever gisk produktion. 'HW VWRUH WHPD IRU GDJHQ YDU À- så stor en efterspørgsel på, siger Hennansiering af opstarten og fasthol- riette Guldager, der også glæder sig over, at mange svineproducenter har delse af indtjeningen. reageret positivt på Frilands tilbud om at et kontant tilskud til nye søer. Stor interesse for tilskud Oplægsholderne på inspirationsmø- Foreløbig har vi sat navne på ca. det talte AP Pension, Friland A/S, Se- halvdelen af den pulje på 2 mio. kroges og Økologisk Landsforening. ner, vi har afsat de næste halvandet Finansieringen havde en frem- år til nye økologiske søer. Dermed trædende plads, men også foder og har vi taget et vigtigt skridt mod at planteavl var vigtige emner. øge mængden af økologisk svineBusiness Supporter i Friland Hen- kød og dermed komme tættere på riette Guldager glæder sig over den at leve op til den store efterspørgsel store interesse for at omlægge til efter økologisk kød i både Danmark økologisk produktion. og resten af Europa, siger Henriette - Helt simpelt blev både de, der Guldager. [email protected] overvejer at starte en økologisk pro- PORTRÆT 22. maj 2015 nr. 567 ØKOLOGI & ERHVERV 7 Et skridt ad gangen ϐÞǡ ͳͻͺͷ§ÞǤ¤Þǡ dens ressourcer PORTRÆT AF IRENE BRANDT 27. februar i år stod Lars Pehrson på talerstolen på Danmarks Naturfredningsforenings konference om ’Andre veje i landbruget’ og påstod, at politikerne ikke tør at tage opgøret med landbruget. - Men det er vigtigt, vi er tydelige omkring, hvilke opgaver staten skal løse, og hvilke markedet skal løse. Det er ikke den enkelte forbrugers ansvar at redde grundvandet! sagde han, og det er denne kommentar, Økologi & Erhverv nu har bedt ham om at uddybe. - Jeg synes, det er tragisk, at det er lykkedes at etablere den dagsorden, at det er forbrugerne, der skal bestemme rammerne for, hvordan vores mad skal produceres. På alle andre områder har vi fornuftige regler - for eksempel når det gælder fødevarehygiejne. Vi overlader ikke til markedskræfterne at regulere salmonellaindholdet i kyllingerne, siger Lars Pehrson. Han er autodidakt bank-direktør i Merkur Andelskasse, som han selv var med til at grundlægge i 1982 i 1RUGM\OODQG KYRU HQ ÁRN ¡NRORJLVNH iværksættere slog deres likvide midler sammen til en pulje, de alle kunne låne penge fra, hvis de havde et bæredygtigt projekt, de drømte om at realisere. , ÀN GH HQ FKDQFH VRP GH greb, fordi de kunne se, at det var nu eller aldrig, hvis de ville noget mere med deres lille spare- og låneforening. - EF krævede harmoniseringer i GHQ ÀQDQVLHOOH VHNWRU RJ GHQ GDQske regering kom med et pragmatisk forslag, som gjorde det muligt for alle de små andelskasser at etablere sig som et pengeinstitut med en egenkapital på 500.000 kr. - alle andre skulle lægge mindst 40 mio. kr på bordet til egenkapitalen - så det var en fantastisk chance for os, som, vi vidste, aldrig ville komme igen, og så var Fælleskassen Merkur ikke længere en lille forening, der kun kunne låne penge ud til sine medlemmer, men en andelskasse, fortæller Lars Pehrson. Iværksætteren vandt Lars Pehrsons vej til direktørtitlen har været alt andet end forudsigelig. Allerede som helt ung skoledreng i Hjørring begyndte han at dyrke økologiske grøntsager på et stykke jord, hans forældre havde lejet på en gård. - Jeg var indigneret over forureningen og miljøødelæggelserne, og ved at arbejde med økologi kunne jeg praktisere miljøbevidsthed og gennem handling vise, at tingene kan gøres på en anden måde, fortæller Lars Pehrson. Samtidig var han med til at åbne den forbrugerejede butik Aurion i Hjørring, hvor han lærte at føre et regnskab og styre et lager. Spare- og låneforeningen blev etableret i samme periode og samtidig begyndte Lars Pehrson at uddanne VLJ WLO Á¡MWHQLVW Sn NRQVHUYDWRULHW L Ålborg. - Jeg drømte om en dag at spille Á¡MWH L HW V\PIRQLRUNHVWHU IRUW OOHU Lars Pehrson; men som nyuddannet gjorde han sig hurtigt samme erfaring som mange andre fra hans generation: Alle stillinger var besat langt ud i fremtiden af folk fra de store krigsårgange. - Jeg begyndte at arbejde freelance - spillede på teater og underviste i musik; men efterhånden som tingene udviklede sig i Merkur Andelskasse gik det op for mig, at jeg var i gang med noget, som jeg var den eneste, der lavede. Og der var Vn PDQJH DQGUH GHU VSLOOHGH Á¡MWH siger Lars Pehrson og tilføjer: - Iværksætteren sejrede over kunstneren! Et skridt ad gangen Merkur Andelskasse har i dag hoYHGNYDUWHU L .¡EHQKDYQ RJ ÀOLDOHU L Odense, Århus og Ålborg. Banken har en egenkapital på 228,2 mio. kr. og næsten 24.000 kunder. Og det store spring fra en spare- og låneforening til en velkonsolideret Andelskasse et blevet taget skridt for skridt. - Det afgørende for det, vi lavede i 1980’erne, var iværksætterånden og ydmygheden. Vi var meget bevidste om, at vi skulle tage et skridt ad gangen, fortæller Lars Pehrson. Af og til kommer der folk forbi Merkur Andelskasse, som gerne vil gå i Merkurs fodspor. - Men Merkur Andelskasses historie er en historie, der ikke kan gentages. Vinduet er lukket, og det er i dag helt umuligt at starte et pengeinstitut med en meget lille egenkapital, fortæller Lars Pehrson. Hvad betyder det for samfundet, at det er blevet så svært at etablere pengeinstitutter? - Det betyder, at det i dag er helt umuligt f.eks. for et lokalsamfund at stable et pengeinstitut på benene, som kan støtte den lokale udvikling. Det er dræbende for det folkelige engagement, og iværksætterne er henvist til banker, som i højere og højere grad opererer ud fra snævre rammer, hvor alle skal passe ind i bankernes kasser. Det siger sig selv, at dette ikke er godt for samfundet “ En dag vil det gå op for politikerne og landbruget, at man ikke kan tjene penge med den ene hånd, samtidig med at den anden hånd ødelægger grundlaget for indtjeningen. - ikke mindst fordi rigtig megen innovation går tabt, siger Lars Pehrson. Penge er et redskab På Merkur hjemmeside kan man læse, at Merkur er et pengeinstitut med holdning til det der sker omkring os. Det er vores holdning, at penge ikke gør noget af sig selv. De er et redskab. I Merkur ønsker vi at bruge det redskab til at fremme en bæredygtig samfundsudvikling. - Derfor er økologi heller ikke bare et forretningsområde for Merkur. Vi tror på det, og personligt køber jeg selvfølgelig altid økologiske varer. Jeg tænker slet ikke over det mere. Det er bare blevet en vane, fortæller Lars Pehrson og fortsætter: 'HW HU VHOYI¡OJHOLJ ÀQW RJ KHOW nødvendigt, at der er forskere, der arbejder for at dokumentere og underbygge den økologiske praksis; men for mig er det altså fuldstændig logisk, at vi kan dyrke fødevarer uden DWK OGHJLIWRYHUGHP2JMHJÀQGHU det fuldstændig urimeligt, når nogle påstår, at de kemiske hjælpemidler er en permanent tilstand, som vi aldrig vil kunne undvære i landbruget. Lars Pehrson synes sådan set, vi bare skal få sat en stopper for sprøjtegiften og kunstgødningen. - Når først giften er på vej ud af landbruget, vil kreativiteten og innovationen i samfundet gå i gang med DW ÀQGH JRGH O¡VQLQJHU VLJHU /DUV Pehrson. Han understreger, at andelskassen ikke samarbejder med økologerne, fordi de synes, de er rarere end andre mennesker. - Vi understøtter økologerne, fordi vi synes, det er den vej, vi skal ud ad. Og en dag vil det gå op for politikerne og landbruget, at man ikke kan tjene penge med den ene hånd, samtidig med at den anden hånd ødelægger grundlaget for indtjeningen. Optimist Vi er jo ikke ligefrem tætte på målet om et giftfrit landbrug. Giver det ikke et dystert billede af fremtiden? - Jeg er grundlæggende optimist. Og jeg har altid handlet i stedet for bare at tale om de forandringer, jeg ønsker. Jeg gør hele tiden det bedste, jeg kan; ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Så det gør jeg! Og hver gang, det lykkes, har vi taget et nyt skridt, svarer Lars Pehrson. Han mener, at han sammen med Merkur Andelskasse ovenikøbet har rigtig gode muligheder for skridt for VNULGWDWÁ\WWHXGYLNOLQJHQLHQULJWLJ retning. - De problematikker, vi arbejder med, kan skaleres op og blive globale det ene øjeblik. Det næste handler det RP DW ÀQGH HQ O¡VQLQJ IRU HQ ODQGmand på lokalt plan. Dette skift giver mig en masse energi - Og så er vi jo ikke alene. Vi samarbejder med andre pengeinstitutter globalt om en bæredygtig udvikling, og her i landet har vi jo også samarbejdspartnere på en lang række felter - Økologisk Landsforening for eksempel - og uanset om man nørder med detaljer eller arbejder med de store linjer, så er vi tilsammen et fantastisk omstillingsfællesskab, siger Lars Pehrson. Lobbyisten Vi slutter, hvor vi begyndte: med markedskræfterne. - Min erfaring er, at hver gang, noJHQÀQGHUHQPHWRGHGHUHUEHGUH end den man hidtil har arbejdet ud fra, så laver branchen en kodeks eller regeringen regulerer lovgivningen, så vi altid arbejder med de metoder, der giver den største sikkerhed for forbrugerne og miljøet, siger Lars Pehrson og fortsætter: - Det eneste sted, hvor dette ikke er praksis, er i landbruget, hvor man stadig får lov til at hælde gift i grundvandet, selvom man har fundet andre metoder til at dyrke jorden på. Du er selv en form for lobbyist, KYRUGDQ J¡U GX GLQ LQGÁ\GHOVH J Odende? - Jeg fortæller selvfølgelig vores version, hver gang jeg har mulighed for det; men det er min oplevelse, at selv de politikere, som rent faktisk ønsker at ændre tingene, kommer til kort, fordi de opdager, at de er oppe mod kræfter, der er stærkere, end de selv er. Lobbyorganisationerne - både i landbruget og andre store sektorer - er utroligt magtfulde, siger Lars Pehrson og kigger på sit ur, tiden er ved at være gået; men inden interviewet stopper tilføjer han: - Men der er ikke andet at gøre end at kile på. Forandringerne er på vej, og jeg tror tiden arbejder for et mere helhedsorienteret syn på såvel landbrug som økonomi. 8 ØKOLOGI & ERHVERV 22. maj 2015 nr. 567 MARK & STALD FAGLIGT TALT Med Google Glass-briller kan økologisk mælkeproducent Mikkel Juhl Nielsen, Rønde se alle sine køer to steder: I virkeligheden og på skærmen i computerbrillen. AF TINA BØJE CLAUSEN, ØKOLOGIRÅDGIVER, JYSK ØKOLOGI DRÆNING - SUNDERE JORD? Hvorfor overhovedet dræne jorden? 'HUNDQY UHÁHUHnUVDJHUWLODWGHWHUHQJRGLGpDWGU QH marken. Oftest drænes marken hvis den er vandlidende. Her et par af de typiske tegn på at du har en vandlidende jord: - Tydelig oversvømmelse i lange perioder af vækstsæsonen. - Dårlige/lave udbytter. - Høj forekomst af sygdomme i afgrøden. - Besværlig kørsel med maskiner. Fordele ved dræning af vandlidende mark? Når der er luft til stede i jorden, vil planternes rødder have lettere ved at vokse. Dette giver mulighed for et godt rodnet, der kan resultere i stabile planter med adgang til næringsstoffer og vand gennem hele vækstsæsonen. En anden gevinst er, at mikroorganismerne i jorden får ilt, så de kan omsætte det organiske materiale til næringsstoffer, så disse bliver tilgængelige for planten. Når planten skal starte sin vækst, skal der være mulighed for DWEU\GHLJHQQHPMRUGODJHWRSWLORYHUÁDGHQ9HGDWGU QH jorden kan problemet med en hård jordskorpe afhjælpes. Samtidig vil det være mindre skadeligt for jordstrukturen og afgrøden at køre med maskiner på en drænet jord frem for en våd jord. Dette kan give en ekstra gevinst, idet det er muligt at få etableret og gødet marken rettidigt og derfor er man ikke helt så afhængig af vejrgudernes luner. Før du dræner Inden et større dræningprojekt sættes i gang er det en god LGpDWLQGVDPOHYLGHQRPNULQJ 1. Overtrædelse af Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven, Okkerloven og Planloven. Information og eventuelt tilladelse kan søges hos kommunen. 2. Jordbundsforholdene – dette kræves for af kunne udvælge rørstørrelse, materialer, dræningsdybden og den optimale afstand mellem rørene. 3. Gamle dræn – det kan ske at de gamle dræn kan anvendes sammen med de nye eller at de helt skal fjernes eller ødelægges. 4. Kabler og ledninger – herunder el, gas, telefon osv. Ledningsregistret har ofte disse oplysninger. $ÁHGQLQJVPXOLJKHGHU 6. Vandstandsforhold i udledningspunkt. En teksturanalyse af jorden før dræningen kan hjælpe med at fastslå den optimale drændybde og drænafstand for den enkelte mark. Drændybde og afstand varierer alt efter jordtype og struktur, men ofte vil der skulle større afstand mellem dræn i en sandet jord i forhold til en mere leret jord. Det er desuden vigtigt at tage højde for en lagdeling i jordsøjlen, da drænet skal placeres over det kompakte lag for at være effektivt. Hvis du overvejer at få drænet din jord, så kontakt dit landbrugscenter og hør om mulighederne. Begejstret for Google Glass Ny computerbrille giver mulighed for at lægge data direkte ind i databasen, mens der arbejdes i stalden. Begge hænder er frie til andre gøremål, og man slipper for at skulle huske oplysninger eller lave notater på papir NY TEKNOLOGI TEKST OG FOTO: KAJ LUND SØRENSEN - Det fungerer rigtig godt. Man får husket registreringerne, når man laver dem, straks de observeres. Det siger økologisk mælkeproducent Mikkel Juhl Nielsen ved Rønde, som med Google Glass-briller kan se alle sine køer to steder: I virkeligheden og på skærmen i computerbrillen. Mens han arbejder i stalden, giver den banebrydende brille ham også mulighed for at lægge data direkte ind i databasen, så han er fri for at skulle huske oplysninger eller for at lave notater på papir. +DQHUHQDIÀUHM\VNHP ONHSURGXFHQ ter, som tester brillen med den nye teknologi i ti dage for at se, om den kan effektivisere produktionen. 'HWHUGDOLGWIUHPPHGRJVFLHQFHÀF tionagtigt at gå rundt med brillen på, men jeg tror, at den kan lette nogle af mine arbejdsrutiner i stalden. Den giver nogle fordele, som det er værd at betale for, vurderer han efter at have afprøvet brillen i syv dage. Det er Erhvervsakademi Aarhus, Seges og Aarhus Universitet, der har udviklet applikationen og nu samarbejder om at få testet funktionerne i Googles internetbrille. Giver kommandoer på engelsk Når Mikkel Juhl Nielsen siger koens nummer, kommer dyrets data frem på skærmen. Han giver kommandoer på engelsk: ’identify cow’, ’information’, ’health’, ’sickness’, ’reproduction’ og så videre. For nogle af mælkeproducenterne har det været en udfordring at få brillen til at forstå engelsk med jysk accent. - Det er meget let at få informationer om køernes alder, heldbredstilstand på yver, klove og lemmer, om den har været syg, drægtighed, aktuel daglig ydelse, ydelse seneste måned m.m., forklarer Mikkel Juhl Nielsen, som har 120 jerseykøer. Han er begejstret for potentialet i at kunne tale til brillen og få billeder og data op i synsfeltet, og kan sagtens forestille VLJ DW GH ÁHVWH RP WL nU JnU UXQGW PHG sådan en tingest på armen eller hovedet. Med brillen vil han ud over at se informationer også kunne registrere forhold, mens han har noget andet i hænderne. - Jeg kan lave et notat om, at en ko er i brunst, mens jeg fejer foder ind, pointerer han. På sigt skal man kunne bestille inseminering via brillen. Opleves som en tv-skærm I brillen er der et display på omkring 1,5 gange 2,5 centimeter, ud for højre øje, der blander sig med synsfeltet. Det lille display har form som en prisme og giver en synsoplevelse svarende til at se på en tv-skærm 1,5 meter foran sig. Google Glass, der er koblet op via blueWRRWK Sn WHOHIRQHQ Á\WWHU VPDUWSKRQHQV funktionalitet op i et brillestel. Google Glass sidder på hovedet som normale briller, men her hører ligheden op. Der er intet glas i synsfeltet, men derimod en masse teknologi i højre brillearm. Den kan styres som en touch-skærm ved hjælp af stemme eller særlige bevægelser. Computeren er bygget ind i stellet, som løber mellem øjne og ører. Brillen kan styres med en simpel berøring, og man kan tage billeder med øjnene. Brillen fungerer også som simpelt headset, hvor man kan læse SMS og telefonere. Også videofunktion Ifølge Mikkel Juhl Nielsen mangler de sidVWHÀQHVVHUIRUDWGHQHUKHOWN¡UHNODU Brillen har en videofunktion, og han forestiller sig, at det kan bruges til, at eksempelvis dyrlægen får mulighed for at se med hjemmefra. Chefkonsulent Nicolaj Fog Hansen, Seges, har i et år arbejdet på applikationen til kvægbrugere, så man kan se informationerne på dyrene og registrere oplysninger direkte i brillen. - Især muligheden for at styre funktioner via tale er interessant for landmanden, idet han dermed har begge hænder frie til andre gøremål end at holde og betjene en smartphone, pointerer han. Skal forbedre arbejdspraksis Det svære er ifølge lektor Sune Dueholm 0OOHU IUD $DUKXV 8QLYHUVLWHW DW ÀQGH XG af, hvilke data der skal med i brillen, hvor GHUHUSODGVWLOÀUHOLQMHU Han er optaget af, hvordan man kan bruge teknologien til at forbedre arbejdspraksis i hverdagen. En antropolog fra Aarhus Universitet ser på styrker og svagheder ved den omtalte internetbrille med den nye teknologi. Google Glass kan p.t. ikke købes i Danmark. I USA sælges brillen for 500-700 $. MARK & STALD ØKOLOGI & ERHVERV 22. maj 2015 nr. 567 9 Succes med stribeafgræsning Mælkeproducent har mange års gode erfaringer med rationsgræsning - en metode, der måske er på vej til at få ny renæssance Stribeafgræsning giver en buffer, og langt græs vokser mere end kort græs. Det er derfor, jeg kan nøjes med så lille græsareal pr. ko, siger Egon Marcussen, syd for Skive. GENERATIONSSKIFTE 7(.67)272.$-/81'65(16(1 Mælkeproducent Egon Marcussen i Trandum ved Skive praktiserer stribeafgræsning med stor succes. )RUPLJHUGHWÀQWDWNRPPHLPDUNHQRJÁ\WWHIURQWKHJQHWHQJDQJRP dagen, siger den økologiske mælkeSURGXFHQW VRP EUXJHU VLQ ÀQJHUVSLW]HQJHIKO 6W\ULQJHQ HU EDVHUHW Sn HUIDULQJ 'HW KDQGOHU RP DW REVHUYHUH RJ YXUdere fra dag til dag, forklarer Egon Marcussen. +DQÁ\WWHUDOWLGVHOYIRUWUnGHQHQ OHW Q\ORQWUnG 7XUHQ L PDUNHQ WDJHU FLUND PLQXWWHU GDJOLJW +YLV KDQ KROGHU IUL HQ ZHHNHQG JLYHU KDQ EHVNHG RP SU FLVW KYRU PHJHW KHJQHW VNDOÁ\WWHV Altid stribeafgræsning -HJKDUDOWLGSUDNWLVHUHWVWULEHDIJU Vning. Det er lidt gammeldags, men jeg V\QHVGHWHUOHWWHUHDWVW\UHVLJHUKDQ Faktisk er rationsgræsning, som den intensive afgræsningsmetode RJVn NDOGHV QRJHW GHU JHQHUHOW Vn VPnWHUSnYHMWLOEDJHLHUNHQGHOVHDI DW VW¡UUH JU VSODQWHU KDU HQ EHGUH URGXGYLNOLQJ RJ DW PHUH VW\ULQJ JLYHU K¡MHUHXGE\WWHU - Stribeafgræsning giver en buffer, og langt græs vokser mere end kort græs. Det er derfor, jeg kan nøjes med VnOLOOHJU VDUHDOSUNRIRUW OOHUGHQ YHVWM\VNHP ONHSURGXFHQW ,DSULOVWDUWHVPHGKDWLODIJU VQLQJ,RNWREHUDQYHQGHVNQDSKD +DQÁ\WWHUNXQIURQWKHJQHWpQJDQJ i døgnet. - Han, der skal malke om morgeQHQYLOKHOVWLNNHXGRJKHQWHN¡HUQH SnPDUNHQI¡UVW - Desuden giver det en mere ustabil IRGULQJKYLVGHUNXQVDWVHVSnJU V 9LKDUSU¡YHWDWInN¡HUQHWLODWKHQWH 17 FE pr. ko i døgnet udenfor, men det blev et problem. Det er for meget. Og pludselig kommer vi til at mangle JU VVLJHUKDQ 6HOYRPN¡HUQHNXQHUSnJU VV\Y WLPHURPGDJHQNRPKDQVLGVWHnUDOligevel til tops i en Afgræsningsskole under Landbo-Limfjord. Regulerer to steder (JRQ 0DUFXVVHQ V\QHV GHW IXQJHUHU ÀQWQnUKDQKDUPXOLJKHGIRUDWUHJXlere to steder. Dels den daglige ration XGH L PDUNHQ KYRU KDQ NDQ VH KYRU godt køerne æder i bund. Dels vurdeUHUKDQXGIUDKYRUPHJHWGH GHUSn foderbordet. +YLVMHJYLOKDYHGHPWLODW GHOLGW PHUH JU V InU GH OLGW PLQGUH IRGHU L stalden. Men jeg lukker aldrig sultne N¡HUSnJU VSRLQWHUHUKDQ Køerne fodres med en totalmikset ration en god times tid inden, de kommer ud. Det giver en bedre fordeling af kraftfoderet. Der bruges ingen kraftfoder i malkestalden. 1RUPDOW VWDOGIRGUHV PHG PDMVKHOsæd og med græsensilage. Lige nu er det grønærter i stedet for græsensilage. )UHPJDQJVPnGHQ JLYHU HQ EHGUH omsætning i vommen, og der er aldrig problemer med køer, som pludselig ·OLJJHUPHGEHQHQHRSDGXGHSnPDUken’. Jævn ydelse 0nOHWHUDWUDPPHRWWHWLOWLNJWVSU dag i afgræsning. .XQVWHQ HU DW KROGH HQ M YQ \GHOVHKHQRYHUV VRQHQVLJHU(JRQ 0DUFXVVHQ RJ SHJHU Sn HQ XGVNULIW der viser imponerende konstant daglig \GHOVHRPNULQJGHNJ(NPIUDDSULO til oktober. 6LGVWH V VRQ KYRU N¡HUQH KHQWHGHNJWVSUNRYDUGHQK¡MHVWH optagelse 8,6 kg ts pr. ko i døgnet. ,DOWKHQWHGHN¡HUQHNQDSNJ WVSUKDLDIJU VQLQJ'HUWLONRPPHU VOHWSnQRJOHDIPDUNHUQH Egon Marcussen mener ikke, at dette er imponerende. 'HW NXQQH KDYH Y UHW EHGUH 9L SOHMHUDWOLJJHK¡MHUHNRQVWDWHUHUKDQ RJ IRUNODUHU KYRUGDQ EHJJH SXPSHU VLGVWHnUJLNLVW\NNHUSnpQJDQJRJ GHU YDU HQ XJH KYRU YDQGLQJVDQO JJHW VWRG VWLOOH RJ KYRU KHOH DIJU Vningsarealet trængte til vand. Al JB1-3 jorden vandes. Stabil vækst 'HWHULNNHQHPWDWVHSnXGE\WWHWDOOHQH GHU OLJJHU VWDELOW KHQ RYHU VRP- meren, men det var ren katestrofe, SnSHJHUKDQ $IJU VQLQJVDUHDOHWIRUGHOHUVLJSn PDUNHUPHGWUHWLOIHPKD1nUGHUHU ULJHOLJW JU V SXGVHV GHW DI RJ KYLV GHUHUPHJHWJU VODYHVK¡HOOHUHQsilage. (JRQ0DUFXVVHQYLOJHUQHKDYHHQ JU VK¡MGH Sn FP QnU N¡HUQH OXNNHVLQGSnHWDUHDO - Vi kommer rundt i markerne og WLOEDJH WLO VDPPH DUHDO FLUND KYHU WUHGMH XJH IRUW OOHU KDQ Sn HQ GDJ KYRUN¡HUQHJnUVLGVWHGDJLHQIROGVn IURQWKHJQHWHUIMHUQHW 'HN¡HUOLJJHUUROLJWLHQnUV mark et par timer efter, at de er komPHWSnJU V Sen nattefrost Køerne er først bundet ud den 30. april. (JRQ 0DUFXVVHQV JnUG OLJJHU LNNH Vn ODQJW IUD .DUXSRPUnGHW KYRU GHU kommer sen nattefrost. - Græsset kommer sent i gang. Vi er DOWLGEDJHIWHUNRQVWDWHUHUKDQ 5¡GYLROHWWH EODGVSLGVHU Sn UDMJU Vserne vidner om, at nattefrosten stadig optræder. 'HQ YHVWM\VNH P ONHSURGXFHQW DQYHQGHU EODQGLQJ IRUGL GHQ EHGUH NDQWnOHGHODYHWHPSHUDWXUHU'HWHU GHQ VnNDOGWH ·$XOXPEODQGLQJ· GHU VYDUHU WLO EODQGLQJ SOXV XUWHU VRP cikorie og kommen. 'HUHURJVnWLPRWKHLEODQGLQJHQ(JRQ 0DUFXVVHQYXUGHUHUDWGHQKDUUHGGHW KDPQRJOHJDQJHIRUGLUDMVYLQJHONDQ udvintre under de kolde betingelser. Sidegevinst ,HQPDUNGHUHUODJWXGVLGVWHnUQnU JU VVHW HW JRGW VW\NNH RS Sn VW¡YOHVNDIWHW VRP KDQ ¡QVNHU GHW VNDO Y UHQnUN¡HUQHNRPPHUKHUQ VWH dag. Sidegevinsten ved rationsafgræsning er ifølge Egon Marcussen, at KDQ NDQ P UNH KYRUQnU GHU VNDO YDQGHV QnU KDQ Á\WWHU S OHQH WLO IURQWKHJQHW 1nU GHU HU IXJW QRN L MRUGHQ HU GHWPHJHWOHWDWSUHVVHPPVWnOS OHQHGLMRUGHQ-HJEHK¡YHULNNH føre vandingsregnskab, pointerer KDQ %HV WQLQJHQGHUEHVWnUDINU\GVQLQJHU KDU HQ nUV\GHOVH Sn Ekm. Egon Marcussen bruger rotatiRQVNU\GVQLQJ (IWHU WR JDQJH 'DQVN Holstein kommer den røde race. Og Vn HU GHU OLGW LQGNU\GVQLQJ DI 0RQWEHOLDUG 'HW HU VWRUH G\U PHG KYLGW KRYHGVRPRJVnNDQPDONH Udlæg etableres i ærter Når grønærter snittes tidligt primo juli, bliver der adgang til en ny tidlig afgræsningsmark Afgræsningsmarkerne ligger normalt LWUHnU - Jeg lægger dem gerne ud i ærter, KYRU GHU HU DIJU VQLQJ HIWHU K¡VW DI grønærter. Vi snitter ærterne første gang, der er tørvejr efter 1. juli. Det JLYHURVHQQ\WLGOLJDIJU VQLQJVPDUN forklarer Egon Marcussen. I udlægningsmarken er der regiVWUHUHW)(SUKDLDIJU VQLQJ Dertil kommer 3.000 FE i grønærter. 'HUHIWHUDIJU VVHVL\GHUOLJHUHWRHO- OHUWUHnU(JRQ0DUFXVVHQRSOHYHUDW NO¡YHUDQGHOHQ¡JHVSnEHNRVWQLQJDI JU VVHW,V GVNLIWHWPHGKDHU GHUWRnUIULIRUNO¡YHU 'HQ YHVWM\VNH P ONHSURGXFHQW VnU UWHURJXGO JLVDPPHRPJDQJ med en Nordsten Kulti-Seeder med JU VVnQLQJVXGVW\U 'HU DQYHQGHV NJ UWHU RJ WLO NJ IU¡ SU KD )RU LNNH DW KDYH IRU PDQJH UWHU L IRGHUSODQHQ HWDEOHUHU KDQ RJVn XGO JLKDYUHGHUVQLWWHVVRPJU¡QKDYUH QnU GHQ HU VNUHGHW LJHQQHP +DQHUPHJHWJODGIRUKDYUHQWLOGHWWH IRUPnO (QVLODJHQ EUXJHV SULP UW WLO opdrættet. *HQHUHOW ODGHU KDQ NO¡YHUHQ IRUV\QH JU VVHW PHG NY OVWRI (JRQ Marcussen giver afgræsningsmarkHUQHWRQJ\OOHLPDUWVRJLNNHDQGHW1\XGO JL UWHUInUDOGULJQRJHW [email protected] Den optimale græshøjde, før køerne kommer ind på et areal, er ifølge Egon Marcussen som her, hvor græsset når et godt stykke op på støvleskaftet. 10 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD 22. maj 2015 nr. 567 Det giver god ro at have én at lave sparring med, som kender forholdene rigtig godt, mener Rene Nielsen, som anbefaler samarbejdsformen som en ideel model til at etablere sig. Noteringen X Svin Basisnotering (70,0-94,9) uge 21: 9,60 kr. Friland A/S giver i uge 21 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 21: 13,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. X Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 21: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 960,60 kr. (-22,46). Kg-regulering: 12-25 kg: 18,77 kr. 25-30 kg: 17,42 kr. 30-40 kg: 14,16 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. X Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 21: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 9,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 3,00 kr./kg. Køer: 8,75 kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. X Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Samarbejdet fungerer godt Veletableret økologisk svineproducent har hjulpet ung landmand i gang med 550 søer på bar mark i en samarbejdsmodel, der både udvikler driftsformen og sikrer et generationsskifte GENERATIONSSKIFTE TEKST/FOTO: KAJ LUND SØRENSEN - Det kører godt. Det kunne ikke have gået bedre. Og det gælder både samarbejdet, produktionsresultaterne og afregningspriserne. Sådan lyder det fra Rene Nielsen, som for godt to år siden etablerede en ny, økologisk svinebesætning på en tom ejendom. Det skete i et usædvanligt samarbejde med den mere erfarne økologiske svineproducent Bertel Hestbjerg, som har omkring 900 søer ved Idom lidt syd for Holstebro. Sammen købte de for tre og et halvt år siden en gård på 115 hektar nær Haderup, hvor Rene Nielsen er vokset op. Han anbefaler kraftigt samarbejdsformen som model til at komme i gang og til generationsskifte. Ejerforhold 25/75 Rene Nielsen ejer 25 procent af deres fælles selskab, Gråstensminde Økologi A/S, mens Bertel Hestbjerg ejer 75 procent. Driftsresultatet bliver delt efter ejerandele i forholdet 25/75. I selskabet er der en lønpulje på godt en million kroner. Det giver Rene Nielsen mulighed for selv at afgøre, hvor mange han ansætter. Hvis han selv vil udføre alt arbejdet, kan han i princippet selv hæve hele lønnen, og hvis han kun har årlige lønudgifter på 500.000 kr., kan han selv hæve resten. Rene Nielsen er godt tilfreds med modellen til at komme i gang med frilandsproduktion, og han er godt tilfreds med at have Bertel Hestbjerg med. - Som nystartet er det en stor ge- vinst at have Bertel Hestbjerg som kompagnon. Det er ikke kun i forhold WLO ÀQDQVLHULQJHQ DW MHJ KDU RSQnHW en del goodwill, vurderer han. Holder hinanden skarpe - Jeg kører det som min egen virksomhed, hvor Bertel virker som en meget engageret konsulent. - Vi snakker især sammen om lidt større økonomiske beslutninger, konsolidering og fremtidsplaner. Og jeg orienterer ham, hvis der er store udsving i produktionen. Det er også godt at have ham med til at analysere produktionsresultater og regnskab, fortæller den 33-årige økolog. - Det giver god ro, at have én at lave sparring med. Vi holder hinanden skarpe. Det er godt at kunne snakke med én, som kender forholdene rigtig godt. Er meget forskellige - Vi er meget forskellige. Bertel er god til at udvikle og vil gerne prøve nye ting af, mens jeg er mere tilfreds med at køre den kendte og afprøvede vej, tilføjer han. Rene Nielsen nævner, at han har talt en del med sin mere erfarne kompagnon om, hvordan man leder og motiverer medarbejdere. Den daglige drift inklusive økonomi er Bertel Hestbjerg ikke involveret i. Han er med til at lave sparring om større beslutninger. - Bertel kommer måske en gang om måneden, men ellers ringer vi sammen, siger Rene Nielsen. Han har ikke nogen ambitioner om at eje eller drive virksomheden alene, men vil godt en gang i fremtiden øge sin andel af ejerskabet til 50 procent, hvis han får råd til det. Meget tilfreds nyetabl Siden første faring i december 2012 er det næsten kun gået én vej. ϐǡ vi budgetterede med, og priserne er højere nu, end vi havde turdet tro, siger svineproducent GENERATIONSSKIFTE TEKST/FOTO: KAJ LUND SØRENSEN Den økologiske svineproducent Rene Nielsen er én af dem, der havde tillid til bæredygtigheden af sin driftsform og etablerede sig, dengang priserne var knap så gunstige. Nu har han svært ved at holde armene nede. - Timingen kunne næsten ikke have været bedre, konstaterer han. Rene Nielsen overtog gården 1. november 2011 sammen med Bertel Hestbjerg. Jorden blev omlagt til økologisk drift en måned senere. Senere blev 650 polte købt ind. Den vestjyske svineproducent lægger ikke skjul på, at det er gået godt. - Siden gyltene begyndte at fare 1. december 2012 er det næsten kun JnHW pQ YHM 9L ODYHU ÁHUH JULVH HQG vi budgetterede med, og priserne er højere nu, end vi havde turdet tro, siger han. Halvanden gris mere I det oprindelige budget for besætningen på 550 søer står der 20 grise pr. årsso, men der fravænnes 23 grise pr. årsso, og der sælges 21,5 grise. - Vi sælger halvanden gris mere end budgetteret. Det svarer til 700 grise om året. - Det er godt, at vi tjener penge nu, men vi skal også kunne producere grise ved et økotillæg på 12 kr. pr. kg, mener han. Manglen på økologisk svinekød er udtalt i hele Europa, og den nuværende efterspørgsel er langt større end produktionen, hvilket har presset økotillægget op på 18 kr. pr. kg. Fortsat stigende efterspørgsel Rene Nielsen tror på fortsat stigende efterspørgsel. Han oplever i sin egen omkreds i Vestjylland, hvordan forbrugerne bliver mere og mere opmærksomme på kvalitet. Og han frygter ikke konkurrence fra udlandet. - På produktionssiden er vi i Danmark langt foran andre lande, vurderer han. Produktionen på Gråstensminde Økologi A/S udgør 10 procent af smågriseproduktionen i Danmark. En fast aftager i Lunderskov køber de godt 11.000 30-kilos grise. Afregningen følger noteringen for økologiske smågrise. I soholdet eksklusiv fravænnede grise ligger foderforbruget på 1.770 FE i pr. so plus ensilage, og det er han godt tilfreds med. Billigt brugt udstyr For at begrænse kapitalkravet til hytter og andet udstyr har Rene Nielsen MARK & STALD 22. maj 2015 nr. 567 ØKOLOGI & ERHVERV 11 Nedbringe gæld eller investere i større besætning? Miljøgodkendelse lyder på 550 søer med 30 kg grise plus 1.300 slagtesvin, men den faste aftager vil gerne have alle grisene. Derfor søger Rene Nielsen nu under anmeldeordningen om tilladelse til at udvide med 115 søer i steder for de 1.300 slagtesvin. Det er lige nu i nabohøring, og han håber at kunne udvide besætningen i juni måned. 3nVLJWVNDOGHUÀQGHVPHUHYHOHJnet jord i nærheden, som søerne kan gå på. Rene Nielsen vil helst undgå at skulle køre på landevejen, men der er kamp om jorden i et område, hvor kartoffelavlere også gerne vil udvide. Om nogle år kunne han godt forestille sig at have dobbelt så mange søer. Han ser det som en god udfordring at opnå samme produktionsresultater i en større besætning. Alternativet til at investere er at høvle noget gæld af. Rene Nielsen forestiller sig også, der på et tidspunkt skal etableres træer i farefoldene. [email protected] Rene Nielsen er lidt fristet af den udfordring, det vil være at opnå samme produktionsresultater i en endnu større besætning. Her er det Christi Tarano, som har arbejdet på gården i over to år, der kører ensilage til de drægtige søer. Foto: Kaj Lund Sørensen. leret økologisk svineproducent På Gråstensminde Økologi laves meget af arbejdet nu sammen - det gælder også de lidt seje rutineopgaver som at kastrere og vaccinere. Her er det medarbejderen Vinnie Bjørn, som fodrer. Foto Kaj Lund Sørensen. Rene Nielsen tjener penge nu. Det synes han i øvrigt også at han skal kunne, når økotillæget er på 12 kr. pr. kg. etableret sig med billigt, brugt udstyr. De isolerede drægtighedshytter er nye, men det meste udstyr - hytter og vandtrug - er brugt. Mange af farehytterne - A-hytter fra John Booth - var mellem 10 og 12 år gamle. Han reparerede selv de 230 brugWHK\WWHUGHÁHVWHDIVWnOK\WWHUQHÀN monteret nyt dørtrin. - De står her på marken og funJHUHU ÀQW NRQVWDWHUHU GHQ XQJH vestjyde, som vurderer, at de holder mindst ti år mere. Han har også selv ombygget en gammel fuldspaltestald til fravænningsstald. Perfekt set-up - Det er et perfekt set-up til frilandsproduktion: Veldrænet sandjord, der ligger rundt om bygningerne og ugeneret af naboer og veje. - Det har været en ønskesituation. Vi kunne stort set ikke ønske os noget bedre. Her er god logistik, og med SPF-dyr fra en avlsbesætning startede vi med det bedste materiale og bedst mulige sundhedsstatus, fortæller han. Seks kilometer afstand til nærmeste svinebesætning giver gode muligheder for at bevare den høje sundhedsstatus. Ny mark %HV WQLQJHQHUOLJHKHULIRUnUHWÁ\ttet til en ny mark. - Halvdelen af de 102 ha anvendes skiftevis hvert andet år til sø- erne. Græsudlægget etableres i byg/ ært, og afgrøden høstes som helsæd til søerne, fortæller Rene Nielsen på en dag, hvor søerne får lidt mindre foder, så de kommer hurtigere til truget næste dag, når der skal vaccineres. Der skal også kastreres grise i de hytter, hvor det ikke er sket. Senere på dagen skal der laves hegn og gøres klar til modtagelse af de polte, der kommer næste dag. Rene Nielsen skifter årligt 40 procent af søerne ud og indkøber efter reglerne de 20 procent af dyrene. Det er LY-polte, der insemineres med Duroc. De sidste 20 procent polte er tillæg fra egne LY-søer, der er insemineret med Landrace. For få er interesserede i at passe frilandsgrise Som den største udfordring nævner 5HQH1LHOVHQL+DGHUXSGHWDWÀQGH nogen, der både vil arbejde med frilandsgrise og har erfaring med det. - Det er svært at bruge erfaring fra indendørs-produktion. Eksempelvis behandler vi jo stort set ikke grisene mod sygdomme. Det er helt andre opgaver, der er vigtige, forklarer han. Det er ikke mange, som søger, når der er ledige jobs. Foruden ham selv har der været to fuldtids-ansatte, men der er netop ansat yderligere en på halv tid. Svineproducenten vurderer, at der i en periode har været for meget at lave for medarbejderne, og at nogle ting derfor ikke blev udført så godt, som det kunne have været gjort. Som eksempler nævner han den afgørende fordeling og udjævning af strøelse i hytterne før faring og kuldudjævning straks efter faring. Har ændret rutiner - Jeg havde givet noget af ansvaret hos søerne i faremarken fra mig til en tidligere fodermester, der kom til at gå for meget alene med for mange opgaver. Jeg blev i efteråret opmærksom på, at det ikke kørte, som jeg ville have det. Derfor har vi ændret nogle rutiner omkring management, og det er gået rigtig godt her i foråret, fortæller Rene Nielsen. Han har selv ansvaret for løbeafdeling og smågrisene, men er nu også med i arbejdet hele vejen rundt i alle hjørner af bedriften. - Hvis der kommer for få grise, opdager jeg det nu i løbet af en uge, pointerer han. - Vi er et godt team, der laver meget af arbejdet sammen - også de lidt seje rutineopgaver som at kastrere og vaccinere, forklarer han. [email protected] 12 ØKOLOGI & ERHVERV Halte køer ligger bedst på sandunderlag Dybstrøelse af sand er et bedre underlag for halte køer end gummi, da det i højere grad opfylder køernes behov for hvile. Det viser undersøgelser fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, hvor halte køer opstaldet i individuelle sygebokse i gennemsnit havde længere liggetid og nemmere ved at rejse og lægge sig, når de gik på dybstrøelse, end når de gik på gummigulv. 26% Udbyttet af grovfoder på økologiske bedrifter har været 26 pct. lavere pr. ha end på konventionelle bedrifter. For perioden 2007-2011 blev udbyttet af grovfoder på sædskiftearealet på konventionelle bedrifter beregnet til at være 7.379 FE pr. ha. På økologiske bedrifter var udbyttet på 5.480 FE pr. ha. Det viser en ny model udviklet på Aarhus Universitet, der kan beregne udbytter af grovfoder på landsplan. Udbytterne er beregnet som forskellen mellem besætningernes foderbehov på den ene side og foderindkøb og forbrug af eget korn på den anden side. MARK & STALD 22. maj 2015 nr. 567 Dækningsbidraget halveres, når kastration af grise undlades Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at produktion af økologiske ikke-kastrerede hangrise giver markant ringere økonomisk resultat end produktion af økologiske grise, der er kastrerede Svært at undgå kastrering. Der er et markant lavere dækningsbidrag ved produktion af ikke-kastrerede økologiske grise, fordi 20,9 procent af grisene må frasorteres som følge af ornelugt, fremgår det af en ny DCA rapport. ØKONOMI TEKST/FOTO: KAJ LUND SØRENSEN Ikke-kastrerede økologiske hangrise har en bedre fodereffektivitet og en højere kødprocent end kastrerede grise. Når der alligevel er ringere økonomi ved produktion af ikke-kastrerede hangrise, skyldes det, at der frasortereres for mange grise ved slagtning som følge af den grimme ornelugt. Det fremgår af en rapport udgivet af DCA, og det er ikke opløftende læsning, hvis man har ambitioner om at spare grisene for kastration og samtidig bevare indtjeningen i den økologiske slagtesvineproduktion. Forskere fra Aarhus Universitet har beregnet, hvordan økonomien er i at producere ikke-kastrerede hangrise. Stor frasortering Beregningerne viser, at produktion af galtgrise, dvs. kastrerede slagtesvin, med en slagtevægt på 86 kg, havde et dækningsbidrag på 363 kr. pr. produceret gris og 1.216 kr. pr. stiplads pr. år. Produktion af grise med en tilsvarende slagtevægt, som ikke var kastrerede, havde et DB pr. produceret gris på 187 kr. og pr. stiplads pr. år på 626 kr. Det markant lavere dækningsbidrag skyldes ifølge rapporten, at 20,9 procent af de ikke-kastrerede grise måtte frasorteres som følge af ornelugt. Ændret fodring og slagtevægt ikke nok Forskere fra Aarhus Universitet har WLGOLJHUH YLVW DW GHU ÀQGHV PHWRGHU som kan reducere ornelugten hos ikke-kastrerede hangrise. For at undgå ornelugt kan man fodre grisene med enten cikorie eller korn de sidste dage inden slagtning og slagte dem ved en lavere vægt. Men heller ikke her hænger økonomien sammen. Fodring med korn reducerede frasorteringsprocenten til 12,2, og fodring med cikorie reducerede den til 8,6 procent. Det er ikke tilstrækkeligt til at nå op på samme niveau af dækningsbidrag som produktion af økologiske galtgrise. Galtgrisene havde en ringere fodereffektivitet og derved højere foderudgift samt en ringere kødprocent end de ikke-kastrerede grise, men da 99 procent af galtgrisene bestod ornelugt-prøven, var det den form for produktion, der gav den bedste økonomi. Økologiske køer skal gøres endnu sundere gennem forbedret pasning og avl Forskere fra syv europæiske lande – Danmark, Sverige, Tyskland, Schweiz, Østrig, Polen og Litauen - er gået sammen i forskningsprojektet ORGANICDAIRYϐ løsninger, som kan sikre dyrevelfærden i de økologiske malkekvægsbesætninger fremover I takt med at også de økologiske besætninger over alt i Europa bliver større, er det afgørende for dyresundhed og -velfærd, at der udvikles systemer, hvor køerne fortsat kommer meget på græs, og hvor forbruget af antibiotika er lavt, uden at det medfører mere sygdom og højere dødelighed. , GH ÁHVWH HXURS LVNH ODQGH HU der en generel bekymring for dyrevelfærden i husdyrproduktionen, og europæerne forholder sig kritisk til, at husdyrene holdes permanent inde og har begrænset plads. I offentligheden er der endvidere stor opmærksomhed om antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen og bekymring for, at en øget forekomst af antibiotikaresistens hos bakterier kan gøre mennesker syge. Det har medført en stigende forbrugerinteresse for økologisk mælk. Økologiens fortrin Dyrevelfærden i den økologiske mælkeproduktion adskiller sig fra den typiske konventionelle med krav om at: * Køer, kvier og kalve er på græs * Dyrene har mere plads, så de i højere grad kan udfolde artsspeciÀNDGI UG * Kalven er sammen med koen i et døgn og får mælk i tre måneder * Alle dyr har permanent adgang til grovfoder, og grovfoder skal udgøre 60 pct. af de økologiske køers foderration Der er desuden en række særlige økologiregler, som stimulerer til at holde dyrene sunde, forebygge behandlingskrævende husdyrsygdomme og minimere brug af antibiotika. Forbedret avl og driftsledelse De økologiske malkekvægsbesætninger bliver imidlertid stadigt større, og produktion per dyr stiger også ligesom i den konventionelle mælkeproduktion. Dette er en international trend, som er særlig synlig i Danmark, hvor der nu i gennemsnit er 160 køer i en økologisk malkekvægsbesætning. Under disse omstændigheder er det en udfordring at sikre en god dyrevelfærd og et lavt forbrug af antibiotika. ORGANICDAIRYHEALTH tager udgangspunkt i, at malkekøernes sundhed kan forbedres gennem en kombination af bedre pasning og avl. Med de redskaber er det muligt at opretholde god sundhed og velfærd i systemer med et relativt lavt niveau af kraftfoder, lavt medicinforbrug og udbredt brug af afgræsning. Det kan sikre forbrugernes fortsatte tillid til økologisk mælk, og samtidig vil fokus på køernes sundhed bidrage til at forbedre produktiviteten og økonomi. Det overordnede formål med projek- NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Jan Tind Sørensen, professor ved Institut for Husdyrvidenskab ved AU Foulum tet er at forbedre yver- og stofskiftesundhed hos økologiske køer gennem bedre pasning og målrettet avl, herunder en optimal udnyttelse af lokale racer og brug af metoder som genomisk selektion og krydsning af lokale og kommercielle racer. 3URMHNWHW VNDO RJVn LGHQWLÀFHUH risikofaktorer for stress, yverinfektioner og stofskiftesygdomme samt alternativer til antibiotikabehandling. Alle studier og forsøg gennemføres i økologiske malkekvægsbesætninger med en betydende afgræsning. Det vil bidrage til effektive strategier til forebyggelse og håndtering af husdyrsygdomme og dermed forbedre yver- og stofskiftesundhed. Dette vil samtidig føre til reduceret brug af medicin i økologiske malkekvægsbesætninger uden negative virkninger for køers velfærd. Projektet ORGANICDAIRYHEALTH er et ERA-NET CORE Organic-projekt ledet af Institut for Husdyrvidenskab ved AU Foulum og koordineret af ICROFS. Fra dansk side deltager også Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved AU Foulum og desuden seks udenlandske forskningsinstitutioner. 22. maj 2015 nr. 567 ØKOLOGI & ERHVERV 13 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF LARS SONNE HANSEN FORSTANDER SUHRS HØJSKOLE NY MADBEVIDSTHED - JA TAK ’Superbær med superkræfter. Hentet direkte fra Moder Jords østlige egne’. Den anprisning kan få os til at betale 5-600 kr. per kg for nogle små tørrede rosinagtige bær, der i enhver simpel smagstest, udsat for børn, ville tabe til almindelige rosiner. Børnene ved så heller ikke, at der er WDOHRPJRMLE U·ULJHSnDQWLR[LGDQWHUÀEUHRJYHJHWDELOVNH proteiner’. Og de voksne købere har mistet jordforbindelsen og den sunde dømmekraft, der ellers hurtigt kunne fortælle dem, at rugbrød, havregryn og grønkål er langt bedre kilder til de samme indholdsstoffer. Den manglende sunde dømmekraft kommer af, at vi som forbrugere er kostbevidste i stedet for madbevidste. Vi oplever det vigtigere at kende indholdet af antioxidanter, YLWDPLQHUÀEUHRJIHGWL vores fødevarer end at vide, hvor de er dyrket/opDen manvokset, hvor lang transport glende de har været udsat for, og sunde dømmekraft hvordan vi bedst udnytter kommer af, at vi som dem hjemme i vores eget forbrugere er kostkøkken. En kostbevidsthed, som er bevidste i stedet for resultatet af, at undermadbevidste. visning og formidling har Y UHWEDVHUHWSnRIÀFLHOOH kostråd og den ’rigtige’ næringssammensætning. En kostbevidsthed, der har medvirket til at fremmedgøre os over for madens andre væsentlige betydninger for vores liv. “ Derfor hilser jeg de nye måltidsråd velkomne. Og jeg følger mig overbevist om, at vi får en både rigere, sundere og mere bæredygtig madkultur, hvis vi i højere grad lære at lave, dyrke og sanke vores egen mad. Ikke fordi jeg drømmer mig tilbage til de gode gamle dage. Men fordi det er min erfaring, at praktisk og sanselig førstehånds-erfaring giver nye erkendelser og sætter os i stand til at handle på de store dagsordener om miljø, sundhed og bæredygtighed i vores hverdag. Måltidsrådene er ikke eneste tegn på en stigende madbevidsthed. I megen undervisning er sundhedsformidling for længst blevet til madformidling - og hjemkundskab er blevet til madkundskab. Der er også masser af madbevidsthed i initiativer som fx tagtomater, byhaver, fødevarefællesskaber, sankning, fermentering, selvforsyning, folkekøkken, madklubber og bevægelser som Stop spild af mad og Kødfri mandag. Der er håb for fremtiden - ikke for gojibærene. Økologien har fået en meget fremtrædende rolle i ny SuperBrugs ved Silkeborg, hvor talebobler guider kunderne. Foto: Morten Telling Super økologisk brugs Skilteskov og attraktiv placering af de økologiske varer skal få kunderne i ny Silkeborg-butik til at købe ϐ]Ǧ§ DAGLIGVAREHANDEL AF JAKOB BRANDT Siden Coop i starten af året sænkede priserne på økologi, har salget i SuperBrugVHQVFDEXWLNNHUOLJJHUSnLQGH[ i forhold til sidste år, men ambitionen rækker højere, og med hjælp fra Økologisk Landsforening (ØL) har SuperBrugsen indrettet et helt ny butik, hvor økologien spiller en fremtrædende rolle. ,NNHI UUHHQGSURFHQWDIGDQVNHUQH kender Ø-mærket, men langt færre kender alle de positive sidegevinster, der automatisk følger med, når de putter økologiske varer i indkøbskurven. For at hjælpe kunderne med at træffe det rigtige valg, har ØL hjulpet en nyåbnet SuperBrugsen i det nordvestlige hjørne af Silkeborg med en PHJHWL¡MQHIDOGHQGHVNLOWQLQJRJSODFHULQJ af de økologiske varer. Hovedparten af de økologiske varer er SODFHUHW Sn ODQJH UHROHU L HW I OOHV RPråde, som er det første, kunderne møder efter grøntafdelingen. En hel endegavl er reserveret til økologisk olie, en anden fri- ster med veganske produkter, og overalt sørger en skilteskov i form af store talebobler for at informere kunderne om økologiens mange fordele. Vi vil økologien Det er brugsuddeler Christian Möller, som har hovedansvaret for indretningen. Han har gennem tre år været uddeler i SuperBrugsen i Jægergårdsgade i Aarhus, hvor en tredjedel af omsætningen stammer fra økologiske fødevarer. Hans ny butik KDU FD ¡NRORJLVNH YDUHQXPUH PRG L$DUKXVRJKDQYHGJRGWDWGHWHU urealistisk at nå det samme høje økologisalg i Midtjylland. - Men vi vil gerne vise, at vi vil det økologiske, og vi vil gerne vænne kunderne til at handle mere miljøbevidst. Vi går efter SFW ¡NRORJL 'HW VYDUHU WLO ODQGVJHQnemsnittet i SuperBrugsen, siger Christian Möller. Da Silkeborgs borgmester klippede snoren til den nye butik, stormede de ÁHVWHNXQGHUIRUELK\OGHUQHPHG¡NRORJL De skulle ned i bunden af butikken for at støvsuge køledisken for åbningstilbud på kød, men Christian Möller er ikke i tvivl om, at økologien nok skal få sit tag i de midtjyske kunder. §¤ÞÞ¤ Kædedirektør Kenneth Pedersen er godt WLOIUHGVPHGSURÀOHULQJHQDI¡NRORJLHQ - Vi oplevede en voldsom vækst i salget sidste år, og den fortsætter i det nye år, hvor vi har sat priserne ned for at give økologien et boost. Ifølge kædedirektøren holder kalkuOHQ LGHW GHQ ODYHUH DYDQFH XGOLJQHV DI et øget salg, men det bliver aldrig SuperBrugsens ambition at være billigst med økologi. - Men jeg er stor tilhænger af, at den enkelte butik får lov til at have sit eget særpræg, og den nye butik er en god PXOLJKHG IRU DW YLVH YRUHV Q\H NRQFHSW hvor de økologiske varer fremstår rigtig godt og bliver eksponeret samlet midt i kundestrømmen. Men det er jo nærmest et religiøst spørgsmål, om økologien skal eksponeres samlet eller spredes i butikken, siger Kenneth Pedersen. Nudging løfter salget Markedskonsulent Gitte Hvoldal er godt tilfredse med, at SuperBrugsen er villig til at søge nye veje og lave en markant markedsføring af økologien via såkaldt nudging i et område af landet, hvor økologien måske ikke står øverst på indkøbssedlen hos den typiske kunde. - Vores erfaring viser desuden, at hvis købmanden er engageret og tror på økologien, kan han også være med til at løfte salget, siger Gitte Hvoldal, som håber, at andre af kædens butikker vil gå samme vej. 14 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED 22. maj 2015 nr. 567 Urtekrams produkter fylder meget i danske detailhandel, men et voksende prispres fra dagligvarekæderne gør det vanskeligere for Urtekram at tjene penge på hjemmemarkedet. Derfor satser Mariager-virksomheden på øget eksport til de nordiske lande. Foto: Morten Telling, Moxtell Urtekram i Norden ɻUrtekram International $6KDUÀOLDOHUL6WRFNKROP Helsinki og Oslo. ɻSalgsaktiviteterne omfatter økologiske og vegetabilske fødevarer samt miljørigtige, ¡NRORJLFHUWLÀFHUHGHSHUVRQlige plejeprodukter. Urtekram har fremgang i Norden Udgifter til opbygningen af salgsorganisationer i Norden og lavere indtjening på hjemmemarkedet har næsten halveret årets resultat EKSPORT AF JAKOB BRANDT Trods et stort prisfokus på det vigtige hjemmemarked kom Urtekram International ud af 2014 med en positiv bundlinje på 4,7 mio. kr. Et resultat som i årsrapporten dog kun bliver betegnet som acceptabelt, og der er da også næsten tale om en halvering i forhold til resultatet året før. Nettoomsætningen er til gengæld YRNVHWPHGÀUHSURFHQWWLOPLRNU Det er primært eksporten, som trækker væksten, mens det er blevet vanskeligere at tjene penge på hjemmemarkedet, hvor Urtekrams vækst er gået i stå. Virksomhedens sælgere oplevede desuden øget pres på prisen ved årsforhandlingerne med dagligvarekæderne i 2014. - Det er klart, at vi indtjeningsmæssigt bliver mere presset i 2015 end i 2014, når vi ikke længere vokser på hjemmemarkedet, siger adm. direktør Lars Børresen. Salget til Norden vokser Men han pointerer, at hovedårsagen til resultatnedgangen er øgede udgifter til at realisere virksomhedens strategiske beslutning om at skabe en stærkere position på de øvrige nordiske markeder. Det er efterhånden et par år siden, at Mariager-virksomheden med afsæt i et solidt fodfæste på det danske marked rettede blikket mod butikshylder i Sverige og Finland. Mens Urtekrams salg i Danmark ligger på et stabilt niveau, oplever Urtekram allerede stabil vækst på de øvrige nordiske markeder, hvor det især er Finland og Sverige, som trækker læsset. Urtekram har oprettet egne salgskontorer i begge lande, og nu også i Norge, som adskiller sig fra de øvrige nordiske lande ved ikke være med i EU. Det giver lidt ekstra udfordringer som eksportør, men den positive Har prikket hul på Holland Urtekram er tæt ved en skillelinje, hvor selskabet begynder at hente størstedelen af omsætningen uden for landets grænser, og Mariagergrossisten er så småt begyndt at prikke hul på det hollandske marked Norden er stadig det klart største marked for Urtekram, men den danske grossist er også begyndt at rette blikket mod fødevarekunder syd for grænsen, hvor salgskanalerne allerede er smurt af de økologiske hudplejeprodukter, som Urtekram sælger til kunder i mange lande. - Det er klart, at det giver os en fordel, at vi kan vise, at vi allerede har været på markedet i mange år, siger adm. direktør Lars Børresen om de sydvendte eksportaktiviteter. - Vi kan nok ikke forvente at vokse meget mere i Danmark. Derfor forsøger vi at sprede os over andre markeder, siger Mette Ruud Nielsen, som sammen med salgsdirektør Petter-Jørgen Aagesen er ansvarlig for at opdyrke Urtekrams nye udenlandske markeder. Aktuelt arbejder Urtekram på at prikke hul på det hollandske marked, hvor den danske eksportør er kommet ind hos supermarkedskæden Deen. Fravælger Tyskland Mens mange danske fødevareeksportører kæmper om at komme ind på det store tyske marked, har Urtekram bevidst fravalgt Europas største marked, når det gælder fødevarer. - Tyskerne kan godt lide lokale vaUHURJGHUHUDOOHUHGHÁHUHW\VNHÀUmaer, som er større end os, og der er hård konkurrence, siger Mette Ruud Nielsen. Holland halter noget efter, når det gælder økologi, men med hjælp fra brancheorganisationen Bionext er økologien ved at slå an. - Vi har masser af know-how om, hvilke step man skal igennem, når man vokser fra et lavt niveau, siger Mette Ruud Nielsen. Potentialet er stort Som i Danmark er det ambitionen, at Urtekram på de nye markeder bliver kendt som et kvalitetsprodukt til den brede dagligvarehandel, og hun betragter Holland som et spændende marked, hvor økologien er ved at bevæge sig fra specialhandlen og over i den almindelige dagligvarehandel. Prisniveauet i Holland er relativt højt, og kombineret med en fødevaremoms på kun seks pct. gør det Holland til et attraktivt marked, hvor Urtekram håber på et nyt svensk eventyr. - Det er en spæd begyndelse, men potentialet er enormt. I Holland bor udvikling i eksporten betyder, at det næppe varer længe, før Urtekram henter mere end halvdelen af omsætningen uden for Danmarks grænser. Stort nordisk vækstpotentiale Det er også på eksportmarkederne, at direktøren aktuelt ser det største vækstpotentiale, og Urtekram fortsætter derfor arbejdet med at opbygge en position som en af de grossister og producenter i Norden med det bredeste sortiment af økologiske varer. På hovedkontoret i Mariager forventer man, at den målrettede eksportsatsning vil sikre, at de nordiske nærmarkeder i de kommende år vil bidrage med en støt voksende andel af Urtekrams salg af økologise fødevarer og personlige plejeprodukter. - I Finland er vi i dag den største aktør på området, men det er stadig et meget lille marked, og Finland er hårdt præget af krisen med Rusland, siger Urtekram-direktøren. Salgsboom i Sverige Sverige er aktuelt det mest interessante eksportmarked, hvor dagligvarehandlen oplever den samme massive salgsfremgang, som Danmark havde for seks-syv år siden, og hvor ÁHUHDIGHVW¡UVWHN GHUPHOGHURP tocifrede vækstrater på økologi. Urtekram forsøger i den forbinGHOVH DW I\OGH ÁHVW PXOLJH KXOOHU Sn de svenske hylder, og Lars Børresen forventer, at Urtekram samlet set vil øge både omsætningen og indtjeningen i 2015. Nødvendigt at ændre på emballagen EMBALLAGEDESIGN: Hidtil har Urtekram arbejdet ud fra en emballagestrategi som gik ud på at forsyne varerne til de nordiske lande med ens emballager, hvor det ofte var det danske produktnavn, som var mest IUHPWU GHQGH PHQV GH ÀQVNH svenske og norske stod med mindre typer. Det sparer penge på pakkeriet, men det taler ikke direkte til den enkelte kunde i de andre nordiske Urtekram har listet 26 varer hos lande. Derfor er Urtekram begyndt Deen og har en hel endegavl i 65 af at lave emballager, som er mere målden hollandske supermarkedskæ- rettet til det enkelte land, og på de des 74 butikker. Foto: Urtekram produkter med størst volumen bliver GHU L GDJ XGYLNOHW VSHFLÀNNH HPEDOder 17 mio. mennesker på et areal på lagefolier til både danske og svenske størrelse med Jylland, og den største kunder, så det ikke er nødvendigt at XGIRUGULQJEOLYHUDWÀQGHXGDIKYDG sovse hele pakningen ind i økolohollænderne gerne vil have, siger gimærker og tekster på fremmede Mette Ruud Nielsen. [email protected] sprog. MAD & MARKED 22. maj 2015 nr. 567 ØKOLOGI & ERHVERV 15 3-stjernet har overtaget Aalbæk Specialiteter Den jyske pålægsproducent bliver en del af den ϐǦ med en samlet omsætning på over 10 mia. kr. KØD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Mads Quistgaard er blevet fritstillet i forbindelse med Atria Danmarks overtagelse af Aalbæk Specialiteter, men han kan se tilbage på to travle år i direktørstolen hos den jyske pålægsproducent, som var inde i en udvikling med stor vækst, da en brand i januar forvandlede fabrikken i Billund til aske. Da Økologi & Erhverv i slutningen af april besøgte Aalbæk Specialiteter for at lave en reportage om, hvor langt den jyske producent af økologisk kødpålæg var nået efter branden i januar, sagde direktør Mads Quistgaard, at ’alt er i spil’. $WGHWEHW¡GDWÀUPDHWVWRGRYHU for et snarligt salg til Atria Danmark, kom formentlig som en overraskelse for mange. - Selv måtte jeg ikke udtale mig mere konkret om det forestående salg, siger Mads Quistgaard, som er blevet fritstillet i forbindelse med salget. I den forbindelse er han godt tilIUHGV PHG DW DÁHYHUH HQ YLUNVRPhed, som er inde i en god gænge. - Alene i de sidste ni måneder inden branden, havde vi en vækst på 29 procent, siger Mads Quistgaard, som også glæder sig over, at Aalbæks kerneprodukter allerede efter to måneder var tilbage på butikshylderne. Aalbæk skaber øget innovation Peter Aalbæk er tredje generation i Aalbæk Specialiteter. Sammen med en række øvrige nøglepersoner følger han med ind i Atria-familien, der også driver 3-stjernet Salami i Horsens, som allerede siden branden har stået for en del af produktionen. - Opkøbet kommer som en helt naturlig udvikling for Aalbæk Specialiteter, da arbejdet under en større Hæder til sodavand og unik råmælk Ørbæk Bryggeri og Arla-leverandør får Det Danske Gastronomiske Akademis æresdiplom for henholdsvis økologiske sodavand og mælken til råmælksosten Unika Kry ÆRESDIPLOM AF JAKOB BRANDT To økologiske producenter var blandt de syv modtagere, da Det Danske Gastronomiske Akademis æresdiplom blev uddelt ved en ceremoni på Hotel D’Angleterre i København. Diplomerne blev tildelt mennesker, som i 2014 gjorde en særlig værdifuld indsats for dansk gastronomi. Blandt de økologiske producenter var der hæder til familien Rømer fra Ørbæk Bryggeri for deres produktion af økologiske sodavand. Især ingefær-sodavanden Ginger Beer har vakt begejstring i det gastronomiske akademi. - Naturfrisk Ginger Beer er en sodavand af høj gastronomisk kvalitet, som kan sætte tiltrængte standarder på et marked, som ellers er præget af oceaner af sødt boblevand fremstillet på essenser, hedder det i akademiets begrundelse for hæderen. Beer uden alkohol Selv om betegnelsen Beer indgår i navnet, er Ginger Beer faktisk en alkoholfri sodavand. Betegnelsen ’beer’ refererer til, at der under fremstillingen bliver brugt inaktive gær- celler fra ølbrygningen på det fynske bryggeri. Andre ingredienser er frisk ingefær, rørsukker, grape- og citronsaft samt chili. Niels Rømer, der modtog æresdiplomet på familiens vegne, er både glad og stolt. - Det er et stort skulderklap fra sagkundskaben for det arbejde, vi har lagt i at udvikle gode økologiske produkter siden 1996, siger han. Arla-producenten Henrik Sundgaard fra Ørnhøj ved Holstebro får et skulderklap for arbejdet med at producere kvalitetsmælk til Arlas råmælksost Kry. Unik mælk til Kry ost Den vestjyske mælkeproducent Henrik Sundgaard fra Ørnhøj ved Holstebro får også et diplom for sin SURGXNWLRQDIÁ\GHQGH¡NRORJLLIRUP af økologisk mælk. Hans besætning på 160 malkekøer er særlig udvalgt af Arla Unika til at levere mælken til ostemejeriet i Tistrup, der fremstiller Arlas eneste råmælksost, gourmetosten Unika Kry. Ørnhøj blev omlagt til økologi i 1999, og den jyske økolog har genQHPÁHUHnUY UHNHQGWIRUDWOHYHUH mælk med nærmest rekordagtigt lavt celle- og kimtal. I 2013 blev han regional Arla-mester i mælkekvalitet for fjerde gang med et celletal på I 2012 vandt Niels og Nicolai Rømer Økologisk Guld for Ørbæks alkoholfrie 82.000 i gennemsnit. For at råmælk kan bruges til oste- Ginger Beer, som nu igen bliver hædret. produktion, skal den leve op til nogle meget høje kvalitetskrav, da den ikke bliver pasteuriseret, og mælken fra 6XQGJDDUG HU QRJHW DI GHW ÀQHVWH Det Danske Gastronomiske Akademi mælk i landet. Det er gårdejer Henrik Sundgaard naturligvis stolt over: ɻ Det Danske Gastronomiske Akademi har eksisteret siden 1964 - Det er helt sikkert et skulderog er en forening af personer, som arbejder for at fremme mad- og klap, at vi bliver anerkendt for vores måltidskulturen i Danmark. arbejdet med et æresdiplom. Det var ɻBlandt medlemmerne af akademiet er blandt andre Claus Meyer, ikke noget, jeg havde regnet med, så Lars Sonne-Hansen og brødrene Price. det var en glædelig overraskelse. koncern giver os mulighed for at indfri vores ambitioner og visioner på et helt nyt niveau. Jeg ser derfor meget frem til at være med til at drive brandet videre under Atria Danmark, siger Peter Aalbæk. Atria-direktør Anders Laursen forventer, at opkøbet vil styrke innovationen i koncernen. - Efterspørgslen på økologisk pålæg er steget markant i Danmark LJHQQHP ÁHUH nU 'HUIRU HU RSN¡EHW helt i tråd med vores strategi, der bl.a. går på at skabe vækst inden for pålægskategorien. Med et premium brand som Aalbæk Specialiteter opnår vi et bredt og varieret produktsortment, da brandet komplementerer vores allerede eksisterende sortiment af pålægsprodukter. På den måde får vi fremadrettet muligKHG IRU DW G NNH ÁHUH IRUEUXJHUHV forskellige behov og ønsker, siger han. Udnyt at udenlandske forbrugere prioriterer forskelligt EKSPORT: Grundlæggende er det normalt de samme motiver, som ligger bag, når franske Pierre og tyske Wolfgang køber økologiske fødevaUHU0HQÁHUHXQGHUV¡JHOVHUDIN¡EVmotiver og forbrugeradfærd viser, at der er nationale forskelle på, hvad kunderne lægger mest vægt på, og det skal producenterne udnytte. Det fortalte Amarjit Sahota fra Organic Monitor på en eksportworkshop i Vejle. - Når man vil ind på et nyt marked, er det vigtigt at forstå forbrugernes motiver til at købe økologiske produkter. Han opfordrer danske producenter til at udnytte, at eksempelvis franske og tyske forbrugere prioriterer forskelligt. En undersøgelse fra Organic Data Network viser, at førsteprioriteten (87%) hos tyske kunder handler om DWÀQGHORNDOHYDUHUQVNHWRPEHGre dyrevelfærd er den næstvigtigste årsag til at købe økologi, mens ønsket om at undgå pesticider (83%) først kommer ind på tredjepladsen. I Frankrig har Agence Bio lavet en lignende undersøgelse. Den viser at franske forbrugeres prioriterede liste hedder: 1. Sundhed 2. Miljø 3. Bedre smag og kvalitet. 16 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED 22. maj 2015 nr. 567 Britta Tarp og Martin Jørgensen ved den nye leasede fyldemaskine, som gør det muligt at ti-doble produktionen af is på Skarø. Ø-iværksættere: - Flere kan gøre som os Andre banker sagde nej til Is fra Skarø, men Sydbank er ikke bange for at investere i udkantsdanmark, så længe ideen er god nok IS 7(.672*)272-$.2%%5$1'7 Fortællingen om den lille ø-virksomhed Is fra Skarø har mange lighedspunkter med humlebien, som i teoULHQLNNHE¡UNXQQHÁ\YH Men det er også fortællingen om et energisk iværksætterpar, Britta Tarp og Martin Jørgensen, som siden GH I¡UVWH LVE JUH EOHY I\OGW L har troet så meget på deres ide, og som har investeret så mange penge og kræfter i deres virksomhed, at det stik mod alle odds var muligt at få en EDQNWLODWJLYHHWVW¡UUHOnQ'HWEOHY nødvendigt, da den lille ismaskine ikke længere kunne følge med den YRNVHQGHHIWHUVS¡UJVHO 1RUPDOEDQNORJLNYLOOHInGHÁHVWH bankrådgivere til at smække pengekassen i, hvis et iværksætterpar tropper op med ønsket at låne 3-4 PLR NU WLO DW HWDEOHUH HQ ¡NRORJLVN LVIDEULNSnHQOLOOH¡PHGEHERHUH hvoraf kun seks er i den erhvervsakWLYHDOGHU 0HQ 6\GEDQN Vn KXUWLJW SRWHQtialet i proteinisene fra Skarø, og banken skruede en pakkeløsning sammen til Britta Tarp og Martin Jørgensen, som nu kun er få skridt fra at realisere drømmen om en lille HIIHNWLYLVIDEULN1XKnEHUGHDWGHres historie kan inspirere andre til at IRUI¡OJHHJQHXQLNNHLGHHU På konkursens rand Oprindeligt var det tanken, at Is fra 6NDU¡YLOOHÀQGHHQVDPDUEHMGVSDUW- ner på fastlandet, men ingen var interesseret, og derfor måtte Britta og 0DUWLQSnMDJWHIWHUÀQDQVLHULQJWLOHQ XGYLGHOVHDISURGXNWLRQHQSn6NDU¡ 9LDHWVDPDUEHMGHPHG(XURSHDQ )RRG 9HQWXUH ÀN GH YLJWLJ VSDUULQJ RJ ÀN VW\U Sn KYLONH RSO\VQLQJHU GH skulle samle for blive en attraktiv VDPDUEHMGVSDUWQHU IRU HQ LQYHVWRU HOOHUEDQN 'HW I¡UWH WLO HW WLOVDJQ RP HW OnQ hos Nordea, som dog sprang fra i deFHPEHUGDE\JJHULHWSn6NDU¡ DOOHUHGHYDULJDQJ 'HW YDU HQ UHQNDWDVWURIHVLJHU 0DUWLQ-¡UJHQVHQVRPÀNEHVNHGHQ PHQV KDQ YDU Sn IRUUHWQLQJVUHMVH L VWHQ 'HWVDWWHRVSnNRQNXUVHQVUDQG da vi manglede likviditet til håndværNHUO¡QQLQJHUQH 9L KDYGH KHOGLJYLV en god opsparing, men det var et kritisk tidspunkt, hvor vi kontaktede DOOHEDQNHU I den forbindelse var det en stor KM OSDWSODQHUQHIRULVIDEULNNHQYDU Q¡MHEHVNUHYHW Sydbank tror på konceptet Martin og Britta er meget taknemPHOLJHIRUDWGU¡PPHQRPHQQ\LVfabrik blev reddet på målstregen af 6\GEDQNVRPNXQQHVHSRWHQWLDOHWL IRUUHWQLQJVSODQHQIUD6NDU¡ +HQULN %RUXS -HSSHVHQ ÀOOLDOGLUHNW¡U IRU 6\GEDQN L 6YHQGERUJ området, har en rigtig god mavefornemmelse i forhold til det lån, som EDQNHQKDUJLYHW Set gennem hans optik er berøringsangsten for at investere i udNDQWVGDQPDUNHQVPXOHRYHUGUHYHW 'HWHULNNHVnDIJ¡UHQGHKYRUHQ virksomhed er placeret, hvis konceptet er stærkt nok og kemien mellem EDQN RJ SURGXFHQW HU L RUGHQ 0DQ NDQVDJWHQVÀQGHDUJXPHQWHUIRUDW sige, at det var mere fornuftigt at placere produktionen i Svendborg, men man kan også grave spadestikket G\EHUHRJÀQGHJRGHDUJXPHQWHUIRU DWJnLQGLSURMHNWHWVRPGHWOLJJHU siger Henrik Borup Jeppesen, som SHUVRQOLJWGHOWRJLLQGYLHOVHQ Seriøs og nøjsom tilgang Alene antallet af gæster, som havde taget turen til Skarø, indikerer for ham, at Britta og Martin har fat i et SURMHNW VRP PDQJH JHUQH YLO Y UH HQ GHO DI 1HWRS GH PHQQHVNHOLJH UHVVRXUFHU EDJ ÀUPDHW RJ HMHUQHV PHJHW VHUL¡VH RJ Q¡MVRPPH WLOJDQJ til det at etablere en virksomhed, EHVW\UNHU +HQULN %RUXS -HSSHVHQ L at isene fra Skarø vil blive en bæUHG\JWLJ IRUUHWQLQJ WURGV HQ VDPOHW investering som formentlig løber op LV\YRWWHPLRNU - Vi ser nogle meget store perspektiver for virksomheden og proGXNWHUQH VRP HU PnOUHWWHW V\JH RJ VYDJHPHQQHVNHU'HWHUHQIUHPUDgende ide, og de er de første, som er O\NNHV PHG GHW VLJHU +HQULN %RUXS -HSSHVHQ Han er overbevist om, at Is fra Skarø vil blive en virksomhed, som man vil komme til at snakke om på PDQJHDIODQGHWV¡YULJHVPn¡HU Maskinerne er leaset Hovedparten af maskinparken er leaset, og derudover har virksomheGHQHWGULIWVOnQRJHWE\JJHOnQ 9HG DW GHOH ÀQDQVLHULQJ RS L WUH kategorier har vi fået en løsning, som EHODVWHUOLNYLGLWHWHQPLQGVWPXOLJW3n YRUHVG\UHVWHOnQVSDUHUYLWRSURFHQW L IRUKROG WLO WLGOLJHUH 'HW HU G\JWLJW EDQNDUEHMGHVLJHU0DUWLQ-¡UJHQVHQ +DQVHUIUHPWLOVQDUWDWLQGIU\VHGH I¡UVWHLVLIDEULNNHQVQ\HIU\VHWXQQHO +YLV LNNH YL KDYGH P¡GW 6\Gbank, havde vi været nødt til at alliere os med investorer, men det havde YL HJHQWOLJ LNNH O\VW WLO VLJHU 0DUWLQ Jørgensen, som har det godt med, at Is fra Skarø rent faktisk bliver produFHUHWSn6NDU¡ Søstrene Beate og Laura smagte sig gennem samtlige isvarianter, da Is fra Skarø markerede den kommende åbning af den nye isfabrik med en hyggelig reception, og der var pil op ad for det økologiske is-sortiment. Is fra Skarø klar til Den økologiske isfabrik har indrettet nye produktionslokaler i en gammel lade på 300 kvadratmeter IS 7(.672*)272-$.2%%5$1'7 'H VPDJHU JRGW DOOH VDPPHQ« PHQK\OGHUGHQEHGVWHO\GHUGRPPHQ IUD V\YnULJH %HDWH RJ KHQGHV WUHnU OGUHV¡VWHU/DXUD 'HKDUWDJHWGHUHVIRU OGUHPHG IUD.¡EHQKDYQWLO6NDU¡LGHW6\GI\QVNH KDY HQ KDOY WLPHV I UJHVHMODGVV\GYHVWIRU6YHQGERUJ 3nGHQWRNYDGUDWNLORPHWHUVWRUH ø havde pigerne nogle isrige timer L GHQ K\JJHOLJH JnUGKDYH KRV ,V IUD 6NDU¡ VRP KDU LQGUHWWH HQ KHOW Q\ SURGXNWLRQVKDOLHQNYDGUDWPHWHUVWRUODGHIUD 'HW HU SDUUHW %ULWWD 7DUS VRP HU uddannet produktions- og produktudvikler, og biologen Martin Jørgensen, som har udviklet iskonceptet RJ SODQODJW LQGUHWQLQJHQ DI GHQ Q\H LVIDEULN Forleden havde de inviteret venner og forretningsforbindelser fra hele landet til indvielse af en næsten færdig isfabrik, som gør det muligt at WLGREOH ÀUPDHWV QXY UHQGH SURGXNWLRQKYLVGHWEOLYHUQ¡GYHQGLJW Tidkrævende forhindringer Uforudsete udfordringer i form af behovet for at afstive laden og gravemaskinernes møde med en ukendt J\OOHWDQNKDYGHGRJIRUVLQNHWLQGUHWningen, og åbningen er nu fastsat til XJHOLJHHIWHUSLQVH Inden da har Skarø oplevet en O QJHUH SHULRGH PHG KHOW RS WLO fastboende håndværkere og køletekQLNHUHHQKDUGHVXGHQInHWHQKHOW Q\WUDQVIRUPHUVWDWLRQPHGIRUGREOHW kapacitet for at sikre elektricitet nok WLO DW GULYH IDEULNNHQV Q\H LWDOLHQVNH LVLVHQNUDP (W VDQGW HUKYHUYVHYHQW\USnHQDIODQGHWVVPnVRYH¡HU 'HW(5HQVWRUXGIRUGULQJDWKDYH en isproduktion på en ø, forklarede Martin Jørgensen, mens forårskåde svaler tester vingerne i faretruende VW\UWG\NRYHUJ VWHUQHL JnUGKDYHQ Men både han og banken tror på NRQFHSWHW 'HWHUYLJWLJWDWYLIRUWVDWKDUXGvikling, forskning og produktion samlet på ét sted, når vi skal udvikle det Q VWHSURGXNWSRLQWHUHUKDQ Yngre kone eller ny fabrik Bortset fra to pasteuriseringsmaskiQHUHUKHOHPDVNLQSDUNHQQ\RJGHW HU LV U GHW Q\H DXWRPDWLVNH I\OGHanlæg fra Icepack og den tilhørende IU\VHWXQQHOVRPJ¡UGHWPXOLJWDWWLGREOHSURGXNWLRQHQWLOLVRP XJHQ Britta kan næsten ikke vente, til KXQNDQWU\NNHSnGHQJU¡QQHNQDS PHGWHNVWHQ·581· 'HVHQHVWHWRnUKDUKXQDUEHMGHW KHOWRSWLOWLPHUDOOHXJHQVV\Y dage for at følge med efterspørgslen, MAD & MARKED 22. maj 2015 nr. 567 ϐ§ og stærke trends Tilfør dit produkt øget værdi og gå efter utraditionelle salgskanaler, lyder opfordringen fra Organic Monitor til de danske producenter EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT at erobre verden Is fra Skarø er mere end gourmet-is ɻUd over at producere gourmet-is til kiosker, caféer og restauranter går konceptet for Is fra Skarø ud på at udvikle protein-is, som er smagstilpasset kræftsyge og andre patientgrupper, som har behov for en proteinrig kost efter operation og strålebehandling. ɻ Behandlingsforløbene giver ofte pateinterne en forvrænget smagsoplevelse, og i samarbejde med danske hospitaler har Is fra Skarø udviklet isvarianter med de smage, som patienterne bedst kan lide. Det sker på basis af frisk valle fra Naturmælks osteproduktion. og kroppen kan ikke blive ved med at holde til de mange ensartede gentagelser ved det gamle manuelle fyldeanlæg. Sammen med en enkelt medarbejder står hun for den daglige isproduktion, men for to år siden gav hun sin mand et ultimatum: - Enten skulle jeg få mig en yngre kone, eller også skulle vi investere i nyt produktionsudstyr, siger Martin. Arbejder med friske proteiner Det er et bevægende øjeblik, da hans mor klipper den røde snor til den ombyggede lade, og gæsterne myldrer ind og oplever isfabrikken indefra, hvor de nye maskiner stråler af blankpoleret stål, mellem vægge beklædt med lyse vaskbare plader. - Når man som os producerer is af friske proteiner uden brug af tilsætningsstoffer, har vi behov for den mest moderne teknologi, og den nye ismaskine laver mindre iskrystaller. Det giver en bedre og mere cremet is, siger Martin Jørgensen. Amarjit Sahota, direktør for Organic Monitor, har mange bud på, hvad danske producenter skal gøre for at få succes på eksportmarkederne. Han var hovedtaler ved en eksportworkshop, som Organic Denmark afholdt på Sinatur Hotel Vejle. Hovedtemaet for workshoppen kredsede om, hvordan danske producenter får en større bid af det økologiske verdensmarked, som hvert år vokser med ca. fem mia. kr. Da konkurrencen er voksende, opfordrede han de danske producenter til at tænke utraditionelt i valget af kunder. - Alt for mange satser på de traditionelle salgskanaler, og de relativt små danske virksomheder vil ofte opleve hård konkurrence fra kædernes og grossisternes egne private label-serier, advarede den engelske markedsekspert. +DQ Q YQWH NRQNUHW ,NHD Á\ RJ togselskaber som eksempler på kunGHUVRPGDQVNHÀUPDHUPHGIRUGHO kan gå efter, og hvor prisen ikke altid er så afgørende som i dagligvarehandlen. Mix med andre trends Flere europæiske undersøgelser viser, at høje priser ofte er den væsentligste årsag til, at forbrugere ikke køber mere økologi. Amarjit Sahotas svar på den udfordring er dog ikke lavere priser, men derimod at tilføre produkterne mere værdi. - Økologien kan aldrig konkurrere på pris, så du er nødt til at tilføre dit produkt ekstra værdi, som kunden er villig til at betale mere for, siger Amarjit Sahota. Han peger på, at en genvej til succes ofte handler mere om at ændre folks opfattelse af produktet end at ændre selve produktet. - Det handler om, at kunderne oplever, at de får en merværdi for de ekstra penge, som de betaler for et økologisk produkt. I den forbindelse er det oplagt at benytte de sociale medier, som er en både billig og effektiv markedsføringskanal. En mere konkret måde at gøre en vare mere attraktiv på er at kombinere økologien med nogle af de mange andre trends omkring sundhed, super food, raw-food, fairtrade og ’fri for’-produkter. - I skal huske på, at sundhed i de ÁHVWH ODQGH HU GHQ Y VHQWOLJVWH nUsag til, at folk køber økologi, sagde Amarjit Sahota. Lad emballagen tale +DQKDUVDPWLGLJÁHUHHNVHPSOHUSn at et skarpt emballagedesign, som sender nogle klare signaler til en speFLÀNPnOJUXSSHKDUNLFNVWDUWHWVDOJHW +DQNHQGHURJVnÁHUHHNVHPSOHU på produkter, som med succes er forsynet med lange tekster. De informationstunge design er guf for informationssøgende kunder, mens andre mere luksusprægede produkter kalder på en enkelt og lækkert layout. Ifølge Sahota kan det omvendt give bagslag at fylde emballagen med en skov af mærker, som forbrugerne sjældent forstår. Ved at arbejde med friske proteiner frem for pulver slipper isene desuden for den kridtagtige konsistens, som ifølge Martin Jørgensen er en udfordring for pulverbaserede produkter. Stor interesse fra udlandet Isfabrikkens kunder spænder fra små gårdbutikker over sygehuse til Singapore Airlines. - Vi satser på at bruge vores produkter til at åbne nye markeder – både i Danmark og i udlandet, siger Martin Jørgensen, som her og nu fremhæver Singapore, Malaysia, Japan og Kina som interessante eksportmarkeder. Det er tanken, at kunderne på sigt skal etablere deres egen licensproduktion, og han planlægger en del rejseaktivitet for at opdyrke nye udenlandske markeder. - Men vi satser på en fortsat stille og rolig vækst, så vi ikke risikerer at presse vores likviditet. ØKOLOGI & ERHVERV 17 Dansker satser 150 mio. på øko-eventyr i USA USA: Danske Rene Sindlev blev milliardær på at opbygge smykkeselskabet Pandoras, og nu er han igen klar til at indtage USA. Det sker under sloganet ’Smart Food For A Good Mood’ som vil udnytte den sundhedsbølge, der lige nu har ramt USA. Det sker ifølge FødevareWatch med selskabet Dr. Smood Inc., som Rene Sindlev har investeret godt 150 mio. kr. i. Planen er at udrulle et nyskabende sundhedskoncept i USA, og målet er at åbne 400 nye cafeer på fem år. - Konceptet går ud på at sælge økologisk mad, der smager godt og samtidig er sundt, siger Rene Sindlev til FødevareWatch. Mere mælk til Thise MEJERI: Thises løfte om at hæve acontoprisen på mælk med 20 øre i marts var med til at sikre, at leverandørerne til Thise Mejeri ikke skruede ned for deres produktion op til kvoteårets slutning, oplyser mejerichef Poul Pedersen til branchebladet Mejeri. Nu hvor køerne er kommet på græs forventer han tværtimod, at mejeriet vil modtgae syv procent mere mælk hen over resten af 2015. Danskerne bekymrer sig mest om maden TILSÆTNINGSSTOFFER: Danmark har de mest bekymrede forbrugere i Norden. Over halvdelen af de danske forbrugere er bekymrede for, hvad deres madvarer indeholder. Der er store forskelle på, hvilke tilsætningsstoffer og ingredienser, vi er mest bekymrede for. Det viser den netop offentliggjorte Food&Health Report 2015 fra YouGov, som har undersøgt nordiske forbrugeres holdning til mad og sundhed siden 2006. Rapporten er baseret på interview med 2.038 mænd og kvinder i alderen 16-64 år. Dansk skepsis over for berigede fødevarer Amarjit Sahota fra Organic Monitor brugte en del medbragte emballager fra engelske butikker til at illustrere, hvordan man med enkle midler kan tilføre sit produkt ekstra værdi. RAPPORT: I Danmark er forbrugerne markant mere skeptiske over for fødevarer beriget med vitaminer sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Food&Health Report 2015 fra YouGov viser, at næsten halvdelen af danskerne er negativt indstillede over for produkter, som er blevet vitaminberigede. Til sammenligning er mindre end hver fjerde forbruger negativt indstillede over for vitaminberigede produkter i de øvrige nordiske lande. 18 ØKOLOGI & ERHVERV 22. maj 2015 nr. 567 ɻ ANNONCER Bog-nyt TID & STED 25. maj. Åben frugtplantage. Kunne du tænke dig din egen økologiske frugtplantage på landet – i fællesskab med andre? Kom og vær med, når vi slipper mulighederne løs. Ryderne 7, 8950 Ørsted. 25. maj kl. 10-14. Kyllingedag på Gothenborg. Kom på landet og nyd en forårsdag på Gothenborg 2. pinsedag. Gothenborgvej 3, 8653 Them. Kontaktperson: Louise Mølgaard på mail [email protected]. Arr: Gothenborg - Økologisk Fjerkræ og Gårdbutik. 31. maj kl. 11-15. Sofari. Se og oplev det økologiske griseliv og få mere at vide om, hvad der netop kendetegner den økologiske svineproduktion. Se meget mere på www.sofari.dk. Arr: Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk Landsforening. Juni 5. juni. Fest fem steder i landet for at fejre Ø-mærkets 25 års jubilæum: Nordjylland: Halkær Kro & Kulturhus; Vest- og Midtjylland: Gothenborg; Vest- og Sønderjylland: Gram Slot; Fyn: Skovsgaard Gods på Langeland; Sjælland: Roskilde Dyrskue. Se nærmere på god tid, da den lokale købmand nok ikke lige ligger inde med det hele. www.okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening. 18. juni kl 9.30–15.00. Workshop om lokal produktion, pakning og markedsføring af økologiske mel. Falslevgård, Hadsundvej 112, 9550 Mariager. Deltagelse er gratis, tilmelding til Jette Hallenberg, tlf. 8740 6646 eller e-mail [email protected] se-nest den 10 juni 2015. Arr: Seges. Oplysninger til Tid & Sted mailes til [email protected] Folkemødet 2015 på Bornholm 2SOHYGHPRNUDWLXQGHUnEHQKLPPHOYHGKHOH'DQPDUNVSROLWLNIHVWLYDO .RPWLO)RONHP¡GHWL$OOLQJHSn%RUQKROPGMXQLRJRSOHY'DQPDUNVIHVWLYDO RPVDPIXQGHWVPXOLJKHGHURJXGIRUGULQJHU6HQ UPHUHYLDZZZRNRORJLGN Studietur til Nordtyskland Direkte afsætning og forbruger-involvering - samt mobile hønsehuse, skovhaver og andre nye trends Økologisk Landsforening, Organic by Nørskov og Økologisk Rådgivning udbyder: Tyskerne er rigtig dygtige til at afsætte lokale og regionale produkter, og vi besøger både afsætningssteder samt gårdbutikker. Vi skal se, hvordan de tyske økologer og deres samarbejdspartnere håndterer og afsætter egne produkter, eller andres lokale, direkte til forbrugerne. Vi besøger de forskellige salgssteder (gårdbutikker, abonnementssalg, Hof- og Bioladen, ”butikken i byen” m.m.) samt snakker strategi og økonomi bag de forskellige afsætnings setup. Dit sunde barn – sådan! Rose Maimonide. 240 s. 350 kr. + porto og ekspedition. Healthy Growing Tribe Books. Kan bestilles på www.rosemaimonide.com Hvordan giver man børn den bedste opvækst – uden kemi og uden stress? Mad, tøj, legetøj, cremer, vitaminer, sygdom osv. osv. Der er mange ting, man skal tænke over og tage stilling til, så børnene kan (for)blive sunde og glade. Alle de overvejelser har Rose Maimonide været igennem, og de er samlet i denne bog, som er let tilgængelig og har svar på alle de spørgsmål, en almindelig far eller mor kan blive stillet over for, samt råd og vejledning til meget mere. Drengen, der (vist nok) ville være JRG .DVSHU +RƱ RJ 0DULD 6DQgiorgio (illustrationer). 76 s. 199 kr. Forlaget Pil. Lærebog om dyrevelfærd og forbrugerbevisthed for de 8-12 årige. Æg fra burhøns smager ikke altid så godt, når man har set hønsene pakket i bure, og Ʀæskestegen kommer ikke nødvendigvis fra en glad gris, som man ser på billeder. Yderligere materiale til undervisningen kan hentes gratis på www.forlagetpil.dk. /RNDOH¡NR JHUIRUWVDWHQDIGHPHVWHIWHUVSXUJWHSURGXNWHUKYRUIRUYLLJHQLnUEHV¡JHUÀHUHORNDOHSURduktioner baseret på mobile hønsehuse, herunder 2 helt nye modeller/fabrikater. Vi ser også på, hvordan æggene kan kombineres med slagtekyllinger, samt lokalt slagteri. *HRJUD¿VNEHY JHUYLRVJHQQHP6FKOHVZLJ+ROVWHLQ+DPERUJUHJLRQHQRJ/QHEXUJHU+HLGH Rejseplan: Udrejse: onsdag d. 22. juniNOIUDSSODGVY6FDQGLF+RWHO.ROGLQJNDQEOLYH DIKHQWHWYHGEDQHJnUGHQ2SVDPOLQJRJI OOHVWXUVWDUWYHG6FDQGLQDYLDQ3DUN)OHQVEXUJ Hjemkomst: fredag d. 24. juniNO6FDQGLF+RWHO.ROGLQJ'HUYLOY UHI OOHVDIVOXWQLQJYHG 6FDQGLQDYLD3DUN)OHQVEXUJ Pris: Vi forventer en max pris på 3900,- kr pr deltager ex moms'HWWHG NNHUWUDQVSRUWL9,3NRQIHUHQFHbus, 2 nætter i dobbeltværelse, Helnan Hotel Reinstorf, samt fuld forplejning (hovedmåltider+festmiddag). Ekstra tillæg for enkelt værelse. Tilmeldingsfrist: 8. juni'HUHUEHJU QVHWDQWDOSODGVHUGHOWDJHUHLDOW0DLOWLOPHOGLQJWLOYRUHV UHMVHHNVSHUW+DQV-¡UJHQ%[email protected] eller turleder Niels Nørskov: [email protected],WLOI OGHDIRYHUERRNQLQJJ OGHUI¡UVWWLOP¡OOHSULQFLSSHW+XVNHJHQUHMVHIRUsikring. Sprog:$OW\VNSU VHQWDWLRQYLOEOLYHRYHUVDWWLOGDQVN'HUYLORJVnIRUHNRPPHSU VHQWDWLRQHUSnHQJHOVN Indhold: Vi planlægger at se følgende bedrifter og emner: z Gut Wittschapp. Æg-aktie system og gårdbutik. z%HV¡JKRV.DW]HQGRUIHU+RIRJ*XW:XONVIHOGHVRPEHJJHSURGXFHUHUIRUDUEHMGHURJ leverer øko og demeterprodukter i stor skala, samt har stor gårdbutik, samt butik i byen. z'LUHNWHDIV WQLQJDIORNDORJUHJLRQDOSURGXNWHUDERQQHPHQWRJJnUGEXWLNNHU z'HWDLOKDQGHOPHGDIV WQLQJDIORNDORJUHJLRQDOSURGXNWHUKHUXQGHURVWHULRJEDJHUL z Eksempel på solidarisk landbrug/community supported agriculture/Regional Wert. z:DOGJDUWHQ+RI6NRYKDYHUPHGEODK¡QVRJGLUHNWHVDOJ Plenty More. Yotam Ottolenghi. 352 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Forny dit grønne køkken med fortsættelsen til Plenty. 150 vegetar-retter, som også kan gøre kødspisere glade og tilfredse. Fra det lette til det mere krævende og lettere eksotisk – afsluttende med lidt sødt til dessert. De Ʀeste af ingredienserne er nemme nok at få fat i, men med nogle få af dem kan det godt være nødvendigt at lede lidt længere, så læs opskriften i 6DSLHQV (Q NRUW KLVWRULH RP menneskeheden. Yuval Noah Harari. 464 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof. I betragtning af, at bogen strækker sig over 13,5 milliarder år, må 464 sider nok betegnes som kort, og hvis man har lyst til at blive klogere og komme ned under overƦaden på vores historie, er der her stof til mange spændende timer. ”Dette er den dramatiske beretning om vores ekstraordinære historie – fra ubetydelige aber til verdens herskere.” AB Fortæl os, hvad du mener om avisen, så vi kan blive endnu bedre. Send en mail til [email protected] ØKOLOGI & ERHVERV 22. maj 2015 nr. 567 19 $1121&(5ɽ Se avisens hjemmeside på www.oekologiogerhverv.dk Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk 8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk Økologiens Have KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Hønseriinventar. Van Gent rede, ca. 40 meter. Træslats. Plasticslats. Foderanlæg. Rundvandere. Skal væk nu. Billigt. Henrik Endelt Sørensen, 2175 7888. Græsensilage sælges. 5 slet 2014. Ligger i plansilo. Laust Stenger, Gram, tlf. 3070 5402. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller [email protected] Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk 100 % økologisk gødning Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: [email protected] Tlf. 9864 7122 - 6019 1852 Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne OBS: husk skiltning om tilskud på din hjemmeside til væksthuse og friland Også pH-sænkende gødning Smag på biodynamiske produkter fra lokale landbrug og få informationer og den gode historie med i købet De næste numre Annoncedeadline 26. maj 09. juni 23. juni Mød lokale biodynamikere på Filsø Fødevaremarked i pinsen og hør om, hvad biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet er – ud over det økologiske. Udkommer 05. juni 19. juni 03. juli Det foregår på Filsø Avlsgård på kanten af Filsø ved Henne. 14. august 04. august 571 28. august 18. august *572 11. sep. 01. sept. 573 * Tema om grøntsager Adressen: Kærgårdvej 12, 6854 Henne Tid: 24. maj kl. 10-17 og 25. maj kl. 10-16 Økologisk vinterraps er en gambling greenf.dk De biodynamiske informationer er aktiviteter med støtte fra projektmidler fra Fonden for økologisk Landbrug pulje for lokal afsætning Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk Biogasafgrøder i Foulum Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget - det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015 Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen Rapsjordloppens cyklus Tysk vinterhvede klarer sig godt Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/ Carsten Markussen Claus Østergaard Bjarne Hansen Poul Christensen Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther 30 62 72 15 20 45 74 65 21 15 87 06 30 62 75 45 23 44 65 57 20 43 61 04 30 62 90 16 (Omlægning) Nr. 568 569 570 Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Iben Alber Christiansen Peter Søndergaard Stine Hjarnø Jørgensen 20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 61 97 49 09 61 97 49 03 29 36 70 69 ID nr. 42742 BAG OM ØKOLOGIEN ... ØKOLOGI ERHVERV I plantagen vil der blive taget jord fra til et fællesareal med masser af frugttræer, udekøkken, køkkenhave, overnatningsmuligheder og meget mere for medlemmerne. 2. pinsedag er der åbent hus hos Ryderne. [email protected] Fakta om Ryderne ɻ ɻ ɻ Frugtplantage: Æbler, pærer, blommer, nødder og kirsebær Plantagen ligger naturskønt i 42 meters højde med udsigt over Randers Fjords udmunding i Kattegat Til ejendommen hører egen eng og der er adgang til stranden. Frugtplantage søger medlemmer I frugtplantagen på Ryderne ved Randers Fjord har Christian Hansen og hans familie siden 1987 arbejdet med at skabe en økologisk produktion i tæt samspil med naturen. Frugtplantagen står nu over for et generationsskifte, og for at kunne realisere dette, har Christian Hansen besluttet at oprettet Rydernes Økologiske Fællesskab, hvor medlemmerne får et medansvar for at udvikle fremtidens økologiske frugtplantage. Medlemmerne får samtidig et fristed på landet med mulighed for overnatning i plantagen, adgang til viden om frugtavl og diverse arrangementer. Medlemmerne får også rabat på produkter fra Ryderne. Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected] ØKOLOGI ERHVERV 22. maj 2015 nr. 567 Travlt forår i sigte på Kalø Den økologiske landbrugsskole investerer 7,5 mio. kr. i nye rammer for elever og dyr UDDANNELSE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Det kan godt være, at nogle landmænd føler, at de har travlt med at nå både første og andet slet, men så skulle de prøve at komme til Kalø, siger forstanderen for den økologiske landbrugsskole, Kim Quist. Foråret har de seneste dage klædt naturen rundt om skolen i forårets mange grønne nuancer, og under bøgetræerne har lokale håndværkere travlt med en større om- og tilbygning, som skal stå klar inden det nye skoleår starter efter sommerferien. Arbejdet omfatter bl.a. renovering af Y UHOVHVÁ¡MHQ RJ HWDEOHULQJ DI IHP nye klasselokaler. To indrettes i den QXY UHQGHVNRYE¡UQHKDYHVRPÁ\Wter til Kalø Gods, mens tre bliver opført i umiddelbar forbindelse med en nyindrettet kostald med tilhørende gårdmejeri og gårdbutik. Mere helhedsorienteret undervisning Det sker alt sammen som led i fusionen med Viden Djurs, som dels VLNUHU.DO¡PDQJHÁHUHNU IWHUGHOV ruster skolen bedre til fremtidige udfordringer i forbindelse med den nye erhvervsskolereform. Ifølge Kim Quist handler det i første omgang om at skabe nogle fysiske rammer og en undervisning, som lever op til reformens krav om en mere helhedsorienteret, tværfaglig undervisning med større sammenhæng mellem teori og praksis. - Fremtidens landmænd skal tænke mere helhedsorienteret og inddrage hele værdikæden. Det kræver en ny måde at tænke uddannelse på – både fysisk og mentalt. Der er tale om et paradigmeskift fra klasse- til projektundervisning, og det passer Kim Quist balancerer på fundamentet til de tre nye undervisningslokaler, som bliver opført i direkte forbindelse med den nyindrettede kostald med tilhørende gårdmejeri og gårdbutik. som fod i hose til økologi, siger Kim Quist. Flere elever er på vej I praksis medfører det ændringer overalt på skolen, og lærerne kan se frem til at få et stort fælles lærerværelse. Samtidig har skolen ansat to nye driftsledere. De skal stå i spidsen for at udvikle skolelandbruget, som snart omfatter alle gængse former for husdyr. I det hele taget lægger skolen stor vægt på at styrke den praktiske del af landmandsuddannelsen, så eleverne er klædt bedst muligt på, når de kommer i praktik. Som en satellit under Viden Djurs bliver Kalø desuden hjemsted for 40 elever på EUD 10, som er et nyt 10. klasses-tilbud, hvor eleverne via undervisning og praktik bliver introduFHUHWIRUGHÀUHKRYHGRPUnGHULQGHQ for erhvervsuddannelserne.
