Aktivt Medborgerskab i Odder Kommune
Transcription
Aktivt Medborgerskab i Odder Kommune
Aktivt Medborgerskab i Odder Kommune Kære medarbejdere og ledere på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet Med Byrådets vedtagelse af Odder Kommunes Udviklingsplan 2014 – 2018 er der udstukket 3 overordnede visioner for vores fælles indsats i de kommende år, hvoraf visionen for ”Det Gode Liv” bl.a. lyder: ”I Odder Kommune bidrager alle til eget liv og til fællesskabet” og ”Vi vil arbejde for, at borgeren bliver mødt med anerkendelse.” Stærke udsagn som på én og samme tid udstikker retning for hvordan vi skal styrke og udvikle os fremadrettet, men som samtidig fremhæver centrale styrker, som allerede i dag er kendetegnende for kommunen – nemlig måden hvorpå vi samarbejder med borgeren samt fællesskabet og sammenhængskraften i kommunen. Som svar på den politiske vision for ”Det Gode Liv” sætter vi i den kommende tid en proces i gang under overskriften ”Aktivt Medborgerskab” – i første omgang på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Aktivt Medborgerskab bliver fremover betegnelsen for vores fælles mindset og tilgang til borgeren og opgaveløsningen. Det aktive medborgerskab omfatter i store træk to hovedelementer: 1. Måden hvorpå vi som kommune møder og samarbejder med borgeren (og dennes pårørende og øvrige netværk) 2. At vi som kommune samarbejder med aktive borgere, virksomheder, foreninger og civilsamfund i øvrigt om løsningen af velfærdsopgaver for andre. Henover efterår og vinter 2015/2016 vil vi med proces for Aktivt Medborgerskab fokusere på at skabe et fælles mindset på tværs af virksomhedsområderne og styrke kompetencerne i anvendelsen af en anerkendende, faciliterende og ressourceorienteret tilgang til borgeren. Når vi når lidt længere hen, vil vi udbygge Aktivt Medborgerskab til også at omfatte, at vi øger og udvikler vores samarbejde med aktive borgere, foreninger og virksomheder om løsningen af velfærdsopgaver. Sideløbende med proces for Aktivt Medborgerskab vil vi også igangsætte en proces med inddragelse af ledere og medarbejdere, der skal undersøge mulighederne for justering af organisering og arbejdsgange på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Formålet vil Dokumentnr.: 727-2015-117936 side 1 primært være at øge samarbejdet og sammenhængskraften på tværs af områderne, hvilket er en forudsætning for at lykkes med Aktivt Medborgerskab. I uge 43 og 44 markerer vi starten med afviklingen af 6 kick-off arrangementer. Her vil jeg introducere mindsettet i det aktive medborgerskab og hvilken betydning det har for vores møde med borgeren. Derudover vil jeg naturligvis benytte mig af lejligheden til at komme i direkte dialog med jer om hvilke fordele, ulemper og dilemmaer, der kan være ved at arbejde ud fra denen tilgang. Det er et formål i sig selv, at deltagerkredsen til kick-off arrangementerne sammensættes på tværs af de områder I repræsenterer. Det vil jeg bede jer om at forsøge at efterleve, når I melder jer til på de åbne tilmeldingslister. Fra uge 45 igangsætter vi et uddannelsesforløb i den coachende tilgang for alle medarbejdere og ledere på udvalgte områder. Det betyder at alle deltagere gennemgår et uddannelsesforløb på 3 x 2 timer fordelt over 3 uger. Også her vil jeg bede jer om at bestræbe jer på at sammensætte holdene på tværs af områderne, når I melder jer til. Praktiske oplysninger følger på næste side. Vi står over for et spændende fælles initiativ, som jeg glæder mig til at samarbejde med jer om. Jeg ser frem til at se jer alle på kick-off arrangementerne - vel mødt! Med venlig hilsen Dokumentnr.: 727-2015-117936 side 2 Praktiske oplysninger: Kick-off arrangementer Kick-off arrangementerne finder sted på følgende tidspunkter: 20. oktober kl. 13.30 – 15.00 21. oktober kl. 10.00 – 11.30 21. oktober kl. 13.30 – 15.00 26. oktober kl. 10.00 – 11.30 26. oktober kl. 13.30 – 15.00 27. oktober kl. 13.30 – 15.00 Arrangementerne finder sted i Kulturkøkkenet i Vitapark. Tilmelding skal ske på åbne lister i dok: 727-2015-117695 – På listerne er plads til op 60 deltagere pr. arrangement. Husk at sammensætte holdene på tværs af områderne. Tilmeldingsfrist er 12. oktober Uddannelsesforløb – coachende tilgang Uddannelsesforløbene i den coachende tilgang starter op i uge 45 og løber frem til uge 50. Herefter starter nye forløb op igen i 2016 i uge 1 og frem til uge 10. En oversigt over uddannelsesforløbene kan ses i dok: 727-2015-117400 Alle uddannelsessessioner vil blive afviklet i Vitapark i lokale C1, 1. sal, indgang 73. Hver medarbejder skal tilmelde sig ét hold, og der er plads til op til 16 deltagere pr hold. I bedes også her huske at sikre tværgående holdsammensætning. Holdtilmelding kan ske i dok: 727-2015-117644 Tilmeldingsfrist er 19. oktober Dokumentnr.: 727-2015-117936 side 3