Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget
risiko for langtidsledighed
- Guide til screening af jobklare
August 2014
1. Indledning
Denne guide skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at foretage en tidlig
udpegning af ledige med risiko for langtidsledighed. Derudover skal guiden understøtte
jobkonsulenter i en række samarbejdende a-kasser i at opnå et fælles sprog omkring den
enkelte borgers behov og muligheder.
Guiden er en del af projektet ”Målrettet forebyggelse og afhjælpning af langtidsledighed i
Struer Kommune”, som bl.a. har til formål via screening at få iværksat en tidlig indsats over
for ledige med risiko for langtidsledighed.
Som led i projektet er der etableret en samarbejdsaftale mellem Jobcenter Struer og x
udvalgte a-kasser: x,y,z. Screeningen er et blandt flere redskaber til at sikre et fælles sprog i
samarbejdet mellem jobcenter og a-kasse omkring ledige med øget risiko for
langtidsledighed. Projektet er medfinansieret af Beskæftigelsesregionen.
Hvorfor en screeningsmodel?
Eksisterende viden fra forsøg og analyser peger på, at jo tidligere der sættes ind over for
ledige med risiko for langtidsledighed, jo større er muligheden for at afhjælpe de
problemstillinger, der øger risikoen for langtidsledighed.
Screening gør det muligt at iværksætte en tidlig og målrettet indsats for at forebygge
langtidsledighed.
Screeningen kan udføres på flere måder – f.eks. med eller uden brug af pejlemærker. I
dette projekt er valgt at screene efter pejlemærker. Pejlemærker er ”noget bestemt, som
man kigger efter” – dvs. noget som indikerer en forøget risiko. Eksempler på pejlemærker
kan være: Alder, herkomst, tidligere branche, kvalifikationer, snæver jobsøgning mv.
Hvem skal screenes – og hvornår?
Målgruppen for screeningen er alle jobklare over 30 år, der kommer til jobsamtale i
Jobcenter Struer. Screeningen kører som test i perioden fra 1. oktober 2014 til udgangen af
2014, hvor der løbende vil blive fulgt op på erfaringer og behov for evt. tilpasninger af
screeningsværktøjet, så den endelige model for screening driftes fra 1. januar 2015.
Hvordan skal screeningen gennemføres?
Der er aftalt følgende principper og retningslinjer for screeningen:
• Screeningen af de ledige baseres på personlige samtaler
• I screeningen skal der altid vurderes på samtlige definerede pejlemærker
• Resultatet af screeningen skal afrapporteres i det udviklede screeningsskema (se bilag 1
samt vejledning nedenfor)
• De udfyldte screeningsskemaer lægges ind på sagen
Ved Indtastningen konklusion om øget risiko for langtidsledighed skal screeningsskemaet
sendes til den relevante a-kasse med ønske om fælles møde.
Hvad indeholder guiden
Guiden er tænkt som et støtteværktøj til vurdering af risiko for langtidsledighed. Guiden er
ikke en manual, som skal følges ”fra A til Z”. Den kan fungere som et opslagsværk, hvor man
kan hente vejledning og støtte til at foretage den konkrete screening.
2
Guiden indeholder:
 En vejledning til at udfylde screeningsskemaet, hvor de enkelte dele af screeningsskemaet gennemgås (afsnit 2).
 En gennemgang af de pejlemærker, som bruges til at vurdere, om medlemmet er i
risiko for langtidsledighed (afsnit 3).
2. Vejledning til udfyldelse af screeningsskemaet
Sagsbehandlerens vurdering af den lediges risiko for langtidsledighed afrapporteres i et
screeningsskema (se bilag 1).
Skemaet tager afsæt i dokumenteret viden om hvilke kendetegn, der øger risikoen for, at
nyledige bliver langtidsledige. Det kan handle om alder, kompetencer og tidligere branche,
men det kan også handle om jobsøgningsadfærd og personlig fremtræden.
Det anbefales, at du ved samtalen noterer ned i word-skemaet undervejs, og at du selv
vælger rækkefølgen af pejlemærkerne i den konkrete samtale.
Screeningsskemaet består af 4 dele:
A: Grundlæggende oplysninger
Indeholder dels oplysninger om borgeren, herunder cpr-nummer og uddannelsesniveau, og
dels oplysninger om hvem der har udfyldt skemaet og på hvilket tidspunkt.
B: Den lediges udfordringer i forhold til at finde arbejde
Der findes som nævnt dokumentation for, at en række kendetegn eller karakteristika øger
risikoen for langtidsledighed. Der er i screeningsskemaet opstillet 10 pejlemærker:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
Over 40 år
Ikke-vestlig baggrund
Kort eller ingen erhvervserfaring
Kommer fra konjunkturramt branche / snævre kompetencer
Har tidligere haft svært ved at finde arbejde / forsørgelseshistorik
Har lave jobforventninger
Begrænset jobsøgning
Snæver jobsøgning (fagligt eller geografisk)
Personlig fremtræden
Andre væsentlige udfordringer
I screeningsskemaet skal du for hvert af de 10 pejlemærker vurdere borgerens udfordring i
forhold til at finde arbejde på en skala, der går fra ”Ingen udfordring” til ”Meget stor
udfordring”.
Vurderingen kan suppleres med en kort uddybende beskrivelse af udfordringen.
I eksemplet nedenfor er vist eksempler på, hvordan man kan vurdere, om medlemmets
branchetilhør udgør en udfordring.
3
1) Kommer fra
konjunkturramt branche
4) Kommer fra
konjunkturramt branche
4) Kommer fra
konjunkturramt branche
4) Kommer fra
konjunkturramt branche
x
x
x
x
4) Kommer fra
konjunkturramt branche
4) Kommer fra
konjunkturramt branche
Meget stor
udfordring
Stor
udfordring
Nogen
udfordring
Lille
udfordring
I hvilket omfang vurderer du,
at følgende er en udfordring i
forhold til personens chancer
for at finde arbejde?
Ingen
udfordring
Eksempel
x
x
Uddyb udfordring
Plejehjemsassistent - stabil beskæftigelse på
social- og sundhedsområdet, og mange går på
pension
Pædagogmedhjælper i børnehave - faldende
beskæftigelse på daginstitutionsområdet
Næsten nyuddannet kontorassistent, har haft
barselsvikariat i transportvirksomhed.
Faldende beskæftigelse i transportbranchen,
men gode muligheder for brancheskift.
Bankansat - svagt faldende beskæftigelse i
bankerne og lav jobomsætning i bankerne
kan blive et problem
Landbrugsassistent - stærkt faldende beskæftigelse pga. konkurrence fra østarbejdere,
svært at bruge kompetencer i andre brancher
Ufaglært på metalstøberi - faldende beskæftigelse i maskin- og metalindustri, men der er
mulighed for skift til bl.a. andre industrier
For nogle pejlemærker kan vurderingen med fordel ske forud for samtalen med den ledige,
f.eks. alder, hvis medlemmet er under 40 år.
Øvrige pejlemærker vurderes i forbindelse med samtalen med borgeren. Nogle
pejlemærker kan du vurdere efter samtalen med medlemmet (f.eks. personlig
fremtræden), mens andre vil kræve, at du spørger ind til pejlemærket under samtalen
(f.eks. om jobsøgningen).
Bemærk at det skal være din vurdering og ikke borgerens vurdering, der skal fremgå af
skemaet, og vurderingen skal udelukkende være i forhold til chancer for at finde arbejde.
De enkelte pejlemærker beskrives nærmere i afsnit 3 nedenfor, og der gives en række bud
på, hvordan du kan afdække og vurdere udfordringerne under det pågældende
pejlemærke.
C. Konklusion
På baggrund af vurderingen af de forskellige pejlemærker skal du vurdere, om borgeren er i
særlig risiko for at blive langtidsledig.
Din vurdering kan basere sig på, at du ser større eller mindre udfordringer på flere pejlemærkerne, eller at du ser store udfordringer på få pejlemærker. I nogle tilfælde kan en
meget stor udfordring på et enkelt pejlemærke være nok til at vurdere, at borgeren er i
risikogruppen.
Bemærk: Ved afkrydsning i ”JA” skal screeningsskemaet sendes til relevant a-kasse med
ønske om en fælles samtale omkring indhold i en jobplan og det efterfølgende forløb.
4
D: Uddybende vurdering af ledige med særlig risiko for at blive langtidsledig
Denne del udfyldes kun, hvis du vurderer, at den ledige har særlig risiko for at blive
langtidsledig.
Her noterer du kort, hvad der efter din mening er udslagsgivende for, at medlemmet har
særlig risiko for langtidsledighed.
Bemærk: Ved afkrydsning i dette felt skal der gives besked til relevant a-kasse om ønsket
om en fælles samtale. Det er jobcentret, der har initiativpligten i forhold til samtalen.
3. Vurdering af udfordringer under de enkelte pejlemærker
Nedenfor gennemgås og beskrives de enkelte pejlemærker under skemaets del B.
De konkrete pejlemærker er udpeget på baggrund af en analyse af de faktiske bevægelser
blandt 69.000 nyledige.
For hvert pejlemærke beskrives relevansen i forhold til vurdering af risiko. Desuden gives
bud på hjælpespørgsmål, som du kan bruge til at afdække og vurdere den lediges
udfordringer på området.
Bemærk: Det er tale om en bruttoliste af hjælpespørgsmål, som kan anvendes efter behov
og skal tilpasses den konkrete samtale og den konkrete borger. Du behøver dermed ikke at
bruge alle spørgsmål i samtalen med den enkelte.
Du kan også vælge at stille andre spørgsmål afhængigt af den konkrete situation og din
egen erfaring med, hvordan man bedst afdækker lediges udfordringer på de pågældende
områder.
5
Pejlemærke 1: Over 40 år
Baggrund
Risikoen for langtidsledighed stiger markant med alderen, blandt
andet fordi man kan være mindre parat eller i stand til at omstille
sig, eller fordi man mødes med aldersfordomme.
Analyser viser, at ledige over 40 år har signifikant højere risiko for
langtidsledighed end ledige under 40 år.
Individuelle
forhold
Alder er en af de variable, der har den største selvstændige
betydning for risikoen for at blive langtidsledig, uanset hvad der i
øvrigt kendetegner den pågældende person.
Det er dog stadig vigtigt at foretage en vurdering i forhold til den
konkrete ledige, selvom vedkommende er over 40 år. F.eks. vil
udfordringen alt andet lige være mindre for en ledig på 41 år end
for en ledig på 58 år. Og inden for nogle brancher er høj alder en
større udfordring end inden for andre brancher.
Hjælpespørgsmål

Hvordan vurderer du din evne til at påtage dig nye typer af
arbejdsopgaver i dag sammenlignet med tidligere – f.eks. da
du var i 30’erne?

Vurderer du selv, at din alder kan stille dig ringere end
andre yngre kandidater til et givent job?

Er der inden for den branche eller i den konkrete
virksomhed, hvor du vil søge job, tegn på, at der oftest
bliver ansat yngre medarbejdere frem for ældre
medarbejdere?

Er du tidligere inden for branchen - f.eks. ved en
ansættelsessamtale - blevet mødt med fordomme i forhold
til din arbejdsintensitet eller omstillingsparathed på grund
af din alder?

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. hvordan du bedst kan
besvare eventuelle spørgsmål fra en arbejdsgiver, der
indirekte måtte referere til din alder, herunder f.eks. din
omstillingsparathed, dit energiniveau mv.?
6
Pejlemærke 2: Ikke-vestlig baggrund
Baggrund
Der er dokumentation for, at borgere af ikke-vestlig herkomst har
større risiko for at blive langtidsledige.
Det kan bl.a. skyldes, at der er uklarhed om hidtidige kompetencer,
sprogproblemer, fordomme hos arbejdsgivere m.v.
Individuelle
forhold
Det er vigtigt i den konkrete situation at tage stilling til, om ikkevestlig herkomst udgør en udfordring. F.eks. vil mange uddannede
unge af ikke-vestlig herkomst have relativt få barrierer i forhold til
arbejdsmarkedet. Ud over at de har en uddannelse, er de typisk
vokset op i landet og taler ofte flydende dansk.
Der kan desuden være større integrationsudfordringer i forhold til
nogle indvandrergrupper end andre indvandrergrupper.
Hjælpespørgsmål

Vurderer du selv, at det, at du har baggrund i et ikke-vestligt
land, vil være en udfordring ift. at få et job inden for den
konkrete branche eller virksomhed, hvor du søger?

Er du inden for branchen – f.eks. ved en ansættelsessamtale
- blevet mødt med fordomme i forhold til dine kompetencer
eller din måde at være på, fordi du har baggrund i et ikkevestligt land?

Er det afgørende for dig, at du har tørklæde på til en
konkret ansættelsessamtale eller i det daglige arbejde på en
konkret virksomhed? Vurderer du, at det vil have en
betydning for, om du vil blive ansat?

Er der nogle af de erfaringer og kompetencer, som du
eksempelvis har opnået via dine hidtidige jobs uden for
Danmark, som du vurderer, er svære at få beskrevet klart?

Vurderer du, at dine danskkompetencer pt. kan udgøre en
hindring for at få et job inden for den konkrete branche eller
virksomhed, hvor du søger job?

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvordan du bedst
kan besvare spørgsmål fra en arbejdsgiver om f.eks. din
kulturelle baggrund, hidtidige kompetencer mv.?
7
Pejlemærke 3: Kort eller ingen erhvervserfaring
Baggrund
Analyser viser, at ingen eller begrænset erhvervserfaring øger
risikoen for langtidsledighed.
Det kan bl.a. være udtryk for, at man som nyledig med erhvervserfaring har et veletableret netværk at trække på, og at man har
tilegnet sig faglige og personlige kvalifikationer hos andre
arbejdsgivere.
Individuelle
forhold
Selvom manglende erhvervserfaring øger risikoen for
langtidsledighed, kan udfordringen være forskellig fra person til
person.
F.eks. afhænger udfordringen af, om den ledige har efterspurgte
kompetencer. Der kan også være forskelle på erhvervserfaringens
betydning inden for forskellige brancher og fagområder.
Hjælpespørgsmål

Vurderer du, at der inden for de(n) konkrete branche(r),
hvor du søger, oftest efterspørges erfarne medarbejdere?

Vurderer du, at der oftest rekrutteres nye medarbejdere via
arbejdsgivernes netværk inden for de(n) konkrete
branche(r), hvor du søger?

Kender du nogle inden for den branche eller i den
virksomhed, hvor du søger job?

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvordan du bedst
kan arbejde med at udvide dit netværk inden for den
konkrete branche, hvor du søger job?

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvordan du bedst
kan præsentere de konkrete erfaringer og kompetencer, du
har opnået, dels via din uddannelse og dels i den tid, du har
gået ledig?
8
Pejlemærke 4: Kommer fra konjunkturramt branche med snævre kompetencer
Baggrund
Analyser viser, at nyledige fra en række brancher har større risiko
for at blive langtidsledige. Det øger selvstændigt risikoen, hvis man
som nyledig senest har arbejdet inden for en konjunkturramt
branche.
Der skyldes bl.a., at konkurrencen om jobbene i konjunkturramte
brancher er høj, og at der kan være ”gøgeungeeffekter” (dvs. at
personer med højere uddannelse fortrænger en lavere uddannet
gruppe fra deres traditionelle felt).
Individuelle
forhold
Der kan være forskel på, hvordan den enkelte branche påvirkes af
konjunkturerne og sæsonudsving.
Derudover kan der være forskelle i de nylediges muligheder for og
vilje til at finde alternativ beskæftigelse uden for deres hidtidige
brancheområde.
Hjælpespørgsmål

Hvilke(n) branche(r) søger du pt. job indenfor? Hvordan
vurderer du mulighederne for at få job inden for de(n)
konkrete branche(r)?

Hvilke øvrige brancher har du overvejet at søge indenfor?
Og hvordan vurderer du mulighederne for at få job inden
for de(n) konkrete branche(r)?

Har du særlige erfaringer eller kompetencer, der vil kunne
stille dig bedre end andre jobsøgere inden for de(t)
konkrete område(r), hvor du søger job?

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., at branchen pt. er
påvirket af konjunkturerne og/eller sæsonudsving?
9
Pejlemærke 5: Har tidligere haft svært ved at finde arbejde / forsørgelseshistorik
Baggrund
Ledighedshistorikken er en indikator for den lediges risiko for
langtidsledighed. Analyser viser, at det statistisk set øger risikoen
markant, hvis den nyledige har haft tidligere ledighedsperioder.
Forklaringen kan bl.a. være, at den pågældende nyledige har
fungeret som randarbejdskraft i virksomheder og ikke står stærkt i
konkurrencen om job med andre nyledige.
Individuelle
forhold
Hjælpespørgsmål
For nogle nyledige, der tidligere har været ledige, kan situationen
have ændret sig siden den seneste ledighedsperiode. F.eks. kan de i
mellemtiden have taget en uddannelse eller have oparbejdet en
erhvervserfaring, der betyder, at risikoen for langtidsledighed er
blevet væsentligt mindre.

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. at beskrive de
kompetencer og erfaringer, som du har opnået siden dine
tidligere ledighedsperioder?

Vurderer du, at du i dag har flere kompetencer og
erfaringer, som du kan bringe i spil over for en arbejdsgiver,
sammenlignet med dine tidligere ledighedsperioder?

Hvilker erfaringer har du fra de foregående
ledighedsperioder ift. at tilrettelægge og målrette din
jobsøgning, herunder ift.
o at søge job i et bredt geografisk eller fagligt område
o at fokusere på at udvikle og udvide dit netværk inden for
de(n) konkrete branche(r), hvor du søger job mv.
10
Pejlemærke 6: Har lave jobforventninger
Baggrund
Det er en indikator, om den nyledige har lave jobforventninger, da
det kan afspejle jobbarrierer hos personen, manglende tro på job
eller en snæver jobsøgning.
Lave jobforventninger kan have en uheldig indflydelse på den
nylediges søgeadfærd og dermed på risikoen for langtidsledighed.
Individuelle
forhold
Hjælpespørgsmål
For nogle nyledige vil de lave jobforventninger aftage med tiden.
Blandt andet i forbindelse samtaler i a-kassen og på jobcenteret er
der gode muligheder for at påvirke den lediges jobforventninger. I
sådanne situationer vil udfordringen være begrænset til starten af
ledighedsforløbet.

Vurderer du, at du inden for det næste par måneder vil
kunne få et job? Hvis nej – hvor lang tid tror du, der går?

Hvilke potentialer har du ift. at få et job inden for de(n)
konkrete branche(r), hvor du søger job? Er der særlige
barrierer, der gør, at netop du med stor sandsynlighed ikke
vil opnå et job inden for de(n) konkrete branche(r), hvor du
søger?

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvilke (andre)
brancher der kunne være relevante for dig at søge job inden
for?

Hvor lang en transporttid vurderer du, at du ville kunne
have i det daglige, for at din hverdag kan fungere?

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. at udvide eller
udvikle dit netværk, inden for de brancher, hvor du helst vil
have et job?
11
Pejlemærke 7: Begrænset jobsøgning
Baggrund
Jobchancerne øges af aktiv jobsøgning. Det øger derfor risikoen for
langtidsledighed, hvis den nyledige har en begrænset
jobsøgningsaktivitet.
Samtidig kan det også være en udfordring, hvis den ledige er
begrænset i sin jobsøgningsform, f.eks. kun sender skriftlige
ansøgninger på opslåede job. I den aktuelle situation på
arbejdsmarkedet synliggøres kun hvert sjette job på
arbejdsmarkedet. I nogle brancher anvender man i højere grad
andre rekrutteringskanaler som f.eks. uopfordrede ansøgninger og
personligt fremmøde.
Individuelle
forhold
Hjælpespørgsmål
Det er vigtigt at afdække, hvad den begrænsede jobsøgning
skyldes. En begrænset jobsøgning kan skyldes manglende
motivation, lave jobforventninger, resignation, forventning om at
vende tilbage til samme job, begrænset mobilitet mv.

Hvor mange job har du søgt, siden du blev ledig? Forventer
du at søge flere eller færre job i den kommende tid?

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. at tilrettelægge og
målrette din jobsøgning?

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift. jobsøgningsformer,
herunder skriftlige ansøgninger ift. opslåede job,
uopfordrede ansøgninger, personligt fremmøde,
netværksarrangementer mv.

Hvilke forventninger har du til, hvornår du får et job?

Hvilke potentialer har du ift. at få et job inden for de(n)
konkrete branche(r), hvor du søger job? Er der særlige
barrierer, der gør, at netop du med stor sandsynlighed ikke
vil opnå et job inden for de(n) konkrete branche(r), hvor du
søger?

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvilke (andre)
brancher der kunne være relevante for dig at søge job inden
for?

Hvor lang en transporttid vurderer du, at du ville kunne
have i det daglige, for at din hverdag kan fungere?
12
Pejlemærke 8: Snæver jobsøgning (geografisk eller fagligt)
Baggrund
Analyser viser, at manglende fleksibilitet i jobsøgningen er en
væsentlig barriere for job. Hvis en ledig er for snæver i sin
jobsøgning - fagligt og/eller geografisk - bliver antallet af
jobmuligheder væsentligt begrænset.
Individuelle
forhold
Det er vigtigt at afdække, hvor bred eller snæver den lediges
jobsøgning er. Hvis den ledige både søger snævert med hensyn til
kørselsafstand, branche og arbejdsopgaver kan det være et særligt
stort problem.
Endvidere er det vigtigt at afdække, om den lediges jobsøgning er
blevet bredere eller vil blive bredere med tiden. I så fald kan
snæver jobsøgning udgøre en mindre udfordring i forhold til
risikoen for langtidsledighed.
Hjælpespørgsmål

Vurderer du, at der er nok job at søge inden for de de(n)
konkrete branche(r), hvor du søger job, og inden for det
geografiske område, hvor du søger job?

Hvilke potentialer har du ift. at få et job inden for de(n)
konkrete branche(r), hvor du søger job? Er der særlige
barrierer, der gør, at netop du med stor sandsynlighed ikke
vil opnå et job inden for de(n) konkrete branche(r), hvor du
søger?

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvilke (andre)
brancher der kunne være relevante for dig at søge job inden
for?

Hvor lang en transporttid vurderer du, at du ville kunne
have i det daglige, for at din hverdag kan fungere?

Søger du i dag job i andre eller flere brancher eller i et større
geografisk område, end du gjorde, lige da du blev ledig?
13
Pejlemærke 9: Personlig fremtræden
Baggrund
Uanset hvor velkvalificeret en person er til et job, kan personlige
forhold, personlig fremtræden spille en væsentlig rolle i de fleste
ansættelsessituationer. Det kan bl.a. handle om overvægt,
nervøsitet, aggressivitet, udseende, hygiejne mv.
Forklaringen er, at mange arbejdsgivere har ”normer” for hvad der
skal til for at begå sig på arbejdspladsen, herunder chefer,
kollegaer, eller overfor kunderne.
Individuelle
forhold
I nogle tilfælde kan en ”problematisk” personlig fremtræden
skyldes usikkerhed i den konkrete situation, f.eks. at den ledige
føler sig utryg i samtalen, eller at den ledige aktuelt er meget
påvirket af sin ledighedssituation.
Der skal derfor ske en individuel vurdering af, om den nylediges
udfordringer på området er enkeltstående, eller om det er et mere
permanent karaktertræk som også vil overføres til f.eks. en
ansættelsessituation.
Hjælpespørgsmål

Hvordan vurderer du, at din personlige fremtræden vil
påvirke en arbejdsgiver i en konkret ansættelsessituation?

Vurderer du, at dit udseende vil have en betydning for, om
du bliver ansat?

Vurderer du, at din væremåde vil have en betydning for, om
du bliver ansat?

Hvilke overvejelser har du gjort dig ift., hvordan du kan få
din personlige fremtræden til at have den bedst mulige
indvirkning på en arbejdsgiver i en ansættelsessituation,
herunder f.eks. tøjle eller italesætte nervøsitet, overveje tøj
til samtalen, italesætte ændret/forbedret livsstil mv.?
14
Pejlemærke 10: Andre væsentlige udfordringer
Baggrund
Den ledige kan have udfordringer, der ligger ud over de
ovenstående, og som kan have indflydelse på risikoen for
langtidsledighed. Det kan f.eks. være:
o Læse/skrive/regneproblemer
o Dårlige eksamensresultater (særligt for nyledige)
o Helbredsproblemer
o Familieproblemer/børnesager
o Økonomi og bolig
o Misbrug
o Handicap
o Plettet straffeattest
o Graviditet
o Mv.
Individuelle
forhold
Udfordringerne kan være af meget forskellig karakter, og omfanget
af en given udfordring kan variere afhængigt af personens
situation.
Hjælpespørgsmål
Da udfordringerne kan have meget forskellig karakter, er der ikke
formuleret hjælpespørgsmål hertil
15
Screeningsværktøj: Lediges risiko for at blive langtidsledig
A: Grundlæggende oplysninger (udfyldes for så vidt muligt før samtale)
1) CPR: ______________________ - ___________
2) Uddannelse (sæt ring):Nyuddannet, faglært, ufaglært, videregående uddannelse
3) Dato: ___________________
4) Sagsbehandler: __________________________
5) Medlem af a-kasse: ___________________________________________________
6) Samtale: __________ uger
udfordring
Meget stor
Stor
udfordring
Nogen
udfordring
Lille
udfordring
I hvilket omfang vurderer du,
at følgende er en udfordring i forhold til
personens chancer for at finde arbejde?
Ingen
udfordring
B: Den lediges udfordringer i forhold til at finde arbejde (sæt kryds og uddyb eventuelt udfordringer)
Evt. begrundelse i stikord
1) Over 40 år
2) Ikke-vestlig baggrund
3) Kort eller ingen erhvervserfaring
4) Kommer fra konjunkturramt branche
5) Har tidligere haft svært ved at finde arbejde
6) Har lave jobforventninger
7) Begrænset jobsøgning
8) Snæver jobsøgning
(geografisk eller fagligt)
9) Personlig fremtræden
10) Andre væsentlige udfordringer: __________________________
_______________________________________________________
C: Konklusion
Har pågældende efter din vurdering særlig risiko for at blive langtidsledig (sæt X):
JA ______
NEJ ______
16
Screeningsværktøj: Lediges risiko for at blive langtidsledig
Side 2
D: Kort begrundelse for din vurdering (udfyldes, hvis der er risiko for lang ledighed)
1) Hvad er udslagsgivende for din vurdering af, at pågældende har særlig risiko for at blive langtidsledig?
17