TRADITION OG FORNYELSE

Transcription

TRADITION OG FORNYELSE
Fagligt introduktionsforløb E15
Platform for Arkitektonisk Kulturarv
TRADITION OG FORNYELSE
Tema
Efterårets faglige optik vil omhandle forholdet mellem tradition og fornyelse.
Med afsæt i studier og analyser af det traditionelle danske længehus, dets
historie, konstruktion, rumlige struktur, placering i landskabet og udvikling
gennem århundreder, vil vi med udgangspunkt i begrebet ”skabende
nyfortolkning” arbejde med formgivning af et nutidigt hus i en konkret,
værdisat historisk kontekst. Undervisningen foregår på dansk.
Læringsudbytte
Forløbet, der strækker sig gennem perioden fra 1. til 22. december, vil give en
introduktion til en række centrale problemstillinger indenfor arkitektfagets
arbejde med den arkitektoniske kulturarv med fokus på forholdet mellem
tradition og fornyelse. Der introduceres til længe- og langhuse i dansk
bygningskultur samt til analyseværktøjer, der anvendes i opgaven.
Opgaveforløbets indhold
Opgaven indeholder introduktionsforelæsninger, en ekskursion til bl.a.
Koldinghus og Christiansfeld (uge 50), en analyse- og designdel (uge 49 +51).
På ekskursionen studeres eksempler på bevaring, tradition og fornyelse.
Et centralt element i opgaven er at analysere både længehustyper og den
konkrete kontekst, landsbyen Fulden, hvor man i opgaven skal placere og
formgive et nyt længehus / typehus / ”parcelhus”.
Program
Mandag den 1. december
kl. 9.15
Intro til opgaven
Kl. 10.00
Længe- og langhuse v. Birgitte Tanderup Eybye
Kl. 13.15
Tradition og fornyelse v. Lars Nicolai Bock
Tirsdag den 2. december
Kl. 9.15
Analytisk tegning v. Anne-Grete Andersen
Ekskursion i uge 50
Målet med ekskursionen er at introducere til en række eksempler på bevaring
og udvikling af arkitektonisk kulturarv med udgangspunkt i forskellige steder
og problemstillinger. Ekskursionen tager en dag og vil også give supplerende
input til de overvejelser de studerende påregnes at ville få gennem arbejdet
med opgaven. Dato fastsættes senere.
Afleveringer og kritik
Analyserne af ’længehuset, af landsbyen Fulden, tegningerne for
bygningsopgaven samt plancher og modeller vedr. den afsluttende
formopgave afleveres mandag den 21. december til kritik den 21. og 22.
december.
Bedømmelse
Deltagelse og resultat bedømmes efter skolens regler
Bemanding
Lektor Lars Nicolai Bock