Blad 2/2015 - Træskibssammenslutningen

April 2015
Årgang 44 nr. 2
ISSN 0905-1635
Sejlmagerelev Sofia ved symaskinen hos Hansens Efterf.
Foto Jens Riise
REDAKTIONEN:
Redaktør: Nis Olsen, Slotsvej 12, 1. 4300 Holbæk Redaktion: Jens Riise Kristensen, H/F Sundbyvester 2300 København S Henrik Kastoft, Vitus Beringsvej 5, 3520 Farum
Grafiker: Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 2630 Taastrup Annoncer: Se under sekretariatet næste side
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:
Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Præstevænget 5, 5700 Svendborg Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Bestyrelsesmedlem: Ole Vistrup, Stjernegade 20 E, 1., 3000 Helsingør
Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S Bestyrelsesmedlem: Sara Deleuran, Virksundsvej 62, 8831 Løgstrup
1.Suppleant: Anne Svendsen Slotsgade 12, 4880 Nysted 2.Suppleant Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø
Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov Revisor. supp.: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge TS-LOKALFOLK:
Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg Djursland: Geert BilanderNedergade 30 A 8400 Ebeltoft Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur Østjylland: Peer Bonnemann, Sæterstien 17, 8200 Aarhus N
Sønderjylland: Maria Heebøll, Årøsund Havn 24, Årøsund, 6100 Haderslev Ribe og Vadehavet: Preben Glud Skibbroen 29, 1. 6760 Ribe Østfyn: Vacant
Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Sydfyn: Poul Erik Simonsen, Katterød Mark 7, 5600 Faaborg
Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev Sydsjælland: Vacant
Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne 2049 5174 4029 6468 2469 9287
3026 3887 [email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
2728 7632 2842 5626 2148 7159 2126 6230 2042 9058 5183 8751 2240 8893
2144 5068 2896 0312
4156 9013 3045 5702 [email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
9813 2957 [email protected]
2826 5023 [email protected]
9759 7300 / 5118 4354 [email protected]
4068 1197 [email protected]
2143 4214 [email protected]
4020 1232 [email protected]
6440 1877 [email protected]
2147 4582 [email protected]
2330 8509 [email protected]
5885 5446 / 6092 1504 [email protected]
4717 9341 / 2449 0779
5665 0636 / 3022 1298
4085 6017 2823 4018 5174 0109 2993 5695 [email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
TS-REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN:
Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev 2148 7159 2147 9023 [email protected]
[email protected]
REPRÆSENTANT I EMH:
Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa 4017 6132 [email protected]
FORSIKRING: Søassurancen Danmark, Ærø 62531072
KONSULENTER:
Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Ravnebjerget 9, Søvind, 8700 Horsens
Alt i tovværk: Werner F. Nielsen, Havnegade 29, st. 4900 Nakskov 7565 9919 / 2080 9518 [email protected]
4043 4899
2
TS-sekretariatet
v/Lis Jensen
Stendyssen 14
4070 Kirke Hyllinge
Telefon: 7023 4049
e-mail: [email protected]
Adresseændring meldes til kassereren
TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk
Webredaktør: Merete Ettrup
Kontaktinformationer ved henvendelser til TS
om dette og hint finder du på www.ts-skib.dk/
Kontakt og under www.ts-skib.dk/Om-TS
Alle kan blive medlem af TS og støtte op om
arbejdet med at bevare de gamle fartøjer.
Aktivt medlemskab koster kr. 350 om året, for unge under 25 år kun kr. 150.
Passivt medlemskab koster kr. 200 årligt
Udfyld indmeldelsesformularen på hjemmesiden hvor du også kan holde dig orienteret
om de mange medlemstilbud m.m.
Som aktivt medlem kan du søge om at få dit
ældre brugsfartøj optaget på TS-fartøjslisten.
Så kan du få glæde af frihavnsordningen,
uddannelsestilbud og erfaringsudveksling.
Kontingentet for fartøjer betales efter BRT,
- se fartøjskontingentets størrelse på
www.ts-skib.dk.
For at få glæde af TS-havneordningen kræves
betalt fartøjskontingent og samtidig visning på
fartøjet af årsmærkat og jomfrustander.
Deadline 2015
Blad 3 - 2015 den 14. juni.
Blad 4 - 2015 den 20. september.
Årbog - 2015 den 15. november.
Indlæg og historier bedes sendt til
[email protected]
At vokse med opgaven
Af Karsten Heide, bestyrelsesmedlem
At foreningsarbejde er mere end varetagelse af skibes og medlemmers fælles
interesser, men også er faglig og fornøjelig samvær, blev man mindet om ved
sidste medlemsmøde i København.
Den gode stemning på møder minder også om, at en forening ikke kun henter sin styrke i kvantiteten - antal medlemmer, men også i kvaliteten - solide
bekendtskaber og kammeratskaber, som udgør et udviklingspotentiale i foreningen såvel lokalt som på landsplan.
Formandskab
Hvis styrke og udviklingspotentiale også har retning og målbevidsthed, kan
vi nå langt i varetagelsen af skibe og medlemmers fælles interesser. Det er
egenskaber, vi forbinder med godt formandsskab. Vi mangler en formand i
foreningen efter Lauges meget beklagelige tilbagetræden på grund af sygdom. Hans inspirerende og entusiastiske lederskab vil blive savnet.
Som udgangspunkt tilsiger en demokratisk tankegang, at alle kan bestride
formandsposten i en forening. Men når vi betænker hvilke opgaver, der ligger foran os, er vi nok alligevel tilbøjelige til at prioritere nogle egenskaber
og kvaliteter som ønskværdige.
Opgaver
Vi står midt i en investering i form af løn for sekretariatsarbejde i den hensigt
at opgradere foreningen til at håndtere de forestående udfordringer. Overskriften her er at forbedre vilkårene for at eje og drive et stykke sejlende kulturarv for herigennem at standse tabet af skibe til skrotpladser, havbund eller
udenlandsk eje. Opgaven er kæmpe stor.
Det er at udbrede forståelsen af, at selv om skibene er privatejede, udgør de
en samfundsmæssig kulturarv med deraf følgende statslige forpligtigelser.
Foreningens umiddelbare og konkrete opgave er at få den forståelse udmøntet i fritagelse for skatter og afgifter. De private midler, den nationale kulturarv drives og vedligeholdes for, er allerede beskattet én gang.
Umiddelbart forestående er også at forhandle en meget bedre frihavnsordning igennem for alle foreningens skibe. Det giver ny energi til vedvarende
medlemshvervning og dermed en forening med flere muskler.
Formand
Skibsejer og/eller skipper er et godt udgangspunkt for en formand til at forstå
foreningens centrale problemstillinger. Øje for politiske alliancemuligheder
samt forhandlingsevne. Skriftlig velformuleret i sit PR-arbejde og i sin omgang med medierne. Samarbejdsevne såvel internt i foreningen som ud ad til
med beslægtet bevaringsarbejde og med museumsverdenen.
Fortsæt selv opremsningen og kom gerne med forslag. Måske er det kun få,
som kan siges at rumme alle kvaliteterne i fuldt flor. Det gør ikke noget, at
de er der om ikke andet så i kimform og kan udvikles.
De fleste vokser med opgaven.
3
Fisk og fiskeri bliver pinsetræffets tema
Lemvig byder velkommen – kommunen giver det lokale træskibslaug fripladser
Af Henning Thøgersen, Lemvig Træskibslaug
Lemvig Træskibslaug blev dannet i 2009 af en gruppe ejere
af gamle brugsfartøjer med et ønske om at bevare og fremme
det maritime miljø og tilhørende kulturhistorie i Lemvig Havn
i en tid, hvor havnenes oprindelig funktioner forsvinder, og
nye aktører rykker ind på de attraktive områder. Det er derfor
med stor glæde, vi netop har modtaget tilsagn fra Lemvig
Kommune om,at hjemmehørende, bevaringsværdige træskibe
for fremtiden kan ligge uden havneleje.
vest ud af Limfjorden igen muligt, og både for fragtsejlads og i
særdeleshed for fiskeriet fra Lemvig blev forbindelsen mellem
Limfjorden og Nordsøen af allerstørste betydning.
I dag er både fragtsejlads og fiskeri flyttet til den store havn
i Thyborøn, men helt op til år 2000 var fiskeriet stadig en
betydelig del af erhvervslivet i Lemvig. Alle former for
service-virksomheder for fiskeriet fandtes her, og særligt
i tiden efter Anden Verdenskrig og op til i begyndelsenaf
halvfjerdserne blev der bygget mange kuttere især til
snurrevodsfiskeriet i Lemvig. Der findes i dag stadig bedding
og skibssmedje, som servicerer såvel moderne som historiske
fartøjer.
I Lemvig Træskibslaug vil vi gøre vores absolut bedste for,
at Pinsestævnet 2015 skal blive årets begivenhed i Lemvig.
Både for byens indbyggere og for de skibsbesætninger, der
sejler hertil fra de mange havne og pladser rundt om i landet.
At kunne præsentere vores sejlende kulturarv med Lemvig
Havn som ramme om et Pinsestævne er for os den perfekte
begivenhed til at binde by og havn sammen med vores
omfattende maritime historie.
Vi har derfor valgt temaet ”Fisk og fiskeri, før og nu” for
stævnet, hvor såvel historien om fiskeriet som smagsprøver
på frisk fisk og skaldyr fra vores område vil blive serveret.
Med Lemvig Kommune som projektleder og Lemvig
Træskibslaug i samarbejde med Lemvig Roklub om de
praktiske opgaver i forbindelse med Pinsestævnet 2015 vil
vi byde alle skibe og besætninger velkommen til vores smukt
beliggende havn i bunden af Lemvig.
I tiden op til Første Verdenskrig var Lemvig en af Danmarks største
fiskerihavne med base for en stor del af det første kutterfiskeri i
Nordsøen. Med gennembruddet af Agger Tange i 1825 var sejlads
LEMVIG DANMARKS
BEDSTE
LEMVIG DANMARKS
SERVICE
BEDSTE
SERVICE
LEMVIG BY NIGHT
VI ER OGSÅ KLAR
NDEL
TIL EN FRISK HA
PINSELØRDA.0G0!
KL. 9.30-16
FREDAG DEN 22. MAJ
TIL 22.00
Butikkerne byder træskibs­
sammenslutningen velkommen til
en aften, hvor alle sejl er sat!
➜ Se mere på www.lemvighandel.dk
➜ Følg os på
4
Velkommen til Pinsestævne 2015 i Lemvig
Borgmester Erik Flyvholm (V) Lemvig Kommune
Vi glæder os til at give lokale, gæster og turister mulighed for
at komme helt tæt på nogle af Danmarks historiske fartøjer og
opleve fortidens søfart. Vores sejlende kulturarv, som har lagt
grund for den fiskeri- og søfartsindustri, som i høj grad har og
har haft betydning for Danmark.
Vi er kendt ude i verden som en dygtig søfartsnation.
Sammenholdt med årets tema ”Fiskeri og fisk – før og
nu” er det værd at nævne, at både søfart, fiskeri og de
tilknyttede erhverv har bidraget betydeligt til eksport og
vækst i BNP i forbindelse med opbygning af vores moderne
velfærdssamfund.
Vi byder Træskibssammenslutningen og øvrige gæster
hjerteligt velkommen til Lemvig Havn og hele egnen.
Vi håber, I vil medvirke til at gøre Pinsestævnet 2015 til en
lærerig og oplevelsesrig begivenhed for alle besøgende og
deltagende. Vi håber, I vil benytte lejligheden til at besøge
vores dejlige område, som byder på mangfoldige natur- og
kulturoplevelser.
Faktum er, at havne og skibe udgør en væsentlig del af den
danske kulturarv, og vi er stolte af at give unge og ældre
mulighed for at mærke historiens vingesus – og suset fra
sejlene af de smukke gamle skibe. De skibe som er det
direkte bindeled mellem vores oprindelige søfart og den
højteknologiske fiske- og søfartsindustri, som i dag anløber
de danske havne.
I Lemvig Kommune kan vi i særdeleshed tale med om det
maritime, da vi har hele to havne med hver deres styrke og
identitet:
Thyborøn Havn, som er en af Danmarks største
fiskerihavne, et offshore væksteventyr i gang og hjemsted
for eksportvirksomheder og producenter af avanceret
fiskeriudstyr, - en havn hvor det blå erhverv på alle måder
er en nerve i byen.
Lemvig Havn, som er forvandlet fra den oprindelige fiskeriog industrihavn til en moderne og smuk oplevelseshavn, der
binder havn og byens rige handelsliv sammen. Havnen er i
2014 præmieret med innovationsprisen og i 2015 modtog
højvandsmuren Bæredygtig Beton Prisen. Samtidig byder
havnen også på restauranter og en ny anlagt skaterpark.
5
Indkaldelse til generalforsamling 2015
Ekstraordinære frihavne til pinsetræffet
Generalforsamlingen afholdes:
Søndag den 24. maj 2015 kl. 10:00 i Lemvig
TS og Lemvig kommune har bedt en række havne om at
indføre en slags udvidet frihavnsordning for TS skibe på
vej til pinsetræffet, så TS-skibene i ugerne op til og efter
pinsestævnet kan ligge i længere tid alene for afregning af
forbrugsafgifter.
Dagsorden i henhold til vedtægterne. Dagsordenen vil blive
suppleret med relevante punkter og med oplysninger om
formandskandidater, kandidater til posterne som kasserer,
bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsessuppleanter og revisor.
Havnene er også spurgt, om de vil hjælpe med at holde opsyn,
hvis skibene ligger over uden besætning om bord.
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Ekstraordinært valg af ny formand
for en periode på ét år.
7 Valg i henhold til § 7
Både nuværende frihavne og andre havne har tilbudt sig.
I TS er vi rigtig glade for den opbakning, havnene helt
ekstraordinært giver til TS skibene og pinsestævnets værter i
Lemvig.
Efterhånden som flere havne melder sig, vil
oplysningerne blive opdateret på hjemmesiden.
Valg af kasserer for 2 år
- På valg er: Egon Hansen
Gilleleje: Kontakt havnefoged Poul-Erik Clausen, tlf. 4011
063. Gilleleje Havn tilbyder én gæsteovernatning pr. skib i
weekenden før og efter Pinsestævnet.
Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år
- På valg er: Merete Ettrup
Annette Dress
Sara Deleuran
Ebeltoft: Kontakt direktør Benno Blæsild, mobil: 2325 5005
eller 8634 1099.
Grenå: Kontakt Key Account Manager K. P. Mehlsen,
direkte: 8758 7602, mobil: 2171 9854.
Valg af 2 suppleanter for 1 år
- På valg er: Anne Svendsen
Mads Knudsen
Hals: Kontakt formand Allan Cocks, Hals Bådelaug. Tlf.
22144066. Hals Havn tilbyder gratis havneplads i 1 døgn på
udturen og 1 døgn på hjemturen. Dernæst 3 døgn til laveste
takst (kr. 120/døgn), og herefter normal takst.
Valg af revisor for 1 år
- På valg er: Kirsten Hjort
Valg af revisorsuppleant for 1 år
- På valg er: Jan Christensen
Aalborg: Skibsanmeldelse skal i så god tid som muligt ske
til e-mail [email protected] eller telefon 99 30 15 20
– venligst referer til TS Pinsestævne 2015. Hvis der er ledig
kajplads, vil den blive anvist efter modtaget skibsanmeldelse,
dog senest i forbindelse med anløb via VHF kanal 16.
(Operation manager Kenneth Mortensen)
8. Orientering fra Skibsbevaringsfonden
9. Eventuelt
Forslag til behandling under dagsordenens pkt. 4 til generalforsamlingen, skal være formanden OG næstformanden
i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Løgstør: Kontakt tilsynsførende Hanne B. Christoffersen,
mobil: 2115 9604, mail [email protected].
Forslagene bekendtgøres løbende på hjemmesiden.
Nykøbing Mors: Kontakt havneleder Hans Peter Heltborg,
direkte: 5127 0342, mail [email protected]
6
TS ÅRSREGNSKAB 2014
- med sammenligningstal for 2013. Beløb i hele kroner.
INDTÆGTER
2014
Medlemskontingenter
307.400
Fartøjskontingenter
175.700
Salg af T-shirts
5.766
Salg af Busseronner
0
Salg af annoncer
16.550
Andet salg
142
Portostøtte - Bladpuljen
14.277
Driftstilskud - Kulturstyrelsen
61.959
Legater og gaver
385
Renteindtægter
4.740
Indtægter, i alt
586.919
UDGIFTER
Administration
Projektledelse
Ekstern revisor, - fondsansøgninger
Husleje
Tlf, sekrtariat + kasserer + formand
Kontorartikler
Tryksager
Porto
Film ARON og nye hvervefoldere
WEB-side + programudvikling
Kontingent til andre foreninger
Repræsentation
TS-årsmærkater
Gebyrer
Diverse
Administration, i alt
2013
286.250
175.200
4.175
999
15.200
1.800
13.643
0
700
4.571
502.538
298.971
3.750
24.000
7.679
5.150
4.626
16.584
18.875
14.089
25.688
2.945
6.919
8.581
290
438.147
0
0
21.000
6.113
4.463
160
15.503
0
16.856
25.650
15.940
6.534
7.071
2.301
121.591
Indkøb - Merchandise
Jomfrustander
Busseronner
Indkøb - Merchandise, i alt
23.639
0
23.639
37.896
1.998
39.894
Anskaffelser
Projektor
Mindre anskaffelser
Sejlmagerkasse med indhold
Anskaffelser, i alt
0
1.971
0
1.971
7.619
897
5.201
13.717
Aktiviteter
Træningssejlads uge 26
Skibsdage på Fejø
Aktiviteter, i alt
778
-8.076
-7.298
610
-5.938
-5.328
Mødeudgifter
Generalforsamling/Pinsestævne
Bestyrelsen
Bladudvalg
13.263
30.271
961
6.615
30.740
2.220
2014
14.714
45.432
0
6.575
18.435
38.281
167.932
2013
14.877
36.304
2.259
0
0
12.209
105.224
18.500
96.050
76.601
191.151
18.500
94.793
71.771
185.064
Udgifter, i alt
815.542
460.162
ÅRETS RESULTAT
228.623
42.376
Underskud
Overskud
592
479
572.571
7.937
12.470
677
965
722.884
66.038
18.095
594.049
808.659
PASSIVER
Egenkapital 01.01.
Årets resultat
Egenkapital 31.12.
Skyldige omkostninger
748.879
-228.623
520.256
73.793
706.503
42.376
748.879
59.780
Passiver, i alt
594.049
808.659
Medlemsmøder
Kolofonmøde
Bestyrelsesrep. møder med lokalfolk
Kyskultur - Nordisk
EMH, - møder, konferencer
Andre møder
Mødeudgifter, i alt
Bladudgivelser, Blad og Årbog
Husleje
Tryk
Forsendelse
Bladudgivelser, i alt
BALANCE ULTIMO ÅRET
AKTIVER
Kassebeholdning
BankNordik (drift)
BankNordik (Sparekonto)
Danske Bank
Tilgodehavende/forudbetalinger
Aktiver, i alt
Holbæk, den 04. marts 2015.
Egon Hansen, kasserer
Regnskabet blev godkendt på bestyrelsens møde den 7. marts 2015 i
København.
Regnskabet er revideret, hvor bilag stikprøvevis er kontrolleret.
Bestyrelsens beslutning om samarbejde med projektleder afspejles nu
i regnskabet.
Bankbeholdninger er konstateret tilstede.
Nakskov, den 14. marts 2015.
Kirsten Hjort
7
TS Budgetforventninger 2015
ling og medlems- og uddannelsesaktiviteter. Sidstnævnte er området med de største udfordringer og dermed det største indsatsområde.
Der gennemføres fortsat en intensiv,flerstrenget kampagne for
at få flere medlemmer i TS og flere fartøjer på fartøjslisten. Her
er ikke mindst lokalfolk og andre medlemmer vigtige ambassadører for TS.
Der arbejdes ihærdigt på at få fondsmidler til støtte for forskellige aktiviteter, hvor en del af egenfinansieringen er lønandele
til en ansat medarbejder.
Søassurancen Danmark har givet tilsagn om en bonus på minimum kr. 200.000 i 2015 til medfinansiering projektudgifterne.
Bonus herudover og fremover vil afhænge af den samlede forsikringssum for TS-fartøjer.
Kulturstyrelsen forventes at give et tilskud til sekretariatsbetjeningen på ca. kr. 100.000 på basis af udgiftsniveauet i 2014.
Med et forsigtigt skøn for så vidt angår indtægtsgrundlaget forventes egenkapitalen i 2015 at udvikle sig således:
Med udgangspunkt i regnskaberne for 2013 og 2014 opererer
bestyrelsen med et arbejdsbudget for 2015, som på de kendte
områderer på et stort set uændret niveau.
Bestyrelsen besluttede fra januar 2014 at projektlønne næstformand Merete Ettrup til primært at løse opgaven med at skaffe
midler til aflønning af mindst en ansat i TS-sekretariatet. Et par
opgaver er løst: En forsikringsaftale med bonus, samt støtte fra
Kulturstyrelsen. Men det er totalt set et mål, der kræver mange
bolde i luften på samme tid, og omverdenen reager ikke altid ligeså hurtigt, som vi i bestyrelsen kunne ønske os.
Bestyrelsen har derforbesluttet at forsætte projektsamarbejdet
med Merete på fuld tid i hele 2015, og målet er fortsat at tilvejebringe et økonomisk grundlag, der muliggør en fastansat medarbejder i sekretariatet i årene fremover.
Projektudgifterne i 2015 søges dels finansieret via flere medlemmer i TS og flere fartøjer på fartøjslisten, dels via bonusordningen fra forsikringsaftalen med Søassurancen Danmark, dels
via støtte fra Kulturstyrelsen og dels ved andele af fondsmidler til gennemførelse af bl.a. hvervekampagner, kulturformidEgenkapital ved årets start
kr.
520.000
kr.
+ 907.000
De budgetterede udgifter udgør i alt
kr.
- 1.125.000
Egenkapital ved årets slutning
kr.
302.000
I 2015 forventes indtægterne øget med:




Kontingentindtægter (medlemmer og fartøjer)
Driftstilskud Kulturstyrelsen
Bonus Søassurancen Danmark
Ansøgninger til afholdelse af nye medlemsmøder
kr.
kr.
kr.
kr.
60.000
40.000
200.000
27.000
De budgetterede indtægter udgør i alt
I 2015 forventes udgifterne øget med:





Merudgifter projektmedarbejder (kr. 299.000 i 2014)
Indkøb, Merchandise
IT udstyr/programudvikling/extern revisor/hvervefoldere
Skibsdage, træningssejladsero.lign.
Flere medlemsmøder (ny lokalstruktur), og
øgede rejseudgifter
8
kr.
kr.
kr.
kr.
160.000
60.000
25.000
30.000
kr.
30.000
Det seje træk for at sikre driften
Nyt fra Sekretariatet – om masser af møder og opbygning af netværk
Af Merete Ettrup
Mange medlemmer spørger, hvad det egentlig er, jeg arbejder
på til dagligt. Jeg kan sagtens forstå, det er svært at få øje på,
hvad der sker med det der sekretariat, for er der overhovedet
kommet nogle resultater på bordet?
Vi har fået politisk indflydelse via Friluftsrådet, hvor jeg
er blevet suppleant og netop er blevet opfordret til at stille
op til bestyrelsen ved generalforsamlingen i næste måned.
TS har opfordret Friluftsrådet til at sætte særlig fokus på
vandet. Friluftsrådet har valgt at oprette et særlig politisk
indsatsområde for livet på vandet, som de også har lovet TS
kommer med i.
Det er selvfølgelig et sejt træk at vende TS skuden og skabe
faste indtægtskilder til drift af foreningen. Vi har masser af
gode projekter, vi kan sætte i søen og søge projektmidler til –
men min hovedopgave i første omgang er at skabe indtægter
til driften. Driften er forudsætning for at sætte de mindre og
mellemstore projekter i gang, der skaber nye aktiviteter.
Etablering af et fast driftsbudget til ansættelse af en eller flere
personer i foreningen skal ses i et større perspektiv. Når du læser regnskabet for 2014 andet steds i bladet, vil underskuddet
på driften springe alle i øjnene. Men de løntimer, jeg har brugt
i 2014 på at skabe aftaler, har indtil videre skabt en merindtægt
til drift på 300.000 kr. om året, og vi håber, der er 150.000300.000 mere på vej.
Men den aftale, der rummer størst potentiale her og nu, er
vores samarbejde med Søassurancen Danmark. Vi har allerede præsenteret en, syntes vi, rigtig god forsikring til vores
skibe, der også giver indtægt til TS. Men her stopper det ikke.
Lauge, Egon og jeg har netop været til 2 dages inspirerede
møde med direktør Peter Lund, formand Mogens Pedersen og
Charlotte Maria Aabye, der er sagsbehandler på TS skibene.
Her blev ikke bare drøftet nye muligheder, men også indgået
aftale om at lave en fælles ansvarsforsikring for skibe under 20
tons og andre forsikringstilbud, der dækker vores medlemmers
interesser. Søassurancen Danmark står også klar med hjælp til
foreningens administration og markedsføring, hvis vi ønsker det.
Langt de fleste fonde siger helt specifikt, at de ikke dækker løn
og drift. Derfor er det, jeg mest arbejder med, ikke så synligt
her og nu. Det handler om opbygning af netværk, masser af
møder, udvikling og afprøvning af ideer sammen med andre
samarbejdspartnere og forretningsmuligheder.
Det ville være fint, hvis bestyrelsen kunne præsentere en
fastlagt forretningsplan, som jeg gik frem efter. Men sådan
ser min verden med TS sekretariatet slet ikke ud.
Mødet på Ærø blev også indledningen på to nye maritime samarbejder. Sammen med Erik Kromann fra Marstal Søfartsmuseum vil vi arbejde videre med realisering af en database
med historiske dokumenter og billeder af vores sejlende kulturarv. Også Marstal Navigationsskoles rektor Jens Naldal
havde gode ideer til gunstige samarbejder med TS.
Men det har jeg så en plan for. En enig bestyrelse har
godkendt en arbejdsplan, jeg styrer efter.
Der skal sættes mange skibe i vandet, inden vi finder de mest
sødygtige. TS har potentiale for meget mere – det er tydeligt.
Men der skal trimmes sejl hele tiden for at nå i havn.
Vi har igangsat nye maritime netværk af foreninger og institutioner omkring den sejlende kulturarv i projektet Maritim
Videncenter. Vi er primære kræfter i Danmark på at få opført den klinkbyggede båd på UNESCO’s verdensarvliste
- i nordisk regi. Det er et vigtigt arbejde for at bevare de
maritime håndværk og fremtidens sejlende kulturarv.
Men for TS er det også en investering i at være med i den
endelige ansøgning.
9
Turbulent sejlads, men TS er på rette kurs
Bestyrelsens beretning 2014 – om voksende aktiviteter og flere medlemmerne samt aftaler og ansøgninger,
som begynder at give nye indtægter til gavn for den sejlende kulturarv.
Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt
kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper
på prøve. Sådan har det forgangne år været for TS bestyrelsen. Bedst som vi troede, at nu havde vi højde, og der kunne
komme slæk på skøderne, ja så kom der et vindspring, som
pludselig placerede os på luv kyst. Men selvom vinden drillede, kom vi næsten frem.
børn, unge og ældre, i 2014 må siges at være maksimum for,
hvad Dybvig havn og arrangementet kan rumme. Hedigvis kan
vi i 2015 præsentere endnu en Skibsdage-uge, når Vestjyske
Skibsdage bliver skudt i gang i Hvide Sande.
Vi har søgt midler i Friluftsrådet og i Tuborg fonden til at indkøbe 2 øvelsesjoller og 2 trailere, der kan lånes ud til lokale
arrangementer og indgå i aktiviteterne ved Skibsdagene.
Vi har med glæde modtaget tilsagn fra Friluftsrådet til indkøb af en jolle, men fik desværre afslag fra Tuborg Fonden
til at anskaffe trailer. Vi fortsætter med at tilvejebringe
fondsmidler til at realisere projektet.
Sommeren 2014 var et fantastisk sejlår, der bød på mange
våde oplevelser landet rundt. Pinsetræffet trak 72 TS skibe
til Flensborg, og festen i Værfthallen Robbe og Berkin havde
deltagelse af ikke mindre end 450 sejlere og indbudte gæste
Stævnet bød på rundvisning i museumshavnen og åbent skib
for de besøgende på havnen, og præsentationssejladsen på
Flensborg Fjord blev en spektakulær oplevelse, der også havde deltagelse af den russiske fregat SHTANDART med imponerende EMH-deltagelse fra hele Europa om bord.. En stor
tak til Flensborg by, havn, Museumshavnen og Nis-Edwin
List-Petersen for et stort arbejde med at tage godt imod de
mange gæster fra Danmark.
TS Sekretariatet er skudt i gang
Bestyrelsen har i 2014 igangsat en lang række nye aktiviteter
med henblik på at intensivere indsatsen for Danmarks sejlende
kulturarv og TS fartøjer og medlemmer. Ønsket om at skabe
større netværk, få øget politisk indflydelse, yde en reel indsats
for bevarelse af de traditionelle maritime håndværk og på alle
tænkelige områder at arbejde for at forbedre forholdene for ejerne af de gamle brugsfartøjer har altid ligget TS bestyrelsen
på sinde. Men i erkendelse af, at opgaverne og udfordringerne
TS ud i landet
Sommeren på de danske farvande kunne ikke tænkes meget
bedre end den, vi oplevede i 2014. Tusindvis af gæster kunne
igen opleve TS skibene i mange forskellige sammenhænge og
som noget nyt var TS også at finde på havnene ved flere af årets
stævner blandt andet Tall Ships Race i Esbjerg og Limfjorden
Rundt. Med ny hvervepjece og billedudstillingen trykt på lærredsplancher mødte TS folk havnens besøgende med information om den sejlende kulturarv og TS fartøjerne.
Fejø Skibsdage i uge 28 og Træningssejlads i uge 26 gav
man-ge nye som gamle TSere nye kundskaber, oplevelser og
venner. Faktisk er Fejø Skibsdage ved at være vokset sig så
stor, at mere end 20 deltagende skibe og op til 150 deltagere,
Campingvogn, Limfjorden Rundt
10
Foto: Merete Ettrup
for at bevare skibene vokser, må nye veje afsøges for at holde
trit med udviklingen.
TS og foreningens medlemmer har siden foreningens stiftelse
i 1972 gjort en unik indsats for bevarelsen af Danmarks Sejlende Kulturarv. Vi har i Danmark en virkelig flot flåde, som
hele landet kan og bør være rigtig stolt af. En flåde vi næsten
overvejende kan tilskrive private ildsjæle og innovative entreprenører æren for, når vi stadig har en aktiv sejlende kulturarv
i Danmark. I dag organiserer TS 430 fartøjer, et tal vi anslår
dækker 70-75% af de fartøjer, der i dag vil kunne optages på
fartøjslisten efter foreningens vedtægter.
ning. En stor tak til Kulturstyrelsen for at støtte vores arbejde
med tildeling af driftsmidler.
Forsikringsaftalen med Søassurancen Danmark, der har garanteret en minimum årlig indtægt til TS på 200.000 kroner,
er først trådt i kraft pr. 1. Januar 2015. Aftalen med Søarssurancen Danmark indeholder også et udviklingspotentiale,
som bestyrelsen skal arbejde videre med i 2015. Vi er meget
glade for vores nye samarbejde med Søassurancen Danmark og
takker for samarbejdet og opbakningen til at oprette et lønnet
sekretariat.
Nyt forretningskoncept er udviklet og forhandlet med værtskommune for pinsestævne, og fondsansøgninger er sendt af
sted for at dække omkostninger for nogle af foreningens kerneaktiviteter. Her har bestyrelsen en begrundet forventning
om at øge indtægten til foreningens drift med minimum
200.000 kr. årligt.
Arbejdet for den sejlende Kulturarv er mangesidigt, og ønsket
om en mere aktiv indsats for at skibe, håndværk og sejlkundskaber også fastholdes fremover kræver mere intensiv indsats.
Bestyrelsen har valgt at satse på at skabe det økonomiske fundament ved at investere foreningens opsparede ressourcer i at
skaffe økonomisk grundlag til en ansættelse af fast personale i
foreningen.
Vi har været meget langt i forhandlinger med Kulturby 2017
om at projektlede maritime aktiviteter, når Århus i 2017 bliver
Europæisk Kulturby. Sammen med TSA havde vi formuleret
et stort projekt, hvor der lå 300.000 kr. det første år - og
1.000.000 årligt de sidste år op til evaluering i 2018. Desværre
faldt projektet i 11. time - men vi var med rigtig langt fremme!
De første tilskud på plads
Overgangen fra en forening, udelukkende drevet af frivillige
kræfter, til ansættelse af lønnede kræfter går gennem opbygning af nye indtægter og igangsætning af nye aktiviteter.
Bestyrelsen har tilsluttet sig en strategi, der går ud på at sætte
flere sejl, der kan trække på forskellige vinde. Bestyrelsen har
taget skridtet og tilknyttet næstformand Merete Ettrup som lønnet
konsulent ad to omgange i 2014 til at igangsætte en række initiativer, der kan skabe nye indtægter og aktiviteter i foreningen.
Et arbejde som har krævet megen tid og stor flid, og derfor var
det også en alvorlig streg i regningen, at Lauge blev syg og ikke
var i stand tiĺ at varetage sine arbejdsopgaver som formand.
De fleste af Lauges opgaver landede i stedet på Meretes bord.
De økonomiske resultater for investeringerne i et professionelt
sekretariat, som bestyrelsen har besluttet at tage i 2014, begynder først rigtigt at være synlig i indeværende års regnskab.
Kulturstyrelsens driftstilskud på godt 60.000 kr. fremgår af
2014 regnskabet. Det er første gang, TS ansøger Kulturstyrelsen, og når vi først er godkendt, vil vi med stor sikkerhed
kunne modtage driftstilskud her fra hvert år. Uddelingen af
driftsmidler udregnes på baggrund af sidste års regnskab, så
tilskuddet vokser i kraft med, at foreningen få større omsæt-
Tall Ship Esbjerg 11
Foto: Merete Ettrup
Fokus på at møde de unge
Vi har talt om det i mange år – og bekymringen er kun vokset
og vokset. Hvad gør vi med generationsskiftet på skibene, og
hvordan skal det gå med forudsætningerne for, at vore skibe
kan holdes sejlende i fremtiden? Bestyrelsen har skruet op for
indsatsen for at få de unge sejlere i tale – og satte i TS Bladet
fokus på de unge i hele 2014. Annette har flere gange besøgt
eleverne på Georg Stage og fortalt om TS arbejdet og lyttet til
de unges ideer til, hvordan TS og TS skibene kan bli-ve mere
interessant for den næste generation.
Videncenter på Holmen
På initiativ fra TS og Georg Stage blev repræsentanter for alle
disse spillere indkaldt til et uformelt netværksmøde i efteråret.
I første omgang med afsæt i interesser omkring Hol-men, der
ligner en mulighed for at samle maritime aktører omkring et
fremtidigt projekt på forsvarets område. En arbejdsgruppe ar-
bejder videre med mulighederne for at etablere et maritimt
videncenter – ikke en offentlig støttet konkurrent til de eksisterende værfter og håndværkere, men en model for styrkelse
af fremtidsmulighederne for bevarelse af håndværk og sejlkundskaber, hvor alle interesser søges inddrager.
Det er store visioner, og vi er kun lige gået i gang. Men der er
nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger behov, muligheder
og udfordringer. Der er allerede flere, der arbejder med ideen
om maritime videncentre, og vores ambition er at samle
kræfterne for en fælles landsdækkende indsats. Holmen har
lige nu et spændende potentiale, fordi forsvarets aktiviteter
er ved at bli-ve udfaset på området. Men for TS er det vigtigst at arbejde for en model, der understøtter visionen om at
bevare skibe, håndværk, værfter og kundskaber for fremtiden
- i hele landet. Projektet afhænger naturligvis af støtte fra de
større fonde til at finansiere udviklingen af projektet.
Det er en enig bestyrelse, der står bag beslutningen om, at
TS skal have et lønnet sekretariat. Beslutningen er taget med
bevidsthed om, at regnskabet de første år vil have røde tal.
Men den er taget i en stærk tro på, at der ikke er nogen vej
uden om, og at det er muligt at finde en forretningsmodel, der
kan skabe de nødvendige driftsmidler. Vi har kastet trosserne,
har udstukket kursen, sat alle sejl og trimmet mange gange.
Vi er endnu et stykke fra havn, men retningen er givet, og
udfordringerne ser ud til at kunne tæmmes.
TS i Ribe Flere medlemmer
Vi har med stolthed uddelt næsten
hele første oplæg af den nye pjece
’Hjælp os med at bevare Danmarks
Sejlende Kulturarv’, på 10.000 eksemplarer. Stor tak til René Lynge fra
Fejø for flot layout. Folderen er første
del af opbygningen af en kampagne,
som skal skaffe flere medlemmer.
Sammen med medlemskampagne i
bladet og mere synlig tilstedeværelse
ved stævner og træf, er TS gået mere i
offensiven i 2014.
Vi kan konstatere en medlemsfremgang af både skibe, samt aktive og
passive medlemmer, der dog godt
kunne være større. Bestyrelsen ønsker
Bekymringerne for skibenes fremtid har været en af argumenterne for at igangsætte et sekretariat. Merete har arbejdet med en
afdækning af problemstillingerne, og hvordan udfordringerne
kan gribes an. En langsigtet plan for, at skibene kan holdes
sejlende, involverer naturligvis de nuværende skibsejere, men
også værfter, beddinger, havne, håndværkere, maritime museer,
skoleskibe og uddannelsesinstitutioner spiller en afgørende rolle.
Foto: Merete Ettrup
12
både at opfordre nye medlemmer til at bakke op om TS arbejdet og skabe flere fordele ved et medlemskab. Generalforsamlingen indførte i 2014 et nyt medlemskab, der tilgodeser ønsket om at deltage i medlemsaktiviteter og støtte foreningen,
uden man modtager blad eller deltager i foreningens politiske
arbejde. Lidt ligesom når man støtter ’Læger Uden Grænser’
med et årligt bidrag. Et medlemskab i TS er personligt og
dækker ikke familie og venner ved arrangementer. Det passive
medlemskab har vist sig at være et godt alternativ til nummer
2 og 3 i husstanden, der ikke ønsker et blad mere, men gerne
deltager i TS arrangementer.
Indsatsen har betydet, at foreningen er vokset med 19 fartøjer
- fra 416 skibe i 2013 til 435 skibe i 2014. På medlemssiden
er der en tilgang på 78 medlemmer – fra 867 i 2013, til 945 i
2014. Vi tror på, at der er mange flere, der gerne vil støtte TS
arbejdet, og bestyrelsen arbejder videre med initiativer til at
hverve nye medlemmer. Det er en opgave for alle TS medlemmer at finde dem.
maet har sponsoreret en gave til foreningen, der kommer alle
deltagende TS skibe i Lemvig til gode. En stor tak til direktør
Per Lynge Olsen, ejer Christian Thomsen og TS medlem Poul
Stigstrup for, at vi nu har en meget fin aftale, der også i årene
fremover vil støtte skibsejerne i TS.
Erhvervssamarbejder
Med hjælp fra et snarrådigt TS medlem er det en glæde, at
TS har indgået et samarbejde med anodefabrikken BAC Corrotion Control i Herfølge. Bestyrelsen glæder os over, at fir-
Vi har glædet os til at holde pinsestævne i Lemvig i år, der allerede sidste år viste, at de har sat alle sejl til ved vores besøg.
En stor tak til Lemvig kommune for et fortrinligt samarbejde
og stor ildhu. En af de ønsker fra TS, som Lemvig har været
villige til at prøve af, er
at hyre et charterskib og
påtage sig risikoen for
salg af billetter til publikumsture.
Dermed kan vi – om end
i mindre skala – bakke op
om charterskibenes mulighed for indtjening ved
deltagelse i pinsestævnet.
Også en stor tak til Lemvig Træskibslaug for jeres
store arbejde for at tage
godt imod os, når TS pinsestævne for første gang
afholdes i Limfjorden.
Nye aftaler for pinsestævnet
Bestyrelsen kan glæde sig over at have mange gode kapaciteter at trække på blandt medlemsskaren. Ole Buus fra TRE
VENNER har udviklet et nyt forretningskoncept for pinsestævnerne, der skal give en bedre fordeling af den ekstra omsætning, erhvervslivet kan nyde godt af, når 80 flotte repræsentanter fra den sejlende kulturarv samles i en by. I mange
år har vi set til, at byens handlende efter bedste evne øgede
omsætningen markant, når TS kom på besøg. Pinsestævnet vil
fortsætte som vi kender det, men samarbejdet med værtskommunerne etableres fremover på et andet grundlag, der sikrer
økonomisk anerkendelse til TS og lokalafdelingerne.
Medlemsmøder
Forårets medlemsmøde
blev holdt i Nakskov i
Pinse 2014
13
Produktionsskolens nye flotte værksted på Plut-øen. Deltagerne byggede badelejdere, drejede kofilenagler under kyndig
vejledning af Produktionsskolelærer Ulrik Larsen og lokalmand Benny Jacobsen m.fl. Weekenden bød også på en sejltur
til Slotsøen med NH1. Stor tak til Nakskov for et spændende
og udbytterigt medlemsmøde.
har det samme mål, nemlig at støtte den sejlende kulturarv.
Det er forventningen, at Skibsbevaringsfonden
i løbet af 2015 får de nødvendige personalemæssige ressourcer til at kunne gennemgå fondens politikker omkring bevaringserklæringer og støttetilsagn til glæde for alle skibsejere.
Ved SBF bestyrelsens konstituering blev Sven Irgens-Møller
genvalgt som formand for SBF. At fonden vælger et af TS
udpeget bestyrelsesmedlem som formand kan ses som et signal om, at SBF og TS ønsker at arbejde tæt sammen imod det
fælles mål: Bevarelsen af den sejlende kulturarv.
Efterårets medlemsmøde foregik i Maritimt Center i Svendborg. Det var lokalmand Poul Erik Simonsen fra Faaborg,
der stod som arrangør. Programmet bød på diskussion af TS
lokalstruktur og besøg på Ring Andersens Skibsværft. Medlemmerne fik også indblik i forløbet omkring SKIBETS forlis
i Spodsbjerg havn, fortalt af Marianne og Peer Bonneman. En
interessant (og kold!) weekend i TS’ selskab. Stor tak til Poul
Erik og alle de gode kræfter, der sørgede så godt for os.
TS bestyrelsen har beklaget, at samarbejdet med SBF i 2014
har været tæt på ikke-eksisterende, men hen mod slutningen
af 2014 har vi søgt at genoptaget samarbejdet og indgået aftaler om at få sat kurs på ny. Det er bestyrelsens opfattelse, at
samarbejdet mellem TS og SBF er livsnødvendigt for skibene
og en vigtig forudsætning for bedre politisk forståelse for ski-
Skibsbevaringsfonden (SBF)
TS udpeger 2 repræsentanter som medlemmer
af Skibsbevaringsfondens bestyrelse. Det er
Sven Irgens-Møller og
Egon Hansen. Disse har
også i 2014 deltaget i
fondens arbejde med
at bevare den sejlende
kulturarv. 2014 har i
SBF stået meget i organisationens tegn. TS´
medlemmer i Skibsbevaringsfondens bestyrelse har i tæt samarbejde med de øvrige SBF
besty-relsesmedlemmer
medvirket til en organisationsanalyse og
restrukturering af både
fondens visions- og
strategiplan og en prioritering af bestyrelsens
og sekretariatets væsentligste indsatsområder. Hele bestyrelsen
HAVGASSEN og SHTANDART på Flensborg fjord.
14
Foto: Nis Olsen
Nordisk Kystkultur
Nordisk Kystkultur er et netværk, der arbejder for værn og
brug af Nordens maritime kulturarv, både fartøjer og kystmiljøer. Se mere på http://www.nordiskkustkultur.com. Netværket
dækker alle de nordiske lande, og siden 2011 har der været
afholdt et stævne, første gang i Husavik, Island, året efter i
Ebeltoft, i 2013 i Karlskrona i Sverige, sidste år i Oslo. I år
skal det være på Åland, og til næste år på Færøerne. Målet
med netværket (og stævnerne) er bl.a. at udbrede kendskabet
til den del af landenes kulturarv, der omhandler kystmiljøet
(inkl. fartøjerne). Desuden kan netværket bruges til at sætte
fokus på forskellige tiltag, som eksempelvis arbejdet med at
få den skandinaviske klinkbygningstradition på UNESCOs
liste over immateriel kulturarv. Netværket er også med til at
skabe kontakter på tværs, så man i landene kan lære af hinanden eksempelvis i forhold til regler og lovgivning omkring
brug og værn af fartøjer, indenfor uddannelse m.v.
benes forhold. Bestyrelsen er fast besluttet på at se fremad og
koncentrere os om at få kickstartet et gunstigt samarbejde.
Tak til Egon og Sven for det hverv, I bestrider på TS’ vegne i
SBF.
Det Europæiske samarbejde i European Maritime Heritage (EMH)
EMH holdt sin 8. European Maritime Heritage Congress 2014
i det dansk-tyske grænseland i hhv. Aabenraa og Flensborg.
Det kan konstateres, at arrangementet, som kørte i de to nationale træskibsorganisationers regi - TS og GSHW - fik stor
ros fra alle sider. Det var især problematikken omkring den
grænseoverskridende fart og de restriktioner, der er blevet
indført på det seneste, men også spørgsmålet om bevarelsen
af den maritime europæiske kulturarv, der prægede foredragene og diskussionerne. Foredragene vil i løbet af dette år
blive udgivet på skrift af Sønderjyllands Søfartsmuseum og
kan derefter rekvireres hos EMH-sekretariatet. På den afsluttende generalforsamling valgtes en ny præsident, idet svenske
Per Jesseng havde meddelt, at han ikke ønskede genvalg. Det
blev så Hendrik Boland fra Holland, der indtil da havde været
vicepræsident, som blev valgt. Nis-Edwin List-Petersen, TSrepræsentant i EMH og national member for Danmark, forsætter som formand for kulturrådet „cultural council“.
EXCOM - EMH’s styregruppe - har 18.-20.
september holdt et møde i Tulln/Østrig, og
EMH Working Group, forsamlingen af de nationale repræsentanter mødtes i Oslo/Norge
20.-23. november for at drøfte EMH-arbejdet
fremover efter præsidentskiftet. Ligeledes
blev der 13.-15. oktober holdt en workshop i
Workum/Holland med samme tema. Efter at
en stor del af de love og regulativer, som vedrører bevarelsen af vore gamle skibe og deres
drift, vedtages på europæisk plan, er det for
TS utrolig vigtig at være med i EMH og dette
arbejde for at sikre indflydelse og være med i
diskussionen, som direkte vedrører vore skibe
og os.
Bestyrelsen takker Nis-Edwin List-Petersen
for hans store indsats med at repræsentere TS
i EMH.
Nordisk Kystkulturfestival blev i 2014 afholdt i Oslo i forbindelse med Forbundet Kystens jubilæumsstævne. Fra Danmark
deltog en række fartøjer. De nordiske lande var repræsenteret
med stande, hvor man foruden information kunne følge bådebygning, bearbejdning af fiskeskind, strikning etc. Der ud over
var der et seminar, og fra Grønland blev kajaktraditionen vist
Sejlmager Siv Jespersen på TS’ stand i Oslo.
15
Foto: Merete Ettrup
i havnebassinet. I 2015 afholdes stævnet som nævnt på Åland,
nærmere bestemt i Mariehamn sammen med de traditionelle
Ålands Sjødagar. Netværket får deres eget område, på Søfartsmuseet arrangeres en seminarrække og i et lokalt bådebyggeri
arrangeres et seminar omhandlende klinkbygningstraditionen.
Planen er at få repræsentanter fra alle de nordiske lande inkl.
Danmark – gerne med en aktivitet, der er også mulighed for at
sælge varer, og meget gerne med et indlæg om klinkbygning.
Ved at være repræsenteret i Nordisk Kystkultur har TS en
unik mulighed for på en enkel og let måde at få kendskab til,
hvad der rører sig i de andre nordiske lande, når det gælder
værn og brug af den maritime kulturarv. I netværket er det
muligt at drøfte ting af interesse på tværs – det kunne være
regler for bevaringsværdige skibe. Bestyrelsen vil gerne takke
Pipsen (Kirsten Monrad Hansen) fra Hanherred Havbaade for
sammen med næstformanden at varetage kontakten til de nordiske lande.
For TS er det nyttigt at følge med i, hvad der sker i tilstødende
miljøer, herunder blandt forskere og på søfartsmuseerne, for
man ved aldrig, om der dukker noget interessant op på radaren. Bestyrelsen takker Jens Riise for at repræsentere foreningen i Maritim Kontakt.
Frihavne
Frihavne og frihavnsordningen trænger til en grundig reform,
og bestyrelsen har nedsat et udvalg, der skal kigge vores gode
ordning efter i sømmene. Det er et stort stykke arbejde, og
der ligger mange timers puslespil og venter på, at vi kommer
rigtigt i gang. Tiden er inde, og bestyrelsen er fuld klar over,
at mange medlemmer måler TS’ arbejde på denne ordning. Vi
ved, at der er en særlig udfordring for charterskibene, som vi
gerne vil finde en løsning på. Udvalget vil indsamle ideer til
forbedring af aftalen – forbedringer for både skibe og havne.
De tilbagemeldinger, TS får fra havnene, er for det meste positive, og i forbindelse med stævnet i Lemvig har der været en
særdeles positiv stemning fra havnene om udvidet samarbejde
med de skibe, som er på vej til Lemvig. Stor tak til alle havnenes flotte opbakning til TS skibene.
Maritim Kontakt
Maritim Kontakt er et udvalg, der støtter forskning og formidling af dansk maritim historie. Udvalget repræsenterer Danmark i ”International Commission for Maritime History”.
Mindst en gang om året har kontaktudvalget udsendt et skrift
med artikler om dansk søfartshistorie. Tidligere i eget navn,
men nu og fremover i samarbejde med Museet for Søfart.
Seneste udgivelse har temaet ”Søfolk i krig”.
Hvert andet år arrangerer udvalget en søfartshistorisk konference, hvor alle kan deltage. Næste konference afholdes 2016
i Helsingør.
Skibsdage, Fejø TS bladet
Andrea Gotved går af som redaktør efter igennem de sidste 7 år
at have brugt mange, mange timer på at sammensætte det blad,
som vi alle er så stolte af og får så stor ros for. Andrea fortjener
også stor ros for at have taget en lang tørn med bladet, som er
så vigtigt et værktøj for TS. Nu fortsætter Nis Olsen på samme
halse, og bestyrelsen byder ham velkommen. Også en stor tak
til Claus Lidbjerg for mange timer foran computeren med at
layoute bladet, så det tager sig så flot ud og til Jens Riise og
Henrik Kastoft for at arbejde i redaktionen.
Bestyrelsen vil også sige stor tak til Arne Gotved og Sven Bülow,
som i mange år har bidraget med mange smukke skibstegninger
til bladet.
Ny lokalstruktur igangsat
Lokalstrukturen i TS har været til diskussion i mange år.
Ønsket har været at gøre ordningen mere gennemskuelig og
udpegningen af tillidsfolk repræsentativ for medlemmerne.
Traditionelt har der ikke været en klar opfattelse af forventningerne mellem bestyrelsen og lokalfolkene. Bestyrelsen har
prioriteret højt at udvikle den nye struktur, der blev præsente-
Foto: Merete Ettrup
16
ret på kolofonmødet i januar og i Blad 1 (2015). Vi glæder os
til at gennemføre efterårets medlemsmøder og glæder os over,
at bestyrelsens intentioner med en ny struktur foreløbig er taget rigtig godt imod blandt lokalfolkene og har fået positive
tilbagemeldinger fra flere medlemmer.
I bestyrelsen arbejdes der på af finde mandskab til en række
”faste” udvalg: Redaktionen (blad, hjemmeside), Aktivitetsudvalg (medlemsmøder, kurser og stævner), Ungdomsarbejdet
(flere muligheder for de unge ved et medlemskab af TS, Frihavne (grundig evaluering og revision)
Har du interesse for at gøre en indsats i et af disse udvalg, så
kontakt bestyrelsen.
Især et område er nødlidende. Hjemmesiden ts-skib.dk. Basisprogrammet, Typo 3, har en let tilgængelig og overskuelig tilgang for oprettelse af sider, tekster og billeder. Her kan opgaven deles på mange flere hænder båret af interesse for sagen.
Din indsats kan blive afgørende for hjemmesidens fremtid, så
tøv ikke, hvis du har interesse for formidling via TS´ hjemmeside. Du kan høre nærmere herom hos Egon eller Merete.
Fremtiden ser lys og positiv ud. Der er godt nok stadig gammel
urolig sø, men der er ikke tvivl om, at sekretariatet vil udvikle
sig, og at samarbejdet til de andre medspillere vil blive styrket
med nye tanker og muligheder Det har været en modig beslutning af bestyrelsen at tro på en mere aktiv fremtid. På trods af
vindspring og modstrøm er der allerede stor støtte, flere positive
resultater er opnået og flere på vej. Især glæder det bestyrelsen,
at samarbejdet med Søassurancen Danmark er under fortsat
udvikling til glæde for vores fælles sag, de gamle skibe.
Frivillige hænder
Mange frivillige hænder over hele landet arbejder med bevarelsen af den sejlende kulturarv, alle de smukke gamle brugsfartøjer.
Uden jeres ihærdige indsats ville intet kunne bevares.
Tak til jer.
Det gælder også de mange frivillige hænder i TS-organisationen, bestyrelsen, repræsentanter i interne udvalg og i eksterne
bestyrelser og de vigtige lokalfolk fra hele landet.
En broget flok, der sammen danner det kit, der holder organisationen sammen.
Tak til jer alle sammen. Uden jer, ingen TS.
TS og verden omkring os
Bestyrelsen glæder sig over, at arbejdet for TS fartøjerne
også ligger andre end TS og skibsejerne på sinde. Interessen
for vores skibe er stor, og vi har mange venner i andre
organisationer, der har interesser, der ligner vores. Vi er
glade for at få sat gang i kontakter til Dansk Forening for
Ældre Lystfartøjer og Danske Tursejlere om udvikling
af kurser og politisk samarbejde, der kan gavne os alle.
TS har også indledt netværk til turistorganisationerne
og har haft idemøder med Videncenter for Kystturisme,
der desværre blev nedlagt med udgangen af 2014. Men
vi har fået kontakter ind i turistbranchen at bygge videre
på – og få gjort skibene – især erhvervsskibene – og de
mange lokale maritime miljøer synlige for deres udviklingspotentiale. Vi glæder os til at udvikle vores nye
venskaber og vil gerne sige tak til jer for at tage godt
imod os og lytte til, hvordan verden ser ud fra et TS
synspunkt.
Skibsdage, Fejø 17
Foto: Merete Ettrup
Sejlmageri reddet i sidste øjeblik
Besøg hos Sejlmager Hansens Eftf. I København, hvor det gamle håndværk overlever.
Tekst og foto: Jens Riise
Vores arv er en foræring fra tidligere generationer, og vi glemmer måske hvor
nemt, den kan forsvinde igen. Det gælder
også den ikke materielle kulturarv, som
fx vores maritime håndværk. Det er ikke
bevaret i bøger, det er ikke sådan, man
bevarer håndværk, det skal overdrages
fra menneske til menneske. Hvis kæden
bliver brudt, vil det være svært at retablere,
og selv hvis det lykkes, vil der for tid og
evighed være et hul i kæden. Noget ville
være gået tabt.
Rebslagerhåndværket – se sidste TS blad
– var engang tæt på udryddelse og blev
kun reddet, da nu afdøde Ole Magnussen
kastede sig over faget. Og for få år siden
var det traditionelle sejlmagerhåndværk
på nippe til at forsvinde fra det kulturelle
Danmarkskort. Pludselig var der kun et traditionelt sejlmageri tilbage i Danmark. Kun
en mand i hele landet arbejdede stadig efter de gamle metoder
og vidste, hvordan alle detaljer skulle udføres på et traditionelt
sejl af naturmaterialer. Niels Hansen hed han, og han havde
overtaget Andreas Hansens værksted fra 1935, hvor han selv
var udlært.
Det var i sidste øjeblik den kontakt blev formidlet. Efter 50
års arbejde i værkstedet blev Niels Hansen syg, og værkstedet
stod for at lukke. De gamle maskiner ville være blevet kørt væk
som skrot, og et kapitel i dansk søfartshistorie ville være slut.
Værkstedet blev reddet, da Helle Barner Jespersen overtog
sejlmageriet i 2011 med det erklærede mål at bevare og videregive kundskaben. Selve værkstedet med de gamle maskiner,
regnskabsbøger osv, bliver der også værnet om med sans for
stedets sjæl og historie. I et København, der praktisk taget er
tømt for produktionsvirksomheder, er det en magisk oplevelse
at træde ned i de lavloftede lokaler i Herluf Trolles Gade tæt
ved Nyhavn og se de gamle Singer og Adlermaskiner arbejde
med sejl, der fylder det halve af gulvet.
I 2005 fik Helle Barner Jespersen – overstyrmand på Georg
Stage – kontakt med værkstedet, da skoleskibet skulle have
nye sejl, og man ikke var tilfreds med kvaliteten fra den tidligere leverandør. Der blev syet nye sejl, og Niels Hansen oplærte
Helle i faget i vintermånederne, hvor der ikke skulle sejles med
Georg Stage.
18
Kusk bryder sig ikke om bomuld
Sejlmager Hansens Eftf. klarede skærene og er nu en levedygtig virksomhed, som Helle driver sammen med sin nevø
Tor Barner Jespersen, der kom ind i værkstedet i 2012 og
passer forretningen, når Helle sejler med Georg Stage.
I dag opfatter mange bomuld som det autentiske materiale
til syning af sejl. Andre plantefibre nævnes sjældent, men i
Norden er der blevet vævet sejl af både hamp, hør og uld.
Den største kunde er den norske fuldrigger Sørlandet. I Danmark er Georg Stage den største aftager, men også Lilla Dan,
SkidbladnEr, Anna Møller og mange flere har sat håndsyede
sejl fra Sejlmager Hansens Eftf.
Skoleskibet Danmark har derimod valgt at eksperimentere
med sejl fra Polen, vist ikke helt uden problemer.
Vikingeskibsmuseet i Roskilde har, efter drøje eksperimenter,
lavet håndvævede sejl af uld. Sejlet på det store vikingehandelsskib Ottar har sikkert sat Danmarksrekord i kvadratmeterpris, men Ottar sejler nu med et meget smukt og funktionsdygtigt uldsejl.
Sejlmageruddannelse på fire år
(Vikingerne kan have suppleret med brændenælde, måske noget
for den TS sejler, der virkelig har lyst til at eksperimentere).
Sejlmageruddannelsen tager fire år med grundforløb og fire
skoleophold på erhvervsskolen i Hillerød, der tillige varetager
bådbyggeruddannelsen. Det meste af uddannelsen er praktik
på et sejlmageri, som under den gamle mesterlære. Hamp har været den foretrukne dug før, bomuldsdug kom på
markedet omkring 1900. Kaptajn Jens Kusk Jensen anbefaler
hampesejl og beskriver bomuld som et ringe alternativ:
I efteråret 2013 blev Sejlmager Hansens
Eftf. godkendt som uddannelsessted. Det
faglige udvalg stillede dog den betingelse,
at uddannelsen skal foregå i samarbejde
med et andet sejlmageri for at sikre en
tilstrækkelig alsidig oplæring. Sejlmager
Hansens Eftf. arbejder derfor sammen
med Fredrik Brodersen hos Doyle-Lyngør
Seilmakerverksted i Norge.
Faget har været presset af den teknologiske
udvikling og lave lønninger i udlandet. I 2012
uddannede vi 20 elever, men i dag findes der
i hele Danmark kun 7 sejlmagerelever. Norge
kan kun mønstre 3 elever, og Sverige har vist
ingen.
I øjeblikket har Hansens Eftf. to lærlinge –
Siv og Sofia – hvor Sofia det meste af tiden
vil være tilknyttet et andet værksted. Til
august starter en ny elev.
19
en kinesisk hampedug til
sejlfremstilling, men det
bliver nok svært at holde
hånd i hanke med kvaliteten.
Teknisk set er der ikke noget
til hinder for, at vi i Danmark
– der dog er et landbrugsland
med stolte textile traditioner
– sendte en god hampedug ud
på verdensmarkedet, men det
lille industrieventyr er ind
til videre gået op i røg fra
hashpiber.
På vikingeskibsmuseet
har man derfor måtte ty
til hørsejl, fordi det ligner
hamp, der formodes brugt
på de vikingeskibe, der
ikke sejlede med uldsejl.
Faktisk ligner det hamp så
godt, at der er leverandører,
der sælger hørdug under
dække af, at det er hamp.
Langskibet Havhingsten
fra Glendalough sejler
med et 112 m2 stort hørsejl
fra Sejlmager Hansens Eftf.
Ellers er det sjældent at møde hørsejl i dag, men så sent som
i slutningen af 1970’erne sejlede Danmark med håndsyede
hørsejl.
”Bomuldsdug anvendes ogsaa til Sejl paa mange Skibe.
Den er stivere, naar den bliver vaad, lader sig ikke saa godt
reparere og bliver lettere jordslaaet i fugtigt Vejr”.
Af naturmaterialer står valget realistisk set altså mellem hør
og bomuld. Det bedste bomuldsejl får man med en dug, der
er en blanding af bomuld og polyester, med cirka 50% af
hvert materiale, og det ligner grangiveligt ren bomuld. Vil
man ikke se en eneste polyestertråd på sit skib, kan både 100
% bomuld og hør skaffes. Kvalitetsmæssigt muligvis med en
lille pointsejer til bomulden.
Hampedugen udgået i dag
Men selvom hamp er et fremragende materiale, er det praktisk
taget umuligt at skaffe en god hampedug i vore dage. Det er
som om, der hviler en forbandelse over hampeplanten. Man
har lejlighedsvis kunnet købe skjorter af hamp med et noget
langhåret hippie look, men af en sørgelig kvalitet. Har man
en tilstrækkelig stor ordre. burde det være muligt at bestille
20
Duradon og Clipper Canvas
holdbart og ligner ikke naturmaterialer så godt som Duradon.
Begge produkter kan leveres røde, som de gamle katechu barkede
lærredssejl. Et råd herfra skulle da lige være at gøre farven lidt
mere okker/rød.
Har man et mere afslappet forhold til kunststoffer – bare
det ikke kan ses – er Duradon et fristenden alternativ til
naturmaterialer. Duradon er vævet af ren polyestertråd, men
ligner og føles som et rigtigt bomuldssej, og med et håndsyet
Duradonsejl støtter man stadig det gamle sejlmagerhåndværk.
Det endelige valg af sejlmateriale må bero på en samtale med
sejlmageren. Vær opmærksom på, at der er lang leveringstid
for alle de nævnte materialer, da produktionen er lille.
Den tidligere skotske producent af Duradon lavede et sejl,
der, hvis det var købt i dag, ville overleve de fleste TS´ medlemmer. Det nuværende produkt fra British Millarain er knap
så solidt, men stadigt et meget holdbart og formstabilt sejl.
På skibsbevaringsfonden.dk kan downloades pjecen:
”Sejl til bevaringsværdige skibe”
Clipper Canvas er et andet polyesterprodukt. Det er mere glat
end Duradon, og vist nok lidt mere formstabilt, men knap så
(Men tro ikke på oplysningen om, at hampedug stadig kan skaffes).
21
Vestjyske Skibsdage for hele familien
Sejlads, aktiviteter for børnene og nørderi, når vestjyderne inviterer til træf i Hvide Sande
Af Merete Ettrup
Vestjyske Skibsdage er fem dage med sejlads, samvær
og godt sømandsskab i smukke Ringkøbing Fjord. Det er
maritime oplevelser for hele familien. Børn, unge, forældre,
bedsteforældre og alle andre søulke samles i Hvide Sande 24.
– 28. juni 2015.
Knud Sørensen fra THOMAS lauget fortæller, at der er sørget
for friplads til alle deltagende skibe. Skibsdagene foregår i
Østhavnen uden for Mamrelund, der ligger inde på fjordsiden.
Slusen sørger for passage en gang i timen i dagtimerne. Altid
klokken halv.
Vestjyske Skibsdage bygger på de samme ideer, som Fejø
skibsdage med succes har gjort i fem år. Det er aktiv ferie
for hele familien, masser af sejlads, aktiviteter for børnene,
nørderi med spændende detaljer for de voksne og faglige
indslag for alle om søsikkerhed og brand.
Der bliver også tid til at besøge Hvide Sande Værft og det
spændende Fiskeriets Hus.
”Det er jo oplagt efter Pinsetræffet i Lemvig at sætte kursen
mod Hvide Sande til Vestjyske Skibsdage. HAVGASSEN og
CONCORDIA har allerede meddelt, at de har lagt sommer
sejlplanerne, så de kan deltage i Vestjyske Skibsdage.
THOMAS lauget tilbyder at hjælpe med opsyn og anvisning
af plads, hvis der er behov. Hvide Sande havn er jo blevet
frihavn, så de første tre dage er gratis. Har I brug for at ligge
længere, så kontakt mig for en god aftale med havnen”, siger
Knud Sørensen.
Vestjyske Skibsdage er et nyt initiativ, der udspringer af
et nyetableret samarbejde mellem de maritime miljøer på
Vestkysten. Ringkøbing Smakkelaug, Nymindegab Pramlaug,
Hjerting Kanelaug, Ribe Træskibslaug, Sønderho Havn og
Havskibet THOMAS i Hvide Sande.
Vestjyske Skibsdage er både for erfarne og nybegyndere.
Program, tilmelding og praktiske oplysninger vil snart finde
vej til TS hjemmesiden.
22
Invitation til Skibsdagene på Fejø 6.-10. juli
Af Karsten Heide, arrangementsgruppen
-Praktisk duelighedskursus.
Torsdag:
-Samlet sejladsudflugt til Bandholm.
-Praktisk duelighedskursus.
Fredag:
-Eksamen i praktisk duelighedskursus.
-Manøvreopvisning for børn i optimistjoller.
-Tømmerflådesejlads.
-Festmiddag.
Faglige bidrag. Vi opfordrer folk, som vil bidrage med deres
faglighed, til at melde ind tidligst muligt på TS hjemmesiden.
Andre aktiviteter. Yoga, fortællestafet og fællessang – ta’
jeres musikinstrumenter med.
Sædvanen tro er der skibsdage på Fejø i uge 28, og som
sædvanlig glæder vi os i arrangementsgruppen til at byde jer
velkommen til de sædvanlige aktiviteter - HM?!
Lige præcis her skal vi nok vare os med for megen sædvane.
Vi må finde på nye løjer, eller - om ikke andet - variationer af
de gamle.
Konkret opkvalificering.
Ved at inddrage nabohavnene Fejø vesthavn, Kragenæs
og Bandholm får sejlere, der ønsker at opkvalificere sig i
havnemanøvrer, meget bedre øve muligheder.
Børnene kan også kvalificere sig ved at deltage i et
jollekursus. Det afsluttes med et kursusbevis.
Også den gastronomiske og hygiejnemæssige standard
opkvalificeres, idet vi har indgået et samarbejde med Karin
og Michael fra Vingården. De stiller et mobilt storkøkken til
rådighed.
Hvor: Dybvig havn på Fejø.
Hvornår: Hverdagene i uge 28, fra mandag 6. juli til og med
fredag 10. juli.
Hvor meget: Deltagelse i stævnet er gratis for TS
medlemmer. Havneleje er gratis weekenden før, i ugens
hverdage samt weekenden efter. Der betales omkostningsbestemt forbrugsafgifter for el og vand, gratis bad. Fælles
spisning for TS medlemmer koster 100 kr. pr. dag, for ikke-TS
medlemmer betales 140 kr. pr. dag. Alternativt kan tegnes et
passivt medlemskab for 200 kr. Børn 4-12 år betaler halv pris
50 kr. Gratis for 0-3 år.
Tilmelding: Senest 4. juni på TS’ hjemmeside. Kostpengene
indbetales ved samme lejlighed på TS’ konto. Husk at notere,
om du vil deltage i praktisk duelighedsundervisning, det forudsætter medlemskab af TS. Undervisningen er gratis, men
man må påregne et mindre beløb til bådleje og brændstof.
Der er et eksamensgebyr på 200 kr.
Logimuligheder: Hvis ikke man ankommer i egen båd, kan
man evt. leje en køje på en af de større skibe for 200 kr. pr.
døgn. Halv pris for unge under 25 år eller for unge under
uddannelse. Der er campingplads lige ved havnen.
Bed and breakfast på øen er også en mulighed.
Køjepladser – ring 2042 9058.
Andre oplysninger: Findes i blad nr. 1 og på TS’ hjemmeside,
www.ts-skib.dk
Ugens program.
Mandag:
-Velkomst, præsentation af besætninger og skibe,
fotografering til opslagssedler, praktisk organisering af
kabystjeneste, drikkevareudsalg, sikkerhedstjeneste i
forbindelse med børnesejlads samt voksendeltagelse ved tømmerflådebygning.
-1.lektion for børn i optimistjolle.
-Introduktion til havnemanøvre.
-Tømmerflådebygning.
-Praktisk duelighedskursus.
Tirsdag:
-Førstehjælpskursus.
-2. lektion for børn i optimistjolle.
-Tømmerflådebygning.
-Brændstofsystemets pasning og renholdelse.
-Praktisk duelighedskursus.
-Havnemanøvrer.
Onsdag:
-3. lektion for børn i optimistjolle.
-Tømmerflådebygning.
-Havnemanøvrer.
23
Træningssejlads fra Svendborg til Kappeln og retur
Af Karsten Heide
Hvad. En fælles sejltur mellem flere skibe, hvor vi kombinere
en tursejlads til Kappeln med øvelser i sikkerhed og
sømandskab undervejs.
Besætningsfællesskabet mellem skibene befordres med
kabysdage. Det er værtsskab/gæstearrangementer, hvor der
bliver lejlighed til at lære andre skibes besætninger at kende.
Strynø smakkecenter har beredvilligt stillet joller og
instruktion til rådighed om søndagen. En rigtig go’ lejlighed
til at sejle et lidt mere overskueligt fartøj og selv prøve kræfter
med de manøvrer, vi kommer til at udføre på skibene på turen
til Kappeln.
Som en del af øvelserne i søsikkerhed vil brug og formidling
af vejrmeldinger indgå i formiddagsmøderne.
Ud over besøget på Strynø indgår der et besøg på Marstal
Navigationsskole.
Hvor. Det er en tursejlads fra Svendborg til Kappeln og
tilbage.
Hvem. Alle TS medlemmer er velkomne som besætning på
de to skibe EMANUEL og BONA GRATIA eller som gratis
deltagere med egne TS skibe og besætninger. Andre TS skibe
er velkommen til at slutte sig til sejladsen når som helst på
turen.
Personligt udstyr. Pas. Varmt tøj, eventuelt regntøj. Køjetøj sovepose eller dyne.
Tilmelding. Senest 20. maj på TS’ hjemmeside.
Kontakt. Skibenes kan kontaktes telefonisk.
EMANUEL.
Sten Lykkebo
4063 8901
BONA GRATIA
Karsten Heide
2042 9058
I TS blad nr. 1, 2015 er der en meget fin og informativ
beretning fra sidste års træningssejlads af Signe Buus.
Pris. Tilmeldingen effektueres ved indbetaling af 250 kr. pr.
dag, i alt 1.750 kr. for hele ugen.
Dertil kommer udgifter til kost, diesel samt havnepenge.
I tilfælde af aflysning på grund af mangel på deltagere
returneres de indbetalte beløb.
Påmønstring. Svendborg træskibshavn lørdag 20. juni om
formiddagen. Afmønstring samme sted fredag 26. juni sidst
på eftermiddagen.
Aktiviteter. I TS blad nr. 1 og på www.ts-skib.dk omtales
ugens sejlplan og aktiviteter generelt. Uddybende vil der
blive lagt vægt på, at dæksinstruktionerne er målrettet en
forståelse af bådsmandsfunktionen. Det er med henblik på
at give besætningsmedlemmerne lejlighed til på skift at lede
dæksarbejdet eller dele deraf som bådsmand.
BONA GRATIA
24
SBF har ansat sin nye konsulent
Nyt fra Skibsbevaringsfonden – John Walsted starter til maj. 26 skibe har søgt om 9,4 millioner.
Af Tom Rasmussen
Det er ikke længe siden, kalenderen viste 1. marts.
Denne dag passerede vi fristen for dette års ansøgninger
til Skibsbevaringsfonden om lån til istandsættelse af
bevaringsværdige fartøjer.
Vi er rigtig glade for, at vi til maj vil kunne ønske Fondens
nye skibshistoriske konsulent, John Walsted, velkommen.
For mange er John allerede et kendt navn, også i TSsammenhæng, idet han i en periode var TS’ ene repræsentant i
Skibsbevaringsfondens bestyrelse. Det er derfor en konsulent
med grundig forudgående kendskab til Fondens virksomhed,
som nu snart ”vender tilbage”.
John er oprindeligt uddannet bådebygger fra familieværftet på
Thurø. Han har igennem årene arbejdet med restaurering af
såvel lystbåde som erhvervsskibe bygget i træ. I en årrække
var han tilknyttet Dansk museum for lystsejlads på Valdemars
Slot, hvor han var ansvarlig for museets samlinger og drift,
herunder museets eget restaureringsværft.
Ved fristens udløb var der indkommet ansøgninger fra 26
fartøjer for en samlet lånesum på knap 9,4 millioner kroner.
Til sammenligning modtog fonden sidste år ansøgninger fra
28 fartøjer. Den samlede ansøgningssum var den gang ca. 9,5
millioner, så man må sige, at ansøgningsmængden har været
ret stabil de seneste år.
Der kan udledes mange interessante tal af de modtagne
ansøgninger, og i flere sammenhænge tegner der sig et tydeligt
billede:
•
•
•
John flyttede siden hen til Ebeltoft, hvor han tog ansættelse
på Fregatten Jylland. Her var han projektleder for den store
udbygning af fregatinstitutionens udstillingsbyggeri, og senere
stod han ansvarlig for fregattens vedligehold og driften af
beddingen og bådeværftet.
Tolv af skibene, altså knap halvparten, er
hjemmehørende i Jylland. Otte skibe hører hjemme
på Sjælland, fire på Fyn og to på Langeland.
Mange af ansøgerne er gengangere – kun fem er
”nye”. Tre af disse må betegnes som ”små”.
17 af ansøgerskibene er ejet af en forening eller laug,
ét fartøj er ejet af et museum, mens de resterende er i
privat eje.
Efter en årrække i Ebeltoft flyttede John til Norheimsund
i vest-Norge, hvor han som skibshistorisk konsulent
på Hardanger Fartøyvernsenter har samlet værdifulde
erfaringer i dokumentation, projektledelse og restaurering
på højt niveau. Johns brede erfaring vil være en styrkelse af
sekretariatets faglige kompetencer og vil med garanti komme
bevaringsprojekter her hjemme til nytte i årene fremover.
Sekretariat går nu ind i årets travleste periode, hvor de fleste af
de ansøgende skibene vil få besøg af fondens konsulent. Der
vil efterfølgende blive udarbejdet begrundede indstillinger for
alle ansøgerskibe. Fondens bestyrelse vil venteligt tage stilling
til årets ansøgninger i løbet af maj
måned.
John vil sammen med sekretariatsleder Tom Rasmussen
arbejde fra Skibsbevaringsfondens
kontor i Horsens.
Nyt ansigt i sekretariatet
Efter en længere periode med
en amputeret stab er tingene
nu ved at falde på plads i
Skibsbevaringsfondens sekretariat.
Fondens sekretariatsleder Tom Rasmussen og skibshistorisk konsulent
John Walsted vil fra 1. maj udgøre
Fondens faglige team.
Skibshistorisk konsulent John Walsted
Fondens sekretariatsleder Tom Rasmussen
25
Skibstegningen
Efter 34 blade og endnu flere tegninger slutter mine faste sider med dette blad. Skibstegningerne blev søsat i blad 1/2008
på opfordring af daværende TS-redaktør Per Hjort, og det har været en fornøjelse ’at lege med’.
Men alt har sin tid, og bladet skal stadig udvikles.
’Tiden og tingene’
Digt: Erling Jepsen.
Tekst og tegning: Arne Gotved
Tingene.
De er døre for mig.
Der findes en verden, som er her og nu.
Så findes der en verden , som ikke er længere.
Fortiden.
Mellem de to verdener er der døre.
De kan åbnes, de kan lukkes.
Jeg vil gerne have dem åbne,
og for at få dem åbnet
skal jeg bruge tingene.
De er magiske trylleord
til at komme ind i en anden verden,
Der ikke længere er.
Tegningen stammer fra en efterårsferie i 1979 hvor GASEN
(der dengang var hjemmehørende i Lynæs) var på Københavnerturtil Christianshavns Kanal. Vores ’genbo’ på den modsatte
kaj ved Overgaden oven Vandet – var en ældre smuk klinkbygget kutter, der i en årrække var en væsentlig del af det smukke
historiske kanalmiljø.
Skibets navn, og historien bag kutteren, kender jeg ikke – der
var ingen TS stander, og den er ikke med i Kaj Lunds fjernkendingsbog ’Sejler i sigte’ fra 1986 - så jeg vil være glad for et
praj med relevante oplysninger.
2. Kutterens mast er lagt ned, og det er den anden og aktuelle
grund til at finde tegningen frem fra gemmerne – fremtidens forhold for fortidens skibe i Christianshavns Kanal er truet. Fartøjer
med master har ikke mere fri sejlads til og fra kanalen med mindre masterne lægges ned. Kanalbroerne der afspærrer er netop
indviede – til stor glæde for fodgængere og cyklister – og det
absolut modsatte for ’masteskibene’. Broerne kan ganske vist
åbnes, men friheden for sejlskibene er væk, og kaos truer når
flere skibe skal lukkes ind og /eller ud på en gang. Der er strøm
og der er havnerundfartsbåde – det bliver alt andet end morsomt, med fravær af sikker sejlads.
Men der er to grunde til at fartøjet er dette blads skibsbillede:
1. Den første er den generelle glæde ved skibets renfærdige og
enkle fremtræden, som oprindelig inspirerede til tegningen.
Fartøjet var tydeligvis udgået af erhvervsfiskeriet, men ombygget til fritidsbrug med ganske enkle ændringer. Særligt var det
fine lille styrehus bevaret, og materialeægtheden fejlede ikke noget. Det kunne ikke gøre meget bedre - der var hverken lak eller
rustfrit grej, og skibets historie blev viderefortalt på bedste vis.
Københavns Inderhavn bliver i disse år plastret til med broer, hvor kun motorbåde og kajakker har fri passage. Det tidligere planlagte, men p.t. opgivne, broprojekt mellem Skuespilhuset og Operaen spøger stadig – den er ikke slettet i Realdania’s
budgetter.
Så slutreplikken bliver: Ære være mindet om træskibenes frie
sejlads i Københavns Havn.
Døren til fortiden stod vid åben - for at bruge nogle ord fra nedenstående digt, som forfatteren Erling Jepsen har dedikeret til
Frilandsmuseet (Nationalmuseets enhed for landbokultur og søfart). Overskriften er ’Tiden og tingene’ og digtet siger smukt
og rammende noget om noget der ligger bag ved Træskibs Sammenslutningen:
26
27
Ny i redaktionen
Vandet rundt
Henrik Kastoft (47) er uddannet journalist og er nu
tilknyttet TS-bladets redaktion.
De seneste to årtier har han arbejdet med journalistik,
kommunikation og rådgivning for bl.a. JyllandsPosten, Dansk Røde Kors, SF på Christiansborg,
Vikingeskibsmuseet, Forenede Nationer og er i dag
kommunikationschef i den britiske medicinalvirksomhed
GSK (GlaxoSmithKline) i Danmark.
PC-ventilering af båden
Af Eric Erichsen
Vi kender alle problemet med fugtighed i skibet om vinteren.
Der er ikke altid nok at have luger og koøjer stående på
klem. På LOTTE BRINCH har vi så valgt noget mekanisk
ventilation med ventilationsvifter fra PC–harddiske. Fordelen
er, at de er billige i anskaffelse og drift (en stor vifte koster
67.- kr. og en lille 47.- kr.), og de bruger meget lidt strøm,
samt de ventilerer rimeligt kraftigt, næsten uden støj. Efter vi
har sat vifterne op, er luftfugtigheden i båden faldet fra 80%
til 60% på hygrometeret.
Viften kan vendes, så den enten blæser luften ind i kahytten
eller ud. Vi har valgt at få frisk luft ind. Jeg har sat en afbryder
på hver vifte, så man kan slukke for dem, når man er på
skibet, da de giver gennemtræk. De kører på 12 volt, så de er
lige at tilslutte lysnettet om bord, og da de næsten ikke bruger
strøm, er der ingen grund til at montere særskilte sikringer.
Der er mange mulighede. Hvis man har varme på skibet, kan
man blæse varmen ned i dørken, så der ikke er så fodkoldt.
Eller blæse luften fra et rum til et andet rum ved at sætte en
vifte øverst i hjørnet af døråbningen. Om sommeren kan man
nemt fjerne vifterne igen, da det ikke ser for fedt ud med
sådan en vifte med fire snore i koøjet.
LOTTE BRINCH har en hajhæk, så der har vi bag en rist fast
monteret 2 vifter, der konstant hele året blæser luft ind under
hækken, der er så to svanehalse agter, hvor luften kommer ud.
Jeg har købt vores vifter hos Brinck-elektronik i København,
man kan se forretningen på nettet.
Han begyndte at sejle for 15 år siden. De første sømil
tilbagelagde han i KRAKA, Vikingeskibsmuseets
rekonstruktion af Skuldelev 6. Senere blev han gast om
bord på HAVHINGSTEN og deltog blandt andet i togtet
fra Roskilde til Dublin, hvor han både skrev dagbøger til
museets hjemmeside samt bogen ”På vikingetogt med
Havhingsten - et krigsskib vender hjem”.
I 2012 blev han skipper på egen jolle, da han købte 17,5
fods-sjægten MORMOR (L110) af familie på Jegindø
i Limfjorden. I sommeren 2014 kom en lille ny til, da
han overtog en 19 fods motorjolle TØSEN, som har en
fungerende 1.000 kubik encylindret FM-motor årgang
1928 fra Frederikstad Motorfabrikk i Norge.
Når han ikke
sejler joller og
skriver artikler
til medlemmer af
TS, samler han
på brudstykker
af en historie,
der en dag
skal blive til et
manuskript, hvor
havet, dets skibe
og menneskene,
som sejler
dem, kommer
til at spille
hovedroller.
28
MÅGEN bringer bermudariggen ind i TS
Nyoptaget: Fiskerbåd fra Kerteminde på næsten 130 år er født med den usædvanlige rigning.
Af Nis Olsen
MÅGEN af 1887 er ikke alene en smuk, gammel bæltbåd på
30 fod, hun er også et af de få brugsfartøjer med bermudarig,
som er optaget i TS – hvis ikke det eneste.
Hun er bygget i Kerteminde for snart 130 år siden. Fra 2008
har hun været hjemmehørende i Århus Træskibshavn med
Rene K. Jensen som ejer. Han købte skibet fra Skærbæk ved
Kolding Fjord.
afviste at bygge en båd efter hans anvisninger, fortæller Rene
Jensen.
Kies Knudsen måtte til Kerteminde før han fandt en villig
bådebygger, R. Thygesen, som slog til med ordene: ’Jeg
lægger navn til at bygge skroget. Hvad du sætter på det af
rigning, rager ikke mig’.
Sådan fik MÅGEN sin bermudarig i 1887. Kies Knudsen
sejlede tre ture med salt fra Mariager, men ellers brugte han
den til fiskeri indtil 1933, hvor en søn overtog fiskeriet og
huset. Kies Knudsen flyttede ned i båden, forlængede kahytten
og boede der indtil sin død i 1935, oplyser Rene Knudsen.
Rene Jensen har sejlet på ’det store vand’ i sine yngre dage.
Han er 57 år og har brugt en god del af sit liv på at køre
lastvogn og taxa. Men nu er der tid til at sejle igen.
Han har også sporet MÅGENs oprindelse, beskrevet i
dagbøger af den sømand og fisker, som fik bygget båden.
Dagbøgerne fandt han hos den oprindelige ejers barnebarn,
men siden Rene Jensen fik lov at læse
i dem, er bøgerne desværre blevet
ødelagt på grund af en vandskade i
forbindelse med en brand.
Ja til andre med bermudarig
Det er Optagelsesudvalget i TS, Karsten Heide og Ole
Brauner, som har godkendt
MÅGEN.
’Båden er jo en god fortælling
med den rigning, og den er bygget
til erhverv’, konstaterer Karsten
Heide.
Bådebyggere sagde nej
Men en del oplysninger ligger fast:
Det var A. Kies Knudsen fra Nyborg,
som fik bygget bæltbåden på 6 BRT
i fyr på eg. Kies Knudsen havde
været på langfart, blandt andet som
styrmand på østkysten af USA.
Vil andre træbåde, der senere
har fået bermudarig, også kunne
optages?
’Ja, hvis skroget er fint, bygget til
erhverv og stort set velbevaret, så
kan en bermudarig også optages.
Grundsubstansen skal være der, så
kan man jo altid føre skibet tilbage’,
siger Karsten Heide og tilføjer:
Der havde han set både med den
særlige ’Bermudianske slooprig’, der blandt andet har et spidst
trekantet storsejl til forskel fra
gaffelriggen. Han fandt, at den type
rigning kan gå højere til vinden og er
lettere at håndtere.
’Her i TS skal vi jo få folk med
ind i træskibssagen og hjælpe
dem med at bevare skuden. I
Skibsbevaringsfonden vil der
nok være strammere krav, men
vi ser TS som indgangen til hele
træskibsmiljøet’.
I 1886 kom han tilbage til Danmark,
da han i Nyborg afmønstrede et
skib, der var solgt til Rusland. Han
fik en kæreste og slog sig ned som
fisker. Men tre bådebyggere i Nyborg
29
Nyoptagne fartøjer
JOHANNE, Kerteminde,
ombygget kutter, kravel
lærk på eg, bygget i Frederikshavn i 1943, 19,9 BRT,
Jacob M. Ernst, 27153563
EMILY, Roskilde,
Lynæsjolle, klink
eg på eg, bygget i København
af Møller og Jochumsen i 2013,
1 BRT,
Niels Thøgersen,
25661020
RAVN, Thurø, kragejolle,
eg på eg, bygget i Stockholm i 2004, 1 BRT, Uffe
Stitz Krog, 51849912
FRI, Frederikssund, Ålborgjolle, klinkbygget i Fåborg
i 1984, 1 BRT, Niels Chr.
Vinther, 23358317
OLIVER, Hamburg, kopi af jagt, bygget på Læsø i 1978, 16 BRT, Susanne
Schöttmer, +49402279440
LEA, Holbæk, bundgarnsjolle,
bygget omkring 1920, klink eg
på eg, Søren Hurup, 60606068
30
MYTILUS,
Hamburg, kutter, kravel, bygget i Tönning i
1939, 13 BRT,
Antje Backhaus,
+494053796864
DAN, Roskilde,
åledrivkvase, lærk
på eg, bygger af
N.Chr.Nielsen på
Fejø i 1908, 4 BRT,
Nikolaj Gøthche,
20641436
LINDHEIM
SUNDS, Rantzausminde, kopi af
vikingeskibet Skuldelev 5, klinkbygget eg på eg i Lehnskov i 1977, 9,80
BRT, Den Frie Lærerskole, Skibslag
V, Mads Petersen,
50942967.
FREYA VON DEN
SIEBEN INSELN,
Glückstadt, Bristol
Channel Pilot Cutter,
bygget på Bootsverft
Neuhaus i 2009,
6 BRT, Paula Zschoche,
+4915776010682
GEORG STAGE,
København, fuldrigger, stål, bygget
i Frederikshavn i
1934, 492 BRT,
Stiftelsen Georg
Stage, 32958019
VESTKAPP,
Antwerpen,
Hardangerkutter,
kravelbygget,
bygget i Ålesund i 1898,
28 BRT,
Robert deRaeymaekers,
28730400
VINTHERFLID, Frederikssund, pram,
klinkbygget i Frederikssund i 2009, 1 BRT,
René Zorn, 24606360
31
Til fartøjsejere og
fartøjsrepræsentanter
Annoncepriser:
Reproklar annoncetekst/billeder sendes på e-mail til
TS-sekretariatet.
TS er ikke MOMS-pligtig.
Annoncerne bringes i TS-bladet, og for faste annoncører
desuden på ts-skib.dk.
Priser:
Faste annoncører betaler årligt kr. 1.800 for en annonce
i 4 blade og på ts-skib.dk.
Én gang om året fakturerer TS-sekretariatet annoncen.
Annoncer i enkeltblade koster:
1/4 side: kr. 300
1/2 side: kr. 600
3/4 side: kr. 900
1/1 side: kr. 1.200
Fakturering sker ved annoncens bestilling.
Efter aftale kan enkeltstående annoncer lægges på ts-skib
i perioden indtil næste blad udkommer.
Brug fartøjslisten på www.ts-skib.dk til formidling af oplysninger om dit skib. Få et billede med og op rligt, at kun halvdelen har oplyst en mailadresse. Desuden pynter det gevaldigt med et billede af dit flotte fartøj. Klik ind
på http://ts-skib.dk/fartoejer/fartoejsliste.html
og find dit fartøj. Hvis der mangler billede og
mailadresse, eller du har andre korrektioner, så
informer pr. mail til [email protected]
De bedste hilsner fra
Egon Hansen,
TS-fartøjsregistreringsafdelingen m.v.
32
Alle former for fartøjer
modtages i kommission.
Vi har mange ventende købere i vort
kartotek til mange forskellige former
for fartøjer.
Ring uforbindende til os
og hør nærmere.
De får altid reel betjening.
Kom til Aalbæk
Vi elsker træskibe
Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau
56 50 68 41 - 40 45 69 41
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Mød os på www.cmskibe.dk
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
[email protected]
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
De støtter TS:
33
Lundeborg Havns bedding
3 beddingsvogne for kort og langkølede både.
Vi sætter din båd på bedding
Du kan selv arbejde på båden.
Du kan få professionel hjælp her eller udefra.
Beddings-priser gældende for 3 dage
0 - 12 tons
1.250 kr.
12 - 20 tons
1.500 kr.
over 20 tons
2.500 kr.
spuling
100 kr.
VEDLIGEHOLD af
JOLLER 10-25 fod
Smakkejoller – sjægte oselvere – hækjoller og
travaljer vil vedligeholdes –
SKAL vedligeholdes.
Henstillet på vogn udover 3 dage: 100 kr. pr. dag
Kontakt havnefogeden tlf. 2148 2920
Lundeborg Havn Aps
Se det som en fornøjelse!
Prøv det! Læs om det!
TS har det!
www.lundegorghavn.com
Hent selv hæftet på www.ts-skib.dk
Navnestandere
Foråret nærmer sig og
lige pludselig er det Pinse.
Så bestil din nye navnestander nu, så er du sikker
på at den når frem til dig
inden stævnet.
Specialer:
Egetræ, Robinie/Akacie, Douglas gran
Lærketræ, Linolieprodukter
Kæmpe lager midt i DK , på havnen i Svendborg.
Hurtig levering af lagervarer til ønsket adresse.
Tlf. 62 25 18 28 Indehaver : Christian Bidstrup
Lundeborg Træ, Kullinggade 29,
5700 Svendborg
Henvendelse:
Asta Graunbøl.
Tlf: 28 526 326 mail: [email protected]
www.lundeborgtrae.dk
www.egeplankeborde.dk
34
Aktivitetskalender 2015
Info vedr arrangementer sendes til ts.redaktø[email protected]
MAJ
14. – 17. Rumregatta Flensborg 22. – 24. Pinsestævne i Lemvig 31.
Marbækdagen JUNI
22. – 26. TS Uddannelse- og træningssejlads 24. – 28. Vestjyske Skibsdage, Hvide Sande 27. – 28. Tordenskioldsdage i Frederikshavn 28. – 5/7 Vinden Drar i Bragdøya JULI
03. – 04. Smakketræf i Vadehavet, Ribe 04. Pålidelighedsejlads – Sommerfest, Stubbekøbing 05.
Maritim dag i Ribe 05. – 07. Træf, Fjordsejlerne, Orø.
03. – 09. Nordisk Sejlads 06. – 10. TS-Skibsdage på Fejø 20. – 24. Øhavet Rundt 20. – 24. Fyn Rundt AUGUST
01. – 04. Tall Ship Race, Aalborg 01. – 05. Hajkutter Regatta Nysted – Rostock 06. – 08. Risør Trebåtfestival 08. – 15. Øresundsugen, hvor aktiviteter for TS-fartøjer indgår
14. – 16. Træf Fjordens Træbåde, Holbæk 15. – 16. Verdensmesterskaber i Sjægtesejlads 23.
Nyhavns Kaffekop 21. – 23. Sundtoldmarked Helsingør 27. – 30. Kongelig Classic (Aabenraa - Flensburg) 30. – 31. VM i Smakkesejlads – Pokalsejlads SEPTEMBER
06.
Kurs Aalborg 05. – 06. Maritim Festival i Løgstør 08. – 12. Limfjorden Rundt OKTOBER
09.
Kulturnat. Aktiviteter på veteranskibe i Nyhavn. www.rumregatta.de
www.ts-skib.dk
www.ts.skib.dk
www.ts-skib.dk
www.ts-skib.dk
www.tordenskiold.dk
www.vinden-drar.org
www.ts-skib.dk
www.ts-skib.dk
www.ts-skib.dk
www.nordisksejlads.org
www.ts-skib.dk
www.tattart.com
www.fyn-rundt.dk
www.tsr15.dk
www.hajkutter.dk
www.trebatfestivalen.no
www.ts-skib.dk
www.holbmus.dk
www.sjaegt.dk
www.ts-skib.dk
www.visitnordsjaelland.dk
www.kongelig-classic.com
www.sprydstagen.dk
www.limfjordenrundt.dk
www.muslingebyen.dk/Maritim-Festival
www.limfjordenrundt.dk
www.kulturnatten.dk
Sundtoldmarked 2014.
Foto: arrangørerne
35
Returadresse: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk
Søsætning af fiskebåden VIRA af Skalø ved Carl Nielsens bådebyggeri. Fejø havn 1948.
Museet for Søfart.
36