Læs mere - Bo og Aktivitet

Transcription

Læs mere - Bo og Aktivitet
Virksomhedsaftale for
Bo & Aktivitet
Gældende fra den: 1. januar 2015
1. Grundoplysninger ........................................................................................... 3
1.1 Navn og kontakt ........................................................................................... 3
1.2 Medarbejdere ............................................................................................... 3
1.3 Institutionstype, antal pladser og lovgrundlag .................................................. 4
2. Indledning ...................................................................................................... 8
2.1 Virksomhedsaftalens indhold .......................................................................... 9
3. Politik, kerneopgave, vision og grundantagelser .......................................... 10
3.1 Politik: Hvad er vores overordnede målsætning? ............................................. 10
3.2 Kerneopgave: Hvorfor er vi her? ................................................................... 10
3.3 Vision: Hvad vil vi være kendt for? ................................................................ 13
3.4 Hvad er vores grundantagelser i opgaveløsningen? ......................................... 14
4. Strategi og prioriterede indsatsområder ....................................................... 17
5. Økonomi og aktivitetsmål ............................................................................. 18
5.1 Principper for tildeling og styring af midler ..................................................... 18
5.2 Budget ...................................................................................................... 19
5.3 Aktivitet ..................................................................................................... 20
6. Kvalitets- og udviklingsmål .......................................................................... 23
6.1 Mål der understøtter styringsstrategien .......................................................... 23
6.2 Mål der understøtter ledelsesstrategien.......................................................... 25
6.3 Mål der understøtter innovationsstrategien ..................................................... 27
6.4 Mål der understøtter kvalitetsstrategien ......................................................... 29
6.5 Mål der understøtter kompetencestrategien .................................................... 32
7. Dialog og opfølgningsproces ......................................................................... 36
8. Underskriftsblad ........................................................................................... 37
9. Bilag ............................................................................................................. 38
2
1. Grundoplysninger
1.1 Navn og kontakt
Centerleder
Afdelingsledere
Administration
Inge Jakobsen
Møllemærsk 24
6200 Aabenraa
Tlf.: 73 76 85 39
Mobil: 29 66 72 41
[email protected]
Linda Graversen
Anette Marie
Axelsen
Møllemærsk 24
6200 Aabenraa
Tlf.: 73 76 73 43
[email protected]
Bo & Aktivitet Aabenraa
Møllemærsk 24
6200 Aabenraa
Mobil: 20 26 40 94
[email protected]
Birgitte Bennike
Tjerrild
Bo & Aktivitet Rødekro
Callesensvej 1A
6230 Rødekro
Mobil: 21 39 60 24
[email protected]
Birgitte Ebbesen
Bundgaard
Bo & Aktivitet Tinglev
Jernbanegade 18
6360 Tinglev
Mobil: 40 49 15 51
[email protected]
Michelle Jørgensen
(barsel)
Trine Krag
(barselsvikar)
Møllemærsk 24
6200 Aabenraa
Tlf.: 73 76 89 00
[email protected]
1.2 Medarbejdere
Bo & Aktivitet er en arbejdsplads bestående af pædagoger, social-og sundhedspersonale,
omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt administrativt personale.
Ledelse & Administration
Hjemmevejledere, pædagoger
Hjemmevejledere, social- og sundhedspersonale
Hjemmevejledere, omsorgs- og pædagogmedhjælpere
5%
8%
8%
79%
3
1.3 Institutionstype, antal pladser og lovgrundlag
Bo & Aktivitet Aabenraa
Afdelingsleder: Linda Graversen
Bostedet Møllemærsk
Møllemærsk 24, 6200 Aabenraa
Tlf.: 73 76 86 59
Mobil: 20 33 35 89
Mobil: 30 46 27 85
Bostedet Reberbanen
Reberbanen 2, 3. 34, 6200 Aabenraa
Tlf.: 73 76 87 27
Mobil: 21 62 44 05
Der er 27 beboere og 4 eksterne borgere
tilknyttet. Ultimo 2015 forventes 47
beboere. Der er brugerråd bestående af
26 borgere.
Der er 12 beboere og 5 eksterne borgere
tilknyttet. Der er brugerråd bestående af
12 borgere.
Klub Syd
Møllemærsk 24, 6200 Aabenraa
Tlf.: 40 15 33 74
Åbningstid:
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag
17.00-20.30.
Bostedet Frueløkke
Frueløkke 412, 6200 Aabenraa
Tlf.: 74 62 15 57
Mobil: 21 45 17 95
Café Møllemærsk
Møllemærsk 24, 6200 Aabenraa
Tlf.: 40 15 33 74
Åbningstid:
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag
klokken 10:30 – 20:30 Fredag lukker
frokostsalget klokken 12:30
Der er 6 beboere og 7 eksterne borgere
Tilknyttet. Der er brugerråd bestående af
6 borgere.
4
Bo & Aktivitet Tinglev
Afdelingsleder: Birgitte E. Bundgaard
Bostedet Günderoth
Nygade 46, 6200 Aabenraa
Tlf.: 73 76 86 71
Mobil: 20 16 91 35
Bostedet Engparken
Engparken 9 G, 6360 Tinglev
Tlf.: 73 76 88 10
Mobil: 20 32 35 91
Der er 10 beboere og 7 eksterne borgere
tilknyttet. Der er et brugerråd bestående
af 10 borgere.
Der er 6 beboere og 8 eksterne borgere
tilknyttet. Der er et brugerråd bestående
af 6 borgere.
Bostedet Jernbanegade 10 & 14
Jernbanegade 10-14, 6360 Tinglev
Jernbanegade 10 Tlf.: 73 76 87 07
Jernbanegade 14 Mobil: 29 61 35 83
Bostedet Rugkobbel
Rugkobbel 184, 6200 Aabenraa
Tlf.: 73 76 87 28
Mobil: 51 27 24 94
Der er 15 beboere og 7 eksterne borgere
tilknyttet. Der er et brugerråd bestående
af 15 borgere.
Der er 8 beboere og 13 eksterne borgere
tilknyttet. Der er brugerråd bestående af
8 borgere.
5
Bo & Aktivitet Rødekro
Afdelingsleder: Birgitte Bennike Tjerrild
Bostedet Villa Catharina
Callesensvej 1 A-D, 6230 Rødekro
Tlf.: 73 76 71 29
Tlf.: 73 76 84 97 (trådløs nødkald)
Mobil: 40 38 93 90
Værestedet Engvej
Engvej 26, 6230 Rødekro
Mobil.: 23 82 98 64
Der er 23 eksterne borgere tilknyttet.
Der er et brugerråd bestående af 5
borgere og 1 medarbejder.
Åbningstid:
Mandag – fredag kl. 16.00-20.00
Lørdag og søndag kl. 8.30-11.00
Der er 9 beboere og 2 ekstern borger
tilknyttet. Der er 2 brugerråd på
henholdsvis 4 og 5 beboere.
Bostedet Engvej
Engvej 21, 6230 Rødekro
Tlf.: 73 76 85 98 (Bofællesskab)
Mobil: 29 44 99 91
Dagcenter Møllemærsk
Møllemærsk 24, 6200 Aabenraa
Åbningstid: mandag, onsdag, torsdag
klokken 8:00 – 16:00
Tirsdag, fredag: Klokken 8:00- 14:00
Seniorklub Møllemærsk
Møllemærsk 24, 6200 Aabenraa
Åbningstid: mandag, tirsdag, onsdag,
torsdag klokken 10:00 – 13:00
Fredag klokken 10:00 – 12:00
Seniorklubben opstarter i 2015.
Der er 11 beboere og 23 eksterne
borgere tilknyttet. Der er brugerråd,
bestående af 11 borgere.
6
1.4 Kontaktråd
Dansk
Handicap
Gert Larsen
[email protected]
Tlf.: 25 14 25 60
Politiker
Jette J. Kristiansen
[email protected]
Tlf.: 24 85 26 01
Afdelingsleder
Birgitte Bennike Tjerrild
[email protected]
Tlf.: 21 39 60 24
Sekretær
Inge Jakobsen
[email protected]
Tlf.: 29 66 72 41
Borgere
Birgitte Brylle, Jernbanegade
Brian Jensen, Bostedet Møllemærsk
Michael Just Gerlach, Rugkobbel
Mette Kok Jensen, Reberbanen
Alexandra Levinsen, Villa Catharina
Pårørende
Formand
Dorthe Husum Madsen
[email protected]
Tlf.: 30 26 19 90
Pårørende
Jens Pelle
[email protected]
Tlf.: 74 63 08 52/
29 61 47 17
Medarbejdere
Ingelise Jessen, Bostedet Møllemærsk
[email protected]
Tlf.: 30 46 27 85
[email protected]
Tlf.: 20 68 18 69
Thomas Pedersen, Engparken
7
2. Indledning
Virksomhedsaftalen indgås mellem Jakob Kyndal, direktør for Social & Sundhed, og Inge
Jakobsen, leder af Bo & Aktivitet. Aftalen træder i kraft den 1. januar 2015 og løber til
31. december 2015. Relationen mellem aftaleparterne er formelt en ledelsesrelation
gennem et ansættelsesforhold i Sundhed og Omsorg som henholdsvis direktør og leder.
I praksis er ansvaret for opfølgning på nærværende virksomhedsaftale uddelegeret til
afdelingschefen for Handicap & Psykiatri, ligesom en række mål i aftalen er formuleret af
afdelingschefen for institutionerne på dennes driftsområde.
Afdelingschefen har også ansvar for at godkende og følge op på den handleplan, som
institutionslederen primo 2014 udarbejder for at konkretisere arbejdet med
virksomhedsaftalens mål.
Aabenraa Kommune ønsker en decentral styreform, hvor kompetencer og ansvar lægges
så tæt på brugere, ledere, medarbejdere og institutioner som muligt. Virksomhedsaftalerne indgår som et centralt redskab i den dialogbaserede aftalestyring, som Byrådet
har besluttet for Aabenraa Kommune.
Konkret betyder det, at politikkerne fastlægger mål og budget for kommunens
servicetilbud, og at institutioner og forvaltninger får frit råderum inden for de
dialogbaserede fastlagte mål og økonomiske rammer.
Dialogbaseret aftalestyring har til formål at medvirke til at:
o sætte fokus på borgernes behov og forventninger
o synliggøre og kvalitetsudvikle service og ydelser
o fremme mål- og dialogbaseret politisk og administrativ ledelse og styring
o øge aftalestyrede enheders frihedsgrader og ansvar
o øge ledere og medarbejderes engagement og arbejdsglæde
o synliggøre og præcisere roller, opgaver og ansvar
o udvikle effektiviteten og fleksibiliteten i ressourceanvendelsen
Virksomhedsaftalen etableres indenfor de til enhver tid gældende økonomiske vilkår for
Social & Sundhed. Byrådet kan med en beslutning regulere eller tilbagekalde en
virksomhedsaftale.
Samlet set omsætter virksomhedsaftalen således Aabenraa Kommunes politikker,
Direktionens strategi og Social & Sundheds strategi til beskrivelse af og aftale om
rammer og aktiviteter i 2015.
8
2.1 Virksomhedsaftalens indhold
Virksomhedsaftalerne indgår som ovenfor nævnt som et centralt led i Aabenraa
Kommunes styringsfilosofi, der er vist i nedenstående figur 1, og styringsfilosofiens
elementer afspejler sig i virksomhedsaftalens struktur.
I kapitel 3 beskrives den overordnede politik, kerneopgaven, vision og værdier og
grundantagelser i Social & Sundhed.
I kapitel 4 gives en kort beskrivelse af Social & Sundheds strategi, der består af 5
delstrategier, og de prioriterede indsatsområder under hver delstrategi nævnes.
I kapitel 5 beskrives de principper, der lægger til grund for tildelingen og styringen af
midler til institutionen samt budgettet for 2015 og den aftalte aktivitet.
Kapitel 6 indeholder for hver delstrategi institutionens kvalitets- og udviklingsmål.
I kapitel 7 beskrives hvordan det forventes, at der i løbet af 2015 er dialog om dels
realiseringen af nærværende virksomhedsaftales mål, dels om udarbejdelse af en
kommende virksomhedsaftale for 2016.
Underskriftsblad findes i kapitel 8 og endelig findes links til bilag i kapitel 9.
Figur 1: ”Styringsfilosofi i Aabenraa Kommune”
9
3. Politik, kerneopgave, vision og grundantagelser
3.1 Politik: Hvad er vores overordnede målsætning?
Sundhedspolitikken er den overordnede politik, der gælder for hele Social & Sundheds
arbejde, centralt og decentralt. Den er samtidig en tværgående politik for hele Aabenraa
Kommune, som alle forvaltninger har aktier i og sætter konkrete mål op for.
Sundhedspolitikkens overordnede målsætning er:
”Sundhed i vækst og hverdag”.
Det betyder at vi vil have flere sunde borgere i Aabenraa Kommune med godt helbred og
høj livskvalitet. Aabenraa skal være kendt som kommunen, hvor der træffes sunde valg,
og som evner at skabe sunde sammenhænge og effekt af sundhedsindsatsen.
I ældrepolitikken og i handicappolitikken er der en fælles vision:
Alle (borgere med handicap og henholdsvis ældre borgere) i Aabenraa Kommune har
mulighed for at leve et godt, værdigt og aktivt liv - hvor du





deltager i fællesskaber og gøremål, der er meningsfulde
tager ansvar for eget liv i den udstrækning du kan
har indflydelse på og er med til at skabe egen tilværelse
har mulighed for at være noget for andre
oplever at blive opfattet som en ressource.
3.2 Kerneopgave: Hvorfor er vi her?
Social & Sundheds kerneopgave kan beskrives med ordene:
”Sundhed - Mestring - Fællesskabelse”
Kerneopgaven består i ”at understøtte borgerens sundhed, evne til at mestre eget liv og
ønske om at deltage i sociale fællesskaber”.
For Bo & Aktivitet betyder det:
I Bo & Aktivitet arbejder vi med sundhedsfremme ud fra fokus på borgernes ressourcer
og mestrings strategier, at styrke borgernes følelse af begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed.
Målet er at borgerne får en oplevelse af sammenhæng (OAS) i deres liv.
Vi arbejder struktureret med, at skabe en dagligdag for borgerne, der af dem kan
opfattes som begribelig, hvor de støttes i at håndtere de udfordringer livet stiller dem
overfor og hvor de kan føle en mening med livet, som for dem er værd at engagere sig i.
Vi har fokus på de betingelser der eksisterer for borgerne i deres hverdag. Betingelser
som borgerne udvikler og handler i forhold til, betingelser som både repræsenterer
muligheder og begrænsninger. Bo & Aktivitet har, og vil i fremtiden fokusere på
borgernes oplevelse af, hvad der er et godt liv.
10
I samarbejdet mellem borger og medarbejdere sættes fokus på den enkelte borgers
individuelle oplevelse af egen fysiske og psykiske sundhed, samt sociale velvære,
igennem dialog. En kontinuerlig dialog om vaner, muligheder og forståelse for sundheds
vigtighed i forhold til borgerens livskvalitet.
Vi tænker sund kost, motion og fysisk aktivitet ind i dagligdagen. Guider og motiverer
borgerne til aktiv egen - handling i daglige gøremål, frem for servicering. Dette konkret i
forhold til af- og påklædning, varetagelse af personlighygiejne, oprydning i egen
lejlighed, gå ud med skrald, hente post, deltage fysisk ved indkøb, deltage aktiv i
processen omkring madlavning m.m. Der arbejdes med motivation omkring bevægelse i
form af gåture og cykling i dagligdagen hvor dette er muligt, eksempelvis mellem hjem
og arbejde. Der motiveres til at deltage i fritidsaktiviteter og dyrke motion eksempelvis i
idrætsforeningen Godt Gået, i motionscentre og i nogle bosteder er der investeret i
romaskiner, motionscykler og Wii motionsspil.
I alle Bo & Aktivitets bosteder og samvær og aktivitetstilbud, er der udarbejdet
kostpolitikker hvor der er fokus på ernæringsrigtig kost. Kernen i politikkerne er sund,
varieret, næringsrig og hvor det er aktuelt fedtfattig kost, der sammen med borgerne
udvælges, planlægges og fremstilles i fællesskab, og det prioriteres, at borgerne er aktiv
deltagende i hele processen.
Med fokus på ernæringsrigtig kost og bevægelse sigter vi mod, at skærpe borgernes
indre oplevelse af velvære og der igennem øge trivslen for den enkelte borger, at give
dem energi til aktiv deltagelse i hverdagslivet og fællesskaber, hvor der skabes mulighed
for relationer, der kan udvikle borgernes forståelse af sig selv og deres omgivelser.
Vi arbejder bevist med at skabe relationer, og vi støtter og vejleder borgerne i deres
samvær med hinanden. Der tages udgangspunkt i indsatsplaner omkring socialt samvær
og relations dannelse. I det daglige skaber vi rammer for at borgerne kan mødes, både i
formel og uformel form. Der afholdes borgermøder, borgerne støttes i at arrangere
fællesaktiviteter med venner f.eks. biografture, bowling, udflugter og private besøg hos
hinanden. Vi støtter borgerne i forhold til brug af sociale medier og aktiv deltagelse i bl.a.
fælles ferieture, LEV’s arrangementer, Klub Syd og idrætsforeningen Godt Gået.
Personalet synliggør tilbuddene og ledsager ved behov. Vi understøtter borgerne i, at se
ressourcer hos hinanden og hvorledes de kan hjælpe hinanden i hverdagen. Vi arbejde
med at øge borgernes sociale indsigt og evne til at se tingene fra andres side gennem
samtaler gruppevis og individuelt.
Vi arbejder bevidst med at selvstændiggøre borgerne under hensyntagen til
deres kognitiv, sociale og følelsesmæssige formåen.
Vi har fokus på de strategier og processer borgerne anvender for at klare nye opgaver.
Medarbejderne arbejder på de ydere faktorer, der giver borgerne mulighed for at
konstruere egne indre oplevelse af sammenhæng. Konkret skaber medarbejderne
rammerne for delagtighed og medbestemmelse, således borgeren oplever
meningsfuldhed. Medarbejderne arbejde med belastningsbalance mellem krav og kognitiv
formåen gennem støtte og dialog, således borgerne oplever håndterbarhed.
Medarbejderne skaber forudsigelighed og arbejder med, at dagligdagens udfordringer
bringes ind i en for borgerne forståelig sammenhæng, således de oplever begribelighed.
Vi tager udgangspunkt borgernes nærmeste udviklingszone (NUZO).
Medarbejderne har fokus på de kompetencer og udviklingsmuligheder borgerne rummer
– kompetencer som endnu ikke er helt udnyttede og udviklede, da det er her
udviklingsmulighederne ligger. Medarbejderne arbejder bevidst i at afdække og støtte
borgerne i at nå kompetencer som de ikke mestrer alene, eksempelvis gennem
11
individuelle PAS analyser, hvor vi arbejder målrettet med borgerne omkring deres
forståelse af:



at tænke på
at tænke om
at tænke sig om
Vi har fokus på kommunikation, medarbejdernes kommunikationskompetencer og
digitale kommunikationssystemer der kan støtte borgerne i oplevelsen af selvstændighed
og mestring af eget liv.
Bo & Aktivitets bosteder er et tilbud, for borgere der midlertidigt eller permanent har
behov for støtte og vejledning på flere niveauer. Udgangspunktet er den rehabiliterende
tankegang, understøttet af fokus på kompetencer og udviklingsmuligheder hos den
enkelte borger. Målet er, at selvstændiggøre borgerne. Der er fokus på at borgere, som
har potentialet til på sigt, at håndtere et liv i egen bolig væk fra bostedet, støttes i dette.
Med afsæt i Kompetenceudviklingsforløbet i Social & Sundhed får alle medarbejdere i Bo
& Aktivitet mulighed for at tilegne sig viden om Rehabiliteringsmulighederne i Aabenraa
Kommune. At udvide en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,
pårørende og tværfaglige teams er iværksat i Bo & Aktivitet og vil være en fortløbende
proces.
En kortlægning af Kerneopgaven - at understøtte borgerens sundhed, evne til at mestre
eget liv og ønske om at bidrage til sociale fællesskaber – indebærer et samarbejdsforløb
med forskellige faggrupper og nære relationer til den enkelte borger.
I Bo & Aktivitet beskriver det pædagogiske personale, i samarbejde med borgeren,
borgerens ønsker og behov med udgangspunkt i hele livssituationen og rammerne for
deltagelse. Ønsker borgeren familiære relationer, venner og bekendte inddraget, ser vi
det som en hovedopgave at kunne få dette til at lykkes.
I samarbejde med borgeren vælges fokuspunkter i Kerneopgaven. Det pædagogiske
personale tager afsat i opdateret viden i eget fagområde og inddrager andre faggrupper
efter behov. Det er bl.a. fysioterapeuter, ernæringseksperter, træning og forebyggelse,
specialkonsulenter, medarbejdere fra Autismecenter Syd, medarbejdere fra Hjernecenter
Syd, Rødekro rehabiliterings Center, medarbejdere fra Socialpsykiatrien og ikke mindst
medarbejdere fra Bo & Aktivitets kompetencecenter (sundhedskonsulenter, PAS
konsulenter, tegnsprogskonsulenter, demenskonsulenter…..)
I det tværfaglige samarbejde omkring et borgerforløb sætter vi særligt fokus på
borgerens oplevelse af indsatsen. Dette bliver afdækket i dialog med borgeren. Borgeren
vil opleve, at faggrupperne, der er tilknyttet indsatsen, arbejder forskelligt og har en
forskellig tilgang til opgaveløsningen. For at borgeren kan opleve forløbet som en
harmonisk indsats og være aktiv aktør, lægger vi vægt på, at det tværfaglige team
omkring borgerindsatsen tager udgangspunkt i den motiverende tilgang. Det medfører,
at det tværfaglige team mødes og afstemmer indsatsen, gerne ud fra reflekterende
spørgsmål samt fokus på, hvor sygeplejen – fysioterapi og ergoterapi – pædagoger, har
været mest tilfredsstillende og effektfuldt i anvendelse, i samarbejdet omkring borgerens
handleplan.
Eksempler:
1. I samarbejde med borger, hjemmepleje, fysioterapeuter og hjemmevejleder er
det lykkes en borger, at blive i stand til selvstændigt at kunne spise egne
måltider. Tidligere skulle hun have hjælp til at få maden op til munden, på grund
af manglende funktioner i arme og hænder. Nu mestrer hun opgaven delvist
egenhændigt.
12
2. Ved hjælp at tæt støtte, vejledning og motivation er det lykkes en borger med
svær angst, at tage bussen fra Tinglev til Aabenraa, til en fritidsaktivitet. Dette
har betydet at borgeren opnår en følelse af mestring, sundhed og fælleskabelse
som aktiv deltager i en roklub.
3. Via et tæt samarbejde med psykiatri, borger, læge, sygeplejerske og
hjemmevejleder er det lykkes en borger at mindske sit pillemisbrug ved bl.a. at
planlægge og fastlægge gå ruter, socialt samvær og struktur i hverdagen højt.
3.3 Vision: Hvad vil vi være kendt for?
Social & Sundheds vision er:
”Sundhed og Omsorg vil være kendt for at være nytænkende, kompetent og effektiv i
mødet med borgeren og morgendagens udfordringer.
Vi går nye veje til mere sundhed og livskvalitet for borgeren:

Vi tænker sundhed og aktiverende støtte ind overalt i vores praksis med fokus på
at gøre borgerne mere selvhjulpne og styrke borgernes sundhed, ressourcer og
livskvalitet.

Vi udfordrer os selv og borgeren i udviklingen af rammer og tilbud af høj kvalitet.

Vi praktiserer en fælles kvalitets- og forbedringskultur med fokus på læring,
optimering af arbejdsgange, kompetenceudvikling og trivsel på jobbet.

Vi gennemfører effektivisering og kvalitetsudvikling gennem anvendelse af nye
metoder og nye teknologier på alle fagområder.
For Bo & Aktivitet betyder det:
I Bo & Aktivitet tager vi udgangspunkt i hvad borgerne oplever, giver mening for den
enkelte. Borgerne skal opleve livet værd at leve. Vores mål er at give borgerne et tilbud
med udgangspunkt i omsorg, udvikling og individualitet. I vores rehabiliterende praksis
tager vi afsæt i værdierne respekt for borgeren, anerkendelse og rummelighed.
Medarbejderne skal udvise ansvarlighed, engagement, fællesskab og evne forandring.
Borgerne værdsættes ud fra ”hvem de er” og ikke blot ud fra ”hvad de kan”
eller især ”ikke kan”
Det er en kerneværdi, at borgerne kan bevare deres særkende og identitet. Hverdagen
skal først og fremmest afspejle borgernes behov, ønsker og kultur. Vi understøtter deres
færdigheder og sigter mod udvikling af kompetencer, der kan øge den enkeltes sundhed,
sundhed defineret som livsmod og evnen til at kunne håndtere sit eget liv.
I alt hvad vi foretager os, har vi fokus på at skabe ligeværdige fællesskaber, hvor
borgerne får mulighed for, at udvikle og opleve voksenidentitet, og opleve at deres
funktionsevner styrkes socialt, følelsesmæssigt og kognitivt, således borgerne oplever en
selvstændighed og en ligeværdig plads i samfundet.
Vi anerkender borgernes handlinger og initiativer ved at være åbne, fordomsfrie og
lyttende, vi søger at gå ind i borgerens oplevelsesverden, hvor vi søger at se og bekræfte
den enkelte borger. Bekræftelse kommer til udtryk gennem medarbejdernes spejling af
13
borgernes oplevelser, vise respekt for borgernes følelser, sætte ord på og derved
bekræfte borgernes signaler. Den enkelte borger skal opleve sig selv som: hørt, set,
mærket og forstået.
Et mål er, at skabe en fælles faglig platform for medarbejderne i organisationen Bo &
Aktivitet, således at den enkelte medarbejder er klædt på til at påtage nuværende og
kommende faglige udfordringer. Til at understøtte denne fælles platform, er der fokus på
kompetence udvikling gennem fælles kursusvirksomhed for alle medarbejdere.
Visioner 2015:
 Bo & Aktivitet vil videreudvikle Klub Syd og Cafe` området på Møllemærsk, til et
aktivt miljø, som skal bidrage til fællesskabelse, med henblik på at udnytte
lokaliteterne i flest mulige timer i døgnet. Dagcenter og Seniorgruppe lokalerne vil
blive inddraget i de sene eftermiddags- og aftentimer, til aktiviteter af
eksempelvis undervisningsmæssig karakter. Det kan være undervisning i Ny
teknologi, gerne borger og borger imellem, eller via frivillige medarbejdere.
 Videreudvikle Cafe` Møllemærsk til et STU tilbud for borgere, og etablere
uddannelse og efterfølgende jobs til borgere fra Bo Aktivitet. Job som udføres på
Bostedernes servicearealer. Begge tiltag gennemføres gerne i samarbejde med
Job & Uddannelse.
 Tilbyde/sælge samvær og aktiviteter i Klub Syd, til ”gråzone” borgere som
eksempelvis er tilknyttet jobcenteret, oligofreniteamet og lignende.
 Bo & Aktivitet vil etablere et kompetence center på Møllemærsk. Dette for, at
videre udvikle organiseringen og udnyttelsen af personaleressourcerne på tværs
af bostedernes teams. Et mål er, at opnå læring på tværs, udvikle kompetencer,
og udnytte ressourcerne effektivt, for derigennem også at skabe alsidige og
attraktive jobs.
 Vi vil optimere kvaliteten i arbejdet, via en organisering og uddannelse af
nøglemedarbejdere omkring forskellige særlige funktioner, således at der opnås
en specialisering hos nøglemedarbejderne.
3.4 Hvad er vores grundantagelser i opgaveløsningen?
Social & Sundhed har nedenstående grundantagelser. Grundantagelserne om borgeren er
samtidig Byrådets værdigrundlag for handicappolitikken og ældrepolitikken.
Om borgeren:
 Alle har en drøm om at udfolde deres potentiale og leve et sundt, godt og
produktivt liv med høj livskvalitet
 Alle vil gerne være noget for andre, og knytte relationer i hverdagslivet
 Alle er lige forskellige og vil helst klare sig selv og tage ansvar for eget liv
 Ingen ønsker at blive afhængige af andre, før det er absolut nødvendigt
 Alle ønsker at leve et værdigt liv, når hjælp er nødvendig
Om opgaven:
 Vi møder borgeren med: ”hvad vil du gerne kunne?”, ”hvad kan du selv gøre for
at nå dit mål?” og ”hvordan kan vi støtte dig i at nå dit mål?”
 Vi har fokus på at udvikle, styrke og bevare borgerens ressourcer og borgerens
ønske om at klare sig længst muligt uden hjælp
 Vi løser opgaven sammen med borgeren og borgerens netværk og omgivelser
 Vi skaber rammer og tilbud som en integreret del af kerneopgaven
Om os selv:
 Vi er til for borgeren – vi udfordrer, støtter, coacher, aktiverer, faciliterer,
motiverer
14


Vi tænker dynamisk og helhedsorienteret – vi handler proaktivt og samarbejder
tværfagligt og på tværs af organisationen
Vi vil forandre og skabe merværdi for borgeren – vi har fokus på effekt og på at
gøre en forskel.
Disse grundantagelser betyder følgende for Bo & Aktivitet:
I Bo & Aktivitet er udgangspunktet, at livskvaliteten for den enkelte borger øges gennem
størst mulig indflydelse og deltagelse i eget liv og udvikling sker i relationer mellem
mennesker. Relationer mellem medarbejder og borger, samt mellem borger og borger,
og borger og pårørende er det væsentligste omdrejningspunkt i arbejdet. Relationerne
skabes gennem kommunikation og samvær i fællesskaber. Vi arbejder ud fra antagelsen
om, at al adfærd er en udtryksform.
Vi kommunikerer med ord, tonalitet og kropssprog og ord skaber virkelighed. Alle har
brug for at forstå andre og et behov for at blive forstået og alle skal opleve, at blive
opfattet som en ressource. Sundhed handler om vores tilgang til livet og vores evner til
at forholde os til de udfordringer vi møder.
Borgernes livsvilkår sættes i centrum. Vi vil medvirke til at udvikle og forbedre
borgernes livsvilkår ved, at rette den socialpædagogiske indsats mod de sammenhæng,
hvor borgeren indgår i:
 At medvirke til naboskaber og socialt liv i og omkring tilgængelige boliger
 At arrangere sociale og kulturelle oplevelser
 At give praktisk hjælp i hverdagen
 At støtte den enkelte i at bevare tilknytning til familie og venner
Det er et succeskriterium at støtte og vejlede hver enkelt borger til en hverdag, borgeren
oplever der skaber livskvalitet.
Medarbejderne skal fremstå som en tydelig identifikationsfigur, der tilrettelægger den
socialpædagogiske indsats ud fra den enkelte borgeres behov, ressourcer og
udviklingsmuligheder. Vi vil støtte, vejlede og rådgive borgerne, således tilbuddene
fremstår med et fagligt funderet udviklingsperspektiv. Dette indebærer, at
medarbejderne, gennem kurser og struktureret videns deling, får mulighed for at udvikle
professionalitet ved at lægge vægt på de faglige og personlige kompetencer.
Samarbejde med pårørende prioriteres højt. I Bo & Aktivitet er udgangspunktet, at
borgerne sikres størst mulig selvbestemmelse omkring eget liv gennem vejledning og
støtte fra medarbejdere i samarbejde med de pårørende, der ses som en ressource og
vidensbank i forhold til den enkelte borger. Vi vil kendes på at tage individuelle hensyn til
borgernes personlige behov og ønsker omkring inddragelse af pårørende.
Teknologi tænkes ind i det daglige rehabiliterende arbejde. Det er vores holdning, at
alle borgere, der kan profitere af teknologi, skal have mulighed det. Der anvendes bl.a.
memoplanners i alle Bosteder, til at vise hvilke medarbejdere som er /kommer på job.
Hvilke borgere der har maddag, eller andre fællesopgaver. Flere steder kan borgerne selv
betjene planneren, bl.a. ved tryk på tekst, som så kommunikeres med talesprog. Der
anvendes computere, specielle ure og mobiler, samt mini Ipad og Mobido, som middel til
kvalificering af dagsstrukturen og mulighed til at være mere selvkørende.
Møllemærsk og Günderoth anvender huskehjælpemidlet ”ShowMyDay” – det anvendes
som et fælles arbejdsredskab for borgeren, bosted, pårørende og beskæftigelse. Her
anvendes også Autiplan, hvor der på pcèn sammen med borgeren udarbejdes en oversigt
15
over ugens kommende aftaler, aktiviteter m.m., som efterfølgende overføres il borgerens
smarphone. Borgeren bliver hermed mere selvhjulpen.
Bostedet Villa Catharina benytter sig af et tale– til- tekst/talegengivelse program
”Dictos”. Dette betyder at en borger er blevet mere selvhjulpen, jf. kommunikation på
egen PC. Vedkommende borger tilbyder, at undervise andre borgere fra Bo & Aktivitet i
programmet. På Reberbanen anvendes Pikti selekt, som er installeret på borgerens
computer. Ved hjælp af piktogrammer udarbejdes der en ugeoversig jf. borgerens aftaler
m.m. Rugkobbel anvender Handiphone, hvor borgerens aftaler indtastes, telefonen
udsender en alarm ved aftalens start. Der anvendes også App writer, - på pc`en
markeres en tekst som efterfølgende bliver læs op.
Beskrevne metoder vil blive udbredt i hele Bo & Aktivitet, i den udstrækning der viser sig
et behov. IT medarbejderen i Bo & Aktivitet vil afholde nogle informationsmøder, hvor de
forskellige teknologiske metoder vil blive præsenteret.
16
4. Strategi og prioriterede indsatsområder
Social & Sundhed har valgt at operationalisere strategiarbejdet i 5 delstrategier eller
’strategiske spor’.
Under hver delstrategi er der eet eller flere prioriterede indsatsområder, jf. nedenstående
oplistning. Tidshorisonten for de prioriterede indsatsområder er 2015-2017.

Styringsstrategien
o Styring og LEON
o Implementering af IT-system

Ledelsesstrategien
o Kommunikation og dialog
o Social kapital
o Ny velfærdsledelse

Innovationsstrategien
o Digitalisering
o Sundheds- og velfærdsklynge

Kvalitetsstrategien
o Sammenhængende, rehabiliterende indsatser
o Effekt- og resultatmåling
o Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

Kompetencestrategien
o Morgendagens medarbejder
o Fælles kompetencecenter.
17
5. Økonomi og aktivitetsmål
Som nævnt i indledningen gælder virksomhedsaftalen indenfor de til enhver tid gældende
økonomiske vilkår. Byrådet/Direktøren kan træffe beslutninger, der ændrer
forudsætningerne for såvel aktivitet som økonomi.
5.1 Principper for tildeling og styring af midler
Midlerne til Aabenraa Bo og Aktivitet tildeles og afregnes i overensstemmelse med
Styringsmodel for Handicap & Psykiatri 2014’, Acadre dokumentløbenr. 12761-14.
Principperne er pr. 1. januar 2015 i hovedtræk følgende:
Midlerne til botilbud, som består af dels et tyngde- og basisbudget, reguleres månedligt i
forhold til aktivitetsændringer, dels et ramme- og driftsbudget, der ikke reguleres.
Midlerne til Bo støtte består af et tyngdebudget, som reguleres månedligt i forhold til
aktivitetsændringer.
Midlerne til socialpædagogiske væresteder består af et ramme- og driftsbudget, som ikke
reguleres.
Midlerne til visiterede aktivitets- og samværstilbud består af et ramme- og driftsbudget,
som reguleres en gang årligt i forhold til belægning. Der forudsættes en
belægningsprocent på 100%. Der foretages ingen regulering for belægning mellem 98%
og 102%.
Definition:
Aktivitetsbudget = tyngde- og basispakker.
Rammebudget = specialiseringsmidler samt øvrig løn.
Driftsbudget = udgifter til ledelse og administration, personale, ejendomsudgifter og
borgerrelaterede udgifter.
Aabenraa Bo og Aktivitet kan beholde en eventuel driftsoptimerings- eller
effektiviseringsgevinst realiseret i 2015, forudsat at man har leveret den forudsatte
service, og at mindreforbruget/gevinsten ikke overstiger 4 %, jf. ’Retningslinjer for
dialogbaseret aftalestyring’, senest godkendt af Byrådet den 24. april 2013 (afsnit 6.6.
Overførselsadgang). De 4% beregnes af bruttoudgiftsbudgettet.
Velfærdsteknologigevinster.
Der udarbejdes principper for gevinstrealisering med virkning fra 2015. Gevinst i forhold
til godkendt businesscase indhøstes fuldt med efterfølgende fordeling med 75 % til
visitationsrammen og 25 % til forvaltningens velfærdsteknologiarbejde m.v.”
I forhold til god økonomistyring, så handler den ikke kun om at følge udviklingen i
indtægter og udgifter, men også om at opnå indsigt i, hvad pengene anvendes på og
anvende den viden i den løbende budgetlægning, opfølgning og regnskabsaflæggelse.
God økonomistyring skal således bidrage til at synliggøre og frigøre ressourcer til at
prioritere de indsatser, der giver mest værdi.
Social & Sundheds arbejde med budgetlægningen videreudvikles med henblik på at opnå
større viden om hvilke opgaver, der forventes gennemført og hvad opgaverne koster.
Arbejdet med den løbende budgetopfølgning videreudvikles med henblik på at prioritere
de løbende prioriteringsdrøftelser. Det kan ske bl.a. gennem en tidlig dialog mellem
økonomifunktionen og de decentrale enheder om økonomi og aktiviteter og et forventet
regnskabsresultat.
18
En god økonomistyring for den enkelte aftalestyrede enhed handler om, at den
månedlige opfølgning ikke udelukkende er en kontrol af udgifter og indtægter, men også
en kontrol af om den aftalte aktivitet også leveres i forhold til forudsætningerne i den
godkendte styringsmodel.
5.1.1 Krav til aftaleholderen i forhold til det økonomiske ledelsestilsyn m.m.
Nyt bilag 2.5.1. til Kasse- og Regnskabsregulativet vedr. ledelsestilsyn er vedtaget i
Byrådet 7. oktober 2014. (se link økonomisk ledelsestilsyn).
Aftaleholderen skal desuden overholde Aabenraa Kommunes udbuds- og indkøbspolitik,
jf. bilag 9.3.1 og 9.3.2 til Kasse- og Regnskabsregulativet. (se link: udbuds- og
indkøbspolitik).
5.2 Budget
Specifikation af budget 2015 - 2017:
Aabenraa Bo og
Aktivitet
C enteradministration
Regnskab
2013
Opr.
budget
2014
Budget
2015
Budget
2016
Budget
2017
Budget
2018
3.520
1.729
2.163
2.161
2.160
2.158
521
532
532
531
530
529
Reberbanen
2.664
175
327
327
327
327
Frueløkke
1.833
136
195
195
195
195
Midt, TAP
Klub Syd
754
859
778
776
775
774
7.229
2.058
2.478
2.478
2.478
2.478
Dagcenter Møllemærsk
0
0
1.067
1.066
1.065
1.063
Seniorgruppe
Møllemærsk
0
0
679
678
678
677
Villa C atharina
2.883
557
199
199
199
199
Engvej
2.478
550
611
611
611
611
863
17
70
70
70
70
Botilbud Møllemærsk
Glashuset
Rugkobbel, Engvej, TAP
525
555
555
555
554
554
2.481
188
259
259
259
259
Stationsvej
841
304
0
0
0
0
Engparken
2.182
219
279
279
279
279
Jernbanegade
2.200
272
651
651
651
651
Rugkobbel
Bof.Tinglev TAP
478
472
472
471
470
469
Günderoth
1.907
634
704
704
704
704
Okslundvej
1.809
223
0
0
0
0
35.167
9.480
12.020
12.013
12.005
11.998
I alt
19
Specifikation af budgetposter 2015:
Aktivitet
Aabenraa Bo og Aktivitet
Centeradministration
Bof. Tinglev TAP
Villa Catharina
Engparken
Jernbanegade
Bof. Rugkobbel, Engvej TAP
Engvej
Glashuset
Bof. Midt TAP
Reberbanen
Rugkobbel
Frueløkke
Günderoth
Møllemærsk, botilbud
Møllemærsk, dagcenter
Møllemærsk, seniorgruppe
Klub Syd
Total
Overført fra Visitation
Nettodriftsbudget
Tyngde
1.989
1.442
2.361
1.839
Ramme
Basis
Ledelse
Samlet budgetØvrig løn / Adm.
Drift
ramme 2015
1.834
329
2.163
472
472
199
2.939
279
2.285
651
4.422
555
555
346
265
2.920
70
70
532
532
21
306
2.492
21
239
3.001
195
1.996
481
223
2.538
1.030
191
1.258
9.143
683
384
1.067
368
311
679
665
113
778
1.030
2.103
4.064
4.822
38.051
-26.031
1.030
2.103
4.064
4.822
12.020
Spec.
751
564
1.409
470
1.132
2.084
1.237
989
4.692
1.033
658
564
845
1.972
17.764
-17.764
-
8.267
-8.267
-
Drift
5.3 Aktivitet
Aktivitetsforudsætninger 2015:
BOTILBUD
Engparken
Engvej
Frueløkke
Günderoth
Jernbanegade
Reberbanen
Rugkobbel
Villa Catharina
Møllemærsk
Total
pakke 3
1
1
antal borgere
pakke 5 pakke 6 pakke 7 pakke 8 i alt
1
5
1
2
2
3
2
1
9
7
1
3
2
1
8
1
2
1
4
1
1
2
5
1
2
1
6
10
2
28
10
19
26
4
pakke 4
6
5
6
9
15
11
7
8
21
88
20
STØTTE SEL §85
i eget hjem
Engparken
Engvej
Frueløkke
Günderoth
Jernbanegade
Reberbanen
Rugkobbel
Villa Catharina
Møllemærsk
Total
antal borgere
pakke 1 pakke 2 pakke 3 pakke 4 pakke 5 pakke 6 pakke 7 pakke 8 i alt
1
1
2
2
11
4
2
2
1
1
1
2
1
2
1
4
1
1
4
3
3
3
1
9
3
1
1
1
2
1
2
8
29
17
11
3
4
1
1
4
22
5
7
9
7
14
3
3
74
Takster / enhedspriser 2015:
Område - hele 1.000 kr
Arbejds- Ledelse
Øvrig løn vederlag / Adm. Drift
Socialpædag. Væresteder § 104
Engvej
346
Klub Syd
665
Dagtilbud § 104
Dagcenter Møllemærsk
Møllemærsk, seniorgruppe
Samlet
budgetramme
2015
-
683
368
Antal
pladser
Stykpris
113
346
778
18
60
19.198
12.960
384
311
1.067
679
5
15
213.453
45.265
Ugtl.åbni
ngstid
30,0
15,0
Interne pakkepriserne er angivet i nedenstående tabel. Tyngden af inde-pakkerne
varierer fra 4 til 8. Her skelnes der mellem inde dage og inde døgn. Pakker under
kategorien inde døgn er med natdækning mens inde dage kun har bemanding i
dagtimerne.
Tyndgen af ude-pakkerne varierer fra 1 til 8. Her er prisen fastsat efter om pakken er
med eller uden kørsel.
Pakkepriser
(kr/årligt) 2014
Ude pakker
ekskl. Kørsel
Udepakker
inkl. Kørsel
Inde-pakke
(inde dage)
Inde-pakke
(inde døgn)
Pakke 1
5.758
6.894
Pakke 2
23.028
27.573
Pakke 3
46.056
55.146
Pakke 4
69.084
82.719
163.192
157.037
Pakke 5
103.625
124.077
197.732
190.275
Pakke 6
172.708
206.796
266.816
256.754
Pakke 7
230.277
275.727
324.385
312.151
Pakke 8
333.904
399.807
428.012
411.870
21
Timeprisen er følgende:
Inde dag Inde døgn Ude (inkl. kørsel) Ude (ekskl. kørsel)
Gns.løn pr. time
209,42
201,52
208,80
209,42
BTP*
81,00
81,00
67,45
81,00
Timepris
258,54
248,79
309,56
258,54
* BTP = Brugerrelateret tid
Nedenstående tabel viser den forvende tilgang af borgere i 2015 til Handicap & Psykiatri.
Børn og Skole har i samarbejde med Visitation & Rehabilitering, vurderet hvorvidt det
forventes om den unge som på nuværende tidpunkt har tilbud ved Børn & Skole vil
overgå til Handicap & Psykiatri. Der er vurderet på hvilken type tilbud den unge samt til
hvilken pris. Der er dog ikke taget højde for at enkelte borgere fortsætter i STU forløb
eller i efterværn. Ligeledes er udgifterne opgivet som årlige udgifter. Eftersom de unge
først overgår til Handicap & Psykiatri i det de fylder 18 vil udgiftsniveauet være lavere
end angivet i tabellen.
Forventet tilgang 2015
Antal
borgere
Årlige udgifter
§ 85 Støtte - Social Psykiatrien
13
1.192.241
Autismecenter Syd
11
5.532.661
Bo & Aktivitet
19
4.663.884
5
2.566.933
Hjernecenter Syd
Aktivitet og Beskæftigelse
11
1.975.800
I alt
48
15.931.519
Konklusion.
Ovenstående betyder, at Aabenraa Bo og Aktivitet skal levere de visiterede pakker til den
aftalte pris.
22
6. Kvalitets- og udviklingsmål
Ifølge ”Dialogbaseret aftalestyring. Retningslinjer for aftalestyring” (se link i bilagslisten),
senest godkendt af Byrådet den 24. april 2013 og administrativt justeret i august 2014 i
forlængelse af diverse politiske beslutninger, skal der med baggrund i politikken,
målsætningerne for det enkelte område og målene i direktionens strategi udarbejdes
SMARTE kvalitets- og udviklingsmål, der indgår i virksomhedsaftalen. SMARTE mål er:
Specifikke, målbare, attraktive/ambitiøse/accepterede, realistiske/resultatorienterede,
tidsafgrænsede og evaluerbare.
Nedenstående er struktureret ud fra Social & Sundheds 5 delstrategier.
6.1 Mål der understøtter styringsstrategien
6.1.1 Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde ’Styring og LEON’
Mål nr. 1
Hvad er vores mål for
2015?
Styrings- og omkostningsmodel vedr. SEL § 104
Bo & Aktivitet medvirker til gennemførelse af følgende trin i
processen imod udarbejdelse af en specifik styrings- og
visitationsmodel for den aftalestyrede enhed:

Trin 1-3* inden udgangen af 2015
Chefgruppen udpeger projektleder til trinene 1, 2 til 4 og 5.
Budgetafdelingen/økonomikonsulenten er gennemgående
nøgleperson i processen fra trin 2 til og med trin 4.
Trin 1 omfatter udarbejdelse og godkendelse af
kvalitetsstandarder for institutionens aktiviteter, der beskriver
serviceniveauet for disse. Projektlederen er ansvarlig for
gennemførelse af dette trin i samarbejde med Visitation &
Rehabilitering og Bo & Aktivitet.
Trin 2 omfatter udarbejdelsen af et indsatskatalog og
indhentningen af aktivitets- og omkostningsviden, samt viden
om visitationspraksis. Projektlederen er ansvarlig for
gennemførelse af dette trin i samarbejde med budgetafdelingen,
Visitation & Rehabilitering og Bo & Aktivitet.
Trin 3 omfatter en analyse af institutionens styringspotentiale og
incitamentsstrukturerne. På baggrund af analysen formuleres en
anbefaling til chefgruppen af hvorvidt og i hvilket omfang
institutionen skal ramme- eller aktivitetsstyres, og hvordan der
fremadrettet skal visiteres til indsatserne eller hvordan disse skal
tildeles. Projektlederen er ansvarlig for gennemførelse af dette
trin i samarbejde med projektejeren og budgetafdelingen.
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?
Målet er nået når:
 Trin 1: Kvalitetsstandard(er) for Bo & Aktivitets indsatser
er politisk godkendt
 Trin 2: Indsatskataloget er godkendt af chefgruppen
 Trin 3: Chefgruppen i Social & Sundhed har godkendt et
oplæg til en specifik styrings- og visitationsmodel for Bo &
Aktivitet.
23
Hvordan måler og
dokumenterer vi
målopfyldelsen?
Målopfyldelsen dokumenteres ved:
 Trin 1: Kopi af beslutningsprotokol for
Sundhedsudvalgsmøde/Socialudvalgsmøde, hvor
kvalitetsstandarden(/erne) godkendes
 Trin 2: Kopi af indsatskatalog
 Trin 3: Referat af chefgruppemøde, hvor styrings- og
visitationsmodel godkendes.
6.1.2 Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde ’Implementering af
IT-system’
Mål nr. 2
Hvad er vores mål for
2015?
CARE2-systemanvendelse
De faglige ledere i Bo & Aktivitet har ansvar for at sikre, at de
nødvendige procedurer er udarbejdet og at medarbejderne
anvender CARE2 i overensstemmelse med disse, herunder for
at følge op på fejlrapporter mv.
Medarbejderne har ansvar for dels at følge procedurerne, dels
at give besked til de faglige ledere, hvis disse ikke giver mening
for medarbejderne eller er mangelfulde.
Medarbejderne skal i deres anvendelse af CARE2 være
opmærksomme på, at borgerne har digital adgang til stort set
alt, hvad medarbejderne skriver om dem i CARE2.
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?



Hvordan måler og
dokumenterer vi
målopfyldelsen?



Alle medarbejdere anvender CARE2 og kan finde borgernes
mål (retningsgivende mål, indsatsmål og resultatmål) og
borgerens ’Plan’
Antallet af ’fejl’ forståelse som ’anvendelse af CARE2, der
ikke er i overensstemmelse med procedurerne’ er
begrænset og stadigt faldende, og der er ingen fejl, der
medfører risiko for borgernes sundhed og sikkerhed
Såvel indholdet som stilet af det, der skriver i CARE2, tåler
at blive læst af den, som det handler om – borgeren.
Medarbejdernes anvendelse af CARE2 kan måles i loggen og
deres kompetencer kan måles ved stikprøver
Antallet af ’fejl’ måles bl.a. ved systemadministratorernes
opfølgning på systemanvendelse via træk af analyser,
stikprøver mv.
Om ’journalføringen’ i bred forstand sker både korrekt og
med respekt for borgeren kan dels måles via stikprøver,
dels – og kun dels – ved fraværet af klager over
journalføringen
24
6.2 Mål der understøtter ledelsesstrategien
6.2.1 Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde ’Kommunikation og
dialog’
Mål nr. 3
Hvad er vores mål for
2015?
Dialog-Net
Bo & Aktivitet implementerer Dialog-Net organisatorisk og bruger
Dialog-Nets forcer til at optimere kommunikationen internt,
eksternt såvel som på tværs af forvaltningen:






Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?





Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?



Dialog-Net erstatter i vidt omfang opslagstavler som
informationskanal, G-drev som dokumenthåndtering, fysiske
mapper som opslagsværk og ’alle-mails’ som nyheds- og
informationskanal.
Alle retningsgivende dokumenter lægges på Dialog-Net
Alle institutioner bidrager til tværgående information, vidensdeling og samarbejde via Dialog-Net. Det sker bl.a. ved, at
alle aftalestyrede enheder løbende deler gode historier eller
anden information på tværs af Social & Sundhed.
Alle ledere bruger Dialog-Net som et aktivt og strategisk
værktøj i deres kommunikation med medarbejderne bl.a. via
korte beskeder, nyheder og nyhedsbreve, for også på denne
måde skabe ansvar, stolthed hos medarbejderne og
motivation til at deltage i Bo & Aktivitets udvikling.
Lederne skaber rammerne, der gør det muligt for medarbejderne at tilegne sig den nødvendige viden for at kunne
kommunikere optimalt og levere den ønskede service til
borgerne.
Alle medarbejdere har ansvar for at søge information om
bl.a. organisatoriske, politiske og konkrete mål, der gælder
for deres arbejde.
At antallet fysiske opslag og oplagstavler er reduceret til det
minimale.
At Dialog-Net er medarbejdernes foretrukne
kommunikationskanal.
At det er let at finde relevant information.
At det er let for den enkelte medarbejder at bidrage til
kommunikationen bl.a. ved proaktivt at dele
information/viden, der har betydning for andres
opgaveløsning, faglig udvikling og trivsel.
At medarbejdere og ledere har dialog med hinanden op, ned
og på tværs af organisationen.
Der trækkes statistik på brugen af Dialog-Net på den enkelte
institution såvel som på tværs af forvaltningen.
Der foretages løbende indholdsmæssige stikprøver
Tværgående nyheder og historier gennemgås løbende af
Ledelse & Udvikling og institutionernes bidrag registreres.
25
6.2.2 Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde ’Social kapital’
Mål nr. 4
Hvad er vores mål for
2015?
Social kapital – toårigt mål i 2015 og 2016
Der fastsættes mål for Social kapital på centerniveau.
Med udgangspunkt i en gennemgang af den aktuelle
trivselsmåling, udarbejder Lokal MED på centerniveau en
handleplan på udvalgte indsatsområder som følge af en
gennemgang af Trivselsmålingens resultat.
Lokal MED på hvert centerområde fastsætter mål for arbejdet
med Social Kapital og fremlægger en handleplan for indsatserne
for Område MED i april 2015.
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?
Der er udarbejdet en handleplan for arbejdet med Social Kapital
på hvert centerområde.
Hvordan måler og
dokumenterer vi
målopfyldelsen?
Der er hhv.:
- Forelagt en handleplan for arbejdet med Social Kapital i
Område MED 2015.
- Sket en løbende opfølgning på indsatsen i Lokal MED som
dokumenteres ved MED referater.
6.2.3 Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde ’Ny velfærdsledelse’
Mål nr. 5
Hvad er vores mål for
2015?
Social & Sundheds innovations- og udviklingsprojekt
Bo & Aktivitet prioriterer i 2015 deltagelse i Social & Sundheds
innovations- og udviklingsprojekt. Deltagelsen består i:





Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?
Leder og mellemlederes deltagelse i 1-2
workshops/lederkonference i 2015
mellemlederes deltagelse i 4 møder i ledernetværk
mellemlederes udviklingsprojekt i egen organisation, hvor
netværksgruppen bruges til sparring
Arbejdet i MED-udvalg, hvor MED-repræsentanterne fungerer
som forandringsagenter
Rehabiliterings-kulturbærernes deltagelse i 2. halvår i et
udviklingsforløb vedr. nye medarbejderroller og
fællesskabelse.
Målet er nået, når de enkelte delelementer i projektet løser de
opgaver og varetager de formål, de er tiltænkt jf.
projektbeskrivelsen, se ’Oplæg til fælles ledermøde 8. september
2011’.
I 2015 vil ledernetværksgruppernes arbejde, herunder
udviklingsprojekterne i egen organisation, have et fælles fokus
på:


Den fælles kerneopgave og den rehabiliterende tilgang
nye lederroller og medarbejderroller som inspiration og
værktøj til ledelse/fællesskabelse indad og udad.
26
Ledernetværksgrupperne arbejder i denne sammenhæng fortsat
med ledelsesmæssig sparring og refleksion samt gensidig
udveksling af ideer, viden og erfaringer.
Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?
Det samlede projekt evalueres årligt af projektets styregruppe.
Den enkelte leder, mellemleder og MED-repræsentants
målopfyldelse i forhold til formålet med innovations- og
udviklingsprojektet må vurderes i form af en selvevaluering.
6.3 Mål der understøtter innovationsstrategien
6.3.1 Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde ’Digitalisering’
Mål nr. 6
Hvad er vores mål for
2015?
Digitale løsninger
Bo & Aktivitet vil i 2015 undersøge muligheden for at tage
videokommunikation m.v. i brug til afløsning for nuværende
mødeaktivitet med henblik på at reducere tid til mødeaktivitet og
især transport. Målet forventes at være ”non profit”
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?
Muligheder for videokommunikation er afdækket og metoden
afprøvet.
Hvordan måler og
dokumenterer vi
målopfyldelsen?
Ultimo 2015 udarbejdes der et evalueringsnotat.
Ifølge den nationale tidsplan skal Aabenraa Kommune have FMK implementeret FMK
teknisk med udgangen af 2014 og organisatorisk medio 2015.
For at sikre den organisatoriske implementering, skal der udpeges en
superbrugergruppe. Superbrugerne skal undervises og derefter deltage i undervisningen
af slutbrugerne og skal efterfølgende sikre brugen af FMK. FMK vil skulle bruges via CARE
ved alle de borgere i Aabenraa Kommune, der modtager hjælp til medicindispensering.
Mål nr. 7
Hvad er vores mål for
2015?
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?
Organisatorisk implementering af FMK
Bo & Aktivitet skal inden 15. februar 2015 udpege en eller flere
superbrugere (antallet afklares i dialog med SOSU-it-afdelingen),
der skal undervises i marts måned. Bo & Aktivitet skal desuden
afsætte ressourcer til at slutbrugere kan deltage i undervisning i
FMK i CARE, forventeligt i perioden april – juni 2015.
Kvalitetsforummet i Bo & Aktivitet skal på sine møder se på, om
der er indrapporteret UTH (utilsigtede hændelser) i relation til
anvendelsen af FMK.
FMK er organisatorisk implementeret i Aabenraa Kommune.
27
Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?
Der laves datalog på medarbejdernes anvendelse af CARE,
herunder anvendelse af FMK.
6.3.2 Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde Sundheds- og
velfærdsklynge’
Mål nr. 8
Hvad er vores mål for
2015?
Teknologiimplementering
Lederen af Bo & Aktivitet sikrer i 2015, at medarbejderne er
bekendt med og i stand til at følge den instruktion, der er lagt
ind på Dialog-Net om nye velfærdsteknologiske hjælpemidler,
som har været afprøvet på forsøgs og projektbasis, men som nu
indgår i den daglige drift og dermed i Visitation & Rehabiliterings
indsatskatalog.
Det drejer sig om følgende teknologier:
 BMT (en eller flere APV-hjælpemidler)
 Rotoflex-seng
 Vaske/tørretoilet.
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?
Medarbejdere i udførende enheder har de nødvendige
kompetencer og den nødvendige viden til at bidrage med deres
del til en succesfuld implementering af de nævnte teknologier.
Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?
Via udtræk fra CARE.
Mål nr. 9
Hvad er vores mål for
2015?
Afprøvningsprojekt – hjælpemidler til struktur i hverdagen
Bo & Aktivitet afprøver forskellige hjælpemidler til at skabe
struktur i hverdagen for borgere og indsamler i den forbindelse
de data, der er nødvendige for udarbejdelse af en
velfærdsteknologivurdering (VTV).
Bo & Aktivitet bidrager, når Ledelse & Udvikling udarbejder
velfærdsteknologivurderingen.
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?
Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?
Det gennemførte afprøvningsprojekt og
velfærdsteknologivurderingen, der er udarbejdet på baggrund
heraf, gør det muligt at træffe en veloplyst beslutning om,
hvorvidt produktet skal anvendes generelt i driften og der skal
gennemføres et implementeringsprojekt.
Via VTVen for projektet.
Via referat af møde i styregruppen for velfærdsteknologi, hvor
beslutning om ophør af projektet eller gennemførelse af et
implementeringsprojekt fremgår.
28
6.4 Mål der understøtter kvalitetsstrategien
Det er forventningen, at lederen af den aftalestyrede enhed sikrer, at det eller de lokale
kvalitetsfora fungerer efter hensigten som beskrevet i ’Kvalitetsstrategi Social &
Sundhed’ og at der i det hele taget arbejdes på at løfte på visionen og den overordnede
målsætning i kvalitetsstrategien.
6.4.1 Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde Sammenhængende,
rehabiliterende indsatser’
Mål nr. 10
Hvad er vores mål for
2015?
Forløbsbeskrivelse for tværfagligt rehabiliteringsforløb
Bo & Aktivitet følger forløbsbeskrivelsen og deltager i den
løbende tilretning, bl.a. i forbindelse med ændret lovgivning, af
den i 2013 udarbejdede beskrivelse af det sammenhængende
tværfaglige rehabiliteringsforløb.
Afdelingschefen for Visitation & Rehabilitering er ansvarlig og
projektejer i forhold til udarbejdelse og tilretning af alle
tværgående forløbsbeskrivelser i Social & Sundhed.
En fagkoordinator i Visitation & Rehabilitering varetager
projektledelsen i forhold til denne forløbsbeskrivelse, herunder
sikring af, at forløbsbeskrivelsen er tilgængelig på dialognet hos
myndigheden og alle udførere.
Ledelse & Udvikling deltager i udvikling af et koncept for
evaluering af forløbsbeskrivelsen, der sikrer opsamling af viden
om, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?


Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?



At borgerne, der visiteres til et tværfagligt
rehabiliteringsforløb, oplever et sammenhængende forløb
med høj kvalitet og at medarbejderne, der deltager i
tværfaglige rehabiliteringsforløb, oplever en nytteværdi ved
at arbejde sammen
At forløbsbeskrivelsen for tværfagligt rehabiliteringsforløb
hele tiden er opdateret og er anvendelig og let tilgængelig for
dem, der deltager i tværfaglige rehabiliteringsforløb.
Tilretninger af forløbsbeskrivelsen dokumenteres via
versionsnummeret og datoen for ’senest redigeret’
Forløbsbeskrivelsens tilgængelighed kan dokumenteres via
opslag på Dialognet, anvendeligheden kan kun indirekte
dokumenteres via gode, sammenhængende forløb for
borgerne
Evalueringen ultimo 2015 viser, at borgere og medarbejdere
oplever kvalitet, sammenhæng og faglig nytteværdi af det
tværfaglige rehabiliteringsforløb.
29
Mål nr. 11
Hvad er vores mål for
2015?
Sammenhæng fra udredning til afslutning
Bo & Aktivitet vil i 2015 medvirke til at sikre den bedst mulige
sammenhæng i Aabenraa Kommunes social- og sundhedsfaglige
indsats for og med borgere ved at udfylde sin rolle i det
målhierarki, som chefgruppen i Social & Sundhed har besluttet
skal anvendes i forbindelse med bevilling og levering af
indsatser.
Bo & Aktivitets rolle består i at fastsætte resultatmål for arbejdet
med og for borgeren. Resultatmålet skal udarbejdes i
samarbejde med borgeren og med udgangspunkt i det
retningsgivende mål og de indsatsmål, som Visitation &
Rehabilitering, også i samarbejde med borgeren, har fastsat.
Bo & Aktivitets rolle består også i at følge op på om
resultatmålene nås, i at melde tilbage til myndigheden, om
resultatmålene nås, og i sammen med borgeren at fastlægge nye
resultatmål, når de første evalueres.
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?



Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?

Alle borgere, for hvem der er fastsat ét retningsgivende mål
og et eller flere indsatsmål, har også et eller flere resultatmål
Bo & Aktivitet arbejder målrettet på indenfor en overskuelig
tidshorisont og i samarbejde med borgeren at nå
resultatmålene
Bo & Aktivitet bidrager gennem dialog med myndigheden om
borgerens mål til at sikre sammenhæng i indsatsen.
Stikprøvekontrol af borgersager – er der fastsat
retningsgivende mål og indsatsmål og hvis ja, er der fastsat
resultatmål og hvis ja, er der fulgt op på resultatmålet?
6.4.2 Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde ’Effekt- og
resultatmåling’
Mål nr. 12
Hvad er vores mål for
2015?
Effekt- og resultatmåling i forbindelse med tværfaglige
rehabiliteringsforløb
Bo & Aktivitet vil i 2015 deltage i Social & Sundheds
effektmålingsprojekt i forbindelse med indsatsen for og med de
borgere, der visiteres til et tværfagligt rehabiliteringsforløb,
herunder undervisningsforløb og løbende evaluering.
Målet for projektet er, at det inden udgangen af 2015 lykkes at
udvikle og anvende et værktøj, der dokumenterer, om borgeren
gør fremskridt.
Bo & Aktivitet vil i CARE2 dokumentere udarbejdede SMARTe
resultatmål for sin del af det tværfaglige rehabiliteringsforløb og
registrere graden af målopfyldelse.
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har

Bo & Aktivitet har udvalgt medarbejdere til deltagelse i
projektet
30
nået målet?
Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?


De udvalgte medarbejdere har deltaget i projektets møde- og
undervisningsaktiviteter
Bo & Aktivitet har udarbejdet og dokumenteret SMARTe
resultatmål for borgere, der er visiteret til et tværfagligt
rehabiliteringsforløb, hvor Bo & Aktivitet leverer en indsats.



Projektlederens liste over udvalgte medarbejdere
Projektlederens mødereferater
Stikprøvekontrol af borgersager
6.4.3 Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde ’Kvalitetssikring og
kvalitetsudvikling’
Mål nr. 13
Hvad er vores mål for
2015?
Håndtering af retningsgivende dokumenter
Hvert centerområde har inden 1. februar 2015 alle relevante
retningsgivende dokumenter udarbejdet og tilgængelige på
Dialog-Net.
Senest 1. juni 2015 har ledergruppen i Handicap & Psykiatri
godkendt de fælles retningsgivende dokumenter for hele
Handicap & Psykiatri, og disse er tilgængelige på Dialog-Net.
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?
Alle relevante retningsgivende dokumenter er udarbejdet og lagt
ind i den skabelon som Kvalitetsrådet har lagt på
medarbejderportalen.
Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?
Ledergruppen i Handicap & Psykiatri har godkendt de fælles
retningsgivende dokumenter.
Centerledere har godkendt centerområdets retningsgivende
dokumenter.
Mål nr. 14
Hvad er vores mål for
2015?
Hygiejne
Der skal i 2015 igangsættes en proces på handicap & Psykiatris
driftsområde med det mål, at der arbejdes med hygiejne i det
daglige samspil med borgerne gennem anvendelse af
kvalitetsredskaber og opbygningen af en kvalitetsorganisation på
hvert enkelt centerområde.
Inden udgangen af 1. kvartal 2015 har alle centerområder
udpeget en ansvarlig for håndtering af hygiejne på det enkelte
centerområde.
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?
Der er udpeget en hygieneansvarlig på hvert centerområde og
arbejdet med hygiejne er forankret i lokalt kvalitetsfora.
31
Den hygiejneansvarlige skal inden udgangen af 2015 have
modtaget relevant uddannelse.
Der er på de enkelte centerområder udarbejdet retningslinjer,
med udgangspunkt i den danske kvalitetsmodel, for
håndteringen af hygiejne.
Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?
Ved en evaluering i 4. kvartal 2015 i centerområdets lokale
kvalitetsfora ang. hygiejneindsatsen.
Retningslinjer er behandlet i hhv. lokalt kvalitetsfora samt
Handicap & Psykiatris kvalitetsudvalg.
Mål nr. 15
Hvad er vores mål for
2015?
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?
Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?
Opfølgning på Virksomhedsaftalerne for 2015 i Handicap
& Psykiatri
Opfølgning på målene og aktivitetsforudsætningerne, samt
budgettal mv., som opført i kapitel 5. og 6. i
virksomhedsaftalerne for 2015, sker månedligt på et ledermøde i
ledergruppen for Handicap & Psykiatri, ved en systematisk brug
af forbedringstavlen.
Der sker en månedlig opfølgning med aktiv brug af
forbedringstavlen én gang månedligt i ledergruppen for Handicap
& Psykiatri.
Der dokumenteres på forbedringstavlen og der gennemføres en
evaluering i 4. kvartal 2015 i ledergruppen for Handicap &
Psykiatri.
6.5 Mål der understøtter kompetencestrategien
6.5.1 Analyse af fremtidige udfordringer og opgaver vedrørende
kompetenceudvikling og rekruttering.
Bo & Aktivitet har i 2013 haft fokus på arbejdet med social kapital, og der er igangsat et
samtalecoachingforløb, ligesom der har været fokus på kerneopgaven. Med henblik på, at
fastholde og videreudvikle dette arbejde, har det givet god mening i 2014 at arbejde
med etikken – som et redskab til dels at forankre og fastholde arbejdet med de
uddannelsestiltag, der kørte i 2013 og dels i forhold til, at kvalificere arbejdet med
virksomhedsplanen for 2014. En etikproces har overordnet været med til at styrke og
udvikle den etiske kvalitet - primært i arbejdet med borgeren, men også i forhold til de
32
pårørende og kollegerne. Medarbejderne har opnået en øget refleksionskompetence i
forhold til de etiske dilemmaer, der udfordrer i det daglige arbejde, og vil med etikken
som ramme kunne arbejde med en kvalificering af fagligheden og relationerne.
Kompetenceudviklingsplan 2015:
 Bo & Aktivitet har et antal borgere med psykiatriske diagnoser og udfordringer, og
ønsker derfor at medarbejderne bliver fagligt opkvalificerede, så de kan varetage
opgaven på faglig kompetent vis. Medarbejderne vil, foruden undervisning i
diagnoserne med hver deres særlige kendetegn og viden om biologiske-,
terapeutiske- og sociale- behandlingsformer have et særligt behov for at sætte
fokus på etikken i mødet med mennesker med psykiatriske lidelser.
Formålet er, at: Medarbejderne får kompetencer i at se, reflektere over og agere i nogle
af de typiske etiske dilemmaer, som er særlige i arbejdet med borgere med psykiatriske
diagnoser.
Samtidigt vil omdrejningspunktet være, hvor det nære møde suppleres med mindre
fokus på den psykisk syge som sårbar, og mere fokus på den del af den psykisk syge,
som indeholder ressourcer. Målet er ikke længere i samme grad at helbrede, men at
støtte den enkelte til at mestre sit liv bedst muligt med eller uden psykisk sygdom.
Udgangspunkt i kompetence udviklingsforløbet:
Hvad gør synet på den psykisk syge ved medarbejdernes forestillinger om
kerneopgaven? Hvad er den bedst mulige og mest rigtige tilgang til borgere med
psykiske lidelser, når man i samtiden forstår årsagerne og behandlingsmulighederne som
biopsykosociale (udgangspunkt i borgerens sygdom – funktionsevne – kontekst)? Og når
opgaven handler om at se ressourcer og skabe mestring? Og hvordan møder vi
mennesker, der har både et fysisk eller psykisk handicap og samtidig en psykiatrisk
diagnose? Når vi stiller sådanne spørgsmål bliver den praktiske etik helt central. Ser vi
diagnosen eller mennesket først?

Bo & Aktivitet vil i 2015, med udgangspunkt i trivselsundersøgelsen 2014,
gennemføre 2 temadage for samtlige medarbejdere. Emnerne bliver med
udgangspunkt i 1. Kvantitative krav – og 2. Følelsesmæssige krav, som med en
svarprocent på 90.7 % er punkter som bør tillægges en ekstra opmærksomhed.
Formålet er, at: Medarbejderne tildeles nogle forskellige værktøjer, som middel til at
kunne håndtere, og reducere misforholdet mellem arbejdsopgavernes omfang og den tid
der er til rådighed, og til at blive bedre i stand til at håndtere de dilemmaer, som opstår
på grund af de følelsesmæssige krav i arbejdet.

Bo & Aktivitet vil i 2015 arbejde med kvalificering af ledelsesrummet. Velfærden
er under forandring, forandringerne medfører nye måder at agere på som
velfærdsleder både indadtil i organisationen og udadtil i samarbejder. Ledere skal
ikke længere stille spørgsmålet: Hvad har denne borger ret til? Men i højere grad
spørge borgeren, hvad skal der til for at du oplever dit liv som værdifuldt?
Formålet er, at: Fremme lederteamets forståelse for, de nye ledelsesroller og fremme
fælles forventningsafstemning i forbindelse med ”tilgængelighed” i samarbejder.
Bo & Aktivitets lederteam vil enkeltvis gennemgå en professionsetisk personprofil, der
giver et øjebliksbillede af, hvor man som leder har sine etiske præferencer i forhold til
forestillinger om god ledelse – indadtil og udadtil. På en fælles ledelsesdag vil teamet
blive understøttet i at reflektere over den nuværende ledelsespraksis og fremadrettede
ledelsespraksis, med afsæt i den nye forståelse af velfærdsledelse. Der fokuseres på,
33
hvilke kompetencer de fem nye lederroller kræver, og arbejdes med, hvad det kræver af
lederne i praksis. Hvad gør vi i forvejen, og hvor kræver de nye roller ændrede mindsets,
samarbejder og handlinger? Kerneopgaven er ”sundhed, mestring og fællesskabelse”, og
hvordan fremmer vi det?
6.5.2 Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde ’Morgendagens
medarbejder’
Mål nr. 16
Hvad er vores mål for
2015?
Flerårigt mål for kompetenceudviklingsprojektet: ’Den
rehabiliterende tilgang i Aabenraa Kommune’
I 2015 er det konkrete mål for Bo & Aktivitet, at kulturbærerne
fortsat varetager kulturbærer-funktionen og at de resterende
medarbejdere har gennemført kursusforløbet inden årets
udgang, jf. tidsplan for projektet.
Formålet med projektet er at forbedre/øge medarbejdernes
kompetencer indenfor og viden om rehabilitering og om hvordan
forskellige dele af den samlede organisation bidrager til
rehabilitering, på en måde, så de kan omsætte den viden i den
faglige praksis og anvende den rehabiliterende tilgang i samspil
med andre.
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?
Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?
I forhold til kulturbærere og gennemførte kursusforløb:
De udpegede kulturbærere har varetaget kulturbærer-funktionen
og samtlige medarbejdere har gennemført kursusforløbet.
I forhold til mere kompetente medarbejdere:
Medarbejderne har, når projektet er gennemført, kendskab til og
fælles forståelse af kernebegreber inden for rehabilitering, og en
god viden om, hvordan forskellige dele af den samlede
organisation bidrager til rehabilitering, og de er i stand til at
anvende denne viden i det praktiske arbejde.
I forhold til kulturbærere og gennemførte kursusforløb:
I december 2014 laves en foreløbig evaluering af kulturbærerfunktionen, hvor der ses på 3 elementer; deres kursusdeltagelse,
deres deltagelse i ’samlinger’ og i hvor høj grad de oplever at
blive brugt af deres kolleger.
I forbindelse med A3-rapporten, der udarbejdes primo 2016,
sammenholder lederen af Bo & Aktivitet lister over gennemførte
kursusforløb med listen over medarbejdere ved årets udgang.
I forhold til mere kompetente medarbejdere:
Målemetoden i forhold til medarbejdernes kompetencer er endnu
ikke fastlagt, dog er det besluttet, at der ikke vil blive
gennemført en baseline-måling af kompetencerne.
Mål nr. 16
Hvad er vores mål for
2015?
Individuelle eller afdelingsspecifikke mål om lokalt
prioriteret kompetenceudvikling
På baggrund af lederseminaret i oktober 2014 for ledergruppen i
Handicap & Psykiatri om etik i opgaveløsningen, sker der en
34
udbredelse af kendskabet til etiske dilemmaer mv. samt et øget
kendskab til de øvrige ledelsesmæssige ansvars og driftsområdet
i Social & Sundhed ved gensidige praktikophold for ledere.
En arbejdsgruppen bestående af 2 centerledere, én
specialkonsulent og samt afdelingschefen for Handicap &
Psykiatri planlægger og gennemfører et fælles forløb omkring
etik i hele Handicap & Psykiatri i 2015.
Hvad skal der til for at
vi mener, at vi har
nået målet?
Der gennemføres i 2015:
Hvordan måler og
dokumenterer vi målopfyldelsen?
Arbejdet med etik evalueres i handicap & Psykiatris ledergruppe i
4. kvartal 2015.
1. Et 12-12 seminar for ledergruppen i handicap & Psykiatri
omhandlende etik i det daglige arbejde.
2. Alle medarbejdere i Handicap & Psykiatri har deltaget i et en
dags seminar om etik i det daglige arbejde med udgangspunkt i
12-12 seminaret.
3. Alle ledere har haft mindst 2 praktikdage på et andet
driftsområde i forvaltningen. Enten som 2 enkeltdage eller som
et 2 dages forløb.
6.5.3 Mål der understøtter det prioriterede indsatsområde ’Fælles
kompetencecenter’
Der arbejdes fortsat videre med det prioriterede indsatsområde ’Fælles
kompetencecenter’, men på chefgruppens møde den 28. oktober 2014 blev det besluttet,
at der IKKE skal være et mål i fælles kompetencecenter i virksomhedsaftalerne for 2015.
35
7. Dialog og opfølgningsproces
I januar 2015 udarbejdes A3 rapport for 2014. Forventet tidsfrist er ultimo januar, denne
meldes ud i Stabens administrative tidsplan for regnskabsafslutning.
I januar og februar 2015 arbejder institutionslederne og afdelingscheferne med
udarbejdelse og godkendelse af handleplaner for kvalitets- og udviklingsmålene i denne
virksomhedsaftale.
Opfølgningen på og revisionen af handleplaner sker løbende i et samspil mellem
institutionsleder og afdelingschef. I august måned gennemføres opfølgnings-dialogmøder
mellem direktøren for Social & Sundhed og afdelingschefen for Handicap & Psykiatri på
baggrund af afdelingschefens udfyldte statusskema.
I efteråret 2015 udarbejdes virksomhedsaftaler for 2016.
36
8. Underskriftsblad
Dato
Institutionsleder
Dato
Forvaltningsdirektør
37
9. Bilag
9.1 Bilag der vedrører alle 5 delstrategier
http://medarbejderportalen/files/Intranet2010/Filarkiv/Aftalestyring/Maal%20rammer%2
0og%20dialog/21813714_v1_Retningslinjer%20for%20Dialogbaseret%20aftalestyring%20%20Byråd%2024%204%202013%20administrativt%20justeret%20august%202014(1).
pdf
9.2 Bilag vedr. styrings- og effektiviseringsstrategien
Bilag 2.5.1. til kasse- og regnskabsregulativet (om ledelsestilsyn) ny fra august 2012,
http://medarbejderportalen/files/Intranet2010/Filarkiv/Forvaltninger/Staben/Regnskab/R
egler%20og%20Regulativer/Godkendt%20bilag%202%205%201%20%20Ledelsestilsyn%20%20PDF-udgave%20-%20version%201-1%202012.pdf
9.3 Bilag vedr. kvalitetsstrategien
Kvalitetsstrategi 2009-2011 for Social & Sundhed,
http://medarbejderportalen/files/Sundhed%20og%20Omsorg/Kvalitet/Kvalitetsstrategi.p
df
’Sådan holder du et tavlemøde’ og ’Sådan implementerer vi forbedringstavler’,
http://medarbejderportalen/personale/netv%c3%a6rk+og+udvalg/lean-agenter/pjecer
9.4 Bilag vedr. innovationsstrategien
9.5 Bilag vedr. ledelsesstrategien
’Aabenraa Kommunes ledelsesgrundlag’,
http://www.publikationer.aabenraa.dk/aak/aabenraakommune/10/1/
’Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2013-2015’,
http://medarbejderportalen/files/Intranet2010/Filarkiv/Personale/Udvikling%20og%20Ko
mmunikation/Arbejdsmiljø/Sundhedsordning/Folder%20Arbejdsmiljø%20og%20Sundhed
sfremme.pdf
9.6 Bilag vedr. kompetenceudviklings- og
rekrutteringsstrategien
’Kompetenceudviklingsstrategi for Social & Sundhed’, dokumentløbenr. 237749-09 i
Acadre.
http://medarbejderportalen/files/Intranet2010/Filarkiv/Forvaltninger/Social%20og%20S
undhed/237749-09_v1_Kompetenceudviklingsstrategi%20for%20SundhedOmsorg.pdf
38