færdigt projekt

Transcription

færdigt projekt

Standardforside til projekter og specialer
Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på:








Internationale Studier
Internationale udviklingsstudier
Global Studies
Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective
Politik og Administration
Socialvidenskab
EU-studies
Forvaltning (scient.adm)
Udfyldningsvejledning på næste side.
Projekt- eller specialetitel:
Almengøring – et brud med aftaleværdiens kollektive værdier
Projektseminar/værkstedsseminar:
Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.):
Projektets art:
Modul:
Christian Skou Larsen - 49929
Bachelor-projekt
SV-B1
Signe Willemoes Nielsen - 50262
Bachelor-projekt
SV-B1
Mikkel Steen Pedersen - 50530
Bachelor-projekt
SV-B1
Vejleders navn:
Lise Lotte Hansen
Afleveringsdato:
27/05-2015
Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side)
143.275
Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)
144.000
OBS!
Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge
efter aflevering af censor og/eller vejleder
Side 0 af 66
Abstract
This assignment revolves around the Danish labor market. We seek to investigate the possible
consequences of generalization of collective bargaining. This includes both potential benefits and
downsides such as how it will affect the distribution of power on the Danish Labor Market. In order
to get a detailed understanding of industrial relations, we have chosen to rely on the theory
established by John T. Dunlop. This theory describes how any industrial relations system consists
of employees, employers and government agencies, and that there is a special ideology securing the
interplay between these actors. Furthermore, we have included theory by Jesper Due and Jørgen
Steen Madsen to understand norms and values on the Danish labor market. Through the analysis,
we have learned how Danish labor market actors continuingly wish to let the employees and
employers be in charge of negotiating terms and conditions of labor although representatives from
the painting industry would prefer a generalization of parts of the collective bargaining.
Conclusively we have learned that the ideology mentioned by Dunlop does exist on the Danish
labor market, although it does not solve the problems of all sectors.
Keywords: Denmark, Labor Market, Generalization, Collective bargaining, Social Dumping,
Dunlop, Sisson, Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Carsten Strøby Jensen, Henning Jørgensen.
Side 1 af 66
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1: Indledning ......................................................................................................................................... 4
1.1 Motivation ............................................................................................................................................... 4
1.2 Problemfelt .............................................................................................................................................. 4
1.3 Problemformulering og arbejdsspørgsmål............................................................................................... 6
1.4 Afgrænsning ............................................................................................................................................ 7
1.5 Begrebsafklaring...................................................................................................................................... 7
Kapitel 2. Metode .............................................................................................................................................. 9
2.1 Projektdesign ........................................................................................................................................... 9
2.2 Besvarelsesstrategi ................................................................................................................................ 10
2.3 Analysestrategi ...................................................................................................................................... 12
2.4 Metodik.................................................................................................................................................. 13
2.4.1 Kvalitative interviews ......................................................................................................................... 13
2.4.2 Statistik ............................................................................................................................................... 17
2.5 Operationalisering af valgt teori ............................................................................................................ 17
2.6 Videnskabsteori ..................................................................................................................................... 18
2.7 Kvalitetsvurdering ................................................................................................................................. 20
2.7.1 Teknisk Gyldighed ............................................................................................................................. 20
2.7.2 Intern gyldighed.................................................................................................................................. 21
2.7.3 Ekstern gyldighed ............................................................................................................................... 21
2.7.4 Pålidelighed: ....................................................................................................................................... 21
2.7.5 Tilstrækkelighed ................................................................................................................................. 21
Kapitel 3: Historisk redegørelse: Den danske aftalemodel og dens udfordringer ........................................... 22
3.1 Septemberforliget 1899 og Hovedaftalen 1960 ..................................................................................... 22
3.2 Fredspligt, Arbejdsretten og politiske indgreb ...................................................................................... 23
3.3 Selvregulering og trepartssamarbejde ................................................................................................... 23
3.4 Konsensusorientering ............................................................................................................................ 24
3.5 Høj overenskomstdækning og høj organisationsprocent ....................................................................... 24
3.6 Overenskomster og aftaler i den private sektor ..................................................................................... 25
3.7 Flexicurity.............................................................................................................................................. 26
3.8 De fremtidige udfordringer for aftalemodellen ..................................................................................... 26
3.9 Almengørelse i Danmark og Norge ....................................................................................................... 27
Kapitel 4: Teori................................................................................................................................................ 29
4.1 John T. Dunlop og Industrial-Relations Systems .................................................................................. 29
4.1.1 Arbejdsmarkedets aktører ................................................................................................................... 29
Side 2 af 66
4.1.2 Relationer mellem arbejdsmarkedets aktører - Den fælles ideologi ................................................... 31
4.2 Keith Sisson om logikken bag kollektive forhandlinger ....................................................................... 31
4.3 Normer og værdier i dansk arbejdsmarkedsregulering .......................................................................... 32
4.4 Magtteori ............................................................................................................................................... 34
4.4.1 Den strukturelle (primære) magt ........................................................................................................ 34
4.4.2 Organisatorisk magt ............................................................................................................................ 34
4.4.3 Institutionel magt ................................................................................................................................ 34
Kapitel 5: Analyse ........................................................................................................................................... 36
5.1 De faglige organisationers tilgang til aftalemodellen og almengøring .................................................. 36
5.1.1 Aftalemodellens styrker ...................................................................................................................... 36
5.1.2 Aftalemodellens svagheder og almengørelse som svar på dette......................................................... 38
5.1.3 Opsummering ..................................................................................................................................... 43
5.2 Arbejdsgivernes tilgang til aftalemodellen og almengøring .................................................................. 44
5.2.3 Opsummering ..................................................................................................................................... 47
5.3 Politikernes tilgang til aftalemodellen og almengøring ......................................................................... 48
5.4 Delkonklusion........................................................................................................................................ 51
Kapitel 6: Diskussion ...................................................................................................................................... 53
6.1 Organisatorisk magt ............................................................................................................................... 53
6.2 Institutionel magt ................................................................................................................................... 55
6.3 Interne magtstrukturer på arbejdsmarkedet ........................................................................................... 56
7. Konklusion .................................................................................................................................................. 59
8. Litteraturliste ............................................................................................................................................... 61
Bøger ........................................................................................................................................................... 61
Analyser....................................................................................................................................................... 62
Artikler ........................................................................................................................................................ 63
Forskningsnotater ........................................................................................................................................ 63
Rapporter ..................................................................................................................................................... 64
Internetkilder ............................................................................................................................................... 64
Side 3 af 66
Kapitel 1: Indledning
I dette kapitel vil vi først beskrive motivationen for vores valg af problemstilling. Herefter vil vi
gøre rede for de problematikker, som kendetegner det valgte genstandsfelt, der leder videre til vores
problemformulering. Dernæst vil vi præsentere de arbejdsspørgsmål, der skal besvare
problemformuleringen. Til slut vil vi konkretisere vores problemstilling gennem en afgrænsning
samt gøre rede for de vigtigste begreber i relation til genstandsfeltet.
1.1 Motivation
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at løn- og arbejdsvilkår på det private arbejdsmarked
i stort omfang reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsgiverorganisationerne og
de faglige organisationer uafhængigt af det politiske system (Hansen og Greve, 2015:51). Derfor
betegnes den danske arbejdsmarkedsmodel aftalemodellen (Due et al., 1993:14). I marts 2014
foreslog den tidligere formand for Malerforbundet (forbund under LO) Jørn Erik Nielsen
almengørelse (se begrebsafklaring) af overenskomsten som et middel til at imødegå problemer med
social dumping (se begrebsafklaring) (Redder, 13.03.14a). Det forslag afviste LO-formand Harald
Børsting og Dansk Metals formand Claus Jensen: Almengørelse vil føre til mere statslig regulering
af løn- og arbejdsvilkår, hvilket er stik imod den danske aftalemodels princip om partsforhandlinger
uden statslig indblanding (ibid.).Vi finder det interessant, at der eksisterer en intern uenighed i
fagbevægelsen, men også blandt eksperter om, hvorvidt en almengørelse af de kollektive
overenskomster vil være et grundlæggende brud med de normer og værdier, der kendetegner dansk
arbejdsmarkedsregulering. Vi er dermed motiveret af at undersøge, om arbejdsmarkedets parter
fortsat støtter op om de grundlæggende principper, som aftalesystemet bygger på, men også hvilke
dilemmaer disse normer og værdier kan medføre.
1.2 Problemfelt
Den danske aftalemodel er som nævnt baseret på kollektive aftaler. Modellen står dog overfor flere
udfordringer som følge af blandt andet Danmarks medlemskab af EU, hvor princippet om
Side 4 af 66
arbejdskraftens og serviceydelsers frie bevægelighed og EU´s ønske om en mindsteløn skaber debat
(Redder, 10.04.15b). Den norske arbejdsmarkedsforsker Jan-Erik Støstad udtaler på baggrund af de
norske erfaringer, at almengørelse kan modvirke social dumping (Redder, 13.03.14a). Støstad
udtaler desuden:“Social dumping er i lige så høj grad et problem for almindelige lønmodtagere,
seriøse virksomheder og hele den nordiske velfærdsmodel” (ibid.).
Støstad bygger sin argumentation på tendensen til, at virksomheder både i Norge og Danmark
anvender uorganiseret arbejdskraft, særligt fra Østeuropa, der arbejder til lav løn og under kritisable
arbejdsvilkår; en udvikling, som udkonkurrerer de virksomheder, der følger de vedtagne
overenskomster, og forringer velfærdsstatens evne til at finansiere sig selv (ibid.). For at stoppe den
udvikling foreslår Støstad almengørelse af overenskomster, f.eks. gennem en lovbestemt
minimumsløn. Dette er synspunkt, som den tidligere formand for Malerforbundet, Jørn Erik
Nielsen, ikke deler, da den danske malerbranche er udsat for stor konkurrence fra udenlandsk
arbejdskraft. Nielsen udtaler:
“Jeg mener afgjort, at vi skal prøve almengørelse i Danmark. De store LO-forbund er
tilsyneladende bange for, at hele arbejdsmarkedet falder fra hinanden, hvis vi almengør
overenskomsterne, men så kan vi jo bare tage et lille område som malerbranchen og
lave en forsøgsordning” (ibid.).
Jørn Erik Nielsen finder det ikke problematisk at forsøge sig med almengørelse, da man efter hans
mening kan nøjes med at almengøre dele af en overenskomst som løn, uddannelse og arbejdstid
(ibid.). Dansk Metals formand Claus Jensen afviser behovet for almengørelse med henvisning til
den brede overenskomstdækning i Danmark (Fanefjord Pedersen, 03.12.13). Det synspunkt
begrunder Jensen også med sin forventning om, at en almengørelse ikke vil forhindre omgåelse af
de danske overenskomster (ibid.): “Kriminalitet forhindrer man ikke ved at lave den type
regulering, som en almengørelse eller lovbestemt mindsteløn vil være. Så jeg har svært ved at se, at
det (almengørelse, red.) skal have nogen indflydelse på danske forhold” (ibid.). Claus Jensens
standpunkt møder opbakning fra BAT-kartellets1 sekretariatsleder Gunde Odgaard, som også gør
opmærksom på, at forsøget med almengørelse i Norge var et resultat af en svækket norsk
fagbevægelse, hvorimod den danske fagbevægelse er stærk og kan imødegå udviklingen (Redder,
13.03.14a). Uenigheden gør sig dog ikke kun gældende indenfor de nævnte fagforbund, men også
BAT-kartellet: Forkortelse for “Bygge-, Træ- og Anlægskartellet”, der repræsenterer 7 fagforbunds (3F,
Malerforbundet, Blik- og Rørforbundet, Dansk Elforbund, Dansk Metal, HK-privat og Teknisk Landsforbund)
interesser gennem lobbyvirksomhed, men kartellet deltager ikke i forhandlinger af kollektive overenskomster (BATkartellet 10.04.15).
1
Side 5 af 66
blandt arbejdsmarkedsforskere. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtaler i forhold til
forslaget om en lovbestemt mindsteløn:
“I de senere år er det ad politisk vej, at der er sket forbedringer i kampen mod social
dumping, mens fagbevægelsen ikke rigtig har leveret noget. Hvis man fagligt ville
almengøre overenskomsterne, vil det være et stort tigerspring i at bekæmpe social
dumping” (Redder 10.04.15b).
Henning Jørgensen ser dermed almengørelse som et middel til at mindske omfanget af ureguleret
beskæftigelse i Danmark (ibid.). Jørgensen mener derudover, at en almengørelse vil styrke
betydningen af de kollektive overenskomster og sikre fagforeningerne et bedre
rekrutteringsgrundlag (ibid.). Lektor ved FAOS2 Søren Kaj Andersen forholder sig mere kritisk til
almengørelse. Han udtaler i forhold til debatten om almengjort mindsteløn:
“Vi har set sager, hvor virksomhederne har haft dobbelt bogholderi, så de har haft et
regnskab, der viste, at de overholdt overenskomsterne, mens de reelt underbetalte deres
medarbejdere. Lignende problemer har vi set i Tyskland, hvor de faktisk via lov har
almengyldige overenskomster” (Stræde, 05.07.14).
Søren Kaj Andersen finder det dermed problematisk at sætte lighedstegn mellem almengørelse og
bekæmpelse af social dumping, da det er svært at kontrollere, hvorvidt virksomhederne aflønner
deres ansatte efter den lovfastsatte mindsteløn. Arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholz, som er
tilknyttet FAOS, er også skeptisk. Han udtaler:
“Det helt store spørgsmål er, i hvor høj grad social dumping eksisterer. Skal vi ændre på
en model, der trods alt har virket godt, på grund af det? Hvis vi kigger ud i Europa, så
må vi bare sige, at vi generelt klarer os godt på det danske arbejdsmarked” (ibid.).
Udtalelsen afspejler, at den danske aftalemodel efter Arnholz´s mening fortsat er velfungerende.
Arnholz fremfører ydermere, at f.eks. en lovbestemt mindsteløn vil gøre det ligegyldigt at være
medlem af en fagforening, da lønmodtagernes rettigheder vil være sikret gennem lovgivning og
ikke gennem kollektivt forhandlede aftaler. Der er således stor debat blandt både de faglige
organisationer, men også blandt arbejdsmarkedsforskere om, hvorvidt almengørelse af en kollektiv
overenskomst kan medvirke til at forhindre social dumping på det danske arbejdsmarked. På
baggrund af overvejelserne i problemfeltet opstiller projektet følgende problemformulering:
1.3 Problemformulering og arbejdsspørgsmål
2
Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet
Side 6 af 66
Hvorledes vil en eventuel indførelse af almengøring i Danmark være et opbrud i aftalemodellens
normer og værdier, og hvilke magtmæssige konsekvenser vil en almengøring kunne have for
aktørerne i aftalesystemet?
Arbejdsspørgsmål 1: Hvad er den danske arbejdsmarkedsmodel og hvilke udfordringer står
modellen over for?
Arbejdsspørgsmål 2:Hvilke normer og værdier ligger til grund for arbejdsmarkedets parters
holdning til almengørelse af kollektive overenskomster i Danmark?
Arbejdsspørgsmål 3: Hvilken betydning vil en almengørelse af de kollektive overenskomster have
for de faglige organisationers magtressourcer?
1.4 Afgrænsning
Vi har i projektet valgt at fokusere på almengørelse i en dansk kontekst, men der vil dog være
referencer til erfaringer med almengørelse i Norge og Tyskland. Vi har derudover valgt kun at
forholde os til det private arbejdsmarked. Fravalget af den offentlige sektor skyldes forskellen i
måden der forhandles overenskomst på i den offentlige sektor i forhold til den private. Yderligere
har vi valgt ikke at lave en komparativ analyse for at sammenligne de forskellige landes
bevæggrunde for at gøre brug af almengørelse, idet vi mener, at den særlige danske
arbejdsmarkedsregulering, primært gennem kollektive aftaler, ikke gør det muligt at drage en
direkte parallel til et andet land. Ligeledes har vi hverken valgt at udvælge en case eller foretage en
komparativ analyse, idet projektets fokus udelukkende er på at undersøge betydningen af en
almengørelse i en dansk sammenhæng i forhold til aftalemodellens normer og værdier.
1.5 Begrebsafklaring
Almengørelse el. almengøring: Når en fagforening og en arbejdsgiverforening vedtager en
overenskomstaftale for et område, hvorefter lovgiver gør overenskomsten til lov for det pågældende
område. Alle arbejdsgivere og arbejdstagere på området er dermed omfattet af overenskomsten.
(Ibsen, 2012:74.).
Side 7 af 66
Arbejdsmarkedets parter: Består af arbejdsgiverorganisationerne og lønmodtagerorganisationerne
eller de faglige organisationer (Due og Madsen, 2010:321). Benævnes også “parterne”.
Organisationsprocent: Lønmodtagernes organisationsprocent er et tal for, hvor mange
lønmodtagere der er medlem af en faglig organisation (Jensen, 2007:20). Arbejdsgivernes
organisationsgrad er et tal for, hvor mange virksomheder, der er medlem af en
arbejdsgiverorganisation (ibid.).
Overenskomstdækning: Overenskomstdækningen udtrykker, hvor mange lønmodtagere der er
dækket af de overenskomster, som de faglige organisationer har indgået med arbejdsgiverne.
(Jensen, 2007:20).
Social dumping: Når arbejdsmigranter på det danske arbejdsmarked har løn- og arbejdsvilkår, som
ligger under niveauet i de aftalte overenskomster for det pågældende område, samt når udenlandske
firmaer, der virker på det danske arbejdsmarked ikke opfylder skatteregler, arbejdsmiljøregler og
pensionsregler (Greve og Hansen, 2015: 58f).
Side 8 af 66
Kapitel 2. Metode
I dette kapitel vil gøre rede for projektets overordnede design for at illustrere projektets struktur.
Herefter vil vi præsentere projektets besvarelsesstrategi, som vil indeholde en gennemgang af
formålet med de tre arbejdsspørgsmål. Dernæst vil projektets analysestrategi, metodik,
operationalisering af den valgte teori, videnskabsteoretiske tilgang og kvalitetsvurdering blive
præsenteret.
2.1 Projektdesign
Side 9 af 66
Projektdesignet indeholder et problemfelt, hvor problematikkerne omkring almengørelse af
kollektive overenskomster præsenteres. Herefter konkretiseres problematikken i en
problemformulering. Dernæst præsenteres projektets metodiske fremgangsmåde og overvejelser om
styrker og svagheder ved den valgte fremgangsmåde. Herefter følger et historisk redegørende afsnit
og et teoriafsnit, som skal danne grundlag for projektets analyse. På baggrund af den gennemførte
analyse diskuteres problematikken i relation til udvalgte magtperspektiver. Endelig sammenfattes
analysens delkonklusion med diskussionen som fører til en konklusion og besvarelse af
problemformuleringen.
2.2 Besvarelsesstrategi
Arbejdsspørgsmål 1: Hvad er den danske arbejdsmarkedsmodel, og hvilke udfordringer står
modellen over for?
Formålet med dette arbejdsspørgsmål er at danne en forståelsesmæssig ramme for resten af
projektet ved at beskrive den danske arbejdsmarkedsmodels udvikling og grundtræk frem til i dag.
For at blive i stand til at besvare vores problemformulering er det nødvendigt at gøre rede for,
hvilke principper aftalemodellen bygger på. Besvarelsen er derfor struktureret som en historisk
redegørelse for den danske aftalemodels tilblivelse og videre udvikling fra Septemberforliget i 1899
og frem til i dag. Den historiske tilgangsvinkel er relevant for at forstå baggrunden for modellens
tilblivelse og derigennem få en dybdegående forståelse for de dynamikker, der kendetegner dansk
arbejdsmarkedsregulering. Derudover bruges arbejdsspørgsmål 1 til at gøre rede for de
udfordringer, som den danske arbejdsmarkedsmodel står overfor. Besvarelsen af
arbejdsspørgsmålet tager udgangspunkt i Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Carsten Strøby Jensen
og Flemming Ibsen omfattende forskning i den danske aftalemodel. Derudover anvendes
supplerende teori om den danske aftalemodel af Bent Greve og Lise Lotte Hansen. Da projektets
formål er at undersøge om en almengøring af de kollektive overenskomster i Danmark vil være et
brud med de herskende normer og værdier i aftalemodellen, er det nødvendigt at forstå de
udfordringer, som aftalemodellen står overfor og som begrunder Malerforbundets og Danske
Malermestres ønske om almengøring. Endelig finder vi det relevant at beskrive erfaringerne med
almengørelse i Danmark og Norge for at belyse, hvorfor almengøring er taget i brug særligt på det
norske arbejdsmarked. Denne redegørelse vil tage udgangspunkt i Jytte Bendixen, Bjørn Hansen og
Søren Kaj Andersens forskning om erfaringerne med almengørelse i Europa. Samlet set bruges
Side 10 af 66
kapitlet som en teoretisk understøttende ramme for besvarelsen af arbejdsspørgsmål 2 og 3, og
virker således understøttende for den samlede besvarelse af problemformuleringen. .
Arbejdsspørgsmål 2:Hvilke normer og værdier ligger til grund for arbejdsmarkedets parters
holdning til almengørelse af kollektive overenskomster i Danmark?
Dette arbejdsspørgsmål udgør projektets analyserende kapitel og har til formål at undersøge, hvilke
normer og værdier de adspurgte interviewpersoner trækker på i deres tilgang til spørgsmålet om
almengørelse af kollektive overenskomster. Formålet er ydermere at undersøge, om
Malerforbundets og Danske Malermestres forslag om almengøring er et udtryk for et opbrud i de
normer og værdier, der kendetegner den danske aftalemodel. Arbejdsspørgsmålet vil kombinere
udvalgt teori med vores gennemførte interviews og anden kvalitativ data i form af to relevante LOrapporter om almengøring. Arbejdsspørgsmål 2 hænger tæt sammen med den foregående historiske
redegørelse for aftalemodellens udvikling i arbejdsspørgsmål 1, da aftalemodellens iboende normer
og værdier er et resultat af den historiske udvikling i arbejdsmarkedsrelationerne i Danmark.
Dermed bygger besvarelsen af arbejdsspørgsmål 2 på arbejdsspørgsmål 1. Besvarelsen af
arbejdsspørgsmål 2 vil tage udgangspunkt i teori af Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Henning
Jørgensen om normer og værdier i den danske aftalemodel suppleret med teori af John Thomas
Dunlop og Keith Sisson om henholdsvis IR-systemer og kollektive forhandlinger. Dunlop og
Sissons teori findes relevant, da Dunlop giver et systemteoretisk perspektiv på dynamikkerne i et
nationalt arbejdsmarkedsreguleringssystem, mens Sissons teori kan bruges til at forklare, hvilke
underliggende interesser arbejdsgiverorganisationerne, de faglige organisationer og politikerne har i
et aftalesystem baseret på kollektive overenskomster. Dette brede teoretiske fundament er begrundet
i ønsket om at få en bred teoretisk forståelse for dels interviewpersonernes holdning til den danske
aftalemodels aktuelle tilstand, dels deres holdning til almengøring, og dels de underliggende
institutionelle og organisatoriske dynamikker, der kan forklare, hvorfor interviewpersonerne har den
holdning til almengøring som de har. Besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål søger således at koble
den udvalgte teori med den indsamlede empiri, og herigennem skabe grundlag for at besvare det 1.
led i problemformuleringen, samt at åbne op for nogle magtmæssige problematikker, der vil blive
diskuteret i arbejdsspørgsmål 3.
Side 11 af 66
Arbejdsspørgsmål 3: Hvilken betydning vil en almengørelse af de kollektive overenskomster
have for de faglige organisationers magtressourcer?
Dette arbejdsspørgsmål har til formål at diskutere, hvilken betydning en almengøring af
Malerforbundets overenskomst med Danske Malermestre kan få for de nævnte organisationers
organisatoriske og institutionelle magtressourcer. Derudover har arbejdsspørgsmålet til formål at
diskutere, hvilke konsekvenser magtforholdet mellem hovedorganisationen Dansk
Arbejdsgiverforening og arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre har for sidstnævntes
mulighed for at få gennemført en almengøring af overenskomsten i malerbranchen. Diskussionen
vil kombinere teori om organisatorisk samt institutionel magt af Henning Jørgensen, Anette
Borchorst og Emmett Caraker med de gennemførte interviews og vil besvare 2. led af vores
problemformulering. Arbejdsspørgsmål 3 bygger videre på arbejdsspørgsmål 1 og 2, da
udfordringen med social dumping beskrevet i arbejdsspørgsmål 1 og norm- og værdiperspektivet
anvendt i arbejdsspørgsmål 2 bruges til at diskutere, hvilke konsekvenser almengøring kan få for
organisationsprocenten, samt hvilke alternative løsninger, der kan sikre en fortsat høj
organisationsprocent og overenskomstdækning. Diskussionen vil blive rundet af med en
problematisering af det danske overenskomstsystem, der illustrerer, at aftalesystemet også har sine
ulemper.
2.3 Analysestrategi
Vores analysestrategi er baseret på den deduktive analysetilgang, da vi med udgangspunkt i teori
om den danske aftalemodels indlejrede normer undersøger, hvorvidt Malerforbundets og Danske
Malermestres ønske om almengøring er en følge af ændringer i de herskende normer i den danske
aftalemodel (Olsen og Pedersen 2011:174). Ud fra vores teoretiske udgangspunkt søger vi at
opstille empiriske lovmæssigheder om de gældende normer i aftalemodellen, som vi herefter
vurderer i forhold til vores indsamlede empiri (Olsen og Pedersen, 2011:151). Vi benytter os
overordnet set af en vidensopbyggende analysetilgang, da vi tager den viden vi udvikler i
arbejdsspørgsmål 1 med videre over i vores besvarelse af arbejdsspørgsmål 2, hvorefter vi igen
tager vores opnåede viden herfra med videre til arbejdsspørgsmål 3.
Side 12 af 66
2.4 Metodik
2.4.1 Kvalitative interviews
I det følgende afsnit vil vi præsentere vores valg af empiriindsamlende metode, samt overvejelser
om behandling af empirien. Da valget af den empiriske metode og behandlingen af empirien har
stor betydning for fortolkning og dermed konklusionen på projektet, finder vi det vigtigt at beskrive,
hvilke overvejelser vi har gjort os omkring kvaliteten af vores empiri.
Den kvalitative metode
Vi har i vores projekt valgt at benytte os af den kvalitative empiriindsamlende metode, da den
kvalitative metode har som målsætning at undersøge og forstå sociale fænomener. Når den
kvalitative metode tages i brug, er det muligt at gå mere dybt ned i de enkelte fænomener og belyse
de individuelle forståelser (Thagaard, 2004:13). Den kvalitative metode bruges til at undersøge den
livsverden, som interviewpersonerne oplever (Kvale, 1994:41). Kvalitative metoder indebærer
fremhævelsen af få enheder, hvor der undersøges processer, som er afhængige af konteksten
(Thagaard, 2004:18). Formålet med at benytte den kvalitative metode i dette projekt er at få belyst
de forskellige argumenter og forståelse af, hvorledes en almengørelse af kollektive overenskomster
påvirker de normer og værdier, som kendetegner den danske arbejdsmarkedsmodel. Da vi søger at
få dybdegående forklaringer, som er relateret til den enkeltes livssituation, og afhængig af den
enkeltes forståelser, finder vi det relevant og ideelt at benytte den kvalitative metode (Thagaard,
2004:13).
Det kvalitative forskningsinterview
Interviews er særligt velegnede til at udtrykke holdninger, erfaringer og livssituation (Thagaard,
2004:14). Ved brug af den kvalitative metode skabes der en direkte kontakt mellem forskeren og
interviewpersonen (Thagaard, 2004:13). Ved brug af interviewet er relationen mellem forskeren og
interviewpersonen afgørende for resultatet og dataindsamlingen. Det er vigtigt, at forskeren er åben
og skaber en god kontakt til interviewpersonen (Thagaard, 2004:15). Interviewerens fremståen og
væremåde kan have indflydelse på, hvilke svar interviewpersonen giver. Dette er et vigtigt
Side 13 af 66
perspektiv at overveje, når der anvendes interviews som fremgangsmåde (Thagaard, 2004:20). I
vores projekt har vi valgt at benytte os af det kvalitative forskningsinterview, også kaldet det
semistrukturerede interview. Kendetegnet ved denne form for interview er, at forskeren på forhånd
har fastsat nogle temaer og spørgsmål, som vedkommende ønsker besvaret. Rækkefølgen af
spørgsmålene er derimod afhængig af forløbet og af interviewpersonen. Ligeledes er forskeren
fleksibel og åben overfor nye og anderledes vinkler eller spørgsmål, som opstår under udførelsen af
interviewet (Thagaard, 2004:87). Ved at benytte det kvalitative forskningsinterview havde vi som
forskere ligeledes mulighed for at følge op på besvarelser, som vi fandt interessante, eller hvor vi
fornemmede, der var modsætningsforhold eller opstod paradokser i informantens udtalelser. Ved at
have mulighed for at kunne gå dybere ned i enkelte elementer, er det muligt at få uddybet
elementer, som kan være relevante i projektet uden at miste sporet og stadig kunne vende tilbage til
den oprindelige interviewguide (Brinkman et al., 2010:38).
Kritik af valg
Det kan diskuteres, hvorvidt vores brug af det kvalitative forskningsinterview var det rigtige valg af
empirisk indsamlingsmetode. Som beskrevet blev denne metode valgt for at kunne beskrive den
enkelte aktørs argumenter for eller imod en almengørelse af de kollektive overenskomster. Vi kunne
også have benyttet os af en anden kvalitativ metode, f.eks. fokusgruppeinterviews. Derved havde vi
fået sat de forskellige aktører op imod hinanden og kunne have haft en diskussion omkring de
forskellige argumenter. Vi fravalgte denne metode, idet vi frygtede, at nogle aktører ville blive for
dominerende i debatten, mens andre ikke ville turde ytre deres reelle holdninger af politiske årsager.
For at opnå mest mulig pålidelighed og troværdighed valgte vi derfor at interviewe de forskellige
aktører hver for sig.
Interviewpersonerne
Vi har udvalgt 8 interviewpersoner fra forskellige faglige organisationer og
arbejdsgiverorganisationer samt politiske partier. Vi er opmærksomme på, at vores
interviewpersoners forskellige baggrund og position kan have indflydelse på de informationer, de
afgiver. Vi skal også være opmærksom på, at vores interviewpersoner kan have politiske hensyn de
skal leve op til, og som kan sætte grænser for hvad de kan udtale sig om.
Side 14 af 66
Politikere
Vi har valgt at interviewe politikerne Louise Schack Elholm fra Venstre og Lennart DamsboAndersen, fra Socialdemokraterne. Begge sidder i folketingets beskæftigelsesudvalg og kan belyse
de politiske argumenter for og imod en almengørelse af kollektive overenskomster. Vi mener, at de
to udvalgte aktører er troværdige repræsentanter for deres partiers politiske holdninger, og derved
kan vi få belyst deres grundlæggende holdninger til almengøring. Politikerne har en betydelig magt
i samfundet, og har som følge deraf mulighed for at indføre love. Det er derfor interessant at få
belyst de politiske holdninger til almengøring, idet disse holdninger kan indikere, om der er en
opbakning til almengøring eller ej.
Repræsentanter for faglige karteller og hovedorganisationer
Vi har valgt at interviewe Arne Sørensen fra CO-Industri, Bente Sorgenfrey fra FTF og Gunde
Odgaard fra BAT-Kartellet. Vi har valgt at interviewe Arne Sørensen, da han står som repræsentant
for det mest indflydelsesrige faglige kartel i Danmark på lønmodtagersiden (Jensen, 2007:69). Med
sit indgående kendskab til aftalesystemet kan Arne Sørensen give os viden om, hvordan
almengøring af overenskomster kan bryde med normerne i den danske model. FTF´s formand Bente
Sorgenfrey er valgt ud fra de samme overvejelser som Arne Sørensen, samtidig med, at hun
repræsenterer en faglig hovedorganisation. Gunde Odgaard fra BAT-Kartellet er valgt, da han har
været meget engageret i debatten omkring social dumping, hvorved han kan give os viden om,
hvorvidt almengøring er et effektivt middel mod social dumping. Vi skal være opmærksomme på,
at de tre udvalgte interviewpersoner repræsenterer faglige interesseorganisationer, hvorved vi skal
huske på, at der kan ligge en politisk interesse bag deres afvisning eller støtte til en almengøring af
de kollektive overenskomster. Vi har dog alligevel fundet det relevant at interviewe de tre, da de har
et bredt kendskab til den danske aftalemodels funktionsmåde.
Repræsentant for fagforbund
Vi har valgt at lave et interview med Malerforbundets formand Kresten Vendelboe. Malerforbundet
repræsenterer ligeledes lønmodtagersiden, men er valgt, fordi Malerforbundet i modsætning til de
øvrige lønmodtagerorganisationer ønsker at almengøre dele af deres overenskomst med Danske
Malermestre. Vi har derfor fundet det interessant at få belyst, hvilke argumenter og bevæggrunde
Malerforbundet har for at anbefale en almengøring af deres overenskomst. Vi er opmærksomme på,
Side 15 af 66
at Kresten Vendelboe qua sit medlemskab af LO ikke ønsker at svare på bestemte spørgsmål af
politiske årsager. Alligevel mener vi at Vendelboe kan give os et troværdigt indblik i årsagen til, at
Malerforbundet ønsker en almengøring.
Repræsentant for arbejdsgiversiden
Vi har valgt at interviewe Ole Draborg fra Danske Malermestre og Steen Mūntzberg fra DA da
disse repræsenterer arbejdsgiversiden. Det var vigtigt for os at få belyst både de faglige
organisationers og arbejdsgiverorganisationernes holdning til almengørelse, da det må forventes, at
de skal støtte op om en almengøring for at det kan blive effektueret i praksis . Det hænger sammen
med at arbejdsgiverne har en markant indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen gennem deres
overenskomstforhandlinger med de faglige organisationer. Det er derfor interessant at få belyst
deres argumenter for og imod en almengørelse af overenskomsterne. Derudover er de to
arbejdsgivere uenige vedrørende indførelse af almengørelse. Hvor Ole Draborg fra Danske
Malermestre mener, at det kunne have en positiv effekt mener Steen Mūntzberg fra DA, at en
indførelse af almengørelse vil afmontere det danske aftalesystem. Af den grund finder vi det
relevant at få viden om, på hvilke punkter de to er uenige i forhold til, hvilken betydning
almengøring vil have for den danske aftalemodel.
Arbejdsmarkedsforsker
Vi har valgt at foretage et interview med Søren Kaj Andersen. Det har vi gjort, fordi Søren Kaj
Andersen har gennemført en omfattende forskning inden for områder som social dumping og
almengørelse af overenskomster i Europa. Derfor kan han give os en grundlæggende forståelse for,
hvilke organisatoriske og institutionelle dynamikker, der er i spil i forhold til spørgsmålet om det er
hensigtsmæssigt eller ej at almengøre en kollektiv overenskomst i Danmark. Vi er opmærksomme
på, at Kaj Andersen som ansat ved FAOS repræsenterer en bestemt forskningsmæssig tilgang til
genstandsfeltet, men alligevel mener vi, at han kan give os en objektiv forståelse af en eventuel
almengørings betydning for den videre udvikling af det danske aftalesystem. Ved at kombinere
vores øvrige kvalitative data med Kaj Andersens pointer har vi mulighed for at komme et skridt
dybere ned i selve forståelsen af debatten om almengøring, da han har kendskab til, hvilke mulige
motiver, der kan ligge bag organisationernes holdning til almengøring (Thagaard, 2004:40).
Side 16 af 66
Transskriberingen
For at kunne redegøre for vores valgte måde at fortolke vores interviews, er det vigtigt først at
beskrive, hvilke overvejelser vi har gjort os ved fremkomsten af dataindsamlingen. I vores
transskriptioner har vi fundet det vigtigt at inkludere interjektioner, såsom ehm, øhm og åh. Dette er
vigtigt for at kunne vurdere interviewpersonens overvejelser omkring spørgsmålene (Kvale et al.,
2009:203).
2.4.2 Statistik
Selv om projektet primært gør brug af kvalitativ metode i form af interviews, indgår der også
kvantitativ metode i form af statistik. Dette er placeret i afsnittet om det danske arbejdsmarked.
Bevæggrunden for at inddrage dette er, at lønmodtagernes tilknytning til fagforeningerne er relevant
for selve diskussionen om almengøring, og statistikker om denne tilknytning samt udviklingen kan
belyse dette element.
2.5 Operationalisering af valgt teori
John Thomas Dunlop
Dette afsnit vil belyse konsekvenserne af valget af John T. Dunlops teori som en af projektets
bærende teoretikere. Tidsperspektivet er relevant at inddrage, idet Dunlop udgav sit værk Industrial
Relations Systems i 1958, og arbejdsmarkedsforholdene må antages at have ændret sig markant
sidenhen. Dunlops teori finder dog fortsat anvendelse, da Dunlops definition af IR-systemet har
opstillet en tydelig ramme for udviklingen i dette (Jensen, 2007:32). Derudover er det relevant at
nævne, at projektet anvender 2. udgave af Industrial Relations Systems, som først blev udgivet i
1993 - 35 år efter udgivelsen af første udgave. Dunlop var professor ved Harvard University og han
opholdt sig i størstedelen af sin levetid i USA. Grundet Dunlops stærke tilknytning til USA må det
formodes, at hans teori ikke som udgangspunkt kan forklare udviklingen i
arbejdsmarkedsreguleringen i Danmark. Dunlops teori er dog ikke rettet mod en bestemt
arbejdsmarkedsmodel, men søger at teoretisere grundlæggende tendenser og forhold i beskrivelsen
af IR-systemer, og derfor er denne teori således relevant for projektet på trods af det geografiske
perspektiv.
Side 17 af 66
Keith Sisson
Trods at Keith Sissons teori om kollektive forhandlinger stammer tilbage fra 1987 er den alligevel
fundet relevant , da den på baggrund af studier af de kollektive aftalesystemer i 5 vesteuropæiske
lande søger at forklare, hvilke interesser arbejdsgiverne har i at indgå kollektive aftaler med de
faglige organisationer. Dermed kan teorien skitsere, hvilke bagvedliggende interesser
arbejdsgiverne har i forhold til de kollektive forhandlinger. Teorien er ydermere relevant, da den
kan supplere John Dunlops IR-teori ved at gå i dybden omkring arbejdsgivernes interesse i at indgå
kollektive aftaler med de faglige organisationer. En svaghed ved teorien er dog, at den ikke kan
tager højde for de unikke karakteristika, som kendetegner den danske aftalemodel.
Jesper Due og Jørgen Steen Madsen
Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er valgt som projektets hovedteoretikere på baggrund af deres
mangeårige forskning i dansk arbejdsmarkedsregulering. Jesper Due og Jørgen Steen Madsens teori
om det danske organisations- og aftalesystem er fundet relevant, da Due og Madsen har opstillet et
dynamisk teoretisk begrebsapparat, som beskriver den danske aftalemodels særlige karakteristika;
herunder de normer og værdier, der kendetegner modellen. Vi er bekendt med, at Due og Madsen
har mødt kritik og blandt andet er blevet kritiseret for, at deres karakteristik af aftalemodellen kun
er en model for det private arbejdsmarked og ikke det offentlige. Vi har dog alligevel fundet teorien
relevant, da den giver en dybdegående forståelse for aftalesystemets funktionsmåde.
2.6 Videnskabsteori
Vi har i projektet valgt, at benytte os af hermeneutikken, som dermed bliver rammesættende for
vores fortolkning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ens egne forforståelser kan have en
afgørende rolle både under foretagelsen af et interview og under arbejdet med analysen. Det er ud
fra vores metodetilgang ikke muligt at have en objektiv forståelse (Juul et al., 2012:128).
Hermeneutikken vil blive beskrevet nærmere i næste afsnit.
Hermeneutik
Fortolkningen er det centrale begreb for at anvende hermeneutik. Hermeneutikken var oprindeligt
knyttet til fortolkning af tekster, og den forsøger at finde frem til den mening, som teksten formidler
(Thagaard, 2004:39). Ved at transskribere vores interviews får vi dem omdannet til tekster og kan
anvende hermeneutikken som fortolkningsredskab. Hermeneutikken mener, at mening kun kan
Side 18 af 66
forstås, hvis det sættes i sammenhæng til den givne kontekst, som det undersøgte fænomen indgår i.
Når et fænomen fortolkes, fremtræder kun en del af sandheden (ibid). Vi var således nødt til at have
en forståelse af den danske model for at kunne forstå vore interviewpersoners argumenter og
livsverden. Vores viden om den danske model, har vi både fået gennem egne erfaringer, og fra
vores teoretiske grundlag.
Når forskeren fortolker de handlinger, som interview-teksten indebærer, kan handlingen forstås som
et tegn, der bringer viden om en underliggende struktur (ibid). For at lave en grundig fortolkning
skal forskeren forsøge at fortolke, hvad informanter har ment med sine handlinger, hvilken
fortolkning informanten selv har, og hvilken fortolkning forskeren selv har. Når hermeneutikken
anvendes som metode, er det vigtigt som forsker at være opmærksom på, at forskerens egne
forforståelser har betydning for dennes fortolkning (Thagaard, 2004:40). Fortolkningen af feltet kan
ske på flere niveauer. I en fortolkning af første grad fortolker forskeren feltet ud fra sin deltagelse i
feltet. Forskeren forsøger at forstå feltet gennem interviewet med informanter og ved egne
observationer (Thagaard, 2004:40). Ved fortolkningen af anden grad fortolker forskeren på
informanternes egne fortolkninger af deres livsverden. Derved bliver fortolkningen en
dobbelthermeneutik, da forskeren fortolker på den fortolkning, som informanterne selv har. I det
sidste niveau af tredje grad fortolker forskeren informanternes livsverden gennem et teoretisk
perspektiv. Forskeren kan bruge teorien til at afdække skjulte ”sandheder” og forsøge at afdække de
underliggende fænomener. Denne fortolkning medfører, at forskeren kan fortolke sig frem til
resultater, som informanterne ikke erkender selv (Thagaard, 2004:41ff). Vi har således anvendt
hermeneutikken til at tematisere vores interviews for derigennem at skabe en meningsforståelse og
gennem vores teoretiske udgangspunkt kunne analyse os frem til underliggende forståelser.
Den filosofiske hermeneutik
I dette afsnit vil det videnskabelige perspektiv blive præsenteret. I projektet har vi valgt at benytte
os af den filosofisk-hermeneutiske videnskabsteori. Det ontologiske perspektiv bygger på
fortolkning og anerkender derfor ingen reel sandhed, mens epistemologien om erkendelse sker
gennem den hermeneutiske fortolkning via et normativ perspektiv (Juul, 2012:121).
Forskeren er, for at opnå erkendelse om informantens livsverden, nødt til selv at indgå i det felt, han
undersøger. Forskeren indgår som en del af de fænomener, han undersøger og vil derfor også
påvirke fænomenet (Juul, 2012:121ff). Ud fra et hermeneutisk perspektiv kan det siges, at vi alle
bærer rundt på nogle fordomme, som er afgørende for, hvordan vi forstår og tolker de fænomener,
Side 19 af 66
vi oplever. Vores fordomme er grundlæggende for vores erkendelse og sker gennem en normativ
anskuelse (ibid:122). Fordomme skal her forstås som en dom, der er faldet på forhånd, men ikke
nødvendigvis en falsk dom. Det kan opfattes som en forforståelse (ibid: 123). Disse forforståelser
tager forskeren med sig ind i det felt, han undersøger. Gennem forskningsfeltet får både forsker og
informanter bekræftet og afkræftet nogle af deres forforståelser. Forforståelserne er vigtige for at
kunne skabe mening og forstå fænomener (Juul, 2012:121ff). Gennem interviewprocessen bliver
forskerens og informanternes forforståelser sammenblandet, og der sker en
horisontsammensmeltning. Horisontsammensmeltningen gør det muligt for forskeren at forstå
informantens livsverden, hvilket er essentielt for at forskeren kan fortolke på interviewet.
Horisontsammensmeltningen medfører kun en forståelse af informantens livsverden, men ikke
nødvendigvis en overensstemmelse i holdninger (Juul, 2012:125ff). Forskeren kan gennem
horisontsammensmeltningen erfare ny viden, men samtidig kan hans forforståelser blive afkræftet
af ny erkendelse, hvorved den gamle forsvinder (ibid:127). Forskeren vil derfor aldrig kunne indgå
som et neutralt fænomen, men vil forstå og analysere interviewpersonens livsverden ud fra sine
forforståelser (Juul, 2012:128).
2.7 Kvalitetsvurdering
I dette afsnit vil vi redegøre for projektets kvalitet. Dette gøres ud fra tre overordnede elementer;
gyldighed (teknisk, intern, ekstern), pålidelighed og tilstrækkelighed.
2.7.1 Teknisk Gyldighed
Projektets fundament bygges op omkring en dybdegående historiske redegørelse, der giver indblik i
udviklingen i den danske arbejdsmarkedsmodel. Dette er med til at skabe en grundlæggende
forståelse for projektets genstandsfelt. Derefter præsentere projektet et bredt teoretisk perspektiv
med fire teoretiske tilgangsvinkler; et norm- og værdiperspektiv, Dunlops teori, Sissons teori og
magtteori. De tre førstnævnte teorier kombineres, fordi de sammen skaber en forståelse for de
underliggende normer og værdier, som kendetegner den danske aftalemodel. Til sidst støttes
projektets gyldighed op af en bred empirisk dataindsamling med ni informanter der har relationer til
arbejdsmarkedet. Dette dækker over arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer og en
arbejdsmarkedsforsker. Derved bliver flere sider af arbejdsmarkedet belyst, og forskellige
holdninger indenfor den samme overordnede position belyses for at styrke projektets validitet.
Side 20 af 66
2.7.2 Intern gyldighed
Intern gyldighed omhandler, hvordan samspillet mellem teori og faktiske observationer fungerer.
Der kan argumenteres for, at projektrapportens interne gyldighed styrkes af, at projektets interviews
støtter op om den anvendte teoris grundlæggende pointer. Der er således positive sammenfald
mellem teori og empiri, som medvirker til at styrke projektets evne til at fremstille et validt svar på
problemformuleringen.
2.7.3 Ekstern gyldighed
Idet vi mener, at den grundlæggende udvikling samt normer og værdier i den danske
arbejdsmarkedsmodel er afgørende for forståelsen og eksistensen af modellen, mener vi ikke, at det
er muligt at relatere vores undersøgelse til andre arbejdsmodeller for at argumentere for eller imod
en almengørelse. Af den grund kan vi ikke drage en generel slutning til andre lande på baggrund af
vores undersøgelse.
2.7.4 Pålidelighed:
Vi har valgt at lave kvalitative semistrukturerede interviews med vores ni informanter. Vores
informanter er alle vant til at udtale sig og må siges at kunne repræsentere deres organisation, parti
eller kartel, hvilket giver deres udsagn en høj grad af pålidelighed. Vores metodevalg af interviews
stemmer godt overens med vores metodeværktøj samt vores videnskabsteoretiske forståelse.
2.7.5 Tilstrækkelighed
En mangel som det kan argumenteres for, vi ikke har taget hensyn til i vores projekt, er antallet af
interviewpersoner med en positiv tilgang til almengørelse. I projektet belyser vi kun Malerforbundet
og Danske Malermestres argumenter for en almengørelse, men det er vores opfattelse, at der er
andre faggrupper, der ligeledes ser fordele ved en indførelse af almengørelse. Det kunne have
styrket projektets tilstrækkelighed, hvis vi havde taget kontakt til eksempelvis NNF (Faglig
organisation), som også har udtrykt sig positivt om almengøring. På den anden side er det i
udgangspunktet de samme bevæggrunde, der ligger bag ønsket om en almengøring, og af den grund
er det tvivlsomt, hvor meget et interview med NNF vil kunne have styrket projektets
tilstrækkelighed.
Side 21 af 66
Kapitel 3: Historisk redegørelse: Den danske aftalemodel og
dens udfordringer
I dette kapitel vil vi gøre rede for den danske aftalemodels historiske opkomst og udvikling frem til
i dag. Formålet er at beskrive udviklingen i arbejdsmarkedsreguleringen i Danmark gennem en
karakteristik af aftalemodellen, samt hvilke udfordringer modellen står overfor. Derudover vil
kapitlet også gøre rede for, hvordan almengørelse af overenskomster anvendes i Danmark og
Norge. Kapitlet vil danne rammen for den senere analyse af, hvorvidt almengørelse af kollektive
overenskomster vil kunne medvirke til at imødegå modellens udfordringer.
3.1 Septemberforliget 1899 og Hovedaftalen 1960
Fra 1870érne og frem udviklede Danmark sig til et moderne industrisamfund, hvor arbejdskraft
kunne handles på et frit marked (Due og Madsen, 1999:8). For at sikre gode løn- og arbejdsvilkår
organiserede arbejdstagerne sig i fagforeninger, og gennem omgangsskruestrategien formåede de at
forbedre deres løn- og arbejdsvilkår (Due og Madsen, 1999:6ff). Arbejdsgiverne svarede igen ved at
“lockoute” arbejdstagerne. Et eksempel var den københavnske jernindustris lockout af Københavns
smede og ufaglærte arbejdsmænd i 1885. Jernlockouten endte dog med en overenskomstaftale, hvor
arbejdsgiverne accepterede jernarbejdernes organiseringsret og de faglige organisationers ret til at
forhandle overenskomster (Due og Madsen, 1999:10). Arbejdsgiverne søgte nu at sikre sig
ledelsesretten gennem en øget organisering. De ønskede et centraliseret forhandlingssystem, der
skulle sikre aftaler og løse konflikter på arbejdsmarkedet. I 1896 dannedes “Arbejdsgiverforeningen
af 1896”, det senere “Dansk Arbejdsgiverforening” (DA). DA ønskede et centraliseret aftalesystem
understøttet af en faglig voldgift for at sikre, at de indgåede aftaler blev overholdt (Due og Madsen,
1999:11ff). Pendanten til DA på arbejdstagersiden blev “De Samvirkende Fagforbund”, det
nuværende LO, som blev stiftet i 1898. LO ønskede at sikre arbejdstagernes organiseringsret,
kollektive overenskomstaftaler og decentrale forhandlinger (Due og Madsen, 1999:14). I april 1899
startede jyske snedkere en strejke, som resulterede i DA´s lockout af 30.000 håndværkere og
arbejdsmænd. Efter længere tids forhandlinger indgik repræsentanter for de to parter
“Septemberforliget” den 1. september 1899 (Due og Madsen, 1999:15ff). Med Septemberforliget
anerkendte fagforeningerne arbejdsgivernes ret til at fordele og lede arbejdet, mens arbejdsgiverne
anerkendte arbejdstagernes organiseringsret og fagforeningernes ret til at forhandle overenskomster.
Side 22 af 66
En ny norm var etableret, da de to parter anerkendte hinandens legitime ret til at aftale sig frem til
gældende løn- og arbejdsvilkår gennem indgåelse af kollektive overenskomster (Due og Madsen,
1999:17). Derudover aftalte de to parter regler for, hvornår det var tilladt at strejke eller lockoute
(Due et al., 1993:78). Det betød, at der var fredspligt i overenskomstperioden. Endelig resulterede
Septemberforliget i oprettelsen af en faglig voldgiftsret, der skulle dømme i sager vedrørende brud
på overenskomstaftalerne (ibid.). Septemberforliget er blevet revideret flere gange og blev ved
forhandling i 1960 til Hovedaftalen. Hovedaftalen definerer reglerne for, hvordan arbejdsmarkedets
parter indgår nye overenskomstaftaler (Jensen, 2007:18). Septemberforliget lagde dermed
hjørnestenen til udviklingen af aftalesystemet eller aftalemodellen i Danmark.
3.2 Fredspligt, Arbejdsretten og politiske indgreb
Når en overenskomst i Danmark får virkning er der fredspligt (Jensen, 2007:126ff). Det betyder, at
strejke og lockout kun må tages i anvendelse, når overenskomsterne er til forhandling eller skal
fornyes, men det betyder ikke, at konflikter er fraværende på det danske arbejdsmarked (ibid.).
F.eks. kan fagforeningerne iværksætte sympatikonflikt mod en uorganiseret arbejdsgiver for at få
denne til at tegne overenskomst. Strejker arbejdstagerne i strid med overenskomsten bryder de
fredspligten og kan af Arbejdsretten pålægges en bod (Jensen, 2007:128). Arbejdsretten dømmer i
sager vedrørende brud på overenskomsterne, mens tvister om overenskomsternes indhold håndteres
af en faglig voldgiftsret (Jensen, 2007:103ff). Derudover blev forligsmandsinstitutionen etableret i
1910 (Due og Madsen 1999:24). Forligsmanden har til opgave at mægle, når arbejdsmarkedets
parter ikke kan blive enige om en ny overenskomst, og der samtidig er varslet konflikt fra en af
parterne. Udover de tre nævnte institutioner har staten også spillet en rolle i
arbejdsmarkedsreguleringen. Siden 1930érne har politikerne af samfundsøkonomiske hensyn set
sig nødsaget til at gribe ind og sikre nye overenskomster ved lov, hvis parterne efter forligsmandens
mellemkomst ikke har kunnet nå til enighed (Due og Madsen, 1999:25).
3.3 Selvregulering og trepartssamarbejde
På trods af de politiske indgreb i overenskomstforhandlingerne, så adskiller den danske
arbejdsmarkedsmodel sig markant fra andre modeller, ved at parterne forhandler kollektive aftaler
uafhængigt af det politiske system, hvilket illustrerer den høje grad af selvregulering.
Aftalemodellens fokus på parternes selvregulering har dog ulemper, der har resulteret i et
Side 23 af 66
trepartssamarbejde mellem arbejdsgiverorganisationerne, fagforeningerne og staten, da staten har
ønsket at få indskrevet velfærdsmæssige goder som eksempelvis barselsregler og
arbejdsmarkedspension i overenskomsterne (Due og Madsen, 2010:330f). Trepartssamarbejdet
illustrerer ifølge Due og Madsen, at der er sket en svækkelse af arbejdsgiverorganisationernes og
fagforeningernes selvregulerende rolle i forhold til overenskomsternes indhold (ibid.).
3.4 Konsensusorientering
Sammenhængen mellem overenskomstsystemet og den politiske regulering viser, at
overenskomsterne som en del af den samfundsmæssige kontekst skal tilpasse sig det politiske
systems forventninger til udviklingen i løn- og arbejdsvilkår (Due og Madsen, 2010:321).
Arbejdsmarkedets parter har fastholdt deres indflydelse på løn- og arbejdsvilkår gennem en
institutionaliseret konsensusorienteret forhandlingstilgang, hvor de gensidigt har respekteret
hinandens modsatrettede interesser under overenskomstforhandlingerne. Målet har været, og er
fortsat, at skabe aftaler på baggrund af indgåede kompromiser (ibid.). Princippet om at opnå
konsensus er en grundlæggende årsag til udviklingen af en aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets
parter selv løser konflikterne og på den måde bidrager til en økonomisk og politisk udvikling
præget af stabilitet (Due og Madsen, 1999:27).
3.5 Høj overenskomstdækning og høj organisationsprocent
På arbejdsgiversiden var 58 % af de private arbejdsgivere i 2013 medlem af en
arbejdsgiverorganisation, og arbejdsgiverne oplever en stigende organisationsprocent (Ibsen,
2014a:126). DA repræsenterer de tre hovedorganisationer Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk
Byggeri (ibid:131). Der er stort set fuld overenskomstdækning i den offentlige sektor, mens
overenskomstdækningen ligger på ca. 70 % i den private sektor (ibid.). Tallet varierer dog på det
private arbejdsmarked alt efter branche og sektor (Ibsen, 2014a:127). F.eks. har bygge-anlæg en
højere overenskomstdækning end servicesektoren (ibid.:126). Det er dog ikke
fagforeningsmedlemsskab, som bestemmer, om en lønmodtager er omfattet af en kollektiv
overenskomst, men derimod hvorvidt virksomheden har indgået overenskomst (Jensen, 2007:20).
Dermed er aftalemodellen afhængig af en høj organisationsprocent på arbejdsgiversiden, da den vil
sikre en bredere overenskomstdækning (Ibsen, 2014a:126).
Side 24 af 66
Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærerne og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Akademikernes Centralorganisation (AC) og Lederne udgør de faglige hovedorganisationer, som
hver repræsenterer en række fagforbund. Derudover kan danske lønmodtagere organisere sig i gule
fagforeninger som Krifa og Det Faglige Hus, som fraskriver sig retten til at konflikte og kun i
begrænset omfang indgår kollektive overenskomster (Ibsen, 2014b:167). Siden 1985 er
organisationsprocenten konstant været omkring 70 %. Til gengæld er LO’s tilknytning faldet fra
46,0 % i 1985 til 33,3 % i 2014, hvilket samtidig betyder en stigning flere af de mindre
fagforeninger.
Kilde: Ibsen et al., 2014:2
3.6 Overenskomster og aftaler i den private sektor
Der er de seneste 20 år sket en række ændringer i overenskomstsystemet som følge af særligt den
økonomiske krise i 1970érne (Due og Madsen, 2010:325ff). For det første er overenskomsterne
blevet sektorbaseret, hvorved overenskomster indgået i sektorer som industri, bygge-anlæg samt
handel, kontor og service fastlægger niveauet for, hvordan løn- og arbejdsvilkårene udvikler sig på
det øvrige private arbejdsmarked (Jensen, 2007:135ff). For det andet er der sket en decentralisering
af overenskomstforhandlingerne, hvor lokale forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår i stigende grad
Side 25 af 66
finder sted på virksomhedsniveau ud fra hensyn til en fastlagt rammeoverenskomst. F.eks. kan
rammeoverenskomsten fastsætte en mindstelønssats for en given arbejdsopgave, hvorefter der
forhandles løn lokalt, såkaldt “minimalløn” (Jensen, 2007:139). Denne fleksibilisering af
overenskomstelementet løn er blevet suppleret med mere individuelle lønforhandlinger og
kontraktindgåelser (Due og Madsen, 2010:327). For det tredje er det blevet almindeligt, at
arbejdsmarkedets parter i stigende grad af det politiske system tillægges ansvar for at få gennemført
velfærdsmæssige forbedringer ved at implementere eksempelvis regler for sygedagpenge,
barselsorlov med mere i overenskomsterne (Jensen, 2007:142).
3.7 Flexicurity
Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet ved at kombinere brug af fleksible ansættelser
med et relativt højt niveau for indkomsterstattende ydelser i tilfælde af ledighed, det såkaldte
flexicurity-princip (Jensen, 2009:99). Hensigten er, at elementerne fleksibilitet og social sikkerhed
skal understøtte hinanden frem for at modarbejde hinanden (Greve og Hansen, 2013:35f).
Fleksibilitet og sikkerhed kombineres i en dansk sammenhæng med en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Den aktive arbejdsmarkedspolitik omhandler efteruddannelse og opkvalificering af arbejdsløse for
at få dem tilbage på arbejdsmarkedet (ibid., 37). Samspillet mellem fleksibilitet, sikkerhed og aktiv
arbejdsmarkedspolitik skal sikre, at virksomhederne hurtigt kan justere antallet af ansatte i forhold
til ændringer i efterspørgslen, mens at arbejdstagernes mobilitet understøttes af sociale ydelser ved
ledighed og en aktiv arbejdsmarkedspolitisk indsats, der skal hjælpe de ledige tilbage i job (ibid.).
Flexicurity-elementet bidrager til at skabe fundamentet for en stærk samfundsøkonomi og et
effektivt samarbejde mellem staten, arbejdsgiverorganisationerne og de faglige organisationer
(Greve & Hansen, 2013:36).
3.8 De fremtidige udfordringer for aftalemodellen
Den danske aftalemodel står overfor en række udfordringer som følge af ændringer i parternes
interesser, stigende pres fra politisk side, Danmarks medlemskab af EU og udviklingen i den faglige
organisering (Ibsen, 2014a:145ff) (Due og Madsen, 2010:333f). Arbejdsgiversiden ønsker i
stigende omfang at anvende individuelle aftaler frem for kollektive aftaler, når de forhandler løn- og
arbejdsvilkår med deres ansatte (Ibsen, 2014a:145ff). Denne tendens kan være problematisk, idet de
Side 26 af 66
lavtuddannede lønmodtagere kan have svært ved at få opfyldt deres krav til ansættelsesforholdet
gennem individuelle aftaler (ibid.). En anden udfordring er, at politikerne blander sig i
overenskomstforhandlingerne for at få implementeret bestemte velfærdsmæssige goder i
overenskomsterne (ibid.:146). I det øjeblik overenskomstforhandlingerne også kommer til at handle
om velfærdsspørgsmål bliver den politiske indblanding legitimeret på baggrund af de tilsyneladende
gode politiske intentioner, hvilket kan forringe parternes mulighed for fortsat at bevare deres
selvregulerende rolle (Due og Madsen, 2010:336). Derudover har det øgede europæiske samarbejde
og princippet om arbejdskraftens og serviceydelsers frie bevægelighed i EU skabt øget pres på den
danske aftalemodel (Due og Madsen, 2010:332). EU har siden 1990 øget omfanget af lovgivning
gennem vedtagelse af direktiver som medlemslandene har skullet implementere i national
lovgivning (Due og Madsen, 2010:333). EU´s østudvidelse har også skabt udfordringer for den
danske aftalemodel, da princippet om arbejdskraftens og serviceydelsers frie bevægelighed har
betydet en stor tilgang af især østeuropæiske arbejdstagere og udenlandske virksomheder til det
danske arbejdsmarked, som ikke følger de gældende overenskomster (Ibsen, 2014a:147). Det
betyder, at udenlandske arbejdstagere særligt på det private arbejdsmarked i brancher som byggeanlæg, transport, rengøring, landbrug og gartneri gennem sit pres på løn- og arbejdsvilkår
udkonkurrerer den danske arbejdskraft (ibid.). Endelig kan tendensen til en faldende opbakning til
de faglige organisationer også blive problematisk for den danske aftalemodels fortsatte eksistens.
Særligt LO-forbundene har siden midten af 1990érne mistet medlemmer (Due og Madsen,
2010:334). Hvis udviklingen fortsætter kan det få arbejdsgivere og politikere til at sætte
spørgsmålstegn ved, om fagbevægelsen er en legitim repræsentant for lønmodtagernes interesser
(Due og Madsen, 2010:336).
3.9 Almengørelse i Danmark og Norge
Der eksisterer almengøring i Danmark på enkelte områder. Indtil 2002 var der i Danmark
udelukkende almengøring på frivilligområdet, men grundet EU-direktiver er det blevet nødvendigt
at indføre almengøring på andre områder også. Det skyldes, at førnævnte EU-direktiver tvinger
Danmark til at sikre alle arbejderes rettigheder på udvalgte punkter. Det betyder, at der i Danmark
er almengøring på nogle punkter, såsom maksimal ugentlig arbejdstid og maksimal varighed af
natarbejde (Bendixen, 2003:20). Det er desuden værd at bemærke, at Danmark anvender
almengøring af overenskomsterne på transportområdet efter indtrædelsen i EU, hvorved chauffører,
Side 27 af 66
der kører for en dansk vognmand i en dansk indregistreret lastbil skal have løn i henhold til den
danske overenskomst på transportområdet (Bilag 2, 03:59).
Norge er et eksempel på en land, der anvender almengøring af overenskomster på byggeanlægsområdet og i oliebranchen (Hansen og Andersen, 2007:23). Almengøringen har to formål: at
sikre udenlandske arbejdstagere samme løn- og arbejdsvilkår, som nordmændene har, samt at undgå
konkurrenceforvridning, som vil skade de norske virksomheder og lønmodtagere (ibid.). At
bekæmpelse af social dumping er grunden til Norges indførelse af almengørelse kan aflæses ved, at
Norge først anvendte loven om almengørelse i 2004 (ved udvidelsen af EU), selvom loven allerede
blev vedtaget i 1994 grundet Norges indtrædelse i EØS-samarbejdet (Hansen og Andersen,
2007:22). På bygge-anlægsområdet har man almengjort løn- og arbejdstid på hele byggeområdet,
men fastholdt, at andre goder ikke skulle almengøres for at fastholde incitamentet til at være
medlem af en fagforening (ibid.:25). De norske fagforeninger accepterede almengøringen, da
organisationsgraden og overenskomstdækningen er væsentlig lavere end i Danmark, og samtidig
har Norge oplevet en væsentlig større tilgang af østeuropæisk arbejdskraft end Danmark
(ibid.:30ff).
Side 28 af 66
Kapitel 4: Teori
I dette kapitel vil projektets teoretiske grundlag blive præsenteret. Først vil John T. Dunlops og
Keith Sissons IR-teori blive præsenteret. Herefter vil Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Henning
Jørgensen, Bent Greve og Lise Lotte Hansens teori om normer og værdier i den danske aftalemodel
blive introduceret. Til sidst vil kapitlet gøre rede for tre forskellige typer af magt. Formålet med den
valgte teori er at skabe fundament for en analyse af udviklingen i normer og værdier i den danske
aftalemodel, samt en diskussion af udvalgte magtmæssige problematikker i forhold til de faglige
organisationer, som kan være forbundet med en almengøring.
4.1 John T. Dunlop og Industrial-Relations Systems
Ifølge John T. Dunlop består ethvert Industrial Relations-system (IR-system) på et hvilket som helst
tidspunkt af aktører, kontekster, et regelsæt for aktørerne samt en ideologi, som binder IR-systemet
sammen (Dunlop, 1993:47). De regelsæt og procedurer, som Industrial-Relations-teorien beskriver,
kan være både branchemæssige, lokale, regionale eller sågar nationale (Mailand et al., 1997:2). I
Dunlops teori om IR-systemer studeres regelsættet for aktørernes indbyrdes relationer, og således er
aktørernes indbyrdes relationer samt aftaler centrale i Dunlops teori (Jensen, 2007:30). Et IR-system
er under konstant forandring, da det påvirkes af elementer udefra. Dunlop peger herunder på den
grundlæggende fordeling af magt i samfundet. Det omhandler, at magtfordelingen i et samfund vil
have betydning for et IR-systemets mulighed for at udvikle sig. Dunlops grundlæggende pointe er,
at en regering som er positivt stemt over for lønmodtagerne vil have god mulighed for at presse
arbejdsgiverne i forhandlinger, mens lønmodtagerne omvendt vil stå relativt svagt ved kollektive
forhandlinger, hvis det er få grupper, som styrer økonomien (Jensen, 2007:32). Ifølge Dunlop er den
grundlæggende fordeling af magt i samfundet det vigtigste forhold i analyser af et nationalt IRsystem (Mailand et al., 1997:3).
4.1.1 Arbejdsmarkedets aktører
For at kunne redegøre for relationerne mellem arbejdsmarkedets aktører må det fastlægges, hvilke
aktører der er i spil. Dunlop udpeger følgende aktører i IR-systemet:
Side 29 af 66
1. Et hierarki af ledere (arbejdsgivere) og deres organisationer
2. Et hierarki af arbejdere (lønmodtagere) og deres faglige organisationer
3. Specialiserede regerings-agenturer (og private agenturer skabt af de to førnævnte aktører),
som beskæftiger sig med lønmodtagere, virksomheder og relationerne mellem disse
(Dunlop, 1993:47) (Ibsen, 2014:120).
Dunlops IR-system kan ses i følgende model:
(Dunlop, 1993:47f) (Mailand et al., 1997:6)
IR-systemet er ikke kun en aftalesystem, men også et magtsystem. For hver af de tre aktørtyper er
der et internt hierarki, hvilket betyder, at nogle aktører har mere magt end andre, men IR-systemet
er ikke konstant, og fordelingen af magt kan således forskubbes. Flemming Ibsen beskriver den
nuværende danske situation, hvor han lægger vægt på, at Dansk Industri er i toppen af
arbejdsgiverhierarkiet, CO-Industri er i toppen af lønmodtagerhierarkiet, og Finansministeriet er
den dominerende aktør blandt regeringsagenturerne (Ibsen, 2014:120).
Side 30 af 66
Hvor hierarkierne og magtforholdene mellem de enkelte aktører kan ændre sig, er det relevant at
nævne, at aktørernes krav og præferencer ligeledes er foranderlige. Disse krav og præferencer kan
forandres grundet ændringer i teknologien på arbejdsmarkedet/produktmarkedet og/eller parternes
indbyrdes styrkeforhold (Ibsen, 2014:121). Aktørernes nye krav og præferencer kan føre til
ændringer i arbejdsmarkedets dominerende regelsæt (ibid.). Regelsættet vil dog kun blive ændret,
såfremt aktørerne er i stand til at få gennemtrumfet deres krav i forhandlingerne parterne imellem.
Grunden til et ønske om et nyt arbejdsmarkedssystem fra en eller flere aktørers side vil være at
finde i markante ændringer i en eller flere af aktørernes omgivelsesfaktorer (ibid.:122). Der vil
således ifølge denne teori ikke opstå ønske om grundlæggende systemændringer, hvis ikke der er
sket en specifik udvikling på forhånd.
4.1.2 Relationer mellem arbejdsmarkedets aktører - Den fælles ideologi
I Dunlops IR-system har arbejdsmarkedsparterne fælles forestillinger om deres rolle i systemet. Det
er med til at give systemet en særlig sammenhængskraft, som kombineret med de normer der
hersker i relationerne mellem parterne er med til at skabe IR-systemernes fælles ideologi. Et IRsystem vil således ifølge Dunlop falde fra hinanden, hvis ikke der er ideologiske og værdimæssige
overensstemmelser mellem aktørerne (Jensen, 2007:32). Det er således essentielt, at de forskellige
parter respekterer hinanden, og i en situation hvor arbejdsgiverne har et paternalistisk synspunkt, og
hvor lønmodtagerne ikke respekterer arbejdsgiverne, vil der ikke eksistere nogen fælles ideologi.
Uden en fælles ideologi vil et IR-system ifølge Dunlop blive svingende og mangle stabilitet
(Dunlop, 1993:53). Disse ideologiske og værdimæssige fællestræk skal konkret forstås som en
fælles indstilling til, eller accept af, de industrielle relationers procedurer, samt hvordan disse opnås
(Mailand et al., 1997:2).
4.2 Keith Sisson om logikken bag kollektive forhandlinger
Keith Sisson har i sin teori om kollektive overenskomster fokus på arbejdsgiverne og disses
incitament til at indgå kollektive overenskomster.med fagforeningene. Sisson fremfører, at
baggrunden for etableringen af kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter skyldes, at
arbejdstagerne tidligt organiserede sig i fagforeninger, og at arbejdsgiverne af den grund indgik et
historisk kompromis med fagforeningerne for at undgå konflikter og sikre deres egeninteresser
Side 31 af 66
(Sisson, 1987:10f). Kollektive aftaler tjener ifølge Sisson to formål for arbejdsgiverne: 1) De opnår
markedskontrol. Gennem forhandling om løn- og arbejdsvilkår, som er mere eller mindre
standardiserede, tager arbejdsgiverne dette element ud af konkurrencen med de øvrige
arbejdsgivere. Det er dog en forudsætning, at det sker gennem multi-employer-forhandlinger, dvs.
gennem en arbejdsgiverorganisation, for en enkelt arbejdsgiver kan ikke alene opnå markedskontrol
(Sisson, 1987:4). Det andet formål med kollektive overenskomster er 2) Ledelsesretten. Gennem de
gensidige kollektive aftaler omkring løn og arbejdstid med mere får arbejdsgiverne legitimeret deres
ret til at lede deres ansatte, og på den måde undgås konflikt på arbejdspladsen.
Overenskomstforhandlingerne med fagforeningerne bidrager dermed til, at arbejdsgiverne sammen
med fagforeningerne får skabt nogle institutionelle rammer for, hvilke rettigheder lønmodtagerne
har og ikke har. Det er grunden til, at arbejdsgiverne vil deltage i kollektive forhandlinger, idet
arbejdsgiverne gennem deres forhandlinger med fagforeningerne får legitimeret de regler, der
vedtages, og på den måde sker der en institutionalisering af et konfliktløsningssystem på
arbejdspladsen (Sisson, 1987:6). Sisson fremfører derudover, at arbejdsgiverne og regeringer har
accepteret fagforeningernes deltagelse i udarbejdelse, og håndhævelse, af regler for
ansættelsesforholdet gennem kollektive aftaler, da det har medvirket til at institutionalisere
interessekonflikten mellem de tre parter (Sisson, 1987:12). Målet med denne institutionalisering er,
at arbejdsgiverne fastholder ledelsesretten, samt at staten gennem de to parters gensidige aftaler får
skabt ro på arbejdsmarkedet (Sisson, 1987:5). Fagforeningerne må til gengæld anerkende
arbejdsgivernes ledelsesret for at få indflydelse på løn- og arbejdsvilkårene (ibid.).
4.3 Normer og værdier i dansk arbejdsmarkedsregulering
Jesper Due og Jørgen Steen Madsen ser magtforholdet mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne
som værende asymmetrisk qua arbejdsgivernes dispositions- og ejendomsret (Due og Madsen,
2013:2). I den forbindelse er det den danske aftalemodels “opgave” at løse interessemæssige
konflikter om løn- og arbejdsvilkår på det private arbejdsmarked gennem indgåelse af kollektive
aftaler (ibid.). Due og Madsen argumenterer for, at parternes indlejrede bevidsthed om eksistensen
af deres forskellige interesser er en forudsætning for, at modellen kan skabe gensidige aftaler. Det
skyldes, at denne bevidsthed bevirker, at parterne støtter op om et konfliktløsende aftalesystem, der
baserer sig på en konsensus- og kompromissøgende forhandlingskultur (Due og Madsen, 2013:3).
Dette er en opfattelse, der ifølge Due og Madsen har institutionaliseret sig som en norm i
Side 32 af 66
aftalesystemet (Due og Madsen, 1993:14). Konsensus kan også opstå som følge af risikoen for, eller
udbrud af, konflikt. Parterne har ret til at varsle strejke eller lockout, når en overenskomst er
udløbet, eller indtil den er blevet fornyet (Due og Madsen, 2013:3). Due og Madsen argumenterer
for, at konfliktretten er en nødvendig forudsætning for at skabe fælles aftaler, da den forøger
incitamentet til at parterne når til enighed (Due og Madsen, 2006:29). Samtidig eksisterer der dog
en norm om, at der er fredspligt i det øjeblik en overenskomstaftale er blevet indgået (Ibsen,
2014b:155). Idet der knytter sig særlige konsekvenser til at bryde fredspligten eller gøre brug af
konfliktvåbnet har der ifølge Bent Greve og Lise Lotte Hansen etableret sig en norm for, hvornår
det er acceptabelt at gøre brug af strejke eller lockout (Greve og Hansen, 2014:39). Dermed er der
en udbredt bevidsthed blandt aktørerne om, hvorvidt en strejke eller lockout reelt vil skabe værdi
for parterne eller ej. Derudover har parternes ret til selv at regulere løn- og arbejdsvilkår gennem
kollektive aftaler været et centralt karakteristika ved aftalemodellen (Due og Madsen, 2009:14).
Due og Madsen argumenterer dog for, at normen med parternes selvregulering udfordres af det
politiske systems tendens til eksempelvis at gribe ind i de aftalemæssige rammer for at få
implementeret velfærdsgoder i overenskomsterne (ibid.:15).
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fremfører, at dansk arbejdsmarkedsregulering har et
stærkt fundament i en kollektiv bevidsthed om, at det er arbejdsmarkedets parter og ikke
politikerne, der har de bedste forudsætninger for at skabe en hensigtsmæssig udvikling i løn- og
arbejdsvilkårene (Jørgensen, 2014:16). Det faktum er ifølge Jørgensen en afgørende årsag til, at
arbejdsmarkedets parter insisterer på at fastholde normen om at bevare deres selvregulerende rolle
(ibid.). Derudover påpeger Jørgensen, at tillid parterne imellem er en forudsætning for, at
aftalesystemet kan fungere. Leves der ikke op til de indgåede aftaler vil modparten bruge det til at
skabe indrømmelser (ibid.). Den kollektive bevidsthed om at overholde indgåede aftaler er ifølge
Jørgensen en grundlæggende årsag til, at dansk arbejdsmarkedsregulering kan praktiseres, som det
gør gennem kollektive aftaler (ibid.).
Side 33 af 66
4.4 Magtteori
Følgende afsnit vil redegøre for de tre magtformer: Strukturel, Organisatorisk og Institutionel magt.
Denne redegørelse vil blive anvendt i projektets diskuterende kapitel.
4.4.1 Den strukturelle (primære) magt
Den strukturelle magt er en fundamental form for magt på arbejdsmarkedet, selv om den er
reguleret af de øvrige magtformer (Jørgensen, 2014:69). Strukturel magt er et resultat af den
afhængighedssituation, som lønmodtagerne grundet de privatkapitalistiske arbejdsvilkår, der giver
arbejdsgiverne strategiske fordele, befinder sig i. Arbejdsgiverne har f.eks. mulighed for at presse
de ansatte til indrømmelser ved at true om udflytning af arbejdspladser (ibid.). For at kunne påvirke
dette ulige magtforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager skal arbejdstagerne have gode
kvalifikationer, være stærkt efterspurgt og have en minimal substituerbarhed (ibid.).
4.4.2 Organisatorisk magt
Organisatorisk magt omhandler en organisations evne til at mobilisere sine medlemmer i bestemte
situationer. Ud over høje medlemstal er eksempelvis finansielle ressourcer, administrative
ressourcer, mandskabsmæssige ressourcer og deltagelse i samarbejdsudvalg med videre vigtigt for
at besidde organisatorisk magt. Et andet centralt element er tillid til organisationen, da dette
medvirker til at skabe en stærk kollektiv gennemslagskraft (Jørgensen, 2014:69ff). Muligheden for
at organisationen kan handle kollektivt er i centrum (Borchorst et al., 2012:84). De senere års
udvikling viser, at fagbevægelsen har oplevet en svækkelse i deres organisatoriske magtressourcer,
mens arbejdsgivernes magtressourcer er blevet styrket (Borchorst et al., 2012:98).
4.4.3 Institutionel magt
Graden af institutionel magt er bestemt af deltagelse i forhandlinger og beslutningsprocesser.
(Jørgensen, 2014:70). Denne form for magt bygger på en anerkendt ret til deltagelse i
politikudvikling, hvor de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og staten kan være
involveret. En aktør kan dermed besidde en magtposition som resultat af eksempelvis status af
Side 34 af 66
overenskomstbærende organisation (Borchorst et al., 2012:84). Derudover er anerkendelse og
kontakter nøglebegreber for at besidde institutionel magt (ibid.). Historisk set har
arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne deltaget i udvalg og nævn mm., som på den måde
har tildelt dem en institutionel magtposition. I det øjeblik en faglig organisation mister sin plads i
f.eks. et nævn, mindskes den institutionelle magtressource. Ifølge Klitgaard og Nørgaard er
fagbevægelsens institutionelle magtressource blevet svækket, da politikerne har undladt at inddrage
fagbevægelsen i de politiske beslutningsprocesser (Borchorst et al., 2012:93). Klitgaard og
Nørgaard beskriver, hvorledes fagbevægelsens deltagelse i forberedelsen af love via korporative
udvalg gennem 1960’erne og 70’erne var 53 %, mens den i 80’erne, 90’erne og 00’erne blot var
henholdsvis 17, 20 og 18 % (Klitgaard og Nørgaard, 2010:23). Der er ydermere kommet
kommunikativ magt til. Dette bliver af nogen betegnet som en fjerde magtform, men denne er ikke
fundet relevant for projektet og er derfor blevet udeladt.
Side 35 af 66
Kapitel 5: Analyse
I dette kapitel vil projektet ud fra den præsenterede teori og den indsamlede empiri analysere,
hvorvidt forslaget om almengørelse af overenskomster er et udtryk for et norm- og værdiskift i den
danske aftalemodel. Kapitlet vil analysere de faglige organisationers, arbejdsgivernes og
politikernes syn på aftalemodellen i et norm- og værdiperspektiv. Denne opdeling i faglige
organisationer, arbejdsgivere og politikere er begrundet af Dunlops definition af arbejdsmarkedets
aktører. Formålet er at analysere, hvorvidt der ses en tendens til et brud med de normer og værdier,
som jf. afsnit 4.3 ses som centrale for dynamikken i den danske aftalemodel jf. kapitel 3 og kapitel
4.
5.1 De faglige organisationers tilgang til aftalemodellen og almengøring
5.1.1 Aftalemodellens styrker
I dette afsnit vil projektet, på baggrund af de gennemførte interviews med CO-Industri, BATKartellet, Malerforbundet og et skriftligt svar fra FTF samt relevante artikler analysere, hvilke
normer og værdier de faglige organisationer støtter sig op ad i relation til den danske aftalemodels
aktuelle tilstand og spørgsmålet om almengørelse af overenskomster. I forhold til spørgsmålet om
den danske aftalemodels styrker fremfører CO-Industris organisationssekretær Arne Sørensen:
“Altså det første det er, at den giver kontinuitet. Hvis man aftaler det parterne imellem,
så er vi uafhængige af, om man er blå, røde eller grønne i Folketinget (.) Det vi har aftalt
med arbejdsgiverne, det står ved magt, uanset hvordan folketinget ved et folketingsvalg
måtte blive sammensat, og uanset hvad man i øvrigt måtte vedtage andre steder, så står
aftalerne parterne imellem ved magt. Og det betyder, at vi bliver uafhængige af, hvad
man måtte vedtage politisk” (Bilag 5: 04:11).
Sørensens udtalelse betoner i udpræget grad princippet om parternes ret til selv at regulere løn- og
arbejdsvilkår uafhængigt af det politiske system som en væsentlig styrke ved aftalemodellen, da det
skaber fundamentet for en stabil udvikling i løn- og arbejdsvilkårene. Den opfattelse bekræfter Due,
Jørgensen og Madsens pointe om, at aftalesystemet fortsat hviler på den grundlæggende antagelse,
at arbejdsmarkedets parter qua deres indsigt og viden i arbejdsmarkedsforholdene har de bedste
forudsætninger for at skabe en ansvarlig udvikling i løn- og arbejdsvilkårene jf. afsnit 4.3. Det
synspunkt støtter FTF´s formand Bente Sorgenfrey: “De centrale fordele er parternes fælles
indflydelse og ansvar for at skabe en konkurrenceduelig lønudvikling, som også sikrer en
Side 36 af 66
reallønsudvikling for de ansatte” (Bilag 9:1). Her bliver betydningen af parternes selvregulering
igen understreget med baggrund i hensynet til, at det er en afgørende forudsætning for, at danske
virksomheder kan konkurrere med udlandet. I forhold til parternes selvregulering fremfører Arne
Sørensen: “[…] Og det er selvfølgelig også sådan, at vi forventer, at politikerne holder neglene væk
fra det stof, vi forhandler, altså det vi hersker over i forhold til vores aftaler, skal politikerne ikke
blande sig i” (Bilag 5: 04:11). Normen om selvregulering frem for politisk styring er åbenbar og
demonstrerer, at det er centralt for CO-Industri og FTF, at arbejdsmarkedets parter bevarer retten til
at indgå kollektive aftaler uafhængigt af politikerne i Folketinget. Derudover understreger
Sørensens første udtalelse det stærke fokus på at overholde indgåede aftaler, hvilket illustrerer den
kollektive bevidsthed, som Due, Madsen og Jørgensen mener er en forudsætning for, at
aftalesystemet kan fungere som konfliktløser jf. afsnit 3.3.og 4.3.
Den stærke værdimæssige betoning af betydningen af indgåede aftaler og det ansvar parterne
påtager sig i forhold til at opfylde de indgåede aftaler ses også i BAT-Kartellets holdning til
den danske aftalemodel. Sekretariatsleder Gunde Odgaard udtaler:
“Jeg mener, det er et godt system, fordi, det der fælles ejerskab, hvor der i og for sig
ikke er en tredjepart indblandet, det gør, at vi bliver nødt til at vise en vis ansvarlighed
overfor hinanden. Så du kan godt tage røven på arbejdsgiverne én gang. Spørgsmålet er
om du får noget ud af det, for de glemmer det aldrig. De kan sikkert også godt tage
røven på os én gang, men vi glemmer det heller aldrig. Derfor er der sådan en indbygget
fælles forståelse om, at vi skal altså i mål med noget, begge parter kan leve med” (Bilag
6: 13:35).
Odgaards udtalelse bakker op om Arne Sørensens synspunkter i den forstand, at arbejdsmarkedets
parter tager fælles ansvar for at sikre en udvikling i løn- og arbejdsvilkår, som begge parter kan
acceptere. Derudover ser Odgaard en fordel i den klare opdeling mellem selvregulering og politisk
styring af løn- og arbejdsvilkårene, da opdelingen i Odgaards øjne har en disciplinerende effekt:
“[...] det er faktisk et system, der har en høj grad af selvdisciplin, i forhold til lande, hvor regeringer
spiller en meget stærkere rolle, fordi der har du en tredjepart at skælde ud på, hvilket de to parter jo
så gør, sandsynligvis fra hver deres verdenshjørne.” (Bilag 6: 13:35). Som fremført af Arne
Sørensen er afstanden til det politiske system essentiel for aftalemodellens succes, men samtidig
understreger Odgaard, at ansvarsdelegeringen til arbejdsmarkedets parter skaber grobund for, at
parterne anerkender hinandens forskellige interesser. BAT-Kartellets opbakning til aftalemodellen
Side 37 af 66
bygger således på præmissen om, at selvreguleringen indirekte tillægger parterne ansvar for, at
modellen fungerer hensigtsmæssigt. Af den grund bliver værdier som ansvarlighed, gensidig
forståelse og respekt for parternes autonomi anset som nødvendige for aftalemodellens fortsatte
evne til at levere en hensigtsmæssig udvikling i løn- og arbejdsvilkårene. Odgaard tilføjer ydermere
den pointe, at parterne er meget opmærksomme på, hvorvidt modparten følger de fælles spilleregler
eller ej. Spilles der ikke efter reglerne sker der jf. afsnit 4.3 et brud på den tillid, som skal skabe
kompromis frem for konflikt, og som Odgaard her antyder ikke bliver glemt fra modpartens side.
Odgaards udtalelse understreger, hvor tæt sammenhængen er mellem de kollektive overenskomsters
selvregulering og tilstedeværelsen af tillid. Svigtende tillid vil besværliggøre muligheden for at opnå
konsensus, og dermed vil der være en ringere forudsætning for at forene konfliktende interesser som
anført af Due og Madsen jf. afsnit 4.3. På den måde vil det danske aftalesystem ved en eventuel
mangel på tillid mellem parterne jf. Dunlops teori føre til systemforandringer, da det som Dunlop
anfører er fælles værdier og normer, der sikrer en stabil udvikling i løn- og arbejdsvilkårene jf. afsnit
4.1.2.
5.1.2 Aftalemodellens svagheder og almengørelse som svar på dette
Malerforbundets formand Kresten Vendelboe er i udgangspunktet positiv over for de bærende
principper i den danske aftalemodel, men han ser et opbrud i aktørernes opfattelse af de gældende
normer og værdier på arbejdsmarkedet:
“Vi snakker ikke om en lovgivning om en mindsteløn, men vi snakker om, at vi skal
have nogle redskaber, der gør det muligt for os at sætte nogle restriktioner op for de
virksomheder, der ikke vil følge de fælles spilleregler, der nogle gange er” (Bilag 8:
02:23).
Vendelboe giver her udtryk for, at de spilleregler som længe har været en etableret del af det danske
aftalesystem i stigende grad bevidst tilsidesættes af visse aktører på arbejdsmarkedet. Han tilføjer
“[...] vi kan ikke bevise det, men vi oplever, at der kører noget, der ligner et parallelt arbejdsmarked
med det officielle. Et hvor man simpelthen kører efter nogle helt egne specielle regler for sig selv
uden at blive reguleret af nogen som helst” (Bilag 8: 03:55). Resultatet af en sådan fortsat
udvikling vil jf. Dunlops IR-teori underminere aftalesystemets værdimæssige grundlag, da respekten
og tilliden til modparten vil blive svækket som konsekvens af bruddet på de fælles spilleregler.
Dunlops teori kan dog ikke forklare betydningen af konfliktretten i en dansk sammenhæng. Due,
Madsen og Jørgensen anfører, at retten til at konflikte er selve fundamentet for, at der kan skabes
Side 38 af 66
incitament til, at parterne lever op til de fælles spilleregler. Vendelboe ser dog kritisk på
konfliktrettens evne til at sikre parternes efterlevelse af de fælles spilleregler:
“[...] for rigtig mange af de virksomheder som kommer herop, er jo uorganiserede, og
dermed skal vi jo starte hele processen op med blokader og forsøge at skaffe en
overenskomst. Før vi er igennem hele det spil, som er et meget tungt spil, hvis de sætter
sig på bagbenene, så er det jo ofte sådan, [...] den virksomhed som det omhandler er væk
[...]. [...]Og så kan vi lige pludselig se, at der dukker et søsterfirma op med nyt navn og
med samme bemanding. Og så skal vi begynde helt forfra igen” (Bilag 8: 06:48).
Vendelboes udtalelse illustrerer, at det kan være problematisk at få etableret overenskomst med de
uorganiserede arbejdsgivere i malerbranchen, da virksomhederne let kan forsvinde fra pladserne.
Vendelboe konstaterer “[...] For mig at se er det en kamp, vi simpelthen ikke kan vinde. Vi taber
den, og vi er nødt til at skulle have en eller anden form for hjælp, hvis vi skal vinde den her kamp”
(Bilag 8: 19:11). På den baggrund ønsker Malerforbundet at benytte almengøring for at få et redskab
til at skabe mere fair konkurrence i malerbranchen, men han ønsker ikke en lovbestemt mindsteløn
(Bilag 8: 02:23). Malerforbundet foreslår i stedet en almengørelse af uddannelse, sundhedsordninger
og pensionsindbetaling i de kollektive overenskomster (Bilag 8: 13:14). Vendelboe ser en klar
fordel ved en delvis almengørelse af overenskomsten:
“Styrken for mig at se eller for os at se er, at vi kan få fat i alle de her parallel-firmaer,
der kører her oppe uden at være organiseret. Uden at gøre brug af overenskomsterne”.
[...] Hvis vi som udgangspunkt havde nogle regler som siger: [...] Vil du operere i vores
land, så er der nogle spilleregler du skal følge. Og det skal gælde for alt og alle i det her
spil her, og det er sådan set her vi ser styrken” (Bilag 8: 06:48).
Vendelboe bygger dermed sit argument på sin konstatering af, at almengørelse kan presse de
uorganiserede arbejdsgivere til at følge reglerne og få tegnet overenskomst med Malerforbundet; en
tilgang Bente Sorgenfrey viser forståelse for:“[...] Almengøringen kan have en positiv effekt, der
hvor parterne ikke er tilstrækkeligt stærke eller velorganiserede til at sikre eller opretholde en
overenskomst. Hermed kan almengøring være med til at sætte en minimumsstandard, som kan være
et væsentligt værn mod f.eks. social dumping” (Bilag 9:1). I denne sammenhæng er det interessant,
at LO i rapporten: “Den grænseløse kamp mod undergravning af danske arbejdspladser” i april 2011
om almengøring skriver:”Der kan være fordele i brancher med meget store udfordringer, hvis
begge overenskomstparter anbefaler almengøring måske tidsbestemt, måske for et bestemt område”
(Smidt, 2011:20). Der har dermed i LO-regi tilbage i april 2011 tilsyneladende været støtte til at
forsøge sig med almengøring, men samtidig har LO i sin Rapport fra udvalget om social dumping to
måneder tidligere afvist almengørelse af overenskomster (Odgaard et al. 2011:21). Der er dermed
Side 39 af 66
tilsyneladende større uenighed inden for LO om, hvorvidt almengøring bør tages i brug eller ej i de
mest udsatte brancher. Den uenighed afspejler en større splittelse i LO vedrørende holdningen til
almengørelse, som antyder, at Malerforbundet ikke er det eneste forbund som støtter en
almengøring. Vendelboe tilføjer dog, at almengørelse ikke definitivt vil løse problemerne i
malerbranchen: “[...] Jeg tror ikke på, at det kan stå alene. Det kommer aldrig nogensinde til at stå
alene [...] fordi uanset hvor mange regler du laver [...] så ville der altid være nogen som ikke følger
dem, sådan er det” (Bilag 8: 15:37). Endelig tilføjer Vendelboe, at en almengøring stadig vil
forudsætte en bevarelse af parternes selvregulering, selvom politikerne har øget deres indflydelse på
arbejdsmarkedsreguleringen:
“[...] Det er jo en balancegang med, hvornår du lukker for meget op i forhold til, at der
skal komme politisk indflydelse i forhold til vores aftalesystem. [...] Og jeg kunne ikke
drømme om, at lukke op for, at der er nogen som helst politiker, der på noget tidspunkt
skulle komme ind og få mere indflydelse på vores overenskomst, end de har i dag. [...]
Netop i dag er der jo rigtig store dele af vores overenskomst, der rent faktisk er lovgivet
omkring allerede. Så det er jo kun en flig af vores overenskomster vi i dag egentligt selv
har herredømmet over” (Bilag 8: 06:48).
Vendelboe gør dermed mere eller mindre op med Due og Madsens opfattelse af parternes fortsat
høje grad af selvregulering i aftalemodellen og ser af den grund ikke noget banebrydende i at
almengøre overenskomster. Den tilgang stiller Arne Sørensen, Gunde Odgaard og Bente Sorgenfrey
sig dog meget kritisk over for. Arne Sørensen anfører, at det danske overenskomstsystem allerede
har en almengørende effekt:
“Det man skal være opmærksom på, det er, at der er en vis almengøring i Danmark
allerede, fordi domstolene i dag lægger vægt på, at overenskomsterne er så udbredte på
det danske arbejdsmarked, at de har en normativ effekt på de almindelige løn- og
ansættelsesvilkår for alle andre. Det vil sige, at man kan vinde ret på at have nogle lønog arbejdsforhold, som ikke er aftalt med den konkrete arbejdsgiver, fordi det er det
almindelige at aftale på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være omkring opsigelse [...]”
(Bilag 5: 08:49).
Sørensen ser dermed ikke noget behov for almengøring, da det arbejdsretslige system kan pålægge
både organiserede og uorganiserede arbejdsgivere at overholde overenskomsterne. Det forudsætter
blot, at virksomhederne kan indbringes for retten. Der er dermed tilsyneladende ikke
overensstemmelse mellem Sørensens opfattelse af Malerforbundets problemer og Vendelboes.
Malerforbundet har, som Vendelboe forklarer, store problemer med at få overenskomstdækket
virksomhederne i malerbranchen, og derfor vil den normative effekt, som Sørensen beskriver, reelt
ikke have nogen betydning for Malerforbundets vedkommende, hvis Malerforbundet ikke formår at
Side 40 af 66
få indbragt de uorganiserede virksomheder for arbejdsretten. Sørensen argumenterer for, at
almengørelse af de kollektive overenskomster i Danmark ikke er nødvendigt da: “[...] Dansk
fagbevægelse er helt eminent dygtig til at få dækket de arbejdsgivere, der ikke er medlemmer af en
arbejdsgiverforening. Det er ganske få virksomheder, der i dag ikke har en overenskomst” (Bilag 5:
14:17). CO-Industris argumentation for ulemperne ved almengøring hænger dermed ikke sammen
med de aktuelle forhold i malerbranchen. Malerbranchen har ikke en høj overenskomstdækning. Det
bekræfter Vendelboe: “Nogle forskere siger, at vi repræsenterer ca. kun halvdelen eller under
halvdelen af dem, der beskæftiger sig med malerfaget. Om det er korrekt eller ej, det tør jeg ikke
sige, men vi er nok et af de fag, hvor der ikke er den store organiseringsprocent” (Bilag 8: 01:34).
Der er dermed en tilsyneladende uenighed om, hvor stor en udfordring Malerforbundet står overfor i
forhold til at få skabt en større overenskomstdækning. Uenigheden i de faglige organisationer om
effekten af en almengørelse understreges af BAT-Kartellets holdning til forslaget om en
almengørelse efter norsk opskrift:
“[...] Du får jo bare en konkurrerende overenskomst. Du får simpelthen en, der er
billigere. Her er Fællesforbundets overenskomst (tegner) inden for byggeriet. [...] Den
almengør vi, og så tager vi lige nogle ting ud, så det bliver en anden overenskomst. Men
den almengjorte er altså loven. Den skal alle overholde og dem (arbejdsgiverne, red.)
der så er på Fællesforbundets overenskomst, de skal overholde Fællesforbundets. Den
almengjorte har forrang, men dem, der ikke har den (Fællesforbundets, red.), de har den
almengjorte som nummer 2. Og den er billigere, og det mener jeg er et problem. Det
mener jeg er et kæmpe problem.” (Bilag 7: 12:50).
Gunde Odgaard argumenter for, at en almengøring vil bryde med det danske princip om
monopoloverenskomster, da en almengøring kan betyde flere overenskomster på et område. Det vil
arbejdsgiverne efter Odgaards mening udnytte til at frigøre sig fra en dyr overenskomst og i stedet
opfylde den almengjorte overenskomst, hvor løn- og arbejdsvilkårene kan være ringere (ibid.). Den
argumentation bakker FTF op:“[...] Denne standard (kan) på samme tid ende med at blive maks. for
hvilke vilkår, der tilbydes i en bestemt branche.” (Bilag 9:1). Og Arne Sørensen følger trop i
kritikken:“Hvis man vil have almengjort en overenskomst, så må man vel almengøre de
overenskomster, som gælder på området. Dem kan der altså være mange af, så hvad er det for én, vi
almengør? Og hvad skal niveauet være? Skal det være højt eller lavt? (Bilag 5: 23:23).
En sådan udvikling vil jf. Sissons teori være sandsynlig, da de arbejdsgivere, der vælger at efterleve
den billige almengjorte overenskomst får en konkurrencemæssig fordel, da det vil minimere deres
Side 41 af 66
lønomkostninger. Dermed vil en almengøring efter “norsk opskrift” sandsynligvis have en negativ
nedadgående effekt på løn- og arbejdsvilkårene i den danske malerbranche, hvis der bliver flere
konkurrerende overenskomster. Den udvikling mener Bente Sorgenfrey også vil være sandsynlig:
“[...] Almengøringen vil jo også påvirke “tilbage” på parternes almindelige overenskomster”
(Bilag 9:1). Arne Sørensens udtalelse afspejler også en forventning om, at en almengørelse vil give
politikerne mulighed for at blande sig mere i arbejdsmarkedsreguleringen, end de gør i forvejen.
Han siger: “Altså i det øjeblik de har vedtaget en lov, der siger, at det er noget de bestemmer, så vil
de også bestemme noget mere. Altså sådan er politikere indrettet og det er vi andre også. Vi har jo
set politikerne agere på arbejdsmarkedsstoffet” (Bilag 5: 37:09). CO-Industri finder således
overvejelserne om almengørelse meget problematisk, da det ifølge CO-Industri vil invitere
politikerne til at begrænse parternes selvregulering, hvilket ifølge Due og Madsen jf. afsnit 3.3 og
4.3 vil være sandsynligt. En almengøring vil således antageligt sætte selvreguleringsnormen under
yderligere pres; en pointe Bente Sorgenfrey er enig i: “Hertil kommer, at politikerne pludselig får
adgang til at påvirke de konkrete forhold i overenskomsterne” (Bilag 9:1). Gunde Odgaard er enig i
CO-Industris og FTF´s stærke skepsis:
“Hvis du giver dem en formel adkomst til at lovgive så, uanset hvad fanden der næsten
står, så har vi ingen garanti for, at de ikke begynder at ændre lidt i det, vi har aftalt. Det
har vi sommetider også set, når der er kommet en mæglingsskitse fra forligsmanden. Det
er min klare overbevisning, og jeg har ikke lyst til at lokke dem ind i den arena” (Bilag
7: 19:34).
Gunde Odgaards udtalelse afspejler sammen med CO-Industris og FTF´s synspunkter en frygt for, at
en almengørelse vil være begyndelsen på en afmontering af parternes markante indflydelse på
udviklingen i løn- og arbejdsvilkårene. Malerforbundet anerkender den dybe skepsis, som COIndustri, FTF og BAT-Kartellet giver udtryk for, men Kresten Vendelboe siger:“[...] Jeg
anerkender den frygt og kan også selv følge den og har den måske også selv lidt hen ad vejen, men
jeg har den ikke mere, end at jeg kan sige, at hvis vi får lov at have styringen over den almengøren,
så kan vi også selv regulere, hvor meget politisk styring der skal være på det her” (Bilag 8: 16:48).
Vendelboe mener således, at en almengøring ikke vil rokke ved parternes ubestridte ret til selv at
aftale sig frem til gældende løn- og arbejdsvilkår. CO-Industri, BAT-Kartellet og FTF er som nævnt
dybt uenige. Arne Sørensen bringer et yderligere argument på banen for at understrege ulempen ved
almengøring:
“[...] Det her ønske om almengørelse [...] det kommer jo som en effekt af, at vi nu har
hørt rigtig meget om social dumping. Der skal man bare være opmærksom på, at uanset
Side 42 af 66
hvor meget man regulerer arbejdsmarkedet, om det nu måtte være efter overenskomst
eller efter lov, så vil man aldrig kunne lovgive og aftale sig til regler, som ingen bryder.
Altså man kan jo ikke vedtage en lov, at det er ulovligt at være uhæderlig. Det vil være
helt umuligt, hvad enten man vælger den ene eller den anden vej at forhindre snyd og
plat og bedrag” (Bilag 5: 14:17).
Denne tilgang er BAT-Kartellet enig i. Gunde Odgaard udtaler: “Det jeg bare ser i de lande, som
har almengøring, og de lande som har en lovgivet mindsteløn: Jeg kan ikke se, de har mindre
problemer med social dumping, end vi har. Altså med andre ord: Der er lige så meget snyd og
svindel. Der er lige så meget omgåelse” (Bilag 7: 03:22). Han tilføjer ydermere i denne
sammenhæng:“loven garanterer ingenting [...]” (Bilag 7: 07:04).
5.1.3 Opsummering
Analysen af de faglige organisationers holdning til almengørelse i et norm- og værdiperspektiv
viser, at CO-Industri, FTF, BAT-kartellet og Malerforbundet alle værner om deres ret til selv at
regulere udviklingen i løn- og arbejdsvilkårene gennem forpligtende og gensidige aftaler med
arbejdsgiverne. Malerforbundet er dog vidne til et opbrud i de gældende normer på grund af
uorganiserede virksomheders omgåelse af de kollektive spilleregler, som Malerforbundet ikke ser
sig i stand til at eliminere via de kollektive kampskridt. Derfor foreslår Malerforbundet en delvis
almengørelse af uddannelse, sundhed- og pensionsydelser for at skabe mere lige vilkår i branchen,
men almengøringen er ikke alene svaret på udfordringerne. FTF kan til dels følge denne
argumentation, men kan sammen med CO-Industri og BAT-Kartellet ikke støtte en almengørelse.
Almengøring vil ifølge Arne Sørensen fjerne den normative effekt af overenskomsterne. Analysen
viser dog, at den normative effekt ikke har så stor betydning i malerbranchen, da
overenskomstdækningen er lav. Ydermere vil en almengøring efter norsk opskrift ifølge BATKartellets Gunde Odgaard og FTF´s Bente Sorgenfrey resultere i flere konkurrerende
overenskomster, hvor arbejdsgiverne vil følge laveste fællesnævner til skade for lønmodtagerne.
Derudover afviser CO-Industri, FTF og BAT-kartellet almengørelse, da det vil betyde mere
indflydelse til politikerne på arbejdsmarkedsreguleringen til skade for parternes selvregulering.
Denne argumentation kan Malerforbundet til dels følge, men faktum er ifølge forbundet, at det
politiske system i forvejen har massiv indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen. Af den grund kan
Malerforbundet ikke se at almengøring vil være et banebrydende brud med de herskende normer og
værdier i aftalemodellen. Endelig afviser CO-Industri og BAT-Kartellet forslaget om almengørelse,
Side 43 af 66
da almengørelse ikke vil forhindre omgåelse af reglerne på det danske arbejdsmarked, hvilket
Malerforbundet giver dem ret i.
5.2 Arbejdsgivernes tilgang til aftalemodellen og almengøring
Projektet vil i dette afsnit analysere, hvilke normer og værdier arbejdsgiverne trækker på i deres
holdning til den danske aftalemodel, samt i forhold til spørgsmålet om almengørelse. Dette vil blive
belyst med udgangspunkt i projektets kapitel 3 og 4 samt de gennemførte interviews med DA’s
underdirektør Steen Müntzberg og Danske Malermestres direktør Ole Draborg. Jf. afsnit 4.2.1 er en
af arbejdsgivernes hensigter med at indgå kollektive aftaler, at de opnår markedskontrol. Om de
danske virksomheders vilkår udtaler Steen Müntzberg:
“[...] Danske virksomheder har fået nogle relativt gode, fleksible vilkår at kunne drive
virksomhed på. Og danske lønmodtagere har en - også set i forhold til andre lande relativt høj løn. Lønmodtagere har gode vilkår i Danmark. Vi har råd til at betale gode
vilkår. Og vi har også råd til at betale en løn, som sammenlignet med andre lande er fin.
[...]” (Bilag 3: 07:40).
Müntzberg bekræfter Sissons teori om, at brug af kollektive aftaler skaber gode vilkår for at drive
virksomhed. I den sammenhæng vil en anden forklaring på virksomhedernes gode vilkår være den
høje grad af fleksibilitet på det danske arbejdsmarked qua flexicurity-elementet jf. afsnit 3.7. Jf.
afsnit 4.2.1 er arbejdsgivernes andet formål med de kollektive aftaler, at de opnår ledelsesret og
gennem de kollektive aftaler får legitimeret deres ret til at lede arbejdet i virksomhederne. Denne
legitimation er grundlaget for at undgå konflikter på arbejdsmarkedet. I relation hertil udtaler
direktør for Danske Malermestre Ole Draborg:
“[...] Det er klart, at en styrke som mange fremhæver er, at vi forhandler os frem til
nogle overenskomstvilkår med forbundene, som vi så er enige om at støtte op om. Jeg
tror, den model sikrer, at arbejdsnedlæggelser og konflikter, det har vi ikke så meget af i
Danmark, som man måske har andre steder, hvor det mere er lovgivning, der
bestemmer, hvordan forholdene er [...]” (Bilag 4: 03:51).
Ole Draborg bekræfter således Sissons, men også Due, Madsen og Jørgensens teori om, at indgåelse
af kollektive aftaler er et effektivt middel til at undgå konflikter på arbejdsmarkedet. Citatet bakker
ydermere i høj grad op om afsnit 4.3’s pointe om, at der eksisterer en norm angående, at der hersker
fredspligt, når der er indgået overenskomst. Draborg støtter således den grundlæggende norm om, at
Side 44 af 66
parternes store indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen sikrer ro på arbejdsmarkedet, som anført
af Due og Madsen i afsnit 4.3. Müntzberg betoner også betydningen af de kollektive aftalers evne til
at begrænse omfanget af konflikt i Danmark “Det er også en styrke, at vi har nogle parter sådan
generelt, som løser de konflikter, der opstår. [...] Når der er en sag om et brud på en overenskomst,
så mødes man på det, der hedder et fællesmøde mellem DA og LO. Vi evner sådan set at lukke en
masse sager, inden de kommer videre” (Bilag 3: 07:40). Müntzberg og Draborg er dermed enige i,
at den danske aftalemodel har en væsentlig styrke i de kollektive aftalers evne til at forhindre
konflikter på arbejdsmarkedet. Draborg antyder dog i henhold til debatten om almengøring, at der er
problemer i forhold til konfliktrettens evne til at sikre, at parterne lever op til de fælles spilleregler:
“Jeg ser primært almengøring som, at man i virkeligheden løfter noget af den enorme byrde, som
jeg tænker, der må være på fagbevægelsen over på nogle officielle skuldre, som også har nogle
andre magtmidler, end bare det der med at stille sig op med de røde faner” (Bilag 4: 18:44).
Draborgs udtalelse afspejler, at Danske Malermestre er bevidst om, at Malerforbundet er presset på
evnen til at håndhæve overenskomsten som konsekvens af et brud med de kollektive værdier jf.
afsnit 4.3. En sådan fortsat udvikling vil i Dunlops øjne skabe ubalance i aftalesystemet som
konsekvens af opbruddet i de kollektive normer og værdier. Et andet relevant perspektiv er
Henning Jørgensens påstand om, at arbejdsmarkedets parter har bedre forudsætninger for at styre
arbejdsmarkedsreguleringen, end politikerne har. Steen Müntzberg er enig med Jørgensen i, at
parterne “ved bedst” og støtter op om selvreguleringsnormen:
“Og grundlæggende tror vi ikke på, at politikerne har samme blik for, hvad der skal
være gældende på arbejdsmarkedet, end organisationerne har. Altså virksomheder og
lønmodtagere er lidt tættere på, ved lidt mere om, hvad der foregår. [...] Lige præcis
hvad løn- og arbejdsvilkår skal være, det ser vi altså helst ligger hos os og
lønmodtagerorganisationerne” (Bilag 3: 38:05).
Angående arbejdsgiversidens syn på en eventuel afprøvning af almengøring i Danmark er det
relevant at inddrage begrundelsen for, hvorfor Norge valgte at indføre almengøring, da Danske
Malermestre er inspireret af den norske almengøring (Bilag 4: 10:17). Jf. afsnit 5.1 var den ene
begrundelse i Norge ønsket om at undgå konkurrenceforvridning til ulempe for de norske
lønmodtagere og virksomheder. I relation til dette udtaler Ole Draborg:
Side 45 af 66
“[...] Argumentet for almengøring er, at vi siger: Vi kan godt se, at vi er nødt til at
aflønne vores svende på et eller andet niveau for at de kan overleve i det her samfund,
hvor der er så høje skatter og så høje udgifter osv. Vi kan ikke leve med, at vi skal til at
aflønne vores svende med 70-80 kroner i timen for at konkurrere med udlændinge.
Fordi gør vi det, så bliver vores svende et proletariat i det danske samfund. Det er vi
ikke interesserede i. Så vi er et eller andet sted stadig interesseret i at skulle aflønne
vores malersvende med en anstændig løn. Og hvis vi skal kunne blive ved med det, så
er vi bare nødt til at sige: Så vil det være en god ide, hvis dem der kom ind fra udlandet
i virkeligheden også var nødt til det” (Bilag 4: 27:35).
Draborgs argument for at forsøge sig med en almengørelse udstiller den problematik, som
Malerforbundets formand Kresten Vendelboe også vil imødegå: en fortsat udvikling af et
uorganiseret parallelt arbejdsmarked. Derfor vil Danske Malermestre almengøre løn, feriepenge og
pension (Bilag 4: 10:17). Steen Müntzberg (DA) stiller sig dog kritisk over for en delvis
almengørelse, for: “Hvilke dele i overenskomsten skal almengøres, og hvad skal ikke almengøres?”
anfører Müntzberg (Bilag 3: 29:31). Müntzberg siger endvidere: “Det almengøring skal løse er jo,
at der kommer udenlandsk arbejdskraft, som ikke arbejder på overenskomstdækkede vilkår. [...] Det
sikrer jo ikke, at der ikke sker underbetaling.” (Bilag 3: 29:31). Dermed støtter DA sig op af COIndustri og BAT-Kartellets overbevisning om, at en almengøring ikke vil være midlet til at
eliminere problemerne med omgåelse af reglerne som eksempelvis underbetaling. Ole Draborgs
mener dog heller ikke, at en almengøring vil være en endelig løsning på problemet: “Det er jo ikke
en mirakelkur, kan man sige, fordi du vil jo stadigvæk opleve konkurrence fra
enmandsvirksomheder, som ikke er omfattet af nogen overenskomster, heller ikke af en almengjort
overenskomst” (Bilag 4: 10:17). Draborg køber dog ikke argumentet om, at almengørelse slet ikke
vil kunne forhindre omgåelse af reglerne:
“Jo men hvorfor skulle det lige være et argument for ikke at gøre det. Altså argumentet
for at almengøre vil jo være at fagbevægelsen og vi indirekte får staten med som spiller.
Altså fordi hvis noget er almengjort, så er det jo også et lovbrud ikke at følge det, og så
er man ligesom nødt til at gøre noget ved det” (Bilag 4: 18:44).
Ole Draborg kan således ikke se, hvorfor påstanden om, at der er altid vil være nogen, der vil søge
at omgå systemet skulle være et argument for ikke at almengøre overenskomster. Det synspunkt kan
Dunlops teori forklare. Ole Draborg repræsenterer en branche, hvor en markant forandring i
omverdensvilkårene skaber ulige konkurrence, der foranlediger Danske Malermestre til at ønske
mere regulering for at bevare sammenhængskraften i aftalesystemet. Det kan dog jf. Kresten
Vendelboes udtalelse om den begrænsede organiseringsgrad og de mange enearbejdende mestre
være tvivlsomt, hvor stor sammenhængskraften er, hvilket underbygger både Malerforbundets og
Side 46 af 66
Danske Malermestres påstand om, at en almengørelse vil være hensigtsmæssigt for at forsøge at
bevare de aftalebærende normer og værdier i aftalesystemet. Steen Müntzberg fremfører i denne
sammenhæng, at en almengørelse vil være en trussel mod aftalesystemets fortsatte eksistens, fordi
politikerne vil få indflydelse på de almengjorte overenskomsters indhold (Bilag 3: 16:55).
Müntzberg uddyber dette synspunkt:
“Og de (politikerne, red.) vil jo så måske også begynde at forholde sig til, hvilke regler
det er, der står i overenskomsten. Kan vi (politikerne, red.) gøre det lidt bedre? Den
tankegang ligger jo ret dybt i politikere. Det er jo det, de bliver valgt på. Hvis vi først
slipper det her, så får vi det aldrig tilbage. Altså det med at sige: Det er os, der styrer
løn- og ansættelsesvilkår. [...] Vi mener sådan set, almengøring er vejen til at få lov om
mindsteløn eller i det hele taget et lovbaseret system i stedet for et overenskomstbaseret
system. Og det er ud fra de her overordnede principielle betragtninger, at vi er så kraftig
modstander af det, fordi vi vil gerne fastholde vores aftalesystem” (Bilag 3: 29:31).
DA forsvarer således normen om at fastholde parternes selvregulerende rolle som CO-Industri,
FTF, BAT-Kartellet samt Malerforbundet også understreger er selve fundamentet for den danske
aftalemodel. DA er som de faglige organisationer overbevist om, at denne norm vil blive udfordret
af det politiske system i det øjeblik, almengørelse vil blive taget i brug. Erfaringerne viser som
påpeget af Due og Madsen, at politikerne i stigende grad griber ind i overenskomstforhandlingerne
og sætter deres aftryk på de endelige aftaler. Ole Draborg fremfører i denne sammenhæng, at en
almengøring qua den politiske deltagelse vil tilføre malerbranchen en kontrolmæssig ressource, som
vil skærpe presset på de virksomheder, der bryder reglerne (Bilag 4: 18:44). Draborg forholder sig
således ikke til risikoen for en svækket selvregulering, hvilket kan skyldes, at Danske Malermestre
holdning til almengøring er et resultat af en ringe tillid til, at aftalemodellen kan forhindre den
negative udvikling med social dumping i branchen.
5.2.3 Opsummering
Analysen af DA og Danske Malermestres tilgang til aftalemodellen viser, at begge organisationer
forsvarer princippet om parternes ret til selv at styre udviklingen i løn- og arbejdsvilkårene gennem
indgåelse af kollektive overenskomster. Denne overbevisning begrundes med, at de kollektive
aftaler medvirker til at begrænse omfanget af konflikter på arbejdsmarkedet. Danske Malermestre
gør dog opmærksom på, at konfliktretten ikke forhindrer omgåelse af reglerne i malerbranchen. Af
den grund ønsker man at almengøre overenskomsten delvist, fordi der er sket et brud på de
Side 47 af 66
kollektive normer i branchen. Danske Malermestre ønsker en almengørelse som svar på ændringer i
branchens omverdensvilkår, men DA afviser, at en almengøring vil forhindre omgåelse af de
almengjorte overenskomster. Det er Danske Malermestre i. Danske Malermestre mener dog, at ny
regulering er nødvendig for at forhindre, at omgåelsen i branchen eksploderer. DA forholder sig
derudover meget kritisk til almengøring, da det vil føre til øget politisk indblanding i de forhold,
som parterne på nuværende tidspunkt har eneret over. Danske Malermestre forsvarer
selvreguleringen, men han mener, parterne i samråd med det politiske system qua deres samlede
ressourcer har bedre forudsætninger for at løse de problemer, branchen kæmper med.
5.3 Politikernes tilgang til aftalemodellen og almengøring
I dette afsnit vil projektet på baggrund af de gennemførte interviews med Lennart DamsboAndersen (A) og Louise Schack Elholm (V) analysere, hvilke normer og værdier politikerne
trækker på i relation til den danske aftalemodels aktuelle tilstand og spørgsmålet om almengørelse
af overenskomster.
Både Louise Schack Elholm og Lennart Damsbo-Andersen ser den nuværende danske aftalemodel
som velfungerende. Elholm udtaler: “Jeg mener, at styrken ved vores model for det første er den
fleksibilitet, der består i, at det er arbejdsmarkedets parter der altid alene aftaler det, uden at
politikerne blander sig i det” (Bilag 1: 04:18). Elholm giver her udtryk for, at aftalemodellen er
meget fleksibel som følge af, at det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler sig frem til de gældende
løn- og arbejdsvilkår. Venstre forsvarer således den grundlæggende norm om parternes ret til selv at
løse deres konfliktende interesser gennem forhandlinger jf. afsnit 4.3. Derudover ser Elholm en klar
fordel i, at løn- og arbejdsvilkårene reguleres gennem kollektive overenskomster: “Så skal man ikke
vente på en eller anden langsommelig lovgivningsproces, og det er ikke noget, der er til politisk
diskussion” (Bilag 1: 02:05). Elholm understreger således, at et lovgivningsbaseret
overenskomstsystem ville være langt mere bureaukratisk og omstændigt; en opfattelse som BATkartellets Gunde Odgaard også finder sandsynlig (Bilag 6: 36:03). Damsbo-Andersen støtter
ligeledes op omkring den danske model. Han mener, parterne fortsat skal forhandle
overenskomsterne uafhængigt af det politiske system:
Side 48 af 66
”Jamen jeg synes at den tredeling, hvor det handler om, at løn- og arbejdsvilkår, det
aftaler arbejdsmarkedets parter, og så laver vi lovgivning herinde til enten at understøtte
eller også ramme det hele ind. Det laver vi her, og så laver de andre aftalerne, der fylder
det ud. Det synes jeg er ganske glimrende, og det fungerer på en god måde, så længe de
er i stand til det, og det gælder både den ene og den anden part er i stand til at sørge for
at være organiseret […]” (Bilag 2: 02:46).
Damsbo-Andersen udtrykker dermed opbakning til aftalemodellen gennem sin anerkendelse af den
rolle arbejdsgiverne, de faglige organisationer og politikerne påtager sig for at sikre en effektiv
arbejdsmarkedsregulering. Han tilføjer: “Jeg synes, at en af styrkerne, her hos os, det er faktisk, at
organisationerne er så meget fremme i skoene, at de er så store som de er, og at de har reel
indflydelse” (Bilag 3: 07:23). Damsbo-Andersens fokus på samspillet mellem
arbejdsgiverorganisationerne, de faglige organisationer og staten kan forklares med udgangspunkt i
Sissons teori: Staten har interesse i, at parterne indgår kollektive overenskomster, da det skaber
fundament for et institutionaliseret konfliktløsningssystem, som sikrer fred på arbejdsmarkedet. En
fortsat politisk tiltro til at parterne evner at leve op til det ansvar, de har påtaget sig er ifølge Due og
Madsen essentiel for modellens evne til at fungere efter hensigten, da en stigende politisk indgriben
vil undergrave modellens legitimitet jf. afsnit 4.3. Denne norm er Damsbo-Andersen enig i bør
fastholdes:“Jamen jeg synes, at så længe at arbejdsmarkedets parter de siger, at de godt kan
håndtere det her, at så ser jeg ikke nogen grund til, at vi skal ændre på noget. Altså i forhold til at
vi skal regulere lønningerne. Det ser jeg ikke nogen grund til” (Bilag 2: 05:30). Damsbo-Andersen
underbygger denne forståelse ved at lægge vægt på, at parterne har en særlig kompetence til at
regulere løn- og arbejdsvilkårene på hensigtsmæssig vis: “Vi bliver alle klogere, når der er nogen,
der spiller med og har nogle argumenter i forhold til lovgivning, så det ikke kun er os (politikerne,
red.) eller nogle embedsfolk [...] der beslutter alting uden at lytte på, hvad der sker ude på den
anden side” (Bilag 2: 08:50). Det synspunkt underbygger den værdimæssige orientering blandt
parterne i aftalemodellen men også hos politikerne om, at arbejdsmarkedets parter qua deres
selvopfattelse (“Vi ved bedst”) har det bedste grundlag for at imødekomme både egne og
samfundets interesser. Denne tilgang er som tidligere nævnt en fundamental del af både DA´s,
Danske Malermestres, CO-Industris og de øvrige faglige organisationers organisatoriske
værdigrundlag. Louise Elholm og Lennart Damsbo-Andersen er dermed opsatte på at bevare
aftalemodellens grundlæggende præmis: Normen om parternes kollektive aftaler baseret på
selvregulering uafhængigt af det politiske system.
Side 49 af 66
I forhold til Danske Malermestres og Malerforbundets forslag om delvis almengørelse udtaler
Louise Elholm:
“[...] jeg kan ikke forestille mig, at vi skal have sådan noget (almengørelse, red.) op i
folketinget, uden at folk (politikerne, red.) kunne finde på at ændre i tingene. [...] Vi er
imod en almengørelse af overenskomsterne Jeg mener ikke, at det er en gangbar løsning,
fordi det vil gøre det til en politisk proces i stedet for til et rent overenskomstmæssigt
spørgsmål. [...] Spørgsmålet er, hvis du først begynder at politisere i den danske
beskæftigelsespolitik, om man kan holde op med det igen” (Bilag 1: 02:13; 05:53;
09:11).
Elholms udtalelse afspejler flere problematikker. For det første fremfører Elholm, at hun er
overbevist om, at politikerne ikke kan afstå fra at ændre på den forhandlede tekst som parterne
ønsker almengjort. Denne skepsis deler Elholm med BAT-Kartellets Gunde Odgaard (Bilag 7:
19:34). Det virker dermed sandsynligt, at en almengørelse vil forøge incitamentet til, at det politiske
system vil forsøge at påvirke indholdet i de kollektive aftaler, hvilket ifølge Due og Madsen jf.
afsnit 4.3 vil have en negativ effekt på parternes evne til at fastholde deres partsstyring uafhængigt
af det politiske system. En almengøring vil i denne sammenhæng også svække parternes tillid til
politikerne, da politikerne, som Odgaard mener, kan have en dagsorden, som ikke stemmer overens
med parternes forventninger til udviklingen i løn- og arbejdsvilkårene. Elholm tilføjer et andet
problematisk aspekt ved den øgede politisering: “[...] Når først man har sat gang i en proces, så
kan den ikke stoppes igen. Og det er dét, jeg frygter: Det er sådan en proces, man ikke kan
tilbagerulle efterfølgende” (Bilag 1: 08:57). Det faktum er DA´s Steen Müntzberg enig i: “Hvis vi
først slipper det her, så får vi det aldrig tilbage” (Bilag 3: 29:31); en tilgang som også CO-Industri
og BAT-kartellet som nævnt ovenover tilslutter sig. Denne udvikling vil ifølge Dunlop virke
sandsynlig, da en forskydning af magtforholdet væk fra arbejdsmarkedets parter og over til
politikerne vil skabe grundlæggende ændringer i IR-systemet. Damsbo-Andersen ser heller ikke
nogen grund til, at politikerne skal have mere indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen, så længe
organisationsprocenten er høj: “Altså vores holdning er i realiteten, at så længe de organiserer, så
ser jeg ikke noget behov for, at der sker noget. Og hvis de ikke kan, så skal vi diskutere, hvad vi så
gør. For vi kan heller ikke have, at det hele falder frit.” (Bilag 2: 05:30). Damsbo-Andersen ser
dermed ikke nogen grund til, at politikerne øger deres indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen så
længe organisationsprocenten er høj. Af den grund ser Damsbo-Andersen ingen grund til at
almengøre overenskomsten i malerbranchen, men henviser i stedet til, at Malerforbundet skal
Side 50 af 66
overveje om de kan øge organiseringsgraden gennem en mere aktiv faglig indsats rundt i Danmark
(Bilag 2: 11:01).
5.4 Delkonklusion
Den gennemførte analyse viser, at alle de adspurgte aktører henholdsvis faglige organisationer,
arbejdsgiverorganisationer og politikere støtter op om at bevare parternes selvregulering, der er
funderet i normen om fælles spilleregler, tillid mellem parterne og gensidigt forpligtende kollektive
aftaler. Malerforbundet stiller dog spørgsmålstegn ved, om princippet om partsstyring og fælles
spilleregler reelt har så stor betydning. For det første ses der en stigende tendens til politisk
indblanding i arbejdsmarkedsforholdene gennem lovgivning om arbejdsmiljø, uddannelse med
mere. For det andet mener Malerforbundet og Danske Malermestre, at parternes konfliktret, der
understøtter deres selvregulering ikke kan bekæmpe malerbranchens massive problemer med
konkurrence fra uorganiseret og underbetalt arbejdskraft. Normen om parternes selvregulering er
således under pres på flere måder. På den baggrund ønsker Danske Malermestre og Malerforbundet
at almengøre dele af overenskomsten for at skabe mere lige konkurrence. Malerforbundet ønsker
dog ikke en almengjort mindsteløn. FTF viser forståelse for intentionerne med at almengøre
overenskomster, men afviser sammen med CO-Industri, BAT-Kartellet, DA og de adspurgte
politikere forslaget om almengøring. Fællesnævneren for dette “nej tak til almengøring” er, at
arbejdsmarkedets parter forventes at få mindre indflydelse og politikerne mere indflydelse på
arbejdsmarkedsreguleringen, hvilket vil mindske parternes indflydelse på udviklingen i løn- og
arbejdsvilkårene. Den forventning bekræfter Venstres Louise Elholm. Det argument køber
Malerforbundet ikke, da politikerne som allerede nævnt har stor indflydelse på
arbejdsmarkedsreguleringen. Danske Malermestre ser et klart potentiale i et trepartssamarbejde, da
det vil tilføre malerbranchen ekstra ressourcer, der kan bekæmpe omgåelsen af reglerne. DA mener
sammen med CO-Industri og BAT-Kartellet, at almengørelse og øget lovgivning ikke kan forhindre
brud på reglerne fastsat i overenskomsten i malerbranchen. Derudover mener FTF og BATKartellet, at en almengøring efter norsk opskrift vil kunne resultere i flere konkurrerende
overenskomster, mens CO-Industri kraftigt understreger, at den normative effekt af de kollektive
overenskomster vil forsvinde. På baggrund af den gennemførte analyse er det åbenbart, at
Malerforbundet og Danske Malermestre er udsat for grundlæggende forandringer i deres
omverdensvilkår, som tvinger begge organisationer til at finde nye løsninger på udfordringerne
branchen står over for. Begge organisationer foreslår at almengøre dele af overenskomsten, men
Side 51 af 66
analysen viser, at de øvrige adspurgte organisationer med udgangspunkt i en kollektiv bevidsthed
om aftalemodellens iboende styrker som selvstyring, konfliktret, normativ effekt af overenskomster
og parternes evne til selv at løse problemerne frem for politikerne afviser en almengøring. Dermed
er de kollektive værdier og normer hos både de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationerne
og politikerne stærkt til stede både på det danske arbejdsmarked og i det politiske system, men
analysen viser, at de kollektive normer og værdier ikke har den store effekt på de problemer
malerbranchen står over for.
Side 52 af 66
Kapitel 6: Diskussion
I dette kapitel vil vi på baggrund af den gennemførte analyse diskutere, hvordan en almengøring af
overenskomsten på malerområdet vil kunne forventes at påvirke de faglige organisationers
magtressourcer på udvalgte områder. Derudover vil vi diskutere det interne magtforhold mellem
organisationerne på arbejdsgiversiden og problematikker i relation hertil. Diskussionen vil af den
grund dels anlægge et magtressourceteoretisk perspektiv på almengøring. Vi er opmærksomme på,
at der udover organisatorisk og institutionel magt også eksisterer en strukturel og kommunikativ
magtform, men de indgår ikke i nedenstående diskussion, da vi har afgrænset os fra at behandle
disse magtformer i diskussionen.
6.1 Organisatorisk magt
Diskussionen om, hvorvidt almengørelse vil være nøglen til at skabe mere lige vilkår i
malerbranchen er et resultat af problematikken omkring social dumping jf. kapitel 1. Den
gennemførte analyse har vist, at Malerforbundet og Danske Malermestre er overbevist om, at
almengøring er en del af løsningen på branchens udfordringer. De øvrige organisationer finder det
dels problematisk, at både lønmodtagernes og arbejdsgivernes incitament til at være medlem af en
faglig organisation vil blive forringet, dels at man vil invitere politikerne til at sætte deres fodaftryk
på de aftalte overenskomsters indhold. Et delelement i diskussionen om almengøring er, hvilke
organisatoriske og institutionelle magtressourcer de faglige organisationer og arbejdsgiversiden kan
trække på for at imødegå problemerne med social dumping.
Malerforbundets formand Kresten Vendelboe mener ikke, en almengørelse af malernes
overenskomst vil have en negativ effekt på Malerforbundets evne til at rekruttere medlemmer, da
uorganiserede lønmodtagere på nuværende tidspunkt har de samme rettigheder som organiserede
lønmodtagere i en overenskomstdækket virksomhed (Kilde 8: 20:06). Derimod ser BAT-kartellets
sekretariatschef Gunde Odgaard almengøring som en trussel mod fagbevægelsens evne til at hverve
medlemmer:“[...] Vi får sværere ved at organisere, fordi i dag er det jo et godt
organiseringsargument, at det er os, der suverænt bestemmer løn- og arbejdsvilkår.” (Bilag 7:
09:57).
Arbejdsmarkedsforsker
Søren
Kaj
Andersen
forudser
også
en
svækkelse
af
rekrutteringsgrundlaget for fagbevægelsen, idet lønmodtagerne vil tænke: “Nu er det sådan set helt
ligegyldigt, om jeg melder mig ind i en fagforening fordi det er med lovgivning sikret, at man ikke
Side 53 af 66
må gå under det, som er bunden i den kollektive overenskomst” (Bilag 10: 00:54).
Arbejdsgiversiden forventer samme udvikling og en begyndende erodering af aftalesystemet (Bilag
3: 19:56). Det er dermed en dominerende opfattelse, at Malerforbundet og Danske Malermestre vil
miste medlemmer, hvis deres aftalte overenskomst almengøres. Organisationsprocenten og
overenskomstdækningen i malerbranchen vil som følge heraf falde til skade for deres
organisatoriske magtressourcer.
I stedet for at kræve almengørelse mener Gunde Odgaard, at det er afgørende for fagbevægelsens
evne til at bevare sin indflydelse, at LO kan skabe enighed både indadtil mellem forbundene, men
også udadtil, da arbejdsgiversiden og politikerne vil være mindre lydhøre over for LO, hvis LO ikke
fremstår som en enig hovedorganisation (Kilde 6: 28:05). Derfor mener Odgaard, at
medlemsforbundene skal løsrive sig fra deres silotænkning og i stedet koncentrere sig om at få
skabt konsensus på tværs af organisationen for at man fortsat kan have en stor medlemstilslutning.
Steen Müntzberg (DA) ser på den anden side et potentiale i de faglige organisationers ret til at
bruge konfliktvåbnet for at tvinge en uorganiseret arbejdsgiver til at tegne overenskomst i
modsætning til forsøg med almengøring: “[...] Derfor kan man jo bruge sympatikonflikt-våbnet,
hvor man siger: ”Ok, nå men så får I ikke [...] noget el-arbejde. I får ikke noget renovation. Vi
rammer jer på alle mulige leverancer. I kan ikke få nogen varer. Brug hele det der instrument, som
fagbevægelsen har” (Bilag 3: 41:16). En almengøring vil ifølge Müntzberg dog med ét fratage
fagbevægelsen sin ret til at konflikte jf. EU-retten (Bilag 3: 29:31). Dermed vil fagbevægelsen miste
muligheden for kollektivt at lægge pres på en uorganiseret arbejdsgiver, hvilket kan svække tilliden
blandt medlemmerne til, at man reelt har noget at skulle have sagt over for arbejdsgiverne jf. kapitel
3. Malerforbundet vil således ifølge Müntzberg ved en almengøring miste et af sine stærkeste
pressionsmidler og organisatoriske magtressourcer: Retten til at konflikte. Malerforbundet vil på
grund af fraværet af konfliktretten få sværere ved at mobilisere medlemmerne for at forfølge
kollektive interesser, og muligheden for at positionere sig som kollektiv og solidarisk
interesseorganisation vil blive vanskeligere. Derimod påpeger Vendelboe, at konfliktretten har en
begrænset effekt:”Hver gang vi slås om en virksomhed og vi ikke kan nå overens med den og vi så
endelig får fat i knæhaserne på dem, så dukker de op i baghaven lige så hurtigt, ikke bare en, men
to, tre, fire, fem andre. Det er for mig at se en kamp vi ikke kan vinde.” (Bilag 8: 16:48). Vendelboe
ser således ikke de kollektive kampskridt som et middel til, at man kan bevare sin organisatoriske
magt, da Malerforbundet ikke har tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at forfølge
Side 54 af 66
organisationens mål om en bredere overenskomstdækning af malerbranchen. Derfor skal
overenskomsten almengøres.
Lennart Damsbo-Andersen ser Malerforbundets problemer som et resultat af, at forbundet er dårligt
repræsenteret på landsplan og dermed har dårlige forudsætninger for at øge sit medlemstal. (Bilag
2: 21:03). Damsbo-Andersen foreslår: “[...]De (malerforbundet, red.) skal tage og sælge nogle
computere og købe nogle gummistøvler” (Bilag 2: 11:01). Damsbo-Andersen mener
Malerforbundet bør revurdere sin faglige strategi eller alternativt slå sig sammen med en anden
faglig organisation for at styrke sin repræsentativitet (Bilag 2: 30:02). En anden løsning på
Malerforbundets svage organisering ser DA i størrelsen på det faglige kontingent. DA har øget
deres medlemstal ved at nedsætte kontingentet og foreslår, at de faglige organisationer gør det
samme for at få flere medlemmer (Bilag 3: 03:06). Der er således forskellige holdninger til, hvordan
fagbevægelsen bør agere for at bevare sin rolle i aftalemodellen, og i den sammenhæng, hvad
fagbevægelsen rent organisatorisk og strategisk bør prioritere for at fastholde sin status som
repræsentant for lønmodtagernes interesser. Som Odgaard pointerer er fagbevægelsen ikke kun en
del af en kollektiv kamp mod uorganiserede virksomheder, der foregår også en kamp på de indre
linjer i LO om, hvordan man fastholder sin indflydelse i aftalesystemet. I den sammenhæng evt.
gennem en fusion med FTF (Flensburg, 2015). Fremtidens kamp for at sikre aftalemodellen gennem
en fortsat høj organisationsgrad vil altså være afhængig af fagbevægelsens evne til at handle som
kollektiv enhed, men også, at man formår at fastholde et tillidsfuldt samarbejde med
arbejdsgiversiden. For at sikre aftalemodellen vil almengøring utvivlsomt igen komme til debat,
men som Søren Kaj Andersen fremfører, vil fagbevægelsen være afhængig af, at arbejdsgiversiden
støtter forslaget om almengøring (Bilag 10: 18:12). Da arbejdsgiversiden dog ikke ønsker en
almengøring på nuværende tidspunkt vil fagbevægelsen i stedet skulle vende sig mod politikerne
for at få gennemtvunget en almengøring. Analysen har dog vist, at de faglige organisationer holder
fast i at bevare distancen til det politiske system, og så længe det politiske flertal er imod
almengøring vil det dermed ikke være sandsynligt at almengøring vil blive anvendt i større grad på
det danske arbejdsmarked end det bliver gjort i dag.
6.2 Institutionel magt
Forslaget fra Malerforbundet og Danske Malermestre om en almengøring af deres overenskomst
lægger op til en interessant magtmæssig problematik om, hvad den almengjorte overenskomst reelt
Side 55 af 66
skal indeholde. F.eks. har analysen vist, at Danske Malermestre gerne ser en almengjort mindsteløn,
mens Malerforbundet afviser en almengjort mindsteløn. I den sammenhæng vil det være afgørende,
hvorvidt de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationerne eller politikerne har en overvægt af
institutionelle magtressourcer, da det jf. kapitel 3. vil få betydning for, hvilke løn- og arbejdsvilkår
der skal almengøres. Søren Kaj Andersen uddyber problematikken: “Der kan komme en masse
ballade ud af at det hvis vi får sådan noget. Det har man jo også set i Norge, hvor der har kørt [...]
retssager omkring, hvad skal lønnen så egentlig være, når man almengør overenskomsten?” (Bilag
10: 19:20). Idet Malerforbundet som tidligere diskuteret er svagt organiseret og har en svag
repræsentation rundt i landet må organisationen også antageligt have en begrænset institutionel
magtressource at trække på. Alligevel antyder Malerforbundet ifølge Vendelboe at kunne nå til
enighed med arbejdsgiverne: “[...] Hvis vi får lov at have styringen over den almengøren, så kan vi
også selv regulere [...] hvor meget der politisk skal ind og være styring på det her” (Bilag 8:
16:48). Der er således divergerende opfattelser af, hvor nemt det i praksis vil være at få almengjort
en overenskomst på baggrund af konsensus, da parterne kan have vidt forskellige interesser i, hvad
der skal almengøres og i hvilken grad det skal almengøres. Derfor vil en almengøring af en
overenskomst kunne få vidt forskellige konsekvenser for lønmodtagerne alt efter om der eksisterer
en magtmæssig asymmetri mellem deres faglige organisation, arbejdsgiverorganisationen og
politikerne. På den baggrund må det forventes, at organisationernes institutionelle magtressourcer i
det øjeblik en overenskomst skal almengøres vil få betydning for, hvad det er der bliver almengjort
og i hvilket omfang det bliver almengjort. Derfor bør de involverede parter grundigt overveje om
almengøring er et hensigtsmæssigt redskab at tage i anvendelse, da der der kan være store
interesseforskelle mellem parternes ønsker, og disse interesser kan være svære at tilgodese. hvis en
faglig organisation står svagt over for eksempelvis arbejdsgiversiden.
6.3 Interne magtstrukturer på arbejdsmarkedet
Jf. Dunlop er fordelingen af magt i de indbyrdes hierarkier hos parterne på arbejdsmarkedet også af
betydning i et IR-system. I de interne magtstrukturer ligger en problematik, idet de organisatorisk
set største aktører på henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagersiden ifølge flere af vores
interviewpersoner har en dominerende rolle i aftalesystemet. Her er det arbejdsgiverorganisationen
Dansk Industri (DI), som bliver fremhævet som den dominerende aktør på arbejdsgiversiden.
Gunde Odgaard udtaler i den sammenhæng: “Men de tager departementschefen i statsministeriet og
Side 56 af 66
gør ham til direktør i dansk industri, det er da for helvede et signal der vil noget” (Bilag 6: 28:05).
Odgaards udtalelse understreger den markante magtmæssige indflydelse DI har. Ole Draborg
beskriver dette på følgende måde:”[…] Vi starter jo med i DA, at DI går ud og laver nogle
gennembrudsforlig osv., og så kommer vi andre som perler på en snor […]” (Bilag 4, 24:07).
Steen Müntzberg (DA) ser dog intet problem i, at DI er så indflydelsesrige:”[…] Altså dem, der
laver overenskomsterne: CO-Industri, som er en sammenslutning og Dansk Industri; de står jo
fantastisk i forhold til hinanden. Og de laver meget fremadrettede og fremsynede overenskomster.
[…]” (Bilag 3, 26:44). Müntzberg ser således ikke DI´s store indflydelse som et generelt problem.
Derimod mener Bente Sorgenfrey, at den nuværende magtfordeling mellem organisationerne i
aftalesystemet er problematisk, da de forlig, som industrien forhandler sig frem til, ikke egner sig til
at løse problemer i de øvrige sektorer (Bilag 9:1). Det synspunkt er Ole Draborg enig i:
Og det (timelønsstigning på 1,2 %) bliver så spredt ud over hele arbejdsmarkedet, og det
betyder bare, at der er nogle områder som der lider i øjeblikket. F.eks. hvis du spørger
sådan nogle som hotel- og restaurationsbranchen, så har de nemlig gevaldige problemer
med også den udenlandske arbejdskraft og manglen på fleksibilitet De vil gerne lave
noget, men de ender med ikke at kunne lave noget, fordi de bare bliver fanget op af det
her. Den her store samlede pakkeløsning (Industriens overenskomst) (Bilag 4: 24:07).
Malerbranchens manglende mulighed for at iværksætte nye initiativer for at modgå problemerne
med social dumping er således et resultat af en magtmæssig asymmetri mellem organisationerne i
aftalesystemet. Problematikken omkring almengøring som svar på social dumping-problematikken
udstiller således en svaghed ved aftalemodellen: Den kan have svært ved at imødegå udfordringer i
bestemte sektorer, da industriens overenskomst trækkes ned over hovedet på hele det private
arbejdsmarked, selvom de forskellige brancher kan have vidt forskellige udfordringer i forhold til
problemerne med social dumping. Søren Kaj Andersen beskriver Danske Malermestres svære
situation i forhold til ønsket om almengøring ”[…] Man skal huske, at Malermestrene er med i
Dansk Arbejdsgiverforening, og hver gang der kommer et eller andet ind fra Malermestrene, som
bare dufter lidt af, at man prøver at lukke en kattelem op for at få det her ind, (almengørelse af
arbejdstid, uddannelse o.l., red.) så vil de blive slået hjem igen. […]” (Bilag 10, 18:12). Ole
Draborg bekræfter, at hans ønske om almengøring er upopulær i DA-regi (Bilag 4: 29:43). Både
sektorproblematikken og det interne magtforhold mellem eksempelvis Danske Malermestre og DA
viser, at den hierarkiske opdeling af arbejdsmarkedets parter gør det vanskeligt for enkelte aktører
at forhindre en problematisk udvikling i deres branche. Forslaget om almengøring er ikke svaret,
Side 57 af 66
hvis det står til de dominerende organisationer. Af den grund bør arbejdsmarkedets parter fremover
overveje, om der findes andre svar på de udsatte branchers problemer med social dumping, for på
den måde at undgå at invitere det politiske system til at gribe yderligere ind i
arbejdsmarkedsreguleringen.
Side 58 af 66
7. Konklusion
Projektet opstillede i det indledende kapitel følgende problemformulering:
Hvorledes vil en eventuel indførelse af almengøring i Danmark være et opbrud i aftalemodellens
normer og værdier, og hvilke magtmæssige konsekvenser vil en almengøring kunne have for
aktørerne i aftalesystemet?
Med Septemberforligets indgåelse i 1899 udvikledes et institutionaliseret konfliktløsningssystem
baseret på kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, hvor
arbejdsmarkedsrelationerne er kendetegnet af en række normer og værdier. For at imødegå
problemer med social dumping i malerbranchen har den faglige organisation Malerforbundet og
arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre foreslået en almengørelse af deres overenskomst.
Den danske aftalemodel er præget af en høj grad af selvstyring fra parternes side. Malerforbundet
og Danske Malermestre ser ikke almengøring som et skelsættende brud på normen om parternes
selvstyring, da Folketinget i forvejen har gennemtvunget arbejdsmarkedspolitiske dagsordener i
forhold til arbejdsmiljø, uddannelse med mere. Derimod ser FTF, CO-Industri, BAT-kartellet, DA,
Socialdemokratiet og Venstre almengøring som et fundamentalt brud på selvreguleringsprincippet.
Almengøring vil uundgåeligt resultere i en politisk påvirkning, som vil kunne føre til politiske
ændringer af den forhandlede overenskomst, idet en almengjort overenskomst skal behandles af
politikerne for at blive ophøjet til lov. FTF, CO-Industri, BAT-kartellet, DA og Venstre har dermed
ikke tillid til, at en almengjort overenskomst kan undgå at blive politiseret, og derfor tager man
afstand fra at invitere politikerne ind i en beslutningsarena, hvor de ikke hører til. Det er
arbejdsmarkedets parter, der har kompetence til at skabe løsninger på problemerne med social
dumping, ikke politikerne Denne norm understreger, at parterne i høj grad trækker på normen om
selvregulering når de afviser almengørelse af de kollektive overenskomster.
Malerforbundet og Danske Malermestre begrunder ydermere deres ønske om almengøring ud fra en
erkendelse af, at konfliktretten kun i begrænset omfang kan hindre det store omfang af ureguleret
beskæftigelse og omgåelse af reglerne som branchen er vidne til. DA fremfører, at almengøring
med ét fratager parterne konfliktretten, hvorved de ikke længere har mulighed for at benytte
konfliktvåbnet til at kræve den almengjorte eller andre overenskomster overholdt. Det vil være et
grundlæggende brud med normen om at opnå konsensus på baggrund af konflikt, da konfliktretten
er et afgørende incitament for at parterne skaber kompromiser med hinanden og på den måde
Side 59 af 66
bevarer freden på arbejdsmarkedet. DA, FTF, CO-Industri og BAT-kartellet mener samtidig, at
almengøring eller øget lovgivning ikke kan forhindre problemet med omgåelsen af de kollektive
overenskomsters krav til løn- og arbejdsvilkår. Det er i stedet arbejdsmarkedets parter som sammen
skal finde løsninger på de udfordringer som aftalemodellen står overfor. Almengøring er ikke en
den rette løsning, og den opfattelse er der bred opbakning til både blandt de adspurgte politikere og
blandt arbejdsmarkedets parter.
Det er blevet diskuteret, hvilke magtmæssige konsekvenser en almengørelse vil have for de faglige
organisationer og arbejdsgiverorganisationerne. Der er bred enighed blandt de adspurgte aktører
om, at almengøring vil forringe lønmodtagernes incitament til at være medlem af en faglig
organisation. I forhold til Malerforbundet vil det resultere i en svækkelse af organisationens
organisatoriske magtressourcer, hvilke vil gøre det sværere for Malerforbundet at handle som en
kollektiv enhed. LO er dog scene for en intern uenighed blandt fagforbundene, som udstiller, at der
er stor uenighed om, hvilken strategi fagbevægelsen bør følge fremover. Almengøring vil dog ifølge
DA være en forkert vej at gå, da fagbevægelsen vil miste et af sine stærkeste organisatoriske
magtmidler: Retten til at strejke og sympati-konflikte. En sådan udvikling vil forringe
medlemmernes tillid til, at organisationen kan handle kollektivt, og dermed vil incitamentet til at
være medlem af en faglig organisation blive forringet. Derudover er det blevet diskuteret, hvilke
problemer der kan opstå mellem arbejdsmarkedets parter, hvis de ikke kan enes om, hvad det er for
elementer som f.eks. løn eller arbejdstid, der skal almengøres. Her vil parternes institutionelle, men
også organisatoriske magtressourcer kunne komme til at spille en rolle for, hvilke elementer i en
overenskomst, der bliver almengjort, og om man som organisation overhovedet har tilstrækkeligt
med indflydelse til at overbevise modparten om at almengøring vil være en hensigtsmæssig vej at
gå. Endelig er de magtmæssige asymmetrier mellem DI og Danske Malermestre blevet diskuteret.
Denne magtmæssige problematik lægger op til en diskussion omkring, hvorvidt den danske
aftalemodel bør reformeres for at forhindre, at DI´s og CO-Industris markante indflydelse på
overenskomsternes indhold forhindrer en løsning på de specifikke problemer som eksempelvis
malerbranchen har svært ved at imødegå. Af den grund bør arbejdsmarkedets parter overveje, om
man kan blive bedre til at løse de specifikke problematikker, som de forskellige brancher ønsker at
imødegå. På den måde kan parterne fastholde deres indflydelse i den danske aftalemodel.
Side 60 af 66
8. Litteraturliste
Bøger
Olsen, Poul Bitsch; Pedersen, Kaare (2003): Problemorienteret projektarbejde, Roskilde
Univesitetsforlag, Frederiksberg C, 3. udgave
Bryman, Alan (2012): Social Research Methods – fourth edition, Oxford University press, New
York
Due, Jesper og Madsen Jørgen Steen (1999): Septemberforliget og den danske model, Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, 2. oplag
Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen (2006): Fra storkonflikt til Barselsfond, Jurist og
Økonomforbundets forlag, 1. udgave 1. oplag, København
Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen (2009): Forligsmagere og Forumshoppere - analyse af OK
2008 i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave 1. oplag, København
Due, Jesper; Madsen, Jørgen Steen; Jensen, Carsten Strøby (1993): Den Danske Model, Jurist- og
Økonomforbundets forlag, 1.udgave 2. oplag, København
Dunlop, John Thomas (1993): Industrial Relations Systems – Revised Edition, Harvard Business
School Press Classic, Boston, Massachusetts
Greve, Bent (2015): Grundbog i Socialvidenskab, 2. udgave, Nyt fra samfundsvidenskaberne,
Frederiksberg C
Ibsen, Flemming (2014a): Organisationerne og overenskomstforhandlinger, Trykt i Henning
Jørgensens Arbejdsmarkedsregulering 2014, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave, 1.
oplag København
Ibsen, Flemming (2014b): Det fagretlige system, Trykt i Henning Jørgensens
Arbejdsmarkedsregulering 2014, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave, 1. oplag
København
Jensen, Carsten Strøby (2007): Arbejdsmarkedsrelationer i Danmark, Jurist- og Økonomforbundets
Forlag, 1. udgave, 1. oplag, København Ø
Side 61 af 66
Jensen, Carsten Strøby (2009): Globalisering, det danske arbejdsmarked og den danske
arbejdsmarkedsmodel i Martin Marcussen og Karsten Ronits: Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres, Hans Reitzels forlag 1. udgave, 1. oplag,
København
Juul, Søren: Hermeneutik. Kapitel 4 i: Juul, Søren og Kirsten Bransholm Pedersen (2012):
Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - En indføring. København, Hans Reitzels forlag.
Juul, Søren: Hermeneutik. Kapitel 4 i: Juul, Søren og Kirsten Bransholm Pedersen, (2012)
Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - En indføring. København, Hans Reitzels forlag.
Jørgensen, Henning: Arbejdsmarkedsregulering, 2014, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1.
udgave, 1. oplag København
Jørgensen, Henning (2014): Arbejdsmarkedsregulering, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1.
udgave, 1. oplag København
Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend. (2009) “Interview - introduktion til et håndværk”, 2 udgave.
København. Hans Reitzels forlag.
Mailand, Mikkel; Madsen, Jørgen Steen & Due, Jesper (1997): Den Danske Model og
Arbejdsmarkedspolitikken, FAOS
Thagaard, Tove. Red: Ole Lindegård Henriksen (2004): Systematik og indlevelse – En indførelse i
kvalitativ metode, Akademisk Forlag, København.
Analyser
Ibsen, Christian Lyhne; Due, Jesper; Steen Madsen, Jørgen: Fald i organisationsgraden igen, 2014,
FAOS: http://faos.ku.dk/pdf/artikler/ovrige_artikler/2014/fald_i_organisationsgraden_igen_2.pdf
Besøgt den 10.04.15
Side 62 af 66
Artikler
Borchorst, Anette; Caraker, Emmett; Jørgensen, Henning 2012: Den danske model i knibe, Trykt i
tidsskriftet: Tidsskrift for arbejdsliv, 14. årg., nr. 2, p. 82-104.
Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen 2010: Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske
aftalemodel. Trykt i tidsskriftet Avtalt spill: 75 år: Hovedavtalen LO-NHO. ed. / Trond Berg. 1.ed.
Oslo: LO og NHO, Norge, p. 315-340
Ibsen, Christian Lyhne; Due, Jesper; Madsen, Jørgen Steen: Fald i organisationsgraden igen, 2014,
FAOS
Klitgaard, Michael Baggesen; Nørgaard, Asbjørn Sonne: Afmagtens mekanismer: Den danske
fagbevægelse og arbejdsmarkedspolitikken siden 1960’erne, 2010. Trykt i tidsskriftet: politica, 42.
årg., nr. 1, p. 5-26
Forskningsnotater
Bendixen, Jytte Kaltoft 2003: Almengyldiggørelse af kollektive overenskomster, FAOS, København
Hentet fra:http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/forskningsnotater_2004/fnotat46.pdf
Hansen, Bjørn; Andersen, Søren Kaj 2007: Mindsteløn i Europa, FAOS, København
Hentet fra:http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/forskningsnotater_2007/fnotat88.pdf
Rieper, Olaf. og Hanne Foss Hansen (2007): Metodedebatten om evidens, AKF rapport, pp. 12-77
http://www.kora.dk/media/272233/udgivelser_2007_pdf_metodedebat_evidens.pdf
Side 63 af 66
Kronikker
Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen 2013: 20 år med den danske model, FAOS, Trykt i Tidsskrift
for arbejdsliv nr. 1 2013. Hentet fra:
http://faos.ku.dk/pdf/artikler/videnskabelige_artikler/2013/20__r_med_den_danske_model.pdf
Rapporter
Odgaard et al 2011: Rapport fra udvalget om social dumping, Udgivet af Landsorganisationen i
Danmark. Hentet fra LO den 22.05.15 kl 09:30:
http://www.lo.dk/~/media/LO/Aktuelt/Nyheder_2011/PDFer/Rapport_social_dumping_2011.ashx?
extension=.pdf
Smidt, Poul 2011: Den grænseløse kamp mod undergravning af danske arbejdspladser, Udgivet
Landsorganisationen i Danmark, Hentet fra LO:
https://www.lo.dk/kontakt/Bestilpublikationer/Arbejdsmarkedspolitik/~/media/Publikationer/Publik
ations%20filer/Arbejdsmarkedspolitik/2203_SocialDumping_2011.ashx
Internetkilder
BAT-kartellet:”Forside”. Hentet den 10.04.15:
http://www.batkartellet.dk/
Flensburg, Thomas 24.04.15 for Politiken: Planer om fusion med FTF splitter LO,
Hentet den 20.05.15
http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2640167/planer-om-fusion-med-ftf-splitter-lo/
Pedersen, Mia Fanefjord: 03.12.13: Tysk mindsteløn presser den danske model
Hentet den 10.04.15
http://www.ugebreveta4.dk/tysk-mindsteloen-presser-den-danske-model_13966.aspx
Side 64 af 66
Redder, Gitte: 13.03.14a for Ugebrevet A4: Norge går andre veje i kampen mod social dumping.
Hentet den 10.04.15
http://www.ugebreveta4.dk/norge-gaar-andre-veje-i-kampen-mod-social-dumping_19476.aspx
Redder, Gitte: 09.12.14b for Ugebrevet A4: Europæisk mindsteløn kan være på vej til Danmark
Hentet den 10.04.15 http://www.ugebreveta4.dk/europaeisk-mindsteloen-kan-vaere-paa-vej-tildanmark_19936.aspx
Stræde, Mathian Koch 05.07.14 for Information: Ekspert: Lovfæstet mindsteløn en
snuptagsløsning”. Hentet den 20.04.15
http://www.information.dk/502857
Side 65 af 66

færdigt projekt

Transcription

Similar documents

Renovering for fuld udblæsning - rosen

Medlemsmøde om efterlønsreform, se bagsiden

Maleren 05-2015 - Malerforbundet

Maleren 02-2015 - Malerforbundet

Den danske model i knibe – også for analytisk

Maleren 03-2015 - Malerforbundet

Pressemeddelelse_Aarhus_Kommune_TU_04092012

Generelle bemærkninger BF 2016