fu-dagsorden 28-09-2015

Transcription

fu-dagsorden 28-09-2015
Dagsorden:
FU møde 28.9.2015
Emne:
Forretningsudvalgsmøde
Dato:
28.9.2015, kl. 19.00- 22.00
Sted:
Fritidscentret, Solbjerg Hovedgade 88, 8355 Solbjerg
Forretningsudvalg:
Beboerhuset:
Aftenskolen:
Finn Krogslund Jensen
Brian Jonassen
Jens Sejr Jensen
Henning Bramsen
Karsten Stær
Sussie Olafsson
Susanne Juul Jakobsen
-
Afbud:
-
Referent:
-
Solbjerg Fællesråd
Forretningsudvalg
c/o
Brian Jonassen
Hasselvangen 30
8355 Solbjerg
Cvr-nr.
18837846
Reg. nr.
Konto nr.
Dagsorden:
E-post:
[email protected]
1. Godkendelse af mødereferat af 31.8.2015
2. Orientering Solbjerg Aftenskole
Aftenskolens organisation
3. Orientering Solbjerg Fritidscenter (JSJ)
Ansøgning om hulmurs- og loftisolering
4. Orientering Solbjerg NU og Hjemmesiden
5. Gensidig orientering siden sidst
-
Status på indkøb af trailer til flagallé (JSJ-FKJ-HB)
-
Solbjerg IF, møde med Børn og Unge
Rådmand Bünyamin Simsek angående idrætsforeningens rolle i en
eventuel bibliotekssammenlægning.
Onsdag d. 23. september 2015
-
Aarhus Kommune, Fællesrådene møde med Teknik og Miljø
Jette Bøjesen, Sekretær for stadsarkitekten
Ledelsessekretariatet, Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Mandag d. 19. oktober 2015, kl. 19.00-22.00 (adresse følger)
Hjemmeside:
www.Solbjergnu.dk
Solbjerg Fællesråd
Forretningsudvalg
-
Aarhus Kommune, Fællesrådsmøde B&U, Område Oddervej
Karen Marie Schytter, Områdechef Oddervej Børn og unge,
Grøndalsvej 2, lokale 1128, kl. 15.00 – 16.30
Mødedato mangler bekræftelse, 26.10.2015
-
Aarhus Kommune, Børn og Unge – Høringssvar (Bilag 1.0)
Rikke Slot Johansen, Konsulent
Høringsfrist 22. oktober 2015, fremsendt til
[email protected]
-
Vedvarende energianlæg fra sol og vind i Aarhus Kommune
Anders Boiand Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø,
Aarhus Kommune (Bilag2.0)
-
SOS-Cykelsti, Bevilling på 5 mio. i budgetforhandling for 2016,
Indstillet af Vestres gruppe, Aarhus Kommune
-
Aarhus Kommune, Teknik og Miljø (Bilag 3.x)
Else Torp, Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø,
Svar på Fællesrådets brev angående bybusser i Sobjerg
-
Aarhus Kommune, Center for byens anvendelse (Bilag 4.0)
Trine Buus Karlsen, Chef for anlæg, Teknik og Miljø
Invitation, Konferencen ”Smukkere vejarbejder” 22.10.2015
Tilmeldingsfrist 1. oktober 2015, Lone Godsk – [email protected]
-
Aarhus Kommune, Børn og Unge (Bilag 5.x)
Pædagogik og Integration
Høring vedr. indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny
vision for 10. klasse
Høringsfrist, 26. oktober 2015 – [email protected]
-
Aarhus Kommune, Center for byudvikling og mobilitet (Bilag 6.x)
Hanne Holm Andersen, Teknik og Miljø
Anlægsprogram for trafikal infrastruktur 2016
Møde d. 28.9.2015 kl. 15.00-16.30 Kalkværksvej 10
6. Solbjerg Søbad? Henvendelse fra borger, Jakob Bundgaard, Hovedgaden
7. Repræsentantskabsmødet 4. november 2015, Indhold?
8. Evt.
Med venlig hilsen
Brian Jonassen
Referent:
Side 2 af 2
-
17. september 2015
Til høringsparterne
Høring af forslag til ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune
Baggrund
En ny børne- og ungepolitik skal bidrage til at skabe et fælles fundament for Aarhus Kommunes arbejde
med børn og unge, og for de rammer og muligheder, Aarhus tilbyder børnene og de unge. Politikken er
samtidig en invitation til bysamfundet og de mange parter, der også har stor betydning for børnenes og
de unges trivsel, læring og udvikling. Derfor har vi valgt at sende politikken i høring i en bred kreds.
Alle kommuner skal ifølge Serviceloven have en sammenhængende børne- og ungepolitik, der understøtter helhedstænkningen i alle indsatser for børn, unge og deres familier. Byrådet vedtog i 2008 den
første børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune. Det nye forslag til børne- og ungepolitik, der her
sendes i høring, bygger på den, men sætter særligt fokus på fire centrale områder:




Tidlig indsats og på de beskyttende faktorer, som skal styrkes for alle børn og unge
Det enkelte barn og den enkelte unges udvikling – mere viden om hvad der virker
Udgangspunkt i forældrene som de vigtigste voksne i barnets liv og et forældresamarbejde med
gensidig respekt, gensidig synlighed om forventninger og krav, og alles ressourcer i spil
Børne- og ungepolitikken som et fælles grundlag for alle, både dem der arbejder med børn og
unge, og dem, der gør en forskel for børn og unge på andre måder.
Politikken er ikke en færdig opskrift, men den overordnede værdimæssige ramme. Den skal give en
tydelig ramme for og opbakning til medarbejderne, og den skal inspirere til en dialog om, hvordan vi
fortsat udvikler fælles værdier, mål og indsatser. Det er i hverdagen, at børne- og ungepolitikkens vision
og værdier skal realiseres. Lokalt ejerskab og lokale drøftelser er afgørende for at politikken omsættes.
Forslaget til politik er blevet til efter en længere inddragelsesproces, hvor byrådet gennem en række
drøftelser og inddragelse af repræsentanter for de faglige foreninger, lederforeninger, Børn og Ungebyrådet, forældreorganisationer, fritids- og foreningsliv, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, og andre
samarbejdspartnere har videreudviklet og kvalificeret udkastet.
Formålet med høringen
Formålet med høringen er at give alle involverede parter mulighed for at udtale sig om forslaget til ny
børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune. Oversigt over høringsparter er indsat nedenfor.
Det forventes, at byrådet behandler indstillingen i december måned 2015.
Tidsplan for høringen
Den officielle høringsperiode er fra d. 17. september – 22. oktober 2015.
17. september 2015
Høringssvar sendes til via mail til [email protected]. Fristen for at indsende høringssvar er
torsdag d. 22. oktober 2015 kl. 12.00.
Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte konsulent Rikke Slot, [email protected] mobil: 4185
7667.
Med venlig hilsen
Bünyamin Simsek
rådmand
/
Nils Petersen
direktør
17. september 2015
Høringsparter til ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune
Internt i Børn
og Unge
Internt i Aarhus Kommune
Faglige organisationer
Internt i Børn og Unge
Skoler (MED-udvalg, skolebestyrelser mv.)
Skolebestyrelserne
Alle dagtilbud (MED-udvalg, forældrebestyrelser mv.), inkl. de selvejende
dagtilbud
Alle FU-tilbud (MED-udvalg, forældrebestyrelser mv.)
HMU
HRKT-MED
Pædagogisk Afdelings-MED
De enkelte område-MED
Administrativt-MED
Sygehusundervisningen MED
HU-Flex
Stensagerskolen
Langagerskolen
Specialbørnehaven Skovbrynet
Klubberne Holme Søndergaard
Åbne ungdomsskoleklubber
Internt i Aarhus Kommune
Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice
Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Borgmesterens Afdeling
Faglige organisationer
3F
Aarhus Lærerforening
BUPL Aarhus
FOA Aarhus
Uddannelsesforbundet, sektionen for ungdomsskolelærere og beskæftigelsesmedarbejdere
Dansk Magisterforening
Dansk Metal
Dansk Psykologforening
Dansk Journalistforbund
Speciallægeforeningen
Foreningen af Praktiserende læger
Konstruktørforeningen
Tandlægeforeningen
De Offentlige tandlæger
Dansk Tandplejerforening
Socialpædagogernes Landsforening
Kost & Ernæringsforbundet
Danske Fysioterapeuter
Ergoterapeutforeningen
Dansk Socialrådgiverforening
17. september 2015
Lederforeninger
Forældre,
børn og unge
Råd, bolig,
fritid
Handicaporganisationer
Erhvervsliv
Dansk Sygeplejeråd
Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker
DJØF
Ingeniørforbundet (IDA)
HK Kommunal Østjylland
Lederforeninger
Aarhus Skolelederforening
Aarhus SFO-lederforening
FU-lederne i Aarhus (LFÅ)
Lederforeningen for de administrative ledere
Dagtilbudslederforeningen i Aarhus
Lederforeningen for sociale klubber (LSK)
Lederforeningen for legepladserne
Foreningen af Selvejende Dagtilbudsledere i Aarhus Kommune (SDL Aarhus)
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU)
Foreninger, organisationer og råd
Foreningen af skolebestyrelser i Aarhus
Skole og Forældre i Aarhus
Forældrenævnet i Aarhus
Aarhus Forældreorganisation
Ungdomsringens lokalkreds
Danske skoleelever
Børn og Unge-byrådet
Aarhus Ungdommens Fællesråd (ÅUF)
Børn og Unge-rådet
Handicaprådet
Aarhus lokalkreds
Fællesrådene
Ungdomsskoleforeningen
Folkeoplysningsudvalget
Folkeoplysningssamvirket
Idrætssamvirket
DGI Østjylland
Foreningernes Hus
Boligforeningerne i Aarhus
Det Boligsociale Fællessekretariat
Danske Handicaporganisationer
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Østjylland
ADHD foreningen, Midt-Østjylland
Landsforeningen for Autisme i Østjylland
Høreforeningen, afdeling Aarhus
Spastikerforeningen Østjylland
ABA-foreningen i Østjylland
LO - Aarhus
Dansk Byggeri Østjylland
Dansk Industri Østjylland
Aarhus Håndværkerforening
Erhverv Aarhus
Det regionale arbejdsmarkedsråd
17. september 2015
Uddannelse
Frivillige mv.
Private institutioner og
skoler
Øvrige
Dansk Arbejdsgiverforening
Aarhus Uddannelsesråd
VIA
Jordbrugets Uddannelsescenter
Aarhus Business College
Aarhus Tech
SOSU Aarhus
Langkær Gymnasium
Egå Gymnasium
Marselisborg Gymnasium
Risskov Gymnasium
Viby Gymnasium
Århus Katedralskole
Århus Statsgymnasium
Aarhus Akademi
VUC Aarhus
Erhvervsakademi Aarhus
Aarhus Produktionsskole
Frivillighuset
Frivilligcenter Aarhus
Dansk Flygtningehjælp
Ungdommens Røde Kors
Red Barnet Ungdom
Foreningsbutikken - seniorfrivilligcenter
Natteravnene
Private institutioner og skoler
Privatskolerne i Aarhus
De frie grundskoler
Private daginstitutioner
FO-klubber
Den private klub Liffen
Øvrige
Østjylland Politi
17. september 2015
T
S
A
K
UD
K
I
T
I
L
O
P
E
G
N
U
BØRNE- OG
e
n
u
m
m
o
K
s
u
h
r
a
A
Børne- og ungepolitik
Side 2
T
S
A
K
UD
Børne- og ungepolitik
Side 3
Forord
Vi er glade for her at præsentere en ny udgave af hele
Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik.
Vi har i byrådet vedtaget en politik, som er for alle børn
og unge i Aarhus Kommune – både dem, der går let
gennem tilværelsen og dem, der af den ene eller anden
grund møder større bump på vejen.
Byrådet vedtog den første børne- og ungepolitik i november 2008. Denne nye børne- og ungepolitik bygger på
den, men skaber samtidig forandring på fire helt centrale
områder:
Det er derfor intentionen og vores forventning, at børneog ungepolitikken ikke blot sætter rammen for arbejdet
med børnene og de unge i Aarhus Kommune på tværs
af magistratsafdelingerne. Den skal inspirere hele byen
og alle de personer, foreninger, og institutioner, der også
har stor indflydelse på vores børn og unges trivsel, læring
og udvikling.
Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge
T
S
A
K
UD
For det første er der et særligt fokus på forebyggelse, tidlig indsats og på de beskyttende faktorer, som skal styrkes
for alle børn og unge – og fokus på, hvordan hele byen
som et fællesskab har betydning for børn og unges opvækst. Uanset hvilket hjem, man er vokset op i, skal man
have mulighed for at klare sig godt.
Børn og Unge-udvalget
Maria Sloth, formand
Peder Udengaard, næstformand
Jan Ravn Christensen
Marc Perera Christensen
Lars Boje Mathiesen
Lisbeth Lauersen
Anne Nygaard
For det andet er der et skærpet fokus på det enkelte barn
og den enkelte unges udvikling. Vi skal sikre trivsel, høj
kvalitet og faglighed, have mere og bedre viden om, hvad
der virker, og vi skal være bedre til at følge op og handle
ud fra den viden.
For det tredje er forældrene et særligt omdrejningspunkt.
Vi kan ikke realisere vores vision for byens børn og unge
uden forældrene. Det er afgørende, at Aarhus Kommune
arbejder tæt sammen med forældrene, skaber relationer
og sætter alles ressourcer i spil. Vi har – både hver for sig
og sammen – et ansvar for at nå målene for børnene og
de unge.
For det fjerde er det ambitionen, at børne- og ungepolitikken skal være et fælles grundlag for at indfri de mål for
børnene og de unge, der sættes både lokalt og nationalt.
Grundlaget skal være for alle, både dem der arbejder
med børn og unge, og dem, der gør en forskel for børn
og unge på andre måder.
FN’s Børnekonvention
Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik bygger på
FN’s Børnekonventions grundlæggende principper:
•Sundhed
• Sikring af barnets interesser
• Retten til at udtrykke meninger
•Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination
• Social sikkerhed
• Hvile og fritid
Se www.boerneraadet.dk for mere information om
Børnekonventionen
Børne- og ungepolitik
Side 4
Indledning
Dette er Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Den
er det fælles værdigrundlag og grundlaget for en sammenhængende indsats for alle børn og unge i Aarhus.
I Aarhus tænker vi i helheder. Børne- og ungepolitikken
skal således bidrage til at skabe et fælles fundament for
Aarhus Kommunes arbejde med børn og unge, og for
de rammer og muligheder, Aarhus tilbyder børnene og
de unge. Politikken er ikke en færdig opskrift, men den
overordnede værdimæssige ramme. Den skal derfor også
inspirere til en dialog om, hvordan vi fortsat udvikler fælles værdier, mål og indsatser.
vægt på, og de forventninger byrådet har til samarbejdet om børn og unge i Aarhus Kommune.
• For medarbejderne i Aarhus Kommune er politikken
retningsanvisende og forpligtende. Den skal skabe en
tydelig ramme for og opbakning til arbejdet med børnene og de unge.
• For bysamfundet og de andre vigtige aktører i børnene
og de unges liv er børne- og ungepolitikken byrådets
invitation til samarbejdet om i fællesskab at skabe et
godt børne- og ungdomsliv i Aarhus.
T
S
A
K
UD
Det er desuden den byrådsbeslutning, der skal understøtte
helhedstænkningen i alle indsatser for børn, unge og deres
familier i Aarhus Kommune. Børne- og ungepolitikken skal
altså bidrage til, at sammenhængen mellem almene tilbud
og tilbud for børn og unge med særlige behov styrkes. Den
skal også bidrage til, at børnene og de unge tænkes med,
hver gang vi udarbejder politikker, strategier og handleplaner i hele kommunen. Børnenes og de unges perspektiv
skal inddrages i for eksempel kulturpolitik, byplanlægning
og sundhedspolitik. Politikken skal også bidrage til, at vi
sammen arbejder for at fjerne eventuelle barrierer, der
måtte hindre et tæt samarbejde om børnene og de unge
på tværs i kommunen, og i samarbejde med aktører i bysamfundet. Det vil vi som byråd stå på mål for.
Samtidig ønsker byrådet med børne- og ungepolitikken
at sende en invitation til bysamfundet og dermed til alle
de vigtige aktører i børnenes og de unges liv: Jeres bidrag
er afgørende for at realisere visionen for børn og unge i
Aarhus Kommune. Vi håber, at børne- og ungepolitikken
kan være med til at synliggøre, hvordan alle parter indgår,
og hvor vi i fællesskab kan flytte os hen sammen med
børnene, de unge og deres familier.
Børne- og ungepolitikken henvender sig til alle
kommunens børn, unge og deres familier samt medarbejdere og bysamfundet.
•For børn, unge og forældre kan politikken bruges til
at få indblik i de værdier og principper, byrådet lægger
Aarhus Byråd
Forebyggelse og helhedsperspektiv
Børne- og ungepolitikken bygger på forebyggelse
som den grundlæggende tilgang til at håndtere
både kendte og nye udfordringer for børnene og
de unge i Aarhus Kommune. Det betyder, at vi i
Aarhus Kommune til enhver tid i barnets opvækst
bestræber os på at styrke de beskyttende faktorer omkring barnet, så som uddannelse, familie,
venskaber og medborgerskab. Samtidig skal vi
minimere risikofaktorer som faglige vanskeligheder
eller negative sociale forhold. Det kræver, at relevante
indsatser sættes i værk tidligt – forstået både som
tidligt i barnets liv og som en hurtig reaktion, når vi
uanset alder ser de første tegn på manglende trivsel.
Med til den forebyggende tilgang hører, at vi har et
helhedsperspektiv på barnets og den unges trivsel,
læring og udvikling. En udfordring for et barn eller
en ung kan have mange bagvedliggende forklaringer,
og vi skal have blik for, hvad årsagen til for eksempel
fravær eller mistrivsel er. Samtidig skal vi have blik
for, om der skal sættes ind i forhold til barnet og den
unge selv, til de fællesskaber han eller hun indgår i,
eller i forhold til familien. Vi skal også se på, om de
rammer, som dagtilbud, skole og fritidstilbud giver,
matcher barnets og den unges behov.
Børne- og ungepolitik
Side 5
Fortællingen om Aarhus
Visionen for Aarhus er: Aarhus – en god by for alle, Aarhus –
en by i bevægelse og Aarhus – en by med handlekraft og fællesskab. Byrådet har skabt en fortælling om Aarhus, der sætter
et fælles billede på byen. Sammen med visionen udtrykker den,
hvad vi sætter pris på, hvad vi gerne vil bevare og hvad vi gerne
vil udvikle.
T
S
A
K
UD
Aarhus er en by, hvor der skal være åbenhed, social sammenhængskraft, plads til forskellighed og et internationalt udsyn.
En by, hvor der skal være plads til alle og brug for alle, og hvor
man kan føle sig hjemme. Den fortælling bliver nu også fortalt i
et børne- og ungeperspektiv.
Børne- og ungepolitik
Side 6
Fortællingen om børnenes
og de unges Aarhus
Børn og unge i Aarhus er en del af byens nutid og fremtid. Byen byder på udfordringer, hverdagsliv og rammer,
som påvirker deres dagligdag og verdensopfattelse. Samtidig påvirker børn og unge byen, mens de vokser op, og
de er med til at skabe det Aarhus, der skal være en god
by for alle.
Børnelivet er også et liv i sig selv. I Aarhus skal vi derfor
stå sammen om at skabe en by, hvor det er godt at være
barn og ung. Aarhus skal også være en by, som det falder børnefamilier naturligt at søge til og bosætte sig i.
Det betyder, at børnenes, de unges og deres forældres
perspektiv skal tænkes ind, ikke bare når det handler om
børns sundhed, dagtilbud og skoler, men i alt lige fra udviklingen af byens rum til viften af kulturtilbud og mulighederne for udfoldelse i vores skove og parker.
heder for både den enkelte og for fællesskabet alle de
steder, hvor børn og unge møder hinanden og resten af
byen i al dens mangfoldighed. Børnene og de unge skal
lære at indgå i forskellige former for fællesskaber, og det
skal være tydeligt for dem, at de bidrager til deres egen,
til kammeraternes og til byens udvikling. Det kræver ansvar og inddragelse på måder, der er relevante både for
alderstrin og situation.
T
S
A
K
UD
Aarhus er en stærk videns- og produktionsby, og alle byens ressourcer skal sættes i spil for at ruste børn og unge
til at møde fremtidens udfordringer – og ruste byen til
fortsat vækst, fremgang og velfærd.
Forældre
Aarhus Kommune tager udgangspunkt i, at forældre er de
vigtigste voksne i barnets liv. Derfor samarbejder kommunen med alle forældre om barnets udvikling, og vi støtter
aktivt familier, der har brug for hjælp til at sætte egne ressourcer i spil for at understøtte deres børn bedst muligt.
Netværk og relationer
Alle børn og unge skal udvikle tillid til sig selv og andre og
mødes med tillid og positive forventninger. Enhver voksen
i netværket omkring barnet og den unge, fx i den lokale
forening eller virksomhed, kan være den voksne, der er
med til at gøre en afgørende forskel for barnet og den
unges motivation, trivsel og læring. De voksne skal beskytte, støtte og udfordre, så alle børn kan vokse op med
mod på tilværelsen.
Fællesskaber og inddragelse
Aarhus skal være en by, hvor alle hører til, kan være med
og kan gøre en forskel. Der skal være udfoldelsesmulig-
Læring og trivsel
Høj faglighed og kvalitet i de kommunale tilbud skal give
alle børn og unge gode muligheder for at trives, for at
udvikle sig og for at lære bedst muligt og mest muligt.
De skal føle sig på sikker grund, og samtidig udfordres, så
de får mulighed for at folde deres potentialer ud uanset
baggrund – og uanset om de har særlige talenter eller
behov for en hjælpende hånd.
Medborgerskab
Demokrati og aktiv deltagelse i demokratiet kommer ikke
af sig selv. Det udvikles gennem indflydelse på eget liv og
inddragelse på måder, der passer til alderen. Derfor har
hele byen et medansvar for at bidrage til den dannelsesproces, der udvikler børnenes og de unges demokratiske
medborgerskab. Alle børn og unge kan bidrage til for
eksempel bæredygtighed og til sammenhængskraft på
tværs af byen, på tværs af kulturelle forskelle og på tværs
af generationer. Den tilgang skal være med til at give børnene og de unge et globalt perspektiv og en bevidsthed
om det medansvar, de har for det samfund, de lever i, så
de er godt rustede både på hjemmebane og ude i verden.
Børne- og ungepolitik
Side 7
Visionen for vores
børne- og ungepolitik
Med afsæt i fortællingen om børn og unges Aarhus sætter børne- og ungepolitikken rammen for det, vi som by
i fællesskab skal opnå for og med børnene og de unge.
Visionen er det, vi sammen skal stå på tæer og række ud
efter. I Aarhus Kommune arbejder vi for, at alle børn og
unge udvikler sig til:
T
S
A
K
UD
d selvværd
g unge me
o
rn
ø
b
e
d
n
su
,
e
d
• Gla
tive børn og
a
re
k
g
o
e
g
li
e
u
sd
e, liv
•Personligt robust
og er rusten
a
k
e
d
m
so
,
e
g
ti
dyg
unge, der bliver så
s udfordringer
n
e
d
ti
m
e
fr
e
d
ø
m
t
de til a
rgerskab og bruo
b
d
e
m
r
e
v
le
p
o
r
•Børn og unge, de
ger det
derer hinanden
lu
k
in
g
o
i
r
e
g
a
lt
e
rd
•Børn og unge, de
i fællesskaber
kal indsigt.
lo
g
o
n
sy
d
u
lt
a
b
ed glo
•Børn og unge m
Børne- og ungepolitik
Side 8
Muligheder og udfordringer
Børnene og de unge i Aarhus lever i et samfund med
uendelig mange muligheder. Set i et historisk og et globalt perspektiv er velstanden enestående. Synet på børn
og unge er positivt og anerkendende, og langt de fleste
børn og unge har gode opvækstbetingelser, hvor forældrene har et stort fokus på barnets trivsel og udvikling.
Mulighederne for at lade sig udfordre af verden, og for at
udforske den, har aldrig været større.
Udfordringer
Alle børn og unge vokser op i deres egen unikke tilværelse. Potentialer skabes og udvikles i takt med de muligheder, der gives, men personlige udfordringer eller andre
vilkår kan begrænse den enkeltes muligheder for trivsel,
læring og udvikling. Børn og unge kan – af vidt forskellige årsager og i kortere eller længere tid – have brug for
særlig støtte og opmærksomhed.
T
S
A
K
UD
Alle børn og unge, der vokser op i Aarhus, skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige
potentialer.
For at kunne navigere i en foranderlig verden, skal man
som ung have de grundlæggende forudsætninger for at
kunne fungere som menneske blandt andre. Man skal
kunne indgå og tage ansvar i samværs- og samarbejdsrelationer og have en personlig robusthed, så man kan
håndtere den succes og den modgang, man måtte møde.
Samtidig skal man udvikle selvværd og en grundlæggende tillid til sine omgivelser. Et højt fagligt engagement
giver de bedste muligheder for at begå sig i uddannelsesog arbejdslivet. Færdigheder, viden og evnen til refleksion
er desuden vigtige forudsætninger for at kunne tage aktivt del i samfundet.
Endelig betyder en verden, hvor digitalisering og globalisering er grundvilkår, at man skal kunne gribe de mange
muligheder, der ligger i at hele verden er tilgængelig med
få klik. Man skal samtidig udvikle robusthed for at kunne
navigere i informationsstrømmen og for at kunne sige til
og fra i det digitale liv, for eksempel i forhold til cybermobning.
For langt de fleste børn og unge i Aarhus går det godt.
De trives, har et højt – og stigende – fagligt niveau, de
deltager i flere forskellige fællesskaber og går videre i uddannelse, voksen- og arbejdsliv.
For nogle børn kan skærpede krav og mål, eller et højt
pres hjemmefra, gøre tilværelsen svær, mens det for andre er manglende opbakning, der giver udfordringer. Ensomhed eller manglende robusthed kan slå nogle børn
og unge ud af kurs, ligesom sociale og økonomiske omstændigheder kan skabe udfordringer, som der er behov
Børne- og ungepolitik
Side 9
for at tage hånd om. Det samme kan sundhedsmæssige
udfordringer og alvorlige handicaps.
For en gruppe af børn og unge kan et sammenfald af
forskellige faktorer betyde, at deres opvækst præges af
utryghed, eller mangel på stabilitet og kontinuitet, og
dermed en øget risiko for marginalisering.
Vi skal tage hånd om det, der er svært for børnene, de
unge og deres forældre, for at sikre gode muligheder for
alle.
T
S
A
K
UD
Fælles muligheder
for at handle
Som byråd mener vi, at Aarhus Kommune skal blive endnu
bedre til at give det enkelte barn eller ung, hvad netop
han eller hun har brug for. Heldigvis er der både viden om
og erfaringer med, hvad der virker. Alle – både forældre,
professionelle og bysamfund – har et ansvar for sammen
at sætte den viden i spil.
Det er afgørende, at vi i fællesskab gør det, der virker – at
vi har fokus på samarbejde, forebyggelse, tidlig indsats og
den enkeltes udvikling og deltagelsesmuligheder. Vi skal
være vedholdende og handle, så børnene og de unge bliver på sporet, eller kommer tilbage på sporet. Samtidig skal
der følges op på, om kommunens tilbud reelt er for alle, og
på om vi lykkes med indsatserne.
Samarbejde
Familier kan se ud på mange måder, og forældre eller
andre, der er det enkelte barns vigtigste voksne, er afgørende for barnets udvikling. Alle forældre skal føle
sig mødt, set, hørt og respekteret, og alle har noget at
bidrage med i samarbejdet. Vi skal blive bedre til gensidigt at afstemme forventninger, og til at tydeliggøre
roller og ansvar – både forældrenes, de professionelles
og det fælles ansvar.
Samtidig skal vi blive bedre til at mobilisere alle forældres ressourcer og bedre til at støtte forældre, der har
brug for hjælp, for at kunne støtte deres barn. Alle de
gode praksiserfaringer og viden om, hvad der skal til,
skal i spil. Samarbejdet om den fælles opgave skal foregå både på tværs af magistratsafdelingerne, mellem de
relevante fagligheder, og i tæt dialog med forældrene.
Det er en vigtig forudsætning for at imødekomme alle
børn og unges behov.
Forebyggelse
For alle børn og unge gælder det, at vi i fællesskab skal
styrke de beskyttende faktorer og begrænse risikofaktorerne under opvæksten og derved forebygge mistrivsel og
risikoadfærd. Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, mod
fællesskabet og mod rammerne omkring barnets og den
unges opvækst.
Tidlig indsats
En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge
i Aarhus muligheder for et godt liv, er en tidlig, rettidig
indsats allerede ved den første bekymring om risiko for
Børne- og ungepolitik
Side 10
T
S
A
K
UD
mistrivsel. Tidlige indsatser er en gevinst både for den enkelte, der får bedre opvækstvilkår, og for samfundet.
Den enkeltes udvikling
Et andet vigtigt aspekt er den enkeltes personlige udvikling og dannelse. Egenskaber som ihærdighed, vedholdenhed, behovsudsættelse og robusthed spiller en meget
væsentlig rolle – også i forhold til, hvordan man klarer sig
i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Sideløbende med
et stærkt fokus på faglig fremgang skal vi derfor dyrke og
styrke disse egenskaber hos børnene og de unge. Samtidig skal vi have blik for børnenes og de unges egne bidrag til og perspektiver på egen udvikling.
Deltagelsesmuligheder
Sammenhængskraft og udviklingskraft kræver, at kommunens tilbud reelt er for alle, og at de særlige behov er tænkt
med i de almene ydelser. De samlede kommunale indsatser
skal afspejle, at vi også investerer i dem, der har svært ved
selv at finde frem til og bruge de tilbud, vi har.
Viden om, hvad der virker
Aarhus Kommune skal også fortsat arbejde målrettet for
at udvikle og forbedre kvaliteten for børnene og de unge.
Vi måler og følger op for bedre at kunne give det enkelte
barn og den enkelte unge, hvad netop han eller hun har
brug for, og for at give medarbejderne redskaber til at
understøtte disse behov. Derfor følger vi op på, om den
enkelte oplever en positiv udvikling – og på hvor godt
de enkelte dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud og
Aarhus som samlet kommune lykkes med at nå vores mål
for børnene og de unge.
Når vi måler, er det for at skabe viden og udvikling. Vi
kombinerer objektive tegn på børns trivsel, læring og fællesskaber og på deres udvikling fra 0 til 18 år med udsagn
fra børn, forældre, medarbejdere og ledere om, hvordan
det går børnene og de unge. Vi skal have et endnu skarpere fokus på viden om, hvad der virker, og på at den
viden bliver omsat til praksis. Det er afgørende, at vores
indsatser bygger på både forskning og praksiserfaringer,
og at de mål, vi arbejder efter, når hele vejen rundt om
den gode barndom og ungdom
Børne- og ungepolitik
Side 11
Læring & udvikling, fællesskaber og
sundhed & trivsel
Det grundlæggende i Aarhus Kommunes arbejde med
børnene er: Læring & udvikling, fællesskaber og sundhed
& trivsel. På mange måder er de hinandens forudsætninger – det er svært at forestille sig læring uden trivsel,
trivsel uden fællesskaber og fællesskaber uden udvikling.
For at nå målene for børnene og de unge skal vi som
kommune gå nye veje med afsæt i det, der virker. Vi skal
blive bedre til at engagere og rådgive forældrene, til at
inddrage det omgivende samfund og bruge ressourcerne
på nye og bedre måder. Samtidig skal vi sikre, at de nødvendige kompetencer til at løfte opgaverne er til stede i
organisationen. Vi skal derfor både fastholde og tiltrække
dygtige medarbejdere.
T
S
A
K
UD
Byrådet lægger vægt på, at alle ansatte i arbejdet
med børnene og de unge har en fælles tilgang til
arbejdet:
•Et forældresamarbejde med gensidig respekt,
gensidig synlighed om forventninger og krav,
hvor alles ressourcer kommer i spil
•
Faglighed, tværfaglighed og samarbejde på
tværs af magistratsafdelinger
• Et fokus på forebyggelse og rettidige, tidlige indsatser, og på at gribe til handling ved bekymring
• En understøttelse af at børnene og de unge får både
de personlige, faglige og sociale forudsætninger, for
at klare sig videre i uddannelses- og arbejdslivet
• En høj prioritering af viden, dokumentation og kvalitetsudvikling
•
Aarhus Kommunes TRE-værdier: Troværdighed, Respekt og Engagement.
Næste afsnit går et spadestik dybere og beskriver, hvad
udfordringerne og mulighederne betyder for arbejdet.
Fakta: ”I Aarhus Kommune lykkes vi med inklusion, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler
sig, når den enkelte gavner fællesskabet, og når
fællesskabet gavner den enkelte”.
(Magistratsafdelingerne for Sociale forhold og Beskæftigelse og
Børn og Unge – fælles definition af inklusion)
Børne- og ungepolitik
Side 12
Læring og udvikling
De forventninger, børn og unge mødes med, er afgørende. Høje ambitioner på alle børn og unges vegne bidrager
til, at de bliver så dygtige, som de kan.
Alle ressourcer skal bringes i spil, og forældrene er afgørende som samarbejdspartnere for børn og unges læring
og udvikling fra 0 til 18 år. Det sker i samarbejde med alt
fra kommunale læringstilbud til fritids- og kulturtilbud,
det lokale forenings-, uddannelses- og erhvervsliv.
T
S
A
K
UD
Fra børnene er helt små, skal enhver, der arbejder med
børn og unge, have fokus på at stimulere nysgerrigheden,
gribe den enkeltes initiativ og hjælpe barnet på vej til succesoplevelser. Motivation og passende udfordringer gennem leg og læring har betydning for at lære og udvikle sig
– både som individ og som del af et fællesskab.
Lysten til at lære og til at skabe skal bevares og stimuleres
gennem hele opvæksten. Børn og unge har forskellige
forudsætninger og lærer på forskellige måder. Derfor skal
alle børn og unge målrettet understøttes og udfordres.
Det gælder også børn og unge med særlige behov eller
med særlige talenter.
Alle børn og unge skal have mulighed for at udvikle
og udfolde egne potentialer optimalt, og betydningen
af negativ social arv skal mindskes. Derfor skal alle, der
arbejder med børn og unge, arbejde systematisk og vidensbaseret og følge op på det enkelte barns læring og
udvikling. Samtidig skal børn og unge være aktive i egen
læring og udvikling.
I deres opvækst indgår børn og unge i en dannelsesproces. Hver alder har sit eget synlige livsperspektiv, samtidig
med at den peger frem mod voksenlivet. I takt med at
den unge nærmer sig overgangen til ungdomsuddannelse, skal uddannelses- og erhvervsperspektivet blive tydeligt, viften af jobmuligheder skal være synlig og vejene
dertil klare for den unge og forældrene.
Både faglige kompetencer og personlige kompetencer
lægger et solidt fundament for læring og udvikling. Børn
og unge skal udvikle faglige kompetencer, samtidig med
at de udvikler ihærdighed, vedholdenhed og evner til at
samarbejde og indgå i fællesskaber. Et godt fundament er
også, at alle tidligt udvikler grundlæggende sproglige og
talmæssige færdigheder.
Samlet set skal den unge både have dannelse og kompetencer med i bagagen til et godt voksenliv.
Børne- og ungepolitik
Side 13
Fællesskaber
Fællesskaber udgøres af dem vi er, og det, vi laver sammen. Det gælder både de frivillige og de forudbestemte
fællesskaber.
gistratsafdelingerne, både på øverste strategiske niveau
samt i lokaldistrikterne. Dels at medarbejderne har den
nødvendige faglighed.
Alle børn og unge skal være en værdsat del af et fællesskab, og fællesskaberne skal have noget at byde på
for alle børn. Det gælder i dag- og fritidstilbuddet, i skolen samt i fritiden. Dynamikken i fællesskaber drives af
mangfoldighed. Derfor skal børn og unge lære værdien
af forskellighed, og de skal selv bidrage til at skabe de
gode fællesskaber.
Forældrene er helt afgørende for, at børn og unge udvikler sig til robuste, demokratiske borgere, der trives i
mangfoldige fællesskaber. Derfor skal Aarhus Kommune
styrke samarbejdet med forældrene om at skabe inkluderende fællesskaber, også med fokus på forældrene som
medansvarlige for de børnefællesskaber, som deres barn
indgår i.
Aarhus Kommune vil sætte tidligt og målrettet ind, så
børn og unge sikres en plads i fællesskabet, også når det
er vanskeligt. Derfor skal medarbejderne have fokus på
at se begyndende vanskeligheder tidligt. Det klare fokus
på fællesskaber bidrager samtidig til at modvirke social
ulighed på længere sigt.
I arbejdet med at udvikle fremtidens demokratiske medborgere er det vigtigt at huske, at demokrati ikke kommer
af sig selv. Børn og unge skal forstå sig selv som en del af
en lokal og global verden. Ligeledes skal praksis afspejle,
at dannelsen af demokratiske medborgere starter helt fra
børnene er små med praktiske, positive erfaringer.
Vi skal sammen yde en særlig indsats for at sikre, at børn
og unge med særlige behov tager aktiv del i et fællesskab. Det kræver dels et tæt samarbejde på tværs af ma-
Aarhus Kommune har fokus på, at medarbejderne har
de nødvendige kompetencer til at understøtte udviklende
fællesskaber for børn og unge.
T
S
A
K
UD
Børne- og ungepolitik
Side 14
Sundhed og trivsel
T
S
A
K
UD
Kernen i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i Aarhus er at fremme børn og unges trivsel og udvikling samt reducere ulighed i sundhed.
Sundhed er mere end fravær af sygdom. Sundhed handler om levekår, livskvalitet og livsstil, der grundlægges
tidligt i livet, og som er afgørende for et godt børne- og
ungdomsliv.
I Aarhus Kommune arbejder vi for sundhed for alle og
på at reducere den sociale ulighed i sundhed. Derfor har
vi fokus på den tidlige, trivselsfremmende indsats med
særlig opmærksomhed på barnets tryghed og tilknytning
helt fra dets start på livet. En god start er en forudsætning
for den enkeltes læring og udvikling senere i livet.
Sunde vaner skal være en naturlig del af hverdagen, hvor
gode børne- og ungemiljøer understøtter trivsel, robusthed og bevægelsesglæde, samt giver gode rammer for
mad og måltider. Det sunde valg skal gøres muligt og attraktivt både i familien og i fællesskaber med børn og
unge.
Forældrene er helt afgørende for, at børn og unge vokser op som sunde børn, der trives, lærer og udvikler sig.
Derfor skal samarbejdet med forældrene styrkes og skabe
grundlaget for, at børn og unge udvikler sig hver for sig
og i fællesskaber, så de kan tage stilling og handle for at
fremme egen og andres sundhed og trivsel. Børn og unge
skal opleve at være værdifulde for fællesskabet og samtidig være bevidste om deres eget bidrag til det.
Sundhedsarbejdet i Aarhus udvikles i et tværfagligt og
tværgående samarbejde, hvor børn og unge og deres forældre er de centrale aktører. Vi har i kommunen fokus på
det sundhedsfremmende, forebyggende og foregribende
perspektiv, og vi arbejder sammen om sundhed hele livet.
Et styrket samarbejde med regionen, andre kommuner, de
praktiserende læger og øvrige aktører er afgørende. Kun
ved en fælles, tværgående sundhedsindsats kan vi lykkes
med at reducere ulighed i sundhed.
Børne- og ungepolitik
Side 15
Børne- og ungepolitikken i praksis
- fra ord til handling
Vi skaber de bedste rammer for børn og unge, når vi
løfter i flok. For at realisere værdierne i fortællingen om
børn og unges Aarhus og visionen for alle børn og unge,
er der brug for en bred vifte af indsatser og mangfoldige
fællesskaber.
Børne- og ungepolitikken skaber rammer for, at vi kan
løfte i fællesskab. Derfor skal den også ses som en invitation til, at samarbejdsfora på kryds og tværs af byen
vedligeholdes og udfoldes yderligere. Hvis nogen aktører
i bysamfundet oplever uudnyttede potentialer, så er politikken en åben invitation til at melde sig på banen.
T
S
A
K
UD
Det er også byrådets ambition, at børne- og ungepolitikkens værdigrundlag afspejles i alle indsatser, handleplaner og strategier, der vedrører børn og unge i Aarhus
Kommune. Derfor skal vi omsætte og forankre politikken og samtidig styrke opfølgningen på, at vi i Aarhus
Kommune faktisk arbejder på måder, som bedst muligt
understøtter, at vi når tættere på målene og visionen for
børnene og de unge.
For alle børn og unge har vi de samme overordnede effektmål som pejlemærke for kvaliteten. En gang årligt
følger vi via regnskabet op på, hvor godt vi samlet set
lykkes med disse mål. Hvert andet år ser vi med kvalitetsrapporterne nærmere på, hvordan det går i det enkelte
dagtilbud, den enkelte skole og det enkelte fritids- og
ungdomstilbud. På den måde fremmer vi en lokal dialog
om udvikling af kvalitet, gensidig læring og udveksling af
erfaringer med, hvad der virker.
Lokalt ejerskab er afgørende, og som byråd forventer vi,
at man lokalt, sammen med de relevante parter, drøfter
og forholder sig til, hvordan man vil omsætte politikken.
Værdierne skal udleves i hverdagen blandt børn, unge og
voksne, og visionen er det fælles pejlemærke, når kursen
sættes for at skabe muligheder for et godt liv med sammenhæng for alle børn og unge.
I Aarhus tænker vi i helheder.
Foto: Sveigaard A/S
VEDVARENDE ENERGI FRA SOL OG VIND
Anbefalinger til politikerne i Aarhus Kommune fra lokale netværk.
November 2014
Indledning
Netværksgrupper formulerer anbefalinger om energi fra sol og vind i Aarhus
Lokale netværk har i efteråret 2014 formuleret anbefalinger til politikerne i Aarhus Kommune
Aarhus Kommune arbejder med en netværksdrevet tilgang til en plan om vedvarende energi fra store solenergianlæg og fra
store vindmøller. I starten af september blev der afholdt to workshops, hvor borgere, lodsejere og developere med flere kom
med input til vigtige temaer i processen om vedvarende energi i Aarhus Kommune. På de to workshops blev der nedsat i alt
8 netværk, som har arbejdet med følgende temaer:
A.
Lokalt forankrede vedvarende energianlæg, hvordan?
B.
Hvad skal målet være for andelen af vedvarende energi i Aarhus Kommune?
C.
Fakta om vindmøller og solenergianlæg - hvordan fokuserer vi debatten?
D.
Solcellepotentialet/Alternativ til vind
E.
Hvilke alternative muligheder for vedvarende energi kan vi få, hvis vi tænker ud af boxen?
F.
Hvordan fordeles penge fra den grønne ordning, når der opstilles vindmøller?
G.1+2 Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind?
G.3
Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind?
Netværksarbejdet er mundet ud i konkrete anbefalinger til politikerne i Aarhus Kommune og er samlet i dette hæfte.
På en fælles bustur, med både netværk og politikere, kigger vi på forskellige placeringshensyn, besøger nogle store vindmøller i Randers og taler med nogle naboer. Anbefalingerne skal være med til at give politikerne et mere nuanceret fundament,
for den kommende planproces. Primo 2015 skal byrådet forventeligt tage stilling til indholdet i en første offentlighedsfase
om en plan for vedvarende energi fra store vindmøller solenergianlæg.
Hvis du vil vide mere om det kommende planarbejde, så tag kontakt til projektleder Christina Friis-Hasché ([email protected])
eller gå ind på vores hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbrevet - se nedenstående link:
www.aarhus.dk/vedvarende_energianlæg
4
6
10
12
14
16
18
20
22
Netværk A
Lokalt forankrede vedvarende energianlæg
Netværk b
Hvad skal målet være for andelen af vedvarende energi i Aarhus Kommune?
Netværk c
Fakta om vindmøller og solenergianlæg - hvordan fokuserer vi debatten?
Netværk d
Solcellepotentialet som alternativ til vind
Netværk e
TÆNK UD AF BOXEN
– Alternative tilgange til at opnå CO2 neutralitet i Aarhus kommune inden 2030
Netværk f
Hvordan fordeles penge fra den grønne fond, når der opstilles vindmøller?
Netværk g 1+2
Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind?
Netværk g 3
Prioritering af hensyn ved placering af vindkraftanlæg i Aarhus Kommune
noter
Netværk A
Lokalt forankrede vedvarende energianlæg
Illustrationen viser vigtigheden
af, at samarbejdet mellem de
forskellige parter. Hvis det ene
tandhjul går i står, så går de andre tandhjul også i stå.
Politiske
mål og vilje
baggrund
Sæt et politisk mål for vedvarende energi i Aarhus
Kommune
Der mangler i dag klarhed om, hvorvidt et ja til CO2-neutralitet,
også er et ja til vedvarende energianlæg i Aarhus Kommune.
Byrådet bør derfor følge beslutningen om CO2-neutralitet op
med en handlingsplan, der indeholder konkrete mål for vindmøller, solceller, solvarme, biogas osv. i kommunen. Det sender et
klart signal til borgerne om, at lokale initiativer vil blive positivt
modtaget i forvaltningen og det motiverer. Uden politiske mål er
borgerne i tvivl om hvilken modtagelse deres projektidéer vil få.
Netværk a - deltagere
Kristian SejersbølLemvig Landboforening
Thomas LundBeboer/entrepreneur Lyngby
Allan BredalBeboer i Lyngby (Ingeniør)
Etekamba Okon WillieBeboer i Kasted (Vestas)
Søren VestergaardBeboer i Kasted (energigruppen)
Niels Aage ArveBeboer i Haarup/Mejlby (Lodsejer)
Poul Hakon PedersenMåslet Fællesråd (Arkitekt)
Gitte VintherLodsejer Hårup/Mejlby
Borgerholdninger
anbefaling
Lokalt
initiativ
Det er et faktum, at der større lokal opbakning og markant mindre modstand
til vindmølleprojekter, som er startet på lokalt initiativ og som har et stort
ejerskab af lokale i nærområdet. Det samme gælder sandsynligvis også andre
vedvarende energianlæg. Netværket anbefaler, at Aarhus Kommune kan fremme lokale initiativer til vedvarende energianlæg på følgende måder:
»»Sæt et politisk mål for vedvarende energi i Aarhus Kommune
»»Øg kendskabet til hvordan starter man lokale energiprojekter
»»Hjælp lokale vindmølleprojekter med en guide
»»Kommunikér en fælles fortælling
4
Øg kendskabet til hvordan starter man lokale
energiprojekter
Kommunen øger kendskabet til, hvordan man starter et lokalt
initiativ. Den vigtigste målgruppe er borgere i landzone. Indsatsen kan bestå af: Husstandsomdelt informationsbrev i landzone,
mødekampagne med lokalt foreningsliv og fællesråd, ture til
opstillede vindmøller i og uden for kommunen, hvor man også
møder lodsejer og naboer.
Alfred BorgDN Favrskov
Christian BundgårdDN Syddjurs
Kresten Kjær SørensenVedvarende Energi
Jens BuurPolitiker, Odder Kommune (Enhedslisten)
Hjælp lokale vindmølleprojekter med en guide
Kommunen udarbejder en guide til folk med et vindmølleprojekt
i maven, der beskriver hvilke skridt man skal igennem. Den indeholder bl.a. eksempler på hvordan vedvarende energianlæg
kan samtænkes med anden lokal udvikling. Guiden skal henvise
til en kontaktperson i kommunen, der kan henvise folk videre til
ressourcepersoner fx fra netværkene. Det er vigtigt, at der gøres
en særlig indsats for at udbrede kendskabet til guiden allerede
i 1. offentlighedsfase, hvor kommunen indkalder til forslag og
idéer til det videre arbejde.
Kommunikér en fælles fortælling
De steder i Danmark, hvor der er størst lokalt ejerskab til vindmøller – også blandt borgere, der ikke ejer andele – er dér,
hvor der er en stærk fælles fortælling om vindmøllerne – for
eksempel på Samsø. Kommunen og de lokale initiativtagere har
et fælles ansvar for, at en sådan fortælling kommunikeres i alt
hvad der gøres.
5
Netværk b
Hvad skal målet være for andelen af vedvarende
energi i Aarhus Kommune?
Netværksgruppens formål er at se på, hvordan vindmøller og solceller kan bidrage til at opfylde Aarhus Kommunens mål om
CO2-neutralitet i 2030, og søge at perspektivere behovet gennem forskellige målscenarier.
Statement 1
Såfremt Aarhus Kommune ønsker at bidrage til opfyldelse af målsætningen i regeringens energiforlig 2012 vedrørende opsætning
af landvindmøller i kommunerne, skal kommunen medvirke til, at der etableres en landvindmøllekapacitet på 500 MW inden 2020.
Alt efter om man vælger at beregne kommunens pligtige andel efter areal, befolkning eller energiforbrug, vil det svare til 3-14 stk.
125 meter vindmøller1. Samtidig skal der bibeholdes en produktion svarende til den fra vindmøller i kommunen i dag. Dette giver et
samlet behov for 6-17 stk. 125 meter vindmøller inden 2020.
Set i forhold til målet om at opnå CO2-neutralitet i 2030 er dette ikke ambitiøst, og der vil være behov for at opstille langt flere
vindmøller (jf. Figur 1). Umiddelbart anses det for urealistisk, at Aarhus kommune kan løse en stor del af CO2 problemet ved at opsætte landvindmøller samt solceller inden for kommunen. Det bør overvejes, hvorvidt der skal samarbejdes med andre kommuner,
energiforsyninger m.fl., der hvor befolkningstætheden en mindre og hvor vindforholdene er ideelle.
Statement 2
FAKTABOKS:
»»I 2013 var der i Aarhus Kommune opstillet 24 landvindmøller der producerede ca. 20.000 MWh pr. år.
»»Med udskiftning til nye møller vil den eksisterende produktion fra de 24 gamle møller kunne klares med 4 stk. 125 meter møller.
Med opstilling af f.eks. 4 stk. 150 meter vindmøller på Aarhus Havn, der er udlagt som per-spektivområde for vindmøller, vil der
årligt blive produceret 44.000 MWh, hvilket er det dobbelte af produktionen i kommunen i dag.
»»En 125 meter landvindmølle producerer ca. 6.800 MWh om året og en 150 meter vindmølle ca. 11.000 MWh. En havvindmølle
kan producere ca. det dobbelte i forhold til en landvindmølle.
»»I Aarhus Kommune var der medio 2014 installeret ca. 17 MW solceller der producerer ca. 15.000 MWh pr. år. Aarhus Kommunens samlede areal er 470 km2, svarende til 47.000 hektar.
»»En hektar1 solceller producerer ca. 475 MWh om året. Opsætning af 1 ha solceller kræver cirka det dobbelte areal i grundareal.
1 En hektar (ha) svarer til 10.000 m2 eller 0,01 km2
Nedenfor: Tabel 1. Foreslået målscenarie sammenlignet med to alternative målscenarier.
Vind
(MWh)
Sol (MWh)
Aarhus Kommunens
andel af vindmøller jf.
energiforlig 2012
40.000116.000
I tabel 1 er vist 2 alternative målscenarier for vindmøller og solceller for at perspektivere ovenstående mål.
Aarhus Kommunens
Energi og CO2fremskrivning
1 Antallet afhænger af om andelen er i forhold til kommunens areal, samlede elforbrug eller antal indbyggere.
2 En fordeling på 80 % elproduktion fra vind og 20 % elproduktion fra solceller sikrer en stabil, samlet el-produktion.
Hele Aarhus Kommunes
brutto-energiforbrug i
2030 baseret på 100 %
vind og solceller
Aarhus Kommunes mål for solceller bør være at stile imod en fordeling mellem elproduktion fra vindmøller og solceller på 80 % og
20 %2 . Solcellerne bør søges etableret inden for kommunen.
Med udgangspunkt i ovenstående mål for vindmøller vil dette medføre et mål om 21 – 48 hek-tar solceller. Etablering af dette vil
kræve et grundareal på cirka det dobbelte, svarende til 0,04 – 0,1 % af Aarhus Kommunens samlede areal. Større solcelleanlæg
kan med fordel placeres på virksomhedstage ol., hvilket kan reducere behovet for at bruge arealer i åbent land.
6
baggrund
Målscenarier
Antal 125 m
vindmøller
Antal hektar
solceller
%-del af kommunens
areal til solceller
10.00023.000
6 - 17
21 - 48
0,04 – 0,1 %
1.500.000
87.000
220
183
0,4 %
6.800.000
1.700.000
995
35.790
76 %
7
Netværk b - fortsættelse
baggrund
Nedenfor er de tre målscenarier beskrevet. De to alternative
scenarier er udelukkede konstrue-ret for at perspektivere, hvor
der for sammenlignelighedens skyld er lavet antagelser der ikke
er realistiske, f.eks. at der kun regnes med 125 meter landbaseret vindmøller.
netværk B deltagere
Jens Schou Rønnow Pedersen Tinning Hede Møllelaug
I/S - Midtbyen
Mogens Grejsen BEBOER i Herskind
Søren HøjagerDanmarks Naturfredningsforening,
Aarhus
Målscenarie ”Regeringens Energiforlig 2012”
Jf. regeringens Energiforlig 2012 skal der:
»»etableres 1800 MW vindmøller på land, heraf erstatning af
1300 MW gamle møller
»»etableres 1.500 MW vindkapacitet på havet omkring Danmark.
Figur 1. Aarhus Kommunens
bruttoenergiforbrug fordelt på
energikilder
Målet for opfyldelse af regeringens energiforlig, svarer til
3-14 stk. 125 meter vindmøller inden 2020. Disse vil have en
produktion på mellem 20.000 – 96.000 MWh. Samtidig skal
den nuvæ-rende produktion fra vindmøller i kommunen på ca.
20.000 MWH bibeholdes, så den samlede produktion vil blive
på 40.000-116.000 MWh i 2020. Dette vil kunne dækkes af 3
nye vindmøller, så det samlede behov bliver 6-17 stk. 125 meter
vindmøller.
Dermed opstiller Aarhus Kommune sin andel af nye vindmøller
baseret enten på antal indbyg-gere, elforbrug eller areal. Målet
for solceller sættes efter en fordeling på 80% og 20% af el-produktionen fra hhv. vind og sol.
Den fremskrivning viser, at Aarhus Kommune i 2030 har et bruttoenergiforbrug på 8.509.000 MWh (Se figur 1), og en CO2-udledning på ca. 960.000 ton (se figur 2). Dette betyder at Aarhus
Kommune p.t. kun kan se godt halvdelen af vejen til opfyldelse
af målet om CO2-neutralitet i 2030.
Fremskrivningen er baseret på nationale prognoser og fremskrivninger, samt specifikke tal for Aarhus omkring tilvæksten i
indbyggere og erhverv, udviklingen i vejgående transport, omstilling i fjernvarmeproduktionen m.m.
Målscenarie ”Hele kommunens bruttoenergi 100 %
på vind og sol”
Udgangspunktet er igen kommunens Energi- og CO2fremskrivning. I dette målscenarie antages at hele kommunens bruttoenergiforbrug til el, varme og transport kommer fra vind og sol,
med den anbefalede fordeling på 80 % vind og 20 % sol, hvorved Aarhus Kommune er CO2-neutrali uden brug af biomasse.
Målscenarie ”Energi- og CO2 fremskrivning”
Målscenariet viser behovet for vindmøller og solceller hvis
det skal matche mængden i 2030 jf. kommunens energi- og
CO2-fremskrivning.
Der er i dette målscenarie ikke en 80% / 20 % fordeling mellem
vind og sol, da Energistyrelsen regner med en anden fordeling i
elproduktionen i 2030.
8
Figur 2. CO2-udledning Aarhus
Kommune fordelt på kilder
9
Netværk C
Fakta om vindmøller og solenergianlæg
hvordan fokuserer vi debatten?
anbefaling
STATEMENT A
»»Byrådet skal etablere og synliggøre klart defineret mål for planlægning af
VE-anlæg, herunder VE fra andre kilder end vind. Fordelingen af målene
skal defineres henholdsvis inden for - og uden for kommunens grænser.
»»Byrådet skal skabe troværdighed og tillid til, at målene for CO2-neutral i
2030 fastholdes ved at give konsekvent og synlige opbakning til målene
STATEMENT B
»»Kommunen skal synliggøre de krav og muligheder de ønsker at stille til et
kommende projekt, fx støjmåling ved idriftsættelse af en møllepark. Kommunen kan/bør støtte lokale borgere ved at levere juridisk assistance til at
indgå privatretlige aftaler mellem udvikler og naboer/interessenter.
»»Kommunen skal få en troværdig tredjepart til at udarbejde en oplysningsfolder med fakta om lovgivning og muligheder, herunder eksempler på
privat retslige aftaler imellem nabo og ejer af VE-anlæg.
10
baggrund
netværk c - deltagere:
Jens LaursenTranbjerg Fællesråd
Carsten HøjmoseSolbjerggruppen
Introduktion af VE er en stor forandring og der bør derfor være
fokus på visionen for forandringen samt troværdigheden omkring mål, planer og konsekvenser. Fakta kan anvendes aktivt
hertil som begrundelse for, at kommunen har valgt en meningsfyldt og rationel vej – dvs. det bedst mulige for de fleste borgere. Faktuel korrekt oplysning om muligheder og rettigheder
for de borgere, som kan forvente at blive naboer til VE anlæg,
er afgørende for forventningsafstemning og modtagelse af
initiativer – dvs. opnåelse af det bedst mulige for de få direkte
berørte borgere.
Uklarheden om, hvilke mål Aarhus Kommune faktisk arbejder efter, gør det meget svært for potentielle naboer, at finde mening
i at blive naboer til et nyt VE anlæg og denne uklarhed giver
anledning til alvorlig usikkerhed og modstand.
Michael KristensenDirektør Lyngbygaard GolfkluB
Bo SchølerProjektudvikler
Jens S.R. PedersenTinning Hede Møllelaug I/S
Alfred Borg
DN Favrskov
Foto: EUROWIND
Planen for implementering af VE skal faseopdeles, hvor hver
fase har konkrete mål og planer. Første fase skal være så konkret og sandsynlig, at det klart demonstreres at planen kan lade
sig gøre og at slutmålet er realistisk. Fasen skal være fri for
symbolpolitiske handlinger, eks. opstilling af et par vindmøller,
hvilket ingen reel forskel gør i den rigtige verden.
Det er vigtigt at synliggøre de forskellige VE-alternativer inden
for elektricitet og varme. Hertil udarbejdes en oversigt over
typer af VE, deres fordele og ulemper samt økonomi og effektivitet. Hvis man gerne vil fremme en bestemt type af VE-anlæg fx sol eller vind, er det vigtigt at vise med fakta, hvorfor
disse er bedre end andre former fx på grund af effektivitet
eller pladskrav.
11
Netværk D
Solcellepotentialet som alternativ til vind
anbefaling
Netværket anbefaler, at Aarhus Kommune bringer følgende problemstillinger
om solcelleanlæg ind i Kommunernes Landsforening, med henblik på en samlet indstilling fra landets kommuner til staten:
»»Statens selskabskrav og tilbagebetaling af overskuddet for kommunale
bygninger skal fjernes.
Netværk d - deltagere
»»Selvejende institutioner (handelsskoler, friskoler, gymnasier
mm) kan undgå selskabsdannelser.
Hans GravsholtHerskind
»»Folk (private personer) som køber solcelle anlæg nedsætter
også strømforbruget med 10%. Visualisering af strømforbruget på institutioner kan derfor være en god idé. Som
eksempel har Viborg Kommune sat målere op, så man kan
følge med i elforbruget (Skalsskole, Møldrupskole og nogle
børnehaver). Osted fri- og efterskole - undervisningsmateriale til at downloade
Torben AnkjærøSportsfiskerforbundet
»»Der er på nuværende tidspunkt ingen lovgivningsmæssige
krav om hegning omkring større solcelleanlæg. Dyrelivet
trives fint sammen med solceller.
Poul Jakob BønløkkeLodsejer i Lyngby
Michael SimonsenLodsejer i Kasted
Rita LambrechtHertha Levefællesskab
Anne Mette HjortshøjBorger i Hørslevbol
Henrik SimonsenLodsejer i Kasted
»»Kun 3% af solcellerne reflekteres. På grund af solens vinkel
er generne primært fra nordvendte anlæg.
»»Der skal skabes tillid omkring lovgivningen og tilskudstariffer, samt varighed af disse.
»»Danmarks Naturfredningsforening mener, at solenergi skal
spille en mere central rolle i fremtidens energiforsyning.
Det gælder både solceller til at levere strøm og solvarme til
at levere varme.
»»Ved fællesanlæg skal der gives mulighed for salg af strøm ud over den
nuværende 2km’s radius.
Netværket anbefaler i øvrigt, at Aarhus Kommune gør følgende:
»»Gennemfører et pilotprojekt centralt i Aarhus, hvor elforbruget visualiseres.
baggrund
Foto: Sveigaard A/S
»»Bringer vedvarende energi ind i undervisningen (ex.”Energiens dag”) og
lader CO2-netral2030 mål blive til et ”fælles mål”, frem for ”kommunens
mål”.
»»Planlægger store solcelleanlæg inden for kommunens grænser.
»»Ved udvælgelse af licitationer anvendes Københavns Kommunes fremgangsmåde, hvor man både ser på pris og kvalitet.
»»Giver Landbysamfund mulighed for at etablere fælles solenergianlæg som
markanlæg. Landsbymiljøet kan på den måde i højere grad friholdes for
individuelle anlæg.
»»Udarbejder beregninger for de enkelte landsbysamfund for at synliggøre
rentabiliteten i fælles co2-neutrale anlæg.
12
13
Netværk E
TÆNK UD AF BOXEN - Alternative tilgange til at
opnå CO2 neutralitet i Aarhus kommune inden 2030
baggrund
Hvorfor og hvordan?
Ca. 80% af indbyggerne i kommunen bor i Aarhus By. Målet
om at blive CO2-neutral i 2030 er afhængigt af, at kommunens
borgere bakker op – og det vil især sige de mange, der bor i
byen. Det er vigtigt, at vedvarende energi og andre miljøtiltag
er synlige i midtbyen og i forstæderne.
Solceller kan placeres på alle byens bygninger og gøre den vedvarende energi meget synlig for byboerne. Ud af ca. 650 projekter,
der integrerer solceller i kommunale bygninger, er kun 30 indtil
videre ved at blive realiseret til på grund af benspænd fra lovgivningen. Netværksgruppen anbefaler byrådet at arbejde for en
ændret lovgivning så de sidste 620 projekter kan igangsættes!
Netværksgruppen anbefaler, at byrådet arbejde med alle typer
af energiproducerende anlæg, som kan integreres og fungere i
den bymæssige kontekst. Solceller, mini- og micromøller findes
på markedet, og der er masser af muligheder for at tænke dem
ind som en synlig del af byens bygninger, vej- og parkrum.
Foto: Blues Solar (Forum Horsens)
anbefaling
»»Solceller på byens tage, på bygningsflader og i byens rum
»»Placering af vindmøller og solcelleanlæg langs motorvejene og i havet
»»Placering af vindmøller og biogasanlæg i industri- og erhvervsområder
»»Bymøller (mikromøller) og solceller som en del af bybilledet i Aarhus
»»Jordvarme som en indtænkt, integreret del af byggeri på bar mark og i
byfornyelsesområder.
»»Udvinding af biogas fra byens husholdningsaffald.
»»Krav i lokalplaner om 0-energi i bolig- kontor- butiks- og administrationsbyggeri.
14
Foto: Blues Solar (Forum Horsens)
Solceller og mikromøller kan levere energi til nære, omkringliggende installationer – f. eks. belysning af parker og sportsanlæg, opvarmning af svømmebassiner.
Energianlæg i byen skal gøre byboerne bevidste om, hvor energien kommer fra og de skal være i funktion, for at blive taget alvorlige. Anlæggene skal derfor placeres med omtanke. Minimøller
skal stå, hvor der er stabile, gode vindforhold, f. eks på havneområderne, hvor grøn energi kan blive en synlig del af de nye byområder. Større vindmøller kan placeres synligt i Aarhus Bugt.
netværk e - deltagere
Minna RasmussenBeboer i Syddjurs Kommune
Lars MadsenBorum-Lyngby Fællesråd
Christian Schmidt-MøllerEnergi.konsortiet
Thomas Larsen WesselBorger og UngEnergi
Finn IngemanOrion Energy
Bjørn IversenBluesSolar
Christian AchermannLandskabsarkitekt
mere om grøn energiproduktion. Herudover kan projektudviklerne foreslås, at investere i sociale, fællesskabsprojekter.
Et af kommunens store potentielle energiaktiver er byens affald.
De enorme mængder husholdningsaffald kan udnyttes i små
lokale minianlæg eller i store, centrale enheder Affaldet kan
kværnes og pumpes rundt i byens rørsystemer. Her har Aarhus
en mulighed for at være visionær og tænke længere end andre
har gjort.
Kravet om 0-energi, og gerne plus-energi, kan med fordel indarbejdes i lokalplanen for godsbanearealet. Energiforsyningen i
området skal være ambitiøst nok til at byen kan være stolt over
det og bruge det i sin markedsføring. Lokalplanen kan undtage
kravet om parkeringspladser mod et tilbud om delebilsordning.
Kommunen skal til bunds i mulighederne for at placere vindmøller omkring teknikanlæg (uden nabobeboelser). Hvis der
opføres nye anlæg i landområder, skal beboere og lokalsamfund
have mere ud af at blive nabo til dem. Det drejer sig ikke kun
naboernes privatøkonomi (at man kan blive medejer og tjene
penge), men også om, at projektudviklerne investerer i, at nye
energiprojekter, indpasses i landskabet som åbne energianlæg,
med stisystemer og fri adgang gennem områderne, hvor naboer
og besøgende kan komme helt tæt på teknikanlæggene og lære
15
Netværk F
Hvordan fordeles penge fra den grønne fond, når
der opstilles vindmøller?
anbefaling
Eksempler på projekter støttet af grøn ordning
Nedenfor er oplistet eksempler på projekter der har fået tilsagn
om midler fra den grønne ordning:
»»Anlæg af sti og bord/bænke-sæt ved stier (Holbæk)
»»Energikonsulent til fremme af vedvarende energi (Holbæk)
»»Der ved ansøgning om midler fra grøn ordning nedsættes en arbejdsgruppe med borgere fra lokalområdet, som kommer med forslag til anvendelsen af midlerne fra den grønne ordning. Forslagene fremsendes til
godkendelse af Rådmanden for Teknik og Miljø.
»»Renovering af hjemmeside og etablering af digitalt landsbytorv og touchskærme (Mariagerfjord)
Vi forestiller os, at der sættes en tidsfrist, således at der skal søges om penge
til projekter senest 2 år efter vindmøllerne er rejst. Hvis det ikke sker, træffer
Rådmanden for Teknik og Miljø beslutning om anvendelse af midlerne indenfor lokalområdet. Det samme gør sig gældende, hvis det mod forventning ikke
lykkes, at fremsende forslag, der kan godkendes af Rådmanden for Teknik og
Miljø.
Vi ser også gerne, at der i forhold til senere konkrete processer indledes et
samarbejde mellem henholdsvis aktører i lokalsamfund og banker/sparekasser
for at se på mulighederne for, at lokalsamfund kan låne penge til vindmølleinvesteringer, der kan finansiere anlæg eller drift af lokale tiltag.
Jørn Ejvind HansenLodsejer
Jan Ravn Christensen
Politiker (SF) / Teknisk Udvalg
Ole B. VintherTidligere medlem af det grønne råd
»» (Energirigtig) renovering af klub- og fælleshuse (bl.a. Viborg og Mariagerfjord)
»»Etablering af multibaner og kunststofbaner (Ringkøbing-Skjern og Kalundborg)
»» Vi foreslår, at penge fra grøn ordning bliver ubeskåret i lokalsamfundene,
fordi det er her man oplever generne, og her man for alvor kan få noget
ud af pengene. Borgere i nabokommunerne skal have lige ret som borgerne i Aarhus Kommune, fordi de i ligeså stor grad kan opleve gener.
netværk f - deltagere
»»Undervisningsmateriale til den lokale folkeskole (Jammerbugt)
»»Den grønne ordning går ubeskåret til lokalsamfundene, hvor der rejses
vindmøller. (Indsættes som note: Lokalsamfund defineres som beboere,
foreninger med mere indenfor en radius af 4,5 km fra vindmøllerne).
»»Teknik og Miljø sikrer, at der informeres bredt ud i de lokale samfund,
hvor der kommer konkrete udpegninger, om processen vedr. den grønne
ordning og om anvendelsen af midlerne.
16
baggrund
»»Etablering af gydebanker i bæk (Brønderslev)
»»Etablering af byport og flagallé (Holstebro)
Projekterne har fået tilsagn om mellem 20.000 og 3.775.200
kroner. Der er mulighed for at pulje ansøgninger som det blev
gjort i Ramme-Dybe (Lemvig Kommune), hvor der blev søgt
samlet til sportshallen, jagtforeningen, borgerforeningen, spejderne og flere.
Man behøver ikke nøjes med kun at søge midler fra den grønne
ordning, hvis man har et godt projekt. Drøn-gruppen i Saltum
fik rejst 1 mio. kroner til et multiområde, ved at søge mange
forskellige steder: Nordea, DBU, Lions Club, Landdistriktsmidler
samtidig med, at de selv stod for sponsorløb, solgte kage til
arrangementer og meget mere. De nåede aldrig at få tilsagn om
midler fra Grøn ordning, da de var gået i gang med projektet.
Ved Grøn Ordning skal man søge inden projektet igangsættes.
Læs mere om Drøn-gruppen på facebook
17
med at bo i nærheden af vindmøllerne?
60%
Netværk G 1+2
Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind?
50%
40%
30%
35%
23%
20%
10%
18%
0%
501-750m
12%
6%
9%
751-1000m
1001-1500m
I nogen grad
I hvilken grad oplever du, at der er ulemper forbundet
med at bo i nærheden af vindmøllerne?
30%
25%
15%
23%
20%
10%
18%
0%
501-750m
Først ved en afstand på over 1000m falder generne til et niveau,
som normalt accepteres for naboer til veje, jernbaner og øvrig
industri.
12%
751-1000m
1001-1500m
2%
3%
1501-2000m
15%
5%
7%
0%
501-750m
I høj grad
751-1000m
1001-1500m
Respondenter der svarer ”ja”
anbefaling
Oplever du, at din søvn påvirkes af vindmøllerne?
35%
30%
I den nye kommuneplan for vedvarende energi bør områder for vindkraftanlæg placeres efter fælgende principper:
25%
15%»»Nær
få generede naboer
29%
relation
til tekniske anlæg eller større infrastruktur
10%
»»Beskyttelse af eksisterende
landskabs- og naturværdier
15%
5%
0%»»Beskyttelse af
501-750m
Christian BuhlBeboer i Solbjerg, Læge
Andrew du PlessisHørslevgruppen
Annie MygindHørslevgruppen
Peter EkmanStorkesig ApS
John EngelbrechtsenMårslet Fællesråd
Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM)2 og Ålborg Universitet3, anbefaler ligeledes begge, at støjgrænsen
skærpes til 35dBA.
29%
10%
6%
9%
I nogen grad
20%»»Meget
De nuværende minimumskrav for vindmøller (støjgrænse:
44dBA & afstandskrav: 4x møllehøjde) giver ofte en utilstrækkelig beskyttelse af naboen. VidenOmVind og Jysk Analyse viste
i 2012, at 53% af naboerne indenfor 750m føler sig generet, og
at 29% oplever søvnpåvirkninger1.
20%
35%
30%
I høj grad
35%
50%
40%
1501-2000m
netværk g 1+2 - deltagere
Kristian D. FrischeDanmarks Vindmølleforening
2%
3%
Oplever du, at din søvn påvirkes af vindmøllerne?
60%
baggrund
7%
landsbyernes særlige kvaliteter
751-1000m
1001-1500m
2%
1501-2000m
Ved udarbejdelsen af den nye kommuneplan bør man:
2%
1501-2000m
I en tætbebygget kommune som Århus kan vindmøller placeret
“med skohorn” have stor betydning for mange mennesker. Det
er derfor endnu vigtigere at planlægge efter, at minimumskravene ofte er utilstrækkelige. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet fastslår, at kommunen har fuld ret til at afvise et
projekt, der overholder lovens minimumskrav - under hensynet
til naboerne (J.nr.: NMK-33-01196).
I kommunens mindre landsbyer og yderområder har mange
valgt at bo mindre centralt, fordi de har tilvalgt natur og stilhed.
De åbne landskaber og naturområderne bruges i vidt omfang
til rekreation og friluftsliv. Derfor skal ikke bare naturområderne, men også deres nærhed beskyttes, modsat kommuneplan
2009, hvor adskillige udpegede mølleområder lå klods op af
disse. Ligeledes skal landsbyernes særlige kvaliteter, såsom rolige omgivelser og bebyggelse i begrænsede skalaer, beskyttes.
Inden endelig udpegning af vindmølleområder skal nærmeste
naboer inddrages, så holdninger til opstilling af vindmøller i
deres nærhed afklares. Ligeledes skal vindmølleprojekter allerede I opstartsfasen inddrage naboerne, for derved at finde den
optimal placering af vindmøller i området.
Desuden kan Aarhus Kommune anbefale frivillige købsaftaler
med bekymrede naboer for at sikre, at afstanden mellem vindmøller og omkringboende naboer er mindst 1000 meter.
Opførelse af vindmøller på vegne af Aarhus Kommune i andre
kommuner og under samme hensyn til naboerne kunne muligvis drøftes og aftales via Kommunernes Landsforening. Lokalt
medejerskab kan sikres gennem et kommunalt forsyningsselskab eller evt. gennem et nyt forbrugerejet selskab.
Respondenter der svarer ”ja”
»»Inddrage naboerne tidligt og direkte i en konstruktiv dialog inden
»»endelig udpegning af vindmølleområder
»»Undersøge alternative og nabovenlige placeringer i andre kommuner med bedre plads og mere vind
»»Undersøge mulighed for kommunal andel af Mejlflak Havmøllepark eller tilsvarende
18
1 http://www.videnomvind.dk/media/239469/supplerende_bilagsmateriale_til_hovedrapport_vedr_rende_landsd_kkende_analyse.pdf
2 http://dasam.dk/?q=node/7
3 http://www.es.aau.dk/sections/acoustics/aco-news/artikel/
svar-paa-hoering-om-ny-bekendtgoerelse-om-stoej-fra-vindmoeller/
19
Netværk G 3
Prioritering af hensyn ved placering af vindkraftanlæg i Aarhus Kommune
anbefaling
Statement 1:
Når man skal placere vindkraftanlæg, er der en del forhold/grænseværdier i lovgivningen, som man skal forholde sig til.
»»Som udgangspunkt skal alle områder - hvor afstande til beboelser, grænseværdier for støj og skyggekast ved nabobeboelser, samlede bebyggelser, institutioner osv., er overholdt - indgå som mulige vindmølleområder.
»»Andre ufravigelige arealbindinger, så som EF-Habitats- og Ramsar områder, statsskove, fredede arealer som hede, klitfredninger og strandenge, foruden kirkebyggelinjer og Exner fredninger, skal selvfølgelig også respekteres.
Statement 2:
»»Vi mener, at der eksisterer arealbindinger, som Kommunen er herre over, og derfor kan og bør tage op til revision i kommuneplanen med henblik på at opfylde målene i kommunens klimaplan:
S t a t e m e n t 3 - Herregårde:
Man taler om at bevare herregårdenes værdifulde kulturmiljø.
»»Vi mener at vindmøller er en vigtig del af det moderne danske kulturlandskab og kan indgå i et naturligt samspil i herregårdenes landskabsrum, på linje med andre af herregårdenes andre tekniske anlæg og bygninger.
baggrund
netværk g3 - deltagere
Kristian Knuth Vosnæs Gods
Adam KnuthVosnæs Gods
Allan Dahl LarsenEcopartner
Når man som kommune vedtager en målsætning om, at omstille
hele eller dele af sin energiforsyning til mere vedvarende/ miljørigtige energiformer, kommer det til at handle om prioritering.
En stor del af omstillingen i Aarhus Kommune kommer til at
omfatte opstilling af nye store vindmøller.
Steen LukDLBR Energi Invest
Peter Hegner Bonfils
Politiker (EL) / Teknisk Udvalg
Lise NørgaardCirkel Energi
Baggrund for statement 3 - Herregårde:
Danmarks slotte og herregårde har til alle tider været steder,
hvor effektivisering og tidssvarende, effektiv drift har været
nøgleord.
I dag er det mere afgørende end nogensinde for gårdenes fremtid, at det offentlige Danmark ikke ligger unødige hindringer for
gårdenes udviklingsmuligheder.
Herregårdene er kendetegnet ved at indeholde store sammenhængende markstykker, og dermed store afstande til nærmeste
nabobeboelser.
Præcis derfor er de så velegnede til vindmølledrift.
S t a t e m e n t 4 - Kystnærhedszonen:
»»Vi mener, at kommuneplanens formuleringer omkring placering af tekniske anlæg indenfor kystnærhedszonen, bør blødes op, så de ikke længere hindrer planlægning for vindmøller, da antallet af mulige vindmølleområder er begrænset.
S t a t e m e n t 5 - Proces:
»»Vi mener at, Aarhus Kommune bør indgå i en dialog med det nære lokalsamfund i forbindelse med udpegning af de
enkelte vindmølleområder og i det hele taget gå langt, for at inddrage lokalsamfundene i beslutningsprocessen på
meget tidligt tidspunkt.
20
21
noter
22
noter
23
noter
24
Rådhuspladsen, 8000 Aarhus C
Solbjerg Fællesråd
Att.: Brian Jonassen
Hasselvangen 30
8355 Solbjerg
4. september 2015
Side 1 af 1
Busbetjening Solbjerg
Tak for Fællesrådets henvendelse om buslinje 20, hvor I beskriver følelsen
af at være fanget i en ’ond spiral’ i forhold til den kollektive busbetjening efter
de omlægninger, der sket over de seneste år. I beskriver jeres ønsker og
forventninger til en forbedring af bustrafikken til Solbjerg.
Generelt tilrettelægges buskørsel i kommunens lokalområder med udgangspunkt i passagerunderlag, reelt potentiale og den faktiske brug af busser.
Aarhus Kommune prioriterer ressourcerne i den kollektive trafik anvendt, så
de største rejsestrømme og de største potentialer i kommunen gives de
bedste kørselstilbud med hyppig og direkte kørsel, mens mindre rejsestrømme ikke prioriteres i nær samme grad.
Denne prioritering af ressourcerne er en konsekvens af byrådets vedtagelse
af den kollektive trafikplan i 2010. Denne trafikplan betød samtidig en samlet
nedskæring af antal busser og bustimer, hvorfor en række områder ved
iværksættelsen af planen i 2011 oplevede en servicenedgang i forhold til ’det
gamle busnet’. Denne ændrede prioritering har bl.a. været mærkbar i Solbjerg.
I forhold til jeres konkrete ønsker og forventninger til busbetjeningen af Solbjerg henvises til de mere trafikfaglige begrundelser i vedlagte notat.
Vi anerkender jeres opfattelse af, at busbetjeningen af Solbjerg ikke harmonerer med jeres ønsker. Set i forhold til indbyggertal, pendlertal, beboersammensætning mv. er det imidlertid vores opfattelse, at Solbjerg har et
serviceniveau, der er afpasset passagerunderlaget og som svarer til serviceniveauet i sammenlignelige dele af kommunen. Ud fra de politisk vedtagne prioriteringer og valgte serviceniveau og inden for de afsatte ressourcer på området er der desværre ikke mulighed for at imødekomme jeres
ønsker og forventninger.
Med venlig hilsen
Kristian Würtz
Rådmand Teknik og Miljø /
Bente Lykke Sørensen
Chef Center for Byudvikling og Mobilitet
TEKNIK OG MILJØ
Aarhus Kommune
Rådhuspladsen
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
E-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk
Sag: 15/023646-2
Notat
Busbetjening Solbjerg
Teknik og Miljø har vedrørende busbetjening af Solbjerg modtaget en underskiftsindsamling med klager over den nuværende betjening samt ønsker
og forventninger til en forbedret busbetjening. Endvidere er modtaget en
henvendelse fra Fællesrådet i Solbjerg, som understøtter underskriftsindsamlingen.
Side 1 af 3
TEKNIK OG MILJØ
Center for Byudvikling og Mobilitet
Aarhus Kommune
Hermed forvaltningens bemærkninger til de fremsatte ønsker og forventninger.
Omlægning af linje 20
Baggrunden for omlægningen af buslinje 20 i den nuværende køreplan er, at
der i forbindelse med evalueringen af den kollektive trafikplan i 2014 var en
stor efterspørgsel efter en busforbindelse mellem Tranbjerg og det centrale
Holme og fra det centrale Holme via Strandvejen og Frederiksbjerg til Centrum. Samtidig kunne konstateres dels en meget begrænset brug af
20’erens stoppesteder langs Chr. X’s Vej, og dels at kapaciteten på linje 20
ikke var udfordret. Omlægning af bybuslinje 20 skete efter vedtagelse i byrådets budgetforlig sidste år.
Mobilitet
Kalkværksvej 10
8000 Aarhus C
Direkte telefon: 29 20 89 46
E-mail:
[email protected]
Direkte e-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk
Direkte linjeføring
Der ønskes en mere direkte buslinje fra Solbjerg til Aarhus.
En direkte buslinje ville ikke kunne ’fyldes op’ alene af det relativt begrænsede antal passagerer fra Solbjerg. For at udnytte kapaciteten bedre er bybuslinjen fra Solbjerg med sin linjeføring nødt til også at betjene områder ’på
vejen’ mellem Solbjerg og Aarhus C., selvom linjen dermed bliver mindre
direkte for Solbjerg-borgerne.
Samlet set giver denne form for linjeføring en bedre udnyttelse af ressourcerne, og det giver samtidig grundlag for opretholdelsen af den nuværende
frekvens. Den nye linjeføring af linje 20 har således til formål at udnytte kapaciteten på linje 20 bedre ved at lade bussen udfylde et transportbehov på
sin nye vej via Holme og Frederiksbjerg.
Omstigning
Der efterlyses bedre muligheder for omstigning.
Der er i dag mange muligheder for omstigning til/fra linje 20, herunder følgende muligheder:


I Tranbjerg-Slet kan (uændret) stiges om til linje 4A (og 202). Det giver gode forbindelser til bl.a. Viby Torv, Skanderborgvej og Harald
Jensens Plads.
Der kan fortsat stiges om mellem linje 20 og 5A, som giver forbindelse til øvrige byområder ad Ringgaden. Omstigning foregår blot nu
Sag: 15/023646-4
Sagsbehandler:
Rigmor Korsgaard



ved Dalgas Avenue, hvor man tidligere steg om til linje 5A ved Harald Jensens Plads.
Ved Ringvej Syd kan (uændret) stiges om til linje 6A, som også passerer Viby Torv og har forbindelse til øvrige byområder ad Ringvejen.
Omstigning til alle øvrige bybuslinjer kan ske i Park Allé, herunder
linjerne 1A, 2A, 4A, 11, 14, 17 og 200, som man tidligere også kunne stige om ved Harald Jensens Plads.
Herudover er der opstået nye muligheder for omstigning i Holme /
Frederiksbjerg til linjerne 2A, 16, 18, 19 og 100.
Natbusbetjening
Der ønskes mere natbusbetjening til Solbjerg.
Tilsvarende den øvrige bustrafik foretages der en vurdering af passagerunderlag og potentiale for natbusbetjening. Underlaget i Solbjerg vurderes at
være for spinkelt til en udvidelse af den nuværende natbusbetjening. Til
orientering viser tællinger på den eksisterende natbustur på linje 41 til Solbjerg, at der typisk kun er 8-9 afstigende passagerer på hele strækningen
syd for Tranbjerg. Dette giver ikke grundlag for øget betjening.
Buslinjens endemål
Der ønskes en buslinje med endestation i Aarhus C. i stedet for at bussen
kører videre gennem byen.
Bybuslinjerne er generelt tilrettelagt som såkaldt dobbelt-radiale linjer, hvor
de kører mellem ét lokalområde og gennem Aarhus til et andet lokalområde.
De dobbelt-radiale linjer sikrer, at der tilbydes mange forskellige forbindelser
uden omstigning gennem Aarhus.
En ændring af busnettet til enkelt-radialer med endestation i Centrum er ikke
hensigtsmæssig, da det ville give langt dårligere forbindelser på tværs af
byen og kommunen.
Køretid
Der ønskes kortere køretid.
I den nye køreplan er køretiden på linje 20 mellem Solbjerg og Aarhus ændret, hvor køretiden primært i myldretiden er øget, mens køretiden på andre
tidspunkter er stort set uændret. Køretidsforøgelsen svinger mellem 0 og op
til 11 minutter pr. tur.
En del af årsagen til den øgede køretid er naturligt nok den ændrede og lidt
længere linjeføring via Holme og Frederiksbjerg. En 2 km længere rute vil
således i udgangspunktet udløse en mer-køretid på 4-5 minutter/tur.
Køretidsændringerne herudover (+/-) skyldes, at køretiden på hele linje 20 er
blevet justeret i forhold til GPS-målinger af den reelt anvendte køretid. Der er
bl.a. generelt lagt 2-3 minutters ekstra køretid ind på strækningen mellem
2. september 2015
Side 2 af 3
Solbjerg og Ringvej Syd, hvor linjeføringen er uændret. Endvidere er især i
myldretiden lagt noget ekstra køretid ind på relevante delstrækninger, mens
køretiden på andre tidspunkter og strækninger er skåret ned. Formålet med
disse køretidsjusteringer har været at øge rettidigheden på linje 20.
Køretidsændringerne i den nye køreplan skyldes således ikke alene den
ændrede linjeføring. Køretiden mellem Solbjerg og Park Allé (mellem 34 og
48 minutter) er i øvrigt sammenlignelig med køretiden fra tilsvarende lokalområder i kommunen som f.eks. Hjortshøj (36-48 minutter) eller Trige (40-51
minutter).
2. september 2015
Side 3 af 3
SAMSKABELSESKONFERENCEN
”SMUKKERE VEJARBEJDER”
Hvordan kan vi gøre byens anlægsarbejder til attraktive byrum
mens de står på?
Center for Byens Anvendelse, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, inviterer til en samskabelseskonference. Vi inviterer til en sjov og anderledes dag, hvor vi sammen gentænker, hvordan vi
i fællesskab kan sørge for, at byen er et levende, indtagende og midlertidigt byrum, som giver
naboer og besøgende en by, der er skøn at bo og være i - også mens den forandres.
Tid: Torsdag d. 22. oktober 2015, kl.8.30-16.00
Sted: Turbinehallen, Kalkværksvej 12, 8000 Aarhus C
Emnet for dagen er en på alle måder optimeret udførelse af anlægsarbejder til fordel for
alle, som bor, lever og besøger byen. Byen forandrer sig, mens den bruges. Anlægsarbejder udspringer af projekter, der skal skabe bedre byer, men ofte lider byens borgere,
kunder og erhvervsliv under dårlige infrastrukturforhold, blokerede byrum og uskønne
byggepladsafskærmninger mens arbejdet står på.
Dagen vil derfor handle om at udveksle erfaringer og idéer omkring, hvordan vi får
byens rum til at være attraktive, mens anlægsarbejder står på. Fokus vil være på flere
indsatser, bl.a. færre gener, byggepladshegn, kommunikation
på skiltning samt det æstetiske.
Programmet byder på både spændende oplæg, idégenering, inspirerende procesindslag
samt konkret tværfagligt samarbejde mellem Aarhus Kommune, entreprenører, rådgivere og en lang række andre interessenter.
Så velkommen til en dag, hvor vi trækker i arbejdstøjet
og sammen finder ud af hvordan vi kan lykkes.
Tilmelding skal ske via mail til [email protected]
Frist for tilmelding er 1. oktober 2015.
Vend kortet for at se PROGRAM
PROGRAM
8.30 - 9.00
Ankomst og morgenmad
9.00 - 9.30
Velkomst og rammesætning v/ Claus Pederesen, chef for CBA
og Trine Buus Karlsen, chef for Anlæg
9.30 - 11.30
4 inspirationsoplæg (inkl. kaffepause)
• Skønheden og Asfaltuhyret, v/Bente Steffensen, Direktør, Erhverv Aarhus
• Vi taler til hjertet!, v/Sune Bové, Kommunikationschef, Teknik og Miljø
• Æstetisk gade-entreprenørmateriel, v/ Jakob Lange,
Foreningen Hovedstadens Forskønnelse
• Gå direkte på adfærden, v/Simon Bentholm, KL.7
11.30 - 12.15
Grimt eller smukt? Dialog om konkrete eksempler
12.15 - 13.00
Frokost
13.00 - 14.00
Tværfagligt arbejde indenfor emnerne
• Bedre kommunikation ved skiltning
• Spændende byggepladshegn
• Æstetik – pænt og ryddeligt
• Gener ved vejarbejder
14.00 - 14.15
Kaffe
14.15 - 15.45
Vanebryderne vinder! Oplæg og proces v/ Thomas VovemoD
15.45 - 16.00
Opsamling og afslutning: De videre samarbejder
Høring - Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse
(eud10) og ny vision for 10. klasse
Kære høringsparter
25. september 2015
Side 1 af 1
Aarhus Byråd skal træffe beslutning om, hvorvidt erhvervsrettet
linje i 10. klasse (eud10) skal drives af erhvervsskolerne i Aarhus
eller fortsat tilbydes i et samarbejde mellem erhvervsskolerne og
de kommunale 10. klassecentre i Aarhus.
BØRN OG UNGE
Børn og Unge indstiller til Byrådet, at en driftsoverenskomst med
erhvervsskolerne om eud10 ses som første trin i afprøvningen af
en ny vision for kommunal 10. klasse i Aarhus.
10. klasse skal give bedre effekt for de unge ved bedre at matche
de unges behov og have et mere målrettet fokus på at kvalificere
og motivere dem til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
I visionen lægges op til, at Børn og Unge undersøger mulighederne
for at indgå driftsaftaler på flere områder indenfor 10. klasse. Der
vil afsøges muligheder med forskellige aktører på uddannelses-,
skole- samt fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus.
Der er vedlagt byrådsindstilling inkl. bilag, samt oplæg til eud10
fra erhvervsuddannelserne i Aarhus. Vi ser frem til jeres kommentarer og input, der fremlægges for Børn og Unge-udvalget og indgår i byrådets behandling af indstillingen.
Frist for fremsendelse af høringssvar er den 26. oktober 2015. Høringssvar sendes til: [email protected]. Spørgsmål vedrørende
materialet eller høringsprocessen kan rettes til Jesper Callesen på
mail: [email protected], telefon: 40 12 44 59
Med venlig hilsen
Bünyamin Simsek
Rådmand
/
Nils Petersen
direktør
Pædagogisk afdeling
Aarhus Kommune
6 - 18-årsområdet
Grøndalsvej 2
8260 Viby J
Telefon: 40 12 44 59
Direkte e-mail:
[email protected]
Sag: 15/001919-13
Sagsbehandler:
Jesper Callesen
Indstilling (udkast)
Til
Aarhus Byråd via Magistraten
Fra
Børn og Unge
Dato
Dato for fremsendelse til MBA
Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse
(eud10) og ny vision for 10. klasse
Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede 10. klassetilbud i Aarhus. Beslutningen kan ses
som første trin i en ny vision for driften af det kommunale
10. klassetilbud i Aarhus.
1. Resume
Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt den erhvervsrettede linje i 10. klasse (eud10) skal drives af erhvervsskolerne indenfor rammerne af en driftsoverenskomst med
Børn og Unge – eller fortsat skal tilbydes i et samarbejde
mellem erhvervsskolerne og de kommunale 10. klasse
centre i Aarhus.
En driftsoverenskomst med erhvervsskolerne om eud10,
kan ses som første trin i afprøvningen af en ny vision for
10. klasse. Pejlemærket for visionen er, at 10. klasse skal
give bedre effekt ved at matche de unges behov og have
målrettet fokus på at kvalificere og motivere de unge til at
påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Ved indgåelse af driftsoverenskomster med aktører på uddannelses-, skole- og fritids- og ungdomsskoleområdet i
Aarhus, lægger visionen op til øget fleksibilitet i organiseringen af 10. klasse. Målet er at tilpasse indholdet af 10.
klasse bedre til de unges behov. Bilag 2. viser en række
nøgletal om 10. klasse, der er baggrund for indstillingen.
UDKAST
side 1 af 8
2. Beslutningspunkter
At 1) Byrådet tiltræder, at rådmanden for Børn og Unge,
inden for rammerne af denne indstilling, udarbejder og
indgår en driftsoverenskomst om driften af eud10 fra skoleåret 2016/17 med en eller flere af erhvervsskolerne i
Aarhus.
At 2) Byrådet tiltræder ny vision for 10. klasse i Aarhus
Kommune jf. indstillingen.
At 2) Byrådet tiltræder, at Børn og Unge med afsæt i ny
vision for 10. klasse, undersøger mulighederne for at udbyde 10. klasse bredt og indgå driftsoverenskomster indenfor 10. klasse med flere aktører på uddannelses-, skole- samt fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus
Kommune.
3. Baggrund
Erhvervsrettet 10. klasse (eud10)
Med ændring af Lov om Erhvervsskoler juni 2014 er kommunerne forpligtet til at tilbyde et erhvervsrettet 10. klassetilbud (eud10) efter Folkeskolelovens bestemmelser
(§19 j).
Eud10 er særligt målrettet elever, der er motiveret for en
erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de
faglige adgangskrav hertil. Målgruppen er også elever, der
er usikre på om en erhvervsuddannelse er det rette valg.
Formålet med eud10 er at understøtte opfyldelsen af de
nationale mål for, at en større andel af en ungdomsårgang
skal optages på en erhvervsuddannelse (25 % i 2020 og
30 % i 2025) mod ca. 15 % i Aarhus Kommune i R2013.
Eud10 indeholder derfor en tæt kobling til undervisningen
og miljøet på en erhvervsuddannelse.
Eud10 kan drives af en eller flere erhvervsskoler indenfor
rammerne af en driftsoverenskomst. Her vil Aarhus Kommune have en tilsynsforpligtelse i henhold til kontraktgrundlaget.
UDKAST
side 2 af 8
Eud10 kan alternativt drives i et samarbejde mellem det
kommunale 10. klassetilbud og erhvervsskolerne, hvor
eleverne er indskrevet i 10. klasse, men skiftevis modtager undervisning begge steder. Lovkravet er, at minimum
30 % af undervisningen foregår på en erhvervsskole.
I indeværende skoleår 2015/16 har Aarhus Kommune tilbudt eud10 i et samarbejde mellem 10. klasse i Aarhus
Kommune og Aarhus Tech. Det betyder, at eleverne både
har modtaget undervisningsforløb på Aarhus Tech og i 10.
klasse (Center 10).
Aarhus Tech, Social og Sundhedsskolen, Aarhus Business
College samt Jordbrugets Uddannelsescenter har i fællesskab udtrykt ønske om at få det fulde driftsansvar for
eud10. Børn og Unge har derfor været i en dialog med erhvervsskolerne om rammerne for et sådant samarbejde.
Erhvervsskolerne har i fællesskab formuleret forslag til
rammer og indhold for eud10 forankret på erhvervsskolerne (se bilag 1.).
De kommunale 10. klassecentre, der gerne ser et samarbejde om driften af eud10, har ligeledes været inddraget i
drøftelserne vedr. forankringen af eud10. Desuden har en
bred række af aktører indenfor ungeområdet bestående af
blandt andre skoler, UU, gymnasier og faglige organisationer været inddraget i en drøftelse omkring 10. klassetilbuddet i Aarhus Kommune. Endelig har byrådsindstillingen
været i høring (høringssvar vedlægges som bilag 3 efter
høring).
Ny vision for 10. klasse
De unge, der vælger 10. klasse, er karakteriseret ved at
være en differentieret gruppe af unge, der skal styrkes på
forskellige områder for at blive parat til at tage en ungdomsuddannelse. De unge har generelt brug for et fagligt
løft, men med forskelligt uddannelsesfokus afhængig af
deres uddannelsesønsker efter 10. klasse. En stor gruppe
af de unge har samtidig brug for at udvikle de personlige
og sociale kompetencer. En gruppe af de unge i 10. klasse
har behov for individuelt tilrettelagte forløb.
UDKAST
side 3 af 8
I den nye vision for 10. klasse, lægges op til at målrette
tilbuddet mere i retning af at gøre de unge parate til en
ungdomsuddannelse. Derfor skal 10. klasse i højere grad
end i dag, orientere sig mod og være en integreret del af
en ungdomsuddannelse.
Derfor lægges op til, at flere aktører på uddannelsesområdet, skoleområdet eller fritids- og ungdomsskoleområdet
skal kunne løse opgaver i 10. klasse. Resultaterne i forhold
til de unge vil være afgørende for, hvem der får til opgave
at drive tilbuddene i 10. klasse.
Indgåelse af en driftsoverenskomst med erhvervsskolerne
om eud10, kan således ses som første trin i en ny vision
for 10. klasse i Aarhus.
Ny vision for 10. klasse i Aarhus Kommune
10. klasse i Aarhus Kommune giver et vigtigt bidrag til opfyldelsen af målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en
ungdomsuddannelse (95 % målsætningen).
10. klasse i Aarhus Kommune er et helhedsorienteret tilbud,
der udfordrer og styrker de unges faglige, personlige og sociale udvikling.
Der lægges vægt på, at eleverne i 10. klasse har sunde, robuste ungemiljøer, der indvirker positivt på elevernes sociale
liv, trivsel samt læring og udvikling.
Organiseringen af 10. klasse skal være fleksibel for at sikre,
at tilbuddet løbende kan tilpasses og videreudvikles med fokus på effekten for de unge.
4. Effekt
Målene for effekten af 10. klasse og herunder Eud10 er
fastlagt i de overordnede nationale mål for folkeskolen, de
nye Fælles Mål for 10 klasse, målene i loven for erhvervsskoler, samt Aarhus Kommunes mål på skoleområdet.
Herunder:
UDKAST
side 4 af 8
o
o
o
o
o
o
o
Alle elever skal lære mere: Alle elever har faglig
progression fra 9 kl.
Elever får mindst 2 i dansk og matematik.
Eleverne skal have lavere fravær i 10. klasse end i
9. klasse.
Eleverne bliver uddannelsesparate
Flere elever påbegynder en erhvervsuddannelse
(25 % i 2020 og 30 % i 2025) mod ca. 15 % i Aarhus Kommune i R2013)
Flere gennemfører en erhvervsuddannelse
Eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse (95%
målsætningen)
Forventningerne til effekten af eud10 skal indgå i driftsoverenskomsten med erhvervsskolerne. Det samme vil
være gældende ved indgåelse af evt. fremtidige driftsoverenskomster med andre aktører.
4. Ydelse
Lovgivningen for 10. klasse sætter de nationale rammer
for indholdet af 10 klasse. Med afsæt i målgruppen for 10.
klasse opstilles følgende pejlemærker for indholdet af 10.
klasse i Aarhus Kommune. I henhold til visionen, vil der
blive indgået driftsaftaler med de aktører, der kan tilbyder
de mest overbevisende forløb for de unge. Der vil løbende
skulle følges op på effekten
Udvikling af de unges faglige kompetencer
10. klasse i Aarhus er målrettet elever, der har brug for
yderligere faglig kvalificering for at kunne gennemføre en
ungdomsuddannelse. Alle elever i 10. klasse skal opleve
faglig progression.
Udvikling af de unges sociale kompetencer
Trivslen for elever i 10. klasse er vigtig for de unges faglige og personlige udvikling. Attraktive ungemiljøer i 10.
klasse virker inspirerende og motiverende for de unges
faglige læring. De sunde, inkluderende og sociale fællesskaber skal være i fokus og danne rammen for 10. klasse.
Eleverne i 10. klasse er på vej mod en ungdomsuddannelse. Derfor arbejdes der målrettet med at gøre de unge uddannelsesparate og inkludere de unge i sociale fællesska-
UDKAST
side 5 af 8
ber, der retter sig mod en kommende ungdomsuddannelse.
Udvikling af de unges personlige kompetencer
10. klasses tilbuddet er målrettet elever, der har brug for
yderligere afklaring af uddannelsesvalg. Derfor skal der i
10. klasse rettes særlig opmærksomhed på, at de unge
udvikler motivation, robusthed og vedholdenhed, så de er
rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
5. Organisering
Det kommunale 10. klassetilbud i Aarhus er i dag organiseret som fire selvstændige 10. klasse centre beliggende
på Vestergaardsskolen, Rundhøjskolen, Tranbjerg Skole og
Center 10.
Indgåelse af en driftsoverenskomst om eud10, hvor den
erhvervsrettede linje på 10. klasse drives af erhvervsskolerne, har alt andet end lige betydning for elevgrundlaget i
10. klasse. Det forventes, at elevgrundlaget for kommunal
10. klasse reduceres med ca. 80-100 elever.
Hvis Byrådet træffer beslutning om, at eud10 skal drives
af erhvervsskolerne, skal der udarbejdes en driftsoverenskomst. I henhold til beslutningspunkt 1), delegeres det til
rådmanden for Børn og Unge at indgå driftsoverenskomsten med en eller erhvervsskoler inden for rammerne af
denne indstilling. Der vil årligt fremlægges en status til
Børn og Unge Udvalget om den eksterne drift indenfor 10.
klasse.
I en driftsoverenskomst med erhvervsskolerne (eller med
andre aktører) skal bl.a. konkretiseres forhold vedr. krav
til undervisningsmiljøerne, kapacitet, aftaler vedr. håndtering af frafald samt økonomi. Der skal også indgås aftale
om udveksling af oplysninger om elevernes progression,
fravær, trivsel mv., der skal indgå i den løbende kvalitetsopfølgning i Aarhus Kommune.
UDKAST
side 6 af 8
En overdragelse af driftsansvaret for eud10 til anden aktør
og en mere generel anvendelse af denne model indenfor
10. klasse, betyder at opgaver flyttes væk fra de fire
kommunale 10. klassecentre. Dette kan give behov for en
justering af organiseringen indenfor 10. klasse i Aarhus
Kommune. Det betyder desuden, at planlægnings-, opfølgnings- og tilsynsopgaver flyttes til Fællesfunktionerne i
Børn og Unge. Disse opgaver varetages i dag af 10. klassecentrene og via ledelseslinjen i Børn og Unge.
6. Ressourcer
Budgettildelingsmodellen for 10. klasse svarer til budgetmodellen for de øvrige klassetrin på skoleområdet i Aarhus
Kommune. Center 10 får grundbeløbet som selvstændig
10. klasse skole, mens de øvrige skoler, der har 10. klasser, får budgettet til 10. klasse udmeldt som en del af skolens samlede budget.
En flytning af opgaver væk fra de kommunale 10. klassecentre, kan medføre behov for en kapacitetstilpasning.
Børn og Unge vil i den forbindelse undersøge om 10. klasse kan bidrage til opfyldelse af effektiviseringskravet til
Magistratsafdelingen for Børn og Unge.
I forbindelse med indgåelse af driftsoverenskomster er
Børn og Unge opmærksom på, at effektiviseringskrav til de
kommunale 10. klassetilbud slår igennem i forhold til alle
aktører, der løser opgaver ind i 10. klasse. Serviceniveauet
bør således udvikle sig ensartet på tværs af de forskellige
10. klasses tilbud.
Driftsoverenskomst om eud10:
Hensigten med indgåelse af aftale med erhvervsuddannelserne vedr. eud10 er ikke et større 10. klasse tilbud i Aarhus Kommune, men et bedre tilbud for de unge. Indskrivningen vil løbende følges.
UDKAST
side 7 af 8
Afregningen for eud10 skal aftales mellem Aarhus Kommune (Børn og Unge) og erhvervsskolerne i henhold til de
udmeldte retningslinjer fra KL. Udgangspunktet for afregningen for eud10 er kommunens udgiftsniveau til det eksisterende 10. klassetilbud.
Bilag
Bilag 1:
Oplæg vedr. eud10 fra erhvervsskolerne i Aarhus
Bilag 2:
Baggrundsnotat om søgemønstre og elevsammensætning
Bilag 3:
Høringssvar (vedlægges efter uge 43)
Med venlig hilsen
Bünyamin Simsek
/
Nils Petersen
Sagsnummer: 15/001919-11
Lix: 33
Pædagogisk afdeling
Sagsbehandler: Jesper Callesen
Tlf.: 29 20 99 44
Tlf.: 40 12 44 59
E-post: [email protected]
UDKAST
side 8 af 8
12. maj 2015
Erhvervsskolernes forslag til EUD10 i Aarhus Kommune
/aku
Forslag om EUD10 Aarhus
Erhvervsskolerne i Aarhus foreslår, at den erhvervsrettede linje i 10. klasse - EUD10 - fra skoleåret 2016
placeres og drives på erhvervsskolerne i Aarhus under fællesbetegnelsen EUD10 Aarhus.
1. Baggrund
Den brede politiske aftale om erhvervsuddannelsesreformen Aftale om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser (EUD-reformen), som folketingets partier undtagen Enhedslisten indgik den 24.
februar 2014, rummer fire klare målsætninger:
•
•
•
•
Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse (25 % af en årgang i
2020 og 30 % af en årgang i 2025).
Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 % i 2020 og 67 % i
2025).
Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.
Det er entydige målsætninger, som erhvervsskolerne i samarbejde med kommunerne, lokale og regionale
institutioner og regioner skal nå. Et fortsat tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem erhvervsskolerne og
Aarhus kommune er derfor en nødvendig betingelse.
Målsætningerne skal nås ved en lang række ændringer af erhvervsuddannelserne, hvor øgede muligheder
for videreuddannelse, talentspor (undervisning på højere niveauer m.v.) og øgede krav spiller en central
rolle. Der er ingen tvivl om, at langt de fleste ændringer vil være en styrkelse for de dygtige unge med gode
faglige forudsætninger, målrettet fokus og evner til at tilegne sig ny viden i praksisnære
undervisningsmiljøer.
For nogle grupper af de mindre ressourcestærke unge eksisterer der derimod en betydelig risiko for, at de
bliver stillet dårligere end før reformen. Adgangskravene skærpes, de afsluttende niveauer hæves
betydeligt, og på nogle erhvervsuddannelser skal eleverne nå målene på kortere tid end tidligere. Den
såkaldte fokuserede vejledning trækker reelt vejledningsressourcer og –muligheder væk fra den personlige
vejledning over til i højere grad at fokusere på ”selv-vejledning” via nettet og lærerne i udskolingen. Det er
1
kendt viden, at netop de mindre ressourcestærke elever har et betydeligt behov for vejledning og støtte i
overgangen til ungdomsuddannelse.
Af samme årsager indeholder erhvervsuddannelsesreformen (samt folkeskolereformen) derfor en række
tiltag, der skal imødegå disse risici – herunder en ny erhvervsrettet 10. klasse - EUD10.
EUD10 lægger sig idémæssigt op ad endnu en central målsætning – at 95 procent af en ungdomsårgang
mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse. EUD10 kan blive et vigtigt redskab i bestræbelserne på at
indfri 95 procent målsætningen, og realiseres erhvervsskolernes forslag, kan det yde et vigtigt bidrag til
netop dette - at sikre overgangen for flere unge fra folkeskolen til ungdoms- og erhvervsuddannelserne,
end det er tilfældet i dag.
Det fremgår af forligsteksten, at EUD10 skal målrettes de elever, der er motiverede for en
erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en
erhvervsuddannelse er det rette valg. Med andre ord skal EUD10 kompensere for nogle elevers manglende
adgangsforudsætninger, mens det for andre primært skal medvirke til uddannelsesafklaring ved at
introducere til de fire nye hovedområder i erhvervsuddannelserne.
Den 1. maj 2014 rettede direktørerne fra de fire erhvervsskoler i Aarhus henvendelse til rådmanden for
Børn og Unge med anbefaling om at placere og drive EUD10 på de lokale erhvervsskoler. På den baggrund
besluttede rådmanden at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de fire erhvervsskoler, Børn
og Unge/Pædagogisk Afdeling, de kommunale 10. klassecentre og repræsentanter fra relevante faglige
organisationer.
Børn og Unge/Pædagogisk Afdeling har i indeværende år igangsat en indsats, der skal belyse modeller for
det fremadrettede 10. klassetilbud i Aarhus Kommune. Intentionen er at tydeliggøre, hvem der skal gå i 10.
klasse, hvad der sker med elevernes udvikling undervejs, og hvordan resultaterne er.
Implementering af EUD10 er således både en delmængde under arbejdet med det samlede 10. klassetilbud,
der varetages af Børn og Unge/Pædagogisk Afdeling og en delmængde af erhvervsskolernes og kommunens
og andres arbejde med at indfri EUD-reformens målsætninger.
2. Lovgivning – mål og rammer
EUD10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder
adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg.
EUD10 skal tilrettelægges, så det retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed, herunder svage
færdigheder i dansk og matematik, og den skal introducere de unge til de fire nye hovedområder på
erhvervsuddannelserne. EUD10 har derfor et bredt formål.
EUD10 skal bestå af en obligatorisk del og en valgfri del og varigheden er et skoleår. Den obligatoriske del
skal grundlæggende til svare indholdet i almen 10. klasse, men med en toning mod erhvervsuddannelserne
– fx i forhold til den selvvalgte opgave. Den valgfrie del skal specifikt introducere til erhvervsuddannelserne
med obligatorisk brobygning samt fag og elementer, der introducerer til de fire hovedområder.
En aftale mellem EUD10 Aarhus og Aarhus kommune har hjemmel i bek. 1251 af 27.11 2014 10.
klassebekendtgørelsen - Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution,
2
der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10. -klasseforløbene
eud10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
3. Forslag til EUD10 på erhvervsskolerne
EUD10 Aarhus er betegnelsen for et formaliseret samarbejde bestående af Jordbrugets Uddannelsescenter
Århus, Aarhus Tech, Århus Købmandsskole og Århus Social- og Sundhedsskole. EUD10 Aarhus varetager på
vegne af Aarhus Byråd undervisningen af elever, der har valgt EUD10.
EUD10 Aarhus hviler på en samarbejdsaftale mellem de fire erhvervsskoler i Aarhus, og den udmøntes på
grundlag af indholdet i dette forslag. Endvidere danner aftalen mellem de fire erhvervsskoler grundlaget
for, at en af skolerne på vegne af de fire skoler indgår den formelle aftale om at drive EUD10 på vegne af
Aarhus Byråd (se afsnit 3.6 for uddybning).
De fire erhvervsskoler dækker til sammen de fire erhvervsfaglige hovedområder - indgangene til
erhvervsuddannelserne. Med henblik på at betone EUD10 i retning af de respektive hovedområder er det
målet, at der ved skoleårets start i august måned etableres EUD10-linjer på:
o
o
o
o
Aarhus Tech - EUD10 Teknologi, byggeri og transport
Jordbrugets UddannelsesCenter Århus - EUD10 Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Århus Købmandsskole - EUD10 Kontor, handel og forretningsservice
Århus Social- og Sundhedsskole - EUD10 Omsorg, sundhed og pædagogik
EUD10 Aarhus garanterer, at der etableres pladser til alle elever inden for målgruppen, som vælger EUD10.
EUD10 Aarhus vil i videst muligt omfang prioritere at imødekomme elevens ønske til valg af EUD10-linje.
Der kan dog opstå situationer, hvor det er nødvendigt at samle eleverne på færre erhvervsskoler og
dermed på tværs af EUD10-linjerne. Dette vil altid ske inden for rammerne af EUD10 Aarhus samarbejdet
med henblik på at sikre, at den enkelte elevs erhvervsfaglige ønsker og interesser tilgodeses.
For nogle elever inden for målgruppen kan EUD10 Aarhus blive en relativ hurtig overstået mellemstation,
hvor skiftet til et erhvervsfagligt grundforløb sker midt i skoleåret. Eleven som har ønsket, interessen,
potentialet og muligheden for at gå i gang med sit erhvervsuddannelsesforløb, inden EUD10 er afsluttet,
skal kunne vejledes til dette.
3.1 Mission
EUD10 er særligt målrettet elever, der er motiveret for en uddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de
faglige adgangskrav, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. EUD10 Aarhus’ mission
er, at eleverne bliver uddannelsesparate – herunder fagligt, socialt og personligt afklarede og motiverede
for at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse, der kvalificerer dem til at varetage et faglært
arbejdsområde. EUD10 skal derfor også være et vigtigt bidrag til, at 10 – 15 procentpoint flere elever end i
dag vælger en erhvervsuddannelse, færdiggør en erhvervsuddannelse og opnår beskæftigelse.
3
3.2 Vision EUD10 Aarhus
En succesfuld udgang fra grundskolen skal være ensbetydende med en succesfuld indgang til
erhvervsuddannelserne for den unge, der vælger EUD10 Aarhus – en sømløs overgang!
Indfrielsen af denne vision kræver indsatser på flere planer. På det mere generelle plan forudsætter det et
tæt samarbejde mellem erhvervsskolerne, kommunen og andre interessenter med sigte på at skabe gode
rammer for at indfri EUD-reformens målsætninger. På det mere konkrete plan handler det om et tæt og
koordineret samarbejde om den enkelte elev ud fra princippet - eleven i centrum – med afsæt i at EUD10
Aarhus er en del af kommunens samlede 10. klasse tilbud. Indhold og parter m.v. i dette samarbejde skal
naturligvis beskrives og udmøntes i en driftsoverenskomst. Samlet set skal det bidrage til, at
EUD10 Aarhus lokalt
• Supplerer og kompletterer Aarhus Kommunes vifte af 10. klasse-linjer.
• Integrerer den enkelte elev i et attraktivt ungdoms- og studiemiljø.
• Er et kvalitetstilbud for de unge – et positivt tilvalg for de unge og deres forældre – der resulterer i
at flere vælger EUD10 som første etape på vejen mod en erhvervsuddannelse.
EUD10 Aarhus bidrager til de centrale mål om at
• Flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse (25 % af en årgang i 2020
og 30 % af en årgang i 2025).
• Flere fuldfører en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 % i 2020 og 67 % i 2025)
• Erhvervsuddannelserne udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
• Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne styrkes.
• 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse.
• Høj beskæftigelse og dermed selvforsørgelse.
3.3 Værdier
EUD10 Aarhus skal bygge på følgende værdier:
Et attraktivt studiemiljø med afsæt i at EUD10-eleven:
•
•
4
Møder praksisnær undervisning – det du lærer i dansk/matematik, får du brug for i dit fag!
Undervisningsmiljøet og pædagogikken skal skabe den tætte sammenhæng og synergi mellem de
obligatoriske fag – især dansk og matematik - og den erhvervsrettede del af EUD10. ”Læring i
praksis” betyder, at EUD10-eleven kan se nødvendigheden af lære dansk og matematik, og det
fremmer både motivation og indlæring.
Modtager vejledning over høvlebænken! Eleven lærer, arbejder og bliver vejledt på samme tid!
Eleven vil løbende modtage fokuseret vejledning som en integreret del af hendes/hans EUD10forløb. Det vil endvidere skabe et nyt grundlag for et godt samarbejde og en naturlig arbejdsdeling
mellem udskoling, UU og erhvervsskolerne.
•
•
Finder den rette uddannelse! Det stiller ligeledes krav om, at erhvervsskolerne samarbejder tæt om
vejledningsopgaven med afsæt i, at eleven altid skal vejledes til det rette uddannelsesforløb på den
rette uddannelsesinstitution.
Oplever sammenhæng mellem fritid og uddannelse! I kraft af de tætte samarbejder med
erhvervslivet (offentligt og privat) udnytte mulighederne og traditionerne for at lave en fuld
integration af elevernes fritidsjob i en læringsmæssig og uddannelsesmæssig kontekst – her tænkes
især på de grupper af elever, hvor et erhvervsrettet fritidsjob er den indsats, der lige præcis
betyder, at de fuldfører deres erhvervsuddannelse.
Et attraktivt ungdomsmiljø, med afsæt i at EUD10-eleven:
•
•
•
Bliver en del af et tæt og forpligtende holdfællesskab, som skaber den trygge base og samtidig er
tæt på de ældre elever på erhvervsuddannelserne! EUD10-eleverne skal opleve alle de positive
aspekter af både at være en del af en selvstændigt trygt holdfællesskab og samtidig være i et
kompenserende miljø, hvor de ældre elever på erhvervsuddannelserne fungerer som naturlige
”rollemodeller”.
Møder frem hver dag! Vi tror på, at elevens egen-motivation og forpligtelsen over for fællesskabet
kan bære rigtig langt. For nogle EUD10-elever vil det imidlertid være en udfordring at møde hver
dag og at møde til tiden. Fravær fører ofte til frafald – derfor er modsvaret til dette en tidlig indsats.
På erhvervsskolerne fører vi elektronisk time-til-time-registrering af eleverne, som gør det muligt
relativt hurtigt at konstatere øget fravær, fraværsmønstre m.v. EUD10-eleverne og deres forældre
vil derfor opleve, at vi på skolerne sætter tidligt ind for at afklare, hvad der ”skygger for elevens
fremmøde” og dermed forebygge og forhindre en uheldig udvikling.
Oplever kontinuitet og arbejdsro! Overgangen fra grundskole til ungdoms- og erhvervsuddannelse
sker i et tilpas tempo, der både styrker elevens sociale relationer, forbedrer det faglige udbytte og
dermed bidrager til at fastholde eleven i forløbet. Med EUD10 på erhvervsskolerne, vil de fleste
elever kun opleve et institutionsskifte, og overgangen til selve erhvervsuddannelsen kan ske i et
tilpas tempo. Ikke mindst fordi, der skabes mulighed for at arbejde med at udvikle de unge med
disse behov i en længere periode, inden de påbegynder et hovedforløb.
Forældrene som vigtige medspillere
•
I EUD10 Aarhus skal forældrene være vigtige medspillere. Der sker ved, at forældrene fra første
færd bliver grundigt informeret om deres barns uddannelsesforløb. Dette følges op med
arrangementer og samtaler i løbet skoleåret. Ambitionen er, at forældrene får et godt indblik i den
unges første færd ind i erhvervsuddannelsessystemet, og at de er rustet til at yde støtte og
opbakning til ham/hende senere i forløbet.
3.4 Effekter
Værdierne (jf. afsnit 3.3.) skal kunne aflæses i effekterne af, at EUD10 Aarhus drives på
erhvervsskolerne. Det betyder, at
5
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Alle elever, som ligger indenfor EUD10-målgruppen, tilbydes et tilpasset EUD10-forløb
Alle elever skal udvikle sig fagligt. Alle elever har gennemgået en faglig progression fra
afgangsprøven i 9. klasse.
Andelen af unge, der opfylder adgangskravene til en erhvervsuddannelse efter at have gennemført
EUD10, skal stige hvert år.
Andelen af unge, der fortsætter direkte på en ungdomsuddannelse efter at have gennemført
EUD10, skal stige hvert år.
EUD10 Aarhus bidrager i særlig grad til, at Aarhus Kommune opfylder 95 procent målsætningen.
Elevernes samlede fravær skal være under seks procent. Opgjort som elevgruppens gennemsnitlige
antal fraværsdage pr. elev som andel af skoleårets samlede længde.
Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 procentpoint
om året.
Andelen af elever, der ikke eller sommetider keder sig i skolen er over 90 procent.
Andelen af elever, der oplever at blive anerkendt i skolen er over 90 procent.
90 procent af eleverne tilkendegiver høj trivsel.
80 procent af forældrene er tilfredse med samarbejdet.
Som en del af det samlede 10. klassestilbud i Aarhus Kommune, vil EUD10 Aarhus naturligvis bestræbe sig
på at møde de til enhver tid gældende evaluerings- og effektkrav, der er omfattet af Børn og Unges
kvalitetsarbejde samt Børn og Unges budget- og regnskabsopfølgning til Byrådet.
3.5 Ydelser
Værdierne beskrevet i afsnit 3.3 skal omsættes i konkrete ydelser i form af aktiviteter og handlinger, der
både sikrer og udvikler kvaliteten af indholdet af ydelsen EUD10 – nemlig
6
•
Undervisning: Minimum 840 timers undervisning fordelt på:
o 420 timer obgl. dansk, matematik og engelsk - betoning
o 126 timer brobygning
o 294 timer valgfrie del
 erhvervsuddannelsernes fire hovedområder → fag/elementer fælles mål (vælge fra
fagrækken) - skal afklares
 Mulighed for undervisning i ekstra dansk, ekstra matematik, ekstra engelsk – skal
afklares
 Mulighed for at tilbyde undervisning i fysik/kemi – skal afklares
•
Vejledning:
o Foruden vejledning over høvlebænken afsættes der i gennemsnit to timer til individuel
vejledning pr elev.
•
Forældresamarbejde
o Der afholdes forældrearrangementer og forældresamarbejde i det omfang, det er
nødvendigt, for at forældrene kan understøtte deres barn i overgangen til
erhvervsuddannelse.
•
Håndholdte indsatser
o Individuelle, målrettede, koordinerede og tidsafgrænsede indsatser for særligt udsatte
elever, hvis fastholdelse i uddannelse afhænger af denne indsats. Behovet for håndholdte
indsatser vurderes ud fra den enkelte elevs behov og elevgrundlaget.
•
Eksternt samarbejde
o Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere – herunder folkeskoler, UU, Børn og Unge
samt private og offentlige virksomheder mv. omkring drift, målopfyldelse og udvikling af
EUD10 Aarhus.
•
Administration og internt samarbejde mellem erhvervsskolerne
o Elevadministration – administrativt samarbejde med Børn og Unge, UU med flere.
o Koordineret vejledningsindsats omkring den enkelte unge.
o Koordineret ledelsesmæssig indsats, der sikrer kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af
EUD10 Aarhus med afsæt i den brugeroplevede kvalitet, den faglige kvalitet og
organisatoriske kvalitet.
3.6 Organisation
EUD10 Aarhus hviler på en samarbejdsaftale mellem de fire erhvervsskoler i Aarhus, og den udmøntes på
grundlag af indholdet i dette forslag. Endvidere danner aftalen mellem de fire erhvervsskoler grundlaget
for, at en af skolerne på vegne af de fire skoler indgår den formelle aftale med Aarhus Kommune om at
drive EUD10 Aarhus på vegne af Aarhus Byråd.
EUD10 Aarhus udgør sammen med den enkelte erhvervsskole den organisatoriske ramme, der understøtter
de under afsnit 3.5 beskrevne ydelser. I det følgende er den overordnede organisatoriske opgave- og
ansvarsfordeling mellem EUD10 og den enkelte erhvervsskole skitseret.
Der etableres en EUD10 Aarhus organisation som løser følgende hovedopgaver og ansvarsområder:
•
•
•
En elevadministrations-funktion
En vejledningsfunktion
En overordnet ledelsesfunktion, der sikrer samarbejde og koordination mellem drift, målopfyldelse
og kvalitetssikring og -udvikling af EUD10 Aarhus – herunder også et tæt samarbejde med Børn- og
Unge, UU m.fl.
Erhvervsskolerne er hver især ansvarlig for den daglige drift – undervisningsopgaven - og udvikling EUD10linjerne i henhold til deres respektive hovedområder:
•
•
•
•
7
Aarhus Tech - EUD10 Teknologi, byggeri og transport
Jordbrugets UddannelsesCenter Århus - EUD10 Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Århus Købmandsskole - EUD10 Kontor, handel og forretningsservice
Århus Social- og Sundhedsskole - EUD10 Omsorg, sundhed og pædagogik
3.7 Ressourcer
På erhvervsskolerne i Aarhus har vi erfaring og ekspertise i at arbejde med de helt unge elever, som netop
har afsluttet folkeskolen eller deltager i brobygningsforløb m.v. Vi har på det pædagogiske og
undervisningsmæssige område gennemgået en udvikling, der betyder, at vores lærere har de personlige,
faglige og undervisningspædagogiske kompetencer på plads. Dette underbygges især af to forhold.
Lovgivningen sikrer, at alle erhvervsskolelærere, som minimum erhverver sig, hvad der svarer til en
pædagogisk diplomuddannelse, og der er tillige krav om, at man som erhvervsskolelærer vedligeholder og
udvikler sin faglige og pædagogiske viden. Endvidere er alle erhvervsskoler i Danmark forpligtet på at
udvikle og vedligeholde et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag for hver skole. Der er derfor et stort og
vedvarende fokus på netop lærernes pædagogiske kompetencer og på skolernes pædagogiske læringsmiljø.
Dertil kan lægges vores korps af professionelle vejledere, mentorer og specialister inden for
specialpædagogisk undervisningsbistand, som både støtter op om klasserums-/undervisningsmiljøet og den
enkelte elev efter behov.
Samlet set består ressourcerne derfor af:
•
•
•
•
•
8
Kompetente undervisere, vejledere, mentorer og specialister inden for specialpædagogisk
undervisningsbistand (fx IT-rygsæk, ordblinde, dansk som andet-sprog, diagnoser).
Bygninger, faciliteter og apparatur
Daglige ledelser, som er klar til at påtage sig ansvaret for at drive og udvikle EUD10-linjerne
Erhvervsskolernes ledelser, som ser frem til at påtage sig det overordnede ansvar for drift og
udvikling af EUD10 Aarhus
Økonomiske rammer
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre,
elevsammensætning og effekt
26. august 2015
Side 1 af 10
I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta
for 10. klasse i Aarhus Kommune:
•
Udviklingen i søgningen til 10. klasse generelt, herunder til
de kommunale 10. klasses tilbud, sammenlignet med ud-
BØRN OG UNGE
Pædagogisk afdeling
Aarhus Kommune
viklingen på landsplan.
•
Udviklingen i elevsammensætningen i de kommunale 10.
klasses tilbud, sammenlignet med de øvrige elever, som ikke gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud.
•
Effekten af de kommunale 10. klasses tilbud målt på udviklingen fra 9. til 10. klasse i elevernes fravær, afgangsprøvekarakterer i dansk og matematik og uddannelsesparathed.
Tabel 1 viser udviklingen i tilmeldingerne til 10. klasse pr. 15.
marts i afgangsåret. Tallene omfatter alle typer 10. klasses tilbud,
herunder kommunale 10. klasses tilbud, friskoler/private grundskoler, efterskoler og andre 10. klasses tilbud.
Tabel 1. Søgning til 10. klasse i Aarhus Kommune
2011
2012
2013
2014
2015
1764
1587
1565
1610
1612
52,6 %
51,0 %
50,3 %
51,2 %
50,2 %
Kilde: UU Aarhus. Digitale tilmeldinger i optagelse.dk pr. 15. marts 2015 for alle
elever i 9. klasse med bopæl i Aarhus Kommune.
Det fremgår af tabellen, at antallet af elever i 10. klasse har ligget
nogenlunde stabilt omkring 1.600 elever de seneste fem skoleår.
Det svarer til, at omkring halvdelen af en 9. klasses årgang vælger
at fortsætte i 10. klasse året efter. Andelen af elever, der vælger
at gå videre i 10. klasse, ligger på niveau med andelen på landsplan, hvor 49-50 % af en 9. klasses årgang de seneste år har valgt
at gå videre i 10. klasse (kilde: UNI-C).
1
Telefon: 29 20 99 44
Direkte telefon: 40 12 44 59
Direkte e-mail:
[email protected]
1. Søgemønstre til 10. klasse i Aarhus Kommune
Antal tilmeldinger til
10. klasse
Andel tilmeldinger til
10. klasse ud af alle
9. klasses elever
6 - 18-årsområdet
Grøndalsvej 2
8260 Viby J
Sag: 15/001919-8
Sagsbehandler:
Bjørn Bjorholm
Jesper Callesen
I figur 1 er vist udviklingen i søgningen til 10. klasse opdelt på de
forskellige typer af 10. klasses tilbud.
Figur 1. Andel elever fordelt på typer af 10. klasses tilbud
Andel tilmeldinger
60%
50,1%
50,7%
51,5%
33,5%
31,7%
55,6%
57,0%
27,1%
25,3%
50%
40%
35,4%
30%
20%
10%
0%
13,2%
14,8%
15,7%
16,0%
15,8%
1,2%
1,1%
1,2%
1,3%
1,9%
2011
2012
2013
2014
2015
Kommunale 10. klasses tilbud
Efterskoler
Friskoler og private grundskoler
Andre 10. klasses tilbud*
Note: Ungdomsskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler mv.
Kilde: UU Aarhus. Digitale tilmeldinger i optagelse.dk pr. 15. marts 2015 for alle
elever i 9. klasse med bopæl i Aarhus Kommune.
Det fremgår af figuren, at flest elever vælger at tage 10. klasse på
en efterskole (50-57 %), at næstflest vælger at tage 10. klasse i
et kommunalt 10. klasses tilbud (25-35 %), og at færrest vælger
at tage 10. klasse på en friskole/privatskole (13-16 %).
Der har dog været en tendens i retning af, at flere vælger at tage
10. klasse på en efterskole eller på en friskole/privatskole, mens
færre elever vælger at tage 10. klasse i et kommunalt 10. klasses
tilbud. Samme tendens findes på landsplan, hvor andelen der tilmelder sig et kommunalt 10. klasses tilbud er faldet fra 38,3 % i
2009 til 33,2 % i 2014 (UNI-C).
2
26. august 2015
Side 2 af 10
Tabel 2 viser elevsøgningen til de fire 10. klasse centre i Aarhus
Kommune. I forlængelse af elevsøgningen foretages en omfordeling mellem centrene, så alle centre får et passende antal elever.
Der melder sig derudover elever til 10. klasse senere end 15.marts
(erfaringsmæssigt cirka 100). Tabellen er dermed udtryk for, hvilke centre der er attraktive set med elevernes øjne. Det ses, at
særligt Center 10 og Tranbjerg har oplevet faldende elevsøgning.
26. august 2015
Side 3 af 10
Tabel 2. Elevsøgningen til kommunal 10. klasse pr. 15 marts
(antal elever)
10. kl. Center
Center 10
Vestergaard
Rundhøj
Tranbjerg
I alt
Udvikling
2015 2012-2015
125
-46 %
96
35 %
83
1%
35
-52 %
2012
231
71
82
73
2013
229
70
98
46
2014
229
102
84
40
585
515
455
339
- 12 %
-12 %
-25 %
Udvikling ift. Foregående år
Kilde: UU Aarhus.
2. Elevsammensætning i de kommunale 10. klasses tilbud
I dette afsnit beskrives elevsammensætningen i de kommunale 10.
klasses tilbud ud fra elevernes køn og herkomst samt deres fravær
i 9. klasse og deres karakterer ved afgangsprøverne i dansk og
matematik i 9. klasse.
I figur 2 er vist kønsfordelingen i de kommunale 10. klasses tilbud,
sammenlignet med kønsfordelingen blandt de øvrige elever, som
ikke gik videre i et 10. klasses tilbud.
3
-42 %
Figur 2. Elevsammensætning: Køn
26. august 2015
Side 4 af 10
Andel drenge
100%
80%
60%
40%
52,4%
48,7%
50,6%
49,9%
2010/11
2011/12
55,5%
49,8%
53,5%
50,4%
48,7%
50,1%
2012/13
2013/14
2014/15
20%
0%
Skoleår for 10. klasse
Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår
Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår
Det fremgår af figuren, at der stort set er lige mange piger og
drenge, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, og at
kønsfordelingen ikke afviger nævneværdigt fra kønsfordelingen
blandt de elever, som ikke vælger at gå videre i et 10. klasses tilbud.
I figur 3 er vist andelen af elever med anden etnisk herkomst end
dansk, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke gik videre i et 10. klasses tilbud.
Figur 3. Elevsammensætning: Herkomst
Andel elever med anden
etnisk herkomst end
dansk
100%
80%
60%
46,3%
49,8%
52,9%
18,3%
21,5%
18,3%
15,4%
2011/12
2012/13
2013/14
2014/15
42,7%
41,0%
19,5%
2010/11
40%
20%
0%
Skoleår for 10. klasse
Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår
Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår
Det fremgår af figuren, at elever med anden etnisk herkomst end
dansk udgør en større andel blandt de elever, der går videre i et
kommunalt 10. klasses tilbud, end blandt de øvrige elever, og at
denne andel har været stigende over tid.
4
I figur 4 er vist det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev for
de elever, som gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke gik videre i 10. klasse.
Gennemsnitligt antal
fraværsdage i 9. klasse
Figur 4. Elevsammensætning: Fravær i 9. klasse
20
16,7
15,8
16,6
17,5
11,8
12,1
11,2
2011/12
2012/13
2013/14
16,3
15
10
14,9
12,1
5
0
2010/11
2014/15
Skoleår for 10. klasse
Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår
Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår
Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole.
Det fremgår af figuren, at elever, der vælger et kommunalt 10.
klasses tilbud generelt har flere fraværsdage end elever, der ikke
vælger 10. klasse. Figuren viser også, at forskellen over tid er blevet større mellem de to grupper i forhold til fravær.
I figur 5 er vist karaktergennemsnittet i dansk ved Folkeskolens
Afgangsprøver (FSA) i 9. klasse for de elever, som valgte at gå
videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de
elever, som ikke valgte at gå videre i et 10. klasses tilbud.
5
26. august 2015
Side 5 af 10
Karaktergennemsnit i
dansk i 9. klasse
Figur 5. Elevsammensætning: Karaktergennemsnit i dansk
ved FSA i 9. klasse
12
10
8
6
7,25
7,56
7,45
7,96
7,58
4,60
4,62
4,64
4,29
4,34
2010/11
2011/12
2012/13
2013/14
2014/15
4
2
0
Skoleår for 10. klasse
Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår
Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår
Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Følgende fire prøver i dansk indgår i FSA: Dansk læsning, Dansk mundtlig,
Dansk retskrivning og Dansk skriftlig.
Det fremgår af figuren, at de elever, der går videre i et kommunalt
10. klasses tilbud, generelt har et lavere karaktergennemsnit i
dansk end de øvrige elever. Figuren viser også, at denne forskel er
blevet større over tid.
I figur 6 er vist karaktergennemsnittet i matematik ved Folkeskolens Afgangsprøver (FSA) i 9. klasse for de elever, som valgte at
gå videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de
elever, som ikke gik videre i et 10. klasses tilbud.
6
26. august 2015
Side 6 af 10
Karaktergennemsnit i
matematik i 9. klasse
Figur 6. Elevsammensætning: Karaktergennemsnit i matematik ved FSA i 9. klasse
12
10
8
6
7,96
4,92
4
7,54
7,53
7,94
7,62
3,88
4,26
4,09
3,67
2011/12
2012/13
2013/14
2014/15
2
0
2010/11
Skoleår for 10. klasse
Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår
Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår
Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole.
Det fremgår af figuren, at de elever, der går videre i et kommunalt
10. klasses tilbud generelt har et lavere karaktergennemsnit i matematik end de øvrige elever. Figuren viser også, at denne forskel
er blevet større over tid.
Figur 7 viser fordelingen af elevernes samlede karaktergennemsnit
i dansk og matematik for de elever, der gik videre i 10. klasse,
sammenlignet med de elever, der ikke gjorde.
Figur 7. Elevsammensætning: Karakterfordeling i dansk og
matematik ved FSA i 9. klasse.
Andel elever
50%
40%
27%
30%
20%
10%
0%
44%
40%
37%
20%
15%
3%
0 - 1,9
8%
7%
1%
2 - 3,9
4 - 6,9
7 - 9,9
10 - 12
Karaktergns. dansk og matematik 9. klasse
(10. klasse 2014/15)
Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår
Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår
Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole.
7
26. august 2015
Side 7 af 10
Det fremgår af figuren, at karaktergennemsnittet generelt er højere hos elever, der ikke går i 10. klasse. Over halvdelen (52 %) af
de elever, der gik videre i 10. klasse, havde således et gennemsnit
i de to fag ved afgangsprøverne i 9. klasse på under 4. Til sammenligning var det 10 % af de elever, som ikke gik videre i 10.
klasse, der havde et gennemsnit på under 4.
3. Effekten af de kommunale 10. klasses tilbud
I dette afsnit analyseres effekten af de kommunale 10. klasses
tilbud, hvor en positiv effekt er defineret som:
•
Et fald i elevernes fravær fra 9. til 10. klasse.
•
En stigning i elevernes faglige niveau i dansk og matematik
fra 9. klasse (FSA) til 10. klasse (samme eller højere karakter ved FS10 eller højere karakter ved FSA).
•
En høj andel elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse, men som til gengæld vurderes uddannelsesparate efter 10. klasse.
I figur 8 er vist udviklingen i antallet af fraværsdage fra 9. til 10.
klasse for de elever, som gik videre i et kommunalt 10. klasses
tilbud.
Gennemsnitligt antal
fraværsdage
Figur 8. Udvikling i elevfravær fra 9. til 10. klasse
20
15
16,7
12,5
15,8
13,8
16,6
2011/12
2012/13
18,017,3
16,615,9
13,0
10
5
0
2010/11
2013/14
2014/15
Skoleår for 10. klasse
Gennemsnitligt antal fraværsdage i 9. klasse
Gennemsnitligt antal fraværsdage i 10. klasse
Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole.
Det fremgår af figuren, at der for alle skoleår har været et fald i
den enkelte elevs gennemsnitlige fravær fra 9. til 10. klasse. Yderligere analyser viser, at dette fald ikke er koncentreret på nogle få
8
26. august 2015
Side 8 af 10
elever, men at faldet derimod er udtryk for en bred tendens blandt
eleverne. Altså tyder det på, at de kommunale 10. klasses tilbud
har haft en positiv effekt i forhold til nedbringelse af elevfraværet.
Figur 9 viser udviklingen fra 9. til 10. klasse i elevernes faglige
niveau i dansk og matematik for de elever, som gik videre i et
kommunalt 10. klasses tilbud.
Figur 9. Udvikling i elevernes faglige niveau i dansk og matematik fra 9. klasse til 10. klasse
Andel elever
100%
80%
44,6%
(190)
46,7%
(199)
55,4%
(236)
53,3%
(227)
Dansk*
Matematik**
60%
40%
20%
0%
Elever, der har forbedret deres faglige niveau
Elever, der ikke har forbedret deres faglige niveau
Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Skoleår for 10. klasse: 2012/13.
* Elevens karakter i Dansk mundtlig ved FSA i 9. klasse sammenlignes med elevens
karakter i Dansk mundtlig ved FSA eller FS10 i 10. klasse. En højere karakter ved
FSA i 10. klasse eller samme eller højere karakter ved FS10 i 10. klasse tolkes som
en forbedring i elevens faglige niveau.
** Elevens karakter i Matematisk problemløsning ved FSA i 9. klasse sammenlignes
med elevens karakter i 10. klasse i Matematisk problemløsning ved FSA eller Matematik skriftlig ved FS10. Samme definition på forbedring i elevens faglige niveau
som for dansk.
Det fremgår af figuren, at 55,4 % af eleverne har forbedret deres
faglige niveau i dansk fra 9. til 10. klasse, mens 53,3 % har forbedret deres faglige niveau i matematik, dvs. at de i 10. klasse har
opnået samme eller højere karaktergennemsnit ved FS10 eller
højere karaktergennemsnit ved FSA. Omvendt har hhv. 44,6 % og
46,7 % ikke forbedret deres faglige niveau i dansk og matematik,
dvs. at de i 10. klasse har fået et lavere karaktergennemsnit ved
FS10 eller samme eller lavere karaktergennemsnit ved FSA.
9
26. august 2015
Side 9 af 10
I figur 10 er vist andelen af elever i de kommunale 10. klasses
tilbud, som ikke blev vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse,
men som til gengæld blev det efter 10. klasse.
Figur 10. Andel elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse, men som til gengæld blev det efter
10. klasse
Andel elever
100%
80%
27,8%
(10)
29,7%
(11)
72,2%
(26)
70,3%
(26)
60%
40%
20%
0%
15,8%
(6)
84,2%
(32)
10. klasse 2011/12 10. klasse 2012/13 10. klasse 2013/14
Elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, som vurderes
uddannelsesparate i 10. klasse
Elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, som heller ikke vurderes
uddannelsesparate i 10. klasse
Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole.
Det fremgår af figuren, at mellem 70 % og 84 %, dvs. langt hovedparten, af de elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate
i 9. klasse, til gengæld blev vurderet uddannelsesparate efter 10.
klasse.
10
26. august 2015
Side 10 af 10
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Start:
Afslutning:
Placering:
Hanne Holm Andersen
Beder-Malling-Ajstrup; Birgit Larsen Kronborg; Steffen Arnbo Nielsen; Helle Frederiksen; Birte Nielsen;
Tranbjerg; Bente Døvling; Mårslet; Hans Vilhelm Tausen; Kolt-Hasselager; Solbjerg; Carsten Thomsen
Jens / Helle Houlberg Thomsen; Lars Munk; Carsten Bedsted Pedersen
Invitation til møde om anlægsprogrammet for 2016 - gruppe 1
29. september 2015 15:00:00
29. september 2015 17:00:00
Kalkværksvej 10 lokale 0.302(Lokation\MTM\Kalkværksvej_10)
Invitation til møde - anlægsprogram for trafikal infrastruktur.
Kære fællesråd
Teknik og Miljø er i færd med at forberede en indstilling til byrådet om anlægsprogrammet for 2016.
I den forbindelse vil vi gerne invitere Jer til et møde, hvor der vil være lejlighed til at drøfte projekter og anlægsønsker i relation til
veje, stier mv. i lokalområdet.
Møderne afholdes som sædvanlig i efteråret, og I inviteres til at komme
Tirsdag den 29. september 2015 kl. 15:00-17:00
Mødet afholdes på Kalkværksvej 10. Mødelokale, 0.302 i stueetagen.
I uge 39 forventer vi at fremsende lister med kommende projekter, og de projektønsker vi har kendskab til i lokalområdet.
Efter møderne gøres anlægsprogrammet færdigt til fremsendelse til byrådet.
Når indstilling og anlægsprogram er behandlet af Magistraten vil det være offentligt tilgængeligt.
Fællesrådene får en orientering, når indstillingen er nået så langt, og kan søge indflydelse på den politiske behandling.
Fællesrådene opfordres til at udarbejde et kort notat, gerne indenfor en A4-side, om de emner, de mener byrådet særligt bør
interessere sig for i deres respektive områder.
Det kan evt. ske med baggrund i mødet.
Notatet vil blive vedlagt Teknik og Miljø’s indstilling til byrådet.
Det bør være os i hænde senest mandag den 12. oktober 2015.
Der sigtes efter, at anlægsprogrammet kan være vedtaget af byrådet i marts måned 2016.
Arbejdet med anlægsprogrammet for den trafikale infrastruktur er som hidtil.
Det betyder, at processen og hermed samarbejdet med fællesrådene, er som tidligere.
Da vi holdt møder om sidste års anlægsprogram var der netop gennemført en større ændring af Teknik og Miljø’s organisation.
Som følge heraf ligger ansvaret for anlægsprogrammet nu i Center for Byudvikling og Mobilitet.
Gennemførelse af projekterne og driften ligger i Center for Byens Anvendelse.
De to centre arbejder sammen om anlægsprogrammet.
Der er ikke umiddelbart lagt op til at ændre samarbejdet med fællesrådene herom.
Men der kan være behov for at justere på det, og vi hører gerne hvis der er synspunkter på det.
På mødet forventer vi at give en kort orientering om status for organisationsændringerne, og svarer gerne på spørgsmål herom.
Arbejdet med anlægsprogrammet varetages af:
Center for Byudvikling og Mobilitet (CBM)
- Hans V. Tausen, tlf.: 21359049, mail: [email protected]<mailto:[email protected]>
- Hanne Holm Andersen, tlf.: 41855763, mail: [email protected]<mailto:[email protected]>
Såfremt I ikke har mulighed for at deltage, vil vi alligevel gerne høre, om I har kommentarer til projekterne på de lister, der som
nævnt ovenfor udsendes i uge 39.
Af hensyn til det praktiske arrangement vil jeg gerne have besked senest en uge før, om hvor mange personer i kommer, dog
højst 2.
For disse bedes oplyst navn og mailadresse af hensyn til efterfølgende udsendelse af mødelokale, projektliste mv.
Oplysningerne bedes fremsendt til undertegnede.
Med venlig hilsen
Hanne Holm Andersen
CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET | Teknik og Miljø | Aarhus Kommune
Kalkværksvej 10 | 8000 Aarhus C
Tlf. 4185 5763
Mail [email protected]<mailto:[email protected]>
Officielle henvendelser pr. e-mail skal sendes til hovedpostkassen:
[email protected]<mailto:[email protected]>
Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg
Gruppenr:
1
Fællesrådsområde: Beder‐Malling‐Ajstrup Fællesråd
Lokalområde:
Beder‐Malling
Projektnr: 21
Ajstrup Strandvej, cykelsti fra Elmosevej (rundkørsel) til Ørnevænget
Kort beskrivelse:
Cykelbaner langs Ajstrup Strandvej.Prisen er baseret på 1,5m brede cykelbaner. Lokalt ønske om sikring af cyklisterne.
Fællesrådets prioritering:
1
Projektnr: 296
Byagervej, fartdæmpning
Kort beskrivelse:
Etablering af fartdæmpning på strækningen i byzone i Beder. Alternativt sikring af de svage trafikanters krydsning.
Fællesrådets prioritering:
Projektnr: 418
Beder Landevej, byport og svingbane
Kort beskrivelse:
Byport og svingbane ved indkørsel til nyt lokalplanområde nr. 776/986 samt lukning af Tværskiftet. Afventer byggemodning syd for Højvænget.
Budget
Anlægsprogram
Budget
Budget
Anlægsprogram
Projektnr: 558
Tværgade, fortov
Budget
Kort beskrivelse:
Fortov fra Starupvej til første sidevej. Afventer byggemodning ml. banen og Starupvej. Skal ses i sammenhæng med kommende lokalplanlægning vest for Starupvej.
Udtræksdato: 22. september 2015
kr. 360.000
Anlægsprogram
Fællesrådets prioritering:
Fællesrådets prioritering:
kr. 5.100.000
kr. 700.000
kr. 50.000
Anlægsprogram
Side 1 af 10
Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg
Projektnr: 600
Kirkebakken, stianlæg
Kort beskrivelse:
Stianlæg fra eksisterende sti langs Kirkebakken til Fløjstrup. Indgår i skolevejsanalyse 2010 ‐ Beder Skole ‐ projekt 15.7.
Fællesrådets prioritering:
2
Projektnr: 638
Bækvej, sti gennem tunnelrør ved Odderbanen
Kort beskrivelse:
Afventer udvilingen af området.Skolevejsanalyse 2010 ‐ Malling Skole ‐ projekt 19.4. Afventer 2. etape i 2015.
Fællesrådets prioritering:
Mellem
Projektnr: 890
Norsmindevej, dobbeltrettet cykelsti ml. Storenor og Norsminde
Kort beskrivelse:
Skolevejsanalyse 2010 ‐ Malling Skole ‐ projekt 19.6
Fællesrådets prioritering:
3
Projektnr: 895
Fuldenvej, cykelsti
Kort beskrivelse:
Skolevejsanalyse 2010 ‐ Beder Skole ‐ projekt 15.6
Fællesrådets prioritering:
Projektnr: 912
Holmskovvej, fortov
Kort beskrivelse:
Fortov inkl. afvanding og flytning af træer fra sti i kommende lokalplan 923 til Bredgade. Afventer lokalplanens udbygning.
Fællesrådets prioritering:
Udtræksdato: 22. september 2015
Budget
kr. 3.300.000
Anlægsprogram
Budget
Anlægsprogram
Budget
kr. 800.000
2015
kr. 4.800.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 2.700.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 200.000
Anlægsprogram
Side 2 af 10
Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg
Projektnr: 914
Byagervej, buslomme
Kort beskrivelse:
Buslomme i sydsiden ved udmunding af Kristiansgårdsvej for at sikre sammenhæng i to buslinier. Projektet udføres i 2015.
Fællesrådets prioritering:
5
Projektnr: 936
Oddervej/Bredgade, rundkørsel
Kort beskrivelse:
På baggrund af en uheldsanalyse ønskes en sikring af krydset Oddervej/Bredgade. Igangværende.
Fællesrådets prioritering:
Budget
kr. 300.000
Anlægsprogram
Budget
Anlægsprogram
kr. 6.000.000
2014
Gruppenr:
1
Fællesrådsområde: Kolt‐Hasselager Fællesråd
Lokalområde:
Hasselager‐Kolt
Projektnr: 87
Hasselager Centervej, forlængelse til Lemmingvej ‐ tunnel under Genvejen og ramper
Kort beskrivelse:
Etablering af en vejforbindelse direkte mellem Hasselager Centervej og Genvej. Forventes finansieret af byggemodningen.
Fællesrådets prioritering:
Lav
Projektnr: 135
Kolt Østervej, forbindelse til Genvejen.
Kort beskrivelse:
Forbindelsesvej mellem Kolt Østerparken og Genvejen incl. hankanlæg til Genvejen. Betinget af byggemodning.
Fællesrådets prioritering:
Lav
Udtræksdato: 22. september 2015
Budget
kr. 4.200.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 10.500.000
Anlægsprogram
Side 3 af 10
Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg
Projektnr: 232
Sønderholmvej, ny vejforbindelse til Torshøjvænget
Kort beskrivelse:
Ny forbindelsesvej mellem Torshøjvænget og Svanlevvej. Evt. incl. lukning af Torshøjvænget mod Skanderborgvej. Afventer Bering‐Beder Vejen.
Fællesrådets prioritering:
Lav
Projektnr: 485
Sønderholmvej ‐ Gungdyvej, stiforbindelse
Kort beskrivelse:
Cykelsti for eksisterende stisystem i Kolt.
Fællesrådets prioritering:
Høj
Projektnr: 535
Skanderborgvej / Kolt Kirkevej, nyt signalanlæg
Kort beskrivelse:
Etablering af signalanlæg. Afventer Bering‐Beder Vejen.
Budget
Anlægsprogram
Budget
Budget
Anlægsprogram
Projektnr: 540
Skanderborgvej / Koltvej, krydsombygning
Budget
Kort beskrivelse:
Ombygning af kryds ‐ uheldsbelastet sted.
Høj
Projektnr: 632
Vangsbovej, fortov fra busstoppested til Hasseltoften
Kort beskrivelse:
Fortov på strækningen kombineres med området ved Vangsbovej 17. Udføres i 2015
Fællesrådets prioritering:
Lav
Udtræksdato: 22. september 2015
kr. 5.100.000
Anlægsprogram
Fællesrådets prioritering:
Fællesrådets prioritering:
kr. 480.000
kr. 1.100.000
kr. 1.100.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 300.000
Anlægsprogram
Side 4 af 10
Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg
Projektnr: 858
Kolt Skovvej, sti Vangsbovej til Lemmingvej
Kort beskrivelse:
Sti Vangsbovej til Lemmingvej i sydsiden
Fællesrådets prioritering:
Høj
Projektnr: 915
Genvejen, Møllebakken‐E45
Kort beskrivelse:
Genvejen udbygges til 4 spor på strækningen fra Møllebakken (Skanderborgvej) til E45. Trafik i Aarhus 2030. Er et projekt i MOVE.
Budget
kr. 625.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 130.000.000
Fællesrådets prioritering:
Anlægsprogram
Projektnr: 963
Hasselagerskole, centerområde, opstramning af sti
Budget
Kort beskrivelse:
Skoleveje, sikring ‐ Baunehøjskole ‐ projekt 8.6. Forventes i 2015 sammen med projekt nr. 953.
Fællesrådets prioritering:
Anlægsprogram
Projektnr: 1010
Torshøjvej – Hovedvejen, Kapacitetsforbedring.
Budget
Kort beskrivelse:
Krydset mellem Hovedvejen og Torshøjvej forslås udbygget med svingbaner mv. som forudsat i forbindelse med projektet for Beder Bering‐vejen. Projekt herfor og anlægsoverslag er under udarbejdelse.
Fællesrådets prioritering:
kr. 500.000
Anlægsprogram
Gruppenr:
1
Fællesrådsområde: Mårslet Fællesråd
Lokalområde:
Mårslet
Udtræksdato: 22. september 2015
Side 5 af 10
Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg
Projektnr: 154
Mårslet, sti langs banen og stitunnel
Kort beskrivelse:
Videreførelse af sti fra Tranbjerg ‐ Mårslet samt ny tunnel.
Fællesrådets prioritering:
6
Projektnr: 478
Jelshøjvej, helle
Kort beskrivelse:
Helle og fortov. Medtaget som økonomisk konsekvens i lp678. Fortov på vestside. Stikryds ved rundkørsel.
Fællesrådets prioritering:
kr. 6.600.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 300.000
Anlægsprogram
Projektnr: 625
Bering‐Beder vejen, anlæg
Kort beskrivelse:
Etablering af vej fra Skanderborgvej til Oddervej syd om Tranbjerg og Mårslet. VVM‐undersøgelse i gang. (Trafik i Aarhus 2030) med tilvalg.
Fællesrådets prioritering:
Budget
4
Projektnr: 859
Nymarks Allé, sti til eksisterende stisystem
Kort beskrivelse:
Sti fra Nymarks Allé til eksisterende stisystem øst for Tandervej. (Gennem grønt område). Projektet ønskes drøftet med fællesrådet for nærmere afklaring.
Fællesrådets prioritering:
Udtræksdato: 22. september 2015
Budget
kr. 640.000.000
Anlægsprogram
Budget
Anlægsprogram
kr. 1.400.000
2015
Side 6 af 10
Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg
Projektnr: 881
Obstrupvej, forlængelse af sti fra Mølleparken station
Kort beskrivelse:
Stien fra Mølleparken Station forlænges med belægning og belysning til det stisystem som krydser banen samt fører til Mårslet Skole. Del af projekt 154. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Mårslet Skole ‐ projekt 2.2.
Fællesrådets prioritering:
2
Projektnr: 883
Langballevej, cykelsti
Kort beskrivelse:
Etablering af 500 m cykelsti. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Mårslet Skole ‐ projekt 2.7
Fællesrådets prioritering:
5
Projektnr: 885
Hørretvej, cykelsti
Kort beskrivelse:
Etablering af cykelsti fra Obstrupvej til Hørretløkken. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Mårslet Skole ‐ projekt 2.6
Fællesrådets prioritering:
Budget
kr. 1.000.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 2.000.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 3.200.000
Anlægsprogram
Gruppenr:
1
Fællesrådsområde: Solbjerg Fællesråd
Lokalområde:
Solbjerg
Projektnr: 254
Østergårdsvej, dobbeltrettet cykelsti fra Astrup til Ask
Kort beskrivelse:
Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.6
Fællesrådets prioritering:
Høj
Udtræksdato: 22. september 2015
Budget
kr. 7.500.000
Anlægsprogram
Side 7 af 10
Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg
Projektnr: 841
Solbjerg Hovedgade, dobbeltrettet cykelsti til Onsted
Kort beskrivelse:
Etablering af dobbeltrettet cykelsti på Solbjerg Hovedgade mellem Solbjerg og Onstedvej. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.3.
Fællesrådets prioritering:
Høj
Projektnr: 897
Gammel Horsensvej, dobbeltrettet cykelsti
Kort beskrivelse:
Etablering af cykelsti mellem Landevejen og Ravnholtvej. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.7. Afventer Bering‐Beder Vejen.
Fællesrådets prioritering:
Høj
Projektnr: 901
Onstedvej, dobbeltrettet cykelsti
Kort beskrivelse:
Etablering af stier fra Onsted til Hvilsted. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.4
Fællesrådets prioritering:
Projektnr: 903
Drammelstrupvej/Løjenkærvej, dobbeltrettet cykelsti
Kort beskrivelse:
Dobbeltrettet cykelsti langs vejene ‐ Drammelstrup og Løjenkærvej. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.5
Fællesrådets prioritering:
Udtræksdato: 22. september 2015
Budget
kr. 2.550.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 4.350.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 9.450.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 9.000.000
Anlægsprogram
Side 8 af 10
Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg
Projektnr: 904
Skovgårdsvej, dobbeltrettet cykelsti
Kort beskrivelse:
Dobbeltrettet cykelsti mellem Landevejen og Overballe. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.8
Budget
Fællesrådets prioritering:
Anlægsprogram
Projektnr: 905
Ravnholtvej, dobbeltrettet cykelsti
Budget
Kort beskrivelse:
Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.9.
Fællesrådets prioritering:
Anlægsprogram
Projektnr: 917
Parkvangen, hastighedsdæmpende foranstaltninger
Budget
Kort beskrivelse:
Parkvangen, ned mod Østergårdsvej ønskes hastighedsdæmpende foranstaltninger af fællesrådet.
Fællesrådets prioritering:
kr. 6.600.000
kr. 7.500.000
kr. 0
Anlægsprogram
Gruppenr:
1
Fællesrådsområde: Tranbjerg Fællesråd
Lokalområde:
Tranbjerg
Projektnr: 447
Tingskov Allé – Sti Tingskov Allé 3 – Østerby Allé
Kort beskrivelse:
Evt. etapeopdeles.
Fællesrådets prioritering:
Udtræksdato: 22. september 2015
Budget
kr. 750.000
Anlægsprogram
Side 9 af 10
Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg
Projektnr: 448
Orholt Allé, sti fra Jegstrupvænget til Orholt Allé 10
Kort beskrivelse:
Dobbeltrettet sti i nordsiden.
Fællesrådets prioritering:
Høj
Projektnr: 449
Orholt Allé, sti Jegstrupvænget ‐ Landevejen
Kort beskrivelse:
Etablering af stier enkeltrettet stier i begge sider af Orholt Allé fra Landevejen til Jegstrupvænget. På nordsiden er der i dag et fortov.
Fællesrådets prioritering:
Høj
Projektnr: 452
Østerby Allé, tunnel syd for skolen
Kort beskrivelse:
Det skal undersøges om trappen på vestsiden af tunnellen kan ændres til en rampe.
Fællesrådets prioritering:
Høj
Projektnr: 818
Tranbjerg Stationsvej, belysning på sti
Kort beskrivelse:
Belysning på sti langs med Odderbanen.
Fællesrådets prioritering:
Udtræksdato: 22. september 2015
Budget
kr. 400.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 360.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 1.700.000
Anlægsprogram
Budget
kr. 0
Anlægsprogram
Side 10 af 10