Transskription af interview med informant A

Interview med informant A 1 Transskription af interview med informant A Interviewets varighed: 1 time 40 min. Informant A (A) Interviewer: Lotte Lova (LL) og Amalie Nytoft (AN) …. : Ufærdige eller afbrudte sætninger 1 LL: Nu er diktafonen tændt. Sådan rent praktisk så har vi valgt at kalde dig informant A, 2 da vi har valgt at alle vores informanter bliver anonyme. Så derfor vil jeg vælge ikke at 3 sige dit navn. 4 A: Jeg tror at det vil fremgå ret tydeligt, hvem informant A er, men lad det nu ligge. 5 6 LL: Okay. Mit navn er Lotte. 7 AN: Jeg er Amalie. 8 LL: Rent strukturelt så vil det være mig der stiller dig spørgsmålene og Amalie vil stille 9 opfølgende spørgsmål, hvis der er sådan nogle undervejs. Vi har medbragt diktafonen 10 som vi allerede har tændt nu og det vil vi selvfølgelig gerne have en godkendelse fra dig 11 af at det er okay den er tændt. 12 A: Det er fint. 13 LL: Tak. Som jeg sagde tideligere har vi valgt at gøre alle anonyme i vores rapport af 14 hensyn til at der kan være følsomme oplysninger. Yderligere vil vi give dig mulighed for 15 at du kan læse transskriptionen inden vi bruger den til vores analyse. Hvis du eventuelt 16 skulle have nogle indvendinger, så har du mulighed for at gøre dem inden vi tager dem Interview med informant A 2 17 videre. Interviewet vil tage ca. 1 ½ time og det vil stille skarpt på, hvilke oplevelser du 18 har med den nuværende ledelsesform hos Politiet. Hvordan det hænger sammen med 19 Politiets kerneopgaver samt hvordan den evt. hænger sammen med et meningsfyldt 20 arbejdsliv for dig. Det er vigtigt for os at sige at vi ikke på forhånd har nogle 21 forventninger om at få et bestemt svar fra dig så du skal endelig bare sige hvad der 22 kommer til dig. Hvis du har mulighed for, når du svarer, at komme med nogle 23 eksempler på det ville det være rigtig gavnligt. Ellers vil jeg muligvis bede dig om det 24 undervejs, da det vil gøre det lidt mere konkret for os. I forbindelse med det vil jeg 25 nævne, at det kan være du oplever at der vil være nogen af spørgsmålene du allerede 26 har svaret på, men vi har forsøgt at være grundige i vores fremførelse af interviewet. Så 27 hvis vi spørg om noget igen vil jeg appellere til at du svarer igen og ellers tager vi det 28 hen af vejen. Så er der nogen gange jeg lige kigger ned i papiret ligesom jeg allerede har 29 gjort nu, men det er selvfølgelig for at sikre mig at jeg har det hele med. Ellers vil jeg 30 opfordre dig til at tale klart og tydeligt så vi kan få det hele med i transskriptionen. 31 32 LL: Indledningsvis kunne vi godt tænke os at hører lidt om, hvor langt tid du har 33 arbejdet for Politiet? 34 A: Jeg startede på Politiskolen i 1978. Længe før i blev født. Og har haft den helt traditionelle 35 politikariere. Jeg har været i ordenspolitiet. Jeg har været i kriminalpolitiet, jeg har været 36 lærer på Politiskolen, jeg har været gruppeleder i kriminalpolitiet, kriminalinspektør. I 37 forbindelse med reformen, i 2007, blev jeg chefpolitiinspektør her i Midt-­‐ og Vestsjællands 38 Politi. 39 LL: Yes. Hvis du skal prøve at tænke tilbage til inden du søgte ind til Politiet. Hvad var 40 det der gjorde at du valgte at søge ind på det tidspunkt? 41 A: Det har ikke været en drengedrøm for mig faktisk. Jeg arbejdede…Jeg er uddannet 42 maskintekniker og det gik ikke så godt i den branche jeg var i, min kone blev gravid og min 43 svoger var betjent og så sagde han ”så skal du sgu ind og være betjent så får du da din løn hver 44 måned”. Og jeg tænkte, jeg kan da altid prøve at søge. Så kommer den her procedure og man 45 bliver mere og mere optaget af det. Jeg var rigtig glad da jeg startede i Politiet og har været 46 rigtig glad for det siden faktisk. Så det var sådan lidt praktisk. Et fornuftsægteskab eller hvad 47 hedder det. 48 Interview med informant A 3 49 LL: Ja, okay. Hvis vi skal prøve at vende lidt frem til nutiden. Kan du kort sige noget om 50 hvad din stillingsbetegnelse er, og hvordan ser en typisk dag ud for dig i den stilling du 51 sidder i nu? 52 A: Jeg er chefpolitiinspektør, hvilket vil sige at jeg er en del af politikredsens øverste ledelse, 53 som består af politidirektøren, og så har han en der står for anklagemyndigheden, en der står 54 for staben og en der står for politisøjlen. Jeg er så leder af det man kalder politisøjlen, for 55 Midt-­‐ og Vestsjællands Politi. Der er 600 mand eller sådan noget i Politisøjlen fordelt på 7 56 politistationer og forskellige afdelinger og hvad det nu må være. Den øverste ledelse, som det 57 kom til at hedde i reformen, er det man også kalder den strategiske ledelse. Politidirektøren 58 fik… Det hed før politidirektørens resultatkontrakt. Det hedder nu en mål-­‐ og resultatplan. Det 59 er jo… Den kan man for øvrigt finde på nettet, både de tidligere og dem der gælder nu. Det 60 handler jo om at vi, som strategisk ledelse, kan omsætte den til noget praktisk i forhold til 61 vores politikreds. Så der er nogle centrale mål og der er nogle lokale mål, som vi selv har haft 62 en smule indflydelse på. Hvad er specielt interessant i Midt-­‐ og Vestsjællands Politi som der 63 giver mening at gøre noget ved. Det er lidt vigtigt at sige fordi hele den her debat om mål og 64 sådan noget, er det bare nogen der kommer fra centralt hold eller er det nogen vi selv og har 65 indflydelse på. Og der startede man lidt skævt efter reformen. Vi skulle lave det alle sammen 66 uanset om vi havde problemet eller ej. Nu er det blevet nogle centrale mål som vi alle kender: 67 indbrud, rocker, bander, kriminalitet, færdsel. 68 69 Her hos os har vi to lokale mål i år som vi synes er vigtige. Det ene er spirituskørsel på 70 Vestsjælland. Der kan man sige, hvad er det nu for noget? Jo fordi en trafiksikkerhedsanalyse 71 viste faktisk, at der var mange færdselsuheld på Vestsjælland med spiritus OG i alle 72 spiritussager der er promillen højere i de tre vestlige kommuner end den er øvrige steder på 73 Sjælland. Og der er flere der kører igen på trods af, at de er blevet taget. Så siger vi okay, det 74 må kalde på noget. 1. Vi prøver at standse så mange som muligt. 2. Det går vi i gang med nu. Vi 75 må finde de der miljøer, familier, steder… Hvad er det der gør… Alt sammen med det formål. 76 Det er jo det der bliver vigtigt i hele den her diskussion. Alt sammen med det formål at få flere 77 dræbte og tilskadekommene, der har spiritus i blodet i trafikken. Og dét kan være svært at 78 forklare, at nu skal i gøre sådan og sådan. 79 Interview med informant A 4 80 Det andet lokale mål er tricktyverier. Det er fordi vi kan se, at vi har åbenbart nogle 81 trafikknudepunkter eller nogle steder med mange ældre mennesker, hvor de bliver udsat for 82 tricktyveri. Det er så også blevet et landsdækkende problem, men vi har valgt at sige, at det er 83 vi særligt udsat for og derfor giver det mening at gøre det hos os. Det er nu ikke de lokale mål, 84 der giver debatterne. Det er jo de centrale mål, men der er man nu noget et stykke, synes jeg. I 85 forhold til før. 86 87 (6.57 min) 88 89 LL: Hvis du sådan skulle give et slag på tasken og prøve at sætte nogle procenter på. 90 Hvor meget fylder de centrale og hvor meget fylder de decentrale mål i forhold til 91 hverdagen? Kan du det overhoved? 92 A: Nej. Vi siger i daglige tale, at de mål der kommer af mål-­‐ og resultatplanen, de optager ikke 93 halvdelen af vores tid. 94 LL: Nej. 95 A: Men så kommer der jo en masse opgaver, som også er ”skal opgaver”, som ikke står i en 96 mål-­‐ og resultatplan. De sager vi kalder 100%-­‐sager. Drab, sædelighed, voldtægt, hvad fanden 97 det nu er. Der gør vi jo det, som er nødvendigt i de sager. Overgrebssager mod børn i øvrigt og 98 sådan nogle ting. Når jeg lige nævner det, så er det fordi vi lige havde sådan en for nyligt. Så 99 det er ikke bare pjat. Der bruger vi jo det krudt der er nødvendigt. Vi har transporter og 100 arrestanter. Så har vi vores resultatplan. Man skal bare passe på, at man ikke sætter 101 lighedstegn mellem den og at det er alt vi bruger vores tid på, for det er det ikke. 102 103 LL: Sådan som jeg hører dig nu, sådan for lige at få et overblik, så er der reelt set tre… 104 Der er noget der hedder de centrale mål og så er der ”skal opgaver” og så er der det, der 105 hedder decentrale mål? 106 A: Ja. 107 LL: Er det rigtig forstået? 108 A: Vi kalder dem lokale mål, ja. 109 LL: Ja, lokale mål. Det har jeg også skrevet her. Okay. Det er bare for at få… 110 A: Ja, og nu siger du skal… Så er der driften ik’. Altså beredeskabet. I virkeligheden har vi jo en 111 række… Vi har jo patruljevogne kørende rundt på gaden uanset om der er noget at lave til Interview med informant A 5 112 dem eller ej. Det er jo den… Den kommer vi også til at tale om. Det er jo der vi stiller nogle 113 krav til dem. Færdselssager, trafikfarlige forseelser, dem der laver meget ballade. FCK og hvad 114 vi ellers har der. Det har vi så i overskrifter der. De centrale mål fremgår af kontrakten og de 115 lokale mål fremgår af kontrakten med mål-­‐ og resultatplanen. Det gør resten ikke. 116 117 LL: De centrale og decentrale er på kontrakt? 118 A: Ja. 119 LL: Det er virkelig vigtig i forhold til vores forståelse. 120 A: Når jeg skal omsætte sådan noget her, som ikke har noget med kontrakten at gøre, så taler 121 jeg om at vi har noget vi skal lave, noget vi bør lave og noget vi gerne VIL lave. Specielt det der 122 med vil. Det er jo en af de ting der har været i den debat vi kommer til. Der er noget 123 politifolk… Sådan har jeg jo selv haft det da jeg var rigtig betjent. Der var noget vi syntes var 124 skide sjovt og rigtig spændende, men hvis nu arbejdsgiveren siger ”det kan godt være du 125 synes det, men nu er det sådan set noget andet der er vigtigt”. For vi har nogle arbejdsgivere, 126 vi har nogle politikere, vi har rigsadvokaten, vi har et rigspoliti der siger at det er det her vi 127 skal lave. Så kan det jo ikke nytte noget, at vi bliver sure over at vi skal lave det vi får besked 128 på fordi der er noget andet vi hellere vil. Hvis nu vores arbejdsgiver siger, at det ikke er det vi 129 skal lave. Det er så hele det debatten i virkeligheden kommer til at handle om. Hvordan er det 130 lige… Jeg er enige med jer i… Eller det som vi jo kommer frem til. Jo mere meningsfulde 131 målene er, jo gladere bliver man. Jo mere motiveret bliver man til at tage del i arbejdet. Sådan 132 må det nu én gang være. Så der ligger jo noget af en kommunikationsopgave for mig i forhold 133 til at forklare medarbejderne, hvorfor det nu lige er vigtigt, at det er det her vi gør. 134 135 (10.05 min) 136 137 LL: Det vil faktisk bringe os rigtig godt tilbage. Nu har du sådan prøvet at dele dem ind 138 og det har været rigtig godt at få det overblik. Kan du prøve at sige hvad du forbinder 139 med Politiets kerneopgave? 140 A: Det er defineret i Politiloven. Det er at skabe tryghed, det er at efterforske og opklare 141 forbrydelser. Det ligger i sagens natur. Så ændrer tingene sig over tid, hvad der er særlig 142 meget gang i, i øjeblikket. Men det er i virkeligheden defineret i Politiloven, hvad det er der 143 Politiets kerneopgaver. Det kan man så have forskellige opfattelser af hvor tungt de Interview med informant A 6 144 forskellige ting skal veje. Det må være at rykke ud til borgerne når de har brug for det. Så 145 handler det om at opklare forbrydelser. Det må det jo være og så at skabe tryghed i det 146 omfang det nu kan lade sig gøre. 147 Det er vi jo ikke sluppet så godt fra. Der sker jo noget sjovt i øjeblikket. Vi har lige fået det 148 her… Jeg ved godt at jeg springer lidt her. 149 LL: Nej du fortsætter bare. 150 A: Vi har fået det her tryghedsindeks. Det siger en helt masse om, hvordan borgerne føler sig 151 trygge, deres tillid til Politiet og hvordan det i øvrigt går med kriminaliteten. Kriminaliteten er 152 faldet over de sidste år. Særlig meget hos os, af en eller anden mærkelig grund. Men trygheden 153 er sgu ikke steget. Hvordan fanden kan det være? Dem der bliver spurgt skal jo forholde sig til 154 kriminalitet. De skal jo ikke forholde sig til Irak og til arbejdsløshed og til globale 155 klimaforandringer og sådan noget. Så det er godt nok underligt. Der er selvfølgelig noget 156 responstid før folk finder ud af de gode historier og de dårlige historier. De lever jo i bedste 157 velgående. Det er lidt sværere at få dem overbevist om… Bare som eksempel. Vi havde, ude på 158 Vestsjælland, et hjemmerøveri. Hold kæft, hele byen var i oprør over det her hjemmerøveri. 159 Det viste sig at være en falsk anmeldelse. Det er aldrig nået ud til alle borgerne. Så hele det der 160 med, hvordan gør man de her ting. Det er sgu noget af en udfordring for os. Vi har nok været 161 for optagede af at sige ”okay, hvis vi kan få kriminaliteten til at falde. Vi kan fange nogle 162 forbrydere, vi kan putte nogen i fængsel. Så må folk blive mere trygge”. Det gør de sgu ikke. 163 Hvad er det så? Er det pressen? Er det vores eget Politiforbund? Er det politikerne. Politikerne 164 er jeg jo sindssygt sure på, når de skaber utryghed hos borgerne bare for at få flere stemmer. 165 Politiet kører ikke ud til indbrud, hvis der er stålet for under 100.000 kr. Sådan nogle har vi 166 slet ikke. Vi kører ud til alle borgere, der har haft indbrud i deres private hjem. Hvordan 167 fanden kan de slippe godt… Det kan de så heller ikke altid, men den lever stadigvæk på trods 168 af, at jeg har kæmpet i presse og gjort ved. Den lever i bedste velgående. Og det er ikke rigtig. 169 Det er sådan nogle ting vi slås med, men det er jo egentlig ikke det vi skulle vende. Men det er 170 bare for at sige, at kerneopgaven er andet end at fange forbrydere og køre ud til folk der er 171 har brug for det. Det er faktisk også kommunikation og det at skabe tryghed hos borgerne. Det 172 er vi rent faktisk forpligtet til. Det har vi nok… Jeg har i hvert fald, for nu kan jeg ikke tale på 173 alles vegne… Det måtte da være sådan at kriminaliteten falder når forbryderne kommer i 174 fængsel, så må borgerne da blive mere trygge. Det gør de sgu ikke. Det gør de nok alligevel, 175 men der er i hvert fald nogen forsinkelse på. Jeg tror at når det går den anden vej og Interview med informant A 7 176 kriminaliteten stiger, så skal i nok se, så går det sgu hurtigere den anden vej. Det er nogle 177 meget sjove mekanismer, i virkeligheden. 178 179 (13.25 min) 180 181 AN: Tænker du at kommunikationen ud til borgerne også er noget af det der er blevet 182 mere nyt, i den stilling du har, end det har været før? 183 A: Ja. Og jeg tror ikke, at vi har været dygtige nok til at fortælle de gode historier. Jeg har ikke. 184 ”Nu skal i høre hvor godt det går og vi er pisse gode” og så den næste dag så sker der et eller 185 andet. Jeg kan sige det på en anden måde. Midt-­‐ og Vestsjællands Politi har nok ikke været 186 gode nok til at fortælle de gode historier. Succeshistorien. Nu er det ikke for at være efter 187 nogen… Nordsjællands Politi har været meget mere offensive i pressen. Folk er glade for dem. 188 De er fandme dygtige. De opklarer ikke en skid mere end os andre, men borgerne er mere 189 trygge og mere glade. Det har de løst ved kommunikation. Så det er ikke for at se ned på det. 190 Det er også sådan hvordan man er indrettet. Så er vi så begyndt på Twitter og Facebook og jeg 191 ved fandme ik’ hvad. Ud på de sociale medier, det tror vi måske kan have en positiv effekt. 192 Nogen af dem der er mest bange, de er nok ikke på Twitter, men lad det nu være. 193 194 LL: Jeg kunne godt tænke mig, hvis det er muligt for dig… Nu kom vi lige ud i noget 195 andet, som er rigtig interessant og som også er noget af det vi kommer til at undersøge. 196 Hvis vi kunne prøve at gå lidt tilbage til kerneopgaverne og lige gå helt tilbage til da du 197 startede. Hvad var det for nogle kerneopgaver, du forestillede dig dengang, som var 198 Politiets kerneopgaver? Og hvordan stemmer det overens med din oplevelse i dag? 199 A: Der er i princippet ikke nogen forskel fra dengang jeg startede og til dengang… Jeg skal 200 faktisk i den her uge, på torsdag, til kompetenceinterview med unge ansøgere. De vil gerne ind 201 til Politiet. Nu er der gået 37 år eller hvor længe der nu er gået siden jeg startede. Det er 202 nøjagtig det samme. Man kommer ind fordi man synes, at det er spændende. Man skal ud og 203 køre stærkt og man skal ud og køre patruljevogn, og man skal fange nogle forbrydere, man 204 skal hjælpe en gammel dame over vejen. Det er sgu fuldstændig det samme. Jeg havde i hvert 205 fald ikke gjort mig de store tanker om, at jeg nu skulle redde nogen… For mig var det et job jeg 206 havde lyst til fordi jeg synes det lød skide spændende. Sådan er det da også i dag. Så er der 207 sket noget andet omkring uddannelse. Det er jo også blevet en bachelor uddannelse. Og alle de Interview med informant A 8 208 der ting som… Så selvfølgelig er der noget der er anderledes, men hvis du spørger… Mit 209 indtryk er, når jeg går hjem fra de samtaler…Grunden til at de søger ind i dag var fuldstændig 210 den samme, som grunden til at jeg søgte ind for 37 år siden. Så har tingene ændret sig. Den 211 gang var det sådan kæft, trit og retning. Man spurgte ikke så meget. Nu er et blevet mere 212 udfordrende, for nu vil de gerne selv vælge hvad de vil lave og hvad for en afdeling de vil være 213 i. Det kan sgu godt være, men hvis jeg har brug for dem i en patruljevogn så skal de jo ikke 214 sidde og lave aflytninger i sager. Det er blevet mere udfordrende. Det er måske meget… Det 215 var på tide at vi fik en ny uddannelse og måske også nogle andre profiler ind i Politiet. Så det 216 er ikke det jeg piver over. Så jeg tror at det ændrer sig når man er i det, men du spurgte om 217 grunden til det… kerneopgaven. Det var jo… Det handlede jo bare om for helved at komme ud 218 og køre noget patrulje og få nogen af de der oplevelser, både gode og dårlige. Sådan startede 219 det. Så sker der det, når man er i systemet. Jeg kom ret tidlig i kriminalpolitiet og 220 efterforskede drabssager og hvad der nu var. Andre synes jo hundepatrulje det er skide fedt, 221 nogen vil køre færdsel og andre… Det er jo charmen ved det kan man sige. Du starter i 222 virkeligheden i det samme system og så falder du ind i noget som passer til dig, eller som du 223 selv har lyst til. Og det er jo smart. Det er ikke alle steder, at man har de muligheder for at 224 skifte på den måde. Så det var derfor jeg søgte ind. Jeg havde sgu ikke nogen overvejelser 225 omkring, hvad det var for en opgave politimesteren havde fået eller hvad stod der i en 226 kontrakt, eller hvad stod der i… Det vidste jeg da ikke noget om. Det tror jeg da ikke de ved 227 noget om, dem der søger ind på torsdag. ”Er du klar over, hvad du skal ind og lave?”. Det ved 228 de sgu ikke. 229 230 (17.37 min) 231 232 LL: Vi vil prøve at skifte fokus og gå over til at stille spørgsmål der handler lidt mere om 233 hvad det er for en styringsform i har? Du har sådan set været en smule inde på det i 234 forvejen. Indenfor Politiet taler man om, at der er en styreform der bygger på både 235 kontrakt-­‐ og resultatstyring. Kan du prøve at fortælle mig noget om hvordan du 236 oplever det i hverdagen? 237 A: Nu er jeg jo tæt på beslutningerne kan man sige. Hele landet mødes jo ca. en gang om 238 måneden. Vi mødes med rigspolitichefen og det er ikke fordi det skal lyde fint, men jeg er jo 239 sådan relativt tæt på den del af det. Det der sker er jo at der bliver lavet en Flerårs-­‐aftale og nu Interview med informant A 9 240 lyder det sådan lidt skoleagtigt, men det lidt vigtigt for det her. Man indgår jo en aftale for 241 Politiets vilkår i de næste… Det har normalt været fire år… Når vi ikke tænker os om, bliver 242 det et år. Men man laver sådan set en aftale om, hvad skal Politiet have af økonomiske midler? 243 Hvad skal Politiet beskæftige sig med? Hvad er vores forventninger til Politiet de næste fire år. 244 Sådan en kommer der her til nytår. Vi går ud af den gamle aftale i år og nu skal der sættes nye 245 rammer for Politiets vilkår fra 2016 og frem. Det bliver jo rigtig spændende. Det foregår 246 simpelthen ved, at en forligskreds, altså i forbindelse med finanslovsforhandlinger og andet, 247 mødes de politiske partier, der vil være med i en aftale om Politiets vilkår. De mødes og siger 248 ”okay, skal Politiet have flere penge? Skal de have færre penge? Skal de være flere eller færre? 249 Hvad syntes vi Politiet skal lave?”. Det laver man så en politisk aftale om. Det mener de sgu 250 alvorligt. Det er ligesom alle andre aftaler på skoleområdet, på børneområdet, på 251 sundhedsområdet eller hvad det nu måtte være. Så har man også lavet en for vilkårene. Den 252 går så til Rigspolitiet og rigsadvokaten, som jo et eller andet sted også er vores arbejdsgiver og 253 så udmønter de den. Så bliver der, med ministeriet, lavet en kontrakt med rigsadvokaten og 254 rigspolitichefen. Så har man den og så siger man, hvis jeg skal nå de mål her, så skal jeg lægge 255 det ud til politidirektøren, de 12 politikredse og så laver vi en kontrakt… Eller en mål-­‐ og 256 resultatplan med dem. Den afspejler selvfølgelig de politiske krav der har været da man 257 lavede Flerårs-­‐aftalen. Så mit udgangspunkt bliver jo den mål-­‐ og resultatplan som 258 rigspolitichefen nu kommer og siger til direktøren. ”Det der er mine forventninger til dig”. Det 259 der går lidt galt i debatten var… ”Nu knokler vi for direktørens lommepenge” for han fik bonus 260 alt efter hvor stor en opfyldelsesgrad han havde af sin kontrakt. Men i virkeligheden handler 261 det ikke om hans lommepenge. Han vil gerne have bonus, det er jo hvad det er, men i 262 virkeligheden handler det om, at det er de politiske og Rigspolitiets forventninger til 263 politikredsen. Så bliver jeg jo meget optaget af… Og det er jo det jeg får min løn for. Jeg siger 264 okay, hvis min arbejdsgiver har de forventninger til mig og min organisation, så vil jeg gøre alt 265 hvad jeg kan for at opfylde de mål. Jeg sidder jo på et niveau og jeg er ikke en skid fin på den, 266 men jeg kan jo ikke tilllade mig at sige ”ja, det kan da godt være at rigspolitichefen han synes, 267 at det er det jeg skal lave, meeen jeg synes nu der er vigtigere ting”. Det kan man simpelthen 268 ikke. Jeg har fået af vide hvor mange ressourcer jeg har, jeg har fået af vide hvilke opgaver jeg 269 har og så må jeg sådan set bare gå i gang og omsætte dét i nogle planer, internt i vores 270 politikreds. Så går jeg ned til færdselspolitiet og siger ”nu skal i høre. Vi har fået en opgave. Vi 271 skal køre… Vi har noget med nogle udenlandske chauffører, der ligger og kører for meget i Interview med informant A 10 272 Danmark, det skal vi have set på. Vi må have gjort sådan og sådan”. Så går jeg til 273 efterforskerne og siger ”nu skal i hører. Sagsbehandlingstiden på vold-­‐ og voldtægtssager, den 274 må ikke være længere end sådan og sådan. Det har i bare at rette jer efter”. Lokalpolitiet ”nu 275 skal i høre. Vi skal have alle de her sager igennem på så og så lang tid”. Sådan bliver kravene 276 til politikredsen lagt ud. Nogen gange i afdelinger og nogen gange går det lidt på tværs, men 277 det er sådan set min opgave at få fordelt opgaverne i politikredsen. Jeg er optaget af, at vi vil 278 være en politikreds, der løser den opgave vi er blevet stillet. Og det er jo der, det nogen gange 279 går galt, for så siger nogen medarbejdere til mig ”Hvorfor siger du ikke bare, at det der kan vi 280 ikke nå. Eller det vil vi ikke?”. Så siger jeg til dem at den diskussion den er slut. Jeg har fået en 281 opgave og den vil jeg gøre hvad jeg kan, for at løse. Så der kommer sådan noget 282 kommunikation ned i systemet. Hvordan fanden klarer vi det. De er pressede og de har ikke 283 nok folk og alle de der ting som vi måske kommer til. Det er min opgave at få omsat mål-­‐ og 284 resultatplanen til de afdelinger, stationer og det jeg nu har at gøre godt med. Jeg kan jo ikke 285 løse det hele alene. Jeg har jo tre linjechefer, som er rigtig vigtige i de spil her. Det handler om 286 en der leder lokalpolitiet, en der leder beredskabet og en der leder efterforskningen. De har 287 hver deres og dem bruger jeg selvfølgelig rigtig meget. Det er jo ikke mig selv der går og 288 opfinder det hele, men jeg har ansvaret for det. Så lægger jeg det ned i de søjler og så har de jo 289 igen nogen, som kan tage del i det arbejde. Der sker noget sjovt noget fra mig og til… ikke til 290 dem, for de forstår det jo udmærket. Men der sker noget fra systemet og ned igennem 291 omkring kommunikation. Hvordan når jeg ud til alle mine medarbejdere. 292 293 Jeg har lige været på sådan en orienteringsrunde. Vi har lige fået den nye mål-­‐ og resultatplan. 294 Jeg har været rundt på alle stationer og holde et indlæg om de krav der bliver stillet til os, og 295 hvorfor vi skal gøre det. De er der jo ikke alle sammen og de forstår det sgu ikke nødvendigvis. 296 Det er heller ikke sikkert at de gider høre på det og du kan ikke gøre det skriftligt. Det handler 297 simpelthen om at komme rigtig meget ud på dine stationer. Der er distanceledelse og det at 298 have så stor en kreds med så mange stationer, det gør det svært. Så kan man diskutere om det 299 er mig… Der må da også være andre ledere der kan og skal, men det er der udfordringen er. 300 Lad os bare tage et eksempel. Der er jo gode og dårlige eksempler. Du spurgte efter 301 eksempler. Noget af det der har fyldt rigtig meget i debatten, det har været de her trafikfarlige 302 forseelser. Kan det virkelig være rigtig, at forbryderne løber rundt og så skal vi køre og skrive 303 folk der kører og snakker i mobiltelefon, køre uden sele eller kører overfor rødt lys. Vi har fået Interview med informant A 11 304 et måltal og vi skal skrive 11.500 af de her sager på et år. Det giver da ikke mening. Jo siger jeg 305 så. Det gør det. Færdselssikkerhedskommissionen de har lavet en rapport; i 2020 vil vi højst 306 have 120 trafikdræbte i Danmark. Hvordan gør man det? Skriver politikerne selv… de mener 307 så noget andet nogle andre gange, men de siger, at det kan vi jo gøre ved at lægge 308 kontroltrykket ud på borgerne. Så når vi laver indsats for de her forseelser er det for at skabe 309 færre dræbte og tilskadekommene i trafikken, men det er jo ikke sådan det fremstår. Sammen 310 med de her nye biler vi har fået, ATK bilerne, automatisk trafik kontrol. Pengemaskine. Sig 311 mig, hvad helvede bilder de sig ind. Står der ikke 60 på skiltet? Så må du sgu da køre 60. Hvis 312 vi sender en bil op, der skriver folk der kører 70, så siger de ”aaah, i laver bare penge”. Nej, vi 313 gør ej. Vi skal have folk til at køre langsommere med ét formål, hvilket er at færre skal slås 314 ihjel. I vores politikreds bliver der slået over 20 ihjel om året. Ikke fordi jeg skal have ondt af 315 os over, at vi skal køre ud og fortælle at den og den er død og sådan noget. Det får vi vores løn 316 for, men vi kan da ikke som samfund leve med, at vi hvert år, bare i min politikreds, bliver der 317 slået flere ihjel en rockerkrigen nogensinde har kostet. Eller han har slået to ihjel… Ikke for at 318 nedgøre det, og nu står hele København på den anden ende. Jeg får sådan set slået to ihjel om 319 måneden, i trafikken. Og så siger i ”det skal du ikke gøre noget ved, der må være vigtigere 320 ting”. Ej … Jo det er der, men jeg bliver irriteret over, at man nedgøre en indsats, som reelt set 321 gør mest ondt på borgerne. Og det er sgu svært at forklare politikere, pressen, borgerne, 322 medarbejderne. Og så kan man sige at, hvis alle andre synes noget andet end dig, så er det sgu 323 nok dig der tager fejl. Men det ændre bare ikke ved, at jeg har fået en opgave og den bunder 324 ikke bare i en eller anden… Den bunder i en rapport som politikerne… De samme politikere 325 som har siddet i færdselssikkerhedskommissionen og truffet den beslutning, det er dem vi 326 hører nu tale om at vi er alt for emsig med de der biler. Men de har fandme lige bedt os om at 327 skære antallet af trafikdræbte ned og nu sidder de… Og hvorfor? Fordi der skal være valg. En 328 politiker der stiller sig op siger ”nu skal i hakkes når i køre for stærkt. Det er ikke farligheden, 329 men fordi i skal gøre hvad i får besked på”. Han får fandme ikke mange stemmer. Så det gør de 330 ikke. Så vi er sådan oppe imod et politisk system og jeg skal være loyal embedsmand og så har 331 jeg nogle medarbejdere som jeg skal forklare, hvorfor det her er vigtigt. Så har vi haft nogle 332 ting, det er rigtigt, som ikke var vigtige som vi også skulle gøre i gamle dage. Så havde der 333 været røveri af sådan en guldsmed og så skulle vi rundt til alle guldsmede. Så skulle vi alle 334 sammen beskæftige os med dyretransporter, selvom der aldrig kørte en bil med dyr. Så skulle 335 vi alle sammen på bordel, også dem der ikke har nogen. Det gik rigtig galt i starten, det der. Interview med informant A 12 336 Der er sket… Det skal i være opmærksomme på når i kigger på det her. Om i kigger på det 337 sådan bagud eller den øjeblikkelige situation, eller hvad vej tingene bevæger sig. Der skal i 338 passe på, at i ikke falder i en eller anden med at i hører nogle historier om dengang verden var 339 anderledes. Jeg tror faktisk på, at når vi får en ny Flerårs-­‐aftale fra 1. januar, så vil den i høj 340 grad tilgodese mulighederne for at gøre det der er vigtigt i den politikreds. Hvad er problemet 341 i Midt-­‐ og Vestsjælland. Var det så ikke det man skulle beskæftige sig med. Det bliver bedre i 342 2016 og det er løbende blevet bedre. 343 344 (27.56 min) 345 346 LL: Hvis nu vi skal finde noget dokumentation omkring den her Flerårs-­‐aftale som du 347 siger kommer her 2016. Er det noget vi kan finde noget om på nuværende tidspunkt? 348 A: Nej for de er ikke begyndt at forhandle. Vi er begyndt at forberede os på forhandlingerne, 349 men forhandlingerne kommer nu her i løbet af efteråret og bliver gældende for 1. januar. 350 Så den eksisterer ikke og vi ved ikke hvor den ender. 351 352 LL: Det jeg sådan hører dig sige mellem linjerne det er, at der hvor der ligesom sidst er 353 sket et skift, er omkring 2007. 354 A: Og det gik ikke så godt. 355 356 LL: Hvis vi skal finde noget dokumentation der kan bakke din argumentation op, hvor 357 kan vi så finde det? 358 A: Man kan tage vores kontrakter. Hvis man går ind på Politi.dk og ind under politikredsen. Så 359 kan man finde direktørens resultatkontrakt for hvert af årerne. Jeg kan komme med et 360 eksempel der er utroligt lærerigt når man taler mål-­‐ og resultatstyring og hvad der giver 361 mening. Det har nemlig ændret sig fra sidste år til i år for også at tage en ting der faktisk har 362 ændret sig. Dengang man havde rigtig meget ballade med bander og rockere sagde man at i 363 bandeindsatsen… Man lavede de her særlige ghettoområder. Det er et forfærdeligt ord, men 364 nu kalder vi dem ”særligt udsatte boligområder”. Det er de sådan set også og vi har tre i vores 365 politikreds. Vi har Askerød i Greve og vi har to i Køge, Karlemosen og Ellemarken. Der har 366 været skyderier, det var der for nogle år siden. Der var skyderier og de brændte biler af og der 367 var meget ballade. Og rockerne sloges. Der var gang i den. Så sagde man, ”Nu får i et mål. Nu Interview med informant A 13 368 tager i 20% af de værste i de der områder”. De værste det kan man se ved at Politiet har haft 369 fat i dem så og så mange gange eller de har lavet så og så meget. De 20% af dem i kender i 370 området, de skal puttes i fængsel. Det må gi’ ro. Så gjorde vi det. Det gik sgu meget godt. Den 371 gang der var krig og de skød og gemte våben, da var det sgu nemt at komme i fængsel. Det 372 kunne vi godt løse. Det aftalte man i en fire års periode. Så blev der fred. Vi fik styr på dem og 373 vi fik nogle af de værste i fængsel. Den her historie er rigtig. I 2014, altså sidste år, skulle vi 374 også putte 20% i fængsel. Det kunne vi ikke. For der var ikke nogen at putte i fængsel. Der var 375 ingen kriminalitet. De var sågar kommet i job. Nogen var kommet under uddannelse. Så hvis 376 jeg skulle opfylde mit mål i 2014 skulle jeg tage unge mennesker fra Askerød ,og tage dem ud 377 af job eller uddannelse, og putte dem i fængsel for noget de ikke havde gjort. Det mål kunne vi 378 ikke opfylde så vi skrev til dem her da året var gået. Det mål kunne vi ikke klare for vi syntes 379 jo sådan set at vi skulle tilgodeses. For hvad var opgaven, det var at skabe ro. Der er ro og der 380 er ikke nogen kriminelle. Har du puttet 20% i fængsel? Nej. Stod det ikke i din kontrakt? Jo. Jeg 381 har ikke løst opgaven, men min påstand var, at det kunne jeg ikke. Det er der ikke noget der 382 hedder for det stod i kontrakten. Vi nåede dog så langt, så i år er det taget ud, selvom vi er i 383 den samme flerårs periode. Men man tør simpelthen ikke pille i de der… Når først man har 384 skrevet det der. Man åbner jo en ladeport. Jeg synes det er fuldstændig urimeligt, men i 385 virkeligheden.. så det turde man så ikke, men det er pillet ud i år fordi alle kan jo godt se, at 386 det ikke giver mening. Og det er der mål-­‐ og resultatstyring skaber problemer. Når man under 387 én forudsætning sætter nogle mål, så ændre forudsætningen sig og så beholder man målet. Så 388 mister enhver forståelsen for det de skal beskæftige sig med. 389 390 (31.55 min) 391 392 LL: Så det eksempel du kom med nu, var det et centralt mål eller et decentralt mål? 393 A: Ja, det var et centralt mål 394 LL: Det var et centralt mål for alle politikredsene? 395 A: Ja. Så der er andre end os, der er kommet i den situation. 396 397 LL: Okay. Godt. Interview med informant A 14 398 A: Men det er et meget godt eksempel på, hvordan tingene alligevel bevæger sig. Nu bliver 399 man mere varsom med at skabe sådan nogle mål. For målet skulle jo i virkeligheden ikke have 400 heddet 20% i fængsel. Målet skulle have heddet, skab ro. 401 402 LL: Men hvordan måler man det? 403 A: Det gør tryghedsindekset så i en vis grad. Det tryghedsindeks, som var nyt sidste år og som 404 kun er kommet sidste år og så i år. Det vil man bruge fremadrettet. Det er lige blevet 405 offentliggjort for tre uger siden. Der vil man kunne finde noget. Det er også derfor jeg siger at i 406 skal være rigtig meget opmærksomme på hvordan verden og også den her verden ændrer sig. 407 Så siger man til os at vi bare skal skabe flere trygge borgere i Askerød. Mindre kriminalitet, 408 flere trygge borgere. Det er opgaven og hvordan du vil løse den, det må du selv om. Hvor det 409 andet jo var godt nok da de sloges. Da var det så nemt som ingenting. 410 411 LL: Vi har nemlig siddet og kigget på mange af de tal og har også været inde og 412 undersøge omkring den ændring der sker i 2007 og har skrevet om de mål i har for 413 2014. Så hvis du skulle prøve at sige noget om, hvornår der begynder at ske en forskel i 414 forhold til det her resultatstyring? Er det her 2013-­‐3014 eller er det 2010-­‐2014 for det 415 må det vel være med den der fireårs plan? 416 A: Narj. Ja, det kan man godt sige, at det var første gang i 2010 og så er man blevet meget mere 417 opmærksom. Man har selv kunne overbevise politikerne om at putte de der rødder i fængsel 418 når de ikke begår kriminalitet, det går jo ikke. De har hele tiden brugt ”Vi kan ikke lave om på 419 det for det er noget politikerne har bestemt ”, men det … Man er nok også som Rigspoliti 420 blevet lidt mere modige i forhold til at konfrontere politikerne med de der ting. Og vi prøver 421 at også… Jeg skal faktisk til møde om det i morgen. Rigspolitiet prøver jo så også nu, i højere 422 grad, at være klædt på til en Flerårs aftale forhandling og undgå nogle af de her 423 misforståelser. Vi vil ikke selv bestemme… Det vil vi også gerne, men vi kan godt leve med, at 424 der er nogen der kommer og siger, hvad der er vigtigt for det danske samfund og hvad synes 425 vi politisk er vigtigt, men at vi ikke falder i de der fælder. Man prøver faktisk at forberede sig 426 rigtig godt til de her kommende forhandlinger, for ikke at falde ned i de der huller der for det 427 er jo ikke til at holde ud. 428 Så skal jeg lige sige, at når vi taler trafikfarlige forseelser… En anden ting, som ødelagde den 429 debat det var at, hvis man var kommet bagud i løbet af året. Hvis man nu tog hver måned så Interview med informant A 15 430 var det ikke noget problem. Jeg har sagt at hver af mine skal skrive en sag hver 14. dag. En 431 sikkerhedssele hver 14. dag. Altså når i kører hjem, prøv at se hvor mange forseelser. I kunne 432 skrive… I nåede aldrig hjem, hvis i skulle skrive alle dem. Så hver mand skal skrive én sag hver 433 14. dag. Hvad fanden er problemet? Så sker der så bare det, at man kommer bagud. Så når vi 434 hen i midt november måned og så i december måned så blev alt hvad der rørte sig skrevet, 435 fordi at vi skulle nå målet. Det har afsporet debatten. ”Jeg skal lave 11.500, men hvis jeg kun 436 har lavet 9.500 så skulle jeg lave 2000 i december”, det er mange hver dag. Så alt hvad der 437 rørte sig de blev bare skrevet. Kollegaerne blev sendt ud til de der sager. Det går heller ikke. 438 Så det handler meget om, når vi snakker mål og resultater, at få delt det op og få gjort det 439 fornuftigt for så kollegaerne de sagtens forstå det. At man ikke må snakke i mobiltelefon, at 440 man skal køre med sikkerhedssele. I har jo selv været ude og se, hvordan det ser ud når man 441 ikke har kørt med sele på. Det kan vi sagtens få dem til. Men at sætte dem ud i et vejkryds og 442 skrive alt hvad der rør sig, det synes de alligevel ikke. Det andet er også meget bedre. Så på 443 den måde har vi selv været med til at gøre det svært at sælge. At vi kommer bagud, som sagt, 444 men målet skal vi nå for ellers får vi ikke det der hak på kontrakten. Jeg vil hellere være chef i 445 en politikreds, som gør det godt end jeg vil være det i en, hvor det bare dingler derudaf. Det 446 kan godt være at man får høj jobtilfredshed, men hvad fanden hjælper det, hvis man ikke laver 447 noget? Kunne man forestille sig der er en sammenhæng mellem den målopfyldelse man laver 448 og jobtilfredsheden? Vi har en ret barsk direktør. Han er ikke så optaget af det. Han siger med 449 hensyn til jobtilfredsheden ”skal vi bare please medarbejderne eller skal de passe deres 450 arbejde?”. Det handler om at skabe et godt arbejdsmiljø, meningsfuldt arbejde, det er jeg enig 451 i. Men det handler ikke om at man selv skal bestemme, hvad man synes er vigtigt. Det var 452 derfor jeg sagde det der med at det ikke er interesseorganisation. Det her er en arbejdsplads, 453 hvor der er sat nogle krav til os som politi. Det vil vi gerne løse. Så er der plads til også selv at 454 tage initiativ. Det er der stadig. Men det er rigtigt, at det har ændret sig. Fra da jeg var ung 455 kriminalbetjent… Hvis vi fandt en god sag, så jagtede vi den og vi gjorde… Vi kunne sådan i 456 højere grad selv styre hen i retningen af det vi syntes var et problem i Ishøj eller hvor det nu 457 var. Brøndby arbejdede jeg meget i. I dag får du næsten hele tiden af vide, hvad du skal lave. 458 Så verden har ændret sig fra at du havde større indflydelse på hvad du selv ville lave, end den 459 indflydelse du har i dag. Så når der er nogen af de gamle tilbage, sådan nogle som mig, som er 460 sagsbehandlere stadigvæk. De har virkelig oplevet en ændring fra en tid, hvor man i højere 461 grad selv… og bestemte hvor man ville køre. Fri patrulje var der noget der hed. Nu får de af Interview med informant A 16 462 vide ”nej, du skal sådan set køre på Vestsjælland for de har også brug for at Politiet kommer 463 hurtigt til stedet”. Der sker ikke ligeså meget derude, men det er der ikke noget at gøre ved. 464 Det er også en del af debatten. Det har ændret sig. Nu spurgte du, hvordan det var da jeg kom 465 ind. Sagen er… Kommer jeg sådan til at tænke på nu. Jeg kunne i langt højere grad, da jeg var 466 ordensbetjent, selv bestemme hvor jeg ville køre. Da jeg var kriminalbetjent kunne jeg 467 bestemme hvad jeg ville lave. Selvfølgelig ikke hvis der var en der var slået ihjel, så gav det jo 468 sig selv. Men i dag er vi presset på ressourcer, på sager. Så får du af vide, hvilke du skal lave og 469 det er om alt andet, en anden virkelighed. Måske ikke ligeså motiverende som når du selv 470 kunne bestemme, men sådan er det. Det tror jeg også puster til noget af den der debat om at 471 det er forfærdeligt. 472 473 (38.35 min) 474 475 LL: Der var rigtig mange gode input. Tak for det. For lige at vende tilbage til resultat-­‐ og 476 kontraktstyringen. Noget af det vi har fået forståelsen er også, at i bruger en del tid på 477 dokumentation i hverdagen. Er det noget du kan nikke genkendende til? 478 A: Ja. Det er man jo et eller andet sted nødt til. Jeg må medgive at man nok nogen gange… Jeg 479 kan komme med et gammelt eksempel. Ej jeg ved ikke hvor godt det er. Nå, Anne Baastrup… 480 Ej men det er sgu meget interessant alligevel. Hun var til noget frokost engang. Det er en 481 gammel historie ude fra Glostrup. Jeg siger ”det er fandme også for meget med alt det der 482 registrering og alt det der vi skal”. ”Aah” siger hun så. ”Nu skal i passe på, hvad i giver mig 483 skylden for. Vi vil gerne vide hvad Politiet bruger deres ressourcer på. Vi putter så mange 484 milliarder i Politiet og nu vil vi vide hvad de laver. Det har vi bedt om. Så kommer det ind i 485 Rigspolitiet og så finder de på noget som de også gerne vil vide noget om. Så går i opgaven ud i 486 politikredsen. Så begynder i at lave journalkoder og alt muligt for der var også noget i kunne 487 tænke jer at vide. I har selv skabt en detaljeringsgrad i jeres daglige arbejde, som vi aldrig har 488 ønsket politisk”. Det har jeg sgu hæftet mig ved for det har hun sgu ret i. Så nogen gange er 489 det rigtigt at vi skaber for meget. Det er med tiden… Vi bruger så og så lang tid og der skal 490 bruges forskellige koder. Hvis man gør det hver dag er det ikke noget problem, men vi skal 491 selvfølgelig passe på, at vi ikke bruger alt for meget tid på at dokumentere hvad vi laver. Men 492 jeg kan sagtens forstå at man, fra politisk side og fra centralt hold, gerne vil vide hvad vi 493 bruger på indbrud, hvad bruger vi på vold osv. Det kan jeg sagtens forstå, men hvis man får Interview med informant A 17 494 brudt det for meget ned så er spørgsmålet, hvad fanden skal man bruge det til. Så jeg vil sige 495 det på den måde, uden lige at komme i tanke om, hvad det skal være… Jeg er enig i at behovet 496 for dokumentation nogen gange kan opleves som lige voldsomt højt. Og jeg ved godt at Claus 497 Oxfeldt, formand for Politiforbundet, siger ”nu må i have tillid til at vi kan løse opgaven”. Så 498 vil jeg bare sige at, hvis vi bliver givet fuldstændig fri så fik vi ikke løst den opgave vi blev 499 stillet. Det er jo fordelen ved mål og resultater. Det er jo, at der bliver sat fokus på det vi skal 500 lave og hvis du fjerne den der bliver det ikke nødvendigvis det fokus som man ønsker sig. Så 501 man er nødt til at have noget, men man skal passe på detaljeringsgraden, men der kan vi selv 502 gøre noget som politikreds. Nu er jeg selvfølgelig embedsmand… Men man kan jo godt undre 503 sig over, at Rigspolitiet vokser og vokser og vokser. Det gør vi andre sgu ikke. Alt sammen i 504 bedste mening for at vi skal blive bedre, mere effektive, vi skal alle de der ting. Men hvor 505 meget af det er båret af behov og hvor meget er blevet en trend? Det skal man også være 506 opmærksom på. Hvor mange konsulenter skal der til at finde ud af, at jeg skal gøre sådan og 507 sådan? Jeg er ikke så meget for det der piveri over at vi skal skrive og registrere. Der kan godt 508 være for meget og vi skal være rigtig opmærksomme, men på den anden side kan jeg godt 509 forstå at de gerne vil vide, hvad man får for alle sine penge. 510 511 LL: Nu vil jeg forsøge at stille skarpt på de to ovenstående, altså styringsformen og 512 kerneopgaverne. Hvilke udfordringer kan der være ved at være ansat i Politiet i 513 forhold til at arbejde under den ledelsesform der er i politiet og udfører de 514 kerneopgaver der reelt set er? Ser du den her uoverensstemmelse mellem de 515 kerneopgaver i har og så resultat-­‐ og kontraktstyring og hele dokumentationen? 516 A: Nej, det synes jeg sådan set ikke. Hvis du tager de centrale mål. Indbrud i folks private hjem. 517 Det er et nationalt fokusområde. Det kan vi sgu da alle sammen forstå. Rocker-­‐ og 518 bandeindsatsen, det kan vi alle forstå. Færdsel, det kan vi ikke alle sammen forstå, men det må 519 de lære at det giver mening. Der er en elendig færdselskultur. Så mange af de ting som vi SKAL 520 beskæftige os med, det giver da god mening ned i systemet. Hvis man så synes at opgaverne 521 bliver for mange eller man er alt for styret. Kan man sige ”er det nu også det rigtige vi laver? 522 Skulle vi bruge tiden på noget andet?”. Uropatruljen i København fortalte jo om at, hvis de 523 ikke fik lov til at fortsætte som de altid havde gjort så ville vi sådan set dø af en overdosis alle 524 sammen. De lavede en helveds ballade for de ville have lov at arbejde som de altid havde gjort. 525 Men det kan man bare ikke. Så du er oppe imod noget kultur, som fører sig frem… Interview med informant A 18 526 Politiforbundet og andre kører lidt på noget utryghed og sådan noget. Vi er ikke bange for at 527 sige hvad vi mener, heller ikke i pressen. Det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal synes om. Jeg 528 synes måske at det er lidt… For at opnå egne mål skal man altså passe på, at man ikke skaber 529 utryghed eller ubalance andre steder ik’. Jeg synes faktisk… I takt med at vi selv får indflydelse 530 på, hvilke mål der skal være i Politikredsen, så giver det da meget god mening. Og så bruger vi 531 for meget tid på transport og vi bruger meget tid på besøg. Vi køre dem fra det ene til det 532 andet. Og det er rigtigt, det bruger vi meget tid på. Så det er også med til at sige, at nu er der 533 ikke tid til vores kerneopgaver, men det er der. Hvis du tager weekenden her. Jeg mødtes i 534 morges med vagtchefen. Hvad er der sket de sidste tre døgn her fredag, lørdag, søndag. Han 535 har haft de patruljer han skulle, han har haft de folk som han skulle. De har ikke haft unødigt 536 travlt. Så det er jo heller ikke sådan noget med at ingenting kan lade sig gøre. Vi husker alle 537 sammen de dage hvor man har haft pisse travlt, man har ikke fået frokost og man har kørt fra 538 det ene til det andet. Men der er massere af dage… Det er jo ikke rigtig at der ikke sker noget, 539 men i forhold til det antal patruljevogne der kører osv. Så har de overhoved ikke haft travlt. Så 540 kan de køre og skrive nogle af de der. Det gør de også. De gode af dem. 541 542 LL: Skrive nogen af hvilke nogen? 543 A: Færdselsforseelser som de skal skrive alligevel. Hvis de gør det i hverdagen, når de ikke har 544 noget at lave så kommer de jo ikke ud i det der til november. Det sker så ikke alligevel for vi 545 holder nogenlunde øje med det. Nu har vi så en udfordring med en masse afgivelser til 546 København på grund af alt det der er sket og sådan noget, men det er en helt speciel situation 547 som ikke skal forplumre det der. Bortset fra at det også er en virkelighed vi løber ind i. Hvis 548 det er her fortsætter nogle måneder endnu, så kan vi ikke leve op til vores kontrakt. Så må vi 549 gå ud fra, at vi kan dokumentere at vi har afgivet så mange ressourcer, så det er der en 550 forklaring på. Så må vi håbe vi slipper bedre fra den end den med bandemedlemmerne der 551 skulle i fængsel. 552 553 LL: Altså det du taler om nu det er, at fordi i har været nødt til at afgive nogle 554 medarbejdere i forhold til at kunne afhjælpe hændelsen i København… 555 A: Ja jeg afgiver da mange folk hver dag. Hver eneste dag og det skal jeg gøre indtil 1. 556 september. 557 Interview med informant A 19 558 LL: Og er det fordi at Danmark nationalt er i akut… 559 A: Kredsene på Sjælland stiller jo folk til bevogtning af jødiske interesser og bestemte 560 personer og sådan nogle ting. 561 562 LL: Så det er sådan en speciel situation. 563 A: Ja, den går jo over. Eller også går den ikke over, men det må vi da håbe. Man kan jo bare 564 sige, at vi er særligt udfordret fordi… Vi går også i pressen nu her og nu hører i jo også 565 Politiforbundet og andre politikredse gå ud og sige at de ikke kan løse alle deres opgaver fordi 566 de har sendt deres folk til København. Det er der jo noget rigtigt i og lederne siger bare at det 567 ikke betyder noget. Det er ikke det lederne siger, men når jeg afgiver så mange folk, er vi nødt 568 til at se hvordan prioritere vi vores sager. Hvor nogen bortprioritere noget fuldstændigt, gør 569 jeg noget andet ved at sige at der er noget vi laver mindre af. Derfor vil der være nogle 570 kontrakt ting vi måske ikke når, men det er jo fordi jeg har skåret ned på uddannelse, ditten 571 og datten og så noget jeg ikke kunne nå. Og til borgerne kan vi jo sige at det vil vi ikke skære 572 ned på. Der kører de samme patruljer som der altid har gjort, uanset om vi er i København. Så 573 når borgerne ringer får de den samme gode eller dårlige service… Det kan man så diskutere… 574 Som de altid har fået. Akutte sager bliver også håndteret. Og det er rigtigt, at så er der noget 575 andet vi ikke kan. Vi starter ikke større narkosager op osv. Det er tidskrævende og det er 576 sådan noget der bliver skubbet. Vi skal ikke gå ud til borgerne og sige at nu har vi ikke noget 577 politi for de er alle sammen i København. Det er de altså ikke, men vi får noget udfordring på 578 vores kontrakt fordi vi afgiver så mange som vi gør. Jeg vil ikke sige… nu bliver jeg citeret for 579 det. Men et sted mellem 40 og 50 i døgnet og hvis jeg kan undvære 40-­‐50 mand hvert eneste 580 døgn uden at det bliver opdaget, så har jeg haft for mange ik’. 581 582 LL: Hvor mange er det sådan i procent? 583 A: Vi vil helst ikke gå ud og sige… Nu er det bare sådan så i forstår snakken. Vi vil ikke… For så 584 begynder de at regne og så kommer der alle mulige regnestykker. Det er jo meget fordi de 585 bliver taget ud af… Jeg har noget som jeg ikke kan skære ned på. Jeg kan ikke skære ned på 586 min vagtcentral. Det vil sige, at dem jeg tager af… Du kan ikke bare tage en procent af mine 587 600 mand. Så kan man sige ”det er jo bare 5%. Herre gud det overlever du nok”. Det kan jeg jo 588 ikke. For jeg tager i virkeligheden en mindre del fordi nogle faste ting ikke kan røres. 589 Interview med informant A 20 590 (49.19 min). 591 592 LL: Plus, der er vel heller ikke 600 på arbejde hver dag. 593 A: Nej, lige præcis. Der bliver så skåret ned løbende på afgifterne i takt med at man får sat 594 overvågning på den synagogen… Og hvad man nu gør, så der bliver mindre behov for politi. 595 596 LL: Så du forestiller dig, at når du skal stå skoleret for dine resultater så er der en 597 forståelser fra politikerne eller Rigspolitiet side om at i har sendt nogle mand videre? 598 A: Det håber jeg. Det er jeg sgu spændt på om der er, men lad os nu se. 599 600 LL: Super. Vi har været lidt inde på mening i arbejdet, men jeg kunne godt tænke mig at 601 høre hvad du tænker når jeg siger mening i arbejdet? 602 A: Der er det jo nok rigtigt, at der kan være forskel på, hvor man er i systemet. Altså hvor er 603 man placeret for at man finder mening i arbejdet. For mig er mening at skabe nogle gode 604 resultater. Det er det formentlig også for ham, der sidder i patruljevognen, men i hans verden 605 kunne det være noget andet. Og dog. Jeg vil sgu da stadig… De får aldrig af vide, at de aldrig 606 må fange nogle tyveknægte og sætte dem i fængsel. Selvfølgelig må de det. Så værre er det jo 607 heller ikke. Vores overgrebsgruppe der er hård belastet af sager her i øjeblikket, med sager fra 608 kommunerne om overgreb af børn og de der ting. De knokler og knokler. I deres verden… Det 609 er et af de fedeste mest meningsfyldte jobs. Det afhænger fuldstændig af, hvor du er. Dem der 610 sidder med økonomisk kriminalitet, der er sgu ikke ret mange derhen, men dem der er der, de 611 der sgu glade for det. For det er en udfordring for dem. Så mening er er vel at lave det man 612 gerne vil, det man har lyst til og er motiveret af. Der er Politiet en enhed, hvor der er massere 613 af muligheder. Så kommer der bare de der perioder, hvor jeg er nødt til at sige ”det kan sgu 614 godt være at det er det du gerne vil, men jeg mangler nogle folk til en patruljevogn. Så nu 615 sætter du dig ind i en patruljevogn og så kører du patrulje”. ”Ja, men..”, ”det er bare det du 616 gør”. Og så opstår det der med at det er alle de der mål… Vi er udfordret, men verden ændre 617 sig… Der har jeg besluttet at være rigtig ondskabsfuld når jeg skal være til samtale med folk 618 der gerne vil ind i Politiet. Så siger jeg ”nu skal jeg lige sige dig en ting. Jeg kan forstå du gerne 619 vil ind til Politiet. Er vi enige om, at når du kommer ind i Politiet så er du sådan en fleksibel 620 medarbejder der løser de opgaver du bliver bedt om og tager derhen hvor opgaverne er”, ja 621 det vil de gerne. ”Okay, men så er vi enige om det. Så husk det lige”. Interview med informant A 21 622 623 LL: Så når vi bliver i forhold til det med det meningsfulde arbejde, hvad betyder 624 fællesskabet så for dig i hverdagen, i forhold til at have et meningsfuldt arbejde? 625 A: Jeg er ikke ensom, men når man pludselig er ham der en gang imellem bliver… Jeg er ikke 626 specielt ondskabsfuld, men jeg skal tage ansvar for nogle af de beslutninger, som nogle bliver 627 rigtig kede af. Så på den måde har jeg jo ikke mange venner, men når du spørger fællesskab. 628 Min fedeste tid, det var i kriminalpolitiet når vi opklarede alvorlige sager. Sådan en drabssag… 629 Det lyder grimt. Men forestil dig en gruppe medarbejdere der skal løse en opgave, der knokler 630 fra morgen til sen aften. De er lige hjemme og vende, af sted igen og knokle med det. Finder ud 631 af noget, gør noget og i løbet af nogle dage så anholder man gerningsmanden. Og så sidder 632 man om aftenen og spiser pizza og drikker cola og han sidder nede og skal i retten næste dag. 633 Dét… Så ved jeg fandme hvorfor jeg blev betjent. Det er fællesskab. Det betyder rigtig meget i 634 beredskab, det betyder… Det betyder jo noget at man er fælles om noget man synes giver 635 mening eller er spændende, for den sags skyld. Det eksistere stadigvæk. Der kommer hele det 636 her spørgsmål om korpsånd og misforståede det ene og det andet. Dækker vi over nogen og 637 sådan noget. Det er sgu ikke meget vi har det. Vi er sgu ordentlige mennesker, der gerne vil 638 gøre et godt stykke arbejde. Er vi sammen om noget, fodboldkamp eller andet hvor der er 639 gang i den, der står de sgu sammen. Det er fedt. Det lyder åndssvagt, men den gruppe der er 640 sammen om at løse opgaven, det betyder noget. 641 642 (54.44 min) 643 644 LL: Hvilke faktorer kan påvirke fællesskabet negativt, hvis du ser på det indenfor 645 Politiet? Rent hypotetisk. 646 A: Det bliver vel, hvis man skal beskæftige sig med noget man ikke synes er meningsfyldt. Så 647 er det min opgave at sige, det er meningsfyldt, det er faktisk derfor du er her. Der er de meget 648 forskellige. Nu lyder det som om at alle brokker sig, men det gør de jo ikke. Når i tager det her 649 emne op, er det fordi i har hørt noget. Der er nogle meningsdannere, det bliver skrevet. Og det 650 er jo også det jeg forholder mig til for der er jo massere af loyale medarbejdere, som gør det 651 de får besked på. Men dem i hører eller læser om og forbundsformanden, synes jeg giver den 652 for meget gas. Og det er ikke fordi jeg bagtaler ham, for det har jeg fortalt ham. Jeg synes han 653 skaber for meget klynk og jammer og politifolk skal indtage offerrollen, for nu kan vi ikke det Interview med informant A 22 654 og det. Nej for helvede, det kan borgerne ikke bruge til noget. Vi skal passe på at vi som 655 organisation ikke går hen og bliver ofre. Vi er fandme sat i verden for at løse opgaver og ikke 656 for at andre skal have ondt af os. Og så må vi håndtere det der et andet sted. Internt i 657 organisationen. Folk skal sgu ikke have ondt af os. Vi kan ikke dit og vi svigter borgerne, i 658 kampen for flere ressourcer. For det er dét det er. I en naiv forestilling om at jo mere vi tuder, 659 jo flere ressourcer får vi. Og jeg tror bare ikke på det. Ressourcer får man når man løser sin 660 opgave godt. Jeg ved det jo ikke. Det er ikke mig der skal bevillige tingene. Jeg vil gerne have 661 flere ressourcer. Så siger de, hvorfor går du ikke ud og siger at du skal have flere ressourcer? 662 Det kan jeg sgu da ikke. Jeg har dem de har sagt jeg skal have. Dem får jeg det bedste ud af og 663 vi løser opgaven så godt som vi kan. Men giv mig nogle flere så kan jeg lave mere 664 politiarbejde, det er rigtigt. Det er mere i forhold til foreningerne og Politiforbundet. Vi vil alle 665 sammen gerne have flere ressourcer, men jeg vil ikke stille mig op og tude. Organisationen 666 kan mange ting. Vi har 600. 667 668 LL: Nu er det mine ord sat på, men hvis man tager den interne konflikt som du 669 beskriver nu, hvilken betydning tror du den har for fællesskabet? 670 A: Den skaber… Medarbejderne har ikke altid tillid til, at vi som ledelse, faktisk kæmper de 671 kampe i forhold til Rigspolitiet. Jeg vil ikke gå ud i offentligheden og sige at jeg har for få 672 ressourcer, men jeg vil gerne sige det til Rigspolitiet. Den kamp tager… Jo højere du kommer 673 op i hierarkiet, jo mere tager du kampen på det niveau. Der går du ikke ud i pressen og piver. 674 Det er ikke sådan som nogle menige medarbejdere gør eller Politiforbundet, at de går ud og 675 siger, vi skal have flere ressourcer ellers kan vi ikke løse vores opgaver. Så den bliver taget på 676 flere forskellige… Jeg vil gerne gå til Rigspolitiet og snakke med dem og jeg vil gerne gøre 677 opmærksom på, hvor jeg har et problem, men jeg går ikke ud og optræder med det. Det er 678 ikke det jeg er ansat til. Det skaber ikke noget internt, medarbejderne imellem, men det 679 skaber noget imellem Politiforeningen, Politiforbundet og ledelserne. Det gør det. Hold kæft 680 lederne får mange høvl. De er virkelig efter lederne fordi ”vi gør ikke noget”. Jo vi gør, vi gør 681 det bare på et andet niveau. Vi gør noget, vi gør det bare ikke i Ekstrabladet eller sådan noget. 682 683 LL: Så det jeg hører dig sige er, at den her konflikt den skaber lidt en konflikt mellem 684 medarbejder og lederniveau. Interview med informant A 23 685 A: Om ikke konflikt… Der er ikke helt forståelse for, hvordan man gør det. Vi er sådan set 686 enige om at vi gerne vil have flere ressourcer. Det er bare om, hvordan man skaffer dem. Og 687 der siger jeg bare, at det gør man ikke ved at tude. Det gør man ved at argumentere de rigtige 688 steder. De bliver ikke hørt, siger de. Så går man ud, hvor der er nogen der vil hører på en og så 689 kommer der en der holder en mikrofon hen og så siger de det. Så er jeg bare ærgerlig over at 690 det bliver til at ”vi svigter borgerne fordi vi ikke har ressourcer nok”. Så galt er det ikke, men 691 jeg kunne fange flere forbrydere, hvis jeg fik flere betjente, det er logisk nok. For de er derude. 692 693 LL: Bare ikke i Køge længere. 694 A: Ikke i samme grad. Nu fandt vi lige en pistol igen, forleden dag. 695 696 (59.35 min). 697 698 LL: Okay. Nu har vi været lidt inde omkring fællesskab. Føler du at der er 699 udviklingspotentiale i forhold til dit arbejde indenfor Politiet i dag? 700 A: I forhold til mig? 701 LL: Ja, i forhold til dig, men også generelt. Er der et udviklingspotentiale indenfor 702 Politiet? 703 A: Det her handler om kommunikation og det er der jo skrevet mange tykke bøger om. Det 704 handler om at vi bliver bedre til… Og jeg bliver bedre til at skabe forståelse hos 705 medarbejderne om de vilkår der er for Politiet, for de opgaver vi bliver stillet og sådan nogle 706 ting. Der bliver det svært jo længere du er væk fra medarbejderne. Der er sgu langt til 707 Kalundborg og der er langt til Nykøbing Sjælland og hvor jeg ellers har folk. Så jo, selvfølgelig 708 er der det. Jo større forståelse der bliver skabt for hinandens roller og opgaver, jo færre 709 konflikter vil vi få. Så selvfølgelig er er forbedringspotentiale. 710 711 LL: Jeg mente også om der er udviklingspotentiale? Altså sådan indenfor 712 organisationen? 713 A: I forhold til at blive bedre politi? 714 LL: Ja, men også i forhold til at du har fortalt om din egen karriere og at du har været 715 igennem mange forskellige niveauer. Spørgsmålet er måske ikke så relevant for dig, og Interview med informant A 24 716 din udvikling indenfor Politiet. Så hvad tænker du sådan mere generelt om 717 udviklingsmulighederne indenfor Politiet? 718 A: Det der jo er sket her, i erkendelse af de her problemer… Det startede måske oppe i ulykken 719 på Utøya i Norge. Norsk Politi fik mange bank, for ikke at være klar til at løse opgaven og 720 sådan noget. Så kigger man selvfølgelig på, hvad det betyder i Danmark. Er der noget af det vi 721 kan lære noget af? Vi var måske lidt mere klar end de var, men der var bestemt også ting vi 722 kunne blive bedre til. Så siger man, at vi skal have hævet niveauet i vores beredskab. 723 Kompetenceniveauet… Ej, men vi kan jo ikke bare gøre det i beredskabet. Vi er også nødt til at 724 gøre det i efterforskningen og vi er også nødt til at gøre det i lokalpolitiet. Så lige nu er der fuld 725 gang i udviklingen af kompetencerne i dansk politi, både hos medarbejdere og ledere. Så når 726 du spørger på den måde vil jeg sige at der er massere af initiativer og udvikling på vej. Så fik vi 727 en ny uddannelse som også var tiltrængt. Så det er der bestemt, men for mit vedkommende… 728 Jeg er på en kontrakt og den udløber om 3 ½ år eller sådan noget. Så er jeg ude. Så det er det, 729 hvis ikke jeg går før, men lad det nu være. Men der er som medarbejder helt bestemt 730 muligheder. Og vi kan blive et bedre politi. Vi kan se, når vi dykker ned i sådan noget med 731 kvalitet og rapporter og sådan noget der… Så laver man noget kursusuddannelse og så stiger 732 kvaliteten… Så du er nødt til at tage den sådan lidt, men jo bedre uddannelse, jo mindre vil 733 faldet måske blive. Så det er noget vi bruger meget energi på. Og så kom det her i København 734 desværre og ødelage en del af det, men det skal nok komme igen. Så Rigspolitiet, det man 735 kalder koncern HR, altså HR udviklingsafdelingen, efter-­‐ og videreuddannelse i Rigspolitiet, 736 sprøjter simpelthen initiativer ud i forhold til at hæve niveauet i dansk politi. 737 738 LL: Du sagde lige før noget om kvaliteten. Hvad tænker du når du siger kvaliteten? 739 A: Vi har lige læst 300 sager, skrevet i beredskabet. Et initiativ, der kom fra rigsadvokaten… 740 ”Okay, bruger vi vores tid fornuftigt? Hvis vi kun skriver sagen halvt, så er der nogen andre 741 der skal have fat i den en gang til. Var det nu ikke smartere at lave det rigtigt første gang?”. 742 Hvad er det for nogle fejl der opstår? Hvad er det der mangler i de rapporter. Så går du ind og 743 kigger på 300 sager og siger puha der mangler det og der mangler det. Der var nogle ting, som 744 ligesom gik igen. Så afholdte vi nogle kurser. Nu kan man se i dag at kvaliteten er hævet. Når 745 så vi glemmer alt om det, hvad sker der så? Så daler det. Det er jo ikke kun hos os, men sådan 746 er det alle steder. Der løfter sig igen, og så hæver det sig igen. Jo højere man får lagt 747 bundniveauet, jo mindre bliver de der udsving. Der er virkelig gang i det at hæve kvaliteten. Interview med informant A 25 748 Og det betyder ikke at det er dårligt. Det handler nok bare i virkeligheden om, at vi gerne vil 749 undgå at skulle have fat i sagerne flere gange. Det giver jo noget effektivitet og tid til 750 politiarbejde. 751 752 (1 time 4 min) 753 754 LL: Det udviklingspotentiale som du beskrev lige før, hvilken betydning tror du det har 755 for mening i arbejde? 756 A: Det vil da forhåbentlig være sådan… Nogen ved det jo ikke. Hvis det er fordi man ikke ved 757 det, så bliver man klogere af det og så synes man, at det er fedt at man kan lave noget der er 758 bedre end det man gjorde i forvejen. Hvis det er fordi man ikke gider så er man sgu svær at 759 flytte. Så skal vi til at skabe forståelse for hvad det betyder for resten af organisationen, at han 760 ikke skriver det han skal skrive og at han glemmer noget så elementært som et telefon 761 nummer til vidnet ik’. Så det kommer lidt an på, hvordan medarbejderen er skruet sammen. 762 Men det må da alt andet lige betyde, at som jeg var inde på før… Jeg vil da hellere være chef, 763 men også hellere arbejde, i en organisation der gør det godt. Så det må da betyde noget at… Et 764 højt fagligt niveau må da, alt andet lige, skabe arbejdsglæde. Og det prøver vi så. 765 766 LL: Hvad tænker du så om udviklingspotentialet du snakkede om før? Det du talte om, 767 blev spyttet ud fra HR. Hvad tror du at det betyder for mening i arbejdet? 768 A: Det kommer til at betyde at de bliver bedre. Og at man i høj grad ved, hvad ens muligheder 769 er. For det har været lidt sådan… Nu skal jeg det, og nu skal jeg det, hvis jeg vil være leder så 770 er det det jeg skal osv. Jeg tror at det bliver mere tydeligt, hvad det er. Og jeg tror på at vi får et 771 højere fagligt niveau. Det tror jeg faktisk. Bare det at sætte sig nogle mål eller at tage del i 772 nogle kurser eller uddannelse. Hvis jeg gerne vil være der, er det det jeg skal kunne. Det er sgu 773 da sjovere. 774 775 LL: Fint. Du er jo simpelthen på forkant med at svare på mange af de ting vi vil spørge 776 om. 777 A: Jeg har ikke læst det i forvejen. 778 LL: Det er godt du lige siger det mens der er diktafon på. Nu vil vi prøve at belyse, 779 forskellen på dig som privat person og dig i dit arbejde. Kan du prøve at sige noget om, Interview med informant A 26 780 hvorvidt der er er nogen forskel eller er der nogen af de erfaringer du gør dig i dit 781 private liv, som du måske tager med ind i dit arbejdsliv og omvendt? Forstår du 782 spørgsmålet? 783 A: Ja. Eller det ved jeg ikke om jeg gør, men… Det er sgu meget individuelt og vi er alle 784 sammen forskellige. Jeg kan jo ikke lade være med at tage arbejdet med hjem. Dengang at det 785 var konkrete sager, der tænkte man ”hvordan fanden gør jeg lige det”. Da jeg var 786 efterforskningsleder på terror sagen i Glostrup eller rockerne der blev sprunget i luften, da 787 havde jeg en bog liggende ved siden af min seng. Og når jeg kom i tanke om noget så skrev jeg 788 det i den. Nu sidder jeg derhjemme og tænker at der er noget jeg skal have gjort og så farer jeg 789 ind til computeren. Så hvis du spørge min kone, så vil hun sige ”ej nu må du slippe det der”. 790 Men hvis det lige pludselig er en del… Og jeg er en af de værste. Det siger jo næsten sig selv i 791 den stilling jeg sidder i. Jeg kan jo ikke bare sige, at nu går jeg hjem og så vil jeg skide på, hvad 792 der ellers sker. Jeg bliver jo orienteret og ringet op om natten… Jeg har jo valgt, et eller andet 793 sted, at det er en del af mit liv. Det prøver jeg så at kompensere for. Jeg ved ikke hvor bevidst 794 jeg er, men jeg siger det faktisk til de unge mennesker. I min omgangskreds er der ingen 795 politifolk. Jeg prøver sådan set at leve et normalt liv, jeg har tre voksne børn og seks 796 børnebørn. Vi leger sgu da ikke politi og røvere. Jeg prøver jo, et eller andet sted at slippe det. 797 Men de skal godt nok passe på, de der unge mennesker, hvis de bliver gift med en politier og 798 deres svoger er det og alt hvad de beskæftiger sig med… Og det er sgu i alle brancher. Det 799 kunne være i jeres. Hvis man kun er sammen med ligesindede og nogen der mene det samme 800 som en selv. Det dur sgu ikke. Så jo, jeg tager arbejdet med hjem og det gør man også på andre 801 niveauer. Specielt hvis man er vred. Jeg kan blive helt vildt hidsig over en eller anden 802 politiker. Det kan sgu ikke være rigtig. Så selvfølgelig tager jeg det med hjem, men jeg synes 803 ikke at jeg tager politiarbejde med hjem. Jeg bringer det ikke videre til min børneopdragelse. 804 Det synes jeg ikke. Det håber jeg da ikke. 805 806 LL: Hvis vi så prøver at vende bøtten. Er der nogle af de erfaringer eller eksempler, 807 hvor du tager noget privat med på arbejde? Jeg tænker ikke dine personlige problemer, 808 men måske nogle personlige erfaringer du gør dig derhjemme. 809 A: Det kan jeg sgu ikke lige komme på… Det er der sikkert, men det bliver nok mere sådan 810 noget ubevidst noget. Jeg går ikke sådan og siger ”aarh det er noget jeg skal huske, det kan jeg Interview med informant A 27 811 bruge der”. Nej det tror jeg ikke. Det kan jeg ikke sådan lige komme i tanke om, hvad det skulle 812 være. 813 814 AN: Du snakkede om, at du til tider kunne blive vred over en politiker og samtidig hørte 815 jeg dig tidligere snakke omkring det der med, at når du skal ud og formidle til dine 816 medarbejdere er du nødt til at lægge de der ting bag dig for at komme ud og være den 817 leder som du er. Hvordan håndtere du det der skifte? Hvordan håndtere du at du både 818 skal være repræsentant på dine medarbejderes vegne, men måske føler at der er nogle 819 ting du må gå på kompromis med, inde i dig? Forstår du mit spørgsmål? 820 A: Når jeg er vred på politikerne, kæmper jeg egentlig Politiets kamp, men i særdeleshed 821 borgernes kamp. Det jeg er blevet optaget af, på mine ældre dage, det er politikere der gør 822 borgere utrygge. Det er for helvede ikke en politikers opgave. Pia Kjærsgaard har jeg lige 823 været uvenner med. Det vil jeg skide på, at hun sidder i Folketinget, hvis hun siger noget der 824 er faktuelt forkert. Jeg blander mig ikke i hendes politik eller hvad parti hun er medlem af. 825 Faktuelt forkerte oplysninger til borgere, der af den grund bliver utrygge… Det skal hun bare 826 ikke slippe godt fra. Så skriver jeg til Berlingske tidende… Hun kom sågar i Ekstrabladet og 827 blev udstillet. Jeg fik hende på fakta og sådan noget. Så den kamp kæmper jeg sådan set ved 828 siden af. Det er sådan mere… Kender i det… Sådan har jeg ikke altid været. Nu er jeg også 829 sådan, hvad fanden. Jeg skal ikke have nogen ny kontrakt så jeg kan sgu da bare sige hvad jeg 830 mener. Så den kører sådan lidt ved siden af. Men medarbejderne mener jo at det er meget fedt 831 nogen gange, at jeg tør sige tingene. Men jeg gør det sgu ikke for deres skyld. Jeg gør det i 832 virkeligheden… I forhold til medarbejderne er jeg ikke sådan en der går og bærer nag. 833 Direktøren siger noget gange til mig ”det tror jeg lige du skal sove på og så lige vent til dagen 834 efter med at gøre noget”. De siger at de kan mærke på mig… De siger at mit kropssprog er ret 835 tydeligt. Så de kan godt mærke på mig, når der er noget der ikke passer mig, men de er ikke 836 bange for mig. 837 838 LL: Jeg ved ikke om det var så meget i forhold til medarbejderne. Nu prøver jeg at 839 komme med et tænkt eksempel. Hvis nu du står i en situation, hvor du skal smide et 840 vidst antal af dine medarbejdere ind til København for at løse en fælles opgave. Du har 841 ubevidst en eller anden forventning om, at der bliver efterlevet nogle af dine krav når 842 du skal til forhandlinger næste gang. Lad os rent hypotetisk sige, at det gør der ikke. De Interview med informant A 28 843 er i deres gode ret til at sige, at de har lavet den kontrakt uanset hvad. Den har vi en 844 forventning om, at du skal håndhæve. Måske kunne man forestille sig, at det var en 845 uoverensstemmelse inde i dig, Du tænker måske at du ikke synes at det er retfærdigt, 846 men du skal. 847 A: Det er der loyalitet overfor… Det er der den loyale embedsmand virkelig bliver prøvet. Jeg 848 prøver at forklare tingene så godt som jeg kan og være så loyal som jeg er. Jeg går sådan set 849 ikke…Og der er jeg i konflikt med mig selv nogen gange, hvor jeg godt kunne have lyst til at 850 sige… Men det kan medarbejderne… Ligeså lidt som borgerne kan bruge det andet til noget, 851 ligeså lidt kan mine medarbejdere bruge mine frustrationer til noget. I starten i reformen, ja vi 852 har ingen ressourcer, det er også den reform. Og hvad er det lige borgeren, der har brug for 853 Politiets hjælp, kan bruge det til. Så jeg er faktisk meget bevidst om, hvad er det mine 854 medarbejdere har brug for at vide. Og mine frustrationer behøver de sådan set ikke… Men de 855 skal jo have en forklaring på, at vi ikke er kommet i mål. Og der kan man sige, at det er fordi 856 systemet er skruet sådan sammen. Det nåede vi så ikke.. Nu er systemet… Det er det gode når 857 man skal forklare det. Nu er systemet så også lavet om. De får jo ikke, og det gør jeg heller 858 ikke, mindre i løn fordi vi ikke nåede målet. Der er mindre bonus til direktøren, men i deres 859 hverdag der handler det om at de har gjort det de skulle. Vi har sgu skabt ro i Askerød. At det 860 så giver nogle andre problemer når guldet skal tages op. Det er der sgu ikke noget at gøre ved. 861 Vi bliver ved med at gøre sådan. Jeg vil ikke falde i den der fælde med at, nu skal de have ondt 862 af mig… Vi vil gerne gøre tingene rigtigt. Vi vil gerne gøre tingene godt. Så er det ikke altid, at 863 det bliver værdsat, men sådan er det jo. Hvis man er alt for skide pivet, skal man jo heller ikke 864 være betjent. 865 866 LL: Nu kan jeg mærke, at du vil elske mit næste spørgsmål så. Oplever du nogen gange 867 at du er nødt til at undertrykke nogle af de følelser du har i forhold til at kunne 868 håndtere dit arbejde i Politiet? Og du må gerne komme med et eksempel, enten positivt 869 eller negativt. 870 A: Ja, men det er jo den konflikt jeg lige var inde på, hvor man siger, at man skal være loyal 871 overfor Rigspolitiet. Det er jeg ansat til og det får jeg min løn for. Men jeg skal jo også håndtere 872 mine medarbejdere og skabe så stor forståelse som muligt, hos dem. Jeg opleves, kan jeg sige, 873 som troværdig. Det ved jeg fra sådan nogle tilfredshedsmålinger og ledelsesvurderinger og 874 sådan noget der. Og det er vel et udtryk for at jeg ikke kommer med… Altså jeg lyver faktisk Interview med informant A 29 875 ikke, men der er også noget jeg ikke fortæller. Der er nogle frustrationer som jeg ikke 876 delagtiggøre andre i. Så selvfølgelig er der det. Der er vi nok også forskellige, men der er ikke 877 mange på mit niveau, hvis der er nogen, hvor det løber af med en på den måde. Det tror jeg 878 sgu ikke. Så jo, det er da noget jeg sådan går og putter med og som jeg får af vide… Nu skal du 879 være den voksne. 880 881 (1 time 16 min) 882 883 LL: I forlængelse af det, kan du så prøve at komme med et eksempel på en situation, 884 hvor du har været nødt til at gå på kompromis med dine personlige værdier? 885 A: Ja det er jeg. Og dog. Det der er værdier for mig, det er sådan noget med at man passer sine 886 ting og at være ærlig, at gøre det godt og sådan nogle ting der. Det gør jeg sådan set ikke. Om 887 ikke at jeg er nået dertil…Jeg er måske alligevel nået et niveau, hvor jeg kan være ligeglad. De 888 værdier, dem har jeg nu. Og dem kan jeg sådan sige hvad jeg mener. Hvis du havde spurgt 889 mig… Man ville nok i højere grad, hvis man synes at man havde en dårlig leder. Sådan en har 890 jeg haft. En dårlig leder… Der vil du nok få et andet svar fordi… ”Okay, hvad betyder det for 891 mig nu, hvis jeg nu laver ballade over det her? Hvad er konsekvensen? Bliver jeg flyttet? Kan 892 jeg ikke blive leder? Kan jeg ikke…” Det har jeg et eller andet sted været igennem, det der. Nu 893 kan du jo ikke genere mig med noget mere. Jo de kan sende mig hjem, men jeg er jo på vej på 894 pension ik’. 895 896 LL: Så når du siger de, så mener du Rigspolitiet. Så er det ikke dine medarbejdere du 897 mener? 898 A: Det er Rigspolitiet. Jeg er jo i en utrolig god situation lige nu kan man sige. Jeg kan ikke blive 899 mere, hvis ikke jeg gider mere kan jeg holde op. Hvis de synes jeg skal gå hjem, så kan jeg gå 900 hjem. Så jeg er jo virkelig privilegeret. Det er jo ikke alle... Så hvis du spørger til det nu, så kan 901 jeg sådan set sige nej. Jeg skal lægge bånd på mig selv nogle gange. Jeg skal sådan beherske 902 mig lidt og jeg skal tænke over, hvordan jeg udtrykker mig og sådan lidt. Men man kan ikke 903 være så mange år i Politiet, hvis man ikke kan få lov til at være sig selv. Det tror jeg ikke man 904 kan slippe godt fra. 905 Interview med informant A 30 906 LL: Det du siger mellem linjerne er, at dine personlige værdier stemmer ret godt 907 overens med setup’et i Politiet? 908 A: Ja, ordentlighed… 909 910 LL: I forhold til, det at have et meningsfuldt arbejde, har det noget at gøre med det at 911 dine værdier stemmer godt overens med dem der ligger i Politiet værdisæt? 912 A: Det betyder, at det ikke er svært at komme af sted på arbejde. Jeg kaster mig ud i et eller 913 andet projekt. Jeg troede, at når børnene flyttede hjemmefra, var man færdig med alt det der. 914 Nu skifter vi vinduer. Så kommer der bare noget hele tiden. Det har jeg det skide godt med. Jeg 915 bygger om på mit hus og… Så på den måde kobler jeg af. Jeg har det ikke skidt med at tage på 916 arbejde. Det er ikke altid, at jeg glæder mig lige meget. Men jeg gør det. Og det tror jeg er 917 udtryk for, at man ikke… Man ville være ked af det hvis man, hver dag, skulle op til noget hvor 918 man skulle lave fuldstændig om på sig selv. Jeg har jo også selv valgt. Jeg er privilegeret på 919 mange måder. Jeg er fuldtidsmand, og de ringer jo fandme både… Jeg har lige været i Rom 920 med min kone og jeg står på Peters pladsen og bliver ringet op om et eller andet. Så på den 921 måde fylder det meget, men alligevel. 922 923 (1 time 20 min) 924 LL: Det lyder jo som fryd og gammen det hele. 925 A: Ja, men sådan har det jo ikke været altid. Man glemmer måske også nogle af de der ting, 926 hvor man har været pisse frustreret på sin leder eller på sine… Så det er ikke et udtryk for at 927 jeg bare er gået igennem hele tilværelsen og mit politiliv uden, overhoved at være frustreret. 928 Men jeg har været glad for mit job. Jeg har været heldig. Jeg var 5 år på Politiskolen. Det var en 929 fed tid at undervise på Politiskolen. Så jeg har måske været privilegeret og fået mulighed for 930 at beskæftiget mig med noget jeg godt kunne li’. Så har der været alle de der lorte oplevelser 931 og alvorlige sager, hvor man syntes at det… Hold da op ik’. Det går man da også og slæber lidt 932 rundt på, men det er sgu mindre end de positive. For ellers var det jo heller ikke så godt. 933 934 LL: Hvis du kunne få lov til at komme med et godt forslag til en ny styringsform 935 indenfor Politiet? Kan du prøve at komme med nogle forslag til forbedringer? Hvad 936 ville gøre din hverdag, eller dine medarbejderes hverdag, bedre? Interview med informant A 31 937 A: Så tror jeg at man… Og det er ikke at være illoyal. Jeg tror, at Rigspolitiet skal passe på med 938 at komme for mange projekter i søen. Nu skal jeg vise jer noget meget sjovt. Nu kommer der 939 en gammel skolelærer op i mig. Nu må i ikke opfatte det som, at jeg er sur på Rigspolitiet, jeg 940 prøver bare at tegne hvad det er der sker. Nu spørger du, hvad kunne blive bedre? 941 LL: Jo. Så tager jeg lige diktafonen med herned, så vi kan høre hvad du siger. 942 A: Vi kan også bare kalde det en organisation. En organisation der består af en masse centrale 943 enheder. Det kunne være HR, det kunne være teknik. Det kunne være Politiopgaver, Politi. Det 944 kunne være hvad som helst. Det er Rigspolitiet, det er kæmpe stor organisation. Og så er der 945 12 politikredse, hvor jeg er en af dem her. Det er Midt-­‐ og Vestsjælland. Så sker der det, at de 946 her får en god idé. ”Kan i ikke lige låne os en mand, og så finder vi ud af noget og laver et 947 projekt?”. Det gør de alle sammen. Hvert enkelt projekt er klogt, er gennemtænkt, lyder skide 948 godt. Men nu begynder det at blive svært for dem her oppe at forstå, at vi ikke svarer hurtigt 949 nok. Det de ikke har opdaget er, at det de udsætter os for, det gør alle de andre os. Det vil sige, 950 at du som den der skal svare på alt det her, jo bliver fuldstændig overdænget til med 951 projekter, som ikke nødvendigvis er koordineret. Timingen kan være dårligt og de ved ikke 952 nødvendigvis, hvad hinanden laver. Så står vi tilbage… Jeg har altså kun de samme folk. Når 953 man heroppe begynder at løbe tør for ressourcer så ansætter man nogen. For projektet er 954 godt. Jeg siger ikke… Der er ikke ét af de her projekter der er dårligt. Men når man som 955 politikreds ikke føler, at man kan honorere de gode initiativer, der sådan set kommer derfra. 956 Det kan være lidt frustrerende. Og når jeg godt kan nævne det her er det fordi der lige har 957 været nogen ude…Det er sådan noget internt noget. For at sige, har vi måske alligevel sat for 958 mange skibe i søen? Sejler de den samme vej? Og gør de alle de der ting. Der er man faktisk 959 kommet til det resultat, at der nok er noget der halter. Det kan være lidt frustrerende… Så hvis 960 jeg bestemte så skulle der være færre projekter, de skulle være bedre… De skulle i hvert fald 961 være koordinerede og timingen skulle være bedre. Det ville være… 962 963 LL: Så det ville være en forbedring af organisationen? 964 A: Ja. Ej det ved jeg jo ikke. For som jeg siger, så hakker jeg jo ikke på hverken afdelingerne 965 eller projekterne. Det kan bare blive svært, som politikreds, at honorere det. Og hvad sker der 966 så? Så laver man også en anden fejl. Så kommer projektet og det bliver udviklet og der meget 967 korrespondance frem og tilbage. Så bliver det sendt ned i politikredse. Nu har i det projekt og 968 nu skal i ditten, dutten, datten. Lige så snart det er afleveret så går man i gang med det næste. Interview med informant A 32 969 Men alt det der hedder implementering og de omkostninger der forbundet med at 970 implementere et projekt, er ikke indregnet den case man har lavet. Så det vil sige… Min 971 påstand er at, hvis man så alle projekterne og regnede rigtigt. Også at man sagde, hvad koster 972 de, også i implementering, evaluering i organisationen. Så har vi flere projekter end vi har råd 973 til. Og på en rigtig dårlig dag… Nu har det været så skide positivt alt sammen, men så får du 974 det alligevel. Da påstår jeg, at der formentlig vil gå et halvt år før vi opdager, at der ikke er 975 nogen kriminelle fordi vi har rigeligt med at lave i forhold til at beskæftige os selv. Det vil jeg 976 ikke… Det er bare et billede på, at man skal passe på at man som organisation, ikke bruger alt 977 sin energi internt. Og man skal huske hvad kerneopgaven er. Og hvert initiativ har selvfølgelig 978 det formål at vi skal blive bedre og blive dygtigere og mere effektiv. Det er sgu ikke… Jeg 979 hakker selvfølgelig lidt på nogen. Hvis de var mere strømlinede og kom i den rigtige 980 rækkefølge og man fik lov til at følge det ordentlig til dørs inden man tog hul på det næste. Så 981 var man nået længere. Jeg har på et tidspunkt sagt, at det bliver forbudt her at starte en 982 arbejdsgruppe, før man lukker en anden. Vi er selv i gang med et stort projekt, men det har 983 noget at gøre med beredskabet og sådan nogle ting, hvor vi skal lave reaktionspatrulje som 984 følge af det oppe i Norge. Så vi er nødt til at kigge på vores organisation og det skal vi køre 985 parallelt med det andet ik’. Så alle de her projekter, effektiviseringer og 986 forbedringspotentialer og sådan noget, giver mening. For vi har faktisk kunne finde potentiale 987 til at blive mere effektive, til at skabe mere frihed til kerneopgaverne. Det er dét det går ud på, 988 men hvis hele lortet kommer væltende ned over en lige inden Påske eller noget. Så kan vi bare 989 ikke gøre noget. 990 991 (1 time 27 min) 992 993 LL: Så der er stadig forbedringer at hente? 994 A: Det er der. 995 LL: Men ikke ligeså mange som der er initiativer til at hente dem? 996 A: Nej. Men hver ting til sin tid. Der er grænser for, når man tager en stor organisation, hvor 997 mange omstillinger de kan klare på ingen tid. Og det her kom sig jo af, at vi havde brugt for 998 mange penge, der kom fokus på Politiet og puha. Og så skete der så bare det, at der kom en 999 masse fokus på det og så kom alle de her initiativer. Så kommer der sådan noget der er lidt 1000 moderne og sådan noget med, at det har de andre også så det må vi også hellere have og sådan Interview med informant A 33 1001 noget. Det er der bare ikke plads til, men der skal man være mere hård og sige ”det kan godt 1002 være at det er smart og moderne, men det bliver ikke lige i den her omgang”. 1003 1004 AN: Som du snakkede om før var der et vist antal man skulle nå af hver enkelt ting, hvor 1005 du bl.a. nævnte eksemplet med nede i Køge. Ville det være mere optimalt, at man lod 1006 det være endnu mere op til de enkelte politikredse, hvor meget de skulle nå? 1007 1008 A: På nogen områder, ja. Der er det jo… Indbrud f.eks. Hvert år skal antallet af indbrud falde 1009 med 2%. Det tror jeg er klogt, at man gør det som central myndighed. For så gør vi jo nok 1010 noget ekstra. Så på den måde… Når man så når ned i politikredsen, hvad skal vi så gøre 1011 internt. Der omfordeler vi jo hele tiden. Vi har jo ikke sagt… Hvis vi tager de der trafikfarlige 1012 forseelser. Hvor er er flest af dem? Det er der på Vestsjælland. Hvor skal der skrives flest? På 1013 Vestsjælland. Så på den måde har vi nogle muligheder. Så det er der ingen der blander sig i. 1014 Det bestemmer… Nu siger jeg, jeg… Men det er noget vi selv løser kan man sige. Hvor meget 1015 skal færdselsafdelingen tage? Hvor meget skal stationerne tage? Og sådan nogle ting. Og der 1016 prøver vi hele tiden at få det til at gå op. Så på den måde har vi jo indflydelse. 1017 1018 LL: Hvor meget, af de der hverdagsopgaver, har i selv indflydelse på? Hvis du tager det 1019 decentrale og det centrale og så er der det man skal lave og dem… 1020 A: Vi har reelt set stor indflydelse. I debatten er det bare kommet til at fylde for meget. Så det 1021 er ikke så galt som det lyder, men når man nu er optaget af at opfylde sin kontrakt eller sin 1022 plan, som jeg er. Så er det selvfølgelig klart, at det er noget vi er opmærksomme på hele tiden. 1023 Så får du af vide, at nu er vi bagud så nu må i lave nogle flere. Men det går nu meget godt. Hvis 1024 i bladre tilbage i hele den her debat, så er de faktisk ikke de værste her. Mine er ikke så 1025 slemme. Der er andre politikredse, hvor der er mere og flere problemer. Men vi har det vi har 1026 snakket om her. Forskellige opfattelser i Politiforeningen og sådan. Det er der jo. Hvem vil 1027 ikke hellere lave det man selv synes er vigtigt, end det andre synes er vigtigt? Hvordan får vi 1028 lige… Men i Politiet er vi her i virkeligheden alle sammen fordi vi gerne vil gør det godt og 1029 ordentlig. Vejene er lidt forskellige kan man sige. 1030 1031 LL: jeg har ikke rigtig nogen spørgsmål tilbage. Jeg ved ikke med Amalie, om du har 1032 mere du vil følge op på? Interview med informant A 34 1033 AN: Nej. 1034 LL: Ellers vil vi sige mange gange tak og vi vil selvfølgelig høre om der er noget du 1035 afslutningsvis vil uddybe, afklare eller tilføje? 1036 A: Nææ. Jeg tænker, gad vide hvad de har fået ud af det. Det kan jo ikke nytte noget, at jeg 1037 spørger jer om det nu. 1038 LL: Nej, det ved vi jo af gode grunde ikke, da du jo er den første vi taler med. Nogen af de 1039 ting vi havde forestillet os, dem har du ikke lagt så meget vægt på. Men udviklingen 1040 indenfor Politiet har du gjort meget ud af og det er noget vi forsøger at finde noget 1041 mere på. For det er ret centralt i den måde at forstå Politiet på. 1042 A: Hvis du tør, skal du prøve at spørge om en der hedder Klaus Munk Nielsen, inde i Koncern 1043 HR, efter-­‐ og videreuddannelse. Om han har tid til at snakke med jer. Så skal du sgu hører om 1044 udvikling i dansk politi, om planer og tanker man gør sig. Han er leder af det jeg snakkede om 1045 før. Han er en mand med visioner kan jeg godt fortælle dig. Han har været her så jeg kender 1046 ham aldeles godt. Han har været linjechef for vores efterforskning og er en dygtig politimand. 1047 Hvis han havde tid, hold da op. 1048 LL: Kan vi finde ham via hjemmesiden? 1049 A: Ja, han sidder inde på Polititorvet 14. Det hedder Koncern HR, efter-­‐ og videreuddannelse. 1050 LL: Det kunne være vi skulle prøve at få fat i ham. 1051 A: Men det skulle være noget andet. Det skulle være for at sige ”nu ved vi at der er noget… 1052 Hvad er det for nogle tanker man gør sig, centralt, i forhold til udvikling indenfor dansk politi”. 1053 Eller hvordan man nu formulere det. 1054 LL: Så det er mere i forhold til noget perspektivering? 1055 A: Ja ja. For i skal jo ikke køre den der igennem med ham, for han sidder jo et helt andet sted. 1056 Han sidder jo i den der oppe til venstre, som jeg snakkede om. Det skulle være, hvis man kom 1057 til den der hvor man siger ”okay, hvor er Politiet på vej hen i forhold til kompetencer og 1058 udvikling?”. Så er han den rigtige. 1059 LL: Ellers så tænker jeg sådan… Har du mere du vil tilføje? 1060 A: Nej. 1061 LL: Godt. Sådan rent praktisk. Vi vil prøve at få det transskriberet ret hurtigt og så ved 1062 jeg ikke om du… Vil det være okay med dig at vende tilbage til os indenfor 4-­‐5 1063 arbejdsdage og sige om det er i orden eller hvis du har nogle indvendinger? 1064 A: Ja ja. Interview med informant A 35 1065 LL: Så sender vi dig simpelthen hele transskriptionen og hvis der er nogle ting, hvor du 1066 tænker at det ikke stemmer overens med det du har sagt, eller noget andet, så laver vi 1067 en korrespondance om det. Ville det være okay med de 4-­‐5 arbejdsdage? 1068 A: Det er fint. 1069