2015 Bachelor Kamilla og Stine

Transcription

En kvalitativ undersøgelse af patienternes
oplevelse efter en benamputation
Opgave:
Bachelorprojekt i sygepleje
Udarbejdet af:
Kamilla Lintrup Pedersen, 153681
Stine Lindholt Dal, 172776
Vejleder:
Anne Seebach, Lektor, Sygeplejerske
Hold/Modul:
Tegn: 79.972
Afleveringsdato: 08.06.2015
____________________________________________________________________________________________________________
VIA university College
Sygeplejerskeuddannelsen i Randers
Jens Otto Kraghs Plads 3, 8900 Randers
Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er
udfærdiget i overensstemmelse med gældende love og regler
for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers
Dato: 08.06.2015
________________________________________________________________________________
Kamilla Lintrup Pedersen
_______________________________________________________________________________
Stine Lindholt Dal
Resumé
“Hvordan oplever patienterne i alderen 55-75 år, deres livssituation, den første
måned efter benamputation?”
Problemstillingen udsprang fra klinisk praksis og gennem
litteratursøgninger, hvor det tyder på at målgruppen er i risiko for en psykisk
negativ oplevelse. Derfor er det relevant for os som fremtidige
sygeplejersker, at undersøge hvordan patienterne oplever deres livssituation.
Flg. inklusionskriterier: 55-75 år, max en måned postoperativt. Lavet ud fra
den kvalitative tilgang vha. interviews.
Vi transskriberede og analyserede empirien, jf. Kvale & Brinkmann.
De fundne temaer blev livskvalitet, mestring og autonomi/værdighed.
Resultatet viser en påvirket livskvalitet, autonomi og værdighed under
indlæggelse, ifb. med hjælp til personlig hygiejne. Efter udskrivelsen fik de
positiv livskvalitet, høj autonomi og værdighed. De benyttede i forløbet den
problem-og emotionel fokuseret mestringsstrategi.
Vi ved ikke om undersøgelsens resultater er generelle eller enestående.
Abstract
“How do patients in the age 55-75 years, experience their situation in life, the
first month after a leg amputation?”
The issue arose from clinical practice and through literature studies, where
it’s indicated that the target group is in danger of having negative
psychological experiences. This is why the topic is relevant for us as future
nurses, to examine how the patients experience their situation in life.
The criteria of inclusion: 55-75 years, with a maximum of a month after
surgery. Made from the qualitative approach through interviews.
We transcribed and analysed the empiricism, as we see Kvale and
Brinkmann.
The themes found, were quality of life (QOL), autonomy, and dignity during
hospitalization is linked to getting help with personal hygiene. After being
discharged they had a positive QOL, heightened autonomy and dignity, and
during this course they used problem-and emotionally focused coping.
We do not know if the results of the research are exclusive or more overall.
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning .................................................................................................................................................................................. 5
2.0 Klinisk sygeplejefaglig problemstilling .......................................................................................................................... 5
2.1 Årsager til benamputation .................................................................................................................................................. 6
2.2 Benamputationer årligt ................................................................................................................................................... 6
4.0 Type 1 Diabetes: ...................................................................................................................................................................... 7
4.3 Behandling: ........................................................................................................................................................................... 7
4.4 Symptomer: .......................................................................................................................................................................... 7
5.0 Type 2 Diabetes: ...................................................................................................................................................................... 8
5.1 Årsager: .................................................................................................................................................................................. 8
5.2 Diagnose: ............................................................................................................................................................................... 8
5.3 Behandling: ........................................................................................................................................................................... 8
5.4 Symptomer: .......................................................................................................................................................................... 9
6.0 Senkomplikationer:................................................................................................................................................................ 9
6.1 Retinopati:............................................................................................................................................................................. 9
6.2 Nefropati:............................................................................................................................................................................... 9
6.3 Neuropati: .......................................................................................................................................................................... 10
7.0 Aterosclerose:........................................................................................................................................................................ 11
7.1 Årsager: ............................................................................................................................................................................... 11
7.2 Patogenese:........................................................................................................................................................................ 11
7.3 Risikofaktorer: ................................................................................................................................................................. 12
7.4 Inddeling af underekstremitets aterosklerose: .................................................................................................. 12
7.5 Forekomst: ......................................................................................................................................................................... 12
7.6 Behandlingen:................................................................................................................................................................... 12
7.7 Undersøgelser: ................................................................................................................................................................. 13
8.0 Psykologiske komplikationer efter benamputation .............................................................................................. 13
8.1 Livskvalitet: ....................................................................................................................................................................... 13
8.2 Depression ......................................................................................................................................................................... 15
8.3 Body image/identitet: ................................................................................................................................................... 16
9.0 Krise: ......................................................................................................................................................................................... 18
10.0 Sygeplejen efter benamputation ................................................................................................................................. 20
11.0 De sygeplejeetiske retningslinjer ............................................................................................................................... 21
12.0 Problemafgrænsning ....................................................................................................................................................... 22
13.0 Problemformulering ........................................................................................................................................................ 22
14.0 Metode ................................................................................................................................................................................... 23
14.1 Litteratursøgning ......................................................................................................................................................... 23
14.2 Videnskabsteoretisk tilgang .................................................................................................................................... 24
14.3 Kvalitativt interview ................................................................................................................................................... 25
14.3.1 Interviewguide: ......................................................................................................................................................... 26
14.4 Etiske overvejelser....................................................................................................................................................... 27
14.5 Kontakt til afdeling og patienter ............................................................................................................................ 28
14.6 Præsentation af informanter ................................................................................................................................... 29
14.7 Præsentation af interviewene ................................................................................................................................. 30
15.0 Analyse af empiri ............................................................................................................................................................... 31
15.1 Transskription ............................................................................................................................................................... 32
15.2 Meningskondensering ................................................................................................................................................ 32
16.0 Diskussion ............................................................................................................................................................................ 36
16.1 Livskvalitet ...................................................................................................................................................................... 36
16.2 Mestring ........................................................................................................................................................................... 40
17.0 Metodekritik ........................................................................................................................................................................ 47
17.1 Reliabilitet ....................................................................................................................................................................... 47
17.2 Validitet ............................................................................................................................................................................ 48
17.3 Datamætning .................................................................................................................................................................. 48
17.4 Overførbarhed/Generaliserbarhed ...................................................................................................................... 49
18.0 Konklusion ........................................................................................................................................................................... 49
19.0 Perspektivering .................................................................................................................................................................. 51
20.0 Referenceliste: .................................................................................................................................................................... 54
20.1 Bøger: ................................................................................................................................................................................ 54
20.2 Artikler: ............................................................................................................................................................................ 59
20.3 Internetsider: ................................................................................................................................................................. 60
1.0 Indledning
Formålet med undersøgelsen er, at undersøge hvordan patienter oplever
deres nye livssituation, efter en benamputation.
I undersøgelsen er vi nysgerrige på, at opnå forståelse af patienters oplevelse
af den første måned, efter en benamputation.
Vores undren udspringer fra klinisk praksis, hvor der på Ortopædkirurgisk
afd. er observeret, at sygeplejerskerne i en travl hverdag, har en udfordring
med at nå rundt om hele sygeplejerskens virksomhedsområde. Indenfor de
sygeplejefaglige interventioner som fx ernæring, mobilisering,
smertedækning og psykisk omsorg, hvor det ofte er den psykiske omsorg,
som bliver nedprioriteret, grundet tidspres.
Det er derfor relevant for os som sygeplejersker, at undersøge hvordan
patienterne oplever dette forløb.
For os som sygeplejersker, er ovenstående problemstilling relevant at
undersøge, da vi med vores litteratursøgning ikke fandt frem til
undersøgelser eller forskningsartikler, som omhandlede den først måned
efter benamputationen.
2.0 Klinisk sygeplejefaglig problemstilling
I nedenstående afsnit har vi valgt, at fokusere på arteriosklerose og diabetes,
da disse er de hyppigste årsager til benamputation (Reg. Sjælland, 2015, p. 1).
Ydermere vil vi belyse mulige psykologiske komplikationer, som
benamputerede patienter kan opleve postoperativt samt Krise jf. Johan
Cullberg.
Til sidst vil vi, beskrive instruksen: Benamputation, samt sygeplejen til
benamputations patienter og de sygeplejeetiske retningslinjer.
Kamilla Lindtrup Pedersen & Stine Lindholt Dal
Sygeplejerske uddannelsen i Randers, juni 2015
2.1 Årsager til benamputation
I følgende afsnit beskrives kort antallet af benamputationer årligt, årsager til
benamputation, som sygdommen diabetes - statistik, årsagerne til
sygdommen og senkomplikationer. Efterfølgende beskrives én af de andre
hyppige årsager til benamputation: Arterosklerose - Årsager, statistik,
patogenese, behandling og forekomst.
2.2 Benamputationer årligt
I år 2013 blev 1742 benamputeret, hvoraf de 1096 var femuramputationer
og de 646 var crusamputationer. Deraf var 1052 mænd og 690 kvinder
(Landspatientregisteret, 2013).
3.0 Diabetes:
Diabetes er en udbredt sygdom blandt den danske befolkning og er én af de 8
folkesygdomme (Christensen, 2005, p. 22). Prævalensen er stigende, i 2010
var der 286.944 og i 2014 var der 337.390 patienter med diabetes. Det
skønnes at ca. 114.730 har Diabetes uden at være diagnosticeret (Statens
serums institut, Det nationale diabetesregister, 2014, The international
diabetes federation, 2014).
Gennemsnitsalderen er 40-59 år (IDF Diabetes Atlas, 2013, p. 30).
Diabetes opdeles i to forskellige typer, Type 1 Diabetes Mellitus (T1DM) og
Type 2 Diabetes Mellitus (T2DM).
Ca. 90% har T2DM, og ca. 10% har T1DM (Diabetesforeningen, Diabetes i
Danmark, 2014).
Grundet det øgede antal T2DM patienter, er der udarbejdet et
forløbsprogram af Region Midt i 2012, for at sikre en ensartet,
evidensbaseret, kontinuerlig og tværfaglig behandling til denne målgruppe
og for at forebygge prævalensen (Region Midt, 2012, p. 4).
Nedenstående beskrives T1DM og derefter T2DM.
4.0 Type 1 Diabetes:
4.1 Årsager
T1DM er en autoimmun lidelse, som ofte opstår fra 0-29 års alderen
(Diabetesforeningen, Diabetes i Danmark, 2014). Der sker en immunologisk
proces med destruktion af de insulinproducerende celler - beta-cellerne i
langerhandske øerne i pancreas. Dette medfører ophør af insulin produktion
(Christiansen & Christiansen, 2011, p. 308).
4.2 Diagnose
Diagnosticering af T1DM sker ofte, når patienten har tydelige symptomer på
at insulinproduktionen er ophørt. Derfor indlægges patienten ofte akut på
sygehuset (Diabetesforeningen, Diagnose T1DM, 2014, Diabetes foreningen,
forskellen på diabetes 1 og 2, 2014). For at bekræfte T1DM diagnosen, udtages
blodprøver på blodglukose. Hvis patienten er fastende og har en blodglukose
på >7,0 mmol/l, eller hvis patienten har spist indenfor 2 timer og
blodglukosen er på >11,1 mmol/l, kan patienten diagnosticeres med T1DM
(WHO, International Diabetes Federation, 2006, p. 3).
4.3 Behandling:
Behandlingen ved T1DM vil være insulinbehandling livslangt. Oftest i form af
langsomtvirkende insulin, for at stabilisere blodglukose døgnet rundt og
derudover en hurtigtvirkende insulin som ved hyperglykæmi (Christiansen,
Hansen & Lauritzen, 2011, p. 136).
4.4 Symptomer:
Symptomerne ved patienterne med T1DM, udvikles ret dramatisk, grundet
ophør af insulinproduktion. Symptomerne er: øget tørst, tørre slimhinder,
polyuri, energiforladthed, ekstrem træthed, konstant sult, pludselig vægttab,
gentagne infektioner, sløret syn og ketoacidose (IDF Diabetes Atlas, 2013,
p.22).
5.0 Type 2 Diabetes:
5.1 Årsager:
T2DM er livsstilsbetinget og har 40% arvelighed fra hver forældre.
Risikofaktorer ved denne målgruppe er ofte BMI >30, hypertension, fysisk
inaktivitet, hyperglykæmi ved graviditet, (Borch-Johnsen, Lauritzen &
Sandbæk, 2011, p 49).
5.2 Diagnose:
Oftest bliver T2DM patienter diagnosticeret senere end T1DM patienterne, da
deres symptomer ikke er så tydelige og specifikke som ved T1DM. T2DM
patienter bliver primært diagnosticeret, i alderen 45-60 år
(Diabetesforeningen, diagnose, T2DM, 2014 & IDF Diabetes Atlas, 2013, p.
23).
Hvis patienterne er i risikogruppen eller er begyndt at have
symptomer/senkomplikationer på sygdommen, bliver der udtaget to
blodprøver uafhængig af hinanden. Der tages blodprøver på patienternes
HbA1c, for at vurdere deres gennemsnitlige blodsukker over 3 måneder. Hvis
blodprøven er 48mmol/mol, kan dette diagnosticeres som T2DM
(Diabetesforeningen, diagnose, T2DM, 2014).
5.3 Behandling:
Behandlingen til T2DM patienter er livsstilsændringer, fx diabetesvenlig
ernæring og motion. Livsstilsændringer er dog sjældent tilstrækkelige, for at
opnå en normaliseret blodglukose, derfor benyttes farmakologisk peroral
behandling. For at øge cellernes insulinfølsomhed, som fx Metformin (Rungby
& Vaag, 2011, p 157). I nogle tilfælde kan der være behov for
insulinbehandling, hvis patienten er svær regulerbar (Rungby & Vaag, 2011,
p 155).
5.4 Symptomer:
Patienter med T2DM kan opleve nogle af nedenstående senkomplikationer
ved diagnosetidspunktet, da de formentlig har haft sygdommen i 5-10 år
inden diagnosticeringen (IDF Diabetes Atlas, 2013, p. 23).
6.0 Senkomplikationer:
I nedenstående afsnit nævnes kort senkomplikationer. Vores fokus er de
vaskulære og neurogene senkomplikationer, som i værste tilfælde kan
medføre benamputation.
Senkomplikationerne opstår hos næsten alle diabetes patienter i størrer eller
mindre grad. Det er dog meget forskelligt hvornår i forløbet patienterne får
senkomplikationerne og hvor påvirket de bliver af dem (Green & Ohm Kyvik,
2011, p 36). Risikoen for senkomplikationer øges ved patienter, som ryger,
har dyslipidæmi, hypertension og dysreguleret diabetes (Ibid). Det anslås at
ca. 10% af T2DM patienterne har senkomplikationer ved
diagnosetidspunktet, som skyldes at patienten ofte, har levet med
sygdommen i nogle år, uden at være diagnosticeret og dermed uden diabetisk
behandling (Ibid).
Kort gennemgang af senkomplikationer:
6.1 Retinopati:
Hovedårsagerne til Retinopati er følgende: hyperglykæmi, hyperkolesterol og
hypertension. De små arterier i retina beskadiges ved at blive okkluderet og
kan springe i værste tilfælde, dette medfører nedsat syn og i værste tilfælde
blindhed. Kan forebygges ved årlig kontrol, ved en øjenlæge og forsøge at
normalisere blodglukose niveauet (IDF Diabetes Atlas, 2013, p. 24) .
6.2 Nefropati:
Ved nefropati ses progressionen gradvist, med tiltagende mængder
albuminuri, nedsat Glomerulær filtrationsrate (GFR), stigende serum
kreatinin og øget blodtryk (BT). Dette medfører at patienten får følgende
kliniske tegn: ødemdannelse, pga. manglende tryk i det parakapillære
kredsløb (Holt & Kumar, 2010, p. 86-87).
6.3 Neuropati:
Neuropati er én af de hyppigste senkomplikationer, og ses ved ca. 70% af alle
patienter med diabetes (Holstein & Yderstræde, 2013, p. 232).
Neuropati kan medføre diabetiske fodsår og i værste tilfælde medføre
benamputation.
Ved neuropati sker en nedbrydning/ødelæggelse af nervecellerne og
myelinskederne i det autonome nervesystem, samt det sensoriske
nervesystem, hvilket påvirker smertesansen, pga. bl.a. nociceptorerne
svækkes (Dejgaard, Hilsted & Jakobsen, 2011, pp 223-226). Patienten kan
derfor ikke mærke sten i skoen eller hvis skoene klemmer. Det kan medfører
tryk og på længere sigt et diabetisk fodsår. Ligeledes påvirker det patientens
sensibilitet og reflekser (Ibid).
Neuropati inddeles i somatisk og autonom neuropati.
Den somatiske neuropati er den hyppigste tilstand og forekommer ved 8090% af patienterne. I denne tilstand har patienten paræstesier, allodyni og
spontane smerter, tilstanden er ofte placeret i fødderne (Dejgaard, Hilsted &
Jakobsen, 2011, p. 230-233).
Den autonome neuropati er oftest tilstødende, efter den somatiske neuropati
er debuterede. Symptomerne ved den autonome neuropati ses ved at det
påvirker det autonome nervesystem (Ibid, Holstein & Yderstræde, 2013, p.
232).
6.4 Diabetiske fodsår:
Prævalensen af diabetiske fodsår blandt alle diabetes patienter er ca. 20%.
Derudover er prævalensen højere hos patienter, som tidligere har haft
diabetiske fodsår. Hovedårsagerne er arterosklerose og neuropati (Holstein
& Yderstræde, 2013, p 230).
Patienten kan anvende flg. profylaktiske tiltag: fodformede sko, sikre ingen
vulker i strømperne, undersøge sine fødder dagligt for evt. forandringer.
Til klassificering af sværhedsgraden af fodsåret, benyttes “Wagners
klassifikationsgrad”, hvor patienten kan score fra 0-5, på den måde kan
sygeplejersken vurdere hvilken sårbehandling der skal benyttes (Holstein &
Yderstræde, 2013, p 241). Til anden klassificering af fodsårets sværhedsgrad
samt iltningen til vævene omkring såret, kan benyttes distal blodtryksmåling.
7.0 Aterosclerose:
I dette afsnit beskrives aterosklerose, med fokus på underekstremitets
aterosklerose, da dette er én af årsagerne til benamputation. Ligeledes
beskrives årsager, patogenese, risikofaktorer, symptomer, forekomst og
behandling.
7.1 Årsager:
Aterosklerose er forkalkning af årerne, symptomerne kommer grundet
blod/ilttilførslen er insufficient, de organer man oftest får symptomer fra er
hjernen, hjertet og benene (Seibæk, Torp-Pedersen og Schroeder, p. 331).
7.2 Patogenese:
Aterosklerose forekommer i de store/mellemstore arterier, ofte i de områder
hvor arterierne deler sig, aflejringen i arterien består af kolesterol, lipid, kalk
og fibrose, denne plak fortykker intima. Ved aterosklerose mister væggene i
arterierne deres elasticitet, de bliver stive og deforme, og der opstår
inflammation. Karret bliver mindre, her kan følgende komplikationer opstå:
stenose, okklusion, karvæggen kan give efter og der dannes en aneurisme.
Plakken kan briste og dette sætter koagulationssystemet i gang, hvilket kan
resulterer i en trombedannelse der helt eller delvist kan lukke af for arterien
og på denne måde danne iskæmi, hvis forsyningen ikke genoprettes vil dette
resulterer i nekrose (Seibæk, Torp-Pedersen og Schroeder, p. 331-332).
7.3 Risikofaktorer:
Er: Rygere, mænd, genetisk arv, inaktivitet, hyperkolesterol, T1DM, T2DM og
hypertension (Seibæk, Torp-Pedersen og Schroeder, p. 331).
7.4 Inddeling af underekstremitets aterosklerose:
Iskæmi kan inddeles efter sværhedsgrad ved hjælp af Fontaine klassifikation
(Seibæk, Torp-Pedersen og Schroeder, p. 377).
1. grad: Er symptomfri.
2. grad: Kronisk iskæmi, hvor der er smerter i forbindelse med aktivitet og
overanstrengelse, da musklerne får et større iltbehov og forsyningen er
nedsat pga. forsnævringen af arterien, dette kaldes vindueskiggerben
Claudicatio intermittens.
3. grad: Smerter i hvile.
4. grad: Der udvikles iskæmiske sår eller nekrose (Weinberg, 2010, Sundhed,
Underekstremitets Iskæmi, 2014).
7.5 Forekomst:
Man skønner at der i Danmark er 50.000 mennesker med aterosklerose uden
symptomer og 50.000 mennesker med kronisk underekstremitetsiskæmi.
Der er halvt så mange kvinder som mænd der for underekstremitetsiskæmi,
afhængig af risikofaktorerne: aldersgruppe, rygning og diabetes (Sundhed,
Underekstremitets Iskæmi 2014).
7.6 Behandlingen:
Asymptomatisk aterosklerose behandles ikke.
Claudicatio intermittens behandles medicinsk, samt med fokus på
risikofaktorerne, rygning, hypertension, hyperlipidæmi og motion. Der
revurderes efter 3-6 måneder med evt. kirurgisk behandling. Ved symptomer
for kronisk iskæmi sendes patienten videre til en karkirurgisk vurdering. Ved
kirurgisk behandling kan benyttes en Percutan Transluminal Angioplastik
ballon i arterien, den bruges til at udvide arterien så blodet kan strømme
igennem (Region Midt, PTA, 2013). I nogle tilfælde laves en bypass, hvis det
ikke er muligt og der er nekrose vil man amputerer ved fødderne, crus eller
femur, afhængig af det distal blodtryk (Seibæk, Torp-Pedersen og Schroeder,
379-380).
7.7 Undersøgelser:
Ved iskæmi i underekstremiteterne tjekkes pulsen, da denne kan være
svækket eller ophørt. Der palperes i a. dorsalis pedis, a. tibialis posterior, a.
poplitea og a. femoralis.
Hud og kapillærrespons observeres, huden vil være bleg, cyanotisk, kølig og
hvid ved ophørt cirkulation. Kapillær responsen er forlænget yderligere end
de 2-3 sekunder man normalt tager for at få fyldt hudområdet med blod.
Der måles et distalt blodtryk, til at vurderer graden af den periferer iskæmi,
er ankel blodtrykket under 50 mmHg og tå blodtrykket under 20-30 mmHg,
er dette et tegn på dårlig sårheling og amputationsniveau (Seibæk, TorpPedersen og Schroeder, 377-378).
8.0 Psykologiske komplikationer efter benamputation
I nedenstående afsnit belyses nogle af de psykologiske konsekvenser, som
patienter kan opleve efter en benamputation. Ligeledes beskrives kort
definitionen af livskvalitet og identitet/body image samt symptomerne på
depression.
Videnskabelige forskningsartikler, viser at patienter efter en benamputation
er i risiko for at få nedsat livskvalitet, angst og depression, forandret identitet
og body image. Nedenstående illustreres de forsknings artiklernes resultater.
8.1 Livskvalitet:
I nedenstående afsnit beskrives en teori om livskvalitet, ud fra den norske
psykolog Siri Næss (Næss). Efterfølgende præsenteres resultaterne af vores
forskningsartikler.
Ud fra forsknings artiklerne kan vi se en tendens til, at patienter efter
benamputation får påvirket deres livskvalitet. Livskvaliteten er mest påvirket
lige efter operationen (De Godoy et al, 2002).
Den Norske psykolog Næss definerer livskvalitet:
“En persons livskvalitet er høy i den grad personens bevisst kognitive og
affektive opplevelser er positive, og lav i den grad personens bevisst kognitive
og affektive opplevelser er negative.”
(Næss, p.18)
I en af vores fundne forskningsartikler (De Godoy et al, 2002) undersøgte
man livskvalitet i en gruppe bestående af 30 testpersoner. I tidsrummet 1-6
måneder efter deres amputation. I kontrolgruppen var der tilsvarende 30
mennesker, hvor der blev taget hensyn til køn, arbejde, uddannelse og
bosted. I undersøgelsen benyttede de WHO’s spørgeskema til evalueringen af
livskvalitet (SF-36).
I undersøgelsen konkluderedes det at patienternes livskvalitet bliver meget
påvirket af benamputation og de påvirkes på 6 ud af de 8 områder inden for
WHO’s spørgeskema til evaluering af livskvalitet.
Ydermere blev angst og depression sporet ved 40% af patienterne og man
understreger i artiklen, at det er vigtigt at der omkring denne patientgruppe
er et tværfagligt team, med blandt andet en psykolog til, at hjælpe
patienterne igennem forløbet (Ibid).
I et systematisk review fra 2010 (Van Den Heuvel & Sinha, 2010) er der
inkluderet 42 artikler, kommer man ikke frem til en generalisering omkring
livskvalitet efter benamputation, da der i de forskellige artikler i reviewed er
benyttet forskellige redskaber til at bedømme patienternes livskvalitet. Det
vægtes at det ville være spændende at lave en række undersøgelser, ud fra ét
bedømmelses værktøj, da dette ville gøre det muligt, at udlede noget der var
generaliserbart.
Konklusionerne fra det systematiske review er, at der ses en øget risiko for at
få en depression, patienterne bliver angst og indenfor en ikke klart afgrænset
periode ses en lavere livskvalitet. I mange af artiklerne ses at der efter nogle
år, ikke er stor forskel på livskvaliteten i kontrolgruppen og i den gruppe man
undersøger. Der peges på immobilitet og den evt. manglende evne til at
udfører ADL, som en stor del af grunden til den nedsatte livskvalitet (Ibid).
8.2 Depression:
I nedenstående afsnit beskrives symptomerne på depression ud fra WHO’s
ICD-10. Efterfølgende gøres rede for resultaterne af vores forskningsartikler
omhandlende dette. Der konkluderes, at patienter efter benamputation er i
stor risiko for at udvikle angst og eller en depression. Det er indenfor de
første 2 år postoperativt, at patienterne er i størst risiko.
Symptomer ved depression:
I det danske sundhedsvæsen benyttes International Classification of Diseases
(ICD), ICD-10 til at vurdere graden af depression, alt efter hvor mange
symptomer på depression patienten har (WHO ICD, 2015).
Symptomerne ved en depression er fx: nedsat selvfølelse/selvtillid,
skyldfølelse, selvbebrejdelse, suicidale tanker, koncentrationsbesvær,
langsommere/agiteret motorik, appetit- og vægtændring og afbrudt
nattesøvn (Vestergaard & Sørensen, 2005, p. 109-110, Sundhed, Depression,
2012).
Artiklen viser at patienter efter benamputation er i størrer risiko for at
udvikle en depression og eller angst (Senra, 2013)
I undersøgelsen var inddraget 42 testpersoner, i alderen 22-82 år.
Følgende inklusionskriterier: Alle var i den rehabiliterende fase, på en
genoptræningsafdeling, minimum 20 år og ingen kognitive problemer.
Undersøgelsen blev udarbejdet ud fra den kvalitative metode vha.
semistruktureret interviews samt ud fra skemaet: Centre for Epidemiologic
studies Depression Scale. Spørgsmålene i interviewene omhandlede:
“Oplevelsen af en benamputation og at være en amputationspatient”,
“selvbevidsthed”, “netværk”, og “velvære”.
Resultaterne af undersøgelsen viste, at der ingen sammenhæng er mellem
køn, alder eller amputationsniveau ift. hvilke patienter der udvikler en
depression. Dog var der sammenhæng ved de patienter, som havde et
minimalt netværk og en forringede selvfølelse/selvidentifikation, de var alle i
størrer risiko for depression.
Risikoen for at få en depression, er størst de første 2 år postoperativt (Ibid).
I en anden forskningsartikel bekræftes det, at patienter efter benamputation
er i størrer risiko for angst eller depression end resten af befolkningen
(Singh, et al, 2009)
I denne undersøgelse var inddraget 68 testpersoner, alderen var ikke
indikeret.
Undersøgelsen er et længerevarende studie, som forløber over 3-4 år. Den er
udarbejdet ud fra den kvantitative tilgang vha. spørgeskemaer - Hospital
Anxiety and Depression Scale (HADS). Hvor patienterne udfyldte disse
spørgeskemaer, 2-3 år postoperativt efter benamputation.
Resultaterne af undersøgelsen viste, at risikoen for at udvikle angst og
depression blev øget efter udskrivelsen, da patienterne følte sig utrygge ved
at være hjemme,da sygeplejerskerne ikke var omkring dem.
Hvis patienternes fysiske formåen forbedres under indlæggelsen og de er
mere selvhjulpne, kan dette reducere risikoen for depression.
Ligesom det ovenstående studie viser, er der ingen sammenhæng mellem
køn, alder og amputationsniveau. Ligeledes ses en størrer risiko for
depression, som komorbiditet ved patienter med diabetes. Dog viste
undersøgelsen, at flere af patienterne som havde haft angst og depression
tidligere, var i størrer risiko for at få det igen (Ibid)
8.3 Body image/identitet:
I nedenstående afsnit beskrives teorien body image, jf. sygeplejersken Bob
Price (Price) og teorien om identitet jf. socialpædagog Michael Husens
(Husen). Efterfølgende gøres rede for resultaterne af vores
forskningsartiklen. Det konkluderes i artiklen, at patienterne efter en
benamputation ikke kun får påvirket deres body image, men også deres
identitet.
If. Price hører der under body image 3 kategorier:
Body reality (Måden man ser sin krop, fx arme, ben, vægt og højde)
Body presentation ( fx hvilket tøj man tager på og hvilken holdning man stiller
sig i)
Body ideal (den krop man ud fra samfundets normer og idealer gerne vil
have, proportioner, hvilke konturer, dufte/lugte, kropsstørrelse, vægt) (Price,
1990).
If. Husen defineres identitet:
“(...) Identitet betyder bevidsthed om, hvem man er, hvor man hører til, eller
bevidstheden om at tilhøre en bestemt kultur, eller en bestemt social gruppe. At
have en identitet vil sige at være den samme som sig selv, både i forhold til
forskellige situationer og personer og i forhold til tiden, dvs. at være den samme
i dag som man var i går (...)”
(Husen p. 1).
Nedenstående belyses resultater fra forskningsartiklen (Senra, et al, 2011).
Formålet med undersøgelsen, var at udforske voksnes oplevelse af
benamputation med fokus på ændringer i identiteten, relateret til den nye
forandring. Studiet var kvalitativ, med et semistruktureret interview,
patienterne skulle være over 20 og amputeret som voksne, man fandt 42
patienter. Ud fra interviewet kom man frem til 8 temaer.
1: Følelser omkring amputationen: Vrede, suicidale tanker, chok, overraskelse,
de var kede af det og havde svært ved at accepterer situationen.
2: Forandringer i ens liv: forandringer ift deres indre liv,relationelle liv,
problemer med ADL, nedsat selvstændighed, mindreværd, nedsat velvære,
negative forandringer i følelsesliv og identitet.
3: Selvopfattelse: Nogle accepterede det fysiske handicap og ændrede deres
liv efter dette, de var mindre isolerede og klarede situationen bedre. Andre
virkede ikke til at accepterer den nye situation og havde det svært.
4: Forhold til protesen: Nogle havde smerter, andre større autonomi ift. at de
bedre kunne klarer sin ADL selv.
5: Mål for fremtiden og rehabilitering: Nogle ønskede at komme tilbage på
arbejdsmarkedet, andre ønskede at bruge protesen.
6: Problemer med velvære: Nogle oplevede smerte, var triste, depressive,
havde søvnforstyrrelser, var angst og irritable.
7: Social netværk og støtte: Over halvdelen af forsøgspersonerne mente de
havde en god støtte fra deres familie og venner og at det helt klart havde
hjulpet dem med at tilpasse sig til deres nye situation, de gav udtryk for at
deres familie var hovedårsagen til de kom sig så godt. De resterende havde
ikke følt en tilstrækkelig støtte og gav udtryk for de følte sig alene.
8: Forhold til rehabilitationen: Størstedelen af patienterne var tilfreds med
rehabiliteringen (Ibid).
9.0 Krise
I nedenstående afsnit beskrives kort kriseteorien jf. Johan Cullberg
(Cullberg). Vi forklarer kort de to kriser og de 4 krisefaser. Denne teori synes
relevant at belyse, da patienterne efter en benamputation befinder sig i en ny
livssituation.
Definition af en psykisk krise:
”Man kan siges at befinde sig i en psykisk krisetilstand når ens tidligere
erfaringer og indlærte reaktionsmønstre ikke er tilstrækkelige til at man kan
forstå og psykisk beherske den livssituation man er havnet i” (Cullberg p. 19).
If. Cullberg inddeles kriser i to slags:
En traumatisk krise, som ofte er fra noget udefrakommende der truer ens
eksistens, identitet eller tryghed.
En livskrise/udviklingskrise kommer fra oplevelser der forekommer i de fleste
menneskers liv, som f. eks. at få et barn, blive skilt eller pensioneret (Cullberg
p. 19, pp. 116-131)
Krisens fire faser:
De fire faser er ikke nødvendigvis adskilt efter hinanden, de kan hænge
sammen eller der kan mangle en af faserne (Cullberg p. 139).
Chokfasen:
Chokfasen varer fra et øjeblik til nogle døgn. I denne fase holdes
virkeligheden på afstand (Cullberg pp. 139-140).
Reaktionsfasen:
Den akutte krise (Chokfasen og reaktionsfasen) varer typisk 4-6 uger,
herefter er den ikke akut længere, man begynder at åbne øjnene for det skete.
Forsvarsmekanismerne mobiliseres, det er en stor omstilling for psyken, man
prøver at finde mening med det skete (Cullberg pp. 140-141). If. Cullberg skal
forsvarsmekanismerne hjælpe en person i krise, med gradvist at
konfronterer virkeligheden, mekanismerne kan forlænge og vanskeliggøre
processen og besværliggøre bearbejdning af det skete.
If. Cullbergs teori kan det være nemmere, at bære den justerede virkelighed
som vores psykiske strategier viser, men det er et skrøbeligt grundlag at
bygge sit liv videre på (Cullberg pp. 141-148).
Bearbejdningsfasen:
Den kommer et halvt til et helt år efter traumet, det kommer an på hvilken
betydning traumet har haft (Cullberg pp.148-149).
Ved kronisk sygdom/kropsskade:
Man begynder at bearbejde og afprøve at leve med et handicap og man
begynder at finde sin nye sociale rolle. De mekanismer man har brugt til at
fornægte bliver gradvis mindre, symptomer og adfærdsforstyrrelser aftager
gradvist, man begynder at genoptage gamle eller nye aktiviteter, man er åben
overfor nye oplevelser (Cullberg pp.149-150).
Nyorienteringsfasen:
I denne fase har man kunne forsone sig med det skete og traumet herfra, der
er kommet nye relationer og interesser i stedet for (Cullberg pp. 150-151).
10.0 Sygeplejen efter benamputation
I denne opgave fokuseres på patienternes oplevelse af deres livssituation,
efter benamputation. Nedenstående beskrives sygeplejen til patienten ud fra
instruksen: “Benamputation” og sygeplejerskens virksomhedsfelt.
For at kvalitetssikre, optimere og accelerere indlæggelsesforløbet, er der
udarbejdet en instruks: Benamputation (Valén, E-dok, 2011).
Sygeplejersken benytter instruksen, til at tilrettelægge sygeplejen til
patienterne og for at sikre en helhedspleje under indlæggelsesforløbet (Ibid).
Der vil fokuseres på sygeplejerskens opgaver i instruksen, da dette er
relevant for os som sygeplejersker.
I instruksen beskrives at sygeplejersken skal varetage følgende
sygeplejefagligeopgaver: Smertevurdering, Ernæring, Aktivitet, Hud og væv
og Psykosocialt (Ibid).
Grundet undersøgelsens problemstilling omhandler patienternes oplevelse,
af deres livssituation efter benamputationen, har vi valgt at fokusere på “den
psykosociale del”.
Her forventes at patienten får regelmæssige samtaler med sin tildelte
kontaktsygeplejerske, hun er den primære omkring patienten.
I samtalerne med patienten er det væsentlig at få talt om:
Sociale forhold - For at undersøge patientens netværk, boligsituation og
dermed få forståelse for patientens situation.
Body image/Identitet - Vi ved der er en risiko for, at patienterne får forandret
deres body image og kan føle en ændret identitet (Senra, et al, 2011). Det er
derfor relevant at få patienten til at tale om tanker og følelser omkring dette.
Evt. Livsstilsændring - Få talt med patienten om hvad en uhensigtsmæssig
livsstil kan medfører, som fx arterosclerose (Seibæk, Torp-Pedersen og
Schroeder, 331).
Støttegrupper - Informerer patienten om støttegrupper fx Dansk
handicapforbund.
Ifb. med at yde psykisk omsorg over for patienten, er sygeplejersken
opmærksom på patientens psykiske tilstand, ift. depressionssymptomer og
om der er behov for psykiatrisk/geriatrisk tilsyn (Rasmussen, Hamilton scale,
1997, p. 15, Valén, E-dok, 2011).
11.0 De sygeplejeetiske retningslinjer
Nedenstående belyses de sygeplejeetiske retningslinjer og de
værdier/områder, som har relevans til vores undersøgelse. Som
sygeplejerske benytter vi de sygeplejeetiske retningslinjer, hvilket kan have
indflydelse på patienternes oplevelse.
Som sygeplejersker arbejder vi ud fra de sygeplejeetiske retningslinjer, som
dækker over flere forskellige værdier/områder, her nævnes et udpluk af
dem, med relevans for arbejdet med patienter efter benamputation.
I sygeplejen til patienterne arbejdes ud fra flg.:
Sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende, behandlende,
rehabiliterende og lindrende karakter (Sygeplejeetiske retningslinjer, 2014).
Ift. patienter efter benamputation er alle ovenstående tiltag relevant, da vi
som sygeplejersker skal forsøge at forebygge infektion, immobilisations- og
smerteproblematikker. Ligeledes skal vi arbejde sundhedsfremmende og
sundhedsbevarende ift. beriget kost, evt. livsstilsændringer fx rygestop og
fedtfattig kost. Derudover skal vi arbejde rehabiliterende i form af
genoptræning efter benamputation. Ligeledes lindre den psykiske smerte,
vha. samtaler (E-dok, 15.1.1. 2011).
Når vi som sygeplejersker yder sygepleje som ovenstående, benytter vi de
fire virksomhedsområder: Udføre, formidle, lede- og udvikle sygepleje
(Sygeplejeetiske retningslinjer, 2014).
12.0 Problemafgrænsning
Ud fra ovenstående problembeskrivelse jf. forskningsartiklerne og Cullbergs
kriseteori, konkluderes at der er en øget risiko for nedsat livskvalitet,
forandret bodyimage, udvikle angst, depression og krise hos patienter efter
en benamputation.
Vi finder det derfor interessant, at undersøge hvordan patienterne oplever
deres livssituation, den første måned efter benamputation.
Problemstillingen er ligeledes valgt, da der ikke ligger lignende
undersøgelser på de forskellige søgte databaser. De undersøgelser vi har
fundet, har været benamputations patienters oplevelse senere i forløbet.
Ligeledes er problemstillingen valgt, da der i klinisk praksis er observeret, en
mulig mangel på den psykiske sygepleje til amputations patienterne, derfor
er det relevant og interessant, for os som sygeplejersker, at vide hvad
patienterne har oplevet.
I undersøgelsen ønsker vi at benytte den hermeneutiske tilgang, hvor vi har
valgt interview som dataindsamlingsmetode, for at opnå forståelse for
patienternes oplevelse. Inklusionskriterierne for informanterne er
målgruppen fra 55-75 år, da det er denne aldersgruppe som hyppigst får
foretaget benamputationer (Landspatientregisteret, 2013).
13.0 Problemformulering
Hvordan oplever patienter, i alderen 55-75 år, deres livssituation,
den første måned efter benamputation?
14.0 Metode
I nedenstående afsnit illustreres én af vores litteratursøgninger. Vi beskrives
hvilken videnskabsteoretisk tilgang vi bruger i undersøgelsen og baggrunden
for vores valg. Derudover præsenteres vores interview, de etiske
overvejelser omkring at interviewe patienter, det opsøgende arbejde til
afdelingen og til sidst information om informanterne.
14.1 Litteratursøgning
I nedenstående afsnit demonstreres én af vores litteratursøgninger
skematisk,
fra Cinahl Complete. Databasen er udvalgt, da der primært kun findes peerreviewed materialer, ligeledes er den relevant for sundhedsprofessionelle, da
der findes forskning inden for sundhedsområdet. Sidste årsag er, at det er en
af de største sundhedsfaglige databaser, med ca. 4,3 mio. forskellige
materialer (Bibliotekerne.via, 2015).
I forbindelse med udarbejdelsen af problembeskrivelsen, startede vi med en
indledende bred søgning, på Cinahl Complete, for at vurdere
problemstillingens omfang (Hørmann, 2013, pp. 36-46).
Vi startede med ét enkelt søgeterm, derefter specificerede vi søgningen, ved
at tilføje flere søgetermer, samt inklusionskriterier og eksklusionskriterier
(Se figur A). Figur A illustrere hvilke søgetermer, inklusions- og
eksklusionskriterier vi valgte, hvor mange hits der blev fundet og hvilke
artikler vi udvalgte til undersøgelsen.
Udvælgelsen af artiklerne foregik ved at inkludere de artikler, som var peer
reviewed og opsat efter IMRAD strukturen, med flg. indhold: Introduktion,
metode, resultater, analyse og diskussionsafsnit. Derefter gennemlæste vi
artiklernes abstract og vurderede om de omhandlede patienternes oplevelse
efter benamputation, dette var relevant for undersøgelsen, for at opnå
forforståelse af problemstillingens omfang.
Vi har ydermere benyttet flg. databaser: Tripdatabase, Swemed, Psychinfo,
Pubmed, hvor vi har benyttet samme inklusions og eksklusionskriterier, som
nævnt i Figur A. Ligeledes har vi benyttet kædesøgning på bibliotekerne.dk,
fra nogle af de udvalgte artikler.
Nedenstående illustreres i Figur A, én af søgningerne fra Cinahl Complete:
Søgetermer
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
“Lower limb
amputation”
“Lower limb
amputation”
AND
“Psychosocia”
Hits
Udvalgte hits
383
0 udvalgte
resultater
Årstal:
2005-2015
Tidsskrift
type:
Akademiske
journaler
IMRAD
struktur
Geografisk:
Europa: og
USA
Sprog:
Dansk,
svensk, norsk
eller engelsk
Målgruppe:
45-75 år
Årstal:
Fra 2000
Sprog:
Tysk, fransk, spansk
og andre sprog, som
vi ikke har
kundskaber til at
forstå.
32
4 udvalgte:
resultater
- Couture, M.,
Desrosiers, J.,
Caron, D.,C.,
2009.
- Senra, H.,
2013.
- Senra, H., et al.
2011.
- Singh, R., et al.
2007.
14.2 Videnskabsteoretisk tilgang
I nedenstående afsnit beskrives den hermeneutiske tilgang overordnet.
Ligeledes beskrives den filosofiske hermeneutiske tilgang, jf. den tyske filosof
Hans-Georg Gadamers (Gadamar) teori. Til sidst beskrives baggrunden for
valget af denne videnskabsteoretiske tilgang.
Hermeneutikken hører under den humanvidenskabelige tradition, her
arbejdes ud fra en fortolkende tilgang. Hermeneutik er fra det græske ord
hermenuein, som betyder at tolke eller at fortolke. Gennem den fortolkende
tilgang, ønskes at opnå en forståelse af de menneskelige livssammenhænge
(Gadamar, 2007, p. 253-359, Thisted, 2013, p.48).
Indenfor hermeneutikken arbejdes ud fra den kvalitative metode, med fx
tekstanalyse, observationsstudier eller interviews. Vi har valgt at benytte det
kvalitative semistrukturerede interview, som dataindsamlingsmetode, for at
få forståelse og mulighed for at fortolke patienternes oplevelse.
I hermeneutikken benyttes den hermeneutiske cirkel, som det
grundlæggende fortolkningsprincip. Det skal ses som en cirkulær proces, i
konstant forandring.
Den hermeneutiske cirkel inddeles i tre faser: Forforståelse, Forståelse og
Efterforståelse. Nedenstående præsenteres de tre faser:
Vi har vores forforståelse fra klinisk praksis og fra vores fundne empiri i
forskningsartiklerne, som kan ses i problembeskrivelsen.
Vores forståelse er vores nye data, som vil fremkomme, når vi har fortolket
vores resultater af interviewene, fra patienterne.
Vores efterforståelse opnås når vi har indarbejdet den nye viden/erkendelse
af dataindsamlingen, ligeledes ses en forandret og udvidet forforståelse og
herved er der sket en horisontsammensmeltning og dannet en ny
forforståelse (Thisted, 2013, p.62-63).
If. Gadamer ser han ikke forståelsen som en endelig destination, da vi
konstant får nye forståelser fra de mennesker, miljø og omgivelser vi
bevæger os imellem. Han beskriver det, som i den hermeneutiske cirkel, som
en ny eller udvidet forforståelse, som vi benytter når vi skal forstå patienten
(Gadamar, 2007, p. 183 & 253-359, Dahlager & Fredslund, 2011 p.164).
14.3 Kvalitativt interview
Ud fra Jens Thisteds (Thisted) teori omkring metoden til det kvalitative
interview, beskriver vi hvordan vi vil arbejde med vores interviewguide.
If. Thisted er meningen med et kvalitativt interview, at transskribere sit
interview for at analysere og fortolke sig frem til kernen af dette.
Samtalen i et kvalitativt interview styres ud fra spørgsmålene.
Interviewguiden udarbejdes for at sikre, at intervieweren kommer omkring
de temaer/områder man gerne vil have fokus på i undersøgelsen. Efter
interviewet laves en transskription af dataen således denne kan analyseres
og fortolkes (Thisted, 2013, pp. 168-183, Kvale & Brinkmann, pp. 227-230).
Fleksibilitet i kvalitativ forskning vægtes højt og derfor er et kvalitativt
interview en ideel løsning, i vores undersøgelse, da vi kan holde fokus og
skabe nogle retningslinier omkring interviewet. Kvalitative interview har
åbne spørgsmål og ofte fleksible rammer, der findes tre metoder til et
kvalitativt forskningsinterview:
Det strukturerede interview, Det semistruktureret interview og Det
ustrukturerede interview (Thisted, 2013, pp. 183-184).
I vores undersøgelse benytter vi det semistruktureret interview:
Kort præsentation af det semistruktureret interview:
I dette interview nedskrives temaer og spørgsmål som intervieweren gerne
vil omkring under interviewet. Dog behøves ikke at følge en stringent
rækkefølge, der kan tilføjes eller fjernes spørgsmål (Thisted, 2013, p. 184,
Glasdam, 2013, p. 98).
14.3.1 Interviewguide:
Nedenstående beskrives hvordan vi har udarbejdet vores interviewguide.
Interviewguiden illustreres i Bilag 1.
Vi vil benytte Thisteds teori, til at udarbejde interviewguiden (Thisted, 2013,
p. 184).
I udarbejdelsen af interviewguiden, har vi fundet temaerne og de
dertilhørende hovedspørgsmål samt uddybende spørgsmål. Disse er fundet
ud fra vores problemformulering og de forskellige problemstillinger, som er
beskrevet i problembeskrivelsen. Ligeledes har vi benyttet vores
forforståelse fra klinisk praksis og vores litteratursøgninger, til at udarbejde
interviewguiden.
Under udarbejdelsen er vi opmærksomme på, hvilke spørgsmål informanten
kan besvarer og om det er en problemstilling informanterne har en holdning
til, vi tænker over hvilken motivation informanterne har til, at udtale sig om
problemstillingen. Vi vil ligeledes tænke over, hvilke svar informanten kan
give og hvilke nye uddybende spørgsmål vi evt. kan stille efterfølgende
(Thisted, 2013 pp. 185-186).
Til sidst gennemser vi vores temaer, hovedspørgsmål, uddybende spørgsmål
og ser om de har relevans til problemformuleringen, samt belyser de
forskellige problemstillinger fra problembeskrivelsen (Ibid).
14.4 Etiske overvejelser
I nedenstående afsnit beskrives vores etiske overvejelser ift. at indhente
personfølsomme data via interview, fra patienterne. Dette belyses ud fra de
sygeplejeetiske retningslinjer i samspil med samtykkeerklæringen, til
patienterne og ud fra Kvales etiske retningslinjer.
Som nævnt tidligere, bliver semistruktureret interview af patienter, benyttet
som dataindsamlingsmetode. Dette bliver karakteriseret som et moralsk
foretagende if. Kvale og Brinkmann (K&B), hvilket betyder at vi gennem hele
forløbet forholder os til de etiske overvejelser, som fx: At der ikke er
udarbejdet lignende undersøgelse før, hvilket vi har undersøgt vha.
litteratursøgninger (Kvale & Brinkmann, 2009, pp. 79-114). Ligeledes vil vi
sikre at patienterne ikke bliver udsat for skade under interviewet - set ud fra
et nytteetisk perspektiv:
“Om en handling er moralsk rigtig eller forkert, afhænger udelukkende af dens
positive eller negative konsekvenser for de berørte personer”
(Husted, 2013, p.259).
Vi ønsker at patienten får det bedste udbytte, af interviewet og ikke vil føle
sig misbrugt.
Vi vil under det semistrukturerede interview, være opmærksomme på de fire
grundlæggende sygepleje etiske principper:
At have respekt for patienternes selvbestemmelsesret, anerkendelse af
værdighed, tage hensyn til patienternes integritet og yde omhu for det sårbare
liv (Sygeplejeetiske retningslinjer, 2013).
Vi vil bevare patienternes selvbestemmelsesret, ved at orientere dem om, at
interviewet er frivilligt og patienten kan sige fra hvis de ikke ønsker at
deltage, jf. samtykkeerklæring til patienterne (Bilag 2).
Vi vil bevare patientens værdighed, vha. at skabe en tryg relation i form af, at
udvise anerkendelse og respekt (Sygeplejeetiske retningslinjer, 2013).
Vi vil bevare patienternes integritet ved at have respekt for patienternes
værdier, normer og dennes forforståelse og ikke være styrende i interviewet
(Kvale & Brinkmann, 2009, p. 92).
Til sidst vil vi være opmærksomme på at yde omhu for det sårbare liv, ved at
orientere patienten om at de data vi får, bliver anonymiseret og makuleret 14
dage efter aflevering af bacheloren, jf. samtykkeerklæring til patienterne
(Bilag 2).
14.5 Kontakt til afdeling og patienter
I nedenstående afsnit beskrives hvordan vi foretog kontakt til
Ortopædkirurgisk afd. og hvordan patienterne blev udvalgt.
Vi startede med at kontakte afdelingslederen, fra Ortopædkirurgisk afd. mhb
på at få hendes samtykke, ift. at benytte patienter fra ovenstående afdeling til
interview (Bilag 3).
Derefter aftalte vi at sende en mail, hvor vi skrev vores problemformulering,
formålet med undersøgelsen og inklusionskriterierne for patienterne:
“Formålet med bacheloren er at undersøge, hvordan patienterne oplever deres
livssituation, den første måned efter benamputation?”
Dette vil vi undersøge vha. interviews med 2-3 patienter. Nedenstående ses
inklusionskriterierne til patienterne”.
Inklusionskriterier til patienterne:
-
Målgruppe: Alderen 55-75 år
-
Amputationsniveau: Crus eller femuramputeret
-
Årsag: Senkomplikationer fra diabetes eller Arterosklerose
-
Tidspunkt for interviews: Skal kunne afholdes, ca. 2-3 uger
postoperativt.
-
Kognitivt: Patienterne skal være klare og relevante - Så de er bevidst
om oplevelsen efter benamputationen.
Efter en uge fik vi svar og samtykke fra afdelingslederen, med tilladelse til at
udvælge patienter fra Ortopædkirurgisk afd. Vi fik hjælp fra én sygeplejerske
på afdelingen til at udvælge patienter, som var inden for vores
inklusionskriterier.
Patienterne er mundtlig informeret omkring undersøgelsens
problemformulering, formål og kriterier for patienter, ligeledes er de
præsenteret for de 5 punkter i samtykkeerklæringen (Se bilag 2): “Deltagelse
er frivillig og uden konsekvenser at sige nej til deltagelse”, “På hvilket som helst
tidspunkt kan de trække sig fra deltagelse”, “Patienten er anonym”,
“Oplysninger fra interviewene slettes/makuleres 14 dage, efter prøven er
afsluttet” og “Der er ingen risici ved deltagelse”.
Vi aftalte med patienterne, at vi ville kontakte dem efter et par dage, for at
følge dem indtil de blev udskrevet. Da patienterne var udskrevet aftalte vi, at
vi besøgte dem til interview, nogle dage efter. Det passede med vi besøgte
dem ca. 3 uger postoperativt.
14.6 Præsentation af informanter
Nedenstående præsenteres vores to informanter, med en kort
dataindsamling:
Informant A:
-
Køn: Mand
-
Alder: 65 år
-
Civilstatus: Ungkarl
Netværk: Søster, bror, svigerinde, veninde og kammerat
-
Årsag til benamputation: Diabetiske senkomplikationer
-
Indlæggelsens varighed: ca. 3 uger
-
Bolig: Nylig flyttet i ny handicapvenlig bolig efter benamputation
Informant B:
-
Køn: Mand
-
Alder: 70 år
-
Civilstatus: Bor sammen med sin hustru, gennem de sidste 50 år
-
Netværk: Hustru, søn, datter, svigersøn og 2 børnebørn
-
Årsag til benamputation: Aterosklerose, hvor der opstod et
gangræn.
Under indlæggelsen, var informant B i narkose 8 gange, pga.
revidering af sår og PTA ballonudvidelse og efterfølgende amputation
-
Indlæggelsens varighed: ca. 4 uger
-
Bolig: Bor i et to-plans hus, som han selv har bygget for ca. 40 år siden
14.7 Præsentation af interviewene
Nedenstående præsenteres begge interviews, samt vores fordeling af roller
under interviewene og hvordan det forløb.
De to interviews varede henholdsvis 1 time, med informant A og 50 min. med
informant B + hustru. Vi havde ikke forestillet os, at Informant B’s hustru
skulle deltage under interviewet, da vi i undersøgelsen var interesseret i, at få
oplevelsen fra patienten, som var benamputeret og ikke de pårørendes
oplevelse. På trods af hendes tilstedeværelse blev interviewet brugbart,
faktisk har vi valgt at benytte hustruens udtalelser i diskussionen, som
supplement til Informant B’s udtalelser.
Vi havde forestillet os ca. 1 times varighed, men havde ikke fastlåst en
tidsramme, da vi havde valgt det semistruktureret interview, hvilket gjorde
at vi var åbne for hvad informanterne havde på hjertet og ikke var stringente
med, at overholde en tidsramme (Thisted, 2013, p. 184).
Inden interviewene havde vi fordelt vores roller, med inspiration fra K&B’s
“interviewkvalitet” (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 186), samt inspiration fra
Thisted. Som Thisted beskriver, skal vi være opmærksomme på, hvad
patienten siger og om der er kongruens mellem det verbale og nonverbale,
for på den måde at opnå en forståelse af patienternes oplevelse (Thisted,
2013, p. 58, pp.79-102). På baggrund af dette, valgte vi ved begge interviews,
at Kamilla var tovholder og Stine var interviewperson. Tanken bag vi havde
samme roller ved begge interviews, var for at sikre validiteten, så der blev
interviewet på samme måde.
15.0 Analyse af empiri
Nedenstående illustreres analysen af vores empiri. I analysen ses
transskription og meningskondensering af vores semistrukturerede
interview med informant A og B.
Som tidligere nævnt arbejder vi ud fra K&B og er bevidste om den
hermeneutiske tilgang.
“Al rigtig fortolkning må beskytte sig imod vilkårlige indfald og mod de
begrænsninger, der skyldes upåagtet vanetænkning, og rette blikket mod selve
sagen”
(Gadamer, 2007, p.254).
Som Gadamar beskriver det, skal vi være opmærksomme på at vi får det
meningsfulde frem, ift. hvordan patienterne oplever deres nye livssituation
efter benamputationen, så vi på den måde får det frem som “de siger” og ikke
det “vi tror de siger”.
15.1 Transskription
I nedenstående afsnit beskrives hvordan vi har forvandlet vores interviews
til skreven tekst, dette med udgangspunkt i K&B’s transskription (Kvale &
Brinkmann, 2009, p. 199).
Begge transskriptioner illustreres under bilag 4 og 5.
Vores interviews fra Informant A og B, blev optaget med diktafon, fra begge
vores mobiltelefoner. Varigheden af interviewet med Informant A var 1 time
og varigheden af interviewet med informant B var 50 min.
Vi besluttede at dele interviewene til transskription, for at effektivisere
arbejdet. På den måde transskriberede vi halvdelen hver. Dog var vi
opmærksomme på, at vi kunne opfatte noget forskelligt, ligeledes ses vores
transskriptionsmetode lidt forskellig.
Den ene af os transskriberede alt hvad der blev sagt og den anden af os
undlod nogle sætninger, i de tilfælde hvor det sagte var usammenhængende,
f. eks. i situationer hvor Informant A eller B gentog sig selv eller benyttede
fyldord, som ikke havde relevans til sætningens betydning
Efter endt transskription inddelte vi de forskellige spørgsmål og svar i
nummererede afsnit, dette for at tydeliggøre i meningskondenseringen, hvor
de forskellige citater er uddraget fra, ligeledes for at lette arbejdet og
forståelsen for læseren, når der refereres til det pågældende citat.
15.2 Meningskondensering
Nedenstående beskrives hvordan vi har benyttet K&B’s model for
meningskondensering i analysen af vores interviews, ligeledes præsenteres
de centrale temaer, som er gennemgående fra vores interview med
informanterne. Vores meningskondenseringer illustreres under bilag 6 og 7.
Vi har gennem arbejdet med meningskondenseringen fulgt “De 5 trin”, jf.
K&B
(Kvale og Brinkmann, 2009, p. 227).
Det første trin: Vi gennemlæste transskriptionerne, for at danne et overblik
over helheden af teksten.
Det andet trin: Frasorterede vi det åbenlyst uvæsentlige, som ikke havde
relevans for informanternes oplevelse af deres livssituation. Derefter
identificerede vi naturlige meningsbærende enheder, hvilket efterfølgende
trækkes sammen til kortere udsagn.
Det tredje trin: Her gennemlæste vi de udvalgte meningsenheder og derefter
formulerede vi centrale temaer, som kort og præcist beskrev meningen i
udtalelserne.
Det fjerde trin: Her stillede vi spørgsmål til meningsenhederne ud fra
undersøgelsens formål og problemformulering, jf. “Hvordan patienter oplever
deres nye livssituation en måned efter benamputation?”
I nedenstående figur A, illustreres arbejdet med meningskondenseringen,
fra Informant A og B, jf. K&B’s Trin 2-4:
Naturlig enhed
Centrale temaer
Informant A:
22.0: “Jeg har sku haft det sjovt, et
dejligt liv, mange venner. jeg gad
bare ikke mere”
Livskvalitet efter benamputation
Informant A:
24.0: “Efter det her er jeg sku
livsglad, nu skal jeg fandenme vise
dem at jeg er 65 og jeg er sku
livsglad”
Informant A:
16.4: “Jeg bor jo på en lokal vej og
jeg kan godt kører en tur, jeg har
sku venner der bor lige her omkring,
så det er ikke noget problem - Jeg vil
lige være mig selv lidt og finde mig
selv”
Mestring af ny livssituation
Informant B:
32.0: “(...) Så kan jeg selv flytte mig
over på toilettet, gøre det jeg nu
skal, vaske mig, børste tænder også
kan jeg flytte tilbage igen”
Informant B:
10.1: “Du skal ik få nogen til at lave
det arbejde du selv kan - Men det
måtte jeg godt nok ændre 180
grader”
Autonomi og værdighed
Informant B:
32.2: “Jeg sætter pris på at jeg selv
kan tørre mig, det gjorde de jo inde
på sygehuset, men det var jo lidt
nedværdigende (...)”
Informant A:
16.1: “(...) det der med at vi skal ud,
jeg har fandenme os set nogle blive
opereret om morgenen også hjem
om aftenen, det går godt nok for
stærkt”
Travlhed i sundhedssektoren
Informant A:
28.0: “(...) kommunikationen mellem
lægerne og afdelingerne, synes jeg
er for ringe, (...) det er ventetiden for
patienten - den er edder pokkerme
lang”
Informant A:
11.2: “Ja der er jeg rigtig heldig, i
forhold til så mange der bare sidder
og kukkelurer, det gør jeg ikke - så
er det min egen skyld i hvert fald”
Netværkets betydning
Informant B:
9.0: “Så har vi en søn, som er på
arbejdsmarkedet (..) han er også
sådan en der gerne vil hjælpe andre”
Figur A.
I det femte trin: Blev de centrale temaer udvalgt til diskussionen. Vi har
udvalgt 3 temaer som dels var de gennemgående både for informant A og B
og ligeledes synes relevant ift. vores problemformulering.
De 3 centrale temaer illustreret i figur B.:
Tema 1
Livskvalitet
Tema 2
Mestring
Tema 3
Autonomi og værdighed
Figur B.
16.0 Diskussion
I nedenstående afsnit diskuteres vores 3 temaer: Livskvalitet, Mestring og
Autonomi og værdighed. Vi har valgt at benytte flg. teoretikere til at diskutere
vores temaer: Siri Næss, Richard Lazarus, Ghislaine Van Thiel, Johannes Van
Delden og Lennart Nordenfelt. Årsagen til udvalget af de enkelte teoretikere,
findes under de pågældende temaer.
Det skal bemærkes, at vi i flere af temaerne har benyttet de samme udtalelser
fra informanterne, da vi gennem fortolkningen vurderede, at meningen havde
flere betydninger.
16.1 Livskvalitet
I nedenstående afsnit belyses vores Tema 1: “Livskvalitet”, jf. den norske
psykolog Siri Næss (Næss) livskvalitets teori. Vi har valgt Næss teori, fordi
den er meget konkretiseret, dette gør at den giver et klart overblik ift.
god/dårlig livskvalitet og på denne måde er overførbar.
Vi har valgt at bruge Næss definition af livskvalitet:
”En persons livskvalitet er høy i den grad personens bevisst kognitive og
affektive opplevelser er positive, og lav i den grad personens bevisst
kognitive og affektive opplevelser er negative”
(Næss et al. p. 18).
Næss forklaring på kognitive og affektive oplevelser:
”Med kognitive opplevelser forstår vi opplevelser som inneholder vurderinger,
tanker og oppfatninger” (Næss et al. p.18).
”Med affektive opplevelser forstår vi følelsesmæssige tilstander” (Næss et al. p.
18)
Eks. på positive følelser er: Glæde, kærlighed og engagement, eksempler på
negative følelser er ensomhed, angst og træthed.
Eks. på positive vurderinger er: Selvtillid, tilfredshed og oplevelsen af
selvrealisering, eksempler på negative vurderinger er skuffelse, skyldfølelse
og oplevelse af meningsløshed (Næss et al. p. 18-19).
Vi tager udgangspunkt i Næss definition af livskvalitet: At man har en god
livskvalitet, når en persons bevidste kognitive vurderinger og bevidste
affektive oplevelser er positive. For at afdække disse har vi benyttet nogle af
Næss spørgsmål til vores empiri: ”Mener vi at vi får brukt evnene våre?”
(Næss p. 18).
De affektive oplevelser definerer Næss som bevidste følelsesmæssig
oplevelser. For at afdække disse har vi brugt følgende spørgsmål ud fra Næss
teori:
”Er vi glade, engasjerte, snarere enn engstelige og nedstemte?”
(Næss et al. pp. 18-19).
Når vi lægger disse perspektiver ned over vores empiri, ser vi at vores
informanter har oplevet at være negativt kognitivt påvirket, da de ikke kunne
bruge deres evner. De var også negativt affektivt påvirket, da begge
informanter ikke følte de havde det godt og det var en nedværdigende
oplevelse.
Informant A udtaler:
15.1: ”Når man skider i bukserne og jeg ved ikke hvad, jeg havde det ikke
ret godt. ”
Informant A giver udtryk for en negativ kognitiv og affektiv påvirkning, da
han ikke mestrede at bruge sine evner som han ønskede og han gav udtryk
for at dette gik ham på.
Supplerende udtalte Informant B:
32.2: ”Jeg sætter pris på at jeg kan tørre mig. Det gjorde de jo inde på
sygehuset…. Det er stadigvæk nedværdigende, men nu kan jeg jo selv.”
Begge informanter havde behov for hjælp til personlig hygiejne i forbindelse
med indlæggelsen. Den oplevelse de på det tidspunkt havde, gjorde at deres
livskvalitet blev negativt påvirket, fordi deres kognitive og affektive
oplevelser var negative.
Livskvalitet er ifølge Næss en tilstand der er i forandring, da begrebet er
knyttet til det enkelte menneskes oplevelse. Den psykiske tilstand
(livskvaliteten) kan påvirkes af gode eller dårlige livshændelser eller
omskiftelige levekår (Næss p. 20).
Denne nuance oplevede vi via vores empiri, da vi igen spurgte ind med
følgende spørgsmål fra Næss teori:
For at afdække kognitive oplevelser:
”Mener vi at vi får brukt evnene våre?” For at afdække affektive oplevelser: ”Er
vi glade, engasjerte, snarere enn engstelige og nedstemte?” (Næss p. 18).
Et andet sted i vores empiri fandt vi frem til eksempler på, at vore
informanter har været positivt kognitivt påvirket, da de kunne bruge deres
evner og de oplevede en positiv affektiv påvirkning. Dette fordi begge
informanter følte de godt kunne selv og det var det de helst ville og satte pris
på.
Informant B udtaler:
32.3: “(...) Så kan jeg selv flytte mig over på toilettet og gøre det jeg nu
skal og vaske mig og børste tænder også kan jeg flytte tilbage igen.”
32.2: “Jeg sætter pris på at jeg selv kan.”
Informant A udtrykker:
5.0: “Ja jeg klarer alt selv. Det VIL jeg altså også så vidt muligt.”
Informant A og B er gået fra at have behov for hjælp til personlig pleje, ikke
have det godt og have en nedværdigende oplevelse til at opleve at de nu kan
selv igen og være mere uafhængige og det er det de helst vil. Den oplevelse af
at de igen kan selv har givet dem en positivt påvirket livskvalitet, fordi deres
kognitive og affektive oplevelse nu er positiv.
For at afdække andre kognitive oplevelser, brugte vi spørgsmålet rettet til
vores empiri fra Næss teori: ”Liker vi… familielivet vårt?”.
Andre indikatorer på positive kognitive oplevelser er, at man føler sig
selvtilfreds og tilfredshed. Andre indikatorer på positivt affektive oplevelser
er glæde, kærlighed og engagement (Næss et al. pp 18-19).
Da vi kom disse perspektiver ned over vores empiri, kunne vi se at vore
informanter er positivt kognitivt påvirket på et punkt mere, da de oplevede
de var tilfredse med familielivet og havde positive affektive oplevelser i form
af en fantastisk hjælp/støtte herfra.
7.0: “Jeg har et godt netværk med god familie og masser af venner”
24.0: “Jeg har en fantastisk hjælp”
11.1: “Hende kan jeg ringe til, stort set døgnet rundt”
17.0: “Det gamle håndboldhold og vi kommer jo stadig sammen”
Hustru: “De er søde til både at ringe og komme på besøg”
9.1: “Støtten den har været fantastisk”
9.0: “Ja jeg har jo min hustru…. Så har vi en søn…
han er også sådan en der gerne vil hjælpe andre”
Både informant A og B havde begge en god støtte, fra deres familie og venner
og den oplevelse de havde i forbindelse hermed gjorde, at deres livskvalitet
blev positivt påvirket fordi deres kognitive og affektive oplevelser var
positive.
De norske forskere Ragnhild Nes og Kristian Tambs slår bl.a. fast at de fleste
mennesker føler mere glæde i en situation hvor de er sociale end i en
situation hvor de ikke er sociale (Næss et al p. 105). Dette understøttes af
Tom Sørensen der fandt at social støtte har betydning for livskvaliteten og
hvor meget man får påvirket livskvaliteten af en belastende hændelse, ved en
god social støtte påvirkes livskvaliteten mindre og af Arne Mastekaasa og
Næss der fandt at ægteskab kunne forbindes med højere livskvalitet (Næss et
al. pp. 170-183 og 202-203). Dette understøttes af Næss og John Eriksen der
har skrevet om funktionshæmning og livskvalitet. De fortæller at der er en
stor sammenhæng med vores forhold til andre mennesker og hvor godt vi
har det, og at ved tab af arbejdsevne at det ikke nødvendigvis kun tab af
arbejde, men også det sociale der betyder noget for livskvaliteten (Næss et al.
p. 132). Ud fra ovenstående perspektiv og informanternes udtalelser mener
vi, at det har haft en betydelig rolle for begge informanternes oplevelse af at
have det godt og en positiv livskvalitet, at de har haft en god støtte i familie
og venner og at de har følt de fik brugt deres evner.
16.2 Mestring
I nedenstående afsnit, diskuteres Tema 2: “Mestring”, ud fra professor og
psykolog Richard Lazarus (Lazarus). Lazarus har udarbejdet en teori om
mestring, i bogen Stress og følelser - En ny syntese, samt Stress, appraisal and
coping, som vi vil benytte til diskussionen. Vi har udvalgt Lazarus’ teori, om
mestringsstrategier: Emotionelt fokuseret og problemfokuseret mestring, da
disse er relevant og med fordel kan benyttes til at diskutere hvordan
Informant A og B har mestret deres livssituation.
If. Lazarus defineres mestring som:
“Kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser, som er under
konstant forandring og søger at håndtere specifikke ydre og/eller indre krav,
der vurderes at være plagsomme eller at overskride personens ressourcer”
(Lazarus, 1984, p.141)
Med ovenstående definition mener Lazarus, at mestring benyttes for at
håndtere psykologisk stress, han mener at mestring skal opfattes i
relation/sammenhæng med stress og følelser, da disse har indvirkning på
hinanden og skal ses som en helhed (Lazarus, 2006, p.55). Når han henviser
til psykologisk stress, er det fx når en patient bliver udsat for nogle
krav/stressorer, som overstiger patientens ressourcer, som fx sygdom,
dødsfald eller en ny livssituation (Lazarus, 2006, p. 78). Mht. ny livssituation,
kan det fx være efter en benamputation, som i denne undersøgelses tilfælde.
If. Lazarus kan stressoren mestres ud fra to forskellige mestringsstrategier:
Den emotionelle fokuseret mestring og den problemfokuseret mestring.
Det er ikke et bevidst valg, hvilken mestringsstrategi, som benyttes. De to
mestringsstrategier supplerer hinanden godt og afhængig af hvilken sygdom
eller livssituation der er tale om, kan den ene mestringsstrategi være mere
eller mindre hensigtsmæssig (Lazarus, 2006, p. 140).
Nedenstående diskuteres vores empiri fra Informant A og B, ud fra Lazarus
teori:
If. Lazarus er de typiske tegn ved problemfokuseret mestring:
Problemløsende tankegang, i form af at finde alternative og nye løsninger,
søge information om evt. sygdom, er handlings bevidst, analyserende og
kæmper for at komme igennem sygdommen (Folkman & Lazarus, 1984, pp.
150-154).
Den problemfokuseret mestring kan være gavnlig, ved patienter, som ønsker
at se muligheder i deres nye livssituation (Ibid).
Gennem vores analyse, jf. meningskondensering af interviewene, med
informant A og B, ses tydeligt en udpræget problemfokuseret
mestringsstrategi, ved dem begge. Dog ses også enkelte steder med den
emotionelt fokuseret mestring, samt en variation af begge.
Eks. fra Informant A og B:
4.0: “Lige i øjeblikket når jeg går i bad (...) har jeg fundet en snedig
måde”
32.0: “(...) Så kan jeg selv flytte mig over på toilettet, gøre det jeg nu
skal, vaske mig, børste tænder også kan jeg flytte tilbage igen”
If. Lazarus teori om den problemfokuseret mestring, tyder ovenstående
udtalelser på, at begge informanter befinder sig i den problemfokuseret
mestring. Dette ses i form af: En stærk vilje, øget selvstændighed og
motivation, til at kunne mestre deres nye livssituation ift. at klare personlig
hygiejne og selvstændigt forflytte sig/komme rundt i huset. Ligeledes ses
alternative løsninger og den handlings bevidste tankegang ved begge
Informanter: Informant A, har “fundet en snedig måde” til at forflytte sig og
klare bad selvstændigt og Informant B forflytter sig fra kørestol til
bækkenstol og klarer personlig hygiejne selvstændigt.
I det følgende afsnit diskuteres, hvordan begge informanter mestre deres
livssituation emotionelt fokuseret, ud fra Lazarus’ teori.
If. Lazarus er de typiske tegn ved den emotionelt fokuseret mestring:
Undgåelse, distancering og eller revurdering af problemet/sygdommen,
selektiv opmærksomhed, indsluttethed og tavs, selvbebrejdelse, fornægtelse,
fortrængning (Folkman & Lazarus, 1984, pp.150-154).
Den emotionelt fokuseret mestring kan være gavnlig, ved patienter, for at
bevare håbet og optimismen i svære livssituationer, fx sygdomsforløb eller
pludselig forandring af deres livssituation. Ligeledes benyttes den til at
benægte virkeligheden, hvis den synes for uhåndterbar (Ibid)
Nedenstående ses, at begge informanter kommer med lignende udtalelser,
om deres nye livssituation:
17.1: “Vi kan jo ikke gøre noget ved det, vi kan jo ikke bare lime et
nyt på”.
33.0: “Det har jeg indset, at det kan sku ikke sættes på igen.”
If. Lazarus teori om den emotionelt fokuseret mestring, tyder ovenstående
udtalelser på, at begge Informanter distancerer sig fra følelserne omkring, at
de er benamputeret, ser deres krop som noget materielt og agere som om, at
dét som er sket ikke har betydning for dem. Det virker dog til, at de har
revurderet deres nye livssituation og accepteret dette, de ser den ikke som en
trussel, eftersom de udtaler “Vi kan jo ikke gøre noget ved det” og “Det har jeg
indset”.
Det er meget individuelt hvad den enkelte patient opfatter som stressorer:
“Føler man sig utilstrækkelig, vil man lettere opleve noget som trussel”
(Lazarus, 2006, p. 100)
Nedenstående illustreres et eksempel, fra Informant A, hvor der ses en
variation af både den problemfokuseret samt den emotionelt fokuseret
mestringsstrategi:
16.4: “Jeg bor jo på en lokal vej og jeg kan godt kører en tur, jeg
har sku venner der bor lige her omkring, så det er ikke noget problem - Jeg vil
lige være mig selv lidt og finde mig selv”
Ovenstående citat illustrerer, at Informant A, er problemfokuseret ift. hans
motivation til selvstændigt at geberde sig i hans nærområde og socialisere
sig. Han ser det ikke som en udfordring at komme rundt, på trods af sin nye
livssituation i kørestol. Han er ikke urolig for hvad andre tænker om ham,
efter han er blevet benamputeret.
Dog ses en lille snert af emotionelt fokuseret mestring, hvor han udtrykker
“Jeg vil lige være mig selv lidt og finde mig selv”. Citatet tyder på, at han har
behov for at bearbejde hans nye livssituation alene, så han holder sig for sig
selv og er lidt indesluttet.
16.3 Autonomi og værdighed
I nedenstående afsnit, diskuteres vores Tema 3: “Autonomi og værdighed”, ud
fra professor Ghislaine Van Thiel (Van Thiel) og professor Johannes JM Van
Deldens (Van Delden), samt filosoffen Lennart Nordenfelt.
Van Thiel og Van Delden har udarbejdet en teori, om de fire forståelser af
autonomien. Egentlig er deres teori udarbejdet, ift. ældre beboere på
plejehjem, men vi har vurderet at teorien kan overføres til vores
undersøgelses målgruppe.
De fire forståelser:
Det liberale syn, Det kantianske ideal af moralsk autonomi, Den narrative
opfattelse og Den etiske forståelse (Van Thiel & Van Delden, 2001, pp. 421422).
Ift. vores undersøgelse findes det relevant, at diskutere vores empiri ud fra:
Det liberale syn og Det kantianske ideal af moralsk autonomi, da disse giver
nogle interessante perspektiver på Informant A og B’s oplevelser af deres
livssituation.
Nordenfelt har udarbejdet en teori om værdighed, hvor han belyser
værdighed ud fra fire forskellige perspektiver:
Meritværdighed, Den moralske dyds værdighed, Menneskeværd og Den
personlige identitets værdighed.
Vi har her udvalgt dét af perspektiverne, som findes mest relevant ift. vores
undersøgelses problemformulering.
Definition af Autonomi:
“Autonomi kommer af græsk og består af to termer: Auto, som
betyder selv og nomos, som betyder lov, styring eller regulering. Autonomi
refererer derfor til en ret til at styre og bestemme over sig selv”
(Gyldendal, Den store danske, autonomi, 2011)
Ud fra ovenstående definition skal forstås at autonomien udtrykker det helt
unikke, at patienten har en selvstændig beslutningskapacitet, hvilket intet
andet levende væsen formodes at have (Høy & Kloppenborg, 2012, p. 6).
Autonomi inden for vores undersøgelses relevans, henledes mod
patienternes selvbestemmelse, hvilket vi som sygeplejersker skal sikre bliver
respekteret, under behandlingen og indlæggelsen på Hospitalet
I Sundhedsloven kap. 1, §2 er beskrevet:
“Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet mhp. at sikre
respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse (...)”
(Sundhedsloven, 2014, kap. 1, §2)
I flg. afsnit diskuteres vore Informanters autonomi var påvirket, den første
måned efter benamputationen, ud fra Van Thiel og Van Deldens teori om
autonomi.
I Det liberale syn, er det en essentiel del for patienten, at være uafhængig og
fri til at træffe sine egne beslutninger. Patientens ønsker og beslutninger
respekteres, medmindre patienten ikke er i stand til dette, pga. kognitive
skader (Van Thiel & Van Delden, 2001, pp. 421-422).
Eks. på det liberale syn fra Informant A:
2.0: “Jeg kan køre ind og ud, selv lave mad, jeg kan det hele selv og
VIL også helst selv”
5.0: “Ja jeg klarer alt selv. Det VIL jeg altså også så vidt muligt og
bliver der noget, må jeg ringe derned”
I ovenstående udtalelser ses Det liberale syn, ved Informant A, ift. én tydelig
selvstændighed og selvbestemmelsesret. Han er bevidst om at være
uafhængig og selvhjulpen, ved at han lægger tryk på, at han “VIL også helst
selv”. Dog er han også bevidst om egne kompetencer, ved at han kan ringe
efter plejepersonalet, hvis han får behov for det.
Som Høy og Kloppenborg beskriver i Klinisk sygepleje “En værdigheds
støttende ældreomsorg”: “I vores vestlige kultur tillægges det en positiv værdi
at klare sig selv og være uafhængig af hjælp fra andre” (Høy & Kloppenborg,
2012, p. 7).
Ovenstående værdi er noget vi ligeledes ser ved Informant B:
10.1: “Du skal ik få nogen til at lave det arbejde du selv kan - Men
det måtte jeg godt nok ændre 180 grader”
Med ovenstående citat mener Informant B, at han vil klare personlig hygiejne
selvstændigt, medmindre han er nødsaget til at få hjælp fra sygeplejersken.
Her ses ligeledes Det liberale syn ift. at det er en essentiel del for ham, at være
selvstændig og uafhængig af andre.
I nedenstående diskuteres vores fund, omhandlende patienternes oplevelse
af værdighed den første måned efter benamputationen, ud fra Nordenfelts
teori om værdighed - Den personlige identitets værdighed.
Definition af værdighed:
“Værdighed stammer fra det latinske dignitas, som refererer til én
persons egenskaber - Én indre værdi og intersubjektiv værdi relateret til det at
være menneske”
(Gyldendal, Den store danske, Værdighed, 2011)
If. Nordenfelts teori om den personlige identitets værdighed, kan denne
betegnes som patientens identitet, selvstændighed og den autonome
tilværelse. Denne værdighed kan påvirkes, hvis patienten udsættes for en
operation, sygdom eller ved alderdom, hvor der ofte opstår en afhængighed
for hjælp, til fx personlig hygiejne. Disse faktorer vil påvirke patientens
værdighed, identitet og autonomi (Nordenfelt, 2004, p. 75).
Under indlæggelsen, hvor Informant A og B fik hjælp til nedre hygiejne, ses
en påvirkning af deres “Personlige identitets værdighed”:
15.1: “Jeg havde det ikke ret godt med det, altså forstået på den
måde, når man har skidt i bukserne og jeg ved ikke hvad, jeg havde det ikke ret
godt”
32.2: “Jeg sætter pris på at jeg selv kan tørre mig, det gjorde de jo inde
på sygehuset, men det var jo lidt nedværdigende (...)”
If. Nordenfelts teori, ses i ovenstående citater, at begge Informanternes
værdighed og autonomi er blevet påvirket midlertidigt under indlæggelsen,
jf. Informant B, som selv udtrykker at det var “nedværdigende” og Informant
A, som udtrykker “Jeg havde det ikke ret godt”. Det påvirkede deres autonomi
og værdighed, fordi begge Informanter normalvis er selvstændige og
selvhjulpne mænd, men pludselig var de afhængige af sygeplejerskens hjælp
til nedre hygiejne, pga. de var afkræftet efter operationen.
17.0 Metodekritik
Nedenstående diskuteres vores styrker og svagheder i arbejdet med den
kvalitative metode. Ligeledes vil vi kritisk reflektere over opgavens
resultater. Dette gøres ud fra begreberne validitet, reliabilitet,
generaliserbarhed og overførbarhed, beskrevet af K&B (Kvale & Brinkmann,
2009, p 270).
17.1 Reliabilitet
Når vi taler om reliabilitet henvises til troværdigheden af undersøgelsens
resultat, ligeledes vurderes undersøgelsens reproducerbarhed, ift. om andre
ville kunne udforme samme resultater (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 271).
Ift. vores undersøgelses reliabilitet er det tvivlsomt, om andre vil få samme
resultat, da vi ud fra vores hermeneutiske tilgang, har sat vores forforståelse i
spil og været åbne for patienternes udtalelser. Da vores og patienternes
forforståelse er individuel og vil få indflydelse på interviewets indhold, ville
det højst sandsynlig være andre meningsenheder og temaer, som andre
forskere ville komme frem til.
Ift. reliabiliteten af vores transskription, besluttede vi at dele interviewet
imellem os, dette for at effektivisere arbejdet. Dette påvirkede reliabiliteten
af resultatet, da vi ved gennemlæsning af transskriptionen kunne konkludere,
at vi transskriberede forskelligt, den ene af os har udeladt fyldord, som fx
“øøøøh” eller gentagelser og den anden af os har medtaget alt fra
informantens udtalelser.
Vi har reflekteret over betydningen af dette og har vurderet, at det ikke har
betydning for kvaliteten af interviewets meningsindhold. Dog har vi
overvejet, til et andet studie at vi med fordel kan aftale hvilket i interviewet
som skal medtages eller fravælges, jf. K&B (Kvale og Brinkmann, 2009,
p.202).
17.2 Validitet
Når vi taler om validitet henledes til sandheden, rigtigheden og styrken af
undersøgelsen. Ligeledes vurderes hvorvidt vores metode har undersøgt, det
ønskede ud fra problemformuleringen (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 272,
Thisted, 2013 p.141).
Vi har vurderet validiteten af vores semistruktureret interviews, med
inspiration fra K&B (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 186). Vi har ubevidst stillet
ledende spørgsmål, under interviewet, hvilket kan have indvirket på
validiteten af undersøgelsens fund, da vi kan have påvirke informanterne i en
positiv eller negativ retning (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 194). Dog har vi
primært benyttet de ledende spørgsmål, for at få patienten til at gentage
noget han nævnte tidligere, for at bekræfte eller afkræfte dette. Hvilket vi kan
formode ikke påvirkede validitets niveauet, da vi ikke stillede ledende
spørgsmål omkring “nye temaer”.
Under meningskondenseringen af begge interviews, valgte vi at sidde hver
for sig, for at undgå vores fortolkning og fund i analysen blev påvirket af
hinanden. Dette har betydet at vi har set flere meningsenheder og på den
måde opnået flere valide fund (Gadamer, 2007, p. 254).
17.3 Datamætning
If. Kvale er det ikke mængden af interviewpersoner, som er afgørende for
datamætning, men mere relevant at være opmærksom på hvad formålet er i
undersøgelsen (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 134). Vi har i denne
undersøgelse været interesseret i patienternes oplevelse af deres
livssituation, hvilket vi synes vi har opnået. Det kunne derfor tyde på, at vi
har fået en tilstrækkelig datamætning, da vi ud fra begge informanter har
fundet ens klingende temaer og oplevelser. Ligeledes har vores to
informanter, været meget lignende hinanden, ift. alder, netværk og deres
udadvendte væsen.
17.4 Overførbarhed/Generaliserbarhed
Da vi arbejder ud fra den kvalitative metode, kan vi ikke tale om
generaliserbarhed, da dette bruges kvantitativ. Vi har via den kvalitative
metode opnået oplevelser og følelser fra hver enkelt informant, hvilket ikke
kan generaliseres, da hvert enkelt individ har forskellige oplevelser og
følelser omkring sin livssituation (Gadamar, 2007, pp. 254-259).
Vi kan dog tale om undersøgelsens overførbarhed. Vores informanter har ved
tilfældighed mindet meget om hinanden, ift. alder, godt netværk og deres
udadvendte væsen, hvilket muligvis kan være årsagen til de meget lignende
resultater.
Vi kan derfor overføre vores resultater til lignende målgruppe. Vi kan dog
ikke udtale os om andre målgrupper, fx. kvinder eller anden aldersgruppe af
mænd, da de sandsynligvis vil opleve og mestre deres livssituation
anderledes ift. vores informanter.
18.0 Konklusion
Nedenstående præsenteres vores konklusion, af pågældende undersøgelse,
med inspiration til opsætningen af en konklusion ift. Merete Bjerrums
(Bjerrum) teori (Bjerrum, 2005, p. 132). Bjerrum er udvalgt, da vi ved denne
model kan give en overskuelig præsentation af hele undersøgelsen.
Vi har i undersøgelsen arbejdet ud fra flg. problemformulering:
Hvordan oplever patienter, i alderen 55-75 år, deres livssituation den første
måned efter benamputation?
Vores undren udsprang, fra klinisk praksis, på en ortopædkirurgisk afd.
Ud fra problemformuleringen, startede vi en indledende litteratursøgning, for
at afdække problemstillingens omfang.
Vi udvalgte nogle artikler, som handlede om patienternes oplevelse efter en
benamputation og efterlevede vores inklusions og eksklusionskriterier.
Gennem research fra forskningsartiklerne gav det os en forforståelse: At de
fleste patienter som blev benamputeret oplevede nedsat livskvalitet, milde
depressioner, ændret identitet og body image (De Godoy, J. M. P. et al., 2002,
Senra, H, et al, 2011, Senra, H., 2013, Singh, R. et al. 2007).
Vores formål med opgaven var at undersøge, hvordan patienter efter
benamputation oplevede deres livssituation op til en måned efter
operationen.
Vi havde i undersøgelsen valgt at benytte den humanvidenskabelige tilgang, i
form af den hermeneutiske cirkel, for at få indsigt i patienternes oplevelse.
Som dataindsamlingsmetode valgte vi det semistrukturerede interview, ud
fra den kvalitative metode, hvor vi fandt 2 informanter.
Efter interviewene udførte vi en transskription og derefter en
meningskondensering, hvor vi fandt flere meningsenheder. Vi udvalgte tre
centrale temaer: Livskvalitet, mestring, autonomi og værdighed. Til at
diskutere temaerne, benyttede vi flg. teoretikere: Siri Næss, et al., Richard
Lazarus, Ghislaine Van Thiel, Johannes Van Delden og Lennart Nordenfelt.
Gennem analyse af vores empiri, kunne vi konkludere at begge informanters
udtalelser ift. hvordan de oplevede deres livssituation, var overraskende ens.
I udarbejdelsen af pågældende undersøgelse, havde vi en forforståelse, som
ikke stemte overens med de fund, som vi gjorde os.
Præsentation af undersøgelsens fund:
Ift. livskvalitet: Kan vi konkludere at begge informanternes livskvalitet var
påvirket negativt, under indlæggelsen, grundet de fik hjælp til personlig pleje
og fandt dette nedværdigende. Efter udskrivelsen har begge informanter
været selvhjulpen og dette har påvirket deres livskvalitet positivt, ydermere
har begge informanter haft en god støtte fra netværket, hvilket også har
påvirket deres livskvalitet positivt.
Ift. mestring: Kan vi konkludere at begge informanter, primært mestrede
deres livssituation ud fra den problemfokuseret mestring, i form af de finder
alternative løsninger og har en problemløsende tankegang omkring deres
nye livssituation. Dog ses også emotionelt fokuseret mestring ved dem begge,
i form af de har svært ved at tale om deres nye livssituation.
Ift. autonomi og værdighed: Kan vi konkludere, at de fik påvirket deres
autonomi, under indlæggelsen, grundet de fik hjælp til personlig hygiejne,
hvilket de fandt nedværdigende. Derudover ses en let påvirkning af deres
værdighed, af samme grundlag.
Ud fra ovenstående har vi fået en efterforståelse, dermed en ny forandret
forforståelse.
Vores nye forforståelse er at:
Der er ikke tegn på nedsat livskvalitet, mild depression, ændret identitet og
body image, ved vores informanter - Faktisk tværtimod.
Afslutningsvis kan vi nævne, som Informant A siger, efter benamputationen:
“Efter det her er jeg sku livsglad, nu skal jeg fandenme vise dem at jeg er 65 år
og livsglad”
19.0 Perspektivering
I nedenstående afsnit belyses en perspektivering, omkring hvordan
sygeplejerskerne kan anvende vores fund, ift. at patienterne oplever, at deres
autonomi og værdighed bliver negativt påvirket da de var afhængige af
sygeplejerskernes hjælp i forbindelse med personlig hygiejne under
indlæggelsen efter amputationen.
Det er et vilkår når en patient ikke selv kan varetage personlig hygiejne, at
man i sådanne situationer som sygeplejerske, skal støtte patienten til det
vedkommende ikke selv kan. Det er derfor interessant at reflekterer over,
hvilke perspektiver sygeplejersken kan inddrage for at støtte patienternes
autonomi og værdighed, så meget så muligt.
Til dette vil vi inddrage de sygeplejeetiske retningslinjer hvor vi specifikt vil
fokuserer på:
“Have respekt for deres selvbestemmelse” og “Anerkende deres værdighed”,
De sygeplejeetiske retningslinjer definerer, at have respekt for
selvbestemmelse vil sige at patienten, hvis det kan lade sig gøre, bevarer
magten over sit liv og retten til at træffe sine egne valg (Sygeplejeetiske
retningslinjer, 2013). Når vi sætter dette perspektiv ned over vores fund og
situationen med hjælp til personlig hygiejne, kan vi se det er vigtigt, at
sygeplejersken kigger patienten i øjnene og snakker med ham om, at han
trænger til at blive vasket forneden og om han selv ønsker at gøre dette. I
stedet for at sige, nu skal jeg lige vaske dig, også gøre det, uden patientens
samtykke.
På denne måde spørger vi patienten, hvad han ønsker i situationen og om det
er i orden at vi hjælper i stedet for at fratage patientens ret til at udfører
handlingen selvstændigt.
Ovenstående kan hjælpe patienten til, at føle at han selvstændigt tager
beslutningen omkring hvordan den personlige hygiejne skal foregå og på den
måde selv være med til at bevarer magten over sit eget liv. Ligeledes viser
sygeplejersken, at hun har respekt for patientens selvbestemmelse.
Ift. anerkendelse af værdighed beskrives det i de sygeplejeetiske
retningslinjer, at man skal se patienten/den enkelte som en uendeligt
værdifuldt og enestående person (Sygeplejeetiske retningslinjer, 2013). Her
kan vi henvise til ovenstående eksempel, da man som sygeplejerske, ved at
bruge den tid det tager at stoppe op og kigge patienten i øjnene og hører hvad
han siger, viser vi patienten at han er værdifuld og at vi har brug for hans
mening og ønske for at finde ud af lige præcis hvordan han ønsker at blive
hjulpet, dette viser patienten at vi mener han er unik og giver ham en følelse
af at blive anerkendt, dette giver en værdighed.
Det kunne være interessant at undersøge, om det er et enestående resultat at
vores informanter oplever, at få påvirket deres autonomi og værdighed i
forbindelse med hjælp til personlig hygiejne eller om det er en mere generel
oplevelse patienter har i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne.
For at undersøge ovenstående, kunne det være spændende at udarbejde en
større kvalitativ undersøgelse, for at få en indsigt i patienternes oplevelser i
situationen med personlig hygiejne. Her ville det være godt med en større og
mere repræsentativ gruppe af patienter, hvad angår alder, køn og social
status.
Hvis resultatet af ovenstående undersøgelse viser sig at være et generelt
problem, kunne det være spændende at udfører en større randomiseret
klinisk undersøgelse, med en kontrolgruppe og en interventionsgruppe. I
interventionsgruppen skal indføres tiltag hvor man i forbindelse med den
personlige hygiejne udviser respekt for patienternes selvbestemmelse og for
patientens værdighed under plejen (Thisted, 2013, p. 147, Vagner, H., Nyland,
A., 2013, p. 225).
20.0 Referenceliste:
20.1 Bøger:
-
Bjerrum, M., 2005, “Sammenskrivning af undersøgelsen til et færdigt
produkt”, in Fra problem til færdig opgave, Akademisk forlag, Kbh. pp.
116-137 (22)
-
Borch-Johnsen, K., Lauritzen, T, & Sandbæk, A., 2011, “Screening og
tidlig behandlingseffekt”, Borch-Johnsen, K., Christiansen S., J., &
Hilsted, J. in Diabetes - Sygdom, behandling og organisation, 2 eds.,
Munksgaard Danmark, Kbh. pp 45-56 (12)
-
Christiansen, S. J og Christiansen, P, 2011, “Mamma-og endokrine
sygdomme” in “Basisbog i sygdomslærer” Schulze, S., Schoeder, V, T., 2
eds, Munksgaard Danmark pp. 299-229 (31)
-
Christiansen, S., J., Hansen, B., & Lauritzen, T., 2011,
“Insulinbehandling”, Borch-Johnsen, K., Christiansen S., J., & Hilsted, J.
in Diabetes - Sygdom, behandling og organisation, 2 eds., Munksgaard
Danmark, Kbh. pp 131-144 (14)
-
Cullberg, J., 2007, “Krisen set i lyset af samfundsforandringer” in Krise
og udvikling, 5 eds, Hans Reitzels Forlag, KBH., pp. 15-23 (8)
-
Cullberg, J., 2007, “Begivenheder der udløser en traumatisk krise” in
Krise og udvikling, 5 eds, Hans Reitzels Forlag, KBH., pp. 116-131 (16)
-
Cullberg, J., 2007, “Krisens forløb og symptomer” in Krise og udvikling,
5 eds, Hans Reitzels Forlag, KBH., pp. 137-152 (16)
-
Dahlager, L. & Fredslund, H. 2011, "Hermeneutisk analyse-forståelse
og forforståelse" in Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, eds.
S. Vallgårda & L. Koch, 4th edn, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 164181 (18).
-
Dejgaard, A., Hilsted, J., & Jakobsen, J., 2011, “Diabetisk neuropati”,
Borch-Johnsen, K., Christiansen S., J., & Hilsted, J. in Diabetes - Sygdom,
behandling og organisation, 2 eds., Munksgaard Danmark, Kbh. pp.
223-235 (13)
-
Gadamer, H., G., 2007. Sandhed og metode - grundtræk af en filosofisk
hermeneutik. 2. eds. Århus: Academica, pp. 183, 253-359 (108)
-
Glasdam, S., 2013, “Semistruktureret interviews af enkeltpersoner” in
Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - Indblik i
videnskabelige metoder, 1.eds. Nyt nordisk forlag Arnold Busck, Kbh.,
pp. 95-108 (14)
-
Green, A., & Ohm Kyvik, K., 2011, “Epidemiologi”, Borch-Johnsen, K.,
Christiansen S., J., & Hilsted, J. in Diabetes - Sygdom, behandling og
organisation, 2 eds., Munksgaard Danmark, Kbh. pp 33-43 (11)
-
Holstein, E., P., & Yderstræde, K, 2013, Sår relateret til neuropati hos
diabetikere, Gottrup, F, & Karlsmark, T, in Sår - Baggrund, diagnose og
behandling, Munksgaard, Kbh. 2. ed. pp. 230-264 (34)
-
Holt,T, & Kumar S., 2010, “Nyresygdomme og diabetes”, in Diabetes fra
A-Z, FADL’s forlag, Kbh,. pp. 85-93 (9)
-
Husted, J., 2013, Etik og værdier i sygeplejen, Hans Reitzels Forlag,
Latvia, 1.ed. pp. 259-274 (16)
-
Hørmann, E., 2013, “Litteratursøgning” in Bachelorprojekter indenfor
det sundhedsfaglige område - Indblik i videnskabelige metoder, 1.eds.
Nyt nordisk forlag Arnold Busck, Kbh., pp. 36-46 (11)
-
Kvale, S., & Brinkmann, S., 2009, “Etiske spørgsmål i forbindelse med
interview”, in Interview - Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels
forlag, Kbh. 2. ed. pp. 79-114 (36)
-
Kvale, S., & Brinkmann, S., 2009, “Tematisering og design af en
interviewundersøgelse”, in Interview - Introduktion til et håndværk,
Hans Reitzels forlag, Kbh. 2. ed. pp. 119-142 (23)
-
Kvale, S., & Brinkmann, S., 2009, “Interviewkvalitet”, in Interview Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels forlag, Kbh. 2. ed. pp. 183198 (16)
-
Kvale, S., & Brinkmann, S., 2009, “Transskription af interview”, in
Interview - Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels forlag, Kbh. 2.
ed. pp. 199-210 (12)
-
Kvale, S., & Brinkmann, S., 2009, “Forberedelse til interviewanalyse”,
in Interview Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels forlag, Kbh. 2.
ed. pp. 211-222 (12)
-
Kvale, S., & Brinkmann, S., 2009, “Interviewanalyser med fokus på
mening”, in Interview - Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels
forlag, Kbh. 2. ed. pp. 223-242 (20)
-
Kvale, S., & Brinkmann, S., 2009, “Den sociale konstruktion af
validitet”, in Interview - Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels
forlag, Kbh. 2. ed. pp. 267-292 (26)
-
Lazarus, S., R., & Folkman, S., 1984, “The coping process: An
alternative to traditional formulations” in Stress, Appraisal and Coping,
Springer Publishing Company, New York, pp. 141-180 (40)
-
Lazarus, S., R., 2006, “Kap.3, Psykologisk stress og vurdering” in Stress
og følelser - En ny syntese, Akademisk Forlag, Kbh., pp. 68-109 (42)
-
Lazarus, S., R., 2006, “Kap. 5, Mestring” in Stress og følelser - En ny
syntese, Akademisk Forlag, Kbh., pp. 128-157 (30)
-
Næss et al. 2011, “ Språkbruk, definisjoner” in “Livskvalitet forskning
om det gode liv”, Fagbokforlaget Vigmostad og Bjørke AS, Bergen, pp.
15-51 (41)
-
Næss et al. 2011, “Personlighet og livskvalitet” in “Livskvalitet forskning
om det gode liv”, Fagbokforlaget Vigmostad og Bjørke AS, Bergen, pp.
103-110 (8)
-
Næss et al. 2011, “Funksjonshemning” in “Livskvalitet forskning om det
gode liv”, Fagbokforlaget Vigmostad og Bjørke AS, Bergen, pp. 128-137
(10)
-
Næss et al. 2011, “Ekteskab og familie” in “Livskvalitet forskning om det
gode liv”, Fagbokforlaget Vigmostad og Bjørke AS, Bergen, pp.170-183
(14)
-
Næss et al. 2011, “Ekteskab og familie” in “Social støtte, lokalsamfunn”,
Fagbokforlaget Vigmostad og Bjørke AS, Bergen, pp. 199-207 (9)
-
Price, B. 1990., Body image - nursing concepts and care, Kbh, Prentice
Hall, pp. 4-63 (60)
-
Rasmussen, N, 1997, Hamiltons depressionsskala, forskningsafdeling
for affektive sygdomme, Risskov, Hamilton, M., pp. 1-23 (23)
-
Rungby, J., & Vaag, A., 2011, “Peroral antidiabetika”, in Diabetes Sygdom, behandling og organisation, 2 eds., Munksgaard Danmark,
Kbh. pp. 155-164 (10)
-
Seibæk, M. Torp-Pedersen, C og Schroeder, T, 2010, “Hjerte-karsygdomme”, Skogemann, L., in, Basisbog i sygdomslære, Munksgaard,
Kbh., 2 eds. pp 331-333 og pp. 376-383 (11)
-
Thisted, J., 2013, “Den humanvidenskabelige tradition” in
“Forskningsmetode i PRAKSIS”, Munksgaard, Kbh. pp.48-64 (17)
-
Thisted, J., 2013, “Forskning og forskningsmetoder” in
-
Thisted, J., 2013, “Den kvantitative forskningsmetode 1” in
-
Thisted, J., 2013, “Den kvantitative forskningsmetode 2” in
-
Thisted, J., 2013, “Den kvalitative forskningsmetode 1” in
-
Vagner, H., Nyland, A., 2013, “Det klinisk kontrolleret førsøg” in
Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - Indblik i
videnskabelige metoder, 1.eds. Nyt nordisk forlag Arnold Busck, Kbh.,
pp. 221-229 (9)
-
Vestergaard, P. and Sørensen, T. 2005, Psykiatri en lærebog om voksnes
psykiske sygdomme, 2 eds., FADL, KBH. p. 108-114 (7)
20.2 Artikler:
-
De Godoy, J. M. P. et al., 2002, Quality of life after amputation,
Psychology, health and medicine, vol 7, no. 4, pp. 397-400 (4)
-
Nordenfelt, L., 2004, The varieties of dignity, Health care analysis, vol.
12, no. 2, pp. 69-81 (13)
-
Senra, H. et al., 2011, Beyond the body image: a qualitative study on
how adults experience lower limb amputation, Clinical Rehabilitation,
2011, 180-191 (12)
-
Senra, H., 2013, How depressive levels are related to adults’ experiences
of lower-limb amputation: a mixed methods pilot study, International
journal of Rehabilitation Research, vol. 36, no. 1 pp. 13-20 (8)
-
Singh, R. et al. 2007, Depression and anxiety symptoms after lower limb
amputation: the rise and fall, Clinical Rehabilitation, pp 281-286 (6)
-
Van Den Heuvel, W. J. A. og Sinha, R., 2010, A systematic literature
review of quality of life in lower limb amputees, Disability and
Rehabilitation, 883-899. (17)
-
Van Thiel, G., & Van Delden, J., 2001, The principle of respect for
autonomy in the care of nursing home residents, Nursing Ethics, vol. 8,
no. 5, pp. 420-431 (12)
20.3 Internetsider:
-
Bibliotekerne, VIA. Beskrivelse af Cinahl Complete, 2015, p. 1 (1)
Available:
https://www.bibliotekerne.via.dk/da/page/cinahl-plus
[D.11.05.2015]
-
Christensen, K, et al, 2005, “Otte folkesygdomme - Forekomst og
udvikling”, Statens institut for folkesundhed, Kbh., pp. 1-146 (146)
Available:
http://www.sifolkesundhed.dk/upload/otte_folkesygdomme_f%C3%A6rdig3.pdf
[D.07.04.15]
-
Diabetes foreningen, 2014, Diabetes i Danmark, pp. 1-3 (3)
Available:
http://www.diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-idanmark.aspx
[D.13.04.15]
-
Diabetes foreningen, 2015, Diagnose Type 2, p. 1 (1)
Available:
http://www.diabetes.dk/diabetes-2/fakta-om-diabetes-2/om-diabetes2/diagnose.aspx
[D.26.05.15]
-
Diabetes foreningen, 2014, Diagnose Type 1, p. 1 (1)
Available:
http://www.diabetes.dk/diabetes-1/fakta-om-diabetes-1/omdiabetes-1/diagnose.aspx
[D.26.05.15]
-
Diabetes foreningen, 2014, Forskellen på diabetes 1 og 2, pp. 1-2 (2)
Available:
http://www.diabetes.dk/presse/forskellen-paa-diabetes-1-og-2.aspx
[13.04.15]
-
Gyldendal - Den store danske, 2014, “Autonomi”, pp. 1-2 (2)
Available:
http://www.denstoredanske.dk/Special:Opslag?q=autonomi&area=
[29.05.15]
-
Husen, M., “Personlig og social identitet”, pp. 1-3 (3)
Available:
http://www.michaelhusen.dk/Identitet/personlig-og-social-identitet
[02.06.15]
-
Høj, B., Kloppelborg, K,. 2012, En værdighedstøttende ældreomsorg værdighed. integritet og autonomi - fra abstrakte begreber til etiske
omsorgsprincipper, pp.m 1-12 (12)
Available:
http://klinisksygepleje.munks.gyldendal-uddannelse.dk/klinisksygepleje-online/2012/2012-4/en-vaerdighedsstoettendeaeldreomsorg-vaerdighed-integritet-og-autonomi-fra-abstraktebegreber-til-etiske-omsorgsprincipper/
[21.05.15]
-
International Diabetes Federation, 2013, IDF DIABETES ATLAS, 6 eds.,
pp. 1-160 (160)
Available:
http://www.idf.org/diabetesatlas/download-book
[14.04.15]
-
International Diabetes Federation, 2014, Diabetes Atlas, pp 1-2 (2)
Available:
http://www.idf.org/diabetesatlas
[14.04.15]
-
Landspatientregistret, 2013, operationer, esundhed.dk statens serum
institut, pp. 1-9 (9)
Available:
http://www.esundhed.dk/sundhedsregistre/LPR/Sider/LPR03_Tabel
.aspx
[D.07.04.15]
-
Region Midt, 2012, Forløbsprogram for type 2 diabetes, 2.eds., pp 1-45
(45)
Available:
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Sundhed/Sundhedsstaben/R
egionalt%20Sundhedssamarbejde/KRONISK%20SYGDOM/kronikero
mrådet/diabetes%20type%202/Forløbsprogram%20for%20diabetes
%20-%20oktober%202012.pdf
[D.15.04.15]
-
Region Midt, 2013, Forberedelse til ballonudvidelse/stentanlæggelse i
benenes blodkar (PTA), Regionshospitalet Viborg, pp 1-2 (2)
Available:
http://edok.rm.dk/edok/editor/HOMIBI.nsf/vLookupUpload/ATTACHRMAP-9CHC7L/$FILE/Gennemlysn_us_Ballonudvidben_nr14_marts13.pdf
[05.06.15]
-
Region Sjælland, 2015, Amputation, 1 (1)
Available:
http://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/sygdom-ogbehandling/Sider/Amputation.aspx
[05.06.15]
-
Statens serum institut, 2014, Det nationale diabetesregister 1996-2012,
p. 1 (1)
Available:
http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Sundhedsvaesenet%20i%20tal
/Specifikke%20omraader/Diabetes.aspx
[D.10.04.15]
-
Sundhed, Depression, 2012, Sundhed, pp. 1-23 (23)
Available:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatr
i/tilstande-og-sygdomme/depressioner/depression/
[D.07.04.15]
-
Sundhed, Lægehåndbogen, 2014, Underekstremitets Iskæmi, pp. 1-14
(14)
Available:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjertekar/tilstande-og-sygdomme/karsygdomme/underekstremitetsiskaemi/#1
[D.15.04.15]
-
Sundhedsloven, 2014, “Sundhedsvæsenet”, kap. 1, §2, p. 1 (1)
Available:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710#Kap
5
[D. 29.05.15]
-
Sygeplejeetisk råd, 2014, ”De sygeplejeetiske retningslinjer”, Kbh. pp.
1-12 (12)
Available:
http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/Sygeplej
eetiskeRetningslinier.aspx
[D.02.03.15]
-
Valén, E., E-dok, 2011, “15.1.1 Benamputation”, Ortopædkirurgisk
afdeling,
Regions Hospitalet Randers, pp. 1-5. (5)
Available:
http://e-dok.rm.dk/edok/admin/GUI.nsf/desktop.html?Open
[D. 26.03.15]
-
Weinberg, I. Vascular Medicine, 2010, Fontaine Classification p. 1 (1)
Available:
http://www.angiologist.com/arterial-disease/fontaine-classification/
[D.15.04.15]
-
WHO & International diabetes federation, 2006, Definition & Diagnosis
of diabetes mellitus & intermidiate hyperclycemia (report of a WHO/IDF
consultation) pp. 1-50 (50)
Available:
http://www.who.int/diabetes/publications/Definition%20and%20di
agnosis%20of%20diabetes_new.pdf
-
WHO, 2015, International Statistical Classification of Diseases and
Related Health Problems 10th Revision, pp. 1-9 (9)
Available:
http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2014/en#/F32
[D.04.04.15]
I alt 1522 sider

2015 Bachelor Kamilla og Stine

Transcription

Similar documents

CV_SARALAUB

Identitetsdannelse gennem sociale medier Identity Creation through

CE-marking Requirements for Medical Devices

Transskription af interview med informant A

08.01.2015 Opstartsmøde

Familiedag i Bjæverskov - Sjællandske Prøveudvalg

Bachelorprojekt Når man venter på svar…

Læs uddrag - Inger Gammelgaard Madsen

27 Nyhedsbrev (pdf-fil)