Nyt fra Udbetaling Danmark august 2015

Transcription

Nyt fra Udbetaling Danmark august 2015
FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK
Til kommunernes Borgerservice
Ref.nr.: Fagligt Nyt fra Udbetaling Danmark/ August 2015
Oplys venligst ved henvendelse
Indhold
Boligstøtte ...................................................................................................................................... 2
Efterregulering 2014 ................................................................................................................... 2
Forbedrede boligstøttebreve fra 1. oktober 2015 ...................................................................... 2
Oplysninger fra kommunen til boligstøttesager ......................................................................... 3
Udbetaling Danmark samler oplysninger om ældre/plejeboliger ............................................... 3
Familieydelse.................................................................................................................................. 4
Genindførelse af optjeningsprincippet ....................................................................................... 4
Pension ........................................................................................................................................... 5
Ekstra erfa-møder om administrationssager, fængslede og sager om døde .............................. 5
Opgavesplit mellem Udbetaling Danmark og kommunerne ved tilkendelse af førtidspension . 5
Barsel.............................................................................................................................................. 7
Barselsudligning for Selvstændige .............................................................................................. 7
International Sygesikring ................................................................................................................ 8
Registrering af Sygesikringsland ................................................................................................. 8
Den Fælles Dataenhed – Registersamkøring .................................................................................. 9
Den Fælles Dataenheds placering i den kommunale kontrolindsats .......................................... 9
1
FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK
Boligstøtte
Efterregulering 2014
Som vi orienterede om i maj, gennemføres efterreguleringen på samme måde som sidste år.
Første del blev gennemført inden sommerferien og næste del gennemføres i september.
Efterreguleringen for selvstændigt erhvervsdrivende gennemføres sidst i oktober.
Udsendelse af efterreguleringsbreve
I år vil ca. 44.000 borgere, modtage brev om efterregulering af deres boligstøtte. Brevene se ndes primært som digital post, og sekundært som fysisk post. Efterreguleringsbrevene sendes til
september via den digitale postkasse eller E-boks, og modtages af borgerne fra den 15. september 2015. De fysiske breve er tilgængelige hos borgerne tidligst dagen efter.
Kontakt til Udbetaling Danmark
De borgere, der har spørgsmål omkring efterreguleringen, kan ringe til Udbetaling Danmark,
Boligstøtte, på vores almindelige telefonnummer: 70 12 80 63.
Borgere, som blot ønsker at aftale en anden tilbagebetalingsordning end den som følger af e fterreguleringsbrevet, kan vælge at blive stillet direkte videre til Opkrævningen.
Vi opfordrer ligeledes kommunerne til at ringe på boligstøttetelefonnummeret, 70 12 80 63, og
benytte trykknapfunktionen, hvis der er spørgsmål om efterregulering af boligstøtte, idet der
her er bemandet med kunderådgivere som har særlige kompetencer i f.h.t. efterreguleringen.
Har I andre spørgsmål om boligstøtte, så benyt gerne kviklinjen på 70 12 80 73.
Kontakt til kommunerne
Vi gør opmærksom på, at efterreguleringen kan medføre flere henvendelser i kommunernes
borgerservice. Ligesom det forventes, at Udbetaling Danmark i en del sager vil have behov for
at rekvirere sagsakter fra kommunerne til brug for sagsbehandlingen.
Kontaktperson: Afdelingschef Kirsten Lycke Thomsen, [email protected]
Forbedrede boligstøttebreve fra 1. oktober 2015
Udbetaling Danmark har gennem det sidste år arbejdet målrettet for at forbedre de syste mbreve, der sendes til borgere, der får bevilget boligstøtte eller får ændret den månedlige udbetaling. Vi ønsker, at alle vores breve skal være lette at forstå, give en god kundeoplevelse for borgerne og forhåbentlig giver det også færre henvendelser til kommunerne.
De nye forbedrede breve sendes første gang den 1. oktober 2015. I bilag 2-4 kan man se eksempler på nye breve.
Eksempler på forbedringer:
 Tydelig og sigende overskrift – for eksempel: ’Du får ændret din boligstøtte’
2
FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK
 Sproget er mere læsevenligt
 Tydelig begrundelse for ændringen
 Væsentligste informationer på 1. side – og uddybning på de følgende sider
 Oversigt over beregning af udbetaling eller eventuel gæld
Kontaktperson: Afdelingschef Jette G. Rasmussen på [email protected]
Oplysninger fra kommunen til boligstøttesager
For at Udbetaling Danmark kan træffe en korrekt afgørelse om forhøjet boligstøtte til kunderne
som er bevægelseshæmmede er det nødvendigt, at vi modtager oplysning om, at borgeren er
bevægelseshæmmet og hvilke hjælpemidler borgeren benytter, samt om boligen er egnet til
bolig for en bevægelseshæmmet jf. boligstøttelovens §§ 14 og 23.
Udbetaling Danmark opfordrer til at benytte vedhæftede blanket, bilag 1, som også kan bruges
til oplysninger om anviste boliger og døgnhjælp.
Kontaktperson: Afdelingschef Jette G. Rasmussen på [email protected]
Udbetaling Danmark samler oplysninger om ældre/plejeboliger
Når borgere søger boligstøtte til en ældre/plejebolig, spørger vi kommunen om boligen er anvist, for at sikre os dokumentation. Det giver dels arbejde i kommunerne, og det er også med til
at forlænge sagsbehandlingen over for borgerne.
Det arbejder vi nu på at ændre, så sagsbehandlingstiden bliver kortere, og vi ikke længere skal
spørge jer. Det gøres bl.a. ved at vi indsamler oplysninger om alle kommunale ældre/plejeboliger.
Vi vil derfor inden for kort tid henvende os til jer, dels for at sikre at vi har opdaterede lister
med jeres ældre/plejeboliger, og dels for at spørge om kommunens ældre/plejeboliger altid
visiteres til pensionister.
Kontaktperson: Kirsten Lycke Thomsen på [email protected]
3
FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK
Familieydelse
Genindførelse af optjeningsprincippet
Optjeningsprincip for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller
9b
Forslag til lov om ændring af børnetilskudsloven og lov om børne- og ungeydelse (L 7) der blev
fremsat den 3. juli 2015 og vedtaget den 26. august 2015. Loven træder i kraft den 1. september 2015.
Loven genindfører optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for
flygtninge mv. Retten til den fulde børne- og ungeydelse og fuldt børnetilskud for udlændinge
med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9 b, er således igen betinget af, at
mindst én af de personer, der har forsørgelsespligten overfor barnet, har haft bopæl eller b eskæftigelse i Danmark i mindst 2 år indenfor de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.
Loven har virkning overfor udlændinge, som får opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7,
8 eller 9b den 1. september 2015 eller senere.
Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§
7, 8 eller 9b i udlændingeloven før den 1. september 2015. For disse personer finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Eksempler på, hvad lovændringen kommer til at betyde i praksis
En udlænding får opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7 den 1. oktober
2015, vil være omfattet af optjeningsprincippet. Det betyder, at hun i de første 6 mån eder efter at hun har modtaget sin opholdstilladelse ikke vil modtage nogen familieydelser. Efter 6 måneder vil hun få udbetalt 25 pct. af ydelsen, efter 12 måneder 50 pct. af
ydelsen, efter 18 måneder 75 pct. af ydelsen og først efter 24 måneder vil hun have o pnået ret til fuld ydelse. Havde hun fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7
med virkning fra den 1. august 2015 ville de gamle regler finde anvendelse, dvs. at ve dkommende er undtaget fra optjeningsprincippet og har ret til fuld ydelse.
Kontaktperson: Afdelingschef Michael Lund, [email protected]
4
FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK
Pension
Ekstra erfa-møder om administrationssager, fængslede og sager om døde
I juni måned blev der afholdt et ekstra erfa-møde med kommunerne i Region Sjælland om arbejdsgangene i forbindelse med administrationssager, fængslede og sager om dødsfald. Mødet
gav endvidere anledning til en god dialog om de udfordringer, som denne type sager ofte giver.
De deltagende kommuner gav efterfølgende udtryk for, at de havde stort udbytte af mødet.
Udbetaling Danmark har derfor besluttet, at gennemføre erfa-mødet i alle regioner. For at minimere kommunernes transport, afholdes mødet i alt syv steder rundt i landet i løbet af se ptember måned:
Dato
Onsdag den 23. september 2015
Tidspunkt
Kl. 9.00 - 11.00
Onsdag den 23. september 2015
Kl. 13.00 – 15.00
Torsdag den 24. september 2015
Kl. 10.30 – 12.30
Mandag den 28. september 2015
Kl. 9.00 – 11.00
Mandag den 28. september 2015
Kl. 13.30 – 15.30
Tirsdag den 29. september 2015
Kl. 10.00 – 12.00
Onsdag den 30. september 2015
Kl. 10.00 – 12.00
Sted for mødets afholdelse
Udbetaling Danmark Holstebro.
Hostrupsvej 8, Holstebro
Randers Kommune, Laksetorvet 8,
Randers
Udbetaling Danmark Hillerød,
Kongens Vænge 8, Hillerød
Udbetaling Danmark Haderslev,
Kulhavnsvej 9, Haderslev
Faaborg Midtfyn Kommune, Mellemgade 15, Faaborg
Ringsted Kommune, Nørregade
100, Ringsted
Udbetaling Danmark Frederikshavn, Havnepladsen 9, Frederikshavn
Invitation til møderne udsendes via kommunekontaktcheferne. Af indkaldelsen vil det fremgå
hvorledes man tilmelder sig møderne.
Kontaktperson: Afdelingschef for kommunekontakt Kirsten Hother på [email protected]
Opgavesplit mellem Udbetaling Danmark og kommunerne ved tilkendelse af førtidspension
Udbetaling Danmark oplever, at der er tvivl om, hvordan opgavesplittet mellem Udbetaling
Danmark og kommunerne er ved behandling af ansøgninger om førtidspension til personer, der
tidligere har boet i andre lande end Danmark, samt borgere der ikke har dansk indfødsret.
5
FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK
Tvivlen er gået på, om kommunerne alene skal vurdere retten til førtidspension ud fra de helbredsmæssige forhold, eller om kommunen også er forpligtet til at sikre sig, at reglerne for tilkendelse af førtidspension i øvrigt er opfyldt.
Ankestyrelsen har ved realitetsbehandlingen af tre konkrete klager over afgørelser fra kommunerne slået fast, at det som hidtil er kommunerne, der har afgørelseskompetencen i forhold til
at rejse en sag om førtidspension. Kommunerne har også kompetencen til at tilkende og give
afslag på en førtidspension, hvad enten afgørelsen er begrundet i materielle eller formelle b etingelser i henhold til Lov om Social Pension § 2 og 4.
Kommunerne skal dermed sikre sig, at både de helbredsmæssige og øvrige betingelser for, at
en person kan tilkendes en førtidspension, er opfyldt. Denne opgave er således ikke overdraget
til Udbetaling Danmark.
Hvis betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldte, og kommunen tilkender førtidspension, sender kommunen sagen til Udbetaling Danmark, som beregner og udbetaler pensionen. Hvis borgeren har ret til en brøkpension, skal kommunen vurdere om borgere n har ret
til anden hjælp fra kommunen, jævnfør pensionslovens § 56a, stk. 4.
Kontaktperson: Mette Bech Jakobsen på [email protected]
6
FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK
Barsel
Barselsudligning for Selvstændige
Folketinget vedtog i juni 2013 en ny ordning, Barselsudligning for Selvstændige, som er blevet
implementeret i august 2015.
Fra hvilket tidspunkt kan der udbetales kompensation?
Fra den 1. oktober 2015 kan der udbetales fra ordningen. Kompensationen udbetales månedligt
- bagud.
Hvordan udbetales kompensation fra ordningen?
Der skal ikke søges om udbetaling af kompensation fra ordningen. Der skal søges om barselsdagpenge i Udbetaling Danmark via virk.dk/NemRefusion. Hvis betingelserne for udbetaling fra
ordningen opfyldes, vil kompensationen automatiks blive overført til ansøgers NemKonto, efter
at der er udbetalt barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark..
Mere information
Find mere information om ordningen på www.borger.dk/barselsudligning.
7
FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK
International Sygesikring
Udbetaling Danmark får undertiden henvendelser fra kommunerne vedr. administration af s ygesikringsland. Vi har derfor valgt, at medtage dette indlæg, selvom der ikke er noget nyt på
området.
Registrering af Sygesikringsland
Når en borger indrejser fra udlandet til Danmark, skal den kommune, som borgeren flytter til,
vejlede borgeren om at give de nødvendige oplysninger, så Udbetaling Danmark kan træffe en
korrekt afgørelse om borgerens sygesikringsland. Udbetaling Danmark skal afgøre, om det er
Danmark eller et andet EU-land, der skal betale for brug af sundhedsydelser i Danmark.
I KL’s blanketsamling http://www.kl.dk/Vejledninger-og-varktojer/Udbetaling-Danmarkid111241/ kan kommunerne hente den korte skriftlige vejledning, som kommunerne skal udlevere til indrejste borgere ved folkeregistreringen. Vejledningen findes på dansk og engelsk.
Selvbetjeningsløsningen ”Oplys om sygesikringsland” findes på dansk, engelsk, tysk, fransk og
polsk. Alle løsningerne kan tilgås via genvejen www.borger.dk/sygesikringsland. Løsningerne
kan bruges uden NemID.
Til brug for borgere der ikke kan anvende digitale løsninger, kan kommunerne finde papirblanketterne i KL’s blanketsamling.
Kontaktperson: Sektionschef Pia Høgh Bertelsen, på [email protected]
8
FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK
Den Fælles Dataenhed – Registersamkøring
Den Fælles Dataenheds placering i den kommunale kontrolindsats
Kommunernes kontrolindsats på ydelsesområderne sygedagpenge, kontanthjælp og økonomisk
friplads er baseret på undringer, der stammer fra en række forskellige kanaler, jf. figur 1. Fra
oktober 2015 vil prioriteringslister fra Den Fælles Dataenhed (dataenheden) blive endnu et
værktøj i kontrolindsatsen i kommunerne.
Leverancerne fra dataenheden skal være med til at styrke og underbygge den kommunale ko ntrolindsats, hvilket forudsætter et tæt samarbejde mellem dataenheden og kommunerne, da
det er kommunerne, der besidder den faglige ekspertise, der består i at se, hvor risikoen for
snyd og fejludbetalinger er størst. Denne ekspertise er fundamentet for dataenhedens udvikling
af kriterier på de kommunale ydelsesområder.
Fig. 1 Dataenhedens rolle i den kommunale kontrolindsats er illustreret i figuren nedenfor.
Forudsætningen for, at kommunerne får det bedste udbytte af registersamkøringen er, at
kommunerne får kendskab til de muligheder, der er i registersamkøringen, og at kommunerne
tænker dataenhedens leverancer ind i tilrettelæggelsen af den samlede kommunale kontrolin dsats. Omvendt skal dataenheden have kendskab til de kommunale kontrolplaner og ydelsesområder, så udviklingen af kriterier mv. kan tilpasses hertil.
Samarbejdet med de 6 kommuner (Aarhus, Odense, Favrskov, Hjørring, Greve og Helsingør), der er
medlemmer af Samarbejdsforum, blev af denne grund allerede startet op i august 2014, og i
det sidste års tid har dataenheden og kommunerne i Samarbejdsforum afholdt en lang række
workshops og møder med det formål at forberede idriftsættelsen af dataenheden. Dette arbe jde har omfattet introduktion til de kommunale ydelser, udvikling af kriterier, afdækning af rel evante datakilder og ikke mindst fastlæggelse af rammerne for samarbejdet mellem dataenheden og kommunerne.
Hvad er sket siden loven trådte i kraft 1. maj 2015
Den 1. maj 2015 begyndte dataenheden at modtage data fra kommunerne om ydelsesmodtagere af sygedagpenge, kontanthjælp og økonomisk friplads, og først da alle ydelsesmodtagere
9
FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK
var indlæst kunne dataenheden begynde at kode kriterier.
Et kriterie består af en kombination af oplysninger fra fx CPR, BBR og e-Indkomst, som kan indikere, at en ydelsesmodtager ikke er berettiget til en given ydelse. Dataenheden designer kriterierne på baggrund af input fra kommunerne, og alle kriterier testes af 2 kommuner, der også
beslutter om kriterierne skal godkendes. Siden juni måned har de 16 task force kommuner (Aarhus, Odense, Favrskov, Hjørring, Greve, Helsingør, København, Aalborg, Vordingborg, Holbæk, Syddjurs,
Ringkøbing-Skjern, Middelfart, Frederikssund, Nyborg, Faxe) testet kriterier.
I testen af kriterierne undersøger kommunerne om ydelsesmodtagerne er faldet rigtig ud på
listen (validering), og om det er et kriterie, der skønnes at være egnet til at udsøge potentielle
kontrolsager (relevans).
Eksempel på et kriterie på kontanthjælp
Der er en mistanke om, at ydelsesmodtageren ikke opholder sig i Danmark, da ydelsesmodtagerens
ægtefælle ikke bor i Danmark. Formålet med kriteriet er at undersøge om ydelsesmodtageren reelt
opholder sig i Danmark. Ydelsesmodtagere der modtager kontanthjælp skal opholde sig i Danmark.
Kriteriet: Registersamkøring trækker personer, som 1/ modtager kontanthjælp, 2/ bor alene på adressen, 3/ har civilstand ‘gift’ og 4/ har en ægtefælle, som er registreret som udrejst.
Status på arbejdet med kriterierne
Task Force kommunerne er stadig i gang med at teste kriterier, og kriterierne implementeres
løbende i registersamkøringen.
Det vil ikke være alle kriterier, som er tilgængelige, når alle kommuner kan begynde at trække
prioriteringslister i slutningen af oktober. For eksempel vil kriterierne på økonomisk friplads
først være tilgængelige i januar, når borgere med økonomisk friplads, er orienteret om muligheden for registersamkøring, hvilket forventes at ske i december.
Selvom kriterierne bliver godkendt og implementeret i registersamkøringen, er det ikke ensb etydende med, at der vil være sager på hvert kriterie til samtlige kommuner. I nogle kommuner
er antallet af ydelsesmodtagere meget lille, hvilket betyder, at det er begrænset hvor mange
personer, der opfylder kriterierne. Derfor arbejdes der på at udvikle forskellige typer af kriterier, således at så mange kommuner som muligt har sager at arbejde med fra slutningen af oktober. Dataenheden og kommunekontaktcheferne vil være i tæt dialog med kommunerne herom.
Brugergrænsefladen
Brugergrænsefladen vil være den primære kanal for kommunikation mellem kommunerne og
dataenheden. Medarbejdere i kommunerne, der arbejder med kontrol, vil fra oktober måned få
adgang til en webside kaldet Brugergrænsefladen.
Det er fra Brugergrænsefladen, at kommunerne skal trække prioriteringslister på de kommunale ydelsesområder, finde vejledninger og give tilbagemeldinger på sager. Der afholdes introduktion i brugen af Brugergrænsefladen i uge 43 for de medarbejdere og ledere, der skal arbejde
med sager fra registersamkøringen. Invitation hertil fremsendes snarest af jeres kommunekontaktchef i Udbetaling Danmark.
10
FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK
Samarbejdet med Udbetaling Danmark
Samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og den enkelte kommune om kontrolsager i relation
til opgavesplittet i Lov om Udbetaling Danmark §§ 9-11 vil fortsætte uændret også efter oktober måned. Det betyder, at de kontrolsager, som kommunerne opretter på baggrund af registersamkøringen på de kommunale ydelser, skal behandles efter samme procedure som alle
andre kontrolsager i kommunen.
Det vil sige, at hvis en kommune via Brugergrænsefladen bestiller en liste på fx 10 personer, der
modtager kontanthjælp, og der på denne liste er 4 personer, der også modtager boligstøtte,
skal kommunen sende oplysningerne til Udbetaling Danmark jf. § 9 i Lov om Udbetaling Danmark.
Informationspakken
Som tidligere annonceret i ’Fagligt nyt fra Udbetaling Danmark’ er der sammen med KL og Samarbejdsforum udarbejdet en informationspakke om dataenheden. Informationspakken er
sendt til alle kommuner i form af en administrativ skrivelse fra KL i slutningen af april 2015.
Skrivelsen kan findes ved at følge dette link: Administrativ information_Den Fælles Dataenhed
Spørgsmål omkring dataenheden kan rettes til Camilla Dupont, [email protected].
11