m5 - organisation og ledelse i den offentlige sektor

Transcription

Page 1 of 13
Foråret 2015
M5 - ORGANISATION OG LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
M5 - Organisation og ledelse i den offentlige sektor
Koordinator: Christian Lindholst, [email protected]
Grundbøger:
- Salomonsen, H. H. (red.), Aggerholm, H. K., Andersen, J., Andersen, K. N., Byrkjeflot, H.,
Frandsen, F., Johansen, W., Lund, A. B. & Wæraas, A. (2013) Offentlig ledelse og strategisk
kommunikation, Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Lokaler: Alle lektioner foregår i lokale 31, fib. 1, medmindre andet er angivet under de enkelte
lektioner
Eksamen M5: 27.-29. april
Læringsmål:
Målet er at den studerende med udgangspunkt i fagets pensum skal kunne anvende teorier og
empirisk viden om organisation og ledelse i den offentlige sektor på en relevant problemstilling
indenfor fagets område. Dette indebærer blandt andet at:
◦ Redegøre for fagets centrale begreber og sammenligne med beslægtede begreber
◦ Redegøre for teorier om organisation og ledelse
◦ Diskutere og sammenligne forskellige teorier og analyser vedrørende organisation og ledelse i
den offentlige sektor
◦ Diskutere vigtige problemstillinger vedrørende organisation og ledelse i den offentlige sektor
◦ Udvise en vis grad af selvstændig refleksion og teoretisering over udvalgte emner og
perspektiver og derigennem nuancere og kritisere fagets teorier
◦ Anvende organisationsog ledelsesteorier på en relevant problemstilling indenfor fagets område
Eksamen i modul 5: 27.-29. april
Re-eksamen: 22.-24. juni
News forum
Studenterforum
Formalia skriftlige prøver F15
Eksamen modul 5
Tilmelding til re-eksamen
Formalia re-eksamen
Re-eksamen modul 5
https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10502
15-10-2015
Page 2 of 13
Lektion 1: Tirsdag den 7. april kl. 9.00-13.30 (frokost 12.00-12.30)
Titel: Introduktion til ledelse, innovation og læringsprocesser i offentlige organisationer
v./ Andrej Christian Lindholst og Morten Balle Hansen Indhold:
I introduceres for begreberne ledelse, innovation og organisatorisk læring. Vi analyserer deres
indbyrdes relation og diskuterer deres relevans og betydning i en offentlig kontekst.
Litteratur:
Fagerberg, J. 2005. "Innovation: A Guide to the Litterature." Pp. 1-21 in The Oxford Handbook of
Innovation, edited by J. Fagerberg, D. C. Mowery, and R. R. Nelson. Oxford: Oxford University
Press.
Hansen, M. B. 2010. "Bruger innovation og strategisk ledelse i den offentlige sektor." Ledelse &
Erhvervsøkonomi 75:40-52.
March, J. G. 1995. "Om at lære af erfaring i interaktive organisationssystemer." Pp. 173-185 in
Fornuft og forandring. Ledelse i en verden beriget med uklarhed, edited by J. G. March.
København: Samfundslitteratur.
Yukl, G. 2010. "Introduction: The Nature of Leadership." Pp. 19-33 in Leadership in Organizations,
edited by G. Yukl. Upper Saddle River: Pearson.
Case:
A4 Interview med Digmann
Supplerende litteratur:
Hansen, M. B. and M. L. F. Jakobsen. 2013. "Offentlig sektor innovation: Hvad er det? Og hvad er
værd at vide om det?" Politica 45:243-249.
95 March Fornuft og Forandring kap. 8 352.5KB
110729 yukl s.1-17 4MB
Tavlebillede 2.1MB
Slides 7 april - Introduktion
Fagerberg, Innovation: a guide to the litterature
Hansen (2010)
Hansen & Jakobsen (2013)
CASE: A4 Drømmen om den intelligente hospitalsseng
Lektion 2: onsdag den 8. april kl. 9.00-13.30 (frokost 12.00-12.30)
Titel: (Ledelse) og innovation i den offentlige sektor I
15-10-2015
Page 3 of 13
v./ Morten Balle Hansen
Indhold:
Innovation og ledelse er på dagsordenen i disse år og præsenteres ofte som universelle løsninger
på at fremme samfundets konkurrencemæssige kapacitet i en æra med globalisering. Vi udvikler
vores forståelse af disse begreber og deres betydning i en dansk offentlig kontekst i lektion 2 og
3. Et særligt fokusområde er organisatorisk innovation, der er relateret til begreber som New
Public Management (NPM) og New Public Governance (NPG). Hovedvægten i lektion 2 lægges på
innovation, mens hovedvægten i lektion 3 lægges på ledelse. I overskriften er det markeret med,
at det centrale begreb er kursiveret, mens det andet er sat i parentes. Den angivne litteratur
forventes læst, men kun en mindre del vil blive gennemgået ved forelæsningerne.
Litteratur:
Bason, C. 2010. Leading public sector innovation. Co-creating for a better society. Bristol: Policy
Press. Pp. 21-30
Hansen, M. B. 2013. "Transnational organisatorisk innovation i den offentlige sektor." Politica
45:267-286.
Pollitt, C. and G. Bouckaert. 2011. "Comparative public management reform: An introduction to the
key debates." in Public Management Reform. Comparative Analysis of New Public Management,
Governance and the Neo-Weberian State, edited by C. Pollitt and G. Bouckaert. Oxford: Oxford
University Press.
Sørensen, E. and J. Torfing. 2011. "Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor."
København: Jurist- og Økonomforbundets forlag. Kapitel 1
Cases:
Innovationsstrategier for Horsens og Viborg Kommuner
Hansen, M. B. 2011. "Antecedents of Organizational Innovation. The Diffusion of New Public
Management into Danish Local Government." Public Administration 89:285–306.
Rogers, Everett M. 2003. Diffusion of innovations. New York: Free Press. Everett Rogers bog er et
klassisk værk indenfor innovationsforskningen og er blevet opdateret og revideret jævnligt siden
den udkom første gang i starten af 1960erne. Den anskuer innovationsprocessen ud fra et
diffusionsperspektiv. Hvis man gerne vil skrive projektopgave eller speciale om innovation er den
meget relevant.
10 Bason Leading Public Sector Innovation s. 21-30 346.4KB
11 Torfing Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor kap. 1 487.2KB
11 Pollitt Bouckaert artikel 10 Chapter 1.pdf.dk 0000 11.9MB
Slides 8 april Innovation og ledelse
Hansen (2013)
(sekundær litteratur) Hansen (2011)
15-10-2015
Page 4 of 13
Case: Horsens kommune
Case: Viborg Kommune
Lektion 3: torsdag den 9. april kl. 9.00-13.30 (frokost 12.00-12.30)
Titel: Ledelse og (innovation) i den offentlige sektor II
v./ Morten Balle Hansen
Indhold:
Se under lektion 4
Litteratur:
Hansen, M. B. 2009. "Strategisk ledelse i den offentlige sektor. Kritiske kommentarer til et
fænomen i vækst." Politik 12:10-22.
Quinn, R. E. , S. R. Faerman, and M. P. Thompson. 2010. Becoming a Master Manager: A Competing
Values Approach: Wiley Global Education. Pp. 1-20
Yukl, G. 2010. "Leading Change in Organizations." in Leadership in Organizations, edited by G. Yukl.
Upper Saddle River: Pearson.
Yukl, G. 2010. "Strategic Leadership by Executives." in Leadership in Organizations, edited by G.
Yukl. Upper Saddle River: Pearson.
Case:
Opgave om Lean – Lean I kommunerne
Hansen, M. B., N. Opstrup, and A. R. Villadsen. 2013. "En administrativ elite under forandring.
Udviklingen i danske kommunale topchefers kollektive profil fra 1970 til 2008." Politica 45:178194.
Hansen, M. B. 2013. "Fra kæmner til kommunaldirektør - lokal ledelse i en national og global
kontekst." Pp. 53-89 in I fællesskabets tjeneste - 100 års kommunal ledelse, edited by S. Thorup.
København: Gyldendal.
Yukl, G. 2013. Leadership in Organizations. Upper Saddle River, New Jersey: Pearson Prentice
Hall. Yukls bog er et godt og opdateret opslagsværk for dem, der interesserer sig for
ledelsesteori. Hvis man gerne vil skrive projekt eller speciale om ledelse er det en god bog at
orientere sig i.
Quinn Competing Values Approach to Management 11MB
110729 yukl s.284-314 5.1MB
Opgave: LEAN 87KB
Slides 9 april Innovation og ledelse
15-10-2015
Page 5 of 13
Hansen (2009)
Case - Håndbog om lean
(Sekundær litteratur) Hansen 2013, Kræmner til KD
(sekundær litteratur) Hansen et al. 2009, En administrativ elite under forandring
Lektion 4: Fredag den 10. april kl. 9.00-13.30 (frokost 12.00-12.30)
Titel: Organisatorisk læring – en oversigt
v./ Andrej Christian Lindholst
Indhold:
I denne lektion præsenteres og diskuteres en række centrale begreber, modeller og teorier inden
for litteraturen om organisatorisk læring der har været med til at definere forskningsfeltet.
Lektionen giver endvidere et kort oprids af den historiske udvikling af forskningen inden for
organisatorisk læring.
I forlængelse af lektionen præsenteres konceptet om ’helhedsorienteret drift’, som ramme for
læring og udvikling i offentlige organisationer. I de sidste 5 år har dette koncept vundet indpas
som udviklingsramme i en række kommunaltekniske forvaltninger som afløser for en
organisering baseret på transaktionelle relationer mellem bestiller- og udførerfunktioner
(principal-agent relationer). Sammen med øvelsesmaterialet (case om implementering af
helhedsorienteret drift i teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune) er præsentationen
et oplæg til øvelsen om analyse af læring i organisationer. Øvelsen vil forløbe i forlængelse af
lektion 4, 5 og 6. Se nærmere beskrivelse af øvelsen på Moodle.
Litteratur:
Simon H, 1991. Bounded Rationality and Organizational Learning. Organizational Science. Vol. 2
(1), pp. 125-134.
March JG, 1991. Exploration and Exploitation in Organizational Learning. Organization Science.
Vol. 2(1), pp. 71–87.
Romme G & Dillen R, 1997. Mapping the Landscape of Organizational Learning. European
Management Journal. Vol. 15(1), pp. 68-78. Geraldi S, 2001. Learning: Organizational i Smelser & Baltes, International Encyclopedia of the
Social & Behavioral Sciences. Oxford: Pergamon. Pp. 8609-8613.
Case:
Evalueringsrapport om implementering af Helhedsorienteret Drift (HOD) i Teknik- og
Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Supplerende litteratur:
Starkey K, Tempest S. & McKinlay A (eds.), 2004. How Organizations Learn – 2nd Edition. London:
International Thomson Business Press.
15-10-2015
Page 6 of 13
Øvelse - KK TMF HOD 255.4KB
Case præsentation KK TMF HOD 571KB
Lektion 4 - modul 5 F2015
Miniøvelse om organisatorisk læring
Simon H, 1991. Bounded Rationality and Organizational Learning
March JG, 1991. Exploration & Exploitation in org. learning
Romme & Dillen 1997. Mapping the Landscape...
Geraldi 2001. Learning: Organizational
Case til øvelse
Lektion 5: mandag den 13. april kl. 9.00-13.30 (frokost 12.00-12.30)
Titel: Metoder og tilgange til organisatorisk læring
v./ Christian Lindholst
Indhold:
Lektionen præsenterer og diskuterer en række indflydelsesrige modeller for hvordan
organisatorisk læring og innovation kan fremmes i organisationen. Modellerne repræsenterer
udgangspunkter i henholdsvis organisationsdesign, humanistisk udviklingspsykologi, syntesen
mellem forskellige vidensformer, samt aktionsforskning.
Litteratur:
Nonaka I, 1991. The knowledge creating company. Harvard Business Review. Vol. 69(6), pp. 96104. Galbraith JR, 1982. Designing the innovating organization. Organizational Dynamics. Vol.10(3), pp.
5-25 [Peer-reviewed tidsskrift]
Kofman F & Senge P, 1993. Communities of Commitment: The Heart of Learning Organizations.
Organizational Dynamics. Vol. 22(2), pp. 5-23.
Lindholst AC, 2008. Improving Contract Design and Management for Urban Green Space
Maintenance through Action Research. Urban Forestry & Urban Greening. Vol. 7(2), pp. 77-91.
Senge P, 2004. The Leader’s new work: building learning organizations. In K. Starkey, S. Tempest
& A. McKinlay (Eds.), How organizations learn: 2nd edition . pp.462-486. London: International
Thomson Business Press.
Senge, P 1990. The Fifth Discipline. The Art & Practice of the Learning Organization. New York:
Currency/Doubleday.
15-10-2015
Page 7 of 13
Argyris C, 1999. On Organizational Learning – 2nd Edition. Oxford: Blackwell.
Reason P & Bradbury H, 2007. Handbook of Action Research – 2nd Edition. London: Sage.
Nonaka I, 1994. A Dynamic Theory of Organizational Knowledge Creation. Organization Science,
Vol. 5(1), pp. 14-37.
Von Krogh G, Ichijo K & Nonaka I, 2000. Enabling Knowledge Creation: How to Unlock the Mystery
of Tacit Knowledge and Release the Power of Innovation. New York: Oxford University Press.
Galbraith J, Downey, D & Kates A, 2001. Designing Dynamic Organizations: A Hands-on Guide for
Leaders at All Levels. New York: Amacon.
F2015 Lektion 5 158.4KB
Galbraith 1982
Lindholst AC, 2008. Improving contract design...
Nonaka 1991 The knowledge creating company
Kofman Senge 1993 Communities of commitment - the heart of learning organizations
(Sekundær Litteratur) Nonaka I 1994 A Dynamic Theory of Organizational Knowledge
Creation
Lektion 6: tirsdag den 14. april kl. 9.00-13.30 (Frokost 12.00-12.30)
Titel: Nye perspektiver på organisatorisk læring
v./ Andrej Christian Lindholst
Indhold:
I denne lektion præsenteres og diskuteres to af de centrale retninger inden for den senere
forskning der har udvikles og videreført forskningen i organisatorisk læring. Den ene retning
tager udgangspunkt i et organisatorisk ressource/kompetence-perspektiv på organisationer og
identificerer ”dynamiske evner” som et centralt omdrejningspunkt for strategisk ledelse mens
den anden retning med et socialkonstruktivistisk udgangspunkt belyser sociale og kulturelle
sammenhænges betydning for de praktikker, der tillæres, fastholdes og forandres inden for og på
tværs af professionelle fagfællesskaber.
I forlængelse af forelæsningen gennemgås og diskuteres en række mulige svar på de stillede
spørgsmål i øvelsen præsenteret i lektion 4.
Litteratur:
Eisenhardt KM & Martin JA, 2001. Dynamic capabilities: what are they? Strategic Management
Journal. Vol. 21(10), pp. 1105-1121.
Zollo M & Winter SG, 2002. Deliberate learning and the evolution of dynamic capabilities.
Organization Science, 13(3), 339-351.
Wenger, E. C. & Snyder, W. M. (2000). Communities of Practice - The Organizational Frontier.
15-10-2015
Page 8 of 13
Harward Business Review, 78(1), 139-145.
Handley K, Sturdy A, Fincham R & Clark T, 2006. Within and Beyond Communities of Practice:
Making Sense of Learning Through Participation, Identity and Practice. Journal of Management
Studies. Vol. 43(3), pp. 641-653.
Wenger E, 1998. Communities of Practice: Learning, Meaning and Identity. Cambridge: Cambridge
University Press.
Brown JS & Duguid P, 1991. Organizational Learning and Communities-of- Practice: Toward a
Unified View of Working, Learning, and Innovation. Organization Science. Vol. 2(1), 40-57.
F2014 Modul 5 - Lektion 6 119.7KB
Eisenhardt Martin 2001 Dynamic Capabilities - What are they
Zollo Winter 2002 Deliberate Learning and the Evolution of Dynamic Capabilities
Wenger Snyder 2000 Communities of Practice - The Organizational Frontier
Handley K Sturdey A Fincham R Clark T 2006 Within and Beyond Communities of Practice
Lektion 7: onsdag den 15. april kl. 9.00 – 13.30 (frokost 12.00-12.30)
Titel: Offentlige organisationer og strategisk kommunikation – teoretisk univers og empirisk
viden
v./ Johannes Andersen og Jeppe Agger Nielsen
Indhold: I denne lektion introduceres en række særtræk ved offentlige organisationer som
har relevans for måden hvorpå og betingelserne hvorunder der kan udøves strategisk
kommunikation i den offentlige sektor. Desuden introduceres en række forklaringer på
hvorfor offentlige organisationer er så optaget af deres strategiske kommunikation.
I case delen diskuterer vi hvorledes disse særtræk afspejler sig i kommunikationsstrategier
så disse forudsættes læst inden lektionen.
Litteratur:
Salomonsen, H. H. (red.) (2013) Offentlig ledelse og strategisk kommunikation, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag Kapitel 1
Nielsen, J. A. & Salomonsen, H. H. (2012) ‘Why all this communication? Explaining strategic
communication in Danish local governments from an institutional perspective’, Scandinavian
Journal of Public Administration, 16 (1): 69-89 AUB down load
Case:
Analyse af Hjørring Kommunes, Haderslev kommunes samt Sundhedsministeriets
15-10-2015
Page 9 of 13
kommunikationsstrategier
Graber, D. (1992) Public Sector Communication : How Organizations Manage Information,
Congressional Quaterly
Graber, D. (2003) The Power of Communication: Managing Information in
Public Organizations, CQ Press
Lee, M. (eds.) Government Public Relations A Reader, Boca Raton, London, New York: CRC
Press.
Lee, M., Neeley, G. & Stewart, K. (eds.) (2012) The Practice of Government Public Relations,
Boca Raton, London, New York: CRS Press, Taylor & Francis Group.
Salomonsen, H. H. (2008) ”Kommunernes kommunikation i et politisk og administrativt
perspektiv” i Hansen, K., Bjørnholt, B., Jespersen, P. K., Nielsen, J. A. & Salomonsen, H. H.
(red) De nye kommuner i støbeskeen. Om organisering og styring i de nye kommuner,
Handelshøjskolens Forlag pp.147-190
Johannes Andersen
Offentlig ledelse og strategisk kommunikation
Stikord til forelæsning
Jeppe Agger slides
Case: Hjørring Kommune
Case: Haderslev
Lektion 8: onsdag den 15. april kl. 13.45 – 15.45
Titel: Bureaukratiets rolle når strategisk kommunikation bliver politisk kommunikation –
særlige rådgivere, mediespin og det faste embedsværk
v./ Johannes Andersen
Indhold: Formålet med denne lektion er at sætte fokus på hvilken rollen det faste
embedsværk har i forhold til ministerens politiske kommunikation, herunder relationen
mellem minister, det faste embedsværk og de særlige rådgivere i Danmark
15-10-2015
Page 10 of 13
Litteratur:
Betænkning 1537 Ministrenes særlige rådgivere Et service eftersyn Maj 2013.Kapitel 1,2 og 4
Kan downloades på: http://www.fm.dk/publikationer/2013/betaenkning-1537-ministrenessaerlige-raadgivere/
De Visscher, C. & Salomonsen, H. H. (2013) ‘Explaining differences in ministerial ‘ménage à
trois’: Multiple bargains in Belgium and Denmark’, International Review of Administrative
Science, 79 (1), AUB download
Case: Studenteroplæg om nyere sager om særlige rådgivere, e.g. Jægerbogssagen,
Skattesagen.
Eichbaum C and Shaw R (2008) Revisiting politicisation: Political advisers and public
servants in Westminster systems. Governance 21(3): 337–363.
Eichbaum C and Shaw R (fortcoming) The mortal temples of the king: Prime ministers and
their advisers in parliamentary democracies. In: ‘t Hart P and Rhodes RAW (eds) Oxford
University Handbook of Political Leadership.
LSE GV314 Group (2012) New life at the top: Special advisers in British government.
Parliamentary Affairs 65: 715–732.
Mulgan, R (2007) Truth in government and the politicization of public service advice. Public
Administration 85(3): 569–586.
Mulgan R (2008) How much responsiveness is too much or too little? The Australian Journal
of Public Administration 67(3): 345–356
Johannes Andersen
Embedsmænd og strategisk politisk kommunikation
Beskæftigelsesministeriet - Kommunikationsplan
Lektion 9: torsdag den 16. april kl. 10.00 – 13.30 (frokost 12.00-12.30)
Titel: Krisekommunikation i en offentlig sektor sammenhæng
v./ Johannes Andersen
Indhold: Målet med denne lektion er at introducere til forskellige forståelser af kriser og deraf
følgende krisekommunikation.
Litteratur: Salomonsen, H. H. (red.) (2013) Offentlig ledelse og strategisk kommunikation,
Jurist- og Økonomforbundets Forlag kapitel 6 og 8
15-10-2015
Page 11 of 13
Case: Ringbo, København
Boin, A., ’t Hart, P., Stern, E. & Sundelius, B. (2005). The Politics of Crisis Management:
Public Leadership under Pressure. Cambridge: Cambridge University Press.
Coombs, W. T. (2012). Ongoing Crisis Communication: Planning, Managing, and Responding.
Thousand Oaks: Sage. Tredje udgave.
Johansen, W. & Frandsen, F. (2007) Krisekommunikation, Frederiksberg: Forlaget
Samfundslitteratur
case brønderslev 89.8KB
Johannes Andersen
Krisekommunikation
Lektion 10: mandag den 20. april kl. 9.00 – 13.30 (frokost 12.00-12.30)
Titel: Reputation Management i et politologisk perspektiv
v./ Johannes Andersen og Jeppe Agger Nielsen
Indhold: Reputation Management, eller omdømmeledelse, er i disse år genstand for stigende
interesse indenfor forskning i den offentlige sektor. I denne lektion introduceres Reputation
Management i et politologisk perspektiv.
Case: Rep Track målinger af offentlige organisationers omdømme i Danmark i 2013
Litteratur:
Økonomforbundets Forlag kapitel 7
Salomonsen, H. H. & Nielsen, J. A. (2015). Investigating the Politics of Reputation Management in
Local Government, in Maor, M. & Wæraas, A. (eds) Organizational reputation in the public sector,
Routhledge
Byrkjeflot, H. (2010). ”Omdømmehåndtering – drivkrefter, kritikk og paradokser”, Scandinavian
Journal of Public Administration, 14(1-2): 3-24.
Carpenter, D. P. & Krause, G. A. (2012). “Reputation and Public Administration”, Public
Administration Review, 72(1): 26-32.
15-10-2015
Page 12 of 13
communication in Danish local governments from an institutional perspective’, Scandinavian Journal
of Public Administration, 16 (1): 69-89
Wæraas, A. (2008). “Can Public Sector Organizations Be Coherent Corporate Brands?”, Marketing
Theory, 8(2): 205-221.
Wæraas, A., Byrkjeflot, H. & Angell, S. I. (red.) (2011). Substans og fremtreden.
Omdømmehåndtering i offentlig sector, Universitetsforlaget, Oslo.
Wæraas, A. & Byrkjeflot, H. (2012). ”Public Sector Organizations and Reputation Management”,
International Public Management Journal, 15(2): 186-206.
Rep Trak Case
Salemonsen & Agger 2015
Slides Jeppe
Lektion 11: tirsdag den 21. april kl. 9.00 - 12.00
Reputation Management i et translationsperspektiv
v./ Jeppe Agger Nielsen
I denne lektion er omdrejningspunktet fortsat Reputation Management, men denne gang
tolket i et translationsteoretiskperspektiv.
Litteratur:
Wæraas, Arild and Sataøen, Hogne L. (2014). Trapped in conformity? Translating reputation
management into practice. Scandinavian Journal of Management (aub download)
Nielsen, Jeppe Agger, Lars Mathiassen & Sue Newell (2014). Theorization and Translation in
Information Technology Institutionalization. Evidence from Danish Home Care. MIS Quarterly
38(1). (aub download)
Rövik, Kjell Arne (2011). From Fashion to Virus: An alternative Theory of Organizations’
Handling of Management Ideas Organization Studies, (32:5), pp. 631-654. (aub download)
DiMaggio, P. and W. Powell (1983). The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and
Collective Rationality in Organizational Fields, American sociological review (48:2), pp. 147160.
Meyer, J. W. and B. Rowan, (1977). Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth
15-10-2015
Page 13 of 13
and Ceremony,” American Journal of Sociology (83:2), pp. 340-363.
communication in Danish local governments from an institutional perspective’, Scandinavian
Journal of Public Administration, 16 (1): 69-89
Røvik, Kjell Arne (2007). Trender og translationer – ideer som former det 21
århundretsorganisasjon. Oslo: universitetsforlaget
Nielsen & Mathiassen 2014
Wæraas & Sataøen 2014
Slides_lektion 11
Lektion 12: tirsdag den 21. april kl. 12.30 - 14.30
Titel: Forandringskommunikation
v./ Jeppe Agger Nielsen
Indhold:
I denne lektion zoomer vi ind på kommunikationens (afgørende) betydning for forandringsprocessers
succes.
Litteratur:
Økonomforbundets Forlag kapitel 4
Palmer, Ian, Dunford, Richard & Akin, Gib. (2008). Managing Organizational Change. A Multiple
Perspectives Approach. 2nd edition New York: McGraw-Hill. ISBN: 978-007-126373-3
Slides
15-10-2015
Page 1 of 8
M6 - EVALUERING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
M6: Evaluering i den offentlige sektor
Modulansvarlig: Flemming Larsen, [email protected]
Grundbøger:
- Dahler-Larsen¸ Peter og Hanne K. Krogstrup (red.) (2001): Tendenser i evaluering. Odense
Universitetsforlag.
- Evert Vedung (2009, 3 udgave): Utvärdering i Politik och Förvaltning"
lektioner
Læringsmål
Videregående indsigt i og viden om teoretiske, metodiske og empiriske bidrag om
evalueringer og deres anvendelse, herunder:
- viden om teoretiske forståelser, inspirationer og begrebslige udviklinger ievalueringsfeltet
- viden om, hvordan evalueringer udmøntes i praksis og designes til forskellige formål, herunder de
teoretiske, metodiske, praktiske, politiske og etiske hensyn
- viden om politiske og demokratiske implikationer af evalueringsanvendelse
- færdigheder i at kunne analysere og sammenligne forskellige former for evalueringer
- kompetence til indgå i konkrete evalueringsprocesser og kritisk analysere sådanne processer
Eksamen i modul 6: 25. - 27. marts
Re-eksamen: 10.-12. juni
News forum
Eksamensrum M6
Formalia re-eksamen
Re-eksamen modul 6
Lektion 1 Introduktion og grundlagsdiskussion v. Flemming Larsen – 2. marts
9-12.00 (incl øvelse)
Modulets sammenhæng, formål og form bliver præsenteret, og evaluering som
fænomen samt de forståelser og tilgange evaluering kan bygge på bliver introduceret.
Litteratur:
· Dahler-Larsen & Krogstrup i Dahler-Larsen & Krogstrup (red) (2001). Tendenser i
evaluering, kap. 1.
15-10-2015
Page 2 of 8
· Foss Hansen, Hanne (2003): Evaluering i staten. Statens multiple ansigter, kap.3 side
45-55.
· Vedung, Evert (2010). ’Four Waves of Evaluation’ Evaluation July 2010 vol. 16 no. 3
pp. 263-277
· Vedung, Evert (2009): "Utvärdering i Politik och Förvaltning", kap. 1-2+9
Sekundær litteratur:
- Krogstrup, Hanne Kathrine (2007). Evalueringsmodeller, kap. 1-4.
- Clarke, Alan (1999): Evaluation Research. An Introduction to Principles, Methods and
Practice, kap. 1, pp. 1-34.
- Foss Hansen, Hanne (2003): Evaluering i staten. Kontrol, læring eller forandring, kap.
2.
- Foss Hansen I Rossi, Peter H.; Lipsey, Mark W. & Freeman, Howard E. (2004):
Evaluation. A Systematic Approach, kap. 2, pp. 31-66.
- Røvik. Kjell Arne. 2007. Trender og translasjoner. Ideer som former det 21.
århundrets organisasjon. Oslo: Universitetsforlaget
Foss Hansen, Hanne (2003): Evaluering i staten. Statens multiple ansigter 4.1MB
plancher
Vedung, Evert (2010)
Lektion 2: Den politiske evaluering v. Flemming Larsen - 4. marts 9-12.30 (incl
øvelser)
Evaluering diskuteres fra forskellige perspektiver og evalueringens rolle i den politiske
beslutningsproces bliver skitseret.
Litteratur:
- Albæk i Krogstrup og Dahler-Larsen (red.) (2001): Tendenser i evaluering, kap. 2,3.
- Evelyn Z. Brodkin and Alexander Kaufman: “Policy Experiments and Poverty Politics”,
Social Service Review, Vol. 74, No. 4 (December 2000), pp. 507-532 (fuldtekstadgang
via AUB - tryk accept af vilkår for download). Link:
http://www.jstor.org/stable/10.1086/516423
- Evert Vedung (2007): "Utvärdring i Politik och Förvaltning", kap. 8.
Frank Fischer (1995): ”Evaluating Public Policy”, Cengage Learning
plancher
Lektion 3.Den organisatoriske evaluering – evalueringsstyring og
performance management I v. Morten Balle Hansen 5 marts: Kl. 9.30-11.30
Siden 1980erne har forskellige ledelsesformer der lægger vægt på ledelse gennem mål og resultater i
stigende grad vundet indpas i den offentlige sektor – i Danmark så vel som internationalt.
I dag betegnes sådanne ledelsesformer hyppigst Performance Management (PM), og formålet med
forelæsning 3 og 4 er at skabe overblik over og indsigt i teori og praksis bag performance management
(PM) i den offentlige sektor.
15-10-2015
Page 3 of 8
PM kan ses som en form for institutionaliseret evalueringssystem, der kombinerer ledelse og
evaluering.
Lektionerne vil give et overblik over Performance Managements (PM’s) historiske rødder og udvikling i
Danmark såvel som internationalt og behandle PM i relation til den offentlige kontekst.
Litteratur (pensum - både til lektion 3 og 4):
Case: Øvelsesopgave om PM i kommunerne - Kommunale kvalitetskontrakter - tre dokumenter
De Bruijn, H. 2007. Managing Performance in the Public Sector. London: Routledge. Kapitel 1
Hansen, H. F. 2013. "Systemic evaluation governance. New logics in the development of organisational
fields." Scandinavian Journal of Public Administration 16:47-64.
Marr, B. 2009. Managing and Delivering Performance. How government, public sector and not-forprofit organizations can measure and manage what really matters. Oxford: Elsevier. Kapitel 1
Pollitt, C. 2013. "The logics of performance management." Evaluation 19:346-363.
Supplerende læsning (ikke pensum, men meget relevant hvis man overvejer projektopgave eller
speciale om PM):
Andrews, R. and T. Entwistle. 2014. Public Service Efficiency: Reframing the Debate. New York:
Routledge.
Dahler-Larsen, P. 2011. The Evaluation Society. Stanford: Stanford University Press.
Hansen, M. B. and M. J. Moon. 2013. "Research in Performance Management Applying a Comparative
Perspective – A Review of the Public Administration Literature." in XVII IRSPM Conference, 10-12 April
2013, Prague, Czech Republic – panel 30: COMPARATIVE PERFORMANCE MANAGEMENT AND
ACCOUNTABILITY IN THE AGE OF AUSTERITY. Prague, Czech Republic.
Hood, C. and G. Peters. 2004. "The middle aging of new public management: Into the age of paradox?"
Journal of Public Administration Research and Theory 14:267-282.
Kristiansen, M. B. 2014. Resultatstyring i den offentlige sektor. København: Jurist- og
Økonomforbundets forlag.
Pollitt, C. and S. Dan. 2013. "Searching for Impacts in Performance-Oriented Management Reform."
Public Performance & Management Review 37:7-32
Herudover resten af De Bruijns og Marr's bøger om performance management.
Marr 2009 Managing and Delivering Performance 806.3KB
De Bruijn 2007 Introduction to Performance Measurement 16.5MB
2012 Aalborg kommunes kvalitetskontrakt 138.7KB
Opgave Kommunale Kvalitetskontrakter 30.8KB
PM slides formiddag
2012 Lovændring kommunale kvalitetskontrakter
15-10-2015
Page 4 of 8
2009 Bekendtgørelse om kommunale kvalitetskontrakter
Hansen, H. F. 2013
Pollitt, C. 2013
Lektion 4.Performance management II v/ Morten Balle Hansen 5 marts, kl.
13.30 - 15.30
Se lektion 3
PM slides eftermiddag
Lektion 5. Design og valg af evalueringsmodeller v/ Thomas Bredgaard 10.
marts 9.00-11.00
Formålet med lektionen er at kvalificere og begrunde valg af evalueringsspørgsmål og
evalueringsmodel.
◦ Hvad er et godt evalueringsspørgsmål?
◦ Hvad er evalueringens formål?
◦ Hvad er problemets og situationens karakter?
◦ Hvilke evalueringsmodeller kan vælges?
Primærlitteratur (til både lektion 5 og 6):
Vedung, Evert (2009): "Utvärdering i Politik och Förvaltning", kapitel 4, 6 og 7 (s. 69-75, s. 91-156 og s.
157-162) (grundbog)
Krogstrup, Hanne Kathrine (2006) : "Evalueringsmodeller", Academica, 2 udgave (s. 40-54 + s. 69-75)
(scan pdf)
Rossi, P.H, M.W. Lipsey & H.E. Freeman (2004, 7. udgave): "Evaluation - A Systematic Approach", Kapitel
3, s. 67-97.
S. C. Funnell & P. J. Rogers (2011): "Purposeful Program Theory", Jossey-Bass (kapitel 5, s. 69-91). Litteratur af Krogstrup
Powerpoints lektion 5 og 6
Lektion 6. Design og valg af evalueringsmodel - øvelse v/Thomas Bredgaard
10 marts 13-15.00
Øvelse i valg af evalueringsmodel og design af evaluering
15-10-2015
Page 5 of 8
◦ De studerende vælger i mindre grupper en intervention (fx politik, indsats, projekt, program) som
de ønsker at evaluere. Med afsæt i Vedung's 11-punkts program formuleres evalueringsspørgsmål
og evalueringsdesign. Gruppens overvejelser præsenteres for medstuderende. Litteratur: se lektion 5, især Vedung 2009 (kapitel 7, s. 157-162).
Lektion 7 Evalueringsmodeller i praksis I.v/ Thomas Bredgaard 16 marts 9:00
-12:00
Målopfyldelsesevaluering og effektevaluering v. Thomas Bredgaard
I lektionen redegøres for den klassiske målopfyldelsesmodel, som ofte nødvendiggør
effektevaluering. Det diskuteres, hvad der kan forstås ved effekter af programmer og politik og
hvordan de kan måles. I programevaluering bliver randomiserede kontrollerede forsøg (RCT),
quasi-eksperimentelle designs og systematiske reviews opfattet som de "bedste"
evalueringsmetoder ("guld standard") til at skabe sikker viden om programeffekter (evidens).
Fordele og ulemper ved disse metoder diskuteres med udgangspunkt i øvelser, hvor de
studerende selv finder eksempler på deres anvendelse indenfor udvalgte policy-områder. Primærlitteratur
Evert Vedung (2009): "Utvärdering i Politik och Förvaltning", kapitel 12 og 13 (s. 215-254)
(grundbog)
Supplerende litteratur
Peter Dahler-Larsen (2013): "Evaluering af projekter - og andre ting, som ikke er ting", kapitel 2 og
3 (s. 69-114).
Peter H. Rossi, Mark W. Lipsey & Howard E. Freeman (2004): "Evaluation - A Systematic
Approach", Sage (7 udgave) (kapitel 7-11).
Hanne Kathrine Krogstrup (2011): "Kampen om evidens", Hans Reitzels Forlag (kapitel 6 og kapitel
7, s. 95-128).
Mikael Togeby "Effektevaluering og statistiske analyser" (kapitel 9, s. 141-155) i Peter DahlerLarsen og Hanne Kathrine Krogstrup (2001): "Tendenser i evaluering", Syddansk
Universitetsforlag.
Powerpoint
Lektion 8 og lektion 9 (bemærk dobbeltlektion). Evalueringsmodeller i praksis
II og III. 17 marts, 9.30-16.15
Virkningsevaluering v. Thomas Bredgaard og Julia Salado-Rasmussen
Formålet med denne dobbeltlektion er, at komme i dybden med virkningsevaluering som teori og metode.
Der introduceres til det videnskabsteoretiske afsæt for ”virkningsevalueringer som brobygger imellem
”effektevaluering” og ”procesevaluering” og imellem ”kvantitative” og ”kvalitative”metoder. I
15-10-2015
Page 6 of 8
virkningsevaluering arbejdes med "programteorier”, som er eksplicitte antagelser om, hvad der virker for
hvem, under hvilke omstændigheder. Denne tankegang eksemplificeres ud fra to aktuelle projekter på
beskæftigelsesområdet. I øvelserne arbejder de studerende selv med, at konstruere og evaluere
programteorier for selvvalgte projekter og indsatser.
Litteratur
E. Vedung (2009): "Utvärdering i Politik och Förvaltning", Studentlitteratur (kapitel 3, s. 45-68)
P. Dahler-Larsen (2013): "Evaluering af projekter - og andre ting, som ikke er ting", Sydansk
Universitetsforlag (kapitel 4, s. 115-174).
Thomas Bredgaard m.fl. (2011): “Hvad virker i aktiveringsindsatsen?”, Beskæftigelsesregion
Nordjylland (s. 19-31) (link til rapport her)
Ray Pawson & Nick Tilley (1997): ”Realistic evaluation”, Sage.
Ray Pawson (2013): "The science of evaluation", Sage.
Sue C. Funnell & Patricia J. Rogers (2011): "Purposeful program theory", Jossey-Bass.
Peter Dahler-Larsen & Hanne Kathrine Krogstrup (2003): ”Nye veje i evaluering”, Systime
Academic (kapitel 4, 7 og 10)
Powerpoint
Lektion 10. Evalueringsmodeller med fokus på proces og brugerinddragelse i
teori og praksis. 19 marts kl. 9-12.30 ved Louise M. Pedersen
Evalueringer med fokus på proces og brugerinddragelse har været fremme siden 1990’erne og
anvendes, når evalueringens hovedformål er forbedring af igangværende eller afsluttede
indsatser. Herunder er modellerne egnede til at øge deltagernes motivation og ansvar for
evalueringsprocessen samt implementering af forbedringsforslag. De forskellige
procesevalueringsmodellers forskelle og ligheder diskuteres. Desuden fremlægges perspektive
på, hvordan magtforhold i og udenfor organisationen kan påvirke implementering af modellerne
I den efterfølgende øvelse afprøves modeller for procesevaluering på en konkret case i en dansk
kommune.
Litteratur
Høgsbro, Kjeld og Rieper, Olaf i Dahler-Larsen & Krogstrup (red) (2001). Tendenser i evaluering,
kap. 11 s. 180-194 (Grundbog).
Krogstrup, Hanne Kathrine (2006/2010/2012): Evalueringsmodeller. Forlaget Academica kap. 1
11 (s. 138-157+162-163).
Nielsen, K.M. & Randall, R. (2012): Opening the black box: Presenting a model for evaluating
organizational-level interventions. European Journal of Work and Organizational Psychology, s.
17 http://www tandfonline com/doi/abs/10 1080/1359432X 2012 690556
15-10-2015
Page 7 of 8
Sekundær litteratur
- Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2009): Nye veje i evaluering. Forlaget
Academica kap. 2 og 3 (s. 11-50). DENNE TEKST VIL VÆRE GOD TIL DE PROJEKTGRUPPER, DER
SELV SKAL LAVE EN PROCESEVALUERING. BOGEN INDEHOLDER OGSÅ FINE KAPITLER OM
VIRKNINGSEVALUERING
- Bjørnholt, Bente (2008). ’Hvorfor bliver tilfredshedsundersøgelser ikke brugt – eller hvorfor
bruges de anderledes end forventet?’ pp. 77-99 i Bjørnholt, Goul Andersen & Lolle (red) Bag
kulissen i konstruktionen af kvalitet, Odense: Syddansk Universitetsforlag
Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan: Hvordan organisationer fungerer. Indføring i organisation
og ledelse (2008 eller 2014), Kapitel om magt og konflikt i organisationer s. 149-179 i 2014udgaven.
Øvelse til lektion 10. Casebeskrivelse
Øvelse lek. 10. Skabelon til BIKVA-evaluering
Øvelse til lek. 10. Skabelon til KUBI-evaluering
Lek. 10. Procesevalueringer. Powerpoins
Lektion 11. Evalueringsanvendelse v. Flemming Larsen. 24. Marts 9.00-12.30
(incl øvelse)
I denne lektion introduceres forskellige perspektiver på evaluerings-anvendelse, og det bliver diskuteret,
hvilke konsekvenser og virkninger evalueringer kan have for politikker, programmer, organisationer mm.
s.
Litteratur
- Dahler-Larsen og Larsen i Krogstrup og Dahler-Larsen (red.) (2001): Tendenser i evaluering, kap. 13.
- Larsen i Krogstrup og Dahler-Larsen (red.) (2001): Tendenser i evaluering, kap. 14.
- Vedung, Evert (2000): Public Policy and Program Evaluation, kap. 15. (svensk udgave fra 2009: kapitel
14)
Sekundær litteratur
- Dahler-Larsen, Peter (2011): kapitel 1,3 i The Evaluation Society. California: Stanford University Press
- Albæk, Erik & Winter, Søren (1993). ‘Evaluering i Danmark – Rationalitet eller politisk våben?’, Politica
25:pp. 27-46.
- Bjørnholt, Bente (2008). ’Hvorfor bliver brugerundersøgelser ikke brugt – eller hvorfor bruges de anderle
-des end forventet?’ pp. 77-99 i Bjørnholt, Goul Andersen & Lolle (red) Bag kulissen i konstruktionen af
kvalitet, Odense: Syddansk Universitetsforlag
- Henry, Gary.T and Melvin Mark (2003). ‘Beyond Use: Understanding Evaluation`s Influence on Attitudes
and Actions’. American Journal of Evaluation 2003:24 pp 293-315
- Weiss Carol (1998). ‘Have we Learned Anything New About the use of Evaluation’, American Journal of
Evaluation, 1998:19, pp 21-33
- Evert Vedung (2000): Public Policy
and Program Evaluation, kap. 6. Patton, Michael Quinn (1986),
nd
Utilization-Focused Evaluation, 2 edn, Newbury Park, CA:SagePatton
Øvelser til dagen
plancher-anvendelse
Plancher - den gode evaluering
Lektion 12. Afrunding og diskussion af principper for den ”gode” evaluering v.
15-10-2015
Page 8 of 8
Flemming Larsen. 24 marts 13.00-15.30 (incl øvelse)
Denne lektion samler op i forhold til de tidligere seminargange og sætter fokus på tendenser i
evaluering. Desuden drøftes det, hvordan evaluering kan tilrettelægges i praksis, når evaluering
indtænkes i forhold offentlige politikker, organisatoriske strategier, evidens mm
Litteratur:
- Albæk m.fl i Krogstrup og Dahler-Larsen (red.) (2001): Tendenser i evaluering, kap.
17.
15-10-2015
Page 1 of 13
M7 - REFORMPROCESSER PÅ UDVALGTE POLITIKOMRÅDER
M7 - Reformprocesser på udvalgte politikområder
Målet med dette modul er at kvalificere den studerende til at kunne identificere, analysere og
reflektere over reformprocesser på udvalgte politikområder. Ved reformprocesser forstås alle
former for forsøg på at ændre politisk indhold, strukturer eller processer i det offentlige i en
bestemt retning. I forskningslitteraturen tales der f.eks. om ”old” og ”new” politics, som dækker
over henholdsvis udbygninger og begrænsninger af velfærdsstaten. En anden skelnen handler om
hvordan policy-ændringer søges gennemført. Den klassiske vej hertil går via lovændringer rettet
mod politikkens indholdsside (formelle reformer), men i de senere år er disse i stigende grad
blevet suppleret af styringsmæssige og organisatoriske ændringer (operationelle reformer) i den
offentlige forvaltning. Decentrale – ofte medarbejderinitierede – bestræbelser på at skabe
innovation og nye metoder til velfærdsproduktion er tredje vej til at skabe forandring i den
offentlige sektor. Modulet har 12 lektioner og en gæsteforelæsning. I de første tre lektioner præsenteres forskellige
analytiske tilgange. For det første gives en repetition af policy-analyse-disciplinens udsagn,
hvorunder teoretiske diskussioner vedrørende politiske beslutningsprocessers kronologi og
rationalitet er centrale. Nyere teorier om reformprocesser introduceres ligeledes, herunder
spredning af politikideer over landegrænser (diffusion). Dernæst gennemgås teorier om
institutionel forandring, hvor der blandt andet belyses skismaer mellem magtrelaterede og
økonomiske interesser i politiske forandringsprocesser og mellem abrupte og krybende, gradvise
forandringer. De efterfølgende 9 lektioner giver et rids over historiske og nyere reformer med
vægt på både udbygninger og nedskæringer af velfærdspolitikker og velfærdsstatslige
institutioner. Der er både et sektor- og emnefokus lagt til grund herfor. Modulet indeholder også
en lektion om EU’s rolle som forandringsagent. Som led i modulet afholdes en gæsteforelæsning, hvor der sættes fokus på den politiske
reformproces set indefra det ministerielle maskinrum.
Koordinator: Mads Peter Klindt, [email protected]
Grundbøger: Thelen, K. (2014) Varieties of liberalization and the New Politics of Social Solidarity
lektioner
Eksamen i modul 7: 25. - 27. februar 2015
Re-eksamen: 4.-8. juni 2015
News forum
Eksamensrum M7
Formalia re-eksamen
15-10-2015
Page 2 of 13
Re-eksamen modul 7
Lektion 1 Policy-reformer – beslutningsprocessens faser, aktører og
kronologi
04.02.15 08.15-12.00 v. Henning Jørgensen
Policy-reformer – beslutningsprocessens faser, aktører og kronologi v. Henning Jørgensen
Politiske og administrative reformer er sat på dagsordenen næsten overalt. Reformer er næsten
blevet gjort til rutine. Der er dog stor uenighed fagligt omkring, hvordan sådanne reformer skal
undersøges og forklares. Aktører, politik-stile, kausale mekanismer og fremmende henholdsvis
restringerende faktorer bliver inddraget i skiftende kombinationer. En policy-analytisk vinkel
opererer gerne med en policy-cyklus som heuristisk forståelsesramme – i en national ramme.
Kritikken af denne og mod funktionalistiske forståelser opregnes i forbindelse med præsentation
af forskellige, alternative forklaringsmodeller over for politisk og administrativ forandring.
Herunder diskuteres også isomorfisme, politik-overførsel og policy–konvergens mellem nationale
systemer.
Litteratur:
Knill, Christoph and Tosun, Jale: Public Policy – A New Introduction, Palgrave, New York, 2012, pp.
250-268
March, D. and Sharman, J.C.: “Policy Diffusion and Policy Transfer”, pp. 269-288 in Policy Studies,
vol. 30, no. 3, 2009
Aberbach, J.D. and Christensen, T.: “Why Reforms So Often Disappoint”, pp. 3-16 I The American
Reviews of Public Administration, 2014, 44: 3
Baumgartner, F.R. and Jones, B.D.: Agendas and Instability in American Politics, Chicago
University Press, Chicago, 1993
Beland, D. and Cox. R.H. (eds.): Ideas and Politics in social science research, 0xford University
Press, Oxford, 2011
Clasen, Jochen: Reforming European Welfare States – Germany and the United Kingdom
Compared, Oxford University Press, Oxford, 2005
Crouch, Colin: Capitalist Diversity and Change, Oxford University Press, Oxford, 2005
Kingdon, J.W.: Agenda, Alternatives, and Public Policies, HarperCollins College Publishers, New
York, 1995
Mahoney, J. and Thelen, K. (eds.): Explaining institutional change, Cambridge University Press,
Cambridge, 2010
Pierson, Paul (ed.): The New Politics of the Welfare State, Oxford University Press, Oxford, 2001
Thelen, K. (2014): Varieties of liberalization and the New Politics of Social Solidarity
15-10-2015
Page 3 of 13
Knill and Tosun
Henning Jørgensen
March and Sherman
Lektion 2 Historisk institutionelle og rational choice institutionelle tilgange til
analysen af stabilitet og forandring
05.02.15 09.00-11.00 Mads Peter Klindt (NB Ingen øvelser efter denne lektion)
Målet med denne lektion er at gennemgå nogle af de brudflader, der siden årtusindskiftet har
præget udviklingen af institutionel teori og den komparative politiske økonomi. Ifølge Varieties-ofCapitalism traditionen (VoC) er virksomhedernes præferencer i en globaliseret tidsalder
afgørende for udkommet af politiske reformprocesser. Virksomhedernes konkurrenceevne
afhænger af, at de kan få opfyldt deres behov for arbejdskraft, penge, viden, færdigheder og
fleksibilitet i forhold til deres business- og produktionsstrategier. Nogle af disse behov opfyldes af
velfærdsstatslige institutioner. Institutionelle reformer fremkommer derfor som følge af, at
virksomhederne får nye eller ændrede koordinationsbehov. I den historisk-institutionelle optik
kritiseres VoC-traditionen for at negligere politikaspektet ved institutioner. Velfærdsstatslige
institutioner bidrager ofte til at omfordele goderne i samfundet, og de grupper der forfordeles
(negativt ment), vil altid have interesse i at skabe institutionelle forandringer. Derfor er eksogene
stød eller skiftende konjunkturer ikke nogen betingelse for at stimulere forandringsprocesser, og
virksomhedernes præferencer langt fra eneste retningspil for reformindhold.
Litteratur:
Thelen, K. (2010) “Beyond comparative statics: historical institutional approaches to stability and
change in the political economy of labor” in Morgan et al. (eds.) The Oxford Handbook of
Comparative Institutional analysis, pp. 41-61.
Martin, C.J. and Swank, D. (2012) The Political Construction of Business Interests, Cambridge.
Thelen, K. (2010 Beyond Comparative Statics
Slides lektion 2
Lektion 3 Liberalisering, lighed og koordination i de rige vestlige demokratier
11.02.15 kl. 08.15-12.00 v. Mads Peter Klindt
I denne lektion gennemgås argumenterne i et af de seneste bidrag indenfor den komparative
politiske økonomi. Kathleen Thelen peger i sin bog "Varieties of Liberalization" på, at der er brug
for at nuancere forståelsen af hvordan politiske og institutionelle forandringer afstedkommer, og
hvordan forandringerne ændrer de rige vestlige samfund.
Hun gør for det første op med forestillingen om, at en fortsat høj grad af korporatisme og
koordination er ensbetydende med lav ulighed,, ligesom hun også anfægter at øget
markedsgørelse og liberalisering nødvendigvis er ensbetydende med stigende ulighed.
15-10-2015
Page 4 of 13
I bogen udstikkes nogle hypoteser om hvordan den Anglo-saksiske, den Franco-germanske og
den skandinaviske samfundsmodel hver især udvikler sig en tid med globalisering og stigende
international konkurrence.
Litteratur:
Thelen, K. (2014) Varieties of Liberalization and the New Politics of Social Solidarity, pp. 1 - 32.
Streeck, W. (2009) Reforming Capitalism, Oxford.
Slides til lektion 3
Lektion 4 ”Old politics”: Velfærds- og arbejdsmarkedsreformer i historisk
perspektiv
16.02.15 kl. 08.15-10.00 v. Henning Jørgensen
”Old politics”: Velfærds- og arbejdsmarkedsreformer i historisk perspektiv v. Henneing
Jørgensen
Social- og arbejdsmarkedsreformer i 1890’erne, 1907 og 1933 (fokus på udbygning af sociale
rettigheder) Etableringen af offentlig forsørgelse og social sikring i Danmark har lange historiske rødder;
velfærdsstat talte man først om efter anden verdenskrig. Rødderne går helt tilbage til
socialpolitiske reformer i 1890érne, og senere initiativer til ændringer eller udvidelser på feltet
har så udbygget de grundlæggende principper for at sikre ”det gode liv”. Men hvordan så og ser
disse ud, og har der været en masterplan for etablering af velfærdsstaten? Påstanden om, at
Socialdemokratiet har grundfæstet alle piller i det danske velfærdssystem er historisk ukorrekt.
Det er først fra 1950érne, at Socialdemokratiet helhjertet støttede universalismen. Analyser af
socialpolitiske reformkomplekser sætter fra starten spørgsmålet om forklaringer af de historiske
udviklinger i centrum. Det tilsiger ydermere et bredere nordisk perspektiv på etablering og
reformering af velfærdsarrangementer.
Litteratur:
Møller, Iver Hornemann: “De fire socialreformer i moderne tid”, pp. 85-116 (uddrag pp. 85-101) i
Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller: Socialpolitik, 3. udg., Socialpædagogisk Bibliotek,
Hans Reitzels Forlag, København, 2011
Christiansen, Niels Finn og Markkola, Pirjo: ”Introduction”, pp. 9-29 (uddrag pp. 9-28) i Niels Finn
Christiansen et.al. (red.): The Nordic Model of Welfare – A Historical Reappraisal, Museum
Tusculanum Press, Copenhagen, 2006
Møller, Iver Hornemann: Klassekamp og sociallovgivning 1959-1970, Socialistiske Økonomers
Forlag, Skriftserie nr. 5, København, 1981
15-10-2015
Page 5 of 13
Nørgaard, Asbjørn Sonne: The Politics of Institutional Control: Corporatism in Danish Occupational
Safety and Health Regulation and Unemployment Insurance 1870-1995, Institut for
Statskundskab, Polica, Århus, 1997
Petersen, Jørn Henrik, Petersen, Klaus, Christiansen, Niels Finn (red.): Dansk Velfærdshistorie –
Frem mod socialhjælpsstaten. Perioden 1799-1898, bind I, Syddansk Universitetsforlag, Odense,
2010
Petersen, Jørn Henrik, Petersen, Klaus, Christiansen, Niels Finn (red.): Dansk Velfærdshistorie –
Mellem skøn og ret. Perioden 1898-1933, bind II, Syddansk Universitetsforlag, Odense, 2011
Iver Hornemann Møller
N.F. Christiansen og P. Markkola
Henning Jørgensen
Lektion 5: Arbejdsmarkedspolitikkens aktører, organisering og styring med
særlig fokus på 00- og 10'ernes reformer
12.02.15 kl. 08.15-12.00 v. Flemming Larsen
Arbejdsmarkedspolitkkens styring og organisering og dennes samspil med politikforandring er
temaet for denne lektion. Der tages udgangspunkt i reformerne op gennem 00' erne, samt de
seneste års reformer. I lighed med lektion 4 sættes der også her spot på aktør-, motiv-, mulige
alliance- og magtspørgsmål i relation til såvel styrings- som politikforandringer.
Litteratur.
Larsen. F. (december 2011): "Ny beskæftigelsespolitik via administrative reformer? Tidsskrift for
Arbejdsliv, 13 årg, nr. 4 side 39-55 link: http://www.nyt-omarbejdsliv.dk/images/pdf/2011/nr4/tfa4_2011_040_055.pdf
- Flemming Larsen (2009): "Kommunal beskæftigelsespolitik - kommunale jobcentre mellem
statslig styring og kommunal autonomi, Frydenlund, side 131-146 (introkapitel kan også med
fordel læses)
- Bredgaard m.fl. (2011): Dansk Arbejdsmarkedspolitik, DJØF,
- Berkel & Larsen (2009): The new governance and implementation of labour market policies,
DJOEF
- Flemming Larsen (2013): "Active Labor Market Reform in Denmark: The Role of Governance in
Policy" in Evelyn Z. Brodkin and Gregory Marston, Editors: "Work and the welfare state - Streetlevel organizations and workfare politics", Georgetown University Press
- Larsen, F. (2009): Operationelle reformer som drivkraft for politiske reformer - Kommunale
jobcentre som det gode eksempel", Samfundsøkonomen nr.5, 2009
Slides lektion 5
15-10-2015
Page 6 of 13
Lektion 6 Innovationer og agency
13.02.15 kl. 08.15-12.00 v. Per H. Jensen
I de senere år forstås reformer i stigende grad som ændringer i policy programmer, der
rummer forringelser og som top-Down drives frem af økonomiske rationaliteter. Her over
for betegner sociale innovationer policy ændringer, der drives frem bottom up, og som
forbedrer almindelige menneskers eksistensvilkår. Sociale innovationer er alt andet lige
empowerment fremmende.
Formålet med denne forelæsning er at introducere til litteraturen om sociale innovationer,
ligesom det med afsæt i litteraturen om institutionelle entreprenører vil blive diskuteres,
hvorledes sociale innovationer rammesættes og drives frem af lokale aktører (Agency).
Konkret vil forelæsningen være opbygget omkring en case omhandlende ældreplejen i 3
danske kommuner. Fire forskellige sociale innovationer vil blive diskuteret, herunder
hverdagsrehabilitering og "sund mad" programmer. Det vil blive belyst, hvorledes de lokale
innovationer er rammesat af nationale politikker, ligesom det vil blive kortlagt, at de
forskellige innovationer er drevet frem af forskellige lokale aktører.
Undervisningsformen vil være dialogpræget, og de studerende opfordres til at medbringe
eksempler på sociale innovationer fra andre policyområder i det omfang
litteraturlæsningen inspirerer til dette.
Litteratur:
Carlo Borzaga and Riccardo Bodini (2013) 'What to Make of Social Innovation? Towards a
Framework for Policy Development', Social Policy and Society / Volume 13 / Issue 03, pp 411 421.
Bernard Leca et al. (2008) Agency and Institutions: A Review of Institutional Entrepreneurship...
OBS: I skal selv down-loade denne tekst fra
http://egateg.usaidallnet.gov/sites/default/files/Review%20of%20Institutional%
20Entrepreneurship.pdf
Slides
Borzaga and Bodini
Lektion 7 Reformer som politisk omprogrammering:
Arbejdsmarkedsreformer i 1990érne
16.02.15 kl. 10.15-12.00 v. Henning Jørgensen
Reformer som politisk omprogrammering: Arbejdsmarkedsreformerne i 1990’erne som case
v. Henning Jørgensen
Dansk arbejdsmarkedspolitik har fået international opmærksomhed de seneste par årtier, og det
skyldes ikke mindst resultaterne af politikreformer i 1990érne, hvor aktiv arbejdsmarkedspolitik
(inklusiv aktivering) blev introduceret og regional implementeret – og senere kom til at indgå i
begrebet om dansk ”flexicurity”. Arbejdsmarkedspolitik var blevet et selvstændigt policy-felt i
15-10-2015
Page 7 of 13
1960érnes velfærdsreformudviklinger, og omprogrammeringen af de hidtidige indsatser i
1990érne foregik både som en tilbudsreform og som en styringsreform. Kritikere har talt om
”workfare” mere end ”welfare” i bedømmelse af reformerne. Ændringerne af indsatser og styring
sættes i historisk og analytisk perspektiv, hvor aktør-, motiv-, mulige alliance- og magtspørgsmål
berøres.
Litteratur:
Jørgensen, Henning: Arbejdsmarkedspolitikkens fornyelse – innovation eller trussel mod dansk
”flexicurity”?, ETUI, Brussels and Aalborg, 2006 (uddrag pp. 33-47)
Jørgensen, Henning og Larsen, Flemming: ”Labour Market Policies”, pp. 167-189 in Henning
Jørgensen: Consensus, Cooperation and Conflict – The Policy Making Process in Denmark, Edward
Elgar, Cheltenham, 2002 (uddrag pp. 171-189)
Lind, Jens og Møller, Iver Hornemann: “Arbejdsmarkedspolitikken og aktivering af arbejdsløse”,
pp. 11-27 i Tidsskrift for Arbejdsliv, 3. årg., nr. 1, 2001
Bredgaard, Thomas og Larsen, Flemming (red): Employment Policy from different angles, Juristog Økonomforbundets Forlag, København, 2005
Damgaard, Bodil: Social- og arbejdsmarkedssystemerne – En flerstrenget historie, SFI,
København, 2003
Jørgensen, Henning: "Politisk regulering - begrundelser og begrænsninger", pp. 81- 118 i H.
Jørgensen (red.): Arbejdsmarkedsregulering, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København,
2014/2015.
Jørgensen, Henning: “From a Beautiful Swan to an Ugly Duckling – Renewal of Danish Activation
Policy since 2003”, pp. 237-268 in European Journal of Social Security, No. 1, 2010
Jørgensen, H., Bredgaard, T., Dalsgaard, L. og Larsen, F. (red.): Arbejde og Politik – Undervejs med
CARMA 2002, CARMA Årbog, Aalborg, 2002
Madsen, Per Kongshøj og Pedersen, Lisbeth (red.): Drivkræfter bag arbejdsmarkedspolitikken,
Socialforskningsinstituttet, København, 2003
Henning Jørgensen
Jørgensen og Larsen
Henning Jørgensen
15-10-2015
Page 8 of 13
Jens Lind & I.H. Møller
Gæsteforelæsning: Reformer set indefra det ministerielle maskinrrum
17.02.15 Kl. 13.00-16.00: Ved Jon Lystlund Halkjær (AC-fuldmægtig i
Beskæftigelsesministeriet) og Peter Pava Rasmussen (AC-fuldmægtig i Finansministeriet).
Fib. 4 lokale 1
Forelæsningen har et tredelt sigte:
For det første gennemgås organiseringen og arbejdsgangen i Beskæftigelses- og
Finansministeriet. De studerende vil her få en indføring i organiseringen af disse ministerier og
arbejdsgangen i forbindelse med forelæggelsen af en sag for regeringens Økonomiudvalg.
Hernæst vil de studerende få en konkret indføring til reformprocesser- og forhandlingsprocesser
som de udfolder sig i det ministerielle maskinrum. Som case herpå vil forelæsningen tage
udgangspunkt i den nye reform af beskæftigelsesindsatsen. Denne reformproces vil blive
diskuteret i forhold til beslutningsprocesteori generelt og Garbage Can teorierne (herunder John
Kingdons multiple streams framework) specifikt.
I forlængelse heraf, vil der som et tredje punkt være en diskussion omkring embedsmandens
rolle i et departement tæt på det politiske niveau. Der vil i denne forbindelse blive trukket på den
nyeste litteratur herom, bl.a. Jesper Tynells Mørkelygten.
Afslutningsvis vil de studerende have mulighed for at drøfte projektemner, såfremt dette skulle
være relevant.
Litteratur (litteraturen til gæsteforelæsningen er pensum):
Nannestad, P. (2012) "Skraldespandsmodeller" i Pedersen, C.G. et al (red.) Offentlig politik,
København: Hans Reitzels Forlag.
Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats
Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen
Pedersen, C.G. et al.:Offentlig politik
Kommissorium Koch-udvalget
Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen
Lektion 8
18.02.2015 kl. 08.15-12.00 v. Emmett Caraker
Lektion 8: Onsdag den 18. februar kl. 8.05 – 12.00 i Fib. 1/31
”Den danske model” under forandring – arbejdsmarkedsreformers betydning for forhandlingsog aftalesystemet som reguleringsmåde v. Emmett Caraker
15-10-2015
Page 9 of 13
”Den danske model” er et begreb for arbejdsmarkedets parters ønsker om at regulere
aftaleforhold uden politisk indblanding. I den nationale diskurs om hvordan produktion og løn
bedst reguleres, er ”Modellen” kommet til at stå for alt det gode i en sådan voluntaristisk
arbejdsmarkedsmodel. Men svarer den nutidige udvikling til ”model”-begrebets fremstilling?
Arbejdsmarkedsreguleringernes betydning for ”modellen” sættes til diskussion.
I velfærdsstatens æra og korporatismens ”højtid” tilvejebragte staten institutionelle støttepiller
for aftalesystemet; det vil sige arbejdsmarkedspolitikker, der styrkede arbejdsgiversidens og
fagforeningernes privilegerede adgang i statsapparatet. Nye arbejdsmarkedspolitiske
lovgivninger fra begyndelsen af 2000’erne til i dag synes at trække den modsatte vej. De
arbejdsmarkedspolitiske reformer vil blive analyseret for, hvordan reformerne griber ind i
aftalemodellens funktionsmåde; hvordan og hvorfor parterne i systemet reagerer herpå, og
hvordan forandringerne kan begribes ud teori.
Primære artikler
Klitgaard, Michael Baggesen & Asbjørn Sonne Nørgaard (2010): Afmagtens mekanismer. Den
danske fagbevægelse og arbejdsmarkedspolitikken siden 1960’erne, Politica 42(1): 5-24.
Klindt, Mads Peter (2014): "Fagbevægelsens forhold til staten efter årtusindskiftet - fra
partnerskab til damage control" i Ibsen, C.L. og Høgedahl, L. (red.) Økonomi og Arbejde i det 21.
århundrede - et festskrift til Flemming Ibsen, København: Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Jørgensen, Henning & Flemming Larsen (2013): Fagforeningernes institutionelle magttab og
korporatismens krise, Økonomi & Politik 86(1): 58-70.
Sekundære artikler
Knudsen, Herman & Jens Lind (2012), De danske modeller – Plus ca change, plus c’est la même
chose? Tidsskrift for Arbejdsliv 14(2): 9-30.
Borchorst, Anette, Emmett Caraker & Henning Jørgensen (2012), Den danske model i knibe – også
for analytisk potentiale? Tidsskrift for Arbejdsliv 14(2): 82-104.
Lind, Jens (2007): A Nordic Saga? The Gent System and Trade Unions, International Journal of
Employment Studies 15(1): 49-68.
Baccaro, Lucio and Chris Howell (2011): A Common Neoliberal Trajectory. The Transformation of
Industrial Relations in Advanced Capitalism, Politics & Society 39(4): 521-563.
Klitgaard og Nørgaard
Larsen & Jørgensen
Dagens dias
Klindt
Moos Almengørelse
15-10-2015
Page 10 of 13
Lektion 9: Det danske sundhedsvæsen mellem tradition og fornyelse –
reformer af sundhedsvæsenet i 00’erne
19.02.15 kl. 08.15-12.00 v. Janne Seemann
Reformer eller forandringer af syge- og sundhedsvæsenets organisation, strategi og ledelse har
de seneste år stået højt på de administrative og politiske dagsordner i Danmark (og
internationalt). Det er næppe overraskende, når man tænker på, at især sygehuse
(behandlingsomkostninger) tynger de offentlige budgetter; sundhedsydelser har desuden en stor
betydning for de fleste borgere, og der er mange ansatte i syge-og sundhedsvæsenet. - Når
reformerne sker indenfor eller i forlængelse af de sundhedsprofessionelles egne normer og
opfattelser, har reformer en relativt let ’gang på jorden’. Men ændringer i form af organisationsog ledelsesforandringer er i stigende grad ’importeret’ udenfor sundhedsvæsenet og dermed i
mere generelle idéer og forestillinger om ’god organisation og ledelse’. Dette har udfordret såvel
’reformmagere’ som sundhedsvæsen.
Lektionen starter med at give et overblik over det danske sundhedsvæsens opbygning,
finansiering og styring. Herefter følger en gennemgang af de væsentligste reformer siden
1970’erne med vægten på to markante og nyere reformer: Strukturreformen og
sundhedsaftalesystemet. Hermed illustreres hhv. top-down-styret reform vs. mere
dialogbaserede reformtiltag. Desuden gennemgås en forandringscase ( Shared Care), som
involverer forandringer i primær- og sekundær sundhedssektorernes organisatoriske
grænseflader.
Litteratur:
- Signild Vallgårda & Allan Krasnik (2010): Sundhedsvæsen og sundhedspolitik, Munksgaard
Danmark, 2. udgave (kapitel 5: Reformer og reformprocesser og kapitel 6: Det danske
sundhedsvæsen)
- Peter Kragh Jespersen (2005): Mellem profession og management, Handelshøjskolens Forlag
(kapitel 2: Det danske sygehusfelt mellem tradition og fornyelse)
-Janne Seemann (2010): Sundhedsvæsenets kroniske koordinationsbesvær. Kapitel 7 i Helle
Timm (red.) Sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet, Videncenter for sammenhængende
forløb i social- og sundhedssektoren I kan med fordel se og høre professor Karsten Vrangbæks to
forelæsninger om
1. a. Sundhedssystemer i Norden
2. b. Sundhedssystemer i Norden - fremtidige udfordringer
Via ’Danskernes Akademi’ d. 21. februar 2011 (varer hver især en lille halv time).
Litteratur lektion 9
Lektion 10
20.02.15 kl. 08.15-12.00: EU og institutionelle reformer - EU’s institutioner som
forandringsagenter v. Anette Borchorst
◦ EU og dets institutioner har udløst væsentlige institutionelle reformer og politikforandringer,
som mange på forhånd havde opfattet som usandsynlige, givet de store variationer i det
stadigt stigende antal medlemslande samt EU’s unikke institutionelle arkitektur. En af de
15-10-2015
Page 11 of 13
klassiske integrationsteorier, den liberale intergovernmentalisme har fx haft store problemer
med at forklare denne udvikling. Den voksende europæiseringslitteratur har fokuseret de
betydelige ationale forskelle i implementeringen af EU’s fælles acquis. Lektionen beskæftiger
sig med institutionelle reformer både på EU niveauet og deres gennemslag nationalt med
fokus på velfærdsreformer og økonomiske reformer i kølvandet af den finansielle krise.
Litteratur
Crombez, Christophe & Simon Hix (2011). “Treaty reform and the Commission’s appointment and
policy making role in the European Union”, European Union Politics, 12 (3), 291-314.
Palier, Bruno (2006). The Europeanisaton of Welfare Reforms, Kennedy School of Government.
(søg på google)
Law-now The new European System of Financial Supervision – institutional reform within the EU.
RegZone
EU-oplysningen: Finanspagten http://www.euo.dk/emner/eu2012/eu-temaer/europagt/
Sekundærlitteratur
Schneider, Gerald & Federica Genovese (2012). “Smoke with Fire: Financial Crises, Institutional
Reform and the future of EU Democracy”.
http://www.dvpw.de/fileadmin/docs/Kongress2012/Paperroom/2012%D6konomie-GenoveseSchneider.pdf
Crombez & Hix
Law-now
Lektion 11: En del af fællesskabet? Reformer af beskæftigelsesindsatser
rettet mod socialt udsatte grupper. Problemforståelser, hensigter og effekter
23.02.15 kl. 09.00-12.00 v. Iben Nørup
Igennem de seneste år er en række reformer af beskæftigelsesindsatsen målrettet personer med
problemer udover arbejdsløshed blevet gennemført. Det drejer sig om reformer rettet mod
grupper som sygemeldte, kronisk syge og handicappede og langvarige modtagere af
kontanthjælp. Fælles for grupperne er, at det er grupper af mennesker som tidligere ikke (eller i
meget begrænset omfang)har været betragtet som beskæftigelsespolitiske målgrupper grundet
deres helbredsmæssige og/eller sociale begrænsninger og problemer.
Indsatsen overfor personer med problemer udover ledighed er således skiftet fra primært at
være en socialpolitisk indsats til primært at være en beskæftigelsesrettet indsats. Denne ændring
baseres overordnet set på to argumenter. Dels et økonomisk argument om at styrke incitamentet
til arbejde fremfor passiv forsørgelse, og dels et mere socialt argument om, at deltagelse i (løn)
arbejde er en forudsætning for at kunne være en del af fællesskabet mere generelt. Særligt
sidstnævnte argument har været stærkt dominerende i forhold til reformerne i
beskæftigelsesindsatsen målrettet personer med problemer udover ledighed.
15-10-2015
Page 12 of 13
I forelæsningen ser vi på nogle af de nyeste reformer på området og på den generelle
policyudvikling. Vi diskuterer hvilken problemforståelse, der ligger bag reformerne og
udviklingen, og vi sammenholder problemforståelse med den empiriske viden om problemer.
Slutteligt diskuteres effekter og forventede effekter af reformerne.
Nørup, I. (2014) Indledning. Et blik på arbejde sygdom og social eksklusion s. 15-43
Nørup, I. (2014) Førtidspension - Historie og udvikling s. 57-82
Nørup, I. (2014)
Aftale om reform af kontanthjælpssystemet
Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob
Caswell, Marston & Larsen (2010), Unemployed citizen or ‘at risk’ client? Classification
systems and employment services in Denmark and Australia
Slides
Lektion 12 Solidarisk liberalisering? Reformer på erhvervs- og
voksenuddannelsesområderme i DK, Tyskland og USA
24.02.15 kl. 08.15-12.00 v. Mads Peter Klindt
Erhvervs- og voksenuddannelsessystemerne i de rige vestlige lande er præget af store
forskelligheder. På erhvervsuddannelsesområdet har både Danmark og Tyskland en lang og
stærk faglig tradition og et udbygget offentligt finansieret dualt system, der afspejler, at
udviklingen af samfundene har været præget af arbejderbevægelsens interesser.
Traditionerne understøtter samtidig, at de "blå" fag er attraktive og at fremstillingsindustrien
bliver konkurrencedygtig på parametre som kvalitet og service. I USA er uddannelse til
håndværksfagene ikke på samme måde formaliseret og derfor i højere grad forbundet med lav
status.
I de senere år er der i Danmark og USA lavet reformer af systemerme. I USA har der været forsøg
på at give flere fra arbejderklassen adgang til formel uddannelse, men disse bestræbelser er i
stort omfang mislykkedes. Det danske erhvervsuddannelsessystem er også blevet
problematiseret og ønsket om at revitalisere området har ført til skrappere adgangskrav. I
tilknytning hertil er også voksen- og efteruddannelsesindsatsen blevet reformeret en antal gange.
Reformerne øger fleksibiliteten af systemerne og kan ses som udtryk for liberalisering, men
målet har i høj grad været, at understøtte de ufaglærte og kortuddannedes jobmuligheder i en tid
med øget international konkurrence, udflytning af arbejdspladser og indvandring af fremmed
arbejdskraft. På den måde kan liberalisering og solidaritet godt gå hånd i hånd, mener Thelen. Vi diskuterer hendes argumenter og ser på de seneste udviklinger på området herhjemme.
Litteratur:
Thelen, K. (2014) Varieties of Liberalization and the New Politics of Social Solidarity, pp. 71 - 111.
15-10-2015
Page 13 of 13
Pedersen, V. et al. (2012) En fortælling om AMU - arbejdsmarkedsuddannelserne i en verden af
forandring, Aalborg Universitetsforlag.
Slides del 12
15-10-2015

m5 - organisation og ledelse i den offentlige sektor

Transcription

Similar documents

Kære alle på Hornbæk Skole - Skoleporten Hornbæk Skole

Nyhedsbrev juni 2015 - Videbæk kristne Friskole

Ugeskema - Lystrup Skole

Velkommen til Kommunikation og Digitale Medier

Tilsynsrapport over uanmeldt undervisningstilsyn i

SKOLENS ORGANISERING

Uge 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dato 31

Sådan flytter eller aflyser du en lektion i Ludusweb