Hent som PDF - Byg-Erfa
Transcription
Hent som PDF - Byg-Erfa
Fugtsugende vindspærreplader ADVARSELSBLAD (21) 150505 VINDSPÆRRER BYGGEPLADER FUGTOPSUGNING SALTSKADER KORROSION Byggeplader med magnesiumoxid – ofte betegnet „MgO-plader“ – har formodentlig siden 2010 vundet indpas som vindtæt afdækning på et stort antal m2 i dansk byggeri. Pladerne har i en række tilfælde vist sig at blive så kraftigt opfugtede af udeluft, at der på pladernes overflade udskilles frit saltholdigt vand. Efterfølgende kan vandet dryppe af bag facadebeklædning eller opfugte vinduer og bagvedliggende konstruktioner samt medføre korrosion af søm, skruer, beslag. Da skadebetingelserne ikke er kendt i detaljer indebærer anvendelse af „MgOplader“ betydelig risiko. Derfor anbefales, at disse plader ikke anvendes før problemerne er klarlagt. Billedet viser sokkel og afstandsliste bag facadebeklædning, som er opfugtet af udsivende vand fra „MgOplader“ i konstruktionen. Indledning På baggrund af undersøgelser [1] er der fundet fugtsugende vindspærreplader i flere byggerier. Byggepladerne forhandles under forskellige handelsnavne. Mange af produkterne betegnes „MgOplader“, men det er dog usikkert, om denne typebetegnelse er entydig. Opfugtning af vindspærreplader – og følgeskader foran og bagved Anvendelse af „MgO-plader“ i facader har i en række tilfælde medført forekomst af vanddråber på vindspærrepladerne – ofte så meget, at vandet løber ned ad vindspærren gennem luftspalten og ud via inddækninger bag facadebeklædningen. På den udvendige side af vindspærrepladen opfugter vandet afstandslisterne til facadebeklædningen. På vindspærrens indvendige side opfugtes de bagvedliggende trækonstruktioner, hvilket medfører risiko for skimmelvækst, trænedbrydning og/eller korrosion på metaldele, fx skruer, beslag og eventuelt stålskelet. Problemerne er i nogle tilfælde tolket som utætheder i facadebeklædning eller inddækning ved fx vinduer, men undersøgelser [1] har vist, at årsagen ofte er vindspærrepladernes optagelse af fugt fra luften. Korrosion og sikkerhed Vandet fra vindspærrepladerne indeholder MgCl2 (magnesiumchlorid). Da chloridioner fremmer korrosion, er der risiko for, at fastgørelser og inddækningsprofiler korroderer hurtigere end forventet. Dette har sikkerhedsmæssige aspekter – fx risiko for nedstyrtning – fordi byggeplader, afstandslister og regnskærm fastholdes gennem de saltholdige „MgOplader“ af beslag, søm og skruer, der kan korrodere, selv om der ikke er frit saltholdigt vand på pladerne. Misfarvninger De våde afstandslister kan opfugte den udvendige facadebeklædning, som herefter misfarves. Tilsvarende er konstateret misfarvning dels på skalmure med let bagvæg dels på regnskærme af pudsede „MgO-plader“. Det saltholdige vand har også medført „fedtede“ misfarvninger af vinduesglas, sokler, inddækninger og betonfacader. Undersøgelser og erfaringer med vindspærreplader Siden opmærksomheden på „MgO-pladers“ særlige fugtegenskaber [1] er der igangsat laboratorieundersøgelser og besigtigelser i skaderamte bygninger. Undersøgelser og dataindsamling fortsætter med henblik på mere præcist at afdække ubekendte faktorer, omfang og risikovurdering, dvs. afklaring af: • hvor byggepladernes anvendelse medfører problemer, „MgO-pladers“ kemiske opbygning og egenskaber De fugtsugende byggeplader indeholder Ved laboratorieundersøgelser er påvist, MgO (magnesiumoxid) og MgCl2 (mag- at „MgO-plader“ også kan indeholde nesiumchlorid) – og en række fyldstoffer. store mængder frit MgCl2, som optager MgCl2 er både vandsugende og korrosi- vand fra luften ved tilstrækkelig høj RF – især i perioden oktober til februar. onsfremkaldende. Dette medfører, at pladerne opfugtes af Byggepladernes bindemiddel er antaudeluft i spalten mellem vindspærre og gelig en særlig „cement“ dannet ved en kemisk reaktion mellem MgO og MgCl2. regnskærm i ventilerede facader. Når plaDet er tvivlsomt, om dette bindemiddel er den er vandmættet, drypper det saltholdige vand af inde bag regnskærmen. fugtstabilt. Produktdatablade og egenskaber De omtalte vindtætte „MgO-plader“ er diffusionsåbne med gode brandmæssige egenskaber – og de er desuden lette at håndtere og bearbejde med håndværktøj. I producenternes datablade beskrives pladernes styrke, brand- og diffusionsegenskaber. Produkternes særlige fugttekniske Dette blad må kun anvendes af (antal brugere: 1) egenskaber – fx fugtoptagelse fra luften – omtales dog ikke i databladene. I Danmark er klimaet karakteristisk ved, at udeluftens gennemsnitlige relative fugtighed (RF) er cirka 90 % i vinterhalvåret – dvs. i perioden oktober til februar. Denne lange opfugtningsperiode kan nogle af de omtalte pladetyper åbenbart ikke klare. • hvilke synlige tegn, som afslører opfugtning og saltskader, • hvordan pladernes fugtindhold kan – eller ikke kan – måles, • hvordan skader kan afhjælpes. I tidligere udgivelser om vindtæt afdækning af facader [2, 3, 4, 5] er de her beskrevne problemer ikke omtalt. I [5] omtales dog, hvordan nogle vindspærreplader suger vand fra kanter ved kapillarsugning. Figur 1. Opfugtet skalmur som følge af „svedende MgO-plader“ på indvendig, let bagvæg. Fugtopsugning med salt „MgO-fænomenet“ kan sammenlignes med den tidligere anvendte metode til affugtning af sommerhuse i vinterperioden. Her blev en stofpose med køkkensalt (NaCl) hængt op i loftet. Saltet opsugede fugt fra indeluften, hvorefter vandet dryppede ned i en balje. Figur 2. Opfugtet træskelet bag „MgO-plade“ og skalmur. Til sammenligning optager: • køkkensalt (NaCl) fugt fra luften ved cirka 75 % RF, • magnesiumchlorid (MgCl2) fugt fra luften ved cirka 33 % RF. MgCl2 er således betydeligt mere effektivt til at suge fugt end NaCl. Figur 3. Misfarvning af puds, som er udført på „MgO-plade“. Erfaringsblad udarbejdet af: Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen [email protected] Bygningskonstruktør Per Bo Larsen [email protected] Bunch Bygningsfysik ApS Civilingeniør Peter Svane [email protected] Overfladeteknik ApS Figur 5. Profilet på figur 4 er det samme, som her er monteret midt over vinduet. Figur 6. Korroderet beslag, som er monteret på „MgO-plade“. Figur 7. Opfugtet afstandsliste monteret på „MgO-plade“ bag facadebeklædning (forsidefoto). Figur 8. Fugtaftegning på træskelet som følge af kontakt med „MgO-plade“. Figur 9. Vanddråber på bagside af „MgO-plade“. Figur 10. Misfarvede ruder som følge af „fedtet“, saltholdigt vand fra „MgO-plader“. Figur 11. Saltholdigt vand fra „MgO-plader“ har medført korrosion på inddækning omkring vindue. Dette blad må kun anvendes af (antal brugere: 1) Foto: Byggeskadefonden: Figur 1, 2, 8, og 9. Teknologisk Institut: Figur 3. Øvrige fotos: Bladets forfattere. Henvisninger: 1. Vindtætte plader suger vand, så det driver. Bunch Bygningsfysik ApS og Overfladeteknik Aps, 2015. [byg-erfa.dk/vindtaette-plader-sugervand-saa-driver]. 2. Vindspærrer og brandteknik – lette ydervægge. byg-erfa (21) 141007. 3. Vindspærrer i facader – afdækning i byggeperioden. byg-erfa (21) 150529. 4. Facadeelementer. TRÆ 68. Træinformation, 2013. 5. Vindgips i lette ydervægge – risiko for fugtskader. byg-erfa (21) 050928. Retningslinjer udstukket af: Byggecentrum Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) Erhvervs- og Byggestyrelsen Forsikring & Pension Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut © 2015 - BYG-ERFA sekretariatet. Eftertryk i uddrag tilladt med tydelig kildeangivelse. BYG-ERFA blad (21) 150505 Figur 4. Forzinket profil – hvorpå facadebeklædningen er monteret. Profilet er korroderet på anlægsflade mod vindspærrepladen.