Identitetsdannelse og sociale medier i det senmoderne samfund.

Transcription

08-01-2015
Identitetsdannelse
og sociale medier i
det senmoderne
samfund.
Bachelorprojekt.
Anja Martinek(PA11719) & Hanne Nissen(PA11826)
VEJLEDER: LENE BUSCH CARØE
Antal tegn:51.315
Bachelorprojekt 2014/2015 - UC Syd - Anja Martinek & Hanne Nissen
Indhold
1.1 Indledning (Anja & Hanne) ..................................................................................................... 2
1.2 Afgrænsning af problemformulering (Anja & Hanne) .......................................................... 3
1.3 Metode (Anja & Hanne) ........................................................................................................ 3
2.1 Sociale mediers betydning i det senmoderne samfund (Hanne) ................................................. 4
2.3 Medier i institutionerne (Hanne) ............................................................................................. 5
3.1 Identitetsdannelse (Anja) ........................................................................................................ 7
4.1 Det senmoderne samfund ifølge Giddens (Hanne) .................................................................... 8
4.2 Ontologisk sikkerhed (Hanne) ................................................................................................ 9
4.3 Pædagogisk tilgang - læring omkring internet brug (Hanne) ..................................................... 10
5.1 Thomas Ziehe (Anja) ............................................................................................................ 12
5.2 Selvbegrænsning (Anja) ....................................................................................................... 14
5.3 God anderledeshed (Anja) .................................................................................................... 14
6.1
Anerkendende pædagogik (Anja) ........................................................................................ 16
6.2 Et anerkendende system (Anja) ............................................................................................. 17
6.3 Honneths tre sfærer (Anja) ................................................................................................... 18
7.1 Sammenhængen mellem sociale medier og selvidentitet (Hanne) ............................................. 20
7.2 Selektiv identitetsdannelse (Hanne) ....................................................................................... 20
8.1 Pædagogens rolle og muligheder inde for understøttelse af unges identitetsdannelse gennem
anerkendende pædagogik (Anja) ................................................................................................ 22
8.2 Den retslige sfære i praksis. (Anja) ........................................................................................ 22
8.3 Den solidariske sfære i praksis (Anja) .................................................................................... 23
8.4 God anderledeshed i forhold til børns brug af sociale medier og identitetsdannelse (Anja) ........... 26
9.1 Konklusion (Anja & Hanne) .................................................................................................. 27
10.1 Litteraturliste (Anja & Hanne) ............................................................................................ 29
1
1.1 Indledning (Anja & Hanne)
Vores identitet bliver dannet og formet gennem hele vores liv. Det er vores omverden,
medmennesker og også vores indre refleksioner og tanker, der har indflydelse på denne proces.
Samfundet har gennemgået en stor udvikling siden det traditionelle samfund i form af at
opfattelsen af, hvad en god borger er, har forandret sig. I det traditionelle samfund var der faste
rammer i form af bl.a. kulturelle udtryksformer og “nedarvede” traditioner om f.eks. valg af
religion, arbejde og livsstil, og det lå uden for normen ikke at følge disse rammer. I det
senmoderne samfund har disse rammer mistet en stor del af deres betydning, og som individ har
man selv mulighed for at vælge om, og i så fald hvilke udtryksformer og traditioner, man vil
følge. Allerede fra en tidlig alder skal man f.eks. vælge mellem fritidsinteresser og skolefag, og
de valg man træffer, har indflydelse på ens senere liv og ens identitetsdannelse.
Gennem de sociale medier er der kommet et nyt forum for identitetsdannelse, hvor vi står under
indflydelse af andres værdier og normer og selv kan have indflydelse på andres værdier og
normer. Mange sociale processer foregår over Facebook, og hvis man udebliver fra dette
fællesskab, risikerer man ikke at være en del af disse sociale processer.
I en undersøgelse fra 2013, gennemført af bl.a. medierådet for børn og unge, svarede 94% af børn
mellem 12 og 18 år, at de havde en profil på Facebook, som de bruger jævnligt. Andre sociale
medier, som for eksempel Twitter og Instagram, er også repræsenteret af henholdsvis 20 og 21%
af de unge, og kun 2 %s svarede, at de slet ikke har en profil på de sociale medier.1
Sociale medier spiller en større og større rolle i børns liv. De bliver brugt på en nuanceret måde,
blandt andet til at vedligeholde venskaber og til at iscenesætte sig selv eller hinanden. Gennem
det har de sociale medier en voksende indflydelse på identitetsdannelsen.
På grund af den voksende betydning af sociale medier vil vi kigge nærmere på deres betydning
for børns identitetsdannelse, samt på hvordan vi som pædagoger kan understøtte
identitetsdannelsen både generelt og med hensyn til de sociale mediers indflydelse.
1
http://issuu.com/dkmediacouncil/docs/teensprivatepubliclives (03.01.2015)
2
1.2 Afgrænsning af problemformulering (Anja & Hanne)
Hvilken indflydelse har sociale medier på børns identitetsdannelse, og hvordan kan pædagoger
understøtte denne identitetsdannelse?
I vores projekt vil vi fokusere på danske børn i alderen fra 10-14 år, som enten gennem skolen
eller fritidstilbud er i regelmæssig kontakt med pædagoger. Af sociale medier har vi valgt at
fokusere på Facebook, Twitter og Instagram.
1.3 Metode (Anja & Hanne)
I denne opgave vil Hanne starte ud med at redegøre for de sociale medier i det senmoderne
samfund ud fra et generelt perspektiv og ud fra Kirsten Drotners syn på mediernes rolle i børns
liv. Bagefter beskriver Anja kort identitetsdannelse, for at skabe en basis for den definition af
identitetsdannelse vi bygger vores opgave på. Hanne vil så komme ind på Giddens teori om det
senmoderne samfund og de forskellige vilkår, der præger dette samfund. Derefter redegør Anja
for Ziehes opfattelse af kulturelle tendenser, som har udviklet sig i det aftraditionaliserede
samfund og hans begreb om god anderledeshed. Efter det vil Anja komme ind på den
anerkendende pædagogik og Honneths tre sfærer for anerkendelse, fordi vi mener at anerkendelse
spiller en stor rolle for identitetsdannelse og dermed vores tilgang til vores problemstilling.
Hanne præsenterer derefter pædagogens rolle i forhold til læring omkring benyttelse af sociale
medier gennem konkrete eksempler.
Anja vil gå mere i dybden med den solidariske og retslige sfære ifølge Honneth, med hensyn til
pædagogens rolle inden for børns identitetsdannelse og hvordan vi som pædagoger kan
understøtte denne proces, bl.a. ved hjælp af Ziehes begreb om god anderledeshed.
Vi vil afslutte med en konklusion, hvor vi vil besvare vores problemformulering ud fra vores
redegørelse og analyse af emnet.
3
2.1 Sociale mediers betydning i det senmoderne samfund (Hanne)
Det startede i 1970’erne med at ganske få hjem havde den store klumpede stationære computer,
som så med tiden blev mere og mere udbredt i hjemmet, på biblioteker, i skoler m.m. Herefter
fulgte den bærbare computer, som blev markedsført som nem at have med under armen. Efter
dette er IT-teknikken blevet udviklet til, at man kan have sin egen lille mini computer med sig i
lommen (smartphone) således, at man til enhver tid og på ethvert sted kan surfe på internettet,
logge på sociale netværker, tjekke sin konto og bruge den som GPS m.m.
Børn der vokser op i det senmoderne samfund, har et langt større forbrug af medier end
nogensinde før, da medier nu ikke er noget man vælger til, men derimod noget der kan virke
indskrænkende, når man vælger det fra. Selvfølgelig ville man kunne vælge en ny smartphone fra
og holde sig til de gamle modeller, indtil de gik af markedet. En tilgang til f.eks. en stationær PC
eller en laptop med forbindelse til internettet er dog nærmest uundværligt, da tjenester som
netbank, e-boks og brug af NemID i dag de fleste steder er blevet et krav i forhold til økonomi og
kommunale gøremål. Der er mulighed for at tage kurser i brug af diverse programmer til
computer, så også den ældre generation kan følge med.
Da medier er blevet en sådan fast del af individets dagligdag, er den også svær at undvære. På
landsplan bruger ca. 2 millioner danskere sociale netværkssider, hvoraf ca. 95 pct. af alle
danskere benytter sig af det sociale netværk, Facebook. Facebook har været med til at dreje
udviklingen af sociale netværk i en meget egocentrisk retning, da man nu bruger sociale netværk
til samlingen af venner og nye bekendtskaber og gør sig selv til centrum i sin egen sociale
verden. Facebook er blevet et fristed, som mange bruger til at realisere sig selv og få
anerkendelse fra omgivelserne gennem likes, mængden af venner og kommentarer. Det er den
fællesskabsfølelse, man førhen fik ved at mødes med venner og bekendte ansigt til ansigt. Den
samme følelse bliver med tiden mere og mere flygtig, da man nu f.eks. kan få nye bekendtskaber
igennem et møde, hvor venskabet derefter bliver holdt ved lige gennem sms’er, Facebook eller
lignende. Det er på den måde med til at skabe en vi-følelse for individet gennem det sociale
medie, hvor man før havde vi-følelsen ved at mødes.
4
Som smartphoneejer og bruger af forskellige sociale sider har man mulighed for at være på 24
timer i døgnet. Smartphonen spiller dermed en rolle på flere måder:
Som Redskab i hverdagen - Mange unge føler et indre behov for at være elektronisk logget på
konstant og være i direkte forbindelse med omverdenen, så de kan pleje deres sociale relationer.
Som Identitetsskaber - Som sagt før er mobilen en fast del af vores “påklædning”. Valget af
mobiltelefon ligger ikke nødvendigvis kun på dens tekniske kunnen, men også på hvilket mærke
telefon, der er moderne at have inden for de forskellige fællesskaber. Så mobilen kan også virke
som identitetsskaber, da man sender et signal til sine omgivelser om, hvem man er, og hvad ens
stil er.
Som Medie - Smartphonen bliver brugt som medie, da mobiltelefonen ikke længere kun benyttes
til at ringe til og fra med. I dag er den ens indgang til sociale netværkssider, lommeregner,
kamera, video afspiller m.m.2
2.3 Medier i institutionerne (Hanne)
Mange institutioner er i de seneste år begyndt at tage medansvar for udviklingen af børns IT- og
mediekundskaber ved at have mere fokus på medier som en del af læringen.
Nogle mener, at dette er en farlig udvikling, imens andre mener det er gavnligt for læringen.
Ifølge Giddens og Ziehe kan dette medvirke til, at man føler et for stort pres til at være online og
tilgængelig hele tiden, hvilket i sidste ende kan resultere i stress. Derfor ser man det også
nødvendigt at begrænse sit brug af sociale medier, da det samtidig med at være befriende og
mulighedsskabende også kan gå i den anden grøft og være stressfyldt og afhængighedsdannende.
Kirsten Drotner der er leder af center for børne- og ungdomsmedier mener derimod, at
medieundervisning er noget, der skal implementeres yderligere i folkeskolen. Da medier yder så
stor en indflydelse på børnenes hverdag mener Drotner, at de spiller en central rolle i børns
identitetsdannelse. Dette nævner hun i sammenhæng med begrebet mediedannelse, hvor hun
belyser emner til at betone dette. Hun nævner 5 perspektiver i forhold til begrebet. En af disse
2
Netværkssamfundet, 2012 s. 72
5
perspektiver er, at medier har en individuel men også social betydning og skal derfor udvikles i
forhold til personlig dannelse og demokratisk opdragelse. Den anden er at forholdet mellem
børn/unge og medier er så centrale elementer i hverdagen og derfor også må udvikles i forhold til
både fritid og skole. Medierne rummer muligheder for både oplysning og oplevelse og må derfor
udvikles i forhold til begge dimensioner. Ligeledes er oplysninger og oplevelser led i processer
der må udvikles i forhold til børn og unges perspektiv i lige så høj grad som fra voksnes
perspektiv – Hvilke kompetencer og behov har de? Endelig er det 5. perspektiv at udviklingen
skal ske i forhold til alle tendenser inden for medier og ikke kun de nyeste, som pædagoger og
medieforskere ofte har tendens til.3
IKT (informations og kommunikationsteknologi) er i de sidste år blevet implementeret i det
pædagogiske arbejde, og det er nu med medieudviklingen blevet vigtigt for både den enkelte
privat men også offentligt, at man besidder kompetencer i forhold til de nye teknologier. Fokus
for brug af computer i skolen har i tidligere år været i fagene dansk og matematik – med
programmer som Word og Excel. Men med årene er computeren blevet en vigtigere og større del
af skolelivet, da langt flere opgaver bliver afleveret, skrevet på computer.
Drotner mener, at de seneste ti års ”medie-boom” udvider hele vores dannelsesbegreb.
Udvidelsen af medieområdet betyder, at børn i dag skal have nogle andre dannelseskompetencer
med sig end tidligere. Førhen var dannelse noget med at lære at stave, skrive og regne, altså de
traditionelle kulturteknikker, hvor der nu indgår kompetencer indenfor f.eks. betjening af
computer og internet. Drotner mener, at hvad angår de nuværende børnegenerationer, halter
skolernes dannelsesbegreb grundigt efter virkeligheden.
3
Drotner, 1995, s. 39
6
3.1 Identitetsdannelse (Anja)
Identitetsdannelse er den proces individet gennemgår, når det forholder sig til og reflekterer over
både indre og ydre faktorer og derved finder sit eget standpunkt og sin egen individualitet i
samfundet.
Når man beskriver identitetsdannelse, kan man starte med at dele den op i selvidentitet, som
dækker over den opfattelse individet har om sig selv og social identitet, der opstår og bliver
udviklet, når vi spejler os i vores omgivelser4. Selvom begrebet selvidentitet lyder som om, det
primært foregår i individet selv, så afhænger det i realiteten stærkt af samspil med andre. Vores
selvopfattelse bliver præget af, hvad vi opfatter som særligt ved os selv. Men uden
tilstedeværelsen af ydre faktorer, som vi kan sammenligne os med og forholde os til, ville vi ikke
kunne opfatte noget som mere eller mindre særligt.
Gennem vores liv oplever vi andre former for identitet som for eksempel gruppeidentitet,
erhvervsidentitet eller national identitet5. Disse indgår i vores selvopfattelse og dermed
selvidentitet, når vi forholder os til dem. Et eksempel kunne være, at identificere sig med sit
favorit fodboldhold. Vi er ikke en del af holdet, men holdet er en del af os.
Børn i alderen fra 10 til 14 som er vores målgruppe i dette projekt, er midt i den livslange proces:
Identitetsdannelse. For at denne proces skal kunne kaldes for vellykket, er det centralt, at
individet føler sig særligt og anerkendt samt accepteret for sin særlighed.6
Vi vil i de følgende afsnit komme ind på Giddens og Ziehes teorier om identitetsdannelsen i
ungdommen i vores nuværende samfund, da vi mener de er relevante til at få et dybere indblik i
den nuværende ungdoms forhold til identitet, og hvorfor de sociale medier spiller en rolle i den.
Sørensen, 2012, s. 22
Sørensen, 2012, s. 22
6 Sørensen, 2012, s. 22
4
5
7
4.1 Det senmoderne samfund ifølge Giddens (Hanne)
Anthony Giddens som er en engelsk sociolog og samfundsteoretiker, påpeger med sin
modernitetsteori, at det senmoderne samfund har gennemgået en udvikling, der på flere niveauer
har indflydelse på mennesket, både dets selvidentitet og interaktion med dets sociale omgivelser.
”Den moderne verden er en ”løbsk verden”: Ikke alene er den sociale forandrings hastighed langt
højere, dens omfang og den dybde, hvormed den påvirker tidligere eksisterende sociale praksisser
og adfærdsformer, er også langt større. ” (Giddens, 1999, s.27)
Samfundsforandringer som fra et traditionelt landbrugssamfund til nutidens moderne
informationssamfund, præget af stor indflydelse fra medieverdenen, har kæmpe indflydelse på
identitetsdannelsen.
Ifølge Giddens er det senmoderne samfund bl.a. præget af tre vilkår:
Adskillelse af tid og rum – I det præmoderne samfund faldt tid og rum sammen, mens der i det
moderne samfund sker en adskillelse. Denne adskillelse tydeliggøres ved f.eks. kommunikation
over internettet, hvor man nu har samtaler uden at skulle stå ansigt til ansigt med hinanden.
Forældre der er på arbejde, kommunikerer på tværs af tid og rum med folk i andre lande, og
børnene bruger internettet til at kommunikere med venner over Facebook, Twitter mm., som de
måske ellers ikke ville hilse på, hvis de mødte dem på gaden.
Udlejring af sociale systemer - Den anden dynamik Giddens beskæftiger sig med, kalder han
udlejringsmekanismen og er en følge af adskillelse af tid og rum.7 I det præmoderne samfund var
der fokus på individets nærhed i familie og lokalsamfundet, hvor man f.eks. med forbindelse til
sygdomssymptomer, ville spørge den lokale læge til råds. Nu er vi mere tilbøjelige til at hente
informationer fra internettet, fra tv-programmer eller andet. Man kan eksempelvis opfatte en
børneinstitution som et ekspertsystem eller en udlejringsmekanisme, idet at barnet bliver taget ud
af hjemmet og anbringes i en institution. Familien overlader barnet til ekspertsystemet og udviser
herved tillid til systemet.
7
Giddens, 1990, s. 26-32
8
Refleksivitet - Det senmoderne samfund er et informationssamfund, præget af viden og
oplysning. Det senmoderne menneske bliver bombarderet med viden og informationer fra bl.a.
medier, talkshows og selvhjælpsbøger, hvilket medfører, at man tvinges til at reflektere over og
sortere i disse informationer. Giddens påpeger, at vi ikke kan undgå at reflektere, idet
refleksionen foregår pr. refleks, hvorfor Giddens også kalder det senmoderne samfund for det
refleksive samfund.
”Refleksiviteten i det moderne samfund består i, at sociale praksisser konstant undersøges og
omformes i lyset af indstrømmende information om de samme praksisser, og at deres karakter
således ændres grundlæggende”.8
Giddens beskriver baggrunden for forandringerne som en henvisning til globalisering. Danmark
er en del af den globale verden, hvor vores målgruppe f.eks. bliver påvirket af idoler via
medierne. De sociale medier som f.eks. Facebook, Twitter osv. spiller en større rolle i børns
identitetsdannelse end nogensinde før. De sociale medier er for mange børn, unge og sågar
voksne med til at skabe en form for tryghed og fællesskabsfølelse. Individet bliver bombarderet
fra de sociale medier med bud på, hvad der er på mode, og hvad der er den “rigtige” måde at leve
på. Dette kan være med til at forårsage stress, da man hele tiden bliver tvunget til at realisere sig
over for sig selv og andre.
4.2 Ontologisk sikkerhed (Hanne)
Giddens mener at vi udvikler en form for ontologisk sikkerhed - vi har tillid til at maden vi spiser
på diverse restauranter er ufarlig, tillid til læger, psykologer osv. For at leve i det senmoderne
samfund der er præget med så mange forskellige synspunkter og levevilkår, er tillid en
nødvendighed. Den ontologiske sikkerhed som Giddens taler om, bunder i en følelse i individet
af, at man ikke er i “fare”. Den sikkerhedsfølelse etableres allerede i spædbarnsalderen gennem
nære relationer til familie og venner, der fungerer som omsorgspersoner, der værner om
spædbarnet. Det er denne tillid, der samtidig med det senmoderne samfund bliver sat på prøve, da
man som individ i dette samfund skal træffe valg, der er mere dybe og omfattende end førhen.
Giddens påpeger, at enhver i dag skal spørge sig selv “hvem er jeg? ” “hvad er mine
8
Giddens, 1997, s.39
9
grundværdier? ” osv. Disse er samtidig også spørgsmål, der er meget svære at svare på og
definere for individet, da de hele tiden er under forandring i takt med tendenserne af det
senmoderne samfund.
4.3 Pædagogisk tilgang - læring omkring internet brug (Hanne)
Realiteten er, at de sociale medier er kommet for at blive, da de ikke kun fungerer som
kommunikationskanal men også som platforme til deling af viden, materiale og underholdning –
flittigt brugt af langt de fleste mennesker.
Da internettet er blevet en så stor del af børnenes hverdag, bliver vi også nødt til at indse, at det
ikke længere er noget, der kun hører fritiden til. Lærere, forældre og pædagoger spiller en vigtig
rolle i understøttelsen af børnenes brug af de sociale medier ved med en positiv og anerkendende
tilgang at sætte fokus på de kompetencer, der kan styrkes gennem de sociale medier f.eks.
samarbejde, læring, måden at kommunikere og forstå hinanden på. Derved bruges de sociale
medier som en undervisningsplatform til styrkelse af barnets kompetencer. Med det sagt skal man
stadig huske at stille sig kritisk over måden de sociale medier skal bruges på. Det kan f.eks. gøres
ved at give børnene guidelines, som kan hjælpe dem til at have mere kontrol over deres privatliv
og lære dem at have et ansvarligt brug af sprog og deling, så de kan færdes mere trygt online.
Som jeg har skrevet før under Giddens beskrivelse af de tre vilkår, som det senmoderne samfund
er præget af, danner institutionen ramme om børn og unges socialisering og deres sociale
udvikling. I dette samfund tilbringer børn den største del af deres dage i institution, hvorfor det er
vigtigt, at institutionen i samarbejde med forældrene giver børnene muligheder for udvikling og
socialisering.
Det er vigtigt, at man som professionel i arbejdet med børn og unge, ikke overser disse stigende
tendenser og søger viden om, hvordan man kan opnå et ordentligt overblik således at vi som
pædagoger, kan lære børnene at begå sig på internettet og lære dem om ”farerne”. En metode for
at vise børnene hvor hurtig noget breder sig på internettet og hvorfor det skal benyttes med
10
forsigtighed, er bl.a. blevet vist af en 3. klasse i Vester Nebel skole. De tog et billede af en tekst,
delte det på Facebook, hvor det endte med at blive delt af over 46.000 mennesker over hele
verdenen, blandt andet i Horsens, Dubai, Brasilien og Grønland.
9
9
http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Trekanten/2014/12/19/102055.htm , 28-12/2014
11
5.1 Thomas Ziehe (Anja)
Ifølge Thomas Ziehe vokser børn op i et aftraditionaliseret samfund (Christensen og Rasmussen,
2011, s. 167). Ungdomsfasen er blevet en længere og mere synlig livsfase i børns liv, og
kulturelle faktorer der førhen havde stor indflydelse på børns privat- og erhvervsliv, består ikke
længere eller er mindre betydningsfulde. I forhold til de generationer der gjorde op med
traditioner som for eksempel overtagelse af forældrenes værdier eller holdninger, skal børn i det
senmoderne samfund ikke gøre op med traditioner for at bestemme over deres eget liv. De har
allerede muligheden for at vælge og bestemme over store dele af deres fremtid.
Ziehes teorier om selvet var i starten præget af en hovedsageligt psykologisk tilgang, senere mere
af en sociologisk og kulturteoretisk tilgang, og i 1980’erne flettede han de to tilgange sammen til
det kulturanalytiske.10 Jeg vil hovedsageligt komme ind på den sociologiske, kulturteoretiske og
kulturanalytiske tilgang i dette afsnit.
Ud fra den kulturanalytiske tilgang beskriver Ziehe en række kulturelle tendenser, der har
indflydelse på alle personer i det senmoderne samfund, som i høj grad også påvirker børn. De
kulturelle tendenser Ziehe nævner, er individualisering, refleksivitet og makeability.
Individualisering dækker over de nye muligheder for selv at bestemme over sit eget liv efter
aftraditionaliseringen af samfundet. Refleksivitet handler om, at der er mere mulighed for at
reflektere over sig selv, sine valg og den viden der er tilgængelig. Makeability står for individets
mulighed for at bruge alle de ressourcer der er tilgængelig til at realisere sig selv.11
Christensen og Rasmussen skriver “De (børn, note fra Anja) får adgang til en lang række
refleksive vidensformer, dvs. typer af viden om dem selv, som kan være basis for selvbevidsthed.
Det skærper både børns forventninger om at præge deres eget liv og deres behov for at begrunde
egen levevis. ” (Christensen og Rasmussen, 2011, s. 173)
Børnene står dermed også under indflydelse af det senmoderne samfunds vilkår, som for
eksempel refleksiviteten, ifølge Giddens.
10
11
Christensen & Rasmussen, 2011, s. 167, s. 184, s. 185
Christensen & Rasmussen, 2011, s. 173
12
Denne udvikling gør sig bemærket på forskellige områder af børns liv, blandt andet ved
uddannelses- og erhvervsvalg. Der er ikke ubegrænsede muligheder for, hvad man kan vælge,
med mindre man har mulighed for at tilpasse sig til de krav der stilles til det enkelte erhverv.
Det kan være krav som for eksempel fysiske kompetencer og/eller karaktergennemsnit. Men de
valg, der bliver truffet opfattes som individets egne valg, og de er prægende for individets
selvopfattelse og levevis. De valg børn træffer er ofte præget af ønsket om at opnå det gode liv,
men rammerne for disse valg er ikke stabile og står under konstant indflydelse fra omgivelser og
egen refleksion. I det traditionelle samfund var der i dette tilfælde tradition og forventning om, at
man f.eks. valgte det samme erhverv som en af forældrene. Men i det aftraditionaliserede
samfund gælder andre rammer, så børn nu står over for et bredt udvalg af muligheder og kan
have brug for vejledning, for at kunne træffe et velovervejet valg.
Ziehe mener, at der i det aftraditionaliserede samfund er opstået et behov for holdepunkter og
strukturer, for at de unge kan finde deres vej mellem en kommercialiseret ungdom og samfundets
høje krav om at de skal være målrettede og kvalificerede12. Uden disse faste punkter som man
kan forholde sig til, når man skal træffe et valg, kan det blive uoverskueligt og fremkalde bl.a.
negative reaktioner.
Manglen på faste rammer kan opfattes som en negativ faktor og er ifølge Ziehe en af grundene til
nykonservative tendenser blandt unge. De orienterer sig mod traditionelle værdier og rammer
som er bekendte og søger nærhed og mening i dem, fordi deres egen generation ikke har nogle
faste og bekendte strukturer at bevæge sig indenfor. Disse tendenser kan have en negativ
påvirkning på børn, hvis de i deres fastholden af rammer og værdier gennem defensive reaktioner
ikke kan udnytte de muligheder de har på en positiv og produktiv måde, men bare blokerer for
dem, fordi de virker fremmede (Nørgaard, side 177).
En anden negativ konsekvens af de næsten ubegrænsede valgmuligheder børn står overfor er
angst for at vælge det forkerte. Når man skal vælge noget, skal man samtidig vælge noget andet
fra, og usikkerheden om hvorvidt man vælger det rigtige, kan ytre sig som afmagt eller igen
defensive reaktioner13.
Illeris, 2007, s. 136
13 Nørgaard, 2012, s. 174
12
13
5.2 Selvbegrænsning (Anja)
En måde at omgås det aftraditionaliserede samfund og det brede udvalg af muligheder på er
selvbegrænsning14. Det vil sige, at man begrænser sig selv i omgangen med disse muligheder
inden for udfoldelse og identifikation, indtil man på dette område er moden nok til at kunne
overskue flere valgmuligheder. Når man først kender sig selv og sine egne muligheder og
begrænsninger, vil det store antal af valgmuligheder ikke fremprovokere de samme defensive
reaktioner, som jeg nævnte tidligere, da man har personlige rammer, man kan orientere sig i.
Selvbegrænsning spiller også en rolle inden for emnet sociale medier. Som tidligere nævnt kan de
muligheder børn har for konstant at være online føre til, at de føler sig presset til også konstant at
være det, og de kan have svært ved at gå offline. Dette kan blive problematisk ud fra forskellige
perspektiver. Børn kan opleve stress, og det kan have en negativ indflydelse på for eksempel
deres skole- og privatliv. En form for selvbegrænsning ville i det tilfælde være, at man sætter
bestemte rammer for, hvornår man er online og hvornår man er offline, for at kunne koncentrere
sig om det, der sker omkring en eller for at slappe af. Det er blandt andet noget, vi som
pædagoger kan hjælpe børnene med, ikke for at sætte forbud mod noget op, men for at lære dem
at lytte til deres egne behov.
5.3 God anderledeshed (Anja)
Med hensyn til hvordan pædagogikken kommer i spil i disse nye tendenser bruger Ziehe begrebet
“god anderledeshed”15, som går ud på at fokus sættes på “forskellighed, intensitet og brud på
hverdagsrutiner” (Christensen og Rasmussen, 2011, s. 174). Ziehe mener at børn i det
senmoderne samfund har en bred basisviden, og at det i skolesammenhæng ikke længere kun er
lærerens opgave at lære børn noget nyt, men også at ryste på deres allerede bestående viden.16
Førhen har der været fokus på at bringe fremmede emner tæt på elevernes hverdag, for at de
opnår en forståelse for dem, hvorimod Ziehe mener at det fremmede ikke er noget som skal gøres
14
Nørgaard, 2012, s. 174
16 Ziehe, 2004, s. 76
15
14
bekendt for at være produktiv, men som kan være produktiv i sin fremmedhed.17 Det udvider
børnenes horisont og deres forståelse for deres omverden.
God anderledeshed er en tilgang hvor børn lærer og udvikler deres kompetencer inden for
erkendelsen af forskelle mellem deres indre og ydre, sociale og andres indre verden18. Eleverne
får mulighed til at udvikle selvdistance og forholde sig til emner og situationer på en anden måde,
end de ville gøre i deres hverdag uden for skolen. Det er en modsætning eller nærmere en
videreudvikling af erfaringspædagogikken, hvor man stadig holder fast i forskellige kognitive og
kulturelle elementer, men hvor man ikke fokuserer på at kombinere skole og hverdag19.
Ud over at lære om forskellighed, handler den gode anderledeshed også om at acceptere disse
anderledesheder og respektere dem. Skolen bliver med denne tilgang adskilt fra elevernes
hverdagskultur og bliver et rum for dem, hvor de kan udforske, reflektere og forholde sig til sig
selv og deres omgivelser, og dermed er den til gavn for identitetsdannelsen.
Ziehe, 2004, s. 76
19 Christensen & Rasmussen, 2011, s. 175
17
18
15
6.1
Anerkendende pædagogik (Anja)
“Måden, vi er på, det, vi siger, og det, vi gør, former ikke blot det ydre miljø, men også vores
hjerner, der sanser, tænker, føler og agerer. Vi bliver mere lærenemme og kreative, når vi møder
kærlighed og anerkendelse. Anerkendelse giver selvværd og identitet. ” (Bente Lynge, 2007, s.
16)
Begrebet anerkendelse står inde for særlige måder at handle, reagere og være på. Grundlæggende
består anerkendelse i relationen med børn i, at se og høre barnet på dets egne vilkår. At opfange
og at lytte til barnets følelser og holdninger er en central del inden for anerkendelse, også når
barnet gør eller siger noget, man privat ikke ville bryde sig om20. Anerkendelse bliver en del af
ens professionsidentitet, når man vælger at arbejde ud fra denne tilgang, og autenticitet og
oprigtighed er vigtige egenskaber, som pædagogen skal kunne opfylde for at arbejde
anerkendende. Hvis denne oprigtighed ikke medbringes, kan pædagogen i f.eks. pressede
situationer have svært ved at reagere på en anerkendende måde og eventuelt reagere
underkendende i stedet for21. Underkendelse bliver defineret af Krog og Secher som
modsætningen til anerkendelse, som blandt andet kan antage form af ignorering, korrigering eller
afvisning, og det kan, når det bliver brugt gentagne gange, have negativ indflydelse på børns
selvværd og identitetsdannelse (Krog & Secher, 2010, s. 36).
Anerkendende pædagogik fokuserer på, hvordan vi gennem relationer påvirker hinanden og os
selv. Positive og anerkendende relationer giver børn mulighed for at spejle sig i deres omgivelser,
hvilket er en central del af identitetsdannelsen.
Den anerkendende tilgang giver os mulighed for at påvirke de mange forskellige relationer, vi
indgår i, i professionelle sammenhænge, om det er med vores brugere, pårørende eller kolleger.
Som tidligere nævnt er identitetsdannelse en livslang proces, så også voksne og ældre har gavn af
den positive indvirkning anerkendelse har på selvværd og selvidentitet. I dette projekt er vores
Krog & Secher, 2010, s. 35
21 Krog, Secher, 2010, s. 36
20
16
målgruppe børn, så selvom anerkendelse kan bruges på flere forskellige målgrupper, vil jeg
fokusere på dens brug i forhold til børn.
6.2 Et anerkendende system (Anja)
Inden for anerkendende pædagogik handler det ikke kun om, hvordan vi som pædagoger kan
påvirke vores målgruppe positivt, men det handler også om at skabe et anerkendende system. I et
anerkendende system vil børn og unge have mulighed for at tilpasse sig til systemet, og systemet
vil tilpasse sig til dets brugere22. Dette betyder ikke, at alle individer i et socialt system, for
eksempel børn i en skoleklasse, skal tilpasse sig perfekt til systemet. Men det betyder at individet
og systemet skal undersøge og reflektere over deres samspil og være fleksible, når der opstår
problemer, som kræver tilpasning af samspillet eller struktur for at blive løst23. Fællesskaber er en
central del af børn og unges liv, og de har en stor indflydelse på både trivsel og
identitetsdannelse. For at arbejde med anerkendende pædagogik kan det derfor være relevant at
se på de fællesskaber, som børn og unge bevæger sig i, i stedet for kun at se på individet24.
I eksemplet med skoleklassen kan man for eksempel støde på en elev, der har svært ved at
koncentrere sig, når der er helt stille i klasselokalet. Med udgangspunkt i den anerkendende
tilgang vil man undersøge samspillet mellem eleven og systemet og se, hvad man kan tilpasse og
hvordan for at forbedre situationen for eleven, så han kan forblive i klassens fællesskab.
Et løsningsforslag til denne situation kunne være at sætte lav musik eller naturlyde på i de
situationer, hvor der ellers ville være helt stille, så eleven kan forblive i klassens fællesskab, og så
der stadig er arbejdsro i klassen. Dette forudsætter, at der ikke er andre elever, som bliver
forstyrret af denne ændring, da alle skal tages hensyn til.
For elevens trivsel og selvværd vil denne tilgang med stor sandsynlighed have en positiv
indflydelse, fordi man flytter fokus væk fra eleven som problemet, hvilket ellers kunne have en
negativ indflydelse på elevens selvværd og stigmatisere eleven som den vanskelige.
Lynge, 2007, s. 155
Lynge, 2007, s. 157
24
Lynge, 2007, s. 157
22
23
17
I løbet af børns opvækst vil de ikke blive ved med at bevæge sig i sociale systemer, som
indeholder voksne, men de vil begynde at blive mere selvstændige, og relationer til deres venner
vil opnå større betydning25. Det er i disse ligeværdige relationer til andre børn og unge, hvor de
oftest vil gøre sig ligeværdige erfaringer og spejle sig i ligeværdige partnere, som så har
indflydelse på deres udvikling af selvstændighed og identitet.26
Her er det blandt andet pædagogens opgave at understøtte og vejlede børn og unge i deres
erfaringer men også at anerkende deres voksende selvstændighed og lade dem gøre deres egne
erfaringer.
Børn og unge bevæger sig ofte selvstændigt i de sociale mediers verden, og det er derfor vi ser
det som relevant at vejlede og understøtte dem til blive ansvarsbevidste brugere af sociale medier.
6.3 Honneths tre sfærer (Anja)
For at sætte ord på den rolle anerkendelse spiller for identitetsdannelsen, vil jeg tage
udgangspunkt i Honneths teori om de tre sfærer for anerkendelse: Privatsfæren, den retslige sfære
og den solidariske sfære. Opnåelse af anerkendelse i de tre sfærer er ifølge Honneth en
forudsætning for at individet kan gennemgå en vellykket identitetsdannelse og leve et godt liv27.
Jeg vil begrænse mig til en kort beskrivelse for at givet et overblik over de tre sfærer med det
formål at kunne bruge Honneths teori til at knytte anerkendelsen i praksis til identitetsdannelsen
senere i opgaven.
I den første sfære, privatsfæren, finder den emotionelle anerkendelse sted. Det er en kærlig og
værdsættende form for anerkendelse, og den finder sted i de relationer, man har til sin familie og
til sine nære venner. Det er ligeværdige relationer, og de er grundlæggende for individets
25
26
27
Lynge, 2007, s. 164
Lynge, 2007, s.164
Lynge, 2007, s. 41
18
selvtillid. Den emotionelle anerkendelse i privatsfæren er en forudsætning for de to øvrige
sfærer.28
I forhold til de sociale medier kan privatsfæren også være til stede på f.eks. Facebook. Ofte er
børnenes forældre og nære venner en del af deres venneliste på Facebook, og også der kan
børnene anerkendes i bl.a. private konversationer eller gennem værdsættelse af et udtryk, som de
har produceret.
Den anden sfære er den retslige sfære, som indeholder anerkendelse på den måde, at individets
rettigheder som medlem af samfundet bliver anerkendt og agtet. Denne form for anerkendelse har
direkte indflydelse på selvagtelse og selvrespekt, og den baseres på universelle og
samfundsmæssige rettigheder.29
Den tredje sfære er den solidariske sfære, hvor man bliver anerkendt for blandt andet sine
specielle evner, kvaliteter og handlinger. Anerkendelsen i denne sfære kommer fra det
fællesskab, man deltager og engagerer sig positivt i og har direkte indflydelse på individets
selvagtelse. 30
28
Lynge, 2007, s. 41 & Sørensen, 2012, side 23
29
30
19
7.1 Sammenhængen mellem sociale medier og selvidentitet (Hanne)
Giddens og Ziehes teorier om det senmoderne samfund kan lægge op til et negativt billede af de
sociale medier, hvis ikke rammerne for f.eks. tidsforbrug er afbalanceret, da man ligesom med alt
andet i hverdagen skal finde en balance med tingene for at undgå at stresse sig selv. Som nævnt
før kan presset om at være on line være med til at skabe stress hos den enkelte person. Især ved
vores aldersgruppe 10 til 14 år er det vigtigt, at man som pædagog er klar over, at man i denne
alder højst sandsynligt kommer i kontakt med de sociale medier for første gang, og at børnene
stadig kan have brug for at lære at lytte til deres egne behov, så brugen af medier ikke går ud i
ekstremer og ender med at begrænse dem i stedet for at udvikle dem.
De sociale medier er en kommunikationsplatform til verdenen udadtil, hvor man har muligheden
for at stifte nye bekendtskaber og holde kontakt med gamle. Samtidig er de sociale medier også
en mulighed for at skabe en online identitet, hvor man er i fokus i forhold til, hvilke billeder man
lægger op, hvilke statusbeskeder man skriver osv. Ens online identitet vil blive en del af ens
selvidentitet og dermed være en del af den samlede identitetsdannelse.
7.2 Selektiv identitetsdannelse (Hanne)
Dannelsen af en online identitet lægger op til at være en selektiv identitet, da man selv vælger,
hvad verdenen udadtil har lov til at se. Vi vælger selv de informationer og produktioner vi lægger
op på de sociale medier ved at gøre brug af værktøjer, som medieteknologien stiller til rådighed.
Er det et forkert billede, vi viser udadtil ved at være selektive i vore uploads, ved at ville ses som
ideel for omverdenen, og som om vi lever og er bedre end i realiteten?
Både Facebook og Instagram har egocentriske funktioner, da man skaber sin egen online
identitet, når man laver sin profil med navn, billeder og statusser, der udtrykker sine meninger,
følelser mm. Men gennem denne selviscenesættelse kan man også komme i kontakt med de
sociale funktioner ved at dele sig selv og sin verden med andre og samtidig se andre dele deres
med én selv.
Giddens påpeger, at man skal spørge sig selv ”hvem er jeg, hvad er mine grundværdier? ” for at
finde sin egen identitet. Dette er med tiden også blevet en del sværere at besvare og definere, da
20
tendenserne af det senmoderne samfund hele tiden er under forandring. Førhen var det nemmere
at finde sin egen identitet, da man i det traditionelle samfund vidste, hvad det ”gode liv” var, eller
havde et nogenlunde billede af, hvad det indeholdt. I dag er der derimod kommet så mange
muligheder, at billedet af det gode liv er blevet mere uklart men samtidig stadig noget vi stræber
efter.
I de sociale medier får man mulighed for at se, hvad andres mennesker værdier og mål er i livet,
og via det reflekterer man over sig selv og sine egne grundværdier.
Men det kan være flygtige værdier at stræbe efter, da der altid er flere sider af mennesket end kun
den ene side, som man lægger op på det sociale netværk. De fleste mennesker har en tendens til
kun at lægge succeser og de gode sider op af deres liv, så den kontakt de har til folk på nettet
hurtig kan blive overfladisk, da man kun ser denne ene side af dem. Derfor er det vigtigt, at man
også stiller sig kritisk overfor, hvad man ser på nettet.
21
8.1 Pædagogens rolle og muligheder inde for understøttelse af unges identitetsdannelse
gennem anerkendende pædagogik (Anja)
I dette afsnit vil jeg komme nærmere ind på, hvordan anerkendende pædagogik og
identitetsdannelse hænger sammen i praksis med udgangspunkt i den teori, vi har brugt i det
forrige afsnit.
Ifølge Honneth er det centralt, at man bliver anerkendt i både privatsfæren, den retslige og den
solidariske sfære for at identitetsdannelsen kan udvikle sig positivt. Vi er som pædagoger en del
af børn og unges retslige og solidariske sfære, og vi kan have en indflydelse på deres privatsfære.
I det følgende vil jeg komme lidt mere ind på den retslige og så fokusere på den solidariske sfære
i praksis, da de fylder mere i det pædagogiske arbejde end privatsfæren, fordi pædagogen ikke
nødvendigvis er en aktiv del af børns privatsfære.
8.2 Den retslige sfære i praksis. (Anja)
Inden for den retslige sfære kan vi som pædagoger være anerkendende ved at respektere og
anerkende børns universelle rettigheder som mennesker og som samfundsborgere. Det er ikke
nødvendigvis noget, vi tænker over til dagligt i Danmark, måske er det noget, vi bare gør. Men
trods alt er det relevant for, at de børn vi arbejder med, oplever sig selv som en agtet og
respekteret del af samfundet. I børnekonventionen, som blev vedtaget af FN’s generalforsamling
i 198931, er det blandt andet fastlagt, at børn har ret til at udtrykke meninger (artikel 12), og at det
står dem frit for at udtrykke holdninger, så længe de ikke krænker andres rettigheder, og at de har
ret til at søge information (artikel 13)32. Den anerkendende tilgang giver pædagogen mulighed for
at agte børns rettigheder i følge de to artikler fra børnekonventionen. Det kan for eksempel ske
via en anerkendende pædagog, som er åben over for barnets perspektiv, holdninger og følelser,
31
32
http://skole.unicef.dk/sites/default/files/mediafiles/Boernekonventionen.pdf, side 2 (17.12.2012)
http://skole.unicef.dk/sites/default/files/mediafiles/Boernekonventionen.pdf side 3 (17.12.2012)
22
og som lader dem have indflydelse på en bestemt situation eller på hverdagen som helhed. Denne
indflydelse kan også strække sig så vidt, at pædagogen opnår ny indsigt i sig selv og sine egne
handlinger33.
8.3 Den solidariske sfære i praksis (Anja)
Som pædagog i skoler og fritidsinstitutioner er man også en del af børnenes solidariske sfære.
Det er her børnene bliver anerkendt for deres særlige kvaliteter og handlinger, som de bidrager til
fællesskabet med. Denne anerkendelse kan blandt andet ske gennem ros og værdsættelse.
For at ros er anerkendende i den anerkendende pædagogiks forstand og for at det kan få en
positiv indvirkning på barnets selvværd, vil det være optimalt, hvis det ikke bare bliver udtrykt
som en tom standard reaktion på noget, barnet gør eller siger, men at pædagogen roser barnets
evne eller handling ud fra en oprigtig mening. Det betyder ikke, at man skal nedgøre f.eks.
barnets tegning af sin familie, fordi den ikke ligner realiteten, men at man skal fokusere den
værdsættelse, man udtrykker over for barnet på f.eks. barnets kreativitet.
I min tid på seminariet har vi med hensyn til dette emne ofte hørt et eksempel, hvor man siger til
et barn, der kommer med en farverig tegning “Det er godt nok nogle flotte farver du har valgt,
dem kan jeg godt lide! ” i stedet for at sige “Sikke en flot tegning. ”. Og Bente Lynge bruger et
lignende eksempel i bogen “Anerkendende pædagogik” (Lynge, 2007, s.42). Hvor er forskellen
mellem de to sætninger? Den anden sætning kan hurtigt blive til noget, man bare siger for at give
barnet ros, uden selv at tage stilling til tegningens indhold og ens egen mening. Denne “tomme”
form for ros kan barnet vænne sig til og tage som givet, at den voksne vil give ros, uden at der er
fokus på, om barnet rent faktisk har gjort sig umage med tegningen. I værste tilfælde kan barnet
nærmest blive afhængigt af denne form for accept gennem ros, og det kan bevirke, at det ikke er
oplevelsen, som står i fokus, men slutproduktet, som for barnet vil være den ydre verdens
accept34.
Holmgren, 2007, s. 20
34 Lynge, 2007, s. 42
33
23
Den første sætning lægger vægt på barnets indsats, dets kreativitet med hensyn til farvevalg, og
pædagogen tilkendegiver samtidig, om han kan lide tegningen. Dermed anerkender og værdsætter
man barnets indsats og evne, som står bag ved tegningen, og man lærer dermed barnet, at det ikke
er selve produktet uanset kvalitet, som er det, der udløser ros som reaktion men selve barnets
særlige evne. Det er denne form for anerkendelse i den solidariske sfære, som giver barnet
selvværd og har en positiv indflydelse på identitetsdannelsen, selvom det i dagligdagen måske
bliver set som en lille ting.
I vores dagligdag som voksne møder vi meget ros og værdsættelse, som bliver udtrykt af ren
høflighed, og som i virkeligheden også kan være en form for ros og værdsættelse. Det lærer vi
også børnene, når vi lærer dem, at man siger godnat, goddag og tak for mad. Vi har selv lært, at
det er høfligt at sige det, men vi står ikke nødvendigvis oprigtigt bag ved de ord, vi siger. Trods
alt er anerkendelse i form af høflighed en vigtig del af relationerne i vores dagligdag35.
Anerkendelse inden for den solidariske sfære er meget udbredt på de sociale medier, som kan
betragtes som fællesskaber, som børnene deltager i. Hvis vi som eksempel kigger på online
tjenesten, Instagram, hvor det også for børn er meget nemt og tilgængeligt at producere og udgive
æstetiske udtryk i form af billeder, videoer og skrevne ord. Her vil individets specielle evner til at
producere det valgte udtryk blive anerkendt gennem andre brugere af tjenesten, der følger dets
Instagram-profil og udbreder dets udtryk gennem “likes” og henvisninger på dets billeder og
videoer via “hashtags”. De producerede udtryk og individets kommentar, likes og henvisninger
på andres udtryk viser et positivt engagement i fællesskabet, som så vil føre fællesskabets
anerkendelse tilbage.
Denne form for anerkendelse vil typisk ikke være intim nok til at gå over i privatsfæren, men den
har stor indflydelse på den solidariske sfære, idet den kan have positiv eller negativ indflydelse
på individets selvagtelse. Indflydelsen er ikke nødvendigvis dramatisk. I artiklen, “Jeg har 99,9
procent i anerkendelse” fra Katrine Hornstrup Yde36, udtaler en af de interviewede elever fra en
6. klasse sig om, at det ikke går hende på personligt, når hun mister følgere på Instagram. Eleven
35
Lynge, 2007. s. 43
36
Yde, 2013, http://www.information.dk/459799 (27.12.2014)
24
er klar over de uskrevne regler, der gælder på Instagram, som bl.a. afgør, om det er godt at have
mange følgere og godt ikke selv at følge mange, da disse to forhold har opnået en form for
prestige. For at eleven kan se det på denne positive måde er det relevant, at hendes selvagtelse
ikke kun bunder i de sociale medier, men at hun i forvejen har erfaret anerkendelse inden for den
solidariske sfære, som har opbygget hendes selvagtelse. De sociale medier kan være
ubarmhjertige, og det er vigtigt for børn at kende de skrevne og uskrevne spilleregler, og at de,
præcis som eleven i artiklen, ikke tager det som kommer ud af disse spilleregler personligt.
Pædagoger som kommer i kontakt med børn, der bruger sociale medier har, godt af selv at have
viden om disse spilleregler og selve de sociale medier for eventuelt også at håndtere børns
bekymringer over for dem.
En af hovedårsagerne til at det er vigtigt, at børn er dannede inden for de sociale mediers funktion
og spilleregler er, at de sociale medier også indeholder negative sider.
Anonymitet som internettet giver, kan f.eks. ytre sig i uhøflige eller generelt underkendende
kommentarer og beskeder, som børnene kan risikere at blive udsat for. Og det er relevant at
børnene lærer at omgås både de positive og negative sider af de sociale medier, da de ellers kan
få en negativ indflydelse på deres selvagtelse og dermed også selvidentitet. Det er vigtigt, at
børnene er klar over, at de ikke skal bekymre sig over eventuelle negative kommentarer, som de
får på f.eks. Instagram, men at de på den anden side også lærer at gøre brug af konstruktiv kritik
for at udvikle sig selv. Konstruktiv kritik kan hjælpe børnene til at blive bedre brugere og
producenter på de sociale medier, hvorimod underkendende kommentarer er noget, de ikke skal
tage personligt.
Her kunne det være pædagogens opgave at vejlede og understøtte børnene i deres brug af sociale
medier for at modvirke eller intervenere imod f.eks. mobning over nettet, så børnene kan være
sikre og positive brugere af de medierne.
25
8.4 God anderledeshed i forhold til børns brug af sociale medier og identitetsdannelse
(Anja)
På internettet kan man finde næsten alting, hvis man søger de rigtige steder. Dermed er internettet
også en god kilde til at finde bl.a. tekster og videoer om forskellige emner, som kan bruges i
undervisningen for at introducere nye emner eller nye tilgange til bekendte emner til eleverne.
Når børnene får chancen for at forholde sig til og reflektere over forskellige og intense emner
inden for den gode anderledesheds ramme, vil det fremme udviklingen af en positiv tilgang og
accept over for disse emner. Med hensyn til sociale medier vil det kunne give pædagogen eller
læreren mulighed for at gennemgå accept af andres meninger og valg via et medie som f.eks.
Facebook sammen med børnene. Således kan de i deres brug af Facebook i hverdagen blive bedre
til at acceptere forskellighed fra det de selv mener eller kender. Det er relevant at de relationer,
som børn indgår i over sociale medier er positive og givende, da de har en indflydelse på deres
identitetsdannelse, ligesom de relationer de indgår i f.eks. i skolen ansigt til ansigt.
Bekendte eller fremmede relationers underkendende reaktion på noget, som barnet har valgt at
dele med sin Facebook vennekreds, kan også have en negativ indflydelse på deres
identitetsdannelse. I den sammenhæng er det også relevant, at de børn, vi som pædagoger er i
kontakt med, skal lære at behandle deres bekendte og venner på en god måde, uanset om det er
online eller offline. Med andre ord kan vi med god anderledeshed fremme kommunikative
netværkskompetencer, så misforståelser og konflikter så vidt muligt kan undgås. På denne måde
lærer børnene accept for forskellighed, og de vil med dette udgangspunkt ikke vil have en negativ
holdning til andres meninger eller f.eks. skønhedsidealer. Anerkendelse er essentiel for
identitetsdannelse, og hvis børn bliver underkendt eller underkender andre, vil det have en
negativ indflydelse på dem. Underkendelse af børn vil kunne forringe deres eget selvværd og
børn, der underkender andre vil højst sandsynligt få dårlig samvittighed over for den de har
underkendt, når de reflekterer over deres handling, hvilket også kan have en negativ indflydelse
på deres selvværd. “Mød andre på nettet, som du selv vil mødes. ” lyder et af de 10 råd for
forældre til børn, der er aktive brugere af internettet, udarbejdet af IT-brancheforeningen37. Og
37
IT brancheforeningen, http://saft.medieraadet.dk/upload/safeuseguide_denmark2_001.pdf
(1.1.2014)
26
det budskab kan lyde abstrakt for børn, men via den gode anderledeshed kan det tydeliggøres for
børnene, hvad budskabet går ud på, så de kan trække på den viden, de har opnået, når de møder
en situation, hvor det måske er svært for dem at møde en anden på nettet, som de selv vil mødes.
Anerkendelse handler om at respektere andre, selvom man ikke er enig, og det er en positiv og
givende egenskab at udvikle for børn.
9.1 Konklusion (Anja & Hanne)
Processen identitetsdannelse er under konstant indflydelse udefra. Dermed er de sociale medier
også en del af indflydelsen, fordi de er til stede i næsten alle samfundsgrupper. Børn i alderen 10
til 14 år har ikke opnået en nogenlunde fast identitet, og de mange muligheder og tendenser inden
for de sociale medier kan virke overvældende. De kan både have positiv indflydelse på børnenes
identitetsdannelse ved at udvide deres horisont og opfordre til selvrefleksion, men de kan også
have en negativ indflydelse gennem f.eks. underkendende værdier, som børnene enten selv
oplever eller tillærer, og som ifølge Honneth vil have en negativ indvirkning på deres
identitetsdannelse. Når børn begår sig selvstændigt på internettet, kan de både opdage nye og
spændende ting, men de kan også komme ud for at møde emner som overstimulerer eller
skræmmer dem, da emner ligger frit tilgængeligt.
At lære børn ansvarsbevidsthed i deres brug af sociale medier og på internettet er derfor relevant,
da mangel på ansvarsbevidsthed kan påvirke identitetsdannelsen negativt.
Pædagoger har forskellige muligheder, som de kan benytte sig af for at understøtte børnene i
læringen om, men også brug af de sociale medier, og dermed i sidste ende understøtte børnenes
identitetsdannelse.
Vi har behandlet børns læring om og omgang med sociale medier dels teoretisk ved anvendelse af
den anerkendende tilgang og god anderledeshed og dels med brug af det praktiske eksempel fra
Vester Nebel Skole i Kolding, hvor elever lavede et Facebookforsøg.
27
Vi har lagt meget vægt på anerkendelsens betydning for identitetsdannelsen, og på pædagogers
engagement inden for børns brug af sociale medier. Vi mener, at man skal lægge vægt på en
anerkendende tilgang også overfor sociale medier, så disse kan indgå på en produktiv måde i
børnenes identitetsdannelse.
Det er en forudsætning for dette pædagogiske arbejde selv at have kompetencer inden for sociale
medier, så man som pædagog kan vejlede og understøtte børnene positivt. Ud over det er det
vigtigt også at have en kritisk holdning til de sociale medier, for at have fokus på at lære børnene
at udvikle en form for selvbegrænsning med hensyn til, hvad de deler fra og om sig selv på
internettet.
De sociale medier er kommet for at blive, og jo mere positiv og reflekteret vores tilgang som
professionelle er over for dem, jo bedre vil vi kunne bruge dem i vores arbejde.
28
10.1 Litteraturliste (Anja & Hanne)
Bjørnstrup, Victor & Tobias Matthiesen & Oliver Boserup Skov (2012). Netværkssamfundet Jeg er på, altså er jeg! Forlag: Columbus og forfatterne, København Ø. (106 sider)
Christensen, Ann-Dorte & Palle Rasmussen (2011). Thomas Ziehe - det ambivalente selv i
moderniseringen. I: Petersen, Anders (red.) (2011). Selvet - sociologiske perspektiver. Forlag:
Hans Reitzels forlag, København. (22 sider)
Clausen, Peter(2004). Anvendelse af nyere psykologi. Forlag: Systime A/S, Århus C. (260)
Drotner, Kirsten(2001). Medier for fremtiden - børn og unge og det nye medielandskab. Forlag:
Høst og Søns forlag, København. (247 sider)
Drotner, Kirsten(1999). Unge, medier og modernitet. Forlag: Borgens forlag, Valby. (279)
Drotner, Kirsten(1995). Mediedannelse: bro eller barriere? Forlag: Medieudvalget. (48 sider)
Giddens, Anthony(2003). Selvet: ontologisk sikkerhed og eksistentiel angst. I: Giddens,
Anthony(2003). Modernitet og selvidentitet. Forlag: Hans Reitzels forlag, København. (35 sider)
Hertz, Berit & Frank Iversen (red.) (2007). Mere anerkendelse i børnehøjde. Forlag: Psykologisk
forlag A/S. (223 sider)
Jakobsen, Jonas (2011). Axel Honneth - selvrealisering og samfundskritik. I: Petersen, Anders
(red.) (2011). Selvet - sociologiske perspektiver. Forlag: Hans Reitzels forlag, København. (27
sider)
29
Jensen, Anja Kastrup & Vivi Topp Meyer(red.) (2011). Pædagogens bog om individ, institution
og samfund. Forlag: Akademisk forlag, København. (248)
Jørgensen, Per Schultz & Lars Dencik(1999). Børn og familie I det postmoderne samfund.
Forlag: Hans Reitzels forlag, København. (539 sider)
Krog, Niels Elkjær & Lotte Secher(2010). Godt for børn - anerkendende relationer i praksis.
Forlag: Hans Reitzels forlag, København. (241 sider)
Lynge, Bente (2007). Anerkendende pædagogik. Forlag: Psykologisk forlag A/S. (270 sider)
Nørgaard, Britta (2012). Thomas Ziehe - ambivalenser i unges verdenstilegnelse. I: Olesen, Søren
Gytz & Peter Møller Pedersen (red.) (2012). Pædagogik i sociologisk perspektiv. Forlag:
ViaSystime, Aarhus. (24 sider)
Olesen, Søren Gytz & Peter Møller Pedersen(red.) (2003). Pædagogik i sociologisk perspektiv.
Forlag: Pædagogisk Udviklings Center, Viborg. (240)
Palludan, Rasmus & Esben Schouboe (2013). Med livet i lommen. Online-generationens
udfordringer. Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. (227 sider)
Stouby, Henny(red.) (2012). Sociale netværkssider – som tekst og kontekst. Forlag: ViaSystime,
Aarhus. (182 sider)
Sørensen, Kjeld Mazanti (2012). Identitet og samfund under forandring. I: Hassing, Anders(red.)
(2012). Unge og identitet. Forlag: Forlaget Columbus, København. (12 sider)
Sørensen, Kjeld Mazanti (2012). Identitetsdannelse og socialiseringens byggesten. I: Hassing,
Anders(red.) (2012). Unge og identitet. Forlag: Forlaget Columbus, København. (16 sider)
30
Sørensen, Kjeld Mazanti (2012). Identitetsdannelse og socialisation i Danmark. I: Hassing,
Anders(red.) (2012). Unge og identitet. Forlag: Forlaget Columbus, København. (31 sider)
Ziehe, Thomas (samling af artikler og referencer til artikler fra 1975, 1983, 1989, 1997, 1998,
2000, 2004.). “Normale læringsproblemer” i ungdommen - på baggrund af kulturelle
overbevisninger. I: Illeris, Knud (red.) (2007). Læringsteorier. Forlag: Roskilde
universitetsforlag, Frederiksberg C. (22 sider)
Ziehe, Thomas (2004). Øer af intensitet i et hav af rutine. Forlag: Forlaget politisk revy,
København. (231 sider)
Internetkilder:
Institut for menneskerettigheder & DR & Berlingske Media & Forbrugerrådet & Medierådet for
børn og unge (2013). Teenagere - deres private og offentlige liv på sociale medier. Internet:
http://issuu.com/dkmediacouncil/docs/teensprivatepubliclives (03.01.2015)
IT-Brancheforeningen. Sikker surf – 10 tips til forældre med surfende børn. Internet:
http://saft.medieraadet.dk/upload/safeuseguide_denmark2_001.pdf (01.01.2014)
Ligaard, Jeppe & Peter Frandsen Siggaard(19.12.2014). 3. klasser ramte næsten 50.000 på
Facebook. Udgivet i DR nyheder. Internet:
http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Trekanten/2014/12/19/102055.htm (28.12.2014)
Unicef Danmark. Børnekonventionen. Internet:
http://skole.unicef.dk/sites/default/files/mediafiles/Boernekonventionen.pdf (17.12.2014)
Yde, Katrine Hornstrup (2013). “Jeg har 99,9 procent i anerkendelse”. I: Information. Internet:
http://www.information.dk/459799 (27.12.2014)
31

Identitetsdannelse og sociale medier i det senmoderne samfund.

Transcription

Similar documents

Information til virksomheden om praktik på

6 kolonne skema - ressourcebasen.dk

"Anerkendelse" skrevet af Gerda Rasmussen

Pædagog til Sorø Skovbørnehave

Anerkendt eller underkendt

At være censor på et bachelorprojekt

Denne studieordning er udarbejdet i henhold til

Senmoderne noveller i dansk