Kapitalejerlån - PURE

Transcription

Kapitalejerlån
En kritisk analyse og vurdering af kapitalejers reparationsmuligheder ved berigtigelse af ulovligt kapitalejerlån
Forfattere:
Chris Middelhede
Studienummer: 201200773
Uddannelsesinstitution:
School of Business and Social
Sciences, Aarhus Universitet
Vejleder:
Liselotte Madsen
Afhandlingstype:
Afhandling, Cand. merc. aud
Afleveret:
27. februar 2015
Fag:
Selskabsret og Skatteret
Indholdsfortegnelse
EXECUTIVE SUMMARY............................................................................................... 1
1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING ........................................................... 3
1.1 Indledning ........................................................................................................................................ 3
1.2 Fortolkning og formål ..................................................................................................................... 5
1.3 Problemformulering ........................................................................................................................ 6
1.4 Struktur............................................................................................................................................. 6
1.5 Afgrænsning .................................................................................................................................... 7
1.6 Metodevalg....................................................................................................................................... 8
1.7 Kildekritik ......................................................................................................................................... 9
2. KAPITALEJERLÅN I SELSKABSRETLIG OG SKATTERETLIG FORSTAND .............. 11
2.1 Kapitalejerlån i selskabsretlig forstand ...................................................................................... 11
2.1.1 Forbud mod kapitalejerlån ........................................................................................................ 11
2.1.2 Trin 1 – Er modtager omfattet af forbuddet? ............................................................................ 11
2.1.2.1 Kapitalejere i kapitalselskabet ........................................................................................... 12
2.1.2.2 Ledelsen i kapitalselskabet ............................................................................................... 12
2.1.2.3 Kapitalejere og ledelse i kapitalselskabets moderselskab ................................................ 13
2.1.2.4 Kapitalejere og ledelse i andre virksomheder med bestemmende indflydelse ................. 13
2.1.2.5 Nærtstående...................................................................................................................... 13
2.1.3 Trin 2 – Er dispositionen omfattet af forbuddet? ...................................................................... 14
2.1.3.1 Lån..................................................................................................................................... 14
2.1.3.2 Sikkerhedsstillelser............................................................................................................ 14
2.1.3.3 Stille midler til rådighed ..................................................................................................... 14
2.1.4 Undtagelser til forbuddet .......................................................................................................... 15
2.1.4.1 Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner ................................................................. 15
2.2 Kapitalejerlån i skatteretlig forstand ........................................................................................... 16
2.2.1 Forbud mod kapitalejerlån ........................................................................................................ 16
2.2.2 Trin 1 – Er personkredsen omfattet af forbuddet? ................................................................... 17
2.2.2.1 Långiver ......................................................................................................................... 17
2.2.2.2 Låntager ............................................................................................................................ 17
2.2.3 Trin 2 – Er dispositionen omfattet af forbuddet? ...................................................................... 18
2.2.3.1 Lån..................................................................................................................................... 18
2.2.3.2 Sikkerhedsstillelser............................................................................................................ 19
2.2.3.3 Stille midler til rådighed ..................................................................................................... 20
2.2.4 Undtagelser til forbuddet .......................................................................................................... 20
2.2.4.1 Sædvanlig forretningsmæssige dispositioner ................................................................... 20
2.3 Delkonklusion ................................................................................................................................ 21
3. SELSKABSRETLIGE OG SKATTERETLIGE REPARATIONSMULIGHEDER.............. 23
3.1 Selskabsretlige reparationsmuligheder ...................................................................................... 23
3.1.1 Tilbagebetalingspligt................................................................................................................. 23
3.1.2 Renter ....................................................................................................................................... 23
3.1.3 Modregning i udbytte eller løn .................................................................................................. 24
3.1.4 Apportudlodning ....................................................................................................................... 24
3.2 Skatteretlige reparationsmuligheder........................................................................................... 25
3.2.1 Tilbagebetaling ......................................................................................................................... 25
3.2.2 Renter ....................................................................................................................................... 25
3.2.3 Modregning i udbytte og løn..................................................................................................... 26
3.2.4 Apportudlodning ....................................................................................................................... 27
3.3 Delkonklusion ................................................................................................................................... 28
4. SÆDVANLIGE FORRETNINGSMÆSSIGE DISPOSITIONER..................................... 30
4.1. Selskabsretlig praksis.................................................................................................................. 30
4.1.1 Løbende dispositioner .............................................................................................................. 30
4.1.2 Enkeltstående dispositioner ..................................................................................................... 31
4.1.2.1 Undtagelsesforudsætninger af Neville og Werlauff........................................................... 31
4.1.2.3 Revisornævnets kendelse af 30. august 2011 .................................................................. 32
4.1.2.4 Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013 ......................................................... 33
4.1.2.5 Erhvervsankenævnets kendelse af 28. januar 2013 ......................................................... 34
4.1.2.6 Erhvervsankenævnets kendelse af 5. november 2013 ..................................................... 34
4.1.2.7 Erhvervsankenævnets kendelse af 14. oktober 2014 ....................................................... 35
4.2 Skatteretlig praksis ....................................................................................................................... 36
4.2.1 SKM2013.113.SR..................................................................................................................... 37
4.2.2 SKM2014.107.SR..................................................................................................................... 40
4.2.3 SKM2014.294.SR..................................................................................................................... 42
4.2.4 Styresignal om kapitalajerlån ................................................................................................... 43
4.2.4.1 Egentlige lån...................................................................................................................... 43
4.2.4.2 Firmakort ........................................................................................................................... 43
4.2.4.3 Hævning af tilgodehavende............................................................................................... 44
4.2.4.4 Rentetilskrivning af et kapitalejerlån stiftet før 14. august 2012........................................ 45
4.2.4.4 Tilbagebetaling af kapitalejerlånet og udlodning af midler ................................................ 45
4.3 Delkonklusion ................................................................................................................................ 46
5. VURDERING AF REPARATIONSMULIGHEDER ..................................................... 50
5.1 Tilbagebetalingspligt..................................................................................................................... 50
5.2 Renter ............................................................................................................................................. 52
5.3 Modregning i løn og udbytte ........................................................................................................ 53
5.3.1 Modregning i løn....................................................................................................................... 53
5.3.2 Modregning i udbytte ................................................................................................................ 54
5.4 Apportudlodning ........................................................................................................................... 55
5.5 Sikkerhedsstillelser....................................................................................................................... 56
5.5.1 Sikkerhedsstillelser for kapitalejers lånefinansiering................................................................ 56
5.5.2 Sikkerhedsstillelser i omstrukturering....................................................................................... 58
5.5.3 Aktualisering af sikkerhedsstillelser.......................................................................................... 58
5.6 Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner ......................................................................... 59
5.6.1 SKM2013.113.SR & SKM2014.107.SR ................................................................................... 59
5.6.2 Styresignal – Hævning af tilgodehavende................................................................................ 61
5.7 Anden beskatningssituation for kapitalejer ............................................................................... 61
5.8 Delkonklusion ................................................................................................................................ 63
6. KONKLUSION........................................................................................................ 66
7. PERSPEKTIVERING .............................................................................................. 72
8. LITTERATURLISTE............................................................................................... 73
Executive summary
Until 14 August 2012, loans to shareholders and members of management were regulated entirely by the Danish Companies Act. The aim of this Act’s ban on such loans was to safeguard
limited liability companies and their stakeholders against loans being granted to the companies’
management and owners. The market interest rate was to be charged on any illegal loans to
members of management and shareholders and in some cases applying the increased interest
rate stipulated by the Danish Companies Act.
Because of non-compliance with the ban laid down by the Companies Act, the Danish Parliament adopted national tax rules with effect from 14 August 2012. The objective was to eliminate existing tax incentives to raise loans for shareholders and members of management as a
tax-exempt alternative to drawing salaries or claiming dividend.
The adoption of tax rules under the Danish Tax Assessment Act introduces a separate and partially parallel interpretation of loans to shareholders and members of management compared to
the Companies Act. Based on my analyses of practices under company law and tax law, the
conclusion may be drawn that the practice governed by tax law is much more narrow when it
comes to applying the exemption clauses, including the concept of "ordinary business transactions", than under the instructive practice governed by company law.
It is estimated to be criticisable that the explanatory notes to the tax rules say that practice
governed by company law is instructive when this may lead to distinctly different decisions.
This may lead to a loan to a shareholder or a member of management being legal from a company law perspective, but illegal from a tax law perspective, thus resulting in taxation. Conversely, a loan granted to a shareholder or a member of management may be illegal under company law, but legal under tax law, thus not resulting in taxation.
This creates an unnecessary limbo with respect to a situation that occurs frequently in practice
since shareholders and others are forced to keep thoroughly abreast of two different provisions
using comparable concepts that nevertheless may be treated differently.
Side 1 af 75
If an identified loan to a shareholder or a member of management has been deemed to conflict
with the ban under the Danish Companies Act and the Danish Tax Assessment Act, respectively, or possibly conflict with both sets of rules, these Acts lay down different remedial
measures to help eliminate such unlawful situation.
The remedial measures for a loan to a shareholder or a member of management that is illegal
under company law remain unchanged after the adoption of the new national tax rules, for
which reason the loan must be repaid charging interest.
In terms of tax law, no claim exists with the shareholder, for which reason repayment under
company law will have no bearing on the taxation of the loan to the shareholder or the member
of management. Taxation will occur at the time when the loan is established.
If the wrong remedial measure is used in the wrong situation, the shareholder will be taxed once
more when later making a lawful drawing of an equivalent amount. This results in double taxation. If the shareholder is an employee of the limited liability company or if the company has
the necessary resources, double taxation may be avoided if the right remedial measure is applied
in the relevant situation.
In view of the major financial consequences that a loan to a shareholder or a member of management may have, the recommendation is that the shareholder and their related parties contact
an expert before embarking on a given transaction between the limited liability company and
the shareholder.
Consultants may be costly, but the question remains whether the shareholder can afford not to
consult one because of high complexity, low tolerance and flexibility and major financial consequences?
Side 2 af 75
1. Indledning og problemformulering
1.1 Indledning
Skatteministeriet fremsatte den 14. august lovforslaget L 1991. Lovforslaget blev under dens
behandling opdelt, hvorefter bestemmelserne om beskatning af kapitalejerlån blev overført til
lovforslag L 199 A. L 199 A blev af et flertal i folketinget vedtaget den 13. september 2012,
med virkning fra 14. august 2014.
I bemærkningerne til L 199 er formålet med indførelsen af bestemmelserne om beskatning af
kapitalejerlån formuleret:
”Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage
aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKATs compliance-undersøgelser og indsatsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anvendes til finansiering af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn
eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at
aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån.”
SKATs compliance-undersøgelser og løbende indsatsprojekter har fastslået, at selskabslovens
forbud mod kapitalejerlån i vidt omfang ikke efterleves2. Resultatet af SKATs undersøgelse
understøttes af FSR’s3 analyse af kapitalselskabers4 anvendelse / misbrug af kapitalejerlån som
i 2014 estimerede værdien af de samlede ulovlige kapitalejerlån for 2013 til ca. 3 mia. kr.5
Forud for ikrafttrædelsen af L 119 A var kapitalejerlån alene reguleret i selskabsretten. Tidligere var der således skattemæssigt ikke forskel på, om et kapitalejerlån selskabsretligt var lovligt eller ulovligt6.
Ved vedtagelsen af L 119 A (LL § 16 E) introduceres en selvstændig, delvist parallel skatteretlig fortolkning af kapitalejerlån set i forhold til selskabsretten. Et kapitalejerlån kan således
1
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven.
Bemærkninger til L 199
3 Foreningen for statsautoriserede revisorer
4 I henhold til SL § 5 nr. 17 omfatter begrebet: aktieselskaber, anpartsselskaber samt partnerselskaber
5 Risiko for Skjult skattegrundlag ved lempet revisionspligt
6 Hvis et kapitalejerlån der ikke blev ydet på markedsmæssig vilkår, kunne der ske beskatning af den opnåede rentefordel jf.
LL § 2, stk. 1.
2
Side 3 af 75
være lovligt selskabsretligt, men til trods herfor være ulovligt skatteretligt og derved udløse
beskatning. Omvendt kan et kapitalejerlån være ulovligt selskabsretligt, men lovligt skatteretligt, hvorfor der ikke udløses en beskatning.
Fortolkningen af såvel den selskabsretlige som skatteretlige definition af kapitalejerlån har efter
vedtagelsen af L 199 A givet anledning til en række forespørgsler. Trods den gældende lovtekst,
underliggende forarbejder til L 199 A vedrørende beskatning samt undtagelsesbestemmelser, bindende svar fra Skatterådet, Skatteministeriets besvarelse af en række konkrete forespørgsler7, har
SKAT set sig nødsagtigt til at udsende et styresignal i december 20148 - altså 2 år efter lovens
ikrafttrædelse.
Forespørgslerne har bl.a. omfattet fortolkningsforskelle mellem selskabsrettens og skatterettens
begreb af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Herudover har der været rejst spørgsmål til selve beskatningen af kapitalejerlån og hensigtsmæssigheden heri.
Styresignalet har til formål at fortolke L 199 A, så det præciseres, hvornår og hvordan der i
praksis skal ske beskatning af et kapitalejerlån.
7
Skatteministeriets besvarelse af indkomne forespørgsler indgår som bilagsmateriale til loven. Bl.a. spørgsmål fra FSR, Danske Advokater, førende revisionshuse m.fl.
8 Styresignal om aktionærlån
Side 4 af 75
1.2 Fortolkning og formål
Hvor formålet med vedtagelse af L 119 A har været at beskatte kapitalejerlånene fra tidspunktet
for optagelsen, således eksisterende skattemæssige incitamenter ved optagelse af kapitalejerlån,
som skattefrit substitut for løn eller udbytte i kapitalselskaber fjernes9, er formålet med afhandlingen at foretage en kritisk vurdering af de reparationsmuligheder som kapitalejer har til rådighed, såfremt kapitalejerlånet ikke kan anses for værende indgået som led i en sædvanlig
forretningsmæssig disposition.
For at behandle ovenstående problematik, vil der blive redegjort for definitionen på et kapitalejerlån efter såvel selskabsretten som skatteretten. Herudover vil der blive foretaget en analyse
af begrebet sædvanlige forretningsmæssige dispositioner i henhold til gældende selskabsretlig
og skatteretlig praksis.
Analysen af begrebet sædvanlige forretningsmæssige dispositioner vil danne grundlag for afhandlingens vurdering af de reparationsmuligheder som er til rådighed for kapitalejeren samt
den afledte konsekvens heraf.
Det ønskes præciseres, at afhandlings formål ikke har til hensigt at foretage en kritisk vurdering
af lovens formål. Dette skal ses ud fra opgaveskrivers holdning om, at lovens formål har til
hensigt at sikre, at der ikke kan opnås skattemæssige fordele ved finansiering af privatforbrug
ved ulovlige kapitalejerlån, hvilket må henses til at være i den almene persons interesse.
Det findes interessant at undersøge, om ordlyden i ligningsloven § 16 E reelt er mere vidtgående, end lovforslagets beskrevne formål umiddelbart tilsigter.
9
Den Juridiske Vejledning 2015-1, C.B.3.5.3.3 Aktionærlån og TfS 2014, 205
Side 5 af 75
1.3 Problemformulering
Til afdækning af ovenstående problematikker vil følgende hovedspørgsmål blive besvaret:
Hvordan vurderes hensigtsmæssigheden i de reparationsmuligheder, der foreligger kapitalejer,
såfremt kapitalejerlånet ikke kan anses for værende indgået som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner?
For at være i stand til at besvare ovenstående findes det nødvendigt først at undersøge følgende:
1. Hvordan defineres kapitalejerlån såvel selskabsretligt som skatteretligt?
2. Hvilke reparationsmuligheder understøtter henholdsvis selskabsretten som skatteretten,
såfremt kapitalejerlånet ikke kan anses for værende en sædvanlig forretningsmæssig disposition?
3. Hvordan skal begrebet sædvanlige forretningsmæssige dispositioner fortolkes ud fra
gældende selskabsretlig og skatteretlig praksis?
1.4 Struktur
Opgaven vil blive struktureret, som illustreret i følgende figur:
1
2
3
4
5
6
• Indledning og problemformulering
• Kapitalejerlån i selskabsretlig og skatteretlig forstand
• Selskabsretlige og skatteretlige reparationsmuligheder
• Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
• Vurdering af reparationsmuligheder
• Konklusion
Side 6 af 75
I afhandlingens anden afsnit vil der blive redegjort for definitionen af kapitalejerlån i henhold
til selskabsloven10 og ligningsloven11. I den forbindelse vil de væsentligste forskelle lovene
imellem blive fremhævet.
Efterfølgende vil reparationsmulighederne, som er understøttet af SL og LL blive belyst.
Med afsæt i den teoretiske redegørelse, vil der blive foretaget en fortolkning af begrebet sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Fortolkningen vil bygge på en analyse af gældende
retspraksis og udarbejdet styresignaler.
På baggrund af gældende retspraksis, vil der blive foretaget en kritisk vurdering af hensigtsmæssigheden af anvendelige reparationsmuligheder, såfremt kapitalejerlånet ikke overholder
undtagelsesbestemmelsen om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.
1.5 Afgrænsning
Afhandlingen afgrænser sig for nedenstående forhold, da disse forhold set ud fra opgaveskrivers
synspunkt, ikke bidrager væsentlig til besvarelse af afhandlingens problemformulering.
Afhandlinger afgrænser sig fra regnskabsretlige, erstatningsretlige og strafferetlige forhold.
Afhandlinger afgrænser sig for enhver art af selvfinansiering.
Afhandlingen afgrænser sig fra omgåelsestilfælde, idet et kapitalejerlån altid er ulovligt, hvis
der er tale om omgåelse, hvilket underbygges af Erhvervsstyrelsen udtalelse af 29. april 2010.
Afhandlingen afgrænser sig for anvendelsesmuligheden af betalingskorrektion eller forhold
vedrørende fejlekspeditioner.
Afhandlingen afgrænser sig fra de selskabsretlige undtagelsesbestemmelser til forbuddet mod
kapitalejerlån i SL § 210, stk. 2, SL § 211, SL § 213 og SL § 214 samt de skatteretlige undtagelsesbestemmelser i LL § 16 E, stk. 1, med undtagelse af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.
10
11
Herefter nævnt SL
Herefter nævnt LL
Side 7 af 75
Afhandlinger afgrænser sig fra kapitalejerlån, hvor långiver ikke er et kapitalselskab (A/S eller
ApS) eller der den ene af parterne i den dispositionen har hjemsted i udlandet. Der afgrænses
tillige for partnerselskaber, som i henhold til SL § 5, nr. 17 betegnes som kapitalselskaber.
1.6 Metodevalg
Til besvarelse af de angivne underspørgsmål til afhandlingens hovedspørgsmål, vil den juridiske metode, retsdogmatiske metode, blive anvendt. Hovedprincippet i den retsdogmatiske metode er, at beskrive, fortolke og systematisere gældende ret og er opstået for at tilgodese især
den juridiske professions praktiske behov for analyser af retstilstanden12.
Ved gældende ret forstås den afgørelse, som en domstol vil konkludere ved anvendelse af gældende retskilder og en retsdogmatisk analyse.
Inden for retsdogmatikken kan der dog også forekomme såkaldte ”de lege ferenda” betragtninger, dvs. retspolitiske forslag til nye retsregler. ”De lege ferenda” vil i vist omfang danne grundlag for afhandlingens hovedkonklusion, hvor hensigtsmæssigheden i tilgængelige reparationsmuligheder vurderes.
Anvendelsen af den retsdogmatiske metode til besvarelse på afhandlingens problemformulering, vil bygge på kvalitative, sekundære data i form af lovgivning, lovforarbejder, hørringssvar,
afgørelser, styresignaler, publikationer, notater samt artikler13.
Til beskrivelse af afhandlingens afsnit 2 og 3, vil gældende bekendtgørelse for SL og LL blive
anvendt. Lovtekstens principper er det grundlæggende fundament for at kunne beskrive gældende ret samt opnå en grundlæggende forståelse for omfanget af kapitalejerlån. Dette vil danne
grundlag for afhandlingens analysearbejde af den gældende praksis for kapitalejerlån i relation
til begrebet sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, 4. afsnit.
Ved den retsdogmatiske analyse af begrebet sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er
det relevant at præcisere fortolkningen af retskilderne. Der kan opstå en problemstilling i de
tilfælde, hvor flere regler, der formelt er gældende, for en umiddelbar betragtning kan benyttes.
Grundstenen i retssystemet er, at der ikke findes to ligeværdige regler, som medfører noget
12
13
Juridisk metodelære, side 161
Den Skinbarlige virkelighed, side 27, 150-151
Side 8 af 75
forskelligt, idet dette vil betyde, at retssystemet er inkonsistent. Til løsning af dette potentielle
problem benyttes tre generelle principper; lex posterior, lex specialis og lex superior.
Lex posterior – retsprincip, hvorefter den yngste lov af to i øvrigt ligeværdige love går forud
for den ældste. Princippet gælder ikke undtagelsesfrit14.
Lex specialis – retsprincip, hvorefter en lov, der angår en speciel situation, går forud for en
generel lov vedrørende samme område15.
Lex superior – retsprincip, hvorefter en "højere" regel kun kan ændres ved en ny regel på samme
eller højere niveau, og regler på "lavere" niveauer må respektere højere niveauer16.
1.7 Kildekritik
Alt anvendt datamateriale er blevet vurderet og vil løbende blive vurderet i forhold til validitet
og reliabilitet.
Afhandlingen tager udgangspunkt i SL og LL, som vurderes til at have høj validitet, da disse
love er godkendt og behandlet af hovedinstanser inden for selskabsretten og skatteretten.
Anvendte bøger, artikler og opslagsværktøjer mv., er udarbejdet af statsautoriserede revisorer,
advokater, professorer og andre kyndige personer med anselig akademisk uddannelse eller betydelige faglige dispositioner og positioner. Anvendelsen af information fra offentlige instanser, eksperter fra den private sfære understøtter en mangfoldighed om afhandlingens formål
samt en høj standard, der medvirker til at gøre informationerne valide.
I lighed med ovenstående vurderes de udvalgte kommenteringsbreve mv. knyttet til lovbemærkningerne og styresignalet fra store anerkendte selskaber og organisationer for værende
valide.
De anvendte internetsider er hver især vurderet ud fra blandt andet udbyder, udgivelsestidspunkt og forfatter. Det er dermed sikret, at det anvendte data er det mest opdaterede samt udarbejdet af pålidelige kilder. På baggrund af dette vurderes det, at der udelukkende er anvendt
data fra valide internetsider.
14
16 Juridisk metodelære, side 178
15
Side 9 af 75
Til brug for analysering af den selskabsretlige og skatteretlige praksis er offentliggjorte kendelser fra Erhvervsankenævnet samt Skatterådet anvendt. Disse vurderes tillige at bistå en høj grad
af validitet.
Reliabiliteten vedrørende vurderingen af reparationsmulighederne bygger på de i eksemplificeringerne angivne forudsætninger, understøttet af de i SL, LL og styresignalet angivne reparationsmuligheder.
Side 10 af 75
2. Kapitalejerlån i selskabsretlig og skatteretlig forstand
Kapitalejerlån i selskabsretlig og skatteretlig forstand vil blive behandlet separat17. Afslutningsvis vil der for afsnittet blive udarbejdet én samlet konklusion.
2.1 Kapitalejerlån i selskabsretlig forstand
De selskabsretlige regler omfattende kapitalejerlån fremgår af SL §§ 210 – 215. Lovens systematik er, at forbuddet fastlægges i § 210 stk. 1, mens undtagelserne til forbuddet fastlægges i
§§ 210 stk.2 – 214. Reglerne om tilbagebetalingspligt og reparationsmuligheder er fastlagt i
henhold til § 215, hvilket vil blive særskilt behandlet i afsnit 3.
2.1.1 Forbud mod kapitalejerlån
Det nuværende forbud mod kapitalejerlån blev indført i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven18. Det primære formål bag forbuddet, nu SL § 210 stk. 1, har været at beskytte kreditorerne mod, at kapitalselskabets ledelse og kapitalejere bevilger sig selv lån, som kan medføre
kapitalselskabet og tillige kreditorerne, tab19.
Et sekundært formål har været, at kapitalejerne ikke skulle have mulighed for at få midler ud af
kapitalselskabet uden beskatning til følge. I givet fald, ville SKAT blive påført en kreditrisiko,
da det ikke kan garanteres, at kapitalejeren kan betale den skat, der udløses, når kapitalejerlånet
efterfølgende konverteres til udbytte20.
Ved vurdering af, hvorvidt en given disposition er omfattet af forbuddet i SL § 210 stk.1, findes
det formålstjeneligt at foretage vurderingen i to separate trin. Første trin er en vurdering af
kapitalejerlånets modtager. Andet trin omfatter vurdering af selve dispositionen og vil i praksis
alene være relevant at iagttage, såfremt første trin er omfattet.
2.1.2 Trin 1 – Er modtager omfattet af forbuddet?
Der fremgår af lovens ordlyd, SL § 210 stk. 1, et forbud mod direkte eller indirekte at stille
midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for følgende personer:
17
For kapitalejerlån i skatteretlig forstand henvises til afsnit 2.2
RR 2012.06.0012, side 2 - Lov nr. 282 og 283 af 9. juni 1982
19 Aktie- og anpartsselskabsret, side 270
20 RR 2012.06.0012, side 1
18
Side 11 af 75
1. Kapitalejere i kapitalselskabet
2. Ledelsen i kapitalselskabet
3. Kapitalejere og ledelse i kapitalselskabets moderselskab
4. Kapitalejere og ledelse i andre virksomheder med bestemmende indflydelse
5. Nærstående til personer omfattet af pkt. 1, 2, 3 og 4
Der henvises til bilag 1 for en grafisk illustration.
2.1.2.1 Kapitalejere i kapitalselskabet
Forbuddet gælder alle selskabets kapitalejere uanset deres størrelse og ejerandele samt om der
er tale om fysiske eller juridiske personer21. Hvorvidt en fysisk eller juridisk person er kapitalejer og dermed omfattet af forbuddet afhænger af tidspunktet for kapitalejerlånets eksistens.
Har en eksisterende kapitalejer, førend denne blev kapitalejer, optaget et lovligt lån i kapitalselskabet, vil lånet trods låntagers overgang til kapitalejer, ikke som udgangspunkt blive omfattet af forbuddet22. Efterfølgende ændringer i låneaftalens vilkår kan medføre aktivering af
forbuddet.
Endvidere er panthavere over kapitalandele ikke kapitalejere. Først fra det tidspunkt, hvor selve
ejendomsretten overgår til panthaver, vil den fysiske eller juridiske person være omfattet af
forbuddet.
2.1.2.2 Ledelsen i kapitalselskabet
Forbuddet omfatter tillige kapitalselskabets ledelse, bestyrelse, tilsynsråd og direktion23. Som
det var tilfældet for kapitalejere, er det lånetidspunktet der er afgørende for, hvorvidt ledelsen
er omfattet af forbuddet eller ej.
Forbuddet omfatter alle medlemmer af bestyrelsen samt tilsynsrådet, uagtet om disse er valgt
på generalforsamlingen, udpeget af tredjemand, medarbejderrepræsentanter eller fungerer som
suppleanter24.
21
Selskabsloven med kommentarer, 2. udgave 2014, § 210
Forudsat at lånet ikke er anvendt til erhvervelse af kapitalandele i selskabet, selvfinansiering SL § 206, hvilket er omfattet
af afhandlingens afgrænsning, afsnit 1.5
23 SL § 5, nr. 4, 5 og 19
24 Selskabsloven med kommentarer, 2. udgave 2014, § 210
22
Side 12 af 75
Efter Erhvervsstyrelsens administrative praksis, er det alene de direktionsmedlemmer, som er
registreret hos Erhvervsstyrelsen, som er omfattet af forbuddet. Øvrige medarbejdere med titel
som direktør er således ikke omfattet af forbuddet25.
2.1.2.3 Kapitalejere og ledelse i kapitalselskabets moderselskab
Som illustreret i bilag 1, omfatter forbuddet i SL § 210 stk. 1 ikke alene kapitalselskabets kapitalejere og ledelse, men også kapitalejere og ledelse i et eventuelt moderselskab med bestemmende indflydelse.
Ejer et kapitalselskab, Holding 1 A/S og Holding 3 ApS, kapitalandele i Drift A/S, dog uden at
opfylde forudsætningerne for værende et moderselskab, vil kapitalselskabet, men ikke dens kapitalejere og ledelse være omfattet af forbuddet. Er eller bliver kapitalselskabet moderselskab i
koncernen26, Holding 2 A/S, er moderselskabets ikke længere omfattet af forbuddet27, hvorimod moderselskabets kapitalejere og ledelse vil være eller blive omfattet af forbuddet.
2.1.2.4 Kapitalejere og ledelse i andre virksomheder med bestemmende indflydelse
Tilføjelsen til forbuddet om andre virksomheder end moderselskabet har til formål at ramme
kapitalejere og ledelse i udenlandske kapitalselskaber, som ikke udgør et moderselskab efter
definitionen i SL. Tilføjelsen omfatter således ikke transparente enheder, såsom I/S, K/S mv.,
der ikke opfylder definitionen i SL, men alene udenlandske kapitalselskaber28
Transparente enheder, fonde, foreninger o.lign. samt udenlandske kapitalselskaber er omfattet
af afhandlingens afgrænsning i henhold til afsnit 1.5, hvorfor disse ikke vil blive behandlet
yderligere.
2.1.2.5 Nærtstående
Forbuddet omfatter tillige nærtstående til de fysiske og juridiske personer, som måtte være omfattet af forbuddet. Forbuddet indeholder dels en objektiv del (ægteskab og slægtskab i ret opog nedgående retning) samt en subjektiv del. Den subjektive del omfatter personer som står den
pågældende særligt nær, specielt møntet mod samlevere29.
Der henvises til bilag 2 for en grafisk illustration.
25
Selskabsloven med kommentarer, 2. udgave 2014, § 210
Koncerndefinition jf. SL § 7
27 Undtagelsesbestemmelse, SL § 211
28 Moderniseringsudvalgets betænkning 1498/2008, s. 1028
29 FT 1981-82, tillæg B
26
Side 13 af 75
2.1.3 Trin 2 – Er dispositionen omfattet af forbuddet?
Forudsat, at det under ”Trin 1” er konkluderet, at modtageren er omfattet af forbuddet, skal det
tillige konkluderes, hvorvidt selve dispositionen er omfattet af forbuddet i SL § 210 stk.1, hvilket omfatter nedenstående tre dispositioner:
1. Lån
2. Sikkerhedsstillelser
3. Stille midler til rådighed
2.1.3.1 Lån
Ved lån forstås udbetaling af penge eller pengeeffekter30. Det selskabsretlige forbud mod kapitalejerlån omfatter som udgangspunkt kun penge samt pengelignende aktiver, fx veksler,
checks, værdipapirer31. Det er således uden betydning, om lånet er indgået og løbende afvikles
på, hvad der ellers må anses for værende på markedsmæssige vilkår.
Fysiske aktiver som udlånes til kapitalejerens brug, vil ikke være omfattet af det selskabsretlige
forbud. Dog vil udlån af fysiske aktiver til kapitalejerens vedvarende eje kunne blive anset for
værende et salg på kredit. Den ydet kredit vil eventuelt kunne konstitueres som et kapitalejerlån.
2.1.3.2 Sikkerhedsstillelser
Sikkerhedsstillelser er ikke nærmere defineret i SL § 210, stk. 1. Sikkerhedsstillelser omfatter
bl.a. kaution (herunder simpel- og selvskyldnerkaution), garantier samt pant (herunder underog håndpant), som kapitalselskabet stiller til rådighed for de i afsnit 2.1.2 angivne personers
optagelse af gæld mv. hos en uafhængig part.
2.1.3.3 Stille midler til rådighed
Det fremgår ikke klart af hverken ordlyden eller lovforarbejderne, hvilke dispositioner, der henfalder under begrebet stille midler til rådighed. Forbuddet må i overvejende grad anses for have
til hensigt at hindre omgåelsesmuligheder, for de dispositioner, der hverken kan henføres til lån
eller sikkerhedsstillelser, men som lovgiver har til hensigt at hindre.
30
31
Aktie- og anpartsselskabsret, s. 272
Aktie- og anpartsselskabsret, s. 272 & Selskabsloven med kommentarer, 2. udgave 2014, § 210
Side 14 af 75
2.1.4 Undtagelser til forbuddet
Er det konstateret, at såvel modtageren som dispositionen er omfattet af forbuddet om kapitalejerlån jf. SL § 210, stk.1, må det dernæst vurderes, om kapitalejerlånet alligevel kan karakteriseres som værende lovlig i henhold til undtagelsesbestemmelserne i SL §§ 210, stk. 2 – 214.
1. Lovlig selvfinansiering, SL § 210, stk. 2 (SL §§ 206 – 209)
2. Moderselskabslån, SL § 211
3. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, SL § 212
4. Pengeinstitutter, SL § 213
5. Medarbejdere, SL § 214
I henhold til afhandlingens problemformulering vil nærværende afsnit om undtagelser til forbuddet mod kapitalejerlån behandle undtagelsen jf. SL § 21232 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.
2.1.4.1 Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
Undtagelsen var ikke indeholdt i aktie- og anpartsselskabslovene, men baserede sig på forarbejderne til det generelle låneforbud, som blev indført i 198233. Ved udarbejdelsen af SL i 2009,
blev det konkluderet, at økonomisk bistand, der udspringer fra sædvanlige forretningsmæssige
dispositioner, som følge af tidligere forarbejder, var lovlige34.
I lovbemærkningerne til SL § 212 fremhæves forudsætningerne for, hvornår en given disposition kan anses for værende sædvanlig og derved være omfattet af undtagelse. Disse kan opsummeres i nedenstående forhold:
 Dispositionen skal være sædvanlig for selskabet
 Dispositionen skal være sædvanlig for branchen
 Dispositionens vilkår skal være sædvanlige (betalingsbetingelser, sikkerhedsstillelser mv.)
32
Der henvises til afhandlingens afgrænsning, afsnit 1.5
Af bemærkningerne til lovforslaget om aktionærlån, lovforslag L 119/1982, FT 1981/82 (2. samling) tillæg A, spalt 2885,
fremgår, at det ”er hidtil praksis” jf. bet. Nr. 540/1969, at selskabets kreditforhold i forbindelse med ordinære erhvervsmæssige dispositioner ikke omfattes af daværende AL § 115 – nu SL § 210, stk.1. Kilde: Erhvervsstyrelsen § 6, stk. 2.
34 Betænkning 1498/2008 – Modernisering af selskabsretten, side 1032
33
Side 15 af 75
Det fremgår endvidere, at en væsentlig indikator for, hvorvidt dispositionen er omfattet af undtagelse til forbuddet består i, om kapitalselskabet historisk har indgået lignende forretningsmæssige dispositioner med uafhængige parter.
Det præciseres i lovbemærkningerne, at indarbejdelsen af undtagelsen til forbuddet i SL § 210,
stk.1., ikke har til hensigt at ændre i den hidtidige praksis. Med andre ord, må historisk praksis
fra aktie- og anpartsselskabsloven alt andet lige fortsat være vejledende.
Begrebet er ikke klart defineret i lovbemærkningerne, men derimod angivet med forudsætninger, der legitimer kapitalejerlånet.
Erhvervsstyrelsen har i visse situationer tilkendegivet, at dispositioner, der ikke opfylder alle
ovennævnte forudsætninger, alligevel kan anses for værende sædvanlige forretningsmæssige
dispositioner, såfremt dispositionen efter en konkret vurdering kan anses som forretningsmæssig begrundet35.
2.2 Kapitalejerlån i skatteretlig forstand
De skatteretlige regler omfattende kapitalejerlån fremgår af LL § 16 E.
2.2.1 Forbud mod kapitalejerlån
Det nuværende forbud mod kapitalejerlån blev vedtaget af et flertal i Folketinget den 13. september 2012, med virkning fra 14. august 2012. Formålet med vedtagelsen af L 199 A var at
fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage kapitalejerlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i kapitalselskabet36.
Før vedtagelsen af L 199 A blev kapitalejerlån behandlet ens skatteretligt og civilretligt. For
kapitalejeren var der tale om en gældsforpligtelse, mens kapitalselskabet besad en fordring.
Tilskrevne renter på kapitalejerlånet gav skattemæssig fradrag for kapitalejeren, mens kapitalselskabet var skattepligtig af det tilskrevne rentebeløb.
Omfattes kapitalejerlånet af LL § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund,
at der foreligger en hævning uden tilbagebetalingspligt. Der vil således hverken være tale om
en eksisterende fordring henholdsvis gældsforpligtelse.
35
36
Egen vurdering jf. Erik Werlauff og Mette Nevilles gennemgang af styrelsens praksis i UfR2003B, side 201.
L 199 (2011-12), afsnit 3.1
Side 16 af 75
Ved vurdering af, hvorvidt en given disposition er omfattet af forbuddet i LL § 16 E, findes det
formålstjeneligt at foretage vurderingen i to separate trin. Første trin er en vurdering af kapitalejerlånets personkreds. Andet trin omfatter vurdering af selve dispositionen i forhold til lovens
ordlyd, og vil i praksis alene være relevant at iagttage, såfremt første trin er omfattet.
2.2.2 Trin 1 – Er personkredsen omfattet af forbuddet?
Der fremgår af lovens ordlyd, LL § 16 E, et forbud mod direkte eller indirekte at stille midler
til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for fysiske personer med tilknytning til kapitalselskaber defineret i LL § 2. Forbuddet omfatter såvel långiver som låntager, hvilket vil blive behandlet i nedenstående.
2.2.2.1 Långiver
Det fremgår af LL § 16 E, at bestemmelsen alene omfatter kapitalejerlån, såfremt långiver er
omfattet af SEL37 § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2:
1. Aktie- og anpartsselskaber
2. Andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital
3. Selskaber omfattet af SEL § 2 C
4. Selskaber med begrænset ansvar i henhold til § 3 i Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
Lignende selskaber med hjemsted i udlandet er i henhold til bestemmelserne tillige omfattet af
forbuddet mod kapitalejerlån38.
2.2.2.2 Låntager
Bestemmelsen omfatter udelukkende kapitalejerlån til fysiske personer og kun til de personer,
der har en tilknytning til den långiver, som defineret i LL § 2, stk. 2. Dette medfører, at det
alene er fysiske personer, som direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse over långiver, der kan beskattes efter bestemmelsen.
37
Selskabsskatteloven
Afhandlingen afgrænser sig for långivere omfattet af pkt. 2, 3 og 4 samt udenlandske kapitalselskaber i henhold til afgrænsningen, afsnit 1.5.
38
Side 17 af 75
LL § 2, stk. 2 definerer begrebet bestemmende indflydelse, som værende ejerskab eller rådighed
over stemmerettighederne, således der direkte eller indirekte ejes end 50% af virksomhedskapitalen eller rådes over mere end 50% af stemmerne.
Ved bedømmelsen af, om en given låntager er omfattet af forbuddet mod kapitalejerlån, skal
kapitalandele og stemmerettigheder fra nærtstående parter medtages. Hvilke persongrupper der
er omfattet af begrebet ”nærtstående parter” er illustreret i bilag 239.
Dette bevirker bl.a., at en person der ejer 20 % af virksomhedskapitalen i et kapitalselskab, hvor
personens forældre tillige er kapitalejere med en ejerandel på 40 %, er omfattet af personkredsen i LL § 16 E, idet de nærtstående parter (barn og forældre) tilsammen råder over mere end
50% af virksomhedskapitalen.
2.2.3 Trin 2 – Er dispositionen omfattet af forbuddet?
Forudsat, at det under ”Trin 1” er konkluderet, at persongruppen er omfattet af forbuddet, skal
det tillige konkluderes, hvorvidt selve dispositionen er omfattet af forbuddet i LL § 16 E, hvilket
omfatter nedenstående tre dispositioner:
1. Lån
2. Sikkerhedsstillelser
3. Stille midler til rådighed
Vedtagelsen af LL § 16 E omfatter alle 3 ovenstående dispositioner ydet efter 14. august 2014.
Alene i de tilfælde, hvor dispositionen er ydet før denne dato og ændre vilkår, vil den ydet
disposition kunne betragtes for værende indfriet og en ny disposition omfattet af LL § 16 E for
værende ydet40.
2.2.3.1 Lån
Det fremgår ikke bekræftende i LL § 16 E, hvorvidt lån omfattet af bestemmelsen alene omfatter penge og pengelignende aktiver, eller om bestemmelsen tillige omfatter et forbud mod lån
af fysiske aktiver, bl.a. kunst. Ud fra en formålsfortolkning i skattelovgivningen er denne ikke
39
Bemærkninger til lovforslaget, L 199 (2011-12), § 1 nr. 2
40
Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.7.5 og styresignal om aktionærlån, side 6
Side 18 af 75
på samme måde dækkende som selskabslovgivningen. I henhold til formålet i SL, om beskyttelse af interessenterne til kapitalselskabet, vil udlån til kapitalejeren af ikke pengelignende aktiver fortsat være i kapitalselskabets ejerskab og derved ikke komme interessenterne til skade.
Skattelovgivningen41 angiver en række forhold for beskatning ved udlån af brugsretten på aktiver. Ud fra lex specialis-princippet må sådanne regler gå forud for den eventuelle generelle
regel i LL § 16 E, hvorved udlån af aktiver ikke beskattes efter LL § 16 E.
Det er opgaveskrivers vurdering, at begrebet ”lån” i LL § 16 E skal fortolkes på samme vis som
i SL. Denne vurdering er baseret på baggrund af bemærkningerne til lovforslaget, hvori der
henvises til fortolkningen i SL § 210. Endvidere angives, at som konsekvens af, at et lån omfattes af LL § 16 E er, at lånet falder ud af KGL’s42 bestemmelser om beskatning af fordringer
og gæld. Fordringer og gæld omfattet af KGL udgøres alene af penge samt pengelignende aktiver og passiver.
2.2.3.2 Sikkerhedsstillelser
Det fremgår af ordlyden i LL § 16 E, at sikkerhedsstillelser og lån ligestilles. Stiller kapitalselskabet således sikkerhed for kapitalejers engagement, og denne er omfattet af personkredsen jf.
afsnit 2.2.2, anses dette skattemæssigt for, at personen har foretaget en hævning uden tilbagebetalingspligt.
Af lovforarbejderne fremgår det, at beskatningsgrundlaget for sikkerhedsstillelser udgøres af
sikkerhedsstillelsens pålydende værdi43 og effektueres på tidspunktet for kapitalselskabets stillelse af sikkerheden44. Kapitalejeren beskattes således af sikkerhedsstillelsens pålydende værdi
uagtet om denne aktualiseres eller ej. Kapitalejer kan heller ikke undslippe med at blive beskattet af den fordel som sikkerhedsstillelsen giver, fx forbedret kreditfaciliteter, i form af en fikseret garantiprovision.
Aktualiseres sikkerhedsstillelsen ikke, har der ikke været en hævning fra kapitalselskabet til
kapitalejer ligesom der ved eventuel aktualisering af sikkerhedsstillelsen ikke vil tilgå kapitalejeren en udbetaling, men derimod tredjemand. Det kan i henhold til opgaveskrives vurdering
41
LL § 16
Kursgevinstloven
43 L 199 (2011-12), bilag 11
44 L 199 (2011-12), bilag 14
42
Side 19 af 75
diskuteres, hvorvidt beskatningen af sikkerhedesstillelser som helhed falder ind under bestemmelsens formål.
2.2.3.3 Stille midler til rådighed
Som det tillige fremgår af afsnit 2.1.3.3, fremgår det ikke klart af hverken ordlyden eller lovforarbejderne, hvilke dispositioner, der henfalder under begrebet stille midler til rådighed. Forbuddet må i overvejende grad anses for have til hensigt at hindre omgåelsesmuligheder, for de
dispositioner, der hverken kan henføres til lån eller sikkerhedsstillelser, men som lovgiver har
til hensigt at hindre.
2.2.4 Undtagelser til forbuddet
Er det konstateret, at såvel persongruppen som dispositionen er omfattet af forbuddet om kapitalejerlån jf. LL § 16 E, må det dernæst vurderes, om kapitalejerlånet alligevel kan karakteriseres som værende lovlig i henhold til undtagelsesbestemmelserne i LL § 16 E stk. 1, 2. pkt.
1. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
2. Sædvanlige lån fra pengeinstitutter
3. Lån til selvfinansiering
4. Delvist indbetalt selskabskapital
I henhold til afhandlingens problemformulering vil nærværende afsnit om undtagelser til forbuddet mod kapitalejerlån behandle undtagelsen – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner45.
2.2.4.1 Sædvanlig forretningsmæssige dispositioner
Kapitalejerlån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, er omfattet af
undtagelsesbestemmelsen, hvorved kapitalejerlånet ikke udløser beskatning. Har kapitalejeren
samhandel med kapitalselskabet på sædvanlige kreditvilkår, er sådanne dispositioner undtaget
for beskatning46. Omvendt vil en ikke-sædvanlig forretningsmæssig disposition udløse en beskatning på op til 56,5 % af kapitalejerlånet.
Definitionen af en sædvanlig forretningsmæssig disposition er ikke klart defineret i LL, men
er, som det fremgår af Skatteministeriets udmelding inspireret af SL § 212. Praksis knyttet til
45
46
Afhandlingen afgrænser sig for undtagelser til forbuddet omfattet af pkt. 2, 3 og 4, i henhold til afgrænsningen, afsnit 1.5.
Bemærkninger til lovforslaget, L 199 (2011-12), § 1 - § 16 E stk. 1
Side 20 af 75
bestemmelsen i SL vil være vejledende ved fortolkning af LL § 16 E. Skatteministeriet understeger, at dette ikke nødvendigvis medfører, at fortolkningerne af begrebet er ens, idet de to
lovbestemmelser har hvert sit formål47.
2.3 Delkonklusion
Kapitalejerlån er selskabsretligt en samlet betegnelse for lån til eller sikkerhedsstiller for kapitalselskabets kapitalejere eller medlemmer af ledelsen mv. Der er derfor ikke nødvendigvis tale
om egentlige kapitalejerlån, idet der også kan være tale om ledelseslån, ligesom der ikke nødvendigvis er tale om egentlige lån, men også sikkerhedsstillelser.
Hovedreglen er, at kapitalejerlån i selskabsretlig forstand er ulovlige, idet loven har til formål
at beskytte kreditorerne mod, at kapitalselskabets kapitalejere og ledelse bevilger sig selv lån,
som kan medføre kapitalselskabet og tillige kreditorerne, tab.
Til hovedreglen eksister en række undtagelser, som lovliggøre kapitalejerlån, herunder sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Lovbemærkningerne definerer ikke entydigt omfanget
af begrebet, men belyser undtagelsesbestemmelsens omfang via forudsætninger, hvilket må anses for værende beklageligt, idet kapitalejer ikke gives et entydigt svar. Kapitalejeren kan således ved vurderingsmæssige usikkerheder i forhold til de opstillede forudsætninger være nødsagtigt til at indhente bindende svar fra SKAT.
Skatteretligt er et engagement omfattet af forbuddet, såfremt långiver blandt flere er et kapitalselskabet samt låntager er en fysisk person, som tillige er kapitalejer eller nærtstående hertil.
Lån mellem juridiske enheder er ikke omfattet af det skatteretlige forbud, hvilket er i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, hvor indførelsen af LL § 16 E har til hensigt at fjerne
det skattemæssige incitament som optagelse af kapitalejerlån medfører i stedet for direkte beskatning via løn eller udbytte.
I skatteretten er tillige indarbejdet en undtagelsesbestemmelse til forbuddet inkluderende sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Retsstillingen vedrørende den skattemæssige undtagelse for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er således, at bestemmelsen i SL § 212,
47
L 199 (2011-12), bilag 14
Side 21 af 75
der som vurderet i ovenstående, ikke i sig selv medvirker til en klar definition, kan være vejledende. Dog skal vejledningen fra SL § 212 i visse tilfælde modificeres af en skattemæssig hensynsfortolkning.
Det vurderes kritisabelt, at der med implementeringen af LL § 16 E fremstår en betydelig usikkerhed om et forhold, der i praksis må anses for værende hyppigt forekommende. Dette skal
tillige ses i sammenhæng med de økonomiske konsekvenser som en beskatning af engagementet vil medføre.
Det selskabsretlige forbud mod kapitalejerlån vurderes at være mere vidtgående end LL § 16
E, i relation til den omfattende persongruppen, idet denne omfatter såvel juridiske som fysiske
personer. De fysiske personer omfattet af forbuddet i LL anses alt andet lige også for værende
omfattet af forbuddet i SL.
De angivne dispositioner, som kan være omfattet af forbuddet i SL § 210, stk. 1 og LL § 16 E,
anses i al væsentlighed for værende enslydende.
Som det konkluderes i afsnit 4, vurderes dispositioner som kan omfattes af undtagelsesbestemmelserne i LL § 16 E, for værende mere indsnævrende end mulighederne i SL.
Et engagement til en fysisk person vil på baggrund af ovenstående kunne være skattepligtigt,
uden at lånet selskabsretligt er ulovligt, ligesom et engagement selskabsretligt kan være ulovligt, uden at medføre beskatning.
Side 22 af 75
3. Selskabsretlige og skatteretlige reparationsmuligheder
Selskabsretlige og skatteretlige reparationsmuligheder vil blive behandlet separat 48 . Afslutningsvis vil der for afsnittet blive udarbejdet én samlet konklusion.
3.1 Selskabsretlige reparationsmuligheder
Er der i strid med forbuddet i SL § 210 stk. 1 ydet et kapitalejerlån og kan kapitalejerlånet ikke
legaliseres i henhold til undtagelsesbestemmelserne i SL §§ 210 stk.2 – 214, fremgår det af SL
§ 215, at kapitalejerlånet skal tilbagebetales.
3.1.1 Tilbagebetalingspligt
Efter SL § 215 stk. 1 skal ydet kapitalejerlån i strid med SL § 210 stk. 1 tilbagebetales. Tilbagebetalingen skal finde sted på tidspunktet for etableringen af det ulovlige kapitalejerlån.
Kan tilbagebetalingen af kapitalejerlånet ikke finde sted, indestår de personer, der har truffet
aftale om det ulovlige kapitalejerlån eller har opretholdt dispositionen for det tab som kapitalselskabets måtte påføres49. Hæftelsen skal baseres på et objektiv grundlag50.
Er der tale om en ulovlig stillet sikkerhedsstillelse, fremgår det af ordlyden i SL § 215 stk. 3, at
sikkerhedsstillelsen er bindende for kapitalselskabet og derved ikke kan ophøre, såfremt aftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med bestemmelserne.
3.1.2 Renter
Et ulovligt kapitalejerlån skal ikke alene tilbagebetales, men også forrentes51. Forretningen finder sted fra tidspunktet for det ulovlige kapitalejerlåns etablering og frem til tidspunktet for
tilbagebetalingen.
Det fremgår af SL § 215 stk. 1, at medmindre højere rentesats er aftalt, forrentes kapitalejerlånet
med en rente efter lov om renter ved forsinket betaling § 5 stk. 1 og 2 med tillæg af 2%.
48
For skatteretlige reparationsmuligheder henvises til afsnit 3.2
SL § 215, stk. 3
50 U 1998.455 H
51 SL § 215, stk. 1
49
Side 23 af 75
3.1.3 Modregning i udbytte eller løn
Af ordlyden i SL § 215 begrænses tilbagebetalingen af kapitalejerlån ikke til kontante indfrielser. I nærværende samt nedenstående afsnit 3.1.4 vil ikke likvide reparationsmuligheder blive
behandlet.
Reparationen kan således ske i form af modregning af bl.a. udbytte og lønninger. Forudsætningen for modregning er underlagt de sædvanglige modregningsbetingelser og indbefatter, at
modregningen først kan foretages på tidspunktet for den endelige godkendelse af udbyttet52
eller lønomkostningsarten er kommet til forfald53.
Ved anvendelse af såvel udbytter som lønninger til modregning af det ulovlige kapitalejerlån,
skal der dels tages højde for de tilskrevne renter i henhold til ovenstående afsnit samt indeholdelsespligten omfattende skatter jf. KSL54 §§ 65 og 46.
En forudsætning for, at et kapitalejerlån kan reklassificeres til en lønudgift er, at låntager er
ansat i kapitalselskabet og beløbet kan indeholdes i, hvad der anses for værende et passende
vederlag55. Berigtigelsen ved modregning i løn vurderes tillige at omfatte lønarterne bonus og
gratialer.
En forudsætning for, at et kapitalejerlån kan reklassificeres til udbytte er, at der kan ske udlodning i overensstemmelse med SL kapital 11.
3.1.4 Apportudlodning
Et kapitalejerlån er selskabsretligt et aktiv på niveau med øvrige fordringer o. lign. I henhold
til SL § 181 kan der foretages udlodninger af andre værdier end kontakter, apportudlodning56.
Som angivet i afsnit 3.1.3 skal værdien af den udloddet fordringen tillige dække tilskrevne renter.
Hvis kapitalejer er eneaktionær i kapitalselskabet vil der efter apportudlodningen være fuldstændig sammenfald mellem debitor og kreditor, konfusion. I en sådan situation ophører eksistensen af fordringen og kapitalejerlånet er behørig indfriet.
52
1: afviklingsmodenhed, 2: udjævnelighed, 3: Gensidighed
Lønninger, feriepenge, bonus mv.
54 Kildeskatteloven
55 Bemærkninger til lovforslaget, L 199 (2011-12), § 1 nr. 2
56 Krav om udarbejdelse af vurderingsberetning jf. SL §§ 36 og 37 samt kapitalkrav jf. SL § 180
53
Side 24 af 75
3.2 Skatteretlige reparationsmuligheder
3.2.1 Tilbagebetaling
Af bemærkningerne til lovforslaget57 skal kapitalejerlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Kapitalejerlånet skal skatteretligt anses for værende en fiktion, da fordringen / forpligtelsen i skatteretligt regi ikke eksisterer.
En tilbagebetaling af kapitalerlånet vil således ikke annullere beskatningsgrundlaget, idet skattepligten aktualiseres på udbetalingstidspunktet.
Når kapitalejeren har tilbagebetalt kapitalejerlånet og efterfølgende på korrekt vis hæver det
samme beløb, som løn eller udbytte, vil der ske beskatning af det samme beløb én gang mere –
dobbeltbeskatning.
Den skattemæssige fiktion af det ulovlige kapitalejerlån muliggør alternative reparationsmuligheder, der ikke medføre dobbeltbeskatning58.
3.2.2 Renter
Som anført i afsnit 3.1.2 skal kapitalejerlån rentetilskrives. Tilskrevne renter på kapitalejerlån,
der ikke er omfattet af LL § 16 E59, behandles efter skattelovgivningens sædvanlige bestemmelser, hvorved renteudgifter er fradragsberettiget for låntageren og skattepligtig for kapitalselskabet. Dette gælder som udgangspunkt også tilskrevne renter på kapitalejerlånet efter den
14. august 2012. Dog kan væsentlige ændringer i lånevilkårene medføre, at kapitalejerlånet
skattemæssigt anses for værende erstattet af et nyt lån omfattet af LL § 16 E60.
Selskabsretlige tilskrevne rente på kapitalejerlån omfattet af LL § 16 E betragtes skatteretligt
ikke som renter, men som tilskud61. Tilskud er modsat renter ikke fradragsberettiget for låntager, mens kapitalselskabet skal beskattes af tilskuddet.
57
Bemærkninger til lovforslaget, L 199 (2011-12), § 1 nr. 2
Styresignal om aktionærlån
59 Primært kapitalejerlån optaget før 14. august 2012
60 L 199 (2011-12), bilag 22
58
Side 25 af 75
Rentetilskrivning på kapitalejerlån omfattet af LL § 16 E anses ikke for værende et nyt skattepligtigt kapitalejerlån, selvom rentetilskrivningen øger kapitalejerens mellemværende med kapitalselskabet, såfremt de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår62.
3.2.3 Modregning i udbytte og løn
Som led i lovforarbejdningerne blev skatteministeriet forespurgt, hvorvidt kapitalselskabets afholdelse af private omkostninger knyttet til personkredsen jf. afsnit 2.2.2 ville have yderligere
skattemæssige konsekvenser, hvis kapitalejerlånet der var omfattet af LL § 16 E blev reklassificeret til en lønudgift63.
Skatteministeriets bekræftede, at en reklassifikation under bestemte forudsætningerne ikke ville
have yderligere skattemæssige konsekvenser for låntagerne. Svaret skal forventeligt ses i lyset
af, at en reklassifikation reelt set formaliserer låntageres ret til det beløb, personen allerede
skattemæssigt anses for at have erhvervet ret til og derved er skattepligtig af.
En forudsætning for, at et kapitalejerlån kan reklassificeres til en lønudgift er, at låntager er
ansat i kapitalselskabet og beløbet kan indeholdes i, hvad der anses for værende et passende
vederlag64.
Efter reklassifikationen skal kapitalejerlånet behandles som en lønudgift, hvorfor kapitalselskabet skal indeholde kildeskatter (A-skat og AM-bidrag). Indeholder kapitalselskabet de pligtige
kildeskatter uden at have indeholdt disse beløb i udbetalingen til låntager og indbetaler låntager
ikke forinden eller senest samtidig med kapitalselskabets afregning af kildeskatten, må et nyt
kapitalejerlån omfattet af LL § 16 E anses for værende opstået.
Skatteministeriet har ikke på tilsvarende vis tiltrådt en konkret udmelding om kapitalejerlån
som reklassificeres til udbytter, dvs. modregning af kontant udbytte, ved enten en ordinært eller
ekstraordinært udbytteudlodning. Hvorvidt et lignende ræsonnement som ved modregning i
lønninger kan iagttages uden yderligere skattemæssige konsekvenser, kan således ikke umiddelbart bekræftes.
62
L 199 (2011-12), bilag 16
L 199 (2011-12), bilag 16
63
Side 26 af 75
På den ene side, må beskatning af kapitalejerlånet som udbytte tillige formaliserer kapitalejers
ret til det beløb, personen allerede skattemæssigt anses for at have erhvervet ret til og derfor er
skattepligtig af.
Udlodning af kapitalejerlånet forudsætter, at udlodningen kan foretages i overensstemmelse
med SL §§ 180-181 samt at låntager som udgangspunkt er kapitalejer i kapitalselskabet65.
Indeholder kapitalselskabet udbytteskatten, 27 % af udbyttebeløbet, uden af kapitalejer forinden eller senest samtidig med kapitalselskabets betaling af udbytteskatten indbetaler skattebeløbet, vil udbytteskattebeløbet udgøre et nyt kapitalejerlån omfattet af LL § 16 E. Eventuelt kan
der, hvis muligt, udloddes et større beløb end kapitalejerlånet, således merudlodningen kan
dække udbytteskattebeløbet vedrørende kapitalejerlånet. Tilsvarende er gældende for de tilskrevne renter på kapitalejerlånet.
Såfremt kapitalselskabet har flere ejere, har kapitalejerne ret til det udloddet beløb i forhold til
deres kapitalandele i den pågældende kapitalklasse. Det udloddet beløb skal således være af en
sådan størrelse, at den respektive andel af udbyttebeløbet til den kapitalejer som har det ulovlige
kapitalejerlån, kan indfri dette via udlodningen.
Omvendt er kapitalejeren skattepligtig af kapitalejerlånet på hævningstidspunktet. Ved udlodning af kontant udbytte til dækning af det ulovlige kapitalejerlån, vil kapitalejeren kortvarigt
have et juridisk tilgodehavende hos kapitalselskabet, inden eventuel modregning i det ulovlige
kapitalejerlån. Det forhold, at kapitalejeren som led i udbytteudlodningen har haft en fordring
mod kapitalselskabet, kan skattemæssigt argumentere for, at udlodningen er en selvstændig disposition, der skal beskatte. I så fald vil denne reparationsmulighed medføre dobbeltbeskatning
for kapitalejeren66.
3.2.4 Apportudlodning
Som beskrevet i afsnit 3.1.4 er det selskabsretligt tilladt at foretage apportudlodning. Udlodning
af kapitalselskabets fordring på kapitalejeren vil skattemæssigt blive ligestillet med en eftergivelse af kapitalejers gæld. En skattemæssig eftergivelse af kapitalejerlånet har som tidligere
65
Der henvises til afsnit 5.7, hvor der er foretaget behandling af en situation, hvor kapitalejerlånet anses for udloddet og passeret via kapitalejer til dennes nærtstående, som er den reelle låntager.
66 Der henvises til konklusionen på SKAT’s styresignal om kapitalejerlån, afsnit 4.2.4 og 4.3
Side 27 af 75
beskrevet ingen skattemæssige effekter, idet kapitalejerlånet i skatteretligt forstand er et fikseret
beløb.
Modsat vil det ikke selskabsretligt være muligt at foretage eftergivelse af kapitalejerlånet, idet
en eftergivelse af gælden ikke anses for værende en tilbagebetaling af gælden jf. SL § 215.
Apportudlodning anses selskabsretligt ikke for eftergivelse, hvorfor dette er en tilgængelig reparationsmulighed.
Der henvises til ovenstående afsnit, 3.2.3, for forudsætningerne for udlodningens gennemførsel
samt de forhold som skal være tilvejebragt for at undgå forståelse af et nyt kapitalejerlån omfattet af LL § 16 E.
3.3 Delkonklusion
Konsekvensen af, at der selskabsretligt kan forekomme et ulovligt kapitalejerlån, som skatteretligt er lovligt og omvendt, samt kapitalejerlån i selskabsretligt regi skal anses for værende en
fordring, mens skatteretten opererer med et fikseret beløb er, at valget af reparationsmuligheder
har væsentlig betydning for kapitalejeren. De behandlede reparationsmuligheder, eventuelt med
undtagelse af modregning i kontant udbytte, reparerer det ulovligt opstået kapitalejerlån, men
med forskellige økonomiske konsekvenser for kapitalejeren.
Ved valg af den ”rigtige” løsning kan kapitalejer udgå dobbeltbeskatning på kapitalejerlånet,
medmindre kapitalejer ikke er ansat i kapitalselskabet eller selskabsretligt overholder kriterierne for udlodning af en fordring. I så fald kan kapitalejeren ikke undgå dobbeltbeskatning,
såfremt kapitalejerlånet både er ulovligt selskabsretligt som skatteretligt.
Parallelt hermed må gælde, at en låntager såfremt denne hverken er kapitalejer eller ansat i
kapitalselskabet, ikke kan beskattes af udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt
til en sådan person må således anses for at have passeret den nærtstående kapitalejer med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos kapitalejeren som
udbytte eller løn. Mellem ægtefæller vil der ikke skulle ske yderligere beskatning, men i andre
tilfælde vil det afhængigt af relationen mellem parterne kunne forekomme, at også låntageren
bliver skattepligtig, herunder via gaveafgift.
Sikkerhedsstillelser skal som udgangspunkt sidestilles med lån. Det vurderes dog vanskeligt at
undgå dobbeltbeskatning af en sikkerhedsstillelse, der er ulovlig i henhold til det skatteretlige
Side 28 af 75
forbud. Dette skal ses i sammenhæng med, at et eventuel ophør eller ikke aktualiseret sikkerhedsstillelse ikke undlader kapitalejeren fra beskatning.
Hvorvidt det vil være muligt at undgå dobbeltbeskatning ved aktualisering af sikkerhedsstillelsen, hvorved kapitalselskabets indfrier kapitalejerens forpligtelse og herefter har en fordring på
kapitalejeren, er ikke af- eller bekræftet i lovbemærkningerne eller Skatteministeriets svar på
indkomne spørgsmål. Såfremt dette kunne bekræftes som en reparationsmulighed, etablering af
regresfordring anses ikke for værende et nyt kapitalejerlån, vil kapitalselskabets fordring på
kapitalejeren kunne repareres uden dobbeltbeskatning til følge, ved efterfølgende konvertering
til løn eller udlodning af fordringen.
Side 29 af 75
4. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
Nærværende afsnit behandler henholdsvis den selskabsretlige og skatteretlige praksis knyttet
til undtagelsesbestemmelsen, sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Selskabsretlig
praksis og skatteretlig praksis vil blive behandlet separat. Afslutningsvis vil der for afsnittet
blive udarbejdet én samlet konklusion.
Den selskabsretlige praksis vil blive analyseret og vurderet med grundlag i den gældende lovtekst, hvilken er behandlet i afsnit 2.1.
Den skatteretlige praksis vil blive analyseret og vurderet med grundlag i den gældende lovtekst,
hvilken er behandlet i afsnit 2.2.
4.1. Selskabsretlig praksis
Erhvervsstyrelsen (administrativ praksis) har afgivet udtalelser på konkrete forespørgsler rettet
mod omfanget af begrebet, sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Styrelsen har i visse
situationer vurderet, at dispositioner, der ikke opfylder alle betingelser angivet i afsnit 2.1.4.1,
alligevel kan iagttages som sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, såfremt dispositionen
efter en konkret vurdering kan anses for forretningsmæssigt begrundet67.
Dette må øjensynligt være aktuelt i de situationer, hvor der er tale om enkeltstående dispositioner, der som følge heraf, ikke kan være sædvanlige for kapitalselskabet. På baggrund heraf,
vil behandlingen af den selskabsretlige praksis blive opdelt i henholdsvis løbende og enkeltstående dispositioner.
4.1.1 Løbende dispositioner
Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er kendetegnende ved, at kapitalselskabet løbende foretager dispositioner af denne art med uafhængige parter og at der som led i denne
ageren er foretage dispositioner med en eller flere personer omfattet af personkredsen, jf. afsnit
2.1.1.
67
UfR – U.2003B, side 201
Side 30 af 75
Den administrative praksis for løbende dispositioner er udtrykt i Erhvervsstyrelsens skrivelse
af 6. juli 1995. Skrivelsen konkluderer i en given situation, at kapitalejerlånet var i strid med
daværende anpartsselskabslov – nu SL. Ikke som følge af dispositionens art, men som konsekvens af aftalevilkårene68.
Erhvervsstyrelsens skrivelse vurderes at harmonere med de afsnit 2.1.4.1 anførte forudsætninger for, hvorvidt dispositionerne kan anses for værende en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Skrivelsen giver dog umiddelbar anledning til at stille spørgsmålstegn ved, hvor stor en
vægtning begrebet ”sædvane inden for branchen” skal tildeles.
4.1.2 Enkeltstående dispositioner
Enkeltstående dispositioner adskiller sig fra løbende dispositioner ved, at kapitalselskabet ikke
regelmæssigt varetager dispositioner af den givne art med uafhængige parter.
Lovforarbejdningerne til SL § 212 udtrykker ikke et egentligt forbud mod enkeltstående dispositioner, men forudsætningen om, at dispositionen skal være sædvanlig for kapitalselskabet, er
ikke umiddelbart foreneligt hermed.
Dette har medvirket til en mere aktiv praksis end den foreliggende praksis for løbende dispositioner. Den administrative praksis, vil blive analyseret og vurderet i forhold til udarbejdet undtagelsesforudsætninger af Mette Neville69 og Erik Werlauff70.
4.1.2.1 Undtagelsesforudsætninger af Neville og Werlauff
Neville og Werlauff har på baggrund af historisk administrativ praksis71 sammenfattet en række
forudsætninger som dispositionen bør opfylde, førend den kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen til forbuddet72:
1. Har kapitalselskabet en selvstændig forretningsmæssig interesse i, at der bliver ydet et
kapitalejerlån til det pågældende formål, eller har kapitalejeren og kapitalselskabet en
fælles interesse heri?
68
Overtrædelse af 2. punkt i Neville og Werlauffs undtagelsesforudsætninger
Professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
70 Professor, doktorgrad i jura
71 Industriministeriets skrivelse af 3. juni 1983, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens skrivelse af 26. februar 1992, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens skrivelse af 13. juli 1992, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens skrivelse af 11. april 1994 og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens skrivelse af 12. februar 1996
72 UfR 2003B, side 201
69
Side 31 af 75
2. Er vilkårene for dispositionen fastsat ud fra almindelige markedsvilkår, og ligger det
fast, at dispositionen ikke krænker andre kapitalejere eller kapitalselskabets kreditorer?
3. Er vilkårene fastsat efter sædvanlige forretningsmæssige principper, og er dispositionen
et led i kapitalselskabets forretninger?
4. Må dispositionen forventes at indebære klare fordele for kapitalselskabet, eller er den
nødvendig for at opretholde status quo?
5. Ville kapitalselskabet også have foretaget dispositionerne, hvis det ikke havde været
under disse kapitalejeres indflydelse?
6. Tages der fornødent hensyn til kapitalselskabets interesse i tilfælde af kapitallånets misligholdelse, herunder forsvarlig afvikling af kapitalselskabets mellemværende med kapitalejeren, og bliver lånet afviklet på sædvanlige måned, så kapitalselskabets risiko
ikke forlænges unødvendigt.
Mette Neville og Erik Werlauffs forudsætninger vurderes at være en specificering af de i afsnit
2.1.4.1 angivne forudsætninger. Forudsætningerne vurderes ikke at indskrænke eller udvide de
i lovbemærkningerne angivne forudsætninger.
Ovenstående forudsætninger vil blive inddraget i nedenstående analyse og vurdering af nyere
administrativ praksis for herigennem at vurdere fuldstændigheden samt relevansen heraf.
4.1.2.3 Revisornævnets kendelse af 30. august 2011
Revisornævnet er ikke en autoritær instans såsom Erhvervsstyrelsen set i forhold til SL, hvorfor
eventuelle kendelser ikke danner praksis forud for Erhvervsstyrelsens kendelser, lex superior.
Kendelsen vurderes for værende aktuel, idet Erhvervsstyrelsen / Erhvervsankenævnet til tider
inddrager og gør brug af nævnets kompetencer.
Revisornævnet lægger til grund for sin afgørelse, frifindelse af indklagede, at salget af bilen var
i kapitalselskabets interesse og en økonomisk nødvendighed, vilkårene var i henhold til erklæring fra bilforhandler på markedsmæssige vilkår ligesom kapitalejer var økonomisk solid.
Modtageren, kapitalejeren, er omfattet af afsnit 2.1.2, hvorfor der skal foretages vurdering af,
om dispositionen er omfattet af forbuddet i henhold til afsnit 2.1.3.
Side 32 af 75
Set i forhold til Neville og Werlauffs forudsætninger, vurderer jeg, at sagens indhold opfylder
alle forudsætninger med undtagelse af nr. 3. Revisornævnets kendelse ligger ikke til grund, at
det er en forudsætning, at kapitalselskabet har haft lignende dispositioner førhen.
Som resultat af, at kapitalselskabet handlede i egen interesse og ville have afhændet bilen, uagtet og det havde været til kapitalejeren eller en uafhængig tredjepart, tiltræder jeg revisornævnets konklusion. I den aktuelle sag og henkastet til kapitalselskabets økonomiske situation, må
dispositionen anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen jf. SL § 212 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.
4.1.2.4 Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013
Erhvervsankenævnet stadfæster Erhvervsstyrelsens afgørelse med konklusion om ulovligt kapitalejerlån. Ankenævnet ligger til grund for sin afgørelse, at udbyttebeløb ikke er selskabsretligt formaliseret, udbytte og forudbetaling for ejendom ikke er indregnet i seneste årsrapport.
Endvidere finder ankenævnet det ikke for værende muligt, at kapitalejer kunne have afhændet
ejendommen på de aftalevilkår, som handlen indebar, til en uafhængige part.
Klager har med udgangspunkt i netop Neville og Werlauffs forudsætninger argumenteret for,
at dispositionen var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i SL § 212 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.
Udbetaling af et udbytte som ikke selskabsretligt er formaliseret, forudbetaling for ejendommen
som tillige ikke er formaliseret i årsrapporten, manglende dokumentation på dispositionens positive bidrag til kapitalselskabet, manglende sikkerheder i form af tinglysning på betalingstidspunktet, kan efter min vurdering ikke anses for værende i kapitalselskabets eller kreditorernes
interesse.
Neville og Werlauffs forudsætninger vurderes således ikke at være opfyldt, med delvis undtagelse af punkt 3, idet kapitalselskabet var et ejendomsinvesteringsselskab.
På baggrund af ovenstående er det min vurdering, at dispositionen ikke kunne være effektueret,
såfremt køber havde været en uafhængig part. Jeg tiltræder på baggrund heraf Erhvervsankenævnets afgørelse.
Side 33 af 75
4.1.2.5 Erhvervsankenævnets kendelse af 28. januar 2013
Erhvervsankenævnet stadfæster Erhvervsstyrelsens afgørelse med konklusion om ulovligt kapitalejerlån. Ankenævnet ligger til grund for sin afgørelse, at afregning af omkostninger for
kapitalejerens personlige virksomhed, ikke kunne anses for værende en sædvanlig forretningsmæssig disposition, eftersom kapitalselskabet historisk ikke havde foretaget en sådan ageren
overfor uafhængige parter og fremadrettede havde dette til hensigt.
Set i forhold til Neville og Werlauffs forudsætninger, er det min vurdering, at forudsætningerne
1, 4 og 6 er opfyldt, mens forudsætning 2, 3 og 5 ikke er opfyldt.
Som sagen er beskrevet, har kapitalselskabet en faktisk interesse i at afholde de pågældende
driftsomkostninger, for herigennem at sikre dels egen samt koncernens kreditfaciliteter.
Modsat kan det ikke ud fra sagens oplysninger bekræftes, at mellemregningen er indgået på
almindelige markedsvilkår, ligesom kapitalselskabet ikke tidligere har foretaget sådanne dispositioner eller har til hensigt at foretage sådanne fremadrettet. Det må på baggrund heraf vurderes
yderst usandsynligt, at kapitalselskabet ville have foretaget en lignende disposition, såfremt
kapitalejeren ikke havde været kapitalejer i begge juridiske enheder.
Jeg er enig i, at dispositionen som helhed er foretaget i kapitalselskabets interesse, men som
konsekvens af, at kapitalselskabet ikke tidligere har foretaget lignende disponeringer eller har
dette til hensigt overfor uafhængige parter, tiltræder jeg Erhvervsankenævnets afgørelse.
4.1.2.6 Erhvervsankenævnets kendelse af 5. november 2013
Erhvervsankenævnet stadfæster Erhvervsstyrelsens afgørelse med konklusion om ulovligt kapitalejerlån. Ankenævnet ligger til grund for sin afgørelse, at udlån til kapitalejere, ikke kunne
anses for værende en sædvanlig forretnings disposition, dels som følge af, at kapitalselskabet
ikke er et pengeinstitut samt kapitalselskabet historisk ikke havde foretaget en sådan ageren
overfor uafhængige parter og fremadrettede har dette til hensigt.
Modtageren, kapitalejerne, er omfattet afsnit 2.1.2, hvorfor der skal foretages vurdering af, om
dispositionerne er omfattet af forbuddet i henhold til afsnit 2.1.3.
Side 34 af 75
Èn kapitalejer havde et tilgodehavende, mens der var udstedt lån til de øvrige via pant i deres
ejendomme. I henhold til modregningskriterierne, omtalt i afsnit 3.1.3, er der ikke gensidighed
mellem kapitalselskabet og de enkelte kapitalejere.
ikke er opfyldt, med undtagelse af punkt 3 og 6.
Som foreskrevet i sagen, er det ikke bevist, at kapitalselskabet har en selvstændig forretningsmæssig interesse i udlånene, ligesom vilkårene ikke kan bekræftes for værende på markedsmæssige vilkår. Endvidere havde kapitalselskabet ikke tidligere foretaget lignende dispositioner eller haft til hensigt at foretage sådanne fremadrettet.
Udlån af midler henfalder under kapitalselskabets formålsbestemmer, men som konsekvens af,
at kapitalselskabet ikke er et pengeinstitut73, er det direkte anført i loven, at dispositionen ikke
kan omfattes af undtagelsen.
Trods den långivende kapitalejers erklæring om at holde kapitalselskabets skadesfri, er det min
vurdering, at der er tale om ulovlige kapitalejerlån grundet manglende mulighed for modregning, hvorfor jeg tiltræder Erhvervsankenævnets afgørelse.
4.1.2.7 Erhvervsankenævnets kendelse af 14. oktober 2014
Erhvervsankenævnet stadfæster Erhvervsstyrelsens afgørelse med konklusion om ulovligt kapitalejerlån. Ankenævnet ligger til grund for sin afgørelse, at aftalevilkårene ved indfrielse af
det oprindelige ulovlige kapitalejerlån, ikke kunne anses for værende en sædvanlig forretnings
disposition.
om dispositionerne er omfattet af forbuddet i henhold til afsnit 2.1.3.
1, 4 og 6 er opfyldt, mens forudsætning 2, 3 og 5 ikke er opfyldt.
73
Undtagelsesbestemmelsen i SL § 213 er omfattet af afhandlingens afgrænsning, afsnit 1.5
Side 35 af 75
Efter udsagn fra regnskabskyndig tillidsmand og rekonstruktør skal salget af fordringen anses
for værende i kapitalselskabets interesse, idet det er deres vurdering, at koncernen foruden
salgsprovenuet af fordringen ikke er going concern.
Med afsæt i kapitalselskabernes økonomiske forholde, vurderes det ikke sandsynlige, at en uafhængig part ville have erhvervet fordringen. I givet fald, ville kapitalselskabet, da have solgt
fordringen til den opgjorte nettorealisationsværdi eller til en værdi nærmere den nominelle?
Uagtet parter i sagen vurder, at rekonstruktionen har været i kapitalselskabernes interesse, har
kapitalejeren opnået en betydelig økonomisk fordel ved erhvervelse af fordringen til datterselskabets nettorealisationsværdi, selvom kapitalejerens nettorealisationsværdi var betydelig højere via modregning i oprindelig ulovligt kapitalejerlån.
Konsekvens ved det faktiske aftalevilkår er, at der er tale om en udlodning i strid SL kapital 11.
En sådan ageren, kan ikke anses for værende en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Lovforarbejderne i kapitel 11 må parallelt med begrebet lex specialis gå forud for eventuelle undtagelsesbestemmelser til SL § 210, stk.1.
På baggrund af ovenstående tiltræder jeg Erhvervsankenævnets afgørelse.
4.2 Skatteretlig praksis
Skatterådet udgør sammen med SKAT landets øverste administrative ligningsmyndighed. Skatterådet afgør sager, som SKAT forelægger for Skatterådet til afgørelse, herunder anmodninger
om bindende svar med principielt indhold.
I den juridiske vejledning74 fremgår den skatteretlige baggrund, formål og historik for beskatning af kapitalejerlån. Tillige indeholder den juridiske vejledning en oversigt over de skatterådsafgørelser omhandlende kapitalejerlån, som SKAT har offentliggjort.
I nærværende afsnit, vil de af skatterådet offentliggjorte afgørelser, der anses for værende relevante for besvarelse af afhandlingens problemformulering blive analyseret og vurderet. De udvalgte afgørelser vil blive analyseret og vurderet i kronologisk rækkefølge. Det af SKAT udsendt styresignal om kapitalejerlån vil herefter blive analyseret og vurderet.
74
Den juridiske vejledning, C.B.3.5.3.3 Aktionærlån
Side 36 af 75
Den kronologiske behandling af administrativ praksis skal ses i forhold til lex superior. SKAT
og Skatterådet er instanser på samme niveau, hvorved nyere praksis går forud for eksisterende,
lex posterior. Herved vil eventuelle afvigelser i forhold til tidligere afgørelse, skulle betragtes
som ændring af administrativ praksis.
4.2.1 SKM2013.113.SR
Skatterådet tiltræder SKAT’s indstilling og begrundelse for konklusion om ulovligt kapitalejerlån, idet det vurderes, at sælgerpantebrev til medfinansiering af ejendom til kapitalselskabets
kapitalejer ikke kan anses for værende en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Skatterådet begrunder i sin konklusion, at forudsætningen for, hvorvidt en disposition kan anses
for værende ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition er, om kapitalselskabet
løbende har haft lignende dispositioner med uafhængig parter. Kapitalselskabet ageren omfatter
historisk udelukkende erhvervsejendomme. Dispositioner med erhvervsejendomme har historisk set tillige ikke været ydet med kredit, i form af sælgerpantebreve o. lign. Som konsekvens
heraf, vurder Skatterådet, at dispositionen skatteretligt ikke kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen, hvorved dispositionen skal betragtes som en hævning uden tilbagebetalingspligt i henhold til LL § 16 E.
Skatterådets afgørelse må medfører den konklusion, at en given disposition alene kan være
omfattet af den skatteretlige undtagelsesbestemmelse, sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, såfremt kapitalselskabet løbende har haft dispositioner på tilsvarende vilkår med uafhængige parter75.
Det vurderes relevant at analysere de forhold, som Skatterådet har beskrevet i begrundelsen,
foruden ovenstående, men som øjensynligt ikke har bidraget væsentligt til den endelige konklusion.
Af forarbejderne til LL § 16 E fremgår det af Skatteministeriet svar76, at bestemmelsen er inspireret af SL § 212, og at administrativ praksis knyttet til denne bestemmelse vil være vejledende ved fortolkningen af den skatteretlige praksis.
75
76
SR.2013.0077
L 199 (2011-12), bilag 14
Side 37 af 75
I 1. udgave af kommentarerne til SL § 21077, som var den aktuelle kommentering af SL på
tidspunktet for afgørelsen, fremgår det, at kapitalselskabet kan finansiere sit salg af fast ejendom til kapitalejer med et sælgerpantebrev, såfremt denne er afsluttet på normale vilkår med
hensyn til kontakt udbetaling, forrentning, afdrag, opsigelsesvilkår mv. Endvidere er det en
forudsætning, at kapitalejer optager størst muligt realkreditlån i ejendommen. Spørger har som
led i sin forespørgsel, begrundet overholdelse af ovenstående selskabsretlige forudsætninger,
hvilket ikke anfægtes af Skatterådet.
Selskabsretligt vurderes dispositionen således for værende omfattet af undtagelsesbestemmelsen til forbuddet. Sagens præmisser giver anledning til det spørgsmål, om Skatterådets vurdering er, at enkeltstående dispositioner selskabsretligt ikke kan være en sædvanlig forretningsmæssig disposition, eller om Skatterådet uanset ovenstående selskabsretlige situation har konkluderet, at dette ikke er et muligt skatteretligt udfald set i forhold til formålsbestemmelserne?
Som angivet i lovbemærkningerne78 har LL § 16 E til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage kapitalejerlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller
udbytte i kapitalselskabet og som det selskabsretlige sanktionsmuligheder ikke på tilfredsstillende vis havde afværget. Skatteministeriets tilkendegivelse om, at selskabsretten er vejledende
for den skatteretlige praksis, hindre ikke egentlige forskelligartet vurderinger. Modsat fremgår
det ikke af forarbejderne, at formålet med LL § 16 E har været at skærpe den selskabsretlige
afgrænsning af undtagelsesbestemmelser til forbuddet.
Set i forhold til se skatteretlige formålsbestemmelser, vurderes det tillige relevant at behandle,
om kapitalejeren vil opnå økonomiske fordele på baggrund af sælgerpantebrevet og dette i givet
fald kan begrunde Skatterådets afgørelse. Som sagen er beskrevet, opnår kapitalejeren ingen
økonomiske fordele ved sælgerpantebrevet. Dels betaler han en pris svarende til kostpris, hvilket er vurderet til at udgøre mere end handelsværdien ligesom sælgerpantebrevets vilkår er på
markedsmæssige vilkår mv.
Endeligt kan det drøftes, hvorvidt dispositionen er omfattet af LL § 16 E. Hvis ikke dispositionen er omfattet af LL § 16 E, er den tillige ikke omfattet af forbuddet i skatteretlig henseende,
uagtet konklusionen om sædvanlig forretningsmæssige disposition eller ej. For at dispositionen
77
78
Selskabsloven med kommentarer, 1. udgave
Bemærkninger til lovforslaget, L 199 (2011-12), kapitel 3
Side 38 af 75
er omfattet af LL § 16 E, skal der være tale om et lån, sikkerhedsstillelse eller det at stille midler
til rådighed. Det kan efter min vurdering diskuteres, om udstedelse af et sælgerpantebrev kan
anses for værende ydelse af et egentligt lån, hvilket Skatterådet ligger op til i sin opgørelse.
Sælgerpantebrevet kan efter min vurdering ikke anses for værende en sikkerhedsstillelse.
Spørgsmålet er således om pantebrevet kan anses for at stille midler til rådighed for kapitalejeren. Vurderet ud fra en meget sparsomme beskrivelse af begrebet i bemærkningerne til lovforslaget og Skatteministeriets besvarelser til lovforarbejdet gives der ingen entydige besvarelse
herpå. Begrebet er alt andet lige indsat som en sikkerhedsventil for at hindre omgåelsestilfælde,
hvorfor den efter min vurdering, alene bør betragtes ud fra et formålstjeneligt synspunkt. Som
tilkendegivet i ovenstående, anser jeg ikke Skatterådets konklusion for værende i overensstemmelse med formålsbestemmelserne. Afledt heraf, kan sælgerpantebrevet efter min vurdering
ikke omfattes af begrebet, at stille midler til rådighed. Hvorvidt dispositionen er omfattet af LL
§ 16 E afhænger af, om et sælgerpantebrev skal anses for værende et egentligt lån, eller om det
i stedet kan betragtes som et ”mellemværende”.
Den 17. december 2014 udkom 2. udgave af selskabsloven med kommentarer79. Til forskel fra
den tidligere kommentering, fremgår det af kommenteringen til SL § 21080, at anvendelsen af
sælgerpantebreve ved salg af ejendommen er langt mindre sædvanlig end tidligere. På baggrund
heraf, vurderes det således tvivlsomt, om Erhvervsstyrelsen vil have samme opfattelse af en
sådan disposition som den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelse. Der må derfor antages at
være en betydelig usikkerhed forbundet med en sådan disposition i forhold til opfyldelse af
undtagelsesbestemmelsen om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.
Skatteministeriets svar på delvis indbetaling af virksomhedskapitalen, anses tillige ikke for værende i overensstemmelse med den afgivne konklusion81. Heri angives det som argumentation
for, at et sådant tilgodehavende ikke skal betragtes som ulovligt kapitalejerlån, at situationen
kan sidestilles med tilfælde, hvor en kapitalejer på anden måde køber et aktiv fra kapitalselskabet. Det er min vurdering, at finansiering via lån til kapitalejer ved overdragelse af et aktiv, skal
anses for værende omfattet af undtagelsesbestemmelsen, sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, såfremt aftalevilkår mv. er indgået på markedsmæssige vilkår.
79
LBKG 2011-04-11, Selskabsloven med kommentarer, 2. udgave 2014
Note 1305
81 L 199 (2011-12), bilag 13
80
Side 39 af 75
På baggrund heraf er det spørgsmålet, om praksis for ydelse af lån til kapitalejeren som led i
sædvanlige forretningsmæssige dispositioner reelt er indskrænket til, alene at omfatte tilgodehavende hos kapitalejeren, der opstår med led i kapitalselskabet sædvanlige salg af varer og
tjenesteydelser.
SKM2013.113.SR, som var Skatterådets første afgørelse efter indførelse af LL § 16 E, må efter
min vurdering anses at være for indsnævrende, idet konklusionen, ud fra det i sagen oplyst,
hverken kan begrundes med formålsangivelsen ligesom den er i strid med Skatteministeriets
svar. Endeligt foretages en konkret vurdering af de enkeltstående dispositioner i selskabsretten,
som skulle være vejledende, hvilket på baggrund af afgørelsen ikke kan anses for værende
praksis i skatteretten.
Sammenholdes afgørelsens konklusion med senere anført selskabsretlig fortolkning af praksis82, kan dette give anledning til rejse spørgsmål om, hvorvidt afgørelsen reelt var i overensstemmelse med den selskabsretlige praksis på afgørelsestidspunktet. Dette skal ses i forhold til,
at Skatterådets afgørelse er afgivet i 2013, mens kommenteringerne af selskabsloven er udarbejdet henholdsvis i 2010 samt 2014, hvorfor dynamikken som ligger i begrebet sædvanlige
forretningsmæssige dispositioner kan have udviklet sig betragteligt i den 4-årige periode. Uagtet den senere fortolkning af selskabsretten i 2. udgave af kommenteringen, er det fortsat min
vurdering, at Skatterådets afgørelse strider mod den på afgørelsestidspunktet kendte selskabsretlige praksis. Dette skal bl.a. vurderes ud fra, at Skatterådet ikke har indhentet en egentlig
vurdering mv. fra Erhvervsstyrelsen til bekræftelse af, at selskabsretlige praksis på dette område, skal anses for værende revurderet.
4.2.2 SKM2014.107.SR
Skatterådet tiltræder SKAT’s indstilling og begrundelse for konklusion om, at der ikke foreligger et ulovligt kapitalejerlån, da dispositionen anses for værende omfattet af undtagelsesbestemmelsen, sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.
Skatterådets vurderes på baggrund af det bindende svar at modificere sin konklusion i
SKM2013.113.SR83. Trods det faktum, at der er tale om to individuelle sager, som eventuelt
82
83
Fortolkning af praksis jf. selskabsloven med kommentarer, 2. udgave
Revision & Regnskabsvæsen, august 2014, side 23
Side 40 af 75
ikke giver anledning for direkte sammenligning, er det min vurdering, at sagens konklusion
skal tolkes som en praksisændring.
I skatterådet begrundelse anføres det, at kapitalselskabet ikke løbende har haft dispositioner af
samme karakter med uafhængige parter, hvorfor der må foretages en konkret vurdering om,
hvorvidt tilsvarende dispositioner ville være foretage med uafhængige parter. Hvor afgørelsen
i SKM2013.113.SR var, at ovenstående forhold direkte medførte at dispositionen var omfattet
af forbuddet i LL § 16 E, skal der nu foretages en konkret vurdering af den enkeltstående disposition, hvilket må anses for værende i overensstemmelse med den vejledende selskabsretlige
praksis.
Som anført i afhandlingens afsnit 4.1.2.1, bygger Neville og Werlauffs forudsætninger på historisk praksis og anvendes fortsat til vurdering af den selskabsretlige praksis. På baggrund af
sagens forhold og de af Neville og Werlauff opstillede forudsætninger, er det min vurdering, at
dispositionen selskabsretlig er omfattet af forbuddets undtagelsesbestemmelse. Endvidere henvises der i Skatterådets begrundelse til Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 201384,
hvor konklusionen var, at den pågældende disposition var sædvanlig, men ikke dispositionens
vilkår, hvorfor denne blev omfattet af forbuddet.
Den juridiske vejledning C.B.3.5.3.3 som var gældende på afgørelsestidspunktet for
SKM.2013113.SR
85
er i den gældende version på tidspunktet for afgivelse af
SKM2014.107.SR86 ændret, således omtale under afsnittet ”Undtagelser” punkt 1 er i overensstemmelse med Skatterådets begrundelse – ved enkeltstående dispositioner skal der foretages
en konkret vurdering om, hvorvidt kapitalselskabet ville have foretaget lignende dispositioner
med uafhængige parter.
Det er min vurdering, at Skatterådet med afgørelsen har forladt den meget indsnævrede fortolkning af LL § 16 E, som det blev konkluderet i SKM2013.113.SR. Modsat SKM2013.113 vurderes den selskabsretlige praksis for rent faktisk at have været vejledende for sagens afgørelse,
idet enkelstående dispositioner nu også må vurderes at kunne være omfattet af forbuddets undtagelsesbestemmelse, sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, ligesom der henvises til
84
Afsnit 4.1.2.4
Den juridiske vejledning, 2013-1
86 Den juridiske vejledning, 2014-1
85
Side 41 af 75
selskabsretlige afgørelser. Endeligt er jeg af den overbevisning, at sagens afgørelse tillige underbygger den skatteretlige formålsbestemmelse.
4.2.3 SKM2014.294.SR
Skatterådet tiltræder SKAT’s indstilling og begrundelse for konklusion om ulovligt kapitalejerlån. Skatterådet ligger til grund for sin afgørelse, at udlånet til kapitalejeren, i henhold til LL §
16, ikke er ydet som led i en disposition eller af et pengeinstitut.
I begrundelsen for den afgivne konklusion henvises bl.a. til SKM2014.14.SR. I denne sag henvises til den selskabsretlige afgørelse af Erhvervsankenævnet af 28. januar 2013. Jf. afsnit
4.1.2.5 blev kapitalejerlånet vurderet ulovligt, idet der ikke var foretaget lignende dispsitioner
med uafhængige parter.
Ved stiftelse af fordring til kapitalejeren vil kapitalselskabets fordring på kapitalejeren udgør
23 % af kapitalselskabets kursfastsatte fordringsværdi87. Den eksterne fordringsværdi til uafhængige parter udgør 77 %. Skatterådets begrundelse er herved ikke i overensstemmelse med
den vejledende selskabsretlige praksis.
Formuleringen ” ydet som led” i en disposition må ud fra Skatterådets afgørelse fortolkes således, at selvstændige udlån ikke kan anses for værende et led i en sædvanlig forretningsmæssig
disposition. Skatterådet vurderes at sondre på den ene side mellem egentlige lån og på den
anden side ikke-egentlige lån. Det må betragtes som en forudsætning for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen, at eventuelle udlån ydes som led i overdragelsen af aktiver.
Afgørelsens begrundelse drager efter min vurdering paralleller til den indsnævrede fortolkning
i SKM2013.113.SR, idet forhold foruden pengeinstitut ved egentlige pengelån ikke tages til
vurdering. Set i forhold til den skatteretlige formålsbestemmelse, må egentlige pengelån vurderes at være et tættere substitut til maskeret udbytte, end overdragelse af et aktiv og tilhørende
fordring, hvorfor jeg har forståelse for, at praksis for egentlige lån er mere indsnævrende. Dog
medfører konklusionen, at udlån til kapitalejere, som selskabsretligt vil blive anset for værende
lovlige efter undtagelsesbestemmelserne skal beskatte uden tilbagebetalingspligt.
87
Ved fastsættelse af kurs 100 på fordring til kapitalejer
Side 42 af 75
4.2.4 Styresignal om kapitalajerlån
SKAT har i 2014 fundet det nødvendigt og formålstjeneligt, som konsekvens af en række forespørgsler om kapitalejerlån efter vedtagelsen af LL § 16 E, at udarbejde et styresignal. Styresignalet, som indeholder en række eksempler på, hvornår og hvordan der skal ske beskatning
af kapitalejerlån, blev offentliggjort i december 2014. Eksemplerne omfatter de til SKAT hyppigst forekomne forespørgsler. I nedenstående vil de primære situationer fra styresignalet blive
behandlet.
4.2.4.1 Egentlige lån
Styresignalet præcisere, at egentlige lån fra kapitalselskabet til kapitalejeren er omfattet af forbuddet i LL § 16 E, med mindre der er tale om udlån fra et pengeinstitut til dens kapitalejer
med bestemmende indflydelse eller der er tale om et lån til selvfinansiering88.
Skatteministeren har supplerende udtalt, at denne ikke fandt grundlag for at undtage alle lån fra
kapitalselskaber, hvis formålsbestemmelse var at foretage udlån og finansiering89.
Styresignalet vurderes at være i overensstemmelse med SKAT og Skatterådets konklusioner i
bl.a. SKM2014.294.SR.
4.2.4.2 Firmakort
I det oprindelige udkast til styresignalet var det SKAT’s oplæg, at enhver benyttelse af firmakort fra kapitalejerens side, rejseafregning, køb af virksomhedens vare mv., var omfattet af forbuddet i LL § 16 E, uagtet kapitalejeren agerede på lige vilkår med de ansatte.
Udkastet vurderes ikke foreneligt med SKM2014.107.SR., men drager nærmere paralleller til
SKM2013.113.SR. Hvis det har været SKATs ræsonnement, at anvendelse af firmakort ikke
kan anses for værende løbende samhandel, burde SKAT efter min vurdering, have anført, at
enkeltstående dispositioner skal vurderes i den konkrete sag, hvilket er i overensstemmelse med
SKM.2014.107.SR. Dette var tillige praksis på tidspunktet for udkastet.
På baggrund af indkomne kommenteringer på udkastet90, er formuleringen i styresignalet ændret, hvorved der åbnes op for kapitalejers anvendelse af firmakort uden beskatning til følge.
88
Begge forhold er omfattet af afhandlingens afgrænsning, afsnit 1.5
L 199 (2011-12), bilag 11
90 Kommentering fra FSR og Danske Advokater
89
Side 43 af 75
Anvendelse af undtagelsesbestemmelsen er afhængig af dispositionens art samt afregningsvilkårene er lig kapitalselskabets øvrige ansatte.
Selvom SKATs holdning i udkastet vækker min undren, er jeg af den overbevisning, at den
endelig formulering er i overensstemmelse med den eksisterende skatteretlige praksis, baseret
på afgørelser fra Skatterådet.
4.2.4.3 Hævning af tilgodehavende
Styresignalet formulerer, at dispositionen fra kapitalselskabet til kapitalejer skal bogføres på
dennes eksisterende tilgodehavende mellemregningskonto til kapitalselskabet inden for sædvanlig bogføringssekvens. Hvis ikke, vil hævningen blive anses for et individuelt ulovligt kapitalejerlån omfattet af LL § 16 E.
Umiddelbare udligninger af kapitalejerens tilgodehavender kan som konsekvens heraf blive
beskattet, hvilket såvel FSR som Danske Advokater har påpeget i deres kommentarer. Forholdet i udkastet er uagtet kommentarerne bibeholdt i det endelige styresignal.
Vurderet på ovenstående må det tillige være et krav, at hævninger på kapitalejerens tilgodehavende mellemregning med kapitalselskabet skal bogføres på samme finanskonto, idet andet vil
tilkendegive op til flere individuelle isolerede mellemværende. Bogføres kapitalejerens mellemværende på konto X, mens hævningerne kontorers på konto Y, vil konsekvensen være, at
konto Y udtrykker et ulovligt kapitalejerlån, som skal undergå beskatning.
En sådan administrativ praksis fremstår særdeles restriktiv og selskabsretten vurderes ikke at
være vejledende herfor. De almindelige modregningsregler tillægges ved denne praksis ingen
betydning, eftersom såvel gensidighed, udjævnelighed samt afviklingsmodenhed anses for værende opfyldt ved anfordringsmellemværender mellem kapitalejeren og kapitalselskabet.
Tillige anses dette ikke for værende foreneligt med den selskabsretlige praksis i henhold til
Erhvervsankenævnets kendelse af 28 januar 2013. Heri udtrykkes det, at kapitalselskabets mellemværende med kapitalejeren skulle anskues ud fra en netto-betragtning91.
91
Det fremgår ikke af kendelsen, om der var afgivet modregningserklæring
Side 44 af 75
Forholdet har ikke specifikt været behandlet i de af Skatterådet offentliggjorte afgørelser. De
angivne forhold må således anses for at danne præcedens for den skatteretlige administrative
praksis.
4.2.4.4 Rentetilskrivning af et kapitalejerlån stiftet før 14. august 2012
Styresignalet understøtter i vidt omfang det i afsnit 3.2.2 anførte. Det er SKAT’s vurdering, at
der skal foreligge et skriftelig aftale på mellemværendet mellem kapitalselskabet og kapitalejer,
der tillader tilskrivning af renter. Foreligger der ikke en sådan aftale på kapitalejerlån stiftet før
14. august 2012, vil fremtidige rentetilskrivninger, som tilskrives mellemregningen blive anses
for værende en væsentlig ændring af lånevilkårene. Konsekvensen er, at det oprindelige lån
anses for værende ophørt og et nyt ulovligt kapitalejerlån omfattet af LL § 16 E for værende
etableret.
FSR udtrykker i sin kommentering, med henvises til SL § 215, at de anser en historisk sædvane
af rentetilskrivning på mellemregningen for værende tilstrækkelig til, at der ikke er sket væsentlige ændringer i aftalevilkårene ved evt. rentetilskrivning på mellemregningen efter 14. august 2012.
Såfremt der historisk har været tilskrevet renter, er det min vurdering, at dette tilkendegiver en
indgået aftale mellem kapitalejer og kapitalselskabet, uagtet om aftalen foreligger skrifteligt
eller indgået mundtligt.
Ovenstående vurdering anses ikke for værende modstridende med SKATs angivelse af administrativ praksis i styresignalet, men skal ses som en præcisering heraf.
4.2.4.4 Tilbagebetaling af kapitalejerlånet og udlodning af midler
Styresignalet bekræfter positivt at der kan ske udlodning af fordringen til kapitalejer92 samt
reklassifikation af fordringen til løn93 uden dette medføre dobbeltbeskatning.
Efter min vurdering, kan modregning af ”almindelig” udbytte i fordringen, behandlet i afsnit
3.2.2, ikke anses som værende en reparationsmulighed, såfremt dobbeltbeskatning vil undgås,
da styresignalet og derved den administrative praksis ikke positivt tilkendegiver dette.
92
93
I overensstemmelse med afhandlingens afsnit 3.2.4
I overensstemmelse med afhandlingens afsnit 3.2.3
Side 45 af 75
Administrativ praksis vurderes som konsekvens af ovenstående fortolkning af styresignalet
ikke at understøtte den praksis, hvor udloddet udbytte i henhold til generalforsamlingsreferat
”låses”. Herved vil kapitalejeren fraskrive sig muligheden for at hæve udbyttet til private formål, idet udbyttet skal gå til direkte modregning af kapitalselskabets fordring hos kapitalejer.
Det må formodes, at SKAT ser udlodningen og modregningen som to selvstændige dispositioner, hvorved kapitalejeren foruden skattepligt på tidspunktet for den oprindelige hævning, tillige skal beskattes på udlodningstidspunktet. Det forhold, at udbyttet i henhold til generalforsamlingsreferatet er ”låst” forhindre således ikke, at kapitalejeren kortvarigt har et juridisk tilgodehavende hos kapitalselskabet, inden dette modregnes i det ulovlige kapitalejerlån. Det forhold, at kapitalejeren som led i udbytteudlodningen har haft en fordring mod kapitalselskabet,
skal som konsekvens af ovenstående anses for, at udlodningen er en selvstændig disposition,
der skal beskatte.
Endvidere er det positivt bekræftet, at kapitalejeren ved tilbagebetaling af den selskabsretlige
fordring og efterfølgende hævning af samme beløb som udbytte eller løn vil blive beskatte på
ny, altså dobbeltbeskatning, som det tillige er tilfældet ved modregning af udbytte i fordringen.
4.3 Delkonklusion
SL § 210 stk.1 omfatter lovens hovedregel om forbud mod kapitalejerlån, mens SL §§ 210 stk.
2- 214 omfatter undtagelsesbestemmelser til forbuddet, herunder sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Af lovbemærkningerne er det via forudsætninger skitseret, hvornår en disposition kan iagttages at være omfattet af forbuddet eller ej. Neville & Werlauff har på baggrund
af historisk administrativ praksis specificeret lovbemærkningernes forudsætninger.
På baggrund af afhandlingens behandling af nyere praksis, er det min vurdering, at Neville &
Werlauffs forudsætninger og tillige de i lovbemærkningerne anførte kan præciseres og omformuleres til nedenstående forudsætning:
1. Engagementet skal være i kapitalselskabets interesse94 ligesom kapitalselskabet ville
have til hensigt at yde engagementet til uafhængige parter95
94
95
Vurderes at afdække punkt 1, 2, 3, 4 og 6 i Neville og Werlauffs undtagelsesforudsætninger
Vurderes at afdække punkt 5 i Neville og Werlauffs undtagelsesforudsætninger
Side 46 af 75
Det faktum at dispositionen er i kapitalselskabets interesse må ud fra formålsbestemmelsen
anses for værende af højeste prioritet. På baggrund af konklusionerne i Erhvervsankenævnets
kendelser af 28. januar 2013 og 14. oktober 2014, kan denne forudsætning dog ikke stå alene.
Henset til formålsbestemmelsen må det tillige vægtes, at forbuddet har til formål at hindre kapitalejerne mv. at bevillige sig selv lån. Der skal som konsekvens heraf tages stillingstagen til,
om kapitalselskabet ville have ydet engagementet, hvis det ikke havde været for kapitalejernes
mv. indflydelse i kapitalselskabet.
Den vejledende selskabsretlige praksis beskriver begrebet, sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, som værende fleksibel og dynamisk, hvilket vurderes passende at evaluere i forhold
til den skatteretlige praksis. Selskabsretligt kan det dynamiske perspektiv bl.a. henføres til udviklingen i fortolkningen af anvendelse af sælgerpantebreve ved dispositioner omfattet af SL §
210, stk. 1. Endvidere har selskabsretten inden for de seneste 10 år ændret syn på cash-pool
ordninger, således disse i de væsentligste henseender kan anses for værende omfattet af undtagelsesbestemmelsen om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Skatterådet understreger
med sin tolkning og vurdering i de behandlede afgørelse, at begrebet allerede i løbet af sin godt
2 års eksistens har været underlagt en vis dynamik.
Skatterådet første domsafgørelse havde mere kendetegn af at statuere et eksempel fremfor at
understøtte lovens formål og guidelines fra den vejledende selskabsret. Sidenhen har SKAT og
Skatterådet tilkendegivet, at enkeltstående dispositioner, tillige kan udgøre en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
De behandlede afgørelser har i overvejende grad været indsnævrende set i forhold til den selskabsretlige praksis. Hvor den administrative praksis omkring enkeltstående dispositioner har
udvist en vis form for fleksibilitet og dynamik, syntes Skatterådets vurdering af egentlige lån
og ikke-egentlige lån at være statisk og restriktiv. Såfremt lånet ikke er ydet som led i en overdragelse af et aktiv, har den skatteretlige praksis tilkendegivet, at en sådan disponering er omfattet af forbuddet.
Styresignalet har til hensigt at guide de interessenter, hvor forhold omkring kapitalejerlån er
interessante. Ved en sammenholdelse af styresignalet i forhold til nævnte reparationsmuligheder i kapital 3 og vurdering og karakteristik af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner,
vurderes styresignalet at have meget tilbage. SKAT’s udsendte styresignal vurderes ikke at
Side 47 af 75
være i strid med den af Skatterådet administrerende praksis, men udviser i lighed med flere
domsafsigelser en relativ restriktiv retningslinje for såvel de faktuelle som administrative krav,
der skal overholdes, førend undtagelsesbestemmelserne kan opretholdes.
Styresignalet nævner ikke direkte en reparationsmulighed som modregning via kontant udbytte,
men alene modregning i lønninger samt udlodning af fordringer. Dette vurderes at afkræfte den
i afsnit 3.2.3. angivne mulighed for reparation via kontant udbyttemodregning. Denne indirekte
kommunikationsmetode anses for værende kritisabelt, idet der er tale om et styresignal, der
netop har til formål at informere og ”klæde” interessenter bedre på.
Endeligt nævnes forhold omkring sikkerhedsstillelser ikke én eneste gang i de angivne situationer. Der sker alene henvisning til begrebet i afsnittene omkring baggrund og problemstillinger
samt via en reprise fra regelgrundlaget. Heri fremgår, at sikkerhedsstillelser skal behandles på
samme vilkår som lån. Sikkerhedsstillelser adskiller sig fra lån ved, at det ikke er en forudsætning for ulovlighed, at kapitalejeren har modtaget et kontant pengebeløb. Det er således tilstrækkelig, at kapitalselskabet stiller en sikkerhed til rådighed, selvom denne aldrig effektueres.
Sikkerhedsstillelser er således ikke ligesom lån, selvom de skal behandles på samme måde.
Denne inkonsistens giver anledning til tvivl og spørgsmålstegn ved, hvorvidt sikkerhedsstillelser kan repareres uden kapitalejeren dobbeltbeskattes. Skal den manglende omtale tolkes som
en stilsigende afkræftelse af reparationsmuligheder for undgåelse af dobbeltbeskatning som jeg
har vurderet tilfældet er for modregning i kontakt udbytte? Eller skal henstillingen om, at lån
og sikkerhedsstillelser hæver herover, således en given aktualisering ikke medfører dobbeltbeskatning? I så fald åbner dette op for, at kapitalselskabet kan aktualiserer sikkerhedsstillelsen
og herefter modregne regresfordringen i løn eller foretage udlodning af fordringen.
Sådanne åbenlyse spørgsmål må efter min vurdering anses for at have en høj grad af interesse
for bestemmelsens interessenter, således der ikke er usikkerheder om, hvornår og hvorvidt et
kapitalejerlån er omfattet samt hvilke konkrete reparationsmuligheder i givne situationer kapitalejeren kan gøre anvendelse af uden berigtigelsen medfører dobbeltbeskatning.
På baggrund af ligevægtsformuleringen er det min vurdering, at kapitalejerlån i form af sikkerhedsstillelser kan berigtiges via en reparation der ikke medfører dobbeltbeskatning.
Side 48 af 75
I henhold til lovbemærkningerne skulle den selskabsretlige praksis være vejledende for den
skatteretlige praksis. Vurderet ud fra de i afhandlingen behandlet Skatterådsafgørelser, hvoraf
to af afgørelserne var omfattet af forbuddet, er det min vurdering, at hver af de tre sager selskabsretligt ville være omfattet af undtagelsesbestemmelserne.
Som konkluderet i afsnit 2, var det min vurdering, at omfanget af personkredsen omfattet af SL
var mere vidtgående end den tilkendegivne personkreds i LL, grundet SL omhandler såvel fysiske som juridiske personer. Arten af de forskellige dispositioner anses alt andet lige for værende enslydende. Anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne i henhold til LL vurderes på
baggrund af den foretaget analyse at være betydelig mere indsnævrende end anvendelsesmulighederne af undtagelsesbestemmelserne jf. SL.
Det vurderes kritisabelt, at der i lovbemærkningerne til bestemmelsen står anført, at den selskabsretlige praksis er vejledende, når dette kan føre til så vidt forskellige afgørelser. Hertil
kommer de økonomiske konsekvenser, der i særdeleshed afhænger af om kapitalejerlånet er
omfattet af forbuddet i den ene eller begge bestemmelser. Herved skabes en unødig usikkerhed
om en i praksis ofte forekommende situation, idet kapitalejer mv. skal have et indgående kendskab til to forskellige bestemmelser med lignende begreber, der til trods herfor, kan blive behandlet forskelligartet.
Den nuværende skatteretlige praksis medfører efter min vurdering en væsentlig mere restriktiv
ramme for anvendelse af undtagelsesbestemmelserne end det er tilfældet i selskabsretten. I henhold til formålsbestemmelsen, er det ikke tilkendegivet, at implementeringen af den skatteretlige bestemmelse har til hensigt at skærpe det selskabsretlige forbud. Den skatteretlige administrative praksis harmonerer ikke hertil og kan efter min vurdering ikke anses for værende forenelig med det i formålsbestemmelsen anførte.
Som det fremgår af den skatteretlige bestemmelse ligestilles lån og sikkerhedsstillelser, hvorfor
ovenstående tillige omfatter sikkerhedsstillelser.
Side 49 af 75
5. Vurdering af reparationsmuligheder
I nærværende afsnit vil tilkendegivet reparationsmuligheder jf. afsnit 3 blive eksemplificeret
for herigennem at vurder og evaluere deres relevans som reparationsalternativ.
Tillige vil udvalgte domsafgørelser og kendelser behandlet jf. afsnit 4 blive inddraget. I henhold
til den administrative praksis, anses det for interessant at vurder de konsekvenser det afstedkommer, såfremt jeg har fundet anledning til at anfægte konklusionerne på de udvalgte afgørelser og kendelser eller vurderet, at der har været tale om praksisændringer.
Som konsekvens af, at bestemmelserne tillige kan konkludere ulovlige kapitalejerlån, uagtet
det ikke direkte er kapitalejeren eller ledelsen, som kapitalselskabet har ydet et engagement,
anses dette for værende væsentlig set i forhold til helhedsvurderingen af kapitalejerens reparationsmuligheder.
5.1 Tilbagebetalingspligt
Kapitalejer, H, har optaget et lån i sit kapitalselskab, A A/S, hvori denne har bestemmende
indflydelse i henhold til SL § 7. Lånet er ydet efter 14. august 2012 og har ikke været rentetilskrevet i låneperioden. Kapitalejeren er ikke ansat i kapitalselskabet. Stemmerettigheder samt
udøvelsen af såvel økonomiske som driftsmæssige beslutninger er enslydende i eksemplet. Lånet beløber sig til 1.000 t.kr. og kan illustreres således:
Kapitalejer
H
Lån =
1.000 t.kr.
50,1 – 100 %
Kapitalselskab
A A/S
Dispositionen er omfattet af forbuddet om kapitalejerlån jf. SL § 210, stk. 1, idet lånemodtager
er kapitalejer og det udlånet omfatter pengeeffekter. Grundet dispositionen ikke vurderes for
værende omfattet af undtagelsesbestemmelserne, SL §§ 210, stk. 2 – 214, skal låntager i henhold til SL § 215 tilbagebetale det lånte beløb tillagt renter.
Side 50 af 75
Dispositionen er tillige omfattet af forbuddet om kapitalejerlån jf. LL § 16 E, da långiver er
omfattet af SL § 1, stk. 1 ligesom der mellem långiver og låntager er den jf. LL § 2 nævnte
forbindelse. Konsekvensen heraf er, at kapitalejeren jf. LL § 16 E skal beskattes af det ulovlige
kapitalejerlån som udbytte.
Det antages at kapitalejerlånet frem til dens indfrielse, har eksisteret i et halvt år. Tilskrevne
renter udgør således 51 t.kr.96, hvorved kapitalejeren incl. renter skal tilbagebetale 1.051 t.kr. i
henhold til SL § 215.
Indfrielse af den selskabsretlige forpligtelse ophæver jf. LL § 16 E ikke beskatningen for kapitalejeren, idet der skatteretligt er tale om en hævning uden tilbagebetalingspligt. Kapitalejeren
skal uagtet tilbagebetalingen af det selskabsretlige lån udbyttebeskattes i personligt regi af det
ulovlige kapitalejerlån excl. selskabsretlige tilskrevne renter.
Ved tilbagebetaling af det selskabsretlige lån og beskatning af lånet, koster den ulovlige disposition således kapitalejeren 420 t.kr.97 i skat. Endvidere har kapitalejeren ikke skattemæssigt
fradrag for de selskabsretlige tilskrevne renter, idet disse skattemæssigt betragtes som tilskud
ydet til kapitalselskabet, mens kapitalselskabet er skattepligtig heraf.
Vælger kapitalejeren på et senere tidspunkt at udlodde udbytte i overensstemmelse med SL
kapital 11, modregnes tidligere betalte skatter ikke. Vælger kapitalejeren således at udlodde
1.000 t.kr., det beløb som var låt i strid med forbuddet, vil der tillige ske beskatning på ca. 420
t.kr., hvoraf kapitalselskabet indeholder 27%98 mens kapitalejeren beskattes med 15% i personligt regi.
Ovenstående reparation af det ulovlige kapitalejerlån medfører en dobbeltbeskatning, som konsekvens af beskatning af såvel det ulovlige kapitalejerlån som den efterfølgende udlodning. Det
har således kostet 840 t.kr. i skat at hæve 1.000 t.kr. fra kapitalselskabet og ud i den private
sfære. Hertil kommer betaling af renter med beskattet midler for 51 t.kr.
96
Renteberegning med 10,2% p.a. (0,2% officiel udlånsrente + 8,0% tillæg efter RL § 5, stk. 1 + 2,0% efter Sl § 215, stk. 1)
Udbytte beskattes som aktieindkomst jf. PSL § 8a – der ses bort fra lempeligere beskatning op til 49.200 kr. / 98.400 kr.
98 Udbytte beskattes i kapitalselskabet i henhold til KSL § 65
97
Side 51 af 75
5.2 Renter
Eksemplificeringen af renter bygger på strukturen jf. afsnit 5.1 og behandler to kapitalejerlån
optaget før 14. august 2012, hvoraf den ene rentetilskrives og rentebeløbet akkumuleres på
mellemregningen, mens der på mellemregningen i det andet eksempel påbegyndes akkumulering af rentetilskrivning efter den 14. august 2012, mod tidligere løbende afregning af tilskrevne
renter.
Mellemregningen mellem kapitalselskabet og kapitalejer er opstået den 1. januar 2011 og lyder
på 1.000 t.kr. Ved en løbende rentetilskrivning på 10,2%, vil mellemregningen pr. 31.12.2014
beløbe sig til ca. 1.400 t.kr. Kapitalejeren har personligt haft fradrag for renteudgifterne som
kapitalindkomst (ca. 33% ~ 130 t.kr.), mens kapitalselskabet er blevet beskattet af renteindtægterne (25-24,5% ~ 100 t.kr.).
I dette tilfælde, vil kapitalejeren pr. 31.12.2014 skylde kapitalselskabet ca. 1.400 t.kr., mens
han i den mellemliggende periode har opnået et skattemæssigt fradrag på ca. 130 t.kr., mens
kapitalselskabet har betalt 100 t.kr. i selskabsskat.
Antages det i stedet, at kapitalejeren frem til og med 31.12.2012 havde afregnet de løbende
tilskrevne renter, ca. 200 t.kr., således mellemregningen pr. 31.12.2012 beløb sig til 1.000 t.kr.,
vil konsekvenserne kunne være signifikante. Ved væsentlige ændringer i lånevilkårene, eventuelt tilskrivning af renter frem for afregning, kan et eksisterende låneforhold i skatteretlig henseende anses for værende afløst af et nyt forbud om kapitalejerlån. Som følge af at ændringen
sker efter 14. august 2012, vil det nye låneforbud være omfattet af LL § 16 E.
Såfremt ovenstående ændring omfattende rentetilskrivning, vil blive betragtet som en væsentlig
ændring af lånevilkårene, ingen eksakt praksis herpå, vil kapitalejeren være skattepligtig af kapitalejerlånet på 1.000 t.kr. Selskabsretlige tilskrivning af renter for perioden 01.01.2013 til
31.12.2014 vil skatteretligt blive betragtet som tilskud (ca. 200 t.kr.), hvilke beskattes i kapitalselskabet uden fradragsmulighed for kapitalejeren i personligt regi. Endvidere vil kapitalejeren
blive beskatte af kapitalejerlånet som udbytte i personligt regi.
Den samlede konsekvens af ovenstående er, at kapitalejeren pr. 31.12.2014, såfremt kapitalejerlånet ikke selskabsretligt er indfriet, skylder kapitalselskabet 1.000 t.kr. tillagt tilskrevne
renter/tilskud på ca. 200 t.kr., i alt 1.200 t.kr. Herudover vil kapitalejeren for indkomståret 2013
være skattepligtig af kapitalejerlånet og betale ca. 420 t.kr. i udbytteskat og alene have fået
Side 52 af 75
fradrag for tilskrevne renter beløbende til 200 t.kr. for indkomstårene 2011 og 2012. Endvidere
vil kapitalselskabet i den 4-årige periode være blevet beskattet af 400 t.kr., omfattende renter i
2011 og 2012 samt tilskud i 2013 og 2014.
Hvor kapitalselskabets formue i først eksempel var blevet forøget med ca. 300 t.kr. (400 t.kr. ÷
100 t.kr. i skat) var kapitalejerens formue blevet reduceret med 270 t.kr. (400 t.kr. ÷ 130 t.kr. i
skat). Herudover skal der ske afregning af kapitalejerlånet på 1.400 t.kr., hvoraf værdien af
tilskrevne renter, 400 t.kr., skal tilbagebetales sammen med det lånte beløb. Afregningen af
tilskrevne renter foretages med beskattede midler.
I andet eksempel er kapitalselskabets formue tilsvarende blevet forøget med 300 t.kr., mens
kapitalejerens formue er blevet reduceret med 690 t.kr. (270 t.kr. omfattende renter og 420 t.kr.
i udbytteskat). Herudover skal der i lig ovenstående tillige ske afregning af kapitalejerlånet på
1.200 t.kr.
5.3 Modregning i løn og udbytte
Nedenstående eksemplificering af modregning i løn og udbytte bygger på samme struktur som
afsnit 5.1. Til forskel for afsnit 5.1, er kapitalejer ansat i kapitalselskabet og kapitalejerlånet
beløber sig til 200 t.kr. Kapitalejerlånet er ydet pr. 30.06.2014 og udlignes 31.12.2014.
5.3.1 Modregning i løn
Med afsæt i skatteministeriets svar muliggøres modregning af kapitalejerlånet fra mellemregning til en lønomkostning99. Det forudsættes, at den yderligere løn kan indeholdes inden for et
”rimeligt vederlag” i forhold til kapitalejerens arbejdsindsats over for kapitalselskabet.
Ved behandling af kapitalejerlånet skal der pr. 31.12.2014 ske renteberegning af lånet for den
mellemliggende periode. Rentebeløbet kan opgøres til ca. 10 t.kr. ved rentetilskrivning med
10,2% i et halvt år. Ved modregning af mellemregningen til en lønomkostning bliver kapitalejeren beskattet af kapitalejerlånet som lønindkomst100. Som følge af kapitalselskabets indeholdelsespligt af kildeskatter, indbetaler kapitalejeren pr. 31.12.2014 henholdsvis 10 t.kr. i renter
samt 90 t.kr. i kildeskatter.
99
L 199 (2011-12), bilag 16
Trækporcent (A-skat og AM-bidrag fastsættes til 45 %)
100
Side 53 af 75
Mellemregningen med kapitalejeren udgør herefter 110 t.kr.101. Som led i modregningen indregnes en lønomkostning på 200 t.kr., mellemregningen (tilgodehavende hos kapitalejer) på
100 t.kr. udlignes ligesom der indregnes en forpligtelse på 90 t.kr. omfattende kapitalselskabets
manglende indbetaling af kildeskatter102. Når kapitalselskabet har afregnet sine kildeskatter, vil
mellemregningen til kapitalejeren være udlignet og kapitalselskabets lønomkostninger forøget
med 200 t.kr.
Såfremt udligningen af mellemværendet via modregning i lønninger først var hændt primo
2015, var kapitalejer tillige skattepligtig af de 200 t.kr. i 2014, ligesom kapitalselskabet ville
have haft fradrag for lønomkostningen i 2014. I lighed med afsnit 5.1 og 5.2 er tilskrevne renter
skattepligtige i kapitalselskabet, men ikke fradragsberettiget for kapitalejeren i personligt regi.
Kapitalejeren undgår ved denne reparationsmulighed at blive dobbeltbeskattet, idet beskatningen af de 200 t.kr. alene beløber sig til 90 t.kr.
Såfremt kapitalejeren ikke havde indbetalt kildeskatterne til kapitalselskabet og kapitalselskabet i så fald ikke have forøget lønomkostningen, således denne tillige kunne indeholde manglende indbetalte kildeskatter, vil manglende indbetalte kildeskatter blive anses for et nyt ulovligt
kapitalejerlån efter LL § 16 E. Konsekvensen vil være delvis dobbeltbeskatning som følge af
beskatning af kildeskatterne.
5.3.2 Modregning i udbytte
Med tilsvarende forudsætninger som angivet for afsnit 5.3.1, vil reparationsmuligheden ved
modregning i udbytte blive eksemplificeret.
Er det i kapitalejerens interesse, at kapitalejerlånet på 210 t.kr. incl. tilskrevne renter indfries
ved efterfølgende udlodning af udbytte, skal kapitalselskabet i forhold til sin indeholdelsespligt
af udbytteskatter foretage en samlet udbytteudlodning på 288 t.kr.103. Såfremt kapitalejeren indbetalte renter og udbytteskatter som i eksemplificeringen i afsnit 5.3.1, vil et udbyttebeløb på
200 t.kr. være dækkende.
101
200 t.kr. (kapitalejerlån) + 10 t.kr. (renter) ÷ 10 t.kr. (betalte renter) ÷ 90 t.kr. (indbetalte kildeskatter)
KSL § 46
103 (200.000 t.kr. + 10 t.kr.) / (1 – 0,27) – kapitalselskabets indeholdelsespligt af udbytteskat udgør 27 %
102
Side 54 af 75
Problemet med ovenstående løsningsforslag for kapitalejeren er, at SKAT i deres styresignal
ikke accepterer denne løsning uden der afstedkommer dobbeltbeskatning. Det er SKATs vurdering, at der ikke kan ske modregning mellem det udloddet beløb og kapitalejerlånet uden
dette medfører dobbeltbeskatning, selvom det i generealforsamlingsreferatet tilkendegives, at
udloddet midler er ”låst” til modregning af i kapitalejerlånet.
Anvendelse af reparationsmuligheden medfører, at udlodningen alene aktualiser og udligner
beskatningen som knyttede sig til tidspunktet for kapitalejerlånets etablering. Hvad reparationsmuligheden ikke hindre er, at etableringen af kapitalejerlånet og udlodningen skal ses som to
individuelle dispositioner som tillige skal beskattes individuelt.
På baggrund af ovenstående vil kapitalejeren af sin hævning på 200 t.kr. skulle afregne udbytteskat for i alt 168 t.kr.104 Herudover kommer afregning af renter med beskattede midler for 10
t.kr.
5.4 Apportudlodning
Som det fremgår af eksemplificeringerne i afsnit 5.1 og 5.3.2 medføre udlodning af likvide
midler som reparationsmulighed dobbeltbeskatning. Eksemplificeringen af apportudlodning
bygger på forudsætningerne angivet i afsnit 5.1.
I henhold til SL § 181 kan der ske udlodning af andre midler end kontanter. SL understøtter, at
der kan ske udlodning af selve kapitalselskabets fordring på 1.000 t.kr. hos kapitalejeren, såfremt de almindelige regler for udlodning af udbytte er opfyldt samt der tillige udarbejdes en
vurderingsberetning. Vurderingsberetningen, omvendt vurderingsberetning, har til formål at erklære, at værdien af det foreslåede udbytte mindst svarer til værdien af den pågældende fordring
– eller med andre ord, at ”fordringen højst er kurs 100 værd”.
Den ”omvendte vurderingsberetning” giver anledning til at rejse spørgsmålet, om fordringen
har en værdi højere end kurs 100, som følge af, at forrentningen på 10,2% må anses for værende
højere end markedsrenten. Jan–Christian Nilsen105 har tilkendegivet, at Erhvervsstyrelsen ikke
104
Kapitalselskabet skal betale 2 x (200.t.kr. x 27%) = 108 t.kr., mens kapitalejeren i privat regi skal afregne 2 x (200 t.kr. x
15%) = 60 t.kr. – der ses bort fra lempeligere beskatning op til 49.200 kr. / 98.400 kr.
105 Chefkonsulent hos Erhvervsstyrelsen
Side 55 af 75
anser kursen på et kapitalejerlån for værende over kurs 100, fordi der er tale om et fordringshavertilgodehavende, som straks kan kræves indfriet.
Fordringen på 1.000 t.kr. til kurs 100 forudsættes i eksemplificeringen at opfylde alle lovmæssige krav til udlodning i henhold til SL kapital 11. Konsekvens af udlodningen er, at der selskabsretligt opstår konfusion mellem låntager og långiver, hvorved eksistensen af fordringen
og forpligtelsen ophøre.
I henhold til LL § 16 E foreligger der ingen fordring i kapitalselskabet på kapitalejeren. Udlodningen af fordringen har som resultat heraf ingen skattemæssige effekter.
Hvor udlodningen skatteretlig anses for en eftergivelse, anses den i selskabsretlig forstand for
en tilbageførsel af lånet jf. SL § 215.
Kapitalejeren vil blive beskattet af kapitalejerlånet på tidspunktet for den eksistens. Kapitalejeren skal som konsekvens heraf udbyttebeskattes og afregne 420 t.kr. i personlig regi til SKAT.
Der er ingen yderligere beskatning ved hævningen på 1.000 t.kr., som kapitalejeren fortsat har
i hænde, eftersom fordringen selskabsretligt er udloddet.
5.5 Sikkerhedsstillelser
Det fremgår af LL § 16 E, at sikkerhedsstillelser og lån ligestilles. Den administrative praksis
har, som uddraget af kendelser og afgørelser i afsnit 4 angiver, ikke særskilt behandlet sikkerhedsstillelser. Nedenstående eksemplificeringer vil omhandlet den situation, hvor kapitalselskabet stiller sikkerhed for kapitalejerens optagelse af gæld hos uafhængig part, samt en situation, hvor lovlig sikkerhedsstillelser som led i omstruktureringer kan blive ulovliggjort.
5.5.1 Sikkerhedsstillelser for kapitalejers lånefinansiering
Som led i kapitalejerens erhvervelse af ny privat ejendom, skal der i en mellemliggende periode
på 60 dage ske mellemfinansiering med 5 mio.kr. Kapitalejeren H, som har bestemmende indflydelse over A A/S, lader A A/S stiller 2 mio.kr. af sine aktiver til sikkerhed for kreditinstituttet, hvorved banken ud fra en risikoprofil vil reducer renten på mellemfinansieringen fra 7 %
p.a. til 2 % p.a.
Side 56 af 75
Kapitalejer H
Lån
Kreditinstitut
50,1 – 100 %
Kapitalselskab A
A/S
Sikkerhedsstillelse
Efter 60 dage optages det endelige lån i kreditinstituttet og kapitalejeren afregner rentebeløbet
på ca. 17 t.kr. Som følge af, at lån og sikkerhedsstillelser skal ligestilles, er forholdet ikke afsluttet ved ovenstående renteafregning.
Sikkerhedsstillelsen repræsenter et ulovligt kapitalejerlån i lighed med, hvis der var overført
reelle likvide midler. Kapitalejeren skal som konsekvens heraf udbyttebeskattes af den pålydende værdi af sikkerhedsstillelsen på stiftelsestidspunktet, svarende til en skattebetaling på
2.100 t.kr.
Det koster kapitalejeren 2.100 t.kr. at så stillet sikkerheden i 60 dage, for herigennem at spare
ca. 40 t.kr. i renteudgifter. Beskatningen sker selvom kapitalejeren ikke har hævet én eneste
krone fra kapitalselskabets konto. Der er således ikke foretaget egentlige hævninger som alternativ til udbytte eller løn til dækning af privatforbrug, hvilket ellers var hensigten med indførelsen af LL § 16 E.
Har kapitalejeren endvidere ikke tilstrækkelige ressourcer i privat regi til betaling af skattebeløb, vil kapitalejeren, såfremt der er tilstrækkelige ressourcer i kapitalselskabet kunne foretage
en udlodning. Udlodningen skal i så fald beløbe sig til ca. 3.600 t.kr. således der efter udbytteskat i såvel kapitalselskabet, 27 %, og efterfølgende i privat regi, 15 %, er et resterende beløb
på 2.100 t.kr. I given situation vil mellemfinansieringen på 5 mio.kr. i 60 dage ved manglende
private midler dræne kapitalselskabet for 3.600 t.kr., som al sammen skal indbetales til SKAT.
Har kapitalejeren selv tilstrækkelige likvide midler til betaling af skattebeløbet, vil beskatningen ved efterfølgende udbytteudlodninger op til 5.000 t.kr. karakteriseres som dobbeltbeskatning, idet kapitalejeren ved sikkerhedsstillelsen ikke erhvervede likvide midler til brug for egen
disponering. Ved akkumuleret udlodninger på 5.000 t.kr. vil kapitalselskabet og kapitalejeren
samlet have betalt udbytteskatter beløbende til 4.200 t.kr.
Side 57 af 75
Som alternativ til ovenstående, kunne kapitalejeren, hvis kreditinstituttet havde accepteret dette,
lagt kapitalandelene i A A/S til sikkerhed for mellemfinansieringen for herigennem at undgå
beskatningen. Som det fremgår af nedenstående eksemplificering, kan en sådan sikkerhedsstillelse tillige blive et dyrt bekendtskab.
5.5.2 Sikkerhedsstillelser i omstrukturering
Har kapitalejeren lagt sine aktier i kapitalselskabet til sikkerhed for låntagning i privat regi, er
sikkerheden ikke omfattet af forbuddet i LL § 16 E. Foretager kapitalejeren sidenhen en omstrukturering, fx aktieombytning, hvor der mellem kapitalejerne og kapitalselskabet indskydes
et holding-selskab og er sikkerhedsstillelsen ikke senest samtidig tilpasset, således kapitalejeren
fremadrettet har lagt sine aktier i det nye holding-selskab til sikkerhed for sine private engagementer, vil sikkerhedsstillelsen være omfattet af LL § 16 E. Dette skyldes, at holding-selskabet
nu via sine kapitalandele stiller sikkerhed for kapitalejerens private finansieringer.
Såfremt lignende forhold var gældende som i afsnit 5.5.1, ville kapitalejeren som konsekvens
af manglende ændringer i sikkerhedsstillelsen skulle beskattes af 5.000 t.kr., svarende til et
skattebeløb på 2.100 t.kr.
5.5.3 Aktualisering af sikkerhedsstillelser
Som det fremgår af ovenstående eksemplificeringer medfører udstedelser af sikkerhedsstillelser
i strid med forbuddet i LL § 16 E alt andet lige dobbeltbeskatning, da sikkerhedsstillelser modsat lån ikke efterfølgende kan formaliseres via løn eller ved udlodning af fordringen. Muligheden for at formalisere sikkerhedsstillelsen kræver derfor, at kapitalselskabet aktualiserer sikkerhedsstillelsen, hvis muligt, hvorved kapitalselskabet opnår en fordring hos kapitalejeren.
Bygges der videre på eksemplet i afsnit 5.5.1, vil kapitalselskabet således skulle aktualiserer
mellemfinansieringen hos kreditinstituttet på 5.000 t.kr. Herved vil kapitalselskabet få en fordring / regreskrav hos kapitalejeren, svarende til, at kapitalejeren havde lånt 5.000 t.kr. af kapitalselskabet til at finansiere mellemperioden.
Som eksemplificeret i afsnit 5.5.3 og 5.5.4 vil kapitalejeren kunne undgå dobbeltbeskatning,
såfremt værdien af sikkerhedsstillelsen / regresfordringen på 5.000 t.kr. kan anses for værende
rimelig vederlag eller bestemmelserne i SL kapital 11 er opfyldt for udlodning af fordringen.
Side 58 af 75
Såfremt én af ovenstående muligheder foreligger vil kapitalejeren erhverve sig ret til udbetaling
af kapitalejerlånet på 5.000 t.kr. reguleret for henholdsvis kildeskatter eller udbytteskatter.
Til sammenligning med reparationen i afsnit 5.5.1, vil kapitalejeren ved denne reparationsmulighed alene skulle betale 2.100 t.kr. i udbytteskat for at hæve 5.000 t.kr. i kapitalselskabet.
5.6 Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
5.6.1 SKM2013.113.SR & SKM2014.107.SR
Ved behandling af Skatterådsafgørelse SKM2013.113.SR i afsnit 4.2.1 fandt jeg ikke belæg for
at tiltræde Skatterådets afgørelse, trods dynamikken i den senere selskabsretlige fortolkning af
anvendelse af sælgerpantebreve. Efterfølgende Skatterådsafgørelse SKM2014.107.SR havde
væsentlige paralleller til den tidligere afgørelse, dog med en betydelig anden konklusion. På
baggrund heraf, findes det interessant at eksemplificere SKM2013.113.SR ud fra Skatterådets
faktiske afgørelse sammenholdt med den konsekvens det ville have medført, hvis afgørelsen
var givet i overensstemmelse med den senere SKM2014.107.SR samt det forhold, at usikkerheden og tvivlen i den seneste selskabsretlige fortolkning, kommer kapitalejeren tilgode.
Det forudsættes at ejendommens kostpris / overdragelsessummen beløber sig til 3 mio.kr., mens
realkreditinstituttet har vurderet ejendommen til 2,5 mio.kr. Ejendommen kan belånes med 80%
realkreditbelåning svarende til 2,0 mio.kr., mens de resterende 0,5 mio.kr. belånes som bankgæld. Forskelsværdien mellem overdragelsessummen og realkreditinstituttets vurdering kan
ikke belånes, hvorfor A A/S udsteder et sælgerpantebrev på 0,5 mio.kr.
Optaget realkreditgæld, 80 % belåning af vurderet værdi, samt bankgæld på resterende 20 % af vurderet
værdi afregnes til A A/S – samlet
2,5 mio.kr.
Kapitalejer
H
Kapitalselskab A
A/S
Ejendommen sælges til 3,0
mio.kr.
Samtidig udstedes et sælgerpantebrev på 0,5 mio.kr.
Af afgørelsen i afsnit 4.2.1 fremgår at sælgerpantebrevet er omfattet af forbuddet mod kapitalejerlån, hvorfor der skal ske beskatning på udstedelsestidspunktet. Under forudsætning af, at
Side 59 af 75
kapitalselskabet har de fornødne ressourcer, vil skatten ved modregning i løn eller udlodning
af fordringen kunne ”reduceres” til ca. 200 t.kr.
Såfremt kapitalselskabet ikke har de fornødne ressourcer til anvendelse af ovenstående reparationsmuligheder vil udstedelse af sælgerpantebrevet medføre dobbeltbeskatning og en samlet
beskatning på ca. 400 t.kr., af de fremtidige udlodninger op til akkumulerende 500 t.kr., svarende til værdien af sælgerpantebrevet.
Som det fremgår af ovenstående vil kapitalselskabets formue tillagt kapitalejerens formue i
ovenstående blive reduceret med 200 – 400 t.kr.
Ved inddragelse af konklusionen fra SKM2014.107.SR i ovenstående eksemplificering, forudsættes det, at sælgerpantebrevet har en løbetid på 5 år, med en rente på 5 %. I henhold til afsnit
4.2.1, anses forholdet ikke selskabsretligt for værende ulovligt, hvorfor der ikke skal ske renteberegning med minimum 10,2% p.a.
Sælgerpantebrevet skal i henhold til SKM2014.107.SR ikke anses for værende et ulovligt kapitalejerlån, hvorfor der ikke skal ske beskatning heraf. Kapitalejeren skal i pantebrevets løbetid
afregne 5% i rente, beløbende til ca. 140 t.kr.
Kapitalselskabet vil i perioden blive beskattet af renteindtægterne, beløbende til ca. 35 t.kr.,
uden kapitalejeren har fradrag for renteomkostningerne, da disse betragtes som tilskud. Herudover er kapitalejerens gæld forøget med 140 t.kr., hvilke skal afregnes med fuld beskattet midler.
Anvendelse af konklusionen fra SKM2014.107.SR medfører for kapitalejeren en betydelig
mere favorabel løsning, både på kort og lang sigt. Vurderes kapitalejerlånet selskabsretligt ulovligt, i henhold til kommenteringen i 2. udgave, vil dette medfører at værdien af sælgerpantebrevet skulle indløses tilskrevet renter på minimum 10,2%. I et sådant tilfælde, vil kapitalejeren fx
skulle optage et banklån i personligt regi til finansiering af sælgerpantebrevets indfrielse. Konsekvensen heraf anses for værende overkommelig i forhold til de skattemæssige konsekvenser
som det medfører, alt efter om kapitalejerlånet anses for værende ulovligt eller lovligt i henhold
til undtagelsesbestemmelserne.
Side 60 af 75
5.6.2 Styresignal – Hævning af tilgodehavende
Det fremgår af styresignalet, at en kapitalejeres hævning af tilgodehavende kan medføre skattepligt, selvom kapitalejeren har et tilgodehavende der overstiger hævningen. Dette er aktuelt,
hvis hævningen ikke bogføres på selvsamme finanskonto i balancen eller ikke bogføres inden
for sædvanlig bogføringsfrekvens.
Det forudsættes i eksemplificeringen, at kapitalejeren har et tilgodehavende hos kapitalselskabet på 1.000 t.kr. og hæver 400 t.kr. Fremgår kapitalejerens historiske lån til kapitalselskabet
på finanskonto xxx1, mens historiske hævninger er bogført på finanskonto xxx2, vil hævningen
på 400 t.kr. jf. styresignalet blive anset for et individuelt lån ydet af kapitalselskabet til kapitalejeren. Konsekvens er, at kapitalejeren skal beskattes af 400 t.kr. som løn eller udbytte.
Tilsvarende er gældende, såfremt kapitalejeren hæver de 400 t.kr., men ikke inden for sædvanlig bogføringsfrekvens bogfører hævningen i finanssystemet. Kapitalejeren beskattes herved af
en hævning som reelt kunne modregnes i kapitalejerens tidligere afgivne lån til kapitalselskabet.
Så i stedet for at have et nettomellemværende på 600 t.kr., har kapitalejeren fortsat et tilgodehavende hos kapitalselskabet på 1.000 t.kr. Herudover er der afhængig af anvendt reparationsmulighed afregnet kilde- eller udbytteskatter for minimum 200 t.kr.
5.7 Anden beskatningssituation for kapitalejer
SH, der er søn af H, er hverken kapitalejer eller medlem af ledelsen i A A/S. SH står over for
erhvervelse af et privat aktiv, men har ikke selv midlerne til at kunne finansiere erhvervelsen.
H foreslår, at SH kan låne det angivne beløb, 2.000 t.kr., af A A/S, idet kapitalselskabet efter
en række succesfulde år, har oparbejdet en betydelig likviditetsreserve. I stedet for at modtage
en rente på det likvide indestående på 0 %, finder H det favorabelt på A A/S’s vegne, at yde et
lån på 2.000 t.kr. til en rente på 5 %, hvilket anses for værende på markedsmæssige vilkår.
Søn af H
SH
Kapitalejer
H
50,1 – 100 %
Lån
Kapitalselskab
A A/S
Side 61 af 75
Vurderingen af, hvorvidt dispositionen er omfattet af forbuddet mod kapitalejerlån jf. SL § 210,
stk. 1, foretages i to trin. SH omfattes via sit slægtskab i opog nedadgående retning med H af
det objektive regler. Tillige er der tale om et ydelse af et lån, indbefattende pengelignende effekter. Såvel modtageren som selve dispositionen omfattes af forbuddet i SL § 210, stk.1, hvorfor der er tale om et ulovligt kapitalejerlån. Der skal ske tilbagebetaling af kapitalejerlånet inklusiv tilskrevet renter frem til indfrielsestidspunktet.
Vurderingen af, hvorvidt dispositionen er omfattet af forbuddet mod kapitalejerlån jf. LL § 16
E, foretages tillige i to trin. A A/S der yder lånet er omfattet af SEL § 1, stk.1 ligesom H omfattes
af LL § 2, stk. 2. Da SH er nærtstående til H omfattes SH tillige. Som angivet ved den selskabsretlige vurdering, er der tale om ydelse af et lån, bestående af pengelignende effekter. Idet modtagerkredsen såvel som dispositionen er omfattet af forbuddet, er der i henhold til LL § 16 E
tale om et ulovligt kapitalejerlån. Konsekvensen er, at der skal ske beskatning af lånebeløb på
2.000 t.kr.
Idet SH hverken er kapitalejer eller medlem af ledelsen, anses dispositionen for værende passeret igennem H, hvorfor beskatningen af de 2.000 t.kr. vil ske hos H. Eftersom det reelt er SH
der har modtaget lånebeløbet, anses H for at have givet SH en gave på tilsvarende beløbsstørrelse.
På baggrund af opsatte forudsætninger i eksemplificeringen må det forudsættes, at H som minimum kan gøre anvendelse reparationsmuligheden om udlodning af fordringen. Dette vil medføre et samlet skattebeløb på ca. 800 t.kr. Hertil kommer afregning af gaveafgift som led i H’s
”gave” til SH på 2.000 t.kr. SH skal derfor gavebeskattes med 15 % af gavebeløbet over 60
t.kr.106, hvilket beløber sig til en skat på ca. 300 t.kr.
Dispositionen medfører overordnet set, at H sammenlagt skal betale 800 t.kr. i skat for udlodningen af 2.000 t.kr., mens SH skal betale 300 t.kr. i gaveafgift. Hertil kommer, at SH som led
i den selskabsretlige indfrielse tillige skal tilbagebetale lånet på de 2.000 t.kr. tillagt tilskrevne
renter. Rentebeløbet er, som angivet i afsnit 5.2 ikke fradragsberettiget for SH, men skattepligtig for A A/S.
106
Afgiftsfritaget minimumsbeløb i henhold til BAL § 22, stk. 3
Side 62 af 75
5.8 Delkonklusion
Som behandlet i afsnit 3, tilkendegiver såvel selskabsretten som skatteretten forskellige reparationsmuligheder, såfremt kapitalejerlånet er vurderet ulovligt efter henholdsvis SL og LL eller
i givet fald efter begge begrebsrammer.
På baggrund af mine analyser og vurderinger af de enkelte reparationsmuligheder, kan der opstilles følgende prioriteret rækkefølge:
1. Modregning i løn eller udlodning af fordring
2. Alm. tilbagebetaling og udbyttebeskatning i privat regi eller modregning i udbytte
Reparationsmulighederne præsenteret som først prioritet giver mulighed for reparation af kapitalejerlånet uden dette medfører dobbeltbeskatning, mens reparationsmuligheder præsenteret
som anden prioritet definitivt medfører dobbeltbeskatning af kapitalejerlånet.
Et given kriterie for ovenstående prioritering er dels, at kapitalejeren er ansat i kapitalselskabet
og værdien af det modregnede kapitalejerlån, kan indeholde i, hvad der må anses for værende
et passende vederlag i forhold til kapitalejerens arbejdsindsats i kapitalselskabet. Såfremt dette
kriterie ikke positivt kan bekræftes, er det et kriterie, at kapitalselskabet har de nødvendige
ressourcer til rådighed, således der i overensstemmelse med SL kapital 11 kan foretages udlodning af fordringen hos kapitalejer.
Forligger ingen af ovenstående to kriterier, vil ingen af de fire angivne reparationsmuligheder
rangere højere end de andre, såfremt der ses bort fra eventuel marginal forskel på skatteprocenten ved beskatning af løn henholdsvis udbytte. Dette skyldes, at de to angivne reparationsmuligheder angivet med første prioritet ikke længere er en mulig løsning, hvorfor en sekundær
prioriteret reparationsmulighed skal tiltrædes.
En lignende prioritering kan udarbejdes med henblik på at præsenterer de økonomiske konsekvenser det medfører, såfremt et kapitalejerlån vurderes ulovligt henholdsvis SL og LL eller
begge begrebsrammer:
1. Kapitalejerlånet er lovligt
2. Kapitalejerlånet er ulovligt jf. SL § 210, stk. 1, men lovligt jf. LL § 16 E
3. Kapitalejerlånet er ulovligt jf. LL § 16 E, men lovligt jf. SL § 210, stk. 1
4. Kapitalejerlånet er ulovligt jf. såvel SL § 210, stk. 1 som LL § 16 E
Side 63 af 75
Der er for de enkelte eksemplificeringer foretaget analyse og vurderinger ved den givne konsekvens af, at kapitalejerlånet i henhold til den ene eller anden begrebsramme er ulovlig. Det kan
på baggrund af disse eksemplificeringer konkluderes, at de væsentligste økonomiske konsekvenser afstedkommer, såfremt kapitalejerlånet er ulovligt jf. LL § 16 E. De økonomiske konsekvenser forværres endvidere betragteligt, såfremt reparationsmuligheder med første prioritet
i henhold til ovenstående ikke er tilgængelige.
Vurderet på baggrund af de foretagne konsekvensberegninger, anses forskellen i den økonomiske belastning mellem prioritet et og to at være begrænset, til trods for, at tilskrevne renter på
kapitalejerlån etableret efter 14. august 2012 ikke længere er fradragsberettiget for kapitalejeren. Dette skal ses i forhold til, at rentefoden mellem kapitalselskabets renteindtægter på kapitalejerlånet og eventuel anden indtægt ved placering af likvide midler i andre aktiver efter skat
er begrænset i forhold til kapitallånets størrelse. Tilsvarende scenarie gør sig gældende for kapitalejerens private beskatning.
Tillige anses forskellen i den økonomiske belastning mellem prioritet 3 og 4 for værende minimal. Som analyseret og vurderet i eksemplificeringerne, har beskatningen af kapitalejerlånet jf.
LL § 16 E betydelige økonomiske konsekvenser, at yderligere beskatning af renteindtægter på
kapitalejerlånet i henhold til SL, nærmest må anses for værende irrelevant. Dette argument forstærkes yderligere, såfremt de angivne reparationsmuligheder efter første prioritet ikke er tilgængelige, således der sker dobbeltbeskatning.
I sådanne tilfælde vil jeg ud fra et væsentlighedskriterie ligestille prioritet 3 og 4, idet konsekvenserne af beskatningen jf. LL § 16 E langt overstiger det selskabsretlige konsekvenser jf.
SL § 210, stk. 1. Vurderet ud fra de potentielle økonomiske konsekvenser ved prioritet 3 og 4
anses konsekvenserne ved prioritet 2 så beskedne, at prioritet 1 og 2 ud fra et væsentlighedskriterie tillige kan ligestilles.
Som beskrevet i afsnit 2.3 og 4.3 anses det selskabsretlige omfang af personkredsen omfattet
af forbuddet for værende mest vidtgående, idet selskabsretten både omfatte juridiske som fysiske personer. Modsat kunne det konkluderes, at anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne i
henhold til LL vurderes at være betydelig mere indsnævrende end anvendelsesmulighederne af
undtagelsesbestemmelserne jf. SL.
Side 64 af 75
Vurderet på baggrund af den opstillede eksemplificering baseret på SKM2013.113.SR og
SKM2014.107.SR samt konklusioner fra øvrige eksemplificeringer beskrevet i ovenstående
prioriteringer, anses den økonomiske belastning ved LL’s indsnævrende anvendelse af undtagelsesbestemmelserne for værende betydelige større end SL’s mere vidtgående omfang af den
personkreds, der er omfattet af forbuddet.
Side 65 af 75
6. Konklusion
Til brug for besvarelse af afhandlings hovedspørgsmål, vil de hertil stillede underspørgsmål
indledningsvis blive besvaret. Besvarelsen af de enkelte underspørgsmål vil ligge grundlaget
for den egentlige besvarelse og konklusion på afhandlingens hovedspørgsmål.
Hvordan defineres kapitalejerlån såvel selskabsretlige som skatteretligt?
Kapitalejerlån er selskabsretligt én samlet betegnelse for lån til eller sikkerhedsstiller for kapitalselskabets kapitalejere eller medlemmer af ledelsen mv. Der er derfor ikke nødvendigvis tale
om egentlige kapitalejerlån, idet der også kan være tale om ledelseslån, ligesom der ikke nødvendigvis er tale om egentlige lån, men også sikkerhedsstillelser.
Hovedreglen er, at kapitalejerlån i selskabsretlig forstand er ulovlige, idet loven har til formål
at beskytte kreditorerne mod, at kapitalselskabets kapitalejere og ledelse bevilger sig selv lån,
som kan medføre kapitalselskabet og tillige kreditorerne, tab.
Skatteretligt er et engagement omfattet af forbuddet, såfremt långiver er et kapitalselskabet samt
låntager er en fysisk person, som tillige er kapitalejer medbestemmende indflydelse eller nærtstående hertil. Lån mellem juridiske enheder er ikke omfattet af det skatteretlige forbud, hvilket
er i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, hvilken har til hensigt at fjerne det skattemæssige incitament som optagelse af kapitalejerlån medfører i stedet for direkte beskatning via
løn eller udbytte.
Til såvel den selskabsretlige som den skatteretlige hovedregel eksister en række undtagelser,
som lovliggøre kapitalejerlån, herunder sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. De selskabsretlige lovbemærkningerne definerer ikke entydigt omfanget af begrebet, men belyser
undtagelsesbestemmelsens omfang via forudsætninger. Dette må anses for værende kritisk, idet
kapitalejer herved ikke gives et entydigt svar. Retsstillingen vedrørende den skattemæssige
undtagelse for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er således, at bestemmelsen i selskabsloven, der som vurderet i ovenstående, ikke i sig selv medvirker til én klar definition, er
vejledende. Dog skal vejledningen i selskabsloven i visse tilfælde modificeres af en skattemæssig hensynsfortolkning.
Side 66 af 75
Det selskabsretlige forbud mod kapitalejerlån vurderes at være mere vidtgående end det skatteretlige, i relation til den omfattende persongruppen, idet denne omfatter såvel juridiske som
fysiske personer.
De angivne dispositioner, som kan være omfattet af såvel det selskabsretlige som det skatteretlige forbuddet, anses i al væsentlighed for værende enslydende.
Et engagement til en fysisk person vil på baggrund af ovenstående kunne være skattepligtigt,
uden at lånet selskabsretligt er ulovligt, ligesom et engagement selskabsretligt kan være ulovligt, uden at medføre beskatning.
Hvilke reparationsmuligheder understøtter henholdsvis selskabsretten
som skatteretten, såfremt kapitalejerlånet ikke kan anses for værende en
sædvanlig forretningsmæssig disposition?
Konsekvensen af, at der selskabsretligt kan forekomme et ulovligt kapitalejerlån, som skatteretligt er lovligt og omvendt, samt kapitalejerlån i selskabsretligt regi skal anses for værende en
fordring, mens skatteretten opererer med et fikseret beløb er, at valget af reparationsmuligheder
har væsentlig betydning for kapitalejeren.
 Tilbagebetaling af det selskabsretlige kapitalejerlån
 Modregning i lønninger, bonus mv.
 Modregning i kontante udbytter
 Apportudlodning af selskabsretlig fordring
Ved valg af den ”rigtige” løsning kan kapitalejer udgå dobbeltbeskatning på kapitalejerlånet,
medmindre kapitalejer ikke er ansat i kapitalselskabet eller selskabsretligt overholder kriterierne for udlodning af en fordring.
Parallelt hermed konkluderes at gælde, at en låntager såfremt denne, hverken er kapitalejer eller
ansat i kapitalselskabet, ikke kan beskattes af udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person må således anses for at have passeret den nærtstående kapitalejer
med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos kapitalejeren som udbytte eller løn. Mellem ægtefæller vil der ikke skulle ske yderligere beskatning, men
i andre tilfælde vil det afhængigt af relationen mellem parterne kunne forekomme, at også låntageren bliver skattepligtig, herunder via gaveafgift.
Side 67 af 75
Hvordan skal begrebet sædvanlige forretningsmæssige dispositioner fortolkes ud fra gældende selskabsretlige og skatteretlig praksis?
Hvorvidt en disposition er omfattet af den selskabsretlige undtagelsesbestemmelse om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, er i lovbemærkningerne defineret via forudsætninger.
Neville & Werlauff har på baggrund af historisk administrativ praksis specificeret de i lovbemærkningerne anførte forudsætninger.
På baggrund af afhandlingens behandling af nyere praksis, er det min vurdering, at Neville &
Werlauffs forudsætninger og tillige de i lovbemærkningerne anførte kan præciseres og omformuleres til nedenstående forudsætning:
 Engagementet skal være i kapitalselskabets interesse ligesom kapitalselskabet ville have
til hensigt at yde engagementet til uafhængige parter
Det faktum, at dispositionen er i kapitalselskabets interesse må ud fra formålsbestemmelsen
anses for værende af højeste prioritet. På baggrund af konklusionerne i den administrative praksis, kan denne forudsætning dog ikke stå alene.
Henset til formålsbestemmelsen må det tillige vægtes, at forbuddet har til formål at hindre kapitalejerne mv., at bevillige sig selv lån. Der skal som konsekvens heraf tages stillingstagen til,
om kapitalselskabet ville have ydet engagementet, hvis det ikke havde været for kapitalejernes
m.fl. indflydelse i kapitalselskabet.
De behandlede skatteretlige afgørelser har i overvejende grad været indsnævrende set i forhold
til den selskabsretlige praksis for anvendelse af undtagelsesbestemmelser. Det vurderes kritisabelt, at der i lovbemærkningerne til bestemmelsen står anført, at den selskabsretlige praksis er
vejledende, når dette kan føre til så vidt forskellige afgørelser.
Hvor den administrative praksis omkring enkeltstående dispositioner har udvist en vis form for
fleksibilitet og dynamik, syntes Skatterådets vurdering af egentlige lån og ikke-egentlige lån at
være statisk og restriktiv. Såfremt lånet ikke er ydet som led i en overdragelse af et aktiv, har
den skatteretlige praksis tilkendegivet, at en sådan disponering ikke kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.
Det af SKAT udsendte styresignal har til hensigt at guide de interessenter, hvor forhold omkring
kapitalejerlån er relevante. Styresignalet vurderes ikke at være i strid med den af Skatterådet
Side 68 af 75
administrerende praksis, men udviser i lighed med flere domsafsigelser en relativ restriktiv retningslinje for såvel de faktuelle som administrative krav, der skal overholdes, førend undtagelsesbestemmelserne kan opretholdes.
Trods styresignalets indhold og restriktive formuleringer, savnes en mere dybdegående konkretisering af den gældende praksis. Den til tider indirekte kommunikationsmetode anses for værende kritisabelt, idet der er tale om et styresignal, der netop har til formål at informere og
”klæde” interessenter bedre på. Bl.a. nævnes forhold omkring sikkerhedsstillelser ikke én eneste gang i de i Styresignalet angivne situationer.
Endvidere foretages der ikke omtale af de alle de i afhandlingen identificerede reparationsmuligheder. Skal den manglende omtale tolkes som en stilsigende afkræftelse af reparationsmuligheder for undgåelse af dobbeltbeskatning som jeg har vurderet tilfældet er for modregning i
kontakt udbytte? Eller skal formuleringen om, at lån og sikkerhedsstillelser sidestilles hæves
herover, således en given aktualisering ikke medfører dobbeltbeskatning? I så fald åbner dette
op for, at kapitalselskabet kan aktualiserer sikkerhedsstillelsen og herefter modregne regresfordringen i løn eller foretage udlodning af fordringen.
Sådanne åbenlyse spørgsmål må efter min vurdering anses for at have en høj grad af interesse
for bestemmelsens interessenter, således der ikke er usikkerheder om, hvornår og hvorvidt et
kapitalejerlån er omfattet, samt hvilke konkrete reparationsmuligheder i givne situationer kapitalejeren kan gøre anvendelse af uden berigtigelsen medfører dobbeltbeskatning.
Den nuværende skatteretlige praksis medfører efter min vurdering en væsentlig mere restriktiv
ramme for anvendelse af undtagelsesbestemmelserne end det er tilfældet i selskabsretten. I henhold til formålsbestemmelsen, er det ikke tilkendegivet, at implementeringen af den skatteretlige bestemmelse har til hensigt at skærpe det selskabsretlige forbud. Den skatteretlige administrative praksis harmonerer ikke hertil og kan efter min vurdering ikke anses for værende forenelig med det i formålsbestemmelsen anførte.
Den selskabsretlige fortolkning af kapitalejerlån i forhold til hovedreglen om forbud samt anvendelse af undtagelsesbestemmelser, vurderes alt andet lige for værende klarlagt. Dette kan
primært henføres til, at den tidligere praksis i daværende anpartsselskabslov og aktieselskabslov
er videreført til den nuværende selskabslov, hvilket har givet en betydelig historik til grundlag
for et selskabsretligt fundament. Modsat bygger den skatteretlige praksis på en begrænset antal
Side 69 af 75
afgørelser, samt en vævende præcisering af forbuddet samt anvendelse af undtagelsesbestemmerne. Den skatteretlige praksis vurderes således at have meget tilbage, førend denne er tilpas
konkretiseret til, at der kan etableres et egentligt fundament.
Hvordan vurderes hensigtsmæssigheden i de reparationsmuligheder, der
foreligger kapitalejer, såfremt kapitalejerlånet ikke kan anses for værende
indgået som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner?
Er et identificeret kapitalejerlån vurderet i strid med forbuddet i selskabsloven henholdsvis ligningsloven eller i givet fald efter begge regelsæt, tilkendegiver disse forskellige reparationsmuligheder til brug for berigtigelse.
Reparation af et selskabsretligt ulovligt kapitalejerlån er uændret efter vedtagelsen af det nye
skatteretlige regelsæt, hvorfor kapitalejerlånet skal tilbagebetales med tilskrivning af renter.
Skatteretligt eksisterer der ingen fordring hos kapitalejeren, hvorved den selskabsretlige tilbagebetaling ingen indvirkning har på beskatningen af kapitalejerlånet. Beskatningen aktiveres
på tidspunktet for kapitalejerlånets etablering.
På baggrund af afhandlingens analyser og vurderinger af de enkelte reparationsmuligheder, kan
der opstilles følgende prioriteret rækkefølge:
1. Modregning i løn eller udlodning af fordring
2. Tilbagebetaling eller modregning i udbytte
Reparationsmulighederne præsenteret som først prioritet giver mulighed for reparation af kapitalejerlånet uden dette medfører dobbeltbeskatning, mens reparationsmuligheder præsenteret
som anden prioritet definitivt medfører dobbeltbeskatning af kapitalejerlånet.
Ét given kriterie for ovenstående prioritering er dels, at kapitalejeren er ansat i kapitalselskabet
og værdien af det modregnede kapitalejerlån, kan indeholde i, hvad der må anses for værende
et passende vederlag i forhold til kapitalejerens arbejdsindsats i kapitalselskabet. Såfremt dette
kriterie ikke positivt kan bekræftes, er det et kriterie, at kapitalselskabet har de nødvendige
ressourcer til rådighed, således der i overensstemmelse med selskabsloven kan foretages udlodning af fordringen hos kapitalejer.
Side 70 af 75
Forligger ingen af ovenstående to kriterier, vil ingen af de fire angivne reparationsmuligheder
rangere højere end de andre, såfremt der ses bort fra eventuel marginal forskel på skatteprocenten ved beskatning af løn henholdsvis udbytte. Dette skyldes, at de to angivne reparationsmuligheder angivet med første prioritet ikke længere er en mulig løsning, hvorfor en sekundær
prioriteret reparationsmulighed skal tiltrædes.
Anvendelse af den forkerte reparationsmulighed i den forkert situation eller mangel på ressourcer vil i given fald medføre dobbeltbeskatning.
På baggrund af de betydelige økonomiske konsekvenser som et kapitalejerlån kan generere,
anbefales det, at kapitalejeren forud for en given disposition mellem kapitalselskabet og kapitalejeren samt dennes nærtstående retter henvendelse til en fagspecialist.
Konsulenter kan være ressourcekrævende, men spørgsmålet er, om kapitalejeren har råd til at
undlade, som følge af høj kompleksitet, lav tolerance og fleksibilitet og høje økonomiske konsekvenser?
Side 71 af 75
7. Perspektivering
Folketinget vedtog den 9. september 2014 L 200107, om utilsigtet brug af virksomhedsskatteordningen. Loven ændrer ikke på virksomhedsskatteordningens grundlæggende struktur og indhold.
Loven skal imødekomme, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan udnytte virksomhedsskatteordningen utilsigtet. Hermed menes, at selvstændige ikke skal have mulighed for at anvende
lavt beskattede midler placeret i virksomhedsskatteordningen til at finansiere privatforbrug og
afdrage på privat gæld, uden at midlerne beskattes som personlig indkomst.
Lignende in iterativ kendes fra formålsbestemmelsen i L 199 A, der blev vedtaget i 2012 og
som har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage kapitalejerlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i kapitalselskaber. SKAT har med den
nye bestemmelser givet udtryk for, at de tillige ikke har fundet de hidtidige sanktioner indskrevet i virksomhedsskatteloven for værende tilstrækkelige.
L 199 A og L 200 omfatter hver sin personkreds og skal reelt ses som komplementerende love,
der har til hensigt at ligestille forbuddet mod utilsigtet brug af lavt beskattet midler, uagtet om
der drives aktiviteter i et kapitalselskab eller i personlig regi.
Der er ved implementeringen af L 200 indarbejdet en overgangsordning og bagatelgrænser.
Tilsvarende lempelser blev ikke implementeret som led i L 199 A. Hvorvidt dette er et signal
om generelle skatteretlige lempelser, der tillige over de kommende år vil kunne aflæses i en
mindre restriktiv praksis må tiden afspejle.
107
L 200 (2013-14)
Side 72 af 75
8. Litteraturliste
Bøger
 Blume, Peter: Juridisk metodelære, 5. udgave 2009, Jurist- og Økonomforbundets
Forlag
 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 4. udgave 2008, Forslaget Samfundslitteratur
 Andersen, Paul Krüger: Aktie- og anpartsselskabsret, kapitalselskaber, 11. udgave
2010, Jurist- og Økonomforbundets Forlag
 Rosenborg, Ida og Bruch, Lars: Selskabsloven med kommentarer, 1. udgave 2010,
Karnov Group, Online
 Rosenborg, Ida og Bruch, Lars: Selskabsloven med kommentarer, 2. udgave 2014,
Karnov Group, Online
 Tine Harboe: Skattelovsamling for studerende, 2014/1, 28. udgave, Karnov Group
 Michelsen, Aage og Madsen, Liselotte m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 15. udgave
2013
Love
 Selskabsloven: Lovbekendtgørelse 2011-04-11 nr. 322 om aktie- og anpartsselskaber
 Ligningsloven: Lovbekendtgørelse 2014-09-15 nr. 1041 om påligningen af indkomstskat til staten
 Selskabsskatteloven: Lovbekendtgørelse 2015-01-09 nr. 149 om indkomstbeskatning
af aktieselskaber m.v.
 Kursgevinstloven: Lovbekendtgørelse 2013-09-18 nr. 1113 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
 Kildeskatteloven: Lovbekendtgørelse 2010-12-07 nr. 1403 af kildeskatteloven
 Personskatteloven: Lovbekendtgørelse 2013-04-08 nr. 382 om indkomstskat for personer m.v.
 Renteloven: Lovbekendtgørelse 2014-05-13 nr. 382 om renter og andre forhold ved
forsinket betaling
 Boafgiftsloven: Lovbekendtgørelse 2015-01-12 nr. 47 om afgift af dødsboer og gaver
Lovforslag mv.:
 L 199 (2011-12), fremsat den 14. august 2012: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven.
 L 199 A (2011-12), fremsat den 13. september 2012: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven.
 Betænkning nr. 1498/2008, oktober 2006: Betænkning af modernisering af selskabsretten
Side 73 af 75
 L 119 (1981/82), fremsat den 19. februar 1981: Forslag til lov om ændring af lov om
aktieselskaber
 L 200 (2013-14), fremsat den 11. juni 2014: Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven.
Bilag og kommenteringer til lovforslag:
 L 199 (2011-12), bilag 11: Skatteministeriets kommentar til henvendelse af 28. august
2012 fra Danske Advokater
2012 fra Deloitte Revisionspartnerselskab
2012 fra CORIT Advisory P/S
2012 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
2012 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
 FSR – danske revisorer: Kommentering af udkast til styresignal pr. 4. september 2014
 Danske Advokater: Kommentering af udkast til styresignal pr. 1. september 2014
Domme, kendelser og afgørelser









U 1998.455: Pirchert, salg af virksomhed - selvfinansieringsforbud
Revisornævnets kendelse af 30. august 2011
Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013
Erhvervsankenævnets kendelse af 28. januar 2013
Erhvervsankenævnets kendelse af 5. november 2013
Erhvervsankenævnets kendelse af 14. oktober 2014
SKM2013.113.SR
SKM2014.107.SR
SKM2014.294.SR
Publikationer, artikler mv.:
 FSR – danske revisorer, juni 2014: Risiko for skjult skattegrundlag ved lempet revisionspligt
 SKAT: december 2014: Styresignal om aktionærlån
 SKAT: Den juridiske vejledning 2013-1, C.B.3.5.3.3
 Karnov: Tidsskrift for Skatter og Afgifter – 2014/12, 205
 Revisions & Regnskabsvæsen, 2012.06.0012: ”Kaptialejerlån” – forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelser hertil
Side 74 af 75
 Neville, Mette og Werlauff, Erik: ” UfR, U.2003B.201 - ”Lovlige aktionærlån, Karnov Group Online
 SKAT: Den juridiske vejledning 2015-1, C.B.1.7.5
 Revisions & Regnskabsvæsen, august 2014: Aktionærlån – selskabsretligt og skatteretligt
 SR.2013.0077: Skatterådet på afveje i afgørelse om aktionærlån
Hjemmesider




www.ft.dk
www.skat.dk
www.karnovgroup.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
Side 75 af 75

Kapitalejerlån - PURE

Transcription

Similar documents

Ulovlige kapitalejerlån

090210 Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen_referat

Skatteret 1 F2015

Uddannelsesspecifikt fag og grundforløbsprøven

2013.04.24 Referat bestyrelsesmøde

Mundtlig fremlæggelse af fagprøver

Skipperlabskovs med jordskokker og letsaltet lyssej - 2014-15