Bilag 05.01 Startredegørelse Badevej 2-4
Transcription
Bilag 05.01 Startredegørelse Badevej 2-4
Startredegørelse. Nyt boligbyggeri på Badevej 2-4, Helsingør Overskrift Forklaring Oversigtskort Badevej 2-4 er i kommuneplanen beliggende i område 1.B.5 Badevej, hvor det er udlagt til boligformål. Badevej 2-4 er i dag bebygget med erhvervsbygninger, som vil blive nedrevet. Det samlede grundareal er 3557 m2 . Projektet Formålet med projektet er etablering af 15 almene og 15 private boliger i 4 byvillaer i 3 etager med et samlet etageareal på ca. 3000 m2. Boligstørrelserne varierer fra 2 rums på ca. 70 m2 til 3 og 4-rumsboliger på omkring 100-105 m2. Bebyggelsesprocenten bliver 84. Villaernes arkitektur og skala respekterer bebyggelsesstrukturen i området. Facader udføres i en kombination af murværk og pudsede overflader. Tage udføres som flade tage. Langs Badevej og Gl. Banegårdsvej trækkes villaerne tilbage og der etableres et semiprivat forareal – en minihave foran byvillaerne. Husene etableres med krybekælder – dels af hensyn til den konstaterede jordforurening og dels for at skærme stueetagens boliger for indblik. Vejadgang til boligerne etableres med overkørsel fra Gl. Banegårdsvej, der anlægges en samlet parkeringsplads med30 pladser svarende til 1 p-plads pr. bolig, hvilket er i overensstemmelse med Helsingør Kommunes parkeringsnormer. ON+PSL arkitekter har på vegne af bygherre DOMEA fremsendt en projektmappe dat. 15.juli.2015 der indeholder oversigtskort, lejlighedsplaner, facadetegninger og en 3D illustration. Hvorfor lokalplan? Domea har erhvervet matr. 36p samt 84c, Badevej 2-4 med henblik på opførelse af almene boliger. Helsingør kommune har givet tilsagn om opførelse af 15 almene boliger under forudsætning af at der opføres et tilsvarende antal private boliger. Bebyggelsesprojektet har et omfang, der vurderes at kræve lokalplan. Stedet Bebyggelsen omkring Badevej består af store ældre byvillaer i 1 ½ og 2 ½ etager opført som muret byggeri, enten som blank mur eller pudset og malet. Tagene er primært beklædt med eternitskifer samt enkelte med teglbelægning. De enkelte huse er generelt trukket lidt tilbage fra skellinje mod vej og fremstår med små grønne arealer mod vejen. Mål, vision og politikker Området er beliggende i umiddelbar forbindelse med Helsingørs unikke gamle bykerne og defineres i kommuneplanen som tilhørende den centrale bydel. Målet er at respektere bebyggelsesstrukturen ved Badevej og samtidig tilføre området en nytolkning af den klassiske villa i en nutidig udformning. Boligprojektet understøtter Helsingør Kommunes vision om at være den mest attraktive bosætningskommune. Opmærksomhedspunkter Der er udført forureningsundersøgelse som viser jordforurening på matriklerne 36y og 84c. Undersøgelsen danner grundlag for den efterfølgende projektering hvor husene udføres med ventileret krybekælder. Der er af Dansk Miljørådgivning A/S udarbejdet en forureningsundersøgelse dat. 9. dec. 2014, der redegøre for den forurening der findes på ejendomme, ifølge rapporten skal der udføres supplerende undersøgelser til nærmere afklaring af risikoen og evt. afværgeforanstaltninger til sikring af den fremtidige indeklima. Forventet tids- og procesplan Et lokalplanforslag forventes forelagt Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget(TMK) i 1.december.2015, Økonomiudvalget (ØK) den 7.december og Byrådet den 14.december, hvorefter det offentliggøres i januar og februar 2016 med henblik på endelig vedtaggelse i april 2016. Anbefaling Centrets indstiller til udvalget at bebyggelsesprojektet danner grundlag for udarbejdelse af en lokalplan. KIB 16.juli 2015