Tæthedskravet i 2015
Transcription
Tæthedskravet i 2015
TÆTHEDSKRAVET Nu bliver det fortid med nye utætte byggerier, når tæthedskravet strammes i BR15! VIA University College, Campus Aarhus N Forfatter: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Titel: Tæthedskravet i 2015 Opgavetype: 7. semester speciale Uddannelse: Bygningskonstruktør Vejleder: Bo Sørensen (BOS) Dato: 27/03-2015 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Tæthedskravet i 2015 VEJLEDER: Bo Sørensen FORFATTER: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen DATO/UNDERSKRIFT: _________________________________________ STUDIENUMMER: 179804 OPLAG: 1 eksemplar er uploadet på WISEflow 1 eksemplar er uploadet på UC-viden SIDETAL (à 2400 anslag): 30 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør – alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 2 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med mit afsluttende 7. semester og er en del af mit afgangsprojekt. I mit speciale har jeg som overordnet emne valgt ”tæthedskravet i 2015”, idet jeg finder emnet højaktuelt og meget relevant i forbindelse med min uddannelse til bygningskonstruktør. I forbindelse med udarbejdelse af rapporten har jeg hovedsagligt benyttet mig af informationssøgning på internettet, ligesom jeg har anvendt relevant faglitteratur. Derudover har jeg haft kontakt med Finn Smith, fra Aarhus arkitekterne, som også arbejder for byggeskadefonden. Han har været behjælpelig med at svare på mine spørgsmål omkring projekteringen af tæthed. Ligeledes har jeg interviewet Jakob Michael Christensen, fra Jakobs Tømrerfirma A/S, som har svaret på mine spørgsmål omkring udførelsen af tæthed. 3 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Abstract The subject of this thesis is the future airtightness demands for buildings in 2015. The need for new buildings to meet up with the airtightness requirement by law and also the problematic factors, that come into play in relation to this are explained. Likewise, the need to comply these airtightness requirements in the construction industry is also described. By both a constructing architect's side of view and the executing contractor side of view. Success stories of homes, which proves, it can be done building airtight constructions and stories, where it didn’t work out that well. It is concluded, that it is necessary to build airtight homes, to optimize the use of energy spend warming up the houses and for making healthier homes to the people, who live in them. The keyword is focus. The goal for making this work in future homes is to keep focus on the airtightness in the constructions and likewise, focus on the construction quality. 4 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning med problemformulering ..................................................................................... 7 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne ......................................................... 7 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål ................................................................. 7 1.3 Problemformulerings spørgsmål ................................................................................... 8 1.4 Afgrænsning .................................................................................................................. 8 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder............................................................................... 8 1.6 Valg af metode og empiri .............................................................................................. 9 1.7 Rapportens struktur og argumentation ........................................................................ 9 2. Hovedafsnit .......................................................................................................................... 10 2.1 Tæthedskravet og energiforbruget ............................................................................. 10 2.1.1 Tæthedskravet................................................................................................... 10 2.1.2 Energiforbruget ................................................................................................. 11 2.1.3 Delkonklusion .................................................................................................... 13 2.2 Indeklimaet og skaderne ............................................................................................. 13 2.2.1 Indklimaet.......................................................................................................... 14 2.2.2 Skaderne ............................................................................................................ 17 2.2.3 Delkonklusion .................................................................................................... 19 2.3 Bygbarhed og dokumentation, byggeteknik og materialer ........................................ 20 2.3.1 Bygbarhed og dokumentation........................................................................... 21 2.3.2 Byggeteknik og materialer ................................................................................ 27 2.3.3 Delkonklusion .................................................................................................... 31 2.4 Den lufttætte bolig ...................................................................................................... 32 2.4.1 Erfaringerne ....................................................................................................... 32 2.4.2 Fordele og ulemperne ....................................................................................... 33 2.4.3 Delkonklusion .................................................................................................... 34 3. Konklusion ............................................................................................................................ 35 4. Kildeliste ............................................................................................................................... 37 4.1 Publikation ................................................................................................................... 37 4.2 Bøger............................................................................................................................ 37 4.3 Internetsider ................................................................................................................ 37 5 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 4.4 Billedliste ..................................................................................................................... 39 5. Bilag ...................................................................................................................................... 40 Billedliste Forside Tæthedskravet strammes! ............................................................................... 1 Figur 1 Det utætte hus................................................................................................ 12 Figur 2 Det tætte hus .................................................................................................. 12 Figur 3 Luftskifte / Energibehov ................................................................................. 12 Figur 4 Principper for naturlig ventilation .................................................................. 14 Figur 5 Eksempel på, hvordan solafskærmning virker ............................................... 15 Figur 6 Vanddampstabel............................................................................................. 17 Figur 7 Udbredt skimmelvækst på loft ....................................................................... 17 Figur 8 Ægte hussvamp ............................................................................................... 18 Figur 9 Byggesjusk ...................................................................................................... 19 Figur 10 Membran-erfa.dk logo ................................................................................... 22 Figur 11 Bygning klar til tidlig test ................................................................................ 23 Figur 12 Verdens tætteste hus i Lindeballe, okt. 2008 ................................................. 24 Figur 13 Blower-door test i gang .................................................................................. 25 Figur 14 Termografering af et loft med træk ............................................................... 26 Figur 15 Z-værdier fra SBi 224, Fugt i bygninger .......................................................... 27 Figur 16 Papiruld blæst ind over loft ............................................................................ 29 Figur 17 Styrkeprøvning af tape ................................................................................... 30 Figur 18 Konvektion ved tapesamling .......................................................................... 30 6 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 1. Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne I mit 7. semester, har jeg fået stillet til opgave at skrive mit afsluttende speciale over et valgfrit emne, som er fagrelevant for bygningskonstruktøruddannelsen. I den forbindelse har jeg valgt, at skrive om et skærpet emne i det kommende bygningsreglement BR15. Her vil jeg tage udgangspunkt i tæthedskravet. Tæthedskravet har været og er stadig, et problembarn for mange aktører i byggebranchen. Derfor har jeg valgt at undersøge blandt andet, hvorfor det er nødvendigt, fordelene og ulemperne ved det, samt hvordan vi efterlever det og ikke mindst, hvordan vi lever i det. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Det faglige formål med undersøgelsen er at belyse emnet ”tæthed”, som er højaktuelt i forbindelse med det kommende bygningsreglement, hvilket udkommer medio, 2015. I BR15 og igen i BR20 skærpes kravene til lufttætheden væsentligt, samt til fuld dokumentationen af disse ved alle nybyggerier, i forhold til de nuværende 5 % ved stikprøvekontroller. Jeg er faldet over en undersøgelse1, som viser at mindst 10 % af alle nybyggerier ikke opfylder det nuværende krav. Faktisk anslås det i samme undersøgelse, at tallet i praksis kan være langt større og helt oppe på 20-30 %. Så det bliver angiveligt en meget alvorlig udfordring for branchen, når de nye stramninger træder i kraft. Foruden ovenstående faglige begrundelser for mit emnevalg, har jeg i forbindelse med mit praktikophold på en stor tegnestue, læst i deres interne magasin2, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om boligerne kan blive for tætte og lukkede. Manglen på viden omkring tætheden, lever såvel også i den drevne projekterende del af byggebranchen. Ligeledes hører jeg stadig i almen tale, at nye boliger omtales som, at leve i en ”plastik pose”. Deraf også inspirationen til forside illustrationen. Jeg håber at kunne bruge specialet til, at afdække og udvide min viden og forståelse for den lufttætte bolig i både teori og praksis. 1 2 http://ing.dk/artikel/opgorelse-fra-ingenioren-afslorer-hver-tiende-nye-bolig-er-utaet-129565 http://issuu.com/arkitema/docs/arkmag-17 7 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 1.3 Problemformulerings spørgsmål Med de kommende tæthedskrav i bygningsreglementet, vil der fremover ligge et langt større fokus på tæthedsplanets3 egenskaber og udfordringer i byggebranchen, end der antageligt gør den dag i dag. Både for den udførende part, men bestemt også for den projekterende part. Til at belyse emnet tæthed, vil jeg i specialet tage udgangspunkt i nedestående problemformulering og tilhørende underspørgsmål: Hvorfor er det nødvendigt, at nye huse skal leve op til et tæthedskrav, som gør dem næsten helt lufttætte, som beskrevet i bygningsreglementet? Hvilke problematiske elementer er knyttet til lufttætheden i et nybyggeri? Hvad kan byggebranchen gøre for, at efterleve de kommende skærpede krav til tætheden i forbindelse med henholdsvis BR15 og BR20? Hvordan er det at leve i en lufttæt bolig? 1.4 Afgrænsning Tæthed rummer mange underemner, som for eksempel radonsikring, jord opfugtning, vådrums- og den ydre klimaskærms tæthed. For at afgrænse rapporten vil jeg begrænse emnet ”tæthed”, til kun at omhandle lufttætheden i relation til tæthedsplanet som for eksempel dampspærresystemer og lignende i boliger, der overholder kravene til enten BR15 eller BR20. Ligeledes vil jeg i rapporten ikke komme yderligere ind over transmissionstabet end her, da det handler om den varmemængde, som flyttes via temperaturforskelle i rummet eller på bygningsdelenes overflader. Det handler på den måde mere om isoleringsevnen end tæthedsplanets tæthed. Jeg vil heller ikke gå ind i økonomien omkring udførelsen af et tæthedsplan for en bolig, da det i forvejen allerede er noget der mere eller mindre er et obligatorisk element i byggeriet, som en fugtteknisk foranstaltning. Dermed handler det ikke om et økonomisk aspekt for det korrekte tæthedsplan, men om den korrekte projektering og ikke mindst udførelsen af denne. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Til at komme omkring emnet vil jeg benytte mig af relevant faglitteratur, informationssøgning på nettet, heraf blandt andet ved at gøre brug af de fagligt anerkendte erfarings databaser, som er tilgængelige igennem studiet for at indsamle min teori. Størstedelen af informationer med svar til denne rapport, forventer jeg at kunne finde på denne måde. 3 SBi 214 Klima skærmens lufttæthed, Tæthedsplanet, s10 8 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 1.6 Valg af metode og empiri Empiriske data vil jeg finde i rapporter, artikler og informationssøgning på internettet. Til understøtning af specialet vil jeg stille relevante spørgsmål til en projekterende arkitekt virksomhed og en udførende tømrer virksomhed for at stille skarpt på, hvordan vi kan efterleve de nye krav. 1.7 Rapportens struktur og argumentation Rapportens struktur er opbygget som rapportguiden for bygningskonstruktøruddannelsen forskriver, med en overordnet 3-delt struktur som lettest ses opbygget i indholdsfortegnelsen. Jeg har i min problemformulering opstillet nogle spørgsmål, som jeg med dette speciale ønsker at undersøge indenfor emnet ”tæthedskravet i 2015”. I specialets første afsnit ønsker jeg at redegøre for, hvorfor er det nødvendigt, at nye huse skal leve op til et tæthedskrav, som gør dem næsten helt lufttætte, som beskrevet i bygningsreglementet. Derefter vil jeg undersøge og redegør for nogle af de problemer, som er knyttet til tæthedsplanet. Efterfølgende vil jeg undersøge, hvordan vi kan efterleve de kommende tæthedskrav. Her med fokus på bygbarheden og materialerne, som har relation hertil. Afslutningsvis vil jeg finde ud af, hvordan det er at leve i en såkaldt ”lufttæt” bolig og diskutere, om det er den rette vej at gå for det fremtidige byggeri. 9 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 2. Hovedafsnit 2.1 Tæthedskravet og energiforbruget Klimaskærmens lufttæthed, betegnes som tæthedsplanet. I dette afsnit vil jeg kort komme ind over bevægegrunden for tæthedskravets opstående, samt se på hvilke egenskaber tæthedsplanet besidder. Derudover vil jeg se på tæthedskravets tekniske specifikationer for at give et billede af, hvor vi er på vej hen rent lovgivningsmæssigt. 2.1.1 Tæthedskravet For at forstå, hvad tæthedskravet er for et begreb, er man nødt til at kigge tilbage i tiden. Vi skal tilbage til energikrisen i 1970’erne, hvor det blev attraktivt, at få efterisoleret sin bolig for at holde på varmen, da oliepriserne steg voldsomt. Denne isolerings tendens af boligerne havde desværre en uheldig kondenserende sidegevinst, da den varme fugtige indeluft ikke længere blot kunne forsvinde med ventileringen i de åbne konstruktioner. Det betød, at den fugtige inde luft blev holdt tilbage i isoleringen og trækonstruktionerne, hvor den kunne kondensere, med skimmel, råd- og svampeangreb som følgevirkning heraf. Løsningen var at forhindre indeluften i, at komme ud i isoleringen og træet, ved at opsætte en såkaldt dampspærre på den varme side af konstruktionen. Det var med denne proces, at begyndelsen på tæthedskravet og tæthedsplanet startede. Vi skal helt op i midten af 80’erne, før dampspærren blev almindelig i brug, da der herskede en stor skepsis omkring, at skulle bo i en såkaldt ”plastik pose”.4 Talemåden om ”plastik posen” kan stadig i dag høres fra nutidens skeptikere af de lufttætte huse. I dag stilles der på denne måde krav til kondensfugt ved, at der i bygningsreglementet (BR10) er krav om, at bygninger skal sikres mod blandt andet skadelig kondenseringsfugt og dermed kan man ikke, i en eller anden form komme udenom en dampspærre i et fugtteknisk øjemed. Udover en afværgende egenskab i form af at fugt sikre husenes organiske konstruktioner, har dampspærren i sin funktion også vist en energimæssig egenskab, som specielt har været i fokus siden kampen gik ind for at nedskære verdens samlede CO2 udledning omkring årtusindskiftet. Faktisk har der siden d. 1. januar 2006 i bygningsreglementet været indført krav til lufttætheden i en bygning jf. daværende kap. 8.2.1, stk. 4, om energirammer for nye bygninger. Grunden hertil var følgerne af et EU-direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne, samt internationale aftaler som Kyoto-protokollen der satte grænseværdier for CO2 udslip. Danmarks forpligtelser overfor disse, fik sat sit aftryk i det daværende bygningsreglement, da man her anså besparelsespotentialet i opvarmning af bygninger for meget højt.5 I februar 2008 blev der fra statens side yderligere handlet, da erfaringer viste, at et typisk parcelhus mistede 33 % af varmen ud igennem utætheder. Nu 4 5 http://www.bvb.dk/SiteCollectionDocuments/Dampsp%C3%A6rre.pdf SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed, juni 2007, side 7 10 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 skulle det være slut med utætte huse og Erhvervs- og Byggestyrelsen pålagde derfor kommunerne at lave stikprøvekontroller på 5 % af alle nye byggesager.6 Når BR15 træder i kraft i løbet 2015 vil der for alle nye byggesager bliver opkrævet dokumentation for, at tæthedsplanet overholder det gældende tæthedskrav. Tæthedskravet betyder, at der siden 2006 har været opsat en maks. gennemstrømning af luftskiftet igennem tæthedsplanet for en bygning. Luftskiftet må ikke overstige 1,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved en trykprøvning på 50 pa. Trykprøvningen består af en gennemsnits måling af både et overtryk og et undertryk i bygningen. Dertil er der opsat et særligt beregnings forhold ved bygninger med høje rum. Det gælder, hvor klimaskærmens overflade divideret med det opvarmede etageareal er større end tallet 3. Her må luftskiftet ikke overstige 0,5 l/s pr. m2 ved 50 pa. Efterfølgende har man med udgivelsen af BR10 inklusiv ændringer dertil, så opstillet nogle fremtidige tæthedskrav for en lavenergibygning klasse 2015 på 1,0 l/s pr. m2 ved 50 pa og en bygningsklasse 2020 på 0,5 l/s pr. m2 ved 50 pa. Hertil er der ligeledes opsat et særligt beregnings forhold for bygninger med høje rum. Forudsætningen er den samme som for BR10, men her må luftskiftet ikke overstige 0,3 l/s pr. m2 ved 50 pa. Disse fremtidige krav skal indtil da, fungere som en frivillig ordning for bygherrerne. Ordningen skal herefter bruges til, både at indhente erfaringer ved disse typer byggerier (læs mere om det i afsnit 2.4.1, Erfaringerne), men ligeledes forberede byggebranchen på, hvor vi er på vej hen med det fremtidige byggeri.7 2.1.2 Energiforbruget Det lufttætte hus har bestemt nogle gode teoretiske argumenter, som gør det meget attraktivt at kigge på lufttætheden i et byggeri. For jo mere lufttæt et hus kan blive, jo mindre energimæssig spild vil der være. Indeluftens varme kan genanvendes med et varmegenvindings ventilationsanlæg og de kan anskaffes med en virkningsgrad på normalt omkring 90 %. Det der sker energimæssigt, når der er utætheder i tæthedsplanet på et hus er, at kold luft kan trænge ind gennem disse og skabe et unødvendigt behov for ekstra opvarmning af denne kolde luft med trækgener til følge. Derudover presses den allerede opvarmede luft ud igennem den modsatte utætte side og huset mister dermed værdifuld varm luft uden om varmegenvindingsanlægget. Når det sker, er ventilationen i boligen ukontrollerbar. 6 7 http://boligejer.dk/isoleringsskader SBi-anvisning 230, 2. udgave, 2011, 7.2 Energirammer for nye bygninger, 7.2.1 stk. 4, s251 11 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Herunder ses 2 eksempler, hvor den første figur 1, viser det utætte hus med nogle af de typer negative infiltrationer, som kan opstå. Figur 2, viser det tætte hus, hvor indeluften er under kontrol og dermed giver optimale forhold for at genanvende energien.8 Figur 1 - Det utætte hus Figur 2 - Det tætte hus I bygningsreglementets eksempelsamling, har de opstillet en case9 med et hus på ca. 150 m2 efter bygningsklasse 2020. Derefter laver de en sammenligning af de forskellige tæthedskrav for henholdsvis BR10, det kommende BR15 og bygningsklasse 2020, for at kunne illustrere energibehovet alene baseret på tæthedsproblematikken i de tre scenarier. De kom frem til følgende resultat, som vises bedst med figur 3. BR10 kravet på 1,5 l/s BR15 kravet på 1,0 l/s BR20 kravet på 0,5 l/s Figur 3 - Luftskifte / Energibehov (egen tilvirkning) Der er altså en årlig besparelse på energibehovet, imellem 2020 kravet og det nuværende krav fra BR10 på 4,4 kWh/m2 hvilket svarer til ca. 10 % energiforbedring alene på tæthedsplanet.10 8 http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56 http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56 10 http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56 9 12 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 2.1.3 Delkonklusion Tæthedsplanet (dampspærren) har altså som beskrevet herover to primære formål. Det ene formål er at forhindre utilsigtet transport af fugtig luft, som kan kondensere og dermed skabe en risiko for mug, skimmel- og svampeangreb på organiske materialer til følge. Det andet formål er det skal forhindre et ukontrolleret luftskifte i boligen, der kan medfører unødvendigt varmetab. Så giver det god mening, at bygningsreglementet skærper kravene til tætheden, når gevinsten er direkte målbar som vist i ovenstående eksempel i figur 3. Men netop det eksempel er holdt indenfor rammerne af de opsatte tæthedskrav. Hvad med den undersøgelse, som i afsnit 1.2 påpeger, at et anslået antal nybyggerier, fra perioden 2006 – 2012, på mellem 20-30 procent ligger helt udenfor de opsatte tæthedskrav. Her må vi virkelig gå glip af en massiv energibesparelse og CO2 reduktion, fordi der i denne periode kun er lavet stikprøve kontroller af tæthedsplanet ved nybyggeri. Min undren ved mit hovedspørgsmål i problemformuleringen om, hvorfor det er nødvendigt at leve op til et tæthedskrav med fuld dokumentation heraf begynder at give mening. I år bliver ordningen for BR15, så obligatorisk og det interessante, bliver at se om branchen har fået tilpasset sig til de nye krav i deres virksomhedskultur. Førnævnte undersøgelse, viser desværre et uheldigt billede af tendensen og det kan få økonomiske konsekvenser for de virksomheder, som ikke kan leve op til kravene i første omgang, da kravet skal efterleves på lige fod med andre krav fra bygningsreglementet. Så er det i håndværkersprogets ånd ”en ommer”. 2.2 Indeklima problematikker og skader Når vi nu har kigget på tæthedsplanets positive egenskaber i ovenstående afsnit, er vi også nødt til at forholde os til de negative konsekvenser, der kan opstå i forbindelse med både et utilstrækkeligt, men også korrekt udført lufttæt tæthedsplan. For det har vist sig, at tæthedsplanet er en af de helt store syndere i forhold til nye dårlige boliger. Ifølge boligejer.dk, som hører til under ministeriet for by, bolig og landdistrikter, er dampspærren det ubetinget største problem i nye huse.11 Og det kan der være mange årsager til. Når vi bygger nyt lavenergihus, er der en tendens til kun at regne på energiforbruget, så vi kan spare en masse penge på driften af vores nye hjem. I den prioritet bliver indeklimaet nemt glemt.12 Og så er det, der kan opstå problemer, som kunne være løst allerede inden huset blev bygget. I dette afsnit vil jeg se nærmere på de indeklimaproblematikker som med relation til tæthedsplanet, kan være til gene eller være direkte sundhedsskadelige for os. Derudover vil jeg se på nogle af de problemer, som kan påføre bygningen skade. 11 12 http://boligejer.dk/isoleringsskader http://www.bolius.dk/taenk-paa-indeklimaet-foer-du-bygger-nyt-lavenergihus-13050/ 13 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 2.2.1 Indeklimaet For at vi har det godt i vores nye boliger, er det vigtigt med et sundt og godt indeklima, som også omfatter komfort og velvære. Men før vi kommer dertil er det vigtigt at se på, hvilken type indeklima problematikker, som har en relation til tæthedsplanet, så der kan findes løsninger til dem. De typiske problemer er kritiske fugtforhold, trækgener, overophedning, utilstrækkelig opvarmning, forkert eller manglende mulighed for regulering af både vinduer og de tekniske installationer. Disse problematikker vil blive gennemgået her, ligesom der vil blive redegjort for fordele og ulemper ved de enkelte løsninger. Ventilation. I forhold til de kritiske fugtforhold, så må vi konstatere, at vi i teorien med vores nye lavenergi byggerier bor inde i en ”plastik pose”, som mange kritikere af dampspærren har udtalt sig om igennem årene. Det er et helt korrekt synspunkt, at husene kan blive for tætte i forhold til blandt andet frisk luft og fugtbelastningen. Luften i vores boliger bliver hver dag udsat for forurening i form af afgasninger, radon, CO2 og fugt som følge af en helt almindelig hverdag med blandt andet madlavning, stearinlysrøg, bad, vanding af planter, tøjvask og tørring. Faktisk afgiver en person omkring 3 liter væske i døgnet blandt andet igennem huden og udåndingsluften. Indeluften kan komme til at føles tung og klam, hvilket kan resultere i blandt andet hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne. Et højt fugt-niveau øger ligeledes risikoen for skimmelsvampe, som kan medføre alvorlige allergiske reaktioner.13 Det er derfor rigtig vigtigt, at der bliver taget stilling til ventilationen i huset. Bygningsreglementet kræver, at der skal være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m2 opvarmet etageareal i beboelsesbygninger. Så er spørgsmålet om der er behov for naturlig, mekanisk eller en hybrid ventilation. Hybrid, er en kombination af både naturlig og mekanisk ventilation. Uanset typen er det vigtigt, at ventilationen sker tilfredsstillende for hele boligen, også når der er spidssituationer, ellers opstår der indeklimaproblemer. Vælges der naturlig ventilation, bør der ses på, hvordan det skabes på den bedst mulige måde for det enkelte hus. Ensidet ventilation Tværventilation Opdriftsventilation Figur 4 - Principper for naturlig ventilation Der bør være gode muligheder for at skabe gennemtræk på tværs af huset uanset, hvordan vinden vender og drejer. Er der flere etager er det ligeledes vigtigt, at der kan skabes et godt såkaldt ”skorstenstræk”, opdriftsventilation op igennem etagerne, så luften kan komme ud. 13 http://www.bolius.dk/fugt-i-sovevaerelset-16485/ 14 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Ulempen ved naturlig ventilation er, at det for det meste er brugeradfærd styret. Det betyder, at medmindre brugeren har en rigtig god vane for at lufte ud eller god fornemmelse for det, så bliver udluftningen af boligen mere eller mindre tilfældig/utilstrækkelig og det kan være problematisk i forhold til ovenstående. Yderligere er naturlig ventilation afhængig af vejr- og vindforhold, samt at der kan opstå problemer med træk og kulde, hvis ventilationsåbningerne er placeret uhensigtsmæssigt.14 Ifølge byg-erfa blad om bygningers tæthed, bør der erfaringsmæssigt anvendes mekanisk balanceret ventilationsanlæg ved værdier på tæthedsplanet på under 0,8 l/s pr. m2.15 Vælges der et mekanisk ventilationsanlæg, skal der ligeledes tages stilling til udformningen af det. Det kan være et varmegenvindingssystem, med eller uden behovs- og strategistyring i form af forskellige censorer, som kan tænde og slukke alt efter brugeradfærd, luftfugtigheden, CO2 niveauet eller nogle helt andre parametre. Mulighederne og de korrekte løsninger for mekanisk ventilation virker som mange, der endnu ikke kan anses for at være helt udforsket. Dertil giver den teknologiske udvikling også hele tiden nye metoder og systemer. Indhentede erfaringer fra allerede ibrugtagne modeller, må i sidste ende analyseres og dermed afgøre, hvad der vil være den optimale model i vores kommende lavenergi bolig.16 Hovedsagen er, at det rigtige mekaniske ventilation system, giver en brugeradfærds frihed og man derfor ikke længere, konstant skal være på vagt overfor indeklimaet med de fugt og luft problematikker, som kan opstå. Det mekaniske anlæg er dog ikke uden ulemper, specielt hvis tæthedsplanet er utilstrækkelig. Så kan der opstå infiltrationer, som kan medføre trækgener, øget energi- og kapacitetsforbrug. I forhold til naturlig ventilation, er det en dyr løsning med støj, drift og vedligehold. Til sidst er der også muligheden for at bruge en hybrid model, ved at kombinere både den naturlige og mekaniske ventilation. Det vil give mulighed for at kombinere de bedste egenskaber fra hvert system til at supplere hinanden hen over hele året. Overophedning. Med lavenergibyggerierne har man skabt rammerne for en meget positiv drift økonomi og en reduktion i de mest kendte indeklimaproblematikker som for eksempel kolde vægge, kuldenedfald med fugt og kondens som følge heraf. Lavenergibyggeriernes styrke, er desværre også deres svaghed. Overophedning er ikke et nyt problem, men med opførelsen af lavenergibyggerierne Figur 13 – Eksempel på, hvordan solafskærmning virker med tykke isoleringslag, den helt tætte klimaskærm (herunder tæthedsplanet) og udnyttelse af det passive solindfald, er problemet 14 http://www.bolius.dk/udluftning-og-naturlig-ventilation-19721/ Bygningers lufttæthed, Byg-erfa blad 99-131229 16 Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri, Erhvervs- og byggestyrelsen, side 36 15 15 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 blevet tydeligere end det har været før. En af de store udfordringer er overophedning af boligerne i visse perioder om sommeren. Boligerne er hurtige til at blive opvarmet og med de typiske store sydvendte vinduespartier, som har været tendensen i disse typer boligbyggerier. Uden en egentlig solafskærmning, kan temperaturene blive ubehageligt høje. Bort-ventileringen af varm luft har i mange tilfælde, enten ikke været mulig eller været utilstrækkelig. Nogle får installeret afkølingsanlæg for at afhjælpe dette, men så bliver lavenergihuset, knap så energi-venligt, da køleanlæg bruger en meget stor mængde energi og derfor er dyre i drift. Prisen for at forhindre overophedningen enten ved køling eller ved eftermontering af solafskærmning, kan efterfølgende vise sig at blive rigtig høj. Den rette vej er, at få projekteret huset rigtigt i designfasen med de parametre, som erfaringer har vist nødvendige, for at få et godt indeklima. En computer-simulering eller beregning af overophedning, er allerede en mulighed og vil sandsynligvis, være at finde som en standard i fremtidens projektering af lavenergibyggerierne. Med de kommende BR15 og BR20 vil der være opsat krav til kontrol og dokumentation af overophedning i kritiske rum. 17 Opvarmning. Det virker besynderligt, at der kan være problemer med opvarmning i lavenergibyggeriet, da der ikke skal bruges særligt meget energi til det. Men faktisk kan den manglende opvarmning skyldes, at der er en utilstrækkelig varmekapacitet i boligens varmeanlæg. Varmeanlæg i nye huse beregnes som regel ud fra den projekterendes energiberegning. Men ligeså snart de aktuelle vejr- og rumtemperaturer afviger fra de opstillede i energiberegningen, kan anlæggets kapacitet være underdimensioneret i forhold til husets reelle behov. Ligeledes kan der opstå problemer, hvis tæthedsplanet ikke er så tæt, som de var opsat i beregningsforudsætningerne. Så vil der igen være risiko for et underdimensioneret anlæg, med utilstrækkelig varmekapacitet som følge heraf.18 Adfærd. Ligeledes spiller brugernes adfærd som tidligere nævnt også en rolle, hvad angår det termiske indeklima. For eksempel om vinteren vil en manuel udluftning igennem vinduer og døre give et energitab og flere vil være tilbøjelige til ikke, at få luftet tilstrækkeligt ud. Specielt, hvis der i forvejen kan være problemer, med at opvarme huset som beskrevet herover. Om vinteren bør man derfor gøre brug af et varmegenvindingsanlæg, som mange nye husejere får installeret, så energien fra huset kan genanvendes og huset på den måde hele tiden tilføres ny frisk opvarmet luft. Men selvom disse billige varmegenvindingsanlæg, i forhold til et vandbåren opvarmningsanlæg, i de fleste tilfælde kan stå alene for opvarmningen i det nye hus, viser undersøgelser, at luftopvarmningssystem kan give et dårligt termisk indeklima. Den både besværliggør den individuelle rumregulering af varmen, samt giver risiko for ikke at nå varmemæssigt ud i alle rummenes hjørner, hvilket kan være 17 18 SBi-anvisning 230, 2. udgave, 7.2.1 stk. 13, Overophedning, s255 Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri, Erhvervs- og byggestyrelsen, side 31 16 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 til gene for komforten i boligen.19 2.2.2 Skaderne Svampeangreb. Problemet med den utætte eller manglende dampspærre, som er kort beskrevet i det indledende afsnit 2.1.1, er at den varme fugtige indeluft kan komme ud i bygningens organiske konstruktioner, herunder trækonstruktionerne. Og det er ikke ligegyldigt med få utætheder. Der er med den varme indeluft, som regel et lille overtryk inde i boligen i forhold til det udvendige atmosfæriske tryk. De fysiske love Figur 5 - Vanddampstabel vil helt naturligt forsøge at udligne dette. Derfor finder den varme luft helt automatisk adgang i utæthederne og presser sig ud igennem. Også selvom disse kan være ganske små. Det der sker når indeluften kommer igennem utæthederne i dampspærren er, at den i isoleringen bliver bremset og møder den kolde udeluft. Der bliver dermed skabt et dugpunkt. Dugpunktet er der, hvor vanddampen opnår sine maksimale 100 % i forhold til den relative luftfugtighed (RF) og dermed bliver til dug/vand. I figur 5 ses, hvornår RF bliver til vand ved afkøling og hvor meget vand luften kan indeholde pr. m3. Vandet er nu fanget i isoleringen, da den ikke kan blive ventileret væk. Når vandmængden er stor nok, vil den begynde at vandre, til den finder et materiale, hvori den kan optages. Det er her problemerne opstår, for nu er der grobund for en deformation af materialet, skimmel, råd og svampeangreb i det organiske materiale, som har optaget vandet. Og det er som regel på nogle utilgængelige steder i byggeriet, hvor skaden kan nå, at blive meget omfangsrig på grund af en langtidsfaktor, inden den bliver opdaget.20 Skimmelsvamp er en samlebetegnelse for en type svampe i mikrobiologien, som har indflydelse på mennesker på grund af deres levevis i bestemte miljøer. Skimmelsvampen kan være til stor gene og ulempe for beboernes helbred, men er mest kendt som en overfladisk svamp på materialerne.21 Skimmelsvampe er i sig selv ikke farlig for bygningen, men et tegn på at der igennem længere tid har været fugtigt i boligen. Det er dermed også et tegn på, at der er Figur 6 – Udbredt skimmelvækst på et loft 19 Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri, Erhvervs- og byggestyrelsen, side 36 SBi 224, Fugt i bygninger, kap. 2 og 4 21 http://da.wikipedia.org/wiki/Skimmelsvamp 20 17 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 vækst betingelser for andre typer svampe som kan være ødelæggende for bygningen.22 I 2011 kunne et studie fra DTU rapporter, at der huserer 50 forskellige slags skimmelsvampe i vores boliger med præferencer til forskellige byggematerialer. Råd og svampeangreb er basalt set det samme. Men hvor råd er fortolket som en langsom mørning af træet ved vedvarende svampeangreb, er svampeangreb tolket som en akut nedbrydning af organiske materiale. Af nogle forskellige svampeangrebs typer er, lille hussvamp, gul tømmersvamp, hvid tømmersvamp, viftesvamp, Figur 7 – Ægte hussvamp tømmerkorkhat med flere. Den farligste er dog ægte hussvamp, fordi den modsat de fleste andre svampe, ikke har behov for en særlig stor fugtighed for at kunne vokse og leve. Når den først har fået et godt tag i en bygningskomponent kan den være rigtig svær at komme af med igen. Svampe har generelt de bedste vækstbetingelser imellem 20 og 35 grader, samtidigt med et fugtigt og næringsfyldt miljø, som typisk vil være i isoleringen omkring trækonstruktionerne, hvis der er utætheder i dampspærren. Ved lave temperaturer gøres svampene blot inaktive, men de dræbes ikke. Omkostningerne til svampebekæmpelsen når skaden er sket, kan derfor blive meget omfangsrig.23 Ifølge netværket af danske bygningssagkyndige er der eksempler på, at hele bygninger er blevet nedrevet på grund af alvorlige svampeangreb.24 22 23 24 http://www.skimmel.dk/Generel%20information%20og%20gode%20r%c3%a5d/Om%20skimmel/Hvorfor%20skal%20skimmel%20v%c3%a6k.aspx Byggeriets materialer, Svampe, s49 http://www.danske-bygningssagkyndige.dk/skimmelsvamp/ 18 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Sagerne. Udover skaderne af svampeangreb, kan det utætte tæthedsplan også medføre andre omkostningsfulde situationer. I 2007 fik et ægtepar fra Auning bygget et helt nyt arkitekttegnet drømmehus, efter deres gamle hus var brændt helt ned. Men det, som skulle have været en god oplevelse med et nyt hus, endte med at blive endnu et mareridt. Det nye hus viste sig, at have massive problemer med blandt andet tæthedsplanet. ”Vindens retning bestemte, Figur 8 – Byggesjusk hvilket værelse, vi kunne bo i” fortalte Mona Zaremba. Derudover var der vinduer, som ikke kunne åbnes og det gav samtidigt problemer med fugt i boligen. I 2009 bestilte Mona så en tæthedsundersøgelse som viste, at huset var utæt og ikke overholdt tæthedskravene til et nybyggeri. Forløbet mellem ægteparret og entreprenøren gik i hårdknude og endte med et juridisk opgør, som i maj 2012, næsten 4 år senere endnu ikke var kommet til enighed. Entreprenøren mente, at udbedringen ville koste kr. 120.000. Ægteparret havde fået vurderet omkostningerne af både en synsmand, som anslog at det ville koste omkring kr. 400.000 at få udbedret utæthederne og derefter en tømrermester, som vurderede det til at koste det dobbelte, altså kr. 800.000. Pointen i denne triste historie er, at der kan være virkelig store både økonomiske, komfortmæssige, sundhedsmæssige og juridiske konsekvenser, som kan vare i årevis, uden at der kan ændres ved det. Fordi noget så elementært som tæthedskravet ikke er blevet efterlevet.25 Sagen er ærgerlig for både ægteparret, men også for entreprenøren. Hos Dansk Byggeri er de godt klar over problematikken omkring tæthedskravet. De udførende entreprenører skal vænne sig til, at der skal være mere fokus på tætheden i nybyggerierne. Ellers kan de komme ud i nogle situationer, hvor det kan ende med nogle dyre juridiske lærepenge, som skal betales i erstatning til deres kunder. Og sagerne kan tage årevis, fordi det kan være svært at finde ud af, hvor ansvaret skal placeres. Forskellige kendte faktorer, som kan spille ind i en retssag er blandt andet om beboerne selv har skabt utæthederne efterfølgende, forældelsesfrister for ansvaret, ansvarsplacering ved underentreprenører og så videre. Tilbage i maj, 2012 havde Ing.dk kendskab til 10 retssager, hvor vurderingen af den værste udbedringssum kom helt op i kr. 1.7 millioner.26 2.2.3 Delkonklusion Jeg må konkludere, at tætheden i tæthedsplanet spiller mange roller for at skabe det optimale lavenergibyggeri. Og med ovenstående afsnit kan jeg kun understrege vigtigheden af, at sikre sig en så god tæthed i tæthedsplanet, som det overhovedet kan lade sig gøre. 25 26 http://ing.dk/artikel/beboere-i-nybyggede-utaette-huse-vinden-bestemte-hvilket-vaerelse-vi-kunne-bo-i-129574 http://ing.dk/artikel/opgorelse-fra-ingenioren-afslorer-hver-tiende-nye-bolig-er-utaet-129565 19 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Hvor tæthedskravet bør ses som værende det minimumskrav det er. Der er simpelthen for mange alvorlige negative konsekvenser forbundet med utæthederne. Den optimale løsning for udluftning/ventilering af lavenergiboliger må antages at bestå af en hybrid løsning, hvor der i sommerperioden bør være mulighed for at lave en naturlig ”gratis” gennemtræks udluftning for, at få den varme luft ventileret ud af boligen. I vinterperioden vil et mekanisk varmegenvindingsanlæg være det bedste for at genbruge varme i boligen til at opvarme den friske ind luft. Ved overgangsperioderne mellem sommer og vinter, vil en kombination af både en naturlig og en mekanisk fugt/CO2 styret udluftning være optimal for at skabe det bedste termiske indeklima. Der er også flere grunde til, at ens varmeanlægs kapacitet ikke bør ligge lige på grænsen til, hvad boligens energiberegning foreskriver. Der kan nemlig være flere forskellige faktorer, som kan spille negativt ind i det reelle varmeregnskab og dermed kan skabe en utilstrækkelig varmekapacitet i forhold til boligens behov. Varmegenvindingsanlægget bør ikke stå alene for opvarmningen af lavenergiboligen. Den bør være kombineret med for eksempel en radiatorløsning, da den giver en hurtigere opvarmnings regulering i rummene end en eventuelt traditionel gulvvarmeløsning vil kunne gøre og dermed hurtigere kan øge den termiske komfort. For at komme svampeangrebene og dermed trænedbrydningen til livs, inden de overhovedet opstår, er første skridt igen, at sikre sig et absolut minimum i utæthederne på klimaskærmens tæthedsplan. Derefter kan der forbygges med en god kontrollerbar udluftning, som tidligere er beskrevet, både for bygningens og beboernes helbred. Alt andet lige kan det blive en trist, usund, omstændig, tidskrævende og meget dyr affære, at have en utæt bolig for både bygherre, beboer, entreprenøren og den projekterende. Specielt hvis det ender i et juridisk opgør, hvor der mentalt ikke vil være nogen vindere. Ovenstående eksempel med en, ikke afsluttet 4 årig retssag er et ulykkeligt billede af, hvor galt det kan gå. Forhåbentligt kan de kommende regler med fuld dokumentation af tætheden, forhindre fremtidige retssager vedrørende emnet tæthed. 2.3 Bygbarhed og dokumentation, byggeteknik og materialer Når vi skal se på hvordan vi som byggebranche kommer til at efterleve de kommende skærpede krav til tætheden i forbindelse med henholdsvis BR15 og BR20, spiller bygbarheden og dokumentationen en kæmpe stor rolle, på linje med byggeteknikken og materialernes egenskaber. Ansvaret for bygbarheden ligger primært i hænderne på de projekterende, her blandt andet arkitekten, bygningskonstruktøren og ingeniøren. For det er jo helt elementært, at det der 20 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 tegnes, også skal kunne bygges. Og igen er det vigtigt, at de udførende bygger det, som bliver tegnet og ikke går på kompromis med deres faglighed ved for eksempel at sjuske eller i yderste tilfælde, indgår i et svindelnummer med dokumentationen. Der vil fremover være en stor økonomisk risiko i form af efterreparationer for entreprenørerne, hvis de ikke kan leve op til tæthedskravene. Udover byggeriet i praksis, er det også vigtigt, at uddannelserne har evnen til, at uddanne næste generation af håndværkere/byggefaglige personer med den faglige ærekærhed og dygtighed der skal til, for at bygge med kvaliteten i centrum. Der skal sættes stor fokus på vigtigheden af tæthed i byggerierne. Ikke kun for de direkte involverede uddannelser som eksempelvis tømreruddannelsen, der bearbejder tætheden i forbindelse med trækonstruktioner på byggepladsen, men også de andre relevante håndværkerfag som, el og vvs, som har tæthedsproblematikken tæt på. De er i mange tilfælde i risikozonen, for at ende som den skyldige part i et brud på tæthedsplanet. Dette kan ske, når de fører deres rør og kabler, ved uheldige omstændigheder, sjusk eller måske på grund af en uhensigtsmæssig planlægning. Derudover er der et kæmpe udvalg af både traditionelle og alternative byggematerialer med relation til tæthedsplanet. Desværre kan sammensætningen af nogle materialer være problematisk, med en dårlig holdbarhed som følge heraf. Derfor bør man se efter de klassifikations- og certificeringsordninger, som er iværksat for at skabe bedre byggerier. I de fleste passivhuse, som er kendt for deres utrolige tæthed, anvendes der som regel alternative materialer for netop, at opnå de gode byggetekniske egenskaber. Derfor vil jeg med dette afsnit kigge på både projekterings- og udførelsesfasen, for at give klarhed om, hvordan de kan efterleve kravet. Dertil kommer jeg ind over nogle succeshistorier som kan bekræfte, at det kan lade sig gøre at bygge tæt. Dokumentationsformerne for tæthedskravet, inklusiv de problemstillinger, som desværre er fulgt med dem. Til sidst vil jeg gennemgå den byggetekniske side og materialerne, som har en relation til tætheden i byggerierne. 2.3.1 Bygbarhed og dokumentation Projekteringsfasen. For at komme utæthederne til livs i tæthedsplanet, bør vi starte med at kigge på byggepladstegningerne. For det skal jo først og fremmes kunne lade sig gøre, at bygge det, der bliver tegnet. Mange af de problemer, der sker med byggeriet på byggepladsen kan blandt andet skyldes et mangelfuldt projekterings-materiale. Ifølge Dansk Byggeri ved man godt, at uvidenhed hos håndværkeren har en del af skylden for, at byggeriet ikke kan leve op til tæthedskravet. Men de mener også, at det mange gange skyldes, at boligens design og udformning umuliggør kravet. Ligeledes bliver detaljeløsningerne tit overladt til håndværkeren selv, at skulle finde en passende løsning på.27 Til at kommentere på det, har projektleder, Finn Smith, fra Aarhus arkitekterne, givet sit bud på, hvad der ligger til grund for dette. Han bekræfter, at tætheden starter ved de 27 http://ing.dk/artikel/utaetheder-skyldes-uvidenhed-og-byggesjusk-129571 21 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 projekterende, ”Kan vi ikke tegne noget der kan lade sig gøre, hvordan skal håndværkerne så udføre det!” – Finn Smith, se bilag 4. Hos Aarhus arkitekterne har de en stor fokus på dampspærreproblematikken, men erkender også, at det desværre ikke er nok. Det viser sig gang på gang, at det er en svær nød at knække, at få udført en god løsning på tegnebrættet, der er både nem at udføre og slutter tæt. Som projektleder ved han, at det kan være svært at nå KS, kvalitetssikring, på alt tegningsmaterialet i projekterne. Dette har de senere kunne konstatere i en voldgift-sag og dem har de desværre haft nogle stykker af, fortæller han. I byggebranchen har der været en tendens til, at tage noget af projekteringshonoraret, hvilket giver et tidspres på projekteringen, og budgettere det over til et muligt efterfølgende sagsanlæg for henholdsvis de projekterende og entreprenøren. Med andre ord, som han siger: ”..mindre tid til ren faktisk at tegne og bygge, mere tid på at slås efterfølgende… hvilke kun kan give nogle dårlige projekter fremover!” – Finn Smith, Aarhus Arkitekterne, se bilag 4. I mit spørgsmål om, hvorvidt de stiller krav i deres udbudsmateriale til de virksomheder, som udfører tæthedsmålinger på deres projekter er certificerede til det, fortæller han. At såfremt en blower-door test er et krav i det pågældende projekt, så skal det udføres af et certificeret firma. I det efterfølgende spørgsmål blev han spurgt, om de stillede krav om at dampspærresystemerne i deres udbudsmateriale skulle være klassificeret efter Duko’s nye klassificeringsordning. Her svarede han, at det havde han personligt ikke gjort til og med dags dato, da ordningen var forholdsvis ny. Men det ville han formentlig gøre i en meget nær fremtid. Ifølge ham og hans erfaring, som også inkluderer arbejde for byggeskadefonden, er det dog ikke kvaliteten af dampspærrerne, som udgør et problem, men udelukkende udførelsen af den. Både certificerings- og klassificeringsordningen er beskrevet yderligere senere i dette afsnit, samt i afsnit 2.3.2 - Byggeteknik og materialer. Udover certificering- og klassificeringsordninger, er der også kommet andre nye redskaber til, at understøtte fokusset på tæthed i byggebranchen. Som et nyt initiativ har Byg-erfa.dk, med økonomisk Figur 9 – Membran-erfa.dk logo støtte fra grundejernes investeringsfond i efteråret 2013, opstartet en ny gratis membranportal. Formålet med membran-erfa.dk er, at styrke bygbarhed og viden om anvendelsen af membraner i byggeriet. Membran-erfa har publiceret nogle rigtig gode byggeteknisk forståelige, anvisninger, vejledninger, publikationer, websider, videoer og nogle billedserier i 3D-modeller, som giver alle med en lille byggeteknisk indsigt og forståelse en mulighed for at være med. Derudover afholder de fagrelevante arrangementer, for 22 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 eksempel seminarer med forskellige temadage, som har til formål at skabe debat og udveksling af praktiske erfaringer.28 Et andet tiltag, som faktisk går tilbage til apr. 2006, er tætheds-checklister. Ingeniørfirmaet Isolink, som også senere er nævnt blandt andet i forbindelse med verdens tætteste hus, har i en lang årrække beskæftiget sig med tæthedsproblematikken og har et indgående kendskab hertil. På deres hjemmeside har de udfærdiget to tilgængelige checklister til henholdsvis projektering og udførsel. Checklisterne er blandt andet skabt, for undgå de hyppigst forekommende problemer med tæthed. De er dog ikke nogen garanti for, at en bygning kan overholde tæthedskravene i en tæthedsundersøgelse, men de er endnu et skridt i den rigtige retning. Det har ikke været muligt for dem, at lave en komplet liste, da ingen projekter er ens. Men de er også mere tænkt som en hjælpende hånd til den, projekterende eller udførende, som gerne vil i gang med, at tænke tæthed ind i sine byggerier. 29 Det er tiltag som disse, som kan være med til at løfte niveauet, i forhold til tæthedsproblematikken, for både projektering og udførelsen af byggeriet i Danmark, samt sætte fokus på behovet og nødvendigheden af tæthed. Udførelsesfasen. Når vi kommer ud på byggepladsen og ser bort fra en mulig mangelfuld projektering, så opstår fejlene primært på grund af sjusk og uvidenhed. Uvidenheden kan skyldes mange ting. For eksempel har visse materialer svært ved, at kunne sammensættes og det kan resultere i en dårlig holdbarhed på konstruktionerne.30 Ligeledes kan uvidenhed skyldes mangel på basal generel Figur 21 – Bygning klar til tidlig test håndværkeruddannelse, dette må antages at kunne ske ved for eksempel ufaglærte gæstearbejdere fra andre lande eller også sker det, som mangel på efteruddannelse og kurser. ”Der findes ikke et hus fra før 2010, der har en tæt dampspærre eller hvor dampspærren er lavet korrekt!” – Jakob Christensen, se bilag 3. Sådan udtaler Jakob Michael Christensen, fra Jakobs Tømrerfirma A/S i Aarhus. Han har fulgt med i, hvordan udviklingen er gået for tømrerfaget. Han fortæller, at der tidligere ikke var nogen rådgivere, som han havde kendskab til, der ville gå ind og fortælle direkte, at det skulle gøres på den her måde. Heller ikke Byg-erfa eller lignende var med. Derfor var kulturen, som han udtaler her: ”så lavede vi jo dampspærren og probbede den op på loftet og man vidste bare, den skulle være der. Men helt præcis hvorfor, det vidste man ikke. Og hvis man 28 SBi 224, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre, s73 http://www.isolink.dk/index.php?page=31 30 http://ing.dk/artikel/utaetheder-skyldes-uvidenhed-og-byggesjusk-129571 29 23 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 gad, kunne man klistre den lidt rundt, og i øvrigt, skruede man i den med gipsskruer en million steder!” – Jakob Michael Christensen, Jakobs Tømrerfirma A/S, se bilag 3. Han har set, hvad der sker med husene, når de ikke bliver lavet ordenligt. I dag har hans firma et stort fokus på tæthed i deres byggerier. De udfører altid nye byggerier med en forsænket dampspærre på minimum 45 mm, så er der plads til el og vvs arbejder, uden den behøves at blive brudt. Derefter bliver der altid lavet, en tæthedsundersøgelse, før beklædningen bliver monteret. På den måde ved de, at den overholder tæthedskravet og de kan dokumentere det overfor bygherren. Hvad bygherren efterfølgende får monteret, er hans egen udfordring. Jakob ved, at det måske er mere, end hvad de fleste andre tømrerfirmaer gør. Men han ved også, at denne løsningsform er langt billigere, end at skulle ud og efterreparere på en dampspærre. For det kan blive rigtigt dyrt, som de tidligere nævnte skadesager også gav nogle klare eksempler på. Jeg spurgte også Jakob om, hvordan han oplever, at uddannelserne udruster hans lærlinge med viden om tæthed og tæthedskravet. Hans holdning til det var, at med det kendskab, han havde til skolerne, så havde de oppet sig på det seneste også omkring dampspærrerne. Men samtidigt understregede han, at ingen af hans lærlinge ville få lov til at stå for ansvaret af en dampspærre, uden at der stod en svend ved siden af til at godkende arbejdet. Skal man have det store forkromede overblik, så skal man på et regulært dampspærrekursus, udtaler han. Her er det dog vigtigt at huske, at dem som afholder kurset, typisk er producenter som gerne vil have solgt deres produkt. Faktuelle informationer bliver præsenteret, men ikke nødvendigvis i en helt objektiv udlægning, fortæller han. Til sidst spurgte jeg ham, om han kunne genkende Dansk Byggeris påstand om at projekteringen tit var utilstrækkelig i forhold til dampspærre. Her kunne han kun bekræfte, at det var et stort problem og ikke kun for dampspærreproblematikken. Læs hele interviewet med Jakob Christensen fra Jakobs Tømrerfirma i bilag 3. Succeshistorierne. Det kan lade sig gøre, som Jakob Tømrerfirma A/S også er inde på. En Grønlandsk boligblok med 12 lejligheder har i februar 2014 sat en ny rekord (ifølge ing.dk) i tæthedsplanet for, hvor tæt der kan bygges. Faktisk er en dansk tæthedsekspert, formanden Vivi Gilsager, fra foreningen Klimaskærm, som Figur 8 – Verdens tætteste hus i Lindeballe, okt. 2008 samler Danmarks tæthedsmålere, forundret over, at lufttætheden er kommet helt ned på 0,17 l/s m2, hvor det danske krav med BR10 foreskriver 1,5 l/s m2. ”Det er meget, meget lavt”- Vivi Gilsager, men er samtidigt også lidt fristet til, at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være rigtigt. Store 24 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 bygninger er svære at måle ordentligt og der er mange muligheder for at opsætte og bruge måleudstyret forkert.31 Ikke desto mindre ses de lave værdier i flere tilfælde også i dansk byggeri. Allerede i feb. 2008 kunne hjemmesiden byggecentrum.dk præsentere et lavenergihus i Sønderjylland på 240 m2 med et luftskifte, der var 10 gange bedre end tæthedskravet forskrev i BR08 (det samme som i BR10). Boligen blev målt af Ingeniørfirmaet Isolink til en lufttæthedsværdi på kun 0,15 l/s pr. m2.32 Den grønlandske rekord må altså se sig slået for nogle år tilbage, dog som et villa-projekt. Men faktisk blev det sønderjyske hus efterfølgende samme år overhalet, som værende den tætteste bolig i Danmark. Et ambitiøst samarbejde imellem førnævnte firma, Isolink og Harresø Byggeforretning udmundede i opførelsen af verdens tætteste hus. Det tyske videns center for lavenergi, Energie und Umweltcentrum fastslog, at passivhuset i Lindeballe ved Vejle er verdens tætteste med en lufttæthedsværdi 4 gange bedre end kravet til et passivhus og hele 25 gange bedre end til BR10 tæthedskravet. Huset blev målt til 0,06 l/s pr. m2.33 Siden dengang har et dansk byggefirma kaldet Future House, angiveligt opført et passivhus med en blower-door test på 0,03 l/s m2 i 2011. Det faktum har jeg dog ikke kunne finde yderligere bekræftelse på, udover Future Houses egen hjemmeside og deres samarbejdspartneres hjemmesider. Med nedenstående problemstilling omkring tæthedsundersøgelserne, har sådan nogle egne data svært ved at stå alene, som verificering for ægtheden. Ikke desto mindre er der masser af succeshistorier om specielt passivhuse, som har rigtig mange lighedspunkter med bygningsklasse 2020. De får nogle ekstremt lave utæthedsværdier på tæthedsplanet. Og det faktum som går igen, for alle de ovenstående beretninger om tætte byggerier er, at der har været et særligt stort fokus på byggekvaliteten og tæthedskvaliteten i de enkelte byggerier. Dokumentationen. Fra og med BR15 skal alle nybyggerier kunne dokumentere, at de kan overholde tæthedskravet. Enten i form af en såkaldt blower-door test eller som en del af byggefirmaets KS materiale. Udtrykket ”Blower-door test” kommer fra den metode, der bruges til at lave en trykprøvning af en bolig. Trykprøvningen fungerer på den måde, at der monteres en systemventilator/blæser i en af husets udvendige døre. Systemet bliver styret af en computer, som kan måle trykforskellen imellem ude og inde. Ved at styre hastigheden på ventilatoren, kan computeren skabe både et over- og undertryk i boligen. Når ventilatoren har opnået det ønskede trykniveau i boligen, kan den så aflæse hvor meget luft, der kommer igennem ved utætheder i boligens tæthedsplan og på den måde se, om boligen overholder tæthedskravet. Samtidigt giver det mulighed for at lokalisere utæthederne med røg, vindmåler eller termografering. Derfor er det også mest optimalt, at udføre trykprøvningen, imens tæthedsplanet stadigt er synligt og dermed nemmere kan reparer de eventuelt 31 http://ing.dk/artikel/groenlandsk-hus-saetter-rekord-hold-op-det-er-taet-166027 http://www.byggecentrum.dk/bygnet-nyhederne/nyhed/article/danmarks-taetteste-hus/ 33 http://www.isolink.dk/index.php?page=85 32 25 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 lokaliserede utætheder. Trykprøvningen skal foregå efter DS/EN 13829 om bygningers termiske ydeevne.34 Der er desværre et stort problem med blower-door testen. Ikke rent teknisk, men med kontrollen af den. Der findes nemlig ingen styring (dog en frivillig certificeringsordning) af de virksomheder eller personer, som udfører trykprøvningstestene. Der Figur 12 – Blower-door test i gang er ingen uddannelseskrav og det er normalt entreprenørerne selv, som bestiller testen direkte hos testudbyderen. Dermed er der risiko for, at der bliver lavet snyd og fusk med testene. Ifølge direktøren for Dansk Infrarød Inspektion A/S, som udfører tæthedsundersøgelser, Bent Bagge Nøhr, har han oplevet at udføre test på et hus af flere omgange, som ikke kunne bestå. Derefter fik entreprenøren et andet firma til at trykprøve huset og så bestod det pludselig testen. Med 200 årlige tætheds-undersøgelser bag sig, har han tit oplevet at kollegaers faglige kompetence var utilstrækkelig. Nogle entreprenører er på den måde selv skyld i et muligt juridisk efterspil med kunderne, fordi de bruger uprofessionelle testvirksomheder der tillader fusk. Andre er kommet uretmæssigt dyrt i klemme, fordi kvaliteten af deres bestilte tæthedsmålinger, har vist sig at være ukorrekte.35 Ud over det manglende uddannelseskrav, er der altså også en dårlig moral hos visse aktører i branchen. Der bliver direkte snydt med testene for at få arbejdet i hus, fortæller medlemmer i brancheforeningen Klimaskærm til ing.dk. Kommunerne som varetager tæthedskravet i forbindelse med byggetilladelsen, har ingen chance for at afgøre, om der er blevet snydt med tæthedsmålingerne. Der er nemlig ikke nogen stikprøve kontrol instans, som der for eksempel ses ved energimærkeordningen, hvor 0,25 % af alle energimærkninger bliver efterkontrolleret af energistyrelsen. Energistyrelsen som har overtaget ansvaret fra Byggestyrelsen, bekræfter at der ikke er nogen kontrolinstans og er opmærksom på problemet. De holder løbende øje med udviklingen. Det er dog en politisk beslutning i sidste ende, om reglerne skal ændres.36 I 2013 blev der etableret en frivillig certificeringsordning til virksomheder der udfører tæthedsmålinger under et samarbejde mellem foreningen Klimaskærm og Byggeriets kvalitetskontrol, som bygger på danske standarder (DS). Certificeringen stiller blandt andet krav om uvildighed hos testvirksomheden og de involverede målingspersoner, samt opstiller et mindre uddannelsesmæssigt krav til testpersonen.37 Ordningen havde på seneste opgjorte 34 http://www.isolink.dk/index.php?page=28 http://bygtek.dk/artikel/byggeri/forkerte-taethedsproever-koster-dyrt 36 http://ing.dk/artikel/frit-spil-snyd-med-taethedsundersogelser-129766 35 37 http://www.byggekvalitet.dk/files/byggekvalitet/2014%20-%20Hjemmeside/T%C3%A6thedsm%C3%A5ling%20-%202014/Notat%20BK-SVC-13829%20g%C3%A6ldende%20fra%2020.11.2013.pdf 26 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 liste fra okt. 2014, 10 certificerede virksomheder. Søger man på tæthedstest i degulesider.dk finder man de første 30 virksomheder, som udfører tæthedsmålinger. Dansk byggeri hilser certificeringsordningen velkommen og opfordrer deres medlemmer til at benytte de virksomheder, som er certificerede, fordi alt andet kan blive rigtig dyrt. Samtidigt håber de med ordningen, at den får så stor succes, at den forhåbentlig kan fjerne useriøse og uprofessionelle aktører.38 I forbindelse med mit interview med Jakobs Tømrerfirma A/S, var Jakob ikke klar over, om deres testvirksomhed var certificeret i tæthedsmålinger. Men det gik han stærkt ud fra, at de var. ”Vi vil jo ikke kontrollere os selv. Vi vil have nogen til at kontrollere os” – Jakob Michael Christensen, Jakobs Tømrerfirma A/S, se bilag 3. I forlængelse af dokumentationen, er det også vigtig, at få klarlagt begreberne omkring røg, vindmåler og termografi. Det var de 3 målemetoder, som man med fordel kunne bruge til at lokalisere utæthederne i dampspærren, mens blower-door testen står på. I figur 14 ses tydeligt luftstrømmene markeret som blå zoner under en tæthedsmåling. Denne metode gør det relativt nemt, at lokalisere utætte områder, når Figur 14 – Termografering af et loft med træk bygningen har stået med et undertryk i 10 – 15 minutter. Så er alle utætte områder blevet nedkølet og er derfor meget synlige på termografikameraet. Med vindmåleren, kan man derefter vurdere, om det er en acceptabelt luftstrømning eller om, der bør iværksættes en udbedring af utætheden. Røgens effekt kan angive luftstrømmens retning og om det kan medføre en risiko for trækgener i beboelsen.39 2.3.2 Byggeteknik og materialer De byggematerialer vi traditionelt bruger som dampspærresystem i vores byggerier, kan være banevare, faste plader eller kan blive påført i flydende form. Dampspærren skal have de nødvendige egenskaber og de skal være dokumenteret med en CE-mærkning. I SBi 224, Fugt i bygninger, sættes et af disse krav som diffusions-modstanden (Z) til en værdi på mindst 50 GPa s m2/kg. Figur 10 – Z-værdier fra SBi 224, Fugt i bygninger I vådrum er Z sat til mindst 100 GPa s m2/kg. Z-værdien anvendes i Danmark og er det drivende tryk (spændingen), vanddampens partialtryk i Pa. Jo højere Z-værdi, jo tættere et materiale. Z-værdien kan være lavere end 50, men så er der tale om en såkaldt dampbremse 38 39 http://ing.dk/artikel/opgorelse-fra-ingenioren-afslorer-hver-tiende-nye-bolig-er-utaet-129565 http://isolink.dk/index.php?page=61 27 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 og ikke en dampspærre. I det tilfælde, bør den kun anvendes i samråd med leverandøren eller i konstruktioner, hvor der er foretaget en fugtteknisk vurdering, som siger det er forsvarligt. En tommelfingerregel for bygningskonstruktioner er, at Z-værdien på indersiden skal være 10 gange større end på ydersiden af den samlede isolering. På denne måde sikres, at fugtophobning undgås, da ydersiden er mere diffusionsåben end indersiden. I praksis er konvektion, som er luftstrømninger igennem revner og huller, dog vigtigere end diffusion, som er molekylebevægelser igennem materialet. Fugt- og lufttransporten ved konvektion er normalt langt større end ved diffusion. Bygningens fugtforhold er tit meget afhængig af dampspærrens funktion. Derfor bør bestandigheden af dampspærren og dens tilhørende hjælpematerialer, som for eksempel tape, manchetter og fugemasse være dokumenteret. Den bedste måde at gøre det på er, at anvende et dampspærresystem, hvor leverandøren markedsfører tilbehør som passer til den valgte dampspærre.40 Hertil er Byg-Erfa, som også står bag førnævnte membran-erfa.dk, administrator for DUKO.dk. Duko står for dampspærre- og undertagsklassifikationsordning. Bag Duko står Byggeskadefonden, BvB og Dansk Byggeri. Duko blev oprettet i 2004, som en frivillig klassifikationsordning for undertage. Det interessante ved Duko i denne sammenhæng er, at de i 2014 udvidede med en uvildig klassifikationsordning for dampspærresystemer. Formålet med ordningen er, at gøre det lettere for bygherrerne, de projekterende og udførende, at vælge det rigtige dampspærresystem. De første dampspærrer klassifikationer forventes klar i første kvartal i 2015 og der er derfor ikke i skrivende stund offentliggjort nogen endnu.41 Ordningen deler dampspærresystemerne op i 3 hovedkomponent typer som er, dampspærre, dampbremse og en fugtadaptiv dampspærre. Herunder er der redegjort for de enkelte typer, samt beskrevet nogle af de forskellige alternative løsninger på en dampspærre. Plastdampspærren. Oftest er det en foliemembran af Polyethylen (plast – PE-folie), som bliver brugt i vores byggerier. Den har en god spærrende effekt på fugttransport, dels på grund af en høj diffusionsmodstand og dels på grund af konvektion. De kan anskaffes i forskellige tykkelser med eller uden armering. Dette er afhængigt af, hvilke krav man har til diffusionsmodstand og styrke. Normalt anbefales det, at der bruges dampspærre med en tykkelse på mindst 0,2 mm, for at opnå en tilfredsstillende styrke. Her i forhold til de påvirkninger, den bliver udsat for under håndtering og montering på byggepladsen. Zværdien for en 0,2 mm PE-folie er ca. 450-500.25 Dampbremsen er tidligere blevet beskrevet som værende en folie, hvor Z-værdien er lavere end 50.42 Fugtadaptive dampspærrer (FD). Disse specialfolier er kendetegnet ved, at diffusionsmodstanden er afhængig af omgivelsernes RF (Se RF forklaring i afsnit 2.2.2). Ved en lav RF fungerer de som en egentlig dampspærre og modsat, ved en høj RF, så tillader de 40 SBi 224, 1. udg. 2009, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre, s73 http://duko.dk/userfiles/Dampspaerre_folder_080514_low.pdf 42 SBi 224, 1. udg. 2009, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre, s73 41 28 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 at fugt kan passere i gennem sig. I en test mellem PE-folier og FD-folier kunne FD-folierne opnå et bedre tæthedsplan, fordi både tape og klæbemasse bandt bedre på disse produkter. FD-folier har en god egenskab i for eksempel uventilerede konstruktioner, som kan have svært ved at komme af med den fugt, der kan have ophobet sig i konstruktionen. På den måde, kan den medvirke til, at fjerne fugt i uventilerede konstruktioner, ved at føre fugten igennem FD og videre ind i boligen. Her kan fugten så blive ventileret væk med boligens normale udluftning. Dette forudsætter dog, at RF i den uventileret konstruktion kan blive så høj, at FD’s funktion bliver aktiv. Af samme grund bør den kun anvendes i konstruktioner, hvor der er foretaget en fugtteknisk vurdering som beskriver det, som værende forsvarligt. FD har specielt under navnet Hygrodiode været kendt for nogle alvorlige fugtskader. Derfor valgte Byg-erfa også i 2005, at oprette et særligt byg-erfa blad til netop Hygrodioden, for at gøre opmærksom på de byggetekniske forudsætninger, som skal være opfyldt før en FD kan bruges. Z-værdien for en FD-folie er ca. 20 – 200 alt afhængig af RF.43 Af andre typer dampspærreløsninger, som ikke er plastbaseret kan nævnes: Alu-baserede dampspærrer. De er lavet af et tyndt aluminiumslag, bygget på et bærelag, som kan være af forskellig art, for eksempel kraftigt papir i den simple udgave. Den har en diffusionsbremsende virkning, men er sårbar i visse miljøer, som blandt andet stalde med et højt basisk miljø og svømmehaller med klor dampe. Ubeskyttet aluminium kan nedbrydes eller korrodere ved disse forudsætninger. Derudover bliver den nemt revet over og kan ikke tåle ret meget. Til gengæld er diffusionsmodstanden høj. Z-værdien for en alufolie er over 500.44 Bitumenbaserede membraner. Bedre kendt som tagpap, anvendes typisk, hvor der er et stort behov for tæthed ved for eksempel store fugtbelastninger eller lufttæthed. Faktisk er det denne type, der er brugt som dampspærre i verdens tætteste hus i Lindeballe ved Vejle, som tidligere er beskrevet i afsnit 2.3.1, under succeshistorierne. Tagpap kan blive helt lufttæt ved at svejse eller klæbe samlingerne. Tagpap er dog ikke nemt at arbejde med og det kan være svært, at få lukket tæt omkring gennembrydninger. Z-værdien for en bitumenbaseret membran er over 500.45 43 SBi 224, 1. udg. 2009, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre, s73 SBi 224, 1. udg. 2009, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre 45 SBi 224, 1. udg. 2009, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre 44 29 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Alternativ ”dampspærre”. Her er der et alternativt ”dampspærre” produkt, som har vist sig at kunne leve op til 2020 tæthedskravene, helt uden brug af en traditionel plastdampspærre. I en byggesag hvor der skulle opføres 3 træhuse til et feriecenter, gav tæthedsmålingerne i alle 3 tilfælde et resultat, som kunne overholde 2020 tæthedskravet som max. er 0,5 l/s m2. Faktisk endte et af husene helt nede på 0,248 l/s m2. Figur 13 – Papiruld blæst in over loft Fordelen med papiruld er, at den bliver blæst ind i de åbne konstruktioner og på den måde, så bliver den fordelt godt og grundigt. Samtidigt omslutter den rør o.l. helt tæt. Den lukker alle revner og huller langt mere effektivt end traditionelle glasuld og stenulds batts kan gøre det. Dette produkt kan altså på en gang eliminere mange af de kendte plastdampspærre problematikker for eksempel ved utætte samlinger og samtidigt være en nemmere håndværksmæssig løsning.46 Mange har deraf spurgt om der så ikke var et fugtmæssigt problem, når plastdampspærren mangler. I en pressemeddelelse fra okt. 2013, glæder producenten, Papiruld Danmark A/S, sig over det undersøgelsesresultat, som de selv har haft erfaringer med og kendt til i 25 år. Teknologisk institut har i et udviklingsprojekt igennem en længere periode undersøgt 10 boliger, som var op til 10 år gamle. Alle var isoleret med dansk produceret papiruld og i ingen af de 10 boliger, blev der fundet tegn eller spor af skimmelsvamp, råd eller kondensdannelser. Seniorkonsulent Jens Chr. Sørensen fra Teknologisk Instituts, Center for Energieffektivisering og Ventilation bekræfter, at fugtteknisk vurderes papiruld, at have egenskaber, der fuldt ud berettiger produktet til at indgå i bygningskonstruktioner på lige fod med andre isoleringsmaterialer. Det som giver denne funktionalitet er, at papirisolering er hygroskopisk. Det samme er blandt andet træfiberisolering og hørisolering. Det vil sige, at de kan ophobe en vis mængde fugt og afgive den igen, hvorved en eventuel dampspærre kan undværes i de konstruktioner, hvor det ellers ville være nødvendigt.47 Tidligere kunne også pudsede lofter gå for, at udgøre dampspærren som værende en lufttæt flade. I dag anbefales det ikke, hverken ved nybyg eller renovering. Konvektion. Dårligt sammensættelige materialer kan være skyld i konvektion. En af grundene til, at klassifikation af dampspærresystemer er nødvendigt, skyldes blandt andet at sammensætningen af dampspærrematerialer kan være rigtig problematisk. PE-folier kan for 46 47 Figur 15 – Styrkeprøvning af tape http://bygtek.dk/artikel/isolering/opfylder-2020-krav-uden-dampspaerre http://www.papiruld.dk/presse/pressemeddelelser/ingen-fugtproblemer-ved-isolering-med-papiruld.aspx 30 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 eksempel have svært ved, at arbejde sammen med forskellige typer tape løsninger. I en test situation, hvor man havde anskaffet forskellige tape produkter for, at teste dem i en prøve, viste resultatet, at der var en stor styrkeforskel. I figur 15 ses hvordan PE-folierne er blevet hængt op i et tværgående bræt, hvor de forskellige tapetyper skulle holde det sammen med et andet stykke PE-folie. Det nederste PE-folie fik så tilføjet en vægtbelastning på 5 kg, for at undersøge styrken af tapetyperne. Nogle kunne slet ikke klare at blive belastet, før de brød sammen. Andre holdt i over 7 døgn med den 5 kg store belastning. Alle tapetyperne i den omtalte test, bliver markedsført som dampspærretape, på trods af den store kvalitets forskel. Derudover er der i nogle byggerier observeret, at der har været anvendt brun papkassetape og alm. gennemsigtig papirtape til dampspærresamlinger og gennembrydninger. Dette er helt uacceptabelt, da deres effekt og holdbarhed er forsvindende lille. Formålet med at lave et tæt hus er, at det skal blive ved med at være tæt. Derfor er bestandigheden af materialerne også et yderst vigtigt parameter i klassificeringsordningen.48 Praktiske dampspærreerfaringer. I dag skal alle samlinger tapes eller klæbes med mindst 50 mm overlæg, samt holdes så plant som muligt. Ligeledes skal de planlægges så modhold er muligt, specielt ved PE-folier, for at sikre en tæt tapesamling. Hertil skal alle tapesamlinger Figur 14 – Konvektion ved tapesamling trykkes med passende værktøj for eksempel en nylonrulle, så luftplamager, som vist i figur 14, under tapen kan elimineres. Dette er også gældende, hvis der anvendes butylbånd til sammenklæbningen. Tidligere var klemte samlinger accepterede og beskrevet sådan i basisbeskrivelserne fra Bips, men erfaringen har vist, at de ikke forbliver tætte og de vil med sikkerhed dumpe en blower-door test. Under opsætningen af dampspærren bør der bruges en regulerbar trykluftpistol, så klammerne ikke bryder dugen. Tidligere håndholdte klamme slag/hæfte redskaber bør af samme grund ikke anvendes. Klammer sættes i en lige linje med ca. 100 mm afstand og ikke forskudt, da det øger styrken og dermed holdbarheden. Mindre gennembrydninger udføres bedst med passende tætnings manchetter.49 2.3.3 Delkonklusion Både den projekterende arkitektvirksomhed og den udførende tømrervirksomhed, som jeg var i kontakt med, erkendte, at der var problemer med tæthedsplanet i byggebranchen. Også hos dem selv var der problemer eller også havde der været det. Begge parter var dog enige om, at det kræver et stort fokus på tætheden og byggekvaliteten, for at få udført opgaverne tilfredsstillende. Hos tømrer virksomheden havde de allerede udrullet en plan for, 48 49 http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf 31 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 hvordan de skulle takle tæthedsproblematikken i deres firma. Her blev der ikke overladt noget til tilfældighederne og alle deres byggerier fik også allerede udført tæthedsundersøgelser. Svende kom i efteruddannelse på dampspærrekurser og ligeledes fik ingen lærlinge, alene ansvaret for en dampspærre. Hos arkitektfirmaet blev der også erkendt, en trist og kedelig tendens i branchen. I stedet for at være på forkant med projekteringen, budgetterede man en procentdel af honoraret til de mulige stridigheder og voldgiftsager, der efterfølgende kunne opstå. Dette betød, at der var færre penge til projekteringen og heraf en ringere kvalitet i produktet. En ond cirkel, der bør brydes, da det vil give mere økonomi og tid til projekteringen og dermed nogle bedre projekter. Hos begge parter ville man gøre brug af den nye certificerings-ordning, som opsætter krav til tæthedsundersøgelserne og til de personer, som udfører dem. Ligeledes gav begge udtryk for, at de kendte til den helt nye klassificeringsordning fra duko.dk og at de havde i sinde at gøre brug af den, når den først gik i luften i 1. kvartal, 2015. Specielt, fordi der er en kæmpe stor kvalitetsforskel på de forskellige godkendte dampspærre produkter. Nøgleordet for god tæthed var dog ved begge parter, fokus. Fokus på tætheden og fokus på byggekvalitet. Så med en frivillig klassificeringsordning fra 2015, for korrekt sammensætning af traditionelle plast dampspærresystemer. En frivillig certificeringsordning fra 2014, i blowerdoor tests, for at komme af med inkompetente tæthedsmålings aktører, samt en særlig membran-erfa hjemmeside fra 2013, der giver nogle meget overskuelige redskaber til at udføre et dampspærresystem korrekt, er der en god mulighed for, at vi vil kunne efterleve de kommende tæthedskrav. Både dem, som kommer i år med BR15 og dem som formodeligt kommer i 2020. Derudover kunne vejen frem også være, at tænke i alternative byggematerialer. Et af disse er papirisolering, som i hvert fald har bevist, at kunne klare de helt stramme 2020 tæthedskrav, helt uden brug af en plastdampspærre. Dermed også, med alle de håndværksmæssige problemstillinger, der er med sådan en. Måske med et billigere, hurtigere og mere tæthedssikkert byggeri som følge heraf. 2.4 Den lufttætte bolig For at beskrive, hvordan det er at leve i en lufttæt bolig, giver det god mening, at få fat i de mennesker, som allerede har oplevet og fået erfaringer med at leve i en lavenergibolig. Til det har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i maj 2014, lavet en storstilet evaluering af energiklasserne 2015 og 2020. Dette gjorde de for at indsamle erfaringer fra de to frivillige ordninger med lavenergi byggerier, med henblik på at videreudvikle klasserne til de fremtidige bygningsreglementer, som jeg også beskrev i min indledende tekst om tæthedskravet, afsnit 2.1.1, Tæthedskravet. 32 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Til at afrunde specialet, vil jeg sidst i afsnittet se på de fordele og ulemper, der er ved at bo i et lufttæt hus, som er lig med et hus i lavenergiklasse 2015 og 2020. Påstandene er godt beskrevet på firmahjemmesiden greenmatch.dk. Hjemmesiden er en pris- og kvalitetsportal for grønne energikilder. Selvom de er en virksomhed og dermed ikke nødvendigvis er helt objektive, så har de listet nogle fordele og ulemper rigtigt godt. Det er stort set, de samme argumenter omkring fordele og ulemper, jeg er faldet over i diverse forums under min research til specialet, hvor tæthedsproblematikken har været diskuteret. 2.4.1 Erfaringerne SBi evalueringen. De fik identificeret 885 lavenergi boliger, som var opført i årene 2010 – 2013, ud fra boligejernes indberettede energimærker pr. sep. 2013. Alle blev herefter inviteret til, at deltage i en spørgeskemaundersøgelse omkring deres tilfredshed med at leve i et lavenergihus. Ud af de 885 husejere, svarede 370, hvilket giver en svarprocent på 43 %. Husene er opført af ca. 130 forskellige aktører og de havde et gennemsnitligt boligareal på 186 m2. Til opvarmning havde 94 % gulvvarme og 67 % havde ventilationsanlæg med varmegenvinding.50 Overordnet var husejerne positive ved at indflytte og bo i deres nye lavenergihus. Faktisk kunne 93 % af de deltagende husejere anbefale andre, at bo i et lavenergihus primært på grund af et godt indeklima og lave energi- og driftsomkostninger. Som beskrevet i afsnit 2.2.1 Indeklimaet, har nogle af husejerne i undersøgelsen oplevet samme problematikker med en hel eller delvis relation til tæthedsplanet. 4 % fandt temperaturforholdende utilfredsstillende om vinteren. 12 % fandt temperaturforholdende utilfredsstillende om sommeren. Det er den samme problemstilling, som tidligere er nævnt. Om sommeren var det de store sydvendte vinduer uden solafskærmning, der var et problem og om vinteren var gulvvarmesystemet nævnt som værende for langsomt til, at reagere og regulere. Derfor var det svært at bruge. 3 % havde trækproblemer om vinteren, 2 % om sommeren. 4 % fandt luftkvaliteten utilfredsstillende om vinteren, 3 % om sommeren. 9 % havde oplevet store problemer med boligens tekniske installationer om vinteren, 6 % om sommeren. 7 % havde oplevet, at energiforbruget ikke var så lavt, som de havde forventet inden de flyttede ind.51 Noget tyder på, at de resterende 7 %, som ikke kunne anbefale en lavenergibolig til andre, har problemer med deres tæthedsplan m.v.. Dette er et relativt højt tal i forhold til, at der burde have været en særlig fokus på blandt andet tætheden i netop disse typer byggerier. Men når det så er sagt, er det da fantastisk, at hele 93 %, er så begejstret for at leve i deres 50 http://sbi.dk/miljo-og-energi/lavenergibyggeri/evaluering-af-energiklasserne-2015-og-2020-ibr10/evaluering-af-energiklasserne-2015-og-2020-i-br10 51 http://sbi.dk/miljo-og-energi/lavenergibyggeri/evaluering-af-energiklasserne-2015-og-2020-ibr10/evaluering-af-energiklasserne-2015-og-2020-i-br10 33 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 lavenergibolig, at de vil kunne anbefale det til andre. 2.4.2 Fordele og ulemperne Fordelene ved en lufttæt lavenergi bolig er: 1. De har nogle meget lave udgifter til varme 2. De giver dig glæden ved at gøre noget godt for miljøet og samtidigt reducere dit eget CO2 udslip 3. De behøver mindre energi, så eventuelle tilslutningspligter til fjernvarme eller naturgas forsvinder 4. De har et sundere indeklima (hvis de er lavet rigtigt) 5. Ventilationssystemet klarer selv udluftningen 6. Meromkostningen til anlægssummen, er hurtigt tjent hjem igen i driftsbesparelser Dertil kommer et overordnet markant lavere energiforbrug. Et lavenergi byggeri i klasse 2015, forbruger 43 % mindre energi i forhold til et BR10 byggeri. Et lavenergi byggeri i klasse 2020, forbruger 62 % mindre energi i forhold til et BR10 byggeri. Et passivhus byggeri, forbruger 75 % mindre energi i forhold til et BR10 byggeri. Tallene er baseret på kravene til energirammen for de enkelte typer byggerier. Derudover forventes regeringens 2050 målsætning at være, en boligomstilling til 100 % grøn energi. Husene må derfor kun anvende vedvarende energikilder og der må ikke være noget energiudslip overhovedet. Det kommer til at kræve meget tætte huse. Ulemperne kan til gengæld være: 1. Anlægsudgiften for dem, er som udgangspunkt lidt højere end et BR10 hus 2. Byggeriet kræver ekstra fokus på tæthed og byggekvalitet under opførelsen. Tal statistikken kan tolkes sådan, at der stadig er for mange håndværkere, som ikke har den fornødne ekspertise til denne type byggerier 3. Indeklimaet kan føles tæt 4. Hvis huset ikke er lavet korrekt, kan der opstå forskellige indeklimaproblematikker 5. Mangel på regulering af husets tekniske installationer52 2.4.3 Delkonklusion Det ovenstående udsnit af statistiske procenter under erfaringerne, var kun de problemer, som havde en direkte eller indirekte relation til tæthedsplanet. Der er altså ikke taget højde for de øvrige indeklimaproblemer som for eksempel lys og lyd. Men der kunne godt tegne sig et billede af, at visse boliger i undersøgelsen, måske de 7 % som ikke vil anbefale en lavenergi bolig til andre, havde problemer med deres boligs tæthedsplan. Her er der tale om lavenergiboliger som, skulle og burde leve op til tæthedskravene for 2015 og 2020 med fuld dokumentation af tætheden. I det indledende afsnit opstiller jeg resultatet af en 52 http://www.greenmatch.dk/baeredygtigt-byggeri 34 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 undersøgelse som beskriver, at 10 % af den tæthedsmålte boligmassen fra 2011 – 2012 var utæt. Hvis man kan antage, at boligmassen med lavenergi husene har en andel på 7 % der har utætheder. Så er forskellen ikke ret stor til den samlede boligmasse, som er blevet tæthedsmålt. Det er et ærgerligt og problematisk resultat, at der kun er en forbedring på 3 % i dette regnestykke, som dog er en personlig analyse af den tilgængelige fremskaffede statistik. Måske har fokus på tætheden og byggekvaliteten, ikke været så god, som den burde i disse tilfælde. Når den analyse så er overstået er der et langt mere alt overskyggende billede af den tætte bolig. Hele 93 % af boligejerne i denne boligtype, vil anbefale andre at bo ligesom dem. Hvordan de lufttætte boliger er at leve i, giver ovenstående afsnit et rigtig godt billede af. Selvom afsnittet pegede på de negative elementer ved at bo i en lufttæt bolig, fortalte de negative 1 cifrede procenttal historien om, at langt størstedelen af disse 370 boligejere trives og har det godt i deres boliger. Man kan vel ikke give nogen ting, en større anerkendelse, end ved at anbefale det til andre. Jeg synes, SBi’s rapport, Evaluering af energiklasserne 2015 og 2020 i BR10 oplevelser blandt ejere af nye lavenergi-enfamiliehuse og erfaringer blandt aktører i byggebranchen, giver en rigtig godt overordnet billede af, at det er den rigtige vej at gå med en lufttæt bolig. Fordelene opvejer langt ulemperne, hvor flere faktorer kun var til stede, hvis boligen ikke var bygget korrekt. 3. Konklusion Der er to primære formål med tæthedsplanet. Det første er, at forhindre utilsigtet transport af fugtig luft, som kan kondensere og dermed skabe risiko for mug, skimmel- og svampeangreb på organiske materialer til følge. Derudover skal det forhindre et ukontrolleret luftskifte i boligen, der kan medføre unødvendigt varmetab. Forudsætningen for tæthedskravet var i første omgang en politisk forpligtelse overfor nogle indgåede miljøaftaler på et internationalt plan. Men gevinsten af tæthedskravet, både det energi- og miljømæssige, er direkte målbart og derfor ikke til at tage fejl af. Nødvendigheden af et tæthedskrav er efter min opfattelse klart til alles fordel, både på et nært plan, men også i det store overordnede perspektiv. Fremtiden er uden tvivl, at bygge lufttætte byggerier og BR15/BR20 sætter minimumskravene til det. Tætheden i tæthedsplanet spiller mange roller for, at skabe det optimale lavenergibyggeri. Der er mange problematikker forbundet med både, det helt tætte og det utætte tæthedsplan. Dem skal der tages hånd om i først projekteringen og siden hen i udførelsen for at sikre, at de ikke bliver til et problem. Hvis dette ikke sker, kan det have meget alvorlige konsekvenser for alle parter i byggeriet. Forhåbentligt kan kommende regler med fuld dokumentation af tætheden, forhindre fremtidige retssager vedrørende emnet, tæthed. Der er i løbet af de seneste 2 år kommet nogle fine tiltag i branchen til at hæve kvalitetsniveauet for tætheden i vores byggerier blandt andet i form af en klassifikationsordning, en certificeringsordning og en membran erfarings portal. Dette er 35 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 nogle vigtige redskaber i evnen til, at kunne efterleve de kommende stramninger. Succeshistorierne fortæller et klart budskab, om at det kan lade sig gøre at bygge tæt, hvis bare der er fokus på det. Hos den udførende tømrervirksomhed jeg var i kontakt med, havde man allerede skabt en tæthedskultur i virksomheden og var på den måde, allerede klar til de kommende stramninger i tæthedskravet. Anderledes var det dog hos den projekterende arkitekt virksomhed, jeg var i kontakt med. Her fortalte man, at der var opstået en dårlig tendens i branchen, som gav mindre økonomi og dermed tid til projekteringen, fordi man forberedte en procentdel af honoraret til efterfølgende mulige sagsanlæg. De havde skabt en ond cirkel, som det var svært at komme ud af igen. En tendens, som bør ændres igen, så kvaliteten af projekteringsmaterialet vil have nemmere ved at efterleve de kommende stramninger. Helt enige med succeshistorierne var dog både den projekterende og udførende i, at nøgleordet for god tæthed var fokus. Fokus på tætheden og fokus på byggekvaliteten. En meget omfattende evaluering på basis af en spørgeundersøgelse fra SBi tilkendegiver, at hele 93 % af de medvirkende, ville anbefale et lavenergi byggeri, hermed også den lufttætte bolig, til andre. I de negative besvarelser var det kun en, et cifret procentdel, som beklagede sig over problemer med indeklimaet. Problemerne indikerede, at enten var tæthedsplanet formentlig ikke tæt eller også var der andre elementer som for eksempel ventilation, som var projekteret eller udført forkert eller utilstrækkeligt. Fordelene ved det lufttætte byggeri opvejer i hvert fald langt over ulemperne, hvor flere af ulempernes faktorer kun var til stede, hvis boligen ikke var bygget eller projekteret korrekt og lufttæt. Hold fokus! 36 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 4. Kildeliste Kildelisten er opdelt med 4 underpunkter: Publikationer, bøger, internetsider og billedliste. 4.1 Publikationer 15 Bygningers lufttæthed, Byg-erfa blad 99-131229, 2013 18 Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri, Erhvervs- og byggestyrelsen, side 31, Tine Steen Larsen, 2011 16+19 Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri, Erhvervs- og byggestyrelsen, side 36, Tine Steen Larsen, 2011 Byggeriets kvalitetskontrol, Notat, Certificeringsordning, nov. 2013, set d. 26 mar. 2015 37 http://www.byggekvalitet.dk/files/byggekvalitet/2014%20%20Hjemmeside/T%C3%A6thedsm%C3%A5ling%20-%202014/Notat%20BK-SVC13829%20g%C3%A6ldende%20fra%2020.11.2013.pdf SBi, Evalueringsrapport af 2015 og 2020 klasserne, aug. 2014, set d. 26 mar. 2015 50+51 http://sbi.dk/miljo-og-energi/lavenergibyggeri/evaluering-af-energiklasserne-2015-og-2020-ibr10/evaluering-af-energiklasserne-2015-og-2020-i-br10 4.2 Bøger 3 SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed, juni 2007, s10 5 SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed, juni 2007 7 SBi-anvisning 230, 2. udgave, 2011, 7.2 Energirammer for nye bygninger, 7.2.1 stk. 4, s251 17 SBi-anvisning 230, 2. udgave, 2011, 7.2 Energirammer for nye bygninger, 7.2.1 stk. 13, Overophedning, s255 20+28 SBi 224, Fugt i bygninger, kap. 2 og 4 23 Byggeriets materialer, Svampe, s49 40+42+43+44+45 SBi 224, 1. udg. 2009, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre, s73 4.3 Internetsider Ingeniøren, artikel, Hver tiende bolig er utæt, set d. 26 mar. 2015 1 http://ing.dk/artikel/opgorelse-fra-ingenioren-afslorer-hver-tiende-nye-bolig-er-utaet-129565 Arkitema magasinet nr. 17, side 6, set d. 26 mar. 2015 2 http://issuu.com/arkitema/docs/arkmag-17 Byggeskadefondens dampspærreguide, april 2009, set d. 26 mar. 2015 4 http://www.bvb.dk/SiteCollectionDocuments/Dampsp%C3%A6rre.pdf Politiken, artikel, Staten: Slut med utætte nye huse, feb. 2008, set d. 26 mar. 2015 6 http://boligejer.dk/isoleringsskader 37 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Bygningsreglementets eksempelsamling, fokus på tæthed, set d. 26 mar. 2015 8+9+10 http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56 Boligejer, artikel, isoleringsskader, sep. 2013, set d. 26 mar. 2015 11 http://boligejer.dk/isoleringsskader Bolius, artikel, Tænk på indeklimaet, før du bygger nyt lavenergihus, feb. 2012, set d. 26 mar. 2015 12 http://www.bolius.dk/taenk-paa-indeklimaet-foer-du-bygger-nyt-lavenergihus-13050/ Bolius, artikel, Fugt i soveværelset, dec. 2012, set d. 26 mar. 2015 13 http://www.bolius.dk/fugt-i-sovevaerelset-16485/ Bolius, artikel, Udluftning og naturlig ventilation, maj. 2014, set d. 26 mar. 2015 14 http://www.bolius.dk/udluftning-og-naturlig-ventilation-19721/ Wikipedia, Skimmelsvamp, jul. 2014, set d. 26 mar. 2015 21 http://da.wikipedia.org/wiki/Skimmelsvamp Skimmel.dk, Landsbyggefonden, Grundejernes Inv.fond og Statens Byggeforskningsinstitut, set d. 26 mar. 2015 22 http://www.skimmel.dk/Generel%20information%20og%20gode%20r%c3%a5d/Om%20skimmel/Hvorfor%20skal%20skimmel%20v%c3%a6k.aspx 24 Danske bygningssagkyndige, set d. 26 mar. 2015 http://www.danske-bygningssagkyndige.dk/skimmelsvamp/ Ingeniøren, artikel, ”Vinden bestemte, hvilket værelse vi kunne bo i”, maj. 2012, set d. 26 mar. 2015 25 http://ing.dk/artikel/beboere-i-nybyggede-utaette-huse-vinden-bestemte-hvilket-vaerelse-vi-kunne-bo-i-129574 Ingeniøren, artikel, Hver tiende nye bolig er utæt, maj. 2012, set d. 26 mar. 2015 26+38 http://ing.dk/artikel/opgorelse-fra-ingenioren-afslorer-hver-tiende-nye-bolig-er-utaet-129565 Ingeniøren, artikel, Utætheder skyldes uvidenhed og byggesjusk, set d. 26 mar. 2015 27+30 http://ing.dk/artikel/utaetheder-skyldes-uvidenhed-og-byggesjusk-129571 Isolink, Checklister, set d. 26 mar. 2015 29 http://isolink.dk/index.php?page=61 Ingeniøren, artikel, Grønlandsk hus sætter rekord, feb. 2014, set d. 26 mar. 2015 31 http://ing.dk/artikel/groenlandsk-hus-saetter-rekord-hold-op-det-er-taet-166027 Byggecentrum, artikel, Danmarks tætteste huse, feb. 2008, set d. 26 mar. 2015 32 http://www.byggecentrum.dk/bygnet-nyhederne/nyhed/article/danmarks-taetteste-hus/ Isolink, pressemeddelelse, Verdens tætteste, okt. 2008, set d. 26 mar. 2015 33 http://www.isolink.dk/index.php?page=85 Isolink, Blower door test, set d. 26 mar. 2015 34 http://www.isolink.dk/index.php?page=28 Bygtek.dk, artikel, forkerte tæthedsprøver koster dyrt, okt. 2014, set d. 26 mar. 2015 35 http://bygtek.dk/artikel/byggeri/forkerte-taethedsproever-koster-dyrt Ingeniøren, artikel, Frit spil for snyd med tæthedsundersøgelser, jun. 2012, set d. 26 mar. 2015 36 http://ing.dk/artikel/frit-spil-snyd-med-taethedsundersogelser-129766 38 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Isolink, Termografering, set d. 26 mar. 2015 39 http://isolink.dk/index.php?page=61 Duko.dk, folder, Klassifikation af dampspærresystemer, okt. 2014, set d. 26 mar. 2015 41 http://duko.dk/userfiles/Dampspaerre_folder_080514_low.pdf Bygtek.dk, artikel, opfylder 2020 krav uden dampspærre, jun. 2014, set d. 26 mar. 2015 46 http://bygtek.dk/artikel/isolering/opfylder-2020-krav-uden-dampspaerre Papiruld Danmark, pressemeddelelse, Ingen fugt ved isolering med papiruld, okt. 2013, set d. 26 mar. 2015 47 http://www.papiruld.dk/presse/pressemeddelelser/ingen-fugtproblemer-ved-isolering-med-papiruld.aspx Byggeskadefonden, Dampspærre oplæg af Lars Due fra Isolink, set d. 26 mar. 2015 48+49 http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf Greenmatch.dk, pris portal, set d. 26 mar. 2015 52 http://www.greenmatch.dk/baeredygtigt-byggeri 4.4 Billedliste Forside Billedmanipulation af Henrik F.M. Rasmussen Figur 1 http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56 Figur 2 http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56 Figur 3 http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56 Figur 4 http://vbn.aau.dk/files/45541977/Vurdering_af_indeklimaet_i_hidtidigt_lavenergibyggeri.pdf Figur 5 http://vbn.aau.dk/files/45541977/Vurdering_af_indeklimaet_i_hidtidigt_lavenergibyggeri.pdf Figur 6 SBi 224, Fugt i byggeri, s20 Figur 7 http://www.skimmel.dk/Information/Om%20skimmel.dk.aspx#Billeder_af_skimmel Figur 8 http://www.dba.as/Nyheder-og-pressestof.aspx?ID=33&PID=8&NewsID=10 Figur 9 http://ing.dk/artikel/beboere-i-nybyggede-utaette-huse-vinden-bestemte-hvilket-vaerelse-vi-kunne-bo-i-129574 Figur 10 http://membran-erfa.dk/ Figur 11 http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf Figur 12 http://www.klimaskaerm.dk/trykpr%c3%b8vning+og+termografi Figur 13 http://www.papiruld.dk/billeder/Isolering%20af%20loft.jpg Figur 14 http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf Figur 15 SBi 224. Fugt I bygninger, s243 Figur 16 http://www.papiruld.dk/presse/billedearkiv.aspx 39 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Figur 17 http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf Figur 18 http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf 5. Bilag Bilag 1 – Skærmbillede af min e-mail til Jakob Tømrerfirma A/S Bilag 2 – Skærmbillede af Jakob Tømrerfirma A/S e-mail til mig. Bilag 3 – Transskription af telefoninterview med Jakob Tømrerfirma A/S Bilag 4 – Skærmbillede af Aarhus arkitekternes e-mail til mig. 40 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Bilag 1 - Skærmbillede af min e-mail til Jakob Tømrerfirma A/S 41 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Bilag 2 – Skærmbillede af Jakob Tømrerfirma A/S e-mail til mig 42 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Bilag 3 – Transskription af telefoninterview med Jakob Tømrerfirma A/S Telefoninterview med Jakob Christensen fra Jakob Tømrerfirma A/S - Transskription heraf. Det er Jakob. Hej Jakob, det er Henrik. Vi har skrevet sammen omkring mit speciale. Du tilbød, at jeg kunne ringe og få en uddybning. Ja. Det er jo fordi, det er lidt omfattende for mig at skulle skrive og så var det jo ikke sikkert at det var det som du gerne ville høre. Der var meget i vejen, jo. Ja, det er jo det. Ja, så hvis du vil spørge om noget, så skal du bare spørge! Jamen det vil jeg gerne. Du skriver I har stor fokus på tæthed og at I blowdoor tester alle Jeres byggerier. Er det Jer selv der udfører blower door testene? Nej, det er det ikke. Det har vi ekstern til. Det har I ekstern til, siger du. Ja. Vi vil ikke kontrollere os selv. Vi vil have nogen til at kontrollere os. Ved du så, om de der tester er certificerede til at lave tæthedsmålinger? Ja. Det må jeg så indrømme, at det går jeg stærkt ud fra… Det er ikke lige mig, der sidder og bestiller sådan noget ind. Og nu er det ikke lige fordi, jeg skal sidde og lyde vigtig. Men det er det ikke. Nej, nej. Men det er jo også en frivillig ordning. Det er jo det. Ej, men jeg har det bare sådan, at jeg har set hvad der sker med… Jeg ved jo næsten ikke hvor jeg skal starte. Du har jo heldigvis forstand på det… så det jeg kan sige, det er. Folk har jo ekstrem fokus på, indeklima og efterisolering og økonomi og alt det økonomi som ligger deromkring. Når du så topper det op med en fradragsordning, som gør at folk kan få efterisoleret deres hus samtidigt med at de kan få fradrag, så gør du noget godt for miljøet og du gør noget godt for økonomien og så får du selv noget ud af det. Så begynder folk på det. Folk har jo bare misforstået det fuldstændig. Det her med, at du kan ikke bare efterisolere dit gamle hus i vilden skab og bare forvente at det bare bliver rigtig godt. For du løser et problem med noget varmetab, men du får bare et problem med noget kondens. Og jeg plejer jo at sige til dem, når jeg er ude at kigge på hus og sådan noget. Der findes ikke et hus fra før 2010, der har en tæt dampspærre eller hvor dampspærren er lavet korrekt. Og det skyldes simpelt hen, at før 2010 der var der faktisk ikke nogen rådgivere, i hvert fald ikke som vi havde kendskab til og i øvrigt heller ikke byg-erfa og nogen andre, som ville gå direkte ind og sige at det er sådan her man gør. Og det er jo klart at at… at så lavede vi jo dampspærren og probede den op på luftet og man vidste bare den skulle være der, men helt præcis hvorfor, det vidste man ikke. Og hvis man gad kunne man klistre den lidt rundt og i øvrigt skruede man i den med gipsskruer en million steder. Og det har jeg jo bare set nu, heldigvis ikke på mine egne byggerier, hvordan husene kom til at se ud, når sådan noget sker. Derfor laver vi på alt nybyggeri, der laver vi jo forsænket dampspærre min. 45 mm, så du kan levere den ubrudt og dernæst inden vi begynder at skrue beklædning på, så tager vi lige og laver en blower door test, sådan så vi ved at dampspærren den er tæt. Og det vil sige at vi kan dokumentere overfor bygherren, at da vi forlod huset da var dampspærren tæt. Hvis han så går i gang med at hænge spots op og lege byggemandbob, så har han jo bare selv en udfordring. Så det var jo egentlig bare derfor, også kan man sige, om det er meget at gøre ud af det… Det kan også godt ske, at det er langt mere end de fleste andre gør. Men i forhold til at skulle ud og rykke alt beklædningen af et hus for og tætne dampspærren. Så er det jo ingenting. Nej, nej. Det kan blive ret dyrt ellers. Ja, det må man sige. Det må man sige. Jeg har ellers… Det var egentlig der det starter. 43 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Så fra 2010 og fremefter, så bliver det godt. Fra 2010 og fremefter, bliver det godt, hvis man kan finde ud af at lave det rigtigt. Og det vil jeg sige, det er der stadig masser, der ikke kan. Der er vi jo så heldige, at det også er en måde at få noget arbejde på. Vi går og laver utroligt meget om efter andre. Og det gør vi også lige for tiden. Og vi har for øvrigt også et sted, hvor vi skal ud og skrabe alt beklædning af, for at lave en dampspærre der er tæt. Det er slet ikke unormalt, heller ikke i dag. Hvad så, når I skal anskaffe jeres dampspærre systemer, bruger I så Duko’s klassificeringsordning til det? Ja, vi bruger også deres gennemføringer og alt det her. Okay. Ja. Jeg kan se på jeres hjemmeside, at I har mange lærlinge igennem. Det er korrekt. Oplever du, at uddannelserne udruster lærlingene godt nok med viden om tæthed og tæthedskrav? Ved du hvad. Jeg må faktisk ærligt tilstå, at… Det er ikke fordi, jeg ikke stoler på Aarhus Tech og de andre uddannelsesinstitutioner. Men der er ikke nogen lærlinge her, der får lov til at stå for ansvaret med en dampspærre uden der står en svend ved siden af. Så jeg tror egentlig at det kommer som en helt naturlig proces. Når det så er sagt, det kendskab jeg har til skolerne, så har de faktisk oppet sig på det sidste og det håber jeg og regner jeg med de også har omkring dampspærren. Men skal du have det forkromet overblik, så tror jeg at du skal tage et regulært dampspærre kursus, som i øvrigt en af mine formænd var på i sidste uge. Det er sgu efterhånden blevet lidt specifikt… Men man skal også bare huske, at når… når nogen der holder et dampspærre kursus, så er det dem som gerne vil sælge en dampspærre. Selvfølgelig får du fakta, men du får ikke nødvendigvis et helt objektivt udlægning af det, tror jeg. Det er jo ligesom, når der kommer et nyt bygningsreglement 2010, hvor der skulle meget mere isolering i igen end det skulle fra 10 og før. Så var det jo pudsigt nok Isover og Rockwool, der holdt alle kurserne. Sådan er det jo. Ja. Okay, men så har jeg lige et sidste spørgsmål. På byggepladserne. Oplever I tit, at jeres arbejdstegninger fra de projekterende er utilstrækkelige og I derfor selv må finde løsninger på samlinger og så videre.? Ja. Det gør vi… det gør vi. Det er selvfølgelig også et problem og jeg vil jo også sige, at vi er i vores gode ret til at bygge det som rådgiverne har tegnet til os. Men når vi godt kan se, åbenlys kan se, at det ikke er optimalt, så plejer vi da lige at sige noget. Ikke også. Så.. ja, det er sgu et problem, det der. Men det er det jo i alle sammen, det gælder jo ikke kun dampspærre. Der er jo masser af rådgivere, der slipper lidt for nemt om ved det. Men der kan I jo revolutionere nu, hvor I stadig er under uddannelse. Ja, det er jo det, vi kan. Ja, men det er godt. Jeg tror, jeg har fået svar på det, jeg gerne ville. Har du noget som helst, så ringer du bare. Det lyder godt. Mange tak for det. Det er godt. Hej. Hej. 44 Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen Dato 27/03-2015 Bilag 4 – Skærmbillede af Aarhus arkitekternes e-mail til mig: 45