Projektmedarbejder søges til Boligsocial Helhedsplan Silkeborg

Transcription

Projektmedarbejder søges til Boligsocial Helhedsplan Silkeborg
Projektmedarbejder søges til Boligsocial Helhedsplan Silkeborg
Brænder du for at gøre en forskel, kan du leve samskabelse ud i praksis og har du lyst til at være med til
at gennemføre en boligsocial helhedsplan?
Boligsocial Helhedsplan Silkeborg er en 4-årig indsats, der er skabt i samarbejde med to boligområder med
det formål at øge fællesskab, sammenhæng og tryghed i områderne. Målet skal realiseres gennem en
fastlagt række aktiviteter inden for indsatsområderne: Børn, unge og familier, Uddannelse og
beskæftigelse, Beboernetværk og inddragelse samt Sundhed.
Du kommer til at indgå i et team bestående af en anden projektmedarbejder, en boligsocial vicevært samt
lederen af helhedsplanen. Teamets samarbejdsrelationer spænder bredt fra beboere og
afdelingsbestyrelser, til frivillige og kommunale medarbejdere.
Arbejdsstedet er spredt på to geografisk adskilte boligområder, Lupinvej og Resedavej i Alderslystområdet
og Arendalsvej i Gødvadområdet. Alle medarbejdere har arbejdsplads og træffetider i de to områder.
Målet med det boligsociale arbejde er at bistå og understøtte aktiviteter i samarbejde med beboere, samt
være brobygger mellem helhedsplanen og en lang række samarbejdsparter. Som projektmedarbejder skal
du tage medansvar for implementeringen af helhedsplanen - dit fokusområde fastlægges på baggrund af
dine kompetencer og erfaringer.
Eksempler på opgaver i helhedsplanen: understøtte mødregrupper med blandet etnicitet i samarbejde med
Sundhedsplejen, hjælpe 15-17-årige til fritidsjob, indgå i demokrati-projekt for unge i samarbejde med
ungdomsklubber, skabe uddannelsesnetværk for unge og deres forældre, koordinere fællesspisning i
samarbejde med beboere, afholde åben café og undervisning.
Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
 At planlægge og afholde møder og aktiviteter sammen med beboere, foreninger eller institutioner
 At rekruttere deltagere til aktiviteter og netværk og bistå disse
 At motivere og give sparring til frivillige, fx gennem undervisning eller samtale
 At arbejde med inklusion og forståelse mellem beboere
 At spotte ressourcer og tage ansvar for inddragelse af borgere i udvikling af aktiviteter
 At afprøve og udvikle metoder inden for dit felt
 At dokumentere og evaluere aktiviteter systematisk
Vi forestiller os, at du som person er:
 Optaget af emner som "social ulighed", inddragelse og samskabelse
 Indstillet på at arbejde "ud af boksen" og udviklingsorienteret
 Udadvendt og skrap til at opsøge og møde mennesker af alle slags
 Selvledende - og samtidig en stærk team-player, der kan se indsatser i et helhedsperspektiv
 Robust
Dine kompetencer:
 Vi forestiller os, at du enten har erfaring med børn- og ungeområdet, socialområdet,
foreningsarbejde eller anden organisatorisk erfaring
 Fagligt stærk på metoder og tilgange, der kan understøtte helhedsplansarbejdet, fx med afsæt i en
pædagogisk eller socialfaglig uddannelse
 Erfaring med projektarbejde og dokumentation af indsatser
Som projektmedarbejder får du:
 Et udfordrende og meningsfuldt job, hvor vejen lægges mens, vi går den
 En afvekslende pallette af funktioner med gode muligheder for at præge indholdet
 En arbejdsplads præget af vilje, viden og humor
Stillingen er på 37 timer pr. uge og tidsbegrænset til 31. oktober 2019. Du må forvente skæve arbejdstider i
et vist omfang. Løn forhandles efter BL-HK-overenskomst. Ansættelse snarest muligt efter
samtaletidspunkt (under forudsætning af tildeling af projektmidler fra Landsbyggefonden). Helhedsplanen
forventes at gå i gang 1. november 2015. Din ansættelse vil blive forankret i Arbejdernes Byggeforening i
Silkeborg.
Ansøgningsfristen er d. 23. oktober 2015 - forventet svar i uge 45 og samtale i uge 46. Der foretages evt. en
personlighedstest i forbindelse med samtalen.
Ansøgning og cv sendes elektronisk til [email protected] og mærkes ”Projektmedarbejder helhedsplan”.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte projektleder Mia Butler på 2498 6061/[email protected]