SELF-EFFICACY BAG TREMMER

Transcription

SELF-EFFICACY BAG TREMMER
-En kvalitativ teoristyret undersøgelse af den psykomotoriske gruppeundervisnings mulighed for at
påvirke faktorerne der påvirker de frihedsberøvede asylansøgeres self-efficacy på institutionen
Ellebæk.
Professionsbachelorprojekt udarbejdet af Johan Haastrup og Gustav Högfeldt
Psykomotorikuddannelsen
Tidspunkt for aflevering: den 9. januar 2015
Vejleder: Anders Bech Christiansen
Antal anslag eksklusive mellemrum: 90 036
!
1
!"#$%&'
(")*+"**,-.-/'0.1'23"%%"3'
!"#$%&'()*'*)&$*+,-).*/-+*$0#1+-.23+(.+$'4$1+#$5./%,6,*,-).%+$3-055+0#1+-&).#)#3.$60()37+1$
4,-$'*$58&)-%+$4'%*,-+-#+$1+-$58&)-%+-$1+$4-)7+1.9+-2&+1+$'./('#.23+-+.$.+(4!+44):':/$58$
;#.*)*0*),#+#$"((+9<%=$
At blive frihedsberøvet har store konsekvenser i et menneskes liv både psykisk og fysisk.
Undersøgelsen retter sit fokus på de frihedsberøvede asylansøgere i forhold til det psykologiske
begreb, self-efficacy, der betyder ens vurdering af sin evne til at udføre en handling. Self-efficacy
har gennem forskning har vist sig at have en afgørende betydning for den frihedsberøvede ift.
hvordan denne klare sig i fængslet. Problemformulering lyder sådan. -Hvad er mulighederne for at
påvirke faktorerne der påvirker self-efficacy hos de indsatte på institutionen Ellebæk gennem
psykomotorisk gruppeundervisning?
Empirien er indsamlet ved kvalitative interviews fra en psykomotorisk terapeut, en fængselsbetjent
og en frihedsberøvet asylansøger der har besvaret spørgsmål omkring hvordan de mener de
frihedsberøvede asylansøgere er blevet påvirket af den psykomotoriske gruppeundervisning og
frihedsberøvelsen ift. fire faktorer der påvirker ens self-efficacy-.1. Mestringsoplevelser, 2.Sociale
rollemodellers stedfortrædende oplevelser, 3. Social overtalelse og 4. Fysiske og følelsesmæssige
tilstande. Vi kan på bagrund af undersøgelsen konkludere, at meget peger mod, at man igennem
psykomotorisk undervisning har mulighed for at påvirke de frihedsberøvede asylansøgeres selfefficacy. Vi kan også konkludere, at undervisningen giver særlige redskaber for at opnå denne
påvirkning, som andre aktivitetstilbud på Ellebæk ikke kan tilbyde. Vi har identificeret tre
elementer i den psykomotoriske undervisningen som virker essentielle for at opnå denne påvirkning
af ”self-efficacy”. To af elementerne vedrører personlige kvaliteter hos underviseren: Den
psykomotoriske terapeuts menneskesyn og væremåde. Det tredje element er den psykomotoriske
metode som retter sig mod det hele menneske og arbejder med krop, kognition, emotion og
handling.
2
40#23.-2'
(")*+"**,-.-/'0"5,67'0.3#'
!$>$?0'()*'*)&+$*7+,-/!9'.+1$+@'6)#'*),#$,4$*7+$5./:7,6,*,-):'($3-,05$*+':7)#3A.$'9)()*/$*,$
)#4(0+#:+$*7+$4':*,-.$*7'*$'44+:*$*7+$)65-).,#+1$'./(06$'55():'#*.A$.+(4!+44):':/$'*$*7+$"((+9<%$
;#.*)*0*),#$
Being imprisoned has major implications for a human being, both mentally and physically.
This examination focuses on imprisoned asylum applicants in terms of the psychological term ‘selfefficacy’ which implies the evaluation of a person’s ability to complete an action. Research has
shown self-efficacy to have significant impact on how the imprisoned cope in their confinement.
The thesis question is as follows: - What are the possible means of influencing the factors that affect
the self-efficacy of the inmates at the Ellebæk Institution through psychomotorical group teaching?
The empirical material has been gathered through qualitative interviews with a psychomotorical
therapist, a prison warden and an imprisoned asylum applicant, who have answered questions on
how they believe the imprisoned asylum applicants have been affected by the psychomotorical
group teaching and by the imprisonment in relation to four factors that affect your self-efficacy – 1.
Mastery experiences, 2. Social role models’ representative experiences, 3. Social persuasion and 4.
Physical and emotional conditions. Based on the examination we can conclude that there are strong
indications that psychomotorical group teaching allows the possibility to affect the imprisoned
asylum applicants’ self-efficacy. We can also conclude that the teaching provides particular tools to
accomplish this effect, tools which other available activities at Ellebæk do not provide. We have
identified three elements in the psychomotorical teaching that appear essential to achieve this effect
on “self-efficacy”. Two of the elements concern the personal qualities of the teacher: The
psychomotorical teacher’s view of human nature and manner. The third element is the
psychomotorical method which is concerned with the entire human being and works with body,
cognition, emotion and action.
3
Indledning ............................................................................................................................................ 6
Problembaggrund ............................................................................................................................. 6
Problemformulering ......................................................................................................................... 8
Fremgangsmåde og tilgang .................................................................................................................. 8
Kontekst og Mekanisme .................................................................................................................. 8
Tre perspektiver ............................................................................................................................... 8
En teoristyret tilgang........................................................................................................................ 9
Undersøgelsens formål..................................................................................................................... 9
Metode ............................................................................................................................................... 10
Metode og intervention ift. empiriindsamling ............................................................................... 10
Metode til analysen ........................................................................................................................ 13
Beskrivelse af Institutionen Ellebæk.................................................................................................. 14
Teori ................................................................................................................................................... 15
Psykomotorisk terapi...................................................................................................................... 15
Empiri og teori omkring Frihedsberøvelse .................................................................................... 17
Self-efficacy ................................................................................................................................... 20
Faktorerne der påvirker self-efficacy......................................................................................... 21
Socio-kognitive teori...................................................................................................................... 22
Analyse............................................................................................................................................... 22
1) Succesoplevelser............................................................................................................................ 23
Empiri omkring Succesoplevelser ift. fængsel .......................................................................... 23
Empiri omkring succesoplevelser ift. psykomotorisk undervisning.......................................... 24
Diskussion af succesoplevelser på Ellebæk ............................................................................... 25
Diskussion af succesoplevelser ift. den psykomotoriske undervisning .................................... 26
Opsummering og delkonklusion ............................................................................................... 28
2) Stedfortrædende oplevelser .......................................................................................................... 28
Empiri omkring stedfortrædende oplevelser ift. fængslet.......................................................... 28
Empiri omkring stedfortrædende oplevelser ift. den psykomotoriske undervisning ................. 29
Diskussion af stedfortrædende oplevelser på Ellebæk............................................................... 30
Diskussion af stedfortrædende oplevelser i den psykomotoriske undervisning ....................... 31
3) Social overtalelse ........................................................................................................................... 33
Empiri omkring social overtalelse ift. de ansatte/fængslet ........................................................ 33
Empiri omkring social overtalelse ift. den psykomotoriske undervisning................................. 34
Diskussion af social overtalelse på Ellebæk .................................................................................. 35
Diskussion af social overtalelse ift. psykomotoriske undervisningen ...................................... 36
4) Fysiske og psykiske tilstande ........................................................................................................ 37
Empiri, fysiske og psykiske tilstande, Ellebæk ......................................................................... 38
Empiri, fysiske og psykiske tilstande, psykomotorisk undervisning ......................................... 39
Diskussion af fysiske og psykiske tilstande på Ellebæk ............................................................ 39
Diskussion af fysiske og psykiske tilstande ift. psykomotorisk undervisning .......................... 41
Et blik mod resten af kriminalforsorgen ............................................................................................ 43
Diskussion af teoretisk og empirisk grundlag.................................................................................... 45
Psykomotorisk terapi ..................................................................................................................... 45
Empiri og teori omkring frihedsberøvelse ..................................................................................... 45
Self-efficacy ................................................................................................................................... 46
Konklusion ......................................................................................................................................... 47
To fremadrettede perspektiver ift. fængselsbetjente som målgruppen ............................................. 49
Litteraturliste...................................................................................................................................... 52
Bilag 1 ................................................................................................................................................ 54
4
Interviewguide Indsat..................................................................................................................... 54
Interviewguide Fængselsbetjent..................................................................................................... 57
Interviewguide Psykomotorisk terapeut......................................................................................... 60
Bilag 2 ................................................................................................................................................ 64
Matricer.......................................................................................................................................... 64
Bilag 3 ................................................................................................................................................ 65
Fordeling af arbejdsopgaver........................................................................................................... 65
5
Indledning
Problembaggrund
Som snart færdiguddannede psykomotorisk terapeuter er vi, Gustav Högfeldt og Johan Haastrup,
nysgerrige på at opsøge nye arbejdsområder og nye klientgrupper, vi kan arbejde med. Gennem
allerede eksisterende viden og forskning prøver vi at afdække områder, hvor vi med vores faglige
viden og kunnen, kan bidrage til bedre behandling.
De sidste 4 år har der været studerende fra psykomotorikuddannelsen i praktik på Ellebæk. Ellebæk
er en institution der særligt har til formål at huse frihedsberøvede asylansøger og praktikanterne har
lavet gruppeundervisning og individuelbehandling med disse. Vi har begge været i praktik og lavet
gruppeundervisning for indsatte i fængsler. Gustav har været i praktik på Ellebæk af to omgange
under uddannelsen. Johan har været i praktik på Vridsløselille statsfængsel på et
misbrugsbehandlingsafsnit. Vi har gjort os erfaringer i vores praktikperioder omkring arbejdet med
frihedsberøvede mennesker og vi har begge oplevet at den psykomotoriske helhedsorienteret
tilgang, der beskæftiger sig med samspillet mellem krop, kognition og emotion, har kunnet fungere
og bidrage positivt til de indsattes udfordringer. (Studieordning 2010) Vi har begge arbejdet med
begreber som, nærvær, empowerment, relations kompetencer og samarbejde i kombination med
fysisk aktivitet og har oplevet, at det har givet mening for både os, de ansatte og de indsatte.
De frihedsberøvede asylansøger befinder sig i en særlig sårbar og vanskelig situation af flere
grunde. Ifølge kriminalforsorgen er deres situation særligt sårbar, da de befinder sig i en uafklaret
position (kriminalforsorgen.dk). De frihedsberøvede asylansøgere er ikke afklarede med om de får
asyl og hvor lang tid de skal være låst inde. Vi har også oplevet at de også tit er forvirrede omkring
hvorfor de har blevet frihedsberøvede, da de ikke sidder inde pga. kriminalitet.
Den uafklarede situation som asylansøgerne er i kan minde om at være varetægtsfængslet. Ifølge
psykologen Anja Leavens, som gennem 8 år har arbejdet psykologisk konsulent i
kriminalforsorgen, oplever den varetægtsfængslede ofte et stort tab af kontrol og bliver konstant
afhængighed af andre. At være i varetægten og derved i uafklarethed er en af de sværeste faser i
afsoningen. Det er denne form for uafklarethed de frihedsberøvede asylansøgere er i når de er på
Ellebæk. Hun taler også om at det er frihedsberøvelsen og kulturen i fængslet i sig selv, der har de
største negative konsekvenserne for den indsatte. Ifølge Leavens er de almindelige psykiske
reaktioner som er direkte konsekvenser af afsoning: søvnforstyrrelser, • angstreaktioner, •
depressioner, • PTSD (Post Traumatic Stress Disorder), • paranoide reaktioner, • nedsat
funktionstempo, • nedsat evne til at håndtere sociale og private relationer, • social angst • forhøjet
6
aggressionsniveau, • kaotiske og invaderende tankemylder (Leavens, 2014).
Samtidig med at asylansøgerne er i en svær situation og de psykisk kan blive påvirket
frihedsberøvelsen og kulturen på Ellebæk, er rammerne og strukturen på Ellebæk ift. mulighederne
for fysik udfoldelse også begrænsede. Mange af de psykiske reaktioner, der er nævnt ovenfor, har
direkte indvirkning på kroppen. Her har de psykomotoriske terapeuter en fordel fordi de arbejder
med en helhedsorienteret tilgang, der beskæftiger sig med samspillet mellem krop, kognition og
emotion. Denne tilgang kan være nyttig fordi den har fokus på de psykiske problematikker samtidig
med at de indsatte får mulighed for at bevæge sig i hverdagen.
!
!
Den psykologiske tilgang til arbejdet med kroppen i gruppeundervisning er essentielt for
psykomotoriske terapeuter. Vi har derfor som en naturlig del af vores menneskesyn valgt at
beskæftige os med en psykologisk teori som hoved teori i denne undersøgelse.
Den psykologiske tilgang som har været ledende i vores undersøgelse er Albert Banduras teori
omkring self-efficacy. Self-efficacy taler om en persons tro på sin egen evne at gennemføre særlige
aktiviteter. Begrebet taler rigtigt meget ind i det at føle kontrol over sin egen livssituation og det at
have kraft til livsforandringer (Bandura, 2012). Denne vinkel på at arbejdet med frihedsberøvede ift.
self.efficacy understøttes af en norsk undersøgelse som har en central rolle i denne opgave.
Omkring betydningen af arbejdet med self-efficacy kan man i denne undersøgelse læse: ”In order
to be effective, treatment needs to be combined with efforts to improve prisoners’ living conditions
in general, as well as efforts to increase inmates’ self-efficacy, as all these aspects of prisoners’
lives are related to each other”(Friestad, Skog Hansen, 2005, s.191). Vi mener at denne vinkel er
meget relevant i arbejdet med indsatte, da en frihedsberøvelse og fængslets rammer ofte resulterer i
et stort kontroltab for den enkelte (Leavens,2014). Vi har en hypotese at denne fornemmelse af
kontroltab til dels er et resultat af fængslet ydre begrænsende faktorer. Samtidigt er vi interesserede
i om det er muligt at styrke den enkeltes fornemmelse af kontrol på trods af disse ydre faktorer. Det
er her mekanismen dvs. den psykomotoriske undervisning kommer ind i billedet. Kan den
psykomotoriske gruppeundervisningen være med til at påvirke de indsattes self-efficacy og hvad
adskiller den psykomotoriske undervisning fra andre aktivitetstilbud som er til stede i fængsler?
7
Problemformulering
På bagrund af vores fokus på self-efficacy og dets relevans i arbejdet med indsatte generelt og her
med særlig henblik ift. Ellebæk, har vi valgt at udforme vores problemformulering således:
-Hvad er mulighederne for at påvirke faktorerne der påvirker self-efficacy hos de indsatte på
institutionen Ellebæk gennem psykomotorisk gruppeundervisning?
Begrebsforklaring ift. faktorerne
Det er ifølge Albert Bandura fire faktorer som påvirker en persons self-efficacy:
1.Mestringsoplevelser, 2.sociale rollemodellers stedfortrædende oplevelser, 3. Social overtalelse og
4. fysiske og følelsesmæssige tilstande. (Bandura,2012) Vi vil uddybe teorien om self-efficacy og
faktorerne i vores teori afsnit.
Fremgangsmåde og tilgang
Kontekst og Mekanisme
Vi er i undersøgelsen interesseret i at se om vi kan vise om der er en forskel mellem et Ellebæk med
og uden psykomotorisk undervisning. Vi har derfor haft et todelt fokus på det vi kalder konteksten,
som er frihedsberøvelsen samt livet i fængslet og det vi kalder mekanismen, som er den
psykomotoriske undervisningen. Denne tilgang er inspireret af evalueringsforskningens context,
mechanism og outcome (CMO). Evalueringsforskningen bruges for at undersøge hvad i en specifik
indsats som giver en effekt (Launsø et.al, 2000). Det er vigtigt at pointere at vi ikke har tilrettelagt
vores arbejde efter denne videnskabelige metode, men brugt CMO som en inspiration til at kigge på
hvad det er i den psykomototoriske undervisningen som påvirker konteksten, dvs. Ellebæk.
8
Tre perspektiver
Vi har valgt at belyse vores interessefelt ud fra tre forskellige perspektiver. Fra den indsattes-, fra
den psykomotoriske terapeuts, samt fra betjentens perspektiv. På denne måde bruger vi en så kaldt
triangulering, hvilket giver et bredere perspektiv og en bedre forståelse af påvirkningen af den
psykomotoriske undervisning og frihedsberøvelsen. Som inspiration for denne triangulering har vi
brugt Albert Banduras socio-kognitive teori, som siger menneskelig handlen indgår i en tredelt
gensidig årsagssammenhæng. Denne teori taler om at der er tre ting der gensidigt påvirker
hinanden, de” indre personlige faktorer, adfærden og det ydre miljø”(Kähler, 2012, s.20) Hver af
vores informanter kommer derfor gennem deres personlige perspektiv at repræsentere en af disse tre
faktorer. Der er i undersøgelsen de indre faktorer hos den indsatte som er i fokus. Derfor er den
indsatte repræsentant for de indre faktorer. Den psykomotoriske terapeut er gennem sin funktion
som underviser repræsentant for adfærden. Betjenten er repræsentant for det ydre miljø i kraft af sin
funktion i at varetage de forskellige rammer på Ellebæk.
En teoristyret tilgang
Vi har haft en teoristyret tilgang i vores måde at gribe undersøgelsen an på og derfor brugt de fire
faktorer der påvirker self-efficacy som den røde tråd gennem opgaven. De fire faktorer, der påvirker
self-efficacy, har været det centrale grundlag for indhentning af empiri, analyse, diskussion,
konklusion samt perspektivering. Vi har dog gennem forløbet blevet opmærksomme på andre
perspektiver og interessante dynamikker som umiddelbart har været uden for vores fokus omkring
self-efficacy, men som kan have særlig relevans for psykomotorisk arbejde inden for
kriminalforsorgen. Nogle har været af sådan interessant karakter at vi valgt at inddrage dem i vores
diskussion og efterfølgende konklusion. Disse perspektiver vedrører blandt andet forskellige
muligheder og begrænsninger i den psykomotoriske metode i arbejdet med frihedsberøvede. Den
teoristyrede analyse vil blive uddybet i metodeafsnittet.
Undersøgelsens formål
Det praktiske formål er at den færdige opgave skal kunne bruges af to aftagere, både
psykomotoriske terapeuter og kriminalforsorgen. Gennem undersøgelsen af det psykomotoriske
arbejde med de frihedsberøvede asylansøgere finder vi ny viden på området. Vi vil så vende blikket
ud ad mod resten af kriminalforsorgen for at se hvis vi kan bruge denne nye viden, med henblik på
psykomotorisk arbejde i andre fængsler rundt om i Danmark. Hensigten er at den første aftager, de
psykomotoriske terapeuter, gennem opgaven kan få en forståelse af målgruppens dvs.
9
frihedsberøvedes situation, gennem den teoretisk ramme self-efficacy. Gennem forståelse af teorien
om self-efficacy og dennes betydningen for målgruppen, kan man blive inspireret til hvilke
overordnede mål man kan arbejde med i undervisningen med de indsatte.
Vi har en klar opfattelse af at den anden aftager, Kriminalforsorgen, mangler viden omkring hvad
en psykomotorisk terapeut er og kan. Derfor vil vi definere og kommunikere til kriminalforsorgen,
hvad der udmærker den psykomotoriske undervisning, hvad vi kan med de indsatte samt hvilken
effekt dette måtte have ift. den enkelte indsatte med særlig henblik på self-efficacy. Vi håber
derigennem skabe yderliggere interesse, hos aftagerene, for psykomotorisk arbejde.
Som en metode for at opnå vores formål med opgaven, dvs. at den skal kunne bruges af vores to
aftagere, arbejder vi i vores analyse efter fire arbejdsspørgsmål:
1. Hvad er muligheden for at de indsatte kan få succesoplevelser på Ellebæk, og hvordan
påvirker den psykomotoriske undervisningen denne mulighed?
2. Hvad er muligheden for de indsatte at få stedfortrædende oplevelser på Ellebæk, og hvordan
påvirker den psykomotoriske undervisningen denne mulighed?
3. Hvordan er kommunikationen de indsatte imellem og ift. personalet med henblik på social
overtalelse, og hvordan påvirker den psykomotoriske undervisningen denne kommunikationen?
4. Hvordan har de indsatte det fysisk og psykisk som resultat af frihedsberøvelsen, og hvordan
påvirker den psykomotoriske undervisning deres fysiske og psykiske status?
Metode
Metode og intervention ift. empiriindsamling
Forskningstypen vi benytter os af er den forstående forskningstype. Den forstående forskningstype
handler om at dem som laver undersøgelsen skal forstå og fortolke informanternes perspektiver,
fortolkninger og forståelse ift. til emnet der bliver udforsket. Dvs. at informanternes subjektive
10
oplevelser kommer til at være i fokus indsamlingen af materialet. (Laila Launsø, Olaf Rieper, Leif
Olsen, 2011)
Opgaven tager udgangspunkt i empiri fra de tre interviews, og analyse af denne empiri.
Til at indsamle informanternes oplevelser har vi valgt at bruge det kvalitative forskningsinterview
som data indsamlingsværktøj for her igennem at få viden om, hvordan den psykomotoriske
undervisning og fængslet har påvirket de indsatte på Ellebæk. Denne interviewform giver os
muligheden for at tilegne os viden om, hvorledes de tre informanter hver især oplever effekten af
både den psykomotoriske undervisning og af frihedsberøvelsen (Kvale, 1997).
Når man undersøger personer subjektive forståelser og tolkninger er det vigtigt for at sikrer en god
validitet at man kender konteksten som disse personer befinder sig i. (Laila Launsø et al. 2011) I
vores opgave er den fælles kontekst både den psykomotoriske undervisning og Institutionen
Ellebæk og deres personlige kontekst er deres rolle ift. deres funktion i både den psykomotoriske
undervisning og på Ellebæk..
Man kunne også overveje, at lave en kvantitativ undersøgelse af påvirkningen af self-efficacy
blandt de indsatte. Men dette har vi vurderet ville være problematisk bl.a. ift. den sproglige barriere
der er mellem os og de indsatte, som ville gå ud over forståelsen af spørgsmålene og derfor
tilbagemeldingerne fra de indsatte. Motivationen fra de indsatte til at udfylde et skema kunne man
også forestille sig ville være lav og dette kunne være problematisk ift. at ende op med en begrænset
mængden empiri. Der har også været en tidsfaktor der har spillet ind ift. hvor meget materiale vi
kunne tillade os at bruge i opgaven. Gennemsnittet ligget på omkring 60 min for hvert interview
dvs. ca. 3 timer for de samlede interviews, hvilket har gjort at transskriptionen og den metodiske
gennemgang har været meget tidskrævende.
Vi har i vores udarbejdning af interviewguides taget udgangspunkt i de fire faktorer som påvirker
self-efficacy. Under hver faktor er der er en række spørgsmål for at belyse hvordan den enkelte
informant har oplevet denne faktor både ift. den psykomotoriske undervisning og ift.
frihedsberøvelsen. Spørgsmålene er i udgangspunkt de samme til alle tre informanter. Der er dog
afvigelser i formuleringen, for at informanterne skal give deres eget perspektiv og ikke en andens
perspektiv. Der er også variationer i interviewguiden angående mængden og uddybningsgraden af
spørgsmål omkring f.eks. psykomotorisk teori, forhold på Ellebæk, eller spørgsmål hvordan det er
at være indsat, til den enkelte, der har særlig viden inden for de førnævnte områder. (Se Bilag 1)
Selvom der har været en klar struktur i vores interviewguide har vi valgt at bruge det
semistrukturerede interview fordi det ville gøre os i stand til at forfølge spontane indskydelser og
søge uddybelse af disse, samt åbne op for løbende refleksioner (Kvale, 1997). Vi har også forholdt
11
os åbne overfor at der kunne komme nye emner ud over dem vi havde indført i interviewguiden, i
tilfælde af at vores teori omkring self-efficacy var ufyldestgørende og ift. det informanter kunne
bidrage med.
I både interviewet med den psykomotoriske terapeut og fængselsbetjenten var vi delvist
forforstående i vores udvælgelse, fordi vi havde kendskab til begge i kraft af vores uddannelse og
praktik på Ellebæk. Vi vidste at de begge er fortalere for den psykomotoriske tilgang men også at de
var dem med mest viden. At vi har valgt disse to, som vi vidste var positive overfor psykomotorik,
kan kritiseres da vi så ikke er sikre på at få en kritisk nok vinkel. Men vi så det var nødvendigt at
vælge netop disse, da de er de eneste med den nødvendige viden.
Fængselsbetjenten er en af de eneste med kendskab til den psykomotoriske undervisning, og
samtidig er den der har haft mest berøring, erfaring og selv har deltaget i flere undervisninger. Han
har samtidig det overordnede ansvar med den psykomotoriske undervisning på Ellebæk. Den valgte
psykomotoriske terapeut er den første lønnede psykomotoriske terapeut på Ellebæk og hun har
desuden den største erfaring med gruppeundervisning af de psykomotoriske terapeuter, der enten
har været i praktik eller arbejdet frivilligt derude. Vi valgte derfor informanterne ud fra deres
vidensgrundlag og ikke den positive indstilling, og har i interviewene været opmærksomme på de
kritiske spørgsmål, for at sikre validiteten af opgaven.
Både den psykomotoriske terapeut og fængselsbetjent blev kontaktet på mail og sms angående
interviewene, og de fik begge fremvist en samtykke erklæring der blev underskrevet.
Måden vi udvalgte den indsatte var at både Johan og Gustav deltog i en undervisning, for de
frihedsberøvede asyl ansøgere, ledt af den interviewede psykomotoriske terapeut. Dette gjorde vi
for allerede inden interviewet, at skabe en tryg relation til de indsatte og for at finde ud af hvilke
indsatte der var mulige at fører et interview med på engelsk. I slutningen af undervisningen spurgte
vi de tre deltagere der var tilstede om der var én af dem der var interesseret i at blive interviewet og
hvad interviewet skulle bruges til. Der var to der var villige til at lade sig interviewe, den enes
engelskkundskaber var dog så dårlige, at han ikke kunne komme i betragtning. Derfor blev valget
på Khader. Dette er ikke informantens rigtige navn, men et andet navn vi har fundet på for at
anonymisere den indsatte og derved beskytte ham hvis der var evt. udtalelser, der kunne bruges
imod ham. Khader fik ligeledes fremvist en samtykkeerklæring vi havde oversat til engelsk, som
han underskrev umiddelbart før interviewet.
Vi har begge været tilstede under alle tre interviews. Vi har fordelt interviewrollerne mellem os på
en måde hvor vi begge får mulighed at være den primære interviewer. Den anden har haft ansvar
for lydoptagelser, der er blevet gjort på to separate enheder i tilfælde af dårlig lydkvalitet eller
12
tekniske uheld, samt har den sekundære interviewer haft mulighed for at kunne supplere med
spørgsmål undervejs. At der har været en ekstra interviewer der kunne supplere med uddybende
spørgsmål undervejs, må man anse som en ekstra kvalitet.
Johan har interviewet den psykomotoriske terapeut, Gustav har interviewet fængselsbetjenten og vi
har delt rollen som primær interviewer mellem os i interviewet med den indsatte. Tankerne bag
denne opdeling er til dels at arbejdsbyrden blev fordelt ligeligt og til dels fordi Gustav i længere tid
har haft kontakt til Fængselsbetjenten, gennem hans praktikperiode på Ellebæk, og havde tidligere
aftalt at lave interview med ham og derfor var oplagt til at udføre dette interview. En anden grunden
til vi valgte at være mere fleksible ift. primær interviewer i forbindelse med den indsatte, var at
skabe en situation hvor vi alle havde en mere dagligdags samtale og var sammen i rummet, hvor der
ikke var en som bare sad og observeret, hvilket måske kunne opfattes som mærkeligt af den
indsatte. Grunden til Johan blev tildelt interviewet med den psykomotoriske terapeut var af pga. de
overstående tanker omkring fordelinger af de andre interviewroller.
Vi har på psykomotorik terapeut uddannelsen fået undervisning i forskellige samtale- og lytte
teknikker, samt arbejdet med relations kompetencer. Vi er trænede i at skabe et fortroligt rum, med
fordybelse, forståelse, tillid, troværdighed og autenticitet, hvilket er nogle af de kriterier der er
grundlaget for at skabe et godt interview, med ”valid” data indsamling (Kvale, 1997).
Under interviewene har vi været opmærksomme på at sende mening som vi har forstået dem tilbage
til informanten for at sikre os at vi har forstået det informanten har udtalt sig om korrekt.
I transskriptionen har vi forsøgt at holde os objektive i forhold til de tre interviewedes udtalelser. Vi
har undladt at nedskrive observationer som kropssprog, stemningsændringer og toneleje da vi
vurderede at det ikke ville bidrage til forståelsen af informantens udsagn.
Metode til analysen
Bearbejdelsen af de transskriberede interviews er udført ud fra Template analysis style også kaldet
teoristyret analyse. I den teoristyrede analyse bliver interviewet sorteret ift. i forvejen bestemte
kategorier fra en foreliggende teori. (Malterud, 2013).
Vores foreliggende teori er self-efficacy og vores kategorier er de fire faktorer der påvirker selfefficacy 1.Mestringsoplevelser, 2.Sociale rollemodellers stedfortrædende oplevelser, 3. Social
overtalelse og 4. Fysiske og følelsesmæssige tilstande.
Før vi begyndte at læse de transskriberede interviewes, gav vi hver faktor en farvekode. Herefter
læste vi hver for sig et interview ad gangen og farvekodede de fire faktorer i teksten. Herefter
kiggede vi på vores individuelle farvekodninger for at se om der var noget vi havde overset, om der
13
var noget vi var uenige om eller om der var steder der evt. kunne falde under flere kategorier. Dette
gjorde vi for at have to forskellige syn på de transskriberede interviews og derved gøre resultatet
mere validt.
Da vi havde farvekodet alle tre interviews besluttede vi os for at lave fire matricer én for hver af de
fire faktorer. Så et eksempel på en matrice kunne fx være Fysiske og følelsesmæssige tilstande.
Dette gjorde vi for at have alle de farvekode tekstbidder inden for den enkelte kategori fra de tre
informanter på det samme sted. Fordelen ved dette var at det blev mere overskueligt at forholde sig
til hvad den enkelte havde sagt om det samme emne og derfor mindske fejl ift. hvem der sagde hvad
om hvilke faktor.
Herefter lavede vi en meningskondensering i alle fire matricer, hvor vi har sammenfattet lange svar
og fundet hovedbetydningen af det der er blevet sagt. Dette gjorde vi for at få et overblik over de
vigtigste pointer informanterne kom med og nemt kunne finde frem til dem igen. Vi har valgt ikke
at fremlægge de udarbejdede matricerne som bilag da visse udtalelser kunne kompromittere
informanterne. Vi har lagt en skabelon af matricerne som bilag for visuelt at give et indblik hvordan
de er udarbejdet. (Se Bilag 2)
14
'
'
'
'
'
'
'
'
'
Beskrivelse af Institutionen Ellebæk
Herunder vil vi give en kort beskrivelse af Institutionen Ellebæk for at læseren får et indblik i hvilke
rammer de indsatte lever under, samt Ellebæks funktion.
Institutionen Ellebæk blev etableret af kriminalforsorgen i 1989 og har siden haft som primære
opgave at huse frihedsberøvede asylansøger efter udlændingelovens regler. Der modtages både
mænd og kvinder og institutionen har plads til 118 indsatte. De frihedsberøvede asylansøgere
kommer fra mange forskellige nationaliteter og ”befinder sig ofte i en uafklaret og vanskelig
situation, der kan gøre dem særligt sårbare. ” (Kriminalforsorgen.dk)
Ud over at have frihedsberøvede asylansøgere har Ellebæk også to afdeling som rummer en gruppe
udlændinge der afsoner for let kriminalitet. På kriminalforsorgens hjemmeside beskriver de
Ellebæks formål sådan her:
”Formålet med Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere, Ellebæk, er at gennemføre
beslutninger om frihedsberøvelse efter udlændingelovens regler og gennem et værdigt, ordentligt
og humant ophold at medvirke til at begrænse de almenmenneskelige og personlige ulemper, der
følger af frihedsberøvelsen. ” (Kriminalforsorgen.dk) Institutionen Ellebæks opgave er så at
15
opfylde disse krav ved at skabe rammerne for dem. Her har institutionen en todelt opgave i at
håndhæve kontrol og sikkerhed, samt at støtte og motivere de indsatte. Kravene til opholdet for de
indsatte bliver bl.a. opfyldt ved at institutionen tilbyder beskæftigelse ved:
produktion, stuearbejde, bygningsvedligehold, køkken, rengøring, undervisning/skole og projekter.
De bliver også tilbudt at deltage i daglige aktiviteter så som sport og psykomotorisk
gruppeundervisning. De indsatte er ikke låst inde i celler, men kan frit bevæge sig rundt på
afdelingerne. (Kriminalforsorgen.dk)
Største delen af personalet i institutionen består til fængselsbetjente. Ud over fængselsbetjentene
arbejder også sundhedspersonale i form af sygeplejerske og psykolog samt pædagoger. Lokalerne
de indsatte og ansatte befinder sig i er barakker der tidligere rummet soldater.
Teori
Psykomotorisk terapi
Vi har valgt at lave en kort beskrivelse af det psykomotoriske fag. Dette for at introducere
psykomotorik for den læsere som ikke er kend med faget. Vi laver sidst i dette stykke også en
beskrivelse af hvordan den psykomotoriske terapeut adskiller sig fra beslægtede faggrupper gennem
sit arbejde. Da det er meget begrænset med litteratur om det psykomotoriske fag og har vi haft
problem med at finde valide kilder til vores beskrivelse af faget. Derfor har vi nogle steder i denne
del været nød til at referere til studieordningen for psykomotorikuddannelsen.
Faget og dets kompetencer
Den psykomotoriske terapeuten er specialiseret i at arbejde med klienter i grænselandet mellem
muskeltonus og psyke (Ivanouw, 2003). Arbejdet fokuserer på det kropslige samspil med
følelsesmæssige, kognitive og sociale kompetencer. Terapeuten har en bred viden inden for en
række område som dækker det hele menneske, herunder krop, kognition, emotion og handling
(Studieordning, 2010). Terapeutens arbejde kan rette sig mod enkelte klienter så som i individuel
psykomotorisk behandling, samt mod grupper i form af fx pædagogisk formidling og
holdundervisning i forskellig bevægelsestræning. Fokus i denne opgave er på det sidste. Noget som
gør den speciel ift. mange andre typer af bevægelsestræning er at underviseren typisk ikke sider
inde med et facit som deltageren skal følge. Det handler i stedet om individets aktivitetstræng og
skaberglæde der for lov at udfolde sig frit og uhindret inden for en ramme som terapeuten har
tilrettelagt (Ryborg, 2003). Undervisningen kan have forskellige fokus. I Psykomotorisk fysisk
16
træning ligger fokus på træning af bevægeapparatet og konditionen ud fra et psykomotorisk
perspektiv (Studieordning, 2010). Her kan alle klassiske træningsformer inddrages men der lægges
også typisk vægt på sansning af kroppen for at regulere intensitet og teknik. I psykomotorisk
gruppeundervisning fokuseres det mere på udviklingen af personlige og psykiske kvaliteter. Her
bruger terapeuten inspiration fra forskellige psykoterapeutiske- og pædagogiske retninger for at
udforme programmet. Ofte er det en rød tråd gennem programmet hvor deltagerne arbejder
omkring et specifikt tema. Eksempel på et klassiske tema er at arbejde med personlige grænser.
Uanset tema guides deltageren at bruge sansningen af den egne krop som ressource (Studieordning,
2010). Sansning af den de indre fornemmelserne i øjeblikket kalder man for Kropsbevidsthed (KB).
Det er i Kropsbevidsthed tale ”en nøgtern bevidsthed om kroppens funktion, dens tilstand, behov og
muligheder” (Moltke, 2003, sid 174). Dette skiller man fra kropsoplevelse (KO) som er personens
subjektive oplevelse i form af følelsesliv og mentale tolkninger. Kropsoplevelsen relaterer i højgrad
til den enkeltes baggrund (Moltke, 2003). En øget Kropsbevidsthed giver øget tilstedeværelse i
nuet. Sansningen af kroppen her og nu bliver efter hånden et redskab som aktivt kan bruges for at
stå mere stabilt gennem hverdagens udfordringer. Arbejdet med disse begreber er en del af
psykomotorikkens ressourceorienterede tilgang og tager udgangspunkt i den enkeltes
udviklingsmuligheder for at fungere og indgå i sociale sammenhang (Studieordning, 2010). Måden
som terapeuten tager udgangspunkt i den enkeltes egne ressourcer til forandring ligger meget op af
den klientcentrerede tilgang til behandling (Lassen,2004).
Den psykomotoriske terapeut og beslægtede faggrupper
Den psykomotoriske terapeutens arbejde grænser ind over det som en række andre faggruppers
befatter sig med. Eksempel på sådanne faggrupper er fysioterapeuter, gymnastiklærer og
psykologer. Det resterende af dette afsnit bygger på J. Ivanouws fremstilling af hvordan den
psykomotoriske terapeuten i sit arbejde adskiller sig fra disse faggruppers måde at arbejde
(Ivanouw, 2003). Fysioterapeuten er ekspert i bevægeapparatet og dets fejlfunktioner og
sygdomme. De bruger særlige behandlings- og træningsformer for at hjælpe patienten mod sundhed
på dette område. De skiller sig fra psykomotorikken gennem at ikke have et primært fokus på
patientens oplevelser, tanker og følelsesliv. Når de haver fokus på de psykologiske aspekterne er det
som regel for få patienten til at samarbejde om øvelser.
Gymnastiklærer befatter sig også med sine elevers bevægeapparat. Fokus ligger her på forebyggelse
og træning. Dette foregår som regel gennem særlige øvelser og fysiske aktiviteter. Læreren
observerer eleven og vurderer udførelsen af øvelsen eller aktiviteten ud fra hvor korrekt teknik
eleven har, hvor mange gentagelse eleven kan lave osv. Men gymnastiklæreren er ikke på samme
17
måde som den psykomotoriske terapeuten interesseret i elevens indre sansning gennem øvelsen.
Psykologens indgang til sammenhænget mellem krop og psyke er gennem psykosomatikken, dvs. at
finde den psykiske årsagen på sygdomme i kroppen. Nogle psykologer inddrager kroppen som et
redskab i psykoterapi og holdundervisning. Men de er ikke som den psykomotoriske terapeuten
uddannede i kroppens fysiologi og anatomi. Deres viden om kroppen er som regel begrænset til
nervesystemet og dets funktioner.
Empiri og teori omkring Frihedsberøvelse
Vi kommer nedunder beskrive frihedsberøvelse ud fra forskellige vinkler. Først vil vi kort beskrive
frihedsberøvedes situation ud fra en norsk undersøgelse som både taler ud fra et socialt og et
sundhedsmæssigt perspektiv. Derefter beskriver vi hvad en indsat i Danmark typisk møder for
udfordringer gennem sin afsoning. Sidst vil vi koble denne viden sammen med de indsattes
situation på Ellebæk. Det socialt og sundhedsmæssige perspektiv henter vi fra artiklen ”Mental
Health problems among Prison inmates”, skrevet af Christine Friestad og Inger Lise Skog Hansen.
Det følgende stykke er bygget på Friestad og Skog Hansens artikel som blev publiceret i Journal of
scandinavian Studies in Criminology and crime Prevention. (Friestad, Skog Hansen 2005).
Undersøgelsen, i hvilken 225 mandelige- og 35 kvindelige indsatte i norske fængsler deltog, havde
sit fokus omkring at finde ud af hvilke sammenhænge der er mellem sociale mangler, stofmisbrug
og symptomrapprotering hos disse indsatte. Videre var man interesseret i at finde ud af hvordan de
indsattes self-efficacy påvirkede denne sammenhæng. Dette med henblik på at bidrage med
information til diskussionen om udfordringerne ved frihedsberøvedes tilbagevendende til
samfundet. Den kvantitative undersøgelsen var bygget op omkring en spørgeskemaundersøgelse
som rettede sig mod en række variabler omkring de nævnte fokus. Vi har ikke kunnet finde en
lignende undersøgelse gjord ift. indsatte i Danmark. Friestad og Skog Hansen bekriver at det blandt
de frihedsberøvede er en klar overrepræsentation af folk fra de lavere sociale klasser og andre
socialt marginaliserede grupper. Marginaliseringen er med hensyn til blandt andet beskæftigelse,
økonomi, uddannelse og boligsituation og mange har problemer på flere af disse områder samtidigt.
De beskriver også at gruppen har en klart dårligere status ift. helbred, både fysisk og psykisk,
sammenlignet med populationen som helhed. Omkring det psykologiske helbred peger de på at
forskningen taler om en højere grad af alvorlige psykiatriske forstyrrelser, så som psykose og
alvorlig depression samt personlighedsforstyrrelser. De viser gennem undersøgelsen at det er en
klar parallel mellem de sociale problemer som de indsatte havde før frihedsberøvelsen og
udviklingen af symptomer under indsættelsen. De viser også på en klar sammenhæng mellem den
18
indsattes self-efficacy og grad af patologisk udvikling under afsoningen.
Hvad er de typiske udfordringer som en frihedsberøvet møder i Danmark? For at svare på dette har
vi brugt den praksisbaserede beskrivelse ”Fra afsoner til borger” af psykologen Anja Leavens som
gennem 8 år arbejdet som psykologisk konsulent i kriminalforsorgen (Leavens,2014). Det følgende
afsnit bygger på Leavens beskrivelse. Ifølge Leavens afhænger udviklingen og dynamikken gennem
afsoningen generelt ikke af om der er tale om frihedsberøvelse i åbent eller lukket fængsel eller af
længden af straffen.
Hun taler om at det er frihedsberøvelsen og kulturen i fængslet i sig selv, der har de største negative
konsekvenserne for den indsatte. Effekterne på den enkelte varierer gennem de faser som
frihedsberøvelsen har fra start til slut. Gennem varetægten fjernes den fængslede fra sit normale liv
og fratages til stor del muligheden at benytte kendte metoder og mekanismer for at håndtere en
psykisk presset situation. Den er en periode af usikkerhed og hvor det er svært at skabe en struktur i
hverdagen. Den varetægtsfængslede oplever ofte et stort tab af kontrol og bliver konstant
afhængighed af andre. At gå fra at være varetægtsfængslet til at afsone en tidsbestemt dom er som
regel en lettelse for den enkelte. Når den indsatte får sin får den indsatte en større frihedsgrad og
mulighed for mere social kontakt både til andre indsatte og sine pårørende. Hverdagen kan begynde
at tage en mere struktureret form. Men det hele sker inden for rammen af et formelt reguleret lag,
som betyder at alt i den afsonedes liv styres af andre end den afsonede selv. Ud over denne
formelle styring udvikles der i fængslet subkulturer med et uformelt regelset. Disse er med til at
farve kontakten både til andre indsatte og personale i alle hverdagens aktiviteter. At lære sig at
navigere indenfor både de formelle og uformelle regelsæt er en udfordrende læringsproces, som
blandt andet betyder at den frihedsberøvede skal finde sin bestemte position i det hierarki der er til
stede på afdelingen og i fængslet. Ofte er grundstemningen i fængslet domineret af mistilid. Man
navigerer gennem en paranoid grundindstilling hvor både personale og medindsatte
mistænkeliggøres af hinanden. Ifølge Leavens prøver den indsatte udad set at holde en facade oppe
for at ikke eksponere sin sårbarhed. Facaden udtrykker sig i en kombination af sprog, kropssprog og
adfærd. Gennem facaden prøver den indsatte undgå at blive udnyttet. Den paranoide
grundindstilling og opretholdelsen af en kunstig facade påvirker med tiden også den indsattes selvog identitetsopfattelse. Fornemmelsen af at have en total afhængighed af andre kan bidrage til
initiativløshed og mangel på tro på egne evner. Her taler vi altså bland andet om en nedgang ift. den
indsattes self-efficacy. Leavens nævner en række af almindelige psykiske reaktioner som er direkte
konsekvenser af afsoning. Denne liste har vi sammenlignet med en lignende amerikansk rapport
omkring afsoningens konsekvenser på amerikanske indsatte. Denne rapport har ikke haft sit fokus
på de mest ekstreme klinisk diagnosebare effekter af frihedsberøvelse, men på mere brede og
19
subtile psykologiske forandringerne, som sker som resultat af at tilpasse sig livet i et fængsel. De to
rapporter som er helt uafhængige af hinanden taler påfaldende meget om de samme symptomer.
Hvordan forholder sig ovenstående beskrivelser til vores specifikke målgruppe på Ellebæk? Den
direkte fællesnævner fra de ovenstående beskrivelser og de indsatte på Ellebæk er frihedsberøvelsen
i sig selv. Vores målgruppe er som tidligere nævnt, ikke dømte kriminelle men frihedsberøvede
asylansøger. De frihedsberøvede asylansøgere gennemgår ikke de to faser i form af varetægt og
almindelig afsoning. De bevæger sig i en form for mellemland hvor deres tid i institutionen er
ubestemt. De oplever med stor sandsynlighed mange af de samme negative konsekvenserne som
almindelige indsatte oplever under varetægt. Det der adskiller de frihedsberøvede asyl ansøgere fra
de kriminelle er at de ikke får den fornemmelse af struktur som en tidsbestemt straf ofte giver. Til
hver en tid kan de få besked om frislippelse eller besked om tvangsudvisning fra landet. Dette er en
usikkerhedsfaktor for den enkelte frihedsberøvede asylansøger der adskiller dem fra andre
frihedsberøvede.
Friestad og Skog Hansen taler om at frihedsberøvede generelt kommer fra socialt marginaliserede
grupper. Passer denne beskrivelse også på vores målgruppe på Ellebæk? Vi har ikke nogen viden
om disse frihedsberøvede asylansøgeres generelle sociale status i deres hjemlandet. Men i kraft af at
de har valgt eller været tvunget til at forlade hjemmelandet kan man konkludere at de kan have
mistet meget af den sociale tryghed som de tidligere har haft i form af fx bolig, beskæftigelse og
socialt tilhørsforhold til venner og familie osv. Som asylansøger i Danmark mangler de også meget
af den tryghed som folk med opholdstilladelse i landet har. Her kan bl.a. nævnes retten til
sygesikring og arbejdstilladelse. Derfor mener vi at gruppen kan betegnes som særligt socialt
marginaliseret. Vi mener at disse indsatte på baggrund af den usikkerhedsfaktor der omgiver dem i
fængslet og på bagrund af sociale marginalisering at de frihedsberøvede asylansøgere udgør en
særligt sårbar gruppe. Dette påstand bekræftes ligeledes af kriminalforsorgens egen hjemmeside
(kriminalforsorgen.dk).
Self-efficacy
Albert Bandura ophavs manden til begrebet self-efficacy beskriver således.
”Oplevet self-efficacy defineres som personers vurdering af deres egen evne til at præstere på
foreskrevne niveauer under aktiviteter, der har indflydelse på begivenheder, som påvirker deres
liv.”
(Bandura 2012, s.16)
20
Eller sagt på en anden måde, ens vurdering af sin evne til at udføre en handling. Ens self-efficacy
bliver præget igennem hele livet af dets op og nedture, dvs. den udvikler sig i både positiv og
negativ retning igennem de faser man gennemgår igennem livet. Under livets nedture er det af stor
vigtighed at have en stærk følelse af self-efficacy for at mobilisere den nødvendige udholdenhed for
at opnå succes. Hvis man har en stærk følelse af self-efficacy vil det have positive påvirkning på ens
ydeevne og velvære. Man vil gå i gang med svære opgaver og se dem som udfordringer og
mislykkedes forsøg vil blot få en til at være mere engageret. Hvis der opstår fiaskoer tilskrive, en
person med en stærk følelse af efficacy, det mangel på viden og færdigheder som kan erhverves.
Dem der har en stærk tro på at de kan kontrollere truende situationer, hvilket giver personlige
resultater, reducere stress og mindsker sårbarheden for at få en depression.
Hvis man har en svag følelse af self-efficacy og tvivler på egne evner vil påvirkningen ift. ens
ydeevne og velvære have negativ retning. Man vil have et lavt ambitionsniveau og undgå
udfordrende opgaver, fordi de ser dem som trusler mod deres personlighed. Man vil fokuserer på
hvad der kan gå galt i stedet for at fokuserer på hvad man kan gøre i den givne situation. Hvis der
opstår fiaskoer, vil en person med en svag efficacy, se det som et bevis for deres manglende evner
og det vil tage dem længer tid at komme ovenpå igen, dette gør dem sårbare for at blive ramt af
stress og depressioner.
Hvis man skal udvikle et individs self-efficacy er det vigtigt at strukturere situationer hvor individet
faktisk har en reel mulighed for at mestre opgaven og derved opnå succes (Bandura, 2012).
Faktorerne der påvirker self-efficacy
Der er fire overordnede kilder til self-efficacy ifølge Bandura. Vi har i resten af opgaven valgt at
kalde dem for de fire faktorer. De fire faktorer er nummeret efter hvor stor påvirkning de har på den
enkeltes self-efficacy.
1. Mestringsoplevelser.
Mestringsoplevelser er den af faktorerne der har størst påvirkning på ens self-efficacy. En
mestringsoplevelse er når du løst en opgave. En mestringsoplevelse medfører en oplevelse af
succes. Succeser bidrager til at styrke ens self-efficacy. Modsat vil fiaskoer sænke troen på egne
evner (Bandura, 2012).
2. Sociale rollemodellers stedfortrædende oplevelser
”Det at se mennesker som én selv håndtere opgavekrav med succes. ”(Bandura, 2012, s.17).
Hvis du observere en anden, som har succes med at løse en opgave og du tænker ”hvis han kan, kan
21
jeg også”. Graden af hvor meget du bliver påvirket, ift. din self-efficacy, af den anden afhænger af
hvor meget du kan identificere dig med den anden. Hvis en person du identificere dig med ikke
løser en opgave trods en ihærdig indsats vil dette sænke din self-efficacy og derved din motivation
til at gå i gang med opgaven.
3. Social overtalelse
”At lade sig overbevise om, at man er i stand til at løse bestemte opgaver med held. ” (Bandura,
2012, s.19).
Denne faktor handler om at man rent verbalt kan overbevises af en anden person om deres evner til
at løse en opgave. Når en anden fortæller dig at du godt kan udføre en opgave vil dette måske føre
til at du har mere fokus på det den anden siger end fokus på din egen tvivl om du ikke er god nok
eller lignende. Dette kan være med til at øge dit gåpåmod ift. at gå i gang med løse en bestemt
opgave. At blive overtalt er ikke nok til at øge ens self-efficacy, det kræver også at du udføre den
pågældende opgave med succes. At overbevise andre kan også gå i en anden retning hvor at man
overbeviser den om at han ikke er i stand til at løse opgaven. Dette kan medføre at den overbeviste
hurtigt vil give op og måske slet ikke kaste sig ud i opgaver.
4. Fysiske og følelsesmæssige tilstande
”Fysiske og følelsesmæssige stemninger, der giver et fingerpeg om ens stærke og svage sider. ”
(Bandura 2012, s.19).
Graden af styrke og svaghed ift. fysiske og følelsesmæssige tilstande er ikke så vigtig som
tolkningen af tilstandene. Hvis du fx oplever stressreaktioner og spændinger i kroppen kan det
tolkes ud fra at der er noget galt og det ikke vil lykkedes at klare opgaven. Det kunne også tolkes af
en med en højere self-efficacy som kroppen gjorde sig klar til at udføre opgaven. Så en måde at øge
personers self-efficacy kan være at fjerne fysiske stressorer og hjælpe dem til ikke at tolke deres
fysiske oplevelser som tegn på at der kommer til at gå galt.
Socio-kognitive teori
”Menneskelig handlen indgår i en tredelt gensidig årsagssammenhæng. I den socio-kognitive teori
dækker begrebet årsagssammenhænge den funktionelle afhængighed mellem begivenheder.
Bandura skelner mellem de Indre personlige faktorer, Adfærden og Det ydre miljø der gensidigt
påvirker hinanden. ” (Kähler, 2012, s.20)
De tre ting der påvirker hinanden vil variere ift. hvad der vil påvirke individet mest ud fra opgavens
natur og omstændighederne omkring denne. Ydre miljøer kan både medvirke til at hæmme og
22
hjælpe ift. personlig udvikling, men de er ikke alene om at bestemme hvad en person er og vil gøre.
Personen har også selv indflydelse på omgivelserne og hvordan han vil reagere over for disse. Det
som den socio-kognitive teori hævder er at de indre personlige faktorer og de ydre miljø ikke kan
adskilles i et dualistisk syn, men må forstås i sammenhæng for at forstå adfærden (Bandura, 1997).
Analyse
Denne analyse består af fire dele. Hver del omhandler én af de fire faktorer som påvirker selfefficacy og indeholder både et afsnit som præsentere den indsamlede empiri og et diskussionsafsnit.
Hensigten med dette er at læseren kan forholde sig til en faktor ad gangen både ift. empiri og
diskussion, hvilket vi har vurderet gør læsningen af opgaven mere overskuelig.
Præsentationen af empirien i hver enkelt del omhandler først konteksten dvs. livet i institutionen
uafhængigt af den psykomotoriske undervisningen. Her kigger vi på hvordan vores informanter
mener at frihedsberøvelsen og hverdagen på Ellebæk påvirker den indsatte ift. den specifikke
faktor.
Derefter kigger vi på hvordan informanterne mener at mekanismen, nemlig den psykomotoriske
undervisningen, har for effekt på det samme. Hensigten med denne fremgangsmåde er at vise om
der er en kontrast mellem et Ellebæk med og uden psykomotorisk undervisning ift. vores
fokusområde, nemlig self-efficacy.
Diskussionsafsnittet i hver enkelt del følger samme mønster. Dvs. vi diskutere først informanternes
udsagn om konteksten for at siden diskutere den psykomotoriske undervisningens påvirkning på
den specifikke faktor. Vi laver løbende i diskussionen teorikoblinger for at belyse vores pointer fra
flere vinkler og skabe belæg for vores påstande.
Som afslutning i hver af de fire dele laver vi et tilbageblik for at opsummere og konkludere hvad vi
23
fundet ud af ift. den specifikke faktor.
1) Succesoplevelser
I dette afsnit af analysen undersøges følgende spørgsmål: Hvad er muligheden for de indsatte at få
succesoplevelser på Ellebæk og hvordan påvirker den psykomotoriske undervisningen denne
mulighed?
Først præsenteres empirien, dernæst diskuteres den og til slut opsummeres de mest centrale
konklusioner i en opsummering.
Empiri omkring Succesoplevelser ift. fængsel
• Fængselsbetjenten siger, ” De får mange gode oplevelser, men ikke, jeg synes ikke jeg har
hørt om nogen der har får en succesoplevelse, som de kan bruge på dem selv, agtigt.” Han
skelner her mellem gode oplevelser og succesoplevelser. Den sidstnævnte, mener han, ikke
er til stede. Hvorfor mener han så det? ”…mulighederne for at få en succesoplevelse, mener
jeg jo så heller ikke er der. Det ligger ikke lige for dem her, det gør den ikke.” Videre,
”…jeg tror bare at for at få en succesoplevelse. Så skal du et eller andet, så skal der ske
noget godt, der skal ske noget hvor du ligesom får troen på dig selv lidt og den kan jeg ikke
få øje på hvor de skulle få”. Han mener her at det ikke er oplevelser af succes til stede på
institutionen som kunne øge den indsattes tro på sine evner. Men en undtagelse laver han
omkring indsatte med stofmisbrug. ”… de får en succes når de har haft en eller to dage
stoffri. Det er jo virkelig, så kan de jo tro på noget, jeg har jo holdt to dage, jeg faldt godt
nok i men jeg har været clean to dage, nu prøver vi igen”.
• Khader nævner at fængslingen har haft positive konsekvenser ift. hans misbrug. ” Yes it´s, I
am happy, I sleep good, because outside I take drugs, do you understand?” Men han bruger
ikke ordet succes for at bekrive denne udvikling. Han nævner at han selv skriver musik som
en måde at ikke gå ned mentalt af inaktivitet foran fjernsyn, “you look everytime tv, tv, your
mind is kaput, you understand me. Auf Deutsch Fernsehen macht dumm, stupid, too much
tv”, ”you become mind stupid. That is what I write for rap, you understand me. For jetzt I
24
have five songs, yes, I have elve days here. I have song, I write it”. Det er på eget initiativ og
en måde at trodse inaktiviteten at skrive disse sange. Dette kan ses som en succesoplevelse.
• Den psykomotoriske terapeut bekriver to kategorier indsatte de aktive og de inaktive. Den
første gruppe, de aktive er dem som er motiverede ift. arbejder, skole og daglige gøremål.
Den anden gruppe, de inaktive, som hun også kalder ”fængselsfikserede” ligger og sidder
dagen. Om de aktive siger hun, ”det tager på nogen måde et ansvar og får noget sammen i
gruppen men også kvalt i det der arbejde de har.... De tjener jo også nogle penge kan man
sige ikke... Det er jo også store sager, man kan faktisk nå at tjene pænt mange penge
egentlig fordi de kan jo ikke bruge nogle penge mens de er her ikke...”. Her peger den
psykomotoriske terapeut på potentielle succesoplevelser på flere områder så som
uddannelse, arbejde og økonomi.
Empiri omkring succesoplevelser ift. psykomotorisk undervisning
•
Fængselsbetjenten siger, ” altså, jeg har jo set, de gange jeg har været med, set at der er
mange der har overskredet en grænse, inklusive mig selv. Det har man jo set fordi man har,
at de indsatte har været sådan lidt tilbageholdne med et eller andet og så gået med alligevel.
Det har jeg selvfølgelig set. Der er mange der har, der alligevel har turdet at gå over
grænsen ikke også. Men det er ikke førstegangsfolk, altså det er ikke folk der deltager første
gang ”. Han beskriver her succesoplevelser i form af indsatte som turdet være mere åbne
end de plejer. Videre, ”...og når du har overskredet en grænse, så går du også stolt tilbage.
Det gør de fleste”. Her bekriver han den følelse, som kan komme efter at have overskredet
den personlige grænse på en positiv måde. Han beskriver at den psykomotoriske
undervisningen skaber plads til positive oplevelser for alle til forskel fra fx konkurrencesport
så som fodbold. ”Der er ikke nogen der, der ikke vil være sammen med ham der, fordi han
er en dårlig fodboldspiller. Her kan vi gå ned og vi er alle sammen lige”.
•
Khader bliver spurgt om hvad forskellen for ham er mellem oplevelsen af psykomotorisk
gruppeundervisning og fx fodboltstræningen som han også deltager i siger han, ”you play
football. five, five. You make something good. This man come agressive and your bein is
kaput”. Videre, ”...It is harder, is agressive...”. Om gruppeundervisningen siger han, at
deltagere og undervisere taler venligt til hinanden, det er mange smil og man også har
mulighed at mærke sin indre kraft og han bliver glad efter han har været der.
• Når den psykomotoriske terapeut bliver spurgt omkring om hun kan se indsatte have
25
succesoplevelser med den psykomotoriske undervisningen siger hun, ” ja, eh, det er så
skide svært at definere ikke... men det synes jeg at de har meget men de er jo små, ikke”.
Hvad mener hun så er disse små succesoplevelser? ”...det er jo rigtigt tit det der med og
blive vækket på en eller anden måde, ud af den der døs og få liv i øjnene og eh varme i krop
og sind, ikke i virkeligheden ikke, det der med at blive varmet og bragt lidt til live synes jeg
rigtigt tit er det som sker for dem ikke, latter, samspil, eh hele det der relationelle der
ikke...”. Hun beskriver altså succesoplevelserne hos de indsatte til stor del består i at vågne
til liv i krop og sind sammen med de andre. Hun siger videre, ”...rigtigt mange små
øjeblikke ikke men jeg har ikke sådan en sådan solstrålehistorie sådan ikke, det har jeg
ikke...”. Alligevel beskriver hun hvordan flere af de indsatte er lyst op, og i den grad ser ud
til at kunne mærke en forskel når de går fra undervisningen.
Diskussion af succesoplevelser på Ellebæk
Forskellige perspektiver mellem terapeut og betjent
Det fremgår af empirien at to af vores informanter kommer med forskellige udtalelser ift.
spørgsmålet omkring succesoplevelsens eksistens eller ikke eksistens for den indsatte på Ellebæk.
Hvorfor er fængselsbetjenten og den psykomotoriske terapeuten udtalelser forskellige og har disse
forskellige perspektiver en indflydelse på de indsattes self-efficacy? Den psykomotoriske terapeut
peger på en række aktiviteter, hvor hun mener der er potentiale for succesoplevelser.
Fængselsbetjenten er meget bevidst om at de aktiviteter, som den psykomotoriske terapeut peger på
er til stede, men han virker ikke til at mene, at mestringen af disse kan skabe den nødvendige tro på
sig selv, som en succesoplevelse kræver. At den psykomotoriske terapeut tænker anderledes, mener
vi, kan have at gøre med, at hun måske ser spørgsmålet mindre ift. selve typen af aktivitet og mere
på hvad den enkelte oplever i aktiviteten. Med dette perspektiv kan enkle aktiviteter så som
rengøringsarbejde eller madlavning i køkkenet give mestringsoplevelser, og dermed øge den
enkeltes tro på at kunne navigere i den kontekst han befinder sig i. At se muligheder i de små
øjeblikke lægger sig op ad den ressourceorienterede tilgang og menneskesyn, man har inden for
psykomotorisk terapi (Studieordning, 2010). Khader giver et eksempel på en lille men
betydningsfuld mestringsoplevelse. Han navigerer i inaktiviteten gennem at skrive rapsange. Man
kan tale om, at han skaber en mening ud af en situation, som umiddelbart ikke lægger op til succes
eller meningsfyldt udfoldelse. Vi mener at denne evne til at se og skabe mening ud af hverdagens
26
oplevelser, har stor betydning for, om der kan opstå mestringsoplevelser. For at belyse dette
standpunkt vælger vi at inddrage teori af den østrigske psykiater Viktor Frankl. Frankl er en
nøgleperson inden for eksistentiel psykoterapi. Han sad i koncentrationslejr under anden
verdenskrig. Han kom bl.a. på baggrund af denne oplevelse frem til, at livet selv i den mest
håbeløse situation har mening (Frankl, 1993). Vi mener, at hvis man som personale ser de indsatte
ud fra dette tankeset, øger man muligheden at øge self-efficacy hos den indsatte. Personalet er med
til at skabe mening i den enkelte handling, som den indsatte udfører, og dette er afgørende for om
den kan give en succesoplevelse for den vedrørende. Hvis formålet med handlingen er meningsløs
for den der udfører den, vil motivationen og glæden ved et godt resultat også være meningsløs eller
ikke til stede. Denne situation kan man forestille sig foregår i et fængsel, hvor de indsatte bliver sat
til opgaver de ikke selv har noget forhold til, eller er engagement i.
Diskussion af succesoplevelser ift. den psykomotoriske undervisning
Alle kan være med
Når vi i interviewet vender blikket fra den generelle hverdag på Ellebæk over mod den
psykomotoriske undervisning begynder udsagnene fra fængselsbetjenten og den psykomotoriske
terapeuten at pege mere i den same retning ift. succesoplevelser. Fængselsbetjenten beskriver at
indsatte turde lave ting, som de ikke har lavet før, og at de efter undervisningen er gået stolte tilbage
til afdelingen. Den psykomotoriske terapeut taler om de mange, men små øjeblikke af succes. Men
hvad er det, der adskiller den psykomotoriske undervisning fra de andre aktiviteter i institutionen?
Fængselsbetjenten mener, at alle kan være med og få positive oplevelser i den psykomotoriske
undervisning. Det er ikke muligt på samme måde, når det kommer til fx fodboldspil da det mere
handler om at være en dygtig fodboldspiller, og ens tidligere indlærte kompetencer inden for
sporten. Formålet med aktiviteten er afgørende for hvem der kan få succesoplevelser. Formålet med
psykomotorisk undervisning er ikke at udføre en bevægelse på en særlig måde, så som at fx score
mål. Formålet med den psykomotoriske undervisning er centreret om, at den enkelte deltager selv
mærker hvordan han eller hun vil udfolde sig i aktiviteten (Ryborg, 2003). Denne tilgang til
formålet kan være medvirkende til, at flere vil opnå succesoplevelser. Måske især for dem der ikke
er gode til fodbold, da deltageren kan tage udgangspunkt i sig selv og deres personlige mål.
Følelse af sammenhæng
27
At den psykomotoriske underviser støtter den indsatte til selv at tage ansvar for udfoldelsen af
aktiviteten, mener vi, baner vej for at den indsatte kan få mestringsoplevelser. For at vise hvordan
og hvorfor vi mener, at dette baner vej for mestringsoplevelser, er det relevant at inddrage teori af
den israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi, Aron Antonovsky. Evnen til at mestre
særlige situationer og livet generelt kommer, ifølge Antonovsky, når man har det han kalder en
”følelse af sammenhæng” (Antonovsky 2006). Begrebet ”følelse af sammenhæng” består af tre
komponenter – meningsfuldhed, håndterbarhed og begribelighed. Meningsfuldheden kommer af at
en person er deltagende i handlingen som fører til resultatet. Håndterbarheden kommer af at
personen oplever tilpas meget belastning ift. sine ressourcer, og begribeligheden er et resultatet af at
der i udførelsen er en hvis forudsigelighed. Deltageren i den psykomotoriske undervisningen opnår
resultater, så som at få liv i krop og sind, gennem sin aktive deltagelse hvilket skaber
meningsfuldhed. Intensiteten og teknikken i udførelsen reguleres efter deltagerens individuelle
evner hvilket skaber håndterbarhed. At underviseren er til stede og kan give den enkelte
støtteinstruktioner øger forudsigeligheden af aktiviteten og gør den begribelig. I en holdsport som
fodbold kan det meget nemt opstå en ubalance ift. belastningen og den enkeltes ressourcer, hvis
niveauet er højere eller lavere end hvad deltageren kan klare. Fodboldkampen kan også for den
utrænede fodboldspiller virke uoverskuelig og ubegribelig.
Vi mener at den psykomotoriske undervisningen gennem sit formål og indhold er særligt egnet til at
skabe en fornemmelse af sammenhæng. Dette gælder særligt for deltagere som ikke føler sig godt
til pas i almindelige konkurrencesport. Gennem undervisningen kan også disse deltagere få
fornemmelsen at kunne mestre aktiviteter og derved få succesoplevelser.
Opsummering og delkonklusion
Vi kan se en meningsforskel mellem fængselsbetjenten og den psykomotoriske terapeuts syn på
muligheden for de indsatte at få succesoplevelser på Ellebæk. Forskellen kan ligge i graden af
mening, som de kan se i de aktiviteter, som de indsatte beskæftiger sig med i hverdagen. At den
psykomotoriske terapeut, måske mere end fængselsbetjenten, kan se meningen i hverdagens små
aktiviteter, mener vi, kan knyttes til det psykomotoriske ressourceorienterede menneskesyn.
Betjentens og terapeutens opfattelse ligner mere hinanden ift. mulighederne for at den indsatte kan
få succesoplevelser i den psykomotoriske undervisningen. Vi har fremhævet hvad det er med den
psykomotoriske undervisningen som kan bane vej for succesoplevelser. Vi mener at den giver plads
til flere indsatte da formålet med undervisningen er anderledes end i fx. fodbold. Vi ser at
undervisningen kan være med at give en følelse af sammenhæng hvilket vi mener kan bidrage til at
28
give mestringsoplevelse.
2) Stedfortrædende oplevelser
I dette afsnit af analysen undersøges følgende spørgsmål: Hvad er muligheden for at de indsatte kan
få stedfortrædende oplevelser på Ellebæk, og hvordan påvirker den psykomotoriske undervisning
denne mulighed? Først præsenteres empirien og dernæst diskuteres den i forhold til relevant teori.
Til slut opsummeres de mest centrale konklusioner.
Empiri omkring stedfortrædende oplevelser ift. fængslet
• Fængselsbetjenten siger, ”Altså, de kigger jo på hinanden. Her bruger de jo altid hinanden”.
Denne udtalelse peger på, at der hele tiden sker en gensidig påvirkning mellem de indsatte.
Dette skaber en forudsætning for stedfortrædende oplevelser, men siger ikke noget om
hvorvidt de lige frem bruger hinanden som rollemodeller.
• Khader beskriver at han oplever sine medindsatte på følgende måde, “...these people are
sleeping, smoking...”. Denne udtalelse hentyder til, at han ikke finder ret meget inspiration
gennem de andre indsatte. Han nævner også, at der er en generel mangel på meningsfulde
aktiviteter. Dette begrænser muligheden for stedfortrædende oplevelser.
• Den psykomotoriske terapeut taler om to kategorier af fængselsbetjente. Den ene kategori er
meget støttende og motiverende hvilket kan være gode kvaliteter hos en rollemodel ift. de
indsatte. Den anden kategori beskriver hun som mindre motiverende og støttende og mere
som ”firkantede”. Denne beskrivelse peger mere på en adfærd, der ikke skaber plads for
stedfortrædende oplevelser hos den indsatte.
29
Empiri omkring stedfortrædende oplevelser ift. den psykomotoriske
undervisning
• Fængselsbetjenten beskriver det på følgende måde ”Jeg kan jo være lige så god
psykomotorikker som dig i princip, men uniformen skaber jo stadigvæk noget... I kommer
udefra, i kommer med et åbent sind, i kommer med en masse andre ting som gør at det
bliver meget mere inspirerende at gå med”. Han siger videre, ”I ser dem som nogen som I
laver noget for, vi andre ser dem jo som indsatte. Vores, en betjents syn på er jo præget af
hele vores opdagen gennem hele systemet ikke også. Og det er det fedt at få nogle udefra
også, til at lave nogle ting. Og når vi så samtidig kan se og høre at nogen af de svage
indsatte er blevet trykket med ned og de så efterfølgende begynder at live op og deltage i
nogle andre ting, så er det jo guld værd jo”.
• Den psykomotoriske siger om det samme, ” ...jeg interesserer mig for dem som de
mennesker de er og det betyder rigtigt meget, og det tror jeg de mærker og føler sig virkeligt
set eller mødt af mig og det har helt sikkert en stor betydning...”. Videre beskriver hun at
hun nogle gang får en særligt stor kontakt til enkelte deltagere hvor hun kan se at han eller
hun lyser op og finder sin indre kraft. Denne deltagere er bliver gennem sin gejst og gnist en
inspiration for de andre i gruppen.
• Khader taler om den stedfortrædende oplevelse. Det er kombinationen af musik og
muligheden for, at se de andre udføre programmet, som motiverer ham til at yde lidt ekstra.
“Because you make sport with music. You see everybody they make it. Examply I want to
make 5, you make 10. I want auch make 10, you understand me?”.
•
•
Diskussion af stedfortrædende oplevelser på Ellebæk
Begrænsede rammer
30
Identifikationen med rollemodellen er afgørende for styrken og vigtigheden ift. den stedfortrædende
oplevelse. Ifølge Bandura leder alle efter kompetente rollemodeller, men i mangel på disse, vil de
mindre kompetente rollemodeller måske have en mere afgørende rolle (Bandura, 2012).
Fængselsbetjenten peger på, at de indsatte kigger og bruger hinanden, hvilket jo kan ses som en
søgen efter stedforetræde oplevelser. Men rammerne på Ellebæk virker stærkt begrænset ift. at finde
kompetente rollemodeller. En begrænsende faktor mener vi er fængslingen i sig selv. Den
frihedsberøvede, kan ikke som frit menneske opsøge sammenhænge og meningsfulde aktiviteter,
hvor han eller hun kan blive inspireret af andre ift. at prøve af sine evner. Ifølge Leavens kan en
anden begrænsende faktor være den paranoide grundindstilling, som frihedsberøvede ofte har. Når
medindsatte og personalet hele tiden mistænkeliggøres af hinanden, kan dette blive en barriere for
at lade sig inspireres.
Rollemodeller blandt de indsatte
De indsatte på Ellebæk identificerer sig sandsynligvis mest med de andre indsatte pga. flere
faktorer. De er alle frihedsberøvede, har alle udenlandsk herkomst og er mere eller mindre
begrænsede ift. at tale dansk. Videre har mange af dem en anden hudfarve og religiøs tro end den
typiske dansker. Khader nævner, da han blev tilspurgt, om der var nogle af de andre indsatte han
blev inspireret af, at der ikke var nogen. Det han derimod så i de andre var at de med Khaders egen
ord”...these people are sleeping and smooking...”.
Rollemodeller bland personalet
En anden gruppe af de indsatte er i kontakt med fængselsbetjentene. Fængselsbetjentene er
sandsynligvis svære at identificere sig med, da disse og de indsatte adskiller sig på mange måder.
Måden betjentene adskiller sig fra de indsatte på, er bl.a. deres funktions iboende autoritet. Der kan
også nævnes etnicitet, magtforhold og beklædning. Den psykomotoriske terapeut taler om en
kategori betjente der er særligt støttende og motiverende ift. de indsatte. Disse kunne tænkes at være
med til at ophæve noget af den paranoide grundindstilling hos de frihedsberøvede og være nemmere
at identificere sig med. Det samme kan siges at være gældende om nogle af de andre faggrupper der
er ansat på Ellebæk fx sygeplejesker, psykologer, lærere. Disse andre faggrupper er måske nemmere
at identificere sig med end betjentene, da de har en anden funktion, som har en mere hjælpende
karakter. De indsatte har mest daglig kontakt med fængselsbetjentene og kontakten med de andre
faggrupper er mere sporadisk og sker i kraft af deres tilstand og behov.
31
Diskussion af stedfortrædende oplevelser i den psykomotoriske undervisning
Katalysator for inspiration
I empirien omkring stedfortrædende oplevelser peger Khader på, at han i den psykomotoriske
undervisningen inspireres til at yde noget ekstra. Inspirationen til dette får han gennem musikken
samt gennem at se på de andre deltagere i undervisningen. Den stedfortrædende oplevelse han giver
eksempel på indebærer, at en deltager taget initiativ til at gennemføre en øvelse på en særlig
succesfuld måde, som bliver inspirerende for en eller flere af de andre deltagere. Man kunne tale om
at denne person bliver en katalysator for inspiration. Den psykomotoriske terapeut taler om at hun
får en særlig kontakt til enkelte deltagere, som i kraft af dette lyser op og finder sin indre gejst og
gnist. Fængselsbetjenten taler om, at den psykomotoriske terapeuts syn på de indsatte er
anerkendende og hjælpende, hvilket han mener medfører at de svage og nedtrykte liver op i
undervisningen. Han fremhæver at den psykomotoriske terapeut gennem undervisningen formår at
løfte dem så de har mod på at deltage i hverdagens andre aktiviteter. Vi mener at den
psykomotoriske terapeut gennem sin evne til at skabe kontakt til deltagerne og gennem sin
hjælpende attitude også kan nævnes som en katalysator for inspiration.
Den psykomotoriske terapeut som rollemodel
Den psykomotoriske terapeut og det andet personale på Ellebæk, særligt med fokus på betjentene,
adskiller sig fra hinanden på mange punkter. Den interviewede fængselsbetjent taler om, at den
psykomotoriske underviser kommer ”udefra” og kommer med ”åbent sind”, samt at underviseren
optræder i civilt tøj, og at dette har en positiv effekt på relationen. Ift. stedfortrædende oplevelser
kan det at være i civilt tøj, at være den der kommer udefra, skabe mulighed for at den indsatte bedre
kan identificere sig med den psykomotoriske terapeuten. Ud over dette har terapeuten heller ikke til
opgave at udføre kontrol, som fængselsbetjentene, men en hjælpende og støttende funktion. Den
psykomotoriske terapeut fortæller også, om at deltagerne føler sig særligt mødt af hendes personlige
og fagpersonlige tilgang og væremåde. De egenskaber og væremåde som her beskrives kunne også
tænkes have betydning for, at komme igennem den mistillid som mange indsatte har. Vi mener, at
den psykomotoriske terapeuten i kraft af sin funktion, egenskaber og kompetencer har stor
sandsynlighed for, at kunne være en kompetent rollemodel for de indsatte. Forskellen mellem den
fagperson man er og ens personlige måde at være sammen med andre mennesker på, kan være svært
at se og definere. Terapeuten vil have lært forskellige psykomotoriske teknikker til at møde
mennesker, men vi mener også, at ens personlige væremåde som terapeut er vigtig at tage i
betragtning. Hvorvidt man vil blive opfanget som rollemodel eller ej afhænger formodentlig ikke
32
kun af den psykomotoriske terapeuts faglighed men også mennesket bag.
Vores informanters udsagn peger på, at der er begrænsede muligheder for, at de indsatte kan få
stedfortrædende oplevelser på Ellebæk. De indsatte kan ikke opsøge kompetente rollemodeller, som
frie mennesker har mulighed for. Teorien peger på, at mange indsatte har en paranoid grund
indstilling, der kan blive en barriere for at lade sig inspireres af medindsatte og personalet.
Personalet, særlig med henblik på fængselsbetjentene, adskiller sig pga. deres iboende autoritet fra
de indsatte på en måde, som gør at de kan være svære at identificere sig med. I den psykomotoriske
undervisningen forekommer det at enkelte deltagere bliver som en katalysator for inspiration for de
andre deltagere. Vi kan også konkludere at underviseren kan være rollemodel. Disse muligheder
relaterer sig dog både til underviserens faglighed, rolle og væremåde.
3) Social overtalelse
I dette afsnit af analysen undersøges følgende spørgsmål: Hvordan er kommunikationen de indsatte
imellem og ift. personalet med henblik på social overtalelse, og hvordan påvirker den
psykomotoriske undervisningen denne kommunikationen? Først præsenteres empirien og dernæst
diskuteres den og til slut opsummeres de mest centrale konklusioner i en delkonklusion og
opsummering.
33
Empiri omkring social overtalelse ift. de ansatte/fængslet
• Fængselsbetjenten beskriver, at det er meget individuelt fra betjent til betjent hvordan den
todelte opgave, ift. at sørge for kontrol og sikkerhed og samtidigt være støttende og
motiverende ift. de indsatte, er bliver håndteret. ”Den er lidt svær fordi vi er jo også meget
forskellige. Det er mange måder at gøre tingene på. Og vi kan jo godt, eh, jeg kan jo godt,
støtte og vejlede nogle indsatte, samtidigt med at jeg fortæller ham at han skal snakke
ordentlig. Det kan jo jeg godt gøre på en ordentlig måde men det kan også være andre som
når de hør fx ”fuck you” til en betjent så er han ikke støttende og motiverende over for den
indsatte overhoved bagefter vel”. Videre beskriver han hvordan fængselsbetjentene arbejder
for at få en bedre kontakt til de indsatte, for at de skaber en mere dynamisk sikkerhed på
arbejdspladsen. Dette gøres ud fra tanken, ”Når jeg er venner med dig, render du ikke og
slår ud efter mig”.
• Den psykomotoriske terapeut vidner også om, at det er varierende, hvordan betjentene taler
med de indsatte. Hun mener nogle bruger en hård tone, som er med til at holde de indsatte
nede.
• Khader beskriver kort, at han ikke oplever, at han generelt bliver talt til på en måde, der er
opmuntrende, men at han selv prøver at motivere sine medindsatte til fx at deltage i den
psykomotoriske undervisningen. ” I say come on. Mus come on. That’s good yeah."
Empiri omkring social overtalelse ift. den psykomotoriske undervisning
34
• Fængselsbetjenten fortæller om hvordan hans kommunikation med de indsatte blev påvirket
da han selv været med i undervisningen. ”Bare det at jeg har stået nede i hallen og har lavet
et program med sammen med dem, har i virkeligheden, jeg har aldrig haft behov for at gå
ind og tage fat i nogen af dem. Fordi når jeg kommer og siger, ”hvad fan har i gang i”, ”ja,
det ved vi godt (red. Fængselbetjent) , vi skal nok lade være”.
• Den psykomotoriske terapeut beskriver, at hun i undervisningen prøver at bruge et sprog,
som opmuntrer deltagerne. ”Jeg siger mange gange sådan, ”yea, it´s beautifull it´s
wonderfull”, jubelglad ikke”. Hendes måde at bruge sig selv i kontakten til de indsatte er
både den verbale kommunikation og en kropslig kommunikation, som hun mener er vigtig
for at tale folk op. ”....rigtigt ofte starter det jo med at jeg rører rigtigt meget ved dem altså
jeg rører rigtigt meget ved mennesker som jeg er taler med,...give dem hånden eller lægge
hånden på deres skuldre altså bare det ikke, begynder vi jo at snakke sammen men allerede
der er det jo etableret en eller anden form for kontakt ikke som er netop det samme som at at
tale op ikke...”
• Khader beskriver tonen i den psykomotoriske undervisningen på følgende måde. “Yeah. the
people understand me. With her (red: den psykomotoriske terapeut) everybody they talk
good. Everytime the smile on. That gives auch motivation, yeah.”
Diskussion af social overtalelse på Ellebæk
Støtteklima vs forsvarsklima
Ifølge Gjøsund og Huseby er den typiske fængselskulturen domineret af hierarkiske sociale
strukturer hvor grupper og individer bruger en mere eller mindre fjendtlig attitude for at kontrollere
hinanden. Strukturerne kan både være formelle i form af personale funktioner samt uformelle i form
af roller og normer som skabes som resultat af den anstrengte sociale situation. Et ord som
beskriver denne type situation er forsvarsklima. Denne type klima kan sættes i kontrast til
35
støtteklima som er domineret af en demokratisk magtfordeling og en gensidig empatisk og
respektfuld attitude mellem de involverede parter (Gjøsund & Huseby, 2010).
Hvilken type klima dominerer så på Ellebæk og hvordan påvirker det den sociale overtalelse?
Ellebæk er ligesom andre fængsler domineret af en udemokratisk magtfordeling. Vi mener at den
generelle struktur omkring institutionen lægger op til et forsvarsklima. De indsatte er
frihedsberøvede og skal rette sig efter de formelle regler, som betjentene har som opgave at
opretholde. Videre er den typiske indsatte pga. dennes mange gange svære bagrund og pressede
situation eksponeret for stress, som måske kunne udløse en mere eller mindre forsvarspræget
adfærd. Hvad der yderligere underbygger tesen omkring det indre forsvarstema, er den indsamlede
empiri, der peger på at tonen både fra betjente og indsatte kan være hård og barsk.
Den todelte opgave
Samtidig er der udsagn fra vores interviewede, som også taler om mange positive og støttende
attituder og udsagn både fra indsat til indsat og fra betjent til indsat. Khader bekriver at han prøver
at motivere sine medindsatte. Videre er der, ifølge fængselsbetjenten, mange af betjentene, som er
fleksible og kan veksle mellem deres todelte opgave ift. både at sørge for kontrol og sikkerhed samt
være støttende og motiverende ift. de indsatte. Han taler om at der skabes dynamisk sikkerhed, når
det lykkedes at skabe en god kontakt mellem personale og indsat. Vi mener at det her er tale om en
”win- win- situation” både ift. personale og indsat. En opmuntrende attitude hos personalet kan
være med til at styrke self-efficacy hos den indsatte. Den indsatte oplever samtidigt et større bånd til
de ansatte, hvilket sænker konfliktniveau og sænker sandsynligheden for at denne vil benytte sig af
voldelige handlinger. På den anden side nævner terapeuten at der også er en gruppe af betjente som
hun oplever bruger en hård tone over for de indsatte, hvilket ikke kan siges at være godt for den
støttende og motiverende rolle. Fængselsbetjenten nævner selv, at hvis nogle af betjentene bliver
talt grimt til, at de så ikke formår at se ud over denne kritik og de efterfølgende ikke vil opføre sig
støttende. Der kan altså tyde på at det er udfordringer for visse fængselsbetjente at opretholde den
todelte rolle, hvor de både skal sørge for kontrol og sikkerhed og være støttende og motiverende.
Diskussion af social overtalelse ift. psykomotoriske undervisningen
36
Undervisningen skaber bånd
Fængselbetjenten oplever, at responsen fra de indsatte har været anderledes efter at han har været
sammen med dem i undervisningen. Det han beskriver er, at de hurtigt bekræfter hans irettesættelser
uden at han ”behøver tage fat i dem”. Hvorfor respekterer de indsatte hans irettesættelser hurtigere
efter at han har været med i et bevægelsesprogram sammen med dem? At være med i
undervisningen betyder at han som deltager må smide sin autoritære rolle og sin uniform og trækker
i sportstøjet ligesom de andre. Det indebærer at han må gøre sig selv sårbar over for de indsatte. Vi
mener at dette giver et tegn fra fængselsbetjenten, at han på trods af sin funktion på institutionen
også han kan have tillid til de indsatte. Denne tillidserklæring, mener vi, kan vække tillid hos de
frihedsberøvede. Den paranoide grundindstilling og de stive hierarkiske relationer skiftes ud med en
relation, som bliver mere i øjenhøjde. Forsvarsklimaet løsnes op og bliver mere fleksibelt, i retning
af et støtteklima. Dette giver plads til en mere bekræftende kommunikation hvor indsat og ansat
taler pænt til hinanden.
Betydningen af at tale op med ord, stemme og krop
Allerede 1967 formulerede den amerikanske professor i psykologi Albert Mehrabian det som
kommet at kaldes 7-38-55 procent reglen. Ifølge Mehrabian er 7 procent af vores opmærksomhed i
kommunikation rettet mod selve betydningen af ordet. 38 procent er rettet mod lyden i form af
stemmeleje og 55 procent mod mimik og kropssprog (Rimondini, 2011). Den psykomotoriske
terapeut taler om at være jubelglad. Hun viser sin begejstring igennem de bekræftelser og
opmuntringer hun giver deltagerne på holdet. Deltagerne hører på hendes stemmeleje og ordene i
hendes kommunikation. Men ud over ord og stemmeleje, er det også tale om en kropslige
kommunikation, som ifølge Mehrabian er af stor betydning, hos den psykomotoriske terapeut. Vi
mener at hun gennem sit kropssprog og gennem at have fysisk kontakt med de indsatte, fx ved at
lægge hånden på deres skuldre, tilfører kommunikationen et kraftfuldt element, som kan gøre en
forskel ift. den sociale overtalelse. Det særligt anerkendende i kommunikationen, er en del af den
klientcentrerede tilgang til terapi, som er en integreret del af den psykomotoriske metode (Lassen,
2004).
Vi har i dette afsnit set at den indre stemning og kultur i gruppen frihedsberøvede ofte er domineret
37
af et så kaldt forsvarsklima. Vi peger på at strukturen omkring de indsatte på Ellebæk lægger op til
et sådant klima og på at tonen nogen gang både fra indsatte og fængselsbetjente kan være hård og
barsk. Samtidig peger meget på at mange betjente er fleksible mellem at være støttende og
kontrollerende. Vi peger på bagrund af betjentens udsagn på at en positiv tone fra betjentenes side
kan være med at skabe dynamisk sikkerhed på pladsen. Dette beskriver vi som en win-winsituation da vi mener at denne positive tone også kan stærke self-efficacy hos de indsatte. Dog
virker det til at nogle betjente er udfordrede ift. at udvise og opretholde en støttende tilgang til de
indsatte. At personalet er med i den psykomotoriske undervisning virker til at styrke den positive
kommunikation og forbedre relationen mellem personale og indsatte. Vi kan til sidst konkludere at
den psykomotoriske terapeut har fagpersonlige kvaliteter som bidrager til social overtalelse. En
vigtigt kvalitet er særligt den anerkendende tilgang gennem hvilken vi mener hun udmærker sig.
4) Fysiske og psykiske tilstande
I dette afsnit af analysen undersøges følgende spørgsmål: Hvordan har de indsatte det fysisk og
psykisk som resultat af frihedsberøvelsen, og hvordan påvirker den psykomotoriske undervisning
deres fysiske og psykiske status? Først præsenteres empirien og dernæst diskuteres den op imod
udvalgt teori. Til slut fremstilles de mest centrale konklusioner i en opsummering.
Empiri, fysiske og psykiske tilstande, Ellebæk
• Fængselsbetjenten beskriver en frihedsberøvelse som et kæmpe indgreb og en stressfaktor
for ethvert menneskes liv, som særligt mærkes første gangen en person ryger i fængsel. Han
peger på at den indsatte bliver frataget sin personlige frihed, selvbestemmelse og hele tiden
er afhængig af andre mennesker. ”Første gang du bliver frataget, du bliver sat ind bag låst
dør, du har ikke indflydelse på noget, du bliver virkelig, du bliver virkelig skudt ned. Og hvis
38
du sidder længere og længere tid, så en egens selvværd og sådan nogle ting falder”.
Han beskriver også at fysikken hos den indsatte typisk går ned pga. af den inaktivitet som
dominerer hverdagen i fængslet.
• Den psykomotoriske terapeut bekriver to kategorier indsatte, de aktive og de inaktive. Den
første gruppe, de aktive er dem som er motiverede ift. arbejder, skole og daglige gøremål.
Den anden gruppe, de inaktive, som hun også kalder ”fængselsfikserede” ligger og sidder
det meste af dagen igennem. De er svære at få kontakt til og har en tendens til at blive slatne
i kroppen og ugidelige i sindet.
• Khader beskriver at mange oplever rigtigt meget stress i fængslet pga. af inaktivitet. Men i
hans tilfælde, har fængselsopholdet været en positiv oplevelse sammenlignet med hvordan
hans liv havde været før fængslingen. Livet udenfor var domineret af den stress det indebar
at være illegal papirløs flygtning med misbrugsproblemer. “Outside it´s ah, it´s not same
because outside you have to much stress, understand me? Because me I speak for my
situation, I don´t have paper you know, understand me? I have too much stress yea, I look
police, I don´t work, my work it´s illegal, you understand me? I have to much stress...”.
Samtidigt siger Khader følgende som viser at hans oplevelse inden for murerne er
varierende. “Prison is prison do you understand me? Prison is prison... Sometimes you are
happy sometimes you are no happy... Like outside sometimes you are happy...”
Empiri, fysiske og psykiske tilstande, psykomotorisk undervisning
• Den psykomotoriske terapeut beskriver ”... så arbejder man med grounding og så bliver de
grounded og mærker sig selv og den der ro der kan være, når man er færdig med at træne
ikke, og man er træt og helt rolig og står og holder hinanden i hånden ikke, det er fordi man
anvender nogle af de her redskaber som er psykomotoriske”. Essentielt mener hun er at de
indsatte får mulighed at ”mærke sin kerne” og finde ind til sin ”jegstyrke”. Hun taler om at
nogle af de effekterne man opnår gennem undervisningen også kan opnås gennem andre
sportsaktiviteter, men at man gennem de psykomotoriske redskaber kan få fat i flere af de
indsatte.
39
• Fængselsbetjenten fortællerat indsatte, som har været umulige at have på afdelingerne er
blevet fuldstændigt rolige efter at have deltaget i undervisningen. Han taler også om det
faktum at sygeplejerskerne på Ellebæk bliver ved at henvise indsatte med fysisk og psykisk
problematik til den ansatte psykomotoriske terapeut ift. individuel behandling ”...
sygeplejerskerne her på stede bliver ved at lave de der anmodninger, det jo fordi de kan se
at det giver noget”.
• Khader beskriver sine oplevelser af undervisningen, “yes I make sport with everybody it´s
good that gives more power, you understand”. Ift. den psykologiske effekt af
undervisningen siger han, ”you forget your problem, time you make with everybody sport.
With music. You forget your problem”. Videre fortæller han, at han kommet nærmere og
fået bedre kontakt til nogle af de andre indsatte gennem undervisningen.
•
Diskussion af fysiske og psykiske tilstande på Ellebæk
Frihedsberøvelsen, en stressfaktor
Fængselsbetjenten mener at en frihedsberøvelse skaber en stressfaktor i hver enkelt menneskes liv.
Dette passer godt med den beskrivelse, som Anja Leavens kommer med. Hun taler om, at der er
specifikke udfordringer, som er generelle gennem hver afsoning (Leavens, 2014). De nævner nogle
af de samme udfordringer så som tab personlig frihed og afhængighed.
Men Khader siger noget som på en måde afviger fra denne beskrivelse om fængslingen som en
stressfaktor. Han mener at han oplevede mere stress før frihedsberøvelsen og at livet i institutionen
giver en tryghed sammenlignet med livet udenfor. Måske er dette noget som er gældende for flere
af de frihedsberøvede asylansøgere pga. af den usikkerhed det indebærer at være papirløs i et
fremmed land. Det kan også være en enkeltstående oplevelse som Khader har, måske i kraft af at
han tager stoffer når han er udenfor, hvilket ikke vi antager ikke er generelt gældende for den
resterende gruppe af indsatte på Ellebæk.
40
Aktivitetens betydning
Den psykomotoriske terapeut mener, at den fysiske og psykiske tilstand med tiden bliver dårligere
for de inaktive end for dem som engagerer sig i institutionens aktiviteter. Dette peger altså på en
sammenhæng mellem aktivitetsniveau og helbred. Men har self-efficacy en plads i denne
sammenhæng? Vi mener at det engagement, som de aktive indsatte viser, også er et tegn på en
højere grad af self-efficacy, da udførelsen af arbejdsopgaver kræver tro på egne evner og en
fornemmelse af kontrol over situationen. Friestad og Skog Hansens undersøgelse bakker op om
vores påstand idet de argumentere for at der er klare forbindelser mellem psykiske problemer og
self-efficacy (Friestads, Skog Hansen, 2004). Videre taler Albert Bandura om at self-efficacy er af
stor betydning for en menneskes adfærd omkring helbred (Bandura, 1997).
Positive og negative spiraler
Man kan tale om at der dannes både negative og positive spiraler der relaterer både til den indsattes
aktivitetsniveau, psykiske og fysiske tilstande og self-efficacy. Dem med lav self-efficacy har lav
motivation til at give sig i kast med udfordrende aktiviteter, da de ser disse mere som trusler end
som muligheder. Det lave aktivitetsniveau påvirker ifølge alle tre informanter både de fysiske og
psykiske tilstande hos de indsatte negativt. Eksempelvis bliver de kropsligt svagere både styrke- og
konditionsmæssigt, samt ugidelige i sindet. Ifølge Bandura påvirker sådanne negative tilstande ens
self-efficacy, som så igen påvirker ens motivation til at indgå i aktiviteter negativt (Bandura, 2012).
Det modsatte vil gøre sig gældende for den indsatte med en høj self-efficacy. Her taler vi i stedet
om en spiral der går i en retning mod en højere aktivitetsniveau, en forbedring af den fysiske og
psykiske status og som igen leder til en forbedring af self-efficacy.
Diskussion af fysiske og psykiske tilstande ift. psykomotorisk undervisning
Den psykomotoriske undervisning vs. konkurrencesport
Den psykomotoriske undervisning kan tænkes at igangsætte en positiv spiral af flere grunde. Den er
en af de aktiviteter der kan skabe positive effekter på både krop og sind. Den adskiller sig fra de
andre fysiske aktiviteterne på Ellebæk da den ikke fokuserer på præstation og konkurrence. Som vi
tidligere har nævnt omkring den psykomotoriske teori, så er det deltagerens egen lyst til aktivitet,
som spontant får lov til at udfolde sig frit. Dette kan skabe større motivation for at flere indsatte vil
41
deltage. Khader taler om at det der giver ham ”power” ved at deltage i undervisningen er
stemningen, smilene, musikken og kontakten til de andre deltagere. Denne motiverende og
anerkendende atmosfære er måske et resultat af, at der ikke er tale om konkurrencepræget aktivitet.
En holdsport så som fodbold kan til dels være med at optrappe konflikter, da man er mod hinanden
og nemt kommer til at skade hinanden.
At konkurrence kan producerer øget aggression og konfliktniveau er veldokumenteret. Et eksempel
på sådan dokumentation er det klassiske socialpsykologiske eksperiment fra 1969 af Sherif og
Sherif. Forsøget gik ud på at undersøge dynamikken i og mellem to grupper drenge, der var på
feriekoloni. De to grupper havde sine lejre tæt på hinanden men uden viden om hinandens
eksistens. Medlemmerne i begge grupper udviklede hurtigt venskabelige bånd til hinanden gennem
diverse samarbejdsprojekter. Grupperne fik efter to uger viden om hinandens eksistens og udviklede
hurtigt en fjendtlig ”vi mod dem” holdning til hinanden. Denne fjendtlighed eskalerede da de to
grupper skulle mødes i forskellige konkurrenceprægede aktiviteter (Jørgensen, 2010).
At de indsatte mødes i konkurrencesport kan tænkes at øge konfliktniveauet mellem de indsatte og
skabe utryghed. Utrygheden kan især bliver høj for de indsatte med en lav self-efficacy ift. fysisk
aktivitet og den lave self-efficacy ift. fysisk udfoldelse kan være et tegn på en svag fysik. Gruppen
med en svag fysik der særligt glæde af at få bevæget sig og fravælger måske fodbold pga. frygten
for ikke alene for at blive udfordret fysisk, men også risikoen for sammenstød med de andre, eller
komme til fysisk til skade.
Aktivitet og afspænding
Hvad udmærker den psykomotoriske undervisning ift. at påvirke de fysiske og psykiske tilstande
hos de indsatte? Fængselsbetjenten taler om at indsatte, som har været umulige at have på
afdelingerne er blevet fuldstændigt rolige efter at have deltaget i undervisningen. I løbet af en
undervisningsgang er det typiske program opbygget i særlige dele med sit eget formål. Delene
følger typisk en intensitetskurve og den enkelte deltagere får gennem undervisningen lov til at bruge
og mærke sig selv både ift. aktivitet og afspænding (Studieordningen, 2010). Vi mener at bredden i
programmet ift. intensiteten gør det muligt at både møde hver deltageres behov for bevægelse og
aktivitet og dens behov for hvile og afspænding.
Betydningen af her og nu
Noget der er kendetegnet ved den psykomotoriske tilgang er, at der er et fokus på det som kaldes
42
kropsbevidsthed, hvilket giver den enkelte mulighed at være til stede ”her og nu”. At den enkelte
koncentrerer sig på indre sansningen i kroppen og på hvad det sker i rummet, kan medvirke til at
deltageren kan slippe negative tanker (Moltke, 2003). Khader taler om at han glemmer sine
problemer under den psykomotoriske undervisning, dette mener vi kan skyldes at han har dette
fokus i kraft af undervisningen.
Vi peger først i denne del på at den indsatte, Khader, i sine udsagn ikke stemmer overens med vores
teori omkring frihedsberøvelse, da han har en relativt positiv udvikling ift. stresstilstand siden han
blev indsat på Ellebæk. Derefter peger vi på en sammenhæng mellem aktivitetsniveau, fysiske og
psykiske tilstande og self-efficacy. Dette bl.a. på bagrund af den psykomotoriske terapeuts udsagn
omkring at inaktivitet har en negativ effekt på de indsattes fysiske og psykiske status. Vi kan se den
psykomotoriske undervisning kan bidrage med at skabe positive spiraler. Det lader desuden til at
psykomotorik har nogle positive metoder, der fungere bedre til afstresning og konfliktsænkning end
fx konkurrenceprægede aktiviteter der ellers tit er i fængsler. Dette relaterer til den psykomotoriske
metode. I stedet for er der i undervisningen er fokus på
deltagerens egen aktivitetstræng som spontant får udfolde sig frit hvilket vi mener skaber en go
stemning og kan give den enkelte en fornemmelse af ”power”. Vi peger på at den psykomotoriske
undervisningen kan påvirke de fysiske og psykiske tilstande. Dette gør den da den både giver
mulighed for aktivitet og afspænding samt gennem det fokus som det er på her og nu.
Et blik mod resten af kriminalforsorgen
Hensigten med denne opgave var at vende blikket mod Ellebæk, men også videre ud mod resten af
kriminalforsorgen for at se på den psykomotoriske undervisnings mulige rolle i arbejdet med
frihedsberøvede i hele Danmark. Vi vil herunder diskutere nogle overvejelser som vi mener er
vigtige at have ift. at arbejde med forskellige grupper af frihedsberøvede. Vi kommer også til at
pege på hvor vi mener at den psykomotoriske terapeut kan lave en særlig forskel.
43
Behovet for en facade
Uafhængigt hvor henne i kriminalforsorgen man arbejder, mener vi at det er vigtigt at kunne
tilpasse undervisningen til den specifikke gruppe man møder i hver enkelt institution. Selvom man
kan se lighedstegn mellem de forskellige grupper, mener vi ikke det vil være hensigtsmæssigt at
opbygge undervisningen efter et generaliseret billede af frihedsberøvede. En vigtig overvejelse ift.
tilrettelæggelse af undervisning mener vi at man skal være opmærksom på tryghedsniveauet i
gruppen og i hvilken grad de indsatte har behov for at beskytte sig selve gennem en facade.
I den psykomotoriske undervisning er det vigtigt at den enkelte deltager, i den enkelte gruppe skal
tages i betragtning ift. hvordan man som underviser skal forberede sin undervisning. Vi som
psykomotoriske terapeuter vil møde vores deltagere der hvor de er og ikke trække noget over
hovedet på dem, men give dem plads til at udfolde sig på deres niveau. Denne tankegang udspringer
fra den klientcentrerede tilgang hvor den enkelte er i fokus og hvis formål er at få deltageren til at
åbne op og udfolde sit autentiske udtryk. Anja Leavens taler i sin praksisbaserede beskrivelse ” Fra
afsoner til borger ” at den typiske indsatte i danske fængsler netop har behov for en facade for at
undgå at de medindsatte og personalet kan se dennes sårbarhed (Leavens, 2014). Ifølge Leavens er
hyppigheden af psykiske lidelser større blandt indsatte end i den øvrige population. Dette tyder på at
gruppen i fængsler er særligt sårbare. Men meget tyder på at klientellet på Ellebæk ikke helt passer
med Leavens beskrivelse ift. behov af facade. Når vores informanter i denne undersøgelse beskriver
de indsatte i den psykomotoriske undervisningen på Ellebæk, peger de alle på at deltagerne virker
relativt åbne og følelsesmæssigt tilgængelige. Man kunne derfor tænke sig at de frihedsberøvede
asylansøgere typisk ikke har samme behov af at gemme sin sårbarhed bag en facade, som mange
kriminelle indsatte på andre fængsler måske har. Denne facade hos de kriminelle kunne gøre det
problematisk at få dem til at deltage og åbne sig op i undervisningen, fordi denne facade måske
netop er deres forsvarsmekanisme for deres sårbarhed. Med andre ord kan arbejdet med autenticitet
være i konflikt med visse indsattes behov at beskytte sig selv.
At tilpasse undervisningen efter behov
Når det kommer til at møde forskellige behov og begrænsninger så mener vi at den psykomotoriske
terapeut har meget at trække på. For at fx. møde behovet af at bevare en hvis facade kunne
underviseren tilrettelægge et program der mere retter sig mod fysisk træning og mindre mod fx
relationelt og følelsesmæssigt arbejde. På denne måde arbejder vi ressourceorienteret ift. hvor
deltagernes niveau er og kan herfra stille og roligt ekspandere deltagernes grænser i deres eget
tempo. Det er vigtigt at ikke forcere udviklingen, men at underviseren hele tiden har en
accepterende og empatisk holdning til deltagerens personlige ståsted (Lassen 2014).
44
At styrke den indsatte gennem psykomotorik
Ofte resulterer livet i fængslet med at den indsatte mister fornemmelsen at kontrol over eget liv og
mister troen på sine egne evner at påvirke sin situation. Dette betyder at de allerede ofte socialt
marginaliserede personerne, som udgør gruppen frihedsberøvede bliver yderligere marginaliserede.
Friestads og Skog Hansens undersøgelse peger på vigtigheden af at vende denne udvikling, nemlig
at gøre den indsatte stærkere ift. de udfordringer som man havde svært at klare før
frihedsberøvelsen og som igen venter efter løsladelsen (Friestads, Skog Hansen, 2004). Vi mener at
den psykomotoriske terapeut kan hjælpe den indsatte i arbejde med dette. Et vigtigt fokus i dette
arbejde er at øge den indsattes self-efficacy. Som tidligere nævnt er mestringsoplevelser den mest
kraftfulde faktor til at styrke self-efficacy. Ift. den sociale marginalisering er det fx vigtigt at den
indsatte får en øget tro på sin evne til at finde arbejde efter løsladelsen. Vi som psykomotoriske
terapeuter har ikke som målsætning at lære de indsatte faglige kompetencer, som fx
sprogkundskaber og praktiske færdigheder som kan hjælpe dem at til at få et job. Dette er nogle af
de opgaver som fængslerne ivaretager gennem fx danskundervisning og værkstedsarbejde. Et job
forudsætter at man har faglige kompetencer ift. den pågældende opgave. Men et job kræver som
regel også evner som strækker sig længere end bare ift. at udførende selve jobbets opgave. Der kan
være tale om evner som relaterer til indre personlige faktorer og som påvirker hvordan den enkelte
relaterer til sig selv og sine kollegaer, som ofte er en stor del af at kunne ivaretage et job. Det er ift.
disse evner og ift. den indsattes tro på at kunne mestre disse evner som vi kan arbejde med ift. de
indsatte. Det kan handler fx om evner så som at skabe personlig kontakt, være nærværende, bevare
og respektere personlige grænser.
Diskussion af teoretisk og empirisk grundlag
Psykomotorisk terapi
Det psykomotoriske fag er meget ungt ift. at begå sig i akademiske kontekster. Det psykomotoriske
fag er grundlæggende bygget op omkring praktiske erfaringer. Der er ikke lavet meget forskning
omkring den psykomotoriske metode, og der findes derfor ikke meget primær psykomotorisk
litteratur. Den psykomotoriske tilgang bygger meget på andre psykoterapeutiske- og pædagogiske
45
retningers forskning. Det kan gøre det svært for en psykomotorisk terapeut at argumentere for sin
relevans ift. arbejdet med bestemte målgrupper, så som frihedsberøvede, da der ikke er et større
evidensbaseret grundlag, der støtter den psykomotoriske tilgang.
En måde at kunne vise andre relevansen af vores metode er gennem undersøgelser som denne.
Empiri og teori omkring frihedsberøvelse
Fra afsoner til borger
Anja Leavens praksisbaserede beskrivelse af afsoning i Danmark har givet os vigtig information
omkring almindelige konsekvenser for den enkelte, som resultat af frihedsberøvelse. Man kunne
sætte spørgsmål ved validiteten af beskrivelsen, da den ikke er evidensbaseret undersøgelse, men en
praksisbaseret beskrivelse. Man kan også sætte spørgsmålstegn ved, at det kun er hendes egne
udsagn der bliver beskrevet i teksten. Hendes udsagn bygger på hendes erfaring igennem 8 år som
psykologisk konsulent i kriminalforsorgen, hvilket må tælle som en kvalitet. På trods af at vi sætter
spørgsmål ved validiteten af hendes beskrivelse, mener vi, at den er relevant at trække ind i vores
opgave, da vi ikke umiddelbart kunnet finde evidensbaseret forskning som dækker vores
interessefelt omkring selve frihedsberøvelse i Danmark. Leavens praksisbaserede beskrivelse tager
udgangspunkt i kriminelle indsatte og ikke frihedsberøvede asylansøger (Leavens, 2014). Dette gør
også at vi ikke direkte kan sammenligne hendes beskrivelse af de kriminelle indsatte og vores
målgruppe. Da vi mener at Leavens praksisbeskrivelse ikke kan stå alene som empiri omkring
frihedsberøvelse, valgte vi at komplementere informationen med evidensbaseret teori fra Norge
omkring interessefeltet.
Mental Health Problems among Prison inmates
Friestads og Skog Hansens undersøgelse spiller en stor rolle i vores opgave. Vi brugte den fordi den
har talt så direkte ind i vores interessefelt omkring self-efficacy hos frihedsberøvede. Vi har to
vigtige overvejelser omkring brugbarheden af denne undersøgelse. Den ene er, at den tager
udgangspunkt i norske indsatte hvilket gør den mindre brugbar ift. den danske kriminalforsorgen.
46
Vi har ikke den nødvendige viden til at sige om det er nogle betydningsfulde forskelle mellem den
danske kriminalforsorgen og det norske modsvar til dette. Den andre overvejelse handler om at der i
denne norske undersøgelse ikke er tale om frihedsberøvede asylansøger men kriminelle indsatte.
Derfor kan man sætte spørgsmål ved at trække direkte tråde mellem Friestads og Skog Hansens
undersøgelse og vores undersøgelse. Dette har vi været bevidste omkring undervejs.
Self-efficacy
At bruge de fire faktorer omkring self-efficacy har givet et meget bredt fokus på opgaven. Disse
faktorer kan relaterer til så mange aspekter af mennesket og menneskelig samvær, at spørgesmålet
er hvor meget dette fokus reelt har afgrænset opgaven. Hvis vi havde valgt at arbejde med en enkelt
af de fire faktorer ville dette stadig kunne give en bred mulighed af retninger at følge og uddybe.
Vores problemformulering spørger ind til mulighederne for at påvirke self-efficacy gennem
psykomotorisk undervisning. Indholdet i beskrivelsen af de fire faktorer er så inkluderende, at det er
meget nemt for at finde sådanne muligheder. Bredden inden for faktorerne gør det næsten umuligt
ikke at finde muligheder for at påvirke self-efficacy. I kraft af denne bredde af muligheder ift.
påvirkningen af self-efficacy kunne man derfor antage at forskere med fokus på en anden
undervisningsform end den psykomotoriske gruppeundervisningen også kunne finde og
argumentere for dets muligheder for at påvirke self-efficacy hos de indsatte.
På trods af at teorien er bredtfavnende, mener vi, at teorien stadig er relevant at bruge ift.
frihedsberøvede fordi at den gennem andre undersøgelser har vist sig at være meget vigtig at tage i
betragtning netop ift. denne målgruppe.
Konklusion
-Hvad er mulighederne for at påvirke faktorerne der påvirker self-efficacy hos de indsatte på
institutionen Ellebæk gennem psykomotorisk gruppeundervisning?
Som svar på vores problemformulering vil vi nedenunder præsentere denne rapports centrale
konklusioner.
47
Tre elementer
På bagrund af vores resultater og diskussion, kan vi konkludere at meget peger på, at den
psykomotoriske undervisningen giver særlige muligheder ift. at påvirke kilderne til den indsattes
self-efficacy. Hver af de fire faktorerne som påvirker self-efficacy har været i fokus. Ift. til hver
faktor har vi på bagrund af vores interviews kunnet identificere særlige effekter af undervisningen.
Der er tre elementer i den psykomotoriske undervisning, som er afgørende for at opnå disse
effekter.
Det første element handler om det psykomotoriske menneskesyn ud fra hvilken terapeuten betragter
sine deltagere. Her kan nævnes at den psykomotoriske terapeut har en ressourceorient tilgang til
mennesket. Underviseren betragter den indsatte som et unik individ med sit eget
udviklingspotentiale (Lassen, 2004). Det gør det muligt at se meningen i den indsattes tilværelse og
aktiviteter hvilket får betydning for at den indsatte kan få succesoplevelser i hverdagen på
institutionen.
Det andet element handler om den psykomotoriske terapeuts væremåde og rolle på institutionen. Ift.
dette element skiller underviseren sig ud fra det andet personale på institutionen på en måde som
skaber særlig forudsætning for stedfortrædende oplevelser og social overtalelse. Underviserens rolle
er at være støttende og motiverende ift. de indsatte. Dette sker gennem underviserens væremåde
som bl.a. handler om at ”tale de indsatte op” både gennem verbal og kropslig kommunikation.
Det første og andet element, der er nævnt ovenfor, er ikke kun afhængig af terapeutens faglighed
men også af personlige egenskaber. De personlige egenskaberne, som også kunne kaldes
fagpersonlige, trænes og introduceres under uddannelsen. Men graden af hvor meget de er blevet
implementeret varierer fra underviser til underviser.
Det tredje element handler om den psykomotoriske metode. Her har vi kunnet se, at den
psykomotoriske undervisningen er et aktivitetstilbud som kan skabe positive spiraler ift.
aktivitetsniveau, self-efficacy og fysiske og psykiske tilstande. Andre aktivitetstilbud så som
konkurrencesport kan lave det samme. Men vores tilgang er anderledes. Vi har både en fysisk og
psykisk tilgang ift. at tilrettelægge undervisningen. Den dækker ikke kun behovet for fysisk
aktivitet, men kan også arbejde med deltagerens behov for fx afspænding og afstresning.
Undervisningen åbner op for mulighed for bevægelse, ikke bare for dem med en høj self-efficacy
ift. fysisk aktivitet, men også de med en lav self-efficacy ift. fysisk aktivitet.
48
Formålet med opgaven ift. de to aftagere
Denne opgave kan bruges fremadrettet af den ene aftager, dvs. de psykomotoriske terapeuter, med
henblik på arbejde i kriminalforsorgen. Vi kan konkludere at tilgangen med de fire faktorer kan
bruges som inspiration for at forstå målgruppen. Vi kan også konkludere, at denne tilgang kan
bruges for at forstå mekanismen, dvs. hvordan den psykomotoriske undervisning, kan bruges for at
påvirke self-efficacy hos de indsatte og hvilken særlig rolle terapeuten har i dette arbejde. Disse
forståelser kan støtte en psykomotorisk terapeut, som arbejder inden for kriminalforsorgen gennem
at give denne ideer ift. den praktiske tilrettelæggelse af behandling og undervisning. Dette kan også
bruges som støtte for den arbejdssøgende psykomotoriske terapeut, gennem at give denne en viden
om relevansen af psykomotorisk terapeut i kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen, som er den anden aftager, kan bruge denne opgave til at øge deres forståelse for
det psykomotorisk arbejde med henblik på frihedsberøvede. I kraft af at opgaven ikke kun
indeholder perspektivet fra terapeuten men også fra en indsat og en ansat i kriminalforsorgen kunne
den ses som interessant og brugbar af repræsentanter fra fængslerne. Dette mener vi da brugerens
dvs. den indsatte og deres ”egne medarbejders” oplevelser ift. interesseområdet må have hvis
betydning. En forståelse for relevansen af psykomotorisk indsats ift. at øge self-efficacy hos de
indsatte kunne også have betydning i processen omkring at finansiere terapeutens ansættelse. At
ansætte psykomotoriske terapeuter kunne ses som en god investering for kriminalforsorgen, fordi en
øget self-efficacy bidrager med positive effekter hos den enkelte frihedsberøvede fysiske og
psykiske helbred og har vist sig at have særlig betydning for den enkelte indsattes ophold i fangslet
(Friedstad, Skog Hansen, 2005).
Til overvejelse
Vi kan konkludere, at den psykomotoriske undervisningen skaber muligheder for at arbejde med
frihedsberøvedes self-efficacy. Samtidig kan vi også se, at der kan opstå problemer, hvis man
skærer gruppen frihedsberøvede over en kam. På trods af at mange af de ydre faktorer i
kriminalforsorgens afdelinger minder om hinanden, så adskiller de indsatte sig fra hinanden ift.
49
indre faktorer. Gruppen af frihedsberøvede asylansøger adskiller sig fra mange af de kriminelle
indsatte både ift. indre personlige faktorer og det miljø som omgiver den enkelte gruppe. Derfor kan
vi ikke direkte trække på de psykomotoriske erfaringer, der er opnået gennem undervisningen med
de frihedsberøvede asylansøger, over på andre fængsler med andre grupper indsatte. Arbejdet med
andre grupper i kriminalforsorgen kræver en mere indgående forståelse for målgruppens behov og
problematikker.
To fremadrettede perspektiver ift. fængselsbetjente som målgruppen
Dynamisk sikkerhed
Den seneste tiden har der været en del opmærksomhed i danske medier omkring den øgede vold
mod fængselsbetjente i danske fængsler. På fængselsforbundets hjemmeside kan man læse at
”antallet af volds- og trusselsepisoder mod Kriminalforsorgens medarbejder stiger. Niveauet er
steget med 32 procent på to år” (faengselsforbundet.dk ). Med henblik på denne problematiske
udvikling kunne man forestille sig at dette kunne tvinge en investering frem ift. de kontrol- og
sikkerhedsmæssige funktioner. Hvilken rolle kunne vi som psykomotoriske terapeuter have ift. at
ændre denne udvikling? Fængselsbetjenten i vores undersøgelse nævner at hans relation til de
indsatte blev bedre i kraft af at han deltog i den psykomotoriske undervisningen på lige fod med de
indsatte. Han omtaler denne effekt således, ”Når jeg er venner med dig, render du ikke og slår ud
efter mig”. At forbedre relationen mellem indsat og ansat mener han giver en dynamisk sikkerhed.
Vores hovedfokus i opgaven har ikke været at undersøge hvad effekten af den psykomotoriske
undervisning har været ift. fængselsbetjentene. Denne vinkel kunne man med fordel lave en
nærmere undersøgelse af for at se om det her er tale om en mere generel tendens af øget dynamisk
sikkerhed på baggrund af betjentens deltagelse i den psykomotoriske undervisning. Hvis denne
tendens viser sig at være mere generelt gældende kunne det måske være et incitament for
kriminalforsorgen at investere i psykomotorisk undervisning som supplement til at investere i
kontrol og sikkerhed.
Fængselsbetjenten som klient
Fængselsbetjentene er en af de allermest belastede arbejdsgrupper. ”Hvert år må 40
fængselsbetjente forlade deres job med en såkaldt helbredsbetinget afskedigelse. I gennemsnit er de
kun 47 år” (faengselsforbundet.dk). Derfor kunne en fremtidig aftager til psykomotorisk terapi
50
være fængselsbetjentene. En psykomotorisk terapeut kunne løbende behandle og vejlede betjente og
på denne måde tage de problemer som personalet oplever i opløbet. Denne tilgang kunne måske
afhjælpe noget af den stress som betjentene oplever i deres hverdag. At bruge psykomotorisk
terapeut for at arbejde præventivt og lindrende har inden for sygehusvæsenet vist sig succesfuldt. På
Vejle sygehus ansatte man på neurologisk afdeling en psykomotorisk terapeut der behandlede og
vejlede personalet (dr.dk). Denne indsats har tilsyneladende været med til at mindske sygefraværet
markant på afdelingen. Måske kunne en psykomotorisk indsats ift. fængselsbetjentene have en
lignende effekt. Som pilotprojekt kunne man forestille sig at den psykomotoriske indsats på
Ellebæk blev øget til at ikke bare rette sig mod indsatte men også mod personalet. Det kunne
omfatte både holdundervisningen og individuel behandling. I øjeblikket har Ellebæk tilknyttet en
fysioterapeut som behandler de ansatte, denne funktion kunne en psykomotorisk terapeut måske
supplere med vores viden om psyken. Vores ekspertise adskiller sig fra fysioterapeuten at vi i højere
grad er uddannet til også at arbejde med kombinationen mellem krop og psyke. At også have fokus
på psyken ift. arbejdet med de ansatte mener vi giver go mening da det er stor risiko for psykisk
sygdom. 97 procent af erstatningssagerne ift. fængselsbetjentene drejer sig om psykiske sygdomme
(faengselsforbundet.dk).
51
Litteraturliste
Antonovsky, A. (2006). Helbredets Mysterium. 1. udgave, 6. oplag, København: Hans Reitzels
Forlag
Bandura, A. (2012). Self-efficacy: I: Hans Henrik Knoop, Kognition og pædagogik. Nr. 83,
(s. 16-34). København: Dansk psykologisk forlag.
Bandura, A. (1997). The exercise of control, Ninth Printing. By W. H. Freeman and Company
Frankl, V. 1993. Livet måste ha mening. Stockholm: Natur och kultur
Friestad, C. og I.L. Skog Hansen (2005). Mental Health Problems among Prison Inmates: the Effect
of Welfare Deficiencies, Drug Use and Self-Efficacy. Fafo Institute for Labour and Social Research,
Oslo, Norway. Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention 183 ISSN
1404-3858 Vol 6, pp 183–196,
Gjøsund, P og Huseby, R. (2010) Gruppe og samspil - indføring i gruppepsykologi
3. udgave, 2. oplag Hans Reitzels forlag
Ivanouw, J. (2003), Hvad er en afspændingspædagog: I: Akasha, E. Afspændingspædagogik-tekster
om faget 1946-2003. København: Forlag for afspændingspædagogik og psykomotorik
Jørgensen, B. (2010). Grupper, om kollektivet bevidste og ubevidste dynamikker, l. udgave, l. oplag
Kvale, S., (1997). Interview - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels
forlag
Kähler, C. F. (2012). Det kompetente selv, 1. udgave, København: Frydelund
Lassen, L. M. (2004). Rådgivning. Kunsten at hjælpe. København: Hans Reitzels Forlag
Launsø, L., Rieper, O., Olsen, L., (2011). Forskning om og med mennesker-Forskningstyper og
forskningsmetoder i samfundsforskning, 6. udgave, København: Nyt nordisk forlag
Leavens,A. (2014). Fra Afsoner til Borger- En praksisbaseret beskrivelse af afsoningskonsekvenser
fundet på http://www.ptsdforum.dk/Artikler/fra_afsoner_til_borger.html set den 12/12-2014
Malterud, K. (2013) Kvalitative metoder i medisinsk forskning. En innføring. 3. utgave, 2. opplag.
København: Universitetsforlaget
Moltke, A.(2003). Kropsbevidshed, kropsoplevelse og kropsopfattelse: I: Akasha, E.,
Afspændingspædagogik-tekster om faget 1946-2003. København: Forlag for
afspændingspædagogik og psykomotorik
Rienecker, L., Jørgensen, P. S., (2012), Den gode opgave. 4. udgave, København:
Samfundslitteratur
Rimondini, M., (2011) Communication in cognitive behavioral therapy, Springer.
Ryborg, R, (2003). Afspændingspædagogik-midler og praktisk erfaring: I: Akasha, E.,
Afspændingspædagogik-tekster om faget 1946-2003. København: Forlag for
afspændingspædagogik og psykomotorik
.
Studieordning (2010) Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i
afspændingspædagogik og psykomotorik. Fundet på https://portal.ucc.dk/sites/psykomotorik/Omstudiet/formalia/studiekordning/Arkiv/Studieordning_2010.pdf. Set den 12/12-2014
http://www.kriminalforsorgen.dk/Diverse-andre-spørgsmål-423.aspx#FAQ25, set den 29/12-2014
http://www.faengselsforbundet.dk/media/86733/fakta-om-udviklingen-i-kriminalforsorgen-marts2014.pdf. Set den 29/12-2014
http://www.faengselsforbundet.dk/media/93918/FF_10_2014_8_9.pdf, Set den 29/12-2014
http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Trekanten/2014/01/06/065050.htm, Set den 29/12-2014
Bilag 1
Interviewguide Indsat
Kort briefing af omstændighederne omkring interviewet og selve opgaven:
Kort præsentation af os selv.
Problemformulering
Informanter, Indsat, ansat, PMU=forskellige vinkler. Triangulering.
Interviewet vedrører både oplevelser med henblik på påvirkningen af PMT-undervisning og
Ellebæk for de indsatte.
Tidsramme (ca. 1 time)
Optagelse af interview
Underskrivelse af samtykkeerklæring.
Før vi går i gang, vil vi hører om du har nogle spørgsmål om rammerne omkring interviewet?
Specifik faktor der påvirker self-efficacy: Kursiv
Forskningsspørgemål: grøn
Spørgsmål til indsat: blå
Indledende spørgsmål
What is your name?
How old are you?
How long have you been inside Ellebæk?
How many times have you been to the PMU class?
Do you use the activity offers the prison provides?
What is the difference between the other activities and this class?
What do you think the purpose with the class is?
Mestringsoplevelser
(Fængsel)
Hvad har opholdet på Ellebæk haft for betydning for mestringsoplevelser?
Before you came to Ellebæk, what did give you an experience of success?
Have the imprisonment had any effect on, how you are able to achieve your goals that you care
about deeply fx. Job, family, interests?
Is there something under your stay in Ellebæk there have given you an experience of success?
Can you describe your last experience of success?
Is there something at Ellebæk that makes it difficult to have an experience of success?
(psykomotorik)
Hvilken betydning har den psykomotoriske undervisningen haft med hensyn til
mestringsoplevelser?
Have you got any experiences of success during the PMU-class?
What was it in the class that gave you an experience of success?
Is there something you have learnt in the class that you can use in your daily life?
Is there a feeling, sensation, state of mind, that you can take from the class and have with you after
the class?
Do you feel closer, better friends, with some of the other inmates through the class?
Via sociale rollemodellers stedfortrædende oplevelser (iagttagelse af andre)
(fængsel)
Hvilke muligheder har de indsatte at få stedfortrædende oplevelser der påvirker deres self-efficacy?
How do you experience the possibility for you, on Ellebæk, to find other persons to be inspired by,
so you maybe dare to do things that you did not think you were able to do?
What kind of persons do you get inspired of? And do you also get inspired in a negative way?
(psykomotorik)
Hvordan har den psykomotoriske undervisningen påvirket muligheden for den indsatte at få
stedfortrædende oplevelser der påvirker deres self-efficacy?
Do you experience that the others in the PMU class inspire you?
Is there something specific in the class that inspires you?
Do you experience that you can use the teacher as an inspiration during the class?
Social overtalelse (verbale tilskyndelser)
(Fængsel)
Hvad er kulturen/miljøet i institutionen omkring verbale tilskyndelser der påvirker self-efficacy?
The
prison
have
two
main
purposes,
control/safety
and
support/motivation.
How do you experience the culture in Ellebæk among the prison staffs communication to you?
Is it motivating or demotivating?
How do you experience the culture of communications are among the inmates? Is it motivating or
demotivating?
(psykomotorik)
Hvordan har den psykomotoriske undervisningen påvirket kulturen/miljøet i institutionen med
hensyn til verbale tilskyndelser?
Have you had an experience that the PMU- class had any effect on how the communication are?
Fysiske og følelsesmæssige tilstande (emotionelle tilstande)
(fængsel)
Have you got any physiological or psychological means by being inside Ellebæk?
(psykomotorik)
Have the PMU-class had any effect on your physiological or psychological state?
Interviewguide Fængselsbetjent
Problemformulering, forklaring self-efficacy og fyre faktorer.
Tidsramme ca. 1 time
Hvad er dit navn?
Hvad er din uddannelse, relation og funktion på Ellebæk?
Hvor lang tid har du arbejdet på Ellebæk og i kriminalforsorgen?
Præsentation af forskningsspørgsmål før de reelle interview spørgsmål.
Mestringsoplevelser
(Fængsel)
Hvad er din oplevelse af hvordan den indsattes tro på at opnå sine mål bliver påvirket af
frihedsberøvelsen? (eks: job, familie, interesser)
Er der noget du oplever der giver den indsatte succesoplevelser på Ellebæk?
Kan du give et eksempel på hvornår sidst været vidne til en indsat have en succesoplevelse?
Oplever du at det noget der forhindrer de indsatte at have succesoplevelser?
!
"#$%&'(')'*+&,!
Har du været vidne til at indsatte har haft succesoplevelser med psykomotorisk undervisning?
(hvad, hvorfor, hvordan?)
Er det noget du oplever med den psykomotoriske undervisning. som er med til at skabe en
fornemmelse af mestring for de indsatte? (hvad, hvorfor, hvordan?)
Oplever du at det er noget den indsatte lære i den psykomotoriske undervisnigen som han kan bruge
i sin dagligdag? (Hvad, hvorfor, hvordan?)
Oplever du at det er særlige stemninger, følelser, tilstande, som de indsatte kan tage med ud fra
undervisningen til deres dagligdag? (Hvad, hvorfor, hvordan?)
Har du oplevet at nogen af de indsatte er kommet tættere på de andre indsatte i kraft af
undervisningen? (Hvad, hvorfor, hvordan?)
(fængsel)
Hvordan oplever du muligheden, for de indsatte på Ellebæk, for at finde andre personer at blive
inspireret af, så de tør og kan lave ting som de selv ellers ikke havde troet de har været i stand til?
Hvad for type personer er det man inspireres af og går inspirationen både i en positiv og negativ
retning?
(psykomotorik)
Oplever du at de indsatte inspireres af hinanden i undervisningen?
Er det noget specifikt du oplever den PMU/PMT arbejder med der skaber sådan inspiration?
Hvordan adskiller sig den PMT sig som inspirator ifh de andre ansatte?
(Fængsel)
!
Hvilke problematikker er det mellem at som ansat/betjent både at både sørge for kontrol og
sikkerheden og det at være støttende og motiverende ifh til de indsatte?
Hvordan oplever du kulturen/miljøet er omkring de indsattes kommunikation til hinanden. Er det en
kommunikation der løfter hinanden eller sænker? (Ordval, øjenkontakt, kropssprog?)
(psykomotorik)
Har du en oplevelse af at undervisningen påvirker de indsattes måde at kommunikere på, ift at
motivere eller demotivere hinanden?
Hvad oplever du at PMT laver for at motiver de indsatte i undervisningen?
Fysiske og følesmæssige tilstande (emotionelle tilstande)
(fængsel)
Hvilke fysiske- og psykologiske tilstande hos de indsatte ses ofte som et resultat af opholdet?
(psykomotorik)
Har det psykomotoriske undervisnigen haft påvirkning på de fysiske og psykologiske tilstanden hos
de indsatte?
Har det psykomotoriske undervisnigen haft påvirkning på de fysiske og psykologiske tilstanden hos
de indsatte?
!
Interviewguide Psykomotorisk terapeut
Problemformulering
Tidsramme (ca. 1 time)
Hvad er dit navn?
Hvad er din uddannelse, relation og funktion på Ellebæk?
Hvor lang tid har du arbejdet med PMT-undervisning på Ellebæk?
Hvordan fik du jobbet?
Jobbeskrivelse?
Ekspertspørgsmål:
Kan du kort beskrive forskellen på fysisktræning og gruppeundervisning i PMU regi?
Hvad er formålet med undervisningen? Har du et formål?
Præsentation af forskningsspørgsmål før de reelle interview spørgsmål. (Kun Anne Marie)
Mestringsoplevelser
(Fængsel)
Hvad er din oplevelse af hvordan den indsattes tro på at opnå sine mål bliver påvirket af
frihedsberøvelsen? (eks: job, familie, interesser)
Er der noget du oplever der giver den indsatte succesoplevelser på Ellebæk?
Oplever du at det noget der forhindrer de indsatte i at have succesoplevelser?
!
"#$%&'(')'*+&,!
Har du været vidne til at indsatte har haft succesoplevelser med psykomotorisk undervisning?
(hvad, hvorfor, hvordan?)
Er det noget i den psykomotoriske undervisning. Som er med til at skabe en fornemmelse af
mestring for de indsatte? (hvad, hvorfor, hvordan?)
Oplever du at det er noget den indsatte lære i den psykomotoriske undervisnigen som han/hun kan
bruge i sin dagligdag? (Hvad, hvorfor, hvordan?)
Oplever du at det er særlige stemninger, følelser, tilstande, som de indsatte kan tage med ud fra
undervisningen til deres dagligdag? (Hvad, hvorfor, hvordan?)
Har du oplevet at nogen af de indsatte er kommet tættere på de andre indsatte i kraft af
undervisningen? (Hvad, hvorfor, hvordan?)
(fængsel)
Hvordan oplever du muligheden, for de indsatte på Ellebæk, for at finde andre personer at blive
inspireret af, så de tør og kan lave ting som de selv ellers ikke havde troet de har været i stand til?
Hvad for type personer er det man inspireres af og går inspirationen både i en positiv og negativ
retning?
(psykomotorik)
Oplever du at de indsatte inspireres af hinanden i undervisningen?
Er det noget specifikt du laver for at skabe sådan inspiration?
Oplever du at du som underviser fungere som inspirator for de indsatte gennem undervisningen?
Er der noget du bevidst gør for at være en rollemodel?
(Fængsel)
Vi har kunnet læse os til at kriminalforsorgen har en todelt opgave ift. de indsatte. Det er
kontrol/sikkerhed og støtte/motivation. Hvordan oplever du kulturen/miljøet er i institutionen ift. til
de ansattes kommunikation mod de indsatte. Er den motiverende/støttende eller modsat
demotiverende? (Ordval, øjenkontakt, kropssprog?)
Hvordan oplever du kulturen/miljøet er omkring de indsattes kommunikation til hinanden. Er det en
kommunikation der løfter hinanden eller sænker? (Ordval, øjenkontakt, kropssprog?)
(psykomotorik)
Hvad er undervisningens påvirkning på denne kommunikation? Arbejder du efter at skabe en
motiverende miljø, hvordan gør du det og i så fald hvad er effekten?
Fysiske og følesmæssige tilstande (emotionelle tilstande)
(fængsel)
(psykomotorik)
Har det psykomotoriske undervisningen haft påvirkning på de fysiske og psykologiske tilstanden
hos de indsatte?
Bilag 2
Matricer
Informant
Citater ift. Mestringsoplevelser
Meningskondensering
Citater ift. Stedfortrædende oplevelser
Meningskondensering
Citater ift. Social overtalelse
Meningskondensering
Khader
Fængselsbetjent
PMT
Informant
Khader
Fængselsbetjent
PMT
Informant
Khader
Fængselsbetjent
PMT
Informant
Citater ift. Fysiske og psykiske tilstande
Meningskondensering
Khader
Fængselsbetjent
PMT
Bilag 3
Fordeling af arbejdsopgaver
Alle afsnit er gjort i tæt samarbejde mellem Gustav Högfeldt og Johan Haastrup. Opdelingen omkring
hovedansvaret for hvert enkelt afsnit viser vi ved at skrive den ansvarliges navn derved i
indholdsfortegnelsen herunder. Problemformuleringen og konklusionen er ifølge Modulbeskrivelsen et
fælles ansvar, derfor figurerer begge vores navne under disse.
!
Indledning ............................................................................................................................................ 6
Metode ............................................................................................................................................... 11
Teori ................................................................................................................................................... 16
Self-efficacy ................................................................................................................................... 20
Analyse............................................................................................................................................... 23
Self-efficacy ................................................................................................................................... 47
Konklusion ......................................................................................................................................... 47
Bilag 1 ................................................................................................................................................ 54
Bilag 2 ................................................................................................................................................ 64
Matricer.......................................................................................................................................... 64
Bilag 3 ................................................................................................................................................ 65
!
Indledning ............................................................................................................................................ 6
Metode ............................................................................................................................................... 11
Teori ................................................................................................................................................... 16
Self-efficacy ................................................................................................................................... 20
Analyse............................................................................................................................................... 23
Self-efficacy ................................................................................................................................... 47
Konklusion ......................................................................................................................................... 47
Bilag 1 ................................................................................................................................................ 54
Bilag 2 ................................................................................................................................................ 64
Matricer.......................................................................................................................................... 64
Bilag 3 ................................................................................................................................................ 65

SELF-EFFICACY BAG TREMMER

Transcription

Similar documents

Download: Vejledning om besøg her.

Robusthed.dk

Fængselsfunktionæren

Læs hele bladet her

Læs hele bladet her

Fængselsfunktionæren

nr 3 - Fængselsforbundet

Fængselsfunktionæren

Langtidsafsoning og menneskerettigheder

pdf fil - Københavns Fængsler

Stress behandling og det psykomotoriske