Stress behandling og det psykomotoriske

Transcription

VIA UNIVERSITY COLLEGE, PSYKOMOTORIKUDDANNELSEN
Stress behandling
og det psykomotoriske
kompetenceområde
Bachelorprojekt 2015
Pernille Barbesgaard, studienummer: 163425
6/3/2015
Hovedvejleder: Signe Steenfelt Møller, Psykolog
Opgaven indeholder 71.676 antal tegn, inkl. mellemrum.
Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde
Bachelorprojekt
Stressbehandling og det psykomotoriske kompetencefelt
Resumé:
Bachelorprojektet ”Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde”, bygger op en
undersøgelse af, hvilke kompetencer den psykomotoriske faggruppe kan bidrage med i forhold til
stressbehandling. Dette bachelorprojekt retter blikket ud mod landets stress behandlingsindsatse og ønsker
derigennem at kortlægge, hvilke interventioner og tilgange der arbejdes. Der undersøges, de fysiske-,
psykiske-, og sociale tiltag, der af forskere anbefales indenfor stress behandling. Disse anbefalinger er
samlet i en ny og mere omfattende forståelse af, hvilke interventioner der skal arbejdes ud fra, på tværs af
forskernes forskellige synsvinkel og tilgang til stressproblematikken.
Undersøgelsen af den terapeutiske tilgang, samt de metodiske interventioner anbefalet af forskerne,
danner grundlag for at vurdere, hvilke kompetencer den psykomotoriske faggruppe kan bidrage til
stressbehandlingen.
Side 1 af 55
Indholdsfortegnelse
Stressbehandling og det psykomotoriske kompetencefelt ........................................................................... 1
Resumé: ............................................................................................................................................................. 1
Indledning .......................................................................................................................................................... 5
Problemstilling ................................................................................................................................................... 5
Problemafgrænsning ................................................................................................................................. 6
Problemformulering .................................................................................................................................. 6
Undersøgelsens formål...................................................................................................................................... 6
Begrebsafklaring ................................................................................................................................................ 7
PMT = psykomotorisk terapeut ..................................................................................................................... 7
Stress behandling og -håndtering.................................................................................................................. 7
Kropsbevidsthed ............................................................................................................................................ 8
Stressorer ...................................................................................................................................................... 8
Bio-psyko-social- sygdoms model og tilgang ................................................................................................. 8
Forforståelse og den teoretiske forståelsesramme .......................................................................................... 9
Opgavens opbygning ....................................................................................................................................... 11
Præsentation af teori ...................................................................................................................................... 12
Begrundelse af teorivalg.............................................................................................................................. 12
Psykomotoriske metoder ............................................................................................................................ 12
Psykomotorisk afspænding/visualiserings teknikker/mindfulness og meditation.................................. 12
Kropsbevidsthedstræning........................................................................................................................ 12
Fysisk træning .......................................................................................................................................... 13
Basisøvelser/Grundøvelser ...................................................................................................................... 13
Psykoedukation om stress ....................................................................................................................... 13
Awareness ............................................................................................................................................... 13
Grænser og grænsesætning .................................................................................................................... 14
Kommunikation ....................................................................................................................................... 14
Side 2 af 55
Psykomotorisk tilgang og arbejdsform ........................................................................................................ 14
Den psykomotoriske tilgang .................................................................................................................... 14
De psykomotoriske interventioner .......................................................................................................... 15
Den psykomotoriske dialog ..................................................................................................................... 15
Empowerment ......................................................................................................................................... 15
Dosering ................................................................................................................................................... 15
Psykomotoriske iagttagelse ..................................................................................................................... 16
Modstand ................................................................................................................................................ 16
Præsentation af empiri .................................................................................................................................... 16
Empiri til hovedanalyse – litteraturreview .................................................................................................. 16
Svend Brinkmann: Nye perspektiver på stress (2013)............................................................................. 17
Bobby Zachariae: Trivsel og håndtering af stress – for medarbejdere og ledere(2008) ......................... 17
Bo Netterstrøm: Stress og arbejde – nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og
behandling(2014) .................................................................................................................................... 17
Empiri til bi-analyse – Interview .................................................................................................................. 18
Metode ............................................................................................................................................................ 19
Hovedanalyse – litteraturreview ................................................................................................................. 19
Første analysefase – vurdering og udvælgelse af materialet .................................................................. 19
Anden analysefase – udformning af review ............................................................................................ 21
Bi-analyse - interview .................................................................................................................................. 23
Udformning af interviewguide ................................................................................................................ 23
Analyse af det kvalitative forskningsinterview ........................................................................................ 24
Analyse ............................................................................................................................................................ 24
Hovedanalysen – litteraturreview ............................................................................................................... 24
Resultaterne fra hovedanalysen + teoretiske understøttelse ................................................................. 24
Delkonklusion – fysiologiske interventioner ........................................................................................... 26
Delkonklusion – psykologiske interventioner.......................................................................................... 28
Side 3 af 55
Delkonklusion – sociologiske interventioner........................................................................................... 31
Bi-analysen – interview ............................................................................................................................... 31
Terapeutiske arbejdsform og tilgange..................................................................................................... 31
Delkonklusion .......................................................................................................................................... 34
Resultat for de anvendte metoder i Nørremarkens have ....................................................................... 34
Diskussion ........................................................................................................................................................ 35
Hovedanalyse - litteraturreview .................................................................................................................. 35
Metode kritik ........................................................................................................................................... 36
Kildekritik ................................................................................................................................................. 36
Bianalyse - interview ................................................................................................................................... 37
Diskussion af resultatet ........................................................................................................................... 37
Metodekritik ............................................................................................................................................ 37
Min nye forforståelse ...................................................................................................................................... 38
Konklusion ....................................................................................................................................................... 38
Perspektivering ................................................................................................................................................ 39
Litteraturoversigt ............................................................................................................................................. 40
Bilag ................................................................................................................................................................. 43
Bilag 1 .......................................................................................................................................................... 43
Bilag 2 .......................................................................................................................................................... 44
Bilag 3 .......................................................................................................................................................... 45
Bilag 4 .......................................................................................................................................................... 50
Bilag 5 .......................................................................................................................................................... 51
Bilag 6 .......................................................................................................................................................... 53
Bilag 7 .......................................................................................................................................................... 55
Side 4 af 55
Stressbehandling og det psykomotoriske
kompetenceomrade
Indledning
Til trods for at langvarigt stress, igennem det seneste årtier har vokset sig til et så stort problem, at der nu
tales om et egentligt folkesundheds problem, så er retningslinjerne for stress behandling stadig
udefinerbar.
Årsagen hertil kan muligvis forklares ved, at langvarig stress ikke er defineret som en egentlig sygdom,
hvilket gør det vanskeligere, at undersøge og definerer en behandling mod det.
Ifølge Stressforeningens hjemmeside, viser nyeste forskning på området at en helhedsorienteret og
tværfaglig behandlingsintervention er den mest optimale (Stressforeningen, 2015). Stressforeningen
refererer muligvis til, forskningsresultaterne fra læge Bo Netterstrøms undersøgelse, hvis formål var, at
måle effekten af forskellige behandlingsinterventioner (Netterstrøm, 2012). Denne undersøgelse viste
nemlig samme resultat. Den helhedsorienterede behandlingsform praktiseres på både ud fra et
psykologisk, fysiologisk og socialt plan. (Friis-Hasché, 2013).
Problemstilling
Denne helhedsorienterede tankegang og behandlingsform er hovedessensen i den psykomotoriske
behandlingsform (Røder, 2004). Af samme årsag kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor psykomotorik
som faggruppe er så relativt svagt repræsenteret, når det kommer til behandling af stress. Denne påstand
underbygges ud fra et spørgeskema- og interviewundersøgelse fra 2007, hvis formål var at skematiserer,
hvilke faggrupper der var involveret i indsatser rette mod stress (se bilag 1, tabel 2). Her ses det, at den
psykomotoriske faggruppes indsats (dengang under navnet afspændingspædagog) var beskeden,
sammenlignet med andre faggrupper. Overordnet lå den psykomotoriske faggruppe, og gør det muligvis
stadigvæk, helt i bundlinjen, hvad angår behandlingsindsatserne (Nielsen, 2007).
Der tegnes i disse dage stadig et billede af, at dele af faggruppen ikke oplever, at have den ønskede plads
ift. stress behandlings indsatserne. Denne problematik bliver debatteret på et af de psykomotoriske
netværksgruppemøder hvor fagfæller debatterer årsager til, at de ikke er repræsenteret, som aktører til
Københavns Kommunes første kommunale stressklinikker (Pedersen, 2015), under ledelse af psykolog
Christian Gaden Jensen. Debatten udspringer ved, at selve programmet for stressbehandlingen er
Side 5 af 55
udarbejdet i samarbejde med en psykomotorisk terapeut. Deslige var det en psykomotorisk terapeut (Bodil
Hjort) der var tilknyttet, som et led i Jensens forskningsprojekt omkring stressreduktion. Denne
undersøgelse viste samtidig, at psykomotorisk terapi var stressreducerende (Jensen, 2012).
Problemafgrænsning
Den føromtalte debat bevidner, at mange psykomotoriske terapeuter ikke mener, at deres kompetencer og
ressourcer bliver sat ordentligt i spil når det kommer til stress stressbehandling.
Én mulig hypotese om, hvorfor det netop forholder sig således kan være, at der her i landet ikke er nogen
konkret definition på, hvilke metoder, anbefalinger og retningslinjer der gives, når det kommer til
stressbehandling. De retningslinjer der er defineret, de er beskrevet ud fra, hvilken teoretisk synsvinkel den
enkelte forfatter/teoretiker/aktør har. Spørges fx lægen til, hvilke interventioner der er nødvendige i
stressbehandlingen, så vil hans anbefalinger være ud fra en mere fysiologisk forståelsesramme end hvis
samme spørgsmål blev stillet til psykologen osv..
Dette gør, at definitionerne bliver mange og forskellig, hvorved det kan blive vanskeligt for den
psykomotoriske faggruppen at se, hvilke kompetencer de kan bidrage med.
Problemformulering
Ud fra disse problemstillinger ønsker der i denne opgave, at få kortlagt en mere sammenfattende
beskrivelse af, hvilke interventioner der kan arbejdes med indenfor stressbehandling.
Problemformuleringer kommer derfor til at lyde:
”Hvordan beskriver forskere de nyeste anbefalinger indenfor stress behandling, og med hvilke kompetencer
kan den psykomotoriske faggruppe biddrage?”
Undersøgelsens formål
Formålet med denne undersøgelse bliver, at finde 3 forskellige forskers anbefalinger ift. stressbehandling.
Disse forskere har hver især deres egen indgangsvinkel til problematikken og dermed også til, hvorledes og
med hvilke metoder behandlingen skal forgå.
Det samlede resultat af deres anbefalinger kategoriseres under fysiologiske -, psykologiske-, samt
sociologiske interventioner. Derved bliver der skabet en mere omfattende forståelse af, hvilke anbefalinger
der gives for stressbehandling, på tværs af forskellige synsvinkler. Således tegnes der et større og mere
nuanceret billede af, hvor og med hvilke kompetencer den psykomotoriske faggruppe kan bidrage.
Side 6 af 55
Som supplement til disse anbefalinger, vil der i opgavens bi-analyse undersøges, hvilke terapeutiske
tilgange og arbejdsformer der benyttes under stressbehandling. Disse resultater er skabt ud fra et
interview med den daglige leder af stressbehandlingstilbuddet Nørremarkens Have. Formålet med bianalysen er, at få en større forståelse af, hvordan nogle af de teoretiske anbefalinger fra hovedanalysen
fungerer i praksis. På denne måde vil det være muligt at belyse, hvorledes den psykomotoriske tilgang kan
anvendes i den helhedsorienteret og tværfaglige stressbehandling i Nørremarkens Have.
Som føromtalt, er det igennem tidligere videnskabelig forskning bevist, at psykomotorik terapi er
stressreducerende (Jensen, 2012). Samme konklusion er ligeledes draget i tidligere psykomotoriske BAprojekter. I modsætningen til disse undersøgelser, hvor blikket er rettet ind mod effekten af psykomotorisk
terapi, bliver der i dette BA-projekt rettet fokus rettet ud mod landets stressbehandlings indsatser.
Delformålet er at finde frem til, hvilke metoder og kompetencer den psykomotoriske faggruppe her kan
bidrage med.
Begrebsafklaring
For at sikre at du som læser har en forståelse af hovedbegreberne i denne opgave, defineres disse ud fra
nedenstående tekststykker
PMT = psykomotorisk terapeut
Fremadrettet vil betegnet psykomotorisk terapeut blive beskrevet under forkortelsen PMT.
Stress behandling og -håndtering
Opgaven er skrevet ud fra den forståelse, at stresshåndtering og stressbehandling er to sider af samme sag.
Definitionen af ordet behandling ud fra Den Danske Ordborg er præciseret således:
”.. foranstaltning som man iværksætter for at helbrede nogen eller afhjælpe et helbredsmæssigt problem”.
Definitionen af ordet håndtering beskrives i samme ordbog, som et synonym for ordet behandling. Det er
på baggrund af denne forståelse, at litteratur om stress behandling og stress håndtering defineres som to
sider af samme sag, og derfor er muligt at sidestille dem, eftersom formålet er det samme. For eftertiden
vil det blive omtalt som stress behandling.
Side 7 af 55
Kropsbevidsthed
Kropsbevidsthed er i denne opgave defineret ud fra Ruth Ryborgs beskrivelse. Her bliver kropsbevidsthed
beskrevet som, den viden, samt alle de oplevelser og fornemmelser, et menneske har om sin krops evner,
egenskaber og muligheder (Ryborg, 2004).
Stressorer
Stressorer er en samlet betegnelse af alle de situationer, som man er nød til at håndtere til trods for
mangel på løsning til hvordan. Stressorer kan både ses ud fra et positiv og et negativ syn. De positive
stressorer er der hvor vi har ressourcerne til at udvikle nye handlefærdigheder. De negative stressorer,
altså de givende situationer der synes uhåndterbare, er med til at udvikle stress(Andersen, 2007).
Bio-psyko-social- sygdoms model og tilgang
Den bio-psyko-sociale forståelsesramme bygger på, at der er et gensidigt sammenspil mellem de
biologiske-, psykologiske-, og sociale systemer.
(Biopsychosocial model efter Engel)
På baggrund af dette gensidige sammenspil er også tværfaglig behandling af alle 3 systemer nødvendig.
Dette gøres gennem et tværfagligt og helhedsorienteret behandlingssystem (Friis-Hasché, 2010). Når der i
opgaven refereres til fra denne bio-psyko-sociale tilgang, så refereres der både til:
1. en måde at forstå stressproblematikken på
2. en måde at forstå den helhedsorienterede behandlingsintervention på (jf. den PMT tilgang).
Side 8 af 55
Denne helhedsorienteret forståelse falder godt i tråd med, den stressmodel læge Bo Netterstrøm definerer
(se figur 1, s. 7). Han beskriver, at stress ikke skal ses som en sygdom, men som individets reaktion på en
belastning (Netterstrøm, 2006). Her er det, det gensidige samspil mellem de fysiologiske, psykologiske og
sociale faktorer, der er årsagen til udviklingen af langvarig stress.
(Csonka, 2006)
Forforståelse og den teoretiske forståelsesramme
Det er relevant for opgaven, at jeg nedskriver min egen forforståelse. Således er det muligt for læseren selv
at bedømme, hvorvidt denne forforståelse kan have påvirket undersøgelsesprocessen. Denne forforståelse
berettes både her i begyndelsen og slutningen af opgaven, for at give et klart billede af dennes udvikling.
Der bliver derved bundet sløjfe i den hermeneutiske cirkel.
Min egen forforståelse
Jeg går ind til opgaven med en forforståelse skabt på baggrund af den viden jeg har tilegnet mig igennem
min faglighed som PMT. Den PMT tilgang er baseret på en bio-psyko-social tilgang (Friis-Hasché, 2010),
hvor krop, psyke og social velbefindende, består af et vekselvirkende og sammenhængende system.
Derudover er min faglige viden bygget på litteratur af bl.a. Grete Jørgens tekst om det PMT fag(Jørgensen,
Side 9 af 55
1999), samt andet PMT litteratur. Litteratur om stress skrevet af Bo Netterstrøm, har ligeledes været en del
af pensum for mit studie, deri ligger en forforståelse af hans litteratur, modsat litteratur skrevet af Svend
Brinkmann, som jeg ikke hidtil har beskæftiget mig med. Jeg har i andre sammenhæng, end
stressproblematikken, beskæftiget mig med litteratur skrevet af Bobby Zachariae og har ud fra dette en
forforståelse af, at hans arbejdsmetoder og teorier befinder sig på det psykologiske plan samt, at man
igennem psyken kan påvirke kroppen.
Gennem min forforståelse antager jeg, at jeg kan indsamle viden omkring emnet ud fra en fysiologisk og
psykologisk tilgang til emnet. Jeg forventer igennem litteraturen at finde anbefalinger, der omhandler
copingstrategier, afspænding, mindfullness/meditation, motion, samt identifikation af stressorer.
Ligeledes forventer jeg, at behandlingsinterventionerne ville forgå på individplan og at de kognitive
tilgange, og værktøjer, er de primære metoder inden for behandling af stress.
Ud fra min forforståelse af, hvilke PMT kompetencer der kan bidrages med, forventer jeg at finde
sammenfald mellem metoder som afspænding, visualisering, samtale og fysisk træning. Hvad angår den
PMT tilgang til arbejdet har jeg en formodning om, at faggruppen igennem deres helhedsorienterede
tilgang kan bidrage med både psykologiske-, og fysiologiske tiltag.
Den teoretiske forståelsesramme
Projektet er udarbejdet ud fra det humanistiske livssyn. Den humanvidenskabelige traditions
genstandsområde er, at mennesket ses som et bevidst individ med bestemte hensigter og motiver, som
ligger bag menneskets handlinger (Birkler, 2010). Opgaven er hovedsageligt skrevet ud fra en hermeneutisk
tilgang, men den vil samtidig have et fænomenologisk præg.
Den hermeneutiske tilgang
Hermeneutik betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst. Læren om forståelse er målet med dette
projekt, nemlig at skabe en forståelse af, hvilke retningslinjer 3 forskere anbefaler til behandling af stress.
Om den hermeneutiske tilgang kan fortælles, at konteksten hvorfra objektet beskues, er essentielt for
hvordan objektet belyses. Det antages i den hermeneutiske tilgang, at undersøgeren altid vil beskue et
emne ud fra sin egen forforståelse af emnet, og det er igennem denne forforståelse, at undersøgelsen
danner en ny forståelse. Dette ender dermed ud i, at der efter undersøgelsen stås tilbage med en nydannet
forforståelse omkring emnet, som man derefter møder og forstår verdenen ud fra. Hele den ovenstående
proces bliver i videnskaben kaldt for den hermeneutiske cirkel. (Vallgårda, 2012)
Den fænomenologiske tilgang, og derved fordomsfri beskuelse af fænomenerne, kommer b.la. til udtryk
ved, at analyse af interviewet i bi-analysen er gjort, så autentisk fra dens oprindelige kontekst som muligt.
Side 10 af 55
Opgavens opbygning
Side 11 af 55
Præsentation af teori
Nedenstående teorier omhandler både PMT metoder, samt den PMT tilgang og arbejdsform.
Definitionen af de forskellige teorier, samt formålet for metoden, er beskrevet så kort og præcis som
muligt. De skal ses, som en overordnet begrebsafklaring og forståelse af de forskellige PMT kompetencer,
som senere vil blive sidestillet og understøtte med resultaterne, for både hoved og bi-analysens resultater.
Begrundelse af teorivalg
Disse teorier er valgt på baggrund af, de resultater der blev fundet i hovedog bi-analysen. Teoriafsnittet
indeholder dermed kun beskrivelser af de metoder, der blev vurderet relevante til sidestilles af analysernes
resultater. Det er derfor vigtigt at pointere, at der kun tale om et udpluk af de PMT metoder.
Psykomotoriske metoder
Psykomotorisk afspænding/visualiserings teknikker/mindfulness og meditation
Inden for det PMT fag findes mange forskellige metoder til at afspænde. Dog kan man overordnet sige, at
formålene altid er de samme, nemlig
1. at øge kropsbevidstheden,
2. at forebygge og afhjælpe uhensigtsmæssige muskelspændinger og stress
3. at opnå en tilstand af kropslig og mental ro, samt
4. at arbejde med selvudvikling (Akasha, 2002)
Mindfulness og meditation er ikke grundbegreber, der findes i PMT. Der er dog to store fællesnævnere i
både mindfulness og psykomotorik, da de begge har den tilgang, at krop og psyke hænger sammen og
beskæftiger sig med nærvær(Jensen, 2010). Modsat fx mindfulness arbejdes der indenfor PMT med
kroppen som indgangsvinkel til, at opnå større nærvær (lbid).
Kropsbevidsthedstræning
Kropsbevidsthedstræning kan ses, som en af hovedessenserne for det psykomotoriske arbejde. Igennem
arbejdet med ”at lytte til” og registrerer de ”meddelelser” kroppen afsender opnås et redskab til at:
”..bevare vor sundhed, til at bekæmpe overbelastningssygdomme..(s.56)” (Jørgensen, 1999)
Formålet med at træne kropsbevidstheden er, at kroppens signaler kan bruges som navigatør ift., at
registrer og imødekomme egne behov, såsom hvile, føde, bevægelse. Samtidig er det også med det formål,
Side 12 af 55
at man igennem oplevelsen af kroppens signaler er i stand til, at bedømme egne ressourcer psykisk, fysisk
og socialt (jf. Ingeborg Zachariassen)
Fysisk træning
Fysisk træning inde for psykomotorik handler, ligesom hos mange andre faggrupper om, aktivitet med både
høj og lav intensitet, muskeltræning og funktionel træning. Det der kan adskille den PMT faggruppe fra
andre er, at udover formålet med den fysiske træning, så er det også et mål, at kropsbevidstheden øges
igennem træningen. Her vil der være fokus på at opdage, samt træne de fysiske ressourcer hos den enkelte
og derigennem øge mulighed for, at styrke psykiske og sociale ressourcer. (Andersson, 2013)
Basisøvelser/Grundøvelser
Basisøvelser indenfor psykomotorik er en bredere definition af en række afspændende øvelser. Øvelserne
praktiseres med lavintensitet og indeholder alt lige fra, sanseøvelser, modstandsøvelser, strækøvelser,
styrkeøvelser og venepumpe øvelser. Øvelserne formål er, igennem øgning af kropsbevidstheden, at give
klienten mulighed for, at opnå læring og udvikling af indgroede psykiske og fysiske vaner. Desuden virker
øvelserne helende og afspændende på spændte og smertende muskulatur (Rasmussen, 2010).
Psykoedukation om stress
Psykoedukation er en behandlingsform, hvor der undervises i viden omkring den sygdom man er ramt af.
Til trods for, at stress i Danmark ikke er defineret som en sygdom, så er psykoedukation om stress at finde i
rigtig mange behandlingsinterventioner. På PMT studiet undervises man i stress både ud fra en fysiologisk
og psykologisk vinkel, med undertemaer som: psykosomatik og stress, samt fysiologisk stressregulering
(Studieordningen, 2010). Denne viden giver grobund for, at den PMT studerende fremadrettet kan
undervise i stress, både ud fra et psykologisk og fysiologisk perspektiv.
Awareness
Awareness kan lidt groft sagt oversættes til dansk under definitionen: opmærksom tilstedeværelse i nuet.
Der er altså tale om en bestemt måde, at være opmærksom på (Knudsen, 2009). Det et redskab hvis
formålet er, at kunne rette opmærksomheden på, hvordan du selv har det, hvad du forestiller dig, hvad du
tænker, samt hvad du er opmærksom på, i forhold til den omverden du befinder dig i (lbid.).
Side 13 af 55
Grænser og grænsesætning
Arbejdet med grænser indenfor psykomotorikken sker overordnet igennem arbejdet med kroppens
impulser/signaler (jf. kropsbevidsthedstræning). Igennem arbejdet med det, der defineres som;
det personlige rum, (Brandtbjerg, 2007) får deltageren mulighed for, at få bevidstgjort de kropslige
impulser/signaler, der afsendes, når omverdenen bevæger sig ind i sin private sfære. Deltageren lærer,
igennem denne kropslige læring, sine grænser at kende fysisk og psykisk, samt at acceptere, respektere og
handle ud fra dem (Flammild, 2010).
Kommunikation
Den enkeltes evne til direkte, at give udtryk for sig selv, samt udvikle evnen til at tage ansvar for sig selv,
ligger i den psykomotorisk dialog. Klienten får mulighed for, at træne disse færdigheder igennem dialog, i et
støttende og ikke dømmende rum skabt af den PMT (Zachariassen)
Derudover er de PMT uddannet i den: ”ikkevoldige kommunikation”, hvilket vil sige, at de PMT er i stand til,
at coache sine klienter i redskaber, som kan gøre potentielle konflikter til fredelige dialoger
(Rosenberg, 2000)
Psykomotorisk tilgang og arbejdsform
I dette afsnit præsenteres de PMT tilgange og arbejdsforme, hvormed faggruppen kan bidrage til
stressbehandlingen.
Den psykomotoriske tilgang
Den PMT tilgang er baseret på et helhedsorienteret menneskesyn (Røder, 2004). Der arbejdes ud fra en
bio-psyko-social tilgang (Friis-Hasché, 2010), som bygger på fysiologisk, anatomiske, psykologisk og
pædagogisk viden. Derudover er psykomotorik baseret på viden om psykologisk- og bevægelsesudvikling,
samt viden om hvordan mennesker interagerer indbyrdes i forskellige sociale relationer. Det essentielle for
behandlingstilgangen er, at mødet med klienten og relationen altid er i centrum for terapien, og den PMT
stiller sig til rådighed i en ikke-ekspert rolle (Jørgensen, 1999). I fællesskab søges at klargøre, hvori den
enkeltes problematik ligger, samt hvordan problematikken kan løses ud fra de ressourcer, som den enkelte
har til rådighed (lbid).
Den overordnede terapeutiske rolle inde for det psykomotoriske fagfelt er, at terapeuten fungerer som
katalysator for klienten. Det er altså terapeuten, der sætter en proces i gang og støtter klienten igennem
processen. Klienten mødes med accept og respekt af egne livserfaringer, valg og oplevelser.
Side 14 af 55
De psykomotoriske interventioner
Interventionerne indenfor PMT behandling er baseret ud fra en bred vifte af metoder og redskaber. Disse
kan anvendes selvstændig eller i kombination. Interventionerne kan forgå både igennem dialog og
behandling. Interventionerne kan ligeledes praktiseres på et individuelt eller gruppeorienteret plan
(Akasha, 2003).
Den psykomotoriske dialog
Den psykomotoriske dialog bygger på en empatiske og klientcentreret tilgang til det enkelte menneske.
Igennem både verbal og non-verbal kommunikation søges, at støtte og inspirer klienten til at bevidstgøre
kropsoplevelser/kropsfornemmelser. Dette gøres med henblik på, at klienten opnår en realistisk viden om
egen krops muligheder og begrænsninger. Formålet er derudover, at klienten bliver bevidstgjort om egne
behov, frustrationer, ønsker, vaner og handlemuligheder. Den psykomotoriske dialog fungerer dermed,
som et redskab til at sætte gang i den enkeltes erkendelsesproces (jf. Ingeborg Zachariassen).
Samtalen er tæt beslægtet til motivationssamtalen og søger derigennem, at fremkalde de iboende
ressourcer og motivationer klienten i forvejen har (Rollnick, 2009).
Empowerment
Definitionen af empowerment ligger i ordet selv, nemlig at:
”…sætte folk i stand til at handle selv!” (s.13) (Andersen, 2000)
Formålet med at arbejde med empowerment er, at mennesket opnår en fornemmelse af meningsfuldhed
og kontrol. Igennem træning af empowerment, opnår den enkelte en erkendelse af egne ressourcer.
Ansvaret og kontrollen over egen behandling og helbredelse, bliver derved placeret hos klienten selv og
den PMT støtter processen fra sidelinjen. Denne erkendelse er afgørende for, hvordan klienten
fremadrettet handler for, at opnå sundhedsmæssige eller sociale forandringer (lbid).
Dosering
At doserer øvelser er, i det psykomotoriske fag, baseret på arbejdet med kropslige øvelser. Det at dosere en
øvelse betyder, at denne tilpasses den enkelte og at denne dosering er baseret ud fra den enkelte persons
egen indre sansning. Hvis den enkelte oplever, at man igennem øvelsen ikke opnår den ønskede effekt,
undersøges der hvorvidt øvelsen kan justeres på en måde, så den er tilpasset vedkommende bedst muligt.
Det gør sig både gældende, hvis aktiviteten/mængden af øvelsen skal sænkes og hæves (Brantbjerg, 2007).
Side 15 af 55
Psykomotoriske iagttagelse
De psykomotoriske iagttagelser handler om, at have øje for klientens kropssignaler, åndedrættet, pulsering,
stemmeføring m.m. Derudover er det samtidig, at være opmærksom på kropsholdningen, dvs. akser,
lodlinje og tværakse. Samtidig er det en iagttagelse af, hvorvidt der er overensstemmelse mellem klientens
adfærd og udsagn. Alle disse elementer fortæller noget om kroppens arousal niveau, altså om kroppen er i
beredskab, hvilket dermed også fortæller noget om, klientens psykiske og fysiske tilstand.
Igennem disse iagttagelser er det muligt for den PMT, at få en indsigt i den tavse viden, der både kan være
bevidst og ubevidst for klienten selv (Røder, 2004)
Modstand
Den PMT faggruppe er uddannet i at varetage modstand både på eget terapeutisk plan. Samtidig uddannes
de også i at kunne støtte, samt vejlede klienten i den modstand han/hun selv oplever i arbejdet med
erkendelses og forandringsprocessen. Denne guidning er et meget afgørende redskab at kunne praktisere,
da modstanden som oftest, vil stå i vejen for, at den ønskede forandring kan forgå(Mach-Zagal, 2011).
Opsummering
Der er nu beskrevet en lang række teorier inden for det psykomotoriske fag. Delelementer fra disse teorier
vil igen blive inddraget i analyseafsnittet. Det kan anbefales, at læseren bruger ovenstående afsnit, som
opslagsværk under læsning af analyseafsnittet.
Præsentation af empiri
Der præsenteres nu den empiri, der er indsamlet til både hovedog bi-analysen. Arbejdsprocessen og
begrundelse for udvælgelsen af empirien, vil blive præsenteret under opgavens metodeafsnit.
I de efterfølgende afsnit bliver opgaven opdelt under hovedanalyse og bi-analyse. For hovedanalysen
gælder det at beskrivelse af arbejdsprocesserne og metoderne er beskrevet mere detaljeret end bianalysen. Begrundelsen for dette er, at hovedparten af opgaven er udarbejdet ud fra hovedanalysen.
Empiri til hovedanalyse – litteraturreview
Hovedanalysen er baseret på et litteraturreview af 3 forskellige stressforskers anbefalinger ift.
stressbehandling. Der præsenteres nu ét kort resumé af de 3 materialer, der blev udvalgt under
søgningsprocessen. Formålet med præsentationen er at skabe et overordnet blik over, hvilken teoretisk- og
Side 16 af 55
videnskabelig forståelsesramme materialet er skrevet ud fra. Selve arbejdsmetoden og processen beskrives
under metode afsnittet.
Svend Brinkmann: Nye perspektiver på stress (2013)
Resume af litteratur:
Der sættes i dette materiale spørgsmålstegn ved, om stress er en folkesygdom eller bare et andet ord for
travlhed og brok? Eller om der under betegnelsen stress ligger en reel fysisk og psykisk lidelse som kan
opstå på baggrund af urimelige arbejdsbetingelser? Bogen giver sit bud på en ny måde at se og forstå stress
på, samt indeholder løsningsorienterede bidrag til at afhjælpe stress (Brinkmann, 2013)
Der er i materialet valgt at lægge hovedfokus på afsnittet: ”det stressede individ og det bæredygtige
stressregnskab”.
Information om forfatteren(e):
Svend Brinkmann har en Ph. d. grad indenfor psykologi. Brinkmann er professor i almenpsykologi og
kvalitative metoder ved Aalborg Universitet, samt leder af Center for kvalitative studier. Hans
forskningsområder er: filosofi, psykologi, diskurs og samfund (Aarhus Universitet, 2015).
Bobby Zachariae: Trivsel og håndtering af stress – for medarbejdere og ledere(2008)
Dette materiale giver både indblik i, hvad der er årsagen til stress, samt nogle konkrete redskaber til
hvordan stress håndteres både på det personlige- og på virksomhedsplan. Bogen indeholder metoder og
øvelser til at hjælpe med at mindske stress, forebygge tilbagefald og øge trivsel i arbejds- og privatliv.
(Zachariae, 2008)
I denne opgave er der lagt særligt fokus på afsnittet: Del III: Stresshåndtering – strategier og redskaber.
Information om forfatteren:
Bobby Zachariae er uddannet dr. med og psykolog med speciale indenfor sundhedspsykologi. Til daglig er
han forskningsprofessor ved Aarhus Universitets hospital og Aarhus Universitet. (lbid)
Bo Netterstrøm: Stress og arbejde – nyeste viden om årsager, konsekvenser,
forebyggelse og behandling(2014)
Dette materiale giver en opdateret indføring i stressens fysiologi, de helbredsmæssige konsekvenser, samt
Side 17 af 55
stressens årsager. Der præsenteres i litteraturen en helt ny viden om, hvilke ressourcer og vilkår der
modvirker stress, samt gives et bud på hvordan stress skal håndteres og behandles.
I denne opgave er der lagt særligt fokus på følgende afsnit: kapitel 6.: Håndtering af stress, og kapitel 7:
behandling.
Præsentation af forfatter:
Bo Netterstrøm er speciallæge i arbejds- og samfundsmedicin. Tidligere ledende overlæge ved
Arbejdsmedicinsk Klinik og Stressklinikken i Hillerød og siden seniorforsker ved Arbejds- og Miljømedicinsk
Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Opsummering
Ud fra præsentationen af de tre forfattere tegnes et billede af, at Zachariae og Brinkmann skriver deres
anbefalinger ud fra en psykologisk og social synsvinkel. Netterstrøms vinkel retter sig mere over mod den
fysiologiske vinkling. Denne observation vil blive diskuteret og reflekteret i opgavens diskussionsafsnit.
Empiri til bi-analyse – Interview
Empirien til bi-analysen er indsamlet ud fra et semistruktureret forskningsinterview af den daglige leder for
stressbehandlingsstedet Nørremarkens Have, Linda Mostrup. Dette behandlingstilbud blev valgt på
baggrund af stedets tværfaglige og helhedsorienteret behandlingsform, hvor naturterapi danner rammen
om behandlingsinterventionerne.
Det blev vurderet, at empiri samlet fra et helhedsorienteret og tværfagligt behandlingstilbud var særligt
relevant at inddrage, både ud fra den forståelse, at netop denne behandlingsform er særligt effektiv for den
stressramte målgruppe, samt at behandlingsformen er beslægtet med den PMT tilgang/arbejdsform.
Der er i opgaven lagt vægt på, den data der er indsamlet omkring de terapeutiske arbejdsformer, samt
hvilke metoder og redskaber der benyttes i behandlingen.
Resultaterne fra denne empiri, vil i analyseafsnittet blive sidestillet med hovedanalysens resultater, samt
understøttet af opgavens teori.
Side 18 af 55
Metode
Følgende afsnit beskriver opgavens metodiske overvejelser og processer. Opgaven er som føromtalt inddelt
i en hovedanalyse, samt en bi-analyse.
Hovedanalyse – litteraturreview
Der er til hovedanalysen valgt metoden systematisk litteraturreview. Denne metode er valgt, da den er
egnet til, at indsamle, kortlægge og skabe overblik over den eksisterende viden, hvilket var formålet med
dette projekt (red. anbefalinger om stressbehandling) (Glasdam, 2013).
For at skabe et overblik over hovedanalysens fremgangsmåde, gives der nu en kronologisk gennemgang af
arbejdsprocessen.
Første analysefase – vurdering og udvælgelse af materialet
Nedestående arbejdsproces er udarbejdet, efter inspiration af Forsberg & Wengströms arbejdsmodel for et
systematisk review (Glasdam, 2007):
1. delfase, var at finde frem til, hvilken begrundelse undersøgelsen skulle udføres. Rettes fokus tilbage mod
opgavens indledning, så blev der her beskrevet, at der ønskes at finde svar på hvordan den psykomotoriske
faggruppe kunne bidrage med deres kompetencer ift. stressbehandling.
2. delfase. Dernæst udarbejdedes de spørgsmål, der skulle besvares som et led i opgaven. Spørgsmålet blev
defineret ud fra problemformuleringen og lød således:
”Hvordan beskriver forskere de nyeste anbefalinger indenfor stressbehandling...”
3. delfase; var udarbejdelsen af en søgestrategi. Målet for den empiri der skulle findes til hovedanalysen
var, at finde frem til den nyeste viden omkring anbefalinger for stressbehandling i Danmark. Der var derfor
en naturlig geografisk afgrænsning, samt emneordene blev hhv. stress behandling og stress håndtering.
Den første søgestrategi var, at lave en kombineret søgning ved brug af operatorer, såsom AND, OR og
NOT(lbid). Søgningen ville derfor fremstå således:
behandling
Stress
AND
OR
håndtering
Side 19 af 55
På denne måde ville det være muligt, at finde frem til alle de emner, der omhandlede stress behandling og
håndtering i en og samme søgning.
4. delfase; var på identificering og udvælgelse af den litteratur der skulle indgå i opgaven. Søgningen
begyndte via. den bibliografiske database på Bibliotek.dk. Denne database indeholder alt den danske
nationalbibliografi fra 1482 og frem, hvilket derved imødekommer målet om, at finde frem til danske
forskers anbefalinger af stressbehandling. Søgemulighederne i denne database var forholdsvis simple,
hvilket gjorde, at det ikke var muligt at lave en kombineret søgning. Derfor blev der i stedet søgt med 2
separate søgninger hhv.:
1. stress behandling og
2. stress håndtering
I denne fase stilles indholdet af materialet og forfatterne op mod de inklusions og eksklusions kriterier, der
er sat for at materialet kan bruges til reviewet. Kriterierne for opgaven blev defineret således:
Inklusionskriterier:

Litteratur udarbejdet af danske studier. Dette vælges ud fra en forforståelse af, at
forskningsresultater inden for behandlingsintervention ift. stress, baseret på udenlandske forsøg
ikke kan sammenlignes og overføres til danske forhold (Vallgårda, 2012).

Litteratur udarbejdet af forsker og professorer. Dette kriterie er valgt, da der ønskes at arbejde
med et materiale, udarbejdet på baggrund af forskningsresultater og ikke kun på baggrund af
praksiserfaring.

Litteratur fra 2005-2015.

Litteratur der indeholder behandling/håndterings strategier ift. stress.
Eksklusionskriterier:

Litteratur udarbejdet og målrettet den psykiatriske målgruppe

Selvhjælpsbøger
Ved 1. søgning (jf. stress behandling) var de 3 forfattere, der havde udgivet mest litteratur der passede med
emneordet hhv.:
Psykiatrifonden (76 hits), Bo Netterstrøm (65 hits), Per Bech (65 hits)
Side 20 af 55
Her blev forfatterne psykiatrifonden, samt Per Bach (psykiater) ekskluderet da, faglitteraturen var
udarbejdet på en særlig målgruppe (red. psykiatriske patienter, samt depression).
Ved 2. søgning (jf. stresshåndtering) var de 3 forfattere hhv.:
Thomas Mildsted (29 hits), Bobby Zachariae (21 hits) og Bo Netterstrøm (19 hits)
Her blev forfatter Thomas Mildsted ekskluderet, da hans litteratur ikke opfyldte kriterierne under punktet;
forsker eller professor. Han blev i stedet erstattet, af de forfattere der rangerede næsthøjest på listen;
Malene Friis Andersen. En grundigere undersøgelse af hendes materiale viste, at det var forfatteren Svend
Brinkmann, som var redaktør og medforfatter af materiale. Det blev derved ham, der blev valgt, som
opgavens 3. forsker.
(se evt. søgehistorik på bilag 2)
Den 5. delfase bestod i, at vurdere materialet kritisk og på den baggrund udvælge materialet.
Heraf blev der søgt på den enkelte forfatter og fundet frem forfatterens nyeste litteratur omkring emnet:

Svend Brinkmann: Nye perspektiver på stress (2013)

Bobby Zachariae: Trivsel og håndtering af stress – for medarbejdere og ledere(2008)

Bo Netterstrøm: Stress og arbejde – nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og
behandling(2014)
Vurderingen af materialerne viste, at materialet indeholdte mulige svar på det spørgsmål, som
undersøgelsen ønskede at finde (jf. anbefalinger til behandling af stress).
Igennem denne arbejdsproces lykkedes det på systematisk vis, at finde frem til opgavens empiri. Igennem
de forskellige delfaser var det hele tiden muligt, at holde et overblik over, hvilke materialer der kunne
inddrages og hvilke der ikke var egnet. På den måde, sikres det, at materialet er udvalgt ud fra den mest
relevante og bedst egnede, modsat en tilfældig udvælgelse af materiale.
Alle 3 ovenstående forfattere overholder inkluderingskravene og de blev derfor udvalgt som det endelige
materiale til reviewet. Derefter kan materialet behandles under den egentlige analyse, hvilken
arbejdsproces nu gennemgås.
Anden analysefase – udformning af review
I denne analysefase af det systematiske litteraturreview er målet, at analysere det kvalitative data fra de 3
materialer. Der er her valgt den analyseform, som af Malterud kaldes for systematisk tekstkondensering.
Side 21 af 55
Denne metode er valgt, da den egner sig godt til beskrivelse af, samt sidestilling af forskelligt kvalitativt
data (Malterud, 2003). Det gøres igennem den analyseform, der af ovenstående forfatter kaldes for editing
analyse style.
Første trin bestod i, at identificere og isolere de meningsbærende enheder i teksten, der ses som muligt
svar, på problemstillingsspørgsmål. Der blev altså isoleret sætninger/linjer fra de tre tekster, som alle gav
en mulig besvarelse på problemformuleringens spørgsmål:
”Hvordan beskriver forskere de nyeste anbefalinger indenfor stres behandling..”
Disse meningsbærende enheder danner grundlag for udviklingen af de kategorier, som senere kan bruges
til at reorganisere teksten. I denne sammenhæng kunne der ud fra enhederne ses, et overordnet billede af,
at de forskellige anbefalinger kunne kategoriseres under:

Fysiologiske interventioner i behandlingsstrategien

Psykologiske interventioner i behandlingsstrategien

Sociologiske interventioner i behandlingsstrategien
Næste trin bestod i, at skabe en kodning af enhederne. Her blev de enkelte enheder reorganiseret under de
foromtalte kategorier. Eksempelvis blev en kodning såsom psykoedukation kategoriseret under de
psykologiske/psykiske tiltag. Her sås det, at én enhed kunne passe ind under 2 eller alle 3 overordnede
kategorier. Placeringen af denne enhed blev derfor valgt ud fra, hvilken kategori der blev vurderet bedst
egnet.
Tredje trin bestod i, at inddele enhederne i såkaldte subgrupper. Disse subgrupper er udviklet ud fra de
overordnede sammenhænge/grupperinger, der kunne ses på tværs af de 3 forskellige materialer (se
evt.bilag 3). Disse subgrupper fik det, der kaldes for et kunstigt citat, hvis formål var at skabe en ny, samlet
og overordnet definition på tværs af de tre enheder(lbid). Eksempelvis blev følgende 3 enheder:

Psykoedukation om stress, (jf. materiale fra Bo Netterstrøm)

Viden om stress, (jf. materiale fra Bobby Zachariae)

Viden om stress, (jf. materiale fra Svend Brinkmann)
… samlet under subgruppen med beskrivelsen ”Psykoedukation om stress”.
På denne måde var det muligt, at lave en tværgående analyse og samle de 3 forfatteres anbefalinger under
én og samme anbefaling. Hvorvidt interventionen kunne forenes under én og samme intervention blev
Side 22 af 55
vurderes ud fra, hvorvidt der var lighed mellem metoden, samt om formålet med at anvende metoden var
den samme.
Interventionerne fremstod tydeligt i materialet af både Netterstrøms og Zachariaes, hvorimod teksten af
Brinkmann var mindre definerbar. Dette gjorde det vanskeligere at få konkretiseret den egentlige
intervention, samt at forkorte og reformulere interventionen til en størrelse, der gjorde det lettere at lave
den komparative analyse.
Fjerde trin bestod i, at lave en tværgående analyse på de 3 materialer, hvor forskelle og lighederne blev
udpenslet. Her kunne det ses, at der var lighed mellem nogle af enhederne på tværs at materialet, men
også at nogle enheder optræder udelukkende i det ene materiale. Der hvor alle tre forfattere har angivet
interventionen i materialet, vil der efter sætningen stå (3/3). Der hvor kun én af forfatterne har angivet
interventionen er det beskrevet (1/3) osv.
Inddragelsen af denne statiske beskrivelse er taget med for at give et billede af, i hvilken grad de tre forsker
mener, at den enkelte intervention bør inddrages som et led i behandlingen. Ønskes den endelige oversigt
over, hvilke ord den enkelte forfatter beskriver interventionen henvises der til bilag 3.
Bi-analyse - interview
Der præsenteres nu, hvilke forskningsteknikker der blev brugt til udarbejdelsen af bi-analysen.
Hovedformålet med at lave bi-analysen var, at finde frem til, hvilke terapeutiske tilgange og arbejdsformer
der blev brugt i en helhedsorienteret og tværfagligt stressbehandling. Dette giver opgaven en vinkling af
udførelsen i praksis, som bidrager som et godt supplement til de mere teoretisk anbefalinger, der illustreres
i opgavens hovedanalyse.
Udformning af interviewguide
Et semistruktureret interview dækker over en lang række forskellige kvalitative metoder. I dette interview
er der tale om et forholdsvis struktureret og standardiseret interview, hvor spørgsmålene er formuleret på
forhånd. Der var altså tale om en interviewguide(se bilag 4), hvor der på forhånd var fastlagt nogle emner,
som ønskes belyst (Vallgårda, 2012). Disse emner blev valgt ud fra, de emner og kategorier der blev stiftet
bekendtskab med under udarbejdelse af hovedanalysen.
Hovedformålet med dette forskningsinterview var, at finde frem til interviewpersonens beskrivelse af de
terapeutiske tilgange, som blev benyttet til arbejdet med stressbehandlingen.
Side 23 af 55
Analyse af det kvalitative forskningsinterview
Ud fra dette semistrukturerede interview, udarbejdes en meningskondensering af indholdet. Formålet var
her, at organisere interviewteksten og koncentrerer meningsindholdet på en måde, så den kunne
præsenteres relativt kortfattet (Kvale, 2009). Der er her tale om en arbejdsform, hvor de naturlige
meningsenheder, der udtrykkes af interviewpersonen omformuleres og organiseres/kategoriseres i de
temaer der dominerer en naturlig meningsenhed.
Der stilles derefter spørgsmål til disse meningsenheder/temaerne ud fra opgavens specifikke formål og de
meningsenheder, der ligger uden for formålet ekskluderes. Resultatet af det kvalitative forskningsinterview
vil blive præsenteret i analyseafsnittet under bi-analysen, hvorunder resultaterne samtidig sidestilles med
den opgavens teoretiske materiale.
Analyse
Analyseafsnittet er ligesom de to forrige afsnit inddelt i en hovedanalyse og en bi-analyse. I dette afsnit
præsenteres slutresultatet for begge analyser, hvorefter resultaterne bliver teoretisk understøttet. Det kan
anbefales, at læseren benytter opgavens teori afsnittet, som opslagsværk.
Hovedanalysen – litteraturreview
I analyseafsnittet præsenteres nu de resultater, der blev skabt ud fra det kvalitative data. For både hovedog bianalysen glæder det, at det kun er ”summen af det samlede resultat” der præsenteres i opgaven.
Ønsket et overordnet indblik i, hvilke teoretikere der repræsenterer den/de angivende anbefalinger
henvises der til bilag 3.
Resultaterne fra hovedanalysen + teoretiske understøttelse
Formålet med denne opgave var, at finde frem til ét samlet billede af, hvilke anbefalinger der blev givet ift.
stressbehandling. Den allersidste analysefase var at vurdere, hvorvidt resultaterne fra hovedanalysen
kunne sidestilles med de PMT kompetencer. Dette gøres igennem tabeller og de der ikke var mulige, at
sidestille med de PMT kompetencer, vil derefter ikke blive inddraget i opgaven. Ønskes et overordnet
overblik over tabellerne fra slutanalysen henvises til bilag 5.
Resultaterne fra slutanalysen, vil under hver tabel blive understøttet af teorien om de psykomotoriske
metoder, hvorfra det beskrives, hvordan den PMT faggruppe kan bidrage til arbejdet med netop denne
Side 24 af 55
behandlingsintervention. Herigennem skabes 3 delkonklusioner, hhv. fysiologisk, psykologisk og sociologisk,
som til sidst opsamles i opgavens konklusionsafsnit.
Lær egne stresssignaler og symptomer af kende (2/3)
Denne anbefalinger falder godt i tråd med det, der i psykomotorikken betegnes som
kropsbevidsthedstræning. Målet med denne træning er, at den enkelte træner, at lytte til kroppen og dens
signaler igennem sansning af egen krop. Dette kan dermed bruges som et aktivt værktøj til, at den enkelte
lære at bruge kroppen, som navigatør når det kommer til stresshåndtering (Jørgensen, 2006)(Johansen,
2002).
Fysisk træning (2/3) og aktivitet med lavintensitet (2/3)
Fysisk træning som et led i behandling af stress er også et punkt, hvor den PMT faggruppe kan bidrage. Det
der som føromtalt adskiller den psykomotoriske faggruppe fra andre er, at målet for træningen samtidig er
at øge kropsbevidstheden. Denne træning af kropsbevidstheden går hånd i hånd med den ovenstående
anbefaling, altså at man igennem kropsbevidsthedstræning kan lære stresssignaler og symptomer at kende.
Dertil skal der tilføjes, at målet for den PMT træning samtidig er, at den enkelte øger muligheden for at
styrke de psykiske og sociale ressourcer, igennem træningen af de fysiske ressourcer (Andersson, 2013).
Det der inde for det psykomotoriske fag defineres under navnet basisøvelser, er nært beslægtet med
afspændingen. Formålet med disse lavintensitets øvelser er, at sænke kroppens aktivitetsniveau og
derigennem stressreducerer. Deslige er formålet, at man igennem øvelserne, opnår bevidsthed om
Side 25 af 55
indgroede psykologiske og fysiske vaner, samt etablere nye mere hensigtsmæssige
vaner/bevægemuligheder, der er mindre belastende(Rasmussen, 2010).
Afspænding og visualisering (2/3)
Afspænding og visualisering er et af grundelementerne indenfor psykomotorik og formålet er bl.a. at øge
kropsbevidstheden. Som føromtalt, så opnås igennem kropsbevidsthedstræning, et redskab til at kunne
bruge kroppen som navigatør, for at imødekomme egne behov. Det kunne være behov som fx hvile, føde,
bevægelse m.m., men samtidig også, at bruge kroppens signaler til at navigere i, hvilke ressourcer man
har/ikke har i en given situation psykisk, fysisk og socialt.
Derudover, så kan man igennem PMT afspænding forebygge og afhjælpe uhensigtsmæssige
muskelspændinger, der er forbundet med stress. Igennem arbejdet med afspænding aktiveres den del af
nervesystemet, som virker restituerende og genopbyggende for kroppen. Derved får kroppen både
mulighed for, at restituerer og genopbygge fysiske ressourcer, samt finde tilbage til kroppens optimale
spændingsbalance.
(Akasha, 2002)(Jensen, 2010)
Delkonklusion – fysiologiske interventioner
Ved at understøtte resultaterne fra hovedanalysen, med de PMT arbejdsmetoder, blev det tydeligt, at det
særligt var igennem kropsbevidsthedstræning, at faggruppen kunne bidrage til stressbehandlingen.
Metoderne til arbejdet med kropsbevidsthedstræning var forskellige, men formålet var de samme, nemlig
igennem fysiske tiltag, at opnå øget psykologiske og sociale ressourcer.
Side 26 af 55
Psykoedukation om stress (3/3)
Igennem den PMT uddannelse undervises man i stress både ud fra en fysiologisk og psykologisk vinkel. Der
opnås en stor forståelse for, hvordan stress opstår på et psykisk, fysisk og socialt plan. Denne viden kan
bruges som redskab til undervisning i stress og på denne måde kan den PMT faggruppe ligeledes bidrage til
behandlingen(Studieordningen, 2010).
Identifikation af stressorer (2/3), coping strategier (2/3) og Ændre ydre betingelser
(2/3)
Identifikation af stressorer omhandler, at terapeuten i samarbejde med klienten finder frem til, hvilke
faktorer, der kan være årsagen til stress reaktionen. Ud fra den PMT tilgang og den psykomotoriske dialog,
arbejdes der altid ud fra, at klienten selv er i centrum for behandlingen. Igennem et åbent og fordomsfrit
møde mellem klient og terapeut, søger der i fællesskab at finde frem til, hvilke faktorer (jf. stressorer) der
er på spil.
At skabe copingstrategier handler overordnet set om, at finde frem til, hvordan man tackler en givende
situation. Her er den PMT tilgang, ligeledes brugbar, da klienten igennem den psykomotoriske dialog finder
Side 27 af 55
frem til, hvilke tiltag der kan gøres for at ændre situationen. Samtidig giver samtalen mulighed for, at
kortlægge og definerer, hvilke ydre og indre krav vedkommende står overfor.
Klienten får igennem samtalen mulighed for at blive spejlet i sine tankemønstre og således blive
bevidstgjort om egne implicitte krav, samt omverdenens eksplicitte krav. Igennem denne bevidsthed, samt
træning af kropsbevidstheden, får den enkelte mulighed for, at ændre de ydre betingelser igennem
handling. Den enkelte har derved opnået et værktøj til, at navigerer i, hvilke tiltag der skal ændres, så
vedkommende kan skabe nye og mere afbalancerende strukturer i eget liv.
Udgangspunktet for behandlingen er altid, at klientens egne erfaringer er i centrum for behandlingen og
derved bliver det også klientens egne løsningsforslag til problematikken, der stilles i højsæde. Klienten lære
igennem empowerment begrebet, at han/hun selv er i stand til at løse de problematikker, der forårsager
stress.
(Jørgensen, 1999)(Ingeborg Zachariassen)
Mindfulness/meditation(2/3), fokusering (2/3) og tilstedeværelse i nuet (2/3), samt
tilgang til stressproblematikken
Hovedformålet i mindfulness og meditation er, at beskæftige sig med nærværet, samt at skabe et bindeled
mellem kroppen og psyken gensidige sammenspil. Inde for psykomotorikken arbejdes der, modsat
mindfulness og meditation, med kroppen som indgangsvinkel, for at opnå både nærvær og krop/psyke
forståelse. Formålet for den stressramte er, dels at opnå restitution, øge kropsbevidstheden og opnå en
tilstand af kropslig og mental ro. (Jensen, 2010) (Rasmussen, 2010)
Awareness træning er også en del af de PMT arbejdsmetoder. Awareness er en måde, at være opmærksom
tilstede i nuet. Arbejdet med awareness sker igennem kropsbevidsthedstræning, hvorfra den enkelte lære
at rette fokus og skelne mellem, hvordan man har det, hvad man forstiller sig og tænker, samt hvad man er
opmærksom på. Formålet med denne læring er, at den enkelte får et redskab til, at vurdere og opleve den
virkelighed man befinder sig i, på et mere objektivt plan end, hvis man udelukkende oplevede og agerede i
omverden ud fra de tanker og forestillinger, man har om omverdenen og sig selv. Der opnås således et
redskab til, at kunne fokusere mere objektivt på, hvilke tiltag der kan/skal ændres, for at opnå nye
handlemønstres/skabe nye handlingsstrukturer(Knudsen, 2009).
Delkonklusion – psykologiske interventioner
Når resultaterne fra hovedanalysen blev understøttet med den teoretiske del, blev det tydeligt, at det var
særligt igennem den psykomotoriske dialog, at faggruppen kunne bidrage. Igennem den psykomotoriske
Side 28 af 55
dialog blev træning i empowerment etableret, så ansvaret for behandlingen gives til klienten selv.
Samtidig var det muligt, at arbejde med træning af nærvær ud fra en mere kropslig vinkel. Herigennem vil
det altså både være muligt, at arbejde med at øge kropsbevidstheden, samt træne tilstedeværelse i nuet.
Sociologiske interventioner i behandlingsformen
Ændringer på arbejdspladsen (3/3) og styrkelse af sociale relationer uden for
arbejdspladsen (2/3)
Dette punkt falder lidt i tråd med punktet, Identifikation af stressorer, coping strategier og ændre ydre
betingelser. Her har den PMT faggruppe mulighed for, at bidrage til behandlingen ved, at klienten igennem
den psykomotoriske dialog får klargjort, hvilke tiltag der skal gøres på arbejdsfronten. Når den stressramte
opnår bevidsthed om, hvilke stressorer på arbejdspladsen, der forårsager ubalance for ham/hende, bliver
der ligeledes stillet spørgsmål til, hvilke tiltag den stressramte kan gøre for, at opnå et mere balanceret og
Side 29 af 55
mindre belastende arbejdsliv.
Det er ligeledes muligt at få klargjort, hvilke tiltag, samt hvilke relationer klienten vil drage fordel af, at
styrke og dyrke, for herigennem at øge egne ressourcer og mental robusthed.
(Ingeborg Zachariassen)(Røder, 2004)(Jørgensen, 1999)
Klar kommunikation (2/3) og grænsesætning (2/3)
Ovenstående punkter er to sider af samme sag. Der hvor den PMT faggruppe kan bidrage med styrkelse af
kommunikationen er igennem den psykomotoriske dialog. Det bliver igennem dialogen muligt for den
stressramte, at træne sine kommunikative færdigheder, da den PMT imødekommer klienten i et ikke
dømmende og støttende rum. Den stressramte opøver således, at kunne give udtryk for sig selv og egne
behov, samt at tage ansvar for sig selv. (Ingeborg Zachariassen)
Desuden er de PMT uddannet i det der omtales den ”ikkevoldige kommunikation”, hvilket giver dem
redskaber til, at kunne coache den stressramte i, hvordan man kan give udtryk for sine meninger uden, at
skabe fjendtlighed(Rosenberg, 2000).
Dette er igen sammenhængende med, træningen af grænsesætning. Her har den PMT, som sagt mulighed
for at træne grænsesætningen igennem den psykomotoriske dialog og ”ikkevoldig” kommunikation.
Derudover trænes grænsesætningen ligeledes ud fra en mere kropslig vinkel, hvor klienten træner de
kropslige fornemmelser (jf. kropsbevidsthed) omkring eget rum. Den stressramte får derved et kropsligt
værktøj, som vedkommende kan benytte til registrering af egne grænser. Disse kan benyttes af den
stressramte til at vurdere, hvornår hans/hendes grænser er nået og dermed sørge for, at imødekomme
egne behov ved at afgrænse sig. Igennem accept og respekt af de kropslige signaler, har den stressramte
dermed en navigatør for, hvornår der bør tages handling og kan derudfra handle psykisk (red. igennem
kommunikation) eller fysisk (red. ændre på de ydre fysiske betingelser). (Brandtbjerg, 2007)
(Flammild, 2010)
Ledere uddannes i at spotte og håndtere stress hos ansatte (1/3) og fokus på lederens
egen stresshåndtering (1/3)
De PMT kan igennem deres viden om stress ud fra et psykologisk, adfærdsmæssig og fysiologiske synsvinkel
uddanne lederne til, at iagttage stress hos deres ansatte. Hvad gælder den egentlige uddannelse af lederen
i, at håndtere stress hos de ansatte ville formentlig kræve en efteruddannelse for de PMT, da det (muligvis)
ville kræve en større erhvervsforståelse.
Dog kan faggruppen bidrage ved, at uddanne lederne i, at kunne hjælpe deres ansatte med at identificere
de muliglige stressorer og copingstrategier igennem dialog. Dette gøres ved, at uddanne og træne lederne i,
Side 30 af 55
at varetage ikke dømmende og ligeværdige samtaler med den ansatte, hvor de i fællesskab kan få klargjort,
hvilke udfordringer og handlemuligheder de ansatte har (Røder, 2004).
Et af forskernes anbefalinger var, at lederen skal lære at have fokus på egen stresshåndtering. Denne læring
og fokus er ikke forskellig fra den læring, de ansatte opnår og behandlingsstrategien, vil derfor være de
samme allerede beskrevne punkter.
Tilknytning af eksterne eksperter og stressbehandlere på arbejdspladsen (1/3)
Den PMT faggruppe vil ud fra de kompetencer, der er beskrevet i ovenstående punkter kunne bidrage, som
ekstern ekspert og stressbehandler på arbejdspladsen.
Delkonklusion – sociologiske interventioner
Her blev der skabt et billede af, at det særligt var igennem den psykomotoriske dialog faggruppens
kompetencer kunne sættes i spil. Igennem den psykomotoriske dialog, var det muligt at arbejde med
grænsesætning, stressorer og copingstrategier i forbindelse med arbejdspladsen. Det var også muligt at
arbejde med grænsesætning ud fra en mere fysisk vinkel, hvor den enkelte igennem kropsbevidsthed lære
at registrere og agere på egne grænser.
Samtidig kan faggruppen også igennem det psykomotoriske dialog, samt viden om adfærdsmæssige og
fysiske iagttagelser undervise ledere i et redskab, hvormed de kunne arbejde stresshåndterende med de
ansatte.
Bi-analysen – interview
Bianalysens empiri blev samlet ud fra et interview fra et stressbehandlingstilbud. Der beskrives i dette
afsnit den terapeutiske arbejdsform og tilgang fra dette sted, for derefter at sidestille resultaterne med den
psykomotoriske arbejdsform/tilgang. Igennem denne teoretiske understøttelse, skabes der en
delkonklusion, som opsamles i opgavens konklusionsafsnit.
Terapeutiske arbejdsform og tilgange
Nærmeste udviklingszone, samt guidning, vejledning og støtte når deltagerne skal
etablerer nye handlemønstre
Den PMT faggruppe arbejder ud fra samme princip. Den stressramtes ressourcer og handlemuligheder
bevidstgøres og ud fra det vurderes, med hvilke tiltag der kan sættes ind. Formålet er at opstille de rammer
der er nødvendige for at den stressramte kan bevæge sig mod nærmeste udviklingszone. Igennem den
Side 31 af 55
terapeutiske dialog guides, vejledes og støttes den stressramte i et ikke dømmende miljø, for derigennem
at skabe et rum, hvor nye handlemønstre kan skabes(Røder, 2004)(Jørgensen, 1999)
Kognitiv tilgang, samt bindeled mellem de kognitive teorier og udførelse i praksis
Undersøgelsen viste, at behandlerne i Nørremarkens Have var særligt opmærksom på, at det var vigtigt at
undervise målgruppen i den kognitive teori igennem praksis/fysisk udførelse. Begrundelsen hertil at
målgruppen havde kognitive vanskeligheder i form af dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær. Den
PMT faggruppe har en lang række redskaber, at bidrage med her. Dette ses i lyset af, at de PMT bruger
kroppen som indgangsvinkel til arbejde med, samt forståelse af de kognitive processer.(Jørgensen, 2009)
Arbejde ud fra et gruppeorienteret plan og mindre individuelt og terapeutisk plan
De PMT er uddannet i både, at kunne varetage processer på et individuel, samt gruppeorienteret plan. De
har dermed en forforståelse for, hvilke gruppedynamiske processer, der kan arbejdes med når man
arbejder gruppeorienteret. Deslige har de en viden om, hvordan man igennem gruppeorienteret arbejde,
kan styrke den stressramtes ressourcer, samt skabe et udforskende, støttende og udviklende rum.(Akasha,
2003)(Lading, 2010).
Støtte og guidning i dosering af arbejdsøvelser
I tråd med, at de PMT arbejder ud fra de ressourcer den enkelte har til rådighed, opstiller de PMT nogle
arbejdsopgaver/øvelser, hvor den stressramte har mulighed for, at dosere arbejdsmængden i den form
ressourcer og begrænsninger tillader(Brandtbjerg, 2007).
Iagttagelser som terapeutisk redskab
Iagttagelser, både de kropslige og adfærdsmæssige, er en stor del af den psykomotoriske tilgang. Ud fra
disse iagttagelser vurderes, både klientens ressourcer, hvorvidt der er overensstemmelse mellem det
kropslige sprog og det den stressramte giver udtryk for. Ud fra det vurderes, hvilke tiltag/ hvilken guidning
og støtte, der er nødvendig for den stressramte (Røder, 2004).
Underviserer fungerer som den igangsættende aktør for de forskellige processer
Hovedessensen af den PMT tilgang er, at terapeuten fungerer som katalysator for den stressramte. Den
PMT er dermed særligt opmærksom på, at skabe nogle rammer, hvor den stressramte igennem egen læring
og erfaringer etablere nye handlemønstre. Det kan også beskrives ved, at de PMT arbejder ud fra
empowerment. Det er altså deltageren selv, der er herre over, og dermed også er den aktive aktør, for
deres egen udvikling og helbred. Derigennem opbygger, den stressramte en tro på egne evne og
Side 32 af 55
ressourcer, hvilket er det gavnlige redskab, der kan få støtte dem i helbredelsesprocessen, samt håndtere
stress fremadrettet(Jørgensen, 1999).
Fokus på deltagernes motivation som led i behandlingsstrategien
Behandlerne i Nørremarkens Have lægger under hele forløbet vægt på de stressramte motivation. De er
særligt opmærksomme på, at psykoedukation om stress er motivationsskabende, for deltagerne. Dertil
iagttager underviserne deltagernes motivation, igennem dennes adfærd og udtalelser. Ud fra disse
iagttagelser bedømmer behandlerne den guidning, tiltag og støtte der skal sætte ind, for at de stressramte
både forstår egene reaktioner på en konstruktiv måde, samt motiveres til at træde ind i næste
udviklingszone
Som omtalt under punktet den psykomotoriske dialog, så er arbejdsformen/dialogen tæt beslægtet med
motivationssamtalen. Det er igennem denne dialog, at terapeuten får mulighed for, at arbejde med de
kommunikative redskaber, for at kunne mobilisere klientens motivation for ændring af egne
handlemønstre.
Dette punkt falder også lidt i tråd med den modstand den stressramte oplever, som en del af
helbredelsesfasen. Her er det ligeledes igennem de kommunikative redskaber, den PMT faggruppe kan
bidrage.
(Ingeborg Zachariassen), (Rollnick, 2009), (Mach-Zagal, 2011).
Opmærksomhed rette mod effekten af øvelserne og ”mindre snak, mere handling”tilgang
Dette er igen en af hovedessensen i den PMT tilgang. Psykomotorik handler i særlig grad om, at opleve og
sanse effekterne/reaktionerne af de kropslige øvelser. Ved brug af det føromtalte awareness metode,
rettes den stressramtes fokus ind mod, den kropslige eller mentale effekt af øvelsen. Formålet er, at den
stressramte igennem træning af, øget kropsbevidsthed både opnår bevidsthed om og erkendelse af egne
reaktioner og mønstre. Samtidig skaber der en kognitiv, og særligt en fysisk læring om, hvilke fremtidige
handlemønstre, som er hensigtsmæssige at etablere.
(Jørgensen, 1999),(Knudsen,2009).
Terapeutisk håndtering og støtte af modstand
Den PMT faggruppe er uddannet til at arbejde terapeutisk med den modstand, som den stressramte møder
som led i helbredelsesprocessen. Dermed også den modstand der står i vejen for, at den stressramte kan
bevæge sig over i nærmeste udviklingsfase og dermed blokerer for forandringer. Faggruppen arbejder vha.
kommunikative redskaber til, at bevidstgøre det dilemma modstand oftest repræsentere. Således bliver det
Side 33 af 55
igennem denne bevidstgørelse muligt for den stressramte, at arbejde med modstanden på konstruktiv vis.
(Mach-Zagal,2011).
Underviser har stor fokus på det første møde med deltageren
Klienten, og særligt relationen mellem terapeuten og klienten en vigtig (hvis ikke den vigtigste)
forudsætning for behandlingen. Det er igennem dette autentiske og empatiske møde, at der skabes en tryg
og tillidsfuld atmosfære, hvori klienten har mulighed for, at søge og udforske egne problematikker, samt
udvikle nye handlemønstre(Røder,2004).
Delkonklusion
Resultaterne for bianalysen understøttet den teoretiske viden, om den psykomotoriske tilgang belyste, at
faggruppens arbejdsform i særlig grad var kompetent, til den tværfaglige og helheldsorienteret
arbejdsform. Faggruppen er uddannet til, at kunne arbejde med kobling af den kognitive teori igennem
forskellige kropslige øvelser, hvor opmærksomhed om effekten på et kropsligt eller psykisk plan, altid er en
del af øvelsen. Både på individuelt og gruppeorienteret plan, kan den PMT faggruppe inviterer den
stressramte til, at bevæge sig ind i nærmeste udviklingszone, håndtere og støtte i modstand, samt arbejde
med dosering. En PMT vil fungere, som katalysator for udviklingen og have klientens egen motivation og
udviklingszone centreret for behandlingen. Igennem denne tilgang arbejdes der med klientens
empowerment og klientens evne til, at blive ansvarlig for egen helbredelse øges.
Resultat for de anvendte metoder i Nørremarkens have
Resultatet af kodningen for, hvilke metoder der bruges i Nørremarkens Have, er ikke illustreret som en del
af opgave. Flere af retningslinjerne/behandlingsinterventionerne går igen med resultatet fra
hovedanalysen. Der skal pointeres, at de behandlingsmetoder, der bruges i Nørremarkens Have passer i
særlig grad, med de anbefalinger, der blev fundet i hovedanalysen (bilag 3). Dette gør samtidig at,
resultaterne fra bi-analysen, er særligt egnet, som supplement til hovedanalysens teoretiske anbefalinger.
Side 34 af 55
Diskussion
Hovedanalyse - litteraturreview
Forskellige og ligheder på tværs af materialerne
Stressproblematikken var den overordnede fællesnævner i de tre forskeres litteratur. Den overordnede
forskel, var ud fra hvilken vinkel forskerne mente, der skulle arbejdes med problematikken på. Groft sagt
kunne man ud fra resultaterne af analysen se at:
Svend Brinkmann mente, at problemets håndtering skulle være på et organisatorisk plan på
arbejdspladsen. Her var det overordnede handlestrategier for hele virksomheden, som skulle inddrages for,
at komme stressproblematikken til livs. Behandlingsinterventionerne forgik altså på et mere socialt plan
end ved de to andre forskere.
Bo Netterstrøms vinkel var mere individuelt baseret. Her arbejdes der med, hvordan individet ud fra
forskellige tiltag lærte at håndtere egen stress. Set i lyset af Brinkmanns anbefalinger, så var der her kun i
mindre grad tale om, at arbejdspladsen skulle inddrages, som et led i stresshåndteringen.
Bobby Zacharies vinkling lå et sted midt imellem. Der var både anbefalinger på det individuelle plan, men
også anbefalinger til, hvilke tiltag der skulle gøres på det arbejdsmæssige plan, for at arbejde med
stressproblematikken.
Helt overordnet set kan man se, at alle 3 forskere på en eller anden måde, bevæger sig over hele paletten,
når det kommer til behandling af stress ud fra fysiologisk-, psykologisk-, og sociologiske
behandlingsstrategier. Man kan på en anden måde sige, at alle forskerene i større eller mindre grad har en
helhedsorienteret behandlingstilgang. Forskellene ligger i, hvor den enkelte forsker mener mængden af
tiltagene bør ligge. Ses der f.eks. på de anbefalinger, der fremstilles af Netterstrøm og Zachariae, så er
deres interventioner særligt, at finde i den fysiologiske og psykologiske kategorisering. Brinkmanns
anbefalinger ligger hovedsageligt i den sociologiske kategori.
Som det omtales i indledningen af opgaven, så er der ikke én endegyldig definition på, hvordan behandling
af stress skal forgår. Af samme årsag, er det heller ikke muligt at bedømme, hvilke af de 3 forskere, der har
ret når det komme til behandling af stress. Det er heller ikke målet med denne opgave, at være dommer
over denne afgørelse. Formålet er, at skabe et overblik over de anbefalinger, der er når det kommer til
stressbehandling. Dét at forskernes anbefalinger ligger så spredt, bidrager kun positivt til, at skabe et endnu
Side 35 af 55
større og nuanceret billede af, hvilke interventioner der anbefales og dermed hvordan, samt med hvilke
kompetencer den PMT faggruppe kan bidrage til behandlingen.
Metode kritik
Diskussion af resultatet for hovedanalysen
Den første kritik, der skal rettes mod resultaterne af hovedanalysen er, hvorvidt min egen forforståelse og
derigennem udvælgelse af de meningsenheder, som blev valgt i det oprindelige materiale, har haft
betydning. Det er heller ikke uden betydning, at denne forforståelse, samtidig har haft betydning, da
meningsenhederne blev udsat for en tekstkondensering. Her blev der dog stræbet mod, at rekonstruer en
ny enhed, som var mest mulig tro, mod den originale tekst. Der vil dog altid kunne argumenteres for, at når
man tager en enhed ud fra sin oprindelige kontekst, så repræsentere den ikke det samme som før.
Det kan også diskuteres, hvorvidt resultatet i den tværgående analyse er udført på en måde, hvorpå man
stadig er tro mod det originale materiale. Her er det igen min forforståelse og fortolkning af de individuelle
enheder, der får betydning for, hvilke enheder der menes at illustrere det samme, og dermed blev
klassificeret som én og samme enhed.
En mulig kritikpunk der også skal diskuteres er, valget af de psykomotoriske metoder og tilgange, der blev
valgt som opgavens teoretiske materiale. De blev valgt ud fra min opfattelse af, hvilke PMT kompetencer,
der i min optik var mest relevante til understøttelse af resultaterne. Læses opgaven af en anden fagfælle,
kunne det tænkes, at han/hun, mente andre metoder var relevante at inddrage i sammenligningen. Denne
læser ville måske også vurdere og kategorisere slutanalysen anderledes end jeg. (Vallgårda, 2012) (Kvale,
2009)
Kildekritik
Kan materiale sidestilles?
Det første punkt der ønskes belyst igennem diskussion er, hvorvidt materialet fra de 3 forskellige forskere
kan sidestilles eller ej? Hvis fokus rettes tilbage mod præsentationen af empirien, blev der skabet et groft
fortegnet billede af, at tiltagene for stressbehandling forgik på et individuelt eller organisatorisk plan.
Litteraturen af Brinkmann, beskrev anbefalinger ud fra et organisatorisk og arbejdsmæssig kontekst. Stress
behandlingen skulle ske igennem tiltag, der var rettet mod hele arbejdsorganisationen. Groft sagt kan man
sige, at interventionerne primært var fokuseret på det organisatoriske plan.
Side 36 af 55
Litteraturen af Zachariaes’ anbefalinger til behandling af stress, var en mellemting mellem behandling på
individ plan og på virksomhedsmæssig plan. Igennem forskellige strategier, blev der arbejdet både ud fra et
organisatorisk og individuelt plan.
Litteraturen fra Netterstrøm præsenterer anbefalinger for stressbehandling, ud fra et mere individuelt plan.
Tiltagene er rettet mod individet og kun i nogen grad rettes interventionerne ud på et arbejdsorganisatorisk
plan.
Hvis vi kigger tilbage på spørgsmålet om, hvorvidt de tre forskeres litteratur kan sidestilles, kan det
diskuteres, hvorvidt det er muligt set i lyset af, at tiltagene er rettet mod, et arbejde udført på forskellige
plan. Man kan hævdes, at de 3 materialer er udarbejdet ud fra samme problematik, men med forskellige
synsvinkler på, hvordan problematikken håndteres. Dog vurderer jeg, at det er af netop samme årsag at
materialet kan sidestilles, da de arbejder hen imod samme formål.
Den samme problematik gør sig gældende, hvis man kigger på den teoretiske forståelse de tre forfatter.
Overordnet set kunne det siges, at Netterstrøm beskriver anbefalingerne ud fra den fysiske vinkel og
Zachariae og Brinkmann fra den psykologiske/sociologiske. Kun i nogen grad kan det hævdes, at deres
vinkel er helhedsorienteret på samme måde, som den PMT faggruppes vinkling af problematikken.
(Malterund, 2003) (Brinkler, 2010) (Vallgårda, 2010) (Glasdam, 2011)
Bianalyse - interview
Diskussion af resultatet
Resultaterne fra de terapeutiske arbejdsformer og tilgange, der blev brugt på stedet, var identiske med den
PMT arbejdsform og tilgang. Det kan her diskuteres, hvorvidt det er min egen forforståelse, der går ind og
præger resultatet, eller om det faktisk forholder sig således. (Vallgårda, 2010)
Metodekritik
Min forforståelse havde betydning for, hvordan interviewguiden blev udformet. Interviewguiden var
præget af min (nye) forforståelse, ud fra den litteratur, som jeg behandlede i hovedanalysen. Formålet med
det var, at resultaterne fra bi-analysen, kunne sammenlignes med hovedanalysens resultater. Man kan
altså her bruge frasen: der bliver svaret, som der bliver spurgt. I dette tilfælde, spurgte jeg ind til konkrete
specifikke punkter, der var dannet af min egen forforståelse. Dette kunne være undgået ved, at stille mere
åbne spørgsmål, men det ville derved ikke være sikret, at få indsamlet det empiri jeg søgte (Kvale, 2009).
Side 37 af 55
Min nye forforståelse
Hvad angår min nye forforståelse for, hvilke arbejdsmetoder den PMT faggruppe kan bidrage med, er den
langt mere nuanceret end tidligere. Hvad angår de fysiologiske interventioner, så er disse primært i
overensstemmelse med min gamle forforståelse. Fysisk træning og afspænding var en del af min tidligere
forforståelse. Det som jeg igennem undersøgelsen, har fået ny forståelse for er, hvordan den PMT
faggruppe særligt kan biddrage til netop denne målgruppe, når det kommer til metoder der omhandler
træning af kropsbevidstheden.
Ved at dykke dybere ind i forståelsen af de psykologiske interventioner, fik jeg en større forståelse for,
hvilke kompetencer den PMT faggruppe kunne bidrage med. Igennem den psykomotoriske dialog har
faggruppen et redskab, der kan benyttes til varetagelse af mange af de psykologiske interventioner der
omhandler stressbehandling. Jeg fik ligeledes en forståelse af, at den PMT faggruppe er i stand til at coache
og træne den stressramtes kommunikative færdigheder.
Hvad angår interventioner på det sociologiske plan, så var min gamle forståelse, at den PMT faggruppe kun
i mindre grad kunne bidrage til behandlingen. Men igennem undersøgelsen, er det blevet gjort klar, at
faggruppen også her, har en lang række kompetencer at byde ind med, både på det psykiske og kropslige
plan.
Konklusion
Formålet for dette BA projekt var, at finde frem til de nyeste anbefalinger indenfor stress behandling.
Opgaven har belyst emnet, ud fra 3 forskellige forskers anbefalinger og sammensat disse i en ny og mere
omfattende forståelse. Disse anbefalinger er sammensat, på tværs af både teoretiske forståelsesrammer,
samt anbefalinger på organisatorisk og individuelt plan.
Dertil kom spørgsmålet om, hvilke kompetencer den PMT faggruppe kunne bidrage med til behandling af
stress. Ud fra dette spørgsmål, blev der skabt et detaljeret billede af, hvilke interventioner den PMT
faggruppe kunne bidrage med og hvilke der lå uden for faggruppens kompetenceområder. Overordnet set
kunne der konkluderes, at faggruppen netop igennem dens helhedsorienterede tilgang, havde en bred vifte
af metoder de kunne bidrage med til behandlingen både på et fysisk-, psykisk-, og socialt plan.
Delkonklusionerne klargjorde, at det særligt var igennem fysisk kropsbevidsthedstræningen faggruppen
havde sin særlige spidskompetence, hvad angår de fysiologiske interventioner i stress behandlingen.
Igennem denne fortrolighed med kroppen får den stressramte, et redskab til, at opnå indre styrke, der gør
Side 38 af 55
det lettere at klare stresssituationer.
Hvad angår faggruppens kompetencer inden for de psykologiske interventioner var det særligt igennem
den psykomotoriske dialog, at faggruppen kunne bidrage. Herigennem får den stressramte en oplevelse af,
både at have og kunne tage ansvar for egen helbredelse.
Ud fra de sociologiske interventioner, var det både igennem den psykomotoriske dialog kombineret med
kropsbevidsthedstræningen, at faggruppen kunne byde ind. Faggruppen er på grund af deres teoretiske
viden om stress, både fysiologisk og psykologisk set, i stand til at bidrage både undervisende og
behandlende for ansatte og lederne i erhvervslivet.
Ud fra bi-analysens resultater, var der slående sammenfald mellem den PMT tilgang og den terapeutiske
arbejdsform. Ud fra det kan konkluderes, at faggruppen med deres tilgang er kompetente, som
praktiserende aktører for lige netop den tilgang, der arbejdes ud fra i Nørremarkens have. Dermed kan det
også konkluderes, at hvis andre helhedsorienterede behandlingsinterventioner, arbejder ud fra samme
tilgang, så er faggruppens kompetencer ligeledes egnet til det tværfaglige samarbejde.
Perspektivering
Resultaterne fra hovedanalysen pegede i retningen af, at det særligt var den psykologiske stress der var
fokus på, når det kommer til stressproblematikken. Den kropslige stress har langt mindre værdi og fokus i
samfundet, på trods af at den oftest indtræffer længe før den mentale stress. Det senmoderne menneske
tænker kun i mindre grad over, hvilke signaler kroppen sender i en stresssituation. Endnu færre ved,
hvordan man omsætte kroppens stresstegn, til en egentlig modsat rettet handling. Den PMT faggruppe er
med deres særlige kompetence inde for kropsbevidsthedstræning uddannet til, at give den enkelte et
kropsligt redskab til, at aflæse og forstå kroppens stresssignaler. På den måde vil det være muligt, allerede
at kunne håndtere problematikken, inden den psykologiske og adfærdsmæssige stress viser sig i form af fx
kognitive vanskeligheder. Faggruppen kan dermed i særlig grad bidrage med et forebyggende fysisk
stresshåndterings redskab. Dette består i at den enkelte bruger kroppen, som navigatør til egen
stresshåndtering og igennem empowerment tager ansvar for egen stresshåndtering.
Side 39 af 55
Litteraturoversigt
Litteratur
Akasha, Ea S. (2002): Afspænding – et godt hvil. Kropsbevidsthed og velvære, Forlag for
Afspændingspædagogik og Psykomotorik, KBH.
Akasha, Ea S. (2003): Afspændingspædagogik – tekster om faget 1946-2003, Forlag for
Afspændingspædagogik og Psykomotorik, KBH
Andersen, Maja, m.fl. (2000): Empowerment på dansk. Empowerment – teori og praksis, Dafolo A/S
Andersson, S. & Flammild, M. (2013): Psykomotorisk undervisning i fysisk træning, udviklingspro-jekt,
Psykomotorikuddannelsen, Randers (S)
Birkler, Jacob (2010): Videnskabsteori – en grundbog. Munksgaard Danmark
Brantbjerg, Maerete H. (2007): Ressource-orienteret færdighedstræning som psykoterapeutisk metode.
Brinkmann, Svend, m.fl. (2013): Nye perspektiver på stress, KLiM, Aarhus
Csonka, Agi (2006): Stressbogen – af en tværfaglig forfattergruppe, PsykiatriFondens Forlag
Engel, GL. ”The biopsychosocial model and the education of health professionals. Ann N Y Acad Sci
Friis-Hasché, Erik, m.fl. (2010): Klinisk sundhedspsykologi – 2. udgave, Munksgaard, Denmark
Forsberg, C, m.fl. (2008): Att göra systematiska litteraturstudier. Värdering, analys och presentation av
omvärdnadsforskning. Natur och Kultur, Stockholm
Glasdam, Stinne (2013): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige
metoder, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, KBH
Jensen, Christian G. m.fl. (2012): Mindfulness training affects attention – or is it attentional effort?, Journal
of experimental psychology
Jensen, Leif B.(2011): Indføring i tekstanalyse. 2. udgave, Samfundslitteratur, KBH
Jensen, Ulla K. J. (2010): Mindfulness og psykomotorik – en komparativ analyse – BA-projekt.,
Psykomotorikuddannelsen i Randers.
Side 40 af 55
Johansen Birgit Dines (2002): Spænd op spænd af – afspændingsøvelser mod hverdagens stress. Forlag for
Afspændingspædagogik og psykomtorik
Jørgensen, Grethe (1999): Afspænding – En grundbog. Tyngde. Stræk. Tyngdestræk¸ Forlag for
Afspændingspædagogik og Psykomotorik.
Kvale, Steiner m.fl. (2009): InterView – introduktion til et håndværk. 2. udgave, Hans Reitzler Forlag, KBH
Lading, Åse (2010): Grupper – om kollektivets bevidsthed og ubevidste dynamikker, Frydenlund
Lowen, Alexander (2002): Bioenergetiske kropsøvelser”, Borgens Forlag
Mach-Zagal, Ruth m.fl(2011): Modstand – psykologi og pædagogik for sundhedsprofessionelle, Munksgaard
Denmark
Malterud, Kirsti (2003): Kvalitative metoder i medicinsk forskning – en indføring, 2. udgave.
Universitetsforlag 2003
Netterstrøm, Bo (2006): Hvad er stress? Kapitel 1. Stressbogen – af en tværfaglig forfattergruppe,
Psykiatrifondens Forlag
Netterstrøm, Bo (2014): Stress og arbejde – nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og
behandling., Hans Reitzels Forlag, KBH
Polit, DF, m.fl. (2006): Essentials of nursing research. Methods, appraisal, and utilization. Lippincott
Williams & Wilkins, Philadelphia
Rasmussen, Klaus, K. (201): Den store bog om afspænding. Stressreduktion. Kropsbevidsthed. Nærvær.
Frydenlund, KBH
Rienecker, Lotte, m.fl (2010): Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser
– 3. udgave, 4. opslag. Samfundslitteratur, Frederiksberg
Rollnick, Stephen, m.fl. (2009): Motivationssamtalen i Sundhedssektoren. Han Reitzels Forlag, KBH.
Rosenberg, Marshall, B.(2000): Ikkevoldig kommunikation: ”Girafsprog”. Borgen, KBH
Røder, Ingrid (2004): Holistisk afspænding – teori og metode. Forlaget Under skoven
Simonsen, Erik, mfl. (2010): Grundbog i psykiatri, Hans Reitzels Forlag, KBH
Vallgårda, Signild, m.fl. (2012): Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. 4. udgavei, Munksgaard,KBH
Side 41 af 55
Willman A, m.fl.(2007): Evidensbaseret sygepleje – en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed,
Gads Forlag, KBH
Zachariae, Bobby (2008): Trivsel og håndtering af stress, Rosinante, Denmark
Artikler og tidsskrifter
Andersen, Lars. P. (2007). Arbejdsrelateret stress – fra symptomer til komplekst samspil. Tidsskrift for
Arbejdsliv
Brandtbjerg, Merete H., (2007): Tag vare på dig selv som behandler og underviser, Afspændingspædagogen
1/2007
Flammild, Manja (2010): Grænsedannelse. Teoretisk baggrundsviden i faget for psykomotorisk
gruppeundervisning – bevægelse. VIA University College.
Knudsen, Anette (2009): Awarness. Bevægelse faget, 2. semester, Psykomotorik uddannelsen Randers
Netterstrøm, Bo m.fl. (2012): Effect of a multidisciplinary stress treatment programme on the return to
work rate and Symptom Reduction: REsults from a Randomised Wait-List Controlled Trail, Psyhoterapy and
Psychosomatics.
Nielsen, Line m.fl. (2007): Forebyggelse og behandling af stress i Danmark, Statens institut for
Folkesundhed
Pedersen, Flemming S. (12. maj – 2015): Klinikker skal hjælpe stressramte til et bedre liv, Berlingske
Studieordningen for Psykomotorikuddannelsen, maj 2010
Zachariassen, Ingeborg: Den afspændingspædagogiske dialog, VIA University College
Zachariassen, Ingeborg: Kropsbevidsthed-kropsoplevelse, VIA University College
Internetreferencer
Stressforeningen (2015),
http://stressforeningen.dk/behandling
Aarhus Universitet (2015),
http://personprofil.aau.dk/117579
Side 42 af 55
Bilag
Bilag 1
Forlag: Institut for folkesundhed, Syddansk Universitet
Forfattere: Line Nielsen, m.fl.
Undersøgelses år: 2007
Tabel 2, s. 9.
Side 43 af 55
Bilag 2
1. Søgning: stress behandling
2. Søgning: Stress håndtering
Side 44 af 55
Bilag 3
Resultater fra hovedanalysen
Bo
Netterstrøm
Bobby
Zachariae
Svend Brinkmann
Resultater
bianalysen
Nørremarkens
have
Fysiologiske behandlingsinterventioner
Lægelig udredning
Udredning,
herunder
differentialdiagnos
er
Udredning
Udredning
Naturterapi
Lære egne
stresssignaler og
symptomer at kende
Behandling af
symptomer medicinsk
Fysisk træning
Lær dine
stresssymptomer
at kende og lyt til
din krop.
Evt. sovemedicin
og/eller muskel/ledsmerter
Motion.
Løb en tur.
Afspænding
Afspænding,
symptombehandle
nde
Aktivitet med
lavintensitet
Søvn
Hold pauser
Slap af
Kost, samt
opmærksom omkring
vanedannende stoffer
(jf. tobak og alkohol)
Viden om hvordan
man kost bidrager
til og forebygger
mod stress.
Dyrk energiskab-ende
aktiviteter der ikke er
i relation til dit
arbejde
Bør skabe personlig
genkendelse, samt
erkendelse af egne stress
signaler og symptomer.
Aktiviteter med
høj og lav
intensitet.
Sørg for at være
fysisk aktiv.
Afspænding.
Symptom
behandlende og
håndterende.
Aktivitet med
lavintensitet.
Få tilstrækkeligt
søvn.
Spis sundt
Find andre
aktiviteter, som
ikke har noget
med dit arbejde
at gøre og som
kan give dig
glæde og energi.
Sygemelding inden
visitering
Naturterapi,
havearbejd og
haveophold.
Træning af kropslige
ressourcer
Tempotræning.
Vandre- og traveture.
Afspænding.
Tempotræning.
Grounding
Qi gong.
Dosering
Mad, og særligt
effekten og strukturen
omkring måltid som
en del af
behandlingen.
Traveture og
havearbejde.
Side 45 af 55
Psyko-edukation om
stress
Identifikation af
stressorer
Psykoedukation om
stress
Identifikation af
stressorer
Viden om stress
Coping strategier
Coping strategier.
Hvad der reelt er
mulighed for at
påvirke/ændre
Ydre krav.
Eksplicitte krav og
forventninger fra
omgivelserne.
At indrette sig og
påvirke
omgivelserne.
Mestring af stress
(coping).
Følelsesmæssig
mestring
Kontrol, ændre
de ydre
betingelser
gennem handling.
Lær at sige pyt =
hæng dig ikke i
bagatellerne
Indre krav
Ændring af
uhensigtsmæssig
e tankemønstres.
Fordele og
ulemper ved
tankemønstrene.
Sort-hvid, enteeller tænkning.
Overdreven
selvkritik/lær at
vurdere den
foreliggende
dokumentation.
Arbejde med den
indre negative
dialog/positiv om
formulering.
Irrationel børtænkning/anvend
samme standard
for dig selv som
for andre.
Adskillelse af
person og adfærd
Urealistiske
ønsker og
forventninger
/realitetstjek
Forhastede
konklusioner /
overvej den fulde,
Ændre ydre
betingelser
Ændring af
tankemønstre
Viden om stress
Medarbejderne bør ligeledes
undervises i identificering af
stressfaktorer
Psykoedukation om
stress
Identifikation af
stressorer igennem
psykoedukation
Arbejdsmarkedsafklari
ng & helbreds- og
trivsel handleplan.
Træning i at
deltagerene lære, at
placere sig steder/i
situationer hvor de
oplever at de
varetager og
imødekommer egne
behov.
Igennem
psykoedukation og
praksistræning
Side 46 af 55
Tilgang til
stressproblematikken
Arbejde ud fra
kognitive værktøjer
Tænk positivt.
Tag det
humoristisk.
Den kognitive
diamant.
Skalaspørgsmål.
Stresslogbog.
realistiske
konsekvens
Pessimisme/Opti
misme
Positiv tilgang til håndtering
af problemet
Mental træning
Psykologiske og
kognitive værktøjer
Symptomliste
Energiregnskab
Balance-/
Stressregnskab
Korte- og langsigtede
mål
Mindfulness/meditati
on/
visualisering
Tilstedeværelse
Fokusering
Deltager udføre
symptomliste, der
virker som
bevidsthedsskabende
værkstøj for
deltageren.
Struktur og
genkendelighed.
Vægtskål, balance
mellem ressourcer
og udfordringer.
Energiregnskab.
Struktur på tiden
og prioriter.
Skab korte- og
langsigtede mål
Mindfulness/medit
ation og
visualisering
Fordyb dig.
Undgå
fortravlethed.
Awareness, tilstede
i nuet.
Fokus på
opgaverne
ng og helbreds trivsel
plan.
Mindfulness/klangme
ditation
Visualisering
Giv tid og rum til
dig selv
Nærværs øvelser.
Båløvelsen.
Haveophold.
Fokus på at være i
nuet.
Opmærksomhedsværk
tøjer, teoretisk og
praksis. Særligt om
arbejdsmængde og
tempo
Fokusering på det
der kan ændre
Sociologiske interventioner i behandlingsstrategien
Ændringer på
arbejdspladsen
Fremadrettet
handleplan mellem
leder og
stressramte.
Konkretisering af
nye vaner der skal
sættes i værk for at
forebygges stress .
Administrative
Fortæl din
omkreds om dit
problem og bed
om hjælp til at
ændre de forhold
der skaber stress
for dig. Bed om
hjælp til at
prioritere og
planlægge dine
arbejdsopgaver,
Struktur af tid og prioriteter,
skabes i samarbejde med
arbejdsgiver.
Forholde sig til, hvorvidt
opgavemæssigt ansvar og
beslutnings kompetence
følges ad.
Handleplan over
tilbagevendelse til
arbejdsmarkedet.
Coachende samtaler
efter endt forløb ift.
den handleplan der
blev skabt under
forløb ift.
arbejdsmarkedsplan,
samt trivsel og
helbred.
Side 47 af 55
Klar kommuni-kation
Kommuniker klart
Styrkelse af sociale
relationer uden for
arbejdspladsen
Familien.
Styrk dine
relationer.
Kortlægge
ressourcer i det
sociale netværk.
Perspektivering
Prøv at se dig selv i
et større perspektiv
Tal med andre om
det.
Lad andre hjælpe
til.
Modtag hjælp og
spørg relationer til
råds
Grænsesætning
Kontrol over
aktivitet/
arbejde
Rolleklarhed
Korte og langsigtede
mål for arbejdet
Udvikling og læring på
arbejdspladsen
Kollektiv tematisering
af stress-håndterings
problematik på
arbejdet
Tilknytning af
eksterne eksperter og
stressbehandlere på
arbejdspladsen
Stresspolitik på
Lær af sige til og
fra.
så de bliver
mindre
belastende
Klar
kommunikation
Dyrk de sociale
relationer.
Sørg for at udvikle
og fastholde finde
sociale relationer.
Deltagerne er under
forløbet en del af en
ny gruppe.
Alle øvelser forgår
primært i grupper. Der
er en læring i at
gruppen spejler sig i
hinandens reaktioner,
erfaringer m.m.
Den ramte skal se sig selv i et
organisatorisk plan
Spørg andre.
Bed om hjælp.
Bliv bedre til at
sige til og fra
Kontrol over
aktiviteten, kan
arbejde fokuseret
og uforstyrret
Læring i at varetage
egne behov og turde
at give udtryk for dem.
Læring i at yde
egenomsorg i stedet
for at varetage
gruppens behov.
Læring i
grænsesætning
Kreativ iscenesættelse og
styring af processer.
Rolleklarhed
Klare
Opstilles tydelige
meningsfulde mål succeskriterier for den
ledelsesmæssige indsats ift.
at styre efter disse
parametre.
Lære noget nyt og Udvikling af en
udvikle sig fagligt anerkendende
og personligt.
læringsstruktur i hele
organisationen.
Sammenskabelse af en
bekræftende tematisering til
forebyggelse af stress.
ngs , handleplan og
mål.
Eksterne eksperter og
stressbehandlere knyttes til
organisationen i et tæt
samarbejde. Stressarbejdet
bliver såvel forebyggende
som problemløsende
Etablering af en stresspolitik.
Side 48 af 55
arbejdspladsen
Proaktiv fremadrettet
indsats mod stress
udført af topledere og
HR.
Kollektivt
stressregnskab på
arbejdspladsen
Ledere uddannes i at
spotte og håndtere
stress hos ansatte
Toplederens
overvågning af
stressfaktorer
Fokus på lederens
egen stresshåndtering
Kurser hvor stress ses
som et organisatorisk
problem
Proaktiv fremadrettet
indsats. Topledelsen og HR
tager kollektivt ansvar for at
lede og organisere deres
virksomhed i fuld bevidsthed
om de postmoderne
stressfaktorer og kollektive
sammenhænge
Bæredygtig stressregnskab,
proaktivt og vedholdende
undersøgelse. Balancering og
ledelse af de reelle
stressfaktorer i
organisationen, samt mod
organisationerne selv.
Uddannelse af alle ledere til
at spotte og håndtere stress
og stressfaktorer i eget
område.
Topledelsens overvågning og
ledelse af stressfaktorer:
- debat og forhandling om:
krav, mål, arbejdsmængde.
Organisering og
kompleksiteten i opgaven i
fokus.
Ledelsens opmærksomhed
på og håndtering af egen
stress
Kursus for samlede enheder,
hvor stress ses som et
organisatorisk problem og
berør derfor IKKE kun den
enkelte.
Side 49 af 55
Bilag 4
Interviewguide til Nørremarkens have
Målgruppen/brugerne




Beskriv den målgruppe der modtager behandling her i Nørremarkens have.
Er målgruppen i arbejde eller arbejdsløs?
Man taler om stress i faser, hvoraf krisefasen er den sidste og let til moderat stress er den første.
Hvor på denne skala befinder målgruppen sig når de bliver tilbudt hjælp på Nørremarkens have?
Er tilbuddet tilgængeligt for alle borgere i Viborg kommune der er blevet sygemeldt med stress?
Personalet






Hvilket personale er der ansat her?
Hvilken begrundelse er der for at personalegruppen er således?
Prøv at beskriv, hvordan I arbejder hver især og hvilke principper for tilrettelæggelsen af arbejdet I
har?
Har I yderligere samarbejde med andre faggrupper, job konsulenter, sagsbehandlere,
arbejdspladser m.m.?
Hvordan bruger og supplerer faggrupperne hinanden?
Hvilke er X stærke side i forhold til at kunne varetage området?
Behandlingsinterventioner







Hvad er varigheden af behandlingsinterventionen?
Hvordan vil du beskrive den overordnede struktur over behandlingsinterventionerne?
o Terapihaven
o Fysisk aktivitet/arbejde
Hvilke metoder benytter I jer af for at opnå
o Mental hvile
o Fysisk hvile
Hvordan arbejdes der med interventionerne, individuelt, gruppe, begge?
o Hvilke interventioner forgår individuelt?
o Hvilke forgår i grupper?
Hvilke interventioner forgår på et fysisk plan – og hvordan?
Hvilke interventioner forgår på et psykisk plan – og hvordan?
Hvilke interventioner forgår på et socialt plan – og hvordan?
Side 50 af 55
Bilag 5
Slutanalyse – analysens interventioner sidestillet med psykomotorisk kompetenceområde
Tabel 1
Indenfor psykomotorisk kompetenceområde
Lære egne stresssignaler og symptomer at kende
Uden for psykomotorisk kompetenceområde
Lægelig udredning (3/3)
(2/3)
Fysisk træning (2/3)
Behandling af symptomer medicinsk (1/3)
Afspænding og visualisering (2/3)
Rådgivning om kost, samt opmærksomhed omkring
vanedannende stoffer (2/3)
Aktivitet med lavintensitet (2/3)
Dyrk energiskabende aktiviteter der ikke er i relation
til dit arbejde (1/3)
Tabel 2
Indenfor psykomotorisk kompetenceområde
Psykoedukation om stress (3/3)
Udenfor psykomotorisk kompetenceområde
Arbejde ud fra kognitive værktøjer (2/3)
Identifikation af stressorer (2/3)
Coping strategier (2/3)
Ændre ydre betingelser (2/3)
Ændring af tankemønstre (2/3)
(Positiv) tilgang til stressproblematikken (3/3)
Korte- og langsigtede mål for helbredelsen (1/3)
Mindfulness/meditation/visualisering (2/3)
Tilstedeværelse i nuet (2/3)
Fokusering (2/3)
Energiregnskab/balance- og stressregnskab (1/3)
Side 51 af 55
Tabel 3
Sociologiske interventioner i behandlingsformen
Indenfor psykomotoriske kompetenceområde
Ændringer på arbejdspladsen (3/3)
Udenfor psykomotorisk kompetenceområde
Kontrol over aktivitet/arbejde (jf. på arbejdspladsen)
(2/3)
Klar kommunikation (2/3)
Rolleklarhed (1/3)
Styrkelse af sociale relationer uden for
Korte- og langsigtede mål på arbejdspladsen (2/3)
arbejdspladsen (2/3)
Perspektivering (2/3)
Udvikling og læring i forbindelse med arbejde (2/3)
Modtag hjælp og spørg relationer til råds (2/3)
Kollektiv tematisering af stresshåndterings
problematik på arbejdet (1/3)
Grænsesætning (2/3)
Stresspolitik på arbejdspladsen (1/3)
Tilknytning af eksterne eksperter og
Proaktiv fremadrettet indsats mod stress udført af
stressbehandlere på arbejdspladsen (1/3)
topledere og HR. (1/3)
Ledere uddannes i at spotte og håndtere stress hos
Kollektivt stressregnskab på arbejdspladsen (1/3)
ansatte (1/3
Fokus på lederens egen stresshåndtering (1/3)
Toplederens overvågning af stressfaktorer (1/3)
Kurser hvor stress ses som et organisatorisk
problem (1/3)
Side 52 af 55
Bilag 6
Side 53 af 55
Side 54 af 55
Bilag 7
Side 55 af 55

Stress behandling og det psykomotoriske

Transcription

Similar documents

CBS Bibliotek - Danskernes Digitale Bibliotek

BACHELORPROJEKT: HVAD, HVORDAN OG HVORFOR

1 Om brug af enkle eksperimenter i begynderundervisningen i fysik

Valhøj Skole - RSIK

SELF-EFFICACY BAG TREMMER

Uddannelse af personale til togfører

Brugsanvisning Klikletten

Psykomotorisk behandling af gravide klienter