docMaria Dyrehauge og Camilla L Husted bachelorprojekt
download 
Report Transcription
Maria Dyrehauge og Camilla L Husted bachelorprojekt
Bachelor Køn i børnehøjde Nielsen, S.S. (2011). Kønsgrænserne udfordres. Børn & Unge, 42, (19), s. 12-13. Lokaliseret d. 22. december 2014 på: http://www.bupl.dk/iwfile/BALG8NFHJH/$file/ALLESIDER_bornogunge_192011.pdf Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010. Navn: Camilla L. Husted & Maria Dyrehauge Studienr.: 22111512 & 22109681 Vejleder: Simon Madsen Censor: Jette Reeh Fag: Bachelorprojekt Prøveform: Ekstern prøve Antal tegn inkl. mellemrum og noter: 87.481 Afleveringsdato: D. 8. januar 2015 Uddannelsessted: University College Lillebælt, Side 0 af 68 Pædagoguddannelsen i Odense Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Resume Denne opgave har til formål at undersøge, hvilken rolle køn spiller i den pædagogiske praksis og hvordan pædagoger arbejder ubevidst, biologisk eller sociokulturelt hermed. I bestræbelsen på at undersøge dette, vil teoretikere fra hhv. den biologiske og den sociokulturelle tilgang blive præsenteret. Ligeledes vil disse tilgange blive belyst i pædagogisk praksis i form af eksempler fra institutioner i hhv. Sverige og Danmark, som repræsenterer både det biologiske og sociokulturelle perspektiv. Endvidere vil tilgangene blive understøttet af empiriske dataindsamlinger i form af interviews med pædagoger, som vil blive sammenholdt med den teoretiske viden. I opgaven konkluderes det at, den pædagogiske praksis ikke bør bero på en enten eller tilgang mellem det biologiske og sociokulturelle perspektiv, idet et samspil imellem disse bør forefindes. Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Indholdsfortegnelse Indledning ................................................................................................................................... 1 Problemstilling ........................................................................................................................... 2 Problemformulering ................................................................................................................... 3 Videnskabsteori .......................................................................................................................... 3 Humanistisk hermeneutik ....................................................................................................... 3 Metode ........................................................................................................................................ 4 Dybdeinterview ....................................................................................................................... 4 Computerstøttet interview....................................................................................................... 5 Den kvalitative metodes styrker og svagheder ....................................................................... 6 Validitet & reliabilitet ................................................................................................................. 6 Primær kilder .......................................................................................................................... 6 Sekundær kilder ...................................................................................................................... 7 Perspektiver på køn .................................................................................................................... 7 Det biologiske perspektiv ....................................................................................................... 7 Ann-Elisabeth Knudsen & Gideon Zlotnik ......................................................................... 8 Det sociokulturelle perspektiv .............................................................................................. 11 Kajsa Wahlström & Jan Kampmann ................................................................................. 12 Kønsbriller i Sverige & Danmark ............................................................................................. 14 Egalia .................................................................................................................................... 16 Tittmyran & Björntomten ..................................................................................................... 17 Triton .................................................................................................................................... 18 Nattergalen og Skovbakken .................................................................................................. 21 Kønsbriller i et pædagogisk perspektiv .................................................................................... 25 Hvilke kønsbriller? ................................................................................................................... 30 Konklusion ............................................................................................................................... 32 Referenceliste ........................................................................................................................... 33 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Bilag ........................................................................................................................................... 1 Bilag 1: Computerstøttede interviews med pædagoger, s. 1-30 ............................................. 1 Pædagog 1 ........................................................................................................................... 1 Pædagog 2 ........................................................................................................................... 4 Pædagog 3 ........................................................................................................................... 7 Pædagog 4 ......................................................................................................................... 10 Pædagog 5 ......................................................................................................................... 14 Pædagog 6 ......................................................................................................................... 16 Pædagog 7 ......................................................................................................................... 20 Pædagog 8 ......................................................................................................................... 24 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Indledning Køn spiller en central rolle i samfundet, idet køn er et omdiskuteret emne, hvortil der hører adskillige holdninger og perspektiver, hvilket giver anledning til mange debatter. Allerede fra fødslen tildeles børn et cpr-nummer, der oplyser om deres biologiske køn, hvoraf de lige numre udgør pigerne og de ulige numre omfatter drengene. Tilsvarende oplyser det danske pas ligeledes om køn, idet det informerer om, hvorvidt indehaveren udgør en mand eller kvinde. Mænd markeres med et M for male, mens kvinder indikeres med et F for female. Denne kønskategorisering kan forekomme problematisk, idet denne opdeling ikke tager højde for transkønnede mennesker. Transkønnede oplever et misforhold mellem deres biologiske køn og det køn, som de føler at tilhøre og dermed identificere sig med, hvilket ofte resulterer i, at disse føler sig diskrimineret ift., hvordan de kan agere i samfundet. Samfundet er inddelt i kasser, således at man enten er en mand eller en kvinde, hvilket netop afspejler sig ved de kønnede cpr-numre, samt pas. Denne kønsinddeling virker begrænsende ift. selv frit at kunne vælge, hvilket køn man identificerer sig med. Yderligere besværliggør det muligheden for at udvikle sin identitet. Dog kan de transkønnede, der vælger at skifte køn i form af en kønsskifteoperation tildeles et andet cpr-nummer, hvorimod de transkønnede, der ikke vælger dette ofte oplever det som problematisk, at deres cpr-nummer afslører deres biologiske køn, idet dette køn ikke afspejler det køn de føler sig som. Ligeledes skal transkønnede diagnosticeres som værende transseksuelle på en sexologisk klinik før de kan få lov til at skrive X i deres pas frem for M eller F. De Radikale fremlagde i 2012 et udspil om at indføre kønsneutrale pas og cpr-numre i bestræbelsen på at komme dette problem til livs. Indførelsen af kønsneutrale pas og cpr-numre skulle medvirke til at beskytte et mindretal, samt sikre samtlige borgere en mere værdig plads i samfundet uanset krop og kønsidentitet. De Radikale satte således spørgsmålstegn ved behovet for tvangsinddeling i køn i samfundet, samt ved relevansen af at hhv. cpr-numre og pas oplyser om køn. (Ritzau, 2012; Schelde, 2012) Det er dog umiddelbart ingen naturlov, at Danmark besidder et cpr-system, der inddeler og kategoriserer med afsæt i køn, idet der eksisterer adskillige kulturelle variationer, hvor køn ikke udgør en fundamental og afgørende kategori. I USA tildeles personer et nummer uden oplysninger om fødselsdato og køn. Ligeledes har man i Indien i 2009 ændret vælgeridentifikationskortet, således at det blev muligt at kategorisere sig som værende hhv. mand, kvinde eller andet. Dette tiltag mener Indien udgør et led i at udligne nødvendigheden af at identificere sig som enten mand eller kvinde og anser ligeledes udspillet som værende et Side 1 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 fremskridt for demokratiet, idet samtlige borgere opnår en værdig plads som vælgere. (Haslebo, 2012) Den 1. september 2014 tog Danmark dog et større skridt mht. at bryde med traditionernes og systemernes kønsopdeling, idet den danske regering ændrede loven, således at det blev muligt at erhverve sig et cpr-nummer, som ikke stemmer overens med det biologiske køn, men med det pågældende køn, der eksisterer et tilhørsforhold til. Ved ændringen af cprnumrene stilles der, i modsætning til den forhenværende lovgivning, ikke længere krav om kirurgiske indgreb og ej heller om, at diagnosen transseksualisme foreligger. Dette nye danske tiltag benævnes juridisk kønsskifte og er således udelukkende betinget af, at der indgives en ansøgning, som vedlægges en erklæring om, at denne er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Det nye cpr-nummer giver ligeledes adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter, såsom pas, kørekort og fødselsattest, således at disse er i overensstemmelse med det nye køn. (Justitsministeriet, 2014; Sørensen, 2014) Problemstilling Følelsen af misforhold mellem det biologiske køn og det køn, der eksisterer et tilhørsforhold til, udgør ikke kun en problemstilling i voksenlivet, men ligeledes i børnehøjde. Såvel som der eksisterer transkønnede, der ikke passer ind i samfundets kønskategorisering i form af mænd og kvinder, eksisterer der ligeledes børn, som ikke passer ind i samfundets to kønnede kasseinddeling i hhv. drenge og piger, idet disse bryder med de normer, samt forventninger, der tillægges deres køn. Kasseindelingen i to køn skaber ikke rum for mangfoldighed og alsidighed, men udgør derimod en ekskluderende faktor ift. de børn, der ikke lever op til de stereotype og traditionelle kønsforventninger. Der eksisterer således forskellige forventninger til de to køn, hvilket medfører, at disse behandles forskelligt og at deres udfoldelses- og udviklingsmuligheder begrænses. Denne problemstilling er ligeledes observeret i praktikperioderne, idet disse skildrer, hvorledes at køn udgør en dominerende rolle i den pædagogiske praksis, da de afspejler, hvordan børn ofte på baggrund af deres køn, udsættes for forskelsbehandling. Praktikkerne giver et billede af, at køn ikke udgør et emne, hvortil der hører en faglig bevidsthed og refleksion. Emnevalget ”Køn i børnehøjde” beror på ønsket om at belyse vigtigheden af, at have opmærksomhed på og bevidsthed omkring køn i den pædagogiske praksis, idet Side 2 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 pædagogernes tilgang til køn udgør en fundamentalt betydning for det enkelte individs identitet, samt udviklings- og udfoldelsesmuligheder. Der eksisterer adskillige perspektiver og tilgange indenfor emnet køn, hvilket bevirker, at der er mange veje at gå og med en bevidsthed om dette, er denne opgave afgrænset til at beskæftige sig med køn i børnehøjde med afsæt i den pædagogiske praksis, herunder børn i 36 års alderen. Valget af denne aldersgruppe grunder i, at børn i disse år udvikler deres kønsidentitet. (Sejbæk, 2008) Opgaven fokuserer på pædagogers betydning ift. børns kønssocialisering, trods bevidstheden om at denne socialisering ligeledes finder sted i adskillelige andre sammenhænge end i daginstitutionen, idet de diskurser, der hersker i de øvrige sociale arenaer som børnene færdes i, ligeledes besidder en indvirkning. Problemformulering Hvilken rolle spiller køn i den daglige pædagogiske praksis og hvordan anskues dette ud fra hhv. et biologisk, samt et sociokulturelt perspektiv? Og hvordan arbejdes der med køn i børnehøjde i daginstitutioner? Videnskabsteori Humanistisk hermeneutik Hermeneutikken adskiller sig fra positivismen, idet den frem for at måle og dermed reducere alt til noget kvantificerbart målbart, bygger på fortolkningslære. Fortolkningslæren udgør et led i at forstå og tolke på mennesker og disses handlinger. Endvidere bygger hermeneutikken på bestræbelsen om at ville forstå og ikke blot begribe, ved hjælp af indføling, empati og indlevelse. Hermeneutikken gør det således muligt, at sætte sig ind i, forstå og fortolke andre mennesker og disses adfærd gennem introspektion. Introspektion bevirker, at mennesker kan se ind i sig selv og derigennem forstå andre menneskers tanker, følelser og oplevelser. Hermeneutikken gør det muligt at tolke menneskers personlighed, samt deres handling, men tolkningen kan også omfatte resultatet af menneskers handling i form af bl.a. bøger, aviser, tidsskrifter, billeder, kunstværker osv. Hermeneutikken anses som usikre tolkninger og antagelser, da hermeneutikken ift. positivismen ikke udgør hårde data, men derimod bløde data, der kan tolkes og analyseres på forskellige måder. De hermeneutiske tolkninger påvirkes af forskellige faktorer, herunder fortolkerens vurderinger, forforståelse, samt af konteksten. (Thurén, 2008, s. 106-116) Side 3 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Denne opgave tager afsæt i den humanistiske videnskabsteori, herunder hermeneutikken. Dette grunder i, at der tolkes på andres litterære udgivelser, såsom bøger, tidsskriftsartikler, undersøgelser osv., hvorefter disse sammenholdes med egne erfaringer, tanker og oplevelser omkring køn, hvilket skaber grobund for en bredere forståelsesramme af emnet. Endvidere benyttes fænomenologi, idet der i opgaven er anvendt kvalitativ metode til at interviewe pædagoger omkring emnet ”Køn i børnehøjde”. Dette skulle være et led i at opnå dybere indsigt i pædagogers livsverden for at få indblik i deres holdninger, oplevelser, erfaringer, tanker, samt forståelser af køn. Fænomenologien er et led i at tilvejebringe en dybere forståelse af pædagogers perspektiv på og forståelse af køn, samt at opnå indsigt i, pædagogers arbejde med emnet i praksis. I forlængelse af fænomenologien anvendes hermeneutik til at tolke på, analysere og sammenholde pædagogernes svar fra interviewene, således at der opnås en helhedsforståelse af pædagogernes perspektiv på, samt forståelse af køn i børnehøjde. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 44) Metode Den kvalitative metode anvendes, når hensigten er at komme i dybden med et givent emne, idet denne metode giver mulighed for deltaljeret og dybdegående tolkning, samt analyse. Ligeledes omfatter den kvalitative metode, at de data, der indsamles og tolkes på, bl.a. udgør tekst eller billeder og derved ikke lader sig repræsentere i en talmæssig form. (Launsø, Olsen & Rieper, 2011, s. 108) Dybdeinterview Denne opgave tager afsæt i den kvalitative metode, hvor respondentsegmentet udelukkende omfatter pædagoger, idet disse besidder særlig viden om, samt indsigt i emnet ”Køn i børnehøjde”. I bestræbelsen på at opnå indsigt i pædagogers arbejde med, holdning til, samt perspektiv på køn, gøres der brug af et kvalitativt forskningsinterview, herunder et dybdeinterview med en semistruktureret interviewguide. Dybdeinterviewet giver indblik i pædagogers individuelle perspektiver på emnet ”Køn i børnehøjde”. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 41-43) Opgavens dybdeinterview af pædagoger foregik face to face og blev optaget på video, således pædagogernes udtalelser kunne gennemses og bearbejdes i form af nærmere analyse og tolkning. Fordelen ved at tage ud og filme de medvirkende pædagoger ud fra en semistruktureret interviewguide, består i den interaktion, der opstår mellem interviewer og Side 4 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 respondent, hvilket giver mulighed for uddybelse, begrundelse, samt konkretisering af pædagogernes svar. (Analyse Danmark; Kvale & Brinkmann, 2009, s. 151-154) Dybdeinterviewet som metodevalg mødte dog modstand, idet 45 institutioner blev kontaktet og informeret omkring projektet, samt dettes indhold og formål, hvoraf kun 3 institutioner ud fra de 45 kontaktede, ønskede at medvirke i projektet. Dette antal var langt under det forventede, hvilket skabte grundlag for refleksion og overvejelse. Konklusionen blev, at institutionernes manglende ønske til at medvirke i projektet, grundede i flere årsager. Disse årsager udgjorde bl.a. manglende ressourcer, idet institutionerne ikke følte, at der var tid, samt overskud til at deltage i projektet. Endvidere forekom emnet som værende tabuiseret, sensitivt, samt omstridt, idet institutionerne ikke ønskede at udtale sig omkring dette på video. Computerstøttet interview På baggrund af problemstillingerne ved dybdeinterviewet, blev endnu en undersøgelse iværksat, dog med en anden metodetilgang. Metodevalget udgjorde et kvalitativt forskningsinterview i form af et computerstøttet interview, idet pædagogerne fik tilsendt en række spørgsmål vedr. køn i børnehøjde via e-mail. Det computerstøttede interview tilvejebringer et asynkront samspil, idet interaktionen mellem interviewer og respondent foregår i form af skriftlig kommunikation, hvor der tilsendes spørgsmål til respondenten, hvorefter der afventes svar. Ulempen ved denne metode består i, at der ikke tages højde for krops- og talesprog, hvilket kan forekomme problematisk, hvis disse faktorer er essentielle for interviewet. Denne ulempe anses dog ikke som værende relevant i denne sammenhæng, idet hovedparten af de kontaktede institutioner ikke ønskede at medvirke i face to face dybdeinterview omkring emnet. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 169-170) Valget af det computerstøttede interview som metode grundede i ønsket om at tilpasse metodevalget til de udfordringer den tidligere metode havde tilvejebragt, således at der blev taget højde for disse. Ved at anvende det computerstøttede interview blev disse udfordringer tilgodeset, idet denne metode bevirkede, at institutionerne mht. manglende tid og ressourcer kunne besvare de tilsendte spørgsmål, når det tidsmæssigt passede dem bedst. Ligeledes tog dette metodevalg højde for emnets sensitivitet og tabuisering, da pædagogerne, ved at besvare spørgsmålene pr. e-mail anonymiseres, idet deres navne ikke opgives og de ikke optages på video, hvilket skaber en form for tryghed. Anonymiseringen bevirker endvidere, at pædagogerne kan ytre sig mere åbent og ærligt omkring emnet uden barrierer, hvilket er et led i at komme i Side 5 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 besiddelse af et mere virkelighedsnært perspektiv på pædagogers optik af emnet ”Køn i børnehøjde. Den kvalitative metodes styrker og svagheder Opgavens anvendelse af den kvalitative metode i form af det computerstøttede interview, grunder i ønsket om tilegnelse af viden om pædagogers holdninger, perspektiver og adfærdsmønstre ift. køn i pædagogisk arbejde, idet denne viden giver mulighed for at opnå indblik i pædagogernes livsverden og tilvejebringer en helhedsforståelse. Den kvalitative metodes styrker omfatter, at den ikke beror på fastlagte og lukkede svarkategorier, som er udarbejdet på forhånd, men derimod på muligheden for frit at kunne svare, beskrive og begrunde ud fra egne erfaringer, tanker, oplevelser og forståelser. Den kvalitative metodes svaghed består derimod i, at pædagogernes svar vanskeligt lader sig sammenligne og generalisere, hvilket den kvantitative metode muliggør, idet dennes data indsamles, således, at disse kan omsættes i en talmæssigform, samt kan bearbejdes statistisk. Opgavens undersøgelse kunne ligeledes have været baseret på den kvantitative metode i form af fx en spørgeskemaundersøgelse med en fast struktur, således at spørgeskemaet omfattede en række forholdsvis lukkede og ensartede spørgsmål med tilhørende begrænsede identiske svarmuligheder. Dette havde bevirket, at respondenternes svar, i dette tilfælde pædagogernes, blev målbare og dermed ville kunne generaliseres, samt sammenlignes. Trods bevidstheden om den kvantitative metodes kvaliteter og styrker, så er denne fravalgt på baggrund af ønsket om, at tilvejebringe uddybende og fyldestgørende udtalelser fra pædagoger i bestræbelsen på at afdække deres perspektiv på emnet ”Køn i børnehøjde”. (Wikman, 2011, s. 189-203) Validitet & reliabilitet Primær kilder Det computerstøttede interview sikrer en vis validitet, idet interviewguiden, tilvejebringer, at det planlagte undersøges, således at der opnås svar på det ønskede. Dog er der, som følge af den asynkrone kommunikation, risiko for, at en vis usikkerhed opstår, idet intervieweren ikke er fysisk tilstede og derved ikke besidder indflydelse ift. at kunne spørge uddybende ind til respondentens svar i tilfælde af, at denne afviger fra spørgsmålene. Opgavens primære kilde i form af det computerstøttede interview, udgør lav reliabilitet, idet dette ikke inkluderer respondenter nok til at en generalisering er mulig. Det computerstøttede interview er dog Side 6 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 baseret på den induktive tilgang, idet denne indebærer, at der drages almene og generelle konklusioner ud fra den indsamlede empiri, herunder respondenternes besvarelser. (Thurén, 2010, s. 25-31) Sekundær kilder Opgaven beror på en række forskellige nøje udvalgte sekundære kilder, heriblandt bøger, undersøgelser, artikler, fagblade, internetkilder m.m. Dette brede spektre af sekundære kilder udgør et led i at skabe et nuanceret og nøgternt perspektiv på emnet ”Køn i børnehøjde”. Til kildernes fremskaffelse er der gjort brug af kildekritik, idet de anvendte kilder er skrevet af forskere, teoretikere og eksperter indenfor området, som besidder kvalificeret viden. Ligeledes er der tilstræbt et kritisk perspektiv ved indsamlingen af internetkilder, idet disse er fremskaffet fra troværdige og pålidelige kilder, såsom Børn & Unge, Justitsministeriet og Kristeligt Dagblad. m.fl. Denne kritiske kildeindsamling udgør et led i at sikre og opretholde opgavens validitet, samt pålidelighed. Perspektiver på køn Der eksisterer adskillige betegnelser for fænomenet køn, dog tager denne opgave afsæt i Noona Elisabeth Jensens benævnelser, der beror på en forståelse af køn ud fra to perspektiver, herunder det biologiske, samt det sociokulturelle perspektiv. Det biologiske perspektiv udspringer fra den naturvidenskabelige tilgang, hvor kønsforskelle karakteriseres på baggrund af forskellene mellem de to køns biologiske kroppe. Det sociokulturelle perspektiv tager afsæt i den samfundsvidenskabelige tilgang, hvor kønnet, i modsætning til det biologiske perspektiv, forklares ud fra en social konstruktion, hvoraf pigers og drenges særlige karakteristika begrundes med udgangspunkt i sociale og kulturelle faktorer. (Faber & Valente, 2014, s. 187-189) Det biologiske perspektiv Det biologiske perspektiv på køn er af den overbevisning, at der er grundlæggende og udviklingsmæssige forskelle på drenge og piger, hvilket bevirker, at disse betragtes som værende to forskellige biologiske størrelser. Biologien anses som værende den hovedsagelige årsag til drenges og pigers forskelligheder, heriblandt de psykologiske, kognitive, sociale, relationelle, samt kulturelle forskelle. Disse forskelle på hhv. drenge og piger bevirker, at de bør behandles forskelligt med afsæt i deres biologiske køn. Det biologiske perspektiv anskuer Side 7 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 det medfødte køn som værende af afgørende betydning for identitetsskabelsen, og er af den holdning, at køn er noget man er. Pigers og drenges forskellige interesser, egenskaber, sociale adfærd, udtryk, samt handlemønstre grunder i biologisk forankrede forskelle, hvilke hovedsageligt udgøres af hjernemæssige, samt hormonelle forskelle. (Faber & Valente, 2014, s. 187-189; Jensen, 2014, 280-283) Disse to overordnende biologiske forklaringer på kønsforskelle udgør på den ene side, at hjernen modnes forskelligt hos piger og drenge, hvilket resulterer i, at kønnene besidder forskellige egenskaber, styrker og svagheder. Den anden side består i, at mængden af kvindeligt og mandligt kønshormon påvirker piger og drenges hjernemæssige udvikling allerede fra fosterstadiet. (Kirk, 2010, s. 18) Der findes adskillige repræsentanter indenfor det biologiske perspektiv på køn, heriblandt teoretikere, eksperter og forskere, der alle belyser forskellige tilgange, samt argumenter ift. køn og dets betydning. Dette brede omfang af fortalere indenfor dette perspektiv, bevirker at til-, og fravalg nødvendiggøres, i bestræbelsen på at komme i dybden med nogle enkelte. Denne opgave tager derfor afsæt i to biologiske tilhængere, Ann-Elisabeth Knudsen og Gideon Zlotnik, idet disse forekommer overrepræsenteret indenfor den biologiske tilgang til køn, da størstedelen af de fagblade, tidsskrifter, bøger m.m., der beskæftiger sig med køn og dets betydning i børnehøjde, tager udgangspunkt i og henviser til Knudsen og Zlotnik. Ligeledes er Knudsen og Zlotnik begge forfattere til en række bøger, der behandler emnet køn i børnehøjde, herunder det biologiske køns betydning og indvirkning på børn. Ann-Elisabeth Knudsen & Gideon Zlotnik Den danske neuropsykolog og hjerneforsker, Ann-Elisabeth Knudsen, er tilhænger af det biologiske perspektiv, idet hendes grundsyn på køn tager afsæt i, at drenge og piger er biologisk forskellige. Drenge og pigers hjerner udvikles i forskelligt tempo, idet drenges hjerner modnes senere og pigerne har derved et biologisk forspring. Knudsen beskriver forskellen på piger og drenges hjerner ud fra de to hjernehalvdele, der fungerer forskelligt, idet den venstre hjernehalvdel fungerer digitalt, hvilket indebærer, at den opsplitter i enkelt dele og tænker analytisk og i bratte overgange. Den højre hjernehalvdel tænker, i modsætning til den venstre, analogt dvs. i helheder, hele meninger, rum og mønstregenkendelse. Mellem hhv. den venstre og den højre hjernehalvdel, er hjernebjælken, som sikre evnen til at koble mellem det digitale og det analoge. Det er således kun, når de to hjernehalvdele samarbejder, at der opnås en optimal og meningsfuld forståelse af omverdenen. Hjernebjælken hos piger er næsten dobbelt så tyk som hos drenge, hvilket medfører, at piger er bedre til at koble og skabe Side 8 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 samspil imellem de to hjernehalvdele end drenge er. Når børn bliver født er der dog kun en lille forskel i hjernebjælkens tykkelse hos hhv. piger og drenge, da den markante forskel på piger og drenges hjernebjælker først ses ved halvandetårsalderen. Knudsen pointere dog, at hendes teori om de hjernemæssige forskelligheder hos piger og drenge, beror på en generalisering, idet hun udelukkende forholder sig til majoriteten, trods en bevidsthed om, at der eksister børn, som afviger hjernemæssigt. Disse afvigere udgør dog kun 3%, hvoraf de resterende 97% følger reglen eller er gennemsnitlige. (Knudsen, 2002, s. 76-96; Larsen, 2008, s. 29) Endnu en fortaler for det biologiske perspektiv er Gideon Zlotnik, der er speciallæge i børnepsykiatri, debattør, samt forfatter. Zlotnik understøtter Knudsens teori i, at pigers og drenges kønsforskelle hovedsageligt er biologisk funderede. Kønsforskellene på drenge og piger hænger, ifølge Zlotnik, sammen med kønshormonerne, idet disse har stor indflydelse på udviklingen og funktionen af kønsorganerne, hjernen og adfærd. Det dominerende kønshormon hos piger er østrogen, hvorimod det fremherskende kønshormon hos drenge er testosteron. Kønshormonet østrogen besidder ingen hjernemæssig påvirkning, hverken negativ eller positiv, ift. hvordan hjernens strukturelle funktioner, herunder de to hjernehalvdele, udvikler sig. Kønshormonet testosteron påvirker derimod hjernens strukturelle funktioner, idet hormonet allerede fra fosterstadiet virker hæmmende ift. udviklingen af den venstre digitale hjernehalvdel, men derimod fungerer den fremmende mht. udviklingen af den højre analoge hjernehalvdel. Dette har indflydelse på en række intellektuelle evner og funktioner, herunder pigers styrke mht. den verbale udvikling, den sproglige formåen, koncentration og finmotorik, der beror på, at deres venstre digitale hjernehalvdel er mere udviklet, samt på at de bedre formår at koble de to hjernehalvdele. Drengenes fordel inden for den spatiale udvikling mht. rumopfattelse, matematik, geometri, fysik, mekanik og teknik, grunder i, at deres højre analoge hjernehalvdelsfunktioner er mere udviklede. (Knudsen, 2002, s. 90-94; Zlotnik, 2004, s. 57-74) Det biologiske perspektiv på køn, vil i en pædagogisk sammenhæng være optaget af, hvorledes forskelligheden mellem piger og drenge bedst tilgodeses, samt af hvordan det pædagogiske arbejde kan støtte de to køns forskelligheder. I en pædagogisk kontekst vil der tilstræbes at støtte, samt tilgodese den ”normale” og ”gennemsnitlige” pige eller dreng. Endvidere vil den biologiske tilgang ofte være af den overbevisning, at der i den pædagogiske praksis mangler mandlige identifikationsmodeller til drengene, grundet de kvindedominerede institutioner, hvor størstedelen af institutionernes ansatte er kvinder. Det biologiske perspektiv Side 9 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 vil dog ligeledes være optaget af, hvordan pigerne overses i det pædagogiske arbejde, idet det kan være vanskeligt for disse at finde et rum på deres egne præmisser, da størstedelen af pædagogernes tid tilegnes de drenge, der ikke formår finde sig til rette i det feminine univers (Jensen, 2014, s. 282-283) Knudsen understøtter med sit biologiske funderede syn på køn, disse ovenstående problematikker vedr. køn i den pædagogiske praksis, idet hun mener, at piger og drenges forskelligheder ift. læring, leg og indgåelse i sociale relationer, besidder en direkte og tydelig sammenhæng med drenges og pigers forskellige hjerneudvikling. Grundet den forskellige hjerneudvikling hos kønnene, mener Knudsen, at den pædagogiske praksis bør tage afsæt i at støtte drenges og pigers forskelligheder, således at deres behov tilgodeses. Zlotnik deler Knudsens syn, idet han ligeledes mener, at pædagoger bør tage udgangspunkt i de kønsforskelle, der er mellem drenge og piger. Zlotnik, samt Knudsen er begge enige om kønshormonet testosterons indvirkning på drenge, idet Knudsen forklarer dets indvirkning ud fra koncentrationsproblemer og uro, hvor Zlotnik beskriver indvirkningen med udgangspunkt i drenges mere og oftere aggressive adfærd. Endvidere er Zlotnik af den overbevisning, at den pædagogiske praksis negligerer drenges behov, idet de feminiserede daginstitutioner ikke besidder mandlige rollemodeller som drengene kan identificere sig med. Zlotnik og Knudsen er begge opmærksomme på, at miljøet, herunder det sociokulturelle perspektivs overbevisninger, ligeledes spiller en rolle i pigers og drenges kønsforskelle. Dog er begge af den overbevisning, at miljøet udgør et sekundært element ift. det biologiske, som udgør det primære element (Knudsen, 2002, s. 53-54; Zlotnik, 2004, s. 121) Især inden for de senere år har den biologiske kønsforståelse mødt kritik. Ikke fordi det bestrides, hvorvidt at biologi er vigtig og at der findes biologiske forskelle på hhv. drenge og piger, men fordi, at der i kønsforskningen er diskussion om, hvor stor en betydning biologien reelt udgør og ikke mindst om biologien historisk set har haft alt for markant indvirkning på, hvad der tænkes og menes om hhv. piger og drenge. Kritikken af det biologiske funderede syn på kønsforskelle grunder bl.a. i, at adskillige undersøgelser viser, at der er større indbyrdes kognitive forskelle indenfor kønnet end imellem de to køn, hvilket vil sige, at drenge indbyrdes er mere forskellige fra hinanden, og piger ligervis, end drenge i forhold til piger. Køn betinger derfor ikke noget alene i sig selv. Endnu en kritik beror på, at den viden, der eksisterer om de biologiske og genetiske forskelle, anvendes til at putte piger og drenge i såkaldte ”kasser”, hvilket bevirker, at deres individuelle personlige, sociale, samt faglige kompetencer overses og negligeres. (Faber & Valente, 2014, s. 187-189) Side 10 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Det sociokulturelle perspektiv Det sociokulturelle perspektiv beror på den overbevisning, at køn udgør en samfundsmæssig og kulturel konstruktion, der skabes og konstrueres i en social kontekst, hvilket bevirker, at køn ikke anses som værende en medfødt biologisk betingelse. I dette perspektiv skaber drenge og piger deres køn igennem opdragelse og socialisering. Køn er således ikke noget man er, idet det ikke anskues som værende et biologisk iboende element, men derimod noget man er medskabere af og som skabes gennem tilegnelse af kulturelle kønsroller. Videre er denne tilgang af den forståelse, at kønsforskellen på drenge og piger konstrueres i måden, hvorpå der tænkes, fortælles, identificeres og handles ift. disse. Køn anses derfor som værende resultatet af måden man forholder sig til hhv. drenge og piger. Der er ikke nødvendigvis bevidsthed omkring omfanget af den måde kønnet tænkes på, idet vaner, traditioner og kultur spiller ind, samt udgøre et led i, at det anses som værende selvfølgeligt og naturligt, at piger og drenge er på en bestemt måde. Allerede fra en meget tidlig alder identificeres børns adfærd med deres køn og adfærden sammenholdes med de forventninger og forestillinger der er til kønnene, hvilket enten resulterer i bekræftelse af eller i afvigelse fra disse. Samfundet fastholder bestemte forestillinger om, hvad det vil sige at være hhv. ”rigtig” dreng, samt ”rigtig” pige, og fremsætter kønsnormer, der definerer, hvad der anses som værende acceptabel, samt normal adfærd og fremtoning hos kønnene. Dette bevirker, at der forventes forskelligt af de to køn og at de behandles forskelligt. Pigerne, såvel som drenge, søger begge at leve op til disse fastlåste og stereotype forventninger og forestillinger, der tilskrives deres køn ift. fx bestemt adfærd, interesse, ageren m.m., idet de roses, anerkendes og opnår positiv opmærksomhed herfor. Modsat korrigeres og sanktioneres drenge og piger, når de afviger fra normerne og forventningerne. Piger og drenge kasseinddeles, hvilket resulterer i, at det udelukkende er de børn, der lever op til de eksisterende traditionelle kønsrolleforventninger, der tilgodeses, idet denne kasseinddeling af børn ikke rummer plads til variationer og mangfoldighed. Det sociokulturelles perspektivs formål er således, at afdække og udfordre de kønsforestillinger og forventninger, der virker ulighedsskabende og begrænsende for de valgmuligheder hhv. piger og drenge har til rådighed. (Faber & Valente, 2014, s. 187-189; Jensen, 2014, s. 283-285) Indenfor det sociokulturelle perspektiv på køn eksisterer der adskillige repræsentanter, der udgøres af bl.a. teoretikere, eksperter og forskere. Dette omfangsrige udvalg af tilhængere inden for dette perspektiv har ligeledes resulteret i til- og fravalg, idet denne opgave tager afsæt i to sociokulturelle fortalere, Kajsa Wahlström og Jan Kampmann, hvoraf hovedvægten vil være på Wahlström med en supplering af Kampmann. Baggrunden for tilvalget af disse Side 11 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 grunder i, at de begge fremstår som værende særdeles repræsenteret indenfor den sociokulturelle tilgang, idet de optræder i hovedparten af de undersøgelser, bøger, artikler m.m., der omhandler køn i børnehøjde. Endvidere har de begge to udgivet bøger, samt artikler indenfor området. Kajsa Wahlström & Jan Kampmann Den nuværende konsulent i ligestillingspædagogik i Sverige, Kajsa Wahlström, repræsenterer en daginstitutionsnær udgave af det sociokulturelle perspektiv, idet hun er tidligere pædagog, og børnehaveleder og besidder derfor en mere praksisnær indsigt i køn og dets betydning i den daglige pædagogiske praksis. Wahlström udgør en modpol til Knudsens og Zlotniks biologiske tilgang, idet hun er af den holdning, at de eksisterende stereotype og traditionelle kønsroller skal udvides, således at pigerne ikke har adgang til en verden og drengene en anden. Samtlige børn skal opleve lige muligheder, således at verden ligger åben for dem. Ifølge Wahlström forventes det af pigerne, at de er hjælpsomme, hensynsfulde, pligtopfyldende, støttende og lydhør, hvorimod det af drengene forventes, at de er egoister, vilde, initiativrige, støjende, handlekraftige, samt fysisk aktive. Endvidere er det som regel altid drengene, der er hovedrolleindehavere, hvorimod pigerne udgør birolleindehaverne. Denne rollefordeling hænger bl.a. sammen med pædagogernes handlemønstre, idet de ofte forærer drengene al deres opmærksomhed, tid og interesse, mens pigerne sjældent er i fokus og derved bliver bange for at påtage sig rollen som hovedrolleindehaver. Dette anser Wahlström som værende problematisk, idet begge køn skal have mulighed for skiftende at indtage hhv. hoved- og birollen og ikke kun fastholdes i én, idet det er herigennem, at børnenes sociale kompetence, selvfølelse, samt selvtillid opbygges. Wahlström opfordrer derfor til, at pædagoger bliver bedre til at tilskrive mere af deres tid og opmærksomhed til pigerne, således at piger får mod på at indtage hovedrollen og denne ikke kun forbeholdes drengene, men udgør et frit domæne. (Lyngskær, 2006; Wahlström, 2005, s. 29-36) Måden hvorpå, pædagoger behandler hhv. drenge og piger er vidt forskellige, idet pædagogers sprogbrug, emnevalg og kropssprog afhænger af det givne køn. Dette er problematisk, idet børnene allerede fra små af opdrages til og fastholdes i traditionelle kønsroller. Pædagogerne er dog ofte ikke bevidste om denne forskelsbehandling, da denne som regel beror på automatik, samt på pædagogernes ubevidste forventninger til kønnene og disses adfærd, hvilket påvirker pædagogernes ageren og handlemønstre. Pædagoger placerer drenge og piger i forskellige verdener og er dermed medskabere af et system, som inddeler børnene i en pigeSide 12 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 og en drengeverden. Drengenes verden er præget af, at pædagogerne altid konverserer med dem om målbare ting, heriblandt hvor mange og hvor langt, samt af at pædagogerne udelukkede giver dem to-ords reprimander i form af "Gå ud!", "Stop nu!", "Ti stille!" m.m. Videre får drengene ofte pædagogernes tilladelse til at omgås regler med begrundelsen ”drenge er jo drenge” og besidder derved underforstået, hovedrollen og magten til at gøre, hvad de lyster. Drengene placeres endvidere ofte i positioner, hvor de bekræftes i negative forventninger og situationer, idet de konstant gøres opmærksomme på de ting, de gør forkert, samt på det de burde gøre. Drenge kan høre deres navn i negativ sammenhæng mellem 35-75 gange i løbet af en enkelt time, hvilket udgør et led i at skabe et negativt selvbillede. Denne tilgang til drengene bevirker, at de frarøves muligheden for at udvikle evner såsom empati, nærhed, hjælpsomhed, positiv kropskontakt, et nuanceret sprog, social kompetence m.m. Pigernes verden er i modsætning til drengenes præget af, at pædagogerne konverserer med dem om følelser, relationer, udseende og hjælpsomhed, samt af at lange sætningsstrukturer og vanskelige ord benyttes flittigt. Videre placerer pædagogerne tit piger i positioner, hvor de fungerer som hjælpefrøkner og stødpuder, idet de ofte tildeles hjælpsomme roller, samt bliver brugt som støddæmpere imellem støjende drenge. Denne tilgang til pigerne resulterer i, at disse berøves mulighederne for at udvikle mod, handlekraft, egen vilje, evnen til at tage initiativ og tro på sig selv, samt modet til at påtage sig hovedrollen. Wahlström er af den opfattelse, at pædagogernes forskelsbehandling af kønnene udgør et led i at forstærke stereotype og traditionelle kønsroller, hvilket er problematisk, idet pædagogerne bør styrke børnene som individer. (Lyngskær, 2006; Wahlström, 2005, s. 11, 17, 20, 36) Det er pædagogernes opgave og ansvar at revidere de herskende normer, således at kønsrollerne udvides og dermed gør det tilladeligt for drenge og piger at indtage et bredt og varieret spektre af roller. Dette kan dog forekomme vanskeligt for pædagogerne, eftersom de ofte besidder et stort behov for at kunne forudse, hvad der sker i børnegruppen, idet dette giver pædagogerne en oplevelse af magt, kontrol, håndgribelighed, samt tryghed. De børn, der afviger fra kønsrollerne, skaber således en ubalance i den herskende orden, idet pædagogerne forhindres i at gøre som de plejer. Dette resulterer i, at pædagogerne, uden at være bevidste herom, ofte udsætter de afvigende børn for en intensiv behandling i bestræbelsen på, at få disse til at opføre sig som, der forventes af dem og som normerne forskriver. (Wahlström, 2005, s. 37-38) Professor og barndomsforsker, Jan Kampmann, er ligesom Wahlström fortaler for det sociokulturelle perspektiv på køn. Ifølge Kampmann er der risiko for en forenkling, hvis der Side 13 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 udelukkende tages udgangspunkt i det biologiske perspektiv i bestræbelsen på at forklarer køn og kønsforskelle, idet der ikke tages højde for, hvorledes de kulturelle og traditionsbundne normer for og forventninger til de to køn, påvirker disses udvikling, selvforståelse og udfoldelsesmuligheder. Ved udelukkende at indtage det biologiske perspektiv i synet på køn, fastholdes og fastlåses børnene i traditionelle og stereotype kønsroller, idet disse omtales som værende i besiddelse af bestemte karakteristika grundet deres biologiske køn. Disse forventninger til og forestillinger om de to køn resulterer i, at bestemte stereotype og traditionelle egenskaber hos kønnene fremelskes, samt fremmes. Kampmann er, ligesom Knudsen og Zlotnik, af den opfattelse, at der eksisterer adskillelige forskelle mellem drenge og piger, det er derimod holdningen til, hvordan disse kønsforskelle bedst tilgodeses, der skaber grobund for uenighed. Kampmann deler Wahlströms holdning til, at det omgivende miljø omkring børnene, heriblandt forældre, pædagoger, samfundet osv., bør arbejde målrettet med at nedbryde de traditionelle forventninger, der er til kønnene og dermed søge at udvide børnenes muligheder for at være forskellige inden for deres køn, således at der er mange forskellige måder at være dreng og pige på. (Mikkelsen & Mcghie, 2011) Et kritisk blik på det sociokulturelle perspektiv består i problematikken omkring, hvis de biologiske processer negligeres og fornægtes som værende betydningsfulde og afgørende faktorer i børns udvikling, idet dette skaber en risiko for, at børnene tabes på gulvet, da de biologiske behov ikke tilgodeses. Hvis både opdragelse, pædagogik, forventninger, ambitioner m.m. udgør identiske størrelser for hhv. piger og drenge, så risikeres der at rammes forbi kønnene. Uden de biologiske kønsbriller er det vanskeligt at opnå forståelse for, hvorledes børn bedst udvikles, guides og stimuleres. I de første leveår udgør de biologiske processer de væsentligste, men efterhånden spiller de sociokulturelle processer en tiltagende rolle, idet børnenes omverden, herunder de forskellige sociale arenaer som børnene indgår, gradvist kommer til at betyde mere end generne. Men ved udelukkende at have de sociokulturelle faktorer for øje, rammes der ved siden af i forståelsen af børn. (Mikkelsen & Mcghie, 2011) Kønsbriller i Sverige & Danmark I Sverige eksisterer der et ideal om at skabe kønsmangfoldighed, samt et ønske om at modarbejde videreførelsen af stereotype og traditionelle kønsroller. I bestræbelsen på at sikre dette har Sverige valgt at indskrive køn og ligestilling i børnehøjde i den svenske lovgivning, Side 14 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 samt i læreplanerne, således at det bliver et statsligt anliggende, at pædagoger skal arbejde med kønspædagogik. I de svenske læreplaner står der skrevet følgende: Voksnes måde at møde piger og drenge på, såvel som de krav og forventninger som stilles til dem, er med til at forme pigers og drenges opfattelse af, hvad der er kvindeligt og mandligt. Daginstitutionen skal modvirke traditionelle kønsrollemønstre og kønsroller. Piger og drenge skal i daginstitutionen have (gives) samme muligheder for at prøve og udvikle evner og interesser uden begrænsninger ud fra stereotype kønsroller. (Refereret fra Wahlström, 2005, s. 50) I Danmark er køns og ligestillingsperspektivet ikke indskrevet i lovgivningen og de pædagogiske læreplaner lægger ligeledes ikke op til, at pædagoger skal arbejde med dette. Kampmann er af den overbevisning, at dette manglende fokus på køn og ligestilling i de danske pædagogiske læreplaner har konsekvenser, da en indskrivning i disse ville sikre, at pædagogerne i de danske daginstitutioner, ligesom i Sverige, ville være nødsagede til at forholde sig til dette emne. I Danmark hersker der en generel selvopfattelse af, at vi er frisindede, samt ligestillingsorienterede, grundet Danmarks liberalistiske ideologi og dennes forestilling om, at det enkelte individ besidder ansvar for eget liv og dermed også selv har friheden til at vælge dettes indhold. Denne selvopfattelse kan, ifølge Kampmann, resultere i, at man i Danmark ikke forholder sig til køn og ligestilling i børnehøjde, da der hersker en overbevisning om, at Danmark allerede udgør et fordomsfrit, samt køns- og ligestillingsbevidst land og at lovgivning på området derfor ikke udgør en nødvendighed. (Alexandersen, 2010 s. 206-207; Lyngskær, 2006) En undersøgelse fra BUPL viser dog, at de danske pædagoger er imod lovgivning mod kønsstereotyper tilsvarende Sveriges, da 60% ikke ønsker, at det indskrives i dagtilbudsloven, at institutioner skal modvirke de traditionelle og stereotype kønsroller. Endvidere er 54% af undersøgelsens respondenter af den holdning, at de eksisterende pædagogiske læreplaners seks fokusområder er langt væsentligere, end et pædagogisk fokus på køn i børnehøjde. (Nielsen, 2011, s. 22-23) I nedenstående afsnit redegøres der for hvorledes, der arbejdes med køn i Sverige, samt i Danmark. Institutionerne, der tages afsæt i ift. Sverige er Egalia, Tittmyran og Björntomten, mens institutionerne i Danmark omfatter Triton, Nattergalen og Skovbakken. Trods dette tilvalg af institutioner, er der bevidsthed om, at der eksisterer andre institutionerne i hhv. Sverige og Danmark, som ligeledes arbejder med køn i pædagogisk praksis. Side 15 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Egalia I den svenske børnehave Egalia er der indført genuspædagogik i bestræbelsen på at undgå, at børnene mødes med kønsforventninger, der virker begrænsende for deres udvikling, muligheder, samt udfoldelse. Genuspædagogik udgør en samlet betegnelse for forskellige pædagogiske metoder, der tilstræber at synliggøre, samt modvirke de forskellige forventninger, der tillægges hhv. drenge og piger grundet deres køn. Egalia arbejder med afsæt i det sociokulturelle køn, idet de har fokus på, hvorledes børn påvirkes af de normer, samt forventninger samfundet har til de to køns adfærdsmønstre og handlemåder. Endvidere arbejdes der i Egalia ud fra en kønstjekliste, der har til hensigt at sikre at ligestilling og kønsneutralisering sættes i højsædet. Kønstjeklisten omfatter bl.a. at pædagogerne ikke omtaler børnene som værende drenge og piger, men derimod som venner, kammerater eller børn, idet dette bevirker, at ingen ekskluderes. Ligeledes tiltaler pædagogerne i Egalia ej heller børnene ’han’ eller ’hun’, men anvender i stedet det kønsneutrale stedord ’hen’, idet dette bevirker børnene ikke begrænses af deres køn, men derimod opnår mulighed for selv at vælge den person som de ønsker at være. Disse sprogidealer er dog kun underlagt pædagogerne, hvilket betyder, at der aldrig rettes på børnene, hvis de bryder med denne sprogpolitik. Dertil indebærer et punkt på kønstjeklisten, at pædagogerne opfordrer børnene til at lege bredt og alsidigt, samt foreslår lege, der ikke bunder i traditionel kønsrolletænkning, hvor det forudsættes at piger og drenge er på bestemte måder baseret på deres køn, såsom rolige, vilde, forsigtige, fysisk aktive osv. Et andet punkt på listen udgør, at pædagogerne er opmærksomme på og bevidste om ikke altid at gøre brug af stedordet ’han’ i sange, men i stedet benytter ’den’ eller varierer mellem ’han’ og ’hun’, samt sørger for, at bøgerne i institutionen altid indeholder mindst lige så mange mandlige som kvindelige hovedroller, og at indholdet i disse ikke opretholder og fastlåser rigide stereotype kønsroller. (Løntoft, 2014; Nielsen, 2011) Egalias arbejde med denne kønstjekliste grunder i ønsket om at tilvejebringe en pædagogik, der beror på demokrati, hvor alle besidder lige muligheder, rettigheder, samt forpligtelser. Egalia understreger, at deres pædagogik ikke har til hensigt, at lave drenge om til piger og omvendt, men at den tværtimod har til formål at udvide kønnenes muligheder, således at disse ikke indskrænkes. Egalia fremhæver videre, at de med deres pædagogik ikke søger at ignorere, fjerne eller modificere det biologiske køn, men at de derimod forsøger at forbinde dette med forskellige, samt alsidige funktioner og karaktertræk. (Information, 2011) En anden svensk børnehave, der ligeledes arbejder med genuspædagogik, er Annetorps. Annetorps anser genuspædagogikken som værende et positivt og anvendeligt redskab til at se Side 16 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 det enkelte barns muligheder, dog er de kritiske overfor Egalias måde at forvalte pædagogikken på, idet de er af den holdning at, Egalias indførelse af det kønsneutrale stedord ”hen” udgør et ekstremistisk, samt radikalt tiltag. (Søndergaard, 2011a) Denne kritik deles ligeledes af Jan Kampmann, der ligesom Annetops, afviser Egalias pædagogik, der tilstræber kønsneutralisering. Kampmann anser det som værende absurd, samt meningsløst, at bortskaffe stedordene ”han” og ”hun” og i stedet anvende det kønsneutrale ”hen”, idet børn allerede før de overhovedet tilegner sig et sprog, er bevidste om, hvad hhv. en dreng og en pige er. Kampmann er således af den overbevisning at køns- og ligestillingsproblematikken i børnehøjde ikke løses ved blot at ignorere køn og at lade sig om det ikke eksisterer. Ifølge Kampmann bør piger og drenge derimod støttes og guides i at finde ud af, at der eksisterer adskillige andre legitime måder, at være hhv. dreng og pige på udover Tarzan og Jane. (Mikkelsen & Mcghie, 2011) Kampmann er dog, trods hans kritik af Egalia positivt stemt overfor Sveriges arbejde med og fokus på køn i børnehøjde, idet han er af den holdning at det er essentielt, at pædagoger arbejder med at nedbryde, samt udvide de herskende traditionelle kønsnormer, der tillægges de to køn. Kampmann er derfor, grundet hans perspektiv på køn, hovedsageligt tilhænger af Wahlströms perspektiv på og arbejde med køn og ligestilling i børnehøjde, idet denne tilgang omfatter at udvide børns udfoldelses og udviklingsmuligheder, således at køn ikke udgør en begrænsende faktor. (Sejbæk, 2008) Tittmyran & Björntomten Et andet sted i Sverige, hvor der ligeledes arbejdes med køn og ligestilling, dog ikke i så ekstrem grad som i Egalia, er i børnehaverne Tittmyran og Björntomten. Kajsa Wahlström indførte som forhenværende leder i disse to børnehaver en genuspædagogik, som hun benævner ligestillingspædagogik, grundet hendes overbevisning om, at en langtidssigtet forandring med ligestillingsarbejdet begynder med børnene. Ligestillingspædagogikken i Tittmyran og Björntomten beror på hensigten om at udvide de fremherskende traditionelle og stereotype kønsroller, således at køn hverken fungerer som adgangsgiver eller udelukkelsesgrund. Endvidere er formålet med denne pædagogik at skabe ligestilling i børnehøjde, således at børns udviklings-, samt udfoldelsesmuligheder ikke begrænses og indskrænkes af de forventninger, normer og forestillinger, der tillægges kønnene. (Wahlström, 2005 s. 6-12) Ligestillingspædagogikken i børnehaverne Tittmyran og Björntomten udgør et led i at skabe blik for køn i den daglige pædagogiske praksis, samt sikre, at pædagogerne bliver opmærksomme på og opnår bevidsthed om deres kropssprog, sprogbrug, forventninger, Side 17 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 handle- og adfærdsmønstre m.m. ift. kønnene og om konsekvenserne heraf. Arbejdet med ligestillingspædagogik i Tittmyran og Björntomten er med til at stille skarpt på den pædagogiske praksis og gå denne efter i sømmene ift. om denne fastholder og forstærker de stereotype og traditionelle kønsroller, eller om denne derimod medvirker til at nedbryde og udvide disse, således at rummelighed og mangfoldighed kommer i højsædet. (Hjørnet & Siemen, 2010, s. 156-158) Tittmyran og Björntomten understreger at formålet med ligestillingspædagogikken ikke består i at gå til angreb på piger og drenges forskelligheder og udviske disse, og heller ikke at piger skal ændres til drenge og omvendt. Børnehaverne ønsker derimod at ligestille de to køn, så børn ikke tillægges bestemte egenskaber og værdier grundet deres køn, således at der bliver adskillige legitime måder at være pige og dreng på og børnene besidder lige muligheder uafhængigt af deres køn. Endvidere er børnehavernes hensigt, at tilstræbe at de to køn spiller bedre sammen og lære af hinanden. Wahlströms indførelse af ligestillingspædagogik i Tittmyran og Björntomten beror på hendes overbevisning om, at det er af afgørende betydning, at pædagoger bestræber sig på, at give børnene det bedste fra begge verdener, idet piger muligvis besidder behov for det gode fra drengenes verden og omvendt. Endvidere mener Wahlström, at ligestillingspædagogikken udgør et led i at sikre, at børnene tilbydes et bredt spektre af valgmuligheder mht. roller, færdigheder osv., således at de selv opnår mulighed for at vælge til og fra senere hen og derved udvikler sig til fuldkomne mennesker. (Lyngskær, 2006; Wahlström, 2005, s. 42-43) I bestræbelsen på at sikre ligestillingspædagogikken de bedste forudsætninger, er Wahlström af den overbevisning, at kønsadskillelse udgør en nødvendighed, idet en opdeling af børnene i drenge og piger, bevirker, at kønnene støttes i, samt opnår mulighed for at tilegne sig og udvikle det modsatte køns kompetencer og positioner. Kønsadskillelse medfører, at børnenes kønsroller, samt udfoldelses- og udviklingsmuligheder udvides og ikke hæmmes af køn. (Hjørnet & Siemen, 2010, s. 156-157; Wahlström, 2005, s. 37-38) Triton I Danmark arbejdes der ligeledes med køn i børnehøjde, dog ud fra en anden tilgang end i Sverige. I den danske børnehave Triton arbejdes der med kønsopdeling som metode, hvilket indebærer, at der tages afsæt i kønnenes biologiske forskelle. Formålet med denne kønsopdeling grunder i et ønske om, at børnene lærer at hvile mere i deres eget køn, samt i, at drengene kommer mere i kontakt med deres feminine side og pigerne med deres maskuline side. Kønsopdelingen bevirker således, at børnene lærer at indtage de roller som det modsatte Side 18 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 køn normalt ville beherske. Triton har i arbejdet med kønsopdelingen indrettet institutionen således, at denne har to indgange, hvoraf den ene er til pigerne og den anden er til drengene. Triton rummer ligeledes kønsopdelte stuer, idet pigerne og drengene har hver deres stue, som er indrettet forskelligt fra hinanden. Drengenes stue indeholder et stort puderum, bokserpuder, klatrevægge, bolde m.m., hvor der er plads til slåskampe og vilde lege, hvorimod pigernes stue er indrettet med en scene, et slot, dukker, udklædningstøj m.m. Triton har bevidst valgt at indrette stuerne kønstraditionelt og ikke at bytte om således, at pigerne har det som drengene traditionelt leger med og omvendt, idet Tritons pædagogik ikke beror på intentionen om at bryde med kategorierne dreng og pige, men derimod på hensigten om at tage afsæt i drenges og pigers biologiske forskelligheder. Denne kønsopdeling af børnene bevirker, ifølge Triton, at begge køn bliver mere alsidige, idet deres kompetencetilegnelse udvides, således at piger fx bliver mere selvstændige, samt drengene bliver mere omsorgsfulde og empatiske. (Bille, 2010) Tritons arbejde med køn i pædagogisk praksis tager overvejende udgangspunkt i AnnElisabeth Knudsens overbevisning, idet hun anbefaler kønsopdelte pædagogiske aktiviteter med afsæt i de biologiske forskelle, således at der skabes bedre udviklings- samt læringspotentiale for begge køn. Knudsen er af den holdning at kønsopdeling besidder adskillige positive elementer, idet børnene herigennem opnår mulighed for at være sammen med børn af deres eget køn i et socialt miljø på egne kønspræmisser, hvilket udgør en understøttende faktor i udviklingen af børnenes sociale adfærd. (Faber og Valente, 2014, s. 187; Jensen, 2014, s. 282) Kønsopdelingen af børn gavner, ifølge Knudsen, begge køn, idet drenge besidder problemer ift. evnen til at koncentrere sig, hvilket skyldes deres overvægt af kønshormonet testosteron. Hormonet gør drengene urolige og dette tolkes oftest som et bevidst forsøg på at ødelægge de igangværende processer. Dette er dog ikke tilfældet, idet drengene opsparer testosteron, når de koncentrerer sig, hvilket igen omsættes, når de når grænsen for koncentrationsevnen. Denne urolige og ikke stillesiddende adfærd vil ofte ende ud i skældud, samt irettesættelse, her mener Knudsen dog, at en pause ville være oplagt. I modsætning til drengene har pigerne derimod problemer med relationsafhængighed, idet pigernes fokus er centreret om, hvem der vil være sammen med hvem. Dette gør pigerne sårbare og de skal derfor støttes i at begribe og bearbejde de tabsprocesser, der opstår, når de fx oplever at blive udelukket fra et fællesskab. Knudsen opfordrer derfor til, på baggrund af pigers og drenges forskellige styrker og svagheder, at pædagoger gør brug af kønsopdeling, samt behandler drenge og piger forskelligt, således at de opnår samme muligheder for Side 19 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 udvikling og læring. Hensigten med kønsopdeling består i at lære piger og drenge at arbejde med og håndtere de processer som de finder vanskelige. (Orry, 2007) Arbejdet i hhv. Triton i Danmark og Tittmyran og Björntomten i Sverige, beror på kønsopdeling som pædagogisk strategi, dog udgør strategierne ikke identiske størrelser. Tritons pædagogik tager afsæt i Knudsens biologiske funderede perspektiv på køn, mens Tittmyran og Björntomtens pædagogik beror på Wahlströms sociokulturelle tilgang. Wahlströms kønsopdelte strategi hviler på en forståelse af, at børn socialiseres ud af samfundets, pædagogers og forældres kønsstereotype forventninger og normer. Formålet med Wahlströms kønsopdelte strategi grunder derfor i ønsket om at modarbejde, samt omformulere de kønsstereotype forventninger børn mødes med, således at disse tilbydes et bredt spektre af egenskaber, karakteristika, valg- og handlemuligheder m.m. Hensigten med Wahlströms kønsopdeling er at nedbryde de fasttømrede kønskategorier, således variablen for at være hhv. ”rigtig” dreng og ”rigtig” pige udvides, samt mangfoldiggøres. Knudsen er ligeledes fortaler for den kønsopdelte strategi, dog er baggrunden for, samt formålet med kønsopdeling som pædagogisk værktøj, langt fra den samme som hos Wahlström. Knudsen tager, i modsætning til Wahlström, afsæt i, at piger og drenge udgør to forskellige biologiske størrelser, hvilket bevirker, at disse skal behandles forskelligt og med afsæt i deres biologiske køn. Hensigten med Knudsens kønsopdeling hviler på ønsket om hensynstagen til de to køns biologiske forudsætninger og forskelle. Knudsen og Wahlströms kønsopdelte strategier beror derfor ikke på samme bevæggrunde, hvilket bevirker, at det er væsentligt at skelne imellem disse. Forskellen på disse to kønsstrategier består i, hvorledes køn anskues, enten som værende noget man er medskabere af og derfor kan forandre og har indflydelse på, eller som værende en hjernemæssig forskel, der er statisk og som der derfor må manøvreres efter i den pædagogiske praksis. Det kan dog betvivles, hvorvidt der kan tales om en biologisk, samt sociokulturel tilgang til kønsopdeling, idet børnene, både ved Knudsens biologiske, samt ved Wahlströms sociokulturelle kønsopdeling, opdeles efter deres biologiske køn. Det kan derfor diskuteres om kønsopdeling altid, uanset hensigten, beror på en biologisk funderet tilgang. Knudsens, samt Wahlströms kønsstrategier hviler begge på kønsopdeling med afsæt i det biologiske køn, hvilket udgør et led i at skabe kasseopdeling af børnene, hvor der arbejdes med gennemsnitskategorier for hhv. drenge og piger. Problematikken ved dette grunder i, at langt fra alle børn tilgodeses ved Knudsens og Wahlströms kønsopdelte pædagogik, idet der er børn, der bryder med det fastlåste tokønnede mønster, hvilket skaber grobund for at sætte spørgsmålstegn ved, Side 20 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 hvorledes disse afvigere inkluderes. Når det biologiske køn udgør det legitime opdelingsgrundlag opstår der risiko for, at de børn, der i forvejen besidder det modsatte børns kompetencer, ikke opnår mulighed for at tilegne sig de egenskaber og færdigheder, der tilskrives deres eget køn, da disse placeres i et separeret rum, hvor tilegnelsen af det modsatte køns kompetencer, altså de kompetencer de i forvejen er indehaver af, er i højsædet. (Hjørnet & Siemen, 2010, s. 156-164) Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, Camilla Bolvig Svendsen, er af den holdning at kønsopdeling som pædagogisk strategi, som det ses i Triton, samt Tittmyran og Björntomten, indebærer konsekvenser, idet denne pædagogiske tilgang risikerer at medføre at de børn, der afviger fra de normer og forventninger, der tillægges deres køn, marginaliseres, hvilket bevirker, at de ufrivilligt kommer til at befinde sig i udsatte positioner. Svendsen er af den anskuelse, at der er behov for at skabe bredere rammer for kønsidentitet i de danske daginstitutioner, men hun mener dog ikke kønsopdeling på baggrund af børns biologiske køn, udgør den oplagte løsning, idet denne pædagogik rammer de børn, som ikke føler, at de passer ind i kasseinddeling i hhv. dreng og pige. Ved kønsopdeling risikerer man, ifølge Svendsen, at fastlåse børn i allerede definerede roller og positioner, som de kan finde vanskelige at identificere sig med. Dette kan resultere i stigmatisering, idet de børn, der ikke formår, at leve op til eller tilpasser sig de roller og forventninger, der tilskrives deres køn, stigmatiseres som værende afvigende. Svendsen mener derfor at det er yderst væsentligt, at køn kommer på dagsordenen i daginstitutionerne, således at pædagogerne opnår mere faglig viden og bevidsthed om køn i børnehøjde, samt bliver opmærksomme på de mange forskellige måder, der er at udleve kønnet på. Ved at sætte køn på dagsordenen skabes der blik for de børn, der afviger fra kønsnormerne og forventninger og derved befinder sig i udsatte positioner, hvor eksklusion udgør en risiko. (Bille, 2010) Nattergalen og Skovbakken En anden tilgang til arbejdet med køn i daginstitutionerne i Danmark ses i institutionerne Nattergalen og Skovbakken, hvor drengepædagogik udgør omdrejningspunktet. I disse to institutioner er fokus på at bryde med den feminine kultur og dominans, således at drengenes behov tilgodeses og disse ikke tabes på gulvet. Indførelsen af drengepædagogikken, har ifølge Nattergalen og Skovbakken, medført adskillige positive effekter, idet denne pædagogik har bevirket, at vildskaben har fået plads, samt at der er kommet mere fokus på at udbyde og igangsætte drengede aktiviteter, hvilket har resulteret i, at drengene er blevet inkluderet bedre socialt. Ligeledes har indførelsen af drengepædagogik i de to institutioner medført, at Side 21 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 pædagogerne er blevet mere opmærksomme på og bevidste om at tilgodese drengenes behov, idet disses ikke er identiske med pigernes, da de har brug for at være fysiske, sanselige, vilde og kropslige og derved ikke tilfredsstilles ved stillesiddende aktiviteter. Nattergalen og Skovbakken tilstræber begge at tilbyde aktiviteter, som tager afsæt i drengenes behov, heriblandt fodboldturneringer, kamplege, strukturerede slåskampe, udflugter i skoven osv. Begge institutioner er af den opfattelse, at langt flere drenge end piger befinder sig i udsatte positioner, idet disses adfærd og handlemønstre oftere end pigernes, kommer på kollisionskurs med de feminine værdier, der hersker i daginstitutionerne. Drengepædagogikken udgør et led i at afhjælpe denne problematik, idet denne belyser, hvorledes drengenes behov bedst tilgodeses, således at de ikke negligeres og overses i de feminiserede daginstitutioner. (Larsen, 2014, Søndergaard, 2011b) Nattergalens og Skovbakkens indførelse af drengepædagogik i bestræbelsen på at bryde med den feminine dominans i daginstitutionerne, tager afsæt i Gideon Zlotniks perspektiv på køn, idet han er af den holdning, at daginstitutionsområdet er feminiseret, grundet overvægten af kvinder på området, hvilket bevirker, at feminine normer, værdier, holdninger, samt tolerancetærskler er i højsædet. Ifølge Zlotnik finder kvindelige pædagoger det ofte vanskeligt, at se det konstruktive i drengenes motoriske uro, høje støjniveau, voldsomme lege og aggressive adfærd, hvilket bevirker drengene oftere end pigerne kommer på kollisionskurs med de feminiserede værdi- og normsæt, hvilket resulterer i irettesættelse, samt skældud. Overordnet mener Zlotnik, at de kvindedominerede daginstitutioners manglende evne til at rumme og tilgodese drengene og deres særlige behov, resulterer i, at daginstitutionstilværelsen udgør en udfordring for mange drenge, idet de let risikerer at blive marginaliseret som værende urolige, vanskelige og problematiske. Ligeledes bliver drengene ofte betegnet som værende afvigende, hvilket resulterer i, at drengene bliver gjort til syndebukke og behandlingsobjekter. (Zloknik, 2004, s. 111, 181-182) Endvidere gennemsyrer og dominerer den fremherskende feminine kultur i daginstitutionerne, når det omfatter valg og prioritering af legetøj, takt og tone, fremgangsmåde ved konfliktløsning, støj- og aggressionstærskel, rumindretning, oprydning og renlighed, samt verbal kommunikation, hvilket medfører mistrivsel hos drengene, idet drengeværdier underprioriteres og negligeres. Denne feminiserede dominans, elskes og nydes, ifølge Zlotnik, af pigerne, idet de, i modsætning til drengene, trives i dette feminine univers. Zlotnik er endvidere af den overbevisning, at institutionernes mangel på mandlige maskuline identifikationsmodeller resultere i, at drengene ikke opnår et maskulint med- og modspil i deres udvikling og dermed Side 22 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 er nødsagede til selv at skabe deres egen maskulinitet, hvilket udgør en af årsagerne til at drenge volder så store problemer i daginstitutionerne. (Zlotnik, 2004, s.181-182) Den oplagte løsning på problemet med de feminiserede daginstitutioner, vil i henhold til Zlotnik bestå i at få flere mandlige pædagoger ud i daginstitutioner, hvilket han dog anser som værende urealistisk, idet forsøgene på at få flere mænd ind i institutionerne langt fra har været tilstrækkelige. En anden løsning kunne indebærer en holdningsændring blandt de kvindelige pædagoger, hvilket Zlotnik ligeledes anser som værende vanskeligt. Dog mener han, at det er essentielt, at de kvindelige pædagoger, som ønsker og interesserer sig for at stimulere og beskæftige sig med de to køn hver for sig, støttes i at gennemføre pædagogiske udviklingsprojekter med forskellige former for kønsopdeling. En tredje og mere optimal løsning på problemet kunne, ifølge Zlotnik, bestå i iværksættelse og indførelse af en drengepædagogik, ligesom det ses i Nattergalen og Skovbakken, idet denne pædagogik bedst tilgodeser drengene, da den tilvejebringer større indsigt i drenges specielle behov og tager afsæt i den højre analoge hjernehalvdel. (Zlotnik 2004, s. 74, 181-182) Kampmann kritiserer Zlotniks syn på de negligerede drenge, idet han er af den overbevisning, at Zlotniks ønske om flere mandlige pædagoger ikke nødvendigvis udgør løsningen, da dette tiltag udelukkende vil fastlåse børn og voksne i nogle stereotype roller, hvor der er bestemte forventninger til dem og disses ageren grundet deres køn, hvilket Kampmann fremhæver således: "Drenge er pr. natur vilde, og de lider under for mange kvindelige pædagoger. Derfor skal vi ud og have fat i nogle tarzan-like pædagoger, som støtter dem i at være de vilde drenge, de jo er". Denne forståelse udgør, ifølge Kampmann, en rigid og tilbagestående måde at betragte køn på, idet denne opfattelse beror på en overbevisning om, at kvindelige pædagoger er til for pigerne, mens de mandlige pædagoger er til for drengene. Med denne tilgang forventes det, at pædagoger og børn på baggrund af deres køn, er på bestemte måder, samt besidder forskellige behov, hvilket resulterer i at disse mødes med bestemte forventninger som de forventes at leve op til. Kampmann tager dog til dels Zlotniks perspektiv, idet han ligeledes er af den overbevisning af drenge oftere end piger befinder sig i udsatte positioner. Pigerne besidder, i modsætning til drengene, en mangesidet måde at forvalte deres køn på og har dermed adgang til hele paletten, idet det, ifølge Kampmann, ikke er tilladt for drengene, på samme måde som pigerne, at bryde med de normer, samt forventninger, der tilskrives deres køn. Piger, der bryder med de stereotype og traditionelle kønsnormer, anerkendes og anses som værende seje, hvorimod drenge, der bryder med normerne og forventningerne, der tillægges deres køn, ikke mødes med samme Side 23 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 anerkendelse, idet disse anses for værende pudsige, samt for at besidde bekymrende adfærd ift. udviklingen af deres kønsidentitet. (Sejbæk, 2008) Kampmanns overbevisning om, at drenge, i modsætning til piger, besidder begrænset tilladelse ift. forvaltning af deres køn, understøttes af en undersøgelse, der viser, at der er markant forskel på, hvad der er tilladt for hhv. drenge og piger. Undersøgelsen konkluderer, at drenge begrænses i udfoldelsen og forvaltningen af deres køn, idet de ikke besidder samme tilladelse som piger til at bryde med de forventninger, samt normer der tillægges deres køn, hvilket hovedsageligt beror på angsten for, at drenge udvikler en homoseksuel kønsidentitet. Undersøgelsen indikerer endvidere, at hver fjerde dansker er af den holdning, at drenge ikke skal have lov til at lege med deres identitet og udforske det modsatte køns univers, men derimod bør leve op til kønsnormerne. Danskernes holdning til drengenes ageren afspejler en forankring i gamle kønsroller, hvorimod deres holdning til pigerne er langt mindre traditionelt og stereotypt funderet, idet 80% af danskerne mener, at det er okay og at det ikke udgør nogen problematik, at piger bryder med forventningerne til deres køn. Ud fra undersøgelsen kan det konkluderes, at piger, ligesom Kampmann fremhæver, besidder et langt mere alsidigt og mangfoldigt spektrum at forvalte deres køn på end drenge. (Politiken, 2011) Endvidere kritiserer Kampmann Zlotniks ønske om iværksættelse, samt indførelse af drengepædagogik i de danske daginstitutioner og forholder sig uforstående overfor, at der i Danmark afsættes millionbeløb til udvikling af drengepædagogik. Denne kritik og uforståenhed beror på Kampmanns overbevisning om, at det er yderst problematisk, da der i Danmark eksisterer denne bevågenhed på drengepædagogik, når nøgleordet i Sverige omfatter genuspædagogik for at skabe ligestilling. Kampmann forholder sig generelt positivt overfor Sveriges kønspædagogik, idet denne hviler på et ideal om at skabe kønsmangfoldighed, samt på hensigten om at skabe modstand mod blot at videreføre traditionelle og stereotype kønsroller. (Mikkelsen & Mcghie, 2011) Trods Danmarks hovedfokus beror på kønsopdeling, samt drengepædagogik, så viser en undersøgelse, at hver tiende dansker er positive overfor kønsneutrale daginstitutioner, tilsvarende Sveriges, idet de anser det som værende af afgørende betydning, at pædagoger arbejder bevidst med at nedbryde stereotype og traditionelle kønsroller, således at børnenes råderum udvides og de ikke begrænses pga. af deres biologiske køn. (Kristeligt Dagblad, 2011) Side 24 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Kønsbriller i et pædagogisk perspektiv I bestræbelsen på at opnå et dybere indblik i emnet ”Køn i børnehøjde”, tager denne opgave afsæt i egne fremskaffede empiriske dataindsamlinger i form af computerstøttede interviews, der har til formål at tilvejebringe viden om, hvilken rolle køn spiller i pædagogisk praksis, samt om pædagogers arbejder hermed. Disse computerstøttede interviews beror på forskellige spørgsmål, der alle behandler emnet køn i børnehøjde, hvoraf respondentsegmentet udgør pædagoger. I de vedlagte computerstøttede interviews (Bilag 1, s. 1-27) går samtlige respondenter under fælles betegnelsen pædagog, idet det er fravalgt, at angive, hvilke interviewbesvarelser, der er fra hhv. mænd og kvinder. Dette valg grunder i ønsket om, at køn ikke bør gennemsyre alt medmindre dette udgør et formål, samt besidder relevans og i dette tilfælde er det vurderet, at kønnet ikke er af afgørende betydning for, hvorledes pædagogerne udtaler sig vedr. deres arbejde med og perspektiv på køn i børnehøjde i den pædagogiske praksis. Ligeledes er der i opgaven valgt udelukkende at fremlægge og analysere på de interviewspørgsmål og besvarelser, der repræsenterer de mest relevante og markante tendenser ift. pædagogers perspektiv på og arbejde med køn i børnehøjde. Et af de spørgsmål som pædagogerne præsenteres for i det computerstøttede interview omhandler, hvorvidt at deres institution arbejder bevidst med køn og ligestilling i børnehøjde, hvortil hovedparten af de adspurgte pædagoger svarer meget ens, idet størstedelen giver udtryk for, at der ikke bliver arbejdet bevidst med køn i børnehøjde i den pågældende institution, hvor de arbejder og at derfor heller ikke hersker en fælles holdning hertil. Denne manglende bevidsthed på køn i børnehøjde grunder ifølge pædagogerne i, at emnet ikke har været på dagsordenen og derved heller ikke har været genstand for diskussion og debat, hvilket følgende citater understøtter: ”Vi har i mit børnehus ikke haft en debat omkring køn og ligestilling. Derfor har vi i mit hus ikke en fælles holdning dertil og arbejder derfor ikke bevidst med dette.” (Bilag 1, s. 1) ”Nej der arbejdes ikke direkte med køn og ligestilling i børnehøjde i den institution hvor jeg arbejder. Jeg tror ikke at det er et bevidst fravalg at det ikke er på dagordenen, jeg tror bare ikke at institutionen har fundet det relevant at arbejde med.” (Bilag 1, s. 20) Ifølge Jan Kampmann, samt Camilla Bolvig Svendsen, er dette problematisk, idet begge er af den opfattelse, at det er af afgørende betydning, at emnet ”Køn i børnehøjde” sættes på dagsordnen i daginstitutionerne, således at pædagoger opnår viden om emnet og arbejder bevidst og fagligt hermed. Den dominerende ubevidsthed medfører ifølge Kampmann og Svendsen konsekvenser, idet der ikke skabes blik for de børn, der afviger fra de normer, samt forventninger, der tillægges deres køn og dermed er risiko for at blive Side 25 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 ekskluderet. Kampmann og Svenden mener begge, at pædagoger bør arbejde målrettet med at nedbryde de traditionelle, samt stereotype forventninger kønnene tilskrives, således at børnenes muligheder for at være forskellige inden for deres køn udvides og der derved opstår adskillige legitime måder, at være hhv. dreng og pige på. Trods hovedparten af de adspurgte pædagogers institutioner ikke besidder fokus på køn i børnehøjde og dermed ikke arbejder bevidst hermed, så skiller en pædagogs besvarelse sig ud, idet pædagogen beskriver, hvorledes at der i perioder arbejdes med kønsopdeling i dennes institution. Baggrunden for denne pædagogiske strategi beror på, at institutionen er af den holdning, at kønsopdeling besidder adskillige positive effekter, idet de to køn bedre tilgodeses, da bl.a. pigerne tør flere ting, når drengene ikke er der og drengene ligeledes opnår bedre muligheder for at udfolde sig, når de ikke er nødsaget til at tage hensyn til pigerne. Denne pædagogiske tilgang til køn afspejler Ann-Elisabeth Knudsens perspektiv på køn i den pædagogiske praksis, idet hun anbefaler kønsopdelte pædagogiske aktiviteter med afsæt i de biologiske forskelle, således at der skabes bedre udviklings- samt læringspotentiale for begge køn og disses forskellige behov bedre tilgodeses. Endvidere udgør et af de stillede spørgsmål til pædagogerne, hvorvidt at de er af den opfattelse, at de besidder forskellige forventninger til hhv. piger og drenge og disses adfærd. Hertil er der bred enighed blandt pædagogerne, idet de vedkender, at de har forskellige forventninger til de to køn, men betoner at disse er af ubevidst karakter, idet pædagogerne ikke er opmærksomme herpå og bevidste herom i deres pædagogiske arbejde, hvilket det følgende citat belyser: ”Selvom jeg prøver på at påvirke børnene i en retning, hvor de har lige muligheder, så forventer jeg stadig en bestem adfærd fra henholdsvis både drenge og piger. Det ligger så langt tilbage at piger skal være søde og artige og drenge skal være frække og vilde.” (Bilag 1, s.8) Kampmann og Wahlström er begge af den holdning, at dette er yderst problematisk, da det er essentielt, at pædagoger er opmærksomme på deres ubevidste forventninger til kønnene, idet disse udgør et led i at inddele børnene i stereotype kasser ud fra deres køn. Kampmann og Wahlström fremhæver begge, hvorledes de kønsbestemte forventninger påvirker børnenes selvforståelse, samt udfoldelses- og udviklingsmuligheder, idet børnene tilstræber at efterleve disse stereotype kønsforventninger, da de opnår anerkendelse og positiv opmærksomhed herfor. Børnene korrigeres og irettesættes derimod, når de afviger fra forventningerne til deres køn, hvilket ifølge Kampmann og Wahlström resulterer i at stereotype og traditionelle egenskaber hos kønnene fremmes. Side 26 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Dertil omfatter et af spørgsmålene til pædagogerne, hvilke positive og negative elementer de mener der er ved hhv. at kønsopdele eller kønsneutraliserer i den pædagogiske praksis. Majoriteten af pædagogerne er ikke tilhængere af kønsneutralisering, som det bl.a. ses i Egalia med deres indførelse af genuspædagogik og det kønsneutrale stedord ”hen”, idet de er den overbevisning, at piger og drenge ikke udgør identiske størrelser og at pædagoger derfor ikke bør negligere disses forskelligheder, hvilket følgende citat fremhæver: ”Jeg er ikke meget til neutralisering, det virker så gennemgribende og voldsomt. Hvorfor også neutralisere noget som ikke er neutralt. Piger og drenge er ikke ens” (Bilag 1, s. 25) Ligeledes beror en kritik af kønsneutraliseringen på, at denne ikke tager højde for børnenes fremtidige færden i samfundet, hvilket dette citat understøtter: ”...hvis man neutralisere dem, så lære de måske ikke at takle de forventninger som er i samfundet til kvinder og mænd og de forventninger forsvinder ikke fordi vi neutralisere børnene i børnehaven.” (Bilag 1, s. 22) Kampmann deler ligeledes denne problematik, idet han er af en mening, at der absurd og meningsløst at bygge en pædagogik på kønsneutralisering, hvor forskellene på de to køn ignoreres, som i Egalia, idet denne pædagogiske tilgang hverken afspejler virkeligheden eller den herskende samfundsstruktur. Ifølge Kampmann udgør en af pædagogernes væsentligste opgaver at forberede børnene på det samfund de skal være en del af, hvilket arbejdet med kønsneutralisering ikke tilvejebringer, da denne beror på en uvirkelighed. I modsætning til pædagogernes afstandstagen til kønsneutralisering i den pædagogiske praksis, så forholder disse sig væsentlig mere positive overfor kønsopdeling som pædagogisk strategi, såfremt dette gavner børnene, samt besidder et pædagogisk formål, hvilket følgende citat understøtter: ”Det er positivt at kønsopdele i de tilfælde, hvor man vil tilrettelægge et pædagogisk forløb, der tilgodeser de to køn.” (Bilag 1, s. 5) Der eksister en generel tendens til, at pædagogerne besidder et overvejende biologisk funderet perspektiv på og tilgang til køn i børnehøjde, svarende til Knudsens, idet de hovedsageligt er positivt stemte over kønsopdeling ud fra børnenes biologiske køn med hensigten om at tilgodese de to køns forskelligheder, hvilket bl.a. viser sig i dette citat: ”Hvis børnene kønsopdeles i drenge og piger, giver det plads til at drenge f.eks. kan lege på deres måde, uden at pigerne bliver irriteret på dem og at pigerne f.eks. kan sidde og sy i længere tid uden at drengene skaber uro og forstyrrelser.” (Bilag 1, s. 5) Der er dog en pædagog, som afviger fra denne opfattelse, idet denne ikke er tilhænger af kønsopdeling af børn, idet pædagogen er af den overbevisning, at ligestilling blandt kønnene bedst sikres ved, at kønnene ikke adskilles, men derimod indgår i et socialt samspil, hvor de lærer af hinanden. Side 27 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Videre indbefatter et af de stillede spørgsmål til pædagogerne, hvorledes de oplever, at børn ofte befinder sig i udsatte positioner grundet deres køn. Dette spørgsmål deler pædagogerne i to grupper, hvoraf den ene gruppe er af den opfattelse, at børnenes køn ikke umiddelbart bevirker, at disse befinder sig i udsatte positioner, hvorimod den anden gruppe er af den overbevisning, at køn sommetider udgør årsagen til, at børn oplever at befinde sig i udsatte positioner. Den sidstnævnte gruppe af pædagoger begrunder deres opfattelse med, at de børn, som afviger fra de forventninger og normer, der tilskrives deres køn og dermed ikke lader sig placere i kasseinddelingen pige og dreng, ofte befinder sig i udsatte positioner med risiko for at blive ekskluderet af fællesskabet, grundet deres afvigende og anormale adfærd. Denne holdning ses bl.a. i dette citat: ”Børnene kan godt ses som værende udsatte hvis de godt kan lide at lave noget lidt atypisk for deres køn. De er nok mest udsat i forhold til at de så ikke passe helt ind i ”pigernes” gruppe men heller ikke helt ind i ”drengenes” gruppe.” (Bilag 1, s. 26) Dette perspektiv deles ligeledes af Svendsen, idet hun mener, at de børn, der ikke passer ind i kasseinddelingen i hhv. drenge og piger og dermed afviger fra de kønsbestemte normer og forventninger, er i risiko for ufrivilligt at komme til at befinde sig i udsatte positioner. Videre er der en pædagog, der er af den overbevisning, at drenge, i højere grad end piger, er i risiko for at befinde sig i udsatte positioner, hvilket følgende citat understøtter: ”Selvfølgelig er der nogle drenge der er mere til stille lege og som måske er lidt mere usikre end vilde. Jeg tror disse drenge er mere udsatte end hvis en pige modsat er lidt mere drenget, for det opfattes måske bare lidt mere som værende sejt hos de andre børn.” (Bilag 1, s. 23) Denne holdning afspejler Kampmanns perspektiv, idet han ligeså er af den anskuelse, at det ikke er ligeså tilladt for drengene, som det er for pigerne, at bryde med de normer og forventninger, der tillægges deres køn, idet de piger, der bryder med de kønsstereotype forventninger, ofte anerkendes og anses som værende seje, mens de drenge, der afviger, ikke opnår samme anerkendelse, da disses adfærd anses for værende atypisk, samt bekymrende ift. deres kønsidentitet. Problematikken mht. at drenge oftere end piger, befinder sig i udsatte positioner, deles endvidere af en anden pædagog, dog er denne pædagogs perspektiv mere biologisk funderet, hvilket dette citat belyser: Jeg oplever at drenge kan være udsatte fordi mange ikke er klar over at drengebørns hjerne er længere om at udvikle sig. Nogle drenge kan følge med pigerne, men man ser ofte at drengene halter bagefter, derfor er det vigtigt man ikke har samme forventninger til disse drenge, da de vil opleve at de ikke er tilstrækkelige. (Bilag 1, s. 19) Side 28 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Denne holdning tager afsæt i Knudsen perspektiv, idet hun ligeledes redegør for, hvorledes pædagoger ikke bør have samme forventninger til hhv. piger og drenge grundet deres hjernemæssige forskelligheder, som hun understreger vigtigheden af at tage udgangspunkt i. Endvidere var der, blandt de computerstøttede interviews, en pædagogs interviewbesvarelse, der skilte sig betydeligt ud blandt de resterende pædagogers, idet denne gennem størstedelen af interviewspørgsmålene deler Zlotniks perspektiv på køn i børnehøjde. Pædagogen er af den holdning, at mænd udgør en mangelvare i daginstitutionerne og at der derfor bør tilstræbes at tiltrække flere, således at drenge får mandlige rollemodeller som de kan identificere sig med. Endvidere er pædagogen af den opfattelse, at kvindelige pædagoger besidder vanskeligheder ift. at rumme, samt tilgodese drengenes behov, idet drengenes måde at agere på ikke er i overensstemmelse med de herskende feminiserede værdi- og normsæt. Dette resulterer i, at drengene ofte kommer på kollisionskurs i det feminine univers, hvilket resulterer i skæld ud. Pædagogens holdning kommer bl.a. til udtryk i de følgende to citater: ”Drengene og deres leg, er til tider vildt og larmende. Det kan være svært at rumme i institutionerne, og ofte ”trues” de med at komme udenfor på legepladsen.” (Bilag 1, s. 5) ”Hvis der kommer mandlige vikarer/studerende i børnehaven, ses det tydeligt at drengene har en relation hurtigt til denne person. Så bliver man bekræftet i at mænd er en stor ”mangelvarer” i daginstitutioner.” (Bilag 1, s. 6) Disse citater understøtter Zlotnik overbevisning om, at drenge begrænses i deres udfoldelses- og udviklingsmuligheder i de kvindedominerede daginstitutioner, grundet den manglende rummelighed i de feminiserede norm- og værdisæt. Zlotnik er ligeledes af den holdning, at manglen på mandlige pædagoger i daginstitutionerne bevirker, at drengenes behov negligeres, idet de ikke besidder mandlige identifikationsmodeller. Det sidste spørgsmål som pædagogerne præsenteres for består i, hvorledes de mener, at emnet køn og ligestilling i børnehøjde udgør et vigtigt område at arbejde med i den pædagogiske praksis. Hovedparten af pædagogerne er den holdning, at det er væsentligt, at pædagoger beskæftiger sig med emnet, samt at det kommer på dagsordenen i daginstitutionerne. Begrundelsen herfor beror på en overbevisning om, at det er af afgørende betydning, at pædagoger, opnår bevidsthed omkring deres ubevidste forventninger til de to køn, således deres ageren ikke tager afsæt i børnenes køn, men derimod i børnene som unikke individer, der ikke lader sig placere i en todelt kasseinddeling. Pædagogerne er ligeledes af den opfattelse, at en øget opmærksomhed på emnet i den pædagogiske praksis, vil bevirke, at det med tiden bliver mere legitimt for børn at afvige fra de normer og forventninger, der Side 29 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 tilskrives deres køn, således de ikke sættes i bås og dermed heller ikke begrænses i deres udviklings- og udfoldelsesmuligheder. Trods pædagogernes overbevisning om emnets relevans i det pædagogiske arbejde, opstiller de ligeledes nogle problematikker ved arbejdet med køn og ligestilling i børnehøjde. En af problemstillingerne omfatter bl.a., at det anses som værende en udfordring, at daginstitutionsområdet udgør et kvindedomineret fagområde med mangel på den mandlige dimension, idet der savnes et modstykke til de herskende feminine norm- og værdisæt. Det understreges endvidere ift. denne problematik, at kvindelige pædagoger, trods manglen på mandlige identifikationsmodeller, ikke blot kan lade som om de er mænd, når de ikke er det, idet dette vil fremstå påtaget og falsk. Dertil udgør en af de fremhævede problemstillinger mht. implementering af arbejdet med køn og ligestilling i børnehøjde, børnenes forældre. Det understreges, hvorledes forældrene besidder markant indflydelse på børns kønsidentitet, idet forældrene er indehavere af indgroede kønsforventninger, der påvirker børnene og disses udvikling. Det konkluderes således, at arbejdet med køn og ligestilling i børnehøjde skal starte ved forældrene, før pædagogerne kan gøre en forskel. Denne holdning kan anskues som værende problematisk, idet pædagogerne herved fralægger sig ansvaret og tilskriver forældrene dette. Pædagogerne besidder omfattende indflydelse på børns identitet, samt udviklings- og udfoldelsesmuligheder, idet daginstitutionen udgør en væsentlig socialiseringsarena for børnene, hvori de tilbringer adskillige timer. Samtlige af de pædagoger, der har deltaget i de computerstøttede interviews, har efter at have besvaret de tilsendte spørgsmål, givet udtryk for, at disse var utrolig vanskelige og svære at svarer på. Dette kan muligvis hænge sammen med, at emnet ”Køn i børnehøjde” udgør et emne, hvortil der er mangel på faglig bevidsthed, refleksion og diskussion. Dette bevirker, at pædagogerne finder det vanskeligt at beskrive, hvorledes køn kommer til udtryk, samt spiller en rolle i deres daglige pædagogiske praksis, idet deres arbejde hermed ofte foregår ubevidst, samt beror på automatik. Hvilke kønsbriller? Det kan diskuteres, hvorvidt Danmark kan anses som værende kønsblinde og Sverige som værende kønsbevidste mht. arbejdet med køn i børnehøjde i den pædagogiske praksis. I Danmark arbejdes der mindre bevidst med køn i børnehøjde i daginstitutionerne sammenlignet med i Sverige, hvor det er indskrevet i lovgivningen, samt i læreplanerne, at Side 30 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 pædagoger skal beskæftige sig med kønspædagogik i bestræbelsen på at sikre ligestilling. Endvidere besidder hhv. Danmark og Sverige forskellige kønsbriller, idet Danmarks kønsbriller hovedsageligt udgøres af biologiske glas, dog med en bevidsthed om at de sociale og kulturelle faktorer ligeledes spiller en rolle, hvorimod Sveriges kønsbriller overvejene består af sociokulturelle glas, dog ligeledes med en bevidsthed om de biologiske processers betydning. Hverken Danmark eller Sverige afviser eller fornægter den modsatte parts kønsbrillers betydning ift. børns kønsidentitet, det der danner grundlag for uenighed er derimod, hvorvidt at der i den pædagogiske praksis i bestræbelsen på at tilgodese børnenes behov, bør tages afsæt i de biologiske eller sociokulturelle kønsbriller. Danmarks og Sveriges kønsbriller udgør to forholdsvis firkantede perspektiver på og tilgange til køn, idet de biologiske forhold heriblandt fx hjernen, generne, hormonerne osv. besidder indvirkning på dannelsen køn, såvel som de sociokulturelle faktorer, såsom opdragelse, opvækst, forventninger, kultur og normer ligeledes besidder indflydelse. Dette bevirker, at køn kan ikke opstilles som værende den naturvidenskabelige tilgang vs. den samfundsvidenskabelige, idet der ikke kan skelnes mellem de biologiske-, samt de sociokulturelle processer og disses betydning, da disse ikke udgør hinandens modsætninger og dermed ikke kan anskues som værende to adskilte størrelser, men derimod er uadskillelige og indgår i et samspil, hvor de gensigt påvirker hinanden. Mht. hvilke kønsbriller, der bør dominere i den pædagogiske praksis, er det således fejlagtigt, at tale ud fra et enten eller perspektiv, idet en mellemvej i form af en balancegang mellem de to kønsbriller bør forefindes, således der opstår et samspil mellem de to sæt af briller med en bevidsthed om at begge briller er af afgørende betydning. (Sangild, 2013) Det er essentielt, at pædagoger opnår bevidsthed og viden om køn i børnehøjde, idet pædagoger grundet deres definitionsmagt besidder magten til at definere, hvad der anses som værende normal og afvigende adfærd for hhv. drenge og piger. Pædagogers forventninger skaber virkelighed og de kan påvirke børnene i en bestemt retning, det er derfor af afgørende betydning, at pædagogerne handler og agere ud fra en bevidsthed, der er pædagogisk fagligt funderet. Den faglige bevidsthed gør således, at pædagoger får øje på minoriteterne af børn, der ikke passer ind i kønskategorierne pige og dreng. Side 31 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Konklusion Samfundets tiltag ift. udviklingen af en bredere kønsforståelse omfatter bl.a. en udvidelse af cpr-numre, pas og vælgeridentifikationskort i bestræbelsen at nedbryde den tokønnede kasseinddeling og derved tilgodese minoriteterne. Disse tiltag tilgodeser bl.a. de transkønnedes kønsidentitet, idet de ofte oplever et misforhold mellem deres biologiske køn og det køn de identificerer sig med. Problemstilling viser sig ligeledes i børnehøjde, idet der her også forefindes børn, der ikke efterlever den tokønnede kasseinddeling. Disse børn er i risiko for at komme i udsatte positioner, da den pædagogiske praksis ofte ikke tilgodeser de børn, der afviger og dermed ikke passer ind i de stereotype forventninger og normer, der tilskrives kønnene. I den pædagogiske praksis eksisterer der såvel ubevidst som bevidst arbejde med køn i børnehøjde. I de institutioner, hvor der arbejdes ubevidst med køn, hersker der nogle ikke italesatte normer, værdier og forventninger, der påvirker børnenes kønsidentitet, samt udviklings- og udfoldelsesmuligheder. De institutioner, der vælger bevidst at arbejde med køn, gør hovedsageligt dette ud fra en biologisk funderet tilgang eller en sociokulturel tilgang, dog bygger begge disse tilgange på, at børn opdeles på baggrund af deres biologiske køn. Det ubevidste arbejde med køn i børnehøjde, såvel som det bevidste, resulterer i, at nogle børn stemples som værende afvigende, idet den ubevidste praksis på baggrund af de hersekende normer og forventninger definere, hvad der er normal og afvigende adfærd for kønnene, hvilket medfører en risiko for nogle børn oplever at befinde sig i udsatte positioner. Den bevidste praksis bevirker ligeledes, at de børn, der ikke passer ind i den biologiske kønsopdeling, vil opleve uoverensstemmelse mellem deres biologiske køn og det køn de oplever at tilhører, idet børnene placeres i en forkert kategori og der således ikke tages hensyn til deres eget selvbillede. Det ubevidste og bevidste arbejde i pædagogisk praksis med køn i børnehøjde afspejler sig i Danmark og Sverige. I Danmark arbejdes der mere ubevidst med køn, da der ikke som i Sverige eksisterer lovgivning på området vedr. at samtlige institutioner skal arbejde med kønspædagogik. Den manglende lovgivning i Danmark bevirker, at der arbejdes mere holdningspræget med emnet og ikke ud fra fælles retningslinjer. Arbejdet med køn i børnehøjde i den pædagogiske praksis, bør ikke bero på to tilgange i form af en biologisk og en sociokulturel tilgang, da disse tilgange bør ses som to uadskillelige størrelser, der gensidigt påvirker hinanden og indgår i fælles samspil. Side 32 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Referenceliste Alexandersen, C.D. (2010). Græsset er grønnere i Sverige: Om det manglende kønsperspektiv i dansk lovgivning og konsekvenserne heraf for pædagogisk arbejde. I: A.H. Kirk, K. Scott, K. Siemen & A. Wind (Red.), Åbne og lukkede døre: En antologi om køn i pædagogik. (s. 202-221 ). Kbh.: Frydenlund. Analyse Danmark (u.å.). Dybdeinterview: Personlige interview med din målgruppe. Lokaliseret d. 1. december 2014 på http://www.analysedanmark.dk/dybdeinterview-personlige-interview-med-din m%C3%A5lgruppe Bille, M. (2010). Spiderwoman og dukke wars. Børn & Unge, 41 (07), s. 10-15. Lokaliseret d. 23. december 2014 på http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/FD25104461C568A3C 12576DA003C05F6?opendocument Faber, S.T. & Valente, A.L. (2014). Køn i pædagogisk praksis. I: I. Kornerup & T. Næsby (Red.), Pædagogens grundfaglighed: En grundbog til pædagoguddannelsen. (S. 185-208). Frederikshavn: Dafolo. Halsebo, G. (2012, 5. september). Systemernes kønstvang bør naturligvis udfordres. Kristeligt Dagblad. Lokaliseret d. 18. december 2014 på http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/systemernes-k%C3%B8nstvangb%C3%B8r-naturligvis-udfordres Hjørnet, A. & Siemen, K. (2010). Kønsopdeling som pædagogisk strategi: Når børn grupperes i gennemsnitskategorierne ”dreng” og ”pige”. I: A.H. Kirk, K. Scott, K. Siemen & A. Wind (Red.), Åbne og lukkede døre: En antologi om køn i pædagogik. (s. 153- 165). Kbh.: Frydenlund. Side 33 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Information (2011, 13. august). Her er børn ikke piger og drenge. Information. Lokaliseret d. 22. december 2014 på http://www.information.dk/275749 Jensen, N. E. (2014). Pædagogikbogen: Grundfaglige perspektiver i pædagoguddannelsen. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Justitsministeriet (2014, 28. februar). Transkønnede får lettere adgang til juridisk kønsskifte. Lokaliseret d. 15. december 2014 på http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser /2014/transk%C3%B8nnede-f%C3%A5r-lettere-adgang-til-juridiskk%C3%B8nsskifte Kirk, A.H. (2010). Køn: teoretisk set. I: A.H. Kirk, K. Scott, K. Siemen & A. Wind (Red.), Åbne og lukkede døre: En antologi om køn i pædagogik. (s. 13- 35). Kbh.: Frydenlund. Knudsen, A. (2002). Pæne piger og dumme drenge: Hvorfor er der ingen børn, der opfører sig, som de har hjerne til?. Haslev: Schønbergs Forlag. Kristeligt Dagblad, (2011, 7. juli). Hver tiende dansker er klar til børnehaver uden køn. Kristeligt Dagblad. Lokaliseret d. 26. december 2014 på http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hver-tiende-dansker-er-klar-tilb%C3%B8rnehaver-uden-k%C3%B8n Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk (2. udg.). Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Larsen, T.L. (2014). Dueller inkluderer drenge. Børn & Unge, 45, (05), s. 28-31 Lokaliseret d. 26. december 2014 på http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9GXCBC/$file/ALLESIDER_bornogunge _052014.pdf Side 34 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Launsø, L., Olsen, L. & Rieper, O. (2011). Forskning om og med mennesker: Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning (6. udg.). Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Lyngskær, A. (2006). Pædagoger fastholder kønsroller. Børn & Unge, 37 (38), s. 1014. Lokaliseret d. 11. december 2014 på http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/ABF041018D460261C 125721F0034186C?opendocument Løntoft, S. (2014). Forventninger skaber virkelighed. Børn og unge Forskning (24). Lokaliseret d. 22. december 2014 på http://www.bupl.dk/iwfile/BALG9PFCZA/$file/BogU_forskning_24_2014_WE B.pdf Mikkelsen, M. & Mcghie, S. (2011, 22. juli). En barndom set gennem kønsbriller. Kristeligt Dagblad. Lokaliseret d. 5. december 2014 på http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/en-barndom-set-gennemk%C3%B8nsbriller Nielsen, S.S. (2011). Kønsgrænserne udfordres. Børn & Unge, 42, (19), s. 12-19 Lokaliseret d. 22. december 2014 på http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-8NFHJH/$file/ALLESIDER_bornogunge _192011.pdf Orry, M. L. (2007). Hjerneforskning: Den lille forskel sidder i hovedet. Børn & Unge, 38 (20). Lokaliseret d. 5. december 2014 på http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/4D3F1F92D7F9F6B7C 12572EA00320484?opendocument Side 35 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Politiken (2011, 15. august). Drenge må ikke lege med prinsessekjoler og neglelak. Politiken. Lokaliseret d. 26. december 2014 på http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE1361510/drenge-maaikke-lege-med-prinsessekjoler-og-neglelak/ Ritzau. (2012, 9. august). Radikale ønsker kønsneutrale pas og cpr-numre. Kristeligt Dagblad. Lokaliseret d. 10. december 2014 på http://www.kristeligt-dagblad.dk/ligestilling-og-k%C3%B8n/radikale%C3%B8nsker-k%C3%B8nsneutrale-pas-og-cpr-numre Sangild (2013, 22. februar). Mænd og kvinder er forskellige på samme planet. Politiken. Lokaliseret d. 30. december 2014 på http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1904768/maend-og-kvinder-erforskellige-paa-samme-planet/ Sejbæk, T. (2008, 3. juli). Vær åben over for eksperimenter: Kønsidentitet. Lokaliseret d. 19. december 2014 på https://www.lfs.dk/1122 Søndergaard, B. (2011a, 22. juli) I Sverige er Tornerose også en dreng. Kristeligt Dagblad. Lokaliseret d. 23. december 2014 på http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/i-sverige-er-torneroseogs%C3%A5-en-dreng Søndergaard, B. (2011b, 22. juli) I Danmark får vildskaber plads. Kristeligt Dagblad. Lokaliseret d. 26. december 2014 på http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/i-danmark-f%C3%A5rvildskaben-plads Thurén, T. (2008). Videnskabsteori for begyndere (2. udg.). Kbh.: Rosinante & Co. Side 36 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Wahlström, K. (2005). Piger, drenge og pædagoger: Ligestillingspædagogik i praksis. Kbh.: Forlaget Børn og Unge. Wikman, J. B. (2011). Den samfundsvidenskabelige undersøgelse. I: M. Bülow (Red.), SamfNU: Grundbog til samfundsfag (189-303). Århus: Systime. Zlotnik, G. (2004). De stakkels drenge: Kønsforskelle i barndommen, betydning og konsekvens. Kbh.: Forlaget Nielsens. Anvendt referencestandard: APA Side 37 af 37 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Bilag Bilag 1: Computerstøttede interviews med pædagoger, s. 1-30 Pædagog 1 Arbejdes der bevidst med køn og ligestilling i børnehøjde i den institution, hvor du arbejder? (Ift. fx indretning, legetøj, farver, inklusion, sprogbrug, aktiviteter, børnebøger, forventninger, handlemønstre m.m.) Hvis ja: - Begrundelsen for hvorfor? - Hvordan, konkret i praksis? (Kom med eksempler) Hvis nej: - Hvorfor ikke? - Kunne det evt. være en mulighed? Vi har i mit børnehus ikke haft en debat omkring køn og ligestilling. Derfor har vi i mit hus ikke en fælles holdning dertil og arbejder derfor ikke bevidst med dette. Vi arbejder ud fra den pågældende børnegruppes og det enkelte barns behov og skaber derudfra nogle inkluderende læringsmiljøer for børnene. Vi ser på barnet og dets køn som en helhed og agerer ud fra dette. Jeg mener at man er nødt til at behandle hvert barn forskelligt for at kunne behandle børnene ens. Alle børn er forskellige og alle faktorer spiller ind, også kønnet, på barnets måde at være på. Jeg vil dog ikke udelukke at der er nogle børn der kan have gavn af at der blev arbejdet bevidst med køn og ligestilling. Mener du, at køn er biologisk eller socialt konstrueret? Jeg mener at det er biologisk bestemt, hvilket køn man har, men jeg mener også at omverdenen er med til at konstruere definitionen af hvad kønnene indebærer. Men jeg er overbevist om at der er forskelle rent biologisk og neurologisk i forhold til hvilket køn man har. - Tror du, at du påvirker kønnene i en bestemt retning og i så fald hvordan? Jeg håber det ikke. Men jeg kan ikke udelukke at jeg ubevidst gør det alligevel. Her tænker jeg især på det stereotype forhold mange har til kønnet. Som f.eks. pigefarver Side 1 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 og drengefarver, stille piger og vilde drenge osv. Jeg mener at dette er et gammeldags syn på køn og hvad et barn indeholder. - Forventer du en bestemt adfærd fra hhv. pigerne og drengene? Nej. Jeg ser på det enkelte barn og den kontekst barnet befinder sig i. Dette ikke uden undtagelser, da vi alle vel kan falde tilbage i nogle af de gamle floskler omkring køn. Dog mener jeg at der er forskel på kønnene i visse henseender og at man må medtænke dette i sit pædagogiske arbejde med børnene. - Oplever du forskelle på piger og drenge? Hvilke? (I deres adfærd, lege, sprog, hjerner osv.) Jeg oplever forskelle mellem kønnene. Her tænker jeg især på deres måde at tilegne sig sociale færdigheder. Deres måde at omgås andre samt deres indlevelsesevne og empati. Her oplever jeg især pigerne kan være hurtigere udviklet og mere bevidst omkring dette. Hvordan oplever du drenge, samt pigers koncentrationsniveau? Dette afhænger meget af situationen samt hvad man er optaget af. Hvilke positive og negative elementer mener du, der er ved hhv. at arbejde med at kønsopdele, samt ved at kønsneutralisere (såsom i Sverige)? Jeg er ikke tilhænger af at man kønsneutralisere børnene. Jeg mener at man skal se på det hele barn og ikke blot hvilket køn man har. Jeg mener dog også at det er vigtigt at være bevidst omkring kønnene og hvilken betydning det har for barnet og dets liv. Jeg tror at man skaber den bedste ligestilling ved at begge køn er sammen og lærer af hinanden i samspil med hinanden. Tænker du over, at du arbejder med hhv. piger og drenge i din hverdag? Det er ikke noget at jeg tænker meget over. - Er der forskal på, hvordan du trøster, samt viser omsorg overfor hhv. drenge og piger? Nej, der er der ikke forskel på, hvordan jeg viser omsorg og trøster drenge og piger. Jeg ser på den enkelte situation og det enkelte barns behov. Side 2 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 - Hvilket køn får mest af din tid og opmærksomhed og hvorfor? Det holder jeg ikke regnskab med. Jeg er der for alle børn. - Hvilket køn danner du bedst relationer med og hvorfor? Det er meget forskelligt alt efter hvilke behov børnene har. - Når du igangsætter aktiviteter i institutionen, hvilke bliver så udbudt og inviteres begge køn til at deltage i disse, trods aktiviteternes indhold og karakter? Jeg laver mange forskelligartede aktiviteter. Både åbne og lukkede aktiviteter. Altså er det meget forskelligt hvilke børn der deltager. I de åbne aktiviteter er alle velkomne lige gyldig hvilket indhold aktiviteten har. Oplever du, at børn ofte befinder sig i udsatte positioner grundet deres køn, fx ift. at afvige fra de normer og værdier, der tillægges og forventes af deres køn? Nej det oplever jeg ikke. Jeg mener at vi er gode til at se det enkelte barn og dets muligheder for at være en værdifuld deltager af fællesskabet. Mener du, at det er vigtigt at arbejde med køn og ligestilling i børnehøjde som pædagoger? Jeg mener at det vigtigste er at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov. Det er dog vigtigt at have i mente at der er forskel på kønnene og tage højde for dette hvis det giver mening. - Burde der være mere bevidst opmærksomhed og fokus på køn og ligestilling i den pædagogiske praksis? Jeg synes at der burde være mere fokus på ikke at sætte børn i bås, hvad enten det gælder kønnet eller andre ting. Se på det enkelte barns muligheder frem for begrænsninger. Side 3 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Pædagog 2 Arbejdes der bevidst med køn og ligestilling i børnehøjde i den institution, hvor du arbejder? (Ift. fx indretning, legetøj, farver, inklusion, sprogbrug, aktiviteter, børnebøger, forventninger, handlemønstre m.m.) Hvis ja: - Begrundelsen for hvorfor? - Hvordan, konkret i praksis? (Kom med eksempler) Jeg vil sige at der arbejdes delvist bevidst omkring køn i vores institution. På den måde at vi er opmærksomme på at tilgodese begge køn i forhold til indkøb af legetøj og aktivitets tilbud. Det vil sige at der er mulighed for leg med dukker, perler, riddere og konstruktion. Vi havde for et stykke tid siden et projekt på den ene af vores teams, der som udgangspunkt skulle tilgodese især vores drenge, der havde en omkringfarende adfærd i børnehaven. Vi indkøbte derfor store mængder Lego, for derved at have fokus på konstruktion og fordybelse. Vi indkøbte lidt til pigerne i form af Lego Friends, samt et stort Duplo prinsesseslot. Det viste sig at vi på den måde fik tiltrukket en del piger, der havde interesse i dette. Enkelte piger legede dog også med det mere ”drengede” Lego. Vi kan blive mere bevidste om køn og ligestilling i vores institution. Hvis nej: - Hvorfor ikke? - Kunne det evt. være en mulighed? Mener du, at køn er biologisk eller socialt konstrueret? Jeg tror at det er en blanding, men at det langt hen af vejen er socialt konstrueret, da pædagoger, forældre osv. spiller en stor rolle i konstruktionen af børns køn. - Tror du, at du påvirker kønnene i en bestemt retning og i så fald hvordan? Ja, det tror jeg. Jeg tager til tider mig selv i at kommenterer på pigernes hår, tøj og pynteting. Det bekræfter deres køn og er muligvis med til at fastholde dem i en pynte rolle, der oftest er stereotypt for piger. Jeg tror at vi som pædagoger påvirker børnene langt mere end vi selv er bevidste om. Desuden er der ikke mænd repræsenteret i vores institution, så det har afgørende betydning for drengenes identifikation med voksne. Side 4 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 - Forventer du en bestemt adfærd fra hhv. pigerne og drengene? Det kan jeg ikke sige mig fri for. Drengene og deres leg, er til tider vildt og larmende. Det kan være svært at rumme i institutionerne, og ofte ”trues” de med at komme udenfor på legepladsen. Hvis man som pædagog ikke er med fra start i drengeleg, kan man let blive frustreret og irriteret over deres måde at være sammen på. ”Det er også fordi det er drenge”, er ikke en ualmindelig kommentar. Så der forventes af dem, at de interagerer således. Pigerne kommer i konflikter med hinanden på en anden måde, de er mere intrigante og udspekulerede. Pigernes konflikter kræver meget af pædagogerne, fordi de er nødt til at gå ind i den på en anden måde. Det kræver til tider et større opklaringsarbejde at komme til bunds i pigernes konflikter. Det er al det tøsefnidder, er ikke ualmindeligt at tænke/sige. - Oplever du forskelle på piger og drenge? Hvilke? (I deres adfærd, lege, sprog, hjerner osv.) Ja, jeg oplever forskelle på piger og drenge. De leger meget forskelligt, da drengenes lege oftest er meget fysiske, hvor pigernes lege er rollelege og fordybelseslege. Hvordan oplever du drenge, samt pigers koncentrationsniveau? Der er naturligvis undtagelser, men jeg oplever oftest at pigernes koncentrationsniveau er langt højere end drengenes. Jeg arbejder meget med de ældste børn/kommende skolebørn i institutionen, og jeg kan se at pigernes koncentration omkring opgaverne holder længere i langt de fleste tilfælde end det er tilfældet med drengenes. Ligeledes ses det også ved beskeder og information. Det lagres/huskes oftest bedre af pigerne end drengene, hvilket naturligvis har noget med hjernen og dens modenhed at gøre. Hvilke positive og negative elementer mener du, der er ved hhv. at arbejde med at kønsopdele, samt ved at kønsneutralisere (såsom i Sverige)? Det er positivt at kønsopdele i de tilfælde, hvor man vil tilrettelægge et pædagogisk forløb, der tilgodeser de to køn. Det kan give ro, at børnene kønsopdeles, fordi de ikke forstyrres af hinanden. Hvis børnene kønsopdeles i drenge og piger, giver det plads til at drenge f.eks. kan lege på deres måde, uden at pigerne bliver irriteret på dem og at pigerne f.eks. kan sidde og sy i længere tid uden at drengene skaber uro og forstyrrelser. Side 5 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Tænker du over, at du arbejder med hhv. piger og drenge i din hverdag? - Er der forskal på, hvordan du trøster, samt viser omsorg overfor hhv. drenge og piger? Det er mere situationsbestemt end det er kønsbestemt. Der kan være omstændigheder (sorg, tab, skilsmisse, flytning, sygdom) der gør at omsorgen for det enkelte barn optimeres. Det er ikke kønsbestemt. - Hvilket køn får mest af din tid og opmærksomhed og hvorfor? Det er en vekselvirkning og er afhængig af situationen. Til tider får drengene mest opmærksomhed, da de kræver den, fordi de fylder meget. Så opmærksomheden er ikke altid positiv. Jeg er dog bevidst om, at oprette balancen, således at de ikke kun har negative oplevelser med mig. Her vil jeg også sige at det er mere situationsbestemt mere end kønsbestemt. - Hvilket køn danner du bedst relationer med og hvorfor? Jeg danner relationer med begge køn, men pigerne er på forhånd givet, da det er mit eget køn. Men jeg er ret god til drenge men kan godt se at der skal arbejdes mere for den relation. Måske fordi vi ikke er samme køn? Hvis der kommer mandlige vikarer/studerende i børnehaven, ses det tydeligt at drengene har en relation hurtigt til denne person. Så bliver man bekræftet i at mænd er en stor ”mangelvarer” i daginstitutioner. - Når du igangsætter aktiviteter i institutionen, hvilke bliver så udbudt og inviteres begge køn til at deltage i disse, trods aktiviteternes indhold og karakter? Det er meget forskelligt, det kommer helt an på hvad det pædagogiske mål er med det. Oplever du, at børn ofte befinder sig i udsatte positioner grundet deres køn, fx ift. at afvige fra de normer og værdier, der tillægges og forventes af deres køn? Jeg oplever at de børn, der ikke har en ”typisk” adfærd grundet deres køn, f.eks. drengepiger, dvs. piger der primært leger med drenge, drengelegetøj, på ”drenge måder” osv., bliver udfordret, fordi de ikke er stereotype for deres køn. Jeg kan godt bekymre mig for om de føler sig anderledes, og om vi i vores institution er med til at gøre sådan at de føler sig sådan. Side 6 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Mener du, at det er vigtigt at arbejde med køn og ligestilling i børnehøjde som pædagoger? Det er spændende at arbejde med køn og ligestilling, men jeg tror det er rigtigt svært, da daginstitutioner er så kvindedomineret et arbejdsområde. Vi mangler den mandlige dimension at spille bold op af. - Burde der være mere bevidst opmærksomhed og fokus på køn og ligestilling i den pædagogiske praksis? Klart, men udfordringen bliver som førnævnt at det er et kvindedomineret fagområde, og hvis ikke vi er bevidste omkring vores eget køn, kan det blive opstillet/unaturligt/falsk/påtaget omkring drengene i institutionen. Vi kan ikke lade som om vi er mænd, når vi er kvinder. Pædagog 3 Arbejdes der bevidst med køn og ligestilling i børnehøjde i den institution, hvor du arbejder? (Ift. fx indretning, legetøj, farver, inklusion, sprogbrug, aktiviteter, børnebøger, forventninger, handlemønstre m.m.) Hvis ja: - Begrundelsen for hvorfor? - Hvordan, konkret i praksis? (Kom med eksempler) Hvis nej: - Hvorfor ikke? - Kunne det evt. være en mulighed? Jeg ikke om, der arbejdes bevidst med det. Men, der hvor jeg har arbejder har vi det sidste stykke tid arbejdet med funktionsopdeling, hvor vi har dukkerum, bilrum, byggerum osv. Så man kan vel godt sige at institutionen er meget opdelt efter køn. Mener du, at køn er biologisk eller socialt konstrueret? Jeg tror, at piger og drenge biologisk er forskellige, men at både børnenes forældre og os pædagoger påvirker dem på en eller anden måde. - Tror du, at du påvirker kønnene i en bestemt retning og i så fald hvordan? Side 7 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Jeg tror at jeg påvirker børnene i en bestemt retning og jeg håber, at jeg påvirker dem i retning af at vi alle er lige. Drengene skal ikke spises af med at de må larme mere pga. de er drenge og pigerne skal have lov til at være lidt frække. - Forventer du en bestemt adfærd fra hhv. pigerne og drengene? Selvom jeg prøver på at påvirke børnene i en retning, hvor de har lige muligheder, så forventer jeg stadig en bestem adfærd fra henholdsvis både drenge og piger. Det ligger så langt tilbage at piger skal være søde og artige og drenge skal være frække og vilde. - Oplever du forskelle på piger og drenge? Hvilke? (I deres adfærd, lege, sprog, hjerner osv.) Ja, jeg oplever, at der er forskelle på piger og drenge. Piger er meget stille, omsorgsfulde og leger meget i små grupper, mens drenge mere er fysiske, leger vilde lege, laver ballade og leger i større grupper. Jeg tror at forskellen på piger og drenge hænger sammen med at man har opdraget dem sådan. Hvordan oplever du drenge, samt pigers koncentrationsniveau? De fleste piger er bedre end drenge til at koncentrerer sig i længere tid af gangen, hvis det er noget stille arbejde, mens drenge bedre til at koncentrere sig, hvis det er noget aktivt og fysisk. Men jeg tror at, hvis vi tager børnene i det, der interesserer dem så er koncentrationsniveauet det samme hos piger og drenge. Hvilke positive og negative elementer mener du, der er ved hhv. at arbejde med at kønsopdele, samt ved at kønsneutralisere (såsom i Sverige)? Jeg har svært ved at se det positive ved Sveriges arbejde, hvor man kønsneutralisere. Drenge og piger er forskellige og det ses tydeligt i dagligdagen, fordi børnene har forskellige interesser, er gode til forskelle ting osv. Jeg mener, at det er positivt at opdele børnene i køn, hvis der er et pædagogisk formål med det og det gaver børnene. Tænker du over, at du arbejder med hhv. piger og drenge i din hverdag? Ja, jeg er opmærksom på at jeg arbejder med drenge og piger i min hverdag. Side 8 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 - Er der forskal på, hvordan du trøster, samt viser omsorg overfor hhv. drenge og piger? Jeg trøster og viser omsorg på samme måde overfor både piger og drenge. Jeg puster på steder de har ondt, krammer dem, tager dem på skødet osv. lige meget om det er en dreng eller pige. - Hvilket køn får mest af din tid og opmærksomhed og hvorfor? Jeg bruger størstedelen af min tid med drengene og de får derfor mest af min tid og opmærksomhed. Drengene får meste af min tid, fordi jeg er en fysisk aktiv person, som godt kan lide at tumle og slås og lege aktive og fysiske lege. - Hvilket køn danner du bedst relationer med og hvorfor? Jeg danner bedst relationer med de ”frække” drenge pga. min tidligere uddannelse i forsvaret. Jeg er en person som har temmelig meget krudt i røven, hvilket drengene nyder godt af. De har brug for en pædagog, som kan lege vildt, tumle og slås, så de kan få brændt noget energi af. - Når du igangsætter aktiviteter i institutionen, hvilke bliver så udbudt og inviteres begge køn til at deltage i disse, trods aktiviteternes indhold og karakter? Jeg sætter tit aktiviteter i gang, som er fysiske, udendørs i naturen eller krigsagtige, fordi det er det som jeg er bedst til. Det er meget forskelligt, hvilke børn der inviteres til aktiviteterne, da det kommer helt an på, hvad det pædagogiske mål er med aktiviteten. Men alle bliver indbudt til aktiviteterne engang imellem og af og til er der også piger som hopper med vognen. Oplever du, at børn ofte befinder sig i udsatte positioner grundet deres køn, fx ift. at afvige fra de normer og værdier, der tillægges og forventes af deres køn? Nej, det synes jeg egentligt ikke det er noget jeg oplever særlig tit. Jeg prøver i hvert fald at være meget anerkendende overfor de børn, der afviger fra normerne og værdierne til deres køn. Side 9 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Mener du, at det er vigtigt at arbejde med køn og ligestilling i børnehøjde som pædagoger? Ja, helt bestemt. Jeg syntes at det er vigtigt at alle både piger og dreng må være frække, vilde, stille, omsorgfulde osv. - Burde der være mere bevidst opmærksomhed og fokus på køn og ligestilling i den pædagogiske praksis? Ja, det synes jeg, men jeg tror, at den skal tages ved forældrene først inden pædagoger kan gøre det store. Det er en kæmpe opgave at lave sådanne indgroede mentaliteter om. Se bare hvor langt vi er kommet med ligestilling ved voksne, hvor der stadig kvinder der får lavere løn end mænd. Pædagog 4 Arbejdes der bevidst med køn og ligestilling i børnehøjde i den institution, hvor du arbejder? (Ift. fx indretning, legetøj, farver, inklusion, sprogbrug, aktiviteter, børnebøger, forventninger, handlemønstre m.m.) Hvis ja: - Begrundelsen for hvorfor? - Hvordan, konkret i praksis? (Kom med eksempler) Hvis nej: - Hvorfor ikke? - Kunne det evt. være en mulighed? Nej, det vil jeg ikke mene, at vi, da det ikke er noget vi tænker bevidst over i den institution hvor jeg arbejder. Indretning i institutionen er egentlig ret neutral og mere inddelt i temaer, f.eks. har vi et læsehjørne og et fælles rum til aktiviteter. Det eneste der kan siges at være kønsopdelt i institutionen er, en tavle/protokol hvor forældrene ”melder børnenes ankomst” i institutionen. Pigernes navne er lyserøde og drengenes navne er blå. Når vi laver aktiviteter for børnene, tænker vi ikke bevidst over, om det skal være for piger eller drenge. Vi laver lidt af det hele. Selvfølgelig vil der nogle gange være større tilslutning til aktiviteten fra et af kønnene, f.eks. når vi laver perleplader er der nogle gange flest piger med. Men vi laver ikke bevidst aktiviteter for piger og drenge. Vi prøver så vidt muligt at inkludere alle børnene i aktiviteterne. Side 10 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Dog har en af mine kollegaer valgt at dele børnene op, når vi har ”multi”, som er en slags krop og bevægelses aktivitet, løber børnene tit om kap, sådan drengene løber om kap med hinanden og pigerne med hinanden. Men hvilke overvejelser min kollega har gjort sig omkring opdelingen ved jeg ikke, da jeg ikke har spurgt hende. Jeg synes ikke at det kunne være en mulighed at arbejde med køn og ligestilling i børnehøjde i vores institution, da der er andre ting, der er vigtigere at have fokus på og fordi det umiddelbart ikke er et problem i vores institution. Mener du, at køn er biologisk eller socialt konstrueret? Der er selvfølgelig en biologisk forskel på piger og drenge. Piger er af natur mere moderlige, omsorgsfulde og empatiske end drenge. Drengene er som regel mere konkurrerende og udfordre hinanden. Mht. det sociale, tror jeg helt sikker at samfundet er indrettet således, at der stilles nogle krav og normer til, hvordan en dreng skal være og hvordan en pige skal være. Hvis et forældrepar ved at de skal have en pige, køber de som det første ikke legetøjsbiler til hende. Og hvorfor ikke? Piger kan vel ligeså vel lege med biler som drenge. Og hvorfor køber man ikke dukker, hvis man ved man skal have en dreng? Jeg mener helt sikkert vores samfund stiller nogle normer, som børnene lærer med tiden. Men i det samfund vi lever i i dag, kunne vi helt sikkert sætte mere fokus på ligestilling og neutralitet, sådan at det bliver okay, hvis drenge vil lege med Barbie og klædes ud i kjole, og hvis piger vil spille fodbold og lege med brandbiler. Man kunne helt sikkert i institutionerne sætte fokus på, at det er okay at være den man er. Det ville måske stille børnene i en bedre position senere i livet, når de lærer fra start, at man skal være den man er. Men det kræver at samfundet, herunder institutioner og skoler, er indstillet på, at lave om på de normer vi alle sammen er vant til i dag. Lige en tanke mht. dukker, så er det lidt sjovt, at det kun er okay, at drenge leger med dukker hvis det er actionmen. Men piger kan jo på dette område lege med alle slags dukker. Så der er nok ikke lige så meget ligestilling for drengene, som der er for pigerne, når det drejer sig om dukker. - Tror du, at du påvirker kønnene i en bestemt retning og i så fald hvordan? Nej, det mener jeg ikke selv at jeg gør. Jeg prøver i hvert fald på at undgå det. Side 11 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 - Forventer du en bestemt adfærd fra hhv. pigerne og drengene? Både og. Jeg forventer måske/regner med, at drenge er lidt mere ”tumlende” end piger. Helt generelt forventer jeg nok, at drenge leger lidt mere voldsomt end piger. - Oplever du forskelle på piger og drenge? Hvilke? (I deres adfærd, lege, sprog, hjerner osv.) Mht. sprog og hjerner, så synes jeg at pigerne oftest er længere fremme end drengene i hvert fald i vuggestue og børnehave. Ift. leg; så leger drenge generelt mere voldsomt end piger, f.eks. leger drengene nok mere krigslege, hvor piger mere leger far, mor og børn. Mht. adfærd, så er drengene mere voldsomme, vilde, støjende og aggressive, hvor pigerne er mere forsigtige, stille og hjælpsomme. Hvordan oplever du drenge, samt pigers koncentrationsniveau? Hvis jeg skal sætte børnene i boks, og skære alle over en kam ift. køn, så vil jeg mene, at pigerne kan koncentrerer sig i længere tid om én aktivitet end drengene kan. Når det så er sagt, synes jeg børnene i institutionen er nogen lunde lige gode til at koncentrere sig. Hvis vi laver kønsneutrale aktiviteter som f.eks. aktiviteter i forbindelse med højtider, eksempelvis julepynt, er det min generelle opfattelse, at begge køn er lige koncentrerede. Selvfølgelig er der altid ”udstikkere”, og dermed nogle børn der mister koncentrationen, men det kan ligeså vel være piger som drenge, afhængig af aktiviteten. Hvis vi laver perleplader eller smykker er der en større tendens til, at det er drengene der mister koncentrationen. Jeg har den opfattelse, at når aktiviteten indebærer et ”fnidderarbejde” med finmotorikken, har drengene større tendens til at miste koncentrationen. Om det har noget med køn at gøre, eller om det er samfundet der påvirker drengene til at lave drengeting og pigerne til at lave pigeting, er et interessant spørgsmål. Hvilke positive og negative elementer mener du, der er ved hhv. at arbejde med at kønsopdele, samt ved at kønsneutralisere (såsom i Sverige)? Jeg har ikke valgt, at svarer på dette spørgsmål, da jeg ikke ved særlig meget om, hvad forskellen er på Sveriges arbejde med køn ift. til Danmark. Side 12 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Tænker du over, at du arbejder med hhv. piger og drenge i din hverdag? Nej, det synes jeg ikke, da det bare er en kendsgerning, at man som pædagog både arbejder med drenge og piger. - Er der forskal på, hvordan du trøster, samt viser omsorg overfor hhv. drenge og piger? Nej, det mener jeg ikke, da jeg efter min opfattelse viser den samme omsorg overfor børn uanset køn. - Hvilket køn får mest af din tid og opmærksomhed og hvorfor? Ingen af kønnene får mest af min opmærksomhed, da jeg mener at min tid er ligeligt fordelt. - Hvilket køn danner du bedst relationer med og hvorfor? De to børn i institutionen jeg har den bedste relation til er en dreng og en pige. Så jeg synes jeg danner relationer lige så godt med piger som med drenge. - Når du igangsætter aktiviteter i institutionen, hvilke bliver så udbudt og inviteres begge køn til at deltage i disse, trods aktiviteternes indhold og karakter? Nogle eksempler på de aktiviteter som jeg sætter i gang er at læse en bog, tegne, lære at klippe efter skabeloner og værkstedsaktiviteter, hvor der f.eks. laves juledekorationer og julegaver. Til alle mine aktiviteter i institutionen er alle børn, drenge som piger, altid inviteret med. Drengene bliver også inviteret med hvis vi f.eks. laver perler, selvom det måske anses mest for en pigeaktivitet. Oplever du, at børn ofte befinder sig i udsatte positioner grundet deres køn, fx ift. at afvige fra de normer og værdier, der tillægges og forventes af deres køn? Nej det synes jeg ikke. Når børn er små betyder kønnet ikke så meget. Vi har f.eks. en dreng i institutionen der godt kan lide at klæde sig ud som pige. Det er der ingen der siger noget til, hverken børn eller pædagoger. Jeg kunne forestille mig, at det ville give større problemer i f.eks. skolen. Men jeg oplever ikke at børnene er udsatte i institutionen fordi de afviger fra ”normerne” mht. køn. Side 13 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Mener du, at det er vigtigt at arbejde med køn og ligestilling i børnehøjde som pædagoger? - Burde der være mere bevidst opmærksomhed og fokus på køn og ligestilling i den pædagogiske praksis? Ja, det synes jeg godt der kunne være. Efter min mening, er der ikke noget galt i, at en dreng leger med dukker og en pige spiller fodbold. Børn skal have lov til at gøre hvad de føler for på det område. Så ja, måske skal der sættes lidt mere fokus på at, man skal have lov til at være den man er, og at det er helt okay at være anderledes og afvige fra sit køn. Pædagog 5 Arbejdes der bevidst med køn og ligestilling i børnehøjde i den institution, hvor du arbejder? (Ift. fx indretning, legetøj, farver, inklusion, sprogbrug, aktiviteter, børnebøger, forventninger, handlemønstre m.m.) Hvis ja: - Begrundelsen for hvorfor? - Hvordan, konkret i praksis? (Kom med eksempler) Hvis nej: - Hvorfor ikke? - Kunne det evt. være en mulighed? I vuggestuen arbejder vi ikke bevidst med køn og ligestilling. Børnene leger meget på tværs af køn og alder og når vi sammensætter lærings og fordybelsesgrupper tænker vi i relationer og hvad der optager børnene. Vi kan nok ikke komme udenom, at vi til tider ubevidst arbejder og inviterer til kønsrelateret lege. Jeg synes ikke at vi bevidst skal dele vuggestuebørn op efter deres køn, men derimod efter hvad der optager dem og hvilke relationer de har til hinanden. Mener du, at køn er biologisk eller socialt konstrueret? - Tror du, at du påvirker kønnene i en bestemt retning og i så fald hvordan? Jeg mener ikke selv at jeg påvirker drenge og piger i en bestemt retning. Vi har f.eks mange drenge lige nu der er meget optaget af at lege med dukker og dukkevogne, og det får de lov til. Men igen ubevidst, kan det da godt være at der er forskel på det jeg Side 14 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 tilbyder drenge og piger i de læringsrum hvor jeg går foran, og hvor det ikke er børnene der viser vejen. - Forventer du en bestemt adfærd fra hhv. pigerne og drengene? Jeg tror ikke at jeg forventer en bestemt adfærd af de børn der er i vuggestuen. Jeg synes selv at vi arbejder meget ud fra hvad der optager børnene og hvilke relationer de har til os og hinanden. Dog kan jeg høre mig selv sige ”Vi skal have gjort dig til et mandfolk...Asger”......Det tror jeg aldrig jeg har sagt til en pige. - Oplever du forskelle på piger og drenge? Hvilke? (I deres adfærd, lege, sprog, hjerner osv.) Jeg synes helt klart at piger og drenge viser forskellighed i en tidlig alder. De søger forskellige ting, lege på forskellige måder, løser konflikter på forskellige måder….. Den sproglige udvikling synes jeg ikke afhænger af kønnet. Det kommer an på hvor meget og hvordan der bliver talt med barnet og hvilken kontekst det kommer fra. Hvordan oplever du drenge, samt pigers koncentrationsniveau? I forhold til koncentrationsniveauet og kønnene oplever jeg ikke en forskel der afhænger af om det er en dreng eller en pige. Det afhænger ligesom den sproglige udvikling af det miljø og kontekst barnet kommer fra og befinder sig i. Hvilke positive og negative elementer mener du, der er ved hhv. at arbejde med at kønsopdele, samt ved at kønsneutralisere (såsom i Sverige)? Det er svært at svare på, da jeg ikke ved nok om hvordan de gør i sverige. Men når det så er sagt ser jeg ingen fordele i at kønsopdele og kønsneutralisere børn fra 0-3 år. De har så meget glæde af hinanden og danner relationer på tværs af deres køn. Tænker du over, at du arbejder med hhv. piger og drenge i din hverdag? - Er der forskal på, hvordan du trøster, samt viser omsorg overfor hhv. drenge og piger? Jeg mener bestemt ikke, at jeg gør forskel på drenge og piger i forhold til trøst og omsorg. Side 15 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 - Hvilket køn får mest af din tid og opmærksomhed og hvorfor? Mængden af tid og opmærksomhed til det enkelte barn afhænger ikke af om det er en dreng eller pige, men hvad barnet har brug for. - Hvilket køn danner du bedst relationer med og hvorfor? Jeg mener ikke, at der er forskel på hvordan og hvor tæt en relation jeg har, i forhold til om det er en dreng eller pige. - Når du igangsætter aktiviteter i institutionen, hvilke bliver så udbudt og inviteres begge køn til at deltage i disse, trods aktiviteternes indhold og karakter? Begge køn bliver bestemt inviteret når jeg sætter noget igang, men om aktiviteternes indhold altid passer til begge køn, kan jeg da godt blive i tvivl om. Oplever du, at børn ofte befinder sig i udsatte positioner grundet deres køn, fx ift. at afvige fra de normer og værdier, der tillægges og forventes af deres køn? Jeg oplever det ikke i vuggestuealderen, men jeg tror sagtens det kan forekomme i børnehaven og i skolen. Mener du, at det er vigtigt at arbejde med køn og ligestilling i børnehøjde som pædagoger? - Burde der være mere bevidst opmærksomhed og fokus på køn og ligestilling i den pædagogiske praksis? Jeg tror som sagt ikke det er nogen dårlig ide at have fokus på det i børnehaven og i skolen. Pædagog 6 Arbejdes der bevidst med køn og ligestilling i børnehøjde i den institution, hvor du arbejder? (Ift. fx indretning, legetøj, farver, inklusion, sprogbrug, aktiviteter, børnebøger, forventninger, handlemønstre m.m.) Hvis ja: - Begrundelsen for hvorfor? - Hvordan, konkret i praksis? (Kom med eksempler) Side 16 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 I mit sidste job var jeg 2 gange om ugen i en gymnastiksal, efter noget tid, blev vi bevidste om at både piger og drenge ville få mere ud af at blive delt op. De stille piger turde flere ting når drengene ikke var der og ligeledes kunne drengene udfolde sig mere når de ikke skulle tage så meget hensyn til pigerne. Jeg vil dog sige at hvis man havde kendt børnene bedre ville jeg havde delt dem op ud fra NUZO og ikke i køn. I forhold til indlæring i vil jeg kunne se en fordel ved nogle gange at dele børnene op i køn, da drenge ofte er længere om at indlære og blive skoleparate end piger. Jeg havde rim og remser og trafikundervisning hver uge med en blandede gruppe børn. Det var tydeligt at drengene hurtigere mistede koncentrationen og at de ville have haft gavn af at gå langsommere frem med materialet. Hvis nej: - Hvorfor ikke? - Kunne det evt. være en mulighed? Mener du, at køn er biologisk eller socialt konstrueret? Køn er uden tvivl biologisk bestemt og jeg tror at det biologiske spiller en stor rolle i forhold til børns køn. Dog tror jeg også det sociale påvirker. - Tror du, at du påvirker kønnene i en bestemt retning og i så fald hvordan? Ikke som sådan. Det eneste jeg kan komme i tanke om er i forhold til lege. Hvis man har en gruppe drenge der ikke ved hvad de skal lege, vil jeg ofte forslå at vi kan gå ud at spille fodbold. Det ville jeg måske ikke forslå en gruppe piger. - Forventer du en bestemt adfærd fra hhv. pigerne og drengene? Jeg forventer ikke en bestemt adfærd. Børn er forskellige, men hvis man kigger på en stereotyp pige og dreng, vil man se at drenge og piger er forskellige og har forskellige interesser, forskellige måde er udtrykke sige på, og forskelligt sprogvalg. - Oplever du forskelle på piger og drenge? Hvilke? (I deres adfærd, lege, sprog, hjerner osv.) Jeg har både arbejdet i vuggestue, børnehave og sfo og jeg mener at man allerede fra børnehavealderen kan se forskellig adfærd blandt drenge og piger. Jeg har oplevet at Side 17 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 flere drenge har svært ved fx, at sidde stille og lytte, forstå en besked og derefter udføre en handling og at drenges lege oftere er mere voldsomme end pigernes. Drenge bruger ofte mere deres krop mere grov motorisk end piger gør. Dette kan hænge sammen med piger og drenges hjerneudvikling. Hvordan oplever du drenge, samt pigers koncentrationsniveau? Drenge har brug for flere pauser end piger. Nogle gange vil det hjælpe bare at kunne rejse sig op og lave 10 sprællemænd og så er de klar igen. Hvilke positive og negative elementer mener du, der er ved hhv. at arbejde med at kønsopdele, samt ved at kønsneutralisere (såsom i Sverige)? Der er positive og negative ting ved begge arbejdsmåder, men jeg mener ikke at det vil gavne børnene, hvis de er fuldstændig kønsopdelt, da drenge og piger også lærer af hinanden. Jeg syntes at man skal finde en mellemvej, sådan at børnene deles op i køn der hvor det vil give mest mening, og igen er jeg mere fortaler for at dele børn op efter NUZO Tænker du over, at du arbejder med hhv. piger og drenge i din hverdag? Nej, ikke som sådan - Er der forskal på, hvordan du trøster, samt viser omsorg overfor hhv. drenge og piger? Nej, det vil jeg ikke mene. Jeg tror jeg trøster og viser omsorg på samme måde ved både drenge og piger. - Hvilket køn får mest af din tid og opmærksomhed og hvorfor? De får begge lige meget. - Hvilket køn danner du bedst relationer med og hvorfor? Når jeg tænker tilbage på de børn i institutionerne som har gjort mest indtryk på mig og som jeg har knyttet mig ekstra meget til, så har det været ligeligt fordelt Side 18 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 - Når du igangsætter aktiviteter i institutionen, hvilke bliver så udbudt og inviteres begge køn til at deltage i disse, trods aktiviteternes indhold og karakter? Det kommer meget an på formålet med aktiviteten. Hvis det bare er en aktivitet ”uden formål” vil jeg invitere både piger og drenge. Hvis det er aktiviteter der har et pædagogisk formål, vil jeg invitere børnene til at deltage, ud fra hvad formålet er. Det er dog ikke sikkert at jeg vil dele dem op i køn, men igen hvis det er en gruppe børn jeg kender rigtig godt, vil jeg fx invitere de børn til en motoriktime, som jeg mener har brug for noget ekstra. Dette kan være drenge lige så vel som piger. Oplever du, at børn ofte befinder sig i udsatte positioner grundet deres køn, fx ift. at afvige fra de normer og værdier, der tillægges og forventes af deres køn? Jeg oplever at drenge kan være udsatte fordi mange ikke er klar over at drengebørns hjerne er længere om at udvikle sig. Nogle drenge kan følge med pigerne, men man ser ofte at drengene halter bagefter, derfor er det vigtigt man ikke har samme forventninger til disse drenge, da de vil opleve at de ikke er tilstrækkelige. Mener du, at det er vigtigt at arbejde med køn og ligestilling i børnehøjde som pædagoger? - Burde der være mere bevidst opmærksomhed og fokus på køn og ligestilling i den pædagogiske praksis? Alle bør vide at drenge er langsommere om at udvikle sig generelt, men jeg mener stadig at der er drenge der ikke har disse udviklingsproblemer og at der findes piger der er tilbage i deres udvikling. Jeg mener stadig at man skal være bevidst omkring drenges udvikling, og at drenge nogle gange kan havde brug for noget andet, men jeg går stadig mere ind for at arbejde men børnene ud fra hvad de har brug for, om de så er drenge eller piger. Dette kræver dog at man kender den børnegruppe man arbejder med, særdeles godt. Side 19 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 Pædagog 7 Arbejdes der bevidst med køn og ligestilling i børnehøjde i den institution, hvor du arbejder? (Ift. fx indretning, legetøj, farver, inklusion, sprogbrug, aktiviteter, børnebøger, forventninger, handlemønstre m.m.) Hvis ja: - Begrundelsen for hvorfor? - Hvordan, konkret i praksis? (Kom med eksempler) Hvis nej: - Hvorfor ikke? - Kunne det evt. være en mulighed? Nej der arbejdes ikke direkte med køn og ligestilling i børnehøjde i den institution hvor jeg arbejder. Jeg tror ikke at det er et bevidst fravalg at det ikke er på dagordenen, jeg tror bare ikke at institutionen har fundet det relevant at arbejde med. Vi har selvfølgelig overvejet hvordan vores forskellige rum er indrettet og hvilket legetøj som er placeret i bestemte rum men ikke ud fra pædagogik omkring køn og ligestilling mest bare ud fra at f.eks. drenge leger med biler osv. og så er rummet blåt fordi det oftest ses som en drengefarve. Altså vi arbejder nok mest bare traditionelt med børnene, så hvis der bliver sat gang i fodbold i hallen så er størstedelen af børnene drenge hvorimod maling og perler oftest beskæftiger pigerne. Hvis man tænker over det så er det vel meget kønsopdelt også i forhold til hvilke pædagoger der sætter bestemte aktiviteter i gang. Det er sjældent en kvindelig pædagog der sætter fodbold i gang. Men det kan da ske. Men selvom det virker kønsopdelt så er det altså ikke bevidst. Mener du, at køn er biologisk eller socialt konstrueret? Hvis man skal se på køn fra min synsvinkel, så er køn nok både biologisk og socialt konstrueret. Der er helt bestemt forskel på hvordan piger og drenge agere. Altså man ved jo også at piger og drenge er forskelligt påvirket af hormoner og andre biologiske mekanismer. Men det sociale har helt sikkert også meget at sige, i hvert fald i forhold til hvordan vi ser en pige og en dreng. Piger er vel bare ment som prinsesser og drenge som vildbasser, piger leger med dukker og drenge spiller fodbold. Så piger og drenge Side 20 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 er nok forskellige indeni fra naturens side og de ses forskelligt på fra os voksne ude fra. - Tror du, at du påvirker kønnene i en bestemt retning og i så fald hvordan? Som pædagog så har jeg helt sikkert en påvirkning på børnene i forhold til deres køn men det ligger nok dybt indeni mig for det er ikke noget jeg tænker over til hverdag. Men hvis jeg tænker over det så har jeg da nok kaldt en pige for prinsesse en gang eller to uden at de som sådan har været klædt ud eller opført sig som en. Jeg ved ikke rigtig om jeg synes det kan have en stor påvirkning på børnene senere i deres liv for jeg tror at mennesket er rationelt og når de bliver ældre så har de nok selv en forestilling om hvem de er som nok er mere påvirket af teenagealderen end pædagoger i børnehaven. - Forventer du en bestemt adfærd fra hhv. pigerne og drengene? Umiddelbart synes jeg ikke jeg har forventninger til børnene, men det har jeg jo nok. Jeg forventer vel at piger er lidt mere stille end drenge og omvendt. På den måde så kan jeg jo også blive overrasket hvis et barn gør det modsatte af hvad jeg forventer. Måske gør en pige noget som er drenget eller lign. Jeg tror vi alle har forventninger, men det er vel meget passende at de bliver brudt nogle gange. - Oplever du forskelle på piger og drenge? Hvilke? (I deres adfærd, lege, sprog, hjerner osv.) Altså det er svært at sige hvad jeg oplever af forskelle. Der er forskelle på alle børn. Drengene er måske lidt mere hurtige og friske end pigerne og pigerne er måske lidt mere stille og reflekterende hvis man kan sige det. Drengene kommer måske hurtigere ud i en situation hvor de har lavet noget som de ikke lige har overvejet. Men altså det kan jo også ske for en pige. Hvordan oplever du drenge, samt pigers koncentrationsniveau? Altså hvis man tænker over det så kan koncentrationsniveauet godt være en af grundende til at der ikke er så mange drenge der leger med perler. De har simpelthen ikke ro i kroppen til det. Til gengæld er de jo rigtig gode til at koncentrere sig om lidt vildere lege eller ipads og det kræver jo bare en anden form for koncentration. Jeg tror Side 21 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 lidt at koncentration er bestemt af hvor meget man gider den aktivitet man er en del af og hvis det er meningen at drengene skal sætte stille længe, jamen så er koncentrationsniveauet forskelligt. Jeg mener bare ikke at koncentration skal være en bestemt ting som drejer sig om at være stille og rolig. Koncentration handler vel ligeså meget om fordybelse. Hvilke positive og negative elementer mener du, der er ved hhv. at arbejde med at kønsopdele, samt ved at kønsneutralisere (såsom i Sverige)? Jeg har aldrig prøvet at arbejde så meget med noget af det så det er svært at sige så meget om, men man kan vel sige at man traditionelt kønsopdeler lidt som jeg forklarede før. Jeg mener ikke man skal kønsopdele børn men jeg synes heller ikke man skal neutralisere dem eller omtale dem ”hen”. Måske skal man bare lade dem lege med dem og det de gerne vil. Jeg synes det er meget negativt hvis man ikke lære piger og drenge at lege sammen og være en del af hinandens liv, for det er jo det der venter dem resten af livet! Og igen hvis man neutralisere dem, så lære de måske ikke at takle de forventninger som er i samfundet til kvinder og mænd og de forventninger forsvinder ikke fordi vi neutralisere børnene i børnehaven. Efter min mening så er en dreng bestemt ud fra han er født som dreng som naturen har skabt ham og en pige er født som en pige, alt med dukker og fodbold er noget som bliver tillagt børnene. Men der findes jo også fodbold piger og drenge der rider på heste og det skal de have lov til. Forældrene har jo desværre det den største påvirknings evne i det henseende. De er nok ikke så gode til at lade børnene bestemme selv. Mors prinsesse, fars fodboldspiller er vel typisk dansk. Tænker du over, at du arbejder med hhv. piger og drenge i din hverdag? Nej jeg tænker ikke over at jeg arbejder med piger og drenge til hverdag, ikke bevidst i hvert fald - Er der forskal på, hvordan du trøster, samt viser omsorg overfor hhv. drenge og piger? Altså hvis et barn har slået sig så er omsorg, omsorg. Man udviser selvfølgelig lidt mere nær omsorg over for pigerne hvor det modsat mere handler om at få drengene på højkant igen så de kan lege vildt igen. Side 22 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 - Hvilket køn får mest af din tid og opmærksomhed og hvorfor? Pigerne får lidt mere tid og opmærksomhed f.eks. hvis man laver perler, så snakker man måske også mere sammen end hvis man er ude og spille fodbold eller lege gemme. - Hvilket køn danner du bedst relationer med og hvorfor? Jeg synes ikke jeg kan sige om jeg danner bedre relationer med drenge eller piger, dog er der da nogle børn som er lidt mere villige til at danne relationer end andre, men det er ikke rigtig bestemt ud fra om de er drenge eller piger, det er nok mere usikkerhed og tryghed. - Når du igangsætter aktiviteter i institutionen, hvilke bliver så udbudt og inviteres begge køn til at deltage i disse, trods aktiviteternes indhold og karakter? Jeg igangsætter ikke aktiviteter ud fra hvilket køn som jeg har lyst til at omgås men nærmere hvilke børn som ikke har noget at lave eller som er lidt alene. Men jeg har måske en tendens til at vælge nogle lidt stille aktiviteter som maling, perler, brætspil osv. Oplever du, at børn ofte befinder sig i udsatte positioner grundet deres køn, fx ift. at afvige fra de normer og værdier, der tillægges og forventes af deres køn? Altså man oplever da af og til børn som ikke passer ind i de kasser som deres køn foreskriver men om de ligefrem er udsatte, det tror jeg ikke. Man må takle et givent barn ud fra deres personlighed og ikke deres køn. Selvfølgelig er der nogle drenge der er mere til stille lege og som måske er lidt mere usikre end vilde. Jeg tror disse drenge er mere udsatte end hvis en pige modsat er lidt mere drenget, for det opfattes måske bare lidt mere som værende sejt hos de andre børn. Mener du, at det er vigtigt at arbejde med køn og ligestilling i børnehøjde som pædagoger? - Burde der være mere bevidst opmærksomhed og fokus på køn og ligestilling i den pædagogiske praksis? Jeg mener at det er vigtigt at vi arbejder med køn og ligestilling på den måde at vi ikke rigtigt fokusere og definere ud fra køn men derimod personlighed. Men det er vel også en måde at arbejde med køn på. Det kunne være positivt hvis vi kunne lade børnene Side 23 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 deltage ud fra de aktiviteter de synes der er interessante i stedet for de aktiviteter der er passende. Som jeg har sagt så arbejder den traditionelle børnehave nok ud fra den definition at piger leger bedst med piger og drenge leger bedst med drenge hhv. roligt og vildt. Pædagog 8 Arbejdes der bevidst med køn og ligestilling i børnehøjde i den institution, hvor du arbejder? (Ift. fx indretning, legetøj, farver, inklusion, sprogbrug, aktiviteter, børnebøger, forventninger, handlemønstre m.m.) Hvis ja: - Begrundelsen for hvorfor? - Hvordan, konkret i praksis? (Kom med eksempler) Hvis nej: - Hvorfor ikke? - Kunne det evt. være en mulighed? Alle arbejder vel med køn, når man arbejder i en daginstitution. Vi arbejder i daginstitutionen ikke officielt med emnet, men der er vel noget man gør mere eller mindre ubevidst, når man arbejder med mennesker. Hvorfor vi ikke officielt arbejder med det grunder vel i at man i Danmark ikke har det store fokus på emnet. Men når vi i institutionen placere legetøjet således at drengene for det meste er i det ene rum og pigerne i et andet fordi de leger med forskelligt legetøj, så arbejder man vel med kønnet. Det kunne være en mulighed at arbejde med det officielt, men det kræver jo at der kommer fokus på emnet. Der er meget få institutioner som har bevidst fokus på børnenes køn. Mener du, at køn er biologisk eller socialt konstrueret? Børnene er fra naturens side givet et køn, men kønnet er selvfølgelig påvirket af samfundet. Men hovedsagligt har naturen nok haft størst indvirkning på kønnet. - Tror du, at du påvirker kønnene i en bestemt retning og i så fald hvordan? Ja jeg påvirker helt bestemt børnene i en retning, men det er jo bare ud fra den person jeg er. Jeg er meget til at lave noget aktivt såsom at spille fodbold og det elsker Side 24 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 drengene tit. Jeg kan også godt lide at tale sådan lidt slang agtigt til børnene, men det synes pigerne også er meget sjovt. - Forventer du en bestemt adfærd fra hhv. pigerne og drengene? Jeg forventer måske at drengene er lidt mere vilde og friske og derfor kan pigerne også godt overraske mig. Det er bestemt ikke en drengeting at være en vildbasse selvom de fleste tror det. - Oplever du forskelle på piger og drenge? Hvilke? (I deres adfærd, lege, sprog, hjerner osv.) Tja. Man oplever vel en overvejende tendens til at drengene tit er lidt højlydt og pigerne er lidt mere nede på jorden. Men igen er det kun tendenser, pigerne kan også godt være højlydte. Hvordan oplever du drenge, samt pigers koncentrationsniveau? Pigerne er gode til at koncentrere sig om lidt flere intense ting som puslespil eller tegning, hvor drengene hellere vil i puderummet. Det er sjældent at drenge bruger så meget koncentration på en ting som pigerne gør. Hvilke positive og negative elementer mener du, der er ved hhv. at arbejde med at kønsopdele, samt ved at kønsneutralisere (såsom i Sverige)? Det er vel positivt at man fokusere på de aktiviteter som passer til de rigtige børn og tit så er drengene mere aktive end pigerne er, så det er vel en positiv ting ved opdeling. Men der opstår en helt bestemt energi både piger og drenge leger sammen, så det kan vel være ligeså negativt som positivt. Jeg er ikke meget til neutralisering, det virker så gennemgribende og voldsomt. Hvorfor også neutralisere noget som ikke er neutralt. Piger og drenge er ikke ens. Tænker du over, at du arbejder med hhv. piger og drenge i din hverdag? Jeg tænker ikke bestemt over at jeg arbejder med børn adskilt som hhv. piger og drenge, men jeg tænker over at jeg arbejder med piger og drenge. Jeg prøver ikke på den måde at skille dem ad. Hvis jeg gør noget i min hverdag som enten er meget Side 25 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 drenget eller meget piget eller agere bestemt overfor et barn eller en gruppe børn, så er det ikke bestemt ud fra et forudindtaget perspektiv men nærmere ud fra situationen. - Er der forskal på, hvordan du trøster, samt viser omsorg overfor hhv. drenge og piger? Nej jeg synes ikke der er forskel på, hvordan jeg viser børnene omsorg, altså børnene skal jo trøstes indtil de er glade igen eller i hvert fald klar til at komme videre. - Hvilket køn får mest af din tid og opmærksomhed og hvorfor? Altså drengene får jo nok mest af min tid fordi drengene som oftest deltager mest i de aktiviteter jeg laver. Det betyder ikke at pigerne fravælges, for hvis det var pigerne der var mest glade for de aktiviteter jeg sætter i gang, så var det dem der fik mest opmærksomhed. Sådan er det bare ikke så tit. - Hvilket køn danner du bedst relationer med og hvorfor? Jeg danner nok bedst relation til drengene fordi jeg omgås dem mest, det er jo en stor del af det at danne en relation. Men altså det er jo en meget individuel ting at danne en relation til et barn, nogle gange er det rigtigt let og andre gange kan det godt tage noget tid. - Når du igangsætter aktiviteter i institutionen, hvilke bliver så udbudt og inviteres begge køn til at deltage i disse, trods aktiviteternes indhold og karakter? Altså alle børn er inviteret til alle aktiviteter men tit er det aktiviteten der bestemmer hvem der deltager. Altså fodbold er tit for drengene også selvom man prøver aktivt at få pigerne til at deltage. Hvis der er mange piger der deltager i en ”drengeaktivitet” så skyldes det typisk at en af de lidt mere ”seje” piger deltager også kommer der flere med. Oplever du, at børn ofte befinder sig i udsatte positioner grundet deres køn, fx ift. at afvige fra de normer og værdier, der tillægges og forventes af deres køn? Børnene kan godt ses som værende udsatte hvis de godt kan lide at lave noget lidt atypisk for deres køn. De er nok mest udsat i forhold til at de så ikke passe helt ind i Side 26 af 27 Camilla Louise Husted & Maria Dyrehauge Bachelorprojekt 08-01-2015 ”pigernes” gruppe men heller ikke helt ind i ”drengenes” gruppe. Men hos os pædagoger skulle de jo helst ikke være udsatte ligegyldigt hvordan de agere. Mener du, at det er vigtigt at arbejde med køn og ligestilling i børnehøjde som pædagoger? - Burde der være mere bevidst opmærksomhed og fokus på køn og ligestilling i den pædagogiske praksis? Jeg synes ikke det er vigtigt at fokusere mere på emnet end vi gør nu. I så fald man skal sætte fokus på emnet, hvem skal så bestemme hvordan man skal arbejde med det? Det er et meget holdningspræget emne og jeg tror ikke jeg deler mening med alle, specielt ikke hvis vi skal til at kalde børnene ”hen” for at gøre dem til noget de ikke er. Side 27 af 27
