De overvægtige børn PDF

De overvægtige børn
UCSJ Campus Roskilde
Bacheloreksamen
Cristina Heiberg pr11v028
Thomas Odborg pr11v012
11J
Vejleder Anne Winther Jensen
Antal anslag: 83.930
1
Indholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. ............................................................................................................................ 2
1.0 Indledning. ..................................................................................................................................... 4
2.0 Problemformulering. ...................................................................................................................... 6
3.0 Forforståelser. ................................................................................................................................ 6
4.0 Emneafgrænsning. ......................................................................................................................... 6
5.0 Metodeafsnit.................................................................................................................................. 7
6.0 Teoriafsnit. ..................................................................................................................................... 9
6.1 Lovgivning som berører sundhed på det daginstitutionelle område. .................................... 9
6.2 Dagtilbudsloven. ................................................................................................................... 10
6.3 Pædagogiske læreplanstemaer. ........................................................................................... 11
6.4 Sundhedsloven...................................................................................................................... 12
6.5 Foucaults magtperspektiver. ................................................................................................ 12
6.6 Riesmans samfundsstrukturer. ............................................................................................. 13
6.7 Symbolsk vold, kapitaler og doxa af Bourdieu. .................................................................... 13
6.8 Udlejring af sociale relationer af Anthony Giddens. ............................................................ 14
6.9 Dobbeltsocialisering af Lars Dencik. ..................................................................................... 14
6.10 Sundhedsfremme ved Antonovsky. .................................................................................... 15
6.11 Social arv af Gustav Jonsson. .............................................................................................. 15
6.12 Jean Piagets kognitive skemaer. ......................................................................................... 16
7.0 Analyse. ........................................................................................................................................ 17
7.1 Samfundsstruktur ved Riesman. ........................................................................................... 17
7.2 Dobbeltsocialiseringens prægning ved Dencik. .................................................................... 18
8.0 Årsager til overvægt. .................................................................................................................... 19
8.1 Børns moderne legekultur som årsag til overvægt. ............................................................. 21
2
8.2 Social ulighed som forklaring på overvægt. ......................................................................... 21
8.3 Social arv som forklaring på overvægt. ................................................................................ 22
8.4 Mad som social faktor. ......................................................................................................... 23
9.0 Konsekvenser. .............................................................................................................................. 24
9.1 Overvægt og stigmatisering. ................................................................................................. 25
9.2 Sundhed som et samfundsmæssigt anliggende. .................................................................. 26
9.3 Det strukturalistiske perspektiv. ........................................................................................... 29
9.4 Det sociale aspekt i mad. ...................................................................................................... 29
10.0 Diskussion................................................................................................................................... 31
10.1 Forældresamarbejde. ................................................................................................................. 32
10.2 Den svære samtale. ............................................................................................................ 33
10.3 Kampagner. ......................................................................................................................... 34
10.4 Normering. .......................................................................................................................... 35
11.0 Konklusion. ................................................................................................................................. 37
12.0 Perspektivering. ......................................................................................................................... 39
13.0 Litteraturliste. ............................................................................................................................ 41
13.1 Bøger. .................................................................................................................................. 41
13.2 Hjemmesider....................................................................................................................... 44
14.0 Bilag. ........................................................................................................................................... 49
14.1 Bilag 1.................................................................................................................................. 49
14.2 Bilag 2.................................................................................................................................. 50
14.3 Bilag 3.................................................................................................................................. 51
14.4 Bilag 4.................................................................................................................................. 52
14.5 Bilag 5.................................................................................................................................. 53
14.6 Bilag 6.................................................................................................................................. 56
3
1.0 Indledning.
I denne bachelor har vi rettet fokus mod en af de største folkeproblematikker i nyere tid overvægt og fedme - der breder sig så hurtigt, at man kunne tro at der var tale om en smitsom
sygdom. Ifølge WHO1, er der ikke kun tale om et dansk fænomen - hvor 2,7 millioner danskere har
et BMI på over 252 - men en global problematik, som på trods af massive indsatser på området,
stadig breder sig i det danske og i europæiske lande. På baggrund af denne hyppighed, har WHO
”udpeget fedmeepidemien som et af de største kommende globale folkesundhedsproblemer, bl.a.
fordi der på verdensplan nu er flere overvægtige end undervægtige” (Ernæringsrådet 2003:18).
Selvom fedmeudviklingen i Danmark er korrelativ3 til andre lande, er det stadig en problematik vi
som fagpersoner og individer må tage stilling til, da der er tale om et stigende problem. Ikke
mindst fordi der med overvægt følger en masse livsstilssygdomme som diabetes og
hjertekarsygdomme, men også fordi der i forbindelse med overvægt og fedme ligger en
samfundsøkonomisk problematik, da 5-8 % af sundhedsbudgettet i 2003 gik til fedmens
følgesygdomme (Ernæringsrådet 2003:29), hvilket ifølge Sundhedsstyrelsen kun vil stige, hvis
udviklingen ikke stopper4. Overvægt sker når man, lidt firkantet sagt, indtager mere energi, end
man bruger - fx ved at have en inaktiv livsstil i kombination med indtagelsen af energirige måltider
(Sundhedsstyrelsen 2003:9). De fysiske følgesygdomme er mange, regeringens adskillige
handlingsplaner og kampagner har delvist slået fejl, og stigningen af overvægtige og fedme i det
danske samfund er stadig støt stigende. Vi ser et problem, der ikke går over af sig selv.
Med fokus på tidlig indsats, ønsker vi som kommende pædagoger at sikre alle børn stigmafri
trivsel, overvægtige eller ej. Derfor vil vi i opgaven se nærmere på hvad pædagogens roller er, i
forhold til at føre et overvægtigt barn mod sundhed, og skabe forudsætningerne for gode
1
World Health Organization
BMI - Body Mass Index - skal ligge mellem 18,5 og 24,9 for normalvægtige, 25-29,9 for overvægt og 30 < for svært
overvægtige. (SG)
3
Fedmeudviklingen i Danmark er korrelativ til andre vestlige lande (Ernæringsrådet 2003:21), hvor USA dog ligger
meget højere med 20-25 % af befolkningen der er svært overvægtige, mod Danmarks 10-15 %. I Danmark er der dog
flere overvægtige mænd end kvinder, hvilket er omvendt i andre vestlige lande, uden kendt årsag.
4
60-70 % af alle europæere vil være overvægtige i 2030 (Sundhedsstyrelsen 2003:8).
2
4
opvækstbetingelser og livskvalitet. Men for at kunne dette, må vi først forstå hvad det vil sige at
være overvægtig som barn. Få tager nemlig hensyn til de psykiske og sociale aspekter, der fylder i
det overvægtige barns hverdag, på trods af at “overvægtige børn rapporterer om lige så dårlig
livskvalitet som børn, der har kræft” (SM), udtalt af Bente Klarlund, overlæge på Rigshospitalet –
hvilket især er bekymrende, da man kan sætte ind overfor overvægt, endda inden problemet
opstår. For os som kommende pædagoger, er der derfor tale om en vigtig problemstilling når
overvægtsproblematikkerne rammer børn og unge, da det tydeligt påvirker deres sundhed og
trivsel, hvilket i et overordnet perspektiv kan påvirke deres udvikling i en negativ retning.
Endvidere kan man lægge ansvaret på daginstitutionen, da denne ifølge § 1 stk. 15 i
Dagtilbudsloven lægger et krav til den pædagogiske praksis om at målrette indsatser der
forebygger overvægt og fedme blandt børn. Da lovgivningen er vedtaget ved den statslige
regering, kan man implicit se et samfundsmæssigt ønske om at fremme borgenes sundhed,
hvorved dagtilbuddet bliver interessentens værktøj til at nå sin vision. Men dagtilbuddet står ikke
alene.
Sundhedsloven (SL) lægger ansvaret på kommunen, da denne skal sørge for at de kommunale
tilbud kan yde en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Her kan man tale om et
økonomisk perspektiv, da vi gennem årene har hørt om dårlige normeringer på
institutionsområdet, hvilket kan have indvirkning på den daginstitutionelle og pædagogiske
indsats, i kampen mod social ulighed, overvægt og fedme. Igennem opgaven vil vi derfor
gennemgå konsekvenserne og problematikkerne omkring overvægt, ud fra et fysisk, psykisk og
socialt perspektiv, men også se på hvordan samfundet reagerer på overvægtige, hvilket er relevant
for at opnå en forståelse for, hvorfor en person bliver overvægtig, og fastholdes i dette. Problemet
har aldrig været større end nu, og der skal ske en ændring et sted i systemet, hvis vi skal undgå
denne uheldige udvikling, hvilket har ført os til denne problemformulering:
5
”fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre
socialpædagogiske fritidstilbud” (RT)
5
2.0 Problemformulering.
Hvordan opfattes det overvægtige individ af sig selv og samfundet, og hvordan kan dagtilbuddet
gøre en forskel?
3.0 Forforståelser.
Vores forforståelse af emnets kompleksitet bygger dels på faktuelle oplysninger som vi har
erhvervet os via vores uddannelse samt personlige viden, som har styrket vores nysgerrighed for
det valgte emne. I praksis har vi oplevet hvordan den institutionelle hverdag kan være svær at få
til at hænge sammen, hvilket kan forklares ud fra dårlige normeringer samt manglende
kompetencer på det pædagogiske område, hvilket vi har oplevet i vores praktikker.
I den anden del af vores forforståelser, ligger det store mediepres hvor vi ofte bliver gjort
opmærksom på problemets omfang. Aviser, TV og radio minder os om at vi bevæger os for lidt og
spiser for meget. Derfor finder vi det kontroversielt at der på trods af de mange
sundhedskampagner der konstant er i omløb, stadig er en negativ udvikling i den danske
fedmeudvikling, hvilket henleder vores opmærksomhed på, at der er noget der må gå galt et sted
– og med tanke på tidlig indsats, gætter vi på dagtilbudsområdet.
Ud fra vores personlige erfaringer, ser vi et tredje dilemma, da den samfundsmæssige udvikling
har skabt en inaktivt befolkning, hvor mange fx har stillesiddende kontorjobs. Effektivisering og
modernisering på arbejdsmarkedet6 har skabt inaktive og monotone jobs som også berører det
private liv, hvor bilen og offentligt transport, er blevet danskernes foretrukne transportmiddel.
Endvidere er der opstået nye madtrends, hvor kaloriefyldt fastfood og færdigretter har fundet vej
til danskernes køleskabe, hvorved den nye samfundskonstruktion og det frie marked, har skabt
forudsætningerne for overvægt og fedme.
4.0 Emneafgrænsning.
I arbejdet med denne opgave, har vi fundet at der forefindes et utal af litterære
informationskilder, der tilvejebringer forskellige synspunkter på sundhed, samt et etisk dilemma
der omhandler forekomsten af overvægt og fedme blandt børn. Derfor er opgaven udarbejdet ud
6
biler i stedet for cykler, maskiner i stedet for håndkraft
6
fra de kilder, som vi har fundet mest relevante for vores opgave, hvorved denne ikke vil dække alle
aspekter af emnets kompleksitet, da opgaven trods sin størrelse, stadig begrænser os i
bearbejdelsesprocessen og behandlingen af vores valgte emne. For ikke at blive for kildefaste, har
vi løbende anvendt flere kilder til at underbygge eller belyse samme problematik; overvægt er et
indviklet problem, hvor der ikke findes nogen enkelte løsninger – dog er der mange kilder, der
anlægger en konkluderende tone, når de beskriver emnets kompleksitet.
I opgaven vil der blive anlagt et social-konstruktivistisk menneskesyn, hvor de sociale relationer og
samfundets påvirkninger i det hele taget anses for at være den primære årsag til overvægt. Derved
vil der ikke blive taget højde for psykiske lidelser, anden kulturel etnicitet, medicinering samt
genetiske forekomster.
Opgaven vil bære præg af at overvægt skal forstås i en negativ optik, idet vi redegører for hvilke
konsekvenser overvægt medfører, og vil derfor ikke stille spørgsmåltegn ved at overvægt
medfører problematikker. På baggrund af dette vil der i opgaven blive refereret til både overvægt
og svær overvægt i en fælles klassifikation af overvægt, og skal forstås som et individ med et BMI
der ligger over det normale.
5.0 Metodeafsnit.
Ud fra den læste litteratur om det valgte emne, har vi fundet at der er flere faktorer der spiller ind
på udvikling af overvægt. Derfor vil vi inddrage emner såsom social arv, uddannelse, udsatte
positioner og den samfundsmæssige udvikling, da en belysning af de kulturelle og sociale faktorer
kan give en større forståelse af emnets kompleksitet, som er grundlaget for denne opgave. Ud fra
vores forforståelser vil vi beskæfte os med det daginstitutionelle område, da vi via en pædagogisk
strategi tænker på tidlig indsats, som værende det mest præventive middel i kampen mod
overvægt. Vores primære fokusområde vil være 3-6 årige, men i opgaven vil der være inddraget
perspektiveringer af andre dele af individets opvækst, da en indsats aldrig vil være forgæves
uanset alder (Ernæringsstyrelsen 2003:81).
Til en belysning af dette vil vi gøre rede for overvægtens problematikker i det danske samfund,
samt hvilke sociale klasser der er hårdest ramt af denne problematik. Som kilder vil vi henholdsvis
benytte informationer fra Sundhedsstyrelsen, Ernæringsrådet, samt diverse litterære kilder som
7
kan give os en bredere forståelse af problematikken, bl.a. Bente Klarlunds bog om ”Børn og
motion”, der klarlægger de senmoderne karaktertræk angående inaktivitet og social arv, hvor
børns legekultur er blevet mere inaktiv. Til uddybelse af begrebet social arv, vil vi gøre brug af
Gustav Jonssons udlægning. Derudover vil vi benytte Sundhedsstyrelsens ”Oplæg til National
Handlingsplan mod Svær Overvægt”, der giver en bredere forståelse af overvægt som
problematik.
Ditte Marie Froms ph.d. afhandling ”De sunde overvægtige børn” vil gøre det muligt at udvide
vores diskurser angående overvægt, og hvilke sociale faktorer der indvirker i udviklingen af
overvægt – i samme tanke vil vi anvende Kamilla Schwartz’ ph.d. afhandling ”Sund og usund
subjektivitet i velfærdsstaten”.
Da vi i opgaven både ligger et individuelt og samfundsmæssigt perspektiv, vil vi inddrage den
amerikanske sociolog David Riesmans teori om den samfundsstrukturelle udvikling, hvor
mennesket, alt efter den gældende samfundsstruktur, vil agere anderledes efter de givne
samfundsnormer. I sammendrag med dette vil teorien om dobbeltsocialisering ved Lars Dencik,
Professor ved RUC og socialpsykolog, og den britiske sociolog Anthony Giddens’ begreb om
udlejring af sociale relationer, skabe et billede af den samfundskulturelle udvikling, der igennem
de sidste 70 år har haft en kæmpe indvirkning på det danske samfund. I sammenhæng med dette
vil vi inddrage den franske filosof og idehistoriker Michel Foucault, som vil medvirke til vores
forståelse af den samfundsmæssige indvirkning på det enkelte indvidid, herunder den statslige,
hvor den samfundsmæssige problematik om forekomsten af overvægt bliver sat i relation til noget
uønsket og sanktionsværdigt. Ud fra dette ønsker vi at belyse hans magtperspektiver, hvor
samfundet og individet påvirker hinanden gensidigt i en konstant vekselvirkning, som har skiftet
karakter over tid. Med dette ligger vi op til at det netop er de samfundsstrukturelle ændringer, der
kan bære en del af skylden – den kulturelle frisættelse7 har frigivet individet fra de
samfundsomspændende normer og værdier, samt de kulturelle bærere som familien har været
genstand for, og via social arv har givet videre til den næste generation.
Igennem opgaven vil vi bruge Jean Piagets begreber om den kognitive udvikling, herunder
adaption, assimilation og akkommodation. Dog vil vi ikke gøre brug af hans fulde teori, men blot
7
Thomas Ziehe, tysk professor i pædagogik
8
den forståelsesramme, som han anlægger på den menneskelige udvikling, hvor tilpasning til vores
samfundsmæssige forandringer skaber det hele menneske. På baggrund af dette ser vi en del af
overvægtsproblematikkerne som et habituelt livsstilsmønster, som ifølge den franske sociolog og
antropolog Pierre Bourdieu grundlægges i barndommen, hvorved forældrene kommer til at spille
en rolle i arbejdet med at sundhedsfremme. Via denne forståelse, vil vi diskutere
forældresamarbejde som måske den mest essentielle brik ud fra et sundhedspædagogisk
perspektiv, da pædagoger herigennem kan være med til at sikre barnets generelle
opvækstbetingelser, samt forebyggende livsstilsmønstre der via den habituelle tilgang kan
indkodes i det enkelte barn. Endvidere vil Bourdieus kapitalbegreber være med til at underbygge
hvordan den sociale, kulturelle og økonomiske kapital kan spille negativt ind på sundhed, samt
hvordan den institutionelle doxa kan fungere som en modpol.
Idet vi ligger et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv, vil vi benytte den israelskamerikanske professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovsky. Han har videreudviklet på
begrebet sundhedsfremme, hvor han fokuserer på hvad der holder individet raskt, frem for
sygdomsfaktorer, hvor overvægt vil have monopol. For at undersøge dette i praksis, havde vi et
ønske om at lave et samarbejde med en institution, men dette har desværre ikke kunne lade sig
gøre. Vores empiriske indsamling består derfor henholdsvis af et skriftligt interview med en
idrætslærer på en skole i Roskilde, samt et mundtligt interview med en kommunal
sundhedsplejerske S. fra samme kommune, da disse faggrupper kan bidrage med en tværfaglig
forståelse af de problematikker der er forbundet med overvægt.
6.0 Teoriafsnit.
I det følgende afsnit vil vi formulere de teoretiske retningslinjer, som denne bachelor vil følge,
hvorved der lægges en forståelse af hvordan samfundet er bygget op, og hvordan individet
interagerer i det. Vi vil begynde på det overordnede samfundsmæssige perspektiv, og arbejde os
ned til individplan, hvor vi vil starte med lovgivningen.
6.1 Lovgivning som berører sundhed på det daginstitutionelle område.
Overordnet danner de forskellige dele af den inddragede lovgivning et udgangspunkt for arbejdet
med forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne, ved at skabe sunde tilbud til borgerne,
herunder børn i det daginstitutionelle miljø. Overvægt er ikke nævnt direkte i lovgivningen, men
9
omfattes af lovgivning relateret til sundhed, sund mad, fysisk aktivitet samt mental sundhed.
Derved har vi valgt at inddrage følgende love, da de kan belyse hvad vi som kommende
pædagoger er forpligtet til i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv (SO).
6.2 Dagtilbudsloven.
I Dagtilbudslovens formålsparagraffer (RT) ser vi tydelige angivelser til det sundhedsfremmende og
forebyggende institutionsmiljø, som det danske dagtilbudssystem kan bidrage med, i forbindelse
med en tidlig indsats mod overvægt.
”§ 1. Formålet med denne lov er at
1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt
andre socialpædagogiske fritidstilbud,
2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud,
så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,
3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af
både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende
indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat
psykisk og fysisk funktionsevne, og
4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene
sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene”. (Ibid.)
Endvidere ser vi i kapitel 2 – ”Dagtilbud til børn indtil skolestart”, at der i et samarbejde med
forældrene lægges op til at sundhedsfremme og forebygge i et institutionelt perspektiv:
”§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres
trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte
barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst”. (Ibid.)
10
Med hensyn til kost, finder vi under overskriften ”Frokost i daginstitutioner” i Dagtilbudsloven, at
institutionerne er forpligtet til at have et sundt frokosttilbud alle hverdage8:
”§ 16 a. Alle børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner
efter § 19 skal have et sundt frokostmåltid alle hverdage, jf. dog stk. 3 og 4 og § 16 b, stk. 1-3.”
(Ibid.)
6.3 Pædagogiske læreplanstemaer.
Som en del af Dagtilbudsloven ses de pædagogiske læreplaner som rammerne der skal fremme
børn og unges trivsel, udvikling og læring, gennem 6 læreplanstemaer:
1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)
2) Sociale kompetencer
3) Sprog
4) Krop og bevægelse
5) Naturen og naturfænomener
6) Kulturelle udtryksformer og værdier (JU)
hvor vi i denne opgave vil inddrage punkt 4, da vi finder dette punkt relevant for opgaven.
Da vi har indhentet information om forskellige indsatser i Roskilde kommune, vil vi anvende
Roskilde kommunes udarbejdelse af læreplanstemaerne, som via lovkrav skal være tilgængeligt på
kommunens hjemmeside9. I opgaven vil vi til dels have fokus på punkt 4, da vi finder
institutionspolitikken om netop dette punkt anvendeligt for en redegørelse for hvad og hvordan
det institutionelle regi kan medvirke til en forebyggende indsats mod overvægt.
Nedenstående viser et udklip fra Roskilde kommunes hjemmeside, hvor læreplanstemaet krop og
bevægelse har 7 faste temaer i det daginstitutionelle miljø. I det pædagogiske arbejde med
udvikling af børns krop og bevægelse, har deres dagtilbud gode erfaringer med følgende
pædagogiske elementer:
1)
8
9
Fælles lege som sanglege, tagfat
hvilket dog kan fravælges jf. § 19.
samme lov er gældende for landets øvrige kommuner
11
2)
Løbeture og gåture som fast del af ugens program
3)
Gymnastik og rytmik som faste aktiviteter – fx bruges idrætshaller i nærområdet
4)
Ture til svømmehal
5)
Motionsdage og olympiadeaktiviteter
6)
Fokus på at børnene øver fin- og grovmotorik i hverdagens gøremål
7)
Et område har oprettet en motorikvejlederstilling, hvor en motorikvejleder arbejder på
tværs i området ved at vejlede og inspirere alle afdelingers personale i at stimulere
børnenes motoriske udvikling. Motorikvejlederen arbejder også fokuseret i forhold til børn
med motoriske vanskeligheder. (RK)
6.4 Sundhedsloven.
Sundhedsloven som trådte i kraft 1. januar 2007, konkretiserer en række sundhedsfaglige tiltag i
forhold til den forebyggende indsats i vores samfund – på individ-, institutions- og samfundsniveau
(KO). For denne bacheloropgave bliver det derfor interessant at se nærmere på, hvad denne
lovgivning anviser til på det kommunale og daginstitutionelle område.
Ӥ 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold
til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne”.
”§ 120. Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode
forudsætninger for en sund voksentilværelse.
Stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og
sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt
en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov.” (HE)10
6.5 Foucaults magtperspektiver.
Michel Foucault (1926-1984) blev født i Frankrig, og studerede i sin ungdom psykologi og filosofi.
Hans studier bygger på diskurser, problematiseringsformer og måder, hvordan subjektet har tænkt
og disponeret over de forskellige dele af menneskelivet, der optræder, frem for empiriske
10
Relevante dele fra Sundhedsloven kan findes i Bilag 1.
12
undersøgelser. Foucault har ikke en egentlig teori, men nærmere studier i de variable forhold
mellem magt, viden og subjektivitet. Han kaldte selv sine studier for ”en historie over de forskellige
måder, hvorpå mennesker i vor kultur er blevet gjort til subjekter” (Hermann 2000:83), og forklarer
at subjektet ikke defineres efter noget fast, men er historisk bestemt. Subjektet er ikke konstant,
og kan ændre sig efter påvirkende faktorer, som arv og miljø (Ibid.).
6.6 Riesmans samfundsstrukturer.
David Riesman (1909-2002) var amerikansk sociolog, og skrev den populære bog ”Det ensomme
massemenneske” (1961), der relaterer måden mennesket forholder sig til omverdenen, under
sociale omstændigheder. Her har han forsøgt at sætte det moderne menneskes udvikling ind i et
samfundshistorisk perspektiv, hvor mennesket, afhængigt at samfundstiden, er mere eller mindre
indrestyret eller udefrastyret (WA). Her diagnosticerede han 3 idealtypiske
karakterer/samfundsstrukturer:
1)
Det traditionsstyrede samfund/karakter
2)
Det indrestyrede samfund/karakter
3)
Det gruppestyrede samfund/karakter
I det traditionsstyrede samfund følges de givne normer og regler – traditioner, der er videregivet
fra den forrige generation. Det indrestyrede samfund er hvor den personlige karakter mere
individualistisk, og er styret af indre livsmål. Det gruppestyrede samfund er mere opdelt efter
hvilke venner man har, og hvad man klassificerer sig selv som. (Hamre 2011:205)
6.7 Symbolsk vold, kapitaler og doxa af Bourdieu.
Pierre Bourdieu (1930-2002) forklarer begrebet om symbolsk vold som autoriteten, der påfører
individet sin forestilling om korrekt social adfærd. Bourdieu har om pædagogens magt udtalt, at:
”alle pædagogiske relationer er magtrelationer og al pædagogik er symbolsk vold.” (Lauritsen
2011:133)
Bourdieus begreb om 3 kapitaler omfatter den økonomiske, den kulturelle og den sociale kapital.
Hver af disse parametre kan være stærkere eller svagere hos individet, og påvirker oftest, men
13
ikke nødvendigvis hinanden interaktivt – det fattige barn har ikke særlig meget økonomisk kapital,
men kan være stærk i den sociale. (Lauritsen 2011:139)
Doxabegrebet er ligeledes skabt af Bourdieu, der handler om det givne miljø eller arenas givne
regler, som alle kender og lægger under. Doxa er baseret på viden, og omhandler den fælles
overbevisning, som alle er forventet at have – et felts uudtalte spilleregler. (Willer 2011:103)
6.8 Udlejring af sociale relationer af Anthony Giddens.
Med udtrykket ”udlejring af de sociale relationer” som et synonym for en begivenhed i det
senmoderne samfund, henleder Anthony Giddens (1938-) vores opmærksomhed på, at den
almene børneopdragelse er løftet ud af den familiære arena og overdraget til det institutionelle
system (Brøndum og Hansen 2010:66). Ifølge Giddens har dette en stor betydning for barnets
opvækst og udvikling, da den primære relation til familien, herunder moderen, er udlejret til at
foregå i den sekundære socialisationsarena11, som derfor har et større ansvar for barnets
dannelsesproces (Ibid.). Herved ændres kravet til individet, som denne måtte finde i sine
nuværende omgivelser, frem for familiens opdragelse, da massemedier og venskaber påvirker
individet mere end familien. Individet må derfor spejle sig i andre for at finde sin identitet, og
søger anerkendelse (Figur 1). Der tales derfor om to forskellige socialisationsformer i det moderne
samfund, som begge har til formål at forme individet så det bliver i stand til at interagere inden for
de normer og værdier, som samfundet er bundet op på.
6.9 Dobbeltsocialisering af Lars Dencik.
Som en illustration af begrebet dobbeltsocialisering, kan man via Lars Denciks (1941-)
sommerfuglemodel (Figur 2) se, hvordan barnet kan blive et bindeled mellem institution og
familie, hvorved den pædagogiske profession kan få indblik i den familiære konstellation, samt
mulighed for prægning i en ønskværdig retning af både barn og familie. (Brøndum og Hansen
2010:42)
11
Bilag 2.
14
Figur 2. Kilde – (Ibid.)
6.10 Sundhedsfremme ved Antonovsky.
”Sygdom er hvordan man har det – sundhed er hvordan man ta’r det!” (FY)
Aaron Antonovsky (1923-1994), israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi, skabte i
70’erne en ny måde at forstå sundhed på, via en undersøgelse i, hvordan israelske kvinder
tilpassede sig overgangsalderen, både fysisk og psykisk. Her oplevede han, at livskvaliteten hang
sammen med modstandskraft – havde man en følelse af sammenhæng i sit liv, jo sundere er man,
for man har en robusthed, der kan hjælpe individet til at takle livets udfordringer (Willer
2011:471ff). Ved, ifølge Antonovsky, at vende blikket mod hvad der gør én rask frem for fokus på
sygdom, kan man bedre skabe ressourcer og handlemuligheder, der kan frembringe og mobilisere
overskud, der kan gøre individet mere robust til at klare livets forskellige stressfaktorer, og
fastholde eller forbedre en sund livsstil (UC). Dette illustrerer han med sit flodmetafor – man
befinder sig konstant i floden, frem for på flodens bredder, og man skal lære at manøvrere rundt
om de ubehageligheder, floden kan byde en – malstrømme, bølger og lignende – hvor nogle
mennesker er bedre til at overkomme disse stressorer, som floden (livet) byder individet (From
2012:64).
6.11 Social arv af Gustav Jonsson.
Begrebet social arv er skabt af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson (1907-1994), som
dækker over individets overtagelse af viden, personlighedstræk og meninger fra de primære
omsorgspersoner (Jonsson 1998:9). Social arv ses oftest negativt, idet der tales om social arv i
forbindelse med forældrenes overdragelse af belastende livsomstændigheder og levevilkår. (DD)
15
I teorien om den sociale arv, må man indtænke begrebets dobbelthed, da begrebet i sig selv ikke
er negativt ladet. I en definition af begrebet ’den sociale arv’, kan man på ”Gyldendals – Den store
Danske” læse, at begrebet ’den sociale arv’ anviser ”et menneskes overtagelse af viden, holdninger
og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. Begrebet anvendes hyppigst i
betydningen "negativ" social arv, hvor børn viderefører og bliver bærere af de samme belastende
livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene” (Ibid.). I denne definition af begrebet,
bliver hyppigheden af den negative betydning fremhævet som den mest almindelige, og kan
dermed give os et svar på, hvorfor begrebets anvendelighed ofte er i en negativ relation til det
enkelte individ.
I en mere generel og samfundsmæssig kontekst, bruges begrebet i en negativ betydning af den
almene befolkning såvel som i pædagogisk regi, politiske intentioner og diverse
forskningsrapporter, som en fælles betegnelse for de befolkningsgrupper der i kraft af deres
opvækst er blevet udsat for socialt belastende forhold, og dermed anses for at være socialt
udsatte eller truede individer. Enslydende fra de ovennævnte interessenter, spiller den sociale arv
en negativ rolle i forhold til den næste generations fysiske, psykiske og sociale sundhed, herunder
de overvægtsproblematikker som er omdrejningspunktet for denne bacheloropgave.
6.12 Jean Piagets kognitive skemaer.
Piaget (1896-1980), schweizisk videnskabsmand indenfor psykologi, biologi og filosofi. Igennem
opgaven vil Piagets teoretiske begreber blive anvendt i forskellige henseender, som
begrebsdefinition af forskellige begivenheder der berører individets sundhed.
Piagets begreber:
1)
Adaption – menneskes tilpasning til ændrede omgivelser.
2)
Skema – vores måde at kategorisere verden på, heriblandt tanker, begreber og handlinger.
3)
Assimilation – Tilpasning af ens kognitive skemaer, man tilføjer ny viden til det vi ved i
forvejen (optage i sig). Individet vil søge at drage nytte af de chancer, som der findes i det
omkringliggende miljø, og optage disse.
4)
Akkommodation – Her ændres de kognitive skemaer betydeligt, da ny viden ikke hænger
sammen med det vi ved i forvejen. Nogen gange slettes, og oprettes der helt nye skemaer
16
hvis en ændring ikke er nok. Individet har mulighed for at tilpasse sig omgivelserne.
(Nielsen 2006:228)
Ifølge Piaget har alle individer en medfødt evne til at tilpasse sig miljøet, kaldet adaption. De
tanker, individet har om omgivelserne må derfor konstant tilpasse sig de ting, som det oplever, via
assimilation og akkommodation som foregår samtidigt i en gensidig proces. Dette skaber en
forståelse af hvad der sker omkring det, og hvilke handlinger det skal foretage sig på baggrund af
dette, hvor individet tilpasser sig til miljøet. (Ibid.)
7.0 Analyse.
”Vi lever i et fedmefremmende samfund, men samtidigt også et samfund, hvor der er en negativ
holdning til overvægtige, hvorfor udviklingen anses som selvforskyldt.” (From 2012:168)
Allerede før barnet bliver født, ses der tegn på bevægelser idet barnet vender sig, sparker eller
slår, imens det stadig befinder sig inde i sin mors mave. Når barnet kommer til verden, ligger det
nyfødte barn og spjætter, forsøger at vende sig og senere begynder det at kravle og gå. Bevægelse
kommer naturligt og instinktivt helt fra spæd, og er ifølge Bente Klarlund (2005:10f) en vigtig del af
barnets udvikling. En anden vigtig faktor at indtænke i et udviklingsmæssigt perspektiv, er den
samfundsmæssige udvikling som ifølge Riesman (Hamre 2011:205) har ændret karakter.
7.1 Samfundsstruktur ved Riesman.
I slutningen af 50’erne skete der ifølge Riesman (Svane 2011:215) en fremkomst af en ny
karaktertype, der bar præg af tydelige forskelle fra den kernefamilie, som der indtil da dominerede
den sociale prægning. Denne karaktertype ændrer sig, idet kvinderne kommer ud på
arbejdsmarkedet (Brøndum og Hansen 2011:68), og udlejring af de sociale relationer til
børnepassere, daginstitutioner og andre pasningsordninger fandt sted.
”Med kvinderne på det danske arbejdsmarked blev der et øget behov for, at familiens børn skulle
passes af nogle andre end moren. I takt med kvindernes øgede erhvervsfrekvens er antallet af børn
i danske daginstitutioner som vuggestuer og børnehaver steget. Hvor det tidligere var næsten
utænkeligt, at børnene skulle passes uden for familiens trygge ramme, er det i dagens senmoderne
samfund blevet hverdag for de fleste danske børn.” (Brøndum og Hansen 2011:66)
17
Dette gør det relevant at se på hvordan barnet socialiseres i det gruppestyrede samfund (Hamre
2011:205), da dette lægger et pres på individet, hvor kravet om at tilpasse sig gruppen – både den
familiære og den venskabelige, men også den omgivende verden, herunder institutionerne –
presser sig på, hvor retningslinjerne for tilpasning ikke er lagt på forhånd. Individet skal konstant
holde sig opdateret omkring de mange krav og overholde disse, imens samfundet udvikler sig
hastigt, hvilket kan skabe ængstelse i individet, da der kan være frygt for at få en afvigende rolle12.
Her illustreres hvordan individet arbejder under de normer, værdier og retningslinjer, samfundet
og det omgivende miljø fastlægger, hvor individet er en kamæleon, der skal fungere i mange
forskellige arenaer, hvor dobbeltsocialiseringen (Brøndum og Hansen 2010:41f) fra barndommen
hjælper individet til at forstå hvordan man gebærder sig. Ifølge Lars Dencik skal
dobbeltsocialisering derfor ikke nødvendigvis forstås som problematisk, idet at individet kan
socialiseres ind i det moderne samfund (Ibid.). Dog skal man også se modellen som et
spændingsfelt med mange miljøer og aktører der påvirker individets identitet, som ikke alle kan
manøvrere lige let rundt i, og kan skabe forvirring og problemer for den enkelte.
En kritik af Riesman er, at han forsøger at skabe en overordnet model der forsøger at favne alle
individer under en paraply. Dette kan muligvis være et problem, da man på denne måde kan skabe
sig en forforståelse for hvordan ethvert menneske ville opføre sig, frem for at se et individ som
individuelt, med forskellig social arv og miljø.
7.2 Dobbeltsocialiseringens prægning ved Dencik.
Selvom Dencik ikke finder den moderne socialiseringsmodel problematisk, påpeger han, at der i
vor tids samfundsmæssige konstellation stilles store krav til det enkelte barn, da det i en tidlig
alder skal kunne navigere mellem de forskellige normer, værdier og forventninger der stilles i de to
forskellige socialiseringsarenaer (Brøndum og Hansen 2011:42)13.
Som det fremgår af socialiseringsmodellen, er det et samspil mellem de to forskellige
socialiseringsarenaer, der er medvirkende til at udvikle barnets alsidige kompetencer.
Daginstitutionerne er med til at forme barnet, idet barnets sociale, motoriske og kognitive
12
13
Bilag 3.
Bilag 2.
18
færdigheder bliver styrket gennem samværet med andre børn i det institutionelle miljø. Derved
spiller daginstitutionerne en stor rolle for barnets skoleparathed, da barnet i den tidlige
institutionalisering får tillært sig almene begreber og fornødne færdigheder, det kan gøre brug af
gennem skoletiden (Klarlund 2005:19). Dog medfører den tidlige institutionalisering en kritik, da
individualiseringsprocessen og løsrivelsen af den familiære arena har tendens til at overlade
barnet i en sårbar position, da barnet tidligere end før oplever separation fra hjemmets nære og
trygge omgivelser, og overlades til sig selv i det institutionelle miljø. (Brøndum og Hansen
2011:41f)
Derfor bliver det vigtigt at den pædagogiske profession kan favne den pædagogiske omsorg for
barnet i overgangen mellem den familiære til den institutionelle arena. Som en illustration af
denne overgang, kan man via Lars Denciks sommerfuglemodel (Jf. Figur 2) se hvordan barnet kan
blive et bindeled mellem institution og familie, hvorved den pædagogiske profession kan få indblik
i den familiære konstellation, samt mulighed for prægning i en ønskværdig retning af både barn og
familie. (Brøndum og Hansen 2010:42) Denne institutionelle prægning ses ofte i form af
kostpolitikker som nul-sukker og krav til sundere madpakker. I de følgende afsnit vil vi se nærmere
på kostens konsekvenser for det overvægtige individ.
8.0 Årsager til overvægt.
Ifølge WHO er definitionen på overvægt og svær overvægt således: ”En tilstand med unormal eller
ekstrem fedtakkumulation i kroppen i en sådan grad, at helbredet er påvirket” (Wedderkopp
2005:186). Denne tilstand opnås, når der er for meget energiindtag og for lidt energiforbrug – man
spiser for meget og bevæger sig for lidt. Når dette sker, oplagrer kroppen energien som
fedtdepoter. Årsagerne hertil er fysiologisk enkle, men komplicerede, når vi indberegner vores
sociale rammer og individets psykiske sundhed (Klarlund 2005). Ifølge børnelægen Jens-Christian
Holm (2008) ses de vigtigste faktorer der bidrager til overvægt, at udbuddet af fødevarer er øget
særligt de sidste 60 år, samtidig med at kravet om fysisk aktivitet er faldet, hvilket primært skyldes
effektivisering på arbejdsmarkedet og inaktive transportmidler (Holm 2008:43 og Klarlund 2005).
De mere facetterede foranledninger til dette ridser han op, som: for meget og for kalorietung
mad, for lidt motion og inaktive vaner fx computerspil og TV. Desuden nævner Holm at ”overvægt
blandt børn har en social slagside på en sådan måde, at der er flere overvægtige blandt de
19
tungeste socialgrupper” (Holm 2008:43), hvilket idrætslæreren N. også har lagt mærke til i det
danske skolemiljø, hvor han ”syntes at have observeret at der er større andel overvægtige i de
såkaldte ressourcesvage familier” (Bilag 5, linje 8-9). Dog kan man ikke tilskrive overvægt alene til
inaktivitet og kalorietung mad; ifølge den interviewede sundhedsplejerske S.: ”kan [man] sige at
det er en forældet tanke, det der med at det kun handler om det du spiser, og hvor meget du
bevæger dig. Altså, det er en forældet tænkning. (...) De kan så gå ind og påpege en masse
sygdomme - defekter - i hormonsystemet som gør at barnet ikke kan tabe sig.” (Bilag 6, linje 468469) Da vi i opgaven ikke har fokus på de biologiske faktorer der kan spille ind på overvægt kontra
vægttab, vil vi ikke beskæftige os yderligere med dette, men i stedet se nærmere på de parametre,
hvor den pædagogiske praksis kommer i samspil med individet.
De psykologiske faktorer ved overvægt vil vi se nærmere på i nedenstående afsnit, som bliver
udpenslet ved Hilde Bruch, Finn Diderichsen og Bente Klarlund.
Bruch (1973) mener, at barnet kan være påvirket af et ydre spisemønster, frem for et indre –
barnet indretter sin spiselyst efter ydre stimuli, i stedet for indre stimuli, som mæthed eller sult.
Bruch opdeler overvægt i 3 kategorier:
1. Udviklingsrelateret overvægt: kan primært tillægges udviklingspsykologiske årsager.
2. Reaktiv overvægt: overvægt som er opstået som en beskyttelse imod psykologisk stress og
traumatiske begivenheder.
3. Overvægt uden psykologiske årsager. (Jf. Tidligere afsnit)
Den udviklingsrelaterede overvægt forklarer om en fejlindlæring hos barnet i relationen mellem
forældrene og barnet, i den tidlige barndom. Her lærer barnet at differentiere mellem forskellige
impulser og behov i qua af omgivelsernes respons. Når barnet oplever hensigtsmæssige respons
på sine signaler, fremmes barnets selvbevidsthed. Men hvis barnet ikke oplever respons som
svarer til dets signaler, når det kommer til mad, kan det senere få vanskeligheder ved at skelne
mellem psykologiske tilstande og sult. (Bruch 1973) Dermed kan barnet skabe nogle kognitive
skemaer (Piaget) hvor tristhed forbindes med mad. Den reaktive overvægt kan være et barn der
20
bruger maden følelsesregulerende – altså som erstatning for andre behov, der ikke bliver dækket,
eller som trøst (FR).
8.1 Børns moderne legekultur som årsag til overvægt.
Den samfundsmæssige udvikling kan også ses i børns legekultur der har ændret sig væsentligt, da
behovet for underholdning før i tiden foregik via fysiske aktiviteter, såsom at klatre i træer,
boldspil, lege skjul, sjippe osv. Aktivitetslege som disse er næsten uddøde når barnet kommer op i
børnehavens store gruppe, men dukker op fra tid til anden, igennem barnets institutionelle liv.
Dilemmaet er, at disse typer af legeaktiviteter sjældent finder sted når barnet befinder sig i den
familiære arena, da underholdningen her ofte er indbefattet af inaktive aktiviteter, såsom TV,
DVD-film, computer og andre fysisk inaktive medier eller stillesiddende aktiviteter. En af årsagerne
hertil kan ses som et tegn på optimering af tid, for at daglige gerninger som rengøring og
madlavning forløber hurtigst muligt, uden konfliktsituationer med barnet. (Klarlund 2005:7) Når
man kigger på den moderne familiestruktur er stillesiddende aktiviteter et af de mest væsentlige
problemer, især når man ser på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være aktiv minimum 60
minutter for børn (SD), som rapporterer at de fleste børn til dags dato går til sportsaktiviteter i
deres fritid, men bruger samlet set mere tid med stillesiddende aktiviteter end førhen. Dette kan
ses, idet at det generelle kondital hos børn er faldende, og hos en større andel direkte
bekymrende (Ibid.). Hvad der kan være en medvirkende faktor til børnenes stigende inaktivitet
kan ifølge Sundhedsguiden (2010) skyldes, at kun 6 % af befolkningen ved at børn skal bevæge sig
60 minutter om dagen – dette er vigtigt, da ”Daglig bevægelse er afgørende for børns sundhed
bl.a., fordi børn opbygger deres muskler og knogler, mens de vokser. Aktive børn trives bedre, har
mere energi og er mindre syge.” (ND)
8.2 Social ulighed som forklaring på overvægt.
Ifølge Ernæringsrådet (2003) er der veldokumenterede sociale forskelle i overvægtsforekomsten –
”fedme forekommer således især i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser, laveste
indkomster og ufaglærte jobs, ligesom der er flere overvægtige på land end by” (Ernæringsrådet
2003:22), hvilket underbygges af S.: ”Vi ved også, jo lavere social status jo flere overvægtige.”
(Bilag 6, linje 258) Her kan der tales om Bourdieus kapitalformer, hvor den økonomiske eller
sociale kapital fra forældrene kan overføres til barnet, via social arv (Nielsen 2006:245ff). Dette
21
tilskrives at denne befolkningsgruppe har mangel på viden om hvordan man spiser sundt - dog
mener S. at: ”jeg tror ikke, det handler ikke kun om information. Hvis det kun handlede om
information, så var der ikke nogen overvægtige i Danmark, for alle dér, godt kan forstå budskabet”
(Bilag 6, linje 247-248). Under interviewet faldt vores første tanke på begrebet kognitiv dissonans
(KD), da der forelægger en uoverensstemmelse mellem viden og handling (Ibid.), men frem for
forklaringen om mangel på information fra samfundet, ser S. problemet som: ”det er trøst, tænker
jeg, meget langt hen af vejen. At de har en masse andre udfordringer og så bliver man - vi ved jo,
at man bliver en lille smule glad i låget af at spise et stykke chokolade, eller nogle bolscher.” (Bilag
6, linje 279-280) Hvis vi indtænker Bruchs kategori om reaktiv overvægt, forklares dette med at
individet er stresset, og søger trøst som middel mod det psykologiske stress, det bliver udsat for –
når man har det psykisk dårligt, kan maden være med til at skabe en lykkefornemmelse i individet,
hvor mad ikke kun handler om sult (Bruch 1973:4). Så grundet den kognitive dissonans, hvor
individet ved, at det ikke burde spise chokolade eller bolcher grundet vægten, spiser individet det
alligevel, da det er vigtigere at blive trøstet, end at holde vægten.
8.3 Social arv som forklaring på overvægt.
En anden grund til, hvorfor der er social ulighed i overvægt, kommer Finn Diderichsen, dr. Med.,
professor i forebyggelse ved Københavns Universitet med:
”(...) normalvægtige 9-10- årige børn som udsættes for alvorlig omsorgssvigt i de følgende ti år har
en mangedobbelt risiko for at udvikle fedme, som ikke kan forklares af mellemliggende faktorer
som fysisk inaktivitet og kost. Det indikerer, at stressmekanismer, hvor også andre faktorer som
f.eks. økonomisk stress, kan spille en rolle. Dertil kommer den stress som kan være udløst af
omgivelsernes negative reaktion på en persons fedme, som da kun i en ond cirkel gør sagen værre”
(JC). Hvad man her også skal indtænke, er begrebet social arv - ifølge Jonsson (1998) tyder noget
på, at den sociale arv spiller en væsentlig rolle for børns sundhed. Dette skal ses i lyset af, at den
danske barndom kan være berørt af en række risikofaktorer, som kan have en negativ indvirkning
på barnets dannelsesproces. Denne stigmatisering af overvægt vil vi komme ind på senere i afsnit
9.1.
”Ifølge teorien om den sociale arv, vil personer, der har haft en dårlig opvækst, ofte ikke lykkes som
voksne samfundsborgere” (Klarlund 2005:14). På denne baggrund nævner Bente Klarlund og Bente
22
Jensen14, en række enslydende risikofaktorer i barnets opvækstmiljø, herunder ”langvarig
arbejdsløshed, fattigdom, misbrugsfamilier, hårdt belastede lokalmiljøer, langvarige sygdomme
og/eller psykiske lidelser i familien, vanskelige skilsmisser eller problematiske familie- og/eller
boligforhold” (BJ) som værende de mest betydningsfulde faktorer der kan skabe ubalance i
barnets dannelsesproces, da barnets adaption (Nielsen 2006:228) af den familiemæssige
konstruktion og hverdag, ikke fordrer barnets udvikling og trivsel i et sundhedsmæssigt perspektiv
(Klarlund 2005:14).
Ifølge Klarlund, medfører de ovennævnte risikofaktorer en forringet mulighed for at opnå en
fysisk, psykisk eller social balance, hvorved barndommens forløb kommer til at determinere resten
af barnets tilværelse (Ibid.) i en klassifikation, som værende socialt udsat i et samfundsmæssigt
perspektiv (jf. Foucault). Samme dysfunktionelle adfærd gør sig gældende når det kommer til
erhvervsfrekvens, da man her ser en tydelig relation til forældrenes arbejdsmæssige situation,
som værende en hyppig genganger i den næste generation, for personer der er opvokset i socialt
udsatte positioner. De sociale forskelle eller mangel på en eller flere af de tre kapitalformer (jf.
Bourdieu) i den familiære arena, spiller dermed en afgørende rolle for, hvordan barnet udvikler sig
igennem sin opvækst, da ”Børn af forældre uden for erhverv har flest helbredsproblemer og trives
dårligere” (Klarlund 2005:15), end de børn der opvokser i den generelle familiestruktur, hvor
begge forældre er i beskæftigelse. Derved er det vigtigt at der indtænkes sociale ulighedsfaktorer,
når der laves et forebyggende eller sundhedsfremmende forløb, både på institutions – og
samfundsniveau.
8.4 Mad som social faktor.
I forlængelse af det ovennævnte tese om, at mad ikke kun handler om sult, underbygger From:
”Kroppen er afhængig af sund mad og regelmæssig motion for at holde sig sund, men skal man
forsøge at få indblik i de mekanismer, der præger og betinger f.eks. smag, sult og madpræferencer,
så er det nødvendigt at anskue disse præferencer ud af et sociokulturelt synspunkt – blandt andet
af den grund, at mennesket ikke kun spiser for at overleve. Dermed bliver krop og mad et produkt
af de sociale og kulturelle sammenhænge, som vi befinder os i” (From 2012:76f). Derved skal man
indtænke flere aspekter end bare sult kontra mæthed, da det sociale aspekt af mad er ligeså
14
professor Ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik og forsker i social arv ved Aarhus Universitet
23
vigtigt, som bare at spise for at leve, og derfor handler sundhed mindre om den faktuelle viden om
kost, men mere om de sammenhænge, mad indgår i. Denne madkultur indeholder facetter af
handlinger og identitetsdannelser der er bundet af normer og værdier, og determinerer den
magtordning, der kan herske (From 2012:79). Med dette menes der, at de bestemmende magter
(jf. Foucault) der determinerer overvægtens betydning for sundhed danner grundlaget for,
hvornår man anser overvægten for en betydelig faktor for individets sundhed.
Ovennævnte faktorer er relevante i forståelsen af hvorfor børn overspiser, og har 70 % chance
(EN) for at tage det med videre ind i sit voksne liv. Nedenunder vil vi se nærmere på de
konsekvenser, der foreligger i forbindelse med at være overvægtig som barn, og hvordan dette
kan påvirke individet.
9.0 Konsekvenser.
”Overvægt medfører en række psykosociale komplikationer som isolering og manglende social
tilpasning samt psykiske effekter af mobning og nederlag, som kan være trøstespisning og
tilbagetrækning fra deltagelse i fysisk udfoldelse.” (EL)
Ifølge Sundhedsstyrelsens publikation i 1999 (UH) om overvægt, bliver der diskuteret utallige
konsekvenser der tæller de fysiske, psykiske og sociale følger. Listen over hvilke fysiske
følgesygdomme man kan få af overvægt er lang – diabetes, hjerte-kar-sygdomme, apopleksi,
forhøjet blodtryk, kræft, galdesten, leverproblemer, slidgigt, urinsyregigt og diverse lungelidelser
(UH). Disse sygdomme er undgåelige15 hvis man lever sundt og aktivt – dog er de fysiske følger i
individperspektiv ikke de værste, for ifølge Motions – og Ernæringsrådet er de største
problematikker ved forekomst af overvægt, af psykisk og social karakter (Motions – og
Ernæringsrådet 2007:6). Derfor vil vi kaste et blik på hvorfor overvægtige bliver stigmatiserede –
for at afklare dette, vil vi tage udgangspunkt i en engelsk afhandling, udgivet af Elsevier, der er et
multinationalt forlag med udgangspunkt i bl.a. naturvidenskabelige risici, skrevet af
universitetsprofessorerne Park, Schaller og Crandall.
15
Disse sygdomme kan dog også fremkomme i sunde individer, dog i langt sjældnere grad.
24
9.1 Overvægt og stigmatisering.
Ifølge ovennævnte afhandling er mennesker fra naturens side sensitive overfor kropslige
indikatorer, der kan afsløre sygdom, for at undgå selv at få denne sygdom. Opfattelsen af disse
indikatorer kan udløse en reaktion som fx afsky – selv om disse indikatorer muligvis ikke er
smitsomme, fx overvægt. (JI)
“With the addition of obesity to the list of pathogen-connoting characteristics, it is apparent that a
wide range of superficial cues may trigger the specific set of psychological responses that evolved
to inhibit social contact with diseased individuals.” (Ibid.)
Af dette kan vi udlede, at vores medfødte evner til at opfatte syge individer gør, at vi undgår
mennesker der udviser sygdomsadfærd, og hindrer social kontakt med disse mennesker.
De rationelle (biomedicinsk og ernæringsmæssigt) diskurser konstruerer, ifølge From, forståelsen
af forholdet mellem vægt, krop og sundhed, som anses for skønhed - men også at man har en
moralsk succes; ”A slender/attractive body is interpreted as a healthy, normal body, tangible
evidence of rigid selfdiscipline. By contrast, an obese/ugly body is understood as unhealthy and
deviant, out of control, a moral failure” (From 2012:84). Denne forklaring kan skabe en forståelse
for, hvorfor overvægtige individer bliver stigmatiserede. Hvis samfundets andre individer undgår
den overvægtige og tilmed åbent stigmatiserer individet fx via mobning, kan dette ændre
individets egenopfattelse. Dette underbygges af N., der skriver at: ”Jeg er stensikker på at det
[stigmatisering] finder sted blandt børene [sic]” (Bilag 5, linje 66).
Adaptionsteorien af Piaget kan forklare hvordan individet vil forsøge at tilpasse sine forståelser af
sig selv – i det overvægtige individs livsverden er det muligvis normalt at være stigmatiseret, og via
Piagets begreber skabes der en forståelse af (via andres opfattelse), hvordan og hvem man selv er.
Her kan der skabes en ond cirkel, hvor omverdenens stigmatisering fastholder individet i sin
overvægt. Denne stigmatisering kan være med til at skabe en accept af den opførsel, man udviser
overvægtige, og påpeges af S.: ”(...) når hun klædte om til gymnastik, en 6. klasses pige, så stod de
andre og sagde bræklyde, og lod som om de brækkede sig. Og det havde været virkelig
ubehageligt, og det synes jeg også ikke kun er hendes problem, det er jo hele gruppens problem,
hvordan kan det være at man synes det er acceptabelt at gøre sådan, og hvordan kan det være at
der er nogen der ikke synes de skal sige noget til dem der står og laver bræklyde. Så jeg synes da
25
det er i allerhøjeste grad et samfundsproblem. Både hvordan vi agerer og forholder os til det rent
psykisk.” (Bilag 6, linje 432-433)
9.2 Sundhed som et samfundsmæssigt anliggende.
”Borgernes sundhed er for vigtigt
til at det kan overlades til borgerne selv.” (Reinbacher 2009:4)
Det efterfølgende afsnit vil vi dedikere til Foucault, der forklarer om det centrale spørgsmål i det
pædagogiske arbejde med børn og unge - om individets sundhed er et individuelt anliggende, eller
om pædagogen i kraft af sin rolle har et ansvar i sin udøvende magtrolle. I den følgende tekst vil vi
opleve Foucaults udlægning af magt som det mørke, men produktive ansigt via disciplin og
biopolitik, men også den mere lyse side, hvor magt opleves som en kreativ og omformende kraft.
For at forstå hvordan samfundet skaber orden i en verden med frie individer, skal vi have en anden
forståelsesramme af hvad ordet magt indebærer. Man kan måske forbinde ordet magt med synlig
tvang eller undertrykkelse – dette er en gammel forståelse af magt, mener Foucault, og derfor skal
vi have nogle nye redskaber, til at se hvordan magt bruges i det moderne samfund. I stedet for at
se på de negative processer, skal man se på de positive og produktive egenskaber, magt kan gøre
ved et samfund. Magt er ikke givet, men erhverves, og bliver udøvet via loven og lokale relationer,
i stedet for en ressource, et individ bare besidder. Magten udfolder sig altså gennem normer, og
ikke forbud og udelukkelser, (Hermann 2000:85) men kan autoritativt udvikles i samspil med
subjekter.
Disciplin, krop og individ er hovedbegreberne i Foucaults beskrivelse af magtens mikrofysik. Den
moderne disciplinære magtudøvelse viser sig, da den har som mål at forme samfundet og
individerne selv. Dog foregår magten her skjult – der individualiseres, fx ved at rette undervisning
mod individet der skal bedre dets viden, og differentiere, ”ved at målrette sin indsats på bestemte
facetter af individets adfærd – fx søge at fremme den sunde krop eller den rolige adfærd”
(Hermann 2000:86f). Her ser vi, at samfundet og individerne homogeniseres, da der underlægges
individerne samme mål, der dog søges realiseret på forskellige måder – få et job og familie, leve
sundt etc. Der hierarkiseres ved at rangordne subjekterne, udelukket og sanktioneret ved uønsket
adfærd, og skaber, ifølge Foucault, en normalisering, der fremmer de samme principper for
26
adfærd, i de sammenhænge som subjekterne er i (Hermann 2000:87). Dette kan være en
forklaring på, hvorfor man ofte optræder på en specifik måde, i et bestemt miljø.
På denne måde individualiserer disciplinen individerne – samtidig med, at der foregår en
objektivering. Denne objektivering gør det muligt at sammenligne og klassificere større mængder
af individer (normalisering). En kritik af denne normalisering er, at der på denne måde skabes
afvigere og stigmatisering, ved at individet ikke opfylder det ønskværdige. Desuden er
chanceulighed og mentalitet også faktorer, der spiller ind på, om man kan antage sig en afvigende
rolle (Poulsen 2002:314).
Magten udøves ikke så meget gennem den suveræne magt, men gennem institutionelle
magtteknologier, der behersker og dirigerer med henvisning til normen, og har sin legitimering i
videnskaben, i stedet for loven. Denne slags magt udøves også i kraft af koordinerede indsatser
overfor hele befolkningen - her bliver der reguleret i forhold til (livstils)sygdomme, levetid,
uddannelse m.m. Magten overfor befolkningen bliver totaliseret og rettet mod dens
livsforvaltning, kaldes biopolitik. (Hermann 2000:89)
Magtens makrofysik opleves fra omkring det 18. århundrede, hvor befolkningen er blevet et
politisk og økonomisk omdrejningspunkt. Befolkningens sikkerhed skal garanteres, og sygdom skal
minimeres (Hermann 2000:90). Her opstår der langsomt, men sikkert regulationer af
befolkningens livsprocesser, hvor den biopolitiske regulation rettes mod det sociale legeme, frem
for kroppen og individet.
For at kontrollere befolkningens private livsprocesser, skabes der en række instanser, der skal
regulere denne adfærd. Befolkningens generelle sundhed organiseres på en måde, der fremmer
sundheden – ikke begrundet ud fra totalitær magt, men for at drage omsorg for befolkningen. For
at sikre dette, bliver familien åbnet for omverdenen, og relationer imellem
forælder/omsorgspersoner og barn bliver et offentligt anliggende (Bang og Dyrberg 2011:40). Den
gerning, der udøves af bl.a. pædagoger, udspringer af denne tankegang om omsorg og
befolkningskontrol. Derfor tilskyndes individet til det rette valg af livsstil, der forebygger usundhed
og sygdom, og derfor sættes omsorgen ind lokalt, hvor individet bliver vejledt i rette
livsforvaltning, i dette tilfælde sundhedscenteret i Roskilde (bilag 6, linje 209-220). Her kan man
snakke om, at dette pålægges individerne – men kravet om at sundhed tilskyndes kommer fra
brugergrupper, patientforeninger m.m. Derved er det befolkningen, der har disse krav til dem selv.
27
(Hermann 2000:91f) Staten er, overordnet forklaret, gået fra at være absolut til at autoritativ, hvor
suveræniteten er blevet demokratiseret (Bang og Dyrberg 2011:27). Ifølge From (2008) bliver
problematikken med overvægt et produkt af denne magtfulde sociale konstruktion, der har en
signifikant virkning på individets egenopfattelse som sund og usund (From 2012:85).
Som vi kan læse her, er samfundet og staten, ifølge Foucault (2000), interesseret i at
sundhedsfremme subjekter. Dette gøres ved at gøre sundhed ønskværdigt, og usundhed ses ned
på – individet får nogle redskaber til at skabe sin egen sundhed, der ifølge Antonovsky (Willer
2011:471ff) skaber resiliens til at klare livets udfordringer. Og en af de største syndere for
usundhed i den moderne tid er overvægt – i 2000 udmeldte WHO, at forekomsten af overvægtige
steg alarmerende (Sundhedsstyrelsen 2003:12). I 2002 gennemførte Sundhedsstyrelsen en
konference med 22 medlemslande af EU, hvor der blev fremlagt dokumentation for
overvægtsproblemets omfang og konsekvenser. Konferencens konklusion blev, at der skulle
sættes forebyggende ind overfor overvægt (Sundhedsstyrelsen 2003:14). Med denne viden i
tankerne, kan vi via Foucault (2000) argumentere for, at overvægt er uønsket af staten og
befolkningen – og derfor har staten ret til at gribe ind overfor individet, via omsorg (og
befolkningskontrol). I det senmoderne samfund er overvægt altså ikke accepteret af stat, samfund
og befolkningsgrupper – dog har vi alligevel flere overvægtige end nogensinde, og tallene er kun
stigende (AU). Her kan man argumentere for, at samfundet har fejlet subjektet – selv gennem
disse teknologier der er så selvfølgeligt gennemsyret i vores moderne samfund, er det ikke nået
ind til det overvægtige subjekt. Samtidig har subjektet også fejlet sig selv – det har ikke magtet, af
den ene eller anden grund, at kunne opfylde disse forventninger, staten, samfundet og
befolkningsgruppen har til det.
Foucault (Hermann 2000) nedlægger bl.a. et individualistisk samfundsperspektiv på individet, hvor
individet forsøger at ændre samfundets diskurs, i dette tilfælde om overvægt og retten til selv at
vælge sin måde at leve på, hvor der ikke bliver set skævt til individet af samfundet (Reinbacher
2009:3). Der kan findes en dobbelthed i dette samfundsperspektiv – man har ret til at leve som
man ønsker – blot man gør det, der er ønskeligt af samfundet. Dette ses yderligere i
Sundhedsstyrelsens nationale handlingsplan mod svær overvægt (2003), hvor statens dobbelthed
ses i en tydelig relation til det enkelte individ: ”Svær overvægt opstår hos enkeltpersoner, og kun
28
det enkelte menneske kan modvirke problemet. Ikke desto mindre er det samfundets opgave at
etablere rammer, der støtter enkeltpersoner i deres bestræbelser for at opnå en stabil vægt”
(Sundhedsstyrelsen 2003:9), hvor der anlægges et individualistisk perspektiv på den globale
overvægtsproblematik.
9.3 Det strukturalistiske perspektiv.
En kritik af den Foucaultske tankegang omkring individets egenstående ansvar, kommer fra Lektor
Gunnar Scott Reinbacher (2009), der siger at: ” Ansvaret er et fælles ansvar, men de seneste
mange års forskning og udredningsarbejde omkring sundhed har fejlagtigt placeret ansvaret hos
individet og dermed friholdt det offentlige, markedet og virksomhederne.” (Reinbacher 2009:1).
Svaret på dette problem er ikke reguleringer og kontrol, men at følge WHO’s perspektiver16 på de
politiske beslutninger og økonomiske muligheder, og skabe nye diskurser omkring overvægt
(Reinbacher 2009:8). Dette strukturalistiske perspektiv ser individerne som et produkt af
samfundet, hvor det er samfundets skyld, hvordan individet tager sine valg. Individet er et objekt
for samfundets dominans, samtidig med at samfundet ser individet som positivt og aktivt
handlende objekter, der skal ændres for at løse overvægtsproblematikken (Hermann 2000:95).
Derfor må staten formulere nogle sundhedsnormer og muligheder, som skal kontrolleres og
sanktioneres, hvis de ikke følges – et eksempel på dette kan være, at man skal betale sin egen
fedmeoperation (Reinbacher 2009:5). Herved skaber samfundet/staten disse muligheder for
individet (fx Sundhedscenteret i Roskilde) for at skabe og bevare en sund livsstil; men holdes
denne ikke, skal individet selv tage konsekvenserne på sig. En kritik af denne kan være, at der klart
er mest fokus på at forebygge, frem for at sundhedsfremme – staten ønsker, at bevæge borgerne
væk fra usundhed, ligegyldigt hvilken form den antager, i stedet for som Antonovsky (Willer 2011:
472) mener at man bør fokusere på, hvilke ressourcer individet besidder, der kan skabe en
sundhed og lære at manøvrere væk fra flodens malstrømme (From 2012:64), der her
repræsenterer det inaktive liv og usund kost.
9.4 Det sociale aspekt i mad.
Pædagogisk set kan forebyggende og sundhedsfremmende kurser med et biomedicinsk afsæt i
behandlingen af overvægt siges at bygge på en forståelse af, at den rette oplysning og viden om
16
Bilag 4.
29
kost og motion bør kunne ændre overvægtiges vaner og medføre en sundere livsstil.
(From 2012:22)
Ifølge Ditte Marie From (2012) skaber dette sundhedspædagogiske perspektiv en virkelighed, hvor
indsatser såsom: 30 minutter om dagen og Get moving (GM) giver individet nogle muligheder, for
at få den rette viden for at skabe sig et sundt liv. Endnu en gang kan vi trække Foucault ned over
denne tankegang – disse kampagner kan ses som instanser, der skal fortælle os om det
ønskværdige, sunde liv, der guider individet mod det korrekte. From har dog påpeget at staten, via
disse kampagner, giver ansvaret som staten selv har påtaget sig, tilbage til individerne – der er så
meget fokus på livsstil, da dette ansvar ligger hos individerne (From 2012:59) - man kan pålægge
individet ansvaret for egen livsstil, men det kan levevilkårene ikke i samme omfang. Dette
underbygger hun ved at stille skarpt på hvordan KRAM-rapporten er skruet sammen;
”KRAMfaktorerne stiller nemlig skarpt på, hvordan individet skal forholde sig til kost, rygning,
alkohol og motion for at minimere risikoen for forekomsten af livsstilssygdomme” (From 2012:60).
Her er der et øget fokus på, hvordan individet kan ændre adfærd, via opstilling af parametre med
udgangspunkt i individets eget ansvar (Ibid.). Her finder From både positive, men også negative
sider ved KRAM: man kan måle og evidensbasere sine studier, som kan vidensdeles – men
samtidig er det kun de kvantificerbare måleredskaber såsom BMI og vægt, der bliver lagt vægt på.
Ansvaret for egen sundhed gives til individerne, og ifølge From hersker der en forståelse om, at
individet vælger madvarer, baseret på hvad der er fysiologisk set godt for dem (From 2012:79). I
det danske velfærdssamfund er mad, drikkevarer og seksualitet ofte genstand for intersubjektive
relationer til andre mennesker, og danner derfor et redskab eller en adfærd der er med til at binde
subjektet sammen med dets omverden (Schwartz 2013:11f). Derved har mad fået en kulturel
betydning, og kan ikke adskilles fra sociale kontekster, hvorved mad ikke er den egentlige
problematik, men mere den sociale kontekst, den indgår i (Ibid.).
Ifølge Foucault repræsenterer mad, drikke og seksualitet drifter (Schwartz 2013:11), og kan
dermed danne en forståelsesramme for, hvorfor netop den danske madkultur er blevet et vigtigt
element der bringer mennesker sammen. Her argumenterer From for, at hvis man ændrer på
maden, ændrer man individets identitet, og deres selvforståelse der er skabt gennem den diskurs,
der er om den givne mad (From 2012:80). Ved at skabe en ny diskurs om mad for børn (tidlig
indsats), ændrer det børnenes forståelse af deres egen krop, og dannelse af kroppen gennem
30
beherskelse, for ved ”at kontrollere hvad der spises, kontrolleres også hvem man er” (From
2012:81).
10.0 Diskussion.
For det overvægtige individ er årsagerne og konsekvenserne utallige; ovenfor har vi forsøgt at
skabe en forståelsesramme for hvilke faktorer, der spiller ind på udvikling af overvægt. I de
følgende afsnit vil vi diskutere og reflektere over disse faktorer, som vi gennem
bearbejdelsesprocessen har fundet som relevante forudsætninger for forekomsten af udvikling af
overvægt.
Vi havde gjort os mange tanker på forhånd om emnet, da det for os ville være oplagt at påpege
kost og inaktivitet som de hyppigste parametre for denne uheldige udvikling – dog er vi som et led
i processen blevet klogere; i skriveprocessen har vi fundet ud af, at den sociale arv kan have en
indflydelse på den næste generations sundhed og trivsel (jf. From og Foucault). Da begrebet i sin
enkelhed lægger et negativt perspektiv på det enkelte individ (jf. Jonsson), vil det ud fra en
samfundsmæssigt kontekst være nemt at målrette sundhedsfremmende og forebyggende
indsatser mod dette område. Med viden om at ”Der er flere fysiske inaktive børn af forældre med
kort uddannelse” (Klarlund 2005:16), samt blandt børn af forældre i udsatte positioner, burde det
ud fra et samfundsmæssigt og politisk perspektiv være nemt at målrette en indsats, i kampen mod
de overvægtsproblematikker som ifølge WHO sidesætter med en global epidemi.
Men så nemt er det ikke.
I denne opgave har vi fået belyst hvordan sociale faktorer, ikke kun i den familiære konstellation,
men også i den samfundsmæssige arena, kommer til at udgøre to forskellige modpoler i
overvægtsproblematikkerne barndommen. Dette skyldes at der i det daginstitutionelle miljø er
indlagt pædagogiske læreplaner, kostpolitikker og bevægelse i dagligdagen som pædagogen
udlever i dagtilbuddet (jf. Lovgivning), der alt sammen er med til at forebygge den epidemi, WHO
advarer om (Sundhedsstyrelsen 2003:12). Problematikken lægges derfor et andet sted i barnets
opvækst; i vores interview med S. bliver der peget på at den problematiske udvikling starter efter
det daginstitutionelle tilbud ophører; ”Det [kage] er der ikke mere i børnehaverne og i vuggestuer,
når de så kommer op i SFO, i klubber, i skoler, skolekantiner så er balladen forfra og om igen”,
(Bilag 6, linje 59-60) hvilket videre begrundes med den institutionelle doxa (Bourdieu) omkring
31
kost og motion: ”Det er fordi barnet (...) spiser sundt i institutionerne.” (Bilag 6, linje 91) Her ser vi
de normer, der er institutionelt betinget, som ophører den dag barnet forlader institutionen.
Derfor ser vi forældresamarbejde som den essentielle brik i både det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde, da de markante forandringer i den familiemæssige struktur som
følge af den samfundsmæssige udvikling (jf. Riesman) kan have en negativ betydning for barnets
opvækst, når det kommer til udvikling af overvægt.
På baggrund af interviewet med S., ser vi det fordelagtigt at indgå i et tværprofessionelt
samarbejde, hvor vi ønsker at forebygge de negative stimuli i familiens kost, som ifølge S. ofte ses
som en betydelig faktor, der spænder ben for det sunde liv (Bilag 6, linje 262-275). Ifølge Foucault
ville frugten af et sådan samarbejde være med til at opfylde den statslige vision om sunde
individer noget af vejen – som tidligere nævnt er der fare for at problematikken bare skubbes til
barnet starter i skole, hvor den daginstitutionelle sundhedsfremmende indsats ophører. Dog kan vi
ud fra vores skriftlige interview med N. udlede, at der i den nye skolereform er lavet visse tiltag for
at bremse udviklingen af overvægt: ”[der er] lavet et sukkerstop på skolen, således at cola, slik,
energidrikke og andre produkter med meget sukker ikke er tilladt på skolen. Dette tiltag er både for
at reducere overvægt, og fremme indlæringsevne (…) den er reduceret når der er for meget sukker i
blodet” (Bilag 5, linje 21-23). N. forklarer yderligere, at der er fastlagt ”25 minutters bevægelse om
dagen på skoleskemaet. Derudover er vi [lærerne] trænet til at kunne kombinere
gammeldagslæring med bevægelse.” (Bilag 5, linje 29-31) - hvorvidt dette gælder for alle skoler
der er berørt af reformen, vides ikke med sikkerhed. Dog kan vi udlede af interviewet med N., at
der er foretaget visse ændringer i den nye skolereform, der har til formål at styrke børnenes
sundhed. Dog matcher tiltagene ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters fysisk
aktivitet om dagen (ND).
10.1 Forældresamarbejde.
Ifølge Psykologisk-pædagogisk ordbog er definitionen af samarbejde: ”fælles anstrengelser for at
løse en opgave der kun kan løses ved fælles hjælp” (Hansen m.fl. 1997:337). Set i relation til
forældresamarbejde, finder vi denne beskrivelse fyldestgørende, ”da meget af den eksisterende
forskning i forebyggelse af svær overvægt peger på, at forældre- og familieinddragelse spiller en
altafgørende rolle for den forebyggende indsats overfor svær overvægt hos børn” (AL). Da vi bider
mærke i dette, skyldes det at vores bearbejdelsesproces af det valgte emne har ført os i samme
32
retning, som Sundhedsstyrelsens konklusion på en mulig løsning. Dette skyldes dels S.’s udtalelse
om, at problematikkerne med overvægt blandt børn og unge ses tydeligere efter børnene har
forladt det daginstitutionelle område, og overgår til henholdsvis skole, SFO og klubtilbud. Derved
kan der være noget der tyder på, at de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på det
daginstitutionelle område ikke bare virker, men er blevet en vel integreret del af den
institutionelle doxa. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, har den kommunale sektor haft succes
med at skabe nogle gode rammer17, men har svært ved at videreføre det gode fundament til skole,
SFO og klubtilbud, hvor den kommunale sektor også er forpligtet18. Derfor vender vi blikket mod
den pædagogiske profession, hvor forældresamarbejde kan vise sig at være en af grundstenene til
en løsning på den globale problematik.
I mødet med familien må man dog være forberedt på, at blot antydningen af problematikker
omkring et barn kan virke som et overgreb, og derved ødelægge de pædagogiske hensigter om at
forebygge eller sundhedsfremme det enkelte individ (AL). Derfor må man ifølge S., finde en
passende indgangsvinkel til det sårbare emne, hvis de pædagogiske intentioner19 skal danne
grobund for, at dagtilbuddet i samarbejde med forældrene, kan give børnene den fornødne
omsorg ”og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn
får en god og tryg opvækst” (RT).
10.2 Den svære samtale.
Når det kommer til den svære samtale med forældrene, hvor omdrejningspunktet falder på et
ømtåleligt emne, skal man som fagperson være opmærksom på egen rolle. Derved skal samtalen
udgøre lige dele empati og faglighed, hvor de private forforståelser om overvægt ikke må skinne
igennem. Gennem en struktureret proces gælder det om at få skabt en god relation, hvorved man
kan få indhentet de fornødne informationer, der kan tydeliggøre familiens potentiale for
livsstilsændringer, da dette er essentielt for et vægttab for barnet. (FÅ)
Hvad vi finder interessant her er, at der muligvis slet ikke er tale om forældresamarbejde – i kraft
af vores profession og viden, besidder vi autoritet, og dermed benytter symbolsk vold (Lauritsen
17
jf. Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2
jf. Dagtilbudsloven § 1. stk. 1
19
jf. Dagtilbudsloven § 7. Stk 2
18
33
2011:133), da ”alle pædagogiske relationer er magtrelationer og al pædagogik er symbolsk vold”
(Frederiksen 2007:486). Dermed kan forældrene uanset vores intentioner føle et pres, når man
som pædagog eller anden faggrupper retter blikket mod en problematik i den familiære arena.
Dog skal begrebet ikke forstås negativt – begrebet skal ikke ses som tvang, men som frivillighed,
hvor forældrene frivilligt accepterer pædagogens autoritet (TE). Derved kan man som pædagog
bl.a. synliggøre for forældrene hvad god omsorg er – da dette i denne sammenhæng oftest
forbindes med at give og få usunde sager: ”Der er så megen glæde i også at give [mad]. (...) Og jeg
tænker også at der er indkodet i én - jeg tænker at der også frigives endorfiner i forældrene, når
børn spiser mad.” (Bilag 6, linje 299-300)
I samtalen om det overvægtige barn, kan en god indgangsvinkel for den pædagogiske profession
ifølge S. være: ”Det jeg tænker at man kan gøre som pædagog, der er og sige, åh jeg syntes altså
at hans bukser eller hendes bukser er begyndt at stramme på det seneste, er det noget du har lagt
mærke til. Er han vokset meget, vokser han både op af og ud af, kunne det være en god ide at
spørge sundhedsplejersken om alt det er som det skal være” (Bilag 6, linje 168-172) – altså
tværfagligt samarbejde, da vi ikke bisidder den samme sundhedsfaglige tilgang og viden til den
professionsfaglige samtale med forældrene. S. fortæller om hendes tilgang til den svære samtale,
som primært forholder sig til faktuelle oplysninger (BMI-kurver) der ikke er mulige at diskutere,
hvorved den personlige faktor af den svære samtale tages ud af ligningen (Bilag 6, linje 170-181).
10.3 Kampagner.
Kampagner er et forsøg fra staten om at forebygge og sundhedsfremme (jf. Foucault) - derfor har
man gennem et massivt udvalg af kampagner forsøgt at oplyse den almene borger om det
stigende sundhedsproblem, samt give borgeren de fornødne værktøjer til at træffe de sunde valg.
Ud fra et analyserende blik i denne opgave, har man fra et samfundsmæssigt perspektiv ikke
lykkedes med den forbyggende og sundhedsfremmende vision, da udviklingen af
overvægtsproblematikken stadig er stigende i Danmark, samt andre europæiske lande (AU). Den
primære årsag til kampagnernes manglende gennemslagskraft på den danske befolkning, skyldes
ifølge Klarlund, at de forskellige ”sundhedskampagner først og fremmest” vil ”nå de forældre, der i
forvejen tænker sundt på egne og børns vegne” (Klarlund 2005:19). Denne erfaring underbygges
yderligere af S., da man i forbindelse med et sundhedsfremmende projekt havde lavet en notits i
det lokale dagblad, hvortil hun udtaler: ”Der hvor der bare har været en lille notits i dagbladet tror
34
jeg det var, om at vi nu har indgået det her samarbejde og vi er i gang med at lave klinikker, der fik
jeg 6 henvendelser. Og de 5 af dem var fra familier med børn i Himmelev Skole, som vel nok er dem
der er i den højeste socialklasse, hvis man regner ud. Og så var der fra de 2 privatskoler. Og det er
ikke tilfældigt at det er dem der får læst de små notitser i dagbladet, og holder dagbladet.” (Bilag
6, linje 333-336).
Dog kan man ud fra ethvert sundhedsfremmende projekt stille spørgsmålstegn ved danskernes
manglende oplysningsmuligheder, da vi lever i en nation ramt af massemedier, hvor
sundhedsoplysninger florerer som aldrig før. Her skal man være opmærksom på, at det enkelte
individ ikke begynder at foretage ændringer i det øjeblik, de opfordres til det – da der i det
sundhedsmæssige perspektiv for det enkelte individ er tale om en langtidssigtet adfærdsændring
(Prescott & Børtveit 2005:20). For nogle individer kan det massive udvalg af sundhedskampagner
have en direkte modsatrettet effekt; da de forskellige kampagner eller sundhedsoplysninger ikke
kommer fra et individuelt perspektiv, og derved ikke et inderligt ønske om at ændre sin egen
sundhedsadfærd (Prescott & Børtveit 2005:21). Derfor bliver det ud fra et pædagogisk og
sundhedsarbejders perspektiv, nødvendigt at indtænke motivation hvor barnets overvægt kan
være omdrejningspunktet for at foretage de fornødne livsstilsændringer i den familiære arena, der
kan skabe en sundhedsfremmende dannelse. Vi finder det relevant at der udarbejdes en politik for
børns kost og bevægelse, da der gennem deres oplevelser med dette oparbejdes nogle
kompetencer, så de på sigt lærer at tilgå mad på en kritisk, reflekteret og bevidst måde, da kost og bevægelsesvaner grundlægges i barndommen. Rammerne og den tidlige indsats har derfor en
enorm betydning for at sikre barnets videre sundhed (FØ). Denne politik kunne muligvis omfavne
hele den pædagogiske sektor.
10.4 Normering.
Hvis man kigger på børnetallet pr. ansat siden ’86, kan man ifølge en undersøgelse foretaget af
Bureau 2000 (TY) se, at børn pr. voksen er steget med 58 % flere vuggestuebørn og 57 % flere
børnehavebørn i de danske daginstitutioner den dag i dag. Det svarer altså til, at man på
nuværende tidspunkt står med en normering svarende til 6,5 vuggestuebørn og 11,8
børnehavebørn pr. voksen i den institutionelle dagligdag. Disse normeringer er ifølge BUPL helt
ude af proportion i forhold til den ønskelige kvalitet af de danske daginstitutionssystem, hvorved
35
BUPLs formand Elisa Rimpler Bergmann udtaler, at vi simpelthen ikke har råd til de dårlige
normeringer, da kvalitet for de mindste er rigtigt godt givet ud, og vil komme mange gange igen i
qua af produktive samfundsborgere (Ibid.).
Det markante fald i pædagogisk personale pr. barn i det institutionelle miljø, kan ifølge BUPL have
en negativ betydning for de 97 % af den danske børnegruppe (Ibid.), der til hverdag tilbringer
størstedelen af deres vågne timer i landets institutioner, da en god normering er en central
forudsætning for en høj kvalitet i daginstitutionerne (Ibid.). Dermed kan den samfundsmæssige
udfordring med forekomsten af overvægt i den danske børnegruppe være en svær udfordring for
det daginstitutionelle miljø, da der mangler hænder til at tage udfordringen op.
Ud fra de faktuelle oplysninger om den faldende normering på det daginstitutionelle område,
anbefaler BUPL, at der indføres en lovfæstet minimumsnormering på området – ”forstået som en
absolut øvre grænse for antallet af børn pr. voksen” (BU). Ifølge BUPLs anbefalinger, bør der
maksimalt være ”en normering på 2,5 barn pr. voksen på 0-2 års området og 5,0 barn pr. voksen
på 3-5 års området” (Ibid.), da den nuværende normering medfører svære arbejdsvilkår og en
forringelse af de pædagogiske indsatser i kampen mod overvægt.
Det samme dilemma tages op i en artikel fundet på Børn & Unge under navnet ”Social arv; For lidt
tid til truede børn” (BJ), hvor det tydeligt fremgår, at den voksende tendens til overvægt blandt
udsatte børnegrupper i Danmark, kan være en næsten uoverkommelig opgave for landets
institutionelle system. Dette skyldes ifølge Bente Jensen (Ibid.), at der på det institutionelle
område mangler både kompetencer og fagprofessionelt personale til at løfte den
samfundsmæssige problematik, grundet de danske normeringssystem. Det er altså ikke nok, at
man tæller hænder i stedet for kompetencer og kvalificerede ressourcer i form af pædagogiske
medhjælpere og voksent personale i landets institutioner, hvis man skal gøre sig nogle
forhåbninger om, at landets institutioner skal kunne spille en rolle i kampen mod overvægt, eller
på anden måde skulle kunne leve op til intentionerne i Serviceloven om at kunne yde en ekstra
støttende indsats til socialt udsatte børn i Danmark. Derfor skal samfundet ifølge Jensen ikke bare
lægge presset på pædagogernes skuldre eller landets institutioner, men i stedet på regeringens, i
håb om bedre normeringstal i de danske daginstitutioner, samt mere uddannet personale og mere
efter - og videreuddannelse til pædagogerne. Ifølge S. ligger hele den politiske tankegang omkring
36
normeringer op til et etisk dilemma, da hun ud fra egen fagprofession kan referere til en
sundhedsfremmende og forebyggende indsats med plads til 60 børn om året. Det etiske dilemma
bestod i, at klinikken fik 400 henvendelser hvor størstedelen fik et afslag, hvorved man efterlader
individet i den samme sårbare situation som før. S. håber dog på, at dette vil ændre sig; ”når vi går
rigtigt i pressen, efter sommerferien, så regner vi med at det siger kapaw. Og så bliver der jo
ramaskrig fordi, vi kan jo ikke imødekommende den efterspørgelse, før vi får noget opnormering…”
(Bilag 6, linje 143-144) og ”forhåbentligt får politikkerne så øje for, at det er jo ikke nok at vi bliver
uddannet.” (Bilag 6, linje 137-138)
11.0 Konklusion.
Her vil vi inddrage de vigtigste elementer fra ovenstående analyse - og diskussionsafsnit, da vi er af
den overbevisning at vi gennem opgaven har fået inddraget tilstrækkelige synspunkter og viden til
at kunne svare på vores problemformulering; ”Hvordan opfattes det overvægtige individ af sig selv
og samfundet, og hvordan kan dagtilbuddet gøre en forskel?”. For at kunne tydeliggøre vores
besvarelse vil vi opdele problemformuleringen i 3 punkter, og komme med en kort redegørelse der
belyser og svarer på hvert punkt.
Hvordan opfattes det enkelte individ af sig selv?
Her20 kan man forklare hvordan det overvægtige individs identitet bliver formet via ydre stimuli,
da det omkringliggende miljø udviser en afvisende adfærd, der kan være med til at regulere
dennes identitet via stigmatisering og mobning. I et forsøg på at tilpasse sig miljøet, påtager
individet sig en afvigende rolle der fastholder sig selv i sin overvægt, hvilket gennem opgaven har
vist en række psykiske konsekvenser, såsom forringet livskvalitet på højde med kræftpatienter,
psykosociale komplikationer herunder social isolation, mobning og stigmatisering fører til lavt
selvværd og udelukkelse fra fællesskabet. For det overvægtige individ kan det på baggrund af
dette, være svært at skabe en fysisk, psykisk og social balance, da individet er i besiddelse af den
selv sammen sensitivitet over for kropslige afvigelser, hvor ved det har mistet evnen til at kunne
forholde sig til egen situation.
20
Vi henviser til punkt 9.1., hvor der lægges vægt på den menneskelige sensitivitet overfor kropslige afvigelser.
37
Ud fra ovenstående kan vi konkludere at individet befinder sig i en meget sårbar position, hvor
hjælpen må komme udefra, og søge at skabe en indre motivation for livsstilsændringer der kan
føre til en øget livskvalitet på sigt.
Hvordan opfattes det enkelte individ af samfundet?
I en besvarelse af dette vil vi henvise til punkt 9.2 Sundhed som en samfundsmæssigt anlæggende,
da der i dette afsnit bliver anvist, at ”Borgernes sundhed er for vigtigt
til at det kan overlades til borgerne selv.” (Reinbacher 2009:4) da ” Ansvaret er et fælles ansvar,
men de seneste mange års forskning og udredningsarbejde omkring sundhed har fejlagtigt
placeret ansvaret hos individet og dermed friholdt det offentlige, markedet og virksomhederne.”
(Reinbacher 2009:1).
Ud fra disse citater kan vi se en samfundsmæssig interesse for befolkningens sundhed, som
igennem tiderne har skiftet diskurs fra at se overvægt i et individperspektiv - ”Vi lever i et
fedmefremmende samfund, men samtidigt også et samfund, hvor der er en negativ holdning til
overvægtige, hvorfor udviklingen anses som selvforskyldt.” (From 2012:168) til det ændrede
samfundsmæssige perspektiv, hvor borgernes sundhed er blevet for vigtigt for samfundet, til at
det kan overlades til borgeren selv. Ifølge Foucault ligger der dermed et ønske om at forebygge
uønskelige tilstande som overvægt via omsorg i form af pædagogiske tilbud og kampagner, som
kan ses som et led i statens biopolitik, der har interesse i at forme samfundets subjekter i en
sundhedsmæssig retning. Den statslige interesse for danskernes sundhed kan også ses i de
inddragede love, hvor regeringen via forskellige tiltag (sundhedsloven 2007), har søgt at skabe
forudsætningerne for tidlig indsats.
Som konklusion på denne del af problemformuleringen, kan vi se, at samfundets tilgang til
befolkningens sundhed har skiftet karakter over tid. Vi står over for en problematik, der ikke går
over af sig selv, med mindre der indtænkes et makroniveau i den sundhedsfaglige politik.
Hvordan kan dagtilbuddet gøre en forskel?
38
Med barnet i fokus som led i tidlig indsats, har vi via Riesman besyn på ændringer i den
samfundsmæssige struktur, set nærmere på barndommens konsekvenser heraf. Ikke mindst via
Denciks teori om dobbeltsocialisering, som har anvist hvordan den tidlige institutionalisering kan
have konsekvenser for barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling, da de sociale relationer er
blevet udlejret (Giddens) til at foregå i den sekundære socialisationsarena i det institutionelle
miljø. Derudover har vi fundet at barnet har en medfødt bevægelsesglæde, som via ydre stimuli
bliver påvirket af den inaktive samfundsstruktur – pædagogen i daginstitutionen er et lyspunkt i
denne udvikling, men så snart barnet bevæger sig fra daginstitutionen til skoleregi, opstår
problemet, ifølge S.
Oprindeligt anså vi den samfundsmæssige udvikling af overvægt som en daginstitutionel
problematik, da vi finder det relevant at arbejde ud fra tesen om tidlig indsats. I forbindelse med
dette har vi fundet ud af, at problematikken ikke ligger i daginstitutionerne, men i livet derefter – i
en kombination med familiens livsstilsvaner, som i denne opgave er belyst til at være den største
faktor i udviklingen af overvægt blandt børn. Dermed skifter den pædagogiske arbejdsopgave
karakter i arbejdet med forebyggende og sundhedsfremmede indsatser, da fokus skal rettes mod
den familiære arena og indskolingen.
Som konklusion er vi kommet frem til, at et tværprofessionelt samarbejde med den øvrige
sundhedssektor vil kunne fremme pædagogens rolle i forhold til livsstilsændringer af
overvægtsproblematikken – idet den pædagogiske doxa i daginstitutionerne virker, bør denne
videregives til barnets senere sociale arenaer. Pædagogen er et vigtigt fundament i
videreudviklingen af barnets sundhed, og kan vidensdele daginstitutionens færdigheder til andre
arenaer af barnets liv. Forældresamarbejdet bør være omdrejningspunktet for den pædagogiske
forebyggende og sundhedsfremmende praksis, da det er her problematikken forefindes.
12.0 Perspektivering.
Hvad der kunne være interessant at arbejde videre med, er indskolingen, da vi gennem opgaven
har fået indsigt i, at den egentlige problematik af udvikling af overvægt har en tendens til at starte
efter daginstitutionens ophør. Dermed antager vi at der i den institutionelle doxa på disse to
forskellige institutionsområder må forefindes så store forskelligheder, at dette går ud over barnets
sundhed og trivsel. Ud fra dette perspektiv, kunne det derfor være interessant at undersøge
39
hvordan kost og motion er tiltænkt i den nye skolereform, da der ud fra vores optik må være plads
til forbedringer. I vores foreløbige undersøgelse af den nye reform har vi fundet det
bemærkelsesværdigt, at der kun er indlagt 25 minutters fysisk aktivitet på skoleskemaet, samt at
skolerne har kageordninger i skolens kantine hver fredag. Med viden om, at ansvaret for
skolekantinens kostpolitik er kommunalbestyrelsens, kan vi ikke undgå at stille spørgsmålstegn
ved dette. Desuden kunne det være spændende at forsøge sig med et tværfagligt team, der hver
især kunne bidrage med deres fagviden, med henblik på at og hæmme udviklingen af overvægt.
I en tese om at vi som kommende pædagoger kan være med til at forandre udviklingen af
overvægt, kan man være bange for at vi skubber problematikken til den dag, hvor børnene ikke er
i det pædagogiske regime. Derfor vil det være oplagt at se nærmere på hvilke indsatser der er
rettet mod forskellige aldersgrupper, hvortil S. nævner: ”det er (...) gratis at gå i sundhedscenteret
i Roskilde kommune”, (Bilag 6, linje 227) hvilket vi anser for at være et tilbud der rammer den
brede befolkning, da det er gratis.
40
13.0 Litteraturliste.
13.1 Bøger.
Bang, Henrik; Dyrberg, Torben Bech (2011): Michel Foucault. Jurist – og økonomforbundets Forlag,
1. udgave, 1. oplag.
Bruch, Hilde (1973). Eating disorders: obesity, anorexia nervosa, and the person within. New York:
Basic Books.
Brøndum, Peter; Hansen, Thor Banke (2011): Luk samfundet op! Columbus, 1. udgave, 3. oplag.
Ernæringsrådet (2003): Den danske fedmeepidemi – oplæg til en forebyggelsesindsats.
Ernæringsrådet, publ. Nr. 30.
Frederiksen, Jan T. (2007): Myndiggørelse og kontrol, magt eller mulighed.
I: Andersen, Peter Østergaard (m.fl.) (red) (2007): Klassisk og moderne pædagogisk teori. Hans
Reitzels forlag, 1. udgave, 1. oplag.
From, Ditte Marie (2012): De sunde overvægtige børn. Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde
Universitet, 1. udgave.
Hamre, Bjørn (2011): Ungdomskultur.
I: Høyer, Bodil; Hamre, Bjørn (2011): Pædagoguddannelsen på tværs – dannelse i en verden af
foranderlighed. Frydenlund, 1. udgave, 3. oplag.
Hansen, Mogens; Thomsen, Poul; Varming, Ole (1997): Psykologisk-pædagogisk ordbog, 11.
udgave.
Hermann, Stefan (2000): Om Michel Foucault.
I: Olesen, Søren Gytz; Pedersen, Peter Møller (2000): Pædagogik i sociologisk perspektiv. Forlaget
PUC, 1. udgave, 1. oplag.
Holm, Jens-Christian (2008): Behandling af overvægtige børn.
I: Due, Maria (red.) (2008): Generation Cola – når vægten tager over. Akademika.dk.
Lauritsen, Johny (2011): Et sociologisk blik på pædagogik.
I: Høyer, Bodil; Hamre, Bjørn (2011): Pædagoguddannelsen på tværs – dannelse i en verden af
foranderlighed. Frydenlund, 1. udgave, 3. oplag.
41
Jonsson, Gustav (1998): Den sociale arvs onde cirkel – kan den brydes? Fremad, 2. udgave, 1.
oplag.
Motions – og Ernæringsrådet (2007): Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge – oplæg til
strategi. Boje og Mobeck as, publ. Nr. 2.
Møller, Verner (2006): Det gyldne fedt. Gyldendal.
Nielsen, Peder (2006): Grundlæggende psykologi og socialpsykologi. Øknom, 2. udgave.
Pedersen, Bente Klarlund (2005): Børn og motion. Nyt nordisk forlag Arnold Busck.
Poulsen, Arne (2002): Risikofaktorer, beskyttelsesfaktorer, modstandsdygtighed og social arv.
I: Hermansen, Mads (2002): Samfundets børn. Klim, 1. udgave, 1. oplag.
Prescott, Peter; Børtveit (2005): Sundhed og ændring af adfærd. Dansk psykologisk forlag, 1.
udgave, 1. oplag.
Reinbacher, Gunnar Scott (2009): Fedme som et individuelt eller samfundsproblem – høring for
Folketingets Sundhedsudvalg i Landstingssalen, 27. oktober 2009. Teknologirådet, s. 29-37.
Schwartz, Camilla (2013): Sund og usund subjektivitet i velfærdsstaten – en poststrukturalistisk
undersøgelse af Sundhedsstyrelsens og skønlitteraturens tematiseringaf subjektivitet og
borgerskab (1990-2012). Syddansk Universitet, Institut for Kulturvidenskaber, 2013.
Sundhedsstyrelsen (2003): Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt – forslag til
løsninger og perspektiver. Sundhedsstyrelsen; Center for Forebyggelse.
Svane, Jonas (2008): Barndommen – psykologiske perspektiver og pædagogiske udfordringer.
I: Høyer, Bodil; Hamre, Bjørn (2011): Pædagoguddannelsen på tværs – dannelse i en verden af
foranderlighed. Frydenlund, 1. udgave, 3. oplag.
42
Wedderkopp, Niels (2005): Fysiske konsekvenser af overvægt og fedme.
I: Ørntoft, Jette Kiær; Madsen, Birgit (red.) (2005): Overvægt – 21 børn og unge skriver om at være
overvægtig. Kroghs forlag, 1. oplag.
Willer, Jens (2011): Arbejdsmiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde.
I: Høyer, Bodil; Hamre, Bjørn (2011): Pædagoguddannelsen på tværs – dannelse i en verden af
foranderlighed. Frydenlund, 1. udgave, 3. oplag.
Willer, Jens (2011): Pædagogisk udviklingsarbejde og dokumentation.
I: Høyer, Bodil; Hamre, Bjørn (2011): Pædagoguddannelsen på tværs – dannelse i en verden af
foranderlighed. Frydenlund, 1. udgave, 3. oplag.
43
13.2 Hjemmesider.
AL https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2014/~/media/F7C0D97FB5F840C69CE9388A0BAB4E
1B.ashx
Familieinddragelse spiller en altafgørende rolle – besøgt d. 01/06-15 kl 09.10
AU - http://www.au.dk/univers/nyhed/artikel/fedme-er-ogsaa-et-socialt-problem/
Artikel fra Aarhus Universitet – Fedme er også et socialt problem. Besøgt d. 02/06-15 kl 13.39
BU - http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9WADSX/$file/Faktaark-Normeringer.pdf
Bupls tal om normeringer – besøgt d. 09/06-15 kl 18.30
BJ http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/1F084368E3BF577AC1256F4E004CE43
5?opendocument
Bente Jensen om for lidt tid til truede børn – besøgt d. 12/05-15 kl 11.01
DD http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/social_
arv
Den store danske om social arv – besøgt d. 31/05-15 kl 13.32
EL http://www.enletterebarndom.dk/~/media/Files/Fakta_om_Overvaegt/Faktaark_overvaegt_boer
n_unge_080211.ashx
Psykosociale komplikationer ved fedme – besøgt d. 03/06-15 kl 11.00
EN - http://www.enletterebarndom.dk/Nyttig-information/Om-kampagnen-En-letterebarndom.aspx
70 % chance for at tage fedme med i voksenlivet – besøgt d. 02/06-15 kl 12.00
44
ES - http://2esa.wikispaces.com/David+Reisman+-+socialkaraktere
Riesmans socialkarakterer – besøgt d. 16/05-15 kl 13.30
FR - http://www.netdoktor.dk/overvaegt/overspisning.htm
Mad bruges følelsesregulerende – besøgt d. 12/05-15 kl 09.10
FY https://fysio.dk/Upload/graphics/PPT/Fagfestival/Peter_Thybo_Om_Antonovskys_salutogenetiske
_ide.pdf
Antonovskys salutogenese – besøgt d. 12/05-15 kl 12.10
FÅ https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2014/~/media/F7C0D97FB5F840C69CE9388A0BAB4E
1B.ashx
Opsporing af overvægt og tidlig indsats – besøgt d. 17/05-15 kl 18.05
FØ - http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/kommuner-skoler-ogdaginstitutioner/kommuner/indholdet-i-politikken/
Fødevarestyrelsens madpolitikker – besøgt d. 18/05-15 kl 17.06
GM - http://getmoving.dk/
Get moving kampagne – besøgt d. 05/06-15 kl 14.14
HE - http://www.themis.dk/searchinclude/lovsamling/Sundhedsloven.html#Kapitel%2035
Paragraffer til Sundhedsloven – besøgt d. 30/05-15 kl 16.15
JC http://www.djoef.dk/Udgivelser/~/media/Documents/Djoef/S/Samfunds%C3%B8konomen%20nr
%204%202009.ashx
Jens-Christian Holm om stressorer – besøgt d. 02/06-15 kl 12.08
45
JI http://scholar.google.dk/scholar_url?url=http://www.researchgate.net/profile/Justin_Park2/publi
cation/228466535_Pathogenavoidance_mechanisms_and_the_stigmatization_of_obese_people/links/00b495159d5b3c4c6900
0000.pdf&hl=da&sa=X&scisig=AAGBfm2XJOygLnELp_k1yLuZWS3PIj44WQ&nossl=1&oi=scholarr&v
ed=0CB4QgAMoADAAahUKEwiOsdX83IfGAhWkv3IKHX2lABk
Engelsk afhandling om fedme ved Elsevier – besøgt d. 30/04-15 kl 15.13
JU http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske
_laereplaner?opendocument
Læreplanstemaerne – besøgt d. 14/05-15 kl 12.01
KD http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Grupper/kognitiv_dissonans
Kognitiv dissonans definition – besøgt d. 14/05-15 kl 13.51
KO - http://kosmos.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/artikler/Sundhedsloven__en_udfordring_for_praksis.pdf
Sundhedsfaglige tiltag i samfundet via kosmos – besøgt d. 31/05-15 kl 17.05
ND - http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/boern-og-bevaegelse/b-oslash;rnskal-r-oslash;re-sig-60-min-om-dagen/
Sundhedsguiden om børn skal bevæge sig for at være sunde og manglende viden – besøgt d.
31/05-15 kl 14.15
RK – http://www.roskildekommune.dk/webtop/site.aspx?p=18098
Roskilde kommunes pædagogiske elementer – besøgt d. 31/05-15 kl 17.56
RT - https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=168340
46
Dagtilbudsloven – besøgt d. 01/05-15 kl 09.09
SD - http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet
Sundhedsstyrelsens anbefalinger – besøgt d. 01/06-15 kl 08.59
SG - http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-ernaering/generelt-om-kostog-ernaering/bmi---test-dig-selv/
BMI-tal – besøgt d. 09/06-15 kl 17.17
SL - http://www.themis.dk/searchinclude/lovsamling/Sundhedsloven.html
Sundhedsloven – besøgt d. 06/06-15 kl 14.45
SM - http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sundhedsp/ECE
1671776/klarlund-overvaegtige-boern-har-lige-saa-daarlig-livskvalitet-som-boern-der-har-kraeft/
Fede børn livskvalitet som kræftramte – besøgt d. 31/04-15 kl 09.08
SO - https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/06jun/ForebygPk/Overvaegt.pdf
Sundhedsstyrelsens forebyggelse af overvægt. Besøgt d. 04/06-15 kl 12.20
TE - http://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php
Symbolsk vold definition – besøgt d. 11/06-15 kl 12.12
TY – https://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen/tv-avisen-2015-05-21-2030?app_mode=true&platform=undefined#!/02:44
TV-avisen- besøgt d. 09/06-15 kl 19.30
UC http://kosmos.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/pjecer/Uddannelsesmoduler_for_fagprofessionell
e__light_til_web.pdf
Antonovskys stressorer – besøgt d. 12/05-15 kl 12.12
47
UH - http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ1999/fedme/Default.htm
Sundhedsstyrelsens publikation i 1999 om overvægt – besøgt d. 29/04-15 kl 12.07
WA - http://wahlstroem.dk/Socialisation.pdf
Riesmans perspektiver – besøgt d. 14/05-15 kl 11.11
48
14.0 Bilag.
14.1 Bilag 1.
”§ 122. Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn og unge med særlige behov en
øget indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere
forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge.
§ 123. Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige
behov en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes,
og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden
sagkundskab.
§ 124. Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner for børn og unge og den
kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger.” (TH)
49
14.2 Bilag 2.
50
14.3 Bilag 3.
51
14.4 Bilag 4.
1. Retfærdighed og ligeværdighed fra start. Social ulighed i sundhed er uacceptabel og skal til
enhver tid modarbejdes og reduceres. Fedme har også en social slagside og der skal i
fedmeproblemet fokuseres specifikt på de ressourcesvage.
2. Sunde miljøer, sunde mennesker, fair beskæftigelse og anstændigt arbejde. Vi skal
fokusere på sunde arbejdsmiljøer, sunde livsmiljøer, sunde boligmiljøer for det giver
grobund for sunde mennesker.
3. Fair beskæftigelse og anstændigt arbejde.
4. Social beskyttelse igennem hele livet
5. Universelle sundhedsydelser for alle
6. Sundhedsretfærdighed I alle politikområder, systemer og programmer
7. Fair financiering
8. Markedsansvarlighed
9. Ligeværdighed mellem køn
10. Politisk empowerment for alle
11. God global ledelse
12. Sociale sundhedsdeterminanter, træning og forskning. (Reinbacher 2009:17f)
52
14.5 Bilag 5.
Interview med N.
1
Spørgsmål 1.
2
Hvor mange overvægtige børn er der ca. på skolen?
3
4
Svar.
5
Det er meget forskelligt fra skole til skole. Jeg vil skyde på at på hele skolen er måske et sted
6
mellem 10-20 procent overvægtige børn. Det passer meget godt med landsgennemsnittet, som
7
såvidt jeg har læst er 20 procent.
8
Jeg syntes at have observeret at der er større andel overvægtige i de såkaldte ressourcesvage
9
familier.
10
11
Spørgsmål 2.
12
Opfattes dette som et problem?
13
14
Svar.
15
Det opfattes i høj grad som et problem, og er tema årgangsmøder, forældremøder og teammøder
16
17
Spørgsmål 3.
18
Hvad gøres der ved det?
19
20
Svar.
21
Vi har lavet et sukkerstop på skolen, således at cola, slik, energidrikke og andre produkter med
22
meget sukker ikke er tilladt på skolen. Dette tiltag er både for at reducere overvægt, og fremme
23
indlæringsevne. ( den er reduceret når der er for meget sukker i blodet.
24
25
Spørgsmål 4.
26
Hvad gør I for at sundhedsfremme/forebygge mod overvægt?
27
28
Svar.
53
29
vi har fast 25 minutters bevægelse om dagen på skoleskeamet. Derudover er vi trænet til at kunne
30
kombinere gammeldagslæring med bevægelse. ( igen et fagligt hensyn, som også reducerer
31
overvægt)
32
33
Spørgsmål 5.
34
Ser I ligheder mellem familiens sociale/økonomiske baggrund, og barnets overvægt?
35
36
Svar.
37
I meget høj grad. Vi ser det også i relation til kultrur. Feks er det et status symbol i nogle kulturer,
38
at man har lidt ekstra vægt. Det vidner om en familie der har mange penge, så de kan spise godt.
39
40
vi har 50 % tosprogede på vores skole.
41
42
43
Spørgsmål 6.
44
Har de overvægtige børn ligeså meget energi som de normalvægtige?
45
46
Svar.
47
Det er svært at svare entydigt på. De deltager i lege og idræt, men bliver hurtigere trætte. Det
48
skyldes at der skal bruges mere energi på at flytte den ekstra vægt. - Det bliver meget energi
49
teknisk.
50
51
Hvis i formulerede spørgsmålet: Er de overvægtige børn hæmmet af deres vægt i relation til fysisk
52
udfoldelse.
53
54
Klart ja, den kan være aktive i kortere tid, og er typiske langsommere end de andre børn - hvilket
55
er demotiverende for dem
56
57
Spørgsmål 7.
58
Bliver de overvægtige børn stigmatiserede af de andre børn, og voksne?
54
59
60
Svar.
61
Af de voksne på skolen - nej
62
63
Hvis vi som lærere oplever at det finder sted blandt elever eller forældre vil vi naturligvis regulere
64
denne adfærd.
65
66
Jeg er stensikker på at det finder sted blandt børene.
55
1
14.6 Bilag 6.
Interview med den kommunale sundhedsplejerske S.
2
Ved anvendelse af indsamlet empiri i opgaven vil informanten være anonymiseret, da kilden skal
3
repræsentere Roskilde Kommune som et hele, og ikke som enkeltperson.
4
C & T: Jamen vores altså første spørgsmål det går lige på at - ej vi skal lige starte med en
5
præsentation af hvem vi interviewer - så gør det, så?
6
S: Jamen jeg hedder S. jeg er sundhedsplejerske i Roskilde kommune, jeg er koordinator på det
7
nye tilbud med klinikker fra overvægtige børn i kommunen fra 3 til 18 år og jeg har arbejdet med
8
overvægtige børn de sidste 10 år tror jeg, og der er sket en masse udvikling i det, dels måde at tale
9
om det på og anskue det på og behandle det på og arbejde med det på.
10
C: Yes, det var det første spørgsmål, hvem er du. Hvordan har du mærket den stigende
11
problematik med børn og overvægt? Her tænker vi nok mest i antal.
12
S: I antal, jamen vi kan jo se at det er stigende. Da jeg startede i Roskilde i 2008, der lå vi på
13
omkring 16-18 % overvægtige børn i indskolingen, og det faldt så. Der i 2009, der var vi med i et
14
projekt, sundhedsstyrelsens ansøgningspuljer for overvægtige børn – til indsats for overvægtige
15
børn, og det var vi med i, det hed projekt nye vaner nye veje og der startede vi med at lave et
16
livsstilsbesøg som vi tilbød forældre til børn på 3½ år som vi fandt i 3½ års besøget som var
17
overvægtige. Og så udvidede vi det til, at det var til børn mellem 3 og 6 år og så udvidet vi det til,
18
at det var børn mellem 3 og 9 klasse. Så faldt det lidt antallet af overvægtige børn, men så er det
19
steget igen. Vi troede jo lige i starten – yes det er fordi vi laver livsstilsbesøg og vi fanger de rigtige
20
børn og vi forebygger og sådan noget – men det ser ikke sådan ud. Så jeg vil sige, at det har i hvert
21
fald ligget stabilt, og muligvis er der en lille stigning nu, og det vi så får af vide når vi er rundt på
22
konferencer og undervisning, det er, at det her med overvægt der stiger – det gør den når man
23
kigger tilbage i historien så kan vi se at den stiger lige efter anden verdenskrig, der burde den ikke
24
stige. Den stiger også i 70’erne og i starten af 80’erne hvor der er kartoffelkur og lidt krise i
25
samfundet og så noget, og så er den lige begyndt at stige igen. Så er der nogen der snakker om,
26
skyldes det måske noget krise i samfundet, at folk så tager på og lagrer til dårlige tider, eller hvad
27
er det der foregår. Man har i hvert fald fundet ud af, at det er meget mere end bare hvad vi spiser
56
28
og hvor meget vi bevæger os. Det er selvfølgelig en stor del af det, men det er meget mere end
29
det.
30
C: Altså noget psykologisk?
31
S: Der er en masse psykologisk i det, der er også en masse genetisk som vi slet ikke har styr på.
32
Jens-Christian Holm på Holbæk, han sidder og forsker i tarmbakterier, og nogen forsker i en
33
præologi – ved i hvad det er? Læren om fosterets udvikling, og mener at hvis mor eller far er
34
overvægtig på undfangelsestidspunktet, så er barnet i højere grad disponeret for at blive
35
overvægtigt. Der er også nogen der undersøger, jamen hvis kvinder er når de går i puberteten, så
36
har børnene en større risiko rent genetisk for at blive overvægtige. Det vi sige at vi skal ned og
37
have fat i de syvårige piger, for at forbygge overvægt om 50 år – og så er det op ad bakke. Men ja
38
det er et stort samfundsproblem og man kan godt se at det er stigende.
39
C: Du snakkede især lige i starten om hvad det er for nogle initiativer som du har været en del af –
40
kan du forklare lidt mere om dem?
41
S: Vi har lavet det projekt der hed ’nye vaner nye veje’ hvor vi bl.a. ud over en masse andre tiltag,
42
os lavede livsstilsbesøget, som var et hjemmebesøg hvor man tager ud og snakker med familierne
43
om, vi kan se dit barn er begyndende overvægtig eller er overvægtigt, eller familien har en
44
bekymring for at det her barn skal blive overvægtigt, hvis der er andre overvægtige i familien. Det
45
har vi gjort, det er ikke et projekt mere, det er et fast tilbud til alle familier, og det foregår på den
46
måde at man tager ud og snakker med dem om, hvad kan være årsagen, hvad har I overvejet at
47
man kan gøre. Vi kommer med input til hvad vi synes man kan gøre, vi spørger lidt ind til hvad
48
spiser I til morgenmad, frokost og aftensmad og mellemmåltider, alt sådan noget. Hvad har I af
49
regler for slik og sodavand, snacks. Og så lægger man sammen med familien en plan for hvad gør
50
vi, hvad vil I så gøre frem over. Så kommer man igen tre måneder senere, måler, vejer barnet og
51
ser, er der sket en ændring – og det er der.
52
Manglende sekunder
53
Svar.
54
Rigtigt tit er der sket en ændring, og der er i hvert fald sket en ændring i familiens måde at anskue
55
det på. Det er et af tilbuddene der er ik. Så vil jeg sige, det der også er sket de sidste mange år, det
57
56
er der er kommet kostpolitikker i vuggestuer og børnehaver, og det har hjulpet rigtigt meget og
57
det har hjulpet rigtigt meget med alle de her fødselsdage hvor børnene tidligere gik hjem med
58
mega poser slik og fik is, lagkage, sodavand, boller, alt muligt. Altså, de får simpelthen proppet op
59
med søde sager. Det er der ikke mere i børnehaverne og i vuggestuer, når de så kommer op i SFO, i
60
klubber, i skoler, skolekantiner så er balladen forfra og om igen. Og vi diskutere meget med
61
kantinedamer på skolerne, om hvorfor der skal være fredags kager, og de syntes jo at det er synd
62
for børnene at de ikke kan få et stykke kage, og vi synes jo at det er synd for børnene at de
63
overhoved har det valg – kagen skal man jo spise der hjemme. Men det er jo vores holdning, fordi
64
vi kan se problematikken. Men det går godt i vuggestuerne og i børnehaver nu.
65
C: Hvem har en finger med, i forhold til den kantinepolitik?
66
S: Skolebestyrelsen, og overordnet er det jo kommunen.
67
T: Ja det er kommunalbestyrelsen der har med det at gøre?
68
S: Kommunen kan godt lig nogle regler for, hvad der er acceptabelt. Og det,,, Roskilde kommune
69
har indgået et samarbejde med den overlæge der hedder Jens Christian Holm, kender i ham, har i
70
hørt om ham?
71
B: Ja.
72
S: Har i mødt ham?
73
C: Nej, vi har ikke mødt ham, men vi har læst om ham.
74
S: Det er ren underholdning at møde ham, så det skulle I tage at prøve. Men han har indgået et
75
samarbejde med Roskilde Kommune, der hedder Roskilde kommune – Modelkommune, og det
76
betyder bl.a. at samtlige 26 sundhedsplejersker vi bliver uddannet efter de principper, de bruger
77
på Holbæk hospital. Så vi er gået i gang med at åbne klinikker, det her, det er jo almindelig
78
sundhedsplejerske lokale, men det er klinik om fredagen, og det er derfor jeg sidder her. Og der
79
går man simpelthen helt straight frem - I livsstilsbesøget der spørger vi jo meget, hvad syntes I
80
selv, og hvad tænker i kunne være en god ide her, og hvad vil være realistisk for jer og ændre i
81
jeres hverdag. Jens-Christian Holms pædagogik er, gør sådanne, gør ikke, gør sådanne, gør
82
sådanne, lad vær med at gøre sådanne, gør sådanne. Og det er sådan, at man kan sige at det bliver
58
83
dikteret og det kan være nemt for nogle forældre at tage ind, bare at følge et skema, at nu er det
84
sådan vi skal leve. Man kan sige at begge dele lægger op til at det er hele familien der ændre, det
85
er ikke kun barnet, det er familien der ændrer struktur. Man kan sige, det overvægtige barn eller
86
begyndende overvægtige barn, er jo bare et symptom på, at hele familien ikke lever sundt, fordi
87
der er så meget med gener i os, og sådan noget.
88
C: Du siger, at i børnehave og vuggestue der fungeret det rigtigt godt på grund af kostpolitikkerne,
89
er det så fordi barnet spiser i institutionen, eller tror du os det er fordi at, de her kostpolitikker
90
påvirker familien?
91
S: Det er fordi barnet spiser i institutionen, og spiser sundt i institutionerne. Og fordi, i nogle
92
børnehaver der har de været rigtig rigtig gode til at bage kager, og i nogen børnehaver har det
93
været kultur, at når man blev storesøster så havde man kage med, eller man blev storebror, eller
94
man skulle ud og rejse på en længere rejse, eller at man havde fødselsdag. Og hvis man så har 40
95
børn i en børnehave, der alle sammen har fødselsdag og skal dele kage ud 40 dage om året. De
96
bliver tit storebror og storesøster, det sker vel også 40 gange i løbet af et år tænker jeg, ah måske
97
lige knap og nap, men 20 gange i hvert fald ikke. Og så er der dem der skal ud og rejse, og så er der
98
når man starter og når man slutter. Så nogen institutioner, der bliver bagt ret meget kage, og især
99
hvis der var mødre som gik hjemme på barselsorlov, så kunne man da nok lige nå at rører en kage
100
sammen og tag med hen i børnehaven, bare fordi det var torsdag.
101
C: For mig lyder det i hvert fald som om at der er ret meget fokus på kosten, hvad med motion?
102
S: Den er også rigtig vigtig, og det plejer bare ikke ar være noget problem i vuggestuer og
103
børnehaver. De fleste steder der har de nogle retningslinjer, eller de skriver ned hvad de gerne vil,
104
nogle målsætninger om at de skal ud 5 dage om ugen, eller de skal uden for institutionen og gå
105
tur, eller de skal et eller andet. Men altså hvor man er ude, også så der bliver luftet ud i
106
institutionen, det mener jeg de fleste institutioner har nu.
107
T: Så det er de der bevægelsespolitikker der virkelig hjælper?
108
S: Yes, det hjælper også, men kosten hjælper rigtig rigtig meget fordi vi får hurtigt spist alt for
109
meget. Og et lille barn fra 3-6 år, der er stort set ikke plads til særligt meget slik, fem vingummier
59
110
og et styk kage og en is og en lille sodavand om ugen ikke, en håndfuld popcorn, der er hvad der er
111
plads til i deres, hvis de bevæger sig en time om dagen.
112
C: Ved du så hvilke økonomiske resurser, der er blevet sat af til de her indsatser du har været i
113
gang med?
114
S: Nej. Altså det er selvfølgelig det med at Roskilde kommune skal være en modelkommune, det er
115
et stort beløb der er sat der, fra kommunens side. Og hvad det er præcis man får for det, det ved
116
jeg ikke udover at sundhedsplejersken er blevet uddannet og startet de her klinikker. Men vi har i
117
hvert fald ikke fået nogen personaleressourcer til at starte de her klinikker, så det er også
118
begrænset hvor mange børn vi kan tage ind. Og hvor meget Jens-Christian skal ud og undervise i
119
kommunen, det har jeg ikke nogen fornemmelse af.
120
C: Men du ved bare i hvert fald at der er blevet sat rigtig mange ressourcer af?
121
S: Der er blevet sat rigtig mange økonomiske ressourcer af til det her, til at vi bliver uddannet, ja.
122
Og så kan i jo selv gange op med 26 sundhedsplejersker dags løn, 6 arbejdsdage, hvor vi er på
123
kurser i løbet af foråret – det er i hvert fald den ene. Og så er deres pris, Jens-Christian og hans
124
sundhedsplejerske Rikke, så vi har Rikke med som supervisor på de første besøg, og hun kommer
125
ca. 20 hele dage. I skal nok gange Jens-Christians løn med nogen af de store foredragsholdere på
126
dagsbasis, hvis i skal ind og regne noget ud.
127
C: Nu var det også bare for at høre om de så sat ekstra penge af til det?
128
S: Det projekt vi havde der hed ’nye vaner nye veje’, der fik vi nogle puljepenge og vi fik dem der
129
var tilbage, så vi ku ikke gøre alt det vi havde planlagt, og det har jeg jo så i mellemtiden glemt
130
hvad var. Men der fik vi omkring 950.000 mener jeg.
131
T: Det økonomiske perspektiv i forhold til forebyggelse i forhold til fedme, det jo, altså det er jo
132
skræmmende at tænke på, at man så laver nogle puljer, og så efteruddanner man noget
133
personale, og det er jo i og for sig fint nok jo. Men hvis man ikke får flere
134
sundhedsplejerskehænder, eller hvad skal man sige, hvis man ikke får mere fagpersonale ud på
135
markedet, så kan man jo ikke ramme alle. Som du jo også siger, der er begrænsninger. Det syntes
136
jeg lægger op til et stort dilemma?
60
137
S: Det ligger op til et dilemma, men forhåbentligt får politikkerne så øje for, at det er jo ikke nok at
138
vi bliver uddannet. Det vi ved fra de andre kommuner, som har åbnet sådan nogle typer klinikker,
139
det er at de regner med, at nu går vi i pressen så kommer der 200 børn, det skete i Vejle som er
140
sammenligneligt med Roskilde kommune i størrelse og udformning os sådan noget. Og der regner
141
de med at de vil få 200 henvendelser, og de fik 400. Og vi har plads til lige nu, 60 børn om året. Og
142
det har været en lille smule i pressen, men når vi går rigtigt i pressen, efter sommer ferien, så
143
regner vi med at det siger kapaw. Og så bliver der jo ramaskrig fordi, vi kan jo ikke
144
imødekommende den efterspørgelse, før vi får noget opnormering.
145
C: Jeg tænkte også, der hvor du siger du har de her samtaler med forældrene, hvordan går man
146
ind og snakker med forældrene om at deres barn er altså overvægtigt. Fordi det kan de måske
147
godt, de kan have de der intet briller på?
148
S: Ja lige præcis, og der er rigtigt mange forældre der ikke kan se deres børn er overvægtige, eller
149
begyndende overvægtige. Vores fordel er, at vi jo altid vejer og måler børnene, lige fra de er helt
150
nyfødte. Og i starten er det jo rigtigt godt når sundhedsplejersken kommer, og måler og vejer ens
151
barn og forældrene er glade og lykkelige, og syntes at det er fantastisk at han vokser som han skal.
152
Også har vi jo også noget at sammenligne med, så har vi de her BMI kurver, som vi kan se, falder
153
de på det rigtige tidspunkt. Man falder i BMI fra 1½ år, frem til 6 år, så først derefter begynder den
154
at stige igen for alvor. Mener den er lavest omkring 3-4 år, den laver lige sådan en vugge. Jeg kan
155
prøve at vise jer det bagefter. Så der kan vi gå ind og plotte dem ind, og vi kan godt se på et 3½ år
156
barn, at det her går altså i den helt gale retning, og vi skal gøre noget nu, hvis vi skal ændre noget.
157
Og det er et rigtigt tidspunkt og gøre noget på, fordi på det tidspunkt der stiller barnet ikke nogen
158
spørgsmål ved, eller ikke i sammen grad som en teenager gør. Altså, de stiller spørgsmål, med de
159
spiser som reelt det der står på boret, når de er sultne nok, hvis man ellers ved at de godt kan li
160
det og kan tåle det.
161
C: Men altså, hvordan reagerer forældrene så når man...?
162
S: Jamen, så kan vi jo vise dem på kurverne, og så er det lidt ligesom at så bliver det flyttet væk, så
163
bliver det sådan noget helt kontant. Jeg kan se her at han er i gang med en lidt uheldig udvikling,
164
og hvis vi ikke går ind og gør noget nu, så er det ikke så godt, så kan det gå helt galt. Og er alle
165
forældre vil deres børn det bedste, og så er det ikke så svært at få sagt. Hvis man, hvis vi ikke
61
166
havde de der højde og vægt kurver, og vi bare med vores blotte øje skulle se på barnet, og så sige,
167
jeg syntes at han ser lidt chubby ud eller sådan et eller andet, så kunne det godt være. Og jeg
168
tænker det er den situation pædagoger nogen gange står i. Det jeg tænker at man kan gøre som
169
pædagog, der er og sige, åh jeg syntes altså at hans bukser eller hendes bukser er begyndt at
170
stramme på det seneste, er det noget du har lagt mærke til. Er han vokset meget, vokser han både
171
op af og ud af, kunne det være en god ide at spørge sundhedsplejersken om alt det er som det skal
172
være, eller hvad siger lægen. De er jo til de der ét års undersøgelser, og lægen har også BMI
173
kurverne, men det er ikke alle der kigger på dem. Men det kan være en måde at sige det på. Vi
174
falder sjældent i unåde som sundhedsplejersker, men jeg har mødt mange pædagoger, der har
175
fået nogen over nakken, eller forældre der ringede og sagde, de siger nede i børnehave at, og det
176
syntes jeg overhovedet ikke. Og så siger jeg, ej men det må vi da lige afkræfte, skulle jeg ikke lige
177
komme ud, og så kommer jeg ud. Men så er det jo på skærmen sort på hvidt, og så kan man ikke
178
rigtigt sige så meget, andet end at, det var da godt at vi fik den snak, og hvad skal vi gøre ved det.
179
Vi kan jo ikke tvinge forældre til, der er mange diskussioner om, hvornår er det omsorgssvigt,
180
hvornår skal vi, hvornår er det så grelt at man skal tvinge forældre til at gøre noget. Men der er
181
ikke nogen facit liste på det.
182
C: Det er et dilemma du kæmper rigtigt meget med?
183
S: Næ, jeg har oplevet det nogen gange, jeg har også lavet en underretning på det, da jeg var ansat
184
i Københavns kommune.
185
T: På at der var et barn der var for overvægtig, eller var begyndt med overvægten?
186
S: Ja, det var ekstremt overvægtigt. Altså når man har svært ved at gå op til sin klasse, så begynder
187
man at være rimelig hæmmet ikke, godt nok var det en gammel Københavnsk skole, hvor hun
188
skulle gå op til fjerde sal. Jeg syntes jo bare at det var godt, men forældre ville gerne have, at
189
klassen fik klasselokalet længere nede, så hun havde nemmere ved at komme op i klassen, og jeg
190
mener, så er det virkelig misforstået omsorg. Og samtidig en fornægtelse af, at der overhovedet er
191
et problem.
192
T: Selvom du har tavshedspligt, så er vi jo så nødt til at spørge om det var et dansk barn eller?
193
S: Ja ja, det var pæredansk.
62
194
T: Man ser jo forskelligt på højde og bredde, og så må man sige en anden kultur, og det kunne
195
have været.
196
S: Det kunne sagtens have været, men det var et dansk barn ja. Hvor far var slagter og mor var
197
ansat i en delikatesseforretning og storesøster var ansat i en chokoladebutik.
198
T: Gode forudsætninger, inde vi kommer for langt væk fra emnet, så er jeg lige nødt til at spørge
199
indtil det tværfaglige arbejde. Nu snakkede du om at du arbejder sammen med, eller I har været
200
sammen med kommunen og dit og datten og. Og du nævnte også det der med, at i vuggestuer og
201
børnehaver der var det sådan relativt nemt at få dem, få motion ind i hverdagen via af nogle
202
pædagogiske læreplaner på område. Hvad med skolen, altså er der et tværfagligt samarbejde
203
mellem skoler, sundhedsplejersker og altså?
204
S: Ja altså, vi er jo altså ansat på skolen også, hvor vi ser klasser, og hvor lærerne kommer hen til
205
os, hvis der er et barn de bekymrer sig for, men det jo om alt. Altså, det kan både være dårlig
206
hygiejne, det kan også være, nu har Laura taget voldsomt meget på her på det sidste, eller lille
207
Viggo bliver tyndere tyndere tyndere er det normalt, og sådan noget. Så det er alt, kan de
208
overhovedet se og høre de børn og sådan noget. Så der vil jeg sige, på lagt de fleste skoler er der
209
et godt samarbejde. Vi har også samarbejde med sundhedscenteret i Roskilde kommune,
210
sundhedscenteret tager sig af de børn mellem 16 og 18 år i den her klinik uddannelse jeg lige har
211
snakket om, Jens-Christian Holm. Der tager de børnene fra 16 til 18 år, og så er de voksne. Og de
212
16 til 18 år, hvis der ikke er nogen af sundhedsplejerskerne der har en god kontakt til det barn eller
213
den familie eller den unge og den familie. Vi ser også nogen gange med overvægtige børn, hvor
214
forældrene også er overvægtige, og så siger forældrene hvad med mig? Og så siger de, at du må
215
meget gerne gå i sundhedscenteret, og så sender vi dem derover, eller jeg kan bede
216
sundhedscenteret om at kontakte dig, hvis det er nogen der har svært ved at komme ud af
217
starthullerne, så får vi vores kollegaer over i sundhedscenteret til at tage kontakt til dem. I
218
sundhedscenteret der sidder sygeplejersker, fysioterapeut, sundhedsplejersker og pædagoger og
219
psykologer og alt muligt. Og der er noget åbent hus, hvor man kan dukke op og snakke om kost
220
eller rygestop eller alt muligt andet.
221
C: Ved du om, nu nævnte du det der med, at når barnet så, nå de er 16 til 18 år så er det en anden
222
afdeling og efter de så er blevet voksne.
63
223
S: Ja, det er den samme afdeling.
224
T: Men når de så bliver voksne, hvad så? Så slipper man det simpelthen fra sundhedsplejerskens
225
af, og så er de ligesom overladt til sig selv, at finde en vej. Også selvom overvægtforløbet er følt
226
med. Og hvis de så skal noget, så er det på egen betaling, eller?
227
S: Nej det er stadigvæk gratis at gå i sundhedscenteret i Roskilde kommune. Der er vægtstophold,
228
hvor de spiller fodbold, fodboldhold hvor man bliver sluset ind i en fodboldklub, der er
229
vækstophold med zumba, der er alt muligt andet, hvor man virkelig prøver at få folk i gang, og give
230
dem det sociale netværk som tit skal til at man kommer af sted til fodbold, fordi man skal ned til
231
de andre. Det er jo ikke, det er jo de færreste der går i motionscenter fordi de syntes det er
232
vanvittigt morsomt ikke, de går der fordi de gerne vil se bedre ud, eller fordi tabe sig, eller fordi de
233
ved at de får det bedre. Men det er de færreste der syntes at det er enormt fedt når de er der,
234
tænker jeg, eller det er i hvert fald det jeg høre. Og det er også derfor det kan være nemt, ikke at
235
komme derhen, men hvis man har en aftale med tre veninder eller to gutter eller en konkurrence
236
kørende, så går det lidt nemmere. Og det er det vi gerne vil have, mange af de overvægtige
237
voksne, de har jo været i gang med masser af kure og masser af ting de gerne vil og masser af, nu
238
tager jeg mig sammen og nu gør jeg det. Og det er det jeg siger, det er meget mere end bare input
239
og motion, der er en masse psykologiske ting i. Det er de rigtige gode til i sundhedscenteret.
240
T: Men ser du en forbindelse til et eller andet, samfundsmæssigudvikling eller et eller andet, i
241
forhold til overvægt og kostvaner og sådan nogle ting. Eller er det bare sådan - du snakkede jo
242
også selv om tidligere, at hvis man kiggede på historien, så er der perioder hvor man er bevidst
243
om, eller har sagt, her tager man på eller her bliver man hyppigt overvægtig, i forhold til en krise
244
f.eks. og sådan nogen ting. Men jeg tænker på det her informationssamfund, hvor vi får massivt
245
udvalg af informationer og får smidt sundhedskampagner i hovedet hele tiden, i forhold til det?
246
Svar.
247
Jamen jeg tror ikke, det handler ikke kun om information. Hvis det kun handlede om information,
248
så var der ikke nogen overvægtige i Danmark, for alle dér, godt kan forstå budskabet.
249
C: Og så kommer næste spørgsmål, hvad skal der så til?
64
250
S: Der skal en - der er en masse forskellige mennesker, der skal en masse forskellige ting til. Og så
251
skal der en masse forskning til, fordi, jeg tror der er meget mere end det vi kan, men vi er nødt til
252
at tage fat på det som vi kan lige nu og det som vi ved lige nu. Og så vel vidende, at det kan det kan
253
godt være, at alt det vi siger og gør, ikke er 100 % rigtigt, men det er måske 80 % rigtigt. Og så er
254
der en masse andre hurdler man skal over.
255
C: I forbindelse med det, kan du så se at der er nogen befolkningsgrupper der er mere ramt af
256
overvægt end andre befolkningsgrupper?
257
S: Ja, men som I jo også spurgte, er det en dansk pige. Ja, der er mange indvandrere som slås mere
258
med overvægt end danskere gør. Vi ved også, jo lavere social status jo flere overvægtige. Der er
259
også flere rygere blandt jo lavere social status som man har. Så ja vi kan sagtens se forskel, og så
260
kan man sige, noget af det er information, noget af det - vi kan stadigvæk rykke en masse familier
261
på information, hvor de tænker - hvor vi tænker, det burde alle da vide. Jeg havde en familie jeg
262
var ude hos i sådan et livsstilsbesøg, pige der går i 6 klasse også en dansk familie, hvor det gik på
263
McDonald’s hver fredag, det var deres fredags hygge, og så tog de lige ekstra med hjem fra
264
McDonald’s til aften, til aftenshowet eller hvad de nu sad og så ikke, så det var sådan rigtig
265
hyggeaften. Og så har vi sådan nogen kort der viser, at med et McDonald’s måltid, der kan man
266
rent faktisk spise stegt flæsk med persillesovs og kartofler, vi snakker grøntsager, det er persillen
267
der er i den ret ikke, og der er to, tre stykker flæsk. Dem kam man spise 2½ gang om aftenen eller
268
2½ aftener for den sammen mængde kalorier som i McDonald’s mad. Og det havde familien
269
enormt svært ved at forstå, faren blev ved med at sige, jamen hvorfor skulle jeg spise aftensmad
270
to en halv gang, hvorfor skal jeg kun spise det en halv gang den ene gang. Han kunne slet ikke
271
forstå det. Og så lige pludselig, så fik jeg sagt det sådan så han forstod det, og så siger han, jamen
272
det er jo usundt at spise på McDonald’s, det bliver man jo tyk af - Ja det er rigtigt. Og så lige
273
pludselig, jamen så må vi da nøjes med at gøre det den første fredag i måneden, det syntes jeg var
274
en god plan. Og så gjorde de også nogen andre ting, men den her pige tabte sig rent faktisk, på at
275
forældrene fik noget information om, at nogen af de ting i gør, de er rigtigt uhensigtsmæssige.
276
C: Nu siger du at dem med lav social status de mangler viden, mangel på information, men hvad
277
ser du også det ellers er?
65
278
S: (lang pause) At det er trøst, tænker jeg , meget langt hen af vejen. At de har en masse andre
279
udfordringer og så bliver man - vi ved jo, at man bliver en lille smule glad i låget af at spise et
280
stykke chokolade, eller nogle bolscher -
281
C: Ja, nogle endorfiner.
282
S: Ja, det går lige i hjernen. Vi ser det også hos mange skilsmissebørn - der sker også noget, når
283
forældrene går fra hinanden, jeg tænker at der ligger en masse dårlig samvittighed, og jeg tænker
284
nogle af de her mekanismer slår bag om ryggen på os, for vi vil gerne gøre noget godt for vores
285
børn, der er også mange der beskriver den ideelle mor som hende der har bagt boller og venter
286
med varm kakao når børnene kommer hjem fra skole. Så det med at gøre børn lykkelige og glade
287
og være en god forælder, det er noget med at spise. Der er ingen forældre der bryder sig om at se
288
deres børn er kede af det, og det gør børnene når forældrene bliver skilt, uanset hvor rigtigt det
289
må være. Så er det en ting for dem. Og, så tænker jeg, at der nok ryger noget ekstra sodavand på
290
bordet. Jeg tænker at det er derfor vi ser stigningen hos skilsmissebørn. At alle i familien synes at
291
det er egentlig en lille smule synd, det her, så nu må vi hygge os lidt mere.
292
C: Og det gør vi med mad.
293
S: Med mad. Og slik og ting og sager. Det er billigt - man kan få hammermeget slik og sodavand for
294
ingen penge. Alle har råd til det. Og så tænder vi på det. Det giver os glæde, altså, I skal bare
295
forestille Jer en farmor eller en mormor der har købt en guldbar til sit barnebarn og skal give den
296
der guldbar - I kan næsten se ansigtet for Jer. Der er så megen glæde i også at give.
297
C: Ja, det er rigtig interessant, det der med at vi samles om mad på den der måde, og der er så
298
meget glæde involveret i mad.
299
S: Ja. Og jeg tænker også at der er indkodet i én - jeg tænker at der også frigives endorfiner i
300
forældrene, når børn spiser mad. Fordi - har I selv børn?
301
T: Ja.
302
S: Du har børn? Så du nikker også lidt mere.
303
T: jeg nikker lidt mere, ja, jeg kan genkende meget.
304
S: Fordi, at når det med at de spiser, jeg tænker at der ligger noget instinktivt i os, at barnet skal
305
overleve. Så derfor bliver vi sådan halvlykkelige når de spiser deres mad, ej hvor er du dygtig. Det
306
siger man jo også, ej, du har spist helt op, du var vel nok sulten.
307
T: Ja der er ikke noget værre end at få en halv madkasse med hjem.
66
308
C: Så der er også noget instinktivt over det.
309
S: Jeg tror at der er rigtig meget instinktivt over det.
310
C: Så kom vi til at tænke - vi har jo også diskuteret det her rigtig meget, om hvordan man kan gøre,
311
og hvilke indsatser vi kan gøre, og så tænkte vi faktisk lidt - kan du forestille dig at det ville hjælpe
312
hvis man fx fik nogle gratis diætister eller man kunne gratis kunne komme op og træne, tror du det
313
ville gøre en forskel?
314
S: Det ville gøre en forskel for nogen. Det ville det helt sikkert.
315
C: Og hvem tror du det især ville gøre en forskel for?
316
S: Diætisterne ville især gøre en forskel for de veluddannede. Og den gratis træning ville især gøre
317
en forskel for - for dem som har drivet for at komme af sted. Det er ikke nok - det,
318
sundhedscenteret arbejder for, er det der med at der skal være en relation der gør at man
319
kommer af sted, man kan godt have intention i en måned, to måneder, om at komme op at træne,
320
men så går det meget godt, men så skulle vi på sommerferie og så lige det ene og så det andet, og
321
nu er jeg også gået i gang med den nye uddannelse, eller nu er jeg gået i gang med engelsk
322
aftenskole, så nu har jeg ikke tid. Altså, vi har masser af gode undskyldninger og jeg tænker - at det
323
er også noget instinktivt - vi er også programmeret til at spare på vores energi når vi skal fra den
324
ene ende af byen til den anden, vi er programmeret til at tage den korteste vej. Sådan så vi ikke
325
forbrænder alt for meget, for at vi skal kunne overleve, vi skal kunne løbe fra sabeltigeren og fange
326
mammutten og alt det der. Så jeg tænker at der ligger en masse instinkter i os der slår os bag om
327
ryggen. Så jeg tror ikke at gratis træning hjælper så meget, men jeg tænker nogle gode vaner,
328
muligheder for gode vaner - cykler, der fungerer, cykelværksted, sådan nogle praktiske ting kunne
329
være rigtig godt. At logistikken i byen er sådan så man kan komme frem ved at bevæge sig selv, at
330
det ikke er nemmest at tage bilen, men det er nemmest at cykle eller gå.
331
C: For via gratis træning og gratis diætist så er det dem der måske i forvejen har mentale og fysiske
332
ressourcer vil benytte dem?
333
S: Det er “de hurtige løbeskos politik”. Og det gør det også når vi går i pressen med det her. Der
334
hvor der bare har været en lille notits i dagbladet tror jeg det var, om at vi nu har indgået det her
335
samarbejde og vi er i gang med at lave klinikker, der fik jeg 6 henvendelser. Og de 5 af dem var fra
336
familier med børn i Himmelev Skole, som vel nok er dem der er i den højeste socialklasse, hvis
67
337
man regner ud. Og så var der fra de 2 privatskoler. Og det er ikke tilfældigt at det er dem der får
338
læst de små notitser i dagbladet, og holder dagbladet.
339
C: Dét er også rigtig interessant.
340
S: Det er interessant. Og det - vi vil så gerne så meget ud og have fat i dem der virkelig har meget
341
behov, men hvis de ikke synes de har behov, så kan vi sådan set bare hoppe på tungen.
342
T: Men det lyder lidt som om det kan være svært at få budskabet ud, altså det er lidt som om man
343
tænker - du taler lidt som om problemet er i de lavere socialklasser - de har svært ved at få fat i
344
budskabet, for de høje de har meget nemmere ved at få læst dagbladet, eller bidt mærke i det.
345
S: Det er også derfor det er godt at sundhedspleje er et generelt tilbud hvor alle børn bliver målt
346
og vejet. mange gang, både også lægen er et generelt tilbud, ligeså snart man gør det til et
347
generelt tilbud, så vil alle gerne have det. Og når sundhedsplejersken eller lægen siger til
348
forældrene: “prøv lige at se her, der er gang i en uheldig udvikling, det skal vi have gjort noget
349
ved”, så er alle indstillet på at gøre noget. Det er meget, meget sjældent at vi får smækket døren.
350
Så jeg tænker at vi skal over i det generelle tilbud. Vi skal gøre det alment. Og så skal vi skabe
351
rammerne for det.
352
C: Jeg tænker også, nu tænker jeg sådan lidt overordnet - nu har I lavet de her indsatser, altså - har
353
I gjort det her fordi det måske er et pres fra staten der siger “Oh - vi har en uheldig udvikling, NU
354
skal der gøres noget”, eller hvorfor er de blevet skabt, de her indsatser?
355
S: Altså, livsstilsbesøgene er blevet skabt på baggrund af at vi selv søgte de puljemidler fordi vi kan
356
se at der er et problem og det ligger til sundhedsplejersken at skulle gøre noget ved det. Det nye
357
projekt hér med klinikker ved Jens Christian Holm det er kommet oppefra. Det er Roskilde
358
Kommune der er indgået en aftale, så det er topdown. Nu skal vi have klinikker - gå i gang - og I
359
bliver uddannet.
360
C: Og der tænker jeg måske også at - ved du om staten de har selv fundet på det her, eller er det
361
nogens ideer der måske kommer fra WHO måske?
362
S: Fundet på hvad?
363
C: Altså fundet på, har villet ændre denne her uheldige fremvækst af overvægtige?
364
S: Altså, de taler meget om det. Det giver en masse udgifter på den lange bane, det giver korte
365
levetider, det giver udgifter, det giver flere livstilssygdomme, som igen påvirker arbejdsevnen,
68
366
man kan se på antal sygedage når man kører op af BMI, jo højere BMI jo flere sygedage på
367
arbejdet.
368
C: Så det er simpelthen også et spørgsmål om at kunne bruge nogle penge på andre steder end
369
sygdom og overvægt?
370
S: Ja, men igen - det er op ad bakke, og det er ikke et 4årigt projekt og investere. Og det er
371
politikerne desværre tit trukket af, det der med at vi får jo ikke vores investering igen før om sådan
372
20-25 år. Men jeg synes de er gode til det i Roskilde Kommune.
373
C: Så de har måske ikke noget imod at de ikke kan se en ændring på meget kort tid?
374
S: Nej, det tror jeg ikke i hvert fald. Altså, Roskilde har også noget økonomisk råderum i forhold til
375
så mange andre kommuner, hvis man tager ned på Lolland så vil der være mange flere
376
overvægtige og langt færre penge at gøre godt med.
377
C: Vidensdeler I også med andre kommuner?
378
S: Ja, vi taler meget sammen med Vejle og Holbæk som også kører de her klinikker, vi taler
379
sammen med overvægtbørnecentret i Københavns Kommune, vi besøger dem en gang om året
380
eller også kommer de ud og besøger os og så erfaringsudveksler vi der. Vi har snakket en del
381
sammen med Køge Kommune. I vores periode, der hvor vi havde projektet “Nye vaner nye veje”
382
der var der andre sjællandske kommuner der også havde nogle fantastiske initiativer, og de havde
383
fx noget generel idræt for ansatte i kommunen. Og der kom nogle erfaringer på det. Så var
384
projektet oppe og så blev det hele lukket ned. Hvor man kunne sige at vi havde nogle ting som
385
fortsatte, som vi kan se gør en forskel.
386
C: Er der så nogle kommuner der har overtaget det?
387
S: Livstilsbesøget?
388
C: Ja.
389
S: Jeg har lige været på landskursus for sundhedsplejersker - faglig sammenslutning af
390
sundhedsplejersker, hvor vi holdt oplæg om livstilsbesøget for 200 kollegaer. Hvor de har fået alle
391
vores papirer med hjem. Vi stjæler og hugger fra hinanden, for der er ingen grund til at vi alle skal
392
sidde og opfinde den dybe tallerken. Så vi giver det også frivilligt fra os.
393
C: Hvordan samarbejder I så med institutionerne? Jeg har fået det indtryk at du ikke kune er fast
394
her, du er også på andre steder.
69
395
S: Vi er mange steder. VI er også 8 timer om året pr. institution. De 4 timer går til almindelig
396
sundhedspleje i institutionen - du ser undrende ud Michael?
397
T: Jaeh, jeg synes du sagde 8 timer?
398
S: Ja, 8 timer om året pr. institution. De 4 timer går til hygiejneindsats i Roskilde Kommune, hvor
399
man er ude og tage prøver af borde og håndtage og sådan noget, for simpelthen at mål om
400
hygiejnen er okay. og så de 4 andre timer er almindelige konsulentbesøg, hedder det. Så nogle
401
gange er jeg med på nogle personalemøder, andre gange er jeg med på - kom med ind og se det
402
her barn gå underligt på sine fødder, og nogle gange taler jeg bare med lederen, hvad er der af
403
problemer i øjeblikket i institutionen, er der noget i tænker - det kan være noget omkring hvad kan
404
det her nye med, de må ikke få mælk før de er et år, nu skal de have modermælkserstatning indtil
405
de er et år, hvad synes du om det og hvad er det nu med gulerødder. Så det er sådan noget
406
almindeligt, hvad gør vi med alle de lus der er. Så alt hvad der hedder sundhed og kost. Vi har
407
været med på, 2 gange nu, med lederne og køkkenpersonalet i Roskilde Kommune, hvor de mødes
408
en eller to gange om året, og sidste gang der var vi med sammen med dem. Og jeg har faktisk med
409
skam måtte melde hvor rystet jeg er over hvor veluddannet køkkenpersonalet er, de er virkeligt
410
højtuddannet mange af dem og supergode og engagerede og fantastiske.
411
C: Hvad tænker du jeres endelige mål er, om det er at sundhedsfremme eller forebygge den her
412
overvægt, der sker?
413
S: Jamen, begge dele. Selvfølgelig er vi stadig sygeplejersker, og vi får øje på det som ikke er sundt.
414
Det er ikke sundt at være så overvægtig som “lille Otto” er, eller det er ikke sundt at gå og gøre
415
sådan med øjnene, er der noget jeg skal tjekke her, det er mærkeligt så stille barnet er. Så vi er
416
stadig fejlfindere, det er stadig apparatsfejlsmodellen der slår igennem. Men vi har også generelle
417
sundhedssamtaler med børnene på skolerne, enten så laver vi noget pædagogisk ude i klasserne,
418
eller så laver, så har vi klassesundhedssamtaler, hvor vi taler sammen med dem i små grupper eller
419
alene.
420
C: Så I tager ikke kun fat i de overvægtige børn, I tager også fat i dem -
421
S: Vi tager også fat i det generelle. Vi snakker om psykisk sundhed, vi snakker også om mobning og
422
godt kammeratskab og sådan noget.
423
C: Så har vi kun et spørgsmål tilbage - ser du det kun som et individuelt problem, at man er
424
overvægtig, eller ser du det også som et samfundsmæssigt problem?
70
425
S: Jamen, det er da i høj grad et samfundsmæssigt problem. men det er også et individuelt
426
problem. På den her konference jeg lige har været på, der var den her der hed “Fra overvægt til
427
ligevægt”, og der var der en der arbejdede i den anden kommune, som netop havde de her
428
klinikker. hun fortalte at en af de piger, hun havde behandlet, der når hun klædte om til
429
gymnastik, en 6. klasses pige, så stod de andre og sagde bræklyde, og lod som omd e brækkede
430
sig. Og det havde været virkelig ubehageligt, og det synes jeg også ikke kun er hendes problem,
431
det er jo hele gruppens problem, hvordan kan det være at man synes det er acceptabelt at gøre
432
sådan, og hvordan kan det være at der er nogen der ikke synes de skal sige noget til dem der står
433
og laver bræklyde. Så jeg synes da det er i allerhøjeste grad et samfundsproblem. Både hvordan vi
434
agerer og forholder os til det rent psykisk. Altså, psykisk sundhed, synes jeg er supervigtig. Man må
435
hellere være lidt rund og være tilfreds med det, end være mager og alene.
436
C: Det er fordi jeg tænker på - jeg kan huske at jeg læste i en bog der hedder “generation cola”, at
437
mobberen næsten gjorde sin pligt ved at mobbe, fordi at - du gør jo ikke noget ved at du er
438
overvægtig, så derfor må jeg jo sige til dig at du er overvægtig, så jeg tænker netop også, at tager
439
samfundet på sig og siger “hey - du har et problem, nu skal jeg pointere det for dig, så du kan gøre
440
noget ved det.”
441
S: Jo, den der bliver mobbet gør jo tit det for at trøste sig selv og går hjem og drikker noget mere
442
cola. Fordi “de andre forstår mig ikke”. Det er så her den forståelse kommer ind, at der en masse
443
af forståelse for, at man ser ud som man gør, noget med gener og sådan noget. Så tænker du at
444
det er godt at være mobber?
445
C: Nej, overhovedet ikke. Jeg tænker at der måske er nogle børn der kan retfærdiggøre eller hvad
446
de nu gør.
447
S: Det kan godt være en anskuelse, ja. Jeg har faktisk godt hørt et oplæg om teenageproblemer,
448
hvor der var en der synes at det var godt at der var nogle, der mobbede. At det var det mobbede
449
barn, der ikke vidste hvordan det skulle agere. Og så må man jo lære det dét.
450
C: Men det er også lidt det, jeg tænker, at måske det hende der Maria Due måske har sagt, det er
451
jo lidt interessant at samfundet siger, at det kan se ud fra den her BMI-skala, at du er overvægtig,
452
og derfor må du gøre noget ved det. For at det ikke skal gå ud over os. Og det er måske lidt at
453
ansvarsfralægge fra deres side. Så at gå fra at være et samfundsanliggende, så bliver det skubbet
454
ned på individet.
71
455
S: Ja, det kan man godt sige. Ligesom man kan sige, hvorfor skal rygere ikke betale dobbelt så
456
meget i skat, for de belaster jo sundhedsvæsenet væsentlig mere, eller har de ret til en
457
levertransplantation, hvis man er ryger. Der er jo masser af de der dilemmaer i sundhedsvæsenet.
458
Skal den overvægtige have lov til en knæoperation? Er det ikke selvforskyldt?
459
C: Ja, det stiller i hvert fald nogle spændende spørgsmål.
460
S: Og hvor fede børn må pædagogerne løfte op på puslebordet? Hvornår skal man sige fra på
461
rygskader?Den kører i høj grad rundt indenfor sygepleje.
462
C: Ja, det skal man jo også tænke over. Har du nogle tilføjende spørgsmål?
463
T: Du nævnte i starten af interviewet at vi havde skiftet menneskesyn. Du sagde at vi havde fået en
464
anden måde at tale om overvægt på.
465
S: Jeg ved ikke om man kan sige at vi har skiftet menneskesyn, men man er i hvert fald gået mere -
466
man kan sige at det er en forældet tanke, det der med at det kun handler om det du spiser, og
467
hvor meget du bevæger dig. Altså, det er en forældet tænkning. Jens Christian Holm og nogle
468
andre læger der siger, jamen det her er forældet. De kan så gå ind og påpege en masse sygdomme
469
- defekter - i hormonsystemet som gør at barnet ikke kan tabe sig. Eller delvist defekt som gør at
470
det er rigtig svært. Det han siger er, at hvis man har et overvægtigt menneske eller et overvægtigt
471
barn, som rigtig gerne vil tabe sig, og som gør en masse rigtigt, så reagerer kroppen ved at - det er
472
en stressituation, der er krise, der er risiko - altså, man må ikke tabe sig. Det er et faresignal for
473
kroppen. Så den skruer ned for alt, den skruer ned for temperaturen, den skruer ned for alle de
474
hormoner den kan skrue ned for, hvis det er et pubertetbarn, vi ved at anoreksipiger udvikler ikke
475
sekundære kønskarakterer, altså, elitegymnaster får ikke menstruationer og vokser ikke som de
476
skal. Så vi ved godt at kroppen kan de her ting, så den skruer ned for alt hvad den kan i
477
temperaturer, i hormoner, i hudpleje, i genopbygning, i det hele, og det vil sige at så får man ikke
478
et ligeså stort vægttab som man gerne ville have, og nogle tager endda på når de går på en eller
479
anden speciel diæt. Det der er vigtigt er at man får den rette mad i de rette mængder, så man ikke
480
er sulten og ikke oplever sult. Og så bevæger sig. Så kan man snyde kroppen noget af vejen, men vi
481
kan ikke rette på de defekter, der ligger inden i. Man har taget en tyk mus og en tynd mus, og så
482
har man givet den tynde mus tarmbakterier fra den tykke mus, og så bliver den tynde mus tyk.
483
Mens man giver dem den samme mad, hele tiden. Så tager man tarmbakterier fra den tynde mus
484
og giver til den tykke mus og så bliver den tykke mus tynd. Det er meget mærkeligt. Så vi er altså
72
485
oppe mod, og så er han inde og snakke om, at det handler om hvor mange gange man har fået
486
antibiotika som barn. Eller hvis vi skal snakke gener, hvor langt skal vi tilbage, hvor meget
487
antibiotika fik min mor? Så er der alle de hormonforstyrrende stoffer som vi ikke ved hvordan
488
virker. Så der er så mange andre ting, så vi er nødt til at holde op med at tænke at det er individets
489
egen skyld - men individet kan godt gøre noget. Det er ikke kun individets egen skyld. Og det er
490
heller ikke samfundets. Men det er måske en masse andre årsager.
491
T: Det var også lige det jeg skulle til at - fordi et eller andet sted skal man se det her i lyset af den
492
samfundsmæssige udvikling med fastfoodrestauranter og TV, og alle de interaktive ting, eller altså,
493
vi er så effektive når det kommer til transport, men helt klart en spændende - at du så nævner at
494
det ikke er samfundets skyld, eller det ikke er -
495
S: Nej, der er måske nogle fysiske årsager til det, som vi slet ikke kender endnu, men det er jo
496
interessant. Og han er lidt gal, ham Jens Christian Holm, men det er også gale mennesker der
497
finder ud af det her.
73
74