Homøopatiske principper - PURE

Transcription

Homøopatiske principper - PURE
Homøopatiske principper - ViFAB
Side 1 af 1
Homøopatiske principper
De vigtigste principper i klassisk homøopati er:
• Lighedsprincippet: Lige bør med lignende helbredes
• Individuel behandling: To personer med samme symptomer får ikke nødvendigvis samme homøopatiske lægemiddel
Teorien bag homøopati er, at det homøopatiske lægemiddel virker som en katalysator på helbredelsesprocessen.
Ved at anvende et lægemiddel, der har samme symptommønster som brugerens samlede symptombillede, vil homøopaten stimulere brugerens
selvhelbredende mekanismer.
Relateret viden:
Klassisk homøopati
Homøopatiske lægemidler
Opdateret 18-06-2009
ViFAB - Jens Baggesens Vej 90 K, 2. sal - 8200 Århus N.
Tlf. 87 39 15 30 - Fax: 87 39 03 50 - E-mail: [email protected]
© Copyright Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB). Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.
http://www.vifab.dk/alternativ+behandling/behandlingsformer/klassisk+hom%c3%b8... 21-04-2010
Spirituelle læger er tabu - dr.dk/P1/Sundhed på P1/Udsendelser
Side 1 af 1
Akupunktur er blandt de emner lægerne i SOLiDanmark diskuterer.
Leah Shafer
Spirituelle læger er tabu
Sundhed på P1 15. marts 2010 kl. 11:03 på P1
Hør udsendelse
(27:00)
Det mener i hvert fald lederen af et netværk for spirituelle læger. I netværket Spirituelt
Orienterede Læger i Danmark, er der plads til at diskutere de mere alternative emner, der
ellers i den naturvidenskabelige verden har ry for at være noget hokuspokus.
- Den vigtigste grund til at jeg har lavet det her netværk, er fordi jeg har mærket manglen
på et sted hvor det var okay at have disse emner at tale om, fortæller Marianne Kirkskov,
der er stifter af det nye spirituelle netværk.
Marianne Kirkskov vil skabe et trygt forum, hvor man som læge kan diskutere sin interesse
for det alternative. Det har mange læger ifølge Marianne Kirkskov ikke mulighed for i deres
normale omgivelser, da læger med en spirituel tilgang til kroppen findes som små øer rundt
om i det danske sygehusvæsen.
Tabu i en stærk lægekultur
Man kan undre sig over hvorfor det skal være så svært at tale om de spirituelle emner, og
hvorfor der overhovedet er brug for et netværk til at diskuterer disse ting. Men i følge
Marianne Kirkskov er spiritualitet i en ellers hard-core lægeverden et stort tabu.
- For nogle vil det føles som at springe ud af skabet, fordi der ligger rigtig mange dybe
overvejelser bag ved, som ved første øjekast slet ikke harmonerer med det, som man i
øvrigt foretager sig på sygehusene.
I Danmark har vi en stærk lægekultur, og det kan være en hæmsko for indførelsen af
noget nyt. Alternative behandlingsformer og spirituelle tilgange til sundhed og sygdom,
harmonerer ikke med den lægevidenskabelige kultur, og derfor kan det være meget
anstrengende at forsøge at indføre nogle nye tankegange i en meget stærk læge-kultur,
som er højt respekteret i vores del af verdenen.
Anonyme læger
I SOLiDanmark er der i øjeblikket omkring 37-40 medlemmer, men blot 13 ud af disse har
valgt ikke at være anonyme.
Ifølge Marianne Kirkskov er anonymiteten vigtig for at skabe de trygge rammer. Men den
store andel af anonyme medlemmer peger også på at folk er bange for at miste noget.
- Helt konkret ved jeg, at nogle frygter at miste deres jobs. De ikke ved hvordan ledelsen
vil forholde sig til interessen for det alternative. Selvfølgelig kan vi ikke vide om den frygt
er velbegrundet, vi kan bare konstatere, at den er der.
© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.
http://www.dr.dk/P1/Sundhed/Udsendelser/2010/03/10093841.htm
21-04-2010
25.09.09 Berlingske Nyhedsmagasin Nr. 28
Fra speedbåd til supertanker
Der er en del af vænne sig til, når man som dansk advokat flytter til Tyskland.
Hans-Oluf Meyer har prøvet det – og lært, at meget går langsommere syd for
grænsen.
Af Michael Kuttner, Berlin
Da Hans-Oluf Meyer for ni år siden kom til Berlin for at lede et dansk advokatfirmas filial i
den tyske hovedstad, ar der en del, han blev forbløffet over. Når en tysk kollega fra et andet sagførerkontor ville i kontakt med ham, ringede denne ikke selv, men lod en sekretær
kalde op. Sekretæren talte med Meyers sekretær og siden med Meyer selv. Først derefter
stillede hun sin chef igennem til den danske advokat.
”Jeg tænkte: ‘Hold da op’. For det havde jeg aldrig oplevet i Danmark,” fortæller Meyer i
dag, lettere hovedrystende, mens han ser tilbage på en vellykket karrierestart.
Meyer er 40 år og har, med en tysk kompagnon, haft sit eget advokatfirma i byen siden
2006. Her har han specialiseret sig i dansk-tyske forretninger for eksempel danskere,
der køber lejligheder eller ejendomme i Berlin, eller tyske virksomheder med interesser
i Danmark.
Han er holdt op med at undre sig og tager i stedet til efterretning, at man i Danmark og
Tyskland, skønt nabolande, agerer forskelligt i erhvervslivet og det offentlige rum.
”Det med telefonen drejede sig jo om selvoptagethed og selvhøjtidelighed. Det har også
med status at gøre. En jurauddannelse i Tyskland er en stor ting, og så tror man, at man
er noget. Man lader en klient vente 15 minutter for at markere sig. Rangordenen er vigtig,
og man værner om den.” Det betyder også, siger Meyer, at man nødigt bevæger sig den
forkerte vej i organigrammet. ”I Danmark er vi rede til at gå ned og tale i øjenhøjde med
folk, der er lavere i hierarkiet. I Tyskland er det de andre, der må komme op.”
Høflighed og albuer: For danskere, der kommer til Tyskland i professionelt øjemed, er
der en række forskelle at registrere (det gælder i øvrigt også i forhold til en række andre
land): Man lægger mere vægt på høflighed og korrekt opførsel, cowboybukser og/eller
hvide tennissokker til en forhandling er ikke en god idé, og man er altid De´s, selv med
den 17-årig piccoline, der kommer med kaffen.
Bag disse ydre forhold ligger også dybere mentalitetsforskelle, påpeger Hans-Oluf Meyer.
”I Danmark er organisationsstrukturen horisontal, i Tyskland vertikal. Af den grund er
der i Tyskland en albuementalitet, man bliver nødt til at puffe og arbejde hårdere, hvis
man vil være mere synlig. Man må hele tiden vende sig udad og forsvare territoriet. I den
forbindelse kan danskerne opfattes som afslappende og nonchalante.”
”Derfor nytter det ikke bare at være den flinke, hvis man vil frem i Tyskland. Hvis du kommer til en hård forhandling og er sød og rar, bliver du slugt råt, for modparten ændrer sig
ikke”, siger Meyer.
Kurfürstendamm 57
D 10707 Berlin
Fon + 49 (0) 30 3151 8969 0
Fax + 49 (0) 30 3151 8969 9
www.advokatfirma.de
1
www.advokatfirma.de
Stavnsbindingen: Hvis man kan generalisere, er tyskere i virkeligheden gammeldags og
konservative, lader Meyer forstå.
”Danskerne har f.eks. vænnet sig til, at vi lever i en globaliseret verden, som vi er åbne
overfor. Tyskerne er stadig bange for globaliseringen.”
I en al mindelig forhandlingssituation kan det f.eks. udløse en vis mistænksomhed, hvis
begynder med smalltalk og spørger, hvordan det går børnene, eller om man har været
operaen for nylig, fortæller Meyer.
”Hvorfor vil han have det at vide, vil ofte være reaktionen hos tyskeren,” siger han.
Nervøsiteten over for globaliseringen kan også begrundes med, at man er angst for sit
job. ”Tyskerne er jo stavnsbundet til deres arbejdsplads,” siger han med henvisning til, at
det er næsten er umuligt at afskedige medarbejdere i forbundsrepublikken, ”derfor flytter
de sig ikke. Arbejdspladsen er hellig. Den danske fleksibilitet kendes ikke.”
Fortrinene: Man skal heller ikke, fastslår han, regne med en dansker-bonus.
”At sige, at man kommer fra Danmark, hjælper ikke som udgangspunkt. Danmark er
måske kendt i Slesvig-Holsten og blandt folk, der har holdt ferie hos os, men det er jo ikke
alle 82 millioner tyskere. På den anden side er de, der har besøgt os, som regel begejstrede. Vi opfattes som åbne, tolerante, fleksible, venlige og ukomplicerede. Vi bevæger os
hurtigere, og det misunder tyskerne os. Det er jo sjovere at sidde i en lille speedbåd end
en stor tanker. Men begge har deres fordele.”
For den tyske model har sine fortrin, ellers kunne man ikke - trods globalisering og finanskrise- fortsat være den største økonomi i Europa og stå for nogle af verdens stærkeste
produkter, fra Mercedes til mælkesnitter.
”En tysk medarbejder kræver klare rammer. Dem forlader han ikke, han tør ikke bevæge
sig udenfor. Men indenfor arbejder han med præcision og professionalisme. Og fordi man
har faste rammer, kan man bedre kalkulere og regne med det. Som dansker f.eks., ved
man, hvor man har modparten. Det er mere forudsigeligt.”
Urværket: Derfor kan Meyer også glæde sig over Tyskland. Hans firma er indrettet i
smukke lokaler på Kurfürstendamm, Vestberlins strøggade, han er som den første udlænding nogensinde indvalgt i bestyrelsen for Berlin advokatråd, og han er i bestyrelsen
for Den danske Klub, der fungerer som netværk for danskere, især erhvervsfolk, i byen.
Privat er han for nogle år siden blevet grebet af vandets glæder, han er medlem af en
svømmeklub og har flere gange overtalt sine kammerater til at deltage i mesterskaber
i Kanalen i København. Også hos svømmerne møder han erhvervsfolk og fremtrædende
embedsmænd, som han udveksler erfaringer med, men det er en sidegevinst. Han svømmer for at få motion og en pause fra arbejdslivet.
Den stivhed, der kan præge tyskere, inden man lærer dem godt kende, er også trængt i
baggrunden.
”Det fungerer jo rigtig godt i Tyskland. Det hele er nøje sat sammen, som et urværk. Man
kan se det ved gadefester, også de rigtig store som Love Parade. Først kommer optoget,
lige efter følger rengøringskolonnen, og så kommer trafikken.”
Kurfürstendamm 57
D 10707 Berlin
Fon + 49 (0) 30 3151 8969 0
Fax + 49 (0) 30 3151 8969 9
www.advokatfirma.de
2
www.advokatfirma.de
Forandringerne: Hans-Oluf Meyer ser også tegn på, at mentaliteten ændrer sig, om end
i det små.
”Det er jo unge tyskere, som har været i udlandet og ved, hvordan det foregår andre steder.
At man kan hyggesnakke lidt i begyndelsen af et møde som i USA eller Storbritannien, uden
det går ud over seriøsiteten. Det er en ny generation, og jeg tror, den vil sætte sit præg.”
Men foreløbig fortsætter Hans-Oluf Meyer med at drive sin praksis som et dansk-tysk projekt. Alle er dus, ”og det første, jeg siger til nye medarbejdere, at jeg forventer kritik og
modsigelse. Det er også usædvanligt i Tyskland.”
Og han er blevet vant til at tale med sekretær, som stiller deres chef igennem på telefonen.
”Men da en sekretær engang fortalte, at nu var chefen, der havde bedt om samtalen, blevet
optaget af noget, blev jeg sur. Jeg gav sekretæren mit direkte nummer og bad hende sige
til ham, at han selv kunne ringe. Det gjorde han.”
TYSKERE OM DANSKE FORRETNINGSPARTNERE
Positivt:
Negativt:
Venlig
Usikker
Ærlig
Dilettantisk
Åben
Konfliktsky
Samarbejdsvillig
Uerfaren
Ukompliceret, ligefrem
Uden dybere indsigt
Gæstfri, menneskelig
Unøjagtig
Beskeden
Dyr
Uhierarkisk
Ukritisk
KULTURFORSKELLE
Danmark/danskere
Tyskland/tyskere
Kommunikativ
Hierarkisk
Horisontal kommunikation
Vertikal kommunikation
Selvstændig problemløsning
Udstukket løsningsmodel
Fleksibel
Konkret, effektiv
Spontan problemløsning
Problemerne bliver forudset
Tilfældig planlægning
Strategisk planlægning
Uformel
Formel
Mennesket som individ
Mennesket som ansat
Godt arbejdsklima
Høj arbejdsmoral
Kurfürstendamm 57
D 10707 Berlin
Fon + 49 (0) 30 3151 8969 0
Fax + 49 (0) 30 3151 8969 9
www.advokatfirma.de
3
www.advokatfirma.de
Kleidung - Verhalten im Geschäftsleben in Deutschland
Die Kapitel auf Deutsch:
Side 1 af 2
> Home > Redewendungen
I. Verhaltens-Basics
Redewendungen
NEUE
AUFLAGE!
Die Kapitel in Englisch:
- Leseprobe -
I: Etiquette Basics
Jetzt das Buch bestellen:
Wie in jeder Sprache haben sich im täglichen Umgang Redewendungen und
Floskeln eingeschlichen, die, je häufiger sie modeabhängig sind, umso
bedenkenloser benutzt werden. Auch eine wahre Abkürzungswut grassiert in
Deutschland - und dies nicht erst seit E-Mail und Fax.
Direkte
Bestellung
über
PayPal
>>>
oder
Überweisung /
Kredfitkarte
>>>
Partner
zurückerobern
Wie Sie Ihre/n Ex
-Partner/in
zurückerobern
(Gratis-Report)
Deutsch/Englisch
ISBN 978-3-940574-38-1, 3. Auflage
2009, 439 Seiten, Paperback
Preis: € 29,80
Hier ein paar häufig benutzte Beispiele:
bei Amazon.de
oder per Direktbestellung
www.Expartner-zurueck
Schriftliche Redewendungen
1.
NEU!Jetzt die DVD bestellen:
2.
3.
Ist "Herr und Frau Peter Boss" noch die gängige Variante, wenn man
ein Ehepaar anschreiben möchte?
Nein! Man schreibt jeden einzeln an: Herrn Peter und Frau Anja Boss
oder Herrn Peter Boss und Frau Anja Boss.
Wird in der Anrede im Brief "Doktor" zu Dr." abgekürzt, "Professor" aber
ausgeschrieben?
Ja! Seit 1997 gilt die Regel "Doktor" auf jeden Fall zu "Dr." abzukürzen.
Im übrigen werden diese Titel bei jeder "Anrede", also auch mitten im
Brief, mit erwähnt. Zum Beispiel: "..und so haben Sie, Herr Professor
Dr. Schnurrbart, die Möglichkeit, kostenfrei unseren Service in Anspruch zu nehmen, ..." . Achten Sie darauf, dass Sie bei einem
"Professor Dr." beide Titel nennen und dabei immer den "Professor"
zuerst.
Kann MfG (Mit freundlichem Gruß oder Mit freundlichen Grüßen) bei
einem Fax/E-Mail an den Kunden ohne weiteres verwendet werden?
....
Training für
Kinder
Bessere
Konzentration für
Kinder durch
Autogenes
Training.
www.stecki401.com
Begrüßung
Suchen Sie
Begrüßung?
Begrüßung hier
informieren!
www.Begruessung.New
Amazon.de
Und so urteilen unsere
Leser:
Finden Sie den vollständigen Artikel zu diesem Thema in unserem Buch.
Klicken Sie auf das Bild zum direkten Bestellen bei amazon.de
"Das Buch gibt recht
allumfassend Lösungen für
Situationen quer durch den
geschäftlichen Alltag."
Stefan Schackey, Steuerberater,
www.ihrestb.de
1 kleiner Bauch
Trick :
1 Kg bauchfett
lösen sie pro
woche durch
diesen komischen
alten Trick.
Fettverbrennen.net
"Dieses Buch ist eine gute
Investition, wenn man ... in
Deutschland voran- kommen
und unnoetige
Missverstaendnisse vermeiden
will." Atsuko Mohri aus Tokyo, Japan
"Thomas Alva Edison meinte:
"Wenn es einen Weg gibt,
etwas besser zu machen:
Finde ihn!". Dies ist das
eigentliche Herzstück dieses
Viel Spaß beim Lesen!
http://www.german-business-etiquette.com/6-redewendungen.html
30-04-2010
Kleidung - Verhalten im Geschäftsleben in Deutschland
Buches: es erleichtert uns,
Geschäfte in Deutschland
besser zu realisieren." Augusto
Garcia Weil, Rechtsanwalt aus
Marbella, Spanien, >>> weiter zur
kompletten Rezension
Side 2 af 2
Stichworte: Redewendungen im Deutschen, Knigge Kleidung, Erfolgreich mit Kunden,
Business-Verhalten, Etikette, Business-Knigge, korrektes Verhalten, Auftreten,
Anstand, Stil-Ratgeber, Verhaltens-Basics, Bewerbung, Karriere, Takt, Stil,
Repräsentationsaufgaben, Umgangsformen, Umgang mit Geschäftspartnern, Umgang
mit Kunden, Gespräch mit dem Chef, Etikette-Seminar, Aus- und Weiterbildung,
Erfolgreich im Business
Sprachinstitut TREFF PUNKT:
Deutsch-Intensivkurse
+
Seminare
Lernen Sie Deutsch.
Erleben Sie Deutschland.
Erfolge mit deutschen Partnern.
Unsere orginären Leistungen:
[ Wirtschaftsdeutsch ] [ Deutsch als Fremdsprache ] [ Seminare ]
Inhalt: Gretchen Schaupp & Joachim Graff, E-mail: [email protected],
Impressum - Letzte Aktualisierung: 2009-08-17
Copyright © Sprachinstitut TREFF PUNKT - Training in Wirtschaftsdeutsch & Seminare - 1995-2010
http://www.german-business-etiquette.com/6-redewendungen.html
30-04-2010
Job hos Grundfos - Studerende - Grundfos Kandidatpris
Side 1 af 1
Job hos Grundfos
Jobsøgende
Studerende
Grundfos Jobbank
Elev/Lærling
Spræng rammer
Video
Kontakt
Grundfos.dk
Spræng rammer for
global udvikling
Grundfos Kandidatpris
Fritekstsøgning
Jeg søger job inden for
følgende område(r)
Søg
Spræng rammer for
miljø
Søg uopfordret
Funktionærer
Timelønnede
Elev/lærling
Mød Grundfos
Graduate program
I praktik på Grundfos
Skriv projekt eller
Grundfos kandidatpris
Grundfos Challenge
Tips til din ansøgning
Vores værdier
De tre prisvindere fra 2009. Fra venstre Michael W. Nielsen og Jacob
Kidmose, der i fællesskab skrev om reduktion af vægtykkelsen i
rotorhylstre, samt Zidsel Smedegaard-Meyer, der har undersøgt
mulighederne i patentdatabaser til brug for nye
forretningsområder.Læs pressemeddelelsen.
Hvert år uddeler Grundfos en pris på 10.000 kr. til et
afgangsprojekt/speciale inden for hhv. ingeniørområdet og øvrige områder,
skrevet i samarbejde med Grundfos inden for det seneste år.
Hvad kræves der?
For at komme i betragtning til prisen skal opgaven være nyskabende,
anvendelig og have videnskabelig tyngde. Der tages også højde for
fremstillings- og formidlingsevnen og kontaktpersonens vurdering.
Spræng rammer for
job og fritid
Du kan også deltage
Har du skrevet et projekt som du mener lever op til de nævnte krav, så
deltag i konkurrencen om årets kandidatpris. Send et abstract på 1-2 sider
hvor du beskriver dit afgangsprojekt eller dit speciale. Kandidatprisen
uddeles i oktober og der er ansøgningsfrist d. 17. september 2010. Send
det til:
Spræng rammer for
personlig udvikling
Grundfos A/S
Personaleafdelingen
Poul Due Jensens Vej 7, 8850 Bjerringbro
Mærket “Kandidatpris”
eller e-mail til: Personaleafdelingen
Har du spørgsmål til Grundfos Kandidatpris, er du også velkommen til at
kontakte Personaleafdelingen, tlf. 8750 1400.
Spræng rammer for
dine egne muligheder
Think - Innovate
Grundfos Management A/S 2008
Juridiske forhold
Om dette site
Kontakt
http://www.grundfos.com/web/gimjob.nsf/job/2jhtr-7d9ema?opendocument
30-04-2010
About us - BTI
Side 1 af 1
Be-Think-Innovate
hjem > Om Grundfos
Print dette
Om Grundfos
Be-Think-Innovate
> Grundfos' logo og
Archimedes
vandsnegl
> Ansvarligheden er
forskellen
> At tænke langsigtet
er den bedste løsning
> Innovation: En
helhedstankegang
http://www.grundfos.com/web/homeDK.nsf/DocsBySearchName/A53A9D7BF317D... 30-04-2010
Vestas | Forstå moderne energi
Side 1 af 1
Forstå moderne energi
I hele verden må man forberede sig på at anvende nye energiformer. Et stærkt stigende energiforbrug kalder
på bæredygtige supplementer – uden at vi udleder mere drivhusgas eller efterlader mere forurening og affald
til fremtidige generationer.
Vindenergi er en vedvarende, stabil og ren energikilde. Det er hurtigt at opbygge en stor kapacitet og dermed
skabe den energimæssige uafhængighed, som verdens største og hurtigst voksende økonomier efterspørger.
Derfor kalder Vestas vindenergi for moderne energi.
Verdens største og førende leverandør af vindkraftløsninger
Vi er markedsleder inden for moderne energi og fast besluttede på at gøre vind til en god forretning – på linje
med olie og gas. En avanceret turbineteknologi gør os i stand til hurtigt at sikre et investeringsafkast. Desuden
arbejder vi hele tiden på at fremme stabiliteten i og øge effektiviteten af vores vindmøller. Så vi kan give
verdens største og hurtigst voksende økonomier den energimæssige uafhængighed, der er brug for. I 2020
forudser vi, at moderne energi vil stå for 10 procent af verdens energiforbrug.
Vi tror, det vil ske. Her er fem grunde til hvorfor:
Vindenergi er konkurrencedygtig
Vindenergi er stabil
Vindenergi er uafhængig
Vindenergi er hurtig at opbygge
Vindenergi er ren
© Vestas 2007 alle rettigheder forbeholdt Ansvarsfraskrivelse Sitemap Vestas Wind Systems A/S Alsvej 21 8940
Randers SV Danmark +45 97 30 00 00 Cvr-nr. 10 40 37 82
2009.02.27
http://www.vestas.com/da/moderne-energi/forstå-moderne-energi.aspx
30-04-2010
Introduction - The Mission
Side 1 af 1
Introduction to Grundfos
home > About us > Introduction to Grundfos
print this
The Mission
The Mission
Grundfos is one of the world’s leading pump manufacturers.
It is our mission - the basis of our existence - to successfully
develop, produce and sell high-quality pumps and pumping
systems world-wide, contributing to a better quality of life and a
healthy environment.
http://www.grundfos.com/web/grfosweb.nsf/webPrintView/EEBE0CE79A1BD963C...
30-04-2010
Vestas | No. 1 in Modern Energy
Page 1 of 1
Neues von Vestas Wind Systems A/S (EN)



15.04.2010 Major shareholder announcement – BlackRock, Inc.
12.04.2010 Major shareholder announcement – BlackRock, Inc.
09.04.2010 Major shareholder announcement – BlackRock, Inc.
Alle Bekanntmachungen des Unternehmens (EN)
Alle Pressemitteilungen (EN)
No. 1 in Modern Energy
Mit einem Marktanteil von 12,5 Prozent und mehr als 40.000 installierten Windenergieanlagen ist Vestas der
weltweit führende Hersteller von Windenergie-lösungen.
Erfahren Sie warum wir die Nr. 1 sind
Newsletter
Per E-Mail über Neuigkeiten bei Vestas informieren lassen.
Abonnieren
Länderspezifische Internetseiten und Sprachauswahl
Sprache auswählen
Start
Land auswählen
Start
Quick links
Moderne Energien verstehen
Vestas Vision
Windenergieanlagen
Jobs
Aktueller Aktienwert
Time:
13:03 CET
Date:
20.04.2010
Last:
340.50
Market Cap.: 69,361 MDKK
Market Cap.: 9,319 MEUR
© Vestas 2007 Alle Rechte vorbehalten Haftungsausschluss Sitemap Vestas Wind Systems A/S Alsvej 21 8940 Randers
SV Dänemark +45 97 30 00 00 Handelsregisternummer 10 40 37 82
2009.02.27
http://www.vestas.com/de/
20-04-2010
Über uns - Siemens Deutschland - Siemens
Side 1 af 1
SIEMENS
Über uns
Seit mehr als 160 Jahren steht Siemens für herausragende technische Leistungsfähigkeit, Innovation, Qualität, Zuverlässigkeit und Internationalität.
Siemens Deutschland
Unser Portfolio
Daten und Fakten
Corporate Responsibility
Forschung & Entwicklung
Geschichte
Innovative Technik und umfassendes Know-how
Weltweit entwickeln und fertigen rund 400.000 Mitarbeiter Systeme und Anlagen und bieten so maßgeschneiderte Lösungen an. Siemens ist mit seinen Aktivitäten auf den
Gebieten Industrie, Energie und Gesundheit ein weltweit führendes Unternehmen und erzielte nach IFRS im Geschäftsjahr 2008 einen Umsatz von 77,3 Mrd. Euro und ein
Ergebnis der fortgeführten Aktivitäten von 1,859 Mrd. Euro.
Siemens.com Global Website
https://www.siemens.de/ueberuns/Seiten/home.aspx
21-04-2010
Deutsche Feiertage, Feste und Traditionen
Side 1 af 1
Feste und Traditionen in Deutschland
Die meisten Feste in Deutschland sind natürlich stark vom Christentum geprägt,
haben aber oftmals auch Wurzeln in germanischen Riten. Zur Zeit der
Christianisierung in Europa verschmolzen germanische, keltische und christliche
Traditionen. Bei Familienfesten wie Ostern oder Weihnachten wird aber die
Verschmelzung von germanischen Frühlingsbräuchen und christlichen Ritualen
deutlich.
In anderen Religionen ist es ähnlich: in Japan haben sich beispielsweise
shintoistische und buddhistische (und damit auch indirekt hinduistische)
Elemente zu einem gewissen Teil verbunden.
Viele christliche Feste werden mittlerweile auch in Ländern gefeiert, in denen nur
ein kleiner Teil der Bevölkerung den christlichen Glauben ausübt.
Weihnachtsmänner zieren Tannenbäume in aller Welt. Wie sich diese Figur
entwickelt hat oder woher der Tannenbaum kommt, wissen dabei die wenigsten.
In China sind beispielsweise die wichtigsten westlichen Feiertage Weihnachten,
Muttertag, Valentinstag und Vatertag. Diese Familienfeiern ergänzen die
traditionellen chinesischen Feste. Das Osterfest hat allerdings noch nicht seinen
Weg in den asiatischen Raum gefunden.
http://www.deutsche-lebensart.de/45.html
21-04-2010
Welt am Sonntag
8. September 2002
Warum wir einen Kanon brauchen;
Fragwürdig, aber notwendig: Marcel Reich-Ranicki über seine Liste der 20 wichtigsten
Romane
LÄNGE: 1101 words
Kanon" - klingt das nicht altmodisch? Und herrisch und verstaubt zugleich? Jedenfalls scheint
es eine Vokabel aus einer vergangenen Epoche, eine, gegen die schon unsere Väter
gelegentlich - meist gelangweilt - protestierten. Kurz: ein alter Zopf. Wirklich?
Ich frage mich, ob die in Deutschland weit verbreitete, die grundsätzliche Ablehnung des
Kanons mit dem schwierigen, dem gebrochenen Verhältnis zur Tradition zu tun hat, zur
deutschen Tradition. Im Lexikon lese ich, Tradition sei "das, was die Generationen verbindet,
zwischen Vergangenheit und Zukunft Kontinuität stiftet". Bereits Nietzsche hat sehr deutlich
gesehen: "Was heute am tiefsten angegriffen ist, das ist der Instinkt und der Wille zur
Tradition." Man sei bemüht, den "Sinn für Überlieferung mit den Wurzeln herauszureißen".
Und Ricarda Huch ging in einer 1931 gehaltenen Rede so weit, knapp und streng zu erklären:
"Deutschland als Gesamtheit hat keine allen fassliche, alle beherrschende Tradition." Eben von
der Tradition will man bei uns nicht viel wissen. Man fängt gern von neuem an. Das ist
verständlich und noch keineswegs verwerflich.
Bedenklich wird es erst da, wo man von neuem anfängt, weil man das Alte nicht hinreichend
kennt oder gar nicht kennen will; und wo man nur so tut, als würde man von neuem anfangen.
Die so häufig verwendete Bezeichnung "die Stunde Null" lässt ja mehr als die Sehnsucht nach
einem Neubeginn erkennen; hier wird auch das Bedürfnis spürbar, das Geschehene zu
verdrängen, die Vergangenheit zu vergessen. Oft nimmt man die Tradition als Fatalität, mit der
man sich wohl oder übel abfindet.
Übertreibt man, wenn man sagt, Deutschland sei das exemplarische Land der kontinuierlichen
Traditionsbrüche und der traditionellen Diskontinuität? Anders als in England oder Frankreich,
Spanien oder Italien gerieten in Deutschland immer wieder große deutsche Schriftsteller und
bisweilen sogar ganze Epochen der deutschen Literatur in Vergessenheit und mussten erst neu
entdeckt werden.
Wir sind ja heutzutage ohnehin gut und umfassend informiert, das ist schon sicher. Nur darf
man fragen, ob wir nicht vielleicht überinformiert sind; mit anderen Worten: überinformiert
und dennoch und zugleich unwissend. Viele befürchten dies, manche erschrecken angesichts
der wachsenden Bücherflut. Sollten sie ganz allein gelassen werden? Je schneller und leichter
sich Bücher herstellen lassen, desto mehr erinnert die Welt der Bücher an ein Labyrinth. Ist da
einer überflüssig, der den Weg zeigt, nicht immer und unbedingt den kürzesten, aber vielleicht
den schönsten? Brauchen wir nicht auch und gerade in unserem dritten Jahrtausend eine
Auswahl der literarischen Werke, die ein gebildeter Mensch kennen sollte?
Niemand muss sich an diese Auswahl halten, niemand ist verpflichtet, von ihr Gebrauch zu
machen. Aber jene, die eine solche Auswahl von vornherein empört ablehnen, missfallen mir
sehr, ich misstraue ihnen. Und das hat einen persönlichen Grund, und ich will ihn nicht
verschweigen. Ich bin, wenn ich mich der französischen oder spanischen oder italienischen
Literatur zuwende, sehr dankbar, wenn mir jemand hilft. Ich bin auf ihn angewiesen, auf den
Kanon.
Der Rückgriff auf das Vergangene erfolgt stets um der Gegenwart willen - und nur von ihr
kann er seine Rechtfertigung beziehen. Nicht die Asche suchen wir, sondern die Glut, das
Feuer. Nicht das Alte wollen wir erhalten, sondern im Alten das Gute und Lebendige ausfindig
machen und bewahren.
Rudolf Borchardt hat seine 1926 erschienene Anthologie "Ewiger Vorrat deutscher Poesie"
betitelt. Eine von Ludwig Reiners herausgegebene und dereinst sehr populäre Sammlung nennt
sich "Der ewige Brunnen". Aber die Dichtung kennt keinen ewigen Vorrat, keinen ewigen
Brunnen. Jede Generation muss sich ihre Anthologien und Lesebücher, ihre Spielpläne neu
zusammenstellen - und natürlich auch ihren Kanon.
In der Brockhaus-Enzyklopädie heißt es, der Kanon könne, zumal im Bereich der Literatur,
dem Zeitgeschmack unterworfen sein. Das möchte ich lieber umgekehrt sagen: Einen Kanon,
der ihn bewusst oder unbewusst ignoriert, der also von der Gegenwart absieht - einen solchen
Kanon kann und sollte es gar nicht geben, jedenfalls benötigen wir ihn nicht. So ist jeder
Kanon, wenn er denn etwas taugt, ein Produkt seiner Epoche, jeder entsteht aus der unbedingt
notwendigen Revision der früher gebräuchlichen Kanones.
Diese Revision ist aus verschiedenen Gründen unvermeidbar - und der wichtigste ist auch der
simpelste: der Umfang. Im Laufe der Jahre und Jahrzehnte kommen viele literarische Werke
hinzu, die aufgenommen werden sollten. Aber ein Kanon kann nicht unentwegt wachsen - und
erst recht nicht eine auf ihm basierte Bibliothek. Daher müssen wir auf nicht wenige
literarische Werke, die früher zum Kanon gehörten (und zwar durchaus zu Recht) und die uns
in unserer Jugend vertraut und lieb waren, jetzt verzichten. Sie müssen unbarmherzig entfernt
werden, um Platz für Neues zu schaffen. Geboten wird nicht mehr und nicht weniger als die
eiserne Ration.
Ich bin sicher, dass es vielen Literaturfreunden nicht ganz leicht fallen wird, sich mit dem
Romanteil unseres Kanons abzufinden. Dabei denke ich in erster Linie nicht an diejenigen, die
vielleicht diesen oder jenen Titel gegen einen anderen desselben Autors austauschen würden.
Vielmehr rechne ich - und das scheint mir wichtiger - mit Lesern, die bedauern werden, dass
sie manche Schriftsteller der älteren Generation, die erfolgreiche Romane geschrieben haben,
hier vergeblich suchen. Diese Leser bitte ich, sich die von ihnen vermissten Romane jetzt, nach
zwanzig oder dreißig Jahren, noch einmal anzusehen. Im Übrigen darf man nicht vergessen,
dass manch ein Prosa-Autor, den man sich hier gewünscht hätte, sehr wohl in den Kanon
aufgenommen wird - in den Teil mit Erzählungen oder in jenen mit Essays.
Wer aber unsere Kanon-Bibliothek für fragwürdig hält, der findet mich auf seiner Seite. Ich
meine das ernst. Nur bin ich überzeugt, dass der Verzicht auf einen Kanon in einer zivilisierten
Gesellschaft verhängnisvoll, ja unvorstellbar ist. Er wäre ein Rückfall in Willkür und
Beliebigkeit, in Chaos und Ratlosigkeit, ein Rückfall in die Barbarei.
Nach langen Debatten erscheint im September Marcel Reich-Ranickis "Kanon" mit den 20
bedeutendsten Romanen deutscher Literatur in den Buchhandel. Darunter: Goethes "Werther",
Thomas Manns "Zauberberg", Hesses "Unterm Rad", Koeppens "Tauben im Gras" und
Bernhards "Holzfällen".
Der "Kanon", Suhrkamp, 20 Bände, 149,90 Euro
"Rückgriff auf das Vergangene um der Gegenwart willen"
"Die eiserne Ration": Literaturkritiker Marcel Reich-Ranicki über seinen Kanon
Find Documents with Similar Topics
Help
Below are concepts discussed in this document. Select terms of interest and either modify your
search or search within the current results set
Region
DEUTSCHLAND
OR
Hide Minor Index Terms | Show Relevancy Scores | Clear Selections
REGION: DEUTSCHLAND (89%)
UPDATE: 22. Januar 2004
SPRACHE: German; Deutsch
PUBLICATION-TYPE: Newspaper
Copyright 2002 Axel Springer Verlag AG
All rights reserved
Search Terms
Source
Show
Sort
Date/Time
[(kanon)](1000) View search details
[Die Welt am Sonntag]
Full with Indexing
Relevance
May 1 2010 07:43:56
7 of 1000
Back to Top
About LexisNexis | Terms & Conditions | My ID
Copyright © 2010 LexisNexis, a division of Reed Elsevier Inc. All rights reserved.
LexisNexis® Academic: Document
Side 1 af 2
Did you mean: "...(Heilmittel in HOYER Verdünnung)..."
Welt am Sonntag
25. Januar 2009
Heilmittel in hoher Verdünnung
AUTOR: Benno Stieber
RUBRIK: Wirtschaft; S.33 Heft 4/2009
LÄNGE: 233 Wörter
Strenge Regeln für die Mischung
* "Ähnliches mit Ähnlichem bekämpfen", das ist das Urgesetz der Homöopathie. Die
alternative Heilmethode, wie sie vom Meißener Arzt Samuel Hahnemann (1755 bis 1843) im
19. Jahrhundert begründet wurde, setzt natürliche, also pflanzliche Substanzen ein. Sie
werden dem Patienten in sehr hohen Verdünnungen verabreicht. Die strengen Regeln für
die Mischungen sind im Homöopathischen Arzneibuch niedergeschrieben, das auf den
Begründer Hahnemann zurückgeht. Homöopathie nimmt für sich in Anspruch, ohne
Nebenwirkungen zu heilen. Dabei soll die Wirkung der Arznei steigen, je stärker der Wirkstoff
verdünnt ist.
Kein Nachweis für Wirksamkeit
* Für naturwissenschaftlich denkende Menschen schwer zu verstehen. Und so halten Kritiker
die Homöopathie denn auch für Humbug. Tatsächlich konnte bisher die Wirksamkeit
homöopathischer Präparate im Vergleich mit Pharmaprodukten oder Placebos nicht
nachgewiesen werden. Dennoch beeindrucken teilweise spektakuläre Heilerfolge mit den
angeblich wirkungslosen Substanzen selbst Skeptiker. Die Zahl der Anhänger ist in
Deutschland gewachsen. Sportler setzen auf homöopathische Heilmittel, um sich nicht dem
Dopingverdacht auszusetzen.
Krankenkassen zahlen selten
* Seit 2004 werden acht Medikamente für einzelne Indikationen von der Krankenkasse
übernommen. Deutsche Apotheken setzen jährlich etwa 200 Millionen Euro mit Homöopathika
um.
Find Documents with Similar Topics
Help
Below are concepts discussed in this document. Select terms of interest and either modify your search or search
within the current results set
Industrie
Region
ALTERNATIVMEDIZIN
Minor Terms
ÄRZTE
DEUTSCHLAND
APOTHEKEN
KRANKENVERSICHERUNG
ARZNEIMITTELWIRKSAMKEIT
OR
Hide Minor Index Terms | Show Relevancy Scores | Clear Selections
THEMA: ALTERNATIVMEDIZIN (92%); ÄRZTE (90%); APOTHEKEN (88%);
http://www.lexisnexis.com.www.baser.dk/us/lnacademic/frame.do?reloadEntirePage...
22-04-2010
LexisNexis® Academic: Document
Side 2 af 2
KRANKENVERSICHERUNG (88%); ARZNEIMITTELWIRKSAMKEIT (87%)
REGION: DEUTSCHLAND (51%)
UPDATE: 25. Januar 2009
SPRACHE: German; Deutsch
PUBLICATION-TYPE: Zeitung
Copyright 2009 Axel Springer Verlag AG
All rights reserved
Search Terms [(Heilmittel in hoher Verdünnung)](1) View search details
Source
[Die Welt am Sonntag]
Show Full with Indexing
Date/Time April 22 2010 03:11:42
1 of 1
Back to Top
About LexisNexis | Terms & Conditions | My ID
Copyright © 2010 LexisNexis, a division of Reed Elsevier Inc. All rights reserved.
http://www.lexisnexis.com.www.baser.dk/us/lnacademic/frame.do?reloadEntirePage...
22-04-2010
InfoMedia
Side 1 af 2
Information | 03.12.2001 | 1. sektion | Side 4 | 648 ord | artikel-id: Y1843370
Manglende vejledning om alternativ behandling
De danske læger markerer sig internationalt ved manglende uddannelse i alternativ behandling
Af Maj Carboni Brogaard
Ni ud af ti kræftpatienter bruger alternativ behandling som supplement til den traditionelle behandling , viser en
spørgeskemaundersøgelse blandt 441 patienter. Men lægerne er ikke rustet til at rådgive om muligheder og farer,
når deres patienter vover sig ud i junglen af alternativ behandling . Det er nemlig ikke en del af deres uddannelse. I
værste fald kan det få livsfarlige konsekvenser, hvis ikke lægen er klar over, hvordan den alternative medicin virker
på den traditionelle behandling . Mens et stadigt større antal medicinske fakulteter i Europa tilbyder kurser i
alternativ behandling , markerer Danmark sig ved slet ikke at have hverken kompetencegivende eller generelt
orienterende kurser på lægestudiet. I Tyskland, Storbritannien og i Sydeuropa har lægerne ofte selv en
uddannelse for eksempel inden for akupunktur eller homøopati, som de bruger i deres praksis. De danske læger
har derimod kun sjældent uddannelse inden for alternativ behandling .
På Herrens mark
»Man ved slet ikke, hvad der er seriøst og, hvad der ikke er. Vi var helt på Herrens mark og havde intet overskud
til selv at søge informationerne,« fortæller Eli Lykke Frimpong, hvis søn Søren fik konstateret lymfekræft for tre
uger siden. Han ønskede selv at være aktiv i behandlingen ved at omlægge sine kostvaner. Den første gang
Søren var til konsultation hos lægen, spurgte han, hvad han selv kunne gøre. »Intet,« var svaret. Nu har han fået
lagt et kostprogram hos en alternativ behandler, tager forskellige kosttilskud og får en gang om ugen drop med cvitamin. »Det er faktisk bevist, at det hjælper, så lægerne burde selv ordinere behandlingen. Det burde være
lægen, der præsenterer patienterne for, hvilke muligheder der er for alternativ behandling ,« siger Eli Frimpong. De
har haft listen over de ting Søren spiser med til lægen, men han afviste at kigge på den. »Jeg havde ikke troet at
møde en sådan arrogance i det traditionelle system. Jeg forstår slet ikke at lægen tør tage det ansvar, ikke at vide,
hvad Søren gør ved siden af. De er da nødt til at vide noget om den virkning den alternative behandling har,« siger
hun. »Det er et problem, at lægerne ikke ved, hvad der sker, når man blander traditionel og alternativ
behandling ,« siger Jesper Madsen, som netop har udgivet bogen Alternativ Behandling - Lægekunst under
forandring. Når man tager visse naturlægemidler kan det nemlig have betydning for den anden medicin man tager.
For eksempel er det dokumenteret, at naturlægemidlet Perikum, en meget populær grøn pille mod lettere
depressioner, kan nedsætte virkningen af en række lægemidler som hjerte- AIDS- og astma- medicin. Derfor kan
det have alvorlige konsekvenser, hvis ikke lægen kan rådgive sine patienter om virkningen af naturmedicin. »Hvis
der ikke er større åbenhed og viden om alternativ behandling hos lægerne, holder patienterne kæft med, hvad de
tager, og så kan det ende galt,« siger Jesper Madsen.
Åbne medicinstuderende
Selv om der ikke er kurser i alternativ behandling på det danske læge-studium, er der en voksende interesse
blandt de studerende. På Panuminstituttet i København er en gruppe medicinstuderende gået sammen om at lave
debat-aftener, kurser og foredrag om alternative behandlingsmetoder. GIM, Gruppen for Integreret Medicin
arbejder på længere sigt for et samarbejde mellem de etablerede og de alternative behandlinger. »Når der er så
utrolig mange mennesker, der har kontakt med alternative behandlingsmetoder, er det vigtigt for os som fremtidige
læger at vide noget om det,« siger Dan Brun Larsen, som går på syvende semester på medicin og er med i GIM.
»Jeg er meget skeptisk overfor mange alternative behandlingsformer, men tror alligevel på, at vores lægelige
verden overser noget. Jeg kunne godt ønske en mere åben holdning oppefra. Der er en tendens til at afvise det, vi
ikke kender til med en arrogant holdning og latterliggørelser, som vi oplever nogle gange til forelæsningerne. Det
er svært at sige, at noget ikke passer, hvis der er gode praktiske erfaringer med det. Vi ved kun, at det endnu ikke
er påvist,« siger han.
Titel
Stednavne
Dk
Emneord
Alternativ_Behandling Medicin
Personer
Virksomheder
http://www.infomedia.dk.www.baser.dk/ms/Print.aspx?Duid=Y1843370&listFormat...
22-04-2010
InfoMedia
Side 2 af 2
Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet
Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig
aftale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i
informationsgenfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende.
Videreformidling
Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post,
tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens
egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales skriftligt med Infomedia.
http://www.infomedia.dk.www.baser.dk/ms/Print.aspx?Duid=Y1843370&listFormat...
22-04-2010
InfoMedia
Side 1 af 3
Weekendavisen | 23.04.2004 | 2 Sektion, KULTUR | Side 9 | 1643 ord | artikel-id: e01dd82a
God forskning, god bedring
Homøopati: God forskning, god bedring
Har vand hukommelse? Og kan læger og homøopater lære hinanden noget?
Af Kristian Hvidtfelt Nielsen
STADIG flere tilvælger homøopatien som behandlingstilbud, men den forskningsbaserede viden om homøopati er
mangelfuld. I mange lægevidenskabelige kredse er homøopati et fyord og – sammen med en række andre, dårligt
dokumenterede alternative behandlingsformer – et ømt punkt for den kliniske forskning. Da Laila Launsø, lektor
ved Institut for Samfundsfarmaci ved Danmarks Farmaceutiske Universitet, sidste år gjorde opmærksom på dette
forskningsmæssige paradoks i universitetets meddelelsesblad, Plexus, blev hun mødt med massiv modstand af
meget traditionel karakter.
Lektor Jørgen Møller-Sonnergaard, Institut for Farmaci, svarede, at »homøopatien er simpelthen for langt ude i sin
fundamentalistiske overtro og fundamentale uvidenhed.«
For forskere som Møller-Sonnergaard er der ingen tvivl. Homøopati, der benytter sig af stærkt fortyndede væsker,
oven i købet fortyndet så meget, at der reelt kun er vandmolekyler tilbage i homøopatiske lægemidler, er ganske
enkelt fysisk umulig og derfor ikke værd at beskæftige sig med. Kun folk med ringe humoristisk sans vil ifølge
Møller-Sonnergaard kunne få sig selv til at bruge vand som lægemiddel. Andre griner.
I den private forskningsverden er den humoristiske sans tilsyneladende større end den erhvervsøkonomiske, for
også her hersker stor humoristisk distance til homøopatien. Anders Buur, farmaceut og fagdirektør ved Lundbeck
A/S , skrev i Plexus, at han fulgte debatten med »moro men også let krumme tæer.« Buur afviser ligesom MøllerSonnergaard, at homøopati kan have nogen som helst medicinsk virkning. Det svarer ifølge Buur til at sælge luft
på flasker , og trods stigende efterspørgsel på homøopatiske lægemidler er det åbenbart ikke attraktivt for
medicinalkoncernen.
Debatten omkring homøopati er præget af meget skarpe holdninger, måske fordi homøopati er svær at placere
inden for rammerne af et vestligt, naturvidenskabeligt syn på kroppens fysiologiske funktioner. Desværre har
homøopatiens placeringsproblemer også betydet, at der i dag ikke findes afgørende videnskabelig evidens for, om
homøopati virker eller ej. Faktisk er det heller ikke evident, hvilken type af evidens, der er brug for. I dag samler
forskningen i homøopati sig omkring forskellige forskningsmodeller: fysisk-kemisk grundforskning, randomiserede,
kontrollerede kliniske forsøg og sociologisk forskning i behandlingens praksis og dens forløb. Spørgsmålet er om
de mange forskellige typer af forskning forvirrer den entydige tolkning af homøopati, eller om de samlet kan give et
helt billede af, hvad homøopati er og kan.
DEN fysisk-kemiske forklaring bag homøopati bygger på fænomenet »vands hukommelse«. Men hvordan kan den
ekstremt tynde homøopatiske opløsning, som i en vis forstand bare er vand , have en virkning i kroppen?
Forklaringen kan være, at vandet på en eller anden måde »husker« lægemidlet. Men dét er i sig selv en ekstremt
kontroversiel påstand inden for læge- og naturvidenskaben.
Siden Jacques Benveniste i 1980erne blev hængt ud af det anerkendte tidsskrift Nature som uredelig i forbindelse
med sine forsøg med vands hukommelse, har emnet stort set været en død sild i den etablerede fysisk-kemiske
forskningsverden. Benveniste og hans forskerteam arbejdede med deres forsøg i mere end fire år og opnåede
mildt sagt opsigtsvækkende resultater. De viste tilsyneladende, at homøopatisk behandlet »vand « havde positive
virkninger på hvide blodceller på trods af, at der ikke var et eneste homøopatisk molekyle til stede i vandet.
Nature troede ikke Benveniste og sendte et særligt svindelhold til hans laboratorium i Paris for at tjekke
forskningen ud. Ingen af de tre kontrollanter havde egentlige videnskabelige kompetencer inden for
forskningsområdet, og deres ophold blev en prøvelse for alle parter. Holdet og forskerne nåede aldrig til enighed.
Men trods svindelafslørernes ikke-videnskabelige baggrund accepterede forskningsverdenen efterfølgende deres
og senere Natures afgørelse: at Benvenistes resultater var ren indbildning.
Nu er vands hukommelse atter kommet på den videnskabelige dagsorden. Det er takket være Louis Rey, en
schweizisk professor, som for nylig publicerede en artikel om såkaldt ultrahøjt fortyndede opløsninger i det
anerkendte tidsskrift Physica Acta. De opløsninger, som Rey anvender, er fortyndet efter homøopatiske forskrifter,
bare med almindeligt salt som udgangspunkt i stedet for homøopatiske lægemidler. Til sin egen store overraskelse
har Rey opdaget, at opløsningerne har markant forskellige fysiske egenskaber i forhold til det vand , man bruger til
at fortynde med. Rey har ingen endelig forklaring på sine observationer, men siger forsigtigt til Weekendavisen:
»Vores eksperimenter understøtter hypotesen om, at selv meget stærkt fortyndede væsker er forskellige fra vand .
Forklaringen kan være den, at selve den homøopatiske opløsningsprocedure, som består af mange trin og kræver
stærk omrøring, bevirker vedvarende ændringer i de molekylære bindinger i vandet – særlig netværket af
hydrogenbindinger. Vi vil nu studere den dynamiske proces, som den homøopatiske opløsning initierer i vandet,
nærmere.«
http://www.infomedia.dk.www.baser.dk/ms/Print.aspx?Duid=e01dd82a&listFormat=... 22-04-2010
InfoMedia
Side 2 af 3
Rey vil ikke gætte på , om homøopatiske lægemidler virker på patienter eller ikke, men det er der andre i den
medicinske forskningsverden, der arbejder intenst på at finde ud af. Dr. Klaus Linde fra det tyske LudwigMaximilians-Universität er en af de centrale personer, hvad angår klinisk forskning i homøopati. Om den aktuelle
situation siger han:
»Homøopati er usandsynlig, så derfor er det svært at tro de mange positive kliniske tests, som kommer frem, især
fordi mange af dem har forskningsmæssig ’bias’. For bare 30 år siden var det umuligt for en seriøs forsker at lave
homøopatisk forskning. Nu foregår der flere randomiserede, kontrollerede undersøgelser, men det er stadig svært
at få offentlige midler at forske for. Den videnskabelige infrastruktur er stort set ikke-eksisterende, når det gælder
homøopatisk forskning, og der er megen usikkerhed om forskningens fremtid. De mange modstridende resultater
gør det ikke lettere.«
Det eneste, Linde er helt sikker på , er, at der også i den nærmeste fremtid vil være stor usikkerhed om homøopati
i en klinisk-medicinsk sammenhæng. Med sine mange artikler om klinisk homøopatisk forskning er han selv med til
at skabe denne usikkerhed. Der er eksempelvis en artikel fra sidste års Annals of Internal Medicine, hvori Linde og
hans medforfattere konkluderer, at flere forsøg faktisk viser, at effekten af homøopatiske lægemidler overstiger
placeboeffekten. Alligevel fremfører de, at man ud fra en rent medicinsk betragtning stadig ikke kan sige noget
endegyldigt om, hvorvidt homøopati virker.
HOMØOPATI virker tilsyneladende for mange mennesker. I hvert fald anslår Europakommissionen, at 20-25
procent af alle EU-borgere anvender homøopati, som alternativ eller supplement til de konventionelle tilbud. Og i
langt de fleste europæiske lande – dog ikke Danmark – er homøopati den mest udbredte af de mange alternative
behandlingsformer.
Hvad er det homøopatien kan, som de konventionelle behandlingstilbud ikke kan? Og hvordan kan man bygge bro
mellem disse meget forskellige behandlingsformer, om overhovedet?
Det undersøger Laila Launsø og hendes forskergruppe i et forskningsprojekt under Center for Brobygning i
Sundhedsarbejde. Undersøgelsen er sociologisk og involverer ti homøopater uddannet ved Skolen for Klassisk
Homøopati samt tolv praktiserende læger. Ved projektets start spurgte forskerne 140 alment praktiserende læger,
om de ønskede at deltage i projektet. Mange lægers begrundelse for ikke at deltage var, at projektet var for
grænseoverskridende, eller at de ikke havde tid.
Lægernes og homøopaternes forskellige behandlingspraksis i forbindelse med astma og allergi er nu kortlagt i
forbindelse med forskningsprojektet. Derudover har forskergruppen afholdt seminarer, hvor lægerne og
homøopaterne har haft lejlighed til at diskutere deres respektive behandlingsmodeller og resultater fra
undersøgelsen med hinanden. Lægerne er generelt kendetegnet ved at være mere selvkritiske end homøopaterne
og langt mere åbne over for homøopatien, end homøopaterne er over for lægestandens behandlingstilbud.
Fælles for både lægerne og homøopaterne i projektet er, at deres behandlingstilbud retter sig mod den enkelte
patient. Alligevel er der store forskelle. Mens læger fortrinsvis koncentrerer deres diagnose og behandling om
patientens krop, starter homøopaterne med sammenhængen mellem krop og sind. Læger forsøger, så vidt det er
muligt, at formindske patientens astma/allergi-symptomer med medicinsk behandling og med forebyggende råd,
hvorimod homøopater stræber efter at igangsætte en selvhelbredende proces hos patienten. Denne proces
involverer homøopatiske lægemidler, som udvælges på baggrund af en dybdegående individuel samtale med
patienten.
Laila Launsø er på baggrund af projektets foreløbige resultater skeptisk over for begge behandlingsmetoder. Hun
mener ikke, at det er behandlingsmetoden i sig selv, der er afgørende for de behandlingsresultater, patienter
erfarer:
»Omtrent tre fjerdedele af lægepatienterne erfarer i behandlingsforløbet en mere eller mindre positiv virkning på
deres astma og allergi mod kun henved halvdelen af homøopatipatienterne. Til gengæld er der ingen af
lægepatienterne, der erfarer, at de bliver helt helbredt, mens ca. ti procent af homøopatipatienterne erfarer, at de
er blevet helbredt. Det er de ressourcestærke patienter, der klarer sig bedst, både hos de praktiserende læger og
hos homøopaterne. Problemerne ligger hos de ressourcesvage, der ikke besidder den nødvendige viden til at
aflæse egne kropssignaler, ikke kan forstå de anvisninger, behandleren giver, samt ikke kan de- og rekonstruere
egne forståelsesrammer og handlemønstre. Man må derfor se på behandlingen som blot én faktor i et samspil
med en række sociale og psykologiske faktorer, som influerer på menneskers helbred, hvis man skal forstå de
virkninger eller mangel på samme, som mennesker rent faktisk erfarer. Derfor er kliniske forsøg problematiske.
Her ser man kun på behandlingsvirkningen og eliminerer alle andre faktorer. Men netop alle andre faktorer er ofte
langt vigtigere end selve behandlingen, hvad enten det drejer sig om homøopati eller konventionel medicin. Både
læger, homøopater og kliniske forskere ser kun på kroppens funktioner, men der må en bredere forståelses- og
forskningsramme til, hvis vi skal forstå, hvad der skal til, for at patienter får det bedre eller bliver symptomfrie.«
Også Klaus Linde efterlyser mere forskning i homøopati og også gerne bredere forskningsprojekter:
»Grundforskning er nødvendig, herunder god, pragmatisk klinisk forskning. Men vi skal passe på ikke at fokusere
for meget på de klassiske forsøg, hvor man sammenligner lægemidlernes effekt med placeboeffekten. Placebo er i
det hele taget ikke et særlig godt begreb, for det dækker kun over en meget uspecificeret virkning. Jeg formoder,
at der er noget mere bag dét, man kalder placeboeffekt, noget som ikke kommer direkte fra lægemidlet. Placebokontrollerede forsøg er nok vigtige, men kun som én mulighed blandt mange. Jeg tror, at presset fra offentligheden
vil tvinge forskere og behandlere til at bygge bro mellem det alternative og det konventionelle, men vi har stadig et
egentligt forskningsmæssigt fremskridt til gode.«
Kristian Hvidtfelt Nielsen er ph.d. og forskningsadjunkt ved Institut for Videnskabshistorie, Aarhus Universitet.
http://www.infomedia.dk.www.baser.dk/ms/Print.aspx?Duid=e01dd82a&listFormat=... 22-04-2010
InfoMedia
Side 3 af 3
Billedtekst: Den fysisk-kemiske forklaring bag »homøopati« bygger på fænomenet »vands D hukommelse«. Men
hvordan kan den ekstremt tynde homøopatiske opløsning, som D i en vis forstand bare er vand , have en virkning i
kroppen? Forklaringen kan D være, at vandet på en eller anden måde »husker« lægemidlet.
Titel
Stednavne
DANMARK
Emneord
MEDICIN ALTERNATIV_BEHANDLING FORSKNING SOCIOLOGI
Personer
Virksomheder
Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet
Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig
aftale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i
informationsgenfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende.
Videreformidling
Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post,
tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens
egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales skriftligt med Infomedia.
http://www.infomedia.dk.www.baser.dk/ms/Print.aspx?Duid=e01dd82a&listFormat=... 22-04-2010
Effekt af homøopati - ViFAB
Side 1 af 1
Effekt af homøopati
Her kan du læse om effekten af homøopati.
Teksten på denne side bygger på Cochraneoversigter, som er anerkendte videnskabelige
artikler.
Hvad er en Cochrane-oversigt?
Tal med din læge
Forfatter: Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet og ViFAB.
Opdateret: Januar 2010
Om kategorierne:
Hvad er positiv effekt?
Hvad er mulig positiv effekt?
Hvad er ingen effekt?
Positiv effekt
Ingen af de Cochrane-oversigter, som handler om homøopati, melder om positiv effekt ved behandlingerne.
Mulig positiv effekt
Ved følgende behandlinger er der fundet tendens til positiv effekt. Resultaterne er dog så usikre, at de ikke giver grundlag for generelle anbefalinger:
Calendula til forebyggelse af eksem ved strålebehandling
Traumeel S mundskyl til behandling af betændelse i mundslimhinden ved kemoterapi
Ingen effekt
Ingen af de Cochrane-oversigter, som handler om homøopati, konkluderer med sikkerhed, at behandlingerne er effektløse.
Bivirkninger og forsigtighedsregler
Ingen af Cochrane-oversigterne rapporterer om bivirkninger ved homøopati.
Det betyder ikke nødvendigvis, at behandlingerne er bivirkningsfri. Registrering af bivirkninger er nemlig ofte mangelfuld i de forsøg, der er udført.
Samlet konklusion
Der findes i øjeblikket kun få Cochrane-oversigter, som opsummerer resultater af forsøg med homøopati.
Generelt konkluderer oversigterne, at der ikke findes klar dokumentation for behandlingernes effekt.
Ingen af oversigterne rapporterer om alvorlige bivirkninger ved homøopati. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at behandlingerne er bivirkningsfri.
Registrering af bivirkninger er nemlig ofte mangelfuld i de forsøg, der er udført.
I rapporteringen er der ikke skelnet mellem forskellige former for homøopati.
Kilder
Her kan du læse de Cochrane-oversigter, som denne opsummering er baseret på.
Cochrane-oversigter om homøopati
Opdateret 23-03-2010
ViFAB - Jens Baggesens Vej 90 K, 2. sal - 8200 Århus N.
Tlf. 87 39 15 30 - Fax: 87 39 03 50 - E-mail: [email protected]
© Copyright Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB). Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.
http://www.vifab.dk/forskning/forskning+i+effekt/hom%C3%B8opati
01-05-2010
Dokumentation - virkning og bivirkning ved homøopati - Kræftens Bekæmpelse
Side 1 af 2
Dokumentation - virkning og bivirkning ved homøopati
Dokumentation for virkning
Der er blevet udført flere hundrede undersøgelser af homøopati på mennesker. Kvaliteten af
undersøgelserne har varieret, men selv de bedste formåede ikke at overbevise om, at homøopati
har en bedre virkning end snyde-tabletter (placebo). Det gælder også i behandlingen af kræft.
Virkningen af homøopatisk medicin mod bivirkninger af kræftbehandling er heller ikke
dokumenteret. En samlet gennemgang af otte videnskabelige undersøgelser med i alt 664
kræftpatienter viste ingen effekt af homøopati. Dog var der en positiv effekt af
morgenfruecreme, fremstillet efter homøopatisk opskrift, mod eksem som følge af
strålebehandling.
Årsagerne til den udeblevne biologiske effekt af homøopati kan være mange. Det kan være, at
homøopati ganske enkelt ikke virker. Det kan også være, at det er nogle helt andre faktorer
omkring homøopati, f.eks. behandlerens tid og engagement, der lindrer patienten på et mere
psykologisk plan. En tredje mulighed - i forlængelse af den klassiske homøopatis principper kan være, at det samme lægemiddel ikke virker på alle med samme lægelige diagnose.
Homøopati hviler på et holistisk menneskesyn. Det betyder, at hvert menneske betragtes som
unikt, med sin helt egen kombination af psyke og fysik. Derfor mener mange homøopater også,
at når man er syg, skal behandlingen være individuel og tilpasset patientens samlede symptombillede for at virke. Dette synspunkt er komplekst og svært foreneligt med den
sundhedsvidenskabelige tankegang, hvor en standardiseret behandling skal virke på de fleste
patienter med den samme diagnose, før man vil sige, at behandlingen har en dokumenteret
effekt.
Bivirkninger
Homøopater siger, at der kan opstå en kortvarig forværring af ens symptomer, indtil tilstanden
vender med bedring til følge. Homøopater betragter ikke denne reaktion som en bivirkning, men
derimod som et positivt signal fra kroppen om, at den er i gang med at udskille affalds- og
giftstoffer, og at behandlingen dermed virker.
Hvem skal ikke bruge homøopati?
Hvis man ikke kan tåle alkohol, skal man ikke bruge homøopatiske præparater i flydende form.
Disse produkter har et højere indhold af alkohol end almindelige alkoholiske stimulanser.
Til top
Tilbage
Tekst: Hanne Sandvang, sygeplejerske Inger Lise Egholm og farmaceut Christianna Marinakis
Kilder:
NCCAM
American Cancer Society
Dansk Selskab for Klassisk Homøopati
Memorial Sloan-Kettering Cancer Center
http://www.cancer.dk/Alt+om+kraeft/hvis+du+har+kraeft/alternativ+behandling/beha... 01-05-2010
Dokumentation - virkning og bivirkning ved homøopati - Kræftens Bekæmpelse
Side 2 af 2
"Alternativ behandling – metoder og virkninger” af Jerk W. Langer. Komiteen for
Sundhedsoplysning 2003
Jonas WB et al. A systematic review of the quality of homeopathic clinical trials. BMC
Complementary and Alternative Medicine 2001, 1:12.
Milazzo S et al. (2006) Efficacy of homeopathic therapy in cancer treatment. Eur J Cancer 42:
282-289
Kassab S, Cummings M, Berkovitz S, van haselen R, Fisher P (2009) Homeopathic medicines
for adverse effects of cancer treatments. Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue
3. Art. No.: CD004845.
Sidst ændret: 14-04-2009
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen
Redaktionen på Alt om Kræft
Linksamling
Webshop: Pjecer for patienter og pårørende
http://www.cancer.dk/Alt+om+kraeft/hvis+du+har+kraeft/alternativ+behandling/beha... 01-05-2010
180 af 17/03 2005 Bek. om medicintilskud
Side 1 af 2
Bek. om medicintilskud
180 af 17/03 2005
Status: Gældende
Nr. 180 af 17. marts 2005
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Ændringer til bekendtgørelsen
I medfør af § 154, stk. 1, i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes:
Ændringer:
Indledningen ændret 1/8 2007 ved 2007-06-26-ÆB.761.
Kapitel 1
Generelt tilskud
§ 1. Lægemiddelstyrelsen træffer i henhold til sundhedslovens § 144, stk. 1-3 samt sundhedslovens § 152, stk. 2 og
4, afgørelse om, hvorvidt Regionsrådet yder generelt, herunder generelt klausuleret, tilskud til køb af et lægemiddel.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om der skal ydes generelt tilskud til et lægemiddel, lægger Lægemiddelstyrelsen vægt
på,
1) om lægemidlet har en sikker og værdifuld terapeutisk effekt på en velafgrænset indikation, og
2) om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi, jf. dog stk. 3-4.
Stk. 3. Med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende, ydes der ikke generelt tilskud til et lægemiddel, hvis
1) iværksættelse af behandling med lægemidlet kræver særlig undersøgelse og diagnosticering,
2) der er nærliggende risiko for, at lægemidlet vil blive anvendt uden for den godkendte indikation,
3) lægemidlet udelukkende eller overvejende anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes
tilskud fra Regionsrådet,
4) lægemidlets effekt ikke er klinisk dokumenteret,
5) der er risiko for, at lægemidlet anvendes som førstevalg, uanset dette efter Lægemiddelstyrelsens vurdering ikke
bør være tilfældet,
6) det er uafklaret, om eller hvornår lægemidlet skal anvendes som førstevalg,
7) der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug,
8) lægemidlet hovedsageligt anvendes i sygehusbehandling, eller
9) lægemidlet på grund af en særlig lægemiddelform ikke kan indtages af patienten selv.
Stk. 4. Stk. 4. Lægemiddelstyrelsen vurderer i overensstemmelse med kriterierne fastsat i stk. 2-3, om
Regionsrådets tilskud skal betinges af, at lægemidlet ordineres med henblik på behandling af bestemte sygdomme
(generelt klausuleret tilskud). For lægemidler med generelt klausuleret tilskud er det en forudsætning for ydelse af
tilskuddet, at
1) lægen eller tandlægen har skrevet ''tilskud'' på recepten, eller
2) der er tale om et håndkøbslægemiddel, som er ordineret til personer, der modtager pension efter lov om social
pension, eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Ændringer:
Ændret 1/8 2007 ved 2007-06-26-ÆB.761.
§ 2. For receptpligtige lægemidler skal Lægemiddelstyrelsens afgørelse efter § 1, stk. 1, træffes senest 90 dage efter
modtagelse af ansøgningen med alle nødvendige oplysninger, jf. bekendtgørelse om ansøgning om medicintilskud.
Stk. 2. For håndkøbslægemidler skal Lægemiddelstyrelsens afgørelse efter § 1, stk. 1, træffes senest 90 dage efter
udstedelsen af markedsføringstilladelsen for lægemidlet, jf. bekendtgørelse om markedsføringstilladelse for
lægemidler.
§ 3. Lægemiddelstyrelsen revurderer afgørelser om meddelelse eller afslag på meddelelse af generelt, herunder
generelt klausuleret, tilskud til et lægemiddel, jf. sundhedslovens § 144, stk. 1-3 samt sundhedslovens § 152, stk. 2
og 4.
Stk. 2. Revurdering sker i overensstemmelse med de i § 1, stk. 2-3 fastsatte kriterier.
§ 4. Lægemiddelstyrelsen kan tilbagekalde en afgørelse om generelt, herunder generelt klausuleret, tilskud til et
lægemiddel, hvis kriterierne fastsat i § 1, stk. 2-3 ikke er opfyldt.
§ 5. Lægemiddelstyrelsen offentliggør meddelelser om generelt, herunder generelt klausuleret, tilskud på
Lægemiddelstyrelsens netsted.
Kapitel 2
Enkelttilskud
§ 6. Lægemiddelstyrelsen træffer i henhold til sundhedslovens § 145, afgørelse om, hvorvidt Regionsrådet yder
tilskud til køb af et lægemiddel, der er ordineret til en bestemt patient, uanset at lægemidlet ikke er meddelt generelt
tilskud efter § 1, stk. 1.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om der skal ydes enkelttilskud, lægger Lægemiddelstyrelsen vægt på,
1) om lægemidlet er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten, herunder om det har vist effekt på
patienten, eller den forventede effekt må anses for overvejende sandsynlig, og
http://lms-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docId=bek20050180-full
01-05-2010
180 af 17/03 2005 Bek. om medicintilskud
Side 2 af 2
2) om andre relevante behandlingsmetoder i det konkrete tilfælde er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.
Stk. 3. Med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende, ydes der ikke enkelttilskud til køb af et lægemiddel,
hvis
1)
2)
3)
4)
lægemidlet anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra Regionsrådet,
lægemidlets effekt ikke er klinisk dokumenteret,
der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug, eller
lægemidlet anvendes som led i sygehusbehandling.
Ændringer:
Ændret 1/8 2007 ved 2007-06-26-ÆB.761.
§ 7. Enkelttilskud kan bevilges med virkning fra indtil 180 dage før Lægemiddelstyrelsens modtagelse af ansøgningen
om enkelttilskud med alle nødvendige oplysninger, jf. bekendtgørelse om ansøgning om medicintilskud.
§ 8. Lægemiddelstyrelsen kan tilbagekalde en enkelttilskudsbevilling, hvis kriterierne fastsat i § 6, stk. 2-3 for
bevillingen ikke er opfyldt.
Kapitel 3
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2005.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 63 af 24. januar 2000 om medicintilskud ophæves.
§ 10. Der ydes generelt, herunder generelt klausuleret, tilskud til lægemidler efter reglerne i sundhedslovens § 144,
stk. 1-3 samt sundhedslovens § 152, stk. 2 og 4, til lægemidler, der er generelt tilskudsberettigede den 31. marts
2005, indtil tilskuddet måtte blive ændret, tilbagekaldt eller videreført i overensstemmelse med reglerne i denne
bekendtgørelse.
§ 11. Bevillinger af enkelttilskud, der var gældende den 31. marts 2005, videreføres, og berettiger den pågældende
patient til tilskud efter reglerne i sundhedslovens § 145, stk. 7, jf. dog § 8.
Ændringer:
Ændret 1/8 2007 ved 2007-06-26-ÆB.761.
Lars Løkke Rasmussen / Paul Schüder
Diverse ikrafttrædelsesbestemmelser
2007-06-26-ÆB.761 indeholder følgende bestemmelser:
§ 1.
4. Alle steder i bekendtgørelsen ændres "sygesikringslovens § 7, stk. 1-5" til: "sundhedslovens § 144, stk. 1-3 samt
sundhedslovens § 152, stk. 2 og 4".
5. Alle steder i bekendtgørelsen ændres "den offentlige sygesikring" til: "Regionsrådet".
6. Alle steder i bekendtgørelsen ændres "den offentlige sygesikrings" til: "Regionsrådets".
Følgende ændringer er indarbejdet:
Bek. nr. 761 af 26. juni 2007.
, 1. maj, 2010
© J. H. Schultz information A/S
http://lms-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docId=bek20050180-full
01-05-2010
Medicinstuderende og alternativ behandling - ViFAB
Side 1 af 1
Medicinstuderende og alternativ behandling
Her finder du nøgletal fra en undersøgelse af københavnske medicinstuderendes holdning til
alternativ behandling.
Undersøgelsen er offentliggjort i 2008 og
gennemført af Studenterforeningen Gruppen
for Integreret Medicin på Københavns Universitet.
Holdning til alternativ behandling
De studerende erklærer sig oftest enige i følgende holdninger:
Medicinstuderendes holdninger til alternativ behandling (%)
Meget enig/delvis
enig
Meget uenig/delvis
uenig
Ved
ikke
Det er relevant for læger at have basalviden om alternativ behandling
88
7
5
Alternative behandlingsformer indeholder teorier og tilbud, der kan være brugbare for
konventionel medicin
70
13
20
Undervisning om alternativ behandling bør indgå som pensum på medicinstudiet
49
32
19
Kendskab til alternativ behandling
Blandt de studerende har 94% kendskab til en eller flere former for alternativ behandling.
De tre former for alternativ behandling, som de fleste studerende kender til, er:
• Akupunktur (86%)
• Naturlægemidler og kosttilskud (85%)
• Zoneterapi (73%).
Brug af alternativ behandling
68% af de studerende bruger eller har brugt alternativ behandling.
Der er oftest tale om:
• Naturlægemidler og kosttilskud (50%)
• Akupunktur (18%)
• Zoneterapi (18%).
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet som en spørgeskema-undersøgelse blandt medicinstuderende ved Københavns Universitet.
508 studerende fik udleveret et spørgeskema. 485 skemaer blev afleveret. Heraf var de 15 blanke, og de indgår derfor ikke i undersøgelsen. Det giver et
samlet antal besvarelser på 470 og en svarprocent på 92,5%.
Blandt deltagerne var 161 mænd (36%) og 291 kvinder (64%). Gennemsnitsalderen var 23 år.
Undersøgelsen er udført af Studenterforeningen Gruppen for Integreret Medicin, som arbejder for at udbrede kendskabet til alternativ behandling blandt de
studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Kilde
Du finder den fulde artikel om undersøgelsen i Ugeskrift for Læger:
Damgaard-Mørch NL, Nielsen LJ og Uldall SW: "Københavnske medicinstuderendes kendskab og holdninger til komplementær og alternativ medicin",
Ugeskrift for Læger, 24. november 2008
Opdateret 30-01-2009
ViFAB - Jens Baggesens Vej 90 K, 2. sal - 8200 Århus N.
Tlf. 87 39 15 30 - Fax: 87 39 03 50 - E-mail: [email protected]
© Copyright Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB). Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.
http://www.vifab.dk/alternativ+behandling/statistik/medicinstuderende+og+alternativ... 21-04-2010
Alternativ behandling på sygehus - ViFAB
Side 1 af 2
Alternativ behandling på sygehus
Hvis du er indlagt på sygehuset og ønsker at få behandling af en alternativ behandler udefra, har du mulighed for det.
Det forudsætter:
• At du selv betaler for den alternative behandling.
• At den ansvarlige læge på din afdeling skønner, at behandlingen ikke er til gene for afdelingen.
• At den ansvarlige læge på din afdeling skønner, at behandlingen er uden risiko for dig.
Baggrund
Sundhedsstyrelsen opfordrede i 2000 landets sygehuse til at acceptere, hvis patienter ønsker alternativ behandling, mens de er indlagt.
Sundhedsstyrelsens brev om alternativ behandling på sygehus
HVAD MENER DU?
Her kan du skrive dine kommentarer og diskutere med andre brugere.
(Din kommentar)
Send din kommentar
Kommentarer
#15 Anonymous 29-04-2010 23:50
HJzJw1 <a
href="http://nexivmoormlx.com/">nexivmoormlx</a>,
[url=http://rfvjinmdxexj.com/]rfvjinmdxexj
[/url], [link=http://pocrglbkoobb.com/]
pocrglbkoobb[/link], http://oyukxodendgf.com/
Relateret viden:
Stigende brug af akupunktur på danske sygehuse
Opdateret 08-03-2010
http://www.vifab.dk/sundhed+og+sygdom/alternativ+behandling+p%c3%a5+sygehus? 01-05-2010
Alternativ behandling på sygehus - ViFAB
Side 2 af 2
ViFAB - Jens Baggesens Vej 90 K, 2. sal - 8200 Århus N.
Tlf. 87 39 15 30 - Fax: 87 39 03 50 - E-mail: [email protected]
© Copyright Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB). Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.
http://www.vifab.dk/sundhed+og+sygdom/alternativ+behandling+p%c3%a5+sygehus? 01-05-2010
Alternativ behandling i Danmark 2005 - ViFAB
Side 1 af 1
Alternativ behandling i Danmark 2005
Her finder du nøgletal fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2005.
Undersøgelsen er udarbejdet af Statens
Institut for Folkesundhed.
Undersøgelsen bygger på svar fra 14.566
danskere på 16 år eller derover.
Nøgletal
Brug af alternativ behandling
• 22,5% har brugt alternativ behandling inden for det seneste år.
• 45,2% har brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i livet.
Den typiske bruger
• Kvinde
• 25-64 år
• Har 13-14 års skolegang
Mest populære behandlingsformer inden for det seneste år
• Massage, osteopati eller andre manipulative teknikker (13,2%)
• Zoneterapi (6,1%)
• Akupunktur (5,4%)
Brug af naturlægemidler
• 15,5% har brugt naturlægemidler inden for de seneste to uger.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført ved interviews. En stikprøve på 21.832 danskere blev udtaget til at deltage. Der blev gennemført interview
med 14.566, hvilket svarer til 67%.
Kilde
På Statens Institut for Folkesundheds hjemmeside finder du Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 i sin fulde længde.
Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005
Relateret viden:
Alternativ behandling i Danmark 2000
Alternativ behandling i Danmark 2003
Opdateret 27-11-2009
ViFAB - Jens Baggesens Vej 90 K, 2. sal - 8200 Århus N.
Tlf. 87 39 15 30 - Fax: 87 39 03 50 - E-mail: [email protected]
© Copyright Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB). Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.
http://www.vifab.dk/alternativ+behandling/statistik/danskerne+og+alternativ+behand... 21-04-2010
Klassisk homøopati - ViFAB
Side 1 af 4
Klassisk homøopati
Homøopati er behandling med lægemidler,
som er baseret på mineraler, planteudtræk og
dyreprodukter og fremstillet efter en særlig
homøopatisk metode.
Klassisk homøopati er en gren af homøopatien.
Her kan du læse om behandlingsformen
klassisk homøopati.
Teksten er kvalitetssikret af eksterne aktører
på området.
Definition af klassisk homøopati
Klassisk homøopati er grundlagt af den tyske læge Samuel Hahnemann, der levede 1755-1843.
Hahnemann udviklede en teori om, at et stof i fortyndet form kan helbrede et menneske for de symptomer, som samme stof i normal koncentration
fremkalder hos et rask menneske.
Stoffet vil dermed angiveligt virke som en katalysator på organismens selvhelbredende mekanismer.
Den homøopatiske behandling
I forlængelse af Hahnemanns teorier anvender en homøopat det homøopatiske lægemiddel, der bedst modsvarer brugerens samlede symptombillede.
Homøopaten giver lægemidlet i en meget lille dosis. Ellers risikerer symptomerne ifølge teorien at blive værre.
Ordet "homøopati" stammer fra de græske ord homoios (lignende) og pathos (lidelse).
Homøopatiske principper
Homøopatiske lægemidler
Anvendelse af homøopati
Ifølge en undersøgelse fra 1999 foretaget af Dansk Selskab for Klassisk Homøopati henvender 77% af brugerne af homøopati sig med et fysisk symptom
som det vigtigste problem.
De hyppigste fysiske problemer er:
• Hudproblemer (14%)
• Smerter (13%)
• Infektioner (12%)
Halvdelen af brugerne henvender sig også med et andet problem, heraf mange med psykiske problemer.
På hjemmesiden for Dansk Selskab for Klassisk Homøopati kan du læse hele undersøgelsen.
En undersøgelse af klassisk homøopati
Effekt af homøopati
Via linket herunder kan du læse, hvad Cochrane konkluderer om effekten af homøopati.
Cochrane-biblioteket er en international database, der samler og vurderer videnskabelige undersøgelser af effekten af en behandlingsform.
Effekt af homøopati
Bivirkninger ved homøopati
Ifølge Dansk Selskab for Klassisk Homøopati kan du i begyndelsen af et homøopatisk behandlingsforløb opleve en kortvarig forværring af dine symptomer.
Der er dog ifølge selskabet ikke tale om bivirkninger i gængs forstand. Reaktionen er snarere en del af helbredelsesprocessen.
Da et homøopatisk lægemiddel kun indeholder en meget lille dosis af det virksomme stof, er risikoen for bivirkninger tilsvarende lille.
Homøopatiske lægemidler
Særlige forsigtighedsregler
Ifølge Dansk Selskab for Klassisk Homøopati er der ingen særlige forsigtighedsregler, som du skal være opmærksom på ved brug af homøopati.
Homøopatiske lægemidler og interaktion
Husk at orientere din læge, hvis du tager homøopatiske lægemidler samtidig med, at du får anden medicin.
http://www.vifab.dk/alternativ+behandling/behandlingsformer/klassisk+hom%c3%b8... 21-04-2010
Klassisk homøopati - ViFAB
Side 2 af 4
Et homøopatisk lægemiddel indeholder kun en meget lille dosis af det virksomme stof. Derfor er risikoen for interaktion tilsvarende lille.
For en sikkerheds skyld bør din læge dog have besked om din brug af homøopatiske lægemidler.
Homøopatiske lægemidler
Homøopati i praksis
Den første behandling begynder med en grundig samtale, hvor homøopaten danner sig et indtryk af de problemer, som du henvender dig med.
Homøopati er en holistisk behandlingsform. Det vil sige, at homøopatien vurderer din fysiske, følelsesmæssige og mentale tilstand og danner sig et
helhedsindtryk.
På baggrund af samtalen vælger homøopaten, hvilket homøopatisk lægemiddel der matcher den tilstand, som du befinder dig i.
Du indtager homøopatiske lægemidler som tabletter eller som dråber i munden.
Homøopatiske lægemidler
Efterfølgende behandlinger
Homøopaten vurderer ved efterfølgende behandlinger din reaktion på det homøopatiske lægemiddel og tager stilling til eventuelle ændringer i
behandlingen.
Antallet af behandlinger afhænger af dine symptomer, og hvor længe du har haft dem.
Find homøopat
Hvis du vil i kontakt med en homøopat, kan du henvende dig til Dansk Selskab for Klassisk Homøopati. De kan hjælpe dig med at finde en homøopat i dit
lokalområde.
RAB-godkendte foreninger
Dansk Selskab for Klassisk Homøopati
Læs mere om RAB-ordningen
Andre foreninger
Dansk Homøopatisk Selskab
Regler og rettigheder
Klassiske homøopater autoriseres ikke i Danmark.
"Klassisk Homøopat MDSKH" (Medlem af Dansk Selskab for Klassisk Homøopati) er en beskyttet titel, som Dansk Selskab for Klassisk Homøopati tildeler.
En "Klassisk Homøopat MDSKH" har bestået uddannelsen som klassisk homøopat. Dansk Selskab for Klassisk Homøopati stiller krav til uddannelsens
indhold og timetal.
Klage over homøopati
Hvis du vil klage over en homøopatisk behandling, afhænger fremgangsmåden af, om homøopaten:
• Er RAB-registreret
• Er medlem af en forening, der ikke er med i RAB-ordningen, men som har eget klagenævn
• Ikke er medlem af en forening
Hvis du vælger en homøopat, der er RAB-registreret, kan du klage over dårlig behandling til den forening, hvor homøopaten er registreret.
Om RAB-ordningen
Sundhedsstyrelsen: RAB-godkendte foreninger
Hvis homøopaten ikke er RAB-registreret, men er medlem af en forening, som har eget klagenævn, kan du klage hertil.
Hvis homøopaten ikke er medlem af en forening, har du ingen klageinstans at gå til. I stedet må du følge generelle retsprincipper.
Klagemuligheder ved brug af alternativ behandling
Homøopati på sygehuse
Du har mulighed for at modtage behandling af en udefrakommende homøopat, hvis du er indlagt på sygehus.
Du skal selv betale for behandlingen.
Alternativ behandling under indlæggelse
Organisationer
Dansk Selskab for Klassisk Homøopati
Dansk Selskab for Klassisk Homøopati er en brancheorganisation for klassiske homøopater. Selskabet varetager klassiske homøopaters interesser i
Danmark.
Foreningen er RAB-godkendt.
http://www.vifab.dk/alternativ+behandling/behandlingsformer/klassisk+hom%c3%b8... 21-04-2010
Klassisk homøopati - ViFAB
Side 3 af 4
Dansk Selskab for Klassisk Homøopati
Læs mere om RAB-ordningen
Dansk Homøopatisk Selskab
Dansk Homøopatisk Selskab er en forening for homøopater og virksomheder, der producerer homøopatiske lægemidler.
Dansk Homøopatisk Selskab
Uddannelse i homøopati
Det tager fire år at uddanne sig til homøopat.
Uddannelsen indeholder blandt andet følgende fag:
•
•
•
•
•
Homøopatisk filosofi og metodik
Sygdoms- og sundhedsforståelse
Anatomi, fysiologi og patologi
Basal sundhedslovgivning
Klinikvejledning
Læs mere om homøopaters uddannelse på hjemmesiden for Dansk Selskab for Klassisk Homøopati.
Dansk Selskab for Klassisk Homøopati
Statistik om brugen af homøopati
Statens Institut for Folkesundhed foretog i 2005 en undersøgelse af danskernes brug af blandt andet homøopati.
Brug af homøopati
• 1,1% af alle voksne danskere har brugt homøopati inden for det seneste år.
• 3,6% af alle voksne danskere har brugt homøopati på ét eller andet tidspunkt i livet.
Den typiske bruger af homøopati
Der findes endnu ingen undersøgelser, som giver et billede af den typiske bruger af homøopati.
Via linket herunder finder du anden statistik om alternativ behandling.
Statistik om alternativ behandling
En undersøgelse af klassisk homøopati
Dansk Selskab for Klassisk Homøopati foretog i 1999 en undersøgelse af teorier, praksis og brugererfaringer i forbindelse med brug af homøopati.
Undersøgelsen konkluderer blandt andet:
•
•
•
•
Over 70% af brugerne af homøopati er kvinder
Brugerne er overvejende mellem 20-49 år
Brugerne henvender sig typisk med problemer som smerter, hudproblemer, infektioner, astma/allergi og psykiske problemer
Størstedelen af brugerne erfarer en bedring.
På hjemmesiden for Dansk Selskab for Klassisk Homøopati kan du læse hele undersøgelsen.
En undersøgelse af klassisk homøopati
Få mere at vide om homøopati
Her kan du få mere at vide om homøopati:
Homøopatiske lægemidler
Dansk Selskab for Klassisk Homøopati
Dansk Homøopatisk Selskab
Relateret viden
Homøopatiske principper
Homøopatiske lægemidler
HVAD MENER DU?
Her kan du skrive, hvad du mener eller fortælle om dine erfaringer.
(Din kommentar)
http://www.vifab.dk/alternativ+behandling/behandlingsformer/klassisk+hom%c3%b8... 21-04-2010
Klassisk homøopati - ViFAB
Side 4 af 4
Send din kommentar
Kommentarer
#4 Anonymous 26-03-2010 20:30
(Din kommentar)Jeg led gennem år af en
djævelsk migræne der slog mig i jorden
ca. 1 gang ugentlig. Efter at have erfaret
om klassisk hom. opsøgte jeg en i Svend
borg. Hun kurerede mig på ca. 1/2 time!
Det er nu fem år siden, og jeg har ikke haft så
meget som een hovedpine. Det
kalder jeg LÆGEKUNST.
Venligst B.Højland
Opdateret 09-02-2010
ViFAB - Jens Baggesens Vej 90 K, 2. sal - 8200 Århus N.
Tlf. 87 39 15 30 - Fax: 87 39 03 50 - E-mail: [email protected]
© Copyright Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB). Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.
http://www.vifab.dk/alternativ+behandling/behandlingsformer/klassisk+hom%c3%b8... 21-04-2010
Dr. Friedrich Dellmour: Klinische Studien und Metaanalysen in der Homöopathie
Side 1 af 9
Dr. Friedrich Dellmour: »Klinische Studien
und Metaanalysen in der Homöopathie«
An der Homöopathie scheiden sich nach wie vor die Geister.
Noch Ende 2005 wurde die Heilmethode mit den Globuli als
Folge einer Publikation des Schweizer Sozial- und
Präventivmediziners Matthias Egger in der britischen
Medizinzeitschrift The Lancet als „großer Bluff“ abgewertet.
Inzwischen sind es jedoch die Kritiker, welche sich den
Vorwurf der wissenschaftlichen Irreführung gefallen lassen
müssen. Die selbst für Laien ersichtliche Merkwürdigkeit,
dass The Lancet das Ende einer ganzen Therapierichtung auf
der Grundlage von sage und schreibe nur 8 Studien ausrief,
spielt dabei kaum noch eine Rolle. Im Vordergrund der Kritik
stehen stattdessen die intransparenten und fragwürdigen
Bewertungskriterien. Grund genug für die Deutsche
Zeitschrift für klinische Forschung (DZKF), Dr. Friedrich
Dellmour um eine Stellungnahme zu bitten, welche in der
Ausgabe 5/6-2006 publiziert wurde.
Klinische Studien und Metaanalysen sind Methoden der klinischen
Pharmakologie, um die Wirksamkeit von Arzneistoffen mit pharmakologischem Wirkprinzip zu untersuchen. Wenngleich diese Instrumente zum Standard der „Evidence Based Medicine“ gehören, wird
ihre Bedeutung und Aussagekraft aber sehr oft überschätzt. Nur
wenige Ärzte sind in der Lage, den Aufbau eines „Clinical Trial
Reports“ zu verstehen und zu beurteilen, was die Ergebnisse des
Versuches wirklich bedeuten. Nicht umsonst ist die „Biometrie“ ein
eigener Fachbereich der Statistik geworden, den nur mehr
Biometriker und Spezialisten verstehen.
Ohne spezielle Fachkenntnis ist nur schwer erkennbar, was untersucht wurde und wofür die gefundenen Ergebnisse Gültigkeit haben
– und was nicht untersucht wurde und nicht aus einer Studie
abgelei- tet werden kann. Und da das Studiendesign und die
Interpretation
der Ergebnisse nicht nur von wissenschaftlichen, sondern auch von
wirtschaftlichen, gesundheitspolitischen oder weltanschaulichen
Interessen abhängen, kann aus der bloßen Tatsache einer Publikation nicht auf die Richtigkeit der Ergebnisse vertraut werden.
Ein Beispiel dafür stellt die 2005 im Lancet veröffentlichte Metaanalyse der Gruppe um den Berner Leiter des Institutes für Sozial- und
Präventivmedizin Matthias Egger „Are the clinical effects of
homoeopathy placeboeffects?”[1] dar, die zu vernichtenden Ergebnissen für die Homöopathie kommt. Bei näherer Betrachtung der
Studiendaten wird jedoch deutlich, dass die bedeutendste medizinische Fachzeitschrift der Welt gegen die anerkannten Kriterien der
Cochrane Collaboration gehandelt hat, indem sie diese Arbeit publiziert hat. Die im Editorial und „Word Report“ derselben Ausgabe
enthaltenen, massiv gegen die Komplementärmedizin gerichteten
Aussagen legen den Verdacht nahe, dass es offenbar nicht Absicht
von Lancet war, die medizinische Öffentlichkeit in sachlicher Weise
zu informieren.
Die Metaanalyse des Lancet
Bemerkenswert an der Metaanalyse sind die positiven Ergebnisse
der Homöopathie und die negative Beurteilung durch die Autoren.
So zeigten sowohl die 110 untersuchten Homöopathiestudien als
auch
die 110 konventionellen Studien deutliche Wirksamkeit (!), wobei
die Homöopathiestudien sogar eine höhere Qualität und geringere
Hete- rogenität als die schulmedizinischen Studien aufwiesen.
Dieses für die Homöopathie sehr erfreuliche Ergebnis wurde durch
die Lancet-Publikation ins Gegenteil verkehrt. Die 220 in die
Metaanalyse eingeschlossenen Studien wurden im Nachhinein auf
21 homöopathische bzw. 8 konventionelle Arbeiten „höheren
Standards“ und dann nochmals auf 8 bzw. 6 „größere Studien
höherer Qualität“ reduziert. Auf Basis dieser 14 Studien fanden die
Autoren dann ihre Annahme (!) bestätigt, dass „die klinischen
Effekte der Homöopathie Placeboeffekte sind“.
Abgesehen davon, dass die zweifache Selektion im Studiendesign
gar nicht vorgesehen war und deren Auswahlkriterien nicht genannt
wurden, blieben auch die 8 ausgewählten Homöopathiestudien und
6 konventionellen Studien – auf die sich die gesamte Aussage stützt
– in der Metaanalyse des Lancet anonym! Erst nach massiven
interna- tionalen Protesten gegen diese Arbeit wurden am 23.
http://www.psychophysik.com/html/re-0911-dellmour.html
21-04-2010
Dr. Friedrich Dellmour: Klinische Studien und Metaanalysen in der Homöopathie
Dezember 2005 einige Studiendaten auf der Website des Institutes
für Sozial- und Präventivmedizin der Universität Bern veröffentlicht,
womit bestätigt wurde, dass alle ausgewählten Studien von
geringer homöopathischer Qualität sind und keine externe Validität
aufweisen, d. h., die Studien hatten keinen Bezug zur Praxis der
Homöopathie!
Damit geht die Arbeit mehrfach an der vorgegebenen Fragestellung
vorbei: Die Studien sagen nichts über die Homöopathie unter
Praxisbedingungen aus, die Metaanalyse enthält schwere methodische Mängel [2,3] und wurde durch die nachträgliche Selektion
ins Gegenteil verkehrt. Metaanalysen dienen dazu, die vorhandene
Literatur nach einheitlichen Kriterien der Selektion und Analyse zu
untersuchen. Genau das war im Lancet nicht der Fall: Weder wurde
die vorhandene Literatur untersucht – wichtige hochwertige
Arbeiten wurden nicht in die Studie aufgenommen und 93 Prozent
der einge- schlossenen Arbeiten wurden durch die Selektion wieder
ausge- schlossen – noch waren die Auswahlkriterien dazu bekannt.
Hinzu kommt, dass die Metaanalyse die Hypothese, dass die
nachgewie- senen Wirkungen doch durch Homöopathie erzielt
wurden, gar nicht widerlegt hatte. Die Schlussfolgerungen der
Autoren entbehren daher jeglicher Grundlage.
Am Beispiel der fragwürdigen Lancet-Arbeit und eines in der österreichischen Zeitschrift „Profil“ unter der Titelseite „Homöopathie der
große Bluff“ erschienenen Berichtes[4] sollen deshalb einige der
häufigsten Fehlinterpretationen klinischer Studien vorgestellt und
diskutiert werden, warum Doppelblindstudien zur Beurteilung der
Homöopathie nicht geeignet sind. Daran anschließend werden die
Hintergründe dieses Wissenschaftsskandals um die Homöopathie
aufgezeigt.
I. FACHLICH FALSCHE INTERPRETATION VON STUDIENI. ERGEBNISSEN
Bereits die Aussage auf der Titelseite des Profil „Alle seriösen
Studien beweisen die Wirkungslosigkeit der alternativen Therapie“
ist fachlich falsch!
Side 2 af 9
Pharma-MarketingVertrieb
Fach-Callcenter im
Gesundheitsmarkt
Spezialist für Arzt und
Apotheke
www.betterbyphone.de
Heilpraktiker
Ausbildung
an Deutschlands
ältester Heilpr.Fernschule, staatlich
zugelassen!
www.ALH-Akademie.de/Heilprak
Prüfärzte
Klinische Studien
Phase II bis IV in
Hamburg
Praxis-fuer-klinische-Studien.de
kl.
Homöopathieausbildu
staatlich zugelassene
Fernlehrgänge
Onlinekurse und seminare
www.feloidea.de
Xylit / Xylitol Pulver
Xylit süßes &
gesundes Zahnwunder
Top Preis/Leistung,
gentechnikfrei
nie-wieder-karies.xylitquelle.de
Jedem Statistiker ist bekannt, dass Doppelblindstudien niemals eine
Wirkung und noch weniger eine Wirkungslosigkeit „beweisen“, weil
dies vom Studiendesign und der Statistik her gar nicht möglich ist.
Zu Studienbeginn wird eine „Nullhypothese“ aufgestellt, z. B. „dass
Homöopathie nicht wirksamer als Placebo ist“. Von dieser Nullhypothese ausgehend werden die Studie geplant und die Studienergebnisse ausgewertet und statistisch durch den p-Wert ausgedrückt.
Der p-Wert ist ein Maß für den Widerspruch zwischen dem, was in
der Studie gefunden und dem, was in der Nullhypothese
vorausgesagt wurde.
Der p-Wert gibt die Wahrscheinlichkeit der erzielten Ergebnisse an,
für den Fall, dass die Nullhypothese wahr wäre. Was sagen Studienergebnisse somit aus?
Positives Ergebnis (p < 0,05)
Ab einem p-Wert < 0,05 gilt ein Ergebnis als signifikant. Dies ist
kein Faktum und kein Beweis, sondern „Konvention“, d. h., man hat
sich
in der Statistik auf diesen Zahlenwert geeinigt, um vergleichbare
Standards zu verwenden.
Wird in der Studie ein Vorteil des Homöopathikums gegenüber
Placebo gefunden, ist das positive Ergebnis auf die o. g.
Nullhypothese bezogen und bedeutet:
• Aufgrund der Größe des in der Studie beobachteten Effektes
• besteht eine Wahrscheinlichkeit von weniger als 5 Prozent, dass
• Homöopathie nicht wirksamer als Placebo ist.
• Das Ergebnis bedeutet, dass die Nullhypothese verworfen werden
• kann, d. h., die Studienannahme „Homöopathie ist nicht wirksa• mer als Placebo“ kann aufgegeben werden.
• Danach ist es üblich, eine „Alternativhypothese“ zu akzeptieren,
• z. B. „dass Homöopathie wirksamer als Placebo ist“. Das ist
jedoch
• eine indirekte Schlussfolgerung, da die Alternativhypothese nicht
• untersucht wurde.
• Das positive Ergebnis ist kein Beweis für die Wirksamkeit der
• Homöopathie oder dass die Homöopathie besser als Placebo ist!
Ein signifikantes Ergebnis (p < 0,05) ist kein Beweis der Wirkung,
sondern gibt die Wahrscheinlichkeit für das Nicht-Zutreffen der
Nullhypothese an.
Negatives Ergebnis (p ≥ 0,05)
Ab einem p-Wert ≥ 0,05 gilt ein Ergebnis als nicht signifikant. Dies
ist ebenfalls kein Faktum oder Beweis, sondern Konvention
vergleich- barer Standards.
Wird in einer Studie kein Vorteil der Homöopathie gegenüber
Placebo gefunden, ist auch das negative Ergebnis auf die o. g.
Nullhypothese bezogen und bedeutet:
• Aufgrund der Größe des beobachteten Effektes besteht eine
• Wahrscheinlichkeit von mehr als 5 Prozent, dass Homöopathie
• nicht wirksamer als Placebo ist.
http://www.psychophysik.com/html/re-0911-dellmour.html
21-04-2010
Dr. Friedrich Dellmour: Klinische Studien und Metaanalysen in der Homöopathie
Side 3 af 9
• Das negative Ergebnis ist kein Beweis für die „Wirkungslosigkeit“
• der Homöopathie oder die Richtigkeit der Nullhypothese!
•
•
•
•
Das Ergebnis bedeutet, dass die Nullhypothese nicht verworfen
werden kann, d. h. die Studienannahme, „dass die Homöopathie
nicht wirksamer als Placebo ist“, konnte in dieser Studie unter
diesen Studienbedingungen nicht widerlegt werden.
• Das negative Ergebnis ist kein Beweis für die Richtigkeit der
• Nullhypothese und kein Beweis für die Wirkungslosigkeit der
• Homöopathie!
• Ein niedriges Signifikanzniveau auf oder unter Placeboniveau
• bedeutet nicht, dass das Wirkprinzip der Homöopathie auf
• Placebowirkung“ beruht!
Ein nicht signifikantes Ergebnis (p ≥ 0,05) ist kein Beweis der
Wirkungslosigkeit, sondern gibt die Wahrscheinlichkeit für das
Zutreffen der Nullhypothese an.
II. DOPPELBLINDSTUDIEN SIND FÜR DIE HOMÖOPATHIE
II. NICHT GEEIGNET
Placebokontrollierte Doppelblindstudien wurden für die Prüfung
pharmakologisch wirkender Arzneimittel entwickelt. Ob diese
Methode auch für komplexe Therapiesysteme wie die Homöopathie
geeignet ist, in der andere Arzneiwahlkriterien gelten und die
Wirkung durch spezifische und unspezifische Wirkungen
synergistisch zustande kommt, ist unklar. Daher gibt es
Denkmodelle, die gerade für die Homöopathie annehmen, dass
„eine Prüfung der Wirksamkeit über placebokontrollierte
Doppelblindstudien nicht möglich ist“[5].
Dem gegenüber haben bisherige Doppelblindstudien und auch
große Metaanalysen eindeutig positive Ergebnisse für die
Homöopathie erbracht [6]. Und Hanspeter Seiler listete 2005 in
einem Offenen Brief an Harald Walach detailliert jene Kriterien auf,
die für eine erfolgreiche Durchführung homöopathischer
Doppelblindstudien erforderlich sind [7]. Dennoch darf nicht
vergessen werden, dass die Studienprinzipien der Pharmakologie
nicht mit den Therapieprinzipien der Homöopathie übereinstimmen
und daher eine Beurteilung der Homöopathie aufgrund von
Doppelblindstudien nicht möglich ist.
Studienprinzipien der klinischen Pharmakologie
Die klinische Pharmakologie verwendet die in der Naturwissenschaft
übliche Methode der Wahrscheinlichkeitsrechnung. Diese
Studienmodelle, die Studienergebnisse und die darauf aufbauende
„Evidence Based Medicine“ repräsentieren daher eine theoretische
Wahrscheinlichkeitsmedizin. Die Vorgehensweise ist auf großen
Datenmengen begründet, die unter Studienbedingungen eine hohe
statistische Signifikanz aufweisen. Aus medizinischer Sicht bringt
dieser „wissenschaftliche“ Ansatz jedoch sehr enge Grenzen und
Nachteile mit sich:
• Die Ergebnisse von Wahrscheinlichkeitsrechnungen erlauben keine
• Aussagen für den individuellen Einzelfall.
• Unter Studienbedingungen erhobene Daten erlauben keine
• gesicherten Vorhersagen für die Anwendung in der Praxis.
• Therapieformen, die wenig untersucht werden oder nicht dem
• naturwissenschaftlichen Ansatz entsprechen, erlangen keine
• ausreichende „Evidence“.
Das naturwissenschaftliche Modell beruht auf der unbewussten
Annahme, dass alle Funktionen des Menschen wissenschaftlich
untersucht werden können. Der klinischen Pharmakologie liegt aber
ein mechanistisch-reduktionistisches Denkmodell zugrunde, das
durch die Beschränkung auf isolierte Teilbereiche und die Forderung
nach Messbarkeit und Berechenbarkeit wichtige Funktionen des
Menschen gar nicht erfassen kann. Placebokontrollierte Studien
werden daher weder der Ganzheit des lebenden Menschen gerecht,
noch sind sie in der Lage, alle in der Medizin angewandten
Therapieverfahren zu untersuchen. Therapiemethoden der
Regulationsmedizin, aber auch der Psychotherapie und Chirurgie,
können daher nicht mit Doppelblindstudien untersucht oder
beurteilt werden. [8]
Methodik klinischer
Studien: Methodi...
Gabriele Schulgen...
Nur EUR 32,95
Top-Preis EUR
29,95
Wörterbuch
Klinische
Forschung: Fach...
Ines Mader,
Andrea...
Jetzt vorbestellen!
Nur EUR 49,95
Einführung in die
Evidence-Based
Med...
Trisha
Greenhalgh,...
Nur EUR 24,95
Top-Preis EUR
14,98
Klinische Studien:
Regelwerke, Struk...
Wilhelm Gaus,
Dagm...
Nur EUR 17,90
Top-Preis EUR
17,89
Das Klifo-Buch,
Praxisbuch
Klinische...
Michael Herschel
Nur EUR 69,00
Top-Preis EUR
69,00
Information
• Die Aussage des Leiters des Institutes für Pharmakologie der
• Universität Wien, Michael Freissmuth (Profil Seite 108), „Auch
viele
• Ärzte wollen nicht akzeptieren, dass der naturwissenschaftliche
• Zugang in der Medizin der einzig richtige ist“, ist daher in dieser
• Einseitigkeit falsch.
•
•
•
•
Freissmuth negiert die Bedeutung des umfassenden ärztlichen
Wissens der Regulationsmedizin, wenn er alle medizinischen
Therapieverfahren einseitig nur nach „naturwissenschaftlichen“
Kriterien beurteilen will.
Die gravierenden Unterschiede der Wirkprinzipien der klinischen
Pharmakologie und Homöopathie [8, 9] legen nahe, dass klinische
Doppelblindstudien zur Beurteilung der Homöopathie nicht geeignet
sind. Wesentliche Kriterien der Regulationsmedizin werden durch
das klinisch-pharmakologische Studiendesign nicht erfasst. Hinzu
kommt, dass die Übertragung der unter Studienbedingungen
ermittelten Ergebnisse auf die Praxis schon in der konventionellen
Medizin auf erhebliche Schwierigkeiten stößt, da die Ein- und
http://www.psychophysik.com/html/re-0911-dellmour.html
21-04-2010
Dr. Friedrich Dellmour: Klinische Studien und Metaanalysen in der Homöopathie
Side 4 af 9
Ausschlusskriterien meist nicht den Praxisbedingungen
entsprechen. Dieser Umstand wirkt sich noch viel stärker aus, wenn
wie z. B. in der Homöopathie die gesamten Studienkriterien nicht
der homöopathischen Methodik entsprechen. Denn die interne
Validität einer Studie – die in der Metaanalyse des Lancet gar nicht
überprüft werden konnte – sagt nichts über die externe Validität der
Arbeit aus, nämlich ob die Studienergebnisse überhaupt für die
Praxis relevant sind[a]. Dies war im Lancet eindeutig nicht der Fall;
nur 16 Prozent der 110 Studien wurden mit klassischer
Homöopathie durchgeführt, während in den selektionierten 8
Homöopathiestudien keine einzige klassische homöopathische
Arbeit enthalten war. Die Metaanalyse hatte daher keine externe
Validität!
Therapieprinzipien der homöopathischen Medizin
Die Homöopathie ist eine individuelle, auf den einzelnen Patienten
ausgerichtete Medizin, in der spezielle Kriterien für die Arzneiwahl
und die Beurteilung des Therapieverlaufes unerlässlich sind:
•
•
•
•
Arzneiwahl nach ausführlicher Anamnese auf Basis des
Simileprinzipes, der Gesamtheit der Symptome und unter
Berücksichtigung körperlicher und psychischer, sowie
vegetativer und konstitutioneller Symptome.
• Individuelle Wahl und erforderlichenfalls Wechsel der Arznei,
• Potenz, Gabenhäufigkeit und Folgearzneien.
•
•
•
•
•
Beurteilung des Therapieerfolges und erforderlichenfalls weiterer
Interventionen anhand der aktuellen Symptomatik, bestimmter
vegetativer Reaktionsmuster (Erstreaktion, „Heringsche Regel“,
Symptomvikarianz) und des Verlaufes der körperlichen und
psychischen Symptomatik.
• Beurteilung von Heilungshindernissen aufgrund regulatorischer
• Störungen des Patienten oder antidotierender Einflüsse.
Nur wenn diese Kriterien gemeinsam beachtet werden, ist eine
homöopathische Behandlung lege artis möglich und ein entsprechender Therapieerfolg zu erwarten. Da aber viele Homöopathiestudien nicht nach diesen Kriterien durchgeführt werden, sondern
nur Randbereiche der Homöopathie betreffen (klinisch bewährte
Indikationen, Isopathie, Komplexmittel), ist eine „Responderrate“
von 30 Prozent nicht „schlecht“ und schon gar kein „Beweis der
Wirkungslosigkeit“! [b]
III. DER PLACEBOEFFEKT IST ZUR BEURTEILUNG DER
III. HOMÖOPATHIE NICHT GEEIGNET
Der Placeboeffekt kann sehr starke Wirkungen hervorrufen.
Placebos können bis zu 75 Prozent Wirkung zeigen und alle
Krankheiten imitieren. Vergleicht man
Homöopathiewirkungen mit Placebowirkungen, erlauben „negative“
Ergebnisse daher folgende Aussagen:
• Das Placebo hat unter den Studienbedingungen eine bestimmte
• Wirkung gezeigt.
• Das Homöopathikum hat unter den Studienbedingungen eine
• bestimmte Wirkung gezeigt, die unter der Placebowirkung lag.
Ein „negatives“ Ergebnis p _> 0,05 dokumentiert daher eine
Wirkung der Homöopathie, deren Signifikanz unter den
Studienbedingungen geringer als die Placebowirkung war. Dies
passt zu den Erfahrungen aus der Praxis, wonach nur relativ
geringe Heilungsraten zu beobachten sind, wenn ein einzelnes
Symptom als Kriterium für die Arzneiwahl verwendet und eine
Arznei verordnet wird, die zu diesem Symptom, aber nicht zur
Gesamtheit der Symptome des Patienten passt und der
Therapieerfolg noch dazu in einem vorgegebenen Zeitrahmen
beurteilt werden soll. Hinzu kommt, dass das für ein optimales
Ergebnis erforderliche „Simillimum“ auch unter Praxisbedingungen
nur in einem geringen Prozentsatz bereits zu Therapiebeginn
gefunden wird.
Erschwerend kommt hinzu, dass die Metaanalyse nicht
Homöopathiewirkungen mit konventionellen Arzneiwirkungen
verglich, sondern es wurden die in den separaten Analysen der
Einzelstudien im Placebovergleich erhobenen spezifischen
Wirkungen beider Methoden miteinander verglichen. Da dabei die in
der Komplementärmedizin sehr wichtigen unspezifischen Wirkungen
und deren Einfluss auf den Placeboeffekt nicht berücksichtigt
wurden, dürfte „ein direkter Vergleich aus dieser Studie gar nicht
gezogen werden“ [10]. Und obwohl niemand den Placeboeffekt
erklären kann, wird dieser als Standard für die Beurteilung von
Arzneiwirkungen verwendet. Dabei darf nicht vergessen werden:
•
•
•
•
Der Placeboeffekt ist keine fixe Größe, sondern von den Studienbedingungen und der untersuchten Indikation abhängig [c]. Daher
ist es z. B. unzulässig, die Placebowirkung von der Verumwirkung
abzuziehen, um die „Arzneiwirkung“ zu berechnen.
• Auch Studien mit bekannten pharmakologischen Wirkstoffen
zeigen
• wiederholt negative Ergebnisse, d. h. geringere Wirkungen als
• Placebo. Ein Abziehen der Placebowirkung von der Verumwirkung
• würde zu „negativen“ Wirkungen führen, was die Unsinnigkeit die• ser Vorgehensweise demonstriert.
Da der Placeboeffekt bis heute nicht verstanden wird, enthält der
http://www.psychophysik.com/html/re-0911-dellmour.html
21-04-2010
Dr. Friedrich Dellmour: Klinische Studien und Metaanalysen in der Homöopathie
Side 5 af 9
Placebovergleich große Unwägbarkeiten, sodass eine sichere
Beurteilung der Wirksamkeit von homöopathischen Arzneimitteln
damit nicht möglich ist. Denn die Pharmakologie vergleicht
biochemische Wirkstoffe mit Placebos, d. h., sie vergleicht
pharmakologische Wirkprinzipien mit dem unbekannten Wirkprinzip
des Placeboeffektes. Aus Sicht der Regulationsmedizin liegen dem
Placeboeffekt und der Homöopathie jedoch regulatorische
Wirkprinzipien zugrunde. Dies führt zu folgender Situation: Die
Pharmakologie vergleicht stark wirksame biochemische
Arzneiwirkungen mit variabel wirksamen regulatorischen
Placebowirkungen und erhält positive, aber immer wieder auch
negative Ergebnisse [d]. Untersucht man nach diesem
Studienmodell aber homöopathische Arzneien, so werden variabel
wirksame regulatorische Arzneiwirkungen mit variabel wirksamen
regulatorischen Placebowirkungen verglichen. Da bei
Homöopathiestudien im Gegensatz zur Schulmedizin nicht nur ein
Studienarm (Placebo), sondern beide Studienarme (Homöopathie /
Placebo) sehr variable individuelle Wirkungen aufweisen, sind
aufgrund dieser unterschiedlichen Variabilitäten die Ergebnisse
konventioneller und homöopathischer Doppelblindstudien nicht
miteinander vergleichbar!
Der im Lancet enthaltene Vergleich von Studien mit
unterschiedlichen Wirkprinzipien ist somit nicht zulässig. Denn dabei
wurden nicht Schulmedizin mit Homöopathie, sondern die
Ergebnisse nicht vergleichbarer Placebovergleiche miteinander
verglichen. Dieser Vergleich der Vergleiche zweier unterschiedlicher
Wirkprinzipien (Studien Pharmakologie vs. Placebo = Biochemie vs.
Regulation) mit den Vergleichen zweier gleichartiger Wirkprinzipien
(Studien Homöopathie vs. Placebo = Regulation vs. Regulation)
bewirkt aufgrund der nur bei den Homöopathiestudien vorhandenen
gemeinsamen Reaktionsebene von Homöopathie und Placebo einen
so großen Variabilitäts- und Unsicherheitsfaktor, dass damit keine
zuverlässigen Aussagen möglich sind.
IV. DER WIRKMECHANISMUS DER HOMÖOPATHIE IST FÜR
DIE
IV. UNTERSUCHUNG MIT KLINISCHEN
DOPPELBLINDSTUDIEN
IV. NICHT GEEIGNET
Der Wirkmechanismus der Homöopathie wurde bisher noch kaum
untersucht[e]. Alle Erfahrungen aus Theorie und Praxis,
Tierversuche und sogar die Originalliteratur Hahnemanns weisen
jedoch übereinstimmend darauf hin, dass die Wirkungen der
Homöopathie durch einen physiologischen Wirkmechanismus
erklärbar sind.
Homöopathische Arzneimittel und andere regulatorisch wirksame
Reize stimulieren das Autoregulationssystem [11], das als
physiologische Funktion von Grundregulation, autonomen
Nervensystem und ZNS die Autoregulation (Selbstheilung) bewirkt.
Nach heutigem Wissensstand ist dies die Grundlage für die
medizinische Erklärung der Homöopathie. Diese Arbeitshypothese
entspricht allen aus der Praxis bekannten Phänomenen der
Homöopathie und der therapeutischen Erfahrung der „Stärkung der
Selbstheilungskraft“ [8]. Und damit wird auch verständlich, warum
das physiologische Regulationsprinzip des Simileprinzipes nicht nur
in der Homöopathie, sondern auch bei anderen regulatorisch
wirksamen Therapieverfahren und in der Psychologie zu finden ist
[12]. Der Wirkmechanismus der Homöopathie steht somit der
Psychosomatik [f] und Psychologie sehr viel näher als den
biochemischen Wirkmechanismen der klinischen Pharmakologie [g].
Auch dies sind starke Indizien dafür, dass klinische
Doppelblindstudien für die Homöopathie nicht geeignet sind. Denn
individualisierende Methoden wie die Psychologie und
Psychotherapie können ebenfalls nicht mit Doppelblindstudien
untersucht werden, weil die Wirkprinzipien der Psychologie und
Pharmakologie nicht übereinstimmen. Vergleichsstudien mit
pharmakologisch wirksamen Medikamenten sind auch in der
Psychotherapie nicht zielführend und aus einem „negativen“
Ergebnis einer Studie „Diazepam versus Gesprächstherapie“ könnte
nicht auf die Wirkungslosigkeit der Psychotherapie geschlossen
werden.
Der Wirkmechanismus (Autoregulation) und das Wirkprinzip
(Simileprinzip) der Homöopathie und der Wirkmechanismus
(Biochemie) und die Wirkprinzipien (Suppression, Substitution,
Regulation, Lenkung) der konventionellen Medizin sind nicht
vergleichbar. Beide Therapieverfahren können deshalb nicht nach
demselben Studienmodell verglichen oder beurteilt werden. Der Ruf
nach „mehr Studien“ ist daher zu hinterfragen. Es macht zwar Sinn,
Studienmodelle zu entwickeln, um die Wirksamkeit
homöopathischer Arzneimittel doppelblind zu untersuchen.
Andererseits zeigen große prospektive Beobachtungsstudien, dass
über lange Zeiträume unter realen Praxisbedingungen
durchgeführte epidemiologische Einzelfallstudien für die
Homöopathie die Untersuchungsmethode der Wahl darstellen.
Allerdings sprechen auch gewichtige Gründe gegen die Investition
in Doppelblindstudien: Individualisierende regulatorische
Therapieformen lassen sich grundsätzlich nicht mit statistischer
Wahrscheinlichkeitsrechnung evaluieren. Tut man es dennoch, sind
negative Ergebnisse zu erwarten. Aufgrund des unpassenden
Studienmodells sind Homöopathika dabei konventionellen Pharmaka
– für die das Studienmodell entwickelt wurde – aus methodischen
Gründen „unterlegen“. Dies würde weiterhin als schwache oder
nicht vorhandene „Evidence“ interpretiert werden!
http://www.psychophysik.com/html/re-0911-dellmour.html
21-04-2010
Dr. Friedrich Dellmour: Klinische Studien und Metaanalysen in der Homöopathie
Side 6 af 9
Zum anderen sind klinische Studien aufgrund nationaler,
europäischer und globaler Richtlinien extrem teuer geworden. Die
Pharmaindustrie muss aus Gründen der Zulassung und
Arzneimittelsicherheit und für das Marketing diese Studien
durchführen und verfügt meist über das Budget dazu. Dies ist in der
Homöopathie und Komplementärmedizin nicht der Fall. Werden die
für regulationsmedizinische Verfahren unpassenden Standards
akzeptiert, droht daher vielen homöopathischen Arzneimitteln
tatsächlich das im Profil angekündigte „Ende“. Aber nicht, weil sie
wirkungslos wären, sondern weil sich damit keine Umsätze
erwirtschaften lassen, um diese Studien durchzuführen, und weil
„Evidence“ mit diesen für die Komplementärmedizin ungeeigneten
Methoden gar nicht erbracht werden kann!
V. DAS ENDE DER HOMÖOPATHIE?
Durch die Überschrift des Lancet-Editorials „The end of
homoeopathy“ sah sich „Profil – Das unabhängige
Nachrichtenmagazin Österreichs“ veranlasst, den sehr polemischen
Artikel „Das Ende der Homöopathie“ unter der Titelseite
„Homöopathie – Der große Bluff. Alle seriösen Studien beweisen die
Wirkungslosigkeit der alternativen Therapie“ herauszugeben [4].
Der schlecht recherchierte und unzutreffende Bericht löste ebenso
wie die Lancet-Kampagne zahlreiche nationale und internationale
Proteste aus. Die ersten Kommentare reichten von „Fascinating
lesson on bias“ (David Reilly) bis zu „Verfall und Pervertierung
biomedizinischer Statistik“ (Mikel Aickin), wenn eine führende
Fachzeitschrift wie Lancet die Ärzteschaft über die Wirksamkeit
einer medizinischen Therapiemethode offensichtlich in die Irre führt
[2, 13, 14].
Danach erschienen von führenden Homöopathen unterzeichnete
Leserbriefe [3, 15] und das Mitglied des PEK-Lenkungsausschusses
Peter Heusser hielt am 9.12.2005 an der Universität Bern im
Rahmen der Ringvorlesung „Medizin und Macht“ die Vorlesung
„Medizin und Macht am Beispiel der Programm Evaluation
Komplementärmedizin PEK“, in der die Hintergründe der LancetPublikation aufgezeigt wurden [16].
Der Schweizer Bundesrat hatte demnach beschlossen, die Komplementärmedizin aus dem Grundversorgungskatalog der
Krankenversi- cherung zu streichen. Zuvor hatte das Schweizer
Bundesamt für Gesundheit (BAG) jedoch eine Untersuchung in
Auftrag gegeben, um den Stellenwert der Komplementärmedizin im
Schweizer Krankenver- sicherungssystem zu evaluieren. Diese
Programm Evaluation Komple- mentärmedizin (PEK) hatte in einem
systematischen Review randomi- sierter Studien ausnahmslos zu
positiven Ergebnissen für die Homöo- pathie geführt. Das PEKProgramm fand für die Homöopathie stärkere Besserungsraten und
geringere Nebenwirkungen und Spitalaufenthal- te als mit
konventioneller Behandlung.
Die Schweizer Behörden waren über diese Ergebnisse nicht erfreut.
Ein Vorbericht der PEK-Kommission und die Empfehlung, die
Homöopathie in der Krankenversicherung zu belassen, wurden
verworfen, der Gesundheitsökonom entlassen und die Verbreitung
der Daten verboten. Der Schweizerische Verein homöopathischer
Ärzte und Ärztinnen SVHA ist jedoch im Besitz der ökonomischen
Evaluation, aus der hervor geht, dass die Anwendung der
Homöopathie die Behandlungskosten wesentlich verringert [17].
Aus dem positiven (!) Schlussbericht der PEKKommission geht
ebenso hervor, dass die homöopathische Behandlung
kostengünstiger als die konventionelle Behandlung ist [18]. Der
PEK-Bericht klärte aber auch darüber auf, dass die im Lancet
veröffentlichte Metaanalyse ein Teil des PEK-Programmes war …
und der PEK-Ausschuss die Analyse als nur „eingeschränkt gültig“
und „problematisch“ bezeichnet hatte. Der Schlussbericht warnte
sogar vor einem „Zusammenwerfen“ der verschiedenartigen
Studien und wies darauf hin, dass „die Schlussfolgerung der
Metaanalyse im Gegensatz zu der des Bewertungsberichtes steht“
und die Ergebnisse „aufgrund grundlegender methodischer
Probleme zurückhaltend interpretiert werden sollten.“
Genau das ist im Lancet und Profil nicht geschehen. Die LancetAutoren brachten bereits in der ersten Zeile ihre
Voreingenommenheit zum Ausdruck: „Background Homoeopathy is
widely used, but specific effects of homoeopathic remedies seem
implausible.“ Und die Diskussion zeigte, dass mit zweierlei Maß
gemessen wurde: “We assumed that the effects observed in
placebocontrolled trials of homoeopathy could be explained by a
combination of methodological deficiencies and biased reporting.
Conversely, we postulated that the same bias
could not explain the effects observed in comparable placebocontrolled trials of conventional medicine. Our results confirm these
hypotheses ... provide support for the hypothesis that the clinical
effects of homoeopathy, but not those of conventional medicine,
are unspecific placebo or context effects.”
Das Lancet-Editorial verschwieg die positiven Ergebnisse des PEKProgrammes und bezeichnete mit der Begründung „because they
did not meet efficacy and cost-effectiveness criteria“ die Streichung
der Homöopathie und Komplementärmedizin aus dem Schweizer
Gesundheitssystem als „sign of enlightenment“. Die
Voreingenommenheit des Lancet zeigte sich auch durch den in
derselben Ausgabe mit dem Titel „Critics slam draft WHO report on
homoeopathy“[h] veröffentlichten „World Report“ von Michael
McCarthy. Darin wurde der in Vorbereitung befindliche positive
WHO-Bericht über die Homöopathie durch belgische und
niederländische Vertreter nationaler Anti-Kurpfuscher
http://www.psychophysik.com/html/re-0911-dellmour.html
21-04-2010
Dr. Friedrich Dellmour: Klinische Studien und Metaanalysen in der Homöopathie
Side 7 af 9
Organisationen attackiert und von Edzard Ernst, Professor für
Komplementärmedizin (!), als „overtly biased“ bezeichnet, der es
„schrecklich bedauerlich“ findet, „wenn die WHO nach der
Akupunktur nun auch die Homöopathie fördert“.
Als beispiellose Verdrehung der Tatsachen wirken die Aussagen der
Lancet-Herausgeber im Editorial, wonach „die Zeit für selektive
Analysen, biased reporting und weitere Investitionen in die
Homöopathieforschung sicherlich vorüber ist und die Ärzte ihren
Patienten mutig und aufrichtig die fehlende Wirksamkeit der
Homöopathie eingestehen sollten“. Das Editorial zitierte dazu
Immanuel Kant, wonach wir „Dinge nicht so sehen, wie sie sind,
sondern wie wir sind“. Diese treffende Erkenntnis wurde von Peter
Fisher mit folgenden Worten kommentiert[3]: „We agree that the
time has passed for “selective analyses and biased reports”, but
find it ironic that this Editorial rides on the back of just such a
report.“
Zusammenfassung
Die Details des Wissenschaftsskandals können auf der Homepage
des Schweizerischen Vereins homöopathischer Ärztinnen und Ärzte
unter www.svha.ch nachgelesen werden. Sie sind ein Beispiel
wissenschaftlicher Intoleranz, wenn voreingenommene Aussagen
gegen die Komplementärmedizin getätigt werden, die aus den
Studiendaten gar nicht abzuleiten sind. Ob diese Irreführung nur
dem falschem Sendungsbewusstsein eines klinischen Epidemiologen
entsprang, der nur das naturwissenschafltliche Denkmodell gelten
lässt und die Komplementärmedizin mit größtmöglicher Unfairness
behandelt, oder ob auch politischer Druck durch den
Pharmastandort Schweiz eine Rolle gespielt hat, wird an dieser
Stelle nicht zu klären sein.
Durch die Diskussion wurde jedoch deutlich, warum klinische
Doppelblindstudien zur Beurteilung der Homöopathie und anderer
komplementärer Therapiemethoden nicht geeignet sind und welche
Gefahr durch die „Evidence Based Medicine“ droht. Profil zitierte
dazu Peter C. Gotzsche, Direktor des Cochrane-Zentrums für
Evidence Based Medicine in Kopenhagen: „Wesentlich schlimmer ist
es, … wenn nämlich eine wirksame Therapie, die rasch geholfen
hätte, unterlassen und die Krankheit durch Homöopathie
verschleppt wird.“
Diese Aussage stellt wieder eine eigenartige Verdrehung der
Tatsachen dar: Gerade die „rasch“ wirkende Symptombehandlung
fördert aus ganzheitlicher Sicht die Entstehung chronischer,
allergischer und psychischer Erkrankungen. Eine „rasche Hilfe“ ist
nur in der Akutmedizin erforderlich und kann somit kein
Entscheidungskriterium für die Anwendung einer medizinischen
Methode in der Gesundheitsversorgung sein. Anstelle des Rufes
nach Doppelblindstudien wäre der Medizin daher anzuraten, die
Einseitigkeit ihrer pharmakologischen Modelle zu bedenken und
jene Therapieverfahren zu erforschen, die an Mensch und Tier in
jahrhundertelanger Erfahrung ihren Gesundheit erhaltenden und
therapeutischen Wert gezeigt haben.
© 2006 Deutsche Zeitschrift für klinische Forschung (DZKF)
Literatur:
[1] Shang A, Huwiler-Muntener K, Nartey L, Juni P, Dorig S, Sterne
JA, Pewsner D, Egger M.: Are the clinical effects of homoeopathy
placebo effects? Comparative study of placebo-controlled trials of
homoeopathy and allopathy. Lancet 2005;366:726-32.
[2] Dellmour F.: Die Fragwürdigkeit klinischer Studien in der
Homöopathie. Homöopathie in Österreich Jg. 16, Heft 4, Winter
2005: 27-34.
[3] Are the clinical effects of homoeopathy placebo effects?
Correspondence. H Walach, W Jonas, G Lewith; K Linde, W Jonas;
P Fisher, B Berman, J Davidson, D Reilly, T Thompson, on behalf of
29 other signatories; F Dantas; A Shang, P Jüni, JAC Sterne, K
Huwiler-Müntener, M Egger; KP Skandhan, S Amith, S Avni; D
Raoult.
www.thelancet.com Vol. 366, December 17/24/31, 2005.
Internet... [Anm. d. R.: Link war zuletzt nicht mehr erreichbar]
[4] Hanifle T, Ehgartner B.: Das Ende der Homöopathie. Profil, Nr.
37,
36. Jg., 12. September 2005: 106-13.
[5] Lüdtke R.: Das Ende der Homöopathie. Ein Kommentar. Karl
und
Veronica Carstens-Stiftung, 2005.
[6] Dellmour F.: Homöopathische Arzneiwirkung oder Placebo?
Wirknachweise in der Homöopathie. Deutsche Zeitschrift für
Klinische
Forschung Heft 1, Jg. 3, Februar 1999: 15-22.
[7] Seiler HP.: Doppelblindstudien, Rationalität und Homöopathie.
Offener Brief an Prof. Dr. phil. Harald Walach. November 2005.
Internet...
[8] Dellmour F.: Naturwissenschaft und Homöopathie. Zwei
Teilbereiche der Wirklichkeit. In König P.: Durch Ähnliches heilen.
Homöopathie in Österreich. LexisNexis ARD Orac, 2. Auflage, Wien
2005: 167-196. Grenzen des naturwissenschaftlichen Weltbildes:
http://www.psychophysik.com/html/re-0911-dellmour.html
21-04-2010
Dr. Friedrich Dellmour: Klinische Studien und Metaanalysen in der Homöopathie
Side 8 af 9
167-72. Unterschiede des naturwissenschaftlichen und
homöopathischen Denkmodells: 169-188.
[9] Dellmour F.: Pharmakologische Grundlagen der Homöopathie.
Deutsche Zeitschrift für Klinische Forschung Heft 6, Jg. 3,
Dezember 1999: 27-32.
[10] Heinrich M.: Der Homöopathie-Streit: nächste Runde. Studie:
Homöopathie hilft nicht besser als Placebo? – Experten bestreiten
dies! Österreichische Apothekerzeitung, 59. Jahrgang, Nr. 19,
12.9.2005: 922-7.
[11] Melchart D, Wagner H.: Naturheilverfahren. Grundlagen einer
Autoregulativen Therapie. Schattauer, Stuttgart 1993.
[12] Dellmour F.: Das Simileprinzip der Homöopathie. Teile 1-4.
Deutsche Zeitschrift für Klinische Forschung (Februar, April, August,
Oktober 2000). Internet...
[13] Deutscher Zentralverein homöopathischer Ärzte (DZVhÄ): Das
Ende der Homöopathie. Stellungnahme des DZVhÄ zum
Placebovorwurf in der britischen Fachzeitschrift The Lancet,
Ausgabe 27. August. Internet...
[14] SVHA Schweizerischer Verein homöopathischer Ärztinnen und
Ärzte. Medienmitteilung vom 28. August 2005. Internet... - Weitere
Informationen: www.svha.ch / Lancet Artikel. [Anm. d. R.: Link war
zuletzt nicht mehr erreichbar]
[15] Swiss Association of Homoeopathic Physicians (SAHOP): Open
Letter to the Editor of The Lancet. Forsch Komplementärmed Klass
Naturheilkd 2005;12:000-000. Published online: November 30.
2005. DOI 10.1159/000089833, Internet...
[16] Heusser P.: Medizin und Macht am Beispiel des Programms
Evaluation Komplementärmedizin PEK. Vorlesung im Rahmen der
Ringvorlesung „Medizin und Macht“ der KIKOM. Universität Bern,
WS 2005/06, 9.12.2005. Internet... [Anm. d. R.: Link war zuletzt
nicht mehr erreichbar]
[17] Antrag des Schweizerischen Vereins homöopathischer Ärzte
und Ärztin nen SVHA an die Eidgenössische Kommission für
allgemeine Leistungen (ELK) in Sachen der definitiven Anerkennung
der Klassischen Homöopathie als Pflichtleistung. 31. März 2005.
Internet... [Anm. d. R.: Link war zuletzt nicht mehr erreichbar]
[18] Melchart D., Mitscherlich F., Amiet M., Eichenberger R., Koch
P.: Programm Evaluation Komplementärmedizin (PEK).
Schlussbericht. 24.4.2005. Internet... (Achtung: neue Struktur der
BAG WebSite seit 6. April 2006)
Anmerkungen:
[a] Prophylaktische oder Komplexmittelstudien können eine hohe
interne Validität aufweisen, sind aber zur Beurteilung der
Homöopathie nicht geeignet.
[b] Bei unpassendem Studiendesign bedeuten auch „10 % Wirkung“
ein positives Ergebnis, das belegt, dass die Homöopathie unter
unhomöopathischen Studienbedingungen in 10 % Wirkung gezeigt
hat.
[c] Ernste Krankheiten führen zu höheren Placebowirkungen als
harmlose Indikationen (Magometschnigg 1995). Ebenso wäre zu
erwarten, dass Homöopathika zu höheren Placeboeffekten führen,
wenn Patienten eine größere Erwartungshaltung haben.
[d] Auch sorgfältig durchgeführte Doppelblindstudien mit
pharmakologischen Wirkstoffen wie z. B. Cimetidin zeigten
wiederholt negative Ergebnisse, in denen Placebo wirksamer als der
Wirkstoff war (Dellmour 1999). Dabei wird die Wirksamkeit nicht in
Frage gestellt, sondern es wird akzeptiert, dass in einigen Studien
keine signifikante Wirkung nachgewiesen werden konnte.
[e] Die meisten Arbeiten untersuchen die „Wirkung“
homöopathischer Arzneimittel an biologischen oder physikalischen
Modellen. Das „aktive Wirkprinzip“ in homöopathischen
Arzneimitteln wurde in einigen pharmazeutischen Arbeiten, z. B. mit
quantenphysikalischen Modellen gesucht. Medizinische
Untersuchungen des Wirkmechanismus sind hingegen selten. Eine
Richtung weisende Arbeit wurde 1997 von Nirmal C. Sukul
veröffentlicht.
[f] Hahnemann war einer der ersten Psychosomatiker. Siehe dazu
die Zusammenhänge körperlicher und psychischer Symptome z. B.
im „Arzneimittelbild“ von Pulsatilla.
[g] Aus der Ähnlichkeit der Wirkmechanismen kann keinesfalls
abgeleitet werden, dass Homöopathie und Psychologie den gleichen
Wirkmechanismus haben oder die Wirkungen der Homöopathie auf
psychologischen Effekten beruhen.
[h] to slam (engl.) = „niederschmettern“
DR. MED. ING. FRIEDRICH DELLMOUR
Sängerhofgasse 19
A-2512 Tribuswinkel
http://www.psychophysik.com/html/re-0911-dellmour.html
21-04-2010
Dr. Friedrich Dellmour: Klinische Studien und Metaanalysen in der Homöopathie
Side 9 af 9
Tel.: +43 2252 25 98 35
E-Mail: dellmour(at)aon.at
Über die DZKF:
Die DZKF ist die einzige deutschsprachige Publikation die sich der
klinischen Forschung und Innovationen im Gesundheitssystem
verpflichtet hat. Umfassend und kompetent informiert eine
profilierte Redaktion zweimonatlich über alle wichtigen und
aktuellen Aspekte zu diesem Themenkreis. Und für renommierte
Gastautoren aus Wissenschaft, Industrie und der Ärzteschaft bietet
sie ein Forum, in dem durchaus auch kontroverse Standpunkte
manifestiert werden. Die DZKF konnte sich damit mehr und mehr
als Pflichtlektüre von Prüfärzten und der interessierten Ärzteschaft,
Clinical Research Professionals sowie der Führungskräfte in der
klinischen Forschung etablieren.
www.dzkf.de
www.dzkf-weiterbildung.de
Links zum Thema:
Kommentar von Prof. Harald Walach zur Argumentation und
Darstellung von Dr. Friedrich Dellmour
Pro und Kontra Evidenzbasierte Medizin - Kritik an etablierten
medizinischen Evaluationsmodellen sowie randomisierten klinischen
Studien
»Das Ende des deutschen Fußballs« - Dipl. Stat. Rainer Lüdtke
demonstriert ein Musterbeispiel für die zum Teil absurde
Fehlinterpretation von klinischen Studien
Social Bookmarking
http://www.psychophysik.com/html/re-0911-dellmour.html
21-04-2010
Ernst Trebin | Warum ich homöopathischer Arzt geworden bin?
Side 1 af 8
Dr. med. Ernst Trebin
Naturheilkunde
Folgen Sie uns...
Startseite
Suchen
Über Schüssler Salze &
Schüßler-Salze
Rezepte
• Schüssler Salze •
Funktionsmittel
• Ergänzungsmittel •
•
Abnehmen
Schüßler Salze
•
Schüssler-Salz
Anwendung und
Dosierung
•
Schüssler-Salze
bei Blasen- und
Harnwegsinfekten
•
Muskelschmerzen,
Verkrampfungen,
Verspannungen,
Gelenkschmerzen
•
Blähungen Luft im Bauch
•
Neuralgie Nervenschmerz
•
Bandscheibenprobleme und
Schüssler-Salze
•
Kuren mit den
Schüssler-Salzen
•
Wenn die Seele
Trauer trägt
•
Augenprobleme
Schüssler-Salze
•
Schüßler Salze bei
Vergesslichkeit,
Konzentrationsstörungen und
Gehirnleistungsschwäche
•
Schüssler-Salze
beim Fasten und
Heilfasten
• Schüssler-Salz •
barrierefrei
Kinderheilkunde
Warum ich homöopathischer Arzt
geworden bin ?
ein Erfahrungsbericht
Homöopathie
Naturheilkunde A-Z
Namhafte Ärzte und
Heilpraktiker berichten
aus ihren Praxen
Medizinische
Fachinformationen aus
der Naturheilkunde und
alternativen Medizin
Das ist eigentlich rasch erzählt. Schon als Assistenzarzt auf
dem Weg meiner Ausbildung durch die Kliniken wurde mir
bewusst, dass die Schulmedizin wohl hochwirksame Leistungen
entwickelt hat, dass sie sich vornehmlich zu akuter
Krisenintervention eignet, dass sie uns aber gerade in der
Behandlung chronischer Leiden oft im Stich lässt, zu deren
wirklicher Heilung sie nicht fähig ist, sondern vielmehr deren
Linderung sie erkauft um den Preis der Schwächung von
Lebenskraft und Vitalität. Die vielen Antibiotikas, das Cortison,
die Analgetika und Immunsuppressiva, welche die
gegenwärtige Medizin beherrschen - nicht selten wirklich
lebensrettend –, wirken nicht zuletzt dadurch, so meine zeitige
Erkenntnis, dass sie eine überschießende Reaktion des
Organismus ausbremsen, ihn also gewissermaßen entwaffnen.
Und darin gleichen sie nicht zufällig den Maßnahmen, die
unseren Samuel Hahnemann, den Stammvater der
Homöopathie, veranlassten, nach guter Ausbildung den Beruf
des Arztes zunächst einmal an den Nagel zu hängen – er
wandte sich ab von den Aderlässen, Purgatorien und andere
Drastika, welche das Werkzeug der damaligen Medizin waren
http://www.naturheilpraxis-am-wald.de/ernst-trebin-homoeopathischer-arzt.html
21-04-2010
Ernst Trebin | Warum ich homöopathischer Arzt geworden bin?
Seminare
Workshops
Veranstaltungskalender
Kurt Tepperwein
Felix Aeschbacher
Bachblütentherapie
Gesunde Ernährung
Tees
Videos
Namhafte
Ärzte und
Heilpraktiker
berichten aus
ihren Praxen
A
• Aggression als
Chance
Dr. Ruediger
Dahlke
• Abkehr vom alten
System – Wandlung
mit Hilfe von
systemischer
Aufstellungsarbeit
Cornelia
Labandowsky
• Akupunktur
Das Ganzheitliche
und die so manches Opfer forderten. Wie viele Todesopfer
durch Arzneimittel-Nebenwirkungen zählen wir heute? War da
nicht jüngst die Rede von 16.000 pro Jahr in Deutschland? Erst
die Entdeckung des Simileprinzips führte Hahnemann zu
seinem Beruf zurück und stachelte ihn zu nimmermüdem
Forschungsdrang an, dessen Nutznießer wir heute sind.
In mir als primär naturwissenschaftlich ausgebildetem
Schulmediziner weckte die Homöopathie zwar zunächst eine
gewisse Neugierde, wenngleich ich mir die medizinischen
Alternativen – nach meiner Niederlassung forciert gesucht –
zunächst lieber in Gestalt von Phytotherapie, Symbioselenkung
oder Akupunktur aneignete, Behandlungsmethoden also,
welche mir erst mal handfester erschienen und allemal
tauglich, dem allgegenwärtigen Kampf gegen irgendwelche
Krankheitserreger als Quelle jeglichen Krankseins eine
nachhaltigere Therapie durch Stärkung der Widerstandskraft
entgegen zu setzen. Aber diese Methoden waren mir nicht
potent genug für kritische Situationen. Meine damalige
Arzthelferin, als Heilpraktikerin ausgebildet, stachelte mich an,
mich mit der Homöopathie zu versuchen, und als ich nach
einiger Zeit versuchsweise eine Hochpotenz einnahm und
daraufhin eine Arzneimittelprüfungssymptomatik erfuhr,
wischte ich meine Skepsis gegenüber dem Unerklärlichen
beiseite; schließlich war mir die Erfahrung anderer
außersinnlicher Begebenheiten auch nicht fremd und ich
gestand mir ein, dass unser wissenschaftliches
Instrumentarium nicht alles ergründen kann. Moderne
Physiker, mein Bruder ist so einer, kann man mit unseren
Erfolgen übrigens gar nicht bluffen; in deren Weltbild hat die
Hochpotenz-Homöopathie durchaus ihren Platz.
Ein gutes Anfängerglück und die Erfahrung der Nachhaltigkeit
motivierten mich, meine homöopathischen Erkenntnisse weiter
zu vertiefen, zunächst mit Hilfe von Büchern, später über den
Weg des üblichen Ausbildungszyklusses.
Homöopathische Erfolge machen süchtig und verleihen uns die
Ahnung von einem göttlichen Funken. Während die
anfänglichen Einzelerfolge Zufriedenheit und Bestätigung
geben, so will man später mehr und setzt darauf, möglichst alle
Herausforderungen zu bestehen. Man wird zum Spieler, der
glaubt, alles gewinnen zu können, wenn er nur weiter und
weiter seinen Einsatz abgibt.
Schließlich, nach zwölf Jahren Haus- und Kassenarzt, wollte ich
nur mehr homöopathisch arbeiten und wechselte, um dafür die
wirtschaftlichen Voraussetzungen zu schaffen, in die
Privatpraxis. Wenn mir nur genügend Zeit zur Verfügung
stünde, würde mir alles gelingen, erwartete ich in einer
gewissen Hybris. Ganz so kam es aber nicht; zwar war die
Therapie in der Mehrzahl der Fälle erfolgreich, aber die
unerfüllten Hoffnungen wollte ich nicht übergehen. Sie ließen
mich nicht ruhen und ich musste die Homöopathie, die ich
gelernt und die längste Zeit ausgeübt hatte, ein gutes Stück
weiter entwickeln. In kleinen Schritten kam ich voran, und
jeder dieser Schritte beflügelte mich ungemein, entfernte mich
aber auch ein wenig von der gängigen Ausübung der Methode.
Heute arbeite ich sehr viel mit allgemein seltener gebrauchten
Mitteln mineralischer Herkunft und stütze meine
Arzneimittelwahl fest auf miasmatische Überlegungen, also auf
http://www.naturheilpraxis-am-wald.de/ernst-trebin-homoeopathischer-arzt.html
Side 2 af 8
•
Hautpflege mit
Schüßler-Salzen
•
Schüßler-Salze,
wenn Kinder
erkältet sind
•
Schüsslersalze
bei Erschöpfung,
Ermüdung,
Energielosigkeit,
und Stress
•
Schüßler-Salze
Stärkungskur
für die Leber
•
Schüßlersalze
für das
Abwehrsystem
•
Schüssler Salz
Fersensporn
•
Schüssler Salze
Einnahme +
Dosierung
•
Schüssler Salze
bei Blasen an
den Füßen
•
Schüßler Salze
bei Warzen
• Schüssler Salze
bei Tinnitus
•
Familienurlaub
mit Hund +
Schüßler Salze
•
Krampfadern,
Venenprobleme
DurchblutungsStörungen Schüßler Salze
•
Erste Hilfe +
Beauty Hauttipps
für Sonne, Meer,
Sommer +
Schüßler Salze
•
Frühjahrskur mit
Schüssler Salz
•
Restless legs
Schüßler Salze
•
Schüßler Salze
Basenfasten
•
Schüssler Salze
bei Übelkeit
Magenschmerzen
+ Magenschleimhautentz.
•
Schüßler Salze
bei Wechseljahre
Beschwerden
•
Schüssler Salze
Hämorrhoiden
•
Schüssler Salz
Arthrose, Arthritis
Muskelschmerz
•
Neurodermitis
Schüßler Salze
21-04-2010
Ernst Trebin | Warum ich homöopathischer Arzt geworden bin?
Udo Lorenzen
• • Akupunktur
Funktionskreise
T. 1
Udo Lorenzen
• • Akupunktur
Funktionskreise
T. 2
Udo Lorenzen
• Allergie Hautreaktionen
Karen Bödefeld
• Allergie Heuschnupfen
Karen Bödefeld
• Altbewährte
Heilmittel
Hademar Bankhofer
• Alternative
Krebstherapie
Daniel Petrak
• Alternative
Krebstherapie
Heilender Strom
(ECT)
Jochen Th. Brandt
• Anti Aging und
Naturheilkunde
Susanne
Boßhammer
• Antlitzdiagnose
nach Dr. Hickethier
Doris Siebert
• Arthrose, Arthritis
und
Weichteilrheuma
• AstroMedizin
Michael Antoni
• Augendiagnose Irisdiagnose
Friedemann
Garvelmann
• Azidose-Massage
Bianca Schmidt
• Azidose-Therapie
Sigrid Kinkel
B
• Von der Bachblüte
zur
BachBlütentherapie
Jochen Th. Brandt
• Bären &
Kräuterheilkunde
Dr. W.-D. Storl
• Biologische
Krebstherapie
Bärbel Hoffmeister
• Bioresonanz
Darmsanierung
Dipl.-Ing.
Anja Neumann
• Bioresonanz
bei Kindern
Karen Bödefeld
• Brustkrebs
besiegen
Jochen Th. Brandt
• Borreliose natürlich
heilen
Dr. Wolf-Dieter
Storl
C
die Würdigung der Langzeitbiografie und der genetischen
Vorbelastung, ebenso wie auf Details des körperlichen
Untersuchungsbefundes und – soweit erfassbar und ohne
unsoliden Spekulationen zu erliegen – auf die
Persönlichkeitsmerkmale. Damit gelingt mir einiges besser als
zuvor und die Arbeit bekommt von Anfang an mehr Sicherheit
und Struktur. Mein „Homöopathisches Credo“, ein erster
Aufsatz über die Grundlinien meiner Arbeitsweise, veröffentlicht
in der Zeitschrift Homöopathie aktuell vom Nr. 3/2003, war ein
frühzeitiger Ansatz, diese Sichtweise weiterzugeben.
Über einen Zeitraum von acht Jahren habe ich mein
Verständnis miasmatischer Zusammenhänge fortlaufend
vertieft und gleichzeitig immer mehr dieser mineralischen
Mittel ausgegraben, die von den alten Homöopathen (vor 80
bis 100 Jahren) wohl eingeführt wurden, die immer noch
hergestellt werden, aber über die in der Gegenwart wenig
bekannt ist und von denen entsprechend wenig Gebrauch
gemacht wird. Mir wurden so manche davon zu
unentbehrlichen Helfern wie z.B. Natrium phosphoricum,
Kalium silicicum, Mercurius sulfuricus oder Aurum
phosphoricum. Dem Kenner der Materie mögen diese Arzneien
Verwunderung entlocken, ich glaube jedoch, damit in den
letzten Jahren, ja z.T. erst in den letzten Monaten, ein
Instrumentarium vervollständigt zu haben, das wirklich
fundamentale Heilungen auch tiefer Pathologien zu vollbringen
erlaubt.
Side 3 af 8
•
Schüssler Salz
Akne, Pickel,
Mitesser
•Schüssler
Salze
Entgiften,
Entschlacken
während der
Fastenzeit,
Erkältungen
•Schüßler
Salze
Allergien,
Heuschnupfen,
Nebenhöhlenentzündungen
•
Schüssler Salz
Verletzungen
Blutergüsse
Prellungen,
Blasenentzündung,
Ischialgie,
Nervenschmerzen
• Sonnenbrand
Lippenbläschen
Schüßler Salz
• Schwangerschaft
Schüssler Salze
• Schüßler Salze,
denn Gesundheit
ist alles
• Schüßler Salz
Mit dieser von mir favorisierten Arbeitsweise, die von unseren
homöopathischen Vorfahren bis zu J.T. Kent wohl angedacht,
aber nicht konsequent umgesetzt wurde, steht mir eine
Grundgerüst zur Verfügung, das vergleichbar ist dem
angenehm strukturierten Aufbau der chinesischen Akupunktur
mit dem ihr zugrunde liegenden Meridiansystem. Die Auswahl
unter den Hunderten gängiger homöopathischer Arzneien
gleicht nicht mehr der Suche nach der sprichwörtlichen Nadel
im Heuhaufen, sondern lässt sich über bestimmte Pfade
treffen, die einerseits durch das Miasma bzw. die Pathologie
des Leidens (also Art und Ort der Krankheit) gelenkt werden,
andererseits durch die Persönlichkeit und Merkmale des
Patienten.
kreisrunder
Haarausfall
• Schüssler Salz
Fibromyalgie
• Schüssler Salz
Durchfall
und Blähungen
• Schüssler Salz
anstelle von
Abführmitteln
• Schüssler Salz
allergische
Erkrankungen
• Schüssler Salz
Nagelpilz
Meine Konzentration auf mineralische Mittel stellt aber nur das
Rückgrat der konstitutionellen Behandlung dar, andere
Arzneien, etwa pflanzlicher oder tierischer Herkunft, haben
aber auch bei mir eine wichtige, ergänzende Funktion ebenso
wie der Einsatz von Nosoden.
• Schüssler Salz
Flugangst
• Schüssler Salze
Laktose Intoleranz ?
Andere homöopathische Schulen der Gegenwart, wie z.B. die
Seghal-Methode oder die Arbeitsweise nach Masi-Elizalde,
welche ihre Arzneimittelwahl vornehmlich auf subtile
psychische Strukturen und Persönlichkeitsmerkmale des
Patienten stützen – auch Scholten oder Sankaran müssen hier
genannt werden -, werden uns vermutlich auch um große
Erkenntnisse bereichern. Gerade in der Ergänzung beider Wege
sehe ich eine bedeutende Chance, der Homöopathie eine
größere Sicherheit in der Therapie und eine bessere
Berechenbarkeit ihrer Wirkung zukommen zu lassen.
• Schüssler Salz
Und wie so oft erweist sich, dass in kniffligen Fragen Samuel
• Schüßler
Notfallapotheke
• Schüssler Salz
Cremes, Salben
und Lotionen
• mehr
Schüßler Salz
Rezepte
• noch mehr
Schüssler Salz
Rezepte
Salz Nr. 1
http://www.naturheilpraxis-am-wald.de/ernst-trebin-homoeopathischer-arzt.html
21-04-2010
Ernst Trebin | Warum ich homöopathischer Arzt geworden bin?
• Colon Hydro
Therapie
Christian Wilms
• CranioSacrale Ther.
&
SomatoEmotionale
Entspannung
Birgit M. Jost
Hahnemann schon eine Antwort vorbereitet hat. Sein großes
Vermächtnis der genauen Handlungsanweisungen, das
Organon 6. Auflage, beschreibt in den §§ 220 ff das
Zusammenwirken psychischer Aspekte und konstitutioneller
Gegebenheiten des Patienten als unverzichtbar für eine
dauerhafte und verlässliche Heilung.
Side 4 af 8
Calcium
Fluoratum
• Schüssler
Salz Nr. 2
Calcium
Phosphoricum
• Schüßler
D
• Darmpilze
Ingrid Boller
• Darmkrebs
Galvanotherapie
gibt Hoffnung!
J.T. Brandt
• Delphintherapie
Margit Schorer
Christopher Sauter
• Depressionen
Dr. Ruediger
Dahlke
• Die fünf Ebenen
des Heilens
Dr. Dietrich
Klinghardt
• Die heilende Kraft
der Küchenkräuter
Professor
Hademar Bankhofer
• Die Neue Punktuelle
Schmerz- &
Organtherapie
Rudolf Siener
• Dorn-Therapie
Helmuth Koch
• Drawidic
Rebalancing
Cornelia
Labandowsky
• Drawidische
Ayurveda
Cornelia
Labandowsky
• DunkelfeldDiagnostik
Bärbel Hoffmeister
Gleich welcher Schule: Es gibt nur eine Homöopathie, und das
ist eine erfolgreiche! Und ein wenig Unterstützung und
Weiterentwicklung kann die Heilmethode, der ich mich wir viele
andere Therapeuten verschrieben habe, schon noch brauchen,
zu sehr nährt sie sich vielerorts noch überwiegend von der
Sympathie und der guten Hoffnung, das muss man
ehrlicherweise zugeben.
Ich meine sogar, dass sie sich derzeit in einer Krise befindet.
Gegenwind bereiten einige Studien, in denen sie, trotz der
alltäglich erlebten wundersamen Erfolge, nicht den
statistischen Beweis erbringen kann, nachweislich
Heilungserfolge zu erreichen, die über den Placeboeffekt
hinausgehen, und somit auch nicht Anerkennung in der
Wissenschaft und auch bei den Kostenträgern erlangen kann.
• EFT
Emotional Freedom
Techniques
Erich Keller
• EigenblutOzontherapie
Ingrid Boller
Salz Nr. 4
Kalium
Chloratum
• Schüßler
Salz Nr. 5
Kalium
Phosphoricum
• Schüssler
Salz Nr. 6
Kalium
Sulfuricum
• Schüßler
Salz Nr. 7
Magnesium
Phosphoricum
Salz Nr. 8
Natrium
Chloratum
• Schüßler
Salz Nr. 9
Natrium
Phosphoricum
• Schüssler
Salz Nr. 10
Natrium
Sulfuricum
• Schüßler
Bamberg, im Mai 2006
Salz Nr. 11
Silicea
•Schüssler
Inhaltliche Verantwortung und zur Kontaktaufnahme:
Dr. med. Ernst Trebin
Salz Nr. 12
Calcium
Sulfuricum
• Schüßler Salz
Cremes, Salben
und Lotionen
Küchelstraße 1A
96047 Bamberg
Email: [email protected]
• Schüssler Salze
für die Seele
• Schüßler Salze
1-12 Shop
• Erfolgreich
wünschen
Pierre Franckh
• Ernährungstherapie
Ilka-Kristina Müller
• Schüssler
• Schüssler
Meine auf täglicher Erfahrung aufbauende Überzeugung ist
aber, dass die Homöopathie durchaus das Potenzial hat, große
Heilungen zu vollbringen, bei Abwehrschwäche, Allergien,
Asthma, Rheuma, Neurodermitis, Migraine, MS, Psychosen und
vielem anderem mehr, dass aber wohl erst der Rückgriff auf
die Leistung der Alten und eine wirkliche Weiterentwicklung der
Erkenntnisse Hahnemanns und seiner Mitstreiter oder
Nachfolger wie von Boenninghausen, Hering, Kent und Burnett
diese Kunst zu entfalten vermögen.
E
• EAV-Diagnostik
Michael Lindemann
Salz Nr. 3
Ferrum
Phosphoricum
»
Bücher zur Homöopathie
«
F
• Fasten als Weg &
Krisenlösung
Dr. Rüdiger Dahlke
• Schüssler Salze
Ergänzungsmittel
• Schüssler Salze
13-27 Shop
Schüssler-Salze
• FeldenkraisMethode
Leon Hahn
• Feng Shui
Ferry Hirschmann
• Feng Shui im
Kinderzimmer
Hedwig Seipel
http://www.naturheilpraxis-am-wald.de/ernst-trebin-homoeopathischer-arzt.html
Ingrid Boller
21-04-2010
Ernst Trebin | Warum ich homöopathischer Arzt geworden bin?
• Festhaltetherapie
Dr. Jirina Prekop
Side 5 af 8
Homöopathie
• Fußreflexzonenmassage
Ute Meinert
G
• Gesundheit
durch Nosoden
Detgen & Mrochen
Medizin der Zukunft.
Homöopathie
Georgos Vithoulkas...
Homöopathie pocket
Information
Information
Cornelia
Labandowsky
• Gewürze als
Heilmittel
Arne Krüger
• Glückshormone
Professor
Hademar Bankhofer
Kirsten Osbahr
H
Kinderheilkunde
• Haarausfall Wenn Haare gehen
Professor
Hademar Bankhofer
• Hämorrhoiden
Ingrid Boller
• Handdiagnose
Kirsten Osbahr
Moderne Homöopathie:
Ein Nachschlage...
Petra Sauer
ArzneimittelPersönlichkeiten in Wor...
Bruno Vonarburg, S...
Karen Bödefeld
• Hatha-Yoga
Sigrid Ernst
• Hausmittel gegen
Halsschmerzen
Professor
Hademar Bankhofer
Information
Information
Handbuch der
homöopathischen
Arzneib...
Abdur Rehman
Homöopathische
Arzneimittelbilder
Margaret L. Tyler
Information
Information
Hunde homöopathisch
selbst behandeln...
Angela Münchberg
Homöopathie für Katzen
A. H. Westerhuis
Information
Information
BachblütenTherapie
• Heilkraft des
Bambus
Bruno Vonarburg
• Hexenschuss adé
Professor
Hademar Bankhofer
• Homöopathie
Arne Krüger
Jochen Thomas
Brandt
• Homöopathie
Tanja Höing-Zingler
• Homöopathie am
Tier
Arne Krüger
• Mit Homöopathie
gesund durch
Herbst
und Winter
Kirsten Osbahr
• Homöopathie und
Wünschelrute
Ferry Hirschmann
• Hypnose
Reinhold Saldow
I
• Inner-Clearing
Peter Breidenbach
K
• Kausaltraining
Kurt Tepperwein
• Kinderheilkunde
Karen Bödefeld
• Kinesiologie
Ulrike Luise Melhus
• Kinesiologie Muskel&
Knochenschmerzen
Heidi Drechsler
• Koreanische
http://www.naturheilpraxis-am-wald.de/ernst-trebin-homoeopathischer-arzt.html
21-04-2010
Ernst Trebin | Warum ich homöopathischer Arzt geworden bin?
Handakupunktur
Kirsten Osbahr
• Krank werden gesund bleiben
Josef Karl
• Krankheit als
Symbol
Dr. Rüdiger Dahlke
Side 6 af 8
Vertrauen Sie der Alternativ Medizin und Naturheilkunde !
Auf lange Sicht das Beste für Ihre Gesundheit !
Sichern Sie sich Ihren monatlichen
Gesundheitsnewsletter... KOSTENLOS
und UNVERBINDLICH!
• KrankheitsbilderDeutungen
Geisteskrankheiten
Dr. Rüdiger Dahlke
L
• Liebeskraft aus der
Natur für Mann
und Frau
Professor
Hademar Bankhofer
• Lymphdrainage
Ulrike Luise Melhus
M
• Manuelle
Neurotherapie
Udo Froneberg
• Migränebehandlung
Eine neue Strategie
Dr. med. habil.
Konrad Taubert
N
• Nahrungsmittel
intoleranzen
Histamin
Laktose
Ingrid Boller
• Naturdoping
Peter Großmann
• Naturheilkunde Heilen mit den
Kräften
der Natur
Hermann Krieger
• Naturheilkunde
im Frühjahr
Professor
Hademar Bankhofer
• Neue Hoffnung für
chronisch Kranke
Jochen Th. Brandt
• Neue revolutionäre
Wege in Diagnose
&
Therapie
Jochen Th. Brandt
• NLP
Cornelia
Labandowsky
O
• Ozontherapie
Ingrid Boller
P
• Phytotherapie
Helga Pitroff
• Podoorthesiologie
Marita Gonnsen
• Prostatakrebs
eine neue Therapie
gibt Hoffnung
Jochen Thomas
Brandt
• Psychokinesiologie
Farbpunktur
http://www.naturheilpraxis-am-wald.de/ernst-trebin-homoeopathischer-arzt.html
21-04-2010
Ernst Trebin | Warum ich homöopathischer Arzt geworden bin?
Side 7 af 8
Monika Henschke
• Psychosomatische
Energetik
Dr. Ulrike Banis
• Psychotherapie
des Alters
Dr. Dietmar Höhne
R
• Reflexzonen
Therapie
am Fuß
Hanne Marquardt
• Reinkarnation
Trutz Hardo
• Renaissance
der Homöopathie
Ferry Hirschmann
• Rückenschmerz
Hexenschuss
Torsten Hartwig
• Rückenschmerzen
Fred Zingler
S
• Sa-am Akupunktur
koreanische
Konstitutionsmedizin
Harald Schicke
• Sauerstoff
Mehrschritt
Therapie
Ingrid Boller
• Schädelakupunktur
nach Yamamoto
Martina Coldewey
• Schicksalsgesetze
"Spielregeln
des Lebens"
Dr. Ruediger
Dahlke
• Schüssler-Salz
Ingrid Boller
• Seele der Pflanzen
Dr. Wolf-Dieter
Storl
• Systemisches
Familienstellen
und Schüsslersalze
Cornelia
Labandowsky
• Systemische
Strukturaufstellung
Cornelia
Labandowsky
T
• Trigger-StoßwellenTherapie
Udo Froneberg
V
• Vitalpilz Reishi
Dr. Susanne Ehlers
• Vitalpilze
Dr. Susanne Ehlers
• Vitalpilze bei
Bluthochdruck
Dr. Susanne Ehlers
• Vorsorgen ist besser
als heilen
Jochen Thomas
Brandt
W
http://www.naturheilpraxis-am-wald.de/ernst-trebin-homoeopathischer-arzt.html
21-04-2010
Ernst Trebin | Warum ich homöopathischer Arzt geworden bin?
Side 8 af 8
• Warum ich
homöopathischer
Arzt
geworden bin ?
Dr. med. Ernst
Trebin
• Was bestimmt das
Leben eines
Menschen ?
Hermann Krieger
• Wasser –
die Glücksformel
für Schönheit
und Gesundheit
Michaela Merten
• Wechseljahre
Dr. Susanne Ehlers
• Wirbelsäulen-BasisAusgleich
Rolf Ott
• Wunder
Peter de Delisle
Z
• Zelltherapie
Georg
v. Falkenhayn
• ZILGREI
Charlotte Rogers
Linkverzeichnisse
• Links
• Praxis Homepages
• Seitenempfehlung
• Surf-Tipps
© 2001-2010 - Alternativ Medizin und Schüssler Salze
Datenschutz
Impressum
Site Map
http://www.naturheilpraxis-am-wald.de/ernst-trebin-homoeopathischer-arzt.html
21-04-2010
Eine kurze Geschichte der GWUP
Side 1 af 2
Sitemap
Impressum
Ein-/Ausloggen
For international visitors
Suche
Startseite
Über uns
Über uns
Informationen
Geschichte
Zeitschrift
Shop
Kontakt
Eine kurze Geschichte der GWUP
2009
Nachrichten
• Sieg für Simon Singh
• Sachsens
Verbraucherschutzministerin
feiert die Homöopathie
• Das Turiner Grabtuch: Ein
Kunstwerk
Die GWUP geht mit einem neuen Webauftritt online und ist bei Twitter und bei Facebook zu finden. Die GWUP zählt 900
Mitglieder.
2008
Die GWUP hat über 850 Mitglieder.
2007
Neu im GWUP-Blog
• Wie analysiert man
Nostradamus-Verse? Teil
I
• Nostradamus und Peter
Maffay: Propheten der
Endzeit
• Skeptiker-Konferenz: Der
Glaube an das
Paranormale
Die Regionalgruppe für Österreich gründet einen eigenen Verein mit dem Namen: "Gesellschaft für kritisches Denken"
(Ansprechpartner Prof. Dr.Dr. Ulrich Berger)
Die GWUP betritt das Web 2.0 Universum. Bei youtube, Flickr, Myspace und mit einem Blog bei Wordpress (jetzt hier) ist die
GWUP präsent
Die GWUP Konferenz wird erstmal mit einem Live-Blog begleitet
Die GWUP feiert ferner mit über 750 Mitgliedern ihr 20-jähriges Bestehen. 1.500 Menschen abonnieren den Skeptiker, 3.000 den
Newsletter e-Skeptiker und täglich besuchen 500 Interessierte unseren Webauftritt unter gwup.org.
2004
Die GWUP beginnt eine neue Testreihe mit alljährlichen wissenschaftlichen „Psi-Tests“
Neu auf der Website
• Sieben Mythen über das
Turiner Grabtuch
• Was wissen wir über
Ostern?
• Das Turiner Grabtuch:
Fragen und Antworten
• Graphologie
• Spontane
Selbstentzündung
2001
GWUP geht mit neuem Webauftritt online (Archiv)
2000
Das Zentrum für Wissenschaft und kritisches Denken vertritt als "Center for Inquiry – Europe" die amerikanische SkeptikerOrganisation "Center for Inquiry – Transnational" und fungiert als Verwaltungsstelle des European Council of Skeptical
Organisations (ECSO)
Ihre Spende hilft ..
1999
... Wissenschaft und kritisches
Denken zu fördern und ist zudem
steuerlich abzugsfähig.
Das Zentrum für Wissenschaft und kritisches Denken wird eröffnet
1998
Die GWUP hat 500 Mitglieder und veranstaltet den Second World Skeptics Congress in Heidelberg
1996
Veranstaltungen
• Neue Forschungen zum
Neandertaler (Dortmund)
26.04.2010
• Stammtisch der
Münchner Skeptiker
26.04.2010
• Skeptikertreffen
(Stuttgart)
28.04.2010
• Darwins Schwestern und
der lautlose Aufbruch der
Frauen in den (Natur-)
Wissenschaften
(Dortmund)
10.05.2010
Die GWUP geht ins Internet: www.gwup.org startet (Archiv)
1990
Kassler Wünschelrutentest der GWUP: Rutengänger wünscheln im Trüben
1989
Die GWUP hat 100 Mitglieder
1988
Die erste GWUP-Konferenz findet in Bonn statt
http://www.gwup.org/ueber-uns-uebersicht/gwup-geschichte
21-04-2010
Eine kurze Geschichte der GWUP
• GWUP-Konferenz 2010
(Essen)
13.05.2010 - 15.05.2010
Alle Veranstaltungen
Side 2 af 2
1987
Die GWUP wird am 11. Oktober 1987 in Bonn gegründet.
Heft 1 des Skeptikers erscheint im Mai 1987. Herausgegeben von der ASUPO (Arbeitsgemeinschaft der Skeptiker zur
Untersuchung von Pseudowissenschaften und Okkultem).
Fügen Sie diese Seite zu den folgenden Diensten hinzu:
Copyright © 2010 GWUP e.V. | Alle Rechte Vorbehalten
Joomla 1.5 Webseite | Modifizierter Rockettheme Design Versatility 4
http://www.gwup.org/ueber-uns-uebersicht/gwup-geschichte
21-04-2010
LexisNexis® Academic: Document
Side 1 af 2
Frankfurter Rundschau
29. März 2008
Magisches aus dem Schloss ;
Darmstadt Konferenz beschäftigt sich kritisch mit
Parawissenschaften
AUTOR: PRAKTIKANT
RUBRIK: Region Süd; 28
LÄNGE: 426 Wörter
VON JAKOB HELLER
Der aktuellste Trend sei, so Martin Mahner mit ironischem Unterton, die "Übertragung der
Alternativmedizin auf die Haustiere". Menschen, die an die Wirksamkeit von Bachblüten oder
Homöopathie glauben, lassen diese Heilmethoden ihren Hunden und Katzen angedeihen. Für
Mahner, Gründungsmitglied der Gesellschaft zur wissenschaftlichen Untersuchung von
Parawissenschaften (GWUP) mit Sitz in Roßdorf, ist dies Symptom einer Entwicklung, die er
als "Einsickern des Paranormalen in die Normalität" bezeichnet und die er für gefährlich hält.
Andere Beispiele dafür seien zuhauf zu finden - Astrologie, UFO-Sichtungen und natürlich
"Showmagier" Uri Geller sind alltägliche Themen von Boulevard und privaten Diskussionen.
Nach Meinung der GWUP ist das ein Mangel, an dem die Gesellschaft seit nunmehr 21 Jahren
arbeitet: "Wir wollen das kritische Denken fördern", sagt Geschäftsführer Amardeo Sarma. Um
sich einer breiten Öffentlichkeit vorzustellen, aber auch über die Abstrusitäten der
Parawissenschaften zu berichten, organisiert die GWUP auch dieses Jahr eine Konferenz.
Nach Orten wie München und Berlin wurde für die viertägige Veranstaltung dieses Jahr wieder
Darmstadt ausgewählt. Die ersten zwei Tage wenden sich dabei explizit an jedermann: So
wird einen ganzen Abend lang über "Darmstadts okkulte Stadtgeschichte(n)" berichtet. Was
Darmstadt mit Okkultismus zu tun hat? Nun, das Darmstädter Schloss beherbergt dutzende
Zauberbücher, alle gegen Ende des 19. Jahrhunderts vom magiegläubigen Darmstädter Karl
Wunderlich zusammengetragen - eine der bedeutendsten Sammlungen "magischer Büchern"
in Deutschland, über die Volkskundler Stefan Bachter berichten wird. Auch Darmstadts Beitrag
zur Hexenverfolgung und die Geistergläubigkeit des Landgrafen Ludwig IX. stehen auf dem
Programm.
Am darauffolgenden Abend wird das Metier der historischen Hexerei verlassen und die GWUP
thematisiert "die Medien und das Übersinnliche" - der bekannte Kriminalbiologe Mark Benecke
referiert über "Vampirzeichen" und Bernd Harder gibt in einem Vortrag ironische Hilfestellung:
"Wie bastelt man sich eine Verschwörungstheorie?"
Auch der aus der Fernsehsendung "Abenteuer Forschung" bekannte Moderator Joachim
Bublath wird zu Gast sein. Die GWUP verleiht ihm den Carl-Sagan-Preis für die kritische
Thematisierung angeblich paranormaler Phänomene in der Öffentlichkeit. Die Konferenz kann
man als humorvolle Veranstaltung ansehen, die in bester aufklärerisches Tradition ein wenig
Licht in das Dunkel modernen wie klassischen Aberglaubens bringen will.
Find Documents with Similar Topics
http://www.lexisnexis.com.www.baser.dk/us/lnacademic/frame.do?reloadEntirePage...
Help
22-04-2010
LexisNexis® Academic: Document
Side 2 af 2
Below are concepts discussed in this document. Select terms of interest and either modify your search or search
within the current results set
Industrie
Thema
ALTERNATIVMEDIZIN
Region
KONFERENZEN & KONGRESSE
Minor Terms
TRENDS
Minor Terms
DEUTSCHLAND
BERLIN, DEUTSCHLAND
GESCHICHTE
OR
Hide Minor Index Terms | Show Relevancy Scores | Clear Selections
THEMA: ALTERNATIVMEDIZIN (91%); TRENDS (90%); KONFERENZEN & KONGRESSE
(90%); GESCHICHTE (77%)
REGION: BERLIN, DEUTSCHLAND (51%) DEUTSCHLAND (52%)
UPDATE: 29. März 2008
SPRACHE: GERMAN; DEUTSCH
PUBLICATION-TYPE: Zeitung
Copyright 2008 Frankfurter Rundschau
All rights reserved
Search Terms [(magisches aus dem schloss heller jakob)](5) View search details
Source
[Frankfurter Rundschau]
Show Full with Indexing
Sort Relevance
Date/Time April 22 2010 02:50:42
1 of 5
Back to Top
About LexisNexis | Terms & Conditions | My ID
Copyright © 2010 LexisNexis, a division of Reed Elsevier Inc. All rights reserved.
http://www.lexisnexis.com.www.baser.dk/us/lnacademic/frame.do?reloadEntirePage...
22-04-2010
LexisNexis® Academic: Document
Side 1 af 4
Did you mean: "( KARACHI karl heinz homöopathie MYSTIQUE vorstellung)..."
Frankfurter Rundschau
12. April 2005
HOMÖOPATHIE II ;
Mystische Vorstellung
AUTOR: KARISCH
RUBRIK: FR:PLUS Wissen & Bildung; 25
LÄNGE: 1576 Wörter
VON KARL-HEINZ KARISCH
Homöopathie ist hoffähig geworden. Kanzlergattin Doris Schröder-Köpf adelt als Schirmherrin
den Homöopathischen Weltkongress Anfang Mai in Berlin. Und Bundesgesundheitsministerin Ulla
Schmidt lobt in ihrem Grußwort, die Homöopathie habe mit ihrer "ganzheitlichen
Herangehensweise eine Vorreiterrolle übernommen", die auch von der herkömmlichen Medizin
zunehmend aufgegriffen werde.
Mehr als 200 Jahre nach ihrer Geburtsstunde hat die umstrittene Heilmethode Samuel
Hahnemanns auch die oberen Ränge der Politik erobert. Naturwissenschaftler wie der Darmstädter
Professor Gerhard W. Bruhn - er ist Mitglied der deutschen Skeptiker-Organisation GWUP - sehen
es mit Grausen. Die Politiker hätten besser geschwiegen, meint er. "Alle diese hohen Herrschaften
sind mittlerweile meilenweit von dem eigentlichen Problem entfernt", bedauert Bruhn,
Krankenkassenbeiträge dürften nicht für wissenschaftlich unhaltbare Therapieformen ausgegeben
werden.
Naturwissenschaftler sehen in der Behandlung von Patienten mit zum Teil hoch verdünnten
Tinkturen reine Placebo-Effekte. Unstrittig ist, dass Hahnemanns Methoden schonend für die
Patienten sind - wenn in allen ernsteren Fällen fachmedizinische Hilfe in Anspruch genommen wird.
Wohl auch deshalb verordnen rund 75 Prozent der deutschen Ärzte zumindest teilweise
homöopathische Zubereitungen - auch wenn sie selbst oft gar nicht an eine Wirkung glauben.
Hahnemann kannte zu seiner Zeit weder Bakterien, Viren, Moleküle, Atome noch Gewebe- oder
Blutbildveränderungen. Bereits die Grundlage der gesamten Methode beruht auf einem
fundamentalen Irrtum, wie Kritiker anführen. Hahnemann hatte 1790 das Malaria-Mittel
Chinarinde eingenommen und stellte an sich als Gesundem Wechselfieber fest - die Symptome der
Malaria. Der Versuch konnte nie an einem anderen Menschen reproduziert werden.
Hahnemanns Fehler
Den Beobachtungsfehler machte Hahnemann nun zur Grundlage seiner Methode Similia similibus
curentur (Ähnliches werde durch Ähnliches geheilt). Aus dem griechischen hómoion (ähnlich) und
pathos (Leiden) bildete er dann den Namen Homöopathie. Giftige Stoffe wie Bienengift (Apis,
gegen Verbrennungen) oder Quecksilber (Mercurius, gegen Schleimhautentzündung) werden
extrem verdünnt, um die Heilung einzuleiten. Ein "Naturheilverfahren" wie etwa die Phytotherapie
mit Heilpflanzen ist die Homöopathie deshalb nicht - es wurde neben den Pflanzen und Mineralien
auch Hundekot, Plutonium, Eiter oder chemisch gewonnenes Anilin eingesetzt.
Die Aufbereitung in Verdünnungsstufen nannte Hahnemann Potenzierung. Je höher die Potenz,
umso weniger Wirksubstanz - aber desto gewaltiger angeblich die medizinische Wirkung. So ist in
einer D3-Potenz etwa ein Gramm Wirkstoff im Liter; D20 entspricht einer Verdünnung von einer
http://www.lexisnexis.com.www.baser.dk/us/lnacademic/frame.do?reloadEntirePage...
22-04-2010
LexisNexis® Academic: Document
Side 2 af 4
Tablette Aspirin im gesamten Atlantik, D42 würde einen Würfel ausfüllen, dessen Kantenlänge von
der Erde bis zur Sonne reicht.
Die Naturwissenschaftler haben mehrere Probleme mit der Methode. In den niedrigen Potenzen ist
noch genügend Wirkstoff vorhanden, um bei unsachgemäßer Handhabung Vergiftungen zu
erleiden. In den Hochpotenzen jedoch ist kein einziges Molekül der Wirksubstanz mehr in den
Globuli (Kügelchen aus Milchzucker) oder Tropfen vorhanden.
Und was ist mit Fremdsubstanzen, die sich natürlicherweise in der Potenzier-Flüssigkeit befinden
oder aus der Luft hineingelangen wie Staub, Pollen, Keime oder Pilzsporen? Sie müssten ja dann in
ihrer Wirkung "potenziert" werden, meinen Kritiker. Auch die Ähnlichkeitsregel sei aus
naturwissenschaftlicher Sicht höchst naiv. Ob ein Schnupfen durch Viren oder eine Allergie gegen
Blütenpollen oder Katzenhaare ausgelöst werde, sei vor 200 Jahren nicht zu bestimmen gewesen.
Kein Mensch könne bei den Hochpotenzen zudem feststellen, ob tatsächlich das in der Flasche sei,
was draufstehe. Ein fauler Apotheker könne ja auch einfach Leitungswasser abfüllen.
Für Skeptiker ist Hahnemanns Lehre also mystisches Brimborium ohne naturwissenschaftlichmedizinische Begründung. Zumindest für sehr lange Zeiten hatte die Homöopathie aber einen
unschätzbaren Vorteil gegenüber der mittelalterlichen Medizin. Sie brachte weniger Menschen ins
Grab als die Aderlässe und Brech- und Abführmittel, die Brandeisen und Eiterwunden, die Blei- und
Quecksilberverbindungen, mit denen Kranke zur Zeit Hahnemanns traktiert wurden.
Der Medizin-Historiker Robert Jütte etwa schätzt, dass mindestens bis zum Jahr 1920 der Gang
zum Arzt gefährlicher für den Kranken war - als gar nichts zu tun. Seitdem aber hat die
wissenschaftliche Medizin zunehmend gezeigt, dass sie in vielen Bereichen erfolgreich Leben
erhalten kann.
Die Arzneimittelkommission der deutschen Ärzteschaft hat in einem Positionspapier zu Recht
darauf hingewiesen, dass der "Goldstandard" für die Wirksamkeitsprüfung eines Medikaments der
kontrollierte klinische Versuch mit einer ausreichenden Patientenzahl ist. Trotz der mehr als 200
jährigen Anwendung der Homöopathie lägen aber "bislang für diese keine den modernen arznei
therapeutischen Heilmethoden vergleichbaren Wirksamkeitsnachweise vor". Vor allem fehlten
Studien, die anhand von exakt messbaren Größen wie Blutdruck, Blutzucker oder
Entzündungsparametern zu kontrollieren seien.
Obwohl alle wissenschaftlichen Wahrscheinlichkeiten dafür sprechen, dass hochverdünnte
Lösungen weder ein Atom noch eine "Signatur" der potenzierten Substanz enthalten, gibt es
immer wieder entsprechende Meldungen. Ein besonders aufsehenerregender Versuch, so
Homöopathie-Kritiker Bruhn, sei 1988 von dem französischen Immunologen Jaques Benveniste
unternommen und in der renommierten Fachzeitschrift Nature veröffentlicht worden. Demnach
gab es eine Wirkung auf Blutkörperchen, obwohl sich in den Testflüssigkeiten kein Wirkstoff mehr
befinden konnte. Homöopathen jubelten, die Kritiker sahen einen Wissenschaftsskandal und
forderten eine neutrale Untersuchungskommission zur Überprüfung der Versuche.
Das nach Meinung Bruhns erwartbare Ergebnis: "Die Experimente von Benveniste schlugen fehl,
nachdem das Team strenge Kontrollkriterien mit doppelter Verblindung eingeführt hatte, und es
gab deutliche Hinweise darauf, dass die ursprünglichen Experimente fehlerhaft waren." Die
Wiederholung der Versuche 1993 erbrachte kein besseres Ergebnis.
Der jüngste sensationelle Fall eines angeblichen Wirksamkeitsnachweises stammt von der
Universität Leipzig. Eine Forschergruppe um Professorin Karen Nieber hatte dort hochpotenzierte
Lösungen von Belladonna D60 und D100 (Tollkirsche) an Ratten-Muskelzellen getestet. Obwohl in
den Präparaten kein Molekül der Ausgangssubstanz mehr sein konnte, habe ein messbarer Effekt
beobachtet werden können - allerdings nur bei Lösungen, die nach der homöopathischen
Verschüttelungsmethode hergestellt worden seien. Lösungen, die beim Verdünnen nur gerührt
wurden, seien wirkungslos gewesen.
Der Darmstädter Professor Bruhn hat die Leipziger Arbeit gemeinsam mit seinen Kollegen Erhard
Wielandt (Stuttgart) und Klaus Keck (Konstanz) einer kritischen Analyse unterzogen
(www.xy44.de/belladonna/index.htm). Darin greifen sie die Universität Leipzig scharf an, die
sensationsheischend über Ergebnisse berichtet habe, die "offensichtlich falsch sind und auf
http://www.lexisnexis.com.www.baser.dk/us/lnacademic/frame.do?reloadEntirePage...
22-04-2010
LexisNexis® Academic: Document
Side 3 af 4
irrationalem Denken beruhen". Bruhn und Kollegen weisen der Arbeitsgruppe um Nieber und ihren
Kollegen Professor Wolfgang Süß psychologische und methodische Messfehler nach, die
Versuchsdaten seien durch Auswahl an das erhoffte Ergebnis angepasst worden.
Universität Leipzig im Zwielicht
Die Universität Leipzig wurde aufgefordert, die Versuche von einer unabhängigen Gruppe doppelt
verblindet (die Prüfer wissen nicht, welche Lösungen sie gerade messen) überprüfen zu lassen.
Dies wäre, so Bruhn, angesichts der sensationellen Ergebnisse von Anfang an notwendig gewesen.
Hier sei in eklatanter Weise gegen die Regeln guter wissenschaftlicher Praxis verstoßen worden:
"Die Missachtung elementarer Grundsätze ist unserer Meinung nach nur durch Dilettantismus oder
Absicht zu erklären." Der Ruf der Universität Leipzig sei durch diese Falschmitteilung nachhaltig
geschädigt worden. Besonders merkwürdig sei, dass es gegen diese Form der
Pseudowissenschaften bislang keine Proteste der Mitglieder der naturwissenschaftlichen Fakultäten
gegeben habe.
Die Stiftung des US-Zauberers James Randi hat eine Million US-Dollar für den kontrollierten
Nachweis ausgesetzt, dass es übernatürliche Fähigkeiten gebe. Die Homöopathie gehört dazu.
Obwohl man die Leipziger Arbeitsgruppe informiert habe, dass sie sich um den Preis bewerben
könne, hätten sie das bislang nicht getan, berichtet Bruhn. Das lege die Vermutung nahe, dass
sich Nieber und Süß sehr wohl bewusst seien, "dass ihre Messungen nicht reproduzierbar sind".
Denn sonst wären diese sensationellen Ergebnisse ihrer Bedeutung entsprechend in renommierten
Magazinen wie Nature oder Science veröffentlicht worden. Bruhn: "Die Gutachter einer seriösen
Zeitschrift hätten diese Arbeit zurückgewiesen."
Wohl am schärfsten hat sich 1992 der Fachbereich Humanmedizin der Universität Marburg gegen
die Homöopathie ausgesprochen und sie als "Irrlehre" gegeißelt. Anlass waren Pläne, sie in das
Medizinstudium zu integrieren. "Das geistige Fundament der Homöopathie besteht jedoch aus
Irrtümern (Ähnlichkeitsregel, Arzneimittelbild, Potenzieren durch Verdünnen)", heißt es in der
"Marburger Erklärung". "Ihr Wirkprinzip ist Täuschung des Patienten, verstärkt durch
Selbsttäuschung des Behandlers."
Find Documents with Similar Topics
Help
Below are concepts discussed in this document. Select terms of interest and either modify your search or search within
the current results set
Industrie
ALTERNATIVMEDIZIN
GESUNDHEITSPOLITIK
Minor Terms
Thema
Region
INFEKTIONSKRANKHEITEN
Minor Terms
KRANKHEITEN & GESUNDHEITLICHE BESCHWERDEN
ÄRZTE
VERGIFTUNGEN
KRANKENVERSICHERUNG
KONFERENZEN & KONGRESSE
ANTIINFEKTIVA
MALARIA
Minor Terms
BERLIN, DEUTSCHLAND
GRIECHENLAND
BAKTERIEN
OR
Hide Minor Index Terms | Show Relevancy Scores | Clear Selections
THEMA: ALTERNATIVMEDIZIN (92%); GESUNDHEITSPOLITIK (90%);
INFEKTIONSKRANKHEITEN (90%); ÄRZTE (78%); VERGIFTUNGEN (74%);
KRANKHEITEN & GESUNDHEITLICHE BESCHWERDEN (74%); KONFERENZEN &
KONGRESSE (73%); KRANKENVERSICHERUNG (72%); ANTIINFEKTIVA (71%);
MALARIA (70%); BAKTERIEN (66%)
REGION: BERLIN, DEUTSCHLAND (72%) GRIECHENLAND (57%)
http://www.lexisnexis.com.www.baser.dk/us/lnacademic/frame.do?reloadEntirePage...
22-04-2010
LexisNexis® Academic: Document
Side 4 af 4
UPDATE: 12. April 2005
SPRACHE: GERMAN; DEUTSCH
PUBLICATION-TYPE: Zeitung
Copyright 2005 Frankfurter Rundschau
All rights reserved
Search Terms [(karisch karl heinz homöopathie mystische vorstellung)](1) View search details
Source
[Frankfurter Rundschau]
Show Full with Indexing
Date/Time April 22 2010 02:48:42
1 of 1
Back to Top
About LexisNexis | Terms & Conditions | My ID
Copyright © 2010 LexisNexis, a division of Reed Elsevier Inc. All rights reserved.
http://www.lexisnexis.com.www.baser.dk/us/lnacademic/frame.do?reloadEntirePage...
22-04-2010
Facebook | Homöopathie ist unterlassene Hilfeleistung
Side 1 af 1
5
Buscar
Inicio
Homöopathie ist unterlassene Hilfeleistung
Muro
Información
Fotos
Perfil
Cuenta
Me gusta
Foros
Filtros
Crea un anuncio
Jens Wieland Homöopathie ist wertlos:
UK Government Study: Homeopathy Worthless : Discovery
News
news.discovery.com
The British government recently conducted an inquiry into whether
homeopathy is a scientifically valid and effective treatment. The
results are in, and
Sugerir esta página a mis amigos
Ayer a las 16:25 — Compartir — Denunciar
A 69 personas les gusta esto.
Martin Link wobei man sagen muss das man bei irgendwelchen energieleifernden
präparaten (mondwasser, schüsslersalze,...) die energie ganz deutlich spürt!
Nämlich die, die aus dem geldbeutel abfließt!!!!
Haz un regalo
El regalo "L Tile" ya está
disponible en la Tienda de
regalos.
Más anuncios
El 16 de abril a las 11:17 — Denunciar
Phili
Bobsna
Christof
Puhle
Jan Kotrba
Herbert
Rupp
Alexandra Lisa
Weissenbacher
Chalupsky
Páginas favoritas
1 página
Ver todas
Ver más
El 17 de marzo a las 3:31— Denunciar
Robert Anderegg Du verwechselst Homöopathie mit
Phytopharmaka
El 30 de marzo a las 5:03 — Denunciar
Nikodemus van der Lygen Bei Blasenkatarrh empfehle ich eine D4
Kleinkinderurin. Einfach ein kleines Schlückchen aus einem öffentlichen
Schwimmbad nehmen, das reicht (Je größer das becken,umso wertvoller).
Wissenschaftlich ist's schon, aber mit Stand um 1800 (und früher).
Noch viel viel schlimmer allerdings ist das Zeug, das der vorab gemüts- u ...
Die
Jäger/Kratzel/an
Chemie - ihr
mich nicht fertig!!
Gruppe
Ver más
El 07 de marzo a las 13:26— Denunciar
A Johannes Robert Stefan-undTrack Eichinger le gusta esto.
Enlaces
1 enlace
Phili Bobsna Das is alles so ein kompletter schwachsinn. Man sollte heutzutage
nicht alles glauben was man im internet oder im tv sieht. Sollte ja klar sein. DAS
große geschäft machen die lieben Pharmafirmen mit übertriebenen Preisen und
nebenwirkungen bis zum geht nicht mehr! Klar gibt es sicher genug leute die
soetwas ausnutzen, ...
Ver todos
UK Government Study:
Homeopathy Worthless :
Discovery News
20 de abril de 2010 16:25
Homöopathie ist unterlassene Hilfeleistung Die Homöopathie ist eine
moderne Form der Quacksalberei ohne wissenschaftlichen Hintergrund und ohne
verlässliche Wirksamkeitsnachweise
El 02 de febrero a las 15:45
A Robert Anderegg le gusta esto.
Crear una página para mi empresa
Denunciar página
Compartir
Martin Strasz "Wenn ich einen Tropfen Meerwasser trinke, müsste ich eigentlich
von allem geheilt sein."
"Wenn etwas keine Nebenwirkungen hervorruft, bezweifle ich, dass es überhaupt
eine Wirkung haben kann."
Prof. Graninger
El 29 de enero a las 14:59— Denunciar
A 2 personas les gusta esto.
Homöopathie ist unterlassene Hilfeleistung Ist es Wasser? Ist es eine
Zuckerpille? Nein! Es ist Homöopathie!
El 23 de enero a las 15:18
A Robert Anderegg le gusta esto.
Actividad reciente
Homöopathie ist unterlassene Hilfeleistung ha cambiado la siguiente información: Perfil de la
empresa.
Homöopathie ist unterlassene Hilfeleistung se ha unido a Facebook.
Facebook © 2010 Español
Acerca de Publicidad Desarrolladores Empleo Condiciones • Buscar amigos Privacidad Móvil Servicio de ayuda
Chat (14)
http://www.facebook.com/?ref=home
21-04-2010
InfoMedia
Side 1 af 2
Ugeskrift for Læger | 21.09.2009 | 710 ord | artikel-id: e1ad8b93
Det bedste fra to verdener
Stor efterspørgsel får stadigt flere tyske læger til at satse på integrativ medicin sammensmeltningen af skolemedicin og alternative behandlingsformer. På Berlins Charitésygehus arbejder forskere på at give tiltaget et videnskabeligt fundament.
Af Michael Reiter, Berlin, [email protected]
Ugeskr Læger 2009;171(39):2796-2797
Dr. Michael Oppels fusion af skolemedicin og alternativ medicin har slået rod midt i den tyske hverdag. Den
praktiserende læges klinik ligger i hjertet af Berlin. Og de tætskrevne sider i hans kalender fortæller, at integrativ
medicin er blevet et tilløbsstykke for patienterne.
"Da jeg startede i 2001, var vi to læger , der delte ét rum," husker Oppel. I løbet af de seneste to år har hans
praksis slugt hele etagen, mens staben er vokset med seks nye medarbejdere. "Vi er altid booket op," smiler den
klassisk uddannede læge, "det er et rigtigt boom!"
Michael Oppel valgte allerede tidligt at tilegne sig ekstra færdigheder ud i de alternative behandlingsformer. I dag
er han en af frontløberne i en voksende skare, der nysgerrigt afprøver nye medicinske veje. Ikke mindst
patienternes efterspørgsel præger i stigende grad de praktiserende lægers behandlingstilbud. I Tyskland oplever
man stadigt flere, der bruger alternativ medicin som et selvfølgeligt supplement til skolemedicinen.
"Vores maksime lyder ,så naturligt som muligt, så medicinsk som nødvendigt'," siger Oppel. Som integrativ
mediciner mener han, at sygdomme afhjælpes bedst ved en kombination af behandlingsmetoder. "Stærke, akutte
smerter går selvsagt ikke væk med homøopati. Her vil man altid ty til skolemedicin." På andre områder glimrer
alternativ medicin - f.eks. i form af akupunktur ved kroniske smerter.
Fokus på lidelsens årsag
"Desuden fokuserer skolemedicin mere på symptom- end på årsagsbehandling," vurderer dr. Oppel. Integrativ
medicin gør sygdommes årsag til en hjørnesten i terapien. "Skyldes en lidelse stress, psykiske problemer, eller at
man sidder forkert? Ved første konsultation udfylder patienterne et spørgeskema om deres overordnede
befindende. Det taler jeg med dem om. Det handler jeg ud fra. Min erfaring er, at det fører til langt bedre resultater,
end hvis jeg blot ordinerede et medikament og bad patienterne komme igen om tre måneder."
Ifølge Oppel udgør de to behandlingselementer forklaringen på den integrative medicins succes: "Vores patienter
har ofte været hos skolemedicinere før, men vil gerne have en second opinion. Her mærker de, at vi bruger tid på
at forstå, hvad der stikker bag deres problem. De føler, at deres ønske om at prøve komplementære
behandlingsmetoder bliver taget alvorligt."
I det tyske lægeforbund er man generelt positiv over for fænomenets udbredelse. "Vi åbner mere og mere op for
komplementær medicin," fortæller talsmand Sascha Rudat. "Lægerne interesserer sig for det. De er funderet i
skolemedicinen, men ser ud over deres egen næsetip. Og dér finder de interessante medicinske områder, som
også efterspørges af patienterne." Forbundet ser også med velvilje på den omfattende behandling, integrativ
medicin yder i forhold til det, Rudat betegner som en meget "hurtig" skolemedicin.
Forsigtighed tilrådes
Ikke desto mindre råder man sine medlemmer til forsigtighed. "Nogle komplementærmedicinske områder er
åbenlyst virksomme," fastslår Rudat. "Andre bør man forholde sig kritisk til. Det er endnu svært for os at udstikke
grænser for, hvornår det hele bliver for useriøst. Men heldigvis gøres der i Tyskland en stor videnskabelig indsats
for kvalitetssikring."
Bestræbelserne finder frem for alt sted på centrum for human- og sundhedsvidenskab på Berlins hovedsygehus,
Charité. Her søger forskere at påvise alternativ medicins virkning eller mangel på samme - for på den måde at
tilføre området et videnskabeligt fundament. Forskningsleder professor Claudia Witt forklarer hvorfor:
"Tyskland er et førende land, hvad angår accepten af komplementær medicin. Men skal vi integrere den i
skolemedicinen, har vi brug for evidens. Man kan ikke bare sige: ,det og det hører til'. Patienter har krav på at vide,
om bestemte metoder er sikre og har en dokumenteret virkning eller ej. Sygesikringen skal også kunne begrunde,
hvorfor den understøtter eller afviser bestemte behandlingsmetoder."
På grund af det alternative spektrums enorme størrelse kortlægger Charité primært naturmedicin, kinesisk medicin
og homøopati. "Det er de mest kendte og efterspurgte områder," siger Claudia Witt. I de kommende år vil hun tage
skridtet videre. "Vi har brug for flere studier, hvor man sammenligner skole- og komplementærmedicin - og frem for
alt studier om kombinationen af de to. Det kan hjælpe læger til at beslutte, hvornår man bruger hvilke metoder
bedst."
http://www.infomedia.dk.www.baser.dk/ms/Print.aspx?Duid=e1ad8b93&listFormat=... 01-05-2010
InfoMedia
Side 2 af 2
Tyskernes brug af alternativ medicin
60% af den voksne tyske befolkning gør brug af alternativ medicin. Heraf får 40% rådgivning af en praktiserende
læge, 30% går til alternative behandlere, mens resten hjælper sig selv med naturbaseret medicin. 90% er tilfredse
med resultaterne.
Kilde: European Congress for Integrative Medicine, sygeforsikringen "Techniker Krankenkasse".
Titel
Stednavne
TYSKLAND
Emneord
ALTERNATIV_BEHANDLING
Personer
Virksomheder
Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet
Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig
aftale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i
informationsgenfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende.
Videreformidling
Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post,
tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens
egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales skriftligt med Infomedia.
http://www.infomedia.dk.www.baser.dk/ms/Print.aspx?Duid=e1ad8b93&listFormat=... 01-05-2010
LOKAL
„Die Akzeptanz steigt nur langsam“ Medizinhistoriker Robert Jütte über die Homöopathie
423 words
9 February 2009
Weser Kurier
WESKU
German
© Bremer Tageszeitungen AG. All rights reserved. For further information see
Nach wie vor driften die Meinungen über die Homöopathie stark auseinander. Anlässlich der
Ausstellung „Homöopathie – Eine Heilkunde und ihre Geschichte“ im Krankenhausmuseum sprach
Larissa Hoppe mit Professor Robert Jütte.
Frage: Herr Professor Jütte, ist die Akzeptanz der Homöopathie gestiegen?
Robert Jütte: Ja, grundsätzlich lässt sich von einer positiveren Beurteilung dieser Heilkunde sprechen.
Die Beliebtheit ist zwar nicht dramatisch gewachsen, dennoch berichten Heilpraktiker von einer
gestiegenen Nachfrage. Auch die Tatsache, dass die Homöopathie mittlerweile eine von der
Landesärztekammer anerkannte Heilkunde ist und dass der Begriff der Alternativmedizin durch den der
Komplementärmedizin ersetzt wurde, zeigt die gestiegene Akzeptanz. Dennoch wird der Homöopathie
in anderen Ländern mehr Bedeutung zugeschrieben.
Lassen sich auch mehr Ärzte in diesem Bereich ausbilden?
Ja, schon. Wobei man auch erwähnen muss, dass viele Ärzte die Homöopathie anwenden – ganz ohne
Kenntnisse. Ich habe das selbst einmal bei einem Orthopäden erlebt, der mir ein Enzympräparat
verschrieben hat. Das war aber nur im weitesten Sinne homöopathisch. Es war zwar pflanzlich, aber
nicht verdünnt. Gerade darum geht es aber bei der Homöopathie. Ziel ist es, durch natürliche und
potenzierte Medikamente, Nebenwirkungen, Langzeitschäden oder allergische Reaktionen des Körpers
zu vermeiden. Insofern würde ich jedem raten, zu einem Arzt zu gehen, der die Zusatzbezeichnung
Homöopathie hat.
Es gibt immer noch viele Kritiker. Sie berufen sich auf den Placeboeffekt und die Tatsache, dass die
Homöopathie nicht wissenschaftlich anerkannt ist.
Ja, die Homöopathie ist nach wie vor ein rotes Tuch bei vielen Medizinern. Dass der Placeboeffekt
oftmals mit der Homöopathie gleichgesetzt wird, ist Unsinn. Auch in der Schulmedizin spielt er eine
große Rolle. Bei Depressionen beispielsweise ist ein Placeboeffekt von enormer Wichtigkeit, egal bei
welcher Art von Behandlung. Die Homöopathie nutzt diesen Effekt jedoch stärker als die klassische
Medizin.
Wo liegen denn die Vorteile der Homöopathie gegenüber der klassischen Medizin?
Besonders bei den chronischen Erkrankungen wie Rheuma, Neurodermitis oder Kopfschmerzen findet
die Homöopathie heute ihren Platz. Auch bei der Kinder- und Schwangerenheilkunde sind Vorteile
gegenüber der Schulmedizin zu sehen, da Symptome schnell und sanft bekämpft werden können. Auch
bei leichteren Erkrankungen, wie einem grippalen Infekt, ist die Homöopathie schonender als die
klassische Medizin.
Und wo liegen ihre Grenzen?
Die Grenzen findet die Homöopathie da, wo dem Körper Stoffe fehlen. Bei einem Diabetiker kann die
Homöopathie nicht das Insulin ersetzen. Auch in dem Bereich Chirurgie oder Krebs ist die
Homöopathie keine Alternative zu einer Operation oder einer Chemotherapie. Sie kann ergänzend
eingesetzt werden und krankheitsbegleitende Symptome wie Schmerzen lindern oder die Lebenszeit
verlängern
4623838
Document WESKU00020090209e529000e3
Page 1 of 1
2010 Factiva, Inc. All rights reserved.
Wissen
Deutsche vertrauen der Homöopathie
Judith Abeler
730 words
23 January 2010
Berliner Morgenpost
BERMP
BM-HP1
9
22
German
Copyright 2010 Ullstein GmbH . Zusatzhinweis: "Dieser Artikel darf ohne die vorherige Zustimmung des
Verlages nicht weiter-verbreitet werden. Dies ist eine Einschränkung der Rechte, die Ihnen generell
hinsichtlich der Factiva-Dienste eingeräumt wurden." Notice: "This article may not be redistributed
without the prior consent of the Publisher. This is a restriction on the rights granted under the terms of
your subscription for Factiva Services."
Fast jeder Zweite hat sie schon angewendet, obwohl es kaum Belege für ihre Wirksamkeit gibt
Bonn - Wie kann ein Heilmittel, in dem kein Wirkstoff nachgewiesen werden kann, Beschwerden
lindern? Über diese Frage streiten Gelehrte seit der ersten Hälfte des 19. Jahrhunderts. Das Rätsel
haben sie nicht lösen können. Und doch schwören Patienten auf diese Behandlungsmethode.
Homöopathische Medikamente bestehen aus Grundsubstanzen zum Beispiel von Pflanzen, Tieren,
Mineralien, ja sogar aus Krankheitserregern. Sie werden sukzessive extrem verdünnt ("potenzieren"). D
steht etwa für eine Verdünnung im Verhältnis von 1 zu 10, LM oder Q für 1 zu 50 000. Die Stoffe werden
in einem Prozess rhythmisch geschüttelt ("Verschüttelung"). In einer D 23- oder C 12-Potenz ist so
rechnerisch kein Molekül der Grundsubstanz mehr vorhanden.
Und das soll helfen? "Homöopathische Medikamente wirken, dies ist in verschiedenen Studien belegt",
sagt Christoph Trapp vom Deutschen Zentralverein homöopathischer Ärzte (DZVhÄ) in Bonn. Dieser
Auffassung ist auch ein beträchtlicher Teil der Deutschen.
Das Institut für Demoskopie Allensbach hat soeben eine Umfrage über die Verbreitung
homöopathischer Arzneimittel veröffentlicht. Demnach gaben 57 Prozent der Deutschen im Jahr 2008
an, schon einmal homöopathische Medikamente genommen zu haben. Bei der letzten Erhebung im
Jahr 1970 waren es nur 24 Prozent. Hatten damals noch 32 Prozent nichts von homöopathischen
Arzneimitteln gehört, sind es heute sechs Prozent.
Das Krankheitsspektrum, bei dem die Mittel nach Ansicht der Befragten hilfreich sind, umfasste an
erster Stelle Erkältungen und grippale Infekte (60 Prozent), gefolgt von Magen- und
Verdauungsbeschwerden (26 bzw. 24 Prozent) und Kopfschmerzen (25 Prozent). Aber auch bei
Kreislaufstörungen, Stärkung der Rekonvaleszenz und Sportverletzungen wurden homöopathische
Mittel eingenommen.
Den Arzneien wurden überwiegend positive Eigenschaften zugeschrieben: 65 Prozent der 1853
Befragten waren der Meinung, diese Arzneimittel hätten keine Nebenwirkungen, 41 Prozent halten die
Mittel für Kinder gut geeignet.
Beliebt bei jungen Familien
Der DZVhÄ führt für die gestiegene Akzeptanz verschiedene Gründe an: Junge Familien hätten
besonders nach der Geburt des ersten Kindes den Wunsch nach einer nebenwirkungsarmen und
präventiven Medizin. Dann wählten oft chronisch Kranke diese Therapieform, wenn die Schulmedizin
keinen Erfolg bringe. Und drittens spiele die zunehmende Ökonomisierung der Medizin und der damit
verbundene Zeitmangel der Ärzte eine Rolle.
Das homöopathische Erstgespräch (Erstanamnese) dauert bis zu zwei Stunden, die Zweitanamnese
ist dann kürzer, im Vergleich zu den durchschnittlich acht Minuten Behandlungszeit durch den
Schulmediziner jedoch immer noch deutlich länger.
Homöopathie ist aus Sicht des Zentralvereins jedoch klar eine Arzneimitteltherapie, keine
Psychotherapie. Samuel Hahnemann, der Begründer der Homöopathie, hat die Wirkweise der
Präparate mit dem Ähnlichkeitsprinzip beschrieben. Gängige Theorien über den Wirkmechanismus sind
oft im Bereich der Quantenphysik angesiedelt. Ein Nachweis steht noch aus.
Page 1 of 2
2010 Factiva, Inc. All rights reserved.
Auch die rein empirischen Studien (hat Homöopathie geholfen oder nicht?) sind rar. Der Zentralverein
bedauert das: "Es gibt in diesem Bereich keine Industrie, die groß angelegte Forschungen betreibt",
sagt Trapp. "Die Studien werden bisher durch Stiftungen oder teilweise durch Krankenkassen
finanziert." Der Bundesverband der Arzneimittelhersteller, der die Allensbach-Studie in Auftrag gab,
beziffert die Ausgaben im Jahr 2008 für verordnete rezeptfreie homöopathische Arzneimittel mit 106
Millionen Euro. Für die Selbstmedikation mit Homöopathika wurden in Apotheken 293 Millionen Euro
bezahlt.
Viele Kassen zahlen
Mittlerweile erstatten auch viele der gesetzlichen Krankenkassen die Kosten für eine homöopathische
Behandlung. Um die hundert Kassen haben Verträge im Rahmen der Programme für integrierte
Versorgung abgeschlossen. Dass diese Verträge nun weiterlaufen, obwohl die staatliche
Bezuschussung 2009 endete, sieht der DZVhÄ auch als Zeichen der Etablierung der Methode. "Die
Kassen erkennen den Sinn der Therapie, und die Nachfrage der Patienten steigt", sagt Trapp. Um den
Behandlungserfolg zu sichern, sei jedoch eine fundierte Ausbildung der Therapeuten notwendig. Neben
der Laien-Selbstbehandlung wird das professionelle Feld von Heilpraktikern, Ärzten und zum Teil
Hebammen bestellt. Der ärztliche Zentralverein sieht sich dabei für die Qualitätskontrolle
mitverantwortlich: Neben den bisher bestehenden Diplomen zur Erlangung der von den
Landesärztekammern anerkannten Zusatzbezeichnung "Homöopathie", die derzeit etwa 5500 Ärzte in
Deutschland führen, wird ab Herbst 2010 ein zweijähriger Masterstudiengang für approbierte Ärzte,
Apotheker oder Tiermediziner an der Universität Magdeburg angeboten. Für interessierte Fachleute und
Laien veranstaltet der Zentralverein dieses Jahr zudem eine Fortbildungsreihe.
Trotz aller Bemühungen, der Homöopathie das Feld zu ebnen, wird sich die Methode weiter an
wissenschaftlichen Kriterien messen lassen müssen. Hauptsache aber, der Patient fühlt sich geheilt.
"Es gibt in diesem Bereich keine Industrie, die Forschungen betreibt" Christoph Trapp, Fachverband
DZVhÄ
Den meisten Befragten halfen homöopathische Mittel bei Erkältungen und grippalen Infekten
Foto: Getty-Images
68781621 | bemxml20100123_133.txt
Document BERMP00020100123e61n0003l
Page 2 of 2
2010 Factiva, Inc. All rights reserved.
Allensbach-Umfrage 2009: »Homöopathische Arzneimittel sind in Deutschland bekan... Side 1 af 8
Homöopathie, Komplementärmedizin, Integrative Medizin und Wissenschaft
H.Blog: Homöopathie & Forschung
• Home
• Über dieses Blog
• Impressum
« Seriöse Impf-Informationen: Ärzte für individuelle Impfentscheidung e.V. | Home | ZDF
Frontal21: Das Geschäft mit der Schweinegrippe. Interview mit Wolfgang Becker-Brüser (arzneitelegramm) »
Allensbach-Umfrage 2009: »Homöopathische Arzneimittel
sind in Deutschland bekannt, werden genutzt und geschätzt.«
Von Claus Fritzsche | 31.August 2009
Der Bundesverband der Arzneimittel-Hersteller e.V (BAH) veröffentlichte kürzlich eine
Bevölkerungsumfrage zur Bekanntheit, Verwendung und zum Image homöopathischer
Arzneimittel in Deutschland. Die repräsentative Studie des Instituts für Demoskopie
Allensbach stellt signifikante Veränderungen im Vergleich zu früheren Befragungen fest. Im
Jahr 2009 haben 57 Prozent der Bevölkerung selbst schon homöopathische Arzneimittel
genommen, 1970 waren es nur 24 Prozent. Nur 2 Prozent der befragten Bundesbürger
gehören in die Kategorie enttäuschte Verwender (»nicht wirksam«) und nur 14 Prozent der
Befragten sind Ablehner ohne eigene praktische Erfahrung.
Die Allensbach-Studie wurde von Herstellern homöopathischer Arzneimittel in Auftrag gegeben,
die sich in einer Arbeitsgemeinschaft im Bundesverband der Arzneimittel-Hersteller
zusammengeschlossen haben. In einer Zusammenfassung der wichtigsten Ergebnisse schreibt das
Institut für Demoskopie Allensbach:
»Heute kennt fast die gesamte Bevölkerung in Deutschland den Begriff »homöopathische
Arzneimittel« (92 Prozent), darunter in überdurchschnittlichem Anteil Frauen sowie Personen aus
den westlichen Bundesländern (94 Prozent). Vor rund 35 Jahren war die Bekanntheit noch
http://www.psychophysik.com/h-blog/?p=7534
01-05-2010
Allensbach-Umfrage 2009: »Homöopathische Arzneimittel sind in Deutschland bekan... Side 2 af 8
signifikant geringer. Damals hatten erst 76 Prozent der westdeutschen Bevölkerung schon von
homöopathischen Heilmitteln gehört …
Stärker noch als die Bekanntheit ist der Verwenderkreis in den letzten 40 Jahren gewachsen.
Hatte 1970 erst knapp jeder vierte Westdeutsche schon einmal bewusst selbst homöopathische
Mittel genommen, sind es heute mit 57 Prozent deutlich mehr als doppelt so viele. Auch in
Gesamtdeutschland verwendet heute die Mehrheit der Bevölkerung homöopathische Arzneimittel
(53 Prozent), in überdurchschnittlichem Anteil Frauen (64 Prozent).
Insgesamt ein Viertel der Bevölkerung sind »überzeugte Verwender« homöopathischer
Arzneimittel, d. h. sie nutzen homöopathische Präparate und sind ohne Einschränkung von deren
Wirksamkeit überzeugt (25 Prozent). Weitere 26 Prozent nutzen diese Medikamente, enthalten
sich aber eines eindeutigen Wirksamkeitsurteils (»pragmatische Verwender«). Dagegen halten
lediglich 2 Prozent der Bevölkerung homöopathische Mittel trotz eigener Erfahrungen generell
für unwirksam.«
Quelle: »Homöopathische Arzneimittel in Deutschland: bekannt, genutzt, geschätzt«, Institut für
Demoskopie Allensbach
x
Marktbedeutung homöopathischer Arzneimittel
Homöopathische Arzneimittel haben in Deutschland einen Marktanteil von rund 7 Prozent am
Gesamtmarkt für rezeptfreie Arzneimittel bzw. von rund 1 Prozent am Gesamtmarkt für
rezeptfreie und rezeptpflichtige Arzneimittel. Auf der Grundlage von Endverbraucherpreisen
gaben Bundesbürger im Jahr 2008 insgesamt 5,42 Mrd. Euro für rezeptfreie Arzneimittel aus. Der
Gesamtmarkt für Arzneimittel in Deutschland wird im imedo-Chart »Kosten des
Gesundheitswesens« mit 39,6 Mrd. Euro angegeben. Selbstkäufer homöopathischer Arzneimittel
gaben 2008 rund 293 Mio. Euro aus, während 106 Mio. Euro aus Verordnungen durch
Therapeuten resultieren.
Quelle: »Hintergrundinformationen zur Homöopathie«, BAH 2009
x
Links zum Thema:
BAH-Pressemitteilung: »Allensbachstudie belegt: Bevölkerung schenkt Homöopathie ihr
Vertrauen«
Institut für Demoskopie Allensbach: Zusammenfassung der Homöopathie-Umfrage
Institut für Demoskopie Allensbach: Präsentation der Homöopathie-Umfrage 2009 (PDF, 2,7
MB)
x
Die Allensbach-Umfrage in den Medien
Deutsches Ärzteblatt: Bevölkerung setzt auf homöopathische Arzneimittel
HEALTHCARE MARKETING.EU: Homöopathische Arzneimittel immer beliebter
http://www.psychophysik.com/h-blog/?p=7534
01-05-2010
Allensbach-Umfrage 2009: »Homöopathische Arzneimittel sind in Deutschland bekan... Side 3 af 8
MEDICAL TRIBUNE: Jeder Zweite verwendet Homöopathika
x
Home
x
x
Online Umfrage erstellen
Umfrage mit Webdienst online erstellen,
durchführen & auswerten
www.2ask.de
Mann verliebt machen. A-Z
30 S. Gratis Report: Anziehung & Verliebtheit bei
Männern bewirken.
www.mann-erobern.de
Cyberloafing
Phänomen „Cyberloafing“ - Forschungsergebnisse
hier lesen.
www.grin.com/de/
1 Monat bis 16kg abnehmen
der schnelle Weg zur Fitness! Der neue Fettkiller.
100% Garantie.
fitness.Slim-Line.info
Themen: Claus Fritzsche |
Ein Kommentar to “Allensbach-Umfrage 2009: »Homöopathische Arzneimittel
sind in Deutschland bekannt, werden genutzt und geschätzt.«”
1. Hilfe, ein „Plazeboalarm“ von Marcus Anhäuser! Über fremde Splitter und den riesigen
Balken im eigenen Auge. | H.Blog: Homöopathie & Forschung schreibt:
15th.Februar 2010 um 9:57 am
[...] gut zu anderen breiter angelegten Untersuchungen passen. Es ist Ihnen sicherlich
bekannt, dass in repräsentativen Befragungen über 50 % der Bevölkerung eine positive
Einstellung zur Homöopathie zeigen und dass die [...]
Kommentare
Name (notwendig)
Mail (wird nicht veröffentlicht) (notwendig)
Website
http://www.psychophysik.com/h-blog/?p=7534
01-05-2010
Allensbach-Umfrage 2009: »Homöopathische Arzneimittel sind in Deutschland bekan... Side 4 af 8
Absenden
Partner-Blog
Suche
Suchen
Letzte Artikel
• CAMbrella Newsletter Spring 2010
• Cyber-Kriminalität: Dr. Klaus Ramstöck, Esowatch und die Suche nach Thomas X. bzw.
Thomas Xavier
• Uni Witten/Herdecke: Dr. Bettina Berger koordiniert Forschung und Versorgung
• Dr Peter Fisher: Response to Evidence Check 2: Homeopathy by the Commons Science and
Technology Committee
• Ethically unacceptable: Edzard Ernst and the “Evidence Check 2: Homeopathy” (UK House
of Commons)
• Harald Walach kritisiert Konzept der „Integrativen Medizin“. Friede, Freude, Bittersalz …
• „Eine Lanze für die Homöopathie“ von FOCUS-Autorin Petra Thorbrietz
• Homöopathie & Komplementärmedizin im Web - Die H.Blog-Medienschau
• Seltsames „Gutachten“: Interview mit Claus Fritzsche zum Evidence Check 2:
Homeopathy. Britisches Unterhaus will Homöopathie verbieten.
• H.Blog im Gespräch: Vorsicht Wikipedia + Erfolg der Pharmalobby im britischen
Unterhaus (Homöopathie)
http://www.psychophysik.com/h-blog/?p=7534
01-05-2010
Allensbach-Umfrage 2009: »Homöopathische Arzneimittel sind in Deutschland bekan... Side 5 af 8
Letzte Kommentare
• H.Blog - Claus Fritzsche kommentiert Gunnar R. Keßler, Allergien, Heuschnupfen und die
erste Million im Internet
• Bettina Kost kommentiert Gunnar R. Keßler, Allergien, Heuschnupfen und die erste Million
im Internet
• ute kommentiert Gunnar R. Keßler, Allergien, Heuschnupfen und die erste Million im
Internet
• H.Blog: Claus Fritzsche kommentiert Simon Singh, Edzard Ernst: »Gesund ohne Pillen« FAZ-Rezension von Prof. Robert Jütte
• Hans Georg Priesmeyer, Geesthacht kommentiert Simon Singh, Edzard Ernst: »Gesund
ohne Pillen« - FAZ-Rezension von Prof. Robert Jütte
Stichworte
Akupunktur
Arzneimittel Ausbildung Charité CMR Cochrane Collaboration Deutscher
Zentralverein homöopathischer Ärzte Die Andere Medizin Esowatch Evidenzbasierte
Medizin Forschende Komplementärmedizin Forschungsmethodik Gesundheitspolitik Grundlagenforschung
GWUP Health Technology Assessment
Homöopathie Homöopathie-Studie Homöopathie
in den Medien Humor Integrative Medizin Interview IQWiG Karl und Veronica Carstens-Stiftung
Komplementärmedizin PD Dr. Klaus Linde Pharma-Marketing Placeboeffekt Politik Prof. Claudia Witt
Prof. Edzard Ernst Prof. Harald Walach Prof. Jürgen Windeler Prof. Stefan Willich Quantenphysik randomisierte
klinische Studien randomized controlled trial Salutogenese ScienceBlogs
Skeptiker Stiftung Warentest The
Lancet Versorgungsforschung Weblogs Wikipedia
Archiv
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
April 2010 (3)
März 2010 (6)
Februar 2010 (4)
Januar 2010 (8)
Dezember 2009 (1)
November 2009 (4)
Oktober 2009 (6)
September 2009 (9)
August 2009 (8)
Juli 2009 (7)
Juni 2009 (8)
Mai 2009 (11)
April 2009 (5)
März 2009 (3)
Februar 2009 (8)
Januar 2009 (5)
Dezember 2008 (4)
November 2008 (6)
Oktober 2008 (5)
September 2008 (5)
August 2008 (4)
Juli 2008 (8)
Juni 2008 (9)
http://www.psychophysik.com/h-blog/?p=7534
01-05-2010
Allensbach-Umfrage 2009: »Homöopathische Arzneimittel sind in Deutschland bekan... Side 6 af 8
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Mai 2008 (5)
März 2008 (7)
Februar 2008 (2)
Januar 2008 (5)
Dezember 2007 (7)
November 2007 (2)
Oktober 2007 (3)
September 2007 (4)
August 2007 (4)
Juli 2007 (4)
Mai 2007 (5)
April 2007 (7)
März 2007 (2)
Februar 2007 (4)
Januar 2007 (4)
November 2006 (3)
Oktober 2006 (1)
September 2006 (1)
August 2006 (1)
Juli 2006 (6)
Juni 2006 (9)
Mai 2006 (4)
Februar 2006 (2)
Januar 2006 (1)
I. Newsfeeds
• Atom
• RSS 0.92
• RSS 2.0
•
II. LESENSWERT
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Arzneimittel: Todesursache Nr. 3 in Deutschland
Britisches Unterhaus will Homöopathie verbieten: Interview mit Claus Fritzsche
Diagnose »Krebs«, Integrative Medizin, sanfte und ganzheitliche Heilung
Dr. med. Helmut Kiene: von der Evidence-based Medicine zur Cognition-based Medicine
Drei Ansätze zur Erklärung der Homöopathie
FOCUS über Homöopathie: »Heilung aus dem Nichts?«
Gudrun Bornhöft, Prof. Peter Matthiessen: „Homöopathie in der Krankenversorgung“ (Das
Standardwerk zum Stand der Homöopathie-Forschung)
Homöopathie: Neues Studiendesign belegt spezifische Effekte. »Homeopathic pathogenetic
trials produce more specific than non-specific symptoms«
Quanten-Teleportation: Verschränkung ganzer Atome in ca. 1 Meter Distanz erstmals
geglückt
Randomisierte klinische Studien (RCT), vom Goldstandard zum Sorgenkind
Salutogenese: Wie entwickeln Menschen sich gesund? Krankheit als Wegweiser!
Zweifelhafte Meta-Analysen: Wie evident ist die Evidenzbasierte Medizin?
http://www.psychophysik.com/h-blog/?p=7534
01-05-2010
Allensbach-Umfrage 2009: »Homöopathische Arzneimittel sind in Deutschland bekan... Side 7 af 8
III. Wissenschaft
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
01 - International Society for Complementary Medicine Research (ISCMR)
02 - FORSCHENDE KOMPLEMENTÄRMEDIZIN
03 - HOMEOPATHY
04 - COMPLEMENTARY THERAPIES IN MEDICINE
05 - NATURAL STANDARD
06 - Carl und Veronika Carstens-Stiftung
07 - Prof. Dr. med. Stefan N. Willich, Prof. Dr. med. Claudia Witt, CHARITÉ Berlin
08 - Prof. Dr. med. Arndt Büssing, Uni Witten/Herdecke
09 - Prof. Dr. med. Gustav J. Dobos, Uni Duisburg/Essen
10 - Prof. Dr. med. Michael Frass, Uni Wien
11 - Prof. Dr. med. Reinhard Saller, Uni Zürich
12 - PD Dr. med. Dieter Melchart, Technische Uni München
13 - Prof. Dr. med. Karin Kraft, Uni Rostock
14 - PD Dr. Klaus Linde, Technische Uni München
15 - Prof. George Lewith, University of Southampton
16 - FORUM universitärer Arbeitsgruppen für Naturheilverfahren und
Komplementärmedizin
IV. Blogroll
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Aromatherapie - Eliane Zimmermann
Deutscher Zentralverein homöopathischer Ärzte
Dr. Annelies Loibl, Ärztegesellschaft für Klassische Homöopathie (ÄKH)
Dr. med. Ilse Prinz: Homöopathie vom Arzt
Dr. med. Michael Ehmann
Dr. med. Stella Dörre
Dr. Simone Meller, schwungwerk.de
Dr. Zehnle MediBlog
DZKF - Deutsche Zeitschrift für Klinische Forschung
Fort- und Weiterbildung für Tierärzte
ganzheitlich heilen
Gesundheitsexpertin’s Blog
GWUP.WATCH
Heilpraktiver Online Blog
holospirit Suchmaschine
Homöopathischer Notdienst München
HP & MSc Jürgen Hofäcker
HP Thomas Früchtl, München
HP Uwe Heyeres
Hpathy.de
Incantator
Integral Advice
integral.blog: Intuition & Nichtwissen
Karl und Veronica Carstens-Stiftung
LebensWellenReiter - Michael Elstner
MAMS Blog
Naturheilkunde Fachportal
Naturheilkunde-Blog
Neuraltherapie.Blog: Neuraltherapie und Forschung
Praxis für natürliche Ästhetik Carla Lorentz
Promed.Watch (über EsoWatch.com)
http://www.psychophysik.com/h-blog/?p=7534
01-05-2010
Allensbach-Umfrage 2009: »Homöopathische Arzneimittel sind in Deutschland bekan... Side 8 af 8
•
•
•
•
Promed.Watch über EsoWatch
Tierarzt Dr. Peter Knafl
Unterbewusstsein
VKHD Verband klassischer Homöopathen Deutschlands.e.V
IV. Dienste
•
•
•
•
•
•
•
VI. Claus Fritzsche
• HOMEPAGE: B-to-B-Texter, Düsseldorf & Meerbusch
• PROFIL: Texter Düsseldorf, dasauge.de
• TEXT & KOMMUNIKATION: Weblog des Texters Claus Fritzsche
H.Blog: Homöopathie & Forschung | WordPress | Rockin Green von Cory Miller von
RockinThemes | Sponsor ist Cpanel Hosting | Deutsche Version (1.1) von MAM
http://www.psychophysik.com/h-blog/?p=7534
01-05-2010
GESUNDHEIT
Tagesthema Homöopathie; Die Sehnsucht nach Alternativen
813 words
2 July 2008
Netzeitung
NETZET
German
Copyright 2008 Netzeitung
Immer mehr Deutsche setzen auf die sanften Heilmethoden der Homöopathie. Die wachsende
Nachfrage spiegelt sich in der Wirtschaft, bei Ärzten und Krankenkassen wieder. Maike Schultz kennt
wissenswerte Zahlen und Fakten.
Es gibt eine Menge Kritiker von Homöopathie. Gerade erst bot ausgerechnet der AlternativmedizinProfessor Edzard Ernst 10.000 Pfund für denjenigen, der einen wissenschaftlichen Nachweis über die
Wirksamkeit homöopathischer Behandlungen liefert.
«Sie nehmen Tabletten und gehen zur Akupunktur»
Drei-Minuten-Medizin oder gute Beratung?
Tausende von Pfund für eine Gegen-Studie
Buchkritik «Homöopathie für die Seele»
Die Forderung, die Homöopathie müsse ihre Wirksamkeit wissenschaftlich nachweisen, ist nicht leicht
zu erfüllen: Sie soll zeigen, dass ihre Medikamente in einer Art und Weise wirken, die Placebos, also
Scheinmedikamenten, überlegen ist. Dabei gibt es jede Menge Studien, die für die alternative
Heilmethode sprechen.
Je älter und erfahrener, desto interessierter
2006 gab der süddeutsche Pharma-Konzern Heel bei der Gesellschaft für Konsumforschung eine Studie
über Wissen und Meinung zu Homöopathie in Auftrag. Die Befragung ergab eine steigende
Akzeptanz: Für rund 75 Prozent aller Deutschen ist Homöopathie ein fester Begriff, das sind zehn
Prozent mehr als vor zehn Jahren. Die Therapieform gilt für die meisten Befragten als wirksam, sanft
und sicher. Bei homöopathischen Arzneimitteln denken sie an natürliche Inhaltsstoffe und das Fehlen
von Nebenwirkungen. Wie die Erhebung zeigte, vertraut bereits jeder fünfte auf Homöopathie. Nahezu
die Hälfte der Befragten sieht sie außerdem als wissenschaftlich belegt an.
Zwei Drittel fordern Zusatzqualifikation vom Arzt
Bei der Studie kam außerdem heraus, dass das Interesse an Homöopathie mit den Lebensjahren
zunimmt. In der Altersgruppe der 14- bis 29-Jährigen gaben 53 Prozent der Befragten an, dass sie
schon einmal etwas über Homöopathie gelesen oder gehört hätten, bei den ab 40-Jährigen waren es
82 Prozent. Die wachsende Nachfrage belegt auch die diesjährige Umfrage des Burscheider Instituts für
Empirische Gesundheitsökonomie: Demnach wünschen sich knapp zwei Drittel der Bundesbürger
alternative Heilverfahren von ihrem Arzt. Chronisch kranke Patienten und Frauen legen mit jeweils 69
Prozent deutlich mehr Wert auf ein Homöopathie-Angebot als Männer mit nur 54 Prozent.
Günstig und Nebenwirkungsarm
Wie eine Statistik des europäischen Herstellerverbands homöopathischer Medikamente, Echamp, zeigt,
verfügt in Deutschland etwa jeder 40. Arzt über die Zusatzbezeichnung «Homöopathie». Dagegen
haben beispielsweise in Schweden von fast 30.000 Ärzten nur zehn eine homöopathische
Zusatzausbildung. Insgesamt gibt es in Europa rund 56.000 Mediziner mit dieser Qualifikation.
Eine homöopathische Praxis verursacht nur die Hälfte der Kosten einer durchschnittlichen
Grundversorgungspraxis. Außerdem müssen homöopathisch behandelte Patienten seltener stationär
behandelt werden, nehmen weniger teure Spezialbehandlungen in Anspruch und leiden weniger an
Nebenwirkungen von Arzneimitteln als konventionell behandelte Patienten. Zu diesen Ergebnissen kam
die Langzeitstudie «Programm zur Evaluation in der Komplementärmedizin (PEK)», die Ende 1998 vom
Schweizer Gesundheitsministerium beauftragt wurde. «Vergleicht man die Kosten pro Patient, sparen
wir gegenüber der Schulmedizin rund 60 Millionen Franken (ca. 38 Millionen Euro) ein», sagte ein
Mitglied der PEK-Expertenkommission.
Page 1 of 2
2010 Factiva, Inc. All rights reserved.
Homöopathie für Kassenpatienten
Einer Umfrage für das M+M Versichertenbarometer 2007 zufolge erwarten in Deutschland 80 Prozent
der Versicherten von ihrer Krankenkasse, dass sie die Kosten für alternative Heilmethoden erstattet.
Seit Februar 2006 übernehmen mehr als 30 gesetzliche Krankenkassen die Behandlungskosten der
ärztlichen Homöopathie. Die Deutsche BKK schloss 2005 als erste Krankenkasse einen Vertrag
«Homöopathie» mit dem Deutschen Apothekerverband und dem Deutschen Zentralverein
homöopathischer Ärzte ab. Seitdem steigt die Zahl der Kassen, die sich an den Verträgen beteiligen.
Zuletzt kam an diesem Montag die Techniker Krankenkasse in Nordrhein-Westfalen hinzu. Für die
Kassenmitglieder bedeutet das die Kostenübernahme der homöopathischen Leistungen bei einem
Vertragsarzt mit der Zusatzbezeichnung «Homöopathie». Die verordneten Arzneimittel müssen die
Patienten weiterhin selbst bezahlen, mit Ausnahme von Kindern bis zum vollendeten zwölften
Lebensjahr.
Deutschland und Frankreich sind die wichtigsten Märkte
In der EU-weiten Produktion homöopathischer Medikamente, die von kleinen und mittleren Betrieben
dominiert wird, arbeiten etwa 8.200 Menschen. Wie der Herstellerverband Echamp mitteilte, lag ihr Erlös
2005 bei insgesamt 930 Millionen Euro. Die wirtschaftliche Bedeutung der Branche steigt kontinuierlich:
Nach Angaben des Deutschen Zentralvereins homöopathischer Ärzte legte die Branche zwischen 1995
und 2005 europaweit um 60 Prozent zu. Allein in Deutschland stieg der Absatz in dieser Zeit um 80
Prozent, in Frankreich waren es sogar 300 Prozent.
Ein Prozent des Pharma-Markts
Nach Endverkaufspreisen bezifferte Echamp den Arznei-Umsatz in Deutschland mit 268 Millionen von
insgesamt 1,7 Milliarden Euro in ganz Europa. Die homöopathischen Präparate machen demnach etwa
ein Prozent des Pharma-Markts aus, bei den rezeptfreien Medikamenten sind es sogar sieben Prozent.
Deutscher Zentralverein homöopathischer Ärzte
Website von Echamp (engl.)
Infos zur Deutschen Homöopathie-Union
Das Marktführende Unternehmen hierzulande ist die Deutsche Homöopathie-Union (DHU). Der
Konzern mit über 400 Mitarbeitern hat sich aus der 1961 gegründeten Firma Schwabe entwickelt. Von
Karlsruhe aus liefert die DHU homöopathische Arzneimittel in alle Welt. Für ihr Angebot von über
400.000 Zubereitungen verarbeiten sie etwa 1.600 pflanzliche, tierische und mineralische
Ausgangsstoffe in verschiedenen Potenzen, Darreichungsformen und Packungsgrößen. (nz)
1075357
Document NETZET0020090201e472000j2
Page 2 of 2
2010 Factiva, Inc. All rights reserved.
Wissen
Uni-Klinik beruhigt Kinder homöopathisch
Martina Frei*
1,079 words
15 April 2009
Tages Anzeiger
TANZ
30
German
(c) 2009 Tages Anzeiger Homepage Address:
Wenn die Ärzte am Kinderspital in München nicht weiterwissen, wird die Homöopathin gerufen. Das
Projekt wird von den Eltern geschätzt und nützt der Klinik. Einige Mediziner sind skeptisch.
«Dränge dich nicht auf - warte, bis man dich ruft.» Diesen Rat bekam Sigrid Kruse 1995 von ihrem
homöopathischen Lehrer. Lange musste die junge Assistenzärztin an der Universitäts-Kinderklinik
München nicht warten: Drei Wochen nach ihrem Start wurde sie zu einem schwerstbehinderten Kind mit
epileptischen Anfällen und heftigen Schreiattacken gerufen. Ob dem Kind homöopathisch zu helfen sei,
fragte der Neurologe.
Kruse nahm sich rund zwei Stunden Zeit und erfragte die genaue Krankengeschichte. Schliesslich
erhielt das Kind Chamomilla C 30, also homöopathisch zubereitete Kamille. Die Dosierung C 30 mutet
aus chemischer Sicht lächerlich an: Das Mittel ist derart verdünnt, dass es kein einziges Molekül aus der
Kamille mehr enthält. Dennoch hatte der vierjährige Knabe daraufhin nur noch eine kurze Schreiattacke und schlief die Nacht durch. Auch die Folgenächte verliefen ruhig. Tagsüber hatte das Kind nun
Wachphasen, in denen es zufrieden in seinem Bett lag und herumschaute, ohne zu schreien. Alle, die
den Jungen kannten, waren verblüfft.
Immer öfter wurde die Assistenzärztin nun angefragt, ob sie bei verschiedenen Sorgenkindern nicht
zusätzlich homöopathisch behandeln könnte. Die anfängliche Skepsis der Pflegenden und eines Teils
der Ärzteschaft gegenüber der Homöopathie wich der Offenheit und Neugier. Mittlerweile komme die
homöopathische Begleitbehandlung der Kinder beim Pflegepersonal «ganz hervorragend an», sagt
Irene Schmid, die Leiterin der Kinder-Krebsabteilung. «Immer, wenn irgendwo ein Problem ist, wird Frau
Kruse gerufen.»
Hilfe bei Chemotherapie
Die schmerzhaften Schleimhautgeschwüre im Mund, die den Kindern bei Chemotherapien oft das
Essen verleiden, seien mit der begleitenden homöopathischen Behandlung weniger schlimm und
würden schneller abheilen, hat Schmid festgestellt. Sie wisse nicht, was den Erfolg ausmache, sagt die
Kinderonkologin, «aber wir freuen uns sehr darüber».
Hat ein Kind Schmerzen nach einer Punktion des Rückenmarkskanals, kann eines nach einer Operation
kein Wasser lösen oder leidet ein Kind nach einem Unfall unter Ängsten, sind Sigrid Kruse oder eine
ihrer homöopathischen Kolleginnen auf Wunsch zur Stelle. Unter den kritischen Augen der Klinikleitung
behandelt das inzwischen dreiköpfige Homöopathie-Ärzteteam rund 1000 Patienten pro Jahr, quer
durch alle Abteilungen am Dr. von Hauner’schen Kinderspital.
Aus Sicht von Kruse eignen sich besonders jene Krankheiten für eine homöopathische Begleitung, bei
denen «Therapienotstand» herrsche, zum Beispiel Unruhezustände bei Säuglingen und
Frühgeborenen. «Damit haben wir hier in der Klinik Vertrauen geschaffen», sagt sie.
Als Beispiel nennt sie das Frühgeborene einer drogenabhängigen Mutter. Weil das Kind anhaltend
schrie und nicht zu beruhigen war, verabreichte die Kinderärztin dem Kleinen drei winzige Kügelchen
Opium C 200 - homöopathisch zubereitetes Opium ohne ein Molekül darin. «Unmittelbar nach der Gabe
schlief das Kind ein, als ob man auf einen Schalter gedrückt hätte», erinnert sich Kruse, die solche Fälle
wiederholt beobachtet hat.
Verhaltensauffälligkeiten und schwere Hirnblutungen bei Frühchen erachtet sie als weitere Gebiete.
«Konventionell haben wir da wenig Therapiemöglichkeiten. Das ist sehr bedrückend.» Nur ein bis fünf
Prozent dieser Kinder würden sich der Fachliteratur zufolge normal entwickeln.
Im Gespräch kann die gewissenhaft wirkende Kinderärztin Dutzende von gelungenen Fällen aufzählen:
etwa den des 1270 Gramm leichten Frühgeborenen mit schwerer Hirn- und Lungenblutung. Wegen des
Page 1 of 2
2010 Factiva, Inc. All rights reserved.
bedrohlich hohen Hirndrucks war es für das Einlegen einer Drainage vorgesehen. Nach Gabe von
Arnica C 200 erübrigte sich diese Operation. Heute besucht das Kind die normale Schule und entwickelt
sich unauffällig.
Aufgrund dieses Erlebnisses erstellte Kruse eine Statistik: Von 16 auch homöopathisch Behandelten
entwickelten sich 5 völlig unauffällig, 5 weitere zeigen eine leichte Entwicklungsstörung. In der
Vergleichsgruppe von 7 rein konventionell behandelten Kindern hatten im Alter von einem Jahr alle eine
mittlere oder schwere Behinderung.
Skeptiker überzeugt diese Beobachtungsstudie jedoch nicht. Denn die Vergleichsgruppe wurde von
1997 bis Mitte 1998 behandelt, die «Schulmedizin-plus-Homöopathie-Gruppe» danach. Im Verlauf
dieses Zeitraums hat sich die konventionelle Behandlung verändert. «Ich behaupte nicht, dass die
Homöopathie allein für den Erfolg verantwortlich ist. Es ist immer die Zusammenarbeit aller
Beteiligten», sagt Kruse selbstkritisch. Sie möchte weg vom Wettkampfdenken: «Wer ist der Bessere,
Schulmediziner oder Homöopath? - Das muss raus aus den Köpfen! Wir wollen doch alle nur die
bestmögliche Therapie für das einzelne Kind.»
Natürlich gebe es immer noch andere Erklärungen für solche Verläufe, sagt Sigrid Kruse. «Aber ich
habe in den 14 Jahren des Projekts derart viele gute Reaktionen bei Kindern erlebt, dass es kein Zufall
mehr sein kann.» Ganz ähnlich äussert sich auch einer ihrer Kollegen: Wenn es nach der
homöopathischen Behandlung plötzlich besser gehe, «kann das doch nicht immer nur Zufall sein».
«Ein extrem gutes Placebo»
Diese Sicht teilen indes nicht alle schulmedizinischen Ärzte an der Kinderklinik. «Viele Kollegen sind
skeptisch bis ablehnend», stellt die Kinder-Krebsspezialistin Irene Schmid fest. «Die Homöopathie ist
ein extrem gutes Placebo. Das wirkt sicher besser, als gar nichts zu tun», sagt ein Oberarzt der Klinik,
der die fehlende Wissenschaftlichkeit der Homöopathie kritisiert. «Ich habe noch nie Fälle erlebt, die
mich aus medizinischer Sicht überrascht haben. Wir haben keine fassbaren medizinischen Beweise,
dass die Homöopathie wirkt.»
Skeptiker wie er verlangen nach Studien, welche die Wirkung zweifelsfrei belegen. Diesen Wunsch
würde Kruse gerne erfüllen, aber: «Das ist eine Frage der Finanzierung, der Zustimmung der Eltern
sowie des geeigneten Studiendesigns. Eine solche Studie soll sowohl der Wissenschaft als auch der
Homöopathie und dem einzelnen Kind gerecht werden.» Das jedoch sei schwierig. Letztlich, findet
Kruse, würde sowieso «das eigene Erleben mehr überzeugen als 1000 Studien».
Elternverein zahlte den Lohn
Beim Gros der Eltern trifft dies zu. Sie, so ist von mehreren Ärzten an der Klinik zu erfahren, seien von
der homöopathischen Begleitung sehr angetan. Vielfach würden sie sogar darum bitten. Ein eigens
gegründeter Elternverein zahlte ein Jahr lang sogar die Hälfte des Lohns einer der drei Ärztinnen. «Zum
Homöopathen gehen die Eltern sowieso. Wenn sie das schon machen, dann lieber bei uns im Haus»,
meint der skeptische Oberarzt. Zumindest sei so gewährleistet, dass das Kind auch die
schulmedizinisch empfohlene Therapie erhalte und ein unkundiger Homöopath ausserhalb des Spitals
nicht einfach alle Medikamente absetze.
Für die Klinik lohnt sich das Homöopathie-Projekt: Erstens kommt sie damit dem Wunsch vieler Eltern
nach. «Die Homöopathie erhöht die Akzeptanz der Klinik», sagt der Oberarzt. Zweitens erhält das
Spital dank dem Homöopathie-Projekt drei zusätzliche Assistentenstellen, die derzeit von zwei
Krankenkassen sowie dem Elternverein finanziert werden. Wäre dies nicht der Fall, wäre das Projekt in
dieser Form wohl infrage gestellt.
* Die heutige TA-Redaktorin Martina Frei hat bis Ende des Jahres 2000 als homöopathische Ärztin
gearbeitet. Weiterer Bericht Seite 3
BILD PLAINPICTURE
Document TANZ000020090415e54f0002h
Page 2 of 2
2010 Factiva, Inc. All rights reserved.
InfoMedia
Side 1 af 2
Weekendavisen | 12.07.1996 | 1._sektion | Side 4 | 1056 ord | artikel-id: AZ878550
Er der en ekspert til stede ?
Forskning. Astrologi om mandagen, healing om tirsdagen, selvudvikling om onsdagen og sund
fornuft om torsdagen. Det er middelklassens nye, blandede livsstil. Aternativ behandling
Af ANNEKNUDSEN
»DET største problem med alternativ helbredelse i Danmark er , at der ingen som helst kvalitetskontrol findes.
Kvaksalveri af værste skuffe regnes på lige fod med seriøse behandlingstilbud«, siger Helle Johannessen,
antropolog og Ph.D. på en afhandling om alternativ behandling i Danmark. Komplekse kroppe - alternativ
behandling i antropologisk perspektiv er den hidtil mest omfattende kulturanalytiske behandling af den hastigt
voksende del af det danske samfund, som sværger til alternativ terapi. Bogen var et resultat af mange års
forskning i alternative terapiformers udbredelse og udvikling i Danmark, men i dag er Helle Johannessen
seminarielærer og har opgivet forskningen.
»I Danmark er det nærmest umuligt at forske i området. Statens humanistiske Forskningsråd finansierer et
netværk for forskning i alternative behandlingsformer, men ingen vil betale for den forskning, sådan et netværk
skulle koordinere. I andre europæiske lande, hvor det er lægerne, der bruger de alternative metoder, bliver der
forsket langt mere i området.« »Europa-Parlamentets forslag om en obligatorisk, tre-årig uddannelse til naturlæge
var én mulighed. Men man kunne også tænke sig andre modeller, for eksempel en eksamen, man skulle bestå for
at få lov til at praktisere, men hvor det altså var ligegyldigt, om man havde lært stoffet ved selvstudium eller på en
anerkendt uddannelse. Det system har man i Schweiz og Østrig. Og så skal der langt mere forskning til , hvis
Danmark skal følge med udviklingen i det øvrige Europa. Både medicinsk og samfundsvidenskabelig. Franske og
tyske læger har holdt fast i traditionen for urtemedicin og homøopati og har så vidt muligt forsøgt at forene den
med moderne lægevidenskab, og derfor er der i de lande en meget større, videnskabelig interesse for disse
metoder. I Danmark har lægernes organisationer været helt afvisende, og så får man altså hele dette sammenrod,
hvor folk tager mennesker i terapi efter selv at have været på et weekendkursus.« - Men skal vi have sådan en
blåstempling? Skal det altsammen godkendes? Kan vi se frem til , at sygekasselægen vil henvise os til den lokale
»kloge kone« i stedet for at give os en recept? »Det gør lægen allerede i et vist omfang. I en undersøgelse blandt
praktiserende læger i Næstved viste det sig, at deres patienter blev henvist til et ganske bredt udvalg af alternative
behandlere, heriblandt også kloge mænd og koner. Men i modsætning til den enkelte praktiserende læge har Den
danske Lægeforening indtil for ganske nylig været totalt afvisende over for stort set alle alternative terapiformer.
Og det betyder så, at forbrugeren heller ikke kan skelne mellem det, der sandsynligvis virker, og det, som er ren
spekulation.« - I den rapport til Sundhedsstyrelsen, som du har udarbejdet, ser det ud som om noget af det
alternative kan være virkningsfuldt. Urtemedicin og homøopati er vel det sandsynligste? »Ja, og dér ville forslaget
om en grunduddannelse eller en autorisation som forudsætning for at praktisere som naturlæge virkelig være et
fremskridt. Det er synd for de seriøse behandlere, at folk kan nedsætte sig og begynde at behandle uden den
mindste teoretiske viden.« - I Frankrig er det de store medicinalfirmaer, som laver urtemedicinen. Den er
statskontrolleret og ordineres af lægen. Hvorfor har danske medicinalvarefabrikker ikke grebet chancen for at få
det marked? Det ser da ud til at være indbringende? »Ja, det er et godt spørgsmål. Men det skyldes ganske enkelt
lægeforeningens afvisende holdning, som medicinalvarefirmaerne så har fulgt. Men hvis du prøver at kigge hos
Matas, kan du se, at nogle urter faktisk er undersøgt, og at fabrikanten garanterer virkningen. »Virker mod
søvnløshed«, står der så for eksempel. Producenterne jamrer sig over, at det er dyrt at undersøge virkningerne, og
naturligvis er det da det. Det er det også for Novo Nordisk. Men det er alligevel vejen frem.« - At urter virker, kan
jeg gå med til , men hvad med alt det der mumbo- jumbo? Hvem er det, der tror på dét? »Når vi taler om spirituel
healing, så drejer det sig om den veluddannede middelklasse. Ligesom med andre sundhedstilbud er det
fortrinsvis kvinder, der bruger de alternative terapier. Kvinder bruger simpelthen flere behandlinger af enhver art
end mænd. Hvad de spirituelle tilbud angår, er det noget, der indgår i en livsstil, som prioriterer »personlig
udvikling« højt. Disse mennesker går måske til astrolog om mandagen, til selvudvikling, hvori der også indgår
healing, om tirsdagen, og om onsdagen er de måske i husmoderforeningen eller noget andet »almindeligt«.
Livsstilen er importeret fra USA. Det er nye, personlige kosmologiske systemer. Folkelige forklaringsmodeller, der
vokser vildt som ukrudt. Før var det nisser og trolde, nu er det auraer og åndelige vejledere fra Kina.« - Jamen,
hvis de virkelig er uddannede, skulle man da tro, at de havde lært om kritisk tænkning? Om beviser og kritiske
spørgsmål? »Jamen, det har de altså ikke. Man må forstå, at for de fleste mennesker er biokemi lige så mærkelig
som teorier om reinkarnation eller astrologi. Folk har tiltro til eksperter. Om noget er sandt, afhænger af, hvem der
siger det. Men netop fordi grænsen mellem terapi og selvudvikling er så flydende, har meget af det jo simpelthen
en social funktion. Man får lov at snakke, man bliver hørt - og man får fysisk berøring. Det er der mange
mennesker, som savner i hverdagen«. »Man kan også få en bekræftelse på, at man virkelig er syg, selv om lægen
ikke definerer ens lidelse som sygdom. Så kan man få at vide, at levermeridianen mangler energi eller sådan
noget, og så kan man tage noget uskadeligt og få det bedre.« - Men er det uskadeligt? »Ja, det kan man igen ikke
vide, fordi der ingen kvalitetskontrol er . Hvis det virker, kan det naturligvis også have bivirkninger. Men mange
mennesker bruger alternativ terapi på samme måde som de måske ville bruge en veninde. Så kan man
selvfølgelig synes, at de hellere skulle tage at bruge en veninde. Men for tiden er det altså det andet, der er i
http://www.infomedia.dk.www.baser.dk/ms/Print.aspx?Duid=AZ878550&listFormat...
22-04-2010
InfoMedia
Side 2 af 2
fremgang.« Bølgen af alternativ behandling ruller videre. Danskerne må vurdere enkeltvis, om det ene eller det
andet tilbud har nogen sandsynlig virkning. Det hele kommer an på, hvilken slags ekspert , der falder i den
enkeltes smag. Nogle kan lide universitetsuddannede læger, der kan læse røntgenbilleder og blodanalyser, mens
andre foretrækker folk, som står i kontakt med ånderne og som kan se, om der er huller i patientens aura. Det er et
spørgsmål om smag og behag. Danskerne regner dem allesammen for eksperter.
Billedtekst: REPARATIONSHEALERE
Titel
Stednavne
Emneord
Personer
Virksomheder
Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet
Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig
aftale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i
informationsgenfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende.
Videreformidling
Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post,
tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens
egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales skriftligt med Infomedia.
http://www.infomedia.dk.www.baser.dk/ms/Print.aspx?Duid=AZ878550&listFormat...
22-04-2010
Allergica | Homøopatiske lægemidler og homøopati som behandling
Page 1 of 2
Homøopati som lægemiddel
Om Homøopati
Homøopatien er en mild og dybtvirkende behandlingsmetode. Det er også en
metode med nogle år på bagen. Den homøopatiske lægeforening, grundlagt i
Tyskland, er knap to hundrede år gammel og dermed den ældste lægeforening
i Europa. Det var den tyske læge og kemiker Samuel Hahnemann (1755-1843),
der omkring 1790 genopdagede og systematiserede homøpatien. Da
Hahnemann publicerede sine centrale opdagelser 1796, blev metoden mødt
med stor begejstring fra læger i mange dele af verden. Homøopatien bredte sig
hurtigt til store dele af Europa, Østen og Amerika. Der blev grundlagt klinikker,
sanatorier og fakulteter, som arbejdede efter de homøopatiske principper.
Eksempelvis var ca. 1/5 af alle medicinske fakulteter i U.S.A. omkring år 1900
homøopatiske. Også i Danmark blev homøpatisk medicin anvendt og fremstillet
på de fleste danske apoteker.
Men fra begyndelsen af det forrige århundrede begyndte den medicinske
forskning at gå andre veje. Med penicillinets opdagelse i 1928 og
vaccinationens vidundere samledes den medicinske forskning om at udrydde
tilsyneladende sygdomsårsager over en bred kam. Fra det øjeblik forsvandt
homøopatien næsten ud af billedet indtil det viste sig, at den medicinske
forskning var ramlet ind i en blindgyde.
Den traditionelle medicin står nu magtesløs over for nye multiresistente
bakterier og en del kroniske lidelser, samtidig med at behandlingen meget ofte
medfører betydelige negative bivirkninger, som store dele af befolkningerne
ikke længere vil acceptere. Homøopatien er derfor igen ved at vinde terræn. De
seneste opgørelser fra udlandet viser, at ca. 75% af alle tyske læger og 70% af
alle franske læger jævnligt ordinerer homøopatiske lægemidler. For tiden er det
næstmest solgte lægemiddel i Frankrig et homøopatisk lægemiddel.
Homøopati som lægemiddel
De homøopatiske principper er enkle og kan beskrives med Samuel
Hahnemanns læresætning “similia similibus curentur”. Det oversættes bedst til
dansk med “lignende helbreder lignende”. Gennem flere års utrætteligt,
metodisk arbejde erfarede Hahnemann, at når han i rask tilstand indtog et stof
som f.eks. kinabark, oplevede han en række fysiske og sjælelige symptomer
gennem denne selvforgiftning. Senere prøvede han at behandle patienter, som
udviste de samme symptomer (uden at de havde fået kinabark) med stærkt
fortyndet kinabark - og det viste sig at hjælpe patienten - altså det samme stof,
som gav bestemte symptomer, kunne også helbrede sygdommen, når det blev
fortyndet tilstrækkeligt meget - “lignende helbreder lignende”.
Princippet kendes også fra vaccinationer, her forebygger man en alvorlig
sygdom ved at påføre mennesker sygdommen i en let/fortyndet grad.
Hahnemann anvendte dog langt stærkere fortyndinger.
Homøopatisk medicin fremstilles ud fra stoffer fra mineral-, plante- og dyreriget.
Stofferne udtrækkes eller åbnes ved hjælp af ganske særlige metoder. Herefter
gennemgår de en speciel farmaceutisk proces, hvor de aktive stoffer fortyndes
i flere omgange, indtil der til sidst kun er meget, meget lidt fysisk stof tilbage eller slet intet. Hahnemann udviklede denne specielle fortyndingsmetode og
kaldte den “at potensere” - at gøre stærkere. Vi siger at stoffet går fra en
materiel tilstand til en dynamisk - ikke fysisk tilstand. På den måde kommer
medicinen til at indeholde de dynamiske, ikke fysiske kræfter, som har skabt
det pågældende stof. Man kunne også sige, at det aktive stof går fra at være
aktivt til at være aktiviserende.
En sådan fortyndet medicin virker ikke direkte på det fysiske menneske, men
virker aktiviserende på de dynamiske - ikke fysiske livskræfter i mennesket som holder materien sammen og gør den til et levende menneske med tanker,
følelser, vilje og meget mere.
Homøopatien virker således ind på en finere måde i ikke fysiske lag, hvor
sygdommene ofte oprindeligt stammer fra. Derfor opleves den homøopatiske
medicin som både mild og dybtgående.
http://www.allergica.dk/homoeopati-og-antroposofi/homoeopati-som-laegemiddel
20-04-2010
Allergica | Homøopatiske lægemidler og homøopati som behandling
Allergica a.m.b.a. Hagemannsvej 11, 8600 Silkeborg - tlf: (+45) 70 26 17 77 - e-mail: [email protected]
http://www.allergica.dk/homoeopati-og-antroposofi/homoeopati-som-laegemiddel
Page 2 of 2
Sitemap
disclaimer
20-04-2010
Alternativ behandling i Europa - ViFAB
Side 1 af 8
Alternativ behandling i Europa
Forfatter: Helle Johannessen, Ph.d., lektorvikar, Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
Oprindelig udgave marts 1995, revideret maj 2001.
Indledning
I 1994-95 udarbejdedes en rapport om alternativ behandling i Europa på initiativ af Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ
Behandling.
Den beskikkede opgave var at samle og formidle dokumenteret information vedrørende udbredelse, brug og effekt af alternativ behandling i EU og Norden.
Mere specifikt ønskedes en belysning af:
•
•
•
•
•
udbredelse og brug af alternative terapiformer i forskellige lande - såvel blandt patienter som behandlere
lovgrundlag og retspraksis i relation til alternativ behandling
teorier og teknologier i udvalgte alternative behandlingsformer
effektundersøgelser for udvalgte alternative behandlingsformer
danske forhold i internationalt perspektiv
I denne artikel præsenteres sammenfatning af materialet med særligt henblik på vurdering af danske forhold vedrørende alternativ behandling i
internationalt/europæisk perspektiv. Selv om det er nogle år siden, materialet er indsamlet og analyseret, er der endnu ikke kommet nyere samlede
rapporter over situationen vedrørende alternativ behandling i Europa, og informationerne kan derfor stadig have relevans.
Udbredelse og brug
Forbruget af alternativ behandling varierer i de europæiske lande. For de lande, hvor der foreligger data om procentdele af befolkningen, der har brugt
alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i deres liv, viser opgørelser, at dette er tilfældet for mellem 20% og 70% af befolkningerne.
Danmark ligger i denne sammenhæng i den nedre del af skalaen med ca. 25% af befolkningen, der har prøvet alternativ behandling, sammen med resten
af Skandinavien og Storbritannien. I lande hvor der stadig praktiseres 'traditionelle' behandlinger (som fx Finland) og i lande, hvor alternative
behandlingsformer fortrinsvis udøves af læger (som i mellem- og sydeuropæiske lande), har relativt større dele af befolkningen prøvet noget alternativt.
For de lande, hvor der er rapporteret om nyligt eller regelmæssigt brug af alternativ behandling, spænder den angivne procentdel af befolkningen fra 7%
(inden for de sidste 3 år) over 9% (inden for de sidste 3 måneder) til 46% (inden for det sidste år). Det er imidlertid umuligt at foretage direkte
sammenligninger mellem størrelser, der refererer til så forskellige tidsintervaller. Hvis vi begrænser os til de lande, for hvilke der foreligger oplysninger om
forbruget indenfor de sidste 12 måneder (eller regelmæssigt) ligger procentdelene mellem 10% og 46% af befolkningen. Danmark rangerer (med ca. 10%
i 1987 og ca. 15% i 1994) blandt lande med lavt forbrug af alternativ behandling i opgørelser af denne type.
På grund af meget forskelligartede undersøgelsesdesign, både med hensyn til tidsintervaller, konkrete spørgsmål og hvilke behandlinger, der inddrages
som ”alternative” i de enkelte lande, er det p.t. umuligt, at skabe et klart billede af udbredelsen af alternative behandlingsformer. Hvis der ønskes klarere
og mere sammenlignelige opgørelser over forbruget af alternativ behandling, er det derfor nødvendigt, at der udvikles et fælles-europæisk
undersøgelsesdesign på dette område.
Holdninger i befolkningerne
Samtlige undersøgelser af befolkningernes holdning til alternativ behandling viser, at langt flere end dem, der aktivt bruger alternativ behandling, har tiltro
til, at disse behandlingsformer kan være virkningsfulde og relevante. Mellem 50% og 90% af de europæiske befolkninger har en positiv holdning til
alternativ behandling. Desuden viser undersøgelser baseret på patienternes evaluering af konkrete alternative behandlingsforløb, at 60%-80% erfarer
positive virkninger overfor det problem, de søgte behandlet. Danske undersøgelser afviger ikke herfra.
Mest brugte alternativer
Der er nogen variation med hensyn til, hvilke former for alternativ behandling, der er de foretrukne i de enkelte lande. Nogle behandlingsformer er dog
gennemgående blandt de mest anvendte. Det gælder bl.a.:
•
•
•
•
akupunktur
homøopati
urtemedicin
forskellige former for manipulativ behandling (kiropraktik o. lign.).
Andre behandlingsformer synes at have slået igennem visse steder, men knapt så meget andre. Det gælder fx.:
• antroposofisk medicin, der er relativt udbredt i Tyskland og Norge
• zoneterapi, der er udbredt i Skandinavien og Schweiz
• spirituel healing, der nyder en vis udbredelse i Island, Holland og Storbritannien
Danmark markerer sig i denne sammenhæng som det eneste land, hvor zoneterapi er den mest anvendte form for alternativ behandling, og som et af de
få lande, hvor kiropraktik ikke længere betragtes som en alternativ behandlingsform. Bortset fra disse særlige forhold, ligger den danske befolknings valg
af alternative behandlingsformer tæt op ad andre europæiske befolkningers.
Motiver bag brugen
Der tegner sig gennemgående tre temaer i patienters motiver for at vælge alternativ behandling:
• Et specifikt helbredsproblem, der ofte er kronisk.
http://www.vifab.dk/artikler/alternativ+behandling+i+europa
21-04-2010
Alternativ behandling i Europa - ViFAB
Side 2 af 8
• Utilfredshed med tilgængelige konventionelle behandlinger. Herunder særligt manglende helbredende effekt og frygt for bivirkninger.
• Sympati for kvalitative aspekter af alternative behandlingsformer. Herunder særligt at behandlingen betragtes som naturlig, blid og/eller holistisk,
og at der i den kliniske situation ofte er mere tid, større lydhørhed overfor patienten og mere ligelig ansvarsfordeling mellem patient og behandler
end i konventionel behandling.
Disse tre typer af motiver synes også at være fremtrædende blandt danske brugere af alternativ behandling.
Økonomiske aspekter
De få oplysninger, der foreligger om forbruget af alternativ behandling i økonomisk henseende, muliggør ikke sammenligninger. De indikerer dog, at
alternativ behandling udgør en økonomisk faktor, som er mindre end konventionel behandling men ikke uden markedsøkonomisk betydning.
I langt de fleste lande dækker offentlige og/eller private forsikringsordninger udvalgte former for alternativ behandling, særligt akupunktur og homøopati.
Det forudsættes dog i de fleste tilfælde, at behandlingen er udført af en læge eller anden autoriseret behandler. I Danmark gives der tilskud til kiropraktik
og akupunktur, når de udføres af kiropraktorer eller læger, fra såvel den offentlige sygesikring som sygekassen Danmark.
Alle undersøgelser, der belyser hvorvidt brugerne ønsker alternativ behandling dækket af offentlige sygesikringer viser, at et flertal ønsker dette, også hvis
behandlingerne udøves af uautoriserede, men kvalificerede, behandlere. I Tyskland og Schweiz foretages i øjeblikket systematiske vurderinger af
forsikringsordninger for alternative behandlingsformer.
Både nationalt og internationalt er der behov for yderligere undersøgelse af alternativ behandlings samfundsøkonomiske perspektiver. Emnet er i dag stort
set udækket.
Alternative behandlere
Dokumenterede oplysninger om antallet og arten af udøvere af alternative behandling er præget af stor variation og er næppe dækkende. I de fleste lande
findes et ukendt antal uautoriserede alternative behandlere, der ikke er registrerede og kun i begrænset omfang er tilknyttet faglige organisationer. Det
faktiske antal af alternative behandlere må derfor i næsten alle lande antages at værre større end de opgivne tal.
Antallet af alternative behandlere tilknyttet alternative behandlerforeninger eller registreret i alternative registreringsordninger spænder fra godt 600 (i
Finland og Schweiz) til 4000 (i Holland). I Danmark var der i 1990 registreret ca. 2500 alternative behandlere i Sammenslutningen af Alternative
Behandleres register.
I Tyskland og to schweiziske kantoner eksisterer officielt anerkendte registreringsordninger for alternative behandlere. Der foreligger kun opgørelser over
antallet af registrerede lægbehandlere i en af de schweiziske kantoner, hvor der i 1994 var 66 registrerede heilpraktikere og ca. 150, der har haft klinik fra
før registreringsordningen blev indført.
Læger og alternativ behandling
For fire lande opgives procentdel af praktiserende læger, der anvender alternative behandlingsmetoder i deres praksis. Denne spænder fra 36% (i
Frankrig) over ca. 50% i Holland og Danmark til 70% (i Tyskland). Med min. 50% af danske praktiserende læger, der anvender alternative
behandlingsformer i deres praksis, befinder Danmark sig midt i spektret i denne henseende.
Der er imidlertid stor forskel på, hvilke alternative behandlingsformer der er populære blandt læger. I Danmark er akupunktur således relativt anvendt i
almen lægepraksis (21% af de praktiserende læger anvender denne behandlingsform), mens hollandske praktiserende læger ikke anvender akupunktur i
stort omfang (4%) men til gengæld synes at finde homøopati relevant (40%). I Danmark anvender under 1% af de praktiserende læger homøopati eller
anden naturmedicin i deres praksis. Herved adskiller de sig fra praktiserende læger i ikke-nordiske lande, der i langt højere grad anvender sådanne
alternative medicinske produkter. Interessen for alternative behandlingsformer synes stigende blandt læger (særlig i almen praksis og specialklinikker) i
alle lande.
Det kvantitative forhold mellem lægelige og ikke-lægelige udøvere af alternativ behandling varierer i de enkelte lande. Det skønnes på baggrund af de
foreliggende oplysninger, at alternativ behandling fortrinsvis udøves af ikke-læger i Norden og Storbritannien, mens det fortrinsvis udøves af læger i
Mellem- og Sydeuropa.
Lovgivning
Der er stor variation med hensyn til, hvilke lovgivningsmæssige rammer alternativ behandlingspraksis refererer til i de enkelte lande. Rammerne spænder
fra lægeloven (i Belgien, hvor kun læger må behandle) over kvaksalverlove eller andre love, der giver fri ret til at behandle (i Skandinavien og Holland), og
fagspecifikke regelsæt (for heilpraktikere i Tyskland og Schweiz samt homøopater og osteopater i Storbritannien) til ingen love eller sædvaneret (i Finland,
Frankrig, Italien, Storbritannien og Spanien).
I de lande, hvor ikke-læger har ret til at tage syge i behandling med eller uden officiel registrering, er denne praksis underlagt visse begrænsninger. Med
mindre variationer omfatter disse begrænsninger forbud mod at behandle små børn, særligt smitsomme og livstruende sygdomme samt forbud mod brug
af særlige teknikker såsom bedøvelse, injektioner, strålebehandling og kirurgi. I enkelte lande, bl.a. Danmark, betragtes akupunktur som et kirurgisk
indgreb, der kun må anvendes af læger eller lægers medhjælpere.
Udover eventuelle regulativer for ikke-lægelig behandlerpraksis er der regulativer for autoriserede behandlere, der i større eller mindre grad giver frihed til
valg af behandling. I de fleste lande kan læger frit vælge enhver teknik til diagnose og behandling, som kan forsvares fagligt og etisk, og interne lægelige
anklager for brug af alternative behandlingsformer synes at være i aftagende.
Udover regulativer vedrørende alternativ behandlerpraksis er alternative medicinske produkter underlagt visse regulativer. Som respons på EU direktiver
vedrørende produktion og salg af homøopatiske midler er disse regulativer blevet revideret i de fleste lande inden for de senere år. Dette er også tilfældet i
Danmark. Den gennemgående tendens er, at præparater, der tidligere kunne forhandles uden at være godkendt og registreret af de lokale
sundhedsmyndigheder, nu klassificeres som lægemidler og godkendes med hensyn til indhold og produktionsforhold. Der stilles ikke krav om
dokumentation for behandlingsmæssig effekt af disse præparater.
Kun få egentlige studier af lovgivning og retspraksis foreligger, og det er vanskeligt at tolke de foreliggende oplysninger om lovgivningen, da der er stor
lokal variation med hensyn til, hvilke former for behandling der betragtes som alternative og fagligt forsvarlige. Der spores ligeledes en vis usikkerhed med
hensyn til, hvorvidt alternative behandlinger skal betragtes som teknikker, der kan anvendes i større eller mindre omfang af behandlere med eller uden
autorisation, eller om det skal betragtes som særskilte behandlingsformer med egen uddannelse og eventuelt autorisationsordning. Generelt er den
retsmæssige usikkerhed kommet alternative behandlere til gode i den forstand, at eventuelle illegale behandlere i de fleste lande kun sagsøges, såfremt
der er tale om grov uagtsomhed med alvorlig sygdom eller døden til følge. Registreringsordninger for alternative medicinske produkter må ligeledes siges
at være lempelige, idet der ikke stilles krav om dokumentation for effekt før markedsføring.
Undervisning
Indtil for nylig er undervisning i alternative behandlingsformer ikke indgået i curriculum for europæiske lægeuddannelser, bortset fra den finske
lægeuddannelse der omfatter undervisning i akupunktur. Derudover har en diplom-uddannelse i naturmedicin fra et fransk universitet (Bobigny
http://www.vifab.dk/artikler/alternativ+behandling+i+europa
21-04-2010
Alternativ behandling i Europa - ViFAB
Side 3 af 8
Universitetet) samt uddannelser til homøopat og osteopat i Storbritannien været statsligt anerkendt gennem en årrække.I de senere år har medicinske
fakulteter i en række lande (bl.a. Frankrig, Holland, Schweiz og Tyskland) dog tilbudt orienterende kurser i alternative behandlingsformer og deres
grundlæggende teorier. I Tyskland har sådanne orienterende kurser været et obligatorisk led i lægeuddannelsen siden 1992. Orienterende kurser i
alternativ behandling under lægeuddannelsen er initieret af ønsker fra de medicinstuderende eller af regeringsdirektiver på baggrund af generelle ønsker i
befolkningen.
I en række lande tilbydes desuden diplomkurser i akupunktur, homøopati og /eller urtemedicin for uddannede læger ved flere universiteter, uden at disse
nyder statslig anerkendelse. I Storbritannien tilbyder flere universiteter også undervisning i alternative behandlingsformer med særlig vægt på homøopati,
urtemedicin og andre naturmedicinske produkter. Der kræves en vis akademisk skoling (ofte svarende til en bachelor grad) for optagelse på disse studier.
Disse uddannelser leder ikke til behandlerautorisation, men med den frie ret til at tage syge i behandling, kan personer med eller uden disse uddannelser
nedsætte sig som alternative behandlere.
I Tyskland har lægfolk siden 1939 kunnet blive registreret som heilpraktikere efter aflæggelse af eksamen og vurdering af den lokale sundhedsmyndighed.
Hverken her eller i de to schweiziske kantoner, hvor lægfolk kan registreres som heilpraktikere eller naturlæger, kræves der en særlig uddannelse, men et
særligt vidensniveau, for denne registrering. Autorisationen som heilpraktiker gives efter eksamination ved en regional lægelig instans.
Langt de fleste alternative behandlere er uddannet på private skoler i uddannelsesforløb af en varighed fra nogle få weekends til flere år. I de senere år har
der været tiltag til inter-europæisk harmonisering af uddannelserne indenfor en række fag. Særligt uddannelsen til klassisk homøopat synes langt i
henhold til fastsættelse af fælles europæisk standard for curriculum og eksamination. Ifølge det foreliggende oplæg skal uddannelsen til homøopat være
forbeholdt uddannede læger. I Europaparlamentet har været fremsat forslag om, at alle udøvere af alternative behandlingsformer skal gennemgå
uddannelsesforløb i den pågældende behandlingsform af en varighed på minimum 3 år.
Integration med konventionel behandling
Som tidligere nævnt anvender en relativt stor del af de praktiserende læger i Europa alternative behandlingsformer i deres praksis. Dette kunne tyde på en
relativt høj grad af integration af alternative behandlingsformer i konventionelle behandlerinstitutioner. Det er dog kun en lille del af lægerne, der baserer
deres daglige praksis på alternative behandlingsformer. De få undersøgelser, der belyser hvor hyppigt alternative metoder anvendes, viser at 21-34% af
de praktiserende læger "jævnligt" anvender alternative behandlingsformer. Resten bruger dem sjældnere.
Udover praktiserende læger anvender andre autoriserede behandlere (som fx fysioterapeuter, psykologer og kiropraktorer) tilsyneladende også alternative
behandlingsformer i et ikke ubetydeligt omfang. Dette synes også at være gældende i Danmark.På hospitaler anvendes alternative behandlingsformer i
større eller mindre omfang i 8 ud af 9 lande, hvorom sådanne oplysninger foreligger. Tyskland markerer sig i denne sammenhæng som et land, hvorfra der
rapporteres om alternativ behandlingspraksis på de fleste hospitaler. I de andre 7 lande – herunder også Danmark – anvendes alternativ behandling "på
nogle hospitaler". Brugen af alternativ behandling på hospitaler består hovedsagelig i anvendelse af akupunktur som smertebehandling (i Danmark som
noget tilsyneladende exceptionelt også visualisering som smertebehandling). Ydermere findes der særlige "alternative" hospitaler i nogle lande. I
Storbritannien eksisterer således 5 homøopatiske hospitaler under det offentlige behandlingssystem. I Sverige, Tyskland og Schweiz findes en række
private antroposofiske hospitaler. I Tyskland, Schweiz og Østrig findes desuden en række kuranstalter, der tilbyder forskellige former for
"naturbehandling". I Danmark findes ingen større klinikker eller hospitaler med speciale i en særlig alternativ behandlingsform, men en række centre for
integreret medicin, hvor behandlere med statsanerkendte behandleruddannelser samarbejder med alternative behandlere af forskellig uddannelse og
terapeutisk speciale.
Behandlingsformer skifter ofte position fra at være alternative til at blive konventionelle, i det øjeblik deres anvendelse i konventionelle
behandlingsinstitutioner opnår en vis udbredelse. Dette, sammenholdt med manglende systematiske undersøgelser af forholdene i de enkelte lande,
bevirker, at oplysningerne om integration af alternative behandlingsformer må tages med forbehold. De kan ikke betragtes som fyldestgørende til
belysning af integration mellem alternativ og konventionel behandling, men viser dog, at alternative behandlingsformer anvendes i et vist omfang i såvel
primære som sekundære behandlingsinstitutioner indenfor de offentlige sundhedssystemer i Europa. Det er ikke muligt ud fra det foreliggende grundlag at
drage konklusioner om danske forhold i internationalt perspektiv i denne sammenhæng.
Forskning
I de senere år har alternativ behandling været genstand for nationale udredninger i en række lande (Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Danmark), og i
Tyskland, Schweiz og Norge er flerårige forskningsprogrammer på feltet under gennemførelse. Disse forskningsprogrammer koordineres gennem nationale
forskningsråd og etablerede medicinske institutioner. Desuden er der i de fleste lande udført større forskningsprojekter og/eller -programmer på baggrund
af lokale initiativer, og i flere lande er tværfaglige centre for forskning i alternativ behandling under opbygning.
I 1993-98 virkede under Europakommissionen et program for samarbejde og koordinering af forskning i ukonventionel medicin (COSTAction B4), der
omfatter forskning i alternative behandlingsformer indenfor alle videnskabelige og terapeutiske discipliner. I 1994 bevilligede Europaparlamentet desuden
midler til forskning i homøopati. Sammen med lokalt initierede internationale netværk for forskning i alternativ behandling (bl.a. International Network for
Research on Alternative Therapies med hjemsted på Københavns Universitet) har disse programmer været med til at samle og formidle forskning, der hidtil
har eksisteret relativt isoleret og fragmenteret.
Med stigende samarbejde og udveksling mellem forskere såvel nationalt som internationalt er et egentlig forskningsmiljø ved at blive dannet. Forskningen
koncentreres dels om afklaring af sociale og kulturelle forhold vedrørende brug og udøvelse af alternativ behandling, dels om naturvidenskabelig
grundforskning med henblik på afklaring af virkemekanismer i alternativ behandling, og dels om kliniske forsøg og anden terapeutisk evaluering af en
række terapiformer. Indenfor alle discipliner lægges stor vægt på udvikling af metoder, der på een gang tilgodeser grundlæggende krav til forskning og
grundprincipper i de pågældende behandlingsformer.
Fire udvalgte behandlingsformer
Som udvalgte behandlingsformer til præsentation i denne sammenhæng er valgt akupunktur, homøopati, urtemedicin og spirituel healing. De tre
førstnævnte behandlingsformer er valgt på baggrund af deres relativt store udbredelse i Europa. Spirituel healing er ikke udbredt i samme grad, men kan
ved sin særlige og anderledes karakter være "god at tænke med" og dermed anspore til nye forståelsesrammer for alternativ behandling.
Akupunktur
Akupunktur stammer oprindeligt fra Kina, men har været kendt i Europa i mindst 200 år. Behandlingsformen vandt særligt europæernes interesse, efter at
diplomatiske forbindelser mellem USA og Kina blev reetableret i begyndelsen af 1970'erne, og er i dag en af de mest udbredte alternative
behandlingsformer. Akupunktur er også en af de alternative behandlingsformer, der har fundet størst anvendelse indenfor konventionelle
behandlingsinstitutioner i Europa.
Akupunktur udføres som regel ved indsættelse af nåle i særlige akupunkturpunkter på kroppen. Disse punkter har også traditionelt været behandlet ved
hjælp af manuelt tryk, afbrænding af urter (moxa-behandling), og i nyere tid med laserlys eller elektricitet.
I Europa indgår akupunktur kun i meget begrænset omfang i behandlinger sammensat af traditionelle kinesiske behandlinger. I stedet praktiseres
akupunktur enten som enkeltstående behandlingsform i sammenhæng med en række andre vestlige alternative behandlingsformer eller i sammenhæng
med konventionelle behandlinger.
http://www.vifab.dk/artikler/alternativ+behandling+i+europa
21-04-2010
Alternativ behandling i Europa - ViFAB
Side 4 af 8
Når akupunktur anvendes alene eller sammen med andre alternative behandlingsformer, forklares den ofte ved brug af begreber og modeller fra det
kinesiske behandlingssystem, men i en europæisk kontekst sættes de kinesiske begreber og modeller ind i en ny forståelsesramme. Gennem påvirkning af
akupunkturpunkterne formoder man at kunne regulere fordelingen af kroppens ”qi”, der i Vesten ofte forstås som en slags elektrisk energi i et særligt
kropssystem, der kaldes meridianer. Da meridianerne menes at korrespondere med særlige organer og organsystemer, sigter man mod at påvirke disse
organers funktionsevne. Ifølge denne teori kan der ligge forskellige energi-ubalancer bag tilsyneladende ens symptomer, og behandlingen skal derfor altid
tilpasses den enkelte patients unikke energimønster.
Når akupunktur anvendes indenfor konventionelle behandlingssystemer, er der imidlertid ofte tale om en forenklet form for akupunktur, hvor patienter
med ensartede symptomer gives behandling i samme sæt af akupunkturpunkter. I denne sammenhæng forklares akupunkturen som regel ved modeller,
der harmonerer med konventionelle lægelige modeller for kroppen. Man har fx påvist, at akupunktur stimulerer kroppens produktion af beta-endorfiner og
andre neuropeptider, samt at behandlingen har en muskelafslappende virkning. I nogle sammenhænge fortolkes akupunkturen som en teknik, der
fremmer kroppens homøostase.
Der er udført en lang række kliniske forsøg med akupunktur. Kun en mindre del af disse lever op til lægevidenskabelige idealkrav til klinisk forskning. De
indikerer dog en vis effekt ved akupunktur i forhold til en række problemer som for eksempel astma og afhængighed af rusmidler. Da der tilsyneladende er
større "subjektivt erfaret" effekt end "objektivt registrerbar" effekt, tilrådes inddragelse af andre parametre for effekt end de normalt anvendte i
kontrollerede kliniske forsøg.
Homøopati
Homøopati blev grundlagt af den tyske læge Samuel Hahneman i slutningen af 1700-tallet. Behandlingsformen har siden været praktiseret af et varierende
antal læger og andre behandlere i de fleste europæiske lande og optræder i dag blandt de mest brugte former for alternativ behandling i stort set alle
europæiske lande.
Inden for homøopatien må skelnes mellem klassisk homøopati som en selvstændig behandlingsform og brug af homøopatiske midler sammen med andre
behandlingsformer.
klassisk homøopati søger man at finde eet middel, der modsvarer patientens samlede symptombillede, således at hver patient kun ordineres een medicin
pr. behandling. I længerevarende behandlingsforløb ændres ordinationen i takt med, at patientens tilstand ændres. Behandlingen er dermed ikke rettet
mod afgrænselige sygdomme, men mod patientens samlede tilstand, og patienter med samme lægelige diagnose behandles sjældent ens. Denne
behandlingspraksis er i overensstemmelse med Hahnemans oprindelige ideer og praktiseres af en række læger og ikke-læger over hele Europa.
Brugen af homøopatiske midler er imidlertid langt mere udbredt end klassisk homøopati og forekommer i flere forskellige behandlingsmæssige
sammenhænge – fx indenfor antroposofisk medicin, blandt heilpraktikere, biopater, naturopater etc.. I disse sammenhænge fraviger man ofte princippet
om at finde eet middel, der modsvarer alle symptomer. I stedet gives en række midler, der hver for sig relaterer til en udvalgt del af patientens
symptomer eller til specifikke årsagsfaktorer som for eksempel bakterier eller allergener. Patienter med ensartede sygdomme i lægelig forstand kan
dermed ordineres ensartede midler.
Fælles for de midler, der bruges i klassisk homøopati og de øvrige homøopatiske midler, er at de er "potenserede", hvilket betyder, at de er fremstillet ved
en særlig proces, der indebærer gentagne fortyndinger og rystninger. Denne fremstillingsmetode blev grundlagt af Hahneman på baggrund af hans
opdagelse af, at et givent stof i fortyndet form kan hjælpe til helbredelse af nøjagtig den samling af symptomer, som samme stof ville fremkalde i normal
koncentration (princippet om similia). Mange homøopatiske midler er fortyndet i en sådan grad, at sandsynligheden for at der stadigt forekommer rester af
den oprindelige substans er uendelig lille (Avogadros nummer, potenseringer over D24), hvilket i høj grad har været medvirkende årsag til manglende tillid
til behandlingsformen. Såvel klinisk erfaring som kliniske forsøg og laboratorieforsøg indikerer imidlertid, at substanser med potenseringer, der er højere
end D24, har signifikant virkning. Paradoksalt er det, at virkningen i nogle tilfælde synes at blive forøget ved yderligere fortynding.
Der foreligger en række kontrollerede kliniske forsøg med homøopati overfor en række sygdomme som for eksempel luftvejslidelser, mave-tarmsygdomme, smertetilstande og infektionssygdomme. På trods af varierende metodisk kvalitet ved forsøgene har flere forskere vurderet, at det foreliggende
materiale er af en kvalitet og kvantitet, der burde give anledning til langt større interesse for homøopatiens kliniske anvendelse.
Urtemedicin
Urtemedicin er formodentlig en af de ældste behandlingsformer og synes anvendt gennem alle tider og på alle steder. I dag er det også en af de mest
udbredte alternative behandlingsformer.
Der synes ikke at være store forskelle i den grundlæggende måde at anvende urtemedicin og lægemidler på, idet begge ordineres i forhold til specifikke
sygdomme eller symptomer, som anerkendes indenfor lægevidenskab. Nutidens urtemediciner og lægemidler kan da også ses som to varianter udviklet på
baggrund af samme tidligere medicinske praksis. Den største forskel synes at bestå i, at urtemediciner som regel indeholder en eller flere hele planter,
mens lægemidler består af enkelte radikalt virkende stoffer udvundet af planter eller syntetisk fremstillet.
I de senere år er foregået en del farmakologisk forskning i urtemediciner, og man har i mange tilfælde identificeret virksomme stoffer, der bekræfter den
traditionelle brug. Det gælder for eksempel kendte urter som kamille, hvidtjørn og hvidløg. I andre tilfælde har det ikke været muligt at finde virksomme
stoffer i traditionelt anvendte urter, og i atter andre tilfælde har man gennem forskningen fundet frem til nye anvendelsesområder for urterne. For en
række urter har deres virkning vist sig at være afhængig af den samtidige tilstedeværelse af 2-5 individuelt uvirksomme stoffer, der tilsammen
frembringer en synergetisk effekt med terapeutisk potentiale.
En række urter er relativt velafprøvede i en klinisk sammenhæng, men også i forhold til denne behandlingsform kritiseres den metodologiske kvalitet af
mange kliniske forsøg. Den foreliggende forskning indikerer dog, at en del urter udgør relevante behandlingsmidler med meget få bivirkninger, og at det er
muligt at udføre metodologisk forsvarlige kliniske forsøg med urtemediciner. I forlængelse heraf anbefales en styrkelse af denne forskning som et middel til
forøgelse af den medicinske viden, særligt i betragtning af, at omsætningen af urtemediciner er relativt omfattende og stort set foregår uden garanti for
kvalitet og effekt.
Spirituel healing
Spirituel healing er et begreb, der dækker en række behandlingsformer og teknikker, der har det til fælles, at virkningen menes at opstå uden brug af
kendte fysiske midler til intervention. Blandt de teknikker, der nævnes fra de tre europæiske lande (Holland, Island og Storbritannien), hvor denne type
behandling optræder blandt de 6 mest almindelige, er magnetisme, mesmerisme, bøn, spiritistisk diagnose og behandlingsordination samt
håndspålæggelse. I litteratur om spirituel healing refereres også til bl.a. "therapeutic touch", meditation og fjernhealing.
Den lave repræsentation af spirituel healing i opgørelser over brug af alternative behandlingsformer kan skyldes, at disse teknikker ikke betragtes som
"behandling" på samme måde som akupunktur eller homøopati, men i mange tilfælde indgår som elementer i nogle menneskers livsstil og personlige
spirituelle liv. Den konkrete formulering af spørgsmål i undersøgelser over forbrug kan være afgørende for, om disse handlinger anses for relevante i
besvarelsen.
Spirituelle former for healing kan groft kategoriseres i to grupper, hvor den ene repræsenterer en opfattelse af, at det helbredende middel er en ekstern
kraft (fra gud, kosmos, åndelige vejledere eller lignende), og den anden repræsenterer en opfattelse af, at kilden er en intern kraft i terapeuten eller
patienten.
http://www.vifab.dk/artikler/alternativ+behandling+i+europa
21-04-2010
Alternativ behandling i Europa - ViFAB
Side 5 af 8
Der er foretaget en del eksperimenter med healing og beslægtede fænomener som bl.a. psykokinese og ESP. En del af disse påviser tilsyneladende
eksistensen af ukendte midler til intervention, men i de fleste tilfælde er konklusionerne blevet tilbagevist, idet undersøgelsesmetoderne giver mulighed for
mere jordnære forklaringer på de observerede fænomener. Det foreliggende materiale synes dermed ikke at bekræfte healeres egne forklaringer på
healingens virkemekanismer.
I en række kliniske forsøg er påvist effekt af spirituel healing overfor konkrete helbredsproblemer som for eksempel hovedpine og forhøjet blodtryk. Det er
gennemgående, at den objektivt registrerbare effekt er af mindre omfang end den subjektivt erfarede effekt. Desuden tyder disse undersøgelser på, at den
mest afgørende faktor for effekt er patienternes forventning og viden om, at healingen finder sted.
Virkemåder i alternative behandlingsformer
Nogle generelle træk hævdes ofte at gælde bredt for alternative terapier. Først og fremmest, at patienten betragtes som "et helt menneske", og at
behandlingen sigter mod en styrkelse af patientens egne selvhelbredende kræfter frem for direkte udryddelse af det syge væv eller sygdomsfremkaldende
agenser som bakterier, virus etc. På baggrund af observationer fra forsøg med spirituel healing kan desuden gøres nogle generelle betragtninger over
alternative behandlingsformer og deres virkemåde. Der kan blandt andet trækkes paralleller mellem spirituel healing, en lang række alternative
behandlingsformer og placebo fænomenet som det kendes inden for lægevidenskab, idet alle disse fænomener synes at være karakteriseret ved:
• at være generelt og ikke specifikt virkende
• at have større subjektivt erfaret virkning end objektivt registrerbar effekt
• at psykologiske variabler, specielt på patienternes side, er særdeles betydningsfulde for effekten
Disse observationer stemmer overens med de anbefalinger, der gives vedrørende fremtidig forskning i alternativ behandling i flere nationale rapporter.
Disse anbefalinger peger blandt andet på, at der bør:
• forskes i placebo fænomenets natur og udbredelse
• inddrages mere patientorienterede parametre i evaluering af behandlinger
• inddrages andre metoder end det kontrollerede kliniske forsøg i evaluering af behandlinger (I denne sammenhæng peges ofte på inddragelse af
metoder og modeller fra sociologi, psykologi og antropologi)
• inddrages nyere grundforskning med henblik på udvikling af et mere dynamisk menneskesyn og dermed en ændring af begrebet om "real effekt"
• forskes i hvad "helbredelse" egentlig består i
Danmark set i Europæisk sammenhæng
Danskerne er blandt de mere moderate brugere af alternativ behandling set i europæisk perspektiv. Deres motiver for at vælge noget alternativt er de
samme som de motiver, der generelt får europæere til at opsøge alternativ behandling, men i det konkrete valg af behandling, vælger danskerne
usædvanligt ofte zoneterapi. Derudover bruger danskerne stort set samme former for alternativ behandling som resten af den europæiske befolkning.Der
er relativt mange uautoriserede alternative behandlere i Danmark, hvor alternativ behandling også fortrinsvis udøves af ikke-læger. Procentdelen af danske
læger i almen praksis, der anvender alternative behandlingsformer i deres praksis, svarer til gennemsnittet for de lande, hvorom sådanne informationer
foreligger. Danske læger adskiller sig imidlertid fra deres ikke-nordiske kolleger ved den meget moderate anvendelse af homøopatiske og andre
naturmedicinske produkter.
De mange uautoriserede alternative behandlere i Danmark kan praktisere lovligt i kraft af den relativt tolerante lovgivning, der tillader enhver at åbne en
terapeutisk praksis, så længe man afstår fra brug af en række potentielt farlige teknikker m.v.. Lignende tolerante lovgivninger findes i andre
skandinaviske lande og i Storbritannien, mens lovgivningen i Mellem- og Sydeuropa er noget strammere med krav om lægelig eller anden godkendt
behandleruddannelse for at kunne tage syge i behandling.
I forhold til undervisning markerer Danmark sig ved hverken at have kompetencegivende eller generelt orienterende undervisning i alternative
behandlingsformer på universiteter og andre højere læreanstalter. Med et stadigt større antal medicinske fakulteter i andre lande, der tilbyder orienterende
kurser og/eller kompetencegivende kurser i alternative behandlingsformer, kan det fremover blive nødvendigt at inddrage sådanne kurser i danske
lægestudier for at sikre, at danske lægers vidensbaggrund harmonerer med deres europæiske kollegaers.
Alternative behandleruddannelser varetages i Danmark af private skoler uden nogen form for formel regulering eller offentlig støtte. Uddannelserne
varierer i omfang fra korte weekendkurser til flerårige studier på deltid, og der stilles sjældent krav til elevernes uddannelsesmæssige baggrund før
optagelse. Såfremt de igangværende tiltag til europæiske standarder for uddannelse og eksamination af alternative behandlere fortsætter, og der vedtages
EF direktiver på linje med det tidligere fremsatte forslag i Europaparlamentet, kan man forudse, at der må foretages opnormering og justering af en række
af de eksisterende danske uddannelser på området.
Der er relativt stor forskel på lægers brug af alternative behandlingsformer i de lande, hvorfra sådanne oplysninger foreligger, danske læger ligger
tilsyneladende midt i spektret med hensyn til antallet af praktiserende læger, der bruger alternative behandlingsformer i deres praksis, men adskiller sig
fra læger i Mellemeuropa ved den meget begrænsede brug af homøopatiske og urtebaserede midler. Til gengæld bruger danske læger bl.a. akupunktur i
større omfang end de mellemeuropæiske læger. På hospitaler bruges alternative behandlingsformer fortrinsvis til smertebehandling og kun i begrænset
omfang både herhjemme og i udlandet. I modsætning til mange andre findes der dog ikke særlige hospitaler baseret på alternative behandlingsformer
herhjemme. Sådanne findes i flere andre europæiske lande, fortrinsvis i form af private institutioner.
Danmark markerer sig i en international forskningssammenhæng ved den påfaldende mangel på medicinsk forskning på feltet og mangel på viden om
medicinsk forskning på feltet i andre lande. Til gengæld har der i Danmark inden for de sidste 15 år været foretaget en del samfundsvidenskabelig og
humanistisk forskning i alternativ behandling. I international sammenhæng fremstår den danske forskningsprofil som stærkt præget af socio-kulturel
forskning, der kan supplere andre landes mere medicinske forskning.
I modsætning til en række andre lande, er der i Danmark ikke udpeget særlige nationale prioriteringsområder eller startet egentlige forskningsprogrammer
i alternativ behandling. Såfremt Danmark fremover fortsat vil markere sig internationalt på dette felt, bør forskningen imidlertid næres. Midler til støtte for
forskningen kunne være etablering af en national strategi og tværfaglige forskningscentre for forskning i alternativ behandling. Videns- og
Forskningscentret for Alternativ Behandling, etableret i år 2000, er det første større statsligt finansierede initiativ på området i Danmark indtil videre.
Litteratur
Aldridge, D. & P.C. Pietroni. 1987. Clinical assessment of acupuncture in asthma therapy: discussion paper. i: J R Soc Med. 80:4, pp. 222-4.
Aldridge, David. 1994. Unconventional Medicine in Europe. i: Advances: The Journal of Mind-Body Health 10:2, pp. 52-60.
Alternativmedicinkomittén. 1989 a. Alternativmedicin 1. Hovudbetänkande. Statens Offentliga Utredningar (SOU) 60, Socialdepartementet. Stockholm.
Alternativmedicinkomittén. 1989 b. Alternativmedicin 2. Hälsohem. Statens Offentliga Utredningar (SOU) 61, Socialdepartementet. Stockholm.
Alternativmedicinkomittén.1989 c. Alternativmedicin 3. Alternative terapier i Sverige - en kartläggning. Statens Offentliga Utredningar (SOU) 62,
Socialdepartementet. Stockholm.
Alternativmedicinkomittén,1989 d. Alternativmedicin 4. Värdering av alternativmedicinska teknologier. Statens Offentliga Utredningar (SOU) 63,
Socialdepartementet. Stockholm.
http://www.vifab.dk/artikler/alternativ+behandling+i+europa
21-04-2010
Alternativ behandling i Europa - ViFAB
Side 6 af 8
Bhatt-Sanders, D. 1985. Acupuncture for rheumatoid arthritis: an analysis of the literature. i: Semin Arthritis Rheum. 14:4, pp. 225-31.
Bjørndal, Andreas N. & Per Atle Straumsheim. 1992. Homeopati. Historie, utbredelse, behandlingsprinsipper, oversikt over tidligere forskning og forslag til
nye forsøk. i:
Borchgrevink, Chr., Stig Bruset, Jens Lunden: Indstilling fra en arbeidsgruppe nedsatt av Rådet for medisinsk forskning. pp. 20-6. Norges
allmenvitenskapelige forskningsråd. Oslo.
BKK. n.d. Ganzheitliche Medizin. Regulationsdiagnostik und -therapie. Eine Information für BKK-Versicherte. Zentrum zur Dokumentaion für
Naturheilverfahren & Essener Betriebskrankenkassen. (hæfte erhvervet ved konference i Budapest, oktober 1994).
Blackmore, Susan. 1992. Det flygtige åbne sind: Ti års negativ forskning i parapsykologi. i: Ib Ulbæk & Lars Peter Jepsen (eds): Er der mere mellem
himmel og jord. En guide til erkendelsens grænseland. pp. 105-20. Gyldendal. København.
Boletín Oficial de las Cortes Generales. 1989. Proposición no de ley ante el pleno 16/000227, de 9 de Mayo de 1989. Boletín Oficial de las Cortes
Generales. Serie D:331:15266. Det spanske parlament. Madrid
Borchgrevink, Chr., Stig Bruset, Jens Lunden. 1992. Alternativ Medisin. Indstilling fra en arbeidsgruppe nedsatt av Rådet for medisinsk forskning. Norges
allmenvitenskapelige forskningsråd. Oslo.
Bouchayer, Françoise. 1991. Alternative medicines: a general appoach to the French situation. i: Lewith, G. & D. Aldridge (eds): Complementary medicine
and the European Community. pp. 45-60. The C.W. Daniel Company Ltd. Saffron Walden.
British Medical Association (BMA). 1986. Alternative Therapy. Report of the Board of Science and Education. BMA. London.
British Medical Association (BMA). 1993. Complementary medicine: new approaches to good practice. Oxford University Press. Oxford.
Bruset, Stig. 1994. Holism and Individualism - the Yin and yang of research in complemen-tary medicine. i: Johannessen, Helle, L. Launsø, S.G. Olesen &
F. Staugård: Studies in Alternative Therapy 1. Contributions from the Nordic Countries. pp. 186-96. Odense University Press. Odense.
Burke, C. & K. Sikora. 1993. Complementary and conventional cancer care: The integration of two cultures. i: Clinical Oncology 5:4, pp. 220-7.
Christie, Vigdis Moe. 1991. Den andre medisinen. Alternative utøvere og deres patienter. Universitetsforlaget. Oslo.
Christie, Vigdis Moe. 1993. Den homøopatiske virksomhet - og EF. Nye rammebetingelser for legemidler og helsepersonell. NIBR rapport 1993:7. Oslo.
Commission for Alternative Systems of Medicine. 1981. Alternative Medicine in the Netherlands. Summary of the report of the Commission for Alternative
Systems of Medicine. Den Haag.
Den Almindelige Danske Lægeforening. 1988. Lægeforeningens enquête om alternative behandlere. DADL. København.
Endler, P.C. & J. Schulte (eds). 1994. Ultra High dilution. Physiology and Physics. Kluwer Academic Publishers. Dordrecht, Boston, London.
Enge, Arne. 1992. Antroposofisk Medisin. i: Borchgrevink, Chr., Stig Bruset, Jens Lunden: Indstilling fra en arbeidsgruppe nedsatt av Rådet for medisinsk
forskning. pp. 35-40. Norges allmenvitenskapelige forskningsråd. Oslo.
Eriksson, C-G., D. Finer & N. Östby. 1987. Fakta och röster om alternativ medicin. Liber. Stockholm.
Eriksson, Charli. 1994. Status of Research on Alternative Medicine in Sweden. i: Johannessen, Helle, L. Launsø, S.G. Olesen & F. Staugård: Studies in
Alternative Therapy 1. Contributions from the Nordic Countries. pp. 55-61. Odense University Press. Odense.
Ernst, E.. 1994. Komplementärmedizin: Die englische Perspektive. In Großbritannien wird der Komplementärmedizin mit viel Toleranz begegnet. i:
Forschende Komplementärmedizin. Internationale Zeitschrift für Grundlagen, klinische Prüfung, Methodologie und Wis-senschaftstheorie. Tema:
'Naturheilverfahren in Europa'. vol.1, suppl. 2, pp. 36-37.
European Committee for Homoeopathy. 1994. Homoeopathy in Europe. Developing Standards For Professional Practice Of Homoeopathy in The European
Union. European Committee for Homoeopathy. Rotterdam.
European Committee for Homoeopathy. 1995. Good Homeoeopathic Clinical Practice for Investigators conducting Clinical Trials in Homoeopathic Research
in the European Union. Lilles.
Fisher, Peter & Adam Ward. 1994. Complementary Medicine in Europe. i: Proceedings from Complementary Medicine Research: An International
Perspective, 19-20 juni 1994. pp. 29-43. COST B4, Europakommissionen. Bruxelles.
Hamrin, E., M. Carlsson, L. Haglund & U. Nygren. 1990. Prövning av olika metoder att utvärdera verksamheten vid Vidarkliniken i Järna. Et pilotstudie med
inriktning på cancerpatienten. Omvårdnadsforskning vid Hälsouniversitetet i Linköping no. 1. Institutionen för omvårdnadsforskning, Hälsouniversitetet.
Linköping
Haraldsson, Erlendur. 1994. Research on Alternative Therapies in Iceland,. i: Johannessen, Helle, L. Launsø, S.G. Olesen & F. Staugård: Studies in
Alternative Therapy 1. Contribu-tions from the Nordic Countries. pp. 46-50. Odense University Press. Odense.
Haraldsson, Erlendur. 1994. Spiritual Healing in Iceland - Results of a Survey. i: Johannessen, Helle, L. Launsø, S.G. Olesen & F. Staugård: Studies in
Alternative Therapy 1. Contributions from the Nordic Countries. pp. 103-13. Odense University Press. Odense.
Health Council of the Netherlands. 1993. Alternative Modes of Treatment and Scientific Research. Advice by the Committee on Alternative Modes of
Treatment.To the Minister and the Secretary of State of Welfare, Health and Cultural Affairs. English summary. Den Haag.
Indenrigsministeriets udvalg til undersøgelse af naturpræparater og ikke-autoriserede helbredelsesmetoder. 1983. Naturpræparater og ikke-autoriserede
helbredelsesmetoder. Betænkning nr. 990. Indenrigsministeriet. København.
Johannessen, Helle. 1994 a. Komplekse kroppe - alternativ behandling i antropologisk perspektiv. Akademisk Forlag. København.
Johannessen, Helle. 1994 b. Research on Alternative Therapy in Denmark. i: Johannessen, Helle, L. Launsø, S.G. Olesen & F. Staugård: Studies in
Alternative Therapy 1. Contribu-tions from the Nordic Countries. pp. 30-9. Odense University Press. Odense.
Kleijnen, J., P. Knipschild & G. ter Riet. 1989. Garlic, onions and cardiovascular risk factors. A review of the evidence from human experiments with
emphasis on commercially available prepartions. i: British Journal of Clinical Pharmacology 28:5, pp. 535-44.
Kleijnen, J., P. Knipschild & G. ter Riet. 1991. Clinical trials of Homoeopathy. i: British Medical Journal, 302, pp. 316-23.
Kleijnen, J., G. ter Riet, P. Knipchild. 1991. Acupuncture and asthma; a review of controlled trials. i: Thorax 46:11, pp. 799-802.
Kleijnen, J. & P. Knipschild. 1992. Ginkgo biloba for cerebral insufficiency. i: British Journal of Clinical Pharmacology 34:4, pp. 352-8.
Kontaktorganet vedrørende alternative helbredelsesmetoder/midler (KO). 1987. Statusrapport 1987. Sundhedsstyrelsen. København.
http://www.vifab.dk/artikler/alternativ+behandling+i+europa
21-04-2010
Alternativ behandling i Europa - ViFAB
Side 7 af 8
Künzi, Max. 1994. Komplementärmedizin und Gesundheitsrecht. i: Schweitzerische Medizinische Wochensckrift 62:30, pp. 7-11.
Launsø, Laila & Eva Brendstrup. 1994. Forskning i alternativ behandling i Danmark - et litteraturstudie. Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ
behandling. København.
Lesigang, Helga. 1994. The 48th Congress of the LMHI in Vienna. i: Journal of Liga Medicorum Homeopathica Internationalis, forår, pp. 35-7.
Lægemiddelafdelingen. 1993. Nyhedsbrev - Naturlægemidler, Vitaminer, Mineraler. Information fra Lægemiddelafdelingen, no. 2. Sundhedsstyrelsen.
København.
Maretzki, T. W. & E. Seidler. 1985. Biomedicine and naturopathic healing in West Germany. A historical and ethnomedical view of a stormy relationship. i:
Culture, Medicine & Psychiatry, 9, pp. 383-421.
McGuire, Meredith. 1988. Ritual Healing in Suburban America. Rutgers University Press. New Brunswick & London.
McLellan, A. T., D.S. Grossman, J. D. Blaine & H. W. Haverkos. 1993. Acupuncture treatment for drug abuse: a technical review. i: Journal of Substance
Abuse Treatment 10:6, pp. 569-76.
Melchart, D. 1994. Das Hochschulprojekt Münchener Modell. Zur Integration von Naturheilverfahren in Forschung und Lehre and der Ludwig-MaximiliansUniversität München. i: Forschende Komplementärmedizin. Internationale Zeitschrift für Grundlagen, klinische Prüfung, Methodologie und
Wissenschaftstheorie. Tema: 'Naturheilverfahren in Europa'. vol.1, suppl. 2, pp. 13-18.
Mortensen, Henriette S. 1994. Alternative behandlere i Næstved kommune. Antallet og arten af alternative behandlere samt kontakt- og
samarbejdsmønstre mellem alternative og etablerede behandlere. Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling. København.
NFP 34. 1992. Nationales Forchungsprogramm 34 komplementärmedizin. Ausfüh-rungsplan. Schweitzerischer Nationalfonds zur Förderung der
wissenschaftlichen Forschung.
Nielsen, Jesper Norup. 1988. Naturlæger - mellem Shamanisme og Videnskab. Munksgaards Forlag. København.
Organización Médica Colegial. 1993. Regulación de las medicinas alternativas. Documento de la OMC sobre la proposición no de ley socialista. Organización
Médica Colegial (Journal of the Spanish Medical Council), 25, pp. 14-21. Madrid.
Patel, M., F. Gutzwiller, F. Paccaud & A. Marazzi. 1989. A meta-analysis of acupuncture for chronic pain. i: Int J Epidemiology 18:4, pp. 900-6.
Philianos, Marc Sk.1994. Report of the General Secretary for the Pharmacists. i: Journal of Liga Medicorum Homeopathica Internationalis, forår, pp. 41-7.
Pietroni, P.C. 1994. The interface between complementary medicine and general practice. i: Journal of the Royal Society of Medicine, vol. 87, sup. 22, pp.
28-30.
Pomeranz, B. & G. Stux. 1991. Scientific bases of acupuncture. Springer Verlag. Berlin.
Project UMR. 1994. State Research Support for Unconventional Medicine in Germany. Det Medicinske Fakultet, Universitetet i Witten/Herdecke. (skrivelse
udleveret til medlemmer af COST B4 Management Committee).
Rasmussen, Niels K. & Janine M. Morgall. 1991. The use of alternative treatments in the Danish population. i: Lewith, G. & D. Aldridge (eds):
Complementary medicine and the European Community. pp. 83-100. The C.W. Daniel Company Ltd. Saffron Wald i: Pain 24:1, pp. 15-40.
Riet, G. ter, J. Kleijnen, P. Knipschild. 1990 a. A meta-analysis of studies into the effect of acupuncture on addiction. i: Br J Gen Pract 40:338, pp. 379-82.
Riet, G. ter, J. Kleijnen, P. Knipschild. 1990 b. Acupincture and Chronic Pain: A Criteria-Based Meta-Analysis. i: J Clin Epidemiol 43:11, pp. 1191-9.
Rognlien, Bernt. 1992 a. Akupunktur og Forskning. i: Borchgrevink, Chr., Stig Bruset, Jens Lunden: Indstilling fra en arbeidsgruppe nedsatt av Rådet for
medisinsk forskning. pp. 53-64. Norges allmenvitenskapelige forskningsråd. Oslo.
Rognlien, Bernt. 1992 b. Urtemedisin - medisinsk bruk av naturstoffer. i: Borchgrevink, Chr., Stig Bruset, Jens Lunden: Indstilling fra en arbeidsgruppe
nedsatt av Rådet for medisinsk forskning. pp. 41-52. Norges allmenvitenskapelige forskningsråd. Oslo.
Rosslenbroich, B., S. Schmidt, P.F. Matthiessen. 1994. Unconventional Medicine in Germany. A Report on the Situation of Research as Basis for State
Research Support. Medical Faculty of the University of Witten/Herdecke.
Schjelderup, Vilhelm. 1994. Healing Systems of the Organism and Acupuncture-related Therapies. i: Johannessen, Helle, L. Launsø, S.G. Olesen & F.
Staugård: Studies in Alternative Therapy 1. Contributions from the Nordic Countries. pp. 253-66. Odense University Press. Odense.
Schouten, Sybo A. 1992-93. Psychic Healing and Complementary Medicine. i: European Journal of Parapsychology, 9, pp. 35-91.
Schär, Annemarie; V. Messerli-Rohrbach & P. Schubarth. 1994. Schulmedizin oder Komplementärmedizin: Nach welchen Kriterien entscheiden sich die
Patientinnen und Patienten?. i: Schweitzerische Medizinische Wochensckrift 62:30, pp. 18-27.
Sermeus, Guy. 1987. Alternative Medicine in Europe. A Quantitative Comparison of the Use and Knowledge of Alternative Medicine and Patient Profiles in
Nine European Countries. Belgian Consumers' Association. Bruxelles.
Sermeus, Guy. 1991. Alternative health care in Belgium: an explanation of various social aspects. i: Lewith, G & D. Aldridge (eds): Complementary
Medicine in the European Community. pp. 61-74. The C.W. Daniel Company Ltd. Saffron Walden.
Sharma, Ursula. 1992. Complementary Medicine Today. Practitioners and patients. Tavistock/Routledge. London.
Sivermark-Wedberg, Birgitta. 1995. Alternativmedicin. En gränsfråga. Medicom Förlag. Helsingborg.
Sommer, J.D. & M. Bürgi. 1994. Gesundheitsökonomische Analyse der Wirkungen des Angebotes komplementärmedizinischer Leistungen der
Krankenkassen. i: Schweitzerische Medizinische Wochensckrift 62:30, pp. 13-7.
Spring, Beat. 1994. Homoeopathy in Switzerland. i: Journal of Liga Medicorum Homeopathica Internationalis, forår, pp. 39-41.
Syndicat National de la Pharmacie Homéopathique. 1995. L'Homeopathie en 1995. Une réalité sociale, médicale, scientifique et économique. Paris.
Taub, H.A. 1975. Acupuncture and sensorineural hearing loss; a review. i: J Speech & Hearing Disorders 40:4, pp. 427-33.
Thomas, Kate J. 1991. Non-orthodox health care in the UK. i: Lewith, G & D. Aldridge (eds): Complementary medicine and the European Community. pp.
125-33. The C.W. Daniel Company Ltd. Saffron Waldon.
Thomas, Randall W. 1994. Evidence for an Energy Model-based Paradigm for Health and Healing - Two Examples. i: Johannessen, Helle, L. Launsø, S.G.
Olesen & F. Staugård: Studies in Alternative Therapy 1. Contributions from the Nordic Countries. pp. 240-52. Odense University Press. Odense.
http://www.vifab.dk/artikler/alternativ+behandling+i+europa
21-04-2010
Alternativ behandling i Europa - ViFAB
Side 8 af 8
Tsutani, Kiichiro. 1993. The evaluation of herbal medicines: an East Asian perspective. i: Lewith, G.T. & D. Aldridge (eds): Clinical Research Methodology
for Complementary Therapies. pp. 365-93. Hodder & Stoughton. London, Sydney & Auckland.
Tveiten, Dag. 1992. Fotsoneterapi. i: Borchgrevink, Chr., Stig Bruset, Jens Lunden: Indstilling fra en arbeidsgruppe nedsatt av Rådet for medisinsk
forskning., pp. 17-9. Norges allmenvitenskapelige forskningsråd. Oslo.
Vaskilampi, Tuula. 1991. The role of alternative medicine: the Finnish experience. i: Lewith, G. & D. Aldridge (eds): Complementary medicine and the
European Community. pp. 101-12. The C.W. Daniel Company Ltd. Saffron Walden.
Vaskilampi, Tuula. 1994. Alternative Medicine in Finland. i: Johannessen, Helle, L. Launsø, S.G. Olesen & F. Staugård: Studies in Alternative Therapy 1.
Contributions from the Nordic Countries. pp. 40-5.. Odense University Press. Odense.
Wackerhausen, Steen. 1994. The Deenchantment and the Reenchantment of the World. i: Johannessen, Helle, L. Launsø, S.G. Olesen & F. Staugård:
Studies in Alternative Therapy 1. Contributions from the Nordic Countries. pp. 267-79. Odense University Press. Odense.
Walach, Harald.1992. Wissenschaftliche Homöopathische Arzneimittelprüfung. Dop-pelblinde crossover-Studie einer homöopathischen hochpotenz gegen
Placebo. Haug. Heidelberg.
Wiener Arzt. 1994, no. 9, Wien.
Relateret viden:
Hvad er alternativ behandling?
Opdateret 06-10-2008
ViFAB - Jens Baggesens Vej 90 K, 2. sal - 8200 Århus N.
Tlf. 87 39 15 30 - Fax: 87 39 03 50 - E-mail: [email protected]
© Copyright Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB). Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.
http://www.vifab.dk/artikler/alternativ+behandling+i+europa
21-04-2010
retsinformation.dk - BEK nr 1232 af 12/12/2005
Side 1 af 5
BEK nr 1232 af 12/12/2005
Gældende
Offentliggørelsesdato: 16-12-2005
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om homøopatiske lægemidler m.v.
Vis mere...
1)
I medfør af § 5, § 34, nr. 3, § 61, stk. 2, og § 104, stk. 2, i lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler,
fastsættes efter aftale med Lægemiddelstyrelsen:
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter homøopatiske lægemidler til mennesker og dyr og antroposofiske lægemidler til
mennesker og dyr.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke magistrelle homøopatiske lægemidler.
Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
LOV nr 1180 af 12/12/2005
Links til EU direktiver, jf. note 1
32001L0082
32001L0083
32004L0027
32004L0028
§ 2. Ved et homøopatisk lægemiddel forstås et lægemiddel fremstillet af stoffer (homøopatiske stammer) efter en
homøopatisk fremstillingsmetode som beskrevet i Den Europæiske Farmakopé eller en anden farmakopé, der har officiel
status i et EU/ EØS-land. Et homøopatisk lægemiddel kan indeholde flere aktive bestanddele.
§ 3. Denne bekendtgørelse gælder ikke homøopatiske lægemidler, som er godkendt ved en markedsføringstilladelse, jf.
§ 8 i lov om lægemidler. For disse lægemidler gælder de almindelige regler for lægemidler og indehavere af
markedsføringstilladelse.
Registrering af homøopatiske lægemidler til mennesker
§ 4. Som en undtagelse til § 8 i lov om lægemidler kan homøopatiske lægemidler til mennesker, der
Yderligere dokumenter:
Forskrifter, som implementerer EU
direktiv 32001L0082
Forskrifter, som implementerer EU
direktiv 32001L0083
Forskrifter, som implementerer EU
direktiv 32004L0027
Forskrifter, som implementerer EU
direktiv 32004L0028
Alle cirkulærer, vejledninger m.v.
til denne bekendtgørelse
Afgørelser truffet i henhold til
denne retsforskrift
Beretninger fra ombudsmanden,
der anvender denne retsforskrift
1) er bestemt til at indtages gennem munden eller til udvortes brug,
2) er uskadelige, da de ikke indeholder virksomme stoffer i mængder, der overstiger 1/10.000 af lægemidlets vægt eller
volumen eller 1/100 af den laveste dosis af aktive stoffer, der eventuelt anvendes inden for receptpligtig konventionel
medicin, og
3) markedsføres uden angivelse af terapeutiske indikationer på pakningen eller i information om lægemidlet,
godkendes efter en særlig forenklet procedure (registrering), hvorefter der ikke kræves dokumentation for den terapeutiske
virkning.
Stk. 2. Bestemmelserne om gensidig anerkendelse af markedsføringstilladelse og decentral ansøgningsprocedure i
bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler m.m. finder tilsvarende anvendelse på registreringer efter stk. 1.
Dog kan ansøgningen eller sagen ikke forelægges CHMP.
§ 5. Ansøgning om registrering efter § 4 kan omfatte flere lægemidler fremstillet af samme homøopatiske stamme(r).
Stk. 2. Ansøgningen skal indgives af den, der er ansvarlig for markedsføringen.
Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende:
1) Navn og adresse på ansøgeren samt fremstilleren/fremstillerne.
2) Det ansøgte lægemiddels navn, jf. § 58 i lov om lægemidler.
3) En vurdering af de risici, som lægemidlet kan indebære for miljøet. Indvirkningen skal vurderes, og der skal i konkrete
tilfælde indføres særlige bestemmelser med henblik på at begrænse den.
4) Hvis relevant, kontraindikationer og bivirkninger.
5) Dosering og anvendelsesmåde.
6) Hvis det er nødvendigt, skal der angives årsager til eventuelle forsigtigheds- og sikkerhedsforanstaltninger ved
opbevaring af lægemidlet, ved dets administration i patienten og ved bortskaffelse af affaldsprodukter samt en angivelse
af eventuelle miljøfarer ved lægemidlet.
7) Kopi af registreringer eller godkendelser for samme lægemidler i et andet EU/ EØS-land.
8) En eller flere modeller af den ydre og indre emballage til de lægemidler, der søges registreret.
9) Udkast til eventuel indlægsseddel.
10) En erklæring om, at eventuelle kliniske forsøg gennemført udenfor Fællesskabet opfylder de etiske krav i direktiv
2001/20/EF.
11) Oplysninger med henblik på at dokumentere lægemidlernes kvalitet og de fremstillede batchers ensartethed:
a) Oplysning om den homøopatiske stamme eller de homøopatiske stammers videnskabelige benævnelse eller en anden
benævnelse fra en farmakopé med angivelse af de administrationsveje, lægemiddelformer og styrker, der skal
registreres.
b) En beskrivelse af fremstillingen af og kontrollen med stammen eller stammerne, som dokumenterer lægemidlets
homøopatiske anvendelse ved hjælp af en fyldestgørende bibliografi.
c) En beskrivelse af fremstilling og kontrol for hver lægemiddelform og en beskrivelse af fortyndings- og
potenseringsmetoder.
d) Kopi af tilladelse til fremstilling af de pågældende lægemidler udstedt i et andet EU/ EØS-land.
e) Oplysning om lægemidlets holdbarhed.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10135
21-04-2010
retsinformation.dk - BEK nr 1232 af 12/12/2005
Side 2 af 5
Stk. 4. Den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen, skal opfylde kravene fastsat i bilag 1 til bekendtgørelse om
markedsføringstilladelse til lægemidler m.m.
§ 6. Kapitel 4 og § 35, stk. 1, i bekendtgørelse om mærkning m.m. af lægemidler finder ikke anvendelse på registrerede
homøopatiske lægemidler til mennesker. Dog finder § 18, § 19, § 23 og § 24, stk. 6, i bekendtgørelse om mærkning m.m.
af lægemidler anvendelse.
Stk. 2. Mærkning af og eventuel indlægsseddel til registrerede homøopatiske lægemidler til mennesker skal og må kun
indeholde følgende oplysninger samt den i stk. 3 nævnte påskrift:
1) Den homøopatiske stammes eller de homøopatiske stammers videnskabelige benævnelse efterfulgt af fortyndingsgraden
ved anvendelse af symbolerne i den anvendte farmakopé, jf. § 2. Hvis det homøopatiske lægemiddel består af flere
stammer, kan der ud over stammernes videnskabelige benævnelse anføres et særnavn, jf. § 58 i lov om lægemidler.
2) Navn og adresse på registreringsindehaveren og eventuelt fremstilleren, hvis denne er en anden end
registreringsindehaveren.
3) Anvendelsesmåde og eventuelt administrationsvej.
4) Udløbsdato angivet som måned og år.
5) Lægemiddelform.
6) Sammensætning.
7) Indholdsmængde.
8) Eventuelle særlige opbevaringsbetingelser.
9) Eventuelle nødvendige advarsler.
10) Batchnummer.
11) Registreringsnummer.
12) Påskriften: ”Homøopatisk lægemiddel uden godkendte terapeutiske indikationer”.
13) En opfordring til brugeren om at søge læge, hvis symptomerne ikke forsvinder.
Stk. 3. Mærkningen og en eventuel indlægsseddel skal forsynes med følgende påskrift på særligt synlig måde:
”Homøopatisk lægemiddel”.
§ 7. Krav til indehaveren af en markedsføringstilladelse fastsat i §§ 18-22, § 24, § 25 og § 68 i lov om lægemidler finder
tilsvarende anvendelse for registreringsindehaveren til et homøopatisk lægemiddel til mennesker.
Stk. 2. Krav til indehaveren af en markedsføringstilladelse fastsat i medfør af § 52 i lov om lægemidler finder tilsvarende
anvendelse for en registreringsindehaver til et homøopatisk lægemiddel til mennesker.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 9, § 12, § 14, § 15, § 27, § 28, § 46, § 72, stk. 1, nr. 1, og § 72, stk. 2, i lov om lægemidler
finder tilsvarende anvendelse på registreringer til et homøopatisk lægemiddel til mennesker. Dog finder § 12, stk. 1, nr. 2,
§ 14, stk. 1, nr. 2, og § 46, stk. 1, nr. 2, ikke anvendelse.
§ 8. §§ 7 og 29 samt kapitel 3 i bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler m.m. finder ikke anvendelse
på registrering af homøopatiske lægemidler til mennesker.
Registrering af homøopatiske lægemidler til dyr
§ 9. Som en undtagelse til § 8 i lov om lægemidler kan homøopatiske lægemidler til dyr,
1) der ikke er immunologiske homøopatiske lægemidler,
2) der er uskadelige, da de ikke indeholder virksomme stoffer i mængder, der overstiger 1/10.000 af lægemidlets vægt eller
volumen,
3) der markedsføres uden angivelse af terapeutiske indikationer på pakning eller i information om lægemidlet, og
4) hvis administrationsveje er beskrevet i en af de i § 2 nævnte farmakopéer,
godkendes efter en særlig forenklet procedure (registrering), hvorefter der ikke kræves dokumentation for den terapeutiske
virkning.
Stk. 2. Registrering af homøopatiske lægemidler til fødevareproducerende dyrearter sker med forbehold for
bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2377/90.
Stk. 3. Bestemmelserne om gensidig anerkendelse af markedsføringstilladelse og decentral ansøgningsprocedure i
bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler m.m. finder tilsvarende anvendelse på registrering af
homøopatiske lægemidler til dyr. Dog kan ansøgningen eller sagen ikke indbringes for CVMP.
§ 10. Ansøgning om registrering efter § 9 kan omfatte flere lægemidler fremstillet af samme homøopatiske stamme(r).
Stk. 2. Ansøgningen skal indgives af den, der er ansvarlig for markedsføringen.
Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende:
1) Navn og adresse på ansøgeren samt fremstilleren/fremstillerne.
2) Det ansøgte lægemiddels navn, jf. § 58 i lov om lægemidler.
3) En vurdering af de risici, som lægemidlet kan indebære for miljøet. Indvirkningen skal vurderes og der skal i konkrete
tilfælde indføres særlige bestemmelser med henblik på at begrænse den.
4) Kontraindikationer og bivirkninger.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10135
21-04-2010
retsinformation.dk - BEK nr 1232 af 12/12/2005
Side 3 af 5
5) Dosering og anvendelsesmåde. For lægemidler til dyr skal doseringen angives for de forskellige dyrearter, som det er
bestemt til.
6) Hvis det er nødvendigt, skal der angives årsager til eventuelle forsigtigheds- og sikkerhedsforanstaltninger ved
opbevaring af lægemidlet, ved dets administration i dyret og ved bortskaffelse af affaldsprodukter samt en angivelse af
eventuelle miljøfarer ved lægemidlet. Hvis det er nødvendigt, skal der endvidere angives eventuel risiko for menneskers,
dyrs og planters sundhed.
7) Kopi af registreringer eller godkendelser for samme lægemidler i andre EU/ EØS-lande.
8) En eller flere modeller den ydre og den indre emballage til de lægemidler, der søges registreret.
9) Udkast til eventuel indlægsseddel.
10) Anbefalet tilbageholdelsestid ledsaget af alle nødvendige oplysninger.
11) For lægemidler, som indeholder nye aktive stoffer, som ikke er nævnt i bilag I, II eller III til forordning (EØF) nr.
2377/90, en kopi af de dokumenter, der er forelagt Europa-Kommissionen i overensstemmelse med bilag V til denne
forordning.
12) En detaljeret beskrivelse af lægemiddelovervågningen og, hvis det er relevant, for det program for risikostyring, som
ansøgeren agter at indføre.
13) Dokumentation for at ansøgeren råder over en sagkyndig person, der er ansvarlig for lægemiddelovervågningen, samt
det nødvendige udstyr til at rapportere om enhver formodet bivirkning i Den Europæiske Union eller lande uden for
Unionen.
14) Oplysninger med henblik på at dokumentere lægemidlernes kvalitet og de fremstillede batchers ensartethed:
a) Oplysning om den homøopatiske stammes eller de homøopatiske stammers videnskabelige benævnelse eller en
anden benævnelse fra en farmakopé med angivelse af de administrationsveje, lægemiddelformer og
fortyndingsgrader, der skal registreres.
b) En beskrivelse af fremstillingen af og kontrollen med stammen eller stammerne, som dokumenterer lægemidlets
homøopatiske karakter ved hjælp af en fyldestgørende bibliografi. For lægemidler, der indeholder biologiske stoffer,
tillige en beskrivelse af de nødvendige forholdsregler til forebyggelse af forekomsten af sygdomsfremkaldende stoffer.
c) En beskrivelse af fremstilling og kontrol for hver lægemiddelform og en beskrivelse af fortyndings- og
potenseringsmetoder.
d) Kopi af tilladelse til fremstilling af de pågældende lægemidler udstedt i andre EU/ EØS-lande.
e) Oplysning om lægemidlets holdbarhed.
Stk. 4. Den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen, skal opfylde kravene fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse om
markedsføringstilladelse til lægemidler m.m.
§ 11. Kapitel 4 og § 37, stk. 1, i bekendtgørelse om mærkning m.m. af lægemidler finder ikke anvendelse på registrerede
homøopatiske lægemidler til dyr. Dog finder § 20 i bekendtgørelse om mærkning m.m. af lægemidler anvendelse.
Stk. 2. Mærkning af og eventuel indlægsseddel til registrerede homøopatiske lægemidler til dyr skal og må kun indeholde
følgende oplysninger samt den i stk. 3 nævnte påskrift:
1) Den homøopatiske stammes eller de homøopatiske stammers videnskabelige benævnelse fulgt af fortyndingsgraden ved
anvendelse af symbolerne i den anvendte farmakopé, jf. § 2. Hvis det homøopatiske lægemiddel består af flere stammer,
kan der ud over stammernes videnskabelige benævnelse anføres et særnavn, jf. § 58 i lov om lægemidler.
2) Navn og adresse på registreringsindehaveren, og eventuelt fremstilleren, hvis denne er en anden end
registreringsindehaveren.
3) Anvendelsesmåde og eventuelt administrationsvej.
4) Udløbsdato angivet som måned og år.
5) Lægemiddelform.
6) Sammensætning.
7) Indholdsmængde.
8) Eventuelle særlige forsigtighedsregler, der skal iagttages ved opbevaringen.
9) Dyreart(er) lægemidlet er bestemt for.
10) Eventuelle nødvendige advarsler.
11) Batchnummer.
12) Registreringsnummer.
Stk. 3. Pakningsmaterialet, herunder en eventuel indlægsseddel, skal forsynes med følgende påskrift på særligt synlig
måde: »Homøopatisk lægemiddel til dyr uden godkendte terapeutiske indikationer«.
§ 12. Krav til indehaveren af en markedsføringstilladelse fastsat i §§ 18-22, § 24, § 25, § 53, § 54 og § 68 i lov om
lægemidler finder tilsvarende anvendelse for registreringsindehaveren til et homøopatisk lægemiddel til dyr.
Stk. 2. Krav til indehaveren af en markedsføringstilladelse fastsat i medfør af §§ 52 og 53 i lov om lægemidler finder
tilsvarende anvendelse for en registreringsindehaver til et homøopatisk lægemiddel til dyr.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 9, §§ 12-14, § 16, § 27, § 28, § 46, § 50, § 72, stk. 1, nr. 1 og § 72, stk. 2, i lov om
lægemidler finder tilsvarende anvendelse på registreringer til et homøopatisk lægemiddel til dyr. Dog finder § 12, stk. 1, nr.
2, § 14, stk. 1, nr. 2, og § 46, stk. 1, nr. 2, ikke anvendelse.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10135
21-04-2010
retsinformation.dk - BEK nr 1232 af 12/12/2005
Side 4 af 5
§ 13. §§ 8 og 29 samt kapitel 3 i bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler m.m. finder ikke anvendelse
på registrering af homøopatiske lægemidler til dyr.
Forhandling og udlevering m.v. af homøopatiske lægemidler
§ 14. Virksomheder, der detailforhandler homøopatiske lægemidler til mennesker og til ikke-fødevareproducerende
dyrearter, og behandlere, der som led i deres behandlingsvirksomhed indkøber, opbevarer, forhandler og udleverer disse
homøopatiske lægemidler til brug i praksis, undtages fra § 39, stk. 1, og § 44 i lov om lægemidler.
Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om den i stk. 1 nævnte håndtering af homøopatiske lægemidler.
§ 15. Læger, tandlæger og dyrlæger, som ordinerer receptpligtige homøopatiske lægemidler skal anmelde til
Lægemiddelstyrelsen, at de i deres praksis anvender disse lægemidler. Anmeldelsen er gyldig i 5 år.
Stk. 2. Det skal fremgå af anmeldelsen, hvilke homøopatiske lægemidler lægen, tandlægen eller dyrlægen anvender. Hvis
den pågældende inden for anmeldelsens gyldighedstid anvender andre homøopatiske lægemidler, end hvad der fremgår af
anmeldelsen, skal dette straks meddeles Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 3. De i stk. 1. nævnte læger, tandlæger og dyrlæger kan ordinere receptpligtige homøopatiske lægemidler, der ikke
er markedsført her i landet, hvis lægemidlerne er godkendt i et andet EU/ EØS-land. Lægemidlerne skal indkøbes gennem
et apotek.
§ 16. Homøopatiske lægemidler er undtaget fra § 7 og kapitel 11 i lov om lægemidler.
Stk. 2. Homøopatiske lægemidler til mennesker er undtaget fra §§ 53 og 54 i lov om lægemidler.
Stk. 3. Homøopatiske lægemidler til mennesker og homøopatiske lægemidler til ikke-fødevareproducerende dyr bestemt
til indtagelse gennem munden eller til udvortes brug er undtaget fra § 60 i lov om lægemidler.
Antroposofiske lægemidler
§ 17. Antroposofiske lægemidler, der fremstilles efter en homøopatisk fremstillingsmetode beskrevet i en farmakopé, jf.
§ 2, kan registreres som homøopatisk lægemiddel efter denne bekendtgørelse.
§ 18. Antroposofiske lægemidler, som ikke er omfattet af § 17, undtages fra kapitlerne 2, 5, 6, 10-12, og 14 samt § 63 i
lov om lægemidler. Dog finder § 58, stk. 3, i lov om lægemidler anvendelse.
Stk. 2. Der må ikke reklameres for antroposofiske lægemidler omfattet af stk. 1. Over for læger og personer, der
erhvervsmæssigt forhandler antroposofiske lægemidler, kan der dog reklameres for lægemidlerne. Reklamen må kun
indeholde følgende oplysninger:
1) Lægemidlets navn.
2) Navn og adresse på den, der er ansvarlig for markedsføringen, og på fremstilleren.
3) Lægemidlets sammensætning, indholdsmængde og anvendelsesmåde.
4) Eventuelle særlige forsigtighedsregler og advarsler.
Stk. 3. Antroposofiske lægemidler omfattet af stk. 1 er receptpligtige.
Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 19. Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 6, stk. 2 og 3, § 11, stk. 2 og 3, § 15, § 18, stk. 2 og 3, og § 20, stk. 2, eller
2) overtræder regler udstedt i medfør af § 14, stk. 1.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. december 2005. Bekendtgørelsens bestemmelser om registrering finder
anvendelse på lægemidler, der ansøges registreret efter ikrafttrædelsestidspunktet.
Stk. 2. Et homøopatisk lægemiddel, som er anmeldt i medfør af §§ 19 og 21 i bekendtgørelse nr. 632 af 5. juli 1994 om
homøopatiske lægemidler m.v. eller tilladt anvendt her i landet i medfør af §§ 6 og 10 i førnævnte bekendtgørelse skal dog
opfylde gældende krav til mærkning af og indlægsseddel til registrerede homøopatiske lægemidler senest den 30. oktober
2006, når lægemidlet leveres til grossist. Dog skal der i mærkningen og eventuel indlægsseddel ikke anføres
registreringsnummer.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1001 af 20. oktober 2005 om homøopatiske lægemidler m.v. ophæves.
§ 21. Et homøopatisk lægemiddel til mennesker og et homøopatisk lægemiddel til fødevareproducerende dyr, som
1) den 14. juli 1994 lovligt blev forhandlet her i landet i medfør af bekendtgørelse nr. 792 af 21. september 1992 om
undtagelse fra lov om lægemidler af homøopatiske lægemidler og
2) er anmeldt til Lægemiddelstyrelsen i henhold til § 19, stk. 2, eller § 21, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 632 af 5. juli 1994 om
homøopatiske lægemidler m.v.,
kan lovligt forhandles og udleveres efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 792 af 21. september 1992 om undtagelse
fra lov om lægemidler af homøopatiske lægemidler, jf. dog § 20, stk. 2.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10135
21-04-2010
retsinformation.dk - BEK nr 1232 af 12/12/2005
Side 5 af 5
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 12. december 2005
Lars Løkke Rasmussen
/Paul Schüder
Officielle noter
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en
fællesskabskodeks for veterinærlægemidler ( EF-Tidende 2001 nr. L 311, s. 1), som ændret ved direktiv 2004/28/EF af 31. marts 2004 om
ændring af direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler ( EU-Tidende 2004 nr. L 136, s. 58), og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler ( EF-Tidende 2001
nr. L 311, s. 67), som senest ændret ved direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en
fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler ( EU-Tidende 2004 nr. L 136, s. 34).
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10135
21-04-2010
EUR-Lex - 31965L0065 - DE
Side 1 af 6
Avis juridique important
31965L0065
Richtlinie 65/65/EWG des Rates vom 26. Januar 1965 zur Angleichung der Rechts- und
Verwaltungsvorschriften über Arzneispezialitäten
Amtsblatt Nr. 022 vom 09/02/1965 S. 0369 - 0373
Finnische Sonderausgabe: Kapitel 13 Band 1 S. 0067
Schwedische Sonderausgabe: Kapitel 13 Band 1 S. 0067
Dänische Sonderausgabe: Reihe I Kapitel 1965-1966 S. 0017
Englische Sonderausgabe: Reihe I Kapitel 1965-1966 S. 0024
Griechische Sonderausgabe: Kapitel 13 Band 1 S. 0025
Spanische Sonderausgabe: Kapitel 13 Band 1 S. 0018
Portugiesische Sonderausgabe: Kapitel 13 Band 1 S. 0018
++++
RICHTLINIE DES RATES
vom 26 . Januar 1965
zur Angleichung der Rechts - und Verwaltungsvorschriften über Arzneispezialitäten
( 65/65/EWG )
DER RAT DER EUROPÄISCHEN WIRTSCHAFTSGEMEINSCHAFT gestützt auf den Vertrag zur Gründung der Europäischen Wirtschaftsgemeinschaft ,
insbesondere auf Artikel 100 .
auf Vorschalg der Kommission .
nach Stellungnahme des Europäischen Parlaments ( 1 ) .
nach Stellungnahme des Wirtschafts - und Sozialausschusses ( 2 ) .
in Erwägung nachstehender Gründe :
Alle Rechts - und Verwaltungsvorschriften auf dem Gebiet der Herstellung und des Vertriebs
von Arzneispezialitäten müssen in erster Linie dem Schutz der öffentlichen Gesundheit
dienen .
Dieses Ziel muß jedoch mit Mitteln erreicht werden , die die Entwicklung der
pharmazeutischen Industrie und den Handel mit pharmazeutischen Erzeugnissen innerhalb
der Gemeinschaft nicht hemmen können .
Die Unterschiede zwischen einigen einzelstaatlichen Vorschriften , namentlich zwischen den
Vorschriften über Arzneimittel - mit Ausnahme solcher Stoffe und Stoffzusammensetzungen ,
die Lebensmittel , Futtermittel oder Körperpflegemittel sind - , behindern den Handel mit
Arzneispezialitäten innerhalb der Gemeinschaft und wirken sich somit unmittelbar auf die
Errichtung und das Funktionieren des Gemeinsamen Marktes aus .
Diese Hindernisse müssen folglich beseitigt werden ; zu diesem Zweck ist eine Angleichung
der einschlägigen Rechtsvorschriften erforderlich .
Diese Angleichung kann jedoch nur schrittweise erfolgen ; zunächst müssen diejenigen
Unterschiede beseitigt werden , die das Funktionieren des Gemeinsamen Marktes am
stärksten beeinträchtigen können HAT FOLGENDE RICHTLINIE ERLASSEN :
Kapitel I
Begriffsbestimmungen und Anwendungsbereich
Artikel 1
Für die Durchführung dieser Richtlinie sind :
1 . Arzneispezialitäten
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31965L0065:DE:H...
30-04-2010
EUR-Lex - 31965L0065 - DE
Side 2 af 6
alle Arzneimittel , die im voraus hergestellt und unter einer besonderen Bezeichnung und in
einer besonderen Aufmachung in den Verkehr gebracht werden .
2 . Arzneimittel
alle Stoffe oder Stoffzusammensetzungen , die als Mittel zur Heilung oder zur Verhütung
menschlicher oder tierischer Krankheiten bezeichnet werden :
alle Stoffe oder Stoffzusammensetzungen , die dazu bestimmt sind , im oder am
menschlichen oder tierischen Körper zur Erstellung einer ärztlichen Diagnose oder zur
Wiederherstellung , Besserung oder Beeinflussung der menschlichen oder tierischen
Körperfunktionen angewandt zu werden .
3 . Stoffe
alle Stoffe jeglicher Herkunft , und zwar
menschlicher Herkunft , wie z.B . :
menschliches Blut und daraus gewonnene Erzeugnisse ;
tierischer Herkunft , wie z.B . :
Mikroorganismen , ganze Tiere , Teile von Organen , tierische Sekrete , Toxine , durch
Extraktion gewonnene Stoffe , aus Blut gewonnene Erzeugnisse usw . :
pflanzlicher Herkunft , wie z.B . :
Mikroorganismen , Pflanzen , Teile vor , Pflanzen , Pflanzensekrete , durch Extraktion
gewonnene Stoffe usw . ;
chemischer Herkunft , wie z.B . :
chemische Elemente , natürliche chemische Stoffe und durch Umsetzung oder auf
synthetischem Wege gewonnene chemische Verbindungen .
Artikel 2
Die Bestimmungen der Kapitel II bis V gelten nur für solche Arzneispezialitäten , die zur
Anwendung beim Menschen in den Mitgliedstaaten in den Verkehr gebracht werden sollen .
Kapitel II
Genehmigung für das Inverkehrbringen von Arzneispezialitäten
Artikel 3
Eine Arzneispezialität darf in einem Mitgliedstaat erst dann in den Verkehr gebracht werden ,
wenn die zuständige Behörde dieses Mitgliedstaats die Genehmigung dafür erteilt hat .
Artikel 4
Die Genehmigung für das Inverkehrbringen nach Artikel 3 ist von der für das
Inverkehrbringen verantwortlichen Person bei der zuständigen Behörde des Mitgliedstaats zu
beantragen .
Dem Antrag sind folgende Angaben und Unterlagen beizufügen :
1 . Name oder Firma und Anschrift der für das Inverkehrbringen verantwortlichen Person und
gegebenenfalls des Herstellers .
2 . Bezeichnung der Arzneispezialität ( entweder Phantasiebezeichnung oder gebräuchliche
Bezeichnung in Verbindung mit einem Warenzeichen oder dem Namen des Herstellers oder
wissenschaftliche Bezeichnung in Verbindung mit einem Warenzeichen oder dem Namen des
Herstellers ) .
3 . Zusammensetzung nach Art und Menge aller Bestandteile der Arzneispezialität in
gebräuchlichen Bezeichnungen ohne Verwendung chemischer Summenformeln und mit der
von der Weltgesundheitsorganisation empfohlenen internationalen Bezeichnung , falls eine
solche besteht .
4 . Kurzgefasste Angaben über die Zubereitungsweise .
5 . Heilanzeigen , Gegenanzeigen und Nebenwirkungen .
6 . Dosierung , Darreichungsform , Art und Form der Anwendung und mutmaßliche Dauer der
Haltbarkeit , falls diese weniger als drei Jahre beträgt .
7 . Vom Hersteller angewandte Kontrollmethoden ( Analyse und Massanalyse der Bestandteile
und des Fertigerzeugnisses , Sonderproben , z.B . Prüfung auf Keim - und Pyrogenfreiheit .
Untersuchungen des Gehalts an Schwermetallen , Haltbarkeitsproben , biologische
Untersuchungen und Prüfung auf Giftigkeit ) .
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31965L0065:DE:H...
30-04-2010
EUR-Lex - 31965L0065 - DE
Side 3 af 6
8 . Ergebnisse von Versuchen
- physikalisch-chemischer , biologischer oder mikrobiologischer Art ;
- pharmakologischer und toxikologischer Art ;
- ärztlicher oder klinischer Art .
a ) Es können jedoch anstatt der Ergebnisse der einschlägigen Versuche bibliographische
Unterlagen über pharmakologische , toxikologische und ärztliche oder klinische Versuche
angegeben werden , wenn es sich handelt um :
i ) eine bereits ausgewertete Arzneispezialität , die am Menschen hinreichend erprobt worden
ist , so daß ihre Wirkungen , einschließlich der Nebenwirkungen , bereits bekannt und aus den
bibliographischen Unterlagen ersichtlich sind ;
ii ) eine neue Arzneispezialität , deren Zusammensetzung an wirksamen Bestandteilen die
gleiche ist wie die Zusammensetzung einer bereits bekannten und ausgewerteten
Arzneispezialität ;
iii ) eine neue Arzneispezialität , die lediglich aus bekannten Bestandteilen besteht , welche in
hinreichend erprobten und bereits ausgewerteten Arzneimitteln bereits in vergleichbarem
Verhältnis miteinander in Verbindung gebracht worden sind .
b ) Desgleichen können , wenn es sich um eine neue Arzneispezialität handelt , die aus
bekannten Bestandteilen besteht , welche bisher zu therapeutischen Zwecken noch nicht
miteinander in Verbindung gebracht worden sind , über diese Bestandteile bibliographische
Unterlagen angegeben werden , anstatt daß Versuche über diese Bestandteile durchgeführt
werden .
9 . Ein oder mehrere Muster oder Verkaufsmodelle der Arzneispezialität sowie eine
Packungsbeilage , falls ihr eine Packungsbeilage beigefügt werden soll .
10 . Ein Nachweis darüber , daß der Hersteller in seinem Land die Genehmigung zur
Herstellung von Arzneispezialitäten besitzt .
11 . Die Genehmigung für das Inverkehrbringen der Arzneispezialität in einem anderen
Mitgliedstaat oder in einem dritten Land , sofern eine derartige Genehmigung erteilt worden
ist .
Artikel 5
Die Genehmigung nach Artikel 3 wird versagt , wenn sich nach Prüfung der in Artikel 4
aufgeführten Angaben und Unterlagen ergibt , entweder daß die Arzneispezialität bei
bestimmungsgemässem Gebrauch schädlich ist oder daß ihre therapeutische Wirksamkeit
fehlt oder vom Antragsteller unzureichend begründet ist oder daß die Arzneispezialität nicht
die angegebene Zusammensetzung nach Art und Menge aufweist .
Die Genehmigung wird auch dann versagt , wenn die Angaben und Unterlagen zur Stützung
des Antrags nicht den Bestimmungen des Artikels 4 entsprechen .
Artikel 6
Die zuständigen Behörden der Mitgliedstaaten können die Genehmigung für das
Inverkehrbringen einer empfängnisverhütenden Arzneispezialität insoweit versagen , als die
einschlägigen Rechtsvorschriften den Vertrieb von Arzneispezialitäten untersagen , die im
wesentlichen der Empfängnisverhütung dienen .
Artikel 7
Die Mitgliedstaaten treffen alle zweckdienlichen Maßnahmen , um zu verhindern , daß die
Dauer des Verfahrens zur Erteilung der Genehmigung für das Inverkehrbringen eine Frist von
120 Tagen nach der Antragstellung überschreitet .
In Ausnahmefällen kann diese Frist um 90 Tage verlängert werden . Der Antragsteller ist
hiervon vor Fristablauf in Kenntnis zu setzen .
Artikel 8
Die Mitgliedstaaten treffen alle zweckdienlichen Maßnahmen , um zu erreichen , daß der
Inhaber der Genehmigung den Nachweis erbringt , daß die Kontrollen des Fertigerzeugnisses
unter Beachtung der gemäß Artikel 4 Absatz 2 Ziffer 7 vom Antragsteller angegebenen
Kontrollmethoden durchgeführt worden sind .
Artikel 9
Die Genehmigung lässt die zivil - und strafrechtliche Haftung des Herstellers und
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31965L0065:DE:H...
30-04-2010
EUR-Lex - 31965L0065 - DE
Side 4 af 6
gegebenenfalls der für das Inverkehrbringen verantwortlichen Person unberührt .
Artikel 10
Die Genehmigung ist fünf Jahre gültig ; sie wird auf Antrag des Inhabers innerhalb von drei
Monaten vor ihrem Erlöschen für jeweils weitere fünf Jahre verlängert .
Kapitel III
Aussetzung und Widerruf der Genehmigung für das Inverkehrbringen von Arzneispezialitäten
Artikel 11
Die Zuständigen Behörden der Mitgliedstaaten setzen die Genehmigung für das
Inverkehrbringen einer Arzneispezialität aus oder widerrufen sie , wenn sich herausstellt ,
entweder daß die Arzneispezialität schädlich ist oder daß ihre therapeutische Wirksamkeit
fehlt oder daß die Arzneispezialität nicht die angegebene Zusammensetzung nach Art und
Menge aufweist . Die therapeutische Wirksamkeit fehlt , wenn feststeht , daß sich mit der
Arzneispezialität keine therapeutischen Ergebnisse erzielen lassen .
Die Genehmigung wird auch dann ausgesetzt oder widerrufen , wenn sich herausstellt , daß
die gemäß Artikel 4 in den Akten enthaltenen Angaben unrichtig sind , oder wenn die in
Artikel 8 genannten Kontrollen des Fertigerzeugnisses nicht durchgeführt worden sind .
Artikel 12
Die auf Grund der Artikel 5 , 6 und 11 ergangenen Entscheidungen müssen eingehend
begründet werden . Sie sind den Betroffenen unter Angabe der vorgesehenen Rechtsmittel
und Rechtsmittelfristen zuzustellen .
Jeder Mitgliedstaat veröffentlicht die Genehmigungen für das Inverkehrbringen und die
Entscheidungen über den Widerruf in den einschlägigen amtlichen Publikationsorganen .
Kapitel IV
Etikettierung der Arzneispezialitäten
Artikel 13
Die Behältnisse und äusseren Umhüllungen der Arzneispezialitäten müssen folgende Angaben
aufweisen :
1 . Bezeichnung der Arzneispezialität ; dies kann entweder eine Phantasiebezeichnung oder
eine gebräuchliche Bezeichnung in Verbindung mit einem Warenzeichen oder dem Namen des
Herstellers oder eine wissenschaftliche Bezeichnung in Verbindung mit einem Warenzeichen
oder dem Namen des Herstellers sein .
2 . Unmittelbar bei der Bezeichnung der Arzneispezialität die nach Art und Menge
anzugebende Zusammensetzung an wirksamen Bestandteilen , je nach Darreichungsform in
Masseinheit oder Prozentsatz ausgedrückt .
Bestehen von der Weltgesundheitsorganisation empfohlene internationale Bezeichnungen , so
sind diese zu verwenden .
3 . Die Kontrollnummer als Identitätsnachweis der Produktionscharge
( Betriebskontrollnummer ) .
4 . Die Nummer der Genehmigung für das Inverkehrbringen .
5 . Name oder Firma und Anschrift der für das Inverkehrbringen verantwortlichen Person und
gegebenenfalls des Herstellers .
6 . Art der Anwendung .
7 . Das Verfalldatum bei Arzneispezialitäten , deren Dauer der Haltbarkeit weniger als drei
Jahre beträgt .
8 . Gegebenenfalls besondere Vorsichtsmaßnahmen für die Aufbewahrung .
Die Darreichungsform und der Inhalt nach Gewicht . Volumen oder Masseinheit brauchen nur
auf der äusseren Umhüllung angegeben zu werden .
Artikel 14
Bei Ampullen sind die in Artikel 13 Absatz 1 genannten Angaben auf der äusseren Umhüllung
aufzuführen . Auf dem Behältnis sind lediglich folgende Angaben erforderlich :
- Bezeichnung der Arzneispezialität ,
- Menge der wirksamen Bestandteile ,
- Art der Anwendung ,
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31965L0065:DE:H...
30-04-2010
EUR-Lex - 31965L0065 - DE
Side 5 af 6
- Verfalldatum .
Artikel 15
Bei solchen anderen kleinen Behältnissen als Ampullen , die nur eine einzige Gebrauchseinheit
enthalten und auf denen die in Artikel 14 genannten Angaben nicht aufgeführt werden
können , gilt Artikel 13 lediglich in bezug auf die äussere Umhüllung .
Artikel 16
Bei Betäubungsmitteln muß auf der äusseren Umhüllung und auf dem Behältnis ausser den in
Artikel 13 genannten Angaben ein besonderes Kennzeichen in Form eines doppelten roten
Striches angebracht werden .
Artikel 17
Ist eine äussere Umhüllung nicht vorhanden , so müssen sämtliche in den vorstehenden
Artikeln für die Umhüllung vorgeschriebenen Angaben auf dem Behältnis aufgeführt werden .
Artikel 18
Die Angaben nach Artikel 13 Absatz 1 , Ziffern 6 , 7 und 8 müssen auf der äusseren
Umhüllung und auf dem Behältnis in der Sprache bzw . den Sprachen des Landes abgefasst
sein , in dem die Arzneispezialitat in Verkehr gebracht wird .
Artikel 19
Unbeschadet der Vorschriften dieses Kapitels können auf den äusseren Umhüllungen oder auf
den Behältnissen Angaben auf Grund solcher Vorschriften aufgeführt werden , die von dieser
Richtlinie nicht berührt werden .
Artikel 20
Werden die Vorschriften dieses Kapitels verletzt , so können die zuständigen Behörden der
Mitgliedstaaten nach erfolgloser Aufforderung an den Betroffenen die Genehmigung für das
Inverkehrbringen aussetzen oder widerrufen .
Die auf Grund des Absatzes 1 ergangenen Entscheidungen müssen eingehend begründet
werden . Sie sind den Betroffenen unter Angabe der vorgesehenen Rechtsmittel und
Rechtsmittelfristen zuzustellen .
Kapitel V
Allgemeine und Schlußbestimmungen
Artikel 21
Die Genehmigung für das Inverkehrbringen darf nur aus den in dieser Richtlinie aufgeführten
Gründen versagt , ausgesetzt oder widerrufen werden .
Artikel 22
Die Mitgliedstaaten treffen die erforderlichen Maßnahmen , um dieser Richtlinie binnen
achtzehn Monaten nach ihrer Bekanntgabe nachzukommen , und setzen die Kommission
hiervon unverzueglich in Kenntnis .
Artikel 23
Die Mitgliedstaaten tragen dafür Sorge , daß der Kommission der Wortlaut der wichtigsten
innerstaatlichen Rechtsvorschriften übermittelt wird , die sie auf dem unter diese Richtlinie
fallenden Gebiet erlassen .
Artikel 24
Die in dieser Richtlinie vorgesehene Regelung wird auf Arzneispezialitäten , für die eine
Genehmigung für das Inverkehrbringen auf Grund früherer Vorschriften erteilt worden ist ,
binnen fünf Jahren nach der in Artikel 22 genannten Bekanntgabe schrittweise angewandt .
Artikel 25
Diese Richtlinie ist an die Mitgliedstaaten gerichtet .
Geschehen zu Brüssel am 26 . Januar 1965 .
Im Namen des Rates
Der Präsident
M . COUVE DE MURVILLE
( 1 ) AB Nr . 84 vom 4 . 6 . 1963 , S . 1571/63 .
( 2 ) AB Nr . 158 vom 16 . 10 . 1964 , S . 2508/64 .
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31965L0065:DE:H...
30-04-2010
EUR-Lex - 31965L0065 - DE
Side 6 af 6
Verwaltet vom Amt für Veröffentlichungen
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31965L0065:DE:H...
30-04-2010
EUR-Lex - 31992L0028 - DE
Side 1 af 7
Avis juridique important
31992L0028
Richtlinie 92/28/EWG des Rates vom 31. März 1992 über die Werbung für
Humanarzneimittel
Amtsblatt Nr. L 113 vom 30/04/1992 S. 0013 - 0018
Finnische Sonderausgabe: Kapitel 15 Band 11 S. 0040
Schwedische Sonderausgabe: Kapitel 15 Band 11 S. 0040
RICHTLINIE 92/28/EWG DES RATES vom 31. März 1992 über die Werbung für
Humanarzneimittel
DER RAT DER EUROPÄISCHEN GEMEINSCHAFTEN gestützt auf den Vertrag zur Gründung der Europäischen Wirtschaftsgemeinschaft,
insbesondere auf Artikel 100a,
auf Vorschlag der Kommission(1) ,
in Zusammenarbeit mit dem Europäischen Parlament(2) ,
nach Stellungnahme des Wirtschafts- und Sozialausschusses(3) ,
in Erwägung nachstehender Gründe:
Mit der Richtlinie Nr. 84/450/EWG(4) wurden die Rechts- und Verwaltungsvorschriften auf
dem Gebiet der irreführenden Werbung angeglichen. Die Anwendung der aufgrund der
genannten Richtlinie getroffenen Maßnahmen wird durch die vorliegende Richtlinie nicht
berührt.
Ferner haben alle Mitgliedstaaten spezifische Maßnahmen auf dem Gebiet der
Arzneimittelwerbung ergriffen. Diese Maßnahmen sind unterschiedlich, und diese
Unterschiede wirken sich auf die Errichtung und das Funktionieren des Binnenmarktes aus, da
sich eine in einem Mitgliedstaat verbreitete Werbung auch auf die übrigen Mitgliedstaaten
auswirken kann.
Die Richtlinie 89/552/EWG des Rates vom 3. Oktober 1989 zur Koordinierung bestimmter
Rechts- und Verwaltungsvorschriften der Mitgliedstaaten über die Ausübung der
Fernsehtätigkeit(5) verbietet die Fernsehwerbung für Arzneimittel, die in dem Mitgliedstaat,
dessen Hoheitsgewalt der Fernsehveranstalter unterworfen ist, nur auf ärztliche
Verschreibung erhältlich sind. Dieser Grundsatz ist auch auf die übrigen Medien auszudehnen.
Öffentlichkeitswerbung für Arzneimittel, die ohne Verschreibung abgegeben werden können,
könnte sich auf die Volksgesundheit auswirken, wenn sie übertrieben und unvernünftig ist.
Die Werbung muß, wenn sie erlaubt wird, bestimmten Anforderungen genügen, die
festgelegt werden müssen.
Ferner ist die Abgabe von Gratismustern zum Zwecke der Verkaufsförderung zu untersagen.
Die Arzneimittelwerbung bei Personen, die zur Verschreibung oder Abgabe von Arzneimitteln
berechtigt sind, trägt zu deren Information bei. Diese Werbung ist jedoch strengen
Voraussetzungen und einer wirksamen Kontrolle zu unterwerfen, wobei insbesondere den im
Rahmen des Europarats durchgeführten Arbeiten Rechnung zu tragen ist.
Die Arzneimittelvertreter spielen bei der Verkaufsförderung von Arzneimitteln eine wichtige
Rolle. Deshalb müssen ihnen bestimmte Verpflichtungen auferlegt werden, insbesondere
jene, der aufgesuchten Person eine Zusammenfassung der Produkteigenschaften
auszuhändigen.
Die zur Verschreibung von Arzneimitteln berechtigten Personen müssen ihre Aufgabe absolut
objektiv erfuellen können, d.h. sie dürfen keinen direkten oder indirekten finanziellen
Anreizen ausgesetzt sein.
Gratismuster von Arzneimitteln sollten unter Einhaltung bestimmter einschränkender
Bedingungen an die zur Verschreibung oder Abgabe von Arzneimitteln berechtigten Personen
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0028:DE:H...
30-04-2010
EUR-Lex - 31992L0028 - DE
Side 2 af 7
abgegeben werden können, damit sich diese mit neuen Arzneimitteln vertraut machen und
Erfahrungen bei deren Anwendung sammeln können.
Die zur Verschreibung oder Abgabe von Arzneimitteln berechtigten Personen müssen zwar
über eine neutrale und objektive Informationsquelle über die auf dem Markt angebotenen
Arzneimittel verfügen, es obliegt jedoch den Mitgliedstaaten, die dafür geeigneten
Maßnahmen unter Berücksichtigung ihrer jeweiligen besonderen Lage zu treffen.
Die Arzneimittelwerbung muß angemessen und wirksam kontrolliert werden. Die
entsprechenden Kontrollmechanismen sollten in Anlehnung an die Richtlinie 84/450/EWG
ausgewählt werden.
Jedes Unternehmen, das Arzneimittel herstellt oder einführt, muß ein System schaffen, das
gewährleistet, daß jede Arzneimittelinformation den für dieses Mittel genehmigten
Anwendungsbedingungen entspricht HAT FOLGENDE RICHTLINIE ERLASSEN:
KAPITEL I Begriffsbestimmungen, Anwendungsbereich und allgemeine Grundsätze
Artikel 1
(1) Diese Richtlinie betrifft die Werbung für unter die Bestimmungen der Kapitel II bis V der
Richtlinie 65/65/EWG des Rates vom 26. Januar 1965 zur Angleichung der Rechts- und
Verwaltungsvorschriften über Arzneimittel(6) fallende Humanarzneimittel in der Gemeinschaft.
(2) Für diese Richtlinie gelten
- die Begriffsbestimmungen für die "Bezeichnung des Arzneimittels" und für die "allgemeine
Bezeichnung" gemäß Artikel 1 der Richtlinie 92/27/EWG(7) ,
- als "Zusammenfassung der Produkteigenschaften" diejenige Zusammenfassung, die von den
zuständigen Behörden genehmigt wurde, die die Genehmigung für das Inverkehrbringen nach
Artikel 4b der Richtlinie 65/65/EWG erteilt haben.
(3) Im Sinne dieser Richtlinie gelten als "Werbung für Arzneimittel" alle Maßnahmen zur
Information, zur Marktuntersuchung und zur Schaffung von Anreizen mit dem Ziel, die
Verschreibung, die Abgabe, den Verkauf oder den Verbrauch von Arzneimitteln zu fördern; sie
umfasst insbesondere:
- die Öffentlichkeitswerbung für Arzneimittel,
- die Arzneimittelwerbung bei Personen, die zur Verschreibung oder zur Abgabe von
Arzneimitteln berechtigt sind,
- den Besuch von Arzneimittelvertretern bei Personen, die zur Verschreibung oder zur Abgabe
von Arzneimitteln berechtigt sind,
- die Lieferung von Arzneimittelmustern,
- Anreize zur Verschreibung oder Abgabe von Arzneimitteln durch das Gewähren, Anbieten
oder Versprechen von finanziellen oder materiellen Vorteilen, sofern diese nicht von geringem
Wert sind,
- das Sponsern von Verkaufsförderungstagungen, an denen Personen teilnehmen, die zur
Verschreibung oder zur Abgabe von Arzneimitteln berechtigt sind,
- das Sponsern wissenschaftlicher Kongresse, an denen Personen teilnehmen, die zur
Verschreibung oder zurAbgabe von Arzneimitteln berechtigt sind, insbesondere die
Übernahme der Reise- und Aufenthaltskosten dieser Personen.
(4) Diese Richtlinie betrifft nicht
- die Etikettierung und die Packungsbeilage für Arzneimittel, die den Bestimmungen der
Richtlinie 91/27/EWG unterliegen;
- den Schriftwechsel und gegebenenfalls alle Unterlagen, die nicht Werbezwecken dienen und
die zur Beantwortung einer konkreten Anfrage über ein bestimmtes Arzneimittel erforderlich
sind,
- die konkreten Angaben und die Unterlagen, die beispielsweise Änderungen der Verpackung,
Warnungen vor unerwünschten Nebenwirkungen im Rahmen der Arzneimittelüberwachung
sowie Verkaufskataloge und Preislisten betreffen, sofern diese keine Angaben über das
Arzneimittel enthalten,
- Informationen über die menschliche Gesundheit oder Krankheiten, sofern darin auch nicht in
indirekter Weise auf ein Arzneimittel Bezug genommen wird.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0028:DE:H...
30-04-2010
EUR-Lex - 31992L0028 - DE
Side 3 af 7
Artikel 2
(1) Die Mitgliedstaaten untersagen die Werbung für ein Arzneimittel, für dessen
Inverkehrbringen keine Genehmigung nach den Rechtsvorschriften der Gemeinschaft erteilt
worden ist.
(2) Alle Elemente der Arzneimittelwerbung müssen mit den Angaben in der
Zusammenfassung der Produkteigenschaften vereinbar sein.
(3) Die Arzneimittelwerbung
- muß einen zweckmässigen Einsatz des Arzneimittels fördern, indem sie seine Eigenschaften
objektiv und ohne Übertreibung darstellt;
- darf nicht irreführend sein.
KAPITEL II Öffentlichkeitswerbung
Artikel 3
(1) Die Mitgliedstaaten verbieten die Öffentlichkeitswerbung für Arzneimittel, die
- gemäß der Richtlinie 91/26/EWG(8) nur auf ärztliche Verschreibung abgegeben werden
dürfen,
- psychotrope Substanzen oder Suchtstoffe im Sinne der internationalen Übereinkommen
enthalten,
- gemäß Absatz 2 nicht Gegenstand von Werbung in der Öffentlichkeit sein dürfen.
(2) Für Arzneimittel, die nach ihrer Zusammensetzung und Zweckbestimmung so beschaffen
und konzipiert sind, daß sie ohne Tätigwerden eines Arztes für die Diagnose, Verschreibung
oder Behandlung verwendet werden können, erforderlichenfalls nach Beratung durch den
Apotheker, kann Öffentlichkeitswerbung erfolgen.
Die Mitgliedstaaten untersagen in der Öffentlichkeitswerbung therapeutische Anweisungen für
Krankheiten, wie beispielsweise
- Tuberkulose,
- durch Geschlechtsverkehr übertragene Krankheiten,
- andere schwere Infektionskrankheiten,
- Krebs und andere Tumorerkrankungen,
- chronische Schlaflosigkeit,
- Diabetes und übrige Stoffwechselkrankheiten.
(3) Ausserdem können die Mitgliedstaaten in ihrem Gebiet die Öffentlichkeitswerbung für
erstattungsfähige Arzneimittel untersagen.
(4) Das Verbot nach Absatz 1 gilt nicht für die von den zuständigen Behörden der
Mitgliedstaaten genehmigten Impfkampagnen der Industrie.
(5) Das Verbot nach Absatz 1 gilt unbeschadet der Artikel 2, 3 und 14 der Richtlinie
89/552/EWG.
(6) Die Mitgliedstaaten untersagen die direkte Abgabe von Arzneimitteln an die Öffentlichkeit
zum Zwecke der Verkaufsförderung; sie können diese Form der Abgabe jedoch in
Ausnahmefällen zu anderen Zwecken genehmigen.
Artikel 4
(1) Unbeschadet des Artikels 3 muß jede Öffentlichkeitswerbung für ein Arzneimittel
a) so gestaltet sein, daß der Werbecharakter der Mitteilung deutlich zum Ausdruck kommt
und das Produkt klar als Arzneimittel dargestellt wird;
b) mindestens folgende Angaben enthalten:
- den Namen des Arzneimittels sowie die gebräuchliche Bezeichnung, wenn das Arzneimittel
nur einen Wirkstoff enthält;
- die für eine sinnvolle Verwendung des Arzneimittels unerläßlichen Informationen;
- eine ausdrückliche und gut erkennbare Aufforderung je nach Fall, die Hinweise auf der
Packungsbeilage oder auf der äusseren Verpackung aufmerksam zu lesen.
(2) Die Mitgliedstaaten können vorsehen, daß die Öffentlichkeitswerbung für ein Arzneimittel
in Abweichung von Absatz 1 nur die Bezeichnung des Arzneimittels zu enthalten braucht,
wenn ihr Zweck ausschließlich darin besteht, an diese zu erinnren.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0028:DE:H...
30-04-2010
EUR-Lex - 31992L0028 - DE
Side 4 af 7
Artikel 5
Die Werbung für ein Arzneimittel in der Öffentlichkeit darf keine Elemente enthalten, die
a) eine ärztliche Untersuchung oder einen chirurgischen Eingriff als überfluessig erscheinen
lassen, insbesondere dadurch, daß sie eine Diagnose anbieten oder eine Behandlung auf dem
Korrespondenzwege empfehlen;
b) nahelegen, daß die Wirkung des Arzneimittels ohne Nebenwirkungen garantiert wird oder
einer anderen Behandlung oder einem anderen Arzneimittel entspricht oder überlegen ist;
c) nahelegen, daß die normale gute Gesundheit des Patienten durch die Verwendung des
Arzneimittels verbessert werden könnte;
d) nahelegen, daß die normale gute Gesundheit des Patienten im Falle der Nichtverwendung
des Arzneimittels beeinträchtigt werden könnte; dieses Verbot gilt nicht für Impfkampagnen
im Sinne von Artikel 3 Absatz 4;
e) ausschließlich oder hauptsächlich für Kinder gelten;
f) sich auf eine Empfehlung von Wissenschaftlern, von im Gesundheitswesen tätigen Personen
oder von Personen beziehen, die weder Wissenschaftler noch im Gesundheitswesen tätige
Personen sind, die aber aufgrund ihrer Bekanntheit zum Arzneimittelverbrauch anregen
können;
g) das Arzneimittel einem Lebensmittel, einem kosmetischen Mittel oder anderen
Gebrauchsgütern gleichsetzen;
h) nahelegen, die Sicherheit oder Wirksamkeit des Arzneimittels sei darauf zurückzuführen,
daß es sich um ein "Naturprodukt" handle;
i) durch eine ausführliche Beschreibung oder Darstellung der Anamnese zu einer falschen
Selbstdiagnose verleiten könnten;
j) sich in mißbräuchlicher, besorgniserregender oder irreführender Weise auf
Genesungsbescheinigungen beziehen;
k) in mißbräuchlicher, besorgniserregender oder irreführender Weise bildliche Darstellungen
der Veränderungen des menschlichen Körpers aufgrund von Krankheiten oder Schädigungen
oder der Wirkung eines Arzneimittels im menschlichen Körper oder in Körperteilen
verwenden;
l) erwähnen, daß das Inverkehrbringen des Arzneimittels genehmigt worden ist.
KAPITEL III Werbung bei den im Gesundheitswesen tätigen Personen
Artikel 6
(1) Jede Werbung für ein Arzneimittel bei den zu seiner Verschreibung oder Abgabe
berechtigten Personen muß folgendes enthalten:
- die wesentlichen Informationen im Einklang mit der Zusammenfassung der
Produkteigenschaften,
- die Einstufung des Arzneimittels hinsichtlich der Abgabe.
Die Mitgliedstaaten können ferner vorschreiben, daß diese Werbung den
Einzelhandelsverkaufspreis oder Richttarif der verschiedenen Packungen und die
Erstattungsbedingungen der Krankenversicherungsträger umfasst.
(2) Die Mitgliedstaaten können vorsehen, daß die Werbung für ein Arzneimittel bei den zu
seiner Verschreibung oder Abgabe berechtigten Personen in Abweichung von Absatz 1 nur die
Bezeichnung des Arzneimittels zu enthalten braucht, wenn ihr Zweck ausschließlich darin
besteht, an diese zu erinnern.
Artikel 7
(1) Alle Unterlagen über ein Arzneimittel, die im Rahmen der Verkaufsförderung für dieses
Arzneimittel an die zur Verschreibung oder Abgabe berechtigten Personen abgegeben
werden, müssen mindestens die in Artikel 6 Absatz 1 genannten Informationen einschließen,
sowie die Angabe des Zeitpunkts, zu dem die Unterlagen erstellt oder zuletzt geändert
worden sind.
(2) Alle in den in Absatz 1 erwähnten Unterlagen enthaltenen Informationen müssen genau,
aktuell, überprüfbar und vollständig genug sein, um dem Empfänger die Möglichkeit zu
geben, sich persönlich von dem therapeutischen Wert des Arzneimittels ein Bild zu machen.
(3) Die aus medizinischen Zeitschriften oder wissenschaftlichen Werken entnommenen Zitate,
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0028:DE:H...
30-04-2010
EUR-Lex - 31992L0028 - DE
Side 5 af 7
Tabellen und sonstigen Illustrationen, die in den in Absatz 1 genannten Unterlagen verwendet
werden, müssen wortgetreu übernommen werden; dabei ist die genaue Quelle anzugeben.
Artikel 8
(1) Die Arzneimittelvertreter müssen von ihrem jeweiligen Arbeitgeber entsprechend
ausgebildet werden und über ausreichende Kenntnisse verfügen, um genaue und möglichst
vollständige Auskünfte über die Arzneimittel zu erteilen, die sie anbieten.
(2) Bei jedem Besuch müssen die Arzneimittelvertreter der besuchten Person für jedes
Arzneimittel, das sie anbieten, die Zusammenfassung der Produkteigenschaften vorlegen, die
um die Informationen zum Verkaufspreis und zu den Erstattungsbedingungen im Sinne von
Artikel 6 Absatz 1 ergänzt wurde, wenn dies nach den Rechtsvorschriften eines Mitgliedstaats
gestattet ist.
(3) Die Arzneimittelvertreter müssen der in Artikel 13 Absatz 1 genannten wissenschaftlichen
Stelle alle Angaben über die Verwendung der Arzneimittel, für die sie Werbung treiben,
vorlegen, insbesondere mit Bezug auf die unerwünschten Nebenwirkungen, die ihnen von den
besuchten Personen mitgeteilt werden.
Artikel 9
(1) Im Rahmen der Verkaufsförderung für Arzneimittel bei den zu ihrer Verschreibung oder
Abgabe berechtigten Personen ist es verboten, diesen eine Prämie, finanzielle oder materielle
Vorteile zu gewähren, anzubieten oder zu versprechen, es sei denn, sie sind von geringem
Wert und für die medizinische oder pharmazeutische Praxis von Belang.
(2) Der Repräsentationsaufwand im Zusammenhang mit der Verkaufsförderung muß immer in
einem vertretbaren Rahmen bleiben und in bezug auf den Hauptzweck der Veranstaltung von
untergeordneter Bedeutung sein; er darf sich nicht auf andere als im Gesundheitswesen
tätige Personen beziehen.
(3) Die zur Verschreibung oder Abgabe von Arzneimitteln berechtigten Personen dürfen keine
der aufgrund von Absatz 1 untersagten oder im Widerspruch zu Absatz 2 stehenden Anreize
verlangen oder annehmen.
(4) Dieser Artikel lässt die in den Mitgliedstaaten bestehenden Maßnahmen oder
Handelspraktiken hinsichtlich der Preise, Gewinnspannen und Rabatte unberührt.
Artikel 10
Die Bestimmungen des Artikels 9 Absatz 1 stehen der direkten oder indirekten Bewirtung bei
ausschließlich berufsbezogenen und wissenschaftlichen Veranstaltungen nicht entgegen; der
entsprechende Repräsentationsaufwand muß immer in einem vertretbaren Rahmen bleiben
und in bezug auf den wissenschaftlichen Hauptzweck der Veranstaltung von untergeordneter
Bedeutung sein; er darf sich nicht auf andere als im Gesundheitswesen tätige Personen
beziehen.
Artikel 11
(1) Gratismuster dürfen nur ausnahmsweise unter folgenden Voraussetzungen an die zur
Verschreibung berechtigten Personen abgegeben werden:
a) eine begrenzte Anzahl von Mustern von jedem Arzneimittel pro Jahr und je Verschreiber;
b) jedes Muster darf nur auf schriftliches Ersuchen mit Datum und Unterschrift des
Empfängers geliefert werden;
c) bei den Lieferanten der Muster muß ein angemessenes System für die Durchführung der
Kontrolle und die Feststellung der Verantwortlichkeit bestehen;
d) das Muster muß der kleinsten im Handel erhältlichen Packung entsprechen;
e) das Muster muß die Aufschrift "unverkäufliches Gratisärztemuster" oder eine Angabe mit
gleicher Bedeutung tragen;
f) dem Muster ist eine Kopie der Zusammenfassung der Produkteigenschaften beizufügen;
g) es dürfen keine Muster von Arzneimitteln abgegeben werden, die psychotrope Substanzen
oder Suchtstoffe im Sinne der internationalen Übereinkommen enthalten.
(2) Ferner können die Mitgliedstaaten die Abgabe von Mustern bestimmter Arzneimittel
wieder einschränken.
KAPITEL IV Kontrolle der Werbung
Artikel 12
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0028:DE:H...
30-04-2010
EUR-Lex - 31992L0028 - DE
Side 6 af 7
(1) Die Mitgliedstaaten sorgen dafür, daß geeignete und wirksame Mittel zur Überwachung
der Arzneimittelwerbung verfügbar sind. Diese Mittel, die auf einem System der
Vorabkontrolle beruhen können, müssen auf jeden Fall Rechtsvorschriften umfassen, denen
zufolge Personen oder Stellen, die nach einzelstaatlichem Recht ein berechtigtes Interesse am
Verbot einer gegen diese Richtlinie verstossenden Werbung haben, gegen diese Werbung
durch Erhebung einer Klage bei Gericht oder vor einer zuständigen Verwaltungsstelle
vorgehen können, die befugt ist, entweder über Beschwerden zu entscheiden oder geeignete
gerichtliche Schritte einzuleiten.
(2) Im Rahmen der in Absatz 1 genannten Rechtsvorschriften übertragen die Mitgliedstaaten
den Gerichten oder Verwaltungsstellen die notwendigen Befugnisse, die es ihnen - falls sie
diese Maßnahmen unter Berücksichtigung aller betroffenen Interessen und insbesondere des
Allgemeininteresses für notwendig halten - ermöglichen,
- die Einstellung einer irreführenden Werbung anzuordnen oder geeignete Schritte einzuleiten,
um die Einstellung dieser Werbung anordnen zu lassen
oder
- eine solche Werbung zu verbieten oder geeignete Schritte zu unternehmen, um die
irreführende Werbung verbieten zu lassen, wenn sie noch nicht veröffentlicht ist, ihre
Veröffentlichung jedoch unmittelbar bevorsteht,
und zwar auch ohne Nachweis eines tatsächlichen Verlustes oder Schadens oder eines
Vorsatzes oder einer Fahrlässigkeit des Werbenden.
Die Mitgliedstaaten sehen ferner vor, daß die in Unterabsatz 1 genannten Maßnahmen im
Rahmen eines Einzelverfahrens angeordnet werden können
- entweder mit vorläufiger Wirkung
- oder mit endgültiger Wirkung,
wobei es den einzelnen Mitgliedstaaten freisteht, sich für eine dieser beiden Optionen zu
entscheiden.
Ferner können die Mitgliedstaaten den Gerichten oder den Verwaltungsstellen Befugnisse
übertragen, die es ihnen zur Beseitigung fortdauernder Wirkungen einer irreführenden
Werbung, deren Einstellung durch rechtskräftige Entscheidung angeordnet worden ist,
ermöglichen,
- zu verlangen, daß diese Entscheidung ganz oder teilweise in der ihnen als geeignet
erscheinenden Form veröffentlicht wird,
- zu verlangen, daß ausserdem eine Berichtigung veröffentlicht wird.
(3) Im Rahmen der in Absatz 1 genannten Rechtsvorschriften sorgen die Mitgliedstaaten
dafür, daß sämtliche nach Absatz 2 getroffenen Entscheidungen genau begründet und dem
Betroffenen unter Angabe der in den einschlägigen Vorschriften vorgesehenen
Rechtsbehelfsmöglichkeiten sowie der für die Einlegung des Rechtsbehelfs einzuhaltenden
Frist zugestellt werden.
(4) Dieser Artikel schließt die freiwillige Kontrolle der Arzneimittelwerbung durch Stellen der
freiwilligen Selbstkontrolle und die Inanspruchnahme solcher Stellen nicht aus, sofern zusätzlich zu den in Absatz 1 genannten gerichtlichen Verfahren oder Verwaltungsverfahren Verfahren vor derartigen Stellen vorgesehen sind.
Artikel 13
(1) Der Inhaber der Genehmigung für das Inverkehrbringen errichtet innerhalb seines
Unternehmens eine wissenschaftliche Stelle, die mit der Information über die von ihm in den
Verkehr gebrachten Arzneimittel beauftragt wird.
(2) Die für das Inverkehrbringen verantwortliche Person
- hält eine Ausfertigung jedes von ihrem Unternehmen verbreiteten Werbetextes sowie ein
Datenblatt mit Angabe des Empfängers, der Verbreitungsart und des Datums der ersten
Verbreitung zur Verfügung der für die Kontrolle der Arzneimittelwerbung verantwortlichen
Behörden oder Stellen oder übermittelt ihnen diese Unterlagen,
- vergewissert sich, daß die von ihrem Unternehmen durchgeführte Arzneimittelwerbung
dieser Richtlinie entspricht,
- prüft, ob die von ihrem Unternehmen beschäftigten Arzneimittelvertreter zweckmässig
ausgebildet sind und die ihnen aufgrund von Artikel 8 Absätze 2 und 3 obliegenden
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0028:DE:H...
30-04-2010
EUR-Lex - 31992L0028 - DE
Side 7 af 7
Verpflichtungen einhalten,
- liefert den mit der Kontrolle der Arzneimittelwerbung beauftragten Behörden oder Stellen die
Informationen und die Hilfe, deren sie zur Durchführung ihres Auftrags bedürfen,
- sorgt dafür, daß die Anordnungen der für die Kontrolle der Arzneimittelwerbung
verantwortlichen Behörden oder Stellen unverzueglich und vollständig befolgt werden.
Artikel 14
Die Mitgliedstaaten treffen geeignete Maßnahmen, um die volle Anwendung aller
Bestimmungen dieser Richtlinie sicherzustellen, und bestimmen insbesondere die Sanktionen,
die bei Verstössen gegen die zur Durchführung dieser Richtlinie erlassenen Bestimmungen
anzuwenden sind.
Artikel 15
(1) Die Mitgliedstaaten erlassen die erforderlichen Maßnahmen, um dieser Richtlinie zum 1.
Januar 1993 nachzukommen. Sie setzen die Kommission unverzueglich davon in Kenntnis.
(2) Wenn die Mitgliedstaaten die Vorschriften nach Absatz 1 erlassen, nehmen sie in diesen
Vorschriften selbst oder durch einen Hinweis bei der amtlichen Veröffentlichung auf diese
Richtlinie Bezug. Die Mitgliedstaaten regeln die Einzelheiten dieser Bezugnahme.
Artikel 16
Diese Richtlinie ist an die Mitgliedstaaten gerichtet.
Geschehen zu Brüssel am 31. März 1992.
Im Namen des Rates Der Präsident Vitor MARTINS
(1) ABl. Nr. C 163 vom 4. 7. 1990, S. 10, und ABl. Nr. C 207 vom 8. 8. 1991, S. 25.
(2) ABl. Nr. C 183 vom 15. 7. 1991, S. 227, und ABl. Nr. C 67 vom 16. 3. 1992.
(3) ABl. Nr. C 60 vom 8. 3. 1991, S. 40.
(4) ABl. Nr. L 250 vom 19. 9. 1984, S. 17.
(5) ABl. Nr. L 298 vom 17. 10. 1989, S. 23.
(6) ABl. Nr. 22 vom 9. 2. 1965, S. 369/65; Richtlinie zuletzt geändert durch die Richtlinie
89/341/EWG (ABl. Nr. L 142 vom 25. 5. 1989, S. 11).
(7) Siehe Seite 8 dieses Amtsblatts.
(8) Siehe Seite 5 dieses Amtsblatts.
Verwaltet vom Amt für Veröffentlichungen
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0028:DE:H...
30-04-2010
Homøopatiske lægemidler - ViFAB
Side 1 af 2
Homøopatiske lægemidler
Her kan du læse om, hvad der kendetegner homøopatiske lægemidler.
Definition
Homøopatiske lægemidler er opløsninger, der har gennemgået en særlig fremstillingsproces.
Et homoøpatisk lægemiddel er udvundet af et råstof fra naturen. Stoffet bliver fortyndet i flere omgange - i nogle tilfælde så mange gange, at det i den
endelige opløsning ikke længere kan spores rent molekylært.
For hver gang stoffet gennemgår en fortynding, bliver det rystet kraftigt. Det kalder homøopater for potensering. Ifølge teorien tilføres opløsningen derved
en energi, der forstærker virkningen af stoffet.
Anvendelse
Ifølge Dansk Selskab for Klassisk Homøopati henvender størstedelen af brugerne sig med et fysisk problem som det vigtigste problem.
Brugerne henvender sig for eksempel med:
•
•
•
•
Smerter
Hudproblemer
Infektioner
Astma/allergi.
Halvdelen af brugerne henvender sig også med et andet problem, heraf mange med psykiske problemer.
Interaktion
Husk at orientere din læge, hvis du tager homøopatiske lægemidler samtidig med, at du får anden medicin.
Et homøopatisk lægemiddel indeholder kun en meget lille dosis af det virksomme stof. Derfor er risikoen for interaktion tilsvarende lille.
For en sikkerheds skyld bør din læge dog have besked om din brug af homøopatiske lægemidler.
Bivirkninger
Et homøopatisk lægemiddel indeholder kun en meget lille dosis af det virksomme stof. Derfor er risikoen for bivirkninger tilsvarende lille.
Det kan dog ikke afvises, at homøopatiske lægemidler kan have bivirkninger.
Har du spørgsmål angående bivirkninger i forbindelse med et homøopatiske lægemiddel, så kontakt din læge eller eventuelt en homøopat.
Midlertidig forværring af symptomer
Ifølge Dansk Selskab for Klassisk Homøopati kan du i begyndelsen af et homøopatisk behandlingsforløb opleve en midlertidig forværring af dine
symptomer.
Der er dog ifølge selskabet ikke tale om bivirkninger i gængs forstand. Reaktionen er snarere en del af helbredelsesprocessen.
Lovgivning
Homøopatiske lægemidler har status som lægemidler og er derfor omfattet af Lægemiddelloven.
Registrering af homøopatiske lægemidler
I modsætning til konventionelle lægemidler behøver homøopatiske lægemidler ikke at blive godkendt af Lægemiddelstyrelsen for at måtte sælges i
Danmark.
En producent skal blot have sit produkt registreret.
Ikke dokumentation af virkning
Foruden Lægemiddelloven er homøopatiske lægemidler omfattet af Bekendtgørelse om homøopatiske lægemidler m.v.
Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsen, at en producent ikke behøver at dokumentere et produkts virkning. Til gengæld må producenten ikke
reklamere med, at produktet kan helbrede eller lindre bestemte sygdomme.
http://www.vifab.dk/naturmedicin/naturmedicin+og+kosttilskud/hom%c3%b8opatisk... 21-04-2010
Homøopatiske lægemidler - ViFAB
Side 2 af 2
Bekendtgørelse om homøopatiske lægemidler m.v.
Råd og vejledning
Har du spørgsmål vedrørende homøopatiske lægemidler, kan du henvende dig til din læge eller eventuelt en homøopat.
Hvis du vil vide mere
Via nedenstående links kan du få yderligere oplysninger om homøopati:
ViFAB om klassisk homøopati
Dansk Selskab for Klassisk Homøopati
Relateret viden:
Klassisk homøopati
Homøopatiske principper
Opdateret 26-01-2010
ViFAB - Jens Baggesens Vej 90 K, 2. sal - 8200 Århus N.
Tlf. 87 39 15 30 - Fax: 87 39 03 50 - E-mail: [email protected]
© Copyright Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB). Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.
http://www.vifab.dk/naturmedicin/naturmedicin+og+kosttilskud/hom%c3%b8opatisk... 21-04-2010
Hvorfor er der ingen urter på sygehuset? - dr.dk/P1/Sundhed på P1/Udsendelser
Side 1 af 1
Akupunktur er en af de få alternative
behandlinger, der også findes i det
etablerede sundhedsvæsen.
Foto: Jan Kus
Hvorfor er der ingen urter på sygehuset?
Sundhed på P1 08. april 2009 kl. 15:03 på P1
Hør udsendelsen
(26:55)
Over halvdelen af alle danskere bruger i løbet af deres liv alternativ behandling. Kirsten
Hansen skriver phd. i samspillet mellem det etablerede sundhedssystem og alternativ
behandling. Og ifølge Kirsten Hansen stiger danskernes interesse for det alternative
medicinmarked.
"Danskerne bruger mere alternativ behandling og flere penge på den alternative
behandling", fortæller Kirsten Hansen.
Ingen beviser for det alternative
Den korte forklaring på, hvorfor der ikke er mere alternativ behandling på landets sygehuse
og hos den praktiserende læge er ifølge Kirsten Hansen, at der ikke er bevis for, at
behandlingen virker. Når man tester almindelig medicin sker det med en gruppe, der får
f.eks den nye pille og en kontrolgruppe, der ikke gør. Kirsten Hansen mener, at det også er
den bedste måde at teste alternativ medicin på, selvom man kunne stille spørgsmålstegn
ved, om den alternative behandling skal opfylde samme krav som den almindelige
behandling.
Ud med videnskaben
Kirsten Hansen mener, at hvis man skal tro på alternativ behandling og på, at f.eks vand
har en hukommelse, så skal vi forkaste hele vores naturvidenskablige fundament. Alt den
viden, vi har samlet i årtusinder. Og så bliver behandling pludselig et spørgsmål om tro:
"Det er ligesom med bøn. Nogle bliver også lykkelig af bøn, men det betyder ikke, at
sygehusvæsenet skal hjælpe os med at blive lykkeligere", uddyber Kirsten Hansen.
Et supplement
Folk, der bruger alternativ behandling, gør det ofte sammen med almindelig behandling. Og
Kirsten Hansen
"Jeg er ikke engang sikker på, at folk er interesserede i, om der er bevis for den alternative
behandling", siger Kirsten Hansen.
Derfor er det også fint, at man kan finde alt det alternative på det private marked, men der
skal det også blive. Det er ifølge Kirsten Hansen helt afgørende, at vi kan stole på, at den
behandling vi får i det etablerede sundhedssystem virker og ikke har bivirkninger.
© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.
http://www.dr.dk/P1/Sundhed/Udsendelser/2009/04/01183912.htm
21-04-2010