og personprofil til stillingen som indskolingsleder på Bavnehøjskolen
Transcription
og personprofil til stillingen som indskolingsleder på Bavnehøjskolen
Job- og personprofil til stillingen som indskolingsleder på Bavnehøjskolen Sagsnr. side 1/8 1. Baggrund Favrskov Kommune søger en indskolingsleder til Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune er en vækstkommune med omkring 47.000 indbyggere – og væksten forventes at fortsætte de kommende år. Kommunen er politisk og administrativt en aktiv del af den midtjyske region, der tilsammen tæller 1,25 mio. indbyggere. Kommunen ligger centralt placeret midt i Østjylland med kort afstand til både Aarhus, Randers, Viborg og Silkeborg. Favrskov Kommune er kommunens største arbejdsplads med cirka 3800 medarbejdere, der hver dag arbejder på at gøre kommunen til en af Danmarks bedste. Kommunens vision er bygget op om fem fokuspunkter. De udgør de ambitiøse fremtidige mål, som Favrskov Kommune stræber efter: En samlende kommune, hvor mangfoldighed er en styrke En åben kommune i dialog med omverdenen En bosætningskommune med en god kommunal service En erhvervskommune kendetegnet ved attraktive arbejdspladser En grøn kommune med ambitioner for klima og miljø Se link til ny vision for Favrskov Kommune Denne job- og personprofil beskriver de overordnede rammer for jobbets indhold og udførelse samt forventningerne til kandidaterne. 2. Organisation 2.1. Politisk organisation Den politiske organisation omfatter ud over byrådet og økonomiudvalget fem stående udvalg, hvor der er fem medlemmer i fire af dem og syv i Teknik- og miljøudvalget: Børne- og skoleudvalget Social- og sundhedsudvalget Teknik- og miljøudvalget Kultur- og fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget. Se link til Favrskov kommunes Børne- og Ungepolitik 2.2. Administrativ organisation Favrskov Kommunes overordnede administrative organisation består af fire forvaltninger med hver sin direktør. Sammen med kommunaldirektøren udgør de fire direktører kommunens direktion. De fire forvaltninger og de mange decentrale arbejdspladser understøttes af tværgående funktioner indenfor økonomi, løn, personale, it og HR. side 2/8 Den administrative organisation fremgår af nedenstående diagram: Børn og Skole er bygget op omkring fire selvstændige afdelinger jf. nedenstående diagram: 2.3. Bavnehøjskolen Bavnehøjskolens skoledistrikt består af en del af Hadsten by og et større oplandsdistrikt. Hadsten er centralt beliggende i forhold til både Aarhus, Randers og Silkeborg. Skolen er fortrinsvis 2-sporet fra 0.- 6. årgang med godt 360 elever. Skolen består af to afdelinger – indskoling og mellemtrin. Hver afdeling har egne bygninger. Lærere og pædagoger underviser som udgangspunkt kun i én afdeling og er organiserede i selvstyrende årgangsteam. SFO er et fritidspædagogisk tilbud til børn i 0.-3.klasse. Der er ca. 200 børn indmeldt i SFO. Indskolingen er organiseret med udgangspunkt i aldersblandede klasser med elever fra 0.-2. årgang. Der er 6 aldersblandede klasser med 25-30 børn i hver klasse. Teamet omkring hver aldersblandede klasse udgøres af en lærer og to pædagoger og den daglige normering er som udgangspunkt to voksne pr. klasse. side 3/8 Der er et tæt team- og tværfagligt samarbejde omkring elevernes læring og trivsel, lige som der er et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole om udvikling af overgange. I perioden 1. marts til 30. juni har vi desuden vores førskolebørn, der kommer fra de omkringliggende børnehaver. Førskoleforløbet drives af personale fra skole og SFO og fra 2016 indgår vi fælles ansættelser med børnehaverne med henblik på at kvalificere vores samarbejde og børnenes overgange yderligere. Bavnehøjskolens SFO har gennem mange år haft et meget godt renommé. SFOens mange aktiviteter og engagerede personale resulterer i en meget høj belægningsgrad, og der er stor kreativitet for fortsat at udvikle SFOen, så den også på sigt er en attraktiv ramme for børnenes eftermiddag. Det vil være en af de centrale opgaver for den kommende indskolingsleder at deltage i og lede denne udvikling. Skolen lægger stor vægt på et positivt og udfordrende læringsmiljø og er især kendetegnet ved en høj grad af faglighed kombineret med god trivsel – både hos elever og personale. I hver afdeling er der et tæt samarbejde, og samtidig er der fokus på overgangene i elevernes skoleforløb. De seneste år er der lagt stor vægt på personalets kompetenceudvikling inden for især LP-modellen, læringsmålstyret undervisning, klasseledelse og it. Skolen råder over en lang række ressourcepersoner, som har opbygget specifikke kompetencer og dermed varetager særlige funktioner. Kompetenceudvikling er blevet højt prioriteret, og ledelsen arbejder målrettet med opfølgning på de nye kompetencer, så de bedst muligt bliver anvendt til at fremme elevernes læring og udvikling. De kommende år vil der være udpræget strategisk opmærksomhed på: - Læringsmålstyret undervisning og faglige resultater Effektiv brug af data og evaluering Implementering af den elektroniske elevplan (MeeBook) Fastholdelse af et roligt og trygt undervisningsmiljø Kvalitet i undervisning, faglig ledelse og ledelsesfeedback Fastholdelse af kvaliteten og udviklingen af SFO Personalet består af 45 personer fordelt på lærere, pædagoger og administrative medarbejdere. Skolen er bygget i 1980 og siden udvidet med selvstændige bygninger i hhv. 1990´erne og 2000´erne. Fysisk er skolen placeret med skoven og den lokale sportsklub som den nærmeste nabo, og undervisningen og de pædagogiske aktiviteter bringes gerne ud i naturen. Vi kendes som en sund og humørfyldt arbejdsplads og skole, hvor vi lægger vægt på bl.a. fællesskab, musik og bevægelse. Forældreopbakningen til Bavnehøjskolen er meget stor. side 4/8 3. Ledelsesrammerne 3.1. De overordnede ledelsesrammer Favrskov Kommune er kendetegnet ved en flad struktur med en høj grad af decentralisering, hvor chefer og ledere har stor handlefrihed og ansvar. Rammerne for decentraliseringen er beskrevet i et sæt fælles retningslinjer, som er vedtaget af byrådet. Decentraliseringen er et vigtigt ledelsesredskab i bestræbelserne på at optimere resurseudnyttelsen og samtidig vigtig for motivationen hos ledere og medarbejdere. De fælles overordnede fokusområder for ledelsesindsatsen i Favrskov Kommune fremgår af Favrskov Kommunes ledelsesgrundlag, som blev fornyet i foråret 2012. Se link til ledelsesgrundlag I Favrskov Kommune samarbejder ledere og medarbejdere om at fastholde og udvikle et sundt arbejdsmiljø og attraktive arbejdspladser. Rammerne for det gode samarbejde understøttes af et velfungerende MED-system præget af en åben dialog. For nærmere information om MED-arbejdet, se link til Personalepolitisk redegørelse 2012 Favrskov Kommune har i en årrække markeret sig som en af de billigst drevne kommuner i Danmark målt i nettodriftsudgifter pr. indbygger. Det stiller særlige krav om en målrettet og resultatorienteret ledelse, som tager initiativ til og understøtter en effektiv og udviklende tilrettelæggelse af opgaveløsningen. 3.2. Ledelsesrammerne på Bavnehøjskolen Skolens ledelse skal understøtte folkeskolereformens intentioner omkring et tæt og udviklende samarbejde mellem lærere og pædagoger for at øge alle elevernes læring og trivsel. Der skal derfor findes en ny indskolingsleder med baggrund i dette organisationsdiagram: side 5/8 Skolens ledelse vil fremover bestå af skolelederen, som er øverste ansvarlig, en viceskoleleder og en indskolingsleder. I ledelsesteamet koordineres skolens drift, og der drøftes emner af tværgående karakter. Der er en ledelsesrepræsentant tilknyttet hver afdeling. Skolelederen har ansvaret for at sikre styring og koordinering mellem de forskellige afdelinger. 4. Overordnede arbejdsopgaver Indskolingslederen refererer til skolelederen og skal: videreudvikle en fleksibel og udviklingsorienteret indskoling og SFO i samarbejde med den øvrige ledelse og skolens medarbejdere kunne varetage relevante administrative og økonomiske ledelsesopgaver i samarbejde med skoleleder og administration i et begrænset omfang varetage undervisning/understøttende undervisning i indskolingen påtage sig pædagogiske ledelsesopgaver, herunder daglig ledelse af skolens indskoling og fritidstilbud og kunne tænke lærer-pædagog-samarbejdet ind i et fremadrettet perspektiv. 5. Udfordringer på kort sigt Indskolingslederen får følgende udfordringer på kort sigt: Deltage i opbygningen af nyt ledelsesteam med nye ansvarsområder Deltage i den fortsatte implementering af folkeskolereformen Udvikling af øget grad af ledelsesfeedback i undervisning og SFO Implementering af elektroniske elevplaner i indskolingen Videreudvikle det forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole – herunder implementering af fælles ansættelser i forbindelse med før-skolestart fra marts 2016. Deltagelse i fælles målbeskrivelser i samarbejde med distriktsgruppe Hadsten By Kvalificere arbejdet med inklusion i skole og SFO side 6/8 6. Lederprofilen 6.1. Uddannelse og erfaring Du skal som indskolingsleder kunne dokumentere nedenstående kvalifikationer: En relevant uddannelsesmæssig baggrund – gerne lærer eller pædagog Ledererfaring eller erfaring med opgaver af koordinerende og/eller ledelsesmæssig karakter evt. erfaring med pædagogisk eller læringsledelse/feedback Lederuddannelse – eller vilje til at gå i gang med en. 6.2. Personlige og ledelsesmæssige kompetencer I forhold til personlige og ledelsesmæssige kompetencer lægges der vægt på, at du: Fokuserer på at nå resultater Du skal i samarbejde med skolelederen være i stand til at lede med bevidsthed om, hvilke resultater, du forventes at skabe. Du skal bl.a. sikre oplevelse af orden og overblik i både indskoling og SFO. Du skal sikre, at personalet oplever at få feedback og sparring på deres praksis løbende bl.a. ved at insistere på kvalitet i undervisningen. Du skal løbende kræve feedback på hvilke resultater, du skal nå. Finder nye veje Du evner at se alternative muligheder, er fleksibel og bidrager gerne til at skabe nytænkende og tværgående løsninger. Du kan bevare overblikket og håndtere relationer i forhold til alle skolens parter. Du kan med udgangspunkt i den eksisterende kultur og Børne- og Ungepolitikken være med til at videreudvikle skolen. Kommunikerer klart Du er udadvendt og har lyst og evne til at kommunikere med børn, forældre og medarbejdere. Du er en dygtig kommunikator, både mundtligt og skriftligt. Dialog er en naturlig del af din daglige ledelse, også i samarbejdet med skolens ledelsesteam. Du er tydelig, velstruktureret og synlig. Skaber motivation Du er empatisk og går forrest med begejstring og arbejdsglæde. Du arbejder anerkendende og bidrager til en involverende og inkluderende kultur, og du har ideer til og erfaring med at fremme trivsel og arbejdsglæde. Du delegerer opgaver i tillid til, at medarbejderne yder deres bedste. Arbejder på tværs Du ser potentialer og nye muligheder i tværgående opgaveløsninger. Du har fokus på, at der sker en tidlig involvering af relevante parter i processerne for at sikre en fælles retning. Du giver plads til andres meninger og ideer og har gode samarbejdsevner. Rodfæstet under pres Du er en robust beslutningstager, som kan holde fast i mål og aftaler – også når de udfordres. Du kan skabe overblik i komplicerede situationer, har økonomisk forståelse og gode it-kompetencer. side 7/8 7. Ansættelsesvilkår Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. 8. Yderligere oplysninger Vi forventer, at interesserede ansøgere kontakter skoleleder Jakob Møller Andersen på 89644700 og aflægger besøg på skolen. Tiltrædelse forventes per 1. oktober 2015 Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet fortroligt. 9. Ansættelsesproces Ansættelsesudvalget er sammensat af følgende: Skoleleder Jakob Møller Andersen (formand for ansættelsesudvalget) Viceskoleleder Jesper Holm Favrskov Kommunes lederudviklingskonsulent Rebecca Abl Jørgensen Forældrerepræsentanter: Søren Svendgaard Rikke Ripley Henriette Lund Kjærsgaard Medarbejderrepræsentanter: Lærer Heidi Olsen Pædagog Ditte Jensen Tillidsmand for pædagogerne Jesper Rasmussen Desuden deltager skolechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk i 2. samtale. Ansøgningsfristen er onsdag den 12. august 2015 Ansøgning, CV og relevante bilag skal sendes via Favrskov Kommunes erekrutteringssystem på www.favrskovkommune.dk/job Første samtale holdes onsdag den 19. august 2015 De kandidater, der går videre til anden samtale, skal gennemføre en online personlighedstest mellem første og anden samtale. Anden samtale foregår onsdag 26. august 2015 Tiltrædelse forventes pr. 1. oktober 2015 side 8/8