VVM-redegørelse

Transcription

VVM-redegørelse

VVM-redegørelse
COBRAcable.
Maj 2015
Kolofon
Titel:
VVM-redegørelse. COBRAcable.
Emneord:
VVM, COBRAcable, Fanø Kommune, Esbjerg Kommune, Natura 2000
Udgiver:
Naturstyrelsen
Forfatter:
Energinet.dk og NIRAS
Sprog:
Dansk
År:
2015
URL:
http://www.naturstyrelsen.dk/
ISBN nr. elektronisk version:
978-87-7091-981-4
Udgiverkategori:
Statslig
3
Indholdsfortegnelse
1
Ikke teknisk resumé ............................................................................. 12
1.1
VVM-pligt og procedure .............................................................................................. 13
1.2
Projektets tidsplan ....................................................................................................... 14
1.3
Projektets omfang ........................................................................................................ 14
1.3.1 Kabelanlæg ................................................................................................................... 15
1.3.2 Stationsanlæg ............................................................................................................... 16
1.3.3 Alternativer .................................................................................................................. 18
1.4
Eksisterende forhold og miljøpåvirkninger som følge af projektet .......................... 18
1.4.1 Landskab og visuelle forhold ...................................................................................... 19
1.4.2 Naturinteresser ............................................................................................................ 24
1.4.3 Kulturhistorie og arkæologi ........................................................................................ 26
1.4.4 Trafik ............................................................................................................................ 27
1.4.5 Luftkvalitet og klima .................................................................................................... 27
1.4.6 Støj ................................................................................................................................28
1.4.7 Jord...............................................................................................................................30
1.4.8 Grundvand ................................................................................................................... 31
1.4.9 Overfladevand .............................................................................................................. 31
1.4.10 Magnetiske felter ......................................................................................................... 32
1.4.11 Befolkning og rekreative interesser ............................................................................ 33
1.4.12 Socioøkonomiske forhold ............................................................................................ 35
1.4.13 Råstoffer ....................................................................................................................... 36
1.4.14 Affald ............................................................................................................................ 37
1.4.15 Afværgeforanstaltninger .............................................................................................38
1.5
International naturbeskyttelse.................................................................................... 39
1.5.1 Natura 2000-områder ................................................................................................. 39
1.5.2 Bilag IV-arter ............................................................................................................... 43
1.5.3 Kumulative effekter ..................................................................................................... 46
4
2
Indledning ........................................................................................... 47
2.1
Projektets historik ....................................................................................................... 48
2.2
Formål med projektet .................................................................................................. 48
2.2.1 Project of common interest (PCI) ............................................................................... 49
2.2.2 Tidsplan og omfang af projektet ................................................................................. 49
2.3
Læsevejledning ............................................................................................................ 50
3
Lovgrundlag og VVM proces ................................................................ 52
3.1
VVM af projektet – begrundelse for VVM pligt ......................................................... 52
3.1.1 Inddragelse af offentligheden og relevante myndigheder ......................................... 53
3.1.2 Fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold ............................................................. 54
3.2
Myndighedsproces for søkabler .................................................................................. 55
3.3
Myndighedsgodkendelser i Tyskland og Holland ..................................................... 55
3.3.1 Tysk eksklusiv økonomisk zone (EEZ) på havet ........................................................ 56
3.3.2 Tysk territorialfarvand ................................................................................................ 56
3.3.3 Omstridt område mellem Holland og Tyskland ........................................................ 57
3.3.4 Ems-Dollard-Traktat område ..................................................................................... 57
3.3.5 Hollandsk område ....................................................................................................... 57
4
Projektbeskrivelse ............................................................................... 59
4.1
Afgrænsning af projektområdet.................................................................................. 59
4.2
Kabelanlægget.............................................................................................................. 60
4.2.2 Anlægsfase ................................................................................................................... 61
4.2.3 Driftsfase ...................................................................................................................... 68
4.2.4 Demonteringsfase ........................................................................................................ 68
4.3
Stationsanlæg .............................................................................................................. 68
4.3.1 Eksisterende stationsanlæg ........................................................................................ 68
4.3.2 Udvidelse af eksisterende forhold som følge af Horns Rev 3-projektet ................... 69
4.3.3 Udvidelse af eksisterende forhold som følge af COBRAcable-projektet .................. 70
4.3.4 Beskrivelse af omformerbygningen ............................................................................. 71
4.3.5 Udvidelse af 400kV anlæg .......................................................................................... 72
5
4.3.6 Øvrige installationer og bygninger ............................................................................. 73
4.3.7 Anlægsfase.................................................................................................................... 73
4.3.8 Driftsfasen .................................................................................................................... 74
4.4
Demonteringsfasen ...................................................................................................... 74
4.5
Tidsplan ........................................................................................................................ 75
5
Alternativer .......................................................................................... 77
5.1
Undersøgte alternativer............................................................................................... 77
5.1.1 Alternativ 1 ................................................................................................................... 78
5.1.2 Alternativ 2 og 3 ........................................................................................................... 78
5.1.3 Alternativ 4................................................................................................................... 78
5.1.4 Alternativ 5 ................................................................................................................... 78
5.2
Fravalgte alternativer .................................................................................................. 79
5.2.1 Placering af stationsanlægget ved Revsing eller Idomlund ....................................... 79
5.2.2 Placering af udvidelsen af stationsanlæg ved Endrup ............................................... 81
5.2.3 Rute for kabelanlægget; parallelt med Horns Rev 2, gennem Knude Dyb eller over
Rømø ............................................................................................................................82
5.2.4 Baggrund for valg af rute for kabelanlægget på tværs af Fanø .................................83
5.2.5 Baggrund for valg af rute for kabelanlægget gennem Vadehavet .............................83
5.2.6 Baggrund for valg af rute for kabelanlægget fra Måde til Solbjerg Plantage ...........84
5.3
0-alternativet ...............................................................................................................86
6
Planforhold ......................................................................................... 88
6.1
Kommune- og lokalplaner .......................................................................................... 88
6.1.1 Kommuneplanerne for Fanø og Esbjerg ....................................................................89
6.1.2 Lokalplaner .................................................................................................................. 99
6.2
Råstofplan for Region Syddanmark ......................................................................... 101
6.3
Vand- og naturplaner ................................................................................................ 101
6.3.1 Vandplaner ................................................................................................................. 101
6.3.2 Naturplaner ................................................................................................................ 103
7
Lovgivning ..........................................................................................104
6
7.1
International naturbeskyttelse (Natura 2000) ........................................................ 104
7.2
Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter).................................................................. 105
7.3
Drikkevandsinteresser .............................................................................................. 105
7.4
Arealfredninger.......................................................................................................... 106
7.5
Beskyttede § 3-naturtyper ......................................................................................... 106
7.6
Vandløbsloven ........................................................................................................... 107
7.7
Okkerloven ................................................................................................................. 107
7.8
Beskyttelseslinjer ....................................................................................................... 107
7.8.1 Strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen ...................................................... 108
7.8.2 Fortidsmindebeskyttelseslinje .................................................................................. 108
7.9
Fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger ..................................................110
7.10
Fredskov ...................................................................................................................... 111
7.11
Natur- og vildtreservater ............................................................................................ 111
7.12
Andre arealmæssige bindinger og interesser i området ........................................... 112
7.12.1 Kystnærhedszonen ..................................................................................................... 112
7.12.2 Nationalpark Vadehavet ............................................................................................ 112
7.12.3 Artsfredningsbekendtgørelsen .................................................................................. 113
7.12.4 Jordforurening ........................................................................................................... 113
7.12.5 Miljøbeskyttelsesloven ............................................................................................... 113
8
Eksisterende forhold ...........................................................................115
8.1
Landskab og visuelle forhold ..................................................................................... 116
8.1.1 Metode ........................................................................................................................ 116
8.1.2 Eksisterende forhold - Stationsanlægget ved Endrup .............................................. 118
8.2
Plante- og dyreliv ....................................................................................................... 129
8.2.1 Metode ....................................................................................................................... 129
8.2.2 Fanø ............................................................................................................................ 130
8.2.3 Jylland ........................................................................................................................ 138
8.3
Kulturhistorie og arkæologi ....................................................................................... 151
7
8.3.1 Metode ......................................................................................................................... 151
8.3.2 Eksisterende forhold - Fanø ....................................................................................... 151
8.3.3 Eksisterende forhold - Jylland .................................................................................. 152
8.4
Trafik .......................................................................................................................... 154
8.5
Luft og klima .............................................................................................................. 154
8.5.1 Metode ........................................................................................................................ 154
8.5.2 Eksisterende forhold - Luftkvalitet ........................................................................... 155
8.6
Støj .............................................................................................................................. 155
8.6.1 Metode ........................................................................................................................ 156
8.6.2 Eksisterende forhold - stationsanlæg ....................................................................... 156
8.7
Jord og jordforurening .............................................................................................. 157
8.7.1 Metode ........................................................................................................................ 157
8.7.2 Eksisterende forhold - Fanø ...................................................................................... 158
8.7.3 Eksisterende forhold - Jylland .................................................................................. 159
8.8
Vand ........................................................................................................................... 159
8.8.1 Metode ........................................................................................................................ 160
8.8.2 Grundvand og drikkevandsinteresser ...................................................................... 160
8.8.3 Overfladevand .............................................................................................................161
8.9
Magnetfelter ............................................................................................................... 162
8.10 Befolkning og rekreative interesser .......................................................................... 163
8.10.1 Metode ........................................................................................................................ 163
8.10.2 Fanø ............................................................................................................................ 163
8.10.3 Jylland (kabelanlæg) ................................................................................................. 165
8.10.4 Stationsanlægget ved Endrup ................................................................................... 165
9
Vurderingsmetode ............................................................................. 167
10
Vurderinger af miljøpåvirkninger ..................................................... 170
10.1
Landskabelige forhold ............................................................................................... 170
10.1.1 Stationsanlægget ved Endrup ................................................................................... 173
8
10.1.2 Kabelanlæg................................................................................................................. 183
10.2 Plante- og dyreliv ....................................................................................................... 185
10.2.1 Fanø ............................................................................................................................ 186
10.2.2 Jylland ........................................................................................................................ 192
10.2.3 Afværgeforanstaltninger ............................................................................................197
10.3 Kulturhistorie og arkæologi ...................................................................................... 198
10.3.1 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen ................................................................. 198
10.3.2 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen .................................................................... 202
10.3.3 Afværgeforanstaltninger ........................................................................................... 202
10.4 Trafik .......................................................................................................................... 203
10.4.1 Påvirkning i anlægsfasen .......................................................................................... 203
10.4.2 Påvirkning i driftsfasen .............................................................................................204
10.5
Luft og klima .............................................................................................................. 205
10.5.3 Afværgeforanstaltninger ...........................................................................................208
10.6 Støj..............................................................................................................................208
10.6.1 Påvirkninger i anlægsfasen .......................................................................................208
10.6.2 Påvirkninger i driftsfasen ........................................................................................... 211
10.7
Jord og jordforurening .............................................................................................. 213
10.8 Vand ........................................................................................................................... 216
10.8.1 Grundvand og drikkevandsinteresser ...................................................................... 216
10.8.2 Overfladevand ............................................................................................................ 221
9
10.9 Magnetfelter ...............................................................................................................226
10.9.1 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen ....................................................................226
10.10 Befolkning og rekreative interesser .......................................................................... 227
10.10.1Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen................................................................. 227
10.10.2Vurdering af påvirkninger i driftsfasen .................................................................. 230
10.10.3 Afværgeforanstaltninger ......................................................................................... 231
10.11 Socioøkonomiske forhold .......................................................................................... 232
10.11.1Vurderinger af påvirkninger i anlægsfasen og driftsfasen ...................................... 232
10.11.2Afværgeforanstaltninger ...........................................................................................234
10.12 Råstoffer og affald ......................................................................................................234
10.12.1Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen .................................................................234
10.12.2Vurdering af påvirkninger i driftsfasen ...................................................................236
10.12.3Afværgeforanstaltninger .......................................................................................... 237
11
Kumulative effekter .......................................................................... 238
11.1
Projekter, som kan medføre kumulative effekter ....................................................238
11.2
Vurdering af kumulative effekter ..............................................................................239
11.2.1 Landskab og visuelle forhold. .................................................................................. 240
11.2.2 Plante og dyreliv ....................................................................................................... 240
11.2.3 Støj ............................................................................................................................. 240
11.3
Kumulative effekter internationalt .......................................................................... 240
12
Afværgeforanstaltninger ................................................................... 242
12.1
Forudsætninger for vurderingerne ...........................................................................242
12.2
Afværgeforanstaltninger ...........................................................................................246
13
Mangler ............................................................................................. 250
14
International naturbeskyttelse ........................................................... 251
14.1
Metode ........................................................................................................................ 252
14.1.1 Forvaltning af Natura 2000-lovgivningen ............................................................... 252
14.1.2 Bilag IV-arter ............................................................................................................. 254
10
14.2
Relevante Natura 2000-områder ............................................................................. 254
14.2.1 Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet ................................................................... 256
14.2.2 Natura 2000-område nr. 246 Sydlige Nordsø .........................................................290
14.2.3 Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å .............................................. 293
14.2.4 Sammenfatning ......................................................................................................... 294
14.3
Bilag IV-arter ............................................................................................................. 297
14.3.1 Havpattedyr ............................................................................................................... 298
14.3.2 Flagermus .................................................................................................................. 298
14.3.3 Odder......................................................................................................................... 300
14.3.4 Markfirben ................................................................................................................ 300
14.3.5 Padder ....................................................................................................................... 300
14.3.6 Sammenfatning ......................................................................................................... 304
15
Referencer ........................................................................................ 306
16
Bilag ................................................................................................... 314
16.1
Bilag 1: Vurderingsmetode ........................................................................................ 314
16.2
Bilag 2: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder ....................................... 315
16.3
Bilag 3: Visualiseringsrapport .................................................................................. 322
11
1 Ikke teknisk resumé
Energinet.dk planlægger sammen med det hollandske transmissionsselskab TenneT at etablere en kabelforbindelse mellem Holland og Danmark. Det samlede
projekt betegnes COBRAcable og omfatter en ca. 320 km lang jævnstrømsforbindelse med en overføringskapacitet på 700 MW, samt stationsanlæg med omformerbygning i Eemshaven (Holland) og Endrup (Esbjerg Kommune). Den samlede linjeføring for COBRAcable fremgår af Figur 1-1.
Figur 1-1: Den samlede linjeføring for COBRAcable på dansk, tysk og hollandsk
territorium.
Formålet med COBRAcable-projektet er at forbedre Danmarks sammenhæng
med det europæiske transmissionsnet for derved at styrke el-infrastrukturen og
øge mulighederne for at udveksle overskydende vindenergi med nabolandene.
12
1.1
VVM-pligt og procedure
COBRAcable-projektet er omfattet af bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen (BEK nr
1184 af 06/11/2014). Efter en screening af projektet har Naturstyrelsen truffet afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Til grund for afgørelsen er der særligt
lagt vægt på omfanget af omformerbygningen ved Endrup og dens mulige påvirkning af landskabet samt varetagelse af hensynet til de påviste bilag IV-arter ved
etableringen af kablet.
VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er udarbejdet en
VVM-redegørelse, og offentligheden har haft mulighed for at fremkomme med
kommentarer hertil, jf. VVM-bekendtgørelsen samt at Naturstyrelsen har udstedt
en VVM-tilladelse til projektet.
VVM-redegørelsen omfatter beskrivelser og vurderinger af anlæg, drift og demontering af COBRAcable-projektets tekniske landanlæg i Danmark. Søkabler er ikke
omfattet af samme bekendtgørelse, og derfor er den del af kabelanlægget, som
ligger til vands, ikke omfattet af nærværende VVM-redegørelse. Påvirkninger på
søterritoriet fremgår af en separat miljøredegørelse, som Energinet.dk har udarbejdet for at kunne opnå godkendelse til projektet af Energistyrelsen i henhold til
kravene i § 4a i Lov om Energinet.dk (LBK nr 1097 af 08/11/2011).
For den del af projektet, der ligger i Tyskland og Holland, sørger de respektive
myndigheder for den nødvendige belysning af projektets miljøpåvirkninger. I
Holland udarbejdes VVM både for projektets landbaserede og havbaserede del. I
Tyskland udarbejdes ikke VVM, men søkablets miljøpåvirkninger er behandlet i
Tysklands overordnede plan for placering af kabler, ligesom der udarbejdes en
konkret miljøredegørelse.
Som en del af VVM-redegørelsen har der i perioden fra den 24. marts 2014 til den
25. april 2014 været gennemført en 1. offentlighedsfase, hvor borgerere, myndigheder og organisationer er blevet bedt om at komme med idéer og forslag til
VVM-redegørelsen for COBRAcable-projektet. I forbindelse hermed har Energinet.dk afholdt borgermøde i Endrup d. 8. april 2014 og på Fanø d. 10. april 2014.
I 1. offentlighedsfase er der fremkommet en række bemærkninger til projektforslaget fra myndigheder, borgere og organisationer og forslag til emner, der ønskes
belyst i VVM-redegørelsen. Høringssvarene fra områdets borgere koncentrerer
sig primært om de miljømæssige påvirkninger fra omformerbygningen ved Endrup. Der er desuden indkommet forslag til alternative linjeføringer af kabeltraceet, og i forbindelse med kabellægningen opfordres der desuden til, at der tages
hensyn til naturinteresser, læhegn, marker og tekniske anlæg i området.
Som en del af VVM-redegørelsen er der udarbejdet en vurdering af, om anlæg,
drift og demontering af COBRAcable kan påvirke arter og naturtyper, der er omfattet af internationale naturbeskyttelsesbestemmelser (Natura 2000-områder og
13
bilag IV-arter). Disse vurderinger er foretaget for det samlede danske anlæg, og
således både på land og til vands.
1.2
Projektets tidsplan
Etableringen af stationsanlægget ved Endrup forventes at begynde i andet halvår
af 2016 og forventes at tage cirka 2 år. Dette arbejde indeholder to faser: 1) etablering af bygningen på ca. 15 måneder og 2) installation inde i bygningen på ca. 8
måneder, hvor sidstnævnte fase medfører betydelige færre påvirkninger af lokalområdet, da arbejdet især vil foregå inde i bygningen. Etableringen af selve kabelanlægget er planlagt til at begynde i foråret 2017 for strækningen i Jylland og i
andet halvår 2017 på Fanø og fortsætter indtil efteråret 2018. Herefter gennemføres forskellige test inden idriftsættelse, som forventes at ske i januar 2019.
Som udgangspunkt kan installationen af kabelanlægget på land ske på alle årstider, dog ikke når der er frost i jorden. I kystområder, der har særlig værdi for ynglende fugle (f.eks. strandengene på Østfanø og ved Måde), vil anlægsfasen dog
ligge udenfor fuglenes yngletid.
1.3
Projektets omfang
Den danske del af COBRAcable-projektet fremgår af Figur 1-2. For en mere detaljeret beskrivelse af projektets omfang henvises til projekt- og anlægsbeskrivelsen
(Energinet.dk, 2015a). I VVM-redegørelsen er der foretaget beskrivelser og vurderinger indenfor et projektområde. I nogle dele af projektområdet ligger linjeføringen relativt fast, mens der på andre dele er flere muligheder for at fastlægge
den præcise placering af kablet, hvilket bl.a. afspejles i bredden af projektområdet. Den endelige placering af kablet indenfor projektområdet vil blive fastlagt på
et senere tidspunkt med udgangspunkt i de miljøvurderinger, der er foretaget i
VVM-redegørelsen.
VVM-redegørelens projektområde omfatter en strækning på 5 km på tværs af
Fanø og 15 km i Jylland. Herudover omfatter projektområdet 48 km gennem
Nordsøen og 6 km gennem Vadehavet.
14
Figur 1-2: Oversigt over COBRAcable-projektet indenfor dansk territorium
1.3.1
Kabelanlæg
Kabelanlægget på land består af to jævnstrømskabler, som nedgraves i samme
kabelgrav. Kablerne installeres ved en af følgende metoder:

Installering i åben kabelgrav.

Kabelgrav med gravekasse.

Styret underboring.

Nedgravede plastrør.
Ved installering i åben kabelgrav, med gravekasse eller med nedgravede plastrør
vil kabelgraven vil være ca. 2 m bred og 1,5 m dyb. Ved underboringer vil kablet
ligge noget dybere.
15
Det forventes, at hovedparten af kabelanlægget installeres ved hjælp af en åben
kabelgrav eller gravekasse. I områder, hvor der skal passeres asfalterede veje, tages særligt hensyn til naturforhold mv., anvendes styret underboring eller nedgravede plastrør, hvor kablerne efterfølgende trækkes igennem.
For hver kabellængde (1.400-1.500 m) skal kablerne samles (muffes sammen).
Dette vil foregå i en montagecontainer, som placeres i en muffegrav.
Der er derudover behov for at etablere et antal depotpladser og tromledepoter i
kabeltracéets nærområde, samt midlertidige adgangsveje langs kabeltraceet. Antal og placering af depotpladser og adgangsveje fastlægges først på det tidspunkt,
hvor der indgås aftale/kontrakt med den entreprenør, som skal udføre kabelentreprisen.
Arbejdsområdet ved kabellægning varierer mellem 5 og 15 meters bredde. Efter
installationen vil der over kablet være et deklarationsbælte på 8 m omkring kabelanlægget. Indenfor dette område vil der være visse begrænsninger for anvendelsen (så som etablering af bebyggelse og beplantning med dybtgående rødder).
I deklarationsbæltet må der stadig foretages ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet.
Kabelanlægget kræver ikke løbende vedligehold. Dog kan der i forbindelse med
eventuelle brud på et af kablerne blive behov for akut reparationsarbejde, som
indebærer, at kablerne skal graves fri og repareres.
Den forventede levetid for kabelsystemet er ca. 40 år. Det antages, at der i forbindelse med demontering af kabelsystemet vil foregå arbejder af samme karakter og
omfang som i anlægsfasen.
1.3.2 Stationsanlæg
Etableringen af COBRAcable indebærer, at det eksisterende stationsanlæg ved
Endrup skal udvides med knap 6 ha mod syd. Stationsanlægget er på nuværende
tidspunkt under udvidelse som følge af etableringen af havmølleparken Horns
Rev 3. I forbindelse med VVM-redegørelsen for Horns Rev 3 er der udarbejdet lokalplan og kommuneplantillæg for stationsanlægget ved Endrup, som både muliggør udvidelsen med Horns Rev 3 og COBRAcable. Den igangværende udvidelse
som følge af Horns Rev 3 indgår som en del af det eksisterende anlæg, og beskrivelser og vurderinger i nærværende VVM-redegørelse omhandler derfor udelukkende udvidelser som følge af COBRAcable-projektet.
COBRAcable-projektet medfører, at stationsanlægget ved Endrup udvides med en
omformerbygning, og der skal etableres et nyt 400 kV friluftsanlæg med forbindelse til det eksisterende stationsanlæg. Herudover anlægges et nyt forsinkelsesbassin indenfor det område, hvor Horns Rev 3-anlægget skal etableres, og der op-
16
føres en lagerbygning. Det areal, som installationerne etableres indenfor, kan ses
på Figur 1-3.
Al trafik til området forventes at ske ad den nye adgangsvej fra syd, som etableres
i forbindelse med Horns Rev 3-udvidelsen.
Omformerbygningen vil maksimalt blive 110 m lang, 55 m bred og 23 m høj. Omformerbygningen placeres syd for det eksisterende stationsanlæg og i den vestlige
del af området til COBRA-udvidelsen. Den præcise placering af bygningen indenfor byggefeltet bliver først afklaret, når leverandøren er valgt, herunder om længderetningen er øst-vest eller nord-syd.
Som en del af COBRAcable-projektet udvides det eksisterende 400 kV-anlæg
mod syd. Det nye tekniske anlæg vil i udformning og højde være meget lig det eksisterende anlæg. De højeste installationer vil være mastetoppen på traverserne
midt i stationsarealet, der er ca. 28 meter høje.
Figur 1-3: Oversigt over stationsanlægget ved Endrup. Det skraverede område
viser udvidelsen i forbindelse med COBRAcable-projektet.
Udvidelsen af stationsanlægget vil medføre en del færdsel til og fra arbejdspladsen. Kørsel til og fra området vil primært ske i dagtimerne og forventes at ske via
17
den adgangsvej, der anlægges mod syd. Der kan forekomme begrænset transport
om natten, da transporten af enkeltdele til anlægget kræver, at veje lukkes af politiet.
Der vil være belysning af arbejdspladsen i de mørke timer, når der arbejdes. Belysningen vil blive etableret, så den fokuseres på de områder, der skal oplyses, og
ikke spreder lys unødigt til omgivelserne.
Anlægsarbejderne forventes primært at blive foretaget på hverdage i tidsrummet
6.00 – 18.00, men arbejde i weekender og om aftenen kan forekomme.
I driftsfasen vil stationsanlægget som udgangspunkt være ubemandet, og der forventes derfor kun en begrænset mængde trafik i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelsesarbejder, mindre reparationer eller lignende.
Stationsanlægget forventes at have en levetid på ca. 40 år, men der vil være løbende udskiftning af nogle af installationerne.
1.3.3 Alternativer
Som en del af VVM-redegørelsen er der undersøgt fem alternativer samt 0alternativet. 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Alternativ 1 er en alternativ linjeføring på Vestfanø. Alternativ 2 og 3 er underboring af mose og hede i Fanø Klitplantage og alternativ 4 og 5 er underboring af
den kystnære del af strandengene på Østfanø og ved Måde.
En række yderligere alternativer er blevet fravalgt ud fra tekniske, økonomiske eller miljømæssige hensyn. Udover en kort begrundelse for fravalget, er disse alternativer ikke yderligere belyst i VVM-redegørelsen.
1.4
Eksisterende forhold og miljøpåvirkninger som følge af projektet
I VVM-redegørelsen er der foretaget en kortlægning af de eksisterende forhold
indenfor en lang række faglige emner. Herefter er der foretaget en vurdering af de
potentielle miljøpåvirkninger i anlægs- og driftsfasen som følge af gennemførelse
af projektet.
Der er ikke foretaget specifikke vurderinger af påvirkninger i demonteringsfasen,
men det er antaget, at der vil foregå arbejder af samme karakter og omfang som i
anlægsfasen.
I de følgende afsnit er der foretaget en opsummering af de eksisterende forhold
samt miljøpåvirkningerne indenfor de undersøgte faglige emner.
18
En del potentielle miljøpåvirkninger er undgået i forbindelse med valg og tilretning af linjeføringen, tilrettelæggelse af anlægsmetoder i dele af projektområdet
samt den forventede tidsplan for anlægsarbejdet. For enkelte emner er der desuden opstillet en række afværgeforanstaltninger for påvirkninger, som er vurderet
til at være væsentlige eller moderate. Disse foranstaltninger er beskrevet i forbindelse med de enkelte afsnit. Hvor relevant er påvirkninger og afværgeforanstaltninger for de enkelte faglige emner opdelt for henholdsvis stationsanlægget og
kabelanlægget.
1.4.1 Landskab og visuelle forhold
Landskabet omkring stationsanlægget ved Endrup er især karakteriseret ved et
fladt terræn, der stedvist hæver sig i svagt markerede bakkeøer, samt en intensiv
landbrugskarakter præget af marker, der afgrænses af hegn og diger. Mindre gårde ligger langs vejene eller er samlet i små landsbyer med huse og husmandssteder. Landbrugslandskabet brydes stedvist af langstrakte ålandskaber, hvor åer
omgivet af enge og moser forgrener sig mellem bakkeøerne (se Figur 1-5).
Figur 1-4: Landskabet omkring stationsanlægget ved Endrup. Set fra Brorsensvej der ligger nord for anlægget
19
Figur 1-5: Oversigt over analyseområdet for landskab og visuelle forhold.
1.4.1.1 Stationsanlæg
I nærområdet omkring stationsanlægget ved Endrup opleves forskellen i landskabets karakter tydeligt, idet landskabet vest for Endrup opleves åbent, mens
oplevelsen af landskabet ved Omme og fra bebyggelsen langs Hovedvej A1 er bestemt af hegnsstrukturerne, der visse steder fungerer som udsigtskiler, som indrammer udsigterne over landskabet, mens de andre steder blokerer for udsigten.
Det eksisterende stationsanlæg ved Endrup samt det tilhørende højspændingstracé udgør de betydeligste tekniske anlæg i landskabet. Stationsanlægget ligger i
landbrugslandskabet, hvor dette mod nord grænser op til Øskær, der er en del af
ålandskabet.
Udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup er vurderet at medføre en moderat
påvirkning af Øskær nord og nordøst for det eksisterende stationsanlæg på grund
af landskabets lokale/regionale interesse og omformerbygningens permanente
påvirkning. Ålandskaberne omkring Øskær har en meget åben karakter og er sårbare over for tekniske anlæg.
20
Påvirkningen af det øvrige landskab inden for analyseområdet vurderes at være
ubetydelig, da der i disse områder ikke er betydelige landskabsinteresser, samtidig med at anlægget nogle steder i den sydvestlige-nordvestlige del af analyseområdet er delvist eller helt afskærmet af bevoksninger. Sydøst og øst for stationsanlægget ved Endrup har landskabet en mere åben karakter, og det eksisterende
stationsanlæg optræder allerede meget tydeligt i landskabet.
Med undtagelse af engområdet nord for det eksisterende stationsanlæg vurderes
de nye installationer ikke at blive synlige fra de ålandskaber, der er vurderet at
have oplevelsesværdi, og som i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifulde landskaber. Påvirkningen af disse landskaber vurderes derfor som ubetydelig.
Den direkte påvirkning af landskabets karaktertræk i anlægsfasen vurderes ubetydelig idet anlægget etableres på et areal som i dag er dyrket mark. Hegn og diger forventes heller ikke at blive påvirket af udvidelsen af stationsanlægget. Den
indirekte påvirkning som følge af uro og begrænset lyspåvirkning af landskabet i
anlægsfasen og den begrænsede anlægsperiode på 2 år vurderes at være mindre
(ved Øskær) og ubetydelig i resten af analyseområdet.
For at mindske påvirkningerne som følge af udvidelsen af stationsanlægget ved
Endrup vil omformerbygningens arkitektoniske udtryk blive fastlagt i samarbejde
med en arkitekt. I forbindelse med fastlæggelse af det endelige udseende, vil der
blive lagt vægt på de ønsker og væsentlige forhold, der er fremkommet i forbindelse med VVM-processen og en workshop afholdt med borgere fra Endrup. Herunder vil facadebeklædningen blive holdt i grå eller jordfarvede nuancer i et ikkereflekterende materiale som krævet i lokalplanen for området.
Derudover har Energinet.dk igangsat en proces med lokale borgere med henblik
på at afdække ønsker og muligheder for etablering af supplerende beplantning
uden for stationsområdet, der kan skærme for indblik til stationen. Dette skal dog
ske på baggrund af frivillige aftaler og forhandlinger med de respektive lodsejere,
og en endelig afklaring vil først foreligge efter offentliggørelse af VVMredegørelsen.
1.4.1.2 Kabelanlæg
Kabeltraceet løber overordnet set på tværs af fire landskabstyper:

Landbrugslandskabet på bakkeøerne,

ålandskaber,

marsk langs vadehavskysten og

klitlandskab på Fanø.
21
Den del af projektområdet for kabelanlægget, der ligger i Jylland, er i høj grad
præget af samme geologiske landskabstræk, som beskrevet for landskabet omkring stationsanlægget ved Endrup, dvs. svagt markerede bakkeøer, der brydes af
et forgrenet net af ålandskaber. Nærmest kysten mod Vadehavet, både på Jyllandssiden og på Fanø, er landskabet præget af marsk, der er særligt karakteristisk for tidevandsprægede kyster med lavtliggende, jævne flader. Også de kulturbetingede landskabstræk er i en stor del af projektområdet for kabelanlægget i
Jylland i høj grad de samme som beskrevet for landskabet omkring stationsanlægget ved Endrup. Nord for Tjæreborg krydser projektområdet Solbjerg Plantage, der udgør et stort og markant element i landskabet.
Figur 1-6: Projektområdet for kabelanlægget krydser i Jylland landbrugslandskabet på bakkeøerne, ålandskaber samt marsken langs vadehavskysten (Esbjerg Kommune, 2014a).
På Fanø krydser projektområdet Fanø Klitplantage, som er det bærende kulturbetingede landskabstræk, der strækker sig på tværs af øen. Plantagen er i størstedelen af projektområdet tæt, men gennemskåret af en grusvej, og med stedvise lysninger med klithede.
22
Ved etableringen af kableanlægget vil anlægsarbejdet trække et spor i landskabet
svarende til arbejdsbæltet, men det vil være en kortvarig periode. Gravearbejdet
på tværs af landbrugslandskabet vurderes generelt ikke at påvirke landskabskarakteren væsentligt anderledes end øvrigt landbrugsarbejde, mens marsklandskabet må forventes at blive påvirket af gravearbejdet i et vist omfang. Mens beskyttede diger altid vil blive reetableret, vil de gennembrudte hegn kun blive genplantet, såfremt det er lodsejerens ønske, eller der er væsentlige forhold, der taler
for det.
Den landskabelige påvirkning i anlægsfasen afhænger af landskabets karakter,
herunder om landskabet har en lysåben karakter eller er dækket af bevoksning,
og om landskabet rummer særlige karaktertræk, der kan blive påvirket, eksempelvis hegn, diger eller særlige naturområder. I Jylland har landskabet i langt
størstedelen af projektområdet for kabelanlægget en lysåben karakter af enten
dyrkede marker, natur- eller halvkulturarealer. Den direkte påvirkning af de bærende landskabstræk i disse dele af projektområdet vurderes ubetydelig.
I Fanø Klitplantage og Solbjerg Plantage kan de bærende landskabstræk være
mere sårbare over for kabellægning, fordi der her kan være behov for dels at fælde træer og dels planere terrænet.
I landskaber med national, regional eller lokal interesse, herunder ålandskaberne,
marsklandskabet og landskabet på Fanø, vurderes den indirekte påvirkning som
mindre, mens den vurderes ubetydelig i det øvrige projektområde.
I driftsfasen vurderes påvirkningen af landskabets karakter og visuelle forhold
generelt at være ubetydelig, fordi kabelanlægget ligger nedgravet. I landbrugslandskabet kan der være spor efter gennembrud af hegn, hvor der enten ikke
genplantes eller vil være en opvækstperiode, hvor bruddet er synligt.
I plantagerne vil der være spor fra anlægsarbejdet, som kan erkendes i landskabet, særligt i Fanø Klitplantage. Der vurderes dog at blive taget tilstrækkelige
hensyn til kabeltracéets synlighed i bevoksningen, så påvirkningen i driftsfasen
vurderes ubetydelig. Såfremt områder med klitter på Fanø fjernes uden reetablering, vurderes påvirkningen af landskabet lokalt som mindre.
I landbrugslandskabet vil den væsentligste landskabelige påvirkning ske de steder, hvor der sker brud på hegn og diger. Brud på disse strukturer kan svække
landskabets kulturhistoriske fortælling i dele af projektområdet. For at sikre
landskabets kulturhistoriske fortælleværdi i disse områder, vil der mellem stationsanlægget ved Endrup og Hovedvej A1 samt i landskabet mellem Solbjerg og
Solbjerg Plantage, i forbindelse med indgåelse af frivillige aftaler og forhandlinger
med lodsejere, blive arbejdet for at genetablere beplantningen i brudte hegn. På
den øvrige strækning afklares gennembrud/retablering af levende hegn i drøftelserne med lodsejerne.
23
1.4.2 Naturinteresser
Projektområdet rummer flere områder med store naturinteresser. De største naturinteresser findes på Fanø, hvor der både er områder med klitter, hede, hedemose og strandenge, samt ved Måde syd for Esbjerg, hvor strandengene indgår i
et større strandengsområde langs kysten. I forbindelse med projektet er der gennemført en række feltundersøgelser, hvor der blandt andet er registreret forekomst af § 3-beskyttede naturtyper, forskellige ynglefugle, padder, samt potentielle levesteder for flagermus.
Anlæg af COBRAcable kan potentielt påvirke naturområder eller andre områder,
der indeholder levesteder for beskyttede arter. Vurderingen af påvirkninger af
plante- og dyreliv er udelukkende foretaget for anlægsfasen. Når kablerne er lagt
ned i jorden, vil områderne blive retableret, og det naturlige plante- og dyreliv vil
indvandre i områderne igen. Der vil derfor ikke være påvirkninger af beskyttede
naturområder eller arter i driftsfasen.
Påvirkninger af arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder samt
arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er beskrevet i forbindelse med vurderingen af de internationale naturbeskyttelsesinteresser.
1.4.2.1 § 3-beskyttede naturområder
Kabelprojektet kan medføre midlertidige ændringer i tilstanden af § 3-beskyttede
naturområder. Forud for igangsættelse af anlægsarbejder indenfor disse områder
skal der ansøges om dispensation hos Esbjerg Kommune. Kommunen kan i forbindelse med udstedelse af dispensation stille yderligere og specifikke vilkår om
afværgeforanstaltninger, som er særligt relevante for den berørte lokalitet.
På Fanø og strandengene ved Måde vil kabellægningen foretages ved hjælp af
gravekasse eller andre for naturen skånsomme metoder, og der vil blive udlagt
køreplader for at mindske påvirkningen fra kørsel med entreprenørmaskiner. Det
kan dog ikke undgås, at der vil være en vis form for påvirkning af vegetationen.
Men idet kabelanlægget primært forventes etableret langs veje og stier, er der ofte
tale om områder, som allerede er påvirket af en vis form for forstyrrelse. Naturområderne på Fanø er desuden kendetegnet ved en vis form for dynamik, og da
jordlag og tørv tilbagelægges efter anlægsarbejdet, vurderes områderne at være
retableret indenfor kort tid. Samlet set vurderes det, at der kun vil være mindre
påvirkninger af beskyttede naturområder på Fanø og strandengene ved Måde.
På den resterende strækning fra Tjæreborgvej og frem til stationsanlægget ved
Endrup ligger der enkelte § 3-beskyttede naturområder. Vandhuller vil blive undgået i forbindelse med anlægsarbejdet, ligesom beskyttede vandløb vil blive underboret. Det forventes desuden, at kablet kan placeres udenfor områder med naturmæssig interesse på strækningen gennem Jylland. I det omfang at dette ikke
24
kan lade sig gøre, vil naturområderne blive krydset ved brug af gravekasse eller
ved styret underboring.
Størstedelen af naturområderne på strækningen mellem Tjæreborgvej og frem til
stationsanlægget ved Endrup har begrænsede naturinteresser, og såfremt kabellægningen foretages ved hjælp af gravekasse og med udlagte køreplader, vurderes
det overordnet set, at påvirkningen af disse områder som følge af anlægsarbejdet
vil være ubetydelige. Seks af de § 3-beskyttede områder indenfor projektområdet
rummer dog større naturmæssige værdier, og ved den endelige fastlæggelse af
kabeltraceet vil disse områder derfor blive friholdt for påvirkning.
1.4.2.2 Fredskovsområder
Kabelanlægget passerer fredskovsområderne Fanø Klitplantage og Solbjerg Plantage. Der vil være behov for at rydde dele af skovarealet for at få plads til anlægsbæltet for kabeltraceet, og i den forbindelse skal der ansøges om dispensation fra
skovloven. De skovområder hvor der skal fældes træer i forbindelse med projektet, vurderes kun at have begrænsede naturværdier. I området over kablet (deklarationsarealet på 8 meters bredde) kan friholdelse for vegetation med dybtgående
rødder medføre, at der udvikles en mere lysåben vegetation igennem områderne,
hvor der vil være indslag af mere lyskrævende plantearter. Dette vil på sigt kunne
bidrage til en øget artsdiversitet indenfor de berørte områder. Samlet set vurderes
det, at der kun vil være mindre påvirkninger af fredskovsområderne indenfor
projektområdet.
1.4.2.3 Sjældne og beskyttede arter
Størstedelen af de registrerede plante- og dyrearter på Fanø og i Jylland er forholdsvis almindeligt forekommende i lokalområdet, og kabellægningen vurderes
ikke at medføre væsentlige påvirkninger af disse arter.
På Fanø vokser den relativt sjældne art liden ulvefod indenfor det område, hvor
en af de geotekniske boringer, der skal gennemføres i forbindelse med underboringen af det kystnære område på Fanø, er planlagt. For at undgå at påvirke bestanden af liden ulvefod indenfor området, skal boringen flyttes til et område,
hvor der ikke vokser sårbare arter.
I en eng mellem Tjæreborgvej og jernbanen er der registreret butblomstret siv- I
en hedemose nord for Esbjergmotorvejen er der registreret et enkelt eksemplar af
den fredede art kongebregne. Ved fastlæggelse af den endelige linjeføring skal det
derfor sikres, at disse § 3-beskyttede områder ikke påvirkes.
Der er enkelte moser og vandhuller indenfor projektområdet, som kan have betydning for padder. Det drejer sig om et vandhul vest for Novrup Bæk, en mose
25
nord for Solbjergvej og et vandhul og en mose øst for Grimstrup Bæk. Med undtagelse af vandhullet vest for Novrup Bæk, som er yngleområde for bilag IV-arten
strandtudse, og derfor er beskrevet i afsnittet om international naturbeskyttelse,
så vurderes det, at sandsynligheden for, at padder vil blive påvirket af etableringen af kablet er ubetydelig.
Med implementering af ovenstående foranstaltninger i projektet, vurderes det, at
risikoen for påvirkning af sjældne og beskyttede arter er ubetydelig.
1.4.3 Kulturhistorie og arkæologi
Hverken på Fanø eller i Jylland er der registreringer af fredede fortidsminder indenfor projektområdet. Ved Solbjerg Plantage og syd for Esbjergmotorvejen er
der enkelte steder, hvor fortidsminders 100 meters beskyttelseslinje overlapper
med projektområdet. Derudover er der registreret en række ikke fredede fortidsminder indenfor projektområdet. En del af disse ligger i de to kulturarvsarealer
ved Krogsgårdsvej. Kulturarvsarealer er udpeget af de ansvarlige museer og indeholder ofte en række fortidsminder, som ikke er fredede. Områderne er i sig selv
ikke beskyttede, men de er indikatorer for, at der er væsentlige fortidsminder i
det udpegede område.
Herudover sker der krydsning af beskyttede diger, som retableres efterfølgende.
De miljømæssige konsekvenser for kulturarven i anlægsfasen knytter sig primært
til bearbejdningen af de arealer, der påvirkes i forbindelse med kabellægningen
og udvidelsen af stationsanlægget. I forbindelse med disse jordarbejder kan både
synlige og skjulte kulturspor og arkæologiske fund blive påvirket. Det er derfor
planlagt, at der skal foretages arkæologiske forundersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes. Det kan forventes, at der kan forekomme væsentlige arkæologiske fund på strækningen fra strandengene og frem til stationsanlægget ved Endrup. Her har Sydvestjyske Museer udpeget tre højrisiko-zoner i forhold til forekomsten af fortidsminder. I områderne med høj risiko for forekomster af fortidsminder er det planlagt, at de arkæologiske forundersøgelser skal gennemføres
året inden anlægsarbejderne, det vil sige i 2016. På den resterende del af strækningen forventes det, at arkæologerne følger med muldafrømningen i forbindelse
med anlægsarbejdet og foretager undersøgelser i en kort periode mellem
muldafrømning og installationen af kabelanlægget.
Idet der foretages arkæologiske forundersøgelser inden anlægsarbejdet igangsættes, og da anlægsarbejdet i henhold til museumsloven stoppes, hvis der findes fortidsminder i forbindelse med kabellægningen, vurderes det, at projektet ikke
medfører påvirkning af kulturhistoriske interesser.
26
1.4.4 Trafik
I anlægsfasen vil der være en øget mængde af trafik langs kabeltracéet, og der kan
være behov for at anlægge midlertidige køreveje i forbindelse med tilkørsel af materialer til anlægsarbejderne. Anlægsfasen vil være meget kortvarig indenfor de
enkelte delstrækninger af kabelanlægget, da nedgravningen vil ske fortløbende.
Påvirkningen som følge af trafikmængden vurderes derfor at være ubetydelig i
forhold til kabelanlægget.
Udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup vil give anledning til øget trafik i den
toårige anlægsperiode. Den øgede trafik stammer fra håndværkere og teknikeres
transport til og fra byggepladsen samt tilkørsel af materialer på lastbil. Kørslen
forventes at ske via adgangsvejen til Hovedvej A1, der anlægges mod syd i forbindelse med Horns Rev 3-udvidelsen i 2015.
Kørsel til og fra området vil primært ske i tidsrummet 6.00-18.00, og levering af
transformere til stationen vil ske om natten, da transporten kræver, at vejene skal
lukkes af politiet, og dette kan kun tillades om natten.
Trafikken vil variere hen over anlægsfasen, men det kan forventes, at der vil være
en årsdøgnstrafik på 50- 100 til og fra stationsanlægget. Til sammenligning er
årsdøgnstrafikken på Hovedvej A1 på 830 ved Endrup. Trafikken på Hovedvej A1
vil således øges med ca. 10 % i anlægsperioden omkring Endrup. Fra landevejen
er der adgang til Esbjerg motorvej uden gennemkørsel af byområder. Da der er
tale om en lokal, midlertidig påvirkning vurderes der samlet set at være tale om
en mindre påvirkning som følge af trafik til og fra stationsanlægget ved Endrup i
anlægsfasen.
I driftsperioden vil kørsel langs kabeltraceet udelukkende forekomme i forbindelse med eventuelle vedligeholdelsesarbejder eller brud på kabelanlægget. Der er
ingen bemanding af stationsanlægget ved Endrup i driftsfasen, og derfor vil der
kun være kørsel i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelsesarbejder og reparation
af anlæg på stationen. Påvirkningen i driftsfasen som følge af trafik vurderes derfor at være ubetydelig.
1.4.5 Luftkvalitet og klima
Påvirkninger af luftkvaliteten er kun relevant i forhold til anlægsfasen. Anlægsarbejderne samt drift og vedligehold af kabler og stationsanlæg vil medføre udledning af forurenende stoffer. Herudover vil projektet medføre emission som følge
af produktion af de materialer, der skal anvendes til kabelanlægget og til udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup.
Transport i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes kun i mindre grad at ville
påvirke luftkvaliteten lokalt, idet størstedelen af denne transport foretages langs i
27
forvejen trafikerede veje. Det samme vurderes i forhold til udledningen af partikler som følge af anlægsaktiviteterne på stationsanlægget ved Endrup.
Bygge- og anlægsarbejder kan medføre lokale støvgener, der kan have midlertidig
indflydelse på den lokale luftkvalitet. Kilder til støvemission kan være håndtering
af sand og jord, midlertidige oplag samt trafik af tunge køretøjer på ikke befæstede veje. Støvemission kan variere fra dag til dag og vil være afhængig af vejforhold, aktiviteter, aktivitetsniveau, jordtype mv. Der kan lokalt være risiko for
støvgener af samme karakter og omfang som støvgener, der opstår i forbindelse
med markarbejde og andre anlægsprojekter. For at undgå støvgener kan det i tørre perioder være nødvendigt at foretage vanding af f.eks. kørearealer.
Klimapåvirkning som følge af anlægsarbejder stammer blandt andet fra brændstofforbruget til entreprenørmaskiner, samt materialeforbrug til produktionen af
kabler samt beton, jern og stål til stationsanlægget. Den største udledning af CO2
stammer fra aluminium og beton. Samlet set vurderes emissionerne i anlægsfasen alene at medføre lokale, ubetydelige påvirkninger i forhold til påvirkning af
klimaet.
I driftsfasen øger driften af COBRAcable mulighederne for udveksling af overskydende vindenergi mellem de europæiske lande, hvilket kan være medvirkende til
at reducere CO2-udledningen på europæisk niveau. Dermed understøtter projektet en øget brug af vedvarende energikilder, hvilket mindsker udledningen af CO2
og den afledte klimapåvirkning.
1.4.6 Støj
I VVM-redegørelsen er der foretaget en vurdering af støjpåvirkningerne i forhold
til kabelanlægget, stationsanlægget samt støj fra trafik på offentlige veje i forbindelse med kørsel til og fra anlægsarbejdet.
Anlægsarbejder medfører ofte et støjniveau, der ligger over de vejledende støjgrænser, som er på 35-40 dB(A) i natperioden ved boliger. Dette gælder specielt i
områder, hvor anlægsarbejderne skal udføres tæt på boliger. Typisk anvendes 70
dB(A) som en acceptabel støjgrænse i dagperioden og eventuelt aftenperioden,
mens den i natperioden typisk sættes til 40 dB(A).
Vurderingerne af støjpåvirkningen fra stationsanlægget ved Endrup er blandt andet baseret på en kortlægning af støjen fra det eksisterende stationsanlæg fra
2013. Denne kortlægning viser, at de vejledende støjgrænser på 40 dB(A) om natten overholdes med stor margin.
28
Til stationsudvidelsen vil der være behov for et større antal anlægsmaskiner, og
anlægsarbejderne vil medføre støj. Det forventes ikke, at der vil blive gennemført
særligt støjende arbejder som f. eks. ramning af spuns eller pælefundering, og det
tilstræbes, at Esbjerg Kommunes ”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder” om støj for anlægsarbejder så vidt muligt overholdes. Hvis dette ikke kan lade sig gøre i enkelte områder, vil der blive søgt om dispensation hos kommunen.
Støjen fra anlægsarbejderne ved stationsanlægget vil ligge på et niveau, der svarer
til støjen fra de øvrige anlægsarbejder, da der anvendes mange af de samme støjkilder. Der kan således forventes et støjniveau ved nærmeste boliger på mindre
end 40 dB(A) (ca. 400 meter). Støj fra anlægsarbejderne i forbindelse med udvidelse af stationsanlægget vil være af relativ kort varighed og vurderes samlet at
give anledning til en mindre påvirkning.
I forbindelse med udvidelse af stationsanlægget ved Endrup vil der være en del
færdsel til og fra arbejdspladsen. Herudover vil der være tilkørsel af materialer på
lastbil. Kørsel til og fra området vil primært ske i tidsrummet 6-18 og forventes at
ske via den adgangsvej, der anlægges mod syd. Dog leveres transformere om natten.
Der vil være ca. 80 håndværkere og teknikere, som vil være beskæftiget med udvidelsen. Herudover vil der være tilkørsel af materialer på lastbil. Den eksisterende trafik på det overordnede vejnet ligger på flere tusinde køretøjer og derfor vil
der ikke være noget betydende støjbidrag fra de få ekstra transporter fra projektet.
Der skal en stigning i trafikken på mere end 25 % for at støjen vil kunne øges med
1 dB(A). 1 dB(A) svarer til en ændring, som lige akkurat kan registreres. Samlet
set vurderes støjpåvirkningen fra transport på offentlige veje i forbindelse med
anlægsarbejderne på stationsanlægget at være ubetydelig.
Driften af stationsanlægget medfører ingen støjpåvirkninger, der overstiger
grænseværdier, eller medfører støjpåvirkninger af nærliggende beboelser som
følge af koronastøj. Støjpåvirkningen som følge af udvidelsen af stationsanlægget
vurderes samlet som mindre.
1.4.6.2 Kabelanlæg
Kabelstrækningerne forløber i det åbne land gennem dyrkede arealer med spredt
bebyggelse. Der er ingen steder, hvor kabelanlægget føres gennem tæt bebyggede
områder.
I anlægsfasen vil anlægsarbejderne medføre støj, der vil kunne påvirke de nærliggende beboelser. Der er tale om støj fra diverse entreprenørmaskiner, som pri-
29
mært arbejder i tidsrummet fra kl. 6-18. På dage med kabeltræk vil der eventuelt
foretages anlægsarbejder indtil kl. 21.
Kablet vil visse steder blive etableret ved hjælp af en styret underboring. Der er
beregnet et støjbidrag på ca. 70 dB(A) i en afstand af ca. 25 meter og ca. 40 dB(A)
i en afstand af ca. 300 meter. Der forventes således ikke at opstå støjgener ved
boliger som følge af anlægsarbejderne, såfremt de mest støjende aktiviteter foregår i dagperioden. Hvis der skal foretages underboringer eller andre meget støjende aktiviteter efter kl. 18, må det ikke foregå nærmere end ca. 25 m fra boliger.
Såfremt det er en nødvendigt at arbejde tæt på boliger i dette tidsrum, skal der
ansøges om dispensation hos kommunen.
Støjen fra øvrige anlægsarbejder vil forventeligt være noget lavere, og det beregnede støjbidrag fra underboring ligger således ca. 5-10 dB højere end de forventede støjbidrag fra øvrige anlægsarbejder i forbindelse med kabellægningen.
Enkelte steder er der boliger inde i projektområdet, og anlægsarbejder vil derfor
blive udført tæt på disse boliger. Påvirkningerne fra anlægsarbejderne (herunder
underboringer) i anlægsfasen vil dog være kortvarige og vil kun påvirke nærområdet. Samlet set vurderes dette at give anledning til en mindre påvirkning.
1.4.7 Jord
Anlægsarbejdet både i forbindelse med etableringen af stationsanlægget og installation af kabelanlægget indebærer jordarbejde. Der er foretaget en gennemgang
af arealer med risiko for eksisterende jordforurening indenfor projektområdet.
Gennemgangen viser, at der indenfor projektområdet for kabelanlægget er ét V1kortlagt område (område hvor der er kendskab til aktiviteter, som kan have forurenet jorden) på Fanø, hvor der er risiko for jordforurening, samt et mindre område ved kysten øst for Måde, der er områdeklassificeret. Derudover vil kabelanlægget krydse offentlige vejanlæg og jernbaner, og selvom dette vil ske ved underboringer, kan kontakt med forurenet jord ikke på forhånd afvises.
Såfremt det ved den endelige fastlæggelse af linjeføringen ikke er muligt at undgå
forureningskortlagte og områdeklassificerede områder, vil der være en risiko for
at etablering af kabelanlægget kræver arbejde i forurenet jord. De negative effekter heraf vil dog kunne undgås ved at følge reglerne for håndtering af forurenet
jord,
Da håndteringen af jord vil blive foretaget i henhold til den gældende lovgivning
på området vurderes det, at der alene vil være risiko for en ubetydelig miljøpåvirkning, selvom der sker anlægsarbejde i forurenet jord.
Ved gennemførelsen af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme
spildhændelser med olieprodukter fra entreprenørmaskiner. For at undgå større
30
jordforureninger vil sædvanlige foranstaltninger blive fulgt, og der vurderes alene
at være risiko for en ubetydelig påvirkning.
Den eneste forureningskilde, der potentielt kan medføre en væsentlig påvirkning,
er udslip af olie som anvendes til elektrisk køling af transformeren på stationsanlægget ved Endrup. Under tanken etableres derfor et reservoir, der kan rumme
hele oliemængden. Ved udendørs placering, hvor anlægget er eksponeret for
regnvand, afledes dette via en olieudskiller til afløbssystemet. Ved eventuel lækage lukker udskilleren, al olien tilbageholdes i reservoiret, og der afgives samtidig
alarm til et døgnbemandet kontrolrum hos Energinet.dk. Der er således ingen
væsentlig risiko for udledning til miljøet.
1.4.8 Grundvand
Store dele af projektområdet er udpeget til områder med drikkevandsinteresser.
Der er ingen områder udpeget til særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, nitratfølsomme indvindingsområder, eller indsatsområder indenfor projektområdet. Der er således ikke kortlagt specielt forureningsfølsomme områder
indenfor projektområdet, hvor der skal tages specielt hensyn til at undgå uheld og
spild. Når forholdsreglerne for at undgå spredning af eksisterende jordforurening
og generering af ny jordforurening følges, vurderes det, at der ikke er risiko for
forurening af grundvandet i anlægsfasen.
Der kan være behov for stedvist at udføre grundvandsænkninger i anlægsfasen
langs kabelanlægget eller ved stationsanlægget. Der er tale om meget lokale
grundvandssænkninger af meget begrænset varighed, som ikke vil påvirke dybereliggende grundvandsmagasiner.
Inden for projektområdet findes en række private drikkevandsindvindinger. Da
kabeltracéet ikke er fastlagt, vides det endnu ikke, om der kan være konflikt med
disse, men boringerne vil i videst mulige omfang søges undgået.
Risikoen for spild og uheld med miljøfarlige stoffer i driftsfasen er i afsnittet om
jordforurening vurderet som værende meget begrænset, og der vurderes derfor
ikke at være risiko for påvirkning af grundvand og drikkevandsinteresser.
1.4.9 Overfladevand
Udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup betyder, at der vil være behov for at
håndtere en større mængde overfladevand, end tilfældet er i dag. Vandet forventes håndteret ved etablering af et nyt og større forsinkelsesbassin. Forsinkelsesbassinet er dimensioneret efter et robust scenarie, som inddrager de forventede
større nedbørsmængder i fremtiden som følge af klimaforandringer. Bassinet sik-
31
rer at udledningen fra stationsområdet bibeholdes som den er i dag, og derved
undgås påvirkninger af de vandløb som det afvander til.
Eventuelle påvirkninger af overfladevand minimeres ved at underbore vandløb og
ved ikke at oplagre jord i nærheden af søer og vandhuller i projektområdet. Enkelte vandløb, hvor naturinteresserne er af underordnet betydning og hvor vandet
er stillestående, vil dog efter nærmere aftale med Esbjerg Kommune blive gennemgravet,
Der er ved underboringer en potentiel risiko for, at boremudder skyder op gennem vandløbsbunden (blow outs). Risikoen er størst ved de lange underboringer,
men idet der ved længere underboringer foretages forundersøgelser af jordbunden til sikring mod disse gennembrud, vurderes det, at risikoen for påvirkning af
vandløb som følge af blow outs er minimal.
Projektområdet for kabelanlægget i Jylland krydser områder med middel til høj
risiko for forekomst af okker. Ved grundvandssænkning indenfor okkerpotentielle
områder, er der risiko for udledning af jernholdige forbindelser til nærliggende
overfladevandssystemer. Det vurderes dog, at sænkning af grundvandsstanden i
forbindelse med dette projekt som udgangspunkt kun vil medføre en meget begrænset vandstandsændring i så kort en periode, at det ikke forventes at medføre
udvaskning af okker.
Længerevarende grundvandssænkninger kan kun blive aktuelt i forbindelse med
udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup. I så fald skal der være særlig opmærksomhed på, om der oppumpes okkerholdigt vand. Hvis det bliver aktuelt at
bortlede okkerholdigt grundvand opstilles der iltningsog udfældningscontainer
for okkerudfældning, således at der kun bortpumpes grundvand fri for okker.
Samlet set forventes der alene risiko for ubetydelige påvirkninger af overfladevandssystemer i en kortvarig periode i anlægsfasen.
Der forventes ingen påvirkninger på overfladevand i driftsfasen. Udvidelsen af
stationsanlægget ved Endrup medfører, at der skal afledes en større mængde
overfladevand end i dag, og der vil derfor blive etableret et nyt forsinkelsesbassin
indenfor stationsanlægget. Vandet vil stamme fra tagene på diverse bygninger,
transformere, reaktorer, belagte pladser, og veje. Den større mængde vand forventes håndteret, uden at den nuværende afledning på 10l/s ændres.
1.4.10 Magnetiske felter
Magnetfelter findes overalt, hvor der går en elektrisk strøm, og vi kommer i nærheden af dem i vores hverdag både i boliger, på arbejdspladser, og når vi færdes i
det offentlige rum.
32
Det statiske felt omkring kabelanlægget er flere gange mindre end jordens eget
magnetfelt. En påvirkning af omgivelserne som følge af magnetfeltet fra kabelanlægget vurderes derfor at være ubetydelig.
Stationsanlæg er komplekse med mange forskellige elektriske komponenter.
Magnetfelter ved stationsanlæg kan derfor ikke beregnes. Generelt er magnetfelter udenfor stationshegnet ikke måleligt eller har meget lave værdier. Magnetfelter fra stationsanlæg vurderes derfor at være uden betydning.
1.4.11 Befolkning og rekreative interesser
Befolkningen kan blive påvirket af flere forskellige forhold i anlægs- og driftsfasen. I det følgende er disse påvirkninger beskrevet for henholdsvis stationsanlægget og kabelanlægget.
Påvirkningen fra stationsanlægget vil primært være i form af visuelle gener og støj
i anlægsfasen. I anlægsfasen vil der desuden være en øget trafik til stationsanlægget og deraf følgende påvirkninger i form af støj og støv.
Befolkningen vurderes at blive forstyrret i middel grad i anlægsfasen for stationsanlægget. Interesserne er af lokal betydning og sandsynligheden for at påvirkningen vil finde sted vurderes at være høj. Anlægsfasen vurderes at vare op til 2 år,
og varigheden kategoriseres derfor til at være midlertidig. Samlet set vurderes
det, at de nærmeste naboer vil blive påvirket i mindre grad i anlægsfasen. Påvirkningen vil primært komme af støv, støj og lysgener.
Der er ingen regionale rekreative interesser i området omkring stationsanlægget,
men området ved Sneum Å og engene omkring åen har stor rekreativ værdi for
lokalbefolkningen. Fra selve ådalen omkring Sneum Å vil stationsanlægget ikke
være synligt, men engene ved Øskær nord og nordøst for stationsanlægget vil
kunne blive påvirket visuelt.
Stationsanlægget vil udsende støj i driftsfasen, men det største påvirkning vil være som følge af de visuelle påvirkninger. Landskabet nord og nordøst for stationsanlægget ved Øskær og Sneum Å samt landskabets oplevelsesværdi vurderes at
være meget sårbare overfor forstyrrelser. Det er også dette område, de lokale borgere oplever som en del af deres rekreative opland, og da anlægget vil være synligt
herfra vil oplevelsesværdien af området blive forstyrret. Påvirkningen af de rekreative interesser omkring Øskær og Sneum Å vurderes at være mindre.
Stationsanlægget vil give anledning til en visuel påvirkning af de nærmeste naboer. Det vurderes, at den største visuelle påvirkning vil finde sted i området om-
33
kring Øskær, nord for det samlede stationsanlæg. Der ligger få boliger i området
ved Øskær, og den visuelle påvirkning af befolkningen i området ved Øskær vurderes at være mindre.
I de resterende områder vurderes den visuelle påvirkning at være relativt mindre
sammenlignet med området omkring Øskær. Der er flere boliger i disse områder,
men stationsanlægget vil mange steder være helt eller delvist skjult af hegn og bevoksning. Samlet vurderes påvirkningen af befolkningen i det resterende område
som følge af stationsanlægget også at være mindre.
1.4.11.2 Kabelanlæg
Påvirkningen som følge af kabelanlægget vil primært være i form af støj- og støvpåvirkninger samt visuelle påvirkninger i forbindelse med gravearbejdet. Derudover kan det opgravede tracé resultere i begrænsninger af adgangsmulighederne
for befolkningen, og anlægsarbejdet kan påvirke lodsejernes anvendelse af egen
jord, så længe anlægsfasen pågår.
I klitområderne på Vestfanø kan der være behov for at trække søkablet op på
stranden i sommerperioden. Selve etableringen af kabelanlægget vil kunne ske
inden for en relativ kort periode, og påvirkningen af de rekreative aktiviteter vurderes at være mindre da arbejdet vil foregå i et begrænset område samt er ganske
kortvarigt. I Jylland ligger projektområdet for kabelanlægget primært i åbent
land uden de store rekreative interesser og anlægsfasens påvirkning af de rekreative interesser forventes at være kortvarig. Samlet vurderes påvirkningen af de
rekreative interesser i anlægsfasen at være ubetydelig.
Projektområdet på Fanø omfatter primært offentlig strand og plantage, og derfor
vurderes det generelt, at befolkningen som udgangspunkt ikke vil opleve et økonomisk tab på deres ejendomme. På Østfanø og i Jylland må det forventes, at der
er et mindre tab på drift af landbrugs- og skovdriftsarealerne, da der optages arealer til arbejdsområde ved kabellægningen. Der er i elbranchen tradition for, at
der ydes erstatning, hvis et højspændingsanlæg etableres på en ejendom. Erstatnings-spørgsmål er gennem mange år blevet behandlet i henhold til Landsaftalen
”El- og fiberanlæg på landbrugsjord”. Aftalen indeholder standardiserede principper og takster for erstatning for elanlæg, der anbringes på eller i landbrugsjord.
Der er flere boliger indenfor projektområdet til kabelanlægget. Der vil der være
en øget mængde trafik og gravearbejde i anlægsfasen, som kan resultere i midlertidige støj- og støvgener for de nærmeste naboer til gravearbejdet. Dette vil dog
være kortvarigt i de enkelte områder. Det vurderes samlet set, at påvirkningen af
befolkningen som følge af anlæg af kabelanlægget i Jylland vil være ubetydelig.
34
I driftsfasen vil kabelanlægget ikke kunne ses og den eneste potentielle påvirkning vil være begrænsninger i anvendelsen af de arealer, som ligger inden for deklarationsbæltet omkring kabelanlægget. Indenfor det 8 meter brede deklarationsbælte er almindelig landbrugsmæssig drift tilladt, men der må eksempelvis
ikke etableres bygninger, træer med dybdegående rødder eller laves dybdegravning. Også i Solbjerg Plantage er der risiko for, at der opstår et driftstab og dermed et økonomisk tab, idet der ikke må plantes træer over kabelanlægget. Samlet
set vurderes påvirkningen som følge af kabelanlægget i driftsfasen i Jylland dog at
være mindre.
1.4.12 Socioøkonomiske forhold
Ved etablering af et kabelanlæg og stationsanlæg kan der potentielt være miljøafledte effekter, som vil kunne påvirke de socioøkonomiske forhold i området. Ved
socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller
lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger.
For COBRAcable-projektet er følgende emner vurderet relevante at undersøge
nærmere: ejendomsværdier samt turisme og rekreative værdier. Herudover vil
anlægsfasen for kabelanlægget kunne medføre midlertidige tab af afgrøder, strukturskader mv. for de berørte lodsejere.
Det eksisterende stationsanlæg ved Endrup og luftledningsanlæggene, som er tilsluttet stationen er dominerende tekniske anlæg i området. Ved udvidelsen af stationsanlægget vil de nærmeste naboer kunne opleve, at stationsanlægget vil syne
større i landskabet. Et mindre antal boliger omkring stationsanlægget kan opleve
en ubetydelig til moderat påvirkning, som følge at udvidelsen af stationsanlægget.
Påvirkningen vurderes helt overvejende at skyldes visuelle forhold, og påvirkningsgraden afhænger af hvorfra i området stationsanlægget betragtes. Den overordnede socioøkonomiske påvirkning som følge heraf vurderes at være begrænset. Det vurderes således, at der både i anlægs- og driftsfasen er tale om ubetydelige eller neutrale påvirkninger af de socioøkonomiske forhold som følge af udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup.
Der er store rekreative interesser på Fanø, og turismen er en vigtig indtjening for
Fanø, hvor antallet af turister er meget højt i forhold til indbyggertallet. I klitom-
35
råderne på Vestfanø kan der være behov for at trække søkablet op på stranden i
sommerperioden. Selve etableringen af kabelanlægget vil ske inden for en relativ
kort periode. Såfremt etableringen af kabelanlægget sker i højsæsonen vurderes
påvirkningen at være mindre. Hvis kabelanlægget etableres uden for højsæsonen
vurderes de socioøkonomiske påvirkninger i forhold til turismen at være ubetydelige. Der vurderes ikke at ske en påvirkning af de rekreative forhold og turismen i
driftsfasen, da kabelanlægget ikke vil være synligt eller begrænsende for turismen.
Projektområdet går desuden igennem den statsejede Fanø Klitplantage samt Solbjerg Plantage i Jylland. Der vil være en påvirkning i driftsfasen på disse skovområder, da der ikke må plantes træer med dybdegående rodnet i deklarationsbæltet
på 8 m over kabelanlægget. Kabelanlægget vil i videst mulige omfang blive etableret langs eksisterende stier og veje igennem skovarealerne, og derved vil det økonomiske tab i driftsfasen være minimalt.
I Jylland etableres kabelanlægget primært på landbrugsjord, hvor påvirkningen i
anlægsfasen vil ske som en arealforstyrrelse i anlægsbæltet og et potentielt tab af
afgrøder som følge heraf. I driftsfasen vil anvendelsen som landbrugsjord kunne
fortsætte, også i deklarationsbæltet på 8 m omkring kabelanlægget, dog er der
enkelte begrænsninger, såsom at der ikke må etableres beplantning med dybtgående rødder.
Der ydes erstatning efter gældende regler i tilfælde af tab ved etablering af kablet,
hvilket administreres i en separat proces, styret af Energinet.dk
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at de økonomiske tab i forhold til arealoptag vil være ubetydelige i anlægsfasen og neutrale eller ubetydelige i driftsfasen.
1.4.13 Råstoffer
Materialeforbruget og anvendelse af råstoffer i forbindelse med projektet sker
næsten udelukkende i anlægsfasen og vil primært stamme fra etableringen af kabelanlægget i Jylland og på Fanø, samt udbygning af stationsanlægget ved Endrup med en lagerbygning, omformerbygning, udvidelse af 400 kV anlæg og etablering af nyt og større forsinkelsesbassin.
Der forventes et forbrug på mellem 600 og 1.400 tons kabler. I kablerne anvendes metaller i form af aluminium. Metallerne findes ikke som råstoffer i Danmark, men må importeres. Produktionen af metaller er ganske energikrævende,
og metaller er ikke fornybare ressourcer.
Beton fremstilles af sand, grus, kalk og vand, som brydes i danske råstofgrave.
Sand, grus m.m. indvindes fra såvel søterritoriet som på land. Det maksimale be-
36
tonforbrug til etablering af stationsanlægget ved Endrup forventes at udgøre
maksimalt 2.880 tons, der svarer til omkring 0,03 % af den samlede årlige betonproduktion i Danmark.
Forbruget af sand udgør ca. 24.000 m3 til kabellægningen, og sand er dermed den
største enkeltressource, der anvendes til projektet. Der findes flere grusgrave i
nærheden af projektområdet, og i Esbjerg Kommune har den gennemsnitlige indvinding af sand ligget på 473.000 m3/år i perioden 2001-2010.
I anlægsfasen vurderes forbruget af materialer og råstoffer samlet set at medføre
en mindre påvirkning af miljøet set i relation til det nationale forbrug af materialer.
Materiale- og råstofforbrug til kabelanlæg og stationsanlæg i driftsfasen vurderes
at være ubetydeligt.
1.4.14 Affald
Affald fremkommer primært i anlægs- og demonteringsfasen. I forbindelse med
etablering det nye kabelanlæg forventes de primære affaldsfraktioner at omfatte
affald fra drift af arbejdspladser, inkl. dagrenovation mv., emballage og overskudsprodukter (kabler mv.) samt skrotning af udtjent materiel og bentonit fra
eventuelle underboringer.
For kabelanlægget vil der dog være tale om meget små mængder i forhold til det
samlede forbrug på op til 1.400 tons kabler. Kabelskrot fra anlægsfasen vil kunne
genanvendes.
I tilfælde af reparation af kablet vil kabelskrot blive transporteret til et dertil egnet oparbejdningsanlæg, hvor metal og plastmaterialer frigøres med henblik på
genbrug.
De affaldsmængder, der fremkommer i forbindelse med anlægs- og demonteringsfasen, skal sorteres og bortskaffes efter de gældende regler i den kommune,
hvor affaldet produceres. De overordnede krav er, at virksomhederne forud for
gennemførelsen af opgaven skal sende en anmeldelse til Esbjerg og/eller Fanø
kommune, når der frembringes bygge- og anlægsaffald.
Samlet vurderes det, at den miljømæssige påvirkning ved genanvendelse og bortskaffelse af affald er ubetydelig.
37
1.4.15 Afværgeforanstaltninger
Et vigtigt formål med en VVM-redegørelse er at pege på løsninger, så negative
miljøpåvirkninger kan mindskes, kompenseres eller helt undgås i form af afværgeforanstaltninger.
En del potentielle miljøpåvirkninger er undgået ved tilrettelæggelsen af anlægsarbejdet og det er derfor vigtigt at projekt- og anlægsbeskrivelsen bruges følges.
Eksempelvis ved at retablere arealer (f.eks. tilbagelæggelse af tørv) efter anlægsarbejdet, ved anvendelse af gravekasse og køreplader, ved at begrænse midlertidig grundvandssænkning til et minimum, ved at undgå udledning af vand til
vandløb, søer eller lignende og ved at tilstræbe at tilrettelægge anlægsarbejderne
med henblik på at mindske generne for befolkningen.
Herudover er der peget på en række specifikke afværgeforanstaltninger1, herunder:

Etablering af skærmende beplantning i nærheden af stationsanlægget ved
Endrup på baggrund af frivillige aftaler

Etablering af beplantning i udkanten af stationsanlægget.

Tilknytning af arkitekt som arbejder for at omformerbygningens udseende
mindsker den visuelle forstyrrelse.

Så vidt muligt retablering af hegn der gennembrydes af kabelanlægget ved
Endrup og Hovedvej A1 samt i landskabet mellem Solbjerg og Solbjerg
Plantage

Placering af geotekniske boringer på Vestfanø i områder der ikke har følsomme naturværdier

Friholdelse af fugtige lavninger på strandengene ved Måde fra anlægsarbejder

Undgå anlægsarbejde i seks værdifulde § 3 områder mellem Tjæreborgvej
og stationsanlægget ved Endrup

Nedsættelse af risiko for uheld og spild på jorden og til grundvand ved at
udarbejde en miljøberedskabsplan, etablere brændstofdepoter og så vidt
Afværgeforanstaltninger i forhold til international naturbeskyttelse er beskrevet selvstændigt nedenfor, og er
ikke med her.
1
38
muligt undgå at flytte rundt på mobile tanke samt sikre regelmæssig vedligeholdelse af maskiner.

Undgå oplæg af jord nær søer og vandløb

Så vidt muligt undgås at påvirke private vandindvindingsboringer

Afdækning af problemer i forhold til okker i samarbejde med Esbjerg
Kommune, f.eks. i forbindelse med anlæg af kabel samt evt. tiltag ved
længerevarende grundvandssænkninger ved stationsanlægget.
1.5 International naturbeskyttelse
I henhold til to EU-direktiver (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet)
har Danmark en særlig forpligtelse til at beskytte visse naturområder (Natura
2000-områder) og arter (bilag IV-arter). Der er derfor foretaget beskrivelser og
vurderinger af påvirkninger af Natura 2000-områder og bilag IV-arter både for
anlæggene på land og til vands.
1.5.1
Natura 2000-områder
Potentielle påvirkninger af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområder og fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområder vil
kun forekomme i en begrænset afstand fra kabelanlægget – og dermed kun i de
nærmest liggende Natura 2000-områder. Kablet anlægges igennem Natura
2000-område nr. 89 Vadehavet og Natura 2000-område nr. 246 Sydlige Nordsø.
Desuden ligger Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å omkring 1 km
fra stationsanlægget ved Endrup.
Der er i VVM-redegørelsen foretaget vurderinger af, om projektet påvirker ovenstående Natura 2000 områder. Dette er gjort i form af en foreløbig Natura 2000vurdering, også kaldet en væsentlighedsvurdering.
Vurderingerne fokuserer på påvirkninger fra anlægsarbejdet. I driftsfasen ligger
kablerne under jorden og kræver ikke aktiviteter i forbindelse med vedligehold.
Fjernelse af kablerne vil potentielt medføre påvirkninger af samme størrelsesorden eller mindre end anlægsfasen, og der er derfor ikke foretaget separate vurderinger af demonteringsfasen.
Påvirkninger sker primært på arealer, som midlertidigt graves op eller påvirkes
på anden vis i forbindelse med etableringen af kabelanlægget.
39
1.5.1.1 Arter
Marsvin og sæler kan potentielt blive påvirket af sedimentspild, forstyrrelse og
støj. Anlægsarbejdet vurderes kun at medføre et begrænset sedimentspild i en
kortvarig periode, og påvirkningen af havpattedyr som følge af høje sedimentkoncentrationer vurderes derfor at være ubetydelig.
Forstyrrelse fra kabelskibet eller gravefartøjet vil være kortvarig og svare til forstyrrelse fra passage af andre fartøjer, som dyrene i området må forventes at være
tilpasset. Den forstyrrelse, der vil opstå som følge af skibstrafik i forbindelse med
anlægsarbejdet, vurderes derfor at være ubetydelig.
Undervandsstøj forekommer udelukkende i forbindelse med anlægsarbejdet, og
vurderes ikke at være væsentligt kraftigere end støj fra skibstrafik. Luftbåren støj
fra anlægsarbejdet vil potentielt kunne påvirke sæler, der opholder sig på hvilepladser på land. Anlægsaktiviteterne i forbindelse med kabellægningen vil dog ikke omfatte meget støjende aktiviteter, og det vurderes at omfanget af luftbåren
støj fra anlægsarbejdet vil være ubetydeligt og kortvarigt, og at der derfor ikke er
risiko for påvirkning af sæler.
Odder er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 89. Der er ingen
større vådområder, som kan indeholde potentielle levesteder for odder, i eller
nær den del af Natura 2000-området, som ligger indenfor eller i nærheden af
projektområdet. Det kan dog ikke afvises, at der kan være sporadiske forekomster
af arten indenfor de kystnære dele af projektområdet, og i så fald kan arten blive
udsat for en midlertidig forstyrrelse som følge af støj og færdsel i forbindelse med
anlægsarbejderne. Men eftersom anlægsarbejdet foregår i etaper og med afstand
til potentielle levesteder for odder, vil der altid være adgang til uforstyrrede
strækninger, hvor dyrene kan fortrække til. Dertil kommer, at odder primært er
aktiv i perioden fra skumring til solopgang dvs. på tidspunkter, hvor der normalt
ikke foregår anlægsarbejde. Det vurderes derfor, at projektet ikke medfører risiko
for væsentlige påvirkninger af odder.
1.5.1.2 Habitatnaturtyper
Generelt vurderes størstedelen af de habitatnaturtyper, der påvirkes ved anlægsarbejdet på Fanø og ved Måde ikke at indeholde særligt værdifulde arter eller
plantesamfund, og de registrerede arter er alle forholdsvis almindeligt forekommende indenfor de nærliggende områder. På de strækninger, hvor der forekommer mere sjældne arter eller plantesamfund er der indarbejdet en række foranstaltninger i projektet for at minimere den midlertidige påvirkning. Disse foranstaltninger er opsummeret sidst i afsnittet.
I Fanø Klitplantage skal kablet passere en værdifuld klitlavning i Fanø Klitplantage. Her vil kablet blive etableres ved hjælp af en gravekasse i den sti, der krydser
40
klitlavningen. For at minimere påvirkningen vil der blive anvendt et særligt smalt
arbejdsbælte, og det vurderes, at kabellægningen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af habitatnaturtypen.
Strandengsområderne på Fanø og ved Måde vurderes som udgangspunkt at være
relativt robuste overfor anlægsarbejde, da strandenge naturligt gennemgår store
fysiske påvirkninger, og derfor må formodes at kunne genoprettes relativt hurtigt
efter eksempelvis en vinteroversvømmelse eller lignende. Kabelanlægget vil både
på Østfanø og ved Måde blive anlagt ved hjælp af et særligt smalt arbejdsbælte og
særlig skånsom metode, der minimerer den midlertidige påvirkning fra anlægsarbejderne. På Østfanø vil kablet desuden blive anlagt i den sydlige del af strandengen, hvor vegetationen domineres af græsser og lignende, som giver et relativt
robust vegetationsdække. Strandengene ved Måde er relativt tørre og kulturpåvirkede. Der forekommer enkelte fugtige lavninger, som kan indeholde forekomster af forholdsvis upåvirket strandengsvegetation. For at undgå påvirkninger af
disse områder skal de undgås i forbindelse med kabellægningen.
I forhold til anlægsarbejdet på havet er der risiko for, at habitatnaturtyperne:
mudder og sandflade blottet ved ebbe (1140) og sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) kan blive påvirket af anlægsarbejdet som følge
af nedgravning af kablet.
Habitatnaturtype 1140 vil blive gennemgravet på strækningen mellem Fanø og
Jylland. Habitatnaturtypen er karakteriseret ved en stor grad af tidslig variation,
og vurderes at være retableret kort tid efter anlægsarbejdet. Inden for projektområdet forekommer der en del dværgålegræs, som vil blive fjernet i forbindelse
med kabellægningen. Omfanget af dette minimeres ved at placere kabelanlægget i
den sydlige del af projektområdet hvor udbredelsen af ålegræs er mindst. Det kan
forventes, at dværgålegræsset reetableres i løbet af cirka 1,5 år. Undersøgelser af
dværgålegræs i andre dele af Vadehavet viser, at arealudbredelsen og dækningen
af dværgålegræs ikke er statisk, og derfor er den naturlige variation i udbredelsen
stor. Da den midlertidige påvirkning, som anlægsprojektet vil medføre, dækker et
forholdsmæssigt meget lille areal, vurderes påvirkningen at være mindre end den
naturlige variation i udbredelsen af ålegræs.
Samlet set vurderes forstyrrelsen fra anlægsarbejdet på de marine habitatnaturtyper 1140 og 1110 at være sammenlignelig med de naturlige fluktuationer i området, og det vurderes, at etableringen af COBRAcable ikke medfører en væsentlig
påvirkning af habitatnaturtyperne.
1.5.1.3 Fugle
Fuglene på udpegningsgrundlaget for de fuglebeskyttelsesområder, som projektområdet passerer, kan potentielt blive påvirket af sedimentspild, fjernelse af fødegrundlag samt forstyrrelse og støj fra anlægsarbejdet.
41
Sedimentspild som følge af projektet vil dog udelukkende medføre en begrænset
påvirkning i en kort periode i forbindelse med etableringen af kablet, og vurderes
ikke at påvirke fugle eller fuglenes fødegrundlag.
Heller ikke fjernelsen af dværgålegræs vurderes at have væsentlig påvirkning på
arterne lysbuget og mørkbuget knortegås, som begge er på udpegningsgrundlaget
for fuglebeskyttelsesområde F57. Vurderingen er baseret på, at der er tale om
fjernelse af dværgålegræs indenfor et meget begrænset område, og at ålegræsset
dels vil være retableret kort tid efter anlægsarbejdet, hvorfor påvirkningen vurderes at have samme størrelsesorden som de naturlige fluktuationer i fuglenes fødegrundlag.
Forstyrrelse og støj kan bl.a. opstå i forbindelse med anlægsaktiviteter både på
land og til vands, men der vil være tale om en kortvarig påvirkning, som vil være
koncentreret i området omkring kabeltraceet. Det er særligt ynglende fugle, som
vil blive påvirket af disse forstyrrelser, idet de ikke har mulighed for at fortrække
fra området i den korte periode, som anlægsarbejdet står på. Men idet anlægsarbejdet på strandengene på Østfanø og ved Måde bliver friholdt for anlægsarbejde
udenfor fuglenes yngleperiode vurderes der ikke at være tale om væsentlige påvirkninger.
Sammenfattende vurderes det, at COBRAcable-projektet ikke medfører væsentlige påvirkninger af fugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 89
og 246.
1.5.1.4 Afværgeforanstaltninger
I projektbeskrivelsen er der indarbejdet en række foranstaltninger, som er medvirkende til at begrænse påvirkningen af de internationale naturbeskyttelsesområder, og derudover er der i VVM-redegørelsen angivet enkelte forslag til foranstaltninger, som yderligere vil mindske projektets påvirkning af naturtyper og arter:

Indenfor den østlige arbejdsplads på Vestfanø skal tørven indledningsvist
skrælles af og flyttes tilbage efter endt anlægsarbejde for at minimere påvirkningen af det område, hvor borehullet etableres. Hvis der er tale om meget
varm periode, kan det desuden være nødvendigt at vande tørven, imens anlægsarbejdet står på.

Kablet skal passere en værdifuld klitlavning i Fanø Klitplantage. Her vil kablet
blive etableret ved hjælp af en gravekasse, hvor der anvendes et særligt smalt
arbejdsbælte. Kablet etableres i selve den eksisterende grusvej (Klingebjergstien). Materialet fra vejen opdeles ikke i muld og råjord, ligesom der ikke
muldafrømmes, hvor jorden oplægges. Gravemaskinerne kører i forlængelse
af kabelgraven.
42

Af hensyn til fuglenes yngleperiode vil der ikke foretages anlægsarbejde på
strandengene perioden mellem d. 15. marts og d. 15. juli.

På Østfanø vil kablet blive etableret i den sydlige del af strandengen. Både på
Fanø og ved Måde vil kablet fra muffegraven føres i en rende ud til kysten.
Kablet etableres med et særligt smalt arbejdsbælte, hvor der etableres plastrør, som søkablet efterfølgende trækkes igennem. I nødvendigt omfang vil
jordfraktioner blive adskilt, og det øverste jordlag med græstørven blive deponeret for sig og lagt tilbage øverst efter installation af kablet, så vidt muligt
med afskæring og tilbagelægning af hele græstørv. Indenfor strandengsområdet ved Måde forekommer der fugtige lavninger, som potentielt indeholder
forekomster af forholdsvis upåvirket strandengsvegetation. Disse områder er
mest sårbare over for gravearbejdet samt færdsel med tunge maskiner og
komprimering af jorden, og områderne skal derfor undgås i forbindelse med
kabellægningen.

Kabeltraceet igennem Vadehavet mellem Fanø og Jylland, vil på strækningen
nær Fanøs østkyst blive lagt i den sydlige del af projektområdet for at minimere påvirkningen af ålegræs.
Sammenfattende kan det konkluderes, at kabelanlægget anlægges ved hjælp af
metoder, som begrænser den midlertidige påvirkning af habitatnaturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. På baggrund heraf er det vurderet, at projektet ikke
vil medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder.
1.5.2 Bilag IV-arter
I henhold til EUs habitatdirektiv har Danmark desuden en særlig forpligtelse til
at beskytte de arter, som er angivet i direktivets bilag IV, såkaldte bilag IV-arter.
Det er på baggrund af arternes danske udbredelse og specifikke feltundersøgelser
vurderet, at følgende bilag IV-arter kan forekomme i eller nær projektområdet:
marsvin, flere arter af flagermus, odder, markfirben, strandtudse og spidssnudet
frø.
Odder og marsvin er begge på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder,
som kan blive påvirket af projektet, og på baggrund af de vurderinger, der er foretaget i forhold til Natura 2000-lovgivningen, vurderes det, at projektet ikke vil
påvirke den økologiske funktionalitet af marsvin og odders yngle- og rasteområder.
Markfirben er eftersøgt indenfor projektområdet som en del af de udførte feltundersøgelser i 2011. Der blev ikke fundet markfirben eller egnede lokaliteter for arten i de undersøgte områder, og det vurderes derfor, at der ikke er risiko for, at
projektet vil påvirke artens yngle- og rasteområder.
43
I det følgende er der foretaget en beskrivelse og vurdering af påvirkninger af flagermus og padder.
1.5.2.1 Flagermus
Alle danske arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. De arter,
der potentielt kan være til stede indenfor projektområdet, og derfor blive påvirket
af projektet, er sydflagermus og vandflagermus. Begge arter er almindelige i
Danmark.
Anlæg af COBRAcable kan potentielt påvirke flagermus, hvis der fældes træer,
som er levesteder for flagermus, eller hvis der fjernes levende hegn eller diger
med beplantning, der fungerer som ledelinjer for flagermus i forbindelse med
jagtaktivitet og transportflugt.
I forbindelse med feltundersøgelserne er der gennemført en screening af de skovområder, som passeres, for at identificere eventuelle yngle- eller rastetræer for
flagermus. Den del af projektområdet, som potentielt kan have betydning for flagermus, er Solbjerg Plantage samt træbevoksningerne ved stationsanlægget ved
Endrup,
Der er ikke kendskab til den præcise placering af træer, der kan indeholde levesteder for flagermus. Men hvis det i forbindelse med fastlæggelse af linjeføringen
ved Solbjerg Plantage eller træbevoksningerne ved Endrup ikke er muligt at undgå at skulle fælde større træer med hulheder skal de nedenstående afværgeforanstaltninger gennemføres, hvorved den økologiske funktion af flagermusenes yngle- og rasteområder ikke vil blive påvirket af COBRAcable-projektet.
1.5.2.1.1 Afværgeforanstaltninger
skal der forinden foretages en besigtigelse af en flagermusekspert for at fastslå,
om de potentielle træer faktisk er levesteder, inden de fældes.
Hvis der er træer med flagermus indenfor området, må fældningen kun ske på et
tidspunkt, hvor de ikke huser ynglende eller overvintrende flagermus. Når træerne fældes indenfor disse perioder vurderes det, at flagermusene vil have mulighed
for at finde andre, egnede levesteder i umiddelbar nærhed af projektområdet.
1.5.2.2 Padder
Spidssnudet frø og strandtudse var de eneste bilag IV-padder, der blev registreret
ved de gennemførte feltundersøgelser i 2010 og 2011.
44
Spidssnudet frø blev observeret på strandengene øst for Fanø Klitplantage. Det
blev herudover vurderet, at mosen som ligger i Fanø Klitplantage, langs med
Klingebjergstien, også er et velegnet levested for bl.a. spidssnudet frø, selv om arten ikke er registreret her.
Vandløbene og grøfterne indenfor strandengen på Østfanø kan potentielt være
ynglested for spidssnudet frø, selv om arten ikke blev fundet ynglende på strandengene i 2011. Såfremt kablet etableres i den sydlige del af strandengen vil det
sandsynligvis være muligt at undgå gennemgravning eller anden påvirkning af
vandløbene.
Hvis kabellægningen medfører gennemgravning eller øvrig påvirkning af vandløbene vil det ske i perioden fra august til december, som er udenfor yngletiden og
hvor sandsynligheden for forekomst af arten i vandløbene er lav. Spidssnudet frø
kan både vandre og søge føde i projektområdet, og i anlægsfasen er der derfor risiko for, at enkelte individer vil kunne falde i den gravede kabelrende. Anlæg af
kablet vil dog ske med metoder, hvor kun korte strækninger af kabelgraven vil
være åbne i en kort periode, og risikoen for påvirkninger af arten vurderes derfor
at være minimal.
Strandtudse kan forekomme i vådområdet nord for den alternative linjeføring (alternativ 1) på Vestfanø, på strandengene på Østfanø og i vandhullet vest for Novrup Bæk lige nord for jernbanen. Uden for yngletiden opholder strandtudserne
sig på land, og det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme fødesøgende
strandtudser i projektområdet.
Indenfor projektområdet på Fanø er anlægsarbejdet tilrettelagt, så der ikke er risiko for påvirkning af arter.
I Jylland vil der ved indarbejdning af de nedenstående afværgeforanstaltninger
ikke være risiko for påvirkning af den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.
Det vurderes, at det eneste område, hvor afværgeforanstaltninger ved ynglesteder
for strandtudse er relevant, er ved vandhullet vest for Novrup Bæk, hvor der er
registreret ynglende strandtudse. For at undgå påvirkninger af strandtudse i dette
område skal anlægsarbejdet enten udføres uden for paddernes aktive periode (det
vil sige, at arbejdet skal udføres i perioden november-februar), eller der skal i artens aktive periode (marts-oktober) anvendes en metode til kabellægning i nærheden af vandhullet, som minimerer den periode, hvor kabelgraven står åben, eller der skal opsættes et midlertidigt paddehegn på en strækning langs den åbentstående kabelgrav ved vandhullet.
45
1.5.3 Kumulative effekter
Det er vurderet at kunne udelukkes, at der er væsentlige kumulative effekter i
forbindelse med projektet. Dette gælder for interaktionen mellem alle de vurderede miljøemner og i forhold til øvrige projekter, herunder anlægsfasen for Horns
Rev 3 ved stationsanlægget ved Endrup.
46
2 Indledning
Med henblik på at effektivisere udnyttelsen af vindenergi i Nordsøen planlægger
Energinet.dk sammen med det hollandske transmissionsselskab TenneT at etablere en jævnstrømsforbindelse i Nordsøen mellem Danmark og Holland. Projektet betegnes COBRAcable.
Kabelanlægget består af to kabler, som lægges tæt sammen. På søterritoriet bindes kablerne fysisk sammen på hele strækningen gennem Vadehavet og Nordsøen
på dansk, tysk og hollandsk territorium. I Danmark og Holland omfatter projektet også kabelanlæg på land, hvor de to kabler ligger parallelt i den samme kabelgrav. Den samlede linjeføring er vist på Figur 2-1.
Figur 2-1: Den samlede linjeføring for COBRAcable på dansk, tysk og hollandsk
territorium.
47
I Danmark omfatter projektet overordnet set tre typer af tekniske anlæg: et nedgravet kabelanlæg, som transporterer strøm på søterritoriet, et nedgravet kabelanlæg, som transporterer strøm på land samt et stationsanlæg ved Endrup.
Myndighedsbehandlingen i Danmark er forskellig for anlæg på land og på havet.
Projektet er derfor beskrevet og vurderet i to separate rapporter:

VVM-redegørelse. COBRAcable. VVM-redegørelsen omfatter beskrivelser og
vurderinger af anlæg og drift af COBRAcable-projektets tekniske landanlæg i
Danmark samt vurderinger i forhold til Natura 2000 både på land og hav.

Miljøredegørelse. COBRAcable. Rapporten omhandler forhold på havet.
Denne VVM-redegørelse omfatter beskrivelser og vurderinger af anlæg og drift af
COBRAcable-projektets tekniske landanlæg i Danmark. Som en del af VVMredegørelsen er der desuden udarbejdet en vurdering af, om anlæg, drift og demontering af COBRAcable kan påvirke arter og naturtyper, der er omfattet af internationale naturbeskyttelsesbestemmelser (Natura 2000-områder og bilag IVarter). Disse vurderinger er foretaget både for anlæg på land og til vands.
Miljøredegørelsen omfatter en beskrivelse af området omkring kabelanlægget på
havet der består af ca. 6 km mellem Esbjerg og Fanø og ca. 48 km fra Vestkysten
af Fanø gennem Nordsøen. Der er i miljøredegørelsen foretaget en beskrivelse og
vurdering af mulige påvirkninger af en række faglige forhold: marine bundtyper,
bundflora og –fauna, fisk, havpattedyr, fugle, råstoffer og klapning, marinarkæologiske forhold (inklusive minefelter), fiskeri og havbrug samt skibstrafik og sejladsforhold.
2.1
Projektets historik
COBRAcable-projektet har været under udvikling siden 2008. Der blev i 2012
udarbejdet to miljørapporter for den danske del af COBRAcable-projektet, en for
den landbaserede del og en for den havbaserede del. Projektet blev i 2012 standset af forskellige årsager, men i 2014 er det blevet besluttet, at genoptage projektet med mindre ændringer i forhold til det projekt, som blev vurderet i 2012.
Det er det opdaterede projekt, som denne VVM-redegørelse vurderer miljøpåvirkningerne af.
2.2 Formål med projektet
Formålet med COBRAcable-projektet er at forbedre Danmarks sammenhæng
med det europæiske transmissionsnet. Derved øges mulighederne for udveksling
af overskydende vindenergi med nabolandene og el-infrastrukturen styrkes, hvil-
48
ket er til gavn for forsyningssikkerheden og forsyningsmarkedet. Det forventes at
COBRAcable-projektet vil blive baseret på en ny teknologi (Voltage Source Converter (VSC)), der kan give en mulighed for tilslutning af nye havmølleparker til
kablet. Projektet kan dermed blive det første skridt på vejen mod etableringen af
et transmissionsnet i Nordsøen, som kan understøtte vindkraftudbygningen og
styrke det europæiske transmissionsnet.
2.2.1 Project of common interest (PCI)
Den regionale udbygning af transmissionsforbindelser i Europa foregår normalt
via den såkaldte Ten Year Network Development Plan – også kaldet TYNDP, som
er de europæiske systemansvarliges fælles bruttoliste af nye kabler og netforstærkninger i Europa. Som en ekstra mekanisme er desuden indført den såkaldte
PCI-liste – Projects of Common Interest, som er udvalgte projekter, der er særligt
vigtige at få gennemført, set ud fra en samlet europæisk energidagsorden (Dansk
Energi, 2013) (Energinet.dk, 2015d). COBRAcable er et af de 248 PCI-projekter,
der er udpeget af Europa Kommissionen med henblik på at forbedre muligheden
for at skabe et integreret energimarked i EU (European Commission, 2015). En af
grundene til, at COBRAcable er omfattet af PCI-listen, er, at projektet kan integreres i den fremtidige udbygning af transmissionsnettet i Nordsøen (TenneT,
2014). Generelt bidrager projekterne til øget markedsintegration og konkurrence,
og samtidig vil de bidrage til at øge forsyningssikkerheden for de enkelte medlemslande. Desuden kan projekterne være medvirkende til at reducere CO2udledningen på europæisk niveau (European Commission, 2015).
2.2.2 Tidsplan og omfang af projektet
Projekts forløb i forbindelse med myndighedsbehandling i Danmark efter udarbejdelsen af VVM-redegørelsen, anlægsarbejde og idriftsættelse ses i nedenstående tidsplan i Tabel 2-1. Projektet godkendes separat i Tyskland og Holland efter
de enkelte landes lovgivning og de forventede tidspunkter for høringer og godkendelser i disse er også angivet. Afsnit 3.3 angiver hele forløbet af myndighedsprocessen i Tyskland og Holland.
49
Periode
Aktivitet
2015
2
3
4
2016
1
2
2017
2018
3
4
1
2
3
4
1
2
X
X
X
X
X
X
X
X
2019
3
4
X
X
1
VVM-proces Danmark
2. offentlighedsfase
X
Afholdelse af borgermøder
X
Forventet VVMtilladelse
X
Myndighedsproces
Tyskland
Møder med interessenter
X
Forventet godkendelse
X
Myndighedsproces
Holland
2. offentlighedsfase
X
X
Forventet godkendelse
X
Anlægsarbejde
Anlægsfase
Test af anlæg
Idriftsættelse
X
Tabel 2-1: Tidsplan for COBRAcable-projektet efter offentliggørelse af denne
VVM-redegørelse
2.3 Læsevejledning
VVM-redegørelsen er et led i en større proces, der skal tilvejebringe grundlaget
for myndighedernes tilladelse til projektet. Processen er yderligere beskrevet i
kap 0 og beskrevet i Vejledning om VVM i planloven (Miljøministeriet, 2009).
VVM-redegørelsen omfatter etablering, drift og demontering af kabelanlægget
samt udvidelsen af stationsanlæg Endrup. Som bilag til VVM-redegørelsen er
50
vedlagt en separat visualiseringsrapport, en beskrivelse af miljøvurderingsmetoden samt udpegningsgrundlaget for en række relevante Natura 2000-områder.
VVM-redegørelsen er opbygget som følger:

Kap 1 omfatter et letlæseligt, ikke teknisk resumé af det samlede projekt og
projektets påvirkninger på miljøet.

Kap 2 ”Indledning” og kap 3”Lovgrundlag og VVM-proces” omhandler baggrund og formål med projektet samt en redegørelse for VVM-processen.

Kap 4 ”Projektbeskrivelse” og kap 5 ”Alternativer” redegør for det tekniske
projekt samt de alternativer, som er blevet vurderet samt fravalgte alternativer.

Kap 6 ”Planforhold” angiver lokalplanforhold, kommuneplanforhold og statslige planer, som har relevans for projektet. Kap 7 ”Lovgivning” angiver lovgivning, som er relevant for projektet herunder hvilke dispensationer, der
kræves, for at projektet kan gennemføres.

Kap 8 ”Eksisterende forhold” omfatter en kortlægning og beskrivelse af de eksisterende forhold samt en beskrivelse af hvorledes kortlægningen er foretaget.

Kap 9 ”Vurderingsmetode”, kap 10 ”Vurderinger af miljøpåvirkninger”, kap 11
”Kumulative effekter og kap 12 ”Afværgeforanstaltninger” omhandler vurderinger af alle relevante miljøpåvirkninger på land baseret på Naturstyrelsens
scopingnotat (Naturstyrelsen, 2014a), herunder også en vurdering af behovet
for afværgeforanstaltninger.

Kap 13 ”Mangler” angiver hvor der kan være mangler i datagrundlaget.

Kap 14 ”International naturbeskyttelse” omhandler vurderinger på Natura
2000-områder og bilag IV-arter, både på land og til havs.
De enkelte afsnit i ovenstående kapitler er opdelt henholdsvis i stationsanlæg og
kabelanlægget (hvor det er relevant), for eksempel i afsnittet om landskabelige
forhold. I forbindelse med beskrivelse og vurderinger af kabelanlægget er der for
de relevante emner endvidere foretaget en opdeling i delstrækninger, som for eksempel i afsnittet om plante og dyreliv.
Som en del af projektet er der desuden udarbejdet en miljøredegørelse, som redegør for anlæggets miljøpåvirkninger til havs.
51
3 Lovgrundlag og VVM
proces
3.1
VVM af projektet – begrundelse for VVM pligt
Kabelanlægget er omfattet af VVM bekendtgørelsens (BEK nr 1184 af 06/11/2014,
u.d.) bilag 2, pkt. 3c: ”transport af elektricitet gennem luftledninger, jordkabler
dimensioneret til spændinger over 100 kV, samt tilhørende stationsanlæg dog
undtaget elkabler på søterritoriet.”2
For anlæg der er omfattet af bilag 2, skal den relevante myndighed (Naturstyrelsen) lave en screening for at afgøre, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt
og der derfor skal udarbejdes en VVM-redegørelse. For COBRAcable har Naturstyrelsen vurderet, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt og har således
truffet afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Til grund for afgørelsen er der
særligt lagt vægt på omfanget af omformerstationen ved Endrup og dens mulige
påvirkning af landskabet, samt varetagelse af hensynet til de påviste bilag IVarter r ved etableringen af kablet.
VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er udarbejdet en
VVM-redegørelse, og offentligheden har haft mulighed for at fremkomme med
kommentarer hertil, jf. VVM-bekendtgørelsens §§ 5 og 6, samt at Naturstyrelsen
har udstedt en VVM-tilladelse til projektet, jf. § 2, stk. 2, nr. 2.I VVMredegørelsen påvises, beskrives og vurderes projektets indirekte og indirekte
virkninger på miljøet, herunder virkninger på:

Mennesker.

Fauna og flora.

Jord, vand, luft, klimatiske forhold.

Materielle goder, kulturarv, landskab samt afledte samfundsøkonomiske forhold mv.
2
VVM-anmeldelsen blev dog anmeldt til Naturstyrelsen efter tidligere bekendtgørelse (BEK nr. 1654 af
27/12/2013), men der er ingen ændringer, som har betydning for det konkrete projekt.
52

Samspillet mellem disse faktorer.
Formålet med VVM-redegørelsen er at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for
såvel en offentlig debat som for VVM-myndighedens endelige beslutning om,
hvorvidt der skal gives tilladelse til projektets realisering.
VVM-arbejdet er påbegyndt i marts 2014 med indkaldelse af ideer og forslag fra
offentligheden. Disse er efterfølgende bearbejdet sammen med resultaterne af
feltundersøgelserne af plante- og dyreliv og præsenteret som en samlet vurdering
i nærværende VVM-redegørelse.
Med denne VVM-redegørelse er de miljømæssige undersøgelser og vurderinger
beskrevet og gennemført, og VVM-redegørelsen er sendt i den 2. offentlige høring. Endnu en gang får borgere, myndigheder og organisationer mv. mulighed
for at give deres mening til kende. Først herefter og på baggrund af VVMredegørelsens konklusioner og de indkomne bemærkninger vil Naturstyrelsen
kunne udstede VVM-tilladelse til projektet.
Som en del af VVM-redegørelsen er der i kapitel 14 udarbejdet en vurdering af,
om anlæg, drift og demontering af COBRAcable kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Der er desuden foretaget en
vurdering af projektets påvirkninger af arter indenfor eller i nærheden af projektområdet, som er oplistet på habitatdirektivets (BEK nr 408 af 01/05/2007) bilag
IV. Disse vurderinger er både foretaget for anlæg på land og til vands, da alle dele
af et projekt skal vurderes i forhold til Natura 2000 og bilag IV-arter, uanset om
det er omfattet af VVM-pligt eller ej.
3.1.1
Inddragelse af offentligheden og relevante myndigheder
Forud for udarbejdelse af VVM-redegørelsen blev der gennemført en 1. offentlighedsfase i perioden fra den 24. marts 2014 til den 25. april 2014, hvor Naturstyrelsen indkaldte ideer og forslag til projektet samt relevante emner i forhold til
VVM-redegørelsen.
I forbindelse hermed har Energinet.dk afholdt to borgermøder - henholdsvis i
Endrup d. 8. april 2014 og på Fanø d. 10. april 2014.
Fra myndigheder, borgere og organisationer indkom der i 1. offentlighedsfase
bemærkninger til projektforslaget og forslag til emner, der ønskes belyst i VVMredegørelsen og miljøredegørelsen. I alt er der indkommet 21 høringssvar.
Høringssvarene fra områdets borgere er primært koncentreret om de miljømæssige påvirkninger fra omformerstationen i Endrup. Der er desuden indkommet
forslag til alternative linjeføringer af kabeltraceet. I forbindelse med kabellægningen opfordres der desuden til, at der tages hensyn til naturinteresser, læhegn,
marker mv. såvel som eksisterende tekniske anlæg.
53
I kapitel 0 vedrørende alternativer er høringssvar i forhold til kabelanlæggets placering behandlet. På baggrund af bl.a. høringssvarene har Naturstyrelsen udarbejdet en scopingrapport, som angiver hvilke forhold, der skal belyses i VVMredegørelsen (Naturstyrelsen, 2014a).
3.1.1.1 Lokal følgegruppe i Endrup
Energinet.dk har som en del af VVM-processen etableret et samarbejde med en
lokal følgegruppe i Endrup, der helt fra projektets start har været engagerede i
projektet med fokus på den påvirkning, som omformerstationen kan medføre for
lokalsamfundet. Energinet.dk har løbende været i dialog med følgegruppen med
henblik på, i det omfang det er muligt, at finde afværgeforanstaltninger, der kan
minimere den visuelle påvirkning fra omformerstationen til gavn for lokalsamfundet.
Energinet.dk har efter ønske fra følgegruppen tilknyttet en lokal landskabsarkitekt/proceskonsulent, som har hjulpet med at få konkretiseret og samlet hele lokalområdets ønsker til afværgeforanstaltninger. I den forbindelse blev der afholdt
en workshop for borgerne i lokalområdet i slutningen af november 2014. Workshoppen resulterede i et katalog over tiltag, som lokalområdet ønsker gennemført
(MOVE arkitektur, 2014)Kataloget indeholder bl.a. forslag til udformning af selve
bygningen, og placering af skærmende læhegn.
Resultatet af dette arbejde er i videst mulige omfang forsøgt indarbejdet i VVMredegørelsen. Forslagene til udformning af bygningen er dog ikke indarbejdet i
VVM-redegørelsen. Det skyldes at udformningen ikke kan låses fast, inden der er
valgt leverandør. Dette sker i 2016, og når leverandøren af omformerbygningen er
valgt, vil der blive tilknyttet en arkitekt på projektet. De ønsker, som lokalområdet har haft til bygningsudformning, vil indgå i arkitektens arbejde, men det er
dog ikke sikkert, at ønskerne kan imødekommes.
Etablering af læhegn skal ske på baggrund af frivillige aftaler og forhandlinger
med lodsejerne, og Energinet.dk er startet på denne proces i foråret 2015 sideløbende med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen.
3.1.2 Fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold
Forud for udarbejdelse af VVM-redegørelsen har Naturstyrelsen udarbejdet et
scoping-notat for COBRAcable-projektet (Naturstyrelsen, 2014a). Dette notat
fastsætter indholdet af VVM-redegørelsen. Med scopingen er videns- og datagrundlaget beskrevet, og behovet for tilvejebringelse af yderligere data for at kunne vurdere påvirkningerne på miljøet som følge af etablering, drift og demontering af kabelanlægget på land, er søgt afdækket.
54
Som en del af afklaringen af fokusområder og vidensniveauet i relation til VVMredegørelsen har der været en dialog mellem Energinet.dk og relevante myndigheder som Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Esbjerg Kommune og Kulturstyrelsen. Dataindsamlingen og de gennemførte undersøgelser er afstemt i forhold hertil.
Høringssvarene fra borgere og organisationer fra 1. offentlighedsfase er ligeledes
inddraget i scopingen og således i fastlæggelsen af indholdet af VVMredegørelsen.
3.2
Myndighedsproces for søkabler
Nærværende VVM-redegørelse for COBRAcable indeholder udelukkende beskrivelser og vurderinger af påvirkninger på land.
Søkabler er ikke omfattet af bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og
private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK
nr 1184 af 06/11/2014), og derfor er den del af kabelanlægget, som ligger til
vands, ikke omfattet af nærværende VVM-redegørelse. I henhold til § 4a i Lov om
Energinet.dk (LBK nr 1097 af 08/11/2011) kan der ikke etableres nye elforsyningsanlæg på havet uden forudgående godkendelse fra klima- og energiministeren. En sådan godkendelse udstedes på baggrund af en ansøgning til Energistyrelsen, som bl.a. indeholder en miljøredegørelse for projektet. Miljøredegørelsen
er ikke en del af den offentlige høring i forbindelse med VVM, men redegørelsen
er offentlig tilgængelig på Naturstyrelsens hjemmeside.
§ 4b i Lov om Energinet.dk indeholder ligeledes et krav om, at projektets påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesområder skal vurdere. Vurderingen er
både gengivet i miljøredegørelsen og i nærværende VVM-redegørelse.
3.3
Myndighedsgodkendelser i Tyskland og Holland
Planlægningen af COBRAcable i Tyskland og Holland gennemgår en lignende
godkendelsesproces som i Danmark. Der er dog en række forskelle mellem landene på, hvordan processen forløber, og hvilke tilladelser som er nødvendige.
Godkendelsesprocessen i Tyskland og Holland er derfor kort beskrevet i det følgende.
Når COBRAcable forlader dansk farvand ca. 48 km sydvest for Fanø, passerer det
igennem følgende delområder, som hver især har en forskellig myndighedsproces:

Tysk eksklusiv økonomisk zone (EEZ) på havet over ca. 191 km.
55

Tysk territorialfarvand over ca. 15 km.

Omstridt område mellem Tyskland og Holland over ca. 5 km.

Ems-Dollard-Traktatområde mellem Tyskland og Holland over ca. 33 km.

Hollandsk område over ca. 0,5 km på havet og 1 km på landjorden.
3.3.1 Tysk eksklusiv økonomisk zone (EEZ) på havet
I 2012 blev der vedtaget en kabelhandlingsplan med tilhørende miljøvurdering
for tysk EEZ, som bl.a. indeholder mulighed for at etablere COBRAcable
(Bundesamt für Schiffahrt und Hydrographie (BSH), 2013). I planen er der angivet en foretrukken placering af kabelanlægget gennem tysk EEZ, som definerer et
punkt (gateway No. IV), hvor kabelanlægget skal passere ind i dansk farvand.
Som i Danmark er søkabler ikke omfattet af VVM-reglerne i Tyskland, og der udarbejdes derfor ikke VVM for COBRAcable. I stedet er jævnstrømskabler (som
COBRAcable) omfattet af Bundesberggesetz (BBergG) og skal opnå to tilladelser
fra to forskellige myndigheder: Landesamt für Bergbau und Geologie in
Clausthal- Zellerfeld (LBEG) og Bundesamt für Schifffahrt und Hydrographie
(BSH).
LBEG vurderer især tekniske og sikkerhedsmæssige aspekter ved etablering og
drift af kabelanlægget, mens BSH vurderer brugen af vandområdet, herunder den
foreslåede linjeføring, og om projektet kan påvirke andre interesser eller miljøet.
3.3.2 Tysk territorialfarvand
Søkabler i tysk territorialfarvand er ikke omfattet af VVM-reglerne. For COBRAcable er det imidlertid besluttet at lave en frivillig VVM-redegørelse, da dette blev
foreslået af de ansvarlige myndigheder.
I tysk territorialfarvand er der tre vigtige myndighedsprocesser i forbindelse med
godkendelse af COBRAcable-projektet:

Raumordningsverfahren (ROV): er en tidlig koordineringsproces, hvor det
vurderes, om projektet er i overensstemmelse med den regionale planlægning. I delstaten Niedersachsen er den ansvarlige myndighed Amt für regionale Landesentwicklung Weser-Ems (ARL-WE). For COBRAcable har ARLWE d. 11. december 2014 meddelt, at en ROV-proces ikke er nødvendig.

Planfeststellungsverfahren (PFV): Processen er nødvendig for etablering af
COBRAcable, og den ansvarlige myndighed er Niedersächsische Landes-
56
behörde für Straßenbau und Verkehr (NLStbV). Der er tale om en formel,
administrativ procedure, som er baseret på §§ 72-79 i Tysklands Verwaltungsverfahrensgesetz (VwVfG). I processen involveres øvrige myndigheder,
offentligheden og interessenter, herunder naturbeskyttelsesorganisationer, fiskeriorganisationer og vindenergiproducenter. Proceduren indeholder eventuelt også en VVM-proces og vurdering i forhold til Natura 2000. Der afholdes desuden en offentlig høring, hvorefter der kan gives en tilladelse (såkaldt
Planfeststellungsbeschluss). Denne tilladelse erstatter alle tilladelser, som
ville skulle søges efter anden lovgivning.

Strom- und schifffahrtspolizeiliche Genehmigung (SsG): Er en separat licens,
som omhandler sikkerhed til søs og håndteres af Wasser- und Schifffahrtsamt
Emden (WSA). Licensen gives på baggrund af en vurdering af skibssikkerheden, mens planlægningsmæssige og miljømæssige forhold ikke indgår.
3.3.3 Omstridt område mellem Holland og Tyskland
COBRAcable anlægges gennem et omstridt område, der ligger mellem 3 og 12
sømil fra den hollandske og tyske kyst. I området er der aldrig blevet trukket en
officiel grænse. I 2014 underskrev den tyske og hollandske regering dog en traktat, som definerer en grænse mellem de områder, som henholdsvis Tyskland og
Holland har juridisk ret over (Government of the Netherlands, 2014). For
COBRAcable-projektet betyder det, at kun tysk lovgivning er relevant i området,
og at der derfor kun skal gennemføres Planfeststellungsverfahren (PFV).
3.3.4 Ems-Dollard-Traktat område
Ems-Dollard-Traktat området dækker grænseområdet mellem Holland og Tyskland fra 0 til 3 sømil fra kysten. Området har været omstridt i mange år. I 1960
blev Ems-Dollard-Traktaten underskrevet, som bl.a. afklarer den juridiske situation for projekter i området. For COBRAcable skal der i området opnås SsG efter
tysk lovgivning og Waterwet vergunning, Natuurbeschermingsvergunning, Flora
en fanua ontheffing og Rijksinpassingsplan efter hollandsk lovgivning.
3.3.5 Hollandsk område
Ifølge hollandsk lovgivning skal der laves en VVM-screening for projekter, der
omfatter højspændingsforbindelser, som gennemløber sårbare områder over flere
kilometer og dermed også for COBRAcable. Beslutningen om at gennemføre en
fuld VVM-proces, blev truffet i dialog mellem bygherre og myndighed.
57
I Holland udstedes ikke en egentlig VVM-tilladelse, men der skal opnås en række
tilladelser, inden COBRAcable kan etableres, hvoraf nogle tager udgangspunkt i
VVM-redegørelsen. Tilladelserne skal alle gives samtidig og i en koordineret proces, som Ministeriet for økonomiske affærer er ansvarlig for. De tilladelser, som
er nødvendige, inden COBRAcable kan etableres, er nævnt i det følgende:

Waterwetvergunning, som giver tilladelse til at etablere, drifte og fjerne et kabel indenfor digerne i det Hollandske Vadehav og i Nordsøen og at etablere
omformerbygningen i beskyttelseszonen indenfor sødiget.

Omgevingsvergunning, som giver tilladelse til at bygge omformerbygningen
på land med krav til bl.a. støj, forurening- og affaldshåndtering.

Omgevingsvergunning, som giver tilladelse til at bygge omformerbygningen
på land, og som håndterer arkitektur og placering.

Flora- en fauna ontheffing, som giver tilladelse til at påvirke, flytte, ødelægge
eller dræbe beskyttede arter, hvis de nødvendige afværgeforanstaltninger
gennemføres.

Natuurbeschermingsvergunning, som er en tilladelse, der gives på baggrund
af vurderingerne i forhold til Natura 2000.

Ontheffing provinciale omgevingsverordening, som er en dispensation til at
gennemføre installationsarbejderne, da det Hollandske Vadehav er udnævnt
til stillezone.
Udover disse tilladelser skal der udarbejdes en særlig plan (Rijksinpassingsplan)
af Ministeriet for Økonomiske Affærer, før der kan gives tilladelse til projektet.
58
4 Projektbeskrivelse
Denne projektbeskrivelse redegør for de anlægstekniske forhold i forbindelse
med installation, drift og demontering af kabelanlægget samt stationsanlægget
ved Endrup. Kapitlet er baseret på Energinet.dk’s projekt- og anlægsbeskrivelse
(Energinet.dk, 2015a). COBRAcable-projektet består i Danmark samlet set af et
nedgravet kabelanlæg på land, et stationsanlæg på land samt et søkabelanlæg, der
krydser Vadehavet og Nordsøen. Det tekniske anlæg på land beskrives i detaljer
nedenfor.
4.1
Afgrænsning af projektområdet
Projektområdet i Danmark fremgår af Figur 4-1. Alle anlæg med tilknytning til
projektet, vil blive etableret inden for dette projektområde.
Figur 4-1: Oversigt over projektområdet i Danmark.
59
VVM-redegørelens projektområde omfatter en strækning på 5 km på tværs af
Fanø og 15 km i Jylland. Herudover omfatter projektområdet 48 km gennem
Nordsøen og 6 km gennem Vadehavet.
I nogle dele af projektområdet er der få placeringsmuligheder for kabelanlægget,
f.eks. på tværs af Fanø, hvor kabelanlægget forventes anlagt langs en sti gennem
Fanø Klitplantage. Her er projektområdet smalt, mens det på andre strækninger
er bredere, fordi der er behov for flere muligheder for placering af kablet.
Projektområdet på land er et bælte med en varierende bredde. På Fanø er det på
størstedelen af strækningen 100-200 m bredt, men på dele er det op til 500 m. I
Jylland er projektområdet ca. 500 m bredt ved kysten, og på den resterende del af
strækningen ca. 300 m.
Ved Endrup omfatter projektområdet de arealer, hvor det eksisterende stationsanlæg vil blive udvidet.
4.2 Kabelanlægget
Kabelanlægget har en kapacitet på 700 MW og baseres på ny jævnstrømsteknologi. Det vil bestå af to kabler med en spænding på ca. 320 kV jævnspænding (se Figur 4-2).
Kabelanlægget vil enten bestå af to masseimprægnerede kabler, hvor lederen er
isoleret med oliemættet papir, eller to plastisolerede PEX-kabler. Kablerne består
af aluminium/og eller kobber.
Figur 4-2: Illustration af et kabel (Energinet.dk, 2015a).
For at sikre en effektiv varmeafgivelse vil de to kabler blive lagt med en indbyrdes
afstand på ca. 0,7 m i samme kabelgrav. Sammen med kablerne placeres ét eller
to tomrør med en diameter på 40 mm. Senere kan der blæses lyslederkabler ind i
60
disse rør, dels til temperaturovervågning af kabelanlægget og dels til kontrolfunktion af el-forbindelsen. De tekniske specifikationer for kablerne fremgår af Tabel
4-1.
Emne
Teknisk beskrivelse
Type
Jævnstrøm
Spændingsniveau
320 kV
Kabelsystem
2 kabler
1-2 tomrør (40 mm)
Kabelmateriale
Aluminium.
Isoleret med oliemættet papir eller plast
Kabeldiameter (mm)
134
Kabellængde (km)
Ca. 20 km (på land)
Tabel 4-1: Tekniske specifikationer på kabelanlægget.
Bredden af arbejdsområdet ved kabellægning afhænger af anlægsmetoden og varierer mellem 5 og 15 m. Ved styret underboring friholdes overfladen for gravearbejder, men der vil i stedet blive etableret en arbejdsplads i den ene ende af underboringen, hvor boreudstyret opstilles, samt en plads til samling af rør i den
anden ende af underboringen
Kabelanlægget kommer på størstedelen af strækningen til at ligge i en dybde på
ca. 1,5 m og i en kabelgrav på ca. 2 meters bredde, dog installeres kablerne noget
dybere, hvor der laves underboringer.
4.2.1.1 Brønde til lyslederkabler
Langs det nedgravede kabelanlæg kan der for hver 5-6 km etableres brønde.
Brøndene bliver nedgravet i 1,5 meters dybde, og de vil være kegleformede med
en diameter ved overfladen på under en meter og længere nede op til to meter. De
øverste 30 cm af brøndringen samt brønddækslet vil være synlige over jorden.
Brøndene skal anvendes, hvis der blæses lyslederkabler ned langs kablerne.
4.2.2 Anlægsfase
Kablerne kan installeres på fire måder:
61

Åben kabelgrav.

Kabelgrav med gravekasse.

Styret underboring.

Nedgravede plastrør
Det forventes, at den mest anvendte anlægsmetode vil være åben kabelgrav eller
gravekasse. I områder, hvor der skal tages særligt hensyn, anvendes styret underboring eller nedgravede plastrør.
4.2.2.1 Installering i åben kabelgrav
Selve udgravningen indledes med afrømning af muldlaget ved brug af gravemaskine. Muldjorden lægges i depot langs arbejdsbæltet. Den opgravede råjord placeres over mod og langs med muldjordsdepotet, så det sikres, at råjord og muldjord ikke blandes sammen. I områder hvor et smalt arbejdsareal er vigtigere end
opdeling af jorden, kan råjord og muldjord placeres sammen. På Figur 4-3 er vist,
hvordan arbejdsbæltet disponeres.
Figur 4-3: Arbejdsområde ved installering i åben kabelgrav. På den ene side af
kabeltraceet bliver der, hvor det findes nødvendigt, udlagt køreplader,
hvor anlægsmaskinerne kan køre. På den anden side af kabeltraceet
oplægges den afgravede jord, som udgangspunkt opdelt i muldjord og
råjord, medmindre et smalt arbejdsareal er vigtigere end opdeling af
jorden.
62
I bunden af kabelgraven lægges som udgangspunkt et ca. 10 cm tykt komprimeret
sandlag bestående af bakkesand, hvorpå kablet udtrækkes. Selve kabeludlægningen foregår typisk over én kabellængde (1.400-1.500 m) af gangen, således at der
vil være en åben kabelgrav over en strækning op til 1.500 m. Selve udlægningen af
en kabellængde tager 3-4 timer og to kabellængder kan udlægges på en dag (se
Figur 4-4). Det betyder at kabelgraven står åben i 2-4 dage på den enkelte strækning. Der vil maksimalt blive udtrukket to kabellængder på en uge. Sammen med
kablet udtrækkes et eller to tomrør.
I områder med høj grundvandstand eller i fugtigt terræn vil der være behov for at
fjerne vand, der strømmer ind i kabelrenden, mens kablet installeres. Dette gøres
forventeligt ved at installere pumper eller et sugespidsanlæg, som pumper vandet
fra kabelgraven og ud i det omgivende terræn, mens selve installeringen af kablet
sker.
Figur 4-4: Eksempel på en kabelgrav lige efter udtrækning af kabler.
Efter at kabler og tomrør er placeret i kabelgraven, dækkes de som udgangspunkt
med 20 cm komprimeret sand.
Slutteligt fyldes råjorden tilbage og komprimeres for at undgå luftlommer omkring kablet, og til sidst lukkes kabelgraven med muldjord. Der er meget lidt
overskudsjord i forbindelse med anlægsarbejdet, og det vil efterfølgende blive
fordelt ud over tracéet.
63
4.2.2.2 Gravekasse
Princippet i kabelnedlægningen med anvendelse af gravekasse er stort set som
ved åben kabelgrav. Den væsentligste forskel er, at kablerne udlægges først, hvorefter de nedgraves løbende gennem en specialudviklet gravekasse (se Figur 4-5).
Figur 4-5: Kabelnedlægning i gravekasse.
Afrømning af muldlag og etablering af kørevej (evt. med udlægning af køreplader)
sker som for åben kabelgrav. Men inden råjorden bortgraves, udtrækkes kablerne
og placeres mellem kørevejen og det afrømmede muldlag. Selve kabelgraven udgraves herefter i 4-5 meters stræk med gravemaskine, der løbende placerer råjorden langs muldjorden. Herefter trækkes gravekassen igennem den 4-5 m lange
kabelgrav, hvorved kablerne placeres og tildækkes med sand og plastikdækbånd i
én og samme arbejdsgang.
Umiddelbart efter gravekassen føres råjorden løbende tilbage i kabelgraven, og
der udlægges et tyndt advarselsnet samtidigt med, at kabelgraven komprimeres
ved tryk fra gravemaskinens larvebånd. Afslutningsvis udlægges den afrømmede
muldjord. Ved denne anlægsmetode er der en åben kabelgrav over en strækning
på ca. 10 m af gangen, som vil stå åben i ca. 1 time.
4.2.2.3 Styret underboring
Underboringen kræver etablering af en arbejdsplads i den ene ende af underboringen, hvor boreudstyret opstilles, samt en plads til samling af rør i den anden
ende af underboringen (se Figur 4-6). Størrelsen på pladserne afhænger af boringens længde. Ved start og slutpunkt for underboringen graves et hul på 2x4 m og
en dybde på ca. 2 m.
64
Figur 4-6: Eksempel på en arbejdsplads ved starten af en længere underboring.
Herudover ses selve boremaskinen. Underboring sker med særligt boregrej, der skal transporteres frem til starten af underboringen.
Normalt er underboringer 15 - 300 meter lange. I særlige situationer kan længere
strækninger dog underbores. Underboringens dybde kan variere, f.eks. kan der
laves dybere underboringer for at minimere risikoen for blow-out (udslip af boremudder til overfladen). Risikoen er størst ved lange underboringer og disse
etableres typisk ned til 25 meters dybde, mens kortere underboringer etableres i
ca. 5 meters dybde.
Under boreprocessen tilføres boremudder der stabiliserer borehullet (fylder det
ud), så jorden ikke falder sammen omkring hullet. Ved længere underboringer
etableres et midlertidigt bassin på arbejdsarealet ved startpunktet, hvor boremudderet opbevares.
Det areal, der skal benyttes til at svejse rør sammen, vil afhænge af underboringens længde, men vil typisk være et aflangt areal, hvor hele det sammensvejsede
rør kan ligge.
En underboring på under 100 m vil typisk vare nogle timer, mens længere underboringer på over 500 m kan vare op til en måned, afhængigt af om der opstår
komplikationer i forbindelse med underboringen.
65
4.2.2.4 Forudlagte plastrør
En alternativ metode til korte underboringer eller hvor der er behov for et meget
smalt trace, er etablering med forudlagte plastrør. Ved denne metode sker installationen i to tempi:
Først nedgraves plastrør i sektioner på ca. 10 - 15 m. Der nedgraves et plastrør for
hvert af de to kabler. Nedgravningen sker med en smal rendegraver og kræver et
arbejdsbælte på 5 m.
Jord fra afgravning af renden til næste rørsektion anvendes umiddelbart til tildækning af den foregående rørsektion, så der er ikke behov for oplagring af jord
langs kabeltraceet.
Endvidere er der ikke behov for et beskyttende sand- og gruslag omkring plastrøret. Der installeres dog stadig et advarselsnet ca. 20 cm under jordoverfladen ved
tildækning af renden.
Installationsmetoden forventes kun anvendt i begrænset omfang.
4.2.2.5 Muffearbejde
For hver kabellængde (1.400-1.500 m) skal kablerne samles (muffes sammen).
Dette arbejde foregår ved hjælp af en montagecontainer på ca. 2,5 x 6 m, som placeres i en 2,5 m dyb muffegrav, der har et areal på ca. 4 x 15 m.
Arbejdsperioden for muffearbejdet er ca. 1-2 uger. Det forventes, at en muffegrav
kan komme til at stå åben i op til 4 uger. I forbindelse med muffegravene kan det
være nødvendigt at pumpe vand væk, da muffearbejdet skal foregå tørt. Der vil
være tale om en meget lokal bortpumpning, hvor vandet ledes ud i det omgivende
terræn.
Muffesamlingerne efterlader ingen synlige anlæg over terræn.
4.2.2.6 Oplagspladser og midlertidige køreveje
Der er behov for at etablere et antal depotpladser og tromledepoter i kabeltracéets nærområde.
Depotpladser er typisk på 2.500 m² og anvendes hovedsagelig til oplagring af
rent sand eller til parkering af entreprenørmaskiner.
Tromledepoter anvendes til opmagasinering af kabeltromler Der etableres typisk
et tromledepot for hver ca. 2-3 km kabeltracé (se Figur 4-7). Kabeltromler vejer
66
mellem 15 og 25 tons, og transporten af dem foregår på blokvognskøretøjer, som
ikke er terrængående.
Både depotpladser og tromledepoter vil blive etableret på dyrkede arealer eller
andre områder, hvor miljøpåvirkningerne vil være minimale, og vil således ikke
nødvendigvis blive placeret inden for projektområdet. Antal og placering af depotpladser fastlægges først omkring det tidspunkt, hvor der indgås aftale/kontrakt med den entreprenør, som skal udføre kabelentreprisen.
Figur 4-7: Eksempel på et tromledepot.
Udover det arbejdsbælte der bliver etableret langs kabelgraven, kan der være behov for at etablere et antal midlertidige køreveje for at få adgang til kabeltracéet
fra eksisterende veje. Disse midlertidige køreveje anvendes til transport af kabeltromler, sandfyld, materiel mv. Ved alle kørevejene udlægges køreplader, og arealerne retableres efterfølgende.
4.2.2.7 Krydsninger af lednings-/røranlæg
Kabelanlæggets krydsning af eksisterende ledninger eller rør udføres på forskellige måder. Den mest enkle metode er frigravning og understøtning af den krydsede ledning, hvor kabelanlægget kan udtrækkes under. En anden mulighed er frigravning af den krydsede ledning og udlægning af trækrør til kabelanlægget,
hvorefter den krydsede ledning kan tildækkes, før udtrækning af kabelanlægget.
Den mest omfattende krydsningsmetode er styret underboring, som fortrinsvis
benyttes, hvis der er tale om krydsning af større lednings- eller røranlæg.
67
4.2.3 Driftsfase
Efter installationen vil der være et deklarationsbælte på 8 m omkring kabelanlægget, dvs. ca. 4 m på hver side af kablerne. Ved især dybe underboringer kan
deklarationsbæltet dog være op til 15 m, da den indbyrdes afstand mellem de to
kabler kan være en del større end de 0,7 m. I deklarationsbæltet må der foretages
ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet, men der må ikke graves, opføres
bebyggelse eller etableres beplantning med dybtgående rødder.
Landkabelanlægget kræver ikke løbende vedligehold. I forbindelse med eventuelle brud på et af kablerne kan der blive behov for akut reparationsarbejde, som indebærer, at kablerne skal graves fri og repareres.
Afhængig af terrænforhold og øvrige omstændigheder vil der i forbindelse med
reparationsarbejde blive udlagt køreplader og foretaget de nødvendige afværgeforanstaltninger, som sikrer en minimal påvirkning.
4.2.4 Demonteringsfase
Den forventede levetid for kabelsystemet er ca. 40 år. I forbindelse med demontering af kabelsystemet vil der foregå arbejder af samme karakter og omfang som i
anlægsfasen.
Kablerne kan genbruges i miljøgodkendte anlæg. Metallet frigøres med henblik
på genbrug, og plastisoleringen fjernes fra metaller ved afskæring. Plastmaterialet
kan findeles og genbruges ligesom metallerne. De steder, hvor kabelsystemet er
etableret ved en styret underboring, kan kablerne trækkes tilbage ud af underboringen, og rørene vil herefter blive fyldt med bentonit og forseglet.
4.3
Stationsanlæg
Etableringen af COBRAcable-projektet indebærer at det eksisterende stationsanlæg ved Endrup skal udvides med knap 6 ha mod syd. I nedenstående afsnit redegøres der for det eksisterende anlæg samt omfanget af udvidelsen som følge af
etableringen af COBRAcable-projektet.
4.3.1 Eksisterende stationsanlæg
Stationsanlægget ved Endrup har i dag et areal på 88.000 m2 (heraf ca. 28.000
m2 med volde og beplantning omkring stationsanlægget) og rummer et 150 kV
anlæg og et 400 kV anlæg. Der er opstillet forskellige tekniske anlæg, som er nødvendige for stationsanlæggets drift herunder masteanlæg, transformere, kompenseringsspoler, trådovertræk og samleskinner. Derudover er der en mindre ma-
68
nøvrebygning på ejendommen. Den højeste installation i dag er en afspændingsmast på 28 m.
Det nuværende stationsanlæg er afskærmet af en 3-5 m høj vold, hvorpå der er
etableret beplantning. Stationsanlægget vejbetjenes fra nord via Brorsensvej, som
ender i en parkeringsplads ved indgangspartiet (se Figur 4-8).
Figur 4-8: Oversigt over areal til eksisterende stationsanlæg Endrup, areal til
udvidelse af Horns Rev 3-projektet og areal til udvidelse af COBRAcable-projektet
4.3.2 Udvidelse af eksisterende forhold som følge af Horns Rev 3projektet
Etableringen af Horns Rev 3-projektet medfører ændringer på de eksisterende
150 kV og 400 kV anlæg på stationsanlæg Endrup samt udvidelse af den eksisterende transformerstation med en 220 kV transformerstation. Udvidelsen sker øst
for de nuværende anlæg og har et areal på ca. 30.000 m2 (se Figur 4-8). Udvidelsen vil omfatte nye master, samleskinner, komponenter, kabler, transformere
69
mm. Desuden etableres en ny etplans manøvrebygning samt en ny adgangsvej fra
syd, der også vil fungere som primær adgangsvej til COBRAcable-udvidelsen.
Der etableres skærmende beplantning omkring de nye installationer, dog ikke
mod nord, hvor 220 kV kabelindføringen til Horns Rev 3 Havmøllepark samt
luftledningsforbindelser føres ind til stationsanlægget. Herudover skal der føres
et nyt 150 kV kabelsystem fra stationsanlægget ved Endrup til stationsanlægget
ved Holsted.
Endelig skal det eksisterende forsinkelsesbassin udvides fra 250 m2 til ca. 450 m2
for at kunne håndtere den øgede mængde overfladevand.
Der er udarbejdet VVM-redegørelse for Horns Rev 3-projektet, og der er givet
VVM-tilladelse til projektet i november 2014. Ligeledes er der udarbejdet lokalplan (Esbjerg Kommune, 2014b) og kommuneplantillæg for stationsanlægget ved
Endrup, som både muliggør udvidelsen med Horns Rev 3 og COBRAcable.
Det forventes at Horns Rev 3-projektets udvidelse af stationsanlægget ved Endrup kan tages i drift i 2016.
4.3.3 Udvidelse af eksisterende forhold som følge af COBRAcableprojektet
Etableringen af COBRAcable-projektet medfører at stationsanlæg Endrup udvides med et areal på ca. 61.000 m2. På arealet opføres en omformerbygning, og der
etableres et nyt 400 kV friluftsanlæg med forbindelse til det eksisterende stationsanlæg. Herudover anlægges et nyt forsinkelsesbassin indenfor det område,
hvor Horns Rev 3-anlægget skal etableres, og der opføres en lagerbygning inde på
arealet til udvidelse af COBRAcable-projektet. Det areal som installationerne
etableres indenfor, kan ses på Figur 4-9.
Al trafik til området forventes at ske ad den nye adgangsvej fra syd, som etableres
i forbindelse med Horns Rev 3-udvidelsen.
I de følgende afsnit beskrives delelementerne af udvidelsen som følge af etableringen af COBRAcable-projektet i detaljer.
70
Figur 4-9: Teknisk tegning af eksisterende og kommende installationer på stationsanlægget, samt placering af forsinkelsesbassin og plantebælter
(Energinet.dk, 2015a).
4.3.4 Beskrivelse af omformerbygningen
De præcise dimensioner af omformerbygningen vil afhænge af valget af leverandør, men bygningen vil maksimalt blive 110 m lang, 55 m bred og 23 m høj. Omformerbygningen placeres syd for det eksisterende stationsanlæg og i den vestlige
del af området til COBRA-udvidelsen (se Figur 4-9), indenfor det byggefelt, som
er udlagt i lokalplanen for området. Den præcise placering af bygningen indenfor
byggefeltet bliver først afklaret, når leverandøren er valgt, herunder om længderetningen er øst-vest eller nord-syd.
Omformerbygningen vil ikke blive etableret under terræn på grund af den bløde
bund og et deraf følgende behov for permanent grundvandsænkning. Dog vil fundamentet ligge 1-2 m under terræn.
Bygningens arkitektoniske udtryk bliver fastlagt af Energinet.dk i samarbejde
med en arkitekt, som først tilknyttes projektet i 2016. I forbindelse med fastlæggelse af det endelige udseende, vil der blive lagt vægt på de ønsker og væsentlige
forhold, der er fremkommet i forbindelse med VVM-processen. Herunder at bygningen vil blive opført ved anvendelse af jordfarver.
71
På Figur 4-10 ses et eksempel på hvordan omformerbygningen kan komme til at
se ud.
Figur 4-10: Omformerbygningen ved Tjele. Omformerbygningen ved Endrup
kan komme til at se ud på en lignende måde.
Omformerbygningen bliver en lukket bygning med ind- og udføring af jævnstrøm
via det kabel, som etableres i forbindelse med COBRAcable-projektet. I tilknytning til omformerbygningen etableres ventilkølingsanlæg, der er ca. 8 m høje og
med et forventet grundareal på ca. 600 m2, et hjælpeanlæg med kølepumper, batteri-anlæg etc. og et transformerområde med transformatorer, koblingsanlæg mv.
Transformatorerne er adskilt af brandvægge og med støjafskærmning.
I nærheden af bygningen opsættes lynafledere. Lynaflederne vil være ca. 25 m og
dermed lidt højere end selve omformerbygningen.
4.3.5 Udvidelse af 400kV anlæg
Som en del af COBRAcable-projektet udvides det eksisterende 400 kV-anlæg
mod syd. De tekniske ændringer omfatter følgende:

Etablering af ny AC-bygning med relæfelter.

Udvidelse af 400 kV samleskinne (ca. 11 m høj).

Etablering af nye kabelføringsveje til det nye felt.
72

Etablering af jordingsanlæg og lynbeskyttelse ved det nye felt.
Det nye tekniske anlæg vil i udformning og højde være meget lig det eksisterende
anlæg. De højeste installationer vil være mastetoppen på traverserne midt i stationsarealet, og de er ca. 28 meter.
4.3.6 Øvrige installationer og bygninger
Udover omformerbygningen og 400 kV-anlægget, bliver der behov for en lagerbygning, der skal bruges til at opmagasinere kabeltromler, reservedele etc. og
som eventuelt kan bruges til at lagre det materiel, der skal bruges på stationsanlægget ved Endrup. Ligeledes skal der muligvis etableres et nødstrømsanlæg og
øvrige, mindre anlæg, der er nødvendige for driften af anlægget. Endelig etableres
volde og beplantning omkring stationen i overensstemmelse med kravene i lokalplanen for området.
4.3.7 Anlægsfase
I forbindelse med etablering af fundamenterne til omformerbygningen forventes
der at være behov for midlertidig sænkning af grundvandspejlet lokalt. Sænkningen forventes at kunne håndteres med sugespidsanlæg, og udledning af vandet til
de nærliggende områder.
Anlægsarbejderne vil medføre nogen støj. Der forventes primært at blive arbejdet
på hverdage i tidsrummet 6.00 – 18.00, men arbejde i weekender og om aftenen
kan forekomme.
Det forventes ikke, at der vil blive gennemført særligt støjende arbejder som f.eks.
ramning af spuns eller pælefundering. En endelig afklaring vil dog først ske i projekteringsfasen, da der kan blive behov for pælefundering af omformerbygningen,
hvis der findes mindre områder med blød bund.
Der vil være en del færdsel til og fra arbejdspladsen for de anslået 80 håndværkere og teknikere, som vil være beskæftiget med udvidelsen. Herudover vil der være
tilkørsel af materialer på lastbil. Kørsel til og fra området vil primært ske i tidsrummet 6.00-18.00 og forventes at ske via den adgangsvej, der anlægges mod
syd. Dog leveres transformere til stationsanlægget om natten, da der i den forbindelse skal lukkes veje af politiet, og dette sker kun om natten.
Der vil være belysning af arbejdspladsen i de perioder, hvor der arbejdes. Belysningen vil blive etableret, så den fokuseres på de ting, der skal oplyses, og ikke
spreder lys unødigt til omgivelserne.
73
4.3.8 Driftsfasen
Udvidelsen af stationsanlægget betyder, at der vil være behov for at håndtere en
større mængde overfladevand, end tilfældet er i dag.
Vandet vil stamme fra tagene på bygninger, transformere, reaktorer, belagte
pladser og veje.
Den større mængde vand forventes håndteret ved etablering af et nyt og større
forsinkelsesbassin i området nord for udvidelsen til COBRA-arealet. Vandet forventes fortsat at blive ledt til samme recipient, og den nuværende afledning på 10
l/s vil blive opretholdt. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil det eksisterende bassin i stedet blive udvidet, men dette vil betyde, at en del af en eksisterende vold
skal graves væk.
Der forventes ikke at være behov for grundvandssænkninger i driftsfasen.
Stationsanlægget vil som udgangspunkt være ubemandet, og der vil derfor ikke
være jævnlig trafik til og fra stationsanlægget. I forbindelse med tilsyn vil der være kørsel af personbiler til stationsanlægget, ligesom der kan blive behov for vedligeholdelsesarbejder, mindre reparationer, tilførsel af olie eller lignende, som vil
medføre en begrænset mængde trafik. Omfanget af dette forventes at være begrænset.
Nogle af installationerne er indbygget i en tank, som er fyldt med olie til elektrisk
isolation og køling. De oliefyldte installationer placeres på et fundament med et
reservoir, der kan rumme hele oliemængden og evt. slukningsvand. Ved udendørs
placering, hvor de er eksponerede for regnvand, afledes dette via olieudskiller til
afløbssystemet. Ved eventuel lækage lukker udskilleren al olien tilbageholdes i reservoiret, og der afgives samtidig alarm til kontrolrummet hos Energinet.dk. Der
er således ingen risiko for udledning af olie til miljøet.
Der vil ikke være vandforbrug af betydning i driftsfasen. Fast affaldsproduktion
vil være begrænset og blive indsamlet og behandlet gennem den kommunale affaldsordning.
4.4 Demonteringsfasen
Der er ikke opsat et forventet demonteringstidspunkt for stationsanlægget. Der
vil være løbende udskiftning af nogle af installationerne, mens selve anlægget forventes at have en levetid på 40 år.
74
4.5
Tidsplan
I Tabel 4-2 ses en foreløbig tidsplan for anlægsarbejderne, som dog kan blive ændret afhængig af de konkrete forhold det enkelte år.
Som udgangspunkt kan installationen af kabelanlægget ske på alle årstider, dog
ikke når der er frost i jorden. Tidsplanen er derfor lavet, så vintermånederne
undgås. Men hvis vejret det pågældende år er varmt, kan der ske anlægsarbejde i
perioden.
I kystområder der har særlig værdi for ynglende fugle, f.eks. strandengene på Østfanø og ved Måde, vil anlægsfasen så vidt muligt ligge udenfor yngletiden fra 15.
marts til 15. juli.
Ligeledes vil anlægsfasen så vidt muligt ikke ske om sommeren (juni-august), i
klitområderne på Vestfanø.
Samlet set forventes etableringen af de nye installationer på stationsanlægget ved
Endrup at tage ca. to år. Med den nuværende tidsplan for projektet, vil etablering
af bygningen ske i perioden juli 2016 til oktober 2017, hvorefter installationerne
inde i bygningen skal laves færdige. Der vil være test i den sidste halvdel af 2018,
mens idriftsætning forventes i januar 2019.
Periode
2015
Aktivitet
3
4
x
x
2016
1
2
3
2017
4
1
2
2018
3
4
x
x
1
2
3
2019
4
1
Kabelanlæg
Geotekniske undersøgelser
Underboringer
Kabellægning Fanø
(rydning af trace)
x
(x)
(x)
Kabellægning Jylland
x
x
Idriftsættelse
x
Stationsanlæg
Etablering af omformerbygning og øvrige
anlæg
x
x
x
x
x
x
Installationer i om-
75
x
x
Periode
2015
Aktivitet
3
4
2016
1
2
3
2017
4
1
2
3
2018
4
1
2
2019
3
4
x
x
1
formerbygningen
Test af anlæg
Idriftsættelse
x
Tabel 4-2: Foreløbig tidsplan for installation af kabel- og stationsanlæg.
76
5 Alternativer
VVM-redegørelsen skal beskrive de væsentligste alternativer, som bygherren har
undersøgt, herunder 0-alternativet, som er det tilfælde, hvor projektet ikke gennemføres. I de efterfølgende afsnit beskrives fem alternativer til den projektbeskrivelse, der fremgår af kapitel 0. Kabelanlægget i kapitel 0 benævnes i det følgende som hovedforslaget. Der er desuden beskrevet en række alternative løsningsforslag, som er blevet overvejet og fravalgt i løbet af VVM-processen.
5.1
Undersøgte alternativer
De fem alternative løsningsforslag omfatter alle en kortere kabelstrækning, og
udgøres af en alternativ placering indenfor projektområdet på Vestfanø (alternativ 1) og fire områder hvor der er alternative anlægsmetoder (alternativ 2-5). De
undersøgte alternativer fremgår af Figur 5-1. For en mere uddybende beskrivelse
af de anlægsmetoder der anvendes både for hovedforslaget og alternativerne henvises til projekt- og anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a).
Figur 5-1: Undersøgte alternativer i nærværende VVM-redegørelse.
77
5.1.1
Alternativ 1
På Vestfanø er der på baggrund af et forslag fra Danmarks Naturfredningsforening undersøgt en alternativ linjeføring (alternativ 1), ca. 400 m nord for hovedforslaget. På samme måde som for hovedforslaget, vil det fredede område langs
kysten blive passeret ved underboring, Arbejdsarealet ved underboringens startpunkt vil dog skulle placeres i Fanø Klitplantage, hvilket vil medføre, at træer skal
fældes og området planeres. Ligeledes vil der være behov for en kørevej, så maskinerne kan komme ind til startpunktet for underboringen. Da området er relativt kuperet, forventes der også at være behov for planering langs traceet.
5.1.2 Alternativ 2 og 3
På strækningen gennem Fanø Klitplantage krydser projektområdet en beskyttet
mose og hede. På strækningen er hovedforslaget med særligt smalt trace.
Alternativ 2 består af en kortere underboring på ca. 50 m af den beskyttede mose.
I hver ende af underboringen vil der være behov for et mindre arbejdsareal på ca.
50 m2.
Alternativ 3 er en lidt længere underboring på ca. 300 m af både den beskyttede
hede og mose. I hver ende af underboringen vil der være behov for et arbejdsareal
på ca. 500 m2, som placeres i udkanten af skoven, udenfor naturområderne og vil
medføre fældning af træer.
5.1.3 Alternativ 4
Ved passage af strandengen på Østfanø er hovedforslaget etablering ved gennemgravning af kysten med særligt smalt trace, enten med gravekasse eller åben kablegrav. Alternativ 4 omfatter etablering af kablerne ved underboring, således at
selve kysten ikke påvirkes af gravearbejde. Der vil i den forbindelse være behov
for et arbejdsarealområde omkring startpunktet for underboringen som forventes
placeret 3-400 m fra kysten og adgang hertil med materialer og tunge entreprenørmaskiner, samt transport af boremudder. Inden underboringen gennemføres,
vil det være nødvendigt at gennemføre geotekniske forundersøgelser.
5.1.4 Alternativ 5
Ved ilandføringen af kabelanlægget på strandengene ved Måde er hovedforslaget
etablering ved gennemgravning af kysten med særligt smalt trace, enten med gravekasse eller åben kablegrav. Alternativ 5 er etablering ved underboring, således
at selve kysten ikke påvirkes af gravearbejde. Der vil i den forbindelse være behov
78
for et arbejdsarealområde omkring startpunktet for underboringen som forventes
placeret 3-400 m fra kysten og adgang hertil med materialer og tunge entreprenørmaskiner, samt transport af boremudder. Inden underboringen gennemføres,
vil det være nødvendigt at gennemføre geotekniske forundersøgelser.
5.2
Fravalgte alternativer
En række øvrige alternativer er blevet fravalgt ud fra tekniske, økonomiske eller
miljømæssige hensyn. Disse alternativer vil ikke blive yderligere belyst i VVMredegørelsen, udover det der fremgår af beskrivelsen i de følgende afsnit.
5.2.1 Placering af stationsanlægget ved Revsing eller Idomlund
To alternative placeringer af stationsanlægget med omformerbygning er blevet
undersøgt, henholdsvis ved det eksisterende stationsanlæg ved Revsing (nær Brørup) og det eksisterende stationsanlæg ved Idomlund (nær Holstebro). Stationsanlæggene ved Revsing og Idomlund fremgår af Figur 5-2.
Stationsanlægget ved Revsing er fravalgt af økonomiske årsager, da denne placering forlænger kabelanlægget med 30 km og dermed er ca. 300 mio. kr. dyrere
end den valgte placering.
Stationsanlægget ved Idomlund er ligeledes fravalgt af økonomiske årsager, da en
placering her vil betyde en forlængelse af kabelanlægget på ca. 120 km. Herudover lever hovedforbindelsen til Tjele ikke op til kravene til transmissionsnettet
ved opkobling af en ekstra 400 kV omformer. Der vil derfor være behov for udbygning af eksisterende luftledningsanlæg. Den samlede meromkostning ved en
placering ved stationsanlægget ved Idomlund frem for stationsanlægget ved Endrup forventes at være 1,5 mia. kr.
En placering på havnen i Esbjerg er også blevet overvejet, og et af høringssvarene
i 1. offentlighedsfase angik denne placering. Placeringen på Esbjerg Havn blev
analyseret og fravalgt, da de nuværende anlæg på stationsanlægget ved Endrup
blev etableret i forbindelse med havmølleparken Horns Rev 1 i 2001. Man traf
dengang en beslutning om at fravælge placeringen i Esbjerg, og den efterfølgende
etablering af el-infrastruktur har understøttet dette valg. Hvis omformerstationen
placeres på Esbjerg Havn i dag, vil der derfor være behov for nyetablering af et
nyt 400 kV højspændingsnet mellem Esbjerg og Endrup i stedet for det planlagte
jævnstrømskabel. 400 kV højspændingsforbindelsen vil formentlig skulle anlægges som kabel, som vil medføre en væsentlig fordyrelse af projektet, da denne type kabel er markant dyrere end et jævnstrømskabel.
79
Figur 5-2: Eksisterende stationsanlæg ved Revsing og Idomlund, som er blevet
undersøgt som alternativer til placering af stationsudvidelsen til
COBRAcable.
80
5.2.2 Placering af udvidelsen af stationsanlæg ved Endrup
Fire placeringer af det nye stationsanlæg med omformerstation ved Endrup er
blevet analyseret i 2010 og 2011.
Figur 5-3: Fire mulige placeringer af udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup som følge af COBRAcable
Placeringen mod syd er valgt, da der herfra er længst afstand til nærmeste nabo,
terrænet ligger i middel højde, og der ikke er særlige anlægstekniske eller miljømæssige udfordringer her.
En placering mod nord er fravalgt af hensyn til § 3-beskyttet natur (større engarealer). Desuden er arealet vandlidende, hvilket giver store anlægstekniske udfordringer, herunder behov for betydelig bortpumpning af vand.
Da analysen blev udarbejdet i 2010 og 2011, blev placeringen mod øst fravalgt, da
området ligger tættest på Endrup by. Derudover var og er arealet vandlidende,
hvilket giver store anlægstekniske udfordringer, herunder behov for betydelig
pumpning af vand. Arealet er efterfølgende blevet reserveret til udvidelse for
Horns Rev 3 projektet, som udgøres af et friluftsanlæg, og derfor ikke er så sårbart overfor høj vandstand.
81
En placering mod vest er fravalgt, da opkobling til master er kompliceret. Terrænet her ligger desuden højt og vendt mod landsbyen Omme, hvilket betyder, at en
placering her vil have en betydelig landskabelig påvirkning, og omformerstationen vil desuden kunne ses af relativt mange mennesker.
5.2.3 Rute for kabelanlægget; parallelt med Horns Rev 2, gennem
Knude Dyb eller over Rømø
Der blev i 2010 og 2011 lavet grundige analyser af de forskellige muligheder for
linjeføringen af kabelanlægget. De fravalgte linjeføringer fremgår af Figur 5-4.
Nedenfor er de væsentlige argumenter for fravalg opsummeret.
Figur 5-4: Alternative ruter for kabelanlægget fra stationsanlægget ved Endrup
til grænsen til tysk EEZ.
Horns Rev 2 ruten er 76 km længere på havet og 37 km længere på land end den
valgte placering. Dette alternativ er derfor fravalgt af økonomiske årsager.
82
Ruten gennem Knude Dyb er på grund af placeringen i en strømrende med kraftigt tidevand teknisk meget udfordrende. På grund heraf samt at ruten gennem
Knude Dyb vil give et lidt længere kabelforløb (3 km på havet), og at kabelanlægget ville skulle ilandføres ved Sneum Ås udløb, hvor naturen vurderes at være mere følsom end den valgte placering, er denne rute fravalgt.
Et ruteforslag over Rømø giver et langt kabelforløb på land gennem Jylland (omkring 52 km) og en rute, der samlet set er 22 km længere end den valgte placering. Dette forslag er derfor fravalgt af økonomiske årsager, og da linjeføringen
ikke forventes at have væsentligt færre miljømæssige konflikter end den valgte
placering.
5.2.4 Baggrund for valg af rute for kabelanlægget på tværs af Fanø
Placeringen af projektområdet på tværs af Fanø er valgt ud fra hensigten om at
minimere de miljømæssige påvirkninger mest muligt. Blandt andet er placeringen gennem Fanø Klitplantage valgt for at minimere påvirkning af lysåbne klitområder og højt målsatte naturområder der blandt andet findes på Sydfanø, ved
Halen og ved Sandflod Hede.3 Herudover er valgt en placering, som ikke ligger i
nærheden af byer og sommerhusområder, der især findes på den nordlige del af
Fanø.
På strækningen gennem Fanø Klitplantage er så vidt muligt valgt et trace langs
eksisterende skovvej for at minimere fældning af træer, og fordi det anlægsteknisk er nemmere.
5.2.5 Baggrund for valg af rute for kabelanlægget gennem Vadehavet
På strækningen mellem Fanø og Jylland er kabelkorridoren placeret, så krydsningen bliver så kort som muligt, og så den ligger i nærheden af og parallelt med
en række nuværende kabler samt fjernvarme- og kloakledninger. Projektområdet
ligger således i eller meget nær det område, der jævnfør søkortene er udlagt som
”område for undersøiske kabler”. Ved den valgte placering holdes også afstand til
de igangværende udvidelser af Esbjerg Havn.
3
Områderne er udpeget i Esbjerg Kommunes Naturkvalitetsplan (Esbjerg Kommune, 2015a), der blev lavet af det tidligere Ribe Amt
(Ribe Amt, 2006). Arbejdet med naturkvalitetsplanen er med strukturreformen overgået til Esbjerg Kommune.
83
5.2.6 Baggrund for valg af rute for kabelanlægget fra Måde til Solbjerg Plantage
Projektområdet gennem Jylland er valgt som den mest direkte vej mellem ilandføringspunktet og stationsanlægget ved Endrup for at minimere kabelanlæggets
længde. Herunder er der søgt at undgå større sammenhængende bebyggelse,
større naturområder og tekniske anlæg.
To alternative linjeføringer er blevet fravalgt. Disse fremgår af Figur 5-5, og beskrives i det følgende:
1.
Alternativ rute tæt på Tjæreborg, langs Karlstrup Møllebæk:
To alternative ilandføringspunkter og forløb mellem kysten og Solbjerg Plantage
blev foreslået i forbindelse med 1. offentlighedsfase i foråret 2014. Den vestlige er
sammenfaldende med det tilrettede projektområde og adresseres derfor ikke
nærmere. Den østlige linjeføring ligger ca. 1 km øst for det udlagte projektområde
og passerer tæt forbi Tjæreborg By.
Linjeføringen er blevet analyseret af Energinet.dk og er efterfølgende blevet fravalgt af tekniske, økonomiske og miljømæssige årsager. Det skyldes blandt andet,
at ruten:

medfører at søkabelanlægget gennem Vadehavet bliver 1 km længere og dermed dyrere,

har et smalt trace mellem Tjæreborg By og Tjæreborg Grusgrav, hvor der er få
frihedsgrader for placering af kabelanlægget og deraf følgende risiko for komplikationer i forbindelse med fastlæggelsen af traceet. Blandt andet vil placering af et kabelanlæg afskære muligheden for fremtidig byudvikling eller anden udnyttelse af dette bynære område,

medfører at kabelanlægget placeres mere centralt i Natura 2000-området på
land,

krydser kortlagt, marin habitatnatur (1140, Mudder- og sandflader blottet ved
ebbe) over en strækning, der er ca. 100 m længere end strækningen i projektområdet (640 m i modsætning til 530 m),

passerer gennem et område, hvor der ifølge Sydvestjyske Museer vil kunne
blive tale om ganske omfattende arkæologiske undersøgelser, da der tidligere
er fundet meget omfattende jordgravede strukturer i området. Det forventes
derfor at være nødvendigt at igangsætte arkæologiske forundersøgelser i meget god tid før anlægsarbejdet.
84
Samlet set er det vurderet, at der er økonomiske og tekniske udfordringer ved at
vælge denne linjeføring. Der er ikke identificeret væsentlige miljømæssige fordelefor en linjeføring tæt på Tjæreborg, og derfor er linjeføringen blevet fravalgt.
2.
Alternativ rute vest for Natura 2000-området ved kysten:
Energinet.dk har efter gennemførslen af 1. offentlighedsfase flyttet projektområdet langs Jyllands kyst mod øst. Dette er sket, fordi den forventede, foretrukne
linjeføring udenfor Natura 2000-området på land, viste sig at være placeret i et
område, der i Esbjerg Kommunes Kommuneplan er udlagt til deponi. I kommuneplanen står, at ”Området er reserveret til deponi, men der kan først lokalplanlægges, når området er udlagt i kommuneplanens hovedstruktur- og rammedel.
Der må ikke gives tilladelse til en anvendelse, der hindrer eller vanskeliggør, at
området efter revision af kommuneplanen kan tages i brug til det reserverede
formål.”
Figur 5-5: Alternative ruter fra Måde til Solbjerg Plantage. Energinet.dks tidligere forventede linjeføring og forslag fra borgere i forbindelse med 1.
offentlighedsfase
85
Esbjerg Kommune har oplyst, at kommunen ønsker at beholde arealet med den
nuværende udlægning i kommuneplanen, så Måde Deponis fremtidige udvidelsesmuligheder sikres.
Ved valg af denne linjeføring vil kabelanlægget derfor blive placeret i et område
som er udlagt til deponi, hvilket kan medføre en række komplikationer. Disse
komplikationer er især usikre termiske forhold, men herudover økonomiske
overvejelser og usikkerheder ved evt. reparationsarbejder.
De termiske forhold omkring kabelanlægget kan ikke forudsiges, da det ikke vides
hvilket materiale der evt. skal deponeres, og i hvilket omfang der kan udvikles
varme i forbindelse med omsætningsprocesser i det deponerede materiale. Dette
kan have store konsekvenser for kabelanlæggets varmeafgivelse og dermed dets
funktion, og strækningen kan blive en termisk flaskehals for hele kabelforbindelsen. Da materialet, der placeres over kabelanlægget ikke er kendt, kan kabelanlægget ikke dimensioneres eller sikres, i forhold til materialets termiske egenskaber.
Ved reparationsarbejder vil reservekablet desuden være dyrere, men derudover
skal bentonit spules ud af rørene, hvilket Energinet.dk ikke har prøvet før.
Endelig er der økonomiske overvejelser, da kablet skal lægges i rør gennem området, så kablet senere kan udskiftes ved en fejl.
5.3
0-alternativet
VVM-reglerne indebærer, at projektet skal sammenlignes med et såkaldt ”0alternativ”. Det vil sige, den situation som ville være i fremtiden, hvis projektet
ikke gennemføres. Det betyder, at de positive og negative påvirkninger som projektet medfører ikke vil ske. 0-alternativet er i princippet fremskrevet til det år,
som projektet forventes at være idriftsat, dvs. 2019, men fremskrivningen har dog
kun mindre betydning for COBRAcable-projektet.
I 0-alternativet for COBRAcable forventes det blandt andet, at Horns Rev 3 projektet er gennemført, og stationsanlægget ved Endrup vil således ikke se ud som i
dag. Gennemførelse af Horns Rev 3 er ikke en forudsætning for COBRAcableprojektet, men Horns Rev 3-projektet er beskrevet under relevante emner i afsnit
10.12.3 ”Kumulative effekter”. Horns Rev 3 projektet har især betydning for den
miljøpåvirkning, der sker i relation til stationsanlægget ved Endrup.
0-alternativet anvendes som sammenligningsgrundlag for miljøvurderingen, således at det er ændringer i forhold til 0-alternativet, der vurderes i VVMredegørelsen.
Ved gennemførsel af 0-alternativet vil miljøpåvirkninger, der er identificeret i
VVM-redegørelsen fra etablering af kabel og udvidelse af stationsanlæg, ikke ske.
86
Til gengæld vil de positive effekter som projektet har heller ikke ske. Herunder vil
mulighederne for udveksling af overskydende vindenergi mellem de europæiske
lande ikke blive styrket, hvilket ellers kan være medvirkende til at reducere CO2udledningen på europæisk niveau.
87
6 Planforhold
I det følgende præsenteres relevant, gældende planlægning indenfor projektområdet på land. Der tages udgangspunkt i overordnede statslige planer, regional
planlægning og kommuneplanerne for Fanø og Esbjerg Kommune (Fanø
Kommune, 2013), (Esbjerg Kommune, 2014a). For en række forvaltningsområder
behandlet i kapitel 6 og kapitel 7 har Fanø Kommune indgået et forpligtende
samarbejde med Esbjerg Kommune, hvorved den administrative behandling af
sagsområder udføres af Esbjerg Kommunes medarbejdere, mens evt. politisk behandling af en afgørelse og det politiske ansvar fortsat ligger hos Fanø Kommune.
6.1
Kommune- og lokalplaner
Planloven (LBK nr 587 af 27/05/2013) er det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af kommune- og lokalplaner. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den
sammenfattende kommuneplanlægning, som blandt andet udmøntes i en kommuneplan. Kommuneplanen udstikker de overordnede rammer for den fremtidige udvikling og beskriver de bindinger, retningslinjer og bestemmelser, der vedrører arealanvendelsen indenfor kommunen. Principperne beskrives i det følgende.
Kommuneplanens retningslinjer udpeger arealtyper med særlige beskyttelsesinteresser, eller de kan fastsætte lokaliseringsprincipper eller kriterier for f.eks. serviceforsyning.
Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning fastsætter, hvad der kan og bør
bestemmes i lokalplanlægningen indenfor et givet rammeområde.
Lokalplaner fastlægger detaljerede bestemmelser for, hvordan et delområde må
udnyttes. En lokalplan må ikke stride mod retningslinjer og rammebestemmelserne i kommuneplanen. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der er myndighed for lokalplanerne.
Strækningsanlæg, som kabelanlæg, kan etableres, uden at det er specifikt muliggjort i kommuneplanens rammebestemmelser.
Stationsanlæg har en karakter og en størrelse, som gør, at de skal være omfattet
af rammebestemmelser i kommuneplanen, ligesom de er lokalplanpligtige.
Der er i 2014 i forbindelse med planprocessen for det samlede stationsanlæg ved
Endrup vedtaget en kommuneplanændring 2013.61 og en lokalplan 20-0400001, som omfatter det eksisterende stationsanlæg, udvidelsen til Horns Rev 3projektet og de nødvendige arealer og anlæg i forbindelse med COBRAcable projektet.
88
Herudover blev der i forbindelse med planlægningen for det samlede anlæg til
Horns Rev 3 udarbejdet et kommuneplantillæg, som omfatter alle anlæg på land
herunder det eksisterende stationsanlæg ved Endrup og udvidelsen til Horns Rev
3.
6.1.1
Kommuneplanerne for Fanø og Esbjerg
Fanø Kommuneplan 2013 og Esbjerg Kommuneplan 2014-26 indeholder rammebestemmelser for arealudnyttelsen og forvaltningen indenfor en lang række
områder, som landanlæggene berører. Disse rammebestemmelser og retningslinjer kan have indflydelse på eller være i konflikt med placering af et kabelanlæg
samt udformningen af den planlagte udvidelse af det eksisterende stationsanlæg
ved Endrup, mens Figur 6-1 og Figur 6-2 viser den geografiske placering. Tabel
6-1 gennemgår de retningslinjer, som potentielt kan have indflydelse på etableringen af kabelanlægget og udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup. Som retningslinjetekst angives såvel benævnelsen i plansystem.dk som i kommuneplanerne for Esbjerg og Fanø Kommuner, hvor der er en forskel. En potentiel konflikt klarlægges for projektområdet og derudover et analyseområde i en afstand
på 3 km fra stationsanlægget ved Endrup for så vidt angår landskabelige interesser.
Retningslinje
Planlagte trafikanlæg
Tekniske anlæg
Beskrivelse
Der er planlagt en primær vej
fra vest for Bramming og op
til Esbjergmotorvejen. Denne
vil krydse projektområdet
tæt på Esbjergmotorvejen.
Der er ikke udpeget nye områder til vindmøller indenfor
projektområdet, men der er
en vindmølle indenfor projektområdet ved Novrupvej i
Esbjerg Kommune.
COBRAcable er beskrevet i
Fanø Kommuneplan.
Potentiel
konflikt/ingen
konflikt med
projektet
Begrundelse
Potentiel konflikt
Et kabelanlæg er ikke nødvendigvis i konflikt med en
vejreservation. I forbindelse
med detailprojekteringen bør
status for vejen undersøges.
Når Energinet.dk kender
vejkoten, lægges kablet i rør
på den strækning, som er
planlagt til vejen.
Potentiel konflikt
Ingen konflikt
89
Som udgangspunkt en potentiel konflikt, men kabelanlægget vil passere vindmøllen med en respektafstand på
50 m, og derfor er der ikke
en konflikt.
Retningslinje
Arealer til store husdyrbrug
Skovrejsningsområder
Lavbundsarealer og potentielle vådområder
Økologiske
Beskrivelse
Projektområdet rummer ved
Gummesmarkvej et areal
udpeget til store husdyrbrug,
som ligger mellem to landbrugsbygninger.
Der er skovrejsningsområde
inden for store dele af projektområdet i Esbjerg Kommuneplan. Der er ingen
skovrejsningsområder i Fanø
Kommune.
Projektområdet krydser flere
steder lavbundsarealer i
Fanø og Esbjerg Kommune,
herunder et stort område fra
kysten og ca. 2 km ind i landet i Esbjerg Kommune.
Potentiel
konflikt/ingen
konflikt med
projektet
Begrundelse
Potentiel konflikt
Det er ikke nødvendigvis en
konflikt at placere et kabelanlæg igennem et areal udpeget til store husdyrbrug. I
det konkrete tilfælde er arealet relativt lille, hvorved et
krydsende kabel vil reducere
anvendelsesmulighederne til
produktionsanlæg uhensigtsmæssigt. Kablet kan placeres syd om arealet eller i et
velvalgt tracé igennem arealet langs eksisterende landbrugsanlæg, så udnyttelsen
af området til store husdyrbrug ikke begrænses uhensigtsmæssigt.
Potentiel konflikt
Der må ikke plantes træer
med dybdegående rødder i
deklarationsbæltet på 8 m
ovenpå kabelanlægget. Derved vil der ikke kunne etableres skov direkte over kablet,
men da alle skovrejsningsområderne har en vis størrelse, vurderes det, at et kabeltracé ikke vil konflikte med
etableringen af en skov omkring kablet.
Ingen konflikt
Der er ikke udpeget potentielle vådområder i kommuneplanen.
Ingen konflikt
Projektområdet krydser i Esbjerg Kommune flere steder
Ingen konflikt
90
Placering af et kabelanlæg
medfører ingen konflikt med
udpegningen som lavbundsarealer.
Esbjerg Kommune har meddelt at der kan blive udpeget
vådområder i projektområdet i forbindelse med de nye
vandområdeplaner. Evt. konflikt vil blive håndteret i
samarbejde med Esbjerg
Kommune.
Et kabelanlæg vil ikke konflikte med de økologiske for-
Retningslinje
forbindelser
Kulturhistoriske bevaringsværdier
Værdifuldt
kulturmiljø
(Historisk
landskab og
kulturmiljø i
Esbjerg Kommuneplan og
Bevaringsværdigt kulturmiljø i Fanø
Kommuneplan)
Bevaringsværdigt landskab
(Værdifulde
landskaber i
Esbjerg Kommuneplan)
Beskrivelse
Potentiel
konflikt/ingen
konflikt med
projektet
områder udpeget til økologiske forbindelser.
Projektområdet berører tre
områder udpeget til kulturhistoriske bevaringsværdier,
hvor bevaringsværdige bygninger med værdi ml. 1-5
skal søges bevaret. Derudover er der bevaringsværdige
boliger i det åbne land, som
skal søges bevaret hvis de har
en bevaringsværdi ml. 1-3.
bindelser, da det kun vil være
graveaktivitet i en kort periode.
Ingen konflikt
Ingen konflikt
Et nedgravet kabelanlæg
vurderes ikke at være i konflikt med udpegningen som
værdifulde kulturmiljøer.
Stationsanlægget placeres
ikke inde i de udpegede områder og derfor er der ikke en
direkte konflikt. I projektet
er der dog fokus på at afskærme anlægget for at
mindske påvirkningen af
omgivelserne.
Områderne skal friholdes for
bebyggelse og anlæg.
Projektområdet krydser i Esbjerg Kommune flere steder
landskaber udpeget til bevaringsværdige.
Stationsanlægget ved Endrup
er i en afstand af ca. 500 m
omkranset af udpegninger til
bevaringsværdige landskaber, og indgår således i et
område med store landskabelige interesser.
Kablet etableres med en vis
afstand til bygninger, og der
vil derfor ikke ske påvirkninger af bevaringsværdige bygninger.
Landskaber med vigtige kulturhistoriske træk og bevaringsværdier skal sikres i disse områder.
Projektområdet på Fanø
samt projektområdet fra kysten ved Esbjerg og til og
med Solbjerg Plantage ligger
indenfor et værdifuldt kulturlandskab.
Der er udpeget fire værdifulde kulturmiljøer i nærheden
af stationsanlægget ved Endrup. Ét langs med Sneum Å
ca. 800 m øst for stationsanlægget, ét i Grimstrup by ca.
3 km vest for stationsanlægget og to ved Grimstrup Krat
mere end 3 km vest for stationsanlægget.
Begrundelse
Ingen konflikt
Et nedgravet kabelanlæg
vurderes ikke at være i konflikt med udpegningen til bevaringsværdigt landskab.
91
Retningslinje
Beskrivelse
Potentiel
konflikt/ingen
konflikt med
projektet
Begrundelse
omgivelserne.
Sammenhængende landskaber (Større
sammenhængende landskaber i Esbjerg Kommuneplan)
Geologiske interesser
Fritidsformål
Projektområdet fra kysten
ved Esbjerg og til og med
Solbjerg Plantage samt to
mindre områder krydser
landskaber udpeget til sammenhængende landskaber i
Esbjerg Kommuneplan.
Et nedgravet kabelanlæg er
ikke i konflikt med større
sammenhængende landskaber.
Ingen konflikt
Områderne langs ådalene
nær stationsanlægget ved
Endrup er udpeget til større
sammenhængende landskaber. Øskær lige nord for stationsanlægget indgår i en
sammenhæng med ådalene.
Hele Fanø og en del af kysten
i Esbjerg Kommune er af Naturstyrelsen udpegede til
værdifulde geologiske områder.
Ingen konflikt
Idet området over kablet retableres efter anlæg, er et
nedgravet kabelanlæg ikke i
konflikt med geologiske interesser.
Potentiel konflikt
I forbindelse med anlægsfasen for kabelanlægget er der
en potentiel konflikt med de
rekreative interesser, mens
en konflikt i driftsfasen kan
udelukkes. Der er foretaget
en beskrivelse og vurdering
heraf i afsnit 8.10 og 10.10.
I Esbjerg Kommuneplan findes udpegningen Geologisk
værdi, som ikke omfatter
projektområde eller stationsområde.
Stort set hele den vestlige
strand på Fanø er udlagt til
badestrand fra foden af klitten til vandet, herunder hele
den del af stranden som ligger i projektområdet. Syd for
Rindby Strand på Fanø er en
2 km strækning af stranden,
herunder den del der ligger i
projektområdet udlagt til
strandsejlads (buggy).
omgivelserne.
Tabel 6-1: Retningslinjer i kommuneplanerne for Fanø og Esbjerg Kommune, og
som kan være af betydning for kabelanlægget på land.
92
På baggrund af gennemgangen i Tabel 6-1 vurderes det, at gennemførelsen af
projektet ikke medfører behov for at ændre eksisterende retningslinjer i kommuneplanerne for Fanø og Esbjerg. Der er dog enkelte retningslinjer, som der skal
tages hensyn til ved etablering af kabelanlæg og udvidelsen af stationsanlægget
ved Endrup. Ved kabelanlægget skal forholdet til skovrejsningsområder afklares,
mens forholdet til landskabelige interesser og kulturmiljø skal iagttages i forbindelse med udvidelsen af stationsanlægget.
Figur 6-1: Projektområdet i Jylland og området til vejreservation ved Bramming, areal til store husdyrbrug, skovrejsningsområder samt lavbundsarealer.
93
Figur 6-2: Projektområdet på Fanø og lavbundsarealer.
Udover de beskrevne retningslinjer så er Fanø og Esbjerg Kommune inddelt i en
lang række rammeområder. Generelt er de fleste rammer i det åbne land ikke i
konflikt med anlæggelsen af et kabelanlæg. Tabel 6-2 giver et overblik over de
rammeområder fra Fanø Kommuneplan, som kabelanlægget krydser, mens Tabel
6-3 giver et overblik over rammeområderne, der berøres af kabelanlægget og stationsanlægget i Esbjerg Kommune.
Kommuneplanramme
Beskrivelse
Potentiel
konflikt/ingen
konflikt med
projektet
Landområde
5.L.3.
Der er ingen specifikke
rammebestemmelser for området.
Ingen konflikt.
Kabelanlæg er ikke reguleret
med rammebestemmelser.
Ingen konflikt.
Kabelanlægget anses ikke for
bebyggelse.
Landområde
5.L.29.
Der må ikke opføres ny selvstændig fritids- eller helårsbebyggelse eller bebyggelse
94
Begrundelse
Kommuneplanramme
Naturområde
på Halen,
Sandflod Hede
og langs Albuevej.
Beskrivelse
Potentiel
konflikt/ingen
konflikt med
projektet
Begrundelse
af anden art.
Tabel 6-2: Eksisterende kommuneplanrammer indenfor projektområdet på
Fanø, beskrevet fra vest mod øst.
Kommuneplanramme
Beskrivelse
Potentiel
konflikt/ingen
konflikt med
projektet
Begrundelse
Landområde,
naturområde
11-030-100.
Natur langs
med Novrup
Bæk.
Ingen rammebestemmelser
af relevans for kabelanlægget.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
naturområde
12-030-030.
Tjæreborg
Havdige.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
naturområde
11-030-130.
Novrup Enge.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
naturområde
12-030-021.
Område omkring Tange.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
naturområde
12-030-012.
Område ved
Tange Eng-
Ingen konflikt.
-
95
Kommuneplanramme
Beskrivelse
Potentiel
konflikt/ingen
konflikt med
projektet
Begrundelse
bæk.
Landområde,
naturområde
11-030-040.
Natur langs
Novrup Bæk
og Østskoven.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
naturområde
11-030-160.
Område ved
Novrup Bæk.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
naturområde
12-030-130.
Område ved
Krogsgård
Mark.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
jordbrugsområde 12-030013. Krogsgård Mark.
Der skal være mulighed for
placering af en naturgasstation indenfor området. Energinet.dk har en reservation
til en naturgasstation og ledning.
Potentiel konflikt
Naturgasledningen krydser
projektområdet, mens naturgasstationen er placeret
udenfor projektområdet.
Landområde,
naturområde
12-030-010.
Halvkandes
Mose.
Ingen konflikt.
-
Rekreativt område 12-030160. Solbjerg
Plantage.
Ingen konflikt.
-
Naturgasledning er ikke en
hindring ved behørig krydsningsprocedure. Energinet.dk forventer at håndtere
dette internt.
96
Kommuneplanramme
Beskrivelse
Potentiel
konflikt/ingen
konflikt med
projektet
Begrundelse
Rekreativt område 10-030310. Sloths
Plantage.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
jordbrugsområde 10-030320. Naturområde syd for
Solbjergvej.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
jordbrugsområde 10-030360. Område
omkring Knudegård.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
naturområde
10-030-290.
Smørpøt.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
naturområde
10-030-280.
Sadderup.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
naturområde
20-040-150.
Område ved
Mølholm.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
jordbrugsområde 20-040151. Område
ved Gummes
Bæk.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
jordbrugsområde 20-040-
af relevans for kabelanlæg-
Ingen konflikt.
-
97
Kommuneplanramme
Beskrivelse
Potentiel
konflikt/ingen
konflikt med
projektet
Begrundelse
160. Landområde omkring
Vong.
get.
Landområde,
jordbrugsområde 20-040120. Landområde ved
Ravnsø.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
naturområde
20-040-010.
Natur ved
Ravnsø Bæk
og Størsbøl.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
naturområde
20-030-020.
Natur ved
Ravnsø Mose.
Ingen konflikt.
-
Landområde,
jordbrugsområde 20-040100. Landområde ved
Størsbølvej
Ingen konflikt.
-
Landområde,
jordbrugsområde 20-040050. Landområde omkring
Omme.
Ingen konflikt.
-
Tekniske anlæg, Forsyningsanlæg
20-040-020.
Teknisk anlæg
ved Øskær.
Endrup
Areal til transformation.
Ingen konflikt
Rammen har udlagt arealer
til det aktuelle projekt.
Bygningshøjde max. 30 m fra
terræn.
98
Tabel 6-3: Eksisterende kommuneplanrammer indenfor projektområdet, beskrevet fra vest mod øst i Esbjerg Kommune.
6.1.2
Lokalplaner
Lokalplaner kan fastsætte detaljerede bestemmelser for anvendelse, placering,
omfang og udseende af anlæg i et mindre område.
Et påtænkt anlæg skal være i overensstemmelse med lokalplanen. Alternativt kan
der søges dispensation, som kun kan meddeles, hvis det påtænkte anlæg ikke er i
strid med lokalplanens principper.
Strækningsanlæg, som kabler, er ikke lokalplanpligtige, og kabelanlæg kan således etableres, uden at strækningsanlægget er muliggjort af en lokalplan. Stationsanlæg skal derimod være i overensstemmelse med en lokalplans bestemmelser.
Ved etablering af mindre stationsanlæg udarbejdes der ikke altid kommuneplanramme eller lokalplan, idet en landzonetilladelse kan være tilstrækkelig, hvis anlægget etableres uden for eksisterende planlagte områder. Udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup er vurderet så omfattende, at anlægget er lokalplanpligtigt.
Der er derfor udarbejdet lokalplan for stationsanlægget ved Endrup, hvor kabelanlægget skal tilsluttes i forbindelse med planprocessen for Horns Rev 3, og denne medtager udvidelsen som følge af COBRA-projektet.
I Tabel 6-4 ses de lokalplaner, som bliver berørt af projektet. Det vurderes, at
gennemførelse af projektet ikke medfører behov for at ændre på de eksisterede
lokalplaner eller udarbejde nye lokalplaner.
99
Potentiel
konflikt/ingen
konflikt med
projektet
Begrundelse
Lokalplan
Bestemmelser
Lokalplan nr.
72 for bebyggelse på Halen, Sandflod
Hede og langs
Albue.
Der må ikke opføres ny selvstændig fritids- eller helårsbebyggelse eller bebyggelse
af anden art.
Der er ingen
konflikt.
Kabelanlægget anses ikke for
bebyggelse
Opførelse af tre vindmøller.
Potentiel konflikt
Vindmøllerne er allerede
etableret og en enkelt af møllerne ligger indenfor projektområdet. Det vil dog være muligt at placere kabelanlægget de 50 m fra vindmøllerne, som anbefalet.
Lokalplan for eksisterende
stationsanlæg samt mulighed
for udvidelse med Horns Rev
3 og COBRAcable.
Ingen konflikt
Lokalplanen har udlagt arealer til det aktuelle projekt.
(Fanø Kommune)
Lokalplan nr.
377 for en
vindmølleklynge ved
Krogsgårdsvej
i Tjæreborg.
År: 1998
(Esbjerg
Kommune)
Lokalplan nr.
20-040-0001
stationsanlæg
med omformeranlæg ved
Endrup i Vester Nykirke
Landområde.
År: 2014
(Esbjerg
Kommune)
Tabel 6-4: Eksisterende lokalplaner indenfor projektområdet, beskrevet fra vest
mod øst.
100
6.2
Råstofplan for Region Syddanmark
I Råstofplan 2012 for Region Syddanmark (Region Syddanmark, 2012), er der
udlagt graveområder og interesseområder. Indenfor graveområderne og interesseområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder,
at der ikke må opføres større anlæg, ske byudvikling, skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen giver samtykke.
Regionen er den ansvarshavende myndighed og udpeger graveområder samt interesseområder igennem en råstofplan. Graveområderne er præcise afgrænsninger, mens interesseområdernes udpegninger kan have mere flydende grænser.
Hverken projektområdet for kabelanlægget eller stationsanlægget ligger indenfor
arealer udpeget til råstofgrave eller råstofinteresseområder.
6.3
Vand- og naturplaner
I de statslige vandplaner er der fastlagt mål for grundvandet og for forekomster af
overfladevand. I naturplanerne for udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder.
6.3.1
Vandplaner
I overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv skal vandplanen ved en indsatsmålsætning sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i
udgangspunktet opfylder miljømålet ’god økologisk tilstand’ inden udgangen af
2015. Projektområdet for COBRAcable-projektet ligger indenfor Hovedopland
1.10, og er omfattet af Vandplan 2009-2015 for Vadehavet, vanddistrikt Jylland
og Fyn (Naturstyrelsen, 2014e). Bestemmelser indeholdt i vandplanen for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet gælder for de vandløb, søer og grundvandsforekomster, der ligger i projektområdet.4
Anden generation af de danske vandplaner betegnes vandområdeplaner. Planerne skal være færdige og vedtaget d. 22. december 2015 og vil være gældende i perioden fra 2015 til 2021. I forbindelse med planerne udpeges nye, potentielle vådområder som følge af implementeringen af Vandområdeplan 2015-2021. De udpegede områder er på nuværende tidspunkt ikke endeligt vedtagne, men COBRA-
4
En række vandløb er ikke konkret omfattet af vandplanerne, men ifølge miljømålsloven (LBK nr 932 af
24/09/2009), skal alle forekomster af overfladevand og grundvand opnå god økologisk tilstand.
101
kablet krydser flere steder udpegede områder, der er betegnet som kulstofrige
lavbundsarealer (se Figur 6-3).
Figur 6-3: Kulstofrige lavbundsarealer med potentiale for naturgenopretning.
Esbjerg Kommune har meddelt, at særligt området omkring Ravnsø Mose nord
for motorvejen og sydvest for Grimstrup er et oplagt område for etablering af
vådområde. Kommunen bemærker at kablet bør føres udenom det udpegede areal, såfremt det ikke skal lægges i et forventet kommende vådområde. Det nævnte
område ligger nord for projektområdet og der er således ikke en konflikt mellem
projekterne. Der er dog øvrige kulstofrige lavbundsområder, altså potentielle
vådområder, områder der ligger inde i projektområdet. Når områderne er endeligt udpeget, vil Energinet.dk gå i dialog med Esbjerg Kommune for at afklare, om
udpegningen medfører behov for tilpasninger af projektet, så det sikres at projektet ikke er til hinder for opfyldelse af målsætningerne i vandområdeplanen. Ifølge
kommunen er der som udgangspunkt ikke behov for tilladelse eller dispensation i
de udpegede områder, så længe planerne ikke er realiserede.
102
6.3.2
Naturplaner
Naturplanerne indeholder målsætninger for de internationalt beskyttede naturområder. Planernes målsætning for Natura 2000-områderne er ved en målrettet
indsats at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte.
Projektområdet for kabelanlægget på land krydser Natura 2000-område nr. 89
Vadehavet. Derudover ligger stationsanlægget ved Endrup ca. 1 km vest for Natura 2000-område nr. 90: Sneum Å og Holsted Å. Der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering i kapitel 14, hvor det vurderes, at der ikke væsentlige påvirkninger
af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne og dermed ingen konflikt
med Natura 2000-planlægningen.
103
7 Lovgivning
Udover tilladelse til projektet efter VVM-reglerne, skal projektet opnå godkendelse efter øvrig relevant dansk lovgivning. Af relevant lovgivning i forhold til
COBRAcable-projektet kan nævnes naturbeskyttelsesloven, skovloven, vandløbsloven, museumsloven og jordforureningsloven. De lovgivningsmæssige bindinger
beskrives i dette kapitel. I forbindelse med fastlæggelse af det endelige projekt og
de efterfølgende anlægsarbejder skal de fornødne dispensationer og tilladelser
indhentes hos relevante myndigheder i det omfang, der er konflikt mellem dem
og projektet.
For en række forvaltningsområder behandlet i nærværende kapitel og kapitel 6
har Fanø Kommune indgået et forpligtende samarbejde med Esbjerg Kommune,
hvorved den administrative behandling af sagsområder udføres af Esbjerg Kommunes medarbejdere, mens evt. politisk behandling af en afgørelse og det politiske ansvar fortsat ligger hos Fanø Kommune.
7.1
International naturbeskyttelse (Natura 2000)
Natura 2000-områderne består af fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. I
Danmark ligger alle Ramsarområder indenfor afgrænsningen af fuglebeskyttelsesområder og beskrives derfor ikke yderligere. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle, beskytte bestemte naturtyper samt beskytte truede, sårbare og sjældne arter af planter og dyr.
I henhold til habitatbekendtgørelsen (BEK nr 408 af 01/05/2007), der implementerer to EU-direktiver om fugle- og naturbeskyttelse i dansk lovgivning, skal
det sikres, at der ikke sker direkte eller indirekte påvirkninger af Natura 2000områder. En hjørnesten i Natura 2000-beskyttelsen er desuden, at myndighederne i deres administration ikke gennemfører planer, projekter eller lignende, der
kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte.5
Projektområdet for kabelanlægget på land krydser Natura 2000-område nr. 89:
Vadehavet. Derudover ligger stationsanlægget ved Endrup ca. 1 km vest for Natura 2000-område nr. 90: Sneum Å og Holsted Å. Beskrivelse og vurdering af ud-
5
Naturstyrelsen har d. 6. maj 2014 meddelt Energinet.dk, at COBRAcable ikke er omfattet af forbuddet i henhold til habi-
tatbekendtgørelsens § 5, og at det derfor ikke er nødvendigt at søge om planlægningstilladelse (BEK nr 408 af
01/05/2007).
104
pegningsgrundlaget for Natura 2000-områder er beskrevet i VVM-redegørelsens
kapitel 14.
7.2
Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter)
Habitatbekendtgørelsen (BEK nr 408 af 01/05/2007) indeholder også regler om
streng beskyttelse af særlige arter. Denne beskyttelse gælder både indenfor og
uden for Natura 2000-områder. De arter, bestemmelsen omfatter, er opført på
habitatdirektivets bilag IV og benævnes derfor bilag IV-arter. Projektet kan potentielt påvirke flere arter, der er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i habitatdirektivet, og i kapitel 14 er de relevante bilag IV-arter beskrevet, og der er foretaget en vurdering af påvirkninger af disse arter.
7.3
Drikkevandsinteresser
Den fremtidige vandforsyning sikres blandt andet gennem udpegning af områder
med drikkevandsinteresser. Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og
indvindingsoplande er områder, hvor der sker en målrettet beskyttelse af den nuværende og fremtidige grundvandsressource, der kan bruges til drikkevand. I områder med drikkevandsinteresser (OD) er indsatsen mindre. Staten er ansvarlig
for udpegningen i vandplanerne jf. miljømålsloven § 8a, men det er kommunerne, som administrerer områderne i de fremtidige vandhandleplaner.
De anvendte begreber i forbindelse med drikkevandsinteresser fremgår af Tabel
7-1.
Drikkevandsinteresser
Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD): Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand. Indenfor disse områder samt i indvindingsoplande til
almene vandværker gennemføres den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning efter miljømålsloven.
Områder med drikkevandsinteresser (OD): Områder, som ikke er en del af OSD, men som kan
have betydning for vandindvinding til mindre vandværker og erhverv.
Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI): Nitratfølsomme områder er områder, hvor grundvandet er særligt følsomt over for nitratforurening. De nitratfølsomme indvindingsområder er
udpeget indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i oplande til almene
vandværker beliggende uden for OSD, hvor den naturlige beskyttelse er lille.
Indsatsområder: Områder, hvor der er behov for en særlig indsats til at beskytte drikkevandsinteresser, for eksempel indsatsområder med hensyn til nitrat (ION).
Tabel 7-1: Definitioner vedrørende drikkevandsinteresser.
105
Indenfor projektområdet for COBRAcable er der ingen områder udpeget til særlige drikkevandsområder eller nitratfølsomme indvindingsområder. Store dele af
projektområdet er udpeget til område med drikkevandsinteresser.
7.4
Arealfredninger
Fredninger er en selvstændig beskyttelse, der reguleres på baggrund af § 33 i naturbeskyttelsesloven (LBK nr 951 af 03/07/2013) Fredninger har ofte til formål at
beskytte dyr og planter, deres levesteder og/eller landskabelige og kulturhistoriske værdier.
Fredningsnævnet er myndighed i forhold til dispensation fra fredninger. Der gælder forskellige begrænsninger for brugen af fredede arealer. Fredningsbestemmelserne fremgår af fredningskendelsen eller fredningsdeklarationen for det enkelte område.
Projektområdet for COBRAcable krydser på Vestfanø en fredning fra 1985
(Fredningsnævnet, 1983), og fredningsnævnet skal derfor ansøges om dispensation til gennemførelse af først de geotekniske forundersøgelser og efterfølgende
selve underboringen. Fredningen har til formål at sikre områdets naturværdier,
og da de geotekniske forundersøgelser udelukkende vil påvirke et begrænset areal, og kabelanlægget underbores på strækningen under det fredede område, vurderes det, at projektet ikke vil være i konflikt med fredningsbestemmelserne.
7.5
Beskyttede § 3-naturtyper
Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal over
2.500 m2, alle vandløb, som er udpeget i kommuneplanerne, samt søer over 100
m2 er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven (LBK nr 951 af 03/07/2013). Loven
beskytter naturtyperne mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse,
opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning.
Der er flere beskyttede vandløb som løber på tværs af projektområdet. Det er tre
vandløb i Fanø Kommune. I Esbjerg Kommune er det Novrup Bæk tre steder,
Møllebæk, Solbjerg Bæk to steder, Gummesbæk, Ravnsø Bæk og Grimstrup Bæk.
Derudover ligger mange mindre områder med beskyttede naturtyper indenfor
projektområdet (hede, mose, eng, sø og strandeng). De fleste beskyttede områder
kan friholdes for påvirkning, mens der vil ske en midlertidig tilstandsændring i
andre områder i forbindelse med anlægsarbejdet. Det er f.eks. tilfældet i en række
områder med hede, mose og strandeng på Fanø og langs kysten i Jylland. Vurderingen heraf fremgår i afsnit 10.2.
106
7.6
Vandløbsloven
Vandløbsloven (LBK nr 1208 af 30/09/2013) tager først og fremmest sigte på
vandløbenes evne til at aflede overfladevand, spildevand samt drænvand og derfor på vandløbets form og skikkelse. Vandløbsloven finder anvendelse på vandløb
med flere end én interessent og også på grøfter, kanaler, rødledninger, dræn, søer
og damme.
Projektområdet rummer en række vandløb og grøfter, som er omfattet af vandløbslovens bestemmelser. Ændringer i vandløbenes udformning, herunder gennemgravninger og midlertidige omlægninger i forbindelse med kabellægningen af
COBRAcable, må således ikke fortages uden forudgående tilladelse fra kommunen som er vandløbsmyndighed. Herudover skal der søges om krydsningstilladelse for alle vandløb der krydses, uanset om det sker ved gennemgravning eller underboring. Kommunen vil normalt stille vilkår om, at krydsning foretages ved styret underboring. I forbindelse hermed fastsættes krav til underboringens afstand
til vandløbsbred samt til vandløbets eksisterende bund, alternativt til den regulativmæssige bund.
7.7
Okkerloven
Okkerpotentielle områder er omfattet af okkerloven (LBK nr 934 af
24/09/2009). Dræning og derved grundvandssænkninger må generelt ikke foretages i okkerpotentielle områder (LBK nr 934 af 24/09/2009) (BEK nr 1312 af
20/11/2006).
Projektområdet for kabelanlægget i Jylland krydser enkelte okkerpotentielle områder med middel til høj risiko for forekomst af okker. I afsnit 8.8 og 10.8 er der
foretaget nærmere beskrivelser og vurderinger i forhold til okker.
7.8
Beskyttelseslinjer
Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer,
der skal friholde de nærmeste omgivelser ved kysterne og langs søer og åer. Endvidere skal fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb.
Der er en række bygge- og beskyttelseslinjer indenfor projektområdet for
COBRAcable. Såfremt der opstår et behov for at placere kabelanlægget indenfor
en eller flere af disse beskyttelseslinjer, er det Naturstyrelsen eller kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens
bestemmelser, hvis der vurderes at være en konflikt.
107
Der er ingen sø- og åbeskyttelseslinjer indenfor projektområdet til kabel- eller
stationsanlægget. Flere steder findes skovbyggelinjer i projektområdet. Skovbyggelinjer er udlagt i en afstand af 300 m fra alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal større end 20 ha. Et af de primære formål med
skovbyggelinjen er at undgå bebyggelse og lignende tæt på skove, og det vurderes
at kabelanlægget ikke er i konflikt med beskyttelseslinjen. Da der ikke er skovbyggelinjer hvor udvidelsen til stationsanlægget sker, vurderes det, at projektet
ikke er i konflikt med skovbyggelinjens bestemmelser.
7.8.1
Strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Strandbeskyttelseslinjen ligger i det åbne land typisk 300 m fra kysten, i bebyggede områder typisk 100 m eller mindre fra kysten. Projektområdet krydser
strandbeskyttelseslinjen på henholdsvis Østfanø og ved vestkysten i Esbjerg
Kommune (se Figur 7-1 og Figur 7-2).
På den vestlige side af Fanø er der ingen strandbeskyttelseslinje, men til gengæld
et område, som er omfattet af klitfredning (Figur 7-1). Formålet med klitfredningen er at beskytte og friholde klitområderne fra bebyggelser, tilplantning eller
ændringer i terrænet. Klitfredningen har endvidere det formål at forhindre sandflugt. Klitfredningen omfatter en zone på normalt 300 m fra bagstranden. Indenfor klitfredningsområdet må der ikke udøves midlertidige aktiviteter, der kan
medføre øget risiko for sandflugt. Der må således ikke foretages gravearbejder, ligesom der heller ikke må ske kørsel uden for lovligt anlagte veje.
Ændringer i terrænet i forbindelse med underboringer og nedgravning af kablet
samt kørsel udenfor de anlagte veje i forbindelse med COBRAcable-projektet
kræver, at der opnås dispensation fra strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen.
Der er udelukkende er tale om midlertidige terrænændringer og det vurderes, at
det vil være muligt at opnå en dispensation fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 8 og 15. Strandbeskyttelseslinjen og de klitfredede arealer administreres af Naturstyrelsen.
7.8.2
Fortidsmindebeskyttelseslinje
Beskyttelseszonen er udlagt omkring disse synlige fortidsminder for at sikre, at
fortidsminderne vedbliver at være synlige i terrænet. Der må således ikke etableres anlæg eller bygninger, som kan forhindre indsynet til fortidsmindet. Samtidig
skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne,
idet der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede
fortidsminder. Indenfor beskyttelseszonen er det ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden af de omkringliggende arealer, og bestemmelsen omfatter også
midlertidige terrænændringer som nedgravning af ledninger og lignende. For at
108
beskytte fortidsminderne mod beskadigelse må der endvidere ikke foretages nogen form for jordbehandling indenfor en afstand af 2 m fra fortidsmindet.
Flere steder i Solbjerg Plantage og et enkelt sted nord for Gummesmark omfatter
projektområdet fortidsmindebeskyttelseslinjer, se Figur 7-1. Det vil alle steder
være muligt at placere kabelanlægget udenfor fortidsmindebeskyttelseslinjerne.
Såfremt kabelanlægget anlægges indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen, skal
Esbjerg Kommune ansøges om dispensation.
Figur 7-1: Projektområdet for COBRAcable på Fanø med angivelse af strandbeskyttelseslinjen på Østfanø, klitfredningslinjen på Vestfanø, skovbyggelinjer samt beskyttede sten- og jorddiger.
109
7.9
Fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger
Der er ingen fredede fortidsminder omfattet af museumslovens § 29e (LBK nr
358 af 08/04/2014) indenfor projektområdet, men som beskrevet og vurderet i
afsnit 8.3 og 10.3 er der enkelte fortidsminder uden fredning.
Beskyttede sten- og jorddiger er ældre tiders hegn, som er opført af materialer
som sten, jord, græs- og lyngtørv. Digerne er omfattet af museumslovens § 29a.
Projektområdet for kabelanlægget omfatter flere steder beskyttede diger (se Figur
7-1 og Figur 7-2). De fleste steder vil det være muligt at placere kabelanlægget
udenom diget, men nord for Hovedvej A1, lige syd for stationsanlægget ved Endrup vil det være nødvendigt at krydse 2-4 diger. Hvis digerne påvirkes, skal Esbjerg Kommune ansøges om dispensation fra museumslovens § 29a, og digerne
skal retableres. For yderligere beskrivelser og vurdering af påvirkninger af beskyttede diger henvises til afsnit 8.3 og 10.3.
Figur 7-2: Projektområdet for COBRAcable i Jylland med angivelse af strandbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjer, fortidsmindebeskyttelseslinjer samt
beskyttede sten- og jorddiger.
110
7.10 Fredskov
De fleste private skove og alle offentlige skove er udlagt som fredskov, hvilket
blandt andet indebærer, at skovarealerne skal bibeholdes skovbevoksede, drives
til skovbrugsformål og i overensstemmelse med skovlovens (LBK nr 678 af
14/06/2013, u.d.) bestemmelser. Det gælder ligeledes jf. § 28, at sårbare naturtyper som vandhuller, moser, enge eller heder, der ligger i fredskovsarealer, hverken må opdyrkes eller afvandes uanset størrelse. Desuden skal skovbryn af løvtræer, egekrat og buske bevares.
Projektområdet krydser Fanø Klitplantage og Solbjerg Plantage, som begge er
fredskovspligtige. Etablering af kablet vil kræve dispensation fra skovlovens bestemmelser. Spørgsmålet om det vil være nødvendigt at etablere erstatningsskov
og i hvilket forhold vil blive afklaret med Naturstyrelsens lokale enhed.
7.11 Natur- og vildtreservater
Hele Vadehavet med en række kystområder, og dermed også dele af projektområdet, er fredet og udpeget som vildtreservat i henhold til Bekendtgørelse om
fredning og vildtreservat i Vadehavet (BEK nr 867 af 21/06/2007). Naturstyrelsen er den ansvarlige myndighed for bestemmelserne i bekendtgørelsen.
Formålet med udpegningen er at fremme en bæredygtig forvaltning af området
foruden at sikre opfyldelse af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til
Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet samt Ramsarkonventionen. Derudover er
det hensigten at leve op til den danske, tyske og hollandske Fælleserklæring om
Beskyttelsen af Vadehavet underskrevet i 1982, som er grundlaget for det såkaldte trilaterale Vadehavssamarbejde. Udpegningen medfører en række begrænsninger i forhold til blandt andet jagt og færdsel med hurtiggående fartøjer i området.
Det vurderes, at kabelanlægget ikke er i konflikt med fredningen og vildtreservatet, hvis der ikke er væsentlige påvirkninger på internationale beskyttelsesinteresser (kapitel 14) eller øvrige miljøforhold (kapitel 10). Herudover gælder det
ifølge bekendtgørelsens § 11 at: ”Tilladelse til følgende arbejder på søterritoriet
meddeles af Transportministeriet efter forhandling med Skov og Naturstyrelsen:
1) anlægsarbejder, herunder terrænændringer, etablering af bygningsværker, kanaler, dæmninger, havne eller andre faste anlæg. Det forventes at projektet skal
søge om den nævnte tilladelse.
111
7.12 Andre arealmæssige bindinger og interesser i området
7.12.1
Kystnærhedszonen
Det er af national interesse at Danmarks 7.300 km lange kystlinje bevares som en
åben kyststrækning. Planloven (LBK nr 587 af 27/05/2013) indeholder derfor bestemmelser om, at kystområderne skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg,
som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. De anlæg, som har behov for
nærhed til kysten, skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt, og
der skal foreligge en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for
den kystnære placering.
Kystnærhedszonens afgrænsning dækker i princippet en 3 km planlægningszone.
Projektområdet for kabelanlægget krydser kystnærhedszonen, mens stationsanlægget ikke ligger i kystnærhedszonen.
Kabelanlægget etableres i kystnærhedszonen, og er afhængig af denne placering,
da det skal forbinde Danmark og Holland. Det vurderes således, at der er en klar
funktionel begrundelse for denne placering. Herudover vil strækningsanlæg som
et nedgravet kabelanlæg kun medføre en midlertidig påvirkning i anlægsfasen og
vil ikke medføre nogen permanent visuel påvirkning af kystlandskabet. Det vurderes derfor, at projektet ikke er i konflikt med kystnærhedszonen.
7.12.2 Nationalpark Vadehavet
Vadehavsområdet blev i 2007 udpeget som nationalpark (BEK nr. 1159 af
30/09/2010).
Formålet med at oprette Nationalpark Vadehavet er blandt andet at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, sammenhæng og dynamik, især for
de internationalt betydningsfulde lavvandede havområder, vadeflader, marskenge og øvrige kystnære naturarealer samt at bevare og styrke de landskabelige,
geologiske og kulturhistoriske værdier i det unikke vadehavslandskab,
Der er på baggrund heraf udarbejdet en plan af bestyrelsen for Nationalparkfond
Vadehavet, som omfatter bestyrelsens visioner og mål for nationalparkens udvikling inden for en 20-30 årig tidshorisont, prioritering af de forskellige mål for nationalparken, samt en beskrivelse af, hvordan målene kan nås.
Nationalparkplanen har ingen retsvirkning over for lodsejere eller andre myndigheder, og nationalparkbestyrelsen har ingen myndighedskompetence.
Hele Fanø og de kystnære dele af projektområdet i Jylland ligger delvist inden for
Nationalpark Vadehavet. Kabelanlægget vurderes ikke at udgøre en konflikt med
nationalparken, idet projektet ikke medfører væsentlige påvirkninger af hverken
naturmæssige, landskabelige, kulturhistoriske eller geologiske bevaringsværdier.
112
7.12.3 Artsfredningsbekendtgørelsen
En række dyr og planter er fredede efter bestemmelserne i Artsfredningsbekendtgørelsen (BEK nr 330 af 19/03/2013). Dette medfører, at dyrene ikke må samles
ind eller slås ihjel, og at planterne ikke må fjernes fra det sted, de vokser op.
Alle vilde pattedyr og fugle er fredede, med mindre der er givet tilladelse til at jage dem i jagtloven. Der er ikke jagttid på de fleste fuglearter, bl.a. alle rovfugle og
småfugle samt de fleste vadefugle.
Desuden er alle krybdyr og padder samt 10 arter af insekter fredede. Det gælder
også nogle plantearter, bl.a. alle orkideerne.
I projektområdet forekommer enkelte fredede dyr og planter. Beskrivelse og vurderinger heraf er foretaget i afsnit 8.2 og 10.2.
7.12.4 Jordforurening
Håndteringen af jordforureninger og flytning af forurenet jord er omfattet af jordforureningsloven (LBK nr 1427 af 04/12/2009) og jordflytningsbekendtgørelsen
(BEK nr 1479 af 12/12/2007).
Byzoner er som udgangspunkt klassificeret som et lettere forurenet område (områdeklassificeret), jf. jordforureningslovens § 50a (LBK nr. 1427 af 04/12/2009).
Områdeklassificering er foretaget ud fra viden om, at ældre byområder generelt
er lettere forurenet. I vej- og jernbanearealer antages jorden ligeledes som udgangspunkt at være lettere forurenet.
Regionen er den overordnede myndighed, men administrationen af jordflytningsbekendtgørelsen sker igennem kommunen.
Projektområdet passerer et enkelt område på Fanø, der er kortlagt som potentielt
forurenet (V1-kortlagt område). Desuden omfatter projektområdet et enkelt områdeklassificeret område øst for Esbjerg, flere offentlige veje samt en jernbane,
hvor der er krav om analyser. Nærmere beskrivelse og vurderinger af forhold vedrørende jordforurening fremgår af afsnit 8.7 og 10.7.
7.12.5 Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelseslovens (LBK nr 879 af 26/06/2010) formål er at værne om natur
og miljø, således at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven
tilsigter særligt at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og under-
113
grund samt ulemper i form af støj og vibrationer. Endvidere tager loven sigte mod
at begrænse spild af råstoffer og mod at fremme renere teknologi.
Miljøbeskyttelsesloven er en overordnet rammelov, som oftest implementeres
igennem bekendtgørelser udstedt af Miljøministeren for relevante fagområder.
Flere aktiviteter i forbindelse med COBRAcable er således indirekte underlagt bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, og den relevante lovgivning er inddraget i
de faglige vurderinger i fagkapitlerne.
114
8 Eksisterende forhold
Med baggrund i en gennemgang af de områder, der ligger i projektområdet på
land samt scopingnotatet for COBRAcable-projektet (Naturstyrelsen, 2014a) er
det vurderet hvilke natur- og miljøforhold, som potentielt kan blive påvirket af
projektet, og som dermed er relevante i forhold til indholdet i nærværende VVMredegørelse. De emner, som er beskrevet og vurderet, er:

Landskab og visuelle forhold.

Plante- og dyreliv.

Kulturhistorie og arkæologi.

Trafik.

Luft og klima.

Støj.

Jord.

Vand (grundvand og overfladevand).

Magnetfelter.

Befolkning og rekreative interesser.

Socioøkonomiske forhold.
De følgende afsnit indeholder en kortfattet beskrivelse af de ovenstående forhold
i og i umiddelbar nærhed af projektområdet for kabelanlægget på land. Der er fokus på de forhold, som er mest betydende i forhold til den efterfølgende vurdering af miljøpåvirkninger, herunder landskab og visuelle forhold samt plante- og
dyreliv.
Eksisterende forhold vedrørende råstoffer og affald er ikke beskrevet i dette kapitel, men der foretages en vurdering i kapitel 10.
Afsnittet er, hvor det er relevant, opdelt i kabelanlægget på Fanø, kabelanlægget i
Jylland og stationsanlægget.
115
8.1
Landskab og visuelle forhold
I dette afsnit beskrives de landskaber, der vurderes at kunne blive påvirket af dels
stationsanlægget ved Endrup og dels kabelanlægget. Omkring stationsanlægget
ved Endrup er landskabet beskrevet i en afstand på ca. 3 km fra stationsanlægget,
mens landskaberne i projektområdet til kabelanlægget er beskrevet med vægt på
landskabet lokalt i og omkring projektområdet. Afsnittet indeholder en beskrivelse af de geologiske forhold, de kulturbetingede forhold samt en analyse af landskabets sårbarhed.
8.1.1
Metode
Landskabsbeskrivelserne er udarbejdet på baggrund af GIS-analyse, relevant faglitteratur samt supplerende feltbesigtigelser.
Det danske landskab er et produkt af en geologisk og samfundsmæssig udvikling
igennem mange årtusinder. Landskabet karakteriseres af samspillet mellem de
geologiske og kulturbetingede karaktertræk samt den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet, som disse landskabstræk viser. Tilsammen definerer disse tre
forhold landskabet i et givent område og adskiller det fra de omkringliggende
landskaber, se Figur 8-1.
116
Figur 8-1: Illustration af definitionen af landskabskarakter.
Landskab og landskabsoplevelser findes over det hele. Men nogle landskaber og
landskabsoplevelser tillægges typisk større værdi end andre. De landskabelige
værdier knytter sig til særligt karakteristiske og oplevelsesrige landskaber. Det
gælder både de landskaber, vi færdes i dagligt, de landskaber, vi besøger i fritiden
og som turist, samt de landskaber, der har særlig betydning i et lokalt, regionalt,
nationalt eller internationalt perspektiv.
Beskrivelsen af de eksisterende landskabelige forhold er lavet med udgangspunkt
i landskabskaraktermetodens principper (Miljøministeriet, 2007) og målrettet
brugen i denne VVM. Den overordnede betragtning af landskabet tager afsæt i
117
den inddeling af landskabsområder, der fremgår af Kommuneplanen i Esbjerg
Kommune og Varde Kommune (Esbjerg Kommune, 2014a), (Varde Kommune,
2013). Beskrivelserne er efterfølgende lavet med vægt på at beskrive landskabets
bærende karaktertræk på et niveau, der kan danne baggrund for at vurdere den
landskabelige påvirkning fra dels etablering af stationsanlægget ved Endrup og
dels etablering af kabelanlæg på tværs af Fanø og i Jylland.
8.1.2
Eksisterende forhold - Stationsanlægget ved Endrup
Landskabet omkring stationsanlægget ved Endrup er især karakteriseret ved et
fladt terræn, der stedvist hæver sig i svagt markerede bakkeøer, samt en overvejende intensiv landbrugskarakter præget af marker, der afgrænses af hegn og diger. Mindre gårde ligger langs vejene eller samlet i små landsbyer med huse og
husmandssteder. Landbrugslandskabet brydes stedvist af langstrakte ålandskaber, hvor åer omgivet af enge og moser forgrener sig mellem bakkeøerne (se Figur 8-2). I Esbjergs og Vardes kommuneplaner er ålandskaberne udpeget som
sammenhængende landskaber med højt beskyttelsesniveau.
118
Figur 8-2: Landskabet inden for analyseområdet er karakteriseret ved dels et
landbrugslandskab på de svagt markerede bakkeøer og et mere ekstensivt udtryk i ålandskaberne (Esbjerg Kommune, 2014a) og (Varde
Kommune, 2013).
8.1.2.1
Geologisk betingede landskabstræk
De geologisk betingede landskabstræk øst for Esbjerg kan overordnet set betragtes som svagt markerede bakkeøer, der brydes af langstrakte og vidt forgrenede
åsystemer. Det gælder også det betragtede landskab omkring stationsanlægget
ved Endrup. De store bakkeøer blev dannet under næstsidste istid med et storbakket og kuperet terræn. Under sidste istid var landsdelen ikke dækket af is,
men blev i stedet præget af forskellige geologiske processer foran isranden. Med
tiden udjævnede de landskabsformerne og nedtonede bakkeøernes markering i
landskabet. I dag tegner bakkeøerne sig i landskabet ved et bølget terræn, der
stedvist hæver sig i bløde bakker, som det eksempelvis ses ved Omme og særligt
tydeligt ved Grimstrup Krat nordvest for Grimstrup.
Figur 8-3: Illustration af landskabets overordnede geologiske træk, illustreret
med bakkeøer og hede-sletter omkring analyseområdet (Per Smed).
119
Fra isranden i øst strømmede smeltevand fra isen mod vest og dannede store
smeltevandsfloder. Floderne blev senere reduceret til smeltevandssletter med
forgrenede vandløbssystemer, der på Figur 8-3er illustreret som hedeslette. I dag
markeres disse enorme afvandingssystemer af store og små vandløb, der slynger
sig mellem bakkeøerne mod Vestkysten i brede strukturer af lavbundsområder.
Et eksempel herpå er landskabet omkring Sneum Å ved Endrup, landskabet ved
Øskær nord for projektområdet og det store lavbundsområde omkring Grimstrup
Bæk, Ravnsø Bæk og Størsbøl Bæk nordøst og sydøst for Grimstrup (se Figur
8-2). Karakteristisk for disse ålandskaber er, at ådalene på grund af det flade terræn generelt ikke markerer sig tydeligt i landskabet.
8.1.2.2
Kulturbetingede landskabstræk
De kulturbetingede landskabstræk har afsæt i den landbrugsmæssige udnyttelse
af landskabet og især strukturerne efter landboreformernes gennemførsel med
udskiftning af landsbyerne. Tidligere har der været en tydelig forskel på landskabets karakter på henholdsvis den opdyrkede bakkeø præget af marker og hegn og
de sammenhængende lavbundområder præget af afgræssede enge og moser. I dag
er billedet mindre tydeligt, idet mange lavbundsområder er afvandet og opdyrket
og i høj fremstår med samme karakter som bakkeøen.
Hegnsstrukturen har stor betydning for landskabets karakter både på bakkeøen
og de opdyrkede dele af lavbundsfladen. På bakkeøen tegner enkeltrækkede hegn
og diger mange steder et næsten intakt udskiftningsmønster. Særligt tydeligt er
det omkring Omme, hvor hegn og diger afgrænser aflange markfelter - dels i en
”stjerne” omkring landsbyen og dels vinkelret på vejene i en ”blokstruktur”. Samtidig fungerer hegnene generelt som ”rumdelere” i det store, næsten flade landskab, hvor de inddeler den store, opdyrkede flade i mindre landskabsrum.
På lavbundsarealerne, der er nærmest vandløbene, samt på enkelte større lavbundsflader, fremstår landskabet med karakter af eng eller mose og fremstår derved med en meget anderledes landskabskarakter end det opdyrkede landbrugslandskab. Det ses eksempelvis langs med Sneum Å og ved Øskær nord for projektområdet, men det ses også længere mod vest og sydvest langs med Størsbøl
Bæk, Grimstrup Bæk og ved Ravnsø Mose.
Bebyggelsesstrukturen har også betydning for landskabets karakter, idet små og
middelstore gårde generelt præger landskabsbilledet og understreger landskabets
karakter af landbrugslandskab. Bebyggelsen knytter sig til bakkeøen i det let hævede terræn og ligger generelt langs vejene, ofte relativt samlet med kort indbyrdes afstand. Langs vejene nærmest stationsområdet er bebyggelsen primært sam-
120
let i landsbyerne Endrup, Omme og Hjortkær samt langs Hovedvej A16 og består
af huse, husmandssteder og mindre gårde. Syd for Endrup og Hovedvej A1 ligger
den tidligere hovedgård Endrupholm (se Figur 8-2), men hovedgården ligger i høj
grad skjult af bevoksning og optræder derfor ikke som et element i landskabet. I
modsætning hertil er landskabet nord for Grimstrup præget af større gårde, der
ligger relativt frit i landskabet.
8.1.2.3
Rumlige og visuelle forhold
Landskabet har generelt en enkel karakter, hvor landskabets bærende karaktertræk er lette at identificere i landskabet. Særligt hegnsstrukturen tegner et tydeligt mønster i landskabet og har samtidig betydning for inddeling af landskabet i
mindre landskabsrum af varierende størrelse. Disse landskabsrum er med til at
definere den skala, som landskabet fremstår med. Omkring Omme er skalaen generelt lille til middel og afspejler strukturerne i udskiftningslandskabet, mens
skalaen lige vest for Endrup er lidt større og afspejler de oprindelige strukturer
omkring hovedgården Endrupholm.
Ud over landskabets skala, har bevoksningen og især hegn og bevoksede diger betydning for, om landskabet opleves med en åben eller en mere transparent til lukket karakter. Mange steder bryder hegnene helt eller delvist udsigterne på tværs
af det overvejende flade landskab, mens afstanden mellem hegnene andre steder
er så stor, at der er vidtrækkende udsigter på tværs af landskabet. I nærområdet
omkring stationsanlægget ved Endrup opleves denne forskel tydeligt, idet landskabet vest for Endrup opleves åbent, mens oplevelsen af landskabet ved Omme
og fra bebyggelsen langs Hovedvej A1 er bestemt af hegnsstrukturerne, der visse
steder fungerer som udsigtskiler, som indrammer udsigterne over landskabet,
mens de andre steder blokerer for udsigten.
Særligt fra landskabet nord for Grimstrup er der vide udsigter over landskabet
mod øst, fordi bakkeøen her rejser sig over både ålandskaberne og bakkeøen ved
Omme. Udsigten er her især præget af marker, hegn og gårde, men også mere
sammenhængende bevoksning fra moserne, der stedvist optræder i ålandskabet
omkring Grimstrup Bæk.
Både landskabets karakter, skala og rumlige afgrænsning har betydning for,
hvordan stort byggeri og tekniske anlæg påvirker den visuelle oplevelse af landskabet.
6
Hovedvejen (rute 191), der forløber syd for stationsanlægget ved Endrup, skifter navn syd for stationsanlægget.
Øst herfor hedder den Hovedvej A1 og vest herfor hedder den Grimstrup Hovedvej. I det følgende er hovedvejen generelt refereret til som Hovedvej A1.
121
Inden for det betragtede analyseområde udgør den eksisterende transformerstation mellem Endrup og Omme samt det tilhørende højspændingstracé, der krydser landskabet orienteret nordøst-sydvest, de betydeligste tekniske anlæg i landskabet. Stationsanlægget ligger i landbrugslandskabet, hvor dette mod nord
grænser op til Øskær, der er en del af ålandskabet. Dette er særligt tydeligt, når
anlægget ses fra nord og øst.
Anlægget består i dag af bl.a. masteanlæg, transformere, kompenseringsspoler,
trådovertræk og samleskinner. Derudover er der en mindre manøvrebygning.
Den højeste installation i dag er en afspændingsmast på 28 m. Særligt de høje
tekniske anlæg, der kun i mindre grad er visuelt afskærmet af bevoksning, giver i
dag anlægget en forstyrrende virkning i landskabsbilledet. Anlægget er under udbygning med en transformerstation til Horns Rev 3, hvilket udvider stationsanlægget med et mindre areal mod øst. Når stationsudvidelsen står færdig, vil stationsanlæggets tekniske prægning af landskabet i nogen grad være større end i dag,
fordi udvidelsen medfører flere master og øvrige tilhørende tekniske anlæg, der
forstærker anlæggets markering i landskabet. Selv om det samlede stationsanlæg
er omgivet af en bevokset jordvold, afskærmer det kun for den nedre del af anlægget og har dermed kun i mindre grad betydning for anlæggets prægning af
landskabet.
Den væsentligste visuelle påvirkning fra anlægget opleves i nærområdet fra de
steder, hvor der er frit indkig til anlægget. Det gælder især fra nord fra Brorsensvej og fra øst fra Møllegårdsvej, hvor anlægget tydeligt ses på tværs af Øskær, fra
syd fra Hovedvej A1, hvor anlægget er markant i det ellers åbne landskab, samt
fra vest fra Hjortkærvej, hvor der enkelte steder er uhindret indblik til anlægget
mellem hegnene.
8.1.2.4
Landskabets sårbarhed
Projektområdet for COBRAcable og det samlede stationsanlæg ved Endrup ligger
i det intensivt opdyrkede landbrugslandskab omkring Endrup og Omme ved
overgangen til et sammenhængende ålandskab omkring Øskær og Sneum Å. Med
denne placering ligger stationsanlægget i et ”overgangslandskab”, hvor to landskabstyper med forskellige bærende karaktertræk mødes. I disse overgange betragtes landskaberne generet at være sårbare over for stort byggeri eller store
tekniske anlæg, hvis det væsentligt præger overgangen mellem og oplevelsen af
de respektive landskaber og deres karaktertræk. Den væsentligste ændring med
COBRA-udvidelsen vil være den store omformerbygning, der netop kan påvirke
overgangslandskabet i samspillet med det eksisterende stationsanlæg.
Landbrugslandskabet vurderes at fremstå karakteristisk i hele analyseområdet.
Det betyder, at landskabets karaktertræk kan aflæses i landskabet, men på forskellig vis er nedtonet af landskabets kulturbetingede anvendelse. Landskabet er
122
generelt kun i mindre grad præget af tekniske anlæg, men i en nærzone med en
radius på ca. 1 km fra stationsanlægget ved Endrup, præger anlægget flere steder
landskabet og landskabets karakter. Landskabets sårbarhed over for stationsudvidelsen med COBRAcable skal derfor ses i lyset af den tekniske påvirkning, det
eksisterende stationsanlæg allerede i dag påfører landskabet. Samtidig præger det
eksisterende anlæg i høj grad landskabet med udendørs tekniske anlæg, mens en
ny omformerbygning vil tilføre det samlede stationsanlæg en meget stor bygning,
der giver en mere ”massiv” prægning af landskabet.
I nærzonen vil påvirkningen fra stationsudvidelsen være størst. Her vil både omformerbygningen og de udendørs tekniske anlæg være meget synlig de steder,
hvor de optræder i landskabsbilledet. Fra større afstande vil bygningen fortsat optræde synligt i landskabet på grund af sin massive karakter, mens de udendørs
tekniske anlæg ofte ”forsvinder” i horisonten. Fra disse afstande vil omformerbygningen dog indgå i landskabsbilledet med en skala, der nogenlunde passer til
landskabets øvrige elementer og vil derfor ikke være dominerende. Ofte vil landskabets flade terræn og spredte bevoksningsstruktur skjule bygningen helt eller
delvist.
Landbrugslandskabets sårbarhed over for stationsudvidelsen med COBRAcable
vurderes derfor størst inden for nærzonen, mens den generelt vurderes ubetydelig
fra større afstande. Selv om omformerstationen visse steder vil indgå i vidtrækkende udsigter på tværs af landskabet, vurderes udsigterne ikke at have en karakter, der er sårbare over for denne påvirkning.
Øskær fremstår med en landskabskarakter, der i nogen grad er svækket af dels
arealanvendelsen, hvor dyrkede marker i den vestligste del af kæret slører karakteren af græsningspræget halvkulturareal, og dels den visuelle prægning fra det
eksisterende stationsanlæg ved Endrup, der fra store dele af kæret og vejene nord
og øst for kæret opleves markant. Lige nordøst for stationsanlægget begynder
lavbundskarakteren at træde mere frem og derved styrkes den landskabelige
sammenhæng med det øvrige ålandskab langs Sneum Å længere mod øst. Dette
forhold vurderes at styrke landskabets oplevelsesværdi både karaktermæssigt og
visuelt.
Øskær nordøst for anlægget vurderes i sammenhæng med det øvrige ålandskab
særligt karakteristisk. Denne vurdering understøttes af, at Øskær og de øvrige
ålandskaber alle er en del af en sammenhængende landskabsudpegning, der i
kommuneplanen for både Esbjerg Kommune og Varde Kommune har status som
større sammenhængende landskaber. Der er et ønske fra kommunernes side om
at begrænse nyt byggeri eller nye tekniske anlæg i disse områder samt at bevare
eller styrke områderne som sammenhængende halvkulturlandskaber, hvor landskabs- og naturværdierne prioriteres højt.
123
Hele Øskær vurderes derfor sårbart over for stationsudvidelsen med COBRAcable, hvis det bidrager til at svække eller forstyrre kærets karakter eller oplevelsesværdi i sammenhæng med det øvrige ålandskab.
De øvrige ålandskaber inden for analyseområdet vurderes ikke sårbare over for
stationsudvidelsen med COBRAcable, da den nye omformerbygning ikke vurderes at blive synlig fra disse områder.
8.1.3
Eksisterende forhold - Kabelanlæg
Projektområdet for kabelanlægget forløber overordnet set på tværs af fire landskabstyper (som illustreret på Figur 8-4 og Figur 8-5):

Landbrugslandskabet på bakkeøerne,

ålandskaber,

marsk langs vadehavskysten og

klitlandskab på Fanø.
I de følgende afsnit er landskabernes bærende karaktertræk overordnet beskrevet
i forhold til landskabets geologiske og kulturbetingede landskabstræk med henblik på at vurdere deres sårbarhed over for etablering af kabelanlægget. Netop
fordi etablering af kabelanlægget sker ved nedgravning, er landskabets rumlige og
visuelle forhold ikke beskrevet, da det ikke vurderes relevant for vurderingen.
124
Figur 8-4: Projektområdet for kabelanlægget krydser i Jylland landbrugslandskabet på bakkeøerne, ålandskaber samt marsken langs vadehavskysten (Esbjerg Kommune, 2014a).
125
Figur 8-5: På Fanø er hele landskabet karakteriseret som klitlandskab (Esbjerg
Kommune, 2014a). Projektområdet for kabelanlægget krydser den centrale del af øen på tværs af Fanø Klitplantage.
8.1.3.1
Geologisk betingede landskabstræk
Den del af projektområdet for kabelanlægget, der ligger i Jylland, er i høj grad
præget af samme geologiske landskabstræk, som beskrevet for landskabet omkring stationsanlægget ved Endrup, dvs. svagt markerede bakkeøer, der brydes af
et forgrenet net af ålandskaber. Karakteristisk for ålandskaberne er, at de udspringer af brede smeltevandssletter og derfor ikke markerer sig tydeligt i det i
øvrigt næsten flade terræn, men at åerne snor sig i ofte brede lavbundsflader.
Nærmest kysten mod Vadehavet både på jyllandssiden og Fanø er landskabet
præget af marsk, der er særligt karakteristisk for tidevandsprægede kyster med
lavtliggende, jævne flader. Når sand og mudder bliver fanget mellem salttålende
planter, bliver fladen gradvist højere og marsk dannes. Marsklandskabet har derfor en markant anderledes geologi end det øvrige landskab i projektområdet.
126
Figur 8-6: Illustration af de overordnede geologiske strukturer, der præger det
landskab, som projektområdet for kabelanlægget krydser (Per Smed).
Den øvrige del af Fanø er i høj grad præget af klitter og flyvesand, der er udtryk
for øens geologiske dannelse. For omkring 9.000 år siden fulgte kysten formentlig en linje fra Blåvandhuk i nord til den tyske ø Sild i syd. 1.000 år senere overskyllede havet de lavtliggende hedesletter og dannede store sandvolde, som efterhånden udviklede sig til den skærmende barriere af øer, der i dag hedder Fanø,
Mandø og Rømø. I læ af øerne begyndte dannelsen af det egentlige vadehav. Siden har tidevand, stormfloder og vind fået Fanø til at vokse mod vest
(Naturstyrelsen, 2015d). I dag fremstår Fanø som en relativ flad ø, men terrænet
er alligevel kuperet af små og store klitter, der forskellige steder rager op i landskabet. I projektområdet findes klitterne særligt på strækningen på Vestfanø som
underbores. Herudover findes mindre klitter gennem Fanø Klitplantage og en
klitrække i udkanten af Fanø Klitplantage på Østfanø, der hæver sig 3,5 – 4 meter
over strandengen mod nordøst.
127
8.1.3.2
Kulturbetingede landskabstræk
Også de kulturbetingede landskabstræk er i en stor del af projektområdet for kabelanlæg i Jylland i høj grad de samme som beskrevet for landskabet omkring
stationsanlægget ved Endrup. De fleste steder har landskabet landbrugskarakter
og er præget af intensivt dyrkede marker, der delvist afgrænses af hegn og bevoksede diger, samt spredt bebyggelse af mindre gårde, der ligger langs vejene. Nord
for Tjæreborg krydser projektområdet Solbjerg Plantage, der udgør et stort og
markant element i landskabet.
Flere steder brydes landbrugslandskabet af ålandskaber, der overvejende er karakteriseret af en mere ekstensiv karakter af eng og mose. Inden for projektområdet er ålandskaberne dog mange steder afvandet og opdyrket og adskiller sig derved ikke væsentligt fra det øvrige landbrugslandskab. Mest tydeligt ses ålandskabet markeret ved Ravnsø Mose sydøst for Grimstrup samt ved Tjæreborg Nørremark og Kongsgård Mark nord og vest for Tjæreborg.
I modsætning hertil er marsken inden for projektområdet i høj grad præget af
kultureng, der afspejler en ekstensiv udnyttelse af marsken som græsningslandskab med rødder flere hundrede år tilbage i historien. Karakteristisk for landskabet er, at lange parallelle afvandingskanaler inddeler fladen i lange smalle
engstriber.
På Fanø krydser projektområdet Fanø Klitplantage, der er det bærende kulturbetingede landskabstræk på den centrale del af øen. Plantagen har de fleste steder
en tæt karakter, men visse steder åbner den op omkring lysninger, der er præget
af hede eller mose. Det gælder også inden for projektområdet, der i øvrigt i høj
grad er centreret omkring plantagens veje. Øst og vest for plantagen krydser projektområdet kysterne, der mod øst er præget af enge og mod vest er præget af
langstrakte klitter og moseområder parallelt med kysten.
8.1.3.3
Landskabets sårbarhed
For langt størstedelen af projektområdet for kabelanlægget, hvor landskabet har
en lysåben karakter af enten dyrkede marker, natur- eller halvkulturarealer, vurderes de bærende landskabstræk generelt ikke at være sårbare over for etablering
af kabelanlægget, fordi marker eller enge som landskabstræk ikke vurderes at blive fjernet eller ødelagt. De steder, hvor naturområder gennemgraves, er landskabskarakteren sårbar i det omfang, de karaktergivende naturtyper ikke relativt
hurtigt gendannes.
Flere steder krydser projektområdet strukturer af hegn og diger. Disse strukturer
er en væsentlig del af landskabets bærende karaktertræk og har betydning for
formidling af landskabets kulturhistorie. Derfor kan landskabet være sårbart over
for etablering af kabelanlægget i det omfang, væsentlige strukturer gennembrydes
128
uden reetablering. Det gælder især landskabet mellem stationsanlægget ved Endrup og Hovedvej A1 samt landskabet mellem Solbjerg og Solbjerg Plantage. Her
tegner hegnsstrukturen et tydeligt mønster i landskabet med reference til landskabets landbrugshistorie.
8.2 Plante- og dyreliv
I dette kapitel beskrives plante- og dyrelivet. De beskrevne forhold omfatter:

Områder beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven (såsom strandenge, heder,
moser, søer, vandhuller og vandløb).

Områder med potentielle naturværdier som skove og diger, der kan fungere
som levesteder og ledelinjer for dyr i landskabet.

Arter der er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV7 samt fredede eller rødlistede arter.8
8.2.1
Metode
Beskrivelsen af naturforhold på land er blandt andet baseret på de feltundersøgelser, der er udført i forbindelse med COBRAcable-projektet i 2011 (Amphi
Consult, 2011) og 2014 (BioWitt, 2014). Der henvises til disse baggrundsrapporter for en mere detaljeret beskrivelse af naturværdierne. I denne rapport er der
kun indsat figurer fra feltkortlægningen i 2014, mens kort fra feltkortlægningen i
2011 fremgår af baggrundsrapporten. Ved feltundersøgelserne er der blandt andet
foretaget registreringer af en række naturlokaliteter, herunder områder, der kan
indeholde levesteder for bilag IV-arter (markfirben, padder og flagermus). Til beskrivelserne er desuden anvendt andre relevante oplysninger såsom oplysninger
fra Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal, 2014), Dansk Pattedyrsatlas
(Jensen, T.S. & Baagøe, H., 2007) og DOF-basen (Dansk Ornitologisk Forening,
2015).
7
Arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er desuden beskrevet i afsnittet om international naturbeskyttelse
(kapitel 14).
8
Den danske Rødliste er fortegnelsen over de danske plante- og dyrearter, der er blevet rødlistevurderet efter
retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN) (Wind & Pihl (red),
2010). At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø. At en
art er rødlistet medfører ikke en formel beskyttelse i den danske lovgivning.
129
COBRAcable passerer både på Fanø og i Jylland en række områder med mange
naturinteresser, og i det følgende er der foretaget beskrivelser af naturforhold
henholdsvis på Fanø og i Jylland. Beskrivelserne er opdelt i naturområder og beskyttede arter. Arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er desuden beskrevet i
afsnittet om international naturbeskyttelse (kapitel 14). Her er der også foretaget
en beskrivelse og vurdering af naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura
2000-områder, der kan blive påvirket af projektet. Der vil derfor være enkelte
overlap mellem de to kapitler.
8.2.2
Fanø
8.2.2.1 Naturområder
Mere end halvdelen af Fanø Kommunes areal er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 (SEACON, 2012a). På Figur 8-7 og Figur 8-8 ses projektområdet for
COBRAcable på Fanø samt områder med beskyttede naturtyper, beskyttede
vandløb og fredskov. For de beskyttede naturtyper er vist den vejledende registrering, som fremgår på Miljøportalen.
Figur 8-7: Projektområdet for COBRAcable på Vestfanø samt beskyttede naturtyper, beskyttede vandløb og fredskov.
130
Figur 8-8: Projektområdet for COBRAcable på Vestfanø samt § 3-beskyttede naturtyper, beskyttede vandløb og fredskov. På kortet er Klingebjergstien,
som kablet forventes etableret langs med, også indtegnet
8.2.2.1.1 Vestlig del af Fanø
Som beskrevet i kapitel 0 vil kabelanlægget krydse den vestligste del af Fanø ved
hjælp af en underboring. Projektområdet rummer her både lysåben klitnatur og
fredskov med mindre lysninger med hedearealer, som potentielt er omfattet af
skovlovens § 28, men er for små til at være omfattet af naturbeskyttelseslovens §
3 (BioWitt, 2014). De registrerede arter på strækningen er alle forholdsvis almindelige arter, som forekommer temmelig hyppigt på nærtliggende hede- og moselokaliteter. En påvirkning som følge af gennemgravning af de naturområder som
ligger her (strandeng, søer og mose) kan udelukkes pga. underboringen, og de er
ikke nærmere beskrevet her. Dog rummer de fugtige naturtyper i området (fugtige klitlavninger og vandhuller), betydelige værdier som kan være sårbare overfor
et blow-out (udslip af boremudder) til overfladen. Ligeledes kan områderne være
sårbare overfor påvirkninger i forbindelse med de geotekniske forundersøgelser
der gennemføres forud for selve underboringen.
131
På Vestfanø er projektområdet delt i to, da der både findes et hovedforslag mod
syd og alternativ 1 mod nord.
I projektområdet for hovedforslaget findes der på strækningen øst for underboringen flere områder med § 3-beskyttet hede og mose. Naturværdien af områderne varierer.
I hovedforslaget forventes den østlige arbejdsplads, der skal etableres, hvor underboringen starter, at blive etableret i det sydvestlige hjørne af et beskyttet hedeområde. Den del af heden, som vil blive berørt af arbejdspladsen udgøres overvejende af en let fugtig, forholdsvis plan hede, som er domineret af hedelyng,
klokkelyng, gråris og bølget bunke med en del opvækst af fyr. De registrerede arter er alle almindeligt forekommende på nærtliggende arealer, og arealet er vurderet at have en lavere naturværdi end det areal, der ligger syd for arbejdspladsen.9 Dette areal vurderes samlet at rumme lidt større naturværdier, primært fordi arealet er mindre tilgroet end heden nord for, hvor arbejdspladsen skal etableres. Arealet er desuden lidt mindre jævnt og derfor umiddelbart mindre egnet
som arbejdsareal.
Den nordlige linjeføring på Vestfanø (alternativ 1) forløber gennem klitplantagen,
med kun få lysåbne områder med beskyttet natur enten efter § 3 i naturbeskyttelsesloven eller § 28 i skovloven. Der findes således kun ét § 3-registreret område
(hede). Der er kun en smal sti i dette område, og skoven er således mere tæt, ligesom terrænet er mere kuperet end mod syd.
8.2.2.1.2 Fanø Klitplantage
Projektområdet gennem Fanø Klitplantage er beliggende i fredskov. Plantagen er
på hele strækningen meget ensformig med beplantninger af bjerg-fyr, klit-fyr og
skovfyr. Størstedelen af området er artsfattigt og uden et værdifuldt botanisk indhold. Nogle beplantninger er meget tætte, mens andre afdelinger er lidt mere lysåbne med små mose- eller hedeagtige lysninger, der kan være omfattet af skovlovens § 28. Enkelte steder findes artsfattige og mindre påvirkede blåtoplavninger
med klokkelyng, lyse-siv, fløjlsgræs og enkelte tormentil. Andre - mere tørre partier er domineret af bl.a. trind fyrremos og hedelyng mellem træerne. Generelt
er de plantede arealer i projektområdet meget artsfattige - uanset om den dominerende træart er klit-, bjerg- eller skov-fyr.
9
Dette areal er ikke er registreret som § 3-beskyttet på Danmarks Miljøportal og fremgår derfor ikke af Figur
8-2. Registreringen på Danmarks Miljøportal er dog altid vejledende, og det er den faktiske naturtilstand på
arealer, der er afgørende for, om arealet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.
132
Det åbne bælte langs den gennemgående Klingebjergsti (som går mellem Postvejen midt på Fanø og Albuevej på østkysten af Fanø, og som ligger midt i projektområdet) fremstår som striber af lysåben natur med en vegetation, der afhænger
af fugtighed, forstyrrelse og udvaskning. Bredden af de lysåbne partier varierer
lidt på strækningen, men udgøres typisk af striber på 2 – 5 meter på hver side af
vejen. Generelt er der ikke stor artsrigdom langs vejen. Stedvis er vegetationen
forstyrret og næringspåvirket af efterladt flis og grendynger fra rydninger, med
arter som gråbynke, horse-tidsel, glat vejbred, gederams og brombær. Fordelt
langs hele strækningen findes små og større partier på de vejnære arealer med arter, der indikerer en vis naturværdi. På de lidt fugtige arealer er det hede- eller
mosevegetation med arter som gråris, blåtop, klokkelyng, katteskæg, knop-siv og
tandbælg. På de mere tørre strækninger findes foruden de store partier domineret
af hedelyng og revling også pletter med rensdyrlaver, bægerlaver, sandskæg, tidlig dværgbunke, blåmunke, mark-frytle, sand-star, håret høgeurt, almindelig
kløvtand og fåre-svingel.
Figur 8-9: Fanø Klitplantage langs Klingebjergstien som er den vej gennem
plantagen, som kabelanlægget forventes anlagt ved. Her er træerne på
et mindre areal ryddet inden for de seneste år, og vegetationen domineres af en lysåben, græsdomineret vegetation med en del karakteristiske hedearter (BioWitt, 2014).
Der ligger enkelte § 3-beskyttede arealer ved vejen, som kan blive påvirket af kabelanlægget. Feltundersøgelserne i 2014 viste, at det botanisk mest værdifulde
område på strækningen er en hedemose domineret af lavt voksende blåtop med
en del klokkelyng. Hedemosen fremgår af Figur 8-10 som mose. Mosen rummer
133
flere relativt sjældne hedemosearter som liden soldug, brun næbfrø, hvid næbfrø
og klokke-ensian, arter der alle blev registreret i mosen mindre end 15 meter fra
vejen.
Figur 8-10: Kort over projektområdet og den § 3-beskyttede hedemose og hede i
Fanø Klitplantage. Hedemosen rummer flere relativt sjældne hedemosearter.
Hvis der ses bort fra den værdifulde hedemose, blev der ikke på strækningen
gennem Fanø Klitplantage registreret meget værdifulde arter eller plantesamfund. De registrerede arter er alle forholdsvis almindeligt forekommende på
Fanø.
8.2.2.1.3 Østlig del af Fanø
På Fanøs østkyst omfatter projektområdet et større § 3-beskyttet strandengsområde med et § 3-beskyttet vandløb og en række grøfter og lignende, der ikke er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Lige vest for strandengen, i udkanten af
klitplantagen findes en høj klitrække, der hæver sig 3,5 – 4 meter over strandengen mod nordøst.
134
I den vestlige og øverste del af strandengen ligger en værdifuld natureng med karakter af overgangsfattigkær. Naturtilstanden er ved besigtigelsen i 2014 vurderet
som god (BioWitt, 2014).
Området mellem denne eng og en smal bræmme langs kysten rummer en række
ensartede og mere eller mindre intensivt udnyttede høslætenge, som
formodentlig tidligere har været gødsket. Arealerne er meget plane, og der var
taget høslæt kort tid før besigtigelsen i 2014 (BioWitt, 2014). Vegetationen er
generelt artsfattig og mosaikagtig med partier domineret af henholdsvis krybhvene, rød svingel, harril, alm. kvik og tagrør. De tørreste dele er meget
ensformige, men i fugtige lavninger spredt på engene findes en del værdifulde
strandengsarter som strand-vejbred, læge-kokleare, kveller og stilket kilebæger.
Den smalle bræmme langs kysten er artsrig og med en begrænset kulturpåvirkning. Strandengen er her varieret og artsrig med begrænset kulturpåvirkning, og
naturtilstanden er ved besigtigelsen i 2014 vurderet som høj (BioWitt, 2014). Der
er her registreret mange karakteristiske strandengsarter som stilkløs kilebæger,
tætblomstret hindebæger og strandgåsefod. Langs kanten af strandengen er der
en niveauforskel til vaden på 40-50 cm. Kloner af vadegræs breder sig nedenfor
den sammenhængende strandengsvegetation.
Beskrivelsen af sjældne og beskyttede arter er inddelt i et afsnit om flora, et afsnit
om pattedyr, et afsnit om padder, et afsnit om krybdyr samt et afsnit om fugle. I
afsnittene beskrives forekomsten i projektområdet af arter, der er beskyttet i
henhold til artsfredningsbekendtgørelsen (BEK nr 330 af 19/03/2013), arter der
er omfattet af den danske rødliste og arter der i øvrigt vurderes relevante i forhold
til dette projekt.
8.2.2.2.1 Flora
Ved feltundersøgelserne i 2010, 2011 og 2014 er der primært registreret almindelige arter. På strandengen på Østfanø er der ved besigtigelsen i 2010 registreret
strand-rødtop, der er i tilbagegang i Danmark. Arten har dog stadig mange, individrige bestande i Vadehavs- og Limfjordsområdet, og den er derfor ikke på den
danske rødliste (Wind & Pihl (red), 2010). Liden soldug, brun næbfrø, hvid
næbfrø og klokke-ensian som alle blev registreret i hedemosen i Fanø Klitplantage er alle relativt sjældent forekommende i Danmark, men ingen af arterne er så
sjældne, at de er omfattet af den danske rødliste (Wind & Pihl (red), 2010).
135
8.2.2.2.2 Pattedyr
Af pattedyr på Fanø findes der blandt andet hare, rådyr, kronhjort, ræv, lækat og
mosegris (Jensen, T.S. & Baagøe, H., 2007) (Fanø Natur, 2015). Desuden findes
der vildkanin, der blev indført i 1913, og som ofte ses over det meste af øen
(Naturstyrelsen, 2015c). Med undtagelse af hare, der er opført som sårbar (VU)
på den danske rødliste, er alle de nævnte arter relativt almindeligt forekommende
i Danmark.
Odder blev registreret på Fanø i 2013, hvilket formentlig er den første observation af odder på øen (Fanø Natur, 2015). Forekomsten af odder må betegnes som at
værende meget sporadisk, og sandsynligheden for forekomster af arten indenfor
projektområdet for COBRAcable vurderes derfor at være minimal.
Derudover kan der forekomme arter af flagermus på Fanø. Alle arter af flagermus
er beskyttet af bilag IV i habitatdirektivet, og alle arterne er desuden fredet i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen (BEK nr 330 af 19/03/2013). Forekomst af
flagermus på Fanø er ikke undersøgt i forbindelse med dette projekt, og skovområderne på Fanø vurderes generelt ikke egnede til flagermus, da de især består af
yngre nåletræer (Amphi Consult, 2011). Ifølge ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV” (Søgaard & Asferg (red.), 2007) er der registreret sydflagermus og vandflagermus i de 10 x 10 km UTM kvadrater, som Fanø ligger indenfor. Sydflagermusen er registreret om sommeren på hele øen. Begge arter er almindelige i Danmark.
8.2.2.2.3 Padder
På Fanø blev der foretaget paddeundersøgelser i og nær projektområdet i juni
måned 2011 (Amphi Consult, 2011). Undersøgelserne er suppleret med information indhentet fra 2 lokale naturvejledere (SEACON, 2012a). Ved feltundersøgelserne blev der registreret følgende padder, som er beskyttet af bilag IV i habitatdirektivet:

Spidssnudet frø.

Strandtudse.
Beskrivelser og vurderinger af bilag IV-arter fremgår af kapitel 14. Herudover er
der registreret skrubtudse og butsnudet frø, der som alle danske paddearter er
fredet i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen (BEK nr 330 af 19/03/2013).
Særligt strandengene på Østfanø og den § 3-beskyttede mose langs Klingebjergstien (områdernes placering kan ses på Figur 8-8) vurderes at have stor værdi
som levested for padder (Amphi Consult, 2011).
136
8.2.2.2.4 Krybdyr
Både markfirben og skovfirben er fredede, mens markfirben er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Skovfirben er kendt fra Fanø (Fanø Natur, 2015), men der
er ikke kendskab til specifikke forekomster indenfor projektområdet. Markfirben
blev eftersøgt på Fanø i forbindelse med feltundersøgelserne i 2010 og 2011, men
er ikke fundet (Amphi Consult, 2011). Efterfølgende har øens naturvejledere oplyst, at de ikke kender til forekomst på Fanø, eller er informeret om observationer
af arten. Det er derfor sandsynligt, at markfirben ikke findes på øen.
8.2.2.2.5 Fugle
Forekomsten af fugle indenfor eller i umiddelbar nærhed af projektområdet er
undersøgt af i forbindelse med feltarbejdet i 2010 og 2011 (Amphi Consult, 2011).
En række arter er optaget på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Direktivet lægger op til en generel beskyttelse af alle vilde fugle i Europa, men medlemslandene
er kun forpligtiget til at beskytte de arter, der står på bilag I og/eller trækfugle der
forekommer i internationalt betydende antal. Beskyttelsen af disse fugle består
primært igennem udpegningen af fuglebeskyttelsesområderne, der indgår i Natura 2000-netværket. Den generelle beskyttelse af arter på bilag I er ikke implementeret i lovgivningen på samme måde, som arter på habitatdirektivets bilag IV.
Bilag 1 arter, som ikke er medtaget i udpegningsgrundlaget for EFfuglebeskyttelsesområde nr. 53, vurderes at have en særlig naturmæssig værdi, og
disse arter omtales i det følgende. Det samme er gældende for arter på den danske rødliste, der er opført som truede, akut truede eller forsvundet.
Fanø er udpeget som fuglebeskyttelsesområde F53: Fanø. Fugle der indgår i udpegningsgrundlaget er beskrevet og vurderet i kapitel 14, og i det følgende er der
derfor kun beskrevet fuglearter, der ikke er på udpegningsgrundlaget.
Ynglefugle
Indenfor eller i nærheden af projektområdet på den vestlige del af Fanø er der registreret et ynglepar af gråstrubet lappedykker, territorium for vandrikse, dobbeltbekkasin, stor præstekrave, strandskade og plettet rørvagtel samt en rørhøgrede. Desuden er der observeret en hættemåge-koloni (Amphi Consult, 2011).
På strækningen langs Postvejen gennem Fanø Klitplantage, er der registreret i alt
12 territorier for natravn.
På strandengene i den østlige del af Fanø er der registreret ynglende rødben, samt
territorium for strandskade, stor regnspove og vibe (Amphi Consult, 2011).
137
Rastende fugle
Der er ikke foretaget feltundersøgelser af rastefugle i projektområdet, da de vigtigste rasteområder for fugle ligger nord eller syd for projektområdet og ikke vurderes at blive påvirket.
Således forekommer størstedelen af de rastende gæs og ænder i Vigen ved Nordby
og Keldssand på Sydfanø, mens vadefuglene fortrinsvist raster på Fanø Nordspids, Keldssand, Langjord og Peter Meyers Sand (Seacon, 2012b).
DCE (tidligere DMU) har siden 1980 gennemført tællinger af vandfugle i Vadehavet fra land, men tællingerne dækker ikke landområderne i projektområdet.
Ved stranden på det vestlige Fanø er det især måger, terner, strandskade og sandløber, der raster i størst antal, mens det ved kysten og på vaden øst for Fanø især
er måger, skarv, ederfugle og vadefugle som hjejle, stor regnspove og lille kobbersneppe. De fleste rastefugle findes i området forår og efterår, mens de om sommeren normalt er på ynglepladserne.
8.2.3
Jylland
På strækningen fra ilandføringen og frem til stationsanlægget ved Endrup rummer projektområdet for kabelanlægget en lang række § 3-beskyttede naturområder og beskyttede vandløb. Herudover Solbjerg Plantage som er et større fredskovsområde. De beskyttede naturområder fremgår af Figur 8-11, Figur 8-15 og
Figur 8-17.
I de følgende afsnit er der foretaget en kortfattet gennemgang af naturområderne
langs linjeføringen. For yderligere beskrivelser henvises til baggrundsrapporterne
hvor feltundersøgelserne fra 2011 (Amphi Consult, 2011) og 2014 (BioWitt, 2014)
er detaljeret beskrevet.
8.2.3.1.1 Strandenge ved Måde
Langs kysten strækker der sig en klit/strandvold, der især på kystsiden rummer
botaniske interesser. En del steder er arealet meget tilgroet med den invasive art
rynket rose. Bag strandvolden findes lavtliggende strandenge. Esbjerg Kommune
har oplyst at der vokser strand-karse på strandvolden og strandengsarealerne.
Dette er en meget usædvanlig art i Jylland, der dog er under ret kraftig udbredelse. Arten blev ikke fundet i forbindelse med feltundersøgelserne i 2014, men på to
arealer i forbindelse med feltundersøgelserne i 2011 (4-6 og 4-16), (Amphi
138
Consult, 2011). De to arealer ligger udenfor det nuværende projektområde. Engene bærer præg af en tidligere, mere intensiv drift, men i dag drives arealerne mere
ekstensivt med afgræsning uden brug af gødskning. I spredte, lavtliggende partier
på engene findes forholdsvis upåvirket strandengsvegetation med arter som harril, strand-kogleaks og strand-trehage. Arealerne længere fra kysten er kulturpåvirkede og prægede af en tidligere, mere intensiv drift. Disse arealer ligger desuden lidt højere og rummer en artsfattig og ensartet vegetation.
Figur 8-11: Projektområdet for COBRAcable på strækningen fra ilandføringen
til syd for Solbjerg Plantage samt § 3-beskyttede naturtyper,§ 3- beskyttede vandløb og fredskov.
8.2.3.1.2 Engområder nord for Tjæreborgvej
På strækningen nord for strandengsområdet og langs med Novrup Bæk (se Figur
8-11) ligger flere § 3-beskyttede naturområder med et varierende naturindhold.
139
Figur 8-12: Naturområder indenfor projektområdet nord for Tjæreborgvej,
hvor der er foretaget botaniske besigtigelser i 2014. Mosen 1737a er den
røde markering lidt under midten på figuren, mens engen 2891a er en
grøn markering midt på figuren, ca. 300 m nordøst for mosen.
(BioWitt, 2014).
Der findes moseområder med flere rigkærsarter og med høj naturværdi, samt kulturenge med lav naturværdi, som er domineret af næringskrævende arter. De i
2014 undersøgte områder fremgår af Figur 8-12.
140
Områderne med størst naturværdi er lokaliteterne 1737a og 2891a, der begge har
en estimeret naturværdi som god.
Lokalitet 1737a er et mindre moseområde lige nord for jernbanen, der indeholder
flere rigkærsarter og saltelskende arter. Der blev blandt andet registreret strandkogleaks, kær-trehage, enskællet sumpstrå og grøn star, som var dominerende i
visse dele af området.
Lokalitet 2891a er en natureng på den østlige side af Novrup Bæk. Store dele af
det beskyttede naturområde er noget kulturpåvirket, men de mest værdifulde dele rummer forholdsvis mange arter, bl.a. grøn star, mangeblomstret frytle, trævlekrone, glanskapslet siv og kær-ranunkel. De fugtige partier er domineret af lysesiv og krybhvene. Langs kanten af engen dominerer almindelig kvik og fløjlsgræs.
De øvrige beskyttede arealer på strækningen udgøres primært af kulturenge med
moderat naturværdi.
I forbindelse med feltundersøgelserne i 2011 blev de resterende § 3- områder undersøgt. I den forbindelse blev der bl.a. kortlagt en eng (5-20) (Amphi Consult,
2011), hvor kommunen senere har oplyst, at der vokser butblomstret siv, en art
der ikke må blive påvirket af projektet.
8.2.3.1.3 Naturområder ved Møllebæk
Vest for Solbjerg Plantage gennemskæres projektområdet af Møllebæk (se Figur
8-11) på hvis vest side der ligger enkelte § 3-beskyttede eng- og moseområder. De
undersøgte områder fremgår af Figur 8-13. Størstedelen af de undersøgte områder bærer præg af forholdsvis intensiv engdrift med omlægning og gødskning, og
naturværdien af områderne er ved besigtigelserne i 2014 (BioWitt, 2014) vurderet
som moderat til dårlig. Et enkelt moseområde (lokalitet 876 på Figur 8-13) er dog
vurderet til at have en god naturværdi. Der er tale om et lille, værdifuldt knoldkær
i forbindelse med græsset natureng i den sydlige del af projektområdet. Områdets
centrale del er meget artsrig med bl.a. hjertegræs, blågrøn star, kær-trehage, djævelsbid, klokkelyng og flere arter af tørvemos. Den sydlige og østlige del af mosen
er temmelig sumpet med dominans af sideskærm og en del næb-star.
141
Figur 8-13: Naturområder indenfor projektområdet ved Møllebæk, hvor der er
foretaget botaniske besigtigelser i 2014 (BioWitt, 2014). Mosen 876 er
den lille, sydligste, røde markering lidt under midten på figuren.
8.2.3.1.4 Solbjerg Plantage
I Solbjerg Plantage blev der i 2014 foretaget en feltkortlægning af de arealer, som
ligger omkring den østvestgående vej, hvor kabelanlægget forventes etableret (se
Figur 8-14). Området inkluderer et ”skovbryn” langs vejen med opvækst af buske
og træer som almindelig røn, bævreasp og glansbladet hæg. Med et planlagt an-
142
lægsområde på 10-15 meter kan det ikke undgås, at ”skovbrynet” og nogle af de
større træer, der står langs med vejen skal ryddes.
Den berørte skov er forholdsvis intensivt drevet med velafgrænsede afdelinger af
træer i samme alder og med få træarter i hver afdeling. Knap en tredjedel udgøres
af nåletræer og to tredjedele udgøres af løvtræer, primært eg og bøg. Længst mod
nordøst står en enkelt række store bævreasp. Der er stort set ikke efterladt dødt
ved i beplantningerne. Hovedparten af beplantningerne vurderes at være 30-60
år. Der findes dog, spredt langs vejen og på begge sider, væsentligt ældre eksemplarer af bævreasp, eg og bøg.
Figur 8-14: Projektområde og den forventede linjeføring (langs med den eksisterende skovvej) gennem Solbjerg Plantage (BioWitt, 2014).
8.2.3.1.5 Solbjerg Bæk og Gummesbæk
Nordøst for Solbjerg Plantage passerer projektområdet enkelte naturområder,
der ligger langs Solbjerg Bæk og Gummesbæk (se Figur 8-15). Begge vandløb er §
3-beskyttede og er tilløb til Sneum Å-systemet. §3-områderne på denne strækning er generelt meget kulturpåvirkede med ensformig vegetation og lav naturværdi (BioWitt, 2014). Ved af Solbjerg Bæk findes på grænsen af projektområdet
dog et § 3-beskyttet engområde (lokalitet 930 på Figur 8-16), hvor den centrale
del har en højere naturværdi. Der er tale om en fugtig natureng med flere karak-
143
teristiske fugtigbundsarter som eng-viol og vandnavle og partier med blåtop,
tormentil, hirse-star og stjerne-star.
Figur 8-15: Projektområdet for COBRAcable på strækningen fra Solbjerg Plantage til nord for Gummesbæk. På kortet ses beskyttede naturtyper,
vandløb og fredskov indenfor og i nærheden af projektområdet.
8.2.3.1.6 Naturområder ved Esbjergmotorvejen og Ravnsø Bæk
På strækningen nord for Gummesbæk og frem til stationsanlægget ved Endrup
ligger enkelte § 3-beskyttede naturområder i projektområdet(se Figur 8-17). Lidt
nord for motorvejen ligger en større § 3-beskyttet hede, der har en estimeret naturværdi som god (BioWitt, 2014). Området er angivet med lokalitetsnummer
673 på Figur 8-18. Registreringen i 2014 viste, at der er tale om en blåtopdomineret hedemose, hvoraf en stor del er tilgroet med pil og birk. Spredt på arealet findes små pletter med klokkelyng, hedelyng, tormentil, engviol og smalbladet kæruld. Tue-kæruld og næb-star blev kun fundet i den nordlige, centrale del af hedemosen. I den sydlige del af området blev der registreret en enkelt kongebregne.
144
Langs kanten af hedemosen, især langs vejen mod syd, er vegetationen noget næringspåvirket og forstyrret.
Figur 8-16: Naturområder indenfor projektområdet ved Solbjerg Bæk og Gummesbæk, hvor der er foretaget botaniske besigtigelser i 2014 (BioWitt,
2014). Engen 930 er den ovale, grønne markering til venstre på figuren, hvoraf størstedelen ligger nord for projektområdet.
I området langs Ravnsø Bæk findes flere § 3-beskyttede engområder. Områdernes
naturværdi er ved besigtigelsen i 2014 estimeret som moderate eller ringe. Kun
moseområdet med lokalitetsnr. 832 på Figur 8-18 har en estimeret naturtilstand
som god. Der er tale om en § 3-beskyttet mose, hvoraf en del formodentlig er
trykvandspåvirket. Mod øst og sydøst dominerer især mose-bunke og lysesiv med
en række fattigkærsarter som grå star, næb-star, trævlekrone, eng-viol, kragefod,
hunde-hvene og sump-kællingetand. Mod sydvest er større partier domineret af
toradet star. Den nordvestlige del er domineret af mose-bunke og fløjlsgræs med
få følgearter.
145
Figur 8-17: Projektområdet for COBRAcable på strækningen nord for Gummesbæk og frem til stationsanlægget ved Endrup. På kortet ses beskyttede
naturtyper, vandløb og fredskov indenfor og i nærheden af projektområdet.
8.2.3.1.7 Moseområde ved stationsanlægget ved Endrup
Umiddelbart sydvest for stationsanlægget ved Endrup ligger et mindre § 3beskyttet moseområde. I moseområdet er der tre § 3-beskyttede vandhuller. Ved
besigtigelsen i 2011 var der indikationer på, at en del af mosen har været anvendt
til losseplads (Amphi Consult, 2011).
Beskrivelsen af sjældne og beskyttede arter er inddelt i et afsnit om flora, et afsnit
om pattedyr, et afsnit om padder, et afsnit om krybdyr samt et afsnit om fugle.
146
8.2.3.2.1 Flora
Ved feltundersøgelserne i 2011 (Amphi Consult, 2011) og 2014 (BioWitt, 2014)
blev der ikke registreret sjældne plantearter.
Kongebregne, der blev registreret i en hedemose nord for Esbjergmotorvejen (lokalitetsnummer 673 på Figur 8-18), er fredet (BEK nr 330 af 19/03/2013), og i
henhold til bekendtgørelsens § 14, stk. 2 er der forbud mod, at arten beskadiges
eller fjernes fra deres voksested. Kongebregne er gået tilbage på landsplan, men
tilbagegangen skønnes ikke så voldsom, at den er omfattet af den danske rødliste
(Wind & Pihl (red), 2010).
Esbjerg Kommune har oplyst, at der vokser butblomstret siv på en eng mellem
Tjæreborgvej og jernbanen (lokalitet 5-20 i (Amphi Consult, 2011). Arten er ikke
rødlistet, men er sjælden i Vestjylland.
Figur 8-18: Naturområder indenfor projektområdet mellem Esbjergmotorvejen
og Ravnsø Bæk, hvor der er foretaget botaniske besigtigelser i 2014
(BioWitt, 2014). Heden 673 er den sydvestlige, rektangulære, røde
markering, hvoraf ca. halvdelen ligger nord for projektområdet. Mosen 832 er større, ligger mod nordøst og den nordlige del ligger udenfor projektområdet.
147
8.2.3.2.2 Pattedyr
Indenfor eller i nærheden af projektområdet i Jylland kan der forekomme arter
som hare, rådyr, ræv, grævling, egern og forskellige arter af mus (Jensen, T.S. &
Baagøe, H., 2007). Med undtagelse af hare, der er opført som sårbar (VU) på den
danske rødliste, er alle de nævnte arter relativt almindeligt forekommende i
Danmark.
Det er også sandsynligt, at der kan forekomme strejfere af odder langs kysten fra
de kendte bestande af arten, som bl.a. findes i Kongeåen og Ribe Å-systemet, men
der kendes ikke en fast bestand omkring Måde Enge (Miljøcenter Odense, 2010).
Odder er i 2012 også truffet ved Sneum Engsø ( (Dansk Ornitologisk Forening,
2015). Odder er omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV, og er desuden fredet
(BEK nr 330 af 19/03/2013).
Derudover er der sandsynlighed for, at der kan forekomme arter af flagermus indenfor projektområdet i Jylland. Alle arter af flagermus er fredede og beskyttet af
bilag IV i habitatdirektivet, og enkelte af arterne er desuden omfattet af bilag II i
habitatdirektivet og rødlistede. Forekomst af flagermus er ikke specifikt undersøgt i forbindelse med projektet, men det vurderes, at enkelte træer indenfor Solbjerg Plantage og i træbevoksningerne omkring stationsanlægget Endrup kan være egnede som levested for flagermus (Amphi Consult, 2011) (BioWitt, 2014).
Ifølge ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV” (Søgaard & Asferg
(red.), 2007) er der registreret sydflagermus og vandflagermus i de 10 x 10 km
UTM kvadrater, som projektområdet i Jylland ligger indenfor. Sydflagermusen er
almindelig i Danmark og overvintrer og yngler fortrinsvist i huse. Vandflagermus
er også en almindeligt forekommende art i Danmark. Den overvintrer i kalkgruber, kældre m.m., og yngler om sommeren i hule træer.
8.2.3.2.3 Padder
Der er foretaget paddeundersøgelser i projektområdet i 2011 (Amphi Consult,
2011). Ved feltundersøgelserne i Jylland blev der kun registreret strandtudse, som
er beskyttet af bilag IV i habitatdirektivet. Beskrivelser og vurderinger af bilag IVarter fremgår af kapitel 14.
Herudover er der registreret skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander
indenfor projektområdet. Disse er som alle danske paddearter fredet i henhold til
artsfredningsbekendtgørelsen (BEK nr 330 af 19/03/2013).
Ingen af de vådområder, der ligger inden for projektområdet vurderes at være af
høj kvalitet som levested for padder. Tre områder i projektområdet er vurderet at
være af rimelig eller god kvalitet som levested for padder (Områderne fremgår af
Figur 8-19):
148

Vandhul vest for Novrup Bæk (lokalitet 1 på Figur 8-19) som er levested for
strandtudse og lille vandsalamander.

Mose nord for Solbjergvej (lokalitet 2 på Figur 8-19), som er levested for
butsnudet frø og skrubtudse.

Mose og vandhul øst for Grimstrup Bæk (lokalitet 3 på Figur 8-19) som er levested for butsnudet frø.
Derudover blev der i et vandhul nordøst for Esbjergmotorvejen registreret butsnudet frø og lille vandsalamander. Vandhullet vurderes dog at være dårligt egnet
som levested for padder, primært på grund af den høje næringssaltbelastning og
forekomst af okker. Moseområdet ved stationsanlægget ved Endrup blev ligeledes
vurderet uegnet eller dårligt egnet som levested for padder, og kun butsnudet frø
blev observeret her.
Figur 8-19: Lokaliteter, der ved besigtigelserne i 2011 er vurderet til at have rimelig eller god kvalitet som levested for padder, der er ingen områder
med høj kvalitet (Amphi Consult, 2011).
149
8.2.3.2.4 Krybdyr
Både markfirben og skovfirben er fredede, mens markfirben er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Skovfirben forekommer med stor sandsynlighed i projektområdet, men der er ikke kendskab til specifikke forekomster. Markfirben er omfattet af habitatdirektivets bilag IV og er fredet. Arten blev eftersøgt på relevante
dele af strækningen i Jylland, men der blev ikke fundet egnede lokaliteter.
(Amphi Consult, 2011).
8.2.3.2.5 Fugle
I projektområdet fra Esbjerg til Endrup er det vurderet, at det kun er Måde Enge
og Solbjerg Plantage, der har særlig interesse for fugle. En del af projektområdet
ligger indenfor fuglebeskyttelsesområde nr. F51 (Ribe Holme og enge ved Kongeåens udløb). Fugle der indgår i udpegningsgrundlaget er beskrevet og vurderet i
kapitel 14.
Måde Enge
Data fra DOF-basen viser, at der er fundet flere fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for F51, på engene. . Der er således observeret blåhals, hedehøg,
blå kærhøg og rørhøg. Observationer i DOF-basen viser desuden, at der på engene raster en række andre fuglearter. Af de mest interessante arter kan nævnes:
almindelige ryle, hvidklire, islandsk ryle, lille kobbersneppe, pungmejse, rødstrubet lom, skestork, småspove, stor præstekrave og vandrefalk (SEACON, 2012a).
Det skal dog bemærkes, at disse observationer dækker hele området ved Måde
Enge, og registreringerne kan således både stamme fra projektområdet og for
områder udenfor.
Ved feltundersøgelserne i 2011 blev der i projektområdet registreret ynglende
rødben, samt territorium for strandskade ved Måde Enge. Strandskade og rødben
er almindelige ynglefugle i Vadehavsområdet.
Projektområdet blev desuden undersøgt for den stærkt truede engryle. Arten har
tidligere ynglet i området, men den blev ikke observeret ved besigtigelserne. Det
blev i 2011 vurderet, at tilgroningen har medført, at engryle ikke længere lever i
området (Amphi Consult, 2011). I 2015 har Esbjerg Kommune imidlertid oplyst,
at området efter kommunens opfattelse ikke er for tilgroet til arten. På den baggrund vurderes forekomst af arten ikke at kunne udelukkes.
Solbjerg Plantage
Ved Solbjerg Plantage er der registreret en række fuglearter, der er tilknyttet
skovområder. I 2009 til 2011 er der blandt andet observeret lille flagspætte og
sortspætte i Solbjerg Plantage (Dansk Ornitologisk Forening, 2015). Lille flagspætte er rødlistet som næsten truet på den danske rødliste (Wind & Pihl (red),
150
2010). Sortspætte er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Det er derfor
vigtigt at tage hensyn til begge arter i forhold til ældre træer og træer med redehuller. Ved en besigtigelse i november 2011 blev der dog ikke fundet træer langs
traceet, der har betydning som redetræer for spætter (SEACON, 2012a).
8.3 Kulturhistorie og arkæologi
I dette afsnit beskrives arkæologiske og kulturhistoriske interesser i projektområdet på Fanø og i Jylland. Beskrivelsen er blandt andet baseret på gennemgangen
af planforhold, der er foretaget i kapitel 6 samt oplysninger fra relevante kilder.
8.3.1
Metode
Oplysninger om de enkelte temaer er indhentet fra Danmarks Miljøportal, Kulturstyrelsens databaser samt Esbjerg og Fanø Kommunes hjemmesider. Derudover er beskrivelsen baseret på en såkaldt arkivalsk kontrol af projektområdet,
der er gennemført af Sydvestjyske Museer i forbindelse med første høringsfase
(Sydvestjyske Museer, 2014). Her har museet gennemført en indledende undersøgelse af strækningen, som dels er baseret på en arkivalsk kontrol i funddatabaser, en gennemgang af luftfoto på strækningen samt en besigtigelse af dele af projektområdet i terrænet.
8.3.2
Eksisterende forhold - Fanø
Projektområdet på Fanø ligger indenfor områder, der er udpeget til historiske
landskaber i kommuneplanen.
Som det fremgår af Figur 8-20, er der ingen fredede fortidsminder eller fortidsmindebeskyttelseslinjer indenfor projektområdet. De eneste arkæologiske fund
på Fanø er gjort som løsfund i den vestligste del af projektområdet, på stranden
ved Pælebjerg. Der er tale om ravgenstande, der er skyllet i land på stranden, og
der er dermed ikke tale om en direkte indikation af jordfaste fortidsminder på
fundstedet. Fundet af adskillige ravsmykker tyder derimod på forekomsten af
stenalderbopladser eller –grave under havniveau. Fra skriftlige kilder er der oplysninger om, at der var bebyggelse på Fanø i middelalderen, men man kender
ikke placeringen af denne (Sydvestjyske Museer, 2014).
151
Figur 8-20: Fortidsminder og bevaringsværdige kulturmiljøer i og nær projektområdet på Fanø (Kulturstyrelsen, 2015).
8.3.3
Eksisterende forhold - Jylland
Som det fremgår af Figur 8-21 er forekomsten af arkæologiske fund og andre kulturhistoriske interesser indenfor projektområdet i Jylland større end på Fanø. Fra
kysten ved Esbjerg og til og med Solbjerg Plantage ligger der, indenfor eller i
nærheden af projektområdet, områder, der i kommuneplanen er udpeget til historiske landskaber og kulturmiljøer.
Der er ingen fredede fortidsminder indenfor projektområdet, men der er flere
steder ved Solbjerg Plantage, hvor fortidsminders 100 meters beskyttelseslinje
overlapper med projektområdet. Det samme er tilfældet et enkelt sted syd for
Esbjergmotorvejen. Derudover er der registrerede en række ikke fredede fortidsminder indenfor projektområdet. En del af dem ligger i de udpegede kulturarvsarealer, der er beskrevet i det følgende. Ikke fredede fortidsminder er fortidsminder under jord, som f.eks. er registreret ved flyrekognoscering eller anden form
for observering.
152
I de kystnære områder er der især fundet begravelser og bebyggelser fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen. På de marsknære områder findes således den største koncentration af kendte arkæologiske lokaliteter i Vestjylland.
Længere inde i land består de fredede lokaliteter hovedsageligt at gravhøje, både
overpløjede lokaliteter under jorden og fredede gravhøje i og i nærheden af Solbjerg Plantage. Forekomsten af de mange gravhøje viser, at der har været en intensiv aktivitet i området i især bondestenalderen og bronzealderen (Sydvestjyske
Museer, 2014).
Kulturarvsarealerne indenfor projektområdet ligger ved Krogsgårdsvej (se Figur
8-21). Det sydlige område strækker sig over projektområdet i hele dets bredde,
mens det andet kun berøres perifert. Kulturarvsarealer er udpeget af de ansvarlige museer og indeholder ofte en række fortidsminder, som ikke er fredede. Områderne er i sig selv ikke beskyttede, men de er indikatorer for, at der er væsentlige fortidsminder i det udpegede område.
Figur 8-21: Kulturarvsarealer, fortidsminder samt historiske landskaber og kulturmiljøer på kabelstrækningen i Jylland (Kulturstyrelsen, 2015).
153
Derudover ligger der indenfor projektområdet en række bevaringsværdige bygninger med en bevaringsværdi ml. 4-6, på en skala fra 1-9, dvs. med en middel
bevaringsværdi. Bygningerne ligger primært indenfor de udpegede kulturarvsarealer og historiske landskaber, langs Krogsgårdsvej.
Der findes ligeledes en række beskyttede diger indenfor projektområdet (se Figur
7-2). Digerne udgør et markant element i det lokale kulturlandskab, især i området ved Endrup. Flere af de beskyttede diger løber på tværs af projektområdet, og
umiddelbart før stationsanlægget ved Endrup vil det være nødvendigt at krydse
2-4 diger.
8.4 Trafik
Det eksisterende stationsanlæg ved Endrup har i dag vejadgang fra nord via en
grusvej til den offentlige vej Brorsensvej. Stationen er ubemandet, og derfor er
der kun kørsel til stationen ved service og vedligehold. Det er primært kørsel af
personbiler, men der er også en begrænset mængde lastbiltrafik ved mindre reparationer, tilførsel af olie eller lignende. Ved reparation er der ligeledes kørsel med
lastbilkraner og lifte, som gennemfører vedligeholdelsesarbejder.
8.5
Luft og klima
I dette afsnit beskrives den lokale luftforurening, som kan have direkte
sundhedsmæssige konsekvenser. Her fokuseres på de væsentligste (menneskeskabte) luftforurenings-komponenter såsom: kvælstofoxider (NOx) svovldioxid
(SO2) samt støv/partikler.
I forhold til klimapåvirkningen fokuseres der på drivhusgasser såsom kuldioxid
(CO2), metan (CH4), dinitrogenoxid (N2O) og svovlhexafluorid (SF6).
8.5.1
Metode
Den eksisterende luftkvalitet i projektområdet er vurderet på baggrund af resultater fra det nationale overvågningsprogram. Nationalt Center for Miljø og Energi
(DCE) ved Aarhus Universitet udarbejder rapporter på baggrund af resultater fra
”Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer” (Ellermann, et al.,
2013). Programmet er baseret på målinger ved ni målestationer placeret i de fire
største danske byer samt ved to baggrundsmålestationer uden for byerne. Landstationerne registrerer den generelle forurening over Danmark og vurderes at repræsentere forholdene i projektområdet.
154
8.5.2
Eksisterende forhold - Luftkvalitet
Som følge af et meget lavt SO2-indhold i luften i Danmark gennemføres der kun
begrænset monitering af SO2-koncentrationerne (Ellermann, et al., 2013). I 2012
var ingen af grænseværdierne overskredet (BEK nr 1326 af 21/12/2011), heller ikke i bymæssig bebyggelse.
NOx-indholdet i luften er ligeledes relativt lavt i Danmark. I Tabel 8-1 er målte
NOx-emissioner fra Danmark i 2012 angivet. Der er angivet målinger fra det åbne
land, idet anlægsarbejderne udelukkende vil foregå her. Der findes som nævnt
målinger fra de større byer, som f.eks. Aarhus og København, men disse tal vurderes ikke at være repræsentative for projektområdet.
Station
Middelværdi
19. højeste værdi
NO2
NOx
NO2
NOx
Keldsnor
8
9
49
68
Risø
9
11
59
90
Grænseværdi NO2
40
200
Tabel 8-1: Målte NO2 og NOx-koncentrationer - timemiddel (μg/m³) i Danmark
i 2012 (Ellermann, et al., 2013). Til sammenligning er angivet gældende
grænseværdier.
For partikler findes der tilsvarende målinger, der viser, at alle grænseværdier er
overholdt med cirka en faktor 2 i det åbne land (Ellermann, et al., 2013). Der findes ligeledes målinger fra de større byer, men disse tal vurderes ikke at være repræsentative for projektområdet.
Med udgangspunkt i ovenstående målinger af luftkvaliteten i det åbne land andre
steder i Danmark samt målestationer ved Keldsnor og Risø, er det vurderet, at
indholdet af luftforurenende stoffer indenfor projektområdet ligger under de
gældende grænseværdier for luftkvalitet.
8.6 Støj
Etablering af COBRAcable-projektet giver anledning til ændringer i de eksisterende støjforhold.
Lydens styrke måles i decibel - forkortet dB. Ved måling af lydens styrke bruges
en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der må-
155
les på denne måde, kaldes måleenheden dB(A). En stigning på 3 dB(A) svarer til
en fordobling, og en dæmpning på 3 dB(A) svarer til en halvering af lydstyrken.
Der skal dog en stigning på 8-10 dB(A) til, før det opleves, som om støjen er blevet fordoblet.
Det menneskelige øre er følsomt for lyde indenfor frekvensområdet 20-20.000
Hz og særligt følsomt i området 2.000-5.000 Hz (se Figur 8-22). Dybe toner i
frekvensområdet 10-160 Hz betegnes lavfrekvent støj, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis
ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis lydstyrken er høj
nok, og den vil da ofte være generende.
Figur 8-22: Typiske støjkilders frekvenssammensætning samt definition af forskellige støjtyper
8.6.1
Metode
Beregninger af støj er gennemført efter den fælles nordiske beregningsmodel angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 (Miljøstyrelsen, 1993) ved anvendelse af programmet SoundPLAN. SoundPLAN beregner støjudbredelsen i konkrete
punkter, og på baggrund af beregningerne kan der udarbejdes støjkort, der viser
støjudbredelsen over et større område.
8.6.2
Eksisterende forhold - stationsanlæg
Projektområdet, hvor kabelanlægget skal etableres, og arealet hvor stationsanlægget ved Endrup skal udvides, er beliggende i det åbne land. Stationsanlægget
består i dag af et 150 kV anlæg og et 400 kV anlæg samt forskellige tekniske anlæg, som er nødvendige for stationsanlæggets drift. Horns Rev 3 projektet medfører ændringer på de eksisterende anlæg og udvidelse med en 220 kV transformerstation mod øst samt forskellige tekniske anlæg. Dette er yderligere beskrevet i
afsnit 4.3.2 Udvidelse af eksisterende forhold som følge af Horns Rev 3–
projektet.
156
I forbindelse med Horns Rev 3 projektet er der foretaget støjmålinger og beregninger af den støj, som stationsanlægget ved Endrup udsender i dag, samt beregninger af støjbidraget efter en udvidelse af stationen som følge af etableringen af
Horns Rev 3 Havmøllepark (NIRAS, 2014). Denne udvidelse er en del af 0alternativet, da der allerede er givet VVM-tilladelse til projektet og anlægsarbejderne påbegyndes i 2015. Der er beregnet støjbidrag ved de 7 nærmeste beboelser
omkring stationsanlægget i det åbne land samt ved Endrup by sydøst for stationsanlægget.
De nærmeste 7 boliger er beliggende i en afstand af ca. 400 m fra stationen. Støjbidraget fra de eksisterende anlæg inkl. udvidelse som følge af Horns Rev 3 Havmøllepark varierer fra 18-24 dB(A) ved de 7 nærmeste beboelser. De vejledende
støjgrænser på 40 dB(A) om natten overholdes med stor margin.
Projektområdet for kabelanlægget er beliggende i det åbne land uden bymæssig
bebyggelse.
8.7
Jord og jordforurening
Kortlægning af eksisterende jordforureninger og forebyggelse af nye jordforureninger er et vigtigt redskab til at mindske spredning af jordforurening og hindre
eksponering af mennesker og miljø overfor jordforurening. De anvendte termer i
forbindelse med jordforurening er beskrevet i Tabel 8-2.
Terminologi
Beskrivelse
V1
Lokaliteter kortlægges på vidensniveau 1 (V1), hvis der er kendskab
til aktiviteter, som kan have forurenet jorden.
V2
Lokaliteter kortlægges på vidensniveau 2 (V2), hvis man har viden
om, at der på arealet faktisk er en jordforurening, der kan have en
skadelig virkning på mennesker og miljø.
Områdeklassificering
Byzone er som udgangspunkt områdeklassificeret som et lettere forurenet område, jf. Jordforureningslovens § 50 a.
Tabel 8-2: Definitioner vedrørende jordforurening.
8.7.1
Metode
Der er indhentet oplysninger fra Danmarks Miljøportal (2014) om forekomst af
forurenede grunde (V2-kortlagte arealer) og potentielt forurenede grunde (V1kortlagte arealer) i projektområdet. Fra Danmarks Miljøportal (2014) er der endvidere indhentet oplysninger om arealer, som er områdeklassificerede, dvs. om-
157
råder i byzone, hvor overjorden er klassificeret som værende potentielt lettere
forurenet.
8.7.2
Eksisterende forhold - Fanø
Som det fremgår af Figur 8-23 ligger der en enkelt V1- kortlagt lokalitet indenfor
projektområdet på Fanø. Årsagen til kortlægningen er, at der siden starten af
1900-tallet har været drevet skovbrug på lokaliteten, hvorfor der er risiko for, at
jorden kan være forurenet som følge af anvendelse af insektmidlet DDT (Region
Syddanmark, 2015), (Regionernes Videnscenter for Miljø og Ressourcer, 2015),
Der findes ingen områdeklassificerede arealer indenfor projektområdet på Fanø,
men projektområdet passerer enkelte offentlige vejarealer, hvor der er risiko for,
at jorden er forurenet.
Figur 8-23: Projektområdet på Fanø samt den V1-kortlagte lokalitet i Fanø
Klitplantage.
158
8.7.3
Eksisterende forhold - Jylland
Der findes ingen forureningskortlagte lokaliteter indenfor projektområdet i Jylland. Ved kysten findes et stort områdeklassificeret areal, som dels dækker byzone i Esbjerg og dels industriområdet ved Måde. Kun en meget lille del af det områdeklassificerede areal ligger i projektområdet og det dækker ikke hele projektområdets bredde. Derudover passerer projektområdet flere offentlige vejarealer
samt en enkelt jernbane, hvor der er risiko for, at jorden er forurenet.
Figur 8-24: Forureningskortlagte lokaliteter samt arealer der er områdeklassificerede indenfor projektområdet i Jylland.
8.8 Vand
Beskrivelsen af forhold vedrørende vand er inddelt i et afsnit om grundvand og
drikkevandsinteresser samt et afsnit om overfladevand. Metodebeskrivelsen er
159
dog beskrevet i et samlet afsnit for grundvand, drikkevandsinteresser og overfladevand.
8.8.1
Metode
På baggrund af oplysninger fra Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal,
2014) er der foretaget en gennemgang af eksisterende viden om grundvandsforhold, grundvandskortlægning og udpegning af indsatsområder for grundvandsbeskyttelse, samt oplysninger om drikkevandsinteresser og drikkevandsindvinding til almene formål indenfor projektområdet. I forhold til overfladevand er der
indhentet oplysninger om vandløb indenfor projektområdet. Vandløbenes målsætning er beskrevet med udgangspunkt i 1. generationsvandplanerne
(Miljøministeriet, 2014b).
Vandløbskvaliteten afhænger meget af de jordbundsforhold, som vandløbene løber igennem. Det vedrører især risikoen for påvirkning fra okker. Forekomsten af
okkerpotentielle områder i projektområdet er kortlagt på baggrund af oplysninger fra Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal, 2014).
8.8.2
Grundvand og drikkevandsinteresser
Der er væsentlige samfundsmæssige interesser i beskyttelse af grundvandet i
Danmark, primært fordi det anvendes til drikkevandsforsyning. Hvor det i mange
andre lande er almindeligt, at der er behov for rensning af vand, inden det kan
anvendes til drikkevand, så kan man i Danmark anvende grundvandet til drikkevand efter et minimum af rensning for naturligt forekommende stoffer. Derfor
lægges der stor vægt på beskyttelse af grundvandet.
Der er ingen områder udpeget til områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD), indvindingsoplande, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) eller indsatsområder indenfor projektområdet for COBRAcable.
Store dele af projektområdet er udpeget til områder med drikkevandsinteresser
(OD). Indsatsen for beskyttelsen af drikkevandet er mindre i områder med drikkevandsinteresser end indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser.
Indenfor projektområdet og i en buffer på 25 m fra projektområdet er der ikke
kendskab til almene indvindingsboringer eller indvindingsoplande til almene
drikkevandsforsyninger, men der findes dog enkelte private drikkevandsboringer
i forbindelse med boliger i det åbne land.
160
8.8.3
Overfladevand
Ved ”overfladevand” forstås her vandløb, vådområder og søer. Naturforhold i relation til søer og vandhuller i området er i relevant omfang behandlet i afsnit 8.2
og 10.2 vedrørende plante- og dyreliv. Vandløb, deres økologiske tilstand samt
okkerpotentielle områder i Jylland fremgår af Figur 8-25. Der er ingen okkerpotentielle områder eller beskrivelser af den økologiske tilstand af vandløb på Fanø
(Miljøministeriet, 2014a).
Okkerpotentielle områder findes især i områder med hævet havbund, hvor der
samtidig er et højt indhold af pyrit (et svovl- og jernholdigt mineral), og hvor
jordbunden er sur. Okkerpotentielle områder er mest hyppige i den vestlige del af
Jylland. Særligt i områder langs vandløb og i lavbundsarealer findes områder,
hvor der er særlig stor risiko for udledning af okker.
I okkerpotentielle områder kan afvanding og dræning af pyritholdige jorder resultere i iltning af pyrit, hvorved der i første omgang dannes ferrojern (opløst jern),
som igen iltes til ferrijern, der kan udvaskes og udfældes som et brunt og orangegult materiale kaldet okker. Okker er ikke giftigt for flora eller fauna i vandløb,
men derimod er ferrojern meget giftigt, og allerede ved et indhold af opløst jern
større end 0,2 mg/l ses en effekt på smådyrsfaunaen. Vandløb med høje koncentrationer af opløst jern vil ikke kunne opfylde en målsætning om god økologisk
tilstand (Miljøcenter Ribe og Ringkøbing, 2008). Okker vil lægge sig på overflader i vandløbet, hvilket gør det svært for makrofaunaen at færdes i vandløbet.
Okkeren har desuden en kvælende effekt på fiskeæg, og det kan ligeledes lægge
sig på fiskenes gæller, hvorved de kan have svært ved at udnytte ilten i vandet
(Jensen, et al., 2004).
161
Figur 8-25: Oversigt over § 3-beskyttede vandløb, vandløbenes økologiske tilstand samt okkerpotentielle områder indenfor projektområdet i Jylland.
Som tidligere nævnt er der ingen okkerpotentielle områder på Fanø, men projektområdet krydser dog enkelte uklassificerede lavbundsarealer. Projektområdet
for kabelanlægget i Jylland krydser flere områder med middel risiko for forekomst af okker, f.eks. langs Novrup Bæk og Sneum Å-systemet. Der er et område
med høj risiko for okker langs Krogsgård. Udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup sker ikke indenfor okkerpotentielle områder, men der ligger et område med
stor risiko for okkerudledning lige nord for det eksisterende stationsområde.
8.9 Magnetfelter
Magnetfelter findes overalt, hvor der går en elektrisk strøm, og vi kommer i nærheden af dem i vores hverdag både i boliger, på arbejdspladser, og når vi færdes i
det offentlige rum. Felterne findes både ved elforsyningsanlæg, elinstallationer og
almindelige husholdningsapparater. Fælles for magnetfelter er, at størrelsen afta-
162
ger hurtigt med afstanden til kilden. Magnetfeltets størrelse afhænger af strømmen der går i anlægget, afstanden til anlægget, og anlæggets konstruktion. Magnetfelter måles i enheden mikrotesla, som forkortes µT.
8.10 Befolkning og rekreative interesser
Befolkningen og de rekreative interesser kan potentielt påvirkes af som følge af
kabelanlægget. De potentielle påvirkninger af befolkningen omfatter i anlægsfasen bl.a. de rekreative interesser langs kablet, hvor f.eks. stier krydses eller gøres
ufarbare. I anlægsfasen kan befolkningen ligeledes potentielt påvirkes af forstyrrelse, støj, lys eller lignende. Den potentielle påvirkning af befolkningen i driftsfasen kan omfatte visuelle gener og støj fra stationsanlægget.
8.10.1 Metode
De eksisterende forhold er gennemgået og beskrevet, herunder er der udarbejdet
en beskrivelse af områdets værdi i forhold til beboelse, rekreative områder, bebyggelse mv.
Belastninger som er beskrevet i andre afsnit (f.eks. støj, luftforurening og landskabelig påvirkning) inddrages i en vurdering af, hvorvidt de påvirker den menneskelige sundhed, de rekreative interesser eller andre forhold af betydning for de
mennesker, der bor og færdes i området.
Beskrivelsen af befolkning og rekreative forhold er udarbejdet for hhv. Fanø og
Jylland. I Jylland er beskrivelsen derudover opdelt i påvirkninger fra kabelanlæg
og stationsanlæg.
Dokumentationsgrundlaget omfatter primært eksisterende viden herunder publikationer, vejledninger samt visualiseringer og resultater udarbejdet i regi af nærværende projekt.
8.10.2 Fanø
Projektområdet for kabelanlægget på Fanø ligger i et område med meget få bygninger. Der er en enkelt bolig indenfor projektområdet på Fanø. Det er en plantørbolig ejet af Naturstyrelsen, som ligger langs Postvejen midt på Fanø (se Figur
8-26).
Fanø er et stort turistområde, med knap en mio. overnattende gæster om året. Til
sammenligning er der ca. 3.200 indbyggere på Fanø.
163
Hele vestkysten på Fanø benyttes rekreativt, og det specielle ved strandene på
Fanø er, at der må køres med biler på de fleste strande. Det er primært strandene
omkring byerne, som benyttes til badestrande. Strandarealet i projektområdet
ligger indenfor det område, som er afmærket til buggykørsel (strandsejlads) og
windsurfing. Afgrænsningen af området til buggykørsel fremgår af Figur 8-26
(Fanø Kommune, 2014), (Naturstyrelsen, 2006). Fanø er et attraktivt sted for
strandsejlere, da stranden er bred og fast og for det meste tør (Witzgall-Design
GmbH, 2014).
Derudover går projektområdet igennem Fanø Klitplantage, som i høj grad anvendes rekreativt. Der findes blandt andet en hundeskov, p-plads, ride- og cykelstier
samt vandreruter indenfor projektområdet.
Figur 8-26: Rekreative interesser på Fanø (Naturstyrelsen, 2006). Projektområdet går fra området nær Pælebjerg på vestkysten, ud til Postvejen og
langs med denne op til Plantørboligen. Herefter følger projektområdet
Klingebjergsti og fortsætter ud til østkysten af Fanø.
164
8.10.3 Jylland (kabelanlæg)
I Jylland ligger projektområdet primært i åbent land uden de store rekreative interesser. Der er boliger langs Krogsgårdsvej og Solbjergvej og enkelte boliger i det
åbne land indenfor projektområdet.
Det forventes, at der er en vis færdsel på strandene syd for Esbjerg, da disse ligger
bynært. Derudover krydser projektområdet den privatejede Solbjerg Plantage,
hvor der er stier og veje til rekreativ anvendelse.
Der er enkelte cykel- og vandreruter, som krydses af projektområdet. Det drejer
sig blandt andet om North Sea Trail (Vestkystruten). Den deler sig ved Bramming, så den krydses to gange af projektområdet henholdsvis syd for Solbjerg
Plantage og ved Ravnsø syd for Grimstrup.
8.10.4 Stationsanlægget ved Endrup
Det nuværende stationsanlæg ved Endrup er beliggende nordvest for landsbyen
Endrup, se Figur 8-27. Stationen udvides mod syd på landbrugsjord. Ådalene og
engene omkring Sneum Å øst og syd for stationsanlægget har stor rekreativ værdi
for områdets lokale beboere (Esbjerg Kommune, 2013b).
Der ligger få boliger i området omkring stationsanlægget, mens landsbyerne Endrup og Omme ligger i lidt større afstand, se Figur 8-27.
For beboere i området og oplevelsen af de rekreative interesser udgør det eksisterende stationsanlæg et større teknisk anlæg.
165
Figur 8-27: Det lokalplanlagte område, som omfatter projektområdet til nyt
stationsanlæg (vist med lyserød skravering) samt det eksisterende stationsanlæg ved Endrup inkl. udvidelse som følge af Horns Rev 3. Den
sydlige vejadgang er ikke vist på kortet, men denne vil forbinde stationsanlægget med Hovedvej A1.
Udover selve udvidelsen til stationsanlægget, udlægges der også med lokalplan
20-040-0001 en ny sydlig vejadgang fra Hovedvej A1. Ligesom stationsanlægget
anlægges vejen på landbrugsjord.
166
9 Vurderingsmetode
For at sikre en faglig solid og ensartet vurdering af de miljøpåvirkninger, der følger af projektet, er der valgt at definere en metode for, hvordan vurderingerne foretages. Der fokuseres på de miljøpåvirkninger, der identificeres som ”væsentlige” eller ”moderate”, hvorimod påvirkninger, som vurderes at være ”mindre” eller
”ubetydelige”, ikke behandles i samme detaljeringsgrad. En påvirkning kan være
enten positiv eller negativ.
Der findes ikke en fastlagt terminologi og graduering for miljøpåvirkningens relative størrelse. I denne VVM-redegørelse anvendes en terminologi for påvirkningsgrad som vist i Tabel 9-1, kolonne 1. I kolonne 2 beskrives de effekter på
miljøet, som vil være dominerende ved de forskellige påvirkningsgrader i kolonne
1.
Påvirkningsgrad
Eksempler på dominerende effekter
Væsentlig påvirkning
Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil være
mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang.
Moderat påvirkning
Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse
irreversible, men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdige
kultur- eller naturelementer.
Mindre påvirkning
Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over helt kortvarige effekter, og som har en
vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke
medfører irreversible skader.
Ubetydelig påvirkning
og Neutral / uden påvirkning
Der forekommer småpåvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter.
Eller der forekommer ingen påvirkning i forhold til status quo.
Tabel 9-1: Terminologi for miljøpåvirkninger, der er anvendt i denne VVMredegørelse.
Udgangspunktet for at kunne vurdere påvirkningsgraden er, at miljøvurderingen
udføres af personer med tilstrækkelig faglig indsigt i det aktuelle fagemne, samt
at eksisterende viden og ny viden fra eventuelle feltundersøgelser, beregninger,
analyser mv. inddrages. Med dette som udgangspunkt anvendes i denne VVM-
167
redegørelse en fastlagt metode til bestemmelse af påvirkningsgraden. Metoden er
vedlagt i bilag 1, og beskrives i korte træk i det følgende.
Metoden har udgangspunkt i kriterierne i bilag 3 til EU’s VVM-direktiv, som er
implementeret i dansk lovgivning.
I metoden indgår kriterier for:

Grad af forstyrrelse.

Vigtighed.

Sandsynlighed.

Varighed.
Grad af forstyrrelse bestemmes til at være høj, middel eller lav i forhold til, hvor
stor en ændring projektet vil medføre på de forskellige miljøparametre i forhold
til den nuværende situation eller 0-alternativet.
Vigtighed af en påvirkning vurderes i forhold til om den omfatter internationale
interesser (f.eks. grænseoverskridende aktiviteter, nationale eller regionale interesser, lokale interesser eller hvorvidt den er ubetydelig/ikke vigtig).
Sandsynlighed for, at en påvirkning opstår, vurderes høj for alle de påvirkninger,
som med sikkerhed vil forekomme (større end 75 %); middel for påvirkninger,
der forekommer i bestemte situationer, f.eks. vejrforhold (25-75 %); lav ved påvirkninger, hvor sandsynlighed for at forekomme er mindre end 25 %. Sandsynligheden har ikke noget at gøre med om projektet med en vis sandsynlighed gennemføres eller ej.
Varighed af virkningen bestemmes som en ”permanent” påvirkning, hvis denne
er irreversibel eller varer mere end 5 år; som en ”midlertidig” påvirkning, hvis
påvirkningen varer 1-5 år og som en ”kortvarig” påvirkning, når den varer mindre
end et år.
Ved kombination af disse fire faktorer nås frem til påvirkningsgraden. Metoden
anvendes ikke i forbindelse med vurderinger af påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesinteresser (kapitel 14), da der her anvendes en anden terminologi
til at beskrive, om projektet medfører påvirkninger af udpegningsgrundlaget for
de enkelte områder.
Når der konstateres væsentlige eller moderate miljøpåvirkninger skal der efter en
nærmere vurdering indarbejdes afværgeforanstaltninger i projektet. Ved afværgeforanstaltning forstås, at en forudsagt miljøeffekt kan undgås, mindskes eller
kompenseres ved eksempelvis at gennemføre hensigtsmæssige ændringer i design, anlægsmetode, anlægsperiode eller driftsperiode.
168
I Tabel 9-2 er det beskrevet, hvornår der forventes afværgeforanstaltninger for at
mindske en given miljøpåvirkning.
Påvirkningsgrad
Afværgeforanstaltning
Væsentlig påvirkning
Påvirkning der anses for så alvorlig, at man bør ændre projektet eller gennemføre afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning.
Moderat påvirkning
Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanstaltninger overvejes.
Mindre påvirkning
Påvirkning af en grad, hvor det er usandsynligt, at afværgeforanstaltninger er nødvendige.
Ubetydelig påvirkning og
Ingen påvirkning
Påvirkninger der anses for så små, at de ikke er relevante at tage
højde for ved implementering af projektet.
Tabel 9-2: Beskrivelse af, hvornår der forventes afværgeforanstaltninger for at
mindske en given miljøpåvirkning.
Vurderingerne gennemføres på baggrund af det projekt, som er beskrevet i den
tekniske projekt- og anlægsbeskrivelse (Energinet.dk, 2015a). Hvis vurderingen
resulterer i en påvirkningsgrad, der er væsentlig, er der foreslået afværgeforanstaltninger, og der er foretaget en ny vurdering af påvirkningen med de foreslåede
afværgeforanstaltninger for at se, om de er tilstrækkelige til at reducere påvirkningen. I princippet gentages denne proces, indtil der er fundet de tilstrækkelige
afværgetiltag, hvis det er muligt. I forbindelse med en påvirkningsgrad, der er
vurderet moderat, er der foretaget en afvejning af, om der skal etableres afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningen.
169
10 Vurderinger af
miljøpåvirkninger
I dette afsnit er der foretaget vurderinger af påvirkninger som følge af anlæg og
drift af COBRAcable-projektet. Indenfor de faglige emner, hvor det er relevant, er
det indledningsvist beskrevet hvilken metode, der er anvendt som baggrund for
vurderingerne. I hvert afsnit er det desuden beskrevet, om der er behov for afværgeforanstaltninger eller ej.
Der er ikke foretaget specifikke vurderinger af påvirkninger i demonteringsfasen.
For stationsanlægget vil der være løbende udskiftning af nogle af installationerne,
mens selve anlægget forventes at have en levetid på 40 år. Også den forventede
levetid for kabelsystemet er ca. 40 år. I forbindelse med demontering af kabelsystemet vil der foregå arbejder af samme karakter og omfang som i anlægsfasen.
Generelt kan det fastslås, at når anlæggene skal fjernes, vil miljøpåvirkningerne i
relation til demonteringsfasen være sammenlignelige med anlægsfasen.
10.1 Landskabelige forhold
COBRAcable-projektet omfatter dels et nedgravet kabel og dels udvidelse af et eksisterende stationsanlæg ved Endrup. Et væsentligt element i udvidelse af stationsanlægget ved Endrup i forbindelse med COBRAcable er en ny omformerbygning, der forventes at blive op til 23 meter høj, 110 meter lang og 55 meter bred.
Bygningen forventes at blive etableret i terræn (kote 19). Særligt på grund af bygningens dimensioner og placering i landskabet, er der i den følgende vurdering
særligt fokus på denne del af anlægget. Ud over omformerbygningen omfatter
stationsudvidelsen et nyt udendørs anlæg, der kobles sammen med det eksisterende stationsanlæg. Denne del af anlægget vurderes mindre betydende i forhold
til 0-alternativet. Kabelanlægget vil i driftsfasen ikke være synligt. Vurderingen af
denne del af projektet vil derfor relatere sig til eventuelle spor i landskabet, som
etableringen af kablet kan medføre.
Vurderingen af den landskabelige påvirkning af stationsudvidelsen i driftsfasen
holdes op imod den påvirkning, det eksisterende stationsanlæg samt udvidelsen
af anlægget til Horns Rev 3 i dag påvirker landskabet med (0-alternativet). Som
støtteværktøj til denne vurdering er anvendt visualiseringer og synlighedsanalyse
af omformerbygningen. Visualiseringerne er vedlagt denne VVM-redegørelse som
bilag 3.
170
Vurdering af den landskabelige påvirkning tager afsæt i landskabskaraktermetodens principper (Miljøministeriet, 2007), den vurderingsmetode for påvirkningsgrad, der er beskrevet i kapitel 9 og landskabsbeskrivelserne i afsnit 8.1, og den er
lavet på baggrund af kortanalyser og feltbesigtigelser. Landskabsbeskrivelserne
forholder sig til landskabets bærende karaktertræk, særlige oplevelsesværdier og
sårbarhed over for større tekniske anlæg. Med baggrund heri og med inddragelse
af planforhold og lovgivningsmæssige bindinger (jf. kapitel 6 og 7) vurderes:

Graden af forstyrrelse, som udvidelsen af stationsanlægget med bl.a. omformerstation eller anlægsarbejdet vurderes at påføre landskabet (høj, middel eller lav).

Landskabets vigtighed i det betragtede område set i et lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt perspektiv.

Sandsynligheden for, at påvirkningen vil ske (høj, middel eller lav).

Påvirkningens varighed (permanent, midlertidig eller kortvarig).
Den samlede påvirkningsgrad er udtryk for en samlet vurdering af disse parametre og vurderes enten som væsentlig, moderat, mindre eller ubetydelig.
Alle fotos til visualiseringer er optaget med et fast 50 mm objektiv, således at billedet (gengivet i A3 format) så vidt muligt svarer til det menneskelige synsfelt.
Udvalgte visualiseringer er gengivet i vurderingen til orientering. Det skal dog
understreges, at billederne her er reduceret væsentligt fra deres oprindelige størrelse, og at de i denne rapport derfor alene er til orientering og ikke kan betragtes
som udtryk for retvisende visuel påvirkning. Visualiseringerne bør i stedet betragtes i visualiseringsrapporten. Placering af fotostandpunkter for visualiseringer
fremgår af Figur 10-1.
Synlighedsanalysen, der er vist på Figur 10-2, er resultatet af en modelberegning,
der estimerer omformerbygningens synlighed fra det omgivende landskab. Analysen er lavet med visse antagelser, herunder: Bygningen er markeret synlig uanset om kun den øverste del af bygningen er synlig over bevoksning eller om hele
bygningen er synlig. Bevoksning begrænser synligheden 100 %, selv om bygningen eksempelvis må forventes i nogen grad at kunne ses bag visse hegn i nærområdet, særligt i vinterhalvåret. Endelig er synligheden beregnet for hver 5 meter.
Der henvises til visualiseringsrapporten for nærmere beskrivelse af de udarbejdede visualiseringer og metoden bag (se bilag 3),
171
Figur 10-1: Figuren angiver de fotostandpunkter, der er lavet visualiseringer
fra, og som alle fremgår af visualiseringsrapporten(bilag 3). Udvalgte
visualiseringer er vist i de følgende afsnit til orientering.
Omkring stationsanlægget ved Endrup er landskabet vurderet mest sårbart inden
for en nærzone på ca. 1-1½ km fra det samlede stationsanlæg, hvor omformerbygningen også vil blive mest synlig. Fra større afstande vil det ofte kun være
toppen af bygningen, der er synlig over bevoksningen i landskabet. Stedvist vil
der dog være frie indkig til bygningen. På grund af den større synlighed og landskabets sårbarhed, er vurderingen ofte differentieret i en nærzone på 1-1½ km og
det øvrige landskab i analyseområdet.
172
Figur 10-2: Synlighedsanalyse, der viser omformerbygningens estimerede synlighed fra det omgivende landskab.
10.1.1
10.1.1.1 Påvirkninger i anlægsfasen
Projektområdet syd for det eksisterende stationsanlæg ligger i landbrugslandskabet og omfatter et område, der i dag er opdyrket mark. Betydende for karakteren
af dette landskab er den tydelige struktur af hegn og diger, der opdeler landbrugsfladen og helt eller delvist afgrænser markerne. Det ses også ved projektområdets
østlige afgrænsning. Disse strukturer bliver ikke påvirket direkte af projektet, da
de ligger uden for projektområdet. Det gælder også det hegn, der strækker sig
langs den nye adgangsvej fra syd. Det er en forudsætning for vurderingen, at evt.
midlertidige oplag eller etablering af arbejdsområder uden for projektområdet ikke vil påvirke tilstanden af hegn og diger.
Den direkte påvirkning af landskabets karaktertræk i anlægsfasen vurderes ubetydelig, da selve projektområdet hvor stationsanlægget udvides er dyrket mark,
uden landskabelig værdi..
173
En indirekte påvirkning af landskabet knytter sig til forskellige former for forstyrrelse og visuel påvirkning, som anlægsarbejdet vil påføre landskabet og oplevelsen heraf, eksempelvis støj fra arbejdsmaskiner indenfor projektområdet og trafik
til og fra området, visuel påvirkning fra dels arbejdsmaskiner og nødvendig arbejdsbelysning indenfor projektområdet. Belysning vil kun ske, når der arbejdes
på pladsen, og det vil blive etableret så den fokuseres på de ting, der skal oplyses
og ikke spreder lys unødigt til omgivelserne.
Særligt sårbart over for denne påvirkning er landskabet omkring Øskær og Sneum Å, nord og nordøst for det eksisterende stationsanlæg, fordi det kan påvirke
landskabets oplevelsesværdi ved at forstyrre den visuelle oplevelse af landskabet.
Graden af forstyrrelse reduceres ved at anlægsarbejdet foregår mod syd og derfor
i nogen grad foregår ”bag” ved det eksisterende anlæg, der i forvejen giver landskabsoplevelsen et teknisk præg. Anlægsarbejdet vil dog skabe uro i og i begrænset omfang lyspåvirkning af landskabet. Graden af forstyrrelse vurderes derfor at
blive middel.
Landbrugslandskabet er i mindre grad sårbart over for denne påvirkning. Til
gengæld vil der flere steder i nærzonen være frit indblik til projektområdet, og
den visuelle forstyrrelse af landskabet vil disse steder være høj, mens den andre
stede vil være middel eller lav. Fra større afstande vil arbejdsområdet i høj grad
være afskærmet af bevoksning i det omgivende landskab, og den visuelle forstyrrelse vil derfor kun optræde lokalt, hvor der kan være udsigter på tværs af landskabet, som stationsanlægget indgår i. Forstyrrelsen fra de større afstande vurderes generelt at blive lav.
Påvirkningen vil være midlertidig, idet anlægsfasen forventes gennemført indenfor en periode på op til ca. 2 år.
Den indirekte påvirkning af landskabet vurderes som mindre i Øskær, fordi forstyrrelsen vurderes middel og landskabsinteressen er lokal/regional, mens påvirkningen af det øvrige landskab inden for analyseområdet vurderes at være ubetydelig, fordi enten forstyrrelsen eller den landskabelige interesse her er lav.
10.1.1.2 Påvirkninger i driftsfasen
Betydende for hvordan udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup vil påvirke
landskabets karakter og visuelle forhold, er den landskabelige ramme, som det
nye stationsanlæg og særligt den nye omformerbygning skal passe ind i. Her har
særligt landskabets skala, kompleksitet og rumlige afgrænsning betydning. Det er
forhold, der varierer meget inden for det analyserede område.
Det eksisterende stationsanlæg ved Endrup er i dag visse steder synligt over store
afstande, men især inden for nærzonen på ca. 1-1½ km fra anlægget de steder,
hvor der er frit indblik til det. På baggrund af gennemførte feltbesigtigelser, vi-
174
sualiseringer og synlighedsanalyse vurderes omformerbygningen at ville optræde
med samme synlighedsmønster som det eksisterende anlæg, men den visuelle
påvirkning vil være anderledes. Det eksisterende anlæg består i høj grad af udendørs masteanlæg, der især i nærzonen præger landskabet med et meget teknisk
udtryk. Fra større afstande har denne type ”transparente” anlæg i højere grad
tendens til at ”falde i ét” med baggrunden, så den tekniske påvirkning af landskabet herfra er mindre. Stationsudvidelsen består af selve omformerbygningen og
kun få udendørs anlæg. Påvirkningen fra stationsudvidelsen vil derfor være ”et
massiv”, der ikke i sig selv giver en teknisk prægning af landskabet, men på grund
af sin størrelse vil præge landskabet især inden for nærzonen. Fra de større afstande vil synligheden ofte være større end det eksisterende anlæg, fordi den
massive karakter ikke lige så let ”forsvinder” i horisonten.
Fra de større afstande vurderes anlægget især at blive delvist synligt fra landskabet nord for Grimstrup (vest for anlægget), hvor terrænet er højere end i det øvrige analyseområde (se Foto 1 og Foto 2).
De fleste steder vil den udbredte hegnsstruktur, der er karakteristisk for landbrugslandskabet, samt spredte krat og moser i ålandskaberne, i høj grad begrænse omformerbygningens synlighed, som eksemplet fra Grimstrup. Dermed vurderes kun det øverste af omformerbygningen og toppen af masterne at blive synlige, hvis ikke hele anlægget er skjult. Men der vil også være enkelte steder, hvor
der er vidtrækkende udsigter på tværs af landskabet, hvor omformerbygningen
tydeligt vil markere sig i landskabet. Et eksempel på det er Eskærdalsvej lige øst
for Årre, ca. 4½ km nordvest for stationsanlægget, hvorfra det eksisterende anlæg i dag er tydeligt. På disse afstande vil bygningen trods sin størrelse dog indgå
i landskabets generelt enkle karakter med samme skala som de øvrige elementer,
der fremtræder tydeligt i landskabsbilledet. Omformerbygningen vurderes dermed ikke at ville dominere landskabsbilledet. Fra de dele af landbrugslandskabet, der ligger mere end 1-1½ km fra stationsanlægget, vurderes anlæggets forstyrrende effekt på landskabskarakteren derfor lille eller ubetydelig, og stationsudvidelsens påvirkning af landskabskarakteren i denne del af analyseområdet
vurderes derfor som ubetydelig.
175
Foto 1: Udsigt over landskabet øst for Grimtrup set fra Trehøjevej (visualiseringspunkt 7, ca. 3 km fra stationsanlægget). Masterne fra det eksisterende anlæg anes over bevoksningen.
Foto 2: Fra samme punkt ses det nye anlæg illustreret. Det øverste af omformerbygningen er synlig over bevoksningen.
I modsætning hertil, vil omformerbygningen inden for nærzonen være et meget
stort element, der skal indpasses i landskabets karakter. Påvirkningen af landskabet vil være forskellig afhængig af, om bygningen ses fra nord, syd, øst eller
vest, fordi landskabet her fremtræder med forskellige karaktertræk og forskellig
skala.
Fra nord og nordøst præger det eksisterende stationsanlæg tydeligt overgangen
mellem landbrugslandskabet og Øskær, fordi begge landskaber her har en meget
åben karakter. Mens landbrugslandskabet er mere robust over for teknisk prægning, er Øskær sårbart over for tekniske anlæg (se afsnit 8.1.2.4). Foto 3 og Foto 4
illustrerer hhv. 0-alternativet som eksisterende forhold og stationsudvidelsen
176
med COBRAcable. Det vurderes, at det i høj grad er de udendørs anlæg til de eksisterende transformerstationer, der også efter stationsudvidelsen vil give den
væsentligste tekniske prægning og visuelle forstyrrelse af landskabet i Øskær.
Omformerbygningen vil derimod påvirke oplevelsen af dette landskab med en
stor massiv bygning, der på en anden måde virker dominerende i landskabsbilledet. Netop på grund af denne forskel vurderes den visuelle forstyrrelse af landskabet i Øskær at blive middel. På grund af landskabets lokale/regionale interesse
og omformerbygningens permanente påvirkning, vurderes stationsudvidelsen
samlet set at få en moderat påvirkning af Øskær nord og nordøst for stationsanlægget.
Foto 3: Udsigt over Øskær set fra Møllegårdsvej, hvor det eksisterende anlæg
tydeligt markerer sig i landskabsbilledet (visualiseringspunkt 2, ca.
500 m fra stationsanlægget).
Foto 4: Med stationsudvidelsen vil omformerbygningen tydeligt markere sig
bag de øvrige tekniske anlæg.
177
Fra sydøst og øst optræder stationsanlægget i et landbrugslandskab med stor skala og åben karakter. I denne landskabelige ramme vil omformerbygningen virke
mindre markant i landskabsbilledet, men fortsat meget synlig. Set fra Hovedvej
A1 har terrænet i nogen grad en afskærmende effekt. Lokalplanen for området
stiller krav om bevoksning omkring dele af de samlede stationsanlæg. Foto 5 og
Foto 6 illustrerer hhv. 0-alternativet som eksisterende forhold og stationsudvidelsen med COBRAcable.
Foto 5: Fra landevejen Hovedvej A1 ved Endrup er der et frit kig over de store
åbne marker (visualiseringspunkt 3, ca. 1 km fra stationsanlægget).
Foto 6: Omformerbygningen vil komme til at optræde meget synligt i landskabet. Fra dette punkt rejser terrænet sig en smule mellem vejen og anlægget og har derfor en delvis afskærmende effekt.
Det eksisterende stationsanlæg optræder meget tydeligt i landskabet, og omformerbygningen vurderes at forstærke anlæggets synlighed, fordi bygningen vil optræde meget markant inden for disse korte afstande. På grund af landskabets ge-
178
nerelt store skala samt enkle og åbne karakter øst og sydøst for stationsområdet,
vurderes omformerbygningens forstyrrelse af landskabets karakter og visuelle
forhold at blive middel eller lav. Sammenholdt med, at der ikke er betydelige
landskabsinteresser i området, vurderes stationsudvidelsen samlet set af få en
ubetydelig påvirkning af landbrugslandskabet sydøst og øst for stationsanlægget.
Foto 7: Fra Hjortkærvej er der stedvist frit indkig til det eksisterende stationsanlæg (visualiseringspunkt 5, ca. 700 m fra anlægget).
Foto 8: Med stationsudvidelsen vil især omformerbygningen ændre landskabsbilledet, men det er fortsat de eksisterende og nye udendørs anlæg, der
giver den største tekniske prægning af landskabet.
Fra sydvest, vest og nordvest optræder stationsanlægget i dag i et udskiftningslandskab, hvor hegn og diger bryder landskabet op i mindre landskabsrum med
en enkel og tydelig struktur. De steder, hvor der er frit indblik til stationsanlægget, betyder landskabets mindre skala, at stationsanlægget ofte udfylder en stor
del af landskabsbilledet, som illustreret på Foto 7, hvor 0-alternativet ses fra
179
Hjortkærvej. Foto 8 illustrerer stationsudvidelsen med COBRAcable. Med stationsudvidelsen vil især omformerbygningen ændre landskabsbilledet, men det er
fortsat de eksisterende og nye udendørs anlæg, der giver den største tekniske
prægning af landskabet.
De mange hegn, der er karakteristisk for denne del af landskabet betyder, at bevoksningen flere steder afskærmer anlægget helt eller delvist.
Forstyrrelsen af landskabskarakteren i dette område vurderes middel de steder,
hvor stationsanlægget er synligt, og lav de steder, hvor bevoksning har en helt eller delvist afskærmende effekt. Sammenholdt med, at der heller ikke i denne del
af området er betydelige landskabsinteresser, vurderes stationsudvidelsen at få en
ubetydelig påvirkning af landbrugslandsabet sydvest, vest og nordvest for stationsområdet.
10.1.1.3 Afværgende foranstaltninger
10.1.1.3.1
Beplantning omkring stationsanlægget ved Endrup
Omformerbygningen vil blive en meget stor og markant bygning i landskabet og
vil i sammenhæng med det øvrige stationsanlæg blive meget synlig i landskabet.
Lokalplanen stiller krav om bevoksning omkring dele af stationsområdet (de bevoksninger, der er nye, kan ses på Figur 4-9), men derudover kan det være hensigtsmæssigt at etablere beplantning i større afstand fra stationsanlægget. Energinet.dk har igangsat en proces med de lokale borgere med henblik på at afdække
ønsker og muligheder for etablering af supplerende beplantning uden for stationsanlægget, der kan skærme for indblik til stationen. Dette skal dog ske på baggrund af frivillige aftaler og forhandlinger med de respektive lodsejere, og en endelig afklaring af hvor der kan placeres hegn vil først foreligge efter offentliggørelse af VVM-redegørelsen.
Det er vurderet, at den største landskabelige påvirkning fra stationsudvidelsen vil
være den visuelle påvirkning af Øskær nord for det samlede stationsområde. Derfor er det et af de steder, der arbejdes med muligheder for supplerende beplantning (hegn 2 på Figur 10-3). På Foto 9 og Foto 10 er illustreret den forventede effekt ved at etablere et hegn mellem den nordlige del af stationsområdet og Møllegårdsvej, der vil adskille Øskær fra landbrugslandskabet med det samlede stationsanlæg. Hegnet er illustreret med en højde på ca. 12 meter.
180
Foto 9: Illustration af hvordan stationsanlægget vil markere sig i landskabet i
overgangen mellem landbrugslandskabet og Øskær uden supplerende
beplantning (visualiseringspunkt 2).
Foto 10: Her er illustreret den forventede afskærmende effekt ved at etablere et
plantebælte langs projektområdets nordlige grænse og videre mod øst
til Møllegårdsvej. Hegnet er illustreret med en højde på op til 12 m.
Et hegn langs denne strækning kan have en betydelig afskærmende effekt mod
anlægget set fra Møllegårdsvej. Samtidig bevares det åbne udsyn over Øskær, som
er en vigtig del af landskabsoplevelsen i dag og et prioriteret sammenhængende
landskab i den kommunale planlægning.
Denne løsning er betinget af en frivillig aftale samt det forhold, at hegnet skal
kunne etableres uden at påvirke det beskyttede dige, der afgrænser Øskær mod
syd. Esbjerg Kommune har dog givet udtryk for et ønske om at genetablere den
beplantning, der tidligere har været på digerne i området. Evt. plantning på diget
vil kræve dispensation, og hvorvidt der bliver arbejdet videre med denne løsning,
181
vil blive afklaret i samarbejde med Esbjerg Kommune. Denne løsning vil ikke
kunne opnå samme højde og afskærmende effekt som et flerrækket hegn, men vil
dog give en mere tydelig markering af kærets afgrænsning.
Andre fokuspunkter i borgerprocessen er afskærmning af stationsanlægget set fra
sydøst fra Endrup, hvor der arbejdes med muligheden for at forstærke hegnet
langs landsbyens vestlige afgrænsning med en ”skovsti” (hegn 1), samt fra vest fra
Hjortkærvej (hegn 3) og fra øst fra Møllegårdsvej (hegn 4).
Figur 10-3: Mulige placeringer af hegn. Om de viste hegn kan gennemføres er
dog usikkert, da det vil afhænge af, om der kan indgås frivillige aftaler
efter forhandling med lodsejere.
Inden for stationsområdet vil der blive etableret beplantning i overensstemmelse
med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen indeholder ikke krav om afskærmende beplantning mod syd, fordi der her er planlagt for fremtidig potentiel udvidelse af stationen. Af hensyn til stationsanlæggets synlighed i landskabet i forbindelse med COBRAcable, og den usikre tidshorisont på en yderligere stationsudvidelse, kan det være hensigtsmæssigt at etablere hegn mod syd (hegn D2). Det
er et tiltag, der endnu ikke er taget stilling til, men som vil indgå som perspektiv i
projektet. Der er mulighed for at etablere hegnet inden for stationsområdet, som
derfor ikke er betinget af frivillig aftale.
182
10.1.1.3.2
Omformerbygningen ved Endrup
De lokale borgere lægger stor vægt på, at omformerbygningen får et udtryk, der
bedst muligt indpasses i landskabet. Særlige fokuspunkter er, at bygningen vil
komme til at optræde i sammenhæng med halvkulturarealet Øskær nord for anlægget og vil være et markant orienteringspunkt fra især Hovedvej A1 syd for anlægget. Desuden er der ønske om, at der arbejdes med bygningens form, farve og
materialer, så den ikke fremstår som en ”klods” i landskabet, og at der ikke kommer lys fra bygningen.
Fordi omformerbygningen er så stor, bør bygningen have en enkel og ensartet karakter. Dette vil understøtte landskabets enkle karakter. En enkel og ensartet karakter kan godt være en bygning med brudte flader, blot den er ”stilren”. Hvis
bygningen er for ”kompleks” i sit udtryk, kan den forstærke den visuelle forstyrrelse, som stationsanlæggets udendørs anlæg præger landskabet med.
Bygningens farve og materialevalg har betydning for, hvordan den optræder i
landskabet både på kort og lang afstand og under forskellige vejrforhold, især varieret lyspåvirkning. Bygningen vil blive holdt i grå eller jordfarvede nuancer i et
ikke-reflekterende materiale, for at leve op til lokalplanens krav.
Bygningen bør ikke være belyst eller på anden måde være markeret af lys fra bygningen, da det vil fremhæve bygningen i et ellers ”mørkt” landskabsrum.
Bygningens udtryk bør tage hensyn til:
1) den visuelle sammenhæng med Øskær præget af halvkulturarealer,
2) bygningens markering i landskabet set fra landevejen Hovedvej A1,
3) oplevelsen af landbrugslandskabet i øvrigt og
4) så vidt muligt have en enkel karakter, der nedtoner den visuelle forstyrrelse fra
de udendørs tekniske anlæg.
10.1.2 Kabelanlæg
10.1.2.1 Påvirkninger i anlægsfasen
Som beskrevet i kapitel 4.2.2 kan kabelanlægget installeres på fire måder: Åben
kabelgrav, kabelgrav med gravekasse, nedgravede plastrør eller styret underboring. Den generelle anlægsmetode vil være åben kabelgrav eller gravekasse. I områder hvor der skal tages særlige hensyn anvendes nedgravede plastrør eller styret underboring, men kun over kortere strækninger. Der henvises til projekt- og
anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a) for nærmere beskrivelse af anlægsarbejdet. Ved etablering af kabelanlæg med åben kabelgrav eller gravekasse er der
183
behov for et arbejdsbælte på 10-15 meter hvor træer og krat fjernes (se Figur 4-3 i
kapitel 0).
Den landskabelige påvirkning i anlægsfasen afhænger af landskabets karakter,
herunder om landskabet har en lysåben karakter eller er dækket af bevoksning,
og om landskabet rummer særlige karaktertræk, der kan blive påvirket, eksempelvis hegn, diger eller særlige naturområder. Landskabernes sårbarhed er beskrevet i afsnit 8.1.3.3.
I Jylland har landskabet i langt størstedelen af projektområdet for kabelanlægget
en lysåben karakter af enten dyrkede marker, natur- eller halvkulturarealer. På
Fanø vil flere beskyttede naturområder blive berørt af anlægsarbejdet, mens det i
Jylland, med undtagelse af engene i marsklandskabet ved Måde forventes det
muligt at styre kabelanlægget uden om beskyttede naturområder, så de ikke bliver berørt (Energinet.dk, 2015a). I selve etableringsfasen vil arbejdet trække et
spor i landskabet svarende til arbejdsbæltet, men det vil være en kortvarig periode. Gravearbejdet på tværs af landbrugslandskabet vurderes generelt ikke at påvirke landskabskarakteren væsentligt anderledes end øvrigt landbrugsarbejde,
mens marsklandskabet må forventes at blive påvirket af gravearbejdet i et vist
omfang. I landbrugslandskabet vil den væsentligste landskabelige påvirkning være de steder, hvor der sker brud på hegn og diger. Mens digerne altid vil blive reetableret, vil de gennembrudte hegn kun blive genplantet, såfremt det er lodsejerens ønske, eller der er væsentlige forhold, der taler for det. Brud på disse strukturer kan svække landskabets kulturhistoriske fortælling.
I Fanø Klitplantage og Solbjerg Plantage kan de bærende landskabstræk være
mere sårbare over for kabellægning, fordi der her kan være behov for dels at fælde træer og dels planere terrænet. I anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a) er
der redegjort for etableringsmetoden gennem Solbjerg Plantage og Fanø Klitplantage. Der lægges her vægt på, at kabelanlægget så vidt muligt etableres i eller
langs med eksisterende veje eller stier, hvorved behovet for at fælde træer reduceres. Indenfor de delområder, hvor kabelanlægget ikke etableres langs veje eller
stier, sker etableringen i et bugtet forløb, så kabeltracéet ikke medfører en åben
sigtelinje gennem bevoksningen. Disse tilpasninger vurderes at reducere den
landskabelige påvirkning tilstrækkeligt til, at den plantagemæssige bevoksning
som bærende landskabstræk kun påvirkes i mindre grad.
På Fanø er de meget karakteristiske klitter samt klitheden både i og uden for
Fanø Klitplantage væsentlige landskabstræk, fordi de er en tydelig afspejling af
landskabets geologiske grundlag og landskabskarakterens fundament. Det fremgår af anlægsbeskrivelsen, at etablering af kabelanlægget så vidt muligt styrer
uden om mindre klitter i plantagen, hvorved de ikke eller kun i mindre grad vil
blive påvirket. Ved valg af alternativ 1 (se afsnit 5.1.1.) er der behov for at etablere
arbejdsarealer og nye adgangsveje gennem klitplantagen, hvor terrænet vil blive
planeret. Dette vurderes i høj grad at påvirke klitterne som bærende karaktertræk
lokalt i det berørte område, der derved vil blive sløret eller fjernet. Ved valg af al-
184
ternativ 1 vurderes påvirkningen af landskabets bærende karaktertræk samlet set
som moderat, mens den ved valg af hovedforslaget, og i de øvrige dele af plantageområderne vurderes som mindre eller ubetydelig.
Der vil også være en indirekte påvirkning af landskabet, fordi anlægsarbejdet lokalt vil tilføre landskabet forstyrrelse både i form af støj og visuel påvirkning.
Graden af forstyrrelse kan blive middel til høj, men påvirkningen vil være kortvarig. I landskaber med national, regional eller lokal interesse, herunder ålandskaberne, marsklandskabet og landskabet på Fanø, vurderes den indirekte påvirkning som mindre, mens den vurderes ubetydelig i det øvrige projektområde.
10.1.2.2Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vurderes påvirkningen af landskabets karakter og visuelle forhold
generelt at være ubetydelig, fordi kabelanlægget ligger nedgravet. I landbrugslandskabet kan der være spor efter gennembrud af hegn, hvor der enten ikke
genplantes eller vil være en opvækstperiode, hvor bruddet er synligt. I landskabet
mellem stationsanlægget ved Endrup og Hovedvej A1 samt i landskabet mellem
Solbjerg og Solbjerg Plantage er det væsentligt at brudte hegn genplantes.
I plantagerne vil der være spor fra anlægsarbejdet, som kan erkendes i landskabet, særligt i Fanø Klitplantage. Der vurderes dog at blive taget tilstrækkelige
hensyn til kabeltracéets synlighed i bevoksningen, så påvirkningen i driftsfasen
vurderes ubetydelig. Såfremt områder med klitter på Fanø fjernes uden reetablering, vurderes påvirkningen af landskabet lokal som mindre.
10.1.2.3Afværgende foranstaltninger
For at mindske den landskabelige påvirkning som følge af brudte hegn mellem
stationsanlægget ved Endrup og Hovedvej A1 samt i landskabet mellem Solbjerg
og Solbjerg Plantage, vil der i forbindelse med indgåelse af frivillige aftaler og
forhandlinger med lodsejere, blive arbejdet for at genetablere beplantningen.
Dette kan f.eks. ske ved at der plantes træer med ikke-dybtgående rodnet i hegnet, eller at kablet etableres med rørlægning i tomrør, så der kan plantes i deklarationsbæltet. På den øvrige strækning afklares gennembrud/retablering af levende hegn i drøftelserne med lodsejerne
10.2 Plante- og dyreliv
I de nedenstående afsnit er der foretaget en vurdering af påvirkninger af naturområder (§ 3-beskyttede, fredskov og andre områder med en vis naturværdi) og
sjældne og beskyttede arter på Fanø og i Jylland. Vurderingen af påvirkninger af
185
plante- og dyreliv er udelukkende foretaget for anlægsfasen. Når kablerne er lagt
ned i jorden, vil områderne blive retableret, og det naturlige plante- og dyreliv vil
indvandre i områderne igen. Der vil derfor ikke være påvirkninger af beskyttede
naturområder eller arter i driftsfasen.
Kabelanlægget kan medføre midlertidige ændringer i tilstanden af § 3-beskyttede
naturområder. Forud for igangsættelse af anlægsarbejder indenfor disse områder
skal der ansøges om dispensation hos Esbjerg Kommune10. Kommunen kan i forbindelse med udstedelse af dispensation stille specifikke vilkår om afværgeforanstaltninger, som er særligt relevante for den berørte lokalitet.
Inden der skal fældes træer indenfor fredskovsområderne på Fanø eller i Solbjerg
Plantage, skal Naturstyrelsen ansøges om dispensation fra Skovloven (LBK nr
678 af 14/06/2013).
10.2.1 Fanø
En stor del af de naturområder, som kablet skal føres igennem på Fanø, er kortlagt som habitatnaturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområde
H78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Dette gælder særligt de områder, som har størst naturværdi, så som klitterne i den vestlige del af
Fanø, den værdifulde hedemose i Fanø Klitplantage samt strandengene på Østfanø. Påvirkninger af disse områder er vurderet i kapitel 14, og der vil derfor være
enkelte overlap mellem vurderingerne i de to afsnit.
10.2.1.1.1
§ 3-beskyttede naturområder
En stor del af de naturområder, der er kortlagt som habitatnaturtyper, er ligeledes omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. I henhold til beskyttelsesbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden uden
foregående dispensation fra kommunen. I vejledningen til naturbeskyttelsesloven
fremgår det, at en dispensation til tilstandsændringer vil kun blive givet under
særlige omstændigheder, når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne. For at et indgreb i
områdets tilstand eventuelt kan accepteres, må der tillige enten være tale om et
område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse,
10
I forhold til forvaltningen af Naturbeskyttelsesloven har Fanø Kommune et forpligtende samarbejde med Esbjerg Kommune, som derfor varetager ansøgninger om dispensation fra naturbeskyttelsesloven.
186
eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Dog vil det ikke kunne udelukkes, at andre særlige interesser må tages i betragtning, herunder særlige samfundsmæssige interesser i et projekt samtidig med at den pågældende naturlokalitet er af mindre interesse.
I det følgende er der foretaget en vurdering af påvirkninger af § 3-beskyttede naturområder under hensyntagen til bestemmelserne i lovgivningen samt den vurdering af påvirkninger af habitatnaturtyper, der er foretaget i kapitel 14.
Vestlig del af Fanø
Påvirkningen af § 3-beskyttede områder i forbindelse med underboringen af klitterne på Vestfanø, vil være begrænset til arbejdspladsen samt de områder, hvor
der skal gennemføres geotekniske boringer. Størstedelen af boringerne vil blive
placeret indenfor områder, hvor der er registreret almindeligt forekommende arter, og idet boringerne kun vil påvirke et meget begrænset areal midlertidigt vurderes det, at der kun vil være tale om ubetydelige påvirkninger af de § 3beskyttede områder.
Den østlige arbejdsplads vil med gennemførelse af hovedforslaget blive etableret i
det sydvestlige hjørne af et § 3-beskyttet hedeområde. De registrerede arter er alle
almindeligt forekommende på nærtliggende arealer, og arealet vurderes at være
mindre sårbart over for påvirkningen fra anlægsarbejdet. Arealet er udvalgt på
baggrund af en række besigtigelser af området, og det valgte areal vurderes at have mindre naturværdi end det areal, der ligger syd for arbejdspladsen - til trods
for, at dette areal ikke er registreret som § 3-beskyttet.
Påvirkningen af den § 3-beskyttede hede som følge af etableringen af arbejdspladsen til underboringen skyldes primært den fysiske fjernelse af de øverste
jordlag, idet overjorden skal graves væk i et område på ca. 100 m2, hvor selve borehullet etableres. Desuden vil jorden blive komprimeret som følge af færdsel
med maskiner. For at minimere graden af påvirkning af det naturområde, hvor
borehullet etableres, skrælles tørven indledningsvist og flyttes tilbage efter endt
anlægsarbejde. Underboringen forventes afsluttet indenfor ca. 1 måned, og da der
primært er tale om plantearter, som er tilpasset til at leve på tørre habitater, vurderes det, at tørven kan overleve, indtil den lægges tilbage. Hvis der er tale om
meget varm periode, kan det dog være nødvendigt at vande tørven, imens anlægsarbejdet står på.11 Desuden ligger anlægsperioden udenfor planternes primæ-
11
Underboringen forventes dog at blive gennemført i perioden mellem 1. september og 1. december, hvilket
mindsker risikoen for, at arbejdet skal udføres i en meget varm periode.
187
re vækstsæson, hvilket yderligere vurderes at medvirke til at begrænse risikoen
for påvirkninger af klitheden. Sammenfattende vurderes det, at indgrebet vil
medføre en midlertidig påvirkning af hedeområdet, og at området vil blive fuldt
retableret efter indgrebet. Det vurderes derfor, at der er tale om en mindre påvirkning af den § 3-beskyttede hede.
På strækningen fra arbejdsarealet og frem til Fanø Klitplantage krydser hovedforslaget og den alternative linjeføring (alternativ 1) enkelte § 3-beskyttede områder.
Områderne har varierende naturværdi, men ingen af områderne indeholder særligt værdifulde arter eller plantesamfund, og de registrerede arter er alle forholdsvis almindeligt forekommende på Fanø. Anvendelse af gravekassen på
strækningen vurderes desuden at minimere påvirkningen af de § 3-beskyttede naturområder, og da områderne retableres efter indgrebet vurderes der udelukkende at være tale om ubetydelige påvirkninger af de § 3-beskyttede naturområder.
Fanø Klitplantage
På strækningen gennem Fanø Klitplantage passerer kabelanlægget kun enkelte §
3-beskyttede naturområder. Med undtagelse af det beskyttede moseområde ved
Klingebjergstien indeholder områderne hverken værdifulde arter eller plantesamfund, og anvendelse af gravekassen vurderes at minimere påvirkningen af de beskyttede naturområder. Da anlægsarbejdet desuden forventes at blive foretaget i
august til og med november, som er udenfor planternes primære vækstsæson,
vurderes påvirkningen at være meget begrænset. Generelt er værdifuld klitvegetation dynamisk, og mange værdifulde arter er knyttet til forstyrrelser. Den begrænsede påvirkning vurderes at være i samme størrelsesorden som den forstyrrelse, der bl.a. opstår i kanten af stier, hvor gæster færdes i området, eller i områder med et højt græsningstryk.
Den beskyttede mose rummer mange relativt sjældne arter og moseområdet har
en høj naturværdi. Det er ikke muligt at undgå at passere naturtypen, og som beskrevet i projekt- og anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a) vil passage af dette
område foretages ved hjælp af gravekasse samt et indsnævret arbejdsbælte. Selve
kablet etableres i selve den eksisterende grusvej (Klingebjergstien). Materialet fra
vejen opdeles ikke i muld og råjord, ligesom der ikke muldafrømmes hvor jorden
oplægges, hvorved der kun behøves ca. 4 m til oplæg af jord på denne korte
strækning. Gravemaskinerne kører i forlængelse af kabelgraven, og derved undgås arealbehov til kørespor. Det betyder, at den samlede bredde af anlægstraceet
bliver ca. 8 m. Anlægsarbejdet kan på denne strækning gennemføres på en halv
dag, hvorved den midlertidige påvirkning af mosen, som skyldes oplæg af jord,
bliver meget kortvarig. Der kan evt. udlægges køreplader inden oplæg af jord,
men disse vil blive udlagt ca. en uge før, hvorved påvirkningen forlænges. Med
baggrund i disse foranstaltninger, der er indarbejdet i projektet, vurderes det, at
188
der udelukkende er tale om en midlertidig tilstandsændring af det § 3-beskyttede
hedeområde, og at området vil være fuldt retableret indenfor en vækstsæson.
Som alternativ til etableringen med gravekasse er der desuden foreslået at underbore den beskyttede mose (alternativ 2) eller både den beskyttede mose og det
hedeområde, der ligger syd for området (alternativ 3). Gennemførelse af underboringer vil kræve etablering af større arbejdsområder, og derudover er der en
mindre risiko for, at der kan ske uventede blow-outs, hvor boremudder trænger
op gennem jordoverfladen og kan medføre sedimentpåvirkning af naturområderne. Risikoen for blow-outs hænger sammen med jordbundsforholdene, og risikoen er størst i de mest permeable jordarter. De negative påvirkninger i forbindelse
med udslip af boremudder vil dog blive minimeret gennem en beredskabsplan,
der stiller krav til en kommende entreprenør om, hvordan eventuelle blow-outs
håndteres. Samlet set vurderes risikoen for blow-outs dog at være lille. Men da
hovedforslagets anvendelse af gravekasse samt et indsnævret arbejdsbælte gennem mosen/klitlavningen ikke vurderes at medføre væsentlige påvirkninger, anbefales det samlet set, at hovedforslaget gennemføres på denne strækning.
Østlig del af Fanø
På Østfanø skal kabelanlægget passere et større § 3-beskyttet strandengsområde.
Størstedelen af området er forholdsvist artsfattigt og påvirket af tidligere intensiv
drift med brug af gødning. Enkelte steder findes dog mindre arealer med en forholdsvis upåvirket strandengsvegetation, og området tættest på kysten indeholder mange strandengs-karakteristiske arter og en høj estimeret naturværdi. Også
området i den vestlige del af strandengen er botanisk værdifuldt og naturtilstanden blev ved besigtigelsen i 2014 vurderet som god (BioWitt, 2014). Kabelanlægget forventes etableret i den sydlige del af projektområdet, hvor strandengen er
smallest, og hovedforslaget omfatter, at kablet nedgraves gennem strandengen til
muffegraven, hvor landkabelanlæg og søkabelanlæg sammenkobles. Fra muffegraven, der forventes placeret ca. 400 m fra kysten, føres kablet i en rende ud til
kysten. Af hensyn til naturværdierne på strandengen etableres kablet indenfor et
smalt arbejdsbælte. Det forventes, at kabellægningen vil ske med forudlagte
plastrør på 400 mm, som søkablet efterfølgende trækkes igennem. I nødvendigt
omfang vil jordfraktioner blive adskilt, og det øverste jordlag med græstørven blive deponeret for sig og lagt tilbage øverst efter installation af kablet, så vidt muligt med afskæring og tilbagelægning af hele græstørv.
Strandengene vurderes generelt at være relativt robuste overfor anlægsarbejdet,
og da jordlag og tørv tilbagelægges umiddelbart efter at kablet er gravet ned, vurderes områderne at være retableret indenfor kort tid. Der vurderes derfor udelukkende at være tale om en midlertidig tilstandsændring, som vil medfører en
mindre påvirkning af strandengene på Østfanø.
189
Som alternativ til gennemgravning af strandengen er der beskrevet et alternativ
(alternativ 4), hvor selve kyststrækningen underbores. Den mest kystnære del af
strandengen bliver dog hyppigt oversvømmet, og habitatnaturtypen vurderes at
være relativt robust overfor påvirkninger fra anlægsarbejdet. Dette skal desuden
ses i forhold til, at underboring af kysten medfører behov for etablering af et større arbejdsareal. Sammenfattende vurderes det, at hovedforslaget ikke medfører
væsentlige påvirkninger af den kystnære del af strandengen, og at der ikke er behov for underboring af den pågældende strækning.
10.2.1.1.2
Fredskovsområder
En stor del af kabelanlægget skal anlægges gennem fredskov På strækningen gennem Fanø Klitplantage er der behov for fældning af træer. På størstedelen af
strækningen etableres kabelanlægget langs en vej eller sti, og behovet vil her være
begrænset. I mindre delområder (f.eks. lige øst for Postvejen midt på Fanø og lige
vest for Albuevej på Østfanø) etableres kabelanlægget gennem selve bevoksningen, og her vil der være behov for at fælde træer i hele anlægsbæltets bredde, dvs.
10-15 m Deklarationsbæltet på 8 m bredde over kablet vil efterfølgende blive friholdt for opvækst af træer med et dybt rodnet. Disse områder vil potentielt kunne
udvikle sig til hede eller klithede, og projektet kan derfor være medvirkende til at
øge forekomsten af lysåben natur indenfor området. Forekomsten af det lysåbne
areal over kablet vil desuden kunne forbedre lyskrævende arters mulighed for at
sprede sig indenfor fredskovsområdet.
Samlet set vurderes det, at der kun vil være mindre påvirkninger af fredskovsområder på Fanø. I det omfang projektet medfører rydning af opvækst vurderes projektet desuden at kunne have en positiv indvirkning på de lysåbne naturområder
indenfor og i umiddelbar nærhed af projektområdet.
10.2.1.2.1
Planter
De registrerede plantearter i projektområdet på Fanø udgøres primært af for øen
forholdsvis almindeligt forekommende arter på nærtliggende hede- og moselokaliteter. Generelt vurderes der kun at være tale om ubetydelige påvirkninger af arterne, da tørven genanbringes efter endt anlægsarbejde. Indenfor den beskyttede
hedemose (se Figur 8-10) i Fanø Klitplantage er der registreret forekomster af relativt sjældne arter som liden soldug, brun næbfrø, hvid næbfrø og klokke-ensian.
Alle arterne er registreret mindre end 15 meter fra Klingebjergstien. Med anvendelse af den anlægsmetode, der er beskrevet i afsnit 10.2.1.1, vurderes det dog, at
der ikke vil være risiko for væsentlige påvirkninger af disse arter.
190
Et enkelt af de foreslåede lokaliteter til geotekniske boringer (punkt B115 på Figur
14-13 i kapitel 14) ligger i en lille åben lavning i klitplantagen, hvor der blandt andet er registreret få planter af liden ulvefod. Liden ulvefod er en relativt sjælden
art. For at undgå at boringen påvirker bestanden af liden ulvefod, skal boringen
flyttes nogle meter mod øst i en tæt sitkabevoksning, eller syd for stien, hvor der
er åben træbevoksning og ingen sårbare arter.
10.2.1.2.2 Pattedyr
Anlægsarbejderne ved kabellægningen kan potentielt medføre forstyrrelser af
pattedyr, som måtte færdes indenfor eller i nærheden af projektområdet. Størstedelen af anlægsarbejdet bliver udført i områder, hvor der i forvejen færdes en del
mennesker, og anlægsarbejdet medfører ingen særligt støjende aktiviteter (se afsnit 10.6). Det vurderes, at eventuelle pattedyr i nærheden af projektområdet vil
have mulighed for at søge tilflugt i andre nærliggende områder i de kortvarige perioder, som anlægsarbejdet foregår.
Påvirkningen af flagermus og odder, som er omfattet af habitatdirektivets bilag
IV, er vurderet i kapitel 14.
10.2.1.2.3 Padder
Strandengene på Østfanø og det beskyttede moseområde langs Klingebjergstien
vurderes at have stor værdi som terrestrisk levested for flere paddearter som butog spidssnudet frø samt strand- og skrubtudse (Amphi Consult, 2011).12 Vandhuller med egnede ynglesteder for padder vil ikke blive påvirket af anlægsarbejdet,
da disse enten vil blive underboret eller undgået. Padder kan potentielt falde i kabelgraven i forbindelse med anlægsarbejdet. Risikoen for, at padder fanges i åbne
grøfter, er kun til stede i paddernes aktive periode (marts-oktober), og risikoen er
størst om foråret, hvor padderne vandrer i en meget koncentreret periode. Paddevandringer foregår hovedsageligt i døgnets mørke timer.
På Fanø vil kablet blive anlagt ved hjælp af underboringer, gravekasse og/eller
andre metodikker, der minimerer den periode, hvor kabelgraven står åben. Ved
anvendelse af gravekasse vil kabelgraven kun stå åben over en strækning på ca. 10
m af gangen, og denne vil stå åben i cirka en time. Desuden forventes anlægsarbejdet på Fanø at blive foretaget i perioden fra august til september, som er udenfor forårsperioden, hvor padderne primært vandrer i landskabet. På baggrund af
12
Påvirkninger af bilag IV-arterne spidssnudet frø og strandtudse er vurderet i kapitel 14.
191
disse tiltag, der er indarbejdet i projektbeskrivelsen, vurderes det samlet set, at
påvirkningen af padder på Fanø er ubetydelig.
10.2.1.2.4 Fugle
Fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F53: Fanø er behandlet i kapitel 14. I dette afsnit behandles påvirkningen af øvrige fugle på Fanø.
Anlægsarbejdet på Fanø forventes gennemført i perioden fra august til december
(Energinet.dk, 2015a). Det vurderes derfor, at der ikke vil være nogen påvirkning
af ynglende fugle på Fanø. Det kan dog ikke udelukkes, at anlægsarbejdet vil forstyrre enkelte grupper af rastende fugle som måger, terner, strandskade, skarv og
ederfugle ved etablering af arbejdspladserne på Vestfanø, ved kabellægningen
gennem Fanø Klitplantage eller på strandengene på Østfanø. Anlægsarbejdet vil
dog foregå i en kortvarig periode, og vil på størstedelen af strækningen blive udført i områder, hvor der i forvejen er en del forstyrrelser fra rekreative aktiviteter.
Det vurderes derfor, at der kun vil være en ubetydelig påvirkning af rastende fugle.
10.2.2 Jylland
10.2.2.1Naturområder
Strandengsområdet ved Måde udgør en del af Natura 2000-område nr. 89: Vadehavet og er derfor omfattet af beskrivelsen og vurderingen i kapitel 14.
10.2.2.1.1
§ 3-beskyttede naturområder
Strandengen ved Måde
Hele projektområdet på strækningen fra kysten og frem til Tjæreborgvej er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Størstedelen af området har begrænset naturværdi, men der er dog enkelte lavninger og lignende, der rummer botaniske
interesser. En del steder er arealet meget tilgroet med den invasive art rynket
rose, som udgør en trussel mod den naturligt forekommende vegetation på
strandengen.
Hovedforslaget medfører, at søkablet trækkes op på strandengen i en gravet rende og ind til en muffegrav bag klitten, hvor sø- og landkabel kobles sammen. Alternativt skal kablet etableres i forudlagte rør, der etableres fra stranden til muf-
192
fesamlingen. På den resterende strækning gennem strandengen vil kablet etableres med gravekasse. Størstedelen af strandengene ved Måde er relativt tørre og
domineres af græsser, som giver et relativt robust vegetationsdække. Med anvendelse af de beskrevne metoder, vil perioden for den midlertidige påvirkning minimeres. Indenfor strandengsområdet forekommer der fugtige lavninger, som potentielt kan indeholde forholdsvis upåvirket strandengsvegetation. Områderne er
vist i kapitel 14 på Figur 14-15. Disse områder er mere sårbare over for gravearbejdet samt færdsel med tunge maskiner og komprimering af jorden, og de skal
derfor undgås i forbindelse med kabellægningen.
Derudover kan kabelanlægget med fordel placeres indenfor et område med dominans af rynket rose, da fjernelse af denne invasive art vil kunne have en mindre, positiv påvirkning på det beskyttede strandengsområde. I den forbindelse
skal alle plantedele fjernes fra området for at undgå spredning af frø, jordstængler og rødder.
Også her ved Måde er der angivet en alternativ metode til etablering af kabeltraceet, nemlig underboring af den kystnære del af strandengsområdet (alternativ
5). Som tidligere beskrevet kræver underboringer anlæg af et større arbejdsområde, og derudover er der en mindre risiko for, at der kan ske uventede blow-outs,
hvor boremudder trænger op gennem jordoverfladen. Dette kan i værste fald
medføre sedimentpåvirkning af naturområderne. Strandengene er dog en relativt
næringsrig naturtype, og det vurderes, at en midlertidig sedimentpåvirkning ikke
vil medføre væsentlige påvirkninger. Risikoen for blow-outs er desuden meget
begrænset, og der vil i forbindelse med projektet blive udarbejdet en beredskabsplan, der stiller krav til en kommende entreprenør i forhold til, hvordan eventuelle blow-outs håndteres, således at negative påvirkninger i forbindelse med eventuelle udslip af boremudder minimeres.
Samlet set vurderes det, at både hovedforslaget og alternativ 5 kun vil medføre
midlertidige ændringer i tilstanden af det § 3-beskyttede strandengsområde.
Område nord for Tjæreborgvej og frem til stationsanlægget ved Endrup
På strækningen ligger der enkelte § 3-beskyttede vandhuller samt en række andre
naturområder og vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Vandhuller vil blive undgået i forbindelse med anlægsarbejdet, vandløb vil blive underboret og det forventes desuden, at kablet kan placeres udenfor områder med
naturmæssig interesse på strækningen gennem Jylland (Energinet.dk, 2015a). I
det omfang at dette ikke kan lade sig gøre, vil naturområderne blive krydset ved
brug af gravekasse eller ved styret underboring.
Størstedelen af naturområderne på strækningen har begrænsede naturinteresserne, og såfremt kabellægningen foretages ved hjælp af gravekasse og med udlagte
køreplader, vurderes det overordnet set, at påvirkningen af disse områder som
193
følge af anlægsarbejdet vil være begrænset. Enkelte af de § 3-beskyttede områder
indenfor projektområdet rummer dog større naturmæssige værdier. Det vurderes, at færdsel med tunge maskiner i forbindelse med kabellægningen vil kunne
medføre en ødelæggelse af vegetationslaget og en komprimering af jordbunden,
og at anlægsarbejde indenfor disse naturområder potentielt kan medføre en længerevarende påvirkning af områderne. Ved den endelige fastlæggelse af kabeltraceet skal der derfor være særlig opmærksomhed på at undgå væsentlige påvirkninger af disse områder, så de undgås ved fastlæggelse af den endelige linjeføring.
På strækningen nord for Tjæreborgvej er der dels tale om rigkærsområdet nord
for Tjæreborgvej (lokalitet 1737a på Figur 8-12), engområdet mellem Tjæreborgvej og jernbanen hvor der vokser butblomstret siv (lokalitet 5-20 i (Amphi
Consult, 2011)) samt den værdifulde natureng på den østlige side af Novrup Bæk
(lokalitet 2891a på Figur 8-12). Ved Møllebæk skal det værdifulde knoldkær langs
vandløbet (lokalitet 876 på Figur 8-13) undgås, og umiddelbart nord for Esbjergmotorvejen skal den § 3-beskyttede hede med forekomst af blandt andet kongebregne undgås (lokalitet 673 på Figur 8-18). Endelig skal kabellægningen foretages uden at påvirke området med indslag af fattigkær ved Ravnsø Bæk (lokalitet
832 på Figur 8-18).
Under forudsætning af, at anlægsarbejde undgås indenfor de § 3-beskyttede naturområder med den største naturværdi, vurderes det samlet set, at anlægsarbejdet kun vil medføre midlertidige tilstandsændringer, og områderne vil være retableret indenfor kort tid. Der vurderes derfor udelukkende at være tale om en
ubetydelige påvirkning af § 3-beskyttede naturområder på strækningen fra Tjæreborgvej og frem til stationsanlægget ved Endrup.
10.2.2.1.2 Fredskovsområder
I Solbjerg Plantage, som er fredskov, vil det være nødvendigt at rydde dele af
skovarealet langs sporet i plantagen for at få plads til anlægsbæltet for kabeltraceet. Som tidligere beskrevet skal der ved fældning af træer indenfor fredskov ansøges om dispensation fra skovloven. Der kan kun gives dispensation til projekter
indenfor fredskov, hvis Naturstyrelsens lokale enhed vurderer, at en placering
udenfor fredskovsarealet ikke er praktisk mulig. Naturstyrelsen har derfor foretaget en besigtigelse af Solbjerg Plantage i august 2014 (Naturstyrelsen, 2014b).
Naturstyrelsen konkluderede, at der ikke er mulighed for at føre kablet uden om
plantagen. Besigtigelsen viste, at det er mest oplagt at føre kablet gennem plantagen via den øst-vestgående skovvej, som ligger lige midt i projektområde. Kun
helt mod vest vil der være behov for større træfældning, da der her ikke er noget
spor, som kablet kan anlægges i forbindelse med. Naturstyrelsens vil i den forbindelse afklare, om der skal stilles vilkår for etablering af erstatningsskov i henhold til Bekendtgørelse om erstatningsskov (BEK nr 1185 af 07/12/2011).
194
Ingen af de besigtigede skovparceller indenfor Solbjerg Plantage er meget værdifulde, men den centrale egedominerede parcel nord for det gennemgående spor
har større værdi end den nåletræsdominerede parcel syd for vejen, og egeskovområdet vil derfor så vidt muligt blive undgået (Energinet.dk, 2015a). Også rækken af store bævreasp langs nordsiden af vejen længst mod øst vurderes at have
en vis naturværdi. Under forudsætning af at det er muligt at undgå disse områder
ved kabellægningen, vurderes det, at kabellægningen kun vil medføre en ubetydelig påvirkning af fredskovsområdet. Såfremt det bliver nødvendigt at fælde enkelte træer indenfor de nævnte områder vurderes påvirkningen af fredskovsområdet
at være mindre. Der vurderes derfor ikke at være behov for afværgeforanstaltninger, men der vil formentlig være restriktioner i forbindelse med fældning af træer
af hensyn til flagermus (se vurderingen i afsnittet om bilag IV-arter i kapitel 14).
I deklarationsarealet over kablet på 8 m bredde kan friholdelse for vegetation
med dybtgående rødder medføre, at der udvikles en mere lysåben vegetation
igennem plantagen, hvor der vil være indslag af mere lyskrævende plantearter.
Dette vil på sigt kunne bidrage til en øget artsdiversitet indenfor fredskovsområdet.
10.2.2.2
Beskyttede arter
10.2.2.2.1 Planter
Størstedelen af de registrerede plantearter er forholdsvis almindeligt forekommende i lokalområdet og i Danmark generelt. For disse arter vurderes kabellægningen ikke at medføre væsentlige påvirkninger. Ved besigtigelserne i 2014 blev
der registreret et enkelt individ af den fredede art kongebregne. Arten er registreret i en hedemose nord for Esbjergmotorvejen (lokalitetsnummer 673 på Figur
8-18). Idet arten er fredet og derfor har national interesse, samt at arten er meget
sjældent forekommende indenfor området, vurderes kabellægning indenfor artens voksested at kunne medføre en moderat påvirkning. Ifølge projekt- og anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a) forventes det, at det § 3-beskyttede område vil blive undgået ved kabellægningen. Under forudsætning heraf er der ikke
risiko for påvirkning af kongebregne.
10.2.2.2.2 Pattedyr
Påvirkningen af flagermus og odder, som er fredede og omfattet af habitatdirektivets bilag IV (og delvist bilag II), er vurderet i kapitel 14. Ingen af de øvrige pattedyr i området er omfattet af særlige beskyttelsesbestemmelser. Anlægsarbejdet
kan potentielt forstyrre enkelte af disse arter, som måtte færdes indenfor eller i
nærheden af projektområdet, men idet der ikke udføres særligt støjende aktiviteter, vurderes det, at forstyrrelsen fra anlægsarbejderne vil være sammenligneligt
195
med almindelig landbrugsdrift. Det vurderes desuden, at dyrene vil have mulighed for at søge tilflugt i andre nærliggende områder i de kortvarige perioder, som
anlægsarbejdet foregår. Samlet set vurderes påvirkningen af pattedyr (med undtagelse af flagermus og odder) at være ubetydelig.
10.2.2.2.3 Padder
Ved feltundersøgelserne af padder blev der i Jylland registreret strandtudse, som
er beskyttet af bilag IV i habitatdirektivet (Amphi Consult, 2011). Beskrivelser og
vurderinger af bilag IV-arter fremgår af kapitel 14. Herudover er der registreret
skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander indenfor projektområdet. Alle
padder er fredede i henhold til bestemmelserne i artsfredningsbekendtgørelsen
(BEK nr 330 af 19/03/2013).
Af de undersøgte områder er kun vandhullet nord for Tjæreborgvej, mosen nord
for Solbjergvej og vandhullet og mosen øst for Grimstrup Bæk vurderet at være af
rimelig eller god kvalitet som levested for padder. Vandhullet vest for Novrup
Bæk er ynglested for bilag IV-arten strandtudse, og vurderinger af denne art er
foretaget i afsnit 14.3.
Vandhuller med ynglesteder eller egnede ynglesteder for padder vil ikke blive påvirket af anlægsarbejdet, da disse enten vil blive underboret eller undgået. Som
beskrevet i projekt- og anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a) så forventes det
desuden, at kablet kan placeres udenfor øvrige beskyttede naturområder på denne strækning. Alternativt vil områderne blive underboret eller passeret ved hjælp
af gravekasse. Såfremt der skal foretages egentlige anlægsarbejder (dvs. gravekasse) indenfor de beskyttede moseområder, såsom moseområdet ved Grimstrup
Bæk, som vurderes at have stor betydning for butsnudet frø og skrubtudse, kan
dette potentielt påvirke padderne i området som følge af afgravning og udlægning
af køreplader. Anvendelsen af gravkasse vil dog begrænse perioden for anlægsarbejdet i moseområdet, og efter etablering af kablet vil hele området igen være tilgængeligt for padderne. Med anvendelse af gravekasse vurderes det derfor, at anlægsarbejde udelukkende vil kunne medføre en mindre påvirkning af de padder,
der lever i moseområdet.
Padder kan potentielt falde i kabelrenden i forbindelse med anlægsarbejdet. Risikoen for, at padder åbentstående kabelgrave, er størst om foråret, hvor padderne
vandrer i en meget koncentreret periode. Paddevandringer foregår hovedsageligt
i døgnets mørke timer. Idet anlægsarbejdet i Jylland skal gennemføres i perioden
fra 1. april til 1. august og dermed indenfor det tidsrum, hvor paddernes vandring
er størst, er der risiko for, at etableringen af kablet kan påvirke eventuelle
vandrende padder. Paddevandringen til og fra de områder, der er vurderet som
velegnede paddelokaliteter (mosen nord for Solbjergvej samt vandhullet og mosen øst for Grimstrup Bæk), vil dog med stor sandsynlighed primært ske via de
196
naturområder, der ligger i relation til paddelokaliteterne. Hvis kablet etableres
indenfor disse områder, vil områderne som tidligere nævnt blive underboret eller
etableret med gravekasse, hvorfor risikoen for, at padderne falder i kabelgraven
vurderes at være minimal. Hvis kablet etableres syd for paddelokaliteterne, vil det
ske på landbrugsarealer, hvor vandringen af padder med stor sandsynlighed vil
være begrænset. Kabelgraven vil kun stå åben i en kortvarig periode (2-4 dage på
den enkelte strækning), og sandsynligheden for, at padder vil falde i kabelgraven
vil være lav. Samlet vurderes det, at påvirkningen af padder vil være ubetydelig.
10.2.2.2.4 Fugle
Fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F51 er vurderet i kapitel 14. I dette afsnit behandles påvirkningen af øvrige fugle, der er omtalt i afsnit 8.2.3. Af hensyn til ynglende fugle på strandengen ved Måde Enge er anlægsarbejdet med ilandføringen og underboring af kablet henlagt til perioden efter
fuglenes yngletid. Det vurderes derfor at der ikke vil være nogen påvirkning af
ynglende fugle på strandengen.
I Solbjerg Plantage er observeret sortspætte og lille flagspætte. Der er dog ingen
egnede redetræer langs linjeføringen inde i plantagen. Derfor vurderes det at der
ikke er nogen påvirkning af ynglende fugle i plantagen.
Det kan ikke udelukkes, at anlægsarbejdet vil kunne forstyrre enkelte grupper af
rastefugle på strandengene ved Måde. Anlægsarbejdet vil tage 2-3 uger på stranden ved Måde. Anlægsarbejdet vil dog som nævnt blive foretaget umiddelbart efter at fuglenes yngletid er overstået (efter 15. juli) og således strække sig ind i
starten af august. Dette betyder, at anlægsarbejdet efter planen er afsluttet inden
trækfugle ankommer i større antal for deres efterårsrast. Såfremt anlægsarbejdet
strækker sig længere hen på året, vil der kunne forekomme påvirkninger af rastende fugle på strandengene, men idet fuglene vurderes at kunne anvende andre
nærliggende områder til rast i den kortvarige periode, som anlægsarbejdet står
på, vurderes det, at der kun vil være en ubetydelig påvirkning af rastende fugle.
10.2.3.1Fanø
For at undgå at den geotekniske boring B115 (Figur 14-13 i kapitel 14) påvirker
bestanden af liden ulvefod indenfor området, skal boringen flyttes nogle meter
mod øst i en tæt sitkabevoksning, eller syd for stien, hvor der er åben træbevoksning og ingen sårbare arter.
197
10.2.3.2
Jylland
Påvirkning af de fugtige lavninger indenfor strandengsområdet ved Måde (se Figur 14-15 i kapitel 14) skal undgås.
På strækningen fra Tjæreborgvej til stationsanlægget ved Endrup skal det undgås
at udføre anlægsarbejde indenfor følgende § 3-beskyttede naturområder:

et rigkærsområde nord for Tjæreborgvej (lokalitet 1737a på Figur 8-12),

en værdifulde natureng på den østlige side af Novrup Bæk (lokalitet 2891a på
Figur 8-12),

et værdifuldt knoldkær langs vandløbet (lokalitet 876 på Figur 8-13),

et hedeområde umiddelbart nord for Esbjergmotorvejen (lokalitet 673 på Figur 8-18), samt

et moseområde med indslag af fattigkær ved Ravnsø Bæk (lokalitet 832 på Figur 8-18).
10.3 Kulturhistorie og arkæologi
I dette afsnit vurderes påvirkninger af forhold vedrørende kulturhistorie og arkæologi. Vurderingerne er foretaget på baggrund af den kortlægning af eksisterende forhold, der er foretaget i afsnit 8.3.
10.3.1 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen
De miljømæssige konsekvenser for kulturarven i anlægsfasen knytter sig primært
til bearbejdningen af de arealer, der påvirkes i forbindelse kabellægningen og udvidelsen af stationsanlægget. I forbindelse med disse jordarbejder kan både synlige og skjulte kulturspor og arkæologiske fund blive påvirket. Der er i det følgende
foretaget vurderinger af påvirkninger af arkæologiske og kulturhistoriske interesser for projektområdet på Fanø og i Jylland.
Som beskrevet i nedenstående er det planlagt, at der skal foretages arkæologiske
forundersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til beredskabsplanen for COBRAcable-projektet vil anlægsarbejdet straks blive standset, hvis der
findes yderligere arkæologiske fund (i henhold til Museumslovens § 29 (LBK nr.
358 af 08/04/2014). Fundet vil umiddelbart herefter blive anmeldt til Sydvestjyske Museer.
198
10.3.1.1 Fanø
På Fanø er forekomsten af arkæologiske og kulturhistoriske interesser indenfor
projektområdet relativt begrænset. Dele af projektområdet er dog udpeget som et
bevaringsværdigt kulturmiljø i kommuneplanen (Fanø Kommune, 2013), men
idet der er tale om et nedgravet kabelanlæg, vurderes projektet ikke at medføre
påvirkninger af landskabets kulturhistoriske træk og bevaringsværdier.
10.3.1.1.1
Fortidsminder
Der er ingen fredede fortidsminder indenfor projektområdet, og Fanøs dannelse,
med vekslende marskaflejringer, marint aflejret sand og aflejringer af fygesand,
samt det stigende vandstandsniveau i området medfører, at den ældre forhistorie
i dag findes i betydelig dybde (helt ned til 12 m under nuværende havniveau)
(Sydvestjyske Museer, 2014). Der er dog risiko for, at jordarbejde i 1,5 meters
dybde enkelte steder vil blive foretaget i områder med levn fra yngre jernalder,
vikingetid og middelalder. I henhold til museumsloven vil eventuelle fortidsminder skulle udgraves, inden eventuelle anlægsarbejder gennemføres, og der skal
derfor gennemføres arkæologiske forundersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes.
Etableringen af kabelanlægget sker ved underboring på Vestfanø, og der er derfor
ikke behov for arkæologiske forundersøgelser på denne strækning. På den resterende strækning over Fanø har Energinet.dk i samarbejde med Sydvestjyske Museer, Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune udarbejdet et forløb for gennemførelsen af de arkæologiske forundersøgelser så strandengene friholdes for påvirkning
i fuglenes yngleperiode fra 15. marts til 15. juli. Metodikken er detaljeret beskrevet i projekt- og anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a).
På strækningen på tværs af Fanø (størstedelen gennem Fanø Klitplantage) forventes det, at arkæologerne følger med muldafrømningen i forbindelse med anlægsarbejdet og foretager undersøgelser i en kort periode mellem muldafrømning
og installationen af kabelanlægget. På strandengene på Østfanø Måde er det planlagt, at de arkæologiske forundersøgelser skal gennemføres året inden anlægsarbejderne, det vil sige i 2016
Idet der foretages arkæologiske forundersøgelser indenfor anlægsarbejdet, og da
anlægsarbejdet stoppes, hvis der findes fortidsminder i forbindelse med kabellægningen, vurderes det, at projektet ikke medfører risiko for påvirkning af fortidsminder.
199
10.3.1.2Jylland
Påvirkningen af kulturhistoriske interesser i anlægsfasen omfatter primært forekomsten af fortidsminder, kulturarvsarealer og beskyttede diger. Der er derfor foretaget en beskrivelse og vurdering af disse forhold i det følgende.
Inden for projektområdet ligger enkelte bevaringsværdige bygninger. Men idet
kabelanlægget placeres i en vis afstand til disse bygninger, og da anlægsarbejdet
ikke medfører vibrationer af et omfang, der vil kunne påvirke nærliggende bygninger, vurderes det, at anlæg af COBRAcable ikke vil påvirke bevaringsværdige
bygninger.
Derudover ligger en stor del af projektområdet indenfor områder, der i kommuneplanen er udpeget til historiske landskaber. Idet kabellægningen kun medfører
midlertidige terrænændringer i en kortvarig periode vurderes det, at projektet ikke vil påvirke kulturhistoriske træk og bevaringsværdier. I forhold til påvirkninger fra stationsanlægget henvises til afsnittet om driftsfasen.
10.3.1.2.1
Fortidsminder og kulturarvsarealer
Projektområdet krydser to kulturarvsarealer, og flere steder indenfor projektområdet er der registreringer af fortidsminder uden fredning. Det kan derfor forventes, at der kan forekomme væsentlige arkæologiske fund (Sydvestjyske Museer,
2014). På strækningen fra strandengene og frem til stationsanlægget ved Endrup
har Sydvestjyske Museer udpeget tre højrisiko-zoner i forhold til forekomsten af
fortidsminder. Områder fremgår af Figur 10-4, og består af følgende:

Zone 1: er bakkeø-tungerne imod marskområdet, hvor både topografi og
kendte lokaliteter taler for særligt stor risiko for arkæologiske fund.

Zone 2: ligger i området ved Solbjerg Plantage, hvor de mange registrerede
gravhøje viser en betydeligt aktivitetsniveau i specielt yngre stenalder og
bronzealder. Der findes ved anlægsarbejde ofte yderligere overpløjede gravhøje samt bebyggelser i nærheden af gravhøje.

Zone 3: ligger i området nordøst for Solbjerg Plantage. Her er ligeledes registreret mange gravhøje, og flere af de overpløjede gravhøje ligger meget tæt i
projektområdet. Området ligger omkring Lunde Hovedvej og før Esbjergmotorvej.
Inden anlægsarbejdet igangsættes, skal der foretages arkæologiske forundersøgelser. I områderne med høj risiko for forekomster af fortidsminder er det planlagt, at de arkæologiske forundersøgelser skal gennemføres året inden anlægsarbejderne, det vil sige i 2016 (Energinet.dk, 2015a).
200
På strandengene ved Måde skal anlægsarbejderne ske udenfor fuglenes yngleperiode, og derfor vil de arkæologiske forundersøgelser her blive foretaget på samme måde, som beskrevet under strandengene på Østfanø.
For resten af strækningen forventes det, at arkæologerne følger med muldafrømningen i forbindelse med anlægsarbejdet og foretager undersøgelser i en kort periode mellem muldafrømning og installationen af kabelanlægget.
Figur 10-4: Kort over de tre højrisiko-zoner for forekomster af fortidsminder
(Sydvestjyske Museer, 2014).
Idet der foretages arkæologiske forundersøgelser inden anlægsarbejdet igangsættes, og da anlægsarbejdet stoppes, hvis der findes fortidsminder i forbindelse med
kabellægningen, vurderes det, at projektet ikke medfører påvirkning af fortidsminder eller kulturarvsarealer.
10.3.1.2.2 Beskyttede diger
Som beskrevet i afsnit 8.3 vil der enkelte steder være nødvendigt at passere beskyttede sten- og jorddiger. Som udgangspunkt forventer Energinet.dk, at digerne
krydses ved gennembrud, og at de reetableres efterfølgende. Idet digerne retable-
201
res efter etablering af kabelanlægget vurderes der at være tale om en ubetydelig
påvirkning.
Ifølge museumslovens § 29a må beskyttede diger ikke ændres. I vejledningen om
beskyttede sten- og jorddiger (Kulturarvsstyrelsen, 2009) er det dog beskrevet, at
det ikke kræver dispensation fra museumsloven at grave mindre jordkabler ned,
hvis diget retableres fuldstændig bagefter, ligesom ledninger også frit kan føres
under et dige ved underboring. COBRA-kablet må dog betegnes som et større kabelanlæg, og det forventes derfor, at der skal ansøges om dispensation ved Esbjerg Kommune til passage af de beskyttede diger.
I det omfang beplantning på beskyttede diger vil medvirke til at forstærke de kulturhistoriske spor i landskabet, vil det ske under hensyntagen til digets kulturhistoriske og biologiske værdier. Esbjerg Kommune skal i så fald dispensere til beplantningen og vil ved samme lejlighed stille de nødvendige krav, der sikrer de
enkelte hensyn.
Af landskabelige årsager vil gennembrudte hegn i området mellem stationsanlægget ved Endrup og Hovedvej A1 samt landskabet mellem Solbjerg og Solbjerg
Plantage søges retableret, i det omfang det er muligt, så landskabets kulturhistoriske fortælleværdi bevares. Herved bevares hegnsstrukturen, der tegner et tydeligt mønster i landskabet med reference til landskabets landbrugshistorie.
10.3.2 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vurderes der ikke at være risiko for påvirkning af kulturhistoriske interesser såfremt samme areal som i anlægsfasen benyttes ved vedligehold og evt.
reparation af kabelanlægget.
For at sikre landskabets kulturhistoriske fortælleværdi mellem stationsanlægget
ved Endrup og Hovedvej A1 samt i landskabet mellem Solbjerg og Solbjerg Plantage, vil der i forbindelse med indgåelse af frivillige aftaler og forhandlinger med
lodsejere blive arbejdet for at genetablere beplantningen i brudte hegn.
Også beskyttede diger kan blive beplantet for at forstærke det kulturhistoriske
spor i landskabet. Dette vil i så fald kræve en dispensation fra Esbjerg Kommune,
som vil sikre, at der tages hensyn til digernes kulturhistoriske og biologiske værdier.
Som nævnt ovenfor foretages der arkæologiske forundersøgelser indenfor projektområdet inden anlægsarbejdet igangsættes. Hvis de arkæologiske forundersø-
202
gelser giver anledning til fund, kan en afværgeforanstaltning være at linjeføringen
for kabelanlægget tilpasses.
10.4 Trafik
Lokalplanen for stationsanlægget giver mulighed for etablering af en ny vej, der
forbinder det nye anlæg til Hovedvej A1 syd for stationen, se Figur 10-5. Denne
vej etableres i forbindelse med Horns Rev 3 projektet i 2015 og er derfor ikke en
del af COBRAcable-projektet. Behovet for denne vej skyldes, at en del af de maskiner, der skal kunne servicere den sydlige del af stationsområdet, ikke kan
komme under de eksisterende anlæg på stationsanlægget ved Endrup, når det er
sat i drift.
10.4.1 Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil der være en øget mængde af trafik langs kabeltracéet og der kan
være behov for at anlægge midlertidige køreveje. Trafikken vil bestå af tilkørsel af
materialer, som f.eks. sand og kabler til anlægsarbejderne. Anlægsfasen vil være
meget kortvarig indenfor de enkelte delstrækninger af kabelanlægget, da nedgravningen vil ske fortløbende. Påvirkningen vurderes derfor at være ubetydelig.
Ved stationsanlægget ved Endrup vil der gennem det meste af anlægsperioden
være en del transport. Anlæg af stationsanlægget forventes at vare to år.
Der vil være ca. 80 håndværkere og teknikere, som vil være beskæftiget med udvidelsen. Herudover vil der være tilkørsel af materialer på lastbil. Kørsel til og fra
området vil primært ske i tidsrummet 6.00-18.00, og kørslen forventes at ske via
adgangsvejen til Hovedvej A1, der anlægges mod syd. Levering af transformere til
stationen vil ske om natten, da vejene skal lukkes af politiet, og dette kan kun tillades om natten.
Trafikken vil variere hen over anlægsfasen, men det kan forventes, at der vil være
en årsdøgnstrafik på 50- 100 til og fra stationsanlægget. Til sammenligning er
årsdøgnstrafikken på Hovedvej A1 på 830 ved Endrup (Esbjerg Kommune, 2011).
Fra landevejen er der adgang til Esbjerg motorvej uden gennemkørsel af byområder.
Trafikken på Hovedvej A1 vil således øges med ca. 10 % i anlægsperioden omkring Endrup.
Samlet set vurderes påvirkningen som følge af trafik til og fra stationsanlægget i
Endrup i anlægsfasen at være mindre. Det skyldes, at påvirkningen vil være lokal,
midlertidig og graden af forstyrrelsen vurderes at være middel.
203
10.4.2 Påvirkning i driftsfasen
Kørsel langs med kabeltraceet i driftsperioden vil udelukkende forekomme i forbindelse med brud på kabelanlægget. Risikoen for brud på kabelanlægget er minimal, da kablerne ligger dybt og er godt beskyttet, og en eventuel påvirkning
vurderes derfor at være ubetydelig.
Der er ingen bemanding af stationsanlægget ved Endrup i driftsfasen, og derfor
vil der kun være kørsel i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder og reparation
af anlæg på stationen. Påvirkningen i driftsfasen som følge af trafik vurderes derfor at være ubetydelig.
204
Figur 10-5: Lokalplan nr. 20-040-0001 med vejadgang mod syd og nord er vist
med rød afgrænsning (Energinet.dk, 2015a).
Der forventes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med
trafik.
10.5 Luft og klima
Der vil være emissioner fra anlægsarbejder samt drift og vedligehold af kabelanlæg og stationsanlæg. Herudover vil projektet medføre emission som følge af produktion af de materialer, der skal anvendes til kablerne og til udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup. Emissionen ved materialeforbrug er den påvirkning,
som er ”bundet” i materialerne. Det omfatter energiforbrug ved udvinding og
fremstilling af materialerne.
Emissioner i anlægsfasen vil kunne stamme fra transport af materialer med lastbil, kørsel med entreprenørmateriel i området samt støv fra anlægsaktiviteter.
10.5.1.1 Luftforurening
Transport af materialer til projektområdet, kørsel med lastbiler og entreprenørmaskiner i forbindelse med anlægsarbejde samt trafik i forbindelse med transport
af ca. 80 håndværkere til og fra byggepladser vil medføre emissioner, der kun i
mindre grad vil kunne påvirke luftkvaliteten lokalt langs i forvejen trafikerede veje.
Afstanden fra stationsanlægget ved Endrup til nærmeste bolig er ca. 400 m. På
stationsanlægget ved Endrup forventes anlægsaktiviteterne at foregå i en periode
på ca. 2 år. I denne periode vil der blive udledt partikler, NOx og CO2 og andre
forurenende stoffer fra køretøjer og entreprenørmaskiner. Da der er tale om begrænsede aktiviteter og da transporten og aktiviteterne foregår uden for større
byområder, hvor baggrundskoncentrationen ligger langt under grænseværdien,
vurderes emissioner fra transport at have en ubetydelig effekt på luftforureningen lokalt.
Bygge- og anlægsarbejder kan desuden medføre lokale støvgener, der kan have
midlertidig indflydelse på den lokale luftkvalitet. Kilder til støvemission kan være
205
håndtering af sand og jord, midlertidige oplag samt trafik af tunge køretøjer på
ikke befæstede veje. Støvemission kan variere fra dag til dag og vil være afhængig
af vejrforhold, aktiviteter, aktivitetsniveau og jordtypen mv. Der kan forekomme
støv i tørre perioder, når jorden hvirvles op ved f.eks. transport på byggepladsen
og langs tracéet for kabellægning samt i forbindelse med håndtering af jord og
eventuelle jorddepoter. Der kan lokalt være risiko for støvgener af samme karakter og omfang som støvgener, der opstår i forbindelse med markarbejde og andre
anlægsprojekter. I Esbjerg Kommunes forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune (Esbjerg Kommune,
2013a) nævnes, at valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af arbejdspladser skal ske så omgivelserne generes mindst muligt af støv. For at undgå støvgener kan det i tørre perioder være nødvendigt at foretage vanding af f.eks. kørearealer.
Anlægsaktiviteten i forbindelse med nedlægning af kabler finder sted uden for tæt
bebyggede områder, og da kun få boliger er placeret i projektområdet, vurderes
påvirkningen at være ubetydelig.
10.5.1.2Klimapåvirkning
Klimapåvirkning som følge af anlægsarbejder stammer blandt andet fra brændstofforbruget til entreprenørmaskiner. I forhold til emissionen ved materialeforbrug til kabellægningen, er det især produktionen af kabler, der medfører CO2 emission. Til stationsanlægget er det især produktionen af beton, jern og stål der
bidrager til udledning af CO2 og dermed til klimapåvirkningen. Emissionsfaktorer
for produktion af disse materialer samt de stoffer der typisk anvendes ved kabler
(aluminium) ses i Tabel 10-1. I tabellen er der foretaget en udregning af CO2 aftrykket for nogle af de væsentligste materialer. Der er tale om et groft overslag på
basis af foreløbige tal for forbrug af råstoffer, og der kan forekomme variation i
forhold til det endelige projekt. Som det fremgår af tabellen stammer det største
CO2 aftryk fra aluminium og beton.
Materiale
CO2
CO2
kg/tons
tons
tons
Beton
1.040
2.800
2.912
Stål
1.333
150
200
Jern
1.352
200
270
Aluminium
6.703
270
1.810
71.200
142
Sand
2,3
206
Tabel 10-1: Emissionsfaktorer for produktion af materialer (Ecoinventdatabasen) (Centre for Life Cycle Inventories, 2014) og (Environment
Agency, 2012).
Erfaringer fra andre projekter, viser at det er materialeforbruget, der giver den
største CO2 udledning set i forhold til emissionen fra transport og anlægsarbejderne som helhed.
Samlet set vurderes emissionerne i anlægsfasen alene at medføre lokale ubetydelige påvirkninger i forhold til påvirkning af klimaet.
10.5.2.1Luftforurening
Hvis kabelanlægget rammes af fejl, skal det repareres, men herudover er det ikke
nødvendigt at foretage vedligeholdelse af kabelanlæg.
Der vil være almindelig vedligeholdelse af stationsanlæg i driftsfasen. Der forventes ingen væsentlige emissioner fra disse vedligeholdelsesarbejder og dermed heller ikke en påvirkning af den lokale luftkvalitet.
10.5.2.2
Klimapåvirkning
Etableringen af COBRAcable øger mulighederne for udveksling af overskydende
vindenergi mellem de europæiske lande, hvilket kan være medvirkende til at reducere CO2-udledningen på europæisk niveau. Dermed understøtter projektet en
øget brug af vedvarende energikilder, hvilket mindsker udledningen af CO2 og
den afledte klimapåvirkning. Dette skal ses i lyset af, at energiproduktion i stedet
vil ske fra konventionelle energianlæg. Stationsanlægget vil indeholde SF6 gas,
som er en meget aggressiv drivhusgas, der er 22.800 gange så kraftig som CO2. I
forbindelse med COBRAcable-projektet skal der på stationsanlægget ved Endrup
bruges 400 kg SF6 gas Såfremt en del af denne gas slipper ud i driftsperioden, kan
det medføre en negativ påvirkning af klimaet.
I andre, tilsvarende projekter (Energinet.dk, 2015c) og (Energinet.dk, 2015b) er
det vurderet, at en evt. udledning af SF6 kun vil bidrage til det samlede danske
klimaregnskab i uvæsentlig grad, og dermed kun medfører en ubetydelig påvirkning af klimaet, og det er også vurderingen for dette projekt.
207
Samlet set vurderes emissionerne fra drift og vedligehold af kabel- og stationsanlæg at være lille, og der er kun vurderet ubetydelig påvirkning på klimaet.
Der forventes ikke at være behov for egentlige afværgeforanstaltninger i forbindelse med luft og klima, men for at undgå støvgener kan det i tørre perioder være
nødvendigt at foretage vanding af f.eks. kørearealer.
10.6 Støj
Støjpåvirkningerne er vurderet i forhold til kabelanlægget, stationsanlægget samt
støj fra trafik på offentlige veje i forbindelse med kørsel til og fra anlægsarbejdet.
Vurderingerne af støjpåvirkninger er foretaget med udgangspunkt i de eksisterende regler og vejledninger fra Miljøstyrelsen omkring beregning og vurdering af
ekstern støj (Miljøstyrelsen, 1984), (Miljøstyrelsen, 1993), (Miljøstyrelsen, 1997).
For beskrivelse af vurderingsmetoder henviser der i øvrigt til kapitel 9.
10.6.1 Påvirkninger i anlægsfasen
Støjpåvirkningerne i anlægsfasen vil stamme fra:

Etablering af kabelanlæg.

Udbygning af stationsanlægget ved Endrup.

Transport på offentlige veje i forbindelse med transport af håndværkere og
teknikere, byggematerialer til kabelanlæg og stationsanlæg samt ved bortkørsel af eventuel overskudsjord.
Esbjerg og Fanø Kommuner har vedtaget en Forskrift for visse miljøforhold ved
midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. (Esbjerg
Kommune, 2013a). Heri står der bl.a.:
Støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder må kun foregå på hverdage fra
mandag til fredag mellem kl. 07:00 og 18:00 og lørdage mellem kl. 07:00 og
14:00.
Stærkt støjende aktiviteter må kun finde sted på hverdage mandag til fredag
kl.07:00 - 18:00.
Stærkt støjende aktiviteter er blandt andet:
208

Nedramning af spuns, pæle eller lignende.

Etablering af sekantpæle eller jordankre.

Skærende og slibende aktiviteter, fx betonskæring, asfaltskæring, metalskæring eller lignende.

Betonnedbrydning.

Nedknusning af beton.
Anlægsarbejder medfører ofte et støjniveau, der ligger over de vejledende støjgrænser, som er på 35-40 dB(A) i natperioden ved boliger. Dette gælder specielt i
områder, hvor anlægsarbejderne skal udføres tæt på boliger. Typisk anvendes 70
dB(A) som en acceptabel støjgrænse i dagperioden og evt. aftenperioden, mens
den i natperioden typisk sættes til 40 dB(A).
10.6.1.1 Etablering af kabelanlæg på land
Kabelstrækningerne forløber over det åbne land gennem dyrkede arealer med
spredt bebyggelse. Der er ingen steder, hvor kabelanlægget føres gennem tæt bebyggede områder.
I anlægsfasen vil anlægsarbejderne medføre støj, der vil kunne påvirke de nærliggende beboelser. Der er tale om støj fra diverse entreprenørmaskiner, som primært arbejder i tidsrummet fra kl. 6-18. På dage med kabeltræk vil der eventuelt
foretages anlægsarbejder indtil kl. 21. Den samlede varighed af anlægsarbejderne
forventes at være cirka 6 måneder. Støjpåvirkningen indenfor samme geografiske
område forventes dog at være begrænset til få uger.
Til etablering af kabelanlægget vil der være behov for bl.a. en gravko til udgravning af kabelgrav, et spil til udtrækning af kablerne, en vogn med sand og en rendegraver til tildækning af kablerne og lukning af kabelgraven. Hertil kommer et
antal traktorer, lastbiler og rendegravere til alle de logistiske opgaver, som udlægning af køreplader mv. De vil ikke være permanent på pladsen, men kun på de
tidspunkter, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet. De steder, hvor det ikke er
hensigtsmæssigt eller muligt at kabellægge ved nedgravning, kan kablerne blive
etableret ved en såkaldt styret underboring.
Der er foretaget beregning af støj fra underboring. Der er beregnet et støjbidrag
på ca. 70 dB(A) i en afstand af ca. 25 meter og ca. 40 dB(A) i en afstand af ca. 300
meter. Der forventes således ikke at opstå støjgener ved boliger som følge af anlægsarbejderne, såfremt de mest støjende aktiviteter foregår i dagperioden. Hvis
der skal foretages underboringer eller andre meget støjende aktiviteter efter kl.
18, må det ikke foregå nærmere end ca. 25 m fra boliger. Såfremt det er en nød-
209
vendigt at arbejde tæt på boliger i dette tidsrum, skal der ansøges om dispensation hos kommunen.
Støjen fra øvrige anlægsarbejder vil forventeligt være noget lavere. Dels er kildestyrken af entreprenørmaskiner mm. lavere end for underboring, og dels foregår
de typisk over et større areal og er ikke konstante. De beregnede støjbidrag fra
underboring ligger således ca. 5-10 dB højere end de forventede støjbidrag fra øvrige anlægsarbejder i forbindelse med kabellægningen. Støjbidraget vil således
være reduceret til 70 dB(A) i relativ kort afstand fra anlægsaktiviteterne (20-25
m). I afstande på ca. 200 meter vil støjen typisk være på et niveau på ca. 40
dB(A).
Anlægsarbejderne vil helt overvejende foregå i dagtimerne, men vil kunne forekomme også i aften- eller natperioden, i tidsrummene 6-7 og 18-21.
Anlægsarbejderne foregår primært i det åbne land, ofte med stor afstand til beboelser.
Ved Krogsgårdsvej, mellem Tjæreborg og Andrup, Hovedvej A1 øst for Solbjerg
Plantage samt et område ca. 2 km øst for Grimstrup er der boliger inde i projektområdet, og anlægsarbejder vil derfor blive udført tæt på disse boliger. Påvirkningerne fra anlægsarbejderne (herunder underboringer) i anlægsfasen vil dog
være kortvarige og vil kun påvirke nærområdet. Samlet set vurderes dette at give
anledning til en mindre påvirkning.
10.6.1.2
Stationsanlæg
Til stationsudvidelsen vil der være behov for et større antal anlægsmaskiner, og
anlægsarbejderne vil medføre støj. Der vil typisk være tale om støj fra entreprenørmaskiner samt lastbiler, der leverer byggematerialer samt støj fra værktøj ved
montagearbejde. Anlægsarbejderne forventes at foregå over en periode på 2 år.
Der forventes primært at blive arbejdet på hverdage i tidsrummet 6-18.
Det forventes ikke, at der vil blive gennemført særligt støjende arbejder som f.
eks. ramning af spuns eller pælefundering. Det tilstræbes, at Esbjerg Kommunes
”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder”
(Esbjerg Kommune, 2013a) om støj for anlægsarbejder så vidt muligt overholdes.
Hvis dette ikke kan lade sig gøre i enkelte områder, vil der blive søgt om dispensation hos kommunen.
Støjen fra anlægsarbejderne ved stationsanlægget vil ligge på et niveau, der svarer
til støjen fra de øvrige anlægsarbejder, da der anvendes mange af de samme støjkilder. Der kan således forventes et støjniveau ved nærmeste boliger på mindre
end 40 dB(A) (ca. 400 meter).
210
Støj fra anlægsarbejderne i forbindelse med udvidelse af stationsanlægget vil være af relativ kort varighed og vurderes samlet at give anledning til en mindre påvirkning.
Der kan forekomme vibrationer i forbindelse med anlægsarbejder, f.eks. ved
jordkomprimering og transport med store maskiner. De aktiviteter, der skal udføres i forbindelse med etablering af stationsanlæg vurderes ikke at kunne medføre
vibrationsgener uden for anlægsområdet. Generelt er der overalt ret stor afstand
mellem anlægsarbejder og beboelsesejendomme, som oftest mere end 100 m.
Entreprenørmaskiner kan udsende lavfrekvent støj, men der opstår erfaringsmæssigt ikke gener med lavfrekvent støj fra anlægsarbejder med de aktiviteter,
der er tale om for COBRAcable og med de afstande der er til beboelser.
Der forventes således kun en ubetydelig påvirkning med vibrationer og lavfrekvent støj i anlægsfasen.
10.6.1.3
Transport på offentlig vej
I forbindelse med etableringen af kabelanlægget og udvidelse af stationsanlægget
ved Endrup vil der være en del færdsel til og fra arbejdspladsen. Herudover vil
der være tilkørsel af materialer på lastbil. Kørsel til og fra området vil primært ske
i tidsrummet 6-18 og forventes at ske via den adgangsvej, der anlægges mod syd.
Dog leveres transformere til stationen om natten.
Der vil være ca. 80 håndværkere og teknikere, som vil være beskæftiget med udvidelsen. Herudover vil der være tilkørsel af materialer på lastbil. Den eksisterende trafik på det overordnede vejnet ligger på flere tusinde køretøjer og derfor vil
der ikke være noget betydende støjbidrag fra de få ekstra transporter fra projektet. Der skal en stigning i trafikken på mere end 25 % for at støjen vil kunne øges
med 1 dB(A). 1 dB(A) svarer til en ændring, som lige akkurat kan registreres.
Samlet set vurderes støjpåvirkningen fra transport på offentlige veje i forbindelse
med anlægsarbejderne på stationsanlægget at være ubetydelig.
10.6.2 Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vil der primært være støj fra stationsanlægget. Selve kabelanlægget
udsender ikke støj, og der vil kun i meget begrænset omfang kunne optræde støj
fra trafik i forbindelse med inspektion og vedligehold af stationsanlæg og reparation af kabler.
Det udvidede stationsanlæg ved Endrup vil udsende mere støj end det eksisterende. Den vejledende støjgrænse, der skal overholdes ved de nærmeste nabobeboelser (i det åbne land), er 40 dB(A) om natten og 35 dB(A) ved boliger i Endrup
211
om natten. Støjpåvirkningen vil blive håndteret, så de vejledende støjgrænser ikke bliver overskredet. På baggrund af de udførte støjberegninger, der også inddrager støj fra det eksisterende anlæg, (NIRAS, 2014) vil der således blive stillet
krav til leverandøren af det nye anlæg om et maksimalt støjbidrag fra det nye anlæg på 33 dB(A) ved beboelser i det åbne land og 28 dB(A) ved boliger i Endrup.
Herved kommer det samlede bidrag fra det eksisterende og det nye anlæg ikke
ove40 dB(A) ved boliger i landzone og 35 dB(A) ved boliger i Endrup om natten.Fra de nye anlæg vil der udover bygningstransmitteret støj kunne forekomme
en såkaldt koronastøj fra udendørs anlæg. Koronastøj er elektriske udladninger
fra det elektriske anlæg. Skarpe kanter og fugtigt vejr øger denne udladning og
tilhørende støj (gnitren). Nærliggende boliger er placeret ca. 400 m fra stationsanlægget ved Endrup, og koronastøj er sjældent et problem ved afstande over 100
m. Nærliggende boliger forventes således ikke at blive påvirket af koronastøj.
Det ses af Figur 10-6, at det samlede støjbidrag ved beboelser i landzone er mellem 30-40 dB(A) inkl. tonetillæg, mens støjbidraget ved områder udlagt til boligformål i Endrup er mindre end 35 dB(A) inkl. tonetillæg. Et tonetillæg på 5 dB tillægges støjbidraget pga. tydeligt hørbare toner fra et anlæg af denne type. Det
samlede støjbidrag fra stationsanlægget efter udbygning til Horns Rev 3 Havmøllepark samt til COBRAcable-projektet vil således kunne overholde støjgrænserne.
Figur 10-6: Samlet støjbidrag fra stationsanlægget ved Endrup (eksisterende
anlæg, inklusiv udvidelse som følge af Horns Rev 3 Havmøllepark og
COBRAcable-projektet).
212
Udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup medfører ingen støjpåvirkninger, der
overstiger grænseværdier, eller medfører støjpåvirkninger af nærliggende beboelser som følge af koronastøj. Støjpåvirkningen som følge af udvidelsen af stationsanlægget vurderes samlet som mindre.
Det vurderes at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med
støj i anlægs- og driftsfasen. I forbindelse med anlægsarbejde, der er i konflikt
med Esbjerg Kommunes forskrifter, skal der søges dispensation. Kommunen kan
i den forbindelse stille vilkår om afværgeforanstaltninger.
10.7 Jord og jordforurening
Etablering af anlæggene indebærer jordarbejde ved etablering af kabelanlæg og
udvidelse af stationsanlægget ved Endrup. Projektet indebærer ikke store jordflytninger, idet jord langs kabelanlægget vil tilbagefyldes, når anlæggene er etableret. Ved stationsanlægget forventes overskudsjord anvendt til terrænregulering
indenfor stationsarealet.
I det følgende er der foretaget en vurdering af forhold vedrørende jord og jordforurening i anlægs- og driftsfasen for kabel- og stationsanlæg.
De miljømæssige problemstillinger i forhold til jordforurening kan i anlægsfasen
resumeres til:

Anlægsarbejde i forurenet jord, som potentielt kan medføre risiko for spredning af jordforurening og øget eksponering over for mennesker og miljø.

Anlægsarbejde, der kan medføre risiko for uheld for eksempel oliespild fra
entreprenørmaskiner og dermed for lokale forureninger af jord.
10.7.1.1 Jordhåndtering og risiko for arbejde i forurenet jord
Som beskrevet i afsnit 8.7, så omfatter projektområdet et V1-kortlagt område på
Fanø, hvor der er risiko for forurening, samt et mindre område ved kysten øst for
Måde, der er områdeklassificeret. Derudover vil kabelanlægget krydse offentlige
vejanlæg og jernbaner, og selvom dette vil ske ved underboringer, kan kontakt
med forurenet jord ikke på forhånd afvises.
213
Såfremt det ved den endelige fastlæggelse af linjeføringen ikke er muligt at undgå
forureningskortlagte og områdeklassificerede områder, vil der være en risiko for
at etablering af kablerne kræver arbejde i forurenet jord. De negative effekter
heraf vil dog kunne undgås ved at følge reglerne for håndtering af forurenet jord,
som resumeres herunder.
Ved anlægsarbejde i områdeklassificerede arealer, offentlige vejarealer og forureningskortlagte arealer skal reglerne i jordhåndteringsbekendtgørelsen følges, dette kræver dialog med kommunen og ansøgninger til kommunen:

Opgravning og flytning af forurenet jord skal anmeldes til kommunen i
henhold til jordflytningsbekendtgørelsen (BEK nr 1479 af 12/12/2007).
Forureningskortlagte ejendomme, arealer indenfor kommunernes områdeklassificering samt offentlige vejarealer er omfattet af anmeldepligt ved
flytning af jord. Jord, der opgraves i områdeklassificerede områder, fra offentlige vejarealer eller fra forureningskortlagte arealer, skal klassificeres
med henblik på at dokumentere forureningsgraden.

Mellemoplag og genanvendelse af forurenet jord kræver en tilladelse fra
kommunen i henhold til miljøbeskyttelseslovens (LBK nr 879 af
26/06/2010) § 19 eller i særlige tilfælde § 33. Jord, der alene er forurenet
med visse metaller, samt forurenet bygge- og anlægsaffald kan genanvendes i henhold til regler om byggeaffald m.m. (BEK nr 1662 af 21/12/2010).
Genanvendelse skal anmeldes til den relevante kommune.
Når ovenstående lovkrav følges, vil der alene være risiko for en ubetydelig miljøpåvirkning, selvom der sker anlægsarbejde i forurenet jord.
Jord, som opgraves fra områder, der ikke er kortlagte, områdeklassificerede eller
vejarealer, kan som udgangspunkt betragtes som ren og anvendes eller bortskaffes frit. Dog kan jordmodtager stille krav til analyser af jorden.
10.7.1.2 Risiko for forurening fra spild og uheld
Ved gennemførelsen af anlægsprojektet er der både ved etablering af kabelanlægget og udvidelsen af stationsanlægget risiko for, at der kan forekomme spildhændelser med olieprodukter fra entreprenørmaskiner for eksempel i forbindelse
med sprængte hydraulikslanger eller tankning fra entreprenørtanke.
Under anlægsarbejderne etableres midlertidige oplagspladser. I tilknytning til oplagspladserne kan der være oplag af brændstof og evt. andre olieprodukter. Det er
vigtigt, at specielt oplagring af brændstof til entreprenørmaskiner og håndtering
af mobile entreprenørtanke foregår med omtanke, og at der udvises forsigtighed/omhu ved tankning.
214
Risiko for uheld og spild samt konsekvenserne heraf skal imødegås ved at iværksætte følgende tiltag:

At udarbejde en beredskabsplan, som iværksættes i forbindelse med spild, så
en oprensning straks udføres.

At etablere brændstofdepoter på centrale steder, som er udformet så evt. spild
bliver opsamlet.

At så vidt muligt undgå at flytte rundt på mobile entreprenørtanke.

At sikre regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på
at forebygge større udslip af olieprodukter, som for eksempel fra brud på hydraulikslanger.
Ved at følge ovennævnte foranstaltninger vurderes det, at større jordforureninger
kan undgås. Der vil udelukkende være risiko for, at der kan opstå mindre lokalt
afgrænsede jordforureninger, som kan oprenses. Der vurderes derfor alene at være risiko for en ubetydelig påvirkning.
I forbindelse med kørsel til og fra stationsanlægget i driftsfasen vil eventuelle
mindre olispild kunne opsamles fra de asfalterede stationsveje, og der er derfor
udelukkende tale om risiko for ubetydelige miljøpåvirkninger.
Ved udbygningen af stationsanlægget ved Endrup skal der etableres en transformer i forbindelse med omformerstationen og en kompenseringsspole ved 400
kV-anlægget. Disse er indbygget i en ståltank, der er fyldt med olie til elektrisk
isolation og køling. I driftsfasen udgøres de mulige miljøpåvirkninger af oliespild
fra isolations- og kølemiddel i kondenseringsspoler og transformatorer. Tanken
vil dog blive placeret på et fundament med et reservoir, der kan rumme hele
oliemængden. Ved udendørs placering, hvor anlægget er eksponeret for regnvand, afledes dette via en olieudskiller til afløbssystemet. Ved eventuel lækage
lukker udskilleren, al olien tilbageholdes i reservoiret, og der afgives samtidig
alarm til et døgnbemandet kontrolrum hos Energinet.dk. Der er således ingen
væsentlig risiko for udledning til miljøet.
Kabelanlægget vil bestå enten af to masseimprægnerede kabler, hvor lederen er
isoleret med oliemættet papir eller to plasticisolerede PEX-kabler. Der er ingen
flydende olie eller andre forureningskomponenter i kabelanlægget, og der er ikke
risiko for afgivelse af forureningskomponenter til jorden via korrosion eller afsmitning.
215
I forbindelse med udbedring af eventuelle brud på kabelanlægget vil der potentielt være tale om samme begrænsede risiko for miljøpåvirkninger i forhold til jordforurening som for anlægsfasen.
Samlet set vurderes risikoen for jordforurening i driftsfasen at være meget begrænset, og påvirkningen i forhold til jordforurening vurderes derfor at være ubetydelig.
Risiko for uheld og spild samt konsekvenserne heraf skal imødegås ved at iværksætte følgende tiltag:

At udarbejde en beredskabsplan, som iværksættes i forbindelse med spild, så
en oprensning straks udføres.

At etablere brændstofdepoter på centrale steder, som er udformet så evt. spild
bliver opsamlet.


At sikre regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på
at forebygge større udslip af olieprodukter, som for eksempel fra brud på hydraulikslanger.
De nævnte tiltag er anvendt som forudsætning for de gennemførte miljøvurderinger og kan således ikke fraviges.
Når lovkrav med underliggende bekendtgørelser for håndtering af forurenet jord
følges, vurderes der ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger.
10.8 Vand
I det følgende er der foretaget en vurdering af forhold vedrørende grundvand,
drikkevandsinteresser samt overfladevand i anlægs- og driftsfasen for kabel- og
stationsanlæg.
10.8.1 Grundvand og drikkevandsinteresser
I dette afsnit vurderes potentielle påvirkninger på grundvand og drikkevandsinteresser som følge af spild og uheld samt midlertidige grundvandssænkninger.
216
10.8.1.1 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen kan de miljømæssige problemstillinger i forhold til grundvand og
drikkevandsinteresser resumeres til:

Anlægsarbejde, der kan medføre risiko for uheld, og dermed for lokale forureninger af jord og eventuel terrænnært grundvand.

Påvirkning af den terrænnære grundvandsstand ved midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med kabellægning og udvidelse af stationsanlægget ved Endrup.

Konflikt mellem kabelanlæg og drikkevandsboringer.
10.8.1.1.1
Risiko for forurening som følge af uheld og spild
Der findes inden nitratfølsomme indvindingsområder eller områder med særlige
drikkevandsinteresser indenfor projektområdet. Der er således ingen kortlægninger af specielt forureningsfølsomme områder indenfor projektområdet, hvor der
skal tages specielt hensyn til at undgå uheld og spild.
I afsnittet om jordforurening er der beskrevet en række forholdsregler for at undgå spild og følgerne af spild til jordmiljøet. Når disse forholdsregler følges, vurderes eventuelt spild af miljøfremmede stoffer (som for eksempel brændstof og
olieprodukter) fra anlæg af kabler og stationsanlæg at være af et så begrænset
omfang, at der ikke er risiko for forurening af grundvandet i anlægsfasen.
10.8.1.1.2
Midlertidige grundvandssænkninger
Ved etablering af kabelanlæg sænkes grundvandet midlertidigt på strækninger
med højt grundvandsspejl. Grundvandssænkningen foregår enten ved nedlægning af plastdræn tilsluttet pumper, eller ved etablering af sugespidsanlæg i kabelgraven (se Figur 10-7). Det oppumpede vand ledes ud over det åbne terræn til
passiv nedsivning. Der er tale om meget lokale grundvandssænkninger af meget
begrænset varighed.
Udvidelsen af stationsanlægget kan medføre grundvandssænkninger af en lidt
længere varighed end ved anlæg af kabler. Der vil eksempelvis være behov for
grundvandssænkning i forbindelse med etablering af fundamenter til omformerbygningen. Sænkningen forventes at kunne håndteres med sugespidsanlæg, og da
de øverste jordlag er meget siltede/lerede vurderes det, at der udelukkende vil
være tale om en lokal grundvandssænkning, som ikke vil påvirke dybereliggende
grundvandsmagasiner eller nærliggende vådområder.
217
Figur 10-7: Eksempel på et sugespidsanlæg, der anvendes ved midlertidige
grundvandssænkninger.
Som beskrevet i afsnittet om jordforurening er der risiko for, at jorden kan være
forurenet i enkelte områder indenfor projektområdet. Såfremt det ved den endelige fastlæggelse af linjeføringen ikke er muligt at undgå områder med risiko for
jordforurening, kan der blive behov for forureningsundersøgelser. Samtidig skal
det vurderes, om der er behov for en midlertidig grundvandssænkning på eller i
umiddelbar nærhed af den forurenede lokalitet. Hvis der er behov for grundvandssænkning, skal forureningsindholdet i grundvandet undersøges og rapporteres til den kommunale myndighed. Myndigheden vil derefter stille krav til afledning af det oppumpede grundvand, således at det omgivende miljø ikke belastes.
10.8.1.1.3
Kabelanlæg og drikkevandsboringer
Der er ikke kendskab til almene drikkevandsboringer indenfor eller i en buffer af
25 m fra projektområdet. Derfor vil der ingen påvirkning være af almene drikkevandsboringer.
218
Figur 10-8: Private drikkevandsboringer og andre boringer på Fanø.
Private drikkevandsindvindingsboringer og andre boringer indenfor projektområdet er vist i Figur 10-8, Figur 10-9 og Figur 10-10. Da kabeltracéet ikke er fastlagt, vides det endnu ikke, om der vil være konflikt med private drikkevandsindvindinger indenfor projektområdet. Såfremt en privat vandindvinding kommer til
at ligge indenfor arbejdsbæltet omkring kabelgraven, kan indvindingen blive påvirket i en kortvarig periode som følge af eventuelle grundvandssænkninger. Der
vil i så fald udelukkende være tale om en meget kortvarig påvirkning, og det vurderes, at påvirkningen vil være ubetydelig. Hvis kabelanlægget er i direkte konflikt med den private vandindvinding, vil der i henhold til vurderingsmetoden (bilag 1) være tale om en høj grad af forstyrrelse, lokal interesse, høj sandsynlighed
og af permanent varighed, og dermed en moderat påvirkningsgrad. For at imødekomme dette skal private vandindvindingsboringer så vidt muligt undgås ved
fastlæggelsen af kabeltraceet.
Samlet set vurderes der at være risiko for en ubetydelig påvirkning af grundvand
og drikkevandsinteresser i anlægsfasen.
219
Figur 10-9: Private drikkevandsboringer og andre boringer på, Jylland (vestlige del).
10.8.1.2
Vurdering af påvirkninger i driftsfasen
Projektet medfører ingen permanente grundvandssænkninger hverken i forbindelse med kabel- eller stationsanlægget.
Risikoen for spild og uheld med miljøfarlige stoffer i driftsfasen er i afsnittet om
jordforurening vurderet som værende meget begrænset, og der vurderes derfor
ikke at være risiko for påvirkning af grundvand og drikkevandsinteresser.
10.8.1.3
Afværgeforanstaltninger
De nævnte afværgetiltag i afsnit 10.7.3 tjener også til at undgå at væsentlige
grundvandsforureninger vil kunne opstå. Ved fastlæggelse af traceet skal private
vandindvindingsboringer så vidt muligt undgås. Der vurderes ikke at være behov
for yderligere afværge.
220
Figur 10-10: Private drikkevandsboringer og andre boringer på, Jylland (østlige del).
10.8.2 Overfladevand
I dette afsnit vurderes potentielle påvirkninger på overfladevandsystemer og
eventuelle problemstillinger i forhold til okker belyses. Ved påvirkning forstås en
eventuel effekt på den økologiske og vandkemiske tilstand, som kan have indflydelse på den generelle vandkvalitet set i forhold til målsætningen for de berørte
vandområder. I vurderingen af påvirkninger i anlægsfasen er det forudsat, at der
ved anlæg af kabeltracéet ikke sker omlægning af vandløb, og at passage af størstedelen af vandløbene vil ske med underboring. Enkelte vandløb forventesat blive passeret ved gennemgravning, men dette vil kun ske i de tilfælde, hvor der er
tale om vandløb med meget begrænset vandføring og meget lav naturværdi og i
dialog med vandløbsmyndigheden (Esbjerg Kommune). I så fald vil kabelanlægget etableres ved gennemgravning og udlægning af plastrør, som kabelanlægget
efterfølgende trækkes igennem. Der forventes således ikke nogen direkte påvirkning af vandløbsfauna, vandløbsvegetation eller vandkemiske forhold som følge
af projektet. I driftsfasen er der risiko for påvirkninger i forbindelse med reparationsarbejder samt håndteringen af overfladevand på arealet, hvor det nye stationsanlæg er etableret.
221
10.8.2.1
Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen
De potentielle påvirkninger af overfladevand består i anlægsfasen af følgende:

Tilledning af sedimentspild fra jordoplag,

Påvirkninger fra underboringer,

Grundvandssænkninger og risiko for okkerpåvirkning,

Tilledning af forurenede stoffer fra spild.
10.8.2.1.1 Sedimentspild fra jordoplag
I anlægsfasen vil der i forbindelse med nedgravning af kabelanlægget være behov
for midlertidig oplag af jord. I forbindelse med kraftige regnskyl kan der være en
risiko for, at der skylles jord ned i omkringliggende søer og vandhuller, hvilket
kan påvirke materiale- og sandtransporten i recipienten. For at undgå eller begrænse risikoen for udledning af jordpartikler og spild fra anlægsarbejder til nærliggende overfladerecipienter, må der ikke ske oplag af jord i nærheden af søer og
vandhuller i projektområdet. Med etablering af disse foranstaltninger vurderes
det, at en eventuel påvirkning af vådområder indenfor eller i nærheden af projektområdet vil kunne sammenlignes med materialetransporten i tilknytning til
en ekstraordinær afstrømning som følge af kraftig nedbør. Det vurderes derfor, at
påvirkningen af overfladevand som følge af overfladeafstrømning vil være ubetydelig.
10.8.2.1.2 Underboringer
Underboring har sædvanligvis ikke nogen fysisk påvirkning på vandløb. Underboringerne af vandløb forventes udført således, at underboringerne holder minimum 1 meters afstand til den regulativmæssige fastsatte bundkote for vandløbet.
Den præcise afstand vil blive fastlagt af vandløbsyndigheden (Esbjerg Kommune). I forbindelse med længere underboringer af vandløb og omkringliggende
vådområder eller hvor der er usikkerhed om jordens styrke kan der være behov
for at foretage en forundersøgelse af jordbundsforholdene ved at udtage enkelte
geotekniske boringer. Disse forundersøgelser medvirker til en sikker gennemførelse af underboringen, og de kan desuden mindske risikoen for såkaldte ”blowouts”, hvor boremudder skydes op gennem sprækker eller gennem selve jordlaget
mellem boringen og vandløbsbunden. Herved kan vandløbet blive påvirket med
det finkornede materiale, som boremudder hovedsageligt består af.
222
Risikoen for blow-outs er størst ved de lange underboringer, men idet der ved
længere underboringer foretages forundersøgelser af jordbunden, vurderes det, at
risikoen for påvirkning af vandløb som følge af blow-outs generelt er minimal.
Skulle der alligevel ske udledning af boremudder, vil der udelukkende være tale
om en mindre mængde materiale, som kan sammenlignes med materialetransporten i et vandløb i tilknytning til eksempelvis en ekstraordinær afstrømning
som følge af kraftig nedbør.
Boremudder består af bentonit og vand og kan derudover eventuelt være tilsat
additiver. De anvendte additiver er godkendt til anvendelse ved drikkevandsboringer, og et eventuelt blow-out vurderes derfor ikke at medføre risiko for påvirkninger af dyr eller planter i vandløbene.
Påvirkningen vil være kortvarig og vil være begrænset til et mindre område af
vandløbet. Samlet vurderes det, at eventuelle blow-outs udelukkende vil kunne
medføre en ubetydelig påvirkning af vandløbenes tilstand.
10.8.2.1.3 Grundvandssænkning og risiko for okkerpåvirkning
I forbindelse med anlægsarbejdet kan der både for kabel- og stationsanlægget blive behov for midlertidige grundvandssænkninger. Som beskrevet tidligere vurderes midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsarbejdet udelukkende at medføre lokale påvirkninger i en kortvarig periode, og det vurderes
derfor ikke at være sandsynligt, at grundvandssænkningen vil kunne medføre en
påvirkning af nærliggende vådområder.
I forbindelse med midlertidige grundvandssænkninger skal det afklares med Esbjerg Kommune, hvorvidt bortledning af grundvandet kræver tilladelse i henhold
til vandforsyningsloven (LBK nr 1199 af 30/09/2013). Oppumpet grundvand
genudledes oftest på mark til passiv nedsivning. Ved udledning til naturområder
eller vandløb, der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven (LBK nr 951 af
03/07/2013) skal kommunen ligeledes vurdere, om udledningen kræver en dispensation fra lovens forbud om tilstandsændringer af beskyttede naturtyper.
Ved grundvandssænkning indenfor okkerpotentielle områder, er der risiko for
udledning af jernholdige forbindelser til nærliggende overfladevandssystemer.
Det vurderes dog, at sænkning af grundvandsstanden i forbindelse med kabellægning kun vil medføre en meget begrænset vandstandsændring i så kort en periode, at det ikke forventes at medføre udvaskning af okker fra eventuelle nærliggende blødbundsaflejringer. Projektområdet krydser et område med stor risiko
for udledning af okker langs Krogsgård Møllebæk, og flere områder med middel
risiko ved Måde Enge, langs Novrup Bæk og ved Sneum Å-systemet. I henhold til
okkerlovgivningen må dræning og derved grundvandssænkninger generelt ikke
foretages i okkerpotentielle områder (LBK nr 934 af 24/09/2009) (BEK nr 1312
223
af 20/11/2006), og derfor skal det indledningsvist afklares med Esbjerg Kommune, hvorvidt kabellægning og underboringer indenfor de okkerpotentielle områder medfører, at der skal iværksættes specielle foranstaltninger. En mulig afværgeforanstaltning kan være at lede eventuelle forekomster af jernholdigt grundvand ud på jorden eller opsamle det i midlertidige okkerudfældningsbassiner. Det
skal desuden sikres, at oppumpet, okkerholdigt vand nedsiver og ikke løber direkte til beskyttede vandløb, søer eller vådområder.
Potentielle påvirkninger i form af udtørring eller andre okkerproblemer forekommer oftest ved længerevarende grundvandssænkninger og i områder med høj
risiko for udledning af okker. Længerevarende grundvandssænkninger kan kun
blive aktuelt i forbindelse med udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup. Som
beskrevet i afsnittet om grundvand og drikkevandsinteresser vurderes det på
grund af jordbundens beskaffenhed i området, at der udelukkende vil være tale
om en lokal udbredelse af grundvandssænkningen. Det vurderes derfor sandsynligt, at grundvandssænkningen ikke vil berøre det nærliggende område med høj
risiko for udledning af okker. Det præcise omfang af eventuelle grundvandssænkninger vil dog først være kendt i forbindelse med detailprojekteringen, og i forbindelse med længerevarende grundvandssænkninger på stationsanlægget skal
der derfor være særlig opmærksomhed på, om der oppumpes okkerholdigt vand.
Hvis det bliver aktuelt at bortlede okkerholdigt grundvand opstilles der iltningsog udfældningscontainer for okkerudfældning, således at der kun bortpumpes
grundvand fri for okker.
Med etablering af disse foranstaltninger vurderes det, at risikoen for okkerpåvirkning vil være minimal, og at vil være tale om en ubetydelig miljøpåvirkning.
10.8.2.1.4 Tilledning af forurenende stoffer fra spild
Under anlægsarbejdet kan der ske utilsigtet spild fra maskiner, som kan medføre
udledning af forurenende stoffer til nærliggende overfladerecipienter. Som beskrevet i afsnit 10.7 vedrørende jordforurening vil anlægsarbejdet blive planlagt
og udført således, at risiko for uheld og spild samt konsekvenserne heraf imødegås. Der vil desuden blive udarbejdet en beredskabsplan, der kan anvendes i forbindelse med eventuelle miljøuheld. Herved vurderes der alene at være risiko for
en ubetydelig påvirkning af overfladevandssystemer med miljøfremmede stoffer.
10.8.2.2
Vurdering af påvirkninger i driftsfasen
Anlægget vil ikke medføre permanente dræninger, og kabellægningen vil ikke
medføre en permanent ændring af drænforholdene i projektområdet.
224
Der kan i sjældne tilfælde forekomme reparationsarbejder på kabelanlægget i
driftsfasen. Dette kan medføre tilsvarende påvirkninger som i anlægsfasen, men i
meget mindre omfang. Det vurderes derfor, at den samlede påvirkning på overfladevand i driftsfasen er ubetydelig.
Udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup med ca. 61.000 m2 betyder, at der vil
være behov for at håndtere en større mængde overfladevand end tilfældet er i
dag. Vandet vil stamme fra tagene på diverse bygninger, transformere, reaktorer,
belagte pladser og veje. Den større mængde vand forventes håndteret ved at etablere et nyt og større forsinkelsesbassin. Vandet vil fortsat blive ledt til samme
punkt som i dag og med den nuværende afledning på 10 l/s. Det beregnede volumenbehov til et nyt forsinkelsesbassin, der både kan håndtere afstrømning fra
arealer for den eksisterende stationsanlæg, Horns Rev 3-udvidelsen og udvidelserne som følge af COBRAcable-projektet er på ca. 3.900 m3 i et robust scenarie,
der tager højde for den øgede nedbør der forventes i fremtiden. Med en dybde på
2 m svarer det til et arealbehov til forsinkelsesbassinet på 2.000 m2. Det betyder,
at det nye bassin vil være betydeligt større end det eksisterende bassin som er på
ca. 250 m2.
Idet projektet ikke medfører ændringer i udledningen er der ikke risiko for påvirkninger af overfladevand i driftsfasen.
I detailprojekteringsfasen skal det afklares med Esbjerg Kommune om krydsning
af området med stor risiko for udledning af okker langs Krogsgård Møllebæk, og
områderne med middel risiko ved Måde Enge, langs Novrup Bæk og ved Sneum
Å-systemet, kræver specielle foranstaltninger for at afværge problemer fra udledning af okkerholdigt oppumpet grundvand. Det skal sikres, at oppumpet, okkerholdigt vand nedsiver og ikke løber direkte til beskyttede vandløb, søer eller vådområder.
Det skal sikres, at oppumpet, okkerholdigt vand nedsiver og ikke løber direkte til
beskyttede vandløb, søer eller vådområder. En mulig afværgeforanstaltning kan
være at lede eventuelle forekomster af jernholdigt grundvand ud på jorden eller
opsamle det i midlertidige okkerudfældningsbassiner.
I forbindelse med længerevarende grundvandssænkning på stationsanlægget skal
der være særlig opmærksomhed på, om der oppumpes okkerholdigt vand. Hvis
det bliver aktuelt at bortlede okkerholdigt grundvand opstilles der iltningsog udfældningscontainer for okkerudfældning, således at der kun bortpumpes grundvand fri for okker.
For at undgå eller begrænse risikoen for udledning af jordpartikler og spild fra
anlægsarbejder til nærliggende overfladerecipienter, må der ikke ske oplag af jord
225
i nærheden af søer og vandhuller i projektområdet. Dette er en forudsætning for
de gennemførte vurderinger.
10.9 Magnetfelter
Når kabelanlægget er i drift vil der være et magnetfelt over kablerne. Påvirkninger
som følge af magnetfelter er derfor udelukkende vurderet i driftsfasen for henholdsvis kabelanlæg og for stationsanlægget ved Endrup.
De fleste elektriske højspændingsanlæg i Danmark benytter vekselstrøm ved 50
Hz. Magnetfelter fra vekselstrømsanlæg skifter altså retning (pulserer) 50 gange i
sekundet. Felter, der slet ikke skifter retning, kaldes statiske felter og er på 0 Hz.
Jordens magnetfelt er et statisk felt, og det samme er magnetfelter omkring jævnstrømsanlæg. COBRAcable transporterer jævnstrøm, og derfor er magnetfeltet
omkring COBRA-kablet statisk.
Størrelsen på det statiske magnetfelt omkring kabelanlægget kan beregnes. Beregningen er baseret på et årsgennemsnit for den strøm, der løber i kablerne.
Magnetfeltet angives normalt 1 m over jordoverfladen, og for COBRAcable er det
her beregnet til at være ca. 11 µT. Da magnetfeltet aftager hurtigt med afstanden
til kablet, er magnetfeltet faldet til et par mikrotesla få meter fra kablet. Til sammenligning varierer styrken af Jordens magnetfelt geografisk (30-70 µT), og er i
Danmark på ca. 50 µT.
Det statiske felt omkring COBRAcable er flere gange mindre end jordens eget
magnetfelt. Statiske felter er generelt ikke mistænkt for at være sundhedsskadelige eller at kunne medføre miljøpåvirkninger. En påvirkning af omgivelserne som
følge af magnetfeltet fra kabelanlægget vurderes derfor at være ubetydelig.
10.9.1.2
Stationsanlæg er komplekse med mange forskellige elektriske komponenter.
Magnetfelter ved stationer kan derfor ikke beregnes. Generelt er magnetfelter
udenfor stationshegnet ikke måleligt eller har meget lave værdier, på grund af
den store afstand mellem de elektriske anlæg og hegnet. På de steder, hvor der
kan måles magnetfelter udenfor hegnet, stammer feltet typisk fra ledninger og
kabler, der går til og fra stationen. Magnetfelter fra stationsanlæg vurderes derfor
at være uden betydning.
226
Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med
magnetfelter.
10.10 Befolkning og rekreative interesser
Der er foretaget en indledende vurdering af hvilke mulige emner, der kan påvirke
befolkningen og de rekreative forhold. Følgende emner er vurderet at være relevante i forhold til det konkrete projekt: Arealoptag, befolkningens oplevelse af
landskabet, samt støj fra de tekniske anlæg og anlægsfasen. Den potentielle påvirkning fra magnetfelter er beskrevet og vurderet under afsnit 8.9 og 0 ”magnetfelter”.
Vurderingen af befolkningens ændrede oplevelse af landskabet og de rekreative
forhold bygger i høj grad på beskrivelser og vurderinger i afsnit 8.1 og 10.1 ”Landskabelige forhold”.
Vurderingen af befolkning og rekreative forhold er opdelt i påvirkninger i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen på Fanø og i Jylland. I Jylland er vurderingen
derudover opdelt i påvirkninger af kabelanlæg og stationsanlæg.
Befolkningen kan blive påvirket af flere forskellige forhold i anlægsfasen. Påvirkningen som følge af kabelanlægget vil primært være i form af støj- og støvpåvirkninger samt visuelle påvirkninger i forbindelse med gravearbejdet. Derudover
kan det opgravede tracé resultere i begrænsninger af adgangsmulighederne for
befolkningen. Ligeledes kan anlægsarbejdet påvirke lodsejernes anvendelse af
egen jord, så længe anlægsfasen pågår.
Påvirkningen fra stationsanlægget vil primært være i form af visuelle gener og støj
i anlægsfasen. I anlægsfasen vil der desuden være en øget trafik til stationsanlægget og deraf følgende påvirkninger i form af støj og støv.
10.10.1.1 Fanø
Projektområdet på Fanø går igennem flere områder, der benyttes rekreativt til
eksempelvis strandsejlads og vandreture. I klitområderne på Vestfanø kan der
være behov for at trække søkablet op på stranden i sommerperioden. Selve etableringen af kabelanlægget vil ske inden for en relativ kort periode. Det vurderes,
at graden af forstyrrelse vil være middel, og interesserne vurderes at være lokale.
227
Sandsynligheden for at påvirkningen finder sted vurderes at være høj, og da selve
etableringen vil ske relativt hurtigt, kategoriseres varigheden som kortvarig. Samlet vurderes påvirkningen af de rekreative interesser på Fanø under anlægsfasen
af kabelanlægget at være mindre.
Projektområdet omfatter primært offentlig strand og plantage, og derfor vurderes
det generelt, at befolkningen som udgangspunkt ikke vil opleve et økonomisk tab
på deres ejendomme. Strandengene på Østfanø er dog ejet af private, og områderne anvendes til landbrugsformål. I anlægsfasen er der risiko for et mindre tab
på drift af landbrugs- og skovdriftsarealer, da der optages areal til arbejdsområde
ved kabellægningen. Der er i elbranchen tradition for at der ydes erstatning, hvis
et højspændingsanlæg etableres på en ejendom. Erstatnings-spørgsmål er gennem mange år blevet behandlet i henhold til Landsaftalen ”El- og fiberanlæg på
landbrugsjord” (herefter benævnt Landsaftalen) (Dansk Energi, 2013). Landsaftalen bliver genforhandlet hvert år mellem Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi
og Energinet.dk. Aftalen indeholder standardiserede principper og takster for erstatning for elanlæg, der anbringes på eller i landbrugsjord.
Samlet set vurderes påvirkningen af befolkningen på Fanø under anlægsfasen at
være ubetydelig.
10.10.1.2 Jylland - kabelanlæg
I Jylland ligger projektområdet for kabelanlægget primært i åbent land uden de
store rekreative interesser. Som tidligere nævnt er der formentlig forekomme en
vis rekreativ færdsel på strandene syd for Esbjerg. Derudover krydser projektområdet den privatejede Solbjerg Plantage, hvor der er adgang til stier og veje. Der
er enkelte cykel- og vandreruter, som krydses af projektområdet. Det drejer sig
blandt andet om North Sea Trail (Vestkystruten). Den deler sig ved Bramming, så
stien krydses to gange af projektområdet henholdsvis syd for Solbjerg Plantage og
ved Ravnsø syd for Grimstrup. Lokalt vurderes anlægsfasens påvirkning af de rekreative interesser at være kortvarig. Samlet vurderes påvirkningen af de rekreative interesser i anlægsfasen at være ubetydelig.
Projektområdet i Esbjerg Kommune krydser primært landbrugsjord og lavbundsarealer og et enkelt sted en plantage. I anlægsfasen må det forventes, at der er et
mindre tab på drift af landbrugs- og skovdriftsarealerne, da der optages arealer til
arbejdsområde ved kabellægningen. Som tidligere beskrevet er der i elbranchen
tradition for at der ydes erstatning, hvis et højspændingsanlæg etableres på en
ejendom, se afsnit 10.10.1.2.
Hvis eksisterende dræn, mod forventning, skulle blive ødelagt som følge af anlægsarbejdet, retableres disse efterfølgende.
228
Der er flere boliger indenfor projektområdet til kabelanlægget. Der vil der være
en øget mængde trafik og gravearbejde i anlægsfasen, som kan resultere i midlertidige støj- og støvgener for de nærmeste naboer til gravearbejdet. Dette vil dog
være kortvarigt i de enkelte områder.
Det vurderes samlet set, at påvirkningen af befolkningen som følge af anlæg af
kabelanlægget i Jylland vil være ubetydelig.
10.10.1.3 Stationsanlæg ved Endrup
Anlægsfasen vil vare ca. 2 år. I anlægsfasen vil der være en påvirkning som følge
af den øgede trafik til og fra området samt som følge af selve anlægsarbejdet på
byggepladsen. Trafikken vil primært ske via den nye sydlige tilkørsel fra Hovedvej
A1. Påvirkningen fra den øgede trafik og anlægsarbejdet vil være i form af støj og
støv.
Derudover vil der være behov for lys på byggepladsen når der arbejdes. Der lægges vægt på, at belysning vil blive opsat, så den fokuseres på de ting, der skal oplyses og ikke spreder lys unødigt til omgivelserne. Det forventes primært, at arbejdet foretages på hverdage i tidsrummet 6.00 – 18.00, men arbejde i weekender og om aftenen, kan forekomme. Det kan på baggrund heraf ikke afvises, at
der vil være en lille lyspåvirkning af de nærmeste naboer.
Den visuelle påvirkning som følge af selve byggeriet vil løbende øges i anlægsfasen i takt med opbygningen af stationsanlægget, og den er derfor beskrevet og
vurderet i driftsfasen.
I afsnit 10.6 om støj er det vurderet, at der vil være en mindre støjpåvirkning af
de nærmeste naboer.
Befolkningen vurderes at blive forstyrret i middel grad i anlægsfasen for stationsanlægget. Interesserne er af lokal betydning og sandsynligheden for at påvirkningen vil finde sted vurderes at være høj. Anlægsfasen varer op til 2 år, og varigheden kategoriseres derfor at være midlertidig. Samlet set vurderes det, at de nærmeste naboer vil blive påvirket i mindre grad i anlægsfasen. Påvirkningen vil
primært komme af støv, støj og lysgener.
Der er ingen regionale rekreative interesser i området, men området ved Sneum
Å og engene omkring åen har stor rekreativ værdi for lokalbefolkningen. Fra selve
ådalen omkring Sneum Å vil stationsanlægget ikke være synligt, men engene ved
Øskær nord og nordøst for stationen vil kunne blive påvirket visuelt. Påvirkningen i forhold til de rekreative interesser vurderes under driftsfasen.
229
I driftsfasen vil kabelanlægget ikke kunne ses og den eneste potentielle påvirkning vil være begrænsninger i anvendelsen af de arealer, som ligger inden for deklarationsbæltet omkring kabelanlægget.
Den potentielle påvirkning som følge af stationsanlægget vil i driftsfasen primært
være i form af visuelle gener og støj.
10.10.2.1 Fanø
I driftsfasen vil der være et deklarationsbælte på 8 m omkring kabelanlægget,
hvor der vil være nogle restriktioner for arealanvendelsen. Almindelig landbrugsmæssig drift er tilladt, men der må eksempelvis ikke etableres bygninger,
træer med dybdegående rødder eller laves dybdegravning. Der er i elbranchen
tradition for at der ydes erstatning, hvis et højspændingsanlæg etableres på en
ejendom, se afsnit 10.10.1.2.
Samlet set vurderes påvirkningen på befolkningen på Fanø i driftsfasen at være
ubetydelig, da der fortsat vil kunne foregå landbrugsdrift indenfor de områder,
hvor der er foretaget kabellægning.
10.10.2.2 Jylland
10.10.2.2.1 Kabelanlæg
Som nævnt ovenfor vil der i driftsfasen være et deklarationsbælte på 8 m omkring
kabelanlægget, hvor der jf. ovenstående vil være nogle restriktioner for arealanvendelsen. Almindelig landbrugsmæssig drift er tilladt, men der må eksempelvis
ikke etableres bygninger, træer med dybdegående rødder eller laves dybdegravning.
Under driftsfasen er der risiko for, at der opstår et driftstab og dermed et økonomisk tab for så vidt angår Solbjerg Plantage, idet der ikke må plantes større træer
over kabelanlægget. Der er i elbranchen tradition for at der ydes erstatning, hvis
et højspændingsanlæg etableres på en ejendom, se afsnit 10.10.1.2.
Samlet vurderes graden af forstyrrelse at være lav, og interesserne, som påvirkes,
at være lokale. Sandsynligheden for at påvirkningen vil finde sted vurderes at være høj og da påvirkningen opstår som følge af driftsfasen kategoriseres varigheden
som værende permanent. På baggrund heraf vurderes påvirkningen som følge af
kabelanlægget i driftsfasen at være mindre.
230
10.10.2.2.2 Stationsanlæg
Stationsanlægget vil udsende støj i driftsfasen, men den største påvirkning vil være som følge af de visuelle påvirkninger. Trafik til og fra stationsanlægget vil være
meget begrænset, da stationsanlægget forventes at være ubemandet.
I afsnit 10.6 om støj vurderes støjpåvirkningerne fra det samlede stationsanlæg
ved Endrup for de nærmeste naboer at være mindre.
Landskabet nord og nordøst for stationsanlægget ved Øskær og Sneum Å samt
landskabets oplevelsesværdi vurderes her at være meget sårbare overfor forstyrrelser. Det er også dette område, de lokale borgere oplever som en del af deres rekreative opland. Oplevelsesværdien af området vurderes at blive forstyrret i lav
grad og interesserne vurderes at være lokale. Sandsynligheden for at påvirkningen sker vurderes at være høj, og da påvirkningen opstår som følge af driftsfasen,
kategoriseres varigheden som permanent. Samlet vurderes påvirkningen af de rekreative interesser omkring Øskær og Sneum Å at være mindre.
Stationsanlægget vil give anledning til en visuel påvirkning af de nærmeste naboer. Det vurderes, at den største visuelle påvirkning vil finde sted i området omkring Øskær, nord for det samlede stationsområde. Der ligger få boliger i området
ved Øskær og graden af forstyrrelse vurderes at være lav og interesserne vurderes
at være lokale. Sandsynligheden for at påvirkningen sker, vurderes at være høj, og
da påvirkningen opstår som følge af driftsfasen, kategoriseres varigheden som
permanent. Samlet vurderes påvirkningen af befolkningen i området ved Øskær
som følge af stationsanlægget at være mindre. I de resterende områder vurderes
den visuelle påvirkning at være relativt mindre sammenlignet med området omkring Øskær. Stationsanlægget vil mange steder være helt eller delvist skjult af
hegn og bevoksning. Graden af forstyrrelse vurderes også her at være lav og interesserne vurderes at være lokale. Sandsynligheden for at påvirkningen sker, vurderes at være høj, og da påvirkningen opstår som følge af driftsfasen, kategoriseres varigheden som permanent. Samlet vurderes påvirkningen af befolkningen i
det resterende område som følge af stationsanlægget også at være mindre.
Lokalplanen stiller krav om bevoksning omkring dele af stationsområdet. Energinet.dk har igangsat en proces med de lokale borgere med henblik på at afdække
ønsker og muligheder for etablering af supplerende beplantning uden for stationsområdet, der kan skærme for indblik til stationen. Dette skal dog ske på baggrund af forhandlinger med de respektive lodsejere, og en endelig afklaring vil
først foreligge efter offentliggørelse af VVM-redegørelsen.
befolkning og rekreative interesser.
231
10.11 Socioøkonomiske forhold
Ved etablering af et kabelanlæg og stationsanlæg kan der potentielt være miljøafledte effekter, som vil kunne betyde påvirkning af de socioøkonomiske forhold i
området. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget
for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger.
For COBRAcable-projektet er følgende emner vurderet relevante at undersøge
nærmere i relation til miljøforhold på land: Ejendomsværdier samt turisme og
rekreative værdier.
Afsnittet er skrevet på baggrund af vurderingerne i afsnit 10.10 ”Landskabelige
forhold”, afsnit 10.6 ”Støj” og afsnit 10.10 ”Befolkning og rekreative interesser”.
Vurderingerne behandles for hhv. Fanø og Jylland, hvor påvirkningerne under
både anlægsfasen og driftsfasen er behandlet.
10.11.1 Vurderinger af påvirkninger i anlægsfasen og driftsfasen
10.11.1.1
Fanø
Der er store rekreative interesser på Fanø, og turismen er en vigtig indtjening for
Fanø, hvor antallet af turister er meget højt i forhold til indbyggertallet (Region
Syddanmark, 2009). I klitområderne på Vestfanø kan der være behov for at trække søkablet op på stranden i sommerperioden. Selve etableringen af kabelanlægget vil ske inden for en relativ kort periode. Såfremt etableringen af kabelanlægget sker i højsæsonen vurderes påvirkningen at være mindre. Hvis kabelanlægget
etableres uden for højsæsonen vurderes de socioøkonomiske påvirkninger i forhold til turismen at være ubetydelige. Der vurderes ikke at ske en påvirkning af de
rekreative forhold og turismen i driftsfasen, da kabelanlægget ikke vil være synligt eller begrænsende for turismen.
Projektområdet går desuden igennem Fanø Klitplantage på Fanø, som er statsejet. Der vil være en påvirkning i driftsfasen på disse skovområder, da der ikke
må plantes træer med dybdegående rodnet i deklarationsbæltet på 8 m over kabelanlægget. Kabelanlægget vil i videst mulige omfang blive etableret langs eksisterende stier og veje igennem skovarealerne, og derved vil det økonomiske tab i
driftsfasen være minimalt.
232
10.11.1.2 Jylland
Kabelanlægget etableres primært på landbrugsjord, hvor påvirkningen i anlægsfasen vil ske som en arealforstyrrelse i anlægsbæltet og et potentielt tab af afgrøder som følge heraf. I driftsfasen vil anvendelsen som landbrugsjord kunne fortsætte, også i deklarationsbæltet på 8 m omkring kabelanlægget, dog er der enkelte begrænsninger, såsom at der ikke må etableres beplantning med dybtgående
rødder.
Projektområdet går igennem Solbjerg Plantage, som er en mindre, privatejet
plantage i Esbjerg Kommune. Der vil være en påvirkning, som nævnt i ovenstående afsnit 10.11.1.1 vedrørende Fanø, og påvirkningen vil blive håndteret som
beskrevet i ovenstående afsnit.
Som beskrevet i afsnit 10.10 ”Befolkning og rekreative interesser” er der i elbranchen tradition for, at der ydes erstatning, hvis et højspændingsanlæg etableres på
en ejendom. Erstatningsspørgsmål er gennem mange år blevet behandlet i henhold til Landsaftalen (Dansk Energi, 2013). Landsaftalen bliver genforhandlet
hvert år mellem Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og Energinet.dk. Aftalen
indeholder standardiserede principper og takster for erstatning for elanlæg, der
anbringes på eller i landbrugsjord.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at de økonomiske tab i forhold til arealoptag vil være ubetydelige i anlægsfasen og neutrale eller ubetydelige i driftsfasen.
10.11.1.2.1 Stationsanlægget ved Endrup
Det eksisterende stationsanlæg ved Endrup og luftledningsanlæggene, som er tilsluttet stationen er dominerende tekniske anlæg i området. Ved udvidelsen af stationsanlægget vil de nærmeste naboer kunne opleve, at stationsanlægget vil syne
større i landskabet. Afsnittet 10.10 ”Befolkning og rekreative interesser” vurderede påvirkningen af befolkningen og de rekreative interesser som mindre.
Som nævnt i afsnit 10.1er den visuelle påvirkning som følge af udvidelsen af det
eksisterende stationsanlæg vurderet til at resultere i en ubetydelig-moderat påvirkning afhængig af, hvorfra i landskabet man betragter stationsanlægget. Idet
det er en forholdsvis begrænset mængde boliger, der vil opleve en moderat påvirkning, som følge at udvidelsen af stationsanlægget, vurderes de socioøkonomiske forhold at blive påvirket i begrænset omfang.
Det socioøkonomiske forhold vurderes derfor ubetydelige eller neutrale ved udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup i forhold til dette projekt, både i anlægsog driftsfasen.
233
Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger.
10.12 Råstoffer og affald
Etableringen af COBRAcable-projektet medfører forbrug af materialer og råstoffer til blandt andet kabelanlægget og stationsanlægget. Herudover vil der blive
produceret affald dels som følge af anlægsfasen men også i demonteringsfasen.
10.12.1.1 Materiale og råstofforbrug
Materialeforbruget og anvendelse af råstoffer i forbindelse med etableringen af
COBRAcable-projektet sker næsten udelukkende i anlægsfasen og vil primært
stamme fra:

Etablering af kabler i Jylland og på Fanø.

Udbygning af stationsanlægget ved Endrup med en lagerbygning, omformerstation samt udvidelse af 400 kV anlæg og nyetablering af forsinkelsesbassin.
Tabel 10-2 viser en oversigt over det maksimalt anslåede forbrug af råstoffer og
materialer, der anvendes i større mængder. Dette udgør grundlaget for de vurderinger, der er foretaget i de følgende afsnit.
Anvendelse
Materiale
Mængde
Materiale til landkabler og kabellægning
320 kV-kabler (40 km PEX eller MIND kabler)
600-1.400
tons*
Bakkesand i kabelgrave (600 m3 pr. km kabel)
24.000 m3
Bentonit
1.000 m3
Forbrug af materialer til udvidelse af stationsanlæg ved Endrup
Indbyggede sand og grus materialer
3.500 m3
Beton (1200 m3)
2.880 tons
Armeringsjern
300 tons
234
Anvendelse
Materiale
Mængde
Øvrigt konstruktionsstål
150 tons
Olie i konvertertransformere
300 tons
Glycol i køleanlæg
15.000 liter
Tabel 10-2: Anslået materialeforbrug til anlægsaktiviteter (kabler og udbygning
af stationsanlæg ved Endrup) (Energinet.dk, 2015e). *Mængden varierer afhængigt af, hvilken type kabel, der anvendes.
Kablerne forventes at blive af typen PEX eller MIND. Der forventes et forbrug på
mellem 600 og 1.400 tons kabler. I kablerne anvendes metaller i form af aluminium. Der vil enten være tale om to masseimprægnerede kabler, hvor lederen er
isoleret med oliemættet papir (MIND kabler), eller to plastisolerede PEX kabler.
Aluminium findes ikke som råstof i Danmark, men må importeres. Produktionen
af metaller er ganske energikrævende, og metaller er ikke fornybare ressourcer.
Beton fremstilles af sand, grus, kalk og vand, som brydes i danske råstofgrave.
Sand, grus m.m. indvindes fra såvel søterritoriet som på land. Den samlede danske råstofindvinding af sand, grus og sten var i 2013 på cirka 20 mio. tons
(Danmarks Statistik, 2014), og indvindingen af kridt og kalk var cirka 2,5 mio.
m3. Det maksimale betonforbrug til etablering af stationsanlægget ved Endrup
forventes at udgøre maksimalt 2.880 tons, der svarer til 0,03 % af den samlede
årlige betonproduktion i Danmark, som i 2004 var på 10 mio. ton årligt
(Betonindustriens Fællesråd, 2006).
Forbruget af sand udgør ca. 24.000 m3 til kabellægningen, og sand er dermed den
største enkeltressource, der anvendes. Der findes flere grusgrave i nærheden af
projektområdet. I Esbjerg Kommune har den gennemsnitlige indvinding af sand
ligget på 473.000 m3/år i perioden 2001-2010 (Region Syddanmark, 2012).
Det vurderes, at det samlede forbrug af beton, sand, sten og grus ikke udgør et
ressourcemæssigt problem.
Det samlede forbrug af stål til udvidelse af stationsanlæg ved Endrup vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem, da det ikke er en knap ressource
(Dansk Stålinstitut, 2014).
I anlægsfasen vurderes forbruget af materialer og råstoffer samlet set at medføre
en mindre påvirkning af miljøet set i relation til det nationale forbrug af materialer.
235
10.12.1.2 Affald
Affald fremkommer primært i anlægs- og demonteringsfasen. I forbindelse med
anlæg af det nye kabelanlæg forventes affald primært at bestå af forskellige kabelfraktioner, overskudsjord, bentonit, bygge- og anlægsaffald og dagrenovation. For
kabler vil der dog være tale om meget små mængder i forhold til det samlede forbrug på op til 1.400 tons kabler. Kabelskrot vil kunne genanvendes.
De affaldsmængder, der fremkommer i forbindelse med anlægs- og demonteringsfasen, skal sorteres og bortskaffes efter de gældende regler i den kommune,
hvor affaldet produceres. De overordnede krav er, at virksomhederne forud for
gennemførelsen af opgaven skal sende en anmeldelse til Esbjerg og/eller Fanø
kommune, når der frembringes bygge- og anlægsaffald.
Samlet set er der tale om relativt små mængder affald, set i forhold til det samlede
anlægsprojekt. Størstedelen af affaldet forventes at blive genanvendt, og den miljømæssige påvirkning i anlægsfasen vurderes samlet som ubetydelig.
10.12.2.1 Materiale og råstofforbrug
Materiale- og råstofforbrug til kabelanlæg og stationsanlæg i driftsfasen vurderes
at være ubetydelig.
Der sker ingen aktiviteter på kabelstrækninger i driftsfasen, med mindre kabelanlægget rammes af en fejl. I så fald kan der blive tale om at fjerne det fejlramte
stykke af kablet og erstatte det med et nyt kabelstykke. Kablet samles med kabelmuffe.
På stationsanlægget vil der være almindelige serviceeftersyn og vedligeholdelsesarbejder som olieskift, smøring mm. Der vil desuden være løbende udskiftning af
nogle af installationerne.
10.12.2.2 Affald
I tilfælde af reparation af kablet vil kabelskrot blive transporteret til et dertil egnet oparbejdningsanlæg, hvor metal og plastmaterialer frigøres med henblik på
genbrug.
I driftsfasen vil affaldsmængderne være forholdsvist begrænsede, og det vil omfatte affald fra vedligehold og reparation af anlægget. Affaldsproduktionen vil blive indsamlet og behandlet gennem den kommunale affaldsordning.
236
Samlet vurderes det, at den miljømæssige påvirkning ved genanvendelse og bortskaffelse af affald er ubetydelig.
råstoffer og affald.
237
11
Kumulative effekter
I dette kapitel beskrives kumulative effekter i forhold til etablering af COBRAcable-projektet. Kumulative effekter defineres i VVM-sammenhæng som påvirkninger fra et projekt set i forbindelse med miljøpåvirkninger fra andre projekter
eller anlæg. Formålet med at inddrage kumulative effekter er at få en helhedsvurdering af miljøpåvirkningen af det aktuelle projekt set i forhold til områdets miljømæssige bæreevne.
Ifølge VVM-vejledningen (By- og Landskabsstyrelsen, 2009) omfatter vurdering
af kumulative effekter både samspil med andre eksisterende anlæg, men også:
”arealanvendelse og aktiviteter som følge af allerede eksisterende – udnyttede
og uudnyttede - tilladelser eller vedtagne planer”. Eksempler på kumulative effekter kunne være øgede visuelle landskabspåvirkninger, støj, forstyrrelser, fragmentering af naturområder etc. på grund af tilstedeværelsen af andre anlæg eller
planer om andre projekter, der formodes at påvirke enkelte miljøparametre
sammen med COBRAcable-projektet.
11.1 Projekter, som kan medføre kumulative effekter
De væsentligste eksisterende eller planlagte anlæg og/eller projekter, som kan
medføre kumulative effekter er følgende:

Forsøgsmøller ved Esbjerg.

Horns Rev 3 Havmøllepark.

Udvidelse af Esbjerg Havn.
I Tabel 11-1 findes en kort beskrivelse af de relevante projekter i forbindelse med
vurderingen af kumulative effekter.
Projekt
Beskrivelse
Forsøgsmøller ved Esbjerg
Projektet indebærer etablering af fire nye forsøgsvindmøller langs kysten øst for Esbjerg. Den østligste mølle står i projektområdet for
COBRAcable, men det forventes, at kabeltraceet kan føres udenom
vindmølleområdet. Der er givet VVM-tilladelse og vedtaget kommuneplantillæg og lokalplan for projektet.
Projektet er i øjeblikket til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet, da
en afgørelse fra Naturstyrelsen om, at nogle mindre projektændringer
ikke udløser ny VVM, er blevet påklaget i juni 2014. Hvis klagen bliver
238
Projekt
Beskrivelse
afvist, forventes projektet gennemført snarest og med en anlægsperiode
på under et halvt år.
Havmøllepark Horns
Rev 3
Udvidelse af Esbjerg
Havn
VVM-tilladelse til havmølleparken og de tilhørende landanlæg er udstedt d. 4. november 2014. Horns Rev 3 projektet indebærer etablering
af en havvindmøllepark, et 220 kV kabelanlæg mellem Houstrup Strand
og Stationsanlæg ved Endrup, et 150 kV kabelanlæg mellem stationsanlægget ved Endrup og stationsanlægget ved Holsted, ændringer på en
kabelstation i Blåbjerg, transformerstation Holsted og Revsing i Vejen
Kommune samt en udvidelse af stationsanlægget ved Endrup mod øst.
Derudover sker der en opgradering af luftledningsforbindelsen mellem
stationsanlægget ved Endrup og stationsanlægget ved Revsing. Kun udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup ligger i nærheden af projektområdet for COBRAcable. Horns Rev 3-projektet er nærmere beskrevet
i kapitel 4 i forbindelse med stationsanlægget ved Endrup, og vurderingerne inddrager allerede effekten af, at dette projekt forventes gennemført.
Udvidelsen af Esbjerg Havn medfører blandt andet, at ca. 100 ha af det
nuværende vandområde omdannes til landareal ved opfyldning. På det
nye havneareal etableres nødvendige belægninger, vejtracé og bygninger. Desuden uddybes et område på ca. 84 ha for at opnå tilstrækkelig
vanddybde i sejlrende og det nye havnebassin, og der etableres ca.
1.850 meter kaj. Lokalplanen for projektet blev vedtaget i marts 2010,
og VVM-tilladelsen givet i juli 2010. Havneudvidelsen er under etablering, og størstedelen af det fremtidige havneområde er opfyldt til landareal.
Projektet ligger ikke i projektområdet for COBRAcable, men ca. 700 m
vest for.
Tabel 11-1: Oversigt over relevante projekter i forbindelse med vurdering af kumulative effekter
11.2 Vurdering af kumulative effekter
I nedenstående er der foretaget en vurdering af kumulative effekter indenfor emnerne landskab og visuelle forhold, plante- og dyreliv samt støj. For de øvrige
emner i VVM-redegørelsen er der ikke kendskab til andre projekter i området,
som kan medføre kumulative effekter. Såfremt der forekommer andre, samtidige
projekter, vurderes påvirkningerne fra etablering og drift af COBRAcableprojektet at være så begrænsede, at der ikke vil være risiko for kumulative effekter.
239
11.2.1
Landskab og visuelle forhold.
Der er ikke kendskab til projekter i relevant afstand omkring stationsanlægget,
der vil medføre kumulative effekter på landskab og de visuelle forhold. Det eksisterende stationsanlæg ved Endrup og udvidelsen med Horns Rev 3 er behandlet
som 0-alternativet og betragtes derfor ikke som en kumulativ effekt.
Der er ikke kendskab til projekter, der vil medføre kumulativ effekt på landskabet
som følge af etablering af kabelanlægget. Som udgangspunkt vil etableringen ikke
eller kun i lille omfang påvirke landskabet. Det kan ikke afvises, at der kan være
samtidighed med enkelte, mindre projekter over kortere strækninger, men i så
fald vurderes der udelukkende at være tale om meget begrænsede påvirkninger,
som ikke vil medføre væsentlige kumulative effekter.
11.2.2 Plante og dyreliv
Der er ikke kendskab til projekter i området, som kan medføre kumulative effekter på naturforhold. Udvidelsen af stationsanlægget i forbindelse med Horns Rev
3 vil ikke medføre påvirkninger af arter eller naturtyper, som kan påvirkes yderligere ved den planlagte udvidelse i forbindelse med COBRAcable. Der er derudover ikke identificeret kommende eller planlagte anlægsprojekter i området, som
kan give anledning til kumulative effekter på beskyttede naturområder eller levesteder for beskyttede arter. Det kan ikke afvises, at der kan være samtidighed med
enkelte, mindre projekter (såsom andre ledningsanlæg) over kortere strækninger,
men i så fald vurderes der udelukkende at være tale om meget begrænsede påvirkninger, som ikke vil medføre væsentlige kumulative effekter.
11.2.3 Støj
Der er vurderet ubetydelig-mindre påvirkninger i forhold til støj i anlægsfasen. I
driftsfasen er der vurderet mindre påvirkning i forhold til støj.
Støjberegningerne indeholder Horns Rev 3 projektet og denne er således inkluderet i vurderingerne. Der er ikke kendskab til andre projekter, der kan give anledning til kumulative effekter i forhold til støj.
11.3 Kumulative effekter internationalt
COBRAcable er et internationalt projekt, der berører områder i både Danmark,
Tyskland og Holland. Miljøpåvirkningerne i Tyskland og Holland er beskrevet i
kapitel 3.3, mens miljøpåvirkningerne på havet i Danmark er beskrevet i en selvstændig miljøredegørelse (se kapitel 3.2).
240
Det er vurderet, at kumulative effekter på tværs af grænser kan udelukkes, på
grund af den geografiske afstand og de beskedne påvirkninger som projektet
medfører. Herudover er der ikke kendskab til andre projekter i området, som kan
medføre en kumulativ effekt.
241
12 Afværgeforanstaltninger
Et vigtigt formål med en VVM-redegørelse er at pege på løsninger, så negative
miljøpåvirkninger kan mindskes, kompenseres eller helt undgås. Disse løsninger
kaldes også afværgeforanstaltninger og kan være relevante før og under anlægsfasen samt i driftsfasen. I de foregående afsnit er afværgeforanstaltninger for de
enkelte miljøpåvirkninger beskrevet og diskuteret. I det følgende er der lavet en
opsummering af de afværgeforanstaltninger, der skal indarbejdes for at minimere
påvirkningerne i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen.
En del potentielle miljøpåvirkninger er undgået ved tilrettelæggelsen af anlægsarbejdet. Eksempelvis ved at retablere arealer (f.eks. tilbagelæggelse af tørv) efter
anlægsarbejdet, ved anvendelse af gravekasse og køreplader, ved at begrænse
midlertidig grundvandssænkning til et minimum, ved at undgå udledning af vand
til vandløb, søer eller lignende og ved at tilstræbe at tilrettelægge anlægsarbejderne med henblik på at mindske generne for befolkningen. Derfor er det vigtigt,
at projekt- og anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a) bringes videre i detailplanlægningen for anlægsarbejdet – med de skærpelser, som følger af øvrige afværgeforanstaltninger i nedenstående opsummering. Hertil kan der yderligere forekomme eventuelle vilkår opstillet af myndighederne i forbindelse med den endelige tilladelse.
Med gennemførsel af de nævnte afværgeforanstaltninger er det vurderet, at der
ikke vil være behov for overvågning.
12.1 Forudsætninger for vurderingerne
I Tabel 12-1 er der de forskellige forudsætninger, som vurderingerne er baseret på
opsummeret.
Emne
Anlægsforudsætninger lagt til grund i vurderingerne
Stationsanlæg:
Belysning af anlægsarbejdet vil blive etableret så den fokuseres på de ting der skal oplyses, og ikke spreder lys unødigt
242
Emne
til omgivelserne.
Kabelanlægget etableres gennem Fanø Klitplantage over en
strækning på ca. 3,5 km. På en stor del af strækningen følges eksisterende skovveje, hvilket mindsker behovet for
fældning af træer. På strækninger hvor kabelanlægget ikke
ligger langs en vej, laves små sving på kabelanlægget, således at man ikke kan få et langt, frit udsyn gennem skoven,
langs med traceet. Herudover søges det at undgå at fælde
større og ældre træer, ved at føre kabelanlægget udenom
dem, og ved at tilpasse anlægsbæltet.
I en række delområder på Fanø og på strandengene ved
Måde vil nedenstående anlægsmetoder som udgangspunkt
blive anvendt. For de pågældende områder er der desuden
belyst en række alternativer, som er beskrevet i afsnit 5.
Plante- og dyreliv
Vestfanø: Hele det fredede klitområde på Vestfanø vil blive
underboret. Ved underboringens start etableres et arbejdsareal med en størrelse på ca. 2.500 m2 øst for det fredede
område. Inden for arbejdsarealet skal overjorden graves
væk i det område, hvor selve borehullet etableres. Det drejer
sig om et areal på cirka 100 m2. For at minimere graden af
påvirkning af det område, hvor borehullet etableres, skrælles tørven indledningsvist af og flyttes tilbage efter endt anlægsarbejde. Underboringen forventes afsluttet indenfor ca.
1 måned. Arbejdspladsen ved slutpunktet for underboringen
forventes etableret på forstranden.
Mosen i Fanø Klitplantage: Kablet etableres i et smalt arbejdsbælte i den eksisterende grusvej (Klingebjergstien).
Materialet fra vejen opdeles ikke i muld og råjord, ligesom
der ikke muldafrømmes hvor jorden oplægges, hvorved der
kun behøves ca. 4 m til oplæg af jord. Gravemaskinerne kører i forlængelse af kabelgraven, og derved undgås arealbehov til dette. Det betyder, at den samlede bredde af anlægstraceet bliver ca. 8 m (2 m til kabelgrav i vejen, ca. 4 m
til oplæg af jord, 1 m til placering af kablet og 1 m yderligere). Anlægsarbejdet kan gennemføres på en formiddag,
hvorved den midlertidige påvirkning af mosen, som skyldes
oplæg af jord, bliver meget kortvarig. Der kan udlægges kø-
243
Emne
replader på det beskyttede naturområde inden oplæg af
jord, men disse vil blive udlagt ca. en uge før anlægsarbejdet
igangsættes, hvorved påvirkningen forlænges.
Strandengen på Østfanø: Kablet nedgraves gennem strandengen til muffegraven. Kabelanlægget forventes etableret i
den sydlige del af projektområdet, hvor strandengen er
smallest. Fra muffegraven hvor landkabelanlæg og søkabelanlæg sammenkobles (ca. 400 m fra kysten), føres kablet i
en rende ud til kysten. Den foretrukne anlægsmetode gennem området er åben kabelgrav med særligt smalt trace af
hensyn til naturværdierne. På selve kyststrækningen vil der
blive etableret plastrør på 400 mm, som søkablet efterfølgende trækkes igennem. I nødvendigt omfang vil jordfraktioner blive adskilt, og det øverste jordlag med græstørven
blive deponeret for sig og lagt tilbage øverst efter installation af kablet, så vidt muligt med afskæring og tilbagelægning
af hele græstørv.
Strandengen ved Måde: Kabelanlægget trækkes op på
stranden i åben kabelgrav og ind til en muffegrav (placeret
3-400 m fra kysten), hvor sø- og landkabelanlæg kobles
sammen. Den foretrukne anlægsmetode gennem området er
gravekasse med særligt smalt trace af hensyn til naturværdierne. Kabelanlægget krydser bl.a. en strandvold, som retableres efterfølgende.
På den resterende del af Fanø og på strandengen ved Måde
vil kablet blive etableret med gravekasse.
Vandhuller og vandløb vil som udgangspunkt blive undgået
eller underboret. Enkelte vandløb med begrænset vandføring og meget lav naturværdi kan blive passeret ved gennemgravning og udlægning af plastrør, som kabelanlægget
efterfølgende trækkes igennem. Dette vil dog kun ske, hvor
Esbjerg Kommune som er vandløbsmyndighed, har vurderet at der kan gives tilladelse. På strækningen fra Tjæreborgvej og frem til stationsanlægget ved Endrup tilstræbes
det at placere kablet uden for beskyttede naturområder. I
det omfang at dette ikke kan lade sig gøre, vil naturområderne blive krydset ved brug af gravekasse eller ved styret
underboring.
244
Emne
Møllebæk krydses ved styret underboring. Naturarealer
omkring åen vil også blive krydset ved underboring, så en
påvirkning undgås.
I Solbjerg Plantage etableres kabelanlægget langs en eksisterende skovvej gennem plantagen. Det vil formentlig være
nødvendigt at rydde træer og beplantning langs stien, for at
sikre det nødvendige arbejdsbælte. Som udgangspunkt placeres kabelanlægget i eller umiddelbart syd for skovsporet.
Herudover reduceres arbejdsbæltets bredde ved at blande
råjord og muldjord, og egetræerne nord for vejen, helt mod
øst, friholdes for påvirkning.
Ved anlægsarbejde i områder med sårbar natur vil der blive
udlagt køreplader.
I områder med åbne kabelgrave forventes kabelgravene at
stå åbne over en afstand på maksimalt 1500 m, dog i særlige
tilfælde op til 3000 m. Kabelgravene vil maksimalt stå åbne
i 2-4 dage.
Der anlægges ikke på strandengene ved Østfanø og Måde i
fuglenes yngleperiode, dvs. i perioden 15/3-15/7.
Kulturhistorie og
arkæologi
Der foretages en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejdet gennemføres.
Diger, der krydses af kabelanlægget, vil blive retableret.
Trafik
Langs kabeltraceet anlægges midlertidige køreveje i begrænset omfang.
Råstoffer og affald
Det forudsættes at bestemmelserne i de kommunale regulativer for erhvervsaffald om kildesortering, anvisning og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald overholdes og følges.
Tabel 12-1: Oversigt over de forudsætninger som er benyttet i vurderingerne.
Informationerne i tabellen er summeret op fra kapitel 10.
245
12.2 Afværgeforanstaltninger
I Tabel 12-2 er de foreslåede afværgeforanstaltninger for de forskellige fagemner i
anlægsfasen opsummeret.
Emne
Etablering af beplantning omkring stationsanlægget ved Endrup:
Lokalplanen stiller krav om bevoksning omkring dele af stationsanlægget,
men der ud over kan det være hensigtsmæssigt at etablere beplantning i
større afstand fra stationsanlægget. Energinet.dk har igangsat en proces
med de lokale borgere med henblik på at afdække ønsker og muligheder for
etablering af sådan supplerende beplantning, der kan skærme for indblik
til stationen. Dette skal dog ske på baggrund af frivillige aftaler og forhandlinger med de respektive lodsejere, og en endelig afklaring vil først foreligge efter offentliggørelse af VVM-redegørelsen.
Det er vurderet, at den største landskabelige påvirkning fra stationsudvidelsen vil være den visuelle påvirkning af Øskær nord for det samlede stationsanlæg. Derfor er det et af de steder, der arbejdes med muligheder for
supplerende beplantning. Denne løsning er betinget af en frivillig aftale
samt det forhold, at hegnet skal kunne etableres uden at beskadige det beskyttede dige, der afgrænser Øskær mod syd. Esbjerg Kommune har givet
udtryk for et ønske om at genetablere den beplantning der tidligere har været på digerne i området. Evt. plantning på diget vil kræve dispensation, og
hvorvidt der bliver arbejdet videre med denne løsning, vil blive afklaret i
samarbejde med Esbjerg Kommune.
Andre fokuspunkter i borgerprocessen er afskærmning af stationsanlægget
set fra sydøst fra Endrup samt fra øst fra Møllegårdsvej og fra vest fra
Hjortkærvej.
Inden for stationsområdet vil der blive etableret beplantning i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen indeholder ikke
krav om afskærmende beplantning mod syd, fordi der her er planlagt for
fremtidig potentiel udvidelse af stationen. Af hensyn til stationsanlæggets
synlighed i landskabet i forbindelse med COBRAcable, og den usikre tidshorisont på en yderligere stationsudvidelse, kan det være hensigtsmæssigt
at etablere hegn mod syd (hegn D2). Det er et tiltag, der endnu ikke er taget
stilling til, men som vil indgå som perspektiv i den videre proces. Der er
mulighed for at etablere hegnet inden for stationsområdet.
Omformerbygningen:
De lokale borgere lægger stor vægt på, at omformerbygningen får et udtryk,
der bedst muligt indpasses i landskabet. Særlige fokuspunkter er, at bygningen vil komme til at optræde i sammenhæng med halvkulturarealet
Øskær nord for anlægget og vil være et markant orienteringspunkt fra især
Hovedvej A1 syd for anlægget. Desuden er der ønske om, at der arbejdes
med bygningens form, farve og materialer, så den ikke fremstår som en
”klods” i landskabet, og at der ikke kommer lys fra bygningen.
246
Emne
Fordi omformerbygningen er så stor, bør bygningen have en enkel og ensartet karakter. Dette vil understøtte landskabets enkle karakter. En enkel
og ensartet karakter kan godt være en bygning med brudte flader, blot den
er ”stilren”. Hvis bygningen er for ”kompleks” i sit udtryk, kan den forstærke den visuelle forstyrrelse, som stationsanlæggets udendørs anlæg præger
landskabet med.
Bygningens farve og materialevalg har betydning for, hvordan den optræder i landskabet både på kort og lang afstand og under forskellige vejrforhold, især varieret lyspåvirkning. Bygningen vil blive holdt i grå eller jordfarvede nuancer i et ikke-reflekterende materiale, for at leve op til lokalplanens krav.
Bygningen bør ikke være belyst eller på anden måde være markeret af lys
fra bygningen, da det vil fremhæve bygningen i et ellers ”mørkt” landskabsrum.
Bygningens udtryk bør tage hensyn til:
1) den visuelle sammenhæng med Øskær præget af halvkulturarealer,
2) bygningens markering i landskabet set fra landevejen Hovedvej A1,
3) oplevelsen af landbrugslandskabet i øvrigt og
4) så vidt muligt have en enkel karakter, der nedtoner den visuelle forstyrrelse fra de udendørs tekniske anlæg.
Kabelanlægget:
For at mindske den landskabelige påvirkning som følge af brudte hegn
mellem stationsanlægget ved Endrup og Hovedvej A1 samt i landskabet
mellem Solbjerg og Solbjerg Plantage, vil der i forbindelse med indgåelse af
frivillige aftaler og forhandlinger med lodsejere, blive arbejdet for at genetablere beplantningen. På den øvrige strækning afklares gennembrud/retablering af levende hegn i drøftelserne med lodsejerne
For at undgå at den geotekniske boring B115 i klitterne på Vestfanø (Figur
14-13 i kapitel 14) påvirker bestanden af liden ulvefod indenfor området,
skal boringen flyttes nogle meter mod øst i en tæt sitkabevoksning, eller
syd for stien, hvor der er åben træbevoksning og ingen sårbare arter.
Påvirkning af de fugtige lavninger indenfor strandengsområdet ved Måde
(se Figur 14-15 i kapitel 14) skal undgås.
Plante- og dyreliv
På strækningen fra Tjæreborgvej til stationsanlægget ved Endrup skal det
undgås at udføre anlægsarbejde indenfor følgende § 3-beskyttede naturområder:

et rigkærsområde nord for Tjæreborgvej (lokalitet 1737a på Figur
8-12),

En eng mellem Tjæreborgvej og jernbanen som er voksested for
247
Emne
butblomstret siv (lokalitet 5-20 i (Amphi Consult, 2011))
Kulturhistorie og
arkæologi

en værdifulde natureng på den østlige side af Novrup Bæk (lokalitet
2891a på Figur 8-12),

et værdifuldt knoldkær langs vandløbet (lokalitet 876 på Figur 8-13),

et hedeområde umiddelbart nord for Esbjergmotorvejen (lokalitet 673
på Figur 8-18), samt

et moseområde med indslag af fattigkær ved Ravnsø Bæk (lokalitet
832 på Figur 8-18).
For at sikre landskabets kulturhistoriske fortælleværdi mellem stationsanlægget ved Endrup og Hovedvej A1 samt i
landskabet mellem Solbjerg og Solbjerg Plantage, vil der i
forbindelse med indgåelse af frivillige aftaler og forhandlinger med lodsejere, blive arbejdet for at genetablere beplantningen i brudte hegn. Også beskyttede diger kan blive beplantet for at forstærke det kulturhistoriske spor i landskabet.
Dette vil i så fald kræve en dispensation fra Esbjerg Kommune, som vil sikre, at der tages hensyn til digernes kulturhistoriske og biologiske værdier.
Hvis de arkæologiske forundersøgelser giver anledning til fund, kan en afværgeforanstaltning være, at linjeføringen af kablet tilpasses.
Trafik
Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger
Luft og klima
Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger.
For at undgå støvgener kan det dog i tørre perioder være
nødvendigt at foretage vanding af f.eks. kørearealer.
Det vurderes at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse
med støj i anlægs- og driftsfasen.
Støj
I forbindelse med støjende anlægsarbejde, der er i konflikt med Esbjerg
Kommunes forskrifter, skal der søges dispensation. Kommunen kan i den
forbindelse stille vilkår om afværgeforanstaltninger.
Risiko for uheld og spild samt konsekvenserne heraf skal imødegås ved at
iværksætte følgende tiltag:
Jord
At udarbejde en beredskabsplan, som iværksættes i forbindelse med spild,
så en oprensning straks udføres.
At etablere brændstofdepoter på centrale steder, som er udformet så evt.
spild bliver opsamlet.
248
Emne
At sikre regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik
på at forebygge større udslip af olieprodukter, som for eksempel fra brud
på hydraulikslanger.
De nævnte tiltag er anvendt som forudsætning for de gennemførte miljøvurderinger og kan således ikke fraviges.
Når lovkrav med underliggende bekendtgørelser for håndtering af forurenet jord følges, vurderes der ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger.
De nævnte afværgeforanstaltninger skal også implementeres for at minimere påvirkninger på grundvand.
Vand (grundvand)
Ved fastlæggelse af traceet skal private vandindvindingsboringer så vidt
muligt undgås.
I detailprojekteringsfasen skal det afklares med Esbjerg Kommune om
krydsning af området med stor risiko for udledning af okker langs Krogsgård Møllebæk, og områderne med middel risiko ved Måde Enge, langs
Novrup Bæk og ved Sneum Å-systemet, kræver specielle foranstaltninger
for at afværge problemer fra udledning af okkerholdigt oppumpet grundvand. Det skal sikres, at oppumpet, okkerholdigt vand nedsiver og ikke løber direkte til beskyttede vandløb, søer eller vådområder.
Vand (overfladevand)
I forbindelse med længerevarende grundvandssænkning på stationsanlægget skal der være særlig opmærksomhed på, om der oppumpes okkerholdigt vand. Hvis det bliver aktuelt at bortlede okkerholdigt grundvand opstilles der iltningsog udfældningscontainer for okkerudfældning, således
at der kun bortpumpes grundvand fri for okker.
For at undgå eller begrænse risikoen for udledning af jordpartikler og spild
fra anlægsarbejder til nærliggende overfladerecipienter, må der ikke ske
oplag af jord i nærheden af søer og vandhuller i projektområdet. Dette er
en forudsætning for de gennemførte vurderinger.
Magnetfelter
Befolkninger og rekreative forhold
Socioøkonomiske
forhold
Råstoffer og affald
Tabel 12-2: Oversigt over afværgeforanstaltninger
249
13
Mangler
Ifølge VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse indeholde en oversigt over
eventuelle områder, hvor datagrundlaget er usikkert, eller hvor der mangler viden
til at foretage en fuldstændig vurdering af anlæggets indvirkning på miljøet. I Tabel 13-1 er der udarbejdet en oversigt over de væsentligste punkter i forhold til
manglende viden. For de emner, som ikke er nævnt i tabellen, er det vurderet, at
der ikke er forhold eller manglende viden, der kan have betydning for de konklusioner, der er foretaget i de relevante afsnit.
Emne
Landskab og visuelle
forhold
Vidensgrundlag og eventuelle mangler
Der mangler endelig afklaring af den nye omformerbygnings placering i
byggefeltet, bygningens orientering samt dimensioner og udtryk. Der er
i denne VVM vurderet på den mest sandsynlige placering af bygningen
samt bygningens maksimale dimensioner. Hvis bygningen orienteres
øst-vest frem for nord-syd, vurderes bygningens synlighed at blive den
samme eller mindre fra de væsentligste punkter i det omgivende landskab. Det scenarie, der er vurderet, er derfor det, der har den største
påvirkning af de landskabelige forhold.
Bygningens visuelle udtryk har stor betydning for bygningens påvirkning af landskabet og især den visuelle oplevelse af landskabet. Bygningens arkitektoniske udtryk er endnu ikke fastlagt, derfor er bygningen i
visualiseringerne vist som en kasse uden yderligere tilpasning, dog i
mørk og lys jordfarve. Den visuelle fremstilling af bygningen er derfor
en tilnærmelse, der kan vise sig at blive anderledes i det endelige projekt.
Plante- og dyreliv
Udbredelse og aktuel forekomst af arter samt vegetationstypers artsindhold og struktur er altid dynamisk. Den udførte feltkortlægning er
således et øjebliksbillede, og forekomster af natur og beskyttede arter
må forventes at ændre sig over tid. Trods grundige undersøgelser kan
det aldrig garanteres, at forekomst af væsentlige arter eller naturtyper
ikke er overset. Sammenfattende vurderes det dog, at de indsamlede
data er tilstrækkelige til at vurdere projektets påvirkning af naturinteresser. Tilsvarende er oplysningerne tilstrækkelige til at vurdere behovet for afværgeforanstaltninger.
Kulturhistorie og
arkæologi
Afsnittet er baseret på eksisterende viden om kendte fundsteder for fortidsminder og identificerede arkæologiske kerneområder. Der er endnu
ikke foretaget arkæologiske forundersøgelser af området indenfor projektområdet, men disse vil blive foretaget, inden anlægsarbejdet igangsættes. Efter en forundersøgelse vil man kunne vurdere, om eventuelle
kulturhistoriske levn kræver en egentlig arkæologisk udgravning.
Tabel 13-1: Oversigt over manglende viden.
250
14 International naturbeskyttelse
EU har vedtaget to naturbeskyttelsesdirektiver, som pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene:

EU’s habitatdirektiv (92/43/EØF) har til formål at beskytte arter og naturtyper, der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Hvert EU-land
skal udpege områder, der kan fungere som sikre levesteder for de naturtyper
og arter, som er opført på habitatdirektivets bilag I og II. Disse områder betegnes habitatområder.

EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv (79/409/EØF) har til formål at beskytte levesteder og rasteområder for fugle, som er sjældne, truede eller følsomme over
for ændringer af levesteder i EU. Hvert EU-land skal udpege områder for at
beskytte fugle, der er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet. Disse områder
benævnes fuglebeskyttelsesområder.
Natura 2000 er samlebetegnelsen for det internationale økologiske netværk af
habitatområder og fuglebeskyttelsesområder i EU. For hvert Natura 2000område er der en liste – det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, arter
og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Formålet med Natura 2000-netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper,
som er på udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder.
Bilag IV i habitatdirektivet indeholder en liste (bilag IV) over udvalgte dyre- og
plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både indenfor og udenfor Natura 2000-områderne. Disse arter betegnes bilag IV-arter.
For det konkrete projekt er især følgende danske implementeringer af habitatdirektivet relevante:

Habitatbekendtgørelsen (BEK nr 408 af 01/05/2007) er en væsentlig del af
Danmarks implementering af EU’s habitatdirektiv og EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, og habitatbekendtgørelsen har blandt andet til formål at sikre, at der
for projekter på land foretages en vurdering af, om et projekt i sig selv, eller i
forbindelse med andre projekter, kan påvirke et Natura 2000-område.

§ 4b i Lov om Energinet.dk (LBK nr 1097 af 08/11/2011) samt Bekendtgørelse
om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet (BEK nr 1476 af 13/12/2010) er
251
også relevante i forhold til COBRAcable. I henhold til disse skal der ved etablering af blandt andet nye elforsyningsanlæg foretages en vurdering af påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesområder, inden der kan gives tilladelse til et anlægsprojekt.13
I dette kapitel beskrives og vurderes påvirkninger af naturtyper og arter, der er på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder, som ligger i eller i nærheden af
projektområdet for COBRAcable-projektet. Dette gøres i form af en foreløbig Natura 2000-vurdering, også kaldet en væsentlighedsvurdering. Kapitlet indeholder
desuden en beskrivelse og vurdering af de bilag IV-arter, som potentielt kan forekomme i projektområdet for COBRAcable-projektet. Her vurderes, om projektet
kan påvirke den økologiske funktionalitet af yngle- eller rasteområder for arterne.
Beskrivelser og vurderinger af påvirkninger af Natura 2000-områder og bilag IVarter er foretaget både i relation til anlæggene på land og til vands. For beskrivelse af anlægsmetoderne på land henvises til kapitel 0 i nærværende VVMredegørelse, Miljøredegørelse for COBRAcable-projektet (Energinet.dk, 2015b)
samt projekt- og anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a).
14.1 Metode
Beskrivelserne og vurderingerne af områder, arter og naturtyper, der er omfattet
af internationale naturbeskyttelsesbestemmelser er baseret på relevant eksisterende viden, herunder data fra Danmarks Miljøportal samt relevant faglitteratur
såsom Natura 2000-planerne, Natura 2000-basisanalyserne, faglige rapporter
fra DMU, blandt andet nr. 635. (Søgaard & Asferg (red.), 2007), og faglitteratur
såsom Dansk Pattedyrsatlas (Jensen, T.S. & Baagøe, H., 2007). Som en del af projektet er der desuden foretaget feltundersøgelser af forekomsten af naturtyper og
arter indenfor projektområdet til vands og på land. Metoden for feltundersøgelserne er kortfattet beskrevet i VVM-redegørelsens kapitel 8.2 samt i Miljøredegørelse for COBRAcable-projektet (Energinet.dk, 2015b). Mere detaljeret er metoden beskrevet i baggrundsrapporterne for de pågældende emner (Amphi Consult,
2011), (BioWitt, 2014) og (DHI, 2014).
14.1.1
Forvaltning af Natura 2000-lovgivningen
Myndighedernes forvaltning af Natura 2000-lovgivningen er blandt andet baseret på vejledningen til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen, 2011a). Praksis i
13
I henhold til § 27 i Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr 1330 af 25/11/2013 ) er
enkelte undtagelsesbestemmelser dog gældende.
252
forvaltningen præciseres desuden i forbindelse med sager, som bliver afgjort af
EU-domstolen og Natur- og Miljøklagenævnet. I 2014 er der eksempelvis truffet
afgørelse af EU-domstolen vedrørende to sager, som omhandler små ødelæggelser af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder, samt spørgsmålet om anvendelse af erstatningsarealer som afværgeforanstaltning for ødelagte eller beskadigede naturområder (Naturstyrelsen, 2014f).
Den indledende vurdering af mulige påvirkninger af et Natura 2000-område betegnes en foreløbig vurdering eller en væsentlighedsvurdering (Naturstyrelsen,
2011a). Hvis det på baggrund af den foreløbige vurdering ikke kan afvises, at en
plan eller et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan
påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der udarbejdes en fuld konsekvensvurdering under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område.
Ifølge vejledningen til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen, 2011a) skal udtrykket væsentligt fortolkes objektivt, men skal samtidig også ses i forhold til de
lokale miljø og naturforhold i det konkrete Natura 2000-område. Det er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, hvis en plan eller et projekt risikerer
at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område. Påvirkningen skal vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at gunstig bevaringsstatus ikke kan opretholdes, eller der ikke kan opnås gunstig bevaringsstatus. Naturtyperne og arterne skal således være stabile eller i fremgang.
Ifølge vejledningen til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen, 2011a) er en påvirkning som udgangspunkt ikke er væsentlig:

hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser,
der er mindre end de naturlige udsving, der anses for at være normale for den
pågældende art eller naturtype, eller

hvis den beskyttede naturtype eller art skønnes hurtigt og uden menneskelig
indgriben at ville opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand, der skønnes at
svare til eller være bedre end den hidtidige tilstand. Generelt vurderes det, at
der er tale om kort tid, hvis der sker en naturlig retablering af naturens tilstand inden for ca. et år. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en eventuel anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og naturtyper Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis ikke
væsentlig påvirkning.
Hvis det i den foreløbige vurdering ikke kan afvises, at den pågældende plan eller
projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering. Kravet om konsekvensvurdering gælder også for planer og
projekter udenfor et Natura 2000-område, hvis disse planer eller projekter kan
påvirke væsentligt ind i Natura 2000-området. Det er kun i forbindelse med den
253
foreløbige vurdering af en plan eller et projekts indvirkning på et Natura 2000område, at væsentlighedsbegrebet kan finde anvendelse. Konsekvensvurderingen
skal kunne udelukke, at aktiviteten kan medføre skade på de arter og naturtyper,
som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Hvis det ikke kan udelukkes, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte - med mindre forudsætningerne for en afvigelse er opfyldt (i henhold til § 10
i habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 01/05/2007).
14.1.2 Bilag IV-arter
I forhold til bilag IV-arter skal det sikres, at det ansøgte projekt ikke forsætligt
forstyrrer bilag IV-arterne i deres naturlige udbredelsesområde eller beskadiger
eller ødelægger arternes yngle- og rasteområde i arternes naturlige udbredelsesområde. Forudsætningen for dette er, at den økologiske funktionalitet af et yngle– eller rasteområde for bilag IV-arter opretholdes på mindst samme niveau som
hidtil (se tekstboks herunder).
Økologisk funktionalitet af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter
Yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand. Nogle arter er organiseret i delbestande, som står i forbindelse med hinanden gennem udvandring og indvandring, og som benytter et netværk af levesteder over tid og rum (eksempelvis
padder og flagermus). Netværket kan ses som et samlet yngle- eller rasteområde for samlingen af
delbestande som står i forbindelse med hinanden. De enkelte lokaliteter har hver især betydning
for bestanden. Nogle vil ofte have mere betydning end andre.
14.2 Relevante Natura 2000-områder
Dele af to Natura 2000-områder ligger indenfor projektområdet i Danmark (se
Figur 14-1). Der er tale om Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet (herunder H78
Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, F53 Fanø, F51 Ribe
Holme og enge ved Kongeåens udløb samt F57 Vadehavet.) og Natura 2000område nr. 246 Sydlige Nordsø (omfatter H255 og F113). Desuden ligger Natura
2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å (H79) i nærheden af projektområdet
(mindste afstand ca. 1 km). Natura 2000-område nr. 90 kan potentielt blive påvirket af projektet, da der afledes overfladevand til et tilløb til dette Natura 2000område.
254
Figur 14-1: Natura 2000-områder i nærheden af projektområdet for COBRAcable-projektet.
Potentielle påvirkninger af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområder og fugle i fuglebeskyttelsesområder vil kun forekomme i en begrænset
afstand fra kabelanlægget – og dermed kun i de nærmest liggende Natura 2000områder. I det følgende er der derfor udelukkende foretaget beskrivelser og vurderinger af påvirkninger af de tre Natura 2000-områder, der fremgår af Tabel
14-1
255
Natura 2000 område:
Afstand til projektområde:
Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet
Kablet anlægges igennem dette Natura 2000område
Natura 2000-område nr. 246 Sydlige Nordsø
Kablet anlægges igennem dette Natura 2000område
Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og
Holsted Å
Omkring 1 km fra stationsanlægget
Tabel 14-1: Natura 2000-områder, som potentielt kan blive påvirket af COBRAcable-projektet, og som derfor bliver beskrevet og foretaget vurderinger i forhold til.
Vurderingerne i de følgende afsnit fokuserer på påvirkninger fra anlægsarbejdet.
I driftsfasen ligger kablerne under jorden og kræver ikke aktiviteter i forbindelse
med vedligehold. Fjernelse af kablerne vil potentielt medføre påvirkninger af
samme størrelsesorden eller mindre end anlægsfasen, og der er derfor ikke foretaget separate vurderinger af demonteringsfasen.
14.2.1 Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet
Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet består af flere habitatområder og fuglebeskyttelsesområder.
256
Figur 14-2: Habitatområder, som ligger indenfor eller i nærheden af projektområdet for COBRAcable.
Habitatområder:




H78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde.
H86: Brede Å.
H90: Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen.
H239: Alslev Ådal.
Fuglebeskyttelsesområder:







F49: Engarealer ved Ho Bugt.
F51: Ribe Holme.
F52: Mandø.
F53: Fanø.
F55: Skallingen og Langli.
F60: Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen.
F65: Rømø.
257


F67: Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge.
F57: Vadehavet.
Figur 14-3: Fuglebeskyttelsesområder, som ligger indenfor eller i nærheden af
projektområdet for COBRAcable.
Nedenstående beskrivelser og vurderinger omfatter imidlertid kun de dele af Natura 2000-område nr. 89, der potentielt kan blive påvirket af COBRAcableprojektet. Det drejer sig om Habitatområde H78 og Fuglebeskyttelsesområderne
F51, F53 og F57, der alle ligger delvist indenfor projektområdet (se Figur 14-2 og
Figur 14-3). Påvirkning af de øvrige områder kan afvises alene på grund af afstanden til disse.
Habitatområde H78 og Fuglebeskyttelsesområderne F51, F53 og F57 er udpeget
for en række arter, naturtyper og fugle. Udpegningsgrundlaget er listet i Tabel
16-1 i bilag 2.
258
14.2.1.1 Habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å
vest for Varde
Habitatområdet omfatter de nedre dele af å-systemerne med udløb i Vadehavet,
marsk- og strandengsområder langs fastlandskysten, klit-, strand- og
marsklandskaber på øerne Rømø, Mandø, Fanø og Langli, samt tilstødende
havområder. Der indgår 33 forskellige habitatnaturtyper i udpegningsgrundlaget
for H78, og blandt de mest karakteristiske er marine naturtyper som lavvandede
bugter og vige, rev, sandbanker og vadeflader, samt på land naturtyperne strandeng, grå/grøn klit, klithede, klitlavning og tidvis våd eng. Hertil kommer som noget ganske særligt naturtypen flodmunding i området, hvor Varde Å løber ud i
Vadehavet (Naturstyrelsen, 2015a), (Naturstyrelsen, 2011f).
14.2.1.1.1Arter
I forhold til arter på udpegningsgrundlaget udgør Vadehavsområdet et vigtigt levested for fiskearterne havlampret, bæklampret, flodlampret, stavsild, laks og
snæbel, samt pattedyrene odder, spættet sæl, gråsæl og marsvin (Naturstyrelsen,
2011a). Disse 10 arter indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde (se Tabel 16-1 i bilag 2). I
det følgende er der foretaget en kortfattet beskrivelse og vurdering af henholdsvis
havpattedyr (marsvin, spættet sæl og gråsæl), odder og fisk (havlampret, bæklampret, flodlampret, stavsild, laks og snæbel).
Havpattedyr
Marsvin er den mest almindelige hvalart i Danmark og kan ses året rundt i de
danske farvande. Marsvin er en af de mindste tandhvaler. Med en gennemsnitlig
levealder på 8-10 år og en maksimal levealder på 20 år er marsvinet relativt kortlivet sammenlignet med andre tandhvaler (Bjørge & Tolley, 2009).
Kendskabet til udbredelse og forekomst af marsvin stammer fra få fly- og skibsbaserede tællinger (Teilmann, et al., 2008), (IBL & NIRAS, 2014). Undersøgelserne har vist en relativt stor forekomst af marsvin i den sydlige del af Nordsøen.
Undersøgelserne viser den største tæthed af marsvin ca. 50-100 km fra kysten og
en aftagende tæthed nærmere kysten (se Figur 14-4) (Teilmann, et al., 2008).
Som det fremgår af Figur 14-4 udgør projektområdet ikke et området med mange
forekomster af marsvin.
259
Figur 14-4: Tæthed af marsvin i den sydlige Nordsø baseret på tre flytællinger i
foråret 2003. Den mørkerøde farve viser den højeste tæthed (Teilmann,
et al., 2008).
Gråsæl og spættet sæl er knyttet til de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde
og uforstyrrede yngle-/og hvilepladser.
Spættet sæl er den mest almindeligt forekommende sælart i Danmark. Bestandsoptællinger og overvågning af sæler i de danske farvande foretages ved flytællinger af yngle- og fældelokaliteter. Sælbestanden i hele Vadehavet blev i 2013 opgjort til ca. 39.400 dyr (TSEG, 2013). Vadehavsområdet anvendes af sælerne både
som yngle- og rasteområde. I forbindelse med flytællinger af spættede sæler i Vadehavet 1981-2007 fandt man kun banker uden betydning for spættet sæl inden
for projektområdet for kabelanlægget (Jensen & Tougaard, 2009).
Der findes ca. 300.000 gråsæler på verdensplan og ca. 130.000 i den østlige del
af Atlanterhavet, primært langs Storbritanniens kyster. Der findes dog kun ganske få gråsæler langs den jyske vestkyst og i den danske del af Vadehavet. Efter at
gråsælen havde været udryddet i Danmark i ca. 100 år, er den dog i løbet af de
260
sidste godt 10 år genindvandret flere steder, og forekommer nu regelmæssigt på
lokaliteter i Kattegat, Østersøen og Vadehavet. Indtil videre er Rødsand den eneste faste yngleplads for gråsæl i Danmark. Der bliver hvert år set enkelte unge
gråsæler langs den jyske vestkyst, som må antages at være strejfere fra Vadehavet
eller de britiske øer (Naturstyrelsen, 2014c). I forbindelse med Fiskeri- og Søfartsmuseets vintertælling den 30. december 2014 blev der desuden for første
gang i nyere tid observeret en nyfødt unge af gråsæl i den danske del af Vadehavet, nærmere bestemt på en sandbanke nær Rømø (Naturstyrelsen, 2014d).
Vurdering af påvirkninger
Havpattedyr kan potentielt blive påvirket af projektet som følge af støj, forstyrrelser og sedimentspild i anlægsfasen eller som følge af påvirkning af magnetfelter i
driftsfasen.
Støj sker udelukkende i forbindelse med anlægsarbejdet. De fleste undersøgelser
af undervandsstøjpåvirkninger af havpattedyr er udført i forbindelse med nedramning af monopæl-fundamenter til bl.a. havvindmøller, som genererer særdeles kraftige lyde, der kan medføre høreskader og adfærdsændringer hos havpattedyr i betydelige afstande til ramningsområdet (Tougaard, 2012). Den støj, der vil
være i forbindelse med anlæggelse af søkablet, vil være minimal sammenlignet
med støj fra ramning, og ikke væsentligt kraftigere end støj fra skibstrafik. Den
lavfrekvente støj, som udsendes fra motoren på de skibe, der skal udføre anlægsarbejdet, vil blande sig i det samlede støjmønster i området. Undersøgelser har
vist, at marsvin tilvænner sig lyden fra skibe, idet marsvin forekommer i stort antal i de indre danske farvande, hvor skibstrafik er intensiv (ENERGI E2, 2006).
Luftbåren støj fra anlægsarbejdet vil potentielt kunne påvirke sæler, der opholder
sig på hvilepladser på land. Anlægsaktiviteterne i forbindelse med kabellægningen vil dog ikke omfatte meget støjende aktiviteter, og det vurderes at omfanget
af luftbåren støj fra anlægsarbejdet vil være ubetydeligt og kortvarigt, og at der
derfor ikke er risiko for påvirkning af sæler.
Forstyrrelse fra kabelskibet eller gravefartøjet vil være kortvarig og svare til forstyrrelse fra passage af andre fartøjer, som dyrene i området må forventes at være
tilpasset. Den forstyrrelse, der vil opstå som følge af skibstrafik i forbindelse med
anlægsarbejdet, vurderes derfor at være ubetydelig.
Sedimentspild fra etablering af kablet kan påvirke havpattedyr, hvis sedimentfanen er så tæt, at den forstyrrer dyrenes fødesøgning. Marsvin er tilpasset livet i de
kystnære farvande, og de kan anvende deres hørelse og ekkolokalisering under
forhold, hvor de kun i mindre grad eller slet ikke kan se (Kastelein et al., 2002).
Sæler er ligeledes tilpasset livet i kystområderne, og bruger deres knurhår til at
finde føde i uklart vand (Videnskaben.dk, 2011), og sedimentspild vil normalt ikke være et problem for sælers fødesøgning. Ud over fødesøgning kan sediment-
261
spild også påvirke havpattedyrene, ved at aflejret materiale på havbunden påvirker havpattedyrenes fødegrundlag. Men da anlægsarbejdet kun vurderes at medføre et begrænset sedimentspild i en kortvarig periode, vurderes påvirkningen af
havpattedyr som følge af høje sedimentkoncentrationer derfor at være lav. Sedimentkoncentrationen vurderes ikke at være så høj, at dyrenes fødesøgning forstyrres, lige som der ikke forventes påvirkninger af deres fødegrundlag pga. sedimentspredningen. Derfor vurderes påvirkningen af havpattedyr pga. sedimentspredning at være ubetydelig.
I driftsfasen er den eneste mulige påvirkning af havpattedyr de svage magnetiske
felter omkring kablet. Størrelsen på det statiske magnetfelt omkring COBRAcable
er beregnet til at være ca. 7 µT ved havbunden. Det statiske felt omkring søkablet
er mindre end det statiske felt omkring landkablet. Det skyldes, at de to ledere,
som søkablet består af, lægges helt tæt sammen (bundles) og magnetfeltet fra de
to ledere dermed til en vis grad neutraliserer hinanden. Til sammenligning varierer styrken af Jordens magnetfelt geografisk (30-70 µT), og er i Danmark på ca.
50 µT. Det statiske felt omkring COBRAcable er flere gange mindre end jordens
eget magnetfelt. En påvirkning af omgivelserne som følge af magnetfeltet vurderes på baggrund af ovenstående at være ubetydelig, og der er i driftsfasen derfor
ikke risiko for væsentlige påvirkninger af havpattedyr på udpegningsgrundlaget
for habitatområde H78.
Samlet set vurderes projektet derfor ikke at medføre væsentlige påvirkninger af
havpattedyr.
Odder
Odder lever i tilknytning til vådområder, og den findes i såvel stillestående som
rindende vand og både i saltvand og ferskvand. Særligt søer, vandløb og moser
med store rørskovsområder udgør attraktive levesteder for arten. Indenfor eller i
umiddelbar nærhed af den del af Natura 2000-området, som ligger indenfor eller
i nærheden af projektområdet, er der ingen større vådområder, som indeholder
potentielle levesteder for odder, men det er sandsynligt, at der kan være sporadiske forekomster af arten på de kystnære dele af projektområdet.
Det kan ikke afvises, at odder kan blive udsat for en midlertidig forstyrrelse som
følge af støj og færdsel i forbindelse med anlægsarbejderne. Men eftersom anlægsarbejdet foregår i etaper og med afstand til potentielle levesteder for odder,
vil der altid være adgang til uforstyrrede strækninger, hvor dyrene kan fortrække
til. Dertil kommer, at odder primært er aktiv i perioden fra skumring til solopgang dvs. på tidspunkter, hvor der normalt ikke foregår anlægsarbejde. Det vur-
262
deres derfor, at projektet ikke medfører risiko for væsentlige påvirkninger af odder.
Fisk
Arterne havlampret, bæklampret, flodlampret, stavsild, laks og snæbel migrerer
alle op i større vandløb i forbindelse med gydning, dog lever bæklampret hele året
i vandløb og foretrækker mindre vandløb eller de midterste eller øverste dele af
større vandløbssystemer. Kabelanlægget passerer ingen større vandløb, som kan
fungere som levested for stavsild, laks og snæbel.
Kabelanlægget vil doge krydse flere vandløb, der kan fungere som levested for
bæklampretter. Det er usikkert, om der findes flod- og havlampretter i de nederste strækninger af de krydsede vandløb.
I vandløb vil projektet kunne påvirke fisk i det omfang at passagemulighederne
forringes eller at vandløbskvaliteten påvirkes.
Alle vandløb der har en vis vandføring og naturkvalitet, og dermed kan fungere
som levested for fiskene, underbores. Gennemgravning af vandløb vil kun ske,
hvor naturkvaliteten er så ringe og vandet så stillestående, at de ikke er egnede
som levested for fiskene. Dermed vurderes en påvirkning at kunne udelukkes.
I havet vil kabellægningen potentielt kunne påvirke fisk som følge af sedimentspild, forstyrrelser, støjpåvirkninger og ændringer af fødegrundlaget. De fisk, der
eventuelt måtte befinde sig i området lige omkring kabeltracéet vil blive forstyrret
i forbindelse med nedspulingen af kablet. Men da destabiliseringen og opslæmningen af sediment kun påvirker vandkvaliteten i en kort afstand fra kablet og i
en meget kortvarig periode, vurderes det, at det vil være muligt for fiskene at søge
væk fra området under anlægsarbejdet. Efter nedspulingen vil fiskene igen kunne
anvende området omkring kabeltracéet. Gravearbejdet kan dog medføre ændringer af habitater for bunddyr, som er fiskenes fødegrundlag, og der må forventes
nogen dødelighed af bunddyr i selve kabeltraceet. Effekten på bundfaunasamfund
og bundvegetation i området vurderes dog at være kortvarig, da indvandring fra
nærtliggende områder vil ske efter relativt kort tid. I den mellemliggende periode
vil fiskene kunne søge føde i nærliggende områder, og påvirkningen på fisk vurderes derfor at være ubetydelig.
Undervandsstøj og vibrationer fra anlægsaktiviteter og sejlads kan potentielt påvirke fisks hørelse. Anlægsaktiviteterne og sejlads i forbindelse hermed er dog af
et begrænset omfang og vurderes derfor kun at medføre ubetydelige støjpåvirk-
263
ninger i en kortvarig periode. Anlægsfasen vurderes derfor ikke at medføre påvirkninger af fisk.
Som beskrevet i forbindelse med havpattedyr er den eneste mulige påvirkning af
fisk i driftsfasen de svage magnetiske felter omkring kablet. Omkring COBRAkablet er der dog tale om et statisk felt, der er flere gange mindre end jordens eget
magnetfelt. En påvirkning af omgivelserne som følge af magnetfeltet vurderes
derfor at være ubetydelig, og der er i driftsfasen derfor ikke risiko for væsentlige
påvirkninger af fisk på udpegningsgrundlaget for habitatområde H78.
Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke medfører risiko for væsentlige
påvirkninger af fisk på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 89.
14.2.1.1.2
Habitatnaturtyper
Som det fremgår af Figur 14-5 og Figur 14-10 er projektområdet for kabelanlægget både på Fanø og i Jylland placeret igennem eller i umiddelbar nærhed af en
række habitatnaturtyper, der er kortlagt af Naturstyrelsen i forbindelse med DEVANO programmet. De naturtyper på udpegningsgrundlaget, der er relevante i
forhold til kabellægningen af COBRAcable er strandeng, grå/grøn klit, klithede,
klitlavning samt tidvis våd eng. Habitatnaturtyperne grå/grøn klit og klithede er
prioriterede naturtyper, hvilket indebærer skærpede krav til at sikre opretholdelse af gunstig bevaringsstatus.
I det følgende er der givet en kortfattet beskrivelse af de områder, som potentielt
kan blive påvirket af anlægsarbejdet. For mere uddybende beskrivelser af områderne henvises til rapporten: Supplerende botaniske undersøgelser langs kabeltraceet for COBRAcable (BioWitt, 2014). Områderne er også beskrevet i afsnit
8.2, så der er derfor i det følgende fokuseret på de områder, der er kortlagt som
habitatnatur.
På den vestlige del af Fanø omfatter projektområdet en lang række områder, der i
Naturstyrelsens kortlægning fra 2012 er kortlagt som habitatnaturtyperne
grå/grøn klit, hvid klit, klithede og klitlavning. Områderne udgør en del af et stort
sammenhængende kystområde, hvoraf en stor del er omfattet af fredningen Fanø
Syd. De botaniske besigtigelser, der blev gennemført som en del af projektet i
2014, indikerer, at området består af en mosaik af habitatnaturtyperne strandenge (1330), Forstrand og begyndende klitdannelser (2110), stabile kystklitter med
urteagtig vegetation (grå og grøn klit) (2130), kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) (2140), kystklitter med gråris (2170) og fugtige klitlavninger (2190).
264
Figur 14-5: Projektområdet for kabelanlægget samt af Naturstyrelsen kortlagte
habitatnaturtyper på Fanø indenfor H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved
Å og Varde Å vest for Varde.
Parkeringspladsen ved Mågekolonivej forventes anvendt som depot.
Der forventes etableret en arbejdsplads på forstranden i det område, hvor underboringen slutter. Feltregistreringerne i 2014 viste, at forstranden kan inddeles i to
områder: Tættest på kysten findes et pionersamfund af klit- og strandengsvegetation. Langs kysten findes spredt vegetation med kveller, kryb-hvene og strandannelgræs, samt en række lave klitter med forekomst af stiv kvik, strand-kvik og
sand-hjælme. En stor del af arealet er bart sand, præget af færdsel af biler og
strandsejlere. Området er ved feltregistreringerne i 2014 (BioWitt, 2014) klassificeret som habitatnaturtypen: Forstrand og begyndende klitdannelser (2110), men
er ikke kortlagt som habitatnaturtype af Naturstyrelsen. Længere fra kysten ligger
et område, som ved feltregistreringerne i 2014 er kategoriseret som habitatnaturtypen strandeng (1330). Strandengen er domineret af en forholdsvis åben vegetation med partier domineret af bl.a. kryb-hvene, gåsepotentil, stiv kvik og rød
265
svingel. Området er i Naturstyrelsens kortlægning registreret som hvid klit
(2120).
Den østlige arbejdsplads, der skal etableres, hvor underboringen starter, forventes etableret i det sydvestlige hjørne af et hedeområde, der er registreret som habitatnaturtypen kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) (2140). Store dele af området er let fugtigt og domineret af hedelyng, klokkelyng og gråris. På den
sydlige halvdel er der en del opvækst af klit- og bjerg-fyr. Den del af heden, som
vil blive berørt af arbejdspladsen, udgøres overvejende af en let fugtig, forholdsvis
plan hede, som er domineret af hedelyng, klokkelyng, gråris og bølget bunke med
en del opvækst af fyr, især klit-fyr. Foruden de nævnte arter blev registreret en
række karakteristiske hedearter som hirse-star, hunde-hvene, fåresvingel, hundeviol, tormentil, vandnavle og vel-lugtende gulaks. De registrerede arter er alle almindeligt forekommende på nærtliggende arealer. Området er angivet som nr.
2548 på Figur 14-6). Som alternativ til denne placering er der undersøgt en placering på hedeområdet umiddelbart syd for den østvest-gående strandsti på heden
med (nr. 3568a på Figur 14-6). Dette areal vurderes samlet at rumme lidt større
naturværdier, primært fordi arealet er mindre tilgroet end heden nord for, hvor
arbejdspladsen skal etableres. Arealet er desuden lidt mindre jævnt og derfor
umiddelbart mindre egnet som arbejdsareal.
Figur 14-6: Naturområder, der er undersøgt i forbindelse med COBRAcableprojektet på Vestfanø (BioWitt, 2014).
266
Figur 14-7: Klitheden, hvor der forventes etableret en arbejdsplads i forbindelse
med underboring af det fredede område på Fanø (BioWitt, 2014).
Fanø Klitplantage
På strækningen gennem Fanø Klitplantage og frem til den østlige del af Fanø omfatter projektområdet enkelte arealer med habitatnatur. Det drejer sig dels om
områder, der er kortlagt af Naturstyrelsen, og dels om områder, der er nyregistrerede som habitatnatur i forbindelse med feltundersøgelserne i 2014.
Feltundersøgelserne i 2014 viste, at det botanisk mest værdifulde område på
strækningen er lokalitet 2014_2 (se Figur 14-8). Lokaliteten er en værdifuld hedemose domineret af lavtvoksende blåtop med en del klokkelyng. Mosen rummer
flere sjældne hedemosearter som liden soldug, brun næbfrø, hvid næbfrø og klokke-ensian, arter der alle blev registreret i mosen mindre end 15 meter fra vejen.
Hele området blev ved registreringen i 2014 kategoriseret som habitatnaturtypen
fugtig klitlavning (2190), mens området i Naturstyrelsens kortlægning er registreret som en mosaik af habitatnaturtyperne klitlavning (70 %), klithede (20 %) og
tørvelavning (10 %).
Syd for hedemosen ligger et område, der ikke blev kortlagt som habitatnatur i
forbindelse med Naturstyrelsens kortlægning, men som ved besigtigelsen i 2014
blev klassificeret som habitatnaturtypen kystklitter med dværgbuskvegetation
(2140). Området (lokalitet 2014_3 på Figur 14-8) er en forholdsvis artsfattig hede, der ligger både øst og vest for vejen. Arealerne nær vejen er domineret af he-
267
delyng med en del store fyr. Enkelte partier med dominans af blåtop, alm. hvene
og sand-star.
Figur 14-8: Kort over undersøgte lokaliteter indenfor Fanø Klitplantage. Numrene på de undersøgte lokaliteter fremgår med gul skrift. (BioWitt,
2014). Det skal bemærkes, at projektområdet er indsnævret lidt efter
kortet er udarbejdet.
Strandenge på Østfanø
På Østfanø skal kablet passere et større strandengsområde (se Figur 14-9), der
både i Naturstyrelsen kortlægning og ved feltregistreringerne i 2014 er registreret
som habitatnaturtypen strandeng (1330).
268
Figur 14-9: Strandenge på Østfanø. Numrene på de undersøgte lokaliteter
fremgår med gul skrift. (BioWitt, 2014). Det skal bemærkes, at projektområdet er indsnævret efter at kortet er udarbejdet, således at det nuværende projektområde ikke omfatter den nordlige del af det gamle
projektområde, der fremgår af ovenstående figur.
Lokalitet 2671d på Figur 14-9 er en artsrig natureng med indslag af overgangsfattigkær med bl.a. smalbladet kæruld, stjerne-star, trævlekrone, almindelig star og
sump-kællingetand. Engområdet ligger i den vestligste del af strandengen. I den
østlige del af delområdet findes et mindre, næringspåvirket klitareal med sandhjælme, fløjlsgræs, kruset skræppe og sand-star. Lokalitet 2671f på Figur 14-9 er
en forholdsvis højtliggende strandeng med en del arter fra ferskeng. Engen er ikke voldsomt artsrig, og den har formodentlig tidligere været drevet mere intensivt
med brug af gødning. Det store strandengsområde tæt på kysten (lokalitet 2671e
på Figur 14-9) består af en stribe ensartede og mere eller mindre intensivt udnyttede høslætenge, som formodentlig tidligere har været gødsket. Arealerne er meget plane, og der var taget høslæt kort tid før besigtigelsen. Vegetationen er generelt artsfattig og mosaikagtig med partier domineret af kryb-hvene, rød svingel,
harril, alm. kvik og tagrør. De tørreste dele er meget ensformige, men i fugtige
lavninger spredt på engene findes en del værdifulde strandengs arter som strandvejbred, læge-kokleare, kveller og stilket kilebæger. Den smalle bræmme langs
kysten (lokalitet 2671g på Figur 14-9) er artsrig og med en begrænset kulturpåvirkning.
269
Strandenge ved Måde
Langs kysten øst for Esbjerg strækker der sig en klit/strandvold, der især på kystsiden rummer botaniske interesser. En del steder er arealet dog meget tilgroet
med den invasive art rynket rose. Bag strandvolden findes lavtliggende strandenge. Engene bærer præg af en tidligere mere intensiv drift, men i dag drives arealerne mere ekstensivt med afgræsning uden brug af gødskning. I spredte, lavtliggende partier på engene findes forholdsvis upåvirket strandengsvegetation med
arter som harril, strand-kogleaks og strand-trehage. Arealerne længere fra kysten
er også kulturpåvirkede som følge af tidligere mere intensiv drift, men arealerne
lidt højere og er dermed mere tørre. Som et resultat heraf rummer arealerne en
artsfattig og ensartet vegetation.
Som det fremgår af Figur 14-10 er der ved Naturstyrelsens kortlægning af habitatnaturtyper i 2012 ikke registreret forekomster af habitatnaturtyper indenfor
projektområdet. Men ved feltbesigtigelserne i 2011 (Amphi Consult, 2011) og i
2014 (BioWitt, 2014) blev størstedelen af det undersøgte område registreret som
habitatnaturtypen strandeng (1330). Selvom der således muligvis er tale om habitatnatur, er naturværdien mindre, da alle de kortlagte områder i et vist omfang er
kulturpåvirkede. Strandengsområdet domineres af almindeligt forekommende
arter som alm. kvik, alm. rajgræs, kryb-hvene og rød svingel. Artsrigdommen er
generelt lav på strandengene, men i mindre lavtliggende arealer findes saltvandstålende arter som harril, strand-trehage, strand-vejbred, strand-kogleaks, kødetog vingefrøet hindeknæ, der er karakteristiske for fugtige strandengsområder.
Naturværdien for arealerne er vurderet som moderat til ringe.
270
Figur 14-10: Projektområdet for kabelanlægget og af Naturstyrelsen kortlagte
habitatnaturtyper ved Måde indenfor H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved
Å og Varde Å vest for Varde.
Marine habitatnaturtyper
Naturstyrelsens kortlægning af marine naturtyper fremgår af Figur 14-11. Kortlægningen er fra første generation af naturplaner og er endnu ikke opdateret i
Vadehavet. Kortlægningen er således det bedst tilgængelige, men den faktiske
udbredelse kan godt afvige fra det viste. Dette er der taget hensyn til i vurderingerne.
På strækningen mellem Fanø og Jylland krydser kabelanlægget to områder, der
er kortlagt som habitatnaturtypen 1140: Mudder og sandflade blottet ved ebbe.
Der er ikke defineret nogen karakteristiske arter for denne naturtype, men den er
karakteriseret ved at mangle landplanter, men ofte være dækket af mikroskopiske
blågrønalger og kiselalger (Naturstyrelsen, 2012). Stedvis kan der forekomme
havgræsser, dværgålegræs eller ålegræs. Fladerne rummer som regel rige samfund af invertebrater og er derfor af stor betydning som fødesøgningsområde for
271
ande- og vadefugle. Naturtypen findes spredt langs de danske kyster, og forekommer i sin største udstrækning og mest veludviklet i Vadehavet.
Figur 14-11: På strækningen mellem Fanø og Jylland krydser kabelanlægget to
områder indenfor H78, der er kortlagt som habitatnaturtypen 1140:
Mudder og sandflade blottet ved ebbe. Vest for Fanø krydses et område
der er kortlagt som 1110: Sandbanker med vedvarende dække af havvand
Som en del af feltundersøgelserne til COBRAcable-projektet er der i 2014 foretaget en kortlægning af arealudbredelsen af dværgålegræs, muslingebanker samt
eventuelle makroalger i et 6 km2 stort undersøgelsesområde mellem Fanø og Esbjerg (DHI, 2014). Resultatet af feltundersøgelserne viste blandt andet, at vaden
ved Fanø var blød til meget blød, og der blev observeret dværgålegræs, blåmuslinger, savtang, stillehavsøsters og almindelig strandsnegl samt mange skaller af
især hjertemuslinger. Det undersøgte områdes nordlige del var domineret af
dværgålegræs med høj dækningsgrad (højere end 90 %), mens dværgålegræsfo-
272
rekomster i områdets sydlige del var mere begrænset arealmæssigt og med lavere
dækningsgrad (se Figur 14-12).
Vadefladen på jyllandssiden er meget fast og sandet, og der blev observeret sandorme, søsalat og rørhinde indenfor det undersøgte område. Der blev ikke registreret hverken muslingebanker eller ålegræs i dette område. Imellem vaderne, i
området med vedvarende dække af havvand fandtes heller ingen forekomster af
dværgålegræs eller muslinge-/algebanker.
Figur 14-12: Arealudbredelsen og dækningsgraden af dværgålegræs på vadefladen ved Fanø. De røde linjer angiver korridoren med en bredde på
1000 m, hvor der er gennemført feltundersøgelser. Projektområdet for
COBRAcable er smallere, og dækker kun ca. 300 m i den sydlige del af
det viste område. Registreringen af dækningsgraden på enkelte transekter (stiplede linjer på figuren) i den nordlige del var usikker, da vaden ikke var farbar og dækningsgraden kan derfor være overestimeret
(DHI, 2014).
På strækningen vest for Fanø krydser kabelanlægget mellem to smalle bånd langs
kysten, der er kortlagt som habitatnaturtypen 1140: Mudder og sandflade blottet
ved ebbe, og disse områder påvirkes derfor ikke. Over en strækning på knap 7 km
(begyndende godt 1 km fra kysten) er habitatnaturtypen 1100: Sandbanker med
lavvandet vedvarende dække af havvand kortlagt ud for Fanøs Vestkyst (se Figur
14-11). Habitatnaturtypen består af opragende eller forhøjede dele af havbunden,
273
som ikke blottes ved ebbe, herunder sandrevler. Sandbankerne kan være dækket
af ålegræs, vandaks og kransnålalger, men er ofte uden makroalgebevoksninger.
Faunaen er sandbundslevende fisk, børsteorme, krebsdyr mv. Naturtypen er desuden et vigtigt fødesøgningsområde for fugle og opvækststed for fisk
Vurdering af påvirkning af habitatnaturtyper
De relevante påvirkninger af habitatnaturtyperne er alene knyttet til anlægs- og
demonteringsfasen. Påvirkninger sker primært på arealer, som midlertidigt graves op eller påvirkes på anden vis i forbindelse med etablering af kabelanlæg.
Fjernelse af kablerne vil potentielt medføre påvirkninger af samme størrelsesorden eller mindre end anlægsfasen, og der er derfor ikke foretaget separate vurderinger af demonteringsfasen. I driftsfasen ligger kablerne under jorden og kræver
ikke aktiviteter i forbindelse med vedligehold. Kabelanlægget vil ikke medføre
vedvarende dræningseffekter. Derfor er der ikke risiko for, at habitatnaturtyper
påvirkes i driftsfasen.
Fanø
Som det fremgår af Figur 14-5 skal kabelanlægget på Fanø anlægges gennem flere
habitatnaturtyper. Som udgangspunkt forventes der anvendt gravekasse ved
etablering af kabelanlægget på Fanø. Indenfor tre delområder er der foreslået anvendelse af alternative anlægsmetoder (alternativ 1, 2, 3 og 4). Der er lavet en
vurdering af hvert af disse alternativer, som er beskrevet i Tabel 14-3. For en mere uddybende beskrivelse af de forskellige anlægsmetoder henvises til projekt- og
anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a).
Område
Fredet område
på Vestfanø og
strækningen
langs Mågekolonivej
Fanø Klitplantage
Beskrivelse
Hovedforslag: Hele det fredede klitområde på Vestfanø vil blive underboret.
Ved underboringens start etableres et arbejdsareal i et åbent, plant område
med kortlagt habitatnatur og med en størrelse på ca. 2.500 m2.
Alternativ 1: Det fredede område passeres med en 6-700 m lang underboring,
der ligger ca. 400 m mod nord i forhold til hovedforslaget. Arbejdsarealet placeres i Fanø Klitplantage, hvilket vil medføre, at træer skal fældes og området
planeres. Ligeledes vil der være behov for en kørevej, så maskinerne kan
komme ind til startpunktet for underboringen. Da området er relativt kuperet, forventes der at være behov for planering langs traceet.
Hovedforslag: I Fanø Klitplantage krydser kablet et område med beskyttet
hede og mose på begge sider af Klingebjergstien. Den foretrukne anlægsmetode gennem området er gravekasse med særligt smalt trace af hensyn til naturværdierne. Selve kablet etableres i den eksisterende grusvej. Materialet fra
vejen opdeles ikke i muld og råjord ligesom der ikke muldafrømmes hvor jorden oplægges, hvorved der kun behøves ca. 4 m til oplæg af jord. Gravemaskinerne kører i forlængelse af kabelgraven, og derved undgås arealbehov til
dette (sammenlign med Figur 3). Det betyder at den samlede bredde af anlægstraceet bliver ca. 8 m (2 m til kabelgrav i vejen, ca. 4 m til oplæg af jord, 1
274
m til placering af kablet og 1 m yderligere). Anlægsarbejdet kan gennemføres
på en formiddag, hvorved den midlertidige påvirkning af mosen, som skyldes
oplæg af jord, bliver meget kortvarig. Der kan udlægges køreplader inden oplæg af jord, men disse vil blive udlagt ca. en uge før, hvorved påvirkningen
forlænges.
Alternativ 2: Underboring af den beskyttede mose (50 m). I hver ende af underboringen vil der være behov for et mindre arbejdsareal på ca. 50 m2. Øvrig
del af strækningen etableres som beskrevet i hovedforslaget.
Alternativ 3: Underboring af både hede og mose (300 m). I hver ende af underboringen vil der være behov for et arbejdsareal på ca. 500 m2, som placeres i udkanten af skoven, udenfor naturområderne. Øvrig del af strækningen
etableres som beskrevet i hovedforslaget.
Hovedforslag: Nord for Albuevej krydser kabelanlægget strandenge over ca.
800 m. På hele strækningen søges bredden af kabeltraceet minimeret, i det
omfang det er muligt. Kablet nedgraves gennem strandengen til muffegraven.
Der forventes en linjeføring, der ligger i den sydlige udkant af projektområdet, hvor strandengen er smallest.
Strandengen på
Østfanø
Som udgangspunkt nedgraves kablet gennem strandengen til muffegraven.
Kabelanlægget forventes etableret i den sydlige del af projektområdet, hvor
strandengen er smallest. Fra muffegraven hvor landkabelanlæg og søkabelanlæg sammenkobles (placeres ca. 400 m fra kysten), føres kablet i en rende ud
til kysten. Den foretrukne anlægsmetode gennem området er åben kabelgrav
med særligt smalt trace af hensyn til naturværdierne. Der vil blive etableret to
plastrør på 400 mm som søkablet efterfølgende trækkes igennem. I nødvendigt omfang vil jordfraktioner blive adskilt, og det øverste jordlag med græstørven blive deponeret for sig og lagt tilbage øverst efter installation af kablet,
så vidt muligt med afskæring og tilbagelægning af hele græstørv.
Alternativ 4: Fra muffegraven anlægges kablet ved underboring, således at
selve kysten ikke påvirkes af gravearbejde. Linjeføring som i hovedforslaget.
Tabel 14-2: Beskrivelse af anlægsmetoder til krydsning af Fanø (hovedforslag
og alternativ 1, 2, 3 og 4) (Energinet.dk, 2015a).
På den vestlige del af Fanø vil den kystnære del af området blive underboret. Hovedforslaget angiver en underboring fra en arbejdsplads vest for p-pladsen ved
Mågekolonivej og frem til stranden. I Tabel 14-3 er der foretaget en vurdering af
påvirkningerne af habitatnaturtyper indenfor de enkelte områder i den vestlige
del af Fanø.
Område
Vurdering
275
Ilandføringen af søkablet samt arbejdspladsen ved slutpunktet for underboringen forventes etableret på forstranden, som kan inddeles i habitatnaturtyperne forstrand og begyndende klitdannelser (2110) (ifølge feltregistreringerne fra 2014 (BioWitt, 2014)) og strandenge (1330) (ifølge Naturstyrelsens
kortlægning af habitatnaturtyper (Naturstyrelsen, 2015) samt feltregistreringerne fra 2014 (BioWitt, 2014)).
Vestlig arbejdsplads
Underboring af
fredet område
Østlig arbejdsplads og strækningen til linjeføringen for Alternativ 1
Naturtypen 2110 er skabt af dynamiske kystprocesser som erosion og aflejring. Såfremt arbejdspladsen etableres indenfor forstranden, vurderes det, at
området vil være reetableret efter få måneder, når vind og vejr har aflejret
sand i mere naturlige former.
Den del af forstranden, som ligger længst fra kysten, er registreret som habitatnaturtypen strandeng (1330). Her er den naturlige dynamik ikke helt så
stor som tættere på kysten, og der er et mere tæt og artsrigt vegetationsdække. Påvirkninger fra anlægsarbejdet på denne del af forstranden vurderes at
være lidt mere omfattende end på den mest kystnære del af området. Generelt
vurderes strandenge dog at være relativt robuste overfor anlægsarbejde, da en
strandeng naturligt gennemgår store fysiske påvirkninger efter eksempelvis
en vinteroversvømmelse. Den naturlige variation må derfor forventes at være
stor, ligesom genopretningspotentialet og –hastigheden er det. Det vurderes
derfor, at naturtypen generelt har en stor retableringsevne, og at en arbejdsplads indenfor området eller anlæg af kablet ikke vil hindre naturtypens fremtidige naturlige udvikling - hverken lokalt eller indenfor habitatområdet som
helhed.
Det fredede område underbores over en strækning på ca. 800 m. Underboringen medfører risiko for såkaldte blow-outs, hvor boremudder trænger op
gennem sprækker i jorden til overfladen. Dette kan i værste fald medføre sedimentpåvirkning af sårbare naturområder. Risikoen for blow-outs hænger
sammen med jordbundsforholdene. På Vestfanø føres traceet for underboringen så vidt muligt uden om søer og fugtige klitlavninger, som vurderes at være mest sårbare overfor følgevirkninger af et eventuelt blow-out. Ved derudover at stille krav til en kommende entreprenør om at have en beredskabsplan
for, hvordan eventuelle blow-outs håndteres, vurderes negative påvirkninger i
forbindelse med udslip af boremudder at blive minimeret. Samlet set vurderes risikoen for blow-outs at være meget begrænset, og alternativet til at underbore denne strækning vurderes at have større og længerevarende konsekvenser for naturen i området.
Den østlige arbejdsplads til underboring af det fredede område forventes
etableret i det sydvestlige hjørne af et hedeområde, der er kortlagt som habitatnaturtypen 2140: kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede). Placeringen af arbejdspladsen er foretaget efter grundige overvejelser og gennemgang af en række områder, der potentielt kan fungere som arbejdsplads. Det
foreslåede område er vurderet som det bedst egnede, da naturværdien for det
første er begrænset, og for det andet er området relativt fladt, og der er derfor
ikke behov for planering. Parkeringspladsen ved Mågekolonivej længere mod
øst skal bruges til depotplads og kan derfor ikke anvendes som arbejdsplads
for underboringen.
Påvirkninger fra underboringen skyldes primært den fysiske fjernelse af de
øverste jordlag, idet overjorden skal graves væk i det område, hvor selve borehullet etableres. Det drejer sig om et areal på cirka 100 m2. Desuden vil jor-
276
den blive komprimeret som følge af færdsel med maskiner. Som udgangspunkt vil færdsel dog udelukkende medføre en midlertidig påvirkning af habitatnaturtypen, idet der udlægges køreplader, så påvirkningen af vegetationen
begrænses mest muligt.
For at minimere graden af påvirkning af det område, hvor borehullet etableres, skrælles tørven indledningsvist og flyttes tilbage efter endt anlægsarbejde. Underboringen forventes afsluttet indenfor ca. 1 måned, og da der primært er tale om plantearter, som er tilpasset til at leve på tørre habitater,
vurderes det, at tørven kan overleve, indtil den lægges tilbage. Hvis der er tale
om meget varm periode, kan det dog være nødvendigt at vande tørven, imens
anlægsarbejdet står på.14 Desuden ligger anlægsperioden udenfor planternes
primære vækstsæson, hvilket yderligere vurderes at medvirke til at begrænse
risikoen for påvirkninger af klitheden.
På strækningen fra den østlige arbejdsplads og frem til linjeføringen for alternativ 1 forventes det, at kablet anlægges langs Mågekolonivejens sydside. Dette område består af en hegnet hundeskov domineret af bjerg-fyr. Kanten af
plantagen langs vejen (ca. 10 m) er ryddet i forbindelse med hegningen af
hundeskoven, men i dag er store dele af arealet groet kraftigt til igen. Vegetationen domineres af dun-birk, bjerg-fyr, klit-fyr og hedelyng med forekomst
af en række almindelige hedearter, som sand-star, revling, bølget bunke og
sand-hjælme. Der blev ikke i dette område registreret partier med særlig værdifuld vegetation, og arealet er ikke kortlagt som habitatnatur. På en mindre
del af strækningen langs Mågekolonivej passeres et område, der er angivet
som lokalitet nr. 2548a på Figur 14-6. Området består af en tidligere klitplantage, der for en årrække siden er skoven fældet/ryddet. Spredt på arealet står
forskellige arter af fyr. Arealet er meget domineret af hedelyng og bølget bunke og området er ved besigtigelsen i 2014 vurderet som habitatnaturtypen
2140: kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede). De områder, som kan
blive påvirkede af anlægsarbejdet indeholder hverken værdifulde arter eller
plantesamfund, og de registrerede arter er alle forholdsvis almindeligt forekommende på Fanø. Anvendelse af gravekassen på strækningen vurderes at
minimere påvirkningen af habitatnaturtyper. Da anlægsarbejdet desuden forventes at blive foretaget i august til og med november, som er udenfor planternes primære vækstsæson, vurderes der ikke at være tale om en væsentlig
påvirkning af habitatnaturtyper.
Klitnaturen på Fanø er kendetegnet ved en stor dynamik med kontinuerlig
dannelse og nedbrydning af biotoper. Det vurderes, at med implementering af
de beskrevne afværgende foranstaltninger i forbindelse med arbejdspladsen
til underboringen, den fortsatte afgræsning af dele af området samt den naturlige sandomlejring i området vil der efter kort tid ikke være spor efter indgrebet. Det vurderes ikke, at anlægsarbejdet vil medføre længerevarende negativ påvirkning af habitatnaturtypen 2140 - hverken på selve arealet eller indenfor habitatområde H78 som helhed.
14
Underboringen forventes dog at blive gennemført i perioden mellem 1. september og 1. december, hvilket
mindsker risikoen for, at arbejdet skal udføres i en meget varm periode.
277
Alternativ 1
Gennemførelse af alternativ 1 vil medføre, at underboringen placeres ca. 400
m mod nord i forhold til hovedforslaget. Underboringen forventes gennemført på samme måde som beskrevet ovenfor, med placering af et arbejdsareal
ved underboringens start- og slutpunkt. Arbejdsarealet placeres dog i Fanø
Klitplantage, hvilket vil medføre, at træer skal fældes og området planeres.
Ligeledes vil der være behov for en kørevej, så maskinerne kan komme ind til
startpunktet for underboringen. Ved valg af alternativ 1 etableres kablet desuden gennem Fanø Klitplantage over en strækning på ca. 1,2 km, hvor der vil
være behov at fælde træer, indtil traceet møder en tilgroet skovvej og herefter
følger hovedforslagets strækning gennem Fanø Klitplantage.
Områderne til arbejdsplads i klitplantagen og linjeføringen frem til kabeltraceet for hovedforslaget er hverken af Naturstyrelsen eller i forbindelse med
feltregistreringerne (BioWitt, 2014) kortlagt som habitatnatur. Isoleret set vil
gennemførelse af dette alternativ derfor ikke medføre påvirkninger af habitatnaturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for habitatområde H78. Området er dog meget kuperet og kabellægningen vil både nødvendiggøre et omfattende behov for planering af terrænet, som vil være synligt i mange år,
samt medføre fældning af et større antal træer, som kan påvirke en række beskyttede arter i området.
Mågekolonivej,
cykelstien langs
Postvejen og
frem til Fanø
Klitplantage
Størstedelen af strækningen løber igennem mere eller mindre tæt klitplantage. På strækningen varierer de stinære arealer fra åben varieret hedevegetation til helt lukket klit-fyrbevoksning. To områder indenfor strækningen er ved
registreringen i 2014 vurderet som habitatnaturtyper. Det drejer sig om lokaliteterne 2014_8 og 2014_9 på Figur 14-6, der er kategoriseret som henholdsvis 2140: kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) og 2190: fugtige klitlavninger. Områderne rummer en del karakteristiske arter for heder og
hedemoser, men de er ikke kortlagt som habitatnatur af Naturstyrelsen
(Naturstyrelsen, 2015).
De registrerede arter er alle forholdsvis almindelige arter, som forekommer
temmelig hyppigt på nærtliggende hede- og moselokaliteter. Anvendelse af
gravekassen på strækningen vurderes at minimere påvirkningen af habitatnaturtyper og øvrige naturinteresser. Der er tale om en kortvarig anlægsfase,
som desuden forventes at blive foretaget udenfor planternes primære vækstsæson, og der vurderes derfor ikke at være tale om en væsentlig påvirkning af
habitatnaturtyper.
Tabel 14-3: Vurdering af påvirkninger ved anlæg af kablet indenfor forskellige
delområder af kabeltraceet.
Udover det anlægsarbejde, der er beskrevet og vurderet i ovenstående, skal der
forud for underboring af klitterne på Vestfanø foretages en række geotekniske
undersøgelsesboringer. Boringerne foretages i en række punkter langs det trace,
der skal underbores. Den forventede placering af boringer fremgår af Figur 14-13.
Punkterne er placeret langs to traceer i klitplantagen; en linjeføring for hovedforslaget (B121-B126) og en linjeføring for alternativ 1 (B111-B115). Den enkelte geotekniske undersøgelse påvirker kun et meget begrænset areal. En geoteknisk undersøgelse kan dog have negativ effekt, hvis den rammer præcist i mindre isole-
278
rede bestande af værdifulde arter. De undersøgte arealer er alle registreret i felten
for at vurdere risikoen for en eventuel negativ påvirkning af de botaniske forhold
og dermed habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområde H78.
Med undtagelse af punkt B123 (hovedforslaget) og B115 (alternativ 1) er det i afrapporteringen af de botaniske undersøgelser for COBRAcable vurderet, at eventuelle påvirkninger som følge af de geotekniske undersøgelser, er ubetydelige
(BioWitt, 2014). Placeringen af punkt B123 er vurderet som uhensigtsmæssig,
idet der mod vest ligger en højtvoksende, våd tagrørssump, der desuden er temmelig kuperet. Mod øst ligger tæt, meget kuperet klitplantage, som knap kan passeres til fods. På grund af de svært tilgængelige adgangsforhold skal punktet flyttes syd for plantagen (ca. 60 meter), med adgang fra øst. Den angivne placering af
punkt B115 ligger i en lille åben lavning i klitplantagen på ca. 50 m2. Lavningen er
domineret af klokkelyng, og der blev desuden registreret tormentil, eng-viol og få
planter af liden ulvefod. Liden ulvefod er en relativt sjælden art. For at undgå at
boringen rammer den begrænsede bestand af liden ulvefod, skal boringen flyttes
nogle meter mod øst i en tæt sitkabevoksning, eller syd for stien, hvor der er åben
træbevoksning og ingen sårbare arter. Ved at flytte punkt B123 og B115 vurderes
det, at påvirkninger fra gennemførelse af de geotekniske boringer vil være af så
begrænset omfang, at der ikke er risiko for væsentlige påvirkninger af habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområde H78.
Figur 14-13: Forventede placeringer af geotekniske boringer for underboringen
i forbindelse med henholdsvis hovedforslaget den forventede linjeføring
(B121-B126) og for alternativ 1 (B111-B115) (BioWitt, 2014).
279
Fanø Klitplantage
På strækningen gennem Fanø Klitplantage passerer kabelanlægget enkelte områder, der er kortlagt som habitatnatur. Med undtagelse af en klitlavning (habitatnaturtype 2190), nordøst for Sandflod Hede indeholder områderne hverken værdifulde arter eller plantesamfund, og de registrerede arter er alle forholdsvis almindeligt forekommende på Fanø. Anvendelse af gravekassen på strækningen
vurderes at minimere påvirkningen af habitatnaturtyper og øvrige naturinteresser indenfor strækningen. Da anlægsarbejdet desuden forventes at blive foretaget
i august til og med november, som er udenfor planternes primære vækstsæson,
vurderes påvirkningen at være meget begrænset. Generelt er værdifuld klitvegetation dynamisk, og mange værdifulde arter er knyttet til forstyrrelser. Den begrænsede påvirkning vurderes at være i samme størrelsesorden som den forstyrrelse, der bl.a. opstår i kanten af stier, hvor gæster færdes i området, eller i områder med et højt græsningstryk.
Klitlavningen ligger på begge sider af Klingebjergstien, og med en planlagt placering af kabelanlægget ved siden af denne sti er det ikke muligt at undgå at passere
naturtypen. Hovedforslaget på denne strækning angiver en anlægsmetode med
gravekasse samt et indsnævret arbejdsbælte.
Som beskrevet tidligere indeholder klitlavningen flere sjældne arter, der alle er
registreret mindre end 15 meter fra Klingebjergstien. Jordbunden er fugtig indenfor naturområdet, og det vurderes, at færdsel med tunge maskiner i forbindelse
med kabellægningen vil kunne medføre en ødelæggelse af vegetationslaget og en
komprimering af jordbunden. Der er tale om en meget næringsfattig naturtype,
og det kan forventes, at retablering af habitatnaturtypen vil være længerevarende,
særligt hvis de hydrologiske forhold påvirkes midlertidigt under anlægsarbejdet.
Hovedforslagets anlægsmetode gennem området består i gennemgravning med
gravekasse, hvor der af hensyn til områdets naturværdier anvendes et særligt
smalt arbejdsbælte. Selve kablet etableres i selve den eksisterende grusvej (Klingebjergstien). Materialet fra vejen opdeles ikke i muld og råjord, ligesom der ikke
muldafrømmes hvor jorden oplægges, hvorved der kun behøves ca. 4 m til oplæg
af jord på denne korte strækning. Gravemaskinerne kører i forlængelse af kabelgraven, og derved undgås arealbehov til kørespor. Det betyder, at den samlede
bredde af anlægstraceet bliver ca. 8 m. Anlægsarbejdet kan på denne strækning
gennemføres på en halv dag, hvorved den midlertidige påvirkning af mosen, som
skyldes oplæg af jord, bliver meget kortvarig. Der kan desuden udlægges køreplader inden oplæg af jord, men disse vil blive udlagt ca. en uge før, hvorved påvirkningen forlænges.
Med anvendelse af denne skånsomme metode til kabellægning vurderes det, at
det vil være muligt at anlægge kablet uden væsentlige påvirkninger af den værdifulde klitlavning (habitatnaturtype 2140). Oplag af jord vil kun ske i en kortvarig
periode, og det vurderes, at vegetationen under kørepladerne vil være retableret
indenfor en vækstsæson.
280
Som alternativ til hovedforslaget er der i projekt- og anlægsbeskrivelsen
(Energinet.dk, 2015a) beskrevet et alternativ (alternativ 2), hvor klitlavningen
underbores, samt et alternativ (alternativ 3), hvor både klitlavningen og den tilgrænsende klithede (habitatnaturtype 2140) underbores. Som tidligere beskrevet
kræver underboringer anlæg af et større arbejdsområde, og derudover er der en
mindre risiko for, at der kan ske uventede blow-outs, hvor boremudder trænger
op gennem jordoverfladen og kan medføre sedimentpåvirkning af naturområderne.
Risikoen for blow-outs hænger sammen med jordbundsforholdene, og risikoen er
størst i de mest permeable jordarter. De negative påvirkninger i forbindelse med
udslip af boremudder vil dog blive minimeret gennem en beredskabsplan, der
stiller krav til en kommende entreprenør om, hvordan eventuelle blow-outs
håndteres. Samlet set vurderes risikoen for blow-outs dog at være lille, og såfremt
hovedforslaget medførte risiko for væsentlige påvirkninger af den sårbare klitlavning, ville gennemgravning potentielt kunne medføre større og længerevarende
konsekvenser for habitatnaturtypen klitlavning end en underboring.
Som tidligere beskrevet, så vurderes anvendelse af gravekasse samt et indsnævret
arbejdsbælte gennem klitlavningen ikke at medføre væsentlige påvirkninger af
den værdifulde klitlavning (habitatnaturtype 2140). De foreslåede alternativer
(alternativ 2 og 3) omfatter gennemførelse af underboringer, hvilket vil medføre
behov for etablering af arbejdsområder, og dermed også påvirkning af større
arealer indenfor habitatnaturområdet. Når der derudover tages højde for, at underboringer medfører risiko for udledning af boremudder, anbefales det samlet
set, at hovedforslaget gennemføres på denne strækning.
På Østfanø skal kabelanlægget passere et større strandengsområde, der både i
Naturstyrelsens kortlægning (Naturstyrelsen, 2015) og ved feltregistreringerne i
2014 er registreret som habitatnaturtypen strandeng (1330). Størstedelen af området er forholdsvist artsfattigt og påvirket af tidligere intensiv drift med brug af
gødning. Spredt på de enkelte strandenge findes dog mindre arealer med en forholdsvis upåvirket strandengsvegetation.
Indenfor den sydligste del af projektområdet domineres vegetationen af græsser
og lignende, som giver et relativt robust vegetationsdække. Strandenge er som
udgangspunkt relativt robuste overfor anlægsarbejde, da strandenge naturligt
gennemgår store fysiske påvirkninger, og derfor må formodes at kunne genoprettes relativt hurtigt efter eksempelvis en vinteroversvømmelse.
Hovedforslaget i projekt- og anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a) omfatter,
at kablet nedgraves kablet gennem strandengen til muffegraven, hvor landkabelanlæg og søkabelanlæg sammenkobles. Kabelanlægget forventes etableret i den
281
sydlige del af projektområdet, hvor strandengen er smallest. Fra muffegraven, der
forventes placeret ca. 400 m fra kysten, føres kablet i en rende ud til kysten. Af
hensyn til naturværdierne på strandengen etableres kablet med et særligt smalt
arbejdsbælte. Da det er søkabelanlægget der graves ned på strækningen (som er
to sammenbundne kabler) er det ikke muligt at anvende en gravekasse til etablering af kablet. I stedet vil der blive etableret to plastrør på 400 mm som søkabelanlægget efterfølgende trækkes igennem. I nødvendigt omfang vil jordfraktioner
blive adskilt, og det øverste jordlag med græstørven blive deponeret for sig og lagt
tilbage øverst efter installation af kablet, så vidt muligt med afskæring og tilbagelægning af hele græstørv.
Såfremt kablet etableres i den sydlige del af strandengen, vurderes den ovenfor
beskrevne anlægsmetode ikke at medføre væsentlige påvirkninger af habitatnaturtypen strandeng. Tørven vil kun være skrællet af i en kortvarig periode, hvilket
vurderes at mindske risikoen for, at de tilbagelagte tørv i den kystnære del af
strandengen bliver ført med vandet i forbindelse med oversvømmelser af området
Som alternativ til gennemgravning af strandengen er der i projekt- og anlægsbeskrivelsen desuden beskrevet et alternativ (alternativ 4), hvor selve kyststrækningen underbores. Vegetationen indenfor den mest kystnære del af strandengen er
mere artsrig end længere fra kysten og med en begrænset kulturpåvirkning. Den
mest kystnære del af strandengen bliver dog hyppigt oversvømmet, og habitatnaturtypen vurderes at være relativt robust overfor påvirkninger fra anlægsarbejdet.
Dette skal desuden ses i forhold til, at underboring af kysten medfører behov for
etablering af et større arbejdsareal. Sammenfattende vurderes det, at hovedforslaget ikke medfører væsentlige påvirkninger af den kystnære del af habitatnaturtypen strandeng, og at der ikke er behov for underboring af den pågældende
strækning.
282
Figur 14-14: Strandengene på Østfanø set fra de bjerg-fyrdominerede klitter syd
for området (BioWitt, 2014)
Vurdering af påvirkning af habitatnaturtyper, Jylland
Kablet skal på strandengene ved Måde anlægges gennem et større strandengsområde i habitatområde H78. Der er i det følgende foretaget en vurdering af to anlægsmetoder (hovedforslaget og alternativ 5), som er beskrevet i Tabel 14-4. For
en mere uddybende beskrivelse af de forskellige anlægsmetoder henvises til projekt- og anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a).
Område
Ilandføring i Jylland ved Måde
Beskrivelse af anlægsmetoder
Hovedforslag: Hovedforslaget indebærer, at søkablet trækkes op på stranden i
en gravet rende og ind til en muffegrav (placeret 3-400 m fra kysten), hvor søog landkabel kobles sammen. Kablet etableres ved hjælp af gravekasse med
særligt smalt trace af hensyn til naturværdierne. Kabelanlægget krydser bl.a.
en strandvold, som retableres efterfølgende. Kablet vil blive etableret i en
åben kabelgrav der lukkes samme dag. På den efterfølgende strækning gennem strandengen ved Måde etableres kablet enten ved hjælp af gravekasse.
Alternativ 5: Kysten underbores, og der graves derfor ikke i den smalle forstrand, strandvolden og det bagvedliggende område. Muffegraven forventes
placeret ca. 3-400 m fra kysten. Der vil være behov for et område til arbejdsareal ved muffegraven og adgang til startpunktet for underboringen med materialer og tunge entreprenørmaskiner.
Tabel 14-4: Beskrivelse af anlægsmetoder til krydsning af strandengene ved
Måde (hovedforslag og alternativ 5) (Energinet.dk, 2015a).
Hovedforslaget medfører, at søkablet trækkes op på stranden i en gravet rende og
ind til en muffegrav, hvor sø- og landkabel kobles sammen. På den efterfølgende
strækning anlægges kabelanlægget ved hjælp af en gravekasse.
Størstedelen af strandengene ved Måde er relativt tørre og domineres af græsser,
som giver et relativt robust vegetationsdække. Idet ilandføringen af kablet og kabellægningen gennem strandengen sker ved hjælp af metoder, som begrænser
både længden og perioden for den åbne kabelgrav, mindskes den periode, hvor
tørven er gravet af, og dermed også risikoen for, at tilbagelagte tørv bliver fjernet i
forbindelse med oversvømmelser af strandengen.
Indenfor strandengsområdet forekommer der fugtige lavninger, som potentielt
indeholder forekomster af forholdsvis upåvirket strandengsvegetation. Områder-
283
ne fremgår af Figur 14-15. Disse områder er mest sårbare over for gravearbejdet
samt færdsel med tunge maskiner og komprimering af jorden. Selv om området
retableres umiddelbart efter anlægsarbejdet, vil nogle af de registrerede arter
formentlig være nogle år om at etablere sig igen efter anlægsarbejdet. For at undgå påvirkninger af disse områder skal de undgås i forbindelse med kabellægningen.
Langs kysten er der flere områder med dominans af rynket rose, og ved at etablere kablet her, vil denne invasive art blive fjernet i selve kabeltraceet. Derved vurderes kabellægningen at have en mindre, positiv påvirkning på det beskyttede
strandengsområde. Når rynket rose er fjernet fra området, skal alle plantedele
fjernes fra området for at undgå spredning af frø, jordstængler og rødder.
Figur 14-15: Områder på strandengene ved Måde med en omtrentlig angivelse
af hvor der potentielt kan forekomme forholdsvis upåvirket strandengsvegetation, og som derfor bør undgås i forbindelse med kabellægningen. Områderne er ikke præcist kortlagt i baggrundsrapporten fra
2014 (BioWitt, 2014), og derfor er afgræsningen af områderne foretaget på baggrund af luftfotogennemgang fra årstallene 1992, 1995,
2002, 2004, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014.
284
Som det er tilfældet på Fanø, skal det afvejes, om den kystnære del af området er
så følsomt overfor anlægsarbejdet, at det er uhensigtsmæssigt at nedgrave kablet
på tværs af engene (hvilket udgør hovedforslaget i projektet), og at der derfor skal
gennemføres en underboring (projektets alternativ 5). Underboringer kræver dog
anlæg af et større arbejdsområde, og derudover er der en mindre risiko for, at der
kan ske uventede blow-outs, hvor boremudder trænger op gennem jordoverfladen. Dette kan i værste fald medføre sedimentpåvirkning af naturområderne.
Strandengene er dog en relativt næringsrig naturtype, og det vurderes, at en midlertidig sedimentpåvirkning ikke vil medføre væsentlige påvirkninger. Risikoen
for blow-outs er desuden meget begrænset, og der vil blive stillet krav til en
kommende entreprenør om at have en beredskabsplan for, hvordan eventuelle
blow-outs håndteres, således at negative påvirkninger i forbindelse med udslip af
boremudderet minimeres.
Samlet set vurderes det, at ingen af de to anlægsmetoder (hovedforslaget eller alternativ 5), vil medføre væsentlige påvirkninger af habitatnaturtypen strandeng.
Ved gennemførelse af hovedforslaget er vurderingen dog foretaget under forudsætning af, at det er muligt at undgå områder med lavninger eller lignende.
Marine habitatnaturtyper
Habitatnaturtypen 1140: Mudder og sandflade blottet ved ebbe og de tilknyttede
arter kan blive påvirket af anlægsarbejdet som følge af nedgravning af kablet. Habitatnaturtype 1140 er dog karakteriseret ved en stor grad af tidslig variation, og
habitatnaturtypens karakteristiske forekomst af mikroskopiske blågrønalger og
kiselalger, vurderes at være retableret kort tid efter anlægsarbejdet.
Som tidligere beskrevet er dværgålegræs en af de karakteristiske arter for habitatnaturtypen. Ålegræs anses for at være det mest sårbare af de biologiske elementer i habitatnaturtypen i forhold til anlæg af søkabelanlægget. Dværgålegræs
etablerer sig i nye områder primært via horisontal vækst af jordstængler (rhizomer), men også ved frøspredning. Dværgålegræs vokser oftest relativt hurtig,
og reetableringen er primært afhængig af rhizomvækst fra nærtliggende dværgålegræsområder (Hemminga & Duarte, 2000), (Borum, et al., 2004). Den horisontale rhizomvækstrate for dværgålegræs er ca. 68 cm pr år (Borum, et al.,
2004), hvilket indikerer at vegetationen kan reetableres relativt hurtigt, særligt
hvis reetableringen kan ske f.eks. fra begge sider af kabeltracéet
På baggrund af kortlægningen af dværgålegræs i 2014 er det i DHI’s rapport:
Feltkortlægning af flora og fauna langs COBRAcable i Vadehavet (2014) vurderet,
at den mest optimale placering af søkablet gennem vadefladerne øst for Fanø vil
285
være i den sydlige del af det undersøgte område. I området er forekomsten af ålegræs mindst, hvorfor påvirkningen af ålegræsforekomsterne også vil være mindst.
Det forventes, at bredden af det område, hvor kablet nedgraves er ca. 2 m.15 Selve
det dværgålegræsbed, der skal graves igennem, strækker sig ca. 20 m ud, vinkelret på kysten. Dermed vil den samlede størrelse af det påvirkede areal være omtrent 40 m2. Med en vækstrate af rhizomer fra omkringliggende dværgålegræsbede på 68 cm pr. år (dvs. 2 x 68 = 136 cm pr. år), kan det forventes, at dværgålegræsset reetableres i løbet af 1,5 år (200 cm / 136 cm år) (DHI, 2014). Dette er
lidt mere end den midlertidighedsperiode på 1 år, som Naturstyrelsen opererer
med i vejledningen til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (som beskrevet i afsnit 14.1.1). Idet Vadehavet er et område med stor dynamik, kan dynamikken på
vaden også medføre, at retableringen af dværgsålegræs både kan være mere kortvarig eller langvarig end beregnet.
Desuden viser undersøgelser af dværgålegræs i den Hollandske del af Vadehavet,
at arealudbredelsen og dækningen ikke er statisk (Green & Short, 2003). Det vil
sige, at den naturlige variation i udbredelsen er stor, og da den midlertidige påvirkning, som anlægsprojektet vil medføre, dækker et forholdsmæssigt meget lille
areal, vurderes påvirkningen at være mindre end den naturlige variation i udbredelsen af ålegræs.
Samlet set vurderes forstyrrelsen fra anlægsarbejdet på habitatnaturtype 1140 at
være sammenligneligt med de naturlige fluktuationer i området, og der vil ikke
forekomme en væsentlig påvirkning af habitatnaturtypen. Denne vurdering tager
udgangspunkt i, at kabelanlægget ud for Fanøs østkyst placeres i den sydlige del
af projektområdet, hvor udbredelsen af ålegræs er mindst.
Habitatnaturtypen 1110: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand kan blive påvirket direkte ved arbejdet i og på havbunden og indirekte ved
sedimentspild. Da bunden forventes at være blød, vil kablet sandsynligvis blive
spulet ned på strækningen gennem habitatområde H78, og anlægsarbejdet forventes at være af kort varighed. Efter at kablet er spulet ned i havbunden, vil en
stor andel af havbundsmaterialet straks aflejres oven på kablet. Der vil ikke blive
tilført materiale i forbindelse med kabellægningen, ligesom der heller ikke vil blive fjernet materiale, ud over den begrænsede mængder der som følge af sedimentationen vil blive aflejret i umiddelbar nærhed af kabeltracéet. Den midlertidige
sedimentspredning vil primært være koncentreret umiddelbart omkring kabelruten og vil aftage kort tid efter (i løbet af et par timer), at anlægsarbejdet er afslut-
15
Der kan desuden være påvirkninger af vadefladen i et lidt større område (mellem 5-10 meter) som følge af
kørsel med en spuleslæde eller en gravemaskine. Dette vurderes dog udelukkende at medføre en kortvarig og reversibel påvirkning af habitatnaturtypen 1140.
286
tet på den pågældende strækning. Spredningen af materiale til vandfasen vil derfor være meget begrænset og vurderes ikke at være af et omfang, der er større end
de naturlige udsving i sedimenttransport og sedimentation. Sedimentationen
vurderes at være af så begrænset omfang, at der ikke er risiko for, at det hæmmer
vækst og fødeoptagelse for den marine bundfauna- og flora. Indvandring af bundfauna og bundflora til anlægsområdet forventes for langt størstedelen af arterne
at ske naturligt i løbet af kort tid (indenfor en vækstsæson), og påvirkningen af
habitatnaturtypen som følge af nedspuling af kablet vurderes derfor at være kortvarig og reversibel.
Samlet vurderes anlæggelse af kabler at medføre midlertidig påvirkning af en meget begrænset del af habitatnaturtypen sandbanker, men habitatnaturtypen vil
med stor sikkerhed retableres indenfor et år. Kabellægningen vil desuden medføre sedimentspredning i begrænset omfang. Sedimentspredningen er primært
koncentreret omkring kabelruten og aftager i løbet af et par timer, efter at kablet
er etableret i havbunden. Der vil ikke forekomme permanente effekter på naturtypen i Natura 2000-området, som ændrer deres udbredelse eller kvalitet på lokalt eller nationalt niveau. Det vurderes derfor, at anlæggelse af kablet ikke vil
medføre en væsentlig påvirkning af habitatnaturtypen indenfor Natura 2000område nr. 78.
14.2.1.2 Fuglebeskyttelsesområde F51, F53 og F57
Fuglebeskyttelsesområde F51 udgør arealmæssigt 6.701 ha. En mindre del af området er sammenfaldende med habitatområde H78 Vadehavet. Fuglebeskyttelsesområdet strækker sig fra Tjæreborg i nord til Høgsbro i syd. Området består primært af vidtstrakte, inddigede marskenge, der er gennemskåret af flere store
vandløb. Mod vest er områderne afgrænset af havdiger med sluser, der bevirker,
at områderne er ferske (Naturstyrelsen, 2015a), (Naturstyrelsen, 2011b). Der er
14 fugle på udpegningsgrundlaget for F51. Det er 11 ynglefugle og bramgås, hjejle
og kortnæbbet gås der er trækfugle. Blandt de arter på udpegningsgrundlaget,
som vurderes at have levested indenfor projektområdet, kan nævnes blåhals, der
potentielt kan yngle i relation til strandengene ved Måde. Mosehornugle, der er
opført som ynglefugl på udpegningsgrundlaget, er en meget sjælden ynglefugl,
der ikke yngler regelmæssigt i Danmark, men den forekommer regelmæssigt om
vinteren (SEACON, 2012a).
Fuglebeskyttelsesområde F53 har en samlet størrelse på 4.439 ha
(Naturstyrelsen, 2015a) og omfatter bl.a. de dele af Fanø, der ligger i projektområdet. Fanø er en næsten 20 km lang vadehavsø, og i fuglebeskyttelsesområdet på
øen findes klitter, klitlavninger, klitheder, kærområder og vidtstrakte strandenge.
Langs østkysten findes desuden tagrørssumpe og inde på øen flere nåletræsbevoksninger.. I udpegningsgrundlaget indgår en række sjældne ynglefugle tilknyttet vådområder og kystzonen, og især øens nordlige og nordvestlige strandenge
287
og strande er meget vigtige som yngleområde for truede arter som hvidbrystet
præstekrave, almindelig ryle og dværgterne. Hertil kommer sumpenes bestande
af rørdrum, rørhøg og blå kærhøg, samt sporadiske forekomster af sandternen.
Forår og efterår raster et stort antal gæs, svømmeænder, vadefugle, måger og terner langs Fanøs kyster, og flere arter forekommer i antal af international betydning (Naturstyrelsen, 2015a), (Naturstyrelsen, 2011c). Der er 11 fuglearter på udpegningsgrundlaget for F53, heraf 8ynglefugle og 3 trækfugle. De ynglefugle, som
potentielt kan have levested indenfor eller i umiddelbar nærhed af projektområdet, er blandt andet rørdrum, plettet rørvagtel og rørhøg (Amphi Consult, 2011).
Fuglebeskyttelsesområde F57 omfatter bl.a. Vadehavsområderne øst og vest for
Fanø, som projektområdet krydser. Vadehavsområdet er et værdifuldt levested
for flere millioner vandfugle, der opholder sig her under trækket eller benytter
området som yngle-, fældnings- og overvintringslokalitet. Desuden har de forskellige naturtyper i Vadehavsområdet hver især en helt specifik og stor betydning for ynglende og trækkende fugle (Naturstyrelsen, 2015a), (Naturstyrelsen,
2011f). Heraf er 35 arter opført på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet. Trækfugle som bramgås, lysbuget knortegås, mørkbuget
knortegås, gravand, pibeand, krikand, hjejle, islandsk ryle, sandløber, rødben og
hvidklire færdes generelt på vadeflader og lavvandede områder, og kan derfor
forventes at være fåtalligt til stede indenfor projektområdet. Projektområdet vurderes dog ikke at have særlig værdi for trækfuglene på udpegningsgrundlaget.
Der vurderes ikke at være ynglefugle på udpegningsgrundlaget for F57, som potentielt kan yngle indenfor projektområdet.
14.2.1.2.1
Vurderingen af påvirkninger er foretaget samlet for de tre fuglebeskyttelsesområder, som projektområdet passerer, da flere af arterne er på udpegningsgrundlaget
for mere end ét fuglebeskyttelsesområde. Fuglene kan potentielt blive påvirket af
sedimentspild, fjernelse af fødegrundlag, forstyrrelse og støj fra anlægsarbejdet.
Sedimentspild kan medføre en påvirkning af fuglene på udpegningsgrundlaget,
hvis fuglenes fødegrundlag mindskes, eller hvis fuglenes mulighed for at se byttedyr under vand mindskes. Sedimentspild kan ske i forbindelse med udgravning af
kabeltraceet, og vil derfor primært kunne påvirke de arter, som søger føde på vadefladerne eller i de lavvandede områder mellem Fanø og Jylland. Sedimentspild
som følge af projektet vil udelukkende medføre en begrænset påvirkning i en kort
periode i forbindelse med etableringen af kablet. Sedimentspildet er af et begrænset omfang, som ikke vil ændre fuglenes fødegrundlag, som blandt andet består af
fisk. Sedimentspild forventes kun at kunne nedsætte sigtbarheden under vand lokalt og midlertidigt i korte, afgrænsede perioder. Fuglene vurderes desuden at
være tilpasset en vis naturlig suspension af materiale i vandfasen, som blandt an-
288
det kan ske i forbindelse med kraftig vind og strøm. På baggrund af ovenstående
vurderes sedimentspild ikke at forårsage en væsentlig påvirkning af fugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 89.
Lysbuget og mørkbuget knortegås, som begge er på udpegningsgrundlaget for
fuglebeskyttelsesområde F57 lever af planteføde, og om efteråret og vinteren fouragerer begge arter på ålegræs. Som tidligere beskrevet vil kabellægningen medføre fjernelse af et mindre område med dværgålegræs på vadefladen ud for Østfanø. Det er vurderet, at ålegræsset vil være retableret indenfor 1-2 år efter anlægsarbejdet. Sammenholdt med, at arealudbredelsen og dækningen af dværgålegræs ikke er statisk, og at ålegræsset kan forsvinde som følge af eksempelvis
storme, store tilførsler af ferskvand og græsning af vandfugle, så vurderes det, at
fjernelse af dværgålegræs indenfor dette begrænsede område ikke vil medføre påvirkninger af knortegæs, der er større end de naturlige fluktuationer i fuglenes
fødegrundlag. Desuden vil kabellægningen kun påvirke et begrænset areal på omkring 40 m2 - og i et område, hvor dækningsgraden af dværgålegræs er lavere end
i f.eks. den nordlige del af projektområdet. Knortegæs vil derfor kunne søge føde i
andre nærliggende områder i den kortvarige periode, indtil dværgålegræsset er
retableret igen. Samlet set vurderes det, at projektet ikke medfører væsentlige påvirkninger af mørkbuget og lysbuget knortegås, som er på udpegningsgrundlaget
for F57.
Også forstyrrelse og støj kan påvirke fuglearter på udpegningsgrundlaget for de
tre fuglebeskyttelsesområder. Forstyrrelse og støj kan bl.a. opstå i forbindelse
med anlægsaktiviteter både på land og til vands. Forstyrrelser og støjpåvirkninger
i anlægsfasen vil dog være kortvarige og koncentreret i området omkring kabeltraceet. Det er særligt ynglende fugle, som vil blive påvirket af disse forstyrrelser, idet de ikke har mulighed for at fortrække fra området i den korte periode,
som anlægsarbejdet står på. Af ynglefugle på udpegningsgrundlaget for de tre
fuglebeskyttelsesområder kan blåhals, rødben, rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel potentielt yngle indenfor eller i nærheden af projektområdet på strandengene
på Østfanø og ved Måde. For at undgå påvirkning af eventuelle ynglefugle (både
arter på udpegningsgrundlaget og øvrige arter) bliver strandengene på Østfanø og
ved Måde friholdt for anlægsarbejde (både i forbindelse med arkæologiske forundersøgelser og selve kabellægningen) i perioden mellem d. 15. marts og d. 15. juli.
For øvrige fugle, der søger føde eller raster i området i forbindelse med anlægsarbejdet, vurderes det, at fuglene har gode muligheder for at fortrække til alternative raste- og fødesøgningsområder i de kortvarige perioder, som anlægsarbejdet
står på. Forstyrrelsen vil være midlertidig, og det vurderes, at fuglene hurtigt vil
returnere til de forstyrrede områder efter forstyrrelsens ophør. Forstyrrelse og
støj vurderes derfor ikke at forårsage en væsentlig påvirkning af fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F51, F53 og F57.
Sammenfattende vurderes det, at COBRAcable-projektet ikke medfører væsentlige påvirkninger af fugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr.
89.
289
14.2.2 Natura 2000-område nr. 246 Sydlige Nordsø
Natura 2000-område nr. 246 består af habitatområde H255 og fuglebeskyttelsesområde F113. Arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget er listet i Tabel 16-2 i
bilag 2. Hele området er marint. Områdets østgrænse er knap 30 km vest for
Fanø og Rømø, og den vestlige grænse ligger knap 70 km længere ude i Nordsøen.
Området har en samlet størrelse på cirka 2.463 km². Udpegningen af Natura
2000-området til også at være habitatområde skete i 2010 som led i en supplerende udpegning af marine habitatområder i hele landet blandt andet med henblik på at forbedre beskyttelsen af marsvin. I første generation af Natura 2000planen (Naturstyrelsen, 2011d) er der derfor ikke foretaget planlægning i forhold
til habitatområdet, men de generelle regler om beskyttelse af området mod forringelser gælder dog for hele områdets udpegningsgrundlag jf. Bekendtgørelse nr.
408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er beskrevet i forslaget til Natura 2000-planen for 2016-2021 (Naturstyrelsen, 2014b) samt i basisanalysen til denne plan (Naturstyrelsen, 2014c).
14.2.2.1 Habitatområde H255 Sydlige Nordsø
Vurderingen er opdelt, så der først er foretaget vurderinger af påvirkninger af habitatnaturtyper og efterfølgende af arter på udpegningsgrundlaget.
14.2.2.1.1
Arter
Udpegningsgrundlaget for habitatområde H255 udgøres af naturtypen: sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), samt arterne marsvin,
spættet sæl og gråsæl. For beskrivelser af havpattedyr og sæler henvises til afsnit
14.2.1. I forhold til marsvin kan det desuden tilføjes, at projektområdet ligger
udenfor området med maksimal tæthed af marsvin.
Marsvin og sæler kan potentielt blive påvirket af sedimentspild, forstyrrelse og
støj fra anlægsarbejdet og af magnetfelter i driftsfasen. Men som vurderet i afsnit
14.2.1 vil projektet ikke medføre påvirkninger i en sådan grad, at det vil kunne
medføre væsentlige påvirkninger af havpattedyr i området.
14.2.2.1.2 Habitatnaturtyper
Der er ikke foretaget kortlægning af habitatnaturtype 1110 i dette område, men
det forventes, at habitatnaturtypen udgør en stor del af det udpegede område.
290
Habitatnaturtypen består af opragende eller forhøjede dele af havbunden, som
ikke blottes ved ebbe, herunder sandrevler. Sandbankerne kan være dækket af
ålegræs, vandaks og kransnålalger, men er ofte uden makroalgebevoksninger.
Faunaen er sandbundslevende fisk, børsteorme, krebsdyr mv. Naturtypen er desuden et vigtigt fødesøgningsområde for fugle og opvækststed for fisk
(Naturstyrelsen, 2014c).
I anlægsfasen kan den marine habitatnaturtype: sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) blive påvirket direkte ved arbejdet i og på havbunden og indirekte ved sedimentspild. Der er ikke foretaget kortlægning af marine naturtyper, men det antages, at naturtypen dækker en stor del af habitatområde H255, og derfor også vil forekomme indenfor projektområdet. Da bunden
forventes at være blød, vil kablet sandsynligvis blive spulet ned på strækningen
gennem habitatområde H255, og anlægsarbejdet forventes at være af kort varighed. Efter at kablet er spulet ned i havbunden, vil en stor andel af havbundsmaterialet straks aflejres oven på kablet. Der vil ikke blive tilført materiale i forbindelse med kabellægningen, ligesom der heller ikke vil blive fjernet materiale, ud over
den begrænsede mængder der som følge af sedimentationen vil blive aflejret i
umiddelbar nærhed af kabeltracéet. Den midlertidige sedimentspredning vil
primært være koncentreret umiddelbart omkring kabelruten og vil aftage kort tid
efter (i løbet af et par timer), at anlægsarbejdet er afsluttet på den pågældende
strækning. Spredningen af materiale til vandfasen vil derfor være meget begrænset og vurderes ikke at være af et omfang, der er større end de naturlige udsving i
sedimenttransport og sedimentation. Sedimentationen vurderes at være af så begrænset omfang, at der ikke er risiko for, at det hæmmer vækst og fødeoptagelse
for den marine bundfauna- og flora. Indvandring af bundfauna og bundflora til
anlægsområdet forventes for langt størstedelen af arterne at ske naturligt i løbet
af kort tid (indenfor en vækstsæson), og påvirkningen af habitatnaturtypen som
følge af nedspuling af kablet vurderes derfor at være kortvarig og reversibel.
Samlet vurderes anlæggelse af kabler at medføre midlertidig påvirkning af en meget begrænset del af habitatnaturtypen sandbanker, men habitatnaturtypen vil
med stor sikkerhed retableres indenfor et år. Kabellægningen vil desuden medføre sedimentspredning i begrænset omfang. Sedimentspredningen er primært
koncentreret omkring kabelruten og aftager i løbet af et par timer, efter at kablet
er etableret i havbunden. Der vil ikke forekomme permanente effekter på naturtypen i Natura 2000-området, som ændrer deres udbredelse eller kvalitet på lokalt eller nationalt niveau. Det vurderes derfor, at anlæggelse af kablet ikke vil
medføre en væsentlig påvirkning af habitatnaturtyper indenfor Natura 2000område nr. 246.
291
14.2.2.2
Fuglebeskyttelsesområde F113 Sydlige Nordsø
Fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte trækfuglene rødstrubet lom,
sortstrubet lom og dværgmåge. Af disse har den nationale bestand af rødstrubet
lom og sortstrubet lom i de seneste år været stabil, mens prognosen er ukendt for
dværgmåge (Naturstyrelsen, 2011d). Alle tre arter vil med stor sandsynlighed forekomme indenfor projektområdet for COBRAcable.
14.2.2.2.1 Vurdering af påvirkninger
Installation af COBRA-kablet på strækningen gennem Nordsøen og dermed også
gennem fuglebeskyttelsesområdet forventes at ske udenfor perioden oktober til
marts, da der her er størst risiko for dårligt vejr. De tre arter på udpegningsgrundlaget (rødstrubet lom, sortstrubet lom og dværgmåge) forekommer hovedsageligt i fuglebeskyttelsesområde F113 i perioden fra oktober til maj, og derfor er
sandsynligheden for, at de vil blive påvirket af anlægsaktiviteterne relativt begrænset. Det kan dog ikke udelukkes, at der foretages anlægsarbejde i vinterperioden, hvis vejret er mildt det pågældende år. I det følgende er der derfor foretaget
en vurdering af påvirkninger af fugle på udpegningsgrundlaget for F113 som følge
af sedimentspild, forstyrrelse og støj fra anlægsarbejdet.
Som tidligere beskrevet kan sedimentspild medføre en påvirkning af fuglene på
udpegningsgrundlaget, hvis fuglenes fødegrundlag mindskes, eller hvis fuglenes
mulighed for at se byttedyr under vand mindskes. Som tidligere beskrevet vil sedimentspild kun medføre en begrænset påvirkning i en kort periode i forbindelse
med graveaktiviteter og nedspuling af kablet, som ikke vurderes at kunne ændre
fuglenes fødegrundlag, som blandt andet består af fisk. Fuglene vurderes desuden
at være tilpasset en vis naturlig suspension af materiale i vandfasen, som blandt
andet kan ske i forbindelse med kraftig vind og strøm. På baggrund af ovenstående vurderes sedimentspild ikke at forårsage en væsentlig påvirkning af fugle på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 246.
Også forstyrrelse og støj kan påvirke rødstrubet lom, sortstrubet lom og dværgmåge. Påvirkningerne kan opstå i forbindelse med sejlads og anlægsaktiviteter,
men de vil være kortvarige og koncentreret i området omkring kabeltraceet. For
de fugle, der evt. er i området, når anlægsarbejdet gennemføres, vurderes det, at
fuglene har gode muligheder for at fortrække til alternative raste- og fødesøgningsområder i de kortvarige perioder. Forstyrrelsen vil være midlertidig, og det
vurderes, at fuglene hurtigt vil returnere til de forstyrrede områder efter forstyrrelsens ophør. Forstyrrelse og støj vurderes derfor ikke at forårsage en væsentlig
påvirkning af fugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 246.
292
14.2.3 Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å
Natura 2000-område nr. 90 består af habitatområde H79 Sneum Å og Holsted Å.
Arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget er listet i Tabel 16-3 i bilag 2.
14.2.3.1 Habitatområder H79 Sneum Å og Holsted Å
Området ligger i en smeltevandsdal mellem Esbjerg Bakkeø og Holsted Bakkeø.
Habitatområdet dækker et areal på ca. 514 ha hvor de centrale elementer er selve
vandløbene med tilstødende eng- og moseområder. Sneum Å og Holsted Å er
hovedårer i et vidt forgrenet vandsystem med forbindelse til Vadehavet
(Naturstyrelsen, 2015a).
En stor del af vandløbsstrækningerne i Sneum Å og Holsted Å er uregulerede, og
vandløbene er levested for samtlige arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for
habitatområdet. Bestanden af laksefisken snæbel er meget lille. Arten findes - ligesom flodlampret - kun nedstrøms den nederste vandløbsspærring i området.
Snæblen findes kun i den danske del af Vadehavet og gyder udelukkende i syd- og
sønderjyske vandløb. Odder er ikke registreret mange steder i området, men den
er fundet i vandløb både nord og syd for habitatområdet, og det vurderes, at arten
nu forekommer fast i området (Naturstyrelsen, 2015a), (Naturstyrelsen, 2011e).
14.2.3.1.1
Natura 2000-område nr. 90 ligger omkring 1.000 m øst for projektområdet. På
grund af afstanden til Natura 2000-området vurderes der ikke at være risiko for
direkte påvirkninger af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for området. Stationsanlægget ved Endrup ligger dog placeret omkring 250 m syd for et §
3-beskyttet vandløb, der er tilløb Sneum Å. På grund af afstanden til Natura
2000-området vurderes de mulige påvirkninger af Natura 2000-området udelukkende at kunne forekomme som følge af midlertidige sænkninger af grundvandet i anlægsfasen, samt udledning af overfladevand fra stationsanlægget ved
Endrup i driftsfasen.
I forbindelse med projektet udvides det nuværende stationsområde ved Endrup
med omkring 6 ha, og der vil i driftsfasen være behov for tiltag til håndtering af
overfladevandet fra det forøgede, bebyggede areal. Den større mængde vand forventes håndteret ved at etablere et nyt forsinkelsesbassin (Energinet.dk, 2015a).
Det beregnede volumenbehov til et nyt forsinkelsesbassin, der både kan håndtere
afstrømning fra arealer for den eksisterende station, samt udbygningen i forbindelse med COBRAcable og Horns Rev 3, er ca. 3.900 m3 (med anvendelse af et
robust scenarie, der tager højde for øget nedbør i fremtiden som følge af klimaforandringer). Med en dybde på 2 m svarer det til et arealbehov til forsinkelses-
293
bassin på 2.000 m2. Det betyder en udvidelse af det eksisterende bassin på ca.
250 m2 (Energinet.dk, 2015a). Med tiltaget vil det være muligt at opretholde den
nuværende afledning fra stationsanlægget på 10 l/s. Der vurderes derfor ikke at
være risiko for væsentlige påvirkninger af Natura 2000-område nr. 90.
Såfremt der bliver behov for midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med
udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup, vil der være tale om en meget begrænset påvirkning i en kortvarig periode (få dage), som formentlig vil være indenfor størrelsesordenen af naturlig variation. I forbindelse med etablering af
fundamenterne til omformerbygningen forventes der at være behov for midlertidig sænkning af grundvandspejlet. Sænkning af grundvandet kan potentielt medføre en negativ påvirkning af nærliggende vådområder, som er betinget af vandtilførsel fra grundvandet. Dette afhænger selvfølgelig af nærheden til det grundvandsbetingede naturområde samt grundvandssænkningens udbredelse, der igen
er afhængig af den oppumpede mængde, dybde for pumpning og de geologiske
forhold. I området omkring stationsanlægget ved Endrup er jorden meget siltet/leret i de øverste lag, og derfor forventes det, at jorden har en lav permeabilitet. På grund af disse jordbundsforhold vurderes der udelukkende at vær tale om
lokale grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsarbejdet på stationsanlægget Endrup, som ikke vil berøre de fugtige naturtyper på udpegningsgrundlaget mere end 1 km væk.
Der forventes ikke at være behov for grundvandssænkninger i driftsfasen
(Energinet.dk, 2015a).
Samlet set vurderes det, at midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med
projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-område nr.
90.
14.2.4 Sammenfatning
Med implementering af de foranstaltninger, der er opsummeret i Tabel 14-5 vurderes det, at der ikke er risiko for, at projektet vil medføre en væsentlig påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet, Natura 2000-område nr. 246 Sydlige Nordsø og Natura 2000-område nr. 90
Sneum Å og Holsted Å. Vurderingen er også gældende, når der tages højde for
kumulative effekter fra andre projekter. Der er derfor ikke behov for at udarbejde
en konsekvensvurdering af projektets påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesområder og visse arter.
Lokalitet
Afværgeforanstaltninger og projektforudsætninger
294
Lokalitet
I forbindelse med de geotekniske boringer skal punkt B123
og B115 flyttes.
Østlig arbejdsplads
på Fanø
Klitlavning i Fanø
Klitplantage
For at minimere graden af påvirkning af det område, hvor
borehullet etableres, skal tørven indledningsvist skrælles
af og flyttes tilbage efter endt anlægsarbejde.
Hvis der er tale om meget varm periode, kan det være
nødvendigt at vande tørven, imens anlægsarbejdet står på.
Kablet etableres ved hjælp af en gravekasse, hvor der anvendes et særligt smalt arbejdsbælte. Kablet etableres i
selve den eksisterende grusvej (Klingebjergstien). Materialet fra vejen opdeles ikke i muld og råjord, ligesom der ikke muldafrømmes, hvor jorden oplægges. Gravemaskinerne kører i forlængelse af kabelgraven.
Kablet etableres i den sydlige del af strandengen.
Fra muffegraven føres kablet i en rende ud til kysten. Kablet etableres med et særligt smalt arbejdsbælte,
hvor der etableres plastrør, som søkablet efterfølgende
trækkes igennem. I nødvendigt omfang vil jordfraktioner
blive adskilt, og det øverste jordlag med græstørven blive
deponeret for sig og lagt tilbage øverst efter installation af
kablet, så vidt muligt med afskæring og tilbagelægning af
hele græstørv.
Anlægsarbejde på strandengene perioden må ikke finde
sted i perioden mellem d. 15. marts og d. 15. juli af hensyn
til fuglenes yngleperiode.
Vadehavet mellem
Fanø og Jylland
Ud for østkysten af Fanø etableres kablet i den sydlige del
af projektområdet, hvor udbredelsen af ålegræs er mindst.
Kablet etableres på samme måde, som beskrevet for
strandengene på Østfanø.
Jylland, strandenge ved Måde
Ved ilandføring anbefales det, at kablet etableres i et område med rynket rose. Når rynket rose er ryddet, skal alle
plantedele fjernes fra området, for at undgå spredning af
frø, jordstængler og rødder.
295
Lokalitet
Anlægsarbejde på strandengene perioden må ikke finde
sted i perioden mellem d. 15. marts og d. 15. juli af hensyn
til fuglenes yngleperiode.
Tabel 14-5: Afværgende foranstaltninger ved etablering af kablet indenfor Natura 2000-områder.
296
14.3 Bilag IV-arter
Indenfor eller i umiddelbar nærhed af projektområdet findes en række arter, som
er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. I Tabel 14-6 er det angivet, hvilke bilag
IV-arter, som forekommer i Danmark, samt hvorvidt arterne potentielt kan forekomme i projektområdet for COBRAcable projektet og blive påvirket af projektet.
Art
Relevant i forhold til COBRAcable-projektet
Alle arter af flagermus
Nogle arter
Hasselmus (Muscardinus avellanarius)
Nej
Birkemus (Sicista betulina)*
Nej
Odder (Lutra lutra)
Ja
Alle arter af hvaler
Marsvin (Phocoena phocoena)
Fisk
Snæbel (Coregonus oxyrhynchus)
Ja
Krybdyr
Markfirben (Lacerta agilis)
Ja
Stor vandsalamander (Triturus cristatus)
Ja
Klokkefrø (Bombina bombina)
Nej
Løgfrø (Pelobates fuscus)
Ja
Løvfrø (Hyla arborea)
Nej
Spidssnudet frø (Rana arvalis)
Ja
Springfrø (Rana dalmatina)
Nej
Strandtudse (Bufo calamita)
Ja
Grønbroget tudse (Bufo viridis)
Nej
Bred vandkalv (Dytiscus latissimus)
Nej
Lys skivevandkalv (Graphoderus ilineatus)
Nej
Eremit (Osmoderma eremita)
Nej
Sortplettet blåfugl (Maculinea arion)
Nej
Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis)
Nej
Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis)
Nej
Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia)
Nej
Tykskallet malermusling (Unio crassus)
Nej
Enkelt månerude (Botrychium simplex)
Nej
Vandranke (Luronium natans)
Nej
Liden najade (Najas flexilis)
Nej
Fruesko (Cypripedium calceolus)
Nej
Mygblomst (Liparis loeslii)
Nej
Gruppe
Pattedyr
Padder
Hvirvelløse
dyr**
Planter
Gul stenbræk (Saxifraga hirculus)
Nej
Krybende sumpskærm (Helosciadium reNej
pens)
* Der er ikke kendskab
til forekomster af arten af indenfor eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Birkemus er senest registreret I Esbjerg Kommune i 2007 i Guldager Plantage, som ligger omkring 10 km nordvest for projektområdet (Esbjerg Kommune, 2015b). Desuden fore-
297
ligger der ældre fund fra Hofmanns Plantage og fra egnen omkring Ribe, som ligger endnu længere fra projektområdet.
** Kabellægningen foretages generelt uden om søer/vandhuller, og hvor dette ikke kan lade sig
gøre, underbores søerne. Vandløb vil blive underboret. Projektet vil derfor ikke kunne indvirke
negativt på vandløb, søer eller arter som udelukkende lever i disse, og der er derfor ikke foretaget
besigtigelser og/eller vurderinger af de hvirvelløse dyr, som lever i tilknytning til vandløb og søer.
Tabel 14-6: Bilag IV-arter, der forekommer i Danmark. I tabellen er det angivet,
om arterne kan forekomme i projektområdet for COBRAcable-projektet
og blive påvirket af projektet.
Som det fremgår af Tabel 14-6, kan der i området forekomme flere arter af marsvin, flagermus, odder, markfiben samt flere paddearter der er opført på direktivets bilag IV. I det følgende beskrives disse arter, og det vurderes, om arterne kan
blive påvirket af anlæg, drift- og demontering af COBRAcable.
14.3.1 Havpattedyr
Marsvin er den mest almindelige hvalart i Danmark og kan ses året rundt i de
danske farvande. Udover marsvin kan også andre arter af hvaler forekomme i
danske farvande. Det kan for eksempel dreje sig om vågehval og hvidnæse. Alle
arter af hvaler er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Sammenlignet med marsvin, som må anses som almindeligt forekommende i projektområdet for
COBRAcable, er sandsynligheden for forekomst af andre hvaler indenfor eller i
nærheden af projektområdet begrænset, og i så fald vil der kun være tale om enkelte individer. Der er derfor udelukkende fortaget en vurdering af påvirkninger
af marsvin.
Marsvin kan potentielt blive påvirket af projektet som følge af støj, forstyrrelser
og sedimentspild i anlægsfasen eller som følge af påvirkning af magnetfelter i
driftsfasen. Men som tidligere beskrevet så vurderes projektet hverken i anlægs-,
drifts- eller demonteringsfasen at kunne medføre væsentlige påvirkninger af marsvin. COBRAcable medfører ingen påvirkninger af yngle- eller rasteområder for
marsvin, eller af den økologiske funktionalitet af disse.
14.3.2 Flagermus
Alle danske arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Ifølge
”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV” (Søgaard & Asferg (red.),
2007) er der registreret sydflagermus og vandflagermus indenfor de 10 x 10 km
UTM kvadrater, som projektområdet for COBRAcable passerer. Begge arter er
almindelige i Danmark, og sydflagermus overvintrer og yngler primært i huse,
298
mens vandflagermus overvintrer i kalkgruber, kældre m.m., og yngler i hule træer.
Anlæg af COBRAcable kan potentielt påvirke flagermus, hvis der fældes træer,
som er levesteder, eller hvis der fjernes levende hegn eller diger med beplantning,
der fungerer som ledelinjer for flagermus i forbindelse med jagtaktivitet og transportflugt.
I forbindelse med feltundersøgelserne er der gennemført en screening af de plantageområder, som passeres, for at identificere eventuelle yngle- eller rastetræer
for flagermus. På Fanø passerer kablet udelukkende områder, som er domineret
af yngre nåletræer, og det forventes derfor ikke, at projektet vil kunne påvirke flagermus på den del af strækningen.
Linjeføringen i Jylland går overvejende gennem åbne arealer, og påvirker her ikke
potentielle yngle- og rasteområder for flagermus. I Solbjerg Plantage krydser kablet en strækning, hvor der ved besigtigelsen i november 2011 ikke blev fundet
træer af betydning som ynglesteder for flagermus. Ved besigtigelsen af Solbjerg
Plantage i 2014 blev det dog beskrevet, at der i plantagen findes enkelte store
træer, som kan have hulheder, der kan fungere som levesteder for flagermus.
Det er sandsynligt, at man ved den endelige fastlæggelse af linjeføringen vil kunne undgå at berøre de træer, der kan indeholde levesteder for flagermus. Som
udgangspunkt placeres kabelanlægget i eller umiddelbart syd for skovsporet, der
løber igennem plantagen, hvilket blandt andet sikrer, at egetræerne nord for vejen friholdes for påvirkning. I den vestlige del af skoven anlægges kabelanlægget
dog på en strækningen udenfor stier, og her vil det være nødvendigt at rydde træer.
Træbevoksningerne ved stationsanlægget ved Endrup blev i 2011 vurderet at have
betydning for flagermus (Amphi Consult, 2011), men det blev samtidig vurderet,
at det ved den aktuelle linjeføring ikke vil være nødvendig at fælde træer langs
linjeføringen i dette område (SEACON, 2012a). Der er ikke kendskab til den præcise placering af træer, der kan indeholde levesteder for flagermus. Men hvis det i
forbindelse med fastlæggelse af linjeføringen ved Solbjerg Plantage eller træbevoksningerne ved Endrup ikke er muligt at undgå at skulle fælde større træer med
hulheder skal der forinden foretages en besigtigelse af en flagermusekspert for at
fastslå, om de potentielle træer faktisk er levesteder, inden de fældes.. Hvis der er
træer med flagermus indenfor området, må fældningen kun ske på et tidspunkt,
hvor de ikke huser ynglende eller overvintrende flagermus, dvs. i perioden sidst i
august til midten af oktober eller slutningen af april til begyndelsen af juni
(Naturstyrelsen, 2013). Når træerne fældes indenfor disse perioder vurderes det,
at flagermusene vil have mulighed for at finde andre, egnede levesteder i umiddelbar nærhed af projektområdet.
299
Ved kabellægning på tværs af levende hegn vil der omkring deklarationsbæltet på
8 m ikke kunne genplantes træer med dybdegående rødder. Det betyder at der vil
blive et smalt åbent bælte i det levende hegn. Afbrydelser i lineære landskabselementer kan medføre påvirkninger af flagermus, men da der udelukkende er tale
om en bredde på 8 m, som efter kabellægningen vil blive bevokset med lav vegetation, vurderes det, at flagermus fortsat vil anvende eventuelle brudte ledelinjer i
landskabet til transport og fødesøgning.
Under forudsætning af at fældning af flagermusegnede træer kun sker i perioden
sidst i august til midten af oktober eller slutningen af april til begyndelsen af juni
vurderes det, at den økologiske funktion af flagermusenes yngle- og rasteområder
hverken i anlægs- eller driftsfasen vil påvirkes af COBRAcable-projektet.
14.3.3 Odder
Odder er både omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV, og arten er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 89. Som beskrevet tidligere, så kan
det ikke afvises, at odder kan blive udsat for en midlertidig forstyrrelse som følge
af støj og færdsel i forbindelse med anlægsarbejderne. Men eftersom anlægsarbejdet foregår i etaper og med afstand til potentielle levesteder for odder, vil der
altid være adgang til uforstyrrede strækninger, hvor dyrene kan fortrække til.
Dertil kommer, at odder primært er aktiv på tidspunkter, hvor der normalt ikke
foregår anlægsarbejde. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet af odderens yngle- og rasteområder.
14.3.4 Markfirben
Som en del af feltundersøgelserne i 2011 (Amphi Consult, 2011) blev markfirben
eftersøgt indenfor de dele af projektområdet, som blev vurderet at kunne indeholde levesteder for arten. Der blev ikke fundet markfirben eller egnede lokaliteter for arten i de undersøgte områder, og det vurderes derfor, at projektet ikke vil
påvirke den økologiske funktionalitet af artens yngle- og rasteområder.
14.3.5 Padder
I 2010 og 2011 blev der gennemført feltundersøgelser med særligt fokus på forekomsten af bilag IV-padder (Amphi Consult, 2011). På baggrund af arternes
kendte udbredelse, blev der forventet forekomst af spidssnudet frø og strandtudse
samt eventuelt stor vandsalamander og løgfrø. Hverken stor vandsalamander eller løgfrø blev registreret, og det vurderes ikke sandsynligt, at arterne er blevet
overset. Stor vandsalamander og løgfrø vil derfor ikke blive beskrevet yderligere i
det følgende.
300
14.3.5.1 Spidssnudet frø
Spidssnudet frø er udbredt i hele Esbjerg kommune (Esbjerg Kommune, 2015b).
Ved undersøgelserne i 2011 blev der kun observeret et eksemplar på strandengene øst for Fanø Klitplantage. Det er siden fra naturvejlederne på Fanø blevet oplyst, at spidssnudet frø yngler i og omkring projektområdet. Det blev herudover
vurderet, at mosen som ligger i Fanø Klitplantage, langs med Klingebjergstien,
også er et velegnet levested for bl.a. spidssnudet frø, selv om arten ikke er registreret her (Amphi Consult, 2011).
Spidssnudet frø blev ikke registreret i projektområdet i Jylland, og det vurderes
ikke sandsynligt, at arten er overset her, selv om det ikke kan afvises (Amphi
Consult, 2011).
ynglested for spidssnudet frø, selv om arten ikke blev fundet ynglende på strandengene i 2011. Såfremt kablet etableres i den sydlige del af strandengen vil det
sandsynligvis være muligt at undgå gennemgravning eller anden påvirkning af
vandløbene. Hvis kabellægningen medfører gennemgravning eller øvrig påvirkning af vandløbene vil det ske i perioden fra august til december, som er udenfor
det tidspunkt, hvor arten vil anvende vandløbene.
Spidssnudet frø kan både vandre og søge føde i projektområdet, og i anlægsfasen
er der derfor risiko for, at enkelte individer vil kunne falde i den gravede kabelrende. Anlæg af kablet vil dog ske med metoder, hvor kun korte strækninger af
kabelgraven vil være åbne i en kort periode, og risikoen for påvirkninger af arten
vurderes derfor at være minimal.
Der er ingen påvirkning af spidssnudet frø i drifts- eller demonteringsfasen for
kablet.
Samlet vurderes det at projektet ikke vil medføre påvirkninger af spidssnudet frø,
der kan påvirke den økologiske funktionalitet af artens yngle- og rasteområder.
14.3.5.2
Strandtudse
Strandtudse foretrækker helt lysåbne og temporære vandhuller. Den er ved undersøgelserne i 2011 fundet i et vådområde nord for den alternative linjeføring
(alternativ 1) på Vestfanø. Udenfor yngletiden opholder strandtudserne sig på
land, og det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme fødesøgende strandtudser
i projektområdet.
Ved strandengene på Østfanø blev der eftersøgt kvækkende hanner af strandtudse uden resultat. Yderligere blev der søgt efter padder på land med lygte om nat-
301
ten ved at gå på sandede og grusede veje i projektområdet, og der blev her bl.a.
observeret én strandtudse. Det er siden fra naturvejlederne på Fanø blevet oplyst,
at strandtudse yngler i og omkring strandengene på Østfanø (Amphi Consult,
2011).
I Jylland er vandhullerne i projektområdet også undersøgt for bl.a. strandtudse,
og der er registreret yngleforekomst af arten i et enkelt vandhul indenfor projektområdet. Vandhullet ligger vest for Novrup Bæk og lige nord for jernbanen, der
passerer projektområdet i øst-vestgående retning. Området fremgår af Figur
14-16.
Figur 14-16: Vandhul indenfor projektområdet med yngleforekomst af strandtudse.
Vådområder med ynglende strandtudser på det vestlige Fanø vurderes ikke at blive påvirket, da der foretages underboring af dette område. Tilsvarende underbores eller undgås påvirkninger mosen ved Klingebjergstien i Fanø Klitplantage,
som er et potentielt levested for arten.
302
ynglested for strandtudse. Såfremt kablet etableres i den sydlige del af strandengen vil det dog sandsynligvis være muligt at undgå gennemgravning eller anden
påvirkning af vandløbene. Men hvis kabellægningen medfører gennemgravning
eller øvrig påvirkning af vandløbene, vil det ske i perioden fra august til december, som er udenfor det tidspunkt, hvor arten vil anvende vandløbene. Der er derfor ikke risiko for påvirkning af arten.
I forbindelse med nedgravningen af kablerne vil kabelgravene efterlades som
åbentstående udgravninger i terrænet. Den åbentstående kabelgrav udgør en risiko for strandtudse, der kan blive fanget i kabelgraven. Risikoen for, at padder
fanges i åbne grøfter, er størst om foråret, hvor padderne vandrer i en meget koncentreret periode. Paddevandringer foregår hovedsageligt i døgnets mørke timer.
På Vestfanø sker kabellægningen dog ved underboring, hvorfor der ikke er risiko
for at strandtudse falder i kabelgraven på denne strækning. Ved kabellægning på
Østfanø anvendes en metode, som minimerer længden af den åbne kabelgrav
samt den periode, hvor kabelgraven står åben, og derfor vurderes risikoen for påvirkninger af strandtudse at være minimal indenfor dette område.
I forhold til ynglelokaliteten i vandhullet vest for Novrup Bæk skal der ved gravearbejde i nærheden af vandhullet, anvendes gravekasse eller en anden metode,
som begrænser længden af den åbne kabelgrav samt den periode, hvor kabelgraven står åben, hvis der etableres i strandtudsens aktive periode.
Det vurderes derfor, at det eneste område, hvor afværgeforanstaltninger ved ynglesteder for strandtudse er relevant, er ved vandhullet vest for Novrup Bæk, hvor
der er registreret ynglende strandtudse. For at undgå påvirkninger af strandtudse
i dette område skal en af følgende afværgeforanstaltninger indarbejdes i projektet:

Anlægsarbejdet udføres uden for paddernes aktive periode (det vil sige, at arbejdet skal udføres i perioden november-februar).

Ved anlægsarbejde i strandtudsens aktive periode (marts-oktober) skal der på
strækningen ved vandhullet anvendes en metode, som minimerer den periode, som kabelgraven står åben. Dette kan eksempelvis være en gravekasse,
hvor kablet løbende bliver tildækket, så der ikke efterlades åbentstående udgravninger om natten. Længden på denne strækning defineres som to gange
afstanden fra kabeltracéet til lokaliteten plus lokalitetens bredde.

Der opsættes midlertidigt paddehegn på en strækning langs den åbentstående
kabelgrav ved vandhullet. Længden på den strækning, der skal hegnes, defineres som to gange afstanden fra kabeltracéet til lokaliteten plus lokalitetens
bredde. Midlertidige paddehegn bør laves af fleksibel plastikdug. Det er vigtigt, at hegnet lever op til de specifikationer, der er nødvendige for, at padderne ikke kan passere hegnet (Vejdirektoratet, 2011).
303
Såfremt en af disse foranstaltninger indarbejdes i projektet, vurderes det, at der
ikke er risiko for påvirkning af den økologiske funktionalitet af strandtudsens
yngle- og rasteområder.
Der er ingen påvirkning af strandtudse i drifts- eller demonteringsfasen for kablet.
Samlet vurderes det, at projektet ikke vil medføre påvirkninger af den økologiske
funktionalitet for yngle- eller rasteområder for strandtudse.
14.3.6 Sammenfatning
Med implementering af de foranstaltninger, der er opsummeret i Tabel 14-7, vurderes det, at der ikke er risiko for, at projektet påvirker den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.
Art/lokalitet
Flagermus/Solbjerg Plantage og træbevoksningerne ved Endrup
For at undgå påvirkning af flagermus fastlægges linjeføringen så vidt muligt, så det undgås at fælde træer, der potentielt kan indeholde levesteder for flagermus. Hvis det
ikke kan undgås, at fælde flagermusegnede træer, skal der
inden fældning foretages en besigtigelse af en flagermusekspert for at fastslå konkret forekomst af eventuelle træer
med flagermus. Hvis der er træer med flagermus indenfor
området, må fældningen kun ske på et tidspunkt, hvor de
ikke huser ynglende eller overvintrende flagermus, dvs. i
perioden sidst i august til midten af oktober eller slutningen af april til begyndelsen af juni (Naturstyrelsen, 2013).
For at undgå påvirkning af ynglende strandtudse ved
vandhullet vest for Novrup Bæk skal en af følgende afværgeforanstaltninger indarbejdes i projektet:
Strandtudse/vest
for Novrup Bæk

Anlægsarbejdet udføres uden for paddernes aktive periode (det vil sige, at arbejdet skal udføres i perioden
november-februar).

Ved anlægsarbejde i strandtudsens aktive periode
(marts-oktober) skal der på strækningen ved vandhullet anvendes en metode, som minimerer den periode,
304
Art/lokalitet
som kabelgraven står åben. Dette kan eksempelvis være en gravekasse, hvor kablet løbende bliver tildækket,
så der ikke efterlades åbentstående udgravninger om
natten. Længden på denne strækning defineres som to
gange afstanden fra kabeltracéet til lokaliteten plus lokalitetens bredde.

Ved anlægsarbejde i strandtudsens aktive periode
(marts-oktober) opsættes der midlertidigt paddehegn
på en strækning langs den åbentstående kabelgrav ved
vandhullet. Behovet for og placeringen af paddehegnet
afhænger af årstiden for arbejdet, der medfører åbentstående udgravninger. I maj kan der være behov for
hegn på begge sider af en udgravning. Længden på den
strækning, der skal hegnes, defineres som to gange afstanden fra kabeltracéet til lokaliteten plus lokalitetens
bredde. Midlertidige paddehegn bør laves af fleksibel
plastikdug. Det er vigtigt, at hegnet lever op til de specifikationer, der er nødvendige for, at padderne ikke
kan passere hegnet (Vejdirektoratet, 2011).
Tabel 14-7: Afværgende foranstaltninger i forhold til bilag IV-arter.
305
15 Referencer
79/409/EØF, u.d. Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af
vilde fugle. s.l.:s.n.
92/43/EØF, R. d., u.d. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter. s.l.:s.n.
Amphi Consult, 2011. Biologiske undersøgelser af kabelføring på Fanø og syd
for Esbjerg. s.l.:s.n.
BEK nr 1184 af 06/11/2014, u.d. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige
og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
s.l.:Miljøministeriet.
BEK nr 1185 af 07/12/2011, u.d. Bekendtgørelse om erstatningsskov.
BEK nr 1312 af 20/11/2006, u.d. Bekendtgørelse om godkendelse til udgrøftning
og dræning samt støtte til bekæmpelse af okkergener. s.l.:Miljøministeriet.
BEK nr 1326 af 21/12/2011, u.d. Bekendtgørelse om vurdering og styring af
luftkvaliteten. s.l.:Miljøministeriet.
BEK nr 1476 af 13/12/2010, u.d. Bekendtgørelse om konsekvensvurdering
vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og
elforsyningsnet på havet. s.l.:Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
BEK nr 1479 af 12/12/2007, u.d. Bekendtgørelse om anmeldelse og
dokumentation i forbindelse med flytning af jord
(Jordflytningsbekendtgørelsen). s.l.:Miljøministeriet.
BEK nr 1662 af 21/12/2010, u.d. Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter
og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet
bygge- og anlægsaffald. s.l.:Miljøministeriet.
BEK nr 330 af 19/03/2013, u.d. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og
plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. s.l.:Miljøministeriet.
BEK nr 408 af 01/05/2007, u.d. Bekendtgørelse om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af
visse arter. s.l.:Miljøministeriet.
BEK nr 867 af 21/06/2007, u.d. Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i
Vadehavet. s.l.:Miljøministeriet.
BEK nr. 1159 af 30/09/2010, u.d. Bekendtgørelse nr. 1159 af 30/09/2010 om
Nationalpark Vadehavet. s.l.:s.n.
306
Betonindustriens Fællesråd, 2006. Beton - til gavn for miljø og samfund. s.l.:s.n.
BioWitt, 2014. Supplerende botaniske undersøgelser langs kabeltraceet for
COBRA-cable. s.l.:s.n.
Bjørge, A. & Tolley, K. A., 2009. Harbour Porpoise (Phocoena phocoena). s.l.:B.
W. William F. Perrin.
Borum, J., Duarte, C., Krause-Jensen, D. & Greve, T., 2004. European
seagrasses: an introduction to monitoring and management, s.l.: s.n.
Bundesamt für Schiffahrt und Hydrographie (BSH), 2013. Spatial Offshore Grid
Plan for the German Exclusive Economic Zone of the North Sea and Nontechnical Summary of the Environmental Report 2012. Unofficial translation..
s.l.:s.n.
By- og Landskabsstyrelsen, 2009. Vejledning om VVM i planloven.
Centre for Life Cycle Inventories, 2014. Ecoinvent.org. [Online]
Available at: http://www.ecoinvent.org/
[Senest hentet eller vist den 2014].
Danmarks Miljøportal, 2014. Data om miljøet i Danmark
(http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/). s.l.:s.n.
Danmarks Statistik, 2014. www.statistikbanken.dk. s.l.:s.n.
Dansk Energi, 2013. Dansk Energi:
http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2013/Oktober/13_10_15A.aspx.
s.l.:s.n.
Dansk Energi, 2013. El- og fiberanlæg på landbrugsjord. Landsaftale for el- og
fiberanlæg på landbrugsjord. s.l.:s.n.
Dansk Ornitologisk Forening, 2015. http://www.dofbasen.dk/. s.l.:s.n.
Dansk Stålinstitut, 2014. www.steelinfo.dk. s.l.:s.n.
DHI, 2014. Feltkortlægning af flora og fauna langs COBRAcable i Vadehavet.
s.l.:s.n.
Ellermann, T. et al., 2013. The Danish Air Quality Monitoring Programme.
Annual Summary for 2012. s.l.:Aarhus University, DCE – Danish Centre for
Environment and Energy.
ENERGI E2, 2006. EIA Report - Marine Mammals - Horns Rev Offshore Wind
Farm. s.l.:s.n.
307
Energinet.dk, 2015a. COBRAcable - Projekt- og anlægsbeskrivelse. s.l.:s.n.
Energinet.dk, 2015b. Miljøredegørelse COBRAcable. s.l.:s.n.
Energinet.dk, 2015b. Vesterhav Syd Havmøllepark. VVM-redegørelse og
miljørapport. Del 3 Miljøforhold på land. Endeligt udkast januar 2015. s.l.:s.n.
Energinet.dk, 2015c. Vesterhav Nord Havmøllepark. VVM-redegørelse og
miljørapport. Del 3. Miljøforhold på land. Endeligt udkast Januar 2015. s.l.:s.n.
Energinet.dk, 2015d. www.energinet.dk. s.l.:s.n.
Energinet.dk, 2015e. Mail fra Energinet.dk af 23. januar 2015 vedr. materialer
og mængder til anlæg af COBRAcable. s.l.:s.n.
Environment Agency, 2012. Carbon Calculator for measuring the greenhouse
gas impacts of construction activities. s.l.:s.n.
Esbjerg Kommune, 2011. Støjkortlægning i Esbjerg Kommunes byzoner. s.l.:s.n.
Esbjerg Kommune, 2013a. Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige
bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik og Miljø.
Oktober 2013. s.l.:s.n.
Esbjerg Kommune, 2013b. Landsbyplan for Endrup - et idekatelog i samarbejde
med lokale borger og Helene Plet arkitekt og Ketner Olsen arkitekter.
s.l.:Esbjerg Kommune.
Esbjerg Kommune, 2014a. Esbjerg Kommuneplan 2014-26. s.l.:Esbjerg
Kommune.
Esbjerg Kommune, 2014b. Lokalplan 20-040-0001 - Vester Nykirke
Landområde - stationsområde med omformeranlæg Endrup. s.l.:s.n.
Esbjerg Kommune, 2015a. Naturkvalitetsplan:
http://www.esbjergkommune.dk/borger/natur--park-vandl%C3%B8b/natur/naturkvalitetsplan.aspx. s.l.:s.n.
Esbjerg Kommune, 2015b. Beskyttede dyr i Esbjerg Kommune:
http://www.esbjergkommune.dk/borger/natur--park-vandl%C3%B8b/natur/natura-2000/beskyttede-planter-og-dyr-bilag-ivarter.aspx. s.l.:s.n.
European Commission, 2015. Energy Infrastructure. Projects of Common
Interest (PCI). Webpage: Energy thematic site on EUROPA, © European
Communities. Available at:
http://ec.europa.eu/energy/infrastructure/pci/pci_en.htm. s.l.:s.n.
Fanø Kommune, 2013. Fanø Kommuneplan 2013. s.l.:Fanø Kommune.
308
Fanø Kommune, 2014. Badevandsprofil for stranden ved Buggyområdet.
s.l.:Fanø Kommune.
Fanø Natur, 2015. http://www.fanonatur.dk/. s.l.:s.n.
Fredningsnævnet, 1983. Fredning af arealer op den sydlige del af Fanø, nr.
2987. s.l.:Arealinformation.
Government of the Netherlands, 2014. Verdrag tussen het Koninkrijk der
Nederlanden en de Bondsrepubliek Duitsland betreffende het gebruik en beheer
van de territoriale zee van 3 tot 12 zeemijlen:
http://wetten.overheid.nl/BWBV0006411/. s.l.:s.n.
Green, E. & Short, F., 2003. World Atlas of Seagrasses. Prepared by the UNEP
World Conservation Monitoring Centre. University of California Press. Berkely,
USA.. s.l.:s.n.
Hemminga, M. & Duarte, C., 2000. Seagrass Ecology. Cambridge, University
Press. 298 pp. s.l.:s.n.
IBL & NIRAS, 2014. Vesterhav Syd, EIA - background report, ATR09 marine
mammals. s.l.:s.n.
Jensen, T.S. & Baagøe, H., 2007. Dansk Pattedyratlas. s.l.:Gyldendal.
Jensen, P. et al., 2004. Okker, et vandløbsproblem vi kan gøre noget ved.
s.l.:Ringkjøbing Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Herning Kommune,
Holstebro Kommune.
Kastelein et al., 2002. Kastelein R.A., Bunskoek P., Hagedoorn M., Au WWL.
Audiogram of a harbor porpoise (Phocoena phocoena) measured with narrowband frequency modulated signals. Journal of the Acoustical Society of America
112:334-344.. s.l.:s.n.
Kulturarvsstyrelsen, 2009. Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger.
s.l.:Kulturministeriet.
Kulturstyrelsen, 2015. Fund og fortidsminder Online:
http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/. København V:
Kulturstyrelsen.
LBK nr 1097 af 08/11/2011, u.d. Bekendtgørelse af lov om Energinet.dk.
s.l.:Klima, Energi- og Bygningsministeriet.
LBK nr 1199 af 30/09/2013, u.d. Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v..
s.l.:s.n.
LBK nr 1208 af 30/09/2013, u.d. Bekendtgørelse af lov om vandløb.
309
LBK nr 1330 af 25/11/2013 , u.d. Bekendtgørelse af lov om fremme af
vedvarende energi. s.l.:Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
LBK nr 1427 af 04/12/2009, u.d. Bekendtgørelse af lov om forurenet jord.
LBK nr 358 af 08/04/2014, u.d. Bekendtgørelse af museumsloven.
s.l.:Kulturministeriet.
LBK nr 587 af 27/05/2013, u.d. Bekendtgørelse af lov om planlægning.
LBK nr 678 af 14/06/2013, u.d. Bekendtgørelse af lov om skove.
LBK nr 879 af 26/06/2010, u.d. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.
LBK nr 932 af 24/09/2009, u.d. Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
s.l.:Retsinformation.
LBK nr 934 af 24/09/2009, u.d. Bekendtgørelse af lov om okker (Okkerloven).
LBK nr 951 af 03/07/2013, u.d. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse.
Miljøcenter Odense, 2010. VVM-redegørelse: Forsøgsvindmøller ved Esbjerg.
s.l.:s.n.
Miljøcenter Ribe og Ringkøbing, 2008. Okkerværktøjskassen. s.l.:Naturstyrelsen.
Miljøministeriet, 2007. Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen.
s.l.:s.n.
Miljøministeriet, 2014a.
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014. s.l.:s.n.
Miljøministeriet, 2014b. Vandplaner 2009-2015.
s.l.:http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-(20092015)/vedtagne-vandplaner-2009-2015/.
Miljøstyrelsen, 1984. Vejledning nr. 5/1984 ekstern støj fra virksomheder.
s.l.:Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen, 1993. Vejledning nr 5/1993. Beregning af ekstern støj fra
virksomheder. s.l.:Miljøstyrelsen.
310
Miljøstyrelsen, 1997. Orientering nr. 9/1997 "Lavfrekvent støj, infralyd og
vibrationer i eksternt miljø". s.l.:Miljøstyrelsen.
MOVE arkitektur, 2014. COBRAcable samarbejdsaften på Endrup Kro 26.11.14.
Opsamlingsdokument, s.l.: s.n.
Naturstyrelsen, 2006. Fanø. s.l.:Miljøministeriet, Tryk scanprint A/S.
Naturstyrelsen, 2011a. Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om
udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter. s.l.:Miljøministeriet.
Naturstyrelsen, 2011b. Natura 2000-plan 2010-2015. Vadehavet. Natura 2000område nr. 89. Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F51 Ribe Holme og enge
ved Ribe Å og Kongeåen.. s.l.:Miljøministeriet.
Naturstyrelsen, 2011c. Natura 2000-plan 2010-2015. Vadehavet. Natura 2000område nr. 89. Delplan for: EF-fuglebeskyttelsesområde F53 Fanø..
Naturstyrelsen, 2011d. Natura 2000-plan 2010-2015. Sydlige Nordsø. Natura
2000-område nr. 246. Habitatområde H255. Fuglebeskyttelsesområde F113..
Naturstyrelsen, 2011e. Natura 2000-plan 2010-2015. Sneum Å og Holsted Å.
Natura 2000-område nr. N90. Habitatområde H79.. s.l.:Miljøministeriet.
Naturstyrelsen, 2011f. Natura 2000-plan 2010-2015. Vadehavet. Natura 2000område nr. 89 Delplan for: Habitatområde H78, H86 og H90.
Fuglebeskyttelsesområde F57.. s.l.:Miljøministeriet.
Naturstyrelsen, 2012. Habitatbeskrivelser, årgang 2010-12. s.l.:s.n.
Naturstyrelsen, 2013. Forvaltningsplan for flagermus. Beskyttelse og
forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder..
Naturstyrelsen, 2014a. Scoping for COBRAcable. s.l.:s.n.
Naturstyrelsen, 2014b. Besigtigelse d. 25/8-14 af trache gennem Solbjerg
Plantage for COBRAcable. s.l.:s.n.
Naturstyrelsen, 2014c. Natura 2000-basisanalyse 2016-2021. Revideret for for
Sydlige Nordsø. Natura 2000-område nr. 246. Habitatområde H255.
Fuglebeskyttelsesområde F113.. s.l.:Miljøministeriet.
Naturstyrelsen, 2014d. [Online]
Available at: http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2015/jan/graasael-yngler-igen-i-
311
vadehavet/
[Senest hentet eller vist den 6. februar 2015].
Naturstyrelsen, 2014e. Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet.
Naturstyrelsen, 2014f. Orientering om nyere EU-somme om beskyttelse af
Natura 2000-områder. s.l.:s.n.
Naturstyrelsen, 2015a. Natura 2000-planer 2009-2015:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000planer/natura-2000-planer-2009-15/. s.l.:s.n.
Naturstyrelsen, 2015b. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000omraaderne/udpegningsgrundlag/. s.l.:s.n.
Naturstyrelsen, 2015c.
http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/fanoe/dyr-og-planter/.
s.l.:s.n.
Naturstyrelsen, 2015d. Naturoplevelser. Online:
http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/fanoe/historie/. s.l.:s.n.
Naturstyrelsen, 2015. Natura 2000 - Basisanalyse 2016-2021:
http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=natura2000planer2basis2013.
s.l.:s.n.
NIRAS, 2014. COBRACABLE. Ekstern Støj. 16. september 2014.. s.l.:s.n.
Region Syddanmark, 2009. Kontur, Kommunale nøgletal for udvikling i Region
Syddanmark, Fanø Kommune. s.l.:Region Syddanmark.
Region Syddanmark, 2012. Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. s.l.:Region
Syddanmark.
Region Syddanmark, 2015. Hjemmeside om jordforurening:
http://regionsyddanmark.dk/. s.l.:s.n.
Regionernes Videnscenter for Miljø og Ressourcer, 2015. Brancebeskrivelser:
http://miljoeogressourcer.dk/brancher.php. s.l.:s.n.
Ribe Amt, 2006. Naturen i Fanø Kommune. Bilagsrapport til
Naturkvalitetsplan for Ribe Amt. s.l.:Ribe Amt.
SEACON, 2012a. COBRA CABLE DANSKE DEL. ANALYSE AF
MILJØFORHOLD FOR KABLER PÅ LAND.. s.l.:s.n.
312
Seacon, 2012b. Cobra cable danske del. Analyse af miljøforhold på søterritoriet.
s.l.:s.n.
Sydvestjyske Museer, 2014. Høringssvar fra Sydvestjyske Museer, Niels Algreen
Møller, Museumsinspektør, 25. april. Ribe: s.n.
Søgaard & Asferg (red.), 2007. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV
– til brug i administration og planlægning.. s.l.:Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet..
Teilmann, J. et al., 2008. High density areas for harbour porpoises in Danish
waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84
pp. – NERI Technical Report No. 657, s.l.: s.n.
TenneT, 2014. http://www.tennet.eu/nl/news/article/green-light-for-300-kmlong-green-subsea-cable-between-the-netherlands-and-denmark.html. s.l.:s.n.
Tougaard, 2012. Undervandsstøj i danske farvande – status og
problemstillinger i forhold til økosystemer.. s.l.:s.n.
TSEG, 2013. TSEG. (2013). Aerial surveys of Harbour Seals in the Wadden Sea
in 2013. Is the population growth rate slowing down?. s.l.:s.n.
Varde Kommune, 2013. Varde Kommuneplan 2013, Hovedstruktur. s.l.:Varde
Kommune.
Vejdirektoratet, 2011. Vejledning: Hegning langs veje (anlæg og planlægning),
s.l.: s.n.
Videnskaben.dk, 2011. http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/saelerneshemmelighed-sidder-i-knurharene.. s.l.:s.n.
Wind & Pihl (red), 2010. Den danske rødliste. s.l.:Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet.
Witzgall-Design GmbH, 2014. KitebuggyFanø.dk Hver dag det bedste. Online:
http://www.xn--kitebuggyfan-6jb.dk/. Bochum, Germany: s.n.
313
16 Bilag
16.1 Bilag 1: Vurderingsmetode
Se separat bilag
314
16.2 Bilag 2: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder
EU-kode
Art/Naturtype
Habitatområde H78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest
for Varde
1095
Havlampret
1096
Bæklampret
1099
Flodlampret
1103
Stavsild
1106
Laks
1113
*Snæbel
1351
Marsvin
1355
Odder
1364
Gråsæl
1365
Spættet sæl
1110
Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
1130
Flodmundinger
1140
Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
1150
* Kystlaguner og strandsøer
1160
Større lavvandede bugter og vige
1170
Rev
1310
Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand
1320
Vadegræssamfund
1330
Strandenge
2110
Forstrand og begyndende klitdannelser
2120
Hvide klitter og vandremiler
315
EU-kode
Art/Naturtype
2130
* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
2140 *
Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)
2160
Kystklitter med havtorn
2170
Kystklitter med gråris
2180
Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter
2190
Fugtige klitlavninger
2310
Indlandsklitter med lyng og visse
2330
Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene
3130
Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter
ved bredden
3140
Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150
Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3160
Brunvandede søer og vandhuller
3260
Vandløb med vandplanter
4010
Våde dværgbusksamfund med klokkelyng
4030
Tørre dværgbusksamfund (heder)
6210
Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige
orkidélokaliteter)
6230
* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6410
Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
7150
Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller
blottet tørv
7230
Rigkær
9190
Stilkegeskove og -krat på mager sur bund
91D0
* Skovbevoksede tørvemoser
316
EU-kode
Art/Naturtype
91E0
* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
Fuglebeskyttelsesområde F53: Fanø
Y(F1)
Rørdrum
Y(F3)
Rørhøg
Tn(F2)
Vandrefalk
Y(F3)
Klyde
Y(F1)
Hvidbrystet præstekrave
Y(F3)
Engryle
Y(F1)
Sandterne
Y(F1)
Havterne
Y(F1)
Dværgterne
T(F4)
Lysbuget knortegås
T(F4)
Sandløber
Fuglebeskyttelsesområde F51: Ribe Holme og enge ved Kongeåens
udløb
Y(F3)
Rørdrum
Y(F1)
Hvid stork
T(F2,F4)
Bramgås
Y(F3)
Rørhøg
Y(F1)
Hedehøg
Y(F1)
Plettet rørvagtel
Y(F1)
Engsnarre
Y(F1)
Klyde
T(F2,F4)
Hjejle
Y(F1)
Brushane
317
EU-kode
Art/Naturtype
Y(F1)
Sorthovedet måge
Y(F1)
Mosehornugle
Y(F1)
Blåhals
T(F4)
Kortnæbbet gås
Fuglebeskyttelsesområde F57: Vadehavet
T (F2, F4)
Bramgås
Tn (F2)
Havørn
Tn (F2)
Blå kærhøg
Tn (F2)
Vandrefalk
Y T (F1,
F2, F4)
Klyde
Y Tn (F1,
F2)
Hvidbrystet præstekrave
T (F2, F4)
Hjejle
T (F2, F4)
Lille kobbersneppe
Tn (F2,
F5)
Dværgmåge
Y (F1)
Sandterne
Y (F1)
Splitterne
Y (F1)
Fjordterne
Y (F1)
Havterne
Y (F1)
Dværgterne
Y (F3)
Mosehornugle
Y (F1)
Blåhals
T (F4)
Kortnæbbet gås
T (F4)
Grågås
318
EU-kode
Art/Naturtype
T (F4)
Lysbuget knortegås
T (F4)
Mørkbuget knortegås
T (F4)
Gravand
T (F4)
Pibeand
T (F4)
Krikand
T (F4)
Spidsand
T (F4)
Skeand
T (F4)
Ederfugl
T (F4, F7)
Sortand
T (F4)
Strandskade
T (F4)
Strandhjejle
T (F4)
Islandsk ryle
T( F4)
Sandløber
T (F4)
Almindelig ryle
T (F4)
Stor regnspove
T (F4)
Rødben
T (F4)
Hvidklire
* Angiver en prioriteret art eller naturtype, hvor Danmark har et særligt forvaltningsansvar.
Tabel 16-1: Udpegningsgrundlag for de relevante dele af Natura 2000-område nr. 89: Vadehavet (habitatområde H78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde og
fuglebeskyttelsesområderne F53: Fanø og F51: Ribe Holme og enge ved Kongeåens udløb)
(Naturstyrelsen, 2015b).
319
EU-kode
Art/Naturtype
Habitatområde H255: Sydlige Nordsø
1351
Marsvin
1364
Gråsæl
1365
Spættet sæl
1110
Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
Fuglebeskyttelsesområde F113: Sydlige Nordsø
Tn(F2,F7) Rødstrubet lom
Tn(F2,F7) Sortstrubet lom
T(F2,F4)
Dværgmåge
Tabel 16-2: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 246: Sydlige Nordsø (habitatområde H255: Sydlige Nordsø og fuglebeskyttelsesområde F113: Sydlige Nordsø) (Naturstyrelsen, 2015b).
EUkode
Art/Naturtype
Habitatområde H79: Sneum Å og Holsted Å
1095
Havlampret
1096
Bæklampret
1099
Flodlampret
1106
Laks
1113
*Snæbel
1355
Odder
3140
Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150
Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3260
Vandløb med vandplanter
320
EUkode
Art/Naturtype
6210
Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
6230
* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6410
Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
6430
Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
7140
Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
7220
* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230
Rigkær
9190
Stilkegeskove og -krat på mager sur bund
91E0
* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
* Angiver en prioriteret art eller naturtype, hvor Danmark har et særligt forvaltningsansvar.
Tabel 16-3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 90: Sneum Å og
Holsted Å (habitatområde H79 Sneum Å og Holsted Å) (Naturstyrelsen, 2015b).
321
16.3 Bilag 3: Visualiseringsrapport
Se separat bilag
322
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København
www.nst.dk

VVM-redegørelse

Transcription

Similar documents

Nye vedtægter for Markedsføring Fanø På generalforsamlingen den

Uddannelse i den spædbarnsterapeutiske metode

Panoramarute 404 En af panorama ruterne i Danmark ligger

‾ Ringkøbing-Skjern Kommune Smed Sørensens Vej 1 6950

Analyserapport - Højby Vandværk

Se kommuneplan

DONG Energy A/S, Skærbækværket Klippehagevej 22, Skærbæk