‾ Ringkøbing-Skjern Kommune Smed Sørensens Vej 1 6950

Transcription

‾ Ringkøbing-Skjern Kommune Smed Sørensens Vej 1 6950
‾
Returadresse
Land, By, Kultur - Land og Vand
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing
Ringkøbing-Skjern Kommune
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing
[email protected]
Sagsbehandler
Camilla Nielsen
Direkte telefon
99741692
E-post
[email protected]
Dato
Dispensation fra §3 i Naturbeskyttelsesloven til naturpleje.
27. oktober 2015
Sagsnummer
15-041159
Ringkøbing-Skjern Kommune indgår i et fælles projekt med Thisted Kommune og Naturstyrelsen. Projektet har til formål at genskabe klitnatur langs med
Vestkysten. Projektet er et LIFE-projekt, som er EU´s støtteordning til miljø- og
naturområdet. LIFE-natur støtter projekter, der bidrager til at pleje Natura 2000områder.
Ringkøbing-Skjern Kommune skal i projektet forsøge at bekæmpe den invasive art
rynket rose, som spreder sig voldsom bl.a. i klitnaturen langs med vestkysten.
Projektet berører matr. nr. 136a, Hovedejerlavet, Stadil, 1k, 1l, 2b, 2c, 2l, 3a, 3f,
3k, 4b, 5g, 6c, 6d, 6h, 11d, 21,22, 23, 24a, 25a, 25c, 25e, 26a Husby Klit, Husby
(billede 1 og 2).
Ringkøbing-Skjern Kommune – KMS © Cowi – DDO
Billede 1: Den sorte cirkel angiver placering af projektområdet.
Billede 2: De sorte streger angiver det nøjagtige projektområde.
Åbningstider
mandag – onsdag
torsdag
fredag
Marts 2012
9.30 – 15.00
9.30 – 16.45
9.30 – 13.00
Telefontider
mandag – onsdag
torsdag
fredag
8.00 – 15.30
8.00 – 17.00
8.00 – 13.30
Hjemmeside www.rksk.dk
Telefon 99 74 24 24
Rynket rose vil blive bekæmpet ved sprøjtning med roundup eller et tilsvarende
sprøjtemiddel over en overrække på 3-4 år. Inden selve bekæmpelsen igangsættes vil rosenbuskene blive gps-registreret, således at der kan ske en monitering
mht. effektmåling samt at rosenbuskene kan genfindes og genbehandles om nødvendigt.
Der henvises til bemærkninger på de næste sider.
Holstebro Kommune kører et lignende projekt, som har meget lovende resultater.
Naturarealerne i projektområdet er beskyttet af §3 i Naturbeskyttelsesloven1. Projektet udløser derfor krav om dispensation fra §3. Projektområdet ligger ligeledes
inden for klitfredningszonen. I forbindelse med bekæmpelsen af roserne vil der
blive behov for at køre med motorkøretøj inden for klitfredningen. Klitfredningszonen administreres af Naturstyrelsen. Ansøgningen om dispensation fra klitfredning
er derfor videresendt til Naturstyrelsen.
Dispensation fra §3
Der gives hermed dispensation fra §3, stk. 2, nr. 1 i Naturbeskyttelsesloven jævnfør §65, stk. 3 til at bekæmpe rynket rose ved sprøjtning med roundup eller et
tilsvarende produkt. Det tillades, at der må sprøjtes om nødvendigt flere gange
inden for en periode på 3-4 år.
Dispensationen gives, idet det vurderes, at det samlede projekt vil gavne de lysåbne naturtyper langs med kysten og derved øge den biologiske mangfoldighed
væsentligt i området. Samtidigt er projektet med til, at der kan ske en målopfyldelse af Natura 2000-handleplanen for Husby Klit. Handleplanen grunder i statens
Natura-plan, der foreskriver, at der skal iværksættes en bekæmpelse af invasive
arter i området. Projektet iværksættes for at sikre gunstig bevaringsstatus for de
naturtyper, som området er udpeget på baggrund.
Dispensationen gives på vilkår af:
at
der sprøjtes direkte på rynket rose, så påvirkningen af andre arter minimeres.
at
der anvendes velkvalificerede mandskab til bekæmpelsen.
Offentliggørelse
Afgørelsen anses som værende af almindelig offentlig interesse, og offentliggøres,
derfor jf. §10 stk., 1 i Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper2. Offentliggørelsen sker fredag den 30. oktober 2015 ved annoncering på kommunens hjemmeside.
1
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 951 af 3. juli 2013)
2
Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper. BEK nr. 1172 af 20/11/2006
2
Supplerende oplysninger
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er
meddelt (Naturbeskyttelseslovens §66, stk.).
Udnyttelse og klagevejledning
Ifølge §78 og §86 i Naturbeskyttelsesloven kan der klages over afgørelsen af ejerne af de ejendomme, som afgørelsen vedrører, og af de som har rådighed over
den. Endvidere af organisationer og myndigheder i henhold til lovens bestemmelser (Kapitel 12 i Naturbeskyttelsesloven). Efter forvaltningsloven kan andre eventuelt også være klageberettigede, hvis de kan siges at være part i sagen og have
en individuel og væsentlig interesse i den.
Borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage til Natur- og Miljøklagenævnet, skal klage via Natur- og Miljøklagenævnets digitale klageportal. Adgang til klageportalen sker gennem Natur- & Miljøklagenævnet (www.nmkn.dk),
www.borger.dk eller www.virk.dk. Klagefristen er 4 uger og regnes fra datoen for offentliggørelsen og udløber den 27.11.15. Klagefristen udløber ved
midnat på dagen for klagefristens udløb. En klage skal således være tilgængelig
for førsteinstansen i Klageportalen (det vil sige, at klager har godkendt og betalt
gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) senest kl. 23.59 på den dag, hvor klagefristen udløber.
Se Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside for nærmere information om beregning af klagefrist i de tilfælde, hvor en klager anmoder om at blive undtaget fra
brug af Klageportalen.
Kommunen skal, ikke senere end 3 uger efter modtagelse af klage indgive kopi af
relevante sagsakter og eventuelle bemærkninger i Natur- og Miljøklagenævnets
klageportal.
Klageren og de, som klagen vedrører, får kopi af kommunens brev til Nævnet, og
herefter har klageren og de, som klagen vedrører, 3 uger til at komme med bemærkninger i Natur- og Miljøklagenævnets klageportal.
Kommunen skal underrette nævnet, hvis der igangsættes forhandlinger med
adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der
kan have betydning for klagen. Kommunen skal ligeledes orientere om resultatet
af de afsluttede forhandlinger.
Afgørelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet og eventuel klagesag afgjort, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet giver lov til det.
Det er en betingelse for behandling af klagen, at klageren indbetaler et gebyr til
Natur- og Miljøklagenævnet på 500 kr. i klageportalen. Vejledning om gebyrordningen findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Gebyret
tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen, hvis den påklageafgørelse ændres eller ophæves eller klagen afvises af Nævnet som følge af
overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller hvis klagen ikke er om-
3
fattet af Nævnets kompetence. Det er alene Nævnet, der kan beslutte at tilbagebetale et gebyr.
Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål ifølge §88 i Naturbeskyttelsesloven være anlagt inden 6 måneder efter, at sagen er offentliggjort.
Lovgrundlag
Dispensationen er givet på nedenstående lovgrundlag fra Miljøministeriet (inklusive eventuelle ændringer til den anførte lovgivning, der gælder på afgørelsens
tidspunkt).
Der gøres opmærksom på, at ansøger selv har ansvar for at indhente nødvendige
godkendelser/tilladelser i henhold til anden lovgivning.
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, nr. 951 af 3. juli 2013 (Naturbeskyttelsesloven)
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007
Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper, nr. 1172 af 20. november 2006
Vurdering
Afgørelsen om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven er truffet på baggrund af
nedenstående vurdering.
Kommunen har valgt at bekæmpe rynket rose ved sprøjtning med roundup eller
et tilsvarende middel, idet det er den metode, som kommunen vurderer er mest
effektiv og den der giver mindst fysiske påvirkninger i klitlandskabet. Alternativer
til sprøjtning kunne være græsning, opgravning eller tildækning.
Der er flere årsager til, at græsning ikke vurderes at være en brugbar metode i
projektområdet. Udover at hegning kræver en dispensation fra klitfredning, så
harmonerer hegn heller ikke med områdets mange besøgende, der fortsat skal
kunne færdes i området. Klitnaturtyperne vurderes endvidere at være for sårbar
over for den meget intensive græsning, der er nødvendig, hvis rynket rose skal
bekæmpes. Græsning med hyrde er heller ikke aktuel, idet græsning skal være
intensiv i meget lang tid, inden roserne bekæmpes, hvilket vil have en negativ
påvirkning på de naturligt hjemmehørende plantearter.
Opgravning/oprivning vurderes heller ikke at være en brugbar metode i projektområdet, idet det vil skabe mange områder med åbne sandflader/vindbrud, hvilket heller ikke er i overensstemmelse med klitfredningens formål. Det vil endvidere også betyde kørsel med store maskiner i de sårbare klitter, hvilket også vil
kræve dispensation fra klitfredningen.
Bekæmpelse af rynket rose ved tildækning vurderes heller ikke at være en brugbar metode i projektområdet, idet der mange steder er tale om stejle klitter. Endvidere er hele området meget vindeksponeret. Endeligt er flere af områderne med
roserne ret store, så det vil kræve meget store områder med plastiktildækning.
Det vurderes således ikke fysisk muligt, at bekæmpe rynket rose med tildækning.
4
Endvidere vil tildækning ødelægge den landskabelige oplevelse af landskabet, i
perioden med tildækningen og efterfølgende vil der være åbne sandflader, hvor
plastikken har ligget.
Beskyttelseslinjer
Det ansøgte projekt ligger uden for beskyttelseslinje for å, strand, sø og fortidsminde. Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at projektet ikke er
i modstrid med de hensyn, der skal tages i forhold til ovennævnte beskyttede områder. Inden for projektområdet ligger der to fredninger; arealfredning af Veststadil Fjord/ Husby Klit og arealfredning af Vedersø Klit. Det er kommunens vurdering, at projektet ikke er i modstrid med disse fredninger.
Projektområdet ligger inden for klitfredningslinje som administreres af Naturstyrelsen. Ansøgning om dispensation fra klitfredningen til projektet er derfor sendt
til Naturstyrelsen.
§3
Størstedelen af projektområdet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. Arealerne er i Kommuneplanen A-målsat. For A-målsatte områder gøres der en særlig
indsats for at videreudvikle områdernes naturværdier ved f.eks. naturpleje.
Det er kommunens vurdering, at projektet vil forbedre forholdene for områdets
naturlige plante- og dyreliv, og det vil derved sikre høj biodiversitet. Projektet har
til formål at reducere forekomsten af rynket rose og derved at sikre de for området naturlige naturtyper mod at blive udkonkurreret af rynket rose. Dette vil bidrage til at sikre arealerne som levested for de for området hjemmehørende planter og dyr. Kommunen meddeler derfor dispensation fra §3, stk. 2 nr. 1 til at pleje
arealerne gennem bekæmpelse af rynket rose ved sprøjtning.
International natur
Projektet ligger i Natura 2000-området Husby Klit. Husby klit er udpeget som Natura 2000 område nr. 74 og Habitatområde H197. Udpegningen som habitatområde er foretaget på grundlag af følgende naturtyper:
Habitatområde H197
Arter
Naturtyper
2110 Forstrand og begyndende klitdannelser
2120 Hvide klitter og vandremiler
2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)
2160 Kystklitter med havtorn
2170 Kystklitter med gråris
2190 Fugtige klitlavninger
2250 * Kystklitter med enebær
*: Særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede)
Projektet har til formål at sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede
naturtyper gennem bekæmpelse af rynket rose. Bekæmpelse af invasive arter,
som rynket rose, er en af indsatserne i Natura 2000 planen for Husby Klit, som
skal sikre naturtyperne på udpegningsgrundlaget. Det er således kommunens
vurdering, at projektet vil få en meget positiv indflydelse på udpegningsgrundlaget for Husby Klit. Det er således kommunens vurdering, at projektet hverken i
sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt negativt.
5
En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have
levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området. Kommunen
har ingen aktuelle registreringer af plantearter, der står på Habitatdirektivets Bilag
IV, inden for projektområdet og det vurderes endvidere, at plantearterne næppe
findes på de pågældende arealer.
På baggrund af Faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt
Ringkøbing-Skjern Kommunens øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der
kan være visse vandtilknyttede insekter, småflagermus, odder, markfirben,
strandtudse og spidssnudet frø i området.
•
•
•
•
•
Vandtilknyttede insekter: kan være tilknyttet nærområdets vandhuller og
fugtige arealer. Disse påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller gror til. Der foreligger dog ingen aktuelle registreringer. Projektets karakter vil påvirke de vandtilknyttede insekter positivt.
Småflagermus: Ud fra småflagermus' levevis vurderes det, at de ikke påvirkes negativt, da projektet giver bedre levevilkår for f.eks. diverse insekter tilknyttet arealerne.
Markfirben: er udbredt i store dele af landet. For dem gælder det også, at
projektet vil have en positiv påvirkning på deres levested og fødegrundlag.
Spidssnudet frø og strandtudse: kan forekomme i områdets vandhuller og
fugtige arealer, men også for dem gælder, at projektets naturforbedrende
karakter vil bidrage til forbedrede livsvilkårene for dem.
Odder: kan forekomme i nærområdet. Det vurderes at nærværende projekt ikke påvirker odderen eller dens habitat.
På grundlag af nuværende viden vurderes det, at projektet ikke vil medføre negativ påvirkning af bilag IV-arter. Det er endvidere kommunens vurdering, at projektet ikke vil skade yngle- eller rasteområder for arter, der er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV.
Venlig hilsen
Camilla Nielsen
Biolog
6
Kopi af brev sendt til:
• Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, [email protected]
• Ringkøbing-Skjern Museum, Bundsbækvej 25, 6900 Skjern,
[email protected],
• Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité for Ringkøbing-Skjern
Kommune, [email protected]
• Dansk Ornitologisk Forening, e-mail: [email protected], [email protected]
• Danmarks Sportsfiskerforbund, e-mail: [email protected],
[email protected]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email protected]
• Jagtforeningerne Kommunale Fællesråd, Lone Meyer, [email protected]
• Friluftsrådet Midt-Vest, [email protected]
• Naturstyrelsen Vestjylland, Rindumgaards Allé, 6950 Ringkøbing,
[email protected]
• Fredningsnævnet, Haraldsgade 28, 7400 Herning, [email protected]
I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven
har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret
til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at
klage over behandlingen til Datatilsynet.
Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du
har altid ret til at udtale dig.
7