Bilag 1 - Driftsaftaleopfølgning - sygehusene

Dato: 4. august 2015
Brevid: 2570872
Bilag 1.
Driftsaftaleopfølgning pr. 31. maj 2015 på sygehusene
I dette notat gives en opfølgning på driftsaftalerne for sygehusene pr. 31. maj 2015.
Status på de enkelte delelementer
Der gives her en status på tre områder af de fem sygehuses driftsaftaler. Delelementet ”økonomi” indgår i den generelle budgetopfølgning og indgår derfor ikke som et selvstændigt tema i driftsaftaleopfølgningen. I denne opfølgning følges der ikke op på servicemålene.
De tre elementer er:
1. Aktivitet
2. Indsatsområder
3. Kvalitetsmål
1. Aktivitet og målrettet fokus på aktivitet
1.1 De somatiske sygehuses aktivitet
Alle fire somatiske sygehuse forventer med baggrund i aktiviteten opgjort for perioden 1. januar til 31. maj, at deres produktion vil nå baseline. Dette betyder at de vil realisere indtjeningen fra det primære takstloft.
1.2 Psykiatriens aktivitet
Som følge af ibrugtagen af det nye sygehus i Slagelse og konstateret personaleafgang, forventes afledt effekt på aktivitetsniveauet i 2015.
På det stationære område forventes en mindreaktivitet i 2015 på 6,8 %.
På det ambulante område forventes en meraktivitet i 2015 på 4,1 %.
2
2.1
Indsatsområder
Generelle indsatser
2.1.1 Forskningsindsats
2.1.1.1 Forskningsindsats på Holbæk Sygehus
Forskning og udvikling er en helt central brik både i sygehusets faglige udvikling og i sygehusets målsætning om at være en attraktiv og udfordrende arbejdsplads for samtlige faggrupper. Derfor fastlagde Holbæk Sygehus i 2013 en ambitiøs forskningsstrategi, der skal sikre
den bedst mulige sammenhæng mellem sygehusets behandlingsopgaver og forskningsprofilen. For at understøtte denne udvikling er der i samtlige afdelinger sket et delvist frikøb af
Side 1
den forskningsansvarlige overlæge, som så får det direkte ansvar for, at samtlige yngre læger
tilbydes mulighed for aktiv deltagelse i forsknings- og udviklingsopgaver. Samtidig er der ansat en forskningsleder med sygeplejefaglig baggrund der skal understøtte den faglige og videnskabelige udvikling for bl.a. sygeplejersker samt fysio- og ergoterapeuter.
En særlig udfordring på de mindre sygehuse er, at skabe tilstrækkeligt robuste forskningsmiljøer i den enkelte afdeling. Derfor er der i 2015 etableret et ”forskningens hus”. Her samles
alle forskere, ph.d.-studerende, lektorer og professorer på tværs af afdelinger og faggrupper i
en bygning. Her kan de hente inspiration på tværs af de enkelte projekter, og de kan skabe
det miljø, der skaber helt ny ideer som aldrig kommer, hvis den enkelte forsker sidder i sin
egen silo.
Forskningsaktiviteten er bredt forankret i afdelingerne. Holbæk Sygehus har et par særlige
indsatsområder inden for forskningen:
•
•
•
Helbredsmæssige konsekvenser af overvægt
Inden for denne ramme er forskning i forebyggelse og behandling af overvægt hos børn
og unge, betydning af overvægt for fertilitet og graviditetsforløb og betydning for udvikling af hjerte- og kredsløbssygdomme).
Rehabilitering
Der gennemføres en række forskningsprojekter med rehabilitering som fællesnævner. Aktiviteten omfatter Akutafdelingen, Ortopædkirurgisk Afdeling og Medicinsk Afdeling.
Hurtig diagnostik
Med henblik på udvikling og afprøvning af metoder til hurtig diagnostik gennemføres en
række forskningsprojekter på Akutafdelingen, Medicinsk Afdeling, Pædiatrisk Afdeling og
Klinisk Biokemisk Afdeling.
Holbæk Sygehus har aktuelt ansat tre kliniske forskningslektorer, en forskningsleder for
Forskningens Hus, en forskningsleder for ”ikke lægelige” forskere samt 14 ph.d. studerende.
Der er en professor i gigtsygdomme, en professor i kardiologi, et professorat i arbejdsmedicin
er under opslag og et professorat i fertilitet og reproduktion er under planlægning.
2.1.1.2 Forskningsindsats på Roskilde og Køge Sygehuse
På Roskilde og Køge sygehuse er forskningen højt prioriteret, og forskningen er en central del
af sygehusets strategi ”Patienten er alt”. Forskningen bliver betragtet som det helt centrale
omdrejningspunkt for at kunne udvikle Roskilde og Køge sygehuse til et stærkt universitetshospital i 2020. Under delstrategien ”Faglig styrke og dømmekraft” er der i april 2015 nedsat
et forskningsråd på sygehuset. Den første store opgave, som forskningsrådet har igangsat, er
formuleringen af en forskningsstrategi for sygehuset, hvor der tages afsæt i den regionale
”Politik for sundhedsforskning 2015-2018”.
Ud over at have nedsat et forskningsråd arbejdes der intenst på at formidle afdelingernes
forskning. Således er der primo 2015 etableret en ny kalender på intranettet, hvor afdelingerne kan gøre opmærksom på kommende ph.d.-disputats forsvar, symposier, foredrag samt
undervisningsforløb. Ligeledes indeholder ”Åren” (sygehusets nyhedsbrev til medarbejderne)
løbende oversigter over de foregående måneders publicerede forskningsartikler. I de første 5
måneder af 2015 er der publiceret 103 artikler.
Der er ved at blive etableret en engelsksproget hjemmeside, som udarbejdes med henblik på
at fremme og styrke de internationale relationer og for derigennem bedre at kunne etablere
Roskilde og Køge sygehuse som et samlet set særdeles stærkt forskningssygehus.
Side 2
Aktuelt er der ansat 7 professorer på Roskilde og Køge sygehuse og yderligere 6 professorater
er under besættelse. Dertil kommer 4 forskningslektorater, hvor yderligere 6 er under besættelse.
2.1.1.3 Forskningsindsats på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse
Forskningsindsatsen ved Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse (NSR sygehuse) synliggøres via forskellige formidlingskanaler.
Hvert år i september måned afholdes der ”Forskningens Dag” på Næstved Sygehus for forskningsaktive og forskningsinteresserede medarbejdere ved NSR sygehuse, hvor der er mulighed for at netværke. I år er det 10. gang der afholdes forskningens dag på NSR sygehus. Der
er posterudstilling, som viser den igangværende forskning, og forskernes kolleger og ledere
har mulighed for at se posterne. Deltagerne får hver især et abstracthæfte indeholdende de
accepterede abstracts. Derudover er der oplæg ved forskellige forskere, herunder ph.d.studerende
Forskning er en integreret del af sygehuset og indgår desuden i sygehusets virksomhedsplan.
NSR Forskningsenhed har årligt ca. to opslag i Den Lokale Forskningsfond og indkalder en til
to gange årligt ansøgninger om 1/3 ph.d.-stipendier. Derudover oplås post doc-stillinger for
at skabe forskningsmuligheder, øge forskningsaktiviteten samt tiltrække og fastholde forskningsinteresserede medarbejdere. Sygehuset har p.t. to post doc’er: En læge, ph.d. på Pædiatrisk afdeling, der er frikøbt i en 20 pct. post doc-stilling. Den anden post doc er kemiker,
ph.d. på Klinisk Biokemisk afdeling.
NSR Forskningsenhed har siden 2010 i samarbejde med Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet ansat én professor og fire lektorer. Såvel professor og lektorer er med til at synliggøre og formidle forskningen.
NSR Forskningsenhed afholder ph.d.-netværksmøder hvert kvartal, hvor de ph.d.-studerende
har mulighed for at møde andre ph.d.-studerende og få sparring. Fra tid til anden inviteres
sygehusets forskningslektorer. Sygehuset har p.t. 25 ph.d.-studerende og yderligere to er på
vej.
Hver afdeling på NSR sygehuse har udpeget en forskningsansvarlig overlæge. Eneste undtagelse er Gyn/obs, hvor der er ved at blive udpeget en forskningsansvarlig snarest muligt. Liste over forskningsansvarlige og de forskningsansvarliges funktion ligger på sygehusets
hjemmeside.
I samarbejde med Den Regionale Forskningsenhed er en læge ved Klinisk Immunologi på
Næstved Sygehus pr. 1. april 2015 ansat som lektor ved Københavns Universitet.
Derudover er KU-lektorat ved Klinisk Mikrobiologi, som varetager en regional funktion, på
Slagelse Sygehus under opslag.
Opslagsproces vedr. KU-professorat ved Klinisk Biokemi/Onkologi på Næstved Sygehus er
endvidere igangsat i samarbejde med Den regionale Forskningsenhed.
Forskningsrådet har i samarbejde med sygehusledelsen i maj 2014 udarbejdet en forskningsstrategi for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gældende for 2014-2017. Strategien har
flere lighedspunkter med ”Politik for sundhedsforskning 2015-2018”.
Side 3
NSR sygehuses forskningsstrategi har fokus på bedre forebyggelse, diagnostik, undersøgelse,
behandling og pleje ved introduktion af nye evidensbaserede teknikker. Der lægges vægt på et
bredt forskningssamarbejde, herunder samarbejde med universiteter og andre enheder i regionen, men også med andre sektorer og erhvervslivet. Hvad angår samarbejde med universiteterne, har NSR sygehuse ph.d.-studerende indskrevet ved Aarhus Universitet, Københavns
Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet samt indledt et samarbejde med University College Sjælland.
NSR sygehuses forskningsstrategi indeholder formål med strategien, mål, forskningens organisering, indsatsområder, mål for forskerstillinger, forskningsfinansiering. Et af strategiens
fokusområder er forskningsindsatsen på Slagelse Sygehus. Siden sidste år er to overlæger på
henholdsvis Akutafdelingen og Medicinsk afdeling i Slagelse ansat som lektorer ved Syddansk Universitet. Inden for det sidste halvandet år er der ansat tre ph.d.-studerende, heriblandt to MVU’er, på Slagelse Sygehuse. Det forventes, at der er flere i støbeskeen.
2.1.1.4 Forskningsindsats på Nykøbing F. Sygehus
Sygehuset har arbejdet med udvikling og udbredelse af forskningsmiljøerne på sygehuset,
herunder synliggørelse af forskningsindsatsen gennem følgende aktiviteter:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Sygehuset hat et forskningsråd, hvor medlemmerne aktivt bidrager til formidling af
forskning.
Sygehuset har en Forskningspolitik og –strategi 2014 – 2016. Denne er under revision så
den knytter sig op til Regionens nye forskningspolitik.
Sygehuset udbreder viden om forskning via forskningshjemmeside, nyhedsbreve og information til afdelingsledelserne og forskningsrådet.
Sygehuset afholder månedlige forskercafemøder med undervisning og dialog omkring
praktisk udførelse af forskning.
Sygehuset afholder journal clubs til diskussion af evidensbaseret viden.
Flere ansatte har deltaget i ”Forskningens dag” med posters, som efterfølgende er hængt
op i afdelingerne.
Forskningen er forankret i afdelingerne med støtte af forskningsstøtteenheden.
Flere afdelinger har udarbejdet oversigt over de forskningsprojekter, der er i gang – til
orientering til deres personale.
Der er udpeget en forskningsansvarlig læge i alle afdelinger.
At alle læger i uddannelsesstillinger tilbydes at deltage i forskningsprojekter. Der er udarbejdet guide til hvordan man kommer i gang med forskning.
Nykøbing F. Sygehus arbejder sammen med både KU og SDU, samt internationale forsknings
miljøer.
• Nykøbing F. Sygehus har ansat en forskningslektor i samarbejde med KU og to lektorer i
samarbejde med SDU.
• Der er oprettet en Forskningsstøtteenhed på sygehuset, som samarbejder med Den Regionale Forskningsenhed. Forskningsstøtteenheden består af en specialeansvarlig overlæge
og en forskningssygeplejerske.
• Sygehuset har aktuelt fem ph.d.-studerende, hvor to har indleveret afhandlingen, som
forventes forsvaret i efteråret 2015. Der er i år indskrevet to nye ph.d.-forløb.
• Sygehuset har aktuelt flere sygeplejersker, der er ansat deltids som projekt sygeplejersker.
• Sygehuset huser forskningsprojektet ”Lolland Falster Undersøgelsen” med flere forskningsansatte.
• Sygehuset er tildelt midler fra Regionale forskningsfonde til flere projekter. Sygehuset er
tildelt et fakultets ph.d. stipendium fra SDU med påbegyndelse af projektet i sommeren
2015.
Side 4
2.1.1.5 Forskningsindsats i Psykiatrien
En samlet forskningsindsats for Psykiatrien blev initieret tilbage i 2007 ved regionernes tilblivelse, idet man allerede på daværende tidspunkt etablerede en Psykiatrisk Forskningsenhed. Forskningsenheden har fra starten haft fokus på den kliniske forskning, og udarbejdede
senere i 2012 tre-årige forskningsplaner for fire prioriterede områder: Børn og unge, unge
med psykoser, personlighedsforstyrrelser og retspsykiatri. Siden Psykiatrisk Forskningsenhed blev etableret har i alt 13 gennemført ph.d.-studium ved Københavns Universitet, hhv.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Institut for Psykologi og Syddansk Universitet, samt
Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. En oversigt over de
gennemførte ph.d.-studier kan findes på Psykiatriens hjemmeside under forskning.
De første år udgav Psykiatrisk Forskningsenhed årsrapporter for ad den vej at synliggøre
forskningsindsatsen for regionens medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere. I forbindelse med etablering af Den Regionale Forskningsenhed ophørte vi i Psykiatrien i 2013 med
at udgive årlige rapporter. I stedet har der været mere fokus på via hjemmesiden at formidle
initiativer og informationer om forskningsindsatsen. Forskerne i Psykiatrisk Forskningsenhed holder foredrag i afdelingerne, og forslag til emner er lagt ud på hjemmesiden. Forskerne
deltager desuden med foredrag i PsykInfos (Psykiatrisk Informationsenhed) arrangementer.
Psykiatrien har tilbagevendende haft årlige forskningsdage i Ringsted Kongrescenter med et
gennemsnitligt fremmøde på ca. 100 deltagere samt deltaget i regionens forskningsdag.
Forskningschefen informerer yngre læger to gange årligt ved undervisningsdage for læger i
uddannelsesstillinger om pågående forskning, og får derved inddraget interesserede i igangværende forskningsprojekter. Tilsvarende har Psykiatrisk Forskningsenhed haft succes med
at inddrage medicinstuderende i projekter gennem forskningsår og kandidatopgaver.
Psykiatrien fik pr. 1. april 2014 ansat en klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin,
Det sundhedsvidenskabelige Fakultet i en femårig stilling. Professoren har som koordinerende professor i samarbejde med instituttet og Den Regionale Forskningsenhed fået ansat en ny
forskningslektor og ansættelse af yderligere et forskningslektorat er undervejs.
Psykiatrisk Forskningsenhed har støttet og været deltager i opbygning af Den Regionale
Forskningsenhed, og senest medvirket ved udviklingen af LOFUS-undersøgelsen (LollandFalster Undersøgelsen). Desuden har Forskningsenheden i stigende omfang etableret samarbejde med somatikken omkring udvikling af fælles ph.d.-projekter, der sikrer samarbejde på
tværs af specialerne i regionen. Som forskningsstøtteenhed for Den Regionale Forskningsenhed skønner Psykiatrien, at Psykiatrien allerede har et veletableret miljø med en tværfagligt
sammensat fast seniorstab af forskere i post doc-stillinger. Et væsentligt skridt det næste år
bliver at etablere en ny forskningsstrategi i overensstemmelse med de retningslinjer og visioner, der er lagt ned i rapporten: ”Politik for sundhedsforskning i Region Sjælland 20152018”. Forskningsudvalget under Psykiatrien vil i sommeren 2015 nedsætte et udvalg, der
skal udarbejde nye forskningsplaner for identificerede prioriterede områder.
2.2
Særlige indsatser
2.2.1.1 Særlige indsatser på Holbæk Sygehus
Implementering af Patientsikkert Sygehus
Holbæk Sygehus har været i gang med implementeringen af Patientsikkert Sygehus siden efteråret 2014. Sygehuset har udarbejdet en spredningsplan for udrulningen af de kliniske pakker, der betyder at sygehuset forventer at implementere pakkerne på de relevante afdelinger i
et tempo svarende til én pakke pr. kvartal. Status pr. 31.maj 2015, er at alle relevante afsnit
Side 5
arbejder med de kliniske pakker jf. spredningsplanen. Der forventes fortsat fuld målopfyldelse jf. Værdi for Borgeren ved opfølgningen 31. december.
2.2.1.2 Særlige indsatser for Roskilde og Køge Sygehuse
Samling af Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicin
Per 1. januar 2015 blev de klinisk fysiologisk nuklearmedicinsk afdelinger i Region Sjælland
samlet i én regional afdeling under Sygehusledelsen på Roskilde og Køge sygehuse. Der er
fortsat aktivitet på tre matrikler – Køge, Næstved og Holbæk. Sygehusledelsen har prioriteret
en opdatering af IT-systemerne, således at samlingen kommer til at fungere endnu bedre.
Reorganiseringen af det specialiserede palliative tilbud
Roskilde og Køge sygehus har med virkning fra 1. juni 2015 implementeret en ny organisering af det palliative tilbud, som samler den specialiserede palliative behandling i regi af Klinisk Onkologisk Afdeling på Roskilde Sygehus. Det nye specialiserede palliative tilbud omfatter dels en ambulant funktion som har fremmøde på begge sygehusmatrikler dels et egentligt
specialiseret sengeafsnit, som etableres 1. september 2015. Sengeafsnittet vil samlet set udgøre ti senge, hvilket er en udvidelse på seks senge. Patienter modtages fra både Roskilde og
Køge sygehuse efter forudgående visitation og dialog mellem stamafdeling og det specialiserede afsnit. Det er i planlægningen forudsat, at aktiviteten til de ti senge flyttes fra de stamafdelinger, hvor patienterne i dag er indlagt, og der er således tale om en intern reorganisering
mellem sygehusets afdelinger.
2.2.1.3 Særlige indsatser for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse
Indsatser på de medicinske afdelinger
Sygehuset har afsøgt forskellige modeller for at videreudvikle arbejdet med fremadrettet at
imødegå overbelægningssituationer, herunder også på de medicinske afdelinger. Herunder
anføres indsatser på bl.a. de medicinske afdelinger:
Sygehuset arbejder systematisk med Sikkert Patientflow
Siden april 2014 har Slagelse Sygehus arbejdet med projektet ”Sikkert patientflow” - et projekt der sigter på, at den rigtige patient er i den rigtige seng, på det rigtige tidspunkt og med
det rette behandlerteam. Fra november 2014 har alle sengeafsnit afholdt korte morgenmøder
på hverdage og deltaget i kapacitetskonference på sygehusniveau.
Resultaterne viser sig nu. Der ses en roligere og mere forudsigelig drift på de medicinske afsnit. Derudover ses færre patienter på gangen om natten, og stort fokus på fordeling af husets
ressourcer. Ydermere er der stort fokus på at erkende og løse flaskehalse. Dette giver sikre
patientforløb med udgangspunkt i, hvad der er bedst for patienten og ud fra sygehusets samlede ressourcer.
Forår 2015 er spredning af projektet sket til Næstved Sygehus. Udgangspunktet er erfaringerne fra Slagelse. Dog bliver metoden tilrettet den daglige praksis på Næstved Sygehus.
Sygehuset arbejder med reallokering af senge
Med baggrund i problematikken omkring overbelægningssituationer på hhv. Næstved og Slagelse sygehuse har sygehusledelsen udarbejdet en analyse af den generelle belægning på
tværs af alle sygehusets sengebærende afdelinger og afsnit.
Formålet med arbejdet er at drøfte og udarbejde forslag til, hvilke modeller der kan iværksættes for imødegåelse af overbelægningssituationer. Som resultat af analysen er der truffet beslutning om omfordeling af senge og ressourcer fra afdelinger med lav belægning til afdelinger med høj belægning, især medicinske sengeafdelinger.
Side 6
Styrket fremdrift i kapacitet og kvalitet
Status på projektet 4. og 5. accelerator
Stråleterapien i Næstved udbygger med yderligere 2 acceleratorer hhv. 4. og 5. accelerator.
Udbygningen af stråleterapien sker i et såkaldt OPP koncept. I samme sammenhæng etableres egen IT server.
Der hjemtages strålebehandlinger af hovedhalskræft, hæmatologiske sygdomme og højpræcisionsstrålebehandling. På årsbasis hjemtages omtrent 5.000 ekstra strålebehandlinger til 5.
accelerator, og ca. 2.500 strålebehandlinger i 2015. Hjemtag til 4. accelerator er allerede
hjemtaget ifm. udvidet aftenåbent i stråleterapien.
2.2.1.4 Særlige indsatser for Nykøbing F. Sygehus
Inden for indsatsområdet ”Kerneydelser” har Nykøbing F. Sygehus en målsætning om at vurdere mulighed for at reducere i krav og/eller tidsanvendelse til dokumentation, således at læger og sygeplejersker i højere grad fokuserer på det klinisk relevante i journaldokumentationen. Milepæl for området er, at alt plejepersonale ultimo 1. kvartal 2015 er
kompetenceudviklet i fokuseret dokumentation i journalen.
Plejepersonalet på alle afsnit er blevet kompetenceudviklet ved temadagsafholdelse (ledere,
nøglepersoner og udviklingssygeplejersker), undervisning og vejledning (øvrige), således at
sygehusets Quickguide til ESD (Elektronisk Struktureret Dokumentation), nu er bredt ud til
alle relevante afdelinger.
2.2.1.5 Særlige indsatser for Psykiatrien
Satspuljer i Psykiatrien
Mere kapacitet af høj kvalitet.
På alle sengeafsnit i afdelingerne Psykiatrien Vest, Syd og Øst samt Afdelingen for Specialfunktioner, Børne- og Ungdomspsykiatrien (undtagen på Børnepsykiatrisk afsnit U3) og
Retspsykiatrien (undtagen på Sikringsafdelingen) øges bemandingen alle ugens dage i tidsrummet 15-22. Det er specielt i dette tidsrum, at der bl.a. opleves konflikter, der kan føre til
tvangsanvendelse og dermed indgriben i den enkelte patients liv. Samtidig er Psykiatriens
interne fremmødemodel for de stationære afsnit ændret, hvilket betyder at bevillingen pr.
sengeplads samlet set bliver større, hvorved der sikres mere intensive afsnit, med højere tilknyttet bemanding.
Flere og bedre kompetencer i Psykiatrien.
Psykiatrien gennemfører en styrkelse af afdelingernes driftsvilkår i forbindelse med den eksisterende indsats i forhold til uddannelse af specialpsykologer. Dermed understøttes de konkrete uddannelsesmål på området og der sikres realistiske vilkår til at opnå målene til gavn
for kompetencerne og rekrutteringen i fremtidens psykiatri.
Der afsættes midler til at gennemføre flere uddannelsesforløb til specialsygeplejerske. Dermed opnås løbende et højere kompetenceniveau i Psykiatrien.
Der igangsættes nyudviklet psykofysisk kursusforløb, som alle medarbejdere over en periode
skal gennemføre.
Udbredelse af Recovery tankegangen i Psykiatrien, Region Sjælland.
Psykiatrien i Region Sjælland har i 2015 fået sat særlig fokus på Recovery gennem flere nyskabende pionerprojekter, hvor fokus ligger på effekten af at dele erfaringer og Recovery fortællinger mellem tidligere patienter og nuværende patienter.
Side 7
Der har været afholdt to Recovery højskoleophold for i alt 60 patienter og et tredje ophold
afholdes i september 2015. Erfaringerne fra Recovery Højskolen er dels blevet formidlet
bredt internt som eksternt gennem pressedækning og vil blive yderligere delt gennem temadage i Psykiatrien og kommende national Recovery konference. Derudover har Psykiatrien i
et partnerskab mellem Psykiatrien Øst, Roskilde Kommune og SIND Lokalforening RoskildeLejre, fået en treårig SATS pulje bevilling til at afprøve to modeller for peer-støtte, hvor
blandt andet Udskrivningsguiden og en Recovery Skole vil være de centrale omdrejningspunkter.
Et andet vigtigt tiltag omkring udbredelse af Recovery tankegangen til patienter og personale
er opstart af et frivilligkorps, hvor Recovery fortællinger udbydes til interesserede afsnit og
afdelinger. Seneste tiltag er, at der skal udarbejdes en patientmappe, med fokus på Recovery
og for patienten brugbare informationer.
Der arbejdes i øjeblikket på at opbygge en Recovery netside på såvel intra- som internet og en
Recovery pjece målrettet medarbejdere i Psykiatrien.
3
Kvalitetsmål
3.1
Værdi for borgeren
3.1.1 Somatikken
3.1.1.1 Opfølgning på survey
Ved opfølgning pr. 31. maj 2015 skal de somatiske sygehuse dokumentere minimum 90% målopfyldelse på de tre indsatser, de hver især har udvalgt på baggrund af lav målopfyldelse ved
den sidste journalaudit i 2014. Målopfyldelsen gælder pr. 31. december 2015. Nedenfor er en
skematisk oversigt over hvilke indsatser, sygehusene har udvalgt.
Indsats 1
Indsats 2
Indsats 3
Indsats
Sygehus
Nykøbing F.
Forebyggelse og sundhedsfremme/KRAM
Rehabilitering
Epikrise (overdragelse)
Holbæk
Epikrise
Patientforløbsbeskrivelser
Næstved, Slagelse, Ringsted
Roskilde, Køge
Informeret samtykke,
behandlingsplan
Medicingennemgang
Forebyggelse og sundhedsfremme/KRAM
Rehabilitering
Rehabilitering
Genoptræningsplan
Genoptræningsplan
Status
Alle de somatiske sygehuse er i proces og har igangsat initiativer i relation til de områder,
hvor der endnu ikke er målopfyldelse. Alle de somatiske sygehuse forventer målopfyldelse pr.
31. december 2015.
3.1.1.2 Reduktion af dødelighed
Ved opfølgning pr. 31. maj 2015 skal de somatiske sygehuse dokumentere målopfyldelse på
nedenstående:
At alle relevante afdelinger har gennemført systematisk mortalitetsaudit på alle ”uventede”
dødsfald hver måned (andre tidsintervaller kan være gældende i hht. gældende retningslinje)
Side 8
Status
Alle de somatiske sygehuse har fuld målopfyldelse.
3.1.1.3 Sikre fødsler
Ved opfølgning pr. 31. maj 2015 dokumenterer sygehusene at processen omkring målopfyldelse er i gang. Målopfyldelsen gælder pr. 31. december 2015. Nemlig at sygehuset har minimum 95 % målopfyldelse på alle indikatorerne i de tre nævnte pakker.
Status
Alle de somatiske sygehuse er i proces og har igangsat initiativer i relation til de områder,
hvor der endnu ikke er målopfyldelse eller, hvor der endnu ikke er stabile processer. Alle de
somatiske sygehuse forventer målopfyldelse pr. 31. december 2015.
3.1.2 Psykiatrien
3.1.2.1 Opfølgning på survey
Ved opfølgning pr. 31. maj 2015 skal Psykiatrien dokumentere målopfyldelse på de tre indsatser, de har udvalgt på baggrund af lav målopfyldelse ved den sidste journalaudit i 2014.
Det er målopfyldelsen pr. 31. december 2015 der er afgørende. Nedenfor er en skematisk
oversigt over de indsatser Psykiatrien har udvalgt.
IndIndsats 1
Indsats 2
Indsats 3
sats
Sygehus
Psykiatrien
Epikrise
Opfølgende samtale Medicingennemgang
efter tvang
Status
Psykiatriens indsatser og målopnåelse - surveyresultater
Indsats
Opfølgende samtale
efter tvang
Epikrise
Medicingennemgang
Kvalitetsmål
65 %
65 %
80 %
Målopfyldelse
pr. 31. maj 2015
95 %
55 %
80 %
Psykiatrien forventer målopfyldelse pr. 31. december 2015.
3.1.2.2 Patientsikkerhed
Ved opfølgning pr. 31. maj 2015 dokumenterer Psykiatrien målopfyldelse på de indsatser, der
arbejdes med i pakken ”Sikker medicinering”. Resultatmålet er målene fra Sikker Psykiatri
(anført ud for de enkelte indikatorer nedenfor).
De enkelte afsnit kan vælge mellem:
• Andel patienter i antipsykotisk polyfarmaci. Max. 25 %.
• Andel patienter i samtidig behandling med antipsykotika og benzodiazepiner. Max.
30 %.
• Andel patienter med nedtrapningsplan for benzodiazepiner. Min. 95 %.
• Andel patienter med overgangsplan ved nyordination af antipsykotika. Min. 95 %.
• Andel patienter med tjek ind ved iværksættelse af behandling med højrisikomedicin.
Min. 95 %.
Side 9
Status
Projekt Sikker Psykiatri er etableret i Psykiatrien Syd, hvor et sengeafsnit er udpeget til at
afprøve arbejdsgange og redskaber der kan sikre målopfyldelse for de forskellige pakker. Den
første kliniske pakke vedrørende medicin er ved at være klar til spredning i resten af Psykiatrien Syd og dernæst til de øvrige psykiatriske afdelinger i 2015. På nuværende tidspunkt er
det således kun afsnit S3 Psykiatrien Syd, der har arbejdet med de enkelte pakker fra Sikker
Psykiatri, herunder med pakken omkring sikker medicinering.
Opfølgningen på Driftsaftalen pr. 31. maj 2015 vedrører resultatmålene fra afsnit S3:
• Andel patienter i antipsykotisk polyfarmaci: Resultat maj 2015 er 20 %.
• Andel patienter i samtidig behandling med antipsykotika og benzodiazepiner: Resultat maj 2015 er 20 %.
• Andel patienter med nedtrapningsplan for benzodiazepiner: Resultat maj 2015 er 100
%.
• Andel patienter med overgangsplan ved nyordination af antipsykotika: Ingen nyordination af antipsykotika maj 2015.
• Andel patienter med tjek ind ved iværksættelse af behandling med højrisikomedicin:
Ingen iværksættelse af behandling med højrisikomedicin maj 2015.
Psykiatrien har målopfyldelse pr. 31. maj 2015.
3.1.2.3 Tvang
Ved opfølgning pr. 31. maj 2015 skal Psykiatrien dokumentere målopfyldelse i relation til
målbeskrivelsen omkring nedbringelse af tvang. Det betyder konkret, at der på alle afsnit,
hvor der anvendes bæltefiksering skal følges op på andelen af personer der bæltefikseres ift.
antal indlagte. I 2015 er resultatmålet en reduktion med 5 % for Psykiatrien samlet set. Resultatmålet for 2015 er sat ud fra den betragtning, at der er seks år til at reducere med 50 %
(svarende til godt otte procentpoints reduktion pr. år.) Det første år vil der være mange skibe,
der skal sættes i søen, derfor et lidt lavere bud dette konkrete år.
Andre afsnit kan vælge mellem:
• Andelen af personer der tvangstilbageholdes ift. antal indlagte
• Andelen af personer der gives beroligende medicin med tvang ift. antal indlagte
• Andelen af personer der fastholdes ift. antal indlagte
• Andelen af personer der skærmes ift. antal indlagte
• Andelen af personer der får tvangsmedicin ift. antal indlagte
Status
I 2015 er resultatmålet en reduktion på andelen af personer der bæltefikseres i forhold til antal indlagte på 5 %. Region Sjællands baseline for andelen af personer der bæltefikseres i forhold til antal indlagte (2011-2013) er på 5,3 %. En fem procents reduktion i forhold til baseline svarer til 5,035 %, hvilket Psykiatrien som minimum stiler mod, med udgangen af 2015. I
årets fire første måneder er andelen af de indlagte patienter der bæltefikseres, 5,7 %. Udviklingen er ikke tilfredsstillende, der er derfor fuldt fokus på en række initiativer, der skal være
med til at vende udviklingen.
Psykiatrien forventer målopfyldelse pr. 31. december 2015.
3.1.2.4 Patienttilfredshed
Ved opfølgning pr. 31. maj 2015 skal Psykiatrien dokumentere, at der er fastlagt proces – og
effektmål for den indsats/de indsatser, der er udvalgt på baggrund af resultaterne i LUP. Således er det de udvalgte indsatser, der skal beskrives proces – og effektmål for.
Status
Side 10
Psykiatrien har udvalgt proces – og effektmål på baggrund af LUP resultaterne.
Psykiatrien forventer målopfyldelse pr. 31. december 2015.
3.2 Sundhedsinnovation
Sygehusene arbejder med udvikling gennem sundhedsinnovation, det omfatter bl.a. projekter
om Offentlig Privat Innovation (OPI), deltagelse i toplederforløb og behandling af ”Innovationskatalog” til brug for inspiration på sygehusene m.m.
3.2.1.1 Sundhedsinnovation på Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er repræsenteret i Styregruppen for sundhedsinnovation og er involveret i
projektet ”Dysfagi” under OPI (Offentlig og Privat Innovationspartnerskab) platformen.
Der er arbejdet med innovation inden for følgende områder:
•
•
•
•
•
Videreudvikling af Imatis-tavler - f.eks. som redskab i styringen af logistikken på tværs af
afdelinger på sygehuset
Papirløs journal
Telesårsprojekt
Udviklingen af selvbetjent dialyse
Etablering af fælles medicinske ambulatorier
Innovation tænkes generelt ind i forbindelse med udmøntningen af sygehusets strategi.
3.2.1.2 Sundhedsinnovation på Roskilde og Køge sygehuse
Under strategien ”Patienten er alt” pågår der i regi af delstrategien ”Faglig styrke og dømmekraft” et arbejde med at nedsætte et Innovations- og teknologiråd. I rådet deltager ledere og
forskere fra Roskilde og Køge sygehuse sammen med repræsentanter fra Region Sjælland, en
kommune, en privat innovativ virksomhed samt uddannelses- og forskningsinstitutioner. En
af de første store opgaver, som rådet skal arbejde med er en innovations‐ og teknologistrategi
på baggrund af regionens politik på området samt sygehusets overordnede strategi ”Patienten er alt”. Derudover er de centrale opgaver for rådet blandt andet at varetage en rådgivende
rolle i forhold til sygehusledelsen inden for innovations‐ og teknologirelaterede spørgsmål,
samt understøtte tilvejebringelse af midler og stille sig til rådighed for regionalt eller lokalt
arbejde med prioritering af midler. Hertil kommer intern koordinering på sygehuset af innovationsprojekter samt etablering af netværk med eksterne samarbejdspartnere.
Hvad angår det regionale innovationsprojekt inden for dysfagi har der været involveret medarbejdere fra Roskilde og Køge sygehuse. Det drejer sig om to ergoterapeuter fra Reumatologisk Afdeling og en sygeplejerske fra Neurologisk Afdeling. Herudover har en ergoterapeut
fra Køge Kommune og medarbejdere fra Roskilde kommune indgået i arbejdsgruppen. På
baggrund af arbejdsgruppens oplæg, involvering af ekspertpanel og efterfølgende inddragelse
af en virksomhed, er det endt op med, at der arbejdes med udvikling af et e-læringsprogram
til brug for det sundhedsfaglige personale.
3.2.1.3 Sundhedsinnovation på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Projekt ”Træning af svage patienter” under OPI Platform
• Pilotprojekt på Næstved sygehus er afsluttet. Projektet er gennemført i samarbejde med
ICURA ApS og Slagelse kommune, og omfattede udvikling, test og tilpasning af træningsløsning til svage patienter.
Side 11
•
•
Der er sendt en ansøgning til Markedsmodningsfonden med henblik på at foretage en videre udvikling og teste løsningen. Formålet er at markedsmodne løsningen med henblik
på salg/indkøb.
Afdelingens videre deltagelse afventer svar fra ICURA om der er grundlag for regionalt
projekt.
Projekt ”Vital Signs”
Projekt ”Vital Signs Monitoring Netværk” er et samarbejde mellem Onkologisk Afdeling
Næstved samt SIS (Sundhedsinnovation Sjælland) og Universitetsklinik Schleswig-Holstein
Lübeck:
• I projektets løb blev der holdt en Vital Signs Monitoring –Konference i Næstved for at
komme i kontakt med Danske og Tyske virksomheder med innovative løsninger for
sundhedsvæsnet og institutioner, der er interesseret i at indgå i et samarbejde under EU
INTERREG 5a programmets emne Innovation.
• Efter uddybende møder blev der indgået aftaler med to virksomheder (Opeon og Philips)
og med University College Sjælland og Designskolen i Kolding om at opbygge et testcenter for Vital Signs Monitoring i rammen af projektet ”Innovativ Cancer Treatment (InnoCan)”. Testning skal forgå på Næstved Sygehus og Universitetsklinikkerne i Odense, Lübeck og Kiel. Ansøgningen til InnoCan forventes at blive afgjort af INTERREG udvalget
den 25. juni 2015.
Herudover drøfter Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og administrationen innovationskataloget ”Værdiskabende løsninger til Region Sjælland” med henblik på, at arbejde videre
med innovationsindsatser på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.
Der er allerede udvalgt to innovationsprojekter for sygehuset, hvor rammerne for projekterne
drøftes.
De to udvalgte projekter er hhv. Projekt Silkeborg – Dagkirurgi på alloplastik og projekt
”Patientinddragelse ved slidegigt i knæet, herunder filmen ”Fællesbeslutningstagen””.
3.2.1.4 Sundhedsinnovation på Nykøbing F. Sygehus
Sygehuset deltager i følgende innovationsprojekter:
• Samarbejde med RUC – omkring kompetenceudvikling i innovation og optimering af arbejdsgange på operationsgangen ved hjælp af Imatis tavler. Projektet forventes afsluttet
efterår 2015. Delresultater er allerede publiceret.
• Samarbejde med RUC – projekt ”Flaskehalse og belastningsbarometer – Imatis”. Delprojekter har opnået resultater.
• I samarbejde med Slagelse - Telemedicinsk neurologi tilsyn – udstyr på vej. Har været i
pilot test.
• Har udviklet et nyt koncept for ”in situ” simulations træning af personale i behandling af
kritisk syge med inspiration fra Boston. Akutafdelingen gennemfører aktuelt simulationstræning for 120 medarbejdere.
• I samarbejde med Præhospital center – paramedicinsk ledsagelse af interhospitale patienttransporter – fungerer nu med 12 uddannede paramedicinere.
• Broen til bedre sundhed – sygehuset har været en aktiv medspiller i tænketankene med
udvikling af forslag til projekter og huser flere af aktørerne i projektet.
• Sygehuset bidrager med flere medarbejdere i projekterne omkring udvikling af Sundhedsplatformen.
• Sygehuset arbejder med ”Dysfagi” i Geriatrisk afdeling, og afventer aktuelt Elearningsprogram. Sygehuset har været til indledende møde omkring træning af svage
ældre.
Side 12
•
Sygehuset har testet muligheden for anvendelse af robot til telemedicinsk rådgivning.
Erfaringen er, at robotten på nuværende tidspunkt ikke bidrager til kvalificering af tilsyn.
3.2.1.5 Sundhedsinnovation i Psykiatrien
SIS (Sundhedsinnovation Sjælland) gennemfører OPI (Offentlige og Privat Innovationspartnerskaber) Platform projektet om mPsykiatri sammen med Psykiatrien. Projektet udvikles i
et samarbejde med Psykiatri Syd og Lolland kommune, og er en tele-psykiatrisk løsning til
hjemmebehandling af patienterne.
Psykiatrien ønsker at kunne tilbyde patienter med psykiatriske lidelser bedre tilbud til – og
hos – patienten med henblik på at styrke patientens mulighed for at tage aktiv del i behandlingen, og med henblik på at optimere udbyttet af den dialog, som finder sted mellem patient
og behandler.
Der kan bogstavelig talt være langt mellem behandlingssted og borger, når man f.eks. bor på
Lolland og Falster. Derfor ønskede Psykiatrien i Region Sjælland med mPsyk-projektet at give psykisk syge borgere/patienter en bedre behandling i eget hjem. Og ikke mindst give den
enkelte en bedre mulighed for at tage aktiv del i sin egen behandling. Resultatet er løsningen
”Day Tracker”: En app der giver patienten adgang til at monitorere sig selv på op til otte parametre dagligt: På den måde får patienten indsigt i, hvordan han/hun selv bidrager
til at hjælpe sig selv til en bedre hverdag.
Krisehjælp og fokus på gode vaner
App’en er forbundet til en webløsning, hvor patienten og behandleren sammen kan oprette
handleplaner, som bruges, hvis patienten kommer i en krisesituation. Tilsvarende kan app’en
medvirke til, at sætte fokus på gode vaner. App’en rummer således muligheder for både at
rose den gode adfærd og vejlede, når der opstår en kritisk situation. App’en indeholder også en dagbog, hvor patienten kan lagre notater, tekst og billeder.
Aktuel status på projektet er, at Psykiatrien Syd i øjeblikket kører test på app’en med patienter og medarbejdere og retter uhensigtsmæssigheder og mindre fejl. Testperioden har været
længere end forventet, men projektet står foran at skulle rulles videre ud.
Side 13