velakut_150903 - Aalborg Sygehus
Transcription
velakut_150903 - Aalborg Sygehus
AKUT INDLÆGGELSE VELKOMMEN ved indlæggelse under opholdet efter opholdet AALBORG SYGEHUS, AFSNIT SYD OG DET NYE MEDICINERHUS. øvrige forhold specielt for pårørende servicefunktioner AALBORG SYGEHUS, AFSNIT NORD AALBORG SYGEHUS VELKOMMEN til Aalborg Sygehus Vibeke Deding Chefsygeplejerske Vi er på Aalborg Sygehus parate til at tilbyde dig et professionelt og veltilrettelagt patientforløb med et højt serviceniveau. I samarbejde med dig vil sygehusets personale tilrettelægge den bedst mulige behandling og pleje i forhold til dine ønsker og behov. Du kan i denne velkomstpjece finde generelle oplysninger om dit besøg på sygehuset. Har du behov Per Christiansen Sygehusdirektør Tove Nilsson Cheflæge for yderligere information er du altid velkommen til at kontakte personalet. Med venlig hilsen Sygehusledelsen NÅR DU ER BLEVET INDLAGT Det er altid ubelejligt at blive syg og akut indlagt på sygehuset. Du har ikke haft tid til at forberede dig på indlæggelsen, og alt kan virke kaotisk. Vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe dig. Personalet kan hjælpe dig med at tage kontakt til pårørende, og rutinemæssigt vil personalet bede om telefonnumre på to pårørende. Dette sker for at sikre, at personalet kan få fat på dine pårørende i nødstilfælde. Hvis du skal indlægges over en længere periode, og du ikke har pårørende, der kan ordne det praktiske for dig, kan sygehusets socialrådgiver hjælpe med for eksempel sygemelding. PERSONLIGE EJENDELE Hvis du har mulighed for det, vil det være en god ide at få en pårørende til at medbringe følgende ting til dig: • Sygesikringsbevis • Toiletsager for eksempel sæbe, tandbørste, tandpasta, barbermaskine og kam. • Hjemmesko og gerne morgenkåbe • Eventuelt skiftetøj • Eventuelt læsebriller, høreapparat, stok, vanlig medicin og medicinliste • Læsestof, håndarbejde og lignende • Telefonnumre og adresser på pårørende • Lommepenge til mønttelefon. Om brug af mobiltelefon, se afsnit om telefoni og elektronisk udstyr. Du bør ikke opbevare større pengebeløb, checkhæfte, kreditkort eller kostbare smykker på sygehuset. Hvis du har værdigenstande eller større pengebeløb ved indlæggelsen, kan de komme i depot på sygehuset. Generelt har sygehuset ikke erstatningspligt, hvis du mister dine ejendele. UNDER OPHOLDET PÅ SYGEHUSET VENTETID Vi lægger et program for din behandling så ventetiden bliver så kort som muligt. Der kan dog ske uforudsete ting. For eksempel kan en operation vare længere end normalt, eller der er mange patienter, som er blevet indlagt akut. Du skal derfor være forberedt på, at der kan opstå ventetid. IDENTIFIKATIONSARMBÅND Du får et identifikationsarmbånd med dit navn, CPR.nr. og tilhørsafdeling ved begyndelsen af din indlæggelse. Dette armbånd skal du beholde om dit håndled under hele indlæggelsen. SAMARBEJDE MED PERSONALET Når man bliver syg, rejser der sig mange spørgsmål om sygdommen, behandlingen og indlæggelsestiden. Alle patienter skal have tilknyttet en kontaktperson, der er ansvarlig for koordinering af indlæggelsesforløbet og information. Fortæl om dine ønsker og behov og deltag aktivt i behandlingen af sygdommen både under og efter indlæggelsen. Det er vigtigt, at du forstår hvad du fejler, og hvad behandlingen og plejen går ud på. Der sker meget uvant, når man er syg, og det kan være svært at huske alle informationer. Få de vigtigste oplysninger gentaget og eventuelt skrevet ned. Det kan også være en hjælp at have et familiemedlem eller en god ven med til samtaler med personalet. Nogen information kan være vanskelig at huske og i sådanne tilfælde vil du også få en skriftlig vejledning. Aalborg Sygehus uddanner sundhedspersonale inden for alle faggrupper, og du kan i afdelingen, i ambulatoriet eller ved stuegang møde studerende og elever, som alle arbejder under vejledning af uddannet personale. INFORMATION OM AFDELINGEN På den afdeling, hvor du er indlagt, kan du i afdelingspjece, finde informationer om afdelingens døgnrytme, besøgstider, telefonnumre osv. MAD Sygehusets centralkøkken tilbyder en varieret og sund kost. Vi tilbereder naturligvis maden, så den opfylder dine specifikke behov, hvis du for eksempel er diabetiker. Menuplan og spisetidspunkter er på de enkelte afdelinger. OPHOLDSSTUER Der er opholdsstuer tilknyttet de enkelte sengeafdelinger. RYGEPOLITIK Fra 2005 vil alle nordjyske sygehuse, herunder Aalborg Sygehus være røgfrie sygehuse. Det vil således ikke længere være tilladt for pårørende og ansatte at ryge på sygehusets område. For patienterne vil det i et begrænset omfang være muligt at ryge i udpegede lokaliteter. Indtil denne politik træder i kraft henvises patienter til de særlige rygelokaler. Det er ikke tilladt for pårørende at ryge i disse rygelokaler. TELEFONI OG ELEKTRONISK UDSTYR Der er mønttelefoner på sengeafdelingerne og i forhalsområdet. Der er fri adgang til brug af mobiltelefoner i forhallen og i opholdsstuer. Der er begrænset adgang til mobiltelefoner på sengeafdelinger, gangarealer og i ambulatorier. Her kan patienter ringe ud og modtage opkald i ringeperioder fastlagt af den enkelte afdeling. Computere eller lignende elektroniske apparater må ikke medbringes til sygehuset, da brugen af sådanne kan forstyrre sygehusets avancerede behandlingsudstyr og personalets arbejde. Undtaget er dog forhalsområderne. BESØGSTIDER På næsten alle afdelinger er pårørende velkomne hele dagen. Middagshvile fra kl. 12.00 – 14.00 og aftenro efter kl. 21.00 bør dog respekteres. De enkelte afdelinger oplyser om de gældende besøgstider. EFTER OPHOLDET PÅ SYGEHUSET HJEMTRANSPORT Der gælder særlige regler for hjemtransport fra sygehuset. Personalet kender disse regler og kan hjælpe, hvis du har spørgsmål. SYGEHUSETS TØJ OG HJÆLPEMIDLER Hvis du har lånt noget af sygehusets tøj bedes du returnere det til den afdeling, hvor du har været indlagt. Hjælpemidler kan mod kvittering lånes gennem sygehusets fysioterapeuter og ergoterapeuter og bedes returneret til det Centrale Hjælpemiddeldepot. UDSKRIVNING Inden du forlader sygehuset vil afdelingens personale fortælle dig, hvordan du bør forholde dig i tiden efter udskrivningen. Hvis du har behov for genoptræning, skal du ved udskrivning have en skriftlig genoptræningsplan. UDSKRIVNINGSBREV Såfremt du er indforstået, sender vi et udskrivningsbrev til din egen læge. I brevet oplyser vi om din sygdom og den behandling du har fået. Brevet skal sikre, at din egen læge vil kunne besvare eventuelle spørgsmål, der opstår efter udskrivningen. HJEMMESYGEPLEJERSKE Hvis du har brug for en hjemmesygeplejerske eller anden hjælp i hjemmet efter udskrivningen, kan afdelingen hjælpe med den nødvendige kontakt til socialforvaltningen i din hjemkommune. INDLÆGGELSESBEVIS Hvis du har brug for at kunne dokumentere, at du har været indlagt på Aalborg Sygehus, kan du få udleveret et indlæggelsesbevis fra den afdeling, hvor du var indlagt. ØVRIGE FORHOLD SÅDAN KOMMUNIKERER VI På Aalborg Sygehus benytter vi tiltaleformen du, men ønske og forventning om anvendelse af De-formen respekteres. SOCIALRÅDGIVER Der er tilknyttet en socialrådgiver til flere af sygehusets afdelinger. Socialrådgiveren kan rådgive om vilkår og muligheder i det sociale system. Det kan for eksempel være spørgsmål om sygedagpenge, bevilling af hjælpemidler, pension, praktiske problemer forbundet med et længerevarende sygehusophold eller andet. Socialrådgiverne kan hjælpe med konkrete ansøgninger og kan være bindeled til den enkelte kommune. Plejepersonalet etablerer gerne kontakt til socialrådgiverne. SYGEHUSPRÆST Aalborg Sygehus har tre præster tilknyttet. De har alle træffetider, som du kan få oplyst på den afdeling, hvor du er indlagt. Præsterne kan også kontaktes på telefon. Afsnit Syd 98 12 48 51 og 98 16 90 96. Afsnit Nord 98 12 47 58. TAVSHEDSPLIGT Personalet på sygehuset har tavshedspligt vedrørende patienters helbredsforhold og privatliv iøvrigt. Tavshedspligten gælder også over for pårørende. Du bestemmer selv, hvem der må modtage oplysninger om dine helbredsforhold. Sundhedspersonalet kan dog videregive informationer til andre sundhedspersoner, som skal fortsætte behandlingen. Det betyder, at hvis du skal fortsætte behandlingen på en anden afdeling eller et andet sygehus, vil sundhedspersonalet videregive de relevante oplysninger. På samme måde vil din praktiserende læge få de nødvendige oplysninger fra indlæggelsen, hvis lægen skal følge op på eller fortsætte behandlingen. AKTINDSIGT Alle over 15 år har som udgangspunkt ret til at få aktindsigt i deres egen patientjournal. I sjældne tilfælde kan der gives helt eller delvist afslag på aktindsigt. Du har ret til aktindsigt i patientjournaler oprettet efter 1. januar 1987. Du kan få aktindsigt enten ved at gennemse journalen eller ved at få en kopi heraf. KLAGER Ønsker du at klage over behandlingen eller forhold iøvrigt på sygehuset kan du henvende dig til afdelingens personale. Endvidere har du mulighed for at kontakte Patientvejledningen i Nordjyllands Amt på telefon 9635 1000, som kan orientere dig om klagevej samt evt. være behjælpelig med at udforme en klage. PATIENTFORSIKRING Alle sygehusets patienter er omfattet af en patientforsikring, der i et vist omfang dækker fysiske skader, som er sket i forbindelse med behandling på sygehuset. Du kan læse mere om aktindsigt, klagevej og patientforsikring i pjecen ’Patientens rettigheder’. Sygehusets personale kan hjælpe dig med at finde denne pjece. SPECIELT FOR PÅRØRENDE INFORMATIONEN I Informationen i forhallen kan du få at vide hvor din pårørende er indlagt. BUS, BILER OG PARKERING Afsnit Syd: Bybusserne 1, 4, 8, 10, 11, S3 og S4 standser ved Aalborg Sygehus, afsnit Syd, Hobrovej. Desuden standser rutebilerne 50, 52, 53, 100, 102, 104 og 150, samt X-busserne 950, 951, 960 og 60E. Afsnit Nord: Bybussen S1 standser ved hovedindgangen. Du kan også stå af og på ved ”Gåsepigen” på Vesterbro og gå det sidste stykke. Busserne, der stopper her, er 1, 3, 4, 5, 8, 10, 11, S3 og S4, samt rutebilerne 102 og X-buserne 950, 951 og 60E. Buskøreplaner kan ses på NT's hjemmeside www.nordjyllandstrafikselskab.dk/ruter Benytter du egen bil kan du parkere ved sygehuset. Husk at stille p-skiven. Se iøvrigt parkeringsvejledning for Aalborg Sygehus på hjemmesiden: www.aalborg-sygehus.dk. INFORMATION OM AFDELINGEN På den afdeling, hvor patienten er indlagt, kan du få mere detaljeret information om afdelingens døgnrytme, besøgstider, telefonnumre, brug af mobiltelefon, post til patienten osv. OVERNATNING FOR PÅRØRENDE I særlige tilfælde kan sygehuset tilbyde overnatning. Hvis dit barn bliver indlagt, er der altid mulighed for, at du kan overnatte på sygehuset. GAVER OG BLOMSTER Patienterne må gerne modtage blomster, men af hensyn til risikoen for infektion må blomster med jord ikke medbringes. Hvis du ønsker at medbringe drikkevarer eller fødevarer til en patient på diæt, skal du først aftale det med personalet. Hvis patientens kostplan forstyrres, kan det forringe behandlingen. MOBILTELEFON Pårørende og besøgende skal altid slukke deres mobiltelefoner på sygehuset. Undtaget er dog forhal og opholdstuer, hvor de kan ringe ud og sende/modtage SMS. SYGEHUSETS SERVICEFUNKTIONER AALBORG SYGEHUS Direktion og administration Hobrovej 42 a, postboks 365, 9100 Aalborg Afsnit Nord Reberbansgade, postboks 561, 9100 Aalborg Afsnit Syd Hobrovej 18-22, postboks 365, 9100 Aalborg Telefon: 9932 1111 Telefax: 9813 3060 E-mail: [email protected] AUTOMATER Automater med sund mad, kolde og varme drikke m.m. er i forhallen på afsnit Nord og afsnit Syd. KIOSK På afsnit Syd har kiosken åbent på hverdage fra kl. 07.30 til 20.00 og lørdag/søndag fra kl. 10.30 til 17.00. Der er ikke en kiosk på afsnit Nord, men der kommer en "mobil kiosk" på afdelingerne et par gange om ugen. Vi henviser desuden til indkøbsmulighederne uden for sygehuset. SUND INFO - AFSNIT SYD Sund Info ligger i forhallen på afsnit Syd og er en sundhedsoplysende enhed, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse for patienter, pårørende og personale. Du kan få personlig sundhedsfaglig vejledning, og der er biblioteksfunktion, hvor du kan låne bøger, lydbøger og båndoptager, samt søge oplysninger på internettet. Her arrangerer vi offentlige høringer, udstillinger og temadage i samarbejde med sygehusets afdelinger. Oplysning om åbningstid, træffetider og arrangementer er på opslag i forhallen på afsnit Syd eller på afdelingernes opslagstavler. BRUGERBUTIK - AFSNIT NORD Brugerbutikken, der ligger i forhallen på afsnit Nord, er et samarbejde mellem de nordjyske patientforeninger og Aalborg Sygehus. Her kan du tale med en person, der har forståelse for din situation, få personlig betjening, og oplysning om relevant patientforening. Du kan også hente pjecer om sundhed og sygdom. Oplysningerne er af generel karakter og er et supplement til de informationer, du får af personalet på sygehusets afdelinger. Hjemmeside: www.aalborg-sygehus.dk Aalborg Sygehus er en del af Århus Universitetshospital. Det er et samarbejde mellem: Århus Universitetshospital, Århus Kommunehospital, Skejby Sygehus, Århus Amtssygehus, Børne- og Umgdomspsykiatrisk Hospital og Psykiatriske Hospital i Århus samt Aalborg Psykiatriske Sygehus. Læs mere om afdelingerne og sygehuset på www.aalborg-sygehus.dk DTP/layout - Foto / Av - Udviklings- og Uddannelsesafdelingen, Aalborg Sygehus - 020403-01id På den afdeling, hvor du er indlagt, kan du i afdelingspjecen få nærmere information om: Mønttelefoner, brug af mobiltelefon, radio og tv, bibliotek, post, socialrådgiver, sygehuspræst m.m.