Bachelor 2015

Pædagogiske arbejde
med tosprogede børn
Vejleder: Poul-Erik Feldsted
Tegn: 52.471
Navn: Janina Hansen pa09232
University College Syddanmark Aabenraa
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
Inholdsfortegnelse
Indledning................................................................................................................................................ 3
1. Teori..................................................................................................................................................... 5
1.1 Sprog som menneskeligt fænomen ............................................................................................... 5
1.2 Sprog.............................................................................................................................................. 5
1.3 Sprogtilegnelse .............................................................................................................................. 6
2. Sprogtilegnelse- Vygotski-Piaget ........................................................................................................ 8
2.1 Begrebsdannelse ifølge Piaget....................................................................................................... 8
2.2 Teori- sprogudvikling hos tosprogede børn ................................................................................. 10
2.3 Den gensidige afhængighedshypotese ........................................................................................ 11
2.4 Sprogets indhold.......................................................................................................................... 13
3. Anerkendelse ..................................................................................................................................... 15
4. Ros og anerkendelse .......................................................................................................................... 16
4.1 Hvad er forskellen mellem ros og anerkendelse? ............................................................................ 16
5. Identitetens mange former ................................................................................................................. 17
6. Pædagogens rolle............................................................................................................................... 20
7. Konklusion ........................................................................................................................................ 24
7. Litteraturliste ..................................................................................................................................... 25
2
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
Indledning
Jeg vil i denne opgave fokusere på begrebet anerkendelse, som i min dagligdag og i mit
kommende arbejde, som pædagog er et vigtigt og essentielt begreb. Begrebet omfatter både
aspekter fra udviklingspsykologien og aktuelle samfundsmæssige behov der skal dækkes, for
at det enkelte menneske kan udvikle bl.a. en positiv personlighed. Aspektet anerkendelse kan
være med til at skabe de bedst mulige rammer for, at et menneske er i stand til at klare sig i
f.eks. skolelivet og generelt set i hele sin udvikling. I vores arbejde som pædagoger påvirker
vi det enkelte barn og er på denne måde med til, at understøtte det i at blive og være et
individ. Vores opgave som pædagog er ifht. dette, at skabe de rette forudsætninger for en
positiv udvikling hos barnet. Dét at arbejde med anerkendelse ikke blot er et personligt valg,
hænger sammen med, at også selve samfundet og tilmed forskellige teoretikere anser
anerkendelse, for at være et væsentligt begreb der skal tolkes og forstås, således at man kan
inddrage og udføre det i praksis. Den danske dagtilbudslov omfatter grundlæggende aspekter,
hvilke man som pædagog skal rette sig efter og stræbe efter i sit daglige arbejde med det
enkelte barn og dets familie.
Afsnit II
Dagtilbud til børn indtil skolestart
Formål for dagtilbud
§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres
trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det
enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg
opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser,
leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse,
udforskning og erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i
forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
3
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at
udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i
samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud1.
I ovenstående vil jeg gerne fremhæve den psykiske og fysiske udvikling, som skal tilgodeses
ved, at både jeg som privatperson og samtidig selve daginstitutionen hhv. dens medarbejdere,
har til opgave at skabe et for barnet hensigtsmæssigt og æstetisk miljø for at barnet kan have
mulighed for at udvikle sig i en for barnet hensigtsmæssig retning.
Derudover er et barns alsidige udvikling, som bl.a. indebærer identitetsdannelse og
demokratisk dannelse, som er vigtige elementer i det daglige arbejde med børn.
Mange af ovenstående paragraffer og personlige opleveser har gjort mig nysgerrig ift. selve
begrebet anerkendelse og identitet, samt hvordan ordene kan forstås og anvendes. Ud fra dette
er jeg kommet frem til følgende problemformulering:
Hvordan kan jeg som pædagog arbejde anerkendende med tosprogede børns sociale
relationer, samt hvad jeg kan gøre for at styrke dem i deres identitetsdannelse?
1
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=158274#Afs2
4
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
1. Teori
1.1 Sprog som menneskeligt fænomen
Alle mennesker har sprog. Når vi bliver født og især i vores første leveår lærer vi de sprog vi
er omgivet af. Vi lærer sproget så vi er i stand til at dække vores kommunikative behov. Dog
bliver vi aldrig fuldstændig færdig i hensyn til vores grammatiske betegnelser og vores sprogs
ord. Sprog er resultatet af udviklede sociale systemer hos vore forgængere. Menneskets sprog
indebærer indviklede kombinationer af symboler, dannelsesregler og forståelses bredskab. Via
sproget har mennesket mulighed for et redskab der bruges til forskellige formål. For at sproget
kan fungere for et menneske er individet nød til at dele det med sin omverden. Det er vigtig at
de samme ord bliver brugt til de samme genstande og begreber. Derudover overvejende
enighed om sætningsopbygning og udtale, ellers giver sproget ingen mening, som kollektivt
kommunikationsmiddel skal der altså indgå fælles strukturer og bestanddele. Alligevel er der
egenskaber ved det enkelte sprog der er særlige for den type sprog, det tilhører. Karakteristisk
for det danske sprog er vokalrækken yø. Forskellige sprog som f.eks. grønlandsk og tyrkisk
adskiller sig ved at udtrykke meget gennem ordenes endelser. Sætninger her består tit af få og
lange ord. Derimod er der sprog som slet ikke betjener sig af bøjning. Sætninger her består af
mange og korte ord, dette er karaktertistisk for kinesisk og vietnamesisk. Sprog er under
permanent udvikling. Især lægger vi mærke til generationsforskelle. Udtalelses af bestemte
lyde og at sproget optager nye ord efter behov. Sprog bliver påvirket udefra hvilket medfører
påvirkninger fra forskellige steder i verdenen. Forskelligheden imellem de enkelte sprog
opstår fordi samfundet der bruger et sprog er anderledes end et andet samfund. Ser vi f.eks på
engelsk er der en stor mangfoldighed. ”Den variant af det engelsk sprog” som tales blandt
sorte i sydstaterne i USA er meget forskellig fra den variant, de hvide i sydstaterne bruger.
1.2 Sprog
At forstå forskellige sprog og at tale sprog, blande sprog, at tænke og føle på to sprog. Dagligt
at benytte sig af gestik, mimik og melodier af to sprog. Bevægelsen i to forskelllige
sprogkulturer er blevet normalt i Europa, men desværre ikke i uddannelsessystemet. Man
skelner mellem en stærkt sprog og et svager sprog. I de første år udvikler tosprogede børn sig
forskelligt. Barnet forstår to sprog men kundet ene af sprogene bliver brugt aktivt, hvilket så
bliver det stærkere sprog. Sprogfordelingen i familien har en central rolle for barnets
sprogudvikling. Hviklet sprog taler far, mor og barnets søskende. Hvem er barnet mest
sammen med og i hvilket land lever barnet. Små børn blander sprogene, hvis de bliver
5
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
konfronteret med forskellige sprog. Det gør de, da de ikke besidder så meget ækvivalens
endnu. Derudover først og fremmest et overgribende ordforråd, som er sammensat af begge
sprog. Teenagere og vokse blander sprogene, fordi bestemte begreber kun findes i et af
sprogene. Dog kan der opstår problemer, hvis barnet udenlukkende kommunikerer med andre
tosprogede i et såkaldt blandetsprog fordi barnet efter et stykke tid vænner sig til det
blandede. Når barnet kommer i kontakt med etsprogede børn vil det være meget vanskeligt at
benytte sig af et sprog. Barnet der er opvokset tosproget fra fødslen tænker også i de to sprog.
De forskellige sprog består af hver sit gestik, mimik og melodi. Når man iagttager et tosproget
barn når det skifter til deres andet sprog ser man ofte at hele Habitus ændres. Tit virker barnet
som en helt anden person og føler sig også sådan. At opvokse med to forskellige lydsystemer,
hvilke indebærer gestik, mimik og melodi udvikler en høj sensibilitet for nonverbal
kommunikation.
1.3 Sprogtilegnelse
Tilegnelsen af modersmål er en proces der involverer hele personligheden. Sproget er
selvfølgeligt et middel til kommunikation, men har derudover også en afgørende indflydelse
på den emotionelle og sociale udvikling. Den sproglige udvikling er et middel til at fremme
den generelle udvikling hos barnet. Sproget gør, at barnet kan komme i kontakt med sin
omverden og etablere et forhold til den. Igennem denne kontakt bliver barnet i stand til at
samle sproglige erfaringer og kan gennem sine medfødte anlæg for sprog tilegne sig
sprogsystemet. Når barnet får et sprogligt input danner det hypoteser og forskellige
forestillinger om selve sproget. Dette gør barnet ubevidst for derefter at afprøve de forskellige
hypoteser og få et feedback på dem. Derved tilpasses og tilegnes sproget løbende. For at
barnet kan få udtrykt og formidlet sit budskab kræver det anvendelsen af forskellige
kommunikationsstrategier. Sproget har altså forskellige funktioner som anvendes i forskellige
situationer og med forskellig hensigt.
Et tosproget barn bruger forskellige sprogformer med henblik på at udtrykke sig på
andetsproget. Det såkaldte "intersprog" , er det sprog der udvikler sig mellem barnets
modersmål og barnets andetsprog. I denne proces inddrager barnet viden og erfaringer fra
begge sprog. Intersproget er det sprog barnet faktisk taler, ligeledes hvordan barnet bruger og
forstår sproget. For pædagogen er iagttagelsen af intersproget særlig vigtigt, fordi det er her
6
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
man kan følge barnets fremskridt og tilegnelse. Det tosprogede barn danner regler på
baggrund af erfaringer og viden om modersmålet. Disse sprogregler, hvilke kan være bevidst
eller ubevidst udvikles løbende i barnets sprogudvikling. Målet med sprogtilegnelse er, at
barnet udvikler færdigheder i at bruge sproget, derfor er det vigtigt at der i udviklingen
arbejdes med barnets regler således at de passer med reglerne i det infødte modersmål.
Sprogtilegnelse er en kognitiv proces og barnet lærer efterhånden nye regler, ord og strukturer
som udvider barnets sprog. For at barnet kan automatisere delfærdigheder skal det have
mulighed for gentagne at afprøve og bruge andetsproget, således at der efter automatiseringen
kan fokuseres på nye sider af sproget.
Barnets individuelle personlighed har stor indflydelse på sprogtilegnelses processen. Mange
børn er klar til at kaste sig ud i at producere andetsproget, uanset om de herved overtræder de
forskellige regler for målsproget. Andre børn er derimod meget tilbageholdende i anvendelsen
af andetsproget, fordi de ikke vil løbe risiko for at blive drillet eller simpelthen ikke forstået af
andre. Har de ikke styr på de sikre regleformer af målsproget undgår de hellere at bruge den.
Det er meget almindeligt at barnet i løbet af tilegnelsesprocessen anvender begge former for
indlæringstrategier. Det er af stor vigtighed at pædagogen lægger vægt på trygge rammer når
det gælder sprogindlæring og sprogstimulering. Her har barnet mulighed for, at tage risikoen
for at sige noget forkert og afprøve de forskellige hypoteser og derved danne nye regler. Ved
hjælp af denne proces udvikles barnets andetsproglig kompetence. Afvigelser fra målsproget
kan være udtryk for fremskridt og pædagogen skal se det positive i en vellykket fremskridt og
i barnets kreativitet. Pædagogen skal iagttage barnets sprogproduktion, udgangspunktet for
det sproglige arbejde skal tage udgangspunkt i barnets aktuelle kompetence på andetsproget.
Pædagogen skal være opmærksom på, hvordan barnet tilegner sig sprog, men også på
dynamikken i tilegnelses processen. Først og fremmest lærer barnet sprog ved at være aktiv i
et sprogligt miljø, ligeledes skal der i perioder være forståelse for, at barnet er mere passiv end
aktiv. Pædagogen skal skabe et miljø hvor barnet tit får lov til at have afsenderrollen så barnet
aktivt kan indgå i en meningsfuld kommunikation.
7
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
2. Sprogtilegnelse- Vygotski-Piaget
Vi organiserer og regulerer forholdet til andre mennesker og vores omverden igennem
sprog.Sproget bruges i mange forskellige sammenhænge og har stor betydning for individets
udvikling.Ved hjælp af sproget fortæller vi hvem vi er, hvad vi står for og vores holdninger til
verden. Sproget er en del af vores identitet, andre individer kan genkende os ved hjælp af
vores sprog. Vi bruger det til at sende signaler til vores medmennesker ,således at de kan
opfatte hvem vi er.
2.1 Begrebsdannelse ifølge Piaget
Jean Piaget repræsenterer den kognitive teori, kaldes også for konstruktivist fordi han mener
at viden er noget der bliver konstrueret og ikke medfødt. Han tager afstand fra den opfattelse
at viden kan skabe igennem sansning. Forudsætningen for sproglig udvikling findes efter
Piagets mening i de kognitive struktuer, hvilke dækker perioden fra barnets fødsel til
puberteten. Igennem udviklingen af de kognitive strukturer udvikler barnet sit sprog. Piaget
siger at individet stræber efter ligevægt, det er dog ikke ligevægtstilstanden individer stræber
efter, der er derimod den dynamiske proces , som fører til individets ligevægt. Denne form for
tilegnelse proces, kaldes for adaption. Adaption går udfra to delprocesser, hvilke piaget kalder
for assimilation og akkomodation. Selve adaptionprocessen er en vekselvirkningsproces,
herunder assimilation hvor individet til derls tilpasser omgivelserne til sig selv ved hjælp af en
indadgående proves og til dels tilpasser sig selv til angivelserne via en udadgående proves
som Piaget kalder for akkomodation. Adaptionsprocessen indebærer altid både akkomodation
og assimilation, hvilket i sin helhed frembringer en erkendelsesudvikling.
Barnet sammenligner igennem assimilation den kendte viden med ny viden og klassificerer
den nye viden i de eksisterende kognitive strukturer. I denne proces sker der ingen forandring
af strukturerne, hvilket medfører at assimilation er tæt forbundet med akkomodation fordi
barnet ikke vil udvikle sig hvis det kun formår at assimilere. Når barnet tilpasser den nye
viden til den allerede eksisterende viden ændres de kognitive strukturer. Der opstår altså
akkomodation. Ifølge Piaget skal barnet tilpasse sine forestillinger og tanker, så det bliver i
stand til af at bruge denne nye viden og indgå i nye samspil med omverdenen. Barnets
udvikling bliver inddelt i fire overordnede faser, den sansemotoriske fase, den
præoperationelle, den konkret operationelle og den formelt operationelle. I hver af faserne
forekommer der bestemte kognitive strukturer. Hver fase bygger på den forudgående fase og
8
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
inkluderer de tankestrukturer der er opnået der. Ingen af faserne kan undlades eller
overspringes. I hvert fase udvikler barnet nye kognitive færdigheder. Piaget fremhæver at
imitation er et vigtigt hjælpemiddel i sprogtilegnelsesprocessen, idet tilegnelsen ville foregå
tidligere, hvis den kun skyldtes betingning. Sammenhængen mellem sprogtilegnelse og
Piagets kognitiv teori. Barnet lærer et nyt begreb, hvilke det først assimlerer, sammenligner
med de i forvejen bekendte begreber og klassificerer derefter i de allerede eksisterende
strukturer. Når barnet efterhånden opnår ny viden om begrebet tilpasses det til den allerede
eksisterende viden og derved opstår nye strukturer hvilket gør at barnet opnår den rette
forståelse af den nye begreb. Piaget mener at sproget ikke kun er et redskab for tænkningen,
men at den også influerer på tænkningens udviklingen af de kognitive strukturer.
Liegesom Piaget beskæftiger Lev. S. Vygotzky sig med den kognitive teori. For Vygotzky er
sproget det helt centrale i barnets udvikling, fordi sprog og tænkning er knyttet til hinanden.
Barnet har ingen mulighed for at udvikle sig uden at bruge dets sprog. Vygotzky mener at
sproget er tænkningens sociale redskab og dermed peger han på, hvor stor en rolle det sociale
respekt har i barnets udvikling. Ifølge Vykotzky bevæger barnets udvikling sig fra at være
social og kollektiv til at blive individuellt. Udviklingen bevæger sig altså fra det ydre til det
indre. Individets udvikling af sproget ser Vygotzky på samme måde. I begyndelsen er sproget
et socialt fænomen, som senere deles op i et kommunikativt-sprog og i et egocentrisk sprog.
Begge sprog er ydre men bliver til sidst en del af barnets egen psykologiske verden, altså det
indre. Vygotzky kalder sprogudviklingen for udviklingen af begreber. Denne udvikling
foregår i en dannelsesproces, hvor barnet i de første år ikke forstår rigtige begreber og derfor
bruger repræsentationerne i stedet for. Repræsentationerne fungerer på samme måde som
begreberne, dog er de anderledes fordi de bliver dannet ud fra andre genraliseringer end de
rigtige begreber. Barnet kalder f.eks. alle stole for stole. Det er ikke i stand til at skelne
mellem en lænestol og en kontorstol i det barnets generalisering bliver foretaget på en anden
måde end de voksnes. I starten bruger barnet primitive repræsentationer og bevæger sig
derefter henimod en anden form for repræsentation, kaldet komplekser. Barnet opdager at de
forskellige ting har fællestræk. Dog bliver forbindelsen mellem tingene af konkret og faktisk
art. og bevæger sig ikke henimod det abstrakte og logiske. De oprindelige begreber bevæger
sig alligevel så tæt op ad komplekserne af den voksne kommer med positiv respons på barnets
tænkning i komplekser. Dette gør at barnet bliver i stand til at bruge de rigtige begreber før
det selv er bevidst om det. Ifølge Vykotzki dannes barnets begrebstænkning under ydre
påvirkninger, som han derfor betragter som er socialt konstruktion. Endvidere siger Vygotzki
at barnet er i besiddelse af højere psykologiske processer som hukommelse, begrebsdannelse
9
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
og opmærksonhed. Barnet besidder også elemtære processer, hvilke han kalder for naturlige
udover de psykologiske processer som er kunstige. De psykologiske processer adskiller sig fra
de elementære processer, idet de psykologiske processer ikke udvikler sig som en direkt
fortsættelse af de elemtære processer, men deriomod udgør en ny form for psykologisk
proces. Processen er social bestemt, den er et resultat af social aktivitet. Social aktivitet
fremmer altså udviklingen af de psykologiske proecesser. De psykologiske processer opstår
først i barnets sociale aktivitet med andre, herefter overfør barnet den sociale måde at tænke
på til sin egen indre psykologiske verden. Sprogtilegnelsen ifølge Vygotzky opstår først i
social aktivitet sammen med andre, herefter overfører barnet dette til sin egen indre verden.
De højere psykologiske processer har en central rolle i begrebsdannelsen fordi der ved hjælp
af de førnævnte processer dannes de rigtige begreber som tilsidst bliver overført til barnets
indre viden.
2.2 Teori- sprogudvikling hos tosprogede børn
I samfundet i dag ser vi meget tit at barnet lærer to sprog, fordi forældrene har to forskellige
sprog og beytter hver sit sprog overfor deres barn. Dette fænomen kaldes for simultan
tosproglig udvikling. Der skal dog ikke glemmes at der findes forskellige varianter hvorfor
barnet er tosproget. En anden mulighed er f.eks. at samfundet taler et andet sprog end
hjemmet. Barnet tilegner sig et sprog i hjemmet, men selve majoritetssproget i samfundet
igennem kontakt med andre børn i dagtilbud som f.eks. børnehaver,skoler,fritidshjem og
idrætsforeninger. I de senere år er der blevet diskuteret meget om, hvornår det rette tidspunkt
er kommet for barnet at tilegne sig et nyt sprog og de samme sprogfærdigheder, som dem der
har sproget som modersmål. Nogle forskere er overbevist om, at det er bedst at starte i 3-5 års
alderen, hvor der kommer fokus på udtale og grammatik. Andre forskere er mere optaget af
sprogets indhold og mener ikke at det findes en tidsbegrænsning når der tales om
andetsprogstilegnelse. Unge og voksne som er kommet længere i deres udvikling vil derfor
lære et sprog hurtigere og mere effektivt. Forholdene som påvirker den generelle
sprogudvikling påvirker også andetsprogstilegnelsen. Forholdene har dog særlig stor
betydning når der tales om sprogstimulering på begge sprog. De påvirker både kvaliteten i
sprogstimuleringen og sikrer at barnet får rigelige arenaer hvor barnet får mulighed for at
bruge begge sprog lige godt.
10
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
Taler man om beherskelse af sproget skelner man imellem to forskellige niveauer: et
situationsafhængigt hverdagssprog og et mere situationsafhængigt sprog.
Niveau 1: Barnet er i stand til at føre en hverdagssamtale der indeholder sprogets lydsystem,
et grundlæggende ordforråd og grammatik. Barnet forstår mange flere ord end det bruger
aktivt. Barnet vil i skole møde et meget mere situationsafhængigt sprog, der er tilknyttet
læsning og skrivning. Barnet forstå og deltager i klasseundervisningen og deltager i relevante
diskussioner. For at opnå niveau 1 har man brug for to år, dog vil mange børn mestre det
betydeligt hurtigere. Selvfølgelig kan det også tage længere end to år, når barnet ikke bliver
konfronteret særlig meget med andetsproget.
Niveau 2: Det kan tage op til fem år at tilegne sig situationsafhængige sprogfærdigheder.
Barnet kommer tit i skole med god udtale og grammatik, her er det dog særlig vigtigt, at der
fokuseres på autentiske læringssituationer fordi skole stiller andre sproglige krav til barnet.
Barnet skal udvikle et situationsafhængigt sprog med en alderssvarende ordforråd.
En stor del af børnene i samfundet taler modersmål i hjemmet og dansk i dagtilbud eller skole.
Sprogene bliver altså brugt i forskellige arenaer, hvilket kan medføre at sprogene ikke
udvikler sig parallelt. Tit vil ordforrådet knytte sig til de forskellige arenaer. Ordforrådet der
bliver knyttet til hjemmet og andre ord der f.eks. er knyttet til børnehaven. Disse sproglige
variationer vil præge andetssprogsudviklingen og gør at barnet kan være sårbar når
undervisningen ikke tager udgangspunkt i barnets sproglige forudsætninger.
2.3 Den gensidige afhængighedshypotese
Denne model fremstiller andetsprogsudvikling som et isbjerg. Bjergets top symboliserer den
del af sproget man kan høre. her er der tale om sprogets udtale, intonation, grammatik og
rytme. Med udgangspunkt i barnets begreber og erfaringer foregår meningsdannelse og
fortolkning i sprogets fundament. Informationsbearbejdning og kundskabsdannelse sker også i
fundamentet dog skal barnet være i stand til at knytte ny viden til sine erfaringer og begreben
for at opnå læring. Når barnet tilegner sig viden gennem sit modersmål udvikler fundamentet
sig således sker det også i andetsprogsudviklingen. Der skal dog fremhæves at der er behov
for en forståelig viden for at fundamentet kan udvikle sig. Pointen med denne model er at
barnets modersmål og andetsprog er gensidigt støttende og ikke konkurrende i forhold til
barnets læring og sprogudvikling.
11
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
Isbjer- modellen2
Fælles for andetsprogsudviklingen og førstesprogsudvikling er at sproget går fra korte
ytringer og telegramstil til længere ytringer med langsomt brug af bøjningsformer. Begynder
man på at starte på et nyt sprog ud over modersmålet kan andetsproget i starten være præget
af overfæringer fra modersmålet og forenklede konstruktioner på dansk. Dette fænomen
kaldes for mellemsprog. Udgangspunkt for at tale dansk hhv. et andetsprog i mellemsproget er
modersmålets overføringer som sætningsstruktur,grammatik og udtale. Her tages der
udgangspunkt i udtryksmåder og strukturer som barnet kender fra modersmålet. De kendte
mønstre overføres når der skal tales dansk. Barnet der lærer dansk som andetsprog har i
mellemsproget en anden sætningsstruktur og bøjer ord anderledes end dem der har dansk som
modersmål. Barnet der lærer sætningskonstruktioner på dansk bruger ofte de lærte
konstruktioner på steder hvor de egentlig ikke kan bruges. Her anvendes en såkaldt
overgeneralisering. Læres der regler for bøjninger bruges de regler ofte mange steder, hvor
den ikke kan bruges, således som danske børn tit overgeneraliserer bøjninger af verber når de
f.eks. siger spisede, derudover bliver konjunktioner og præpositioner ofte udeladt. Der kan
ske forenklinger af ordforrådet og i sætningskonstruktioner, fordi ordet eller
sætningskonstruktionen ikke findes i modersmålet og ikke bruges særlig ofte på dansk. I
mellem sproget kan sproget være ustabilt , herved menes der at enkelte konstruktioner og
bøjningsformer benyttes i en sammenhæng og ikke i den næste. At sproget er ustabil er et tegn
2
Maarssø, Else: Sprogvejlederin. Dafolo Forlag og forfatteren 2010
12
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
på at de forskellige færdigheder er ved at blive tilegnet. Ordfforråd,grammatik og
sætningsstruktur i andetsproget er for det meste ustabile i mellemsprogsfasen.
2.4 Sprogets indhold
Barnet lærer først de ord som har en betydning for dem og som de har førstehåndserfaringer
med. Derfor vil barnets ordforråd være særlig præget af omgivelserne. Sproget barnet lærer er
under stædig udvikling hvor det er vigtig at barnet får mange erfaringer som kan knyttes til de
forskellige enkelte ord, herved får barnet større forståelse af disse ords betydning. Ordforråd
handler om hvor mange associationer man har knyttet til et ord, hvor mange ord et barn kan
og hvor dyb en forståelse man har af ordet. Det tosprogede barn overgeneraliserer brugen af
ord eller har få associationer knyttet til enkelte ord. I en undersøgelse skulle ordet "vand"
forklares af 7-8-årige børn.3
Pakistanske børn forklarede det kun ved hjælp af en association, nemlig det at drikke, hvor
imod etsprogede børn havde mange flere associationer som at bade, sejle og saltvand. Dette
viser, at ordforklaringer er stærkt knyttet til den erfaringsbaggrund barnet har. Barnets
ordforråd handler om forskelliger niveauer barnet skal have kendskab til. Først engang er det
vigtigt, at barnet har kendskab til selve ordet, derudover skal ordet klassificeres og tilsidst skal
barnet have en forståelse af hvilken sammenhæng ordet kan indgå i.
2.5 Fonologi
Et sprog har forskellige sproglyde og for et barn der lærer dansk er det nemmest at tilegen sig
de sproglyde som også findes i modersmålet, fordi modersmålet fonologi fungerer som et
filter til at opfatte andetsproget. Når barnet undervejs laver fejl kan det være på grund af
overføringer eller påvirkninger fra modersmålet. Hvilke forskellige lyde der er afgørende for
lytteforståelsen og for betydningsdannelsen varierer meget fra sprog til sprog. Sprogets
mindste betydningsadskilte lyde kaldes for fonemer. Når barnet lærer at udtale de forskellige
ord markerer fonemet en vigtig betydningsforskel i lydene. Det er f.eks. lyde som bil-pil og
klap-knap. Det er vigtigt for barnet at lære at udtale ordene enkeltvis og i en sproglig kontekst
således at den mundtlige kommunikation med andre individer kan fungere.
3
Maarssø, Else: Sprogvejlederin. Dafolo Forlag og forfatteren 2010
13
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
2.6 Morfologi
For at udtrykke grammatiske forhold bliver der brugt forskellige bøjningsendelser og
afledningsendelser som er forskellig fra sprog til sprog. Sprog kan placeres fra syntaktiske til
analytiske sprog. Tager vi f.eks. vietnamesisk, har vi et sprog hvor de forskellige ord ikke
bøjes og grammatiske forhold udtrykkes ved hjælp af egne ord, hvilket betyder at sproget er
analytisk. Et af de mest kendte syntaktiske sprog er tyrkisk. Ved det tyrkiske sprog sættes
bøjningsendelserne på verbet eller substantivet. Det tyrkiske barn vil derfor meget nemt
komme til at opfatte et substantiv og et funktionsord som et ord, f.eks" min dreng=
mindreng". Det danske sprog placeres i midten af skalaen, sammen med tysk og engelsk.
2.7 Syntaks
Her er der tale om ordenes betydning og brug i sproglige strukturer. For aktiv at bruge sproget
kræver det at man har forstand på de forskellige bøjningsformer, således at ordene passer i tal,
køn og tempus for at få sproget til at hænge sammen. Barnets første ytringer af flere ord
starter under overgangen fra barnets eget sprog til fælles. Barnet sætter her indholdsord
sammen til ellipser. Barnet vil typisk bruge navneord eller et personligt stedord, som f.eks.
mig-ned, mig-drikke. Treordssætningerne bliver almindelig fortsat med udsagnsord i
navneform i to- til treårsalderen. Barnet udtrykker sprørgsmål med stigende intonation: `Spise
mad?´ Tit imiterer barnet de voksnes uregelmæssige bøjningsformer og opdager i trefireårsalderen de regelmæssige bøjningsformer. Når barnet bliver seks- syv år lærer det hvilke
ord der bøjes regelmæssigt og kan nu fastholde den korekte flertalsbøjning. De fleste børn vil
fra tre- årsalderen bruge sprogets grammatik uden at kende de forskellige udtryksformer.
Sprog og tanke må følges ad, således er tækning og sprog to sider af samme sag der udvikles
hele livet.
14
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
3. Anerkendelse
Den tyske filosof og sociolog, Axel Honneth(1949) beskriver tre former for anerkendelse.
Han mener i øvrigt om disse, at hvert menneske skal gennemleve dem for at blive et fuldt
udviklet individ med mulighed for at realisere et vellykket liv.
De tre anerkendelsesformer udfolder sig i forskellige sammenhænge:
3.1 Den private sfære
Den første anerkendelsesform går ud på at føle kærlighed overfor dem vi holder mest af, dvs.
familie og nærtstående venner. Det forhold, vi har til dem, hjælper os til at opbygge forhold til
andre individer. Dette har et individ brug for for selv at kunne møde andre individer med
respekt og anerkendelse.4
3.2 Den retslige sfære
Den retslige sfære går det ud på, at hvert individ som en lille del af samfundet har universelle
rettigheder. At være indehaver af universelle rettigheder og dermed af selvrespekt betyder at
være bevidst om sig selv som en moralsk person, der er i stand til at indgå i en offentlig
drøftelse.5
3.3 Den solidariske sfære
I den sidste form, den såkaldte solidariske sfære, beskriver Honneth, at hvert individ gennem
sit engangement i fællesskabet kan få anerkendelse for sit bidrag. Individet modtager således
anerkendelse, idet det bliver set og værdsat for sin personlighed.
4
Lynge, Bente (2007): Anerkendende pædagogik. Psykologisk Forlag A/S (side 41)
5
Honneth, Axel (1992): Kamp om anerkendelse. Hans Reitzels Forlag 2006 (side 12)
15
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
4. Ros og anerkendelse
4.1 Hvad er forskellen mellem ros og anerkendelse?
Anerkendelse er at blive taget alvorligt, fordi man regnes for at være en dygtig og kopmetent
person. Ros kan i konkret form være, at man fx får et klap på skulderen eller får sagt nogle
beundrende ord, fordi noget er gået rigtig godt for én. Selvføgelig er ros også anerkendende,
men anerkendelse er mere nuanceret end blot ros. Anerkendelse kan fx også lige så godt vise
sig ved, at man får stillet interessante og kristiske spørgsmål omkring det, man har præsteret.
Dog kan det også være, at man får at vide at man kunne have gjordt visse ting bedre - og
bliver spurgt, hvad der gik galt og hvad man kunne gøre bedre næste gang.
Anerkendelse er ikke det samme som ros. Ros indebærer altid en vurdering, også selvom den
er positivt ment. Den der roser gør sig ofte til dommer ift. den roste handling. -Selvom
personen kan føle sig opløftet af rosen, kan det være at vedkommende ikke føler sig
anerkendt. Ros kan godt bruges i visse situationer, dog skal man være bevidst omkring dens
begrænsninger.
Ros og anerkendelse må ikke forveksles.
Axel Honneth er vigtig i denne sammenhæng, fordi han arbejder med begrebet anerkendelse.
Han arbejder med en idé om det vellykkede menneskeliv. Det betyder ikke, at Honneth giver
svar på det, men han opstiller nogle minimumskrav for at mennesket ikke skal blive
lidelsesfulgt, mislykket og uværdigt. Det handler om selvvirkeliggørelse, hvor de mest
fundamentale sider af menneskenaturen får mulighed for at udvikle sig. Selvvirkeliggørelse er
betinget af tre positive selv-relationer: selvtillid, selvrespekt, og selvværdsættelse. Selvtillid
udvikler vi i intime forhold, fx indenfor familien og i venskaber. Selvrespekt, derimod
udvikles igennem erfaringen af, at have betydning som et anonymt, men ligeværdigt og
ligestillet retssubjekt. Selvværdsættelse er en egenskab. Med andre ord vil dette sige, at et
individ er socialt værdsat og har en positiv betydning for andre i kraft af egenskaber og
præstationer, som individet bidrager med til fællesskabet. I Honneths øjne er et sådant bidrag
et bestemt arbejde, som er til nytte for samfundet og som bliver værdsat. Det er ikke alene
vigtigt, at arbejdet bliver værdsat af andre – men samtidig også af den kulturelle
værdihorisont og livsform, som individet identificerer sig med og fortolker verden ud fra. Han
nævner tre sfærer: kærlighedens, rettens og solidaritetens sfære. Alle tre består af
mellemmenneskelige relationer, subjekt ↔ subjekt. De har det til fælles, at individerne på
gensidig vis anerkender hinanden. Anerkendelse er derfor et helt klart begreb hos Honneth,
16
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
for for ham handler den ikke umiddelbart om høflighed og ros, men mere om et fundamentalt
menneskeligt grundbehov.
5. Identitetens mange former
Identiteten efter Carsten Rene Jørgensen kan inddeles i fire kategorier, som består af en Jegidentitet, Personlig identitet, Social identitet og en Kollektiv identitet.
Udvikling af en stærk eller veludviklet Jeg-identitet kan relateres til en vellykket integration
af konstitutionelle karakteristika, som indeholder individuelle behov, udviklede evner,
identifikationer med betydningsfulde andre, nogle former for forsvarsstrategier og sociale
roller. Den indeholder den subjektive fornemmelse af sammenhæng i ens persons liv, denne
Jeg-identitet burde være den konstante identitet og den tætteste identitet man kommer på en
egentlig kerne-identitet og er udslagsgivende for individets psykiske sundhed6.Den personlige
identitet henviser til individets mere bevidste mål, værdier, valg og oplevelse af sig selv som
et særligt individ med egen individualitet. Individets karaktertræk og færdigheder ligger i
denne identitet.
Den sociale identitet er individets offentlige side, mens de to andre er mere karakteriseret som
den mere private side af individet, denne identitet er ikke noget man har, men nok nærmere
kan beskrives som noget man er eller gør. Her interagerer selvet i et socialt fællesskab og kan
relateres til individets anerkendte sociale status og sociale rolle.
Den kollektive identitet kan placeres imellem den personlige, sociale og Jeg-identiteten da
den kan have forskellige betydninger for mennesker. Den er kendetegnet ved, at den ”kan”
virke som overordnet ramme for udviklingen af de tre andre identiteter. Den bygger på
menneskers kollektive identifikation med hinanden og tager udgangspunkt i fælles ideer eller
mål samt, hvordan de som gruppe adskiller sig fra andre, der ikke tilhører samme gruppe.
Heri ligger den etniske identitet eller nationale identitet.7
Som udgangspunkt ligger målet heri, at styrke elevernes jeg-identitet da den udgør det
strukturelle element for de øvrige identitetsniveauer. Mennesker med en veludviklet jegidentitet har potentielt bedst mulighed for at kunne klare sig i det senmoderne samfund. Da
6
Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag
7
Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag
17
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
den rummer muligheden for at udvikle en evne til at rumme og håndtere flere forskellige
perspektiver på sig selv og virkeligheden, og udviklingen af en evne til at forholde sig
refleksivt til elementer i sine personlige, sociale og kollektive identitet(er)8.
Det er vigtigt at inddrage den amerikanske psykolog Marilyn Brewer, som hævder at en
velfungerende social identitet og i nogen grad kollektive identitet bygger på et kompromis
mellem menneskets grundlæggende behov for, at være en del af et fællesskab af ligesindede
og adskille sig fra andre. Det indebærer altså assimilation ”jeg er lige som alle andre” og for
meget individualitet ”jeg er unik og anderledes” kan være angstprovokerende for nogle
mennesker og mindre deres selvværd9.
Her hævder hun, at det næsten er et grundvilkår for mennesker, at adskille sig fra andre.
Dermed ville Ulrich Becks forestilling om en kosmopolitisk identitet eller Jürgen Habermas
ide om en fælles europæisk identitet ikke tilfredsstille de psykologiske og følelsesmæssige
behov, at være en del af noget, som ikke andre kan tilegne eller får lov til at blive anerkendt,
ikke kunne realiseres. For store grupper eller uklart adskilte grupper mister deres
identitetsstiftende rolle og risikerer at blive opdelt i mindre klart afgrænsede grupper10
Den kollektive identitet er dybt forankret i forskellige individer, idet den gennem opvækst og
socialisering i et land f. eks Danmark ofte uden man overhovedet er klar over det, vil agere
med nogle fælles grundopfattelser af sig selv og verden. Disse opfattelser er så selvfølgelige,
at individet ikke engang er bevidst om, at de kan relateres til en bestemt kollektiv (national,
etnisk, kulturel) identitet. Den er også kun så længe ubevidst indtil den er i fare.
Identiten opstår og bliver vedvarende orienteret i et kulturelt rum, som bliver formidlet til de
enkelte individer via socialisering, sproget og deltagelse i kulturel praksis. Hvis man som
enkelt individ vil afklare hvem man er, vil det altid ske med udgangspunkt i grundlæggende
sociale kategorier og inden for et bestemt kultur.11
8
Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag
Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag
10
Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag
11
Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag
9
18
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
Case 1
Mor: tysk, børn: 1og 5 år
Drengen(5 år) skiller meget fint de to sprog fra hinanden, har aldrig vist tegn på forvirring,
stiller sig meget hurtigt om (f.eks. når pludselig telefonen ringer og han tager den, så taler han
det sprog som den person der op taler.(..)12
Case 2
Mor: engelsk, børn 5 og 9 år
Far snakker kun dansk med børnene, selv om han kan snakke meget godt engelsk, vil han
ikke. Han har meget at sige: I bor i Danmark, så snak dansk! Og vil ikke svare på andet end
dansk. I min mands familie er det det samme som med ham for nogen af dem,men nogen
synes også det (to sprog) er helt OK. Jeg mener, at det er vigtigt, at begge parter er enige om,
hvilke sprog skal snakkes hjemme osv.. Det går ikke, hvis den ene er negativ. Det var også et
stort problem for os i det sidste par år i vores forhold (forældrene bor ikke længere sammen
mere).13
Case 3
Far: spansk, barn:10
På det tidspunkt, hvor barnet skulle lære at tale fandt en undersøgelse blandt tosprogede
grønlandske børn. Forskerne mente at kunne dokumentere, at disse børn klarede sig relativt
dårligt på begge sprog. Man mente at de ikke lærte nogen af sprogene til fuldkommenhed.
Disse forskningsresultater påvirkede uden tvivl moderen m.h.t sprogvalget. Generelt var
stemningen dengang ret negativ overfor tosprogethed.14
12
Lebech,Birgitte: Tosprogede børn. Odense Universitetsforlag 1997
13
Lebech,Birgitte: Tosprogede børn. Odense Universitetsforlag 1997
14
Lebech,Birgitte: Tosprogede børn. Odense Universitetsforlag 1997
19
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
6. Pædagogens rolle
I de overordnede træk i caserne fremgår det, at der oftest er uenighed om, hvor meget de
forskellige sprog påvirker barnet i en positiv eller negativ retning. Der er ofte utryghed i
tosprogethed, samt hvilke konsekvenser det kan medføre. Ud fra psykologisk perspektiv er
der tale om, hvordan forskellige kulturer og sprog påvirker jeg-identiteten eller den kollektive
identitet. Der er ofte tale om identitetsforstyrrelser eller manglende tilhørsforhold til en
bestemt gruppe. Betydningsfulde andre ud fra et social-konstruktivistisk synspunkt er voksne
og det sociale aspekt bærende for en stærk jeg-identitet og sprogudvikling og dermed også
tilhørsforholdet. Er det nu vigtigt, at tilhøre en bestemt gruppe eller kan man skifte mellem
forskelllige identiteter. Hvad skal jeg anerkende hos børnene, ud fra et pædagogisk synspunkt
ligger både anerkendelsen hos, hvad barnet laver til dagligt, altså i deres handlinger personligt
og social, men også hvordan man anerkender deres sprog i forskellige situationer.
Betydningsfulde andre er alle mennesker der kommer i kontakt med barnet, derfor er det
vigtigt, at der er generelle og forsvarlige retningslinjer, hvis vi har med tosprogethed og
identitet at gøre. Det indebærer god forældre kontakt, samt en hverdag, hvor børn trives under
de vilkår man nu er underlagt i en børnehave. Derfor er det vigtig at belyse anerkendelse,
identitet og sproget som en helhed da de er indbyrdes er så tæt forbundet.
En anerkendende væremåde fra pædagogens side er forudsætningen for at barnets
selvstændighedsudvilking. Pædagogens vigtigste opgave er at se barnet som et individ med
rettigheder, integretet og en seperat identitet. Pædagogen skal give barnet lov til at have sine
egne erfaringer og oplevelser. Det er vigtig at forstå barnet udfra sine egne forudsætninger.
Børns anerkendelse er altså baseret på ligeværd. Den anerkendende væremåde har følgende
kendetegn: Åbenhed, forståelse, bekræftelse og selvrefleksion. Pædagogen bliver nød til at
lytte til barnet. I den forbindelse betyder lytning ikke kun at høre, hvad barnet siger men også
at opfange nonverbale signaler. Pædagogen skal lytte til barnets følelser, hensigter og
holdninger og observere barnets nonverbale adfærd. Det er vigtigt at barnet oplever spørgsmål
der er åben, undrendende og accepterende således at barnet kan reflektere over de forskellige
udsagn og handlinger. For at vise forståelse og bekræftelse af børns adfærd forudsætter det at
jeg som pædagog er åben for det barnet er optaget af og at man opgiver den reflektoriske
kontrol, som meget tit behersker vores adfærd. For at arbejde på en anerkendende måde er der
brug for åbenhed. At hengive sig og at være åben i forhold til de børn man arbejder med kan
være en stor udfordring. Åbenhed og nærhed er noget et hvert individ længes efter, dog prøver
20
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
mennesket at sabotere muligheden for at det kan lykkes. Arbejder man altså ud fra en
anerkendende måde skal man regne med at processen kan være forbundet med angst. Det
betyder at pædagogen ikke kun arbejder med barnet men også selv må reflektere på sine egne
udsagn og handlinger. For at en anerkendende væremåde kan lykkes skal der ske en
afgrænsning imellem, hvad der sker i barnet og pædagogen. Jo mere selvreflekteret
pædagogen bliver, jo bedre bliver han/hun til at skelne imellem egne og andres oplevelser,
derved undgår man at ens egen oplevelse bliver defineret ind i barnet. Ligelede betyder det at
man også er i stand til at tage barnets perspektiv for at tænke sig ind i, hvordan en egen
adfærd kommer til syne ud fra barnets synspunkt. Det er vigtig at relationen mellem
pædagogen og barnet reaktioner ses i sammenhæng og at pædagogen kommunikation skaber
gode rammer og forudsætninger for barnets selvoplevelse.
Som sprogvejleder Maarssø, Elses isbjergmodel viser og forklarer er, at barnet tilegner sig
viden gennem sit modersmål og derved udvikler fundamentet sig yderligere, men det sker
samtidig en udvikling hos andetsproget i barnet. Der skal dog fremhæves, at der er behov for
en forståelig viden for at fundamentet kan udvikle sig. Pointen med denne model er at barnets
modersmål og andetsprog er gensidigt støttende og ikke konkurrende i forhold til barnets
læring og sprogudvikling. Det betyder, at jeg skal være anerkendende for, at barnet er
tosproget, men også, som caserne viser, at der er min opgave som pædagog, at informere og
skabe trygger rammer for tosprogede børn og forældre. Uden dette ville der hurtigt opstå
situationer der ikke er hensigtsmæssigt ifht. barnets udvikling. Der ligger forskellige aspekter
idet, som kun at tilgodese et sprog eller benægte et modersmål eller andersproget,
forældrekonflikter på intern børnehave plan, men også kommunal plan.
Udvikling af en stærk eller veludviklet Jeg-identitet kan relateres til en vellykket integration af
konstitutionelle karakteristika, som indeholder individuelle behov, udviklede evner,
identifikationer med betydningsfulde andre, nogle former for forsvarsstrategier og sociale
roller. Den indeholder den subjektive fornemmelse af sammenhæng i ens persons liv, denne
Jeg-identitet burde være den konstante identitet og den tætteste identitet man kommer på en
egentlig kerne-identitet og er udslagsgivende for individets psykiske sundhed. Den personlige
identitet henviser til individets mere bevidste mål, værdier, valg og oplevelse af sig selv som et
særligt individ med egen individualitet. Individets karaktertræk og færdigheder ligger i denne
identitet15.
15
Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag
21
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
Udefra et identitetsdannelses synspunkt og anerkendelse ligger der meget i tosprogetheden og
forældresamarbejde. Barnet har brug for en fast og styrket jeg-identitet, idet ligger også
anerkendelsen af tosprogetheden. Uden accept af dette formidler man til barnet, at det ikke er
rigtig, at være tosproget eller benægte sin fortid. Betydningsfulde andre er mig og forældre,
udefra et social-konstruvistisk synspunkt, er vi med til, at danne barnet og vi er med til at
præge dem og har en vejleder og dannelsesopgave.Vi kan ikke udelukke tosprogetheden, da vi
ellers vil hæmme udviklingen af jeg-identiteten og dermed selve kerne-identiteten, som er
fundamentet i hele vores personlighed og dermed vores fundament for livet, der nok skal blive
udfordrende nok for børnene senere i deres liv. Den kollektive identitet omhandler
tilhørsforholdet til en bestemt gruppe hvilket er vigtigt, men ikke ensbetydende med, at en
gruppe er bedre end den anden. Vi behøver ikke at tilhøre en etnisk gruppe, eller en nation. Vi
er verdensborgere og kloden er stor nok til alle. Problemet ligger bl.a. i mange historiske
aspekter der har gjort os til nationalstater og hele nationalisme tanken, som jeg ikke vil
uddybe her, men er vigtig ifht. nogle af udtalelserne i Casene. Man tilhører også en gruppe,
hvis man tilhører verdensbefolkningen. Derudover er der mange mindretal rundt omkring i
verdenen, hvor det er muligt, at implementere to-sprog og som ikke har lidt skade af det.
I selve anerkendelsens tre-sfærer ligger hele ideen i anerkendelsen af to-sprogetheden.
Personligheden som sammen med identiteten er knyttet til familien og betydningsfulde andre.
Den sociale sfære, som netop bygger på anerkendelse af forskellige individers holdninger og
kultur. Det er ikke ensbetydende, at vi skal anerkende alt, men differentieret og
hensigtsmæssigt. Der er forskellige muligheder, hvordan man via leg, højtlæsning og
dialogisk læsning kan fremme forskellige forudsætninger for en vellykket identitetsdannelse
og sprogtilegnelse.
Jeg som pædagog skal skabe trygge rammer for en god udviklingen hos børnene. Det kan jeg
gøre ved at:
•
Benævne og bekræfter barnets sprog (Marte Meo)
•
Tid til samtale og dialog, lytte, forstå, anerkende
•
Voksne er rollemodeller i indbyrdes samtale- men også i voksen/barn relationer
•
De voksne kan hjælpe sprogligt dårlige børn ved, at give dem status- og dermed få
dem ind i varmen.
•
Højtlæsning – rim og remser – sang og musik
22
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
•
Give rum til – sprog udvikles gennem leg
•
Børn som rollemodeller for hinanden
•
Lave teater/bordteater- lave rollespil til sange
•
Støtte børnenes sproglige nysgerrighed
•
Give børnene oplevelser, som adskiller sig fra børnenes hverdag.
09.01.2015
I tiltagene ovenfor ligger også selve sprogtilegnelsen for tosprogede børn, man skal bruge
forskellige sprogformer med henblik på at udtrykke sig på andetsproget. Det såkaldte
"intersprog" , er det sprog der udvikler sig mellem barnets modersmål og barnets andetsprog.
I denne proces inddrager barnet viden og erfaringer fra begge sprog. Intersproget er det sprog
barnet faktisk taler, ligeledes hvordan barnet bruger og forstår sproget. For pædagogen er
iagttagelsen af intersproget særlig vigtigt, fordi det er her man kan følge barnets fremskridt
og tilegnelse. Det tosprogede børn danner regler på baggrund af erfaringer og viden om
modersmålet. Disse sprogregler, hvilke kan være bevidst eller ubevidst udvikles løbende i
barnets sprogudvikling.
På baggrund af Piaget og Vygotsky ligger det socialkonstruktivistiske og dermed interaktion
med andre og betydningsfulde andre. Et spil eller en leg kan åbne op for mange
læringsituationer og dannelsessituationer i både kulturel og personlig forstand. Barnet kan
udtrygge på enten modersmålet eller andetsproget og komme frem med deres egen identitet
og holdninger. De har allerede gennem deres korte liv opbygget et ordforråd på modermålet
og kan via den rette tilgang og mig som vejleder i læringssituationerne skabe trygge rammer
for alle, som er med i legen. Det vigtige er at barnet bliver set og hørt og dermed sker en
acceptans af deres baggrund som tosprogede. Andre børn som kun er etsprogede lærer om
anderledeshed og andre kulturer. Hele processen skal selvfølgeligt afspejle en form for
balance af sprogene med mål for tilegnelse af ny viden. Sproget er en løbende process og
aldrig endegyldigt færdig projekt, men en størrelse der berører os hele livet. Dog er det
vigtigt allerede i børnehaven, at acceptere deres modersmål, men styrke andetsproget
liegeldes i samme situation med andre etsprogede børn.
23
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
7. Konklusion
For barnet er det meget vigtig at der skabes trygge rammer for oplevelse, trivsel og barnets
udvikling. Da vi lever i en verden med mange forskellige sprogkulturer, bliver vi nød til at
fokusere på barnets sprog og de muligheder barnet får når det vokser op med mere end et
sprog, men også de udfordninger barnet står overfor med to sprog. Sproget er barnets
ressource til kommunikation med omverden, det er derfor vigtig at barnet bliver støttet i
denne proces. Barnet i dag, tilbringer det meste af hverdagen i daginstitutioner, hvilket
medfører at pædagogen har et stort ansvar overfor barnets sprog og alsidige udvikling. Vi
bliver nød til, at reflektere over vores udsagn og handlinger løbende. Når vi arbejder
anderkendende med barnet bliver vi nød til at være åben overfor barnet, vise forståelse og
give barnet mulighed for selvrealisering. Der er vigtigt at skabe en balance mellem barnets to
sprog med selve målet at tilegne sig ny viden. Sproget vil altid være en del af vores hverdag
og det kan altid viderudvikles. Således har jeg som pædagog den centrale rolle, at styrke
barnets sprogudvikling lige fra starten.Dette kan f.eks ske igennem fortællinger, historier,
rollespil og udforskende samtaler. Barnet og dets sprogudvikling bliver påvirket af sociale
relationer, hvilket medfører at der skal sikres at barnet har kontakt og deltagelse i gruppen.
Derudover er sprogbrugen og anerkendelsen af individet elementært vigtigt for dens
identitetsdannelse og følelsen af, at være en del af en gruppe og at blive set, fundamentalt
vigtigt for individets personlige og alsidige udvikling i et demokratisk samfund. Identiteten er
under stor pres i et globaliseret samfund med utallige holdninger og forsøg på at gøre det
rigtige for alle. Jeg kan kun bidrage med viden omkring dette og prøve på, at gøre mit
pædagogiske arbejde så godt som muligt, men om der findes en endegyldigt opskrift til
skabelsen af de perfekte forhold for et barns opvækst, bliver nok en af de store udfordringer i
mit arbejde.
Mange forskellige faktorer har indflydelse på barnets udvikling, herunder også
sprogudviklingen. Det vigtigste for barnet er at det bliver styrket i begge sprog og at det
gennem social kontakt til andre viderudvikler sine sprogfærdigheder og at det får lov til at
skabe ny viden i gennem leg og oplevelse.
24
Janina Hansen
Pa09232
Bachelor
Pædagogiske arbejde med tosprogede børn
09.01.2015
7. Litteraturliste
Ansel-Henry, Pauline og Markersen, Pia: Vi er allesammen anderledes. Kbh, BUPL 2003
Gerstrøm, Mona: Vi arbejder med sprogtilegnelse i børnehaven. Dafolo Forlag og forfatteren
2008
Honneth, Axel (1992): Kamp om anerkendelse. Hans Reitzels Forlag 2006
Jørgensen, Carsten Rene(2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver.
Hans Reitzels Forlag
Karrebæk, Martha Sif: Tosprogede børn i det danske samfund. Forfatterne og Hans Reitzels
Forlag 2006
Klausen, Lis og Hodal, Gry: Styrk sproget- med sprogposer og emnekasser. Dafolo Forlag og
forfatteren 2011
Krogh, Suzanne og Smidt, Søren (2009): Anerkendelse og iagttagelse i børnehøjden.
Psykologisk Forlag A/S
Lebech,Birgitte: Tosprogede børn. Odense Universitetsforlag 1997
Lynge, Bente (2007): Anerkendende pædagogik. Psykologisk Forlag A/S
Maarssø, Else: Sprogvejlederin. Dafolo Forlag og forfatteren 2010
Sidenius, Bente: Sproget og barnet. Forfatteren og Frydenlund 2009
Simmonsen, Allan (2007): Gennembrudspædagogik. Psykologisk Forlag A/S
Sørensen, Mogens: Dansk, kultur og kommunikation. Kap.3. Akademisk Forlag 2007
Vejleskov, Hans: Sprogbrug og sprogtilegnelse hos børn. Special-pædagogisk forlag 2007
www. uvm.dk
www.zweisprachigkeit.net/zweisprachigkeit_ist.htm
25