Syddjurs Kommune Spildevandsplan 2015

Transcription

Syddjurs Kommune
Spildevandsplan 2015 - 2016
Marts 2015
Spildevandsplan 2015-16______________________________________________________________________________________________________
Indhold
1. En plan for fremtiden ..........................................................................................................................................................................................................3
2. Resume ................................................................................................................................................................................................................................4
3. Baggrund .............................................................................................................................................................................................................................5
3.1 Grundlag ........................................................................................................................................................................................................................5
3.3 Lov- og plangrundlag .....................................................................................................................................................................................................7
3.4 Opgavefordeling ............................................................................................................................................................................................................9
4. Recipienter ....................................................................................................................................................................................................................... 12
4.1 Recipienternes tilstand og påvirkning ........................................................................................................................................................................ 12
5. Mål og fokusområder ....................................................................................................................................................................................................... 14
5.1 Mål.............................................................................................................................................................................................................................. 14
5.2 Fokusområder ............................................................................................................................................................................................................ 15
6. Administrationspraksis og retningslinjer.......................................................................................................................................................................... 17
6.1 Kloakerings- og renoveringsprincipper ...................................................................................................................................................................... 17
6.2 Forpligtigelse og grænseflader ................................................................................................................................................................................... 17
6.3 Udtræden af kloakforsyningen................................................................................................................................................................................... 18
6.4 Ekspropriation – erhvervelse af rettigheder, servitutpålæg og/ eller arealafståelse ................................................................................................ 18
6.5 Afledning af regnvand ................................................................................................................................................................................................ 18
6.6 Krav til udledning af regnvand ................................................................................................................................................................................... 19
7. Offentlige spildevandsanlæg ............................................................................................................................................................................................ 21
7.1 Serviceniveau og funktionspraksis ............................................................................................................................................................................. 21
7.2 Spildevandsstrategi .................................................................................................................................................................................................... 22
7.3 Kloakoplande .............................................................................................................................................................................................................. 29
1
7.4 Nye tiltag i kloaksystemet .......................................................................................................................................................................................... 41
7.5 Økonomi og tid ........................................................................................................................................................................................................... 44
8 Private spildevandsanlæg.................................................................................................................................................................................................. 47
8.1 Ejendomme i det åbne land ....................................................................................................................................................................................... 47
8.2 Fælles private spildevandsanlæg ............................................................................................................................................................................... 49
8.3 VAND FRA VEJAREALER .............................................................................................................................................................................................. 51
9 MILJØVURDERING AF SPILDEVANDSPLANEN .................................................................................................................................................................... 52
10 Ordliste ............................................................................................................................................................................................................................ 53
11 REFERENCELISTE ........................................................................................................................................................................................................... 56
12. BILAG .............................................................................................................................................................................................................................. 57
2
1. EN PLAN FOR FREMTIDEN
Spildevandsplan 2015-2016 udgør grundlaget for administration, drift og udvikling af
spildevandsforsyningen i Syddjurs Kommune. Populært sagt er planen en manual på
spildevandsområdet for Syddjurs Spildevand
A/S samt politikere og administration i
Syddjurs Kommune.
Planen giver borgerne indblik i, hvordan
kommunen vil forbedre håndteringen af
spildevand og ikke mindst, hvor udbygning
af spildevandssystemet får betydning for
borgerne. Via det digitale kortmateriale kan
kommunens borgere blandt andet se status
og planer for den enkelte ejendom.
Spildevandsplanen skal sikre, at alle borgere
og virksomheder kan få håndteret deres
spildevand på en betryggende måde, samt
at det sker med mindst mulig påvirkning af
det omgivende miljø.
Samfundet har gennem tiderne udbygget
spildevandshåndteringen, hvor man i begyndelsen ønskede at hindre menneskers
kontakt med spildevand for derved at undgå
overførsel af sygdomme. Senere blev der
tilføjet tiltag i forhold til æstetiske hensyn.
Med vedtagelsen af Miljøbeskyttelsesloven i
starten af 1970’erne blev hensynet til natur
og miljø indføjet som en væsentlig parameter i spildevandshåndteringen.
Fremadrettet bliver indsatsen at optimere
på driftssikkerhed samt beskyttelse af bor-
gerne og miljøet. Endelig er der helt naturligt skarpt fokus på at indarbejde den nye
parameter - Klimatilpasning.
ressource, der ikke skal i kloakken, men i
stedet anvendes til kreative og rekreative
formål.
De forventelige klimatiske ændringer betyder, at vi skal acceptere, at alt regnvand ikke
længere kan afledes via rør. Derfor skal
regnvand fremover også tilbageholdes og
afledes over jorden.
Der er mange interessante løsningsmuligheder, der kan hjælpe kommune og borgere
med at løfte opgaven, så velkommen til
fremtidens spildevandssystem.
Vi skal i højere grad tænke i helheder og
fælles løsninger, for vores spildevandssystem er mange steder tæt på maksimal belastning. Med endnu mere nedbør i fremtiden er tiden kommet til at tænke i nye løsninger for at aflaste vores spildevandssystem og lede regnvandet hen, hvor det gør
mindst skade.
God læselyst!
Borgmester
Claus Wistoft
Spildevandsplanen beskriver det serviceniveau, som borgere og virksomheder kan
forvente med hensyn til afledning af regnog spildevand, men vi skal alle arbejde og
tage ansvar for, at regnhændelser, der er
større end kommunens serviceniveau, ikke
tilfører borgere, samfund og miljøet unødvendige omkostninger.
Med afsæt i bl.a. spildevandsplanen arbejder kommunen for at forene forsyningssikkerhed, natur- og miljøhensyn samt klimatilpasning. Dette kan ske ved at adskille tag- og
overfladevand fra husspildevand, nedsivning
af overfladevand på egen grund eller implementering af løsninger, der forsinker og
tilbageholder regnvandet lokalt. Populært
sagt handler det om at anse regnvand for en
3
2. RESUME
ESUME
Spildevandsplanen understøtter Kommuneplanen, Den kommunale vandhandleplan og
Den kommunale klimatilpasningsplan. Spildevandsplanen skal sikre, at der fremadrettet arbejdes med en langsigtet, holistisk
og bæredygtig strategi for håndtering af
regnog spildevand i kommunen.
Spildevandsplanen skal desuden samle de
tidligere kommuners spildevandsplaner til
én samlet spildevandsplan indeholdende
status på eksisterende kloakanlæg for hele
Syddjurs Kommune.
Spildevandsplanen operer med 2 planperioder:
1. Planperiode: 2015-16
2. Planperiode: 2017-2021
Kommunen tager i Spildevandsplan 2015-16
også hul på håndteringen af de ændringer,
der forventes pga. klimaforandringer. De
mål for klimatilpasning og serviceniveau i
forhold til oversvømmelser, som Syddjurs
Kommune har vedtaget, er indarbejdet i
spildevandsplanen. Dette skal sikre, at klimatilpasning fremadrettet indgår som en
fast parameter ved spildevandshåndtering.
Hermed kan risikoen for, at man oplever
uhensigtsmæssige oversvømmelser med
regnvand eller sundhedsfarligt spildevand
fra fælleskloakken, minimeres.
Under mottoet ”Det er bedre at forebygge
end at helbrede” ønsker kommunen at være
bedre forberedt på situationer, hvor der
kommer meget nedbør, eller hvor nedbøren
kommer meget intensivt.
Vand fra de voldsomme regnhændelser, vi
vil opleve hyppigere, kan ikke altid bortledes
med rørledninger i jorden, men skal i højere
grad også håndteres over jorden. For at
kunne håndtere nedbøren over jorden, er
det en forudsætning at vide, hvor vandet i
de forskellige områder kan og vil løbe hen,
så det kan afledes, hvor det naturligt løber.
Denne viden kan kun opnås i samarbejde
med borgerne, og den optimale løsning
kræver borgerinddragelse og forståelse fra
borgerne.
Spildevandsplanen introducerer som noget
nyt begrebet: Vandforvaltningsstrategi.
Vandforvaltningsstrategi anvendes ved renoveringer af kloakanlæg og nye anlæg, og
skal, for at sikre en helhedsorienteret regnvandshåndtering, tage højde for de 3 typer
af regnhændelser: hverdagsregn, designregn
og ekstremregn (skybrud).
Spildevandsplanen beskriver status for den
eksisterende spildevandsafledning for alle
oplande i kommunen. Her fremgår det bl.a.,
at der en del steder er problemer med, at
niveauet for uvedkommende vand i kloakken er for højt.
kommunen planlægger at udføre eller at
påbyde andre at udføre i Planperiode 1 og
en foreløbig aktivitetsoversigt for Planperiode 2.
Fra Mørke Renseanlæg
Læsevejledning
Spildevandsplanen indeholder en række
faglige termer. Det anbefales derfor, at man
orienterer sig i ordlisten, der er placeret i
afsnit 10.
Spildevandsplan 2015-16 indeholder en
investeringsoversigt over de aktiviteter,
4
3. BAGGRUND
En godkendt spildevandsplan er en del af
administrationsgrundlaget for kommunen.
Den beskriver rettigheder og pligter i forbindelse med myndigheders, spildevandsforsyningens og borgeres håndtering af spildevand.
Iflg. lovgivningen skal en spildevandsplan
revideres, når der sker væsentlige ændringer i spildevandsanlæggene eller andre forhold, der har indflydelse på håndteringen af
spildevandet i kommunen. Revision eller
ajourføring af planen sker oftest i form af
vedtagelse af tillæg til spildevandsplanen.
Spildevandsplanen giver mulighed for at
gennemføre påbud, ekspropriationer og
servitutter for gennemførelse af aktiviteterne i spildevandsplanen.
I perioden frem til den næste generelle revision af spildevandsplanen vil alle betydende
ændringer af status med ledningsdata og
oplandsgrænser blive opdateret løbende.
Ændringer vil fremgå af kommunens hjemmeside.
Syddjurs Spildevand A/S ejer og varetager
driften af de offentlige spildevandsanlæg i
Syddjurs Kommune. Ud over de offentlige
spildevandsanlæg er der også private aktører.
For kommunens borgere er spildevandsplanen en forhåndsorientering om kommende tiltag inden for spildevandsområdet.
Spildevandsplanen kan have økonomiske
konsekvenser for borgerne.
Spildevandsplanen er Syddjurs Kommunes
redskab til at håndtere afledning af regnog
spildevand i Syddjurs Kommune. Planen
gælder for alle aktører i kommunen.
3.1 Grundlag
Efter bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde en samlet plan, der beskriver, hvordan spildevandet
bortledes og renses. Dette gælder de aktuelle forhold, men gælder også i forhold til,
hvilke tiltag og investeringer, der forventes
gennemført i planperioden.
Kloakprojekter, der kan have økonomiske
konsekvenser for borgerne
Spildevandsplan 2015-16 erstatter spildevandsplanerne med tilhørende tillæg fra de
tidligere kommuner: Rosenholm, Midtdjurs,
Rønde og Ebeltoft.
Syddjurs Kommune forventer, at indsatsen
for forbedret rensning af spildevand i det
åbne land er udført i 2015. Derfor vil spildevandsplanen kun omhandle status på den
forbedrede rensning i det åbne land.
Kolindsund Sydkanal
• Påbud om forbedret rensning på ejendomme i det åbne land.
3.2.1 Planperioder
• Kloakering af ejendomme i det åbne land.
Spildevandsplanens 1. planperiode er 20152016 og 2. planperiode følger næste vandplansperiode 2016-2021.
• Omlægning af kloak fra fællessystem (1strenget kloak) til separatsystem (2strenget kloak).
I 2016 kommer næste generation af de
statslige vandplaner, hvilket medfører en
revision af spildevandsplanen. Fremover
• Udbedring af fejlkobling af regn-, dræn- og
spildevand på privat grund.
5
følger revision af spildevandsplanen de nye
vandplaner, som har en cyklus på 6 år.
En spildevandsplan eller et tillæg til planen
udsendes i offentlig høring, inden politisk
vedtagelse i kommunen.
I spildevandsplanen skelnes dog mellem
spildevand og regnvand, da der ellers er
situationer, der kan være vanskelige af beskrive.
myndighed, men kan indbringes for domstolene inden 6 mdr. fra planens offentliggørelse.
3.2.4 Vedtagelse af spildevandsplanen
Spildevandsplanen er juridisk grundlag
for:
• At indhente tilladelse til udledning af
renset spildevand, overløbsvand og separat regnvand til vandløb, søer og
kystvande.
3.2.2 Definition af spildevandsplan og
spildevand
Forslaget til Spildevandsplan 2015-16 blev
vedtaget af byrådet den 27.11.2014.
Spildevandsplanen er en sektorplan, hvilket
betyder, at det er en af flere planer under
kommuneplanen. Spildevandsplanen skal
være i overensstemmelse med de planer,
mål og visioner, der er beskrevet i kommuneplanen.
I henhold til lovgivningen skal spildevandsplanen og den tilhørende miljøvurdering
være i offentlig høring i minimum otte uger.
Begrebet spildevand omfatter husspildevand (både i byområderne og i det åbne
land), spildevand fra erhvervsvirksomheder
(processpildevand), jernholdigt grundvand
(fx okker i dræn), afværgevand fra jord- og
grundvandsforureninger, samt regnvand fra
befæstede arealer (tage, parkeringspladser,
veje, m.v.)
Vand fra omfangsdræn fra kloakerede bygninger og drænvand fra kirkegårde betragtes
almindeligvis som spildevand.
Drænvand fra haver eller lavtliggende arealer er ikke spildevand, og må derfor ikke
ledes til kloakken. Dette vand må efter tilladelse fra kommunen afledes til søer, grøfter,
vandløb eller lignende.
Spildevandsplanen blev offentliggjort den
xxxx 2014. Den kunne i offentlighedsperioden ses på kommunens hjemmeside og
rekvireres ved kontakt til Syddjurs Kommune. I perioden frem til og med den xxxx
2014 havde borgere, foreninger, institutioner og virksomheder mulighed for at kommentere planen og fremkomme med indsigelser.
Efter offentlighedsfasen blev de indkomne
høringssvar inddraget i den endelige formulering af spildevandsplanen. De indkomne
høringssvar kan ses xxxx. Syddjurs Kommunes Byråd vedtog den xxxx den endelige
udgave af Spildevandsplan 2015-16.
Spildevandsplanen kan fremover læses på
Syddjurs Kommunes hjemmeside.
Byrådets vedtagelse af Spildevandsplan
2015-16 kan i henhold til Miljøbeskyttelsesloven ikke påklages til anden administrativ
• At udbygge og vedligeholde spildevandsanlæg i henhold til lovkrav,
kommuneplan, vandplaner og andre
planer.
• At sikre borgernes forsyningssikkerhed.
• At grundejere inden for de kloakerede
områder forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem
samt til at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag i henhold til Syddjurs
Spildevand A/S betalingsvedtægt.
• At meddele påbud om forbedret spildevandsrensning på ejendomme i det
åbne land på ikke-kloakerede ejendomme.
• At Syddjurs Kommunes Byråd kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse,
rådighedsindskrænkninger, servitutpålæggelser m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg.
6
3.3 Lov- og plangrundlag
Planen er udarbejdet i medfør af en række
love, bekendtgørelser og vejledninger.
Desuden er der en række planer og strategier, som spildevandsplanen skal forholde sig
til. Vandplan, kommuneplan, lokalplaner,
strukturplan, klimaplan, klimatilpasningsplan
og vandforsyningsplan beskrives derfor kort
i det følgende.
3.3.1 Miljøbeskyttelsesloven
Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af
spildevandsplanen fremgår af Miljøbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovens formålsparagraf, at
loven skal medvirke til at værne om landets
natur og miljø, så samfundsudviklingen kan
ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
menneskets livsvilkår og for bevarelsen af
dyre- og plantelivet. Lovens bestemmelser
om spildevandsplaner fremgår af
Miljøbeskyttelseslovens §32.
Spildevandsbekendtgørelsen beskriver,
sammen med §32 i Miljøbeskyttelsesloven,
hvad en spildevandsplan skal indeholde
samt procedurerne for vedtagelse af en
spildevandsplan.
Endvidere beskriver Spildevandsbekendtgørelsen de administrative regler for behandling af sager vedrørende håndtering og afledning af alle typer spildevand, herunder
regnvand, samt reglerne knyttet til kloakering, egen rensning, samletanke og tømningsordninger mv.
Kommunen skal på baggrund af vandplanerne udarbejde en handleplan, der sikrer, at
miljømålene opfyldes. Denne spildevandsplan er i overensstemmelse med Statens
vandplaner, og udgør kommunens handleplan med hensyn til den indsats, der skal
ydes på spildevandsområdet
Syddjurs Kommune er omfattet af Vandplan
1.5 Randers Fjord, 1.6 Djursland og 1.7 Aarhus Bugt.
3.3.3 Vandplaner og Natura 2000
For at implementere EU’s Vandrammedirektiv foreskriver Miljømålsloven, at staten skal
udarbejde vandplaner. Planerne fastlægger
miljømål for alle vandforekomster, rammerne for beskyttelsen af overfladevand og
grundvand, herunder, retningslinjer for den
lovgivningsmæssige administration samt
forslag til virkemidler til målopfyldelse.
Vandplaner og
Natura 2000
planer
Som med vandplanerne, definerer Miljømålsloven rammerne for planlægning inden
for de internationale naturbeskyttelsesområder – Natura 2000 områder.
3.3.2 Spildevandsbekendtgørelsen
Spildevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter
Miljøbeskyttelseslovens afsnit 3 og 4, bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december
2007) anvendes på forsyningsselskabets og
de private spildevandsanlæg.
Kommuneplan
Sektorplaner herunder
Spildevandsplan
Planhierarki
Vandplanernes hovedområde
I Syddjurs Kommune findes seks Natura
2000 områder: Tved Kær, Kalø vig, Kalø skovene, Molsbjerge med kystvande, Stubbe
Sø, Begtrupvig og kystområderne ved Helgenæs og Kobberhage.
7
For hvert område har staten udarbejdet en
Natura 2000 plan. Ligeledes vedtog Syddjurs
Kommune handleplaner for de seks områder
i december 2012. Planerne beskriver trusler
mod naturen i området, og angiver indsatser
til at imødegå truslerne.
Der må ikke foretages foranstaltninger eller
gives tilladelser eller dispensationer efter en
lang række love, hvis tiltaget kan forringe
udpegningsgrundlaget for et Natura 2000
område. Spildevandsplanen må derfor ikke
lægge op til tiltag, der kan forringe naturtilstanden og dermed udpegningsgrundlaget i
Natura 2000 områderne.
3.3.4 Kommune- og Lokalplan
Kommuneplanen angiver visioner og mål for
de kommende år. Spildevandsplanen er i
overensstemmelse med Kommuneplan
2013. De udpegede udbygningsområder i
kommuneplanen er medtaget som nye kloak
oplande i spildevandsplanen i det omfang,
de er påtænkt kloakeret.
En lokalplan indeholder bestemmelser om
bebyggelsens udstrækning og karakter - og
har dermed betydning for mængden af
regnog spildevand, der afledes fra de konkrete områder. Vedtagelsen af nye lokalplaner kan derfor medføre behov for mindre
tilpasninger af spildevandsplanen.
Spildevandsplanen stiller krav til, at der ved
nye lokalplanområder tages stilling til regnvandshåndteringen på grunden i en vand-
forvaltningsstrategi. Det betyder, at bygherren skal redegøre for håndtering af: hverdagsregn, designregn og ekstremregn, inden
lokalplanen kan vedtages. Derved sikres, at
bygninger og andre anlæg ikke hindrer afløb
af vandet, ligesom der er taget højde for
strømningsmønster ved ekstremregn.
fundsøkonomisk set er størst, og hvor det
derfor bedst kan betale sig at investere i
klimatilpasning.
3.3.5 Klimatilpasningsplan
Klimaet ændrer sig, og en væsentlig konsekvens er et vådere vandmiljø i form af øget
nedbør, stigende havvandstand og grundvandsspejl samt mere vand i vandløbene.
Disse ændringer forventes at ville ske over
en lang tidshorisont.
De øgede nedbørsmængder må ses som den
første store udfordring. Dette gør sig især
gældende i forhold til det at håndtere overfladevand i byerne, hvilket er en del af den
kommunale spildevandsplanlægning.
For at påbegynde tilpasning til disse udfordringer har Syddjurs Kommune udarbejdet
en klimatilpasningsplan i 2014, som skal
integreres med spildevandsplanen. Bl.a. er
retningslinjerne i klimatilpasningsplanen
indarbejdet i spildevandsplanen i afsnit 6.
Grundlaget for Klimatilpasningsplan 2014 er
bl.a. en screening, der viser sandsynligheden
for oversvømmelser ved ekstremregn og
havvandsstigning i hele kommunen. Planen
indeholder desuden et risikokort, som udpeger de områder, hvor den statistiske risiko
for skadevoldende oversvømmelser sam-
Oversvømmelse ved Thorsager
Intentionen i klimatilpasningsplanen er, at
myndighed og borgere skal tænke anderledes i forhold til, hvordan vi fremover skal
håndtere de øgede regnmængder. Vand
kræver plads, derfor kan alt regnvand ikke
afledes via rør, men skal tilbageholdes og
afledes på terræn.
Indsatsen i klimatilpasningsplanen fokuserer
derfor primært på dialog med borgerne og
virksomheder om planlægning og udførelse
af fysiske forhold. Fysiske forhold kan fx
være udvikling af projekter, som leder vandet væk fra det, vi gerne vil beskytte og hen
til områder, hvor vandet ikke udgør en trussel, men i stedet kan skabe øget værdi og
udviklingsmuligheder.
8
For at løse udfordringerne skal kommune,
borgere og virksomheder løfte i flok. Et indsatsområde er derfor at få alle interessenter
til at tage ejerskab og indtænke håndtering
af regnvand på deres arealer gerne gennem
kreative og rekreative løsningsmodeller.
Syddjurs Kommune har ansvar for de fælles
anlæg og offentlige arealer, mange veje,
kommunale institutioner samt offentlige
ledningsanlæg. Det er borgeren selv, der
skal sikre sig mod overfladevand fra bl.a.
skybrudshændelser og havvandsstigninger,
da kloaksystemet af økonomiske grunde
ikke kan dimensioneres til at håndtere disse
hændelser.
Læs mere i Klimatilpasningsplanen 2014 om
kommunens ansvar og den enkelte borgers/virksomheds ansvar samt oversvømmelses- og risikokort på kommunens hjemmeside risikokort.
3.3.5. Klimaplan
Syddjurs Kommunes Klimaplan 2012 beskæftiger sig primært med reducering af
CO2-udledninger. Implementering af Spildevandsplanen skal derfor udarbejdes så klimavenligt og CO2-neutralt som muligt.
Spildevand må ikke forringe grundvandskvaliteten, hvilket bl.a. betyder, at nedsivning af spildevand fra boliger, virksomheder
og veje kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. Alternativt skal
vandet renses.
Det betyder også, at kloaksystemet skal
sikres mod udsivning af spildevand til grundvandet. Specielt indenfor 300 m fra kildepladser og i nitratfølsomme indvindingsområder er det vigtigt, at der ikke nedsives
forurenende stoffer. Dette har høj prioritet.
Der kan ikke dispenseres for afstandskravet
ved indvindingsboringer til almene vandværker. Ligeledes skal spildevandstekniske
anlæg op ad vandværker sikres i forhold til
grundvandet.
Vandforsyningen i Syddjurs Kommune dækkes af bl.a. af 90 private almene vandværker, samt mange enkelt indvindere.
3.3.6 Vandforsyningsplan
Vandforsyningsstrukturen i Syddjurs Kommune beskrives i Vandforsyningsplan 20132020.
Oversigt over vandforsyning anlægstyper i Syddjurs
Kommune
3.3.7 Vandløbsregulativer
Kommunen skal sikre, at vand fra et udløb
kan afledes videre i vandløbet uden gener
for omkringboende ved vandløbet. Det vil
sige, at vandløbets fysiske tilstand og hydrauliske kapacitet skal respekteres.
3.4 Opgavefordeling
1. januar 2009 blev spildevandsafdelingen i
Syddjurs Kommune, som en konsekvens af
Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Lov nr. 469 af 12/06/2009)
udskilt som det selvstændige selskab
Syddjurs Spildevand A/S. Syddjurs Spildevand A/S er et selvstændigt 100% kommunalt ejet aktieselskab. Selskabet er ledet af
en bestyrelse udpeget af Byrådet.
9
Spildevandshåndtering omfatter myndighed,
administration, drift, borgerkontakt og planlægning. Disse opgaver er fordelt mellem
Syddjurs Kommune og Syddjurs Spildevand
A/S.
Ifølge vandsektorloven er kommunen spildevandsmyndighed. Kommunen har derfor
ansvar for tilladelser, dispensationer og påbud. Syddjurs Spildevand A/S står for drift
og vedligeholdelse af hovedparten af de
spildevandstekniske anlæg i kommunen
samt etablering af nye kloakanlæg beskrevet
i spildevandsplanen. Staten har ansvar for
tilsyn med alle udledninger fra kloaksystemet.
• Give tilladelse til udledning til vandløb og
søer, nedsivning af spildevand, nedsivning af regnvand og dræning.
• Give tilslutningstilladelser til erhverv
m.m. for afledning til kloaksystemet.
• Give påbud til borgere om forbedret
rensning ved ejendomme uden for kloakerede områder.
• Give påbud til borgere om tilslutning til
forsyningens kloakanlæg.
• Give påbud til borgere om separatkloakering på egen grund.
Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommunes myndighedsopgaven
varetages af kommunens Natur- og Miljøafdeling i Teknik og Miljø. Opgaverne er:
• Generel miljømyndighed.
• Håndhæve lovgivningens og spildevandsplanens bestemmelser.
• Udarbejde spildevandsplaner.
• Forestå ekspropriation af jord til nye
kloakanlæg.
• Myndighed vedrørende tømningsordning
for bundfældningstanke i det åbne land.
• Myndighed vedrørende håndtering af
vejbrønde.
• Drift af tømningsordning for bundfældningstanke i det åbne land.
• Modtage færdigmeldinger om kloakering.
Syddjurs Spildevand A/S
Syddjurs Spildevand A/S opgaver:
• Drift og vedligehold af det offentlige spildevandssystem.
• Servicering af kunderne.
• Etablere nye kloakanlæg.
• Udarbejde renoveringsplan for kloaksystemet samt renovere kloaksystemet
(udskifte ledninger, nedlægge renseanlæg etc.).
• Etablere, drive og vedligeholde vejbrønde og stikledninger ved offentlige veje.
Dette omfatter også kloakanlæg, som
alene har til formål at aflede vejvand bassinanlæg, rensning etc. på privat
grund og ændre data i BBR (Bygge og Bolig Register).
• Fastlægge takstændringer for tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.
• Sikre, at forsyningen overholder prisloftet i forbindelse med fastlæggelse af
takst for vandafledningsbidrag.
• Udarbejde budgetter og regnskaber for
anlæg, drift og vedligehold af forsyningens kloakanlæg.
• Godkende forsyningens betalingsvedtægt.
• Sikre overholdelse af forsyningssekretariatets prisloft ved fastlæggelse af takst
for vandafledningsbidrag.
• Forestå sagsforberedende arbejde.
• Udarbejde betalingsvedtægt.
10
• Sammenligne drift og anlæg med andre
forsyninger i henhold til lovgivningen
(Benchmarking).
• Assistere ved opdatering af spildevandsanlæg i BBR og PULS.
Ansvarsfordeling: Stat, Kommune og Syddjurs Spildevand A/S
11
4. RECIPIENTER
4.1.1 Vandløb, søer og kystvande
En væsentlig faktor, når vi håndterer spildevand er hensynet til det omkringliggende
miljø. Når man skal prioritere indsatsen over
for miljøet, tages der afsæt i recipienternes
miljømål, og særligt følsomme recipienter.
I Syddjurs Kommune lider en del af vandløbene under dårlig vandkvalitet eller dårlige
fysiske forhold. Det kommer bl.a. til udtryk
ved, at kun ca. en tredjedel af de vandløb,
der er egnede til ørreder, har en tilfredsstillende fiskebestand.
Med indførelse af vandrammedirektivet går
samfundet fra at definere en påvirkning til
at fastlægge en tilstand for recipienten, hvilket udtrykkes ved et miljømål.
De væsentligste problemer for vandløbene
er dårlige fysiske forhold, sandtransport,
udledning af spildevand, hydraulisk belastning, okker samt spærringer som opstem-
ninger, rørlægninger, gamle rørbroer m.v.
For søerne er det stort set kun Langesø, der
er i balance. De andre større søer i Syddjurs
Kommune har generelt uklart vand som
følge af store mængder planktonalger.
Når det regner, modtager stort set alle
vandløb i Syddjurs Kommune spildevand i
form af vand fra veje eller kloaksystemet
(overløb fra fælleskloakken eller fra regnvandskloakken i separerede oplande).
Tilsvarende modtager 4 søer i Syddjurs
4.1 Recipienternes tilstand og påvirkning
Det er vandplanerne og den underliggende
basisanalyse, der definerer miljømålene for
recipienterne, som generelt er et ønske om
”god økologisk kvalitet” i vandmiljøet.
For Syddjurs Kommune fastsætter vandplanerne miljømålet ”god økologisk kvalitet”
for ca. 430 km åbne vandløb, 20 større søer,
en stor del af grundvandsforekomster og
alle marine områder langs Syddjurs kommunes kyster.
Miljømålet og tilstanden for recipienten
fastlægger indsatsprogram.
For yderligere information om tilstand og
kilder til påvirkning af recipienterne henvises til dette link basisanalyse.
Oversigtskort med orange markerede recipienter, som modtager spildevand fra overløbsbygværker eller separat regnvand.
12
Kommune overløbsvand fra kloaksystemet
eller separat regnvand: Dråby Sø, Stubbe Sø,
Smørmosen og Mørke Mose.
Endvidere er der udledning af spildevand til
de marine recipienter.
Udledningen af spildevand kan pga. indhold
af miljøfremmede stoffer og næringsstoffer
have en negativ effekt på recipienterne.
Herudover kan det medføre en hydraulisk
overbelastning af vandløbene, og det kan
influere på badevandskvaliteten.
I Syddjurs Kommune er den negative effekt
på recipienterne af begrænset omfang og
lokal karakter. Bl.a. overholder kommunens
blå flag strande generelt badevandskvaliteten.
4.2.2 Grundvand, vandforsyning og vandindvinding
Grundvandet udgør en vigtig del af menneskets livsgrundlag - især som ressource til
drikkevand samt som en forudsætning for
vigtige naturområder som vandløb, søer,
moser og enge. Der er desuden brug for
grundvand til markvanding, industri og tilsvarende formål.
I Syddjurs Kommune er der væsentlige områder med særlig drikkevandsinteresse
(OSD).
Grundvandets naturlige kvalitet varierer
meget indenfor Syddjurs Kommune. I en del
af grundvandet optræder en række forskellige naturlige og menneskeskabte kvalitetsproblemer. De naturlige problemer skyldes
især saltvand og fluorid, mens de menneskeskabte problemer hovedsageligt omfatter nitrat og pesticider.
I Syddjurs Kommune er der mange private
almene vandværker og enkelt-indvindere,
hvilket giver en udfordring ved håndtering af
spildevand i det åbne land, da spildevandet
ofte nedsives.
Kommunen og Syddjurs Spildevand A/S arbejder løbende på at minimere effekten på
recipienterne bl.a. ved separatkloakering og
udbygning af forsinkelsesbassiner med rensekapacitet.
Det arbejde er langt fra færdigt, og kombineret med de klimatiske udfordringer betyder det, at der fremover skal anvendes en
større palet af løsningsmuligheder end tidligere. Udledning til recipienten tillades derfor som udgangspunkt ikke, hvis andre løsninger er mulige.
NFI: Nitratfølsom indvindingsopland
OSD: Område med særlig drikkevandsinteresse
OD: Område med drikkevandsinteresse
Oversigtkort med boringer til grundvandet samt placering af vandværker.
Drikkevandsinteresser i Syddjurs Kommune.
13
5. MÅL OG FOKUSOMRÅDER
Et helt naturligt og konkret mål med nærværende spildevandsplan er som nævnt at få
samlet de eksisterende spildevandsplaner
fra de 4 tidligere kommuner Rosenholm,
Midtdjurs, Rønde og Ebeltoft til én samlet
plan, herunder at få opdateret status for
spildevandsystemet i kommunen.
Derudover har Syddjurs Kommune og
Syddjurs Spildevand A/S fastlagt en række
målsætninger for spildevandshåndteringen i
kommunen. Målsætningerne afstikker de
overordnede rammer for kommunens og
spildevandsforsyningens arbejde i planperioden.
Endelig er uvedkommende vand og regnvandshåndtering særlige fokusområder,
hvor regnvandshåndtering bl.a. implementeres som ny administrationspraksis i planperioden.
5.1 Mål
•
•
Spildevandet skal bortskaffes på en
sundhedsmæssig, miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde, og hensyn til
klimaændringer og teknisk udvikling skal
løbende implementeres.
Borgere og virksomheder skal opleve et
højt serviceniveau i forhold til afledningen af deres spildevand og spildevandsplanlægningen.
Dette nås ved at etablere separat kloakering
og en løbende implementering af bedst anvendt teknologi (BAT) mv. Det er en dynamisk proces, da spildevand over tid ikke er
statisk – det varierer i mængde/sammensætning over døgnet, uger og året ikke
mindst pga. de klimatiske ændringer, men
også qua den løbende ændring af lovgivningen på miljøområdet.
•
Spildevand skal håndteres centralt,
mens tag- og overfladevand så vidt muligt skal håndteres decentralt.
•
Borgere og virksomheder skal tage ejerskab i håndtering af regnvandsrelateret
spildevand.
•
Regnvandshåndtering tager afsæt i en
helhedsbetragtning, der håndterer
hverdagsregn, designregn og ekstremregn.
Den dynamiske proces fordrer bl.a. nye
handlinger, mønstre og kompetencer i organisationer samt hos medspillere som virksomheder og borgere.
•
Afsættet for regnvandshåndtering er, at
det er en ressource, som forskønner et
området og i vid omfang bør anvendes
til rekreative formål.
Overordnet bliver nøgleordet - helhedsorienteret vandforvaltningsstrategi. Hvordan
sikrer vi, at kraftig forurenet spildevand
renses i renseanlæggene, mens lettere forurenet spildevand håndteres på anden vis?
•
Den overordnede kloakstruktur skal
forenkles af hensyn til miljø, økonomi og
klimaændringer.
•
Renseanlæggenes drift skal baseres på
en miljømæssig helhedsbetragtning –
herunder opnåelse af energibesparelser
og sikker slamhåndtering.
Ideelt set er spildevandsmængden lig med
den vandmængde, vi oppumper fra grundvandsmagasinet. Men i dag behandler vi ca.
3 gange så meget vand på vores renseanlæg,
og herudover er der overløb med opspædet
spildevand.
Generelt skal spildevandsplanen medvirke til
at sikre, at spildevandsudledninger, herunder også regnvandsbetingede udledninger,
begrænses, så vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand i recipienterne opnås, herunder sikring af en god badevandskvalitet.
Fremadrettet skal vi have fokus på at adskille spildevand i enheder, der både ud fra cost
effektive og miljømæssige løsninger kræver
central og omfattende rensning samt spildevand, der via lavteknologiske løsninger renses lokalt.
14
i form af unødvendig pumpning og unødvendig rensning samt nedskriver den kapital,
som kloaksystemerne repræsenterer. Endelig giver det fejl i administrationsgrundlaget
for vandplaner og klimatilpasningsplaner.
Derfor har vi alle en forpligtigelse til at undgå uvedkommende vand i kloakkerne.
Børn, der leger i rent vandløb.
5.2.2 Regnvandshåndtering
5.2 Fokusområder
Kommunen ønsker at skabe et øget fokus på
regnvandshåndtering gennem større borgerinddragelse. Det kan bl.a. ske gennem information om, at regnvandet kan anvendes
som en ressource, og at forbedret spildevandsrensning er synonymt med mindre
regnvand i fælleskloakken.
Med implementering af vandrammedirektiver, oversvømmelsesdirektiver og ikke
mindst vandsektorloven er regnvand og ikke
mindst uvedkommende vand i spildevandssystemet blevet et primært fokusområde.
5.2.1 Uvedkommende vand
Kloakledningerne er ikke dimensioneret til
at håndtere uvedkommende vand. Uvedkommende vand er alle former for vand, der
ikke bør være i et spildevandssystem. Bl.a.
er det vand fra markdræn, fejlslutning, indsivning mv. Spildevandssystemet har ikke
kapacitet til denne vandmængde.
Det betyder, at uvedkommende vand giver
problemer med at overholde service- og
funktionskrav for spildevandssystemet, hvilket fx kan give lugtgener, øget risiko for
vand i kældre eller på terræn under regn.
Det giver miljømæssige problemer i form af
urenset spildevand til recipient. Desuden
fordyres driften af spildevandshåndteringen
Da ledningssystemerne ikke kan klare de
øgede regnmængder, er der de seneste år
sat fokus på at minimere regnmængden til
kloakkerne. Rundt om i landet laves der
mange tiltag til lokal afledning af regnvand
(LAR), hvor det er hensigten at beholde og
nedsive regnvandet fra hverdagsregn i lokalområdet. Dette kan blandt andet ske ved
nedsivning i vejbede, P-pladser, lavninger i
grønne områder eller opsamles til vandingsformål og lignende.
For at forberede os på, at der kommer meget vand, bør vi have kendskab til, hvor vand
naturligt løber hen. Tilsvarende skal vi lede
vandet på terræn til områder, hvor det gør
mindst skade.
Syddjurs Kommune og Syddjurs Spildevand
A/S afsøger løbende mulighederne for anvendelse af LAR ved nye udbygningsområder
og ved renovering i ældre bydele, samt alternative strømningsveje for regnvandet.
Kommunen er dog også opmærksom på, at
LAR-løsninger ikke nødvendigvis er optimale
under kraftige regnhændelser. Hvilket bl.a.
er årsagen til, at kommunen stiller krav om
en vandforvaltningsstrategi.
Fremadrettet er udgangspunktet, at regnvand håndteres på egen grund, eller alternativt på arealer stillet til rådighed af kommunen. Hvor det er muligt, skal rent overfladevand fra fx tagarealer afledes til nedsivning
eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Alternativt kan tag- og overfladevand
udledes på jordoverfladen, hvis der ikke er
risiko for skade på bygninger, og at der ikke
sker uhensigtsmæssig afstrømning til nabomatrikler.
Kommunen prioriterer projekter i større
områder, som ofte er mere robuste i forhold
til løsningsmuligheder, samt projekter, som
også får en rekreativ værdi.
Kommunen ønsker at understøtte og indgå i
en dialog med de involverede parter, som
ønsker lokal afledning af regnvand.
Til fastlæggelse af regnvandshåndteringen
opstilles der en vandforvaltningsstrategi.
15
5.2.3 Vandforvaltningsstrategi
Fremadrettet skal regnvandshåndtering tage
afsæt i en vandforvaltningsstrategi, som
tager afsæt i strømningsveje og potentielle
oversvømmelsesområder, som er kortlagt i
klimatilpasningsplanen, samt de 3 forskellige
regnhændelser:
1. Hverdagsregn
2. Designregn (serviceniveauregn)
3. Ekstremregn (skybrud)
Vandforvaltningsstrategien skal sikre en
helhedsbetragtning af området, så der ikke
etableres uhensigtsmæssige tiltag.
Mål for vandforvaltningsstrategien:
1. Regnvand håndteres ved landskabsbaseret afledning og nedsivning på overfladen.
2. Vandets vej må gerne være synlig.
3. Det skal sikres, at systemet kan håndtere regn til serviceniveau inden for matriklen.
4. At der tages højde for ekstremregnhændelser.
5. Det skal være økonomisk rentabelt ift.
traditionel separatkloak.
5.2.4 Regnvandsbassiner
Kommunen ønsker, at regnvand skal håndteres, hvor det falder og helst uden udled-
ning til følsomme recipienter. For de områder, hvor overfladevandet ikke kan håndteres lokalt, men skal afledes direkte til en
recipient, skal regnvandet afledes gennem
bassiner, der udformes som naturlige søer,
eller alternativt tilpasses en placering i byområderne.
Formålet med bassiner er at reducere indholdet af miljøfremmede stoffer og næringsstoffer i regnvandet samt nedbringe
den hydrauliske belastning af vandløbene.
Effekterne af de forventede klimaforandringer med mere og voldsommere regn forstærker behovet for, og øger arealkravene
til, bassinerne. Tilsvarende har store bassiner ofte den bedste renseeffekt og størst
rekreativ værdi.
Det tilstræbes derfor at få så store regnvandsbassiner som muligt. Hvilket vil medføre, at flere delområder afleder til samme
bassin. Da regnvandsbassiner ofte placeres
mest hensigtsmæssigt på lavtliggende arealer tæt på recipienten, placeres bassinerne
ofte uden for de lokalplanområder, som de
betjener.
Som udgangspunkt er det bygherren, der
skal finansiere køb af arealer til bassin, der
betjener nye lokalplansområder.
Vandforvaltningsstrategi - hvor LAR-løsninger er anvendt i stedet for traditionel separatkloak. Tendrup
Hovvej, Hornslet
16
6. ADMINISTRATIONSPRAKSIS
DMINISTRATIONSPRAKSIS OG
RETNINGSLINJER
For at sikre, at borgerne behandles ens, er
der defineret og udarbejdet en række retningslinjer, der typisk er baseret på krav og
angivelser i lovgivningen, men kan også være fastlagt ud fra en defineret administrativ
praksis på landsplan.
6.1 Kloakerings- og renoveringsprincipper
De ældste byområder er forsynet med et
fælles system, hvor husspildevand og regnvand fra befæstede arealer ledes til samme
ledning.
Fælleskloak udgør ca. 30% af de kloakerede
oplande i kommunen. Det er en hensigtserklæring, at fælleskloakken skal separeres,
men i nutidspenge vil det koste ca. 850 mio.,
så det kan ikke gennemføres inden for en
kort tidshorisont. Som udgangspunkt skal al
fælleskloak separeres, når det er renoveringsmodent.
Nye områder kloakeres primært med en
ledning til spildevand og nedsivning af regnvand på egen grund. Der kan dog være undtagelser, hvor forholdene ikke er til nedsivning, og regnvandet ikke kan håndteres på fx
en villagrund. Her udføres separat kloakering, så tag-, vej- og overfladevand håndteres separat. Som udgangspunkt skal det
håndteres lokalt og helst på overfladen uden
udledning til recipient.
Er dette ikke muligt, udledes regnvandet til
recipient. Som udgangspunkt skal regnvandet forsinkes og renses inden udledning til
recipient.
6.1.1 Planområder
Alle nye lokalplanområder skal have udarbejdet en vandforvaltningsstrategi for håndtering af regnvand.
Heri indgår bl.a. en overordnet screening af,
om der er egnede nedsivningsforhold.
Viser screeningen egnede nedsivningsforhold, skal bygherre gennemføre en mere
detaljeret undersøgelse af jordbundsforholdene, før området udbygges.
Syddjurs Spildevand A/S er som udgangspunkt ansvarlig for, at den offentlige kloak
er dimensioneret korrekt, fungerer forsvarligt og lever op til det af kommunen fastsatte serviceniveau. Det er en del af forsyningspligten, at en grundejer skal kunne
aflede spildevand fra stueplan ved gravitation.
Når Syddjurs Kommune i spildevandsplanen
har fastlagt en plan for kloakering af et område eller enkeltejendomme, er der tilslutningspligt, når forsyningen har ført stik frem
til matrikelgrænsen, som er snitfladen mellem den offentlige stikledning og det private
spildevandsanlæg.
Er det ikke muligt at nedsive regnvand eller
lave en løsning, der håndterer regnvandet
på overfladen fx via fordampning, etablerer
Syddjurs Spildevand A/S en traditionel regnvandskloak.
6.2 Forpligtigelse og grænseflader
Inden for de i spildevandsplanens fastlagte
kloakoplande står kloakforsyningen for etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger
m.v. frem til matrikelgrænse, mens grundejeren inden for eget areal er forpligtiget til
for egen regning at betale for etablering og
vedligeholdelse af kloak.
Grænsen mellem privat og offentlig kloak går ved
matrikelgrænsen.
Ved oprettelse af nye stikledninger anbringer Syddjurs Spildevand A/S, som en ekstra
service, en skelbrønd på hver ny stikledning
for at forenkle fremtidig vedligehold.
Ejeren af fast ejendom inden for områder
med offentlig kloak (eksisterende og plan) er
17
altså forpligtiget til at tilslutte ejendommens
kloak til det offentlige kloaksystem (via skelbrønd i grundgrænse eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg).
Grundejeren er forpligtet til at holde sig
orienteret om det gældende serviceniveau i
kommunen. Grundejeren bør ligeledes sikre
sig mod opstuvning, såfremt der ønskes
sikkerhed ud over det af kommunen fastsatte niveau.
Kommunen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Hvis tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren,
er kommunen forpligtiget til at sikre, at forholdene lovliggøres
ningen, hvis det afhjælper hydrauliske problemer i kloaksystemet, eller hvis det i forbindelse med et kloakprojekt bevirker en
reduktion i anlægsudgifterne
I fælleskloakerede oplande kan Syddjurs
Spildevand A/S i henhold til betalingsvedtægten tilbagebetale op til 40% af tilslutningsbidraget. I separatkloakerede områder
er der som regel ingen tilbagebetaling ved
udtrædelse fra forsyningsselskabet.
Betalingsvedtægten for forsyningen beskriver forholdene vedrørende økonomisk kompensation for udtræden af kloakforsyningen.
De gældende vilkår for en eventuel genindtræden beskrives ligeledes i vedtægten. Den
gældende betalingsvedtægt kan ses her i
betalingsvedtægt.
6.3 Udtræden af kloakforsyningen
I henhold til loven er der mulighed for, at
ejendomme eller virksomheder kan udtræde
helt eller delvist af Syddjurs Spildevand A/S,
hvis der er enighed herom mellem kommunen, Syddjurs Spildevand A/S og grundejeren, og hvis der er opnået tilladelse til alternativ bortskaffelse.
Ved delvis udtræden af Syddjurs Spildevand
A/S for tag eller overfladevand skal grundejeren selv bortskaffe overfladevandet lokalt
på egen grund, fx ved nedsivning.
Som udgangspunkt er Syddjurs Kommune og
Syddjurs Spildevand A/S indstillet på at lade
ejendomme udtræde delvist af kloakforsy-
6.4 Ekspropriation – erhvervelse af
rettigheder, servitutpålæg og/ eller
arealafståelse
Miljøbeskyttelsesloven rummer mulighed
for at udpege ejendomme, der forventes at
skulle afgive areal eller pålægges servitut i
forbindelse med gennemførelse af projekter
i overensstemmelse med den gældende
spildevandsplan.
Spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter. Det er derfor kun muligt i denne plan
at angive en omtrentlig placering af nye
anlæg. Ejendomme, der ligger tæt på nye
spildevandsanlæg, kan forvente at blive
berørt af anlæggene. Fx kan der opstå behov
for at etablere hovedledninger på privat
grund, som der skal lyses servitut på. Byrådet kan i nødvendigt omfang træffe beslutning om ekspropriation med henblik på spildevandsanlæggets udførelse og drift.
Omfanget af arealafståelser og rådighedsindskrænkninger bliver fastlagt i forbindelse
med detailprojektering.
Til sikring af offentlige kloakanlæg på private
arealer vil der mod fornøden erstatning
blive tinglyst en deklaration på de pågældende ejendomme. Deklarationen tinglyses
på ejendommen uden udgift for grundejeren.
Byrådet har samtidig med godkendelsen af
kommunens spildevandsplan besluttet, at
Syddjurs Kommune gennemfører ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler
med de berørte lodsejere.
6.5 Afledning af regnvand
I områder, der er fælleskloakeret eller separatkloakeret, er der mulighed for afledning
af regnvand til kloak. Vilkårene for tilslutning
opnås gennem tilslutningstilladelsen. For
visse ejendommes vedkommende er der
betalt tilslutningsbidrag for regnvand. Det
betyder, at husejerne har ret til at aflede
regnvandet til kloakken. Som udgangspunkt
stilles der i nye byggetilladelser dog krav om,
18
at der ikke ledes regnvand til kloak. Dette er
for at anspore til valg af alternative løsninger frem for traditionel kloakering.
Kommunen er opmærksom på, at geologiske
forhold, topografi, infrastruktur m.v. kan
nødvendiggøre afledning af regnvand til
kloak.
For bl.a. at nedsætte risikoen for oversvømmelser og kapacitetsproblemer i kloakledningerne indføres der i denne spildevandsplan krav til det maksimalt befæstede
areal, der må tilsluttes kloakken.
Det er grundejerens ansvar, at afledning af
regnvand lever op til retningslinjerne. Såfremt det befæstede areal er større end de i
tabellen angivne procenter, skal grundejeren for egen regning forsinke afledning af
regnvand til kloakken. Alternativt kan der fx
udføres følgende tiltag:
• Reducere areal med asfalt eller fliser,
eller erstatte med permeable belægninger.
• Etablere grønne tage.
• Nedsive tag- og overfladevand.
• Etablere forsinkelse på grunden – bassin.
Hvis der sker væsentlige ændringer på en
ejendom, der medfører en forøgelse af befæstelsesgraden i forhold til den eksisterende befæstelsesgrad, kan der tilsvarende
stilles krav om forsinkelse og rensning på
egen grund.
Områdetype
Eksisterende
ejendom
i%
Ejendom
udstykket
efter 2014
i%
Center
100
80
Lokalt center
60
50
60-75
50
Bolig
40
40
Etagebolig
60
50
Offentligt
60
50
Grønt
0
0
Erhverv
Maksimal tilladt befæstelse (bebygget og befæstet
areal). En befæstelsesgrad på 0 svarer til, at intet
regnvand må afledes til kloaksystemet. En befæstelsesgrad på 100 betyder, at tag- og overfladevand fra
hele ejendommens areal kan afledes til kloaksystemet
uden forsinkelse.
Der kan dog for byudviklingsområder eller
større ejendomme blive stillet krav om forsinkelse og rensning til et niveau, der svarer
til de krav, som kommunen stiller ved udledning til recipient jf. afsnit 6.6. Det gælder
typisk for store områder eller, når kloakken,
der ønskes tilslutning til, er overbelastet.
6.6 Krav til udledning af regnvand
Ved udledning af regnvand til recipient er de
generelle retningslinjer, at udledningen skal
ske via et bassin. Tommelfingerreglen er et
bassin på minimum 200 m3 våd volumen og
450 m3 tørvolumen pr. reduceret Ha eller
800 m3 tørvolumen pr. reduceret Ha. Afløb
fra bassin skal neddrosles til 1 l/s pr. red. ha.
Bassiner kun med tørvolumen anvendes i
områder med nedsivningsmuligheder.
Bassiner skal udføres som et flerkammer
system.
Ved udledning til marin recipient fjernes
kravet til forsinkelse, men renseeffekten af
bassinet skal som udgangspunkt bevares.
Ovenstående er retningslinjer, men for de
enkelte bassiner aftales udformning i dialog
med afd. for Natur og Miljø under indhentning af udledningstilladelse. Der gøres opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke
kan opnås udledningstilladelse til stillestående vand som søer, vandhuller mv.
Udpegning af arealer til regnvandsbassiner
sker ud fra følgende overvejelser:
• Der skal udarbejdes en vandforvaltningsstrategi for at kunne afsætte tilstrækkelig
areal til vandhåndteringen.
• Oversvømmelseskort og strømningsveje
skal indgå i arealudpegningen.
19
• Placering af bassin skal så vidt muligt
tænkes sammen med ”de naturlige
vandveje” for at mindske risikoen for
skader forårsaget af oversvømmelse, når
vandet stuver op i afløbssystemet ved
kraftig regn.
ventes at blive et tema. I indeværende planperiode vil der blive arbejdet videre på at få
fastlagt en finansieringsmodel for etablering
af store fælles bassiner.
Dimensionering af nye regnvandsbassiner
• Nedsivningsforhold skal belyses for valg
af anlægstype.
• Det skal vurderes, om der er eksisterende kloakoplande, som med fordel kan
inddrages i et nyt bassin.
• Rekreative muligheder skal indgå i vurderingen.
• Bassiner skal så vidt muligt placeres
udenfor §3 beskyttede naturområder.
De nye bassiner etableres som udgangspunkt af Syddjurs Spildevand A/S, alternativt
af bygherre, der i visse tilfælde vil skulle
erhverve arealet til et bassin forud for byggemodning af et område. Bassinet skal
eventuelt kunne udbygges trinvist. Det betyder, at dele af bassinet i en årrække kan
henligge som mere eller mindre uberørt
natur. Senere må det tolereres, at det reserverede areal, i takt med at det nye byområde udbygges, bliver inddraget til bassin, som
det er forudsat i spildevandsplanen.
Funktionskrav:
•
•
Krav til udløbsflow er 1 l/s pr. reduceret hektar opland - dog minimum 5 l/s.
Bassiner dimensioneres for en gentagelsesperiode på 5 år, som dog kan skærpes til hvert 10.
år, hvis der er særlige miljømæssige forhold i vandløbet eller grundvandet.
Note: En gentagelsesperiode på 5 år betyder, at bassinet statistisk set gennemsnitligt hvert 5. år vil
overskride kravet til udløbsflow på 1 l/s pr. red. hektar opland.
Beregningsfaktorer:
•
•
•
Befæstelsesgrad vurderes særskilt ud fra oplandstype - typisk niveau er 20-40 %.
Hydrologisk reduktion er 1
Klimafaktor er 1, alternativ 1,2 hvis senere udvidelser er udelukket.
Volumen:
•
•
3
Vådvolumen er 200 m /reduceret hektar opland.
Magasinvolumen beregnes ud fra viden om udløbskrav, oplandsareal, befæstelsesgrad og gentagelsesperiode.
For dimensionering af regnvandsbassiner henvises til
Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner
Der arbejdes videre med at få bassinarealer
udpeget som tekniske anlæg ved næste
revision af kommuneplanen, hvor vand for20
7. OFFENTLIGE SPILDEVANDSANLÆG
SPILDEVANDSANLÆG
7.1 Serviceniveau og funktionspraksis
Kloaksystemets væsentligste funktion er at
bortlede spilde- og regnvand i kloakoplandene til mindst mulig gene for borgerne samt undgå forurening af recipienter. Det
er dog ikke muligt at undgå opstuvninger og
oversvømmelser i forbindelse med alle
regnhændelser. Derfor dimensioners kloaksystemet til at tage en bestemt mængde
regnvand ud fra en overordnet betragtning
om, hvor meget regnvand der erfaringsmæssigt og teoretisk kommer i kloakkerne
ved regnskyl, og hvor ofte man vil acceptere
opstuvning til kritisk kote (se ordliste). Dette
niveau er kommunens serviceniveau.
7.1.1 Serviceniveau
Syddjurs Kommune arbejder både med et
hydraulisk serviceniveau og et fysisk serviceniveau.
Det hydrauliske service niveau beskriver,
hvor kraftig regn de offentlige kloaksystemer skal kunne håndtere, og hvor ofte vi må
tåle vand på terræn. Herefter er det op til
klimatilpasningsløsninger at sikre, at oversvømmelser ikke medfører skade. Det vil
være ekstremt dyrt at lave kloaksystemer,
der er så store, at de er sikre mod oversvømmelser i selv de mest ekstreme tilfælde.
I ekstreme situationer med regnskyl ud over
det fastsatte serviceniveau, er forsyningen
ikke ansvarlig for at fjerne vandet og for
afledte skader. pjece om offentlig kloak
skrift nr. 29 ”Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer”, og
skrift 30 ” Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter”.
7.1.1 Eksisterende kloak og ny kloak
Serviceniveau for ny kloak:
Kommunens kloakker er af forskellig alder,
og er dimensioneret, som det var god praksis i Danmark på anlægstidspunktet, og til
den hydrauliske belastning, som forudsattes
på anlægstidspunktet. Derfor er der forskel
på serviceniveauet for eksisterende og ny
kloak.
• Fælleskloak: Gentagelsesperiode for opstuvning til kritisk kote er 10 år.
• Regnvandskloak: Gentagelsesperiode for
opstuvning til kritisk kote er 5 år.
Tidligere blev kloakanlæg dimensioneret ud
fra følgende serviceniveau:
• Fælleskloak: Fuldtløbende ledninger
højst hvert andet år med deraf følgende
mulig oversvømmelse af kældre.
• Separatkloak: Fuldtløbende regnvandsledninger højest én gang årligt.
Ved nykloakering og renovering tages der
som nævnt udgangspunkt i en vandforvaltningsstrategi, som er fastlagt i dialog med
kommunen.
Til dimensionering af kloak anvender
Syddjurs Spildevand A/S i dag anbefalinger
fra Spildevandskomiteens Skrift nr. 27
”Funktionspraksis for afløbssystemer under
regn”, som er en fælles dansk praksis for,
hvordan afløbssystemer skal fungere under
regn. Derudover anvendes skrift nr. 28 ”Regional variation af ekstremregn i Danmark”,
Målsætning for det fysiske serviceniveau er
at følgende problemer afhjælpes/udgås
•
•
Lugtgener
Uvedkommende vand
Forsyningen fører løbende tilsyn med kloaksystemet i kommunen, ved brug af TVinspektioner og målinger, ligesom fejlkoblinger og øvrige kilder til uvedkommende vand
løbende vil kortlægges og stoppes vha. opsporing, renovering og påbud. Herudover
spiller brugerhenvendelser en vigtig rolle i
den fremtidige indsats for opnåelsen af det
fysiske serviceniveau.
7.1.2 Funktionspraksis
Funktionspraksis for afløbssystemer under
regn er bygget op af tre elementer:
• Formulering af funktionskrav/serviceniveau.
• Anbefaling af beregningsmetode, som
benyttes ved ny dimensionering og analyse af systemer.
21
• Brug af sikkerhedstillæg på såvel beregning som på fremtidsscenarier, herunder
konsekvenser af klimaforandringer og bytæthed.
Ved vedtagelse af næste generations vandplan fastlægges udvikling af renseanlægsstruktur, da vandplanerne defineres robustheden for recipienterne.
fattet af det offentlige kloaksystem, planlægges kloakeret i fremtiden.
Serviceniveauet, som skal overholdes for
nye fællesledninger og regnvandsledninger,
er udtrykt ved et minimumsfunktionskrav,
som angiver en tilladelig gentagelsesperiode
(år) for opstuvning til kritisk kote.
7.2.1 Kloakeringsprincipper
Fælleskloak, hvor spildevand og regnvand
afledes i den samme ledning med afløb til
renseanlæg og overløb til recipient.
Det er den oplevede effekt i afløbssystemet,
der er målet for formuleringen af funktionskravet - ikke den beregningsmæssige. Beregninger opfattes som konsekvens af dette
som et hjælpemiddel. Ved dimensionering
kan bygherrer kontakte Syddjurs Spildevand
A/S.
De kloakerede områder er opdelt i kloakoplande. Kloakopland er enten ”status-opland”
(eksisterende opland) eller ”plan-opland”
(nyt opland). Er et område byggemodnet
med stik til alle ejendomme, overgår området til status-opland uafhængigt af, om det
er bebygget eller ej.
Fælleskloak med lokal håndtering af regnvand på ejendomme, hvor spildevand og
regnvand fra vej afledes i den samme ledning med afløb til renseanlæg, samt hvor
regnvand fra ejendomme håndteres lokalt
evt. ved nedsivning.
Separatkloak, hvor spildevand og regnvand
afledes i hver sin ledning. Spildevandet ledes
til renseanlæg, og regnvandet ledes direkte
eller via regnvandsbassiner til recipient.
Det er afgørende, at det kan sandsynliggøres, hvorvidt en oplevet hændelse overskrider de opsatte funktionskrav. Dette kan
principielt ske ved at gennemføre en statistisk analyse af dokumenterede observationer.
Separatkloak med lokal håndtering af regnvand på ejendomme, hvor spildevand fra
ejendomme og regnvand fra vej afledes i
hver sin ledning, samt hvor regnvand fra
ejendomme håndteres lokalt evt. ved nedsivning.
7.2 Spildevandsstrategi
Syddjurs Spildevand A/S arbejder målrettet
mod en mere centraliseret spildevandsstruktur, hvor antallet af renseanlæg reduceres væsentligt, og anlæg med udledning til
robuste recipienter som Kattegat prioriteres,
og hvor de fælleskloakerede arealer i stort
omfang omlægges til separatkloakerede
arealer.
Der arbejdes med følgende typer af kloakering i spildevandsplanen:
Fælleskloakprincip med overløb til vandmiljøet
inden renseanlæg. Kilde: Teknologisk.dk
Af historiske årsager er der anvendt forskellige kloakeringsprincipper i Syddjurs Kommune. Kloakeringsprincipperne beskrives
nærmere under det konkrete opland i afsnit
7.3. Her fremgår det ligeledes, om kloakeringsformen forudsættes ændret i fremtiden, eller om et område, der pt. ikke er om-
Separatkloak med mulig lokal regnvandshåndtering. Disse omfatter kun planoplande (nye). Der lægges ikke en regnvandsledning, såfremt det er muligt at håndtere regnvandet lokalt fx ved nedsivning.
Såfremt det ikke er muligt med lokal håndtering af regnvandet, kan det efter en kon-
22
kret vurdering vælges at etablere en regnvandsledning.
Spildevandskloak, hvor spildevand ledes til
renseanlæg, og regnvand håndteres lokalt,
evt. ved nedsivning.
Drænvand må ud over mindre omfangsdræn
for kloakerede bygninger ikke ledes til den
offentlige fælles- eller regnvandskloak.
Drænvand må under ingen omstændigheder
tilsluttes offentlig spildevandskloak.
7.2.2 Byudviklingsområder
I kommuneplanen er en række områder
udlagt til byudvikling, mens andre arealer er
udlagt som interesseområder/perspektivarealer til nye byudviklingsområder, der som
udgangspunkt ikke forventes udbygget i
planperioderne.
Kloakeringstypen for de nye områder er
spildevandskloak eller separatkloak med
mulig lokal regnvandshåndtering.
Til udarbejdelse af lokalplan skal der ligge en
vandforvaltningsstrategi for området, som
danner grundlag for valg af kloakeringsmetode, herunder nedsivningsmuligheder, som
skal være dokumenteret ved jordbundsundersøgelser. Der skal afsættes tilstrækkelige
arealer til lokal afledning eller til etablering
af regnvandsbassiner. Derudover skal kørselsadgang til bassinarealer, grøfter m.m.
sikres af hensyn til fremtidige tilsyn og vedligehold.
Såfremt der i henhold til en geoteknisk vurdering ikke er mulighed for at nedsive regnvandet, kan det efter en konkret vurdering
godkendes, at regnvand afledes til offentlig
regnvandskloak. Hvor det er muligt, kan
regnvand forinden forsinkes gennem LARløsninger.
Formodet placering af ledningssystemer og
regnvandsbassiner i nye planområder er
angivet på kort Planlagte bassiner og ledninger. Den endelige placering af ledningssystemer og regnvandsbassiner fastlægges
først, når der foretages detailprojektering i
forbindelse med en konkret byggemodning.
Ved udstykning af enkelte parceller i eksisterende kloakopland føres der som udgangspunkt kun et spildevandsstik frem til grundgrænsen. Regnvand skal håndteres lokalt
med LAR-løsninger.
Regnbede til lokal afledning af regnvand
7.2.3 Sanering af kloak
Ved sanering af kloak udarbejdes først en
vandforvaltningsstrategi som beskrevet
under afsnit 5.2.3 og håndteringen af regnvand på overfladen skal tænkes ind i projekteringen, så løsningen bliver helhedsorienteret og rekreativ.
I fælleskloakerede oplande etableres som
udgangspunkt en ledning til spildevand og
en til regnvand. Alle kloakerede ejendomme
vil blive forsynet med en stikledning inklusiv
skelbrønd til henholdsvis spildevand og
overfladevand. Ved sanering, hvor fælleskloak separeres, vil grundejerne i området
blive pålagt for egen regning at separatkloakere på ejendommen.
På kortet plan oplande fremgår planområder for de næste 10 år. I planperioden vil de
arbejder, der skal udføres være listet i investeringsoversigten over anlægsøkonomien i
afsnit 7.5 Økonomi og tidsplan.
Det kan fx på grund af akutte problematikker blive aktuelt at sanere kloak beliggende
uden for de udvalgte planområder. For disse
områder gælder ligeledes, at grundejerne i
området vil blive pålagt for egen regning at
separatkloakere på ejendommen
Når et opland udvælges til sanering, er udvælgelsen foretaget på baggrund af miljømæssig påvirkning af recipient, klimatilpasningsovervejelser, driftsproblemer og forventet restlevetid.
23
7.2.5 Elektronisk overvågning
Regnvandsbassin med værdi for naturen og rekreativ
værdi for borgerne
7.2.4 Uvedkommende vand
Uvedkommende vand i kloakken har væsentlige omkostninger for samfundet generelt og de brugere, som retsmæssigt ikke
kan komme af med sit vand.
Kommunen er opmærksom på, at den fremadrettede praksis med øget håndtering af
regnvand på terræn kan give anledning til
øgede fejltilslutninger.
For at imødekomme en eventuel negativ
udvikling samt reducere mængden af uvedkommende vand, sætter kommunen og
Syddjurs Spildevand A/S fokus på problematikken gennem øget positiv borgerinddragelse, søgning af fejltilslutninger og ledninger
med indsivning samt efterkontrol af tilslutninger til stikledningerne.
Spildevand transporteres via ledninger og
pumpesystemer fra borgeren til renseanlæg,
og for en del af spildevandet er der tale om
en transportstrækning på op til 40 km. Boeslum og Mørke Renseanlæg er anlæg med
bemanding, mens de resterende ti renseanlæg i kommunen er ubemandede. For at
sikre en effektiv drift af renseanlæggene og
øge driftssikkerheden på hele kloaksystemet, er det nødvendigt med elektronisk
overvågning.
Det er vigtigt med overvågning og registrering af regnvandsbetingede udledninger til
recipienterne.
I dag fastlægger vi den regnvandsbetingede
udledning på teoretiske beregninger, men
de tager bl.a. ikke højde for uvedkommende
vand mv.
Virkeligheden er anderledes end beregninger, så overvågning af de faktiske forhold er
vigtig i forhold til kalibrering og kontrol af
udledninger, og et vigtigt værktøj til prioritering af indsatser mod overløb og uhensigtsmæssige udledninger.
Overvågning: Kloak og afskærende systemer
nisk styring, regulering og overvågning. Endvidere registreres også eventuelle overløb til
vandløb og kystvand på udvalgte steder. I
dag er der SRO på 177 ud af 210 pumpestationer.
Syddjurs Spildevand A/S er i gang med en
større ensretning og opgradering af SROsystemet både m.h.t. hardware, software og
datakvalitet. I forbindelse med opgraderingen er der fokus på datakvalitet samt det
generelle rapportsystem til opsamling og
visning af historik og nøgletal. Syddjurs Spildevand A/S udarbejder samtidig en strategi
for registrering af overløb fra kloak samt
vedligehold af bassiner.
Udover stationære overvågningsstationer
undersøger Syddjurs Spildevand A/S muligheden for indkøb af mobilt overvågningsudstyr, som kan anvendes i områder uden stationært udstyr, og hvor der er ønske om at
få dokumenteret funktionen af eksisterende
overløbsbygværker mm.
Overvågning: renseanlæg
Ud over Bjødstrup-Landborup (som står over
for at blive nedlagt) og Skiffard Renseanlæg,
er der i større eller mindre udstrækning
installeret elektronisk styring, regulering og
overvågning (SRO) på alle renseanlæg.
Ved udvalgte knudepunkter, overvejende
pumpestationer, er der installeret elektro-
24
De renseanlæg, der ikke forventes nedlagt i
det næste årti, får ensrettede processtyrringsstrategier med hensyntagen til individuelle faktorer for hvert renseanlæg. Derudover er Syddjurs Spildevand A/S i gang
med at opgradere SRO-systemet, så flere
data bliver elektronisk overvåget og mulighederne for fjernstyring øges. Herved forbedres anlæggenes driftssikkerhed. Ensretning og opgraderingen af SRO-systemet
forventes afsluttet i løbet af 2016.
balle, Marbæk og evt. Holme, Hyllested
Skovgårde og Rønde.
En reduktion fra 12 til 3-4 offentlige renseanlæg i Syddjurs Kommune vil betyde et
behov for separering af fællessystemer,
etablering af nye transportledninger og
pumpestationer, øget overvågning mv.
Ud over rensning på kommunens egne anlæg ledes ca. 20% af spildevandet i Syddjurs
Kommune til Fornæs renseanlæg (Grenå).
Anlægget ejes og drives af Aquadjurs A/S, og
anses som et velfungerende og velproportioneret anlæg med en solid recipient (Kattegat). Spildevandet pumpes til Fornæs renseanlæg via tre byports-pumpestationer beliggende ved Tøstrup (30 l/s), Nødager (48 l/s)
og Balle (15 l/s).
Der betales for hver m3 spildevand, Syddjurs
Spildevand A/S afleverer til Fornæs renseanlæg. Det svarer til driftsudgiften for trans-
Det er ikke planlagt at ændre den eksisterende overvågning på anlæggene: Thorsager, Holme, Hyllested Skovgårde, Bjødstrup-Landborup og Skiffard.
7.2.6 Strategi: Renseanlæg
Syddjurs Spildevands A/S har ansvaret for
12 offentlige renseanlæg samt fire bysamfund med mekanisk rensning. Syddjurs
Spildevand A/S vil på sigt reducere antallet
af renseanlæg fra 12 til 4 og eventuelt helt
ned til 3. Det er tanken, at der i Syddjurs
Kommune på længere sigt er offentlige
renseanlæg i Boeslum, Mørke, Knebel og
evt. Rønde. De fire landsbysamfund med
mindre trixanlæg - Andi, Bale, Kastrup og
Søvang skal nedlægges.
De første to renseanlæg, der planlægges
nedlagt, er Bjødstrup Landborup og Thorsager renseanlæg. På længere sigt nedlægges renseanlæggene Skiffard, Egens, FeldOversigt over renseanlæg 2014 samt byport pumpestationer
25
port og rensning plus 10% samt et tillæg for
investeringer foretaget på anlægget.
2016 reinvesteres der i slamafvandingsanlæg, sandafvandings- og blæserstation. Der-
Den nuværende aftale om transport og
rensning af spildevand mellem Aquadjurs
A/S og Syddjurs Spildevand A/S gælder til
2025.
I forhold til vandkvalitet er recipienterne i
Syddjurs Kommune bortset fra Kattegat
meget sårbare og flere er Natura 2000 områder. Bl.a. forventer kommunen, at Knebel
Vig og Kaløvig, som modtager vand fra Knebel, Egens og Rønde renseanlæg, får skærpede krav til udledning i 2. generations
vandplaner.
Det skal undersøges, om der kan etableres et
fælles driftsselskab på Djursland med kun 2 store
renseanlæg i henholdsvis Fornæs og Boeslum.
I tabellen på næste side ses en oversigt over
de 12 renseanlæg med anlægstype og år,
kapacitet og belastningen herunder den
fremtidige belastning i planperioden. Yderligere info og grundlag for tallene findes hos
syddjurs spildevand
Alle renseanlæg ud over Skiffard renseanlæg
overholdt de respektive udlederkrav i 2012.
Alle renseanlæg ud over Thorsager renseanlæg overholdt de respektive udlederkrav i
2013.
Her følger en beskrivelse for status og plan
for hvert af anlæggene.
Oversigt over afskærende ledninger
Ca. placering af afskærende ledninger.
Boeslum
Boeslum Renseanlæg anses som et velfungerende og velproportioneret anlæg med en
solid recipient. Der kan tilføres betydelige
ekstra PE i fremtiden, uden større nyinvesteringer på anlægget. I perioden 2014-
udover opgraderes mandskabsbygningen.
Mørke
Mørke Renseanlæg anses som et velfungerende og velproportioneret anlæg, men med
en sårbar recipient, da anlægget ligger i
26
toppen af vandløbssystemet. I januar 2013
er der ud fra eksisterende belastningsdata
vurderet, at der kan tilføres betydelige ekstra PE i fremtiden uden større nyinvesteringer på anlægget. Det kræver dog,
at udledningsmængden ikke øges.
I perioden 2014-2016 reinvesteres der i
modtagerstation for septisk slam og tromlevasker. Derudover opgraderes mandskabsbygningen, og i forbindelse med afskæring af Thorsager by til Mørke Renseanlæg investeres der i et nyt bassinanlæg.
Fokusområde er at undgå uhensigtsmæssig
spildevandsudledning fra (enkelte) industrier samt den både stofmæssige og hydrauliske belastning til en følsom recipient.
Rønde
Rønde Renseanlæg anses som et velfungerende anlæg, men med udledning til en
sårbar recipient. Anlægget er tæt på at
være belastet til den godkendte kapacitet,
dvs. der kan ikke tilføres betydelige ekstra
PE i fremtiden uden større investeringer.
Renseanlægget har begrænset levetid.
Når renseanlægget er udtjent, skal det
vurderes, om spildevandet skal afskæres til
Boeslum, Fornæs eller Aarhus, eller alternativt om det eksisterende anlæg skal gennemgå en større renovering. Det vil bl.a.
afhænge af, hvilke krav næste generations
vandplaner stiller til belastning af Kalø Vig.
I perioden 2014-2016 reinvesteres der i anlægget for at muliggøre en levetidsforlængelse på 10 år.
Renseanlæg
Fokusområdet er nedbringelse af den hydrauliske belastning ved separering af fælleskloakerede oplande.
Anlægsår
Godkendt
kapacitet
[PE] (BI5)
PULS
belastning i
1
2013
[PE] (BI5)
Type
Belastning jf. OPUS 2014
[PE]
Status
Plan
Boeslum
MBNDK
1977 / 1994
23.753
18.869
13.187
16.355
Mørke
MBNDK
2006
14.523
8.102
9.230
15.351
Rønde
MBNDK
1972/92/2002
5.591
5.507
5.501
7.247
Knebel
MBNDK
1992
3.811
1.967
2.357
3.746
MBNK
1987
2.971
1.233
1.463
2.116
Thorsager
MBNDK
1972/88/97/02
1.897
1.195
1.382
-
Feldballe
MBNDK
1982 / 2000
1.507
881
1.361
1.887
Egens
MBK
1995
190
214
138
230
Skiffard
BAS
-
70
70
48
-
Holme
MB
1993
100
31
90
99
Hyllested Skovgårde
MB
1993
65
38
57
57
Bjødstrup-Landborup
RZ
-
55
10
48
-
MBNDK
1990
-
-
9.742
14.765
Marbæk
Fornæs (AquaDjurs)
1
Renseanlæg i Syddjurs Kommune – anlægstype og år. Godkendt kapacitet og reel belastning samt planbelastning. Røde
tal angiver, at middelbelastningen overstiger anlæggets godkendte kapacitet.
27
Knebel
Knebel Renseanlæg anses som et velfungerende og velproportioneret anlæg, dog har
anlægget driftsproblemer i kolde perioder,
og det har udledning til en særdeles sårbar
recipient. Der kan tilføres ekstra PE i fremtiden uden større ny-investeringer på anlægget. Den planlagte afskæring af BjødstrupLandborup Renseanlæg samt tilslutning af
tilknyttet sommerhusområde vurderes indeholdt i anlæggets nuværende kapacitet.
I perioden 2014-2016 reinvesteres der evt. i
blæserstationen.
Fokusområder er nedbringelse af den hydrauliske belastning ved fjernelse af uvedkommende vand og driftsproblemer i kolde
perioder.
Marbæk
Marbæk Renseanlæg anses som et velfungerende anlæg med en robust recipient (Skørring Å). Der kan tilføres ekstra PE i fremtiden
uden større investeringer på anlægget.
Der er ikke planlagt nye investeringer for
renseanlægget.
Fokusområde ligger i den hydrauliske belastning.
Tåstrup-Feldballe
Feldballe Renseanlæg anses som et velfungerende anlæg med en følsom recipient. Der
kan ikke tilføres betydelig ekstra PE i fremti-
den uden en nærmere undersøgelse af den
aktuelle stofbelastning.
I perioden 2014-2016 investeres der i den
elektroniske styring af anlægget.
Fokusområder er nedbringelse af den hydrauliske belastning ved fjernelse af uvedkommende vand og driftsproblemer i kolde
perioder.
Thorsager
Thorsager Renseanlæg anses som et funktionsdygtigt anlæg med en robust recipient
(Saksvad Bæk). Anlægget er mandskabstimekrævende. Anlægget vurderes at have
begrænset levetid.
Fokusområde er nedlæggelse af Thorsager
Renseanlæg og afskæring af spildevandet til
Mørke Renseanlæg.
Egens
Egens Renseanlæg anses som et velfungerende anlæg med en særdeles sårbar recipient (Egens Vig). Der kan ikke tilføres betydelig ekstra PE i fremtiden uden en nærmere undersøgelse af den aktuelle stofbelastning.
Der er ikke planlagt nye investeringer for
renseanlægget.
Den hydrauliske belastning på anlægget blev
nedbragt i 2013 ved fjernelse af uvedkommende vand. Der ligger fremtidige udfordringer i opklaringsarbejde omkring den
aktuelle stofbelastning, som periodemæssigt
overstiger den godkendte kapacitet voldsomt, og som ikke svarer til oplandets karakter.
Skiffard
Skiffard Renseanlæg er et ikke længere tidssvarende anlæg med begrænset levetid.
I perioden 2014-2016 investeres der i oprensning af bassinanlæggene.
Fokusområde er nedlæggelse af anlægget og
afskære spildevandet til Fornæs Renseanlæg.
Holme og Hyllested Skovgårde
Både Holme og Hyllested Skovgårde Renseanlæg anses for to ikke længere tidssvarende anlæg med begrænset levetid.
Der skal tages stilling til, om anlæggene skal
nedlægges og afskæres til Boeslum Renseanlæg, eller om anlæggene skal udskiftes.
Ved en eventuel afskæring til Boeslum Renseanlæg skal der tages stilling til en mulig
kloakering af sommerhusområde S10 og
S11.
Bjødstrup-Landborup
Bjødstrup-Landborup Renseanlæg anses for
et ikke længere tidssvarende anlæg uden
fremtidsudsigt. Anlægget bliver i løbet af
perioden 2014-16 nedlagt og afskåret til
Knebel Renseanlæg.
28
Kastrup / Bale / Andi / Søvang
Små bysamfund, hvor rensning sker i septiktanke med efterfølgende samlet udledning
til recipient. Både anlæg og ledningsnet
vurderes at have begrænset levetid.
For landsbyerne Kastrup, Bale og Andi skal
der ske forbedret rensning. I perioden 20142016 nedlægges septiktankene i Bale og
Andi, og spildevandet afskæres til henholdsvis Mørke og Marbæk Renseanlæg. Efterfølgende nedlægges septiktank i Kastrup, og
spildevandet afskæres til Pindstrup.
I Søvang nedlægges septiktank i perioden
2014-2016, og spildevandet afskæres til
Knebel Renseanlæg i forbindelse med afskæring og nedlæggelse af BjødstrupLandborup Renseanlæg.
7.2.7 Slamhåndtering
Ved rensning af spildevand fås restprodukter som ristegods, fedt, sand samt spildevandsslam. Ristegods sendes til forbrænding, fedt sendes til gasproduktion hos nabospildevandsforsyninger, sand deponeres,
mens spildevandsslammet aftages af Hede
Danmark og ender fortrinsvis som gødning
på landbrugsjord.
Aftalen med Hede Danmark udløber i begyndelsen af 2016, og Syddjurs Spildevand
A/S skal i løbet af 2015 vurdere den fremtidige optimale håndtering af spildevandsslam
med henblik på miljøfordele og driftseffektivisering.
7.3 Kloakoplande
Syddjurs Kommunes kloaksystem er som
nævnt delt ind i oplande til renseanlæggene.
Kloaksystemet består af ledninger, brønde,
pumpestationer, bassiner, overløbsbygværker m.m. Det samlede kloakopland i
Syddjurs Kommune udgør i dag omkring
3.240 Ha, og kloakeringsprincippet er nogenlunde ligeligt fordelt på hhv. spildevandskloak, separatkloak og fælleskloak.
Nedenstående tabel opsummerer det ofKomponenter
Omfang
Kloakledninger
760 km
Pumpestationer
210 stk.
Overløbsbygværk
76 stk.
Fælles kloak
Regnvandsudløb
48 stk.
3
18.000 m
217 stk.
62 stk.
Bassiner på regnvandskloak
Omfanget af kloaksystemet, som ejes og drives af
Syddjurs Spildevand A/S.
I det følgende beskrives kloaksystemets
status og fremtidige fokusområder for de
enkelte oplande. I kortet status ses hvert
opland med farve efter hvilke type kloakopland, det er.
Tilsvarende viser kortet plan oplande udvalgte områder til separering samt planlagte
kloakoplande. Endelig viser kortet forventet
placering af ledningsanlæg og regnvandsbassiner.
I afsnit 7.4 er planlagte anlægsarbejder opsummeret, og af investeringsoversigt og
aktivitetsplan i afsnit 7.5 fremgår, hvornår
planlagte projekter forventes udført.
7.3.1 Kloakopland til Boeslum Renseanlæg
Fælles kloak
Bassiner
fentlige kloaksystem.
3
52.000 m
Ebeltoft
Ebeltoft har omkring 7.500 indbyggere og et
kloakeret areal på 306 Ha. Ebeltoft er kloakeret efter principperne: fælleskloak (38%),
separatkloak (54%) og spildevandskloak
(8%). Kloakken fungerer hensigtsmæssig,
systemet er dog stedvist overbelastet. Herudover er niveauet af uvedkommende vand
højt, så der under kraftig regn udledes opspædet spildevand til Ebeltoft Vig.
Fokusområder:
29
• Fortsat arbejde med hydrauliske modelberegninger med henblik på prioritering
af kloaksanering.
• Vurdering af udløbsledninger til vigen
(kontraklapper og udledning ført længere
ud i vigen).
• Screening af pumpede døgnmængder/prioritering af indsats mod uvedkommende vand.
• Projektopfølgning i områder med nyere
separatkloak, hvor påbudssager mangler.
• Separeringsprojekter.
• Overløbsmonitering ved badestrandene.
Ændringer af eksisterende kloak i Ebeltoft vil
hovedsageligt bestå i separatkloakering af
en del af fælleskloakken samt klimatilpasning. I forbindelse med separering kan eksisterende overløbsbygværker nedlægges, og
den hydrauliske kapacitet i ledningerne
øges. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 123
mio. Der er foreløbig udvalgt områder til
separering af fælleskloakken i løbet af de 2
planperioder.
Femmøller / Lyngsbæk / Handrup / Egsmark
Kloakken fungerer hensigtsmæssig, systemet er dog stedvist overbelastet. Herudover
er niveauet af uvedkommende vand højt, så
der under kraftig regn udledes opspædet
spildevand til Ebeltoft Vig. Derudover er der
enkelte ledningsstrækninger med lunker,
hvor der køres servicespul og strækninger,
hvor der regelmæssig skal rodskæres.
Fokusområder:
• Prioritering af mindre ledningsstrækninger, der skal renoveres (betonledninger i
område ved Egsmark i dårligst stand).
• Opfølgning på problemstilling omkring
uvedkommende vand i oplandet til pumpestation 13 Majgårdsvej (Egsmark).
Ændringer af eksisterende kloak i området
vil hovedsageligt bestå i renovering af spildevandsledninger, der har lunker eller utætte samlinger.
Boeslum / Dråby
Kloakoplandene er spildevandskloakerede
og består af sommerhus- og helårsbebyggelse. Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden
betydelige driftsstop. Dog er niveauet af
uvedkommende vand i kloakken højt, hvilket
har givet anledning til kapacitetsproblemer
samt overløb på spildevandspumpestationer. Derudover er der enkelte ledningsstrækninger med lunker, hvor der køres
servicespul.
Fokusområder:
• Prioritering af mindre ledningsstrækninger, der skal renoveres.
Ændringer af eksisterende kloak i området
vil hovedsageligt bestå i renovering af spildevandsledninger, der har lunker eller utætte samlinger.
Øer, Elsegårde, Hasnæs og Skovgårde
og består af sommerhus- og helårsbebyggelse. Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden
betydelige driftsstop.
Færgehavnen
Kloakoplandene er separatkloakerede og
består af erhvervsområder. Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop.
Ahl
og består af sommerhusbebyggelse (200
sommerhuse). Kloakken er fra 2008 og fungerer hensigtsmæssig uden betydelige
driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i kloakken højt, og giver anledning
til kapacitetsproblemer. Kommunen har
igangsat en renovering af eksisterende
drænsystem for Ahl Plantage, og effekten af
dette på mængden af uvedkommende vand
skal observeres, før en søgning efter fejltilsluttet overfladevand og dræn igangsættes.
Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder.
30
Fokusområde: Screening af pumpede
døgnmængder/prioritering af indsats mod
uvedkommende vand.
7.3.2 Oplandet til Mørke renseanlæg
Mørke
Mørke har omkring 1.500 indbyggere og et
kloakeret areal på 103 Ha. Mørke er kloakeret efter principperne: fælleskloak (82%),
(2%). Efter ændringer i 2013 fungerer kloaksystemet relativt hensigtsmæssigt. Det er
dog stedvis overbelastet bl.a. ved overløbsbygværk ved Trælgårdsvej. Herudover er
niveauet af uvedkommende vand højt, så
der under kraftig regn udledes opspædet
spildevand til Bønbækken.
Der planlægges ingen ændringer af de eksisterende kloakledninger i løbet af de 2 planperioder. Dog arbejder der på at nedbringe
mængden af regnvand i ledningssystemet.
Der planlægges kloakering af området ved
Mørke Mose. Området skal spildevandskloakeres, hvor regnvandet fra tagflader og
belægning nedsives lokalt på egen grund.
Fokusområder:
• Screening af pumpede døgnmængder /
prioritering af indsats mod uvedkommende vand.
• Kloakering af Lykkenvej og Mosevej.
Hornslet
Ommestrup
Hornslet har omkring 5.500 indbyggere og et
kloakeret areal på 265 Ha. Hornslet er kloakeret efter principperne: fælleskloak (31%),
(2%). Kloakken fungerer hensigtsmæssig
uden betydelige driftsstop eller større registrerede kapacitetsproblemer. Dog medfører regnvandsudledningen en høj hydraulisk
belastning af specielt Hornslet Bæk.
Ommestrup har omkring 160 indbyggere og
et kloakeret areal på 13 Ha. Ommestrup er
kloakeret efter princippet: separatkloak.
Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden
betydelige driftsstop. Der planlægges ingen
ændringer i de eksisterende oplande i løbet
af de 2 planperioder.
Ændringer af eksisterende kloak i Hornslet
vil hovedsageligt bestå i separatkloakering af
den ældre del af fælleskloakken. I forbindelse med separering kan eksisterende overløbsbygværker nedlægges. Udgifterne til
separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 88 mio. Der er udvalgt
områder til separering af fælleskloakken i
løbet af de 2 planperioder.
Fokusområde: Separeringsprojekter.
Rodskov
Rodskov har omkring 200 indbyggere og et
kloakeret areal på 15 Ha. Rodskov er kloakeret efter principperne: fælleskloak (46%),
(18%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt
uden betydelige driftsstop eller større registrerede kapacitetsproblemer. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder.
Termestrup
Termestrup har omkring 150 indbyggere og
et kloakeret areal på 11 Ha. Termestrup er
kloakeret efter principperne: spildevandskloak (11%) og separatkloak (89%). Kloakken
fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige
driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i
de eksisterende oplande i løbet af de 2
planperioder.
Krajbjerg
Krajbjerg har omkring 70 indbyggere og et
kloakeret areal på 8 Ha. Krajbjerg er kloakeret efter princippet: separatkloak. Kloakken
planperioder.
Eskerod
Eskerod har omkring 90 indbyggere og et
kloakeret areal på 7 Ha. Eskerod er kloakeret
efter principperne: spildevandskloak (2%) og
separatkloak (98%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der
31
planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder.
Hvilsager
Hvilsager har omkring 40 indbyggere og et
kloakeret areal på 5 Ha. Hvilsager er kloakeret efter princippet: fælleskloak. Kloakken
planperioder.
Bendstrup
Bendstrup har omkring 50 indbyggere og et
kloakeret areal på 5 Ha. Bendstrup er kloakeret efter principperne: fælleskloak (90%)
og separatkloak (10%). Kloakken fungerer
hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop.
Dog er niveauet af uvedkommende vand i
kloakken højt. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af
de 2 planperioder.
uvedkommende vand.
Dagstrup
Dagstrup har omkring 60 indbyggere og et
kloakeret areal på 8 Ha. Dagstrup er i 2013
separatkloakeret, og den afskærende ledning er under udførelse. Der planlægges
ingen ændringer i de eksisterende oplande i
Bale
Bale har omkring 30 indbyggere og et kloakeret areal på 4 Ha. Bale er kloakeret efter
princippet fælleskloak, dog kun med rensning via septiktank. Kloakken er udskiftningsmoden. Separering og afskæring af
Bale skal ske i planperioden 2015 - 2016.
Kloakken afskæres til Ommestrup.
Fokusområder:
• Separering af fælleskloak og nedlæggelse
af septiktanke i Bale.
• Kloakering af eksisterende ejendomme
inden for plan kloakopland.
• Afskæring af spildevandsledning fra Bale
til Ommestrup.
7.3.3 Oplandet til Rønde renseanlæg
Rønde
Rønde har omkring 2.600 indbyggere og et
kloakeret areal på 163 Ha. Rønde har: fælleskloak (29%), separatkloak (71%) og spildevandskloak (1%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt, systemet er dog overbelastet.
Herudover er niveauet af uvedkommende
vand højt, så der under kraftig regn udledes
opspædet spildevand til Knudbro Bæk.
Ændringer af eksisterende kloak i Rønde vil
fælleskloakken. Fælleskloakken hører til den
ældste del af kloakken. I forbindelse med
separering, kan eksisterende overløbsbygværker nedlægges. Udgifterne til separering
af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt
på kr. 63 mio. Hele fælleskloakken er udvalgt til separering i løbet af de 2 planperioder.
Fokusområde: Separeringsprojekter.
Følle
Følle har omkring 270 indbyggere og et kloakeret areal på 35 Ha. Følle er kloakeret
efter principperne: separatkloak (87%) og
spildevandskloak (13%). Kloakken fungerer
Der planlægges kloakering af enkelte ejendomme inden for eksisterende plan kloakopland i planperiode 2.
Fokusområde: Prioriteringen af mindre ledningsstrækninger der evt. skal renoveres i
den gamle bydel samt Føllevej.
Følle Strand
Oplandene er spildevandskloakerede og
består hovedsageligt af sommerhusbebyggelse (660 sommerhuse). Kloakken er fra
2008 og fungerer hensigtsmæssigt uden
uvedkommende vand i kloakken højt, hvilket
har givet kapacitetsproblemer.
32
uvedkommende vand.
Ugelbølle
Ugelbølle har omkring 1.300 indbyggere og
et kloakeret areal på 71 Ha. Ugelbølle er
kloakeret efter principperne: fælleskloak
(31%), separatkloak (68%) og spildevandskloak (1%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop eller større
registrerede opstuvningsproblemer.
Ændringer af eksisterende kloak i Ugelbølle
en del af fælleskloakken. Fælleskloakken
hører til den ældste del af kloakken, og i
forbindelse med separering kan eksisterende overløbsbygværker nedlægges. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er
overslagsmæssigt på kr. 15 mio. Der er udvalgt områder til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder.
Fokusområde: Separeringsprojekter
Skrejrup
Skrejrup har omkring 60 indbyggere og et
kloakeret areal på 7 Ha. Skrejrup er separakloakeret. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende
oplande i løbet af de 2 planperioder.
Kalø
Oplandet består af den Økologiske landbrugsskole og Naturhøjskole, Nappedam
Bådelaug samt de planlagte byggerier Jægernes Hus og Nationalparkens nye besøgscenter. Området er ikke kloakeret, men med
opførsel af Jægernes Hus og formodentlig
besøgscenteret skal oplandet spildevandskloakeres med lokal afledning af regnvand.
Arbejdet forventes igangsat i 2015.
7.3.4 Oplandet til Knebel Renseanlæg
Knebel
Knebel har omkring 600 indbyggere og et
kloakeret areal på 56 Ha. Knebel er kloakeret efter principperne: fælleskloak (28%),
(17%). Kloakken fungerer generelt hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop, der
er stedvise kapacitetsproblemer, og områder af fælleskloakken er i dårlig stand. Niveauet af uvedkommende vand i det afskærende system til Knebel er højt.
Fokusområder:
• Arbejde med kapacitetsanalyse med
henblik på prioritering af kloaksanering.
Ændringer af eksisterende kloak i Knebel vil
en del af fælleskloakken samt klimatilpasning. I forbindelse med separering, kan eksisterende overløbsbygværker nedlægges, så
den hydrauliske kapacitet i ledningerne vil
øges. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 17
mio. Der er udvalgt områder til separering af
fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder.
Vrinners
Vrinners har omkring 400 indbyggere og et
kloakeret areal på 37 Ha. Vrinners er kloakeret efter principperne: fælleskloak (30%),
uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet
af uvedkommende vand højt.
Fokusområder:
• Projektopfølgning i områder med nyere
separatkloak, hvor påbudssager mangler.
• Separeringsprojekt.
Ændringer af eksisterende kloak i Vrinners
en del af fælleskloakken. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 11 mio. Der er udvalgt et
område til separering af fælleskloakken i
33
Tved
Fokusområder:
Tved har omkring 230 indbyggere og et kloakeret areal på 22 Ha. Tved er kloakeret
efter principperne: fælleskloak (4%), separatkloak (77%) og spildevandskloak (19%).
Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden
uvedkommende vand højt.
• Separeringsprojekt.
Fokusområder:
• Separeringsprojekt (i forbindelse med
afskæring af Bjødstrup-Landborup Renseanlæg).
Ændringer af eksisterende kloak i Tved vil
fælleskloakken. Udgifterne til separering af
hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på
kr. 1 mio. Der er udvalgt et område til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder.
Dejret
Dejret har omkring 140 indbyggere og et
kloakeret areal på 13 Ha. Dejret er kloakeret
efter principperne: fælleskloak (30%) og
hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop.
Dog er niveauet af uvedkommende vand
højt.
Ændringer af eksisterende kloak i Dejret vil
en del af fælleskloakken. Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 3 mio. Der er udvalgt et område til separering af fælleskloakken i løbet
Strands
Strands har omkring 90 indbyggere og et
kloakeret areal på 11 Ha. Strands er kloakeret efter principperne: separatkloak (74%)
og spildevandskloak (26%). Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de
eksisterende oplande i løbet af de 2 planperioder.
Vistoft/Viderup
Vistoft/Viderup har omkring 120 indbyggere
og et kloakeret areal på 11 Ha. Vistoft/Viderup er kloakeret efter princippet:
separatkloak, hvor vejvand fra kommunal
vej ledes til regnvandskloak og regnvand fra
ejendommene nedsives. Kloakken fungerer
kloakken højt, hvilket har givet anledning til
overløb på spildevandspumpestationen.
uvedkommende vand.
Knebelbro / Torup
Knebelbro har omkring 130 indbyggere og et
kloakeret areal på 9 Ha. Torup har omkring
70 indbyggere og et kloakeret areal på 8 Ha.
Knebelbro og Torup er kloakeret efter princippet: spildevandskloak. Kloakken fungerer
det afskærende system højt. Der har været
udført søgning efter fejltilsluttet overfladevand og dræn.
Fokusområder: Screening af pumpede
døgnmængder/analyse af resultat fra første
runde med afkobling/prioritering af ny indsats mod uvedkommende vand.
Begtrup
Landsbyen har omkring 70 indbyggere og et
kloakeret areal på 6 Ha. Landsbyen er kloakeret efter principperne: separatkloak (89%)
og spildevandskloak (11%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende
34
vand i kloakken højt, hvilket har givet anledning til overløb på spildevandspumpestationen.
uvedkommende vand.
med afskæring af spildevand fra BjødstrupLandborup renseanlæg til Tved.
sterende oplande i løbet af de 2 planperioder.
Fokusområder:
Fokusområder:
af septiktanke.
• Tilslutning af spildevand til den afskærende ledning til Tved.
• Prioriteringen af mindre ledningsstrækninger, der skal renoveres.
• Opsyn med ældre ledningsstrækninger.
• Vurdering af afskærende lednings tilstand.
7.3.5 Oplandet til Marbæk Renseanlæg
Eg
Lime
Eg har omkring 40 indbyggere og et kloakeret areal på 4 Ha. Eg er kloakeret efter principperne: separatkloak (84%) og spildevandskloak (16%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der
Lime har omkring 400 indbyggere og et kloakeret areal på 35 Ha. Lime er kloakeret
Skellerup
Skellerup har omkring 20 indbyggere og et
kloakeret areal på 4 Ha. Skellerup er kloakeret efter princippet: spildevandskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af
de 2 planperioder.
Søvang
Søvang har omkring 10 indbyggere og et
kloakeret areal på 1 Ha. Søvang er kloakeret
efter princippet: fælleskloak. Separering og
afskæring af Søvang er planlagt i forbindelse
Fokusområder:
Skørring
Skørring har omkring 200 indbyggere og et
kloakeret areal på 24 Ha. Skørring er kloakeret efter principperne: fælleskloak (87%) og
Der planlægges ingen ændringer i de eksi-
Søby
Søby har omkring 260 indbyggere og et kloakeret areal på 18 Ha. Søby er kloakeret
efter princippet: fælleskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige
planperioder.
Fokusområder:
Halling
Halling har omkring 160 indbyggere og et
kloakeret areal på 18 Ha. Halling er kloakeret efter principperne: fælleskloak (90%),
separatkloak (2%) og spildevandskloak (7%).
35
Fokusområde: Vurdering af afskærende
lednings tilstand.
Karlby
Karlby har omkring 160 indbyggere og et
kloakeret areal på 15 Ha. Karlby er kloakeret
Fokusområde:
Skader
Skader har omkring 110 indbyggere og et
kloakeret areal på 13 Ha. Skader er kloakeret efter princippet: separatkloak. Kloakken
planperioder.
Fokusområde: Vurdering af afskærende
lednings tilstand.
Mygind
7.3.6 Oplandet til Feldballe Renseanlæg
Mygind har omkring 100 indbyggere og et
kloakeret areal på 10 Ha. Mygind er i 2006
separatkloakeret
Tåstrup
Andi
Andi har omkring 23 indbyggere og et kloakeret areal på 4 Ha. Andi er kloakeret efter
princippet: fælleskloak dog kun rensning via
septiktanke. Kloakken er udskiftningsmoden.
Tåstrup har omkring 170 indbyggere og et
kloakeret areal på 12 Ha. Tåstrup er kloakeret efter princippet: fælleskloak. Kloakken er
udskiftningsmoden, men fungerer dog hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop.
Niveauet af uvedkommende vand er højt.
Fokusområde: Afkobling af fejltilsluttet overfladevand og dræn
Fokusområde:
Feldballe
af septiktanke.
• Kloakering af eksisterende ejendomme
inden for plan-kloakopland.
• Afskæring af spildevandsledning fra Andi
til Skørring.
Feldballe har omkring 400 indbyggere og et
kloakeret areal på 26 Ha. Feldballe er kloakeret efter principperne: fælleskloak (79%),
(15%). Kloakken er udskiftningsmoden, men
fungerer dog hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Niveauet af uvedkommende
vand er højt. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af de 2
planperioder.
Separering og afskæring af Andi til Skørring
er planlagt udført i perioden 2015 -2016.
Enkelte ejendomme er endnu ikke kloakeret
og det er planlagt, at disse ejendomme kobles på den nye afskærende spildevandsledning.
Fokusområde:
• Vurdering af eksisterende afskærende
regnvandsledning/vandløb.
• Afkobling af fejltilsluttet overfladevand
og dræn.
36
Rostved
Rostved har omkring 160 indbyggere og et
kloakeret areal på 16 Ha. Rostved er kloakeret efter principperne: separatkloak (33%)
og spildevandskloak (67%). Oplandet blev
afskåret til Tåstrup/Feldballe Renseanlæg
omkring 2012. Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Der
Fokusområde: Afkobling af fejltilsluttet overfladevand og dræn.
Bjødstrup
Bjødstrup har omkring 170 indbyggere og et
kloakeret areal på 15 Ha. Bjødstrup er kloakeret efter princippet: separatkloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af
de 2 planperioder.
Kejlstrup
Kejlstrup har omkring 120 indbyggere og et
kloakeret areal på 12 Ha. Kejlstrup er kloakeret efter principperne: separatkloak (97%)
og spildevandskloak (3%). Kloakken fungerer
hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop.
uvedkommende vand.
Korup
Korup har omkring 40 indbyggere og et kloakeret areal på 6 Ha. Korup er kloakeret
efter principperne: separatkloak (44%) og
uvedkommende vand.
Essig
Essig har omkring 25 indbyggere og et kloakeret areal på 6 Ha. Essig er kloakeret efter
princippet: separatkloak. Kloakken fungerer
Møllerup
Møllerup har omkring 15 indbyggere og et
kloakeret areal på 3 Ha. Møllerup er kloakeret efter princippet: spildevandskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende oplande i løbet af
de 2 planperioder.
7.3.7 Oplandet til Thorsager Renseanlæg
Thorsager har omkring 1300 indbyggere og
et kloakeret areal på 83 Ha. Thorsager er
(88%), separatkloak (8%) og spildevandskloak (4%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt
uden betydelige driftsstop. Der er områder
med registrerede oversvømmelsesproblemer (overvejende vandløbsproblematik), så
videre analysearbejde bør foretages, før en
endelig prioritering af kloaksaneringsarbejdet kan lægges fast.
Thorsager renseanlæg skal nedlægges, og
spildevandet skal afskæres til Mørke. I forbindelse med afskæring af spildevandet,
anlægges sparebassiner, ligesom en mindre
del af fælleskloakken separeres.
Udgifterne til separering af hele fælleskloakken er overslagsmæssigt på kr. 80 mio. Der
er udvalgt områder til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder.
Fokusområde:
• Arbejde med kapacitetsanalyse med
henblik på prioritering af kloaksanering.
• Fastsættelse af kapacitet for det nye
afskærende ledningssystem.
7.3.8 Oplandet til Egens Renseanlæg
Egens har omkring 120 indbyggere og et
kloakeret areal på 13 Ha. Egens er kloakeret
37
efter princippet: fælleskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige
driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i kloakken højt. Der skal fortsat
være fokus på søgning efter fejltilsluttet
overfladevand og dræn. Der planlægges
7.3.10 Oplandet til Holme Renseanlæg
Holme har omkring 90 indbyggere og et
kloakeret areal på 9 Ha. Holme er kloakeret
efter princippet: fælleskloak. Kloakken er
• Genvurdering af befæstelsesgraden.
Ændringer af eksisterende kloak i Holme vil
bestå af separatkloakering af fælleskloakken
samt klimatilpasning. I forbindelse med separering kan det eksisterende overløbsbygværk nedlægges. Området er udvalgt til
planperioder.
7.3.9 Oplandet til Skiffard Renseanlæg
Fokusområder:
Skiffard har omkring 50 indbyggere og et
kloakeret areal på 8 Ha. Skiffard er kloakeret
efter princippet: fælleskloak. Kloakken er
• Separering af fælleskloak.
• Vurdering af afskæring af spildevand til
Boeslum eller anlæg af nyt renseanlæg.
Fokusområder:
Ændringer af eksisterende kloak i Skiffard vil
bestå af separatkloakering af fælleskloakken
samt klimatilpasning. I forbindelse med separering kan det eksisterende overløbsbygværk nedlægges. Området er udvalgt til
planperioder.
7.3.11 Oplandet til Hyllested Skovgårde
renseanlæg
Fokusområder:
Hyllested Skovgårde har omkring 50 indbyggere og et kloakeret areal på 7 Ha. Hyllested
Skovgårde er kloakeret efter principperne:
fælleskloak (56%) og fælleskloak med kommunal vejvand til kloak og nedsivning af
regnvand fra ejendomme (44%). Kloakken
driftsstop.
• Afskæring af spildevand fra Skiffard til
Tøstrup.
Ændringer af eksisterende kloak i Hyllested
Skovgårde vil bestå af separatkloakering af
fælleskloakken samt klimatilpasning. I for-
bindelse med separering kan det eksisterende overløbsbygværk nedlægges. Området er
udvalgt til separering af fælleskloakken i
Fokusområder:
• Vurdering af afskæring af spildevand til
Boeslum eller anlæg af nyt renseanlæg.
7.3.12 Oplandet til Bjødstrup-Landborup
Renseanlæg
Bjødstrup-Landborup har omkring 40 indbyggere og et kloakeret areal på 8 Ha. Bjødstrup-Landborup er kloakeret efter princippet: separatkloak. Separering og afskæring
af Bjødstrup-Landborup er planlagt i forbindelse med afskærende ledning fra Skødshoved til renseanlægget i Tved.
Fokusområder:
af septiktanke.
• Tilslutning af spildevand til den afskærende ledning til Tved.
7.3.13 Oplandet til Fornæs Renseanlæg
via den nordlige afskærende ledning
Nimtofte
Nimtofte har omkring 650 indbyggere og et
kloakeret areal på 43 Ha (inklusiv de separatkloakerede oplande: Djurs Sommerland
og Lübker er det totalt 293 Ha). Nimtofte er
38
(65%), separatkloak (14%) og spildevandskloak (21%). Kloakken fungerer hensigtsmæssig uden betydelige driftsstop. Niveauet
af uvedkommende vand er højt. Der planlægges ingen ændringer i de eksisterende
oplande i løbet af de 2 planperioder.
Fokusområde: Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer for tilslutning til
kloak samt sløjfning af septiktanke.
via den mellemliggende afskærende ledning
Det afskærende system
Fokusområde:
• Overvågning af udvikling af spildevandsmængder fra Djurs Sommerland (kapacitetsloft er nået).
• Overvågning af udvikling af spildevandsmængder fra Lübker.
• Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer for separering af kloak.
• Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer vedrørende
fejltilslutninger til kloak.
Som opfølgning på separeringsprojekterne i
Pindstrup og Kolind bør systemdesign for
den afskærende strækning analyseres med
henblik på regulering af pumpeydelser samt
ansøgning om ny udledningstilladelse.
Fokusområde:
• Genberegning af systemopsætning.
• Vurdering af kapacitet på afskærende
ledningsstrækning fra Kolind til Nødager
(driftsproblemer ved maksimal pumpekapacitet).
• Vurdering af bedst egnede overløbsstationer.
• Vurdering om ansøgning for ny udledningstilladelse er hensigtsmæssig.
Pindstrup
Tøstrup og Tøstrupvej
Tøstrup har omkring 50 indbyggere og et
kloakeret areal på 8 Ha. Tøstrup er kloakeret
efter princippet: spildevandskloak 2010. Der
Pindstrup har omkring 800 indbyggere og et
kloakeret areal på 90 Ha. Pindstrup er kloakeret efter principperne: fælleskloak, separatkloak og spildevandskloak. Alt fælleskloak er ved at blive separeret og projektet
forventes afsluttet i 2017.
• Monitering af spildevand fra virksomheden NOVOPAN.
• Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer vedrørende
fejltilslutninger til kloak.
• Efter separeringsprojektet - Screening af
pumpede døgnmængder/vurdering af tiltag for afskærende ledning til Marie
Magdalene.
Marie Magdalene / Ryomgård
Marie Magdalene og Ryomgård har omkring
2300 indbyggere og et kloakeret areal på
180 Ha. Marie Magdalene og Ryomgård er
(38%), separatkloak (41%) og spildevandskloak (21%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Niveauet af uvedkommende vand er højt.
Fokusområder:
• Renovering af regnvandsledning (tidligere vandløb).
• Vurdering af renoveringsbehov på fælleskloakken fra rundkørslen til det nedlagte renseanlæg.
Fokusområder:
39
• Vurdering af nødvendig sparebassinvolumen ved pumpestation nr. 321, Skyttebakken.
• Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer vedrørende fejltilslutninger til kloak.
Mesballe
Mesballe har omkring 120 indbyggere og et
kloakeret areal på 15 Ha. Mesballe er kloakeret efter principperne: fælleskloak (4%) og
Fokusområder: Ved byggemodning af den
gamle ARKE-grund skal mulighed for separering/nedsivning vurderes.
Koed
Koed har omkring 80 indbyggere og et kloakeret areal på 11 Ha. Koed er kloakeret efter
princippet: fælleskloak. Kloakken fungerer
Fokusområder:
• Genvurdering af befæstelsesgraden.
• Vurdering af muligheder for afkobling af
regnvand på fællesledningen.
Dele af Kolind er planlagt separatkloakeret i
perioden 2015-2016.
Kolindbro
Nødager
Kolindbro har omkring 60 indbyggere og et
kloakeret areal på 4 Ha. Kolindbro er kloakeret efter princippet: spildevandskloak. Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop, dog er kloakken overdimensioneret i forhold til antal husstande
tilsluttet (potentielle driftsproblemer). Der
Nødager har omkring 180 indbyggere og et
kloakeret areal på 19 Ha. Nødager er kloakeret efter principperne: separatkloak (82%)
og spildevandskloak (18%). Der planlægges
Kolind
Tirstrup, Drammelstrup, Ørup og Attrup
Kolind har omkring 1800 indbyggere og et
kloakeret areal på 127 Ha. Kolind er kloakeret efter principperne: fælleskloak (48%),
uden betydelige driftsstop. Niveauet af
uvedkommende vand er højt.
Tirstrup har omkring 500 indbyggere og et
kloakeret areal på 48 Ha. Tirstrup er kloakeret efter principperne: separatkloak (50%)
og spildevandskloak (50%). Kloakken fungerer hensigtsmæssigt uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende
vand i kloakken højt og har givet anledning
til kapacitetsproblemer samt overløb på en
spildevandspumpestation. Derudover er der
tegn på svovlbrinteproblematik med tærede
ledninger og brønde til følge.
Fokusområder:
• Prioriteringen af mindre ledningsstrækninger, der skal renoveres (problemer på
to kortere ledningsstrækninger i opland
120).
via den sydlige afskærende ledning
Fokusområder:
• Udluftning af ledningssystem.
• Vurdering af optimal pumpekapacitet
(opsætning af maksimal videreført
vandmængde).
40
• Opfølgning på færdigmeldinger/kloakmestererklæringer vedrørende fejltilslutninger til kloak.
Balle
Balle har omkring 500 indbyggere og et kloakeret areal på 48 Ha. Balle er kloakeret
betydelige driftsstop. Dog er der et område
med registrerede oversvømmelsesproblemer (eventuelt pga. fejltilsluttet overfladevand), så videre analysearbejde bør foretages, før en endelig prioritering af kloaksaneringsarbejdet kan lægges fast. Der skal være
fokus på søgning efter fejltilsluttet overfladevand og dræn. Der er præliminært udvalgt områder til separering af fælleskloakken i løbet af de 2 planperioder.
Fokusområder:
• Udluftning af ledningssystem.
• Vurdering af renoveringsbehov for afskærende ledning.
• Vurdering af optimal pumpekapacitet
(opsætning af maksimal videreført
vandmængde).
7.4 Nye tiltag i kloaksystemet
Hyllested
•
•
•
•
Hyllested har omkring 190 indbyggere og et
kloakeret areal på 18 Ha. Hyllested er kloakeret efter principperne: separatkloak med
tilslutning af regnvand fra kommunal vej og
nedsivning af regnvand fra ejendomme
(87%) og spildevandskloak (13%). Kloakken
driftsstop. Dog er niveauet af uvedkommende vand i kloakken højt.
uvedkommende vand.
Rosmus og Rosmus skole
Rosmus har omkring 190 indbyggere og et
kloakeret areal på 18 Ha. Rosmus er kloakeret efter principperne: fælleskloak (45%),
uden betydelige driftsstop. Dog er niveauet
af uvedkommende vand i kloakken højt.
uvedkommende vand (søgning startes i skoleområdet).
Planlagte nye afskærende ledningsanlæg
I perioden 2015-2016 forventes det, at følgende nye afskærende ledningsanlæg etableres:
Bale til Ommestrup
Bjødstrup Landborup til Tved
Andi til Skørring
Thorsager til Mørke
I perioden 2017-2023 forventes det, at følgende nye afskærende ledningsanlæg etableres:
• Kastrup til Pindstrup
• Stabrand til Tirstrup
I denne plan er det kun muligt at angive en
omtrentlig placering af de nye afskærende
ledningsanlæg. Ejendomme, der ligger tæt
på nye spildevandsanlæg, kan forvente at
blive berørt af anlæggene. Byrådet træffer
beslutning om ekspropriation med henblik
på spildevandsanlæggets udførelse og drift
samtidig med godkendelse af næste spildevandsplan.
Den omtrentlige placering af anlæggene er
angivet i Bilag 2 – Kort – Nye afskærende
ledningsanlæg.
Den omtrentlige placering af alle planlagte
afskærende ledningsanlæg findes derudover
også på oversigtskortene for de planlagte
kloakerede oplande plan oplande
41
.
7.4.2 Planlagte nye kloakoplande
Byggemodninger
I Syddjurs Kommunes kommuneplan er der
flere områder, som er udlagt til ny byudvikling. Områderne vil blive kloakeret i takt
med, at byggemodningsprocesserne for de
respektive områder igangsættes.
Eksisterende bebyggelse op til byggemodningsområder bliver eventuelt kloakerede i
forbindelse med nye byggemodninger. Derudover er der mulighed for enkelte nye bebyggelser inden for landsby/byafgrænsninger.
rup), N02/03 (Andi), G43 (Mørke) samt enkelt ejendomme kloakeres.
I perioden 2016-2021 forventes det, at eksisterende bebyggelse i områderne med oplandsnummer T02 (Kastrup) og 1101/1102
(Stabrand) samt enkelt ejendomme kloakeres.
Kloakering af eksisterende sommerhuse
Sommerhusopland 7.1.3 og 7.1.4 på Skødshoved spildevandskloakeres i perioden
2014-2018
Nye områder udlagt til kloakering er angivet
på Gis-temaet plan oplande
Kloakering af eksisterende bebyggelse
Der findes eksisterende bebyggelse, som er
inddraget i kommunens spildevandsplan
som nye planoplande udlagt til offentlig
kloak. Kloakoplandene er udvalgt på baggrund af kendte miljøtekniske problemstillinger og/eller beliggenhed i forhold til eksisterende eller til ny planlagt kloak og afskærende ledninger. Eksisterende bebyggelse
udpeget til at blive kloakeret kan ses på plan
oplande.
I perioden 2015-2016 forventes det, at eksisterende bebyggelse i områderne med oplandsnummer 7.4.2 (Blåkær), 7.4.1 (Tille-
Sommerhusopland 7.1.3/7.1.4 på Skødshoved
Derudover skal det vurderes, om sommerhusområderne i kommuneplansområdenummer 1.13.S10 og 1.13.S11 skal kloakeres
i forbindelse med en eventuel fremtidig
nedlæggelse og afskæring af Holme og Hyllested Skovgårde Renseanlæg.
Eksisterende sommerhusområder udlagt til
kloakering er angivet på plan oplande
Planlagt Kloakrenovering
I perioden 2015-2016 er der planlagt kloakrenovering i delområder i:
•
•
•
•
•
•
•
Ebeltoft
Hornslet, Dagstrup og Bale
Knebel, Tved og Søvang
Andi
Thorsager
Pindstrup, Ryomgård og Kolind
Mørke
I perioden 2017-2021 er der planlagt kloakrenovering i delområder i:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Ebeltoft
Hornslet
Rønde, Følle og Ugelbølle
Knebel, Vrinners og Dejret
Thorsager
Skiffard
Holme
Hyllested Skovgårde
Kastrup, Pindstrup og Kolind
Balle
Planlagt kloakrenovering, hvor fælleskloak
ændres til separatkloak er angivet plan oplande
Ud over de planlagte renoveringer af kloak
kan der også opstå akutte behov for kloak
renovering på ledningsstrækninger i endnu
ikke udvalgte kloakoplande.
42
7.4.3 Planlagte tiltag ved regnbetingede
overløb udpeget i Vandplan 2010-2015
• Hornslet - BOV13 – separering af fælleskloak
I Vandplanerne er 21 af Syddjurs Spildevand
A/S regnvandsbetingede overløb udpegede
med krav om indsats. For 10 af udpegningerne gælder det, at indsatsen enten er
udsat til 2027, overløbene er nedlagte eller
at kravet til overløbet vurderes at være opfyldte. For de resterende 11 overløb er der
planlagt tiltag som separering af fælleskloak
eller anlæg af sparebassin.
Tiltagene vedrørende de 11 overløb er planlagt afsluttet i perioden 2014-2021, dog
forventes separeringen af Rønde at vare
indtil 2023.
Placering fremgår af kortet indsatskrav spildevand
Tiltagene er:
• Rønde - R8U, R9U, R10U, R11U og R12U
– separering af fælleskloak
• Ugelbølle - UG1.1U– separering af fælleskloak
• Thorsager - TH1U og TH3U – sparebassiner
• Ryomgård - F5O09 – sparebassin
• Kolind - F1O02 – separering af fælleskloak
43
7.5 Økonomi og tid
7.5.1 Investeringsoversigt
Til udarbejdelse af en investeringsoversigt er
det antaget, at investeringsbudgettet over
en 10 årig periode er på kr. 37 mio./år.
Investeringsoversigten for de kommende to
år er vist i tabellen.
7.5.2 Aktivitetsplan 2021
I den efterfølgende tabel er angivet den
forventede aktivitetsplan i Syddjurs Spildevand A/S Tekniske virksomhedsplan fra 2014
til 2021.
Viser det sig senere, at budgettet kan forhøjes, forventes det, at flere af de højt prioriterede renoveringsprojekter kan fremrykkes i
tidsplanen.
2015
2016
Mindre renoveringer og ny-investeringer på ledninger, brønde og
bassiner
2,9
3,7
Renoveringer af pumpestationer
5,2
4,2
Renoveringer og ny-investeringer på renseanlæg
7,1
2,5
Kloakering af byggemodninger
2,5
2,5
Investering i biler
0,5
0,5
IT og databaser
1,4
0,7
-
-
Afskæring af Dagstrup
2,8
-
Afskæring af Thorsager – delprojekt
5,5
4,4
Separering Pindstrup – delprojekt
11,0
3,5
Separering Kolind – delprojekt
3,0
2,5
Afskæring og nedlæggelse af Bjødstrup-Landborup renseanlæg,
kloakering af sommerhusopland 7.1.3/7.1.4 + Tillerup/ Blåkjær
samt kloakering af Søvang – delprojekt
8,2
7,5
Separering/Kloakering Andi, Bale og Mørke Mose (miljøkrav) – del 1
1,9
5,1
Beskrivelse
Kontraktligt medlemskab åben land
Kalø – Jægernes Hus, velkomstcenter mv.
3
Investeringer i alt
55
37
Foreløbig investeringsoversigt 2015/16 for Syddjurs Spildevand A/S angivet i million kr. Budgettet for 2016 er
eksklusiv potentielle investeringer finansieret via lån og takststigninger.
44
Beskrivelse
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Administrative investeringer: IT, Biler, driftsdatasystem
Diverse renoveringer af kloak
Diverse renoveringer af pumpestationer
Diverse renoveringer af Renseanlæg
Byggemodninger
Afskæring af Stabrand til Tirstrup og kloakering af Stabrand
Ebeltoft - Området Ebeltoft Nord
Ebeltoft - Regnvandsbassin til nedsivning opl. 1.3.7
Ebeltoft - Separering i opl 1.3.4B og 1.3.5
Mørke - Kloakering Lykkenvej/Mosevej
Hornslet - Hyben/Slåenvej mm (del af AOV6)
Hornslet - Separering opland A13, 13.1 (del af AOV6)
Hornslet - Separering opland B02a, 02b, 02c, B03 (del af BOV1)
Afskæring af Bale til Ommestrup og separering Bale
Rønde - Separering Rønde
Ugelbølle - Udvidelse Regnvandsbassin Århusvej m.m.
Knebel - Separering oplande til overløb F6O1201, F6O131
Tved - Færdigseparering af Tved
Dejret - Separering opland 7.1.1.øst for Dejret
Afskæring og nedlæggelse af Bjødstrup-Landborup renseanlæg, kloakering af en del af
sommerhusene på Skødshoved, kloakering af Tillerup/Blåkær og separering Søvang
Afskæring af Andi til Marbæk og separering Andi
Afskærende ledning fra Thorsager
Thorsager - Sparebassiner m.m.
45
Beskrivelse
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Kalø – Jægernes Hus, velkomstcenter, Nappedam, Økologisk Højskole mv
Holme - Separering
Afskæring af Kastrup til Pindstrup og separering Kastrup
Pindstrup separering
Ryomgård - Renovering af regnvandsledning opl. 504
Kolind - Separering af opland til F1O02
Balle - Separering af opland til overløb
46
8 PRIVATE SPILDEVANDSANLÆG
SPILDEVANDSANLÆG
Afsnittet omhandler håndtering af spildevand, regnvand og overfladevand for de
ejendomme, som ikke leder spildevand til
kloakforsyningens anlæg.
8.1 Ejendomme i det åbne land
I det åbne land, uden for byzonen, er der
kun spredt bebyggelse. Spildevandet ledes
ikke til offentlig kloak, men håndteres på
egen grund. Spildevandsbekendtgørelsens
bestemmelser for spredt bebyggelse gælder
for udledninger eller fælles udledninger fra
ejendomme med en samlet spildevandsbelastning på 30 PE eller derunder.
Mange ejendomme leder spildevandet til en
bundfældningstank, herfra videre til dræn,
grøfter, vandløb eller nedsives. Nogle ejendomme har pilerenseanlæg eller andre typer
biologiske anlæg. Enkelte ejendomme anvender samletanke, hvor spildevandet opsamles inden det køres til rensning på Fornæs Renseanlæg.
Vandplanerne stiller krav om forbedret
rensning af spildevand i det åbne land, hvor
recipienter på grund af forureningsbelastning ikke lever op til de fastsatte målsætninger. I forbindelse med Vandplanerne er der
udarbejdet et kort, som viser, hvilke krav til
renseklasse, der stilles i de enkelte områder.
Oversigtkort over placering af oplande med rensekrav
47
Renseklasserne er afgørende for, hvor meget spildevandet skal renses, inden det kan
udledes til recipienten. Ejendomme uden
renseløsning, som opfylder rensekravene,
skal forbedre deres spildevandsrensning.
Tidsfristen for gennemførelse af påbud om
forbedret spildevandsrensning på ejendommene i det åbne land er fastsat til udgangen af 2015.
En del ejendomme i kommunen må forvente
at blive stillet over for krav om forbedret
spildevandsrensning.
8.1.1 Rensemetoder
Der er forskellige rensemetoder, som kan
rense spildevandet til de gældende krav. Der
kan dog være lokale forhold, som gør, at
nogle af rensemetoderne ikke kan anvendes
på den enkelte ejendom.
Ejendomme, som nedsiver spildevandet,
opfylder kravene til alle renseklasser. Dog
skal nedsivningen ske forsvarligt og hygiejnisk i henhold til Miljøstyrelsens vejledning
om nedsivningsanlæg.
Ved etablering af minirenseanlæg skal ejendommens ejer være opmærksom på, at der
skal indgås en lovpligtig serviceaftale om et
årligt serviceeftersyn. Samtidig skal der indsendes en vandprøve fra minirenseanlæggets udløb til analyse. Prøven skal analyseres
af et akkrediteret analyselaboratorium. Analyseresultaterne skal indsendes til kommu-
nen. Kommunen kan trække udledningstilladelsen tilbage, hvis rensekravene ikke er
overholdt. Det er borgeren, der er ansvarlig
for, at minirenseanlægget overholder kravet
til udledning. Så borgeren skal sikre sig en
garanti fra producenten om, at anlægget
kan overholde rensekravene.
8.1.2 Status
For at sikre, at alle ejendomme i det åbne
land opfylder rensekravet, har Syddjurs
Kommune gennemgået alle ejendommes
spildevandsforhold. Hvis en ejendom ikke
opfylder rensekravet, vil ejendommens ejer
få påbud om forbedret rensning af spildevandet. Påbud gives efter Miljøbeskyttelseslovens §30.
For enkelte områder kan der vedtages et
tillæg til spildevandsplanen, hvor der stilles
krav om tilslutning til offentlig kloak, hvorved rensekravet kan opfyldes. Påbuddene
meddeles i disse områder efter Miljøbeskyttelseslovens §28 stk. 4.
Der findes på nuværende tidspunkt ca.
11.000 ejendomme i åben land, hvor ejendommens spildevand håndteres på egen
grund.
Ca. 650 ejendomme i kravopland har fået
påbud om forbedret rensning. Mange ejendomme er i gang med, eller har afsluttet
etablering af nye anlæg. De ejendomme,
som skal forbedre spildevandforholdene,
skal have opfyldt påbuddet med udgangen
af 2014 og enkelte i 2015.
8.1.3 Kontraktligt medlemskab i det åbne
land
Når Kommunen udsender påbud om forbedret rensning, tilbydes borgerne samtidigt et
kontraktligt medlemskab hos Syddjurs Spildevand A/S. På de ejendomme, som tager
imod tilbuddet, vurderer Syddjurs Spildevand A/S, hvilken løsning man kan anvende
på den pågældende ejendom. Rensekravet
kan opfyldes ved enten at pumpe spildevandet til et af de offentlige renseanlæg eller
ved at etablere en lokal renseløsning på
ejendommen. Sommerhuse og erhvervsejendomme er dog ikke omfattet af reglerne
for kontraktligt medlemskab.
8.1.4 Praksis for kloakering i det åbne
land
I forbindelse med forbedret spildevandsrensning er det vurderet, om det i nogle
områder er hensigtsmæssigt at tilslutte
ejendommene til offentlig kloak i stedet for
at anvende lokale spildevandsløsninger.
Vurderingen er foretaget i samarbejde med
Syddjurs Spildevand A/S på baggrund af
registreringerne, som tidligere er udført på
ejendommene.
Kloakering anses for at være den bedste
miljømæssige spildevandsløsning.
48
Overordnet er det Syddjurs Kommunes politik at kloakere, når en eller flere af følgende
miljømæssige betingelser er til stede:
• At ejendommene ligger i et lavtliggende,
fugtigt område.
• At ejendommene er beliggende på kildepladszone eller nitratfølsomt indvindingsopland.
• At ejendommene ligger i et opland til
målsatte vandløb eller søer, der ikke opfylder deres målsætning.
• At der sker udledning af spildevand inden
for afstandskrav til drikkevandsboring.
Det vurderes dog i hvert enkelt tilfælde, om
kloakering også er en økonomisk fornuftig
løsning. Det kan være kostbart både for
forsyningsselskabet og for den enkelte borger, hvis spredt beliggende ejendomme skal
kloakeres.
Der er planlagt kloakering af nye ejendomme inden for 1. og 2. planperiode. 42 ejendomme skal kloakeres indenfor 1. planperiode. Yderligere 5 ejendomme skal kloakere
indenfor 2. planperiode.
I de tilfælde hvor en offentlig kloakledning
passerer en ejendom, vurderes det, i hvert
enkelt tilfælde, om ejendommene skal have
et tilbud om at tilslutte sig kloakken, eller
om ejendommene skal påbydes kloakering.
Hvis ejendommen påbydes kloakering betyder det, at ejendommen er forpligtet til at
koble sig på kloakledningen. Som grundlag
for beslutningen vurderes det, om ejendommen står over for påbud om forbedret
spildevandsrensning, eller om andre af
ovenstående forhold er til stede.
Der vil som udgangspunkt kun blive etableret en spildevandsledning til husspildevand
ved ny kloakeringer i det åbne land. Det
betyder, at regnvand og tagvand skal håndteres på egen grund enten ved nedsivning
eller ved en rekreativ løsning.
Når et nyt opland skal tilsluttes offentlig
kloak, vil der ofte være nyanlagte (max 5 år
gamle) private anlæg i området. For at disse
grundejere ikke skal tabe hele deres investering, får disse ejendomme forlænget frist for
tilslutning til offentlig kloak. Det betyder, at
der vil blive sat et kloakstik ind på grunden
samtidig med, at kloakeringen gennemføres.
Grundejeren er derefter forpligtet til at tilslutte sig i løbet af op til 10 år. Dog skal
ejendommen senest være tilsluttet, når det
private anlæg er 10 år gammelt.
forurening med spildevand, have tanken
tømt regelmæssigt, og mindst en gang om
året. Alle helårsboliger og fritidshuse er omfattet af den fælles kommunale tømningsordning.
Regler for tømningsordningen er beskrevet i
kommunens regulativer:
•
•
Regulativ for tømningsordningen for
bundfældningstanke
Regulativ for tømningsordning af samletanke
Tømningsordningerne i Syddjurs Kommune
administreres af det fælleskommunale renovationsselskab Reno Djurs I/S.
8.2 Fælles private spildevandsanlæg
Herunder gennemgås private anlæg med en
kapacitet større end 30 personækvivalenter.
Syddjurs Kommune er myndighed for renseanlæggene.
8.1.6 Tømningsordning
De ejendomme med bundfældningstank/trixtank/septiktank skal, for at mindske
49
Navn
Campingpladser
Kaløvig Campingplads
Sølystgård Camping
Blushøj Camping
Rugård Camping
Kolonier / lejre
Kalø Landboskole
Vildtforvaltningsskolen Kalø
PE
Bemærkninger
200
500
595
470
Nedsivningsanlæg
Nyere nedsivningsanlæg
Ældre nedsivningsanlæg
Mekanisk / udledning via havledning
300
-
Foreningen unge med opgaver, Sjellebro
100
Bogensholm Lejren
Silkeborg Lejren, Birkestien 4
Strandsborglejren, Engblommevej 3
Hvidovrekolonien, Søren Jeppesensvej 1
Bysamfund / sommerhusområder
Elsegårde (incl. Campingpladsen)
-
Rodzoneanlæg – Det skal kloakeres sammen med det formodede nye besøgscenter på Kalø – planlægning i planperioden
Trixtank anlæg – Belastning undersøges, da det skal kloakeres sammen med det formodede nye besøgscenter på Kalø – planlægning i planperioden
Separatkloakeret – Rensning af spildevand med mekanisk-biologisk renseanlæg – Udledningstilladelse på Bi 35 mg/l og bundfældeligt stof 1 ml/l
efter 2 timer. Udløb i Alling Å
Undersøges nærmere i planperioden
Undersøges nærmere i planperioden
Nedsivningsanlæg – færdigmeldt i 2008
Grønfeld, rodzoneanlæg
213
Lerbakken (sommerhusområde)
Hjelmvej (sommerhusområde)
Forlystelser m.m.
Ree Park Safari
Fuglsø centeret
Helgenæs Naturefterskole, Vængesøvej 3
Slotskroen ved Kalø Slotsruin
Toiletter ved Boeslum Strand, Trojavej 56
Større private udledere
Kalø Gods
Gl. Løgten Strandhotel
Område Havhusene
Aarhus Lufthavn
Novopan Træindustri A/S
Tradium (tidl. AMU Center Djursland)
Perstrup Beton Industri A/S
EJ Profilter, Ebdrup
Djuma Industri A/S, Attrup
36
215
Nyere nedsivningsanlæg, periodevis hydraulisk overbelastet, når der er fuld belægning på campingpladsen. Anlægget skal evt. udbygges i planperioden.
Privat fælles renseanlæg. Der tilledes periodevis store mængder drænvand til anlægget. Det private spildevandslaug er ved at løse problemet ved
at bl.a. at afskære markdræn fra kloaksystemet.
Nedsivning i forstrand – problemer med høj vandstand – bliver kloakeret i planperioden
Ændres til nedsivning
300
400
55
30
Nyere nedsivningsanlæg Er kun i opstartsfasen
Nedsivningsanlæg – nyt besøgcenter skal bygges – planer for kloakering udarbejdes i planperioden
150
25
-
Trix- tank anlæg Stakladen har et nyt minirenseanlæg
Nedsivningsanlæg med tilladelse fra Århus Amt i 1996 og regnvandsudledning til recipienten Vandløbet fra Rodskov.
Septiktankanlæg med udledning til dræn/nedsivning – skal kloakeres inden for planperioden og pumpes til Egens Renseanlæg
Nedsivning af overfladevand. Ingen maks.
Udleder til kloakeret opland
Nedsivning af husspildevand og overfladevand fra befæstede arealer. 22½ m3/døgn
Nedsivning af overfladevand og vaskevand. (max. på vaskevand på 1400 m3 pr. år)
Nedsivning af sanitært spildevand – Tilladelse fra Aarhus Amt 1. sept. 1986 – 25 PE (ca. 50 ansatte). Der er meget færre ansatte i dag.
Nedsivning af vaskevand. Maks 270 m3 pr. år
50
8.3 VAND FRA VEJAREALER
Det regnvand, der falder på vejarealer, forurenes ofte med forskellige stoffer, der
stammer fra trafikken og luften. Det kan
blandt andet være olie- og benzinrester,
rester fra dæk, tungmetaller etc. Vejvandet
er derfor at betegne som spildevand, og hvis
det ikke håndteres og afledes optimalt, kan
det medføre forurening af vandområder.
Vejarealer - indenfor kloakoplandene - afvandes som udgangspunkt til kloaksystemet,
og håndteres på samme vis som alt andet
spildevand. Undtagelsen er selvfølgelig spildevandskloakerede oplande, hvor vejvandet
håndteres lokalt. Afvandingen består af vejbrønde med tilhørende stikledninger til hovedkloakken. Vejafvandingen er en del af
vejanlægget, så drift og vedligeholdelse af
vejbrønde og stikledninger påhviler vejejer,
som er kommune/stat ved offentlige veje og
typisk grundejerforening/grundejerne ved
de private fællesveje.
Ved nedsivning af vejvand skal der være
mindst 300 m til boringer til almen drikkevandsforsyning. Ved placering af anlæg for
nedsivning af vejvand i områder med særlige
drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker kan der blive
påkrævet foranstaltninger i form af oliefilter, sandfang mm. Det skal desuden sikres,
at vejvandet ikke indeholder andre stoffer,
end hvad der sædvanligt tilføres regnvandet
i forbindelse med afstrømning på veje, parkeringspladser, gårdpladser m.v. eller har en
væsentlig anden sammensætning.
Der er ikke planlagt ændringer i forhold til
status. Ved etablering af nye kloakoplande
skal regnvand fra vejarealer, hvor det er
hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, afledes via vejgrøfter eller lignende,
hvorfra det enten nedsives eller afledes til
nærmeste recipient via et vådt regnvandsbassin med rensning.
Ledningsanlæg, der udelukkende har til formål at afvande vejanlæg, betragtes ikke som
Syddjurs Spildevand A/S anlæg, hverken i
eller uden for de kloakerede områder.
Vejarealer, der er beliggende uden for de i
spildevandsplanen afgrænsede kloakoplande eller i oplande, der kun er spildevandskloakeret, afledes typisk lokalt til nedsivning
i grøfter eller udledes til nærmeste vandløb
eller sø.
Regnvandsbassin ved Møllestedet i Hornslet
Motortrafik vej ved Rønde
51
9 MILJØVURDERING AF SPILDESPILDEVANDSPLANEN
Syddjurs Kommune vurderer, at denne spildevandsplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer1.
Der er udarbejdet en særskilt miljøvurderingsrapport, der belyser de forventede
væsentlige påvirkninger af miljøet af de
ændringer, som er indarbejdet i forslag til
spildevandsplan i forhold til indholdet i de
eksisterende spildevandsplaner fra de 4
tidligere kommuner. Miljøvurderingen er
fremlagt i offentlig høring sideløbende med
denne spildevandsplan.
Vurderingen er gennemført på baggrund af
forslag til en afgrænsning af miljøvurderingen, og hvor relevante myndigheder har
været inddraget.
Miljøvurderingen omfatter planens strategiske fokus i forhold til gældende nationale
miljømålsætninger, der bl.a. er beskrevet i
Statens vandplaner. Endvidere er der miljøvurderet på de faktorer, hvor der er en vis
sandsynlighed for en væsentlig miljøpåvirkning.
•
Landskab og kulturarv
•
Befolkning og sundhed
I forhold til de nationale miljømålsætninger
viser miljøvurderingen, at spildevandsplanen
ikke vil være en hindring for opnåelse af de
relevante målsætninger.
Effekterne fra Spildevandsplanen er langt
overvejende positive. De væsentligste påvirkninger af miljøet i forhold til førnævnte
faktorer er:
•
Nedsættelse af hyppigheden for
overløb af spildevand til recipient,
hvilket vil forbedre vandkvaliteten
og vandmiljøet.
•
Mindre påvirkning af spildevand til
vandløb og dets omgivelser gennem
forbedret spildevandsrensning.
•
Styrkelse af klimatilpasning i kommunen.
Skørring Å
Disse miljøfaktorer er:
•
1
Vand, natur og biodiversitet
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013.
52
10 Ordliste
Aflastning
Udledning i forbindelse med regn af urenset
regn/spildevand fra afløbssystemet til vandløb/sø.
Afløbskoefficient
Et dimensionsløst tal, der udtrykker den
andel af regnen, der strømmer til afløbssystemet fra et givet areal.
Afskærende Ledning
Kloakledning, der leder spildevand fra et
samlet område til et renseanlæg eller recipient længere væk.
BAT
Det står for Best Available Technologies.
Dvs. der er en forventning om, at man anvender den bedste teknologi, der er på markedet til netop dette formål.
Befæstede arealer
Arealer, som på grund af anvendelse til fx
veje, bebyggelse m.m. er helt eller delvist
ugennemtrængelige for vand. Nedbør, der
falder på befæstede arealer, afledes normalt
til spildevandssystemet.
BI5 (BOD)
Fem-døgns biokemisk iltforbrug. Det antal
milligram ilt pr. liter, som en vandprøves
mikroorganismer forbruger i en fem-døgns
periode til biokemisk iltning af det organiske
stof i vandet. BI5 er et udtryk for mængden
af organisk stof, som kan omsættes, når der
er ilt til stede.
CDS-regn
Anvendes i forbindelse med hydrauliske
beregninger af kloaksystemer. ”Teoretisk
regn”, der opbygges ud fra en historisk registrering af regn. Til beregninger anvendes
ofte regnserie fra Vibyregnmåler.
DANVA
Foreningens navn er Dansk Vand – og Spildevandsforening (DANVA). Medlemmer er
kommuner, vandforsyninger og spildevandsforsyninger med videre.
Designregn
Regn svarende til dimensionsgivende regn
for ledningssystemer.
Drænvand
Drænvand er grundvand og nedsivende
regnvand, der samles i omfangsdræn omkring fx kældre og ledes til et afløbssystem.
Drænvand kan også være grundvand, der
opsamles i markdræn. Dette drænvand ledes ud i søer, vandløb eller havet.
DVFI
Er en forkortelse for Dansk Vandløbs Fauna
Indeks, som bruges til biologisk bedømmelse
af vandløbskvalitet (Miljøstyrelsen 1998).
Det anvender faunaklasser, der angives ved
heltal fra 1 til 7. Faunaklasse 1 angiver et
ensidigt eller manglende dyreliv. Faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv.
First flush bassin
En betegnelse for et bassin, der tager det
første 5 mm regn, der falder på vejoverfladen. Det mest beskidte regnvand bliver
dermed fjernet fra udledning, og resten af
regnvandet ledes herefter direkte ud, såfremt der ikke er problemer med den hydrauliske kapacitet i recipienten. Jf. vandplanen.
Fællessystem
Kloakeringsprincip, hvor regnog spildevand
transporteres i samme kloakledning.
Gravitation
Vandets strømning sker via tyngdekraften.
Gravitationssystem
Afløbssystem, hvor ledningerne lægges med
fald, så spildevandet kan løbe uden brug af
pumper.
Hydraulisk kapacitet
Den hydrauliske kapacitet er et fagudtryk for
vandløbs evne til at rumme mere vand. Hvis
den hydrauliske kapacitet er overbelastet,
kan vandløbet ikke aftage mere regnvand.
Derfor skal der ved nye udledninger med
regnvand til vandløbet drosles ned til 1 l/s
pr. red. Ha, hvilket oftest gøres ved at ind53
sætte et regnvandsbassin inden udløbet til
vandløbet.
Kloakopland
Et område, hvor kommunens spildevandsplan er gældende.
Kravopland
Oplande til særlig følsomme recipienter
(ofte søer), hvor der stilles særlig krav til
bl.a. spildevandsrensning.
Kritisk kote
Er det omgivende terræn ved det offentlige
afløbssystem, dvs. terrænkote ved brønddæksel i vej. Dog vil kritisk kote blive defineret som terræn ved huse, såfremt disse ligger lavere end vejen
LAR
Begrebet LAR har været kendt i Danmark
siden starten af 1990’erne. Det dækker over
et princip for håndtering af regnvand, hvor
de traditionelle lukkede rørsystemer suppleres med, eller erstattes af, forskellige teknikker til lokal afledning af regnvand, såkaldte LAR-elementer.
Lunker
Uønsket fordybning.
Minirensningsanlæg
Er et anlæg til spildevandsrensning i det
åbne land, og er et lille biologisk renseanlæg
beregnet for en enkelt eller få ejendomme.
Nedsivningsanlæg
Et anlæg til spildevandsrensning i det åbne
land, hvor spildevandet nedsives og renses
via jorden.
Opstemning/opstuvning
En betegnelse for den hævning af vandstanden, der sker i kloaksystemet, når det regner
kraftigt. Vandstanden stiger, og der kan løbe
kloakvand ind i lavtliggende kældre.
Overløbsbygværk
Et overløbsbygværk er placeret i et fællessystem. Under kraftig regn og overbelastning
af kloakledningerne løber der en blanding af
spilde- og regnvand ud til en recipient, så
kloakledningerne aflastes, hvorved opstuvningen i kloaksystemet bliver mindre. Spildevandet, som ledes til recipienten, er fortyndet med regnvand, men er ikke renset.
PE
Personækvivalent, forureningsmængde, der
svarer til, hvor meget én person tilfører kloaksystemet. 1 PE er fastsat til 21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller
1,0 kg total fosfor/år.
RBU
Regnvands Betingede Udløb.
Recipient
Modtager, her i betydningen vandområde,
vandløb, sø, hav eller grundvand, som fra
spildevandssystemet modtager udledninger
fra opspædet spildevand, regnvand eller
renset spildevand.
Regnvandsbassin
Anlæg i forbindelse med bortledning af
regnvand fra befæstede arealer. Regnvandsbassinet opmagasinerer regnvand
under kraftig regn, og afgiver langsomt
regnvandet til en recipient.
Regnvand
Vand fra nedbør, der ikke er trængt ned i
jorden, og som afledes direkte fra tage, terræn, veje etc. I spildevandsbekendtgørelsens forstand skal dette vand opfattes som
spildevand. Ikke mindst i begyndelsen af et
regnskyl kan vandet, fra fx veje, være hårdt
belastet med organisk nedbrydeligt stof,
med rester fra bremsebelægninger, dæk,
stoffer fra forbrændt og uforbrændt benzin
og olie m.v. også kaldet miljøfarlige stoffer.
Renovering
Betegnelse for fornyelse af spildevandssystemet i tilfælde af akut brud på ledning,
rotter eller ledningstilstand vurderes at være renoveringsmoden på grund af store
mængder indsivning af højtliggende vandspejl.
Separatsystem
Kloakeringsprincip, hvor regnog spildevand
transporteres i hver sin ledning.
54
Stikledning
Tilslutningsledning fra hovedkloakledning til
privat ejendom ind til stikbrønd eller til skel,
hvis der ikke er stikbrønd.
hensyntagen til lokal afledning af vand og
rekreativ værdi.
Skybrud / Ekstremregn
I Danmark defineret som en nedbørintensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder.
Udpegningsgrundlaget
Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper, som findes
inden for et internationalt beskyttelsesområde, og er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet,
som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder.
Uvedkommende vand
Uvedkommende vand er alle former for
vand, der ikke bør være i et spildevandssystem. Det er ”rent vand”, som når det kommer i spildevandsledningen, bliver til ”beskidt vand” (spildevand) og efterfølgende
skal renses for at blive til ”rent vand” igen.
Denne vandmængde indgik ikke i beregningerne, da spildevandsledningerne blev dimensioneret, så der er ikke ”plads” til denne
vandmængde i spildevandsledningerne.
Vandforvaltningsstrategi
Plan der beskriver, hvordan regnvand håndteres for forskellige regnhændelser under
55
Renere teknologi til håndtering og rensning
af separat vand separatvand
11 REFERENCELISTE
Vandplan 2010-2015 Vedtagne vandplaner
Syddjurs Kommunes Kommuneplan 2013
kommuneplan
Syddjurs Kommunens Klimatilpasningsplan
klimatilpasningsplan
Syddjurs Kommunes Vandforsyningsplan
vandforsyningsplan
Syddjurs Spildevand A/S syddjurs spildevand
LAR i Danmark www.laridanmark.dk
www.klimatilpasning.dk
Danva Danva
Vand i byer
Naturstyrelsen – spildevand NST_spildevand
Kloakviden
Spildevandskomiteens skrifter
vandskomiteens skrifter
Spilde-
Spildevands Teknisk forening STF
Vandets vej vandets vej
56
12. BILAG
Bilag 0 - Gis-kort
Spildevandsplan kortgrundlag
spildevandsplan - Kort
Bilag 1 - Vandplanernes retningslinjer om
spildevand.
Bilag 2 - Afskærende ledninger
Bilag 3 – U-skemaer for regnvandsbetingede udledninger
57
BILAG 1 Retningslinjer i vandplanerne for spildevand
6. Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås.
7. Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et firstflush bassin pa 5 mm (50 m3 pr. red. ha) ved en afskærende kapacitet (afløbstal) på 4,5 l/sek. pr. Ha svarende til en årlig udledning pa ca. 250 m3 pr. red. Ha oplandsareal (Odense regnserien). Såfremt der anvendes en anden regnserie eller en anden afskærende kapacitet, kan der accepteres en anden bassinstørrelse, når blot udledningen svarer til, hvad der dimensioneres med Odense
regnserien og de anførte forudsætninger. Ved lavere afløbstal vil bassinvolumen derfor skulle vare større for at opnå den ønskede reduktion
af udledningen. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående.
Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm.
8. Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik pa tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfang af trafikbelastning i oplandet. Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s
pr. Ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som pa overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand.
9. Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformal eller lignende.
Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides.
10. For spildevandsudledninger i det åbne land gælder:
a. Spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande, se WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til
søer, moser, vandløb eller nor, skal som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet på WebGIS. Dette kan ud
over rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af WebGIS fremgår de oplande hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger.
58
11. Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden.
12. Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer4 (miljøfarlige stoffer) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse
stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet.
13. Temperaturpåvirkninger i områder uden for et opblandingsområde, hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden
for grænser, som sikrer, at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes
14. I kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioriteringer indgå:
a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning,
b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil vare længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand,
c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3 Undtagelser
for vandløb i henhold til miljømålslovens §§ 16 og 19,
d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder).
59
BILAG 2 – Nye afskærende ledningsanlæg
Bale til Ommestrup
60
Skødshoved til Tved
61
Thorsager til Mørke
62
Andi til Skørring
63
Kalø Landbrugsskole, Højskolen på Kalø, Vildtforvaltningsskolen og Slotskroen ved Kalø slotsruin
64

Syddjurs Kommune Spildevandsplan 2015

Transcription

Similar documents

Hammel Renseanlæg - Favrskov Forsyning

Kloakering (PDF-fil)

island - Syddjurs Ungdomsskole

Barselsvikar - miljøsagsbehandler til Ringsted Kommune

Afklaring udeståender ny løn

Lykkesholm Hillerød

Etapekort Beder separatkloakering