1 Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen Almevej 6

Transcription

1 Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen Almevej 6
Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen
Almevej 6
2900 Hellerup
Kystdirektoratet
J.nr. 14/00228-40
Ref. Marianne Jakobsen
08-04-2015
Tilladelse til sand- og ralfodring ud for matr.nr. 4s og 4dk Lumsås By,
Højby beliggende Nordre Strandvej 13, Odsherred Kommune
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sand- og ralfodre, på de vilkår som
fremgår nedenfor.
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en
konsekvensvurdering for projektet.
Odsherred Kommune skal vurdere om projektet kræver en vurdering af
virkningen på miljøet (VVM). Dette har kommunen afvist at gøre, indtil der
foreligger en afgørelse om konsekvensvurdering. Denne afgørelse er truffet i
forbindelse med denne tilladelse.
Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse
fra kommunen herom.
Lovgrundlag
Etablering af sand- og ralfodring kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16,
stk. 1, nr. 1 og 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).
Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt
naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i
bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på
søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008).
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
1.
Der må fodres med op til 720 m3 sand. Sandet må placeres som anført i
ansøgningen af 12. februar 2015.
2.
Fodringsmaterialet skal bestå af rent sand og ral ikke større end 64 mm i
diameter og svare til det på strækningen naturligt forekommende
materiale, indhentet fra et godkendt indvindingsområde.
3.
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse af den
godkendte fodringsmængde.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
1
4.
Efter hver fodring skal der indsendes oplysninger om fodringsmængder,
fodringstidspunkt samt sedimentets herkomst og grovhed, f.eks. udtrykt
ved middelkorndiameter.
5.
Fodringen skal ved udlægningen indpasses bedst muligt i landskabet.
6.
Eventuelle skader på flora og fauna ved fodringsarbejdet skal retableres
efter sandets udlægning.
7.
Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger ved fodringen, forpligter
tilladelsens indehaver sig til at ophøre med disse straks.
8.
Til sikkerhed for opfyldelsen af ovenstående vilkår, skal ejeren for egen
regning udfærdige og på den ejendom som anlægget etableres på lade
tinglyse en deklaration, med Kystdirektoratet som påtaleberettiget.
Deklarationen skal orientere om, at den til enhver tid værende ejer af
ejendommen og anlægget er forpligtet til at overholde de i tilladelsen
anførte vilkår.
Deklarationen kan tinglyses med respekt for eksisterende pantehæftelser
og servitutter, byrder m.v.
I anmeldelsen til den elektroniske tinglysning skal Kystdirektoratets emailadresse, [email protected], anføres, idet Kystdirektoratet skal have adgang
til den originale tinglyste deklaration.
Servitutten skal være tinglyst senest 1 år fra denne tilladelses datering.
9.
Udlægning af fodringen skal være i overensstemmelse med det ansøgte
med undtagelse af kornstørrelse, der ikke må overstige 64 mm.
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de
for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og
godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i
henhold til anden lovgivning.
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer,
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for
et, i forbindelse med sand- og ralfodringen tilstedeværelse eller etablering,
opstået civilretligt ansvar.
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for projektets effekt.
Såfremt etableringen af anlægget har konsekvenser for andre grunde, f.eks. i form
af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til at der
indhentes samtykke hertil fra de berørte grundejere, inden anlægsarbejdet
iværksættes.
Begrundelse for tilladelsen
Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage
en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står:
”§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod
oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet,
fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning
af følgende hensyn:
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
2
1) Behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn,
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,
4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,
5) naturens frie udfoldelse,
6) rekreativ udnyttelse af kysten,
7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og
8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse”.
I afgørelsen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for
kystbeskyttelse, den tekniske og miljømæssige kvalitet, kystlandskabets bevarelse,
naturens frie udfoldelse og den rekreative udnyttelse af kysten.
Den generelle tilbagerykning af hele kyststrækningen vil på sigt medføre, at huset
kommer til at ligge på en pynt ud i havstokken, hvis der bliver kystbeskyttet på
strækningen. Formålet med sand- og ralfodringen er at bremse erosionen af
skråningen, så sommerhuset kan bevares i en længere periode.
Normalt tillader Kystdirektoratet ikke kystbeskyttelse af ubebyggede grunde,
som matr.nr. 4dk, Lumsås By, Højby, men i det konkrete tilfælde kan fodringen
på en kortere strækning af den ubebyggede matrikel være med til at forlænge
holdbarheden af sandfodringen ud for matr.nr. 4s Lumsås By, Højby, da den
kystnære transport vil flytte materialet den vej.
Med hensyn til kysbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige
kvalitet finder Kystdirektoratet, at en sand- og ralfodring på strækningen er
hensigtsmæssig for at bevare sommerhuset i en længere periode samtidig med
at kystlandskabet bliver bevaret. En sandfodring gavner endvidere på en større
strækning end kun ved udlægningsstedet. Sandet vil indgå i den langsgående
sedimenttransport mod øst.
Kystdirektoratet finder, at sandfodring vil gavne sedimentbalancen positivt.
Kystbeskyttelsens indflydelse på kystens dynamiske processer med erosion og
aflejring vurderes positivt. Det visuelle indtryk af sand- og ralfodringen vurderes
ligeledes positivt. En fodring vil ud over den beskytteende effekt samtidig tilgodese
de rekreative muligheder i området.
På den baggrund finder Kystdirektoratet sammenfattende, at der kan gives
tilladelse til det ansøgte projekt med fodring på revlen.
Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering
Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura
2000-områder.
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn
til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er
udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn
til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
3
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at
projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet
art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en
væsentlig påvirkning af noget Natura 2000-områder eller bilag IV arter.
Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af
naturtyper og levesteder. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal
udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af udtalelser fra
Naturstyrelsen.
Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en
konsekvensvurdering, skyldes bl.a. at det ikke berører noget Natura 2000område og at der ikke er kendskab til bilag IV arter.
Projektbeskrivelse
Der bliver periodisk sand-og ralfodret for at opbygge en dynamisk strandvold,
som kan beskytte skråningen mod erosion under storm og løbende frigive
sediment til kysten.
Sedimentstrømmen passerer fra vest mod øst og derfor er en supplerende fodring
ud for matr.nr. 4dk Lumsås By, Højby med til at forlænge ralfodringen ud for
matr.nr. 4s Lumsås By, Højby.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos
Odsherred Kommune og Naturstyrelsen samt sendt til orientering til Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og
Geodatastyrelsen og naboer.
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Odsherred Kommune skrev den 25-03-2015 bl.a. følgende: ” I forhold til
kommunens VVM-screening synes der at være opstået en uheldig
sagsbehandlingstempiuoverensstemmelse, hvis Kystdirektoratet ikke kan træffe
afgørelse, før kommunens VVM-screening foreligger. Dette, da kommunen ikke
træffer VVM-screeningsafgørelse, før Kystdirektoratet har truffet afgørelse efter
BEK nr. 874. Dette skyldes, at en konsekvensvurdering automatisk medfører
VVM-pligt, jf. fx NKN-31-01637. Kommunen kan derfor ikke træffe VVMscreeningsafgørelse forud for habitatbestemmelsesafgørelsen. Det er lidt frem
og tilbage, men i den konkrete sag kan det dog allerede nu oplyses, at
kommunen, som følge af ovenstående udmelding fra naturteamet, ikke har
grund til at forvente en VVM-screeningsafgørelse, der i sig selv medfører VVMpligt”.
Naturstyrelsen skrev den 30-03-2015 bl.a. følgende:
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
4
” Naturstyrelsen vurderer …, at det ansøgte kræver en dispensation fra
strandbeskyttelseslinjen…
…og ingen registrerede bilag IV-arter.
Naturstyrelsen har ingen yderligere bemærkninger til det ansøgte”.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder to afgørelser.

Afgørelse om at give tilladelse til projektet,

afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering.
Begge afgørelser kan påklages til miljøministeren.
For begge afgørelser gælder følgende:

Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige
forhold.

Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.

Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til
miljøministeren sammen med sagens akter.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Med venlig hilsen
Marianne Jakobsen
+45 40 44 15 33
[email protected]
Kopi til: Naturstyrelsen, Odsherred Kommune, Danmarks
Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark,
Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og
Geodatastyrelsen og naboer.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
5
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
6