Afgørelse - Masterpiece .dk masterpiece.dk
Transcription
Afgørelse - Masterpiece .dk masterpiece.dk
Bodil Lis Gyrst Hannerupgårdsvej 35, st, -101 5230 Odense M Kystdirektoratet J.nr. 14/00461-23 Ref. Marianne Jakobsen 28-05-2015 Afslag på kystbeskyttelse og påbud om at fjerne etableret kystbeskyttelse ud for matr.nr. 2hl Nyborg Markjorder, Margrethevej 14, Nyborg Kommune Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på tilladelse til kystbeskyttelse i form af stenkastning foran en mur ud for Margrethevej 14, Nyborg Kommune. Hovedparten af stenkastningen ligger umiddelbart foran muren på matr.nr. 2hl Nyborg Markjorder, men en lille del er etableret på matr.nr. 2axy Nyborg Markjorder, som ligger mellem vandkanten og umiddelbart foran matr.nr. 2hl Nyborg Markjorder. Der meddeles samtidig påbud om, at hele den stenkastning, som allerede er etableret på begge matrikler, fjernes senest torsdag den 15-10-2015. Med mindre Kystdirektoratet inden denne dato har modtaget fyldestgørende billeddokumentation, der viser, at stenkastningen er fjernet, vil sagen derefter uden yderligere varsel blive overgivet til politiet. Lovgrundlag Etablering af stenkastning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. 267 af 11. marts 2009). Kystdirektoratet kan meddele påbud om fjernelse af stenkastningen, jf. § 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven. Begrundelse for afslaget Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står: ”§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. ” Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 1 I afgørelsen har Kystdirektoratet lagt vægt på, at ejeren af matr.nr. 2axy Nyborg Markjorder, hvor en lille del af kystbeskyttelsen er etableret, ikke vil give sit samtykke dertil. Hvis grundejeren havde givet sit samtykke, ville hensynet til den tekniske og miljømæssige kvalitet imidlertid blive vægtet så højt, at det i sig selv ville medføre et afslag. Der er et behov for kystbeskyttelse på strækningen, men det er imødekommet med de lodrette mure, der dog ikke altid er etableret teknisk optimalt. Endelig er hensynet til kystlandskabets bevarelse, naturens frie udfoldelse og den rekreative udnyttelse af kysten tillagt en vis betydning. Kystdirektoratet udarbejdede i 2011 en national kystbeskyttelsesstrategi. Denne har som formål at implementere kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. Én af strategiens målsætninger er bl.a., at for at kystbeskyttelse i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at være behov, hvilket betyder at der inden for en kortere periode på 20-25 år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Dette er også Kystdirektoratets praksis. I den pågældende sag er der - umiddelbart foran en lodret mur - etableret en stenkastning. Hovedparten af stenkastningen ligger på matr.nr. 2hl Nyborg Markjorder, men en mindre del er etableret på matr.nr. 2axy Nyborg Markjorder, som ligger umiddelbart foran matr.nr. 2hl Nyborg Markjorder. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 2 Kystdirektoratet finder i den pågældende sag, at der er behov for kystbeskyttelse på strækningen, da bebyggelsen ligger relativt tæt på vandet. Der er på et tidligere tidspunkt etableret en lodret støttemur som værn mod erosion. Denne mur har kun været delvist vedligeholdt. For at stabilisere kystbeskyttelsen/muren, har man derfor etableret en stenkastning foran. Det er ikke kystdirektoratets praksis at give tilladelse til kystbeskyttelse af kystbeskyttelse eller ”dobbelt kystbeskyttelse”, som det også bliver benævnt. Den kystbeskyttelse, man har, skal være udført og vedligeholdt teknisk optimalt, så den kan klare de påvirkninger, den bliver udsat for. Kystdirektoratet finder, at den etablerede løsning ikke er en teknisk acceptabel løsning, idet den er en såkaldt dobbelt kystbeskyttelse. Hvis den eksisterende kystbeskyttelse ikke er tilstrækkelig, eller ikke er vedligeholdt, må man forsøge at finde en anden løsning, eventuelt fjerne den helt. Hvis man ønsker at bevare en lodret mur, kan man enten vedligeholde den inden for rammerne af den udstrækning, den oprindeligt har haft, eller man kan søge om tilladelse til en forstærkning, så den kan modstå den påvirkning, der er. Med hensyn til vurderingen af den tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet i sin praksis også vægt på, at kystbeskyttelse ikke må have negativ indvirkning på nedstrøms kyster samt nabostrækninger. Alle former for passiv kystbeskyttelse (lodrette mure, høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) har en indvirkning på sedimenttransporten på kysten, såfremt anlægget er virksomt. Årsagen er, at anlæggene reducerer sedimenttilførsel til kysten nedstrøms, hvilket medfører læsideerosion. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er behov for mere passiv kystbeskyttelse, men at hele strækningen er i underskud for sand og ral. Sand- og ralfodring kan leve op til kystbeskyttelsesstrategiens hovedformål, da det har en anden virkning på kystudviklingen end en hård passiv konstruktion, som skråningsbeskyttelse og lodrette mure er. Samtidig er sandfodringen med til at hindre forøget erosion og dermed forstejling af strandplanet og forbedrer muligheden for ophold på og ved stranden. På erosionskyster vil tilført sand sandsynligvis forsvinde igen, hvorfor en sandfodring skal gentages periodisk, hvis man fortsat ønsker at bremse den naturlige kystudvikling. Kystdirektoratet vil opfordre til et samarbejde om et fælles projekt, hvor man søger at tilføre strækningen som helhed mere sand, da der er behov herfor på hele kysten. Flere hårde konstruktioner vil udelukkende øge dette behov. Renovering, vedligeholdelse og genopfyldning Renovering og genopbygning af eksisterende tilladte kystbeskyttelsesanlæg kræver en fornyet tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Med renovering menes, at et anlæg ændres med hensyn til materialevalg, beliggenhed eller dimension. Vedligeholdelse af et eksisterende anlæg må ske uden forudgående tilladelse dog under visse betingelser: Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 3 Alle materialer svarer til de, der er anvendt i det eksisterende og tilladte anlæg. Anlæggets opbygning og dimensioner må ikke ændres i forhold til tilladelsens vilkår. Anlæg etableret før 1988, må vedligeholdes i det omfang, de har haft i 1988, men bliver de fjernet helt eller delvist og derefter genopført, kræver det altid en forudgående tilladelse. Anlæg med tilladelse givet efter 1988 må vedligeholdes i den udstrækning, det er dækket af tilladelsen Besigtigelse i maj 2014 Kystdirektoratet har besigtiget kysten ud for ejendommen den 20-05-2014, hvor følgende billeder er taget. Der er tale om en strækning, hvor kystbeskyttelsen ikke er udført teknisk optimalt og siden etableringen af de oprindelige mure heller ikke efter en samlet vurdering, idet de er meget forskellige i udseende og de er vedligeholdt i en meget varieret kvalitet. Høfderne på billederne er ikke på nogen måde udført teknisk optimalt. De gør i bedste fald ikke gavn. De er på ingen måde med til at fremme hverken kystlandskabets bevarelse og genopretning, naturens frie udfoldelse eller den rekreative udnyttelse af kysten. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 4 Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om stenkastningen kan påklages til miljøministeren. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljøministeren sammen med sagens akter. Med venlig hilsen Marianne Jakobsen +45 40 44 15 33 [email protected] Kopi til: Naturstyrelsen, Nyborg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 5