BUU-18-08-2015 - 00 Referat med bilag

Transcription

Børne- og Uddannelsesudvalget, 18-08-2015
Referat fra mødet i
Børne- og Uddannelsesudvalget
(Indeholder åbne dagsordenspunkter)
Mødedato:
Tirsdag den 18. august 2015
Mødested:
Børnehuset Østervold, Øster Voldgade 3
Mødetidspunkt:
Kl. 8:00 - 11:00
Medlemmer:
Formand: Susanne Eilersen (O)
Næstformand: Ole Steen Hansen (A)
Bente Gertz (A)
Cecilie Roed Schultz (Ø)
Frances O´Donovan-Sadat (V)
Lasse Strüwing Hansen (A)
Pernelle Jensen (V)
Fraværende:
Frances O´Donovan-Sadat
Side 1
Indholdsfortegnelse
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
Godkendelse af dagsorden ....................................3
2. budgetopfølgning 2015 - Børne- og
Uddannelsesudvalget ...........................................4
Status på implementering af skolereform................8
Revidering af styrelsesvedtægt for folkeskolerne
i Fredericia Kommune ........................................10
Indsats for højnelse af naturfagene i dagtilbud
og skoler ..........................................................11
Forældresamarbejdet i dagtilbud og skoler ............13
Tilsyn med kommunale daginstitutioner 20142015................................................................15
Skolevejsprojekter .............................................16
GAME Streetsport ..............................................19
Orientering om ny forståelsesaftale mellem
Fredericia Kommune og DLF................................23
Lukket - Orientering...........................................24
Side 2
57
Godkendelse af dagsorden
Sagsnr.:
Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget
Sagsbeskrivelse:
Økonomiske konsekvenser:
Vurdering:
Indstillinger:
Indstilles til godkendelse.
Bilag:
Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 18-08-2015:
Godkendt.
Fraværende: Frances O´Donovan-Sadat
Side 3
58
2. budgetopfølgning 2015 - Børne- og Uddannelsesudvalget
Sagsnr.:15/5826
Sagsbeskrivelse:
I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der
hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne
kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der
gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:
•
Ny lovgivning
•
Byrådsbeslutninger
•
Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne
•
Fejl og mangler
For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens
principper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner
på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel
vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af
ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i Byrådet.
Udvalgets økonomi fra vedtaget budget (korrigeret budget) til forventet
regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og
med juni måned.
Mio. kr.
Korrigeret
budget
2. budgetopfølgning
Forventning
spar/lån
Forventet
regnskab
Dagtilbud
Familie og
Børnesundhed
220,237
0,632
-3,200
217,669
185,824
0,208
-20,000
166,032
Skoler
447,503
0,877
-4,000
444,380
Serviceudgifter i alt
853,564
1,717
-27,200
828,081
Overførselsudgifter
Familie og
Børnesundhed
6,806
0,124
Overførselsudgifter i alt
6,806
0,124
Drift
Serviceudgifter
Centrale
refusionsordninger
Dagtilbud
Familie og
Børnesundhed
Centrale
refusionsordninger i alt
6,930
0,000
6,930
0,000
-2,166
-2,166
-2,166
0,000
0,000
-2,166
Side 4
Drift i alt
858,204
1,841
-27,200
832,845
-2,512
1,407
Anlæg
Dagtilbud
Familie og
Børnesundhed
3,919
0,000
Skoler
28,680
Anlæg i alt
32,599
Total
890,803
+= udgift / lån af næste år (underskud)
- = indtægt / opsparing (overskud)
0,000
28,680
0,000
-2,512
30,087
1,841
-29,712
862,932
I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet:
Korrigeret budget
Kolonnen ”Korrigeret Budget” dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån
2014<>15 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til 2015 (herunder
resultat af 1.BO).
2. budgetopfølgning
Kolonnen ”2. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og
omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes
videre til godkendelse i byrådet.
Under serviceudgifter er der primært foretaget omplacering vedrørende
barselsfonden.
For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget
”Specifikation – 2.-Budgetopfølgning 2015” på sagen.
Forventning Spar/lån
Kolonnen ”Forventning Spar/lån” dækker over opsparing til senere eller
lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for
økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et
evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at
indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved
regnskabsafslutningen.
Status på nye anlæg fra 2015-budgettet
Der henvises til bilaget ”Status på nye anlæg fra 2015-budgettet”.
Side 5
Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.
Vurdering:
Dagtilbud
Dagtilbud forventer ved 2. budgetopfølgning 2015 et mindreforbrug på
3,200 mio. kr. på driften. Mindreforbruget skyldes primært
tilbageholdenhed på enkelte institutioner samt i dagplejen.
Der er foretaget konsekvensberegninger af den suspenderede
mængdereguleringsordning. Disse beregninger viser, at som følge af det
faldende børnetal vil Dagtilbuds budget kunne reduceres med ca. 3,100
mio. kr. i 2015 stigende til ca. 6,700 mio. kr. i 2016. Der skal dog gøres
opmærksom på, at midlerne for 2015 er lagt ud til institutionerne og
dermed indregnet i ovenstående forventede spar/lån. Mængderegulering
vil blive drøftet yderligere ved budgetlægningen.
På anlæg forventes et mindreforbrug på 2,512 mio. kr. Dette vedrører
primært pasningsgarantipuljen, samt en pulje til renovering af
institutionerne
Udviklingen følges tæt i samarbejde med Økonomi.
Familie & Børnesundhed
Familie & Børnesundhed forventer ved 2. budgetopfølgning et
mindreforbrug på 20,000 mio. kr. Dette er en opjustering af skønnet fra
1. budgetopfølgning på 5,290 mio. kr. De 20,000 mio. kr., skal også ses i
lyset af, at der ved spar/lån fra 2014/2015 blev overført 14,810 mio. kr.
Årsagen til opjustering af skønnet kan hovedsageligt relateres til at der
p.t. ser ud til at blive mindreforbrug på døgninstitutioner og forebyggende
foranstaltninger.
Der blev i forbindelse med budgetvedtagelsen i 2014 vedtaget en
besparelse døgninstitutionerne fra år 2016 og fremadrettet. Dette på
baggrund af en målrettet indsats på familieområdet. Det ser derfor ud til
at indsatsen er begyndt at have sin virkning, hvilket er positivt. Det er
dog vigtigt at have for øje, at billedet hurtigt kan vende, såfremt der
opstår situationer, hvor anbringelser er nødvendigt. Men holder det
nuværende skøn, vil det allerede i år, være muligt at lægge nogle midler i
kommunekassen ved regnskabsårets afslutning.
Skoler
Side 6
Skoler forventer ved 2. budgetopfølgning 2015 et mindreforbrug på 4,000
mio. kr. på driften. Dette skal ses i sammenhæng med overført spar/lån
2014<>2015 på 8,199 mio. kr.
Det forventes således, at skolerne vil forbruge af deres opsparede midler i
2015. Midlerne vil blive anvendt til nyansættelser, indkøb af nyt inventar,
investering i IT m.m.
Der er foretaget konsekvensberegninger af den suspenderede
mængdereguleringsordning. Disse beregninger viser, at som følge af det
faldende børnetal vil Skolers budget kunne reduceres med ca. 3,300 mio.
kr. i 2015 stigende til ca. 4,300 mio. kr. i 2016. Der skal dog gøres
opmærksom på, at midlerne for 2015 er lagt ud til skolerne, hvilket
betyder at forventet Spar/lån 2015<>2016 vil blive reduceret tilsvarende.
Mængderegulering vil blive drøftet yderligere ved budgetlægningen.
På anlæg forventes intet Spar/lån.
Indstillinger:
Familie & Børnesundhed og Børn & Unge indstiller:
1. at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer
2. at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet
Bilag:
Åben - Specifikation - 2. budgetopfølgning 2015 BUU.xlsx
Åben - Status på nye anlæg fra 2015-budgettet.xlsx
Børne- og Uddannelsesudvalget følger indstillingen fra Familie &
Børnesundhed samt Børn & Unge.
Side 7
59
Status på implementering af skolereform
Sagsnr.:15/7034
Sagsbeskrivelse:
Folkeskolerne har i et år arbejdet med at implementere den nye
skolereform, som trådte i kraft august 2014.
En så stor reform lader sig ikke implementere på blot et enkelt skoleår,
men der er blevet taget konstruktivt og professionelt fat om opgaven på
alle skoler og i støttestrukturen (Pædagogisk Udviklingscenter, Videns- og
Ressourcecentret samt Administrativt Sekretariat).
Undervisningsministeriets læringskonsulenter har også været en del af
skolernes støttestruktur i det forgangne år, idet Børn og Unge indgik en 1årig samarbejdsaftale med UVM for at blive dygtigere til at arbejde med
læringsmålstyret undervisning og dokumentation af elevernes læring.
Denne indsats skal alle skoler fortsætte, og dette vil ske i 2015-16 i tæt
samarbejde med PUC og UVM´s læringskonsulenter inden for naturfag.
To af de områder af reformen, som har givet særlige udfordringer i det
første år er:


Den understøttende undervisning
Frivillig lektiehjælp / fordybelsestid
Af bilaget som er vedhæftet sagen fremgår det, hvorledes skoleledelsen
vurderer status på implementering af reformen ved udgangen af juni
2015.
Den grønne farve markerer en høj grad af målopfyldelse, hvor imod rød
farve indikerer, at der fortsat er en række ting, som skal sættes i gang.
Ingen
Vurdering:
Børn og Unge vurderer:

at alle folkeskoler samt specialskolen Frederiksodde Skole har
arbejdet målrettet med at implementere den nye reform, og har
nået et tilfredsstillende resultat ved udgangen af juni 2015.
Side 8

at Fredericias folkeskoler på visse områder (eksempelvis ”linjer i
udskolingen”, ”pædagogisk ledelse”, ”forskningsbaseret
skoleudvikling”) har været hjulpet godt på vej med
implementeringen af den nye reform i kraft af ny kommunal
skolestruktur august 2013 samt skole-/dagtilbuds-aftalen med
LSP/Ålborg Universitet.
Indstillinger:
Børn og Unge indstiller, at

orienteringen tages til efterretning

skolerne i efteråret 2015 - i forbindelse med udarbejdelse af
kvalitetsrapport for skoleåret 2014-15 - får drøftet skolens
implementering af ny reform med både elevråd, medarbejdere og
skolebestyrelse.
Bilag:
Åben - Status på implementering juni2015 - alle distriktsskoler
Børne- og Uddannelsesudvalget følger Børne & Unges indstilling.
Side 9
60
Revidering af styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Fredericia
Kommune
Sagsnr.:15/6771
Sagsbeskrivelse:
I forbindelse med en foreslået ændring af mødestrukturen i
Skolebestyrelsernes Fællesråd, skal der ske en ændring i
Skolestyrelsesvedtægten for Fredericia Kommunale Skolevæsen.
Ingen.
Vurdering:
Børn og Unge vurderer, at der vil være behov for at udvikle møderne og
mødestrukturen i Skolebestyrelsernes Fællesråd, for at opnå et større
engagement samt skabe bedre betingelser for samarbejdet om
skoleudviklingen i Fredericia.
En gruppe bestående af forældre, politikere og forvaltning har drøftet
forskellige muligheder og ønsker fremadrettet fire årlige møder samt som noget nyt - to fælles møder med Fællesrådet for Dagtilbud.
Indstillinger:
Børn og Unge indstiller, at den reviderede Skolestyrelsesvedtægt for
Fredericia Kommunale Skolevæsen sendes i høring hos skolebestyrelserne
for de kommunale skoler i perioden den 19.08 2015 til den 19.10 2015.
Bilag:
Åben - Forslag skolestyrelsesvedtægt juni 2015.docx
Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter at sende revideret
skolestyrelsesvedtægt i høring.
Side 10
61
Indsats for højnelse af naturfagene i dagtilbud og skoler
Sagsnr.:15/7140
Sagsbeskrivelse:
Fredericia Kommune har fastsat en række mål for Fredericias børn og
unge. Målene fremgår af børn- og ungepolitikken, den kommunale
naturfagsstrategi samt LSP-samarbejdet/Program for læringsledelse.
Målene omfatter blandt andet, at:
•
•
•
Fredericias børn og unge er fagligt engagerede og fagligt dygtige på
det naturfaglige og tekniske område.
Dagtilbuddet skal udvikle børns lyst og evne til at lære i, om og med
naturen, så der skabes forudsætning for, at børnenes naturfaglige
færdigheder kan løftes til mindst landsgennemsnittet i skolen.
Elevernes færdigheder inden for de naturfaglige fag ligger minimum
på landsgennemsnittet eller over.
Der kræves en særlig indsats på hele 0-18 års området, hvis disse mål
skal nås. Dette var en af flere konklusioner i forbindelse med byrådets
godkendelse af kvalitetsrapporten 2013-14.
Der er derfor lagt et spor for at løfte dette område. Hvert distrikt skal i
samarbejde med Pædagogisk Udviklingscenter udarbejde en handleplan i
et 0-18 års perspektiv.
Handleplanen skal blandt andet indeholde:
•
•
•
•
Klare mål og en plan for evaluering.
Konkretisere, hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling og
kapacitetsopbygning.
Konkretisere, hvordan der arbejdes med videndeling og It i det
pædagogiske arbejde.
Konkretisere, hvordan det omgivende lokalsamfund og forældre kan
inddrages, så det understøtter børn og unges læring og motivation.
Desuden indgås partnerskab med Nationalt center for undervisning i
natur, teknik og sundhed, Professionshøjskolen UC Lillebælt samt læringskonsulenter fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der alle
vil bidrage med faglig viden og kompetenceløft på området.
Der er søgt 200.000 kr. fra Friluftsrådet til en grejbank, der blandt andet
skal understøtte et aktivt læringsmiljø i relation til sciencefagene.
Ingen.
Vurdering:
Børn og unge vurderer, at der er behov for en ekstra indsats i forhold til
at styrke elevernes læringsudbytte i naturfagene. Vurderingen bygger på:
Side 11
•
•
•
LSP-målinger,
resultater fra nationale test samt
afgangsprøver.
Indstillinger:
Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at
udviklingssporet ”Naturfænomener, naturfag og teknologi 2015-2017”
tages til efterretning.
Bilag:
Orientering taget til efterretning.
Side 12
62
Forældresamarbejdet i dagtilbud og skoler
Sagsnr.:15/7093
Sagsbeskrivelse:
Et tæt samarbejde mellem forældre og personale i dagtilbud og skoler kan
styrke den fælles indsats for børn og unges læring og udvikling.
LSP-kortlægningen af dagtilbud og skoler i efteråret 2013 viste tydelige
tegn på, at der er behov for at kvalificere forældresamarbejdet i flere
distrikter.
Den nye skolereform fra august 2014 fremhæver også
forældresamarbejdet, som et område, der skal arbejdes med at kvalificere
og nytænke. Som følge af skolereformen skal den enkelte skolebestyrelse
fastsætte principper for henholdsvis skolens og forældrenes ansvar i
skole-hjem-samarbejdet. Dette har alle skolebestyrelser i Fredericia brugt
tid på at udarbejde, og i efteråret 2015 vil den sidste skole have skolens
principper for skole-hjem-samarbejdet vedtaget.
Der er i foråret 2015 udarbejdet en fælles forældrefolder for alle
distriktsskolerne, som vil være tilgængelig i en elektronisk udgave fra
august. Folderen er et led i arbejdet med inklusionsstrategien, idet den
omhandler, hvordan forældre og personale på skolerne bedst
samarbejder, så der opbygges fællesskaber og gode læringsmiljøer for
alle. Se folderen her:
http://ipaper.ipapercms.dk/fredericiaKommune/Skoleafd/Inklusion/
På dagtilbudsområdet har der i foråret 2015 været fokus på at få
kvalificeret og digitaliseret de forskellige velkomstfoldere til forældrene,
som bl.a. fortæller om, hvordan forældresamarbejdet vægtes og
praktiseres i de forskellige institutioner. Distriktsinstitutionslederne har
taget fat om dette, idet der er god inspiration at hente hos hinanden på
tværs.
I Høje Tåstrup kommune vil man være danmarksmester i
forældresamarbejde, og derfor har man i maj 2015 vedtaget 10
principper, der danner afsæt og ramme for at opbygge en fælles
kommunal samarbejdsprofil med alle forældre, således at de indgår aktivt
på hele 0-18 års området. De 10 principper er vedhæftet som bilag.
På fællesrådsmøderne i marts 2015 - hvor Børne- og
Uddannelsesudvalget indledte drøftelser med bestyrelserne omkring et
styrket forældresamarbejde - kom der forskellige bud og eksempler på,
hvordan forældresamarbejdet kan udvikles. Bl.a. blev forældrenes rolle
ift. lektier, sprogudvikling m.m. drøftet. Herudover hvordan de digitale
platforme kan udnyttes bedre i forældresamarbejdet, og hvordan
forældrene også kan bidrage og være medudviklere af læringsmiljøerne i
dagtilbud og skole.
Drøftelserne med bestyrelserne viste også, at der er store forskelle på,
hvordan ledelserne byder forældrene med i et samarbejde.
Side 13
Ingen
Vurdering:
Børn og Unge vurderer
-
at der med første LSP-kortlægning er kommet større
bevidsthed hos lederne og bestyrelserne omkring
udviklingen af forældresamarbejdet
-
at der fremadrettet er behov for at arbejde mere ned i
detaljen omkring forældrekommunikation og -samspil i
den enkelte institution/skole
Indstillinger:
Børn og Unge indstiller, at



statusberetningen omkring forældresamarbejdet tages til
efterretning
Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter de 10 principper, som Høje
Tåstrup har udarbejdet
Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter om der skal arbejdes
videre med at opstille en række fælles kommunale principper for
forældresamarbejdet 0-18 år lig Høje Tåstrup kommune
Bilag:
Åben - 10-principper-for-foraeldresamarbejde Høje Tåstrup kommune.pdf
Åben - Fællesrådsmøde dagtilbud 23.03.15 forældresamarbejdet
Åben - Skolebestyrelsernes fællesrådsmøde 26.03.15 skole-hjemsamarbejdet
Statusberetningen tages til efterretning.
Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at der skal arbejdes med fælles
principper for forældresamarbejdet i hele kommunen på 0-18 års
området. Børn & Unge udarbejder oplæg til næste Børne- og
Uddannelsesudvalg.
Side 14
63
Tilsyn med kommunale daginstitutioner 2014-2015
Sagsnr.:15/7144
Sagsbeskrivelse:
Fredericia Kommune har pligt til at føre tilsyn med kommunens dagtilbud
ifølge Dagtilbudslovens § 5.
Pædagogisk tilsyn med de kommunale daginstitutioner udføres af
konsulenter fra VRC og PUC i samarbejde med sundhedsplejen, der i
samme periode foretager et sundhedstilsyn.
Der føres regelmæssige og systematiske tilsyn med de kommunale,
selvejende og private institutioner.
Der er senest ført tilsyn med 10 kommunale institutioner:
Børnehaven Bissensvej, Børnehuset Erritsø, Børnehaven 3F, Herslev
Børnehave, Kastanjegården, Pelikanen, Randalgård Børnehave,
Æblehaven, Valhalla og Voldly.
Ingen.
Vurdering:
Syv ordinære tilsyn er godkendt, mens Børnehuset Erritsø er godkendt
efter et skærpet tilsyn.
Herslev Børnehave er fortsat under skærpet tilsyn. Der er ansat ny leder,
og afdelingen er i tæt sparring med PUC og VRC.
Randalgård Børnehave er overgået til skærpet tilsyn. Institutionen skal
udarbejde en handleplan, der konkretiserer, hvordan man vil arbejde
fremadrettet. PUC og VRC er i tæt sparring med den pædagogiske leder.
Indstillinger:
Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at tilsynet med
de kommunale daginstitutioner tages til efterretning.
Bilag:
Taget til efterretning.
Side 15
64
Skolevejsprojekter
Sagsnr.:15/6499
Sagen afgøres i: Byrådet
Sagsbeskrivelse:
I forbindelse med ændringen af skolestrukturen i Fredericia Kommune i
2013 udarbejdede Vej & Park i 2012 et notat, der beskrev 43 tiltag til at
sikre nye skoleveje. Disse tiltag indeholdte et anlægsoverslag og var
prioriteret 1, 2 og 3. Anlægsoverslaget på de 43 tiltag var som følger:
1. Prioriteter kr. 2.963.000.
Den samlede sum på 15,1 mio. kr. indeholdt desuden to cykelstiprojekter:
cykelsti til Bredstrup/Pjedsted og cykelsti på Egeskovvej n. for byzonen.
I sommeren 2013 startede anlægsarbejderne, og disse fortsatte i 2014.
De samlede midler på 1,33 mio. kr. er nu brugt, og de etablerede tiltag
er:
Ullerupbæk Bæk Skolen:






Lumbyesvej/Skjoldborgvej ved Vejlevej
o Cykelbaner op til Vejlevej
o Cyklistsignaler med førgrønt for cyklisterne
o Blå baner ud til vejmidten
Teglværksvej/Prangervej
o Midterhelle og 2 busbump til 30 km/t
Prangervej/Vestre Ringvej
Vestre Ringvej: Blå baner ud til vejmidten
o Holbergsvej: Busbump
Bredstrupvej
o 10 chikaner, opsat i sæt af to.
Chr. Winthers Vej
o Ændret skiltning ved skolen og forbedrede cyklistforhold
Kristinebjergskolen:


Treldevej
o Ved. Havepladsvej: Bump til 30 km/t
o Ved Indre Ringvej: Midterhelle og blå cykelbane
o Syd for Kaltoftevej: Bump til 30 km/t
Nørrebrogade
o Syd for Primulavej: En midterhelle og bump til 30 km/t
o Syd for Lærkevej: En midterhelle og bump til 30 km/t
o Nord for Høgevej: Bump til 30 km/t
o Nord for 6. Julivej: En midterhelle og bump til 30 km/t
Side 16
Erritsø Fællesskole:





Kystvejen/Lundtoften
o 30 km/t bump
Stitunnel under Snoghøj Landevej
o Maling af tunnelen
Landlystvej/Gl. Landevej
o Midterhelle
Erritsø Bygade
o Krogsagervej: Bump til 30 km/t
o Tonne Kjærs Vej: Bump til 30 km/t
o Tonne Kjærs Vej: Mindre ombygning af vejen.
Brovadvej
o Tonne Kjærs Vej: Hævet flade i asfalt, samt opbygning af
stitilslutning
Det løbende samarbejde med skolerne viser, at de 1,33 mio. kr., der
foreløbig er investeret, ikke er tilstrækkeligt, og særligt i områderne
omkring skolerne er der behov for investeringer, der tilgodeser de
ændrede forhold i elevsammensætningen. Flere af skolerne har behov for
bedre af- og pålæsningsforhold samt p-pladser, mens flere ligeledes har
behov for bedre krydsningsmuligheder m.m.
De 1,33 mio. kr., der var afsat til de første projekter, er opbrugt. I
forbindelse med vedtagelsen af projekterne blev det besluttet, at der ved
afslutning af projektet afsættes midler til den afledte drift.
Tekst
(beløb i mio.
kr.)
Veje & Parker,
By- og
teknikudvalget
I alt (- =
kasseindlæg/
+=
kasseudlæg)
TB
2015
0,000
TB 2016
TB
2017
TB
2018
TB
2019
0,030
0,030
0,030
0,030
0,030
0,030
0,030
0,030
AnlægsFribevilling givelse
Den afledte drift omfatter genmarkering af striber samt den løbende drift
af skilte, pullerter m.m.
Vurdering:
Flere projekter fra den oprindelig plan kan realiseres i anden
sammenhæng, blandt andet Fredericia Trafiksikkerhedsby, samt ved de
afsatte midler til cykelstier. Der er dog stadig et massivt behov for
investeringer omkring skolerne. Der mangler knap 6 mio. kr. i forhold de
oprindelige overslag, når projekter, der realiseres i anden sammenhæng,
ikke medregnes.
Side 17
Trafik & Natur anbefaler derfor, at der i budgettet for 2016 afsattes 2,5
mio. kroner til etablering tiltag omkring skolerne samtidig med, at
fremtidige skolevejsprojekter inddrages i den kommende
trafiksikkerhedsplan og prioriteres særskilt i denne. Projekterne i
trafiksikkerhedsplanen vil herefter kunne danne baggrund for nødvendige
investeringer i de kommende år.
Indstillinger:
Teknik & Miljø indstiller,




at orienteringen om etablerede tiltag tages til efterretning
at ønsket om yderligere midler til sikring af skoleveje medtages i
budgetforhandlingerne for 2016
at budget og bevilling tilrettes med de i afsnittet økonomiske
konsekvenser anviste ændringer
at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag:
Åben - Skolevejsprojekter.pdf
Anbefales.
Side 18
65
GAME Streetsport
Sagsnr.:15/4783
Sagen afgøres i: Kultur- og Idrætsudvalget
Sagsbeskrivelse:
Street Mekka i Fredericia
Fredericia er blevet kontaktet af GAME med henblik på et samarbejde, der
skal videreføre og bygge oven på Fredericias aktuelle streetsportsaktiviteter i bl.a. De Orange Haller og på Gasværksgrunden. Kultur- og
Idrætsudvalget gav på sit møde i juni 2015 forvaltningen mandat til at
undersøge vilkår og indhold i projektet nærmere med henblik på en
beslutning om at igangsætte et samarbejde med GAME.
GAME er Danmarks førende organisation inden for gadeidrætten. GAME,
udvikler streetsport-projekter, er fondsfinansieret og hjemmehørende i
København.
GAME har i en årrække markeret sig ved at udvikle gadeidrætten i
byzoner rundt om i landet – herunder Korskærparken i Fredericia. Der har
været særligt fokus på udsatte boligområder.
GAME ønsker at videreudvikle gadeidrætten ved at udvikle et decideret
Street Mekka i 3-4 udvalgte byer i Danmark. København og Esbjerg er
undervejs og Fredericia er udpeget som kandidat, bl.a. motiveret af vores
aktuelle aktiviteter i bl.a. De Orange Haller og vurderet potentiale.
Formålet i Fredericia skal være at skabe en rummelig idræts- og
kulturfacilitet, der formår at kombinere fleksible idræts- og kulturtilbud
med et fokus på det sociale element. (bilag 1: Game StreetMekka
Fredericia)
Idé




At forankre succesen fra De Orange Haller og tage den til et nyt
niveau med flere aktiviteter, samarbejdspartnere og sociale
indsatser
At få flere børn og unge til at dyrke gadeidræt
At nå flere udsatte børn og unge gennem en styrket pædagogisk
og social indsats
At skabe en åben og fleksibel platform som lokale foreninger,
institutioner, skoler væresteder, Ungdommens Hus mm. spiller
sammen med
Samlet set er det ønsket at videreudvikle og binde gadeidrætten sammen
i Midtbyens Arenaer.
Organisation og drift
Side 19
GAME har mange års erfaring med at få gadeidrætten til at leve og med
at drive sociale projekter, hvorfor GAME forslår at drive Street Mekka
Fredericia med et fokus på samarbejde og lokal forankring.
Dette vil blive organiseret således, at GAME vil blive ansvarlig for:




Daglig drift af faciliteten
Ledelse af medarbejdere
At skabe rammer for lokale aktører og at sikre en social indsats
At sikre indtægter udover driftstilskud fra kommunen
Konkret skal det udmønte sig ved at mange idræts- og kulturaktiviteter
bliver arrangeret af lokale unge, brugerforeninger, institutioner,
frivillighedsgrupper, hvor GAME sikrer den facilitetsplatform, som de unge
fylder ud med aktiviteter.
Parallelt hermed kører en række sociale indsatser og projekter i samråd
med Fredericia Kommune.
Etablering
Realiseringen af et Street Mekka Fredericia skal gennemføres i et
partnerskab mellem RealDania, Trygfonden, Nordea-Fonden, Fredericia
Kommune og GAME.
Etableringen af Game StreetMekka fordrer opkøb af bygning, der skal
videreføre projektet fra De Orange Haller.
GAME lægger op til at gøre det på en af to måder:
Scenarie 1:
Der etableres en erhvervsfond med almennyttigt sigte ved navn Game
Fredericia, der vil eje bygninger og stå for bygningsdrift og vedligehold.
Bygningerne erhverves via lån optaget hos Kommunekredit, hvor
Fredericia Kommune kautionerer for lån.
Fredericia Kommune betaler husleje og forbrug samt driftstilskud til
Foreningen GAME
Foreningen Game driver faciliteten og viderebetaler husleje og energi til
Fonden Game Fredericia (bilag 2 for fondskonstruktion)
Scenarie 2:
Fredericia Kommune erhverver selv en bygning til formålet og fremstår
som ejer.
I begge tilfælde skal Fredericia Kommune fungere som bygherre på
byggeprojektet. Partnerskabet bistås af Bascon A/S, der fungerer som
sekretariat og sparringspartner.
Økonomi
RealDania og Trygfonden dækker 50 % af udgifterne til indendørs anlæg
Side 20
dog max 9 millioner kr. Herudover bidrager RealDania og Trygfonden
med støtte og rådgivning, arkitektkonkurrence, evaluering og formidling.
Nordea Fonden støtter med ca. 3 millioner kr. til et udendørs
omkringliggende skateranlæg.
Det forventes at Fredericia Kommune dækker:
·
·
Halvdelen af udgifterne til indendørs anlæg
Drift af projektet på baggrund af driftsaftale med Game. Beløbet
vil andrage ca. 2 mio. kr. årligt.
Game lægger op til, at der indgås en 10-årig driftsaftale mellem GAME og
Fredericia Kommune.
Tidsplan
Der lægges op til følgende tidsplan:
Oktober 2015
Indgåelse af samarbejdsaftale mellem parterne vedr. etablering og drift
2016:
Afholdelse af workshop for interessenter samt arkitektkonkurrence og
projektering
2017:
Etablering af Game StreetMekka Fredericia med henblik på åbning i
slutningen af 2017
Ingen
Vurdering:
Fredericia Kommune har fokus på streetsport i regi af Midtbyens Arenaer.
Aktuelt frekventerer ca. 300 børn, unge og voksne De Orange Haller
dagligt. Ca. 100 børn og unge kommer på Gasværksgrunden.
Kultur, Idræt & Turisme har en ansøgning til behandling hos
Kulturministeriet. Under overskriften ”Street Academy Crew” ansøges om
1,2 million kr. til et streetsport projekt, der skal knytte udvalgte arenaer i
midtbyen tættere sammen. Unge entusiaster, der dyrker gadeidrætten i
Fredericias bymidte er tiltænkt en rolle som primus motorer i projektet –
hvis det realiseres.
Side 21
Streetsport Mekka tanken har vist sig at være holdbar. I København
deltager ca. 7000 børn, unge og voksne (primært unge i alderen 12-16.)
Mekkaerne har godt fat i udsatte målgrupper – herunder unge med anden
etnisk baggrund.
Streetsport Mekka formår at bygge bro mellem en selvorganiseret
idrætsform, hvor socialt stærke unge realiserer sig selv og en gruppe af
udsatte børn og unge uden særligt selvværd, der efterspørger et trygt
sted/miljø at gå hen.
Miljøet fordrer på den måde den mentale såvel som en fysisk sundhed
(idræts- og bevægelsesaktiviteter).
Streetsport Mekka vil være en god mulighed for Fredericia Kommune til at
videreføre streetsporten i Fredericia ud fra det aktuelle niveau.
Indstillinger:
Kultur, Idræt & Turisme indstiller

At Kultur- og Idrætsudvalget og Børne- og Ungeudvalget tager
stilling til, hvorvidt man vil fremme sagen i de kommende
budgetforhandlinger med henblik på tiltrædelse af
samarbejdsaftale med GAME
Bilag:
Åben - GAME_StreetMekka_Fredericia.pdf
Åben - bilag 2 Erhvervsfond konstruktion.pdf
Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler, at sagen drøftes i de videre
forhandlinger vedr. budget 2016.
Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 19-08-2015:
Kultur- og Idrætsudvalget ønsker ikke at fremme sagen i de kommende
budgetforhandlinger. Udvalget tilkendegiver samtidig en meget positiv
holdning til de eksisterende tilbud på området.
Side 22
66
Orientering om ny forståelsesaftale mellem Fredericia
Kommune og DLF
Sagsnr.:15/6804
Sagsbeskrivelse:
I tilknytning til Fredericia byråds vedtagelse af notat i forbindelse med
implementering af folkeskolereformen i Fredericia Kommune, blev der
udarbejdet et forståelsespapir mellem Fredericia Kommune og Danmarks
Lærerforening (DLF) gældende for skoleåret 2014 - 2015.
Dette forståelsespapir er efter fælles evaluering mellem Fredericia
Kommune og DLF samt indgåelsen af ny arbejdstidsaftale mellem KL og
Lærernes Centralorganisation, blevet erstattet af en forståelsesaftale
gældende i perioden 2015 – 2018.
Ingen.
Vurdering:
Børn og Unge vurderer, at den indgåede forståelsesaftale mellem
Fredericia Kommune og Danmarks Lærerforening vil bidrage til at udvikle
samarbejdet mellem parterne positivt, når det handler om at
implementere folkeskolereformen 2014 i Fredericia Kommune.
Indstillinger:
Børn og Unge indstiller, at Børn og Uddannelsesudvalget tager
orienteringen til efterretning.
Bilag:
Åben - Forståelsespapir 2014-2015.pdf
Åben - Forståelsesaftale 2015 - 2018.pdf
Orienteringen taget til efterretning.
Side 23
67
Lukket - Orientering
Sagsnr.:
Bilag:
Ingen emner til drøftelse.
Side 24
Underskriftsside
Susanne Eilersen
Ole Steen Hansen
Lasse Strüwing Hansen
Bente Gertz
Frances O´Donovan-Sadat
Pernelle Jensen
Cecilie Roed Schultz
Bilag: 58.1. Specifikation - 2. budgetopfølgning 2015 BUU.xlsx
Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget
Mødedato: 18. august 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 50335/15
Specifikation 2. budgetopfølgning 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget
Regnskabsår
Årsagskode
2. Budgetopfølgning
Familie & Børnesundhed
Udmøntning af barselsfonden 2. BO 2015
Overførselsudgifter
Kørsel H børn overført fra Dagtilbud til Fam. og børnes
Dagtilbud
Kørsel H børn overført fra Dagtilbud til Fam. og børnes
Skoler
sesudvalget
2015
Tillægs
bevillinger
1000000 kr.
DKK
1,841
0,208
0,124
-0,124
0,756
0,877
Bilag: 58.2. Status på nye anlæg fra 2015-budgettet.xlsx
Adgang: Åben
Bilagsnr: 50685/15
Fredericia Kommune
Mio. kr. netto
Børne- og Ungdomsudvalget
Ullerup Bæk Skolen, afdeling Nørre Alle samt
Frederiksodde Skole - renovering
Opgradering af de fysiske rammer på skolerne til bedre
inklusion
Pulje til projektering af investeringer på Børn og Unge
området
Status på nye anlæg fra 2015-budgettet
2015
5,000
2,000
2,000
Projekt
igangsat
April 2015
Forventes
afsluttet Bemærkninger
November Ingen bemærkninger.
2015
November Blandt distriktsskolelederne pågår vurdering af de lokale behov.
2015
December
2015
Det er endnu ikke politisk besluttet, hvad midlerne skal anvendes til
20-08-2015
Bilag: 59.1. Status på implementering juni2015 - alle distriktsskoler
Adgang: Åben
Bilagsnr: 47361/15
Opfølgning på implementering af skolereformen samt lov 409 – juni 2015
Emner – ny skolereform
Ullerup Bæk
Kirstinebjerg
Erritsø
Fjordbakke
Frederiksodde
En længere skoledag
Skoledagens længe i de tre faser
(tidsintervallerne)
Implementering af
læringsmålstyret undervisning
Ind.: 8.00 - 14.00
Mel.: 8.00 - 14.15
Uds.: 8.00 - 15.00
Ind.: 8.15- 13.55
Mel: 8.15- 15.00
Uds.: 8.15- 15.30
Ind.: 8.00 -14.00
Mel. :8.00 -14.30 *
Uds.: 8.00 - 15.00
Ind.: 8.00 – 14.00
Mel.: 8.00 – 15.00
Uds.: 8.00 – 15.00
Ind.: 8.00 - 14.00
Mel.: 8.00 - 14/15
Uds.: 8.00 - 15.00
Parameter under varieret
skoledag:
Åben skole i de tre faser
Ind.:
Mel:
Uds.:
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Parameter under varieret
skoledag:
45 min. bevægelse
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Engelsk i 1. klasse
Fag-/fordybelsescafé
Andelen af elever som benytter
dette tilbud 4-5 gange om ugen
Bemærkninger
*+ 20 timer til
årsnormspulje til bal.
teamefterdage
Skolerne arbejder på
dette sammen med
PUC/UVMlæringskons.
PUC arbejder på at
skabe overblik over
muligheder (portal)
Tiltag i samarbejde
med PUC-konsulent



Flere timer i dansk og
matematik
Tysk i 5. klasse
Implementering af nyt fag
håndværk og design
Implementering af nyt fag
madkundskab
Brug af IT i alle fag
Anvendelsen af IT i de tre faser
Samlet
vurdering
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.: 99%
Mel.: 75%
Uds.: 30%
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.: 95%
Mel.: 85%
Uds.: 10%
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.+3.årg: 95%
Mel.:
65-75%
Uds.
:5-10%
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.: 98%
Mel.: 90%
Uds.: 10%
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.: 100%
Mel.: 90%
Uds. :80%

Tiltag i samarbejde
med PUC-konsulenter
Emner
Ullerup Bæk
Kirstinebjerg
Erritsø
Fjordbakke
Frederiksodde
Op til 2 rep. i skolebestyrelsen
fra erhverslivet/foreninger
Ledelse af skolens pædagogiske
virksomhed
Grøn: over 50% af ledelsestiden
Gul: mellem 20 - 50 %
Rød: Under 20 %
Kompetencedækning 2020
Grøn: under 5% mangler
undervisningskompetence
Gul: mellem 5 – 10% mangler
Rød: over 10% mangler
Arbejdspladser - Vurdering af
medarbejdertilfredshed med
arbejdspladser:
Grøn: over 90 % er tilfredse
Gul: mellem 80 – 90 %
Rød: Under 80%
LMU - Vurdering af tilfredshed:
Grøn: Over 95% er tilfredse
Gul: Mellem 85 – 94%
Rød: Under 85% er tilfredse
Sygefravær
Grøn: Under 3 %
Gul: Mellem 3 og 5 %
Rød: Over 6 %
Bemærkninger

Linjer fra 7.-9. klasse
Den understøttende
undervisning
Lærer-pædagog samarbejdet
Samlet
vurdering
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Ind.:
Mel.:
Uds.:
Nej er fravalgt.
Vedtaget som
princip, endnu
ingen.
Vedtaget som
princip, endnu
ingen.
Vedtaget som
princip, endnu
ingen
Ikke iværksat,
positiv
indstilling fra
bestyrelsen
Ind.:
Ind.:
Ind.:
Ind.:
Ind.:
Mel.:
Mel.:
Mel.:
Mel.:
Mel.:
Uds.:
Uds.:
Uds.:
Uds.:
Uds.:
PUC/VRC har lavet
rapport om USU på
Kirstinbjerg-skolen
for ledelsen.
LSP/COK fortsætter
med kompetenceløft
af skolens
ledelsesteam på
dette felt
Se den samlede
kompetenceplan på
www.pædagogisk.dk

1 afdeling er gul!
1 afdeling er rød!
Fremgang siden januar 2015:
Ullerup Bæk Skolen
IT er nu også blevet grøn i indskolingen. Alle klasser arbejder målrettet med IT i undervisningen.
Den understøttende undervisning er på vej. Den er blevet grøn i udskolingen.
Kompetencedækning: Skolen er godt med i forhold til 2020 målsætningen.
Kirstinebjergskolen
Åben skole er blevet grøn i alle faser
Udvikling af skolens pædagogiske virksomhed er blevet grøn.
Kirstinebjergskolen har hele skoleåret arbejdet intenst for at udvikle den understøttendeundervisning. Det har været en udfordring, og vi har modtaget støtte
og vejledning fra PUC og VRC. Blandt andet har to af konsulenterne udarbejdet en rapport, som beskriver problemstillinger, men som også giver anbefalinger
til skolens ledelse. Der vil blive arbejdet ud fra disse anbefalinger i skoleåret 2015-2016.
Tilslutningen til lektiehjælp har været svingende, men meget stabilt på basisafdelingerne.
Erritsø Fællesskole
Det er vigtigt at bemærke, at implementeringen af den nye reform vil tage flere år. Udviklingen af indholdet vil ske altid. Så det kan være vanskeligt at give
dem farver på så overordnet niveau, så det også giver et nuanceret billede. Vi arbejder med alle områder – uanset farve. Det er også mange områder, som
har den samme farve som sidst. Vi har selvfølgelig arbejdet med området siden sidst, men det tager som nævnt tid. Alle farver dækker jo over et vist spænd.
Særlige bemærkninger til understøttende undervisning:
Oligatorisk lektiehjælp betyder langt bedre muligheder for at skabe en mere varieret skoledag for alle elever. Det betyder, at udeskole, bevægelse og brug af
konkrete materialer kan skabe et mere inkluderende undervisningsmiljø, hvor alle elever udfordres. Det sikrer også en langt større sammenhæng mellem den
understøttende undervisning og den fagopdelte undervisning.
Der har været faldende tilslutning til lektiehjælp hen over skoleåret.
I skoleåret 2015-16 omdøbes lektiehjælp til fordybelsestid for at signalere, at indholdet kan være mere og andet end det traditionelle billede mange har af
lektiehjælp (der har været forsøgt med forskellige aktiviteter/faglige fordybelsestiltag med varierende tilslutning hen over året). Skemaet i kommende skoleår
vil muliggør at lærere og pædagoger kan mødes til fælles forberedelse, så indholdet af fordybelsestid bliver kvalificeret yderligere.
Håndværk og design er blevet grøn.
Skolen arbejder på at få nye bestyrelsesmedlemmer med fra erhvervsliv/foreningsliv.
IT i alle fag er blevet grøn i alle faser. Bemærkning: Under de forudsætninger, som haves. Fra 5.klasse har alle en ipad. Fra 0.-5 kl. bruges klassesæt af pc.
Fjordbakkeskolen
Ændring af sluttidspunkt i udskolingen fra 15.50 til 15.00.
45 min. bevægelse i indskoling og på mellemtrin er blevet grøn.
Andelen af elever der benytter fordybelsescafe på mellemtrinnet er steget med 10% til 90.
Den understøttende undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen er blevet gul. Skolen har arbejdet meget med den understøttende undervisning både
hvad angår indhold og muligheden for at lærere og pædagoger i årgangsteamet kan mødes. Næste skoleår arbejdes der i bånd, således at der bliver bedre
mulighed for at mødes omkring forberedelsen af den understøttende undervisning for at øge kvaliteten.
Kompetencedækningen: Indskoling og mellemtrin er blevet grøn.
Frederiksodde Skole
Der er fremgang mht. ”Åben skole”, hvor alle afdelinger nu er fokuseret på at vende elevernes opmærksomhed på det omgivende samfund.
Der er etableret praktikforhold, virksomhedstilknytning, intro til sportsforeninger og fritidstilbud.
Madkundskab er nu grøn i alle afdelinger. Der laves mad i såvel skole- som fritidsdel på daglig basis.
Den understøttende undervisning er nu grøn. Der er arbejdet målrettet på at skabe sammenhæng ml. skole- og fritidsdel, således at elevernes faglige og
sociale mål er i spil hele dagen.
Skolen er fortsat udfordret på kompetencedækningen, men har netop nyansat lærere fra august 2015 med henblik på at få en bedre dækning.
Bilag: 60.1. Forslag skolestyrelsesvedtægt juni 2015.docx
Adgang: Åben
Bilagsnr: 44729/15
Skolestyrelsesvedtægt
Fredericia Kommunale Skolevæsen
Sammensætning og valg
§1. Skolebestyrelsen ved Kirstinebjergskolen består af 9 forældrerepræsentanter, 4
medarbejderrepræsentanter og 4 elevrepræsentanter. Skolens leder og dennes stedfortræder
deltager i møderne uden stemmeret. Der gives hver afdeling af skolen - Bøgeskovvej, Høgevej,
Indre Ringvej og Havepladsvej - mulighed for at have forældre-, medarbejder- og
elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Indtil 2 ekstra pladser i skolebestyrelsen kan
skolebestyrelsen tildele repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale
ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Disse repræsentanter udpeges for 1 år,
og har ikke stemmeret i skolebestyrelsen.
Stk. 2. Skolebestyrelsen ved Ullerup Bæk Skolen består af 7 forældrerepræsentanter, 3
deltager i møderne uden stemmeret. Der gives hver afdeling af skolen - Nørre Allé, Skolesvinget og
Skjoldborgsvej - mulighed for at have forældre-, medarbejder- og elevrepræsentation i
skolebestyrelsen.
Indtil 2 ekstra pladser i skolebestyrelsen kan skolebestyrelsen tildele repræsentanter for det lokale
erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Disse repræsentanter
udpeges for 1 år, og har ikke stemmeret i skolebestyrelsen.
Stk. 3. Skolebestyrelsen ved Erritsø Fællesskole består af 7 forældrerepræsentanter, 3
deltager i møderne uden stemmeret. Der gives hver afdeling af skolen - Erritsø Bygade,
Krogsagervej og Højmosevej - mulighed for at have forældre-, medarbejder- og
elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Indtil 2 ekstra pladser i skolebestyrelsen kan
Stk. 4. Skolebestyrelsen ved Fjordbakkeskolen består af 7 forældrerepræsentanter, 2
deltager i møderne uden stemmeret. Der gives hver afdeling af skolen - Skærbæk og Taulov mulighed for at have forældre-, medarbejder- og elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Indtil 2
ekstra pladser i skolebestyrelsen kan skolebestyrelsen tildele repræsentanter for det lokale
Stk. 5. Skolebestyrelsen ved Frederiksodde Skole består af 7 forældrerepræsentanter, 2
deltager i møderne uden stemmeret. Der gives hver afdeling af skolen - Ullerupdalvej og Indre
Ringvej - mulighed for at have forældre-, medarbejder- og elevrepræsentation i skolebestyrelsen.
Indtil 2 ekstra pladser i skolebestyrelsen kan skolebestyrelsen tildele repræsentanter for det lokale
Stk. 6. Skolebestyrelsen ved 10’ ende består af op til 3 forældrerepræsentanter, 2
deltager i møderne uden stemmeret. Indtil 2 ekstra pladser i skolebestyrelsen kan
Stk. 7. Elevrepræsentanterne må ikke deltage i afstemning om eller overvære den del af
forhandlingerne, der angår sager vedrørende enkeltpersoner.
§ 2. Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i
skolestyrelsesbekendtgørelsen samt i henhold til Ministeriet for Børn og Undervisnings
godkendelse af ansøgning om forsøg med skolebestyrelser i Fredericia Kommune.
Stk. 2 Medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter samt deres respektive stedfortrædere
vælges i henhold til Ministeriet for Børn og Undervisnings godkendelse af ansøgning om forsøg
med skolebestyrelser i Fredericia Kommune.
Stk. 3. Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige
medarbejdere, der gør tjeneste ved en afdeling, til en fælles valghandling for afdelingen. Alle
medarbejdere fra afdelingen kan stemme på alle kandidater fra afdelingen. Hver medarbejder har
en stemme. Den medarbejder, som har fået flest stemmer, er valgt. En stedfortræder vælges efter
samme fremgangsmåde. Hvis en medarbejder ved skolen gør tjeneste ved flere afdelinger,
deltager medarbejderen i valget ved den afdeling, hvor hovedbeskæftigelsen er.
Stk. 4. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen fra hver afdeling vælges
af elevrådet/elevforsamlingen.
Stk. 5. Valg i henhold til stk. 2 - 4 finder sted ved skoleårets start og gælder for det pågældende
skoleår.
§ 3. Samtlige medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret jævnfør dog § 1 stk. 7.
§4. På skolebestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer en af
forældrerepræsentanterne som formand ved bundet flertalsvalg.
Stk. 2. Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de
tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny
afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et
flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende.
Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2.
afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning,
hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning)skal stemmes på. Står stemmerne lige ved 3.
afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.
Mødevirksomhed
§ 5. Skolebestyrelsens møder holdes for lukkede døre.
Stk. 2. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i den del af møderne, hvor der behandles
spørgsmål af særlig interesse for dem.
§ 6. Er et medlem forhindret i at deltage i et møde i skolebestyrelsen, deltager så vidt muligt
stedfortræderen.
§ 7. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af
bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen.
Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne.
§ 8. Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel.
Stk. 2. Formanden fastsætter dagsorden for møderne, og skolen sender senest 4 skoledage
inden mødet en dagsorden med eventuelle bilag til medlemmerne. Såfremt et medlem
ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 skoledage
før mødet afholdes.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet
indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der
skal behandles på mødet.
§ 9. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede
medlemmer er til stede.
§ 10. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede
under disse.
§ 11. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.
Stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§ 12. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres
for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives
efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet.
Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt
bestyrelsens udtalelser og beslutninger.
Stk. 3. Skolens leder og dennes stedfortræder er bestyrelsens sekretær og fører under
møderne bestyrelsens beslutningsprotokol.
Stk. 4. Skolens leder vil i forbindelse med spørgsmål om beslutningernes legalitet kunne tilføje
protokollen sin opfattelse.
Stk. 5. Dagsordenen og beslutningsprotokollen er tilgængelig for kommunens borgere med de
begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt.
§ 13. Skolebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 14. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.
Skolebestyrelsens beføjelser
§ 15. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i henhold til lov om folkeskolen § 44 og inden
for de mål og rammer, der er fastsat af Byrådet, og som fremgår af bilaget til denne vedtægt.
Stk. 2. I henhold til folkeskolelovens bestemmelser skal skolebestyrelsen udtale sig til
ansættelsesmyndigheden til stillinger som ledere og lærere, der skal gøre tjeneste ved skolen.
Herudover skal skolebestyrelsen udtale sig til ansættelsesmyndigheden vedr. fast personale ved
skolens fritidsordning.
Afdelingsråd
§ 16. Ved hver afdeling oprettes et afdelingsråd bestående af forældrerepræsentanter,
medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter. Afdelingsskolelederen deltager i
møderne.
Stk. 2. Den lokale afdelings repræsentanter i skolebestyrelsen er automatisk medlemmer af
det lokale afdelingsråd.
Stk. 3. Afdelingsrådet afholder mindst fire årlige møder.
Stk. 4. Afdelingsrådet er rådgivende over for skolebestyrelsen og skolens ledelse.
Stk. 5. Børne- og Uddannelsesudvalget delegerer sin kompetence til skolebestyrelserne til at
fastlægge de nærmere forhold vedrørende afdelingsråd (sammensætning, valg,
forretningsorden mv.).
Fritidsråd
§17. Ved hver skole oprettes et fritidsråd bestående af forældrerepræsentanter,
medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter. Distriktsfritidslederen deltager i møderne
Stk. 2. Skolebestyrelsen udpeger et medlem til fritidsrådet.
Stk. 3. Fritidsrådet afholder mindst fire årlige møder.
Stk. 4. Fritidsrådet er rådgivende over for skolebestyrelsen og skolens ledelse.
Stk. 5. Børne- og Uddannelsesudvalget delegerer sin kompetence til skolebestyrelserne til at
fastlægge de nærmere forhold vedrørende afdelingsråd (sammensætning, valg,
forretningsorden mv.).
Elevråd
§ 18. Skolens elever danner et elevråd.
Stk. 2. Børne- og Uddannelsesudvalget indkalder repræsentanterne fra hver skoles elevråd
hvert år inden 15. september med henblik på valg af to elevrepræsentanter til
Skolebestyrelsernes Fællesråd.
Rådgivende organ
§ 19. Børne- og Uddannelsesudvalget indbyder formændene for skolebestyrelserne,
formændene for afdelingsrådene, formændene for fritidsrådene samt øvrige medlemmer af
skolebestyrelserne med interesse til 4 årlige møder i Skolebestyrelsernes Fællesråd samt 2
årlige møder med dagtilbudsområdet, hvor spørgsmål af fælles interesse kan drøftes.
Endvidere deltager distriktsskolelederne, skolelederen ved UngFredericia, to repræsentanter
fra Fredericia Lærerkreds, en repræsentant fra BUPL, ligesom der gives mulighed for at stille
med op til to elevrepræsentanter pr. skole.
Forsøgsordning
§20. Ministeriet for Børn og Undervisning har godkendt Fredericia Kommunes ansøgning om,
at der gives hver afdeling (matrikel) af en skole mulighed for at have forældre-, elev- og
medarbejderrepræsentation i skolebestyrelsen. Godkendelsen er gældende for perioden 1.8.
2013 til 31.7. 2018 ved Erritsø Fællesskole, Fjordbakkeskolen, Frederiksodde Skole,
Kirstinebjergskolen og Ullerup Bæk Skolen.
Byrådets vedtagelse
§ 21. Denne vedtægt træder i kraft med Byrådets vedtagelse. Ændringer af
styrelsesvedtægten kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne, jfr.
Folkeskolelovens bestemmelser.
Skolestyrelsesvedtægten er godkendt i Byrådet den X.X.2015.
Bilag: 62.1. 10-principper-for-foraeldresamarbejde Høje Tåstrup kommune.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 47862/15
10 principper for
forældresamarbejde
- et dialogværktøj til at styrke
forældresamarbejdet i daginstitutioner,
skoler, SFO’er og klubber
2
Fælles om et stærkere
forældresamarbejde
”10 principper for forældresamarbejdet”
sætter en fælles retning for et styrket
forældresamarbejde i Høje-Taastrup
Kommune. Dialogværktøjet her skal
sætte gang i drøftelser og beslutninger
på daginstitutioner, skoler, SFO’er og
klubber om at udvikle forældresamarbejdet.
I Høje-Taastrup Kommune ser vi et stort
potentiale i et stærkere samarbejde
mellem forældre og personale omkring
de børn og unge, som vi har et fælles
ansvar for. Børn og unge er sammen
med deres forældre eller medarbejdere på 0-18-årsområdet i de fleste timer i døgnet. Et tættere samarbejde mellem forældre og personale kan styrke vores fælles
indsats for børn og unges læring og udvikling.
10 principper sætter retningen
Disse 10 principper udgør den fælles ramme for forældresamarbejdet i
Høje-Taastrup Kommune og sætter retningen for den udvikling, vi ønsker på hele
0-18 års-området. Principperne er udviklet i et tæt samarbejde mellem forældre og
fagpersoner på tværs af hele området og vedtaget af Byrådet.
Målet er, at alle forældre i Høje-Taastrup Kommune i endnu højere grad end i dag vil
opleve sig selv som en samarbejdspartner i daginstitutioner, skoler, SFO’er og
klubber – både omkring eget barn og omkring det fællesskab, barnet indgår i.
Et styrket forældresamarbejde skal bidrage til, at børn og unge i Høje-Taastrup
Kommune trives, udvikler sig og lærer endnu bedre end i dag. Det er en af de
centrale indsatser under Høje-Taastrup Kommunes store kvalitetsreform af børneog ungeområdet, Morgendagens Børne- og Ungeliv.
Sæt gang i lokal dialog og beslutninger
Nu skal principperne omsættes til lokal virkelighed på daginstitutioner, skoler,
SFO’er og klubber og andre kommunale tilbud til børn og unge. Første skridt er, at
I som forældrerepræsentanter og fagpersoner drøfter og beslutter, hvordan I kan
udvikle og opbygge et stærkere og mere forpligtende forældresamarbejde hos jer.
Dialogspørgsmålene til hvert princip er et godt udgangspunkt for drøftelser og
beslutninger på personalemøder, lokale ledelsesmøder, bestyrelsesmøder, i klubråd
og lignende. I kan også bruge forældrespørgsmålene ved forældremøder.
3
PRINCIP 1
Forældre og personale samarbejder aktivt
om at fremme barnets/den unges udvikling, trivsel
og læring
Forældre og personale har en fælles opgave omkring barnet/den unge, og
personalet inddrager alle forældre aktivt i samarbejdet om deres barn, uanset deres
forudsætninger.
Familien er fundamentet i barnets/den unges liv. Personalet efterspørger derfor altid
forældrenes viden om deres barn og inddrager den i det professionelle arbejde.
Forældrenes opbakning til de faglige indsatser er afgørende for barnets trivsel og
udvikling. Personalet formidler indhold og mål i de faglige indsatser på en måde,
der giver forældrene de bedste betingelser for at støtte og bygge videre på den
faglige indsats derhjemme.
4
”Vi formidler de faglige
mål og indsatser med
fotos og korte tekster og
fortæller samtidig helt
kort, hvad forældrene
selv kan gøre”.
Dialog i personalegruppen
• Er der forskel på at samarbejde
og samarbejde aktivt? Hvilke?
• Hvad betyder det for samarbejdet, hvis I får større indsigt
i forældrenes viden om deres
barn? I hvilke situationer er det
særligt vigtigt?
• Hvordan kan I gøre det mere
systematisk end i dag?
• Hvordan kan I gøre det nemmere for forældrene at støtte
og bygge videre på jeres fag lige indsats?
Kan vi – måske i
særlige tilfælde bruge hjemmebesøg
til at give samarbejdet en god start?
Dialog med forældre
• Er der forskel på at samarbejde
og samarbejde aktivt? Hvilke?
• Hvordan kan I mærke, om
personalet aktivt bruger jeres
viden om jeres barn? I hvilke
situationer er det særligt
vigtigt?
• Hvad betyder det for jer at kende og forstå personalets faglige
indsats i forhold til jeres barn
og gruppen?
• Hvornår er det let/svært for
jer at støtte og bygge videre
på personalets faglige indsats?
Hvad kan gøre det lettere?
PRINCIP 2
Personalets kommunikation og formidling
til forældrene skal være let tilgængelig
Kommunikationen mellem forældre og personale er afgørende for et godt
samarbejde og skal være let at gå til.
Forældrene skal have let adgang til at følge med i deres børns liv og til at kommunikere med personalet. Det gælder både i forhold til de praktiske forhold og i forhold
til barnets/den unges trivsel, udvikling og læring.
Der skal være klarhed om, hvordan kommunikationen foregår, og hvordan man som
forældre følger med. Det praktiske omkring kommunikationen skal være så let som
muligt, så personale og forældre kan bruge kræfterne på indholdet.
Kan vi bruge vores
digitale muligheder
mere konsekvent og
systematisk…
• Hvad tror I er vigtigt for, at
forældrene oplever, at kommunikationen er let tilgængelig?
• Hvordan oplever I selv
institutionens kommunikation
og formidling? Hvad virker
godt/mindre godt?
• Har I formidlet til forældrene,
hvordan kommunikationen om
forskellige forhold foregår hos
jer?
• Har I konkrete idéer til, hvordan I kan gøre kommunikation
og formidling bedre hos jer?
• Hvad er vigtigt for, at I som
forældre oplever, at kommunikationen er let tilgængelig?
• Hvordan oplever I kommunikation i dag? Hvad virker godt/
mindre godt?
• Er det klart for nye forældre,
hvordan kommunikationen
foregår?
• Har I konkrete idéer til, hvordan kommunikation og formidling kan blive bedre hos jer?
5
PRINCIP 3
Personalets sprog skal være forståeligt
og brugbart for forældrene
Forældre skal kunne mærke, at personalet er professionelle inden for deres fag –
også i måden de skriver og taler på. Men sproget skal altid være let at forstå og
bidrage til at styrke samarbejdet.
Personalet formidler deres faglighed i et sprog, som forældrene kan forstå og handle på, og som giver forældrene indsigt i personalets arbejde med det enkelte barn/
den enkelte unge og gruppen.
Personalet tager ansvar for, at sproget bidrager til at styrke positive relationer og
samarbejde, og at budskaber bliver forstået, som de er ment – både i formidling af
hverdagens gode historier og ved problemer eller udfordringer.
6
Kan vi i højere grad
formidle faglig viden
om børnenes udvikling, trivsel og læring
ved forældrearrangementer?
• Hvordan kan forældrene mærke
i jeres sprog, at I er professionelle?
• Hvad gør I for at sikre, at det
er let for forældrene at forstå
og handle på det, I siger og
skriver?
• Hvordan kan sproget være med
til at styrke relationer og samarbejde?
• Hvordan sikrer I jer, at bud skaber bliver forstået, som de
er ment?
Kan vi bruge fotos og
korte tekster til at dele
de gode historier –
også fra forældrene?
• Kan I mærke i måden, personalet skriver og taler på, at de er
professionelle inden for deres
fag?
• Er det let at forstå og handle på
de informationer, I får? Hvad
fungerer godt/mindre godt?
• Hvad betyder sproget for relationer og samarbejde omkring
børnene?
PRINCIP 4
Indholdet i forældresamarbejdet er et fælles ansvar
Personale og forældre bidrager ligeværdigt til indholdet i forældresamarbejdet, og
personalet skaber rammerne for en åben dialog.
Personalet tager ansvar for, at dialogen både har fokus på de temaer, som
personalet finder vigtige i forhold til barnet, og de temaer, forældrene har behov for
at drøfte. Det gælder både i dialogen om det enkelte barn/den enkelte unge og i
den fælles dialog og kommunikation.
Det skal være trygt for forældre at bruge samarbejdet med både personalet og andre forældre til at lykkes endnu bedre som forældre, fx ved at få ny viden og
udveksle erfaringer med andre forældre.
Kan forældrene være
med til at lave dagsordenen for vores
forældremøder og
samtaler?
• Hvordan inviterer I konkret forældrene til at komme på banen
med deres behov og ønsker i
samtaler om barnet/den unge?
• Hvad fungerer godt/mindre
godt?
• Hvordan kan I arbejde med at
skabe et trygt forum for forældrenes spørgsmål og input?
• Hvordan kan i arbejde med at
give forældrene nye værktøjer
til forældrerollen og evt. dele
erfaringer?
• Hvad kan personalet gøre for at
det bliver let at komme på
banen med jeres ønsker og
behov i samtaler om jeres
barn?
• Hvilke ønsker har I til indholdet
i samarbejdet med personalet?
• Hvilke ønsker har I til indholdet
i samarbejdet med andre
forældre?
• Er der temaer, aktiviteter eller
indsatser, som kan være med
til at styrke samarbejdet?
7
PRINCIP 5
Vi vil dele relevant viden mellem personale
og forældre ved overgange
Personalet opbygger en stor viden om og erfaring med det enkelte barn/den enkelte
unge. Den viden er vigtig at overdrage, når barnet/den unge fortsætter til et nyt
tilbud (fra institution til skole osv.)
Overgange fra et kommunalt tilbud til et andet skaber risiko for tab af vigtig viden
og erfaring. Derfor har vi fokus på at dele personalets viden om barnets/den unges
udvikling, trivsel og læring. Find vores fælles retningslinjer for, hvordan overgange
tilrettelægges, på www.htk.dk/borger, Familier, børn og unge, Overgange.
Personalet deler relevant viden om barnet/den unge med forældrene, så forældrene
har de bedste muligheder for at støtte barnet/den unge i overgangen og videregive
relevant viden til det nye personale. Personalet samarbejder med forældrene om at
dele relevant viden med kolleger i det nye tilbud.
8
Kan vi samle de vigtigste informationer,
der er relevante ved
overgangen til næste
tilbud, i et dokument, som familien
får med?
• Hvilke typer af viden er relevant for jer, når I modtager et
barn/en ung?
• Får I den viden i dag – eller kan
I gøre noget for at få den?
• Hvilke typer af viden er relevant at dele med forældrene og
det nye personale ved overgangen til det tilbud, der tager
over efter jer?
• Hvad kan I konkret gøre hos jer
for at overdrage den viden?
Kunne vi holde en
fælles samtale med
familien og det nye
tilbud?
• Hvilke erfaringer har I med
overgange mellem institutioner/
skole m.v.?
• Hvad har fungeret godt/mindre
godt?
• Hvad er vigtigt for jer, når personalet overdrager viden til det
nye sted?
• Hvilke konkrete idéer har I til at
styrke overdragelsen af viden
ved jeres barns overgang til et
nyt tilbud?
PRINCIP 6
Vi vil fastholde og udvikle den personlige kontakt
mellem forældre og personale
Personale og forældre samarbejder om at fastholde og udvikle en god personlig
kontakt, der styrker samarbejdet om børnene/de unge.
En god personlig kontakt mellem forældre og personale gør det nemmere at formidle
og drøfte udfordringer i forhold til barnet. En god personlig kontakt forældrene
imellem gør det også nemmere at løse udfordringer og konflikter blandt børnene/de
unge.
Det er vigtigt med et fælles fokus på at fastholde og udvikle den personlige
kontakt, både i hverdagen og gennem arrangementer og møder.
”Vi tager på hjemmebesøg, inden børnene
skal starte. Det tager tid,
men giver et rigtig godt
fundament for samarbejdet”.
• Hvad betyder den personlige
kontakt med forældrene for
jeres faglige indsats?
• Hvordan kan I arbejde med
at sikre, at den første kontakt
bliver god?
• Hvad kan I gøre for at styrke
den personlige kontakt med
forældrene?
den personlige kontakt mellem
forældrene?
Vi kan holde temadage, hvor alle
familier bidrager
med mad og
kulturelle indslag…
• Er der situationer, hvor den
personlige kontakt er særligt
vigtig?
• Hvordan kan I som forældre
være med til at styrke den
personlige kontakt med personalet?
være med til at styrke den
personlige kontakt med andre
forældre?
• Er der noget af det, der bør
sættes i system?
9
PRINCIP 7
Vi vil tydeliggøre, hvad forældre kan forvente,
og hvad det enkelte tilbud forventer af forældrene
Med klarhed om forventninger skaber vi den bedste grobund for gensidig forståelse,
opbakning og samarbejde.
Høje-Taastrup Kommune har en række fælles politikker og indsatser, som tilsammen udgør de fælles rammer for, hvad forældre kan forvente af de kommunale
tilbud, og hvad kommunen forventer af forældrene.
Forældre kan forvente at møde engageret og fagligt kompetent personale, der
arbejder for, at alle børn udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt,
uanset forudsætninger.
Som kommune forventer vi, at alle forældre samarbejder aktivt med personalet og
bakker op om den faglige indsats og fællesskabet.
De enkelte områder og institutioner arbejder med at konkretisere og tydeliggøre,
hvad de forventer af forældrene, og hvad forældrene kan forvente af dem.
10
Kunne aftaler om
forældrenes ansvar
og opgaver fremgå
af læreplanerne?
• Hvad forventer I af forældrene
på jeres område?
• Hvad kan forældrene forvente
af jer?
• Hvordan kommunikerer I jeres
forventninger?
forventningsafstemningen?
Vi kan lave en folder
til alle nye forældre,
der beskriver de
gensidige forventninger til forældresamarbejdet.
• Hvad forventer I af institutionen?
• Hvad bør man forvente af jer
som forældre?
• Hvordan kan personalet bedst
kommunikere institutionens
forventninger til jer?
• Har I konkrete idéer til at styrke forventningsafstemningen?
PRINCIP 8
Forældrenes ressourcer og engagement
skal bidrage til at styrke forældresamarbejdet
Vi vil bruge forældrenes ressourcer og engagement til at styrke samarbejdet om de
fællesskaber, børnene/de unge er en del af.
Mange forældre engagerer sig i fælleskabet omkring børnene/de unge. Det engagement skal vi blive endnu bedre til at anerkende og skabe rum for – med respekt for
at forældrene er frivillige.
Forældre kan fx hjælpe nye forældre med en god introduktion til fællesskabet og
bidrage med viden, tid eller evner i aktiviteter med børnene/de unge.
Personalet kan fx skabe rammerne for dialog mellem forældre og/eller med de
ansatte om udfordringer og løsninger i forhold til børnene/de unge.
”Vi inviterer forældrene
i ”praktik”. Det styrker
kendskabet til hinanden
– både fagligt og socialt”.
• Hvordan kan I hos jer skabe
rum for, at forældrene i højere
grad bruger deres ressourcer
og engagement til gavn for
fællesskabet?
• Hvordan kan I skabe rammer
for dialog mellem forældre om
fælles udfordringer i forhold til
børnene/de unge?
• Er der noget, der er vigtigt at
være opmærksom på, når I
inviterer forældrene ind i en
anden rolle, der vedrører
fællesskabet af børn – altså
ikke kun deres eget barn?
Kunne vi lave et
fælles forældreråd
i lokalområdet for
at styrke ”den røde
tråd” på tværs af
tilbud?
• I hvilke situationer kan I som
forældre bidrage til fælles skabet med jeres ressourcer og
engagement?
• Hvad kunne I fx tænke jer at
bidrage med?
hjælpe nye forældre til rette i
fællesskabet?
• Er der noget, der er vigtigt at
være opmærksom på, hvis I
som forældre indgår i en rolle,
der vedrører fællesskabet af
børn – altså ikke kun jeres eget
barn?
11
PRINCIP 9
Vi vil målrettet styrke samarbejdet
om børn og familier i udsatte positioner
Det er et fælles ansvar for personale og forældre at skabe et stærkt fællesskab, der
også rummer børn og familier i udsatte positioner.
Børn og unge kan komme i en udsat position som følge af de rammer og vilkår, de
har til rådighed. I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi at tilpasse fællesskabet, så
alle kan være med, dér hvor de har det største udbytte af at være. Både personale
og forældre spiller en afgørende rolle for, at dette lykkes.
Personalet har ansvaret for den faglige indsats i forhold til det enkelte barn i en
udsat position. Personalet har også ansvaret for at inddrage og støtte familien og
for at inddrage ressourcer, der kan støtte barn og forældre – såvel fagpersoner som
andre personer i barnets/den unges netværk.
12
Men også andre forældre er afgørende for, at børn i udsatte positioner og deres forældre forbliver i fællesskabet. Det er derfor vigtigt, at personale og forældre samarbejder om at opbygge stærke forældrenetværk, der understøtter et rummeligt
fællesskab.
Vi kan hjælpe forældre med at lave små
netværksgrupper,
hvor de kan sparre
med hinanden…
• Hvordan arbejder I med at
skabe fællesskaber, der også
rummer børn og forældre i
udsatte positioner?
inddrage andre forældre som
ressourcer omkring børn/unge i
udsatte positioner?
styrke forældrenetværket?
Vi kan styrke de
indbyrdes relationer
mellem forældrene
ved at de løser opgaver sammen ved
arrangementer.
bidrage til, at fællesskabet også
rummer børn og forældre i
udsatte positioner?
• Hvad skal der til for, at I vælger
at række positivt ud til forældre
med et barn i en udsat
position?
• Kan I forestille jer at gøre en
særlig indsats for et andet
barn/ung i en udsat position?
forældrenetværket?
P R I N C I P 10
Vi vil evaluere og følge op på,
om vores forældresamarbejde styrkes
Et stærkere forældresamarbejde skal være med til at fremme børn og unges udvikling, trivsel og læring. Derfor følger vi op og evaluerer – både lokalt og centralt.
Arbejdet med at styrke forældresamarbejdet på tværs af hele 0-18 års-området vil
og skal have mange forskellige former. Derfor vil det også være forskelligt, hvordan
det bedst giver mening at følge op og evaluere.
Alle institutioner arbejder systematisk med at følge op på effekten af de indsatser,
der bliver sat i værk for at styrke forældresamarbejdet. Kommunen følger op på
arbejdet med at styrke forældresamarbejdet i den fælles evaluering af indsatserne
under Morgendagens Børne- og Ungeliv.
13
Dialog i personalegruppen og i forældreråd/bestyrelser
• Hvordan udvælger I, hvilke indsatser I vil evaluere og følge op på?
• Hvordan vil I evaluere og følge op i personalegruppen?
• Hvordan vil I evaluere og følge op med forældrene?
Notater
14
”10 principper for
forældresamarbejde”
Udgivet maj 2015
Høje-Taastrup Kommune
Bygaden 2, 2630 Taastrup
www.htk.dk
Foto: Claus Bjørn Larsen, Magnus Klitten
og Fladså Grafisk
Layout og tryk: Fladså Grafisk
Fælles om et stærkere forældresamarbejde
”10 principper for forældresamarbejdet” sætter en fælles retning for et styrket forældresamarbejde i Høje-Taastrup Kommune. Dialogværktøjet her skal sætte gang i drøftelser og beslutninger på daginstitutioner, skoler, SFO’er og klubber om at udvikle forældresamarbejdet.
Målet er, at alle forældre i Høje-Taastrup Kommune i endnu højere grad end i dag vil opleve sig
selv som en samarbejdspartner i daginstitutioner, skoler, SFO’er og klubber – både omkring
eget barn og omkring det fællesskab, barnet indgår i.
Et styrket forældresamarbejde skal bidrage til, at børn og unge i Høje-Taastrup Kommune
trives, udvikler sig og lærer endnu bedre end i dag. Det er en af de centrale indsatser under
Høje-Taastrup Kommunes store kvalitetsreform af børne- og ungeområdet, Morgendagens
Børne- og Ungeliv.
Læs mere om Morgendagens Børne- og Ungeliv på www.htk.dk/morgensdagens
Som ansat kan du finde idékatalog til arbejdet med ”10 principper for forældresamarbejdet” på
intranettet HTKalle.
Bilag: 62.2. Fællesrådsmøde dagtilbud 23.03.15 forældresamarbejdet
Adgang: Åben
Bilagsnr: 47867/15
Fællesrådsmøde dagtilbud
Blad nr. 1
Dagsorden
FREDERICIA
KOMMUNE
Referat
X
Mødested:
HR Fredericia, Mosegårdsvej 2
Mødedato:
23. marts 2015
Mødetidspunkt:
kl. 19:00-21:00
Følgende dagtilbud var repræsenteret på mødet:
Lucinahaven, Dagplejen Fjordbakke, Spiren, Børnehuset Erritsø, Æblehaven, Labyrinten, Stendalen,
Gades Gård, Peter Ågegården, Snaremosen, Lynghøjen, 3F, Bissensvej, Dupons Gård.
Fra Børne- og Uddannelsesudvalget deltog: Susanne Eilersen, Cecilie Roed Schultz, Lasse Strüwing
Hansen
Fra Børn og Unge: Direktør Louise Thule, Børne- og Ungechef Claus Bülow, strategisk
udviklingskonsulent Charlotte Mikkelsen samt de fire distriktsinstitutionsledere Hanne Bramm, Randi
Bode, Hanne Nielsen, Klavs Jensen
Dagsorden:
1. Det fremtidige samarbejde mellem politikere og forældrene m.fl. på det overordnede
niveau.
Der har den 17. marts 2015 været møde i Børne- og Uddannelsesudvalget. Det blev besluttet
at bede Børn og Unge om – bl.a. med udgangspunkt i de indkomne høringssvar – at udarbejde
oplæg til, hvordan der kan skabes (helt) nye samarbejdsformer fremadrettet på området.
Kort orientering.
Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Susanne Eilersen orienterede om udvalgets
behandling af sagen siden det sidste møde. De indkomne forslag indgår i udvalget videre
drøftelser, når de genoptager behandlingen af sagen på BUU-mødet 27. april.
2. Det fremtidige samarbejde mellem dagtilbud og hjem.
I forlængelse af BUU’s ønske om, at forældrene i høj grad inddrages strategisk og
fremadrettet, ønsker Udvalget at drøfte, hvordan forældresamarbejdet udvikles. Det er et
område, som der også peges på i LSP-rapporten.
Strategisk udviklingskonsulent Charlotte Mikkelsen, Børn og Unge, lagde op til drøftelser i tre
grupper. Alle grupper drøftede de samme tre spørgsmål:
Første spørgsmål: Hvad vil forældrene gerne have indflydelse på?
1)
2)
3)
4)
Maden/kostpolitik – frokostordning / fuldkost eller ikke fuldkost
Samarbejdskulturen – forældre - ledelse, personale
Værdierne – ex. omgangstone
Digital dannelse
1
Dagsorden
FREDERICIA
KOMMUNE
Referat
5) Ude/inde fordelingen – ex. mere udeleg/aktiviteter
6) Hygiejnen
7) Åbningstider
8) Ressourceprioriteringer – ex. bemanding
9) Modulordninger
10) Store omlægninger/ nye tiltag
-
Forældre informerer forældre om deres indflydelse på samarbejdet med ledelsen og med
Børne- og Uddannelsesudvalget om ressourceprioriteringer og udviklingen af dagtilbud.
Uklart hvad man kan have indflydelse på.
Andet spørgsmål: Har forældrene brug for det samme?

Nej alle forældre har ikke brug for det samme, og derfor behøver alle ikke tilbydes det samme.
Hvis man har en god daglig kontakt, kan det resultere i et mindre behov for samtaler. Det er
meget forskelligt hvor meget kontakt, man kan have i det daglige alt efter hvornår man
henter/afleverer - i ydertiderne er der ikke samme mulighed for at få info af barnets primære
pædagog. Der er bemandingen meget tynd!

Det er fint, at der er differentiering i antal samtaler i institutionerne - det er godt, når
leder/personale løbende minder om, at man altid har mulighed for at få en samtale, hvis man
som forældre ønsker det.

Der er brug for åbenhed og løbende information fra leder/personale til forældrene så
forældrene oplever, at institutionen løbende signalerer og vægter at opbygge et godt
forældresamarbejde.

Som forældre kan det være svært at vurdere, hvad man kan komme med af problemstillinger.

Idé: mentor-forældre

Fælles aftensmad. Mange har ofte travlt. Initiativ hvor forældre på skift laver mad og køber ind.
Kunne være en start på at yde noget for fællesskabet. Aftensmaden kunne evt. købes ved fælles
spisning/arrangementer.
Tredje spørgsmål: Hvordan kan vi udnytte de digitale muligheder?

Det er rigtig godt at informere via Tabulex med billeder/tekst fra dagligdagen, som
supplement til den daglige information.
2
Dagsorden
FREDERICIA
KOMMUNE
Referat

Der informeres mindre efter at Tabulex er indført. Da tavlen blev brugt blev der informeret
mere! Undersøge i institutionerne om det kræver mere tid fra personalet at informere via
tabulex.

Tabulex kan nok mere end det det bliver brugt til i dag. Vigtig at alle forældre får info om,
hvordan de skal bruge det.

I ferietilmeldingen på Tabulex kunne det være rigtigt godt, hvis forældre let kunne tilmelde
eller framelde alle sine børn samtidigt og ikke skal klikke sig gennem hvert enkelt barn. Dog er
tilmelding til ferie m.m. svære at huske at få gjort efter digitalisering. Man skal kunne mindes
om at der er noget vigtigt at forholde sig til. Dette kunne ex. være et rødt flag.

Det vil være godt, hvis forældrerådet kan få en fane på Tabulex, så der kan informeres til
forældre - kan evt. lade sig gøre via en kombination med SkoleIntra?

Kan forældre skrive en besked til sit barns gruppe eller er det
envejskommunikation?

Det kunne overvejes om personalet i institutionen også skulle taste sig ind og ud i Tabulex, så
det er muligt for forældre at se, hvilket personale der er i institutionen – for om det f.eks. er
muligt at vende noget med primærpædagogen.

Tabulex og en platform lig Skoleintra er fint som intern kommunikationsplatform og en
hjemmeside med information til nysgerrige/kommende forældre.

Facebook - afprøve om det kan bruges – formålet skal primært være at minde hinanden om
aktiviteter.

Dagplejen er god til at tage billeder og sende dem til forældrene pr. mail.

Enten skal informationen ske digitalt eller gennem sedler. Det skal ikke være muligt at have
begge ting.

Tabulex app skal udvides til, at man kan gøre mere på den.
Venlig hilsen
Claus Bülow
Børn- og Ungechef
Børn og Unge
3
Bilag: 62.3. Skolebestyrelsernes fællesrådsmøde 26.03.15 skole-hjemsamarbejdet
Adgang: Åben
Bilagsnr: 47866/15
Skolebestyrelsernes fællesrådsmøde
Blad nr. 1
Dagsorden
FREDERICIA
KOMMUNE
Referat
X
Mødested:
HR Fredericia, Mosegårdsvej 2
Mødedato:
26. marts 2015
Mødetidspunkt:
kl. 19:00-21:00
Dagsorden:
1.
Det fremtidige samarbejde mellem politikere og forældrene m.fl. på det overordnede niveau.
Der har den 17. marts 2015 været møde i Børne- og Uddannelsesudvalget. Det blev besluttet at
bede Børn og Unge om – bl.a. med udgangspunkt i de indkomne høringssvar – at udarbejde
oplæg til, hvordan der kan skabes (helt) nye samarbejdsformer fremadrettet på vores område.
Kort orientering.
Næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget, Ole Steen Hansen orienterede om udvalgets
behandling af sagen på det sidste udvalgsmøde. Der var indkommet flere forslag, og udvalget
genoptager behandlingen af sagen på BUU-mødet i 27. april.
2.
Det fremtidige samarbejde mellem skole og hjem.
I forlængelse af BUU’s ønske om, at forældrene i høj grad inddrages strategisk og fremadrettet,
ønsker Udvalget at drøfte, hvordan forældresamarbejdet udvikles. Det er et tema, der peges på i
LSP-rapporten samt i det politiske notat, som blev udarbejdet i forbindelse med vedtagelsen af
ny skolestruktur i Fredericia i 2013.
Strategisk udviklingskonsulent Charlotte Mikkelsen, Børn og Unge, lagde op til drøftelser i tre
grupper. Alle grupper drøftede de samme tre spørgsmål, hvoraf de to blevet foreslået af
Charlotte Mikkelsen og det tredje spørgsmål blev formet af de fremmødte forældre:
Første spørgsmål:
Hvordan ønsker forældrene at være medudviklere af skolens læringsmiljø?
1) Forældre skal opleve at de inviteres ind i en samarbejdskultur
- Det kan både være ift. de fysiske rammer, det psykiske/trivsel, skolens drift
- Klasselærer og repræsentanter skal nurces .
- Mobning kan forebygges gennem en stærk samarbejdskultur
2) Det er godt når skolen tænker i både information og i kommunikation
3) Mere åben skole – her har forældrene meget at byde ind med
-Forældrebank evt. med udgangspunkt i de enkelte matrikler. Kan også være en vej ind til
foreningerne
4) Godt med løbende tydelighed omkring elevens/elevernes læringsmål for at forældrene
kan medvirke til at understøtte
5) Pleje af relationsarbejdet – godt med et fælles fokus så tidligt som muligt
1
Dagsorden
FREDERICIA
KOMMUNE
Referat
6) Godt med løbende små gode historier – eksempler
7) Forældrerådsinitiativer
-Forældrerådene inddrages ifm. f.eks. legepladser og trafikale forhold .. Det giver et fint
med- og modspil.
- Skal inddrage forældre, der har lyst
8) Kan være interessant at koble til andre tilgange, der styrker børnenes selvværd/trivsel i
skolen (ex. Truth North/livsmestring, Mindfullness)
9) Fint at spørge forældrene om konkret at bidrage ifm. projekter og lignende. Spørge
konkret: vil du komme og fortælle ....
-Er forældrene bevidste om, at de har mulighederne for medinddragelse
10) Krav til forældrene skal komme fra politiker fx mad
Andet spørgsmål:
Hvordan kan de digitale platforme bruges til forældresamarbejde?
1) Fast politik med hensyn til kommunikation: Mere ensrettet kommunikationsform. Det må
ikke være afhængig af den enkelte lærere. Alle forældre skal løbende have viden om,
hvordan der bliver arbejdet med klassetrivsel i deres barns klasse. Det skal alle lærerne
bidrage til og rette ind efter.
-Når der er forældre, der står af på de digitale platforme, er det endnu vigtigere at være
gode til at opbygge gode relationer og netværk i forældregruppen (obs – det kan være
konfronterende for nogle få forældre at møde ´de frelste´ forældre)
-Body-ordning (Forældre motivere forældre, der ikke er så involveret i deres barn
skolegang)
2) Data skal kunne ses på mobiltelefonen.
-Aktualitet og dynamik ... Push-beskeder kun en gang pr. dag.
3) Der kan hurtigt skabes fællesskab for nye elever og forældre ligesom efterskolerne gør.
4) Formidling og dialog om barnets læringsmål
Det betyder noget, at barnet kan se, at mor og far følger med
5) Kommunikation er udfordringen ...
2
Dagsorden
FREDERICIA
KOMMUNE
-
Referat
Intra er uoverskueligt
Brug Intra indtil det skal erstattes i 2017
Chat-funktion ... Online
Spørg forældre hvad der skal til for at kommunikationen lykkes
Mødre holder fædrene ude – skolen er mest for mødrene. I Skotland har de lavet andre
typer møder for at nå flere fædre.
6) Mere fremadskuende i de elektroniske nyhedsbreve.
Lad os få flere af de gode historier.
.
7) Forældre og skole på Facebook
Advarsel mod Facebook (er offentlige data)
8) Flipped classroom-tankegangen inddrager forældrene på en god måde, idet der
udarbejdes små videoer, som børn/forældre kan se og tale om i fællesskab i forhold til
barnets læring.
Tredje spørgsmål:
Hvad er forældrenes rolle i forhold til hjemmearbejde?
1) Det står ikke klart, hvad der forventes af forældrene
2) Skolen kunne godt forklare tydeligere / ´undervise´, hvordan forældrene bedst kan hjælpe
deres børn.
3) Det er rigtig gode små videoer, som der produceres til forældrene i indskolingen på Erritsø
Fællesskole (Aldersintegreret indskoling). Det hjælper forældre meget til at gå i dialog med
barnet.
4) Skal der være forventninger på de forskellige klassetrin til forældrene?
5) Forventer vi at skolerne klarer lektierne?
Kan man have lektiefri skole?
Der skal sættes mere vilje bag lektiecafeerne. Hvad vil skolen med lektiecafeerne?
/fordybelsestid?
Relevant med forskellige niveauer
6) Lektiecafe og lektiehjælp er nogle rigtig dårlige ord til at motivere eleverne til deltagelse.
Kald det noget andet.
3
Dagsorden
FREDERICIA
KOMMUNE
Referat
7) Lektiecafé/faglig fordybelse om morgenen i stedet for om eftermiddagen, så man er
læringsparat
3.
Eventuelt.
Formanden takkede for en god debat i grupperne og fortalte, at forældrene (evt. via
skolebestyrelsesformændene) vil blive inddraget i det videre arbejde med at finde en
model for det/de fremtidige fora for samarbejdet mellem forældre og medlemmer af
Børne- og Uddannelsesudvalget.
Venlig hilsen
Claus Bülow
Børn- og Ungechef
Børn og Unge
4
Bilag: 64.1. Skolevejsprojekter.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 42661/15
Sted
Teglværksvej/Prangervej
Prangervej/Vestre Ringvej
Prangervej/Holbergsvej
Bredstrupvej vest for Ydre Ringvej
Bredstrupvej
Chr. Winthers Vej
Skoledistrikt
Ullerupbæk
Ullerupbæk
Ullerupbæk
Ullerupbæk
Ullerupbæk
Ullerupbæk
Ullerupbæk
Ullerupbæk
Ullerupbæk
Tiltag
Cykelbaner op til Vejlevej
Cyklistsignaler med førgrønt for cyklisterne
Blå baner ud til vejmidten
Midterhelle og 2 busbump til 30 km/t
Blå baner ud til vejmidten
Busbump
Dobbeltrettet cykelsti
Chikaner
Ændret skiltning ved skolen og forbedrede
cyklistforhold
Bemærkninger
Nørreport
H. Matthiessensvej/Fæstnings Allé
Fæstnings Allé/Lundingvej
Treldevej/Havepladsvej
Treldevej/Indre Ringvej
Indre Ringvej ved Skansevejens Skole
Kirstinebjerg
Kirstinebjerg
Kirstinebjerg
Kirstinebjerg
Kirstinebjerg
Kirstinebjerg
Analyseres nærmere
Analyseres nærmere
Analyseres nærmere
2 busbump til 30 km/t
Midterhelle og blå bane
2 hævede flader og et bump
Medtages i Fredericia Trafiksikkerhedsby
Treldevej syd for Kaltoftevej
Nørrebrogade syd for Primulavej
Nørrebrogade syd for Lærkevej
Nørrebrogade nord for Høgevej
Nørrebrogade nord for 6. Julivej
Rundkørslen Nørrebrogade/Vesterbrogade
Kirstinebjerg
Kirstinebjerg
Kirstinebjerg
Kirstinebjerg
Kirstinebjerg
Kirstinebjerg
En midterhelle og 2 busbump til 30 km/t
En midterhelle og 2 busbump til 30 km/t
En midterhelle og busbump til 30 km/t
Analyseres nærmere
2013
2013
2013
2013
2013
-
Danmarks Port
Norgesgade/Danmarksgade
Kirstinebjerg
Kirstinebjerg
Analyseres nærmere
Analyseres nærmere
-
Kystvejen/Lundtoften
Stitunnel under Snoghøj Landevej
Landlystvej/Gl. Landevej
Erritsø Bygade/Krogsagervej
Erritsø Bygade/Tonne Kjærs Vej
Erritsø Bygade/Tonne Kjærs Vej
Brovadvej/Tonne Kjærs Vej
Erritsø
Erritsø
Erritsø
Erritsø
Erritsø
Erritsø
Erritsø
30 km/t bump
Maling
Midterhelle
Mindre ombygning på Tonne Kjærsvej
Hævet flade i asfalt
Projekteres i øjeblikket
Udført
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2014
2015
2013
2013
Hævet flade v. Skansevej og cykelstier
etableres 2015
2013
2013
2013
2013
2013
2015
2014
Bilag: 65.1. GAME_StreetMekka_Fredericia.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 45098/15
GAME STREETMEKKA FREDERICA
IDÈ
•
At etablere en permanent indendørs asfalteret gadeidrætsfacilitet med
omkringliggende udearealer i hallen på Oldenborggade
•
At forankre successen fra de Orange Haller og tage den til et nyt niveau med
flere aktiviteter, samarbejdspartnere og sociale indsatser
•
At få flere børn og unge i Fredericia til at dyrke gadeidræt
•
At nå udsatte børn og unge gennem en styrket pædagogisk og social indsats
•
At skabe en åben og fleksibel platform som lokale foreninger, institutioner,
skoler, væresteder, Ungdomshuset, skoler osv.
•
At udvikle et gadeidræts-vækstcenter, der stimulerer aktiviteten på Midtbyens
areaner og binder gadeidrætsindsatsen i Fredericia sammen
HVORFOR?
•
Stadig flere børn og unge søger i dag væk fra de klassiske idrætstilbud i
håndbold- eller fodboldklubben, og de har brug for et alternativ. Et sted, hvor de
kan samles omkring sociale og fysiske aktiviteter, som for eksempel skate,
gadefodbold, parkour og hip-hop dans – også om vinteren når asfalten er våd og
kold. Over halvdelen af de 13-15 årige dyrker selvorganiseret idræt og
skate/løbehjul/rulleskøjter er Danmarks sjette største børneidræt. Der er et
kæmpe potentiale.
•
Samtidig står vores samfund overfor en udfordring med voksende inaktivitet
blandt børn og unge. En fjerdedel af unge stopper med at dyrke idræt i
teenageårene (IDAN) og Kulturministeriet konkluderede sidste år, at idrætten
har en tydelig social slagside. Der er brug for let tilgængelige supplementer til
det mere traditionelle foreningsliv for at skabe et idræts- og kulturliv for alle.
•
GAME StreetMekka Fredericia vil være et bud på en nyskabende og rummelig
idræts- og kulturfacilitet, der formår at kombinere fleksible idrætstilbud med et
fokus på det sociale element.
•
I samarbejde med Københavns Kommune åbnede non-profit organisationen
GAME i 2010 det første GAME StreetMekka i København, hvor GAME står bag
drift og idé. Faciliteten er i løbet af sine første fire år blevet en stor succes med
over 6.800 medlemmer, døgnåbent og en lang række sociale projekter.
Men gadeidræt og gadekultur er ikke kun et københavnerfænomen, hvilket
Fredericias Orange Haller og Midtbyens Areaner er klare eksempler på. Et GAME
StreetMekka Fredericia vil bygge på GAME’s positive erfaringer fra hele landet,
men blive videreudviklet i en lokalforankret Fredericia model.
AKTIVITETER
Følgende aktiviteter vil bygge videre på arbejdet i De Orange Haller:
•
Street sport: Lettilgængelige, multifunktionelle og holdbare faciliteter, der
skaber rammer for selvorganiserede aktiviteter som f.eks. skate, parkour,
bouldering, street dance, gadefodbold og street basket.
Følgende aktiviteter vil blive tilført som noget nyt:
•
Social platform - GAME StreetMekka Fredericia vil udgøre en platform for
sociale projekter og aktiviteter i byen, så udsatte unge kan opleve et løft
igennem de inkluderende idrætsaktiviteter. Dette kunne f.eks. være aktiviteter
for psykosocialt udsatte unge, som GAME har omfattende erfaringer med, eller
via tilbud til unge fra udsatte boligområder. Indsatser og behov vælges i samråd
med Fredericia Kommune.
•
Platform for lokale – GAME StreetMekka Fredericia skal rumme en lang række
aktiviteter drevet af lokale samarbejdspartnere. Dette kan være faste
brugerforeninger i huset, frivilliggrupper, lokale skoler som booker faciliteten
gratis, Ungdomshuset, klubber, væresteder m.v.
•
Events - GAME StreetMekka Fredericia skal skabe rå og appellerende rammer
til turneringer, shows, workshops, feriecamps, konferencer og borgermøder,
hvilket gør faciliteten til et centralt mødested for hele byen samt skaber
potentiale for nationale og internationale arrangementer.
•
Street kultur - GAME StreetMekka Fredericia skal tilbyde permanente rammer
for det talentfulde og levende street art miljø i Fredericia samt tilføre en række
nyskabende kulturtilbud som f.eks. DJ- og Rapskole.
ORGANISERING & DRIFT
Et levende og inkluderende miljø, der tiltrækker en bred gruppe af børn og unge, udover
de ressourcestærke grupper der allerede benytter de Orange Haller, fordrer en
organisering omkring faciliteten, der kan sikre brugerinddragelse, højt
aktivitetsniveau, lokal forankring og kompetent drift. Særligt hvis ambitionen er også
at inkludere udsatte børn og unge.
GAME har mange års erfaring med at få gadeidrætten til at leve og med at drive sociale
projekter, hvorfor GAME er de rette til at drive GAME StreetMekka Fredericia med et
fokus på samarbejde og lokal forankring.
Dette vil organiseres således, at GAME vil være ansvarlige for:
•
•
•
•
Dagligt drift af faciliteten
Ansættelse og ledelse af medarbejdere
At skabe rammer for de lokale aktører og for at sikre en social indsats
At sikre ekstra indtægter udover driftstilskud fra kommunen
Mange af idræts- og kulturaktiviteterne vil blive arrangeret af lokale unge,
brugerforeninger, institutioner, frivilliggrupper osv. Tanken er at GAME skaber den
facilitetsplatform, som de lokale fylder ud med aktiviteter, og at GAME parallelt kører
en række sociale indsatser og projekter udvalgt i samråd med Fredericia Kommune.
Udover brugerforeninger og samarbejdspartnere vil en stor gruppe af lokale frivillige,
et brugerråd og en gruppe praktikanter være involveret i at køre gadeidræts- og
kulturaktiviteter i faciliteten.
Helt konkret er udspillet at Fredericia Kommune og GAME indgår en 10-årig driftsaftale
på 1.5 mio. kr. årligt (se udspecificeret driftsbudget) for drift af GAME StreetMekka
Fredericia og tilhørende udearealer. Det samlede driftsbudget vil være lige over 2.3 mio.,
hvor GAME vil rejse de resterende midler gennem fundraising, arrangementer,
sponsorer osv. Ovenstående er eksklusiv husleje og energi, der skal dækkes af
Fredericia Kommune. Da et GAME StreetMekka Fredericia vil have en lang række
positive effekter vil det være oplagt med en drifts-finansiering på tværs af
forvaltninger.
EJERSKAB AF BYGNING
Før etablering og ombygning af GAME StreetMekka Fredericia skal bygningen opkøbes.
GAME anbefaler følgende model for ejerskab:
•
Der etableres en erhvervsfond med almennyttigt sigte ved navn GAME
Fredericia, der vil eje bygningerne og stå for bygningsdrift og vedligehold
•
Bygningerne erhverves via lån optaget hos Kommune Kredit. Fredericia
Kommune kautionerer for lån
•
Fredericia Kommune betaler husleje og energi samt driftstilskud til Foreningen
GAME
•
Foreningen GAME driver faciliteten og viderebetaler husleje og energi til
Fonden GAME Fredericia
Detaljer omkring den Fonden GAME Fredericia, kan ses i model over fondskonstruktion
samt udkast til vedtægter.
ETABLERING
Realiseringen af et GAME StreetMekka Fredericia skal gennemføres i et partnerskab
mellem RealDania, TrygFonden, Nordea-fonden, Fredericia Kommune og GAME.
RealDania og TrygFonden dækker 50 % af de indendørs anlægsudgifter, dog max 9 mio.
kr. pr. projekt. RealDania og TrygFondens støtte er eksklusiv fondsafgift. Det forventes,
at Fredericia Kommune selv finansierer den anden halvdel af anlægsudgifterne samt
finansierer den efterfølgende drift på baggrund af en driftsaftale med GAME.
Udover anlægsudgifterne bidrager RealDania og TrygFonden med støtte til rådgivning,
konkurrence, evaluering og formidling. Nordea-fonden støtter med cirka 3 mio. kr. til et
udendørs omkringlæggende skateanlæg. Nordea-fondens støtte er inklusiv fondsafgift.
Fredericia Kommune skal fungere som bygherre på byggeprojektet.
Partnerskabet bistås af Bascon A/S, der fungerer som sekretariat og sparringspartner
for udviklingen af de nye, lokale GAME StreetMekka’er.
TIDSPLAN
•
August 2015 udvælger GAME, Realdania, TrygFonden og Nordea-fonden to
byer til at indgå samarbejde om et GAME StreetMekka. Byerne vælges ud fra
følgende parametre:
o Der forelægger et klart politisk ønske om samarbejde
o Der er givet en tilkendegivelse af at byerne indstiller at afsætte midler
til etablering og drift på budgetforhandlingerne i 2015
o Der er identificeret en egnet bygning
•
Oktober 2015 underskrives samarbejdsaftale mellem RealDania, TrygFonden,
Nordea-fonden, Fredericia Kommune og GAME vedr. etablering og drift.
•
2016 afholdes unge-workshops samt artitektkonkurrence og projektering
•
2017 etableres GAME StreetMekka Fredericia med henblik på åbning i
slutningen af 2017
NB: Byggeriet påbegyndes i 2017, hvorfor etableringsudgifterne først falder her.
Bilag: 65.2. bilag 2 Erhvervsfond konstruktion.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 45146/15
ERHVERVSFOND
Kaution
Kommune Kredit
Afdrag
Lån
Driftstilskud
Husleje & forbrug
Vedligehold
Foreningen
GAME
Lokale
Samarbejdspartnere,
Brugerforeninger
og Brugere
Fonden
GAME
Fredericia
Uddelinger
Fredericia
Kommune
Bilag: 66.1. Forståelsespapir 2014-2015.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 45198/15
Bilag: 66.2. Forståelsesaftale 2015 - 2018.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 45167/15

BUU-18-08-2015 - 00 Referat med bilag

Transcription

Similar documents

Referat fra møde i Uddannelsesudv i UCL den 21. oktober 2015 i

Mit navn er Lene Baagøe. Jeg er mor til Anna

Print en matematik kryds og tværs

Skolevalg Lundebakkeskolen 2014 Kandidat Thomas Leen Olsson

God dag, jeg hedder Ronald Frey, er tysk, 49 år ung, gift med Dorthe

1 Sygeplejerskeuddannelsen Referat fra mødet i

SKB referat 20 04 2015

Referat 18. juni 2015

Kommunikation it - Gymnasiet HTX Skjern

Chef for Dagtilbud & Skole Chef for Dagtilbud & Skole