Studieordning Designteknolog VIA Design

Transcription

Studieordning Designteknolog VIA Design
Unfold your talent
VIA University College
Erhvervsakademiuddannelsen (AK)
inden for tekstil, beklædning, design og business
Studieordning
Designteknolog VIA Design
2015
1/44
INDHOLD
1
1.1
1.1.1
1.2
1.3
1.3.1
Studieordningens rammer
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Overgangsordninger
Optag på uddannelsen
Uddannelsens struktur
Uddannelsens struktur på VIA Design
4
4
4
5
5
6
2
Fælles obligatoriske uddannelseselementer
6
3
3.1
3.2
3.3
Læringsmål for obligatorisk fællesdel (30 ECTS) 1. semester:
Læringsmål for Design
Læringsmål for Business
Læringsmål for Teknolog i
6
7
7
7
4
4.1
8
4.5
Bundne studieretninger
Studieretningen inden for Design/Fashion Design, Furniture Design, Visual Fashion
Communication (45 ECTS p oint)
Studieretningen inden for Produktion/Pattern Design (45 ECTS p oint)
Studieretningen inden for Business/ Purchasing Management
(45 ECTS poin t)
Studieretningen inden for Marketing/Branding & Marketing Management (45 ECTS
point)
Studieretningen inden for Retail/Retail Des ign & Management (45 ECTS p oint)
5
5.1
5.2
5.3
5.4
5.4.1
5.5
Valgfrie uddannelseselementer: 15 ECTS-point
Formål
Valgfagsstruktur
Valgfagsplacering
Valgfagsudbud
Overordnede læringsmål for valgfag
Eksamination af valgfag
18
18
19
19
19
19
20
6
6.1
6.2
6.3
6.4
Praktik: 15 ECTS-p oint 2. studieår
Formål
Læringsmål
Eksamination af praktikforløbet
Krav og forventninger til de involverede parter
20
20
21
21
21
7
7.1
Udveksling
Udvekslingsaftaler
22
23
8
Skriftlige opgaver og projekter
23
9
9.1
9.2
Anvendte undervisnings- og arbejdsformer
Pædagogiske værdier i VIA Design
Studieform
23
23
24
10
Retningslinjer for differentiering i undervisning
25
11
Merit
25
4.2
4.3
4.4
2/44
8
10
12
15
17
11.1
11.2
Forhåndsmerit
Meritaftaler
25
26
12
Krav til studieaktivitet
26
13
Forudsætningskrav til stud ieaktivitet
27
14
Studieskift og overflytning
28
15
Orlov
28
16
16.1
16.2
Oversigt over uddannelsens prøver
Oversigt over uddannelsesprøver på VIA Des ign
Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer
29
29
29
17
17.1
17.2
17.3
17.3.1
17.3.2
17.4
17.4.1
17.4.2
17.5
17.5.1
17.5.2
17.6
17.6.1
17.7
17.8
17.9
17.10
17.11
17.12
17.13
17.14
17.15
Generelle bestemmelser for prøver og eksaminer på VIA Design
Generelle bestemmelser
Orientering om prøver
Prøver på første studieår
1. semesterprøve på VIA Design
2. semesterprøve på VIA Design
Prøver på andet studieår
3. semester studieretningsprøve på VIA Design
Praktikprøven på VIA Design
Valgfagsprøver på VIA Des ign
Toningsvalgfagsprøve
Studieretningsvalgfagsprøve
Afsluttende eksamensprojekt
Afsluttende eksamensprojekt på VIA Design
Syge- og omprøver
Forudsætningskrav for deltagelse i prøver
Prøveformer
Rapportformalia
Hjælpemidler
Snyd og plagiering ved prøver
Stave- og formuleringsevner
Eksamensbevis
Klager over bedømmelser, prøveforløb eller prøvegrundlag
30
30
30
31
31
31
33
33
34
35
35
36
37
37
39
40
41
41
41
41
42
42
42
18
Dispensationsmuligheder
43
19
Forvaltningsretten
43
20
Hjemmelsgrundlag
44
3/44
1
Studieordningens rammer
Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for tekstil, beklædning, design og b usiness er
at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge,
organisere og gennemføre opgaver inden for tekstil, beklædning, design og business i forbindelse
med design, produktion, business, marketing og retail.
Denne studieordning er udarbejdet efter retningslinjerne i bekendtgørelse nr. 710 af 6. juli 2009
om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business
(Designteknolog AK).
Studieordningens fællesbestemmelser er udarbejdet af uddannelsesnetværket for uddannelsen,
dvs. samtlige institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.
Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til to studenterårsværk. Et
studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point
i European Credit Transfer System (ECTS). Uddannelsen er således normeret til i alt 120 ECTS.
Uddannelsen er indplaceret på niveau 5 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Uddannelsen reguleres af følgende love og regler:






Bekendtgørelse nr. 1519 af 16. december 2013 om prøver og eksaminer i erhvervsrettede
videregående uddannelser.
Lov nr. 1147 af 23. oktober 2014 om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.
Bekendtgørelse nr. 1521 af 16. december 2013 om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.
Uddannelsesbekendtgørelsen nr. 710 af 6. juli 2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for
tekstil, beklædning, design og business (Designteknolog AK).
Bekendtgørelse nr. 248 af 13. marts 2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.
Bekendtgørelse nr. 114 af 3. marts 2015 om karakterskala og anden bedømmelse.
Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på www.retsinformation.dk
Uddannelsens titel er erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og
business (Designteknolog AK). Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession
Degree Programme in Design, Technology and Business.
Dimittender fra uddannelsen opnår titlen Designteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate
in Design, Technology and Business.
1.1 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015 og har virkning for alle studerende,
som er og bliver indskrevet på uddannelsen, og for alle prøver, som påbegyndes den nævnte dato
eller senere.
1.1.1
Overgangsordninger
Studerende, der er påbegyndt studiet inden 1. september 2015 færdigør uddannelsen under
studieordningen TEKO Designteknolog AK fra august 2011.
Er studerende under studieordningen TEKO Designteknolog AK fra august 2011 på orlov, vil
denne efter endt orlov færdiggøre studiet efter ny studieordning pr. 1. september 2015.
4/44
Der kan gives dispensation i tilfælde, hvor det er muligt at følge afløbsklasser efter
studieordningen TEKO Designteknolog AK fra august 2011.
1.2 Optag på uddannelsen
Uddannelse
Designteknolog (AK)
(AP in Design, Technology
and Business)
Uddannelsesspecifikke adgangskrav
Adgang via gymnasial eksamen:
Specifikke adgangskrav: Engelsk C, matematik C og bestået
adgangsprøve
Adgang via erhvervsuddannelse:
Beklædningshåndværker (med specialer)
Boligmonteringsuddannelsen, autosadelmager
Boligmonteringsuddannelsen, møbelpolstrer
Detailhandelsuddannelse med specialer
Eventkoordinatoruddannelsen (trin 2)
Grafisk tekniker
Handelsuddannelse med specialer
Mediegrafiker (trin 2)
Snedker (med specialer)
Teater-, udstillings- og eventtekniker (med specialer)
Teknisk designer
Ædelsmed (med specialer)
Specifikke adgangskrav: Engelsk C og bestået adgangsprøve
Specifikke adgangskrav for AP in Design, Technology and Business,
Engelsk B og bestået adgangsprøve.
Adgang via relevant erhvervsuddannelse:
Specifikke adgangskrav: Engelsk C, matematik C og bestået
adgangsprøve
Anden adgang:
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Specifikke adgangskrav: Engelsk C og bestået adgangsprøve
1.3 Uddannelsens struktur
Uddannelsens kerneområder
1. år
1. sem.
Fælles obligatoriske uddannelseselementer
- Design
- Business
- Teknologi
Bundne studieretninger
Valgfrie uddannelseselementer
Praktik
Afsluttende eksamensprojekt
I ALT
2. år
2. sem.
3. og 4. sem
30 ECTS
15 ECTS
15 ECTS
15 ECTS
15 ECTS
60 ECTS
10 ECTS
10 ECTS
10 ECTS
30 ECTS
30 ECTS
5/44
1.3.1
Uddannelsens struktur på VIA Design
Erhvervsakademiuddannelse – Designteknolog
1. studi e år
1. se m e ste r
30 ECTS fællesfag/
projekter fordelt med:
2. studi e år
2. se m e ste r
30 ECTS Specialefag
10 ECTS Design
10 ECTS Business
10 ECTS Teknologi
1. semesterprøve
2
3. se m e ste r
4. se m e ste r
15 ECTS
Virksomhedspraktik
15 ECTS valgfag
fordelt med:
5 ECTS
Valgfagsprøve
10ECTS
Valgfagsprøve
Praktikprøve
2. semesterprøve
15 ECTS
Specialefag
Studieretningsprøve
15 ECTS
Afsluttende
eksamensprojekt
Fælles obligatoriske uddannelseselementer
Uddannelsen består af:
1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS, der er fælles for de
studerende.
2) Bundne studieretninger, der hver har et omfang på 45 ECTS, hvoraf den studerende vælger én
studieretning:
a) Design
b) Produktion
c) Business
d) Marketing
e) Retail
Ovenstående udgør i alt 75 ECTS.
Derudover indeholder uddannelsen følgende andre uddannelseselementer:
1. Valgfrie uddannelseselementer (15 ECTS)
2. Praktik (15 ECTS)
3. Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS)
Samlet set udgør uddannelsen i alt 120 ECTS.
3
Læringsmål for obligatorisk fællesdel (30 ECTS) 1. semester:
De obligatoriske uddannelseselementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder:



Design omfattende designprocessen, værdifilosofi og æstetik
Business omfattende virksomheden, handel og kommunikation
Teknologi omfattende teknologi, menneske og miljø
6/44
3.1 Læringsmål for Design
Formålet er at sikre, at den studerende opnår grundlæggende viden om og forståelse for
anvendelse af designprocessen, værdifilosofi og æstetik.
Viden
Den studerende har:
1. viden om designprocessen i form af udvikling fra idé til færdigt produkt
2. viden om værdifilosofi i forhold til værdipræferencer, kultur, idé og branchehistorie
3. viden om æstetik i forhold til forståelse af sammenhænge mellem de æstetiske, funktionelle
og tekniske kvaliteter i produktet.
Færdigheder
Den studerende kan:
1.
2.
3.
4.
5.
skitsere, formgive og produktudvikle
anvende værdipræference i beskrivelse af målgruppeanalyse
arbejde kommunikativt og innovativt
forholde sig til form, farve, materiale, pris og målgruppe
formidle løsningsforslag mundtligt og skriftligt til relevante parter, herunder anvende relevante
fagudtryk og terminologi.
3.2 Læringsmål for Business
Formålet er at sikre, at den studerende opnår grundlæggende viden om og forståelse for
virksomhed, handel og kommunikation.
Viden
Den studerende har:
1.
2.
3.
4.
viden om virksomhedens opbygning som en værdikæde
viden om virksomhedens organisatoriske og logistiske forhold
viden om virksomhedens markedsførings- og afsætningsmuligheder
viden om formidling og præsentationsteknik.
Færdigheder
Den studerende kan:
1. beskrive og redegøre for en virksomheds værdikæde
2. formidle løsningsforslag mundtligt og skriftligt til relevante parter, herunder anvende relevante
fagudtryk og terminologi
3. anvende nøgletal og kalkulationsprincipper
4. redegøre for en virksomheds marketing mix .
3.3 Læringsmål for Teknologi
Formålet er at sikre, at den studerende opnår grundlæggende viden om og forståelse for
teknologi, mennesker og miljø.
Viden
Den studerende har:
1.
2.
3.
4.
viden om processer, materialer og produktion
viden om menneske og miljø i sammenhæng med etik, design- og fremstillingsproces
viden om teknisk kommunikation
viden om relevante IT-værktøjer.
7/44
Færdigheder
Den studerende kan:
1.
2.
3.
4.
anvende it i forbindelse med udførelse af arbejdsfunktioner
udvælge og begrunde materialevalg til en produktionsproces
opstille produktdokumentation/-specifikation
formidle løsningsforslag mundtligt og skriftligt til relevante parter, herunder anvende relevante
fagudtryk og terminologi.
Kompetencer
Efter endt fællesdel har den studerende følgende kompetencer:
Den studerende kan:
1. deltage i faglige og tværfaglige samarbejder inden for alle led i værdikæden ved udvikling af et
produkt eller koncept
2. med udgangspunkt i eget ståsted i virksomhedens værdikæde, modtage, bearbejde og
videreformidle arbejdsopgaver fra foregående led til næste led i værdikæden under
hensyntagen til virksomhedens overordnede målsætning.
Alle obligatoriske uddannelseselementer og andre obligatoriske dele afsluttes med en prøve.
4
Bundne studieretninger
VIA Designs udbud af specialer under de bundne studieretninger:
Design: Fashion Design, Furniture Design, Visual Fashion Communication.
Produktion: Pattern Design.
Business: Purchasing Management.
Marketing: Branding & Marketing Management.
Retail: Retail & Design Management.
Det er muligt at ændre specialevalg frem til begyndelsen af 2. semester, hvis der er plads på det
enkelte speciale, og specialets optagelsesprøve kan bestås.
Skolen forbeholder sig ret til at aflyse gennemførelsen af et speciale, hvis der ikke er tilstrækkeligt
tilmeldte studerende.
4.1 Studieretningen inden for Design/Fashion Design, Furniture Design,
Visual Fashion Communication (45 ECTS point)
Overordnet er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne designe, planlægge
og gennemføre en designproces fra idé til færdigt produkt.
Den studerende skal kunne indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer i en virksomhed og forene
det innovative samt det kreative med det kommercielle.
Den studerende skal kunne formidle ideer og fastholde fokus på produkt, trend og marked.
De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder:
Kerneområde
1. studieår
Designprocessen
20
Visuel kommunikation
5
Trend og sociologi
5
Samlet point
30
2. studieår
10
5
15
8/44
Designprocessen
Efter 1. studieår
Viden
Efter 2. studieår
Viden
Den studerende har viden om:
Den studerende har viden om:






centrale emner inden for
designprocesser
centrale emner inden for
designmetoder
materialekendskab
centrale emner inden for teknologi
æstetiske virkemidler
bæredygtighed.




og forståelse for designprocesser i
praksis
og forståelse for designmetoder i
praksis
og forståelse for teknologi i praksis
materialeanvendelse.
Færdigheder
Færdigheder
Den studerende kan:
Den studerende kan:



anvende teori og metode til idéudvikling, design og produktudvikling
foretage æstetiske vurderinger i
designprocessen
udvikle design med fokus på branche
og brugerbehov.



selektere og anvende teori og
metode til idéudvikling, design og
produktudvikling
anvende innovative metoder i relation
til æstetiske vurderinger i
designprocessen
vurdere og vælge materialer og
teknologi i forhold til produkt.
Kompetencer
Den studerende kan:

gennemføre designløsninger fra idé til
færdigt produkt.
Kompetencer
Den studerende kan:


analysere og beskrive et behov med
henblik på udvikling af design til en
specifik målgruppe
indgå i udviklingsorienterede designog produktudviklingsprocesser.
Visuel kommunikation
Viden
Viden
Den studerende har viden om:
Den studerende har viden om:



visuel kommunikation
centrale emner inden for præsentationsteknik og metode
centrale emner inden for kommunikative virkemidler.
Færdigheder
Den studerende kan:


anvende visuel kommunikation til
designudvikling og produktformidling
formidle og argumentere for
løsningsforslag i forhold til virksomhed
og målgruppe


og forståelse for præsentationsteknik
og metode i praksis
og forståelse for kommunikative
virkemidler i praksis.
Færdigheder
Den studerende kan:

formidle og argumentere teoretisk og
metodisk for proces og
løsningsforslag i forhold til
virksomhed og målgruppe .
9/44

anvende kommunikative virkemidler
både skriftligt og mundtligt .
Kompetencer
Kompetencer
Den studerende kan:
Den studerende kan:

udarbejde og formidle kommunikative
løsningsforslag målrettet virksomhed
og målgruppe .

selvstændigt og refleksivt udarbejde
og formidle innovative
løsningsforslag målrettet virksomhed
og målgruppe.
Trend og sociologi
Viden
Den studerende har viden om:



centrale emner inden for trend
centrale emner inden for sociologi
centrale emner inden for
markedsmekanismer.
Færdigheder
Den studerende kan:


anvende teori og metoder til at
indsamle og vurdere trends
anvende sociologiske
undersøgelsesmetoder i forhold til
marked og målgruppe.
Kompetencer
Den studerende kan:



indsamle, udvælge og anvende trends
til designudvikling
arbejde med designprocessen ud fra en
sociologisk tilgang
anvende trends og sociologi som
dokumentation og inspiration til
designudvikling.
4.2 Studieretningen inden for Produktion/Pattern Design (45 ECTS point)
Overordnet er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde
med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for studieretningen Indkøb og
Teknisk Design. Studieretningen er tilrettelagt inden for kerneområderne teknologi,
produktudvikling og kvalitetsstyring.
De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder:
Kerneområde
1. studieår
Teknologi
15
Produktudvikling
10
Kvalitetsstyring
5
Samlet point
30
2. studieår
5
5
5
15
10/44
Teknologi
Efter 1. studieår
Viden
Efter 2. studieår
Viden
Den studerende har viden om:
Den studerende har viden om:


relevante produktionsmetoder til
produktfremstilling af lettere
produkttyper
anvendelse af relevante IT-værktøjer.

relevante produktionsmetoder til
produktfremstilling af avancerede
produkttyper.
Færdigheder
Færdigheder
Den studerende kan:
Den studerende kan:


vurdere og gennemføre
produktfremstillingsprocesser under
hensyntagen til forskellige
produktionsmetoder inden for lettere
produkttyper
anvende værktøjer og udstyr i
forbindelse med produktudvikling og
produktfremstilling inden for lettere
produkttyper.


vurdere og gennemføre
produktfremstillingsprocesser under
hensyntagen til forskellige
produktionsmetoder inden for
avancerede produkttyper
anvende værktøjer og udstyr i
forbindelse med produktudvikling og
produktfremstilling inden for
avancerede produkttyper.
Kompetencer
Kompetencer
Den studerende kan:
Den studerende kan:



udarbejde og implementere løsninger
inden for produktfremstilling af lettere
produkttyper
håndtere formgivningsmæssige
processer af lettere produkttyper
håndtere frembringelse af et lettere
produkt .




udarbejde og implementere løsninger
inden for avancerede
produktfremstillinger
håndtere formgivningsmæssige
processer af avancerede produkttyper
håndtere frembringelse af et
avanceret produkt
håndtere relevante IT-værktøjer.
Produktudvikling
Viden
Viden
Den studerende har viden om:
Den studerende har viden om:



formgivningsteknikker og -metoder
af lette produkttyper
materialets anvendelse og
begrænsninger af lette produkttyper
produktets proportionelle, visuelle
virkemidler af lette produkttyper.



formgivningsteknikker og -metoder
af avancerede produkttyper
materialets anvendelse og
begrænsninger af avancerede
produkttyper
produktets proportionelle, visuelle
virkemidler af avancerede
produkttyper.
11/44
Færdigheder
Færdigheder
Den studerende kan:
Den studerende kan:


vurdere og gennemføre
produktudviklingsprocesser af lette
produkttyper
vurdere og udvælge materialer ud fra
et materiales kravspecifikationer af en
lettere produkttype.
Kompetencer
Den studerende kan:

udarbejde og implementere løsninger
inden for produktudvikling af et lettere
produkt .



vurdere og gennemføre
produktudviklingsprocesser af
avancerede produkttyper
vurdere produktløsninger ud fra en
given målgruppe
vurdere og udvælge materialer ud fra
et materiales kravspecifikationer af en
avanceret produkttype.
Kompetencer
Den studerende kan:

udarbejde og implementere løsninger
inden for produktudvikling af et
avanceret produkt .
Kvalitetsstyring
Viden
Viden
Den studerende har viden om:
Den studerende har viden om:


kvalitetssikring og kommunikation
vedrørende udvikling og/eller
fremstilling af et lettere produkt
værktøjer og udstyr i forbindelse med
projektstyring.


kvalitetssikring og kommunikation
vedrørende udvikling og/eller
fremstilling af et avanceret produkt
værktøjer og udstyr i forbindelse med
projektstyring.
Færdigheder
Færdigheder
Den studerende kan:
Den studerende kan:

udarbejde og formidle
produktionsdokumentation af lettere
produkter.

udarbejde og formidle
produktionsdokumentation af
avancerede produkttyper.
Kompetencer
Kompetencer
Den studerende kan:
Den studerende kan:

selvstændigt vurdere, analysere og
udarbejde dokumentation på engelsk i
forhold til produktionsform inden for
lettere produkttyper.

deltage i et internationalt fagligt
samarbejde med en professionel
tilgang.
4.3 Studieretningen inden for Business/ Purchasing Management
(45 ECTS point)
Formålet er overordnet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde
med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for studieretningen Business,
herunder kerneområderne handel, logistik, kommunikation og produktkendskab.
De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder:
Kerneområde
1. studieår
Handel
10
Logistik
10
Kommunikation
5
Produktkendskab
5
Samlet point
30
2. studieår
5
5
5
15
12/44
Handel
Efter 1. studieår
Viden
Efter 2. studieår
Viden
Den studerende har viden om:
Den studerende har viden om:


handelsteorier, herunder værktøjer og
discipliner
økonomiske teorier og forhold.
Færdigheder
Den studerende kan:




vurdere de handelsmæssige
konsekvenser af virksomhedens idé og
strategi
foretage leverandørsøgning,
leverandørvurdering samt udvælgelse
af leverandører
anvende relevante IT-værktøjer og
–styringssystemer
løse handelsopgaver under hensyn til
nationale og internationale forhold-
Kompetencer
Den studerende kan:


deltage i fagligt og tværfagligt
samarbejde på tværs af værdikæden
håndtere virksomhedens materiale- og
varestrømme under hensyntagen til
virksomhedens organisatoriske
rammer og økonomi.

virksomhedens juridiske forhold.
Færdigheder
Den studerende kan:


vurdere markedet med henblik på at
indgå og udvikle partnerskaber
vurdere og begrunde anvendelsen af
alternative materialer.
Kompetencer
Den studerende kan:

håndtere internationale forhandlinger
og forhandlinger med virksomhedens
interne og eksterne samarbejdspartnere.
Logistik
Viden
Den studerende har viden om:



logistikskabte omkostninger
logistik og supply chain management
juridiske forhold ved international
handel.
Færdigheder
Den studerende kan:




foretage leverandørsøgning,
leverandørvurdering samt udvælgelse
af leverandører
vurdere markedet med henblik på at
indgå og udvikle partnerskaber
anvende relevante IT-værktøjer og IT–
styringssystemer
løse handelsopgaver under
hensyntagen til nationale og
internationale love og regler.
Kompetencer
Den studerende kan:


deltage i fagligt og tværfagligt
samarbejde på tværs af værdikæden
håndtere internationale forhandlinger
13/44

og forhandlinger med virksomhedens
interne og eksterne samarbejdspartnere
håndtere virksomhedens materiale- og
varestrømme under hensyntagen til
virksomhedens organisatoriske
rammer og økonomi.
Kommunikation
Viden
Viden
Den studerende har viden om:
Den studerende har viden om:

kommunikation, der relaterer sig til
handelsområdet.

kommunikation, der relaterer sig til
handelsområdet.
Færdigheder
Færdigheder
Den studerende kan:
Den studerende kan:

anvende relevante IT-værktøjer.


Kompetencer
Den studerende kan:

deltage i håndteringen af
virksomhedens materiale- og
varestrømme under hensyntagen til
virksomhedens organisatoriske
rammer og økonomi.
Kompetencer
Den studerende kan:



Produktkendskab
Viden
Den studerende har viden om:

produktkarakteristika, herunder
materialer og teknologier.
Færdigheder
Den studerende kan

vurdere forskellige materialers
egenskaber og anvendelsesområder.
Kompetencer
Den studerende kan

deltage i produktudviklingsprocesser.
vurdere markedet med henblik på at
indgå og udvikle partnerskaber
løse handelsopgaver under
hensyntagen til nationale og
internationale forhold.
deltage i fagligt og tværfagligt
samarbejde på tværs af værdikæden
håndtere internationale forhandlinger
og forhandlinger med virksomhedens
interne og eksterne samarbejdspartnere
håndtere virksomhedens materiale- og
varestrømme under hensyntagen til
virksomhedens organisatoriske
rammer og økonomi.
Viden
Den studerende har viden om:

produktansvar og kvalitetssikring i
relation til gældende standarder.
Færdigheder
Den studerende kan:

vurdere og analysere materialers
egenskaber og anvendelsesområder.
Kompetencer
Den studerende kan:

deltage og bidrage i produktudviklingsprocesser.
14/44
4.4 Studieretningen inden for Marketing/Branding & Marketing
Management (45 ECTS point)
Formålet er overordnet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde
med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for studieretningen Marketing.
Studieretningen er tilrettelagt inden for kerneområderne management, konceptudvikling og
kommunikation.
De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder:
Kerneområde
1 .studieår
Management
10
Konceptudvikling
10
Kommunikation
10
Samlet point
30
Management
Efter 1. studieår
Viden
2. studieår
10
5
15
Efter 2. studieår
Den studerende har viden om:




marketingdiscipliner og værktøjer
organisation og ledelse
markedet
kommunikation.
Færdigheder
Den studerende kan:



vurdere og anvende relevant teori
inden for området
indsamle og bearbejde relevante
markedsdata
vurdere et produkt eller koncepts
markedspotentiale.
Kompetencer
Den studerende kan:




optimere virksomhedens udbud i
forhold til efterspørgslen
håndtere markedsintroduktion af nye
produkter og koncepter
projektlede og projektkoordinere
planlægge og implementere en
markedsføringsplan i praksis, nationalt
og internationalt.
Konceptudvikling
Viden
Viden
Den studerende har viden om:
Den studerende har viden om:




centrale emner inden for marketingværktøjer
centrale emner inden for markedet
centrale emner inden for trend, mode
og livsstil
centrale emner inden for kommunikation.


internationale markedsperspektiver.
forståelse for kommunikation i praksis.
15/44
Færdigheder
Færdigheder
Den studerende kan:
Den studerende kan:




vurdere og anvende relevant teori
inden for området
Indsamle og bearbejde relevante
markedsdata
vurdere virksomhedens værdigrundlag
i forhold til kundens behov
vurdere et produkts eller koncepts
markedspotentiale.
Kompetencer
Den studerende kan:



deltage i optimering af virksomhedens
udbud i forhold til markedets
efterspørgsel
deltage i produktudviklingsprocessen
fra idé til lancering
håndtere projektledelse og –koordinering.




indsamle, bearbejde og vurdere
relevante markedsdata
arbejde markedsorienteret ud fra
virksomhedens værdigrundlag og i
forhold til kundens behov
vurdere et produkt eller koncepts
markedspotentiale
formidle markedsføringsprocesser
nationalt og internationalt.
Kompetencer
Den studerende kan:


bidrage til optimering af
virksomhedens udbud i forhold til
markedets efterspørgsel
bidrage til produktudviklingsprocessen fra idé til lancering.
Kommunikation
Viden
Viden
Den studerende har viden om:
Den studerende har viden om:



marketingværktøjer.
organisation og ledelse
trend, mode og livsstil.

kommunikation og kommunikationsværktøjer.
Færdigheder
Færdigheder
Den studerende kan:
Den studerende kan:


vurdere og anvende relevant teori
inden for området
vurdere virksomhedens værdigrundlag
i forhold til kundens behov.



Kompetencer
Den studerende kan:




deltage i optimering af virksomhedens
udbud i forhold til markedets
efterspørgsel
deltage i produktudviklingsprocessen
fra idé til lancering
håndtere markedsintroduktion af nye
produkter og koncepter
håndtere projektledelse og –koordinering.
forstå og anvende relevant teori inden
for området
arbejde markedsorienteret ud fra
virksomhedens værdigrundlag og i
forhold til kundens behov
formidle markedsføringsprocesser
nationalt og internationalt.
Kompetencer
Den studerende kan:



arbejde med optimering af
virksomhedens udbud i forhold til
markedets efterspørgsel
håndtere produktudviklingsprocessen
fra idé til lancering
planlægge og implementere en
markedsføringsplan i praksis, nationalt
og internationalt.
16/44
4.5 Studieretningen inden for Retail/Retail Design & Management
(45 ECTS point)
Formålet er overordnet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde
med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for studieretningen Retail, herunder
kerneområderne Visual Merchandising, Retail Management og Retail Marketing.
De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder:
Kerneområde
1. studieår
Visual Merchandising
10
Retail Management
5
Retail Marketing
15
Samlet point
30
Visual Merchandising
Efter 1. studieår
Viden om:
2. studieår
10
5
15
Efter 2. studieår
Den studerende har viden om:



handelspladsen
trend, mode og livsstil
analysemetoder.
Færdigheder
Den studerende kan:



indrette og opstille varesortiment i
detailleddet
udarbejde retningslinjer til brug for
detailleddets drift
formidle og præsentere forslag til
projekter og idéer i et koncept .
Kompetencer
Den studerende kan:

udføre relevante analyser og
efterfølgende opstille konkrete
løsningsforslag
 deltage i udviklingen af et koncept .
Retail Management
Viden
Den studerende har viden om:


handelspladsen
grundlæggende merkantile
fagområder.
Færdigheder
Den studerende kan:


udarbejde retningslinjer til brug for
detailleddets drift
anvende praktiske ledelses- og
styringsværkstøjer i relation til
detailleddets daglige drift .
Viden
Den studerende har viden om:




og forståelse for handelspladsen
og forståelse for grundlæggende
merkantile fagområder
analysemetoder
relevant lovgivning.
Færdigheder
Den studerende kan:


anvende praktiske ledelses- og
styringsværkstøjer i relation til
detailleddets daglige drift på et
avanceret niveau
formidle og præsentere forslag til
projekter og idéer i et koncept .
17/44
Kompetencer
Den studerende kan:

deltage i fagligt og tværfagligt
samarbejde om udvikling og
vedligeholdelse af et retailkoncept.
Den studerende kan:


udføre relevante analyser og
efterfølgende opstille konkrete
løsningsforslag
deltage i udvikling af et koncept .
Retail Marketing
Viden om
Viden om
Den studerende har viden om:
Den studerende har viden om:





handelspladsen
trend, mode og livsstil
grundlæggende merkantile
fagområder
analysemetoder
relevant lovgivning.
Færdigheder
Den studerende kan:



Den studerende kan:





deltage i fagligt og tværfagligt
samarbejde om udvikling og
vedligeholdelse af et retailkoncept
kommunikere visuelt, skriftligt og
mundtligt i forbindelse med retail
marketing
udføre relevante analyser og
efterfølgende opstille konkrete
løsningsforslag.
materialekarakteristika
og forståelse for analysemetoder.
Færdigheder
Den studerende kan:
udarbejde retningslinjer til brug for

detailleddets drift
anvende relevante teorier og værktøjer
i forbindelse med retail marketing

formidle og præsentere forslag til
projekter og idéer i et koncept .
Kompetencer
5
Kompetencer
arbejde avanceret med relevante
teorier og værktøjer i forbindelse med
retail marketing
avanceret og digitalt formidle og
præsentere forslag til projekter og
idéer i et koncept .
Kompetencer
Den studerende kan:

deltage i udvikling af et koncept .
Valgfrie uddannelseselementer: 15 ECTS-point
Der udbydes et varierende antal valgfrie uddannelseselementer (herefter kaldet valgfag) inden for
specialerne Fashion Design, Furniture Design, Pattern Design, Visual Fashion Communication,
Branding & Marketing Management, Retail Design & Management, Purchasing Management.
5.1 Formål
De valgfrie uddannelseselementer skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og
erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer
sig til uddannelsens kerneområder, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger.
18/44
5.2 Valgfagsstruktur
Den studerende kan vælge mellem en række valgfag, som udbydes og fastlægges af institutionen.
Valgfagene udbydes som henholdsvis studieretningsvalgfag og toningsvalgfag. Fælles for
valgfagene er, at de medvirker til opfyldelse af uddannelsens overordnede formål og er
tidssvarende i forhold til kompetencebehov i mode- og livsstilsbranchen, hvorfor de enkelte
valgfagsudbud kan variere fra år til år.
Studieretningsvalgfag (5 ECTS point placeret i en sammenhængende periode på tre uger)
Den studerende får gennem studieretningsvalgfagene mulighed for at arbejde dybdegående og
opnå kompetencer omkring specifikke forhold inden for det valgte emne/område.
Studieretningsvalgfagene er nært forbundne med de enkelte specialer og giver mulighed for en
højere grad af specialisering.
Toningsvalgfag (10 ECTS point placeret i en sammenhængende periode på fem uger)
Formålet med toningsvalgfagene er at give den studerende mulighed for en differentieret,
individuel profil. Toningsvalgfagene skal give mulighed for, at den studerende kan tilegne sig
kompetencer i andre specialeretninger. Toningsvalgfagene tager udgangspunkt i konkrete behov i
erhvervslivet og giver den studerende mulighed for at tone sit speciale efter de behov, der opleves
blandt aftagerne. Dvs. toningsvalgfagene skal give mulighed for en yderligere specialisering , end
specialet i forvejen giver mulighed for.
Fælles for valgfagene gælder, at de kvalificerer den studerende til at sammenfatte teorier,
arbejdsmetoder og praksisnære problemstillinger.
VIA Design forbeholder sig ret til at aflyse gennemførelsen af et valgfag, hvis der ikke er
tilstrækkeligt tilmeldte studerende.
Der skal minimum være 18 studerende tilmeldt for at kunne oprette et valgfag. Valget er
bindende.
5.3 Valgfagsplacering
Valgfagene er placeret i begyndelsen af fjerde semester i nedenstående rækkefølge.
1. Toningsvalgfag 10 ECTS
2. Studieretningsvalgfag 5 ECTS
5.4 Valgfagsudbud
Primo 3. semester afholdes en valgfagsmesse, hvor udbuddet af valgfag bliver offentliggjort.
Den studerende har her mulighed for at få en gennemgang af de enkelte valgfags indhold,
læringsmål samt individuel vejledning i valg af valgfag i forhold til studieretning og profil.
Detaljerede fagbeskrivelser for de enkelte valgfag er tilgængelige på studienet.
5.4.1
Overordnede læringsmål for valgfag
Viden
Den studerende har viden om:

relevant teori og metoder i forhold til det/de valgte valgfag.
Færdigheder
Den studerende kan :

udvælge bedst egnede teorier og metoder til problemløsning inden for
studieretningsvalgfagets emner.
19/44
Kompetence
Den studerende kan :




anvende udvalgt teori og metode, til problemløsning inden for studieretningsvalgfagets
emner.
Formidle løsningsforslag
Præsentation af og argumentation for deres valg gennem processen
reflektere over egne læringsbehov.
Læringsmål Studieretningsvalgfag
Læringsmålene for de enkelte studieretningsvalgfag er beskrevet i de særskilte fagbeskrivelser,
der er tilgængelige på studienet.
Læringsmål Toningsvalgfag
Læringsmålene for de enkelte toningsvalgfag er beskrevet i de særskilte fagbeskrivelser, der er
tilgængelige på studienettet.
Valgfagskrav
 Alle valgfag har en tilhørende fagbeskrivelse og pensumliste.
 Valgfag kan udbydes på dansk og engelsk .
 Der er mulighed for, at den studerende kan blive eksamineret på henholdsvis dansk og
engelsk afhængigt af optagelse (henholdsvis dansk og International linje).
5.5 Eksamination af valgfag
Alle valgfag udprøves med individuel eksamen bedømt efter 7-trins skalaen jf. afsnit 17 om
eksamen. Eksamensformen fremgår af det enkelte valgfags respektive fagbeskrivelse og i
henhold til afsnit 17 om eksamen.
6
Praktik: 15 ECTS-point 2. studieår
Praktikken er placeret i 3. semester i en sammenhængende periode på 9-12 uger eksklusiv
praktikeksamen. Praktikken er ulønnet, men med SU efter gældende regler.
Den studerende hæfter selv for udgifter til transport, men er berettiget til SU-rabat på
transportudgifter til praktikstedet.
Den studerende har mulighed for at gennemføre praktikopholdet i udlandet og kan i den
forbindelse søge om Erasmus-midler og Funding. Der tilbydes vejledning fra VIA Design.
6.1 Formål
Praktikordningen skal give den studerende mulighed for at opnå kendskab til og viden om
branchen samt en forståelse for anvendt teori inden for virksomhedens forskellige
arbejdsfunktioner.
Den studerende skal i vid udstrækning kunne sammenknytte erhvervspraksis og tillærte teorier.
Praktikken giver mulighed for at opleve, hvordan teorierne anvendes i praksis, og hvordan praksis
kan medvirke til udvikling af nye teorier.
Praktikforløbet skal kvalificere den studerende til at kunne analysere, vurdere, planlægge og
gennemføre opgaver/projekter med udgangspunkt i praksisnære problemstillinger.
20/44
6.2 Læringsmål
Viden
Den studerende har viden om:




erhvervets/fagområdets anvendte teori og metode
erhvervets/fagområdets praksis
begreber og metoder og anvendelse heraf
og forståelse for sammenhængen i virksomhedens værdikædeled.
Færdigheder
Den studerende kan:



anvende tillærte metoder og teorier til løsning af konkrete problemstillinger
arbejde med konkrete, faglige problemstillinger og løsningsforslag til relevante
samarbejdspartnere
formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere.
Kompetencer
Den studerende kan:




håndtere udviklingsorienterede situationer inden for erhvervet/fagområdet
deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet i en struktureret sammenhæng
reflektere over egne kvalifikationer og kompetencer i en praksiskontekst .
Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske del styrke den studerendes læring og
bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. I praktikken skal den studerende
arbejde med relevante problemstillinger og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner.
I forbindelse med praktikforløbet vil den studerende være tilknyttet en vejleder i forhold til
formulering af praktikopgave og indhold i praktikperioden.
6.3 Eksamination af praktikforløbet
Praktikforløbet skal udprøves ved intern censur jf. afsnit 17. Opfyldelsen af de individuelle
læringsmål evalueres ved praktikprøven.
6.4 Krav og forventninger til de involverede parter
Praktikken kan foregå i virksomheder, hvor der praktiseres inden for uddannelsens speciale. Der er
dog krav til, at stedet har ansat en faglig kvalificeret person, der kan medvirke til at styrke den
studerendes faglige og erhvervsmæssige udvikling. Praktikvirksomheden skal, inden
praktikperioden påbegyndes, være godkendt af uddannelsesintuitionen.
Som udgangspunkt er den ugentlige arbejdstid fastsat til 37 timer. Ved spidsbelastning må man
forvente at skulle arbejde yderligere, hvis dette også forventes af praktikstedets øvrige
medarbejdere.
Før praktikperioden påbegyndes, underskrives en praktikaftale mellem praktikvirksomheden, den
studerende og VIA Design.
Efter ønske fra praktikvirksomheden kan der underskrives en fortrolighedserklæring mellem
virksomheden, den studerende og uddannelsesinstitutionen.
21/44
Praktikanten
 er selv ansvarlig for at finde en praktikplads og for den løbende kontakt med praktikvejlederen
 sørger for alle parters godkendelse af praktikaftale
 er omfattet af praktikvirksomhedens interne regler
 skal udarbejde en problemstilling i samarbejde med eller tilknytning til en eller flere
virksomheder
 afslutter praktikforløbet med en intern prøve, som vurderes af eksaminator og censor.
Praktikvirksomheden
 gør ved praktikforløbets begyndelse praktikanten bekendt med interne regler om sikkerhed,
adgangsforhold, IT-politik og lignende
 sørger for, at praktikanten så vidt muligt indgår i de daglige rutiner, herunder faglige og
praktiske projekter, møder, planlægning m.v.
 stiller en kontaktperson til rådighed, deltager i de aftalte opgaver og evaluerer løbende
praktikforløbet med praktikanten og praktikvejleder fra VIA Design
 bidrager i fornødent omfang til, at praktikanten kan dokumentere indholdet af praktikforløbet
over for VIA Design.
VIA Design
 sørger for webformular til praktikaftale
 udpeger praktikvejleder til hver studerende
 støtter og vejleder praktikanten og praktikvirksomheden under forløbet.
7
Udveksling
Den studerende har på 3. semester mulighed for at tilrettelægge tre måneder af sin uddannelse
som et ophold på en udenlandsk eller anden dansk uddannelsesinstitution. Opholdet skal give
den studerende kvalifikationer svarende til mindst 15 ECTS-point.
Opholdet skal primært tilrettelægges hos en institution, som VIA Design har indgået
udvekslingsaftale med. Skriftlig ansøgning sendes til den relevante internationale koordinator på
VIA Design. Ansøgningen betragtes samtidig som en ansøgning om forhåndsgodkendelse af
merit under forudsætning af, at den studerende består fagmoduler svarende til minimum 15
ECTS-point.
Såfremt udvekslingsopholdet placeres hos én af VIA Designs aftalepartnere, vil VIA Design være
behjælpelig med information og ansøgning, ligesom der kan søges om økonomisk tilskud fra
Erasmus-midlerne eller andre relevante kilder gennem VIA Design.
Hvis den studerende vælger en institution uden for rammerne af VIA Designs udvekslingsaftaler,
er den studerende selv ansvarlig for kontakten med institutionen og for at fremskaffe
tilstrækkeligt bevis for det valgte studiums/fags relevans. Den studerende er ligeledes selv
ansvarlig for at søge om merit for opholdet.
I begge tilfælde skal VIA Design godkende opholdets studierelevans og meritmuligheder i forhold
til den studerendes bundne studieretning på uddannelsen.
VIA Designs godkendelse af meritansøgningen finder sted på grundlag af en individuel, faglig
vurdering af relevansen i forhold til den bundne studieretning (specialet).
22/44
7.1 Udvekslingsaftaler
VIA Design har indgået meritaftaler med andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner.
En aktuel oversigt over disse kan findes på VIA Designs hjemmeside.
Ekstra ECTS-point optjent under udvekslingsophold vil fremgå af eksamensbeviset.
8
Skriftlige opgaver og projekter
Fællesprojekter
Senest otte dage før starten på et projekt skal følgende være tilgængeligt på studienet:
aktivitetsplan, opgaveformulering og vurderingskriterier, litteratur og link til projektets
fagbeskrivelse.
Studieretningssamtale
Den studerende skal i løbet af 2. semester deltage i en studieretningssamtale, hvor den
studerende skal kunne redegøre for opfyldelse af studieretningens læringsmål for 2. semester.
Skriftlige opgaver
Krav til skriftlige opgaver fremgår af de enkelte fags fagbeskrivelse og vurderingskriterier
samt VIA Design rapportformalia, der kan findes på studienettet under studieværktøjer.
Eksamensopgaver og projekter
Se afsnit 17 vedr. eksamen, herunder også rapportformalia samt afsnit 12 og 13 vedr.
studieaktivitet.
9
Anvendte undervisnings- og arbejdsformer
9.1 Pædagogiske værdier i VIA Design
Værdi
Hvad vi forstår ved denne værdi
Commitment
Engagement i fag og studie, ansvarlighed,
loyalitet over for beslutninger
Udadvendthed, kultur, globalt perspektiv
Idéudvikling, idégenerering, entrepreneurship,
mod til at begå fejl
Gensidig respekt, accept af forskellighed, mulighed for
eksperimenter
Refleksion
Internationalt perspektiv
Kreativitet/Innovation
Plads til mangfoldighed
Fordybelse
Omstillingsparathed
Læringskompetence
Individualister/Specialister i en
holistisk sammenhæng
Fleksibilitet, sociale kompetencer, mental, faglig og
praktisk manøvredygtighed
Analytisk tilgang, refleksion, vilje og åbenhed til at lære
samarbejde
Sammenhængsforståelse, virksomhedsforståelse,
brancheforståelse, samfundsforståelse, global forståelse
23/44
9.2 Studieform
VIA Design forudsætter, at studerende har anskaffet en bærbar computer ved studiestart og har
den til rådighed under hele studieforløbet. Undervisningen kan derfor tilrettelægges ud fra den
forudsætning, at den studerende medbringer egen computer.
Det er en forudsætning, at den studerende er aktiv under studiet og tager ansvar for egne
læringsbehov jf. afsnit 9.
På studiet tilegner den studerende sig viden om arbejdsprocesser i mode- og livsstilsbranchen
ved at studere og samarbejde på tværs af de forskellige specialer.
Uddannelsen tager afsæt i krydsfeltet mellem design, business og teknologi. Undervisningen er
organiseret som en vekselvirkning mellem forelæsning, laboratorie- og værkstedsundervisning
samt vejledning såvel specialefagligt som tværfagligt. Der arbejdes både individuelt og i grupper.
Formålet er, at den studerende stifter bekendtskab med forskellige arbejdsformer, såvel
teoretiske som praktiske, der er med til at skabe sammenhæng og forståelse og bidrager til den
studerendes selvudvikling.
TEKNOLOGI
Undervisningen er tilrettelagt i semesterforløb, der sikrer progression i indlæringen. Uddannelsen
tilrettelægges som en kombination af teori og praksis, hvorfor dele af undervisningen kan foregå i
værksteder og laboratorier eller gennem virksomhedssamarbejde. Derudover lægges der vægt på
nye læringsformer, herunder inddragelse af digital teknologi og flipped learning.
På studiet tilegner den studerende sig viden om arbejdsprocesser i mode- og livsstilsbranchen
ved at studere og samarbejde på tværs af de forskellige specialer.
Studieformen på VIA Design er tværfaglig og projektorienteret både på tværs af de individuelle
fag inden for specialet og på tværs af de forskellige bundne studieretninger. Det betyder, at den
studerende udvikler kompetencer inden for samarbejde på langs og på tværs i organisationen og
lærer at arbejde med udvikling og styring af projekter.
Den varierede arbejds- og undervisningsform styrker den studerendes vidensopbygning og
medvirker til opøvelse af samarbejdsevne og indsigt i tværorganisatoriske sammenhænge.
Under studiet får den studerende tæt kontakt med branchen gennem foredrag,
virksomhedsbesøg og projektopgaver. Gennem praktikophold i virksomhederne får den
studerende indgående branchekendskab og mulighed for at afprøve, hvad han/hun indtil videre
har lært på sin uddannelse.
24/44
Den studerende har desuden mulighed for at komme på tematiserede studieture gennem
valgfag. Hvad enten de går til danske eller udenlandske storbyer, bliver den studerende
præsenteret for branchen og får oplevelser og viden, som han/hun kan bruge i sin fremtidige
karriere i mode- og livsstilsbranchen.
Læringen og studieintensiteten understøttes ved, at der arbejdes ud fra de forskellige
undervisningsformer i Studieaktivitetsmodellen, som er at finde på studienettet under
studieværktøjer.
10 Retningslinjer for differentiering i undervisning
Uddannelsen tilrettelægges med varierende undervisningsformer, der tilgodeser den studerendes
læringsstil og motivation samt støtter gennemførelsen af uddannelsen.
I fællesprojekter og specialeprojekter tilbydes faglig vejledning, hvor der tages afsæt i opgavens
indhold og de studerendes forskellige faglige forudsætninger og behov. Den faglige vejledning
støtter den enkelte studerende eller studentergruppe gennem strukturerede samtaler i forhold til
opgave, fag, metode og læringsmål.
11 Merit
Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre
uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.
Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk
eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give
merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af
gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og
praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.
11.1
Forhåndsmerit
Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i
Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det
godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse
med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan
indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses
uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen.
Merit kan gives i forbindelse med optagelse på Designteknologuddannelsen på VIA Design, hvor
ansøgere, for hvem merit kan være relevant, bliver orienteret om procedure og
dokumentationskrav. Designteknologuddannelsen på VIA Design kan ved optagelse give merit til
studerende, som har gennemført uddannelseselementer og/eller beskæftigelse, der ækvivalerer
fag på Designteknologuddannelsen. Kravet er, at den studerende kan godtgøre, at han/hun har en
anden videregående uddannelse fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution,
hvor han/hun har opnået kvalifikationer inden for tekstil, beklædning, møbler og design, der giver
vedkommende forudsætninger for at gennemføre og bestå uddannelsen.
Afgørelse om merit for studieelementer træffes ud fra en faglig vurdering af ækvivalensen mellem
de berørte uddannelsesdele. Dvs. om de gennemførte studier står mål med læringsmål, niveau og
omfang i de uddannelsesdele, der søges merit for.
25/44
Ansøgning om merit skal være med fornøden dokumentation for beståede fag og
uddannelsesdele, herunder fagbeskrivelser, pensumlister, ECTS-point og eventuelle
eksamensbeviser.
I forbindelse med vurdering af en meritansøgning kan ansøgeren blive indkaldt til en samtale, hvor
vedkommende skal medbringe dokumentation på tidligere erhvervede færdigheder indenfor
uddannelsens område.
For personer, der ansøger om optagelse på baggrund af udenlandske uddannelseskvalifikationer,
kan der blive tale om en vurdering foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. En
sådan vurdering er bindende i forhold til afgørelsen om selve optagelsen, men vejledende i forhold
til afgørelsen om tildeling af merit.
Meritafgørelser træffes af den relevante uddannelseschef og meddeles den studerende inden
semesterstart.
Indgåelse af meritaftaler fremgår af nærværende studieordning.
11.2
Meritaftaler
Forhåndsmerit for uddannelseselementer, der gennemføres i udlandet som en integreret del af
studiet, er beskrevet i pkt. 7 om udveksling/ udlandsophold. VIA Design har indgået meritaftaler
med andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner.
Aktuel oversigt kan findes på VIA Designs hjemmeside.
12 Krav til studieaktivitet
Ifølge bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har
den studerende pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, som det tilrettelægges af institutionen.
VIA Design forventer høj studieaktivitet med aktiv deltagelse i projekter og øvrig undervisning. Der
stilles krav til, at den studerende tager ansvar for egen faglig og personlig udvikling gennem
deltagelse i undervisningsforløb og i samarbejde med andre studerende.
Indskrivningen på Designteknologuddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har
bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år.
Studieaktivitet I ft. SU
Studieaktivitet er defineret således, at den studerende inden for de sidste 12 kalendermåneder






har deltaget i mindst to forskellige prøver
har bestået mindst en prøve
har opfyldt sin pligt til at deltage i uddannelsens fællesprojekter
har opfyldt forudsætningskrav for deltagelse i prøver med et redeligt indhold, herunder ikke
har afleveret materiale, som andre har ophavsret til
er mødt til aktiviteter med mødepligt
har reageret på VIA-mails og er aktiv på studienettet.
Er et eller flere kriterier i definitionen af studieaktivitet ikke blevet opfyldt, kan det begrunde ophør
af indskrivning. Perioder, hvor den studerende ikke har været studieaktiv på grund af orlov, barsel,
adoption, dokumenteret sygdom eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende skal på
forlangende fremskaffe dokumentation for disse forhold. Uddannelsen kan dispensere fra disse
26/44
bestemmelser, hvis der foreligger usædvanlige forhold, og dispensationsansøgningen skal da
sendes til uddannelseslederen. Forinden ophør af indskrivning adviseres den enkelte studerende
skriftligt herom. Den studerende gøres i den forbindelse opmærksom på reglerne ovenfor.
Klager over andet end prøver
Klager over alle andre forhold end prøver skal indbringes for uddannelseslederen for de enkelte
specialer. Uddannelseslederen træffer den endelige afgørelse. Indholdet af uddannelseslederens
afgørelse kan ikke ankes.
Procedurefejl
Hvis du mener, at der er blevet begået en procedurefejl ved behandlingen af din klagesag, skal du
klage til styrelsen for videregående uddannelser inden to uger efter, du har modtaget afgørelsen
af din sag. Klagen stiles til styrelsen, men skal sendes til din uddannelse (VIA Design). Hvis din
uddannelse fastholder afgørelsen, sender uddannelsen din klage videre til styrelsen sammen med
en udtalelse, som du har lejlighed til at kommentere på inden oversendelsen.
13 Forudsætningskrav til studieaktivitet
Ifølge bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har
den studerende pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, som det tilrettelægges af institutionen.
VIA Design forventer høj studieaktivitet med aktiv deltagelse i projekter og øvrig undervisning. Der
lægges vægt på den studerendes ansvar for egen faglig og personlig udvikling gennem deltagelse
i undervisningsforløb og i samarbejde med andre studerende.
Projekter
Der er deltagelsespligt til fællesprojekter. Ved fravær vil man ikke kunne bestå et projekt og
således ikke kunne indstilles til eksamen. Mulighed for dispensation ved sygdom vurderes
udelukkende ved fremvisning af lægeerklæring til uddannelseslederen.
Der foretages fem opgørelser over studieaktiviteten:

Første opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til skriftlig 1. semesterprøve i slutningen af 1. semester. Her skal den studerende have deltaget i og bestået
fællesprojekter.

Anden opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til 2. semesterprøve ved
afslutningen af første studieår. Her skal den studerende have deltaget i og bestået semestrets
fællesprojekter samt have deltaget i den skriftlige 1. semesterprøve. Derudover skal den
studerende deltage i en samtale, hvor den studerende skal kunne redegøre for opfyldelse af
studieretningens læringsmål for 2. semester.

Tredje opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til praktikprøve. Her skal
den studerende have deltaget i og bestået 1. og 2. semesterprøverne samt have indsendt
praktikaftale til praktikkoordinatoren.

Fjerde opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til 3. semesters
studieretningsprøve samt valgfag ved afslutningen af 3. semester. Her skal den studerende
have gennemført praktikperioden og deltaget i praktikprøven.

Femte opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til afsluttende
eksamensprojekt i 4. semester. For at kunne indstilles til afsluttende eksamensprojekt skal
den studerende have bestået praktikprøven, studieretningsprøven på 3. semester samt prøver
efter valgfag.
Hvis en opgave indgår i registreringen, informeres der herom ved udleveringen af
opgaven/projektet.
27/44
I tilfælde af at den studerende ikke har mulighed for at deltage i et projekt, kan der søges
dispensation hos uddannelseslederen for det pågældende speciale. Dette skal gøres, inden
projektet starter. Såfremt et projekt ikke bestås, skal der udarbejdes en skriftlig refleksion, der
indeholder den studerendes begrundede stillingtagen til resultatet og forslag til, hvorledes den
studerendes indsats kan forbedres. I tilfælde af at den studerende ikke har mulighed for at
deltage i et valgfag eller ikke består valgfaget, vil der blive tilrettelagt mulighed for at deltage i
særligt udbudte valgfag eller vente til næste valgfagsudbud og derved udsætte afsluttende
eksamen. Der orienteres om mulighederne i forbindelse med opgørelse af studieaktiviteten. I
særlige tilfælde kan der søges om dispensation for valgfag hos uddannelseslederen for den
pågældende studieretning.
14 Studieskift og overflytning
Overflytning til VIA Designteknologuddannelsen kan tidligst finde sted, når den studerende har
bestået prøver svarende til første studieår. Overflytning forudsætter, at den modtagende
uddannelsesinstitution har ledige studiepladser.
Ved overflytning fra en Designteknologuddannelse til en anden gives merit for beståede
tilsvarende uddannelseselementer. Vurderingen af, hvad der er tilsvarende
uddannelseselementer, sker med reference til den fælles uddannelsesbekendtgørelse
(”Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og
business (Designteknolog AK), bekendtgørelse nr. 710 af 06/07/2009”).
15 Orlov
Studerende, der ønsker at søge om orlov fra studiet, skal indlevere ansøgning herom til
uddannelsesadministrationen, som behandler ansøgningen. Det anbefales at søge
studievejledning hos en af uddannelsens studievejledere inden ansøgning om orlov for at kunne
vurdere betydningen af en orlov samt muligheder og dokumentationsbehov.
Ansøgning om orlov behandles efter bestemmelser fastsat i ”Bekendtgørelse om adgang, til
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser” (jf. adgangsbekendtgørelsen).
Orlov kan som udgangspunkt først gives efter, at den studerende har bestået prøverne efter
første studieår.
Undtagelser herfra begrundet i barsel, adoption eller f.eks. indkaldelse til værnepligtstjeneste er
beskrevet i adgangsbekendtgørelsens § 40.
Hvis der foreligger usædvanlige forhold, såsom alvorlig eller langvarig sygdom, kan VIA Design
dispensere fra kravet om, at den studerende har bestået prøverne efter første studieår.
Uddannelsen skal være afsluttet senest inden for fire år efter studiestart, jf. ”Bekendtgørelse om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser” (bekendtgørelse nr. 1521 af
16/12/2013, § 5 stk. 2.).
28/44
16 Oversigt over uddannelsens prøver
Nr. Semester
Prøve
ECTS Bedømmelse
1
1. semesterprøve
30
ECTS
30
ECTS
15
ECTS
15
ECTS
15
ECTS
15
ECTS
Efter afslutningen
på 1. semester
Efter afslutningen
på 2. semester
På 3. eller 4.
semester
På 3. eller 4.
semester
På 3. eller 4.
semester
Efter afslutningen
på 4. semester
2
3
4
5
6
16.1
2. semesterprøve
Studieretningsprøve
Valgfagsprøve
Praktikprøve
Afsluttende
eksamensprojekt
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
ECTS
Bedømmelse
30 ECTS
3
Efter afslutningen 1. semesterprøve
på 1. semester
Efter afslutningen 2. semesterprøve
på 2. semester
3. semester
Praktikprøve
4
3. semester
Studieretningsprøve
15 ECTS
5
4. semester
Toningsvalgfagsprøve
4. semester
Studieretningsvalgs
-fagprøve
Efter afslutningen Afsluttende
på 4. semester
eksamensprojekt
10 ECTS
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
Individuel bedømmelse
7-trinsskala
2
6
7
16.2
Ekstern
Intern
Intern
Intern
Ekstern
Oversigt over uddannelsesprøver på VIA Design
Nr. Placering
1
Intern /
Ekstern
Intern
Prøve
30 ECTS
15 ECTS
5
ECTS
15 ECTS
Intern /
Ekstern
Intern
Ekstern
Intern
Intern
Intern
Intern
Ekstern
Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer
Obligatoriske
uddannelseselementer
Kerneområde Design
10 ECTS
Kerneområde Business
10 ECTS
Kerneområde Teknologi
10 ECTS
1. semesterprøve
2. semesterprøve
Studieretningsprøve
10 ECTS fra
kerneområdet
Design
10 ECTS fra
kerneområdet
Business
10 ECTS fra
kerneområdet
Teknologi
Studieretning – 45 ECTS
30 ECTS
I alt
10
ECTS
10
ECTS
10
ECTS
30 ECTS fra
kerneområdet
Studieretning
30 ECTS
15 ECTS fra
kerneområdet
Studieretning
15 ECTS
29/44
45
ECTS
75
ECTS
17 Generelle bestemmelser for prøver og eksaminer på VIA Design
Afvikling af prøver på Designteknologuddannelsen på VIA Design er reguleret ved bekendtgørelse
om prøver i erhvervsrettede uddannelser, bekendtgørelse nr. 1519 af 16/12/2013
(Eksamensbekendtgørelsen). De generelle prøvebestemmelser er beskrevet i denne
studieordning.
17.1









Generelle bestemmelser
En prøve er bestået, når bedømmelsen ”bestået” eller karakteren 02 som minimum er opnået i
henhold til 7-trinsskalaen.
Beståede prøver kan ikke tages om.
Den studerende kan deltage tre gange i samme prøve.
Prøver på 1. studieår (1. semester og 2. semester) skal være bestået inden udgangen af 1.
studieår efter studiestart, førend den studerende kan fortsætte uddannelsen.
Den studerende kan først afslutte eksamensprojektet, når prøverne på semestrene 1-4 er
bestået.
Den studerende skal have afsluttet uddannelsen senest fire år efter studiestart.
Ved eksterne prøver deltager en censor. Censorerne udpeges fra det nationale censorkorps,
der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Hvor flere elementer indgår i bedømmelsesgrundlaget, gives der en samlet karakter, med
mindre andet fremgår af prøvebestemmelsen.
Tager man sin praktik i udlandet, skal praktikrapporten være tilgængelig for virksomheden på
engelsk.
17.2
Orientering om prøver
Prøver på VIA Design afholdes på dansk eller engelsk, afhængig af den studerendes
uddannelseslinje (dansk, international) Undtaget heraf er international praktik eller
udvekslingsophold, der udprøves på engelsk.
For studerende med behov for særlige prøvevilkår pga. helbred, sproglige udfordringer eller andet
tilbyder VIA Design disse med henblik på at ligestille disse studerende med studerende uden
behov for særlige prøvevilkår.
Særlige prøvevilkår tilbydes hver enkelt studerende efter ansøgning og på baggrund af en konkret
vurdering af, om og i hvilken grad der er behov for særlige vilkår. Særlige prøvevilkår skal alene
sikre, at de studerendes muligheder for at gennemføre prøven på tilfredsstillende vis ligestilles
med de studerende, som ikke har behov for særlige vilkår. Prøvens niveau og kravene til
målopfyldelse må ikke påvirkes af et tilbud om særlige prøvevilkår.
På VIA Design tilbydes særlige prøvevilkår efter praksis oftest i form af udvidet forberedelsestid,
udvidet vejledning og udvidet adgang til hjælpemidler under prøven.
Oplysninger vedr. tidspunkter for de enkelte prøver fremgår af skema og præciseres med nøjagtig
angivelse af dato og sted på studienettet senest 14 dage før prøven. Inden prøven skal følgende
være tilgængeligt på studienettet: aktivitetsplan, opgaveformulering og vurderingskriterier,
litteratur samt link til projektets fagbeskrivelse. Den studerende er selv ansvarlig for at opsøge
information på studienet om dato, tid og sted for prøvernes afvikling.
I forbindelse med semesterstart orienteres de studerende om semestrets prøver, herunder om
prøvernes form og eventuelle forudsætningskrav, som fremgår af prøvebestemmelsen på den
konkrete prøve.
30/44
17.3
Prøver på første studieår
Første studieår udprøves ved to individuelle prøver: 1. semesterprøve og 2. semesterprøve. Begge
karakterer vil fremgå af eksamensbeviset.
1. og 2. semesterprøven skal være bestået for at kunne indstilles til 3. semester praktikprøve inden
udgangen af andet studieår.
17.3.1
1. semesterprøve på VIA Design
Formål
Formålet med den skriftlige 1. semesterprøve er at bedømme, i hvilken grad den studerende har
opnået læringsmålene for den obligatoriske fællesdel svarende til 30 ECTS jf. pkt. 3.
Mål
 Den studerende kan demonstrere fællesfaglig viden inden for design, business, networking og
teknologi.
Opgave
Opgaven er en digital multiple choice, der dækker 1. semesters pensum.
Vurderingskriterier
 Den studerendes evne til at besvare spørgsmål inden for det tværfaglige pensum.
 Der kræves minimum 40 % korrekt besvarelse for at bestå.
Vurdering
Prøven vurderes efter 7-trins skalaen.
Aflevering
Opgaven afleveres elektronisk ved prøvens afslutning.
Klageret og tilbagelevering
Tidsfristen for den studerendes klageret er 14 dage fra udlevering af karakteren.
17.3.2
2. semesterprøve på VIA Design
Formål
Formålet med 2. semesterprøven er, at den studerende demonstrerer opfyldelse af
læringsmålene beskrevet under pkt. 4 Bundne studieretninger svarende til 30 ECTS.
Mål
 Den studerende kan analysere problemstillinger relaterede til specialet.
 Den studerende kan anvende relevante teorier og metoder fra undervisningen til besvarelse af
opgaveformuleringen.
 Den studerende kan dokumentere og formidle sit løsningsforslag ved en mundtlig
præsentation.
Prøvens ramme
Rammen for prøven udleveres sidst i forløbet af specialeundervisningen på 2. semester. I rammen
defineres de overordnede emner, der tager udgangspunkt i specialefagene på 2. semester. Med
udgangspunkt i det tildelte emne udarbejdes en synopsis indeholdende indledning,
problemformulering, metode og afgrænsning inden for det tildelte emne. Emnerne fordeles ved
lodtrækning en uge før præsentation.
31/44
2. semesterprøven består af en synopsis og en mundtlig besvarelse af synopsen. Omfanget af
synopsis er max. 4.800 anslag inkl. mellemrum ekskl. forside (en normalside = 2.400 anslag inkl.
mellemrum). Synopsis skal indeholde følgende:




Forside (prøvens navn, studerendes navn, klasse, dato, antal anslag)
Indledning
Problemformulering
Metode, teori og evt. afgrænsning.
Prøven
Eksamensplanen offentliggøres på studienettet midt i eksamensperioden. Der er afsat 30
minutter til eksaminationen fordelt med:
 15 minutter til den studerendes fremlægning
 5 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator
 10 minutter til votering og karaktergivning.
Eksaminationen foregår på VIA Design med en intern eksaminator og en ekstern censor.
Eksamen er offentlig. Eventuelle tilhørere må ikke stille spørgsmål eller overvære voteringen.
Prøven vurderes efter 7-trins skalaen. Bedømmes med ekstern censur.
Vurderingskriterier
Synopsis og den mundtlige præsentation vurderes som helhed på baggrund af:
 sammenhæng mellem synopsis og mundtlig præsentation
 evne til at vise bred viden om og forståelse for det tildelte emne
 anvendelse af relevant teori og metode
 analyse og argumentation
 præsentation, kommunikation og formidlingsevne.
Prøven vurderes efter 7-trins skalaen. Bedømmes med ekstern censur.
Vejledning
Der er skemalagt 30 minutters vejledning i prøveperioden.
Udlevering
Tidspunkt og evt. lokale for udtrækning af emne for eksamensopgaven offentliggøres på
studienet.
Aflevering
Synopsis uploades på wiseflow en uge efter tildeling af emne ifølge fastsat tidplan. Yderligere
afleveringskriterier kan forekomme jf. opgaverammen og kan være differentieret på specialerne.
På studienettet offentliggøres
Tidsplan, regler og regulativer.
Klageret og tilbagelevering
Tidsfristen for den studerendes klageret er 14 dage og i denne periode skal prøven opbevares på
VIA Design. Eventuelle produkter kan derfor først afhentes 14 dage efter afvikling af prøven. De
produkter, der ikke er afhentet senest tre måneder efter prøven, vil blive destrueret.
32/44
17.4
Prøver på andet studieår
17.4.1
3. semester studieretningsprøve på VIA Design
Formål
Formålet med 3. semester studieretningsprøven er, at den studerende demonstrerer opfyldelse af
læringsmålene beskrevet under pkt. 4: Bundne studieretninger svarende til 15 ECTS.
Mål
 Den studerende kan analysere og vurdere problemstillinger relaterede til specialet.
 Den studerende kan anvende relevante teorier og metoder fra undervisningen til besvarelse af
opgaveformuleringen.
 Den studerende kan formidle sit løsningsforslag skriftligt, herunder anvende relevante
fagudtryk og terminologi.
Opgaven
Prøven består af en skriftlig opgave samt eventuelle produkter udarbejdet individuelt inden for en
periode på 48 timer. Opgaven udleveres til de studerende min. 48 timer før
afleveringstidspunktet. Opgavens rammer er på forhånd defineret som overordnede
temaer/emner samt kriterier for opgaven. På baggrund af opgavens tema/emne udarbejder den
studerende selvstændigt en problemstilling som besvares ud fra opgavens kriterier.
Prøven skal dokumenteres i form af en skriftlig opgave og evt. produkter, som udarbejdes under
forløbet. Omfanget af opgaven er max 16.800 anslag inkl. mellemrum og eksklusiv forside,
indholdsfortegnelse og bilag (normalside = 2.400 anslag inkl. mellemrum) jf. VIA Design
rapportformalia.
Vurderingskriterier
Det afleverede materiale vurderes på baggrund af:
 sammenhæng mellem problemstilling og opgavens form og besvarelse
 evne til at vise bred viden om og forståelse for emnet
 anvendelse af relevant teori og metode
 analyse og argumentation
 layout, kommunikation og formidlingsevne
 Opgavens helhedsindtryk.
Prøven vurderes efter 7-trins skalaen. Bedømmes med intern censur.
Vejledning
Der tildeles ingen vejledning i prøveperioden.
Udlevering
Tidspunkt og lokale for udlevering offentliggøres på VIA studienet.
Aflevering
Opgaven afleveres 48 timer efter udlevering. Rapporten uploades på wiseflow.
Yderligere afleveringskriterier kan forekomme jf. opgaverammen og kan være differentieret på
specialerne.
På studienet offentliggøres
Tidsplan, regler og regulativer for prøveperioden.
Klageret og tilbagelevering
Tidsfristen for den studerendes klageret er 14 dage og i denne periode skal prøven opbevares på
VIA Design. Eventuelle produkter kan derfor først afhentes 14 dage efter afvikling af prøven. De
produkter, der ikke er afhentet senest tre måneder efter prøven, vil blive destrueret.
33/44
17.4.2
Praktikprøven på VIA Design
Formål
Formålet med praktikprøven er, at den studerende kan dokumentere evnen til at indgå i en
erhvervspraksiskontekst samt demonstrere kompetencer til at forene teori og metoder fra
uddannelsen med denne praksis.
Mål
 Den studerende kan analysere og reflektere over praksisnære problemstillinger fra
praktikforløbet .
 Den studerende kan anvende relevante teorier og metoder fra undervisningen til besvarelse af
problemstillingerne.
Praktikprøven
Den studerende er tilknyttet en virksomhed i praktikforløbet.
Praktikforløbet skal skitseres i en handlingsplan. Forløbet skal tage afsæt i den studerendes
speciale og inddrage virksomhedens faglige funktioner/værdikæden, således at den studerende
opnår forståelse for vigtigheden af samarbejde mellem funktionerne.
Den studerende udarbejder en problemstilling med afsæt i et af følgende koncepter:
 All-round er tænkt som et forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med forskellige
funktioner og opgaver.
 Virksomheden stiller en afgrænset opgave/projekt, dvs. opgaven er omdrejningspunktet for
den studerendes praktikophold.
 Den studerende og virksomheden udarbejder et fælles projekt. Her er der mulighed for, at
projektet kan tage udgangspunkt i emner, den studerende ønsker at udforske.
 Som forstudie til den studerendes 4. sem afsluttende eksamensprojekt. Den studerende kan i
praktikken få mulighed for at opstille en virksomhedsprofil og -opgave, som senere kan
benyttes i relation til det afsluttende eksamensprojekt.
Problemstillingen skal godkendes af vejleder og kan evt. tilpasses under praktikforløbet under
forudsætning af vejleders godkendelse. Oplæg til problemstilling afleveres til vejleder i den første
uge af praktikforløbet.
Problemstillingen skal dokumenteres i form af en rapport og evt. produkter, som udarbejdes under
forløbet. Rapporten skal desuden indeholde en refleksion og selvevaluering af praktikforløbet.
Omfanget af rapporten er maksimum 36.000 anslag inkl. mellemrum og eksklusiv forside,
indholdsfortegnelse og bilag (normalside = 2.400 anslag inkl. mellemrum).
Rapporten skal udarbejdes i henhold til gældende VIA Design opgaveformalia.
På studienet under Praktikforum 3. semester findes alle relevante informationer omkring praktik.
Vurderingskriterier
Det afleverede materiale vurderes på baggrund af:
 sammenhæng mellem problemstilling og projektets udformning
 anvendelse af relevant teori og metode
 argumentation og refleksion
 layout, kommunikations- og formidlingsevne
 projektets helhedsindtryk.
Aflevering
Lokale og tidspunkt for aflevering af eksamensprojektet offentliggøres på studienettet.
34/44
Digital aflevering (Wiseflow)
 Skriftligt materiale og foto af eventuelle produkter
 Mønstre – Pattern Design.
Aflevering på VIA Design
Produkter som beklædning, møbler, mock-up, plancher, procesmapper, kataloger, portfolio og
lignende. Produkter, der er mulige at scanne ind, kan afleveres digitalt sammen med det skriftlige
materiale. Det kan eksempelvis være plancher, procesmapper, kataloger og portfolio.
På VIA studienet offentliggøres
Tidsplan, regler og regulativer for prøveperioden.
Klageret og tilbagelevering
Tidsfristen for klageret over prøven er 14 dage, og i denne periode skal prøven opbevares på VIA
Design. Eventuelle produkter kan derfor først afhentes 14 dage efter eksaminationen.
De produkter, som ikke er afhentet senest tre måneder efter eksaminationen, vil blive destrueret.
Andet
Den studerende afleverer en kopi af eksamensprojektets skriftlige del til virksomheden. I tilfældet
af internationalt praktikophold skal virksomheden modtage den skriftlige kopi på engelsk.
Ophavsretten skal aftales mellem den studerende og virksomheden ved kontraktindgåelse.
17.5
Valgfagsprøver på VIA Design
17.5.1
Toningsvalgfagsprøve
Formål
Formålet med toningsvalgfagsprøven er, at den studerende på en selvstændig måde
demonstrerer anvendelse af en opbygget viden samt anvendelse af den teori og metode, som
knytter sig til faget.
Mål
 Den studerende kan demonstrere selvstændighed og kritisk faglig vurdering i relation til
valgfagets fokusområde.
 Den studerende opnår ny viden, færdigheder og kompetencer inden for valgfagets faglige
område.
 Den studerende kan anvende og formidle grundlæggende teorier og metoder ind en for
valgfagets faglige område.
Valgfagsprøve
 Prøven tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for valgfagets speciale område, hvor
den studerende skal dokumentere forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i
relation til en individuel praksisnær problemstilling.
Projektet gennemføres som et undervisningsforløb og skal resultere i en rapport eller portfolio med
eventuelt tilhørende produkter, som afleveres på valgfagsperiodens sidste dag.
Omfanget af prøven er max. 24.000 anslag inkl. mellemrum ekskl. forside, abstract,
indholdsfortegnelse og bilag (en normalside = 2.400 anslag inkl. mellemrum).
Rapporten skal udarbejdes i henhold til gældende VIA Design opgaveformalia.
Toningsvalgfagsperioden udgør 10 ECTS og har en varighed af 25 arbejdsdage.
35/44
Vurderingskriterier
Vurdering sker på baggrund af:
 evnen til at demonstrere opnåelse af ny viden, færdigheder og kompetencer inden for
valgfagets faglige område
 begrundelse for de valgte løsninger
 relevans af anvendt teori og metode i forhold til valgfagets faglige område
 projektets helhedsindtryk
 layout, kommunikations- og formidlingsevne.
Eksamensvurdering
Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen og bestås med minimumkarakteren 02.
Vejledning
Der er ikke afsat vejledning til selve prøven, men den studerende har mulighed for at stille
spørgsmål i valgfagsperioden.
Klager og tilbagelevering
Tidsfristen for den studerendes klageret over prøven er 14 dage, og i denne periode skal projektet
opbevares på VIA Design. Produkter kan derfor først afhentes14 dage efter eksaminationen.
De produkter, som ikke er afhentet senest tre måneder efter eksaminationen, vil blive destrueret.
17.5.2
Studieretningsvalgfagsprøve
Formål
Formålet med studieretningsvalgfagsprøven er, at den studerende på en selvstændig måde
demonstrerer at have opnået og kan anvende den specialeviden samt den teori og de metoder,
der knytter sig til valgfaget.
Mål
 Den studerende kan demonstrere selvstændighed og kritisk faglig vurdering i relation til
valgfagets emne/område.
 Den studerende kan tilegne sig ny viden og herefter selektere og formidle væsentlige
indsigter fra valgfagets faglige område.
 Den studerende kan anvende og formidle teorier og metoder inden for valgfagets faglige
område.
Valgfagsprøven
Prøven tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for valgfagets område, hvor den
studerende skal kunne demonstrere forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i
relation til valgfaget.
Prøven gennemføres som en individuel mundtlig eksamination.
Studieretningsvalgfaget udgør 5 ECTS og har en varighed af 15 arbejdsdage inkl. mundtlig prøve.
Prøven
Tidsplan for prøven offentliggøres på studienet ved valgfagets begyndelse.
Der er afsat 25 minutter til eksaminationen fordelt med:
 15 minutter til den studerendes fremlægning
 5 minutter til spørgsmål fra eksaminator
 5 minutter til karaktergivning og feedback.
Eksaminationen foregår på VIA Design med en intern eksaminator.
36/44
Vurderingskriterier
Præsentationen og medbragt materiale vægtes samlet og sker på baggrund af:
 sammenhæng mellem valgfagets fokusområde og projektets udformning
 præsentation og argumentation
 relevans af eventuel anvendt teori og metode i forhold til valgfagets fokus
 projektets helhedsindtryk
 layout, kommunikations- og formidlingsevne
 evne til at besvare spørgsmål og demonstrere viden inden for valgfagets fokus.
Projektet vurderes efter 7-trins skalaen og skal bestås med minimumkarakteren 02.
Vejledning
Der er ikke afsat vejledning til selve prøven, men den studerende har mulighed for at stille
spørgsmål i valgfagsperioden.
På VIA studienet offentliggøres
Tidsplan for prøven.
Klageret og tilbagelevering
Tidsfristen for den studerendes klageret over prøven er 14 dage, og i denne periode skal projektet
opbevares på VIA Design. Produkter kan derfor først afhentes14 dage efter eksaminationen.
De produkter, som ikke er afhentet senest tre måneder efter eksaminationen, vil blive destrueret.
17.6
Afsluttende eksamensprojekt
ECTS omfang 15 ECTS
Det afsluttende projekt omfatter alle kerneområder. Den studerende skal i sit afsluttende
eksamensprojekt dokumentere forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation
til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for professionen som
Designteknolog, formuleres af den studerende med en offentlig eller privat virksomhed som
omdrejningspunkt. Erhvervsakademiet godkender problemstillingen. Projektet munder ud i en
rapport og eventuelt et produkt.
Det afsluttende eksamensprojekt skal sammen med de øvrige prøver dokumentere, at
uddannelsens afgangsniveau er opnået.
Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Prøven kan først
finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået.
17.6.1
Afsluttende eksamensprojekt på VIA Design
Formål
Formålet med det afsluttende 4. semester eksamensprojekt er, at den studerende på en
selvstændig måde kan udføre et projektarbejde omfattende en praktisk problemstilling inden for
centrale emner i forhold til specialet, der demonstrerer opnåelse af uddannelsens afgangsniveau.
Mål
 Den studerende kan demonstrere selvstændighed og kritisk faglig vurdering af projektets
problemløsning.
 Den studerende kan analysere, vurdere, planlægge og gennemføre projektet med
udgangspunkt i den selvvalgte problemstilling.
 Den studerende kan anvende og formidle grundlæggende teorier og metoder inden for
specialet.
 Den studerende kan på professionel vis formidle løsningsforslag.
37/44
Eksamensprojektet
Det afsluttende eksamensprojekt tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for
uddannelsens område, hvor den studerende skal dokumentere forståelse af praksis og central
anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling.
Den studerende skal kunne begrunde sit valg af problemstilling.
Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den
studerende - eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed.
Den studerende er selv ansvarlig for at finde en virksomhed at samarbejde med.
Virksomhedskontrakt/-aftale skal afleveres digitalt til studieadministrationen.
Eksamensprojektet gennemføres som et individuelt projekt med en mundtlig eksamination.
Eksamensprojektet skal resultere i en rapport med eventuelt tilhørende produkter.
Omfanget af eksamensprojektet er max. 80.000 anslag inkl. mellemrum ekskl. forside, abstract,
indholdsfortegnelse og bilag (en normalside = 2.400 anslag inkl. mellemrum).
Rapporten skal udarbejdes i henhold til gældende VIA Design opgaveformalia og indeholde
abstract.
Eksamensperioden udgør 15 ECTS og har en varighed af 40 arbejdsdage ekskl. mundtlig
eksamination.
Eksamination
Eksamensplanen offentliggøres på studienet ca. fire uger før eksaminationen.
Der er afsat 45 minutter til eksaminationen fordelt med:
 20 minutter til den studerendes fremlægning
 15 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator
 10 minutter til votering og karaktergivning.
Eksaminationen foregår på VIA Design med en intern eksaminator og en ekstern censor.
Eksamen er offentlig. Eventuelle tilhørere må ikke stille spørgsmål eller overvære voteringen.
Vurderingskriterier
Det afleverede materiale vægter 70 % af den samlede vurdering og sker på baggrund af:
 sammenhæng mellem problemstilling og projektets udformning
 begrundelse for de valgte løsninger
 relevans af anvendt teori og metode i forhold til studiets fagområder
 projektets helhedsindtryk
 layout, kommunikations- og formidlingsevne.
Den mundtlige præsentation vægter 30 % af den samlede vurdering og skal tage udgangspunkt i
opgavens problemformulering. Vurderingen sker på baggrund af:
 disponering og formidling
 tydeliggørelse af de valgte løsninger
 evne til at besvare spørgsmål og demonstrere viden inden for studiets fagområder.
(der må gerne præsenteres nyt, så længe det relaterer sig til opgavens problemformulering).
Eksamensvurdering
Projektet vurderes efter 7-trins skalaen og bestås med minimumkarakteren 02.
38/44
Vejledning
Den studerende får tildelt en vejleder og tilbydes max. fire timers vejledning i eksamensperioden.
Dette inkluderer også vejledning pr. mail og telefon.
Det er den studerendes eget ansvar at aftale tid til vejledning.
Vejleder skal godkende problemstilling og problemformulering.
Sidste mulighed for vejledning er eksamensperiodens sidste dag.
Den studerende skal aflevere følgende:
Digital aflevering/ Wiseflow
 Skriftligt materiale og foto af eventuelle produkter
 Mønstre – Pattern Design.
Aflevering på VIA Design
 Produkter som beklædning, møbler, mock-up, plancher, procesmapper, kataloger, portfolio og
lignende.
Produkter, der er mulige at scanne ind, kan afleveres digitalt sammen med det skriftlige materiale.
Det kan eksempelvis være plancher, procesmapper, kataloger og portfolio.
Censor modtager digitalt afleveret materiale.
Vejleder modtager digitalt afleveret materiale og produkter.
På studienet offentliggøres
Tidsplan, regler og regulativer for eksamensperioden.
Klageret og tilbagelevering
Tidsfristen for den studerendes klageret over eksamen er 14 dage, og i denne periode skal
eksamensprojektet opbevares på VIA Design.
Øvrige oplysninger
Se i øvrigt studieordningen (pkt. 17.1) om generelle bestemmelser for prøver og eksaminer på VIA
Design.
17.7
Syge- og omprøver
Ved sygdom i forbindelse med en prøve kontaktes studieadministrationen. Ved sygdom opstået
umiddelbart inden en prøve skal den studerende senest en uge efter prøvens afholdelse aflevere
lægelig dokumentation til studieadministrationen, hvori udeblivelsen begrundes. Hvis en
studerende bliver syg under en skriftlig prøve, gælder følgende:


I tilfælde hvor den studerende vælger at aflevere sin besvarelse, bliver besvarelsen bedømt på
lige fod med de øvrige studerendes besvarelser.
I tilfælde hvor den studerende undlader at aflevere sin besvarelse, skal den studerende senest
en uge efter prøvens afholdelse aflevere lægelig dokumentation til studieadministrationen.
Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg.
Den studerende skal selv afholde udgifter forbundet med fremskaffelse af lægelig
dokumentation.
39/44
Sygeeksamen/omprøve
Studerende tilmeldes automatisk førstkommende afvikling af sygeeksamen/omprøve, hvis den
studerende:
 var forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom (ikke har brugt et
prøveforsøg)
 ikke har opnået minimumskarakteren 02 eller bedømmelsen ’bestået’ ved en gennemført
prøve (har brugt et prøveforsøg)
 har afleveret et skriftligt produkt ukorrekt, mangelfuldt eller ikke rettidigt (har brugt et
prøveforsøg)
 er ankommet for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve uden rimelig begrundelse (har brugt
et prøveforsøg)
 er blevet bortvist fra en prøve på grund af plagiat, snyd eller forstyrrende adfærd (har brugt et
prøveforsøg).
De studerende orienteres af studieadministrationen om dato, tid og sted for afholdelse af
sygeeksamen/omprøve. Der gives som udgangspunkt ikke vejledning i forbindelse med
sygeeksamen/omprøve med mindre andet oplyses i forbindelse med oplysning fra
studieadministrationen vedrørende den enkelte sygeeksamen/omprøve.
Studerende, der ikke gennemfører valgfagene
 Hvis man har gennemført eksamen, men ikke består, følges de normale regler for reeksamen.
 I tilfælde af sygemelding skal der foreligge lægeerklæring.
 Er man tilmeldt valgfaget og undlader at gå til eksamen, gælder det som et forsøg.
Prøveforsøg
Til hver prøve på uddannelsen har den studerende tre prøveforsøg i alt og har dermed ret til to
omprøver. På Designteknologuddannelsen ved VIA Design kan der gives tilladelse til, at en
studerende går op til tre omprøver, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. M anglende
studieegnethed er ikke et usædvanligt forhold. Begrundet ansøgning om at få tildelt et 4.
prøveforsøg indgives til studieadministrationen senest 14 dage efter, at bedømmelsen af det
tredje prøveforsøg er bekendtgjort. Uddannelsesleder træffer afgørelse om 4. prøveforsøg.
17.8
Forudsætningskrav for deltagelse i prøver
Der er deltagelsespligt til fællesprojekter. Ved fravær vil man ikke kunne bestå et projekt og
således ikke kunne indstilles til eksamen. Mulighed for dispensation ved sygdom vurderes
udelukkende ved fremvisning af lægeerklæring til uddannelseslederen. Derudover foretages der
fem opgørelser over studieaktiviteten, se pkt. 12 og 13 om studieaktivitet.
Indstilling til eksamen
Den studerende er automatisk indstillet til prøve/eksamen, såfremt den pågældende opfylder VIA
Designs krav til beståelse af projekter. Se krav til studieaktivitet, afsnit 9.
Den studerende vil modtage skriftlig besked, såfremt vedkommende ikke opfylder
forudsætningskravene for deltagelse i en prøve.
Hvis en studerende er lovligt fraværende fra en prøve, skal der rettes skriftlig henvendelse til VIA
Design senest en uge før prøve-/eksamensperioden.. Dette kan kun ske i forbindelse med
dokumentation af sygdom eller barsel.
Hvis ansøgning om lovligt fravær kommer for sent, tæller den pågældende prøve/eksamen med til
antallet af prøve-/eksamensforsøg. Dette gælder dog ikke for dokumenteret sygdom
(lægeerklæring).
40/44
17.9
Prøveformer
Der henvises til beskrivelse af prøveform og prøveforløb under pkt. 17.3 – 17.7.
17.10
Rapportformalia
På studienettet under studieværktøjer forefindes VIA Design rapportformalier: en vejledning til
brug ved skriftlige opgaver, prøver og eksaminer jf. pkt. 17.3 -17.7.
17.11
Hjælpemidler
Som udgangspunkt er alle hjælpemidler tilladt ved prøverne, med mindre andet fremgår af
prøvebestemmelsen for den konkrete prøve Jf. pkt. 17.3 – 17.7.
Har en studerende en fysisk eller psykisk lidelse og en deraf følgende funktionsnedsættelse, som
betyder, at han/hun har brug for særlig støtte til at gennemføre en uddannelse på VIA University
College, kan han/hun søge Specialpædagogisk Støtte (SPS). Den studerende kan læse mere
herom på studienet eller kontakte studievejledningen i VIA Design. En ansøgning om forlænget
tid til eksamen sendes til studieadministrationen senest en måned før afholdelse af den enkelte
prøve. Ansøgningen skal være skriftligt begrundet og vedlagt dokumentation.
17.12
Snyd og plagiering ved prøver
Snyd
”Snyd” defineres i eksamensbekendtgørelsen som ”uretmæssig hjælp”. I praksis vil uretmæssig
hjælp som oftest være alt, hvad der gør opgaveløsningen lettere for den studerende, og som
samtidig ikke er tilladt, fx brug af ikke-tilladte hjælpemidler, hjælp til eller fra en medstuderende
etc.
Plagiering
Eksamensbekendtgørelsen opererer med følgende definition:
”[at udgive] en andens arbejde for sit eget eller [anvende] eget tidligere bedømt arbejde uden
henvisning.”
På uddannelsesområdet skal udtrykket ”udgive” forstås som ”indgive til bedømmelse”.
Der kan således foreligge plagiering i skriftlige prøvebesvarelser, synopser og andre skriftlige
arbejder, som ligger til grund for en prøve samt opgaver stillet i undervisningen (ugeopgaver).
Der foreligger plagiering, når en studerende i en skriftlig opgavebesvarelse forsøger at give det
indtryk, at vedkommende er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom
ophavsmanden faktisk er en anden. Nærmere bestemt foreligger der plagiering, hvis en skriftlig
opgavebesvarelse helt eller delvist fremtræder som produceret af den eller de studerende selv,
når opgavebesvarelsen:
1. Omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden
at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig
markering med angivelse af kilden, herunder evt. sidetal eller lignende (afskrift ).
2. Omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes
formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet
uden anvendelse af det andet værk (parafrasering m.v.).
3. Omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis ( anden
plagiering).
4. Genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder
uden iagttagelse af de ovenstående bestemmelser i nr. 1 og 3.
41/44
Kildehenvisning
En henvisning eller mere præcist ”kildehenvisning” er en angivelse af, hvem ophavsmanden til en
tekst m.v. er, og hvor den præcise tekst stammer fra.
Designteknologuddannelsen på VIA Design anvender Harvard Reference System som standard
for kildehenvisninger. Retningslinjerne findes på studienet under ”studieværktøjer” i dokumentet
”Rapportformalia”.
17.13
Stave- og formuleringsevner
I vurderingen af en studerendes præstation ved skriftlige prøver og mundtlige prøver med
skriftligt prøvegrundlag udarbejdet af den studerende selv indgår den studerendes stave- og
formuleringsevner som en væsentlig del.
Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på,
bedømmes den studerendes:
 stave- og formuleringsevne
 evne til at formidle en faglig problemstilling
 evne til at disponere en akademisk opgave samt opfylde formelle akademiske krav.
Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver, uanset hvilket sprog prøven afholdes på,
bedømmes den studerendes evne til at:
 præsentere et fagligt stof og strukturere en mundtlig præsentation. Den mundtlige
fremstillingsevne indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse.
 indgå i en kvalificeret faglig dialog.
Alle prøver aflægges på dansk. Hvis der udbydes moduler på engelsk eller andet fremmedsprog,
aflægges prøverne på dette sprog. I særlige tilfælde kan den studerende ansøge VIA Designs
uddannelsesledere inden for det enkelte speciale om at aflægge prøverne på engelsk, norsk eller
svensk.
17.14
Eksamensbevis
Ved gennemført Designteknologuddannelse udstedes et eksamensbevis jf. eksamensbekendtgørelse nr. 1519 af 16/12/13 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.
17.15
Klager over bedømmelser, prøveforløb eller prøvegrundlag
Proceduren for reglerne i forhold til bedømmelse, selve prøveforløbet eller prøvegrundlaget, fx
spørgsmål, opgaver og lignende, er skitseret herunder.
Den studerende skal indsende en skriftlig og begrundet klage senest to uger efter, at prøven har
fundet sted. Klagen sendes til institutionen .
Indholdet i klagen fra den pågældende prøve vises til eksaminator og censor, som skal komme
med en udtalelse. Her er fristen normalt to uger. Herefter får den studerende (klageren) mulighed
for at kommentere udtalelserne. Her er fristen en uge.
På baggrund af indholdet i klagen, udtalelsen og eventuelle kommentarer træffer institutionen en
afgørelse, der skal være skriftligt begrundet. Resultatet kan være, at der gives mulighed for en ny
prøve, ny bedømmelse (ved skriftlige prøver), eller at den studerende ikke får medhold. Den
studerende har to uger til at acceptere en eventuel ny prøve eller bedømmelse eller anke
beslutningen, hvis vedkommende ikke har fået medhold.
42/44
Den studerende kan klage over interne og eksterne prøver, når klagen vedrører:
 Eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaven eller lignende)
 Eksamensforløbet
 Bedømmelsen.
Det anbefales, at den studerende før en eventuel beslutning om at klage kontakter
studievejleder/studiekoordinator for derved dels at afklare misforståelser og dels at modtage
klagevejledning. Eventuelle klager indgives til studieadministrationen senest 14 dage efter, at
bedømmelsen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Uddannelsesleder træffer
afgørelse i klagesager.
Afgørelsen er skriftlig og begrundet og kan indeholde:
1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver
2) tilbud om ny prøve (omprøve)
3) at den studerende ikke får medhold i klagen.
Ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter.
Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest to uger efter, at meddelelse
om afgørelsen er afgivet. Dette skal ske skriftligt til studieadministrationen.
Den studerende kan indbringe anke om uddannelsesinstitutionens afgørelse vedrørende faglige
spørgsmål. Den studerende indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og
begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at den studerende er gjort bekendt med
institutionens afgørelse. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold
begrunder det. Det skal ske skriftligt til studieadministrationen.
18 Dispensationsmuligheder
Institutionen kan dispensere fra reglerne i denne fælles del af studieordningen, der alene er
fastsat af institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. VIA Design kan
dispensere for de regler fastsat af VIA Design alene, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.
19 Forvaltningsretten
Uddannelsen er underlagt forvaltningsrettens regler og principper.
43/44
20 Hjemmelsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1519 af 16/12/13 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

Bekendtgørelse nr. 114 af 03/02 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved
uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen).

Lov nr. 1147 af 23/10 2014 om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.

Bekendtgørelse nr. 710 om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design
og business (Designteknolog AK). BEK nr. 710 af 06/07/2009

Bekendtgørelse nr. 248 af 13. marts 2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.

Bekendtgørelse nr. 1521 om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser BEK nr. 1521 af 16/12/2013
De nyeste versioner af disse kan findes på retsinformations hjemmeside: www.retsinfo.dk.
44/44