Projektforslag for spidslastcentral i Måløv

Transcription

Projektforslag for spidslastcentral i Måløv
Til
Vestforbrænding
Dokumenttype
Rapport
Dato
Marts 2015
VESTFORBRÆNDING
PROJEKTFORSLAG FOR
SPIDSLASTCENTRAL I
MÅLØV
VESTFORBRÆNDING
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
Revision
Dato
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
Beskrivelse
Ref.
4
2015-03-11
AD
HST, TSR
LEHL
Projektforslag for spidslastcentral i Måløv i Ballerup
Kommune
1100011631
Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
www.ramboll.dk
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
INDHOLD
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
1.4.1
1.4.2
1.4.3
1.5
1.5.1
1.5.2
2.
2.1
2.1.1
2.1.2
2.1.3
2.2
2.2.1
2.2.2
2.3
2.3.1
2.3.2
2.3.3
3.
3.1
3.2
3.2.1
3.2.2
3.3
4.
Indledning og resume
Formål
Plangrundlag
Organisation
Forundersøgelser
Kort
Bebyggelse
Arealafståelse og servitut
Myndigheder
Forhold til anden lovgivning
Normer og standarder
Anlægsbeskrivelse
Anlæggets hoveddisposition
Udstrækning
Kapacitet og belastningsforhold
Forsyningssikkerhed
Tekniske specifikationer
Dimensionering
Materialevalg og konstruktionsprincipper
Projektets gennemførelse
Tidsplan
Anlægsudgifter for projektforslaget
Finansiering
Vurdering af projektet
Driftsforhold
Samfundsøkonomi og miljøvurdering
Projektforslaget
Øvrige miljøforhold
Selskabsøkonomi for I/S Vestforbrænding
Brugerforhold
1
1
2
3
3
3
3
3
3
3
4
5
5
5
5
5
5
5
6
6
6
6
6
7
7
7
7
7
7
8
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
FIGUR- OG TABELFORTEGNELSE
Figur
Figur
Figur
Figur
1
2
3
4
Oversigtskort spidslastcentral og det tilhørende fjernvarmenet. ......... 9
Skitse af bygning med ledningsføring for fjernvarme i bygningen ...... 10
Forslag til trace for naturgasstikledning fra HMN ............................. 10
Skitse af kedelcentral .................................................................. 11
Tabel 1 Anlægsoverslag ........................................................................... 6
Tabel 2 Finansiering ................................................................................ 6
Tabel 3 Samfundsøkonomi ....................................................................... 7
BILAG
Bilag 1 Forsyningsområde og stikledninger
Bilag 2 Skitse over bygning med ny varmecentral
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
1.
INDLEDNING OG RESUME
1.1
Formål
1-12
I/S Vestforbrænding anmoder hermed Ballerup Kommune om at behandle og godkende dette
projektforslag i henhold til bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter
for kollektive varmeforsyningsanlæg.
Projektforslaget henviser til Vestforbrændings Varmeplan 2015 og tilhørende projektforslag, herunder især Vestforbrændings projektforslag for fjernvarme til Måløv mv., der er godkendt af Ballerup Kommune.
Projektforslaget er desuden foranlediget af, at varmeforsyningen til NOVO Måløv skal tilpasses
virksomhedens udviklingsplaner for området.
Det er projektforslagets formål, at Vestforbrænding skal kunne etablere en spidslastcentral på en
egnet lokalitet i industriområdet syd for NOVO Måløv. Det primære formål er at kunne erstatte
en ældre spidslastcentral hos NOVO og at fremme forsyningssikkerheden i Vestforbrændings
fjernvarmeforsyning af Måløv og Lautrupparken mv. Samtidig skal centralen bidrage til, at Vestforbrænding samlet set kan etablere den mest økonomisk fordelagtige spidslastkapacitet til at
forsyne den planlagte udbygning i hele Vestforbrændings forsyningsområde.
I projektforslaget indgår opdimensionering af hovedledningen fra centralen til hovedledningen i
Måløv Byvej ved afgreningen til NOVO i forhold til den kapacitet, der tidligere er godkendt af Ballerup Kommune, ligesom ledningens trace skal justeres.
Projektforslaget er desuden forberedt til, at det på et senere tidspunkt kan blive muligt at flytte
køleanlæg på NOVO til samme lokalitet som spidslastcentralen for derigennem at udnytte flere
synergier mellem fjernvarme og fjernkøling.
Projektforslaget viser, at der med samfundsøkonomisk fordel kan etableres en op til 30 MW naturgasfyret spidslastcentral i en eksisterende bygning, der tilhører Lyfaparken på adressen Måløv
Byvej 229.
Centralen kan erstatte en alternativ ny 10 MW spidslastcentral på NOVO Måløv og bidrage med
yderligere op til 20 MW, som kan dække det en del af det øgede spidslastbehov i hele Vestforbrændings forsyningsområde. Samtidig har den en meget strategisk placering, idet den vil give
god forsyningssikkerhed til den del af Vestforbrændings fjernvarmenet i Ballerup Kommune, der
er lokaliseret nord for jernbanen.
Centralen på op til 30 MW vil, kunne dække kapacitetsbehovet i nettet nord for jernbanen en typisk vinterdag.
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
1.2
2-12
Plangrundlag
Der foreligger følgende to projektforslag, som er godkendt af Ballerup Kommune:


et projektforslag af december 2011 fra Vestforbrænding for fjernvarmeforsyning til Måløv
mv.
et projektforslag af januar 2013 fra Vestforbrænding for fjernvarmeforsyning til Måløv mv.
version 2
I det første projektforslag udlægges området i Måløv til fjernvarmeforsyning fra Vestforbrænding, og det indgår i projektet, at spidslast- og reservekapacitet tilvejebringes fra de eksisterende større centraler med en kapacitet på 13 MW som afbrydelige kunder, herunder ca. 10 MW fra
NOVO. Resten kunne tilvejebringes fra Vestforbrændings øvrige centraler, da der på daværende
tidspunkt var kapacitet nok. Ledningsnettet blev dimensioneret til kun at forsyne bebyggelsen i
forsyningsområdet, hvorved dimensionen på hovedledningen gennem Måløv blev reduceret frem
mod NOVO og kommunegrænsen.
I det reviderede projektforslag indgår, at dimensionen DN250 på hovedledningen gennem Måløv
opretholdes helt frem til NOVO og kommunegrænsen for at være forberedt på den langsigtede
byudvikling mod Egedal Kommune og Frederikssund.
En af fordelene ved at opdimensionere hovedledningen er, at det giver større frihed til at kunne
placere kommende større produktionsenheder langs ledningen.
NOVO har planer om, at industrianlægget i Måløv skal udbygges meget og, at energiforsyningen
til opvarmning og køling skal tilrettelægges på en mere hensigtsmæssig måde. NOVO har således, når fjernvarmeforsyningen er etableret, et ønske om, at Vestforbrænding også leverer
spidslastkapacitet. Som alternativ til at modtage spidslast fra VF kan NOVO flytte den eksisterende varmeproduktionskapacitet til et mere egnet sted i en ny energicentral med en kapacitet
på ca. 10 MW ved et parkeringshus i den vestlige ende af området, for dermed at få mere plads i
de centrale områder. Samtidig planlægger NOVO at etablere mere central køleforsyning og nedlægge decentrale tørkølere, som giver støjproblemer.
Vestforbrændings fjernvarmeforsyning i området gør det imidlertid muligt at tilbyde NOVO at levere den fornødne spidslastkapacitet på mindst 10 MW fra en ny central i Måløv Teknikerby syd
for NOVO. Kedelkapaciteten kan placeres i Lyfaparkens eksisterende bygning, hvor der har været
et decentralt kraftvarmeanlæg, som er taget ud af drift.
Bygningen har plads til, at der kan etableres op til 2 x 15 MW kedelkapacitet til i alt 30 MW.
Denne kapacitet kan etableres uden lokalplantillæg. Det er påregnet i projektforslaget, at der
etableres en kapacitet på maksimalt 2 x 15 MW, men gerne mindre, idet det endelige valg mellem kedelstørrelser afgøres, når alle aftaler og pristilbud er afklaret.
Hele kapaciteten på op til 30 MW kan afsættes til resten af Måløv og Lautruparken mv. gennem
hovedledningen, som ifølge det reviderede projektforslag har dimensionen DN250.
Da der planlægges mere byudvikling i området, især til erhvervsformål, vil det være hensigtsmæssigt at planlægge med henblik på, at varmecentralen i Lyfaparken eventuelt kombineres
med en fjernkølecentral på grunden på længere sigt.
En sådan løsning med fælles varme- og kølecentral giver mulighed for:




at NOVO kan få leveret grundlastkøling fra en sådan fjernkølecentral og derved spare køleanlæg på eget område og kun beholde køleanlæg, der yder reservekapacitet til vitale funktioner
at der kan leveres køling til andre erhvervsvirksomheder i området
at der kan etableres en køleakkumuleringstank ved fjernkølecentralen
at kølecentralen kan levere fjernvarme (som alternativ til bortkøling), når det er fordelagtigt,
herunder i seriekobling med varmecentralen
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV

3-12
at kølecentralen i kombination med varmecentralen og akkumuleringstanke kan tilvejebringe
en vis spidslastkapacitet, eksempelvis op mod 10 MW.
Da der således er mulighed for, at centralens samlede kapacitet fra kedler og varmepumper kan
udvides til 30-40 MW på længere sigt, opdimensioneres ledningen fra varmecentralen til hovedledningen i Måløv Byvej til DN300.
Denne ledning med dimension DN300 og den nye trace omfattes således af projektforslaget,
hvilket giver mulighed for partshøring og evt. brug af Varmeforsyningslovens bestemmelser om
ekspropriation.
Forstærkning af naturgasforsyningen til varmecentralen er ligeledes med i projektforslaget.
1.3
Organisation
Vestforbrænding er bygherre for varmecentralen og for den opdimensionerede fjernvarmeledning. Vestforbrænding har indgået en betinget aftale med ejeren af bygningen om leje af lokale
til kedlerne, om plads til øvrige anlæg og om forkøbsret til den aktuelle del af bygningen, hvis
bygningen skal ombygges på længere sigt.
HMN Naturgasdistribution er bygherre for naturgasledningen til centralen. HMN har tilkendegivet,
at der med stor sandsynlighed kan leveres den fornødne kapacitet til centralen, når gaskunderne
i området er konverteret til fjernvarme.
Det er ikke afklaret, hvordan et eventuelt fjernkøleprojekt skal organiseres, men Vestforbrænding tager højde for muligheden i planlægningen af centralen, dog uden at forhåndsinvestere i
fjernkøling. VF har option på at leje mere plads i og omkring bygningen for at få plads til en
eventuel fjernkølecentral i tilknytning til spidslastcentralen.
1.4
Forundersøgelser
1.4.1 Kort
Kortbilag 1 giver en oversigt over lokalisering af varmecentral, ledninger og NOVO’s anlæg.
Kortbilag 2 viser en oversigt over bygningen og en mulig placering af anlægget.
1.4.2 Bebyggelse
Projektforslaget omfatter ikke ændring af områdeafgrænsningen.
1.4.3 Arealafståelse og servitut
Vestforbrænding indgår et langsigtet lejemål med Lyfaparken med mulighed for, at lejemålet kan
udvides evt. med en tilbygning, hvis der bliver behov for det.
Opdimensioneringen af ledningen medfører ikke en ny trace på matrikler ud over den matrikel,
hvor centralen placeres. Forhold omkring ledningsføring på matriklen og i bygningen er afklaret i
aftale mellem Vestforbrænding og bygningsejeren. Bygningsejeren får projektforslaget i høring.
1.5
Myndigheder
1.5.1 Forhold til anden lovgivning
Spidslastcentralen etableres inden for et område, der ikke er omfattet af en gældende lokalplan.
Spidslastcentralen etableres inden for kommuneplanramme nr. 7.E6, som er et stationsnært erhvervsområde omkring Måløvbakken.
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
4-12
Vestforbrænding påregner, at der ikke skal udarbejdes lokalplan og VVM redegørelse, idet der er
tale om at udvide en eksisterende varmecentral, der kan rummes indenfor bygningens eksisterende rammer og uden væsentlig ændring af skorstenen.
Grunden er V2-kortlagt som forurenet, og der skal gives en § 8-tilladelse efter Jordforureningsloven. Region Hovedstaden er ansvarlig for det igangværende afværgeprojekt og bør orienteres/høres om projektet inden man går i gang. Det er kommunens ansvar at høre Region Hovedstaden når den behandler § 8-ansøgningen. Det kan også være relevant at Arbejdstilsynet bliver
hørt, hvis det bliver nødvendigt at ændre gulvene i bygningen af hensyn til afdampning fra forureningen til indeluft.
1.5.2 Normer og standarder
Projektet udføres efter relevante normer og standarder.
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
2.
ANLÆGSBESKRIVELSE
2.1
Anlæggets hoveddisposition
5-12
2.1.1 Udstrækning
På kortbilag 1 og 2 er vist anlægget.
2.1.2 Kapacitet og belastningsforhold
Varmecentralen på NOVO vil kunne nedlægges.
Der etableres en naturgasfyret varmecentral i Lyfaparkens bygning som vist på kortbilag 2 med
plads til en kapacitet op til 30 MW
Der etableres en DN300 ledning fra varmecentralen til hovedledningen i Frederikssundsvej, som
vist på kortbilag 1. Der etableres en ekstra naturgasstikledning til varmecentralen.
Det er eftervist, at fjernvarmenettet i Måløv med den planlagte dimension på stikledningen til
centralen kan aftage ca. 32 MW fra centralen med en afkøling på 40 grader og 40 MW ved en afkøling på 50 grader. Den hydrauliske analyse viser, at centralen kun kan levere denne kapacitet,
hvis pumperne får mulighed for at yde den maksimale kapacitet indenfor trykgrænsen. Dette
forudsætter, at enten Lundebjergveksleren eller Hedegårdens varmecentral også yder maksimalt
tryk eller, at centralen i Lyfaparken har fået den aktive trykholdning.
I et nøddriftstilfælde, hvor Lundebjergveksleren er ude af drift eller, hvor ledningen afspærres efter krydsning af jernbanen, vil centralen i Lyfaparken på op til 30 MW, kunne levere ca. 75 % af
den samlede kapacitet til området ved fuld udbygning. Hvis enkelte afbrydelige centraler bibeholdes eller, hvis der etableres yderligere spidslastkapacitet med varmepumper, vil det maksimale varmebehov kunne dækkes.
Det betyder, at centralen i Lyfaparken skal udstyres med aktivt trykholdeanlæg med kapacitet til
ekspansion af det vandvolumen, der er indeholdt i det afspærrede net. Der etableres ikke vandbehandlingsanlæg, da spædning kan ske fra Lundebjergveksleren gennem en af de 4 forbindelsesledninger under jernbanen, der ikke afspærres.
Set i forhold til projektforslaget for fjernvarme til Måløv, hvor der på lang sigt kun er 10 MW til
rådighed i Måløv fra centralen på NOVO, medfører projektforslaget, at der i normale spidslasttilfælde, alt andet lige, eksempelvis kan leveres op til 20 MW fra Vestforbrænding til andre udbygningsområder. Det vil sige, at man kan spare at etablere en kapacitet på 20 MW andre steder
som følge af, at der etableres ekstra 20 MW i Måløv.
2.1.3 Forsyningssikkerhed
Projektforslaget vil forbedre forsyningssikkerheden til området nord for jernbanen i Ballerup.
2.2
Tekniske specifikationer
2.2.1 Dimensionering
Fjernvarmenettet er dimensioneret til at kunne overføre kapaciteten.
Varmecentralen skal kunne levere op til 30 MW med naturgas på lang sigt, når alle kunder i området er konverteret fra naturgas til fjernvarme.
HMN har oplyst, at foreløbige kapacitetsberegninger viser, at det vil være muligt at levere 3.000
m3/h (svarende til stort set 30 MW kapacitet på varmecentralen) til den planlagte spidslastcentral i Måløv. Det skal dog undersøges nærmere, om M/R-stationen har tilstrækkelig kapacitet,
når der tages hensyn til, at aftaget fra M/R-stationen vil blive reduceret, når nogle af de nuværende gaskunder konverterer til fjernvarme.
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
6-12
Der etableres som udgangspunkt derfor ikke kombinationsbrændere, men hvis det viser sig,
HMN kan levere den fulde kapacitet på lang sigt, etableres kombinationsbrænder på den ene kedel, der forberedes til fyring med olie. Hvis det bliver aktuelt, vil Vestforbrænding udarbejde et
projektforslag for at kunne fyre med olie på den ene kedel.
Kedlerne og skorsten forberedes for at kunne drives med røggaskondensering, for at tage højde
for, at der senere, evt. i forbindelse med en fjernkølecentral, etableres en varmepumpe, der kan
køle røggasserne.
2.2.2 Materialevalg og konstruktionsprincipper
Ledningsnettet udføres i et præisoleret rørsystem, der lever op til kravene i EN 253.
2.3
Projektets gennemførelse
2.3.1 Tidsplan
Tidsplanen anslås til følgende:
Marts 2015
April 2015
Maj 2015
Juni 2015
Projektforslag sendes til Ballerup Kommune
Projektforslag behandles og sendes i høring
Projektforslag behandles
Projektstart efter endt klagefrist
2.3.2 Anlægsudgifter for projektforslaget
Anlægsudgifterne er i prisniveau 2014 og ekskl. moms anslået til følgende.
Aktivitet
30 MW spidslastcentral i eksisterende bygning
Naturgasstik
Nedlæggelse af NOVO central
Opdimensionering af 700 m ledning til DN300
I alt
Anlægsudgift
22 mio.kr
2 mio.kr
1 mio.kr
5 mio.kr
30 mio.kr
Tabel 1 Anlægsoverslag
2.3.3 Finansiering
Selskab
Vestforbrænding
HMN
NOVO
I alt
Tabel 2 Finansiering
Finansiering
27 mio.kr
2 mio.kr
1 mio.kr
30 mio.kr
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
3.
VURDERING AF PROJEKTET
3.1
Driftsforhold
3.2
Samfundsøkonomi og miljøvurdering
7-12
3.2.1 Projektforslaget
Den umiddelbare samfundsøkonomiske fordel ved projektforslaget med 30 MW er, at man sparer
10 MW spidslast i referencen ved NOVO i Måløv, samt at man sparer at skulle etablere ekstra 20
MW i de øvrige udbygningsområder.
I kommende projektforslag for Energivej og Tempovej i Ballerup Kommune og for Egeløvparken i
Herlev Kommune er der eksempelvis afsat hhv. 2,1 og 1,2 mio.kr til spidslast.
Investeringerne i referencen er anslået til følgende:
Investeringer - reference
Alternativ 20 MW spidslast til andre projektforslag
Ny central i ny bygning på 10 MW hos NOVO Måløv
I alt
14 mio.kr
16 mio.kr
30 mio.kr
Projektforslag 30 MW inkl. opdimensionering
30 mio.kr
Umiddelbar samfundsøkonomisk gevinst ca.
0 mio.kr.
Tabel 3 Samfundsøkonomi
En væsentlig del af den samfundsøkonomiske gevinst opstår således ved, at man her udnytter
plads i en eksisterende bygning til at etablere et stort anlæg, som dermed koster væsentlig mindre end en helt ny mindre varmecentral i et område, der ønskes benyttet til andre formål.
Her er ikke indregnet værdien af bedre forsyningssikkerhed og driftsbesparelser ved en stor central.
Dertil kommer de langsigtede gevinster ved, at der formentlig ske en samlet optimering af fjernvarme og fjernkøling.
Projektforslaget vil ikke påvirke lastfordelingen negativt set i forhold til referencen, hvor der også
regnes med naturgasfyret spidslast.
3.2.2 Øvrige miljøforhold
Projektet har en ekstra miljøfordel, idet varmecentralen henlægges til et erhvervsområde, der er
mere egnet til varmecentral end NOVO’s grund.
3.3
Selskabsøkonomi for I/S Vestforbrænding
Den umiddelbare gevinst for Vestforbrænding skal ses i sammenhæng med aftalen med NOVO,
hvor begge parter får en fordel ved, at projektet gennemføres.
Vestforbrænding vil i forhold til referencen yde NOVO en spidslastkapacitet på 10 MW. Denne kan
modregnes, således at Vestforbrænding får en tilsvarende spidslastkapacitet stillet til rådighed
fra NOVO’s energicentral i Bagsværd.
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
4.
BRUGERFORHOLD
Projektforslaget påvirker ikke fjernvarmeforbrugernes økonomi.
8-12
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
9-12
BILAG 1 FORSYNINGSOMRÅDE OG STIKLEDNINGER
Figur 1 Oversigtskort spidslastcentral og det tilhørende fjernvarmenet.
De grønne ledninger, som er omfattet af projektforsalget for fjernvarme til Måløv, er etableret.
De blå ledninger, som også er omfattet af projektforslaget for fjernvarme til Måløv er ved at blive
projekteret og der er i den forbindelse behov for, at opdimensionere hovedledningen fra spidslastcentralen til hovedledningen i Frederikssundsvej til DN300 samt justere traceet, som vist på
skitsen.
Der er vist en mulig trace, rundt om bygningen frem til centralen.
Det påregnes imidlertid, at ledningen kan føres ind i bygningen fra nordsiden og føres under loftet til varmecentralen som vist på skitserne.
Det mulige trace uden om bygningen kunne blive aktuelt på længere sigt, hvis resten af bygningen skal nedrives.
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
Figur 2 Skitse af bygning med ledningsføring for fjernvarme i bygningen
Figur 3 Forslag til trace for naturgasstikledning fra HMN
10-12
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
11-12
BILAG 2 SKITSE OVER BYGNING MED NY VARMECENTRAL
Figur 4 Skitse af kedelcentral
Skitsen viser placering af kedlerne ved den maksimale udbygning med 2 x 15 MW. Pumper og
ekspansionsbeholdere er vist.
Andet hjælpeudstyr, personalerum og parkeringsareal mv. er ikke vist.
Plads til mulig udbygning med fjernkølecentral i fremtiden er ikke vist.
PROJEKTFORSLAG FOR SPIDSLASTCENTRAL I MÅLØV
12-12