Komparative metoder og konstruktivismens kritik

Transcription

Komparative metoder og konstruktivismens kritik
Peter Nedergaard:
Komparative metoder - og konstruktivismens
kritik af de naturalistiske antagelser
0) Siden sidst – og lidt om anden øvelsesopgave
1) Generelt om komparativt design
2) Method of Difference
3) Method of Agreement
4) Indirect Method of Difference
5) Mangler ved den komparative metode
6) Naturalistiske antagelse og konstruktivistisk kritik
7) a) Ontologi
8) b) Epistemologi
9) “Test”
1
Komparativ metode – generelt design
• Hvilke cases skal sammenlignes/ kompareres.
• Denne metodes vælges ofte ved undersøgelser med
et lille N
• Casevalg:
• X: Uafhængige variable (maksimere variansen)
•
Z: Kontrolvariable (minimere variansen)
• Y: Afhængige variable
2
Generelt design: Eksempel:
• X: Uafhængig variabel: Demokrati (flest mulige
demokratiske lande skal undersøges)
•
Z: Kontrolvariable (fx enkelt tidsperiode)
• Y: Afhængige variable (velstand)
3
The Method of Difference:
1. Tæt på, hvad man kan kalde et kunstigt
eksperiment.
2. Vælges, når man skal sammenligne
politiske eller sociale systemer, som har
et antal fælles træk.
3. Målet er at neutralisere visse forskelle
samtidig med, at man fremhæver andre.
4
Industripolitik – Sverige og Norge
5
The Method of Difference I – mellem stater
1. Fx at sammenligne den industripolitiske udvikling i
Danmark, Sverige og Norge: Hvilke træk
neutraliseres? Hvilke fremhæves?
2. Svar: alle tre lande har en række fælles karakteristika
(effektiv kontrol), idet der er tale om velfærdsstater af
samme type (universelle velfærdsstater)
3. Varierer mht. til en nøgleforklaringsfaktor = føres der
en bevidst industripolitik eller ej
4. Sverige: Ja; DK: Nej; Norge: Ja, men kun på
olieindustriområdet
5. Outcome = hvordan har den industrielle udvikling
været
6. = Sverige: ca. 20 % af BNP - DK: ca. 10 % af BNP
6
Norge: ca. 20 af BNP
Method of Difference II – internt i
stater:
1. Sammenligning mhp. afdækning af
forskelle internt i staterne
2. – fx sammenligne hospitalsservice i to
danske regioner – Sydjylland – V – og
Midt- og Vestjylland -) – har politiske
forskelle betydning – Politics matters?
7
Anvendelsen af Method of Difference III:
Problem:
• - det er i realiteten umuligt i samfundsvidenskaben at
finde cases, som svarer til hinanden undtagen på ét
punkt (den forklarende faktor)
•– men det er ER muligt at FORESTILLE sig den slags
cases og lave bl.a. beregninger på det grundlag
•– hvad ville det fx betyde økonomisk, hvis man
udliciterede en større del af ældreplejen i DK på samme
niveau som i Sverige f.eks.?
8
The Method of Agreement
= forskerne samler cases vedr. et bestemt fænomen
mhp. at finde en fælles faktor:
1. En ligetil (dårlig) metode
2. F.eks. deltog bønderne i forskelligartede revolutioner:
Mexico, Rusland, Kina, Nordvietnam, Algeriet, Cuba:
3. Svar: Hvor den kapitalistiske produktionsmåde var
trængt igennem til landbrugsproduktionen, deltog
bønderne.
4. Problem: Valg af cases med udgangspunkt i den
afhængige variabel (revolution) – hvad med
bøndernes politiske deltagelse uden revolution?
9
Problemer ved Method of Agreement:
1. Hvordan etableres det nødvendige link
mellem årsag og virkning.
2. Kan der være en anden underliggende
faktor, som forklarer bøndernes
deltagelse i revolutionære bevægelser
eller ej.
3. Er der måske flere forskellige årsager til
det analyserede fænomen?
10
Indirect Method of Difference
1. En dobbelt anvendelse af Method of
Agreement
2. Mest pålidelige metode
3. Det tætteste, vi kommer et
eksperimentelt design vha. ikkeeksperimentelle data
11
Franske og russiske revolution
12
Indirect Method of Difference eksempel
1. Fx Theda Skocpols ”States and Social Revolutions”
(1979):
2. Positive cases: Analyse af tre sociale revolutioner:
den franske (1789), den russiske (1917) og den
kinesiske (1949) –
3. Mål: at identificere nogle få sandsynlige årsager til
revolutionerne
4. Negative cases: Analyse af tre tilfælde, hvor social
uro IKKE førte til revolution: Reformbevægelsen i
Preussen (1807-14), de tyske omvæltninger (184950) og Meiji-restaurationen i Japan (1868-73)
5. Konklusion: Én faktor er til stede ved revolutioner og
13
IKKE ved fravær af revolutioner: statskollaps
Mangler, som ofte ses ved anvendelsen af den
komparative metode
•Overdetermination = muligheden for at generalisere
fra de observationer, vi har foretaget. Er særligt
problemfyldt i komparative studier med et lille antal N
•To komponenter:
1. For få observationer – løsning: øg størrelsen af N.
2. For mange variable – løsninger: kombinér variable
(der har samme underliggende karakteristika) til én
variabel; mere strikt teorianvendelse mhp. at
udvælge de vigtigste variable, som vi skal
undersøge; udvælg casene mere omhyggeligt, dvs.
14
med udgangspunkt i teorien.
Mangler, som ofte ses ved anvendelsen af den
komparative metode
Sampling bias
= mens det eksperimentelle og statistiske design
er baseret på princippet om randomiseret
udvælgelse, er den komparative metode baseret
på case udvælgelse
Udvælgelse af cases kan derfor true
generaliseringsmuligheden af alle de resultater, vi
måtte komme frem til
15
Kritik af naturalismen
16
Naturalistiske antagelser og kritikken heraf
Antagelse: Der findes en virkelig verden
Kritik: Tvivlsomt om den sociale verden findes som en
enkelt enhed
Antagelse: Denne verden er uafhængig af vores
indvirkning på den
Kritik: Tvivlsom om man meningsfyldt kan tale om en
social verden uafhængig af menneskelig aktivitet =
indvirkning
Antagelse: Den virkelige verden er ordnet et bestemt
logisk mønster
Kritik: Disse mønstre findes ikke i den sociale verden,
17
fordi mennesket har vilje til at styre i andre retninger.
Kritik af den naturalistiske ontologiantagelse
Den sociale verden – den konstrueres!
1. Siden begyndelsen af samfundsvidenskaben
har det været debatteret, om samfunds- og
naturvidenskaben er ontologisk forskellige eller
ej
2. Skaber samfundsvidenskaben delvis sin egen
verden (fx Huntingtons ”The Clash of
Civilisations”)
3. Ja, siger nogen: postmodernister, Foucault,
poststrukturalister osv.
18
Kritik af naturalismen
Vi får epistomologisk adgang til den sociale verden via analyser af
”meninger”
1. Det antages normalt, at det
udbredte net af meninger er, hvad
der adskiller den naturlige fra den
sociale verden
2. Sociale fænomener er ikke ”givne”
på samme måde som den naturlige
verden
19
Kritik af naturalismen
Videnskabelig autoritet:
1. Den naturalistiske approach beror
kraftigt på en empiristisk
erkendelsesteori blandet med en vis
dosis rationalisme
2. Holder rationalismen: Er retorik,
sædvane, diskurser, fortolkning osv.
vigtigere?
20