Koncern IT (den rigtige) - Studerende

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
ARTS
AARHUS UNIVERSITET
København/Aarhus, efterår 2015
Modul 2
Uddannelsessociologi, -politik og –økonomi
i et komparativt perspektiv (15 ECTS)
Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab (B.Sc.)
Modulansvarlig og e-mail-adresse:
Thomas Clausen ([email protected])
Øvrige undervisere og e-mailadresser:
Søren Ehlers ([email protected])
Ida Juul ([email protected])
Thyge Winther-Jensen ([email protected])
Holdundervisere:
Martin Laugesen ([email protected])
Ane Marie Nord Hansen ([email protected])
Marie Lund Hansen
Charlotte Herold Lange
Heidi Ibsen Zuschlag
Niels Møller
Søren Nørgaard Hougesen
Undervisningstidspunkt (jf. Studiekataloget):
Der henvises til timeplanen: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx
Mål (jf. gældende studieordning):
Målet er, at de studerende:
• Opnår indsigt i uddannelsessystemer og deres samfundsmæssige funktion i et transnationalt
komparativt perspektiv.
• Opnår indsigt i vilkårene for policyformulering, -implementering og -evaluering på følgende
niveauer: Det transnationale, det nationale og det institutionelle.
• Opnår kendskab til centrale begreber og tematikker indenfor disciplinerne uddannelsessociologi, -politologi og -økonomi.
1 af 18
Som et særlig forskningsmetodisk aspekt er målet, at de studerende:
• Kan anvende centrale uddannelsessociologiske, -politologiske og -økonomiske begreber i komparative analyser.
• Opnår indsigt i forskningsmetoder og -designs i komparativ uddannelsesforskning.
Indhold (jf. gældende studieordning):
I modulet sættes der fokus på den komparative og transnationale uddannelsesforsknings historiske udvikling samt den nuværende betydning af feltet, herunder dets berøringsflader med uddannelsessociologi, -politologi og -økonomi. Endvidere undersøges og sammenlignes uddannelsessystemer og deres funktion i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Der lægges vægt på
kritiske tilgange til transnationale aktørers indflydelse på uddannelsespolitik og forholdet mellem
global, national og lokal uddannelsespolitik og uddannelsespraksis, dvs. makro-, meso- og
mikro-perspektiver på uddannelse. De studerende bliver introduceret til komparativ metode samt
til at designe og gennemføre en komparativ undersøgelse med afsæt i uddannelsessociologiske, politologiske og -økonomiske problemstillinger.
Modul 2 undersøger altså udviklingen i uddannelse som en samfundsmæssig institution over tid
og sammenligner disse udviklinger på tværs af lande, dvs. med komparative perspektiver. Den
grundlæggende erkendelsesinteresse er at forstå og forklare variansen i uddannelsessystemer,
hvilken tænkning der ligger bag deres institutionelle særpræg, hvilke funktioner uddannelsessystemer tænkes at skulle varetage i den samlede samfundsmæssige orden, samt ikke mindst hvilke
politiske og samfundsmæssige dagsordener, der driver udviklingen i systemerne. Det overordnede perspektiv er således komparativt. I disse sammenligninger af uddannelse på tværs af kontekster benyttes uddannelsessociologiske, uddannelsespolitologiske og uddannelsesøkonomiske tilgange og begreber.
Modul 2 kan siges at bygge på blandede metoder (”mixed methods”), hvilket vil sige, at der både
kan gøres brug af kvalitative og kvantitative data. Dermed lægges der op til et første kendskab til
de metodiske tilgange, som udfoldes mere dybdegående i det kommende modul 5. Modul 2 omfatter ud over den komparative metode også kvalitative policy-analyser, analyser bygget på statistisk materiale, samt analyser, der som nævnt blander kvalitative og kvantitative metoder. Derfor
forventes der ikke et indgående kendskab til én metode, men modulet kan snarere ses som en introduktion til uddannelsesvidenskabelige problemstillinger set ud fra en overnational, sammenlignende tilgang.
Forelæsninger og holdundervisning
Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem forelæsninger om udvalgte temaer, læsegruppearbejde samt præsentation og vejledning af projekter. Der er knyttet holdundervisning til
modulet. I forbindelse med holdundervisningen vil der optræde øvelser, opgaver eller spørgsmål
til teksterne. Disse offentliggøres som udgangspunkt på Blackboard.
Undervisningssprog:
Undervisningssproget er dansk. Dog kan brugen af engelske fagtekster forventes i stort omfang,
så der forudsættes et godt kendskab til engelsk. Det anbefales, at de studerende benytter
2 af 18
www.ordnet.dk for danske opslag og http://www.macmillandictionary.com/uk for engelske opslag. Der forekommer også enkelte tekster på svensk, som de studerende forventes at læse.
Prøveform/eksamen:
Prøveformen er en individuel mundtlig eksamination af 30 minutters varighed inklusiv votering
på baggrund af en indleveret synopsis på maksimum 5 normalsider (12.000 anslag) ekskl. litteraturliste og bilag. Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af synopsis og den studerendes individuelle mundtlige præstation ved eksaminationen. Bedømmelsen er med ekstern censur og bedømmes efter 7-trinsskalaen i henhold til gældende bekendtgørelse. Synopsis kan udarbejdes af en gruppe bestående af maksimum 4 studerende. Se eksamensdatoer her:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/eksamen/dato/uddannelsesvidenskab-eksamen/
I øvrigt henvises til fagets studieordning:
http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/studieguide/studieordning/
Tilrettelæggelsesform:
Modulet er tilrettelagt, så der i første halvdel af semesteret kommer en række teoretiske og metodiske begrebsgennemgange, mens konkrete eksempler på sammenligninger af uddannelsesforhold følger i anden halvdel. De to første sessioner introducerer til rammerne for modulet med
særlig fokus på centrale begreber og teorier inden for den komparative uddannelsesforskning.
Formålet er at give de studerende en grundlæggende forståelse af forholdet mellem uddannelse
og samfund samt redskaber, hvormed de kan analysere konkrete sammenhænge imellem uddannelse og samfund i et komparativt perspektiv. Session 3 til 6 introducerer de studerende til redskaber, tilgange og teoribegreber inden for uddannelsespolitologi, uddannelsessociologi og uddannelsesøkonomi. Dernæst følger, i session 7-11, en række konkrete eksempler på, hvordan
komparativ metode bruges på undersøgelser af hhv., grundskolen, erhvervsuddannelserne, højere
uddannelser og livslang læring. Hensigten er at vise konkrete udfoldede eksempler på en sammenlignende tilgang. Der anlægges både økonomiske, politiske, sociologiske og kulturelle vinkler på disse sammenligninger. Der afsluttes med en opsamling, der fokuserer på integrationen af
det komparative perspektiv med de tre introducerede tilgange, dvs. uddannelsessociologi, politologi og -økonomi. Endelig indgår der som en integreret del af modulet en introduktion til
litteratursøgningsteknikker.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem forelæsninger og holdundervisning,
der gensidigt understøtter hinanden og sikrer, at de studerende får såvel viden/input gennem forelæsningerne samt mulighed for at arbejde praktisk med begreber, tekster og cases i holdundervisningen. Det er centralt for al læring og vidensopbygning, at de lærende får mulighed for at
relatere sig personligt til det nye stof og desuden får lejlighed til aktivt at bearbejde og bruge det
lærte. Det er baggrunden for, at holdundervisningen på modul 2 er placeret efter forelæsningerne, så der bliver en interaktion og mulighed for efterfølgende at bearbejde og diskutere de gennemgåede begreber, teorier og temaer.
Der samles et selvstændig sammensat petitum på 850 sider. Dette petitum skal omfatte 50 %
udvalgte tekster fra undervisningsplanen og 50 % selvvalgt videnskabelig litteratur og empiri.
3 af 18
Teksterne til petitum vælges på baggrund af det emne, som gruppen skriver synopsis om (se nedenfor).
Grundbogen og kompendiet til undervisningen anskaffes før semesterstart (se afsnittet om litteratur nedenfor).
Holdundervisningen
Holdundervisningen på modul 2 er målrettet de enkelte sessioners tekster, indhold og læringsmål
gennem varierende aktiviteter, som primært er bygget op omkring gruppeøvelser. Undervisningen tilrettelægges i samråd med de studerende og organiseres som øvelser, diskussioner, debatter, eksempler, fremlæggelser, tekstgennemgange og værksteder, så de studerende får afprøvet
og styrket deres akademiske færdigheder. Det er målet:
• At træne grundlæggende akademiske færdigheder og studieteknikker: F.eks. struktureret læsning, notatteknik, argumentation, analyse, diskussion, samarbejde, formidling og feedback.
• At indføre i og kritisk bearbejde uddannelsesvidenskabens grundbegreber gennem modulets
tekster og via kvalificerede diskussioner og analyser - individuelt, i grupper og i plenum.
• At vække undren og kritisk stillingtagen gennem teoretiske perspektiver og omsætte disse til
uddannelsesvidenskabelige problemstillinger.
• At kvalificere til synopsiseksamen ved at træne prøveformens bestanddele som mundtligt og
skriftligt referat, redegørelse, problemformulering, analyse, litteratursøgning og referencestandarder.
Holdundervisningen er tilrettelagt med en progression i løbet af semestret, så den begynder med
tekstnære spørgsmål, dernæst inddrages aktuelle artikler samt video og internetmateriale, der
skal analyseres og diskuteres i forhold til gennemgåede begreber og teori og endelig arbejdes
med cases over en længere periode, som har til formål at lede op til arbejdet med synopsis.
Øvelser, opgaver og cases til holdundervisningen offentliggøres på Blackboard inden undervisningen. I ugerne med case-opgaver vil det påkræves, at studiegrupperne arbejder selvstændigt
med casene mellem holdundervisningen samt udarbejder såvel skriftlige som mundtlige oplæg.
Retningslinjer for synopsisskrivning
I en synopsis på modul 2 er formålet, at I både finder relevante begreber, som skal styre sammenligningen, og at I finder en case eller flere cases, som skal udgøre jeres empiriske materiale.
Det er vigtigt, at I præsenterer jeres centrale begreber ud fra den valgte teoretiske tilgang, og at I
begrunder valget af empiriske cases. I skal også formulere en relevant problemstilling, som tydeligt skal fremgå af indledningen til synopsen. I opgaven sammenfatter I jeres komparative analyse, diskussion af resultater og perspektivering i forhold til en for modulet relevant problemstilling. Opgaven er på 5 sider (dvs. maks. 12.000 anslag).
I kan udvælge jeres empiriske materiale eller jeres cases på forskellige måder:
1) Der kan være tale om en traditionel sidestilling af to valgte cases (eksempelvis en sammenligning af to landes uddannelsessystemer ud fra en særlig problematik).
4 af 18
2) Der kan også være tale om en analyse af forholdet imellem en transnational organisations anbefalinger og efterfølgende modtagelse og implementering på nationalt plan eller institutionsniveau. Her er der altså ikke tale om en egentlig sammenligning mellem to ligeartede systemer,
men om forholdet imellem transnationale aktører og uddannelsessystemet i en enkelt case (eksempelvis forholdet imellem OECD’s anbefalinger og Danmarks uddannelsespolitik).
Der er således mulighed for at arbejde med en selvvalgt problemstilling, men kravet om en relevant problemstilling skal sikres i samarbejde med den tildelte vejleder.
Synopsens form
Synopsen kan tage form som en ”miniopgave”, dvs. at den indeholder alle elementerne i en opgave i sammenfattet form, f.eks.:
•
•
•
•
Indledning med problemformulering
Fremgangsmåde og begrebsafklaring
Komparativ analyse (gennemgang af case 1 og case 2 og en sammenligning)
Konklusion og perspektivering
I forhold til den mundtlige eksamen kan I vælge at afslutte synopsen med nogle perspektiverende
diskussionsspørgsmål, der afspejler, hvad I hver især gerne vil tage op til eksamen. I kan derved
lægge forskellige perspektiver på samme synopsis inden for gruppen. Til den mundtlige eksamen
kan man godt have ”læst videre” efter afleveringen af synopsis og perspektivere i forhold til aktuelle uddannelsespolitiske forhold eller til andet relevant materiale. Dette er op til den enkelte
studerende.
Evaluering:
Modulets indhold, struktur m.v. vil blive underkastet en evaluering med inddragelse af de studerende i forbindelse med den næstsidste undervisningsgang.
Grundbøger:
Hansen, Erik Jørgen (2011): Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv, København: Hans
Reitzels Forlag.
Winther-Jensen, Thyge (2004): Komparativ pædagogik – faglig tradition og global udfordring.
København: Akademisk Forlag
Øvrig litteratur:
Markeret under de enkelte sessioner som:
(B) = Teksten findes i én af modulets grundbøger.
(K) = Teksten findes i undervisningskompendiet.
(D) = Teksten downloades fra internettet.
(C) = Den studerende kopierer selv teksten.
Undervisningsplan:
session
Undervisningstema
5 af 18
Underviser
1
Introduktion til modulet
Thomas Clausen
2
Komparative metoder
Thyge Winther-Jensen
3
Uddannelsessociologi
Ida Juul
4
Uddannelse i et politologisk perspektiv
Søren Ehlers
5
Uddannelsesøkonomiske grundbegreber
Thomas Clausen
6
Uddannelse og økonomisk vækst
Ida Juul
7
Grundskolen i komparativt perspektiv
Thyge Winther-Jensen
8
Erhvervsuddannelserne i komparativt perspektiv
Ida Juul
9
Transnational uddannelsespolitik: Bolognaprocessen og livslang læring som cases
Søren Ehlers
10
OECD som uddannelsespolitisk aktør
Søren Ehlers
11
Curriculum - Israel/Palæstina
Ida Juul
12
Opsamling: Planlægning og gennemførelse af et
komparativt projekt
Søren Ehlers
6 af 18
Session 1
Titel: Introduktion til modulet
Forelæser: Thomas Clausen
Læringsmål:
At de studerende får et overblik over modulets mål, indhold samt arbejdsformer. At give en introduktion til de nationale og globale udfordringer som uddannelsesområdet står over for i det
21. århundrede. Forelæsningen vil desuden indeholde en grundlæggende indføring i litteratursøgningsteknik.
Indhold:
Indholdet i denne undervisningsgang er en gennemgang af modulets mål, fagområder samt arbejdsformer. Der introduceres til modulets grundlæggende begreber samt sammenhængen mellem forelæsninger og modulets forskellige arbejdsformer. Der knyttes an til grundbogens introduktion til de nationale udfordringer på uddannelsesområdet, og der lægges vægt på, hvordan
disse spiller sammen med den globale udvikling.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Hansen, Erik Jørgen (2011): Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. København: Hans
Reitzels Forlag, s.13-37. (B)
Larsen, Jesper Eckhardt (2013): “Verden i skolen, skolen i verden. Globale perspektiver på uddannelseshistorie”, Uddannelseshistorie, s. 9-19. (D)
Winther-Jensen, Thyge (2004): Komparativ pædagogik – faglig tradition og global udfordring.
København: Akademisk Forlag, s. 95-112. (B)
Forberedelse til undervisningen:
De studerende kan med fordel orientere sig i både kompendiet og grundbogen, og derved skabe
sig et overblik over det kommende semesters forskellige sessioner og centrale temaer.
7 af 18
Session 2
Titel: Metodologi og metoder i komparativ uddannelsesforskning
Forelæser: Thyge Winther-Jensen
Læringsmål:
At de studerende får kendskab til metoder i komparativ og international uddannelsesforskning.
Indhold:
Denne forelæsning vil introducere til grundlæggende begreber ved den komparative metode samt
diskutere hvilke tilgange, der er karakteristiske for den komparative og internationale/transnationale uddannelsesforskning.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Bereday, G. (1964): Comparative Method in Education. Part I. Methods. New York: Holt, Rinehart and Winston, INC, s. 1-28. (K)
Hansen, Erik Jørgen (2011): Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. København: Hans
Reitzels Forlag, s. 60-83. (B)
Kazamias, Andreas M. (2009): ”Comparative Education: Historical Reflections”, i R. Cowen og
A. Kazamias (red.): International Handbook of Comparative Education, Part 1. London/New
York: Springer, s. 87-99. (D)
Winther-Jensen, Thyge (2004): Komparativ pædagogik – faglig tradition og global udfordring.
København: Akademisk Forlag, s. 33-94; 130-147. (B)
Forberedelse til undervisningen:
Der vil blive lagt vægt på at diskutere den komparative metode. Hvad er de centrale tilgange i
den faglige tradition og hvad kan den give os af indsigter i dagens uddannelsesverden. Derfor
kan Winther-Jensen og Hansen læses som hhv. en introduktion og et eksempel på, hvad den
komparative metode er godt for.
8 af 18
Session 3
Titel: Introduktion til uddannelsessociologi
Forelæser: Ida Juul
Læringsmål:
At introducere de studerende til sociologisk uddannelsesforskning og de metoder og teorier, der
knytter sig hertil, med særlig fokus på struktur-aktør-problematikken.
Indhold:
Fokus i undervisningen er sortering til uddannelse i et struktur-aktør-perspektiv. Undervisningen
vil med udgangspunkt i Giddens og Bourdieus tilgange diskutere uddannelsessociologiens udfordringer og knytte an til begreber som lighed/ligeværdighed, klasser, generationer, køn, etnicitet, social reproduktion, mønsterbrydere, inklusion og eksklusion mv. Problematikkerne illustreres med udgangspunkt i de to cases, nemlig Christian Christensens erindringer fra skolelivet i et
københavnsk arbejderkvarter i slutningen af 1800-tallet og Paul Willis’ antropologiske studer af
engelske arbejderdrenge i 1970’erne.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Andersen, Heine (2011): ”Sociologiens rødder og dannelse”, i Heine Andersen (red.): Sociologi
– en grundbog til et fag. København: Hans Reitzels Forlag, s. 00-27. (K)
Christensen, C. (1983): En rabarberdreng vokser op. København: Hans Reitzels Forlag, s. 4650. (K)
Kaspersen, L.B. (2001): Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker. København:
Hans Reitzels forlag, s. 50-75. (K)
Wilken, L. (2011): Bourdieu for begyndere. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s. 39-70; 89-113.
(K)
Willis, P. (1977): ”Anti-skolekulturen”, i Joi Bay og Kirsten Drotner (red.): Ungdom, en stil, et
liv. En bog om ungdomskulturer. Viborg: Tiderne skifter, s. 101-128. (K)
Forslag til supplerende litteratur:
Bourdieu, P. og L.J.D. Wacquant (1996): Refleksiv sociologi – mål og midler. København: Hans
Reitzels Forlag, s. 70-73.
Giddens, A. (1984): The constitution of society: Outline of the theory of structuration. Oxford:
Polity Press, s. 288-310.
Lauen, D.L. & K. Tyson (red.) (2009): “Perspectives from the Disciplines: Sociological Contributions to Education Policy Research Debates”, i Handbook of Education Policy Research.
New York: Routledge, s. 71-82.
Rasmussen, J. (2003): ”Den pædagogiske sociologis historie, genstandsfelt og nutidige udfordringer”, Pædagogisk Sociologi. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, s.
29-55.
9 af 18
Session 4
Titel: Uddannelse i et politologisk perspektiv
Forelæser: Søren Ehlers
Læringsmål:
At de studerende opnår kendskab til politologi og policy-analyse i uddannelsesforskningen i et
transnationalt perspektiv.
Indhold:
Forelæsningen beskriver og diskuterer de nationale vilkår for policyformulering, - implementering og – evaluering gennem teorier om statstransformationer i et politisk globaliseringsperspektiv. Fokus vil være på analyser af vilkårene for national policyudvikling på uddannelsesområdet i
et globalt perspektiv. Dette skal give et indblik i, hvordan policyanalyser kan laves ud fra et
transnationalt perspektiv.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Albæk, E. (2009): ”Policyanalyse”, i Jørn Loftager og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og
moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag, s. 1035-1049. (K)
Moutsios, S. (2011): “Global governance and education policy”, Unge Pædagoger, nr. 3, s. 6268. (C)
Undervisningsministeriet (2007): Danmarks strategi for livslang læring: uddannelse og opkvalificering for alle. København: Undervisningsministeriet, s. 1-31. Tilgængelig på ministeriets
hjemmeside: http://pub.uvm.dk/2007/livslanglaering/livslang-laering.pdf (D)
Winther, S.C. og V. Lehmann Nielsen (2008): Implementering af politik. Århus: Academica, s.
41-72. (K)
10 af 18
Session 5
Titel: Uddannelsesøkonomiske grundbegreber
Forelæser: Thomas Clausen
Læringsmål:
At den studerende introduceres til teoretiske og metodiske nøglebegreber inden for uddannelsesøkonomi som forskningsfelt.
At den studerende sættes i stand til at gennemføre simple og komparative økonomiske analyser
på uddannelsesområdet.
Indhold:
Forelæsningen præsenterer centrale uddannelsesøkonomiske begreber. Desuden gives en oversigt over den uddannelsesøkonomiske videnskabs udvikling i anden halvdel af det 20. århundrede.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Teixeira, Pedro Nuno (2000): “A Portrait of the Economics of Education, 1960-1970”, History of
Political Economy, Vol. 32 (supl.), s. 257-287. (D)
Woodhall, M. (2004): Cost-benefit analysis in educational planning. Paris: UNESCO, s. 23-40.
(D)
11 af 18
Session 6
Titel: Uddannelse og økonomisk vækst
Forelæser: Ida Juul
Læringsmål:
At de studerende får en forståelse for hvordan forskellige perspektiver på økonomisk vækst afspejles i synet på uddannelse.
Indhold:
Forelæsningen sætter kritisk fokus på forestillingen om forholdet mellem uddannelse og økonomisk vækst, som ligger til grund for udviklingen af Danmark som en ”vidensøkonomi”. Med
henblik på at perspektivere det aktuelle syn på uddannelse som en vigtig indikator på nationens
global konkurrenceevne modstilles denne forestilling med 1800-tallets liberalisme, 1950´ernes
human kapital begreb samt 1970´ernes lighedsbegreb.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Hansen, E.J. (2011): Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. København: Hans Reitzels
Forlag, s. 38-59 (B)
Wolf, A. (2002): Does Education Matter? Myths about education and economic growth. Penguin
Books, s. 1-55. (K)
Woodhall, M. (2004): Cost-benefit analysis in educational planning. Paris: UNESCO, 49-63.
(D)
Forslag til supplerende litteratur:
Schultz, T.W. (1961): “Investment in Human Capital”, The American Economic Review, 51, s.
1–17.
Sweetland, S.R. (1996): “Human Capital Theory: Foundations of a Field of Inquiry”, Review of
Educational Research, vol. 66, no. 3, s. 341 – 359.
12 af 18
Session 7
Titel: Grundskolen i komparativt perspektiv
Forelæser: Thyge Winther-Jensen
Læringsmål:
At de studerende opnår kendskab til grundskolen, dens formål og struktur, samt indsigt i de senere års udvikling af grundskolen i dansk og europæisk kontekst.
Indhold:
I forelæsningen anskues grundskolen ud fra såvel et historisk som et nutidigt og samfundsmæssigt perspektiv. Der lægges i komparationen vægt på forskellige måder at forholde sig på til almene pædagogiske spørgsmål som dannelse/uddannelse, demokrati og mobilitet, samt didaktiske
spørgsmål som fag og faglighed, undervisning og læring, lærer-elev forhold etc.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Hansen, Erik Jørgen (2011): Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. København: Hans
Reitzels Forlag, s. 84-98. (B)
Mortimore, P. (2012): Education under Siege. Why there is a better alternative, Padstove: Policy
Press, s. 71-102; 209-234. (K)
Winther-Jensen, Thyge (2007): ”Grundskolen i Danmark 1814-2005: Reformer, politik og lovgivning”, i K. Jensen, og N. Rosendal Jensen (red.): Staten og den institutionelle pædagogik.
København: DPUs forlag, s. 13-45. (K)
Winther-Jensen, Thyge (2013): ”Dannelsens ansigter – enhed og flertydighed”, i Thyge WintherJensen og Signe Holm-Larsen (red.): Didaktik. Lærerfaglighed skole og læring. U Press: København, s. 55-65. (K)
Holm-Larsen, S. og Thyge Winther-Jensen, (2013): “Fag, faglighed, tværfaglighed og projektarbejde”, i Thyge Winther-Jensen og Signe Holm-Larsen (red.): Didaktik. Lærerfaglighed skole
og læring. U Press: København, s. 65-79. (K)
Forslag til supplerende litteratur:
Winther-Jensen, T. (2004): Undervisning og menneskesyn. København: Akademisk forlag.
Alexander, R.A. (2001): Culture and Pedagogy: International Comparison in Primary Education. Malden, Mass.: Blackwell.
Forberedelse til undervisningen:
Ovennævnte tekster lægger op til diskussion af grundskolens historie og aktuelle situation i
dansk og europæisk kontekst. Udgangspunktet er forskelle og ligheder i uddannelsens, dannelsens og undervisningens grundlag.
13 af 18
Session 8
Titel: Erhvervsuddannelserne i komparativt perspektiv
Forelæser: Ida Juul
Mål:
At de studerende opnår kendskab til, hvordan man konkret kan udforme en komparativ analyse
af to landes uddannelsessystemer eksemplificeret med erhvervsuddannelserne i henholdsvis Sverige, Danmark og England.
Indhold:
Forelæsningen beskriver og diskuterer med udgangspunkt i begrebet juxaposition (Bereday, G.
1964) hvordan en komparativ analyse kan opbygges. Med udgangspunkt i Steiner-Khamsi diskuteres desuden lån og låntagning i et uddannelsespolitisk perspektiv. Som eksempel vælges henholdsvis det svenske, det engelske og det danske erhvervsuddannelsessystems meget forskellige
historiske udvikling. Der lægges op til en diskussion af, hvorfor de tre landes ungdomsuddannelser har udviklet sig så forskelligt samt til en diskussion af de styrker og svagheder, der knytter
sig til de tre landes måde at opbygge ungdomsuddannelserne på. I den forbindelse trækkes der på
begreberne lighed og ligeværdighed. De tre landes erhvervsuddannelser sættes endvidere i perspektiv via en kort redegørelse for udviklingen af erhvervsuddannelserne i andre europæiske
lande.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Juul, I. (2012): ”Ligeværd mellem ungdomsuddannelser- realistisk mulighed eller utopi?”,
Dansk pædagogisk tidsskrift, nr. 1, s. 15-25. (C)
Pettersson, L. (2013): ”Därfor valde Sverige en annen väg än Danmark. Historien bakom 1950talets reformer av yrkesutbildningen”, i P. Håkansson og A. Nilsson (red.): Yrkesutbildningens formering i Sverige 1940-1975. Lund: Nordic Academic Press, s. 155-184. (K)
Steiner-Khamsi, G., (2012): “Understanding Policy Borrowing and Lending”, i World Yearbook
of Education. London og New York: Routledge, s. 3-17. (K)
Forslag til supplerende litteratur:
Thelen, K. (2014): How institutions Evolve. The Political Economy of Skills in Germany, Britain,
The United States, and Japan. Cambridge: Cambridge University Press.
14 af 18
Session 9
Titel: Transnational uddannelsespolitik: Bolognaprocessen og livslang læring som cases
Forelæser: Søren Ehlers.
Læringsmål:
Følger
Indhold:
Følger
Litteratur knyttet til undervisningen:
Corbett, Anne (2012): “Principles, Problems, Politics… What Does the Historical Record of EU
Cooperation in Higher Education Tell the EHEA Generation?”, i Adrian Curaj et al.: European Higher Education at the Crossroads. Between the Bologna Process and National Reforms,
New York: Springer, s. 39-57. (D)
Cort, Pia (2010): “Stating the Obvious: The European Qualifications Framework is not a neutral,
evidence-based policy tool”, The European Research Journal, Vol. 9, No. 3, 304-316. (D)
European Commission (2008): The European Qualification Framework for Lifelong Learning, s.
1-13. Tilgængelig på Kommissionens hjemmeside. (D)
Tushling, A. og C. Engemann (2006): “From Education to Lifelong Learning: The emerging regime of learning in the European Union”, Educational Philosophy and Theory, Vol. 38, No.
4, s. 51-69. (D)
15 af 18
Session 10
Titel: OECD som uddannelsespolitisk aktør
Forelæser: Søren Ehlers
Læringsmål:
Indhold:
Litteratur knyttet til undervisningen:
Grek, S. (2012): “The OECD as an Agent of Europeanization in Education: the impact of international assessment tools”, i Europeanizing Education: governing a new policy space. London: Symposium Books, s. 117-134. (K)
Rinne, R. et al. (2004): “Too Eager to Comply? OECD Education Policies and the Finnish Response”, European Educational Research Journal, Vol. 3, No. 2, s. 454-485. (D)
OECD (1996): The Knowledge-based Economy. Paris: OECD, s. 1-46. Tilgængelig på OECDs
hjemmeside: http://www.oecd.org/science/sci-tech/1913021.pdf (D)
16 af 18
Session 11
Titel: Hvilken rolle spiller skolens curriculum i den nationale identitetsdannelse?
Forelæser: Ida Juul
Læringsmål:
At gøre de studerende bevidste om den rolle uddannelsessystemer spiller i den nationale identitetsdannelse, og hvorledes dette virker henholdsvis in- og ekskluderende overfor unge med andre
klassemæssige, kulturelle, nationale og religiøse identiteter end flertallet.
Indhold:
De studerende introduceres til begreber som curriculum, medborgerskab og forestillede fællesskaber. Via eksempler fra henholdsvis Israel og Danmark diskuteres det, hvorledes disse begreber på forskellig måde er i spil i de to lande, hvor det i det første tilfælde er selve statens legitimitet, der er på spil, mens det i det andet tilfælde handler om at styrke assimilation og integration
af ”de andre” i det nationale værdifællesskab ”i bedste mening” (policy of concern).
Litteratur knyttet til undervisningen:
Bekerman, Zvi og Michalinos Zenbylas (2010): “Facilitated dialogues with teachers in conflictridden areas: in search of pedagogical openings that move beyond the paralysing effects of
perpetrator–victim narratives”, Journal of Curriculum studies, Vol. 42, No. 5, s. 573–596. (D)
Hass, Claus (2014): ”Kulturelt medborgerskab - men i/med hvilke forestillede fællesskaber?”, i
Sasja Browall Willumsen, Dorthe Juul Rugaard og Lise Sattrup (red): Rum for medborgerskab, København: Statens Museum for Kunst, s. 72-82. (D)
Jaffe-Walter, Reva (2013): “Who would they talk about if we weren’t here?”: Muslim Youth,
Liberal Schooling, and the Politics of Concern”, Harvard Educational Review, Vol. 83 No. 4,
s. 613-635. (D)
Nasser, Riad og Irene Nasser (2008): “Textbooks as a vehicle for segregation and domination:
state efforts to shape Palestinian Israelis’ identities as citizens”, Journal of Curriculum Studies, 2008, Vol. 40, No. 5, s. 627–650. (D)
17 af 18
Session 12
Titel: Opsamling: Planlægning og gennemførelse af et komparativt projekt
Forelæser: Søren Ehlers
Læringsmål:
At de studerende får indtryk af den røde tråd i hele forløbet. Og får integreret deres komparative
tilgang med de sociologiske, politologiske og økonomiske begreber.
Indhold:
Denne session skal hjælpe de studerende til at benytte hele modulets indhold i deres respektive
komparative projekter. Der vil blive lagt vægt på en integration af begreberne fra den sociologiske, politologiske og økonomiske uddannelsesforskning med det komparative perspektiv.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Studienævnet (2010): Generelle retningslinjer for synopsis, s. 1-4. (D)
Forberedelse til undervisningen:
Overvej jeres gruppeprojekt, og tænk over hvad for begreber I vil benytte til jeres komparative
projekt. Hvordan kan de forskellige tekster fra modulet bruges til netop jeres projekter?
18 af 18