50 hurtige med svar

Transcription

50 hurtige med svar

Ejendomsregnskab
50 Hurtige
www.ejendomsforeningen.dk
Årsrapporten
• Hvad er årsrapportens formål?
Hvad er årsrapportens formål?
• Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater. Det
betyder, at virksomheden i årsrapporten skal redegøre for målopfyldelse, det medgåede ressourceforbrug, finansiering
samt aktiver og forpligtelser.
• For at styrke økonomi- og resultatstyringen er fokus i årsrapporten lagt på afrapporteringen af årets faglige og finansielle
resultater.
• Årsrapporten indeholder virksomhedens påtegning af det samlede regnskab. For de hovedkonti, der udgør virksomhedens
drift, indeholder årsrapporten endvidere virksomhedens regnskabsmæssige forklaringer.
Årsrapporten
• Beskriv lovpligtigt indhold i årsrapporten?
Beskriv lovpligtigt indhold i årsrapporten?
• Ledelsesberetning (fra klasse B)
• Ledelsespåtegning
• Revisionspåtegning (fra klasse B)
• Redegørelse for regnskabspraksis
• Resultatopgørelse og balance
• Pengestrømsopgørelse (fra klasse C)
• Noter
• Ændringer i egenkapitalen
Årsrapporten
• Nævn de 10 grundlæggende forudsætninger i årsregnskabsloven
Nævn de 10 grundlæggende forudsætninger i
årsregnskabsloven
1.
Klarhed
2.
Substans
3.
Væsentlighed
4.
Going Concern
5.
Neutralitet
6.
Periodisering
7.
Konsistens
8.
Bruttoværdi
9.
Formel kontinuitet
10. Reel kontinuitet
Resultatopgørelsen
• Hvilke poster indgår i resultatopgørelsen?
Hvilke poster indgår i resultatopgørelsen?
Resultatopgørelse
Lejeindtægter
- Driftsomkostninger
1000
100
- Vedligeholdelse
50
- Administrationsomkostninger
25
Indtjeningsbidrag
825
- Afskrivninger eller værdireguleringer
105
Resultat af primær drift
720
+/- gevinst eller tab ved salg af ejendomme
10
+ Renteindtægter
15
- Renteomkostninger
550
Resultat af ordinær drift
195
+/- ekstraordinære poster
Resultat før skat
- skat af årets resultat
Årets resultat
2
197
65
132
Balancen
• Hvilke poster indgår i balancen?
Hvilke poster indgår i balancen?
ANLÆGSAKTIVER:
Immaterielle anlægsaktiver:
Goodwill
Materielle anlægsaktiver:
Grunde og bygninger
Driftsmidler
Finansielle anlægsaktiver:
Aktier i datterselskab
Anlægsaktiver i alt
100
8.000
200
400
8.700
OMSÆTNINGSAKTIVER:
Varebeholdninger:
Beholdning af olie
25
Tilgodehavender:
Tilgodehavender fra lejere
Forudbetalte omkostninger
50
5
Likvide beholdninger:
Girobeholdning
Kassebeholdning
Omsætningsaktiver i alt
AKTIVER I ALT
15
5
100
8.800
Balance
EGENKAPITAL:
Selskabskapital
Opskrivningshenlæggelser
Reserver
Overført overskud
Egenkapital i alt
HENSATTE FORPLIGTELSER:
Hensættelser til vedligeholdelse
Hensættelse til udskudt skat
Hensatte forpligtelser i alt
2.000
300
1.150
100
3.550
200
100
300
LANGFRISTET GÆLDSFORPLIGTELSER:
Lån i ejendom
Forudbetalt leje
Langfristet gældsforpligtelser i alt
4.400
180
4.580
KORTFRISTET GÆLDSFORPLIGTELSER:
Lån i ejendom
Kassekredit
A´conto opkrævet varme
Skyldig A-skat, ATP m.m.
Skyldig moms
Skyldig selskabsskat
Skyldigt udbytte
Kortfristet gældsforpligtelser i alt
100
50
75
10
5
10
120
370
Gældsforpligtelser i alt
4.950
PASSIVER I ALT
8.800
Anlægsaktiver
• Hvad er definitionen på anlægsaktiver samt nævn 3 typer anlægsaktiver?
Hvad er definitionen på anlægsaktiver samt nævn 3 typer anlægsaktiver?
• Anlægsaktiver er aktiver til vedvarende brug eller eje i virksomheden.
• Ifølge ÅRL §57 skal der for hver post under anlægsaktiver angives en note, der i detaljer skal oplyse alle bevægelser i årets
løb.
• Der findes 3 typer:
• Immaterielle
goodwill, rettigheder og patenter
• Materielle
ejendomme, maskiner, biler og inventar
• Finansielle
aktier i datter selskaber (langsigtede investeringer)
Omsætningsaktiver
• Hvad er definitionen på omsætningsaktiver samt nævn 3 typer omsætningsaktiver?
Hvad er definitionen på omsætningsaktiver
samt nævn 3 typer omsætningsaktiver?
• Omsætningsaktiver er aktiver, der til stadighed omsættes som led i den ordinære drift.
• Der findes 4 typer af omsætningsaktiver:
• Varebeholdninger
• Tilgodehavender
• Værdipapirer (kortdigtede investeringspapirer)
• Likvide beholdninger
Egenkapitalen
• Hvilke krav findes i ÅRL i forhold til fordeling af egenkapitalen?
Hvilke krav findes i ÅRL i forhold til fordeling af egenkapitalen?
• Ifølge ÅRL skal det af årsrapporten fremgå, hvorledes egenkapitalen har ændret sig i regnskabsåret.
• Virksomheder i regnskabsklasse B og opefter skal opdele egenkapitalen i:
- Indbetalt selskabskapital
- Opskrivningshenlæggelser
- Indtjente overskud, der ej er udbetalt til ejerne som udbytte
• Virksomheder i regnskabsklasse A skal opdele egenkapitalen i:
Egenkapital primo
+ Årets resultat
- Privatforbrug
= Egenkapitalen
Egenkapitalens forrentning
• Hvordan beregnes egenkapitalens forrentning?
Hvordan beregnes egenkapitalens forrentning?
Egenkapitalens forrentning = resultat efter renter * 100 / egenkapital
Soliditetsgraden
• Hvordan beregnes soliditetsgraden?
Hvordan beregnes soliditetsgraden?
Soliditetsgrad = egenkapital * 100 / aktiver
Hensatte forpligtelser
• Hvad er hensatte forpligtelser udtryk for?
Hvad er hensatte forpligtelser udtryk for?
• Hensatte forpligtelser er iht. ÅRL § 47 forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling.
Hensatte forpligtelser skal indregnes i balance og resultatopgørelse.
• I et ejendomsregnskab omfatter hensatte forpligtelser således hensættelser til indvendig og udvendig vedligeholdelse.
Endvidere kan der være hensættelser til udskudt skat.
Gældsforpligtelser
• Hvad er forskellen på kort- og langfristet gældsforpligtelse?
Hvad er forskellen på kort- og langfristet gældsforpligtelse?
•
Kortfristede gældsforpligtelser er forpligtelser der forfalder inden for 12 måneder.
NB gæld på kassekredit er altid kortfristet
•
Langfristede gældsforpligtelser er forpligtelser der forfalder efter 12 måneder.
NB husk at prioritetslån skal opdeles i kort- og langfristet gæld, da afdragene inden for de
næste 12 måneder er kortfristet.
25
Noter
• Hvilke poster som indgår i resultatopgørelsen og/eller balancen har tilhørende noter?
26
Hvilke poster som indgår i resultatopgørelsen og/eller
balancen har tilhørende noter?
• Regnskabsloven specificerer, at der skal udarbejdes noter til poster i resultatopgørelse og balance, der har
det formål at øge årsregnskabets informationsværdi.
• For ejendomsregnskaber er disse poster typisk:
- Indvendig og udvendig vedligeholdelse
- Enhver post under anlægsaktiver
- Egenkapitalen
- Hensættelser til indvendig vedligeholdelse
- Hensættelser til §18 og §18B vedligeholdelse
- Hensættelse til § 63
27
Ejendom samt opdeling heraf
• Hvilke underopdelinger kan ejendomme med fordele opdeles i under bogføringen og hvorfor?
28
Hvilke underopdelinger kan ejendomme med fordele opdeles i under
bogføringen og hvorfor?
• I praksis vil ejendomme typisk opdeles efter segment, såsom:
• Boliger
• Erhverv, herunder kontor, butik, industri, parkeringsanlæg, hoteller mv.
29
Anlægsnote
• Hvordan opdeles en anlægsnote for ejendomme?
30
Hvordan opdeles en anlægsnote
for ejendomme?
2009
2010
2011
0
12.000.000
12.000.000
12.000.000
0
0
0
0
12.000.000
12.000.000
12.000.000
0
Akk. opskrivning pr. 1/1
0
0
1.200.000
+ Årets opskrivninger
0
1.200.000
0
- Tilbageførte opskrivninger
0
0
1.200.000
Akk. opskrivning pr. 31/12
0
1.200.000
0
Akk. nedskrivninger pr. 1/1
0
200.000
420.000
200.000
220.000
220.000
0
0
640.000
200.000
420.000
0
11.800.000
12.780.000
0
Anskaffelsesværdi pr. 1/1
+ Årets anskaffelser
- Årets afgang til anskaffelsesværdi
Anskaffelsesværdi pr. 31/12
+ årets nedskrivninger
- Akk. nedskrivninger vedrørende afgang
Akk. nedskrivninger pr. 31/12
Regnskabsmæssig værdi pr. 31/12
31
Værdiansættelse
• Hvad er forudsætningen for at ejendommes markedsværdi/dagsværdi regulering skal føres over
resultatopgørelsen?
32
Hvad er forudsætningen for at ejendommes markedsværdi/dagsværdi
regulering skal
føres over resultatopgørelsen?
• At det er en investeringsejendom!
• ”Virksomheder der som hovedaktivitet investerer i investeringsejendomme, skal efter første indregning
løbende regulere aktiver og dermed forbundne finansielle forpligtelser inden for disse aktiviteter til
dagsværdi”
33
Værdiansættelse
• Hvordan beregnes en ejendoms afkast? Og hvad er afkastet udtryk for?
34
Hvordan beregnes en ejendoms afkast? Og hvad er afkastet udtryk
for?
Afkast = indtjeningsbidrag * 100 / investeret kapital
• Afkastet er udtryk for den forrentning en investor ønsker/forventer ud fra en given investering.
• Afkastet sammensættes af den ”risikofrie rente” + et ”risikotillæg”
• Risikotillægget bestemmes af:
- Beliggenhed; infrastruktur, befolkningstæthed, attraktivitet
- Lejesammensætning; antal lejemål, lejers uopsigelighed, niveauet for udskiftning i lejerne, lejernes
soliditet, størrelsen af forudbetalt leje og depositum
- Indretning og størrelse på lejemålene
35
Værdiansættelse
• Hvordan beregnes en ejendommens markedsværdi? Og hvad er markedsværdien udtryk for?
36
Hvordan beregnes en ejendommens markedsværdi? Og hvad er
markedsværdien udtryk for?
Markedsværdi = investeret kapital + forudbetalt leje + depositum
Markedsværdien er den værdi en investeringsejendom kan omsættes til fri handel mellem indbyrdes
uafhængige parter, hvor både køber og sælger er kvalificerede og villige til at sælge.
37
Lån
• Hvordan bogføres en ydelse på et lån?
38
Hvordan bogføres en ydelse på et lån?
• En ydelse opdeles i renter og afdrag.
• Renterne debiteres kontoen for renteomkostninger i resultatopgørelsen
• Afdraget debiteres (og dermed nedskriver lånet) for passivposten prioritetslånet.
• Ydelsen krediteres kassen eller banken alt efter hvor den bogføres fra.
39
Lån
• Hvorfor reguleres lån til dagsværdi og hvordan reguleres til dagsværdi?
40
Hvorfor reguleres lån til dagsværdi og hvordan reguleres til
dagsværdi?
•
•
•
•
Når investeringsejendomme værdireguleres til dagsværdi skal de tilhørende
finansielle forpligtelser ligeledes reguleres til dagsværdi.
Lånet reguleres til dagsværdi ved at indregne kursværdien fratrukket
eventuelle afdrag.
Kursværdien er børsværdien af obligationsrestgælden.
Afvigelsen mellem den bogførte værdi og kursværdien reguleres over kontoen
renteomkostninger eller renteindtægter.
41
Tab på tilgodehavende
• Hvorfor bogføres tab på tilgodehavende (konti)?
42
Hvorfor bogføres tab på tilgodehavende (konti)?
• Tilgodehavendet vil stå bogført i debet på kontoen ”tilgodehavende”, når tabet virker realistisk kan det
regnskabsmæssigt fradrages.
• Tabet på tilgodehavendet ekskl. moms krediteres kontoen ”tilgodehavende” for at nulstille denne og
debiteres ”tab på tilgodehavende” i resultatopgørelsen.
• Momsen er omfattet af skatteloven
43
Tab på tilgodehavende
• Hvad er forskellen på den regnskabsmæssige fortolkning ifølge ÅRL med hensyn til tab på
tilgodehavende i forhold til skattereglerne?
44
Hvad er forskellen på den regnskabsmæssige fortolkning ifølge ÅRL
med hensyn til tab på tilgodehavende i forhold til skattereglerne?
• Regnskabsmæssigt kan tabet føres når det truer og virker realistisk.
• Skattemæssigt kan tabet først føres når det er konstateret.
45
Indvendig vedligeholdelse
• Hvordan foregår bogføring af indvendig vedligeholdelse (konti)?
46
Hvordan foregår bogføring af indvendig vedligeholdelse (konti)?
Bogføring af indvendig vedligeholdelse skal foretages for hver enkelt lejemål.
Ifølge LL § 22 skal hensættelser foretages hver måned.
Hensættelser bogføres som debet, en omkostning i resultatopgørelsen på konto ”Hensat
til indvendig vedligeholdelse” – krediteres konto ”Hensættelser til indvendig
vedligeholdelse som er en passivpost.
Ved køb af omkostninger til indvendig vedligeholdelse bogføres disse i første omgang
som en afholdt omkostning. Ved afslutning modregnes de faktiske omkostninger i
hensættelserne.
Det er kun de månedlige hensættelser der påvirker resultatopgørelsen, de faktisk
omkostninger påvirker ikke resultatopgørelsen.
47
Indvendig vedligeholdelse
• Hvordan håndteres indvendig vedligeholdelse i årsrapporten (note)?
48
Hvordan håndteres indvendig vedligeholdelse i årsrapporten (note)?
• Hensættelser til indvendig vedligeholdelse skal vise primo beholdning, årets bevægelser opdelt i årets
hensættelser – afholdte indvendige forbedringer samt ultimo saldoen
Primo hensættelser
+ Årets hensættelser
- Afholdte indvendige forbedringer
= Ultimo hensættelser til indvendig vedligeholdelse
• NB overstiger afholdte indvendige vedligeholdelser hensættelser kan tabet ikke medføres til næste
regnskabsår dvs. at ejer får et tab der ikke kan indregnes i resultatopgørelsen.
49
Hensættelse til § 63A forbedringer
• Hvordan foregår bogføring af §63 A forbedringer (konti)?
50
Hvordan foregår bogføring af §63 A forbedringer (konti)?
• Hensættelser til forbedringer bogføres som debet, en omkostning i resultatopgørelsen på konto
”Hensat til forbedringer § 63A” – krediteres konto ”Hensættelser til forbedringer § 63A” som er en
passivpost.
• Ved køb af omkostninger til forbedringer af ejendommen bogføres disse i første omgang som en
afholdt omkostning. Ved afslutning modregnes de faktiske omkostninger i hensættelserne.
• Hvis saldoen for ”hensættelser til forbedringer §63A” er positiv svarer det til at ejer ikke har benyttet
alle hensatte beløb til forbedringer.
• Et beløb svarende til de ubrugte hensættelse skal være bundet hos GI senest 6 måneder efter
regnskabsårets udløb.
• Bemærk at hvis kontoen er negativ kan der ikke frigives mere end det indestående beløb.
• Indestående hos GI forrentes med i øjeblikket 4% årligt.
51
Hensættelse til § 63A forbedringer
• Hvordan håndteres hensættelse til §63A i årsrapporten (note)?
52
Hvordan håndteres hensættelse til §63A i årsrapporten (note)?
• Hensættelser til §63A forbedringer skal vise primo beholdning, årets bevægelser opdelt i årets hensættelser –
afholdte samt ultimo saldoen
Primo hensættelser
+ Årets hensættelser
- Afholdte forbedringer
= Ultimo hensættelser til §63A forbedringer
• Herudover angives årets ret til frigivelse/eller binding hos GI
53
Hensættelse til § 18 og §18B vedligeholdelse
• Hvordan foregår bogføring af §18 og §18B vedligeholdelse (konti)?
54
Hvordan foregår bogføring af §18 og §18B vedligeholdelse (konti)?
• Hensættelser til §18 og §18B vedligeholdelse bogføres debet, som en omkostning i resultatopgørelsen på
henholdsvis ”Hensat til vedligeholdelse §18” og ”hensat til vedligeholdelse §18B” – krediteres på henholdsvis
”Hensættelser til vedligeholdelse §18” og ”hensættelser til vedligeholdelse §18B” som er passivposter.
• Ved køb eller udførelse af omkostninger til vedligeholdelse af ejendommen bogføres disse i første omgang som
en afholdt omkostning.
• Årets afholdte vedligeholdelse skal modregnes i årets hensættelse til §18. Resultatet heraf benævnes
forskellen. Forskellen skal herefter behandles som angivet i de efterfølgende 4 regler:
1. Hvis §18b-saldo primo er nul eller positiv, og forskellen er positiv, lægges forskellen til §18-saldo primo
2. Hvis forskellen er negativ, modregnes for §18-saldo primo (§18 saldo ultimo må ikke blive negativ). Den
eventuelle resterende del af forskellen modregnes i summen af Hensættelser til §18B.
3. Såfremt forskellen er negativ og overstiger både §18-saldo primo og summen af §18B-hensættelser, bliver
§18b-saldo ultimo negativ.
4. Hvis § 18b-saldoen primo er negativ, og forskellen er positiv, skal den negative §18b-saldo primo først
udlignes, før en evt. restdel af differencen lægges til §18-saldo primo
55
Hensættelse til §18 og §18B vedligeholdelse
• Hvordan håndteres hensættelse til §18 og §18B vedligeholdelse i årsrapporten (note)?
56
Hensættelse til §18 og §18B vedligeholdelse note
Note til hensættelser:
18
18 b
Saldo primo
Rentetilskrivning
Hensættelse
Vedligeholdelse
Forskellen
Ultimo saldo
Akk. vedl. ud over hensættelser
Regnskabsmæssige hensættelser
Årets bindingspligt B / ret til frigivelse F hos G.I.
Note til vedligeholdelse (resultatopgørelse):
Hensat til §18
Hensat til §18b
Vedligeholdelse ud over hensættelser
I alt
57
Hensættelse til §18 og §18B vedligeholdelse
• Hvordan håndteres rentetilskrivning på §18B bogføringsmæssigt og udbetales denne?
58
Hvordan håndteres rentetilskrivning på §18B bogføringsmæssigt og
udbetales denne?
• Indestående beløb hos GI forrentes med x% pa. Renten tilskrives en gang årligt d. 31. december. Såfremt hele det
indestående beløb hos GI kan frigives, tilskriver GI renter på det tidspunkt, hvor det indestående beløb hæves.
• Rentebeløber bogføres på følgende konti således:
Indestående hos GI: Debet
Hensættelser § 18b: Kredit
59
Ejerskifte
• Hvordan håndteres ejerskifte af en ejendom i henhold til §18, §18B samt §63A?
60
Hvordan håndteres ejerskifte af en ejendom i henhold til §18, §18B
samt §63A?
• Ved ejerskifte af ejendommen overtager den nye ejer alle forpligtelser vedrørende udvendig
vedligeholdelse. Samtidig overtager køber rettighederne til et eventuel indestående beløb hos GI.
61
Periodisering
• Nævn tre posteringer der ofte periodiseres samt hvorfor disse periodiseres?
62
Nævn tre posteringer der ofte periodiseres samt hvorfor
disse periodiseres?
• Husleje
• Abonnementer og kontingenter
• Forsikring
• Renter
• Lønninger
• Øvrige omkostninger
• Ved periodisering af omkostninger henfører man en given omkostning til den periode, hvor forbruget
har fundet sted, eller den periode, som omkostningen vedrører.
• Ved periodisering af indtægter henfører man en given indtægt til den periode, hvor man har opnået
retten hertil, eller den periode, hvor indtægten er opstået.
63
Momsregnskabet
• Hvordan afsluttes et momsregnskab?
64
Hvordan afsluttes et momsregnskab?
• Hvert kvartal nulstilles salgsmoms- og købsmoms kontiene og føres over på en momsafregningskonto.
• Når betalingen for momsen forfalder debiteres momsafregningskontoen og banken krediteres.
65
Momsregnskabet
• Nævn 5 indtægter/udgifter som er momsfritaget?
66
Nævn 5 indtægter/udgifter som er momsfritaget?
•
•
•
•
•
•
•
Lønninger
Aviser
Porto
Finansielle ydelser
Forsikring
Personbefordring
Undervisning/udd.
67
Momsregnskabet
• Hvad skal du være særlig opmærksom på ved blandet anvendelse af en ejendom?
68
Hvad skal du være særlig opmærksom på ved blandet anvendelse af
en ejendom?
• Ved blandet anvendelse kan kun omkostninger der vedrører de momspligtige lejere og momspligtige
lejemål fratrække købsmomsen.
• Derfor skal omkostninger på ejendomme med blandet anvendelse fordeles enten efter areal eller
omsætning.
69
Fællesregnskab
• Hvorfor oprettes et fælles- og varmeregnskab?
70
Hvorfor oprettes et fælles- og varmeregnskab?
• Et fælles- og varmeregnskab oprettes for at kunne fordele omkostninger mellem lejerne enten ud fra
areal eller omsætning.
• Varmeregnskabet kan fordeles efter det reelle forbrug hos hver enkelt lejer, hvis der er opsat separate
målere.
71
Varmeregnskab
• Hvilke konti indgår i et varmeregnskab?
72
Hvilke konti indgår i et varmeregnskab?
•
•
•
•
Aconto indbetaling til varmeregnskab
Forbrug af olie
Løn til varmemester
Henlæggelser til varmeanlæg
73
Varmeregnskab
• Hvordan opgøres årets forbrug af olie?
74
Hvordan opgøres årets forbrug af olie?
Varmeregnskab 20x1-20x2
A´conto varmebidrag fra lejere
- Forbrug af olie:
Oliebeholdning primo
+ Køb af olie i varmeåret
- Oliebeholdning ultimo
Varmeregnskabets resultat
120.000
23400
135.100
34850
123.650
-3.650
75
Fællesregnskab
• Efter hvilke metoder kan fællesregnskabet fordeles mellem lejerne?
76
Efter hvilke metoder kan fællesregnskabet fordeles mellem lejerne?
Fællesregnskabet kan fordeles enten ud fra arealet eller omsætning, hvor hver enkelt lejemål andrager
egen andel.
77
Fællesregnskab
• Hvilken andel af fællesregnskabet afholdes af ejer?
78
Hvilken andel af fællesregnskabet afholdes af ejer?
• Ejer afholder omkostningerne som udgøres af ledige lejemål.
• Dog kun i den periode hvori de står ledige.
79
Fællesregnskab
• Kan en ejer der er momsregistreret have egen andel af fællesregnskabet hvori momsen ikke kan
fratrækkes?
80
Kan en ejer der er momsregistreret have egen andel af
fællesregnskabet hvori momsen ikke kan fratrækkes?
• Ja, de lejemål som ikke er momsregistrerede.
• I dette fag forudsætter vi, at lejemål der tidligere har været lejet ud til momsfrie foretagne vil blive det
igen efterfølgende med mindre andet tydeligt fremgår.
81
Fællesregnskab
• Nævn 10 konti der typisk indgår i et fællesregnskab?
82
Nævn 10 konti der typisk indgår i et fællesregnskab?
Forsikringer
Elforbrug
Vandforbrug
Renovation
Viceværtassistance
Renholdelse af fælles arealer
Vedligeholdelse af fælles arealer
Vedligeholdelse af varmeanlæg
Amortisation af varmeanlæg
Administration
Netto fællesudgifter
excl. Moms incl. Moms
6.000
6.000
12.000
15.000
10.000
12.500
14.000
17.500
30.000
30.000
16.000
20.000
8.000
10.000
4.000
5.000
11.000
11.000
9.000
11.250
120.000
138.250
83
Fællesregnskab - areal fordelt
• Hvordan beregnes fordeling af omkostning i fællesregnskaber samt købsmomsen af det samlede
faktiske forbrug når ejendommen indeholder både momspligtige samt ikke momspligtige lejere og
lejemål?
84
Hvordan beregnes fordeling af omkostning i fællesregnskaber samt
købsmomsen af det samlede faktiske forbrug når ejendommen
indeholder både momspligtige samt ikke momspligtige lejere og
lejemål?
• Fordelingen af omkostninger i fællesregnskabet fordeles efter den valgte fordeling nøgle (areal eller
omsætning). Købsmomsen kan kun afløftes på den del lejemålene som er momspligtige. Andelen
beregnes ud fra ovennævnte fordelingsnøgle.
• Eksempel fra slide 82 samt andelen af momspligtige lejere udgør 80%:
Momsen udgør kr. 18.250. Heraf kan 80 % fratrækkes svarende til:
18.250 * 0,80 = 14.600
Den resterende del af momsen 18.250 – 14.600 = 3.650 tillægges kr. 120.000. Omkostninger bliver derfor
kr. 123.650 i fællesregnskabet.
85
Fællesregnskab
• Er fællesregnskab samt varmeregnskab balancekonti eller resultatopgørelse konti samt videreføres eller
nulstilles disse hvert år?
86
Er fællesregnskab samt varmeregnskab balancekonti eller
resultatopgørelse konti samt videreføres eller nulstilles disse hvert år?
Både fællesregnskab og varmeregnskab føres som et særskilt balance regnskab,
som nulstilles efter hvert års opgørelse.
Hver opmærksom på at fælles- varmeregnskabets årsafslutning ofte ikke
harmonerer med årsrapportens afslutning.
87
Budgettering
• Hvad er et budget?
88
Hvad er et budget?
• Budgettering er et centralt styringsværktøj der i tid og rum definerer en handlingsplan, samt forventede
konsekvenser baseret i økonomiske termer, med udtrykte forudsætninger for en given periode.
89
Resultat budgettering
• Hvilke konti indgår i en resultatbudgettering af en ejendom?
90
Hvilke konti indgår i en resultatbudgettering af en ejendom?
Resultatbudget for 2011 i kr.
Huslejeindtægter
- Skatter og afgifter
- Øvrige driftsudgifter
- Hensat til indv. vedligeholdelse
- Hensat til §18
1)
- Hensat til §18b
1)
+ Vedligehold. u. o. hensættelser
2)
- Revision
- Ejendomsadministration
Indtjeningsbidrag
- Værdiregulering
3)
Resultat før renter
480 x 2000 =
2 x 20.000 =
12 x 12.000 =
33 x 2.000 =
56 x 2.000 =
53 x 2.000 =
- Renteomkostninger
3% af 4.200.000 + 3% af 4.100.000 =
Året resultat
960.000
40.000
144.000
66.000
112.000
106.000
0
16.000
__44.000
432.000
- 30.000
402.000
249.000
153.000
91
Budgettering
• Hvad er forskellen på et resultatbudget og et likviditetsbudget?
92
Hvad er forskellen på et resultatbudget og et likviditetsbudget?
• Resultatbudgettet viser hvordan resultatopgørelsen forventes at se ud for en given periode.
• Likviditetsbudgettet kan sidestilles med pengestrømsopgørelse; altså hvad havde virksomheden af likvider primo
hvordan har likviderne udviklet sig i løbet af året.
• Resultatbudgettet følger ÅRL
• Likviditetsbudgettet viser hvordan din bankbeholdning eller kassebeholdning udvikler sig i løbet af året.
93
Budgetteret balance
• Hvilke oplysninger er nødvendige for at beregne en fremtidig budgetteret balance?
94
Hvilke oplysninger er nødvendige for at beregne en fremtidig
budgetteret balance?
Det er nødvendigt at kende primo beholdningerne ifølge balancen.
Herudover skal udvikling for hver post i balancen kendes.
95
Budgetteret balance
• Hvilke oplysninger indgår i en budgetteret balance?
96
Hvilke oplysninger indgår i en budgetteret balance?
AKTIVER
Grunde & bygninger
Budgetteret balance pr. 31/12 2011 (1.000 kr.)
PASSIVER
7.680
Egenkapital primo
=+ årets resultat
Hensættelser t. indv. vedlh. primo 46
+ Årets hensættelse
66
- Afholdt indv. vedligeholdelse 45
Hensættelser til udv.
Hensættelser til udv.
Indestående hos G.I. primo 12
+ binding
104
116
____
7.796
Lån i ejendom primo 4.200
- afdrag
200
Forudbetalt leje
Depositum
Kassekredit
Gæld til håndværkere
Skyldig revision
2630
153
67
67
222
4.000
240
240
141
20
16
7.796
97
Likviditetsbudget
• Hvilke oplysninger er nødvendige for at beregne det fremtidig likviditetsbudget?
98
Hvilke oplysninger er nødvendige for at beregne det fremtidige
likviditetsbudget?
• Likviditetsbudgettet skal beregnes ud fra resultat- og balancebudgettet.
• Eneste forskel er at likviditetsbudgettet følger cashflowet i virksomheden.
99
Årsrapport vs. statusbudgettering
• Hvad er forskellen mellem årsrapportens bestanddele; resultatopgørelsen og balancen versus
statusbudgettering af resultat og balance?
100
Hvad er forskellen mellem årsrapportens bestanddele;
resultatopgørelsen og balancen versus statusbudgettering af resultat
og balance?
• Forskellen er at resultatopgørelse samt balance følger årsregnskabsloven.
• Statusbudgettering skal ikke følge ÅRL.
• Budgetter anslår et fremtidigt resultat hvorimod årsrapportens bestanddele giver et nøjagtigt og retvisende
billede af en tidligere periodens resultat.

50 hurtige med svar

Transcription

Similar documents

2. undervisningsgang

Plancher 5 - Ejendomsforeningen Danmark

Plancher 7 - Ejendomsforeningen Danmark

Plancher 1 - Ejendomsforeningen Danmark

4 - Ejendomsforeningen Danmark

G/F Tøpkilde Revideret regnskab for året 2014

Kursusoversigt

En fair andelskrone

VÆGTTABS KURSUS