Budget 2015 - Region Midtjylland

Transcription

Budget
2015
Budget 2015
budgetoverslagsår 2016-2018
Forord
Region Midtjyllands Budget 2015 er udarbejdet på grundlag af ”Lov om Regioner m.v.” og Økonomi og
Indenrigsministeriets regler for udarbejdelse af budgetter i ”Budget- og regnskabssystem for Regioner”.
Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsætter heri de formelle krav til regionernes årsbudget, flerårige
budgetoverslag og regnskab m.v.
Region Midtjyllands budget er opbygget, så der er overensstemmelse mellem:
•
•
regionsrådets budgetansvar og budgetopstillingen
den administrative organisation og ansvars- og bevillingsniveau
Budgettet indeholder udover de påkrævede opstillinger af budgetdata supplerende oplysninger om
økonomi, aktivitet, kvalitet og servicemål af betydning for den politiske prioritering og den efterfølgende
anvendelse af budgettet.
Budget 2015 indeholder følgende:
Indledning
Budgetforlig 2015
Sundhed – herunder De nye hospitalsbyggerier, kvalitetsfondsprojekter
Social
Regional Udvikling
Fælles formål og administration
Finansielle poster og finansiering
Bevillings- og kompetenceregler
Budgetoversigter
Investeringsoversigter
Personaleoversigter
Flerårsoversigter
Budget 2015 tjener flere formål, bl.a.:
•
•
•
•
•
angiver det bevillingsforudsætningerne,
angiver forhold vedrørende økonomistyringen på de enkelte områder
indeholder eventuelt særlige bevillingsbindinger på enkelte områder
dokumenterer sammenhængene i Region Midtjyllands økonomi
fungerer som informationskilde for politiske beslutningstagere, borgerne og den regionale
administration
Budget 2015
Indhold
Indholdsfortegnelse .................................................................Sidetal
1
Indledning til Budget 2015............................................................... 1
1.1
Overblik om Region Midtjylland ......................................................................................... 2
1.2
Organisering........................................................................................................................ 3
1.3
Ledelses- og styringsgrundlaget ........................................................................................ 4
1.4
Økonomiaftalen for 2015 .................................................................................................... 5
1.5
Budgetloven ........................................................................................................................ 6
1.6
Lov- og cirkulæreprogrammet for 2015............................................................................. 7
1.7
Budgetforlig 2015............................................................................................................... 8
2
Sundhed ......................................................................................... 21
2.1
2.1.1
2.1.2
2.1.3
2.1.4
2.1.5
Indledning ......................................................................................................................... 22
Politiske målsætninger og fokusområder for 2015........................................................................23
Styrende og vejledende ressource og nøgletal ...............................................................................29
Ressourcer ................................................................................................................................................31
Ydelser .......................................................................................................................................................33
Effekt..........................................................................................................................................................37
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.2.5
2.2.6
2.2.7
Hospitaler.......................................................................................................................... 42
Hospitalsenheden Horsens ..................................................................................................................43
Regionshospitalet Randers ..................................................................................................................45
Hospitalsenheden Vest..........................................................................................................................47
Hospitalsenhed Midt .............................................................................................................................50
Aarhus Universitetshospital ................................................................................................................53
Præhospitalet ..........................................................................................................................................56
Psykiatri .....................................................................................................................................................57
2.3
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.3.4
2.3.5
2.3.6
2.3.7
2.3.8
Fællesudgifter og -indtægter ........................................................................................... 60
Fokusområder..........................................................................................................................................60
Fællespuljer til udmøntning .................................................................................................................64
Personale og uddannelse......................................................................................................................66
IT og anskaffelser....................................................................................................................................66
Forskning og samarbejde......................................................................................................................66
Øvrige fællesområder ............................................................................................................................67
Hospice og palliativ indsats ..................................................................................................................68
Servicefunktioner ...................................................................................................................................69
2.4
Nære Sundhedstilbud, Praksissektoren ......................................................................... 71
2.5
Nære Sundhedstilbud, Tilskudsmedicin........................................................................... 73
2.6
2.6.1
Sundhedsadministration .................................................................................................. 74
Stabenes budgetter............................................................................................................................... 75
2.7
2.7.1
2.7.2
2.7.3
De nye hospitalsbyggerier – kvalitetsfondsprojekter...................................................... 76
Indledning..................................................................................................................................................76
Kvalitetsfondsprojekternes økonomiske kredsløb.........................................................................77
Budgetposter 2015 – De nye hospitalsbyggerier............................................................................79
2.8
2.8.1
2.8.2
Investeringsoversigt med bemærkninger ........................................................................ 81
Sundhed.....................................................................................................................................................82
Investeringsoversigt Sundhed.............................................................................................................83
3
Social.............................................................................................. 97
3.1
3.1.1
3.1.2
3.1.3
Indledning.......................................................................................................................... 98
Styrende og vejledende ressourcer og nøgletal .............................................................................99
Ressourcer ................................................................................................................................................99
Ydelser .................................................................................................................................................... 101
3.2
Driftsområder ................................................................................................................. 102
3.3
3.3.1
3.3.2
Investeringsoversigt med bemærkninger ...................................................................... 106
Indledning............................................................................................................................................... 106
Fælles rammer / puljer – Social ....................................................................................................... 106
4
Regional Udvikling ....................................................................... 109
4.1
4.1.1
4.1.2
4.1.3
Indledning........................................................................................................................ 110
Politiske målsætninger 2015............................................................................................................. 111
Styrende og vejledende ressource og nøgletal ............................................................................ 112
Ressourcer ............................................................................................................................................. 112
4.2
4.2.1
4.2.2
4.2.3
4.2.4
4.2.5
4.2.6
Bevillinger ....................................................................................................................... 114
Erhvervsudvikling................................................................................................................................. 114
Regionale Udviklingsprojekter.......................................................................................................... 115
Kollektiv Trafik ..................................................................................................................................... 116
Miljø ......................................................................................................................................................... 118
Regional Udvikling i øvrigt.................................................................................................................. 120
Planlægnings-, analyseog udviklingsudgifter ............................................................................ 120
4.3
5
Fælles formål og administration ................................................. 123
5.1
5.1.1
5.1.2
5.1.3
Indledning........................................................................................................................ 124
Væsentlige budgetforudsætninger ................................................................................................ 125
Styrende og vejledende ressource og nøgletal ............................................................................ 126
Ressourcer ............................................................................................................................................. 126
5.2
5.2.1
Stabe på Fælles formål og administration ..................................................................... 128
Stabenes budgetter ............................................................................................................................ 129
5.3
5.3.1
5.3.2
Politisk organisation....................................................................................................... 131
Fælles formål......................................................................................................................................... 131
Regionsrådsmedlemmer .................................................................................................................... 131
5.4
Tjenestemandspensioner ............................................................................................... 132
5.5
6
Finansielle poster og finansiering ............................................... 135
6.1
Renteudgifter og renteindtægter................................................................................... 136
6.2
Langfristet gæld og afdrag ............................................................................................. 137
6.3
Leasing ............................................................................................................................ 139
6.4
6.4.1
6.4.2
6.4.3
6.4.4
Likviditet ......................................................................................................................... 139
Ultimo likviditet..................................................................................................................................... 139
Likviditetsmodellen ............................................................................................................................. 141
Gennemsnitslikviditeten .................................................................................................................... 141
Gennemsnitslikviditeten pr. indbygger .......................................................................................... 142
6.5
6.5.1
6.5.2
6.5.3
6.5.4
Finansiering .................................................................................................................... 143
Kort om regionernes finansiering.................................................................................................... 143
Finansieringskredsløb for Sundhed ................................................................................................ 144
Finansieringskredsløb for Social og Specialundervisning......................................................... 147
Finansieringskredsløb for Regional Udvikling .............................................................................. 149
7
Bevillings- og kompetenceregler ................................................ 151
7.1
Indledning........................................................................................................................ 152
7.2
Kompetenceregler for budget og forvaltning af afgivne bevillinger.............................. 152
7.3
Generelle kompetenceregler .......................................................................................... 152
7.4
Økonomi- og kvartalsrapportering ................................................................................. 153
7.5
Anlægsbevillinger ........................................................................................................... 153
7.6
Investeringsaktiviteter under Social og Specialundervisningsområdet ....................... 154
7.7
Budgetbemærkninger..................................................................................................... 154
7.8
Tillægsbevillinger............................................................................................................ 154
7.9
Bevillingskontrol ............................................................................................................. 154
7.10
Totalrammestyring ......................................................................................................... 154
7.11
Budgetomplaceringer inden for bevillinger.................................................................... 155
7.12
Overførselsregler ............................................................................................................ 155
7.13
Forklaring af centrale begreber...................................................................................... 156
7.14
Bevillingsoversigt for hovedkonto 1-5............................................................................ 157
8
Budgetoversigter ........................................................................ 161
8.1
Bevillingsoversigt 2015 - drift......................................................................................... 162
8.2
Bevillingsoversigt 2015 - anlæg ...................................................................................... 165
8.3
Fordeling af kalkulatoriske omkostninger ..................................................................... 167
8.4
Resultatopgørelser ......................................................................................................... 168
8.5
Pengestrømsopgørelse................................................................................................... 170
9
Investeringsoversigter 2014 - 2018............................................. 171
10
Personaleoversigter .................................................................... 181
10.1
Sammenfatning............................................................................................................... 182
10.2
Samlet vejledende beregnet personaleforbrug.............................................................. 182
11
Flerårsoversigter......................................................................... 185
11.1
Indledning........................................................................................................................ 186
11.2
Sundhedsområdet........................................................................................................... 186
11.3
Social og Specialundervisning ........................................................................................ 188
11.4
Regional Udvikling .......................................................................................................... 189
Indledning
Indledning
til
Budget 2015
Budget 2015
1
Indledning
1
Indledning til Budget 2015
Indledning til Budget 2015
I indledningen introduceres Region Midtjylland og de overordnede data for Budget 2015. Endvidere opsummeres
de vigtigste pointer fra Økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2015.
1.1
Overblik om Region Midtjylland
Fakta om Region Midtjylland
* 1,3 mio. indbyggere
* 19 kommuner
* Dækker det miderste Jylland fra kyst til kyst
* Geografisk den største region og
befolkningsmæssigt den næststørste region
Opgaver
* Sundhed inkl. Psykiatri, hvor den største opgave
er driften af hospitalerne
* Driften af sociale tilbud
* Regional Udvikling
Institutioner
* 5 hospitaler
* 31 psykiatriske afdelinger
* 9 specialområder
* Administration i 4 regionshuse
Regionsrådet
Ansatte
Regionen ledes af et regionsråd på 41 medlemmer og har ansvaret for at:
* 26.775 fuldtidsstillinger g
* drifte og udvikle sundhedsvæsenet
* arbejde for at skabe en helhedsbetragtning indenfor psykiatri,
social- og specialundervisningsområdet
* være med til at sikre den regionale udvikling, bl.a. via en visionær
udviklingsplan og god kollektiv trafik
Regional Udvikling
2%
Social og
Specialundervisning
4%
Budget 2015
Samlet bruttodriftsbudget opgjort efter
omkostningsbaserede principper for regionen
er på 26.675,3 mio. kr. Hertil kommer en almindelig
investeringsramme på 738,5 mio. kr.
Budgettet fordeles på de 3 områder
* Sundhedsområdet
(Somatik og Psykiatri)
* Social og Specialundervisning
* Regional Udvikling
24.963,7 mio. kr.
1.067,7 mio. kr.
643,9 mio. kr.
Sundhed (Somatik og
Psykiatri)
94%
Finansiering
Regionernes finansiering kommer fra staten og kommunerne både som faste tilskud og som aktivitetsafhængige tilskud.
Dvs. tilskud som fx afhænger af, hvor mange patienter der behandles eller hvor mange pladser kommunerne køber på
regionens sociale tilbud.
Finansieringen for sundhedsområdet og regional udvikling aftales i økonomiaftalen med staten og finansieringen af det
sociale område fastlægges gennem en rammeaftale mellem kommunerne og regionen.
Finansiering fra staten:
Finansiering fra kommunerne:
* Bloktilskud
* Kommunalt udviklingsbidrag
* Aktivitetsafhængige bidrag
* Kommunale takstbetalinger
* Objektiv finansiering fra kommunerne
Budget 2015
2
Indledning
1.2
Organisering
Organisering
Region Midtjylland er en politisk ledet organisation med en direktion, to hovedspor af opgaver vedrørende
henholdsvis Velfærdsydelser og Regional Udvikling og en række stabe.
Den overordnede organisationsplan
Velfærdssporet består af forskellige typer af funktioner, og der skelnes mellem driftsenheder og fællesfunktioner.
Driftsfunktioner varetager den primære drift på hospitalerne, i behandlingspsykiatrien og på de regionalt drevne
sociale tilbud samt den præhospitale indsats. Fællesfunktioner varetager koncerndækkende drifts- og
udviklingsopgaver på tværs af organisationen.
Regional Udvikling består af en række enheder, der i fællesskab varetager opgaver på dette område.
Stabene skal som en helhed understøtte driftsfunktionerne med en række strategiske og administrative
funktioner.
Region Midtjyllands overordnede organisering
Velfærd
Driftsfunktioner
De somatiske hospitaler
Præhospitalet
Det Nye Universitetshospital (DNU)
Psykiatri og Social
Regional Udvikling
Innovation og Forskning
Virksomheds- og Kompetenceudvikling
Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter
Miljø, Teknologi og Infrastruktur
Jord og Råstoffer
Fællesfunktioner
It
Indkøb og Medicoteknik
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Det nationale sekretariat for
Regionernes Kliniske
Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)
Hospitalsapoteket
Regional driftsenhed
Stabe
Regionssekretariatet
Koncernøkonomi
Koncern HR
Koncern Kommunikation
Den Fælles BI-enhed
Nære Sundhedstilbud
Sundhedsplanlægning
Kvalitet og Sundhedsdata
Sekretariat for Regional Udvikling
Region Midtjyllands organisering er med til at sikre, at borgerne har gavn af de ydelser og den behandling der
leveres. Det er Region Midtjyllands mål, at fremstå som en handlekraftig og adræt organisation, hvor enhederne
spiller sammen og udnytter mulige synergier i fællesskabet gennem tværgående samspil.
I relation til nærværende budgetbemærkninger er disse organiseret således, at de følger den økonomiske
organisering i de tre finansieringskredsløb:
•
Sundhed
•
Social og Specialundervisning
•
Regional Udvikling
For en mere detaljeret beskrivelse henvises til regionens organisationsplan.
Budget 2015
3
Indledning
1.3
Ledelses- og Styringsgrundlaget
Ledelses- og Styringsgrundlaget
Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlags formål er at understøtte realiseringen af de mål, som
regionsrådet opstiller. Herudover skal Ledelses- og Styringsgrundlaget bidrage til at borgere, folkevalgte og
medarbejdere oplever regionens aktiviteter som sammenhængende.
Styringsmodellen forudsætter:
•
At der tænkes i helheder
•
At der er dialog om indhold og resultater
•
At der er mål- og resultatopfølgninger på alle styringsparametre
Ledelses- og Styringsgrundlaget indeholder et overordnet virksomhedsgrundlag, der beskriver Region
Midtjyllands overordnede fælles mission, vision, værdier og strategispor. Og med afsæt i de politiske mål (som
eksempelvis sundhedsplanen), det overordnede virksomhedsgrundlag og omgivelsernes krav og forventninger
udvikles tværgående koncernstrategier.
Helhedstænkningen i Ledelses- og Styringsgrundlaget er illustreret i nedenstående uddrag fra Ledelses- og
Styringsgrundlaget.
Der er således fem fokusområder, som Budget 2015 er struktureret ud fra:
•
•
•
•
•
Ressourcer der er til rådighed for at nå de ønskede resultater
Organisation og behovet for ændringer heri
Ydelser forstået som aktivitet, produktivitet og servicemål, der skal leveres
Effekten af ydelser med hensyn til faglig og brugeroplevet kvalitet
Omdømmet af regionens virke i forhold til omverdenen
Lokale virksomhedsgrundlag
Mission, vision, værdier og strategispor
• Menneskelige
ressourcer og
kompetencer
• Budget
• Bygninger,
faciliteter og
apparatur
Borgere og
frivilliges
ressourcer
Organisation
Ydelser
• Ledelses- og
• Aktivitet-
organisationsstruktur
behandling,
uddannelse og
forskning mv.
• Visitation og
tilrettelæggelse
af forløb
• Organisatorisk
• Service
• Helhed og
sammenhæng
i indsatser
kvalitet
• Samarbejde
Effekt
• Borgernes
sundhed,
trivsel og
velstand
Faglig kvalitet
• Brugeroplevet
kvalitet
Resultatopfølgning og evaluering
Ressourcer
internt og
eksternt
Omdømme
Omverden
Borgere, kommuner, praktiserende læger, universitet og
uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, medier, lovgivning og aftaler mv.
Budget 2015
4
Indledning
1.4
Økonomiaftalen for 2015
Økonomiaftalen for 2015
Økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2015 blev indgået 3. juni 2014.
Aftaler om regionernes og kommunernes økonomi i budgetåret 2015
I Danmark drives og udvikles en stor del af det offentliges servicetilbud af regioner og kommuner. Rammerne for regionernes og
kommunernes aktivitet aftales mellem regeringen og henholdsvis Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) i to
årlige økonomiaftaler. Økonomiaftalerne skal være indgået senest 15. juni året før budgetåret.
I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastlægges rammerne for regionernes mulighed for at afholde udgifter
til servicetilbud inden for finansieringskredsløbene for sundhed og regional udvikling.
Økonomiaftalen mellem regeringen og KL fastlægger rammerne for sociale tilbud og specialundervisningstilbud. Denne opdeling
afspejler, at det er kommunerne, som fuldt ud skal finansiere disse tilbud.
Regionens leverandørforpligtelse fastsættes i de årlige rammeaftaler, som indgås mellem Region Midtjylland og kommunerne i
regionen.
I det følgende skitseres hovedbudskabet i Økonomiaftalen for 2015. De finansielle indtægter, som fastsættes i
forbindelse med Økonomiaftalen uddybes i afsnit 6.
Hovedelementerne i Økonomiaftalen for 2015 er:
•
En aktivitetsstigning fra 2014 til 2015 på 2 % og produktivitetsforbedringer på 2 % i 2015.
•
Region Midtjylland har budgetteret tilskudsmedicin med udgangspunkt i økonomiaftalens skøn for
udgiftsniveauet for 2015. Budgettet til tilskudsmedicin er på baggrund heraf nedreguleret med 105 mio. kr. i
forhold til budget 2014 og er i 2015 budgetteret til 1.176,9 mio. kr.
•
Der er aftalt et bruttoanlægsniveau i 2015 på i alt 2.500 mio. kr. på landsplan svarende til 533,4 mio. kr. for
Region Midtjylland. Bruttoanlægsniveauet består af 2.400 mio. kr. fra bloktilskud og 100 mio. kr. fra
satspuljeaftalen til bedre fysiske rammer for psykiatrien. Der hensættes i regionerne ved deponering 1.069
mio. kr. til finansiering af kvalitetsfondsprojekter. I Region Midtjylland er beløbet 228 mio. kr.
•
Der er afsat en lånepulje til refinansiering af indtil halvdelen af de regionale afdrag inden for en ramme på 650
mio. kr.
•
Der etableres en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2015, hvor der kan søges om dispensation fra
deponeringsforpligtigelsen i lånebekendtgørelsen.
•
Regeringen og regionerne ønsker et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor indsatsen tager udgangspunkt
i patientens behov og ressourcer. Derfor fastholdes prioriteringen af 250 mio. kr. til sammenhængende tilbud
fra økonomiaftalen 2014.
•
Danske Regioner og regeringen er enige om, at der fortsat arbejdes målrettet med implementeringen af
udredningsog behandlingsretten samt monitorering heraf.
•
Kræftindsatsen er fortsat højt prioriteret. Der skal arbejdes med nytænkning indenfor opfølgning af
kræftpatienter bl.a. ved at fjerne automatikken i kontrolforløbene.
•
Afbureaukratisering af sundhedsvæsenet. Danske Regioner og regeringen er enige om at bygge videre på de
eksisterende indsatser for en afbureaukratisering af sundhedsvæsenet med henblik på at sikre,
sundhedspersonalet får mere tid til pleje og behandling af patienterne.
Budget 2015
5
Indledning
1.5
Budgetloven
Budgetloven
Budgetloven og lov om ændring af regionernes finansiering er vedtaget 12. juni 2012. Der er i det følgende givet en
kort beskrivelse af de væsentligste principper i lovene.
Udgiftslofter
Det er et grundlæggende krav, at regionerne under ét overholder de aftalte udgiftsrammer. Der fastsættes etårige udgiftslofter for henholdsvis sundhedsområdets nettodriftsudgifter og for regional udvikling.
Finansministeren har desuden mulighed for at fastsætte et udgiftsloft for anlægsområdet, hvilket ikke er gjort
gældende i 2015.
Økonomistyringen på sundhedsområdet og regional udvikling er efter de udgiftsbaserede principper.
Indførelse af sanktionsbestemmelser
Der indføres sanktion på overholdelse af udgiftslofterne i forbindelse med budgetlægning såvel som
regnskabsaflæggelse.
I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2015 bliver 1 mia. kr. af det samlede bloktilskud til regionerne gjort
betinget af, at regionerne budgetterer driftsudgifterne i overensstemmelse med de aftalte rammer. Økonomi- og
indenrigsministeren bemyndiges til at foretage en eventuel modregning i regionernes bloktilskud individuelt eller
kollektivt.
Der indføres ligeledes sanktion på regionernes driftsregnskab. Økonomi- og indenrigsministeren nedsætter
statens bloktilskud til regionerne, hvis regionernes regnskab for sundhedsområdet eller udviklingsområdet for
året før tilskudsåret under ét udviser et højere niveau for nettodriftsudgifterne end det budgetterede niveau.
Rammen er i princippet i overensstemmelse med budgetterne, men der kan korrigeres for flere forhold, blandt
andet DUT, pris- og lønudvikling mv. Sanktionen bliver delvist individuel (60 %) og delvist kollektiv (40 %.).
Der er ikke et loft på anlæg i budget 2015, men der budgetteres på den aftalte ramme i økonomiaftalen for 2015.
Oversigt over sanktioner for budget og regnskab
Drift
Anlæg
Sanktion
Ja. 1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af
overholdelse af aftalte rammer
Udmøntning af sanktion
Økonomi- og indenrigsministeren beslutter
om sanktion er individuel eller kollektiv
Regnskab
Ja. Bloktilskuddet reduceres med forskellen mellem
budget og regnskab, hvis regnskabet er højere end
budgettet
60 % af sanktionen er individuel og 40 % af
sanktionen er kollektiv
Budget
Finansministeren har mulighed for at fastsætte et
udgiftsloft. Der er ikke et anlægsloft i budget 2015.
Sanktionen er kollektiv
Regnskab
Nej
Ingen sanktion
Budget
Der er følgende budgetlofter for Region Midtjylland i 2015:
•
•
Der er et loft på nettodriftsudgifterne på 22.421 mio. kr. på sundhedsområdet
Der er et loft på nettodriftsudgifterne på 620 mio. kr. for Regional Udvikling
Budget 2015
6
Indledning
1.6
Lov- og cirkulæreprogrammet for 2015
Lov- og cirkulæreprogrammet for 2015
Efterfølgende er en oplistning af DUT-reguleringer med særlig betydning for Budget 2015 i Region Midtjylland:
•
Lov nr. 171 af 26. februar 2014 om ændring af sundhedsloven (Ophævelse af den offentlige
rejsesygesikring) som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud mindskes med -33,837 mio. kr. i
2015.
•
Partnerskab om tvangsnedbringelse i psykiatrien som medfører, at Region Midtjyllands bloktilskud
øges med 10,603 mio. kr. i 2015.
•
Lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013 af lov om råstoffer som medfører, at Region Midtjyllands
bloktilskud til regional udvikling øges med 2,447 mio. kr. i 2015.
Budget 2015
7
Indledning
Budgetforlig 2015
1.7 Budgetforlig 2015
Viborg, 8. september 2014
Aftale om Budget 2015 for Region Midtjylland
Mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten er der indgået aftale om budget 2015 for Region Midtjylland.
1. Indledning
Økonomiaftalen 2015 mellem Danske Regioner og regeringen fastsætter de økonomiske rammer for regionernes
nettodriftsudgifter på sundhedsområdet og regional udvikling. Hertil kommer ændringer som følge af lov- og
cirkulæreprogrammet og satspuljeaftalen for psykiatri.
I økonomiaftalen for 2015 er der lagt op til en afdæmpet vækst de kommende år. Fokus skal rettes mod
omprioriteringer og effektviseringer samt implementering af de store igangsatte initiativer omkring udredningsog behandlingsretten, kræftplanerne samt udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen.
Forligspartierne lægger afgørende vægt på, at de afsatte udgiftsrammer ikke overskrides – hverken i budget eller i
regnskab.
Der er en stram økonomi i budget 2015 i Region Midtjylland, hvor især budgettet til tilskudsmedicin og
sygehusmedicin er forbundet med usikkerhed. Der er samtidig ingen puljer til uforudsete udgifter. Dertil kommer,
at vurderingen af overslagsårene viser, at der er økonomiske udfordringer i 2016-2018.
Det anerkendes, at hospitalernes økonomi er kraftigt udfordret af dels udgiftspresset til blandt andet
sygehusmedicin, dels de store ekstraordinære produktivitetskrav og dels udfordringer med implementering af
udredningsog behandlingsretten, kræftpakkerne og akutplanen.
Samlet set er der derfor behov for at udvikle økonomistyringen i Region Midtjylland med henblik på at sikre en
stabil økonomisk udvikling og en sund prioritering i sundhedsvæsenet.
Satspuljeaftalen for psykiatri sikrer psykiatrien i Region Midtjylland et løft på 51 mio. kr. i 2015. Aftalen skal være
med til at sikre, at mennesker med psykiske lidelser har samme ret til hurtig diagnostik, udredning og behandling
af høj kvalitet, som mennesker med fysiske sygdomme.
Regeringens sundhedsudspil pr. 21. august 2014 lægger op til, at der over de næste 4 år afsættes yderligere 5 mia.
kr. til sundhedsområdet. Sundhedsudspillet lægger op til et løft af kræft- og kronikerområdet samt
praksissektoren. Midlerne ventes afsat i forbindelse med vedtagelse af finansloven 2015. Også andre partier har
tilkendegivet, at der skal afsættes yderligere midler til sundhedsområdet i finansloven 2015.
Umiddelbart efter vedtagelse af finansloven samles forligspartierne med henblik på en stillingtagen til, hvordan
midlerne skal udmøntes på hospitaler og i praksissektoren i Region Midtjylland set i lyset af de budgetmæssige
udfordringer specielt vedrørende kræft, ny dyr medicin, udfordringer vedrørende udredningsretten,
kronikerområdet, brug af private tilbud m.v.
Region Midtjylland har en ambitiøs investeringsplan, der skal sikre effektiv drift, større patienttilfredshed og høj
kvalitet i sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. Med budget 2015 fastholdes investeringsplanen, og de samlede
udgifter til partikelterapi på Aarhus Universitetshospitalet indarbejdes i planen. Partikelterapicentret giver en
enestående mulighed for at forbedre og udvikle kræftbehandlingen i Danmark.
Ud over gennemførelse af de tre kvalitetsfondsprojekter sikrer investeringsplanen en væsentlig modernisering og
udbygning af regionshospitalerne i Randers, Horsens, Silkeborg samt etablering af et psykiatrisk afsnit i Gødstrup
og psykiatrisk center i DNU.
Budget 2015 indeholder 12 bindende kvalitetsmål, herunder kvalitetsmål for kræftpakker. Kvalitetsmålene skal
være med til at sikre en høj kvalitet i ydelserne i Region Midtjylland, og et øget fokus på kvalitet vil være med til at
styrke økonomien.
På socialområdet er budgetlægningen baseret på styringsaftalen, som regionen indgår med de 19 kommuner. Der
er ikke foreslået takstreduktioner i styringsaftalen for 2015, og der er ingen kommuner, der ønsker at overtage
sociale tilbud i 2015.
Budget 2015
8
Indledning
Budgetforlig 2015
Økonomiaftalen indeholder ingen realændringer vedrørende Regional Udvikling. Der er dog, som følge af ændret
lovgivning, tilført midler til Miljøområdet i forbindelse med overtagelse af opgaver fra kommunerne på
råstofområdet. Herudover vil de store opgaver være centreret om etableringen og den nye lovgivning for drift af
Letbanen i Aarhus samt den nye Vækst- og Udviklingsstrategi.
2. Sundhedsområdet
Den samlede nettodriftsudgiftsramme
Region Midtjyllands forholdsmæssige andel af nettodriftsudgiftsrammen i økonomiaftalen 2015 er på 22.420,9
mio. kr. Der budgetteres med følgende ændringer i forhold til budget 2014:
•
•
•
•
•
•
•
Tilskudsmedicin reduceres med 105 mio. kr.
125 mio. kr. afsættes til hospitalsmedicin og nye behandlinger
51 mio. kr. tilføres psykiatri, som følge af satspuljeaftale på området
20 mio. kr. tilføres praksisområdet
11 mio. kr. tilføres tjenestemandspension
53 mio. kr. afsættes til finansiering af investeringsplanen
22,35 mio. kr. afsættes til politisk prioritering
Tilskudsmedicin nedreguleres med 105 mio. kr. og budgetteres på aftaleniveau. Tilskudsmedicin tager dermed
afsæt i Statens Serum Instituts seneste skøn over regionernes udgifter i 2014 og 2015.
Der afsættes 125 mio. kr. til at finansiere vækst i udgifterne til hospitalsmedicin og nye behandlinger i 2015. Der
indføres flere nye lægemidler og effektive behandlinger i løbet af 2015, fx på kræftområdet og i forbindelse med
behandlingen af hepatitis C.
I 2015 er der i regi af ”Aftale om satspulje for 2015-2018 til psykiatrien” afsat 239 mio. kr. til et løft af psykiatrien.
Region Midtjyllands bloktilskudsandel er på 51 mio. kr. I Region Midtjylland er der i 2015 budgetteret med det
pågældende løft af driften af psykiatrien.
Satspuljeaftalen skal være med til at sikre en ligeværdig indsats for mennesker med psykiske lidelser. Midlerne i
satspuljeaftalen skal især gå til at udbygge kapaciteten, nedbringe ventetider, forebygge og nedbringe tvang og
skabe bedre faciliteter på sygehusene for patienterne.
Praksisområdet tilføres 20 mio. kr., der især skal dække udgiftsstigninger, der følger af nye overenskomster,
akkreditering på området og aftalte rammer for økonomiprotokollaterne. Der er indgået en ny 3-årig
overenskomst med Praktiserende Lægers Organisation, og i den forbindelse har regionerne forpligtet sig til over
tre år at prioritere 100 mio. kr. til samarbejdet med almenpraksis i regi af praksisplanudvalgene. Det afsatte beløb i
budget 2015 er med til, at Region Midtjylland over de næste tre år lever op til forpligtigelsen i aftalen.
Tjenestemandspension tilføres 11 mio. kr., der skal dække en stigning i udgifterne på området.
53 mio. kr. afsættes til finansiering af investeringsplanen. Dette betyder, at hospitalernes besparelseskrav
reduceres med 53 mio. kr. jævnfør finansieringen af investeringsplanen.
Stram økonomi i budget 2015
Der er en stram økonomi i budget 2015, hvor især budgettet til tilskudsmedicin og sygehusmedicin er forbundet
med usikkerhed. Der er samtidig ingen puljer til uforudsete udgifter. Dertil kommer, at vurderingen af
overslagsårene viser, at der er økonomiske udfordringer i 2016-2018.
Budgetopfølgningen i 2014 har samtidig vist, at der er økonomiske udfordringer på sygehusmedicin, nye
behandlinger, præhospital, respiratorpatienter og privathospitaler. På baggrund af de økonomiske udfordringer
nedsatte administrationen taskforce-grupper på de pågældende områder. Taskforce-grupperne fik til opgave at
analysere udfordringerne og finde handlemuligheder, der eventuelt kan reducere budgetudfordringen.
På baggrund af tilbagemeldingerne fra taskforce-grupperne primo august er der en økonomisk udfordring i 2015
på 80-90 mio. kr. udover det, der allerede er indarbejdet i budget 2015.
Fælles for områderne er, at de indgår i et kompliceret samspil med hospitalernes budgetter. Der er derfor behov
for et udvikle økonomistyringen i Region Midtjylland, der kan sikre de fornødne tilpasninger i økonomien i Region
Midtjylland og medvirke til at sikre en stabil økonomisk udvikling og en sund prioritering i sundhedsvæsenet.
Budget 2015
9
Indledning
Budgetforlig 2015
I det omfang, at udfordringen i 2015 bliver en realitet, udmøntes et sparekrav på 80-90 mio. kr. på de somatiske
hospitaler, og i tilfældet af en udmøntning af sparekravet involveres regionsrådet på sædvanlig vis.
Pulje til politisk prioritering i budget 2015
Forligspartierne er enige om, at der til nye initiativer prioriteres 22,35 mio. kr., der prioriteres som vist i oversigten
nedenfor.
Oversigt over nye initiativer på sundhedsområdet i 2015 og følgende år
2015
7,7
Overslagsår
2016-2018
8,1
Grå stær
Regionsrådet ønskede i budgetforliget for Region Midtjylland for 2014 at få forelagt en sag
om regionens fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen mod grå stær, når
Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje forelå. På baggrund af dette blev det på
regionsrådet møde den 28. maj besluttet, at der skal indføres tilbud om korrektion for
bygningsfejl ved indikation over to dioptri i forbindelse med grå stær operationer. Dette
skulle være gældende på hospitalerne fra den 1. august 2014 og i primærsektoren efter
aftale med primærsektoren. Der er tale om en årlig ekstra udgift til grå stær operationer
på i alt 2,0 mio. kr. årligt.
2,0
2,0
Urologi – kapacitetsudvidelse
Forligspartierne ønsker at udvide regionens urologiske kapacitet, således at patienter med
urologiske lidelser tilbydes en hurtigere udredning og behandling. Hospitalerne har inden
for det urologiske speciale væsentlige udfordringer med at følge med den efterspørgsel,
der er efter udredning og behandling af urologiske lidelser. En af følgevirkningerne heraf
er, at Region Midtjylland har vanskeligheder med at overholde udredningsretten - særligt
patienter med godartede urologiske sygdomme har fået tildelt lange ventetider, da det har
været nødvendigt at prioritere kræftpatienter og andre alvorlige sygdomme.
6,0
5,6
Mio. kr.
Ambulancetjeneste
På regionsrådets møde den 3. december 2013 blev der godkendt nye ambulancekontrakter
med virkning fra 1. december 2014. Det blev besluttet, ”at det herefter resterende
finansieringsbehov på 7,7 mio. kr. i 2015 og 8,1 mio. kr. i 2016 og frem indarbejdes ved
budgetlægningen for 2015”.
Når der er tale om en merudgift, kan det overordnet henføres til tre forhold:
1) Der er især i ét delområde tale om, at skønt tilbuddet var det mest fordelagtige, er der
ikke desto mindre tale om en mærkbar prisstigning.
2) I udbuddet er indarbejdet større fleksibilitet, tiltag til sikring af mere ensartet service
samt en tilpasning til de nuværende driftserfaringer.
3) Krav i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel har skullet være opfyldte i de nye
kontrakttilbud. Derfor har leverandørerne måttet indkalkulere nye udgifter i deres
tilbudspriser.
Forligspartierne vil derfor:
1) Øge kapaciteten til skopier (kikkertundersøgelser) på regionshospitalerne i Randers og
Horsens. De ekstra skopilinjer bemandes af sygeplejersker. Herved arbejdes videre med at
sikre den bedst mulige udnyttelse at de urologiske personaleressourcer i den østlige del af
regionen, da urologien på regionshospitalerne i Randers og Horsens indgår i den samlede
urologiske kapacitet på Aarhus Universitetshospital.
2) Udvide operationskapaciteten til prostataoperationer og andre urinvejskirurgiske
operationer på Regionshospitalet Holstebro.
3) Øge kapaciteten til dagkirurgiske operationer på Regionshospitalet Viborg - primært til
godartede urinvejskirurgiske operationer og i et vist omfang kræftoperationer.
4) Oprette ekstra ambulatorielinjer på Aarhus Universitetshospital med henblik på at
styrke udredningskapaciteten og derved give bedre mulighed for at kunne leve op til
udredningsretten for de urologiske patienter.
Budget 2015
10
Indledning
Budgetforlig 2015
Akuthospitaler
Akuthospitalerne har i en årrække arbejdet på at realisere Region Midtjyllands Akutplan
fra 2007. Hospitalsledelser og personale på alle akuthospitaler har sammen gjort en stor
indsats for at gennemføre de nødvendige forandringer, uden det belaster hospitalernes
øvrige behandlingsforløb. Især på de mindste akuthospitaler presser omstillingen dog
hospitalets samlede drift stærkt. Forligspartierne vil derfor tilføre Hospitalsenheden
Horsens og Regionshospitalet Randers hver 1 mio. kr. til understøttelse af indsatsen med
at sikre speciallæger med i front, øvrige initiativer vedrørende effektive akutte
patientforløb til glæde for patienterne og aflastning af hospitalets øvrige sengekapacitet.
2,0
2,0
Familieambulatoriet
Familieambulatoriet er et tilbud til særligt udsatte gravide med nuværende eller tidligere
risikoforbrug af alkohol, rusmidler eller afhængighedsskabende medicin. Målet er at
forebygge og behandle rusmiddelrelaterede skader og sygdomme hos børn.
Familieambulatoriet startede i 2011, men efterspørgslen efter tilbuddet er nu langt større
end planlagt. Der afsættes 0,8 mio. kr. ekstra med henblik på at øge kapaciteten.
1,3
1,3
Øre-, næse- halsområdet
Der er generel underkapacitet i forhold til udredning og behandling inden for øre-, næseog halsområdet. Der afsættes 1 mio. kr. til kapacitetsudvidelse, der vil blive tilrettelagt i et
samarbejde mellem Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital.
1,0
1,0
Etablering af smertetilbud
Patienter med kroniske non-maligne smerter (smerter, der ikke skyldes kræft) har ofte
meget langstrakte forløb, som kan medføre, at de mister kontakten til arbejdsmarkedet,
omgangskredsen og de vante omgivelser. Patienterne håndteres oftest i almen praksis,
men der er i nogle tilfælde behov for, at der kan trækkes på en mere specialiseret viden.
Region Midtjylland har ikke et tilbud til disse patienter. Tidligere er en del sendt til Aalborg
Universitetshospital, men der er nu lukket for udenregionale patienter, så eneste mulighed
er privathospitaler eller Smerteklinikken i Give i Region Syddanmark. Det er tidligere
tilkendegivet over for regionsrådet, at der arbejdes på at etablere et tilbud i regionen.
Tilbuddet placeres ved Regionshospitalet Silkeborg i samarbejde med Aarhus
Universitetshospital. En del af tilbuddet forventes finansieret via hjemtrækning, men der
forventes flere patienter, så der afsættes 1 mio. kr.
1,0
1,0
Etablering af yderligere døgndækning med paramedicinere i ambulanceberedskaber i
udkantsområder
Der etableres snarest muligt døgndækning med paramedicinere i ambulanceberedskaber i
Rønde og Nr. Snede. Udgiften på 1,35 mio. kr. finansieres inden for rammerne af puljer til
patientnære sundhedstilbud.
1,35
1,35
22,35
22,35
Herudover afsættes 0,5 mio. kr. til at sikre den nødvendige tværgående rådgivende indsats
overfor sårbare familier.
I alt
Permanentgørelse af kapacitetsudvidelsen på Diagnostisk Center på Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt skal behandle patienter i de medicinske-reumatologiske rygforløb for hele regionen. I
budgetforlig 2014 blev der afsat 4 mio. kr. i 2014 og i 2015 til udvidelse af kapaciteten indenfor reumatologien.
Udredningskapaciteten skulle øges for at nedbringe ventelisten. Der er fortsat lange ventelister på området, og
forligspartierne ønsker at fastholde bevillingen i 2016 og frem. Der er også et ønske om at styrke dækningen af
speciallæger i reumatologi på akuthospitalerne af hensyn til kvaliteten.
Efter vedtagelsen af finansloven skal det vurderes om den forventede afsatte pulje på 1,5 mia. kr. til kroniske
sygdomme kan indgå i finansieringen.
Kendt jordemoderordning
Fire af regionens fødesteder tilbyder kendt jordemoderordning, og det sidste kommer med i efteråret 2014.
Ordningen har positive effekter på bl.a. antallet af rygmarvsbedøvelser og de gravides tilfredshed. Fra 2015
omlægges kendt jordemoderordning, så det som udgangspunkt bliver et tilbud til sårbare gravide. Derudover vil
det være op til de enkelte klynger at fastlægge de præcise kriterier samt evt. udvidelser af målgruppen ud fra
lokale hensyn. Netop de sårbare gravide vil have særligt gavn af den øgede tilgængelighed og tryghed for at styrke
deres håndtering af den nye livssituation. Derudover kan jordemødrene specialisere sig i at varetage netop disse
Budget 2015
11
Indledning
Budgetforlig 2015
gravides behov, ligesom de kan styrke det tværsektorielle samarbejde med kommuner og almen praksis omkring
målgruppen. En særlig indsats for de sårbare vil derfor være i tråd med Sundhedsplanens målsætning om at skabe
mere lighed i sundhed gennem en differentieret indsats.
Som led i omlægningen styrkes indsatsen gennem etableringen af yderligere et team på Aarhus
Universitetshospital, ligesom de øvrige fødeafdelinger sikres ressourcer til at konsolidere kendt jordemoderordning.
Hospitalerne finansierer selv omlægningen uden at kvaliteten påvirkes. Det undersøges, om en del af
finansieringen kan findes ved, at et øget antal førstegangsfødende udskrives inden for 24 timer efter fødslen. Det
undersøges derudover, om finansieringen i øvrigt kan findes i forbindelse med regeringens sundhedsudspil.
Region Midtjylland vil fortsat leve op til Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger på området.
Prioritering af midler til nære sundhedstilbud
I økonomiaftalen for 2014 aftalte regeringen og Danske Regioner, at regionerne prioriterede 250 mio. kr. til at
understøtte indsatsområderne i sundhedsaftalerne og samarbejdet mellem regioner og kommuner. Region
Midtjyllands andel er 53,4 mio. kr.
Region Midtjylland har i 2015 budgetteret med 65,9 mio. kr. til projekter vedrørende sammenhængende sundhed,
jf. økonomiaftalen for 2014 og 2015 mellem regeringen og Danske Regioner. De prioriterede indsatser og projekter
drøftes og beskrives nærmere i Sundhedskoordinationsudvalget. Der kan efter drøftelserne i Sundhedskoordinationsudvalget forekomme ændringer i forhold til de prioriterede midler - for eksempel hvis regionen og
kommunerne kan indgå aftaler om projekter med fælles budgetter”.
Region Midtjylland prioriterer 65,9 mio. kr. til det sammenhængende sundhedsvæsen, hvilket således er mere i
2015 end forudsat aftalt. Det skal ligeledes ses i sammenhæng med, at hospitalerne også har en række projekter
og samtidig opprioriterer indsatsen i relation til det sammenhængende sundhedsvæsen fremadrettet.
Ny styring i patientperspektiv
Projektet Ny styring i et patientperspektiv baner vejen frem mod et sundhedsvæsen med kvalitetsdagsordenen i
front, hvor vi får mest mulig sundhed for pengene til gavn for patienterne. I erkendelse af, at den traditionelle
aktivitetsstyring efter en DRG-værdi indeholder en række uheldige incitamenter, er projektet med til at afprøve
nye måder at styre efter. Kernen i projektet er meget i tråd med Sundhedsplanens intention om at arbejde på
patienternes præmisser, sundhed og sammenhæng samt den bedste kvalitet hver gang på den rigtige måde.
Den 29. januar 2014 godkendte regionsrådet igangsættelsen af projektet, hvor en række afdelinger ikke skal styre
efter DRG-værdi. Afdelingerne skal i stedet styre efter en række patient- og kliniknære mål foruden de vedtagne
økonomi-, service- og kvalitetsmål i budgettet.
Projektet løber i 2 år frem til udgangen af 2015. I perioden arbejder en række afdelinger i Region Midtjylland med
at undersøge hvilke mål, der vil kunne understøtte den ønskede adfærd mod at levere mest mulig sundhed for
indsatsen. Derudover arbejdes der i projektet med at undersøge, hvad konsekvenserne er for regionens
aktivitetsafhængige finansiering, når man fjerner styring efter DRG-værdi og i stedet retter fokus mod mere
patient- og kliniknære mål. Det kan have betydning for den kommunale medfinansiering og statens
aktivitetsafhængige pulje. Dette er relevant for overvejelserne omkring projektets videre forløb efter 2015.
Produktivitet
For de somatiske hospitaler og psykiatrien fastsættes et produktivitetskrav på 2,75 % i 2015. I økonomiaftalen for
2015 er der et produktivitetskrav på de somatiske hospitaler 2 %, som udmøntes ved øget aktivitet uden tilførsel af
ekstra penge. Regionsrådet har tidligere besluttet, at psykiatrien skal pålægges tilsvarende produktivitetskrav
som somatikken.
Med henblik på at finansiere regionens investeringsplan blev der i budgetforliget for 2013 besluttet et
ekstraordinært produktivitetskrav, som opgøres efter følgende principper:
•
•
at der for perioden 2014 – 2019 pålægges de somatiske hospitaler og psykiatrien under ét et
ekstraordinært produktivitetskrav på 0,5 % pr. år. Produktivitetskravet udmøntes enten som et
aktivitetskrav eller som et besparelseskrav alt efter hvor meget realvækst, der er i det pågældende års
økonomiaftale.
At der for perioden 2014-2016 pålægges de somatiske hospitaler og psykiatrien et besparelseskrav på
0,25 %
Med disse principper indfrier hospitalerne over hele perioden en betydelig del af de krævede 6-8 % effektivisering
som følge af nybygning og større ombygninger.
Budget 2015
12
Indledning
Budgetforlig 2015
I budget 2015 udmøntes det ekstra produktivitetskrav på følgende måde:
•
•
•
•
For de somatiske hospitaler er realvæksten i økonomiaftalen 2015 på 0,4 %, hvilket svarer til 53 mio. kr.
Dette beløb tilføres budgettet for investeringsplanen, og er således ikke en besparelse for hospitalerne. I
stedet skal hospitalernes aktivitetskrav forøges med 0,4 %. Hertil skal lægges det generelle krav på 2 % i
økonomiaftalen for 2015. I alt et aktivitetskrav på 2,4 %.
Endvidere skal de somatiske hospitaler indfri en besparelse på 0,25 %. Dette skal tillægges en yderligere
besparelse, som svarer til differencen mellem 0,5 % og 0,4 %, jf. ovenstående principper. Dette udløser i
alt et sparekrav på 0,35 % og svarer til 46 mio. kr.
For psykiatrien er realvæksten i satspuljeaftalen for 2015 på over 0,5 %. De 0,5 % svarer til 8 mio. kr. Dette
beløb tilføres budgettet for investeringsplanen og er således ikke en besparelse for psykiatrien. I stedet
skal psykiatriens aktivitetskrav øges med 0,5 %. Hertil lægges det generelle krav på 2 %, som regionsrådet
tidligere har besluttet. I alt et aktivitetskrav på 2,5 %.
Herudover har psykiatrien et krav om besparelser på 0,25 % svarende til 4 mio. kr.
I alt bliver der tilført finansieringen af investeringsplanen 111 mio. kr. i 2015.
For Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt er der i budget 2015 et yderligere produktivitetskrav på 60
mio. kr. Produktivitetsundersøgelsen for 2012 viste, at produktiviteten for Aarhus Universitetshospital og
Hospitalsenhed Midt var lavere end sammenlignelige hospitaler. På den baggrund har de pågældende hospitaler
fået et yderligere produktivitetskrav.
I forbindelse med omstillingsplanen besluttede regionsrådet, at større funktionsændringer mellem de to
hospitalsmatrikler Silkeborg og Viborg skal godkendes politisk. I forbindelse med godkendelsen af akutplanen
forudsættes tilsvarende, at ændringer i den lægefaglige backup for akutklinikken forelægges politisk.
Forligspartierne tager hospitalsledelsens forslag af 14. august 2014 til justering af opgaverne på
Regionshospitalet Silkeborg til efterretning, idet forslaget om kapelfunktionen gøres til genstand for særskilt
politisk vurdering og beslutning i regionsrådet.
For administrationen fastsættes et produktivitetskrav på 2 % i 2015, der er gennemført ved en besparelse på 2 %
af lønudgifterne på de administrative stabe.
Region Midtjylland har mulighed for at imødekomme produktivitetskrav og udgiftspres på en række områder. Det
drejer sig blandt andet om at undgå overflødige behandlinger og spild, en fortsat udvidelse og indgåelse af
indkøbsaftaler, en styrkelse af kapacitetsudnyttelsen på vore hospitaler, en øget og bedre anvendelse af vore it
systemer samt i øvrigt udvikle fælles opgaveløsninger.
Kvalitetsmål
Kvalitetsmålene skal være med til at sikre patienterne en høj kvalitet af de ydelser, de modtager i Region
Midtjyllands sundhedsvæsen. Men samtidig vil en øget fokus på kvaliteten være med til at styrke økonomien
igennem forskellige initiativer. God kvalitet vil frigøre ressourcer til gavn for patienterne.
Budget 2015 indeholder 12 bindende kvalitetsmål herunder kvalitetsmål for kræftpakker.
Anlæg
Region Midtjylland har en ambitiøs investeringsplan, der skal sikre effektiv drift, større patienttilfredshed og høj
kvalitet i sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. Med budget 2015 fastholdes investeringsplanen, og de samlede
udgifter til partikelterapi på Aarhus Universitetshospitalet indarbejdes i planen.
I budget 2015 holdes anlægsudgifterne indenfor anlægsrammerne i økonomiaftalen, og for at fastholde den
ambitiøse investeringsplan er der i 2015 budgetteret med driftsanskaffelser for 99 mio. kr. Driftsanskaffelserne
finansieres af driftsbudgettet.
I 2015 afsættes en leasingramme på 118 mio. kr. I perioden 2015 til 2019 er der forudsat en samlet leasingramme
på 822,5 mio. kr. Leasingaftalerne giver øgede udgifter til leasingydelser i de kommende år. Leasingaftalerne giver
det fornødne råderum til gennemførelse af investeringsplanen og sikrer samtidig et stabilt driftsbudget.
Eventuelle mindreforbrug i de kommende år skal anvendes til at indfri leasinggæld.
Forligspartierne er enige om at fastholde principperne for finansieringen af investeringsplanen fra budgetforliget
for 2013.
Budget 2015
13
Indledning
Budgetforlig 2015
Det bemærkes, at alle anlægsprojekter i investeringsplanen forudsætter særskilt politisk bevilling inden de kan
igangsættes, jf. regionens bevillingsregler.
Kvalitetsfondsprojekterne
I økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og Danske Regioner er der skønnet et afløb på kvalitetsfondsbyggerierne på samlet set 4,6 mia. kr. i 2015. Region Midtjylland har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb i
2015 på udgifter til kvalitetsfondsbyggerier på 2.193 mio. kr. Dette beløb er lavere, end hvad regionen tidligere har
forudsat af afløb i 2015. Reduktionen skal ses i lyset af, at der erfaringsmæssigt sker forsinkelser på nogle af
kvalitetsfondsprojekterne, hvormed det samlede afløb reduceres. Der er dog samtidig med økonomiaftalen for
2015 ”lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i overensstemmelse med indgående kontrakter og
planer”.
3. Socialområdet
På socialområdet er budgetlægningen baseret på styringsaftalen, som regionen indgår med de 19 kommuner. Der
er ikke foreslået takstreduktioner i styringsaftalen for 2015, og der er ingen kommuner, der ønsker at overtage
sociale tilbud i 2015.
Regionsrådet vedtog i 2013 en strategi for regionens arbejde på og videreudvikling af det specialiserede
socialområde. Regionsrådet følger også i 2015 arbejdet med realisering af den sociale strategi.
4. Regional Udvikling
Forligspartierne konstaterer, at det desværre ikke i 2015 har været muligt at prioritere yderligere midler til det
regionale udviklingsområde i forbindelse med indgåelse af Økonomiaftalen. Samtidig udtrykker forligspartierne
tilfredshed med, at regionerne i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen har overtaget opgaver på
Miljøområdet indenfor råstofområdet vedrørende udstedelse af tilladelser til råstofudvinding.
Forligspartierne udtrykker glæde over, at der nu er fundet en løsning mellem Region Midtjylland, Aarhus Kommune
og regeringen i forhold til underbudgetteringen af Letbaneprojektet på ca. 700 mio. kr. Der er med trafikaftalen af
12. juni 2014 indgået en aftale, hvor staten og Aarhus Kommune hver indskyder 330 mio. kr. og Region Midtjylland
skal indskyde ekstra 40 mio. kr., som forventes finansieret ved lån. Forslag til finansiering af Region Midtjyllands
merudgifter vil blive forelagt regionsrådet, når den endelige lovgivning er på plads i efteråret 2014. Der er nu skabt
basis for, at et meget væsentligt regionalt udviklingsprojekt i regionen kan videreudvikles. Der etableres med
letbanen en moderne og miljørigtig transport i og omkring Aarhus, som bl.a. også skal gøre det Det Nye
Universitetshospital let tilgængelig via offentlig transport.
Den samlede økonomi i letbaneprojektet vil først være kendt efter udbud af driftsanlæg i løbet af 2015. Såvel
anlægsprojektet som den kommende drift vil fordre en stram økonomistyring.
Forligspartierne ser ligeledes frem til, at der udarbejdes en Vækst- og Udviklingsstrategi, som kan understøtte
virksomhedsudviklingen og jobskabelsen i regionen.
5. Finansielle poster
I budget 2015 er der på sundhedsområdet et træk på likviditeten på 187 mio. kr. Likviditetstrækket kommer især af,
at Region Midtjylland ikke får finansiering til renter og afdrag for 172 mio. kr.
I budget 2015 afdrages der på den langfristede gæld på i alt 326 mio. kr. , og der forudsættes lån til refinansieringen af afdrag på 163 mio. kr. Med budget 2015 reduceres regionens langfristede gæld – eksklusiv
kvalitetsfondsprojekterne - således med 163 mio. kr.
Regionen har i 2015 et låneoptag til kvalitetsfondsprojekterne på i alt 659 mio. kr. Lånene til
kvalitetsfondsprojekterne, som kan sammenlignes med byggekreditter, indfries i takt med, at salgsindtægterne
fra de ledige hospitalsmatrikler kommer.
6. Hensigtserklæringer
A. Styrket tværsektorielt samarbejde om mere lighed i sundhed
Mere social lighed i sundhed er centrale temaer i både sundhedsplanen og den kommende sundhedsaftale.
Udfordringen er særlig stor for visse grupper i samfundet. Samtidigt kan det konstateres, at vi på tværs af sektorer
ikke med de gængse værktøjer er lykkedes særlig godt – og at der er behov for at udvikle nye løsninger, som er
målrettet specifikke målgrupper.
Budget 2015
14
Indledning
Budgetforlig 2015
Forligspartierne er derfor enige om, at der bør ses nærmere på, hvordan vi kan løfte sundheden for de mest
udsatte grupper. Der lægges derfor op til, at regionen i samarbejde med kommuner, almen praksis og andre
relevante parter iværksætter en undersøgelse af, hvordan vi kan tilrettelægge en bedre og mere optimeret
sundhedsindsats for to grupper:
•
•
Socialt udsatte borgere fx hjemløse, misbrugere, som ofte er underbehandlede, fordi de har vanskeligt
ved at modtage sundhedsydelser i det traditionelle sundhedssystem.
Borgere, som modtager mange ydelser fra kommune, hospital og almen praksis – og som også udfordres
på andre områder i deres liv og derfor er i risiko for at have dårlig trivsel og livskvalitet.
I undersøgelsen vil indgå såkaldte ’prøvehandlinger’, hvor forskellige løsninger testes i mindre skala. Borgervinklen
– og ’på borgerens præmisser’ vil være et centralt afsæt for undersøgelsen. Relevante samarbejdspartnere vil
blive inddraget.
Regionsrådet vil ultimo 2015 blive præsenteret for undersøgelsen samt anbefalinger.
B. Udlevering af receptmedicin på patientens præmisser
Forligspartierne ønsker en nærmere undersøgelse af, hvordan borgeren kan få let adgang til receptpligtigt
medicin, når behandlingen igangsættes af lægevagten. Med udgangspunkt i den nye apotekerlov og den hidtidige
praksis i Region Midtjylland udarbejdes der et forslag til, hvordan der kan sikres et passende serviceniveau.
Administrationen vil fremlægge en sag til regionsrådet medio 2015.
C. Ny styring i et patientperspektiv
Projekt Ny styring i et patientperspektiv løber til udgangen af 2015. Herefter bliver der fulgt op på de valgte mål, og
effekten af projektet vurderes. Det giver mulighed for at afveje nødvendige tilpasninger af projektet og vurdere
eventuelle udvidelser af styringsmodellen.
Regionsrådet præsenteres for en delevaluering i maj 2015.
D. Økonomistyring på sundhedsområdet
Forligspartierne er enige om, at de aftalte økonomiske rammer skal holdes. Det skal sikres, at der til enhver tid sker
de fornødne tilpasninger af budgetterne.
Det anerkendes, at økonomien udfordres af udviklingen vedrørende sygehusmedicin og nye behandlinger, brugen
af privathospitaler, samhandel med andre regioner og anvendelse af siddende patientbefordring samt antallet af
respiratorpatienter og erstatningssager.
Forligspartierne er enige om, at rammerne for styringen af disse områder er:
•
At prioriteringen af sygehusmedicin skal følge de nationale anbefalinger fra RADS og KRIS,
•
At nye behandlinger igangsættes i det omfang, der foreligger sikker evidens for positive resultater af
behandlingen,
•
At hospitalernes kapacitet udnyttes bedst muligt, således at brugen af privathospitaler, samhandel og
siddende patientbefordring optimeres i forhold til det,
•
At Respirationscenter Vest tilbyder borgerne samme service som Respirationscenter Øst, og
•
At der er tilstrækkelig fokus på patientskader og utilsigtede hændelser med henblik på at begrænse
antallet af erstatningssager.
Der er på ovenstående områder et kompliceret samspil med de somatiske hospitalers prioriteringer, hvorfor mereller mindreudgifter skal ses i en sammenhæng.
Det anerkendes samtidig, at hospitalerne er udfordret af implementeringen af udredningsog behandlingsretten,
kræftpakkerne og akutplanen samt produktivitetskravene.
Økonomistyringen på hospitalerne tilrettelægges ud fra følgende principper:
•
•
At der udarbejdes månedlige rapporteringer om forventninger vedrørende ny sygehusmedicin, nye
behandlinger, respiratorpatienter, præhospitalet, privathospitaler, samhandel med andre regioner og
patientskadeerstatninger, således at eventuelle merudgifter udmøntes som besparelser i de somatiske
hospitalers budgetrammer,
At de somatiske hospitaler umiddelbart kan gennemføre nødvendige besparelser, der ikke konflikter med
lovgivning, akutplanen, hospitalsplanen og præhospitalsplanen samt øvrige politiske vedtagne
beslutninger
Budget 2015
15
Indledning
•
•
Budgetforlig 2015
At det forventes, at alle somatiske hospitaler såvel som andre driftsenheder og administration/fællesfunktioner udnytter det økonomiske potentiale af indkøbsaftaler, it-anvendelse, fælles
opgaveløsning mv.
At forslag om ændringer i politisk vedtagne beslutninger om hospitalsstruktur, kvalitets- og servicemål og
øvrige bevillingsændringer forelægges til politisk beslutning på sædvanlig vis.
Forligspartierne noterer sig, at der administrativt er et tæt samarbejde om styring af økonomien, herunder
vurdering af hvilke handlemuligheder regionen har med henblik på at reducere udgiftspresset.
Inden udgangen af 2014 forelægges regionsrådet en nærmere redegørelse for økonomistyringen på
sundhedsområdet, herunder
•
en vurdering af udgiftspresset i 2015,
•
en vurdering af handlemuligheder og nødvendige politiske tiltag
I 2015 udarbejdes tilsvarende redegørelser i forbindelse med den løbende økonomirapportering.
E. Konsolidering på sundhedsområdet
I Investeringsplanen er der en samlet leasingramme på 822,5 mio. kr. i perioden 2015-2019. Leasingrammen er
nødvendig for at gennemføre regionens ambitiøse investeringsplan.
Forligspartierne er enige om, at eventuelle mindreforbrug på sundhedsområdets nettodriftsudgifter i de
kommende år anvendes til at konsolidere regionens økonomi gennem indfrielse af leasinggæld.
F. Sundhedshuse
Regionsrådet har den 20. april 2014 godkendt en helhedsplan for Skive Sundhedshus. I helhedsplanen peges på en
række handlepunkter til forbedring af Sundhedshusets funktioner - herunder øget tilgængelighed og service for
brugerne. Der udarbejdes lignende planer for de øvrige sundhedshuse.
Forligspartierne ønsker, at der over 2015 og 2016 afsættes 6,0 mio. kr. til at gennemføre ombygninger og
bygningsmæssige forbedringer. Administrationen undersøger muligheden for at finansiere udgiften gennem
midler i regeringens sundhedsudspil og/eller ved salg af bygninger i forbindelse med sundhedshuse. Alternativt
finansieres udgiften inden for rammen til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter i Investeringsplanen.
Regionsrådet forelægges forslag til udmøntning og finansiering af tiltagene omkring årsskiftet 2014/2015.
G. Aarhus Letbane
I trafikaftale af 12. juni 2014 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten øger
staten sit bidrag med yderligere 330 mio. kr. til anlæggelse af Aarhus Letbane. En præmis for dette bidrag er, at
staten udtræder af Aarhus Letbane i/s, og at statens samlede bidrag konverteres til et tilskud.
En konsekvens af statens udtræden af anlægsselskabet er, at det bliver Aarhus kommune og Region Midtjylland,
der alene bærer de økonomiske risici i forhold til projektet. Der bliver behov for en væsentlig styrket
økonomistyring og –kontrol af anlæggelsen af Aarhus letbane. Det kan f.eks. ske ved hyppigere afrapporteringer til
ejerkredsen og/eller ved at tilknytte en ekstern controllerfunktion til projektet.
Statens udtræden af anlægsselskabet giver imidlertid også mulighed for en sammenlægning af anlægs- og
driftsselskaberne. Det forventes, at ændringerne til Lov om Aarhus Letbane fremsættes primo november 2014, og
at loven vedtages inden udgangen af 2014. Det forventes, at Region Midtjylland og Aarhus kommune laver en
aftale om reorganiseringen af Aarhus Letbane således, at den kan træde i kraft samtidig med lovens vedtagelse.
Administrationen vil ultimo 2014 forelægge regionsrådet forslag til en aftale om reorganisering af Aarhus Letbane.
H. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015
Regionsrådet og vækstforum vedtager i sensommeren 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som
samler den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategi i et fælles grundlag for arbejdet med regional
udvikling.
Regionsrådet og vækstforum vil i sit fælles arbejde med udformningen af vækst- og udviklingsstrategien
gennemføre en proces, der involverer alle væsentlige regionale og kommunale parter, samt hente inspiration og
viden fra både nationale og internationale miljøer, som kan bidrage til en strategi, der kan styrke Region
Midtjylland - også i et internationalt perspektiv.
Processen vil have fokus på fire udfordringer, som regionsrådet og vækstforum har prioriteret i 2014:
Konkurrenceevne, klima og ressourcer, velfærd samt demografi, bosætningsmønstre og mobilitet.
Budget 2015
16
Indledning
Budgetforlig 2015
Processen gennemføres som konferencer, workshops og politiske møder med vækstforum og regionsrådet som
værter.
Vækst- og udviklingsstrategien drøftes af Danmarks Vækstråd i marts 2015. På baggrund af anbefalingerne fra
Danmarks Vækstråd sendes et udkast i offentlig høring, og der forventes en endelig vedtagelse i vækstforum og
regionsrådet i sensommeren 2015.
I. Tværgående efter- og videreuddannelsestiltag
Fælles efter- og videreuddannelsestiltag, der involverer sundhedspersonale på tværs af sektorer, kan bl.a. bidrage
til at sikre sammenhængende og effektive patientforløb til gavn for borgerne. Erfaringer viser, at tværsektorielle
kompetenceudviklingstiltag samtidig kan være til gavn for personalets muligheder for udvikling og videndeling og
understøtte, at de kan yde en høj kvalitet og effektivitet, hvilket også bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Forligspartierne ser gerne, at der sker en fortsættelse og videreudvikling af efter-/videreuddannelsestiltag, som
går på tværs af sektorer, og at der fortsat prioriteres midler fra uddannelsespuljer til disse tiltag.
J. Produktivitetskrav og arbejdsmiljø
Sammenhængene mellem produktivitet og arbejdsmiljø skal fortsat være i fokus i MED- og Arbejdsmiljøsystemet
og i den jævnlige dialog mellem forretningsudvalget og Regions-MEDudvalget om bl.a. budgettets konsekvenser
for personaleforholdene. Forligspartierne opfordrer til fortsat stærkt fokus på og erfaringsudveksling om, hvordan
man i praksis kan håndtere evt. krav om produktivitetsudvikling uden at det får negative konsekvenser for
arbejdsmiljøet.
K. Socialrådgivere
Der udarbejdes en redegørelse for hospitalernes brug af socialrådgivere samt en beskrivelse af henholdsvis de
kommunale og regionale forpligtigelser på området.
Endvidere udarbejdes en vurdering af muligheden for at effektivisere den regionale rådgivende indsats og
samspillet med kommunerne.
Redegørelsen forelægges regionsrådet i 1. halvår 2015.
L. Jordforureningsundersøgelser
Det rådgivende udvalg for regional udvikling skal undersøge mulighederne for at prioritere midlerne til
jordforureningsundersøgelser, så de i højere grad anvendes til oprensning af grunde, hvor der er konstateret en
forurening, samt til undersøgelser/oprensning for husejere, der står over for et salg af deres ejendom.
M. Neurologi
De neurologiske afdelinger i Region Midtjylland har væsentlige udfordringer med at følge med det behov, der er for
udredning og behandling af neurologiske lidelser. En af følgevirkningerne heraf er, at Region Midtjylland er
udfordret i forhold til at kunne overholde udredningsretten inden for specialet. Baggrunden for problemerne er
bl.a. vanskeligheder med at rekruttere speciallæger.
Forligspartierne er enige om, at der skal udarbejdes en plan for at opnå kortere ventetider til klassisk neurologi på
de neurologiske afdelinger.
N. Benchmark analyser
Der gennemføres benchmark analyser af det reumatologiske og gynækologiske område i efteråret 2014 som
opfølgning på budgetforliget for 2014. Forligspartierne ønsker, at resultaterne heraf anvendes aktivt til at forøge
produktiviteten og effektiviteten indenfor disse områder. Resultaterne af disse analyser forelægges regionsrådet
mhp. konkret udmøntning.
I løbet af 2015 gennemføres benchmark analyse af ortopædkirurgi og neurologi.
O. Kvalitetsmål vedrørende epikriser i psykiatrien
Forligspartierne er enige om, at psykiatrien omfattes af målsætningen om, at minimum 95 % af epikriserne skal
afsendes senest to hverdage efter udskrivelse.
P. Samarbejde på det psykiatriske område
Der er indgået en administrativ samarbejdsaftale vedrørende retspsykiatriske patienter. Samtidig har
Sundhedskoordinationsudvalget sendt et udkast til sundhedsaftale for 2015-2018 i høring. Sundhedsaftalen
omfatter også aftaler om samarbejdet mellem region, praksissektor og kommuner på det psykiatriske område.
Budget 2015
17
Indledning
Budgetforlig 2015
Forligspartierne lægger vægt på, at erfaringerne fra den administrative samarbejdsaftale følges op med henblik
på eventuelt at udbrede erfaringer fra aftalen til andre grupper af psykiatriske patienter, der har kontakt med både
region, kommuner og evt. andre samarbejdsparter.
Q. Fra stationær til ambulant behandling
Der udarbejdes en analyse af, hvordan sammenhængen i perioden 2012-2014 er i udvikling af stationær og
ambulant behandling.
R. Videndeling og øget fælles implementering
Der skal være mere struktureret fokus på videndeling og implementering af de gode ideer. Akutområdet,
implementering af udredningsretten og brugen af it er naturlige steder at starte, idet der på tværs af hospitaler
deles viden og synliggøres gevinster. Der ud over skal der udvikles koncepter, der på tværs af hospitalerne sikrer,
at kapaciteten bruges bedst muligt.
S. Strategi for udvikling af frivillighedskorpset
Region Midtjylland har en politik for frivillige i sundhedsvæsenet. Der udarbejdes en strategi for udbygning af
frivillighedsindsatsen.
T. Monitorering af kvalitetsmål
Målrettet og differentieret implementering af retningslinjer.
Der bruges mange ressourcer på arbejdet med kliniske retningslinjer. Der skal ses på, om det vil være muligt at
fastholde eller forøge gevinsterne af implementering og monitorering af kliniske retningslinjer samtidig med, at
ressourceindsatsen på området reduceres. Det kan ske ved, at brugen af retningslinjer i højere grad lokalt
tilpasses patienternes konkrete behov.
U. Brug af privatpraktiserende speciallæger
Der udarbejdes en analyse af prisforskelle på ydelser hos privatpraktiserende speciallæger og
hospitalsambulatorier med henblik på at udnytte hospitalsressourcer bedst muligt til absolutte hospitalskrævende
undersøgelser og –behandlinger.
Budget 2015
18
Indledning
Budget 2015
Budgetforlig 2015
20
Sundhed
SUNDHED
Budget 2015
21
Sundhed
2
Sundhed
2.1
Indledning
Indledning
Samlet overblik over Sundhed i Region Midtjylland
Psykiatri
7%
Somatik - Budget 2015
Samlet udgiftsbaseret budget for Somatik: 20.237,4 mia. kr.
* Somatiske hospitaler mv.
* Praksissektor og Tilskudsmedicin
* Sundhedsadministration
15.709,0 mio. kr.
4.426,1 mio. kr.
102,3 mio. kr.
Sundhedsadministration
1%
Praksissektor og
Tilskudsmedicin
20%
Psykiatri - Budget 2015
Samlet udgiftsbaseret budget for Psykiatri: 1.667,7 mio. kr.
Somatiske
hospitaler
72%
Overblik over Somatik
Ansatte
Hospitalerne
Antal helårsstillinger
Hospitalerne er organisatorisk samlet i 5 enheder
med hospitalsledelser, Præhospitalet mv.
21.171
Opgaver
* Hospitalerne
* Nære Sundhedstilbud: Privatpraktiserende
læger, privatpraktiserende speciallæger og
andre tilbud inden for sygesikringsområdet
(fysioterapeuter, tandlæger, kiropraktorer,
psykologer og fodterapeuter)
* Det præhospitale beredskab,
herunder ambulance- og akutbilstjeneste
* Tilskud til medicin
* Derudover kommer en række opgaver inden for
forskning, udvikling, uddannelse og
samarbejdsopgaver med kommunerne
Overblik over Psykiatri
Afdelinger
Ansatte
Voksenpsykiatriske afdelinger
9
Børn- og ungepsykiatriske afdelinger
2
Antal helårsstillinger
2.941
Aktivitet i 2015
Sengedage
Belægningsprocent
171.148
90%
Ambulante besøg
246.505
Personer i kontakt
30.450
Opgaver
* Psykiatriske afdelinger
* Opgaver inden for forskning, udvikling
og uddannelse
* Behandling af læbe-/ganespaltepatienter
Budget 2015
22
Sundhed
Indledning
Sundhed omhandler det somatiske område og det psykiatriske område.
Somatik
Regionen skal drive og udvikle det somatiske sundhedsvæsen og være med til at tilbyde den bedste og nyeste
behandling. Det drejer sig om hospitalerne, tilskud til medicin, de praktiserende læger, ambulance- og
akutbilstjeneste og det øvrige såkaldte præhospitale beredskab, speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger,
kiropraktorer, psykologer og fodterapeuter. Derudover er der en række opgaver inden for forskning, udvikling og
uddannelse.
Psykiatri
Psykiatri og Social har ansvaret for regionens opgaver inden for psykiatriområdet.
Psykiatrien omfatter tilbud efter sundhedslovgivningen. Tilbuddene omfatter indlæggelse, dagbehandling eller
ambulant behandling på psykiatriske afdelinger, og dagbehandling eller ambulant behandling lokalt.
Foruden psykiatri varetager Psykiatri og Social indenfor sundhedslovgivningen behandling af læbe-/ganespaltepatienter i Vestdanmark, tilbud til senhjerneskadede patienter i form af logopæd bistand og audiologisk bistand i
tilknytning til regionens audiologiske afdelinger. Desuden tilbydes tidlig indsats i forhold til børn født med fysiske
handicaps.
2.1.1 Politiske målsætninger og fokusområder for 2015
De politiske målsætninger for Sundhed i 2015 udstikker retningen for det kommende års arbejde med at målrette
Region Midtjylllands sundhedsvæsens ydelser, så borgerne får mest mulig sundhed for indsatsen.
Den overordnede ramme for dette arbejde er regionens sundhedsplan. Sundhedsplanen bærer titlen ”Fælles
ansvar for sundhed” og indeholder følgende tre hovedspor:
•
•
•
På patientens præmisser
Sundhed og sammenhæng – gensidig afhængighed
Den bedste kvalitet – hver gang på den rigtige måde
Sundhedsplanen favner en række hidtidige planer og strategier, der dermed sammen med nationale udmeldinger
også er med til at sætte rammen for arbejdet med at udvikle sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. Her kan bl.a.
nævnes Akutplan (2007), Hospitalsplan (2008), Omstillingsplanen (2011), Fødeplan (2012), Psykiatriplan (2013)
samt planerne på praksisområdet og sundhedsaftalerne.
På patientens præmisser
Sporet “På patientens præmisser” er gennemgående i hele sundhedsplanen. Region Midtjylland sætter således
med Sundhedsplanen patientinddragelse højt. Patientforløbene skal i højere grad tilpasses den enkelte patient og
inddrage patientens egne ressourcer. Forskningsresultater viser, at patientinddragelse har positiv effekt på både
kvalitet, brugertilfredshed og ressourceudnyttelse. Bedre informerede patienter følger i højere grad de sundhedsprofessionelles anbefalinger, udviser større tilfredshed med behandlingen og har bedre behandlingsresultater.
Region Midtjylland vil i 2015 fortsætte arbejdet med konkrete initiativer vedrørende inddragelse og fælles
beslutningstagen, herunder bl.a. uddannelse af personalet. Desuden skal der bredt arbejdes på, at tankesættet
omkring På patientens præmisser skal indgå i alle relationer mellem personale og patient og i alle nye initiativer.
Blandt de konkrete initiativer kan nævnes en øget forskningsindsats på området, og at der i Psykiatriplanen
lægges vægt på at opnå en bedre behandling ved at styrke den enkelte patient og dennes pårørende til bedre
mestring af egen sygdom.
Både i Psykiatriplanen og i Kvalitetsstrategien på sundhedsområdet er der fokus på tilgangen. F.eks. lægges der i
psykiatriplanen vægt på at opnå en bedre behandling ved at styrke den enkelte patient og dennes pårørende til
bedre mestring af egen sygdom. Og som en del af Kvalitetsstrategien vil der være særlig fokus på inddragelse af
patienter og pårørende i udviklingen af sundhedsvæsenet. Mange undersøgelser påviser, at der er store gevinster
at hente både systemmæssigt og menneskeligt ved at udnytte patienter og pårørendes potentiale.
Blandt de konkrete initiativer kan iøvrigt også nævnes en øget forskningsindsats på området.
Sundhed og sammenhæng – gensidig afhængighed
Et sammenhængende stærkt nært sundhedsvæsen er en af nøglerne til at arbejde med de udfordringer, som det
samlede sundhedsvæsen står overfor.
Budget 2015
23
Sundhed
Indledning
Et centralt mål for 2015 er derfor at videreudvikle og styrke det nære sundhedsvæsen. Dette skal blandt andet ske
ved at udarbejde fælles målsætninger og strategier og ved at inddrage praksissektoren yderligere i det samlede
sundhedsvæsen. Region Midtjylland vil i 2015 desuden understøtte, at der kommer forsøg i gang med nye
samarbejdsmodeller. Et eksempel på dette er relationel ledelse, der gerne skal styrke arbejdsfællesskabet og
dermed nedbryde silotænkningen, således at der er en mere naturlig forståelse for, at parterne inkl. patienten er
gensidige afhængige af hinanden. Som led i det styrkede samarbejde skal hospitaler og praksislæger understøtte
kommunernes forebyggelsesopgave.
Behandling i eget hjem er i løbet af de senere år blevet styrket. I 2015 vil hospitalerne i tæt samarbejde med
kommunerne og praktiserende læger udvikle deres rolle, så den understøtter et sammenhængende
sundhedsvæsen gennem ansvar for det samlede patientforløb. Det skal blandt andet ske ved at give kommuner og
praksis nemmere adgang til viden og rådgivning på hospitalerne bl.a. via telemedicinske løsninger.
Der er fortsat behov for fokus på, at op mod hver tredje dansker i dag lider af en eller flere kroniske sygdomme, og
at antallet forventes at vokse de kommende år. Borgere med en kronisk sygdom har således som gennemsnit
mange kontakter til både hospital, praktiserende læge og kommunen. Det er derfor afgørende, at borgeren
tilbydes en sammenhængende og velkoordineret indsats af høj kvalitet. Region Midtjylland er allerede godt på vej,
eksempelvis med implementeringen af en række forløbsprogrammer. Men der er fortsat behov for nyudvikling.
Inden for psykiatrien er et tæt samarbejde mellem kommune, praksissektor og den specialiserede psykiatri
ligeledes en væsentlig brik.
Det er vigtigt, at sundhedsvæsenets parter påtager sig et populationsansvar og samarbejder om rette
sundhedsydelser til rette patienter. En populationstilgang er at tage afsæt i en samlet patientpopulation, fx alle
diabetikere i et velafgrænset område (klynge eller praksis), og viden om gruppens sundhedskarakteristika (antal,
behov og forbrug af sundhedsydelser). I regi af Sundhedsplanen 2015 - 2018 vil Region Midtjylland i samarbejde
med kommunerne og praksissektoren arbejde med at opstille fælles mål for, hvad vi vil med sundhedsvæsnet.
Hvorved indsatser og investeringer kan prioriteres og måles for at få viden om, hvordan befolkningens sundhedstilstand forbedres.
Sundhedsaftalerne har gennem de sidste år været en grundsten i de markante forbedringer i samarbejdet mellem
hospitaler, kommuner og praksissektor. Sundhedsaftalen er et væsentligt element i at understøtte det sammenhængende patientforløb. I Økonomiaftalen for 2014 blev det fastsat, at den næste generation af sundhedsaftaler
for perioden 2015-2019 skal bestå af én aftale for hver region. Den kommende aftale er under udarbejdelse her i
2014 med planlagt godkendelse i regionsråd/kommunalbestyrelser december 2014/januar 2015.
Der er fire obligatoriske indsatsområder, der skal laves aftaler om:
•
•
•
•
Forebyggelse
Behandling og pleje
Genoptræning og rehabilitering
Sundheds-IT og digitale arbejdsgange.
Sundhedsaftalen opstiller derudover en række politiske mål for det tværsektorielle samarbejde, herunder blandt
andet reduktion af behov for akutte indlæggelser, reduktion af social ulighed i sundhed og fokus på sundhed for
børn og for borgere med psykisk sygdom.
Som følge af ny lovgivning skal Praksisplanudvalget udarbejde en praksisplan for almen praksis. Arbejdet er i gang
og vil i første omgang fokusere på lægedækning, herunder lægedækning af borgere på kommunale midlertidige
opholdpladser. Praksisplanarbejdet skal dernæst formulere og følge opgaveudvikling af almen praksis.
Den bedste kvalitet – hver gang på den rigtige måde
Region Midtjylland har indført den nye kvalitetsdagsorden, hvor fokus skifter fra primært at være på produktivitet
til i langt højere grad at inddrage kvalitet – fra at producere mest muligt til at producere bedst muligt. Region
Midtjylland vil have fokus på de resultater, sundhedsvæsenet skaber for patienterne og på at skaffe overblik over
kvaliteten i alle sektorer og identificere de områder, hvor man gennem øget kvalitet kan reducere omkostningerne
og så vidt muligt eliminere forebyggelige patientgener.
De kommende indsatser vil have fokus på at forebygge komplikationer, reducere spild, lave færre fejl, monitorere
og evaluere indsatserne ved øget adgang og anvendelse af sundhedsdata, anvende den nyeste viden og på
forskning og uddannelse.
Inden for psykiatrien skal den faglige kvalitet styrkes ved at forbedre patientens vej igennem behandlingsforløbet.
Der skal arbejdes med bedre sikkerhed blandt andet ved at mindske antallet af utilsigtede hændelser,
Budget 2015
24
Sundhed
Indledning
fejlmedicinering mv. Der har gennem flere år kørt en proces med omlægning i retning af mere specialisering og
dette fortsætter for at sikre, at patienter med psykisk sygdom får lige adgang til behandling af høj kvalitet. Endelig
skal bedre behandling understøttes af mere kliniknær forskning. Længere liv er også en klar målsætning i
psykiatriplanen. Dette skal ske ved at sætte fokus på og arbejde med livsstilsfaktorer såsom rygning, kost, alkohol
og motion og derved nedbringe den overdødelighed blandt psykisk syge, der ses. Samarbejdet mellem somatik og
psykiatri skal integreres bedre så somatiske sygdomme blandt psykisk syge kan opspores tidligere.
Region Midtjylland udvalgte 11 kvalitetsmål til at indgå i budget 2013 -16, og andre indfases løbende i de
efterfølgende budgetår. Der vil løbende blive fulgt op på kvalitetsmålene i regionsoverblik, sundhedsoverblik og
årsrapporter for Region Midtjylland.
Med udgangspunkt i en kvalitetstankegang og ønsket om at få mest mulig sundhed for pengene godkendte
regionsrådet i starten af 2014 igangsættelsen af projekt Ny styring i et patientperspektiv, hvor en række afdelinger
bliver undtaget fra at styre efter DRG-værdien. Afdelingerne skal i stedet styre efter nogle selvvalgte patient- og
kliniknære mål foruden de i forvejen vedtagne økonomi-, service- og kvalitetsmål i budgettet.
I 2014 har de deltagende afdelinger fastsat hvilke mål, der vil kunne understøtte den ønskede adfærd mod at
levere mest mulig sundhed for indsatsen. I 2015 vil afdelinger skulle fortsætte med at arbejde under dette nye
styringsparadigme, samtidig med at det overordnet undersøges, hvad konsekvenserne er for regionens
aktivitetsafhængige finansiering, når man fjerner styring efter DRG-værdi og i stedet retter fokus mod mere
patient- og kliniknære mål.
De 9 afdelinger, der indgår, er:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers
Medicinsk afdeling, Hospitalsenhed Horsens
Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest
Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt
Hoved-Neuro Centret, Aarhus Universitetshospitals med afdelingerne:
Neurokirurgisk afdeling
Øre-, næse- og halsafdelingen
Neurologisk afdeling
Øjenafdelingen
Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling
Akutprogrammet
Et andet væsentligt initiativ, der sigter på at højne kvaliteten for patienterne er akutprogrammet.
Der er i forbindelse med akutprogrammet udarbejdet fire overordnede målsætninger for de akutte patientforløb:
• Hospitalsvisitation i Akutafdelingen, inkl. ét fælles telefonnummer på hvert hospital til praktiserende læger
og lægevagt
• Hastegradsvurdering ved ankomsten
• Relevant speciallæge inddrages i udredning og behandlingsplan i løbet af den første time
• Behandlingsplan lagt inden fire timer efter ankomst til akutafdelingen
I 2014 er der etableret hospitalsvisitationer på alle fem akuthospitaler. Samtidig er der fra 1. maj 2014 etableret
døgndækkende tilstedeværelse af speciallæger i akutmodtagelsen, med henblik på hurtig afklaring og lægefaglig
patientforløbsledelse. I 2014 har der også været arbejdet med beskrivelse af de overordnede rammer for
integration af modtagelse af de akut syge psykiatriske patienter i de fælles akutmodtagelser.
I 2015 har akutprogrammet fokus på udvikling af fælles løsninger på tværs af akuthospitalerne, f.eks. vedrørende
teknologisk understøttelse af diagnostik og vagtfællesskaber. Derudover er samarbejdet mellem akutafdelingerne, kommunerne og almen praksis centrale indsatsområder for akutprogrammet i 2015. Væsentlige
emner i den forbindelse er gode udskrivelsesforløb, og forebyggelse af unødvendige indlæggelser. Udvikling af
samarbejdet kommer til at foregå i tråd med udfoldelse af temaerne i sundhedsaftalerne, som beskrevet ovenfor.
Udredningsretten
Endelig kan det bemærkes, at der også i 2015 skal bruges betydelige ressourcer på at overholde udredningsretten
og herunder at sikre, at det tovholderansvar, som hospitalerne har fået for de komplicerede udredningsforløb,
kommer til at virke fuldt ud til gavn for patienterne. Særligt skal det bemærkes, at udredningsretten først trådte i
kraft inden for psykiatrien den 1. september 2014, og på det tidspunkt med tidsfrist på 2 måneder. Fristen skærpes
1. september 2015 til 1 måned svarende til somatikken.
Budget 2015
25
Sundhed
Indledning
Regionsrådet har besluttet nedenstående succesmål for udredningsretten:
•
•
Minimum 90 % af alle udredningspatienter skal være udredt inden for 30 dage.
Maksimalt 10 % af alle udredningspatienter må have en udredningstid over 30 dage. Overskridelserne skal
være fagligt begrundede, og patienterne skal have udleveret en udredningsplan.
I 2015 forventes en betydelig forbedret databaseret opfølgning på overholdelsen af udredningsretten på regionalt
og nationalt regi. Dette vil understøtte hospitalernes arbejde med at sikre fuld målopfyldelse inden for alle
områder.
På området er indgået følgende hensigtserklæringer:
Styrket tværsektorielt samarbejde om mere lighed i sundhed
Mere social lighed i sundhed er centrale temaer i både sundhedsplanen og den kommende sundhedsaftale.
Udfordringen er særlig stor for visse grupper i samfundet. Samtidigt kan det konstateres, at vi på tværs af sektorer
ikke med de gængse værktøjer er lykkedes særlig godt – og at der er behov for at udvikle nye løsninger, som er
målrettet specifikke målgrupper.
Forligspartierne er derfor enige om, at der bør ses nærmere på, hvordan vi kan løfte sundheden for de mest
udsatte grupper. Der lægges derfor op til, at regionen i samarbejde med kommuner, almen praksis og andre
relevante parter iværksætter en undersøgelse af, hvordan vi kan tilrettelægge en bedre og mere optimeret
sundhedsindsats for to grupper:
•
•
Socialt udsatte borgere fx hjemløse, misbrugere, som ofte er underbehandlede, fordi de har vanskeligt ved at
modtage sundhedsydelser i det traditionelle sundhedssystem.
Borgere, som modtager mange ydelser fra kommune, hospital og almen praksis – og som også udfordres på
andre områder i deres liv og derfor er i risiko for at have dårlig trivsel og livskvalitet.
I undersøgelsen vil indgå såkaldte ’prøvehandlinger’, hvor forskellige løsninger testes i mindre skala. Borgervinklen
– og ’på borgerens præmisser’ vil være et centralt afsæt for undersøgelsen. Relevante samarbejdspartnere vil
blive inddraget.
Regionsrådet vil ultimo 2015 blive præsenteret for undersøgelsen samt anbefalinger.
Udlevering af receptmedicin på patientens præmisser
Forligspartierne ønsker en nærmere undersøgelse af, hvordan borgeren kan få let adgang til receptpligtigt
medicin, når behandlingen igangsættes af lægevagten. Med udgangspunkt i den nye apotekerlov og den hidtil
praksis i Region Midtjylland udarbejdes, der et forslag til, hvordan der kan sikres et passende service niveau.
Administrationen vil fremlægge en sag til regionsrådet medio 2015.
Projekt Ny styring i et patientperspektiv løber til udgangen af 2015. Herefter bliver der fulgt op på de valgte mål og
effekten af projektet vurderes. Det giver mulighed for at afveje nødvendige tilpasninger af projektet og vurdere
eventuelle udvidelser af styringsmodellen.
Regionsrådet præsenteres for en delevaluering i maj 2015.
Økonomistyring på sundhedsområdet
Forligspartierne er enige om, at de aftalte økonomiske rammer skal holdes. Det skal sikres, at der til enhver tid sker
de fornødne tilpasninger af budgetterne.
Det anerkendes, at økonomien udfordres af udviklingen vedrørende sygehusmedicin og nye behandlinger, brugen
af privathospitaler, samhandel med andre regioner og anvendelse af siddende patientbefordring samt antallet af
respiratorpatienter og erstatningssager.
Forligspartierne er enige om, at rammerne for styringen af disse områder er:
•
•
At prioriteringen af sygehusmedicin skal følge de nationale anbefalinger fra RADS og KRIS,
At nye behandlinger igangsættes i det omfang, der foreligger sikker evidens for positive resultater af
behandlingen,
Budget 2015
26
Sundhed
•
•
•
Indledning
At hospitalernes kapacitet udnyttes bedst mulig, således at brugen af privathospitaler, samhandel og
siddende patientbefordring optimeres i forhold til det
At respirationscenter vest tilbyder borgerne samme service som respirationscenter øst
At der er tilstrækkelig fokus på patientskader og utilsigtede hændelser med henblik på at begrænse antallet af
erstatningssager.
Der er på ovenstående områder et kompliceret samspil med de somatiske hospitalers prioriteringer, hvorfor mereller mindreudgifter skal ses i en sammenhæng.
Det anerkendes samtidig, at hospitalerne er udfordret af implementeringen af udredningsog behandlingsretten,
kræftpakkerne og akutplanen samt produktivitetskravene.
Økonomistyringen på hospitalerne tilrettelægges ud fra følgende principper:
•
•
•
•
At der udarbejdes månedlige rapporteringer om forventninger vedrørende ny sygehusmedicin, nye
behandlinger, respiratorpatienter, præhospitalet, privathospitaler, samhandel med andre regioner og
patientskadeerstatninger, således at eventuelle merudgifter udmøntes som besparelser i de somatiske
hospitalers budgetrammer,
At de somatiske hospitaler umiddelbart kan gennemføre nødvendige besparelser, der ikke konflikter med
lovgivning, akutplanen, hospitalsplanen og præhospitalsplanen samt øvrige politiske vedtagne beslutninger
At det forventes at alle somatiske hospitaler såvel som andre driftsenheder og
administration/fællesfunktioner udnytter det økonomiske potentiale af indkøbsaftaler, IT-anvendelse, fælles
opgaveløsning mv.
At forslag om ændringer i politisk vedtagne beslutninger om hospitalsstruktur, kvalitets- og servicemål og
øvrige bevillingsændringer forelægges til politisk beslutning på sædvanlig vis.
Forligspartierne noterer sig, at der administrativt er et tæt samarbejde om styring af økonomien, herunder
vurdering af hvilke handlemuligheder regionen har med henblik på at reducere udgiftspresset.
Inden udgangen af 2014 forelægges regionsrådet en nærmere redegørelse for økonomistyringen på
sundhedsområdet, herunder
•
•
en vurdering af udgiftspresset i 2015,
en vurdering af handlemuligheder og nødvendige politiske tiltag
I 2015 udarbejdes tilsvarende redegørelser i forbindelse med den løbende økonomirapportering.
Konsolidering på sundhedsområdet
I investeringsplanen er der en samlet leasingramme på 822,5 mio. kr. i perioden 2015-2019. Leasingrammen er
nødvendig for at gennemføre regionens ambitiøse investeringsplan.
Forligspartierne er enige om, at eventuelle mindreforbrug på sundhedsområdets nettodriftsudgifter i de
kommende år anvendes til at konsolidere regionens økonomi gennem indfrielse af leasinggæld.
Sundhedshuse
Regionsrådet har d. 20. april 2014 godkendt en helhedsplan for Skive Sundhedshus. I helhedsplanen peges på en
række handlepunkter til forbedring af Sundhedshusets funktioner - herunder øget tilgængelighed og service for
brugerne. Der udarbejdes lignende planer for de øvrige sundhedshuse.
Forligspartierne ønsker, at der over 2015 og 2016 afsættes 6,0 mio. kr. til at gennemføre ombygninger og
bygningsmæssige forbedringer. Administrationen undersøger muligheden for, at finansiere udgiften gennem
midler i regeringens sundhedsudspil og/eller ved salg af bygninger i forbindelse med sundhedshuse. Alternativt
finansieres udgiften inden for rammen til vedligeholdelses- og driftsnødvendige projekter i investeringsplanen.
Regionsrådet forelægges forslag til udmøntning og finansiering af tiltagene omkring årsskiftet 2014/2015.
Tværgående efter- og videreuddannelsestiltag
Fælles efter- og videreuddannelsestiltag, der involverer sundhedspersonale på tværs af sektorer, kan bl.a. bidrage
til at sikre sammenhængende og effektive patientforløb til gavn for borgerne. Erfaringer viser, at tværsektorielle
kompetenceudviklingstiltag samtidigt kan være til gavn for personalets muligheder for udvikling og videndeling, og
understøtte at de kan yde en høj kvalitet og effektivitet, hvilket også bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Forligspartierne ser gerne, at der sker en fortsættelse og videreudvikling af efter-/videreuddannelsestiltag, som
går på tværs af sektorer, og at der fortsat prioriteres midler fra uddannelsespuljer til disse tiltag.
Budget 2015
27
Sundhed
Indledning
Produktivitetskrav og arbejdsmiljø
arbejdsmiljøet.
Socialrådgivere
Der udarbejdes en redegørelse for hospitalernes brug af socialrådgivere, samt en beskrivelse af henholdsvis de
kommunale og regionale forpligtigelser på området.
Endvidere udarbejdes en vurdering af muligheden for at effektivisere den regionale rådgivende indsats og
samspillet med kommunerne.
Redegørelsen forelægges regionsrådet i 1. halvår 2015.
Neurologi
De neurologiske afdelinger i Region Midtjylland har væsentlige udfordringer med at følge med det behov, der er for
udredning og behandling af neurologiske lidelser. En af følgevirkningerne heraf er, at Region Midtjylland er
udfordret i forhold til at kunne overholde udredningsretten inden for specialet. Baggrunden for problemerne er
bl.a. vanskeligheder med at rekruttere speciallæger.
Forligspartierne er enige om, at der skal udarbejdes en plan for at opnå kortere ventetider til klassisk neurologi på
de neurologiske afdelinger.
Benchmark analyser
Der gennemføres benchmark analyser af det reumatologiske og gynækologiske område i efteråret 2014 som
opfølgning på budgetforliget for 2014. Forligspartierne ønsker, at resultaterne heraf anvendes aktivt til at forøge
produktiviteten og effektiviteten indenfor disse områder. Resultaterne af disse analyser forelægges regionsrådet
mhp. konkret udmøntning.
I løbet af 2015 gennemføres benchmark analyse af ortopædkirurgi og neurologi.
Kvalitetsmål vedrørende epikriser i psykiatrien
Forligspartierne er enige om, at psykiatrien omfattes af målsætningen om, at minimum 95 % af epikriserne skal
afsendes senest to hverdage efter udskrivelse.
Samarbejde på det psykiatriske område
Der er indgået en administrativ samarbejdsaftale vedrørende retspsykiatriske patienter. Samtidig har
Sundhedskoordinationsudvalget sendt et udkast til sundhedsaftale for 2015-2018 i høring. Sundhedsaftalen
omfatter også aftaler om samarbejdet mellem region, praksissektor og kommuner på det psykiatriske område.
Forligspartierne lægger vægt på, at erfaringerne fra den administrative samarbejdsaftale følges op med henblik
på eventuelt at udbrede erfaringer fra aftalen til andre grupper af psykiatriske patienter, der har kontakt med både
region, kommuner og evt. andre samarbejdsparter.
Fra stationær til ambulant behandling
Der udarbejdes en analyse af, hvordan sammenhængen i perioden 2012-2014 er i udvikling af stationær og
ambulant behandling.
Videndeling og øget fælles implementering
Der skal være mere struktureret fokus på videndeling og implementering af de gode ideer. Akutområdet,
implementering af udredningsretten og brugen af it er naturlige steder at starte, idet der på tværs af hospitaler
deles viden og synliggøres gevinster. Der ud over skal der udvikles koncepter, der på tværs af hospitalerne sikrer,
at kapaciteten bruges bedst muligt.
Strategi for udvikling af frivillighedskorpset
Region Midtjylland har en politik for frivillige i sundhedsvæsenet. Der udarbejdes en strategi for udbygning af
frivillighedsindsatsen.
Budget 2015
28
Sundhed
Indledning
Monitorering af kvalitetsmål
Målrettet og differentieret implementering af retningslinjer.
Der bruges mange ressourcer på arbejdet med kliniske retningslinjer. Der skal ses på, om det vil være muligt at
fastholde eller forøge gevinsterne af implementering og monitorering af kliniske retningslinjer samtidig med, at
ressourceindsatsen på området reduceres. Det kan ske ved, at brugen af retningslinjer i højere grad lokalt
tilpasses patienternes konkrete behov.
Brug af privatpraktiserende speciallæger
Der udarbejdes en analyse af prisforskelle på ydelser hos privatpraktiserende speciallæger og
hospitalsambulatorier med henblik på at udnytte hospitalsressourcer bedst muligt til absolutte hospitalskrævende
undersøgelser og –behandlinger.
2.1.2 Styrende og vejledende ressource og nøgletal
Ved regionsrådets bevillingsafgivelse indgår der, som en del af de materielle vilkår for bevillinger også
budgetbemærkninger. Budgetbemærkningerne er - på samme måde som selve bevillingerne – bindende for
anvendelsen og forvaltningen af de afgivne bevillinger.
Ligeledes er de enkelte bevillingshavere underlagt de rammer og planer som fremgår af bl.a. Akutplanen,
Hospitalsplanen, Psykiatriplanen og konkrete politiske beslutninger. Herunder også de aftaler og bindinger som
ligger i de årlige budgetforlig og andre indgåede politiske aftaler med aktivitets- og kvalitetsmæssigt indhold i
forhold til et hospitalstilbud.
I bevillings- og kompetencereglerne fremgår det herudover, at det i budgetbemærkningerne skal fremgå om
nøgletallene er formelt bindende for bevillingen eller om de udelukkende er af vejledende karakter.
Regionsrådet har fastlagt, at der opereres med:
•
Styrende ressource og nøgletal med budgetregulerende effekt ved afvigelser mellem fastsat måltal og
opgjorte måltal
•
Styrende ressource og nøgletal som er retningsgivende og som ikke har budgetregulerende effekt ved
afvigelse mellem fastsat måltal og opgjort måltal, og
•
Vejledende ressource og nøgletal
På Sundhed – somatik og psykiatri - er der således fastlagt følgende styringsparametre jf. efterfølgende oversigt:
Hospitaler m.v.
Styrende ressource og nøgletal med budgetregulerende effekt
•
•
•
•
•
Nettodriftsudgifter
Aktivitetsforudsætninger og aktivitetsstyringsprincipper (DRG-tal), herunder forudsætninger om produktivitetsmål
Sygehusmedicin
Nye behandlinger
Hjemtrækningsprojekter
Styrende ressource og nøgletal som er retningsgivende
•
•
Servicemål på det somatiske område
Kvalitetsmål
Vejledende ressource- og nøgletal
•
•
•
•
•
Kalkulatoriske omkostninger
Vejledende personaleforbrug
Antal ambulante besøg
Gennemsnitlig liggetid
Praksisområdet, almen og speciallægehjælp (bruttohonorar, antal ydelser)
Budget 2015
29
Sundhed
Indledning
Psykiatri
•
•
Nettodriftsudgifter
Produktivitetsmål
•
•
Servicemål for Psykiatrien
Kvalitetsmål
•
•
•
•
•
Sengedage
Ambulante besøg
Personer i kontakt
Praksisområdet m.v.
•
Nettodriftsudgifter
•
Kvalitetsmål
•
•
Almen lægehjælp (bruttohonorar & antal ydelser)
Speciallægehjælp (bruttohonorar & antal ydelser)
Præhospitalet
•
•
Nettodriftsudgifter
Kontraktlige forpligtigelser
•
Servicemål for Præhospitalet
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Ambulancekørsler
Liggende befordring
Siddende befordring
Befordringsgodtgørelse (antal ansøgninger)
Indgående telefoner i AMK-Vagtcentralen inkl. 112 opkald
Kørsel med akutbiler/akutlægebiler
Øvrige præhospitale ordninger (udrykninger af praktiserende læger)
Budget 2015
30
Sundhed
Indledning
2.1.3 Ressourcer
Forslaget til driftsbudgettet for sundhedsområdet i 2015 er udarbejdet på grundlag af resultaterne af
Økonomiaftalen for 2015 og ændringer i kriterieværdierne for bloktilskuddet og den kommunale medfinansiering.
Tilvejebringelse og prioritering af råderum
Nedenfor gennemgås en oversigt over ændringer i budget 2015, der tilsammen tilvejebringer et råderum på 125
mio. kr.
Tilvejebringelse af råderum i budget 2015
Mio. kr.
Økonomiaftale
- Herunder nedregulering af tilskudsmedicin
- Herunder budget til sygehusmedicin
Løft af psykiatri fra satspuljeaftale
101
-105
105
51
Finansiering af løft af psykiatri fra satspulje
-51
Ubalance fra budget 2014
-93
Ændringer i finansiering og tekniske reguleringer
-39
Forslag til budgetjusteringer
156
Råderum i alt
125
Økonomiaftalen
Regeringen og Danske Regioner indgik 3. juni 2014 aftale om regionernes økonomi for 2015. Økonomiaftalen
indeholder en realvækst på 475 mio. kr. til regionerne samlet set. Realvæksten for Region Midtjylland er på 101
mio. kr.
Statens Serum Institut (SSI) skønner, at udgifterne til tilskudsmedicin på landsplan falder med 493 mio. kr., og på
den baggrund fremgår det i økonomiaftalen, at regionerne kan nedregulere budgettet med samme beløb, hvilket i
Region Midtjylland er 105 mio. kr.
Der er afsat 105 mio. kr. til sygehusmedicin. Budgettet til sygehusmedicin er også forbundet med usikkerhed, og
Danske Regioner vurderede op til økonomiforhandlinger med regeringen, at der i 2015 på landsplan er behov for
800 mio. kr. til sygehusmedicin – hvor Region Midtjyllands andel er 170 mio. kr.
Løft af psykiatri
”Aftale om satspuljen for 2015-2018 til psykiatrien” sikrer psykiatrien i Region Midtjylland et løft i budget 2015 på
51 mio. kr. Aftalen er med til at sikre, at mennesker med psykiske lidelser har samme ret til hurtig diagnostik,
udredning og behandling af høj kvalitet, som mennesker med fysiske sygdomme.
Ubalance fra budget 2014
På finansieringssiden er kriterierne for fordelingen af regionernes bloktilskud og fordelingen af betalingsloftet
over den kommunale medfinansiering genberegnet for 2015. Som følge af genberegningen er bloktilskuddet
reduceret med omkring 10 mio. kr., mens det kommunale aktivitetsbidrag er reduceret med omkring 9 mio. kr.
Forslag til budgetjusteringer
Der er følgende budgetjusteringer, der tilsammen bidrager til råderummet med 156 mio. kr.
Budget 2015
31
Sundhed
Indledning
Budgetjusteringer i budget 2015
Mio. kr.
Øget produktivitet på AUH og HE Midt
60
Reduktion af budget til driftsanskaffelser
100
Afvikling af gæld ved hospitaler
-24
Reduktion af centrale puljer
Budgetjusteringer i alt
20
156
Produktivitetsundersøgelsen for 2012 viste, at produktiviteten for Århus Universitetshospital var lavere end
Rigshospitalet, der er et sammenligneligt hospital, samt at produktiviteten for Hospitalsenheden Midt er lavere
end regionens øvrige hospitaler. Med henblik på at øge produktiviteten på de to pågældende hospitaler reduceres
deres budgetter med 60 mio. kr. - fordelt med 16,3 mio. kr. på Hospitalsenheden Midt og 43,7 mio. kr. på Århus
Universitetshospital.
Bloktilskuddet der skal finansiere anlægsbudgettet er i økonomiaftalen for 2015 højere end tidligere forudsat i
finansieringen af investeringsplanen. Derfor er det muligt at reducere de afsatte midler til driftsanskaffelser, der
er placeret på driftsbudgettet, med 100 mio. kr.
To hospitaler har med udgangen af 2014 afviklet deres gæld, og de pågældende hospitaler får tilbageført den
tilbageholdte budgetramme.
I forbindelse med en vurdering og gennemgang af puljer m.v. på fællesudgifter og indtægter er der tilvejebragt 20
mio. kr.
Prioritering af råderum
Nedenfor gennemgås en oversigt over prioriteringer i budget 2015, der tilsammen giver en udgift på 125 mio. kr.
Prioriteringer i budget 2015
Mio. kr.
Praksissektor
20
Tjenstemandspension
11
Pulje til politisk prioritering
21
Nye behandlinger
20
Realvækst til finansiering af investeringsplan
53
Råderum i alt
125
Der er afsat 20 mio. kr. til praksissektoren, der især skal dække udgiftsstigninger, der følger af nye overenskomster
og akkreditering på området.
Der er afsat 11 mio. kr. til at dække en stigning i udgifterne til tjenestemandspension.
Der er afsat en pulje til politiske prioriteringer på 21 mio. kr. Ved budgetforliget den 8. september blev der
prioriteret yderligere 1,35 mio. kr. , der finansieres inden for rammerne af puljer til patientnære sundhedstilbud.
Der er afsat 20 mio. kr. til nye behandlinger.
Der er afsat 53 mio. kr. til finansiering af investeringsplanen.
Budget 2015
32
Sundhed
Indledning
Driftsbudget
Det samlede budget for 2015 tager udgangspunkt i det oprindelige budget for 2014.
Følgende tabel indeholder en opdeling af budgettet på bevillingsområderne for sundhed.
Nettobevilling Budget 2015 og Budgetoverslagsår 2016-2018 (Udgiftsbaseret)
Mio. kr.
Regnskab
Budget
Budget
2015-p/l
2013
2014
2015
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
Hospitalsenheden Horsens
955,3
935,6
951,7
950,9
946,0
943,7
Regionshospitalet Randers
1.020,4
1.025,7
1.045,4
1.036,4
1.032,9
1.031,4
Hospitalsenheden Vest
2.145,9
2.178,6
2.162,0
2.160,6
2.159,4
2.159,4
Hospitalsenhed Midt
2.394,7
2.404,2
2.388,9
2.353,8
2.350,6
2.349,2
Aarhus Universitetshospital
6.268,1
6.120,0
6.099,1
6.096,9
6.082,3
6.075,8
Psykiatri
1.574,1
1.611,6
1.667,7
1.705,1
1.698,8
1.692,2
Præhospitalet
747,2
779,0
816,3
813,2
812,7
812,7
1.886,3
2.102,4
2.245,5
231,8
2.506,1
2.712,6
16.991,9
17.157,2
17.376,7
15.348,6
17.588,9
17.777,1
Tilskudsmedicin
1.277,1
1.281,9
1.176,9
1.176,9
1.176,9
1.176,9
Praksissektoren mv.
Praksissektor og
tilskudsmedicin i alt
Sundhed ekskl.
administration
3.189,7
3.227,2
3.249,3
3.223,0
3.244,0
3.255,0
4.466,8
4.509,0
4.426,1
4.399,9
4.420,9
4.431,9
21.458,7
21.666,2
21.802,8
19.748,6
22.009,8
22.209,0
93,3
94,4
102,3
98,9
98,9
98,9
21.552,0
21.760,7
21.905,1
19.847,5
22.108,7
22.307,9
Fælles udgifter/indtægter
Hospitaler mv. i alt
Sundhed i alt, inkl.
administration
2.1.4 Ydelser
Aktivitetsforudsætninger og produktivitetskrav
I det følgende er beskrevet aktivitetsforudsætninger og produktivitetskrav for henholdsvis de somatiske
hospitaler og Psykiatrien.
Somatik
a. Aktivitet på de somatiske hospitaler
Aktiviteten på hospitalerne beskrives ved hjælp af en lang række nøgletal, der belyser forskellige dele og aspekter
af aktiviteten. På den ene side er der de traditionelle aktivitetstal som sengedage, ambulante besøg og
gennemsnitlig liggetid. På den anden side opgøres aktiviteten som en værdi (DRG og DAGS), hvor tyngden af
aktiviteten er regnet ind. Der er en sammenhæng mellem de to typer af aktivitetsmålinger, således at en stigning i
aktiviteten målt ved de traditionelle nøgletal vil føre til en højere aktivitetsværdi forudsat, at patientsammensætningen vedbliver med at være den samme. Det er dog muligt f.eks. at øge DRG-værdien, selvom antallet af
behandlede CPR-numre falder, hvis man giver den enkelte patient en mere kompliceret behandling. Efterfølgende
tabel viser de aktivitetsnøgletal, hvor der er opstillet konkrete mål, der løbende kan følges op på.
Målopfølgningen på antal ambulante besøg og de gennemsnitlige liggetider baserer sig på Erik Juhl udvalgets
anbefalinger i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. Den ambulante aktivitet må maksimalt stige med 50 %
over en 10-årig periode fra 2007 til 2018. I budgettet er stigningen sat til 5 % pr. år. Den gennemsnitlige liggetid
skal i samme periode reduceres med 2 og 4 procent for henholdsvis kirurgisk og medicinske specialer. På
hospitalsniveau er faldet i liggetid sat til 3 % pr. år. Der har siden budget 2013 været fulgt op på målene. Da
udviklingen for både ambulante besøg og liggetid ofte foregår i ryk, kan der forekomme store afvigelser mellem
enkelte år. Det er derfor vigtigt se på nøgletallene over en længere periode. Data og mål tager ikke hensyn til
opgaveflytning mellem hospitalerne.
Budget 2015
33
Sundhed
Indledning
Udvikling
2007-2013
Udvikling
2012-2013
Mål for udvikling
2014-2015
Mål for udvikling
2007-2018
Rest før målopfyldelse
i 2018
25%
5%
2-5%
20-50%
Max 25%
-16%
1%
- 3%
-26%
-10%
Noter: Data til ambulante besøg er fra InfoRM via fact_besøg. Aktivitet på røntgenafdelingerne er ikke medtaget.
Data til liggetid er trukket via eSundhed.
Udvikling
2012-2013
2012
2013
14.137.848
14.560.983
Aktivitetsværdien, i 1000 kr.
Mål for udvikling
2014-2015
3%
3%
Noter: Aktivitetsværdien er målt som den ukorrigeret DRG + DAGS 2012 og 2013 aktivitet i takstsystem 2014
Det skal bemærkes, at det i forbindelse med, at hospitalerne overgår fra forskellige registreringssystemer (PASsystemer) til et fælles registreringssystem (Midt-EPJ), kan det være svært at sammenligne opgørelser mellem år.
Dette skyldes for det første, at et nyt registreringssystem altid vil påvirke måden, der bliver registreret på. For det
andet er ambulante besøg på røntgenafdelingerne ikke med i opgørelserne i Midt-EPJ, mens tallene på nogle
hospitaler var med i de gamle registreringssystemer. Det skal yderligere bemærkes, at i opgørelsen af antallet af
ambulante besøg, der gør omstillingsplanen, hvor aktivitet flyttes mellem hospitaler, at udviklingen i antallet af
ambulante besøg kan variere mellem hospitaler.
b. Aktivitet målt som aktivitetsværdi (DRG/DAGS)
Eksterne aktivitetskrav
Regionens eksterne aktivitetskrav indgår i Økonomiaftalen 2015, hvor det også fremgår, at der fra 2014 til 2015 er
fokus på en afdæmpet aktivitetsudvikling samt fokus på omkostningseffektive forløb. For at imødekomme
forventningen til en afdæmpet aktivitetsvækst bliver det eksterne krav opgjort på følgende måde:
1.
2.
3.
4.
Den faktiske aktivitet i 2013 tillagt den aftalte aktivitetsstigning på 0,1 %
Produktionsværdien efter pkt. 1 tillægges den forudsatte aktivitetsstigning fra 2014 til 2015 på 2,0 %
Der korrigeres (+/-) for nettobudgetvirkninger af puljer i finansloven 2015
Produktionsværdien af de statslige aktivitetsafhængige midler i 2015 fratrækkes produktionsværdien
efter pkt. 1-3 for at danne baseline.
Dette betyder, at regionen optjener den fulde aktivitetsafhængige pulje på 282,1 mio. kr. (ekskl. kommunal
medfinansiering) ved en produktion på 2,1 % over den faktiske aktivitet i 2013.
2012
2013
2014
2015
Aftalt i Økonomiaftalen
0,8%
1,4%
2,4%
2,0%
Heraf produktivitetskrav
2,0%
2,0%
2,0%
2,0%
Note: I Økonomiaftale 2012 er forventningen til aktivitetsstigningen i 2012 nedskrevet fra 3,0 % til 0,8 %. Dette gør sig ligeledes
gældende i Økonomiaftalen for 2014, hvor aktivitetsstigningen i 2013 er nedskrevet til 1,4 %.
Interne aktivitetskrav i 2015 og Aktivitetsstyringsmodel 2015
Aktivitetskravet overfor regionens hospitaler i 2015 tager udgangspunkt i den faktiske opnåede aktivitet fra 2014.
Det interne aktivitetskrav, basislinjen, vil sikre fuld opnåelse af det eksterne aktivitetskrav, baseline. Hertil kommer
produktionskrav og korrektioner for kapacitetstilpasninger.
Det er væsentligt, at disse korrektioner samlet set ikke påvirker produktivitetsniveauet i nedgående retning.
Aktivitetsstyringsmodellen i 2015 ser overordnet ud som følger:
1.
2.
3.
4.
Et generelt produktivitetskrav på 2,4 %. Dette vil være ens for alle hospitaler
Der er ikke afregning på meraktivitet, men mindreaktivitet afregnes med 50 %
Basislinjen danner loftet på udbetalingen, og der afregnes dermed ikke på aktivitet udover basislinjen
Hospitalernes basislinjer korrigeres for diverse ændringer i kapaciteten
Økonomiaftalen 2015 indeholder som beskrevet ovenfor en forudsætning om en stigning i aktiviteten på 2,0 % og
produktivitetsforbedringer på 2,0 %. I Region Midtjylland arbejdes der med et produktivitetskrav på 2,75 %, hvilket
skyldes finansiering af investeringsplanen. Af de 2,75 % er 2,4 % et aktivitetskrav, og de resterende 0,35 % er et
besparelseskrav.
Psykiatri
Nedenstående tabel opsummerer en række af de væsentligste nøgletal, som anvendes til at beskrive den
forventede aktivitet inden for psykiatrien.
Budget 2015
34
Sundhed
Indledning
Nøgletal for den forventede aktivitet i Psykiatri
Regnskab 2012
Regnskab 2013
177.894
183.690
171.148
93%
97%
90%
90%
Ambulante besøg
191.391
217.079
223.222
246.505
Personer i kontakt
26.286
29.997
28.471
30.450
Sengedage
Belægningsprocent
Budget
2014
Budget
2015
171.148
Noter Måltal for primær drift dvs. ekskl. satspuljeprojekter.
Aktivitetsmålene for 2015 inden for det psykiatriske område omfatter 171.148 sengedage ved en gennemsnitlig
belægning på tværs af områderne på 90 % samt 246.505 ambulante besøg.
Væksten i måltallet for antal ambulante besøg kan henføres til produktivitetsforbedringen på 2,0 % i 2015,
stigningen på 51,0 mio. kr. i bruttobudgetrammen som følge af satspuljeaftalen for 2015 samt at
aktivitetsomfanget ikke reduceres som følge af besparelse på -12,8 mio. kr. (produktivitetsforbedring på 0,75 %).
De retspsykiatriske afdelinger fritages fra produktivitetskravene. Med henblik på at kunne realisere den
ovennævnte produktivitetsstigning er antallet af personer i kontakt (i behandling eller udredning) fastsat til 30.450
personer i 2015.
Servicemål
Servicemål er et udtryk for den politisk fastsatte målsætning for den service, som patienten kan forvente i sit
møde med sundhedsvæsenet. Der er i Region Midtjylland fastlagt servicemål for somatik, psykiatri og det
præhospitale område. Derudover er fastlagt servicemål for lægevagten.
Servicemålene på det somatiske område blev vedtaget af regionsrådet i forbindelse med en revision af
servicemålene 24. august 2011.
Servicemål på det somatiske område
De politisk vedtagne servicemål på det somatiske område i Region Midtjylland er inddelt i servicemål gældende for
akutte patienter, patienter med livstruende sygdomme og elektive (indkaldte) patienter og servicemål gældende
for alle patienter.
a. Akutte patienter
Alle akutte patienter skal tilbydes undersøgelse/behandling døgnet rundt året rundt på regionens hospitaler.
På akutafdelingerne skal alle patienter triageres1 ved ankomsten, og på akutklinikkerne i Silkeborg og Holstebro og
på de eksisterende skadestuer må der højst være en halv times ventetid fra ankomst til påbegyndt behandling. På
de øvrige akutklinikker må der højst være 1 times ventetid fra ankomst til påbegyndt behandling.
b. Patienter med livstruende sygdomme
Kræftpatienter
Sundhedsstyrelsens pakkeforløb beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger for de enkelte
kræftgrupper og angiver tidsfrister for det optimale udredningsog behandlingsforløb. Tidsfristerne i pakkeforløbene udgør sammen med fristerne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved livstruende sygdom
servicemålene for det enkelte kræftområde.
Hjertepatienter
Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme beskriver de
nødvendige undersøgelser og behandlinger for de enkelte patientgrupper og angiver tidsfrister for det optimale
udredningsog behandlingsforløb. Tidsfristerne i pakkeforløbene udgør sammen med fristerne i bekendtgørelsen
om maksimale ventetider ved livstruende sygdom servicemålene for det enkelte hjerteområde.
c. Planlagt, elektiv behandling
Patienter, der indkaldes til behandling, skal have meddelt tidspunkt for forundersøgelse eller – i tilfælde af, at der
ikke gennemføres forundersøgelse – tidspunkt for behandling senest 8 hverdage efter henvisningsdatoen. Der må
højst gå 2 uger fra henvisningsdato til forundersøgelse.
Ventetiden på ambulatorier må maksimalt være 30 minutter.
1
Triage er et prioriteringsredskab, som skal sikre, at patienterne bliver vurderet (og behandlet) i rækkefølge efter alvorligheden
af den enkelte patients sygdomsbillede vurderet ud fra fastlagte kriterier. På baggrund af triagen bestemmes det hvilket
behandlingstilbud, der bedst svarer til patientens behov.
Budget 2015
35
Sundhed
Indledning
d. Behandling af alle patienter
Patienter skal være udredt senest 1 måned efter henvisning. Patienter skal tilbydes behandling senest 2 måneder
efter afsluttet udredning, dog 1 måned ved mere alvorlig sygdom. Visse behandlingsområder er dog undtaget fra
behandlingsfristerne.
Planlagte operationer, undersøgelser og behandlinger må så vidt muligt ikke aflyses af hospitalet.
Udskrivningsbrev/lægebrev (epikrisen) skal sendes til den praktiserende læge senest 2 hverdage efter
udskrivningen. Patienter med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning skal have tilbudt en genoptræningsplan (skriftlig) senest i forbindelse med udskrivningen.
e. Kontaktperson
Sundhedsloven fastsætter, at ambulante og indlagte patienter med et behandlingsforløb på mere end 2 dage skal
tilbydes en kontaktperson. Desuden skal der tilbydes kontaktperson til en patient, hvis patienten har særligt behov
for det, også selvom behandlingsforløbet kun strækker sig over 1-2 dage. Dette gælder både for somatikken og
psykiatrien.
f. Servicemål for lægevagt
Ventetiden på at komme til at tale med en vagtlæge i telefonen må så vidt muligt ikke overstige fem minutter. I
forhold til vagtlægekonsultation er målsætningen, at ventetiden i konsultationen maksimalt må være på én time,
efter at patienten er ankommet til konsultationsstedet. I tilfælde af behov for hjemmebesøg af vagtlægen er
målsætningen, at sygebesøget aflægges inden for tre timer.
Servicemål for Psykiatri
Akutte patienter skal undersøges/behandles umiddelbart.
Alle patienter skal have klar besked senest 8 hverdage efter henvisning om tidspunkt for start af udredning og
behandling.
Indtil 1. september 2015 skal patienter være udredt senest 2 måneder efter henvisning. Patienter skal tilbydes
behandling senest 1 måned efter henvisning ved alvorlig sygdom og 2 måneder ved mindre alvorlig sygdom.
Fra 1. september 2015 skal patienten være udredt senest 1 måned efter henvisning. Behandlingsretten er den
samme, dvs. patienter skal tilbydes behandling senest 1 måned efter henvisning ved alvorlig sygdom og 2 måneder
ved mindre alvorlig sygdom.
Målet er i lighed med somatikken, at henvisningstid og udredningstid opfyldes for 90 % af patienterne.
Servicemål for Præhospitalet
Servicemålene for det præhospitale område omhandler ambulanceberedskabets responstid forstået som den tid,
der går fra ambulanceberedskabets vagtcentral modtager alarmen, til ambulancen er fremme på et skadested, hos
den akut syge patient eller hos en fødende. Der er servicemål for henholdsvis A-kørsler (livstruende) og B-kørsler
(hastende, men ikke livstruende).
For A-kørsler gælder, at
75 % af kørslerne skal have en responstid under 10 minutter
For B-kørsler gælder, at
For siddende befordring gælder, at 95 % af alle borgere som benytter sig af den siddende befordring skal afhentes
og afleveres indenfor 1 times afvigelse fra det ønskede tidspunkt. For dialysepatienter gælder dog at afhentning
og aflevering skal ske indenfor en halv time.
Budget 2015
36
Sundhed
Indledning
2.1.5 Effekt
Kvalitetsmål
Det danske sundhedsvæsen fungerer på mange måder effektivt og har i mange år udviklet sig på højde med de
bedste. Men de stærkt stigende sundhedsudgifter i kraft af bedre og dyrere behandlingsmetoder samt den
længere levetid med deraf følgende større behandlingsbehov sætter sundhedssystemet under stort pres. Dertil
kommer en forventning om væsentligt strammere økonomiske rammer de kommende år.
Der er derfor behov for et tydeligt paradigmeskifte i sundhedsvæsenet, hvor fokus skifter fra kun at være på
aktivitet til i langt højere grad at inddrage kvalitet – fra at producere mest muligt til at producere bedst muligt. Og
her er målbar kvalitet en nødvendig styringsparameter for at sikre, at prioriteringen rammer rigtigt.
Det nye udviklings- og styringsparadigme, også kaldet kvalitetsdagsordenen, skal have fokus på de resultater,
sundhedsvæsenet skaber for patienterne og være med til at identificere de områder, hvor man gennem øget
kvalitet kan reducere omkostningerne og så vidt muligt eliminere forebyggelige patientgener. Det kan være ved at
forebygge komplikationer, reducere spild, lave færre fejl, indrette sundhedssystemet efter patientens behov og
strukturere arbejdet på nye måder.
Region Midtjylland har udvalgt 12 kvalitetsmål til at indgå i budget 2015-18. Kendetegnende for de udvalgte
områder er, at der i tråd med kvalitetsdagsordenen vurderes at være tæt sammenhæng mellem kvalitet og
økonomi, dvs. at man ved at højne kvaliteten kan reducere omkostninger og spild. Der er også udvalgt områder,
hvor der desuden stilles krav til et godt samarbejde mellem sundhedsaktørerne på tværs af patientforløbet, og
hvor der er fokus på sammenhæng og rettidighed. Der vil løbende blive fulgt op på kvalitetsmålene i
sundhedsoverblik for Region Midtjylland.
Der er med udvælgelse af de 12 kvalitetsmål ikke sket en nedprioritering af de øvrige vedtagne indsatser, såsom de
resterende servicemål. De øvrige fokusområder følges stadig i de relevante ledelsesfora, men der er ved
integrationen af kvalitetsdagsordenen i budgettet sendt et tydeligt signal om, at der er sket et kursskifte i
styringen og udviklingen af sundhedsvæsenet. Kvalitetsmålene skal derudover ses som et supplement til de
anførte kvalitetsmålsætninger i de seneste års aftaler om regionernes økonomi mellem regeringen og Danske
Regioner.
Det er vigtigt at understrege, at udbyttet af dette kursskifte kun høstes gennem målrettet ledelsesmæssig indsats
på alle niveauer. Kvalitetstænkningen skal således være integreret i både top- og driftsledelsernes hverdag, og
ledelserne skal tage engageret ejerskab.
De 12 udvalgte kvalitetsmål er kort beskrevet i de følgende afsnit.
Beskrivelser af kvalitetsmål
Kvalitetsmål for epikrise
Epikrise, også kaldet udskrivningsbrev, er et vigtigt værktøj til videregivelse af lægefaglig information om
patienten. Epikriser sendes fra hospitaler til praktiserende læge eller speciallæge efter udskrivelse. Udsendelse af
epikriser skal medvirke til at sikre, at almen praksis så hurtigt som muligt er velinformeret, og epikriser er dermed
med til at sikre sammenhæng i behandlingen af patienten. Epikriser styrker patientsikkerheden, når den
praktiserende læge eller speciallæge modtager de rette oplysninger til den rette tid. Epikriser kan ligeledes være
med til at forhindre unødvendig behandling, der kan følge af mangelfuld information.
Kvalitetsmål
Epikrise
Mål i Budget 2015
95 % af epikriser skal sendes til praktiserende læge/-speciallæge
senest 2 hverdage efter udskrivelsen
Mål i Budget 2016-18
Fastholdelse af målopfyldelse
Kvalitetsmål for tryksår, kirurgi og sepsis
Region Midtjylland i regi af Danske Regioner har fra 2012 valgt at sætte fælles fokus på følgende tre
kvalitetsindsatser i en samlet national indsats: Tryksårspakken, Sepsispakken og Kirurgipakken.
Tryksår, kirurgi og sepsis
Den amerikanske kvalitetsinstitution IHI (The Institute for Healthcare Improvement) er initiativtager i forhold til
forebyggelse af tryksår, sikker kirurgi og hurtig diagnostik og behandling af sepsis. I Danmark foregår arbejdet i
regi af Sikker Patient – et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for
Patientsikkerhed. Der er i dette samarbejde udarbejdet såkaldte ”pakker” (Tryksårspakken, Sepsispakken og
Kirurgipakken), der beskriver best practice på området.
Budget 2015
37
Sundhed
Indledning
a. Tryksårspakken
Tryksår, der opstår under indlæggelse, er en komplikation til sengeleje hos udsatte patienter, der i princippet kan
forebygges ved målrettet screening og forebyggende behandling. Tryksår medfører øget indlæggelsestid og
dermed også øgede udgifter til behandling. Derudover giver det et betydeligt velfærdstab for patienten, idet
behandlingen ofte er langvarig og smertefuld.
Kvalitetsmål
Tryksårspakken
Mål i Budget 2015
Andelen af patienter, der får tryksår under indlæggelse, skal
reduceres med 50 %
Ingen patienter udvikler
tryksår under indlæggelse
b. Kirurgipakken
Det centrale i Kirurgipakken er en tjekliste (Sikker Kirurgi Tjekliste), som skal anvendes i tre faser i forbindelse med
operationer – før, under og efter operationen. Tjeklisten skal forebygge en række komplikationer, såsom
infektioner og forvekslingsindgreb, der både øger indlæggelsestiden, omkostningerne, genindlæggelseshyppigheden og dødeligheden.
Kvalitetsmål
Kirurgipakken
Mål i Budget 2015
En reduktion på min. 20 % i andelen af
- opererede patienter, der dør under indlæggelse
- opererede patienter, der bliver genindlagt inden for 30
dage efter udskrivelse
c. Sepsispakken
Sepsis (blodforgiftning) er blandt de hyppigste dødsårsager på intensivafdelinger, og dødeligheden kan reduceres
ved tidlig og regelret behandling. Bedre behandling anses desuden at kunne reducere indlæggelsestid.
Kvalitetsmål
Sepsispakken
Mål i Budget 2015
Dødeligheden af septisk chok reduceres med 15 %.
(Dette mål kan ændre sig, hvis en pågående udredning
kan fastsætte en anden tærskelværdi.)
Kvalitetsmål for kræftpakker
Der blev indført pakkeforløb for patienter med begrundet mistanke om kræft og patienter med kræft af regeringen
og Danske Regioner i efteråret 2007. Overholdelse af forløbstiderne i pakkeforløbene har på flere kræftområder
været en udfordring både nationalt og i Region Midtjylland, siden pakkeforløbene blev indført.
Pakkeforløbene har til formål at forbedre patienternes prognose, bedre livskvaliteten og mindske utrygheden ved
ventetid uden kendt årsag. Derudover hjælper pakkebeskrivelserne med til ”at gøre det rigtige første gang”,
således at der ikke gennemføres unødige undersøgelser eller mindre effektive behandlinger.
Kvalitetsmål
Kræftpakker
Mål i Budget 2015
Den samlede forløbstid overholdes for minimum 90 % af
patienterne i alle kræftpakkerne
Kvalitetsmål for akut mave-tarm kirurgi, fødsler og skizofreni
a. Akut mave-tarm kirurgi
Inden for akut mave-tarmkirurgi er en række kvalitetsindikatorer blevet udvalgt på et evidensbaseret grundlag,
dvs. det er områder, hvor der er påvist effekt af indsatsen. Som eksempel kan nævnes, at en kvalitetsindikator
afdækker forekomsten af uplanlagte reoperationer; nedbringelse af disse reoperationer er til fordel for patienten
og kan samtidig nedbringe behandlingsomkostningerne. En anden kvalitetsindikator måler, hvorvidt bestemte
patienter gastroskoperes indenfor tre timer, hvilket signifikant reducerer transfusionsbehovet og indlæggelsesvarigheden.
Kvalitetsmål
Akut mave-tarm
kirurgi
Budget 2015
Mål i Budget 2015
Den fastsatte standard overholdes for samtlige indikatorer
38
Sundhed
Indledning
b. Fødsler
Inden for fødsler er en række kvalitetsindikatorer blevet udvalgt på et evidensbaseret grundlag, dvs. det er
områder, hvor der er påvist effekt af indsatsen. Som eksempel kan nævnes, at en kvalitetsindikator afdækker
komplikationer opstået i forbindelse med fødslen i relation til både den fødende kvinde og barnet. Nedbringelse af
forekomsten af disse komplikationer kan forbedre kvaliteten til fordel for patienten og nedbringe omkostningerne
til behandling og indlæggelse i forbindelse med de opståede komplikationer. En anden kvalitetsindikator afdækker,
hvorvidt fagpersonale er kontinuerligt tilstede på fødestuen, hvilket bl.a. reducerer fødslens varighed og risikoen
for kejsersnit.
Kvalitetsmål
Fødsler
Mål i Budget 2015
Den fastsatte standard overholdes for samtlige indikatorer
c. Skizofreni
Inden for skizofreni er en række kvalitetsindikatorer blevet udvalgt på et evidensbaseret grundlag, dvs. det er
områder, hvor der er påvist effekt af indsatsen. Som eksempel kan nævnes, at en af kvalitetsindikatorerne
afdækker bivirkninger af medicinsk behandling. Nedbringelse af disse bivirkninger er til fordel for patienten og kan
samtidig nedbringe behandlingsomkostningerne. En anden indikator afdækker inddragelse af familie, hvilket kan
reducere tilbagefaldsraten og hospitalsindlæggelser betragteligt. Patienter med skizofreni har større hyppighed
af misbrug, depression, selvmord og kriminalitet.
På grund af længerevarende dataproblemer på nationalt niveau på skizofreni-området er det blevet valgt, at kun
et udsnit af kvalitetsindikatorerne indgår i kvalitetsmålet. De 5 udvalgte kvalitetsindikatorer afdækker udredning
ved speciallæge, diagnoseredskab ved udredning, undersøgelse for selvmordsrisiko, medicinsk behandling og
pårørendekontakt.
Kvalitetsmål
Skizofreni
Mål i Budget 2015
Den fastsatte standard overholdes for 5 udvalgte indikatorer
Akut mave-tarm kirurgi, fødsler og skizofreni
Der findes en række landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, som finansieres af regionerne. Disse måler
kvaliteten af behandlingen inden for forskellige sygdomsområder. Af disse sygdomsområder er akut mavetarmkirurgi, fødsler og skizofreni udvalgt blandt regionens særlige fokusområder.
Kvalitetsmål for anvendelsen af tvang
I Økonomiaftalen 2015 mellem regeringen og Danske Regioner er reduktion af anvendelsen af tvang i psykiatrien
opstillet som en målsætning. I et partnerskab mellem regeringen og Danske regioner er målet, at andelen af
personer, som udsættes for bæltefiksering, i 2020 skal være nedbragt med mindst 50 %; samtidig skal den samlede
brug af tvang reduceres.
Region Midtjylland havde allerede i Budget 2014 et kvalitetsmål vedrørende reduktion af anvendelsen af tvang.
Dette mål er nu justeret, så det følger ovennævnte målsætning fra Økonomiaftalen. Med henblik på at muliggøre
mere kortsigtet opfølgning på målet, vil regionen dog i løbet af 2015 arbejde på at reducere brugen af
bæltefiksering med mindst 5 %.
Kvalitetsmål
Tvang
Mål i Budget 2015
Andelen af patienter, som bæltefikseres, skal reduceres med
mindst 5 %.
Ikke fastlagt
Kvalitetsmål for forebyggelige genindlæggelser
Forebyggelige genindlæggelser drejer sig om genindlæggelser, der kunne have været forebygget, hvis
problemstillingen havde været afdækket tidligere og ved at ændre eller forbedre indsatsen i én eller flere sektorer.
Sundhedsstyrelsen har udpeget en række diagnoser, som betragtes som forebyggelige, fx dehydrering,
forstoppelse, lungebetændelse og blærebetændelse. Kvalitetsmålet afspejler dermed kvaliteten af den
forebyggende indsats i primærsektoren. Der er økonomiske incitamenter til at reducere de forebyggelige
genindlæggelser – blandt andet, som følge af kommunernes medfinansiering. Der vil blive foretaget opfølgning
med kommunerne, på dette kvalitetsmål i relevante fora, mindst to gange årligt.
Hidtil har både somatik og psykiatri være omfattet af kvalitetsmålet for forebyggelige genindlæggelser, men målet
vil fremover kun anvendes for de somatiske hospitaler. Dette skyldes, at de psykiatriske behandlingsmetoder og
patientforløb på dette område adskiller sig markant fra somatisk behandling, og at selve begrebet forebyggelige
genindlæggelser i den definition som anvendes fra Sundhedsstyrelsen ikke er meningsfuldt i psykiatrien.
Budget 2015
39
Sundhed
Kvalitetsmål
Forebyggelige
genindlæggelser
Indledning
Mål i Budget 2015
En reduktion på min. 20 % i antallet af forebyggelige
genindlæggelser
Kvalitetsmål for sygehusdødelighed (HSMR)
HSMR (Hospitalsstandardiserede mortalitetsrater) indgik i Økonomiaftalen 2013 med et mål om en reduktion på
10 % over 3 år. HSMR er et udtryk for sygehusdødeligheden og dermed også et overordnet mål for kvaliteten af
den behandling som hospitalerne tilbyder. Målet udarbejdes af Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet,
og der tages i udregningen højde for en lang række faktorer, som kan påvirke sygehusdødeligheden. HSMR er
antallet af dødsfald på et hospital som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra
landsgennemsnittet. Formålet er at overvåge dødeligheden indenfor de diagnoser, som hyppigst er relateret til
død indenfor 30 dage efter indlæggelse. HSMR beregnes kvartalsvist og offentliggøres på Sundhed.dk.
Kvalitetsmål
Sygehusdødelighed
(HSMR)
Mål i Budget 2015
En reduktion på 10% ved udgangen af 2015
Kvalitetsmål for udredning og behandling
Kort ventetid på udredning og behandling kan i nogle tilfælde have betydning for resultatet af behandlingen,
ligesom ventetiden i sig selv kan være forbundet med gener for patienterne. Udredningsretten giver regionen pligt
til at udrede patienter indenfor 30 dage efter henvisningen, hvis det er fagligt muligt. Og hvis ikke det er fagligt
muligt, skal patienten indenfor de 30 dage modtage en udredningsplan. Derudover gælder en behandlingsfrist,
som lyder, at behandlingen skal sættes i gang senest 2 måneder efter udredningen er afsluttet; for alvorligt syge
er behandlingsfristen dog 1 måned.
Regionen har som kvalitetsmål, at mindst 90 % udredes indenfor 30 dage, mens alle enten er udredt eller har
modtaget en udredningsplan indenfor de 30 dage. For behandlingsfristen er målet, at mindst 90 % sættes i
behandling indenfor 1 måned (ved alvorlig sygdom) eller 2 måneder efter udredningen er afsluttet.
Kvalitetsmål
Udredning og
behandling
Mål i Budget 2015
Minimum 90 % udredes indenfor 1 måned efter henvisning.
100 % udredes eller tilbydes udredningsplan indenfor 1 måned
efter henvisning.
Minimum 90 % sættes i behandling indenfor 1 måned (ved alvorlig
sygdom) eller 2 måneder efter afsluttet udredning.
Oversigt over kvalitetsmål for Region Midtjylland
Efterfølgende oversigt dækker kvalitetsmål for somatik, psykiatri og praksissektoren. Der vil løbende blive fulgt op
på kvalitetsmålene i afrapporteringer for Region Midtjylland.
Budget 2015
40
Sundhed
Kvalitetsmål
Epikrise
Tryksårspakken
Indledning
Baseline for
kvalitetsmål
Mål
i Budget 2015
Mål
i Budget 2016-18
69%
95%
95%
Udarbejdes ultimo 2014
Opfølgning
Sundhedsoverblik
Andel patienter, der får
tryksår under indlæggelse, reduceres 50 %
tryksår under indlæggelse Sundhedsoverblik
Kirurgipakken
Andel patienter, der
dør under et
operativt indgreb
Andel genindlagte
opererede
patienter
0,4%
En reduktion på
min. 20%
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
4,7%
En reduktion på
min. 20 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Sepsispakken
39,2%
Dødelighed ved septisk
chok reduceres 15 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Fastsat forløbstid
overholdes for minimum
90 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
En reduktion på
min. 20 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Kræftpakker samlet forløbstid
Ikke fastsat
Forebyggelige
genindlæggelser
12,9%
Akut mave-tarm
kirurgi
7 opfyldte ud af 15
opgjorte indikatorer
Opfyldelse af standard på Opfyldelse af standard på
alle kvalitetsindikatorer
Sundhedsoverblik
Fødsler
3 opfyldte ud af 9
1)
Opfyldelse af standard på
5 udvalgte
kvalitetsindikatorer
Sundhedsoverblik
5 udvalgte
Sundhedsoverblik
Tvang
2011-13
Reduktion på minimum 5
% i brugen af
bæltefiksering
Ikke fastsat
HSMR
2012
Skizofreni
Sundhedsoverblik
Reduktion på min. 10% ved
udgangen af 2015
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
Minimum 90% udredes
indenfor 30 dage
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
100 % udredes eller
modtager udredningsplan
indenfor 30 dage
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
Minimum 90 % behandles
senest 1 måned (ved
alvorlig sygdom) eller 2
måneder efter afsluttet
udredning
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Udredning og
behandling
Udredning
Udredning eller
udredningsplan
Behandling
Noter: Baseline for epikrise er opgjort for marts-maj 2012. Baseline for akut mave-tarmkirurgi og fødsler er opgjort med tal fra årsrapport for
2010/11 eller 2011. Baseline for tryksårspakken, kirurgipakken, sepsispakken og forebyggelige genindlægger er opgjort for 2012. Disse tidsperioder
for baselines gælder også i efterfølgende tabeller på hospitalsniveau.
1) Baseline vedrørende skizofreni kan ikke etableres for nuværende. Dataproblemer på nationalt niveau har betydet, at data fra den nationale
kvalitetsdatabase for skizofreni i en længere periode ikke har været retvisende. I samarbejde med databasen arbejdes der på at løse
dataproblemerne og etablere en ny retvisende baseline for kvalitetsmålet vedrørende skizofreni..
De konkrete kvalitetsmål for de enkelte hospitaler, Psykiatrien og Nære Sundhedstilbud fremgår under de
respektive bevillingsområder.
Budget 2015
41
Sundhed
2.2
Hospitaler
Hospitaler
Efter de indledende afsnit beskrives budgetbemærkningerne til de fem somatiske hospitalsenheder i Region
Midtjylland, Præhospitalet og Psykiatrien.
Fra Budget 2014 til Budget 2015
I den efterfølgende tabel er kort redegjort for de ændringer, som fører fra det vedtagne Budget 2014 til budgettet
for 2015.
Fra vedtaget Budget 2014 til vedtaget Budget 2015
Mio. kr.
(udgiftsbaseret)
Budget
Tekniske
Pris- og
Lov-
Økonomi-
Budget-
Budget
2014
og
lønfrem-
og
aftale
forlig
2015
2016
2017
2018
2015
2015
5
6
7
8
9
10
særlige
Kolonne
Hospitalsenheden
Horsens
Regionshospitalet
Randers
Hospitalsenheden
Vest
Hospitalsenhed
Midt
Aarhus
Universitetshospital
Præhospitalet
Psykiatri
I alt
skrivning cirkulære-
2014-p/l
reguleringer
2014-15
program
1
2
3
4
Budgetoverslag
919,7
13,5
17,5
0,0
0,0
1,0
951,7
950,9
946,0
943,7
1.008,3
16,6
19,5
0,0
0,0
1,0
1.045,4
1.036,4
1.032,9
1.031,4
2.141,6
-19,2
39,6
0,0
0,0
0,0
2.162,0
2.160,6
2.159,4
2.159,4
2.363,3
-18,7
44,3
0,0
0,0
0,0
2.388,9
2.353,8
2.350,6
2.349,2
6.016,0
-26,7
108,5
0,0
0,0
1,3
6.099,1
6.096,9
6.082,3
6.075,8
765,8
30,7
10,7
0,0
0,0
9,1
816,3
813,2
812,7
812,7
1.584,3
42,3
30,5
10,6
0,0
0,0
1.667,7
1.705,1
1.698,8
1.692,2
14.799,0
38,5
270,7
10,6
0,0
12,4 15.131,1
15.116,8
15.082,8
15.064,5
I kolonne 1 er anført 2014-budgettet for regionens hospitaler, således som det blev vedtaget af regionsrådet 24.
september 2013.
De samlede tekniske ændringer fremgår af kolonne 2, der består af budgetneutrale bevillingsmæssige ændringer
og øvrige tekniske budgetændringer.
Kolonne 3 viser den generelle pris- og lønfremskrivning, som fra 2014 til 2015 udgør 2,06 % for løn, 1,34 % for
øvrige udgiftsarter og 1,80 % for indtægtsposter.
I kolonne 4 er vist bevillingsmæssige ændringer som følge af Lov- og cirkulæreprogrammet.
I kolonne 5 er vist anvendelse af realvæksten i Økonomiaftalen for 2015, jf. afsnit 2.1.3
Kolonne 6 viser ændringer som følge af budgetforliget for 2015, der forventes indgået mellem budgettets 1. og 2.
behandling.
I kolonne 7 fremgår det budgetterede beløb for hvert af regionens fem somatiske hospitaler, præhospital og
psykiatri i 2015,
Kolonne 8 til 10 viser det vejledende budget i overslagsårene 2016 – 2018.
Budget 2015
42
Sundhed
Hospitaler
2.2.1 Hospitalsenheden Horsens
a. Formål
Hospitalsenheden Horsens består af Regionshospitalet Horsens, Skanderborg Sundhedscenter og Livsstilscentret
Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens er akuthospital for den sydøstlige del af regionen. Optageområdet dækker
kommunerne Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg, svarende til ca. 211.000 indbyggere.
Regionshospitalet Horsens varetager otte interne medicinske specialer, heraf reumatologi delvist med betjening
fra Aarhus Universitetshospital og hæmatologi betjent af Aarhus Universitetshospital. Hospitalet har desuden en
dialysesatellit betjent fra Aarhus Universitetshospital. Regionshospitalet Horsens varetager ortopædkirurgi,
kirurgi og urologi (sidstnævnte i samarbejde med Aarhus Universitetshospital) og gynækologi/obstetrik inkl. IVFbehandling. Hospitalet har desuden klinisk biokemi. Der er betjening i dagtiden med pædiatri fra Aarhus
Universitets-hospital.
Skanderborg Sundhedscenter varetager ambulante funktioner. Regionshospitalet Brædstrup er i dag hjemsted for
Livsstilscenteret, hvor borgere indlægges med henblik på livsstilsændring. En del af bygningerne vil inden
udgangen af 2014 være solgt fra til hospicedrift.
b. Ressourcer
Efterfølgende tabel viser nettodriftsudgifterne for Hospitalsenheden Horsens.
Mio. kr. 2015-p/l
Nettodriftsudgifter i alt
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
955,3
935,6
Budgetoverslagsår
2016
951,7
2017
950,9
2018
946,0
943,7
I Budget 2015 er der for bevillingen et vejledende beregnet personaleforbrug på 1.489 helårsstillinger.
Akuthospitaler
I budgetforlig af 8. september 2014 blev det besluttet at styrke akuthospitalerne med 2 mio. kr. i 2015 og frem.
Akuthospitalerne har i en årrække arbejdet på at realisere Region Midtjyllands Akutplan fra 2007.
Hospitalsledelser og personale på alle akuthospitaler har sammen gjort en stor indsats for at gennemføre de
nødvendige forandringer, uden det belaster hospitalernes øvrige behandlingsforløb. Især på de mindste
akuthospitaler presser omstillingen dog hospitalets samlede drift stærkt. Forligspartierne vil derfor tilføre
Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet Randers hver 1 mio. kr. til understøttelse af indsatsen med at
sikre speciallæger med i front, og øvrige initiativer vedrørende effektive akutte patientforløb til glæde for
patienterne, og aflastning af hospitalets øvrige sengekapacitet.
c. Aktivitet
Efterfølgende tabel opsummerer nogle væsentlige nøgletal for udviklingen i aktiviteten.
Nøgletal for aktivitet
Udvikling
2007-2013
23%
-30%
Udvikling
2012-2013
5%
-3%
Mål for udvikling
2014-2015
Mål for udvikling
2007-2018
i 2018
2-5%
20-50%
Max 27%
-3%
-26%
0%
Noter: Data til ambulante besøg er fra InfoRM via fact-besøg. Aktivitet på røntgenafdelingerne er ikke medtaget.
Data til liggetid er trukket via eSundhed.
Hospitalsenheden Horsens har fra 2012 til 2013 haft et fald i liggetiden på 3 %. Ser man på udviklingen fra 2007 til
2013, så har Hospitalsenheden Horsens oplevet et fald på 30 %, og de har dermed allerede i 2013 nået
målsætningen for 2018 med et fald i liggetiden på 26 %. Der kan gennem de enkelte år være ændringer som følge
af f.eks. indførelsen af akutafdelinger. Der har været en stigning i antallet af ambulante besøg på 5 % fra 2012 til
2013 og på 23 % fra 2007 til 2013. Antallet af ambulante besøg må derfor højst stige med 27 % inden 2018 i forhold
til målsætningen.
Budget 2015
43
Sundhed
Hospitaler
2012
2013
1.072.564
Udvikling
2012-2013
Mål for udvikling
2014-2015
1.130.369
5%
3%
Note: Aktivitetsværdien er mål som den ukorrigeret DRG + DAGS 2012 og 2013 aktivitet i takstsystem 2014.
Aktivitetsværdien er fra 2012 til 2013 steget med 5 %.
d. Kvalitetsmål og servicemål
Der er fastlagt følgende kvalitetsmål for Hospitalsenheden Horsens. Der vil løbende blive fulgt op på
kvalitetsmålene i afrapporteringer for Region Midtjylland. For yderligere beskrivelse af kvalitetsmålene henvises til
afsnit 2.1.5.
Kvalitetsmål
Epikrise
Tryksårspakken
Baseline for
kvalitetsmål
73%
Mål
i Budget 2015
Mål
i Budget 2016-18
95%
95%
Opfølgning
Sundhedsoverblik
Andelen af patienter, der
får tryksår under
indlæggelse, skal
reduceres med 50 %
tryksår under
indlæggelse
Sundhedsoverblik
Kirurgipakken
Andel patienter, der dør
under et operativt
indgreb
0,3%
En reduktion på
min. 20%
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Andel genindlagte
opererede patienter
3,7%
En reduktion på
min. 20 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Sepsispakken
25,4%
chok reduceres 15 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Fastsat forløbstid
90 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
En reduktion på
min. 20 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Kræftpakker - samlet
forløbstid
Forebyggelige
genindlæggelser
Ikke fastsat
13,5%
Akut mave-tarm
kirurgi
6 opfyldte ud af 11
alle kvalitetsindikatorer Sundhedsoverblik
Fødsler
3 opfyldte ud af 9
alle kvalitetsindikatorer Sundhedsoverblik
2012
Reduktion på min. 10 %
inden udgangen af 2015
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
Minimum 90% udredes
indenfor 30 dage
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
100 % udredes eller
indenfor 30 dage
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
udredning
Sundhedsoverblik
HSMR
Udredning og behandling
Udredning
Udredning eller
udredningsplan
Behandling
Fastholdelse
For Hospitalsenheden Horsens er der fastlagt servicemål, som er beskrevet i afsnit 2.1.4 vedrørende ydelser.
Servicemålene angiver de politisk fastsatte målsætninger for den service, som patienten kan forvente i sit møde
med hospitalet.
Udover de nævnte økonomi-, aktivitets-, service- og kvalitetsmål indgår Hospitalsenheden Horsens også i arbejdet
med Ny styring i et patientperspektiv med Medicinsk afdeling.
Budget 2015
44
Sundhed
Hospitaler
2.2.2 Regionshospitalet Randers
a. Formål
Regionshospitalet Randers er akuthospital for den nordøstlige del af regionen. Optageområdet dækker
kommunerne Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov, svarende til ca. 223.000 indbyggere.
Regionshospitalet Randers varetager otte interne medicinske specialer, herunder reumatologi og geriatri delvist
med betjening fra Aarhus Universitetshospital. Hospitalet har desuden en dialysesatellit betjent fra Aarhus
Universitetshospital. Der varetages ortopædkirurgi, kirurgi og en ambulant urologisk fællesfunktion betjent fra
Aarhus Universitetshospital samt gynækologi/obstetrik og pædiatri. Hospitalet har desuden klinisk biokemi og et
Patologisk Institut.
Regionshospitalet Randers omfatter Afdeling for Folkeundersøgelser, der for hele regionen varetager
koordinering, forskning mv. inden for de nationale screeningsprogrammer. I forlængelse heraf varetager
hospitalet en stor del af de undersøgelser og den kirurgi, der følger af programmerne.
På Regionshospitalet Grenaa er der Sundhedshus med akutklinik. Sundhedshuset indeholder ambulante
funktioner svarende til det lokale behov. Sundhedshuset er etableret i samarbejde med Norddjurs Kommune.
b. Ressourcer
Efterfølgende tabel viser nettodriftsudgifterne for Regionshospitalet Randers.
Mio. kr. 2015-p/l
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
1.020,4
1.025,7
1.045,4
Budgetoverslagsår
2016
2017
1.036,4
2018
1.032,9
1.031,4
Akuthospitaler
I budgetforlig af 8. september 2014 blev det besluttet at styrke akuthospitalerne med 2 mio. kr. i 2015 og frem.
Akuthospitalerne har i en årrække arbejdet på at realisere Region Midtjyllands Akutplan fra 2007.
Hospitalsledelser og personale på alle akuthospitaler har sammen gjort en stor indsats for at gennemføre de
nødvendige forandringer, uden det belaster hospitalernes øvrige behandlingsforløb. Især på de mindste
akuthospitaler presser omstillingen dog hospitalets samlede drift stærkt. Forligspartierne vil derfor tilføre
Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet Randers hver 1 mio. kr. til understøttelse af indsatsen med at
sikre speciallæger med i front, og øvrige initiativer vedrørende effektive akutte patientforløb til glæde for
patienterne, og aflastning af hospitalets øvrige sengekapacitet.
c. Aktivitet
Følgende tabel opsummerer nogle væsentlige nøgletal for udviklingen i aktiviteten.
Udvikling
2007-2013
Udvikling
2012-2013
0%
-19%
Mål for udvikling
2014-2015
1%
-4%
Mål for udvikling
2007-2018
Rest før
målopfyldelse
i 2018
2-5%
20-50%
Max 50%
- 3%
-26%
-7%
Noter: Data til ambulante besøg er fra InfoRM via fact_besøg. Aktivitet på røntgenafdelingerne er ikke medtaget. Data til liggetid er trukket via
eSundhed.
Regionshospitalet Randers har fra 2012 til 2013 haft et fald i liggetiden på 4 %. Ser man på udviklingen fra 2007 til
2013, så har Regionshospitalet Randers oplevet et fald på 19 %, og man mangler dermed ca. 7 % inden 2018 for at
have opfyldt målsætningen. Der kan gennem de enkelte år være ændringer som følge af f.eks. indførelsen af
akutafdelinger. Der har været en stigning i antallet af ambulante besøg på 1 % fra 2012 til 2013 og på 0 % fra 2007
til 2013. Det skal her bemærkes, at den lave stigning i antallet af ambulante besøg blandt andet kan forklares med
omstillingsplanen, der har betydet, at aktivitet er flyttet mellem hospitaler samt at Grenaa lukkede i 2010. Antallet
af ambulante besøg må højst stige med 50 % inden 2018 i forhold til målsætningen og skal minimum stige med 20
%.
2012
1.191.893
2013
Udvikling
2012-2013
1.210.970
Mål for udvikling
2014-2015
2%
3%
Noter: Aktivitetsværdien er mål som den ukorrigeret DRG + DAGS 2012 og 2013 aktivitet i takstsystem 2014
Budget 2015
45
Sundhed
Hospitaler
Der er fastlagt følgende kvalitetsmål for Regionshospitalet Randers. Der vil løbende blive fulgt op på
afsnit 2.1.5.
Kvalitetsmål
Baseline for
kvalitetsmål
Mål
i Budget 2015
Mål
i Budget 2016-18
Opfølgning
95%
får tryksår under
indlæggelse skal
reduceres med 50 %
tryksår under
indlæggelse
Sundhedsoverblik
0,5%
En reduktion på
min. 20%
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Andel genindlagte
opererede patienter
4,9%
En reduktion på
min. 20 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Sepsispakken
36,0%
chok reduceres 15 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Fastsat forløbstid
90 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
En reduktion på
min. 20 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Epikrise
Tryksårspakken
74%
95%
Sundhedsoverblik
Kirurgipakken
under et operativt
indgreb
forløbstid
Forebyggelige
genindlæggelser
Ikke fastsat
11,3%
Akut mave-tarm
kirurgi
5 opfyldte ud af 12
Fødsler
5 opfyldte ud af 9
HSMR
Opfyldelse af standard
Opfyldelse af standard på på alle
Opfyldelse af standard på på alle
Sundhedsoverblik
Sundhedsoverblik
2012
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
Minimum 90% udredes
indenfor 30 dage
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
100 % udredes eller
indenfor 30 dage
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
udredning
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Udredning og
behandling
Udredning
Udredning eller
udredningsplan
Behandling
For Regionshospitalet Randers er der fastlagt servicemål, som er beskrevet i afsnit 2.1.4 vedrørende ydelser.
med hospitalet.
Udover de nævnte økonomi-, aktivitets-, service- og kvalitetsmål indgår Regionshospitalet Randers også i arbejdet
med Ny styring i et patientperspektiv med Ortopædkirurgisk afdeling.
Budget 2015
46
Sundhed
Hospitaler
2.2.3 Hospitalsenheden Vest
a. Formål
Hospitalsenheden Vest omfatter Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet
Lemvig, Ringkøbing Sundhedshus og Sundhedscenter Tarm.
Hospitalsenheden Vest er akuthospital for den vestlige del af regionen. Optageområdet omfatter ca. 285.000
indbyggere i kommunerne Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Lemvig og Struer. Der er fælles
akutmodtagelse i Herning, skadestue (dagtid) og akutklinik (nat) i Holstebro og akutklinik i Ringkøbing.
Det samlede hospital varetager 10 interne medicinske specialer inklusive hæmatologi (betjener også Skive
Kommune), nefrologi, kardiologi med KAG-funktion og onkologi, hvor sidstnævnte (med strålesatellit betjent fra
Aarhus Universitetshospital) dækker et optageområde på 516.000 borgere i de ni midt- og vestjyske kommuner.
Der er selvstændig neurologisk afdeling med varetagelse af akut apopleksi for hele den vestlige del af regionen
inklusive trombolysebehandling. Det reumatologiske speciale varetages med udgangspunkt i samarbejdet om det
reumatologiske center på Regionshospitalet Silkeborg.
Der varetages specialer omfattende ortopædkirurgi, kirurgi og urologi. Hospitalsenheden varetager gynækologi/obstetrik og pædiatri. Der er fødsler i både Herning og Holstebro med risiko-fødslerne samlet i Herning.
Hospitalsenheden Vest varetager behandling inden for øre-næse-hals specialet og det arbejdsmedicinske speciale
i forhold til borgerne i de ni midt- og vestjyske kommuner, idet øre-næse-hals er med en fællesfunktion på
Regionshospitalet Viborg og arbejdsmedicin med en arbejdsmedicinsk filial på Regionshospitalet Skive. Øjenspecialet varetages ligeledes i Hospitalsenheden Vest.
Der forefindes en række diagnostiske specialer og funktioner: Røntgen, nuklearmedicin med PET/CT, patologi,
klinisk biokemi og klinisk mikrobiologi (hvor sidstnævnte er i fællesfunktion med Hospitalsenhed Midt ledet fra
Regionshospitalet Viborg).
I Ringkøbing er etableret et sundhedshus med ambulante funktioner svarende til det lokale behov. I Lemvig er det i
overensstemmelse med aftalen om akutberedskab for Nordvestjylland mellem regeringen og Dansk Folkeparti
aftalt, at der skal etableres et akuthus. Akuthusets etablering koordineres med udflytning af hospitalsfunktionerne fra Regionshospital Lemvig til Gødstrup.
Der er i 2012 indgået samarbejdsaftale med Holstebro Kommune om etablering af Sundheds- og Akuthus i
Holstebro. Projektforslag for centeret behandles på regionsrådsmøde den 20. august 2014.
I Lemvig varetages neurorehabilitering og i Tarm en røntgenfunktion.
b. Ressourcer
Efterfølgende tabel viser nettodriftsudgifterne for Hospitalsenheden Vest.
Mio. kr. 2015-p/l
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
2.145,9
2.178,6
2.162,0
Budgetoverslagsår
2016
2.160,6
2017
2018
2.159,4
2.159,4
c. Aktivitet
Efterfølgende tabel opsummerer nogle væsentlige nøgletal for udviklingen i aktiviteten.
Udvikling
2007-2013
Udvikling
2012-2013
Mål for udvikling
2014-2015
Mål for udvikling
2007-2018
i 2018
21%
7%
2-5%
20-50%
Max 29%
-23%
-1%
- 3%
-26%
-3%
Noter: Data til ambulante besøg er fra InfoRM via fact_besøg. Aktivitet på røntgenafdelingerne er ikke medtaget. Data til liggetid
er trukket via eSundhed.
Hospitalsenheden Vest har fra 2012 til 2013 haft et fald i liggetiden på 1 %. Ser man på udviklingen fra 2007 til
2013, så har Hospitalsenheden Vest oplevet et fald på 23 %, og de mangler dermed i 2013 at reducere liggetiden
Budget 2015
47
Sundhed
Hospitaler
med 3 % inden 2018 for at nå målsætningen. Der kan gennem de enkelte år være ændringer som følge af f.eks.
indførelsen af akutafdelinger. Der har været en stigning i antallet af ambulante besøg på 7 % fra 2012 til 2013 og
på 21 % fra 2007 til 2013. Antallet af ambulante besøg må derfor højst stige med 27 % inden 2018 i forhold til
målsætningen
2012
2013
2.334.478
Udvikling
2012-2013
2.470.981
Mål for udvikling
2014-2015
6%
3%
Noter: Aktivitetsværdien er mål som den ukorrigeret DRG + DAGS 2012 og 2013 aktivitet i takstsystem 2014.
Der er fastlagt følgende kvalitetsmål for Hospitalsenheden Vest. Der vil løbende blive fulgt op på kvalitetsmålene i
afrapporteringer for Region Midtjylland. For yderligere beskrivelse af kvalitetsmålene henvises til afsnit 2.1.5.
Kvalitetsmål
Epikrise
Tryksårspakken
Baseline for
kvalitetsmål
69%
Mål
i Budget 2015
Mål
i Budget 2016-18
Opfølgning
95%
tryksår under indlæggelse, reduceres 50 %
95%
Sundhedsoverblik
Kirurgipakken
under et operativt
indgreb
0,5%
En reduktion på min. 20%
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Andel genindlagte
opererede patienter
4,4%
En reduktion på min.
20 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Sepsispakken
65,5%
chok reduceres 15 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Fastsat forløbstid
90 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
20 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
forløbstid
Forebyggelige
genindlæggelser
Akut mave-tarm
kirurgi
Fødsler
HSMR
Ikke fastsat
14,0%
Herning kir.afd.
4 opfyldte ud af 13
Herning med.afd.
2 opfyldte ud af 3
Holstebro
2 opfyldte ud af 9
alle
alle
på alle kvalitetsindikatorer Sundhedsoverblik
på alle kvalitetsindikatorer Sundhedsoverblik
2012
ved udgangen af 2015
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
Minimum 90% udredes
indenfor 30 dage
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
100 % udredes eller
indenfor 30 dage
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
udredning
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Udredning og
behandling
Udredning
Udredning eller
udredningsplan
Behandling
Budget 2015
48
Sundhed
Hospitaler
For Hospitalsenheden Vest er der fastlagt servicemål, som er beskrevet i afsnit 2.1.4 vedrørende ydelser.
med hospitalet.
Udover de nævnte økonomi-, aktivitets-, service- og kvalitetsmål indgår Hospitalsenheden Vest også i arbejdet
med Ny styring i et patientperspektiv med Akutafdelingen.
Budget 2015
49
Sundhed
Hospitaler
2.2.4 Hospitalsenhed Midt
a. Formål
Hospitalsenhed Midt består af Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Skive, Regionshospitalet Silkeborg og
Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Regionshospitalet Viborg er akuthospital for den nordlige og midterste del af regionen. Optageområdet omfatter
ca. 231.000 indbyggere i Viborg, Skive og Silkeborg kommuner.
Regionshospitalet Silkeborg har døgndækkende akutklinik for lokalområdet og modtager akutte visiterede
medicinske patienter. I Skive er der akutklinik (Åbningstid fra kl. 8.00 – 22.00).
Hospitalsenheden varetager pædiatri, neurologi og samtlige interne medicinske specialer, herunder lungemedicin
og kardiologi med KAG-funktion og hjerte-ct. Reumatologisk fællesfunktion i Silkeborg betjener Hospitalsenhed
Midt og Hospitalsenheden Vest og befolkningen i deres fælles optageområde. Der er hæmatologisk ambulatorium
for borgere fra Viborg og Silkeborg kommuner lægeligt betjent fra Aarhus Universitetshospital.
Hospitalsenheden varetager ortopædkirurgi, kirurgi inkl. mammakirurgi og fedmekirurgi; karkirurgi; urologi, og
gynækologi/-obstetrik, herunder IVF-behandling i Skive. Den mammakirurgiske fællesfunktion i Viborg betjener
også Hospitalsenheden Vest.
Vestdansk center for Rygmarvsskadede og Hammel Neurocenter varetager specialiserede funktioner inden for
henholdsvis para- og tetraplegi og neurorehabilitering dækkende hele befolkningen i Region Midtjylland og hele
Vestdanmark.
Dermatologi og venerologi (hudsygdomme og kønssygdomme) varetages i samarbejde med Aarhus
Universitetshospital, mens øre-næse-hals-specialet drives i en fællesfunktion ledet af Hospitalsenheden Vest. I
Skive har Regionshospitalet Herning tillige en arbejdsmedicinsk klinik.
På Regionshospitalet Silkeborg er opgaverne organiseret i de to centre: Center for planlagt kirurgi og Center of
Excellence/Diagnostisk Center, hvor begge har regionsdækkende opgaver. Center for planlagt kirurgi omfatter
friklinikaktivitet for hele regionen, og Center of Excellence/Diagnostisk Center har en særlig rolle i forhold til at
udvikle optimerede patientforløb.
På hospitalsmatriklen i Skive er der, ud over hospitalsfunktionerne neurorehabilitering, IVF-klinik og
billeddiagnostik etableret et sundhedshus i samarbejde med Skive Kommune.
b. Ressourcer
Følgende tabel viser nettodriftsudgifterne for Hospitalsenhed Midt. Rammen omfatter udover selve hospitalet
også hospitalsapoteket.
Mio. kr. 2015-p/l
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
2.394,7
2.404,2
2.388,9
Budgetoverslagsår
2016
2.353,8
2017
2018
2.350,6
2.349,2
Permanentgørelse af kapacitetsudvidelsen på Diagnostisk Center på Hospitalsenhed Midt
I budgetforlig af 8. september 2014 blev det besluttet at permanentgøre kapacitetsudvidelsen på Diagnostisk
Center fra budgetforlig 2014.
Hospitalsenhed Midt skal behandle patienter i de medicinske-reumatologiske rygforløb for hele regionen. I
budgetforlig 2014 blev der afsat 4 mio. kr. i 2014 og i 2015 til udvidelse af kapaciteten indenfor reumatologien.
Udredningskapaciteten skulle øges for at nedbringe ventelisten. Der er fortsat lange ventelister på området, og
forligspartierne ønsker at fastholde bevillingen i 2016 og frem. Der er også et ønske om at styrke dækningen af
speciallæger i reumatologi på akuthospitalerne af hensyn til kvaliteten.
Efter vedtagelsen af finansloven skal det vurderes om den forventede afsatte pulje på 1,5 mia. kr. til kroniske
sygdomme kan indgå i finansieringen.
Budget 2015
50
Sundhed
Hospitaler
c. Aktivitet
Udvikling
2007-2013
Udvikling
2012-2013
Mål for udvikling
2014-2015
Mål for udvikling
2007-2018
i 2018
16%
7%
2-5%
20-50%
Max 34%
-11%
0%
- 3%
-26%
-15%
Noter: Data til ambulante besøg er fra InfoRM via fact_besøg. Aktivitet på røntgenafdelingerne er ikke medtaget, og der er ikke
korrigeret for Friklinik Brædstrup. Data til liggetid er trukket via eSundhed.
Hospitalsenhed Midt har fra 2012 til 2013 haft et fald i liggetiden på 0 %. Ser man på udviklingen fra 2007 til 2013,
så har Hospitalsenhed Midt oplevet et fald på 11 %, og de mangler dermed i 2013 at reducere liggetiden med 15 %
inden 2018 for at nå målsætningen. Der kan gennem de enkelte år være ændringer som følge af f.eks. indførelsen
af akutafdelinger. Der har været en stigning i antallet af ambulante besøg på 7 % fra 2012 til 2013 og på 16 % fra
2007 til 2013. Antallet af ambulante besøg må derfor højst stige med 34 % inden 2018 og minimum med 4 % i
forhold til målsætningen.
2012
2.665.997
2013
2.672.646
Udvikling
2012-2013
Mål for udvikling
2014-2015
0%
3%
Aktivitetsværdien er fra 2012 til 2013 steget med 0 %, idet der er omlagt stationære indlæggelser til ambulant
behandling, hvilket har en negativ indvirkning på aktivitetsværdien.
Der er fastlagt følgende kvalitetsmål for Hospitalsenhed Midt. Der vil løbende blive fulgt op på kvalitetsmålene i
afrapporteringer for Region Midtjylland. For yderligere beskrivelse af kvalitetsmålene henvises til afsnit 2.1.5.
Budget 2015
51
Sundhed
Kvalitetsmål
Epikrise
Tryksårspakken
Hospitaler
Baseline for
kvalitetsmål
Mål
i Budget 2015
95%
tryksår under
indlæggelse, reduceres
Udarbejdes ultimo 2014 50 %
84%
Mål
i Budget 2016-18
95%
tryksår under
indlæggelse
Opfølgning
Sundhedsoverblik
Sundhedsoverblik
Kirurgipakken
under et operativt
indgreb
0,4%
En reduktion på min. 20% Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Andel genindlagte
opererede patienter
4,7%
20 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Sepsispakken
37,0%
chok reduceres 15 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Fastsat forløbstid
90 %
Fastholdelse
20 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
forløbstid
Forebyggelige
genindlæggelser
Ikke fastsat
15,1%
Sundhedsoverblik
Akut mave-tarm
kirurgi
4 opfyldte ud af 11
alle kvalitetsindikatorer alle kvalitetsindikatorer Sundhedsoverblik
Fødsler
2 opfyldte ud af 9
alle kvalitetsindikatorer alle kvalitetsindikatorer Sundhedsoverblik
HSMR
2012
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Udredning og behandling
Udredning
Ikke fastsat
Udredning eller
udredningsplan
Ikke fastsat
Minimum 90% udredes
indenfor 30 dage
Fastholdelse
100 % udredes eller
modtager
udredningsplan indenfor
30 dage
Fastholdelse
Ikke fastsat
udredning
Fastholdelse
Behandling
Sundhedsoverblik
Sundhedsoverblik
Sundhedsoverblik
For Hospitalsenhed Midt er der fastlagt servicemål, som er beskrevet i afsnit 2.1.4 vedrørende ydelser.
med hospitalet.
Udover de nævnte økonomi-, aktivitets-, service- og kvalitetsmål indgår Hospitalsenhed Midt også i arbejdet med
Ny styring i et patientperspektiv med Diagnostisk Center.
Budget 2015
52
Sundhed
Hospitaler
2.2.5 Aarhus Universitetshospital
a. Formål
Aarhus Universitetshospital er akuthospital for den midterste østlige del af regionen. Optageområdet omfatter ca.
328.000 indbyggere i Aarhus Kommune og Samsø Kommune. Aarhus Universitetshospital er desuden højt
specialiseret traumecenter for hele regionen.
Hospitalet er fordelt på fire matrikler i Aarhus by og omfatter desuden Samsø Sundheds- og Sygehus.
Samtlige specialer varetages på Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital er spydspids på det højt
specialiserede område og behandler patienter med behov for specialiseret behandling fra hele Region Midtjylland,
fra Vestdanmark og fra hele landet.
Aarhus Universitetshospital betjener flere af regionshospitalerne med fællesfunktioner og konsulentbistand –
bl.a. inden for urologi, reumatologi, infektionsmedicin, øre-næse-hals, nefrologi, strålebehandling, pædiatri,
immunologi og mikrobiologi i Randers og Horsens.
b. Ressourcer
Følgende tabel viser nettodriftsudgifterne for Aarhus Universitetshospital (inkl. jordemodercentret).
Mio. kr. 2015-p/l
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
6.268,1
6.120,0
Budgetoverslagsår
2016
6.099,1
6.096,9
2017
2018
6.082,3
6.075,8
Fra 2013 er budgettet påvirket af regionsrådets beslutning om decentralisering af budgetansvar for den
højtspecialiserede behandling hvilket medfører, at indtægtsbudgettet er forøget og dermed lavere nettodriftsudgifter.
Familieambulatoriet
I budgetforlig af 8. september 2014 blev det besluttet at styrke familieambulatoriet og den tværgående indsats
overfor sårbare familier med 1,3 mio. kr. i 2015 og frem.
Familieambulatoriet er et tilbud til særligt udsatte gravide med nuværende eller tidligere risikoforbrug af alkohol,
rusmidler eller afhængighedsskabende medicin. Målet er at forebygge og behandle rusmiddelrelaterede skader og
sygdomme hos børn. Familieambulatoriet startede i 2011, men efterspørgslen efter tilbuddet er nu langt større
end planlagt. Der afsættes 0,8 mio. kr. ekstra med henblik på at øge kapaciteten.
Herudover afsættes 0,5 mio. kr. til at sikre den nødvendige tværgående rådgivende indsats overfor sårbare
familier.
c. Aktivitet
Udvikling
2007-2013
29%
-10%
Udvikling
2012-2013
4%
-1%
Mål for udvikling
2014-2015
2-5%
Mål for udvikling
2007-2018
20-50%
i 2018
Max 21%
- 3%
-26%
-16%
Noter: Data til ambulante besøg er fra InfoRM via fact_besøg. Aktivitet på røntgenafdelingerne er ikke medtaget. Data til liggetid
er trukket via eSundhed.
Aarhus Universitetshospital har fra 2012 til 2013 haft et fald i liggetiden på 1 %. Ser man på udviklingen fra 2007 til
2013, så har Aarhus Universitetshospital oplevet et fald på 10 %, og de mangler dermed i 2013 at reducere
liggetiden med 16 % inden 2018 for at nå målsætningen. Der kan gennem de enkelte år være ændringer som følge
af f.eks. indførelsen af akutafdelinger. Der har været en stigning i antallet af ambulante besøg på 4 % fra 2012 til
2013 og på 29 % fra 2007 til 2013. Antallet af ambulante besøg må derfor højst stige med 21 % inden 2018 for at nå
målsætningen.
Budget 2015
53
Sundhed
Hospitaler
2012
2013
6.872.916
Udvikling
2012-2013
7.076.017
Mål for udvikling
2014-2015
3%
3%
Der er fastlagt følgende kvalitetsmål for Aarhus Universitetshospital. Der vil løbende blive fulgt op på
afsnit 2.1.5.
Kvalitetsmål
Epikrise
Tryksårspakken
Baseline for
kvalitetsmål
57%
Mål
i Budget 2015
Mål
i Budget 2016-18
Opfølgning
95%
får tryksår under
indlæggelse, skal
reduceres 50 %
95%
Sundhedsoverblik
Kirurgipakken
under et operativt
indgreb
0,4%
En reduktion på min. 20%
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Andel genindlagte
opererede patienter
5,0%
20 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Sepsispakken
46,5%
chok reduceres 15 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Fastsat forløbstid
90 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
20 %
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
forløbstid
Forebyggelige
genindlæggelser
Ikke fastsat
11,3%
Akut mave-tarm
kirurgi
7 opfyldte ud af 12
Sundhedsoverblik
Fødsler
3 opfyldte ud af 9
Sundhedsoverblik
HSMR
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
Minimum 90% udredes
indenfor 30 dage
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
100 % udredes eller
indenfor 30 dage
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
udredning
Fastholdelse
Sundhedsoverblik
2012
Udredning og
behandling
Udredning
Udredning eller
udredningsplan
Behandling
For Aarhus Universitetshospital er der fastlagt servicemål, som er beskrevet i afsnit 2.1.4 vedrørende ydelser.
med hospitalet.
Budget 2015
54
Sundhed
Hospitaler
Udover de nævnte økonomi-, aktivitets-, service- og kvalitetsmål indgår Aarhus Universitetshospital også i
arbejdet med Ny styring i et patientperspektiv med en række afdelinger på Hoved-Neuro Centret. Afdelingerne er
Øre-, næse- og halsafdelingen, Neurokirurgisk afdeling, Øjenafdelingen, Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling
og Neurologisk afdeling.
Budget 2015
55
Sundhed
Hospitaler
2.2.6 Præhospitalet
a. Formål
Præhospitalet sikrer sundhedsfaglig bistand til regionens borgere, når de har brug for akut hjælp. Bistanden ydes i
form af ambulancer, lægebiler og yderligere supplerende præhospitale ordninger. Der har siden 1. juni 2011 været
en forsøgsordning med akutlægehelikopter i Region Midtjylland og Region Nordjylland, som er forlænget indtil den
permanent og landsdækkende ordning opstartes i oktober 2014. Præhospitalet er valgt som driftsorganisation for
den landsdækkende ordning.
Præhospitalet har desuden ansvaret for at disponere og koordinere den sundhedsfaglige indsats, indtil patienten
modtages på hospitalet. Yderligere har Præhospitalet ansvaret for patientbefordring til og fra behandling på
regionens hospitaler.
b. Ressourcer
Følgende tabel viser nettodriftsudgifterne for Præhospitalet.
Mio. kr. 2015-p/l
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
747,2
779,0
816,3
Budgetoverslagsår
2016
813,2
2017
812,7
2018
812,7
I Budget 2015 er der for bevillingen et vejledende beregnet personaleforbrug på 97 helårsstillinger (uden den
landsdækkende akutlægehelikopterordning).
Ambulancetjeneste
I budgetforlig af 8. september 2014 blev det besluttet at afsætte 7,7 mio. kr. i 2015 og 8,1 mio. kr. i 2016 og frem til
ambulancetjeneste.
På regionsrådets møde den 3. december 2013 blev der godkendt nye ambulancekontrakter med virkning fra 1.
december 2014. Det blev besluttet, ”at det herefter resterende finansieringsbehov på 7,7 mio. kr. i 2015 og 8,1 mio.
kr. i 2016 og frem indarbejdes ved budgetlægningen for 2015”.
Når der er tale om en merudgift, kan det overordnet henføres til tre forhold:
1) Der er især i ét delområde tale om, at skønt tilbuddet var det mest fordelagtige, er der ikke desto mindre tale om
en mærkbar prisstigning.
2) I udbuddet er indarbejdet større fleksibilitet, tiltag til sikring af mere ensartet service samt en tilpasning til de
nuværende driftserfaringer.
3) Krav i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel har skullet være opfyldte i de nye kontrakttilbud. Derfor har
leverandørerne måttet indkalkulere nye udgifter i deres tilbudspriser.
Etablering af yderligere døgndækning med paramedicinere i ambulanceberedskaber i udkantsområder
I budgetforlig af 8. september 2014 blev det besluttet at afsætte 1,35 mio. kr. i 2015 og frem til yderligere
døgndækning med paramedicinere i ambulanceberedskaber i udkantsområder.
Der etableres snarest muligt døgndækning med paramedicinere i ambulanceberedskaber i Rønde og Nr. Snede.
c. Aktivitet
Den følgende tabel viser væsentlige nøgletal for Præhospitalet.
Budget 2015
56
Sundhed
Hospitaler
Regnskab 2013
Aktivitet
A: Kørsler - livstruende
36.007
B: Kørsler - hastende men ikke livstruende
32.418
C: Ikke hastende ambulancekørsler
24.175
D: Antal liggende befordringer
51.820
E: Anden håndtering af opkald
14.299
Ikke angivet (ambulancekørsel)
247
Teknisk kørsel (ambulance/liggende befordring)
12.705
Hovedtotal
171.671
Siddende befordring
379.573
Befordring (antal ansøgninger)
64.561
Antal udrykninger med akutbil
2.597
Antal udrykninger med akutlægebil
22.870
Antal flyvninger med helikopter
1.128
For Præhospitalet er der fastlagt servicemål, som er beskrevet i afsnit 2.1.4 vedrørende ydelser.
med Præhospitalet. Der er ikke kvalitetsmål indenfor Præhospitalet.
2.2.7 Psykiatri
a. Formål
Psykiatri- og Social varetager organisatorisk alle opgaver vedrørende psykiatri- og socialområdet i Region
Midtjylland. Socialområdet er beskrevet under Social.
Udredning og behandling af personer med psykiske lidelser varetages af de psykiatriske afdelinger.
Behandlingstilbuddene omfatter indlæggelse, dagbehandling eller ambulant behandling på psykiatrisk afdeling,
samt dagbehandling eller ambulant behandling lokalt.
Region Midtjylland råder over psykiatriske afdelinger i Vest (Herning og Holstebro), Viborg/Skive, Horsens,
Silkeborg, Randers og Aarhus Universitetshospital, Risskov, hvor der findes fem specialiserede behandlingsafdelinger. Bortset fra Silkeborg findes sengeafsnit i alle afdelinger.
Psykiatri og Social varetager endvidere landsdelsdækkende behandling af læbe/ganespalte-patienter i Vestdanmark, tilbud i form af logopæd bistand til senhjerneskadede patienter og patienter med stemmeproblemer, og
audiologopædisk bistand i tilknytning til regionens audiologiske afdelinger. På sundhedsområdet tilbydes desuden
tidlig indsats via rådgivning i forhold til børn født med fysiske handicaps.
b. Ressourcer
Efterfølgende tabel viser nettodriftsudgifterne for psykiatri i Regnskab 2013, Budget 2014, Budget 2015 og
Budgetoverslagsperioden 2016 – 2018.
Mio. kr. 2015-p/l
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
1.582,0
1.611,6
1.667,7
2016
Budgetoverslagsår
2017
1.705,1
1.698,8
2018
1.692,2
Psykiatrien har i 2015 bruttodriftsudgifter på 1.761,2 mio. kr. og bruttodriftsindtægter på 93,5 mio. kr. Nettodriftsudgifterne udgør således 1.667,7 mio. kr.
I Budget 2015 er der for bevillingen et vejledende beregnet personaleforbrug på 2.819 helårsstillinger ekskl. 122
sosu-elever. Dette er en tilvækst på 72 helårsstillinger i forhold til Budget 2014.
Budgetændringer fra Budget 2014 til Budget 2015:
•
Budgettet er tilført 10,6 mio. kr., som følge af Økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen om
partnerskab med et fælles mål om, at andelen af personer som tvangsfixeres skal være halveret i 2020 og
den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien samtidig skal reduceres.
Budget 2015
57
Sundhed
•
•
•
•
Hospitaler
Overførsler fra 2013 til 2015 på 11,7 mio. kr. som følge af et regnskabsmæssigt overskud i 2013.
Reguleringer og overførsler til andre bevillingsområder som følge af beslutninger i Regionsrådet og DUT
mv., netto -7,5 mio. kr.
Reduktion på 12,8 mio. kr. til finansiering af investeringsplanen.
Endvidere er budgettet på baggrund af aftale mellem partierne bag satspuljeaftalen (Aftale om satspuljen
for perioden 2015-2018 til psykiatrien) samlet tilført 51,0 mio. kr. i 2015 og yderligere 30,9 mio. kr. fra 2016.
Midlerne er fordelt dels med 8,3 mio. kr. i 2015 og yderligere 9,6 mio. kr. i 2016 til flere og bedre
kompetencer i psykiatrien. Dels med 42,7 mio. kr. i 2015 og yderligere 21,3 mio. kr. i 2016 til udbygning af
kapaciteten i psykiatrien med fokus på at sikre høj kvalitet i indsatsen gennem implementering af
evidensbaserede metoder og nedbringelse af ventetider. Kapacitetsudbygningen skal først og fremmest
bidrage til hurtigere udredning og behandling og til realisering af en række konkrete målsætninger.
En forudsætning for psykiatriens budgetrammer er således et samlet produktivitetskrav på 2,75 % fra 2014 til
2015, der består af et aktivitetskrav på 2,5 % og et besparelseskrav på 0,25 %.
Udover de ekstra midler fra 2016 på baggrund af aftalen mellem partierne bag satspuljeaftalen, er fra 2016
indarbejdet DUT-reguleringer på 18 mio. kr. til permanentgørelse af 4 satspuljeprojekter, som udløber ved
udgangen af 2015. Endvidere foretages en budgetreduktion som følge af engangsoverførslen fra 2013 til 2015 på
-11,7 mio. kr. Endelig foretages fra 2016 en regulering på 0,3 mio. kr.
Regeringen og Danske Regioner er enige om at skabe en mere moderne psykiatri og ligestille psykiatrien med
resten af sundhedsområdet. Regionerne har igangsat en omstilling af psykiatrien med fokus på pakkeforløb,
centraliseret visitation og introduktion af styringsmodeller, der knytter aktivitet og økonomi tættere sammen.
Retten til hurtig udredning og behandling indføres i perioden 2014-2015 i to faser. 1. fase er indført fra 1.
september 2014 med en udredningsret på to måneder og en differentieret behandlingsret (én måned ved alvorlig
sygdom og to måneder ved mindre alvorlig sygdom). Fra 1. september 2015 træder den fulde udredningsog
behandlingsret i kraft i psykiatrien, hvor udredningsretten skærpes til én måned, mens behandlingsretten fortsat
er den samme.
c. Aktivitet
Psykiatrien har i alt 521 senge. Flere psykiatriske afdelinger har specialiserede funktioner, som dækker større
geografiske dækningsområder.
Følgende tabel opsummerer en række af de væsentligste nøgletal, som anvendes til at beskrive den forventede
aktivitet inden for psykiatrien.
Nøgletal for aktiviteten i Psykiatri i 2015
Regnskab 2012
Regnskab 2013
177.894
183.690
171.148
93%
97%
90%
90%
Ambulante besøg
191.391
217.079
223.222
246.505
Personer i kontakt
26.286
29.997
28.471
30.450
Sengedage
Belægningsprocent
Budget
2014
Budget
2015
171.148
Note: Måltal for primær drift dvs. ekskl. satspuljeprojekter.
Aktivitetsmålene for 2015 inden for det psykiatriske område omfatter 171.148 sengedage ved en gennemsnitlig
belægning på tværs af områderne på 90 % samt 246.505 ambulante besøg.
Budgetmålet for aktivitet i 2015 er fastsat på grundlag af forøgelsen af bruttobudgetrammen på 51,0 mio. kr. som
følge af satspuljeaftalen for 2015. Hertil er tillagt virkningen af det generelle produktivitetskrav på 2,0 %.
Aktiviteten reduceres ikke som følge af reduktionen af budgettet på 12,8 mio. kr., hvilket medfører en vækst i
produktiviteten på yderligere 0,75 %.
Måltallet for antal ambulante besøg er på baggrund heraf hævet med 10,4 % i 2015 i forhold til Budget 2014.
Måltallet for antal personer i kontakt (i behandling) er øget med 7,0 %.
De retspsykiatriske afdelinger er fritaget fra produktivitetskravene.
De retspsykiatriske afdelinger løser en helt særegen opgave, hvor patientforløbene i stor udstrækning bestemmes
af domstolene, og samtidig giver opgaveløsningen et udfordret arbejdsmiljø. Derfor fritages de retspsykiatriske
afdelinger fra produktivitetskravene.
Budget 2015
58
Sundhed
Hospitaler
Satspuljer
En del af Region Midtjyllands aktivitet i Psykiatrien finansieres af statslige satspuljemidler, som er målrettet
konkrete projekter. Projekterne løber over et antal år. Nedenstående tabel viser omfanget af de satspuljeprojekter, der er givet tilskud til i 2015.
Oversigt over regionale satspuljemidler
Aftale
Projektnavn
2015
i mio. kr.
2012-2015 og 2013-2016
Igangværende satspuljeprojekter i alt
2014-2017
Forventede tilsagn fra staten til nye satspuljeprojekter
37,3
*)
I alt
7,1
44,4
*) Ansøgningsfrist 11. august 2014. Der forventes tilskud til 2 nye satspuljeprojekter.
Aktiviteten kan for flere af projekterne ikke opgøres i antal patientforløb eller ambulante besøg. Det forventede
aktivitetsomfang er derfor ikke angivet.
De igangværende satspuljeprojekter omfatter i alt 8 projekter og dækker hver en 4-årig periode. I 2015 har staten
givet tilsagn om tilskud på 37,3 mio. kr. til projekterne.
Region Midtjylland ansøger om tilskud til 2 nye projekter fra satspuljeaftale 2014 – 17. Det forventes, at staten vil
give tilsagn om 21,4 mio. for hele perioden. Da projekterne næppe igangsættes før 2015, svarer dette til årlige
tilskud på ca. 7,1 mio. kr.
Der er fastlagt følgende kvalitetsmål for Psykiatri. Der vil løbende blive fulgt op på kvalitetsmålene i
Sundhedsoverblik og årsrapporter for Region Midtjylland. For yderligere beskrivelse af servicemålene henvises til
afsnit 2.1.4 Ydelser og for kvalitetsmålene henvises til afsnit 2.1.5 Effekt.
Baseline for
kvalitetsmål
Kvalitetsmål
Mål
i Budget 2015
Mål
i Budget 2016-18
Opfølgning
55%
Minimum 95%
Fastholdelse af
målopfyldelse
Årsrapport /
Sundhedsoverblik
Tvang
2011-2013
Reduktion på 5 % i
anvendelsen af
bæltefikseringer
Ikke fastsat
Årsrapport /
Sundhedsoverblik
Skizofreni
1)
Opfyldelse af standard på 5 Fastholdelse af
udvalgte indikatorer
målopfyldelse
Årsrapport /
Sundhedsoverblik
Ikke fastsat
Minimum 90 % udredes
indenfor 2 måneder.
100 % udredes eller
tilbydes udredningsplan
indenfor 2 måneder.
90 % sættes i behandling
indenfor 1 (alvorlig
sygdom) eller 2 måneder.
Årsrapport /
Sundhedsoverblik
Epikrise
Udredning og
behandling2)
Fastholdelse af
målopfyldelse
Note: Baseline for epikriser er opgjort for perioden marts-maj 2012.
1) Baseline vedrørende skizofreni kan ikke etableres for nuværende. Dataproblemer på nationalt niveau har betydet, at data fra den nationale
kvalitetsdatabase for skizofreni i en længere periode ikke har været retvisende. I samarbejde med databasen arbejdes der på at løse
dataproblemerne og etablere en ny retvisende baseline for kvalitetsmålet vedrørende skizofreni.
2) Psykiatriens mål vedrørende udredning og udredningsplan afviger fra somatikkens tilsvarende mål, idet psykiatriens tidsfrist indtil 1. september
2015 er 2 måneder. Herefter vil psykiatriens tidsfrist for udredning og udredningsplan være 1 måned ligesom i somatikken.
Service- og kvalitetsmålene angiver de politisk fastsatte målsætninger for den service, som patienten kan forvente
i sit møde med psykiatrien.
Budget 2015
59
Sundhed
2.3
Fællesudgifter og - indtægter
Fællesudgifter og -indtægter
Det følgende afsnit omhandler bemærkninger og budgetter for følgende områder på det somatiske område:
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.3.4
2.3.5
2.3.6
2.3.7
2.3.8
Fokusområder
Fællespuljer til udmøntning
Personale og uddannelse
It og anskaffelser
Forskning og samarbejde
Øvrige fællesområder
Hospice og palliativ indsats
Servicefunktioner
I efterfølgende tabel fremgår de samlede nettodriftsudgifter for området.
Mio. kr. 2015-p/l
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
1.886,3
2.102,4
2.245,5
Budgetoverslagsår
2016
2017
2.330,8
2.506,1
2018
2.712,6
Budgettet for 2015 viser en stigning i nettodriftsudgifterne i forhold til 2012 og 2013, der hovedsagligt skyldes
decentraliseringen af budgetansvaret i forbindelse med regionsrådets beslutning om økonomiske styringsmodeller, Det vedrører især, at væsentlige dele af budgetansvaret for behandling over regionsgrænser er
decentraliseret til Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt og dermed et lavere indtægtsbudget under
Fællesudgifter og -indtægter.
Den følgende tabel viser fordelingen af Budget 2015 på de 8 delområder.
I 1.000 kr.
Budget
2015
2.3.1 Fokusområder
1.030,4
2.3.2 Fællespuljer til udmøntning
219,7
2.3.3 Personale og uddannelse
294,4
2.3.4 It og anskaffelser
140,0
2.3.5 Forskning og samarbejde
62,7
2.3.6Øvrige fællesområder
109,0
2.3.7 Hospice og palliativ indsats
65,1
2.3.8 Servicefunktioner
324,2
I alt
2.245,5
I det efterfølgende er de forskellige områder i tabellen nærmere gennemgået.
2.3.1 Fokusområder
Den følgende tabel viser de budgetterede udgifter på i alt 1.030,4 mio. kr. for de områder, der er udvalgt som
særlige fokusområder i 2015.
Fokusområder
Budget
Mio. kr. 2015 p/l
Samhandel mellem regioner
2015
236,9
Behandling på privathospitaler (udvidet frit sygehusvalg)
93,7
Pulje til nye behandlinger
23,6
Pulje til refusion af hospitalernes medicinforbrug
Bløderpatienter
Respiratorbehandling i eget hjem
Patientforsikring
I alt
212,0
76,9
202,4
184,9
1.030,4
I det følgende er der givet bemærkninger til fokusområderne.
Budget 2015
60
Sundhed
Fælles udgifter og -indtægter
Samhandel mellem regioner
Samhandel mellem regioner omfatter Region Midtjyllands centrale udgifter og indtægter forbundet med borgeres
behandling i en anden region end bopælsregionen.
Nettoudgiften på 236,9 mio. kr. i budget 2015 fremkommer på følgende måde:
Budget 2015 (nettoudgifter)
Budget 2014
Mio. kr.
Ændringer som følge af samarbejdsaftaler:
RR d. 14. dec. 2011: Samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland (Region Midt)
247,2
-3,6
RR d. 14. dec. 2011: Samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland (Region Nord)
9,1
RR d. 14. dec. 2011: Samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland (Region Syd)
-5,5
Øvrige budgetændringer:
RR d. 3. dec. 2013: Indførelse af kvoteafregning for klinisk immunologiske ydelser
-4,4
RR d. 3. dec. 2013: Indførelse af kvoteafregning for klinisk biokemiske ydelser
-9,6
DUT 2013 - L181 om forslag til lov om overførsel af forskningsog rådgivningscenter for genetik,
synshandicap og mental retadering til Kennedy Centret til Region Hovedstaden
Permanentgørelser:
RR d. 28. maj 2014: Permanentgørelse af regnskabsresultat 2013 inden for samhandelsområdet som følge af
nye økonomiske styringsmodeller
RR d. 28. maj 2014: Permanentgørelse af hjemtrækningsprojekter fra 2010
0,0
-1,9
-2,0
RR d. 28. maj 2014: Permanentgørelse af hjemtrækningsprojekter fra 2011
-7,0
Forhøjelse af budgetramme
12,5
Budget 2014 med korrektioner til budget 2015
234,8
Budget 2015 (2014-p/l)
234,8
Budget 2015 (2015-p/l)
236,9
Budgettet omfatter
•
Udgifter til hospitalsbehandling på hoved- og regionsfunktionsniveau samt enkelte behandlinger på højt
specialiseret niveau af borgere med bopæl i Region Midtjylland foretaget i en anden region.
•
Indtægter fra hospitalsbehandling på hoved- og regionsfunktionsniveau af borgere med bopæl uden for
Region Midtjylland foretaget i Region Midtjylland, dog undtaget indtægter på hoved- og regionsfunktionsniveau på Aarhus Universitetshospital.
Efterfølgende ses en oversigt over den samlede nettobalance fordelt på indtægter og udgifter. Det samlede billede
er, at regionen har nettoudgifter på ca. 236,9 mio. kr. ved køb og salg af behandlinger.
Budget 2015
61
Sundhed
Samhandelskontoen
Regnskab
2013
Mio. kr. 2015-pl
Hovedfunktionsbehandling
Udgifter
407,1
416,8
405,5
-235,2
-235,2
188,5
181,6
170,3
31,1
38,2
31,2
0,0
0,0
0,0
I alt
31,1
38,2
31,2
Reg. Nordjylland
34,6
40,7
46,5
Reg. Syddanmark
-60,5
-11,1
-11,1
I alt
-25,9
29,6
35,4
6,0
0,0
0,0
AUH
-3,5
0,0
0,0
I alt
2,6
0,0
0,0
I alt
Udgifter
Indtægter
Samarbejdsaftaler
Central risikodækning
Hovedtotal
Budget
2015
-218,6
Indtægter
Højt specialiseret behandling
Budget
2014
HE Midt
Udgifter
Indtægter
Samarb.aftaler
Central risikodæk
Nettobalance
438,2
455,0
436,7
-218,6
-235,2
-235,2
-25,9
29,6
35,4
2,6
0,0
0,0
196,3
249,4
235,9
I ovenstående tabel ses budget 2015. Alle indtægter på højt specialiseret behandling på Aarhus
Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt samt hoved- og regionsfunktionsbehandling på Aarhus Universitetshospital er decentraliseret og fremgår derfor ikke af det centrale budget på samhandelskontoen. Udgifterne til
højt specialiseret behandling er også decentraliseret, med undtagelse af visse højt specialiserede behandlinger,
der ikke kan foretages i Region Midtjylland.
Behandling på privathospitaler (udvidet frit sygehusvalg)
Region Midtjyllands budget til behandling af Region Midtjyllands borgere på privathospitaler og klinikker er på 93,7
mio. kr. i 2015.
Regionens udgifter til privathospitaler vedrører patienternes ret til at blive behandlet på privathospital, hvis der
ikke kan tilbydes behandling inden for behandlingsfristen på et offentligt hospital. Der er således tale om
patienter, der er henvist efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg eller på regionens udbudsaftaler. Derudover
har alle regionens hospitaler pligt til at udrede patienter indenfor 1 måned. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at
udrede patienten inden for fristen, kan kapaciteten på privathospitalerne ligeledes anvendes.
Forbruget på privathospitaler er, i forhold til niveauet i 2010, faldet med ca. 100 mio. kr., og budgettet er derfor
løbede nedjusteret. Faldet skyldes dels et styringsmæssigt fokus på at mindske udgifterne, og dels en ændret
efterspørgsel pga. nye nationale retningslinjer for fedme- og rygkirurgi. Regionen har eksempelvis aftalt
meraktivitetsprojekter på egne hospitaler, for at udnytte den marginale kapacitet, og herigennem begrænse
antallet af omvisiteringer til privathospitaler. Derudover er der løbende lavet udbudsaftaler med privathospitaler
med henblik på at mindske udgifterne på de patienter, der omvisiteres.
Det styringsmæssige fokus fortsættes i 2015. Der vil forsat blive aftalt meraktivitetsprojekter på regionens egne
hospitaler, hvor fokus så vidt muligt vil være på at lukke af for omvisiteringer til privathospitaler inden for en række
udredningsog behandlingsområder. Der vil i 2015 ligeledes være fokus på muligheden for udbudsaftaler på de
områder, hvor der fortsat forventes at blive omvisiteret patienter til privathospitaler.
I 2013 blev retten til hurtig udredning indført. Udredningsretten er en stor opgave, som hospitalerne arbejder
hårdt på at løfte. Det generelle billede er, at udredningsretten inden for de fleste specialer overholdes mindst et
eller to steder i regionen. Inden for nogle specialer er der dog udfordringer, som hospitalerne arbejder på at løse.
Udfordringerne ses blandt andet inden for urologi og neurologi, hvor der er store udfordringer som følge af
kapacitetsmangel.
I 2014 har privathospitalerne fået mulighed for at udføre plastikkirurgi efter stort vægttab under udvidet frit
sygehusvalg. Da der er tale om dyre operationer, og et område som potentielt kan have en stor volumen, forventes
de nye aftaler at kunne øge udgifterne til behandling på privathospitaler.
Budget 2015
62
Sundhed
Fællespulje til nye behandlinger
Puljen til nye behandlinger er på 23,6 mio. kr. i budget 2015.
Hospitalerne har mulighed for at søge finansiering til nye behandlinger ved regionen. Finansieringen vedrører
primært udgifter til nye implantater. Der gives som udgangspunkt ikke finansiering til løn og øvrig drift i
forbindelse med indførelse af nye behandlinger – kun i særligt velbegrundede tilfælde.
Hospitalerne skal beskrive alle nye behandlinger nærmere, herunder økonomi, teknologi, evidens mv. (mini-MTV).
Dette er en forudsætning for at komme i betragtning til at få finansiering til den enkelte aktivitet. Oplysningerne vil
indgå i en samlet vurdering vedrørende igangsætning og finansiering af nye behandlinger i 2015. Det kan i den
forbindelse blive nødvendigt at foretage en samlet prioritering på området, hvis hospitalernes vurderede
udgiftsbehov er større end det afsatte budget.
Refusion af hospitalernes medicinforbrug
Puljen til refusion af hospitalernes medicinforbrug er på 212,0 mio. kr. i budget 2015. Dette beløb dækker udgifter
til hospitalernes medicinforbrug i 2014 på 107,0 mio.kr., der udmøntes og permanentgøres senere i 2014, og den
prioriterede pulje på 105, 0 mio. kr.
Der er pr 1. januar 2014 indført en ny refusionsmodel på medicinområdet. Modellen indebærer, at hospitalerne får
100 % økonomisk refusion af udgifterne til medicin, når de nationale og regionale anbefalinger følges. Der gives
ikke økonomisk refusion, når de nationale og regionale anbefalinger ikke følges. Dermed er finansieringen i høj
grad knyttet an til anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordineringsrådet
for ibrugtagning af dyr sygehusmedicin (KRIS).
I løbet af budgetåret 2015 følges der op på eventuelle ændrede forventninger til udgiften til medicin i 2015. Ved
regnskabsårets afslutning foretages en endelig regulering i forhold til det faktiske forbrug. Det betyder, at hvis
den faktiske udgift er mindre end skønnet i løbet af året, så skal hospitalerne returnere mindreforbruget.
Det skal bemærkes, at der løbende udsendes nationale anbefalinger om ibrugtagning af nye og effektive
lægemidler. Ibrugtagning af disse kan ofte være forbundet med forholdsvis store udgiftsstigninger for regionerne.
Eksempelvis kan nævnes den nye behandling på hepatitisområdet. Endvidere forventes udgifterne til medicin
inden for kræftområdet også at stige.
Bløderpatienter
Der er afsat et budget på i alt 76,9 mio. kr. i 2015.
Den centrale konto til bløderpatienter anvendes til udgifter til den særlige faktor-medicin. I Region Midtjylland er
det Aarhus Universitetshospital, som sørger for udlevering af bløderpræparater, både til bløderpatienter og for
ikke-bløderpatienter, dvs. medicin der medgår på de opererende afdelinger for at stoppe blødninger under en
operation.
Der er tale om et område, som kan ændre sig markant over kort tid, idet der er tale om få meget dyre patienter. Der
kan være store udgiftsændringer på området, idet bløderpatienter kan udvikle inhibitor (udviklet antistoffer mod
den almindelige behandling med blødermedicin), som gør behandlingen både kostbar og mere kompliceret for de
ramte patienter i en kortere eller længere periode.
I slutningen af 2015 afsluttes de sidste forsøg med ny blødermedicin. I forsøgsperioden dækkes udgifterne til
medicin for de deltagende bløderpatienter af medicinalfirmaet. Budgettet forventes dog fortsat at blive overholdt i
2015.
Respiratorbehandling i eget hjem
Budgettet er på 202,4 mio. kr. i 2015.
Visse patientgrupper er i respiratorbehandling i eget hjem. Regionens forpligtelser i den forbindelse er beskrevet i
vejledning fra Sundhedsstyrelsen, og udgifterne relateret til opgaven bliver bogført centralt. Alle patienter i
Region Midtjylland visiteres gennem Respirationscenter Vest (RCV) til hjemmerespiratorbehandling. Det er i
overvejende grad udgifter til personalet, der skal være til stede i hjemmet for at sikre, at behandlingen foregår på
betryggende vis. På en del af udgifterne er kommunerne medfinansierende.
Udviklingen i regionens udgifter til området er bestemt af behovet for respiratorhjælper-pladser og den
gennemsnitlige pris for regionen pr. respiratorhjælper-plads.
Antallet af patienter i respiratorbehandling sker ud fra kriterier fastlagt af Sundhedsstyrelsen.
Budget 2015
63
Sundhed
Patienttilvæksten har de senere år ligget på mellem 4 % - 13 % årligt.
Patientforsikring
Budgettet til patientforsikring er på 184,9 mio. kr. i 2015.
På kontoen til patientforsikring afholdes udgifter til erstatning for behandlingsskader og tandlægeskader.
Herudover dækker kontoen udgifter til administrationsbidrag til Patienterstatningen, Patientombuddet og Tandlægeforeningens Patientforsikring. 80 % af udgifterne til patientforsikring vedrører erstatninger for behandlingsskader, hvor Patienterstatningen sagsbehandler skaderne og tilkender erstatning.
Hospitalerne opkræves en selvrisiko på max 100.000 kr. pr. erstatningssag, som indtægtsføres på den centrale
konto til patientforsikring. I 2013 blev der opkrævet 30,2 mio. kr. i selvrisiko, hvilket svarer til 19 % af de samlede
erstatningsudbetalinger.
Antallet af anmeldte og anerkendte patientskader har været stigende de senere år, hvilket har medvirket til vækst i
udgifterne til patientforsikring. I 2013 var der på trods af en stigning i anerkendte skader dog et mindre fald i
udgifterne, hvilket skyldes et fald i den gennemsnitlige erstatningsudbetaling. De enkelte erstatninger varierer
meget, så enkelte store erstatninger påvirker udgiftsniveauet meget.
Udgifter til administrationsbidrag har været stigende de senere år. I takt med flere anmeldelser af
behandlingsskader stiger bidraget til Patienterstatningen. Patientombuddet varetager klagesager over den
faglige behandling mv. samt klager over Patienterstatningens afgørelser om erstatning. Antallet af klagesager har
været stigende de senere år, hvilket også medvirker til øgede udgifter til administrationsbidrag.
2.3.2 Fællespuljer til udmøntning
På fælleskontiene under Fællespuljer til udmøntning og Øvrige fællesområder budgetteres udgifter og indtægter,
som ikke objektivt kan fordeles på de enkelte hospitaler/områder. En række af udgifterne - som fx udgiften til
praksisreservelæger - regnskabsføres tillige på kontoen, mens det i andre tilfælde – fx udgifter til
takststyringspulje - alene er i budgetsituationen, at man ikke ved, hvilke hospitaler udgiften vil optræde på, således
at budgettet i løbet af budgetåret fordeles til hospitalerne.
Fælles puljer til udmøntning
Budget
Mio. kr. 2015 p/l
2015
Aktivitetspulje
10,1
Puljen for særlige aktvitetsprojekter og garantiklinikker
86,0
Pulje til strålebehandling
Uudmøntet pulje til udvikling af nære sundhedstilbud
Medfinansiering af sundhedshus i Holstebro
4,5
17,7
4,8
Pulje til styrkelse af sundhedsforskningen i Region Midtjylland
17,7
Screening for tyk- og endetarmskræft (Kræftplan III)
48,4
Meraktivitet på hospitalerne til høreomsorg
Pulje fra radiologianalysen
5,7
13,8
Kapacitetsudvidelse inden for urologi
6,0
Indsats mod grå stær
2,0
Kapacitetsudvidelse på øre-, næse- og halsområdet
1,0
Lov- og cirkulæreprogram samt andre reguleringer (samlet pulje til senere
udmøntning på de somatiske hospitaler
1,0
I alt
1,1
219,7
Der gives følgende bemærkninger:
Aktivitetspulje
Det anførte beløb på 10,1 mio. kr. i 2015 er disponeret til at finansiere permanentgørelsen af aktivitet på somatiske
hospitaler og til andre områder. Der afsættes ikke en generel aktivitetspulje i Budget 2015, jf. også afsnit 2.1.4
Ydelser.
Budget 2015
64
Sundhed
Puljen for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker
Puljen er på 86,0 mio. kr. i 2015.
Puljen for særlige aktivitetsbaserede projekter og garantiklinikker er etableret med henblik på at muliggøre hurtig
tilpasning i forbindelse med opståede muligheder eller ved øget efterspørgsel til behandling på privathospital via
det udvidede frie sygehusvalg. Puljen er dermed med til at sikre en optimal udnyttelse af regionens samlede
undersøgelses- og behandlingskapacitet.
Grå stær
I budgetforlig af 8. september 2014 blev det besluttet at afsætte 2 mio. kr. til grå stær operationer.
Regionsrådet ønskede i budgetforliget for Region Midtjylland for 2014 at få forelagt en sag om regionens
fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen mod grå stær, når Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje forelå. På
baggrund af dette blev det på regionsrådets møde den 28. maj besluttet, at der skal indføres tilbud om korrektion
for bygningsfejl ved indikation over to dioptri i forbindelse med grå stær operationer. Dette skulle være gældende
på hospitalerne fra den 1. august 2014 og i primærsektoren efter aftale med primærsektoren. Der er tale om en
årlig ekstra udgift til grå stær operationer på i alt 2,0 mio. kr. årligt.
Urologi – kapacitetsudvidelse
I budgetforlig af 8. september 2014 blev det besluttet at styrke regionens urologiske kapacitet med 6,0 mio. kr. i
2015 og 5,6 mio. kr. i 2016 og frem.
Forligspartierne ønsker at udvide regionens urologiske kapacitet, således at patienter med urologiske lidelser
tilbydes en hurtigere udredning og behandling. Hospitalerne har inden for det urologiske speciale væsentlige
udfordringer med at følge med den efterspørgsel, der er efter udredning og behandling af urologiske lidelser. En af
følgevirkningerne heraf er, at Region Midtjylland har vanskeligheder med at overholde udredningsretten - særligt
patienter med godartede urologiske sygdomme har fået tildelt lange ventetider, da det har været nødvendigt at
prioritere kræftpatienter og andre alvorlige sygdomme.
Forligspartierne vil derfor:
1)
Øge kapaciteten til skopier (kikkertundersøgelser) på regionshospitalerne i Randers og Horsens. De ekstra
skopilinjer bemandes af sygeplejersker. Herved arbejdes videre med at sikre den bedst mulige udnyttelse
af de urologiske personaleressourcer i den østlige del af regionen, da urologien på regionshospitalerne i
Randers og Horsens indgår i den samlede urologiske kapacitet på Aarhus Universitetshospital.
2)
Udvide operationskapaciteten til prostataoperationer og andre urinvejskirurgiske operationer på
Regionshospitalet Holstebro.
3)
Øge kapaciteten til dagkirurgiske operationer på Regionshospitalet Viborg - primært til godartede
urinvejskirurgiske operationer og i et vist omfang kræftoperationer.
4)
Oprette ekstra ambulatorielinjer på Aarhus Universitetshospital med henblik på at styrke
udredningskapaciteten og derved give bedre mulighed for at kunne leve op til udredningsretten for de
urologiske patienter.
Øre-, næse- halsområdet
I budgetforlig af 8. september 2014 blev det besluttet at øge kapaciteten indenfor øre-, næse- og halsområdet med
1 mio. kr. i 2015 og frem.
Der er generel underkapacitet i forhold til udredning og behandling inden for øre-, næse- og halsområdet. Der
afsættes 1 mio. kr. til kapacitetsudvidelse, der vil blive tilrettelagt i et samarbejde mellem Regionshospitalet
Randers og Aarhus Universitetshospital.
I budgetforlig af 8. september 2014 blev det besluttet at afsætte 1 mio. kr. i 2015 og frem, til etablering af
smertetilbud.
Patienter med kroniske non-maligne smerter (smerter, der ikke skyldes kræft) har ofte meget langstrakte forløb,
som kan medføre, at de mister kontakten til arbejdsmarkedet, omgangskredsen og de vante omgivelser.
Patienterne håndteres oftest i almen praksis; men der er i nogle tilfælde behov for, at der kan trækkes på en mere
specialiseret viden. Region Midtjylland har ikke et tilbud til disse patienter. Tidligere er en del sendt til Aalborg
Budget 2015
65
Sundhed
Universitetshospital, men der er nu lukket for udenregionale patienter, så eneste mulighed er privathospitaler eller
Smerteklinikken i Give i Region Syddanmark. Det er tidligere tilkendegivet over for Regionsrådet, at der arbejdes
på at etablere et tilbud i regionen. Tilbuddet placeres ved Regionshospitalet Silkeborg i samarbejde med Aarhus
Universitetshospital. En del af tilbuddet forventes finansieret via hjemtrækning, men der forventes flere patienter,
så der afsættes 1 mio. kr.
2.3.3 Personale og uddannelse
Personale og uddannelse består af en række forskellige puljer og udgifter, der fremgår af følgende tabel.
Personale og uddannelse
Budget
Mio. kr. 2015 p/l
2015
Lægernes kliniske videreuddannelse
55,1
Lægeuddannelse i almen praksis
72,4
Uddannelsesinitiativer for akut medicin
5,9
Specialpsykologuddannelsen
0,2
Udgifter til ansatte social- og sundhedsassistentelever
41,8
Uddannelse af øvrige personalegrupper
1,9
Kvalitetsreform: uddannelse, ledelse og personalemæssige initiativer
29,9
Kompetenceudvikling af serviceassistenter
3,0
Styrkelse af uddannelsesområdet
14,7
Lederuddannelse og udvikling af medarbejdere
4,1
Ekstra elevpladser
9,5
Personalepolitiske puljer
18,2
Projektpulje vedr. bedre ledelse og arbejdsgange
0,8
ATP-provenu i forbindelse med overenskomstforhandlinger
4,0
Arbejdsskadeforsikring og AES
I alt
33,1
294,4
2.3.4 It og anskaffelser
It og anskaffelser består af en række forskellige puljer og udgifter, der fremgår af følgende tabel.
It og anskaffelser
Budget
Mio. kr. 2015 p/l
2015
Centrale leasingudgifter
1,0
Fælles implementeringstiltag it mv.
43,5
Pulje til administrative it-systemer
14,0
Driftsanskaffelser i forbindelse med investeringsplanen
81,5
I alt
140,0
2.3.5 Forskning og samarbejde
Forskning og samarbejde består af en række forskellige puljer og udgifter, der fremgår af følgende tabel.
Forskning og samarbejde
Budget
Mio. kr. 2015 p/l
Sundhedsvidenskabelig forskningsfond
2015
28,4
Forskningspulje på medicinområdet
4,4
Sundhedsinnovation
1,3
Projekt "Hvordan har du det?"
Fællesprojekter/aftaler med kommunerne
Den ældre medicinske patient
I alt
Budget 2015
0,7
24,5
3,4
62,7
66
Sundhed
2.3.6 Øvrige fællesområder
Øvrige fællesområder består af en række forskellige puljer og udgifter, der fremgår af følgende tabel.
Øvrige fællesområder
Budget
Mio. kr. 2015 p/l
2015
Selvejende hospitaler
84,8
Fællesprojekter under Danske Regioner
10,6
Tilskud - projekter i regionen
1,3
Pulje til særlige analyser
0,6
Øvrige udgifter
11,0
Ny sundhedsplan - Fælles ansvar for sundhed
6,1
Nettoudgifter til varer og tjenesteydelser på tværs af regionsgrænser
0,3
Patentområdet
1,3
Pulje til konferencer i forbindelse med de store hospitalsbyggerier
0,2
Klinisk logistik - apopleksi
0,5
Omlægning af neurologisk område - uddannelse - kompetenceudvikling
0,4
Konsulentbistand og informationsindsats mv.
2,5
Videnskabsetiske komiteer
0,5
Tilskud til patientforeninger
2,2
Betalinger fra kommuner for færdigbehandlede patienter
-3,6
Amgros - afregning af overskud for fællesindkøb af lægemidler
-6,3
Indtægter vedr. regional specialtandpleje
-4,3
Sundhedshuse
0,9
Nettodriftsudgifter
109,0
Der er bemærkninger til følgende budget poster:
Selvejende hospitaler
Region Midtjylland har ansvaret for – på vegne af alle regioner i landet – at indgå driftsoverenskomst med de
selvejende hospitaler, der fysisk er beliggende i Region Midtjylland. Det drejer sig om Vejlefjord Rehabilitering,
Sclerosehospitalerne, Muskelsvindfonden og gigtforeningen SANO.
Udgiftsbudgettet til selvejende hospitaler i 2015 udgør 84,8 mio. kr.
Udgifter til selvejende hospitaler
Mio. kr. 2015-pl
Udgifter
(selvejende hospitaler)
Regnskab
2013
Sclerose
Vejlefjord
PTU
Filadelfia
Psoriasis, udlandet
Muskelsvindfonden
Gigthospitaler
Øfeldt centrene
Øvrige
Udgifter (selvejende hospitaler), i alt
Budget
2014
Budget
2015
15,5
2,7
4,2
24,5
1,2
5,6
27,4
0,0
0,5
15,9
3,8
4,2
24,9
1,6
5,3
26,6
2,0
0,5
15,9
4,8
4,2
25,9
1,6
5,3
26,6
0,0
0,5
81,6
84,8
84,8
Personalepolitiske puljer – HR Puljer
Der er budgetteret med Personalepolitiske puljer på 18,2 mio. kr., jf. de detaljerede bemærkninger under HR i
administrationsbudgettet. Kontoen skal desuden ses i en vis sammenhæng med det puljebeløb til kvalitetsreform
og trepartsinitiativer, som er optaget under Fælles puljer.
Arbejdsskadeforsikringer
Der er budgetteret med et beløb til dækning af udgifter i forbindelse med arbejdsskader på 33,1 mio. kr., jf. de
detaljerede bemærkninger under Regionssekretariatet i administrationsbudgettet.
Budget 2015
67
Sundhed
2.3.7 Hospice og palliativ indsats
Hospice
Hospice er et tilbud til uhelbredeligt syge og døende patienter om lindrende behandling, pleje og omsorg og udgør
en del af de regionale sundhedsydelser. Hospice søger gennem en specialiseret, tværfaglig indsats at give den
syge og dennes pårørende den bedst mulige livskvalitet i den syges sidste levetid.
Hospicepladser i Region Midtjylland
Region Midtjylland er på nuværende tidspunkt forpligtet til at indgå driftsoverenskomst med selvejende hospicer
svarende til 50 sengepladser til uhelbredeligt syge, døende patienter. Som følge af Kræftplan III er forpligtelsen
hævet til 59 pladser. De sidste 9 pladser etableres pr. 1. april 2015 som et nyt hospice i Brædstrup med
driftsoverenskomst med den selvejende institution Gudenå Hospice.
Region Midtjylland vil således pr. 1. april 2015 have 59 pladser på selvejende hospicer: Hospice Søholm (11 pladser),
Anker Fjord Hospice (12 pladser), Hospice Limfjord (12 pladser), Hospice Djursland (15 pladser) og Gudenå Hospice
(9 pladser).
Hertil kommer forbrug af pladser på hospicer i andre regioner, jf. det frie hospicevalg.
Anvendelse af hospicepladser i regionen
Belægningsprocenten forudsættes at være gennemsnitligt 85 % i 2015.
Det gennemsnitlige patientflow pr. hospiceplads pr. år forventes at være på 13,9.
Udgifter til palliativ ekspertise tilknyttet hospice
Region Midtjylland vil ud over udgifterne til driften af hospicepladserne have udgifter til den specialiserede
lægelige og eventuelle anden specialiserede palliative bistand, som indgår i hospicetilbuddet. Denne bistand udgår
fra de palliative team ved Aarhus Universitetshospital, samt regionshospitalerne i Randers, Herning, Viborg og
Horsens.
Indtægter
Kommunerne betaler i 2014 en takst på 1.918 kr. pr. døgn pr. patient indlagt på hospice. Andre regioner betaler for
patienter med ophold på Region Midtjyllands hospicer.
I 2015 afsættes der brutto 103,4 mio. kr., og netto 65,1 mio. kr. til hospiceområdet. Forudsat at Gudenå Hospice
sættes i drift 1. april 2015, vil budgettet efterfølgende blive forøget med 2,025 mio kr., svarende til
bloktilskudsandelen.
1.000 kr.
Bruttodriftsudgifter
Kommunale og
regionale indtæger
Nettodriftsudgifter
Anker Fjord Hospice
19,9
7,0
13,0
Hospice Limfjord
19,7
7,0
12,7
Hospice Djursland
26,7
8,8
17,9
Hospice Søholm
19,6
6,4
13,2
Gudenå Hospice
10,6
4,1
6,5
Hospice andre regioner
5,8
1,7
4,1
Hospice fælles
1,1
3,4
-3,4
38,3
65,1
Indtægt andre regioner
I alt
Budget 2015
103,4
1,1
68
Sundhed
2.3.8 Servicefunktioner
Den centrale administration varetager rollen som bindeled mellem regionsrådet og driftsorganisationen. De
administrative funktioner placeret under Servicefunktioner varetager, ligesom de administrative funktioner
placeret under Sundhedsadministration og Fælles formål og administration, strategisk og administrative
funktioner på tværs af organisationen.
Under stabe på servicefunktionerne er der følgende enheder:
•
Indkøb & Medicoteknik: Indkøb & Medicoteknik har ansvar for indgåelse af indkøbsaftaler og rådgivning i
forbindelse med udbud og kontraktindgåelse samt rådgivning om og gennemførelse af effektive
logistikløsninger. Indkøb & Medicoteknik har ligeledes ansvar for medicoteknisk bygherrerådgivning samt
planlægning, koordinering og anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Derudover varetager afdelingen
fagtekniske opgaver som service, modtagekontrol og registrering af medicoteknisk udstyr, samt udfører
forskningsog udviklingsopgaver inden for hele ansvarsområdet.

CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling gennemfører forskningsog udviklingsopgaver på sundhedsområdet, psykiatriområdet og det sociale område. Opgaverne omfatter
bl.a. forskning i rehabilitering og multisygdom samt medicinsk teknologivurdering og sundhedstjenesteforskning. Desuden gennemføres der undersøgelser af befolkningens sundhedstilstand, brugerundersøgelser, analyseog dokumentationsopgaver, indsats- og resultatmålinger, metodeudvikling m.v.
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling varetager endvidere den kliniske funktion og sundhedskoordinatorfunktionen på førtidspensions- flexjob- og sygedagpengeområdet samt leverer sundhedsfaglig rådgivning
til kommunerne. Ligeledes varetager Folkesundhed og Kvalitetsudvikling sekretariatsfunktionen for
Abortsamrådet.
Den overvejende del af Folkesundhed og Kvalitetsudviklings aktiviteter finansieres ved indtægtsdækket
virksomhed samt tilskud fra fonde mv.
•
It-Sundhed: Hovedopgaven for It er at it-understøtte den opgavevaretagelse på sundhedsområdet, som
finder sted i Region Midtjylland. It varetager forskellige tekniske opgaver vedrørende sundheds It
systemer, fx EPJ system (elektronisk patient journal) og Labka II (laboratoriesystem), men også en lang
række forskellige opgaver vedrørende udvikling af sundheds it systemer, projektledelse og implementering. Det bemærkes at It’s budget er opdelt i It-fælles, som budgetteknisk er placeret under Fælles
formål og administration og som løser tværgående opgaver på tværs af finansieringskredsløbene. ItSundhed relaterer sig til Sundhedsområdet som har direkte relation til sundhedsområdet.

RKKP: Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram udgør infrastruktur for støttede landsdækkende
kliniske kvalitetsdatabaser, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og kompetencecentre for
epidemiologi, biostatistik, sundhedsinformatik og klinisk kvalitet. Programmets primære formål er at sikre
fortsat bedre udnyttelse af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser såvel klinisk, ledelsesmæssigt
som forskningsmæssigt.

Regional Driftsenhed: Den Regionale Driftsenhed (RDE) har ansvaret for driften af regionslageret, med
heraf følgende håndtering af vareindkøb, lagerstyring, returnering af vare, betaling af fakturaer og andre
afledte opgaver. Dette sker i et nært samarbejde med den eksterne logistik partner (FREJA), der tager sig
af den fysiske håndtering. Herudover håndterer RDE (ILM) fakturaer for alle hospitaler i regionen, og
hjælper disse med at få anskaffet skaffevarer. Vedrørende skaffevarerne hjælper RDE med at sikre at
disse bestilles på korrekt vis, men deltager også i diverse support opgaver.

Hospitalsapoteket: Hospitalsapoteket rådgiver om, fremstiller og leverer medicin til alle somatiske
hospitaler, psykiatrien, hospice og sundhedshuse i Region Midtjylland. Desuden leverer hospitalsapoteket
lægemidler til visse patientgrupper i fortsat hospitalsbehandling.
Budget 2015
69
Sundhed
Ressourcer
Nettodriftsudgifter fordelt på stabe
Mio. kr.
Folkesundhed og
Kvalitetsudvikling
Indkøb og Medicoteknik
It-sundhed
RKKP
Regional Driftsenhed
Hospitalsapoteket
Regnskab
2013
Budget
2014
Budget
2015
2016
Budgetoverslag
2017
2018
35,050
41,312
193,542
0,905
33,418
24,624
38,609
187,054
0,000
6,438
24,688
42,848
189,021
0,000
22,635
44,982
24,278
42,590
187,810
0,000
22,635
44,982
24,278
42,590
187,810
0,000
22,635
44,982
24,278
42,590
195,302
0,000
22,635
44,982
304,228
256,726
324,174
322,295
322,295
329,787
Budgetlægningen på de administrative enheder under Fælles formål og administration, Sundhedsadministration
og Servicefunktioner er udarbejdet under forudsætning af et samlet produktivitetskrav på 2,0 % for hele
administrationen.
2.3.8.1 Servicefunktionernes budgetter
De administrative afdelingers budgetter består af henholdsvis lønbudget og personalerelaterede udgifter.
Budgettet til lønninger inkluderer nettoudgifter til lønninger for 565 fuldtidsansatte. Det beregnede
personaleforbrug er vejledende. Det bemærkes, at administrationen er udgiftsstyret og ligesom øvrige områder er
baseret på principperne for totalrammestyring.
Der er afsat lønudgifter for i alt 166,6 mio. kr. i Budget 2015. Til øvrige udgifter, inklusiv personalerelaterede
udgifter, er der afsat 168,4 mio. kr. i stabene.
Budget 2015
70
Sundhed
Nære Sundhedstilbud, Praksissektoren
2.4 Nære Sundhedstilbud, Praksissektoren
a. Formål og opgave
Praksissektoren mv. omfatter sundhedsfaglig bistand til regionens borgere indenfor:
•
•
•
•
•
•
•
•
Almen lægehjælp
Speciallægehjælp
Fysioterapi (herunder ridefysioterapi)
Psykologhjælp
Kiropraktik
Tandlægehjælp
Fodterapi
Rejsesygesikring
Aktiviteten i Praksissektoren mv. er overvejende drevet af efterspørgslen fra borgerne men også påvirket af
aktiviteten i andre sektorer.
Det er Praksissektorens opgave at servicere borgerne under vedvarende fokus på, at patienten får den rette
behandling på det rette tidspunkt samt at behandlingen udføres på det rette sted. Forudsætningen for høj kvalitet
i patientbehandlingen er, at behandlingen foregår på det lavest effektive omsorgs- og omkostningsniveau. Derfor
skal der løbende ske en vurdering af om behandlingen bedst varetages på den højt specialiserede
hospitalsafdeling, i speciallægepraksis eller i nærområdet eksempelvis hos almen praksis, i et sundhedshus, hos
kommunen eller i borgerens eget hjem.
Praksissektoren kvalitets- og økonomistyres igennem overenskomster indgået mellem Danske Regioner og de
enkelte specialeområder. I løbet af foråret 2011 er flere overenskomster fornyet og med henblik på at skabe en
større grad af budgetsikkerhed har Danske Regioner forhandlet økonomiprotokollater ind i flere af de nye
overenskomster. Økonomiprotokollaterne er udtryk for en højere grad af rammestyring og giver større sikkerhed
for den samlede økonomi. Hertil kommer supplerende økonomistyring på regionalt niveau.
Der er på regionalt niveau vedtaget service- og kvalitetsmål på området. På servicemålene er vedtaget mål for
ventetider i lægevagten og på kvalitetsområdet er vedtaget mål med nedbringelse af forebyggelige genindlæggelser.
b. Ressourcer
Efterfølgende tabel opsummerer udgiftsområderne for Praksissektoren mv.
Nettodriftsudgifter
Nøgletal for ressourcer
I mio. kr. (2015-p/l)
Regnskab
2013
Budget 2014 Budget 2015
2016
Budgetoverslagsår
2017
2018
Almen lægehjælp
1.814,7
1.886,1
1.894,2
1.884,0
1.884,1
1.884,1
Speciallægehjælp
570,3
571,4
588,1
588,0
588,0
588,0
Tandlægehjælp
310,3
304,1
319,1
319,0
319,0
319,0
96,9
96,7
105,0
105,0
105,0
105,0
348,4
364,3
342,9
327,0
347,9
358,9
3.140,6
3.222,6
3.249,3
3.223,0
3.244,0
3.255,0
Fysioterapi
Øvrige områder
Nettodriftsudgifter
Praksissektoren mv. har i 2015 forventede nettodriftsudgifter på 3.249,3 mio. kr. inkl. puljer.
Almen lægehjælp (inkl. puljer)
I budgettet for 2015 afsættes 1.894,2 mio. kr. til almen lægehjælp. Realvæksten på 1,1 % på området er meget
beskeden sammenlignet med tidligere år. Den mere beskedne vækst kan bl.a. tilskrives indførelse af
økonomiprotokollater og sparetiltag.
Der er indgået en treårig overenskomst på området, der træder i kraft i oktober 2014. Det forventes ikke at
aktiviteten påvirkes i høj grad, men der bliver tilført nye midler til akkreditering, efteruddannelse og
kvalitetsmodel. Der var en ekstra afregningsuge i 2014, som der er korrigeret for i 2015 med -25 mio. kr.
Speciallægehjælp
Der afsættes 588,1 mio.kr til speciallægehjælp i 2015. Området får en realvækst på 1,2 %. Aktiviteten har været
stagnerende de sidste par år. Der forhandles i øjeblikket om ny overenskomst på området.
Budget 2015
71
Sundhed
Nære Sundhedstilbud, Praksissektoren
Tandlægehjælp
Der afsættes 319,1 mio. kr. til tandlægehjælp. Der har været flere omprioriteringer af midler på tandlægeområdet i
2014 bl.a. vedrørende anvendelsen af kontrolbesøg samt tilskud til tandrensninger. I forbindelse med ændringerne
har der været høj vækst i forbruget af andre ydelser, så området samlet set har haft en større aktivitetsstigning i
2014 end forventet. Det er forudsat i budgettet for 2015, at den nye overenskomst, som skal forhandles for
området i efteråret 2014, vil sikre fuld implementering af omprioriteringerne og dermed en lavere realvækst end i
2014.
Fysioterapi
Til fysioterapeutisk behandling afsættes 105,0 mio. kr. Ny overenskomst for fysioterapiområdet træder i kraft pr. 1.
januar 2015. Aftalen indeholder et nationalt økonomiprotokollat for tilskud til almindelige fysioterapiydelser på
415 mio. kr. på landsplan. Budgettet for 2015 inkluderer råderummet i forhold til den aftalte økonomiramme, da
aktivitetsniveauet på området er øget i 2014. For 2016 og 2017 er der aftalt en realvækst på 1,25 % for den
samlede ramme, såfremt at patientantallet udvikler sig tilsvarende.
Øvrige områder
Der afsættes budget på 342,9 mio. kr. til øvrige områder. Øvrige områder dækker f.eks. psykologhjælp, fodterapi,
kiropraktorhjælp, vaccinationer m.v. Nedjusteringen i forhold til budget 2014 sker som følge af, at den offentlige
rejsesygeforsikring ophører pr. 1. august 2014. For psykologområdet bemærkes det, at satspuljemidler til den
udvidede angst- og depressionsordning ophører med udgangen af 2015 og der er endnu ikke taget stilling til
eventuel videreførelse af ordningen.
Generelt
Ændringer fra budget 2014 til budget 2015
Mio. kr.
Praksissektoren m.v. (2014 p/l)
3.217,4
Bevillingsændringer og korrektioner
45,0
Praksissektoren m.v. (teknisk budget)
3.262,4
Realvækst
20,0
DUT-reguleringer
-33,3
I alt
3.249,3
Der er afsat 20 mio. kr. til praksissektoren, der især skal dække udgiftsstigninger, der følger af nye overenskomster
og akkreditering på området.
c. Aktivitet
Efterfølgende tabel opsummerer nogle væsentlige nøgletal for udviklingen i aktiviteten for Praksissektoren mv.
Udvalgte nøgletal for aktivitet 2011-2013 – antal ydelser i mio. stk.
I mio. stk.
2011
2012
2013
Almen lægehjælp
15,32
15,61
15,34
Speciallægehjælp
2,07
2,11
2,11
Ovenstående opgørelse viser udviklingen i aktiviteten (antal ydelser) på de to største områder indenfor
praksisområdet; almen lægehjælp og speciallægehjælp. Tabellen viser, at aktiviteten i 2013 sammenlignet med
2012 er henholdsvis faldet og stagneret.
På begge områder er der i de seneste overenskomster aftalt et økonomiprotokollat, hvilket har været en væsentlig
årsag til den mere afdæmpede vækst. Ligeledes har aftale om afhentning af blod lagt en dæmper på
aktivitetsudviklingen på området almen lægehjælp.
Regionsrådet har vedtaget et kvalitetsmål med henblik på at nedbringe antallet af forebyggelige genindlæggelser.
Det er vedtaget, at de forebyggelige genindlæggelser skal nedbringes med 20 %, og målet fastholdes i 2015 og
årene frem. Der er igangsat en række projekter både på hospitalerne og i kommunerne der har til formål at indfri
målet. Der vil ske løbende opfølgning i forhold til målingen i Sundhedsoverblik.
Kvalitetsmål
Forebyggelige
genindlæggelser
Budget 2015
Baseline for
kvalitetsmål
12,90%
Mål
i Budget 2015
10,32%
Mål i Budget
2016-18
Fastholdelse
Opfølgning
Årsrapport/
Sundhedsoverblik
72
Sundhed
Nære Sundhedstilbud, Tilskudsmedicin
2.5 Nære Sundhedstilbud, Tilskudsmedicin
a. Formål
Området tilskudsmedicin vedrører den medicin der udskrives fra de private apoteker med tilskud.
Området dækker en bred vifte af lægemidler, hvoraf de væsentligste i udgiftsmæssig sammenhæng er:
Lægemidler til behandling af KOL og astma, antipsykotiske lægemidler, blodfortyndende lægemidler, diabetes,
antidepressiva, smertestillende lægemidler og lægemidler til behandling af ADHD.
b. Ressourcer
Efterfølgende tabel opsummerer de ressourcemæssige forudsætninger for Tilskudsmedicin.
Nettodriftsudgifter
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
Mio. kr. årets priser
1.277,1
1.281,9
1.176,9
Budgetoverslagsår
2016
1.176,9
2017
1.176,9
2018
1.176,9
Fra 2010 til 2013 er udgifterne til tilskudsmedicin faldet væsentligt. Der er to hovedforklaringer herpå:
1) Opstramning i tilskudsreglerne via det centrale Medicintilskudsnævn i forhold til lægemidler der er dyre
sammenlignet med alternative ligeværdige præparater
2) Prisfald som følge af patentudløb og generel priskonkurrence
Budgettet for 2015 reduceres med -105 mio. kr. i henhold til regeringsaftalen, idet der i aftalen er forudsat et fald i
udgifterne i 2014 på -67 mio. kr. og yderligere -38 mio. kr. i 2015. Budgettet er fastlagt på baggrund af en prognose
fra Statens Seruminstitut, hvor der forudsættes uændret forbrugsudvikling og et prisfald på ca. -3,5 % i 2014 og
yderligere -2,7 % i 2015. Hertil kommer en forventning om et fald i tilskudsprocenten på -0,4 % i såvel 2014 som
2015. Nedreguleringen er forbundet med nogen usikkerhed, da beregninger i Region Midtjylland viser, at der kan
forventes et fald på mellem 4 og 12 mio. kr., mens Statens Serum Institut forventer et fald på 67 mio. kr. i 2014.
Forventningen til udviklingen i 2014 er afgørende for forventningen i 2015.
I 2015 forventer Region Midtjylland fortsat stigning i forbruget af nye, dyrere lægemidler for især diabetes og
blodfortyndende lægemidler. Omvendt forventes fald i udgifterne i 2015 som følge af patentudløb på bl.a. udvalgte
antispsykotiske lægemidler.
Fra Budget 2014 til Budget 2015
Der budgetteres på aftaleniveau.
Ændringer fra Budget 2014 til Budget 2015
1.000 kr.
Oprindeligt budget 2014 (2014 P/L)
1.281,9
Teknisk budget 2015 (2014 P/L)
1.281,9
Økonomiaftale
-105,0
Budget 2015
1.176,9
b. Aktivitet og kvalitet
Aktivitetsudviklingen målt i definerede døgndoser DDD (en gennemsnitlig dosis pr dag) fremgår af nedenstående
opgørelse:
2011
2012
504
2013
510
512
Der ses en svag stigning i forbruget af lægemidler fra 2011 til 2013. I 2014 har der i de første 4 måneder været en
stigning i forbruget på ca. 2 %. Stigningen kan bl.a. tilskrives flere ældre i befolkningen. 512 mio. DDD svarer til at
befolkningen i Region Midtjylland får ca. 1 pille pr. døgn i gennemsnit. Der forventes fortsat en svag stigning i
forbruget af medicin i både 2014 og 2015 som følge af flere ældre i befolkningen.
Kvalitet og patientsikkerhed
Der har i de senere år været stor fokus god lægemiddeløkonomi, kvalitet og patientsikkerhed og der er iværksat en
række indsatser i Region Midtjylland med henblik på at nå disse mål.
Budget 2015
73
Sundhed
2.6 Sundhedsadministration
Den centrale administration varetager rollen som bindeled mellem regionsrådet og driftsorganisationen.
De administrative funktioner placeret under Sundhedsadministration varetager ligesom de administrative
funktioner placeret under Fælles formål og administration og Servicefunktionerne, strategisk og administrative
Under stabe på sundhedsadministration er der følgende enheder:
•
Sundhedsplanlægning: Sundhedsplanlægning har ansvaret for funktions- og specialeplanlægning i
forhold til hospitalerne på både det somatiske og psykiatriske område. Hertil hører analyse af
aktivitetsdata, opgaver vedrørende universitetssamarbejde, forskning og innovation, aktivitets- og
investeringsplanlægning, det interregionale samarbejde med præhospitals- og beredskabsområdet.
Center for Telemedicin refererer til Sundhedsplanlægning. Center for Telemedicin skal understøtte
udviklingen af et sammenhængende sundhedsvæsen og fremme patientens mulighed for at agere i
forhold til egen sundhed. Center for Telemedicin har fokus på, at telemedicinske løsninger kan medvirke til
at bygge bro mellem sundhedsvæsenets sektorer. Relationen til kommuner, almen praksis, andre
regioner, forskningspartnere og det statslige niveau er afgørende.
•
Nære Sundhedstilbud: Afdelingen varetager regionens strategiske rolle i det tværsektorielle samarbejde
mellem kommuner, hospitaler og almen praksis (Sundhedsaftalen), herunder koordinering af indsatsen på
kronikerområdet. Administrerer Region Midtjyllands opgaver som beskrevet i Sundhedsloven og i
overenskomsterne med: Speciallæger, almen praksis, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger,
fodterapeuter og psykologer. Det samme gælder lægemiddelområdet, hvor Nære Sundhedstilbud
administrerer Den Regionale Lægemiddelkomite.
•
Kvalitet og Data: Varetager den strategiske kvalitetsudvikling og sætter rammerne for kvalitetsarbejdet
på sundhedsområdet. Koordinerer og kvalitetsudvikler arbejde med data, understøtter korrekt
registrering og analyse og rapportering af data samt sørger for at relevante data på kvalitetsområdet
bliver drøftet i relevante ledelsesfora. Udvikler den elektroniske kommunikation. Patientkontoret
varetager patientvejledning og hjælper patienter med omvisitation i henhold til udvidet frit valg. Desuden
indgår afdelingen i et omfattende samarbejde med afdelinger på tværs i administrationen.
Det skal bemærkes, at Den Fælles BI-enhed, der er placeret under Fælles formål og administration, er en
del af Kvalitet & Data.
Ressourcer
Nedenfor vises driftsudgifterne fordelt på stabe.
Nettodriftsudgifter
Mio. kr.
Kvalitet og Data
Regnskab
2013
Budget
2014
Budget
2015
2016
Budgetoverslag
2017
2018
28,4
47,9
26,6
24,4
51,1
25,3
23,3
53,6
25,5
23,3
50,2
25,5
23,3
50,2
25,5
23,3
50,2
25,5
102,9
100,8
102,3
98,9
98,9
98,9
administrationen.
Budget 2015
74
Sundhed
2.6.1
Stabenes budgetter
De administrative afdelingers budgetter består af henholdsvis lønbudget samt personalerelaterede udgifter.
Budgettet indeholder nettoudgifter til lønninger for 110 fuldtidsansatte. Det beregnede personaleforbrug er
vejledende. Det bemærkes, at administrationen er udgiftsstyret og ligesom øvrige områder er baseret på
principperne for totalrammestyring.
Det er forudsat, at 1 stilling i Sundhedsplanlægning skal finansieres af de anlægsmidler, der afsættes til flytning af
Psykiatrien i Risskov til Det ny Universitetshospital.
Der er afsat lønudgifter for i alt 60,6 mio. kr. i Budget 2015. Til øvrige udgifter, inklusiv personalerelaterede
udgifter, er der afsat 42,7 mio. kr. i stabene.
Budget 2015
75
Sundhed
2.7
De nye hospitalsbyggerier - kvalitetsfondsprojekter
De nye hospitalsbyggerier – kvalitetsfondsprojekter
2.7.1 Indledning
Regeringen har afsat 24,75 mia. kr. fra kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden
2009-2018. Med tillæg af regional egenfinansiering giver det grundlag for, at der samlet kan igangsættes
investeringer for 41,4 mia. kr. i en moderne sygehusstruktur over de kommende år.
Det fremgår af Økonomiaftalen 2010, at den endelige finansiering for de konkrete projekter fastlægges i
forbindelse med det endelige statslige tilsagn. Tilsagnet fastsætter den forudsatte, konkrete finansieringsprofil
for de enkelte finansieringskomponenter på baggrund af den forventede investeringsprofil for projektet.
De enkelte finansieringskomponenter er:
•
•
•
Støtte fra kvalitetsfonden
Regional egenfinansiering
Regional låneadgang
Der indgik i økonomiaftalen for 2013 en lånepulje til energiinvesteringer i forbindelse med kvalitetsfondsstøttede
byggerier. Der kan søges om lånedispensation fra puljen til opnåelse af klassificering af byggeriet til
Bygningsklasse 2020. Kvalitetsfondsbyggerierne kan søge om lånedispensation op til 2,3% af den samlede
investeringsramme. Lånedispensationerne gives som supplement til de fastlagte investeringsrammer i det
endelige tilsagn fra kvalitetsfonden, og indgår dermed i en ny og endelig samlet investeringsramme.
Region Midtjylland har tre kvalitetsfondsprojekter:
•
•
•
Det nye Universitetshospital i Aarhus (endeligt tilsagn samt Bygningsklasse 2020 på 6.451 mio. kr. i 2009
p/l)
Ombygning af Regionshospitalet Viborg (endeligt tilsagn samt Bygningsklasse 2020 på 1.164 mio. kr. i
2009 p/l)
Det nye Hospital i Vest, Gødstrup (endeligt tilsagn samt Bygningsklasse 2020 på 3.222 mio. kr. i 2009 p/l)
De tre kvalitetsfondsprojekter omfatter en række anlægsprojekter, som er beskrevet i investeringsoversigten med
bemærkninger. Hvert enkelt anlægsprojekt forelægges og godkendes af regionsrådet inden igangsættelse. Der
sker en løbende afrapportering af status for anlægsprojekter i kvartalsrapporterne. Ved afslutning af
anlægsprojektet forelægges regnskabet for regionsrådet. Anlægsprojekterne styres på samme vis, som alle øvrige
anlægsprojekter.
Formålet med dette afsnit er at beskrive de styringsmekanismer for kvalitetsfondsprojekter, som er fastsat i
budget- og regnskabssystemer for regioner, samt i regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra kvalitetsfonden
til sygehusbyggeri, med henblik på at styre den finansielle del af kvalitetsfondsprojekterne.
Budget 2015
76
Sundhed
2.7.2 Kvalitetsfondsprojekternes økonomiske kredsløb
Udgangspunktet for den finansielle styring af kvalitetsfondsprojekterne er bevægelserne på de tilknyttede
deponeringskonti. Deponeringskontiene skal jf. budget og regnskabssystemer for regioner sikre at
kvalitetsfondsprojekternes likviditet er adskilt fra regionens øvrige likviditet.
De tre særskilte kredsløb for kvalitetsfondsprojekter
Mio. kr.
Regnskab
Budget
Budget
2015-p/l (2007-2014 i løbende p/l)
2007-2013
2014
2015
Budgetoverslag
2016
2017
2018
Det nye Universitetshospital, Aarhus
Primo saldo, deponeringskonto
Anlægsudgifter i alt
168,053
0,000
0,000
0,000
0,000
143,376
1.689,621
1.756,563
1.304,278
1.508,783
517,950
-1.167,161
-937,645
-714,458
-1.255,917
0,000
0,000
-690,509
-134,277
-136,003
-136,003
-136,003
-136,003
Låneoptag
0,000
-516,588
-453,817
-116,863
-381,947
-7,373
Afdrag/Salgsindtægter
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
-0,004
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
Kvalitetsfondsindtægter
Egenfinansiering
Renteindtægter
Ultimo saldo, deponeringskonto
168,053
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
Årets bevægelse
168,053
-168,053
0,000
0,000
0,000
0,000
57,429
0,000
0,000
0,000
0,000
103,364
Om- og tilbygning af Regionshospitalet
Viborg
Egenfinansiering
298,468
131,354
221,748
381,888
113,351
-308,427
-49,607
-134,567
-240,424
0,000
0,000
-47,469
-24,318
-24,631
-24,631
-24,631
-24,631
Låneoptag
0,000
0,000
-62,550
-116,833
-88,720
-78,733
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
Renteindtægter
-0,001
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
57,429
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
Årets bevægelse
57,429
-57,429
0,000
0,000
0,000
0,000
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup
Egenfinansiering
-146,308
0,000
0,000
0,000
0,000
276,330
361,277
666,974
1.227,122
612,485
305,837
0,000
-440,976
-457,141
-819,457
-322,023
0,000
-130,022
-66,609
-67,466
-67,466
-67,466
-67,466
Låneoptag
0,000
0,000
-142,367
-340,199
-222,996
-238,371
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
Renteindtægter
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
-146,308
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
Årets bevægelse
-146,308
146,308
0,000
0,000
0,000
0,000
Bevægelserne på de tre deponeringskonti for perioden 2007 til 2018 fremgår af tabellen. Det er regnskabstal for
perioden 2007 til 2013 i løbende priser. Budget 2014 er afsat i 2014-p/l, mens Budget 2015 og overslagsårene
2016– 2018 er afsat i 2015-p/l.
De enkelte delelementer af budgetteringen på de tre deponeringskonti gennemgås i det følgende.
Anlægsudgifter
De enkelte anlægsprojekter under hvert kvalitetsfondsprojekt fremgår af investeringsoversigten med
bemærkninger. Tabellen viser rammerne for anlægsudgifterne i 2014, 2015 og i budgetoverslagsårene.
Budget 2015
77
Sundhed
De budgetterede anlægsudgifter
Mio. kr.
Regnskab
Budget
Budget
2015-p/l (2007-2014 i løbende p/l)
2007-2013
2014
2015
Viborg
Budgetoverslag
2016
2017
2018
1.689,621
1.756,563
1.304,278
1.508,783
517,950
143,376
298,468
131,354
221,748
381,888
113,351
103,364
276,330
361,277
666,974
1.227,122
612,485
305,837
2.264,419
2.249,194
2.193,000
3.117,793
1.243,786
552,577
Rammerne for kvalitetsfondsprojekterne er fastlagt i henhold til de detaljerede udgiftsprofiler for projekterne. De
detaljerede udgiftsprofiler er godkendt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Alle projekternes rammer er
opdateret med lånedispensationerne til energiinvesteringer til opnåelse af klassificering som Bygningsklasse
2020.
Som følge af Økonomiaftalen 2015 flyttes der efter aftale med Danske Regioner 556 mio. kr. af rammen for 2015 til
rammerne for 2016 til 2018.
Kvalitetsfondsindtægter, tilskud fra Staten
Det er fastlagt i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen, at Staten finansierer 24,75 mia. kr. af de i alt 41,4
mia. kr. (2009 p/l) afsat til kvalitetsfondsprojekter.
Udbetalingen af kvalitetsfondsmidler deponeres på den projektspecifikke deponeringskonto.
Kvalitetsfondsindtægter fra Staten
Mio. kr.
Regnskab
Budget
Budget
2015-p/l (2007-2014 i løbende p/l)
2007-2013
2014
2015
-1.167,161
Viborg
Kvalitetsfondsindtægter i alt
Budgetoverslag
2016
2017
2018
-937,645
-714,458
-1.255,917
0,000
0,000
-308,427
-49,607
-134,567
-240,424
0,000
0,000
0,000
-440,976
-457,141
-819,457
-322,023
0,000
-1.475,588
-1.428,228
-1.306,166
-2.315,798
-322,023
0,000
Tabellen viser Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses udbetalinger af tilskud fra kvalitetsfonden. Flytningen af
556 mio. kr. af udgiftsrammen for 2015 til rammen for 2016 til 2018 betyder, at der tilsvarende flyttes 556 mio. kr. i
udbetalingen af tilskud fra kvalitetsfonden fra 2015 til 2016 til 2018.
Jf. regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra kvalitetsfonden til sygehusbyggeri tager fastlæggelsen af
finansieringsprofilen udgangspunkt i et princip om, at der ikke må ske ophobning af statslige midler i regionalt regi.
Det årlige statstilskud vil derfor variere i perioden, men tilskuddet for det enkelte projekt vil over tid udgøre 59,78
% af projektets oprindelige anlægsramme.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har betalt for allerede afholdte udgifter for 2007 til 2013 for Det Nye
Universitetshospital, Aarhus og for Om- og tilbygning af Regionshospitalet Viborg. For Det Nye Regionshospital i
Vest, Gødstrup udbetales der i juli 2014 for afholdte udgifter for 2010 til 2013.
Egenfinansiering (bloktilskud)
Regionernes egenfinansiering af projekter med støtte fra kvalitetsfonden skal i hovedsagen komme fra
regionernes ordinære anlægsrammer, hvorfra den forudsatte hensættelse foretages. Regionerne hensætter fra
2010 årligt 1 mia. kr. fordelt efter bloktilskudsnøglen.
Fordeling af egenfinansiering på kvalitetsfondsprojekterne
Mio. kr.
Regnskab
Budget
Budget
2015-p/l (2007-2014 i løbende p/l)
2007-2013
2014
2015
Viborg
Budgetoverslag
2016
2017
2018
-690,509
-134,277
-136,003
-136,003
-136,003
-136,003
-24,631
-47,469
-24,318
-24,631
-24,631
-24,631
-130,022
-66,609
-67,466
-67,466
-67,466
-67,466
Egenfinansiering i alt
-868,000
-225,204
-228,100
-228,100
-228,100
-228,100
Note: Region Midtjyllands andel af 1 mia. kr. udgjorde i 2010 212 mio. kr. , i 2011 216,4 mio. kr. og i 2012 218,1 mio. kr. og i 2013 221,5 mio. kr. I 2015
p/l (pris- og lønniveau) svarer det til 228,1 mio. kr.
Budget 2015
78
Sundhed
I 2012 har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i fastsættelse af finansieringsprofilen for Det Nye
Universitetshospital, Aarhus forudsat hele egenfinansieringen for 2010 og 2011 deponeret til Det Nye
Universitetshospital, Aarhus.
Fra 2012 fordeles den årlige egenfinansieringen i henhold til de af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses
fastlagte finansieringsprofiler mellem de tre kvalitetsfondsprojekter i henhold til deres andel af den samlede
anlægsramme.
Låneoptag, afdrag og salgsindtægter
Låneadgangen udgør forskellen mellem udgifter og summen af egenfinansiering og tilskud fra kvalitetsfonden.
Den konkrete profil for låneoptagelsen fastlægges af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i forbindelse med
godkendelse af anmodning om udbetaling af kvalitetsfondsmidler for det enkelte kvalitetsfondsprojekt.
Lånedispensationer til Bygningsklasse 2020 godkendes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Efter godkendelse
indregnes Bygningsklasse 2020 lånene i projekternes finansieringsprofil af ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse. Låneprovenu skal overføres til den projektspecifikke deponeringskonto.
Låneoptag
Mio. kr.
Regnskab
Budget
Budget
2015-p/l (2007-2014 i løbende p/l)
2007-2013
2014
2015
0,000
-516,588
Viborg
0,000
0,000
Låneoptag i alt
0,000
Budgetoverslag
2016
2017
-381,947
2018
-453,817
-116,863
-7,373
0,000
-62,550
-116,833
-88,720
-78,733
0,000
-142,367
-340,199
-222,996
-238,371
-516,588
-658,734
-573,895
-693,663
-324,477
Region Midtjylland vil optage lån til de nye hospitalsbyggerier fra og med 2014. Indtægten fra salg af nedlagte
sygehusbygninger mv. skal anvendes til at indfri låneoptagelse i tilknyttede projekter, jf. at låneadgangen i
henhold til Økonomiaftalen for 2009 modsvarer fremtidigt salgsprovenu for nedlagte hospitalsbygninger.
Renteindtægter og renteudgifter
Låneoptagene til de nye hospitalsbyggerier kan betyde stigende renteudgifter, indtil lånene indfries ved
byggeriets afslutning. Det betyder, at regionen indtil 2020 kan blive nødt til at afsætte en større del af
driftsbudgettet til at betale renteudgifter, da det er den almindelige drift, som skal betale renteudgifterne. Til
gengæld vil kvalitetsfondsprojekterne ikke blive belastet af renteudgifterne.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der i øvrigt forventes et lille fald i regionens renteudgifter i
budgetoverslagsårene som følge af en mindre langfristet gæld, jf. afsnittet vedr. de finansielle poster.
Eventuelle renteindtægter af de deponerede beløb på deponeringskontoen tilgår derimod kvalitetsprojektet og
kan anvendes på samme måde som de øvrige kvalitetsfondsmidler. Renteindtægterne kan anvendes til at
finansiere den løbende p/l-regulering af projekterne.
2.7.3 Budgetposter 2015 – De nye hospitalsbyggerier
Tabellen sammenfatter de afgivne bevillinger for Budget 2015. Delelementerne er beskrevet nærmere i de
foregående afsnit. Bevillingerne er udarbejdet i henhold til konteringsvejledningen for kvalitetsfondsprojekter i
Budget- og regnskabssystemer for regioner.
Budget 2015
79
Sundhed
Budgetposter 2015
Mio. kr.
Generelt
2015-p/l
Det nye
Om- og tilb.
Det nye
Fælles
Udgifter
Omkost-
univ.hosp.
Viborg
hosp.vest
formål
I alt
ninger
Finansiering
1.90 Bloktilskud
-228,100
-228,100
0,000
0,000
Drift
1.80.60 Andel af renter
Anlæg
1.10 Anlægsudgifter i alt
1.10 Anlægsindtægter i alt
1.304,278
221,748
666,974
2.193,000
-2.193,000
-714,458
-134,567
-457,141
-1.306,166
1.306,166
0,000
0,000
4.20 Salgsindtægter
0,000
Renter
5.32.27 Renter - deponering
Renteindtægter
0,000
0,000
0,000
0,000
5.55.78 Renter - gæld kvalitetsfondsprojekter
Renteudgifter
0,000
0,000
5.90.99 Renter - overførsel
0,000
0,000
Balance poster
6.10.05 Indskud i pengeinstitut
Likvide aktiver
2.193,000
-1.304,278
-221,748
-666,974
0,000
Tilskud
714,458
Lån
453,817
134,567
457,141
1.306,166
62,550
142,367
Egenfinansiering
658,734
136,003
24,631
67,466
228,100
-1.304,278
-221,748
-666,974
-2.193,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
-714,458
-134,567
-457,141
714,458
134,567
457,141
0,000
0,000
0,000
-453,817
-62,550
-142,367
6.32.27 Deponerede beløb
Frigivelse
Renteindtægter
Deponeringskonti i alt
6.51.53 Periodeafgrænsning kvalitetsfondsmidler
Tilskud
0,000
Frigivelse
Periodeafgrænsning i alt
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
-1.306,166
1.306,166
0,000
0,000
0,000
6.55.78 Gæld kvalitetsfondsprojekter
Låneoptag
Afdrag
Gæld i alt
0,000
0,000
0,000
0,000
-453,817
-62,550
-142,367
-658,734
0,000
0,000
-658,734
6.58.81 Bygninger
6.58.84 Materielle anlægsaktiver under
opførelse
6.75.94 Modpost for donationer
Total
0,000
0,000
2.193,000
-1.306,166
1.964,900
-1.168,275
-197,117
-599,508
0,000
0,000
0,000
Tekniske noter: Tabellen viser bevillingerne på funktionsniveau opdelt på de tre kvalitetsfondsprojekter og de generelle poster. Hvert
kvalitetsfondsprojekt har en række autoriserede grupperinger, der opdeler bevægelserne på de enkelte funktioner. Fx er der for Det Nye
Universitetshospital, Aarhus autoriseret fem grupperinger under funktion 6.32.27 Deponerede beløb for de fem typer af bevægelser, der kan ske på
kontoen. Der budgetteres på hver enkelt gruppering af hensyn til den statslige/eksterne opfølgning på deponeringskontoen.
Udbetalingen af kvalitetsfondsmidler deponeres på funktion 6.32.27 med modpost på funktion 6.51.53 Periodeafgrænsning – kvalitetsfondsprojekter. Modposten er udtryk for, at regionen har en gæld til staten, indtil kvalitetsfondsmidlerne bliver brugt på støtteberettigede investeringer.
Omkostninger:
Byggeriet aktiveres fuldt ud på funktion 6.58.84 Materielle anlægsaktiver under opførelse.
Tilskuddet fra kvalitetsfonden modposteres på funktion 6.75.94 Modpost for donationer, da der er tale om et øremærket tilskud til finansiering af
aktiver, der indgår i regionens serviceproduktion.
Budget 2015
80
Sundhed
2.8
Investeringsoversigt med bemærkninger
Indledning
Investeringsoversigten omfatter igangværende anlægsarbejder, der fortsætter i 2015, og arbejder, der forventes
igangsat i perioden 2015-2018.
De beløbsmæssige rammer for investeringsoversigten danner sammen med de indholdsmæssige forudsætninger
det bevillingsmæssige grundlag for udførelsen af de enkelte anlægsarbejder. Bevillingsreglerne fremgår af
Bevillings- og kompetencereglerne.
Det bemærkes, at de opførte beløb i de enkelte år – rådighedsbeløbene – først er disponible, når regionsrådet i
hvert enkelt tilfælde har vedtaget, at arbejdet skal iværksættes (projekteres) og har meddelt den fornødne
anlægsbevilling.
Fordeling af anlægsrammer 2015-2018
Fordelingen af anlægsrammer tager udgangspunkt i den forudsatte anlægsramme på 738,5 mio. kr. i aftalen
mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2015. Anlægsrammen består af en generel
ramme på 533,4 mio. kr., indtægter -23 mio. kr. og egenfinansiering af Kvalitetsfondsprojekter 228,1 mio. kr.
Anlægsrammen omfatter de anlægsudgifter, regionerne må afholde på Sundhedsområdet, mens anlægsudgifter
på Social og Specialundervisningsområdet mv. ikke er omfattet af Økonomiaftalen.
Af den samlede anlægsramme på 1.397,2 mio. kr. skal 228,1 mio. kr., jf. Økonomiaftalen bruges til Kvalitetsfondsprojekter. Derudover er Kvalitetsfondsprojekterne øget med 658,7 mio. kr., hvortil der foretages låneoptag. De
resterende 510,4 mio. kr. afsættes til de almindelige anlægsprojekter.
Fordelingen af anlægsrammen er udarbejdet på baggrund af igangværende og godkendte projekter samt nye
anlægsprojekter i 2015.
Budget 2015
81
Sundhed
2.8.1 Sundhed
De samlede anlægsudgifter for Sundhed er for den almindelige anlægsramme på netto 510,4 mio. kr. og for
Kvalitetsfondsprojekter på netto 886,8 mio. kr. i 2015 fordelt på egenfinansiering via bloktilskud på 228,1 mio. kr.
og egenfinansiering via låneoptag på 658,7 mio. kr.
Konto 1 Sundhed inkl. Psykiatri og Fælles formål og administration, anlægsudgifter 2015-2018
Budgetoverslagsår
Budget
Mio. kr. (2014 =indeks 134, 2015- 2018 = indeks 134,0)
2015
2016
2017
Sundhed - udgifter
Hospitaler
Fælles puljer DNU og Medioteknik
Pulje til anlægsprojekter
530,6
207,4
179,0
144,1
508,2
129,3
166,7
212,2
508,2
47,9
94,0
366,4
2018
512,0
26,1
118,1
367,8
Driftsanskaffelser og leasing i overslagsårene
0,0
0,0
0,0
0,0
Fælles formål og administration - Regionshusene
2,9
3,8
3,8
0,0
Rådighedsbeløb - udgifter i alt
533,4
512,0
512,0
512,0
Pulje til indtægter
-23,0
0,0
0,0
0,0
Netto rådighedsbeløb i alt
510,4
512,0
512,0
512,0
Kvalitetsfondsprojekter, udgifter
Regionshospitalet Viborg, om- og tilbygning
Det nye hospital i Vest, Gødstrup
2.193,0
1.304,3
221,7
667,0
3.117,8
1.508,8
381,9
1.227,1
1.243,8
518,0
113,4
612,5
552,6
143,4
103,4
305,8
Anlægsindtægter fra Kvalitetsfonden
-1.306,2
-714,5
-134,6
-457,1
-2.315,8
-1.255,9
-240,4
-819,5
-322,0
0,0
0,0
-322,0
0,0
0,0
0,0
0,0
886,8
802,0
921,8
552,6
1.397,2
1.314,0
1.433,8
1.064,6
1.397,2
533,4
-23,0
228,1
658,7
1.314,0
512,0
1.433,8
512,0
1.064,6
512,0
228,1
573,9
228,1
693,7
228,1
324,5
0,0
0,0
0,0
0,0
Netto kvalitetsfondsprojekter
Rådighedsbeløb total
Forudsat anlægsramme
Ramme i alt
Generel ramme - udgifter
Indtægter
Kvalitetsfondsprojekter - egenfinansiering
Kvalitetsfondsprojekter - Låneoptag
Difference
Rådighedsbeløbene for de anlægsprojekter, som er indarbejdet i forslaget til investeringsoversigt for Sundhed
inkl. Psykiatri (konto 1) viser, at de samlede nettoanlægsudgifter i 2015 skønnes til 1.397,2 mio. kr. Herudover er
der afsat 3,8 mio. kr. under Fælles formål og administration. I alt 1.401,0. mio. kr.
Budget 2015
82
Sundhed
2.8.2 Investeringsoversigt Sundhed
Indledning
Tabellen investeringsoversigt for Sundhed 2014-2018 opsummerer de rådighedsbeløb, som er afsat til
bevillingshavere under Sundhed (hospitaler mv.).
Investeringsoversigt for Sundhed 2014-2018
Mio. kr. (2014 =indeks 134,0, 2015- 2018 = indeks 134,0)
Budget
2014
Budget
2015
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
Almindelige anlægsprojekter
Regionhospitalet Horsens og Brædstrup
32,5
24,7
0,0
0,0
0,0
Regionshospitalet Randers og Grenaa
67,2
99,7
59,4
2,7
0,0
Hospitalsenhed Midt
Præhospitalet
Psykiatri
Fælles puljer
0,3
0,1
0,0
0,0
0,0
25,9
25,5
1,2
0,0
0,0
3,5
37,5
68,7
45,2
26,1
34,0
17,5
0,0
0,0
0,0
3,4
2,5
0,0
0,0
0,0
123,7
179,0
166,7
94,0
118,1
Prioriteringsforslag
146,9
121,1
212,2
366,4
367,8
Almindelige anlægsprojekter - Netto
437,4
507,6
508,2
508,2
512,0
650,9
589,8
252,9
518,0
143,4
24,3
87,2
141,5
113,4
103,4
Kvalitetsfondsprojekter
-79,7
209,8
407,7
290,5
305,8
Kvalitetsfondsprojekter - Netto
595,5
886,8
802,0
921,8
552,6
1.032,9
1.394,4
1.310,2
1.430,0
1.064,6
Rådighedsbeløb i alt
På investeringsoversigten er der medtaget igangværende og godkendte projekter, der fortsætter i 2015 og frem,
som forelagt regionsrådet,
I det følgende gennemgås investeringsoversigten for de enkelte bevillingshavere, idet der gives kortfattede
bemærkninger til de enkelte anlægsprojekter.
Hospitalsområdet
Tabellen nedenfor opsummerer de rådighedsbeløb, som er afsat i 2014-2018 vedrørende Hospitalsenheden
Horsens.
Anlægsarbejder vedrørende Hospitalsenheden Horsens
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
0,0
0,0
0,0
Budget
2014
22,8
Budget
2015
16,0
Gennemgående bygherrerådgivning til generalplan
7,2
7,9
0,0
0,0
0,0
Konvertering af fjernvarmeforsyning
2,6
0,9
0,0
0,0
0,0
32,5
24,7
0,0
0,0
0,0
Akuthospital Horsens
For Hospitalsenheden Horsens indebærer investeringsoversigten, at der ialt er afsat 24,7 mio. kr. til gennemførelse af anlægsarbejder i perioden 2015-2018. De materielle vilkår for regionsrådets bevillingsafgivelse er som
følger:
I Region Midtjyllands akutplan er Regionshospitalet Horsens et af de fem akuthospitaler, hvor der skal etableres en
fælles akutmodtagelse. Regionshospitalet Horsens oplever i dag et stort pres på de fysiske rammer.
Budget 2015
83
Sundhed
Det første delprojekt, etablering af en ny etage til Dagkirurgisk Center, er ibrugtaget i august 2014. Nu planlægges
de næste delprojekter, som er første udvidelse af Akutafdelingen og flytning af en andel af den stationære
operationsafdeling.
Hospitalsenheden Horsens har gennem længere tid arbejdet med revision af hospitalets Generalplan. Nye Nord 1
(Etape 1B) indebærer opførelse af en ny bygning nord for hospitalet. Bygningen forventes at være på ca. 4.400
bruttoetagemeter og en sengekapacitet på ca. 40 senge. Sengekapaciteten oprettes med henblik på udtynding af
de eksisterende sengeafdelinger. Derudover etableres en ny stationær operationsafdeling til erstatning for de
stuer, der tages ud af drift i forbindelse med udvidelse af Akutafdelingen.
Samtidig med projektering af Nye Nord 1, projekteres der et nyt servicedepot og tunnelforbindelse. En forbedring
af depot og logistikforholdene i form af et nyt servicedepot og optimerede tunnelforbindelser vil afhjælpe
depotproblemer og samtidig forbedre det fysiske arbejdsmiljø og de brandsikkerhedsmæssige forhold.
Projekterne Nye Nord 1, servicedepot og tunnelforbindelse er alle forudsætninger, dels for den fortsatte udvidelse
af akutafdelingen og dels for at sikre en effektiv forsyning og logistik på hospitalet efter udvidelsen af de
bygningsmæssige rammer.
Der er i forbindelse hermed gennemført 2 udbud på henholdsvis gennemgående teknisk rådgivning og
gennemgående strategisk rådgivning.
Horsens byråd vedtog i 2011 en lokalplan for Regionshospitalet Horsens' matrikler, der indebærer et krav om, at
Regionshospitalet Horsens fremadrettet forsynes med fjernvarme. På denne baggrund har regionsrådet bevilget
3,5 mio. kr. til gennemførelse af et projekt til gennemførelse af konvertering til fjernvarme. Projektet er et
delprojekt under generalplanen for Regionshospitalet Horsens, som påbegyndes i 2014, og afsluttes i 2015.
Efterfølgende tabel opsummerer de rådighedsbeløb, som er afsat i 2014-2018 vedrørende Regionshospitalet
Randers.
Anlægsarbejder vedrørende Regionshospitalet Randers og Grenaa
Akuthospital Randers
Budget
2014
Budget
2015
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
36,0
8,4
1,0
0,0
0,0
2,3
1,0
0,0
0,0
0,0
19,0
78,8
55,7
2,7
0,0
Projektering ambulant kirurgi og endoskopi
5,9
10,4
2,7
0,0
0,0
Nødstrømsgenerator
4,0
1,0
0,0
0,0
0,0
67,2
99,7
59,4
2,7
0,0
Ny teknologi i sygeplejen
Færdiggørelse af ny akutafdeling - fase 2
For Regionshospitalet Randers indebærer investeringsoversigten, at der alt i alt er afsat 161,8 mio. kr. til
gennemførelse af anlægsarbejder i perioden 2015-2018. De materielle vilkår for regionsrådets bevillingsafgivelse
er som følger:
Bevillingen er givet på regionsrådsmødet d. 28. september 2011. Bevillingen vedrører etablering af Nyt
Akuthospital i Randers, og der er givet et rådighedsbeløb på 8,4 mio. kr. i 2015.
Projektet vedrører investeringer i diverse teknologiske løsninger, der skal understøtte sygeplejerskerne i deres
arbejde. Projektet afsluttes i 2015.
Færdiggørelse af ny akutafdeling – fase 2
I Region Midtjyllands akutplan er Regionshospitalet Randers et af de fem akuthospitaler, hvor der skal etableres en
fælles akutmodtagelse. Regionshospitalet Randers har i dag en presset bygningsmasse med begrænset plads til
udvidelser indenfor de eksisterende rammer. De nuværende 5 forskellige akutmodtagelser på hospitalet i Randers
er spredt på flere lokationer på matriklen.
Budget 2015
84
Sundhed
I fase 2 flyttes skadestue, traumemodtagelse og lægevagt over til den nye akutmodtagelse, som er etableret i fase
1. Dermed færdiggøres og realiseres den fulde udbygning, af den nye fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet
Randers. Projektet forventes tilendebragt i 2016.
Projektering af ambulant kirurgi- og endoskopi
Med godkendelse af programoplægget for fase 2 af hospitalets udbygningsplan i 2012, blev der givet en
delbevilling til projektering af en udvidelse af dagkirurgisk- og endoskopisk afsnit. I december 2013 godkendte
Regionsrådet projektforslaget og udmøntede en bevilling til udførelse af projektet.
Projektet indebærer en kapacitetsudvidelse på eksisterende dagkirurgiske afsnit og endoskopisk afsnit med
henholdsvis to dagkirurgiske operationsstuer samt to endoskopistuer. Ombygningen af endoskopisk afsnit
planlægges påbegyndt medio marts 2014, mens opstarten af ombygningen af dagkirurgisk afsnit planlægges
påbegyndt primo 2015. Ombygningerne vil være færdige samme år, som de påbegyndes.
Bevillingen er udmøntet i forbindelse med en generel udmøntning af driftsnødvendige anlægsprojekter på
Regionshospitalet Randers. Projektet vedrører etablering af en ny nødstrømsgenerator, da det tidligere anlæg
ikke længere var fuldt funktionsdygtigt.
Efterfølgende tabel opsummerer de rådighedsbeløb, som er afsat i 2014-2018 vedrørende Hospitalsenheden Vest.
Anlægsarbejder vedrørende Hospitalsenheden Vest
Budget
2014
Budget
2015
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
Udbedr. af arbejdsmiljøpåbud: Medicoteknisk Værksted
0,3
0,1
0,0
0,0
0,0
0,3
0,1
0,0
0,0
0,0
For Hospitalsenheden Vest indebærer investeringsoversigten, at der i alt er afsat 0,1 mio. kr. til gennemførelse af
anlægsarbejder i perioden 2015-2018. De materielle vilkår for regionsrådets bevillingsafgivelse er som følger:
Udbedring af arbejdsmiljøpåbud: Medicoteknisk Værksted
Regionsrådet gav den 28. maj 2014 en bevilling på 0,4 mio. kr. til etablering af et nyt medicoteknisk værksted på
Regionshospitalet Holstebro. Det eksisterende værksted havde flere arbejdsmiljøpåbud.
Hospitalsenhed Midt
Efterfølgende tabel opsummerer de rådighedsbeløb, som er afsat i 2014-2018 vedrørende Hospitalsenhed Midt.
Anlægsarbejder vedrørende Hospitalsenhed Midt
Opførelse af P-hus og parkeringsanlæg
Forbedrede adgangsforhold, Skive Sundhedshus
Hammel Neurocenter og Urbakken
Budget
2014
0,5
Budget
2015
2,9
3,0
1,0
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
12,0
13,4
0,0
0,0
0,0
Projektplan for RH Silkeborg
8,2
3,8
0,0
0,0
0,0
Fase 3, RH Silkeborg
2,3
4,4
1,2
0,0
0,0
25,9
25,5
1,2
0,0
0,0
For Hospitalsenhed Midt indebærer investeringsoversigten, at der i alt er bevilget 26,7 mio. kr. til gennemførelse af
anlægsarbejder i perioden 2015-2018. De materielle vilkår for regionsrådets bevillingsafgivelse er som følger:
På Regionsrådets møde den 27. april 2011 blev det besluttet, at Regionshospitalet Silkeborg skulle igangsætte et
OPP-projekt, der omfatter opførelse af parkeringshus og etablering af parkering i terræn. Baggrunden herfor var,
at Regionshospitalet Silkeborg har store problemer med kapaciteten på parkeringsområdet, og der er et akut
behov for at forbedre parkeringsforholdene.
Budget 2015
85
Sundhed
I forbindelse med Region Midtjyllands budgetforlig for 2014 besluttede regionsrådet, at der skulle udarbejdes en
helhedsplan for Skive Sundhedshus, og i den forbindelse afsættes 4 mio. kr. til bygningsmæssige ændringer på
sundhedshuset.
Med Helhedsplanen forbedres adgangsforholdene til Sundhedshuset. Hovedindgang og foyer er i dag præget af
trappeanlæggets store niveauforskelle. Der skabes derfor nu et torv, som giver niveaufri adgang til
hovedindgangen. Projektet afsluttes i 2015.
I forbindelse med Favrskov Kommunes fraflytning af Urbakken den 15. maj 2013 er der udarbejdet et samlet
forslag til en helhedsplan, hvor Urbakken inddrages som en del af Hammel Neurocenter. Helhedsplanen omfatter
udover inddragelsen af Urbakken i den samlede bygningsmasse også renovering og ombygning i det eksisterende
Hammel Neurocenter. Helhedsplanen giver mulighed for at fremtidssikre Hammel Neurocenters position som
højtspecialiseret neurorehabiliteringscenter, og samtidig at afhjælpe store pladsproblemer på centeret.
Til dette formål er afsat 13,4 mio. kr. i 2015.
Projektplan for Regionshospitalet Silkeborg
Der er udarbejdet en dispositionsplan for Regionshospitalet Silkeborg, der omfatter renovering, ombygning og en
mindre udvidelse af Regionshospitalet Silkeborg. Dispositionsplanen blev godkendt af Regionsrådet den 29. maj
2013. Baggrunden for udarbejdelsen af planen var, at der er behov for en række bygningsmæssige ændringer for
at tilpasse hospitalet til opgaven, som de praktiserende lægers hospital og udviklingshospital. Med denne bevilling
kan dispositionsplanens fase 2 gennemføres. Denne indebærer en udvidelse og opdatering af intensiv afsnittet.
Fase 3 , Regionshospitalet Silkeborg
I forbindelse med budgetforliget for 2014 blev der tilført ressourcer til gennemførelse af dispositionsplanen på
Regionshospitalet Silkeborg. Dermed kunne den samlede plan løftes. Denne bevilling vedrører fase 3 i
dispositionsplanen for byggeprojektet på Regionshospitalet Silkeborg. Fase 3 vedrører opførsel af en ny bygning
på 325 m2 og ombygning af 57 m2 i gavlen på den eksisterende bygning 3. Arealet vil fremadrettet blive benyttet af
CPK-sengeafsnit, som hermed vil få et udvidet areal. Afsnittet indrettes til maximalt antal sengestuer med eget
bad og toilet samt sygeplejerskekontor, personalerum og sekretærkontor.
Efterfølgende tabel opsummerer de rådighedsbeløb, som er afsat i 2014-2018 vedrørende Aarhus
Anlægsarbejder vedrørende Aarhus Universitetshospital
Budget
2014
Budget
2015
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
Reinvesteringer teknisk inventar mv.
1,0
29,5
58,0
34,5
15,3
CTS- og ventilationsprojekt
2,5
8,0
10,7
10,7
10,8
3,5
37,5
68,7
45,2
26,1
For Aarhus Universitetshospital indebærer investeringsoversigten, at der i alt er bevilliget 177,5 mio. kr. til
gennemførelse af anlægsarbejder i perioden 2015-2018.
På mødet den 19. december 2012 gav regionsrådet bevilling til reinvesteringer teknisk inventar mv. på Aarhus
Der er i perioden fra 2013-2019 behov for at gennemføre en række nødvendige reinvesteringer i it, teknisk udstyr
og inventar på Aarhus Universitetshospital. Reinvesteringerne sikrer, at det nuværende teknologiske niveau
fastholdes, hvilket er en forudsætning for at opretholde den nuværende kvalitet i patientbehandlingen.
På regionsrådsmødet den 25. september 2013 behandlede regionsrådet en sag vedrørende udskiftning af CTS- og
ventilationsanlæg på Aarhus Universitetshospital.
Budget 2015
86
Sundhed
Det eksisterende CTS-anlæg på Aarhus Universitetshospital, Skejby er udført med en teknologi, der er mere end 25
år gammel. Teknologien er forældet, og der kan ikke skaffes nye reservedele til systemet, hvilket gør anlægget
meget sårbart i forbindelse med nedbrud. Anlægget overvåger kritiske forsyninger, som medicinske gasser og
elforsyning. Herudover overvåges forskningsresultater og blodkomponenter.
Ventilationen blev installeret da hospitalet i Skejby blev bygget i starten af 1980'erne. Udstyret er i dag ikke i trit
med den teknologiske udvikling, og anlæggene har en ringe energiudnyttelse. Udskiftning af de gamle udstyr vil
derfor medføre energibesparelser og øge kvaliteten i ventilationen.
Det samlede projekt beløber sig til 100,8 mio. kr. Projektet finansieres delvist af regionens anlægsbudget med 42,7
mio. kr. samt via en leasingramme til udskiftning af ventilationsudstyr.
Præhospitalet
Efterfølgende tabel opsummerer de rådighedsbeløb, som er afsat i 2014-2018 vedrørende Præhospitalet.
Anlægsarbejder vedrørende Præhospitalet
Det nye kontrolrum
Etablering af PPJ
Budget
2014
19,9
14,1
Budget
2015
5,3
12,1
34,0
17,5
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
For Præhospitalet indebærer investeringsoversigten, at der er afsat 17,5 mio. kr. til gennemførelse af anlægsarbejder i perioden 2015-2018.
Det nye kontrolrum
Regionsrådet har den 24. august 2011 godkendt, at der skal indføres ny kontrolrumsløsning til regionernes
vagtcentraler til disponering og sikring af overblik over de præhospitale ressourcer inden for og på tværs af
regionerne. Regionsrådet gav i den forbindelse en anlægsbevilling på 32,3 mio. kr. til den nye kontrolrumsløsning.
Etablering af PPJ
Den 30. maj 2012 gav regionsrådet en anlægsbevilling på 29,1 mio. kr. til etablering af PPJ.
PPJ skal grundlæggende erstatte papirpatientjournalen i ambulancer, akutlægebiler/akutlægehelikopter m.m.,
som de er i dag – og som minimum indeholde de samme data. PPJ skal understøtte hele det præhospitale
hændelsesforløb.
Psykiatri
Efterfølgende tabel opsummerer de rådighedsbeløb, som er afsat i 2014-2018 vedrørende Psykiatri.
Anlægsarbejder vedrørende Psykiatri
Budget
2014
Budget
2015
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
Rammebevilling til bygningsvedligeholdelse
3,4
2,5
0,0
0,0
0,0
3,4
2,5
0,0
0,0
0,0
For Psykiatrien indebærer investeringsoversigten, at der er afsat 2,5 mio. kr. til gennemførelse af anlægsarbejder i
perioden 2015-2018.
Ramme til bygningsvedligeholdelse (Psykiatri)
Bevillingen til bygningsvedligeholdelse i Psykiatrien optræder, fordi der for Psykiatrien ikke er midler til
vedligeholdelse i det nuværende driftsbudget. Midlerne er tiltænkt mindre vedligeholdelsesprojekter indenfor
behandlingspsykiatrien.
Rammebevillingen kan udmøntes af bevillingshaveren.
Budget 2015
87
Sundhed
Fælles puljer mv.
Efterfølgende tabel opsummerer de rådighedsbeløb, som er afsat i 2014-2018 vedrørende Fælles puljer mv.
Anlægsarbejder vedrørende Fælles puljer mv.
AUH i Skejby, Ombygning etape 1 (DNU)
Sundheds- og Akuthus, Holstebro
Det tredje øje for RH Viborg, DNU og DNV Gødstrup
Ombygning af hjertemedicin, AUH Skejby
It-udviklingspulje
DNU: AUH i Skejby, ombygning etape 2
DNU: AUH i Skejby, Ombygning etape 3
DNU: Ombygning, Steril og Sterilvarelager
Pulje, Center for Partikelterapi
Statslig tilskud til Center for Partikelterapi
It-reinvesteringer
Pulje It-afdelings reinvesteringer
Planlægning vedr. udflytning af Risskov
Tage Hansens Gade fase 3-4
Udvidelse og ombygning af lægehuset i Hvide Sande
Salg af Regionshospitalet Holstebro
Budget
2014
1,7
1,0
0,5
17,4
23,7
2,0
2,3
2,3
30,0
-40,0
68,2
0,0
10,0
2,5
0,4
1,6
Budget
2015
36,6
13,5
1,6
3,5
32,6
24,1
0,0
12,5
114,0
-114,0
50,0
0,0
1,3
0,3
2,6
0,6
123,7
179,0
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
45,4
0,0
0,0
3,6
3,6
2,1
1,6
1,6
1,6
0,0
0,0
0,0
20,7
8,9
15,6
29,9
0,0
0,0
0,0
13,5
48,9
15,5
3,9
0,0
114,0
7,0
0,0
-114,0
-7,0
0,0
50,0
12,5
0,0
0,0
50,0
50,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
166,7
94,0
118,1
For Fælles puljer indebærer investeringsoversigten, at der i alt er afsat 557,8 mio. kr. til gennemførelse af
anlægsarbejder i perioden 2015-2018.
AUH i Skejby, Ombygning etape 1, 2 og 3
Det samlede ombygningsprojekt vedrørende eksisterende Skejby beløber sig til 430 mio. kr. (indeks 120,5). Der er
blandt andet tale om ombygninger/opgraderinger af det eksisterende hospital, som er mere end 20 år gammelt. I
anlægsarbejderne tages højde for de rokader, som er en konsekvens af, at hospitalerne i Aarhus midtby skal
samles i Skejby. Ombygningen planlægges udført i tre overordnede etaper med hver sin bevilling.
Center for sundhed bliver det nye sundheds- og akuthus i Holstebro. Center for sundhed samler en række
kommunale sundhedsydelser og tilbud f.eks. sygeplejeklinik, sundhedscenter, akutpladser, kondomeri,
rehabilitering mm. i nær tilknytning med regionale funktioner som hjerterehabilitering, akutklinik og jordemoderkonsultation. Derudover indeholder Center for sundhed praksissektoren heriblandt praktiserende læger.
Region Midtjyllands funktioner udgør i alt 1.778 kvadratmeter ud af det samlede Center for sundhed på 12.106
kvadratmeter, hvorfor også Holstebro Kommune er bygherre på projektet.
Regionsrådet bevilgede den 22. juni 2011 23 mio. kr. til Center for sundhed. Efterfølgende bevilgede regionsrådet
den 19. december 2012 ca. 3,5 mio. kr. til grundkøb. Derudover finansieres regionens del af Center for sundhed
med 18 mio. kr. fra Statens 600 mio. kr. pulje til facilitering af nære sundhedsløsninger.
Regionsrådet har valgt et 3. øje for hvert af de tre kvalitetsfondsprojekter DNU, RH Viborg og DNV-Gødstrup. Det 3.
øje skal på vegne af regionsrådet følge projekterne og rapportere til regionsrådet i forhold til projekternes status
og fremdrift. Det foreslås, at der årligt afsættes 1,6 mio. kr. til formålet.
Regionsrådet gav den 21. november 2012 en bevilling på 28,6 til ombygning af Hjertemedicin på Aarhus
Universitetshospital (Skejby). Ombygningen omfatter blandt andet en hjertemedicinsk akutklinik, hjertemedicinsk
ambulatorium, sengestuer og dagpladser samt bedre personalefaciliteter. Ombygningen finansieres inden for den
afsatte ramme på 430 mio. kr. (indeks 120,5) til ombygning af det eksisterende hospital i Skejby.
Budget 2015
88
Sundhed
It-udviklingspulje
På mødet den 19. december 2012 gav regionsrådet bevilling til it-udviklingspuljen på Aarhus Universitetshospital.
Der er i perioden fra 2013-2019 behov for at gennemføre en række nødvendige reinvesteringer i it, teknisk udstyr
og inventar på Aarhus Universitetshospital. Reinvesteringerne sikrer, at det nuværende teknologiske niveau
fastholdes, hvilket er en forudsætning for at opretholde den nuværende kvalitet i patientbehandlingen.
Center for Partikelterapi
Regeringen besluttede ultimo 2012, at et dansk anlæg til partikelterapi af kræftsygdomme skal placeres i Aarhus
ved Det Nye Universitetshospital. Der vil være anlægsudgifter på ca. 800 mio. kr. til projektet. Heraf vil udgifter til
bygninger beløbe sig til ca. 325 mio. kr. og apparatur ca. 475 mio. kr. til et anlæg med tre behandlingsrum. Det blev
besluttet i budgetforlig 2014, at der skal afsættes 50 mio. kr. til regional medfinansiering af projektet, og i
forbindelse med budget 2015 er der indarbejdet yderligere udgifter til partikelterapi på 225 mio. kr. i
investeringsplanen.
Regionsrådet godkendte i januar 2014 en indtægtsbevilling på i alt 275 mio. kr. svarende til Statens
medfinansiering af centeret,
It-reinvesteringer
På regionsrådsmødet den 20. juni 2012 blev det besluttet at etablere en it-reinvesteringsramme fra 2013 og
fremover på årligt 50 mio. kr.
Konkret er der behov for reinvesteringer i regionens servere/storage, licenser og netværk. Reinvesteringerne sker
indenfor regionens fælles It afdeling. Dette sker med henblik på at konsolidere it løsninger og samle indkøb,
således at regionen opnår stordriftsfordele. Etableringen af it-reinvesteringsrammen skal sikre, at der sker en
løbende udskiftning af it-udstyr, således at regionen sikres en sikker og effektiv drift.
Planlægning vedr. udflytning til Risskov
Bevillingen er givet d. 29. september 2010 i forbindelse med godkendelse af Masterplanen for Aarhus
Universitetshospital, Risskov. Bevillingen er siden hævet for også at kunne indeholde udgifter til udflytning fra
Risskov til DNU.
Der er afsat midler til udgifter forbundet med salg af Tage Hansens Gade.
Der er afsat 2,6 mio. kr. til udvidelse og ombygning af lægehuset i Hvide Sande. Projektet skal medvirke til bedre at
sikre lægedækningen for befolkningen i Hvide Sande og på Holmsland.
Prioriteringsforslag for 2015
Efterfølgende tabel opsummerer de fælles midler, som er afsat på investeringsoversigten for 2014-2018.
Prioriteringsforslag afsat på investeringsoversigten 2014-2018
Budget
2014
0,0
146,9
0,0
Budget
2015
-23,0
144,1
0,0
146,9
121,1
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
0,0
0,0
0,0
212,2
366,4
367,8
0,0
0,0
0,0
212,2
366,4
367,8
Investeringsoversigten indebærer, at der på konto 1 er ikke igangsatte midler på i alt 1067,5 mio. kr. til anlægsarbejder i 2015. De materielle vilkår for regionsrådets bevillingsafgivelse er som følger:
Der afsættes en pulje til indtægter i 2015 i henhold til præmisserne i Økonomiaftalen og satspuljeaftale for
psykiatri.
Der afsættes 144,1 mio. kr. i en pulje til investeringsprojekter i 2015, 212,2 mio. kr. i 2016, 366,4 mio. kr. i 2017 og
367,8 mio. kr. i 2018. Denne pulje dækker over følgende projekter:
Budget 2015
89
Sundhed
•
•
Vedligeholdelses- og driftsnødvendige anlægsprojekter på det somatiske og psykiatriske område
Øvrige prioriterede projekter
Der er udarbejdet en investeringsplan, som prioriterer Puljen til projekter i 2015. De enkelte projekter vil
efterfølgende blive forelagt regionsrådet.
Rammerne for Region Midtjyllands tre kvalitetsfondsprojekter er beskrevet i afsnittet De nye hospitalsbyggerier –
Kvalitetsfondsprojekter.
De kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekter indgår i investeringsoversigten under de tre kvalitetsfondsprojekter.
Det Nye Universitetshospital, Aarhus
Region Midtjylland fik 1. juli 2010 et endeligt tilsagn til Det Nye Universitetshospital, Aarhus med en samlet
anlægsramme på 6,350 mia. kr. (2009 p/l-niveau).
Nedenstående tabel opsummerer de projekter, som er afsat på investeringsoversigten for 2014-2018.
Det Nye Universitetshospital, Aarhus, Kvalitetsfondsprojekter
Planlægning og styring, DNU, Aarhus
Akut underprojekt Nord 1
Abdominal/inflammation underprojekt Syd 1
Delprojekt Vareforsyning BYG
Delprojekt Hoved-Neuro Nord 5
Akut Underprojekt Nord 2
Underprojekt Færdiggørelsesarbejder
Vareforsyning BYG underprojekt rørpostsystem
Byggepladsens Fællesfaciliteter
Underprojekt Vare- og Affaldscentral
Abdominal/inflammation underprojekt Syd 6 - Kapel
Delprojekt It
Delprojekt Syd 4
Medioteknisk udstyr, DNU
Justeringsreserve
Pulje DNU
Budget
2014
0,7
236,4
175,3
87,9
15,3
333,1
109,0
159,7
156,8
11,0
60,3
40,6
55,4
20,7
3,9
24,5
21,8
9,5
4,5
216,9
-1.113,6
Budget
2015
30,3
71,9
1,3
12,1
-0,6
200,6
62,4
167,4
331,3
7,8
30,6
155,6
11,1
76,4
19,5
52,2
242,4
186,6
12,4
-367,1
-714,5
629,4
589,8
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
5,8
29,1
0,0
0,0
19,9
13,8
5,9
0,0
0,0
0,0
204,7
0,0
0,0
7,8
7,8
7,7
13,6
3,1
0,4
46,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
64,6
162,3
0,0
0,0
0,0
0,0
25,6
13,1
2,8
292,4
21,3
0,0
146,9
34,8
0,0
11,4
11,2
8,7
646,8
250,7
112,2
-1.255,9
0,0
0,0
252,9
518,0
143,4
For Det Nye Universitetshospital, Aarhus indebærer investeringsoversigten, at der i alt er afsat anlægsudgifter på
3.474,5 mio. kr. til gennemførelse af anlægsarbejder i perioden 2015-2018. Finansieringen fra kvalitetsfonden
forventes at udgøre i alt 1.970,4 mio. kr. i perioden. Den samlede egenfinansiering inklusiv låneadgang er på
1.504,1 mio. kr. i perioden 2015-2018.
Der er nedsat en projektorganisation til den daglige drift af DNU-projektet. Hertil er der udgifter til forskellige
rådgivere.
Akut Underprojektprojekt Nord 1
Regionsrådet godkendte den 25. januar 2012 et projektforslag for Akut underprojekt Nord 1, og der blev i den
forbindelse afgivet en bevilling på 607,2 mio. kr. (indeks 125).
Underprojekt Nord 1 omhandler Akut forskning, ambulatorier til Ortopædi og Geriatri, Billeddiagnostisk afdeling
for Akut og Hoved-Neuro, Akut sengeafsnit samt kontorer, vagtværelser og tekniske arealer mv.
Budget 2015
90
Sundhed
Delprojekt Akut omfatter ca. 98.000 kvadratmeter og er opdelt i fire underprojekter. Det samlede delprojekt, som
underprojektet er en del af, omhandler Den Fælles Akutafdeling, herunder Akutcentret, dele af bygningerne til
Hoved-Neuro Centret samt nybyggeri til en samlet dagkirurgisk funktion for DNU.
I marts 2014 godkendte regionsrådet en omprioriterings- og spareplan for DNU-projektet. Herunder blev der tilført
27,8 mio. kr. til underprojekt Nord 1 pga. et stort forbrug af uforudsete udgifter primært som følge af mangler i
projektmaterialet,
Delprojektet omfatter følgende:
•
•
•
Fagligt fællesskab Inflammation
Fagligt fællesskab Abdominal
Byggerier til fagligt fællesskab Onkologi, som indgår i samme bygninger som de faglige fællesskaber
Abdominal og Inflammation.
Regionsrådet gav 15. december 2010 en bevilling på 73,2 mio. kr. til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag,
igangsætning af for- og hovedprojekt for underprojekt Syd 1 samt øvrige udgifter.
Regionsrådet godkendte 20. juni 2012 et projektforslag for Abdominal/inflammation underprojekt Syd 1, og der
blev i den forbindelse afgivet en bevilling på 262,7 mio. kr. (indeks 125).
Den 21. november 2012 godkendte regionsrådet et projektforslag for delprojektet Vareforsyning BYG. Delprojekt
Vareforsyning BYG omhandler byggeriet af forsyningsfunktioner på DNU og består af tre dele:
•
•
•
•
Bygning til varemodtagelse og affaldshåndtering
Forsyningsgang til transport af varer og affald
Rørpostanlæg til transport af mindre forsendelser, der kræver hurtig levering
(f. eks. blodprøver, blodprodukter, undersøgelsespræparater og medicin)
Hoved-Neuro er et selvstændigt delprojekt i det nordlige spor – også betegnet som delprojekt Nord 5. Delprojektet
består af to bygninger, som skal rumme neurofysiologi, Hoved-Neuro OP og PET/NUK.
PET/NUK er en forkortelse af PET-Center og Nuklearmedicinsk Afdeling, som udfører diagnostiske undersøgelser
og PET-scanninger ved hjælp af svagt radioaktive materialer.
Regionsrådet har givet bevilling til udarbejdelse af dispositions- og projektforslag samt opstart af for- og
hovedprojekt for delprojekt Hoved-Neuro på DNU.
Rådighedsbeløbet på -0,6 mio. kr. i 2015 dækker over en udmøntet besparelse fra juni 2014 på de byggetekniske
løsninger.
22. februar 2012 gav regionsrådet en bevilling på 656,3 mio. kr. til Akut underprojekt Nord 2.
Underprojekt Nord 2 omhandler Hoved-Neuro forskning, auditorier, prøvetagning, ambulatorier til ØNH (øre, næse,
hals), Fys/Ergo, Neurologisk, Audiologi, Øjenafdeling, Tand-, mund- og kæbekirurgisk, Neurofysiologisk, Intensiv for
Akut og Hoved-Neuro, Akut Perioperativ, Sengeafsnit for Neurologisk, Neurokirurgisk, ØNH, Tand/Mund/Kæbe,
kontorer samt serviceenheder med bl.a. værksted, kantine mv.
Delprojekt Akut omfatter ca. 98.000 kvadratmeter og er opdelt i fire underprojekter. Det samlede delprojekt, som
underprojektet er en del af, omhandler Den Fælles Akutafdeling, herunder Akutcentret, dele af bygningerne til
Hoved-Neuro Centret samt nybyggeri til en samlet dagkirurgisk funktion for DNU.
21. marts 2012 gav regionsrådet en bevilling på 226,1 mio. kr. (indeks 125,0) til igangsættelse af hovedprojektering
samt udførelse af Underprojekt Færdiggørelsesarbejder.
Færdiggørelsesarbejder omfatter eksempelvis anlæggelse af parkeringspladser, færdiggørelse af nye vejanlæg,
belysning af udearealer og ombygning af eksisterende vej-, sti- og parkeringsanlæg. Færdiggørelsesarbejderne er
opdelt i 4 etaper. Etape 1-3 vedrører anlæg omkring veje og parkering, og etape 4 er de bygningsnære arealer.
Budget 2015
91
Sundhed
I juni 2014 godkendte regionsrådet en tilførsel på 8,1 mio. kr. til underprojektet, idet det oprindelige budget var for
lavt.
I oktober 2012 godkendte regionsrådet en bevilling på 347,5 mio. kr. til udførelse af Akut Underprojekt Nord 4.
Underprojektet er en del af delprojekt Akut, som er omtalt ovenfor.
Nord 4 indeholder etablering af fysiske rammer til den fælles akutafdeling og etablering af en fælles dagkirurgisk
enhed i det nye universitetshospital.
I december 2012 gav regionsrådet en bevilling på 735,6 mio. kr. til udførelse af Abdominal/Inflammation
underprojekt Syd 2. Underprojektet indeholder arealer til blandt andet forskning, auditorier, sengeafsnit,
intensivafdeling, ambulatorier og laboratorier.
Underprojektet er en del af delprojekt Abdominal/Inflammation, som er omtalt ovenfor.
I januar 2013 godkendte regionsrådet projektforslaget for rørpost på DNU og bevilgede i den forbindelse 46,8 mio.
kr. Rørpostanlægget er en væsentlig del af logistikkonceptet for DNU og er beregnet til transport af mindre
forsendelser såsom blodprøver, undersøgelsespræparater, medicin, blodprodukter og andet materiale, der kræver
en hurtig levering. Anlægget forventes idriftsat etapevis
Byggepladsens Fællesfaciliteter
I februar 2013 gav regionsrådet en bevilling på 142,9 mio. kr. til byggepladsens fællesfaciliteter. Fællesfaciliteterne
omfatter bl.a. skurby, logistiksystem, affaldscentral, indhegning og vagt.
I juni 2014 blev bevillingen forøget med 30,8 mio. kr. idet der mangler midler til etablering af de sidste
byggepladsveje, ligesom der fremadrettet vil være behov for flere byggepladsfaciliteter end forudsat.
Akut Underprojekt 3
I april 2013 gav regionsrådet en bevilling på 199,1 mio. kr. til udførelse af Akut Underprojekt Nord 3. Underprojektet
er en del af delprojekt Akut, som er omtalt ovenfor.
Underprojektet indeholder arealer til øjenambulatorier, operationsgang til Akutcentret (Ortopædi) og HovedNeuro-centret (Neurokirurgi, Tand, Mund og Kæbe, Øre, Næse og Halskirurgi) samt kontorer og garderober.
I marts 2014 fik underprojektet tilført 20 mio. kr. pga. en overskridelse på licitationen.
I april 2013 godkendte regionsrådet projektforslaget for vare- og affaldscentralen på DNU.
Vare- og affaldscentralen er en del af delprojekt Vareforsyning BYG, som omhandler byggeriet af forsyningsfunktioner på DNU. Vare- og affaldscentralen for det samlede DNU er placeret i én bygning. Bygningen er i to
etager og udgør i alt ca. 5.000 kvadratmeter.
I maj 2013 gav regionsrådet 409,5 mio. kr. til udførelse af Abdominal/Inflammation underprojekt Syd 3.
Underprojektet er en del af delprojekt Abdominal/Inflammation, som er omtalt ovenfor.
Underprojektet indeholder arealer til onkologisk forskning, Pelvic Floor Unit, endoskopisk afsnit (udfører
kikkertundersøgelser og -behandlinger), nyremedicinsk dialyseenhed og operationsafsnit for abdominal og
mammaklinik. Pelvic Floor Unit er en tværfaglig enhed, som skal behandle bækkenbundsrelaterede
funktionsforstyrrelser.
I april 2014 blev underprojektet reduceret med 106 mio. kr. Dette bundede i en opgaveflytning mellem Syd 3 og Syd
5. Derudover fik Syd 3 tilført 15,8 mio. kr. som følge af en overskridelse på licitationen.
Abdominal/inflammation underprojekt Syd 6 – Kapel
I juni 2013 gav regionsrådet 23 mio. kr. til opførelse af et kapel på DNU. Underprojektet er en del af delprojekt
Abdominal/Inflammation, som er omtalt ovenfor.
Budget 2015
92
Sundhed
Delprojekt It
Budgettet til it på DNU er på 270 mio. kr. Regionsrådet gav d. 22. februar 2012 en bevilling til delprojekt It på 58,7
mio. kr. Bevillingen skal finansiere planlægning og udvikling af it-projekterne, herunder udvikling og afprøvning af
prototyper, dvs. en første udgave af et funktionsdygtigt produkt. Derudover vil projektafdelingen sikre sig, at de
udviklede systemer og applikationer er kompatible med de eksisterende it-systemer.
I februar 2013 gav regionsrådet endvidere en bevilling på 70 mio. kr. til udvikling af software og indkøb af
hardware, som skal it-understøtte logistikken på det nye hospital.
I marts 2014 gav regionsrådet en bevilling på 25,6 mio. kr. til digitale skilte,
I oktober 2013 godkendte regionsrådet projektforslaget for underprojekt Syd 4 og gav samtidig en bevilling på 602
mio. kr.
Syd 4 indeholder blandt andet arealer til forskning, ambulatorier, intensiv afdeling, sengeafsnit, vagtværelser samt
kontorer. Underprojektet er en del af delprojekt Abdominal/Inflammation.
I april 2014 blev underprojektets kvadratmeterpris revurderet, hvorefter man reducerede bevillingen med 15,8
mio. kr.
I september 2012 gav regionsrådet en bevilling på 376,8 mio. kr. til planlægning og anskaffelse af medicoteknisk
udstyr. Et væsentligt element i regeringens betingelse for tilsagn til DNU er, at en betydelig del af midlerne
reserveres til teknologi – herunder medicoteknisk udstyr og it. Ud over de afsatte midler til medicoteknisk udstyr
vil der være en betydelig genanvendelse af udstyr.
Justeringsreserve DNU
20. juni 2012 gav regionsrådet en bevilling på 41,4 mio. kr. (indeks 125,0) til en justeringsreserve.
Justeringsreserven skal sikre, at projektdirektøren hurtigt kan træffe beslutning vedrørende mindre merudgifter i
projektet. Samtidig skabes der mulighed for en stram styring af reserverne i de enkelte del- og underprojekter.
Der vil ikke kunne afholdes udgifter direkte fra justeringsreserven. Projektdirektøren er bemyndiget til at flytte
midler fra justeringsreserven til del-/underprojekterne med efterfølgende orientering til regionsrådet. Derimod vil
regionsrådet skulle godkende flytning af beløb fra delprojekterne til justeringsreserven.
Pulje til DNU
Der afsættes en pulje i årene 2015 til 2018, således at de samlede anlægsudgifter i henhold til det endelige tilsagn,
passer til den p/l-regulerede udgiftsprofil for kvalitetsfondsprojektet.
Regionshospitalet Viborg, Om- og tilbygning
Region Midtjylland fik 22. december 2010 et endeligt tilsagn til projektet på Regionshospitalet Viborg med en
samlet anlægsramme på 1,15 mia. kr. (2009-p/l).
Nedenstående tabel opsummerer de projekter, som er afsat på investeringsoversigten for 2014-2018.
Regionshospitalet Viborg, Om- og tilbygning, Kvalitetsfondsprojekter
Etablering af projektorganisation
Projekt Akutcenter
Entreprisearbejder, Akutcenter
Medico Akutcenter
Pulje til om- og tilbygning Viborg
Budget
2014
5,5
9,5
4,4
2,2
14,6
-107,0
Budget
2015
6,1
13,3
134,9
7,6
59,9
-134,6
-70,8
87,2
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
6,1
5,6
5,6
0,0
0,0
0,0
235,4
103,4
0,0
43,3
58,4
0,0
97,1
-54,1
97,8
-240,4
0,0
0,0
141,5
113,4
103,4
For om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg indebærer investeringsoversigten, at der i alt er afsat
anlægsudgifter på 820,4 mio. kr. til gennemførelse af anlægsarbejder i perioden 2015-2018. Finansieringen fra
kvalitetsfonden forventes at udgøre i alt 375,0 mio. kr. i perioden. Den samlede egenfinansiering inklusiv
låneadgang er på 445,4 mio. kr. i perioden 2015-2018.
Budget 2015
93
Sundhed
Etablering af Projektorganisation
Den daglige drift af kvalitetsfondsprojektet varetages af projektafdelingen på Regionshospitalet Viborg.
Projektafdelingen skal drive projektet i samarbejde med de valgte rådgivere. Bevillingen vedrører drift af
Projektafdelingen. Beløbet er udmøntet på regionsrådsmødet i august 2014.
Projekt Akutcenter
Beløbet er udmøntet på Regionsrådsmødet, august 2014. Det udmøntede beløb anvendes til honorering af
totalrådgiveren på Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg. Konkret til projektering af Akutcenteret
(for- og hovedprojekt).
Entreprisearbejder Akutcenter
På regionsrådsmødet d. 19. marts 2013 godkendte regionsrådet projektforslaget for Akutcenteret på
Regionshospitalet Viborg. Ved samme lejlighed blev udmøntet 134,9 mio. kr. i 2015 til entreprisearbejder i
forbindelse med opførelsen af akutcenteret.
Medico, Akutcenter
På regionsrådsmødet d. 19. marts 2013 godkendte Regionsrådet projektforslaget for Akutcenteret på
Regionshospitalet Viborg. Ved samme lejlighed blev udmøntet 43,3 mio. kr. i 2015 til indkøb af medicoteknisk
udstyr til Akutcenteret.
Der afsættes en pulje i årene 2015 til 2018, således at de samlede anlægsudgifter i henhold til det endelige tilsagn,
passer til den p/l-regulerede udgiftsprofil for kvalitetsfondsprojektet.
Det Nye Regionshospital i Vest, Gødstrup
Region Midtjylland fik den 11. juni 2013 et endeligt tilsagn til et nyt hospital i Gødstrup med en samlet
anlægsramme på 3,15 mia. kr. (2009 p/l-niveau).
Nedenstående tabel opsummerer de projekter, som er afsat på investeringsoversigten for 2014-2018
Det Nye Regionshospital i Vest, Gødstrup, Kvalitetsfondsprojekter
DP3 Pælefundering og kælder
Delprojekt 1B, Fælles faciliteter for skurby
Delprojekt 4, Råhus
Delprojekt 7, Præ-fab
Delprojekt 6, klimaskærm - tæt hus
Justeringsreserve
Pulje DNV - Gødstrup
Budget
2014
197,5
23,9
0,0
0,0
0,0
16,3
1,5
-472,5
Budget
2015
35,3
7,9
215,7
15,6
126,7
3,0
262,8
-457,1
-233,3
209,8
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
0,0
0,0
0,0
10,5
10,5
11,9
107,6
0,0
0,0
7,6
0,0
0,0
127,3
0,0
0,0
3,0
3,0
0,0
971,1
599,0
293,9
-819,5
-322,0
0,0
407,7
290,5
305,8
For DNV-Gødstrup indebærer investeringsoversigten, at der i alt er afsat anlægsudgifter på 2.812,4 mio. kr. til
gennemførelse af anlægsarbejder i perioden 2015-2018. Finansieringen fra kvalitetsfonden forventes at udgøre i
alt 1.598,6 mio. kr. i perioden. Den samlede egenfinansiering inklusiv låneadgang er på 1.213,8 mio. kr. i perioden
2015-2018.
Projektorganisation, DNV-Gødstrup
Der er nedsat en projektorganisation til den daglige drift af DNV-Gødstrup projektet. Hertil er der udgifter til
forskellige rådgivere.
Den 21. august 2013 godkendte regionsrådet et projektforslag for delprojekt 3 vedrørende etablering af kælder
samt pælefundering mv. DP3 har en samlet anlægssum på 247 mio. kr. (indeks 134), og udgiften til pælefundering
og etablering af kælder vil falde i 2014 og 2015. Heraf udgør pæleprojektet ca. 53,4 mio. kr.
Efterfølgende er bevillingen i marts 2014 reduceret med 14,2 mio. kr. pga. et gunstigt licitationsresultat.
Budget 2015
94
Sundhed
Delprojekt 1B, Fællesfaciliteter for skurby
Regionsrådet bevilgede i september 2013 64,8 mio. kr. til etablering af fælles faciliteter for skurby.
I DNV-Gødstrup projektet er der behov for at etablere en række faciliteter for projektets skurby, der er en del af
projektets byggeplads. Faciliteterne stilles til rådighed for byggeriets aktører i hele udførelsesperioden. Det er
eksempelvis kantine, logistikbygning, renovationscentral, it-bygning samt en receptionsfunktion til håndtering af
blandt andet adgangskontrol, kameraovervågning og vinterberedskab.
I december 2013 godkendte regionsrådet projektforslaget for etape 1 af DNV-Gødstrup. Efterfølgende har
regionsrådet i april 2014 givet en bevilling på 323,4 mio. kr. til delprojekt 4, Råhus.
Delprojektet indeholder følgende:
•
Byggepladsarbejder
•
Betonarbejder
•
Betonelementleverance og montage
•
Stålarbejder
•
Montage af præfabrikerede badekabiner ekskl. installationsmæssige tilslutninger, der udføres i andre
delprojekter
Delprojektet er et tværgående delprojekt, der omfatter råhuset over terræn for hele etape 1.
Delprojekt 7, Præfab
I forlængelse af godkendelsen af projektforslaget for etape 1 gav regionsrådet i april 2014 en bevilling på 23,1 mio.
kr. til delprojekt 7, som vedrører præfabrikerede badekabiner.
Delprojekt 6, klimaskærm – tæt hus
I forlængelse af godkendelsen af projektforslaget for etape 1 gav regionsrådet i juni 2014 en bevilling på 254 mio.
kr. til delprojekt 6, som vedrører klimaskærmen. Det omhandler bl.a. facadearbejder, døre, vinduer, porte, balkoner
og tagarbejder.
Justeringsreserve
Den 21. august 2013 gav regionsrådet en bevilling på 12,95 mio. kr. til en justeringsreserve. Justeringsreserven skal
sikre, at projektdirektøren hurtigt kan træffe beslutning vedrørende mindre merudgifter i projektet. Samtidig
skabes der mulighed for en stram styring af reserverne i de enkelte delprojekter.
Der vil ikke kunne afholdes udgifter direkte fra justeringsreserven. Projektdirektøren er bemyndiget til at flytte
midler fra justeringsreserven til delprojekterne med efterfølgende orientering til regionsrådet. Derimod vil
regionsrådet skulle godkende flytning af beløb fra delprojekterne til justeringsreserven.
Pulje til DNV – Gødstrup
Der afsættes en pulje i årene 2015-2018, således at de samlede anlægsudgifter passer til den skønnede p/lregulerede udgiftsprofil for kvalitetsfondsprojektet. De årlige puljer tilpasses, når den detaljerede udgiftsprofil er
blevet fastlagt.
Budget 2015
95
Sundhed
Budget 2015
96
Social
Social
Budget 2015
97
Social
3
Social
3.1
Indledning
Indledning
Psykiatri- og Social i Region Midtjylland varetager alle opgaver indenfor de to specialer psykiatri og socialområdet.
Psykiatriområdet er beskrevet under Sundhedsområdet. Dette afsnit beskriver, hvordan budgettet på
socialområdet for 2015 er sammensat.
Socialområdet omfatter tilbud efter Serviceloven, lovgivningen om specialundervisning samt Folkeskoleloven.
Serviceloven omfatter tilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer. Lovgivningen om specialundervisning omfatter tilbud til kommunikationshandicappede, mens interne
skoler i døgntilbud drives efter folkeskoleloven. Kommunerne har på alle områder det fulde myndighedsansvar,
ansvar for forsyningen og ansvaret for finansieringen. Der er regionalt leverandøransvar på de tilbud, som Region
Midtjylland driver.
De regionale sociale tilbud finansieres fuldt ud af kommunerne ved takstbetalinger.
Det er en forudsætning for, at regionen kan drive et tilbud på socialområdet, at det indgår i den årlige
Rammeaftale (styringsaftaledelen) mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen. Styringsaftalen
fastsætter taksterne for de enkelte tilbud.
Overblik over socialområdet i Region Midtjylland
Psykiatri og Social varetager de psykiatriske og sociale tilbud til borgerne i regionen. Der arbejdes med
tæt samspil de to områder imellem, hvor det er naturligt for at sikre sammenhæng i ydelserne for borgerne.
Psykiatri og Social lægger vægt på faglighed, fleksibilitet og udvikling i tilbuddene, samtidig med at der
ydes en gennemsigtig og effektiv administrativ styring.
Specialområder i Region Midtjylland
Børn og unge:
Kriminalitetstruede og dømte
Holmstrupgård
Socialpsykiatri
Udviklingsforstyrrelser og fysiske handicap
Kommunikation og undervisning
Voksne:
Autisme
Hjerneskade
Udviklingshæmning og ADHD
Socialpsykiatri
Budget 2015
Det samlede budget er på 1.067,7 mio. kr.
Sociale tilbud
1.007,8 mio. kr.
59,9 mio. kr. *
Fælles og administration
* Inklusiv Fælles formål og administraiton
Fælles og
administration
6%
Aktivitet
Antal pladser:
Døgntilbud og boformer
951
Aktivitets- og dagtilbud
675
Antal helårsstillinger:
Socialområdet - inkl. Sosu-elever
2.022
Specialområder
94%
Budget 2015
98
Social
Indledning
3.1.1 Styrende og vejledende ressourcer og nøgletal
•
Styrende ressource og nøgletal med budgetregulerende effekt ved afvigelse mellem fastsat måltal og
opgjort måltal
•
•
På Socialområdet er der således fastlagt følgende supplerende styringsparametre jf. nedenstående oversigt:
•
•
•
Takstindtægter, bloktilskud
Driftsomkostninger
Dag- og døgnpladser (belægningsprocenter)
•
Servicemål
•
•
3.1.2 Ressourcer
Væsentlige budgetforudsætninger
Socialområdet og den årlige rammeaftale
Socialområdet er specialiseret i 9 specialområder – heraf 5 specialområder for børn og unge og 4 for voksne.
Endvidere er administrationen samlet i administrationen for Psykiatri og Social (bortset fra Andel af fælles formål
og administration).
Regionens leverandøransvar over for kommunerne fastsættes i den årlige Rammeaftale (Styringsaftaledelen)
med hensyn til, hvilke tilbud regionen kan udbyde og til hvilke takster. Taksterne skal finansiere alle omkostninger,
der kan henføres til tilbuddet. Der indregnes således tilbuddets driftsomkostninger, udviklingsomkostninger,
udgifter til dokumentation og tilsyn med tilbuddene, direkte og indirekte administrative udgifter,
kapitalomkostninger og udgifter til tjenestemandspensionshensættelser.
I forbindelse med Rammeaftalen for 2015 foreslås op- og nedjusteringer af det normerede pladstal. Der er
nærmere redegjort for ændringerne i pladstal i Budget 2015 i afsnit 3.1.3. og 3.2.c Aktivitet.
Styringsaftaledelen af Rammeaftale 2015 skal være godkendt af Region Midtjylland og kommunerne senest den
15. oktober 2014.
Budget 2015
99
Social
Indledning
Driftsbudget
Bevilling 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018
Mio. kr.
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
Budgetoverslag
2017
2018
2018
Socialområdet (nettodriftsomkostninger) 1)
Psykiatri og Social 2)
Andel af Fælles formål og administration
Øvrige omkostninger og indtægter
Socialområdet nettodrift i alt 2)
1.227,7
1.028,0
1.051,4
1.050,6
1.050,6
1.050,6
19,1
16,1
16,3
16,3
16,3
16,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1.246,7
1.044,1
1.067,7
1.066,9
1.066,9
1.066,9
-1.250,1
-1.043,0
-1.065,8 -1.065,8 -1.065,8 -1.065,8
-1,0
-1,1
-1.251,1
-1.044,1
-4,4
0,0
Finansiering
Takstindtægter fra kommunerne
Bloktilskud
Finansiering i alt
Resultat
-1,9
-1,1
-1,1
-1,1
-1.067,7 -1.066,9 -1.066,9 -1.066,9
0,0
0,0
0,0
0,0
1) Nettodriften på socialområdet indeholder omkostninger, som medregnes i takstdækningen.
2) Ekskl. hensættelser af feriepenge. Inkl. forrentning af likvide udlæg for kommunerne (Andel af renter).
Det samlede budget for nettodriftsomkostningerne på det sociale område i 2015 er på 1.067,7 mio. kr. Budgettet er
øget med 23,6 mio. kr. fra Budget 2014 til Budget 2015. Budgettet varetages af Psykiatri og Social med undtagelse
af socialområdets andel af Fælles formål og administration.
De kommunale takstbetalinger finansierer - udover driften under Psykiatri og Social - socialområdets andel af
Fælles formål og administration. Endelig dækker de kommunale takstindtægter socialområdets andel af regionens
renter og forrentning af likvide udlæg indtil modtagelsen af den kommunale betaling. Finansieringskredsløbet for
socialområdet er nærmere beskrevet i afsnit 1.3.
Personaleforbruget forventes at udgøre 2.001 helårsstillinger, hvilket er en vækst på 41 stillinger i forhold til
Budget 2014. Desuden budgetteres med 21 social- og sundhedselevstillinger.
I Budget 2015 er der indarbejdet nogle kapacitetstilpasninger – herunder mindre udvidelser af det samlede
pladstal.
Som følge af faldende kommunal efterspørgsel for pladser i Specialområdet for Socialpsykiatri børn og unge
arbejdes på forslag om reduktioner indenfor området, som dog først kan foreligge efter vedtagelsen af budgettet.
Ændringer i driftsomkostningerne giver desuden afledte virkninger for de afsatte budgetmidler til fællespuljer og
administration, da de beregnes som faste procenttillæg til taksten.
Takstindtægterne fra kommunerne skal sammen med et mindre bloktilskud fra staten finansiere samtlige
nettodriftsomkostninger til de sociale tilbud. Regnskabsmæssigt skal der sikres balance set over tid.
I budgettet er forudsat balance. Bloktilskuddet fra staten gives til særlige administrative opgaver, eksempelvis
deltagelse i koordineringsopgaver. I Budget 2015 er indarbejdet et ekstraordinært engangsbloktilskud fra staten
på 0,85 mio. kr. til partssamarbejde om kompetenceudvikling på det regionale specialundervisningsområde.
Budget 2015
100
Social
3.1.3
Indledning
Ydelser
Aktivitet
Den forventede aktivitet indenfor det sociale område omfatter i alt 951 pladser i boformer/døgnpladser og 675
pladser i aktivitets- og dagtilbud, hvilket er en nettotilvækst på 14 døgnpladser og 19 pladser i aktivitets- og
dagtilbud i forhold til 2014. De normerede pladser er godkendt i Rammeaftalen. Nettoændringerne omfatter ret
betydelige udvidelser i pladstallene i Specialområdet for autisme og reduktioner i pladstallene i Specialområdet for
Udviklingshæmmede og ADHD. Derudover mindre kapacitetstilpasninger indenfor andre specialområder.
Servicemål
Servicemål inden for socialområdet er de politisk fastsatte mål for den service, som borgeren kan forvente i
kontakten med socialområdet i Region Midtjylland.
På socialområdet er der inden for kapaciteten ikke ventetid ud over en uge efter, at kommunen har henvist en
borger og fremsendt betalingsaftale til et tilbud i regionen. Målsætningen opfyldes dels inden for rammerne af
regionens tilbudskapacitet og dels ved at etablere ventetidsløsninger efter aftale med henvisningskommunen.
Budget 2015
101
Social
3.2
Driftsområder
Driftsområder
a. Formål
Region Midtjylland driver en række tilbud i forhold til børn og unge med specialiserede behov inden for
socialområdet, det socialpsykiatriske område og specialrådgivning. Desuden leveres ydelser til somatiske
hospitaler.
Området omfatter tilbud til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, tilbud til børn og unge med
psykiatriske lidelser eller andre væsentlige psykiske handicap og specialiserede tilbud til personer med tale- og
hørevanskeligheder. Aktivitets- og udviklingstilbuddene (dagpladser) indenfor børne- og ungeområdet består af
både børnehavetilbud, skoletilbud og beskæftigelsestilbud. Endvidere udbydes specialiserede rådgivningsydelser
til kommuner og forældre.
Desuden drives dag- og døgntilbud for kriminalitetstruede børn og unge og sikrede institutioner for kriminelle
unge, herunder særligt sikrede pladser for henholdsvis særligt voldelige unge og unge med psykiatriske lidelser.
Region Midtjylland driver endvidere en række højtspecialiserede bo- og aktivitetstilbud til voksne med nedsat
psykisk, fysisk eller social funktionsevne samt socialpsykiatriske botilbud.
Socialområdet har siden 1. januar 2013 været organiseret i 9 specialområder:

Kriminalitetstruede og dømte børn og unge
Socialpsykiatri børn og unge
Holmstrupgård, som en selvejende institution, som udbyder dag- og døgnpladser til børn og unge med
psykiatriske lidelser.
Udviklingsforstyrrelser og fysiske handicap
Kommunikation og undervisning
Autisme
Hjerneskade
Udviklingshæmning og ADHD
Socialpsykiatri voksne
De fleste specialområder driver flere geografisk adskilte afdelinger under tilbuddene.
Region Midtjylland står desuden for alkohol- og trafikkurser for personer, som ønsker at generhverve kørekortet
efter ubetinget frakendelse på grund af spirituskørsel.
b. Ressourcer
Personale, nettodriftsudgifter og kalkulatoriske omkostninger for socialområdet under Psykiatri og Social
Nøgletal for ressourcer
Regnskab 2013
Budget
2014
Budget
2015
Gns. antal helårsstillinger i alt
Hertil antal sosu-elever
2.435
35
1.960
21
2.001
21
Nettodriftsudgifter i 1.000 kr.
1.199.791
1.000.043
1.023.474
7.719
9.476
8.303
27.893
27.956
27.969
1.227.684
1.027.999
1.051.443
- Heraf renteudgifter
*)
Kalkulatoriske omkostninger i 1.000 kr.
Nettodriftsomkostninger i 1.000 kr.
*) Renteudgifterne omfatter såvel forrentning af aktiver (bygninger mv.) og renter af likvide udlæg for kommunerne (Andel af renter).
Psykiatri og Social har på socialområdet nettodriftsudgifter på 1.023,5 mio. kr. inkl. renteudgifter/forrentning på
8,3 mio. kr. og bruttodriftsindtægter på 20,0 mio. kr. Bruttodriftsindtægterne vedrører primært beboerbetalinger.
De samlede nettodriftsomkostninger er på 1.051,4 mio. kr., hvoraf kalkulatoriske omkostninger udgør 28,0 mio. kr.
Der er budgetteret med kommunale takstindtægter svarende til nettodriftsomkostningerne.
I efterfølgende tabel er budgettet for Psykiatri og Social opdelt i selve driften af specialområderne og de
”overheads”, der i form af taksttillæg anvendes til fælles puljer og administration.
Budget 2015
102
Social
Driftsområder
Driftsomkostninger for socialområdet (ekskl. Andel af fælles formål)
Mio. kr.
Driftsomkostninger (netto)
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
1)
Drift af specialområder 2)
1.188,7
985,3
1.007,8
Fælles udgifter og indtægter 3)
4,4
10,0
11,8
Forrentning af likvide udlæg
1,9
3,6
2,5
Administration af Socialområdet
32,7
29,1
29,3
Driftsomkostninger i alt (netto)
1.227,7
1.028,0
1.051,4
1) Ekskl. feriepengehensættelser.
2) Inkl. driftspuljer.
3) Budget 2014 og Budget 2015 inkl. tilsyn.
Psykiatri og Socials andel af budgettet er øget med 23,4 mio. kr. i forhold til Budget 2014. Budgetudvidelsen
skyldes nye døgn- og dagpladser, som primært er oprettet under autismeområdet.
Alle udgifter og omkostninger er medregnet, da de skal indgå i takstfastsættelsen for det enkelte sociale tilbud.
Kalkulatoriske omkostninger er medregnet for at dække samtlige udgifter og omkostninger (fx afskrivning af
bygninger og hensættelser til tjenestemandspension).
I takstindtægterne indgår finansiering af de sikrede pladser, som er objektivt finansieret. Den objektive
finansiering er fastsat i magtanvendelsesbekendtgørelsen og begrundes i, at de sikrede institutioner yder service
til brugere fra hele landet.
I budgettet er der udelukkende taget udgangspunkt i den faste normering for dag- og døgntilbud samt indgåede
kontrakter på rådgivnings- og kommunikationsområdet. Budgettet på rådgivnings- og kommunikationsområdet er
reduceret med -3,7 mio. kr. på baggrund af de endeligt indgåede aftaler med kommunerne for 2014. Aftalerne for
2015 indgås først efter budgettets vedtagelse. I mere begrænset omfang må der fortsat forventes individuelt
tilrettelagte tilbud til kommunerne, der ikke indgår i budgettet.
Ud over de nævnte nettoomkostninger forekommer indtægtsdækket virksomhed – herunder Alkohol- og
Trafikkurser, videns- og specialrådgivning (VISO) og satspuljeprojekter, som finansieres af staten.
Fællesudgifter og administration
I Rammeaftale 2015 er lagt op til, at det fastsatte taksttillæg på 0,3 % af nettodriftsomkostningerne til tilsyn
udgår, idet udgiften til den nyoprettede fælles socialtilsyn fremover afholdes som en del af driften.
De øvrige fastsatte taksttillæg er i Rammeaftale 2015 erstattet af ét taksttillæg på max. 6,1 % til dækning af
”administrative fællesudgifter”. Dette omfatter direkte og indirekte administrative udgifter, udviklingsomkostninger, der ikke direkte er henført til det enkelte tilbud, samt udgifter til dokumentation af kvalitet m.m. – herunder
bruger- og pårørendeundersøgelser.
Endelig kan medtages fælles centrale driftsrammer, der vedrører driften på flere tilbud (fx lønpuljer, puljer til
vedligeholdelse etc.). Sådanne fælles driftspuljer indgår under budgettet for drift af specialområder.
Der er uændret afsat fællespuljer svarende til taksttillæg på 0,7 % til udvikling og dokumentation af kvalitet.
Kommunerne har fået en DUT regulering fra staten til dækning af merudgifter vedrørende tilsyn. Sekretariatet
for Rammeaftaler har beregnet, at DUT-reguleringen svarer til en forøgelse af udgifterne til tilsyn med 0,17 % af
driftsomkostningerne. Puljen til dækning af udgifter til tilsyn er derfor hævet fra et taksttillæg på 0,3 % til en
driftspulje, som svarer til et tillæg på 0,47 % af driftsomkostningerne.
I alt er til fællespuljer afsat 11,8 mio. kr. inkl. tilsyn i 2015. I øvrigt henvises til afsnit d. Fællesudgifter og -indtægter.
Regionsrådet har tidligere besluttet at reducere det administrative taksttillæg, som regionen anvender, med 1 % i
forhold til det maximale tillæg, som er fastsat i Rammeaftalen. Dette fastholdes i Budget 2015. Det samlede
taksttillæg i Region Midtjylland udgør således i alt 5,1 %, hvor det maximalt ifølge Rammeaftale 2015 kan udgøre
6,1 %.
Psykiatri og Socials andel udgør ca. 64 % af det opgjorte beløb til administration. Resten anvendes til dækning af
Andel af fælles formål og administration. Udgifterne til administration under Psykiatri og Social vedrørende
socialområdet udgør herefter 29,3 mio. kr. svarende til 2,8 % af budgettet (Andel af fælles formål er ikke
medregnet).
Budget 2015
103
Social
Driftsområder
c. Aktivitet
Nedenstående tabel viser væsentlige nøgletal for den forventede aktivitet i 2015.
Nøgletal for aktivitet for socialområdet i 2015
Boformer (døgnpladser) *)
Aktivitets- og udviklingstilbud (dag)
*)
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
981
937
951
735
656
675
*) Ekskl. individuelt tilrettelagte projektpladser.
Nøgletallene for aktiviteten i 2015 tager udgangspunkt i måltallene for 2014 korrigeret for budgetændringer fra
2014 til 2015.
Pladserne for 2015 angivet i tabellen er de fast normerede pladser i 2014 samt kapacitetsændringer som netto
udvider antal døgnpladser med 14 og antal dagpladser med 19. Det normerede antal pladser er godkendt i
Rammeaftalen.
Nettoændringerne for såvel døgn- som dagpladser dækker imidlertid over, at der i autismeområdet foretages
udvidelser på 26 døgn- og 16 dagpladser, mens der i Specialområdet for udviklingshæmning og ADHD lukkes 13
døgn- og 11 dagpladser. Desuden foretages mindre kapacitetsjusteringer inden for andre specialområder som er
forårsaget af ændringer i efterspørgslen.
Herudover etableres især på børne- og ungeområdet individuelt tilpassede projektpladser efter anmodning fra
kommunerne. Omfanget forventes dog fortsat reduceret som følge af, at der indførtes differentierede takster
indenfor de enkelte Specialområder fra 2014. Dette bl.a. med henblik på i højere grad at kunne imødekomme
brugernes individuelle behov.
Udover nævnte aktivitetstal tilbydes specialrådgivning og tilbud til personer med tale- og hørevanskeligheder.
Disse aktiviteter opgøres som antal timer og kan derfor ikke opgøres på samme måde som de øvrige tilbud.
Omfanget af abonnementsaftaler med kommunerne er faldet gennem en årrække, jf. også afsnit 3.2.b.
d. Fællesudgifter og –indtægter
På fælleskontiene budgetteres puljer, som i henhold til Rammeaftalen (Styringsaftaledelen) beregnes som særlige
taksttillæg samt en driftspulje til tilsyn, som ikke objektivt kan fordeles på de enkelte målgruppeområder.
Psykiatri og Socials del af socialområdet er samlet i ét bevillingsområde. Administrationen indgår i
bevillingsområdet. De kommunale takstindtægter er et selvstændigt bevillingsområde under Psykiatri og Social,
og der kan således ikke foretages budgetomflytninger mellem driftsindtægter og takstindtægter uden
regionsrådets godkendelse.
Endvidere udgør det sociale budget under Andel af fælles formål og administration og det statslige bloktilskud
selvstændige bevillingsområder.
Socialområdet er endvidere reguleret af de bindinger, som er fastsat i den godkendte Rammeaftale.
I nedenstående tabel er vist en oversigt over afsatte puljer under socialområdet i 2015.
Budget 2015
104
Social
Driftsområder
Indarbejdede puljer under Fælles udgifter/indtægter på socialområdet
Betegnelse
Beløb
i 1.000 kr.
Forklaring
Pulje til udvikling og dokumentation af 0,7 % af de samlede nettodriftsomkostninger inkl. tilsyn er afsat til
kvalitet
udviklingsomkostninger og dokumentation af kvalitet. (taksttillæg)
Tilsyn
Afsat beløb til betaling for tilsyn med de sociale tilbud.
udgift 0,47 % af de samlede nettodriftsomkostninger.
Forventet
I alt centrale fællespuljer
Forrentning af likvid udlæg (Andel af
renter)
7.080
4.731
11.811
Forrentning af regionens likvide udlæg for kommunerne.
I alt
2.500
14.311
Puljerne er i øvrigt justeret som følge af ændringer i nettodriftsomkostningerne, som de beregnes af.
Udover de puljer, som indgår i Psykiatri og Socials budget, er der til forrentning af likvide udlæg for kommunerne
afsat 2,5 mio. kr. Forrentningen indregnes i taktberegningen for tilbuddene.
Budget 2015
105
Social
3.3
Anlægsaktiviteten vedrørende socialområdet er ikke reguleret i Økonomiaftalen med regeringen. Anlægsaktiviteten vil som hovedregel følge rammeaftalen med kommunerne for socialområdet, idet det er kommunerne,
som har det fulde finansieringsansvar for socialområdet.
Socialområdet skal regnskabsføres efter omkostningsbaserede principper. Det indebærer, at anlægsudgifterne
ikke belaster regnskabsresultatet i det år, hvor udgiften afholdes. I stedet aktiveres anlægsudgifterne på
regionens balance, og der foretages årlige afskrivninger hen over aktivets levetid (i takt med, at der sker et
økonomisk forbrug af aktivets værdi).
Anlægsaktiviteterne på socialområdet forudsættes eksternt eller internt lånefinansieret, hvor kommunerne
betaler afskrivning og forrentning.
3.3.1 Indledning
Investeringsoversigten på socialområdet 2015 – 2018 omfatter under de fælles rammer to hovedtyper af
anlægsinvesteringer:
Ramme til bygningsvedligeholdelse og energi/miljø
Med henblik på at vedligeholde og genoprette regionens bygningsmasse foreslås der afsat en økonomisk ramme
på 12,5 mio. kr. til dette formål.
Ramme til udvikling og omlægning af tilbud
Der vil løbende være behov for at gennemføre udviklingstiltag og tilpasninger på det sociale område, hvor regionen
har en leverandørpligt i forhold til regionens borgere. Der foreslås afsat 29,7 mio. kr. hertil.
Efterfølgende tabel opsummerer for bevillingshavere de rådighedsbeløb, som er afsat til Socialområdet på
investeringsoversigten for 2015-2018.
Investeringsoversigt 2015-2018
Budget
2015
Socialområdet
Fælles rammer
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
42,2
42,2
42,2
42,2
42,2
42,2
42,2
42,2
Der er afsat rådighedsbeløb i 2015 indenfor Socialområdet på i alt 42,2 mio. kr. Hele beløbet er afsat som fælles
økonomiske rammer.
I det følgende gennemgås investeringsoversigten for de enkelte bevillingshavere, idet der gives kortfattede
bemærkninger til de enkelte anlægsprojekter.
3.3.2 Fælles rammer - Social
Efterfølgende tabel opsummerer de rådighedsbeløb, som er afsat i 2014-2018 vedrørende fælles rammer – social.
Anlægsarbejder vedrørende fælles rammer – social
Fælles rammer
Rammebevilling til udvikling
Budget 2015
Budget
2014
Budget
2015
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
12,4
27,3
12,5
29,7
12,5
29,7
12,5
29,7
12,5
29,7
39,7
42,2
42,2
42,2
42,2
106
Social
Ramme til bygningsvedligeholdelse og energi/miljø (Social mv.)
Med henblik på at vedligeholde og genoprette regionens bygningsmasse foreslås der afsat en økonomisk ramme til
dette formål. Rammen foreslås ligeledes at kunne anvendes til energi- og miljøprojekter.
Til bygningsvedligeholdelse og uforudsete udgifter på det sociale område foreslås der afsat rådighedsbeløb i form
af en økonomisk ramme på 12,5 mio. kr. i 2015 og overslagsårene. Regionsrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen afgivet anlægsbevilling. Rammebevillingen kan udmøntes af bevillingshaveren.
Ramme til udvikling og omlægning af tilbud
Der vil løbende være behov for at gennemføre udviklingstiltag og tilpasninger på det sociale område, hvor regionen
har en leverandørpligt i forhold til regionens borgere. Regionen har i denne forbindelse også en forpligtigelse til at
bidrage til at etablere akutte tilbud, når behovet opstår. For at kunne imødekomme kommunernes ønsker og
efterspørgsel efter tilbud og herunder også efterspørgslen efter akutte pladser foreslås afsat et
rammerådighedsbeløb til udviklingstiltag og tilpasninger der som udgangspunkt er på 29,7 mio. kr. i 2015 og i
overslagsårene. Regionsrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen afgivet anlægsbevilling. Rammebevillingen kan udmøntes af bevillingshaveren med orientering af forretningsudvalget.
Det understreges, at anlægsbevillinger med en totaludgift på mere end 10 mio. kr. skal bevilges særskilt af
regionsrådet.
Budget 2015
107
Social
Budget 2015
108
Regional Udvikling
Regional Udvikling
Budget 2015
109
Regional Udvikling
Indledning
4
Regional Udvikling
4.1
Indledning
Overblik over Regional Udvikling i Region Midtjylland
Regionen har en række opgaver indenfor den regionale udvikling. Det drejer sig om udviklingsopgaver indenfor erhvervsudvikling,
uddannelse og kultur. Derudover har Regional Udvikling nogle mere borgernære driftsopgaver indenfor området kollektiv trafik og
miljø.
Administrative enheder i Regional Udvikling
Hovedcentret er placeret i Viborg med afdelinger
inden for miljøområdet i Holstebro og Horsens.
Regional Udvikling har ikke nogle egentlige
institutioner, men løser opgaver inden for
udvikling, planlægning, miljø, trafik og
internationale aktiviteter.
Antal helårsstillinger i alt 113
Regional Udvikling
68
Miljøområdet
45
Opgaver inden for Regional Udvikling
Udviklingsopgaver
* Regionsrådet har i samarbejde med Vækstforum ansvar for, at der udarbejdes en regional vækst- og udviklingsstrategi,
der opstiller strategiske visioner for regionens udvikling
* Vækst- og udviklingsstrategien skal indeholde strategi og handlingsplan for erhvervsudvikling , hvor regionsrådet i
samarbejde med Vækstforum forsøger at skabe gode rammer for vækst og udvikling i det regionale erhvervsliv.
Erhvervsudvikling
* Erhvervsudviklingsdelen omfatter 8 prioriterede områder: Energi og miljø, fødevarer, velfærdsinnovation, turisme,
innovation og forretningsudvikling, digitalisering, iværksætteri og uddannelse og kompetenceudvikling. Alle indsatser
har et internationalt perspektiv som skal medvirke til at opfylde regionens vision om at være en global konkurrencedygtig region i
et sammenhængende Danmark.
Regionale udviklingsaktiviteter
De regionale udviklingsopgaver inden for uddannelse og kultur indgår ligeledes som en delmængde af Vækst- og
Udviklingsstrategien. Her handler det om at støtte udviklingen i ungdomsuddannelserne, koordinere omgang og placering af
ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.
På det kulturelle område er målet at yde tilskud til aktiviteter som er medvirkende til netværksdannelse, udvikling
og/eller internationalt udsyn og samarbejde.
Borgernære driftsopgaver
Kollektiv trafik
Inden for Kollektiv trafik har regionen en bestillerfunktion ift. Midttrafik og skal være med til at sørge for, at regionen har et
velfungerende trafikselskab, der leverer den bedst mulige kollektive trafik. Derudover indgår regionen som part i etableringen og
driften af Aarhus Letbane.
Miljø
En anden borgernær opgave er miljøområdet. Regionen har ansvaret for at kortlægge råstoffer og fra 2014 at udstede
tilladelser til udvinding af disse.
Den væsentlige opgave er jordforureningsopgaven. Regionen opsporer, undersøger og håndterer forurenede grunde.
Det handler om at sikre borgerne et sikkert og rent miljø, og ikke mindst rent drikkevand.
Planlægnings-, analyseog udviklingsudgifter
13%
Budget 2015
Samlet udgiftsbaseret budget er på 606,6 mio. kr.
Kollektiv Trafik
313,9 mio. kr.
Erhvervsudvikling
124,5 mio. kr.
Regional Udvikling i øvrigt
2,6 mio. kr.
Miljø
41,5 mio. kr.
Regionale Udviklingsaktiviteter
Planlægnings-, analyseog
udviklingsudgifter
45,1 mio.kr.
Budget 2015
79 mio. kr.
Regionale
Udviklingsaktiviteter
7%
Miljø
7%
Kollektiv Trafik
52%
Regional Udvikling
i øvrigt
1%
Erhvervsudvikling
20%
110
Regional Udvikling
4.1.1
Indledning
Politiske målsætninger 2015
I 2015 vil fokus være på udviklingen af en ny Vækst- og Udviklingsstrategi og ny Erhvervsudviklingshandlingsplan
som erstatning for Den Regionale Udviklingsplan og Erhvervsudviklingsstrategien.
Det betyder, at der skal etableres et solidt analysegrundlag om regionens udfordringer på kort og lang sigt. Der
skal udarbejdes forslag til visioner, strategier og programmer i samarbejde med en bred kreds af interessenter
med henblik på en endelig godkendelse af Vækst- og Udviklingsstrategien i regionsrådet medio 2015.
Sideløbende vil allerede eksisterende planer og strategier blive udmøntet i 2015. Det drejer sig bl.a. om:
•
•
•
•
•
Vækstforums handlingsplan for 2015 samt udmøntning af den nye EU-strukturfondsprogramperiode
Vækstpartnerskabsaftalen med regeringen
Strategisk energiplanlægning og bioøkonomi
Klimatilpasning og sikring af rent drikkevand
Implementering af regionsrådets internationale strategi og styrket samarbejde med Shanghai og Ungarn
På uddannelsesområdet vil fokus være på en ny uddannelsesstrategi som en del af Vækst- og Udviklingsstrategien. Derudover vil der blive igangsat en indsats om effektmåling af de regionale uddannelsesprojekter.
Kulturstrategien revideres ligeledes som en del af arbejdet med Vækst- og Udviklingsstrategien. Derudover vil der
være fokus på Kulturhovedstad Aarhus 2017.
Inden for den kollektive trafik vil fokus være på udmøntningen af rejsekortet, anlæg af og drift af Aarhus Letbane,
herunder finansieringen af disse.
På miljøområdet vil fokus være på samarbejdet med de øvrige regioner om at udvikle nye og bedre metoder til
undersøgelse og oprydning efter jordforurening. Implementeringen af udstedelse og tilladelserne til indvinding af
råstoffer, som regionen overtog fra kommunerne pr. 1. juli 2014 vil være i fokus. Der forventes 25 nye tilladelser
om året.
På området er der indgået følgende hensigtserklæringer:
Letbane
I trafikaftale af 12. juni 2014 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten øger
staten sit bidrag med yderligere 330 mio. kr. til anlæggelse af Aarhus Letbane. En præmis for dette bidrag er, at
staten udtræder af Aarhus Letbane i/s og at statens samlede bidrag konverteres til et tilskud.
En konsekvens af statens udtræden af anlægsselskabet er, at det bliver Aarhus kommune og Region Midtjylland,
der alene bærer de økonomiske risici i forhold til projektet. Der bliver behov for en væsentlig styrket
økonomistyring og –kontrol af anlæggelsen af Aarhus letbane. Det kan f.eks. ske ved hyppigere afrapporteringer til
ejerkredsen og/eller ved at tilknytte en ekstern controller funktion til projektet.
Statens udtræden af anlægsselskabet giver imidlertid også mulighed for en sammenlægning af anlægs- og
driftsselskaberne. Det forventes, at ændringerne til Lov om Aarhus Letbane fremsættes primo november 2014 og
at loven vedtages inden udgangen af 2014. Det forventes, at Region Midtjylland og Aarhus kommune laver en
aftale om reorganiseringen af Aarhus Letbane således, at den kan træde i kraft samtidig med lovens vedtagelse.
Administrationen vil ultimo 2014 forelægge regionsrådet forslag til en aftale om reorganisering af Aarhus Letbane.
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015
Regionsrådet og vækstforum vedtager i sensommeren 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som
samler den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategi i et fælles grundlag for arbejdet med regional
udvikling.
Regionsrådet og vækstforum vil i sit fælles arbejde med udformningen af vækst- og udviklingsstrategien
gennemføre en proces, der involverer alle væsentlige regionale og kommunale parter, samt hente inspiration og
viden fra både nationale og internationale miljøer, som kan bidrage til en strategi, der kan styrke Region
Midtjylland - også i et internationalt perspektiv.
Processen vil have fokus på fire udfordringer, som regionsrådet og vækstforum har prioriteret i 2014:
Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, Velfærd samt Demografi, bosætningsmønstre og mobilitet.
Budget 2015
111
Regional Udvikling
Indledning
Processen gennemføres som konferencer, workshops, politiske møder med vækstforum og regionsrådet som
værter.
Vækst- og udviklingsstrategien drøftes af Danmarks Vækstråd i marts 2015. På baggrund af anbefalingerne fra
Danmarks Vækstråd sendes et udkast i offentlig høring, og der forventes en endelig vedtagelse i vækstforum og
regionsrådet i sensommeren 2015.
Jordforureningsundersøgelser
Det rådgivende udvalg for regional udvikling skal undersøge mulighederne for at prioritere midlerne til
jordforureningsundersøgelser, så de i højere grad anvendes til oprensning af grunde, hvor der er konstateret en
forurening, samt til undersøgelser/oprensning for husejere, der står over for et salg af deres ejendom.
4.1.2
Styrende og vejledende ressourcer og nøgletal
Ved regionsrådets bevillingsafgivelse indgår der, som en del af de materielle vilkår for bevillinger, også budgetbemærkninger. Budgetbemærkningerne er - på samme måde som selve bevillingerne – bindende for anvendelsen
og forvaltningen af de afgivne bevillinger.
•
Styrende ressource- og nøgletal med budgetregulerende effekt ved afvigelser mellem fastsat måltal og
opgjort måltal
•
Styrende ressource- og nøgletal som er retningsgivende og som ikke har budgetregulerende effekt ved
•
I Regional Udvikling er der således fastlagt følgende supplerende styringsparametre jf. efterfølgende oversigt:
Styrende ressource- og nøgletal med budgetregulerende effekt
•
Nettodriftsudgifter
Styrende ressource- og nøgletal som er retningsgivende
•
•
Aftaler med kommuner, virksomheder, private m.v.
Regional Udviklings indsatsområder
•
•
4.1.3
Ressourcer
Økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner betyder, at Regional Udvikling i 2015 har en nettoramme
ekskl. renter på 620,2 mio. kr., hvoraf 457,3 mio. kr. kommer fra det statslige bloktilskud, mens 162,9 mio. kr.
kommer fra det kommunale udviklingsbidrag, svarende til 127 kr. pr. indbygger i regionen.
Som konsekvens af regulering af tidligere års p/l, bliver Regional Udvikling modregnet med 3,5 mio. kr. Hertil
kommer ændringer i bloktilskudskriterierne og udviklingsbidraget for i alt -0,7 mio. kr.
Regional Udvikling modtager 2,4 mio. kr. i DUT i forbindelse med overtagelse af opgaver fra kommunerne på
råstofområdet vedr. udstedelse af tilladelser til råstofindvending.
Budget 2015
112
Regional Udvikling
Indledning
Realvækst og omplaceringer i Regional Udvikling fra budget 2014 til budget 2015
Realvækst og
omplaceringer
610,0
12,0
622,0
-1,8
-3,5
-0,7
2,4
620,2
Udgifter
Mio. kr. 2015-p/l
Regional Udvikling (som vedtaget i budget 2014)
A.
Pris- og Lønregulering
Tekniske budgetramme 2015
B.
Økonomiaftale, Lov- og cirkulæreprogram mv.
C.
Konsekvens af p/l-rul
Ændringer i bloktilskudskriterierne og udviklingsbidrag
Lov og cirkulæreprogrammet for 2015
Regional Udvikling i alt 2015
D.
Nettodriftsudgifter for Regional Udvikling 2015 og overslagsårene 2016-2018
Mio. kr. 2015-p/l
Udgifter
Regnskab
2013
Budget
2014
Budget
2015
2016
Budgetoverslagsår
2017
2018
Udviklingsopgaver
68,5
170,2
169,6
169,6
169,6
169,6
Erhvervsudvikling
48,2
20,3
128,1
42,0
124,5
45,1
124,5
45,1
124,5
45,1
124,5
45,1
349,2
358,7
355,5
355,5
355,5
355,5
Kollektiv trafik
Miljø
300,3
48,9
314,0
44,6
313,9
41,5
313,9
41,5
313,9
41,5
313,9
41,5
Tværgående udgifter
76,7
81,4
81,7
81,6
81,6
81,6
Planlægnings-, analyseog udviklingsudgifter
Regional Udvikling (ekskl. Fælles formål)
Regional Udvikling i alt
Indtægter
Statslig bloktilskud
Kommunal udviklingsbidrag
1,6
75,1
494,4
10,5
505,0
8,0
73,5
610,3
11,7
622,0
2,6
79,0
606,7
13,6
620,3
2,5
79,0
606,6
13,6
620,2
2,5
79,0
606,6
13,6
620,2
2,5
79,0
606,6
13,6
620,2
462,2
164,0
454,7
162,9
457,3
162,9
457,3
162,9
457,3
162,9
457,3
162,9
626,1
617,7
620,2
620,2
620,2
620,2
Budget 2015
113
Regional Udvikling
4.2
Indledning
Bevillinger
Regional Udviklings driftsudgifter er fordelt på 2 hovedområder; udviklingsopgaver og borgernære driftsopgaver.
Herudover er der tværgående udgifter til planlægning og analyse.
I det følgende gennemgås de enkelte bevillinger nærmere. Ved hver bevilling er der beskrevet nærmere om formål,
ressourcer og aktiviteter for budgetåret.
Udviklingsopgaver
Regional Udvikling har med ministerier, kommuner, viden- og uddannelsesinstitutioner og andre interessenter
indgået en række partnerskaber for at styrke gode rammer for vækst, uddannelse, kultur og beskæftigelse i
regionen.
Udviklingsopgaverne udmøntes gennem strategier og handlingsplaner, hvortil der er knyttet økonomiske midler,
som regionsrådet bevilger til en mangfoldighed af initiativer.
I det følgende beskrives disse opgaver nærmere.
4.2.1
Erhvervsudvikling
A. Formål
Regional Udvikling har ansvaret for sekretariatsbetjeningen af Vækstforum for Region Midtjylland, Regionsrådet
og Det Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling. Herudover sekretariatsbetjener Regional Udvikling også de
arbejdsgrupper, faglige råd og netværk, der er etableret i relation til udvikling og implementering af Vækstforums
initiativer på erhvervsudviklingsområdet, og har senest bidraget til sekretariatsbetjeningen af Det midlertidige
udvalg for kultur.
Sekretariatsbetjeningen af Vækstforum varetages i et partnerskab med kommuner, uddannelsesinstitutioner,
arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer og Erhvervsstyrelsen.
Regional Udvikling er ansvarlig for at overvåge de regionale vækstvilkår gennem udarbejdelse af statistikker og
analyser. Herudover stiller Regional Udvikling forskellige typer af data til rådighed for kommuner og andre aktører.
Vækstforum har indstillingsretten til den Europæiske Strukturfond, Mål 2. Sekretariatet varetager ligeledes
administrationen af disse midler samt vejledning af ansøgere og behandling af ansøgninger, udformning af
projekter i overensstemmelse med gældende lovgivning, udarbejdelse af beslutningsgrundlag til Vækstforum og
afrapportering til Erhvervsstyrelsen m.m. Herudover yder Regional Udvikling sekretariatsbistand til InterReg.
B. Ressourcer
Nettodriftsudgifter for Erhvervsudvikling
Mio. kr. 2015-p/l
Nettodriftsudgifter
Pulje til erhvervsudvikling
Konsulentpulje
Regnskab
Budget
2013
2014
42,2
119,8
6,0
8,3
48,2
128,1
Budget
2015
116,5
8,0
124,5
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
116,5
116,5
116,5
8,0
8,0
8,0
124,5
124,5
124,5
C. Aktiviteter
På baggrund af evalueringen af strukturreformen og den efterfølgende lovændring skal regionsrådet og
vækstforum udarbejde en fælles Vækst- og Udviklingsstrategi.
Ressourcerne på erhvervsudviklingsområdet er delt på puljemidler som ansøges af eksterne operatører efter
annoncering og en konsulentpulje. Konsulentpuljen anvendes til afholdelse af møderne i Vækstforum, til
”forprojekter” m.m., hvor der sammen med parterne bag Vækstforum igangsættes undersøgelser/analyser af
mulige fremtidige indsatsområder.
De primære aktiviteter i 2015 på erhvervsområdet vil være udarbejdelsen af de erhvervsrettede dele af den
kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi, som forventes vedtaget i sensommeren 2015. På baggrund af
denne strategi skal Vækstforum i 2015 udarbejde en ny handlingsplan for perioden 2016-2018
Budget 2015
114
Regional Udvikling
Indledning
En anden vigtig opgave vil blive gennemførelsen af Vækstforums gældende handlingsplan for 2015. Områderne er
fortsat henholdsvis fire strategiske indsatsområder – Energi og miljø, Fødevarer, Velfærdsinnovation og Turisme –
hvor der er særlige midtjyske potentialer, som skal udnyttes; og fire tværgående, indsatser for Innovation og
forretningsudvikling, Digitalisering, Iværksætteri samt Uddannelse og Kompetenceudvikling.
Med den kommende vækst- og udviklingsstrategi og EU-Strukturfondsperiode 2014-2020 er fokus på effekt øget
betydeligt. Det betyder, at det eksisterende samarbejdsprojekt mellem Region Midtjylland, Erhvervsstyrelsen og
de øvrige regioner styrkes. Samarbejdet har til formål fortsat at udvikle fælles metoder og værktøjer til at måle
effekter af såvel direkte virksomhedsrettede projekter som indirekte rammeskabende projekter (eksempelvis
inden for turisme).
Der stilles fra EU’s side krav om Smart Specialisering og herunder øget international samarbejde med de øvrige
europæiske regioner. Vækstforum har i 2014 besluttet, at der skal sættes øget fokus på de mange muligheder,
som EU’s programmer giver, herunder Horizon 2020, hvilket vil betyde en øget indsats i forhold til hjemtagning af
EU-midler.
4.2.2
A. Formål
Bevillingen indeholder aktiviteter inden for udarbejdelse af en ny vækst- og udviklingsstrategi til afløsning af den
tidligere regionale udviklingsplan samt regionens aktiviteter inden for det internationale område, uddannelse og
kultur, og der vil i 2015 blive udarbejdet en regional vækst- og udviklingsstrategi 2015 med tilhørende
handlingsplaner.
B. Ressourcer
Nettodriftsudgifter for Regionale Udviklingsaktiviteter
Mio. kr. 2015-p/l
Nettodriftsudgifter
Udvikling af og aktiviteter under vækst- og udviklingsstrategi
Internationale aktiviteter
Uddannelsespulje
- uddannelsesprojekter
- konsulentpulje på uddannelsesområdet
Kulturpulje
- kulturprojekter
- konsulentpulje på kulturområdet
Regnskab Budget
2013
2014
2,7
9,0
15,4
15,3
0,1
2,3
2,1
0,2
20,3
21,1
20,7
0,4
12,0
11,0
0,9
42,0
Budget
2015
6,0
6,0
21,1
20,7
0,4
12,0
11,0
0,9
45,1
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
6,0
6,0
6,0
6,0
6,0
6,0
21,1
21,1
21,1
20,7
20,7
20,7
0,4
0,4
0,4
12,0
12,0
12,0
11,0
11,0
11,0
0,9
0,9
0,9
45,1
45,1
45,1
C. Aktiviteter
Udvikling af den Regionale vækst- og udviklingsstrategi
Med udgangspunkt i evalueringen af strukturreformen, skal der i 2015 udarbejdes og vedtages en ny Regional
vækst- og udviklingsstrategi på baggrund af en række aktiviteter gennemført i 2014. Ligeledes skal der udarbejdes
handlingsplaner for de erhvervsrettede dele af strategien som beskrevet under bevillingen ’Erhvervsudvikling’.
I 2015 vil der blive brugt ressourcer på etablering af et solidt analyseog beslutningsgrundlag samt på inddragelse
af alle relevante aktører i udviklingen af den endelige Vækst- og Udviklingsstrategi. Der vil blive afholdt seminarer
og konferencer om emner der skal indgå i Vækst- og Udviklingsstrategien.
Internationale aktiviteter
Samarbejdet med Shanghai skal udbygges efter underskrivelse af ny samarbejdsaftale i 2014 med fokus på
fødevarer, fødevaresikkerhed og landbrugsudvikling. Aftalen indeholder også samarbejdsmuligheder på
velfærdsteknologi og velfærdsløsninger, og har endvidere fokus på Kulturhovedstad 2017 samt samarbejde
mellem kommuner og distrikter i Shanghai.
Samarbejdet i Ungarn samt Øst- og Centraleuropa skal samtidig styrkes. Der er indledt samarbejde med det
ungarske socialministerium og det ungarske sundhedsministerium, som skal udmøntes i konkrete
samarbejdsprojekter både på regionalt og nationalt niveau. Samtidig skal der arbejdes videre på energi- og
miljøområdet – bl.a. vedr. energirenoveringer af offentlige bygninger.
Budget 2015
115
Regional Udvikling
Indledning
Region Midtjylland repræsenterer fortsat de danske medlemsregioner i den regionale europæiske
interesseorganisation CPMR (Konferencen for Perifere Maritime Regioner) og arbejder i den europæiske
miljøorganisation ENCORE.
Uddannelse
I 2015 vedtages regionsrådets nye uddannelsespolitik som led i den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
På den baggrund vil der blive afholdt et antal ansøgningsrunder til de regionale udviklingsmidler på
uddannelsesområdet. Der lægges op til at tematisere hver enkelt ansøgningsrunde med udgangspunkt i den
kommende strategi.
Der forventes iværksat en række aktiviteter på baggrund af erhvervsuddannelsesreformen vedtaget i 2014 og
praktikcentre placeret i Region Midtjylland. Denne indsats forventes gennemført bl.a. via EU-Strukturfonde, som
har erhvervsuddannelsesområdet som et fokusområde i det kommende EU-Socialfondsprogram 2014-2020.
I 2015 iværksættes et større arbejde i forhold til effektmåling af de regionale uddannelsesprojekter i tråd med det
øgede fokus på effekt på andre af Regional Udviklings indsatser.
Regionens opgaver omkring fordelingen af elever til det almene gymnasium og Hf-kurserne fortsætter efter
vedtagelsen af en ny optagelsesbekendtgørelse, ligesom regionen i 2015 skal behandle kapacitetsindstillinger på
de nævnte uddannelsesretninger. Herudover skal regionen i 2015 forholde sig til udbuddet på VUC-området.
Kultur
På kulturområdet vil der i 2015 i forbindelse med vækst- og udviklingsstrategien blive vedtaget en revideret
kulturpolitik for den kommende planlægningsperiode.
Derudover vil der fortsat blive arbejdet med udmøntningen af Kulturhovedstad 2017. I den forbindelse vil der i
særlig grad blive arbejdet med en opkvalificering af regionens internationale indsats på kulturområdet.
Sidst, men ikke mindst, vil der blive arbejdet med nye former for videreførelsen af de hidtidige strategiske
indsatser på kulturområdet.
Ud over udviklingsaktiviteter har Regional Udvikling en række initiativer der direkte har betydning for borgerne.
Sikring af den kollektive trafik, som går på tværs af kommunegrænser, har betydning for, at de unge kan komme
frem til uddannelsesinstitutionerne og borgerne kan blive transporteret mellem byerne, bl.a. til og fra arbejde.
På miljøområdet er opgaven at sikre, at borgerne har rent grundvand og at der er tilstrækkelige råstoffer. Dette
gøres gennem kortlægning og oprydning af forurenede grunde, kortlægge områder, hvor der kan udvindes
råstoffer og indgå samarbejder om bl.a. klimatilpasning.
4.2.3
Kollektiv trafik
A. Formål
Region Midtjylland finansierer den regionale kollektive trafik, herunder Odder- og Lemvigbanen. Driften varetages
af Midttrafik for bussernes del, mens Midtjyske Jernbaner varetager togdriften. Herudover medfinansierer
regionen anlægget af Aarhus letbane og det kommende Drifts- og infrastrukturselskab for letbanen i medfør af
anlægsloven for Aarhus Letbane.
Budget 2015
116
Regional Udvikling
Indledning
B. Ressourcer
Nettodriftsudgifter for kollektiv trafik
Mio. kr. 2015-p/l
Nettodriftsudgifter
Bestillerbidrag til Midttrafik
- busdrift
- uddannelsesruter
- togdrift
- administration hos Midttrafik
- rejsekort
- uudmøntet pulje til afklaring i forbindelse med budget 2016
- letbanesekretariatet
Bidrag til Aarhus Letbane Drift I/S - ALD
Bidrag til Aarhus Letbane - anlægsselskab
Investeringsplan for Midtjyske Jernbaner
Tjenestemandspension på privatbanerne
Regnskab
Budget
2013
2014
289,7
296,9
197,9
205,8
7,7
7,6
37,9
37,7
46,1
42,8
0,0
1,9
0,2
2,1
8,5
300,3
1,0
5,1
2,1
0,9
9,0
314,0
Budget
2015
295,6
191,3
7,6
36,1
42,9
17,2
0,4
5,1
3,4
0,9
9,0
313,9
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
292,3
292,3
292,3
191,3
191,3
191,3
7,6
7,6
7,6
36,1
36,1
36,1
42,9
42,9
42,9
18,0
17,0
19,5
-4,0
-3,0
-5,5
0,4
0,4
0,4
7,6
7,6
7,6
4,1
4,1
4,1
0,9
0,9
0,9
9,0
9,0
9,0
313,9
313,9
313,9
C. Aktiviteter
Udgifterne til kollektiv trafik vil i 2015 og frem til færdiggørelsen af letbanen fordele sig på fire hovedområder:
•
Et bestillerbidrag til Midttrafik, herunder rejsekortet og investeringer på Midtjyske Jernbaner.
•
Aarhus Letbane Drift I/S
•
Aarhus Letbane Anlæg
•
Tjenestemandspensioner ved Midtjyske Jernbaner
Bestillerbidrag til Midttrafik
Busdrift og uddannelsesruter
Regionens tilskud til kollektiv regional bustrafik er på 191,3 mio. kr. og dækker regionens udgifter, efter indtægter
fra hovedsagelig billetsalg på ca. 288 mio. kr. er modregnet. Regionens tilskud er under pres trods en forventet
fremgang i indtægterne, da udførelsesudgifterne er steget ved genudbud af kørslen.
Udover den almindelige regionale busdrift, er Region Midtjylland forpligtet til at sikre og finansiere en minimumsbetjening af elever til ungdomsuddannelserne. Hertil er der afsat 7,6 mio. kr. i budget 2015.
Togdrift, herunder samdrift
Togdrift omfatter tilskud til Midtjyske Jernbaners drift af Odder- og Lemvigbanen. Den del af tilskuddet der
vedrører Odderbanen vil efter etablering af Aarhus Letbane indgå i driften af letbanen.
I trafikaftalen fra juni 2012 blev det besluttet, at staten indkøber 4 togsæt til samdrift, som vederlagsfrit stilles til
rådighed for Region Midtjylland frem til åbning af letbanen. Togsættene er stillet til rådighed i 2013, og der opnås
således en reduktion i udgifterne til samdrift frem til åbningen af letbanen.
Administration hos Midttrafik
Udgifterne til administration hos Midttrafik dækker blandt andet udbud, kontrakter, køreplanlægning, udvikling af
den kollektive trafik og kundekontakt, herunder billettering.
Rejsekortet og uudmøntet pulje
Efter godkendelse fra bestillerne, tilsluttede Midttrafik sig i 2013 rejsekortet, som nu er under indfasning og er
installeret på Odderbanen samt i flere X-busser. Installation i de øvrige busser sker efter en udrulningsplan frem til
1. halvår 2015. Rejsekortet er ikke økonomisk neutralt, men vil medføre en merudgift på godt 17 mio. kr. i 2015,
som en blanding af ydelser på lån til anskaffelse af system og udstyr i de regionale busser, samt øgede
driftsudgifter i forhold til det nuværende billetteringssystem.
I forbindelse med budget 2014 blev der indarbejdet en udmøntet pulje for perioden 2015-2017 som følge af
udgifter i forbindelse med implementeringen af rejsekortet. For budget 2015, med samme virkning i
overslagsårene, er den uudmøntede pulje finansieret i forbindelse med Midttrafiks høringsbudget.
For overslagsårene 2016-2018 er den resterende del af den uudmøntede pulje indarbejdet til udmøntning i
forbindelse med budget 2016.
Budget 2015
117
Regional Udvikling
Indledning
ALD- Aarhus Letbane Drift I/S
Aarhus Letbane Drift I/S blev stiftet 30. september 2013 med Aarhus Kommune og Region Midtjylland som
interessenter. Frem til færdiggørelsen af letbanen vil selskabets opgaver bestå i forberedelse af den kommende
letbanedrift, herunder udbud til fremtidig operatør, finansiere anskaffelse af materiel, anlæg af depot/værksted,
medfinansiering af elektrificering ud over den nyanlagte strækning, samt etablering af organisation.
I budget 2015 og overslagsårene er der indarbejdet en post til finansiering af udgifter til operatørens opstartsomkostninger. I det omfang omkostningerne til opstart ikke kan dækkes indenfor den afsatte pulje, skal
merudgiften deles 50/50 mellem Region Midtjylland og Aarhus kommune.
Selskabet vil ved færdiggørelse af letbanen skulle overtage og vedligeholde den nyanlagte letbanestrækning samt
Odderbanen, og drive trafikken på den samlede letbane (Odderbanen, den nyanlagte strækning og Grenaabanen).
De samlede udgifter til driftsanlæg skal finansieres af parterne og udgør samlet 1,45 mia. kr. Udgifter til
driftsanlæg søges finansieret i forbindelse med låneoptag. Der vil i en periode være behov for mellemfinansiering
af lånet.
Udgifter i forbindelse med operatørkontrakten skal afklares nærmere med Aarhus Kommune.
Aarhus Letbane I/S - anlægsselskabet
Letbanens fase 1 omfatter en nyanlagt strækning fra Nørreport via Skejby og til Lystrup, samt ombygningen af
Odder- og Grenaabanen til letbanedrift.
Lov om anlæg af Aarhus letbane blev vedtaget den 8. maj 2012 med henblik på dannelse af et fælles anlægsselskab
for letbanen med deltagelse af Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Region Midtjyllands andel af de
samlede anlægsudgifter udgør efter loven 5,8 %, eller 78 mio. kr. Heraf er 20 % indbetalt kontant, mens den
resterende del er lånefinansieret, jf. regionsrådsbeslutning af 14. dec. 2011. Anlægsbudgettet er overskredet.
Jf. trafikforlig af 12. juni 2014 tilfører Staten yderligere 330 mio. kr., svarende til den statslige del af
overskridelsen. Samtidigt udtræder Staten af anlægsselskabet, idet den statslige bevilling konverteres til et
tilskud. Evt. fremtidige fordyrelser skal finansieres alene af de lokale parter.
Region Midtjyllands andel af overskridelsen udgør 40 mio. kr. Forslag til finansieringen af merudgifterne vil blive
forelagt regionsrådet, når den endelige lovgivning er på plads i efteråret 2014.
Investeringsplanen for Midtjyske Jernbaner
Regionen yder tilskud til investeringer på Midtjyske Jernbaner, efter den af regionsrådet den 14. november 2007
vedtagne investeringsplan. Investeringerne finansieres dels med et særligt statsligt tilskud på 11,7 mio. kr. som
fra 2016 overgår til bloktilskud, dels med yderligere 0,9 mio. kr. fra Regional Udviklings budget. Investeringerne
overstiger finansieringen frem til omlægningen af bloktilskuddet. Overskridelserne dækkes indenfor kollektiv
trafiks ramme.
Tjenestemandspensioner ved Midtjyske Jernbaner
I det statslige bloktilskud til Regional Udvikling indgår midler til udbetaling af pensioner til pensionerede
tjenestemænd ved privatbanerne. Tilskuddet er midlertidigt og inddrages igen i 2030, men der kan forventes at
skulle foretages pensionsudbetalinger efter 2030. I Budget 2015 er der afsat 9,0 mio. kr. til tjenestemandspensioner.
4.2.4
Miljø
A. Formål
Regionen forebygger og afværger skadelige virkninger fra jordforurening i forhold til grundvand, menneskers
sundhed, overfladevand og miljøet i øvrigt. Regionen kortlægger potentielt forurenende aktiviteter, og
undersøger, hvorvidt aktiviteterne reelt har medført jordforurening. Regionen afværger jordforurening, hvis den
vurderes at udgøre en risiko for menneskers sundhed og/eller grundvandet.
På råstofområdet har Regionen ansvaret for planlægning af indvinding af råstoffer, tilladelser til råstofgravning
og kortlægning af potentielle råstofområder.
Budget 2015
118
Regional Udvikling
Indledning
B. Ressourcer
Nettodriftsudgifter for Miljø
Mio. kr. 2015-p/l
Nettodriftsudgifter
Jordforurening
Råstoffer
Regnskab
Budget
2013
2014
47,4
42,6
1,6
2,1
48,9
44,6
Budget
2015
39,5
2,0
41,5
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
39,5
39,5
39,5
2,0
2,0
2,0
41,5
41,5
41,5
C. Aktiviteter
Jordforurening
I forbindelse med indberetningen til Miljøstyrelsen, vedtager Regionsrådet hvert år en ny strategi for
jordforureningsområdet. Blandt vigtige strategiske tiltag i 2015 er:
•
Dygtighed - grundvand, indeklima og kontaktrisiko, klimatilpasning samt overfladevand og natur.
•
Udvikling - teknisk og faglig udvikling og digital udvikling.
•
Samarbejde - åbenhed og kommunikation, helhedsindsats, herunder åben dialog og faglige netværk.
I 2015 vil regionen fortsat arbejde med både mindre, afklarende undersøgelser og større, supplerende
undersøgelser. Undersøgelserne danner grundlag for kortlægning af forurening, vurdering af risikoen for
mennesker og miljø samt valg af afværgemetode. Undersøgelserne udføres primært af eksterne rådgivende
ingeniørfirmaer efter udbud, mens en stadig større andel vil blive udført af regionens egne borefolk i forbindelse
med hjemtagning af opgaver.
Regionen vil i 2015 varetage en række afværgeprojekter, hvor jordforurening udgør en risiko for
drikkevandsinteresser eller følsom arealanvendelse. Mange afværgeprojekter medfører længerevarende drift og
overvågning af oprensningens effekt. I 2015 vil regionen forsøge at risikovurdere gamle afværgeanlæg for lukning
og demontering. Samtidig vil regionen fortsat rådgive andre myndigheder, private bygherrer, entreprenører og
borgere om forholdsregler mod jordforurening.
I samarbejde med de øvrige regioner vil jordforureningsenheden i 2015 udvikle nye og bedre metoder til
undersøgelse og oprydning efter jordforurening. I 2015 vil Miljø udvikle den digitale administration og erfaringen
fra denne vil blive videreført til resten af Regional Udvikling.
Råstofområdet
Regionsrådet har vedtaget Råstofplan 2012, der udpeger områder, hvor der kan indvindes råstoffer. Råstofplanen
er bindende for kommunernes fysiske planlægning. Råstofplanen danner grundlag for råstofindvinding og –forsyning i de kommende 12 år. Der foretages en revision af planen (under forudsætning af regionsrådets
godkendelse) i form af en Råstofplan 2016. Bl.a. pga. konsekvenser som følge af evaluering af kommunalreformen.
Grundlaget for råstofplanen er en geologisk kortlægning af potentielle råstofområder, hvor der er råstoffer af de
kvaliteter der efterspørges. Det er målet, at der løbende undersøges efter nye råstofområder i både 2015 og tiden
fremefter.
Overtagelse af opgaver fra kommunerne vedr. tilladelse til råstofindvending
Som en konsekvens af evalueringen af kommunalreformen, overtog regionerne pr. 01/07-2014 fra kommunerne,
opgaven med at give tilladelser til råstofgravning. Der er 200 aktive råstofindvindinger i Regionen og der forventes
25 nye tilladelser om året. Regionen bliver i 2015 kompenseret med 2,4 mio. kr. via DUT til opgaven.
Budget 2015
119
Regional Udvikling
Indledning
4.2.5
A. Formål
Bevillingen ’Regional Udvikling i øvrigt’ anvendes til at afholde udgifter til personalepolitiske puljer,
arbejdsskadeerstatninger og AES og som mellemregningskonto i løbet af året for regionens sekretariatsbetjening af blandt andet EU’s programmer InterReg og InterAct som regionen sekretariatsbetjener.
B. Ressourcer
Nettodriftsudgifter for Regionale Udvikling i øvrigt
Mio. kr. 2015-p/l
Nettodriftsudgifter
Personalepolitisk pulje, AES og adrbejdsskadepulje
Pulje til senere udmøntning i 2014
Ramme til overførsler fra tidligere år
4.2.6
Regnskab
Budget
2013
2014
1,6
1,2
4,9
1,8
1,6
8,0
Budget
2015
1,3
1,3
2,6
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
1,2
1,2
1,2
1,3
2,5
1,3
2,5
1,3
2,5
Planlægnings-, analyseog udviklingsudgifter
A. Formål
På bevillingen ’Planlægnings-, analyseog udviklingsudgifter’ konteres udgifter der relaterer sig til
administrationen af Regional Udvikling.
Bevillingen er opdelt i to hovedområder: Regional Udvikling og Miljø. Regional Udvikling omfatter udviklingsopgave,
herunder kollektiv trafik, erhvervsudvikling og regionale udviklingsaktiviteter. Regional Udviklings andel af
bevillingen indgår i regionens administrationsbudget.
På Miljøområdet er der hovedvægt på jordforureningsopgaverne. For den del der vedrører råstofområdet, vil der i
2015 blive tilført ressourcer til at varetage de opgaver regionen har overtaget vedr. udstedelser af tilladelser til
råstofindvending. Regionen er blevet kompenseret herfor gennem DUT. Miljøområdet betragtes som et
driftsområde og indgår ikke i regionens administrationsbudget.
B. Ressourcer
Nettodriftsudgifter for Planlægnings-, analyseog udviklingsudgifter
Mio. kr. 2015-p/l
Nettodriftsudgifter
Regional udvikling
Miljø
Regnskab
Budget
2013
2014
49,1
48,1
25,9
25,4
75,1
73,5
Budget
2015
49,5
29,6
79,0
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
49,5
49,5
49,5
29,6
29,6
29,6
79,0
79,0
79,0
Nettodriftsudgifter for planlægnings-, analyseog udviklingsudgifter er opdelt på regional udvikling og miljø.
Personaleforbruget på miljøområdet indgår ikke i regionens administrationsbudget.
Budget 2015
120
Regional Udvikling
Indledning
Personaleforbrug i Regional Udvikling
Gennemsnitlige helårsstillinger
Udviklingsopgaver
- Erhvervsudvikling
- Vækst- og udviklingsstrategi
- International
- Uddannelse
- Kultur
- Kollekitv trafik
- Miljø
- Centraladministration af Regional Udvikling
Budget
2014
51,0
40,0
5,0
Planlægnings-, analyseog udviklingsudgifter i alt
2,5
3,5
46,5
4,5
42,0
12,5
12,5
Budget
2015
54,0
40,0
3,0
5,0
2,5
3,5
49,5
4,5
45,0
9,5
9,5
110,0
113,0
Budgetoverslag
2016
2017
54,0
54,0
40,0
40,0
3,0
3,0
5,0
5,0
2,5
2,5
3,5
3,5
49,5
49,5
4,5
4,5
45,0
45,0
9,5
9,5
9,5
9,5
113,0
2018
54,0
40,0
3,0
5,0
2,5
3,5
49,5
4,5
45,0
9,5
9,5
113,0
113,0
Personaleforbruget i Regional Udvikling er opdelt på udviklingsopgaver, borgernære driftsopgaver og tværgående
udgifter.
Som følge af overdragelse af opgaver fra kommunerne til regionen på råstofområdet, er personalenormeringen på
miljøområdet opskrevet med 3 årsværk. Stillingerne er finansieret af midler tilført ved DUT-regulering.
Eksternt finansierede stillinger i Regional Udvikling
Årsværk i Regional Udvikling finansieret eksternt
Budget
Budget
2014
2015
Budgetoverslag
2016
2017
2018
Udviklingsopgaver
7,5
7,5
7,5
7,5
7,5
- Erhvervsudvikling
7,5
7,5
7,5
7,5
7,5
4,0
4,0
4,0
4,0
4,0
- Miljø
4,0
4,0
4,0
4,0
4,0
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
16,0
16,0
16,0
16,0
16,0
Regional Udvikling budgetterer med eksternt finansierede stillinger på samlet 16 årsværk i 2014 samt i hvert
overslagsår. Årsværkene fordeler sig med 12 til de områder der beskæftiger sig med udviklingsopgaver og 4 på
miljøområdet. Stillingerne finansieres hovedsageligt gennem EU-programmer og andre projektrelaterede
stillinger.
Budget 2015
121
Regional Udvikling
4.3
Aarhus letbane
Region Midtjylland yder investeringstilskud til oprettelsen af Aarhus Letbane. Region Midtjyllands andel af de
samlede anlægsudgifter udgør efter loven 5,8 %, eller 78 mio. kr. Heraf er 20 % indbetalt kontant, mens den
resterende del er lånefinansieret, jf. regionsrådsbeslutning af 14. dec. 2011.
Følgende tabel opsummerer de årlige rådighedsbeløb til anlægsprojektet vedrørende Aarhus Letbane
Budget
Budget
2014
1015
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
Anlægstilskud til letbaneanlægsselskabet
25,0
20,1
12,1
0,0
0,0
25,0
20,1
12,1
0,0
0,0
Øvrige investeringer på Regional Udvikling
Herudover er der kun eventuelle mindre anlægsudgifter (eks. anskaffelser af biler og andet udstyr vedrørende
råstoffer og jordforurening) på området for Regional Udvikling. I det omfang, der bliver behov for sådanne mindre
investeringer, vil de kunne finansieres gennem interne lån og de indgår derfor ikke i investeringsoversigten.
Budget 2015
122
Budget 2015
123
5
Indledning
5.1 Indledning
Den centrale administration varetager rollen som bindeled mellem regionsrådet og driftsorganisationen.
De administrative funktioner placeret under Fælles formål og administration varetager ligesom de administrative
funktioner placeret under Sundhedsadministration og Servicefunktionerne strategiske og administrative
Derudover indeholder Fælles formål og administration også omkostninger til den politiske organisation og
tjenestemandspensioner.
Administrationsbudgettet på Fælles formål og administration opgøres i henhold til Budget- og regnskabssystem
for regioner i lighed med øvrige områder efter omkostningsbaserede principper.1 Omkostningerne til stabene skal
fordeles ud på sektorerne ud fra en intern fordelingsnøgle.
Økonomistyringen sker dog som udgangspunkt efter udgiftsprincippet.
1
Selvom budgettet skal afgives efter omkostningsbaserede bevillinger, anvendes begrebet ”udgifter” konsekvent i
budgetbemærkningerne. Først når der er forskelle mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede budget (dvs.
inklusiv hensættelser til tjenestemandspensioner, feriepenge og afskrivninger på bygninger) anvendes termen ”omkostninger”.
Det gøres, fordi det er nødvendigt at udarbejde såvel et udgifts- som et omkostningsbaseret budget af hensyn til overførslen af
administrationsbudgettet til de tre finansieringskredsløb.
Budget 2015
124
Indledning
Overblik over Fælles formål og administration
Budgettet og størrelsen af de administrative funktioner er baseret på Organisationsplan for Region Midtjylland,
oktober 2011.
Overblik over Fælles formål og administration i Region Midtjylland
Regionshuse i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg
Regionshuset Holsebro
Reginshuset Horsens
Regionshuset Aarhus
Antal helårsstillinger: 418
Direktionen
3
68
Koncernøkonomi
59
Koncern HR
84
It-Fælles
170
22
Den Fælles BI-enhed
12
Administrative enheder/opgaver i Regionshuset Viborg
* Servicering af regionsrådet m.v.
*
Stabene varetager en række opgaver, der er tværgående og koordinerende på tværs af organisationen og strategisk
politikformulerende opgaver. Det er opgaver som sekretariatsbetjening og HR, økonomi, It og kommunikation
Administrative enheder/opgaver i Regionshuset Horsens, Holstebro og Aarhus
* Administrative operationelle opgaver i relation til at servicere institutioner bl.a. indenfor HR (løn, personale, arbejdsmiljø
og uddannelse), bygninger og fagkonsulent funktioner indenfor psykiatrien m.v.
* It-driftscenter i Horsens og Aarhus
Politisk
Organisation
3%
Budget 2015
Det samlede budget er 497,6 mio. kr.
Stabe inkl. Direktion
482,2 mio. kr.
Politisk organisation
15,5 mio. kr.
Budgettet fordeles på de tre sektorer
Sundhed
469,0 mio. kr.
16,3 mio. kr.
Regional Udvikling
12,3 mio. kr.
Stabe
inkl. Direktion
97%
5.1.1 Væsentlige budgetforudsætninger
administrationen.
På området er indgået følgende hensigtserklæring:
Produktivitetskrav og arbejdsmiljø
arbejdsmiljøet.
Budget 2015
125
Indledning
5.1.2 Styrende og vejledende ressource og nøgletal
•
Styrende ressource og nøgletal med budgetregulerende effekt ved afvigelse mellem fastsat måltal og
opgjort måltal
•
•
På Fælles formål og administration samt øvrige stabe er der således fastlagt følgende supplerende
styringsparametre jf. efterfølgende oversigt:
•
Nettodriftsudgifter
•
•
Det skal således bemærkes, at ovenstående er gældende for alle stabe. Dvs. stabsfunktioner der budgetmæssigt
er placeret på Fælles formål og administration, Sundhedsadministration og Servicefunktioner.
5.1.3 Ressourcer
Følgende forudsætninger ligger til grund for udarbejdelsen af administrationsbudgettet i 2015:
Stabenes budgetter består dels af et afdelingsbudget, som vedrører løn og personalerelaterede udgifter og
tværgående koncernudgifter som er regionsdækkende udgifter.
I forbindelse med overførsel af personale mellem enheder kan en sats på 31.900 kr. anvendes. Satsen angiver den
marginale udgift til personalerelaterede udgifter.
Driftsbudget
Tabel over de samlede nettoomkostninger til Fælles formål og administration i Budget 2015 og budgetoverslag
2016-2018.
Nettoomkostninger Budget 2015 og budgetoverslag 2016-2018
Mio. kr., 2015-p/l
Stabe
Tjenestemandspensioner
Udbetaling
Reduktion i forpligtigelse
Regnskab
2013
454,6
13,1
0,0
60,5
-60,5
Budget
2014
461,9
18,2
0,0
81,3
-81,3
Budget
2015
482,2
15,5
0,0
108,6
-108,6
Fælles formål og adm. i alt
467,8
480,1
497,6
Budgetoverslag
2016
2017
462,3
462,3
15,5
19,6
0,0
0,0
118,7
128,9
-118,7
-128,9
477,8
482,0
2018
462,3
15,5
0,0
139,1
-139,1
477,8
De samlede nettoomkostninger til Fælles formål og administration i Budget 2015 udgør 497,6 mio. kr.
Budget 2015
126
Indledning
Realvækst
Realvæksten og omplaceringerne m.v. på henholdsvis Stabe, Tjenestemandspensioner og Politisk organisation fra
Budget 2014 til Budget 2015.
Realvækst fra Budget 2014 til Budget 2015
A.
Fælles formål og administration 2014
B.
Realvækst og omplaceringer i alt
Mio. kr.
501,8
-4,2
Stabe:
2% produktivitetskrav og besparelser
Driftsoverførsler
Omplaceringer mv. mellem sektorer
Kalkulatoriske omkostninger beregnet efter Regnskab 2013
-4,4
9,8
1,7
-12,3
Politisk organisation:
C.
DUT: Vederlagsændring
Fællesområdet i alt, driftsbudget 2015 (A + B)
1,0
497,6
I forbindelse med et produktivitetskrav til administrationen er der foretaget administrative besparelser på 4,4 mio.
kr. Der er foretaget driftsoverførsler fra tidligere år for i alt 9,8 mio. kr., og der er foretaget tekniske ændringer 1,7
mio. kr.
Fordelingen af administrationsomkostninger til de tre finansieringskredsløb
Ifølge Budget- og regnskabssystem for regioner skal de tre hovedområders andele af regionens nettoudgifter/omkostninger til Fælles formål og administration overføres til de tre hovedkonti i forbindelse med budgetlægning
og regnskabsaflæggelse.
Den samlede fordelingsnøgle anvendes til at fordele nettoudgifter/-omkostninger fra Fælles formål og
administration på hovedkontiene Sundhed, Social og Specialundervisning og Regional Udvikling i
budgetsituationen.
I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2015, er der til fordeling af Fælles formål og administration en mere
simpel model for beregning af fordelingsnøglen. Modellen betyder at bidraget fra socialområdet fastlægges via
Styringsaftalen, og der sker en fordeling på baggrund af bruttobudgettet af de resterende udgifter mellem
Sundhed og Regional Udvikling.
Da socialområdets budget først fastlægges i forbindelse med indgåelse af styringsaftalerne med kommunerne, er
det på nuværende tidspunkt alene muligt at lave en foreløbig fordelingsnøgle. Der vil til 2. behandlingen derfor ske
en justering af fordelingsnøglen, når socialområdets budget er fastlagt.
På baggrund af ovenstående fordeles udgifter under Fælles formål og administration ud fra fordelingsnøglen.
Fordeling af udgifter til Fælles formål og administration på hovedkonti
Hovedkonto
Tekst
1
Sundhed
2
3
Regional Udvikling
Fordelingsnøgle
94,255%
3,266%
2,479%
I alt
100,0%
Den foreløbige fordeling ud til de tre finansieringskredsløb af Fælles formål og administration:
Fordeling af Fælles formål og administration i Budget 2015 på hoved-konto 1-3
Hovedkonto
Tekst
Mio. kr.
Nettoomkostninger
1
Sundhed
2
16,3
17,9
3
Regional Udvikling
12,3
13,6
497,6
547,2
I alt
469,0
Mio. kr.
Nettoudgifter
515,8
Hovedkonto 1-3 skal således i alt finansiere såvel deres egne sektoradministrationer og en andel af regionens
nettoomkostninger til Fælles formål og administration.
Budget 2015
127
5.2
Stabe på Fælles formål og administration
Formål
Stabene skal som helhed understøtte hele organisationen med en række strategiske og administrative funktioner,
oftest på tværs af organisationen.
Der er følgende stabe:
•
Direktionen: Direktionen udgør den øverste administrative ledelse og består af en regionsdirektør og to
koncerndirektører. På vegne af den samlede direktion har direktørerne det daglige ansvar for hver deres
områder.
•
Regionssekretariatet: Regionssekretariatet sekretariatsbetjener regionsrådet, forretningsudvalget,
rådgivende og midlertidige udvalg, direktionen samt en række strategisk, koordinerende møder i
administrationen. Regionssekretariatet har endvidere en række koncerndækkende funktioner inden for
bl.a. jura, digital forvaltning, forsikringsområdet herunder patientforsikringsskader og arbejdsskader,
videnskabsetiske komiteer og administration af regionens feriefond. Endelig har Regionssekretariatet
ansvaret for intern service, dvs. drift og vedligehold af regionshusene samt kantine, rengøring og
pedelfunktion.
•
Koncern HR: Koncern HR har ansvaret for strategisk-koordinerende opgaver inden for områderne løn og
personale, arbejdsmiljø, ledelses- og organisationsudvikling, innovationsinitiativer, uddannelse og
kompetenceudvikling i Region Midtjylland. Dette omfatter bl.a. betjeningen af det politiske system,
koncerndirektionen og det øverste MED-udvalg samt tværgående planlægnings- og udviklingsopgaver
inkl. opgaver omkring rekruttering og fastholdelse. Koncern HR løser endvidere en række driftsopgaver på
løn- og personaleområdet for de dele af organisationen, som ikke har en selvstændig løn- og
personalefunktion samt driftsopgaver vedrørende arbejdsmiljø, innovation, udvikling af organisation,
ledelse og arbejdsprocesser samt grund-, efter- og videreuddannelse for hele organisationen, inkl.
sekretariatsansvar for Videreuddannelsesregion Nord vedrørende den lægelige videreuddannelse.
Endvidere administrerer Koncern HR regionens personalepolitiske puljer.
•
Koncernøkonomi: Koncernøkonomi har det overordnede ansvar for den økonomiske forvaltning i Region
Midtjylland, herunder budgetlægning og budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse, forretningsgange på
regnskabsområdet, revision, finansfunktionerne mv. Koncernøkonomi varetager endvidere økonomifunktionen i forhold til hospitalerne og opgaver med takststyringsmodeller og drg-afregning. Herudover
varetages indkøbspolitik og e-handel, ligesom regionens bygningskontor organisatorisk er placeret i
afdelingen. Bygningskontoret medvirker til, at regionens samlede bygningsmasse anvendes og
vedligeholdes mest optimalt, herunder varetager kontoret salg af regionens bygninger.
•
It-fælles: Hovedopgaven for It er at it-understøtte den opgavevaretagelse, som finder sted i Region
Midtjylland. It varetager forskellige tekniske opgaver vedrørende netværk, tværgående it-systemer, pc’er,
men også en lang række forskellige opgaver vedrørende økonomi, it-sikkerhed, udvikling af it-systemer, og
driftsmiljø, implementering og organisation, brugeruddannelse, brugersupport, it-strategi mv.
Det bemærkes at It’s budget er opdelt i It-Fælles, som er tværgående opgaver på tværs af finansieringskredsløbene og It-Sundhed som relaterer sig til Sundhedsområdet. It-Sundhed er budgetteknisk
placeret under Servicefunktionerne.
•
Koncern Kommunikation: Koncern Kommunikation har det overordnede ansvar for regionens eksterne og
interne kommunikation, herunder varetagelse af en række strategiske opgaver for direktionen og
regionsrådet. Afdelingen er ansvarlig for annoncering, mediemonitorering, pressekontakt, kampagner,
designlinje, borgermøder og kommunikationsrådgivning samt systemejer for regionens intranet og
hjemmeside. Koncern Kommunikation fokuserer på digitalisering og brugen af sociale medier, herunder
borger- og patientkommunikation via apps, film og nye teknologier. Afdelingen har et digitalt print- og
efterbehandlingscenter, der tilbyder grafisk produktion og rådgivning.
•
BI-enhed: Den Fælles BI-enhed har det overordnede ansvar for at sikre et validt datavarehus, der sikrer
hele datakæden fra kildesystemerne (fx lønsystemer og klient- og patientadministrative systemer) til
datainformationen er gjort tilgængelige i datavarehuset for alle relevante brugere til oftest vidt
forskellige formål.
Det skal bemærkes, at Den Fælles BI-enhed er en del af Kvalitet & Data, der er placeret under Sundhedsadministration.
Budget 2015
128
5.2.1 Stabenes budgetter
Nettodriftsudgifter
Mio. kr.
Direktionen
Stabe
Koncern HR
Koncernøkonomi
It-fælles
BI-enhed
Regnskab
2013
8,332
381,419
74,473
67,067
85,686
105,744
20,470
27,979
Budget
2014
7,154
408,960
76,982
78,821
83,057
127,404
21,538
21,158
Budget
2015
7,172
415,997
73,156
90,851
82,442
127,560
21,026
20,962
389,751
416,114
423,169
Budgetoverslag
2016
2017
7,172
7,172
396,183
396,183
72,843
72,843
72,716
72,716
82,442
82,442
126,194
126,194
21,026
21,026
20,962
20,962
2018
7,172
396,183
72,843
72,716
82,442
126,194
21,026
20,962
403,355
403,355
403,355
Budgettet indeholder nettoudgifter til lønninger for 418 fuldtidsansatte. Det beregnede personaleforbrug er
vejledende. Det bemærkes, at administrationen er udgiftsstyret og ligesom øvrige områder er baseret på
principperne for totalrammestyring. Det er forudsat, at Koncernøkonomi kan finansiere 3,0 fuldtidsstilling via
indtægter i forbindelse med OPP-projekter, salg af hospitalsmatrikler og Kvalitetsfondsprojekter.
Der er afsat lønudgifter for i alt 232,0 mio. kr. i Budget 2015.
Der er afsat 197,5 mio. kr. til øvrige udgifter under administrationen, herunder udgifter til tværgående regionale
aktiviteter og personalerelaterede udgifter og indtægter på 6,4 mio. kr.
Der skal bemærkes følgende:
Regionssekretariatet, Arbejdsskader
Region Midtjylland er selvforsikret vedrørende arbejdsskader. Der er til dækning af udbetalinger til arbejdsskader
afsat i alt 38,5 mio. kr. Budgetbeløbet er budgetmæssigt placeret på de enkelte hovedkonti.
Udbetaling af erstatning for arbejdsskader foretages af Regionssekretariatet, der opkræver midler hertil fra
sektorområderne.
Fordeling af budget til arbejdsskader
Budget
2014
Budget
2015
Fordeling på sektorområder
Psykiatri og Social
Regional
Soc. og
Sundhed
Udvikling
Psykiatri
spec.
I alt
Mio. kr. 2015 p/l
Arbejdsskadeforsikring
38,494
38,494
33,063
2,710
1,920
0,801
38,494
I alt
38,494
38,494
33,063
2,710
1,920
0,801
38,494
Koncern HR, Personalepolitiske puljer
I Budget 2015 for Region Midtjylland er der afsat budget til en række personalepolitiske puljer for et samlet beløb
på 21,7 mio. kr.
Det overordnede formål med puljerne er at sikre, at Region Midtjylland ved konkrete aktiviteter kan skabe
forudsætningerne for, at regionen vedvarende kan rekruttere, udvikle og fastholde dygtige og engagerede
medarbejdere i et sundt og udviklende arbejdsmiljø.
De personalepolitiske initiativer drejer sig om: Mangfoldighedsindsats, Psykologordning, Det Sociale Kapitel,
Kompetenceudvikling, Lederudvikling, Trivselsundersøgelser og ledelses-evaluering – støtte til dialoger, Forskning
Koncern HR, Opfølgning på Kvalitetsreformen, seniorpulje, MED-Uddannelse – ny aftale, Centrale arbejdsmiljøaktiviteter, Rekruttering og Effektivisering – centrale uddannelsesaktiviteter.
Koncern HR varetager administrationen af de personalepolitiske puljer. Fordelingen af puljerne er således:
Budget 2015
129
Personalepolitiske puljer i Budget 2015, fordelt på sektorområder
Budget
2015
Sundhed
Mio. kr.
19,577
Psykiatri og Social
Psykiatri
Social
16,371
1,219
Regional
Udvikl.
1,218
0,769
Derudover finansieres løn- og uddannelsesudgifter til HK-elever i Regionshusene af puljen. Fordelingen af
udgiften er således:
Personalepolitisk pulje til HK-elever i Budget 2015, fordelt på sektorområder
Budget
2015
Sundhed
Mio. kr.
2,099
Budget 2015
1,799
Psykiatri og Social
Psykiatri
Social
0,130
0,105
Regional
Udvikl.
0,065
130
5.3
Politisk organisation dækker over udgifter til regionsrådsmedlemmernes virksomhed, herunder bl.a. vederlag mv.
til regionsrådets 41 medlemmer, deltagelse i udvalg og møder samt it. Det dækker endvidere over den lovbundne
støtte til de politiske partiers arbejde.
Nedenfor vises nettodriftsudgifterne fordelt på områder:
Nettodriftsudgifter Budget 2015 og overslagsår 2016-2018
Mio. kr. 2015 p/l
Regnskab
2013
Budget
2014
Budget
2015
2016
Budgetoverslag
2017
2018
Tilskud til politiske partier
Regionsmedlemmer mv.
Regionsrådsvalg
2,718
10,882
3,411
2,798
11,654
0,000
2,969
12,505
0,000
2,969
12,505
0,000
2,969
12,505
4,150
2,969
12,505
0,000
17,012
14,452
15,474
15,474
19,624
15,474
5.3.1 Fælles formål
På kontoen er afsat 2,8 mio. kr. i tilskud til politiske partier. I henhold til Lov om økonomisk støtte til politiske
partier mv. er det obligatorisk for regionen at yde dette tilskud, som i 2014 udgør 4,25 kr. pr. gyldig stemme ved
regionsrådsvalget 19. november 2013. Der blev ved valget i 2013 afgivet i alt 698.642 tilskudsgivende stemmer.
5.3.2 Regionsrådsmedlemmer
Der er afsat i alt 12,6 mio. kr. til regionsrådsmedlemmernes virksomhed. Budgettet er øget med 1,0 mio. kr. som
følge af hævede vederlag til regionsrådsmedlemmer, regionerne er DUT-kompenseret herfor. Det vedrører fast
vederlag til regionsrådets medlemmer, erstatning til de af regionsrådets medlemmer, som har valgt at modtage
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelser for kørsel, transport og møder. Disse beløb er fastlagt i
henhold til Region Midtjyllands vederlagsregulativ, der tager udgangspunkt i bestemmelsen i § 11 i Lov om
regioner og den udsendte Bekendtgørelse om vederlag og diæter mv. til medlemmerne af regionsrådet.
Budget 2015
131
5.4
Ifølge de omkostningsbaserede principper skal regionerne opgøre deres samlede nettoforpligtelse vedr.
tjenestemandspensioner (hensatte forpligtelser vedr. tjenestemænd).
Nettoforpligtelsen vedr. tjenestemandspensioner ændres som følge af:
1.
En forøgelse af pensionsforpligtelsen som følge af at erhvervsaktive tjenestemænd optjener pensionsret
(hensættelser vedr. tjenestemandspensioner).
2.
Ændring som følge af forventet ændret dødelighed, pensionsalder, afskedigelse mv. blandt
erhvervsaktive, fraflyttede og pensionerede tjenestemænd.
3.
Nedbringelse som følge af de løbende udbetalinger til tjenestemænd, der er fratrådt efter 1. januar 2007.
For tjenestemænd, som er fratrådt før 1. januar 2007, fungerer regionen alene som et udbetalingskontor, og
udgifterne til tjenestemænd refunderes fra staten.
Ændringer i pensionsforpligtelsen, som den opgøres efter punkt 1, svarer til omkostningen ved
tjenestemandspensioner i resultatopgørelsen i det omkostningsbaserede budget/-regnskab, mens punkt 3 svarer
til udgiften i det udgiftsbaserede budget/regnskab.
Tjenestemænd, som er fratrådt før 1. januar 2007
For tjenestemænd, som er fratrådt før 1. januar 2007, er der på baggrund af de nuværende forventede udgifter og
indtægter skønsmæssigt budgetteret med 385 mio. kr. i 2015. Dette skøn er baseret på, at der vil være
pensionsudbetalinger, som på den ene side bortfalder, men at der på den anden side vil ske en lønregulering af
pensionerne. Det er meget vanskeligt at forudse, hvordan de bevægelser vil ske på baggrund af de nuværende
erfaringer. Nettoudgiften for regionen vil under alle omstændigheder være 0, idet udgifterne refunderes af Staten.
Tjenestemænd, som fratræder efter 1. januar 2007
Budgetteringen af tjenestemandspensionerne til tjenestemænd, der fratræder efter 1. januar 2007, er baseret på
et skøn for udgifterne i 2015. Det skal bemærkes, at der ikke i forbindelse med Økonomiaftaleforhandlingerne for
2015 blev afsat et beløb til realvæksten for den forventede vækst i udgifterne til tjenestemandspensioner.
Udviklingen i omkostningerne fra budget 2014 til budget 2015 er skønnet til 8,9 mio. kr. Heri indgår en realvækst i
udgifterne på 11 mio. kr. Der budgetteres med udgifter på 108,6 mio. kr. og reduktion i forpligtigelserne med -108,6
mio. kr.
Ændring i hensatte forpligtelser vedr. tjenestemandspensioner
Mio. kr. 2015 p/l
Budget
Budget
2014
2015
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
Hensættelser til tjenestemandspensioner
91,5
81,2
81,2
81,2
81,2
Udbetalte tjenestemandspensioner
99,7
108,6
118,7
128,9
139,1
Ændring af nettoforpligtelse i alt
-8,2
-27,4
-37,5
-47,7
-57,9
Der budgetteres således med en ændring i nettoforpligtelsen i 2015 på – 27,4 mio. kr. Dette er dog ikke et udtryk
for den likviditetsmæssige virkning. De -27,4 mio. kr. er alene et udtryk for en reduktion af regionens passiver. Den
likviditetsmæssige virkning består udelukkende af de udbetalte tjenestemandspensioner, som forventes at udgøre
108,6 mio. kr. i 2015.
Budget 2015
132
5.5
Under forudsætning af at investeringsplanen godkendes i forbindelse med 1. behandlingen af budget 2015,
udarbejdes detaljerede bemærkninger på anlægsområdet. Investeringsoversigten med bemærkninger indgår som
en del af 2. behandlingen af budget 2015.
Rådighedsbeløb afsat til Fælles formål og administration på investeringsoversigten for 2014 – 2018.
Investeringsoversigt for Fælles formål og administration
Mio. kr. (2014 =indeks 134,0 2015- 2018 = indeks 134,0)
Budget
Budget
2014
2015
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
Regionshusene
0,0
2,9
3,8
3,8
0,0
0,0
2,9
3,8
3,8
0,0
For området for Fælles formål og administration (hovedkonto 4) indebærer investeringsoversigten, at der
afsættes 2,9 mio. kr. i 2015.
Regionshusene
Til renovering af regionshusene afsættes 2,9 mio. kr. i 2015 og 3,8 mio. kr. i overslagsårene 2016 -2017.
Fordeling af investeringsudgifter på Fælles formål og administration
Hovedkonto
Tekst
Mio. kr.
Nettoomkostninger
Mio. kr.
Nettoudgifter
1
Sundhed
2,9
2,9
2
0,0
0,0
3
Regional Udvikling
0,0
0,0
2,9
2,9
I alt
Beløbet indgår i den samlede ramme for sundhedsområdet (hovedkonto 1).
Budget 2015
133
Budget 2015
134
Finansielle poster
og
finansiering
Budget 2015
135
6
Renteudgifter og renteindtægter
Afsnittet omfatter regionens finansielle indtægter og udgifter herunder renter og afdrag på regionens
langfristede gæld og leasingforpligtelse. Afsnittet gennemgår vilkårene for regionsrådets afgivelse af budgetposter for renter.
Bevilling til afholdelse af afdrag på lån sker ved, at regionsrådet tiltræder pengestrømsopgørelsen, jf. afsnit 6.1 i
Budget – og regnskabssystem for regioner.
6.1
Renteudgifter og renteindtægter
Region Midtjyllands renteindtægter i 2015 er budgetteret til 27 mio. kr. og kommer fra regionens likvide formue,
som består af følgende:
•
•
•
Likvider placeret i obligationer for at reducere regionens likvide indestående i pengeinstitut og optimere
afkastet
Likvider placeret i en formueplejeaftale, hvor midlerne er investeret i henhold til regionens finansielle
politik
Likvider placeret på regionens bankkonto
Mængden af obligationer og størrelsen på regionens formueplejeaftale bliver løbende vurderet i forhold til
kassebeholdningens størrelse.
Regionens renteudgifter for 2015 er beregnet ud fra regionens langfristede gæld optaget til og med 2014 sammen
med renteudgifterne vedrørende de lån, som forventes optaget i 2015. Der er en forventning om, at primo 2015 vil
omkring 43 % af regionens låneportefølje være fastforrentet og renteudgifterne vil være kendte. Tilbage er der
godt 57 % af låneporteføljen, som er variabelt forrentet, og her er renteudgifterne ukendte og budgetteringen af
renteudgifterne er behæftet med usikkerhed.
Det er forudsat, at regionens variabelt forrentede lån i 2015 kan stige med ca. 0,5 procentpoint i forhold til maj
2014. I maj 2014 er renten på de variabelt forrentede lån i gennemsnit på 0,43 % p.a., mens renten på de
fastforrentede lån i gennemsnit er på 3,40 % p.a. På baggrund af disse forudsætninger er renteudgiften for 2015
beregnet til 97 mio. kr.
Der er for den langfristede gæld indgået en gældsplejeaftale med Jyske Bank og en med Danske Capital. I alt skal
der for de to gældsplejeaftaler betales et fast årligt gebyr på 140.000 kr. og et performanceafhængigt gebyr.
Gebyret og provisionsbetalingen bliver finansieret af de forventede mindskede renteudgifter vedrørende
gældsplejeaftalerne.
Af nedenstående tabel fremgår de budgetterede renteindtægter og renteudgifter. Nettorenteudgiften er i 2015
budgetteret til 70 mio. kr.
Renteindtægter og renteudgifter
Mio. kr. 2015 p/l
Regnskab
2013
Renteindtægter (1)
Budget
2014
Budget
2015
-70,4
-15,0
-27,0
Renteudgifter (2)
92,4
93,0
97,0
Nettorenteudgifter i alt
22,0
78,0
70,0
(1) Der er usikkerhed forbundet med budgettering af regionens renteindtægter for 2015.
(2) Renteudgiften er opgjort ekskl. renter vedr. leasing.
Nettorenteudgiften skal fordeles på de tre finansieringskredsløb i Region Midtjylland.
Ifølge Budget- og regnskabssystem for regioner skal hovedkonto 2 belastes med forrentningen af det
likviditetsmæssige mellemværende, hvilket vil sige forrentning af aktivmassen og forrentning af kassetræk.
Forrentningen for hovedkonto 2 er i 2015 beregnet til 5,7 mio. kr., når rentesatsen i henhold til rammeaftalen er 1,0
% p.a. (diskontoen 1. maj 2014 plus 1 procentpoint) – forrentningen på hovedkonto 2 finansieres af taksterne.
Efter fordelingen af de 5,7 mio. kr. til hovedkonto 2 skal der ikke ske yderligere fordeling til denne hovedkonto.
De resterende nettorenteudgifter på hovedkonto 5 fordeles på hovedkonto 1 og 3 under hensyntagen til de to
aktivitetsområders belastning af rentekontoen. Fordelingsnøglen og fordelingen af nettorenteudgifterne på
finansieringskredsløbene fremgår af nedenstående tabel.
Budget 2015
136
Langfristet gæld og afdrag
Fordeling af nettorenteudgifter i Budget 2015
Beløb til
Mio. kr.
Sundhed
fordeling
Nettorenteudgifter
70,0
Fordeling af nettorenter i 2014
Fordelingsnøgle mellem Sundhed
og Regional Udvikling (1)
Social og
Regional
Specialund.
Udvikling
I alt
63,0
5,7
1,3
70,0
63,0
5,7
1,3
70,0
2,0%
100,0%
98,0%
(1) Fordelingsnøglen er beregnet i forhold til områdernes andel af driftsresultatet før finansiering. Renteudgifterne til lån til kvalitetsfondsprojekterne går forlods til sundhedsområdet.
6.2
Der er budgetteret med, at regionen primo 2015 har en langfristet gæld på 4.825,5 mio. kr. (ekskl. leasinggæld).
Regionens langfristede gæld for budgetåret 2015 fremgår af nedenstående tabel.
Regionens langfristede gæld primo 2015 består af en ordinær gæld på 4.075,5 mio. kr., gæld vedrørende udskudt
skat på 233,4 mio. kr., som er rente- og afdragsfri, og midlertidige lån til kvalitetsfondsprojekterne på 516,6 mio. kr.
Det er beregnet, at Region Midtjylland ultimo 2015 har en langfristet gæld på 5.321,0 mio. kr. (ekskl. leasinggæld),
når der bliver optaget nye lån for 821,9 mio. kr. i 2015, og der bliver betalt afdrag for 326,4 mio. kr. Generelt er
afdragene beregnet ud fra vilkårene for de enkelte lån. Det er forudsat, at regionen i 2015 hjemtager lån på 163,2
mio. kr. til refinansiering af afdrag, lån på 533,9 mio. kr. til Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU), Det Nye
hospital i Vest (DNV) og til Regionshospitalet Viborg (RHV) og lån på 124,8. mio. kr. til energiinvesteringer til DNU
og RHV – i alt lån for 821,9 mio. kr.
Langfristet gæld (ekskl. leasinggæld)
Mio. kr.
Lang gæld
Nye lån
Afdrag
Lang gæld
primo 2015
i 2015
i 2015 (1)
ultimo 2015
Nuværende gæld:
Ordinær gæld
4.075,5
326,4
3.749,1
Lån vedr. udskudt skat
233,4
233,4
Midlertidige lån til kvalitetsfondsprojekterne
516,6
516,6
I alt, nuværende gæld
4.825,5
0,0
326,4
4.499,1
Ny gæld:
Lån til refinansiering af afdrag
163,2
163,2
Midlertidige lån til kvalitetsfondsprojekterne
533,9
533,9
Energilån til kvalitetsfondsprojekterne
124,8
124,8
I alt
4.825,5
821,9
326,4
5.321,0
(1) Afdrag er ekskl. afdrag til spormodernisering og letbane, da de bliver finansieret på anden vis.
Finansieringen af afdragsbyrden på de 326,4 mio. kr. i 2015 bliver tilvejebragt ved, at 163,2 mio. kr. bliver
lånefinansieret, 140,9 mio. kr. bliver finansieret via sundhedsområdet og 22,3 mio. kr. bliver finansieret via
taksterne på Social og Specialundervisningsområdet.
Som det fremgår af tabellen, så er der i 2015 budgetteret med optagelse af lån på markedsvilkår for 821,9 mio. kr.
Det drejer sig som nævnt om lån til følgende:
•
•
•
Lån til refinansiering af afdrag (163,2 mio. kr.)
Lån til kvalitetsfondsprojekterne på 533,9 mio. kr. (DNU 344,3 mio. kr., DNV 142,4 mio. kr. og RHV 47,2 mio.
kr.)
Lån til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne på 124, 8 mio. kr. (DNU 109,4 mio. kr. og RHV 15,4
mio. kr.)
I Økonomiaftalen for 2015 er der ligesom i de andre år ikke afsat midler til afdrag, men Økonomi- og
Indenrigsministeriet kan give lånedispensation på indtil halvdelen af regionens afdrag, da der for 2015 er etableret
en lånepulje på 650 mio. kr. til dette formål. I Budget 2015 er det forudsat, at Region Midtjylland søger om
lånedispensation til halvdelen af regionens afdrag i 2015. Lånet vil blive optaget med en løbetid på 25 år.
Det er forudsat, at Region Midtjylland i 2015 optager lån på 533,9 mio. kr. til Det Nye Universitetshospital i Aarhus
(344,3 mio. kr.), til Det Nye hospital i Vest (142,4 mio. kr.) og til udbygningen af Regionshospital Viborg (47,2 mio.
Budget 2015
137
kr.). Lånene vil blive optaget som 10-årige afdragsfrie lån og vil blive indfriet i takt med, at salgsindtægterne fra de
ledige hospitalsmatrikler kommer.
Det er ligeledes forudsat, at regionen optager lån på 124,8 mio. kr. til energiinvesteringer til Det Nye
Universitetshospital i Aarhus (109,4 mio. kr.) og til Regionshospital Viborg (15,4 mio. kr.). Det er forudsat, at disse
lån bliver 10-årige, og ydelserne på disse lån vil blive finansieret via energibesparelserne på de nye hospitaler.
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i de forventede renteudgifter og afdrag for 2015-2018 på den samlede
langfristede gæld.
Forventede renteudgifter og afdrag i 2015 og budgetoverslagsårene 2016 – 2018
Mio. kr. 2015-p/l
Langfristet gæld, primo
Budget
2015
2016
Budgetoverslagsår
2017
2018
4.825,5
5.321,0
5.745,7
6.293,5
Afdrag i alt (1)
Finansiering af afdragene:
- Socialområdet (2)
- Hospitalernes driftsbudgetter (el-projekter)
- Sundhedsområdet
- Lån til refinansiering af afdrag
Finansiering i alt
326,4
298,4
291,7
300,2
22,3
14,8
126,1
163,2
326,4
22,3
16,3
110,6
149,2
298,4
22,3
16,8
106,8
145,8
291,7
22,3
17,2
110,6
150,1
300,2
Nye ordinære lån (3)
163,2
149,2
145,8
150,1
Nye lån til kvalitetsfondsprojekter (3)
658,7
573,9
693,7
324,5
5.321,0
5.745,7
6.293,5
6.467,9
97,0
104,3
110,9
114,2
Langfristet gæld, ultimo
Renteudgifter i alt
(1) Afdragene er ekskl. afdrag til leasing og til spormodernisering, da de bliver finansieret på anden vis.
(2) Det er forudsat, at Socialområdet hvert år betaler 22,3 mio. kr. til afdrag, men beløbet vil ændre sig i forhold til områdets aktivmasse.
(3) I 2015-2018 er det forudsat, at der bliver optaget lån til refinansiering af afdrag og lån til de nye hospitalsbyggerier
I perioden 2015-2018 vil regionen have behov for låneoptag til de nye sygehusbyggerier. Omfanget af låneoptaget
fremgår af ministeriets finansieringsprofiler for Det Nye Universitetshospital i Aarhus, Regionshospitalet Viborg
og Det Nye hospital i Vest, men regionen har korrigeret finansieringsprofilerne i forhold til økonomiaftalen for
2015, hvor der efter aftale med Danske Regioner bliver flyttet anlægsmidler for 2015 til rammerne for 2016 til
2018.
Med udgangspunkt i de korrigerede finansieringsprofiler vil regionen optage lån for ca. 2,8 mia. kr. til Det Nye
Universitetshospital i Aarhus, Det Nye hospital i Vest og ombygningen på Regionshospitalet i Viborg i perioden
2014-2018 (heraf 516,6 mio. kr. i 2014). Med lånefinansieringen af sygehusbyggerierne vil regionen primo 2015
have en langfristet gæld på 4,8 mia. kr., og den langfristede gæld kan midlertidig vokse til 6,5 mia. ved udgangen af
2018.
Lånene til kvalitetsfondsprojekterne bliver hjemtaget som afdragsfrie lån, da de vil blive fuld indfriet inden for en
kort årrække. Hovedparten af lånene vil blive indfriet i takt med, at salgsindtægterne fra de ledige
hospitalsmatrikler kommer, hvoraf den første større salgsindtægt formentlig kommer i 2018 fra salget af Tage
Hansens Gade. Den resterende del af låneoptaget vil blive indfriet med regionens egenfinansiering til
kvalitetsfondsprojekterne fra 2019 og nogle år frem. Der vil dog være lån tilbage på ca. 0,2 mia. kr. til
energiinvesteringer, som vil blive finansieret via energibesparelserne på de nye hospitaler.
Der vil i perioden 2015-2018 være årlige udgifter til afdrag på gennemsnitlig ca. 304 mio. kr. i 2015-2018. I
Økonomiaftalen for 2015 kan Økonomi- og Indenrigsministeriet give regionen lånedispensation på indtil halvdelen
af regionens afdrag. Det er forudsat, at det også i de følgende år bliver muligt for regionen at låne til halvdelen af
afdragene. Eftersom, kun halvdelen af afdragene kan blive lånefinansieret i 2015-2018, vil regionens almindelige
langfristede gæld falde med gennemsnitlig 138,9 mio. kr. årligt i årene fremover, mens regionens samlede gæld vil
stige som følge af låneoptaget til kvalitetsfondsprojekterne.
I tabellen er der i renteudgifterne for perioden 2015-2018 indregnet en sikkerhedsmargin på ca. 0,5 % i forhold til
renteniveauet i maj 2014. Det giver renteudgifter på ca. 104,3 mio. kr. i 2016 stigende til ca. 114,2 mio. kr. i 2018. De
stigende renteudgifter er en konsekvens af det øgede låneoptag til kvalitetsfondsprojekterne. Renteudgifterne vil
derfor blive reduceret i takt med, at de midlertidige lån til kvalitetsfondsprojekterne bliver indfriet af
salgsindtægterne fra de ledige hospitalsmatrikler og egenfinansieringen
Budget 2015
138
6.3
Leasing
Leasing
Budgettet skal indeholde oplysninger om regionens forventede finansielle leasinggæld og leasingydelsernes
belastning af budgettet.
Den finansielle leasinggæld vil primo 2015 være på 27,5 mio. kr., når det er forudsat, at der ikke er behov for
leasingrammen på de 145 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr i 2014.
I budgettet for de centrale leasingydelser er der i 2015 afsat 0,3 mio. kr. til betaling af restværdien på en ældre
leasingaftale om it-udstyr. De centrale leasingydelser er budgetteret under Sundhedsområdet.
Leasingydelser på centrale leasingaftaler i budget 2015 og budgetoverslag 2016-2018
Mio. kr. 2015 p/l
1. It-udstyr og trykkeriudstyr
2. leasingrammer på i alt 822,4 mio. kr.
-Leasingramme 118,1 mio. kr. til indkøb 2015
Leasingydelser i alt
Regnskab
2013
0,8
Budget
2014
0,5
Budget
2015
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,3
Budgetoverslagsår
2016
2017
2018
0,0
0,0
0,0
17,9
0,0
0,0
0,0
0,0
17,9
17,9
24,7
0,0
0,0
0,0
42,6
17,9
24,7
47,1
0,0
0,0
89,7
For at sikre balance i regionens investeringsplan for 2015-2023, vil der i perioden 2015-2019 årligt blive etableret
leasingrammer, der samlet vil være på 822,4 mio. kr. Den første leasingydelse på leasingrammen, som bliver
etableret til indkøb i 2015, kommer i 2016, da indkøbet er forudsat afsluttet ultimo 2015. Der vil i 2016 være
leasingydelser på i alt 17,9 mio. kr. stigende til forventeligt 89,7 mio. kr. i 2018.
Med afdrag på 0,3 mio. kr. og en ny leasingaftale i 2015 på 118,1 mio. kr., så vil leasinggælden ultimo 2015 blive på
145,3 mio. kr., såfremt leasinggælden primo 2015 er 27,5 mio. kr.
6.4
Likviditet
I det følgende gennemgås forudsætningerne for likviditetsbudgetteringen i 2015. Der sondres mellem to begreber:
Ultimo likviditet: kassebeholdningen ved månedsskiftet.
(Den sidste dag i måneden er det månedlige likvide lavpunkt, da lønnen netop er betalt og bloktilskuddet indbetales
første hverdag i måneden.)
Gennemsnitslikviditet: gennemsnittet for den daglige saldo over de seneste 365 dage, også kaldet for
kassekreditreglen.
(I lånebekendtgørelsen for regionerne fremgår det af § 8, at gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de
daglige saldi for de likvide aktiver, skal være positiv. Dette kaldes for kassekreditreglen.)
6.4.1 Ultimo likviditet
Tabellen viser den forventede udvikling i likviditeten fra Regnskab 2013 frem til udgangen af 2015. Der arbejdes
med 2 scenarier:
Scenarie 1:
Scenarie 2:
Budget 2015
Budgetoverførslerne påvirker ikke likviditeten (det samme overføres fra år til år)
Inkluderer et fuldt forbrug af budgetoverførslerne i 2014.
139
Likviditet
Forventet ultimo likviditet for 2014 og 2015
Likvid effekt, mio. kr.
Primo beholdning 2014 jf. regnskab 2013
Scenarie 1
881,3
Scenarie 2
881,3
-338,6
5,9
-6,0
-726,5
-31,1
-2,8
146,3
688,8
146,3
267,3
-187,1
-38,2
-1,3
462,3
-187,1
-38,2
-1,3
40,8
Budget 2014
Sundhedsområdet
Socialområdet
Regional Udvikling
Øvrige effekter
Kvalitetsfondsindtægter for tidligere år (DNV-Gødstrup)
Forventet ultimo beholdning 2014
Budget 2015
Sundhedsområdet
Socialområdet
Regional Udvikling
Forventet ultimo beholdning 2015
Note: + = indestående, - = kassetræk
Ultimo likviditeten forventes at være på 40,8 til 462,3 mio. kr. ved udgangen af 2015. De enkelte elementer i
tabellen gennemgås i det følgende.
Ultimo likviditeten for 2014
Budget 2014
Budgetvedtagelsen for 2014 indebærer et samlet likviditetsforbrug på 338,8 mio. kr., fordelt med -338,6 mio. kr. på
sundhedsområdet, 5,9 mio. kr. på socialområdet og -6,0 mio. kr. for regional udvikling.
Scenarie 2 indeholder udover budgetvedtagelsen samtlige godkendte bevillingsændringer pr. 30. juni 2014. Den
væsentligste bevillingssag har været overførslerne fra 2013 til 2014 af uforbrugte drifts- og anlægsmidler.
På sundhedsområdet blev der overført uforbrugte anlægsmidler på 386,6 mio. kr. Derudover er der yderligere
reguleringer for 1,2 mio. kr. I alt 387,8 mio. kr.
På socialområdet blev der overført merforbrugte driftsmidler for 11,0 mio. kr., og uforbrugte anlægsmidler på 26,0
mio. kr.
På området for regional udvikling blev der overført merforbrugte anlægsmidler for 3,2 mio. kr.
Øvrige effekter
Kvalitetsfondsindtægterne for udgifterne afholdt til kvalitetsfondsprojektet i Vest-Gødstrup i 2010 til 2013 på i alt
146,3 mio. kr. forventes refunderet inden udgangen af 2014. Udbetalingsanmodningen for Vest afventer en endelig
godkendelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse af kvalitetsfondsprojektets udgiftsprofil, som forventes
at ske inden udgangen af 2014.
Ultimo likviditeten for 2015
Budget 2015
Budgetvedtagelsen for 2015 indebærer et samlet likviditetsforbrug på 226,5 mio. kr., fordelt med -187,1 mio. kr. på
sundhedsområdet, -38,2 mio. kr. på socialområdet og -1,3 mio. kr. for regional udvikling i henhold til pengestrømsopgørelsen.
Budget 2015
140
Likviditetsmodellen
6.4.2 Likviditetsmodellen
Der benyttes en bogføringsmodel til at simulere den fremtidige udvikling i likviditeten jf. de to beskrevne scenarier.
Bogføringsmodellen tager udgangspunkt i bogføringsmønstret i 2013 fordelt på løn, bloktilskud, kommunale
betalinger, nære sundhedstilbud, anlæg, rente, lån og øvrige udgifter.
Der arbejdes med to scenarier til udarbejdelse af skøn for gennemsnitslikviditeten, baseret på de af regionsrådet
afgivne bevillinger.
Begge scenarier viser den likviditet regionen vil have, målt efter kassekreditreglen, når alle vedtagne beslutninger i
budgettet er gennemført, herunder at der ikke er merforbrug på driften samt at de øvrige forudsætninger i
budgettet holder, inklusive de forudsatte låneoptag.
Scenarie 1 (budget ekskl. overførsler):
Scenariet baseres på, at budgetniveauerne i henhold til økonomiaftalen overholdes. Det vil sige, at det
forudsættes at overførsler ind i året også overføres ud igen.
Scenarie 2 (budget inkl. anlægsoverførsler):
Medregner et fuldt forbrug af anlægsoverførslerne i 2014 (får først reel effekt på gennemsnitslikviditeten i 2015).
6.4.3 Gennemsnitslikviditeten
Gennemsnitslikviditeten beregnes som gennemsnittet af den daglige saldo over et år.
Gennemsnitslikviditeten forventes at være på 1.200 – 1.500 mio. kr. ved udgangen af 2015.
Den forventede udvikling i likviditeten for 2015
Gennemsnitslikviditet 2015 (mio. kr.)
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
Primo
31/1
28/2
31/3
30/4
31/5
30/6
31/7
2015 Scenarie 1
31/8
30/9
31/10
30/11
31/12
2015 Scenarie 2
Gennemsnittet er stigende ind i 2. kvartal 2015 på grund af de uforbrugte bevillinger i 2013. Ved udgangen af 2015
forventes gennemsnitslikviditeten at have en nedadrettet tendens som følge af likviditetsforbruget i 2014 på
sundhedsområdet.
Den væsentligste risiko for likviditetsberegningen er overholdelse af driftsrammerne.
I scenarie 1 er der intet forbrug af budgetoverførsler fra tidligere år.
Scenarie 2 tager udgangspunkt i at overførslerne af uforbrugte midler fra 2013, bruges fuldt ud i 2014.
Overførslerne af uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) fra år til år, som tidligere har haft en stor positiv effekt på
gennemsnitslikviditeten, forventes at være aftagende fremover. Der har siden 2010 været et fald i de uforbrugte
anlægsmidler fra år til år. Det skyldes, at mange anlægsprojekter er i byggefasen, frem for i projekteringsfasen
hvor det er sværere at estimere tidspunktet for likviditetsforbrug.
Budget 2015
141
Likviditetsmodellen
6.4.4 Gennemsnitslikviditeten pr. indbygger
Budgetloven medfører at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan iværksætte ekstraordinære økonomiske
opfølgninger, hvis en regions gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen falder til under 1.000 kr. pr.
indbygger.
Indbyggertallet for Region Midtjylland forventes at stige med 5.174 personer, til 1.282.712 personer i henhold til
Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsudmelding for 2015. Grafen viser den forventede gennemsnitslikviditet
opgjort pr. indbygger.
Scenarie 2, med et forbrug af alle anlægsoverførsler i 2014, vil medføre at grænsen for likviditet pr. indbygger
kommer under 1.000 kr. ved udgangen af 2015.
Gennemsnitslikviditet pr. indbygger (kr.)
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
Primo
31/1
28/2
31/3
30/4
Grænse
31/5
30/6
2015 scenarie 1
31/7
31/8
30/9
31/10
30/11
31/12
2015 scenarie 2
Den gennemsnitlige likviditet ved udgangen af 2015 forventes at være omkring 1.100 kr. pr. indbygger. Dermed vil
regionen være over grænsen på 1.000 kr. pr. indbygger.
Budget 2015
142
6.5
Finansiering
Finansiering
6.5.1 Kort om regionernes finansiering
Regionens finansielle indtægter består af et statsligt bloktilskud, kommunale udviklingsbidrag og
aktivitetsafhængige bidrag fra stat og kommuner. Regionens sociale tilbud og specialundervisningstilbud
finansieres gennem takstbetalinger fra kommunerne. Lovgrundlaget for regionernes finansiering findes dels i
”Lov om regionernes finansiering”, dels i ”Lov om social service”.
Finansieringskredsløb
Regionernes finansiering er opdelt i tre adskilte kredsløb. Der må som hovedregel ikke overføres beløb mellem de tre
finansieringskredsløb – hverken udgifter eller indtægter. Dog modtager regionerne via bloktilskuddet til sundhed et beløb, som
er øremærket til varetagelse af særlige administrative opgaver på social- og specialundervisningsområdet. Beløbet skal i henhold
til ”Budget- og regnskabssystem for regioner” overføres fra finansieringskredsløbet for Sundhed (konto 1) til
finansieringskredsløbet for Social og Specialundervisning (konto 2).
Hovedprincipperne for de forskellige indtægtstyper kan opsummeres således:
•
Det statslige bloktilskud udgør størstedelen af de regionale indtægter inden for finansieringskredsløbene for
Sundhed og Regional Udvikling. Størrelsen af bloktilskuddet fastlægges ved årlige økonomiforhandlinger
mellem Danske Regioner og regeringen. Økonomiaftalen skal være indgået senest 15. juni året før budgetåret.
Bloktilskuddet til sundhedsområdet tildeles regionerne dels som et basisbeløb dels efter henholdsvis
aldersbestemt og socioøkonomisk udgiftsbehov. Bloktilskuddet til Regional Udvikling tildeles efter
henholdsvis strukturelt og demografisk udgiftsbehov.
•
Det kommunale udviklingsbidrag udgør et fast beløb pr. indbygger i kommunerne i regionen. Størrelsen af de
kommunale bidrag fastlægges efter forhandlinger mellem region og kommuner i Kontaktudvalget.
•
De aktivitetsafhængige bidrag stammer dels fra kommunerne og dels fra staten. Det kommunale
aktivitetsafhængige bidrag har karakter af medfinansiering, idet bopælskommunen for hver efterspurgt
sundhedsydelse bidrager med tilskud til regionen. Det statslige aktivitetsafhængige tilskud har karakter af en
pulje, der fordeles på forhånd. Der ydes således kun statsligt tilskud indtil et bestemt på forhånd fastlagt
aktivitetsniveau.
Budget 2015
143
Finansiering
6.5.2 Finansieringskredsløb for Sundhed
De finansielle indtægter og budgetterede låneoptag inden for finansieringskredsløbet for Sundhed fremgår af
nedenstående tabel. De finansielle indtægter er budgetteret til det niveau, der er aftalt med regeringen. De
forskellige finansieringskilder beskrives i de følgende afsnit.
Finansielle indtægter og låneoptag
Mio. kr. 2015-p/l
Regnskab
2013
Budget
2014
Budget
2015
Finansielle indtægter
1. Statsligt bloktilskud inkl. DUT
18.205,4
18.333,6
2. Adm. opgaver vedr. Socialområdet*
-1,0
-1,0
-1,9
3. Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag
594,0
282,3
282,1
4.223,7
4.195,5
4.202,5
4. Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag
5. Satspulje psykiatri
6. Kompensationsordning vedr. ny lovgivning om kommunal med
finansiering
I alt (faste priser)
18.561,4
51,0
83,5
82,6
81,2
23.105,6
22.893,0
23.176,3
Låneoptag, likviditetstilskud m.v.
7. Lån vedr. refinansiering af afdrag
8. Lån til Indfrielse af hypotek banklån
9. Lån til anlæg
10. Lån til akuthospitaler
11. Lån til energisparende projekter i Silkeborg
Lån i alt
Finansiering vedr. Sundhed i alt
163,2
269,6
217,2
27,5
6,3
303,3
217,2
163,2
23.408,9
23.110,1
23.339,5
*I 2015 indeholder beløbet desuden en DUT-regulering på 0,9 mio. kr.
De finansielle indtægter er fra 2014 til 2015 forhøjet med 283,3 mio. kr. (2015-p/l). Ændringen i de finansielle
indtægter kan opdeles i 6 hovedelementer:
•
•
•
•
•
•
En stigning på 101 mio. kr. fra realvækst i økonomiaftalen
En stigning på 146 mio. kr. fra øget bloktilskud til anlæg i økonomiaftalen
En stigning på 16 mio. kr. fra stigning i bloktilskud som følge af fald i anlægsindtægter
En stigning på 51 mio. kr. fra satspuljeaftalen om psykiatrien
En reduktion på 19 mio. kr. fra ændringer i fordelinger vedr. bloktilskud og kommunal medfinansiering.
En reduktion på 22 mio. kr. fra DUT-reguleringer på lov- og cirkulæreprogrammet
Statsligt bloktilskud
Den væsentligste finansieringskilde for regionerne er det statslige bloktilskud til sundhedsområdet. Tilskuddet
fastsættes som det foregående års tilskud korrigeret for den forventede pris- og lønudvikling i den regionale
sektor, korrigeret for regionale mereller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen
mellem staten, kommunerne og regionerne.
Jævnfør ”Lov om regionernes finansiering” fordeles bloktilskuddet til sundhed mellem regionerne på grundlag af
deres andel af det samlede udgiftsbehov. En regions udgiftsbehov er sammensat af følgende:
1.
2.
3.
Et basisbeløb på 100 mio. kr.
Regionens aldersbestemte udgiftsbehov (77,5 %)
Regionens socioøkonomiske udgiftsbehov (22,5 %)
I 2015 modtager Region Midtjylland 18.561,4 mio. kr. i bloktilskud til finansiering af sundhedsområdet.
Bloktilskuddet udgør ca. 80 % af den samlede finansiering af sundhedsområdet.
Region Midtjyllands andel af det statslige bloktilskud på sundhedsområdet falder med 0,01 % fra 21,35 % i 2014 til
21,34 % i 2015, hvilket betyder, at regionens bloktilskud reduceres med ca. 9,8 mio. kr. Ændringen skyldes en
kombination af en stigning i det socioøkonomiske og et fald i det aldersbestemte udgiftsbehov. Faldet i det
aldersbestemte udgiftsbehov skyldes, at Region Midtjyllands andel af den samlede befolkning er faldet.
Budget 2015
144
Finansiering
Bloktilskud vedrørende særlige administrative opgaver
I bloktilskuddet til sundhedsområdet indgår de midler, som regionerne skal have tilført for at varetage særlige
administrative opgaver på social- og specialundervisningsområdet. De særlige administrative opgaver omfatter
udarbejdelse af rammeaftale med videre. Beløbet skal ifølge ”Budget- og regnskabssystem for regioner” overføres
til social- og specialundervisningsområdet. Beløbet er i 2015 på 1,9 mio. kr.
Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag
Staten yder et aktivitetsafhængigt bidrag til regionernes sundhedsvæsen. Det statslige aktivitetsafhængige
bidrag har karakter af en pulje. Der ydes således kun statsligt bidrag indtil et bestemt på forhånd fastlagt
aktivitetsniveau.
Midlerne fra den statslige aktivitetspulje går til finansieringen af al somatisk hospitalsbehandling, der foregår
ambulant eller under indlæggelse, og som finansieres af en region ved egne eller fremmede hospitaler, på private
klinikker, udvalgte behandlinger i speciallægepraksis med videre.
Den statslige aktivitetsafhængige pulje udgør på landsplan 1.322 mio. kr. i 2015. Region Midtjyllands andel er af
Danske Regioner skønnet til 282,1 mio. kr. Dette udgør 1,2 % af den samlede finansiering af sundhedsområdet.
Udbetalingen af den statslige aktivitetspulje omlægges fra fuld a conto-udbetaling primo 2015 til en løbende
udbetaling i tilknytning til bloktilskuddet. Aktivitetspuljen opgøres endeligt i forhold til den faktiske aktivitet i 2015
med udgangen af 1. kvartal 2016. Udbetaling af hele puljen er betinget af, at regionen realiserer økonomiaftalens
forudsætninger om aktivitets- og produktivitetsudvikling.
Den statslige aktivitetspulje udbetales med 40 % af DRG-værdien. Det betyder, at der samlet set skal leveres
aktivitet svarende til en værdi, der er højere end regionens andel af den samlede aktivitetsafhængige pulje. Det er
skønnet, at Region Midtjyllands puljeandel på 282,1 mio. kr. svarer til en aktivitet til en værdi af 762,6 mio. kr. målt i
DRG-værdi. Denne aktivitet ligger udover regionens baseline/måltal. Aktivitetsforudsætningerne er yderligere
beskrevet i afsnit 2.1.4 Ydelser.
DRG-systemet og aktivitetsafhængig finansiering
DRG-systemet er et ”casemix-system”. Det vil sige et system, som gør det muligt at inddele patienter i klinisk relevante grupper,
blandt andet på baggrund af diagnose og behandling. DRG-systemet anvendes i Danmark til at foretage afregning mellem
regioner, når en patient modtager mindre specialiseret behandling uden for bopælsregionen. DRG-systemet indgår endvidere
som et væsentligt element i den aktivitetsafhængige finansiering.
DRG-systemet anvender DRG-takster, som er takster for de stationære patienter, og DAGS-takster, som er takster for de
ambulante patienter. Grundlaget for taksterne er hospitalernes regnskaber og registreringer af hospitalernes aktivitet.
Hospitalernes regnskaber fordeles i såkaldte fordelingsregnskaber. Her fordeles de forskellige udgifter til de relevante
afdelinger, hvorefter de sammenholdes med den registrerede aktivitet. På baggrund heraf, findes de gennemsnitlige DRG- og
DAGS -takster. Taksterne er et udtryk for den gennemsnitlige pris for at udføre en behandling på et hospital.
Anvendelsen af DRG-takster og hospitalernes faktiske registreringer af den gennemførte aktivitet gør det muligt at opgøre
hospitalernes produktion i kroner. I Økonomiaftalen for 2015 er det aftalt, at regionerne skal levere en produktion på i alt 70.093
mio. kr. målt i DRG-værdi. For Region Midtjylland svarer det til et niveau på ca. 14,9 mia. kr. Hvis regionen opfylder
produktionskravet, vil indtægterne fra den statslige aktivitetsafhængige finansiering udgøre ca. 282,1 mio. kr.
Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag
Bopælskommunen betaler til bopælsregionen en andel af regionens udgifter pr. ydelse, der er leveret efter
sundhedslovens § 60-69 og 71 (sygesikring), sundhedslovens afsnit VI (behandling på sygehuse) samt en andel af
udgiften til genoptræning, der er ydet under indlæggelse på sygehus til patienter fra kommunen.
Det kommunale aktivitetsafhængige bidrag har karakter af medfinansiering, idet bopælskommunen for hver
efterspurgt sundhedsydelse bidrager med tilskud til regionen.
Den kommunale medfinansiering er som følger (2015-p/l):
•
34 % af DRG-taksten ved stationær sygehusbehandling (maks. 14.621 kr. pr. indlæggelse).
•
34 % af DAGS-taksten ved ambulant sygehusbehandling (maks. 1.442 kr. pr. besøg).
•
70 % af udgiftsniveauet ved genoptræning.
•
60 % af sengedagstaksten ved stationær psykiatrisk behandling (maks. 8.458 kr.).
Budget 2015
145
Finansiering
•
30 % af besøgstaksten ved ambulant psykiatrisk behandling.
•
34 % af taksten for behandling hos praktiserende speciallæger (maks. 1.442 kr. pr. ydelse).
•
10 % af bruttohonorarer på grundydelser og ydelser vedrørende socialmedicinsk samarbejde hos alment
praktiserende læger.
•
10 % af taksten pr. ydelse for behandling hos tandlæger.
•
10 % af taksten pr. ydelse for behandling hos fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer samt
fodterapeuter.
Der budgetteres med indtægter på i alt 4.202,5 mio. kr. fra kommunalt aktivitetsafhængige bidrag også kaldet
kommunal medfinansiering. Dette er samtidig indtjeningsloftet for den kommunale medfinansiering. Dette udgør
18 % af den samlede finansiering af sundhedsområdet.
Kompensationsordning i forbindelse med ændring af lov om kommunal medfinansiering
Kompensationsordning i forbindelse med ændring af lov om kommunal medfinansiering tilfører Region Midtjylland
81 mio. kr. Kompensationsordningen er midlertidig og har som formål at neutralisere de beregnede byrdemæssige
virkninger hos regionerne ved ændring af lov om kommunal medfinansiering (lov nr. 608 af 14. juni 2011).
Låneoptag
Finansieringen af sundhedsområdet i 2015 omfatter låneoptag på 163,2 mio. kr. Samtlige lån, der optages i 2015,
er beskrevet i afsnit 6.2.
Budget 2015
146
Finansiering
6.5.3 Finansieringskredsløb for Social og Specialundervisning
Fra 1. januar 2007 skal alle omkostninger på Social- og Specialundervisningsområdet afholdes af kommunerne,
hvad enten der er tale en kommunal, en regional eller en privat løsning. Eneste undtagelser/modifikationer er:
•
•
•
•
VISO og Den Uvildige Konsulentfunktion, der er statsfinansierede.
Enkelte særlige administrative funktioner, der er pålagt regionerne. Disse udgifter er finansieret ved et
bloktilskud.
Reglerne om statslig refusion af kommunale udgifter i § 176 i ”Lov om social service” (de meget dyre sager,
udgifter til udlændinge og en række enkeltområder).
Objektiv finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.
Regionens indtægter på Social- og Specialundervisningsområdet er driftsindtægter og dermed ikke en del af de
finansielle indtægter. Da indtægterne fra kommunernes takstbetalinger udgør langt den overvejende del af
finansieringen af aktiviteterne på Social- og Specialundervisningsområdet gives i det følgende nogle kortfattede
bemærkninger til takstfastsættelsen. Dernæst gives en kort beskrivelse af det bloktilskud, som regionen modtager
vedrørende Social og Specialundervisning.
I ”Lov om social service” og i bekendtgørelse om rammeaftaler med videre på det sociale og på det almene
ældreområde fastsættes reglerne om redegørelser og rammeaftaler.
I redegørelserne skal kommunalbestyrelserne beskrive deres behov for sociale tilbud og almene ældreboliger i
regionen. Redegørelserne er udgangspunktet for de drøftelser, der skal være om udarbejdelsen af
rammeaftalerne.
Kommunalbestyrelserne i en region skal sammen med regionsrådet i regi af rammeaftalen fastlægge antallet af
og indholdet i de sociale tilbud og almene ældreboliger, som regionsrådet skal stille til rådighed. Rammeaftalen
skal ligeledes fastlægge omfanget af en kommunalbestyrelses forpligtigelser til at stille sociale tilbud og almene
ældreboliger, der er overtaget af kommunen, til rådighed for andre kommuner i regionen og vilkårene herfor.
Herudover skal der udarbejdes udviklingsplaner for store tilbud med over 100 pladser.
I relation til budgetlægningen er der væsentlige forudsætninger på Social- og Specialundervisningsområdet, som
fastlægges i forbindelse med processen omkring udarbejdelse af rammeaftalerne. Det drejer sig om
dimensioneringen af området, det vil sige antallet af pladser, serviceniveau samt takstfastsættelsen og dermed
den økonomi, der vil være til rådighed på de enkelte tilbud.
Rammeaftalen skal være indgået senest den 15. oktober 2014, mens Budget 2015 skal være vedtaget senest den 1.
oktober 2014. Der er således et tidsmæssigt problem og en afhængighed i relation til indgåelse af rammeaftaler og
vedtagelse af budgettet.
Specifikation af takstindtægterne fra kommunerne
Mio. kr.
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
Specialområdernes driftsudgifter (løn og øvrig drift)
954,1
974,3
Forrentning af materielle anlæg/likviditet (Øvrig drift)
9,7
8,3
Hensættelse tjenestemandspensioner
5,5
4,7
23,0
23,3
6,8
7,1
Afskrivninger investeret kapital (materielle anlæg)
Pulje til udvikling og dokumentation af kvalitet
Tilsyn med de sociale tilbud m.v.
Indtægt vedr. direkte og indirekte administration
Takstindtægter i alt
1.310,2
3,0
4,7
41,5
43,5
1.043,5
1.065,8
Langt størstedelen af takstindtægterne medgår til finansiering af specialområdernes driftsudgifter på 974,3 mio.
kr., dernæst følger takstindtægterne til finansiering af den direkte administration (staben for Social- og
Specialundervisningsområdet) og indirekte administration (generel ledelse og administration, løn-, regnskabs- og
it-funktioner med videre).
Til finansiering af udviklings- og dokumentationspuljen samt tilsyn med de sociale tilbud skønnes takstindtægter
på 11,8 mio. kr.
Budget 2015
147
Finansiering
Endelig er der indregnet indtægter til finansiering af afskrivning og forrentning af den anvendte kapital (de
materielle anlægsaktiver, som er bundet i bygninger og udstyr på tilbuddene og likviditetstræk) samt hensættelse
til tjenestemandspensioner. Der er forudsat 4,7 mio. kr. vedrørende hensættelse til tjenestemandspensioner, 23,3
mio. kr. til afskrivninger og 8,3 mio. kr. for forrentning.
Jævnfør ”Lov om regioner m.v.” er det en forudsætning, at regionerne som udgangspunkt ikke afholder
nettoudgifter på socialområdet. Her er det kommunerne, som har finansieringsansvaret. I bloktilskuddet fra
sundhed indgår et beløb, som regionerne modtager for at kunne afholde udgifterne vedrørende særlige
administrative opgaver. Region Midtjyllands andel til socialområdet er på 1,9 mio. kr.
Budget 2015
148
Finansiering
6.5.4 Finansieringskredsløb for Regional Udvikling
Finansieringsgrundlaget for aktiviteterne under Regional Udvikling er sammensat som følger:
Finansiering vedrørende Regional Udvikling
Mio. kr. 2015-p/l
Regnskab
Budget
Budget
2013
2014
2015
461,7
454,7
457,3
Kommunalt udviklingsbidrag
163,9
163,0
162,9
I alt (faste priser)
625,7
617,6
620,2
De finansielle indtægter på udviklingsområdet stiger fra 2014 til 2015 med 2,6 mio. kr. (2015-p/l). Ændringen i de
finansielle indtægter kan opdeles i tre hovedelementer:
•
Regional Udviklings bloktilskud er reduceres med 3,5 mio. kr. som følge af for høj p/l i tidligere år.
•
Som følge af ændringer i bloktilskuddet øges budgettet med 3,9 mio. kr.
•
Ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet og øvrige reguleringer øger budgettet med 2,4 mio.
kr.
Det statslige bloktilskud til Regional Udvikling fordeles på baggrund af regionens demografiske udgiftsbehov og
regionens strukturelt betingede udgiftsbehov.
Det samlede bloktilskud til regionerne vedrørende Regional Udvikling i 2015 er fastlagt til 2.286 mio. kr. Region
Midtjylland modtager 457,3 mio. kr., hvilket svarer til 74 % af den samlede finansiering af udviklingsområdet.
Kommunalt udviklingsbidrag
Udviklingsbidraget udgør et fast beløb pr. indbygger i regionens kommuner. Bidraget er fastsat i ”Lov om
regionernes finansiering” til 100 kr. pr. indbygger i 2003-p/l. Udviklingsbidraget kan maksimalt udgøre 200 kr. pr.
indbygger i 2003-p/l. Udgangspunktet for bidragsfastsættelsen svarer til 127 kr. for 2015 efter pris- og
lønfremskrivning (2015 p/l).
Størrelsen af det kommunale grundbidrag fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i Kontaktudvalget mellem
regionen og kommunerne. Hvis regionsrådet skal gennemføre en forhøjelse af grundbidraget i forhold til niveauet
fra året før (reguleret med den forventede pris- og lønudvikling) forudsætter det, at mindst 1/3 af de kommunale
repræsentanter i Kontaktudvalget er enige i forhøjelsen. I Budget 2015 er grundbidraget fastholdt på det
lovfastsatte minimum.
Provenuet fra det kommunale grundbidrag udgør i alt 162,9 mio. kr. og udgør dermed 26 % af den samlede
finansiering af udviklingsområdet.
Budget 2015
149
Budget 2015
Finansiering
150
Bevillings- og
kompetenceregler
Budget 2015
151
7
7.1 Indledning
I det følgende præsenteres Region Midtjyllands politisk vedtagne bevillings- og kompetenceregler.
Bevillings- og kompetencereglerne beskriver væsentlige kompetenceregler i forhold til Region Midtjyllands
budgetlægning og den økonomiske forvaltning af afgivne bevillinger.
7.2 Kompetenceregler for budget og forvaltning af afgivne bevillinger
Nedenfor vises væsentlige kompetenceregler i forhold til Region Midtjyllands budgetlægning og den økonomiske
forvaltning af afgivne bevillinger. Bemærkninger til de enkelte kompetencedelegeringer følger nedenfor.
Kompetenceregler i forhold til budget og den økonomiske forvaltning af afgivne bevillinger
B = besluttende instans
I = indstillende instans
A. Generelle kompetenceregler
1. Fastlæggelse af budgetprocedurer
2. Fastlæggelse af budgetrammer
3. Fastlæggelse af bevillingsniveauer
4. Vedtagelse af års- og flerårsbudget
B. Bevillingsafgivelse
5. Afgivelse af bevillinger og tillægsbevillinger
6. Udmøntning af rammebevillinger til anlæg
Til anlægsprojekter med en totaludgift på 10 mio. kr.
og derover
Til anlægsprojekter med en totaludgift på under 10
mio. kr.
C. Bevillingsadministration og –kontrol
7. Procedurer for bevillingskontrol
8. Politisk kontrol med afgivne bevillinger
9. Den almindelige forvaltning inden for budgetterne
Regionsråd
Forretningsudvalg
Administration
B
B
B
B
I
I
I
I
I
I
B
I
I
B
I
I
B (note 1)
B
B
I
I
I
B
Note 1: Rammebevillinger til anlægsprojekter under 10 mio. kr. kan udmøntes af den enkelte bevillingshaver.
7.3
Generelle kompetenceregler
Forretningsudvalget fastlægger procedurer og tidsplan for vedtagelsen af det kommende års budget inden for
reglerne af Budget- og regnskabssystem for regioner. Forretningsudvalget udmelder budgetrammer for det
kommende budgetår.
Regionsrådet er den bevillingsafgivende myndighed. Regionsrådet træffer beslutning om bevillingsniveauet og
fastlægger dermed den dispositionsfrihed, som er overladt bevillingshaveren i forvaltningen af det pågældende
område på regionsrådets vegne. Regionsrådet vedtager års- og flerårsbudgettet med de oversigter, som er
fastlagt i Budget- og regnskabssystem for regioner.
Bevillingsafgivelse
Bevillinger i årsbudgettet fastlægges i bevillingsoversigten og investeringsoversigten. De materielle vilkår for
bevillingernes anvendelse fastlægges endvidere i budgetbemærkningerne. Det er alene regionsrådet, som kan
afgive bevillinger og flytte midler mellem afgivne drifts- og anlægsbevillinger.
De poster på årsbudgettet, hvortil regionsrådet har taget bevillingsmæssig stilling, udgør den bindende regel for
det næste års regionale forvaltning. Udgifter og indtægter, der ikke er bevilget i årsbudgettet, må ikke
afholdes/erhverves før regionsrådet har meddelt den fornødne bevilling. Foranstaltninger ved lov eller anden
bindende regel kan om fornødent iværksættes uden regionsrådets forudgående bevilling. Bevillingen må i sådanne
tilfælde snarest indhentes.
I efteråret 2012 har Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabsudvalg drøftet tekniske forhold i
regionernes budgetsystem med relevans i forhold til indførelse af budgetlovgivningen.
Budget 2015
152
Særligt har udvalget foretaget en vurdering af muligheden for at kunne budgettere med generelle reserver på
sundhedsområdet. Dette arbejde har medført en ændring i Budget- og regnskabssystem for regioner af 19, juni
2013, som betyder, at der i den pågældende regions årsbudget nu er adgang til at budgettere med generelle
reserver på sundhedsområdet, der maksimalt udgør 1 % af de budgetterede nettoserviceudgifter til sundhed i den
enkelte region,
I bevillingsoversigten og investeringsoversigten fastlægges bevillingsniveauet og den beløbsmæssige størrelse af
bevillingen. Ved bevillingsafgivelsen indgår også de oplysninger og bemærkninger, som er givet i tilknytning til
bevillingen, som en del af de materielle vilkår for bevillingsafgivelsen.
Oversigt over bevillingsniveauer (driftsbevillinger) i budgettet for Region Midtjylland er gengivet i forlængelse af
nærværende bevillingsregler. Bevillingsstrukturen indebærer, at Region Midtjylland anvender den mulighed for at
afsætte brede bevillingsrammer, som er beskrevet i Budget- og regnskabssystem for regioner, og at de afgivne
udgifts- og omkostningsbevillinger som hovedregel har en stab/et driftsområde som endelig bevillingshaver. For
tværgående reserver står direktionen som bevillingshaver.
Udgifterne/omkostningerne til sektorområdernes administration ifølge Budget- og regnskabssystem for regioner
skal afholdes på de respektive hovedkonti, dvs. administration af Sundhedsområdet på hovedkonto 1,
administration af Social og Specialundervisningsområdet på hovedkonto 2 og Regional Udvikling på hovedkonto 3.
Fællesadministrative udgifter afholdes på hovedkonto 4. I henhold til Region Midtjyllands organisationsplan er
administrationens organisatoriske og ledelsesmæssige opbygning imidlertid ikke sammenfaldende med hovedkontostrukturen. Eksempelvis varetager Psykiatri og Social både opgaver som konteres på hovedkonto 1 og 2. Det
samme er tilfældet på kvalitetsområdet. Beslutninger om organisation og ledelse af administrationen har ikke
betydning for, hvilket finansieringskredsløb de enkelte delområder skal belaste.
Den enkelte bevillingshaver har således pligt til, inden for de bevillingsmæssige og materielle forudsætninger, at
disponere således, at bevillingsområdets aktivitet og styring tilrettelægges hensigtsmæssigt ud fra en samlet
vurdering. Det præciseres i budgetbemærkningerne, hvilke materielle forudsætninger der styres efter.
7.4
Afrapportering
Afrapporteringen af regionens økonomiske forhold (økonomirapporteringen) i forhold til regionens administrative
og politiske ledelse vil som hovedregel ske på bevillingsniveau. For områder, hvor større indtægtsposter er
indeholdt i de afgivne nettobevillinger, er der dog en særskilt forpligtigelse til at følge og rapportere på udviklingen
i disse.
Der udarbejdes løbende forskellige typer af afrapporteringer til regionsrådet. Tidsplanen forelægges forretningsudvalget primo året. Til regionsrådets sidste møde i december forelægges en vurdering af forventet regnskab for
budgetåret med henblik på afsluttende tillægsbevillinger.
7.5
Anlægsbevillinger
Region Midtjyllands byggeregulativ fastsætter retningslinjerne for hvorledes byggesager, påbegyndes,
planlægges, besluttes og styres. Regulativet er gældende for alle byggesager med en anlægsbevilling.
I Region Midtjylland har regionsrådet mulighed for at afsætte rammebevillinger til mindre investeringer af en
nærmere angiven art. Regionsrådet skal altid godkende rammebevillingens formål og anvendelsesområde.
Dermed gives mulighed for, at tidsmæssige forskydninger i anvendelsen af rådighedsbeløb kan håndteres inden
for det samlede afsatte rådighedsbeløb for budgetåret, uden at dette skal forelægges og godkendes politisk.
Indenfor anlægsarbejder, som indebærer en samlet anlægsudgift på mindre end 10 mio. kr., har den enkelte
bevillingshaver bemyndigelse til at fastsætte den nærmere fordeling af de af regionsrådet afsatte
rammebevillinger.
Anlægsarbejder, som indebærer en samlet anlægsudgift på mere end 10 mio. kr., optræder med særskilte
rådighedsbeløb på investeringsoversigten. Anlægsarbejder med en totaludgift på mere end 10 mio. kr. skal altid
bevilges særskilt af regionsrådet.
I løbet af budgetåret påhviler der bevillingshaver en pligt til at afrapportere forventede mer- og mindreforbrug i
forhold til de afsatte rådighedsbeløb. I forbindelse med denne afrapportering skal bevillingshaveren endvidere
redegøre for større ændringer i byggetakten på bevilgede anlægsprojekter.
Budget 2015
153
Anlægsarbejder, der afsluttes med et merforbrug i forhold til de af regionsrådet afgivne bevillinger, vil få
merforbruget overført til bevillingshaverens driftsbudget.
Anlægsbevillinger afgives brutto. I det omfang, anlægsprojekter søges (delvist) finansieret gennem erhvervelse af
indtægter, skal der eksplicit søges om indtægtsbevilling ved regionsrådet.
Lån til finansiering af anlægsbevillinger afgives som hovedregel i forbindelse med budgetbehandlingen i
regionsrådet, men de kan principielt afgives i løbet af budgetåret. Regionens låneoptag indgår dels som en del af
regionens samlede finansiering (i henhold til regionernes lånebekendtgørelse), dels kan der blive optaget lån til
øremærkede forhold (f.eks. puljer til investeringer i apparatur på sundhedsområdet).
I forbindelse med ændringen af rådighedsbeløbenes pris- og lønniveau i det nye budgetår og frem, er de af
regionsrådet afgivne bevillinger ændret med et tilsvarende beløb.
7.6 Investeringsaktiviteter under Social og specialundervisningsområdet
Investeringsudgifter på Social og Specialundervisningsområdet søges finansieret af eksterne lån, der forrentes
med markedsrenten, og hvor afdragene over de kommende år som minimum skal svare til afskrivningerne på
investeringerne.
Investeringerne på dette område øger mellemværendet mellem regionen og Social og Specialundervisningsområdet. Mellemværendet nedbringes ved, at omkostninger til afskrivninger kræver en bevilling, men ikke
indebærer likviditetstræk. Ved nyinvesteringer skal det sikres, at forrentning og afskrivning kan holdes inden for
de afsatte bevillinger i budgetoverslagsårene. Gælden for eksterne lån må således aldrig overstige værdien af de
lånefinansierede aktiver.
7.7 Budgetbemærkninger
Ved regionsrådets bevillingsafgivelse indgår der, som en del af de materielle vilkår for bevillingerne, også
budgetbemærkninger. Budgetbemærkningerne er – på samme måde som selve bevillingerne – bindende for
Der vil i budgetbemærkningerne være anført forskellige nøgletalsoplysninger. Det vil i bemærkningerne fremgå,
om nøgletallene er formelt bindende for bevillingen eller om de udelukkende er af vejledende karakter.
7.8 Tillægsbevillinger
Enhver ændring af drifts- og anlægsbevillinger og afsatte rådighedsbeløb kræver en tillægsbevilling. Det gælder
såvel ændring af beløb som af de bevillingsmæssige forudsætninger. Kravet om tillægsbevilling gælder såvel nye
som ændrede dispositioner, der ikke har hjemmel i meddelte bevillinger. Som hovedregel skal der ansøges om
tillægsbevillinger inden iværksættelse af de nye eller ændrede dispositioner. Foranstaltninger påbudt ved lov eller
anden bindende regel kan om fornødent iværksættes uden regionsrådets forudgående bevilling. Bevilling må da
indhentes snarest muligt.
De nærmere form- og procedurekrav for indhentning af tillægsbevillinger fastlægges af direktionen.
7.9
Bevillingskontrol
Regionsrådet har ansvaret for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt sektorområderne, overholdes.
Forretningsudvalget fastsætter regler for indberetning fra administrationen med henblik på udførelse af denne
kontrol. Som hovedregel vil afrapporteringen af regionens økonomiske forhold til den politiske ledelse ske på
bevillingsniveau. I de tilfælde, hvor afgivne nettobevillinger omfatter betydelige indtægter påhviler der
administrationen en forpligtigelse til løbende at følge og afrapportere udviklingen i disse indtægter.
Administrationen varetager den almindelige forvaltning inden for driftsbevillingerne.
Bevillingshaverne har ansvaret for, at meddelte bevillinger og afsatte rådighedsbeløb overholdes.
Budget 2015
154
7.10
Totalrammestyring
Bevillings- og budgetstyringen i Region Midtjylland baserer sig på princippet om totalrammestyring.
Totalrammestyring indebærer, at bevillingshaver ved bevillingsafgivelsen får overdraget ansvaret for en bevilling,
og at der samtidig gives bevillingshaver frihed til at disponere den afgivne bevilling under hensyntagen til, at de
materielle budgetforudsætninger er opfyldte. Bevillingshaver har således både frihed og pligt til:
•
At omplacere midler mellem budgettet for løn og budgettet for andre udgifter (inden for den afgivne
bevilling), hvis dette vurderes at kunne føre til et bedre serviceniveau, bedre målopfyldelse eller bedre
budgetoverholdelse.
•
At udvide eller indskrænke indtægtsfinansierede aktiviteter, såfremt den afgivne bevilling og de
materielle budgetforudsætninger for den afgivne budgetbevilling overholdes. For de sociale tilbud er det
selvfølgelig en forudsætning, at sådanne ændringer overholder forudsætningerne for den politisk
godkendte rammeaftale med kommunerne.
Totalrammestyringen understøtter en udstrakt decentralisering af beslutningskompetence. Totalrammestyringen
er dermed en forudsætning for, at beslutninger træffes så tæt som muligt på brugerne af regionens servicetilbud,
hvor indsigten i brugerens situation og behov er størst.
7.11
Budgetomplaceringer inden for bevillinger
Budgetomplaceringer inden for afgivne bevillinger kan uden politisk godkendelse foretages af bevillingshaveren.
Bevillingshaveren kan således flytte budget mellem forskellige funktioner, omkostningssteder, grupperinger mv.,
så længe omflytningerne foretages inden for de af bevillingen omfattede kontoplandele. Endvidere skal
budgetomplaceringer foretages i overensstemmelse mellem de materielle forudsætninger, som fremgår af
budgetbemærkningerne. Dette princip for budgetomplaceringer følger af princippet om totalrammestyring.
Men det skal bemærkes, at budgetomplaceringer skal ske inden for de rammer og planer som fremgår af bl.a.
Akutplanen, Hospitalsplanen, Psykiatriplanen mv. samt konkrete vedtagne politiske beslutninger. Herunder også
de aftaler og bindinger som ligger i de årlige budgetforlig samt andre indgåede politiske aftaler med aktivitets- og
kvalitetsmæssigt indhold i forhold til et hospitalstilbud.
Fællesudgifter og -indtægter på sundhed
Bevillingsændringer på Sundhedsområdets fællesudgifter og -indtægter sker i alle tilfælde ved en politisk
godkendelse.
Udmøntning fra Fællesudgifter og -indtægter til hospitalerne sker ligeledes ved en politisk godkendelse.
Socialområdet
Socialområdet er reguleret af de bindinger, som er fastsat i den af regionsrådet godkendte ”Rammeaftale”, som er
indgået med kommunerne. Dvs. en budgetomplacering på Socialområdet skal overholde forudsætningerne i den
godkendte ”Rammeaftale”. Det med kommunerne nedsatte Kontaktudvalg og regionsrådet skal godkende
ændringer til Rammeaftalen.
7.12
Overførselsregler
Overførselsadgang af mer-/mindreforbrug mellem årene skal sikre, at den decentrale administration af afgivne
bevillinger i videst muligt omfang understøtter brugerorientering og omkostningsbevidsthed. Det bemærkes, at de
konkrete overførsler fremlægges i en sag for regionsrådet.
Overførselsregler i Region Midtjylland
Erfaringer viser, at manglende mulighed for at overføre mindreforbrug mellem budgetår kan føre til en
uhensigtsmæssig anvendelse af afgivne bevillinger, idet en sådan budgetspilleregel ansporer til ekstraordinære
forbrug op mod budgetårets udløb. Med overførselsprincipperne for Region Midtjylland tilstræbes det, at
decentrale bevillingshavere kan spare op til mindre, relevante anskaffelser i det enkelte budgetår med en
begrundet forventning om, at uforbrugte midler som hovedregel vil blive overført til det kommende budgetår.
Tilsvarende skal principperne om overførselsadgang sikre, at der decentralt er det størst mulige incitament til ikke
at overskride de tildelte bevillinger, idet merforbrug i indeværende år som udgangspunkt overføres til
efterfølgende år med henblik på afvikling.
Overførsler mellem budgetår reguleres i forhold til nedenstående principper:
Budget 2015
155
Drift:
•
•
•
•
•
•
Driftsbevillinger er etårige. Ikke forbrugte bevillinger bortfalder derfor ved regnskabsårets udløb, hvor en ny
etårig bevilling træder i kraft
Ordningen er som udgangspunkt baseret på, at budgetterne overholdes
Mer- og mindreforbrug overføres som udgangspunkt fuldt ud til næste års bevilling
Mer- og mindreforbrug opgøres i forbindelse med regnskabsafslutningen, og de resulterende forslag til
tillægsbevillinger forelægges regionsrådet til godkendelse
Overførslerne sker under forudsætning af, at institutionernes driftsforudsætninger har været normale,
herunder at aktivitets- og serviceniveau har været i overensstemmelse med budgetforudsætningerne
Formålet skal kunne accepteres. Dvs. formålet skal være rimeligt i forhold til institutionens opgaver, planer
med institutionen og lignende
For aktiviteter under hovedkontiene for Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling vil overførsler
skulle gennemføres inden for de lov- og bekendtgørelsesbestemmelser, som er regulerende for området, herunder
at områderne er selvfinansierende.
På sundhedsområdet er overførslerne udgiftsbaseret og på socialområdet og det regionale udviklingsområde er
overførslerne omkostningsbaseret.
Anlæg:
•
•
Anlægsbevillinger er som hovedregel flerårige og kan omfatte anlægsudgifter/-indtægter og lån
Rådighedsbeløb tildeles som etårige bevillinger. Ikke forbrugte bevillinger bortfalder derfor ved regnskabsårets udløb, hvor en ny etårig bevilling af rådighedsbeløb træder i kraft
7.13
Forklaring af centrale begreber
Begreb
Definition
Bevilling:
Er en bemyndigelse til, at regionsrådet/andet niveau kan afholde udgifter eller erhverve
indtægter i overensstemmelse med de beløbsmæssige og indholdsmæssige forudsætninger
for bevillingen, som anført i budgetbemærkningerne.
Dvs. specifikationsgraden af de poster på årsbudgettet, som regionsrådet tager
bevillingsmæssig stilling til ved årsbudgettets vedtagelse. Bevillingsniveauet er markeret
med * i driftsbudgettet.
Bevillingsniveau:
Driftsbevilling:
Gives til driftsudgifter og -indtægter samt statsrefusion under hovedkonto 1-4. Reglerne for
driftsbevillinger gælder endvidere med enkelte undtagelser de finansielle hovedkonti 5 og 6.
Driftsbevillinger er altid etårige.
Uforbrugte driftsbevillinger bortfalder ved regnskabsårets afslutning, men kan genbevilges
af regionsrådet efter konkret anmodning herom.
Anlægsbevilling:
Gives til anlægsudgifter og indtægter under hovedkonto 1-4. Anlægsbevillinger godkendes
særskilt til de enkelte anlægsarbejder. De kan være et- eller flerårige og kan gives i løbet af
budgetåret.
Rammebevilling:
Rammebevillinger er rådighedsbeløb til en række anlægsprojekter med et bestemt formål
f.eks. bygningsvedligeholdelse. Anlægsbevilling afgives samtidig med den afsatte
rammebevilling.
Rådighedsbeløb:
Brutto-/nettobevilling:
Rammebevillingens rådighedsbeløb udmøntes i løbet af budgetåret.
Rådighedsbeløb er styrende for de årlige anlægsudgifter. Rådighedsbeløb angiver den
øverste grænse for de udgifter, der i et regnskabsår kan afholdes til et anlægsarbejde.
Rådighedsbeløb har ingen selvstændig bevillingsmæssig betydning.
For bruttobevillinger er der en bevillingsmæssig binding på såvel udgifter som indtægter. En
evt. indtægtsforhøjelse kan ikke uden forudgående bevilling anvendes til en udgiftsforhøjelse.
For nettobevillinger er nettoresultatet afgørende. Større indtægter kan anvendes til en
tilsvarende udgiftsforhøjelse. Tilsvarende skal fald i indtægter kompenseres ved
udgiftsreduktioner.
Omplaceringer:
Omplaceringer inden for bevillingerne kan udføres administrativt i overensstemmelse med
budgettets indholdsmæssige og beløbsmæssige forudsætninger og regler i øvrigt.
Tillægsbevilling:
Enhver ændring af bevillingerne efter vedtagelse i regionsrådet kræver en tillægsbevilling fra
regionsrådet eller forretningsudvalget jf. Kompetence- og delegeringsreglerne.
Budget 2015
156
7.14
Bevillingsoversigt for hovedkonto 1-5
Bevillinger i budgettet for Region Midtjylland respekterer den lovfæstede opdeling af regionens aktiviteter i tre
adskilte kasser.
Bevillingsstrukturen er endvidere baseret på følgende forudsætninger: Der opereres med to bevillingsniveauer for
udgifts- og omkostningsbevillinger, idet niveauerne følger de muligheder for kompetencefordelinger, som er
indarbejdet i Budget- og regnskabssystem for regioner:
Regionsrådet kan jf. regionsloven § 21, stk. 4, (jf. § 40 stk. 2, i den kommunale styrelseslov), bemyndige
forretningsudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes
overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling.
Regionsrådet kan således ved sin bevillingsafgivelse fastsætte brede bevillingsrammer, der inden for
forretningsudvalgets område overlader kompetence og ansvar til forretningsudvalget. Forretningsudvalget kan
herefter beslutte at overlade dispositionskompetence og –ansvar videre til den regionale forvaltning,
institutionsledere mv. Regionsrådet kan også ved sin bevillingsafgivelse vælge snævre bevillingsrammer, der kan
overlade kompetence og ansvar for bevillingernes nærmere anvendelse og overholdelse til de udførende led i den
regionale forvaltning, f.eks. direkte til en institutionsleder (Budget- og regnskabssystem for regioner, kapitel 6.0,
side 1).
I henhold til lov om regioner er regionsrådet altid den bevillingsafgivende myndighed. Opbygningen af
bevillingsstrukturen skal således primært klarlægge, a) hvem der har myndigheden til at foretage
tillægsbevillinger ved at flytte midler mellem bevillinger og b) hvem der har ansvaret for at forvalte de af
regionsrådet afgivne bevillinger.
I bevillingsstrukturen for Region Midtjylland i 2013 er der fastlagt følgende bevillingsstruktur.:
Bevillingshavere
De enkelte bevillingsniveauer er fastlagt, som angivet i bevillingsoversigten.
Bevillinger gives generelt som nettobevillinger, således at den enkelte bevillingshaver har mulighed for og pligt til
at justere sit udgiftsbudget og dermed sin aktivitet, når der sker ændringer i bevillingshaverens
indtægtsforudsætninger.
Der kan ikke flyttes budget mellem bevillingsniveauerne uden politisk godkendelse, og ved omflytning inden for et
bevillingsniveau gælder de retningslinjer, som er beskrevet i afsnit 7.11.
Socialområdet
For de sociale tilbud under Psykiatri og Social skal den samlede bevilling for disse aktiviteter altid balancere.
Socialområdet er reguleret af de bindinger, som er fastsat i den af regionsrådet godkendte ”Rammeaftale”, som er
indgået med kommunerne.
Med princippet om bruttobevilling for de kommunale takstbetalinger præciseres det, at der på Social og
Specialundervisningsområdet er en forpligtelse til bevillingsmæssigt at følge op på både indtægter og
omkostninger. Under hensyntagen til, at området skal kunne agere hurtigt ved ændrede efterspørgselsforhold,
bruges der en nettodriftsbevilling for de sociale tilbud. Det betyder, at der er mulighed for at tilpasse
udgiftsniveauet i forhold til indtægterne. I praksis indebærer det, at administrationen ved ændrede
efterspørgselsvilkår agerer i henhold til disse, idet der efterfølgende fremlægges politisk tillægsbevillingsansøgning for regionens politiske ledelse. Denne anvendelse af nettobevilling for driften og bruttobevilling for
finansieringen via de kommunale takstbetalinger er en forudsætning for, at området hurtigt kan opfylde
kommunernes behov ved stigende efterspørgsel, og at området kan forebygge risikoen for underskud, hvis
efterspørgslen er faldende.
Det skal bemærkes, at det på Socialområdet gælder, at der ikke må flyttes mellem udgifter og omkostninger
medmindre der er en godkendt tillægsbevilling.
Øvrige områder
Anvendelsen af nettobevillinger på øvrige områder ændrer ikke på, at bevillingshavere har et ansvar for løbende at
følge og rapportere om udviklingen i større indtægtsposter, der indgår i de afsatte nettoposter. Tilsvarende skal
administrative enheder med omfattende indtægtsdækket virksomhed løbende følge og rapportere om udviklingen
i indtægter (det gælder bl.a. Koncern HR (uddannelsesområdet) og Center for Folkesundhed og Kvalitet).
Budget 2015
157
For bevillinger vedrørende finansielle indtægter og finansiering i øvrigt anvendes følgende principper:
•
Aktivitetsafhængige indtægter fra stat og kommuner er ikke omfattet af de afgivne nettobevillinger. Men
Sundhed og Psykiatri og Social er ansvarlige for at tilvejebringe de budgetterede indtægter fra deres
respektive områder. Tilsvarende kan merindtægter fra den kommunale aktivitetsafhængige finansiering,
som skabes ved en produktion ud over det forudsatte, medgå til at finansiere de merudgifter, som
meraktiviteten udløser for Sundhed og Psykiatri og Social.
•
Indtægter fra generelle bloktilskud anvendes som et samlet ”indtægtsgrundlag” til finansiering af
nettoudgifter på Sundhedsområdet (somatiske hospitaler, Nære Sundhedstilbud og Psykiatri) eller til at
styrke regionens likviditet. Indtægterne er – når der foreligger en økonomiaftale med regeringen – ikke
forbundet med budgetteringsusikkerhed. For disse indtægter står regionsrådet som bevillingshaver, og
Fællesstabene (Koncernøkonomi) har ansvaret for at følge udviklingen i og rapportere om udviklingen i
regionens finansielle indtægter.
•
Aktivitetsbidraget fra staten vil alene blive udmøntet til regionen, hvis der produceres den fornødne
aktivitet. Sundhed og Fællesstabene (Koncernøkonomi) udarbejder i samarbejde analyser og rapporter
om udviklingen i denne del af regionens finansielle indtægter.
•
Aktivitetsbidraget fra kommunerne er påvirkeligt af den enkelte bevillingshaver på den måde, at
beslutninger om at iværksætte mereller mindreaktivitet slår igennem i form af større eller mindre
aktivitetsafhængig finansiering fra kommunerne. Der er loft over indtægterne fra kommunerne. På den
baggrund indebærer bevillingsstrukturen, at Sundhed og Psykiatri og Social gøres ansvarlige for deres
respektive dele af aktivitetsbidraget fra kommunerne. Regionsrådet er bevillingshaver. Sundhed, Psykiatri
og Social og Koncernøkonomi udarbejder i samarbejde analyser, budgetter og afrapporteringer til
regionens administrative og politiske ledelse om udviklingen i aktivitetsbidraget fra kommunerne.
•
Langt størstedelen af Socialområdets tilbud finansieres gennem takstbetalinger fra kommunerne, og
ifølge Budget- og regnskabssystem for regioner skal omkostningerne svare til kommuneindtægter. Derfor
anvendes der for de sociale tilbud en bruttobevilling til de kommunale takstindtægter. Omfanget af
områdets bruttoomkostninger og takstindtægter reguleres i rammeaftalen med kommunerne, som er
politisk godkendt af regionsrådet. Enkelte af Socialområdets tilbud finansieres endvidere gennem objektiv
finansiering, hvor kommunerne dels medfinansierer tilbud efter deres andel af unge og dels efter deres
brug af pladser på disse tilbud.
•
Der afsættes en særskilt bevilling for det statslige bloktilskud til Regional Udvikling. Bloktilskuddet aftales
med regeringen i aftalen om regionernes økonomi og er ikke forbundet med budgetteringsusikkerhed.
Regionsrådet står som bevillingshaver. Til udviklingsbidraget, som opkræves pr. indbygger i kommunerne i
regionen, afsættes ligeledes en særskilt bevilling. Også her er det regionsrådet, der er bevillingshaver.
Ifølge Budget- og regnskabssystem for regioner skal de tre regionale hovedområders andele af regionens
udgifter/omkostninger og indtægter til Fælles formål og administration overføres i forbindelse med
budgetlægning og regnskabsaflæggelse fra Fælles formål og administration til de tre områder. Dette sker jf.
fordelingsnøglen beskrevet i budgetbemærkningerne.
Bevillingsoversigt
Bevillingsoversigten indeholder 8 kolonner. De enkelte kolonner har følgende indhold:
1.
Indeholder navne på de enkelte områder og bevillinger.
2.
Udgift: Kolonnen udgifter indeholder de bruttoudgifter (løn og øvrige udgifter), som forventes afholdt inden
for de enkelte områder. Bruttoudgifterne er forbundet med et træk på regionens likviditet.
3.
Indtægt: Indeholder driftsindtægter, finansielle indtægter og indtægter fra renter m.v.
4.
Nettoudgift: Bruttoudgifter (kolonne 2) fratrukket indtægter (kolonne 3).
5.
Omkostninger: Indeholder de beregnede omkostninger til afskrivninger på materielle anlægsaktiver
(bygninger og teknologi) samt hensættelser til feriepenge og tjenestemandspensioner. De beregnede
omkostninger er ikke forbundet med et træk på regionens likviditet.
6.
Nettoomkostninger: Summerer nettoudgifter (kolonne 4) og omkostninger (kolonne 5).
Budget 2015
158
7.
Andele af Fælles formål: I denne kolonne flyttes andele af Fælles formål og administration samt renter til de
tre finansieringskredsløb.
8.
Budget i alt inkl. Fælles formål: Viser omkostningsbudgettet, når der indregnes områdernes andel af Fælles
formål og administration.
Budget 2015
159
Budget 2015
160
Budgetoversigter
Budgetoversigter
Budget 2015
161
Budgetoversigter
8
Bevillingsoversigt 2015 - drift
Budgetoversigter
8.1
Sundhed hovedkonto 1
Udgift
Indtægt
Nettoudgift
Omkostninger
Nettoomkostninger
Andel af
Fælles
formål
1.000 kr.
DRIFTSBUDGET, KONTO 1 I ALT
SUNDHED
I alt
inkl. Fælles
formål
23.660.983
1.755.843
21.905.140
770.685
22.675.825
532.041
23.207.866
23.660.983
1.755.843
21.905.140
770.685
22.675.825
0
22.675.825
969.728
17.990
951.738
32.602
984.340
0
984.340
Sundhed
N * Hospitalsenheden Horsens
N *
1.055.008
9.586
1.045.422
56.846
1.102.268
0
1.102.268
N *
2.269.992
107.986
2.162.006
106.324
2.268.330
0
2.268.330
N *
Hospitalsenhed Midt
2.608.848
219.917
2.388.931
122.557
2.511.488
0
2.511.488
N *
7.144.955
1.045.852
6.099.103
349.367
6.448.470
0
6.448.470
N *
Præhospitalet
918.491
102.218
816.273
1.740
818.013
0
818.013
N *
Psykiatri
1.761.172
93.509
1.667.663
56.102
1.723.765
0
1.723.765
N *
Fællesudgifter og -indtægter
2.403.313
157.777
2.245.536
43.324
2.288.860
0
2.288.860
B *
Praksissektoren
3.249.262
0
3.249.262
98
3.249.360
0
3.249.360
B *
Tilskudsmedicin
1.176.883
0
1.176.883
0
1.176.883
0
1.176.883
103.331
1.008
102.323
1.725
104.048
0
104.048
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
578.761
0
578.761
-46.720
0
532.041
532.041
515.761
0
515.761
469.041
469.041
63.000
0
63.000
0
63.000
63.000
0
23.176.218
-23.176.218
0
-23.176.218
0
-23.176.218
N * Sundhedsadministration
CENTRALE RESERVER
N * Fælles puljer
Ramme til uforbrugte udgifter i 2014
FÆLLES FORMÅL
* Andel af Fælles formål og adm.
Fælles formål og adm. omk.
Sundhed
Andel af renter
FINANSIERING
-46.720
B *
0
18.610.504
-18.610.504
0
-18.610.504
0
-18.610.504
B *
Kompensationsordning vedr. ny
lovgivning om kommunal
medfinansiering
0
81.180
-81.180
0
-81.180
0
-81.180
B *
Aktivitetsbidrag, stat
0
282.069
-282.069
0
-282.069
0
-282.069
B *
Aktivitetsbidrag, kommuner
0
4.202.465
-4.202.465
0
-4.202.465
0
-4.202.465
* = bevillingsområde
N = nettobevilling
B = bruttobevilling
Budget 2015
162
Budgetoversigter
Social og Specialundervisning hovedkonto 2
Udgift
Indtægt
Nettoudgift
Omkostninger
Nettoomkostninger
Andel af
Fælles
formål
1.000 kr.
SOCIAL
I alt
inkl. Fælles
formål
1.043.499
20.025
1.023.474
27.969
1.051.443
16.252
1.067.695
1.043.499
20.025
1.023.474
27.969
1.051.443
0
1.051.443
1.043.499
20.025
1.023.474
27.969
1.051.443
0
1.051.443
17.871
0
17.871
-1.619
0
16.252
16.252
17.871
0
17.871
-1.619
0
16.252
16.252
0
1.067.695
-1.067.695
0
-1.067.695
0
-1.067.695
1.065.800
-1.065.800
-1.065.800
0
-1.065.800
1.895
-1.895
-1.895
0
-1.895
Socialområdet
N *
FÆLLES FORMÅL
Fælles formål og adm.omk.
Socialområdet
FINANSIERING
B *
Indtægter via takster m.v.
B *
0
0
N = nettobevilling
B = bruttobevilling
Regional Udvikling hovedkonto 3
Udgift
Indtægt
Nettoudgift
Omkostninger
Nettoomkostninger
Andel af
Fælles
formål
1.000 kr.
REGIONAL UDVIKLING
I alt
inkl. Fælles
formål
623.598
16.951
606.647
6.617
613.264
13.636
626.900
623.598
16.951
606.647
6.617
613.264
0
613.264
5.244
319.180
0
319.180
N *
Kollektiv Trafik
325.607
11.671
313.936
N *
Erhvervsudvikling
124.500
0
124.500
0
124.500
0
124.500
N *
Miljø
41.522
0
41.522
1.048
42.570
0
42.570
N *
Regionale udviklingsaktiviteter
45.097
0
45.097
0
45.097
0
45.097
N *
Regional udvikling i øvrigt
2.564
0
2.564
0
2.564
0
2.564
N *
Planlægning-, analyseog
udviklingsudgifter
84.308
5.280
79.028
325
79.353
0
79.353
14.865
0
14.865
-1.229
0
13.636
13.636
13.565
0
13.565
-1.229
12.336
12.336
1.300
0
1.300
0
1.300
1.300
0
620.212
-620.212
0
-620.212
0
-620.212
FÆLLES FORMÅL
Fælles formål og adm. omk.
Regional Udvikling
Andel af renter
INDTÆGTER, KONTO 3 I ALT
B *
0
457.308
-457.308
0
-457.308
0
-457.308
B *
Udviklingsbidrag
0
162.904
-162.904
0
-162.904
0
-162.904
N = nettobevilling
B = bruttobevilling
Budget 2015
163
Budgetoversigter
Fælles formål og administration hovedkonto 4
Udgift
Indtægt
Nettoudgift
Omkostninger
Nettoomkostninger
Andel af
Fælles
formål
1.000 kr.
I alt
inkl. Fælles
formål
938.590
391.393
547.197
-49.568
497.629
-497.629
0
FÆLLES ADMINISTRATIVE OMRÅDE
15.474
0
15.474
0
15.474
0
15.474
B *
15.474
0
15.474
0
15.474
0
15.474
429.562
6.393
423.169
58.986
482.155
0
482.155
429.562
6.393
423.169
58.986
482.155
0
482.155
493.554
385.000
108.554
-108.554
0
0
0
493.554
385.000
108.554
-108.554
0
0
0
-547.197
0
-547.197
49.568
0
-497.629
-497.629
Sekretariat og forvaltninger
N *
Fælles administration
N *
FÆLLES FORMÅL
Overførsel til hovedkonto 1
-515.761
-515.761
46.720
-469.041
-469.041
-17.871
-17.871
1.619
-16.252
-16.252
-13.565
-13.565
1.229
-12.336
-12.336
N = nettobevilling
B = bruttobevilling
Renter hovedkonto 5
Udgift
Indtægt
Nettoudgift
Omkostninger
Nettoomkostninger
Andel af
Fælles
formål
1.000 kr.
Renteindtægter
Renteudgifter
I alt
inkl. Fælles
formål
97.000
27.000
70.000
0
70.000
-70.000
0
0
0
0
0
0
0
0
97.000
27.000
70.000
0
70.000
0
70.000
Refusion af købsmoms
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-63.000
-63.000
0
0
0
0
0
-5.700
-5.700
0
0
0
0
0
-1.300
-1.300
Budget 2015
164
Budgetoversigter
8.2
Bevillingsoversigt 2015 - anlæg
Sundhed hovedkonto 1
Udgift
Indtægt
Nettoudgift
Andel af
Fælles
formål
2.723.523
1.329.167
1.394.356
0
1.394.356
386.439
0
386.439
0
386.439
1.000 kr.
ANLÆGSBUDGET, KONTO 1 I ALT
SUNDHED
I alt
inkl. Fælles
formål
24.701
24.701
0
24.701
99.709
99.709
0
99.709
96
96
0
96
Hospitalsenhed Midt
25.476
25.476
0
25.476
37.453
37.453
0
37.453
Præhospitalet
17.483
17.483
0
17.483
2.500
2.500
0
2.500
179.021
179.021
0
179.021
121.083
0
121.083
144.084
0
144.084
Psykiatri
Sundhed - fælles puljer mv.
Reserve - indtægter
144.084
23.001
144.084
0
23.001
-23.001
0
-23.001
2.193.000
1.306.166
886.834
0
886.834
1.304.278
714.458
589.820
0
589.820
Regionshospitalet Viborg, ombygning
221.748
134.567
87.181
0
87.181
Det nye Regionshospital, Gødstrup
666.974
457.141
209.833
0
209.833
0
0
0
2.850
2.850
0
0
0
2.850
2.850
Kvalitetsfondsprojekter 1)
FÆLLES FORMÅL
Andel af Fælles formål og adm.
Fælles formål og adm. anlæg
Sundhed
1) Der optages lån til DNU på 453.817, til RH Viborg på 62.550 og til DNV, Gødstrup på 142.367
Budget 2015
165
Budgetoversigter
Social og Specialundervisning hovedkonto 2
Udgift
Indtægt
Nettoudgift
Andel af
Fælles
formål
1.000 kr.
PSYKIATRI OG SOCIAL
I alt
inkl. Fælles
formål
42.203
0
42.203
0
42.203
42.203
0
42.203
0
42.203
Socialområdet
Fælles rammer
(sociale tilbud)
12.462
12.462
0
12.462
Rammebevilling til udvikling (social tilbud)
29.741
29.741
0
29.741
Fælles Regional Udvikling hovedkonto 3
Udgift
Indtægt
Nettoudgift
Andel af
Fælles
formål
1.000 kr.
REGIONAL UDVIKLING
I alt
inkl. Fælles
formål
20.143
0
20.143
0
20.143
20.143
0
20.143
0
20.143
20.143
0
20.143
Regional Udvikling
20.143
Fælles formål og administration hovedkonto 4
Udgift
Indtægt
Nettoudgift
Andel af
Fælles
formål
1.000 kr.
FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION
I alt
inkl. Fælles
formål
2.850
0
2.850
-2.850
0
2.850
0
2.850
0
2.850
2.850
0
2.850
0
2.850
0
0
0
-2.850
-2.850
0
0
0
-2.850
-2.850
Administrativ organisation
Sekretariat og forvaltninger
FÆLLES FORMÅL
Budget 2015
166
Budgetoversigter
Fordeling kalkulatoriske omkostninger
8.3 Fordeling af kalkulatoriske omkostninger
Afskrivninger
Hensættelse
Øvrige
elementer
(hensættelser
og leasing)
Feriepenge
tjenestemands1.000 kr.
pensioner
Kalkulatoriske
omkostninger
i alt
Sundhed
29.293
1.111
2.198
32.602
Regionshospitalet Randers og Grenaa
49.503
6.221
1.122
56.846
92.129
11.707
2.488
106.324
Hospitalsenhed Midt
100.934
10.727
10.896
122.557
307.746
30.081
11.540
349.367
708
273
759
1.740
44.374
7.889
3.839
56.102
105
131
-138
98
40.523
382
2.114
119
989
617
665.434
69.511
35.435
Social og specialundervisning
23.297
4.672
0
Socialområdet i alt
23.297
4.672
0
Præhospitalet
Psykiatri
Praksissektoren
Sundhed i alt
305
43.324
1.725
305
770.685
Socialområdet
27.969
0
27.969
Regional Udvikling
Kollektiv Trafik
Miljø
5.244
1.048
Planlægning-, analyseog udviklingsudgifter
5.244
1.048
1.048
826
-501
6.070
-501
325
0
6.617
29.813
36.396
Direktionen
Koncern HR
Koncernøkonomi
0
0
-157
6.275
216
92
0
465
-142
-157
323
9
257
-143
123
20.547
320
1.404
22.271
90
0
-103
-13
BI-enhed
Tjenestemandspension reduktion i forpligtigelse
0
0
43
43
It-fælles
Fælles formål og administration i alt
Budget 2015
-108.554
26.921
-107.296
-108.554
994
29.813
-49.568
167
Budgetoversigter
8.4
Resultatopgørelser
Resultatopgørelser
Sundhed
Resultatopgørelse – udgiftsbaseret
Mio. kr. (2015-p/l)
I alt
A. Finansiering
i) Statsligt bloktilskud
ii) Statsligt aktivitetsbidrag
iii) Kommunalt aktivitetsbidrag
iv) Kompensationsordning vedr. lovændring ang. kommunal medfinansiering
v) Satspulje psykiatri
Indtægter i alt
-18.559,5
-282,1
-4.202,5
-81,2
-51,0
-23.176,2
B. Nettodriftsudgifter
i) Somatiske hospitaler
12.647,2
ii) Fællesudgifter og -indtægter
2.245,5
iii) Psykiatri
1.667,7
iv) Præhospitalet
816,3
v) Praksissektoren m.v.
3.249,3
vi) Tilskudsmedicin
1.176,9
vii) Sundhedsadministration
102,3
viii) Andel af Fælles formål og administration
515,8
ix) Ramme til overførsler fra 2014
Driftsudgifter i alt
0,0
22.420,9
C. Anlægsudgifter
i) Almindelig anlægsramme
533,4
ii) Brutto anlægsindtægter
iii) Kvalitetsfondsprojekter, egenfinansiering
-23,0
228,1
D. Drifts- og anlægsudgifter i alt
738,5
23.159,4
E. Finansielle poster
i) Andel af nettorente
ii) Andel af afdrag på lån
iii) Ramme til overførsler fra tidligere år
63,0
304,1
0,0
Finansielle poster i alt
367,1
F. Årets resultat (A+D+E)
350,3
G. Låneoptag
i) Lån til refinansiering af afdrag
-163,2
Låneoptag i alt
-163,2
Henlæggelse til/træk på kasse (F+G)
Budget 2015
187,1
168
Budgetoversigter
Resultatopgørelser
Resultatopgørelse – omkostningsbaseret
Mio. kr. 2015-p/l
I alt
A. Indtægter
i) Takstindtægter fra kommunerne
1065,8
ii) Bloktilskud vedr. administrative opgaver
1,9
Indtægter i alt
1067,7
B. Driftsomkostninger
i) Drift af specialområder
1051,4
iv) Andel af Fælles formål og administration, finansielle poster mv.
16,3
Driftsomkostninger i alt
1067,7
Resultat
0,0
Regional Udvikling
Resultatopgørelse – udgiftsbaseret
Mio. kr. 2015-p/l
I alt
A. Indtægter
i) Bloktilskud fra staten (inkl. regulering i medfør af lov og cirkulæreprogrammet)
457,3
ii) Kommunale udviklingsbidrag
162,9
Indtægter i alt
620,2
B. Driftsudgifter
i) Driftsudgifter
ii) Andel af Fælles formål og administration
Driftsudgifter i alt
Resultat før finansielle poster og ekstraordinære poster
606,6
13,6
620,2
0,0
C. Finansielle poster
i) Andel af finansielle nettoudgifter
ii) Ramme til overførsel fra tidligere år
1,3
-1,3
0,0
Budgetteret resultat i alt
0,0
Budget 2015
169
Budgetoversigter
8.5
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Mio. kr. (2015-p/l)
Driftsresultat
Sundhed
Regional
Udvikling
Social
-31,648
0,000
Regionen
i alt
-6,688
-38,336
Likviditetsvirkning af driftsresultatet
+ afskrivninger
665,4
23,3
1,0
689,8
+/- regulering af pensionsforpligtelser
69,5
4,7
6,1
80,3
+/- regulering af feriepenge
35,4
0,0
-0,5
34,9
0,3
0,0
0,0
0,3
+/- overførte omkostninger fra fælles
-46,7
-1,6
-1,2
-49,6
Likviditetsvirkninger af driftsresultat, i alt
724,0
26,4
5,4
755,7
+/- øvrige elementer
Likviditetsvirkning af investering
- køb af anlægsaktiver
0,0
+ salg af anlægsaktiver
0,0
- igangværende arbejder
-738,5
-42,2
-20,1
-800,8
Likviditetsvirkning af investering, i alt
-738,5
-42,2
-20,1
-800,8
-46,2
-15,9
-21,4
-83,5
Likviditetsvirkning af drift og investering
Likviditetsreguleringer til fælles og finansieringsposter:
+optagelse af eksterne lån
163,2
20,1
183,3
-afdrag på lån
-304,1
-22,3
-326,4
Øvrige likviditetsforskydninger i alt
-140,9
-22,3
20,1
-143,1
Årets samlede likviditetsvirkning
-187,1
-38,2
-1,3
-226,5
+/-periodeforskydning
Likviditet primo budgetåret
478,1
Likviditet ultimo budgetåret
251,5
Budget 2015
170
Budget 2015
171
9
Investeringsoversigten omfatter alle igangværende anlægsarbejder og arbejder, der forventes igangsat i perioden
2015-2018.
Rådighedsbeløbene for 2014 og følgende år er i indeks 134,0.
Investeringsoversigten er opdelt efter Region Midtjyllands sektorområder (konto 1-3) og det fællesadministrative
område (konto 4).
Læsevejledning til investeringsoversigten
Læsevejledningen beskriver principperne for indholdet i de enkelte kolonner i den efterfølgende
investeringsoversigt.
Bevilling i alt
Den samlede bevilling til et anlægsarbejde, inkl. projekteringsbevilling og eventuelle
ændringer af bevillingen.
Begyndelsesår
Det år, hvor regionsrådet har meddelt den første bevilling.
Slutår
Det år, hvor arbejdet forventes afsluttet (ibrugtaget).
Afholdt ultimo
Regnskabsmæssig saldo for hvert anlægsarbejde ved udgangen af det senest
afsluttede regnskab.
Rådighedsbeløb
Rådighedsbeløbene angiver den øverste grænse for udgifter, der i et regnskabsår
kan anvendes til et anlægsarbejde.
Rådighedsbeløbene er først disponible, når regionsrådet har godkendt iværksættelsen af et anlægsarbejde og meddelt en bevilling til arbejdet. Der kan med
regionsrådets vedtagelse af budgettet alene disponeres over rådighedsbeløbene i
det løbende budgetår og budgetforslagsåret.
Da rådighedsbeløbene dækker 5 budgetår er de opført i flere prisniveauer efter
følgende regler:
Ikke-fastprisarbejder:
Rådighedsbeløb i 2014 er opført i prisniveauet for investeringsoversigten 2014.
Rådighedsbeløb i 2015 og følgende år er opført i prisniveauet for investeringsoversigten 2015.
.
Fastprisarbejder:
Rådighedsbeløb er opført med beløb i henhold til kontrakt for anlægsarbejdet.
Senere
Omfatter de udgifter, der ved regionsrådets prioritering er godkendt efter 2018.
Ajourført overslag
Er summen af regnskabsførte udgifter og rådighedsbeløb.
Anlægsbevillingen må aldrig blive større end de ajourførte overslag.
Budget 2015
172
Budget 2015
385
385
Hositalsenheden Vest i alt
331.693
8.350
19.430
160.485
9.250
134.178
76.949
Udbedr. af arbejdsmiljøpåbud: Medicoteknisk Værksted
Regionshospitalet Randers i alt
Projektering ambulant kirurgi og endoskopi
Færdiggørelse af ny akutafdeling - fase 2
Regionhospitalet Randers
Hospitalsenheden Horsens i alt
3.400
16.220
57.329
1
Bevilling
i alt
1.10.01. Hospitaler
Sundhed
SYGEHUSVÆSEN
Kolonne
(Byggeomkostningsindeks)
Beløb i 1.000 kr.
2014
2013
2013
2012
2008
2.011
2014
2013
2012
3
Beg. år
4
Slut år
0
0
102.709
3.371
399
4.285
5.959
88.695
19.737
0
1.219
18.518
5
Afholdt
ultimo
2013
289
289
67.196
3.979
5.894
18.993
2.291
36.039
32.511
2.550
7.150
22.811
6
2014
134,0
Investeringsoversigt 2014 - 2018
96
96
99.709
1.000
10.437
78.828
1.000
8.444
24.701
850
7.851
16.000
7
0
59.354
2.700
55.654
1.000
8
0
2.725
2.725
9
10
Rådighedsbeløb forventet afholdt i
2015
2016
2017
2018
Beløb anført i 2015-2018 = indeks 134,0
0
0
11
Senere
0
0
385
385
331.693
8.350
19.430
160.485
9.250
134.178
76.949
3.400
16.220
57.329
12
Ajourført
overslag
173
Budget 2015
29.100
59.782
Etablering af PPJ
Præhospitalet i alt
732.354
5.899
Psykiatri i alt
Hospitaler i alt
5.899
Psykiatri
30.682
195.687
42.700
152.987
61.959
Det nye kontrolrum
Præhospitalet
Aarhus Universitetshospital i alt
Hospitalsenhed Midt i alt
7.900
12.390
Projektplan for RH Silkeborg
Fase 3, RH Silkeborg
26.266
4.000
11.403
1
Bevilling
i alt
Hospitalsenhed Midt
Kolonne
Beløb i 1.000 kr.
2012
2011
2013
2012
2014
2013
2013
2014
2011
3
Beg. år
4
Slut år
151.742
0
0
8.307
2.869
5.438
11.671
0
11.671
9.318
0
399
870
0
8.049
5
Afholdt
ultimo
2013
503
166.848
3.399
3.399
33.992
14.086
19.906
3.521
2.500
1.021
25.940
2.250
8.191
11.996
3.000
6
2014
134,0
207.418
2.500
2.500
17.483
12.145
5.338
37.453
8.000
29.453
25.476
4.425
3.800
13.400
1.000
2.851
7
129.319
68.740
10.700
58.040
1.225
1.225
8
47.882
45.157
10.700
34.457
9
26.088
26.088
10.800
15.288
10
2015
2016
2017
2018
3.057
3.057
3.057
11
Senere
732.354
5.899
5.899
59.782
29.100
30.682
195.687
42.700
152.987
61.959
7.900
12.390
26.266
4.000
11.403
12
Ajourført
overslag
174
Budget 2015
29.469
2.150
Salg af Regionshospitalet Holstebro
387.103
2.600
Sundhed fælles - puljer mv. i alt
3.850
29.177
Planlægning vedr. udflytning af Risskov
Pulje It-afdelings reinvesteringer
187.700
It-reinvesteringer
2014
2012
2013
2011
2013
2014
-275.000
2014
Statslig tilskud til Center for Partikelterapi
34.197
DNU: Ombygning, Steril og Sterilvarelager
2014
2014
64.679
DNU: AUH i Skejby, Ombygning etape 3
2014
2012
2012
2011
2012
2011
3
Beg. år
Pulje, Center for Partikelterapi
55.926
DNU: AUH i Skejby, ombygning etape 2
107.179
12.150
It-udviklingspulje
26.855
106.171
1
Bevilling
i alt
AUH i Skejby, Ombygning etape 1 (DNU)
Pulje til medicotek. udstyr
Sundhed - fælles puljer mv.
Kolonne
Beløb i 1.000 kr.
4
Slut år
0
66.373
0
0
1.061
17.827
6.981
0
0
0
0
0
895
8.580
5.434
3.118
22.477
5
Afholdt
ultimo
2013
0
123.270
1.600
0
2.539
10.012
68.219
-40.000
30.000
2.306
2.291
1.981
23.721
17.420
516
1.000
1.665
6
2014
134,0
0
179.021
550
2.600
250
1.338
0
50.000
-114.000
114.000
12.484
0
24.077
32.633
3.469
1.550
13.459
36.611
7
0
166.661
0
50.000
-114.000
114.000
15.532
0
29.868
20.685
1.550
3.608
45.418
8
0
93.967
50.000
12.500
-7.000
7.000
3.875
13.501
8.933
1.550
3.608
9
0
118.132
50.000
0
48.887
15.633
1.550
2.062
10
2015
2016
2017
2018
168.679
50.000
4.679
114.000
11
Senere
916.103
2.150
2.600
3.850
29.177
150.000
187.700
-275.000
265.000
34.197
64.679
55.926
107.179
29.469
12.150
26.855
106.171
114.000
12
Ajourført
overslag
175
Budget 2015
2007
5
Afholdt
ultimo
2013
0
146.879
6
2014
134,0
7
Byggepladsens Fællesfaceliteter
249.626
176.639
48.108
732.377
347.370
25.076
253.553
145.039
352.620
679.675
654.624
Akut underprojekt Nord 1
383.544
Prioriteringsforslag i alt
2013
2013
2013
2013
2012
2012
2012
2011
2011
2010
2010
7.316
68.647
6.020
39.514
20.234
42.684
116.952
4.545
45.033
176.049
346.292
352.553
40.582
60.300
11.040
156.783
159.723
108.963
333.064
15.345
87.864
175.268
236.434
696
146.879
0
155.629
30.648
7.771
331.344
167.413
62.355
200.589
-585
12.142
1.303
71.898
30.295
121.083
0
46.099
13.587
7.771
204.736
19.894
29.070
0
212.220
0
212.220
8
3.102
7.771
13.755
0
366.351
0
366.351
9
355
7.735
5.902
5.771
367.780
0
367.780
10
2015
2016
2017
2018
144.084
4
Slut år
0
3
Beg. år
-23.001
1
Bevilling
i alt
Kolonne
Beløb i 1.000 kr.
224.264
224.264
11
Senere
249.626
176.639
48.108
732.377
347.370
253.553
679.675
25.076
145.039
352.620
654.624
383.544
1.438.577
0
1.461.578
-23.001
12
Ajourført
overslag
176
Budget 2015
390.141
1.579.989
Det nye Universitetshospital, netto
Regionshospitalet Viborg, om- og tilbygn., netto
-50.683
-733.026
111.392
Medico Akutcenter
478.174
49.534
Projekt Akutcenter
Entreprisearbejder, Akutcenter
43.243
Etablering af projektorganisation
-4.083.081
Pulje DNU
48.199
586.270
Delprojekt Syd 4
Justeringsreserve
157.380
24.002
335.450
73.377
1
Bevilling
i alt
Delprojekt It
Abdominal/inflammation underprojekt Syd 6 - Kapel
Kolonne
Beløb i 1.000 kr.
2014
2014
2012
2009
2012
2012
2013
2012
2013
2013
2013
3
Beg. år
4
Slut år
216.859
4.489
9.498
21.757
24.506
3.863
20.650
55.359
6
2014
134,0
-209.911
-250.999
0
0
26.702
14.386
305.874
-70.845
-107.036
14.591
2.163
4.448
9.532
5.457
629.449
-999.112 -1.113.594
12.384
8.432
39.240
639
11.524
6.928
5
Afholdt
ultimo
2013
646.791
11.418
146.885
292.359
25.597
64.576
8
87.181
-134.567
59.888
7.570
134.890
13.300
6.100
589.820
141.464
-240.424
97.112
43.259
235.417
6.100
252.866
-714.458 -1.255.917
-367.144
12.376
186.614
242.397
52.209
19.500
76.434
11.090
7
113.351
0
-54.068
58.400
103.419
5.600
517.950
0
250.668
11.247
34.760
21.325
13.056
162.266
9
103.364
0
97.764
5.600
143.376
0
112.172
8.669
2.772
10
2015
2016
2017
2018
11
Senere
0
0
164.604
-733.026
215.287
111.392
478.174
49.534
43.243
2.439.335
-4.083.081
859.346
48.199
390.141
586.270
157.380
24.002
335.450
73.377
12
Ajourført
overslag
177
Budget 2015
381.609
Kvalitetsfondsprojekter i alt
1.501.066
387.103
Fælles puljer mv. og prioriteringsforslag i alt
SUNDHED HOVEDKONTO 1 I ALT
732.354
-1.147.697
Det nye Regionshospital, Gødstrup, netto
Hospitaler i alt
-2.071.109
25.295
Pulje DNV - Gødstrup
Justeringsreserve
253.988
23.130
Delprojekt 7, Præ-fab
Delprojekt 6, klimaskærm - tæt hus
323.379
64.844
232.776
1
Bevilling
i alt
Delprojekt 1B, Fælles faciliteter for skurby
Det nye Regionshospital, Gødstrup
Kolonne
Beløb i 1.000 kr.
2013
2014
2014
2014
2014
2013
3
Beg. år
4
Slut år
0
0
0
0
0
0
314.078
95.963
66.373
151.742
5
Afholdt
ultimo
2013
762.285
325.288
270.149
166.848
-233.316
-472.488
1.454
16.328
0
0
0
23.902
197.488
6
2014
134,0
1.394.356
886.834
300.104
207.418
209.833
-457.141
262.797
2.989
126.660
15.568
215.734
7.938
35.288
7
1.310.195
801.995
378.881
129.319
407.665
-819.457
971.069
2.989
127.328
7.562
107.645
10.529
8
1.429.963
921.763
460.318
47.882
290.462
-322.023
598.967
2.989
10.529
9
1.064.577
552.577
485.912
26.088
305.837
0
293.891
11.946
10
2015
2016
2017
2018
0
396.000
0
392.943
3.057
11
Senere
6.671.454
3.584.420
2.354.680
732.354
980.481
-2.071.109
2.128.178
25.295
253.988
23.130
323.379
64.844
232.776
12
Ajourført
overslag
178
Budget 2015
39.651
39.651
Fælleskonti i alt
HOVEDKONTO 2 I ALT
-50
-50
0
-50
Total
1.617.527
333.632
0
0
19.604
19.604
5
Afholdt
ultimo
2013
HOVEDKONTO 4 I ALT
4
Slut år
0
0
76.810
2012
3
Beg. år
Fælles formål og administration i alt
Regionshusene
4.20.1 Sekretariat og forvaltninger
Administrativ organisation
FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION
HOVEDKONTO 3 I ALT
3.10 Kollektiv Trafik
76.810
27.273
Rammebevilling til udvikling
(sociale tilbud)
REGIONAL UDVIKLING
12.378
1
Bevilling
i alt
(sociale tilbud)
Fælleskonti
2.10.01. Sociale tilbud, specialundervisning
Socialområdet
SOCIALE TILBUD OG SPECIALUNDERVISNING
Kolonne
Beløb i 1.000 kr.
826.964
0
0
0
24.978
24.978
39.701
39.701
27.273
12.428
6
2014
134,0
1.459.552
2.850
2.850
2.850
20.143
20.143
42.203
42.203
29.741
12.462
7
1.368.283
3.800
3.800
3.800
12.085
12.085
42.203
42.203
29.741
12.462
8
1.475.966
3.800
3.800
3.800
0
42.203
42.203
29.741
12.462
9
1.106.780
0
0
0
42.203
42.203
29.741
12.462
10
2015
2016
2017
2018
0
0
0
0
0
396.000
11
Senere
6.967.177
10.450
10.450
10.450
76.810
76.810
208.463
208.463
146.237
62.226
12
Ajourført
overslag
179
Budget 2015
180
Personaleoversigter
Personaleoversigter
Budget 2015
181
Personaleoversigter
10
Personaleoversigt 2015-2018
10.1 Sammenfatning
Dette afsnit gennemgår den samlede personaleoversigt for Region Midtjylland i Budget 2015. Personaleoversigten
viser det vejledende beregnede personaleforbrug i Region Midtjylland for perioden 2015-2018 fordelt på
hovedområder og bevillingsniveau.
I Region Midtjylland baserer bevillings- og budgetstyringen sig på princippet om totalrammestyring og ikke på
normeringsstyring. Der gives herved bevillingshaveren frihed til at disponere den afgivne bevilling under
hensyntagen til, at de materielle budgetforudsætninger er opfyldte. Bevillingshaveren har således bl.a. frihed og
pligt til at omplacere midler mellem budgettet for løn og budgettet for andre udgifter (inden for den afgivne
bevilling), hvis dette vurderes at kunne føre til et bedre serviceniveau, bedre målopfyldelse eller bedre
budgetoverholdelse. Personaleoversigten oplyser derfor alene om de forudsætninger for personaleforbruget, som
er lagt til grund for Budget 2015. Der er herudover desuden anført overslag over det forventede personaleforbrug
2016-2018.
Der er for større enheder anvendt en fælles model for beregning af det vejledende personaleforbrug i Budget
2015. Det sker for, at få en ensartet beregningsmetode for det vejledende personaleforbrug.
10.2 Samlet vejledende beregnet personaleforbrug
Det samlede vejledende beregnede personaleforbrug i Region Midtjylland i 2015 er 26.775 helårsstillinger.
Det samlede vejledende beregnede personaleforbrug i Budget 2015 og overslagsårene 2016-2018
fordelt på hovedkonto
Hovedkonto 1: Sundhed
Budget
2014
Budget
2015
2016
Budgetoverslag
2017
2018
24.185
24.222
24.222
24.222
24.222
1.981
2.022
2.022
2.022
2.022
Hovedkonto 3: Regional Udvikling
110
113
113
113
113
Hovedkonto 4: Fælles formål og administration
422
418
418
418
418
26.698
26.775
26.775
26.775
26.775
Hovedkonto 2: Social og specialundervisning
Samlet personaleforbrug
Det forventede personaleforbrug i 2015 på sundhedsområdet på 24.222 helårsstillinger udgør i alt 90,5 % af det
samlede forventede personaleforbrug. Socialområdet har opgjort sit forventede personaleforbrug til 2.022
helårsstillinger, mens Regional Udvikling har et forventet personaleforbrug på i alt 113 helårsstillinger. Det
samlede forventede personaleforbrug i administrationen på Fælles formål og administration på 418
helårsstillinger udgør ca. 1,6 % af det samlede forventede personaleforbrug i Region Midtjylland i 2015.
Budget 2015
182
Personaleoversigter
Det vejledende beregnede personaleforbrug i Budget 2015 på hovedkontoniveau opdelt på bevillingsniveau vises i
efterfølgende tabeller.
Det vejledende beregnede personaleforbrug i Budget 2015 og overslagsårene 2016-2018 på
hovedkonto 1 Sundhed
Budget
2014
Budget
2015
2016
Budgetoverslag
2017
2018
Hospitaler m.v.
1.495
1.489
1.489
1.489
1.489
Hospitalsenhed Midt
Præhospitalet
Psykiatri
Praksissektoren
1.660
3.482
4.120
9.449
99
2.869
18
879
1.641
3.387
4.059
9.299
97
2.941
18
1.181
1.641
3.387
4.059
9.299
97
2.941
18
1.181
1.641
3.387
4.059
9.299
97
2.941
18
1.181
1.641
3.387
4.059
9.299
97
2.941
18
1.181
24.071
24.112
24.112
24.112
24.112
Administration, Sundhed
Kvalitet og Data
33
52
29
30
51
29
30
51
29
30
51
29
30
51
29
Administration, Sundhed
114
110
110
110
110
24.185
24.222
24.222
24.222
24.222
Hospitaler mv. i alt
Hovedkonto 1 i alt
* Fælles udgifter/indtægter indeholder, i Budget 2015 og overslagsårene, Hospitalsapoteket med 310 helårsstillinger.
hovedkonto 2 Social og Specialundervisning
Budget
2014
Budget
2015
2016
Budgetoverslag
2017
2018
Sosu-elever
1.960
21
2.001
21
2.001
21
2.001
21
2.001
21
Hovedkonto 2 i alt
1.981
2.022
2.022
2.022
2.022
hovedkonto 3 Regional Udvikling
Udviklingsopgaver
- Erhvervsudvikling
- Vækst- og udviklingsstrategi
- international
- Uddannelse
- Kultur
- Kollekitv trafik
- Miljø *
Budget
2014
51,0
40,0
5,0
2,5
3,5
46,5
4,5
42,0
12,5
12,5
Budget
2015
54,0
40,0
3,0
5,0
2,5
3,5
49,5
4,5
45,0
9,5
9,5
110,0
113,0
Budgetoverslag
2016
2017
54,0
54,0
40,0
40,0
3,0
3,0
5,0
5,0
2,5
2,5
3,5
3,5
49,5
49,5
4,5
4,5
45,0
45,0
9,5
9,5
9,5
9,5
113,0
113,0
2018
54,0
40,0
3,0
5,0
2,5
3,5
49,5
4,5
45,0
9,5
9,5
113,0
* Som følge af overdragelse af opgaver fra kommunerne til regionen på råstofområdet, er personalenormeringen på miljøområdet opskrevet med 3
årsværk. Stillingerne er finansieret af midler tilført ved DUT-regulering.
Budget 2015
183
Personaleoversigter
Det vejledende beregnede personaleforbrug i Budget 2015 og overslagsårene 2016-2018 på hovedkonto 4 Fælles
formål og administration
Budget
2014
Budget
2015
2016
Budgetoverslag
2017
2018
Administration
Direktion
Fællesstabene i alt
- Regionssekretariatet
- Koncern HR
- Koncernøkonomi
- Den Fælles BI-enhed
- It
- Koncern Kommunikation
3
419
68
85
60
12
172
22
3
415
68
84
59
12
170
22
3
415
68
84
59
12
170
22
3
415
68
84
59
12
170
22
3
415
68
84
59
12
170
22
Hovedkonto 4 i alt
422
418
418
418
418
Budget 2015
184
Flerårsoversigter
Flerårsoversigter
Budget 2015
185
Flerårsoversigter
11
Flerårsoversigter
11.1
Indledning
Sundhedsområdet
Dette afsnit beskriver budgetoverslaget for Region Midtjylland i perioden 2016-2018. Ifølge Budget- og
regnskabssystemet for regioner skal budgettet for det kommende budgetår også indeholde skøn over udviklingen
i en kommende treårig periode. Det primære formål med budgetoverslaget er at sikre, at der sker en vurdering af
de langsigtede virkninger, som beslutningerne i årsbudgettet er udtryk for.
Budgetoverslagene udarbejdes for hovedkonto 1-3 og er i løbende priser. Budgetoverslaget for sundhedsområdet
og Regional Udvikling er udgiftsbaseret og budgetoverslaget for Social og Specialundervisning er
omkostningsbaseret.
11.2
Sundhedsområdet
Udgangspunktet for udarbejdelsen af budgetoverslaget for sundhedsområdet er det i økonomiaftalen for 2015
aftalte niveau for pris- og lønstigning. Oversigten er udgiftsbaseret.
Oversigt over budget 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018 for sundhedsområdet
Mio. kr.
Løbende priser - udgiftsbaseret
A. Finansielle indtægter
B2015
BO2016
BO2018
23.200
23.194
23.187
Pris- og lønfremskrivning (1,7 pct. årligt)
394
789
1.183
Realvækst i finansielle indtægter (0,6-0,7 pct. årligt)
142
309
480
Lov- og cirkulæreprogram i overslagsår
-10
14
17
23.176
23.726
24.306
24.867
Lån
163
149
146
150
Lån i alt
163
149
146
150
23.339
23.875
24.452
25.017
Finansielle indtægter (løbende priser)
23.176
BO2017
B. Lån
C. Finansiering i alt
D. Nettodriftsudgifter
Somatiske hospitaler
12.647
12.599
12.571
12.560
Fælles udgifter og indtægter
2.246
2.326
2.502
2.708
Behandlingspsykiatri
1.668
1.705
1.699
1.692
Præhospitalet
816
813
813
813
Praksissektor
3.249
3.223
3.244
3.255
Tilskudsmedicin
1.177
1.177
1.177
1.177
102
99
99
99
516
506
520
526
0
156
Ramme til overførsler fra året før
156
156
Midler til driftsanskaffelser
60
60
60
Reserveret realvækst jf. finansiering af investeringsplan
75
150
225
Ny model for økonomistyring
22.421
-166
-235
-356
22.573
22.756
22.915
E. Anlæg
Investeringsplan
738
717
717
717
Investeringsramme i alt
738
717
717
717
23.159
23.290
23.472
23.631
394
789
1.183
23.685
24.261
24.814
F. Drifts- og anlæg (løbende priser)
Drift og anlæg i alt (faste priser)
Pris- og lønfremskrivning af drift og anlæg (1,7 pct. årligt)
Drift og anlæg i alt (løbende priser)
23.159
G. Finansielle poster
Nettorenteudgifter
Afdrag
Ramme til overførsler fra året før
H. Udgifter i alt (F+G)
I. Resultat (C-H)
Budget 2015
63
70
77
80
304
276
270
278
-156
0
-156
-156
367
190
191
202
23.526
23.875
24.452
25.016
-187
0
0
0
186
Flerårsoversigter
Sundhedsområdet
Ad. A Finansielle indtægter
Udgangspunktet for budgetoverslagene for 2016-2018 er budget 2015, hvoraf fremgår, at de finansielle indtægter
for 2015 er på 23.176 mio. kr. I 2016-2018 er der forudsat, at den bloktilskudsfinansierede anlægsramme falder fra
2.500 mio. kr. til 2.400 mio. kr., hvilket giver et fald i Region Midtjylland fra 2015 til 2016 og frem på 21 mio. kr.
Bloktilskuddet til anlæg er hævet med 14 mio. kr. i 2016 til 2018, da det er forudsat, at der ikke er en
likviditetsfinansiering af anlæg i de pågældende år.
Satspuljeaftalen for psykiatri, der blev indgået 20. juni 2014, giver et løft i bloktilskuddet i 2016 til 2018 på
henholdsvis 31 mio. kr., 25 mio. kr. og 18 mio. kr. i forhold til budget 2015.
Der er indregnet en årlig realvækst på 0,6-0,7 % svarende til realvæksten i de offentlige serviceudgifter som
forudsat i Vækstplan DK, der blev indgået i april 2013 mellem regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti.
Der er ligeledes indarbejdet ændringer i bloktilskuddet som følge af lov- og cirkulæreprogrammet i overslagsårene.
Ad. B Lån
Der er forudsat lån til refinansiering af afdrag på mellem 146 mio. kr. og 150 mio. kr. årligt. Der henvises til afsnit
6.2 Langfristet gæld og afdrag for detaljer omkring lån i overslagsår.
Ad. D Nettodriftsudgifter
Der er taget udgangspunkt i budget 2015, og der er ændringer i bevillingerne i overslagsårene som følge af
beslutninger i regionsrådet med økonomisk effekt i overslagsårene.
Herudover er der forudsat følgende:
•
•
•
•
•
•
Praksissektoren tilføres 10 mio. kr. årligt.
Øgede leasingudgifter i 2016 til 2018 på henholdsvis 18 mio. kr., 24 mio. kr. og 46 mio. kr. Der leases for
118 mio. kr. til medicoteknisk udstyr i forbindelse med budget 2015, og i 2016 til 2018 leases der for
henholdsvis 161 mio. kr., 307 mio. kr. og 182 mio. kr. jævnfør investeringsplanen.
Der afsættes årligt 125 mio. kr. til hospitalsmedicin og nye behandlinger – svarende til budget 2015.
Der skal afsættes ekstra 60 mio. kr. i 2016 til driftsanskaffelse til finansiering af investeringsplanen. I 2016
skal der være i alt 199 mio. kr. til driftsanskaffelser jævnfør finansieringen af investeringsplanen.
Der afsættes årligt 75 mio. kr. til finansieringen af investeringsplanen. En følge af hospitalernes og
psykiatriens produktivitetskrav på 0,5 % er, at der skal prioriteres 75 mio. kr. til investeringsplanen. De 75
mio. kr. skal dækkes af realvæksten, hvis realvæksten er på 0,6-0,7 %, som er forudsat i perioden.
Vurderingen af økonomien i overslagsårene viser, at der er økonomiske udfordringer i 2016 på 166 mio. kr.
stigende til 356 mio. kr. i 2018. Der er derfor behov for at udvikle en ny model for økonomistyringen, der
kan sikre de fornødne tilpasninger i økonomien og medvirke til at sikre en stabil økonomisk udvikling i
sundhedsvæsenet i Region Midtjylland.
Ad. E Anlæg
Anlægsudgifterne til investeringsplanen falder med 21 mio. kr. fra 2015 til 2016, som en følge af et tilsvarende fald
i den bloktilskudsfinansierede anlægsramme.
Der henvises til Investeringsplan 2015-2023 for en detaljeret gennemgang af finansieringen af investeringsplanen.
Ad. F Drifts- og anlægsudgifter (løbende priser)
Der forudsættes en pris- og lønfremskrivning på 1,7 %.
Ad. G Finansielle poster
Der henvises til afsnit 6.2 Langfristet gæld og afdrag for detaljer omkring finansielle poster i overslagsår.
Budget 2015
187
Flerårsoversigter
11.3
Udgangspunktet for udarbejdelsen af budgetoverslagsårene for Social og Specialundervisning er det i
rammeaftalen for 2015 forventede niveau tillagt en årlig pris- og lønfremskrivning på 1,9 %. Oversigten er
omkostningsbaseret.
Oversigt over budget 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018 for Social og Specialundervisning
Mio. kr.
Løbende priser
B2015
BO2016
BO2017
BO2018
Finansielle indtægter (B2015)
2
1
1
1
1.058
1.058
1.058
1.058
20
40
60
1.060
1.079
1.099
1.119
1.044
1.043
1.043
1.043
16
16
16
16
1.060
1.059
1.059
1.059
1.060
1.059
1.059
1.059
20
40
60
1.079
1.099
1.119
Pris- og lønfremskrivning
B. Nettodriftsomkostninger
Driftsomkostninger
Andel af fælles formål og administration
Nettodriftsomkostninger i alt
C. Pris- og lønjustering (1,9 % drift)
Nettodriftsomkostninger (2015-p/l)
Pris- og lønfremskrivning - drift
Nettodriftsomkostninger (løbende priser)
1.060
D. Finansielle poster
Afdrag
22
22
22
22
22
22
22
22
1.082
1.101
1.121
1.142
-22
-22
-22
-22
23
E. Omkostninger i alt (C+D)
Resultat (A-E)
F. Likv.reg. til årets resultat
+ afskrivninger
23
23
23
+ hensættelser til tjenestemandspension
4
4
4
4
+ overførte omkostninger (fælles formål)
-2
-2
-2
-2
4
4
4
4
- køb af materielle anlægsaktiver
-42
-42
-42
-42
Likvi. virkning vedr. investeringer
-42
-42
-42
-42
+ låneoptag (soc. og spec. Investeringer)
0
0
0
0
Likv.virk. af fælles- og finans.-poster
0
0
0
0
-38
-38
-38
-38
Likv.virkning af årets resultat
G. Likv.reg. vedr. investeringer
H. Likv.reg. til fælles- og finans.-poster
Årets samlede likviditetsvirkning
Budget 2015
188
Flerårsoversigter
11.4
Regional Udvikling
Regional Udvikling
Udgangspunktet for udarbejdelsen af budgetoverslagsårene for Regional Udvikling er det i Økonomiaftalen for
2015 aftalte niveau tillagt en årlig pris- og lønfremskrivning på 2,0 %. Oversigten er udgiftsbaseret.
Oversigt over budget 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018 for Regional Udvikling
Mio. kr.
Løbende priser
B2015
BO2016
BO2017
BO2018
Finansielle indtægter (B2015)
620
620
620
620
12
25
38
620
633
645
658
Kollektiv trafik
314
314
314
314
Erhvervsudvikling
125
125
125
125
Miljø
42
42
42
42
Den Regionale Udviklingsplan
45
45
45
45
Pris- og lønfremskrivning (2,0%)
B. Nettodriftsudgifter
Regional udvikling i øvrigt
Planlægnings-, analyse-, og udviklingsudgifter
Andel af fælles formål og administration
3
3
3
3
79
79
79
79
14
14
14
14
620
620
620
620
620
620
620
620
12
25
38
633
645
658
C. Pris- og lønjustering (2,0% drift)
Nettodriftsudgifter (2015-p/l)
Pris- og lønfremskrivning - drift
Nettodriftsudgifter (løbende priser)
620
D. Finansielle poster
Nettorenteudgifter
Ramme til overførsler fra tidligere år
E. Udgifter i alt (C+D)
Resultat (A-E)
Budget 2015
1
1
1
1
-1
-1
-1
-1
0
0
0
0
620
633
645
658
0
0
0
0
189
Grafisk Service 1293
Vedtaget i regionsrådet 24. september 2014

Budget 2015 - Region Midtjylland

Transcription

Similar documents

Sygehusbyggerier har holdt hånden under

Øvelser for muskler omkring munden

Liste over sygehuse og afdelinger med forkortelser for

Program for sygeplejersker - Aarhus Universitetshospital

Øvelser for ansigtets muskler

program for begge arrangementer